Nørlev grundejerforening

Svendeprøven som indvielses- og
afgangsritual
Workshop 5
Forsker-Praktiker Netværkskonference
Nanna Friche, Roskilde Universitet
Program for workshop
• Oplæg:
– Hvad er et ritual?
– hvorfor relevant at tale om ritualer og ritualisering
i EUD?
– Svendeprøven som indvielses- og afgangsritual –
hvordan? Eksempler fra egen forskning
• Spørgsmål og diskussion i plenum
Hvorfor tale om ritual og ritualisering?
Hvordan kan vi begrebssætte overgangen fra elev/lærling til
faglært håndværker?
Kan ritualbegrebet bruges her?
Ritualer ‘gør’ og siger’ noget om et fællesskab eller et
samfund.
”…i det subtile samspil mellem regler/love og gensidige
uudtalte forståelser, mellem tradition og skikke på den ene
side og på den anden side den energi, der skabes i nuet og
træder frem i et konkret samvær, ligger der en kim til
forståelse af noget mere omfattende.” (Sjørslev 2007: 14)
Hvad er et ritual?
Hvad er et ritual?
Cathrine Bell: Ritualer kan forstås som et lokal
samfunds eller fællesskabs traditioner (f.eks. et
religiøst eller nationalt fællesskab).
Ritualer er karakteriseret ved:
• formalisme,
• traditionalisme,
• stabilitet/rodfæstethed/uforanderlighed,
• regelstyring,
• religiøs/åndelig symbolik og
• performance
Svendeprøven og dens aktører
Parternes rolle: Det Faglige Udvalg for uddannelsen
udpeger 2 skuemestre, der repræsenterer hhv.
arbejdstager- og arbejdsgiversiden.
Skuemestre/censorer: erfarne håndværkere, der er
virksomme i branchen. Iflg. UVM (2008) forudsættes
det, at man som skuemester er fortrolig med relevante
bekendtgørelser og fagplaner, har indsigt i fagområdet
og aktuel viden om det, man skal bedømme.
Eksaminator: faglærer med erhvervsfaglig uddannelse
samt pædagogikum (1½ år på deltid).
Eleven: gennemført og bestået grundforløb og
hovedforløb samt gennemført praktikophold i
virksomhed.
Hvad er en svendeprøve?
Kvale (2004) definerer prøven som en praksisevaluering:
• En afsluttende og offentlig prøve, hvor lærlingen testes og bedømmes på
kvaliteten af sit arbejde af lærere på skolen og erfarne håndværkere.
• En primært summativ praksisevaluering pga. fokus på lærlingens fagudøvelse og
kvaliteten heraf.
• Er dog formativ ved at virke regulerende for undervisningen på skolen og de
opgaver, lærlingen sættes til i praktikken (som en forberedelse til at klare
svendeprøven).
Tanggaard (2007) taler om en ceremoniel praksisevaluering:
• En praktisk og symbolsk skueplads for og blåstempling af både skolens og
praktikvirksomheden læringsressourcer.
• Direkte synlig ved at være knyttet til bestemte ceremonier med overrækkelse af
beviser, håndtryk, fælles spisning og fest.
• Har betydning som en ’rite de passage’ ind i nye sociale positioner i en fagkultur.
• Cementerer en begyndende fagidentitet hos lærlingen.
• For omverden bliver bestået svendeprøve et symbol på, at den nye svend er
kompetent til at tage mere ansvarsfulde opgaver.
Rite de passage
Den schweiziske etnolog Arnold von Gennep (1909) har beskrevet strukturen i rituelle
markeringer af menneskers overgange fra én status i samfundet til en anden som
treledet:
1) Udskillelsesfasen: Ritens objekt (et individ, en sag e.l.) skilles ud fra sin vante
sammenhæng og markeres som noget særligt. Det kan fx ske ved fysisk fjernelse,
særlig afmærkning, fjernelse af tegn på status og identitet.
2) Den liminale fase (lat. limen 'tærskel, grænse'), hvor selve overgangen finder sted.
Den kendetegnes af, at objektet nu er helt nulstillet, uden status og identitet, er i et
tomrum mellem sin gamle og sin nye status, i en flydende eller blød tilstand, hvor alt
er muligt. I denne farlige tilstand er objektet sårbart, men netop derfor også
modtageligt for en bearbejdning. Også grænserne mellem objektet og dets omgivelser
kan blive flydende, og i nogle tilfælde er hele verden sat på spil i denne fase. Det kan
demonstreres i riten ved omvendte eller uhyrlige træk, fx mænd i kvindeklæder,
frygtindgydende optrin, ophævelse af alle regler for god opførsel eller ved en rituel
kontrol med enkeltheder. Ofte gælder der i denne fase en række tabuer og forbud
mod normal og naturlig adfærd, som understreger den rituelle kontrol med det
kritiske forløb.
3) Inkorporationsfasen, hvor objektet indgår i sin nye sammenhæng med den status og
identitet, som riten har skabt. I denne fase demonstreres det ofte, at tilstanden nu
atter er normal: Tabuer ophæves, og lettelse og munterhed gives til kende.
Ritualet som overgang
For overgangen fra elev/lærling til faglært indebærer
tredelingen:
1. Adskillelsesfase: Svendeprøveforløbets produktionsperiode
på skole som en adskillelse fra virksomhedens/branchens
faglige kultur.
2. Den liminale fase: Bedømmelsen af svendestykket, hvor
skuemestre træder ud af branche/fagkultur og ind i skolen
for at bedømme håndværkeren in spe (om han/hun er
værdig til at blive medlem af branche/fagkultur).
3. Inkorporationsfase: Gen-indtræden i virksomheden som
udlært svend, ceremoni på skolen og i virksomhed til
markering af overgang og indvielse.
Institutionaliserede træk og traditioner
i fire uddannelser
Smed
Klinikassistent
Kok
Rødder i lavsvæsen
og mesterlære.
Etableret i 1985.
Rødder i lavsvæsen
og mesterlære.
Svendeprøve,
skuemestre,
medaljer på
svendebrev, det
faglige udvalg
udpeger skuemestre
fra branchen.
Praktisk prøve,
censor, skolen
udpeger censor fra
anden skole, mester
er tandlæge – ikke
klinikassistent.
Svendeprøve,
skuemestre,
medaljer på
svendebrev, det
faglige udvalg
udpeger skuemestre
fra branchen.
Mediegrafiker
Etableret i 2001,
afløser for grafiker,
rødder i lavsvæsen
og mesterlære for
trykker og typograf.
Svendeprøve,
medaljer, censor,
det faglige udvalg
udpeger censorer
fra branchen.
Smedeuddannelsen
Uddannelsens sigte: Uddannelsen til plade- og
konstruktionssmed retter sig mod beskæftigelse i
stålkonstruktionsvirksomheder med opgaver inden
for fremstilling og reparation af
metalkonstruktioner, f.eks. kraner og stålmaster.
Fagets kerne: viden om de forskellige typer af
metal, og hvordan de kan formes.
Skole: undervisning i fag som maskinel og manuel
bearbejdning, måleteknik og materialeforståelse.
Praktik: oplæring i bearbejdning af metal.
Svendeprøvens indhold på
smedeuddannelsen
§ 25. I specialerne klejnsmed, specialet smed (aluminium), specialet smed
(rustfast), specialet smed (plade og konstruktion), specialet smed (bygning og
landbrug) og specialet vvs-energitekniker omfatter den afsluttende eksamen:
1)
En samlet selvvalgt opgave inden for de materialer og arbejdsprocesser,
der er typisk for specialet. Den selvvalgte opgave består af:
a)
b)
Teknisk dokumentation med projektbeskrivelse og konklusion.
Tilknyttet praktisk opgave.
2) En bunden praktisk opgave.
3) En mundtlig eksamination af eleven på 10 – 15 minutter vedrørende
udførelsen af de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver.
Svendeprøven som indvielsesritual i
smedeuddannelsen
Adskillelsesfase: arbejdsgrupper á 2-3 lærlinge, valg af svendestykke, mål og tegninger
for produkt, udførelse af svendestykke + praktisk opgave, rapportskrivning og
konklusion på proces.
Som retningslinje for forløbet trækker læreren på en folder fra Metalindustriens
Lærlingeudvalg (2002) ”Projektorganiseret svendeprøve for klejnsmed og smed (plade
og konstruktion)”.
Den liminale fase:
• skuemestre dominerer bedømmelse.
• bedømmelse har fokus på produkt og udførelsen af smedehåndværket
(svejsninger, bukninger, skæring, boringer etc.), målpræcision, overensstemmelse
mellem tegning og produkt.
• fravær af eksamination (lærlingene er tavse, de tager ikke ordet og opfordres ikke
til at udtale sig).
• Uenighed om bedømmelse, læreren marginaliseres, processuelle
bedømmelseskriterier forhandles og negligeres.
Inkorporation: lykkeønskning, håndtryk.
Hvad ‘gør’ og ‘siger’ svendeprøven?
Tradition for stærk brancheposition/skuemesterlogik:
• Lærlingeudvalget foreskriver praksis på skolen fremfor lokal
undervisningsplan
• skuemestres autoritet dominerer bedømmelsen, mens eksaminator får
marginal position
• fravær af mundtlig eksamination og helhedsvurdering.
Lærlingen indvies til:
• faglighed som kulturelt forankret norm for ordentligt faglært
smedearbejde,
• teknisk-faglige kompetencer bedømmes frem for almene og personlige
kompetencer (produkt frem for proces). Dvs. mestring/kunnen får værdi
frem for forståelse, viden, innovation og kreativitet.
Den liminale fase som sårbar overgang – tomrum – bliver tydelig ved fagligt
(og socialt) svag position hos lærling (dumpet svendeprøve/re-eksamination,
sociale problemer, dårlige erfaringer fra praktikvirksomhed). Skuemestre er
kritiske og skeptiske overfor lærerens vurdering af procesfærdigheder.
Svendestykket som ritualiseret artefakt: dets tekniske udførelse,
overensstemmelse mellem tegning og produkt, præcise mål, dets
funktionalitet bliver symbol på fagets selvforståelse, faglighed og
lærlingens værdighed til at træde ind i faget som fuldgyldigt medlem.
Mediegrafikeruddannelsen
• Uddannelsens sigte: Uddannelsen retter sig mod arbejdsfunktioner
inden for grafiske virksomheder, reklamebureauer,
multimedievirksomheder, dagblade, grafiske tegnestuer,
kommunikationsvirksomheder og –afdelinger.
• Fagets kerne: bearbejdning af tekst og billeder i digitale medier og
på tryk, herunder grafisk design, typografi og ombrydning, grafik og
billedbehandling, grafisk produktion og workflow.
• Skole: undervisning i fag om informationsteknologi, grafisk teknik,
formgivning, billedbehandling, kommunikation og kundekontakt.
• Praktik: indgå i produktion og oplæring i varetagelse af de mange
arbejdsopgaver, som finder sted på grafiske virksomheder,
reklamebureauer og tilsvarende steder.
Svendeprøvens indhold
§ 21. (…) Eksamen og prøve består af en mundtlig eksamination af 30 minutters
varighed, der tager udgangspunkt i to projektopgaver udarbejdet af eleven.
Øvrige emner, der relaterer sig til fagområderne, kan indgå i eksaminationen.
Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
Stk. 3. For mediegrafikeren bedømmes elevernes løsning af opgaverne af en lærer
udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. (…)
§ 22. Projektopgaverne efter § 21 består af et produkt til trykt kommunikation og
et produkt til digital kommunikation. Eleven vælger, hvilket af de to produkter, der
er hovedproduktet.
Efter 2010: Svendeprøven er en mundtlig prøve og består af elevens præsentation
af sin præsentationsportfolio og eksamination over denne. Elevens præstation
bedømmes af en eksaminator udpeget af skolen og to censorer udpeget af det
faglige udvalg.
Svendeprøven som indvielsesritual i
mediegrafikeruddannelsen
Adskillelsesfase: individuel arbejdsproces, valg af svendestykke inden for temaramme,
design og udførelse af svendestykke (trykt og digitalt medie) + praktisk opgave (trykt
og digital).
Svendeprøvens indhold og forløb er beskrevet udførligt i skolens lokale
undervisningsplan for mediegrafikeruddannelsen.
Den liminale fase:
• To lærere/eksaminatorer (repr. digitalt hhv. trykt medie) og to censorer
(arbejdstager hhv. –giver).
• bedømmelse har fokus på produkt og proces
• Fyldig eksamination (lærlingene taler på eget initiativ eller stilles spørgsmål af
både censorer og lærerne).
• Stor enighed i bedømmelse mellem censorer og lærerne.
Inkorporation: lykkeønskning, håndtryk.
Hvad ‘gør’ og ‘siger’ svendeprøven?
Faglig kultur:
- De to medieformer har lige stor værdi og må vurderes på
samme præmisser. Derfor både censor/eksaminator for trykt
hhv. digital medieform (foreskrives ikke i BEK).
- Sikring af kvalitet, validitet og retfærdighed i prøven samt i
certificeringen af den faglærte arbejdskraft.
- Faglighed som et højt generalistniveau med mestring af både
trykte og digitale medier.
- Skel mellem skole og branche/fagkultur er mindre udtalt,
dialogen mellem de to kulturer mere ligeværdig.
- Individualiseret lærings- og præstationskultur, hvor lærlingen
skal kunne verbalisere sin faglighed. Seneste ændring af
prøven med portfolio understøtter den fortolkning.
Evaluering rettet mod kreativitet og
innovation – lader ritualer sig ændre?
Kokkeuddannelsen
Uddannelsens sigte: faglig kvalificering til beskæftigelse inden for
madfremstilling i køkkener, selvbetjeningsrestauranter, kantiner,
cafeer, hotel- og restauranter og diner transportable.
Fagets kerne: kreativitet, komponering af menuer og nye retter, et
fokus på gode råvarer og hygiejne i køkkenet, hvor man skal
bruge farvesyn, lugtesans og smagsløg i arbejdets udførelse,
men hvor man også skal have ’is i maven’ og kunne holde
mange gryder i kog uden at tabe overblik (Køkken-, Hotel- og
Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat 2010).
Skole: læring om ernæring, produktionshygiejne og varekundskab.
Praktik: læring om kold og varm madproduktion,
grundtilberedning, kontrol og kvalitetsbedømmelse af råvarer,
menuplanlægning, salg og gæstebetjening.
Svendeprøvens indhold frem til 2007
Prøve i tre dele:
§ 28. Den skriftlige projektopgave udarbejdes med afsæt i et
helhedsorienteret projekt, der tager udgangspunkt i områdefag og
specialefag.
§ 29. Den mundtlige prøve består af fremlæggelse af og dialog om
projektopgaven. Prøven gennemføres individuelt og varer 20 minutter. (…)
§ 31. Den praktiske prøve består i specialerne kok og smørrebrødsjomfru af 2
opgaver: Én bunden opgave, som opgavekommissionen udvælger fra
projektopgaven, og én delvis fri opgave, som eleven har indarbejdet i
projektopgaven. Prøven varer 3 timer og 30 minutter.
(Bekendtgørelse for uddannelsen til Gastronom, BEK nr. 472 af 14. juni 2005)
Svendeprøvens indhold i dag
Prøve i to dele:
Den praktiske prøve baserer sig på en udleveret kurv med
råvarer, hvoraf to opgaver skal løses:
• En bunden opgaven (ret fra Kokkebogen)
• En delvist fri opgave (ret kreeret af kurvens råvarer)
Den mundtlige prøve består af spørgsmål og dialog med
udgangspunkt i råvarekurvens indhold og den praktiske
opgaveløsning. Denne del af prøven afholdes
umiddelbart efter den praktiske del.
(BEK nr 150 Bilag B)
Begrundelse for ændret prøveform
Den hurdle, som jeg tror, man for det første gerne vil af med (i branchen),
det er, at i øjeblikket skal eleven jo lave en skriftlig rapport. […] det
kræver rimelig meget boglighed, og i forhold til at det er et
håndværksfag, så er der rigtig mange unge mennesker, som har
problemer med det, og som bruger alt for lang tid på det. […]
Så er der også fraktioner (i branchen), som gerne vil væk fra alt det
klassiske. […] om de laver frikadeller, eller boller i karry, eller de selv
finder på en eller anden braseret ret, det er sådan set ligegyldigt. Det,
som det handler om, er, at de kan sammensætte noget, der smager
godt, […] og hvor man meget gerne er ovre i, at det er dem selv, der
finder på noget i stedet for, at man rent faktisk kopierer, for det er jo det
man gør. […] Kunne det ikke være interessant at få dem til at lave noget,
finde på noget selv, bruge hovedet og sige; ”jamen, når jeg
sammensætter nogle ting sådan her, så er det det her, jeg får ud af det” i
stedet for, at de bare kopierer? Så kan de (censorer og lærer) sidde og
vurdere på, er det en god kopi, en mellem-god kopi, eller er det en dårlig
kopi?
(Ole, faglærer på kokkeuddannelsen)
Hvad ‘gør’ og ‘siger’ svendeprøven?
Faglig kultur:
- Den gode smag som centralt bedømmelseskriterium
(den gode smags logik)
- Opgør med klassisk fransk køkken – led i bevægelse
mod madens tid og sted, men også mod
videnskabeliggørelse via molekylærbiologi? (Noma)
- Selvstændighed, kreativitet, innovation, originalitet
(frem for kopiering), refleksivitet (at tænke sig om)
- Individualisering og præstationsorientering
- Verbaliseret refleksion frem for skriftlig rapport
Diskussion
• Kan ritualbegrebet bidrage til forståelse af elevers
overgange i erhvervsuddannelserne – mellem
grundskole og EUD og mellem EUD og
arbejdsmarked?
• Har I erfaring med svendeprøven som
problematisk overgang fra EUD til
arbejdsmarked? Dens indhold, form og funktion?
• Er svendeprøven relevant at forholde sig til som
led i diskussioner af EUD’s attraktivitet, status og
fastholdelse af lærlinge og elever?