NYERE HØJTLÆSNINGSBØGER

Transcription

NYERE HØJTLÆSNINGSBØGER
NYERE HØJTLÆSNINGSBØGER
Krabaterne i Kongelunden er hyggelig og
introducerer en række klassikere fra Ali Baba til
H.C. Andersens Nattergalen, Fyrtøjet og Den
grimme ælling, med C.S. Lewis’ magiske
garderobeskab som inspiration.
2009
Fra 7 år
2006
Fra 10 år
Af Manu Sareen
Den 14-årige Iqbal Farooq er bogens hovedperson. Vi følger
hans dagligdag med mor, far Nazem, storesøster Fatima på
16, lillebror Tariq på 11, Dindua på 9, den opportunistiske
onkel Rafiq - og alle opgangens mere eller mindre skæve
eksistenser.
Læs også de andre bøger
om Iqbal Farooq højt!!
Historiens omdrejningspunkt bliver Dinduas ufrivillige møde
med to skurke, der tilsyneladende har planer om at sprænge
Tivoli i luften. Missionen er klar: Tivoli skal reddes.
Universet omkring Primulavænget, hvor Arne bor, er skævt,
skørt og vidunderligt. Der er hele tiden gang i fantasien.
Bogen berører alvorlige emner som ensomhed, sorg,
kærlighed og har småfilosofiske overvejelser, bl.a. om hvad
der egentlig kendetegner en god gerning. Men den er
samtidig virkelig morsom
2009
Fra 11 år
Pitbull-Terje går amok er en dejlig bog som man har svært
ved at ligge fra sig. Den er charmerende, rørende,
tankevækkende, spændende og meget, meget morsom.
Det er en alvorlig fortælling om venskab, om omsorgssvigt og
hvordan det er at være barn. Men trods temaet om
omsorgssvigt bliver romanen aldrig sentimental. Den handler
om mennesker og det er meget smukt og elegant fortalt
2008
Fra 9 år
Spøgelsesskibet Vallona er sitrende uhyggelig. Historien er
godt skruet sammen. Jeg kan især godt lide de mange
spøgelseshistorier, der er flettet ind i handlingen. De er
skrevet på gråt papir – god detalje.
Det hele er meget levende fortalt. Man kan mærke tågen og
dufte saltvandet. Derfor tror jeg også på historien hele vejen
igennem
2009
Fra 8 år
Latterpaladset er fantasy, når det er allerbedst: Skarpe
hovedpersoner, en spændende handling fortalt i et glidende
sprog (hermed en tak til oversætteren) og sidst og ikke
mindst en forfatter med humor. Ikke dén type humor, hvor
forfatteren distancerer sig fra sin genre, men en vaskeægte
intelligent humor, som understøtter både handling og ikke
mindst personerne.
2008
Fra 7 år
Krabaterne i Kongelunden
Af Christina Skov
Iqbal Farooq og den sorte
Pjerrot
Derudover trænger mange andre småproblemer sig på:
hvordan holder man egentlig dansk jul? Må man hænge
sportstrømper og bestik på et juletræ? Hvad blev der af den
krokodilleunge, som overboens søn havde med hjem fra
Egypten? Og hvornår lytter langhårede Christian i stueetagen
til far Nazems råd og får sig et liv - i stedet for at stå på
hovedet i flere timer om dagen og tale om karma ...
Du ser spøgelser, Arne
Af Wikke og Rasmussen
Pitbull-Terje går amok
Af Endre Lund Eriksen
Spøgelsesskibet Vallona
Af Lene Ollmark og Mats
Wänblad
Latterpaladset
Af Jon Berkely
Læs også efterfølgeren
”Tigerægget”
»Højtlæsning af smældende eder og lydefterlignende
ord, en dramaturgisk drøngod historie, sjov storyline og levende karakterer. En veloplagt eventyrserie
for de 5 - 10 årige.«
2008
Fra 5 år
Usynlige venner er en sjov bog. Lidt overgearet
måske. Men det passer meget godt med det
mærkelige væsen Gilbert. Bogens temaer – savn og
ensomhed – er alvorlige emner. Men Niels Gråbøl får
stemningen løftet, så det ikke er helt så trist.
2009
Fra 6 år
Kolumbus Kristensen rykker
ud
Historien foregår i Risskov ved Århus. En flok børn fra 3. kl.,
under ledelse af Kolumbus Kristensen (civilt også kaldet
Niels Bjarke Kristensen) sætter sig for at få kortlagt Risskov.
Et ærværdigt projekt, bestemt! Men så sandelig heller ikke
ufarligt. For der er faktisk nærmest ikke grænser for de
lyssky aktiviteter, der foregår rundt omkring i
Århusforstaden. Tør jeg nævne, at der også blive skudt med
parykker??
2009
Fra 7 år
Leo Lokum og Lille Lort
Leo Lokum og Lille Lort er en velskrevet, hjertevarm bog
om en dreng, som kæmper med sorg og udstødelse. Han
kan ikke selv finde ud af, hvordan han skal komme videre,
så da den første telefonbesked kommer, er den som sendt
fra himlen. Laurids reagerer med nysgerrighed, skepsis og
indimellem med raseri over det uforståelige. Hvorfor lige
ham? Hvad er det han skal gøre? Hvem er det, der sender
beskederne – og som ved så meget om Laurids?
2009
Fra 9 år
Hvad sker der med de ting, folk går og glemmer. Og når folk
glemmer hinanden? Det finder August og Omar ud af, da de
begiver sig ud på et halsbrækkende eventyr for at redde
deres glemte ven ud af Borteherskerens kløer.
2005
Fra 6 år
Den afrikanske forbandelse er en medrivende og eventyrlig
historie om Ama og hendes folks tilfangetagelse. På den
ene side kan man indleve sig i Amas frygt, og håb og på den
anden den side kan man græmmes over den
umenneskelige behandling og grådighed, som
kolonimagten lagde for dagen. Bogen er fyldt med detaljer,
som vidner om, at der har ligget et større researcharbejde
bag, hvilket er med til at gøre romanen vedkommende og
autentisk.
2008
Fra 12 år
Følg med i den Oliver Twist lignende fantasy-fortælling, når
den unge tyv Conn stjæler troldmanden Neverys dyrebare
locus magicalicus og dermed gør sig selv til troldmandens
lærling. Den magiske tyv er en spændende fantasyfortælling, fortalt skiftevis fra Conns og Neverys synsvinkel.
Der er masser af spænding og fart over feltet, og flere
steder sidder man med tilbageholdt åndedræt og krydser
fingre for, at det går dem godt.
2008
Fra 9 år
Heltemod og Kragelort
Af Josefine Ottesen
Læs også efterfølgeren
”Lynild og Ormehug”
Usynlige venner
Af Niels Gråbøl
Af Bent Rasmussen
August går i Glemmebogen
Af Erik Barfoed
Læs også efterfølgeren
”August tager billetten”
Den Afrikanske Forbandelse
Af Kim Langer
Den magiske tyv
Af Sarah Prineas
En spændende og underfundig oplæsningsbog til cartoonnetwork-generationen. En historie man ikke lige glemmer
Ottoline og den gule kat
Af Chris Ridell
Læs også efterfølgeren
”Ottoline på kostskole”
Prinsessen fra Mørket
Af Bjarne Dalsgaard
Svendsen
Wildsvin
Af Bent Haller
Balders allerbedste onkel
Af Ken Denning
Farvel & tak Balder – Den
store Balderbog
Af Ken Denning
Hurtige Henning Historier
Af Oskar K
Harry og Ivar opfinder
krudtet
Af Lars Mæhle
Ottoline Bruun er en pudsig lille pige, hvis
yndlingsbeskæftigelse er at løse indviklede problemer og
udtænke snedige planer. Hun bor på 24. etage i
Peberbøssehuset (egentlig hedder det P.W. Huffeldincktårnet, men det ligner grangiveligt en peberbøsse) sammen
med hr. Markvard, en spøjs fætter, som hovedsagelig ligner
en klump hår med arme og ben (og et par store øjne, der
kigger betuttet ud på verden). Ottolines forældre er på
ferie, men sender forbløffende postkort, så der er masser
af muligheder for at opleve eventyr.
2008
Fra 10 år
Resultatet af Prinsessen fra mørket er måske lidt
forudsigeligt, men det forhindrer den ikke i at være en
voldsomt vellykket bog. Prinsessen fra mørket er måske
ikke en bog, man benytter til godnatlæsning, men det er
ikke desto mindre en vigtig fortælling, der bringer læseren
gennem mørket til det, der venter på den anden side.
2008
Fra 8 år
”Wildsvin” er en dyster bog, der bevæger sig på sit helt
eget territorium mellem samfundskritik, satire, fabel,
drama og uvirkelighed. Til at starte med er fortællestilen
lidt løs, men da først de to hovedpersoner lærer hinanden
at kende, formår forfatteren at drive historien fremad og
skabe en grum stemning, samtidig med han holder den i et
letlæst sprog. Det er en bog, der får én til at åbne øjnene,
på godt og ondt.
2009
Fra 10 år
Balder har været på sommerferie med sin onkel, og den
onkel er noget helt specielt! Han bor i en campingvogn,
men den campingvogn står oppe i et træ, når han ikke
kører i den. Og så har han cowboyhat på - også når han
sover.
2004
Fra 6 år
Fantasien og Balder længe leve! I 2001 kom drengen Balder
drønende ud af fantasien og lige ind i en bog. Den hedder
Da Balder kom for sent…igen. Det stod klart med det
samme, at Balder virkelig havde noget på hjerte. Skrøner og
mærkelige historier. Og rigtig mange af dem faktisk.
Farvel & tak, Balder er bedst til oplæsning blandt både små
og store fantaster. Det er ok at afbryde, mens det bliver
læst op. Det gør Balder jo også selv
2008
Fra 6 år
Oscar K. har gjort det igen. Skrevet en bog som slet ikke
giver mening – eller gør den? Underholdende er det i
hvertfald. Henning er et geni. Men så spørger Fatima ham
om hvor højt himmelbjerget er. Og så går det galt – for hun
spørger midt i en dansktime!
Henning har rødt hår, fregner og pæne tænder. Fatima går i
burka og er sej til dansk. Og hun har regnet ud hvorfor
Henning er et geni. Det er noget med de forskellig-farvede
gummistøvler og strikhuen.
Måske er der flere Henning´er?
2008
Fra 9 år
Historien og Harry og Ivar er en finurlig fortælling, som
indeholder spændning for børn fra 6 år og, som lovet på
forsiden, indeholder bogen mindst én eksplosion! Selvom
historien ikke har børn som hovedpersoner, minder den
alligevel en del om de klassiske historier af Ole Lund
Kirkegaard.
2008
Fra 6 år
Børnenes Bedemand
Børn dør også. Heldigvis har de deres egen bedemand.
Af Oskar K
Ingen bryder sig om at tænke på det. Men børn kan også dø. Så
er det godt, de har deres egen bedemand, Hr. Jørgensen.
Hr. Jørgensen er en stilfærdig, lidt trist, men vældig rar mand.
Han laver fine kister til de døde børn. Så gør han dem i stand,
og kører dem til begravelsen i sin nypudsede ligbil. Imens han
gør sit triste arbejde, synger han for dem. For at gøre deres
sidste timer lidt lysere. Hr. Jørgensen vil helst ikke forstyrres.
Kun af Frk. Ene, der har fine briller og dansefødder.
Oskar K. har skrevet en hjertevarm historie, der griber læseren.
Med få ord, siger han en masse. Bogen er god at højtlæsning og
til at snakke med børn om død og begravelse.
Knut og Køter
Knut synes, Drude er den bedste i verden! Men da sømanden
Daddy går i land, må Knut kæmpe for sin drømmekvinde!
Fantasifuld og forunderlige fortælling om den store kærlighed
Af Bent Haller
2008
Fra 8 år
2007
Fra 9 år
2003
Fra 9 år
2007
Fra 10
år
Knut er forelsket i Drude! Selvfølgelig er han det – Drude er
nemlig den perfekte kvinde. Hun er sød og venlig, smuk og
vidunderlig og så er Drude den 5-årige Knuts mor! Men idyllen
er truet for i kulissen lurer sømanden Daddy. Daddy er Knuts
far og de fleste dage om året, sejler han på de syv have. Men
når Daddy en sjælden gang går i land, bliver der vendt op og
ned på livet i den lille lejlighed. Drude forvandler sig til en
fnisende skolepige, Daddy kræver al hendes tid, og Knut bliver
forvist fra sin plads i soveværelset, hvor døren pludselig både
skal være lukket og låst!
Godt og grundig træt af sin rival driver Knut rundt i gaderne.
Her møder han Køter, en talende, kæderygende hund, som
viser sig at have et trick eller to i ærmet.
Pigen og dragen
Af Carole Wilkinson
”Pigen og dragen” foregår under det mægtige kinesiske Handynasti (202 f.v.t. – 220 e.v.t.), og med dette historiske miljø og
de tilhørende farverige kulturelle impulser skabes fortællingens
charme og troværdighed. Opslugt af fortællingen glemte jeg
helt, at genren er fantasy, og tvivlede således ikke et øjeblik på
tilstedeværelsen af drager i det gamle Kina. Han-dynastiet er jo
også lang tid før Maos kulturrevolution.
Pigen og dragen er en fantastisk velskrevet og helstøbt historie
med en underfundig tematik om skæbne. Den fortæller om
uretfærdighed uden at være søgt, er morsom uden at være plat
og er helt igennem en ægte page turner. Og det bedste
kommer her til sidst: der er flere bøger på vej!
Blækhjerte
Af Cornelia Funke
Bogen er filmatiseret
Meggie lever en rolig og charmerende bogfyldt tilværelse
sammen med sin far Mo, som er bogbinder. Han skaber de
smukkeste værker ud af gamle bøger og forstår at reparere og
forvandle bøger, der er slidte af ælde, så de igen kommer til
deres ret. Selvom der er bøger alle vegne i hjemmet, læser Mo
aldrig højt for Meggie, og det har en forklaring, der er både
fascinerende og uhyggelig. For mange år siden læste Mo højt af
romanen Blækhjerte, og resultatet var forfærdeligt – ud kom
krigsherren Blækhjerte og hans gustne lejesvende. Med
grumme og nederdrægtige værdier som ondskab og grådighed
har de fundet plads i vores verden, som de selvfølgelig forsøger
at overtage. Og de har ikke glemt Mo og hans fantastiske
læseegenskaber. Snart er Meggie og Mo på flugt. De får hjælp
af bogvenner – men hvem kan de stole på? Og kan fiktionen
overtage virkeligheden?
Lasse på 7 år er sammen med sin far og mor på sommerferie
ved Vesterhavet. Med er også hans store søskende Verner og
Vipsen og familiens hund, Miki.
Familien bor i en ferielejlighed på en gård. Det er den rare
bondemand, Hans, der tager imod dem. Han viser Lasse
kattekillinger og fortæller om egnen og livet der.
Dagene går med at bade og dase, fange krabber og gå på
opdagelse. Lasse er den lille og bliver nogle gange drillet og
holdt udenfor, når Verner og Vipsen har gang i noget de voksne
ikke må vide. Den ene gang sladrer han og bliver udsat for de
stores ydmygende hævn. Andre gange må han konstatere, at
det er godt at have de store søskende i baghånden.
2007
Fra 5 år
En fascinerende række fortællinger om væsner og myter med
tilknytning til verdens største ø: Grønland. Ildalf og andre
fortællinger fra Kongsgården” består myter og beretninger fra
Grønland. Den indledes med en skabelsesberetning, der
fortæller om hvordan mørke og kulde møder lyset og varmen,
og deres førstefødte “barn” er kloden jorden. Bent Haller
beretter videre om den bidende kulde og frosten, og vi møder
fjeldtrolde, angakkoqer og urvædderen Kaaq m.fl. Der er
Solfrøknen og Kong Vinter – og Solfrøknens lillebror Ildalf, der
giver menneskene ild.
Vi møder Hyggen og hendes tvimillionillinger, og også historien
om Havets mor er med. Det er den om de grådige mennesker,
der ikke takker for den føde de fanger i havet – med manglende
fangst og sult tilfølge.
2006
Fra 9 år
Det spøger – 15 nordiske
gys – En antologi
Der er en god bredde i samlingen, som kommer omkring vidt
forskellige spøgelser og lykkeligvis kun forfalder til “det
hjælpsomme spøgelse” en enkelt gang; resten af tiden er der
dømt grumme gengangere. Det skal dog med det samme siges,
at de på intet tidspunkt bliver så grumme, at antologien vil
afstedkomme søvnløse nætter over det ganske land – der er
nemlig satset på en rolig, underspillet stil i næsten samtlige
historier, hvilket måske kan gøre de enkelte noveller lidt spage,
men nok også giver dem en længere holdbarhed
2006
Fra 9 år
Adam den tredje i fjerde
Historien om Adam er en hjerteskærende historie om mobning
og om et barn, der ikke passer ind. Det afgørende i den
forbindelse er, hvordan tematikken serveres, og Torun Lian er
en mester i at fortælle en historie med kant fyldt med humor
og blink i øjet. Adam er svær ikke at holde af, og de fleste af os
genkender ham. Det tankevækkende i historien om Adam er
hans fornægtelse af offerrollen. Han beskriver sit liv sølle og
ubetydeligt, men da han bliver konfronteret med det, han er,
nemlig et mobbeoffer, bliver han forundret. Adam fjerde i
tredje er en god velskreven historie, som sætter mange tanker i
gang. Mobning er det helt store tema i mange skoler i disse år.
Denne romans fokus på emnet gør den derfor meget
anvendelig i den sammenhæng.
Tonen er nutidig, og personerne er troværdige og nuancerede,
hvilket gør, at historien fremstår autentisk, og Adams stemme
høres tydeligt og bevæger sin læser.
2006
Fra 9 år
Edward T’s rejse er virkelig forunderlig. Historien om
porcelænskaninen og de mennesker og dyr, den møder, er
smuk er dybt poetisk og pustes endnu mere liv i af fantastiske
illustrationer udført af Bagram Ibatouline.
Forfatteren Kate Dicamillo er en rigtig historiefortæller. Hun
har således en helt særlig evne til at fortælle en enkel historie
med dybde. Den balancerer fint mellem livets store spørgsmål
og bliver nok rørende men aldrig sentimental.
2006
Fra 5 år
Lasses lange sommer
Af Anders Johansen
Ildalf
Af Bent Haller
Af Torun Lian
Edward T’s forunderlige
rejse
Af Kate DiCamillo
Historien om Edward T er selvfølgelig ideel til højtlæsning, hvor
den vil berige og begejstre mennesker på tværs af alder og
livserfaringer.
Da de store var små 24 historier fra berømte
danskeres barndom
En smuk og indbydende bog, der kan sætte gang i mange gode
samtaler mellem børn og voksne, fx om gamle dage, forskel på
rig og fattig, forskel på, hvad mænd og kvinder førhen kunne
blive til i samfundet osv.
Af Mette Winge og Claus
Seidel
Mette Winge har digtet en historie om en dag, da de berømte
danskere var små – og Claus Seidel har gennemillustreret.
Villads fra Valby
Af Anne Sofie Hammer
2009
Fra 7 år
2009
Fra 4 år
Antboy er ikke den første danske superhelt, men som
romanfigur er Pelle Nørhmann (og hans alter ego Antboy) indtil
videre ganske unik. På den fede måde, endda. Pelle er, med
sine egne ord, ”hakkekylling af første grad”. Han er lille og tyk,
er 12 år gammel, har stritører og klisterbåndsbesatte
hinkestensbriller – men som om det ikke var nok, lider hans
mund ofte af en totalt manglende situationsfornemmelse: Pelle
har det med andre ord med at sige de forkerte ting på de
forkerte tidspunkter. Som f.eks. når alle skolebørns største
rædsel, Allan og Mark også kaldet Terror-Tvillingerne, trænger
ham op i er hjørne, og Pelles mund (helt uden Pelles
indblanding) sammenligner den enes ansigt med en pizza med
Roquefort. Pelle Nørhmann, også kaldet Nørdmand, har
selvsagt et ganske hårdt liv.
2007
Fra 9 år
Bøgerne om den charmerende Sebastian Darke og hans umage
rejsefæller er herlige historier med eventyr, spænding og en
god humor. Det er velskrevet og munter fantasy. Historierne er
enkle, men veltilrettelagte, og der er spænding og fart over
feltet fra første side. Humoren fylder meget, og den er morsom
– både for børnene og de voksne, som skal læse historien op.
Sprogligt er der en livlig pingpong mellem historiens personer,
og især den sarkastiske bøffelope Max er et meget
underholdende bekendtskab.
2007
Fra 8 år
Så er det blevet tid til at finde læsebrillerne frem. Med denne
sprælske børnebog får du en skøn samling af nogle af de mest
fantastiske og finurlige historier til de små - alle rigt illustreret
af landets bedste og meste sprælske børnebogsillustratorer.
Der er historier om balløver, bænkevarmere, skeletter i skabe,
hekse og troldmænd. Der er historier, rim, ordsprog og remser.
De fine og til tider ret skøre historier henvender sig til børn fra
tre år og opefter. De er skrevet af nogle af landets bedste
historiefortællere, for eksempel Thomas Winding, Tobias Trier
og Mads Brenøe.
2008
Fra 5 år
Villads fra Valby er en slags moderne Emil fra Lønneberg. Der
er måske ikke meget Lønneberg over Valby, men til gengæld er
der meget Emil over Villads. For han vil bare gøre, hvad der
føles helt rigtigt at gøre både for sig selv og andre, Villads følger
i den grad sin lyst, sin intuition og sin mavefornemmelse – han
behøver hverken coach eller terapeut til at hjælpe sig med at
finde sine behov. Til gengæld han har kun undren til overs for
voksnes logik.
Bogen er skrevet i en sjov og underfundig tone, og er illustreret
fint med tegninger af Dina Gellert. Hvis man kan lide Kim Fupz
Aakesons bøger om Vitello, vil man også hygge sig med Villads.
Antboy – tissemyrens bid
Af Kenneth Bøgh Andersen
Gøglerprinsen
Af Philip Caveney
Grønskolling og andre gode
historier
Drengen der samlede på
ord
Af Birgit Strandbygaard
Hr. Lykke
Af Hanne Kvist
Hanna, Guds mindste engel
Af Angela SommerBodenburg
Fniserkuren
Af Roddy Doyle
“Drengen der samlede på ord” er en varm og vedkommende
historie om Alberts univers. Den giver et godt tidsbillede af livet
i provinsen lige efter besættelsen: Der er medfølelse eller
antipati alt efter, om man var mod eller med tyskerne. Der er
endnu knaphed på varer, og der er decideret fattigdom blandt
en del af befolkningen som f.eks. Alberts forældre.Det
allerbedste ved romanen er det fine portræt af en 7-årig dreng,
som er nysgerrig på tilværelsen, og som undrer sig over de
voksnes verden. Han er lidt ensom og forsømt, men han
bekymrer sig samtidig for de mennesker, der omgiver ham:
bl.a. broderen, der ikke har det for nemt. Albert er ikke sådan
at kue, og han sætter sig tidligt for, at han vil blive til noget.
Med sine ofte lidt underfundige spørgsmål får han nogle gange
de voksne til at smile i stedet for at blive sure. Der er ikke noget
at sige til, at Albert er optaget af sproget – og positive ord.
2005
Fra 9 år
Hr. Lykke – en pessimist og sortseer i tredje grad - har en
kitteludlejning. Han har en assistent, grisen Perle, der ved en
tilfælde får vendt rundt på bogstaverne på hr. Lykkes skilt uden
for forretningen, så der kommer til at stå: ”Hr. Kittels
lykkeudlejning” – og så begynder kunderne at strømme til.
Perle er god til at holde hr. Lykkes humør oppe på en
nogenlunde rimeligt niveau, men hr. Lykke er sjældent ”over
stregen” eller ”proaktiv”, som det hedder i moderne sprog. Han
er også et godt eksempel på, at man ikke har nogen særlig
glæde af at tage bekymringerne på forskud.
Imidlertid har hr. Lykke en fin og indtrængende sangstemme,
og når han synger en sang, han har lært af sin mor, er ikke et
øje tørt, han går lige i hjerterne på folk.
Det er en smuk og vidunderlig bog, som der ikke går 2 på
dusinet af. Den er vemodig på den fede måde og understreger
vigtigheden af at turde komme ud med sine følelser.
2004
Fra 6 år
Hanna – Guds mindste engel er en hjerteskærende fortælling,
der gør et stort indtryk på især den socialengagerede læser.
Romanen er velskrevet, personerne er levende og puster liv i
handlingen, som rummer mange lag at fundere over. I sin kerne
handler romanen jo ikke kun om en iskold mor, der ikke har de
forventede følelser for sit barn – det handler også om en far,
der vælger at se på uden at handle og om et barn, der ikke kan
bære ansvaret for sin familie, og som vælger at forblive loyal
over for sine forældre, selvom han ved, at de opfører sig
forkert. Historien har mange slags ofre og flere indgangsvinkler
i tragedien.
1995
Fra 9 år
Denne rablende historie har alt, hvad man kan ønske. Der er en
meget sjov fortæller, som gør sit bedste, selvom han hele tiden
bliver afbrudt at en ivrig lytter, som blander sig med mærkelige
spørgsmål og ubrugelige råd. Af samme grund er det også
meget svært at genfortælle handlingen i Fniserkuren, for
fortælleren bliver helt tiden ledt af sporet, så man hører en
masse sjove og mærkelige sidehistorier om familien Mack,
Rover, historier om talende smørkiks, Fnisernes historie fra de
straffede den første hulemand og mange flere tossede
finurligheder.
2001
Fra 5 år
Helt normale voksne vil måske synes, at Fniserkuren er lidt for
fjollet. Men med Roddy Doyles komiske påfund og Brian Ajhars
skønne illustrationer er Fniserkuren en bog som børn og
barnlige sjæle som mig selv vil elske!
Løvedrengen
Af Zizou Corder
Drengen og krigen
Af Aage Brandt
Dette er uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst på det
seneste. Den har fungeret godt som højtlæsningsbog og vil
uden tvivl også fange mange til selvlæsning fra ca. 10 år.
Bogens tema med kidnapning og forfølgelse krydret med en
dreng som taler kattesprog giver lyst til at læse videre og finde
ud af hvad det sker med Charlie og løverne. Bare beskrivelsen
af de store kattedyr og deres flugt gennem Paris ved nattetide
og deres senere ophold på et toilet ombord på
Orientekspressen, giver mig lyst til straks at skynde mig til den
nærmeste zoologiske have for at se nærmere på løverne der.
2004
Fra 9 år
Olec er 14 år, og pludselig er hans lille by midt i en grusom
borgerkrig, hvor mennesker, der før var gode naboer, pludselig
er fjender og bekæmper hinanden
2001
Fra 9 år
Eventyret om Despero er delt op i tre bøger, hvor vi i den første
hører om Despero. I anden bog møder vi Rotten Obskur, der
fødes i fangekælderen og hører om hans længsler, prøvelser og
skuffelser. Den Tredje bog er helliget tjenestepigen Sisken So.
Sisken So er en stakkel, der må gennemgå meget ondt. Bl.a. at
blive solgt af sin egen far for en rød dug, en høne og en
håndfuld cigaretter. Skæbnen vil, at Despero, Sisken So og
Obskurs veje krydses i eventyrets finale, hvor alle bliver klogere
på noget, men ikke på alt. De må erkende, at der ikke altid
findes enkle løsninger på alt, og at man ikke altid kan få
prinsessen i traditionel forstand, men man kan da altid være
venner. Bogen er dejlig at læse højt. Den ligger godt i munden
og figurerne får sagt og tænkt mange ting, der så absolut godt
kan tåle at blive vendt i familiens skød.
2004
Fra 5 år
Marie er 11 år og bor i en lille fransk landsby. Hun er datter af
smeden, som hun har et nært og varmt forhold til. Maries mor,
derimod, plages af et sygt sind, som betyder, at hun græder og
martres af forfærdelige tanker. Moren passes på et kloster, som
faren betaler for.
Da faren omkommer ved et uheld, står Marie alene tilbage,
uden et hjem og forældre – men med et løfte om aldrig at lade
moren ende i dårekisten – et frygteligt sted, hvor der finder
umenneskelige pinsler sted. “Maries Løfte” er en god og
fængende historisk roman med mange lag. Romanen er en
underholdende udlægning af denne kække pige, som lukker
lærerens gale vædder ud af sin indhegning og spænder
fåretarme ud mellem træerne som fælder for skolens drenge.
Derudover rummer den en spændende, tankevækkende og
langt mere alvorlig del, der drejer sig om sorg, barmhjertighed
og (in)tolerance, alt sammen med udgangspunktet i tiden efter
den franske revolution og dens menneskelige og
samfundsmæssige konsekvenser.
2003
Fra 9 år
Det er en god og vedkommende bog Aage Brandt her har
skrevet. Den viser, om ikke hvorfor så ihverfald hvor let der kan
opstå fjendebilleder mellem befolkningsgrupper, der ellers
lever fredeligt side om side. Man får også en klar fornemmelse
af, hvorfor nogle mennesker bliver flygtninge og ender i et
andet land. Som mindretal må man enten kæmpe med stor
risiko for at miste livet eller flygte. Den eneste neutrale og
modige person i byen er den sorbanske læge, som hjælper alle
dem, der kommer både med lægehjælp, mad og omsorg.
Eventyret om Despero
Af Kate DiCamillo
Maries løfte
Af Marianne Wiizan
Varjak Paw
Af SF Said
Varjak er en ægte Mesopotamien Blue – det er en ualmindeligt
fin racekat. Varjak bor sammen med sin familie hos en gammel
rig komtesse, som sørger for, at alle kattene har det som
blommer i æg. Tilværelsen er triviel men luksuriøs og enkel.
Udenfor er der en verden, som de ikke kender. Den indeholder
bl.a. forfærdelige væsener, der hedder hunde…
2004
Fra 9 år
Coraline er ensom og keder sig konstant, og en dag, da hun går
på opdagelse i huset, finder hun et parallel-univers – eller
nærmere en spejling af huset. I denne spejling møder hun
noget, der minder om hendes forældre. Først og fremmest
adskiller de sig dog ved, at i stedet for øjne har de store sorte
knapper. Men de er opmærksomme og søde ved Coraline og
gør meget for at overtale hende til at blive. Imidlertid tager
Coraline hjem til virkeligheden, som så nu mangler hendes
forældre.
Coraline er en dyster, mørk og meget stemningsmættet
velskrevet bog. Den er lidt som en urolig og nervøs drøm – og
helt sikkert med vilje. Coraline er en god læseoplevelse, som
alle, der kan lide tankevækkende uhygge – eller Gaiman – bør
unde sig selv.
2003
Fra 9 år
Anders Morgenthaler har gjort det igen! I sin 2. bog om
dyrefabler, kan du endnu engang opleve sjove og underfundige
fortællinger. Bogen indledes med en letforståelig introduktion
for børn om begrebet lommefilosofi. Her kan voksne sagtens
være med på en lytter. Jeg er blevet meget underholdt, mens
jeg læste bogen, og håber på, at dette ikke er de sidste
dyrefabler fra Morgenthalers hånd. Det er fortællinger, som kan
samle generationer, og hvor alle føler sig underholdt. Det er
humor, når det er bedst og med de mest overraskende pointer.
Læser man mellem linjerne tager fablerne store spørgsmål om
liv og død, ensomhed og fjendskab til debat. Bogen kan med
fordel tages med på lejrturen, til højtlæsing i klassen eller til et
godt grin inden sengetid.
2008
Fra 5 år
Kan man være sikker på, hvem der er dukken, og hvem der er
bugtaleren? Alle vil da være prinsesser eller…? Otto, er han ikke
et næsehorn? Ole Lukøje får børn til at sove, gør han ikke? Eller
er det Elo Øjenåbner? Og har pingvinerne virkelig en dødsliste?
Fælles for de 11 historier er, at intet er, som man regner med.
STÅ OP! Er en sjov og finurlig bog. Nogle af historierne kan godt
virke lidt langt ude, men så vågner man da! Og det ville også
skuffe, hvis en flok standup´ere skrev lige ud af landevejen og
gabende kedeligt. Det gør de heldigvis ikke.
2009
Fra 6 år
Dette er en eventyrbog. Man kan nøjes med at læse
eventyrene. De er lette at finde, for de står skrevet med en
speciel farve.
Man kan også læse bogen fra den ene ende til den anden. Så
får man også historien, om hvordan Thorstein måtte rejse til
det forfærdelige land, Kukrakistan, for at redde sin datter, om
hvor galt det gik, da han blev fanget, og om hvordan han måtte
fortælle et eventyr hver dag for ikke at få hugget hovedet af.
Hvordan det gik til slut? Ja, det får man også at vide. Men kun
hvis man læser bogen helt færdig.
2008
Fra 6 år
Pludselig er deres velgører komtessen væk. I stedet er det nu
den velklædte og skumle ”Gentlemanden” og hans gustne sorte
katte, der har deres gang i huset.
Varjak Paw er en spændende og smuk universel fortælling.
”Forestil dig Karate Kid instrueret af David Lynch” – læste jeg et
sted, en anmelder skrev om Varjak Paw. Jeg citerer, fordi det er
en enkel og rammende beskrivelse.
Coraline
Af Neil Gaiman
Bogen er også lavet som
animationsfilm
Morgenthalers dyrefabler
Af Anders Morgenthaler
Stå op! Godmorgenhistorier
af 11 danske stand-up
komikere
Antologi
Dengang jeg måtte fortælle
eventyr…
Af Thorstein Thomsen
Fæle Fidella og natskolen
Af Unni Lindell
Alberte læser eventyr
Af Alberte Winding
Fæle Fidella bor på stoflageret på den store syfabrik sammen
med mange andre spøgelser. Hele dagen ligger de pænt
sammenfoldet og venter på, at det skal blive nat. Fidella
begynder på Sofia Skræmmevids Natskole for Yngre Uskolede
Spøgelser. Men så kommer hun til at gøre noget meget slemt
og må ud på en lang og farlig rejse for at finde den første
sandhed.
2009
Fra 6 år
Alberte har samlet sine favorithistorier og -eventyr. De er
sjove, sørgelige, uhyggelige og fjollede. Der er lange historier
og små, korte rim og remser. Nogle kender du, andre har du
glemt, og nogle har du aldrig hørt før.
2009
Fra 5 år
Vitello er et livsstykke, en Knægt med stort K og masser af
personlighed. Har man allerede stiftet bekendtskab med
ham, ser man garanteret også frem til at gense ham, og har
man ikke, er der heldigvis righoldigt materiale at gribe til –
”Vitello møder Gud” er 7. bind i rækken af historier om den
lille dreng, der gerne har næverne solidt plantet i siderne
eller armene krydset over brystet (tegnet i en sigende pjusket
streg af Niels Bo Bojesen). Historierne om Vitello er en særlig
form for halvfilosofisk socialrealisme med masser af humor –
det er den slags højtlæsningsbøger, hvor det må være en
udfordring for oplæseren ikke at afbryde teksten med sin
egen klukken. Jeg måtte i al fald se min egen læsning af
bogen afbrudt af undertrykt latter og trangen til at læse højt
for en tilfældig tilhører flere gange.
2009
Fra 5 år
Garmanns gade er et sjældent og dirrende snapshot
fra barndommens land hvor der rumsteres med angst
og forundring. Billederne er fulde af lag og vinkler som
både for en til at gyse, smile og undres. Stilen er
photoshop fiskeøjeperspektiv. Alt er forvrænget og
hevet i hvilket gør fortællingen intens og ind i mellem
foruroligende.
Garmanns gade er en eksistentiel poetisk gyser. Jo
mere man kradser i ordene og kigger på billederne jo
mere dukker frem. Mellem lagene er der plads til
mange fortolkninger og oplevelser.
2010
Fra 8 år
Martin Glaz Serup har skrevet en historie, der burde være
gyselig, men faktisk er rigtig sjov – vi ved, at vi burde være
bange for monstre, men det er svært, når nu Sebastian går så
ubekymret til dem. Men sjovt nok er det især faderen, der
fangede mig, for han får tildelt masser af personlighed med
få ord og en del replikker, der tydeligvis ikke går i spænd med
fakta. Bare vent, til man møder monsteret. Det vil muligvis
ikke give søvnløse nætter, men det kunne godt udløse krav
om at erstatte familiens almindelige kæledyr med noget
andet, mere tidssvarende og børnevenligt. Nåja, og
skræmmende.Sebastians monster er en finurlig størrelse,
men monstre er nu engang ikke altid, som vi forventer. Læs
den, gys og grin.
2010
Fra 5 år
Læs historien om Aladdin og vidunderlampen og to andre
historier fra Tusind og én nats eventyr, Snedronningen i
Josefine Ottesens gendigtning, Kyllerylle (den med hanefane
og hønebøne), Den bestøvlede kat og mange flere.
BILLEDBØGER
Vitello møder Gud
Af Kim Fupz Aakeson
BILLEDBOG
Garmanns gade
Af Stian Hole
BILLEDBOG
Sebastians monster
Martin Glaz Serup
BILLEDBOG
http://fortaellingen.dk/emne/god-til-h%C3%B8jtl%C3%A6sning/page/50