Censorrapporten
Transcription
Censorrapporten
Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2010 www.emu.dk/sem/cen Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2010 Indhold Arbejdet i 2009/10................................................................................................ 9 Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder................. 10 Tidssvarende eksamensformer.................................................................................. 12 Almen didaktik..................................................................................................... 15 Billedkunst............................................................................................................ 18 Biologi................................................................................................................. 20 Dansk................................................................................................................... 24 Dansk som andetsprog.......................................................................................... 29 Engelsk ............................................................................................................... 32 Fransk................................................................................................................. 36 Fysik - kemi.......................................................................................................... 38 Geografi . ........................................................................................................... 39 Historie . ............................................................................................................. 41 Hjemkundskab . ................................................................................................... 44 Håndarbejde . ..................................................................................................... 47 Idræt .................................................................................................................. 48 Kristendomskundskab/religion . ............................................................................. 50 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab . .............................................. 52 Matematik . ......................................................................................................... 55 Materiel design...................................................................................................... 58 Musik ................................................................................................................. 60 Natur/teknik ....................................................................................................... 62 Psykologi ............................................................................................................ 65 Pædagogik ......................................................................................................... 68 Samfundsfag ....................................................................................................... 71 Skolen i samfundet ............................................................................................... 74 Sløjd .................................................................................................................. 74 Specialpædagogik................................................................................................. 76 Tysk . .................................................................................................................. 78 Censornæstformænd for fagene............................................................................... 82 Arbejdet i 2009 – 2010 Niels Grønbæk Nielsen og Hans Krab Koed Formand og næstformand Hermed præsenteres årsberetningen fra censorformandskabet. Årsberetningen er en af de centrale opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for uddannelsen i årets løb. Den er i høj grad baseret på censorernes beretninger fra gennemførte prøver og eksamener i uddannelsen, men den er også baseret på de særlige temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. De indkomne beretninger er bearbejdet af hvert fags censornæstformand. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er – desværre – temaer, der er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig venter på handling på institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksamener. Årsberetningens nye temaer Nogle af de nye temaer er ret centrale i forhold til den nærmeste fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig får afgørende betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til konkrete praktiske problemer, der kræver handling. Lige for ligger en udvikling af uddannelsens prøveformer. Årsrapporterne vidner om, at der hersker en mangfoldighed af prøveformer i uddannelsen – også selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede fælles retningslinjer for prøver og eksamener i uddan- nelsen. Mangfoldighed kan godt være en farbar vej, men årsberetningerne peger på, at mangfoldigheden nærmere er et problem, fordi studerende stilles meget forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen på! Nogle af de meste problematiske forhold i denne sammenhæng er lemfældig omgang med kravene om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver eller problematiske håndteringer af vejledning efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere! Det er allerede aftalt mellem censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk, at der skal arbejdes med prøveformerne i uddannelsen. Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste steder har valgt at gennemføre disse fag på et studieår, mod tidligere to til tre år. Der er flere grunde til dette, men det ser ud til, at den grundlæggende motivation handler om at minimere udgiftsomkostningerne i en uddannelse, der på flere områder er trængt økonomisk. Således undervises der på samme hold studerende fra flere årgange, f.eks. er der på samme hold studerende fra uddannelsens 3. og 4. årgang plus evt. meritstuderende, netstuderende og studerende under åben uddannelse. Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år? Det er for tidligt at se, om der tegner sig et generelt billede af disse forhold, fordi det er første år, der er gennemført linjefagsforløb efter disse nye betingelser. Der har i det forløbne år været et særligt pres på uddannelsens videnskabelige og faglige basering – både i uddannelsen og i det sædvanlige pres fra andre dele af uddannelsessektoren, fra pressen eller fra andre interessenter. Det har i høj grad handlet om, hvorvidt uddannelsen i tilstrækkelig grad er baseret på resultater af forskning, forsøgs-, og udviklingsarbejde. Censorformandskabet har valgt at undersøge dette særlige forhold ved at spørge til censorernes • Side 6 • vurderinger i censorberetningerne. Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der – især i den nye uddannelse – inddrages tidssvarende og relevant litteratur, der enten refererer til eller direkte er baseret på nyere faglig og didaktisk forskning. Der er et klart fokus på dette nye krav til uddannelsen, der blev indført med den nye uddannelse jf. dennes § 17. Men censorerne er også kritiske – især i forhold til, at der tilsyneladende er fravær af didaktisk, skolerelateret forskning i en lang række af uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på de danske forskningsinstitutioner, eller de, der har været, eksisterer ikke mere! Det gør det naturligvis vanskeligt at gøre uddannelsens forskningsinformeret. Den offentlige diskussion har også gået på uddannelsens placering. Det har i nogen grad forvirret, at begrebet forskningsbasering er blevet til forskningsplacering! Det kan virke som et paradoks, at der er interesser, der plæderer for en placering af uddannelsen direkte i forskningsmiljøer – især hvis det er rigtigt, at disse forskningsmiljøer i mindre grad leverer professionsrelevant didaktisk forskning. Så vil der være mere mening i at lade uddannelsen blive i regi af professionshøjskolerne, der som samfundsinstitution har velfærdsuddannelserne som deres særlige omdrejningsfelt, og som er godt i gang med at udvikle nye strategier for professionsrelevant forskning og udvikling. De tilbagevendende temaer Årets faste og tilbagevendende tema handler om honorar. Ved læsning af fagenes årsberetninger ser det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens størrelse, men mere grundlæggende handler om, at det er meget uklart, hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag, censor skal virke på. Alt for mange steder sender man ikke studieordninger eller uddannelsesplaner til censor. Man beder om, at censor selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Men opgaven er ofte umulig! Der findes nogle steder så mange varianter af studieordninger, at det reelt er uoverskueligt for censor at finde frem til den rigtige. Andre steder er man tilsyneladende ikke helt klar over hvilken studieordning, der gælder for det konkrete hold! Der er beretninger fra censorer, som fortæller, at det helt til tæt på prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tilbagevendende tema vender forhåbentlig ikke tilbage en gang til! Nybeskikkelse I vinteren er der gennemført ansøgningsrunde til beskikkelsesperioden 2010 – 2014. Censorformandskabet bidrager sammen med institutionerne til at udpege de ansøgere, der skal indstilles til ministeriet til beskikkelse. Denne gang valgte vi at organisere arbejdet i tæt samarbejde med Læreruddannelsens LederNetværk (LLN). LLN havde udpeget en repræsentant for hvert fag, der samarbejdede med fagets censornæstformand om gennemgang af ansøgningerne og udarbejdelse af endelig indstilling til ministeriet. Det er således første gang, der er fundet en procedure for indstillinger til nyt censorkorps, hvor indstillingen reelt bliver til på grundlag af et tæt samarbejde. I censorformandskabet er der stor tilfredshed med denne procedure. Det er vigtigt, at der er bred tilslutning til uddannelsens censorkorps – især når det beskikkes for en kommende 4-årig periode. Der er dog enighed om, at selve processen var lidt for presset i tid, og at der skal startes tidligere ved næste nybeskikkelse. Det skal nævnes, at den praktiske del af nybeskikkelsen blev forestået af professionshøjskolernes censorsekretariat. Ansøgerne skulle søge elektronisk via sekretariatets hjemmeside. Det har været en betydelig hjælp i forhold til at håndtere et meget stort antal ansøgninger, der både er blevet registreret og sorteret elektronisk, ligesom svarmails og beskikkelsesmails er udsendt via sekretariatet. Der er i alt blevet beskikket 1.227 censorer, hvor af 265 er nybeskikkede. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens 538 censorer kommer fra aftagerområdet. Ny konstituering Umiddelbart efter nybeskikkelsesrunden blev der gennemført nyvalg til formandskabet. Der er valgt nye censornæstformænd i fagene dansk, fransk, idræt, musik og psykologi. Censorformandskabet blev konstitueret på det ordinære møde d. 24. marts 2010 med valg af ny formand og næstformand. Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden: www.censorformandskabet.dk • Side 7 • Ny arbejdsform Censorformandskabet har gennem den sidste beskikkelsesperiode oplevet en tiltagende kompleksitet i antallet og arten af arbejdsopgaver. Ud over de centrale opgaver i bekendtgørelsen vedrørende prøveallokering og rådgivning gennem årsberetning og dialog, trækkes der i betydeligt omfang på censorformandskabet i forhold til en lang række af de udfordringer, som uddannelsen står over for. Der har således været et behov for en specialisering og professionalisering i opgavevaretagelsen, både for at kunne levere svar på høringer hurtigt og præcist, og for at kunne fundere disse på en større grad af faglig viden og indsigt. Derfor er der nedsat seks permanente arbejdsgrupper, der har til opgave at forestå en mere effektiv og kvalificeret rådgivning af ministeriet og institutionerne. Disse grupper er: • Forsøg i læreruddannelsen • Studieordninger og retsgrundlag • Prøveformer • Kommunikation • Censorvejledninger • Institutionelle relationer Der er en meget stor gensidig forventning til dette udvalg. Der er således aftalt et kommissorium for udvalget med følgende formål: Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og Censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er rådgivende i forhold til LLN og Censorformandskabet. Som en del af styrkelsen af samarbejdet er der aftalt en møderække med fire årligt planlagte møder, der er koordineret med møderækken i såvel censorformandskabet som i LLN. Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling – herunder forsøgsarbejde, udvikling af nye prøveformer, udvikling af nye principper for arbejdet med studieordninger m.m. Samarbejdet med ministeriet Arbejdsgruppernes ansvarsområder og opgaver vil komme til at fremgå af hjemmesiden. Henvendelsen til censorformandskabet sker stadig gennem formand/næstformand, mens behandlingen af henvendelser vil ske i arbejdsgrupperne. Samarbejdet med institutionerne Etableringen af professionshøjskolerne gav umiddelbart turbulens i forhold til uddannelsens institutionelle forankring. Således nedlagdes den gamle Rektorforsamling ret hurtigt, hvilket betød, at det i realiteten var meget vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne. I løbet af 2009 blev samarbejdet genetableret gennem oprettelse af Censorkontaktudvalget. Udvalget består af syv medlemmer – tre repræsentanter fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at formandskabets formand og næstformand er repræsenteret. Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende problemstillinger eller spørgsmål, der opstår – især i forhold til fortolkning af prøvebestemmelser. Det er aftalt, at formandskabet afholder et til to møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og eksamener i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende læreuddannelsen. I sommeren 2010 udarbejdede formandskabet en kort undersøgelse af censorernes syn på uddannelsens kvalitet set i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 17 om inddragelse af resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, som omtalt ovenfor. Professionshøjskolernes censorsekretariat Samarbejdet med sekretariatet har især været præget af to forhold. For det første er samarbejdet blevet fast forankret med basis i professionshøjskolerne. Forankringen er organisatorisk fulgt op med etablering af en styregruppe, der har til opgave at føre tilsyn, evaluere og rådgive i forhold til sekretariatets opgaver. Styregruppen er sammensat af repræsentanter fra de tilknyttede uddannelsers ledere og censorformandskaber. Se mere må www.censorformandskabet.dk. • Side 8 • For det andet er der lagt et stort arbejde i at udvikle en ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout til gavn for både eksamensadministrationer og censorer. Samtidig indbygges der en række nye funktioner, der vil gøre, at systemet kan leve op til det dobbelte formål, der på den ene side handler om allokering i forhold til principperne i prøvebekendtgørelsen, og på den anden side kan være så tilstrækkeligt fleksibelt, at der kan tages hensyn til særlige allokeringskrav i de enkelte uddannelsers bekendtgørelser. Det nye system vil medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Samtidig åbnes der for, at censornæstformændene kan få adgang til oplysninger om de censorer, de er formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom næstformanden vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når der opstår problemer med allokeringer. To temaartikler Før fagenes bidrag bringer vi to artikler, der samler op på to temaer, der har været diskuteret meget i det forløbne år. Det drejer sig for det første om temaet ’Inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder’ jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 17. For det andet drejer det sig om årets tema fra Undervisningsministeriet: ’Tidssvarende eksamensformer’. Artiklerne er blevet til på grundlag af en tværgående læsning af censorernes beretninger og de faglige årsberetninger. De kan således ses som et svar på ministeriets tema for indeværende år. God fornøjelse med læsningen af årsberetningen. • Side 9 • Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder professionen, og helt konkret hvilke værker anvendes så i de konkrete studieforløb. En klar opgave til en kommende undersøgelse og næste års censorrapporter. Niels Grønbæk Nielsen og Hans Krab Koed Uden at blinke kan man vist roligt svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt man rundt omkring på professionshøjskolerne som grundlag for eksamen i læreruddannelsen inddrager nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. Censorerne ved læreruddannelserne giver nemlig mange fine tilbagemeldinger på uddannelsens faglige indhold og anvendelse af forskningsresultater i undervisningen. I indeværende prøvetermin - maj - juni 2010 – er censorerne netop blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forskning, forsøg og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 17. Vurder f.eks. ud fra redegørelsen for eksamensgrundlaget, de studerendes opgaver, indsats og selve eksaminationen følgende forhold: • Litteraturens alder og aktualitet. • Litteraturens art og faglige niveau. • Inddragelse af resultater af nationale og internatio- nale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Resultatet er ret så overbevisende efter en læsning af de respektive 25 censornæstformænds konklusioner på 1567 rapporter. Samstemmende er det godt og vel halvdelen, som bekræfter spørgsmålet meget positivt. Det, som derimod mangler, er en præcis viden om, hvad der kan karakteriseres som dækkende niveauet internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærer- Censorformandskabet har på baggrund af 1867 prøver modtaget i alt 1567 rapporter med kommentarer. En svarprocent på 84 % fra 10.907 linjefagsstuderende 2.042 bachelorstuderende og 8.010 fællesfagsstuderende. Altså i alt 19.121 studerendes arbejde og studier er blevet vurderet. Tendensen er klar, der berettes om stigende kvalitet i læreruddannelsen. Det er også i den forbindelse vigtigt at nævne at 58,75 % af censorerne i år er aftagercensorer, heraf flere fra universiteterne og forskningsmiljøer. Det er således ikke den rene selvevaluering, vi kan bygge udtalelserne på om læreruddannelsens kvalitet. Læreruddannelsens censorkorps består af 1.227 ministerielt beskikkede censorer. 689 censorer er ansatte ved læreruddannelserne, mens de 538 censorer kommer fra aftagerområdet. Dvs. aftagercensorerne er generelt mere i brug end de interne. En censor siger f.eks. følgende i sin indberetning, der er typisk for flere af indberetningernes udsagn: ”Den anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var tilfredsstillende. Og med hensyn til aktualitet og ’inddragelse af resultater af nationale og internationale forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde’, skal det fremhæves, at der var inddraget - og flittigt brugt - den nyeste litteratur, som inddrager dette aspekt”. Undervisningen i læreruddannelsen baseres nemlig i vid udstrækning på litteratur, der enten refererer relevant forskning, er egentlige forskningsrapporter eller undersøgelser af såvel national som international karakter. Der er dog forskel fra fag til fag. Det fremgår endvidere af censorernes indberetninger, at der er stor forskel på kvaliteten af tilgængelige forskningsresultater. Der er således fag i uddannelsen, der har et ringe grundlag for at vælge et forskningsbaseret indhold, fordi der ikke er udført faglig pædagogisk og didaktisk forskning inden for fagområdet af relevans for lærerprofessionen. En censor formulerer problemet på følgende måde: ”Relevant litteratur inddraget. Forskning og udviklingsarbejde i det sparsomme omfang det forefindes på dansk og relevant udenlandsk”. • Side 10 • Studerende efter 2007-bekendtgørelsen afsluttede først deres tredje studieår i indeværende eksamenstermin. Der er således ikke dimitteret professionsbachelorer fra den nye læreruddannelse endnu. Det er en vigtig oplysning, for det er især i den nye uddannelse, at resultater af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder er blevet et indholdsmæssigt krav til uddannelsen. På samme måde er kravet om, at professionsbacheloren selv skal kunne gennemføre undersøgelser og udviklingsarbejder på grundlag af bevidst valgte videnskabelige metoder først blevet et krav med den nye uddannelse. Dette krav afspejles i særdeleshed i uddannelsens professionsbachelorprojekt, som altså endnu ikke kan dokumenteres. Siden læreruddannelsen fik bacheloropgaver og akademisk videnskabelige krav til uddannelsen i 1997, er det gået støt fremad for niveauet. Flere og flere censorer beretter om stor kvalitet i forbindelse med eksamen. Censorernes indberetninger kan derfor tages som et udtryk for, at uddannelsen i høj grad er på vej mod at indfri de nye krav, der stilles til forsknings- og udviklingsbaseret undervisning. Censorernes indberetninger dokumenterer, at der er høj kvalitet i uddannelsens indhold, og at der foregår en løbende udvikling af uddannelsens undervisning, der afspejler de ændrede krav til uddannelsen. Til at dokumentere udviklingen mod en bedre og mere forskningsbaseret uddannelse, vil vi her bringe nogle udvalgte afsnit fra de respektive censornæstformandsrapporter: Idræt skriver f.eks.: Selv om det fremgår i mange af rapporterne, at der i uddannelsesforløbet anvendes resultater fra nyere forskning og udviklingsarbejder, så er det nok rigtigt, som en censor siger: ”Det er stadig muligt i langt højere grad at inddrage forskning og udviklingsarbejder i relation til faget, ikke mindst hvad angår internationale undersøgelser”. Hertil tilføjer billedkunst dog, at vilkårene for inddragelse af forskningsbaseret litteratur er begrænsede: Den nationale forskning er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur, og internatio nal forskning på området inddrages kun i mindre eller ringe grad. En censor skriver: ”… den efter- lyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at forskningsområdet er nedlagt på DPU”. Meget national forskningslitteratur på billedkunstområdet er udkommet i ´90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog stadig – omend i ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også bør følges i de kommende år, når 2007- læreruddannelsen er fuldt implementeret. Matematik supplerer: ”De valgte fagdidaktiske grundbøger inddrager in ternational litteratur og forskning, men er sjældent primære kilder”. Dansk som andetsprog: Af den internationale litteratur er det især en gelsksproget og nordisk forskning, der er i spil. En censor skriver, at det er ”yderst relevant at ind drage forskningslitteratur fra andre lande, hvor der er langt større tradition for at forske i andetsprogs dimensionen”. Lad os slutte af med specialpædagogik: I forhold til inddragelse af dokumentation fra forskning og udviklingsarbejder er der ligeledes tale om entydige positive vurderinger, idet såvel danske som internationale undersøgelser inddra ges i undervisningen, hvor også hele evidenspro blematikken sættes på dagsordenen. Til sidst en kommentar til debatten efter rejseholdet og 360-graders eftersynet. Kort og godt kan vi fra censormandskabet kun hilse det velkommet, at læreruddannelsen sættes under lup. For selv om der er sket store fremskridt i de senere år, er der stadig behov for en kraftig og målrettet indsats, for at vi kan få det bedst mulige resultat ud af de mange ressourcer, der bruges på læreruddannelsen. Derfor er det også vigtigt, at censorformandskabets arbejde fortsat professionaliseres og bringes i spil med de mange interessenter, der er på området omkring folkeskolen og hermed også læreruddannelsen. • Side 11 • Lad os endelig citere Lars Qvortrup fra Formidlingskonsortiet – viden i spil http://www.ucsj.dk : ”Pædagogikken ændrer sig i disse år fra at være holdningspræget til at orientere sig efter forsknings- og udviklingsresultater. Ændringen kræver politisk opbakning og partnerskaber. Det nye formidlingskonsortium er et partnerskab, der bidrager til at realisere drømmen om en langt bedre folkeskole baseret på solid viden”. Rådets opgave er at fremme forbedring af læring i folkeskolen. Det partnerskab vil censorformandskabet gerne være en del af. • • Muligheden for at sikre eksaminanderne en ensartet og retfærdig behandlingen samt en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med gældende regler, herunder om pålæggene er målrelaterede. Den studerendes adgang til hjælpemidler. 8c) Vurder hvorvidt den eksisterende eksamensform afspejler den profession, den studerende kommer ud i 8d) Vurder hvorvidt alternative prøveformer kunne være mere hensigtsmæssige til afdækning af, om de studerende har opnået fagets og uddannelsens mål • Overvej gerne mulighed for digitalisering af prøven. Tidssvarende eksamensformer 8e) Andre forhold • Prøvens mulighed for snyd. Hvordan kan dette evt. mindskes? Troels Tunebjerg og Fie Høyrup Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et særligt tema, som man ønsker censorerne gennem deres censorberetninger giver en tilbagemelding om. Temaet er fælles for alle uddannelser, idet formålet er at indsamle viden om disse særlige temaer på tværs. Temaet for 2010 er ’tidssvarende eksamensformer’. De spørgsmål censorerne i deres indberetninger skulle forholde sig til fremgår nedenstående: 8a) Prøveformen • Beskriv kort prøveformen, herunder hvordan lodtrækning er blevet gennemført ved mundtlige prøver. 8b) Vurdering vedr. de valgte prøveformers og øvrige formelle rammers betydning for eksamen • • Prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg og mundtlige prøver. Denne artikel er resultatet af en analyse af censorernes beretninger fra 2010 i alle de fag, hvor der har været afholdt eksamen, herunder bachelorprøverne. Analysen er baseret på 1340 indberetninger fra censorer. Eksamensformer i læreruddannelsen Indtil bekendtgørelsesændringerne om eksamensformer for de erhvervsrettede uddannelser, der kom i 2007, har læreruddannelsens eksamensformer i fagene været meget forskellige, styret af traditioner og de enkelte fags interessefelter og særpræg. Men der var ikke kun forskelle mellem fagene, der var også væsentlige forskelle inden for det enkelte fag fra institution til institution. Kun de centralt stillede skriftlige prøver var ens på landsplan. Institutionerne skal selv formulere deres eksamensbestemmelser, der selvfølgelig skal leve op til bekendtgørelsernes krav. Men indtil 2007 var der i studieordningernes eksamensbestemmelser store regionale forskelle i de enkelte fag. Der var hyppige censorklager over, at kravene f.eks. til at blive biologilærer i København og Ålborg kunne være meget forskellige. Da der samtidig i forbindelse med den omtalte eksamensbekendtgørelse i 2007 blev indført krav om lodtrækning og afskaffelse af gruppeeksamen, besluttede censorformandskabet og institutionerne i forbindelse • Side 12 • med iværksættelsen af 2007-loven at arbejde for at få skabt mere ensartede eksamensformer ved de mundtlige prøver på landsplan. I censorformandskabet tolker vi den fremherskende politiske holdning og Undervisningsministeriets tolkning sådan, at en erhvervsrettet eksamen er en autorisation, som den studerende skal opnå gennem at bestå en prøve. Eksamen har som sådan ikke noget med læringsprocessen at gøre. Bekendtgørelsens krav om lodtrækning og individuelle prøver vidner om dette. I censorformandskabet er den generelle holdning, at eksamensformen virker tilbage på arbejdet i fagene før eksamen. Derfor mener censorformandskabet, at den afsluttende evaluering ved eksamen bør spille sammen med den løbende evaluering. Endvidere at eksamen bør være en naturlig forlængelse af og afrunding af læringsforløbet, og at den skal afdække den studerendes professionskompetencer. Censorformandskabet foreslog derfor i samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne, at lodtrækningen i forbindelse med eksamen kunne ske mellem studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende alene eller i samarbejde med andre har arbejdet med. I det følgende afsnit fremlægges censorernes betragtninger over eksamensformer i læreruddannelsen. Beskrivelse af eksamensformerne Eksamensformerne i de enkelte fag varierer noget afhængig af fagenes særpræg. Der kan dog opstilles to former, som er dækkende for langt de fleste fag under den nye ordning: • • Der foretages lodtrækning mellem mindst fire studieprodukter, emner eller problemstillinger, som den studerende har arbejdet med alene eller sammen med andre i løbet af studietiden. Studieprodukterne er godkendt af læreren, som grundlag for at kunne indstille sig til eksamen. Efter lodtrækning kan der gives en forberedelsestid inden selve eksaminationen. Mundtlig eksamen med eksaminationstid på 30 - 45 min. inkl. votering. Lodtrækning mellem mindst fire produkter/emner/problemstillinger, der har været arbejdet med i studieforløbet. Der gives en uge til udarbejdelse af skriftligt oplæg/opgave på max fem sider. Der må ikke vejledes i skrivefasen. Herefter mundtlig eksamen som ovenstående. Praktisk-musiske elementer indgår i en række fag i form af udstillinger og/eller praksisudførelse, der skal kommenteres og perspektiveres. Endelig har en række fag en centralt stillet skriftlig prøve ud over en mundtlig prøve. Eksamensformen med en uge til udarbejdelse af skriftligt oplæg har skabt nogle logistiske problemer. Især for fag med skriftlig eksamen betyder det i praksis, at der kan gå 4 - 6 uger fra den studerende har lodtrukket sit mundtlige eksamenstema til den egentlige eksamen. Flere censorer rejser spørgsmål om værdien af lodtrækning i sådanne tilfælde, hvor den studerende kender sit eksamensstof mere end en måned før selve eksamenen. Censorernes vurderinger af eksamensformerne Hovedparten af beretningerne i linjefagene tager udgangspunkt i eksamensordningerne under 1997-loven, såkaldt gammel ordning. Der har endnu ikke været afholdt så mange linjefagsprøver under ny ordning, bortset fra i fagene dansk og matematik og ganske få i naturfag. Denne overgang fra noget kendt til noget nyt præger beretningerne. Man sammenligner gammel og ny ordning eller konstaterer, at den eksamensform, man har censureret under, ikke mere er gældende, og man har derfor ikke mange kommentarer til spørgsmålene. I den følgende opsummering er fagene grupperet i fagområder, da der har vist sig at være en tendens til at vægte forskellige elementer ved eksamen afhængigt af om fagene har skriftlig eksamen, er praktisk- musiske etc. Naturfagenes censorer peger især på, at det er vanskeligt at vise praktisk/eksperimentelt arbejde med den afkortede eksamenstid. Biologer klager over, at det går ud over feltbiologien. Det bliver for teoretisk og basisfagligt. ”Prøven mangler professionsrettethed og ligner slet ikke virkeligheden som lærer”. Enkelte censorer anviser en alternativ prøveform, hvor den fagfaglige dimension afprøves ved centralt stillet digital prøve. Dette skal følges op af en praktisk-mundtlig prøve med det undervisningsfaglige som krumtap. Mulighed for gruppeeksamen foreslås genindført af flere. I den praktisk-musiske faggruppe ønsker mange censorer også lærerpraksis inddraget mere. I disse fag, især musik, har man også problemer med den afkortede eksamenstid. • Side 13 • Det nye fag, materiel design, hvor censorerne kun beretter om eksamensforløb efter ny ordning er meget kritisk. Og flere mener ikke eksamensformen overhovedet afspejler professionen. Generelt vil disse fag gerne have gruppeeksamen, da denne er mere i overensstemmelse med den teampraksis, der tilstræbes i skolen. En censor i hjemkundskab er hård i sin dom: ”En tidssvarende eksamensform i et fremtidsperspektiv må være at fjerne lodtrækningselementet. Det signalerer kun ministeriets behov for kontrol, og det er ikke tidssvarende”. Mange censorer vurderer, at gruppeeksamen bør være en mulighed, og at der skal eksperimenteres med eksamensformer, som inddrager praksis. Sprogfagene og matematik er kendetegnet ved at have en centralt stillet skriftlig eksamen. Den udsættes af flere censorer for kritik: ”Den 6-timers skriftlige prøve i dansk er i modstrid med den måde, der arbejdes med skriftlighed i lærerens arbejde i skolen. Den er ikke professionsrettet”. Også nogle matematikcensorer finder den skriftlige prøve gammeldags. Flere ser en mulighed for en eller anden form for digitaliseret prøve som erstatning for den nuværende skriftlige prøve. Ved den mundtlige eksamen i sprogfagene er der lodtrækning mellem temaer/studieprodukter. Men lodtrækning og opgaveskrivning foregår tilsyneladende meget forskelligt rundt om i landet. Selvom man har forsøgt at gøre eksamensformen i de enkelte fag mere ensartede, peger mange beretninger på væsentlige forskelle, der gør at de studerende stadig stilles meget forskelligt alt efter uddannelsessted. Bedømmelsesgrundlaget vurderes således som meget forskelligt og ikke som ensartet og retfærdigt. I samme retning peger det faktum, at der også er forskelle på, om det skriftlige oplæg til den mundtlige eksamen tæller med i bedømmelsen eller ikke. I denne faggruppe er der flere kommentarer til mulighed for snyd. ”Snyd kan ikke forebygges - kun opdages”. De humanistiske fag er generelt noget kritiske over for eksamensformerne efter ny ordning. Flere censorer finder prøvetiden for kort, og mange ser gerne mulighed for gruppeeksamen genindført for at hæve refleksionsniveauet og komme mere i dybden. ”Prøven i historie og nok generelt i læreruddannelsen er præget af for traditionel eksamenstænkning, og er ikke nok praksisorienteret. Andre fremlæggelsesformer end blot den traditionelle mundtlige burde afprøves”. I fællesfagene, dvs. de pædagogisk-psykologiske fag og KLM samt det nye linjefag specialpædagogik er beretningerne baseret på eksamensformerne efter ny ordning. Fællesfagene følger modellen: lodtrækning - udarbejdelse af kort skriftligt oplæg - mundtlig eksamen. Men modsat linjefagene tæller det skriftlige oplæg med i bedømmelsen. Dog ikke på alle institutioner påpeger censorer. I linjefaget specialpædagogik tæller oplægget ikke med i bedømmelsen. ”Hvorfor skal det udarbejdes, når det ikke tæller med”, spørger flere censorer. Mange beretter, at eksamen i fællesfagene efter ny ordning mere lægger op til beskrivelser af fagenes teorier, og at der ikke er gode muligheder for at vurdere professionskompetencer. Et par censorers udsagn vidner om væsentlige problemer omkring sammenhæng mellem fagenes rammer i studiet, eksamensformen og professionsrettetheden: ”Institutionen har virkelig et behov for at få set på fagets rammer i forhold til de krævede eksamensformer”. Og om eksamensformen: ”Man kan i god afstand fra den reelle praksis fastsætte og normsætte en praksis. Eksamen blev mere illuderende end den blev demonstrerende og dokumenterende”. Flere censorer i KLM beretter, at den nye eksamensform virker velovervejet og god. Andre taler dog om overfladiskhed, og en censor skriver, at de skriftlige produkter omkring det samme lodtrukne tema/problemstilling var meget ens, og at det blev 50 meget ensartede eksaminationer. Generelt ønsker man gruppeeksamen genindført og afprøvet mulighederne for større og mere reel praksistilknytning. Konklusion Flere af censorberetningerne er præget af det omtalte skift fra 1997-loven til ny eksamensformer under 2007- loven. Man sammenligner det gamle med det nye. På det grundlag er mange censorer kritiske overfor de nye tiltag, hvor eksamenstiden er afkortet og lodtrækning skal indgå. Der er en tendens til, at censorerne finder eksamensformerne efter gammel ordning bedre end de nye. De fleste censorer, der udtaler sig om digitalisering af prøverne, er kritiske over for det. I beretningerne er det endvidere tydeligt, at man forstår begrebet digitalisering forskelligt. Nogle censorer tænker på forskellige centralt stillede digitale prøver af spørgsmål-svar typen. Andre tænker på inddragelse af digitale medier og fremlæggelsesformer. Enkelte fags censorer mener, at dele af fagenes vidensom- • Side 14 • råder (begreber/metoder) kunne prøves gennem forskellige former for digitale prøver. Det kunne så skabe mere tid til en mundtlig eksamen, hvor den studerende med afsæt i praksis samtaler og diskuterer fagdidaktiske og professionsrettede problemstillinger med lærer og censor. Stort set alle fags censorer påpeger, at mulighed for gruppeeksamen bør indføres. Det er en selvfølge, at det er den enkelte studerende, der skal vurderes ved eksamen. Men samarbejde i form af forskellige typer af gruppearbejde er en så vigtig del af lærerstudiet, at det burde indgå i eksamensforløbet under en eller anden form. Den moderne lærers evne til at arbejde i lærerteam er blevet en helt naturlig og nødvendig kompetence i lærergerningen. En gruppeeksamen vil derfor også være professionsrettet. Censorerne og censorformandskabets holdning er, at en professionsrettet eksamensform er af afgørende betydning. Endvidere er holdningen, at eksamensformen bør ses som en integreret del af studieforløbet – en naturlig afslutning, der ligger i forlængelse af et studieforløb. En kort sammenfattende konklusion kunne lyde: Censorerne ønsker fordybelse, sammenhæng mellem studieforløb og eksamen, læring frem for kontrol og samarbejde frem for individualisering. På dette grundlag vil formandskabet tage initiativ til at udvikle nye eksamensformer, hvor gruppesamarbejde og større grad af praksisorientering kan indgå i forberedelse af eksamen og/eller under selve eksaminationen. Det skal ske i samarbejde med institutionerne, og ministeriet bør åbne muligheder for, at der ikke på forhånd er spændt ben for en sådan udvikling af nye eksamensformer. Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen Grundlaget for denne rapport er 122 gennemførte prøveforløb i faget – med hovedparten i perioden maj – juni. Der foreligger 99 beretninger fra fagets censorer. Grundlæggende skriver censorerne meget i deres beretninger, og de giver en god og fyldig vurdering af såvel faget som af læreruddannelsen. Datamaterialet for karaktererne i faget viser følgende fordeling på landsplan: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 5 10 21 28 21 14 Der har været en passende fordeling mellem interne censorer og aftagercensorer. Grundlaget for eksamen Overvejende er censorerne positive over for den litteratur, der ligger til grund for undervisningen. Censorerne får dels information om litteraturen gennem undervisernes redegørelser for undervisningen, dels gennem de litteraturlister, der er indeholdt i de studerendes opgaver. Der lægges især vægt på, at der indgår en stor del nyere litteratur, og at denne enten refererer til forskning eller konkret er litteratur, der afrapporterer forskningsprojekter eller forsøg og udviklingsarbejder, der har relevans for skolen og for faget almen didaktik. Nationale og internationale undersøgelser indgår ligeledes mange steder, f.eks. undersøgelser fra PISA eller fra EVA. Der nævnes flere eksempler på, at der anvendes rapporter fra nettet, eksempelvis er rapporterne fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU, nævnt i flere beretninger. Den mere klassiske didaktiske litteratur nævnes ligeledes, men ofte som enten et grundlag for faget eller som et perspektiv på aktuel didaktisk forskning. En censor formulerer det på følgende måde: ”Men også den mere klassiske viden i forhold til fagets genstandsområder, som en værdi fuld perspektivering af vor tids didaktiske bestræbelser, er repræsenteret i en yderst kvalificeret litteratur”. • Side 15 • Årets beretninger adskiller sig væsentligt fra de foregående års beretninger, der som hovedregel har været meget kritiske i forhold til den anvendte litteratur, der blev betegnet som uaktuel, ensidig eller for fjern fra folkeskolens reelle rammer og betingelser. Der kan med andre ord spores et betydeligt løft i censorernes vurdering af kvaliteten i grundlaget for undervisningen. Men – som en censor skriver, nok orienterer underviserne og de studerende sig mod aktuel og forskningsinformeret litteratur, men: ”Så meget er der nu heller ikke at vælge imellem på det danske marked”. Det skal nævnes, at der også er kritiske – endda meget kritiske – beretninger fra nogle censorer, der har vurderet grundlaget for undervisningen som værende enten alt for tyndt i forhold til fagets mål og CKF eller for uaktuelt eller direkte ensidigt i bestemte normative retninger. Nogle censorer efterlyser en større indsigt i folkeskolens retlige grundlag. De beklager sig over, at studerende ikke kender til selv de mest almindelige rammer for lærerens arbejde, f.eks. bestemmelser om samarbejdet mellem lærere og elever eller sammenhængen mellem evaluering og differentiering. De påpeger, at det ikke er tilstrækkeligt at have teoretisk viden om f.eks. evaluering – det må også forventes, at der er kendskab til de konkrete bestemmelser, der er gældende for lærerens arbejde i skolen i dag. om der indgår forberedelsestid i opgaven. Det anbefales, at de enkelte eksamensadministrationer meget klart beskriver, hvad honoraret er, og hvad det er for en opgave, der forventes løst. Nogle steder klages der over, at der ikke er orden i det grundlag, som prøverne skal gennemføres efter. Censor bliver f.eks. bedt om selv at finde relevante studieordninger på hjemmesider, men her er der så mange forskellige versioner af studieordninger tilgængelige, at det er meget vanskeligt – eller nærmest umuligt at finde den rette udgave. Der er ros til de læreruddannelsessteder, der sender de konkrete studieordninger og eksamensbestemmelser direkte til censor enten i et brev eller som vedhæftede filer i en mail. Censorformandskabet og sekretariatet Censorsekretariatet modtager stor ros fra censorerne. Gode og klare meldinger og altid venligt personale til at besvare spørgsmål. Der er knap så rosende bemærkninger til det elektroniske beretningsskema. Kritikken går på selve spørgsmålene, der kan virke uklare – især er det ikke klart, hvor man skal skrive sine bemærkninger. Herudover er der kritik til selve systemet, fordi nogle censorer oplever deres tekst forsvinder, hvis de kobles af systemet af den ene eller anden grund. Samarbejdet om eksamen Uddannelsens kvalitet Samarbejdet mellem eksaminatorer og censorer roses i langt de fleste tilfælde. Ganske få steder berettes der om direkte problematiske samarbejdsrelationer, der dog ikke har haft betydning for de studerendes prøveforløb. Der er flere steder kritik af eksamensadministrationerne. Det er en gentagen kritik fra de foregående år! Problemerne er blandt andet, at der flere steder allokeres for skævt i forhold til det konkrete behov. Censor allokeres til fire dage, men reelt kan opgaven løses på to. Det er især aftagercensorerne, der kommer i klemme, fordi de anvender fridage uden løn i forventning om, at lønindkomsten så kommer fra censuropgaven. Rigtig mange censorer beklager sig over aflønningen. Et er, at de mener, aflønningen er for ringe, noget andet er, at det tilsyneladende er meget uigennemskueligt, hvad det egentlig er, der betales for. Det er f.eks. uklart, om der honoreres særskilt for læsning af en opgave, eller om det betragtes som en del af forberedelsen. Ligeledes er det uklart, Faget almen didaktik vurderes som meget værdifuldt i uddannelsen. Censorerne anvender begreber som ”professionsrelevant, undervisningens kernefaglighed, et vigtigt sammenbindende fag i uddannelsen og i professionen m.m.”. I den sammenhæng er censorerne kritiske over for især to forhold. For det første oplever de et meget ringe fagligt udbytte hos de studerende, hvis faget er placeret meget tidligt i studiet, f.eks. før psykologi og pædagogik, men også før de studerende har gennemført de obligatoriske linjefag med tilhørende praktikperioder. De studerendes kompetencer vurderes i denne sammenhæng som værende ”mekaniske, refererende, teoribaserede og praksisfjerne”. Der er et betydeligt dybere og mere refleksivt niveau hos de studerende, hvis de kan referere til både de øvrige pædagogiske fag, fagdidaktik og praktikerfaringer. For det andet er censorerne kritiske over fagets ringe tyngde i uddannelsen. De efterlyser dybere og mere teore- • Side 16 • tisk funderede faglige analyser og refleksioner. Det er især tydeligt, hvis faget har været spredt ud over flere årgange, og undervisningstilbuddet i realiteten har været for tyndt og for usammenhængende. En del censorer sammenholder disse manglende faglige dybder med en prøveform, der reelt kun giver 20 – 22 minutters eksamination. Det er for presset – og det giver reelt kun plads til at forholde sig mere refererende til faget. De steder, hvor faget er koblet tæt til praktikken, skiller sig tydeligt ud i beretningerne. Det vurderes i den sammenhæng, at der er rigtig god kvalitet i faget, især hvis der indgår en skriftlighed både før og efter praktikken i form af begrundede undervisningsplaner før praktikken efterfulgt at uddybende refleksioner, der gerne må forholde sig til indsamlet empiri fra praktikken. På uddannelsen i Frederiksberg er denne praksis i gennem flere år afspejlet direkte i prøveformen. Det er tilbagevendende, at prøveformen roses og fremhæves som forbilledlig af de censorer, der har virket her. Professionsbacheloreksamener Der har kun medvirket få censorer fra faget i bachelorprøver, og de har alle medvirket ved den gamle uddannelse. Prøveformer Beretningerne vidner om, at der hersker en meget stor variation af prøveformer i faget. Der er langt fra konsensus om prøveformen i faget. I det følgende indfanges nogle af de prøveformer, der beskrives. Alle steder handler det om prøveformer, der er en kombination af skriftlig og mundtlig prøve. Alle steder er rammen for den mundtlige prøve 30 minutter inklusiv votering og tilbagemelding. Det er den skriftlige opgave og forholdet mellem denne og den mundtlige prøve, der giver anledning til variationer. Nogle steder anvendes korte skriftlige opgaver på 5 sider, der enten indgår i bedømmelsen eller kun er et oplæg til den mundtlige prøve. De skriftlige oplæg udarbejdes på en såkaldt skriveuge på 5 – 7 dage efter en lodtrækning mellem et antal problemstillinger, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen. Andre steder anvendes længere skriftlige opgaver på op til 20 sider. Disse indgår i bedømmelsen. Nogle steder er der ikke foretaget lodtrækning. Opgavernes emne er selvvalgte og udarbejdes gennem et længere forløb med vejledning. Denne prøveform er i strid med reglerne om lodtrækning i prøvebekendtgørelsens § 11, og egentlig burde censorerne foretage en indberetning af institutionen. En anden variation vedrører selve lodtrækningen. Nogle steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i umiddelbar tilknytning til selve skriveugen. Andre steder offentliggøres resultatet af lodtrækningen i op til flere måneder før skriveugen. Det sidste er i høj grad kritisabelt og i modsætning til intentionen i prøvebekendtgørelsen. Der er eksempler på, at den studerende tilbydes vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af den skriftlige opgave, også selv om denne indgår i bedømmelsen. Forholdet er meget problematisk, idet man må sige, at prøven er begyndt i det øjeblik resultatet af lodtrækning offentliggøres, og arbejdet med opgaven påbegyndes. Reelt er der tale om vejledning i forbindelse med selve prøven. Det er et generelt billede, at censorerne er kritiske overfor rammen på 30 minutter. Det er for snævert til at gennemføre ordentlige prøver, og i visse tilfælde giver det problemer med at vurdere de studerendes reelle præstationer. Nogle censorer forholder sig til mulige alternative prøveformer i faget, især prøveformer, der integrerer it og f.eks. digitale tavler. Det foreslås f.eks., at oplægget til prøven kunne forme sig som et eksemplarisk oplæg til et forældremøde, hvor der begrundes og redegøres for en årsplan for et bestemt klassetrin i skolen. Denne form vil både kunne tilgodese en praksisorientering og en it-kompetence, der er efterspurgt i skolen. En del censorer benytter beretningen til at agitere for gruppeprøven. Ofte begrundes den med, at den er langt mere professionsorienteret, fordi den giver mulighed for at vise bredere kompetencer f.eks. i forhold til et professionelt samarbejde om undervisningsplanlægning og –evaluering. Sammenfatning Generelt udtrykkes der tilfredshed med fagets faglige grundlag i form af den litteratur, der anvendes. Der spores en meget tydelig ændring i faget fra et relativt snævert litterært grundlag med overvejende grundbøger til et grundlag, der i højere grad orienterer sig mod skolen og som funderes på resultater af nyere forskningsresultater eller undersøgelser. Censorerne er ikke tilfredse med eksamensadministrationerne! Især ikke når de allokerer skævt i forhold til reelt behov, når de ikke medsender relevant grundlag i form af studieordninger eller eksaminationslister eller, når der er • Side 17 • rod i studieordningerne. Uddannelsesinstitutionerne opfordres til at være klare i udmeldinger vedrørende honorar – både størrelse og i forhold til den opgave, der skal løses. Censorerne vurderer faget som vigtigt i uddannelse fordi det har en sammenbindende og integrerende funktion i forhold til linjefag, pædagogiske fag og praktik. Men – det virker ikke efter hensigten, hvis faget placeres for tidligt i uddannelsen. Censorerne udtrykker bekymring for fagets ringe omfang. Censorernes beskrivelser af de anvendte prøveformer vidner om en rig mangfoldighed med et utal af variationer, hvor hovedingredienserne er kombinationer af skriftlige opgaver og mundtlige prøver. Billedkunst Linjefaget På landsplan er der registret i alt 425 eksaminander, med et gennemsnit på 6,81, hvilket er en anelse under karaktergennemsnittet sidste år, hvor det lå tæt på 7, og hvor alle studerende gik op efter 1997-bekendtgørelsen. I år dækker tallet både ny og gammel læreruddannelse. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 5 10 21 28 21 14 Enkelte censorer peger i år igen på, at der savnes større differentieringsmuligheder imellem de tre karakterer 4,7 og 10. Der er ikke rapporteret om klagesager, og censorformandskabet har ikke i billedkunst modtaget ankesager til udtalelse. Prøvens egnethed og formelle rammers betydning for prøven Henrik Marxen 2010 er første år, hvor der er afholdt prøver i linjefaget billedkunst efter den nye læreruddannelsesbekendtgørelse fra 2007. Omtrent halvdelen af landets læreruddannelsessteder har haft de nye prøver, som er kendetegnet ved, at de rummer et element af lodtrækning, og at prøvens tidsmæssige omfang er nedsat fra 60 til 45 minutter. Herudover har næsten alle læreruddannelsessteder haft et – nogle enkelte steder to – linjehold til prøve efter 1997-bekendtgørelsen. På grund af den nye læreruddannelses logistiske problemer er linjefaget på mange læreruddannelsessteder blevet et et-årigt fag i modsætning til faget under 1997-bekendtgørelsen, hvor det oftest var to-årigt, enkelte steder endog tre-årigt. Faget læses på et år, da det dermed er muligt at samlæse faget for studerende fra flere forskellige årgange. Undervisningen afvikles som følge heraf også mere massivt end tidligere. Det er derfor i år specielt interessant at læse censorrapporterne og se hvilke kommentarer censorerne har til afvikling af eksamen og de studerendes faglige niveau. Censorrapporter Der er i år indkommet 38 rapporter fra linjefagseksamen og 11 bachelorrapporter. Det svarer til tæt på 70 %, når det gælder hele året, men dækker tæt på 100 % i forhold til den ordinære prøvetermin i maj-juni. Her er kun indkommet ganske få kommentarer vedrørende dette punkt, men generelt udtrykkes der i censorrapporterne tilfredshed med prøvernes grundlag, afvikling – herunder de lodtrukne spørgsmål - form og rammer samt votering. Enkelte censorer skriver, at 45 minutters prøvetid er for kort tid til at vurdere målopfyldelse i forhold til specielt færdighedsaspektet i faget. Endvidere påpeger en censor, at 30 minutters forberedelse til at læse en 20-siders opgave, som enkelte læreruddannelsessteder anvender, ikke er tilstrækkeligt. Prøvernes formelle grundlag Omtrent to tredjedele af prøverne har været efter 1997bekendtgørelsen og 1/3 har været efter 2007-bekendtgørelsen. Hvis faget er læst efter 1997-bekendtgørelsen, er det typisk læst over fire semestre, hvorimod faget efter 2007-bekendtgørelsen på næsten alle læreruddannelsessteder er læst over to semestre. Det ’nye’ fag er typisk læst på læreruddannelsen 3. studieår. Næste år vil det formentligt være fordelt på henholdsvis 3. eller 4. studieår. Prøvegrundlaget – herunder inddragelsen af nyere forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejde Censorerne tegner et noget broget billede på dette felt. Generelt angiver de, at der bruges nyere litteratur, men også en del ældre litteratur fra ’90-erne og fra omkring år- • Side 18 • tusindskiftet. Censorerne finder overvejende, at litteraturen er relevant og tidssvarende. Med hensyn til inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, skriver en censor: ”Litteraturen afspejler de faglige brydninger, der er pågået inden for faget de seneste 10 år. Litteraturen i redegørelsen dækker de tre hovedområder: fagdidaktik, praktisk billedarbejde, billedkundskab. Mest national litteratur, mindre fokus på international forskning og udvikling”. Dette beskriver et generelt billede. Den nationale forskning er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur, og international forskning på området inddrages kun i mindre eller ringe grad. En censor skriver: ”… den efterlyste litteratur har vi endvidere ikke meget af inden for billedkunstfaget, i og med at forskningsområdet er nedlagt på DPU”. Meget national forskningslitteratur på billedkunstområdet er udkommet i ’90-erne, mens der stadig var en forskningsenhed i billedkunst ved DPU. Der findes dog stadig – omend i ringe grad - relevant forskningslitteratur nationalt og internationalt, som kan inddrages, og det er et område, som også bør følges i de kommende år når 2007- læreruddannelsen er fuldt implementeret. Samarbejdet om eksamen Det generelle billede er, at samarbejdet omkring prøverne har fungeret fint og professionelt. Der er også stor tilfredshed med læreruddannelsesstedernes forhåndsorientering. Mange aftagercensorer beklager sig over, at der ikke er afsat forberedelsestid til læsning af de studerendes prøve-oplæg/synopsis. Det bør derfor tydeliggøres, hvordan løn og tid er skruet sammen, således at vi ikke får disse gentagne påpegninger af, at der er afsat for lidt tid til forberedelse af eksamen. En intern censor skriver: ”Der gives kun tid til en summarisk læsning af opgaverne. Måske skulle man tage deres funktion op til overvejelse. Hvorfor skal de studerende skrive noget til eksamen, som ikke vurderes? Det er som at tanke benzin og løbe fra regningen”. Det anbefales, som denne censor er inde på, at oplæg/synopser, der indgår i prøvesituationen, bedømmes, således at de studerende er klar over, at dette arbejde har betydning og indflydelse på deres prøve. Der bør afsættes tid til dette arbejde. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Alle censorer udtrykker tilfredshed med den nye hjemmeside og mailkontakten til sekretariatet. Der er dog enkelte forslag til forbedringer. En censor ønsker, at det på hjemmesiden gøres tydeligt, hvilke regler, der er omkring statsaftalen med hoteller. Et andet forslag går på, om det er muligt, at prøvenummeret dukker op, når man logger ind på hjemmesiden. Uddannelsens kvalitet og overvejelser i forhold til lokal studieordning I forhold til 1997-bekendtgørelsen udtrykker de fleste censorer, at der er fin overensstemmelse mellem studieordninger og de studerendes faglige niveau. Flere censorer udtrykker bekymring og mener også at kunne konstatere en dalende kvalitet ved prøverne i billedkunst efter 2007-bekendtgørelsen. Men der er endnu for få tilbagemeldinger fra prøverne i ny uddannelse til at tegne et entydigt billede. En censor skriver: ”To semestres undervisning og studier opleves ikke tilstrækkeligt for de studerende til at opnå den fornødne fordybelse i fagets problemstillinger og tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder”. Til gengæld oplever en anden censor, at de studerende er mere dedikerede til faget nu, hvor undervisningen er koncentreret om et år, og de studerende ikke har andre linjefag samtidig. Årets tema: Tidssvarende prøveformer De fleste prøver har i år været efter 1997-bekendtgørelsen, og censorerne udtrykker stor tilfredshed med prøveformen ved disse prøver, som typisk er et eksamensoplæg/synopsis, udstilling og en samtale ud fra oplægget, hvor den studerende prøves i centrale kundskabs- og færdighedsområder. Prøvetiden ved disse prøver har typisk været 60 minutter. Det var i år de sidste ordinære prøver i billedkunst efter 1997-bekendtgørelsen. Ved de nye prøver peger flere på, at med den forkortede prøvetid på nu 45 min. kunne det overvejes, om udstilling af studiets billedprodukter skulle erstattes af en præsentationsportfolio, og at udstilling alene skulle knyttes til det lodtrukne spørgsmål. På et enkelt læreruddannelsessted indgår oplæg til eksamen/synopsis i bedømmelsen, og censor mener, at det bør udløse tid til denne bedømmelse. • Side 19 • Jeg mener dog, at vi skal afvente at se næste års rapporter, inden der eventuelt laves større ændringer. Næste år vil den nye læreruddannelse være fuldt implementeret, og prøveformerne er blevet tilpasset efter dette års erfaringer. De fleste censorer mener ikke, der er basis for snyd ved billedkunstprøverne. Det begrundes med den mundtlige samtale, hvor det er sammenhængen mellem forståelsen af og færdighed i fagdidaktik, billedkundskab og billedfremstilling, som prøves. Der er enighed blandt censorerne om, at eksamen i linjefaget billedkunst ikke kan digitaliseres. Dertil er der for mange færdigheder, som ikke vil kunne prøves digitalt. Bacheloreksamen Der er indkommet elektroniske rapporter fra 11 læreruddannelsessteder, og fra disse prøver er karakterfordelingen som følger: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 7 11 26 20 18 18 I alt har 82 studerende været til bacheloreksamen i billedkunst. Gennemsnittet på landsplan var 6,63. Kommentarer og vurdering 2010 er sidste gang med ordinær bachelorprøve efter 1997-bekendtgørelsen. Alle censorer finder bacheloropgaven relevant for studiet, og næsten alle opgaverne er lærerfagligt relevante. Mange censorer udtrykker tilfredshed med det tætte samspil mellem praksis/praktik og den faglige refleksion. Der er forskelligt niveau for brug af videnskabelig metode, og det volder stadig nogle studerende problemer, men der er en klar tendens til, at flere og flere inddrager empiri. Det falder fint i tråd med det krav til inddragelse af praksis, som ligger i den nye læreruddannelses bachelorprojekt. En enkelt censor peger på, at studerende bør blive bedre til at styre deres bacheloropgave igennem en mere klar problemformulering, som tydeligt kan afdække opgavens delområder. En censor mener, at bachelorprøverne bør afleveres digitalt, således at det er muligt at tjekke antal anslag og om der uretmæssigt er taget citater fra andet materiale uden angivelse af kilde. Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til uddannelsens professionsbachelorprojekt Der er udbredt tilfredshed med opgaven og dens lærerfaglighed, som ses tydeligt igennem inddragelse af praksis. I det kommende år vil vi tage hul på den nye læreruddannelses bachelorprojekter, så de eneste anbefalinger lige nu er: • at den studerende afleverer opgaven både i papirform og digitalt. • at etablere decideret undervisning i videnskabelig me tode, såfremt et sådan tilbud ikke allerede er etableret på det enkelte læreruddannelsessted. Biologi Birgitte Stougaard I 2010 er der beskikket 18 nye censorer til linjefaget biologi. Af disse har ni medvirket i årets prøver. Det er positivt, at så mange nye medlemmer af censorkorpset har været aktive i eksamensperioden maj-juni 2010. Ifølge Censorsekretariatet har der siden august 2009 til juli 2010 været afholdt i alt 51 prøver i linjefaget biologi samt bacheloreksamen i biologi. Som i tidligere år, har der i 2009-2010 medvirket eksterne censorer ved hovedparten af de afholdte eksamener. Ud af 33 censorer i linjefaget var 13 interne og 20 eksterne censorer. Der efterlyses en bedre fordeling mellem interne/eksterne censorer, og fordelingen bør følges, idet større institutioner og færre ansatte undervisere er med til at fastholde eller forværre den ulige fordeling. Det har været positivt, at nybeskikkede censorer har medvirket ved eksamener i 2009-2010 i lige så stort omfang som de erfarne censorer. • Side 20 • Linjefaget I årsrapporten for 2010 indgår der karakterer fra 86 % af de afholdte prøver, svarende til 299 studerende og med et gennemsnit på 6,94. 9 % af de studerende bestod ikke. Karaktererne fordeler sig på flg. måde: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 8 8 18 26 19 19 Gennemsnittet for linjefaget biologi lå i 2009 på 7,74 med 5 %, der ikke bestod. Linjefaget – det formelle grundlag Dette års eksamener er de sidste, hvor hele hold har været undervist efter LU 1997 (1998-bekendtgørelsen). Materialet tyder på, at der har været undervist i to år forud for de eksamener, hvor LU 1997 er udgangspunkt for eksamen (4. årgang). Når undervisningen er baseret på den ny læreruddannelse, LU 2007 (2007-bekendtgørelsen/2006-loven), ser det ud til, at undervisningen komprimeres til et år. Samlæsning mellem to årgange (2. og 3. årgang) forekommer hyppigt, og i nogle få tilfælde samlæses mellem LU 1997 og LU 2007. Både samlæsning og komprimering af undervisning kommenteres senere. Materialet giver ikke mulighed for at vurdere, hvor meget den generelle forsøgsordning med et ét-årigt naturfag (natur/teknik) efterfulgt af et andet naturfag (her biologi) er slået igennem. Men samtlige eksamener, der er sendt indberetninger om, er med udgangspunkt LU 2007 og har involveret biologi på 2. årgang. Dette indikerer et forudgående forløb med natur/teknik på 36 ECTS. Grundlaget for eksamen – anvendt litteratur Det udtrykkes overvejende tilfredshed med den anvendte litteratur, dens alder, aktualitet og faglige niveau. Den anvendte litteratur beskrives som ”relevant”, ”der er tilstrækkelig ny litteratur til, at den er nutidig og interessant”, ”der var endvidere forsknings , forsøgs , og udviklingsarbejder repræsenteret”, ”… en ældre engelsk titel og et par norske referencer”. Men en censor bemærker, at trods litteraturens store omfang og relevans, dens aktualitet og passende niveau, ”er der ikke kilder, der har direkte sammenhæng med interna- tional forskning eller fagdidaktik, så noget klart ’internationaliseret’ aftryk er der ikke. Fravær af fremmedsproget litteratur er normen på denne uddannelse, og muligheden for mere omfattende læsning af f.eks. udenlandsk fagdidaktik er, grundet de studerendes sproglige kompetencer, næppe så realistisk. Desværre, for et tema som hverdagsforestillinger, der på dette hold ofte blev berørt, kunne kvalificeres gennem inddragelse af væsentlige tyske arbejder”. I nogle få censorrapporter peges der på problematiske forhold såsom manglende fagdidaktisk litteratur, ”Den biologifaglige litteratur virkede relevant og aktuel. Til gengæld var der meget lidt fagdidaktisk litteratur”. ”I de studerendes opgaver var brug af sekundærlitteratur alt for stor ikke mindst referencer til internetsider med lavt fagligt indhold”. Andre censorer har oplevet, at der ikke har været inddraget resultater af nationale eller internationale forsknings,forsøgs- eller udviklingsarbejder, mens den faglige litteratur på samme hold har været på et særdeles højt fagligt niveau. En anden censor peger på, at ”der mangler specifik seminarielitteratur inden for biologi, og sikkert også andre små fag”. Det medfører, at biologi-faglig litteratur er af gymnasial karakter, der dog suppleres med mange artikler og relevante links. Ovenfor er der refereret typiske tilbagemeldinger fra censorer. Nogle tilbagemeldinger giver ret kortfattet udtryk for, at litteraturen er ”OK”, men der er store forskelle i censorernes oplevelse af at skulle give tilbagemeldinger på dette punkt. Som en censor skriver: ”Forventer formandskabet at jeg tæller sider op og den slags??? Jeg orker ikke at angive en % del af udenlandsk materiale”! Der er ingen tvivl om, at de faglige miljøer i læreruddannelsen fortsat må søge at videreudvikle en mere fælles opfattelse af faglighed, der lever op til intentionerne bag LU 2007; dvs. at balancere mellem en biologi-faglighed og en professionsfaglighed, der har en solid fagdidaktisk basis med inddragelse af resultater fra nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Og der er desuden ingen tvivl om, at dette bliver en stor udfordring for fagets relativt få undervisere i læreruddannelsen. • Side 21 • Samarbejdet om eksamensforløbet Samarbejdet om eksamen fungerer tilsyneladende fint – både i forhold til uddannelsesstederne og i forhold til samarbejdet mellem censor og eksaminator. Nybeskikkede censorer bemærker, at samarbejdet med eksaminator har været eksemplarisk, at ”voteringen er foregået i åbenhed, og med en faglig og saglig debat som grundlag”. Denne opfattelse deles af langt de fleste censorer, og anvendelsen af 7-trinsskalaen forløber tilsyneladende uproblematisk. Flere censorer bemærker, at der opleves et tidspres, hvor eksamenstiden er 45 min. inkl. votering. Det enkelte læreruddannelsessted bør desuden have opmærksomhed på, at omfanget af skriftlige oplæg/skriftlige opgaver skal stå i rimeligt forhold til den tid (evt. ingen tid), censor får til at læse det pågældende studieprodukt. Når der samlæses mellem hold, dels LU 1997/LU 2007 og dels mellem forskellige LU 2007 årgange, er det særlig vigtigt, at censor modtager korrekte oplysninger vedr. eksamensredegørelse og anvendt studieordning. Det har ikke været tilfældet ved alle afholdte eksamener i 2010. Censor-allokeringssystemet opleves af stort set alle som velfungerende. Som en censor bemærker: ”Det er dejligt med en reminder, hvis man ikke lige har nået censorindberetningen inden for tidsrammen”, men en anden skriver ”usynlig administration er god administration”! Ganske få er utilfredse med både indhold og måden at rapportere på. Uddannelsens kvalitet - overvejelser over lokale studieordninger og uddannelsen som helhed Bemærkningerne er præget af, at der i 2010 både eksamineres efter LU 1997 og LU 2007. Når LU 1997 er udgangspunkt, er biotoparbejdet ofte omdrejningspunkt for den mundtlige eksamen, og det er der stor tilfredshed med, da netop feltbiologi opleves som et godt udgangspunkt for at bedømme den studerendes viden om og forståelse af de centrale dele af fagets CKF. De fleste bemærkninger knytter sig til LU 2007; også her med positive kommentarer: ”De studerende …. var generelt dygtige, de havde tydeligt forstået (fået forklaret) fagets målsætninger og indfriede dem, hvilket jo udløser en del høje karakterer”. En anden censor har også bemærkninger omkring niveauet: ”Meget positiv overfor det rimeligt høje faglige niveau blandt de studerende, dygtige undervisere”. De negative kommentarer knytter sig bl.a. til det forhold, at studiet gennemføres på to semestre, hvilket fratager de studerende muligheden for en fordybelse i faget. I faget biologi opleves det særligt problematisk, idet de studerende ’mister’ sommerperioden og dermed ikke får muligheden for at følge naturen igennem et helt år. Årstidernes vekslen er netop ”så karakteristisk for biologien i vores land”, som en censor udtrykker det. Censorerne efterspørger et større og mere kvalificeret fokus på fagdidaktik, ”så de studerende i højere grad kan argumentere for valg og metoder. Det er for ureflekteret at argumentere for praktisk arbejde i skolen ’fordi man lærer bedre når man får det mellem fingrene’. Der foreligger en masse forskning omkring praktisk arbejde og biologiøvelser bl.a. om hvorfor elever ikke (nødvendigvis) lærer bedre af praktisk arbejde. Hvorfor inddrages dette ikke?” Samlæsning er ikke uproblematisk! Når f.eks. 2. og 3. årgang samlæses, har 2. årgang mange steder kun haft psykologi som fællesfag. De skal kunne inddrage ”dannelse, både naturfaglig og almen dannelse i deres opgaver samt lave didaktiske overvejelser” på lige fod med deres medstuderende fra 3. årgang på samme hold, som en censor skriver. Prøveformen Censorerne i biologi lægger generelt stor vægt på den mundtlige prøveform, og de levner ikke en evt. digitalisering af eksamen mange muligheder. ”Dialog om praksis” opleves i høj grad som en tidssvarende og professionsrettet eksamensform, når det (som en censor udtrykker sig) ikke er muligt ”at se den studerende i aktion i et klasselokale”. De korte skriftlige oplæg, der især ses ved eksamener under LU 2007, fungerer mere som et støttepapir for de studerende og indgår heller ikke i bedømmelsen. De fungerer som et orienteringspapir for censor. Censorerne udtrykker sig dog også ret forskelligt i forhold til eksamensformen. En censor fremhæver, at de skriftlige studieprodukter burde indgå i bedømmelsen ved den mundtlige eksamen, da også den studerendes skriftlige formåen må være væsentlig i en læreruddannelse. Omkring den mundtlige eksamen bemærkes det, at der netop i et eksperimentelt og naturundersøgende fag burde være tid til • Side 22 • at inddrage eksperimentelt og praktisk arbejde. Dette giver 45 min. ikke mulighed for. En anden censor skriver: ”Fint at den skriftlige opgave er på vej ud den afspejler alligevel ikke den praksis, de studerende vil møde. Fagdidaktisk tænkning og begrundelser for valg i undervisningen bør foregå ved mundtlig/praktisk eksamen gerne eksemplarisk med elever ligesom gymnasiepædagogikum”. Flere censorer bemærker, at gruppeeksamen bør genindføres, ”dels intensiverer den læreprocessen helt frem til eksamensbordet, dels er den i form i langt bedre overensstemmelse med den teampraksis, der tilstræbes udviklet og praktiseret i folkeskolen”. Bacheloreksamen Der har været afholdt 18 bacheloreksamener med biologi. Men der indgår kun bemærkninger fra syv bacheloreksamener med biologi i årsrapporten; alle fra maj 2010. Meget tyder på, at der mangler materiale fra de bacheloreksamener, der afholdes uden for den ordinære eksamensperiode fra maj-juni, og det bør der fremover rettes op på. Bemærkningerne fra de syv bacheloreksamener er alle fra nybeskikkede censorer; heraf kun en intern censor. Det totale antal censorer, der har medvirket ved bacheloreksamenerne i biologi er 18 (seks interne/12 eksterne). En bedre balance mellem erfarne/nybeskikkede og interne/eksterne censorer ved bacheloreksamenerne var ønskelig. Karakterfordelingen er baseret på 84 % af de afholdte bacheloreksamener med biologi, svarende til 71 studerende. I 2009 var gennemsnittet på 7,52 med 3 %, der ikke bestod. Gennemsnittet for eksamenerne i 2010 er på 6,75 med 4 %, der ikke bestod. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 4 20 15 24 17 20 valgte emner er relevante for lærerfaget. Sammenkoblingen mellem linjefag og pædagogiske fag er blevet bedre i løbet af de sidste fem år, men ”vi er stadig ikke i mål”, som en censor skriver. For så længe nogle studerende har en opfattelse af, at professionsbachelorprojektet handler om ”lidt om det hyperkomplekse samfund, så pædagogiklæreren bliver tilgodeset, og så bagefter noget om f.eks. evolutionsundervisning, så linjefagslæreren tilgodeses”, eksisterer der ingen reel kobling. En anden censor understreger denne pointe: ”..der er… for langt mellem fag og pædagogik/almendidaktik. Det er et problem, at undervisning i fag og pædagogik/didaktik ikke integreres. Det har som konsekvens, at det overlades til de studerende selv at danne koblingen imellem disse områder”. Der peges på, at der i forhold til vejledning i bachelorprojektet fortsat er et efteruddannelsesbehov for underviserne. Censorerne bemærker, at de studerende anvender nutidig litteratur på højt fagligt niveau, og der inddrages litteratur baseret på international forskning samt nationale undersøgelser. Der er generelt arbejdet godt med en akademisk skriveform, og de fleste studerende har en god fornemmelse for forskellen på videnskabelig metode og f.eks. politisk udsagn. Dette afspejles normalt også i opgaverne. Censorerne oplever stadig, at 60 min. pr. opgave er for lidt, hvis der skal foretages en tilpas grundig evaluering af opgaven. Et mere reelt niveau ville være 90 min. pr. opgave. Censorerne påpeger, at bachelorprojektet hæver niveauet i uddannelsen. Prøven afspejler på udmærket vis, at de studerende tager udgangspunkt i professionen, og den giver i de fleste tilfælde et godt indtryk af den studerendes viden og forståelse for lærerfagets praksis og teori. Opgaverne er generelt gode og kvalificerende for den studerende, og de • Side 23 • Dansk mensgrundlaget, opgaver som eksaminationer både mundtlige og skriftlige. Enkelte skriver dog, at det ikke er tilfældet, og at de studerende primært anvender grundbøger, mens primær litteratur og selvstændigt fundet forskningslitteratur sjældent indgår. Niels Mølgaard Linjefaget Den følgende opsummering af kommentarerne i censorernes beretninger er disponeret i forhold til eksamen efter ny og efter gammel ordning samt årets fokusområder. Karakterfordeling ved mundtlig eksamen i linjefaget For prøver efter ’07-ordningen: Datagrundlag: 74 %. Antal eksaminander: 1.945. Gennemsnit: 6,64: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 8 9 22 26 22 13 Gennemsnittene for de enkelte uddannelsessteder varierer mellem 5,45 og 7,81. For prøver efter ’97-ordningen: Datagrundlag: 86 %. Antal eksaminander: 695. Gennemsnit: 6,73: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 8 11 19 25 22 16 Gennemsnittene for de enkelte uddannelsessteder varierer mellem 5,48 og 8,35. Linjefag efter ’07-ordningen - grundlaget for eksamen Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med den opgivne litteratur, der danner grundlag for eksaminationerne: ”Det faglige niveau i litteraturen i eksamensgrundlaget, i de studerendes opgaver samt i eksaminationen modsvarer målene og CKF. Der er anvendt både danskfaglige og pædagogiske tekster, teoretiske udredninger og holdningsprægede tekster, undersøgelser og evalueringer”. Ofte henvises der til, at det er den nyeste faglitteratur, der anvendes. Fokus på forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder Inden for danskfaget peger de fleste tilbagemeldinger på, at disse områder inddrages i såvel redegørelsen for eksa- Eksamensforløbet Hvert år udmelder Undervisningsministeriet et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. Formålet er at indsamle viden om disse særlige temaer på tværs af uddannelser. Temaet for 2010 er: ’Tidssvarende eksamensformer’. Svarene er mangetydige og viser en vis uensartethed i gennemførelsen af den mundtlige eksamination. a) Prøveformen Den mundtlige prøve afholdes på baggrund af et kort skriftligt oplæg. Der er ikke ensartede beskrivelser i studieordningerne af hvad dette oplæg skal indeholde, men i ingen tilfælde indgår det i bedømmelsen: ”Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, med karakter af professionsopgave på max fem sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Materiale: Valg af tekster til lærerfaglig analyse, karakteristik og vurdering godkendes af eksaminator”. Mange censorer udtrykker bekymring over, at eksamensformen afvikles uens fra sted til sted i forhold til vejledning og i forhold til det skriftlige oplæg: ”Der er altså tale om en videreudvikling af studieproduktet. Fordelen er, at den studerende kommer til at forpligte sig på hele faget gennem lodtrækningen”. Flere finder det uhensigtsmæssigt, at det skriftlige oplæg ikke i tilstrækkelig grad inddrages i prøven og at der er usikkerhed om relationen mellem studieprodukt og eksamensoplæg samt vejledningssituationen. b) Prøveformens og øvrige formelle rammers betydning for eksamen En del censorer påpeger, at prøveformen ikke er helt velfungerende: ”Et par gange præsenterede de studerende en helt anden tekst end den, der var behandlet som det primære i oplægget, hvilket gør det svært som censor at være ordentligt forberedt”. ”Mange studerende henviste til praktikken, og fagdidaktikken var meget tydelig i præstationerne. Det kniber mere med det danskfaglige niveau”. • Side 24 • ”Prøveformen med lodtrukket område og skriftligt oplæg (synopse) inviterer mere til overfladiske præstationer end en prøve i et af den studerende selvvalgt emne ville gøre”. Af problemer nævnes, at den mundtlige og den skriftlige eksamen kan have samme emne, og at studerende kan trække et emne, som de så sammen har lavet en opgave i, hvilket kan give ens indhold i eksaminationerne, og dermed lever formen ikke op til kravet om, at eksamen er individuel. Det, der især diskuteres, er muligheden for vejledning i skrivefasen, forberedelsesfasen samt muligheden for at komme tilstrækkeligt i dybden i faget under eksaminationen. c) Afspejler den eksisterende eksamensform den profession, den studerende kommer ud i? Der svares ikke entydigt på dette spørgsmål. Generelt synes der at være god overensstemmelse mellem eksamensform og nogle af de forhold, de studerende kommer ud i efter uddannelsen: ”Jeg synes, at den nuværende eksamen i høj grad vurderer de studerendes professionskompetence”. d) Kunne alternative prøveformer være mere hensigtsmæssige? Mange censorer ønsker at afprøve alternative prøveformer: ”Jeg synes, at digitalisering af prøven ville give mulighed for kvalitativ forbedring, hvis den udnytter det digitale mediums muligheder for søgning, validering, multimedieproduktion osv. Hvis prøven blot omsættes til digital form, er der intet opnået”.”Jeg ville foretrække selvvalgt emne, der erfaringsmæssigt giver fagligt langt stærkere præstationer”. Enkelte ønsker centralt formulerede vurderingskriterier og fokus på ordenskarakter. Konklusioner og forslag til forbedringer I censorindberetningerne kan - som det fremgår af ovenstående - læses en del anbefalinger til fornyelse af gennemførelsen af den mundtlige prøve. Der synes ikke at være ens betingelser for de studerende med hensyn til den mundtlige prøves afholdelse (vejledning mv.) især mht. forholdene omkring det skriftlige oplæg. Der er mange positive tilkendegivelser af, at prøveformen mere end tidligere relaterer til dansklærerens virke i praksis. En del censorer er imidlertid bekymrede for, at fordybelsesmuligheden i fagets discipliner ikke længere er tilstede. Det skriftlige oplægs status og form bør afklares, ligesom det anbefales, at gruppeeksamen genindføres: ”I forhold til studieordningen mener jeg, man kan overveje at give de studerende en vejledning efter de har trukket deres emneområde til den mundtlige eksamen. Ideen med portfolio synes jeg lyder tiltalende. I forbindelse med danskfagets modulopgaver kan man diskutere hvilke konsekvenser, der aktualiseres, hvis modulopgaverne ikke bestås. Jeg vil anbefale, at vi får mulighed for at gennemføre gruppeeksamener”. Det anbefales desuden, at der skal være ens beskrivelser af eksamensformen: ”Det er uholdbart, at studerende f.eks. fra xxx har flere måneder til forberedelse af mundtlig eksamen eller lodtrækning, mens man de fleste andre steder har en uge. Censorformandskabet eller andre med handlemuligheder burde overveje, om studerende fra xxx bør tage deres mundtlige eksamen om. De er, så vidt jeg kan forstå, bedømt på et helt andet grundlag, end f.eks. studerende fra yyy”. Samarbejdet Censorrapporterne omtaler samarbejdet mellem censor og eksaminator som særdeles velfungerende. Om samarbejdet med censorsekretariatet gives der overvejende positive tilbagemeldinger med forslag til forbedringer: ”Opgavefordeling, informationer mv. har fungeret upåklageligt. Jeg overvejer, om det burde være muligt at melde sig som censor til kun én aldersspecialisering?” Der er overvejende tilfredshed med hjemmesiden, men flere ønsker en ændring i måden, der allokeres på: ”Måske kunne man lave en form for systemkontrol, så man ikke først bliver allokeret, og derefter slettet igen, da den proces jo reelt kan spænde ben for censur”. ”Det virker som om den tidsfrist, der er sat for, at man kan tilmelde sig som censor, ikke bliver taget alvorligt. Flere kolleger har fået tildelt censur, inden tilmeldingsfristen er udløbet. Hvis der er sådan et ’først til mølle-princip’, bør det meldes ud”. En del finder, at arbejdet med censorrapporten bør honoreres. • Side 25 • De centralt stillede skriftlige opgaver – ’07-ordningen For prøver efter ’07-ordningen: Datagrundlaget er baseret på 1422 eksaminander. Gennemsnit 6,07. Laveste gennemsnit 3,67. Højeste gennemsnit 6,89. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 8 11 24 28 20 8 bedes om en ’karakteristik’ af litteraturguide, virker det som om en ’beskrivelse’ er nok. Her kunne man med rimelighed bede om en ’analyse’ i stedet, eller når der henvises til begrebet ’tekstens formsprog’, som nogle har tolket snævert verbalsprogligt”. En enkelt finder det uhensigtsmæssigt, at man skal lave en kompositionsanalyse af et uddrag. Konklusioner og forslag til forbedringer Opgaven til begynder- og mellemtrin karakteriseres som en god og relevant opgave. Der beskrives forskellige erfaringer med hensyn til analysen af elevernes oplæsning: ”Det var et frugtbart valg af teksttype, men uheldigt at de to eksempler på oplæsning ikke var mere forskellige, end det var tilfældet”. Der er overvejende tilfredshed med opgavens professionsrettethed: ”Spændende opgave! De studerende skal vænne sig til, at der kommer opgaver, som tager udgangspunkt i praksis. Fint!” Flere anbefaler, at man burde have lavet et tredje spørgsmål til opgaven, da spørgsmål 2 har givet anledning til en del problemer: ”Selve opgavesættet kunne have haft fordel af et egentligt teoretisk spørgsmål, forstået således, at de studerende skulle analysere elevoplæsningerne, skrive et forældrebrev, men derudover skulle de studerende have haft lejlighed til at indlede besvarelsen med en redegørelse for de teorier, der lå bag læseindlæringen”. En censor sammenfatter problemstillingen således: ”Selve formen var fortræffelig, men opgaveformuleringerne var i år problematiske … De studerende udtrykte sig i et fagsprog, som de fleste forældre ikke kan forstå. Det gav problemer med en rimelig karakterfastsættelse”. Opgaven som helhed synes dog generelt ikke at have voldt vurderingsproblemer. En censor skriver f.eks.: ”Opgaverne udmærkede som udgangspunkt for vurdering”. Opgaven til mellem- og sluttrin roses af mange censorer som meget professionsrelevant: ”Særdeles fin og relevant opgave, der rammer kernen i danskfaget og professionen”. Det generelle billede er, at opgaven prøver i den kernefaglighed, der kan forventes: ”Jeg vurderer, at prøvesættet til ’dansk specialisering ældste’ peger ind i centrale videns- og færdighedsområder i forhold til den profession, som de studerende skal udøve”. Der gives flere gange udtryk for, at formuleringerne i opgavespørgsmålene kan skabe usikkerhed: F.eks.: ”Når der Censorrapporterne giver samlet set et billede af en eksamensform, der fungerer godt i forhold til at vurdere de studerendes danskfaglige niveau. Samtidig anbefales det at drøfte prøveopgavernes form og indhold på en række områder som f.eks.: Tekstmængde, tekstvalg, opgaveformulering, professionsrettethed, kernefaglighed og brug af fagsprog. Alt peger på, at prøveformen er velfungerende (24 + 6 timer), og at besvarelserne giver god mulighed for at vurdere de studerendes danskfaglige niveau. Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet I det stillede spørgsmål beder man censorerne forholde sig til uddannelsens samlede kvalitet samt eventuelle andre overvejelser i relation til den lokale studieordning. Indholdet i uddannelsen / niveau Censorerne forholder sig til den måde, der prøves på, i forhold til den basisfaglige og den didaktiske side af danskfaget, ikke mindst i relation til sigtet om at professionsrette uddannelsen mere end tidligere. Der er delte meninger om niveauet i danskfaget i læreruddannelsen. ”Umiddelbart synes kvaliteten af indholdet i uddannelsen at være vedkommende og aktuelt. De studerendes præstationer viser dog, at indholdsbeskrivelsen af uddannelsen udmøntes på mange forskellige måder. Det, jeg særligt bemærkede mig, var nok den vanskelige kobling fra faglig viden til det didaktiske perspektiv, som fører ud i selve undervisningen”. Mange censorer udtrykker bekymring over det to-årige danskfag: ”Faget læses på to år, og oven i købet studiets første man optager disse år for mange ’svage’ studerende”. Desuden er det et problem, at der først undervises i almen didaktik på tredje studieår. Flere ønsker at der skal arbejdes mere med it: ”It skal drages mere ind i den almindelige undervisning. Vedr. medier var der kun en studerende ud af tre, der havde taget egne eksempler med”. • Side 26 • 0,2-samarbejdet Eksamensforløbet Der er positiv holdning til 0,2-samarbejdet, som dog stadig afvikles meget forskelligt: ”Med 0,2-elementets indtog i linjefaget (hurra for det!) bør man måske diskutere forventninger til indholdet i danskeksamen. Minibachelor? Snævert danskfagligt og didaktisk? Eller..” Flere ønsker at faget kan samarbejde med især de pædagogiske fag over mere end to år. Også i eksamensforløbene under ’97-loven har censorerne forholdt sig til anvendelse af relevant forskningslitteratur. ”Undervisningen har tydeligvis bygget på den aktuelle nationalt og internationalt tilgængelige viden bl.a. om læsning og læseforståelse, litteraturformidling og de elektroniske medier i undervisningen”. ”De studerende var bredt funderede i litteratur og i litteratur om litteratur. I grundlaget indgik både videnskabelige artikler og bøger, afhandlinger og rapporter, der er rettet mere specifikt mod lærerprofessionen. De studerende havde – generelt – tilegnet sig ny viden inden for især områderne faglig læsning, nabosprogsundervisning og tosprogede”. Flere censorer udtrykker tilfredshed med det faglige niveau, men der ønskes mere fokus på det sproglige felt: ”De valgte emner repræsenterede især fagets æstetiske, skønlitterære og massemediesider, med god aktuel relevans og brug af relevant faglitteratur. Fagets sproglige sider var kvantitativt underrepræsenteret”. Aldersspecialisering Mange ønsker at diskutere, om aldersspecialiseringen i faget er hensigtsmæssig. Man finder det problematisk at komme i dybden med det relevante stof på blot to semestre, og ikke alle steder er der tydelig progression mellem de to dele af danskfaget. Linjefag efter ’97-ordningen - grundlaget for eksamen Censorerne melder om, at der er fin overensstemmelse mellem studieordningen, de stillede prøver og læreruddannelsens mål og indhold. En censor skriver: ”Litteraturgrundlaget og de læste temaer er tilfredsstillende. Undervisningsgrundlaget afspejler det fagsyn, der også forholder sig til implikationerne af de nye medier. Undervisningsgrundlaget bærer desuden præg af orientering imod udvikling af faget”. Der er eksamineret på baggrund af et kort oplæg, der ikke tæller med i bedømmelsen. Emnet er valgt ud fra lodtrækning blandt et antal kendte temaer, der har været arbejdet med / skrevet studieopgaver i. En censor skriver: ”Efter min mening et udmærket prøvegrundlag. Læseforståelsen og læsbarhedsanalysen bør have en fremtrædende plads i uddannelsen. Området indgik i eksamensgrundlaget og burde være velkendt for alle studerende”. Formen møder dog også kritik: ”Af selvvalgte emner – i alt 14 – var de 12 alle med litteratur som emne, nogle kombineret med begynderlæsning, andre om mellemtrin og ældste trin i kombination med læseforståelse. To havde valgt at arbejde med medietekster, film. Ingen havde et særligt sprogligt ærinde. Det var tydeligt, at alle interesserede sig for opgaven at lære eleverne at læse og arbejde med den fortsatte læsning. Men jeg ser det som en svaghed ved prøveformen, at det er muligt at vælge sig uden om sproglige emner”. Samarbejdet Skrevet ind under ’07-uddannelsen. Den centralt stillede skriftlige opgave ved sommereksamen Der findes desværre ikke noget datamateriale fra dette prøvesæt. Dette opgavesæt har givet anledning til forskellige erfaringer: ”Opgavesættet til skriftlig eksamen tager et yderst relevant emne op, som der (også i lyset af digitaliseringens behov for metabevidsthed om fag og fagsprog) kunne være behov for at lægge vægt på i danskfaget”. ”Opgavesættet sætter fokus på faglig læsning, hvilket er yderst vedkommende og relevant i forhold til læseforståelse og -strategier i skolen i dag og fremover. De mange små korte læsetekster gør dog analysen ret instrumentel. En del studerende har besvær med at inddrage tekst 4b i analysen. Karakteriseringsopgaven har mange svært ved at finde en platform for. I det hele taget opleves det samlede materiale som ret ujævnt, hvilket tydeligvis har voldt en del studerende problemer”. En censor hæfter sig ved de studerendes mangelfulde sprog: ”Alt for mange besvarelser skæmmes desværre af dårligt sprog og mange formelle fejl. For få magter at anvende et ligefremt og velfungerende dansk”. • Side 27 • En censor finder at opgaven er over niveau: ”Årets danskopgave stillede krav om et fagligt niveau og en faglig indsigt hos lærerstuderende, som på ingen måde kan forventes efter blot to års undervisning med et begrænset antal undervisningstimer”. Enkelte forholder sig til sprogbrugen i spørgsmålene: ”Spørgsmålene er klart formuleret, og det må snart gå op for alle, hvad der ligger i begreberne ’karakteristik’ og ’diskussion’. Hold fast ved dem”. Flere censorer kommenterer i særlig grad forholdet mellem forberedelsestiden og selve eksaminationen: ”Opgaven var relevant og tilpas krævende – og først og fremmest var den god på den måde, at man nok kunne forberede sig, men ikke regne spørgsmålene ud”. Erfaringerne fra denne prøve berører de samme punkter som beskrevet fra ’07-prøven. Bacheloreksamen Karakterfordeling - gammel ordning petencer, når det gælder at arbejde professionelt i folkeskolen. Den stiller krav om faglig og teoretisk viden og om sammentænkning af praktiske overvejelser med det faglige og pædagogiske område. En større inddragelse af forløb i forbindelse med praktik er ønskelig”. Også i bachelorprojektet ønsker flere censorer mere fokus på det sproglige felt: ”Jeg bemærkede, at der ikke i seminariets studieordning er angivet, med hvilken vægt de studerendes skriftlige sprogbehandling indgår i bedømmelsen. Det er en fejl! Det er stadig beskæmmende, at der uddannes lærere med linjefag og bacheloropgave i dansk, som ikke kan skrive en blot nogenlunde fejlfri skriftlig opgave i et sammenhængende og klart sprog”. Flere finder den afsatte tid til at læse opgaverne urimelig: ”Jeg synes, lederne af institutionerne bør skamme sig over blot at godkende, at antallet af sider i bacheloropgaver hæves uden at den afsatte tid følger med. 30 sider kan ikke læses på en professionel, prøveforberedende måde på 60 minutter”. Konklusion og anbefalinger Datagrundlag: 81 %. Antal eksaminander: 329. Gennemsnit: 7.16: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 6 11 18 23 21 21 Gennemsnittene for de enkelte uddannelsessteder varierer mellem 5,5 og 8,36. Censorerne peger på, at professionsbacheloropgaven er velegnet til at afprøve den studerendes professionsviden. Der peges på, at der er sket væsentlige forbedringer – bl.a. med krav om empirianvendelse i den nye ordning, men der efterspørges mere systematisk træning i uddannelsen i forhold til teorianvendelse, metodebevidsthed, empirianvendelse og arbejdet med det skriftsproglige niveau/akademisk skrivning. Grundlag Der henvises til den store spredning på eksaminanderne. Bacheloropgaven findes velegnet som prøvegrundlag: ”Jeg mener bacheloropgaven er velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer i lærerfaget bredt set. Det er en god ide, at de studerende skal inddrage empiri i opgaven”. Indhold Mange censorer finder, at de studerende arbejder med relevante emner i forhold til lærerpraksis, og at praktikerfaringer/empiri nu fylder mere i opgaverne – hvilket er hensigtsmæssigt. Der efterlyses stadig konsensus om begrebet ’videnskabelig metode’ i forhold til bachelorprojektet. Som prøveform er der stor tilfredshed: ”Professionsbacheloreksamen er en fortrinlig måde at vurdere de studerendes kom- • Side 28 • Dansk som andetsprog Prøvegrundlaget – herunder inddragelsen af nyere forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Fie Høyrup Ny læreruddannelse har været i spil ved eksamen for første gang, og der har været afviklet eksamener under både gammel og ny læreruddannelse (1997- og 2007-bekendtgørelsen) i dansk som andetsprog. Linjefaget Ifølge datamaterialet fra censorsekretariatet har 600 studerende været til eksamen i linjefaget efter både gammel og ny ordning med et gennemsnit på 7,33 ved den mundtlige eksamen og 7,05 ved den skriftlige. Ser man alene på karakterer i forhold til ny ordning, har 127 studerende opnået et gennemsnit på 8,17. Man skal dog være påpasselig med at udlede for meget af disse tal, da der er en del usikkerhedsfaktorer i datamaterialet, f.eks. indgår reeksamensresultaterne fra august 2009 i materialet. Der er ikke rapporteret om klager over karakterer, og censorformandskabet har i dansk som andetsprog ikke modtaget ankesager i år. Prøvernes formelle grundlag De fleste prøver i faget har i år været afholdt under den gamle læreruddannelses bestemmelser (1997-bekendtgørelsen). Dette indebærer, at størsteparten af de studerende har læst dsa over fire semestre og afslutter faget ved udgangen af uddannelsens fjerde år. På tre læreruddannelser har der været afholdt prøve i faget under den nye læreruddannelses bestemmelser (2007-bekendtgørelsen). De studerende har her typisk læst faget på to semestre; dvs. i et mere koncentreret forløb. Faget kan være placeret enten på læreruddannelsens tredje eller fjerde år. Det fremgår ikke af det indrapporterede materiale, hvor dsa har været placeret i uddannelsesforløbet. Studerende, der har aflagt skriftlig prøve i faget har både været fra gammel og ny læreruddannelse; de har været eksamineret i samme skriftlige prøve. De fleste censorer har svaret indgående på spørgsmålet om anvendelsen af forsknings- og udviklingsbaseret viden i faget. Alle censorer vurderer, at der er benyttet aktuel og relevant forskningsbaseret litteratur, og at der generelt har været et højt vidensniveau. Nogle censorer fremhæver, at der er inddraget national såvel som international forskning. Af den internationale litteratur er det især engelsksproget og nordisk forskning, der er i spil. En censor skriver, at det er ”yderst relevant at inddrage forskningslitteratur fra andre lande, hvor der er langt større tradition for at forske i andetsprogsdimensionen”. Flere steder har den funktionelle lingvistik sat sine spor i de studerendes arbejde; en censor skriver: ”Derudover var de blevet undervist i funktionel grammatik, som mange studerende var gode til at anvende som analyseredskab”. En censor peger på, at de svageste studerende kun anvender forsknings- og udviklingsarbejde i begrænset omfang. Den centralt stillede skriftlige opgave Der er mange bemærkninger til årets opgavesæt og kommentarer til selve eksamensforløbet. Flere censorer finder, at opgaven samlet set er for stor, og flere betegner materialet som meget omfattende. En censor skriver: ”Grundlæggende synes jeg ud fra moderne læseteorier, at det er forkert at give de studerende et meget teksttungt opgavesæt, som de sidder med i 24 timer uden at de ved, hvad de skal gøre med teksterne. En læser må nødvendigvis læse med en forventning om, hvad læseren skal bruge teksterne til. I opgavebesvarelserne ser man en del irrelevante gætterier, som må være tænkt og udarbejdet i forberedelsestiden”. En anden skriver: ”Opgaverne spændte bredt, og flere studerende gav udtryk for, at det var svært at nå besvarelse af alle tre opgaver”. Den centralt stillede skriftlige opgave består som tidligere år af tre delopgaver. De to første spørgsmål har fokus på faglig læsning. Det tredje spørgsmål lægger op til diskussion om et demokratisk dannelsesbegreb i et flerkulturelt samfund. Undervisningsministeriet vurderede i forbindelse med eksamen, at dette spørgsmål ligger uden for fagets CKF-er. Udmeldingen fra ministeriet var, at besvarelsen af spørgsmålet skulle vurderes til den studerendes fordel, • Side 29 • hvilket indebar, at en ringe bevarelse af spørgsmål 3 ikke måtte få indflydelse på den samlede karakter: ”Det er herefter Undervisningsministeriets opfattelse, at kravene i opgave 3 går ud over grænserne for fagets CKF-er og derfor ikke kan forventes i rimeligt omfang at blive honoreret af eksaminanderne. Ministeriet har derfor besluttet, at det i vurderingen af de enkelte opgavebesvarelser ikke må trække ned i de tilfælde, hvor besvarelsen af spørgsmål 3 ikke er dækkende. I de tilfælde, hvor den skriftlige besvarelse er blevet bedømt, skal der foretages en ombedømmelse i overensstemmelse med ovenstående. Ombedømmelsen må ikke resultere i en lavere karakter”. De fleste censorer har oplevet den udstukne retningslinje fra Undervisningsministeriet som en støtte under voteringen, f.eks..: ”Det er fra mit synspunkt rigtig godt at spørgsmål 3 ikke kunne trække ned i bedømmelsen, da spørgsmålet ikke er indeholdt i fagets indholdsområder og efter min mening trækker faget i en forkert retning”. En anden skriver: ”Det var rigtigt af censorformandskabet at problematisere dette med det udfald, at de studerendes besvarelser af spørgsmål 3 ikke trak dem ned i karakter. Informationerne om denne proces var tilfredsstillende”. En censor nævner dog, at ”det er problematisk med ændring af vurderingsgrundlaget efter afholdelse af skriftlig eksamen”. Tilbagemeldingerne fra censorerne handler i høj grad om opgavesættets sammensætning. Generelt finder censorerne, at opgavesættets to første spørgsmål om faglig læsning er relevante. En censor skriver: ”En god tekst om faglig læsning, og jeg tror egentlig, at det havde været bedre at hele sættet var centreret om det”. Mange censorer finder opgave 3 problematisk. En censor skriver: ”Problematisk med opgave 3 i eksamenssættet, der også skabte nogen frustration hos enkelte af de studerende”. En anden skriver: ”Den centralt stillede opgave blev pga. spørgsmål 3 en stor mundfuld for de studerende. Det blev svært at lave en konsistent besvarelse”. I samme forståelse skriver en censor, at det er uhensigtsmæssigt, at opgavesættet indfører vurderingskriterier, som der ikke findes belæg for i CKF: ”Den centralt stillede skriftlige prøve var behæftet med fejl i en af opgaveformuleringerne, man indførte et bedømmelseskriterium, der ikke findes i linjefagets CKF-er. Det er uforståeligt, at en sådan fejl kan opstå, og motiverne for pludselig at spørge til be- grebet ’medborgerskab’ kan jeg kun se som værende (fag) politiske. Eksamen er dog ikke velegnet som medium for fagpolitiske synspunkter”. En censor er dog yderst positiv over for opgavesættet: ”Det er en meget glædelig overraskelse, at den centralt stillede prøve i dsa sommer 2010 formår at stille opgaver, som lægger op til synteser mellem den sproglige og den kulturelle dimension i faget”. Relevansen af spørgsmål 3 bliver også diskuteret i et fremadrettet perspektiv: ”Den tredje opgave var i højere grad en før set af sociologisk/samfunds-kulturel karakter … Det stillede spørgsmål kunne også være stillet i KLM og i de pædagogiske fag. Det stillede spørgsmål er relevant, vel at bemærke, hvis linjefaget dsa skal forstås i den noget bredere betydning, end de nuværende CKF-er lægger op til. Det er også værd at bemærke, at mange af de studerende besvarede spørgsmålet meget tilfredsstillende, selv om der i høj grad var eksempler på det modsatte”. Samarbejdet om eksamen I år er der stort set kun rosende ord om samarbejdet både på administrativt niveau og med eksaminatorerne. ”Ingen problemer, er som det skal være”, ”samarbejdet fungerede godt under hele forløbet”, ”yderst tilfredsstillende”, ”meget velfungerende”, ”positivt og konstruktivt”, lyder tilbagemeldingerne. De få kritiske bemærkninger henviser til tilrettelæggelsen af eksamen: Der bør altid være en eksamensansvarlig til stede på uddannelsen, når der opstår problemer i forbindelse med eksamen. Mange pauser i eksamensplanen giver censorerne en del ubetalt ventetid, som bør begrænses. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Flere censorer nævner, at de er glade for sekretariatets opgaveløsning. De finder, at hjemmesiden giver god orientering, og at de ansatte i sekretariatet giver god service: ”Jeg ringede to gange (til sekretariatet ( red.)). Begge gange blev jeg mødt meget hjælpsomt og venligt”. ”Upåklageligt”; ”absolut tilfredsstillende” er andre udsagn fra censorerne. En enkelt censor peger på, at ”hjemmesiden kunne trænge til en kritisk gennemgang”; det udspecificeres dog ikke yderligere. Det nævnes også, at censorrapportskabelonen på nettet fungerer godt. • Side 30 • Uddannelsens kvalitet og overvejelser i forhold til lokal studieordning Uddannelsen vurderes af censorerne generelt som værende af høj kvalitet. De studerendes præstationer ved eksamen får en censor til at skrive: ”De dygtige studerende var gode til at forbinde faglig teori, fagdidaktisk teori og praksis. Det var tydeligt, at de studerende befandt sig sidst i studiet, da de havde stor indsigt i det pædagogiske fagområde”. En anden censor skriver: ”Dsa er et bredt fag. Det er interessant at se, hvordan faget anvender viden fra didaktik, pædagogik og andre linjefag og samtidig fremstår som et selvstændigt fag”. En censor fremhæver den mundtlige prøveform på en læreruddannelse, hvor prøven er todelt omkring en intersprogsanalyse og en synopsisfremlæggelse. Censor vurderer, at intersprogsanalysen ”… er helt nødvendig for, at de studerende får et solidt fundament til at lave denne analyse på eleverne i forhold til planlægning af elevernes videre arbejde med det danske sprog. Den burde være obligatorisk”. Årets tema: Tidssvarende prøveformer Den mundtlige prøve med eller uden lodtrækning: Under gammel ordning går den studerede til eksamen i selvvalgt problemstilling på baggrund af en skriftlig synopsis; eksaminationstiden udgør 60 min. Censorerne er tilfredse med den mundtlige eksamensform uden element af lodtrækning. Flere argumenterer for, at fordybelseselementerne og de undersøgende elementer, som den gamle eksamensform rummer, hænger godt sammen med lærerprofessionen: ”Prøveformen er særdeles velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer, fordi synopsis, selvstændig problemformulering og fordybelse i et område giver den studerende mulighed for reelt at problematisere og videnbruge i stedet for blot at videnreferere … Det problemorienterede og undersøgende er med henblik på professionen klart at foretrække frem for en mere overhørende lodtrækningsform.”, skriver en. En anden skriver: ”Jeg finder det tilfredsstillende, at de studerende til mundtlig eksamen i dsa ikke skal trække lod om opgaverne, men at de skal gøre rede for et emne, som de både har valgt og forberedt sig til”. En censor, der har medvirket ved eksamen under ny ordning, hvor lodtrænkningselementet står centralt (der trækkes lod mellem fire problemstillinger og eksaminationstiden udgør 45 min.), finder, at den selvvalgte eksamensform var bedre til at inddrage praksisrelationen: ”Lodtrækning på baggrund af fire forskellige problemformuleringer, der gennemgående havde en bred tilgang til faget. Den gamle eksamensform gav de studerende bedre rum for at demonstrere undervisningspraksis”. Der argumenteres for mundtlig eksamen uden lodtrækningselement i fag med skriftlig eksamen, da den skriftlige eksamen netop indeholder prøve i ukendt stof, som kræver bredde i den faglige viden: ”Den studerende bliver prøvet i bredden i den skriftlige prøve”. Der er forslag til at gøre den skriftlige eksamen mere tidssvarende og praksisrelevant: ”Man kunne sagtens lave mere tidssvarende eksamener, men i så fald er det ikke den mundtlige eksamen, der skal laves om. Det er den skriftlige eksamen, hvor masser af energi bruges på at sikre mod og tjekke for snyd, der kunne tænkes om i et format, hvor man i mindre grad satser på at prøve den studerende i at reproducere færdigheder og kundskaber og i højere grad sigter mod at lade dem anvende disse færdigheder. F.eks. ved at bede dem fremstille et undervisningsmateriale og redegøre for det, eller ved at bede dem skrive en kort lærebogstekst i et givent emne”. Der er både for og imod digitalisering af den skriftlige prøve. Et argument for digitalisering lyder: ”Disse opgaver bør udsendes på cd-rom, da det langt bedre vil kunne afspejle opgavetyper, der svarer til den virkelighed, der møder de studerende som færdiguddannede. Desuden kan der i denne form langt bedre testes i de færdigheder, de studerende har i at kunne analysere materialer til dsa-undervisning, lytteforståelse, mundtligt sprog mv.” Mens andre er skeptiske: ”Prøven skal ikke digitaliseres. Tværtimod”. • Side 31 • Bacheloreksamen Der er ifølge datamaterialet 121 studerende, der er gået til bachelorprøve i dansk som andetsprog og karaktergennemsnittet på landsplan er 7,41. Prøvens egnethed til at vurdere den studerendes kvalifikationer og emnernes lærerfaglige relevans Censorerne finder generelt, at bachelorprøven hænger godt sammen med lærerprofessionen. Det kommer bl.a. til udtryk, når en censor skriver: ”God prøveform, hvor man tydeligt kan vurdere den studerendes refleksionsevne på et teoretisk og didaktisk niveau; og i øvrigt meget brugbart for den studerende i hendes efterfølgende lærerarbejde”. Censorerne oplever overensstemmelse og sammenhæng mellem den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen. Flere eksterne censorer peger på, at bachelorprojektet er en relevant måde, hvormed læreruddannelsen afsluttes. En censor skriver: ”De bedømte opgaver demonstrerede viden om lærerfagets praksis”. En anden censor fremhæver betydningen af det selvvalgte emne i bacheloropgaven: ”… Prøven viser også eksaminandens kompetencer i at behandle lingvistisk teori og didaktik. De selvvalgte emner har lærerfaglig relevans, ligger inden for linjefagets emneramme og bygger på praktikerfaring”. Som under linjefagseksamen er der overvejende positive tilbagemeldinger om inddragelse af forsknings- og udviklingsbaseret litteratur. De studerende benytter også egen empiri i større eller mindre grad, hvilket peger frem mod bacheloropgaven efter 2007-bekendtgørelsen. I forbindelse med bachelorprøven er der i forhold til linjefagseksamen flere udsagn om, at de studerende oftere benytter sekundære kilder til internationale undersøgelser, ligesom der er en vis spredning af anvendelsen af litteratur ”fra det absolut minimale i form af få grundbøger til meget omfangsrige og specialiserede litteraturlister”. Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til uddannelsens professionsbachelorprojekt En censor konkluderer, hvad der er bacheloropgavens essens: ”Det gode bachelorprojekt udmærker sig netop ved at have lærerfaglig relevans, det får de pædagogiske fag til at hænge sammen med linjefaget, det er praksisorienteret og anvender videnskabelig metode”. Nogle eksaminander er afhængige af lange skriftlige oplæg. En censor foreslår derfor en tydeligere vejledning af de studerende i retningslinjerne for mundtlig eksamen. En anden censor slår til lyd for, at der arbejdes mere med akademisk skrivning i læreruddannelsen, da der er en del studerende for hvem, genren volder vanskeligheder. Tidsrammen under selve eksaminationen opleves som snæver, og censorernes læsetid på 60 min. pr. opgave opfattes som for lidt tid. Engelsk Karsten Gramkow Generelt om fagets status i læreruddannelsen De afsluttende eksaminationer i faget engelsk har, så vidt censornæstformanden er orienteret, næsten alle været afholdt efter ’97-loven – se dog under ’Eksamensgrundlaget’. Næste år vil vi så se afsluttende eksamener næsten udelukkende efter 2007-loven, dvs. med ’det store linjefag’ på 1,2 årsværk som baggrund. Dog har der i år været afholdt midtvejs/førsteårsprøver de fleste steder, men informationerne herom har ikke umiddelbar relevans for denne rapport. Næste år, dvs. 2011, vil der tillige blive afholdt førsteårsprøver på de engelskhold, der nu er startet i kraft af det såkaldte ’standardforsøg’, hvor de studerende på en del af landets læreruddannelser har haft mulighed for at vælge engelsk som et af de obligatoriske linjefag, dvs. fra første årgang. Selv om disse standardforsøg evt. gøres permanente, vil der således gå et par år endnu, før det bliver muligt at udtale sig om forsøgets effekt på karaktererne og evt. på udformningen af eksaminationerne. Det er mit indtryk, at standardforsøgenes indførelse har medført, at flere vælger engelsk nu end under, hvad der kunne kaldes ’2007-lovens version 1’. Der var med indførelsen af det store linjefag et kraftigt fald i antallet af studerende, der valgte engelsk som linjefag. En del af dette fald synes rettet op med muligheden for at vælge engelsk som • Side 32 • obligatorisk linjefag. I skrivende stund har standardforsøget dog kun fungeret i ca. en måned – det vil forhåbentlig være muligt at sige mere om tendenserne i næste års rapport. Den ny beskikkelsesrunde I forbindelse med beskikkelsen af et nyt censorkorps i engelsk, som gennemførtes på udmærket vis i foråret 2010, blev antallet af censorer i faget begrænset en del i forhold til tidligere. Dette skyldtes faldet i antallet af engelskstuderende i den nye læreruddannelse. Sommereksamen 2010 blev gennemført under medvirken af det nye censorkorps (se bemærkninger vedr. eksamens gennemførelse senere), og selv om der var visse skævheder i forbindelse med tildeling af eksamensdage, var det ikke nødvendigt (og heller ikke muligt!) for censornæstformanden at gribe ind i proceduren. Det nye studenteroptag samt den øgede fokus på engelskfaget, der er kommet med indførelsen af standardforsøget, vil muligvis nødvendiggøre en udvidelse af korpset senere i beskikkelsesperioden – der kan imødeses en to-treårig eksamenspukkel med start om et par år, når både de ’gamle’ 2007-ere og de nye, der er startet med det obligatoriske linjefag, skal eksamineres samtidig. Det er umuligt at sige på nuværende tidspunkt, om den generelle stigning i antallet af engelskstuderende, der har været i 2010, holder i flere år – hvis det viser sig at være tilfældet, vil det efter al sandsynlighed medføre, at det bliver nødvendigt med flere beskikkelser også på længere sigt. Om eksamensresultater og talmaterialet Af ganske mange forskellige grunde er det forbundet med store problemer at sige noget for alvor holdbart om resultater og karakterer i år. Talmaterialet har også tidligere været mangelfuldt, men dog forholdsvis repræsentativt og sammenligneligt med resultaterne fra foregående år. I år har problemerne dog været af en sådan karakter og størrelse, at tallene senere i dette afsnit ikke kan anses for endegyldige og udtryk for faste tendenser – dertil er materialet for usikkert. Dette skyldes bl.a., at en del læreruddannelser havde endog meget lave svarprocenter (se også næste afsnit), at tallene fra sekretariatet kun omfatter sommereksamen i år (og dermed ikke, som tidligere år, reeksamen fra efterårssemestret 2009 samt vintereksamen), og at tallene, så vidt censornæstformanden har kunnet få oplyst, bygger på antallet af tilmeldte studerende og således ikke på de studerende, der rent faktisk er gået op til eksamen. Der har også været problemer med, at resultaterne fra skriftlig og mundtlig eksamen var blandet sammen, men de korrekte tal blev dog efter anmodning fremsendt fra sekretariatet. Også eksamensadministrationerne på enkelte læreruddannelser bærer en del af skylden for det mangelfulde talmateriale. Således fremgår det af tallene fra sekretariatet, at blot 33 % af resultaterne fra den mundtlige prøve på Blaagaard/KDAS og Roskilde foreligger, og tallet for UC Syd er 50 %. For den skriftlige prøves vedkommende har flere læreruddannelser slet ikke indberettet resultater (!), og nedenstående samlede antal eksaminander er derfor væsentligt for lavt. Antallet af studerende, der har afsluttet deres eksamen i engelsk i år, er altså noget højere end det oplyste (som er 384 til mundtlig eksamen og 334 til skriftlig), og gennemsnittet på 6,7 for mundtlig og 6,1 for skriftlig skal som nævnt tages med et vist forbehold. For bachelorprøvens vedkommende angives 152 at have været oppe, med et gennemsnit på 6,8 – men heller ikke her er datagrundlaget fuldstændigt. Egentlige sammenligninger med tidligere år udelades derfor, med håb om at tallene vil være pålidelige næste år, når diverse indkøringsvanskeligheder i sekretariatet må formodes at være overstået. Allokering Pga. den lukkede censorallokationsprocedure har det ikke været muligt for censornæstformanden at følge processen for evt. at kunne undgå, at nogle censorer bliver brugt for meget og andre for lidt. F.eks. har det ikke kunnet lade sig gøre at tildele censur til alle nybeskikkede, og der er stadigvæk (ligesom sidste år) en fornemmelse af, at tidsfristerne for tilmelding favoriserer nogle grupper af censorer, der har overblik over deres arbejdstider i eksamensperioden på et tidligt tidspunkt, frem for andre grupper, hvis egne eksamensforpligtelser fastlægges senere. Som tidligere år har de eksterne censorer varetaget en væsentlig større del af eksaminationerne end den procentvise fordeling af eksterne og interne censorer angiver. Dette skyldes dels nogle af de ovennævnte forhold, dels at eksamen på de forskellige uddannelsessteder i år ligesom tidligere har haft en tendens til at klumpe sig sammen og være fordelt på kun et par uger, med enkelte undtagelser – derfor har de fleste interne censorer været optaget af egne • Side 33 • eksamener i de uger, hvor de også burde have været ude som censorer. En koordinering på landsplan ville være ønskelig! Fordelingen mellem interne og eksterne allokeringer ved de eksamener, censornæstformanden har tal for, har været 13 interne og 29 eksterne ved linjeeksamen og otte interne og 19 eksterne ved bachelorprøverne – i forhold til f.eks. sidste år er dette udtryk for et yderligere ryk i retning af ekstern censur. Der er sket en vis foryngelse af censorkorpset i forbindelse med nybeskikkelsen, men i praksis er der ikke i år ændret ved, at de ældre censorer bruges mest. Det er, som det forhåbentlig fremgår af ovenstående betragtninger, bydende nødvendigt, at det bliver muligt for censorformandskabet at kunne følge allokeringen løbende – i år har der ikke tilflydt censornæstformanden i engelsk nogen form for information om allokering fra sekretariatet, og det samme er tilfældet mht. eksamensoversigter fra læreruddannelserne. Censorernes rapportering Den form, sekretariatet har valgt på censorernes tilbagemeldinger, som er et særdeles væsentligt element i denne rapport, gør censornæstformandens afrapportering en del vanskeligere end nødvendigt. Alle bemærkninger og svar på alle spørgsmål sendes til censornæstformændene i en meget uoverskuelig form, hvor alle svar er blandet sammen i en sammenrodet typografi. Dette er et punkt, der helt sikkert bør forbedres til næste år – f.eks. bør det være muligt at læse hver enkelt censors rapportering i sin helhed. En del censorer angiver i øvrigt, at skemaet er uoverskueligt og vanskeligt at udfylde – muligvis er det en af årsagerne til, at en del rapporteringer er placeret forkert i den samlede tilbagemelding fra sekretariatet. Eksamensgrundlaget og prøveformerne To censorer angiver, at eksamen har fundet sted efter 2007-loven, og en enkelt har været censor for et hold internationale studerende i en forsøgsordning. Alle øvrige kommentarer peger på 1997-loven og omfattede tillige bachelorprøven. Ingen særlige bemærkninger til dette spørgsmål. Censorerne vurderer de formelle rammer og de valgte prøveformer med ord som ’velegnet’, ’tilfredsstillende’, ’efter planen’ og ’eksemplarisk’. Et enkelt hold af kinesiske studerende har dog givet vanskeligheder mht. kriterierne for sproglig og indholdsmæssig vurdering af bacheloropgaven. Inddragelse af forskningsresultater Mange censorer har kommenteret dette punkt. For bacheloropgavens vedkommende spænder kommentarerne ganske vidt mht. litteraturens alder og inddragelse af forskningsresultater, mens adskillige detaljerede kommentarer til linjeeksamen taler om ’bredt og varieret udvalg af tekster’, ’god blanding af ældre og nyere værker, ’relevant, professionsrettet’, ’passende fagligt niveau’, ’baseret på international og dansk forskning’ og mere af lignende art. Stort set ingen har bemærket, at der efter deres mening var mangler på området. Det synes dog at have været lidt uklart, hvad man ønskede svar på – betyder ’inddragelse af forskningsresultater’, at forskningsresultaterne i sig selv skal være gjort til genstand for undervisning, eller er det tilstrækkeligt at undervisningen har været forskningsformidlende? Samarbejdet om eksamen Hovedparten af censorer har rapporteret på dette område, og der er generelt stor tilfredshed med samarbejdet, både på mere formelle og uformelle niveauer. Eksamenskontorerne roses for at sende alt relevant materiale og gøre det rettidigt, og eksaminatorerne takkes for deres høje kompetenceniveau og det behagelige klima, både i forbindelse med eksamination og voteringer. Der bruges ord som ’upåklageligt’, ’uproblematisk’, ’vellykket’ og ’fremragende’. De fleste steder har der været afsat 60 minutter til mundtlig eksamen for hver eksaminand, og dette opleves som passende – 45 minutter derimod i underkanten til, at der kan bedømmes på et tilstrækkelig bredt grundlag. Nogle steder har eksamensadministrationerne dog ikke levet op til deres ansvar mht. at fremsende de rigtige opgaver og navne, og det har knebet med at fremsende materialet til tiden. På linje med tidligere år er en del censorer utilfredse med, at der gives for lidt eller ingen tid til forberedelse af tekster og de studerendes oplæg. Det synes som om, der er behov for opstramning af reglerne for, hvor omfattende et kort, skriftligt oplæg må være, i betragtning af, at det forventes at censor har sat sig ind i det før eksaminationen – en enkelt censor rapporterer om ca. 15 sider pr. studerende! Bacheloropgaverne har tilsyneladende også været præget af vokseværk til en størrelse, den tildelte tid ikke rækker til forberedelsen af. • Side 34 • Den skriftlige eksamen, de centralt stillede opgaver Som det ofte er tilfældet, er censorerne ikke ganske enige om teksthæftets kvalitet og det rimelige i at inkludere danske tekster ved en engelsksproget eksamen. De fleste vurderer dog teksterne (emnet var ’Testing’) som relevante og opgaveformuleringerne som gode, selv om det (også som sædvanlig!) var lidt vanskeligt at skelne mellem de to A-opgaver. Professionsrelevansen er der ikke fuldstændig enighed om, men dette forhold dækker muligvis over en vis uenighed i censorkorpset om, hvad professionsrelevans er – skal opgaverne lægge op til besvarelser, der er direkte anvendelige i folkeskolen, eller er det nok, at de refererer mere overordnet til undervisningsrelevante diskussioner og diskurs? De fleste censorer synes at hælde til sidste tolkning, idet langt hovedparten roser både valget af overordnet emne, tekster og opgaveformulering. Censorformandskabet og sekretariatet Med de forbehold, der er nævnt under de generelle betragtninger ovenfor, roser næsten alle begge instanser for godt informationsniveau, ’god mailkultur’, ’upåklageligt samarbejde’, o.l. Dog anser nogle censorer de nye digitale skemaer for at være mere eller mindre ubrugelige og i bedste fald uoverskuelige – sammenlign kommentaren tidligere i denne rapport. Uddannelsens kvalitet En del af de censorer, der har haft med forsøgs -, internationale - eller netbaserede hold at gøre, problematiserer de studerendes generelle sprogfærdigheder, som tilsyneladende ikke lever helt op til den, der opnås af de ’normale’ studerende. Der er endvidere enkelte censorer, som mener at kunne konstatere enkelte mangler i eksaminationerne – discipliner, der er underrepræsenteret, stofområder, der ikke behandles grundigt nok, mm. En del siger dog samtidig, at det forhåbentlig løser sig med den nye lov (2007), og at det ikke kan betale sig at ændre noget, når den gamle ordning er under udfasning. Hvorvidt det bliver muligt at lave mere dækkende eksamener med en eksaminationstid på 45 minutter i stedet for 60, vil denne censornæstformand lade stå som et åbent spørgsmål. I det omfang, dækningen kan blive bedre i kraft af flere under- visningstimer i faget, ser det dog langt bedre ud. En enkelt censor finder anledning til at bemærke, at der er behov for en opstramning mht. de studerendes startniveau – de næste år vil vise, om kravene til de studerendes gymnasiale niveau er tilstrækkelige. De fleste censorer oplever de studerende som generelt velkvalificerede, omend der er stor spredning i evner og kunnen. Bacheloreksamen En del betragtninger om bachelorprøven er refereret ovenfor, men mere specifikt angiver mange censorer, at der er tale om relevante emner og opgaver, som på udmærket vis forener teori og praksis. Som det har været tilfældet tidligere, oplever en del censorer, at der er stor spredning blandt de studerende, og at nogle har metodemæssige og sproglige mangler. Et par stykker oplever, at den emnemæssige spredning er for lille, mens andre taler om et fint samspil mellem pædagogiske fag og linjefag, citat: ”Bachelorprøven giver god mulighed for at vurdere, om de studerende har nået et refleksionsniveau, der vil sætte dem i stand til at foretage omhyggelige didaktiske overvejelser i den kommende lærergerning”. Årets tema fra Undervisningsministeriet: Tidssvarende eksamensformer Temaet er underopdelt i en række mere specifikke spørgsmål, som sigter mod at klarlægge eksamens relevans for bl.a. professionsrettetheden. I alt fem underspørgsmål. Nogle censorer følger underspørgsmålene nøje, mens andre har skrevet en sammenhængende tekst. Herunder et forsøg på at uddrage nogle tendenser for hver enkelt problemstilling. Prøveform og lodtrækning Nogle censorer bemærker, at spørgsmålet virker mindre relevant i et overgangsår mellem to uddannelser. Mange steder er prøven todelt, således at der er en (elev) sproglig del og en fagdidaktisk/fagfaglig del. Lodtrækningen kan være placeret på begge dele, og kan således enten være rettet mod en kendt eller ukendt elevsprogstekst, oftest med forberedelse til en ukendt tekst, eller mod et andet emne, som på en eller anden måde er forberedt i form af et skriftligt oplæg. Mange steder kan elevsprogsdelen • Side 35 • mulighed, som enkelte peger på, vil være at lade det sproglige indgå med større vægt i den skriftlige prøve, f.eks. således at der skal besvares tre opgaver i stedet for som nu to. efter den studerendes valg gennemføres på engelsk eller dansk. Enkelte steder har man fortsat en tredeling, f.eks. således at fonetik prøves separat. Professionsafspejling ”De studerende nærmest boblede af gode idéer til en inspirerende og moderne engelskundervisning”, ”afspejler faktisk udmærket professionen”, ”særdeles relevant” – mange udsagn vidner om stor tilfredshed med prøven i relation til professionen. Nogle mener dog også, at der kunne gøres mere – en nævner således, at man kunne benytte videooptagelser af den studerendes undervisning, og en anden ønsker sig en portfolio-baseret eksamen. Andre angiver, at det er det samlede billede af skriftlig og mundtlig eksamen, bacheloreksamen og praktik, man skal se på for at få det fulde billede af professionsafspejlingen. Alternative prøveformer, digitaliseringsmuligheder Ganske få censorer forholder sig specifikt til disse emner (se dog også foregående afsnit). Et par stykker nævner, at det kunne være ønskeligt med netadgang under den skriftlige prøve og forberedelsen til den mundtlige. Et par andre udtaler et ønske om, at den skriftlige prøve indeholder opgaver, der prøver de studerende i egentlige engelskkompetencer, herunder grammatik. Den skriftlige prøve kunne muligvis laves digitalt. Snyd Opleves af de fleste censorer ikke som noget stort problem. De fleste eksamener er tilrettelagt således, at snyd forholdsvis let opdages. Enkelte påpeger, at det vil være ønskeligt, at de studerende har mulighed for netadgang under skriftlig eksamen og evt. også under forberedelsen til mundtlig eksamen. Heller ikke ved bachelorprøven anses snyd som særlig udbredt; en censor bemærker, at det, at opgaven skal forsvares, nogenlunde sikrer, at den studerende har sat sig ind i området på egen hånd. Fransk Annette Søndergaard Gregersen Opsummering Der har været afholdt mundtlig og skriftlig eksamen i linjefaget fransk i læreruddannelsen Århus og læreruddannelsen Zahle i København, hvor omkring 38 studerende nu kan kalde sig fransklærere. Ni studerende i læreruddannelsen Århus, Silkeborg og Zahle har aflagt bacheloreksamen på baggrund af en opgave skrevet i tilknytning til linjefaget. Desuden får hvert år et ukendt antal studerende fuld merit for linjefaget i læreruddannelsen, eller de får merit i forbindelse med et kortere praktikophold i faget og skriver en fagdidaktisk opgave. Så vi må formode, at 45-50 nyuddannede professionsbachelorer denne sommer har modtaget deres eksamensbevis med linjefag i fransk. Bacheloreksamen i både Silkeborg, Århus og Zahle har været afholdt efter gammel ordning (1997-uddannelsen). Eksamen i linjefaget har på Zahle været afholdt efter både gammel ordning og ny ordning (2007-uddannelsen). Meritstuderende har her gået efter gammel ordning i et to-årigt forløb, og fransk som linjefag har fra studieåret 2009-2010 været udbudt som et et-årigt linjeforløb sammen med de øvrige 0,6 -fag. Såvel linjefags- som bacheloreksamen har været bedømt af tre eksterne censorer samt én intern censor. Et par overordnede bemærkninger Det faktum, at der fremover skal prøves i et dobbelt så stort fag på 45 minutter i stedet for som nu 60 minutter, kunne efter nogle censorers udsagn pege i retning af, at det bliver svært til den mundtlige prøve på forsvarlig vis at nå både noget sprogligt, noget fagfagligt og noget fagdidaktisk. En • Side 36 • Vedrørende samarbejde om eksamen og samarbejde med eksamensadministrationer, censorformandskab og censorsekretariat ning inddrager resultater af relevant forskning samt forsøgsog udviklingsarbejder. Censorerne lægger også vægt på, at selve prøven er egnet til udvikling af ny professionel viden. Censorers vurdering af den mundtlige prøve, inklusiv Undervisningsministeriets tema for 2010: Tidssvarende eksamensformer Alle censorer udtrykker meget stor tilfredshed med samarbejde med såvel eksaminatorer som eksamensadministrationer både før, under og efter eksaminationerne. Alle hjemmesider vurderes som overskuelige og med godt lay-out. Censorers vurdering af uddannelsens kvalitet samt lokale studieordninger ”Det var behageligt af have 60 minutter til eksaminationen. Det gik også rigtig godt med de 45 minutter efter 2007-ordningen, men jeg tror det mest skyldes, at de tre eksaminander var meritlærere, og de havde helt klart fordel af deres erfaring med at planlægge et stramt forløb og disponere deres tid optimalt. Jeg tror ikke, at det generelt er en fordel for de studerende, at eksaminationstiden er forkortet med 15 minutter”. Således skriver den censor, som har vurderet mundtlig eksamen efter såvel gammel som ny ordning. Generelt er censorerne enige om uddannelsens kvalitet og fremhæver den som høj. Censorerne fremhæver ligeledes, at det især er det fagdidaktiske niveau hos de studerende, der er med til at give indtryk af den høje faglighed. Samtidig giver censorerne udtryk for, at mangel på fagdidaktisk niveau med særligt henblik på dybtgående kendskab til f.eks. Fælles Mål er medvirkende årsag til enkelte dårlige eksamensresultater. Fagdidaktikken har således fundet sin centrale placering i linjefaget fransk. Grundlaget for eksamen – inddragelse af resultater af relevante nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder Censorernes kommentarer er særdeles positive: ”Den anvendte litteraturs art, faglige niveau og alder var tilfredsstillende (…) og det skal fremhæves at der var inddraget – og flittigt brugt - den nyeste litteratur som inddrager dette aspekt”. Censorerne er enige om, at eksaminationerne i høj grad har afspejlet uddannelsens intention og lægger høj vægt på udvikling af faget og inddrager og anvender ny professionel viden. Endvidere understreger censorerne, at den anvendte litteratur er højaktuel, og at den daglige undervis- Der har været afholdt mundtlig prøve efter såvel gammel som ny ordning. I forhold til det to-årige forløb efter gammel ordning fra 1997 vurderer censorerne, at prøven er velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer, og at der var god sammenhæng mellem skriftligt oplæg og mundtlig prøve. Eksaminanderne var sikret en ensartet og retfærdig behandling, og de havde adgang til tilstrækkelige hjælpemidler. Eksamensformen afspejler professionen i den grad en eksamenssituation nu kan det. Der kræves forberedelse, planlægning af et forløb, disponering af tid, og der indgår også spontan dialog. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at digitalisere prøven. Censorerne afslutter med kommentarer om, at man ikke kan digitalisere en prøve, hvor de studerendes mundtlige sprogfærdighed skal bedømmes, samt at prøven ikke giver mulighed for snyd. Prøven efter 2007-ordningen vurderes at være velegnet til at bedømme de studerendes kvalifikationer. Der er mindre tid til at tale fransk end efter 1997-ordningen, men til gengæld måler denne form den studerendes metasproglige færdigheder mere grundigt. Der var fin sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige prøve, og prøven sikrede en ensartet og retfærdig behandling. De studerende havde adgang til alle nødvendige hjælpemidler. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at digitalisere prøven. Prøven vurderes ikke at åbne for snyd. I relation til det etårige forløb efter 2007-ordningen skriver en censor, at den mundtlige prøve afspejlede en fornuftig balance mellem den didaktiske og den fransksproglige vinkel, dog med en svagere fokus på det fagdidaktiske. ”Det ét-årige forløb har været meget koncentreret og intenst (…) Det er mit indtryk, at en studerende med ret få forkundskaber, herunder ophold i Frankrig – nok ville have vanskeligheder med at nå stoffet”. Censorers vurdering af den skriftlige prøve Censorerne vurderer, at teksterne i opgavesættet til fransk som linjefag var velvalgte i forholdt til det valgte, overordnede emne, nemlig relationen mellem lærer og • Side 37 • elev. Besvarelsen af de stillede to obligatoriske og valg af et valgfrit (af tre mulige) giver mulighed for at bedømme den studerendes læseforståelse og analytiske sans, almenpædagogiske indsigt samt skriftlige sprogfærdighed. Dette er ganske i overensstemmelse med de opstillede bedømmelseskriterier. Retningslinjerne for bedømmelsen var klare, og det var let at nå til enighed om karaktererne. En censor efterlyser en grundig diskussion af, hvad fagdidaktiske kundskaber er for en størrelse. Censorers vurdering af bacheloropgaven efter gammel ordning Prøven opleves af censorerne som fuldt ud egnet til vurdering af de studerendes kvalifikationer med en meget fin sammenhæng mellem skriftlig opgave og den mundtlige prøve. Det akademiske niveau forekommer at være særdeles egnet til udvikling af relevante lærerfaglige refleksioner. Dialog og mundtlighed opleves som værende særdeles betydningsfulde. Afsluttende censorkommentar ”Det er en katastrofe, at fransk som linjefag (og med fagets store vægt på interkulturelle kompetencer) er uddøende!” Afsluttende kommentar fra censornæstformanden I dette nye studieår 2010-2011 oprettes kun ét franskhold i læreruddannelsesregi i Professionshøjskolen UCC, læreruddannelsen Zahle med i skrivende stund 12 tilmeldte studerende. Linjefaget udbydes nu også som fjernstudium, et tiltag som Undervisningsministeriet har taget godt imod. Håbet er, at det store antal optagne studerende i år til læreruddannelsen også vil medføre et stigende antal studerende, der ønsker at læse linjefag i fransk. Censornæstformanden følger spændt, hvorvidt ”Standardforsøg med læreruddannelsen” med bl.a. opsatte mål om ’at flere studerende vælger de små sprogfag’ vil medføre, at flere studerende vælger linjefaget fransk. Ligeledes følger censornæstformand spændt ”Lov om ændring af lov om folkeskolen”, vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. maj 2010, som giver friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin i folkeskolen, herunder tysk og fransk. Dog vil jeg ikke undlade at plædere for en lovgivningsmæssig ændring på landsplan, som placerer tysk og fransk som tilbudsfag fra 6. eller endnu bedre 5. klassetrin. Fysik-kemi Helge Kastrup Det nye censorkorps Som følge af det nedsatte behov for censorer i faget fysikkemi i den netop startede fire-års-periode er der udnævnt færre censorer end tidligere. Ved udvælgelsen er det sikret, at alle steder, hvor der udbydes læreruddannelse, er der ansat mindst én censor i linjefaget og én til BAprøven. Derudover har der skullet tages hensyn til, at der skal være udskiftning i korpset ved hver nybeskikkelse og til en passende blanding af eksterne og interne censorer. I alt er der blevet beskikket 20 BA-censorer og 32 linjefagscensorer, heraf er 5 BA-censorer og 16 linjefagscensorer eksterne, hvorunder regnes pensionister. Eksamensstatistikker Det talmateriale, vi har fået fra censorsekretariatet, er så mangelfuldt, at det ikke synes rimeligt i år at lave statistik over karakterfordeling på gammel og ny læreruddannelse. Vi har håb om, at det bliver bedre i fremtiden, men det er meget utilfredsstillende, at vi ikke har oplysninger, så vi kan følge uddannelsen i denne sammenhæng. En del af problemet skyldes uddannelsesstedernes for sene indrapportering. Det er heller ikke acceptabelt. Med de usikkerheder siger tallene, at karaktergennemsnittet på gammel uddannelse er 7,5 og regner man kun blandt de beståede, er snittet 8,4. På den nye uddannelse er de tilsvarende tal hhv. 7,1 og 8,2. Det vurderes samlet at omfatte 100 studerende. Og det er for få! Om prøveformen Der er for lidt tid. Om grundlaget for eksamen Hvordan afspejler prøverne uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af national og international forskning, forsøg og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden? Der er generel tilfredshed. Der er en række kommentarer om brugen af gymnasiebøger som faglitteratur og der sættes spørgsmålstegn ved, om det er det rette niveau. Et par citater: • Side 38 • ”Velvalgt litteratur - Velvalgt niveau - Passende internationalt snit”. ”Den opgivne litteratur er fra det seneste årti. Der er opgivet et bredt udvalg af fagdidaktiske tekster”. ”Nationale, nordiske og internationale forskningsarbejder er inddraget”. ”Der har i udpræget grad været anvendt bøger rettet mod det gymnasiale niveau og bachelorniveau”. Om samarbejdet om eksamen, på forhånd tilsendt materiale, voteringsprocedurer og tidsrammer Generel enstemmig tilfredshed med samarbejdet og forhåndsorienteringen. Enstemmig utilfredshed med tidsrammerne. Nogen begrundet utilfredshed med allokeringsproceduren. Om tidssvarende eksamensformer Nogenlunde tilfredshed med formen i princippet, men meget stor utilfredshed med tidsrammen, der ikke passer til prøveformen i et fag, hvor man både skal fremlægge teori, fagfaglige eksperimenter, skolefaglige eksperimenter, skole-undervisningsforløb, fagdidaktik og emnedidaktik. (Se efterfølgende citat!). Prøven kan ikke digitaliseres, hverken til linjefagseksamen eller til BA-eksamen. ”Prøveformen vurderes ikke tidssvarende, selvom den tilgodeser den studerendes mulighed for at præstere. Argumentet herfor er, at den studerende fremstiller et billede af sine kompetencer på en sådan måde, at basisfagligheden i sig selv får stor vægt i eksaminationen, mens fagdidaktik, praktisk eksperimentelt arbejde og basisfaglighed i integration fremstår uklart. Dermed bliver de få fremviste eksperimentelle elementer og enkelte fagdidaktiske betragtninger et vidnesbyrd om den studerendes kompetencer i øvrigt, hvilket giver et sparsomt vurderingsgrundlag”. Yderligere kommentarer En censor bemærker, at de studerende lægger for megen vægt på det fagfaglige og for lidt på det fagdidaktiske. En anden censor konstaterer, at de studerende generelt fandt kemidelen lettere end fysikdelen, og at man derfor måske skulle lade alle få både et F- og et K-spørgsmål. Jeg har indarbejdet kommentarerne om BA-opgaverne i ovenstående, da talmaterialet er for tyndt til et selvstændigt afsnit. Geografi Troels Tunebjerg I perioden august 2009 til august 2010 har der været afholdt i alt 46 prøver i geografi, bachelorprøver og reeksaminationer i 2009 inklusive. Der er registreret 33 indberetninger svarende til 72 %. Der har været allokeret 30 censorer, 15 aftagercensorer og 15 interne censorer. På grundlag af data fra 81 % af prøverne fordeler karaktererne sig således: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 5 8 8 28 34 13 Kommentarerne vedrørende det formelle grundlag for de gennemførte prøver vidner om, at hovedparten var prøver efter 1997-bekendtgørelsen. Kun to ud af 22 kommentarer handler om ”ny læreruddannelse” af årgang 2007. Linjefaget geografi efter 1997-bekendtgørelsen er generelt gennemført over fire semestre. Grundlaget for eksamen Hovedparten af kommentarerne vedrørende dette område vidner om, at prøverne afspejler uddannelsens intention. Vedrørende den anvendte litteratur, som den fremgår af redegørelser for eksamensgrundlaget og de skriftlige opgavers litteraturlister, finder størstedelen af censorerne, at litteraturen er opdateret og holder et passende niveau. ”Litteraturens alder, aktualitet, art og faglige niveau skønnes at være i orden, men forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejde afspejles ikke tydeligt.” Ud af 25 kommentarer påpeger fire censorer, at forsøgsog udviklingsarbejde ikke afspejles tydeligt i redegørelsen for eksamensgrundlaget eller opgavernes litteraturlister. En censor påpeger videre, at skriftlige opgavers efterhånden mange netreferencer er svære at vurdere med hensyn til fagligt niveau indenfor den tid, der er afsat til at vurdere opgaverne. Samarbejdet Samarbejdet omkring allokering og ved selve prøveforløbet vurderes generelt som særdeles tilfredsstillende. ”Allokeringsforløb fint, men eksamensadministrationens • Side 39 • orientering ikke tilfredsstillende. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til hjemmeside og ikke orientere om, hvilken studieordning der var fulgt”, skriver en censor. Dette udsagn dækker flere udsagn fra censorer, som fremhæver kritik af institutionernes orientering og administration af prøveforløbene. Censorerne kræver studieordning og eksamensgrundlag tilsendt for at være sikker på at kunne være ordentlig forberedt. En censor fortæller om en noget lemfældig orientering. Der var ikke orienteret om gældende studieordning, og en synopsis var påført et andet navn end den person, der gik til prøve. Sådanne forhold må ikke forekomme ved en afsluttende lærereksamen. Endelig berettes i en rapport om forvirring om antal dage til afvikling af prøveforløbet. Censor var allokeret til en dag. Læreren havde planlagt til to dage. Hovedparten af beretningerne fremhæver, at votering og karaktergivning foregår problemfrit. Enkelte peger dog på uenigheder om vurderingen, men ikke anderledes end man får talt sig til forståelse og enighed i karaktergivningen. Censorformandskabet og sekretariatets opgaveløsning Først de positive udsagn – og dem er der flest af: ”Meget effektivt, venligt og kompetent”. ”Ualmindelig flot service fra sekretariatet”. De få negative og kritiske røster under dette punkt vedrører forskelle i det opgivne antal studerende, der indstiller sig til prøve, og det reelle antal, der er tilbage når prøveforløbet starter. En anden sag vedrører eksamensmateriale, der første tilsendes tre dage før eksamen. Disse kritikpunkter vedrører vel mere institutionernes eksamensadministrationer end sekretariatet. I forhold til tidligere år er der flere kritiske bemærkninger til bachelorprøverne. En censor udtrykker klar kritik af nogle problemformuleringer, som han finder for snævre: ”Det var ikke typiske problemstillinger, som den professionelle lærer i praksis vil rejse”. En anden censor efterspørger mere empiri i opgaverne. Et par censorer finder grundlaget for bachelorprøven og den anvendte litteratur ok. To andre censorer finder, at grundlaget kan kendetegnes ved læreruddannelsens ’traditionelle’ litteratur. Resultater fra forsknings-, forsøgs- eller udviklingsarbejde indgår ikke. Der er nogen variation i udsagn om sammenhængen mellem linjefag og de pædagogiske fag. ”Syntesen mellem det fagfaglige, det almen pædagogiske, det fagdidaktiske og den generelle dannelsesdebat stod meget svagt i et par af opgaverne”. En anden censor udtrykker det således: ”Ofte blev viden fra de to områder (linjefag, pædagogiske fag) behandlet parallelt”. Men beretninger fra andre censorer påpeger, at der var fint afsæt i både linjefag og pædagogiske fag i opgaverne. Som tidligere år fremhæves problemer med censorernes læse- og eksaminationstid. ”Den knappe tid på begge områder medfører, at prøven ikke giver et retfærdigt billede af den studerendes kapacitet”. Censor anser det også for en ulempe, at der ofte er to eksaminatorer og en censor. Trods kritiske røster er der fortsat grundlag i censorernes udsagn for at konkludere, at bachelorprøven er et væsentligt element i læreruddannelsen: ”Bachelorprøven egner sig fint til at vurdere den studerendes egnethed til at indgå i fortsat udvikling af praksis som lærer – især hvis opgaven bygger på egen indsamlet empiri”. Prøveformer i geografi Bacheloreksamen Desværre er besvarelsesprocenten på spørgsmålene til bachelorprøven kun på 22 %. Det er et svagt grundlag at konkludere på. På grundlag af data fra 88 % af prøverne ser karakterfordelingen således ud: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 5 11 21 32 23 9 52 % af censorerne ved prøveforløbene forholder sig til denne problemstilling. Den generelle prøveform i faget efter den gamle ordning, som har været gældende for de fleste prøveforløb, er en mundtlig prøve, baseret på et lodtrukket emne, hvortil der kan være en vis forberedelsestid – eller korte skriftlige oplæg, der lodtrækkes iblandt. Flere steder er prøven todelt, et lodtrukket tema, der har været behandlet i undervisningen samt en skriftlig opgave ud fra lærergodkendt problemstilling, der mundtligt skal kommenteres/forsvares. Denne • Side 40 • prøveform har censorerne generelt være glad for, da prøven kunne sikre både bredde (lodtrækningen) og dybde (skriftlige opgave). I studieordningerne efter 2007 er den generelle eksamensform lodtrækning mellem en række af den studerende udarbejdede studieprodukter, der tilsammen skal dække fagets CKF-er. Produkterne er godkendt af underviseren som grundlag for at kunne indstille sig til eksamen. Den skriftlige opgave er fjernet, hvilket nogle censorer beklager. Prøvetiden er reduceret til 45 minutter. Det finder flere censorer er for kort tid til at kunne afdække både faglige og fagdidaktiske kompetencer. Næsten alle censorer finder det problematisk at digitalisere prøven. En påpeget mulighed kunne være en mindre digital prøve til afdækning af faglige videns- og metodefelter efterfulgt af mundtlig lodtrækningsprøve. Flere censorer bemærker, at prøveformerne i faget afspejler lærerprofessionen på en god måde. Bachelorprøveformen vurderer censorerne generelt positivt. Det skriftlige produkt og den mundtlige uddybning og perspektivering vil ofte kunne afdække, hvis opgaven helt eller delvis er produceret af andre. Vurdering af uddannelsens kvalitet og sammenfatning ”Uddannelsen i linjefaget besidder den nødvendige kvalitet”. Dette korte udsagn dækker over de fleste af bemærkningerne til dette punkt. Dog formuleres også et ønske om at bevare linjefaget som et to-årigt forløb. Nogle steder er uddannelsen i faget gennemført på et år, og det går ud over kvaliteten, mener censoren. Desværre skriver for mange censorer under dette punkt meget kortfattet ”ok” eller ingen kommentarer. Dette år må være det sidste, hvor der afholdes ”normale” prøver efter 1997-bekendtgørelsen. Det bliver næste år interessant at se, hvorledes 2007-bekendtgørelsen får indflydelse på uddannelsen i faget, og hvordan dette kommer til at spejle sig ind i de afsluttende prøver. Der er dårlige erfaringer med fremskaffelse af censorer til udkantsinstitutioner. Der har været store problemer med at skaffe censorer til reeksaminationer i august 2010. I små fag som geografi er den regionale dækning med censorer ikke nødvendigvis optimal. Der er måske 20 censorer eller mindre i faget på landsplan. Eksterne censorer melder nej tak, fordi der skal rejses langt for en eller to studerende til reeksamination uden honorering af rejsetid. Institutionerne må aktivt være med til at løse dette problem. Historie Jens Aage Poulsen I forbindelse med beskikkelser af censorer i begyndelsen af 2010 blev der foretaget en reduktion i antallet af censorer til linjefaget og bacheloreksamen for at bringe censorkorpsets størrelse i overensstemmelse med det skønnede behov, dvs. så alle censorer kunne komme i funktion flere gange i beskikkelsesperioden. Hovedsageligt fordi der ikke foregår en tværinstitutionel koordinering af placering af prøverne, var der i nogle dage en så stor ophobning af prøver, at det var nødvendigt at foretage to-tre ad hoc-beskikkelser. Det skønnes dog, at reduktionen i størrelsen af censorkorpset på længere sigt svarer til behovet. I praksis ser 2007-bekendtgørelsens linjefag på 1,2 årsværk (72 ECTS) ud til at få en kort levetid. Først og fremmest fordi implementeringen af det ’store’ linjefag betød, at antallet af studerende, der ønskede faget, faldt til ca. 1/3. Resultatet var, at holdstørrelsen blev så lille, at flere læreruddannelser ikke oprettede linjehold i historie - eller så sig nødsaget til at oprette det som samlæst mellem flere årgange. De fleste steder, hvor det store linjefag blev oprettet, afvikles det over to år – dog et enkelt sted på tre år. Ifølge bekendtgørelsen skal der afholdes en intern midtvejsprøve. Her har der ifølge studieordningerne været anvendt variationer af skriftlige og mundtlige prøveformer. Da de fleste – hvis ikke alle – læreruddannelser fremover har valgt at bruge forsøgsordningen med linjefaget på 0,6 årsværk (36 ECTS), er det næppe relevant at gennemføre en systematisk evaluering af de interne prøver i linjefaget. UC-Sjælland søgte og fik i studieåret 2009-10 Undervisningsministeriets tilladelse til et forsøg med at udbyde linjefaget på 0,6 årsværk. Censornæstformanden blev bedt om at tage initiativ til at udarbejde et udkast til bekendtgørelse hertil. I foråret 2010 meddelte ministeriet, at bekendtgørelsen til forsøgsordningen var godkendt, og at den kan bruges af andre læreruddannelser – uden at de søger herom. • Side 41 • På læreruddannelserne i Vordingborg og Holbæk under UC - Sjælland er der indberettet, at henholdsvis 17 og 14 studerende har været til prøve under denne ordning. Fra 1. august 2009 til 31. juli 2010 har der ifølge indberetningerne været 375 studerende til prøve i linjefaget. Det er foregået ved 67 prøver, hvorfra der er indkommet 49 censorindberetninger, hvilket giver et datagrundlag på 73 %. Dvs. der mangler censorindberetninger vedr. 27 % af de studerendes prøver. Efter indberetningerne har der tilsyneladende kun været 59 studerende fordelt på syv læreruddannelser, der har været til prøve i bachelorprojekter. Det sænker datagrundlaget til 58 %, så her er plads til markante forbedringer. Prøveformer og øvrige formelle rammer Linjefagsforløbet er typisk toårigt, fordelt på fire semestre. På hovedparten af læreruddannelserne er linjefaget tilsyneladende placeret på de fire sidste semestre, mens enkelte har linjefaget på 1. - 4. semester. Punktet har kun i begrænset omfang givet anledning til bemærkninger. Således anfører en censor, at han ikke er oplyst om omfang eller bekendtgørelse. En anden har været censor ved en læreruddannelse, hvor der har været samlæsning på et hold, hvor der var studerende efter henholdsvis 1997- og 2007-bekendtgørelsen. Han var således censor ved den ellers interne midtvejsprøve. Grundlaget for eksamen Her blev censorerne bedt om at vurdere, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen. De fleste censorer har kommenteret dette punkt, og hovedparten passer med denne censors vurdering, at litteraturen er ”solid og bred […] på et højt niveau” og med inddragelse af ”forskningsretninger og metoder” samt at opgivelserne er aktuelle, relevante og af nyere dato. Men der er også forbehold, som bør give anledning til overvejelser og evt. ændringer af praksis. Enkelte vurderer således intentionen som opfyldt med bemærkninger som ”rimeligt” eller ”nogenlunde”. Et par censor efterlyser ”nyere forskningsresultater”, og at ”den fagfaglige litteratur […] generelt burde være både lidt bredere og dybere funderet”. En censor undrer sig over, at en del af opgivelserne bestod af læremidler, der blev anvendt i ungdomsuddannelserne, og vedkommende giver udtryk for, ”[…] at man i højere grad bør inddrage forskning og materiale fra universitetsniveau”. En enkelt er meget kritisk: ”Der var ikke en eneste, der inddrog ny forskning. […]. Litteraturen var generelt af ældre dato (og) […] brugtes ukritisk”. I forhold til historiedidaktisk forskning påpeger flere censorer, at den ikke længere eller kun i særdeles begrænset omfang foregår i Danmark, og de studerende derfor må anvende ældre resultater fra 1990-erne eller forskningsresultater fra andre (nordiske) lande. Samarbejdet om eksamen Også i år giver censorerne generelt udtryk for, at samarbejdet om såvel prøven i linjefaget som bacheloreksamen har fungeret godt. Censorerne har modtaget opgaver m.m. i god tid – og føler sig velinformeret af institutionen. En enkelt censor, der har været i funktion ved fem prøver fordelt på to dage, mener dog, at planlægningen her kunne have været bedre. Tiden til prøven - typisk 60 min. pr. studerende i linjefaget – er alle tilfredse med. I forhold til tiden til bachelorprøven påpeger et par censorer, at den reelle eksamenstid, nemlig 30 min. + 15 min. til votering er i underkanten. I øvrigt er der såvel rosende som kritiske bemærkninger til forskellige niveauer af samarbejdet i prøvesituationen. En censor anser en prøveform, der tog afsæt i en skriftlig opgave på 10 - 20 sider som ”en af de bedste eksamensoplevelser, har haft i mange år. […] Der var tid til at komme ordentligt rundt om både det pædagogiske/didaktiske og det faghistoriske emne”. Desuden påpeges (igen) det urimelige i, at censor uden honorering forventes på forhånd at have læst opgaver/ synopser på fem sider – i enkelte tilfælde flere opgaver/ synopser pr. studerende. Et enkelt sted tog prøven afsæt i to synopser, der tilsammen udgjorde mellem 12 og 16 sider – uden at censor blev honoreret herfor. En censor giver en omfattende argumentation for, at honoreringen (30 min. for læsning af en opgave) er utilstrækkelig. Selve prøvesituationen har generelt foregået gnidningsfrit. En enkelt censor i bachelorprojektet mener dog, at han/ hun kan føle sig lidt presset i forhold til to eksaminatorer. En egentlig kritik fremsættes af censor mod en eksaminator, som vurderes til at være ”fastlåst i egne teorier og modeller” og som var så ”unødvendig negativ” i de begrundelser den studerende fik for karakteren, at censor måtte gribe ind. • Side 42 • Prøveformer Censorformandskabet og sekretariatet Kommentarerne til dette punkt er generelt kortfattede og få, og de fleste mener, at samarbejdet fungerer fint. ”Allokeringen er efter min opfattelse blevet langt bedre”, skriver en censor og fortsætter: ”Personalet […] er yderst hjælpsomt og effektivt”. Der er dog kritiske bemærkninger. En censor mener således, at censorrapporten er meget vanskelig at arbejde med, og vedkommende oplevede, at det han havde skrevet forsvandt. En anden vil gerne kende kriterierne for valg af censor: ”Handler det om at være hurtigst på tastaturet?” Uddannelsens kvalitet Kun omkring halvdelen af censorerne har kommentarer til dette punkt. Til gengæld er kommentarerne rettet mod forskellige niveauer i uddannelsen. Således efterlyses et mere bevidst fokus mod folkeskolens praksis, der kunne faciliteres gennem et ”langt mere forpligtende samarbejde med […] folkeskolen”. Samlet er der en vis kritik af uddannelsens professionsrettede faglighed, der ud over praksisperspektivet også er rettet mod både det fagfaglige, det didaktiske og sammentænkningen heraf. Således skriver en censor: ”Didaktikken blev i mange tilfælde fra de studerendes side opfattet som meget almen og adskilt fra det fagfaglige”. ”De studerendes kendskab til historie er generelt for svag”, skriver en censor, mens en anden mere bastant noterer, ”at det faglige niveau var overraskende lavt […]. Alle kunne lire didaktiske hurraord af sig, men havde urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre med historiefaget historie”. Overordnet mener denne censor, at der kunne rettes op på dette forhold med flere ressourcer til uddannelsen. Bacheloreksamen Flere censorer har kommenteret professionsbachelorprojektet under punktet ’Uddannelsens kvalitet’ og peget på, at kvaliteten af samspillet mellem fag, didaktik/pædagogik og praksis burde styrkes. Ellers er der overvejende positive udsagn om bachelorprojektet og dets lærefaglige relevans. Kritiske bemærkninger handler om, at der i en del opgaver refereres teorier, men de anvendes kun i begrænset omfang konkret i diskussionen af emne og problemstilling. Det må konstateres, at der anvendes en række forskellige prøveformer, der her er søgt kategoriseret: • En todelt mundtlig prøve: 1. Lodtrækning mellem studieprodukter, evt. med et tilhørende spørgsmål ud arbejdet af eksaminator eller spørgsmål, der relaterer sig til det opgivne stof. De studerende får ofte forbe redelsestid (10 min. – 60 min.) til denne del af prøven – nogle med og andre uden hjælpemidler. 2. Samtale med afsæt i større skriftlig opgave (10 - 20 sider), som tæller i sig selv. Denne todelte form har tidligere været dominerende og anvendes fortsat på flere læreruddan nelser. Den omtales positivt, da der prøves såvel i bred den som i dybden. En variation – begrundet i beskæ ring af prøvetiden – kan være, at der ikke indgår en samtale om opgaven i prøvetiden. • Mundtlig prøve med afsæt i en større skriftlig opgave: Som ovenstående, men uden lodtrækning. Censor vurderer denne form positivt. • • Side 43 • Mundtlig prøve med afsæt i et skriftligt oplæg: Ved en enkelt læreruddannelse udarbejder den studerende et skriftligt oplæg, der er rettet mod prøven, dvs. uden lodtrækning. Under prøven kan eksaminator dog stille spørgsmål, der lægger op til inddragelse af alle aspekter af det opgivne. En censor ser risikoen for, at denne form for prøve bliver for smal. En anden vurderer, at prøveformen er velegnet. På en del læreruddannelser tager prøven afsæt i et lodtrukket oplæg, der kan være et studieprodukt, en semesteropgave eller et synopsisemne med problemstilling. På nogle læreruddannelser får de studerende forberedelsestid (10 – 60 min.) – på andre ikke. Censorer, der har forholdt sig til muligheden for digitalisering af prøven, tager alle afstand fra denne form. Flere censorer har også kommenteret bachelorprøven her. Der er generel tilfredshed med formen, dog udtrykker flere, at den afsatte tid til prøven er for kort. Karakterfordelingen for linjefaget historie efter 1997-loven Antal eksaminander 375. Datagrundlag 73 %. Gennemsnitskarakter: 7,28 Fordeling af de enkelte karakterer: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 3 7 18 29 26 15 Forsøgsordning (UC-Sjælland): Antal eksaminander 31. Datagrundlag 100 % Gennemsnitskarakter: 5,71 Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 3 6 13 26 26 19 6 Karakterfordelingen for bachelorprøven Antal eksaminander 59. Datagrundlag 58 % Gennemsnitskarakter: 7,37 Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 2 8 22 29 19 20 Sammenfatning I sammenfatningen vil jeg fokusere på tre tematikker – af flere, der kan udledes af censorberetningerne: Det er blevet praksis, at censor ikke honoreres for synopser/ studieprodukter/prøveoplæg med et omfang på under fem sider. Efter censornæstformandens vurdering må denne praksis indebære en forventning om, at censor læser/skimmer disse synopser/studieprodukter under selv prøven – og det kan ikke forventes, at man har læst dem på forhånd. Det kan derfor overvejes, om disse studieprodukter overhovedet skal fremsendes til censor. Umiddelbart ser der ud til at være en vis uoverensstemmelse mellem kommentarerne til grundlaget for eksamen, hvor censorerne vurderer, at der i uddannelsen inddrages resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder og de kritiske kommentarer, der fremsættes under uddannelsens kvalitet. Det kan anbefales, at man lokalt, i den faglige forening, i tværfaglige og –institutionelle udviklings/forskningsprojekter arbejder med afklaring (er den reel?) og evt. løsning af denne problematik. Selv om antallet af eksaminander under forsøgsordningen er begrænset – og en sammenstilling af karaktergennemsnittet med prøver afholdt efter 1997-loven er usikker – er forskellen i gennemsnitskarakteren alligevel så stor, at den må give anledning til overvejelser ud fra i hvert fald to vinkler. For det første 7-trinsskalen og dens brug i relation til prøven i linjefaget. For det andet om bekendtgørelsen til forsøgsordningen er for ambitiøs, dvs. at der ikke i et tilstrækkeligt omfang er sket en tilpasning/reduktion af kravene i CKF-erne, så de svarer til et linjefag på 36 ECTS. Men at der er behov for en drøftelse af vurderingskriterierne er tydeligt, når man ser på gennemsnitskarakteren for de enkelte læreruddannelser, hvor udsvingene er meget store fra 5,00 til 9,33 – begge ved de ordinære prøver og på baggrund af henholdsvis 13 og 18 studerende. Begge læreruddannelser må karakteriseres som såkaldte landseminarier. Der er i øvrigt ikke markante forskelle i karaktergennemsnittet mellem de læreruddannelser i Århus og København, som har større søgning end læreruddannelser andre steder. Hjemkundskab Anne-Dorte Jensen Denne årsberetningen omhandler prøver i faget hjemkundskab afholdt i perioden 1.08.2009 –31.7.2010. Der har i alt været afholdt 56 prøver. Der er indkommet 39 censorberetninger og ingen eksaminatorberetninger. Flere censorer har haft tekniske problemer med at få lov til at udfylde censorskemaet helt eller delvist. Det er meget uheldigt og måske årsagen til, at ikke alle har udfyldt censorrapport. I 2009 havde alle censorer udfyldt censorskemaet. Efter nybeskikkelse af censorer fra 1. april 2010 er censorkorpset for linjefagets vedkommende stort set lige så stort som tidligere og for bachelorcensorernes vedkommende lidt større, da der nu er beskikket flere censorer fra de pædagogiske fag. Desværre har det også i år været meget problematisk at få dækket de censurdage, som eksamensadministrationerne har bedt om allokering til. Hermed en opfordring til alle censorer om at afgive tilbud om flere • Side 44 • censurdage. Der har i år været et problem angående inhabilitet som censor, og i den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det alene er censornæstformanden, der efter gældende regler afgør, om man er inhabil eller habil som censor. Kontakt derfor censornæstformanden, hvis der opstår tvivl. Linjefaget De fleste prøver er afholdt efter 1997-bekendtgørelsen (den gamle ordning). På et par læreruddannelsessteder er den nye ordning gennemført med lodtrækning og et tidsmæssigt omfang på 45 minutter pr. studerende mod den gamle ordnings 60 minutter. Mange steder er linjefaget nu et et-årigt fag i modsætning til tidligere under 1997-bekendtgørelsen, hvor faget typisk var to-årigt. Når faget læses på et år, er det muligt at samlæse faget for flere studerende fra forskellige årgange. Dette betyder, at undervisningen bliver mere koncentreret end før. I år er der kun få erfaringer med den et-årige uddannelse, og det bliver interessant at se, hvilke kommentarer censorerne har til denne eksamen og de studerendes niveau. Umiddelbart er der forskel i de efterfølgende tal. Karakterfordeling ved linjefagseksamen (gammel ordning) Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 2 7 17 27 32 15 Karaktergennemsnit for hele landet 7,71. Karakterfordeling ved linjefagseksamen (ny ordning) Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 0 0 23 31 23 23 Karaktergennemsnit for hele landet 8,15. Tallene bygger på et meget forskelligt antal studerende. Ifølge de indberettede tal er der 256 studerende fra gammel ordning og 13 fra ny ordning. I 2009 var gennemsnitskarakteren 7,29, der er altså sket en stigning fra sidste år for begge ordninger, men især for dem, der er under ny ordning. Det bliver interessant at se næste års resultater. Censorernes kommentarer og vurdering af de valgte prøveformers og øvrige formelle rammers betydning for prøveforløbene De få censorer, der har besvaret dette spørgsmål, mener alle, at prøveformen er velegnet til vurdering af den studerendes kvalifikationer i den gamle ordning. Anderledes forholder det sig med den nye ordning, hvor det bemærkes, at 45 min. er utilstrækkeligt i forhold til fagets bredde, og at konsekvensen er, at samspillet mellem teori og praksis ikke bliver tydeliggjort. Det skal dog bemærkes, at det først er næste år, der kommer mange prøver efter den nye ordning og mange steder efter et års undervisning. Hvis faget er læst efter den gamle ordning, er der undervist i fire semestre over to år. Efter den nye ordning er der typisk undervist to semestre samme år. Prøvegrundlaget – inddragelse af nyere forskning, forsøgs- og udviklingsarbejder Der generelt enighed om, at der i Redegørelsen for eksamensgrundlaget er angivet relevant og nyere litteratur for faget. Ifølge hovedparten af censorerne passer den valgte litteratur til det ønskede faglige niveau for uddannelsen, men en enkelt censor mener, at niveauet er for højt i forhold til det, der praktiseres og er brug for i folkeskolen, og en anden censor mener, at niveauet er for lavt i forhold til det, man kunne ønske specielt med henblik på efter- og videreuddannelse. Det bemærkes, at internetsider anvendes som kilder til opgaven, men censorerne vurderer ikke, om dette er værdifuldt eller ej. Et gennemgående træk i censorrapporterne er, at den faglige viden bygger på dansk og nordisk litteratur og dansk og nordisk forsknings- og udviklingsarbejde. Man kunne ønske sig mere inddragelse af flere internationale udviklingsarbejder og litteratur, der bygger på international forskning. Samarbejdet om eksamen Det generelle billede er, at samarbejdet omkring prøverne har fungeret fint og professionelt. Ligeledes er der tilfredshed med uddannelsesstedernes forhåndsorientering. Det afspejler sig tydeligt, at der er stor forskel på, om censorerne mener, at den afregnede tid er tilstrækkelig. Der er enighed om, at den gamle ordning med 60 minutters eksaminationstid og afregning for at læse en 20 siders opgave var fin og tilstrækkelig, og med bedst dækning af • Side 45 • det faktiske forbrug, hvis man er intern censor. De ringeste vilkår har man som ekstern censor ved den nye ordnings 45 minutters eksaminationstid og ingen afregning for de tilsendte fem siders skriftlige opgave og et praksishæfte af varierende længde. Disse forhold kan give problemer med at finde eksterne censorer i fremtiden. Det må anbefales, at man betaler censorerne for det arbejde, de bliver bedt om at foretage, hvis kvaliteten skal være i orden. Der opleves en god dialog om votering og karaktergivning og en stor grad af enighed om karakterfastsættelsen. En enkelt censor har bemærkninger om, at der burde flyttes tid fra den mundtlige eksaminationstid til votering og tilbagemelding til den studerende. De store spring i karakterskalaen har givet anledning til en del overvejelser, dette gælder specielt karaktererne 7 og 10. Dette års problem med at skaffe censorer har givet anledning til meget sen afsendelse af opgaver til censorerne. I et enkelt tilfælde måtte censor modtage skriftlige opgaver med få dage til læsning og praksisbeskrivelser, der blev scannet ind dagen før eksaminationen. Dette er selvfølgelig utilfredsstillende forhold for alle parter, og løsningen på problemet ligger i, at alle censorer stiller sig til rådighed så mange dage som muligt, så allokeringen kan ske i god tid. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning En censor skriver: ”Det er kommet til at fungere flot igen – efter 2009, hvor der var en del turbulens i forbindelse med implementeringen af læreruddannelsen”. De fleste udtrykker tilfredshed med sekretariatets nye hjemmeside, dog har nogle censorer haft problemer med at udfylde censorrapporten, en enkelt censor skriver: ”Hjemmesiden for udfyldelse af censorrapport er rodet og uoverskuelig. Gør den mere enkel og målrettet”. En anden censor undrer sig over at blive spurgt om en opgave som censor, når hun selv har eksamen i denne periode og ønsker, at der i programmet indtastes oplysninger, så sammenfald undgås. Rapporterne giver altså generelt udtryk for tilfredshed, men også at der er mange muligheder for forbedringer. Uddannelsens kvalitet og overvejelser i relation til den lokale studieordning og uddannelsen som helhed ”Generelt om uddannelsen som helhed: Vigtigt at fokusere (mere) på uddannelsens praktik ift. faget – herunder at eksamen (f.eks. skriftligt oplæg/mundtlig prøve) skal omfatte beskrivelse af et relevant undervisningsforløb og inddragelse af erfaringer fra praktik i folkeskolen … De studerendes undervisningskvalifikationer skal mere i fokus. Vigtigt: Ensartet eksamensform på alle seminarier vil give bedre mulighed for sammenlignelig vurdering og bedømmelse af de studerende og være med til at fastholde et højt fagligt niveau. Der bør stilles krav til, hvad det skriftlige oplæg og praksisbeskrivelsen skal indeholde … Det vil give den studerende mulighed for at vise sammenhæng mellem teori og praksis”. Sådan skriver en censor og foreslår samtidig, at oplæggene skal være en del af bedømmelsen, og at det er en skam, at den skriftlige opgave på 20 sider er faldet væk. At den store skriftlige opgave er faldet bort, ses af flere censorer som en kvalitetsforringelse af uddannelsen til hjemkundskabslærer. Ifølge en censor er man gået fra et solidt vurderingsgrundlag til et, der lige netop er acceptabelt. Censorerne peger på, at der til en praktisk prøve bør være mindst 90 minutter til rådighed, hvis håndværket skal praktiseres uden for meget tv-køkken: Der er desuden ønske om, at de studerende formidler mundtligt, mens de arbejder praktisk. I forhold til den lokale studieordning skriver en censor: ”Selve eksamensstrukturen er ikke detaljeret beskrevet i studieordningen. Hvor lang tid de studerende har til det praktiske forløb, samt oplysninger om oplægget til det praktiske - bør beskrives i studieordningen”. Bacheloreksamen Dette års bacheloropgaver er skrevet efter Læreruddannelsesloven fra 1997, og generelt er censorerne enige i, ”at bacheloropgaven er velegnet til at dokumentere den vanskelige syntesedannelse mellem fag, pædagogik og didaktik, som den studerende må mestre for at blive en god lærer”. Den litteratur, der vælges til bacheloropgaven, er af meget forskellig karakter ifølge censorerne. Et udpluk fra censorrapporterne: ”Den anvendte litteratur omhandler både tekster fra pædagogik, almen didaktik, psykologi, hjemkundskab – fagfaglige og fagdidaktiske. Desuden blev der • Side 46 • anvendt videnskabelige undersøgelser vedrørende kost og sundhed. I nogle opgaver var anvendelse af hjemkundskabsfaglige og fagdidaktiske tekster for små”. ”… en del af litteraturen var mellem 10 og 20 år gammel. I reglen var henvisningerne på et godt fagligt niveau, men visse hjemmesider og henvisninger var ikke på det niveau, man må forvente i en bacheloropgave. Der anvendes kun få forsknings- forsøgs- og udviklingsresultater i opgaverne”. ”Litteraturen overvejende meget aktuel – og i et enkelt relevant tilfælde lidt ældre (1990-erne). Højt fagligt niveau – overvejende artikler og forskningsrapporter … nationale og enkelte internationale. Generelt meget omfattende litteraturlister”. ”Emnerne er generelt relevante og almene pædagogiske temaer ses i opgaverne. Den videnskabelige metode lod meget tilbage at ønske”. ”Emnerne var relevante for den studerendes profession. De tog udgangspunkt i den studerendes oplevelser og erfaringer fra praksisfeltet – f.eks. praktikken. Opgaverne viste god sammenhæng mellem de pædagogiske fag og linjefaget”. Det ser ud til, at bachelorprøven er egnet til at vurdere den studerendes kvalifikationer i forhold til den kommende profession som lærer. Der påpeges mangler som f.eks. videnskabelig metode og større brug af resultater fra specielt den internationale forskning, til gengæld bruges der viden fra uddannelsens praktik og professionens praksis i stort omfang i opgaverne f.eks. til at vurdere forskellige faglige og pædagogiske problemstillinger. tiseret for øjeblikket. Det er i så fald kun muligt at snyde med det skriftlige oplæg. De studerende har adgang til alle de hjælpemidler, de måtte ønske at bruge. Et gennemgående træk i alle rapporter er, at tiden spiller en stor rolle i forhold til kvaliteten af bedømmelsen af prøven. I den praktiske del af prøven har det også stor betydning, hvor mange studerende, der er til prøve samtidig. Der gives udtryk for, at der maximalt bør være 4 - 5 studerende til prøve ad gangen, hvis overskueligheden skal bevares for censor. En censor skriver: ”Prøvens tre elementer: Det praktiske forløb med didaktisering, formidling af det praktiske forløb samt den mundtlige del vedrørende fagfaglighed og fagdidaktik er væsentlig for den studerendes profession. Dette skal fastholdes og fremgå tydeligt af studieordningen”. Der er ikke et ønske om alternative prøveformer, men væsentligst et ønske om nok tid til at afvikle prøverne, så kvaliteten af prøven bevares, og så de studerende har mulighed for at demonstrere, at de har nået fagets og uddannelsens mål. Årets tema fra Undervisningsministeriet: Tidssvarende prøver Der har ifølge det statistiske materiale været afholdt 32 prøver i perioden 1/8-2009 – 31/7-2010. Fra disse foreligger 23 censorindberetninger. At en del prøver ikke er blevet fulgt op af en censorrapport må hænge sammen med, at eksamenstermin maj-juni 2010 er den sidste ordinære eksamenstermin, hvor linjefaget håndarbejde indgår. Censorpåsætningen er foregået via det nye system og har fungeret på den måde, at langt de fleste censorpåsætninger har kunnet finde sted umiddelbart, og det kun i et par tilfælde har været nødvendigt med manuel påsætning/ad hoc beskikkelse. Ved eksamen har medvirket 22 censorer, hvoraf ni er ansatte i læreruddannelsen og 11 er aftagercensorer. Der er eksamineret 113 studerende i linjefaget håndarbejde på 12 uddannelsessteder. Karaktererne fordeler sig over hele spektret, og gennemsnittet er 6,86. Der er eksamineret I censorrapporterne beskrives forskellige former for prøver. Der er to elementer, der går igen i alle prøver: en praktisk del og en mundtlig del. Den største forskel findes i de skriftlige oplæg. På nogle uddannelsessteder er det en 20 siders opgave, der medtages i bedømmelsen, og andre steder er det en fem-siders opgave, der ikke medtages i bedømmelsen. Der er et generelt ønske fra censorerne, at der bliver en større ensartethed på landsplan. Lodtrækning er ikke beskrevet i rapporterne. Dette må medtages i årsberetningen næste år. Det er ikke muligt at digitalisere prøven, specielt ikke den praktiske del, hvor den studerende skal vise håndværk og formidling af det praktiske arbejde. Det er svært – måske umuligt at snyde, som prøven er prak- Håndarbejde Hanne Schneider • Side 47 • 31 studerende i bacheloropgave i tilknytning til håndarbejde på ni uddannelsessteder. Her er gennemsnittet 7,00. Kun få af censorerne har kommentarer i censorrapporterne. Det skyldes, at linjefaget håndarbejde udfases med denne eksamenstermin. På spørgsmål om prøvens egnethed er kun tilfredsstillende svarkategorier. Censorerne finder den sammensatte prøveform velegnet. Alle eksamener har fundet sted efter to års undervisning efter bekendtgørelsen af 1997. Alle vurderinger går på, at der har været anvendt relevant og opdateret litteratur, og det nævnes, at der har været anvendt tekster, som inddrager forskning og udviklingsarbejder. En censor, som har eksamineret en studerende med karakteren 00 til følge, skriver, at der ikke var inddraget nyere litteratur eller tekster vedr. forsknings- og udviklingsarbejde. Der er positive kommentarer til samarbejdet om eksamen, og som tidligere år er der kommentarer gående på, at tiden til eksamensforberedelse er for knap; ligesom der er opfordring til, at uddannelsesstederne afviser opgaver, der er for omfangsrige. I forhold til vurdering af sekretariatets opgaveløsning er der forslag om, at eksaminators navn opgives på allokeringshenvendelsen, så evt. spørgsmål om inhabilitet klares umiddelbart. Censorerne i håndarbejde finder det irrelevant at svare på spørgsmål vedr. uddannelsens kvalitet, da faget udgår af fagrækken. Vedrørende bacheloropgavens egnethed og temaernes relevans svarer en del censorer, at det er vanskeligt at sige noget generelt ud fra de få studerende, der skulle til eksamen, men der er gode eksempler på, at studerende vælger temaer med stor lærerfaglig relevans, opstiller problemformuleringer og på en god måde kobler teori og praksis. Vedrørende årets tema fra Undervisningsministeriet angiver censorerne i linjefaget håndarbejde, at den sammensatte eksamen med et selvvalgt projekt, skriftligt oplæg og mundtlig eksamination på en god måde giver mulighed for en professionsrettet vurdering og kun i meget ringe omfang giver muligheder for snyd, at tidsrammen er for stram - og fremadrettet, at et lodtrækningselement vil umuliggøre den indre sammenhæng, der nu er mellem eksamensformens delelementer, samt at prøver, hvor der indgår praktisk arbejde med designproces og håndværk ikke kan digitaliseres fuldstændigt. Idræt Torben Vandet Et helt nyt censorkorps, beskikket i det nye år 2010, har i den forløbne periode, der dækker 1. marts til 31. juli 2010, afgivet 36 censorrapporter fra linjefaget idræt og 17 rapporter fra bacheloreksamen i idræt. Disse rapporter danner grundlaget for denne beretning, som er udarbejdet af undertegnede, ny censornæstformand, der er tiltrådt i marts måned. Censorrapporterne afspejler først og fremmest afslutningen på den gamle læreruddannelse fra 1997, samt enkelte forsøg med idræt efter den nye læreruddannelse fra 2007. Det nye set i forhold til sidste års rapport er, at censorerne er blevet bedt om at vurdere, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om at inddrage resultater af nationale/internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder samt vurdere den litteratur, der bliver brugt på de enkelte uddannelsessteder. Endelig ser det ud til, at det centrale censorallokeringssystem er begyndt at fungere. I hvert fald er det kun en enkelt censor, der kritiserer, at allokeringen stadigvæk fungerer efter først til mølle princippet og anbefaler at vente til datoen for sidste frist er nået. Censorformandskabet forsøger sammen med sekretariatet at tage højde for denne kritik. Karaktergennemsnit ved linjefagseksamen er 6,55. Der ses relativt store udsving i karaktergennemsnittet fra de forskellige uddannelsessteder. Højeste snit er 8.11 og laveste er 4.33. Karakterfordeling ved linjefagseksamen (gammel ordning) Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 5 12 21 30 22 10 Karakterfordeling ved linjefagseksamen (ny ordning) Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 0 6 19 23 35 16 • Side 48 • Eksamensgrundlaget De fleste censorer er enige om, at der er anvendt relevant nutidig faglitteratur, og at den lidt ældre faglitteratur, som anvendes, stadig har aktualitet. I det hele taget er der tilfredshed med redegørelsen for eksamensgrundlaget, og i nogle rapporter anføres tillige, at litteraturlisten, som medfølger beskrivelsen af eksamensgrundlaget, rummer flere tekster og artikler, der er baseret på nyere forskning særlig inden for det sundhedsfaglige. Dog omtales det, at det ikke er nærmere beskrevet, hvordan der i uddannelsesforløbet har været anvendt internationale forsknings- og udviklingsarbejder. I hovedparten af censorrapporterne fremgår det, at det hovedsageligt er nationale forsknings- og udviklingsarbejder: Eva-rapporten fra 2004, en opfølgende rapport herpå fra Københavns Universitet og så forskellige udviklingsrapporter fra SKUD, der anvendes både i de studerendes opgaver og i eksaminationen. Selv om det fremgår i mange af rapporterne, at der i uddannelsesforløbet anvendes resultater fra nyere forskningsog udviklingsarbejder, så er det nok rigtigt, som en censor siger: ”Det er stadig muligt i langt højere grad at inddrage forsknings- og udviklingsarbejder i relation til faget, ikke mindst hvad angår internationale undersøgelser”. Prøveformen De fleste censorrapporter anfører, at undervisningen har foregået over fire semestre liggende på fortrinsvis 3. og 4. årgang. Enkelte rapporter henviser dog til forsøg efter den nye læreruddannelse fra 2007 med 0,6 årsværk, hvor undervisningen har strakt sig over kun to semestre. En censor bemærker flg. til dette forsøg: ”Endelig tyder meget på, at et 0,6 års forløb over et år ikke er en fordel for de studerendes tilegnelse af praktiske færdigheder. Det bliver ganske enkelt for komprimeret”. Den velkendte eksamensform efter ’97-loven med et skriftligt oplæg/en skriftlig opgave, en praksisdel og en mundtlig del, bliver igen i år af et stort antal af censorerne vurderet som meget velegnet til at kunne bedømme den studerende i forhold til CKF og studieordningens formål og mål. Ligeledes foreslås det også i nogle rapporter, at gruppeeksamen i den mundtlige del bliver overvejet på ny, fordi ”det kunne skabe tidsmæssige bedre rammer for en dybere evaluering og reel dialogisk form”. Endelig bliver det også nævnt som problematisk af flere censorer både i forbindelse med censur efter ny og gammel ordning, at det skriftlige oplæg ikke tæller med i bedømmelsen: ”Det giver ingen mening og virker useriøst at afsætte en uge til at skrive og aflevere en opgave, som ikke medregnes i den samlede vurdering og heller ikke giver honorar til eksaminator og censor”. Uddannelsens kvalitet Flere censorer peger på, at det giver tendens til overfladiskhed og overhøring, når den mundtlige del af eksamen bliver i omegnen af 20 minutter. Der bør i stedet for gives mere tid, 60 minutter i alt pr. studerende, så han/hun får mulighed for at vise sin evne til at vurdere, reflektere og diskutere faget. Netop kombinationen mellem teori og praksis, og at eksamen indeholder både skriftlighed, praksis og mundtlighed opleves som en kvalitet, som flere censorer gerne ser videreført i en fremtidig struktur. Dog er det ikke nogen god ide, som en censor gør opmærksom på i forbindelse med censur efter ny ordning, ”at holde interne prøver i fysiologi og anatomi, så de studerende tror, at de ikke kan/skal eksamineres i stoffet ved den mundtlige del af eksamen”. Ellers gives der udtryk for store forventninger til en ny læreruddannelse med 1,2 -linjefag, hvor der argumenteres for, ”at 0,6 årsværk til idræt er for lidt, hvis man vil fastholde en kvalitet i læreruddannelsen, som matcher de krav, som der er til Fælles mål for idræt”. Forslag til forbedringer I forslag til forbedringer bliver censorerne bedt om at vurdere, hvorvidt alternative prøveformer, kunne være mere hensigtsmæssige i bedømmelsen af, om de studerende har opnået fagets og uddannelsens mål. Flere censorer understreger, at den nuværende prøveform efter ’97-loven er noget nær ideel både i forhold til at bedømme de studerendes kompetencer og i forhold til den profession, de studerende skal ud til. Af konkrete forslag til andre prøveformer er nogle censorer inde på, ”at det kan blive nødvendigt at afprøve eksamensformer med digitalisering af praksis i form af videooptagelser, og at mundtlig eksamen gennemføres som videokonference af besparelseshensyn”. En anden censor foreslår, ”at man bør overveje at lade dele af den biologiske idrætsteori digitalisere”. Endelig foreslås gruppeeksamen i den mundtlige del, for på denne måde at kunne komme dybere omkring målene for faget. • Side 49 • Bacheloreksamen Karakterfordeling ved bacheloreksamen, hvor karaktergennemsnittet er 6,43 med højeste snit på 7,54 og laveste på 4.45: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 5 14 20 29 18 13 Alle indberetninger vedrørende bacheloreksamen i idræt omhandler gammel ordning, altså fra læreruddannelsen af 1997. Censorerne er enige om, at den anvendte litteratur er aktuel og har et passende niveau. Ligeledes henviser en af censorerne til, ”at 14 ud af 15 bacheloropgaver anvendte nyere litteratur og nationale forsknings-, forsøgs og udviklingsarbejder”. Flere censorer underbygger dette ved at sige, at der i mange tilfælde blev inddraget resultater fra forsknings-, forsøgs-, og udviklingsarbejde både af nordisk og international karakter. Generelt er der kun positive tilkendegivelser fra censorerne omkring samarbejdet omkring og under eksamen, hvilket ses af udtalelser som: ”Allokeringen og orienteringen fra læreruddannelsen foregik upåklageligt”. ”Et yderst kompetent og seriøst samarbejde mellem de to eksaminatorer”. Flere censorer er inde på, at tidsrammen med 35 minutters mundtlig eksamination og votering i 10 - 15 minutter er passende. Dog gøres der også opmærksom på, at arbejdstiden på en time til at læse og vurdere opgaven ganske enkelt er for lav: ”Hvis vi skal have en chance for at nå det på en time, bør sidetallet max. være 20”. I vurdering af bacheloropgaverne er nogle censorer inde på, at kvaliteten kunne øges ved en bedre kobling mellem teori og praksis, højere grad af inddragelse af folkeskolens formål og specielt Fælles mål for faget idræt samt indsigt i anvendelsen af videnskabelige metoder. Ellers lyder vurderingen, at opgaverne generelt har en lærerfaglig relevans, og at der er fin sammenhæng mellem linjefag og de pædagogiske fag. ”Opgaven afspejler fint samspillet mellem de pædagogiske fag og linjefag samt sammenhængen med praksis”. Og: ”Bacheloreksamen er en fantastisk eksamen, der virkelig får samlet op på de studerendes teoretiske og praktiske erfaringer, samtidig med at de kan reflektere over lærergerningen i fremtiden”. Endelig er nogle censorer inde på, at der bør åbnes op for, at der kan udarbejdes gruppe-fremstillede produkter: ”Eksamensformen kunne være mere relevant, hvis man kunne lave opgaven parvis, så man kan tage udgangspunkt i teamarbejde - en arbejdsform, der bedre afspejler professionen”. Kristendomskundskab/ religion Hans Krab Koed Det nye censorkorps Som noget nyt har vi nu særskilte censorkorps til linjefagsog bacheloreksamen. I linjefagskorpset er der nu 68 mod før 143 censorer. Heraf er der 36 interne og 32 eksterne. 19 af de 68 censorer er nye. Bachelorcensorkorpset består af 32, heraf seks nye. 28 interne og fire eksterne. Der har vist sig at være visse allokeringsproblemer. F.eks. har nogle læreruddannelsessteder ikke været opmærksomme på at søge en censor, som kunne tage både bachelor- og linjefagscensur. Følgelig har det været svært at finde en censor til enkelte bacheloreksamener. Ligeledes har det været et problem, at mange læreruddannelsessteder har søgt censorer til fem hele dage. Mange censorer er veget tilbage fra at svare positivt på disse anmodninger. Tre dage er nemmere at overskue i en travl kalender. Så i flere tilfælde er det kun lykkedes at få afsat censoropgaver ved en personlig henvendelse samt en opsplitning af fem dage til 3 + 2. Det har muligvis også været et problem, at rigtig mange af censorerne i linjefaget også er censorer i KLM. Så der har været rift om det reducerede korps, og det har været nødvendigt med en del ad hoc beskikkelser i år. Der vil derfor blive tale om enkelte ekstrabeskikkelser til både linjeog bachelorcensur. Generelt Situationen er i år er som sidste år heller ikke sædvanlig. Det er første år med det nye reducerede censorkorps. Det er også et år med eksamen efter både og ny og gammel bekendtgørelse for ikke at tale om næsten uendeligt mange • Side 50 • studieordninger med diverse rettelser og forsøg. Det er et år, hvor det skriftlige oplæg tæller med nogle steder og andre steder ikke. Ja, og så er det et år, hvor vi i censorformandskabet bliver klar over, at vore karakterdata til dokumentation for gennemsnittet er behæftet med større eller mindre risiko for fejl. F.eks. kan man ikke vide, hvornår eksamen er afholdt, men kun hvornår det er indrapporteret fra diverse læreruddannelsessteder. Det opdagede jeg f.eks. ved, at der optræder 13 linjefagseksamensresultater fra Esbjerg; men jeg ved jo, der ikke har været eksamen i Esbjerg i år i religion, da der ikke har været oprettet linjehold de sidste par år på grund af den manglende rekruttering til læreruddannelsen der. Alt dette viser noget om de indkøringsvanskeligheder, der har været med det nye allokeringssystem. Det er heldigvis noget, der nu bliver rettet op på. Censorsekretariatet er flyttet fra Aabenraa til Haderslev. Der er kommet ny leder, og systemet kommer i en ny version. Men det er alt sammen noget, man kan læse om på censorformandskabets hjemmeside. Jeg er meget glad for de mange henvendelser om fejl og uhensigtsmæssighed samt gode forslag til forbedringer. Det bliver alt sammen brugt til at skabe verdens bedste censorsystem. Ligesom sidste år har vi censornæstformænd ikke modtaget eksamensplaner, hvorfor vi ikke har haft mulighed for at forholde os til sammensætningen af censor og eksaminator. En yderst beklagelig situation i forhold til muligheden for at sikre, at erfarne og uerfarne censorer blandes fornuftigt, samt for at undgå censur hos hinanden gentagne gange. Af de 68 censorer har 40 været brugt. 13 interne (sidste år kun 3) og 27 eksterne. I relation til at man sidste år kun brugte 32 af 143 censorer er det en klar forbedring. Meningen er jo, at censorerne skal bruges regelmæssigt og have erfaringer. Der er indkommet 49 censorrapporter på baggrund af 68 prøver. Et dårligt resultat, som forhåbentlig ikke er en tendens. Ved ikke om det skyldes manglende indberetning eller manglende rapporter. Med alle disse undskyldninger og beklagelser in mente må jeg hellere straks gå over til at se på kommentarerne fra de rapporter, jeg har. Det vil i år være interessant at se på, om der forskel på gammel og ny uddannelse, om det betyder noget, om censor er nybeskikket eller ej. Især er det interessant netop i år at se på, om læreruddannelsen lever op til kravet om inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejder. Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder I år ønsker formandskabet særlig indsigt i, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden (Uddannelsesbekendtgørelsens § 17). Det har jo været diskuteret i pressen og medierne som en følge af regeringens 360 graders eftersyn og Rejseholdets rapport, hvorvidt læreruddannelsen lever op til Uddannelsesbekendtgørelsens § 17. Censorkorpsets formand, Niels Grønbæk, og jeg skrev i den anledning et notat, som vi sendte til ministeriet og efterfølgende skrev vi en kort artikel til Politiken, bragt 2. september 10 for at gøre opmærksom på, at op imod halvdelen censorrapporterne faktisk svarer positivt på spørgsmålet, om der anvendes resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Dette gælder ikke mindst linjefaget kristendomskundskab/ religion. En censor skriver: ”Helt overvejende nyere, aktuel og relevant litteratur. Flere eksempler på helt ny forskningsformidling repræsenteret”. En anden censor skriver: ”Der er fortrinsvis valgt litteratur af nyere eller nyeste dato. Den valgte litteratur demonstrerer, at undervisningens fokus har været styret af i forhold til lærerprofessionen fagligt centrale som aktuelle problemstillinger. Litteraturen afspejler samtidig en passende bredde med henblik på muligheden for kritisk refleksion og debat såvel ’fagfagligt’ som fagdidaktisk”. Det påpeges dog i flere rapporter, at det er svært at påvise litteraturens alder, da studerende ikke er så omhyggelige med deres litteraturlister. • Side 51 • Årets tema fra Undervisningsministeriet Vurder hvorvidt den eksisterende eksamensform afspejler den profession, den studerende kommer ud i Bacheloreksamen Den allermest interessante iagttagelse her er, at censorer, som har været med i det gamle censorkorps, samstemmende beklager den nye eksamensform. Der er simpelthen ikke tid og grundlag nok til hverken fordybelse eller vurdering. Nye censorer derimod er ikke så skeptiske, dog bemærkes det, at fem sider er i underkanten som grundlag for at kunne perspektivere i forhold til CKF-erne. Flere censorer gør opmærksom på, at gruppeeksamen ville være et kvalitetsløft. En censor skriver: ”Ved en gruppeeksamen kunne der blive mere tid til fordybelse i indhold, og det ville også give mange studerende en nødvendig mulighed for at diskutere de faglige problemer med hinanden i en eksamensforberedelsesfase”. ”Derudover ville det være godt, om man genindførte gruppeeksamen, da refleksionsniveauet dermed har mulighed for at øges”, skriver en anden censor. Rigtig mange censorer giver udtryk for et ønske om, at opgaverne digitaliseres, bl.a. kunne snyd bedre kontrolleres, og endelig ville det være lettere at arbejde med opgaverne overalt. Ja, og så behøvede man ikke gå på posthuset. Samarbejdet omkring eksamen Der er kun ros i år til sekretariatet. De svarer straks og er meget hjælpsomme. Enkelte læreruddannelsessteder er lidt sene til at sende opgaver, og andre reserverer flere dage, end der reelt skal bruges. Der er nogle censorer, som bemærker de forskellige procedurer omkring honorering for læsning af opgaverne. Uddannelsens kvalitet samt eventuelle overvejelser i relation til den lokale studieordning og uddannelsens som helhed Svarene afspejler igen i år mange ordninger på hæld fra den gamle ’97-ordning, men frem for alt nævnes det, at tiden er knap, hvis eksaminationerne indeholder både opgave og lodtrukket spørgsmål. En mere religionsvidenskabelig, f.eks. komparative analyser og/eller historisk kritisk tilgang til religion, efterspørges hos et par censorer. Der er brugt 27 censorer ud af 32 mulige. En klar forbedring i forhold til sidste år, hvor der blev brugt 15 ud af 143. Selv om der er tale om 27 censorer, er der dog kun seks egentlige rapporter, hvilket igen gør det vanskeligt at konkludere noget. Dog vil jeg gerne vise, at kommentarerne alle er meget positive f.eks. skriver en censor: ”Prøveformen for bachelorprøven er et yderst egnet redskab til afdækning af de studerendes viden og kompetencer. Mange studerende vil synes, at prøvetiden er ret kort, især når der er tale om en velkvalificeret samtale på højt fagligt niveau. En anden prøveform ville ikke kunne afdække et så differentieret og nuanceret syn på et lærerfagligt emne som denne. Egentlig minder bachelorprøvens mundtlige del om to vidende og erfarne lærere, der er fordybet i en længere samtale om et yderst relevant og aktuelt emne eller begivenhed (f.eks. fra dagens undervisning)”. Ved ikke om det er et tilfælde, men i år er der kun to censorer, der bemærker de studerendes manglende skriftlige kompetencer. Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab (KLM) Lakshmi Sigurdsson Prøver og karakterfordeling for KLM Der har været afholdt i alt 107 prøver i KLM, heraf er der indkommet 90 censorberetninger (84 %). Det samlede antal eksaminander var 2.057. Datagrundlaget er 80 %, så det er ikke alle resultater, der er indregnet i karakterfordelingen. Karaktergennemsnit for KLM på landsplan ligger på 7,02. • Side 52 • Årets karakterfordeling i KLM Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 4 9 20 32 22 14 Det nye censorkorps Det nye censorkorps omfatter 120 censorer. Det er bredt sammensat både i forhold til køn, alder, uddannelser og ansættelse. 56 af de 120 er aftagercensorer. Censorprofiler ved årets eksamener viser en balanceret fordeling af yngre og ældre censorer, men det er tydeligt, at aftagercensorer anvendes i langt større omfang end interne. Der er desuden adskillige eksempler på censorer, som har haft opgaver på op til fem – i et enkelt tilfælde syv – forskellige læreruddannelser i én eksamenstermin. Selv om det for den enkelte censor giver gode muligheder for at sammenligne praksis med fag og eksamen forskellige steder, er det ud fra et helhedsperspektiv problematisk. Det må derfor understreges, at der er behov for at sikre en bedre og bredere fordeling af censur – herunder interne censorers mulighed for at kombinere egne eksamensforpligtelser med censur andre steder. Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Fagets undervisere inddrager mange forskellige typer af litteratur: Idéhistoriske og religionsfaglige kildetekster, nyere oversigtslitteratur med reference til aktuel forskning, tidsskriftsartikler, debatbøger og avisartikler samt relevante ekskursioner til f.eks. Institut for menneskerettigheder og museer. Nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår i undervisningen mange steder. En censor fremhæver således, at ”KLM-faget er et refleksionsfag og sætter en række grundlagsproblematikker på dagsordenen. På den måde tvinges lærer og studerende til at forholde sig til resultaterne af diverse forsknings- og udviklingsarbejder”. Der er dog også censorer, som peger på områder, hvor der kan være behov for en bredere inddragelse af aktuelle forskningsperspektiver. I et komplekst fag som KLM er det nok ikke muligt at inddrage forsknings- og udviklingsarbejder på alle fagets områder, og censorernes svar viser, at relevant forskningsrelateret stof ofte kombineres med det, en censor kalder fagets klassiske materiale. Nogle censorer peger dog også på de udfordringer, der kan være med at finde en balance – eller sammenhæng – netop mellem fagets ’klassiske’ og ’moderne’ elementer. Enkelte censorer synes at have en meget bestemt opfattelse af fagets kerneområder eller centrale tænkere. Her må det understreges, at det formelle grundlag er formuleret i bekendtgørelsen for faget, som fortolkes gennem den lokale studieordning og den redegørelse for eksamensgrundlaget, der udarbejdes på baggrund af undervisningen. I kraft af fagets bredde, må den enkelte underviser nødvendigvis foretage prioriteringer. Et andet problem, som måske er generelt (også for uddannelsen som helhed), selv om det kun nævnes af en enkelt censor, handler om informationssøgning på nettet: ”Et problem er, at de studerende alt for ofte og særligt alt for ukritisk søger oplysninger på nettet. Ligeledes sluger for mange af dem oplysninger fra fagbøger eller internettet råt, som om der var tale om objektive sandheder. De mangler basale kundskaber i kildekritik”. Det er i den sammenhæng værd at huske, at KLM er et fællesfag, der langt de fleste steder er placeret på første årgang. Faget har derfor en helt central studieintroducerende funktion, herunder i arbejdet med kildekritik. Samarbejdet omkring eksamen Med enkelte undtagelser vurderes samarbejdet omkring eksamen positivt. Nogle steder har valgt en ordning med to eksaminatorer (fra forskellige fag). Denne ordning karakteriseres af flere censorer som uhensigtsmæssig – og i et enkelt tilfælde endog som belastende for eksaminationen. Den pågældende censor uddyber: ”Det er min klare opfattelse, at i de eksamenssammenhænge, hvor både undervisning og eksamination i alle fagets forskellige dele er blevet varetaget af en underviser har det givet de mest gunstige forhold for udfoldelse af CKF-erne hos den enkelte studerende”. Med det nuværende allokeringssystem er det kun muligt at se fordelingen af censorer på prøver, men ikke hvilke eksaminatorer, der deltager. I et fag som KLM, hvor såvel eksaminatorer som censorer kan have kompetencer i forskellige fag, kan det være svært at sikre, at eksaminator og censor i alle tilfælde tilsammen dækker alle fagets indholdsområder, især hvis der har været flere undervisere, som deler eksaminationerne imellem sig. Sådanne ordninger indebærer en risiko for, at de studerende ikke har ensartede eksamensvilkår (som citatet fra ovenstående censor tyder på). Endelig bør det nævnes, at der har udviklet sig forskellig • Side 53 • praksis med hensyn til aflønning for læsning af de skriftlige opgaver – fra ingen aflønning til henholdsvis 15 og 30 min. pr. opgave. Der er ros til de steder, som aflønner for læsning af opgaverne og kritik, når det ikke er tilfældet. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Der er generelt stor tilfredshed med opgaveløsningen og ros til både sekretariatet og censorformandskabet. Men der er dog også stadig irritation over at modtage mails vedrørende efterlysning af censorer i perioder, hvor man ikke har stillet sig til rådighed. Ligeledes er der kritik – især fra gymnasieansatte censorer – over den manglende mulighed for koordination med egne eksamensperioder. Uddannelsen kvalitet samt den lokale studieordning og uddannelsen som helhed En af de forsøgsordninger med særlig toning af læreruddannelsen, som har betydning for KLM, er forsøget med en international læreruddannelse, hvor såvel undervisning som eksamination foregår på engelsk. Det er værd at nævne, at første eksamen i KLM under denne ordning har givet usædvanligt gode resultater og i forlængelse heraf vurderes meget positivt af censor. Nogle censorer anbefaler, at KLM enten gives større omfang eller strækkes over mere end et år (som er praksis enkelte steder), fordi fagets bredde og kompleksitet kan være svær at komme i dybden med på et enkelt år. Det påpeges således, at arbejdet med tekstanalyse og fortolkning inden for religion og livsanskuelser undertiden kommer til at savne dybde. Men samtidig fremhæves det, at faget i de studerendes bevidsthed fremstår som centralt til refleksion omkring skolens virke ud fra begreber som åndsfrihed, demokrati og tolerance. Enkelte steder efterlyses bedre dækning af bestemte elementer, f.eks. religionsfaglighed, etik, idéhistorie, demokratibegreb. Eftersom billedet ikke er entydigt, afspejler kritikken formentlig spændet mellem fagets omfang og lokale prioriteringer. Det ser ud til fortsat at være en udfordring at sikre sammenhæng mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel, som bekendtgørelsen fordrer. Men generelt er der mange positive kommentarer til fagets indhold og betydning for læreruddannelsen. En censor skriver således: ”Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt dette fag er, da det bidrager til den studerendes selvopfattelse og samfundsopfattelse”. Og en anden fremhæver, at ”faget giver de studerende anledning til en grundlæggende refleksion over det aktuelle forhold mellem lærerrolle, skole og samfund på baggrund af et historisk perspektiv. Faget er med til at opbygge en kritisk traditionsbevidsthed, som er vigtig i en dansk sammenhæng”. En enkelt censor ser tendenser til, at KLM på nogle uddannelser får et udpræget lokalt præg. Hermed sigtes til de forskelle, der kan være imellem lokale studieordninger og de prioriteringer, underviseren gør. Konklusionen bliver, at ”man som censor nødvendigvis må tage lokale hensyn til de studerende for at ligestille disse og samtidig have forpligtigelserne i henhold til de centrale CKF-er i tankerne”. Endelig bør det nævnes, at der rejses kritik af de eksamensordninger, hvor lodtrækningen mellem fire elementer resulterer i meget ensartede opgaver og eksaminationsforløb, ligesom der nogle steder peges på uklare regler i forhold til (gen)brug af tidligere gruppebaserede studieprodukter i eksamensopgaverne. Årets tema fra Undervisningsministeriet - forholdet mellem eksamensform og den profession, de studerende uddannes til Censorernes vurdering af eksamensformen varierer meget. Det skyldes til dels, at der er flere forskellige eksamensformer i brug. Det skriftlige oplæg tæller ikke alle steder med i voteringen, og enkelte steder har det mere karakter af punktformet synopsis end skriftlig opgave. Der er også forskel på, hvor bredt der eksamineres, dvs. i hvor høj grad der stilles krav om perspektiver til andre dele af faget end det, der er behandlet i det skriftlige oplæg. Samlet set er der alligevel overvægt af positive kommentarer – især i forhold til den mundtlige del af eksamen og det engagement i faget, som afspejler sig i eksamenssituationen. En censor skriver: ”Samtalen forbereder til lærerprofessionen, og det store stofområde klæder den lærerstuderende på til opgaven med ganske meget vigtig baggrundsmateriale”. Mange vurdere fagets betydning for lærerprofessionen meget positivt. Det sammenfattes f.eks. således: ”Et af de • Side 54 • centrale mål for KLM-faget er på baggrund af viden og færdigheder tilegnet i årets løb, at de studerende kan reflektere over og på et oplyst grundlag vurdere grundlaget og baggrunden for skolens dannelsesopgave og lærerens ansvar i relation hertil. Dette mål var i høj grad i fokus. I alle gennemførte prøver forholdt de studerende sig hertil og i særlig grad til folkeskolens formålsparagraf”. Digitalisering af prøven frarådes, hvis det betyder afskaffelse af den mundtlige eksamen, idet den mundtlige formidling og samtalen fremhæves som et væsentligt element i en læreruddannelse. Men flere censorer ser positivt på muligheden for, at den skriftlige opgave kunne afleveres i elektronisk form, idet det ville give bedre mulighed for kontrol med snyd og plagiat. Endelig er der adskillige censorer, der gerne så muligheden for gruppeeksamen genindført, idet netop evnen til samarbejde ses som et centralt element i lærerprofessionen. Sammenfatning Det er tydeligt, at der arbejdes seriøst og grundigt med KLM som fællesfag i læreruddannelsen. Det er også klart, at fagets bredde og kompleksitet stadig er en udfordring. De udfordringer søges løst gennem lokale prioriteringer, anvendelse af forskellige typer litteratur og inddragelse af resultater fra aktuel forskning og udvikling. Årets karaktergennemsnit og de mange positive kommentarer om fagets bidrag til lærerprofessionen tyder på, at KLM er ved at finde sin form. Det kan sammenfattes i en afsluttende kommentar fra en af censorerne: ”Faget KLM vil hurtigt vinde en plads som helt centralt. De mange sammenbragte områder kunne virke som en nødløsning, men fungerer i praksis fremragende, så fagområderne beriger hinanden”. Matematik Arne Mogensen Der er afholdt 164 prøver i matematik og modtaget 107 censorrapporter (dvs. 65 % af de mulige). I statistikken fra professionshøjskolernes censorsekretariat indgår både ny og gammel uddannelse i perioden 1.8.2009 - 31.7.2010, og karakterfordelingen er: Karakter -3 00 02 Mundtlig % 0 Skriftlig % 0 8 4 7 10 12 Gn. snit I alt 12 17 25 21 17 6,78 14 13 20 27 18 7 5,61 823 714 Oversigter fra de 18 uddannelsessteder med hver fra seks til 143 matematik-studerende viser gennemsnit, der varierer fra 1,0 (for blot 6 studerende) til 8,1 i den skriftlige prøve og fra 2,2 til 8,3 i den mundtlige. I alt er der allokeret 50 interne censorer og 40 aftagercensorer (eksterne). Der indgår også reeksaminationer i rapporterne fra censorer, hvor det er almindeligt at medtage studerende fra både ny og gammel ordning, fra begynder- og mellemtrin, henholdsvis mellem- og afsluttende trin på samme hold. Censorerne nævner, at allokeringerne ikke altid stemmer med virkeligheden, når censor når frem. Men man tilkendegiver, at det i praksis ikke giver større problemer. I redegørelsen herunder er udvalgte anbefalinger angivet i punktform. Grundlaget for eksamen De fleste censorer finder prøven helt i overensstemmelse med uddannelsens mål og indhold. Grundlaget for eksamen synes bredt og nutidigt, og der har været arbejdet med nyere litteratur på et matematikfagligt niveau, der svarer til uddannelsens ordning. De valgte fagdidaktiske grundbøger inddrager international litteratur og forskning, men er sjældent primære kilder. En censor bemærker, at aktualitet, omfang og fagligt niveau af anvendt litteratur er eksemplarisk med inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. Men en anden censor vurderer niveauet som meget lavt og helt uden inddragelse af forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde! Det afspejler desværre meget store forskelle. • Side 55 • På nogle uddannelsessteder har der været særligt tilrettelagt linjefagsuddannelse for lærere i ansættelsesforhold. Uddannede folkeskolelærere synes i høj grad at have fulgt med i debat og udvikling omkring folkeskolen i almindelighed og matematikundervisningen i særdeleshed. Så for sådanne studerende kan praksis fylde meget, men de er ikke alle i stand til at sætte den i forhold til valgt litteratur. • • • Det anbefales fortsat at styrke undervisningens referencer til og brug af resultater fra forskning og udviklingsarbejder. Det anbefales, at hver enkelt studerende også søger og studerer litteratur afpasset særlig interesse eller valg. På ét uddannelsessted lodtrækker studerende et emne til mundtlig eksamen, hvortil der tilknyttet er 13 relevante, men ukendte artikler. Det synes at være en god professions-orienteret ordning. Afsluttende trin Censorerne bemærker god sammenhæng mellem forberedelsesmateriale og opgavesæt. En censor vurderer dog, at opgaverne kunne være mere professionsrelevante. Geometriopgaven blev således løst af mange ved hjælp af geometriprogram, men argumentation og beviser gav problemer. Og en censor bemærker, at opgaven ’opstil en ligning, der svarer til elevernes tankegang’ næppe kan besvares entydigt. Mange studerende havde svært ved at svare tilfredsstillende på opgaverne. Samarbejdet om eksamen Mundtlig prøveform med lodtrækning Det formelle grundlag synes i orden med f.eks. et lodtrukket fagligt spørgsmål og et selvvalgt fagdidaktisk emne før en 45 minutters mundtlig eksamen. Afsæt kan også være et lodtrukket emne ud fra producerede studieprodukter. Og lodtrækningen kan finde sted en time, et døgn eller en uge før evt. aflevering af et kort individuelt oplæg, der så er udgangspunktet for eksamen. Sådanne oplæg har normalt både faglig og fagdidaktisk vinkling, det samme har så eksamen. Et sted afleverer de studerende en årsopgave som basis for mundtlig eksamen. De centralt stillede skriftlige opgaver Gammel uddannelse Det skriftlige opgavesæt vurderes af mange censorer i den lette ende til denne ’gamle’ uddannelse. Forberedelsesmaterialet og anvendelse af IT synes relevant. Opgaverne var varierede og afspejlede udmærket de formelle krav. Mange censorer undrer sig dog over, at opgavesættet var helt uden didaktiske delspørgsmål. Begyndertrin didaktiske og matematiske vinklinger på en konkret aktivitet. Desuden har sværhedsgraden i sættet indikeret, at man også forlanger nogen matematisk viden af lærere på begynder- og mellemtrinet. Næsten alle roser det fine samarbejde med den lokale eksaminator og administration. De allerfleste mener også, at tiden til eksamination og votering er passende. En enkelt formulerer det således, at den aftalte arbejdstid dækker det udførte arbejde. Nogle nævner, at tiden til at gennemgå eksamensgrundlag og/eller forberedelsesmateriale kan synes knap, og en anden efterlyser særskilt tid til udfylde/indsende en censorrapport. 30 minutter til at læse skriftlige opgaver på 10 - 20 sider har også været for lidt ifølge en censor. Ligeledes honoreres det ikke, når censor dagligt møder til lodtrækning en time før første eksamination. Endelig er der stadig censorer, der (fejlagtigt) har forventet at få daglig rejsetid til/fra uddannelsesstedet samt læsetid til korte skriftlige oplæg særskilt honoreret. Disse vilkår bør nok oplyses tydeligere i uddannelsesstedernes første fremsendelse. Sekretariatets opgaveløsning Der er udbredt tilfredshed blandt censorerne med procedurerne for allokering og rapportering, men et par forhold skal overvejes: Også disse opgaver gjorde god brug af forberedelsesmaterialet og indebar en fin integrering af IT som hjælpemiddel. Der var ifølge censorerne en god balance mellem faglige udfordringer og pædagogiske spørgsmål, som f.eks. i en elevsamtale. Opgaverne synes relevante i et professionsperspektiv. De gav de studerende god mulighed for at komme med fag- • • • Side 56 • Mange ønsker at få oplyst eksaminators navn og eksamen (studieordning) ved allokering. På den første side til den elektroniske censorrapport bør det indikeres klarere, at man skal svare på første spørgsmål i skrivefeltet nederst. For førstegangs-brugere er det ikke indlysende. Uddannelsens kvalitet Uddannelsen er professionsrettet, og eksamen har i høj grad understøttet dette perspektiv. Flere censorer bemærker, at der er kommet nye, stærke lærebøger inden for det didaktiske felt, og at den øgede undervisningstid i faget giver de studerende større muligheder for at skabe koblinger mellem teori og praksis. På en anden censor virker det gymnasieagtigt og tungt, når man i en lokal studieordning lader de studerende bruge halvdelen af eksamenstiden til at gengive klassiske gymnasiebeviser, som ligger inden for gymnasiets B niveau. Den faglige del synes her løsrevet fra den didaktiske. For mange studerende bliver matematik afsluttet efter blot to års studier. Nogle censorer konstaterer, at det er en fordel at afslutte faget så sent som muligt i uddannelsen. • Det anbefales at hæve kvaliteten og det lærerfaglige niveau ved i højere grad at sammentænke det matema tikfaglige og det fagdidaktiske i den mundtlige prøve. Årets tema: Tidssvarende eksamensformer De allerfleste censorer vurderer den nuværende kombination af skriftlig og mundtlig prøveform afgørende for eksamensvaliditeten. Samlet er den velegnet til at vurdere de studerendes matematiklærerkvalifikationer, og censorerne tilkendegiver klart, at en digital prøve umuligt kan erstatte den dialog/ diskussion, der kommer til en mundtlig prøve, og som viser, hvordan en studerende reagerer på nye udfordringer. Men hertil kommer andre vurderinger. Det er oplagt at stille krav om brug af computer i en tidssvarende skriftlig matematikprøve. Og en censor vurderer, at en skriftlig eksamen i ren matematik forekommer gammeldags, når nu lærerne selv skal kunne bruge mange andre evalueringsformer. Flere censorer skriver, at med alle de elektroniske muligheder for at kommunikere, bliver det sværere og sværere at opretholde en prøveform, hvor der ikke må kommunikeres. En censor mener, at prøven sagtens kan digitaliseres, som der f.eks. gøres forsøg med i gymnasieskolen. Men det er svært at forestille sig kompetencemål i matematik prøvet med simple multiple choice spørgsmål. Èn censor har berettet om snyd ved skriftlige eksamen (via netværk eller USB stik). Censorerne anser generelt risikoen for snyd i den nuværende prøveform for forsvindende lille. • • Alternative prøveformer kunne være ’overværelse og analyse af konkrete undervisningssituationer’. De studerende bør have adgang til alle relevante hjælpemidler, herunder søgning på Internet under forberedelse til mundtlig prøve. Det må dog ikke konflikte med, at prøven (endnu) skal være individuel. Bacheloreksamen Der er modtaget rapporter om bacheloreksamen for i alt 105 studerende. Karaktergennemsnittet var 6,96 og 95 % bestod. Censorerne anser emnerne relevante for lærerarbejdet med en fin sammenhæng mellem pædagogiske fag og matematik og med afsæt i praksis. Men de studerendes bacheloropgaver synes at dele sig i to kategorier. I den ene kategori er der studerende, hvor opgaven hviler på primære og aktuelle kilder, og hvor der inddrages nyt nationalt eller internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. De studerende kan ofte analysere og selvstændigt reflektere over de udvalgte problemstillinger. I den anden kategori er der studerende, hvor opgaven hviler på almindelige grundbøger og sekundær litteratur. Samtidig er de formelle bestemmelser fra central side ikke altid nutidige, der er f.eks. henvist til Fælles mål fra 2003. Opgaver kan virke beskrivende eller usammenhængende. Og der mangler ifølge censorerne ofte en kritisk vinkel på de aspekter, som inddrages. • • Side 57 • Der er for stor forskel i anvendelsen af videnskabelig metode i bacheloropgaven. Det anbefales at (re)vurdere de studerendes tidsmæssige ramme og vejledningen, der tilbydes til f.eks. undersøgelsesdesign og litteratursøgning. Materiel design Samarbejdet om eksamen Ellen Qvortrup Dette er den første årsberetning for materiel design. Materiel design er et nyt fag i læreruddannelsen 2007 – et fag, der er rundet af de to tidligere linjefag sløjd og håndarbejde. I folkeskolen optræder fagene sløjd og håndarbejde stadig, hvilket betyder, at materiel design skal uddanne såvel sløjd- og håndarbejdslærere som undervisere til et evt. nyt valgfag: materiel design. Vi er hermed i den situation, at vi har et fag i læreruddannelsen, som ikke eksisterer i professionen. Denne situation afføder mange spørgsmål omkring faglighed og kvalitet, og ikke mindst fagets eksamensform er genstand for refleksioner, hvilket de første eksamener/ censorrapporter også vidner om. I eksamensterminen maj – juni 2010 har der været afholdt linjefagseksamen på tre hold/læreruddannelsessteder, i alt 38 studerende, samt to bacheloreksamener. Der foreligger censorrapporter fra alle fire eksamener. Alle linjehold har læst faget på fire semestre. Karakterfordeling linjefag Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 5 11 5 32 18 29 Gennemsnit på landsplan ligger på 7,95. Karakterfordeling bacheloreksamen Der ytres fra flere censorer tilfredshed med eksamensadministrationens orientering. Dog problematiseres fra en enkelt censor, at man selv skulle hente studieordningen på uddannelsesstedets hjemmeside, da det ikke af oplysningerne fremgik hvilken studieordning, der var gældende. Det anbefales, at den aktuelle studieordning fremsendes sammen med redegørelse for eksamensgrundlaget. Alle censorer har fremhævet, at samarbejdet mellem eksaminator og censor omkring eksamen foregik fint og uproblematisk. Angående den afsatte tidsramme på 45 min. inkl. votering er to ud af tre censorer meget kritiske: ”Tidsrammen 45 min. er absolut i underkanten set i forhold til at MD er meget kompleks, og fremstår som et nyt fag, men da der fortsat skal uddannes til at varetage såvel sløjd som håndarbejdsundervisningen i folkeskolen, er det umuligt i løbet af den afsatte tid at få en fornemmelse af den studerendes faglige niveau indenfor de to gamle fag samt den pædagogisk-didaktiske vinkel”. ”Den afsatte tid på 45 min. inkl. votering er slet ikke tilstrækkelig i et fag, hvor den mundtlige eksamen skal indeholde både en samtale om et praktisk projekt og en samtale om en fagdidaktisk problemstilling. Begge indholdsområder bliver overfladisk behandlet, og det er ikke rimeligt, hverken for den studerende, eksaminator eller censor”. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 0 0 0 50 50 0 Gennemsnit på landsplan ligger på 8,50. Alt i alt tilfredshed, dog påpeger en censor at det vil ”være langt mere hensigtsmæssigt, om eksaminators navn er opgivet på allokeringsmailen - på den måde kunne man med det samme få afgjort om censor er inhabil.” Uddannelsens kvalitet I foråret blev der beskikket nye censorkorps til henholdsvis linjefag og bachelor – hvert korps består af 20 censorer. Ved årets eksamener i linjefaget har medvirket to interne censor og en aftagercensor. Til bacheloreksamen en intern censor. Grundlaget for eksamen Censorerne beskriver samstemmende, at der er anvendt aktuel og relevant litteratur med et passende fagligt og fagdidaktisk niveau. Censorerne påpeger forskellige problemfelter i forbindelse med kvaliteten i materiel design. Som nævnt indledningsvis er materiel design et nyt fag, som skal dække tre skolefag, hvilket udfordrer faget fagligt og fagdidaktisk. En censor beskriver problemstillingen således: ”De to fag i grundskolen har meget teorigrundlag fælles, så den del af materiel design er ok. Men der er forskel i materialerne i sløjd og håndarbejde. Det tager tid at opøve håndværksmæssige færdigheder ... Det var ved prøven tydeligt, at de studerendes håndværksmæssige kunnen ikke er på højde • Side 58 • med uddannelsesniveauet i de tidligere linjefag sløjd og håndarbejde. Det kan give anledning til probleme når de nye lærere skal undervise i grundskolens to fag”. En anden censor påpeger, at gennemsyn af designprocessen er vigtig for at kunne vurdere kvaliteten af det praktiske projekt, og for at hæve kvaliteten af den fagdidaktiske del bør der skrives en skriftlig opgave frem for fire lodtrukne problemstillinger. En tredje censor nævner også designprocessen som et væsentligt omdrejningspunkt for bedømmelsen af den studerendes arbejde, hvilket den pågældende censor mener stiller spørgsmålstegn ved, hvilke forventninger vi har til designprocessens bredde og dybde og den studerendes håndværksmæssige niveau samt dokumentationen af processen. Samme censor påpeger også problemet med lodtrækningselementet og den manglende sammenhæng mellem teori og praksis, da den lodtrukne problemstilling og det praktiske projekt ikke har noget med hinanden at gøre. Censor skriver: ”Tendensen var, at især den fagdidaktiske samtale blev overfladisk, da de studerende forholdt sig meget almen didaktisk til deres problemstilling - et skriftligt oplæg på fem sider ville måske give plads til en større dybde og have mere fagdidaktisk karakter ... hvis lodtrækningselementet skal bibeholdes er spørgsmålet, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem det praktiske projekt og den fagdidaktiske problemstilling, så der skabes mere sammenhæng til den mundtlige eksamen - det vil i hvert fald give mulighed for at større dybde - både fagligt og fagdidaktisk - i den korte tidsramme, der er afsat til eksamen”. Årets tema: Tidssvarende eksamensformer Tidligere i den ’gamle’ læreruddannelse indeholdt prøveformen i henholdsvis sløjd og håndarbejde et selvvalgt eksamensprojekt, som bestod af et praktisk projekt og en fagdidaktisk skriftlig opgave eller synopsis, der på de fleste uddannelsessteder havde en tydelig sammenhæng med det praktiske projekt. Denne prøveform har rigtig mange censorer i sløjd og håndarbejde i tidligere censorrapporter fremhævet som en meget god eksamensform, der gav mulighed for at vurdere den studerendes faglighed – praktisk og fagdidaktisk. Desuden har sløjd også har haft en praktisk 6-timers prøve samt en udstilling af årsarbejder. Den beskrevne eksamensform kan ikke længere praktiseres på grund af ministeriets indførelse af lodtrækningselementet og nedsættelse af eksamenstiden fra 60 min. til 45, og det er især disse to forhold, der problematiseres i årets censorrapporter. Kommentarerne til eksamensformen har klar sammenhæng med ovenstående indberetninger om kvaliteten i uddannelsen. På to af de tre uddannelsessteder foregik den mundtlige prøve på baggrund af et ud af fire lodtrukne problemstillinger, som blev oplyst til den studerende et døgn før den mundtligte eksamen, og et praktisk projekt med tilhørende udstilling. Man fik som censor tilsendt de udtrukne problemstillinger med indledning, problemformulering, metode og kilder. Dertil en ganske kort beskrivelse af det praktiske eksamensprojekt. Den ene censor skriver hertil: ”Det tilsendte var ganske kort ... som censor havde man ikke mulighed for at forberede sig til eksamen på baggrund af det tilsendte problemfelt, der dannede udgangspunkt for den mundtlige eksamination. Den resterende halvdel af eksamenstiden foregik ved, at den studerende fremlagde og dokumenterede sin designproces i forbindelse med det praktiske eksamensprojekt. Det var en god form og gav et godt udgangspunkt for at vurdere den studerende på det område, men fortsat foregik det på en meget forhastet facon, så jeg foreslår, at der afsættes ekstra tid til at vurdere designprocessen i forbindelse med det praktiske eksamensprojekt”. Den anden censor skriver til samme prøveform: ”Der var afsat 17 - 18 min. til det praktiske projekt og 17 - 18 min. til den fagdidaktiske problemstilling. Den korte tid og manglende sammenhæng mellem det praktiske og fagdidaktiske bevirkede, at den studerende ikke nåede i dybden med nogle af delene, hvilket giver et dårligt vurderingsgrundlag”. I forlængelse heraf fremfører den ene censor: ”Som nævnt mener jeg ikke, at den pågældende eksamensform på bedste vis afspejler bredden af den profession, den studerende kommer ud i, ligesom jeg heller ikke mener, at den pågældende prøveform var optimal set i forhold til at vurdere de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Tiden var for kort, og i kraft at fagets komplekse indhold finder jeg, at en skriftlig opgave omkring et fagdidaktisk problemfelt vil være at foretrække frem for de fire lodtrukne spørgsmål”. På det tredje uddannelsessted beskrives prøveformen således: ”Dagen før får den studerende oplyst hvilket af de fire studieprodukter, den studerende skal fremlægge. • Side 59 • Fin sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige prøve. Det skriftlige oplæg bestod af de fire problemstillinger, som var med i lodtrækningen”. Dette gav ifølge censor et udmærket grundlag for vurdering af de studerendes kvalifikationer. En censor havde følgende kommentar til årets tema: ”Temaet ’tidssvarende eksamensformer’ er ikke velvalgt fra ministeriets side - for hvad er tidssvarende eksamensformer? Konklusionen på ’tidssvarende eksamensforme’ set i et fremtidsperspektiv må være at lodtrækningselementet skal væk, det signalerer kun ministeriets behov for kontrol, og det er ikke tidssvarende og harmonerer ikke med et fag, der er kendetegnet ved selvstændighed, kreativitet, innovation, eksperimenter, problemløsning osv. Desuden skal prøvetiden ændres til 60 min., hvis det er tidssvarende at tage de studerendes arbejde seriøst og give dem mulighed for at sammentænke teori og praksis”. Musik Erik Lyhne Grundlaget for beretningen er 39 censorindberetninger fra 45 eksaminationer i linjefaget og bachelorprøven. Rapporteringen dækker perioden fra 1. januar 2010 – 30. juni 2010. Ved periodens linjefagseksamener har medvirket otte interne censorer og 20 eksterne censorer. Ved bacheloreksamenerne har medvirket fire interne censorer og 15 eksterne censorer. Ved linjefagseksamen har der både været afholdt prøver efter LU 1997 og LU 2007. Der har endnu ikke været afholdt bacheloreksamener efter LU 2007. Karakterfordelingen ved linjefagseksamen LU 1997 Karakter -3 00 02 4 % fordeling 1 0 7 7 10 12 Gn. snit Eksaminander 13 30 31 18 8 137 10 12 Gn. snit LU 2007 Karakter -3 00 02 4 % fordeling 0 13 34 0 6 7 Eksaminander 31 17 8,11 88 Grundlaget for eksamen Den generelle tilbagemelding er, at eksamensgrundlaget er i god overensstemmelse med indholdet i prøverne og uddannelses mål. Der kan dog være variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne, hvor en censor fremhæver ”litteraturlisten til redegørelse for eksamensgrundlaget viste udbredt brug af ny og nyere litteratur indenfor faget” og en anden ”det specifikke musikdidaktiske og –pædagogiske litteratur var meget begrænset”. Der forekommer således variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne. Prøveformen Der er stor variation mellem prøveformerne på de enkelte uddannelsessteder, men fælles er, at eksamen i faget musik i flere censorrapporter er i beskrevet som en kompleks eksamen, bestående af mange delelementer. Flere påpeger, at eksamenstiden på 45 min. inkl. votering er for lidt, for at de studerende kan vise deres færdigheder inden for alle deldisciplinerne. Det giver en presset tidsramme. Et enkelt uddannelsessted har afsat 60 min. til eksamination i faget. En censor skriver ”Eksaminationstiden pr. eksaminand er ved pågældende eksamination reduceret med 15 minutter til i alt 45 minutter, hvilket tydeligt har haft en negativ effekt på alle planer, både den praktiske afvikling samt bedømmelsesgrundlaget. Hvad angår den praktiske afvikling af eksamen var en øget stressfaktor at mærke, hvilket ikke kun kan tilskrives eksamenssituationen. Angående bedømmelsesgrundlaget er dette blevet behæftet med større usikkerhed og overfladiskhed”. Flere censorer foreslår derfor, at der til enkelte deldiscipliner genindføres gruppeeksamen. F.eks. nævnes den fagdidaktiske opgave: ”Det er imidlertid beklageligt, at drøftelser af så vigtige områder for lærerprofessionen, som fagdidaktikken er udtryk for, begrænses af, at denne form ikke kan gennemføres som gruppeeksamen. Det fagdidaktiske refleksionsniveau vil utvivlsomt kvalificeres af en mere dynamisk dialog samt en udvidelse af minuttallet”. I forbindelse med eksamen afholdt efter LU 07 nævner en censor, at det er et ”paradoks, at eksamenskravet i sang kun er én fremførelse”. Man får derfor ikke mulighed for at bedømme den kommende musiklærers evne til ”stemmebrug, udtryk mv.” En enkel censor nævner en forsøgsordning, hvor de studerende har haft mulighed for at vælge brugsguitar i stedet for brugsklaver. • Side 60 • Anbefaling • • At der arbejdes på at hæve eksamenstiden til 60 min. således at den studerende kan vise sine færdigheder inden for alle fagets aspekter. At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden for visse af fagets discipliner, således at der kan arbejdes mere i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger. Samarbejdet Generelt var der tilfredshed med samarbejdet omkring eksamen. Information og kommunikation mellem censor og uddannelsesstederne fungerer godt. Flere censorer påpeger, at der ikke gives forberedelse til læsning af den fagdidaktiske opgave, og at den medgåede arbejdstid derfor ikke er dækkende for arbejdets omfang. Censorerne stilles ”i et urimeligt dilemma. Skal man læse overfladisk, hvilket er urimeligt over for den studerende og eksamenssituationen, eller skal man selv lægge tid til en tilstrækkelig forberedelse?” En enkelt censor var blevet indforskrevet til to dages censur, men få dage inden afholdelse af eksamen blev dette ændret til én dag, ”vel sent, må man sige”. nævnt, været afholdt eksamen efter LU 97 og LU 07. Der er forskel på, hvordan studiet er organiseret på de enkelte uddannelser. Nogle steder afvikles linjefagene på to semestre, nogle steder på fire semestre og flere steder finder samlæsning sted mellem de to ordninger. Det er for tidligt at udtale sig om kvaliteten i de forskellige måder at tilrettelægge uddannelsen på. En censor nævner: ”Man kan have sine (velbegrundede) betænkeligheder ved musik som et årigt linjefag”, og en anden nævner i censorrapporten forskellen mellem de to prøveformer: ”Med den meget brede prøveform med mange discipliner opnås et godt og retvisende billede af de (dygtige) studerende. Der var tale om to prøveformer: Den nye ordnings studerende ’afleverede’ hele deres praktiske program på én gang, de studerende på den gamle ordning var ’inde’ mange gange med enkeltdiscipliner. En entydig konklusion gives ikke, men for de dygtigste studerende var den nye form en klar fordel (de kunne spille og synge sig ’varme’ opleve en form for flow i deres optræden). De ikke så dygtige blev klart hæmmede af at starte med en dårlig præstation og derefter ikke kunne ’ryste’ denne af sig. Når man som censor skulle holde styr på mange ansigter og oplysninger, var den samlede præsentation en klar fordel”. Anbefaling: • • At der afsættes rimelig forberedelsestid til læsning af de fagdidaktiske opgaver. At uddannelsesstederne er omhyggelige med, at der er overensstemmelse mellem den udmeldte censurperiode og den reelle tid. Censorformandskabet og sekretariatet Der er stor tilfredshed med kontakt til og fra sekretariatet. Dette gælder både via hjemmesiden og ved telefonisk henvendelse. En enkel censor anfører dog, at ”det kan anbefales, at der sendes en mail pr. anmodning om censur. Jeg modtog en mail med anmodning om censur på to forskellige steder. Da øverste anmodning ikke kunne imødekommes, overså jeg i første omgang den anden”. Kvaliteten i uddannelsen Kommentarerne bærer præg af, at der har været afholdt eksamen efter både LU 97 og LU 07. Der er generelt stor tilfredshed med kvaliteten i uddannelsen. I indeværende eksamensperiode har der, som tidligere Bacheloreksamen Karakterfordelingen ved bachelorprøven LU 1997 Karakter -3 00 02 4 % fordeling 0 19 32 19 23 7,74 31 0 2 7 10 12 Gn. snit Eksaminander Det er sidste gang, at der afholdes bacheloreksamen efter LU 97. Samtlige censorer finder, at bacheloropgaverne har en relevans i forhold til lærerprofessionen.”Samtlige opgavers relevans i forbindelse med det lærerfaglige var helt OK. Det var tydeligt, at de studerende, som aktivt havde deltaget i vejledningen, havde de bedste præstationer i forbindelse med sammenkædningen af det fag faglige med det pædagogiske indhold. I de fleste opgaver var der inddraget erfaringer fra praktik, og der var et tilfredsstillende • Side 61 • standpunkt i forbindelse med en akademisk og videnskabelig arbejdsmetode”. Det nævnes i flere rapporter, at forberedelsestiden i forbindelse med læsning af bacheloropgaven er utilstrækkelig og ikke dækker det reelle tidsforbrug. En enkelt censor fremhæver, at der blev givet 120 min. til læsning af bacheloropgaven. De fleste andre steder er det 60 min. forberedelsestid. Anbefaling: • Problemstillingen om forberedelsestiden i forbindelse med læsning af bacheloropgaven er ikke ny, og den skærpes med LU 07, hvor omfanget af bacheloropgaven udvides. Derfor bør de enkelte uddannelsessteder afsætte tilstrækkelig tid til læsning af bacheloropgaverne. Årets tema – tidssvarende prøveformer De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveformerne. Eksamen er sammensat af en række praktiske og fagdidaktiske prøver, som anses for at være en relevant og tidssvarende måde at afprøve de studerendes viden på. Flere nævner, at da en stor del af eksamen er praktisk, er der ikke mulighed for snyd. Enkelte skriver at LU 07’s prøveformer er en klar forringelse af prøveformerne i LU 97, og under dette punkt nævnes, at eksaminationstiden bør være 60 min. (se under prøveformen). ”Studieordningen ruster de studerende godt til et musiklærerarbejdsliv i skolen. De spiller hovedinstrument, har solosang og secundavista for begge discipliner. De har et repertoire på 75 sange at starte med i skolen, de har musikledelse ved SMAK og skal gennem en faglig pædagogisk drøftelse på baggrund af et skriftligt oplæg”. Flere censorer fremhæver igen vigtigheden af, at der fokuseres på at styrke fagdidaktikken. Det foreslås at hæve eksaminationstiden og genindføre gruppeeksamen (se også under prøveformer). ”Det er dybt beklageligt, at dette meget vigtige område for lærerprofessionen levnes så begrænsede muligheder. Fagdidaktiske refleksioner er i overvejende grad nogle, man udvikler i dialogisk samarbejde med kollegaer/medstuderende – det kan derfor forekomme ubegrundet, at dette samarbejde ikke afspejler sig i eksamensformen: gruppeeksamen”. Anbefaling (se også under prøveformen) • • At der arbejdes på at hæve eksamenstiden til 60 min., således at den studerende kan vise sine færdigheder inden for alle fagets aspekter. At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden for visse af fagets discipliner, således at der kan arbejdes mere i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger. Natur/teknik Birgitte Schou Pontoppidan Ifølge censorformandskabets sekretariat er der afholdt 70 prøver i linjefaget og bachelorprøven i natur/teknik. Ved årets prøver er: • • • 266 studerende gået op efter LU 97; ’gammel læreruddannelse’. 221 studerende gået op efter LU 07; ’ny læreruddannelse’. 68 studerende gået op til bachelorprøven. Både ved bachelorprøven og ved prøven i linjefaget har der været en ligelig fordeling mellem interne censorer og aftagercensorer, hvilket viser en skævvridning i forhold til censorkorpsets sammensætning af en tredjedel aftagercensorer og to tredjedele interne censorer. Ved allokeringen burde det være muligt at afspejle korpset sammensætning noget bedre! Linjefaget De fleste af prøverne under LU 07 har været afholdt efter Undervisningsministeriets standardforsøgsordning for obligatorisk naturfag, og linjefagsprøven i natur/teknik erstatter den interne prøve efter fællesdelen på læreruddannelsens obligatoriske naturfag. Prøvegrundlag, prøvebestemmelser og prøveforløb adskiller sig på væsentlige punkter mellem de to ordninger: • Side 62 • • • Linjefaget efter LU 07 er sædvanligvist læst på ét år og prøven er typisk afholdt efter 1. studieår. Linjefaget natur/teknik efter LU 97 er sædvanligvis læst over to år og har typisk været afholdt på uddannelsens 4. år Som en følge heraf vil de to ordninger blive omtalt hver for sig i det omfang oplysninger og kommentarer i censorrapporterne begrunder dette. Karakterfordelingen for prøverne efter LU 97 på et datagrundlag på 67 % er: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 5 10 17 24 26 19 Karaktergennemsnittet er 7,38 og 5 %, der ikke bestod Karakterfordelingen for prøverne efter LU 07 ud fra et datagrundlag på 84 % er: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 11 8 20 26 20 14 Karaktergennemsnittet er 6,45 og 12 %, der ikke bestod Grundlaget for eksamen Der er generelt tilfredshed med den valgte litteraturs omfang og aktualitet. Litteraturen dækker bredden i faget, og der anvendes litteratur, som generelt stammer fra tiden efter 2000 - håndbøger undtaget. Der anvendes artikler om fagdidaktik, bogsystemer fra folkeskolen og netbaseret litteratur. Forsknings- og udviklingsarbejder inddrages, men læses kun på andenhånd. En censor giver udtryk for, at der savnes litteraturlister med nationale og internationale forsøgs- og udviklingsarbejder inden for området. Angående LU 97 giver en del censorer udtryk for, at de studerendes besvarelser kun afspejler almendidaktiske problemstillinger og ikke de fagdidaktiske, og for LU 07 blev det nævnt af flere censorer, at det fagfaglige niveau burde være bedre, at der kan opleves forskel i niveauerne i de læste fagdiscipliner, og at de studerende virkede ’grønne’. Ovenstående kommentarer fra censorerne peger på vigtigheden af, at de faglige miljøer i læreruddannelsen får diskuteret hvilken form for faglighed, de studerende skal præsenteres for gennem studiet - at der er tale om et fag i en professionsuddannelse, hvor de studerende skal lære at koble fagfaglig teori, fagdidaktisk teori og praksis til brug for natur/teknikundervisningen i folkeskolen . Prøveformen Karakterfordelingen og gennemsnitskarakteren på LU 07 er anderledes og lavere end for LU 97. Årsagerne kan være flere, men en del censorer påpeger, at efter LU 07 ordningen med kun ét års undervisning på læreruddannelsen har de studerende sparsomt med praktikerfaring og pædagogiske og psykologiske refleksioner at bringe i anvendelse i forhold til i linjefaget, hvilket resulterer i en mindre overbevisende præstation. Til dette argument kan føjes, at natur/teknik linjefaget ikke står alene på LU 07, som var tilfældet på LU 97, fordi linjefaget efter standardforsøget på den nye læreruddannelse kun udgør fællesdelen af det obligatoriske linjefag i naturfag. De studerende læser efterfølgende mindst ét linjefag blandt de øvrige naturfag (biologi, geografi eller fysik/kemi). Prøven i disse naturfag ligger på et senere tidspunkt i læreruddannelsesforløbet, og de studerende vil på det tidspunkt have større baggrund for at anvende de ovenfornævnte kompetencer fra de pædagogiske fag og praktikken. ”Alternative prøveformer kan nok ikke være mere hensigtsmæssige”. (Citat fra censorrapport). Censorerne er helt generelt meget tilfredse med prøveformen. Prøven omtales som professionsrettet og relevant, og den egner sig til vurdering af de studerendes faglighed og kvalifikationer med hensyn til lærerprofessionen. En censor skriver, at det er en model, der viser, at den studerende kan arbejde selvstændigt med: • • • • At At At At sætte sig ind i et naturfagligt delområde. vurdere hvad der skal ind i undervisningen. reflektere over tilpasning til alderstrinnet. finde aktivitets- og handlemuligheder. Implementeringen af prøveformen lever ikke alle steder op til intentionerne. Flere steder påpeger censorerne, at det praktisk/eksperimenterende arbejde stort set ikke er til stede ved prøven, også selvom den studerende har haft et døgn eller mere som forberedelsestid (se kommentar nedenfor). De fleste censorer skriver, at en digitalisering af prøven ikke • Side 63 • vil være mulig ”og ikke ønskelig, da faget handler om at undres, undersøge og tale om …”. Prøvetiden! Én stor kritik af prøvens forløb er den alt for begrænsede tid på 45 min., der er til rådighed for prøven. Prøven skal indeholde en mundtlig såvel som en praktisk/eksperimenterende del og har et indholdsområde, hvor den studerende skal kunne demonstrere indsigt i og anvendelse af fagfaglighed, fagdidaktik og praktikerfaringer i forhold til en natur/teknik-undervisning i skolen. Følgende citater dækker over langt de fleste censorers indvendinger og frustrationer over den korte prøvetid: ”En eksamination på 45 min. inkl. votering og dermed 35 min. til eksamination må anses for noget nær intetsigende set i forhold til fagets bredde”. ”Reelt blev der eksamineret i 35 – 38 min. Vi kunne ikke helt overholde tidsplanen. I nogle eksaminationer var faglig eksaminationstid helt nede på få minutter. Det mener jeg er uacceptabelt i et linjefag”. Muligheder for forbedring nævnes ved enten at øge prøvetiden til en time i lighed med, hvad gælder for LU 97 eller indføre gruppeeksamen, som kan afspejle de studerendes evne til at indgå i fagteam på skolerne. Kritikken af det manglende praktiske arbejde i prøvesituationen på flere læreruddannelsessteder kunne muligvis hænge sammen med det forhold, at prøvetiden er for knap. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at kompetencen til at kunne lave praktisk/eksperimenterende arbejde med eleverne i skolen er en kernekompetence i natur/teknik, som det er nødvendigt at kunne vurdere, om de studerende behersker. Denne del af prøvegrundlaget kan ikke undværes ved prøven, hvis kvaliteten af linjefaget skal bevares. Samarbejdet om eksamensforløbet Samarbejdet mellem censor og eksaminator(er) omtales traditionen tro i positive vendinger, og der hersker enighed om, at der er en behagelig stemning under votering og god dialog under selve eksaminationen. Kun nævnes det, at i de tilfælde, hvor der er tre eksaminatorer tilstede ved prøven, vil det være en fordel med én person som hovedeksaminator. Men samarbejdet med eksamensadministrationen bliver kritiseret på flere områder. Det har været helt generelt, at censor modtager forkerte studieordninger som grundlag for bedømmelsen, og at situationen blev reddet fordi censor selv har været opmærksom. Hvis flere studieordninger udsendes fordi, der er tale om reeksamination eller samlæste hold, bliver det undertiden ikke ekspliciteret hvilken studieordning, der gælder for hvilke studerende/hold. Desuden klager flere censorer over, at der er rod i blanketterne til aflønning og kørsel, og at det forlanges, at censor selv skal gå ind på professionshøjskolens hjemmeside for at finde disse blanketter. Det kan være svært for udenforstående at finde rundt i disse systemer. Censorallokeringssystemet omtales af langt de fleste censorer som velfungerende, og censorformandskabets vejledninger på hjemmesiden er velskrevne og giver god vejledning. Uddannelsens kvalitet Der er udtrykkes tilfredshed med uddannelsens kvalitet, men også at der er plads til forbedringer. Censorernes kommentarer falder indenfor følgende tre hovedkategorier: • • • Prøvens ensartethed: Det nævnes af flere censorer, at der for stor forskel på betingelserne for prøven læreruddannelsesstederne imellem og som en følge heraf, at den studerende bliver bedømt på meget forskelligt grundlag - nationalt set. De studerende skriftsprog: Ifølge en del censorer afslører opgaverne, at de studerende generelt har et dårligt skriftsprog, hvilket ses som et problem, da også naturfagslærere skal skrive beskeder til elever og forældre og i øvrigt optræde som rollemodeller også på dette felt. En censor mener, at det ville højne de studerendes sproglige opmærksomhed, hvis der blev arbejdet sprogligt med studieprodukterne, så de studerende kunne lære at anvende citater, henvisninger og litteraturlister. I forhold til LU 07ordningen: Det kan ikke nås at danne en natur/tekniklærer-identitet på ét år og 36 ECTS, og det bliver vanskeligere, fordi faget ligger på første år af uddannelsen. 45 minutter er for lidt tid til prøven. (Se i øvrigt kommentaren under karakterafsnittet) • Side 64 • Bacheloreksamen Der har været afholdt bachelorprøve for 68 studerende, 13 censorer har medvirket og otte af disse har givet tilbagemeldinger om prøveforløbet. Det er derfor sparsomt med kommentarer til denne prøve. Karakterfordelingen for bachelorprøverne ud fra et datagrundlag på 89 % er: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 6 12 16 28 25 13 Karaktergennemsnittet er 6,93 og 6 %, der ikke bestod. Det nævnes, at prøven er egnet i forhold til lærerprofessionen, og at det er muligt at vurdere den studerende på en retfærdig måde. Prøven giver de studerende mulighed for at vise selvstændighed, professionalisme og engagement. Der anføres tre kritikpunkter, hvoraf det første er årligt tilbagevendende: • • • En time er for lidt tid til at kunne læse og vurdere en opgave af så stort et omfang. Empiridelen bør være fra afprøvede forløb og ikke tænkte forløb. Opgaven bør omhandle viden fra uddannelsens praktik eller professionspraksis. For en del studerende bliver den mundtlige del af prøven blot en gentagelse af indholdet i den skriftlige del. Kun få studerende magter at løfte den skriftlige opgave ved den mundtlige del af prøven. Psykologi Kun 21 rapporterer om fagets placering, og af disse var 11 hold placeret på 1. årgang, otte på 2. årgang og to på både 1. og 2. årgang. Censorfordelingen har som i de senere år været med stor overvægt at eksterne censorer. Der er således desværre stadig ikke sket nogen omfordeling i allokeringen. Der må derfor fortsat arbejdes på at skabe bedre rammer for, at de interne censorer får mulighed for at tage censur. Der er desuden afholdt interne prøver i psykologi. Disse prøver kan være både med og uden censur, men bliver administreret direkte af det enkelte seminarium. Herfra findes ingen indberetninger. Samarbejdet omkring eksamen Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med samarbejdet om eksamen hvad angår såvel allokering, forhåndsinformationer som selve eksaminationen. Et gennemgående tema for utilfredshed er, som de foregående år, den manglende overensstemmelse mellem den tid det tager at læse opgaverne og honoraret for arbejdet. Flere censorer peger på, at dette problematiseres yderligere af opgavens karakter, som en opgave der indgår i bedømmelsen, og finder det urimeligt, at man ikke honoreres herfor. Der er dog omvendt også enkelte censorer, der peger på rimelige aflønningsforhold. Denne diskrepans skyldes højst sandsynligt, at der er stor forskel på aflønningen af arbejdsopgaven. Således honorerer nogle UC-er læsningen og bedømmelsen af opgaven særskilt. Der er også enkelte censorer, der peger på, at tiden til eksamination er for kort. Og i tre tilfælde har censor oplevet, at opgaverne har været for lange i forhold til den angivne ramme. Censorformandskabet og sekretariatet Maja Brandt Damkier Der er fra eksamensperioden 1.08.2009 – 31.7.2010 modtaget 67 censorrapporter fra 70 prøver. Der er i disse rapporter mange vigtige kommentarer og mange konstruktive forslag til at forbedre grundlaget for eksamen og selve prøven i psykologi i læreruddannelsen. De indkomne rapporter omhandler primært psykologi i Læreruddannelsen af 2007, og da vi er ved at udfase den tidligere læreruddannelse, bliver kun problemstillinger vedrørende ny læreruddannelse berørt her. Der udtrykkes generelt stor tilfredshed med sekretariatets og censorformandskabets opgaveløsning. Dette gælder ligeledes den elektroniske allokering, hvor en enkelt censor dog udtrykker utilfredshed med ’først til mølle’-princippet, og en anden skriver: ”Jeg synes, der kommer for mange henvendelser, som ikke bliver til noget”. Én censor peger desuden på, at skemaet til afrapportering ikke fungerer ordentligt til elektronisk afrapportering. Og en enkelt censor gør opmærksom på, at vedkommende har savnet bedre orientering vedrørende aflønning. • Side 65 • Grundlaget for eksamen Når censorerne bliver bedt om at forholde sig til litteraturens alder og aktualitet, har knap 75 % valgt at adressere dette, og stort set alle besvarelserne er enige i, at dette forhold er i orden. Kun i to besvarelser rejses der tvivl om litteraturens aktualitet. Næsten samme billede gør sig gældende i spørgsmålet om litteraturens art og faglige niveau. Kun en enkelt censor peger på, at litteraturen var snæver. Der bliver dog i flere tilfælde rejst en lidt anden problemstilling, der går på, at den opgivne litteratur vurderes at være på relevant niveau og med aktualitet, men at de studerendes opgaver og mundtlige præstationer ikke afspejler dette. En censor beskriver det således: ”De studerendes opgaver bar (omvendt) præg af meget snæver viden, som i mange tilfælde ikke var på et forventeligt fagligt niveau”. Det handler således om, at der som bekendt er andre forhold, der virker ind på de studerendes læringsudbytte. I år har formandskabet et særligt tema om, hvorledes prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen. På dette spørgsmål angiver langt hovedparten, at de studerende inddrager resultater af relevans for lærerprofessionen. Flere efterlyser mere, og nogle af disse peger samtidig på, at fagets omfang og placering i uddannelsen ikke lægger op til, at man kan have for store ambitioner. Der er få censorer, der peger direkte på mangler på dette område, og én af disse skriver: ”Der var ikke særligt fokus på resultater af nationale eller internationale forsøgs- og udviklingsarbejder”. Uddannelsens kvalitet Igen i år udtrykkes fra mange kritik af fagets ringe omfang i læreruddannelsen. Som en censor skriver, er: ”… uforståeligt set i lyset af de udfordringer, som møder læreren i dagens folkeskole”. De censorer, der udtaler sig om fagets placering, er alle optaget af problemer med, at faget nogle steder er placeret på 1. årgang. Som en censor udtrykker det: ”Da det er centralt for at faget får relevans, at man har så meget praksiserfaring som muligt, bør faget placeres på 2. årgang”. Ud over disse to mere gennemgående træk, er kommentarerne mangeartede og også i enkelte tilfælde modstridende. Tre censorer vurderer, at de studerendes præstationer led under manglende inddragelse af videnskabsteori. Derudover peges der på - på forskellig vis - at de studerende har vanskeligheder med arbejdet med problemstillinger og problemformuleringer, og derved kommer til at arbejde med fakta- og handlespørgsmål. Det anbefales her desuden, at der undervises i akademisk skrivemåde. Flere mener, at ambitionerne i faget ikke står mål med det tildelte timetal, men at de studerende med det in mente havde et fornuftigt eller fint niveau. Omvendt gør flere i forskellige varianter opmærksomme på, at faget har potentiale til mere, og at kvaliteten på den baggrund er spinkel. I et enkelt tilfælde fremsættes kritik af, at det for flere studerende var uklart, hvilken type opgave/oplæg, der dannede baggrund for den mundtlige prøve. Tidssvarende eksamensformer Årets tema fra Undervisningsministeriet omhandler prøveformen og vil nedenfor blive behandlet under de overskrifter, der er meldt ud. 70 % har valgt at svare på dette. For det første selve prøveformen, hvor de fleste tilbagemeldinger ikke overraskende går på, at de studerende har afleveret fire problemstillinger, som der er foretaget lodtrækning mellem, fulgt op af en kort skriftlig opgave (typisk fem sider) og en mundtlig prøve, hvor det skriftlige indgår i bedømmelsen. For det andet en vurdering af de valgte prøveformers og øvrige formelle rammers betydning for eksamen. Her har rigtig mange censorer forholdt sig til prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Mange vurderer, at prøven med kombination af det skriftlige og det mundtlige er egnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen. Denne kombination af en skriftlig opgave og en mundtlig prøve sikrer en ensartet og retfærdig behandling og en pålidelig bedømmelse. Dette, fordi den studerende har mulighed for at folde sin problemstilling mere ud, og eksaminator og censor samtidig ved tvivl om snyd har mulighed for at kontrollere, om der er dækning for det skrevne. Flere mener, at der skulle være krav om praksiseksempler eller praktikerfaringer, som udgangspunkt for prøven, hvis det skulle understøtte forberedelse til professionen optimalt. Med hensyn til lodtrækning, er der flere der vurderer, at • Side 66 • selve lodtrækningen modarbejder dels den faglige bredde, dels den faglige fordybelse og dels forberedelserne til at skrive en bacheloropgave som afslutning på uddannelsen, da vejledningsmulighederne forringes. Som en skriver: ”… hvorfor ikke give dem mulighed for at fordybe sig i én problemstilling i stedet for at bruge tid og energi på at skulle formulere fire – kan ikke se, hvordan dette skulle højne niveauet”. Nogle peger på, at det er vanskeligt for censor at vurdere, om bredden i faget tilgodeses, hvis man ikke har kendskab til alle fire problemstillinger eller lodtrækningsproceduren. Med hensyn til de studerendes adgang til hjælpemidler, vurderes det af mange, at det i den henseende er optimalt med en tidshorisont til skrivning af opgave og herefter mulighed for at medbringe og anvende diverse hjælpemidler til den mundtlige prøve. For det tredje en vurdering af hvorvidt den eksisterende eksamensform afspejler den profession, den studerende kommer ud i. Der er delte meninger. Nogle peger på, at samtalen mellem eksaminator og eksaminand kan være eksemplarisk for den professionelle samtale i teamet i lærerarbejdet. Andre peger modsat på, at det netop ikke kan være eksemplarisk med afskaffelse af gruppeeksamen, hvor de studerende ellers havde mulighed for at udfolde en faglig og professionsrettet samtale. En censor gør opmærksom på at: ”Den (prøven) kan afspejle lærerprofessionens anvendelse af psykologisk viden til professionel refleksion”. Men siger samtidig at dette kun er dele af den profession, den studerende kommer ud i. For det fjerde en vurdering af hvorvidt alternative prøveformer kunne være mere hensigtsmæssige til en afdækning af, om de studerende har opnået fagets og uddannelsens mål – herunder mulighed for at digitalisere prøven. Af alternative prøveformer foreslås af flere, som tidligere nævnt, et krav om, at prøven skal tage afsæt i en praktikeller anden praksiserfaring. Andre foreslår større vægt på arbejdet med problemformuleringsaspektet, således at der i højere grad lægges op til undersøgelser end til behandling af viden på faktaniveau. Af digitaliserede forslag er en præsentationsportfolie, der bygger på en procesportfolie. En enkelt fremhæver, at aflevering af opgaver i papirformat er utidssvarende og anbefaler at anvende en elektronisk platform som Lectio eller Fronter, og at opgaverne up-loades i Urkund for at undgå plagiater. En enkelt foreslår multiple choice med centralt eller lokalt stillede spørgsmål, mens resten, der har valgt at kommentere dette forhold, er modstandere af digitalisering af prøven. Som én skriver: ”Jeg mener ikke, at en digitalisering af prøven er hensigtsmæssig, idet en skriftlig besvarelse ikke kan stå alene i en vurdering af det faglige niveau. Således er det vigtigt, at den studerende prøves i en mundtlig samtale”. Dette synspunkt er sammenfaldende med, at rigtig mange peger på, at det mundtlige udtryk: ”… er nødvendigt og repræsentativt for lærerprofessionen”. Igen i år fremhæves ønsket om at genindføre gruppeeksamen i flere af årets rapporter. Dette for bl.a. at skabe dynamik og synergieffekt og som nævnt at afspejle det professionsrettede. For det femte har rigtig mange fremhævet, at netop det forhold, at det skriftlige produkt suppleres af en mundtlig prøve, er med til at imødegå mulig eksamenssnyd. Dette er der klar enighed om i rapporterne. Opsamling og anbefalinger Det er et gennemgående synspunkt, at den skriftlige opgave, der indgår i bedømmelsen, medvirker til at øge kvaliteten, og at den mundtlige prøve i kombination hermed sikrer mod eksamenssnyd og understøtter det professionsrettede perspektiv. Hvis man skal sige noget om, hvad der herudover påvirker de studerendes læringsudbytte ifølge rapporterne, er der særligt to forhold, der gør sig gældende. Fagets placering på 1. årgang er for tidligt, og fagets omfang for lille. Men også gruppeeksamen og i det hele taget eksamensformer, der sikrer undersøgelse og fordybelse ses som centrale områder. Sidst men ikke mindst kan fremhæves krav om inddragelse af praktikerfaringer, som et område, der kunne sikre bedre kvalitet i faget og i uddannelsen. • Side 67 • Pædagogik Frits Hedegaard Eriksen Der har fra 01. august 2009 til 31. juli 2010 været afholdt 122 prøver. Der er indkommet 97 censorrapporter med kommentarer. De dækker muligvis mere end 97 prøver. Rapporterne er meget omfattende, detaljerede og kritisk konstruktive. De udgør samlet et godt grundlag for at bedømme pædagogikfagets aktuelle tilstand efter den nye bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene og det faglige niveau. De konstaterer, at undervisningen i pædagogik vurderet på redegørelserne for prøvegrundlaget er meget ambitiøs; men der er også en del censorer, som formulerer en bekymring for, at faget med sin nuværende tyngde og indramning ikke lader sig udfolde bare nogenlunde tilfredsstillende. ”Uddannelsens rammesætning af faget er dybt problematisk og bekymrende”, som en censor udtrykker det. ”Signalværdien af … rammesætning og prioritering … kan man frygte, er blevet indlejret hos en del studerende”, hvilket afspejler sig i deres relativt svage læringsudbytte. En anden censor, som i dette studieår har censureret ved to af landets største og en lidt mindre læreruddannelse, ser en generel tendens: ”Jeg har været censor og eksaminator i pædagogik i 13 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet så mange studerende med ringe eller for ringe præstationer … Når jeg skal forklare, hvorfor der er kommet så mange dårlige præstationer, bliver det primært den nye læreruddannelses struktur, rammer og indhold, der springer i øjnene”. De studerende har svært ved at sammentænke indsigter fra pædagogik, linjefag og praktik i en forskningsinformeret og udviklingsbaseret professionsuddannelse. Hvis det skal lykkes, kræver det efter disse censorers vurdering en helt anden rammesætning, end den vi kender. Censorerne vurderer nuanceret fagets muligheder for at udfolde de intentioner, der formuleres i bekendtgørelsen og studieordningerne. De fokuserer på sammenhængen mellem fagets placering i studieforløbet og de studerendes læringsudbytte, på sammenhængen mellem uddannelsen og professionel opgaveløsning i pædagogisk praksis, på prøveformerne og på relationen mellem omfattende litteraturlister i redegørelserne for prøvegrundlaget og de studerendes læringsudbytte. De vier også mangel på tid ved den enkelte prøve stor opmærksomhed. Endelig er der en stor gruppe censorer, som problematiserer sammenhængen mellem arbejdsbyrde og honorering. Honoreringen af censorerne er ganske enkelt for ringe, mener de. Censorernes kommentarer til og vurdering af de valgte prøveformers og øvrige formelle rammers betydning for prøveforløbene Studiet af faget pædagogik strækker sig typisk over to semestre på samme årgang. Nogle steder er faget placeret tidligt i studieforløbet, andre steder lidt senere. Prøverne forløber i 2009-2010 med få undtagelser efter samme model på de forskellige læreruddannelsessteder. Et skriftligt oplæg, som indgår i bedømmelsen, formuleres efter lodtrækning med afsæt i et af mindst fire studieprodukter eller en af mindst fire problemstillinger godkendt af læreren. Der er typisk afsat en uge til arbejdet med det skriftlige oplæg, som har et omfang på ca. fem sider. Enkelte steder eksperimenteres der med omgåelse af lodtrækningskravet, der i den ovenfor beskrevne form er meget svær at administrere. Det kan dreje sig om 10 siders opgaver, der indgår i bedømmelsen, som oplæg til den mundtlige prøve. ”Der har lokalt været dispenseret fra lodtrækningskravet”, konstaterer censor og roser prøveformen. ”Det er en stor fordel at modtage 10 siders opgaver … De studerende kommer bredere og dybere i deres teoridannelse og får lejlighed til at folde fagets terminologi ud på en helt anden måde”. Af mere principiel interesse er det, at lodtrækningen efter nogle censorers mening måske nok sikrer en vis form for bredde i studieindholdet, men til gengæld svækker dybden i de studerendes læringsudbytte. De følgende citater er repræsentative for en række censorers vurderinger: ”Eksamen har været afholdt ved lodtrækning imellem fire oplæg, den studerende har lavet. Dermed sigtes der angiveligt mod at sikre bredde hos den studerende. Målet for faget pædagogik er imidlertid at tilegne sig dybdeforståelse (…) Grundlæggende rejser der sig et dilemma i forhold til lodtrukne spørgsmål. Der er en tendens til, at spørgsmålene er formuleret for smalt”. Censorerne peger på det paradoksale forhold, at fire studieemner, som studeres relativt snævert, dækker det samlede CKF ringere i såvel bredde som dybde, end et eksemplarisk organiseret studium af færre studieemner ville • Side 68 • have gjort: ”Jeg tror, at lodtrækningselementet presser til overfladiskhed frem for fordybelse. Det kommer til at fremstå som om, de studerende skal være forberedt på ’lidt af hvert’”, formuleres det af en censor. Flere censorer er meget optaget af de formelle rammers betydning for studieudbyttet. De synes ikke mindst, at faget pædagogik, når det ligger i begyndelsen af uddannelsen, forskertser en række muligheder. En censor spidsformulerer problematikken: ”Den problemfyldte rammesætning (pædagogik på 2. studieår) … afspejles i de studerendes generelt usikre præstationer på et begynderniveau (…) Den skriftlige opgave bestod … af citatarbejde og præsentation af andres standpunkter. Begreber og definitioner var gennemgående uskarpe, upræcise og flertydige, så de ikke havde nogen funktion som begribelsesværktøj”. En anden censor følger op: ”Uddannelsens rammesætning af faget er dybt problematisk og bekymrende! Hvordan har man seriøst forestillet sig at få opfyldt fagets mål … med så få timer til faget? (80 lektioner på 2. årgang) … med så sporadisk udviklet et studiemiljø … når fagets eget centrale anliggende ’der vedrører elevens udvikling mod myndighed’ … således ’at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt at analysere og vurdere’, ’at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver’. Den slags er der … ikke tid til”. Censorerne er, når der ses bort fra knaphed på tid og lodtrækningselementet, ganske tilfredse med selve prøveformen, der rummer såvel skriftlige oplæg som samtale med udgangspunkt i oplægget. De er tilfredse med, at det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Kombinationen mellem skriftlige og mundtlige elementer i prøven giver et fornuftigt bedømmelsesgrundlag. Enkelte censorer forholder sig til spørgsmålet om digitalisering af prøven. Der hersker enighed om, at en digitalisering af prøven ikke er ønskelig for faget pædagogik. Sameksamen mellem pædagogik og almen didaktik vurderes af meget få censorer. De konstaterer, at denne eksamensform rummer såvel risici som muligheder. Risiciene er, at indholdselementer fra det ene fag dominerer på bekostning af indholdselementer fra det andet. På den anden side rummer sameksamen gode muligheder for virkelig at komme i dybden med de valgte problemstillinger. Grundlaget for eksamen Censorerne vurderer meget detaljeret og nuanceret, hvordan prøverne afspejler udannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny, professionel viden. Langt de fleste konstaterer, at der refereres til såvel nationale som internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Litteraturvalget betegnes som gedigent, aktuelt, omfattende og relevant. Blandt censorerne er der generelt meget stor tilfredshed med kvaliteten af det studerede indhold, som det fremtræder i redegørelserne for prøvegrundlaget. Konstateringen af, at der i mange tilfælde alene refereres til litteratur publiceret efter år 2000, fremkalder imidlertid også kritik. Der efterlyses ældre, grundlæggende tekster. En del censorer har gjort den iagttagelse, at en høj kvalitet i studieindholdet og et højt ambitionsniveau i undervisningen ikke af sig selv medfører høj kvalitet i de studerendes studieudbytte: ”Der er et … misforhold mellem de omfattende litteraturopgivelser og den litteratur, som adskillige af de studerende formodes at have arbejdet med”. De lange litteraturlister er ikke nødvendigvis udtryk for, hvad mange studerende har studeret. ”Litteraturens alder og aktualitet skønnes OK. Litteraturens art og faglige niveau skønnes OK. Inddragelse af resultater af national og international forskning skønnes OK – men for en del studerende, der havde undervisning og eksamen på første studieår, var den opnåede refleksionskompetence på trods af nok så dygtig undervisning ikke på højde med den forventede opfyldelse af fagets mål”, som det udtrykkes af en censor. Hun suppleres af en kollega: ”Den opgivne eller ’anvendte litteratur’ var rimeligt opdateret og på et udmærket fagligt niveau; men disse omfattende opgivelser afspejlede sig kun i begrænset omfang i især de svageste studerendes kunnen”. Nogle studerende ville muligvis opnå et større læringsudbytte ved at læse relativt få, grundlæggende tekster fem gange, end ved at læse rigtigt mange tekster én eller to gange. • Side 69 • Samarbejdet før, under og efter prøven Vurderet ud fra censorrapporterne fungerer administrationen omkring prøverne med enkelte undtagelser fornemt. Næsten alle censorer udtrykker tilfredshed med informationsniveauet, fremsendelse af opgaver mv. Samarbejdet under prøven og voteringen beskrives af censorerne som eksemplarisk, respektfuldt, sagligt og professionelt og til stor gensidig inspiration. Samarbejdet med censorformandskabet og sekretariatet fungerer lydefrit. Sammenhængen mellem uddannelse og profession En del censorer vurderer, at faget pædagogik med fordel kunne forankres lidt tydeligere i pædagogisk praksis. Den relativt normative orientering af faget er i bevægelse; men et endnu tydeligere fokus på læreres arbejde og en mere empirisk forankring af bestemte elementer i faget er efter en del censorers vurdering ønskelig. Bacheloreksamen Vurderingen af bachelorprøverne hviler på ganske få censorrapporter. Det meget spinkle datagrundlag giver ikke mulighed for at sige noget generelt om opgaverne og prøveforløbene. Prøverne har været organiseret efter kravene i den gamle bekendtgørelse. En række af de problemer, der peges på, er søgt løst med den nye bekendtgørelse. Kritikken går på, at fokus ofte bliver den enkelte studerendes fagfaglige problem, og at teorien lever sit eget isolerede liv. ”Det er i et professionsperspektiv problematisk, at så at sige alle studerende arbejder ud fra et individcentreret udgangspunkt og med et primært fagfagligt fokus”, skriver en censor. Det snævert fagfaglige fokus skygger for flerfaglige problematikker og for lærerens ikke-faglige opgaver. Teorien, som er omfattende, bruges ikke til at analysere ægte problemer i pædagogisk praksis: ”Fra min mangeårige praksis i folkeskolen har jeg mødt en del lærere, der sagde, at det, de lærte på seminariet, kunne de ikke bruge til noget. Jeg er bange for, at der er flere på vej”. Karakterfordeling for faget pædagogik Antal prøver: 122, antal indberetninger: 97. Datagrundlag 80 %. Antal eksaminander 1.826. Ny ordning: Gennemsnit: 6,96. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 6 9 19 30 21 16 Gammel ordning: Gennemsnit: 6,43. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 5 12 26 21 20 14 Sammenfatning Læreruddannelsen beskrives i bekendtgørelsen som en forskningsinformeret og udviklingsbaseret professionsuddannelse, der integrerer indsigter fra linjefagene, de pædagogiske fag og praktikken. Censorerne vurderer i deres rapporter faget pædagogik i forhold til de intentioner, der formuleres i bekendtgørelsen og studieordningerne. De fleste udtrykker en tilfredshed med den måde, faget udfoldes på; men en stor gruppe censorer, som skriver lange, grundige og nuancerede kommentarer, er bekymrede for kvaliteten i faget, som det udfoldes under den nye bekendtgørelse. De forholder sig kritisk til fagets rammebetingelser. Det fylder kvantitativt for lidt i læreruddannelsen og ligger typisk for tidligt i uddannelsen. Muligheder for et gedigent samarbejde med linjefagene og praktikken er bekymrende ringe. Når faget placeres over to semestre tidligt i studieforløbet, forskertses mulighederne for at udfolde det efter intentionerne. Mange studerendes læringsudbytte bliver for svagt. Censorerne er generelt tilfredse med prøveformer, der forankrer den mundtlige prøve i et skriftligt oplæg, som indgår bedømmelsen. Lodtrækningselementet volder imidlertid en række problemer af såvel administrativ som indholdsmæssig art. I værste fald fører lodtrækningselementet til overfladiskhed snarere end bredde, og det sker på bekostning af dybden. Enkelte censorer sammenstiller de lange litteraturlister i redegørelserne for prøvegrundlaget med den litteratur, de studerende refererer til og gør brug af i deres skriftlige oplæg eller ved den mundtlige prøve, og konstaterer, at lange litteraturlister ikke er garanter for stort læringsudbytte. Rigtigt mange censorer forholder sig til tid. Tid til selve • Side 70 • prøven og tid til censors forberedelse til prøven. De ønsker prøvetiden forlænget og honoreringen forhøjet. Samfundsfag Niels Barkholt Efter nybeskikkelserne af censorer fra 1. april er censorkorpset i samfundsfag reduceret i forhold til tidligere, fordi antallet af eksamener i samfundsfag ligesom i mange andre linjefag er kraftigt faldende i forbindelse med implementeringen af læreruddannelsen fra 2007. Der blev dog behov for at ad hoc beskikke to censorer til sommereksamen, idet der ved sommereksamen 2010 stadig var eksamen efter 1997-loven. Men fremover vil antallet af linjefagshold ligge på et langt lavere niveau end hidtil. Samlæsning på tværs af årgange vil betyde, at mindre læreruddannelsessteder kun vil have eksamenshold hvert andet år, ligesom også store læreruddannelsessteder forventes at få en halvering af antal eksamenshold i linjefaget samfundsfag. På den baggrund forventes det, at det nye censorkorps har en passende størrelse i forhold til opgaverne i indeværende beskikkelsesperiode. Bacheloreksamen Kun ganske få samfundsfagscensorer har medvirket ved bacheloreksamen i samfundsfag. De få kommentarer udtrykker, at der har været tilfredshed med eksamensafviklingen. Eksempler på censorkommentarer: ”Bacheloropgaverne er blevet meget bedre mht. samtænkning mellem fag, fagdidaktik, pædagogik og praktik”. ”Prøven er fint egnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer i forhold til viden om og forståelse for lærerfaget i praksis samt anvendt teori og metode og grundlaget for selvstændig refleksion”. ”Faktisk synes jeg, at de studerende generelt i år har fået et passende og relevant metodisk niveau”. ”Tilknytning (af bacheloropgaven) til linjefag og dettes metoder er meget vigtig at præcisere” ,” jeg mener, det generelt er en svaghed, at der inddrages pædagogisk censor/eksaminator, da det virker forvirrende på eksaminanden og for mulighederne for at afdække dybde og indsigt i det valgte fag”. ”Jeg kunne ønske, at de studerende i højere grad bliver forberedt på, hvad der forventes af bacheloropgaven ... Der er mange ’opgave-tekniske’ ting, som de simpelthen ikke mestrer”. ”Bachelorprojektet bør opprioriteres, hvis man vil indfri kravene om akademisk skrivning og anvendelse af teori og videnskabelige metoder”. ”... var meget overrasket over, hvor utrolig dårlig de studerendes skriftlighed var. Der var generelt mange stave- og grammatikfejl, ved flere af opgaverne overvejede jeg, om den studerende var ordblind ... mange af de studerende, som ganske enkelt ikke havde forstået den videnskabelige metode”. ”Den tildelte læsetid for bachelorprojekter er for lav”. ”Jeg vurderer ikke at bacheloropgaven på nogen måde kan digitaliseres”. Linjefagseksamen Der har i alt været afholdt 61 prøver i samfundsfag og 39 har indsendt censorrapport, dvs. ca. 2/3. Så der er plads til forbedringer i forhold til, at den enkelte censor husker at få udfyldt sin censorrapport. Det formelle grundlag for den gennemførte prøve 29 har kommenteret dette spørgsmål. Det fremgår, at der er afviklet eksamen efter 97- loven og 2007-loven, og at nogle hold efter 2007-loven afvikles efter et undervisningsforløb på et år, mens undervisningen efter 97-loven typisk er foregået over to år. Kun et par censorer er kommet med vurderende kommentarer til prøvernes gennemførelse. En censor skriver:”1997-prøven har den store fordel, at mange studieordninger opererer med en to-delt prøve. Spørgsmål i relation til (et) skriftligt produkt og spørgsmål i forhold til ukendt tekstbilag ... Det fungerede fint - med 2007-prøven eksamineres kun på baggrund af synopsis. Det gør bedømmelsen vanskeligere”. En censor er kritisk i forhold til at skulle besvare spørgsmålet om det formelle grundlag: ”Det er meget uhensigtsmæssigt, at jeg får disse spørgsmål. Jeg kan ikke svare på dem. Det kan eksaminator”. Det giver anledning til at overveje selve spørgsmålsformuleringen i censorskemaet. • Side 71 • Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning 29 har kommenteret dette spørgsmål. Censorerne har overvejende udtrykt tilfredshed i forhold til inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. Udpluk af kommentarer: ”Litteraturen var relevant og tilstrækkelig”. ”God og relevant viden”. ”Anvendt litteratur har generelt været af nyere dato og haft passende fagligt niveau. I eksamensgrundlaget er nyere forskningsresultater medtaget, og også materiale, som især er relevant for læreruddannelsen. En del materiale i relation til opgaver hentes efterhånden fra internet, og her kan der være problemer med lødigheden i en del tilfælde.” Men enkelte kunne ikke besvare bekræftende på inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. En censor skriver: ”jeg kunne umiddelbart ikke se, at der har været inddraget nationale og internationale forsknings- eller forsøgs- og udviklingsarbejde. Jeg fandt, at der generelt var et meget højt niveau – både i den anvendte litteratur, men også i de studerendes faglighed”. Selv om inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder generelt ser ud til at ske i et tilfredsstillende omfang, så er der grund til fortsat at arbejde på at få dette aspekt yderligere forankret i samfundsfag i læreruddannelsen. 29 censorer har kommenteret censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning. De fleste udtrykker, at det er ”ok”, ”fint”, ”udmærket”. Et par censorer udtrykker det sådan: ...”sagsvejledningen i mails er rigtig god”. ”Fint og problemfrit. Rette informationsmængde og hurtig og effektiv løsning omkring allokeringer mv.”. Enkelte kritiske bemærkninger er der også: ”den anvendte allokeringsprocedure virker på udefra kommende uoverskuelig. Opdelingen i perioder + efterfølgende udbud er ikke hensigtsmæssig i forhold til den enkelte censors tidsplanlægning”. ”Sekretariatet mangler at få lagt ind i systemerne, at man ikke bliver bedt om – i flere tilfælde endda – at være censor, når man selv har linjefagseksamen”. Samarbejdet omkring eksamen Generelt har der været tilfredshed med samarbejdet om og afviklingen af eksamen. Der har været kritiske kommentarer i forhold til den tildelte arbejdstid i forhold til opgaver og materialer, der skal læses til eksamen. Et par kommentarer lyder: ”Eksaminationen foregik eksemplarisk mellem eksaminator og censor. Eksamensformen (2007-loven) betyder et oplæg på mellem 5 og 10 sider, som ikke honoreres, men forventes læst. Tidsrammen på 45 min. er ok. Det er vanskeligt at eksaminere bredt i eksamensgrundlaget”.”Det er ganske umuligt at vurdere en 20 siders opgave på 30 min.” En enkelt censor har været ude for at være bestilt til fire dages censur, og da så eksamen skulle afholdes, var der kun censur til to dage. Der bør naturligvis ikke være meget stor afvigelse mellem det bestilte antal censurdage og antallet af anvendte censurdage. Uddannelsens kvalitet, den lokale studieordning og uddannelsen som helhed 23 har kommenteret spørgsmålet. En censor skriver: ”Alt i alt synes uddannelseskvaliteten at have rimelig solid karakter”, og denne formulering kan siges at være dækkende for de givne kommentarer. Men der er meget forskelligartede bemærkninger, herunder også kritiske: ”Jeg synes de studerende generelt havde et højt niveau og var meget motiverede og kunne inddrage relevant viden og diskussioner”. ”De studerende havde – med de individuelle forskelle, der fremgår af karaktererne – fået et godt til tilfredsstillende udbytte af undervisningen”. ”Generelt skal de studerende have en bedre forståelse for, hvad det faktisk kræver for at blive lærer ... de personer, der ikke egner sig til at blive lærere skal på et tidligere tidspunkt have dette at vide”. ”Der er store variationer, når det gælder de studerendes niveau ved eksaminationen. Nogle studerende opnår et imponerende fagligt niveau, især ældre studerende med livs- og erhvervserfaring. Uddannelsens kvalitet står og falder med de studerendes indsats”. Om et-årige linjefagsforløb skriver en censor: ”Med det et-årige forløb og afslutning efter 3. år var det markant for holdet, at det kun i meget begrænset omfang var muligt at inddrage pædagogiske og didaktiske teorier i diskussionerne om undervisning i samfundsfag i folkeskolen ...” . Spørgsmålet er, om de studerende er i stand til mentalt at drage tilstrækkeligt udbytte af et undervisningsforløb komprimeret på et år – eller det kræver et længere tidsforløb at tilegne sig et mere tilfredsstillende niveau med indsigt i • Side 72 • faget både fagligt og fagdidaktisk? Om eksamensordningen skriver en censor: ”Det er vigtigt, at der er lodtrukne spørgsmål til eksamen med reel mulighed for at komme op i alle dele af pensum (eksamensgrundlag)”. Hertil har jeg den kommentar, at eksamenspræstationen skal bedømmes i forhold til fagets CKF-er og den lokale studieordnings bestemmelser. Pensum eller eksamensgrundlag er en vejledning til de studerende og censor om, hvad der har været arbejdet med på det pågældende eksamenshold. En censor skriver: ”Linjefaget samfundsfag bør opprioriteres, hvis man ønsker en samfundsfagsundervisning i folkeskolen af brugbar kvalitet”. Tidssvarende eksamensformer Med 2007-loven er eksamensformen med lodtrækning mellem fire eller flere studieprodukter og efterfølgende udarbejdelse af en eksamensopgave eller synopsis almindelig med en eksaminationstid på 45 min. Kommentarer hertil fra censorer: ”Studerende trækker lod mellem fire emner, hvor studerende har udarbejdet en opgave. En uges forberedelse til eksamen, hvor et kort oplæg afleveres (skal læses af censor). Denne uges forberedelse synes ikke at have nogen indflydelse på kvaliteten af eksaminationen. Kort sagt dårlig eksamensprocedure”. ”Mundtlig eksamen i relation til de studerendes korte skriftlige oplæg. Eksaminator har udarbejdet relevant bilagsmateriale, som udleveres med tilhørende spørgsmål ved forberedelsestidens begyndelse”. ”Prøven foregik ud fra lodtrækning mellem fire studieprodukter, hvorefter der på en uge blev lavet en skriftlig eksamensopgave på fem sider. Der blev stillet eksamensspørgsmål fra eksaminator med udgangspunkt i den afleverede eksamensopgave. I forbindelse med de fleste eksamensspørgsmål blev der givet bilag. Forberedelsen var 45 min., samme længde som eksaminationen. Eksamensformen med den korte opgave, som ikke indgår i bedømmelsen, og det stillede eksamensspørgsmål sammenholdt med den afkortede eksaminationstid til 45 min. inkl. votering gav et mindre tilfredsstillende eksamensforløb. De studerende var usikre på formen, og det lykkedes ikke særlig godt at komme fagligt i dybden i eksamensforløbene. En opgave på fem sider er så kort, at de studerende ikke har mulighed for på en rimelig måde at udfolde sig om en faglig problemstilling”. En enkelt censor problematiserer muligheden for snyd under forberedelse, hvor den studerende sidder selv i et nabolokale til eksaminationslokalet - uden dog at udtrykke mistanke om, at snyd rent faktisk er foregået. Der er udbredt enighed om nej til digitalisering af prøven. En censor udtrykker det således: ”Prøven kan ikke digitaliseres, fordi en eksamen i samfundsfag kræver diskussion mellem flere parter”. Den mundtlige eksamen med den mundtlige diskussion giver et godt bedømmelsesgrundlag. Derimod kan det være vanskeligere at vurdere den studerendes faglige niveau ud fra skriftlige opgaver udarbejdet forud for eksamen, da der ikke kan være sikkerhed for, at den studerende selv har udarbejdet hele produktet. Statistik Kun 5 ud 21 censorer ved bacheloreksamen i samfundsfag var interne censorer. 18 censorer ud af 38 censorer ved linjefag i samfundsfag var interne censorer. Måske ligger den skæve censorfordeling ved bacheloreksamen i, at bachelorprøverne i de fleste tilfælde har været placeret uden for de normale eksamensterminer - og her har mange interne censorer været optaget af undervisningsopgaver. Karaktergennemsnit i linjefaget samfundsfag ved de enkelte uddannelsessteder har varieret fra 4,14 til 10,00. Karaktergennemsnit ved de enkelte uddannelsessteder i samfundsfaglig bacheloreksamen varierer fra 3,67 til 9,09. For begge eksamensformer er det udtryk for en meget stor spredning. Karakterfordeling linjefag i samfundsfag Karakter -3 00 02 4 % fordeling 0 13 40 94 7 10 12 I alt 108 81 53 389 34,4 % har fået 10 eller 12 ved linjefagseksamen i samfundsfag. Karakterfordeling bachelor i samfundsfag Karakter -3 00 02 4 7 10 12 I alt % fordeling 1 5 8 17 30 31 19 111 • Side 73 • 45,0 % har fået karakteren 10 eller 12 ved bacheloreksamen i samfundsfag. Karakterniveauet til eksamen i samfundsbachelor ses således at være højere end ved linjefagseksamen i samfundsfag. Den store spredning i karakterniveauet ved forskellige eksamener giver anledning til at drøfte karaktergivningen på førstkommende censormøde. Skolen i samfundet Prøvens egnethed til vurdering af de studerendes kvalifikationer Censorerne angiver generelt, at prøveformen og rammerne er tilfredsstillende og dermed velegnede til at sikre, at eksamen er i overensstemmelse med mål i uddannelsesbekendtgørelsen. En censor noterer at: ”Redegørelsen er præget af litteratur af høj faglig standard - af opdateret litteratur og med relevant inddragelse af både dansk og international litteratur, der tilsammen udgør et kvalificeret studiegrundlag. Prøveformen med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg er et udmærket grundlag for den mundtlige eksamination. Men tidsrammen på 30 minutter inkl. votering er for kort”. Årets tema Niels Reinsholm Årsberetningen for 2010 bygger på syv censorrapporter fra eksamen med 32 studerende i skolen i samfundet. Der har været afholdt eksamen på syv uddannelsessteder. Der er i sagens natur et stort fald i antallet af eksaminander i forhold til de foregående år, idet skolen i samfundet hverken indgår i fagrækken for den ordinære læreruddannelse fra 2007 og nu heller ikke i meritlæreruddannelsen. Der har været afholdt eksamen med èt hold studerende fra meritlæreruddannelsen. De resterende prøver er reeksamen fra meritlæreruddannelsen samt ganske enkelte fra den ordinære læreruddannelse. Censorpåsætningen har været uden problemer – tværtimod har en række eksterne censorer også i år uopfordret henvendt sig i håbet om, at der blev en opgave som censor. Der er anvendt én intern censor og seks eksterne censorer. Fordeling af karakterer i skolen i samfundet Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 0 6 18 30 21 21 Censorformandskabet og sekretariatets opgaveløsning, inkl. samarbejdet omkring eksamen Det er kun udtrykt tilfredshed med denne del af censorvirksomheden. Typisk således fra en censor: ”Såvel allokering, administrationens orientering samt eksaminationen blev udført på en god og tilfredsstillende måde”. Der er censorrapporterne ikke tilstrækkeligt grundlag til at beskrive censorernes opfattelse af årets tema – tidssvarende prøver, hvilket formentlig skyldes, at faget udgår. Sløjd Ole Skovmøller Årsrapporten i sløjd baserer sig på 15 censorrapporter, indleveret efter eksamensterminen sommeren 2010. Otte rapporter knytter sig til linjefag og 54 studerende og syv til bacheloreksamen, hvori indgik 17 studerende. Der har været eksamen i sløjd/bacheloreksamen ved 10 læreruddannelsessteder i 2009. Imidlertid er jeg vidende om, at der har været afholdt flere reeksaminationer i eftersommeren 2009 samt i januar 2010, uden at der af den grund er indleveret censorrapporter. Det kan evt. skyldes overgangen til det elektroniske rapporteringssystem og flere eksaminationer af enkeltstuderende, som har haft ad hoc status. Og naturligvis fordi det er svært at se perspektivet i censorrapporteringer for et fag, som er ved at lukke ned. Karakterfordelingen ved sommereksamen i linjefaget Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 2 4 19 37 26 13 • Side 74 • Uddannelsens kvalitet Hvilket giver et samlet gennemsnit på 7.56 Tilsvarende er fordelingen ved bacheloreksamen Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 0 18 24 35 18 6 Hvilket giver et samlet gennemsnit på 6.24 I linjefaget har der været 11 interne censorer og tre eksterne/aftagercensorer. Tilsvarende har der til bacheloreksamen været tre interne og seks eksterne. Grundlaget for eksamen Alle eksamener i sløjd er i sagens natur efter læreruddannelsesloven af ´97. Ved eksamen i linjefaget anfører ca. halvdelen af censorerne, at den anvendte litteratur er relevant, af nyere dato og lever op til kravene om at inddrage forskning og udviklingsarbejder i faget. Den anden halvdel efterlyser mere eksplicit inddragelse af forskningsrelevante referencer. Ved bachelorprøverne er alle til gengæld enige om, at litteraturanvendelsen er bred, både alment og fagdidaktisk relevant, og ikke mindst er der tilbagemeldinger om, at der anvendes nyere, forskningsrelaterede kilder. Samarbejdet Alle censorer udtrykker stor tilfredshed omkring samarbejdet, både forud for eksamen og ved selve eksamensforløbet. Der er forsat utilfredshed med tidstildelingen til læsning af studerendes synopser og læsning og vurdering af bacheloropgaver. På et seminarium vurderes udbyttet som netstuderende i sløjd at være problematisk. Og på to seminarier efterlyses der en mere målrettet praksis med at koble teori og praktik/ professionspraksis med eksamen, og det anbefales, at det specifikt skrives ind i de lokale studieordninger. Men ellers er der ikke noget nyt at tilføje i forhold til tidligere år. Det er udbredt tilfredshed med fagets kvalitet. Bacheloreksamen De generelle kommentarer, som anført ved linjefagseksamen er også gældende ved bacheloreksamen. Altså meget positive tilbagemeldinger. Der er i lighed med tidligere år kritik af den afmålte tid til læsning af opgaver. Tidssvarende eksamensformer En censor skriver: ”Hvis der blev givet mere tid til forberedelse af eksaminationen og mere tid i selve eksamenssituationen, ville der skabes grundlag for en mere dybgående og grundig bearbejdning, der ville kunne afsløre mistænkelige forhold. Databaser over tidligere opgaver er i nutiden et ’must’ ”. Specielt ved linjefagseksamen anføres behov for, at den skriftlige opgave bliver en del af bedømmelsesgrundlaget. Derved kunne det skriftlige bruges mere kvalificeret og danne baggrund for endnu bedre mundtlige fremlæggelser. Men generelt er vurderingerne, at prøveformerne i sløjd med en stor, selvstændig opgave, en form for praktisk prøve – hvad enten den er af 6 eller 16 timers varighed og en mundtlig prøve suppleret med udstilling af studieprodukter er en god og retfærdig prøveform. Censorformandskabet og sekretariatet Stort set rosende bemærkninger til punktet. En enkelt anfører, at det i disse edb-tider burde være en smal sag at få overblik over, hvem der har været censor hvor for at undgå inhabilitet. Der er for mange aflysninger for tæt på prøvetidspunktet, det skaber irritabilitet og hindrer, at den enkelte censor kan stille sig til rådighed for flere opgaver. • Side 75 • Specialpædagogik fra 6,76 til 9,42 med et gennemsnit for disse eksamener på 7,77. Nedenstående skema illustrerer karakterfordelingen på de enkelte karakterer. Christian Quvang Introduktion Linjefaget specialpædagogik er som bekendt et helt nyt linjefag i læreruddannelsen. Faget er endnu så nyt i læreruddannelsessammenhæng, at undervisningen for alvor først startede august 2009 på professionshøjskolerne. Faget synes dog allerede fra starten at være en succes i og med, at det kan konstateres, at faget fra dag et er det fjerde hyppigst valgte linjefag. Med mere end 349 tilmeldte studerende er faget i tilvalg kun overgået af fagene dansk, matematik og idræt ifølge tal fra Læreruddannelsens LederNetværk den16/11 2008. Antallet af studerende, der har valgt specialpædagogik, er siden steget yderligere på læreruddannelserne, blandt andet også fordi nogle uddannelsessteder tilbyder dette linjefag under åben uddannelse. Tilbage i sommeren 2009 blev der for første gang gennemført eksamen for en håndfuld specialpædagogikstuderende på et enkelt ’turbohold’ efter et års undervisning. Da faget endnu er et nyt fag på professionshøjskolernes skema, og flere steder er tilrettelagt som et to-årigt linjefagsforløb, er eksamensterminen sommer 2010 reelt år ét, hvor undervisningen på flere af landets uddannelsessteder endnu ikke er tilendebragt. Dette vil ske i næste eksamenstermin, sommeren 2011, hvor alle professionshøjskoler vil skulle gennemføre specialpædagogikeksamen i både linjefag og bachelorsammenhæng. Med dette in mente tegner denne årsberetning således ikke et normalbillede af en typisk eksamensafvikling. På trods heraf er der flere interessante informationer med relevans for fagets undervisere, administratorer og andre med interesse for dette nye linjefags aktuelle og fortsatte tilblivelseshistorie. Linjefaget Datamaterialet til denne første årsberetning er baseret på 16 meget omfattende kritisk konstruktive censorindberetninger fra eksamener gennemført på fire professionshøjskoler eller UC-er er og syv læreruddannelsessteder. Årets linjeeksamen omfatter ifølge det indberettede til censorsekretariatet 207 studerende. Karakterniveauet på de enkelte uddannelsessteder svinger Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 0 3 4 17 33 23 20 I forhold hertil er karaktergennemsnittet for alle linjefagseksaminer ved denne eksamenstermin 6,76 med følgende fordeling: Karakter -3 00 02 4 7 10 12 % fordeling 1 7 10 20 27 22 14 Som det fremgår, er det specielt med karaktererne 7, 10 og 12, der er tale om en noget højere procentdel af studerende, der i linjefaget specialpædagogik scorer karakterer over gennemsnittet for alle linjefag. Årsagen hertil kan der kun gisnes om, idet der ikke i censorrapporterne er direkte kommentarer, der kunne give forklaringer herpå. Et forsigtigt bud, der kunne begrunde denne forskel, er det forhold, at en del censorer fremhæver, at teori–praksis dimensionen var meget fremtrædende i mange eksaminationer, hvor de studerende demonstrerede overblik og indsigt. Prøven egnethed og formelle rammers betydning for prøven Der er i censorrapporterne udbredt tilfredshed med prøveformens kombination af skriftlighed og mundtlighed. Karakteristisk er det en udbredt praksis, at eksamen er centreret omkring forholdet mellem teori og praksis. Til gengæld er der i flere censorrapporter kommentarer om, at det er et problem, at det ikke er muligt for de studerende at gå til gruppeeksamen, idet teamsamarbejde er den reelle virkelighed i skolens praksis. På denne måde afspejler eksamen ikke virkeligheden i skolen. Selve tidsrammen på 45 minutter vurderes som tilstrækkelig i forhold til at nå den nødvendige drøftelse af fagets komplekse overlap med andre fag og signifikante forankring i praksis, ligesom lodtrækningen mellem de fire problemstillinger, relateret til de fire studieforløb, vurderes at være en god eksamensform. Prøvernes formelle grundlag Prøvens formelle grundlag opfattes langt overvejende som i orden. Det opfattes således som en prøveform, der • Side 76 • gør det umuligt at snyde. I forhold til karakteren af det skriftlige oplæg, der er defineret som en synopsis, er det påfaldende, at det oplæg, de studerende afleverer, ofte har mere karakter af en ordinær opgave med indledning, problemformulering, afgrænsning etc. Et andet forhold, der nævnes af flere, er det faktum, at de studerendes skriftlige kompetencer basalt ikke er tilfredsstillende med hensyn til det sproglige som f.eks. nødvendigheden af at angive citerede kilder, overholde persondataloven ved at anonymisere data. Endelig nævner de fleste censorer det paradoksale i, at de studerende skal aflevere et skriftligt oplæg, uden at dette formelt skal vurderes, men måske reelt bliver det. Prøvegrundlaget – herunder inddragelsen af nyere forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde Som et særligt fokus i afrapporteringen til censorformandskabet skulle de allokerede censorer i år forholde sig til, hvordan prøverne afspejler uddannelsens intention om i videst muligt omfang at inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 17. I denne vurdering skulle bl.a. litteraturens alder og aktualitet, litteraturens art og faglige niveau samt niveauet for inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder vurderes. Ifølge censorernes vurderinger er der i alle rapporter tale om meget positive vurderinger af den anvendte litteratur, der alt overvejende er udgivet fra 2005 og senere, med en klar overvægt af f.eks. grundbøger til dette nye fag forfattet af danske forskere og undervisere og udgivet inden for de seneste to år. En del af litteraturen berører handleaspektet i den praktiske specialpædagogik, men også mere filosofisk orienterede værker indgår i pensumlisterne. I forhold til inddragelse af dokumentation fra forsknings - og udviklingsarbejder er der ligeledes tale om entydige positive vurderinger, idet såvel danske som internationale undersøgelser inddrages i undervisningen, hvor også hele evidensproblematikken sættes på dagsordenen. På flere uddannelsessteder introduceres og anvendes metodologisk litteratur i forbindelse med at undervise de studerende til selv, som kommende specialpædagoger, at kunne gennemføre undersøgelser af egen og andres praksis. Samarbejdet om eksamen Samarbejdet omkring eksamen synes at forløbe gnidningsfrit i følge årets censorrapporter. Der fortælles om en passende tidsramme og et godt samarbejde, der for flere eksameners vedkommende bar præg af at være første gang. Samarbejdet omkring flere eksamener var således præget af refleksioner og forhandlinger i højere grad end måske ellers, uden at det gik ud over tidsrammen. Som sædvanlig er der kritik af, at der til eksamen er knyttet læsning af et skriftligt fem-siders oplæg, i enkelte tilfælde med bilag på op til 10 sider, der, på den ene side ikke tæller med i voteringen, og på den anden side vil være meningsløs ikke at læse igennem, som en del af censors og i øvrigt også eksaminators forberedelse. Der er ikke i censorrapporterne aspekter, der tyder på forskelligt perspektiv fra henholdsvis interne censorer og censorer fra aftagerside. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Der er generelt megen ros til censorformandskabets hjemmeside med de gode muligheder for indberetning og informationssøgning. Uddannelsens kvalitet og overvejelser i forhold til lokal studieordning Af censorrapporterne fremgår det, at faget med hensyn til antal semestre undervisningen tilbydes og tidspunktet for fagets placering i uddannelsesforløbet tilrettelægges noget forskelligt på de enkelte professionshøjskoler. Faget er hyppigst placeret på 3. årgang, mens der et enkelt sted er tale om placering på 2. årgang. De fleste uddannelsessteder fordeler undervisningen over to semestre og typisk på 3. årgangs 5. og 6. semester, eller hvis der er tale om fire semestre fra 3. semester og frem. Flere kommentarer i censorrapporterne understreger det problematiske i, at det over to semestre er vanskeligt at nå til en fordybelse i faget, og at dette er et problem, der bl.a. afspejles i en gruppe studerendes skriftlige fem-siders oplæg, der afslører manglende teoretisk og metodisk forankring til fordel af en optagethed af ’Best Practice’. Ydermere er der kritiske kommentarer til placering af faget tidligere end 3. årgang, idet de studerende på 2. årgang endnu ikke, qua undervisning i de andre pædagogiske fag, har fået en nødvendig basisviden og personlig videnskabsteoretisk afklaring for at kunne optimere studiet i specialpædagogik. • Side 77 • Årets tema: Tidssvarende prøveformer Det er en udbredt opfattelse blandt censorerne, at en elektronisk baseret eksamen på en IT-platform ikke på nogen måde vil være hensigtsmæssig. Som nævnt ovenfor er der udbredt tilfredshed med selve prøveformens kombination af skriftlighed og mundtlighed. drøftes i de rette faglige og administrativt ansvarlige fora på landets professionsskoler, og til at gennemføre dette vigtige, men også nødvendige arbejde med justering og udvikling, ligger nu en række mørke vinteraftener forude og venter. Konklusioner og forslag til forbedringer Konkluderende er der således overordnet positive censorvurderinger af eksamensforløbet 2010, men som altid antydes også mulige forbedringer. Her skal det gentages og fremhæves, at der ville blive en højere grad af overensstemmelse mellem studie/eksamensform og praksis i skolens teamsamarbejde med genindførelse af gruppeeksamen. En anden konklusion er, at der skal fokuseres yderlige på at optimere kvaliteten af de skriftlige oplæg, såvel i forhold til form, som i forhold til indhold, omend det skriftlige oplæg formelt set stadig ikke tæller med i vurderingen. Tysk Maria Pia Pettersson Det er ikke muligt at skrive om bacheloreksamen, idet der i denne eksamenstermin er gennemført for få eksamener, der kan anvendes til dokumentation af faktuelle forhold og tendenser i nærværende sammenhæng. 2010 blev der på fem uddannelsessteder for første gang afholdt prøver i linjefaget tysk efter 2007-læreruddannelsesloven. Kendetegn ved den nye eksamen er, at den mundtlige prøve rummer et ekstra element af lodtrækning, og at eksaminationstiden er nedsat fra 60 til 45 min. Implementeringen af den nye læreruddannelseslov har landet over voldt logistiske problemer. Linjefaget er på nær tre uddannelsessteder blevet et ét-årigt fag, i modsætning til faget efter 1997-loven, hvor det var to-årigt. Det kortere forløb giver mulighed for at sammenlæse faget for studerende fra forskellige årgange; på den anden side bliver studiet komprimeret og intensivt. Vi har derfor ventet spændt på censorernes kommentarer både om eksamensafviklingen og det faglige niveau. Sammenfatning Linjefaget Ud over de nævnte punkter til forbedring synes det store og overgribende spørgsmål for dette nye linjefag, vurderet på baggrund af årets 16 censorrapporter, at være selve placeringen af faget specialpædagogik i uddannelsesforløbet og dets udtrækning over to eller fire semestre. Her synes der at være tale om forskellige måder at organisere sig på. Det grundlægende problem er, at der, med afviklingen af faget over to semestre, ikke levnes tid og rum for endnu mere fordybelse i fagets teoretiske og praktiske univers eller måske vigtigst - integrationen af disse to niveauer. Denne problemstilling bliver ikke mindre relevant, når vurderinger af muligheden for integrationen af sammenhængen mellem arbejdet i - og med faget i forhold til inddragelse af praktikken vurderes. Jo, der er plads til forbedringer, som det også er fremgået, selv om der er tale om et spritnyt fag i en lige så ny læreruddannelse. Disse nødvendige forbedringer bør løbende 2010 er andet år med det nye allokeringssystem, som har haft en stor indflydelse på censornæstformandens arbejde og muligheder for at kontrollere og påvirke fordelingen af censur. I statiskkerne fra professionshøjskolernes censorsekretariat indgår ny og gammel uddannelse i perioden fra 1.8.2009 til 31.7.2010. Tallene må tages med forbehold, da de indkomne data er mangelfulde. Dette skyldes, at systemet i øjeblikket tager udgangspunkt i eksamensadministrationernes prøvebestillinger og er afhængig af rettidige karakterindberetninger. Oversigterne fra uddannelsesstederne varierer fra 1 til 38 studerende. Mundtlig linjefagseksamen i tysk er blevet afholdt på 13, skriftligt på otte af landets uddannelsessteder. Datagrundlaget for den mundtlige eksamen er på 83 %, for det skriftlige på 79 %. 174 eksaminander opnåede et karaktergennemsnit på 7,24 i den mundtlige, 147 eksami- Bacheloreksamen • Side 78 • nander havde et gennemsnit på 6,69 i den skriftlige prøve. Antallet af studerende viser et fald fra 229/240 til 174/147 i forhold til 2008. Ifølge censorsekretariatets data er der afholdt i alt 99 prøver efter den nye læreruddannelseslov på fire af uddannelsesstederne og karaktergennemsnittet for mundtligt og skriftlig eksamen på landsbasis ligger på 7,32. Datagrundlaget ligger på 88 %. ner mht. ’inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at udvikle og anvende ny professionel viden’ og realiteterne. Det er et højt ambitionsniveau, under de givne betingelser i uddannelsen. Forskningstilknytning og forskningsbasering kræver ressourcer, som skal sikres. Samarbejdet om eksamen Det er ikke muligt at sige hvor mange interne og eksterne censorer, der har medvirket til eksamenerne i år, da den samme censor har medvirket til flere eksamener. Tallene kan afsløre, at interne censorer har medvirket ved 10 eksamener, mens eksterne censorer er blevet allokeret ved 15 eksamener. Der er ikke modtaget ankesager til udtalelse i faget tysk. Censorerne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med eksaminator og eksamensadministrationerne. Der, hvor eksaminationstiden er reduceret til 45 min., bemærkes og beklages dette. Censorerne giver udtryk for, at det er vanskeligt at overholde tiden, og at dette virker stressende. Derimod anses 60 minutters-rammen som mere passende ”fordi den giver den studerende mulighed for at demonstrere sine evner”. Flere censorer nævner, at deres forberedelsestid til den mundtlige prøve og tidsrammen for at rette de skriftlige opgaver er for kort. Disse censorer mener, at der bør gives tid til læsning af de korte skriftlige oplæg, da disse bruges som udgangspunkt for eksaminationen. Prøvernes formelle grundlag De centralt stillede skriftlige opgaver De allerfleste censorer beskriver meget præcist vilkårene, faget blev læst under i deres indberetninger. Der tegner sig følgende billede: 11 linjefagshold gik op til eksamen under 1997-loven, studiet strakte sig over fire semestre, placeret over forskellige årgange. På fem uddannelsessteder blev faget læst under 2007-loven typisk over to semestre, med én eneste undtagelse. Censorerne beskriver holdene flere steder som værende sammensat af studerende fra flere årgange, merit og åbenuddannelse. Faget har også fået forskellige placeringer. Både hvad angår emnet, tekstkompendiet og opgaverne sparer censorerne ikke på ros: ”Aktuelle problemstillinger”, ”professionsrelevant”, ”hænger fint sammen med den nye prøveform i FSA i tysk i folkeskolen”. Emnet er i højeste grad relevant; det afspejler uddannelsens formål og er dermed professionsrettet. Tekstkompendiet er ”fint sammensat”, ”eksemplarisk for faget”, med et ”tilpas højt fagligt niveau, som inddrager resultater af forskning og udviklingsarbejde”. Opgavetyperne er, som en censor kort sammenfatter det ”relevant for lærerprofessionen med indholds- og formdiskussion”, selvom de er lettere forudsigelige. Karakter -3 00 02 Mundtlig 0 Skriftlig 0 4 9 4 7 10 12 Gn. snit I alt 13 19 21 22 21 7,24 174 7 26 21 19 18 6,69 147 Grundlaget for eksamen, herunder inddragelse af nyere forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde Billedet, der tegner sig på dette felt, er ikke helt ensartet. Det medgives, at forskningen er inddraget i det omfang, den er synlig i den opgivne litteratur. Generelt vurderes litteraturen som værende af høj kvalitet og relevans med hensyn til alder, aktualitet og fagligt niveau. Inddragelse af udviklingsarbejde nævnes kun få steder. En censor påpeger den diskrepans mellem lovens ambitio- Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Alle udtrykker tilfredshed med censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning. Især nye censorer giver udtryk for, at de er blevet vejledt godt og venligt. Det er fortsat lidt sværere for eksterne censorer fra gymnasieverden at byde ind med datoer i studentereksamensperioden. • Side 79 • Uddannelsens kvalitet og overvejelser i forhold til lokal studieordning Uddannelsen efter 1997-læreruddannelsesloven får på linje med de sidste år positive kommentarer med på vejen. En censor skriver: ”Eksamensformen afspejler fagets indholdsområder og de studerendes opgaver er repræsentative for faget”. En anden bemærker at uddannelsen ”… giver … mulighed for at opnå det fornødne faglige viden og en kobling af teori og praksis. CKF-erne tilgodeses, hvilket også afspejler sig i den mundtlige eksamination”. Billedet er dog et helt andet, når man læser tilbagemeldingerne for prøver efter 2007-loven: ”To semestre giver et for komprimeret forløb”; ”Alle har været udsat for et stort pres”; ”den faglige uddannelse kunne være på et højere niveau”; ”Der er for mig ingen tvivl om, at et et årig forløb forringer uddannelsens kvalitet og i sidste ende kan føre til, at kun meritstuderende og enkelte ordinære studerende med særlige forkundskaber føler sig tilstrækkeligt rustede til at vælge faget”. Der er endnu for få erfaringer med 2007-loven for at være sikker på, at det tegnede billede er retvisende. Men der er ingen tvivl om, at der ses med stor bekymring især på den et-årige uddannelse og på de voksende forskelle landet over. Det tilrådes at holde nøje øje med udviklingen, da tidsrammer og kvalitet også kan hænge sammen. Årets tema: Tidssvarende prøveformer Generelt udtrykkes tilfredshed med den hidtidige prøveform: ”Både den mundtlige og den skriftlige prøve har et klart og tydeligt professionssigte. De to prøver sikrer tilsammen, at der prøves i alle centrale discipliner i faget, og at der sikres en god balance mellem stillede opgaver og frit valgte”. Prøveformen efter 2007-læreruddannelsesloven adskiller sig kun på et punkt fra prøveformen efter 1997-loven. Forskellen er, at den studerende ikke længere selv kan vælge sit emne til anden del af den mundtlige prøve, men i stedet trækkes der lod mellem fire studieprodukter. Man må også her konstatere, at der ikke er lavet mange erfaringer med denne prøveform. En censor bemærker: ”Lodtrækningsformen giver mange næsten ens opgaver og forringer de studerendes muligheder for selvstændigt at arbejde i dybden med særlige emner”. En censor anbefaler, at den del af den mundtlige prøve, som handler om vurdering af elevproduceret tekst bør opdateres, således at fokus lægges tydeligere på et funktionelt sprogsyn; en diskussion som bør tages op i den faglige forening. Der bemærkes også under dette punkt at reduktionen i eksaminationstid fra 60 min. til 45 er en forringelse. Hvad angår digitaliseringen er der kun meget få der udtaler sig. Den ene censor betragter en digitalisering som uhensigtsmæssigt, da der vil være færdigheder, som ikke vil kunne prøves digitalt: ”Det mundtlige samt det skriftlige udtryk skal bedømmes”. En anden ser en fordel i digitaliseringen af den skriftlige prøve, da lyd og billedmateriale her med fordel kunne inddrages. Bacheloreksamen Der er indkommet rapporter fra 10 læreruddannelsessteder. Ifølge statistikken har 41 studerende været til bacheloreksamen i tysk. De har opnået et gennemsnit på 7,80. Karaktererne fordeler sig som følger: Karakter -3 00 02 4 Mundtlig 0 22 20 22 27 7,80 41 2 7 7 10 12 Gn. snit I alt Tallene skal tages med et vist forbehold, selvom datagrundlaget ligger på 92 %. Kommentarer og vurderinger Censorerne, som kommenterer prøveformens egnethed og de formelle rammer, understreger vigtigheden af, at den skriftlige fremstilling suppleres af en mundtlig eksamination. Prøven anses i høj grad for at give mulighed for at vurdere professionsaspektet, netop fordi ”den er en syntese af teoretisk viden og tilknytning til praksis”, som en censor udtrykker det. De fleste censorer medgiver, at bachelorprojekterne med udgangspunkt i tysk inddrager generelt nyere litteratur og forskning, herunder en god mængde af tysk litteratur. Niveauet anses generelt for at være godt og solidt, alt i alt et højt fagligt niveau på ”et lødigt og aktuelt kildegrundlag”. Mange studerende formår i tilfredsstillende grad at forene • Side 80 • teoretiske og praktiske, pædagogiske og fagfaglige vinkler; nogle ville have gavn af at lægge fokus på arbejdet med videnskabelig metode og inddrage praktik og empiri noget mere. En censor påpeger det problematiske i, at faget tysk er nedprioriteret i uddannelsen. En mere central placering og tilførsel af øgede ressourcer kunne højne niveauet både didaktisk og fagligt. En anbefaling lyder på, at alternative eksamensformer skulle afprøves i pilotprojekter, herunder en digitalisering af prøven. Der er delte meninger om eksaminationstiden på 45 min. er tilstrækkelig; flere foreslår, at den bør udvides til 60 min. På linje med årene før påpeger censorerne, at tiden til at læse og vurdere bacheloropgaver er fuldstændig utilstrækkelig. • Side 81 • Censornæstformænd for fagene Fysik/kemi Helge Kastrup, Stenløkken 110, 3460 Birkerød T: 4582 2806 / 4189 7552 / 2521 8806 M: [email protected] eller [email protected] Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen, Kastanievej 8, 5580 Nr. Åby T: 6442 3210 / 2236 3354 M: [email protected] Geografi Troels Tunebjerg, Violvej 1, 4760 Vordingborg T: 5537 3480 M: [email protected] eller [email protected] Billedkunst Henrik Marxen, Kongebrovej 43, 5500 Middelfart T: 6441 4179 / 2627 4179 M: [email protected] Historie Jens Aage Poulsen, Mølvangvej 40, 7300 Jelling T: 7587 2564 / 7680 1300 M: [email protected] Biologi Birgitte Stougaard, Østergaardsvej 12, Tørring Fælled, 7160 Tørring T: 7580 1463 / 7680 1300 M: [email protected] Hjemkundskab Anne-Dorte Jensen, Kolloparken 5, 9200 Ålborg SV T: 9834 3180 / 3031 0883 / 7269 0600 M: [email protected] Håndarbejde Hanne Schneider, Vigvejen 10, Vellerup, 4050 Skibby T: 3880 0106 / 2285 0092 / 3369 7969 M: [email protected] Dansk Niels Mølgaard, Sølystvej 29, 8660 Skanderborg T: 6160 2368 M: [email protected] Idræt Torben Vandet, Bundgårdsvej 13, 9000 Ålborg C T: 7269 0602 /7269 3000 M: [email protected] Dansk som andetsprog Fie Høyrup, Kirsebærvej 6, 4690 Haslev T: 5636 1704 / 4189 7644 M: [email protected] Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Lakshmi Sigurdsson, Lindevej 4, 3060 Espergærde T: 5092 2334 / 4450 9578 M: [email protected] Engelsk Karsten Gramkow, Hassel Allé 4 st., 9000 Aalborg T: 9816 9649 / 7269 0584 [email protected] eller [email protected] Fransk Annette Søndergaard Gregersen, Salbyvej 17, 4700 Køge T: 5665 4460 M: [email protected] eller [email protected] Kristendomskundskab/religion Hans Krab Koed, Christiansholm, Christiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup T: 7544 6444 / +45 4140 4463 / +49 1624 8816 76 M: [email protected] • Side 82 • Matematik Arne Mogensen, Ved Stranden 103, 8250 Egå T: 8743 0360 / 8755 3089 M: [email protected] Sløjd Ole Skovmøller, Villadsensvej 6, 8240 Risskov T: 8755 1831 M: [email protected] Materiel design Ellen Qvortrup, Møllesvinget 36, 6100 Haderslev T: 7453 5450 / 7322 2400 M: [email protected] Specialpædagogik Christian Quvang, Vedelsvej 5, 6760 Ribe T: 2176 9086 / 7215 9994 M: [email protected] Musik Erik Heiberg Lyhne, Fenrisvej 19, 8230 Åbyhøj T: 8615 2223 / 8755 3090 M: [email protected] Tysk Maria Pia Petterson, Beldringevej 105, 5270 Odense N T: 6597 8814 / 2843 5980 M: [email protected] eller [email protected] Natur/teknik Birgitte Pontoppidan, Skovsangervej 22, Assentoft, 8900 Randers SØ T: 8611 6064 / 2371 8801 / 8755 3000 M: [email protected] eller [email protected] Psykologi Maja Damkier, Vesterbro 1C, 1, 5000 Odense C T: 2810 4907 M: [email protected] Pædagogik Frits Hedegaard Eriksen, Petuniavej 113, 7800 Skive T: 9752 7104 / 8755 3212 / 9752 1766 M: [email protected] Samfundsfag Niels Barkholt, Bakkedraget 14, 7300 Jelling T: 7587 2094 / 7680 1300 M: [email protected] Skolen i samfundet Niels Reinsholm, Oddervej 280, Hørret, 8320 Mårslet T: 8627 1617 / 2674 7409 M: [email protected] • Side 83 • 2010 2010 2010 2010 2010 Sekretariat Skejbyvej 1 8240 Risskov Tlf. 8755 1831 [email protected]