KIDNAPPET - Det Danske Filminstitut

Transcription

KIDNAPPET - Det Danske Filminstitut
KIDNAPPET
- ET UNDERVISNINGSMATERIALE
Foto: Rolf Konow
Niveau: 5. – 7. klasse
Fag: dansk, geografi
Kidnappet, Danmark 2010
Instruktion:
Vibeke Muasya
Manuskript:
Vibeke Muasya
Distribution:
SF Film A/S og Filmkompagniet
Længde:
92 min.
Medierådets vurdering:
Tilladt for børn over 11 år
Medvirkende
Simon:
Susanne:
Victor:
Amos:
Kanini:
Jabali:
Kioko:
Snake:
Mister T:
Slave:
Simon Lougue Larsen
Connie Nielsen
Lars Mikkelsen
Amos Obdhimbo
Irene Kayeri
Arnold Ochieng
Samuel Oduor
Bernard Okoth
Fred Omolo
David Odhiambo Otieno
Indhold
Om filmen
Handlingsreferat
Temaer i filmen
Familien som kerne
Identitet, status og tilfældighedernes spil
Når spændingen stiger – filmfaglige vinkler på ”Kidnappet”
Litteratur, film og links
KIDNAPPET / SIDE 2
Om filmen
Vibeke Muasyas film ”Kidnappet” er optaget on location i den kenyanske slumby
Kibera uden for hovedstaden Nairobi. Det giver filmen en rå autenticitet, som
bringer den barske virkelighed for verdens fattige frem i lyset. Her er slummen,
kriminaliteten og de dårlige levevilkår skildret råt for usødet og med stor indlevelse.
Set i en undervisningssammenhæng kan filmen bidrage til at sætte elevernes
selvforståelse, selvfølgeligheder og hverdag i perspektiv og give dem et større
indblik i og kendskab til de ofte ubarmhjertige leveforhold for børn og unge i den
tredje verden. Filmen er desuden et godt udgangspunkt for at tale om
spændingsgenrens fortælleform og virkemidler.
De undervisningsrelevante temaer i ”Kidnappet” knytter sig primært til fagene
dansk og geografi, men filmen har også sin berettigelse som inspiration i
forbindelse med tværgående emner.
Handlingsreferat
Simon er en 12-årig dansk dreng med fodboldplakater på værelset, FCK's slagsang
som ringetone og en naturlig hurtighed på mobiltasterne. Han er adopteret, og i
filmens indledning rejser han med sin mor, der er læge, til Kenya for at få et større
kendskab til sit fødeland. Rejsen tager en uventet drejning, da Simons nye fodbold,
der er signeret af Laudrup, bliver skudt ud af hotellets isolerede park. Bolden
havner i hænderne på en flok fattige drenge fra Nairobis store slumområde, Kibera.
Simon følger efter drengene og bolden, og snart befinder han sig i en summende by
af blik, ler og udtalt fattigdom langt væk fra hotellets idylliske haver. Han bliver
venner med drengen Amos og pigen Kanini, men de bliver overfaldet af en lokal
gangster. Om aftenen er Simon alene og kan ikke finde hjem til hotellet; han
overnatter hos Kanini. Da moderen melder Simon savnet og på landsdækkende tv
udlover en høj dusør, kidnapper den lokale gangster Simon. For i slummen er
menneskeliv, mobiler og mærkevarer benhård valuta i en daglig kamp for
overlevelse. Snart er Simon, sammen med slumdrengen Amos, hvirvlet ind i et
større spil mellem oppustede håndlangere, en rig natklubejer og korrupte
politimænd. De to drenge slipper fri, Amos er hårdt såret efter håndlangerens skud.
Simon bliver lykkeligt genforenet med sine forældre, og Amos overlever.
KIDNAPPET / SIDE 3
Temaer i filmen
Familien som kerne
I filmen møder vi forskellige familieformer: Den moderne familie i Danmark, hvor
mor og far bor hver for sig; den enlige mor med datter; den rige, afrikanske
kernefamilie med det forkælede enebarn; brødre uden mor og far; familier med
adopterede og biologiske børn.
Simon er adopteret af det danske par, Susanne og Victor. Han lever et forholdsvist
ubekymret liv med sunde fritidsbeskæftigelser og mobilsnak med vennerne.
Økonomisk mangler der ikke noget. Simons mor Susanne har en fortid i Læger
Uden Grænser, mens Simons far Victor er en travl pressefotograf.
En af filmens vigtige bipersoner er drengen Amos. Han er opvokset i slummen
sammen med sine to brødre. Vi hører intet om forældre, men ser, at de tre drenge
må tage sig af hinanden og overlever ved tyveri og byttehandler. Skønt de er på
Simons alder eller yngre, har den usikre og barske situation i slummen hærdet
dem. Her er ingen løftede pegefingre eller en mor, der opstiller irriterende regler.
Pigen Kanini hjælper Simon den første nat i Nairobis slum. Som mange af de øvrige
børn i slummen er hun og lillebroren i høj grad overladt til sig selv. Hendes mor er
alvorligt syg og sengeliggende, og der er ingen far eller andre til at tage sig af
Kanini og lillebroren. Kanini må derfor i det daglige løfte en stor opgave for at få
den lille familie til at fungere.
Lad eleverne diskutere de forskellige familieforhold, vi møder i filmen, ud
fra begreber som ansvar, pligter, opdragelse, beskyttet/ubeskyttet. Kig
blandt andet på Amos og brødrene, Kanini og moderen, Simons familie,
natklubejerens familie osv.
I begyndelsen af filmen erklærer Simon til sin far: ”Du er verdens bedste
far.” Diskuter, hvordan Simons forhold er til hans forældre.
I slutningen af filmen sidder Simon med sine adoptivforældre ved Amos'
hospitalsseng. Simon spørger: ”Tror I, jeg har familie hernede?” Overvej,
hvorfor det først er på dette tidspunkt, at Simon for alvor forholder sig til
sin oprindelse.
Identitet, status og tilfældighedernes spil
I begyndelsen af filmen viser Simon ikke den store interesse for at få et dybere
kendskab til sit fødeland. I løbet af filmen bliver Simons identitet dog sat på prøve,
og han bliver konfronteret med sin fortid i Kenya. Selvom det kun antydes, så
kunne Simons skæbne netop være drengenes i slummen – han har blot været 'det
rigtige sted på det rigtige tidspunkt', som adoptivfaderen, Victor siger i begyndelsen
af filmen i en anden sammenhæng. Simon vokser op blandt priviligerede og
ressourcestærke adoptivforældre i Danmark og ikke i Kenyas slumkvarterer, hvor
hverdagen er en kamp for overlevelse.
Lad eleverne fortælle Simons historie, hvis han ikke var blevet adopteret.
Hvad ville være et sandsynligt hændelsesforløb?
På et tidspunkt i filmen siger en kvinde i slummen til Simon: ”Stakkels
dreng, hvordan kan du have glemt dit modersmål? Meget trist, meget trist.”
Overvej, hvad mener hun med det.
Der er stor forskel på rig og fattig i verden, både globalt og lokalt. Danmark er et iland (industrialiseret land) med høj levestandard, høj gennemsnitsalder og et
veludviklet velfærds- og sundhedssystem. Kenya er et u-land (udviklingsland) med
stor fattigdom, her er levestandarden lav, og velfærds- og sundhedssystemet er
underudviklet. I filmen får vi et autentisk billede af forholdene i en afrikansk
slumby, som ikke er ulig andre slumbyer i den tredje verden. Børn og voksne lever
under kummerlige forhold, og selv de – set med danske øjne – mest basale ting er
en mangelvare: rent vand, elektricitet og hygiejne.
Filmen giver også et billede af uligheden lokalt: Vi får optegnet et billede af et
kenyansk samfund, der er præget af korruption, jagt på status og enorm forskel på
rig og fattig. Vi får et blik ind i den rige natklubejers hjem, hvor man fejrer
KIDNAPPET / SIDE 4
børnefødselsdag med akrobatshow og vaffelis, og hvor stor luksus er en selvfølge –
mens andre børn lever kummerligt i slummen.
Find statistik der afspejler leveforholdene i Danmark og Kenya, fx antal
læger pr. 1000 indb., mobiltelefoner pr. 1000 indb., BNP pr. indb., tvapparater pr. husstand, forventet levetid (gennemsnitsalder), uddannelse,
andel af befolkning under 15 år, analfabetisme m.m. Brug evt. følgende
link: http://www.leksikon.org/art.php?n=3081&t=257
Lad eleverne lave en pyramide med fem til seks lagdelinger, hvor de
forsøger at placere filmens forskellige personer i forhold til økonomisk
status/prestige. Det øverste lag er højeste status. Få så mange personer
med som muligt: journalisten, hotelpersonalet, Simon, forældrene, John,
politimændene, Slave, Mister T, Amos osv.
Lav en lignende pyramide, hvor personerne i stedet inddeles i forhold til
personlig eller social status, eller i forhold til tilskuerens sympati. Diskuter,
hvad der er afgørende for, at vi får sympati – eller antipati – for
personerne.
KIDNAPPET / SIDE 5
Når spændingen stiger – filmfaglige vinkler på ”Kidnappet”
”Kidnappet” er en spændingsfilm, som er bygget op efter en klassisk fortællemodel,
berettermodellen, hvor handlingen hele tiden peger fremad mod det forventede
og nervepirrende klimaks. Bliver Simon genforenet med sine danske forældre eller
ej?
Her følger et bud på, hvordan filmens handling og spændingsopbygning kan
struktureres og analyseres med udgangspunkt i berettermodellen:
Anslag: Simon er til fodbold, men burde egentlig være hjemme for at pakke sin
rejsetaske. Sammen med sin mor skal han rejse til Kenya. Han får en fodbold med
Laudrups signatur af sin far.
Præsentation: Simons familie præsenteres, og vi bliver ligeledes præsenteret for
filmens miljø, hotellet i Kenya og slumbyen Kibera. Filmens første vendepunkt
indtræder, da Simon kommer til at sparke bolden ud over hegnet og løber efter
drengene ind i slumbyen.
Uddybning: Vi følger Simon i det barske, men alligevel venskabelige miljø
sammen med slumbyens børn, Amos og Kanini. Vi bliver introduceret til de lokale
gangstere. Spændingen stiger, da moderen erfarer, at Simon er forsvundet fra
hotellet.
Point of no return: Hovedkonflikten i filmen cementeres, da det går op for Simon,
at han ikke kan finde hjem til hotellet og må overnatte i slumbyen.
Konfliktoptrapning: Da Simons mor på tv udlodder en dusør på 100.000 shilling
for at finde og bringe Simon tilbage, sætter det skub i konfliktoptrapningen. De
lokale gangstere Snake og Mister T kidnapper Simon. De hæver løsesummen til
1.000.000 shilling, gemmer Simon i en natklub og tvinger Amos til at være stik-irend-dreng. Spændingen stiger yderligere, da natklubejerens håndlanger skyder
både Snake og Mister T. Simon holdes stadig fanget, mens Amos stikker af.
Klimaks: Amos vender tilbage til natklubben for at befri Simon. I flugtforsøget
bliver han skudt af håndlangeren. De to drenge kommer fri og humper væk. I en
vejkant på en trafikeret vej bliver Simon genforenet med sine forældre. Amos er
besvimet.
Udtoning: Simon sidder på hospitalet hos Amos, som er bevidstløs. Der klippes til
Danmark, hvor Simon sidder foran computeren og har en videosamtale med de nye
venner fra Kenya.
Læs mere om berettermodellen i DFI’s undervisningsmateriale ”Den gode historie –
på film”.
Eleverne kan arbejde med berettermodellen ved grafisk at opstille
handlingsforløbet i forhold til spændingsudviklingen, fx som stor planche.
Fortællingen i filmen udspiller sig i et lineært fremadskridende tidsforløb.
Lad eleverne komme med bud på, hvor lang tid filmen strækker sig over fra
start til slut.
Allerede når vi hører/ser filmens titel, får vi en forventning om, hvad der skal ske.
Lad eleverne diskutere filmens titel, hvilke forventninger titlen skaber, og
om filmen lever op til de forventninger. Vækker titlen interesse for at se
filmen og virker tillokkende – eller afslører den for meget? Find nye ideer til
en titel.
KIDNAPPET / SIDE 6
Både lyd og musik, klippehastighed og kamerabevægelser er med til at
formidle og underbygge stemninger og kan skabe en oplevelse af fx liv, tempo eller
ro og intensivere spændingen i en film. Her følger en række forslag til klip, der er
gode at arbejde med i en analyse af de filmiske virkemidler i ”Kidnappet”. Selve
opgaveforslagene forudsætter, at I har filmen på dvd, men I kan dog også sagtens
tale om nedenstående eksempler ud fra hukommelsen efter at have set filmen i
biografen.
Flere gange i løbet af filmen markeres kontrasten mellem det pulserende liv i
Nairobis gader og roen på luksushotellet ved hjælp af både lyd, klipning og
kameraføring.
Se følgende sekvens: tidskode 00:04:13 – 00:05:13. Lad eleverne tælle
antallet af klip de første 30 sekunder og dernæst i de sidste 30 sekunder.
Tal om forskellen, og om hvordan klippehastigheden skaber stemning, liv
eller ro.
I en hæsblæsende scene i første del af filmen ser vi Snake og Mister T jagte Amos
og Simon gennem slummens gader (tidskode 00:21:45 – 00:23:00).
Forfølgelsesscener er et typisk genretræk ved spændings- og actionfilm, hvor vi
følger hovedpersonen i en halsbrækkende flugt fra forfølgerne over hustage og
gennem smalle gyder. Tempoet er højt, klipningen hurtig og kameraet gerne
håndholdt, så oplevelsen af at være til stede, selv være jaget, forstærkes.
Læg mærke til de filmiske virkemidler – kamerabevægelser, kameravinkler,
klipning, lydside, lys m.v. – i forfølgelsesscenen (tidskode 00:21:45 –
00:23:00). Beskriv, hvordan filmens audiovisuelle udtryk påvirker vores
oplevelse af scenen, og hvordan det præger stemningen.
I filmens klimaks, hvor Amos befrier Simon og bliver skudt (tidskode 01:15:10 –
01:18:30), spiller lyden en særlig rolle i forhold til at intensivere spændingen og
den dramatiske stemning.
Tal om, hvordan lydeffekter kan være med til at fortætte stemningen og
forstærke spændingen.
Flere gange gør filmen brug af krydsklipning. Det sker både i filmens indledende
scene, hvor Simons mor forgæves forsøger at få fat på Simon, som er til fodbold.
Og filmen arbejder i høj grad også med krydsklipning, når vi følger moren og
efterforskningen sideløbende med Simons bedrifter i slummen. Det skaber
spænding og giver beskueren en oplevelse af at være alvidende. Vi ved, hvad både
Simon og moren foretager sig – uden at de ved, hvad hinanden foretager sig.
Desuden giver krydsklipningen i ”Kidnappet” mulighed for at understrege
kontrasterne i de forskellige miljøer, vi bliver præsenteret for i filmen. Det gælder
fx, når der klippes mellem billeder fra slummen og luksushotellet.
Tal med eleverne om, hvilken effekt brugen af krydsklipning har for filmens
handling og stemning ud fra følgende to klip: tidskode 00:26:30 – 00:28:00
og 00:35:20 – 00:36:00.
KIDNAPPET / SIDE 7
Litteratur, film og links
Uv-materialer om Kenya og Kibera
Sitet ”Under samme himmel” formidler kontakt mellem grundskoler i Kibera og
Danmark. Hjemmesiden er udviklet af den danske NGO, Oplysningscenter om den
3. verden, O3V i samarbejde med Danida. Læs blandt andet om Camillas møde
med den store slumby i billeder og tekst og find inspiration i
undervisningsmaterialer om Kenya og Kibera.
http://www.undersammehimmel.dk/
Uv-materialer til film om børn og unge i slumkvarterer
Hvis I ønsker at arbejde med andre film, der handler om børns og unges liv i
slumområder, er det oplagt at se fx den chilenske spillefilm ”Min ven Machuca”
(2004) eller den sydafrikansk/engelsk/franske ”Drengen med det skjulte Kamera”
(2003). Der findes undervisningsmaterialer rettet mod mellemtrinnet til begge film
på Det Danske Filminstituts hjemmeside:
”Min ven Machuca”
”Drengen med det skjulte Kamera”
Uv-materialer til kortfilm der foregår i slumkvarterer
På EMU.dk kan I endvidere finde undervisningsmateriale til kortfilmene ”Kivumvu –
Basket Boy” (2007), der foregår i et slumområde i Burundi, og ”Kibera Kid” (2006),
der foregår i slumbyen ved Nairobi i Kenya. Filmene kan ses på Filmstriben.
http://www.emu.dk/3verden/filmoversigt.html
www.filmstriben.dk
Filmiske virkemidler
Læs mere om filmanalyse på DR’s hjemmeside:
http://www.dr.dk/kortfilm/index.asp
Centrale temaer fra tredjeverdenslande
Undervisningssitet ”Fjerne naboer” præsenterer fakta, film fra tredjeverdenslande
samt undervisningsmateriale produceret af SPOR Media, Det Danske Filminstitut og
Danida:
http://www.fjernenaboer.dk/
Få information om film og skriv anmeldelser
Find fakta om film og skriv jeres egne filmanmeldelser på den danske filmdatabase
Scope:
www.scope.dk
eller den amerikanske Internet Movie Data Base:
www.imdb.com
Forfatter: Rune Jellesen Smith
Redaktion: Liselotte Michelsen og Lise Brix Pape
Udgiver: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K, Copyright
© 2011, Det Danske Filminstitut