Danish Salmon - Erhverv Hjørring

Transcription

Danish Salmon - Erhverv Hjørring
N Y H E D S B R E V N R . 4 , 2 7 . F E B R UA R 2 0 1 2
Indhold:
(Klik på teksten og gå direkte til artiklen).
Projekt til 100 mio. kr. i Hirtshals
side 2
Forureningsfri akvakultur
side 3
Kæmpemarked for opdrættet fisk side 4
EU-information
side 5
Formanden mener
Henrik Willadsen,
formand for
Erhverv Hjørring
Det er med ublandet glæde, at vi kan konstatere, at et storstilet akvakultur-projekt nu
ser ud til at blive til virkelighed i Hirtshals.
100 mio. kr. skal investeres i anlægget, der
forventes at stå færdigt allerede i år, og som
ved udgangen af 2013 kan levere de første
laks til slagtning.
Ethvert erhvervs-initiativ i den størrelsesorden er selvsagt velkomment her i Hjørring
Kommune.
Det skaber arbejdspladser – ikke blot på
selve anlægget, men også i de virksomheder, der skal bygge og senere servicere virksomheden.
Det globale marked for fisk som fødevare er
stadigt voksende, men der er ikke udsigt til,
at efterspørgslen kan imødekommes gennem øget fiskeri i havene.
Danish Salmon er specielt velkommen, fordi
det er en type virksomhed, som efterlyses
overalt i dansk erhvervsliv i disse år. Den udnytter nemlig på en innovativ måde ny og
avanceret viden.
Derfor vokser akvakultur-produktionen på
verdensplan støt.
Der er således ikke alene tale om en værdifuld produktion, men også om en teknologi,
som i sig selv kan blive en salgbar vare.
Tilmed er det grøn teknologi i en branche,
der i årevis har kæmpet med forureningsproblemer.
Perspektiverne i ikke-forurenende akvakultur er store.
1
Men det samme gør problemer med miljø
og sygdomme også i den traditionelle akvakultur.
Anlæg som det, der nu kommer i Hirtshals,
kan være løsningen.
Derfor er Danish Salmon-projektet utrolig
spændende.
N Y H E D S B R E V N R . 4 2012
Hirtshals-projekt til 100 mio. kr.
er en akvakultur-verdensnyhed
Danish Salmon-anlæg vil stå færdigt i år og levere den første laks til julen 2013
Til jul næste år er den første laks klar til at
blive sendt ud på verdensmarkedet fra
Danish Salmons akvakultur-anlæg i Hirtshals. Hvor der i dag er bar mark sydøst for
Nordsøen-komplekset, vil der i løbet af de
kommende måneder rejse sig en 10.000
kvadratmeter stor bygning, som skal rumme
intet mindre end en verdensnyhed inden
for akvakultur. Nemlig et fuldt integreret
produktionsanlæg, der er så godt som forureningsfrit.
Bag projektet står Danish Salmon A/S, der
har Søren Frandsen som direktør. Formand
for bestyrelsen er Ole Hattlebak fra O. H.
Fiskeeksport i Hirtshals.
Alle tilladelser til virksomheden er på plads.
Byggeriet er sendt i udbud som totalenterprise til et antal entreprenører. Fristen for at
afgive tilbud udløber i næste uge. Umiddelbart herefter kan byggeriet sættes i gang.
Byggepladsen er allerede ved at blive gjort
klar.
Produktionen af 2000 ton laks årligt skal
foregå i en bygning på 100 gange 100
meter. Bygningen vil rumme et stort antal
tanke, som passer til de forskellige stadier af
laksens udvikling fra æg over larve til smolt
og slagteklar laks.
På kortet ses placeringen af det kommend akvakultur-anlæg
Danish Salmon A/S har tidligere under
navnet Læsø Laks søgt at virkeliggøre et
lignende projekt på Læsø, men stødte ind
i tidkrævende problemer med at få de nødvendige tilladelser, så Hirtshals blev valgt i
stedet.
Projektet er støttet med 24 mio. kr. fra Fødevareministeriet og EU. Den øvrige finansiering er skaffet via investorer fra lokalområdet samt Spar Nord og Sparekassen
Vendsyssel.
På basis af en VVM-screening, der fastslog,
at produktionen med stor afstand overholder alle miljø-regler, har virksomheden fået
grønt lys fra Hjørring Kommune til at gå i
gang. Der har kun været enkelte indsigelser,
som vedrører detaljer, og som ikke har opsættende virkning.
Af den samlede projektramme på 100 mio.
kr. går cirka 75 pct. til investering i bygninger og maskineri. Resten er driftskapital, der
er nødvendig, fordi der er omkostninger fra
dag 1, mens der først kommer indtægter,
når de første laks er slagteklare efter 13-14
måneder.
2
Tilbage til forsiden
Danish Salmon vil give direkte beskæftigelse til en halv snes personer, men der vil desuden blive tale om afledede arbejdspladser i de virksomheder, som skal servicere
Danish Salmon.
Umiddelbart er det målet med Danish
Salmon at få virksomheden i gang med at
producere. Direktør Søren Frandsen ser
dog også muligheder for, at den viden, der
ligger bag grøn integreret akvakultur, kan
blive en salgbar vare.
N Y H E D S B R E V N R . 4 2012
- Vi rydder op efter vore husdyr
Det kommende akvakultur-anlæg i Hirtshals lever op til den nationale strategi
Hvis filosofien bag Danish Salmons kommende akvakultur-anlæg i Hirtshals skal
beskrives meget kort, kan det gøres med
direktør Søren Frandsens ord:
Sådan har det ellers ikke forekommet. Traditionel akvakultur i Danmark er dambrug,
og det område har en lang og problematisk
historie med forurening og stadigt strengere miljøkrav bag sig.
Ét har alle former for husdyropdræt til fælles: De sviner vores miljø til, med mindre
der ryddes op efter dem. I den henseende
er laks faktisk nemmere at have med at gøre
end de traditionelle husdyr.
i Danmark, men på verdensplan.
I udlandet med Norge og Chile som de
mest fremtrædende eksempler foregår opdræt af laks i bure i havet med meget ringe
mulighed for at kontrollere påvirkningerne
af miljøet.
FREA-princippet består i gennem avanceret teknologi og driftsledelse at sikre, at
vandet i anlægget i stort set fuldtomfang
kan genanvendes i kraft af løbende rensning. Det sker dels internt i anlægget, dels
gennem nedsivning i et udendørs sandfilter og efterfølgende tilbagepumpning.
Hirtshals-projektet er helt anderledes. Det
bygges som et FREA-anlæg, hvor FREA står
for ”Fully REcirculated Aquaculture ”. Denne
type anlæg er en del af Danmarks nationale
strategi for akvakultur fra 2007. Anlægget i
Hirtshals bliver det første af sin art. Ikke blot
Anlægget er opført indendørs for at give
optimale betingelser for at styre forhold
som temperatur og lys, der er af afgørende
betydning for laksenes trivsel. Desuden giver det beskyttelse mod sygdomme, som
er et stort problem i de åbne akvakulturer.
”Vi rydder op efter vore husdyr!”
At beskrive laks som husdyr er umiddelbart
overraskende. Men i princippet er der ingen forskel på at opdrætte traditionelle
husdyr som kyllinger eller svin og at opdrætte laks.
FREA-anlæg planlægges ikke kun i Danmark. På billedet ses et israelsk projekt.
3
Tilbage til forsiden
N Y H E D S B R E V N R . 4 2012
Enormt marked for akvakultur-fisk
Produktionen af opdrættet fisk er snart lige så stor som fangsten af fisk i havet
Når Danish Salmon i Hirtshals om knap to år
sender sin første opdrættede laks til slagtning, venter der et enormt og stadigt voksende marked på at aftage den.
Ifølge FAO, FN’s organisation for fødevarer
og landbrug, vil produktionen af fisk i akvakultur på verdensplan i løbet af få år være
næsten lige så stor som fangsten af vilde fisk
i havene.
FAO venter, at havfiskeriet på grund af overfiskeri af bestandene vil falde fra 95 mio. ton
i 2007 til 90 mio. ton i 2030. Til gengæld vil
produktionen af fisk fra akvakultur stige fra
45 til 85 mio. ton i samme periode.
I Danmark er opdræt af regnbueørred helt
dominerende på akvakultur-området. De
danske dambrug producerer årligt omkring
40.000 ton til en samlet værdi af 900 mio. kr.
På internationalt plan er markedet for ørrederne imidlertid lille i forhold til markedet
for laks (i fagsproget kaldet Atlantic Salmon). I 2009 blev der solgt cirka 200.000
ton ørred, men næsten 1.400.000 ton laks.
Forholdet mellem fiskeri i havet og akvakultur på verdensplan.
I vores naboland, Norge, har akvakultur
siden 1980’erne udviklet sig til et betydningsfuldt erhverv. I 2010 blev der produceret cirka 1 mio. ton fisk. Langt hovedparten var laks. Erhvervet eksporterede for
30.7 mia. kr.
Til sammenligning var den samlede danske
landbrugseksport sidste år på 72 mia. kr.
I forhold til lakseproducenterne i de store
akvakulturlande som Norge og Chile vil
Danish Salmon have den fordel, at produktet har en stærk og dokumenterbar miljøprofil. Det er en kvalitet, som efterspørges i
stigende grad på eksportmarkederne.
Desuden kan Danish Salmon garantere en
ensartet produktion i kvalitet og mængde
gennem hele året, fordi det lukkede produktionsmiljø er uafhængigt af vejr og årstider i modsætning til havbrugene.
Udviklingen i mængde og værdi af den norske produktion af laks
Danish Salmon skal alene producere laksene. Slagtning, forarbejdning og pakning skal
foregå hos O. H. Fiskeeksport i Hirtshals, og
afsætningen foregår via O. H. Fiskeeksport
og Nordic Seafood.
4
Tilbage til forsiden
Verdensmarkedspriserne på laks er meget
svingende. Med den aktuelle pris vil den årlige produktion fra Danish Salmon på 2.000
ton have en markedsværdi på cirka 70 mio. kr.
N Y H E D S B R E V N R . 4 2012
Erhverv Hjørrings nyhedsbrev vil for eftertiden i hvert nummer informere om EU-forhold af interesse for
virksomhederne. Baggrunden er, at der i EU-regi er utrolig mange tilbud og muligheder, som virksomhederne kan have gavn af at udnytte. For at få udbytte af de mange muligheder, anbefales det, at virksomhederne indledningsvis tager kontakt til enten Hjørring ErhvervsCenter eller NordDanmarks EU-kontor.
Maritim konference i Göteborg
Göteborg afholder den 21.-22. maj i samarbejde med EU en to dages konference om
maritim bæredygtig udvikling under navnet ”Sustainable growth from the oceans, seas
and the coasts” med bl.a. deltagelse af erhvervsminister Ole Sohn. Konferencen er for
den maritime sektor i maritime regioner i EU.
Nordjyske virksomheder med beskæftigelse inden for havne, fiskeri, bølge- og vandenergi, spatial planning etc. har mulighed for at deltage i workshops om fremtidige udviklinger inden for områderne, styrke og udvide deres netværk med andre stakeholders fra europæiske regioner samt lære af best-practices inden for maritim udvikling.
For registrering og programoversigten følg venligst følgende link:
http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/maritimeday/index_en.htm
Tilskud til forskning og innovation
projekterne har en maksimumlængde på to
år.
At være konkurrencedygtig på internationalt plan, ja endda bare på nationalt og regionalt plan, kan være svært for små og mellemstore virksomheder. At være selvsamme
i finansielle krisetider er selvsagt en endnu
større udfordring.
2) som outsourcende smv-organisation eller smv’er som outsourcer til de deltagende
forskningspartnere. Til forskel fra ansøgning
nr.1, skal projekterne ikke have en bestemt
længde.
Men hvis man formår at lede de rigtige steder, er der finansiel hjælp at hente til at få
sine ideer søsat. EU har som målsætning at
skabe vækst i de små og mellemstore virksomheder, da man længe har anerkendt
vigtigheden i udviklingen af disse virksomheder.
Et af disse områder er netop SMV’er med
fokus på forskning og innovation. Det er
netop blevet anerkendt, at Danmark er
med i top 4, når det gælder iværksætteri
og finansiering af iværksættere. Men der er
ingen grund til at stoppe her.
FP7 forskningsprogrammet har tildelt en
undersektion COOPERATION til større
fremme af SMV’ers vilkår. Fra 2011 til 2012
skete en stigning på 14.4 - 15, 9 pct., men
Der tildeles fondsmuligheder inden for
nordjyske interesseområder som fiskeri,
transport, miljø og energi.
der er stadig mangel på virksomheder, som
melder sig under fanerne.
Interesserede virksomheder kan søge inden
for to områder:
1) som outsourcende virksomhed, hvor
man outsourcer forskningsdelen i projektet til universiteter, forskningscentre eller
større virksomheder. Til forskel fra andre
programmer, er varigheden relativ kort, da
5
Tilbage til forsiden
Som ved andre EU-projekter er det ligeledes reglen, at projektet skal indeholde partnere fra minimum 3 medlemslande.
For yderligere oplysninger om projektdeltagelse er interesserede velkomne til at
kontakte Hjørring ErhvervsCenter på telefon 9623 2600 eller tage kontakt til Norddanmarks EU-kontor i Aalborg på telefon
9931 1530,
Ansøgningsfristerne er i udgangspunktet løbende fra efteråret til foråret efter opslag i
den foregående juli måned.