- Julie Rønnow
Transcription
- Julie Rønnow
Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2011 www.laerercensor.dk Censorformandskabet for læreruddannelsen Årsberetning 2011 Indhold Arbejdet i 20010/11.............................................................................................. 4 Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling -almindelig eksamen................................................................................................. 8 Professionsbachelorprojektet.................................................................................... 10 Almen didaktik..................................................................................................... 12 Billedkunst............................................................................................................ 15 Biologi................................................................................................................. 18 Dansk................................................................................................................... 20 Dansk som andetsprog........................................................................................... 24 Engelsk................................................................................................................ 27 Fransk................................................................................................................. 30 Fysik - kemi.......................................................................................................... 32 Geografi.............................................................................................................. 33 Historie................................................................................................................. 35 Hjemkundskab...................................................................................................... 36 Håndarbejde........................................................................................................ 39 Idræt................................................................................................................... 40 Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab ............................................ 42 Kristendomskundskab / religion............................................................................... 45 Matematik............................................................................................................ 48 Materiel design...................................................................................................... 51 Musik.................................................................................................................. 53 Natur/teknik........................................................................................................ 55 Psykologi............................................................................................................. 57 Pædagogik.......................................................................................................... 60 Samfundsfag........................................................................................................ 63 Skolen i samfundet................................................................................................ 65 Sløjd................................................................................................................... 65 Specialpædagogik................................................................................................. 66 Tysk .................................................................................................................... 69 Arbejdet i 2010 – 2011 Hans Krab Koed og Henrik Marxen Beretningen dækker perioden fra den 1. august 2010 til den 31. juli 2011. Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver, som censorformandskabet er forpligtet på. Årsberetningen samler op på de særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løb. Den er baseret på censorernes beretninger fra gennemførte prøver og eksaminer i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som censorformandskabet løbende arbejder med. De forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive censornæstformænd. I censornæstformændenes årsberetninger er der opsamlet megen værdifuld viden om fagene i uddannelsen. Det anbefales, at der arbejdes med beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder. Ligeledes opfordres der til, at man går ind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger med det formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes arbejde. I de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag. Nogle temaer er nye, andre er – desværre – temaer, der er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig venter på handling på institutionerne, eller som grundlæggende er opfordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller for prøver og eksaminer. Fakta Statistik over censorer, beskikket til læreruddannelsen: Antal Antal Antal Antal Antal censorer i alt: 1235 kvinder: 429 = 34,7 %. mænd: 806 = 65,3 % interne: 687 = 55,6 %. aftagere: 548 = 44,4 % Censorer fordelt på aldersgrupper: Op til 30 år: 1 - Procentfordeling: 0,1 % Mellem 30 - 40 år: 166 - Procentfordeling: Mellem 40 - 50 år: 329 - Procentfordeling: Mellem 50 - 60 år: 441 - Procentfordeling: Mellem 60 - 70 år: 286 - Procentfordeling: Over 70 år: 11 - Procentfordeling: 0,9 13,4 26,6 35,7 23,2 % % % % Antal censorer fordelt på antal beskikkelser: 275 har fået 1 allokering 214 har fået 2 allokeringer 95 har fået 3 allokeringer 65 har fået 4 allokeringer 71 har fået flere end 4 allokeringer I alt 720 censorer har været allokeret i perioden. Eksamensbegivenheder: Antal eksaminander 21.622 Antal allokeringer 1.731 Antal censordage 3.139 Allokeringen Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og smidigt, men et stort flertal er stærkt utilfredse med ’først til mølle princippet’. Systemet kritiseres for at give anledning til ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere gange uden at have ’held til at være hurtigst’, ærgrelser over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de mange ekstra mails, der modtages. Statistikken viser dog, at det faktisk forholder sig sådan, at der er ret få censorer, der får flere end tre allokeringer. Det er dog stadig ikke godt nok fordelt, men allokeringssystemet kan desværre ikke kompensere for eller tage højde for vanskelighederne med at få eksamensdatoer til at passe med de enkelte censorers kalendere. Det skal dog nævnes, at det nye allokeringssystem faktisk har sikret en bedre fordeling mellem interne og eksterne censorer for de fleste fag. Fordelingen ser således ud: • Side 4 • Nybeskikkelse og censorkurser 1. august 2010 – 31. juli 2011: • Interne: 808 • Eksterne:920 1. august 2009 – 31. juli 2010: • Interne: 643 • Eksterne: 1016 Sidst år var der således en markant overvægt af eksterne censorer, som blev allokeret. Dette er der nu rettet op på, på trods af først til mølle princippet. Der vil stadig blive arbejdet på forbedringer. Det tilstræbes, at censorformandskabet fordeler censoropgaverne sådan, at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Det er heller ikke godt nok, når censorerne ikke kan gennemskue grunden til, de faktisk får flere henvendelser, selv om de allerede har fået en allokering. Det skyldes, at når det ikke er lykkedes, at få en censur afsat til censorer, der endnu ikke har fået censur, går der en forespørgsel ud til 30 censorer 2. gang, hvilket betyder, at nogle censorposter kommer ud til rigtig mange. Der er faktisk enkelte poster, som på grund af dato, antal dage og andet, som det næsten ikke er til at få afsat. Sekretariatet vil senere på året lave en undersøgelse af tilfredsheden med allokeringssystemet. Håber så mange som muligt vil bakke om op om undersøgelsen. Censormødet Det lovpligtige censormøde blev holdt den 17. jan 2011 i Aarhus på VIA UC. Der deltog ca. 350 censorer. Det var hovedsageligt censorer vest for Storebælt, der var repræsenteret. Sædvanligvis afholdes det er møde både i Aarhus og København hvert andet år. Beklageligvis kunne det ikke lade sig gøre denne gang; men det er planen, at der afholdes censormøder begge steder i 2013. Fuldmægtig Kirsten Lippert fra Undervisningsministeriet deltog med et indlæg om censors opgaver og forpligtigelser. Det var både godt og nyttigt at møde en repræsentant fra ministeriet. Der har været behov for enkelte efterbeskikkelser i den forløbne periode på grund af justeringer i forhold til antallet af studerende. Ligeledes har der været 20 ad hoc beskikkelser ved sommereksamen. Nybeskikkede censorer savner flere informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for eksamensperioden. Censorformandskaberne ved professionsuddannelserne har søgt om midler til at afholde censorkurser inden for den kommende periode. Ny formand Umiddelbart efter konstitueringen sidste år blev formanden, Niels Grønbæk, konstitueret som leder af læreruddannelsen i Odense. Det betød, at næstformanden, Hans Krab Koed, blev formand fra januar 2011. Efterfølgende blev Henrik Marxen valgt som næstformand. Formandskabets medlemmer fremgår af hjemmesiden: http://www.laerercensor.dk/kontakt.php, og sidst i denne årsberetning. Samarbejdet med institutionerne Sidste år skrev vi, at etableringen af professionshøjskolerne umiddelbart gav turbulens i forhold til uddannelsens institutionelle forankring, hvilket betød, at det i realiteten var meget vanskeligt at etablere et tæt samarbejde med læreruddannelsesinstitutionerne. Det forhold er der rettet op på nu, idet censorformandskabets kontaktudvalg indgår i et lovende samarbejde med medlemmer fra læreruddannelsernes ledernetværk. Der afholdes fire årlige møder. Udvalget består af otte medlemmer – fire repræsentanter fra Læreruddannelsens LederNetværk og fire repræsentanter fra censorformandskabet. Fra censorformandskabet er repræsentanterne udpeget af det pædagogiske, det humanistiske, det naturvidenskabelige og det praktisk/musiske fagområde, dog således at formandskabets formand og næstformand er repræsenteret. Kommissorium for udvalget lyder således: Censorkontaktudvalget har som formål at medvirke til et godt samarbejde mellem læreruddannelsens uddannelsesansvarlige i Læreruddannelsens LedetNetværk (LLN) og censorformandskabet for læreruddannelsen. Udvalget er rådgivende i forhold til LLN og censorformandskabet. • Side 5 • Der er enighed om, at der er en række forestående betydningsfulde opgaver, der skal varetages i udvalget, f.eks. uddannelsens udvikling – herunder prøveformer, udvikling af nye principper for arbejdet med studieordninger m.m. Prøveformer Samarbejdet med sekretariatet er præget af imødekommenhed, venlighed og hurtighed; men arbejdet med at udvikle en ny it-platform, der vil få et nyere og mere brugervenligt layout til gavn for både eksamensadministrationer og censorer har der ikke været kapacitet til endnu. Følgelig er der også stadig og stigende utilfredshed blandt censorerne med det tekniske. Noget af miseren skyldes helt klart manglende indsigt i hinandens behov og arbejdsrutiner. Censormandskabet kan blive tydeligere i sine ønsker. Det nye system skulle gerne medføre en større grad af allokeringssikkerhed, idet der nu også kan registreres i forhold til eksaminatorer. Desværre er der endnu ikke åbnet for adgang til, at censornæstformændene kan få oplysninger om de censorer, de er formænd for, hvilket vil betyde en større grad af indsigt i og føling med den aktuelle allokeringssituation, ligesom næstformændene vil få bedre mulighed for at støtte sekretariatet og eksamensadministratorerne på uddannelsesinstitutionerne, når der opstår problemer med allokeringer. Årsrapporterne viser, at læreruddannelsens prøveformer stadig er mangfoldige – også selv om den tidligere rektorforsamling udarbejdede fælles retningslinjer for prøver og eksaminer i uddannelsen. Sidste år skrev vi her, at mangfoldighed kan være en farbar vej, men årsberetningerne peger på, at mangfoldigheden nærmere er et problem, fordi studerende stilles meget forskelligt alt efter hvilket uddannelsessted, de tager deres lærereksamen på! Det kan vel ikke blive ved år efter år på denne måde! Nogle af de mest problematiske forhold i denne sammenhæng er utilsigtet og forskellig omgang med kravene om lodtrækning i forbindelse med mundtlige prøver, eller problematiske håndteringer af vejledning, efter at prøveforløb reelt er begyndt. Det er f.eks. et uddannelsesmæssigt problem, hvis studerende et sted i landet har fem dage efter en lodtrækning til at skrive en eksamensopgave, mens studerende et andet sted i landet har flere måneder til samme opgave, og det endda med vejledning af deres lærere! Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og opgave. Men det skriftlige produkt som en del af eksamen bør bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, for eksempel ved undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter gammel ordning, dvs. baseret på læreruddannelsesbekendtgørelsen fra 1997 og med en times varighed, og de giver udtryk for, at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at vurdere både dybde og bredde. Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem eksaminator og censor om forventninger og kriterier for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes. Censorformandskabet og Læreruddannelsens LederNetværk arbejder allerede med prøveformerne i uddannelsen. Temaer Det skriftlige produkt Nogle af temaerne er centrale i forhold til den nærmeste fremtid i uddannelsen, fordi de formentlig får afgørende betydning for uddannelsens kvalitet, eller fordi de bliver til konkrete praktiske problemer, der kræver handling. En lang række censorer fremfører, som i tidligere eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår i bedømmelsen. Samarbejdet med ministeriet Censorformandskabets formand og næstformand har et tæt samarbejde med ministeriet. Det gælder f.eks. de løbende problemstillinger eller spørgsmål, der opstår – især i forhold til fortolkning af prøvebestemmelser. Formandskabet afholder to til tre møder årligt med ministeriet, dels for at drøfte aktuelle forhold vedrørende prøver og eksaminer i uddannelsen, dels for at drøfte mere almene forhold vedrørende læreruddannelsen. Ministeriet er i den forløbne periode blevet omstruktureret, så vores kontakt er nu Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen ved fuldmægtig Lene Bonnen Jørgensen, specialkonsulent Kirsten Krogstrup, fuldmægtig Leo A. Elmkjær og kontorchef Erik Nexelmann. http://www.ktst.dk/ Professionshøjskolernes censorsekretariat • Side 6 • Ved de uddannelsessteder, hvor oplægget indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidsthed i de oplæg, der ikke vurderes. Det anbefales derfor, at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også bedømmes. Såfremt oplægget altid kunne indgå i bedømmelsen, ville der være mulighed for at vurdere de studerendes fagsprog og begrebsanvendelse. Dette ville således til dels kunne råde bod på den korte mundtlige prøvetid. Det skriftlige produkt bør endvidere indgå i bedømmelsen, da det vil give et kvalitativt løft til det skriftlige produkt. Mange censorer ønsker sig, at det bliver et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så det bliver lettere at kontrollere, om de ligger inden for det krævede antal anslag. Små linjefag Et andet tema dukker op i de linjefag, der er på 36 ECTS point. Her peger årsberetningerne på, at man langt de fleste steder gennemfører disse fag på ét studieår, mod tidligere to til tre år. Der er flere grunde til dette, men det ser ud til, at den grundlæggende motivation handler om at minimere omkostningerne i en uddannelse, der på flere områder er trængt økonomisk. Således undervises der på samme hold studerende fra flere årgange, f.eks. studerende fra uddannelsens 3. og 4. årgang plus evt. meritstuderende. Censorerne er meget opmærksomme på, om disse forhold får betydning for den faglige kvalitet i fagene. Hvad betyder det f.eks., at de studerendes forståelse for et fag og dets didaktik skal etableres på kun et år? Betænkeligheder ved linjefag på et år er ikke blevet mindre i år. Det gælder sådan set alle fag, ikke kun de praktisk-musiske fag, som helt klart kan have svært ved at oparbejde praktiske færdigheder. Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Ligesom sidste år er der en del kommentarer vedrørende § 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Generelt er censorerne tilfredse og peger på, at der inddrages tidssvarende og relevant litteratur, der enten refererer • Side 7 • til eller direkte er baseret på nyere faglig og didaktisk forskning. Men censorerne er også kritiske – især i forhold til, at der tilsyneladende er fravær af didaktisk skolerelateret forskning i en lang række af uddannelsens fag. Der eksisterer ganske simpelt ikke fagdidaktiske forskningsmiljøer på de danske forskningsinstitutioner, eller de der har været, eksisterer ikke mere! Det gør det naturligvis vanskeligt at gøre uddannelsen forskningsinformeret. De tilbagevendende temaer Årets faste og tilbagevendende tema handler desværre stadig om honorar. Ved læsning af fagenes årsberetninger ser det ud til, at problemet ikke kun handler om honoreringens størrelse, men mere grundlæggende handler om, at det er meget uklart, hvad der honoreres for. Anbefalingen er, at uddannelsesstederne mere præcist redegør for opgavens indhold og dens honorering i forbindelse med de aftaler, der indgås med den allokerede censor. I den sammenhæng er det også vigtigt, at der klart og præcist redegøres for afregning af udgifter som f.eks. transport og overnatning. Det vil være en klar fordel, hvis uddannelsesstederne harmoniserer og får en fælles politik på området. Et andet tilbagevendende tema handler om det grundlag, censor skal virke på. Alt for mange steder er hjemmesiderne med studieordninger uoverskuelige. Der findes både gamle og nye studieordninger. Det ville være en god idé at sende linket til den relevante studieordning til de konkrete prøver. I stedet beder man censorerne selv finder informationerne på professionshøjskolernes hjemmesider. Der er beretninger fra censorer, der fortæller, at det helt frem til prøvestart er uklart, om et skriftligt oplæg skal indgå i bedømmelsen for den konkrete prøve! Dette tema vender forhåbentlig ikke tilbage flere gange! To temaartikler Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I år har censorformandskabet ved læreruddannelsen fået lov til selv at definere temaet. Før fagenes bidrag bringer vi disse to artikler. Den ene samler op på censorformandskabets selvdefinerede tema: ’Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling’. Den anden beskriver bacheloreksamen i et overordnet perspektiv. God fornøjelse med læsningen af årsberetningen. Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling – almindelig eksamen til dels forskelle i fagenes karaktererer, traditioner og muligheder, men der er også markante forskelle inden for hvert fag. På det overordnede plan har en række fag en eksaminationstid på 30 minutter, medens linjefagene har 45 minutter til rådighed. En anden markant forskel handler om, hvorvidt et fag har praktisk-musiske/eksperimentelle elementer, der stiller særlige krav til tidsrammen og til de skriftlige oplæg. Den sidste forskel kan dog ikke umiddelbart ses af censorernes besvarelser. Forskelle inden for fagene gælder såvel eksamensform som den forberedelse, der foregår inden den mundtlige eksamen. Variationerne viser sig især i tilknytning til kravet om lodtrækning. I mange fag foretages lodtrækning mellem fire studieprodukter eller temaer, som danner udgangspunkt for udarbejdelsen af et kort skriftligt oplæg inden den mundtlige eksamen. Lodtrækningen kan også være mellem et større udvalg af lærerstillede spørgsmål. Inden for hver form er der markante variationer – især med hensyn til den tid, de studerende får til at forberede sig og til at udarbejde det skriftlige produkt. I faget historie nævnes således, at den studerende på enkelte uddannelsessteder får besked om resultatet af lodtrækningen omkring 1. marts og således har ”adskillige uger - for ikke at sige måneder - til at forberede sig. Andre steder er studieproduktet trukket på forhånd af ledelsen”, og den studerende får først ved prøven oplyst resultatet og har derefter 45 min. til at forberede sig. Lakshmi Sigurdsson og Helge Kastrup Hvert år plejer Undervisningsministeriet at udmelde et særligt tema, der gælder for alle uddannelser. I 2011 blev det særlige tema formuleret af censorformandskabet, som valgte at sætte fokus på sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling. De spørgsmål, som censorerne skulle forholde sig til, var følgende: 7a. Prøveformen • Beskriv kort prøveformen. 7b. Vurdering vedrørende de valgte prøveformers og de skriftlige opgavers betydning for eksamen • • Vurder betydningen af de skriftlige produkter som grundlag for eksaminationen. Vurder den indholdsmæssige sammenhæng mellem de skriftlige produkter og den mundtlige del af eksamen. I matematik peges der ligeledes på ”en del variationer i mundtlig prøveform med forskel på vægtning af fagdidaktik og fag – også på samme uddannelsessted. Et sted trak hver studerende en matematikfaglig opgave 72 timer før eksamen. Udover præsentationen af det matematiske emne skulle så også forberedes en tilhørende didaktisk diskussion. Et andet sted trak man lod blandt fire modultitler ud af i alt seks. Den studerende udarbejder derpå et kort, skriftligt oplæg (højst fem sider) på basis af det studieprodukt, der er udarbejdet i det pågældende modul”. 7c. Vurdering af formidlingen • • • • Vurder udtryksformer i såvel det skriftlige som det mundtlige, herunder anvendelsen af faglige pædagogiske termer, fagsprog, referencer o.l. Vurder genrebevidstheden (professionsbachelorprojekt). Vurder struktureringen af det skriftlige i sammenhæng med det mundtlige, herunder progression, uddybning, perspektivering o.l. Vurder særskilt den mundtlige formidlingsform. Besvarelserne fra censorerne afspejler, at der anvendes forskellige eksamensformer i læreruddannelsen fag, ligesom der indenfor fagene også er en del variation. Det skyldes Den mest udbredte eksamensmodel er lodtrækning mellem fire studieprodukter eller temaer, hvorefter den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (fem sider), som danner udgangspunkt for eksamen. Kritikken af denne model handler primært om de store forskelle i perioden mellem lodtrækning og mundtlig eksamen. Men også balancen mellem • Side 8 • fag og didaktik og forholdet til faglig dybde og bredde tematiseres. Det kan give god mening, at de lærerstuderende i løbet af uddannelsen får erfaring med forskellige eksamensformer. Det er også vigtigt, at eksamensformerne kan tage højde for fagenes forskellige karakter. Men der synes at tegne sig et behov for en mere systematisk undersøgelse af de erfaringer, der er gjort med forskellige eksamensformer efter 2007-loven såvel i de enkelte fag som i læreruddannelsen som helhed. Der er mange gode elementer i de eksamensformer, som nu praktiseres, men det er værd at overveje, hvordan man sikrer lige eksamensvilkår for de studerende på alle landets professionshøjskoler indenfor hvert enkelt fag. Samtidig kunne det være relevant at se på sammenhæng og progression i eksamensformerne, f.eks. progressionen frem mod bacheloropgaverne. Det helt overordnede synspunkt hos censorerne er en tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og den mundtlige eksamination. Ikke alle er lige tilfredse med kvaliteten af de skriftlige oplæg, efter der er blevet indført en tvungen lodtrækning mellem mindst fire temaer, opgaver, oplæg, synopser osv. Flere fag nævner, at der tidligere var tradition for, at en større skriftlig opgave (15-20 sider) indgik i eksamen. En række fags censorer ønsker disse større opgaver tilbage. Der argumenteres for, at det i alle fag er en vigtig del af en lærers kvalifikationer også at kunne udtrykke sig skriftligt. Og det fremhæves, at de skriftlige oplæg kan vise censor ”et billede af kvaliteten af den studerendes arbejde”. Ikke alle rapporter tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de skriftlige oplæg bør inddrages i bedømmelsen. Men det gælder så godt som alle, der gør det, at man gerne vil have oplæggene bedømt. Der udtrykkes ligefrem undren over, om man kan siges at tage de studerende alvorligt, når de udarbejder oplæg, som er obligatoriske, men som ikke indgår i bedømmelsen. Nogle steder får censorerne honorar for læsningen af de skriftlige oplæg (mellem 15 og 30 min.). Mange censorer undrer sig over, at det ikke er en generel praksis. Der er måske grund til at minde om, at Undervisningsministeriet for snart ti år siden besluttede, at fag der har • Side 9 • skriftlig eksamen ikke må have eksamensoplæg, der indgår i bedømmelsen. Det gælder matematik og alle sprogfagene inklusiv dansk og dansk som andetsprog. Men denne afgørelse gælder ikke de øvrige fag, hvor afskaffelsen af opgaver, der tæller med, i det væsentlige har økonomiske grunde. Et andet problem, som en del fags censorer har påpeget, er den meget svingende kvalitet af de skriftlige oplæg. Det hænger givetvis sammen med, at oplæggene ikke tæller med, men det siger måske også noget generelt om, at der kan være brug for at styrke skriftligheden i læreruddannelsen. Der er ikke nogen fag, der svarer positivt på indførelsen af digitale eksaminer. Flere censorer argumenterer for, at en genindførelse af gruppeeksamen vil være ”givtigt for grundigere drøftelser ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med fremtidigt lærerarbejde”. Det er kun i relation til bacheloropgaverne, der kan spores en vis bekymring for snyd. I den sammenhæng peges der på, at ”det kunne være en fordel at opgaverne først skulle afleveres elektronisk og køres igennem et system, som tjekker for plagiering/snyd”. Det synes dog ikke at være en udbredt bekymring - og ved de eksaminer, hvor de skriftlige oplæg ikke tæller med, er det slet ikke et tema. Det kan opsummeres, at censorerne generelt tillægger de skriftlige oplæg værdi, men de peger samtidig på, at skriftlige oplæg bør tælle med i bedømmelsen. Generelt er der tilfredshed med samspillet mellem de skriftlige oplæg og den mundtlige eksamination. En del censorer anbefaler, at større skriftlige opgaver igen kan indgå i eksamen, ligesom der er argumenteres for værdien af gruppeeksamen. Endelig kan være behov for en mere systematisk landsdækkende undersøgelse af eksisterende eksamensformer både i fagene og i læreruddannelsen som helhed. Professionsbachelorprojektet Med hensyn til, hvilket linjefag de studerende vælger at studere deres lærerfaglige problemstilling i tilknytning til, ser fordelingen således ud: Benedikte Vilslev Petersen og Niels Reinsholm Linjefag Antal studerende Karakter gennemsnit Billedkunst 42 5,3 Eksamensterminen i 2011 er den første, hvor de nye bestemmelser for Læreruddannelsesbekendtgørelsen af 2007 gælder for uddannelsens bachelorprøve. Prøven kaldes i denne bekendtgørelse for professionsbachelorprojektet. Et projekt, som den studerende nu progressivt skal arbejde med gennem hele uddannelsen, og som afsluttes efter 8. semester med en mundtlig prøve og et skriftligt produkt på min. 25 og max. 35 sider samt op til ti siders bilag. Der er således tale om en udvidelse af prøvens skriftlige del på op til ti sider samt yderligere ti siders eventuelle bilag. Der er i årets censorrapporter talrige udsagn, der angiver, at bachelorprojektet er uddannelsens bedste bud på en professionsrettet prøve, idet projektet samlet set bidrager med indsigt og en række kompetencer til direkte gavn for kommende lærervirksomhed. Censorrapporterne for bachelorprøven er derfor generelt set opløftende læsning. Biologi 51 5,6 Dansk 387 6,9 Dansk som andetsprog 88 6,5 Engelsk 148 6,8 Fransk 2 7 Fysik/kemi 30 6,7 Geografi 36 5,4 Håndarbejde 3 4 Historie 146 6,4 Hjemkundskab 45 5,4 Kvantitative forhold Idræt 317 6,9 Kristendom/ religion 98 6,4 Matematik 120 6,2 Materiel Design 42 7,1 På landsplan har der ved læreruddannelserne i studieåret 2010/11 været gennemført 379 bachelorprøver med i alt 1935 studerende, hvoraf 1820 pr. 31. juli 2011 er bestået. Karaktergennemsnittet er 6,6 og karakterernes fordeling ser ud som følger: Karakter -3 00 1935 studerende 4 111 208 Karakterfordeling i% 2 4 7 10 12 Musik 57 8 380 460 430 342 Natur/teknik 53 6,2 Samfundsfag 92 6,7 Sløjd 15 6,4 Specialpædagogik 210 7,5 Tysk 30 7,2 0,2 5,7 10,7 19,6 23,8 22,2 17,7 • Side 10 • De linjefag, der er valgt som tilknytningsfag af flere end 100 lærerstuderende, er således: Dansk, idræt, specialpædagogik, engelsk, historie og matematik – i alt 1328 studerende; svarende til 66 %. Heraf har godt 45 % lærerstuderende valgt fagene dansk, idræt og specialpædagogik. Kvalitative forhold Det fremgår af de 376 indberetninger for bachelorprøverne tydeligt, at flere censorer end de foregående år har konstateret, at selve bacheloropgaverne i højere grad end tidligere er præget af den professionsrettethed, som er uddannelsens sigte. Dette er særdeles tilfredsstillende i lyset af bekendtgørelsestekstens påbud om, at praksis skal inddrages og belyses gennem faglig indsigt fra læreruddannelsens forskellige fag: Praktik, pædagogiske fag og linjefag. Dog er der fortsat mange udfordringer og forbedringsmuligheder i relation til det analytiske arbejde generelt - og ikke mindst specifikt i forhold til den gruppe af studerende, som har vanskeligt ved at indfange bachelorgenren, at gå i dybden med og anvende teori og dermed sikre et meningsfuldt samspil mellem teori og praksis. Undersøgelses- og formidlingskompetence Lærerfaglig undersøgelses- og formidlingskompetence er hovedoverskrifterne i professionsbachelorprojektets centrale kundskabs- og færdighedsområder, hvorfor censorernes kommentarer i forbindelse med bachelorprøverne er sammenskrevet i relation hertil. Som gennemgående tendens viser censorrapporterne, at de studerende bedre end tidligere formår at formulere og bearbejde deres bachelorprojekt som en ’undersøgelse’. Undersøgelseskompetencen ser således ud til at være blevet styrket gennem arbejdet med professionsbachelorprojektet under hele uddannelsesforløbet. Der er dog tale om stor polarisering af de studerende i henhold til, hvorvidt det lykkes for dem, at ’sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv’(1). Enkelte censorer beretter dog om professionsbachelorprojekter så velfungerende, at der næsten har været tale om udviklingsprojekter. Med hensyn til anvendelse af empiri er der ret store forskelle afhængigt af, hvilket linjefagsvalg der er tale om, men et flertal af censorerne udtrykker generel tilfredshed, idet de påpeger, at brugen af egen empiri dels medfører arbejdspro- cesser, der ligger tæt på den professionelle lærers arbejdsprocesser, og dels tilskynder til i højere grad at gøre brug af relevante forskningsresultater. Det er dog samtidig et vilkår, at en del censorer efterlyser bedre metodisk kompetence til at arbejde med empiri, herunder indsamling og behandling af data. Censorerne efterspørger tillige mere kritisk anvendelse af forskningsresultater. Samlet set fremgår det af indberetningerne at ny forskningsog udviklingsviden i langt højere grad end tidligere indgår som en del af de studerendes referencer – omend nogle censorer også opfordrer til brug af flere primære kilder. Enkelte censorer fremhæver, at også international litteratur har været anvendt. Ikke mange censorer er direkte opmærksomme på fordringen om formidlingskompetence. Undtagelsen er censorer fra linjefaget dansk, som eksplicit påpeger, at evnen til mundtlig formidling er en de mest vitale lærerfaglige kompetencer. Disse censorer giver udtryk for, at den formidlingskompetence er tilegnet og anvendes i forbindelse med prøven – omend det også er denne gruppe censorer, der nævner, at mange studerende har lidt for mange sproglige fejl. Der opfordres til at formidlingskompetencen indgår i vurderingen ved prøver tidligere i uddannelsen og at indføre retorik som en naturlig del af læreruddannelsen. Der er blandt et flertal af censorerne enighed om, at de lærerstuderende er markant bedre til at formidle deres budskab mundtligt end skriftligt, hvilket antyder, at der er brug for at udvikle de studerendes forudsætninger for ’det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog’.(2) Til gengæld forholder mange censorer sig positivt til de studerendes evne til at strukturere og disponere det skriftlige bachelorprojekt. Professionsbachelorprojektets videnskabsteoretiske niveau kunne ifølge censorerne generelt stå stærkere i lyset af både selve projektets kvalitet og med henblik på at kvalificere den studerendes forudsætninger ’for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau’.(3) Vejledning Nogle censorer rejser spørgsmålet, om bachelorvejledning burde gøres obligatorisk. Baggrunden er - ikke overraskende – oplevelser med studerende, som ikke har benyttet sig af vejledningsmuligheden, hvilket har været direkte afspejlet i den studerendes (alt for ringe) udbytte af sit bachelorprojekt. • Side 11 • Bacheloropgavens længde – stor utilfredshed Censorrapporterne om professionsbachelorprojektet indeholder alle vurderinger om det skriftlige produkts omfang og censorhonoraret for gennemlæsning. Næsten enslydende udtrykkes: Opgaverne er unødvendigt lange og et censorhonorar på en time for lidt. Karakter -3 00 2735 studerende 3 117 233 564 Karakter0,1 4,3 fordeling i % 2 4 7 10 12 801 637 380 8,5 20,6 29,3 23,3 13,9 Grundlaget for eksamen Fordringen om et udvidet sideantal til bacheloropgaven, som indledningsvist beskrevet, har den uheldige sideeffekt, at der i det skriftlige produkt er unødvendigt lange, refererende afsnit, og fordringen medvirker derfor ikke til indholdsmæssig stringens og sproglig præcision. Ingen censorer peger på, at bacheloropgavernes omfang har været en styrke for kvaliteten. Et stort flertal af censorerne gør endvidere opmærksom på, at honoraret til forberedelse ikke er udvidet i takt med den skriftlige opgavens øgede sidetal, hvorfor der hersker et stort misforhold mellem den afsatte tid til læsning og dermed til honorering af opgaven som censor ved bachelorprøven. UVM, BEK. nr. 408 af 11/05/2009 Ibid. 3. Ibid. 1. 2. Almen Didaktik Benedikte Vilslev Petersen Den samlede rapport for fællesfaget almen didaktik er baseret på 130 indberetninger fra i alt 142 gennemførte prøver i faget. Datagrundlaget er således 92 %, og censorerne informerer generelt grundigt om alle relevante forhold i forbindelse med afvikling af prøven og den indholdsmæssige kvalitet af prøverne set i lyset af fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Der har stort set været ligelig fordeling af eksterne og interne censorer ved prøverne. Karaktergennemsnittet på landsplan er 6,7 og karaktererne for de i alt 2735 studerende og fordeler sig som følger: Fordelingen er i overvejende grad identisk med karakterfordelingen ved fagets prøver sidste år. Censorerne indhenter fortsat primært oplysninger om eksamensgrundlaget gennem det tilsendte eksamensmateriale og de studerendes skriftlige produkter. Nogle få rapporterer dog om manglende oplysninger om eksamensgrundlaget. Flertallet af censorerne udtrykker tilfredshed med litteraturgrundlaget med hensyn til relevans, aktualitet og fagligt niveau. Der anvendes først og fremmest nyere, didaktisk litteratur, men også klassisk, didaktisk litteratur er at finde på litteraturlisterne. Det sidste anses for at være en god støtte for de studerendes begrebsafklaringer og analyse. Den valgte litteratur har som hovedmålgruppe lærerstuderende, hvorfor de samme grundbøger går igen på flere læreruddannelsesinstitutioner. Der er tale om en del udviklingsviden (jf. MVU-Rådets oplæg om professionel viden 2007(4)), som sikrer professionsrettetheden, men flere censorer efterlyser mere primær litteratur og forskningsviden. Af indberetningerne fremgår videre, at den fælles anvendte litteratur er af nyere dato og afspejler et relativt bredt didaktikbegreb, hvor klasseledelse, relationsarbejde og lignende er i centrum. Måske følger heraf et mindre stærkt fokus på kategorier, der kan henføres til didaktik i en mere snæver betydning. Danske og internationale forskningsresultater ser ud til mere og mere at indgå i eksamensgrundlaget, men der er tendens til, dels at det er de samme (få) undersøgelser (f.eks.: Dansk Clearinghouse’ reviewundersøgelse om klasseledelse) der går igen og dels, at kun et mindretal af de studerende er i stand til at forholde sig kritisk til resultaterne. Desuden peger nogle censorer på, at nyere sociologisk litteratur, der inddrager globaliseringens konsekvenser for uddannelsestænkningen og digitaliseringen af skolen er underbelyst og en censor konkluderer: ”Et generelt problem for faget almen didaktik er, at det omfatter mange indholdsområder, som der er begrænset tid til”. 4. UVM, MVU-rådet 2007 • Side 12 • Samarbejdet om eksamen Med hensyn til afvikling af prøverne i almen didaktik beretter et stort flertal af censorerne om både professionelle og eksemplariske samarbejdsforløb eksaminator og censor imellem. I store træk er der på samme vis tilfredshed med og ros til uddannelsesstedernes eksamensadministration. Dog savnede nogle af censorerne at få tilsendt studieordninger, som nok findes på hjemmesider, men som det tager tid at finde frem til - og der har været enkelte tilfælde, hvor det var en tidligere studieordning, som ikke længere forefindes på hjemmesiden, der skulle anvendes. Det anbefales derfor alle uddannelsessteder at medsende fagets studieordning sammen med det øvrige eksamensmateriale til censor! Der er censorer, der melder om uklarhed i studieordningsbeskrivelserne på forskellige områder: lodtrækningsaspektet (en enkelt censor var ikke orienteret om lodtrækning ved eksamensbordet), hvorvidt det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen, vægtningen bedømmelsesmæssigt og samspillet mellem det mundtlige og skriftlige oplæg, hvorvidt der skal foreligge et undervisningsforløb som grundlag for prøven (én censor beretter, at også de studerende var usikre herpå), hvad man stiller op såfremt den studerende i sin prøveforberedelse fjerner sig fra det tema eller den problemstilling, der er ’trukket’, samt (igen i år!) censors honorer for at læse skriftlige oplæg. Endelig påpeger flere (ligeledes som tidligere!) at honoraret for gennemlæsning af skriftlige oplæg er utilstrækkeligt, at de 30 minutter til den mundtlige prøve er i underkanten i forhold til også at give den studerende en rimelig begrundelse for bedømmelsen, og det er i særdeleshed for snæver en tidsramme, såfremt der også skal trækkes lod ved eksamensbordet. Censorformandskabet og sekretariatet Med undtagelse af nedenstående og ret gennemgående kritik er bemærkninger til censorformandskabet og sekretariatet positive. Personlig henvendelse besvares hurtigt og kvalificeret. Mere principielle spørgsmål modtages seriøst. Formandskabets oplysninger absolut tilfredsstillende. Dog er der en klar opfordring til censorformandskabet om at få afklaret honorarspørgsmålet/en fællestekst for studieordningerne med rektorkollegiet vedrørende den skriftlige opgaves status. Ganske få udtrykker stor tilfredshed med det nye allokeringssystem og anser det for at være hurtigt og smidigt, men et stort flertal er stærkt utilfredse med ’først til mølle-princippet’. Systemet kritiseres for at give anledning til ærgrelser over unødigt, seriøst at have tjekket kalender flere gange uden at have ’held til at være hurtigst’, ærgrelser over ikke længere at forvente at få et censorat og dermed planlægge eksamensperioden i god tid eller indregne censur i sin arbejdstid. Nogle oplever irritation over de mange ekstra mails, der modtages. Uddannelsens kvalitet Faget almen didaktik anses af censorerne for at have afgørende og direkte betydning for de studerendes fremtidige lærervirksomhed. Således udtrykkes både direkte og indirekte fuld tilfredshed med fagets identitet, som det beskrives i bekendtgørelsen, i særlig grad fremhæves fagets opgave og ansvar som grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning og som grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.(5) Samtidig indberettes gennemgående om stor bekymring i forhold til de studerendes forudsætninger for at indfri disse intentioner. I særdeleshed fremhæver censorerne to forhold, der vurderes som problematiske: a) Afslutning af faget efter 1. eller 2. studieår – det modarbejder kravet om en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens arbejde og b) utydelige studieordningsbeskrivelser i forhold til, hvordan den studerendes demonstrerer planlægnings-, vurderings- og evalueringskompetence i forhold til undervisningspraksis, som det beskrives i fagets mål. Vedrørende a) fagets placering, opfordrer flere censorer til at placere faget sidst i uddannelsen. De studerende, der skal til prøve efter 1. eller 2. studieår ”mangler overblik og kan ikke trække nok på psykologi, pædagogik, praktikerfaringer, fagdidaktiske vinkler etc.” og videre ”det kræver en vis indsigt i praksis at få udbytte af faget”. I særlig grad påpeger censorerne, at studerende, som skal til prøve efter 1. studieår uden at have haft fagene pædagogik og psykologi (eller ikke har haft fagene i • Side 13 • læreruddannelsessammenhæng (meritstuderende)), er i problemer. Det faglige niveau vurderes af flere censorer generelt som dalende. Bacheloreksamen Ganske få censorer har medvirket ved bacheloreksaminationer, og har stort set ikke bemærkninger hertil. I forhold til b) studieordningernes prøvebeskrivelse, tilkendegiver en række censorer, at det fungerer godt på de uddannelsesinstitutioner, hvor der er tydelige krav om, at den studerende skal vedlægge et gennemført eller blot velbeskrevet undervisningsforløb – ikke blot enkeltstående praksisiagttagelser eller skitser til et undervisningsforløb. I forhold til almen didaktik er det meget uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke SKAL beskrive, begrunde og analysere et undervisningsforløb, men at de kan gøre det. Prøveformer I takt med lodtrækningselementet, som på flere institutioner forvaltes gennem en inddeling af faget i fire temaer eller problemstillinger, tenderer de studerende til alene at forberede sig på at diskutere dette ene tema løsrevet fra undervisningspraksis og dermed miste overblik over fagets egentlige identitet, samlede mål og CKF. I nogle tilfælde gav det voteringsmæssigt anledning til diskussion om, hvorvidt den studerendes præstation skal vurderes i forhold til fagets mål eller dele deraf. En censor samler forslagene om et obligatorisk undervisningsforløb således: ”Den lokale studieordning angiver, at oplægget skal relateres til et planlagt, gennemført og evalueret undervisningsforløb, men på blot fem sider og ca. 20 min. har dette vist sig som en vanskelig opgave for flere af de studerende. At studieordningen indskriver dette krav, er dog vigtigt for fagets mål og CKF, idet den studerende ellers får vanskeligt ved at demonstrere kompetence til teoretisk at begrunde og vurdere undervisningspraksis og praktisk kompetence til undervisningsplanlægning og -analyse. De studerende, der tog opgaven på sig, stod klart bedre i forhold til fagets identitet”. Endelig peger flere censorer på, at fagets samlede ressourcetildeling er for lille i henhold til fagets relevans og tyngde i lærerarbejdet samt fagets indholdsmæssige bredde. ”Det er blevet stadig tydeligere, at læreruddannelsen har for få timers undervisning, og at der må foretages nogle principielle ændringer i struktur og indhold, hvis de studerende skal kunne løfte opgaverne som lærere på et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag”. 5. Som sidste år er diversiteten af prøveformer almen didaktik stor. Fælles er dog, at alle uddannelsesinstitutionerne afvikler prøven i almen didaktik som en mundtlig prøve på 30 min. på baggrund af et skriftligt oplæg i en eller anden form. Størst er forskellene på, hvorledes lodtrækningselementet forvaltes og på omfanget af og kravene til de studerendes skriftlige oplæg, samt hvorvidt dette oplæg indgår i bedømmelsen. Der er blandt censorerne udpræget enighed om, at kombinationen af skriftlig opgave og mundtlig refleksion stadig er en god prøveform i almen didaktik. Det er blot et spørgsmål om undervisningsforløb og refleksioner kan rummes på fem sider? At der foreligger et skriftligt produkt tæt knyttet til praksis (evt. praktikken) sammen med den mundtlige prøve sikrer et mere pålideligt bedømmelsesgrundlag i almen didaktik, hvis indholdsmæssige bredde er omfattende – jf. fagets mål om både teoretisk indsigt og praktiske kompetencer, herunder begrundelsesmæssige, analytiske og vurderingsmæssige kompetencer med blik for undervisningens kompleksitet og samfundets omskiftelighed. Et flertal af censorerne mener, det skriftlige produkt netop af hensyn til ovenstående og fagets professionsrettede relevans bør indgå i bedømmelsen – og at der således følger et tydeligt udmeldt honorar til gennemlæsning med. Der er ros til de uddannelsesinstitutioner, der stiller krav om større opgaver (10, 15 eller op til 20 sider), med f.eks. beskrivelse, begrundelse og analyse af undervisningsforløb, idet dette giver den studerende mulighed for at demonstrere didaktiske kompetencer på både K1, K2 og K3 niveau(6). Nogle censorer påpeger, at genindførelse af gruppeeksamen vil være givtigt for grundigere drøftelser ved eksamensbordet og mere i overensstemmelse med fremtidigt lærerarbejde. Med hensyn til lodtrækningselementet, som finder sted enten nogle få uger før prøven, en uge før, få dage før, lige inden eller inde ved eksamensbordet indberettes om situationer, hvor censor ikke har været orienteret om, hvad UVM: BEK nr. 408 af 11/05/2009 • Side 14 • der præcis skulle ske eller allerede havde fundet sted. Censor bør selvsagt have mulighed for at forberede sig ansvarligt, hvorfor forvaltning af lodtrækningskravet bør fremgå tydeligt at studieordningerne. (6) Dale 1998. Sammenfatning I store træk udtrykker censorerne tilfredshed med eksamensgrundlaget for prøverne i almen didaktik. Der opfordres dog til at inddrage mere primær litteratur, endnu mere forskningsbaseret litteratur, nyere sociologisk litteratur og litteratur om moderne teknologi i undervisningen. Samarbejdet ved prøverne er velfungerende, fraset der også i år har været problemer med tydelig information og honorar for gennemlæsning af skriftlige opgaver. Der er gennemgående ros til censorformandskabet og sekretariatet – det nye allokeringssystem undtaget. Fagets betydning og relevans for professionen er ikke til diskussion blandt censorerne, men der er stigende bekymring for de studerendes forudsætninger for at indfri fagets intentioner. Der er store betænkeligheder i forhold til det faglige niveau på de institutioner, hvor almen didaktik afsluttes tidligt i uddannelsen, ikke mindst hvor de studerende ikke har mulighed for at trække på hverken pædagogisk eller psykologisk teoretisk indsigt, mere end en enkelt praktikperiode eller mere end introducerende fagdidaktik. Det anses af censorerne - med reference til fagets mål og indhold - for meget givtigt, at prøven består af både et vægtigt, skriftligt produkt og en mundtlig drøftelse. Billedkunst Henrik Marxen Der er i studieåret 2010-11 indkommet i alt 38 censorrapporter vedrørende linjefagseksamen og 17 rapporter vedrørende professionsbachelorprojektet i billedkunst. Langt størsteparten af prøverne vedrører 2007-bekendtgørelsen. I linjefaget har der været 39 allokeringer, og med 44 beskikkede censorer betyder det, at alle censorer sandsynligvis har fået tilbud om censur. I alt 20 censorer har været ude, de fleste én gang, seks har været ude to gange, to har været ude tre gange, og en enkelt har været censor fire gange, dog fordelt over flere eksamensterminer. Ca. 2/3 af censorerne har været aftagercensorer, men flere af disse har været interne indtil for et til to år siden. Flere censorer udtrykker tilfredshed over, at tilbud om censuropgaver forgår elektronisk via Professionshøjskolernes Censorsekretariat i Haderslev, og der er generelt tilfredshed med sekretariatets arbejde og hjemmesiden, der er knyttet hertil. Lidt statistik på årets linjefagseksaminer 291 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit linjefag 6,6 Forvaltningen af lodtrækningselementet, som fortsat foregår på mangfoldig vis, bør tydeliggøres i alle studieordninger. Referencer Dale, Erling Lars: Pædagogisk Professionalitet. Klim 1998. Undervisningsministeriet (2009): Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 408 af 11/05/2009. Undervisningsministeriet, Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser (2007): MVU-Rådets oplæg om professionel viden. 7. marts/2007. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 291 studerende 0 19 30 46 82 69 45 Karakterfordeling i% 0 6,5 10,3 15,8 28,2 23,7 Karakterfordeling alle linjefag i% 0,3 6,5 10,3 19,6 27,3 21,6 14,5 15,5 Det kan bemærkes, at der sidste år var 425 eksaminander. Der er altså med udfasningen af den gamle læreruddannelse væsentligt færre studerende i billedkunst. Karaktergennemsnittet er faldet marginalt fra 6,8 til 6.6. Om der er en sammenhæng imellem den komprimerede (1-årige) undervisning og faldet i karaktergennemsnittet, er ikke til at afgøre. Faldet kan være udtryk for en statistisk usikkerhed. • Side 15 • Grundlaget for eksamen og samarbejdet hed i de oplæg, der ikke vurderes. Det anbefales derfor, at det skriftlige produkt bliver en del af eksamen, og at det dermed også bedømmes. Flere censorer giver udtryk for, at rammen på 45 min. (hvor 10-12 minutter går til votering) er for lille til at komme fagligt i dybden i faget. Flere censorer finder ikke, at den tildelte arbejdstid stemmer overens med den faktiske forbrugte tid til forberedelse. En censor foreslår, at der obligatorisk afsættes tid til, at eksaminator og censor kan holde en halv times møde forud for eksamen, hvor parterne kan drøfte rammerne omkring eksamen. Konklusion og forslag til forbedringer i forbindelse med linjefaget I næsten alle årets rapporter er der tilfredshed med eksamensgrundlaget og den anvendte litteratur. Enkelte påpeger dog, at de savner, at der i uddannelsen er arbejdet i højere grad med nyere nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. En censor udtaler: ”Jeg vurderer uddannelsens kvalitet høj, især fagdidaktisk. Men med hensyn til håndværket indenfor billedfremstilling er der ikke nok undervisningstid til, at den nyuddannede kan erhverve sig tilstrækkelig overlegen færdighed” … og en anden: ”Det er tydeligt, at der ikke er samme tid til fordybelse som tidligere, hvilket selvfølgelig påvirker uddannelsens kvalitet”. Problemet skyldes næppe manglende undervisningstid, da den ikke er formindsket i den nye læreruddannelse, men at undervisningen ligger kompakt på ét år på langt de fleste læreruddannelsesinstitutioner. Dermed giver uddannelsen ikke rum for længerevarende billedprocesser. Alle censorer giver udtryk for, at samarbejdet omkring eksamen har fungeret fint, og de er ligeledes i store træk tilfredse med samarbejdet med censorsekretariatet og det enkelte læreruddannelsessteds eksamensadministration. Prøveformen Alle censorer giver udtryk for, at det er en god kombination i prøven at have et skriftligt oplæg (eller opgave / synopse), den tilknyttede udstilling og den mundtlige eksamination. Mange vurderer, at det skriftlige oplæg til eksamen er et vigtigt element, ikke mindst nu, hvor eksaminationstiden er sænket fra 60 min. til 45 min. Det skriftlige oplæg indkredser tematik m.v., så censor ved, hvad der er fokus på i dele af eksamen. Ved de læreruddannelser, hvor oplægget indgår som en del af bedømmelsen, vurderer censorerne, at det skriftlige produkt har ret høj kvalitet, og flere censorer giver udtryk for de studerendes manglende genrebevidst- En del censorer mener, at det er vanskeligt at nå at uddanne en billedkunstlærer med brede kompetencer i fagets færdighedselementer på ét år. I de rapporter, hvor dette bemærkes, læses faget netop på ét år. De steder, hvor faget læses på to år, forekommer ikke disse bemærkninger. Der bør derfor arbejdes for at faget læses over to år. Der er for mange forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser. Der bør ryddes op i de mange betegnelser for det skriftlige produkt, f.eks. oplæg, synopse og opgave, men det skriftlige produkt, som en del af eksamen, bør bevares. Enkelte steder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Det skriftlige bør indgår i bedømmelsen, da det vil give et kvalitativ løft til det skriftlige produkt. Eksamens tre elementer: et skriftligt produkt, udstilling og mundtlig eksamen bør fastholdes. Læreruddannelsesstederne bør være meget tydelige vedrørende information om tid og honorering, og det bør harmoniseres på landsplan, da der også i år er mange bemærkninger om, at den tildelte arbejdstid ikke dækker den aktuelle opgave. Grundet fagets egenart, hvor de studerende skal udvikle kompetencer i mange billedmedier og kunne dokumentere disse kompetencer i eksamenssituationen, anbefaler mange censorer, at eksamen igen bliver på 60 min. i billedkunst. • Side 16 • Bacheloreksamen Årets bacheloreksaminer er også hovedsageligt efter 2007-bekendtgørelsen. Lidt statistik: 42 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet. Karaktergennemsnittet 5,3 Karakter -3 00 2 4 7 10 12 42 studerende 0 6 4 11 11 5 5 Karakterfordeling % 0 14,3 9,5 26,2 82 11,9 11,9 6,5 10,3 19,6 27,3 21,6 14,5 BA 0,3 eksame læ. udd. i % Konklusioner og forslag til forbedringer i forhold til professionsbachelorprojektet Censorerne er generelt tilfredse med professionsbachelorprojektet i den nye læreruddannelse. Det er en god afsluttende opgaver, som viser den studerendes lærerfaglighed. Enkelte fremhæver de studerendes vanskeligheder med at dokumentere undersøgelseskompetence og at inddrage praksis. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af gradvist at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, f.eks. igennem decideret undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Næsten alle censorer påpeger, at der ikke er sammenhæng imellem opgavernes længde og den tildelte tid til læsning og bedømmelse. Enten skal sidetal for opgaverne reduceres, eller også bør der tildeles mere tid til bedømmelse. Sidste år var der knap 100 eksaminander i BA-projektet i billedkunst. Den væsentlige nedgang hænger naturligvis sammen med, at færre studerende har det som linjefag. Der har været et fald i karaktergennemsnit fra 6,63 til 5,3. Årsagen kan være statistisk usikkerhed, men kan også hænge sammen med professionsbachelorprojektets fokus på både undersøgelses- og formidlingskompetence i 2007-bekendtgørelsen. Specielt undersøgelseskompetencen har ifølge rapporterne ikke været så godt dokumenteret. Flere censorer giver således udtryk for, at de studerendes praksisinddragelse ikke har været kvalificeret nok, og en censor foreslår, at videnskabsteori og metodevalg burde være obligatoriske kurser. Næsten alle censorer angiver, at de har for lidt tid til at læse de efterhånden ret omfangsrige BA-projekter. Flere mener, at omfanget af opgaven kunne reduceres til 2025 sider. Det vil være tilstrækkeligt til at bedømme den studerendes lærerfaglige niveau. Generelt er censorerne tilfredse med tidsrammen på 45. minutter til den mundtlige eksamen. En enkelt censor anbefaler, at prøven også afleveres digitalt, så det vil være nemmere at afsløre plagiat. En censor anbefaler, at der åbnes for andre typer af afleveringer end et skriftligt BA-projekt, f.eks. en multimedieproduktion. • Side 17 • Biologi Birgitte Stougaard Beretningen bygger på 30 rapporter fra linjefagseksamen i biologi og 18 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet med biologi; alle afviklet i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011. Mens der sidste år blev observeret en forholdsvis skæv fordeling mellem interne og eksterne censorer (med flest eksterne), har der ved dette års eksaminer været en mere ligelig fordeling mellem eksterne og interne censorer. Ved linjefagseksamen har syv af ud af 16 censorer været interne, mens tallet for bacheloreksamen er syv interne ud af i alt 12 censorer. 233 studerende har været til eksamen i linjefaget biologi. Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på 6,4 og med 10,7 %, der ikke bestod. 233 studerende til eksamen Karakterfordeling i% -3 00 2 4 7 10 12 1 24 27 35 50 54 42 0,4 10,3 11,6 15 21,5 23,2 18 Karaktergennemsnittet for linjefaget biologi er på samme niveau som i læreruddannelsen samlet set. I 2010 var karaktergennemsnittet for linjefaget biologi 6,94, og 9 % af de studerende bestod ikke. 51 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet (PBA) med biologi. Karaktergennemsnittet for professionsbachelorprojektet med biologi er på 5,6 og med 3,9 %, der ikke bestod. -3 00 2 4 7 10 12 51 studerende til eksamen i BA biologi 0 2 9 12 12 10 6 Karakterfordeling (i %) for BA med biologi 0 3,9 17,6 23,5 23,5 19,6 11,8 Gennemsnittet for professionsbachelorprojektet med biologi ligger lavere end sidste år (2010: 6,75 med 4 %, der ikke bestod), men også lavere end karaktergennemsnittet for læreruddannelsen samlet set. Ud fra censorrapporterne kan der ikke peges på årsager til dette fald i karaktergennemsnit. Grundlaget for eksamen Langt de fleste censorer finder, at kvaliteten af eksamensgrundlaget ved linjefagseksamen i biologi generelt set er i orden – både hvad angår aktualitet og relevans. Men som en af censorerne bemærker: ”Det faglige niveau var ok og relevant; men faget lider under, at målgruppen (lærerstuderende) er for lille til, at der udgives litteratur til denne målgruppe”. Det kan være forklaringen på, at der flere steder anvendes mange undervisningsmaterialer/-noter fra læreruddannelsesstedet samt meget materiale fra nettet. Generelt set opfattes balancen mellem fag og didaktik som passende. Enkelte censorer skriver, at forsknings- og udviklingsarbejde kun inddrages i begrænset omfang; en enkelt kommenterer det med ”.... men for søren, det er også svært at nå det hele på et linjefag, som er reduceret fra to til et år!” I forhold til professionsbachelorprojektet påpeger mange censorer, at resultater fra nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder kunne have været inddraget i højere grad. Men billedet er dog igen ikke entydigt, idet flere netop fremhæver brugen af forsknings- og udviklingsarbejder. Det samlede billede tyder på, at den anvendte biologididaktiske litteratur er aktuel og af relevant karakter. • Side 18 • Prøveformen Der har tidligere været tradition for, at der til eksamen i linjefaget indgik en større skriftlig opgave (15-20 sider), der var baseret på en undersøgelse over et selvvalgt naturområde. Flere censorer har i år medvirket ved prøver efter ’gammel’ ordning og med en times varighed, og de giver udtryk for, at dette grundlag for eksamen gav bedre mulighed for at vurdere både dybde og bredde. Ved stort set alle eksaminer efter LU 2007 (2007-bekendtgørelsen/2006-loven) foretages der lodtrækning på grundlag af 4 (3-6) studieprodukter eller oplæg. Et enkelt sted sker der lodtrækning mellem to studieprodukter forud for eksamen og mellem 10 spørgsmål undervejs i eksaminationen. Ikke alle censorer har oplyst om forberedelsestid til studerende, men de censorer, der har, angiver en forberedelsestid fra et døgn til en uge. De lodtrukne studieprodukter tæller ikke med i vurderingen og har karakter af et oplæg, og kvaliteten af disse opleves som ujævn. Eksaminationen varer 45 min. inkl. votering, hvilket af nogle censorer opleves som et forjaget forløb uden mulighed for at inddrage den praktisk-eksperimentelle dimension af faget. Andre censorer bemærker dog, at de fokuserede studerende alligevel formår at vise både bredde og dybde i forhold til faglig indsigt, fagdidaktisk viden og anvendelse samt praktisk arbejde. En evt. digitalisering af prøven afvises af alle. Biologi er i lighed med mange andre linjefag blevet etårigt linjefag (kun et enkelt sted strækker forløbet sig over to år). Mange censorer skriver, at etårige forløb ikke giver mulighed for, at de studerende får mulighed for at fordybe sig i et særdeles vigtigt kerneområde for faget: undersøgelser i naturen på forskellige årstider. Andre angiver, at etårige forløb kun vanskeligt tilgodeser de studerendes personlige udvikling samt mulighed for at tilegne sig faget, knytte det sammen med overvejelser over fagdidaktik og de metoder, der kendetegner et praktisk-eksperimenterende fag. Flere censorer påpeger desuden, at muligheden for sammentænkning mellem biologi og de pædagogiske fag giver ulige vilkår for en studerende, der har læst biologi på henholdsvis 2., 3. og 4. årgang. Flere censorer problematiserer den meget svingende kvalitet af de studieprodukter eller eksamensoplæg, der i LU2007 danner baggrund for eksaminationen i linjefaget. Som en censor skriver: ”Der er tilsyneladende ingen faglige krav til, hvad synopsen skal indeholde, hverken i form af problem- formulering, disposition eller korrekte litteraturhenvisninger”. Denne kritik skal dog ses i lyset af, at oplægget ikke indgår i vurderingen, og uddannelsesstederne giver desuden ikke tid til censorerne til læsning af eksamensoplæg. Oplæggene må derfor ikke udvikle sig i retning af ’miniopgaver’, som alligevel forventes læst af censor. Omkring professionsbachelorprojektet påpeger censorerne, at der ingen sammenhæng er mellem den tid, der tildeles til læsning og vurdering (1 time) af et op til 35 siders professionsbachelorprojekt og det reelle tidsforbrug, der går til læsning (af flere censorer opgives læsetiden til ca. 2 timer). Samarbejde Der er generelt tilfredshed med de informationer og materialer, som censorerne har modtaget fra uddannelsesstederne. Samarbejdet med eksaminator under selve eksaminationen og under voteringen fungerer godt, og det fremgår ikke af rapporterne, at der har været nogen form for problemer. Nybeskikkede censorer savner flere informationer, f.eks. i form af et kursus eller møde forud for eksamensperioden. I forhold til censorsekretariatet skriver flere censorer, at de er blevet tilbudt censur i fag, de ikke er beskikket i. Andre nævner, at tidsfristen for allokering er for kort, hvilket gør det svært at nå at give tilsagn. Enkelte censorer peger på problemer med hjemmesiden, specielt omkring afsendelse af den udfærdigede censorrapport. Konklusion Ud fra censorernes rapporter kan det anbefales, at man på de enkelte uddannelsessteder og i den faglige forening overvejer, hvordan inddragelsen af resultater fra forskningsog udviklingsarbejder kan styrkes. Uddannelsesstederne og den faglige forening bør desuden overveje, om eksamensformerne kan gøres mere ensartede (eksamensoplæg, vilkår for lodtrækning mv.). Der bør desuden strammes op på kvaliteten af studieprodukter/oplæg til eksamen. Endelig bør der skabes bedre overensstemmelse mellem professionsbachelorprojektets omfang og censorernes mulighed for at læse og vurdere projektet. • Side 19 • Dansk Mundtlig prøveform med lodtrækning Niels Mølgaard Der er afholdt 211 prøver i dansk i alt. I statistikken indgår både ny og gammel uddannelse i perioden 1. august 2010 - 31. juli 2011. Det formelle grundlag for de gennemførte prøver er både fra 1997 og 2007, og inkluderer reeksamination og specialisering på henholdsvis begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin. Censorsekretariatet har desværre ikke kunnet levere karakterstatistik opdelt efter hvilken læreruddannelse eller specialisering, der er tale om. Karakterfordelingen er: Gennemførelsen af den mundtlige eksamination med synopseprøve får overvejende positive kommentarer, men mange ønsker synopseformen ændret. De studerende inddrager i stort omfang praksiserfaringer. Det forekommer nogle censorer uhensigtsmæssigt, at de studerende ikke må modtage vejledning, efter at de har trukket deres emne til mundtlig eksamen. En del finder, at der lægges for meget vægt på almendidaktiske og pædagogiske kompetencer på bekostning af danskfaglige og -didaktiske kompetencer. Karakter -3 Skriftlig i% 0,7 10 13,2 23,6 28,4 16,3 7,8 Det anbefales: • At der ikke eksamineres allerede efter 2. studieår – og at faget forlænges. • At synopsen gøres til en obligatorisk del af eksamen og tildeles 15 minutters læsetid - eller fjernes. • At der ved den mundtlige prøve skal være noget stof, der bliver underlagt en analyse. Mundtlig i% 0,3 8,1 16,1 Den centralt stillede opgave 00 2 10 4 7 19,3 25,3 10 21 12 Gammel uddannelse Gennemsnittet er således næsten identisk med sidste års resultater. Grundlaget for eksamen Der udtrykkes generel tilfredshed med eksamensgrundlaget. Faget fylder normalt fire semestre (et sted seks semestre), og enkelte steder har undervisningen fundet sted som fjernundervisning. Der er anvendt et varieret udvalg af ældre og nyere litteratur, dækkende fagets bestemmelser særligt med fokus på: ’læsning og skrivning’, ’litteratur og medietekster’, ’sprog og kommunikation’ og ’litteratur og litteraturundervisning’. Meget af litteraturen betegnes som forskningsorienteret og af nyere dato, ligesom der tydeligt har været skelnet mellem primære og sekundære kilder. Mange censorer henviser endvidere til, at der er inddraget resultater af nationale og internationale forsøgsog udviklingsarbejder i et passende omfang f.eks. vedrørende funktionel grammatik og australsk genrepædagogik. Enkelte påpeger it og medier som underrepræsenteret. Det anbefales: • At der medtænkes mere litteratur om mundtlighed. • At dansk som andetsprogsdimensionen i dansk faget bør opprioriteres. Eksamensoplægget var en analyse og fortolkning af en forholdsvis ukendt historie af H.C.Andersen, ’Den onde fyrste’. Historien er en moralsk fortælling bygget op over en slags Ikaros-myte. Historien ’Den onde fyrste’ indgår i et kapitel fra ’Flyvende farmors mirakuløse myggestik’ af Jytte Abildstrøm et al. fra 2010. Udover disse to tekster var uddrag af en anmeldelse af denne bog fra Politiken. Opgaven karakteriseres som en god og relevant opgave, som kommer godt rundt om faget i såvel opgaveformulering som vurderingskriterier. Det bemærkes, at de studerende bør blive bedre til at anvende alle materialets tekster. Reeksamen 2010 Beskrives ligeledes som et velfungerende opgavesæt. Enkelte finder, at kravet om analyse af tre tekster er i overkanten. Endvidere måtte opgave 2 godt kædes lidt mere sammen med opgave 1, så genren lyrik var mere i fokus. Den nuværende formulering inviterer til mere abstrakte overvejelser. • Side 20 • Specialisering rettet mod begyndertrin og mellemtrin Tekstmateriale og opgaveformulering beskrives som relevant og velegnet til at teste de studerendes faglige kompetencer. Dokumentarfilmen var god, og de studerende har lavet fine analyser. Flere oplevede, at de studerende havde svært ved at skelne klart mellem de sidste to delopgaver og med at forstå formuleringen ’[…] inddrage tekst 2, 3 og 4 OG/ELLER andre tekster’. Opgaven karakteriseres som professionsrelevant: ”[…]så jeg mener faktisk at den åbne opgaveformulering er vejen frem med direkte fokus på, at de studerende skal komme med egne læringsaktiviteter - det fungerer og passer til en professionsrettet uddannelse. Dog følgende bemærkning om ordet ’aktiviteter’: ”Man ’udarbejder’ ikke aktiviteter. Man planlægger, tilrettelægger, skitserer, gennemfører og evaluerer. Opgaven harmonerer dårligt med det vurderingskriterium, der beder censor om at vurdere ’udarbejdelse af materiale’”. Det anbefales: • At anvende færre tekster i opgavesættene. • At der snart udarbejdes opgaver i nabosprogsdidaktik. Reeksamen 2010 Betegnes som en god opgave, men med rigelig mængde tekster, der skal analyseres. Der spørges endvidere til, om man ikke burde kunne dumpe alene på det sproglige niveau. Specialisering rettet mod mellemtrin og sluttrin Karakteriseres ligeledes som et relevant prøvemateriale i danskfaget: ”Generelt et godt opgavesæt, der tester de studerendes evne i at tænke selvstændigt - og udføre en tekstanalytisk praksis i overensstemmelse med forlægget, samtidig med, at de studerendes sproglige kompetencer afprøves”. Der har været lidt tvivl om vurderingskriterierne og enkelte censorer finder spørgsmål 2 en smule uklart formuleret. Opgavesættet var nyskabende og gav de studerende rig mulighed for at demonstrere viden, kundskaber og færdigheder i relation til danskfaget. Der var i de stillede opgaver god mulighed for at demonstrere viden om genrekendskab, analyse, didaktisk tænkning og perspektivere sine overvejelser i forhold til dan- nelsestænkning. Flere har fundet opgaven vanskelig; hvorfor en fjerdedel af de studerende dumpede. De samme studerende klarede sig langt bedre ved den mundtlige eksamen. Andre henviser til, at man burde have tydeliggjort, om man ønskede at se på teksternes litterære kvaliteter eller se på teksterne som undervisningsmateriale. Det anbefales: • At der ikke føres offentlig polemik om eksamensopgaver, mens der voteres. • At der fortsat stilles opgaver, som udfordrer de studerende på f.eks. grammatik og metasprog. • At de studerende undervises eksplicit i deres egen skriftlighed. Generelt vurderes opgaven som et spændende, men svært oplæg, der kræver en del af eksaminanden, og som ’skiller fårene fra bukkene’. Sammenhængen mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling Overordnet supplerer eksamensformerne i skriftlig og mundtlig dansk hinanden godt. Den almindelige prøveform i mundtlig dansk er lodtrækning imellem 4-5 emneområder, som de studerende derefter har en uge til at producere et skriftligt produkt om. Produktet indgår ikke i bedømmelsen, hvilke mange finder uhensigtsmæssigt. Andre former forekommer også: Professionshøjskolen Metropol bruger således ikke synopsis ved dansk mundtlig eksamen. De studerende får 24 timer før eksamen udtrukket deres spørgsmål blandt 10 mulige. De tvinges altså til at sætte sig ind i alle 10 emner under danskfaget. Der er tilfredshed med, at der skal lodtrækkes, men det påpeges, at det kan være problematisk for nogle studerende, at der ikke gives vejledning efter lodtrækningen. Fagets bredde diskuteres: ”Der er noget hensigtsmæssigt i studieordningens prioritering af undervisningskompetence i faget, men også en fare for, at dette kommer til at foregå på bekostning af kernefagligheden og fagdidaktikken i form af en drejning af faget i almendidaktisk retning”. • Side 21 • Vurdering af formidlingen Det anbefales: • At der foretages en ’slankning’ af antallet af CKF-er. • At der sættes ind over for studerende, der skriver mere end de fem sider studieordningen tillader. • At der etableres et obligatorisk danskfag for alle studerende på uddannelsen. • At den danskfaglige og danskdidaktiske optik bør fastholdes i f.eks. spørgsmål om undervisnings differentiering, således at differentiering bliver et spørgsmål om indholdsdifferentiering i forhold til elevens faglige udvikling og ikke spørgsmål om undervisningsorganisering, elevdifferentiering samt læringsstile. • At der vælges specialisering ved studiestart, så man har samme studerende over to år. Mange udtrykker bekymring over, at det faglige niveau hos mange studerende er for lavt. Løsningsmulighederne ligger måske i strammere optagelsesbestemmelser, mere håndfast vejledning, tilstedeværelsespligt ved undervisning, tidlig frasortering ved standpunkts-/stopprøver. Det anbefales: • At de studerende testes mere bredt f.eks. med et mindre lodtrukket emne til selve eksamenen. • A der gives tydeligere angivelse af hvordan 0,1-samar bejdet er foregået, f.eks. også præsentation af litteratur og projekter, der har haft tilknytning til den del af undervisningen. De valgte prøveformers og skriftlige oplægs betydning for eksamen Generelt karakteriseres sammenhængen mellem de formelle krav og de studerendes præstationer som opfyldt. Mange påpeger dog, at en del studerende har langt sværere ved den skriftlige eksamen end den mundtlige. Der er stor skepsis over for synopseformen. F.eks. har de studerende svært ved at disponere deres fremlæggelse med en synopse, som læreren har læst som baggrund. Det anbefales: • At det skriftlige produkt indgår som en del af eksamen eller fjernes. • At de studerende må modtage vejledning efter lodtrækningen. • At hvis et skriftligt produkt fortsat skal udarbejdes, vil et kortere skriftligt oplæg som f.eks. en problemformule ring, emnebeskrivelse eller en udvidet disposition være mere passende. • At der stilles tydelige krav i relation til forskningsfeltet. • At det tydeliggøres for den studerende, hvad der forventes til den mundtlige fremlæggelse (gerne med begreber som: jeg vil analysere - jeg vil redegøre - jeg vil anvende). Overordnet er der tilfredshed med de nuværende prøvebestemmelser, men der er også ønsker om forandring: En alternativ prøveform kunne være et undervisningsprojekt á la det professionsprojekt, der inddrager viden, færdigheder og fagbevidsthed fra undervisning, praktik og et strengt fagligt indhold, evt. i form af produktion af et undervisningsmateriale, som skal bedømmes ud fra de kriterier, der også stilles til læsebogsmaterialer. Eksamen skulle da være fremlæggelse, forsvar og strengt faglig diskussion. Det anbefales ved mundtlig eksamen: • At gruppeeksamen genindføres. • Den skriftlige og mundtlige eksamen erstattes af en ugeopgave. • At der indføres lodtrækning mellem 8-10 på forhånd for mulerede områder og 24 timers forberedelse. • At der laves særlige tiltag i forhold til tosprogede studerende. • At studieordningerne gøres mere tydelige. • At synopsen erstattes af et præsentationspapir med et fagligt emne/ problemformulering samt litteraturliste. Det anbefales ved skriftlig eksamen: • • • At 24 timers forberedelse bør ændres til en dagsprøve af otte timers varighed. At skriftligheden opprioriteres i læreruddannelsen. At der overvejes alternativer til 24 timers prøven. • Side 22 • Bacheloreksamen Samarbejdet om eksamen Eksamensadministrationen og samarbejdet under eksaminationen har fungeret stort set problemfrit, ligesom censorformandskabets hjemmeside og vejledninger får ros. De fleste finder tidsforbruget tilpas – men ikke alle føler der gives rettetid nok, og især forekommer det utilfredsstillende, at læsning af synopser ikke honoreres. Desuden skal der koordineres bedre mellem den skriftlige og den mundtlige eksamen: ”Både eksaminator og jeg undrede os over, at der for denne prøve fremgår datoen den 25. maj som voteringsdag, da det jo er helt almindeligt, at man sammen med den praktiske planlægning af mundtlig eksamen også bearbejder de skriftlige opgaver”. Det anbefales: • At man aflønnes for det reelle tidsforbrug f.eks. ved læsning af tre opgavesæt. • At der koordineres bedre mellem mundtlig og skriftlig eksamen. Samarbejdet om eksamen Det fremhæves, at samarbejdet med sekretariatet fungerer fint, og at man hurtigt får svar og hjælp, når der opstår problemer. Rigtig mange har haft problemer med det nye allokeringssystem. Der henvises til fejl i allokeringsmaterialet, og mange er blevet overrasket over både at have tilmeldt sig mundtlig og skriftlig eksamen, ligesom man ønsker oplyst, om den prøve, man allokeres til, er rettet mod ind- eller udskoling. Det har ligeledes voldt problemer, at man skal udfylde to censorrapporter, og at der to steder spørges ind til den skriftlige eksamen. Mange har udtrykt frustration over ’først til mølleprincippet’. Det anbefales: • At de mange begynderfejl i allokeringssystemet hurtigt rettes op. • At ’først til mølleprincippet’ genovervejes, hvis det ikke fungerer. • At der ikke skabes fortrin for censorer, der ikke er i job. • At systemet indrettes, så man ikke selv skal holde øje med, om man har haft censur med samme lærer inden for de seneste to år. Karakterfordeling Datagrundlag: 96 %. Antal eksaminander: 348. Gennemsnit: 6,9 (mod 7.16 i 2010). Karakter -3 00 2 4 7 % fordeling 0 6,6 8,9 19 21 10 12 22,4 22,1 Bachelorprojekterne betegnes som relevante udgangspunkter for eksaminationen, hvor der er en god sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og indholdet i eksaminationen. De fleste studerende udtrykker sig i et pænt og godt sprog ved anvendelse af relevant fagsprog og som regel med få problemer med stavning. Dog lader tegnsætningen ofte en del tilbage at ønske. Opgavens krav om relevans for profession og inddragelse af empiri er med til at kvalificere den studerendes viden, så den retter sig mod forståelse for lærerfagets viden og praksis. Flere peger på, at sammenhængen mellem linjefaget og de pædagogiske fag stadig udgør en væsentlig udfordring. Vejledningen frem mod bacheloropgaven, selve bacheloropgaven med den opfølgende mundtlige prøve er for mig at se et eksempel på en tidssvarende eksamensform, enkelte opgaver havde direkte karakter at et udviklingsarbejde. At der både er to eksaminatorer, med forskelligt fagligt afsæt (dels fag-fagligt/ fagdidaktisk, dels pædagogisk-didaktisk) samt én censor, sikrer en bredere og dermed måske også mere retfærdig, ensartet og pålidelig bedømmelse. Den mundtlige del af bachelorprøven fungerer udmærket, både som uddybning, tydeliggørelse af den studerendes kompetencer og som kontrol. Den mundtlige formidling og samtalen er væsentlige lærerkompetencer. Flere undrer sig over, hvordan den svageste del af de studerende er nået så langt i uddannelsen. Det anbefales: • At bacheloropgaven fastholdes med en mundtlig og en skriftlig del i den nuværende form. • At praksisrummet inddrages yderligere, f.eks. kan man målrette bachelorprojekter mod problemstillinger, som en skole ønsker belyst, og så fremlægge projektets anbe falinger på skolen. • Side 23 • • At der gives mere læsetid til opgaverne og mere tid til fremlæggelse. • At de studerende inddrages mere i skolernes udviklingsarbejder. • At sidetallet maksimeres til 25 normalsider. • At man kunne overveje en mere portfolio-orienteret til gang til BA-prøven, hvor man digitalt henover en længere periode - evt. med mere end et praktikforløb indsamler empiri og dokumenterer praksis samt for holder sig til praksis løbende (refleksionsnoter - logbogs agtigt - på en blog, virtuel portfolio, eller lignende) - og at de studerende så til eksamen vælger at ’highlighte’ udvalgte områder, som skal vise/demonstrere deres fær digheder, kvalifikationer, osv. • At sammenhængen mellem den skriftlige opgave og den mundtlige eksamen præciseres. • At praktikfaget bør hjælpe yderligere med at hjælpe den studerende med at inddrage kvalificerede praksiserfaringer. • At der undervises i, hvordan mere national og inter national forskning kan få plads. • At metodediskussioner kommer til af fylde mere. • At det diskuteres, hvad progression, uddybning og perspektivering består i med hensyn til vejledning af den enkelte studerende. • At man gør vejledning obligatorisk, samtidig med at man indstiller sig til BA-eksamen. Dansk som andetsprog Fie Høyrup Der har i perioden 1. august 2010 – 31. juli 2011 været afholdt 47 prøver i linjefaget dansk som andetsprog, heraf er nogle reeksaminer afholdt i august 2010. De fleste prøver vedrører 2007-bekendtgørelsen. 203 studerende har været til mundtlig eksamen i linjefaget dansk som andetsprog. Karakter -3 00 2 Skriftlig i% 0,5 4,4 Mundtlig i% 0,5 6,4 14,2 20,2 7,4 4 7 10 23,6 25,6 18,2 28 19,7 12 20,2 11 Sammenlignet med sidste år er antallet af studerende i linjefaget, der afslutter faget, faldet fra 439 studerende til 203 studerende ifølge indberetningerne; der er således betydeligt færre studerende, der studerer og afslutter linjefaget i den ny læreruddannelse (LU07). Karaktergennemsnittet ved den mundtlige prøve er faldet fra 7,33 i 2010 til 6,9 i 2011 og fra 7,05 ved den skriftlige prøve i 2010 til 5,8 i 2011. Faldet kan muligvis forklares med, at faget i den ny læreruddannelse ikke længere afsluttes efter 4. studieår, men efter 3. studieår på næsten alle læreruddannelsessteder, ligesom faget nu afvikles på to semestre frem for tidligere fire semestre på omtrent halvdelen af læreruddannelserne. Grundlaget for eksamen Censorerne er generelt meget tilfredse med undervisernes valg af litteratur: ”Litteraturlisten er omfangsrig og nuanceret. Nyeste forskning og udviklingsarbejde er repræsenteret”. Ligesom der er: ”.. inddraget resultater af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder”. Nogle censorer understreger, at der ved eksamen i dansk som andetsprog registreres et højt fagligt niveau, og alle censorer noterer, at litteraturens alder og aktualitet er tilfredsstillende. Flere censorer fremhæver, at genrepædagogik og faglig læsning har fået øget vægt i faget. • Side 24 • Samarbejdet om eksamen Samarbejdet med eksaminator beskrives som meget tilfredsstillende og godt såvel inden eksamen som i eksamenssituationen. På det administrative plan meldes også generelt om tilfredshed. En censor har dog oplevet datofejl i bestilling af eksamen, som blev til gene for censor. Censor foreslår i den forbindelse, at der indføres en form for kvalitetskontrol, så det kan undgås fremover. Samarbejdet med censorsekretariatet betegnes som uproblematisk og fint. Flere censorer peger på, at det er problematisk, at de forventes at have læst, men ikke får betaling for de skriftlige oplæg til de mundtlige eksaminer. En censor har oven i de fem siders mindre skriftlige oplæg oplevet at modtage omfattende bilagsmateriale til oplæggene. Det bør indskærpes, at det er uvelkomment. Et andet problem, der fremhæves, er, at transporttiden ikke medregnes som arbejdstid for eksterne censorer. Det har fået flere til at understrege, at de ikke ønsker at påtage sig censur, når det kun drejer sig om få eksaminander, da tiden der bruges på transport kan være af større omfang end tiden brugt på selve eksamenen. En censor skriver: ”Den aftalte arbejdstid var slet ikke dækkende for mit reelle tidsforbrug”. De små eksaminer med få eksaminander, som typisk er reeksaminerne i august, giver også anledning til kommentarer fra censorer, der f.eks. kun skal vurdere en eller to skriftlige opgavebesvarelser. Der gives nemlig ikke arbejdstid til at læse og sætte sig ind i forberedelsesmaterialet (maj 2011: 44 siders forberedelsesmateriale). Som en censor skriver: ”Når der kun er en eksaminand, er der ikke noget rimeligt forhold mellem reel arbejdstid og ’aftalt arbejdstid’ såfremt den i alt er 60 minutter, hvoraf deri øvrigt også skal tages tid til votering”. Centralt stillet skriftlig opgave maj 2011 Der er mange kommentarer til årets centralt stillede opgave, og de er helt overvejende positive. Censorerne finder, at opgavesættet repræsenterer et godt tekstvalg og er udarbejdet med klare opgaveformuleringer. Det findes fagligt og fagdidaktisk relevant og professionsrettet; en censor skriver: ”Fint at den studerende skulle arbejde med officielle dokumenter vedrørende faget dansk som andetsprog i folkeskolen. Også relevant med opgaveformulering om dansk som andetsprogslærerens samarbejde med faglæreren”. En anden censor skriver: ”Tilfredsstillende. Meget aktuelt og relevant. Mulighed for at svare i bredden, da spørgsmålene indeholder både sproglige og kulturelle aspekter”. Forberedelsesmaterialets omfang på 44 sider gav anledning til en del kommentarer. Mange censorer er positive: ”God opgave, tilpas præcis og omfattende”, skriver en censor. En anden noterer, at der i materialet er: ”.. store muligheder for at finde god inspiration til selv at skrive en opgave”. Men andre censorer mener, at materialet er for stort: ”..Sammenlagt var oplæggene meget omfattende og burde måske afkortes”. En anden censor skriver: ”Overordnet fandt jeg spørgsmålene vigtige i forhold til studieordningerne for linjefaget og relevant i forhold til forventet kompetence, omend det er meget teksttungt”. En censor finder det betænkeligt, at materialet lægger op til flere svarmuligheder; censor skriver: ”Fagligt særdeles relevant, men betænkeligt, at der reelt er tale om to forskellige opgaver alt efter hvilke bilag de studerende vælger at forholde sig til”. Flere censorer efterlyser, at en af opgaverne stiller krav om en eksplicit analyse. Sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksaminationen og den studerendes formidling Censorerne er grundlæggende tilfredse med den mundtlige eksamensform, hvor der finder et samspil sted mellem et skriftligt oplæg og en mundtlig fremstilling, og hvor den mundtlige prøves udgangspunkt er en skriftlig synopse på fem sider. Censorerne finder, at sammenhængen giver mulighed for den studerendes fordybelse i emnet og plads til selvstændig refleksion. En censor fremhæver, at den korte synopse giver mundtligheden et tiltrængt løft: ”Den gamle ordning med aflevering af en opgave på 10 sider, der bedømmes, er afløst af et andet system med fem siders oplæg uden bedømmelse. En principiel forbedring. Mundtlig fremstilling bliver naturligt sidestillet med skriftlig fremstilling, hvilket må siges at passe bedre til fremtidens gerning”. Kvaliteten af, at selvstændige problemformuleringer danner grundlag for den mundtlige prøve, fremhæves også af censorerne, der mener, at synopser indeholdende problemformuleringer ”… der støtter den studerendes overblik over det lodtrukne emne og valg af tekster til lærerfaglig analyse og vurdering i forbindelse med mundtlig eksamen”. • Side 25 • Konklusioner og forslag til forbedringer Mange censorer fremhæver fagets kvalitet og ligeledes et højt fagligt niveau hos de studerende, og de har derfor ikke egentlige forbedringsforslag: ”De studerende havde et højt videns- og færdighedsniveau! Intet at bemærke”. Flere censorer peger på, at faget har en relevans for professionen, der burde komme flere studerende til gode: ”I betragtning af dsa-fagets vigtighed burde det have en mere indbydende placering i læreruddannelsen som helhed”. En anden censor bemærker, at det er problematisk, at det tilsyneladende kun er dansk som andetsprogsstuderende, der får kompetencer inden for interkulturel pædagogik; censor skriver: ”… det er et stort problem, at så relativt få studerende i læreruddannelsen synes at blive klædt på til at undervise i det, som med bekendtgørelsens ord kan karakteriseres ved den kulturelt mangfoldige skole”. Praktikken i faget får også et par ord med på vejen. Et par censorer mener, at praktikken bør spille en større rolle ved den studerendes afsluttende eksamen i faget. Samtidig bemærker en censor, at det er: ”… lidt hårrejsende at høre så mange studerende tale om, at de ikke ser faget dansk som andetsprog praktiseret ude på skolerne, når de er i praktik. De nævner endda eksempler på bevidst syltning af de tosprogede elever og et meget lavt ambitionsniveau for elevgruppens skolegang”. Ud over forslag om, at brede fagets viden mere ud i læreruddannelsen samt give praktikken en mere central rolle ved prøven, er der også en række konkrete forslag af mere administrativ art: • Kvalitetskontrol ved allokering, så der ikke meldes for kerte eksamensdatoer ud fra uddannelsesstederne. • Forslag om, at sekretariatet ved udbuddet meddeler, hvem der skal eksaminere, således at man kan undgå problemer med inhabilitet fra starten. • Tildeling af arbejdstid til censorer for at læse og sætte sig ind i forberedelsesmaterialet ved skriftlig eksamen, særligt når det drejer sig om få skriftlige besvarelser, så ledes at der sikres balance mellem reel arbejdstid og aflønning. Bacheloreksamen Ifølge censorrapporterne har i alt 88 studerende været til prøve i bachelorprojektet i dansk som andetsprog. Karakter -3 00 2 Fordeling i% 0 5,7 10,2 4 25 7 10 18,2 21,6 12 19,3 Generelt er der tilfredshed med anvendt litteratur, der findes passende i forhold til alder, aktualitet og fagligt niveau. Flere censorer melder om omfattende brug af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde, både nationalt og internationalt. Flere censorer fremhæver de studerendes anvendelse af empiri; en censor skriver: ”Vil også gerne supplere med at empirien i mange tilfælde var imponerende”. BA-opgaven giver god mulighed for vurdering af den studerendes anvendelse af teori i et professionsrettet perspektiv og pejling af praksis, mener censorerne i dansk som andetsprog. En aftagercensor vurderer, at bacheloropgaverne er blevet bedre: ”Jeg synes niveauet på bacheloropgaverne er steget markant siden begyndelsen. Mange af dem er akademisk set og lærerprofessionsmæssigt helt i top og kvalificerer i høj grad uddannelsen”. Det vurderes, at beskrivelsen af praksis bedst udfoldes mundtligt som supplement til det skriftlige. En censor skriver om de studerendes mundtlige formidling: ”De var dygtige til at lade den mundtlige prøve blive en relevant og sammenhængende uddybning af den skriftlige opgave”. Omfanget af den skriftlige prøve findes passende, mens en censor peger på, at 30 min. prøvetid er i underkanten for den velforberedte eksaminand. • Side 26 • Engelsk Karsten Gramkow Årets talmateriale og de indsendte censorrapporter dækker reeksamen 2010 og den ordinære sommereksamen 2011. Bachelorprøverne har dels fundet sted i de samme terminer, dels på andre tidspunkter i den mellemliggende periode. Indberetningerne giver ikke mulighed for at skelne mellem tal fra reeksamen og ordinær eksamenstermin, og dermed er der i år heller ikke mulighed for at skelne mellem gammel og ny uddannelse. Sammenligning er derfor beklageligvis ikke mulig, ligesom der i materialet heller ikke skelnes mellem de steder, hvor faget som forsøg dækker 0,6 årsværk, hvor det er et stort linjefag på 1,2 årsværk, og hvor man følger standardforsøgets 1,2 årsværk, hvoraf 0,2 dækkes af det pædagogiske element. Der er beskikket i alt 59 censorer til engelsk linjefag og 54 til engelsk bachelor. Der har ikke fundet ny- eller ad hoc-beskikkelser sted siden den ordinære beskikkelsesperiode startede i foråret 2010. Der er brugt 26 allokeringer til de i alt 18 bachelorprøver, hvoraf 11 har haft intern censor og syv ekstern. Til linjefaget har der været brugt 75 allokeringer. Dette tal dækker sikkert over, at de fleste censorer har været allokeret til både skriftlig og mundtlig eksamen på de samme hold. Der har været afholdt 27 eksaminer, 12 med interne og 15 med eksterne censorer. Karakterfordeling og prøvegrundlag For linjefagets vedkommende udviser talmaterialet det store problem, at karakterfordelingen (se skema herunder) bygger på samlede tal for mundtlig og skriftlig eksamen. Kun antallet af studerende og gennemsnitstallene er delt på de to eksamensformer. I alt 325 studerende har været til skriftlig eksamen og i alt 342 til mundtlig. Karaktergennemsnittene var 5,89 for skriftlig og 6,62 for mundtlig. Dette er et mindre fald i forhold til 2010 (6,1 og 6,7) og lidt større i forhold til 2009 (6,2 og 6,8). Det er nærliggende at konkludere, at kravene i forbindelse med indførelsen af det nye, store linjefag er strammet, og for den skriftlige prøves vedkommende er der ændret på opgaverne (mere herom senere). Om kravene reelt er strammet, kan der ikke konkluderes noget om på det foreliggende grundlag. 30 hold med i alt 325 studerende har været til skriftlig eksamen, og 43 hold med i alt 342 studerende til mundtlig, inkl. reeksaminer i august 2010. Forskellen i antallet af skriftlige og mundtlige prøver kan ikke umiddelbart forklares – det nødvendige talmateriale er ikke til rådighed. I skemaet herunder er, som tidligere nævnt, skriftlige og mundtlige eksaminander ikke adskilt: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal 2 43 76 145 158 140 103 Andel i % 0,3 6,4 11,4 21,7 23,7 21,0 15,4 Der er et forholdsvist stort fald i antallet af eksaminander i forhold til tidligere år – afspejlende faldet i antallet af studerende på læreruddannelsen som helhed og i engelskfaget i særdeleshed. Det sidste par år har der dog været en kraftigt stigende tendens for begge tals vedkommende, og for engelsks vedkommende skønnes stigningen væsentligt større end for uddannelsen som helhed. Dette skyldes sikkert de ændringer, der er foretaget for engelskfaget, der mange steder er blevet et obligatorisk linjefag på samme måde som dansk, matematik og naturfag. Et mindre rundspørge afslører, at andelen af en årgang, der vælger engelsk, nærmer sig tallet fra den gamle læreruddannelse, selv om faget langt de fleste steder nu fylder 1,2 årsværk mod tidligere 0,6. Stigningen i antallet af engelskstuderende i læreruddannelsen kan medføre, at der bliver behov for at beskikke yderligere censorer inden den igangværende periodes udløb i 2014. Grundlaget for eksamen Ingen særlige problemer, selv om overgangen mellem de to læreruddannelser skaber småproblemer. Generel tilfredshed med eksamensgrundlaget, litteraturvalg, spredning på genrer, målgrupper, eksamensredegørelser. • Side 27 • Eksamensforløbet Endnu en gang stor tilfredshed med samarbejdet mellem censor og eksaminator samt eksamensadministration. Voteringen forløber gnidningsfrit og professionelt. Selve eksamensforløbet forvaltes ret forskelligt på læreruddannelserne, både med hensyn til lodtrækningsprocedurer og de delelementer, der indgår i eksaminationen. Nogle steder bruges de 45 minutter til en enkelt disciplin, mens de fleste uddannelser har to og enkelte tre. Nogle censorer mener, at eksaminationstiden burde være længere (andre synes, den er passende), og aflønningen problematiseres fortsat. En censor skriver: ”Hvor er tiden til at udfylde censorrapporter?”. Det anføres af flere, at der burde være et loft over, hvor mange studerende, der kan eksamineres på en dag. Nogle censorer angiver, at dele af CKF-en er afsluttet i kraft af førsteårsprøven. Dette lader til at være mod den nye bekendtgørelses intentioner og bør nok diskuteres inden næste års eksamen. De centralt stillede skriftlige opgaver I forbindelse med overgangen til engelsk som stort linjefag er der indført en ny, professionsrettet opgave i det skriftlige opgavesæt: en refleksionsrettet, genreorienteret sprogbevidsthedsopgave. Denne betragtes af de fleste af censorerne som en positiv nyskabelse, og i det hele taget får tekstsamlinger og opgavesæt (’relevant, aktuelt, inspirerende, et godt grundlag for en nuanceret vurdering’) en del rosende ord med på vejen. Dog har der også i år, ifølge en del censorer, været nogen tvivl om, hvad forskellen var på de to A-opgaver, og den afkortning af A- og B-opgaverne, der er en konsekvens af introduktionen af C-opgaven, falder ikke i god jord hos alle. Mange censorer ønsker sig, at det bliver et krav, at eksaminanderne anfører antallet af anslag på alle opgaver, så det bliver lettere at kontrollere, om de ligger inden for det krævede længdeinternval. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Allokeringen og de andetsteds anførte betragtninger om indberetningsskemaerne er de mest problematiske forhold i ellers overvejende positive indberetninger på dette område. Mange censorer oplever ’først til mølle-princippet’ som et stort problem, der forskelsbehandler censorerne afhængig af deres muligheder for hurtige tilbagemeldinger. Også de forskellige eksamensnumre til mundtlig og skriftlig eksamen på samme hold nævnes her. Det vurderes, at censorformandskabets muligheder for at følge og kontrollere samt evt. gribe ind i allokeringen er meget mangelfulde – en del af de oplevede uhensigtsmæssigheder ved den elektroniske allokering kunne sikkert afhjælpes ad den vej. Endvidere kunne det, til brug for det samlede overblik, være ønskeligt at have adgang til karakterlisterne fra de enkelte læreruddannelser. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og studerendes formidling En del af emnerne i denne overskrift er dækket af kommentarerne andetsteds, men det samlede billede af områderne viser generel tilfredshed med professionsrettethed, niveau af uddannelsen og eksamen (omend nogle censorer påpeger, at forskellene mellem den måde, den mundtlige eksamen tilrettelægges på, måske er blevet for store). Nogle få censorer kommenterer kravniveauet i relation til det større linjefag – der er blandt disse ikke enighed om, hvorvidt det øgede timetal har ført til et højere niveau. Censorerne oplever, at kvaliteten af uddannelsen er høj, og at de nyuddannede bliver godt klædt på til lærerjobbet og til at være rollemodeller. Som nævnt andetsteds bliver det problematiseret, at det kan lade sig gøre at gøre deldiscipliner færdige ved førsteårsprøven, og nogle censorer anfører, at det ville være ønskeligt, at alle blev prøvet i sprog og sprogbrug. ”Det er ikke nok at prøve i fagdidaktik til den afsluttende eksamen”. Dette viser den potentielle svaghed ved princippet om, at der skal lodtrækkes mellem minimum fire studieprodukter, idet det er svært at danne sig et indtryk af den studerendes kunnen inden for de ikke afprøvede områder. Dette forhold er dog ikke væsentlig anderledes end tidligere. Forskellen består måske snarere i, at eksaminationen er afkortet til 45 minutter, således at antallet af discipliner de fleste steder er skåret ned. Derudover er der blandt censorerne stort set tilfredshed med formen med et kort skriftligt oplæg, efterfulgt af samtale/diskussion. • Side 28 • Forslag til forbedringer Bacheloreksamen Ifølge det talmateriale, der er til rådighed (det er ikke fuldt dækkende, men bygger på et datagrundlag på 92 %), har i alt 140 studerende været til bachelorprøve i engelsk. Karaktergennemsnittet er på 6,9 (samlet snit for alle fag: 6,6), fordelt som følger: Karakter -3 00 Antal 1 7 Andel i % 0,7 5,0 2 13 9,3 4 7 10 28 26 40 20,0 18,6 28,6 12 25 17,9 Gennemsnitskarakteren i 2009 var 7,0 og i 2010 6,8 (dog beregnet på baggrund af et noget mangelfuldt materiale) – med andre ord er der ikke sket nogen større ændring i præstationerne i forhold til bachelorprøverne afholdt efter 1997-loven. F.eks. har det opstrammede krav til empiri i bacheloropgaven tilsyneladende ikke betydet lavere karakterer. Enkelte prøver har været afholdt efter den gamle lov. En del censorer kommenterer den anvendte litteraturs alder, niveau og forskningsinddragelsen i opgaverne. Hovedindtrykket er, at litteraturen er aktuel og relevant, national og international, samt at en del af den formidler forskning. Der er dog enkelte kommentarer om lidt ældre litteratur samt begrænset forskningsinddragelse. Rigtig mange censorer roser bachelorprojektets relevans for professionen og det øgede krav til empiri. Enkelte anfører, at de svage studerendes analytiske evner og genrebevidsthed lader noget tilbage at ønske, og i nogle tilfælde demonstrerer de studerende dansksproglige mangler. Som tidligere melder mange censorer tilbage, at tidsrammen til læsning og forberedelse er for ringe, og/eller at opgavernes omfang er for stort – om muligt er censorernes ordvalg skærpet i forhold til tidligere år. Samarbejdet får mange roser med på vejen, og der er pæn tilfredshed med censorformandskabets og sekretariatets sagsbehandling. Der har været nogen forvirring om, hvilke censorindberetningsskemaer, der skulle anvendes – en del af dette problem skyldes sikkert, at indberetningsperioden strækker sig fra august 2010 til sommeren 2011. I denne periode blev skemaet skiftet ud, og nogle censorer har tilsyneladende fået det gamle skema efter det nye var indført. I det hele taget har en del censorer haft problemer med at udfylde det elektroniske skema, og der skulle være forbedringer undervejs. Så længe der eksisterer flere ordninger vedrørende fagets længde og placering i uddannelsen, vil det være ønskeligt, at indberetningerne afspejler dette på en sådan måde, at det bliver muligt at danne sig et overblik over disse ordninger, deres eksamensformer og karakterer. Det bør være muligt at skelne skarpere mellem skriftlig og mundtlig eksamen – en del censorer har haft problemer med at udfylde indberetningsskemaerne, også fordi systemet med prøvenumre tilsyneladende er ganske forvirrende. • Side 29 • Fransk Engelsk i læreruddannelsen udbydes allerede som obligatorisk første fag i forsøgsordning. Vi afventer således, om denne ordning medfører flere studerende til linjefaget fransk og således flere uddannede professionsbachelorer med flere sprogfag i rygsækken. Annette Søndergaard Gregersen Linjefaget fransk er et sprog- og kulturfag i såvel en national som en international forståelsesramme. Kernen i linjefaget fransk udgøres af fagets didaktik og fransk sprog og kultur set i et globalt perspektiv. Tilegnelse af såvel kommunikative som interkulturelle kompetencer hos den studerende er centrale i relation til udøvelse af fransklærerprofessionen i grundskoleregi. Disse kompetencer er en forudsætning for, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre samt evaluere en varieret og udbytterig undervisning i faget fransk i grundskolen. [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, BEK nr. 408 af 11/05/2009. Bilag 1] Som det fremgår af ovenstående, indledende klip fra bekendtgørelsesteksten har linjefagsuddannelsen flere mål: fagets didaktik og den studerendes egen tilegnelse af didaktiske færdigheder og kompetencer, evner til interkulturel kommunikation med fokus på fagets indholdsside som sprog- og kulturfag. I dette nye studieår 2011-2012 oprettes kun ét franskhold i læreruddannelsesregi i Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle med i skrivende stund 22 tilmeldte studerende. Linjefaget udbydes også som fjernstudium, et tiltag som flere studerende har taget godt imod. Med kun ét linjefagshold i København er der behov for at være optimist og fortsat begrunde fagets berettigelse med de komplekse og globale samfundsbehov for veluddannede verdensborgere med mange sprog i bagagen. Rapporten ”Sprog er nøglen til verden” fra juni måned 2011 er udarbejdet af Arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog som bl.a. anbefaler: • Obligatorisk engelsk fra 1. klassetrin i folkeskolen. • Start på 2. fremmedsprog rykkes ned fra 7. til 5. klasse. • Flere og andre sprog udbydes i folkeskolen som 3. fremmedsprog. Censorkorpset Censorkorpset består af otte censorer, heraf fem eksterne. I studieåret 2010-2011 har tre eksterne vurderet en bacheloreksamen efter gammel ordning. De to andre har påtaget sig censur i både den skriftlige og den mundtlige prøve i henholdsvis Aarhus, Aalborg og København. Censorkorpsets størrelse og fordeling mellem interne og eksterne vurderes som velfungerende i relation til fagets lidenhed pt. Eksamensgrundlaget Censorberetningen bygger på tre censorrapporter, der alle vurderer eksamensgrundlaget som relevant hvad angår indhold og niveau i relation til såvel en forskningsbaseret som praksisorienteret undervisning. De læste tekster fandtes velvalgte og gav gode muligheder for at diskutere mange forskellige temaer på fransk hvilket tilgodeså forskellighederne hos de studerende. Bacheloreksamen i læreruddannelsen Zahle har været afholdt efter gammel ordning (1997-uddannelsen). Eksamen i linjefaget har i Aalborg, Aarhus og Zahle været afholdt efter både gammel ordning og ny ordning (2007-uddannelsen). Eksamensforløbet Der har været afholdt en mundtlig og skriftlig eksamen i læreruddannelsen Aarhus, en i Aalborg og 11 på Læreruddannelsen Zahle i København, hvor 13 studerende nu kan kalde sig fransklærere. Desuden får hvert år et ukendt antal studerende fuld merit for linjefaget i læreruddannelsen, eller de får merit i forbindelse med et kortere praktikophold i faget samt ved at skrive en fagdidaktisk opgave. Så vi må formode, at det laveste antal nyuddannede professionsbachelorer denne sommer har modtaget deres eksamensbevis med linjefag i fransk. • Side 30 • Prøveformer Prøveformerne vurderes som velegnede i forhold til at skulle vurdere den studerendes kvalifikationer og kompetencer. De understreger, at der alle steder var god sammenhæng mellem den daglige undervisning, prøveoplæggene og disses indhold. Dette gør det muligt for censorerne at give en pålidelig bedømmelse. Prøveformerne vurderes som en god spejling i relation til den profession, den studerende kommer ud i. Lodtrækningen i den mundtlige del udelukker enhver form for snyd. Mundtligheden er væsentlig at måle i eksamenssituationen i forhold til, at sprogtilegnelse i grundskolen bygger på god kommunikation på fransk i klasseværelset. De tre censorer er enige om, at prøverne afspejler god viden hos de studerende. Censorerne er enige om, at eksaminationerne i høj grad har afspejlet uddannelsens intention og lægger høj vægt på udvikling af faget samt inddrager og anvender ny professionel viden. Endvidere understreger censorerne, at den anvendte litteratur er aktuel, og at den daglige undervisning inddrager resultater af relevant forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Censorers vurdering af den skriftlige prøve Censorerne vurderer, at teksterne i opgavesættet til fransk som linjefag var velvalgte i forhold til det valgte, overordnede emne. Besvarelsen af de stillede to obligatoriske og valg af et valgfrit (af tre mulige) giver mulighed for at bedømme den studerendes læseforståelse og analytiske sans, almenpædagogiske indsigt samt skriftlige sprogfærdighed. Dette er ganske i overensstemmelse med de opstillede bedømmelseskriterier, hvilket gjorde det let at nå til enighed om karaktererne. En censor understreger vigtigheden at et bredt genrevalg og nyere tekster, som de studerende kan spejle sig i. En digitalisering af prøven efterlyses. Samarbejde De tre censorer udtrykker stor tilfredshed med samarbejde med såvel eksaminatorer som eksamensadministrationer både før, under og efter eksaminationerne. Nye tiltag En censor efterlyser prøveformer, der giver mulighed for at basere sig mere på de digitale medier, således at eksamen afspejler den daglige undervisning og den digitale virkelighed, som sproglærere arbejder i. Konklusion Censorerne vurderer, at linjefaget fransk er fagligt og didaktisk ajourført. De oplever, at fransk som linjefag er et bevidst og positivt tilvalg og motivationen dermed høj. En censor udtrykker, at hun er imponeret over, at franskstuderende efter et års undervisning kan udtrykke sig i fagdidaktiske termer på fransk. Det et-årige forløb må opleves som særdeles intenst for de studerende. Fremmødeprocenten er høj og frafaldet lavt. Gode eksamensresultater i både den skriftlige og den mundtlige eksamensdel. Niveauet er højt og de studerende er i stand til selvstændig refleksion i forhold til målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af faget fransk i grundskolen. Bacheloropgaven efter gammel ordning Prøven opleves af censor som fuldt ud egnet til vurdering af de studerendes kvalifikationer med en meget fin sammenhæng mellem den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Det akademiske niveau forekommer at være særdeles egnet til udvikling af relevante lærerfaglige refleksioner. Censor stiller sig spørgende overfor den nye bacheloropgaves større fylde i den skriftlige del. • Side 31 • Fysik-kemi pler på eksamensopgaver tilsyneladende udelukkende fagligt baseret på folkeskolelærebøger. Og der synes også at være markante forskelle på aktualiteten af de benyttede forsknings- og udviklingsarbejder. Jeg ser de nævnte forskelle som bekymrende. Helge Kastrup Der har været afholdt 23 eksaminer i indberetningsperioden med i alt 245 studerende. Af disse bestod ca. 90 %. Karaktergennemsnittet var 6,5 og blandt de beståede 7,7. Typetallet var 7. Censorerne mener generelt, at den brugte faglige og fagdidaktiske litteratur var tilfredsstillende indholdsmæssigt og passende up to date. Se dog nedenfor om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder. Både til linjefag og BA er der stor tilfredshed med samarbejde med uddannelsessted og eksaminatorer. Det er glædeligt. Men en række censorer beklager sig over den skriftlige information, de modtager. Man får en henvisning til en studieordning, uden at det fremgår, at nogle studerende følger en anden. Man skal selv lede på hjemmesiden og gætte sig frem. Det er ikke acceptabelt og bør forbedres betragteligt. Som de øvrige år mener censorerne, at 45 minutter ikke er nok til en rimelig bedømmelse af et teoretisk, eksperimentelt, didaktisk fag med særlige sikkerhedsproblemer. Og igen, igen klages der over opgaver, man forventes at læse, men som man ikke får løn for. Værre er det, at mange censorer på forhånd læser oplæg igennem fra studerende, der så har meldt fra, når censor møder op, uden at det honoreres. Tilsvarende problemstilling, når censor f.eks. får tilsendt fire opgaver uden information om, hvilken der er udtrukket. Nogle læreruddannelser accepterer store overskridelser af de tilladte sidetal, når studerende kalder de overtallige sider for bilag. Det bør eksamensadministrationen ikke acceptere. Alt, der skal læses, tæller med. Også selv om det ikke tæller med i bedømmelsen. Forsknings- og udviklingsarbejde Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder er censorernes besvarelser så forskellige, at det må afspejle reelle forskelle. Nogle uddannelsessteder inddrager angiveligt den nyeste didaktiske litteratur, en del steder kritiseres for udelukkende at bruge gymnasielærebøger, der er eksem- Prøveformerne Om prøveformerne: Ingen censorer talte for digitale prøver. Dertil egner faget sig ikke. Igen påpeges ønsket om længere eksaminationstid, gerne med gruppeeksamen. Det er en svaghed ved prøveformen, at den studerende enten eksamineres i fysik eller i kemi, som egentligt er to fag. Faren for snyd mindskes på grund af eksistensen af det skriftlige oplæg. Men censorerne vurderer, at muligheden for snyd i det hele taget er lille. ”Man kan ikke snyde med Newtons love”. Bacheloreksamen Der har været afholdt 14 bacheloreksaminer i fysik-kemi med 30 studerende, hvoraf én dumpede. Karaktergennemsnittet var i alt 6,7 og 7,3 blandt de beståede. Typetallet var 4. Censorerne jamrede over den tildelte betaling i forhold til opgavens omfang. En række principielle spørgsmål tages op: • Hvad er begrundelsen for den nedre grænse på 25 sider? Er det rimeligt at skulle underkende en ellers fyldestgørende opgave på 20 sider? • Læreruddannelserne bør sikre, at de afleverede op gaver opfylder lovens krav til sidetal. Det er besværligt og urimeligt, at en censor skal bruge tid på at afvise opgaver af formelle grunde. • En række BA-opgaver var så langt fra fagets problem felter, at de måske burde være skrevet i et andet linje fag eller i almen didaktik. Situationen bør ikke forekomme. • Der er i de senere år udført omfattende forsknings- og udviklingsarbejder inden for naturfagenes didaktik. I hvor høj grad afspejles de i linjefagsuddannelsen og specielt i BA-projektet? • Side 32 • Årets spørgsmål Censorspørgsmålet om sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling besvarede ingen af censorerne. Censorspørgsmål om litteraturens/materialets alder, aktualitet, faglige niveau og om inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: Censorernes svar afviger meget fra uddannelsessted til uddannelsessted. Mange finder niveauet fornuftigt, hvad angår alder, som tilsyneladende er domineret af henvisninger fra ca. de sidste 10 år. Et par kritiske røster: En problematiserer det faglige materiale som i høj grad domineret af gymnasiebøger (skal det være gymnasierne, der definerer, hvad fysik-kemi-indholdet er i læreruddannelsen?), et par stykker savner nyere forskningsbaseret litteratur. Censorspørgsmålet om prøvens egnethed til at vurdere den studerendes kvalifikationer i forhold til lærerfagets praksis og anvendt teori og metode besvares generelt med tilfredshed. En række censorer ironiserer over spørgsmålet om sammenhængen mellem skriftlighed og mundtlighed i BA-projektet. Den er jo essentielt indbygget i strukturen. Geografi Troels Tunebjerg Der har i perioden august 2010 til juli 2011 været afholdt 26 prøveforløb i linjefaget geografi og 16 BA prøver. Af de 26 forløb var kun otte normale prøveforløb i maj-juni 2011. Resten var re- og sygeeksaminationer. Ifølge statistikken har der været anvendt 12 censorer heraf syv ansat ved læreruddannelsen. Karaktererne fordeler sig således på de 199 studerende, der var til prøve: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Fordeling % 0 6 11 18 25 23 18 Langt størstedelen af prøveforløbene var efter LU 2007. Få studerende gik op efter gammel ordning. Undervisningen i linjefaget foregår generelt over to semestre. Holdene er sammensat af flere årgange og det varierer, hvor i studieforløbet faget placeres. Flere UC-er har dog faget placeret i 5.-6. semester. Allokering Grundlaget for eksamen Mange censorer er utilfredse med allokeringsproceduren, der har fået karakter af lotteri. Hvem når først sin smartphone? Det er tilfredsstillende, at det nye censorkorps så beredvilligt har svaret på de stillede spørgsmål. Der er næsten ingen, der bare skriver ok om alt. Og det bør der heller ikke være. De fleste censorer finder litteraturgrundlaget i orden. En censor bemærker at både ’traditionelle’ og aktuelle materialer var inddraget. En anden censor fremhæver at udviklings-/forskningsarbejde blev inddraget via danske antologier. Der er således igen markant kritik af litteraturgrundlaget, og en censor finder også gennem redegørelsen for eksamensgrundlaget ”en god varieret blanding af arbejdsformer”. Flere bemærker at to semestre er for kort studietid i linjefaget. Samarbejdet Som i flere af de tidligere års beretninger vurderes samarbejdet ved prøverne som meget positivt. ”Samarbejdet gnidningsløst, og tidsplanen overholdes”. Under dette punkt er der flere censorer, der klager over at tidsrammen er for snæver. ”Der bliver for kort tid til en ordentlig votering”. En censor finder det vigtigt, at man på forhånd får aftalt retningslinjer for forløbet af eksaminationen, og en enkelt censor klager over for sent fremsendte eksamensopgaver. Der er meget få bemærkninger til censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsninger. Dog finder nogle censorer, • Side 33 • at den nye allokeringsprocedure med ’først til mølle princippet’ stiller de travle censorer dårligere end censorer med mere fri tid. Bacheloreksamen Ud fra indberetningerne fremgår det, at der er afholdt 16 bachelorprøver omfattende 36 studerende. Karaktererne fordeler sig således: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Fordeling % 0 8 17 25 17 20 14 Tilbagemeldingerne om grundlaget for prøverne er meget blandede. ”Forsknings- og udviklingsarbejde indgår ikke i tilstrækkeligt omfang i opgavernes litteraturlister”. En censor beskriver litteraturgrundlaget som ”mainstream” og ”didaktiske klassikere”. Andre censorer taler i beretningerne om velvalgt og relevant litteratur. Samarbejdet mellem parterne involveret i prøveafviklingen vurderes generelt som udmærket. Enkelte har dog fundet allokeringsprocessen noget rodet, og en censor mener, at det ikke er tilfredsstillende at blive tilbudt censuropgaver i fag, hvor man ikke er beskikket. Allokeringsprocessen vurderes endvidere at være vanskeligere for censorer ansat i andre undervisningssektorer. Nogle censorer ønsker en stærkere tilknytning til linjefaget. Således finder en censor ”at BA opgaven havde præg af eller tyngde i retning af en pædagogisk opgave, hvor det faglige forsvandt”. En censor oplever prøveforløb, der er for teoretiske og praksisfjerne, måske på grund af for kort eksamenstid. Selvom nogle fortsat beretter om mangel på empiri, dokumentation og videnskabelighed samt problemer med sammentænkning af linjefag og det pædagogiske felt, finder de fleste censorer, at BA projektet er en væsentlig styrkelse af læreruddannelsen. censorer, det er spild af den studerendes og censors tid at lave disse produkter og skulle forholde sig til dem. Lodtrækningsprocedurer og forberedelsestid varierer også en del. Bachelorprøven anses dog af de fleste som velegnet i forhold til en bedømmelse af de studerendes kvalifikationer. Dog peger en enkelt censor på, at andre fremstillingsformer, f.eks. videoklip af praksissituationer med efterfølgende analyse, refleksion og diskussion, godt kunne indgå. Der er ret mange kritiske røster om de oplevede prøveformer og en enkelt censor vælger at konkludere: ”Det er ikke muligt at lave en kvalificeret eksamen med bund i både faglig dybde og den studerendes fagdidaktiske forståelse inden for de gældende rammer”. Konklusion Flere censorer finder et studieforløb over to semestre for kort og sammenpresset. Især hvis faget placeres tidligt i studieforløbet, er det vanskeligt at opnå et tilstrækkeligt fagligt niveau og koble det med didaktiske overvejelser. Grundlaget for at udfylde opgaven som geografiunderviser i skolen, der også omfatter at kunne tænke sit fag ind i et samarbejde med bl.a. andre af skolens naturfag, bliver for spinkelt. Det relativt lave karakterniveau set i forhold til tidligere år, vidner om, at dette kunne være rigtigt. De korte skriftlige produkter, der flere steder indgår som en del af prøveforløbet, bør tælle med ved vurderingen, siger flere censorer. Produkter der ikke tæller med bedømmelsen tages ikke alvorligt. Det virker useriøst. Som påpeget sidste år, er det fortsat meget vanskeligt at skaffe censorer til reeksaminationer med en eller ganske få studerende. Det må der gøres noget ved. Så vidt det kan vurderes ud fra indberetningerne, er der kun gennemført otte prøveforløb i eksamensperioden sommeren 2011. Det vidner om den voldsomme tilbagegang for faget, som den seneste læreruddannelseslov har medført. Tidssvarende eksamensformer Prøveformerne varierer noget ved de forskellige UC-er i faget. Nogle steder udarbejder den studerende et kort skriftligt produkt til prøven. Andre steder indgår produkter udarbejdet i løbet af studietiden. Korte skriftlige produkter må ikke tælle med ved voteringen, og derfor finder mange • Side 34 • Historie 146 studerende har været til eksamen i professionsbachelorprojektet. Karaktergennemsnittet 6,4. Jens Aage Poulsen Beretningen bygger på 29 rapporter fra linjefagseksamen og 18 rapporter fra eksamen i professionsbachelorprojektet, der er afviklet i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011. I perioden har der været afholdt prøver på 2. del af historie 1,2 årsværk og i (standard)forsøgsordningen med historie på 0,6 årsværk. Det har dog ikke været muligt at adskille rapporterne i forhold til de to ordninger. Fremadrettet ser det da også ud til, at standardforsøget med historie som 0,6 årsværk bliver det almindelige. Flere censorer har i rapporter og telefonisk gjort opmærksom på, at censorallokeringssystemet favoriserer censorer, der sidder klar ved tasterne, når opgaven udbydes. Dette ’først-til-mølle-princip’ har haft som konsekvens, at flere censorer ikke har været i funktion, mens andre har haft rigeligt med censoropgaver. Denne sag skulle i skrivende stund være under løsning. Vurderingen af sekretariatet, dets hjemmeside, service osv. er dog positiv. Der er også enkelte ønsker til forbedringer, bl.a. at man via mail får besked, hvis man ikke er tildelt den udbudte censoropgave. Mens tidligere beretninger har påpeget, at interne censorer ikke anvendes så ofte som aftagercensorer, er det ikke tilfældet i perioden. Ved linjefagseksamen har 16 af de 29 og ved bacheloreksamen 14 af de 18 censorer været interne. Kun tre censorer – alle eksterne - har været allokeret til mere end én prøve. 393 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit linjefag 6,9. -3 00 02 4 7 10 12 393 Stud. 0 18 30 77 118 90 60 Karakterfordeling % 0 4,6 7,6 19,6 30 146 stud. -3 00 02 4 7 10 12 1 8 18 30 31 32 26 Karakterfordeling % 0,7 5,5 12,3 20,5 21,2 21,9 17,8 I gennemsnit ligger karaktererne i både linjefaget og professionsbachelorprojektet således lidt højere end i læreruddannelsen som sådan. I studieåret 2009-10 var gennemsnitskarakteren for linjefag 7,28. Det forholdsvis høje niveau blev drøftet ved censormøderne i foråret 2011. Grundlaget for eksamen Hovedparten af censorerne finder kvaliteten af eksamensgrundlaget ved linjefagseksamen i orden. Men en del påpeger også, at aktuel litteratur og materialer kunne have mere fylde i opgivelserne, samt at en del af det opgivne materiale primært er rettet mod ungdomsuddannelserne. Enkelte censorer ønsker, at de studerende demonstrerede større fagfaglig indsigt. Også inddragelse af nyere og mere historiedidaktiske materialer samt brug af resultater fra såvel historiedidaktiske som fagfaglig forsknings- og udviklingsarbejder kunne være større. For professionsbachelorprojektet påpeger mange censorer, at resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder kunne have været inddraget i højere grad – ligesom flere fremhæver, at den anvendte historiedidaktiske litteratur er af ældre dato (10-15 år gammel). 22,9 15,3 • Side 35 • Prøveformen Tidligere var der tradition for, at en større skriftlig opgave (15-20 sider) med afsæt i en af den studerende valgt problemstilling indgik i linjefagseksamen. Flere censorer giver udtryk for, at de savner dette grundlag for prøven. Men denne form er af besparelsesgrunde væk og typisk erstattet af lodtrækning mellem typisk fire studieprodukter eller semesteropgaver på max fem sider. Samtalen ved eksamen tager udgangspunkt i dette studieprodukt – enten i sig selv eller med afsæt i et lærerstillet spørgsmål, der sigter i bredden og dybden i forhold til emnet/temaet og studieproduktet. Formen er gennemført med markante variationer – især med hensyn til tid til at forberede sig og til at forbedre produktet. Som yderpunkt har den studerende på enkelte uddannelsessteder trukket studieproduktet omkring 1. marts og har således adskillige uger - for ikke at sige måneder - til at forberede sig. Andre steder er studieproduktet trukket på forhånd af ledelsen (i praksis studiekontoret). Den studerende får først ved prøven oplyst hvilket; og får - evt. sammen med spørgsmålene - 45 min. til at forberede sig. I forberedelsestiden er alle hjælpemidler tilladt. Censorerne bemærker, at den ugelange forberedelse sikrer mere kvalificerede præstationer vedrørende det lodtrukne emne, mens den studerendes indsigt i de øvrige emner/ temaer, kan være usikker. Uafhængigt af forberedelsen nævner flere censorer, at studieprodukterne har en stærkt svingende kvalitet. Der er flere og forskelligartede bemærkninger til sammenhænge mellem det lodtrukne studieprodukt og prøven. Nogle censorer mener, at der mangler sammenhæng. Og de ser det som et problem, at studieproduktet ikke indgår i voteringen. Enkelte steder udleverer den studerende dispositioner og andre dokumenter ved selve prøven, og det er disse, samtalen tager afsæt i – og ikke studieproduktet. Enkelte censorer ønsker længere tid til prøven end de 45 minutter, hvoraf 10-15 min. afsættes til votering. Samarbejdet Der er generelt tilfredshed med informationen og materialerne, censorerne har modtaget fra uddannelsesstedet, der har afholdt prøven. Der er dog enkelte eksempler på, at censor har modtaget materialet meget sent – og/eller ikke er blevet orienteret om det faktiske antal eksaminander. Samarbejdet under selve prøven og proceduren for votering har også fungeret fint. Og det fremgår ikke af rapporterne, at der har været nogen form for problemer. Ca. halvdelen af censorerne påpeger, at den aftalte arbejdstid dækker det reelle tidsforbrug. Nogle censorer problematiserer, at der ikke gives tid til læsning af prøveoplæg (max fem sider), der er grundlaget for prøven, men som ikke indgår i selve bedømmelsen. Konklusion Ud fra censorernes rapporter kan det anbefales, at man på de enkelte uddannelsessteder og i den faglige forening overvejer kravene til studieprodukterne, forberedelsestiden samt den rolle, de skal have i prøven. Desuden må det overvejes, hvordan inddragelsen af resultater af forskningsog udviklingsarbejder kan styrkes. Hjemkundskab Anne-Dorte Jensen Udgangspunktet for denne årsberetning er 20 linjefagsprøver med 19 censorberetninger og 18 bachelorprøver/ professionsbachelorprøver med 18 censorberetninger dækkende perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011. I statistikken indgår tal fra både ny og gammel uddannelse. De fleste censorer har været ude én gang, én to gange og en enkelt tre gange. Der har været en næsten ligelig fordeling af interne og aftagercensorer ved prøverne. Aldersfordelingen blandt censorerne til linjefagseksamen er: Gruppe Antal Procent -30 år 0 0 30 - 40 år 1 5 40 - 50 år 2 10 50 - 60 år 5 25 60 - 70 år 12 60 70 - år 0 0 • Side 36 • Aldersfordelingen blandt censorerne til bachelorprøven/ professionsbachelorprøven er: Gruppe Antal Procent -30 år 0 0 30 - 40 år 1 5,6 40 - 50 år 2 11,1 50 - 60 år 5 27,8 60 - 70 år 10 55,6 70 - år 0 0 Ny læreruddannelse har været i spil ved eksamen for første gang, og der har været afviklet eksamener under både gammel og ny læreruddannelse (1997- og 2007-bekendtgørelsen) i dansk som andetsprog. Eksamensgrundlaget Generelt udtrykker censorerne tilfredshed med professionshøjskolernes censorsekretariat i Haderslev, men der er muligheder for og ønsker om forbedringer. En censor bemærker, at det er utilfredsstillende at blive allokeret og afsætte tid til arbejdet, hvorefter man slet ikke bliver brugt. Flere censorer bemærker, at der udsendes tilbud om allokering til mange hver gang, hvorefter der tildeles censur efter ’først til mølleprincippet’. Dette er utilfredsstillende. Det ville være en bedre ide ikke at spørge så mange pr. gang, men for eksempel kun tre censorer, og så give disse tre mulighed for tilbagemelding over en tidsperiode på f.eks. et par dage. Sidste år blev der afholdt 56 prøver i hjemkundskab altså væsentlig flere end dette år. Det mindre antal prøver har bevirket, at størrelsen af censorkorpset dette år har været passende. Der har stort set ikke været problemer med at få dækket allokeringen. Det ser ud til, at der med udfasningen af den gamle uddannelse er end del færre studerende i hjemkundskab. Linjefaget 171 studerende har været til linjefagseksamen. De fik et karaktergennemsnit på 6,9 fordelt som følger: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal 0 16 13 24 43 49 26 Andel i % 0 9,4 7,6 14 25,1 28,7 15,2 Karaktergennemsnittet er faldet fra 7,71 sidste år til 6,9 i år. Om der er en sammenhæng imellem den komprimerede (1-årige) undervisning og faldet i karaktergennemsnittet, er svært at afgøre. Der har været afholdt eksamen efter både gammel og ny lov. Typisk har der været undervist i fire semestre efter gammel ordning og to semestre efter ny. På to uddannelsessteder er der dog undervist fire semestre efter ny lov. Billedet tegner sig forskelligt på landsplan, og det kunne være ønskeligt med en større ensartethed. I beretningerne er der enighed om, at litteraturen afspejler faget bredt og tidssvarende. Der er flere bemærkninger om, at internationale udviklingsarbejder og forskning burde vægtes mere. Alle censorer giver udtryk for, at samarbejdet omkring eksamen har fungeret fint, og de er stort set tilfredse med samarbejdet med både censorsekretariatet og den enkelte læreruddannelses eksamensadministration. Derimod finder flere, at den tildelte arbejdstid ikke stemmer overens med den faktiske forbrugte tid til forberedelse. Der er et stort ønske om, at det skriftlige oplæg er en del af bedømmelsen og hermed også bliver aflønnet. Prøveformen Censorerne mener, at en mere ensartet eksamensform på uddannelsesstederne og krav til de skriftlige oplæg og praksisbeskrivelsen vil give bedre mulighed for sammenlignelig vurdering og bedømmelse af de studerende og være med til at fastholde et højt fagligt niveau. Næsten alle censorer ser det som en forringelse, at den store skriftlige opgave (20 sider) er faldet væk og reduceret til et kort skriftligt oplæg. Dette forhold gør det ekstra vigtigt, at det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen, så kvaliteten af skriftligheden kan bibeholdes. Reduktionen i tid fra 60 minutter til 45 minutter til afvikling af prøven kræver nøje overvejelser over, hvor man skal skære i forhold til den tidligere prøve. En censor foreslår, at det er bedst at skære i tidsrammen for det praktiske frem for den mundtlige del. Fagets karakter gør dog, at der er grænser for hvor lidt tid, der kan være til det praktiske arbejde. Ved at lade flere arbejde i køkkenet samtidig bliver der tid til madlavningsprocesserne. Censorerne finder det vigtigt, at man under den praktiske • Side 37 • del af eksamen har mulighed for at spørge ind til såvel faglige som didaktiske emner. Ved en praksiseksamination har den studerende mulighed for at demonstrere færdighed i at sætte ord på arbejdsprocesser, der viser overblik over såvel fagfaglighed som fagdidaktik. Prøven bør give mulighed for teoretisk indsigt, praktisk kunnen og demonstrere evne til at tilrettelægge undervisning med fagdidaktiske overvejelser. Lodtrækning er et lovkrav, og censor skal have mulighed for at se, hvad de studerende har trukket lod imellem. Samtlige censorer er enige om, at det ikke er muligt at digitalisere dele af prøven. Som prøven afholdes fremover, er der stort set ikke mulighed for snyd – det kan kun være det korte oplæg, der kopieres. Konklusion og forslag til forbedring Hjemkundskab er et håndværksfag, og at mestre et håndværk kræver tid til at øve sig. Faget er på flere uddannelsessteder nu et-årigt, og det medfører et meget komprimeret forløb, der går ud over opøvelsen af håndværksmæssig færdighed. Det ville være ønskeligt med fire semestres undervisning, så der er tid til fordybelse og mestring af håndværket. De studerendes undervisningskvalifikationer skal mere i fokus, mere øvelse i at formidle fagets stofområder praktisk og mundtligt i en relevant undervisningssituation. Den praktiske prøve burde gøres mere praksisnær og relatere sig til folkeskolens muligheder. En ensartning af de forskellige eksamensordninger på landets læreruddannelser er påkrævet. Der bør ske en ensartning af begreber for det skriftlige produkt for eksempel: oplæg, synopse og opgave. Det skriftlige produkt som en del af eksamen bør bevares. På nogle uddannelsessteder bedømmes det skriftlige produkt, andre steder ikke. Den skriftlige del bør indgå i bedømmelsen, da det er med til at sikre kvaliteten i linjeuddannelsen. Eksamens tre elementer: et skriftligt produkt, praktisk arbejde og mundtlig eksamen bør fastholdes. Bacheloreksamen 18 bachelorprøver/professionsbachelorprojekter - 18 censorberetninger. 45 studerende har skrevet opgaver og fået et karaktergennemsnit på 5,4. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal 0 4 9 9 7 8 8 Andel i % 0 8,9 20 20 15,6 17,8 17,8 På censormødet i januar 2011 var der enighed om, at det er problematisk, at kun få skriver bacheloropgave i hjemkundskab, da dette for eksempel er adgangsbilletten til videreuddannelse. Begrundelsen kan være, at linjefagsforløbet på en del uddannelsessteder ligger på fjerde år, og at de studerende derfor kun har haft faget i 4-5 uger, når de skal beslutte hvilket linjefag, de vil skrive bachelorprojekt i. Det skal bemærkes, at der er forskelle på landsplan. Til dette års bacheloreksamen er der udgivet en ny censorvejledning for professionsbachelorprojektet på grund af forskelle mellem den gamle bacheloropgave og professionsbachelorprojektet. Censorerne er enige om, at litteraturen til bacheloropgaverne er relevant og har et passende niveau. Enkelte censorer ønsker en bredere fagdidaktisk litteratur. Generelt kan det siges, at viden fra praktikken inddrages, men at denne viden kunne kvalificeres mere. For en del studerende er det vanskeligt at koble pædagogisk teori til fag og problemstilling. Anvendelse af egen empiri og analyse af denne er også problematisk for mange studerende. På et enkelt uddannelsessted beskrives det, at der er en for ringe grad af inddragelse af praktik og praksis, men udmærket anvendelse af videnskabelig metode. Flere bemærker, at videnskabelig metode anvendes, men ikke altid forstås, en censor foreslår, at der bør være mere undervisning i videnskabsteori og metode for eksempel som et obligatorisk kursus. Ligeledes er der bemærkninger om, at anvendelse af egen empiri og analyse af denne også er vanskelig for mange studerende. Treklangen i lærerfaget demonstreres udmærket via bachelorprøven. I hvilken grad det lykkes, er afhængig af den studerendes indsigt og evner. Mange af bacheloropgaverne er refererende, og den selvstændige refleksion med demonstration af fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden bør styrkes. • Side 38 • Prøveformen er velegnet; men tiden til eksaminationen står ikke mål med det store arbejde, der ligger i selve opgaven for censor. Prøven kan ikke digitaliseres. Netop ved bacheloropgaven er der behov for dialog, inddragelse af erfaringer og demonstration af professionsfagligheden ved personlig fremtræden. Konklusioner og forslag til forbedringer bachelorprojektet Nogle censorer bemærker, at de studerende har vanskeligheder med at dokumentere undersøgelseskompetence og at inddrage praksis. Det anbefales, at læreruddannelsesstederne gør mere ud af at udbygge de studerendes undersøgelseskompetence, for eksempel ved undervisning i videnskabsteori og kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Citat fra dette års censorberetninger: ”Bacheloropgaven er en stor opgave, der kræver meget af den studerende – og dermed er den med til at give læreruddannelsen kvalitet. Prøveformen er god. På baggrund af en større akademisk opgave tilrettelægger den studerende et oplæg, som fører til dialog mellem eksaminationens implicerede parter. Her får den studerende god mulighed for at demonstrere sin viden og evne til refleksion samt samtale mellem interesserede kolleger”. Håndarbejde Hanne Schneider Linjefaget håndarbejde er ikke længere et fag i læreruddannelsen. De eksaminer, der har været afholdt i studieåret 2010 -2011 er reeksaminer eller eksaminer for studerende, der har haft orlov eller lignende og derfor afslutter deres lærereksamen efter bekendtgørelsen fra 1997, der ikke er gældende længere. Der har været linjefagseksamen med i alt 10 studerende. Hertil har medvirket fire censorer, hvoraf en aftagercensor. Karaktergennemsnittet er 4,5. Der har været bacheloreksamen i tilknytning til linjefaget håndarbejde for i alt tre studerende. Hertil har medvirket tre censorer, hvoraf en aftagercensor. Karaktergennemsnittet er 4. Der er i sagens natur ikke mange bemærkninger til de afholdte eksaminer. Det bemærkes af to ud af tre censorer, at der indgår forskningsresultater og forsøgs- og udviklingsarbejde ved bachelorprojekterne. Selve eksamensafviklingerne har stort set været velfungerende. Om prøveformen skriver en censor: ”Prøveformen var et skriftlig fagdidaktisk 5 siders oplæg og en mundtlig eksamination, som var delt mellem fagdidaktik og en faglig samtale over et praktisk selvvalgt projekt med en gennemarbejdet designproces. Prøveformen er velegnet til at vurdere den studerende kvalifikationer med henblik på lærerprofessionen”. Om uddannelsens muligheder for at studere som fjernstuderende skriver en censor: ”Uddannelsens kvalitet fejler ikke noget. Det kan overvejes, om det er hensigtsmæssigt at lade studerende følge et fag som håndarbejde som fjernstuderende. Og i givet fald, om der bør indlægges en form for delprøver undervejs i studieforløbet”. Om bachelorprøven skriver en censor: ”Vurderingen bygger på en studerende. Bachelorprøven er efter min vurdering velegnet til, at man kan vurdere den studerendes kvalifikationer i forhold til viden om og forståelse for professionen. Teori og metode blev anvendt på kvalificeret vis. Det behandlede emne havde lærerfaglig relevans og havde tilknytning til linjefaget og de pædagogiske fag. Dokumenterede erfaringer fra uddannelsens praktik og empiri fra praksis blev anvendt og bearbejdet med videnskabelig metode i opgaven”. Om faget håndarbejde skriver en censor: ”Personligt ser jeg mange muligheder i faget, hvis det vel at mærke udvikles i forhold til den virkelighed, der eksisterer i folkeskolen i dag. Her tænkes bl.a. på problemet med at give store elever et operationelt sprog omkring håndværk m.v. hvis de vil søge en form for håndværksmæssig uddannelse”. • Side 39 • Idræt Eksamensgrundlaget Torben Vandet Grundlaget for denne beretning er 34 censorrapporter fra linjefaget idræt og 27 rapporter fra bacheloreksamen i idræt i den forløbne periode, der dækker 1. august 2010 til 31. juli 2011. Censorrapporterne afspejler først og fremmest den med stor spænding imødesete nye læreruddannelse fra 2007, hvor idræt er et stort linjefag med 1,2 årsværk, men også enkelte forsøg med et reduceret linjefag med 0,6 årsværk, samt den definitive afslutning på den gamle læreruddannelse fra 1997. Det nye tema set i forhold til sidste års rapport er, at censorerne er blevet bedt om at vurdere prøveformen, herunder hvordan lodtrækning er blevet gennemført ved den mundtlige prøve og sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling. Endelig ser det ud til ligesom sidste år, at det centrale censorallokeringssystem endnu ikke fungerer helt optimalt. ’Først til mølle princippet’ er tilsyneladende svært at slippe af med, og det anbefales, at der bygges en forsinkelse ind i systemet eller ligefrem sendes censorforespørgsler ud til færre censorer af gangen, så man ikke så ofte ”kommer for sent til bussen”, som en censor skriver. Censorformandskabet forsøger sammen med sekretariatet at tage højde for denne kritik. Det fremgår yderligere, at opgaverne i forbindelse med censur er meget ligeligt fordelt i censorkorpset, idet 17 eksterne og 17 interne censorer har været brugt. Karaktergennemsnit ved linjefagseksamen er 6, hvilket bygger på 401 studerende med både stort og lille linjefag. Karakterfordeling ved linjefagseksamen med både 1,2 og 0,6 årsværk. Det har ikke været muligt at adskille karaktererne for de to årsværk og lave en sammenligning. Karakter Antal stud. Andel i % -3 00 2 4 7 10 12 1 20 47 81 135 87 30 0,2 5 11,7 20,2 33,7 21,7 7,5 På samme måde som sidste år er censorerne enige om, at der er anvendt relevant nutidig faglitteratur, og at litteraturens art og faglige karakter lever op til de krav, der anføres i bekendtgørelsens mål og CKF. Der bliver peget på et bredt litteraturgrundlag både af nyere og lidt ældre dato, som fint afspejler faget og rammer de studerende. Det fremgår også af rapporterne, at beskrivelserne af eksamensgrundlaget indeholder relevante undersøgelser, hovedsageligt fra nationale forsknings- og udviklingsarbejder, og at internationale undersøgelser ikke er særligt fremtrædende. Dog er det stadigvæk et problem, at det ikke er nærmere beskrevet, hvordan der i uddannelsesforløbet har været arbejdet med inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder. I den forbindelse bliver det påpeget, at de skriftlige oplæg, der jo ikke tæller med i bedømmelsen, har fået mindre betydning i forhold til at udvikle de studerendes faglighed med hensyn til bl.a. at anvende og inddrage nye resultater fra forsøgs- og udviklingsarbejde, og dette ses specielt i de skriftlige oplæg og i eksamenssituationen. Sammenhæng mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling I forbindelse med stort linjefag, hvor idræt er 1,2 årsværk, er undervisningen foregået over fire semestre liggende på 3. og 4. årgang. I forsøgene efter den nye læreruddannelse 2007 med 0,6 årsværk har undervisningen strakt sig over kun to semestre, der ligesom sidste år vurderes for kort. Anbefalingen lyder på mindst tre semestre. Kun nogle enkelte censorrapporter vover sig ind på sammenligningen af det faglige niveau mellem studerende med 0,6 og 1,2 årsværk. I en censorrapport fra 0,6 faget står der således: ”Til sammenligning med idræt som 1,2-fag var det – naturligt nok – tydeligt at anvendelse af professionsviden, dvs. fagets terminologi, teorier og udvikling af faget, jonglering med idrætslærerens forskellige handlemuligheder, perspektiver m.v. ikke var så tydelig hos mange studerende”. Årsagen til dette skyldes måske, at der blandt censorerne kan forekomme usikkerhed omkring forskellen eller måske snarere manglen på forskel i bedømmelsesgrundlaget for henholdsvis faget som 0,6 og 1,2 årsværk. • Side 40 • En af censorerne peger direkte på det vigtige i en revision af bedømmelsesgrundlaget for idræt som stort og lille fag, så censorerne får et mere præcist niveau og grundlag at vurdere de studerende i forhold til. Til gengæld er næsten alle censorrapporter enige om at vurdere idræt med 1,2 årsværk som værende på højt niveau, og at idrætsstudiet på 1,2 årsværk giver uddannelsen den højere kvalitet, som på sigt kan betyde større respekt for faget og læreruddannelsen som helhed. En enkelt censor er inde på, at det vil være væsentlig at fremhæve, hvilke områder der er blevet opjusteret med det store linjefag, ikke for at nedgøre 0,6-faget, men for at retfærdiggøre det ekstra arbejde, der lægges i 1,2-faget. Her nævnes muligheden for at varetage særlige opgaver på skolerne f.eks. særlige fagområder, sundhedsfaglige spydspidser, undervisere i 1.-hjælp og faglige ankerpersoner i forhold til idræts- og sundhedsmæssige politikker. Lodtrækningsmodellen, hvor de studerende har trukket lod indenfor fire studieprodukter og efterfølgende lavet skriftlige oplæg/synopser vurderes som meget tidspresset, hvor navnlig synopsen/det skriftlige oplæg ikke kommer helt til sin ret i en eksamination på 20 minutter, der også skal indeholde begrundelse af praksis og biologisk idrætsteori. Hertil kommer, at der er stor forskel på synopserne/de skriftlige oplæg, hvor det tydeligt ses på indholdet i nogle synopser/skriftlige oplæg, at den studerende beregner, at synopsen/det skriftlige oplæg ikke skal bedømmes. En af censorerne siger direkte: ”Det er tydeligt, at de skriftlige opgaver har fået mindre betydning i forhold til at udvikle de studerendes faglighed og mindre betydning i vurderingen af deres kompetencer”. Set i dette lys hjælper det heller ikke, at det skriftlige oplæg ikke må tælle med i bedømmelsen, og det giver ingen mening og virker useriøst at afsætte en uge til at skrive og aflevere en opgave, som ikke medregnes i den samlede vurdering, og hvor censor heller ikke får tid til at læse opgaverne. I forhold til eksaminationen er der stor enighed om, at 20 minutters mundtlig eksamen er en form, der lægger op til afhøring og ikke analyse, og at der skal gives mere tid til den mundtlige del af eksamen. Derfor vil det tidsmæssigt være en stor fordel, hvis de studerende benytter muligheden for at gå til eksamen som grupper. De 45 minutter, som hver studerende har til rådighed, foreslås fordelt såedes, at den mundtlige del har mindst 25 minutter til rådighed, hvilket betyder en lille begrænsning af den praktiske del, men som ikke betyder noget, når praksiseksamen foregår i grupper. Uddannelsens kvalitet I sidste års censorrapport gav censorerne udtryk for store forventninger til den nye læreruddannelse, hvor idræt er gået fra at være et 0,6 til 1,2 fag. Det fremgår af rapporterne fra i år, at de fleste censorer mener, at idrætsfaget virkelig har fået et fagligt løft med den nye læreruddannelse, men også at eksaminationen er besværlig, og at der skal indgå for mange ting på for kort tid, så det går ud over kvaliteten i de enkelte dele, der skal indgå i eksamen. Det er nok ikke realistisk at tro på mere tid end 45 minutter pr. studerende, så en del af løsningen kunne være gruppeeksamen og mere tid til den mundtlige del, samt måske helt at skære det skriftlige oplæg fra og lave lodtrækning et andet sted. Eller som en censor spørger,”hvorfor skal der i det hele taget være en lodtrækning?” Bacheloreksamen Karakterfordeling ved bacheloreksamen omhandler i alt 289 studerende, hvor gennemsnittet er 6. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal stud. 0 13 42 64 71 59 40 Andel i % 0 4,5 14,5 22,1 24,6 20,4 13,8 Hovedparten af censorindberetningerne vedrørende bacheloreksamen i idræt omhandler den nye læreruddannelse fra 2007, men enkelte indberetninger drejer sig også om den gamle uddannelse fra 1997. Opgaverne til censur i censorkorpset fordeler sig meget ligeligt mellem interne og eksterne censorer, idet 14 eksterne og 13 interne censorer har været anvendt. Ligesom sidste år er censorerne enige om, at den anvendte litteratur er relevant med anvendelse af både helt ny og lidt ældre litteratur. Ligeledes peger rapporterne på hyppig brug af resultater fra nationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, men at der stort set ikke inddrages internationale forsknings-, forsøgs-, og udviklingsarbejder i opgaverne. • Side 41 • Endelig fremhæves de studerendes evne og dygtighed til at inddrage egen empiri samt nettet i form af flere småartikler m.m. Dog bliver der gjort opmærksom på, at der på nettet skal refereres mere præcist til forfatternavn, artikeloverskrift, tidsskrift m.m. og ikke kun webadresse. Generelt er der kun positive tilkendegivelser fra censorerne omkring samarbejdet om eksamen, hvilket ses af udtalelser som: ”Jeg finder censorformandskabets kommunikation og sekretariatets hjemmeside hjælpsom og professionel, ligesom allokeringen har fungeret fint i den nye procedure”. Dog bliver det bemærket af nogle censorer, at der stadigvæk er et problem med ’først til mølle-princippet’, og at ”man skal være skarp på tasterne, hvis man gerne vil ud”. Flere censorer er inde på, at tidsrammen med 35 minutters mundtlig eksamination og votering i 10-15 minutter er passende. Dog gøres der i alle rapporterne opmærksom på, at arbejdstiden på en time til at læse og vurdere opgaven ganske enkelt er for lidt, når sideantallet samtidig er sat op. Som en censor siger: ”Den afsatte tid til læsning af den skriftlige opgave er fuldstændig ude af trit med den tid, man bruger på at læse opgaven, hvis man skal i dialog med opgaven og forberede spørgsmål til den studerende”. Andre censorer er også inde på, at kvaliteten i opgaverne ikke nødvendigvis hænger sammen med en forøgelse af sideantallet, og at lange opgaver kan betyde en forøgelse af de refererende afsnit. Derfor peger censorerne i rapporterne på enten at reducere de skriftlige opgavers sidetal væsentligt, eller også udvide tidsrammen til læsning af opgaverne, som en censor siger: ”til det dobbelte – mindst”. I vurderingen af kvaliteten i professionsbacheloropgaverne er flere censorer inde på det positive i, at de studerende skal inddrage empiri fra praktikken i deres opgaver. Inddragelsen af undersøgelser fra praktikken giver efter manges mening, dels den studerende en mere analytisk tilgang til lærerfagets praksis og dels en undersøgelseskompetence, der kan være med til at give en klarere manual for opgaveskrivningen. Det bliver dog også nævnt, at denne tætte kobling mellem praktik og professionsbacheloropgaven kan virke som meget store krav for de studerende, der ikke er stærke i en akademisk tilgang til lærerfagets praksis. I forbindelse hermed bliver der peget på behovet for, at de studerendes metodiske overvejelser i højere grad skal ekspliciteres i opgaverne, og at den videnskabelige metode strammes op. Endelig fremgår det af rapporterne, at censorerne anser professionsbacheloropgaverne med den skriftlige opgave og det mundtlige forsvar som en god mulighed for den studerende til at gå i dybden med et felt, og få en god viden om og forståelse for lærerfagets praksis, hvilket også ses i de fleste opgaver. Så afslutningsvis lyder det fra dette års censorer om professionsbachelorprojektet: ”Fasthold og eventuelt udvikl den nuværende form for opgaveindhold – det virker”. Kristendomskundskab / livsoplysning / medborgerskab (KLM) Lakshmi Sigurdsson Der er afholdt 127 prøver i KLM og modtaget censorindberetninger for alle. Datagrundlaget er således 100 %. I alt har 2716 studerende været til eksamen i KLM. Karaktergennemsnit på landsplan er på 6,3 med en karakterfordeling som følger: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal stud. 10 167 293 541 764 754 367 Andel i % 0,4 6,1 10,8 19,9 28,1 21,1 13,5 Karaktergennemsnittet er noget lavere end 2010 (7,02). Det skal dog sammenholdes med et datagrundlag på 80 % i 2010 mod 100 % i år. I alt 123 censorer har beskikkelse i KLM, og med 127 allokeringer fordelt på 319 prøvedage må det vurderes at være i underkanten. KLM er de fleste steder placeret på 1. og 2. semester med eksamen efter 1. studieår. Enkelte steder strækkes faget over 3 eller 4 semestre. Grundlaget for eksamen Der er en overvejende positiv vurdering af grundlaget for • Side 42 • eksamen. Litteraturen spænder bredt - som en censor skriver: ”… fra klassiske (idehistoriske) tænkere og teorier - f.eks. Kant, Rousseau og Løgstrup til tekster om forskellige emner såsom medborgerskab, minoriteter og majoriteter, kulturforståelser samt tekster der beskæftiger sig med forskellige religioner og disses historie”. Den læste litteratur karakteriseres som relevant og aktuel (dvs. udgivet inden for de seneste fem år), men i nogle tilfælde efterlyser censorerne et grundigere arbejde med primærkilder. Enkelte steder kritiseres eksamensgrundlaget for stort set kun at bygge på sekundærlitteratur. Mange undervisere trækker på forskningsresultater og forskningsbaserede artikler til belysning af specifikke temaer som f.eks. medborgerskab, menneskerettigheder og kulturmøder. En karakteristisk opsummering er, at der overordnet set gøres brug af forskningsarbejde inden for enkelte, men ikke alle fagets CKF - og det er vel også en nærmest uopnåelig ambition. Det generelle indtryk er dermed, at de tekster, der læses i KLM opleves som både studie- og professionsintroducerende, at litteraturen er professionsrelevant og samtidig egner sig til at udvikle og anvende ny professionel viden. Samarbejdet omkring eksamen Samarbejdet om eksamen har i langt de fleste tilfælde været velfungerende, idet voteringsprocedurer har fungeret problemfrit og bygget på kvalificerede begrundelser for alle afgivne bedømmelser. Ved enkelte eksaminationer har samarbejdet mellem eksaminator og censor været mindre velfungerende. I ét tilfælde har det givet anledning til en klagesag. Nogle censorer efterlyser tydeligere vejledning i forhold til hvilke krav og forventninger, der er til eksamenspræstationen. Mange censorer har bemærkninger vedrørende arbejdstid, når der ikke betales for læsning af de skriftlige oplæg (omfang fra 5 til 10 sider), som de fleste steder er udgangspunkt for eksamen. Det gælder især, når de skriftlige arbejder tæller med i voteringen. I lighed med sidste år kan det konstateres, at nogle institutioner honorerer med 15 – 30 minutters læsetid pr. opgave, mens andre ikke honorerer for læsning af opgaverne. Enkelte steder har der været problemer med at få dækket udgifter til hotel for censorer med lang rejsetid, selv om eksamen startede fra morgenstunden kl. 8.30. Anbefalinger Eksamensplanen bør tage højde for censors transporttid, når der ikke betales for hoteludgifter. Dvs. senere start den første eksamensdag. • • Der bør tilstræbes klare aftaler og fælles arbejdsvilkår ved eksamen i KLM. Det er hensigtsmæssigt at afsætte tid til en samtale mellem eksaminator og censor om forventninger og kriterier for karaktergivning, inden eksamen påbegyndes. Sekretariatets opgaveløsning Der er overvejende positive bemærkninger om informationerne fra censormandskabet, og især sekretariatets forvaltning af opgaven virker meget tilfredsstillende. Men der er fortsat kritik af de mange tilbud, censorerne modtager fra sekretariatet. Det samme gælder procedurer for tildeling af censur – dels det, der karakteriseres som ’først til mølle princippet’, dels at perioderne er for lange, idet en del censorer har svært ved at påtage sig mere end 2-3 dage. Mens nogle censorer finder indberetningsskemaet uoverskueligt og klager over hjemmesidens funktionalitet, fremhæver andre det positive ved de muligheder, der er for at kommunikere, udvælge og efterbehandle eksamen elektronisk. Uddannelsens kvalitet samt forslag til forbedringer Årets censorrapporter giver klart indtryk af, at KLM er ved at konsolidere sig som et centralt element i læreruddannelsen. Flere censorer fremhæver, at faget yder et vigtigt bidrag til uddannelsen som helhed og dermed bliver et godt fundament for den generelle læreruddannelse både hvad angår metode og indhold. Andre formulerer det sådan: ”KLM-faget skaber, med sine tre fagområder, historisk og systematisk beskrevet og forvaltet, et nødvendigt og udviklende grundlag for hele læreruddannelsens fagrække”. De kritiske bemærkninger har (i lighed med sidste år) fokus på fagets sammenhæng og bredde. Det gælder især, når fagets indholdsområder splittes for meget op og deles mellem flere undervisere, hvor de forskellige perspektiver ikke integreres. Ligeledes peges der på problemer med at finde en passende balance mellem aktuelle og idéhistoriske perspektiver, f.eks. at de studerende har svært ved at se den idehistoriske baggrund for de samtidskulturelle problemstillinger, som ofte behandles i et medborgerskabsrelateret • Side 43 • perspektiv eller, at de studerende ved for lidt om religion, fordi faget også skal varetage så meget andet. Andre steder går kritikken dog modsat på en overbetoning af det idéhistoriske og manglende behandling af mere aktuelle problemstillinger. Endelig kan der peges på et behov for at afklare, om indholdsområdet ’It og den virtuelle verden’ primært skal tjene som en introduktion til kildekritik og mediedemokrati – eller om det overhovedet bør have en særskilt placering. Fagets bredde beskrives som krævende for de studerende at bringe sammenhæng i, men netop bredden opfattes samtidig som et væsentligt bidrag til lærerprofessionen, når der arbejdes med integration og kombination af begreber, teorier og metoder fra to eller flere af fagets områder. På den baggrund konkluderer flere censorer, at faget udfylder en nødvendig og berigende funktion i læreruddannelsen. Eksamensformen Der praktiseres flere forskellige eksamensformer i KLM. I alle tilfælde overholdes bekendtgørelsens krav om, at eksamen er individuel, og at der skal foretages lodtrækning mellem mindst fire muligheder. Den mest udbredte form er lodtrækning mellem fire studieområder, hvorefter den studerende udarbejder en kort skriftlig redegørelse, som danner grundlag for den mundtlige eksamination. Det kan være en synopse på max. fem sider eller en opgave på op til 10 sider, enkelte steder blot en disposition til den mundtlige eksamen. Nogle steder tæller det skriftlige oplæg med i voteringen, andre steder tæller det ikke med. Enkelte steder trækkes der i stedet lod mellem 15-20 spørgsmål, som er udarbejdet af underviseren (evt. sammen med de studerende), hvorefter den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (max. fem sider) i løbet af en uge. Nogle censorer ser de varierende eksamensformer som et problem i forhold til at sikre de studerende lige vilkår: ”En ensretning i forhold til eksamensproces og -form kunne være gavnligt. At det står de enkelte uddannelsesinstitutioner frit for at fortolke fagets mål er for så vidt fint, men det kan give anledning til kritiske overvejelser vedrørende eksamensvilkårene for de studerende på ALLE landets professionshøjskoler når ikke vilkårene er mere ensrettede”. En anden problematik gælder bestemmelsen om, at eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsom- råder (§ 49). Her påpeger nogle censorer, at det bør diskuteres, om de studerende primært er oppe i deres emne og kun er forpligtet til små perspektiveringer, eller om kravet er evnen til at se problemstillingerne mere tværgående og dermed evnen til at anvende faget integrativt. Endelig fremhæver flere censorer, at gruppeeksamen gav bedre muligheder for både dybde og bredde i eksaminationerne. Anbefaling Der kan være behov for nærmere undersøgelse af de forskellige eksamensformer i KLM og belysning af hvilke konsekvenser variationerne har for de studerendes vilkår på landsplan. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling I Det generelle indtryk er en konstruktiv sammenhæng mellem de skriftlige oplæg og eksaminationen, sådan at de studerende ved den mundtlige eksamen uddyber og diskuterer problemstillinger fra det skriftlige oplæg. De mundtlige præstationer vurderes i mange tilfælde at være væsentligt bedre end de skriftlige oplæg, men de varierede eksamensformer gør det svært at drage generelle konklusioner. Nogle censorer vurderer, at de skriftlige oplæg sagtens kan undværes, mens andre ser dem som et fint grundlag for den mundtlige eksamen. I nogle tilfælde kritiseres det, at der ikke er tilstrækkelig vægt på den faglige bredde og dermed mindre tid til at vise sammenhæng mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. Der kan ses en generel tendens til, at de studerende står svagere i det skriftlige end i det mundtlige, men det ses i sammenhæng med den arbejdsproces, som munder ud i den mundtlige eksamen. En enkelt censor konstaterer, at der er sket en væsentlig kvalitetsforringelse i de skriftlige oplæg efter kravet om lodtrækning er blevet indført. En anden fremhæver, at det er af stor betydning, at de studerende øver sig i at udtrykke sig skriftligt. Anbefaling Der synes at tegne sig et behov for systematisk undersøgelse og klarlæggelse af de erfaringer, der indtil nu er gjort med forskellige eksamensformer såvel i KLM som i læreruddannelsen som helhed. • Side 44 • Kristendomskundskab / religion handler om at komme først til mølle, og at man skal sidde ved tastaturet og bekræfte straks, ellers går censuren til en anden. Hans Krab Koed Der er kun ros til sekretariatet. De svarer straks og er meget hjælpsomme. Enkelte læreruddannelsessteder er lidt sene til at sende opgaver, og andre reserverer flere dage, end der reelt skal bruges. Der er også rigtig mange censorer, som bemærker de forskellige procedurer omkring honorering for læsning af opgaverne. Flere censorer giver udtryk for, at censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning er helt i top. Der er dog ikke ros til hjemmesiden, tværtimod er den en ommer, som en censor skriver. Det er svært at bevare overblikket på censorberetningsskemaet. Der er mange irrelevante spørgsmål, eller man forstår ikke som censor, hvad det går ud på. Man savner en hjemmeside, hvor man kan få praktiske oplysninger om f.eks. minutnormen pr. opgave etc. Samarbejdet omkring eksamen Censorkorpset består af 76 censorer. Der har været 35 allokeringer (72 prøvedage). To ad hoc beskikkelser. Der har modsat sidste år ikke været allokeringsproblemer. En væsentlig grund kan være, at der er blevet efterbeskikket otte til linjefaget og 14 til bachelor. Dækningen er således tilfredsstillende nu og fleksibel for eksamensadministrationerne. Det er dog stadig et problem, at mange læreruddannelsessteder søger censorer til fem hele dage. Mange censorer er veget tilbage fra at svare positivt på disse anmodninger. Tre dage er nemmere at overskue i en travl kalender. Så i nogle tilfælde er det kun lykkedes at få afsat censoropgaver ved en personlig henvendelse samt en opsplitning af fem dage til 3 + 2. suppleret med to ad hoc beskikkelser. Statistik på årets linjefagseksaminer 540 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit linjefag 6,6. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 291 stud. 1 36 55 92 144 119 93 6,7 10,2 17 26,7 22 17,2 Karakterfordeling i % 0,2 Generelt Synopser og opgaver Generelt hersker der den store forvirring omkring status og bedømmelse af det skriftlige. Mange er utilfredse med anarkiet, og at opgaverne ofte ikke tæller med. Enkelte censorer ser dog formen som ideel: ”Det skriftlige oplæg indgik ikke i bedømmelsen. Det blev i vekslende grad inddraget i de studerendes præsentation. Under alle omstændigheder var det nyttigt som orienteringsmæssig pejling for censor”. Konklusioner og forslag til forbedringer Igen et år med både eksamen efter både og ny og gammel bekendtgørelser og næsten uendelig mange studieordninger med diverse rettelser og forsøg. Det er et år, hvor det skriftlige oplæg tæller med nogle steder og mange steder ikke. Det nye allokeringssystem fungerer bedre i år end sidste år. Der har ikke været så mange klager og spørgsmål. Der er stadig censorer, som beklager de mange henvendelser på mail om censur, og så er der censorer, som har den oplevelse, at de aldrig når at få censur, fordi de mener, det Tendensen til kritiske kommentarer til indholdet er øget i beretningerne. Som tidligere går det på manglende religionsvidenskabelige analyser: ”Disciplinen livsfilosofi på kristendomskundskab/religion mener jeg er problematisk, fordi den er indirekte forkyndende, hvilket mange studerende er ureflekterede i forhold til … Den opgivne og anvendte litteratur er for didaktikken glimrende, bl.a. anvendes Mette Buchardts Religionsdidaktik (2006), som er religionsfagligt kritisk og kritisk over for anvendelsen af bl.a. livsfilosofi i kristendomskundskab/religion. Flere af eksaminanderne brugte den på udmærket vis såvel i deres synopser som • Side 45 • ved den mundtlige diskussion af disse. Underviserne har kørt flere temaer, bl.a. omkring det ondes problem, skyld og skam, som de studerende har anvendt meget kreativt. Det har dog især været de filosofiske aspekter heraf, som har været fremdraget. Jeg kunne dog her godt have tænkt mig et stærkere religionsfagligt fundament, bredt forstået. Skyld/skam temaet blev dog bredt ud af flere studerende på interessant vis, også ud fra helt nutidig og mere psykologisk litteratur … Anvendelsen af kristne primærkilder er dog problematisk, mener jeg, idet den ensidige anvendelse af bestemte lignelser fra Det Nye Testamente, især den barmhjertige samaritaner, giver et ensidigt, nutidigt/liberalt billede af, hvad kristendom er. Teksterne ses generelt helt ude af kontekst. Kristendom associeres i den grad med luthersk protestantisme, at katolicismen hovedsageligt forbindes med afladshandel og ses som negativt modbillede. Dette er ikke en kritik af de enkelte lærere, som for alle de tres vedkommende, jeg har stiftet bekendtskab med i denne eksamensperiode, har virket meget professionelle og nuancerede, men derimod en kritik af fagets formålsbeskrivelse”. Kunne godt tænke mig at vide, om ovenstående er et signal om, at der er større ønske om et egentligt religionsfag i folkeskolen i stedet for kristendomskundskab, eller om det skyldes en ny generation af censorer? Bacheloreksamen Censorkorpset består af 46 censorer. Der har været 27 allokeringer til bacheloreksamen (31 prøvedage). Der har modsat sidste år ikke været allokeringsproblemer. En væsentlig grund kan være, at der er blevet efterbeskikket 14 ekstra til bacheloreksamen, sådan at der er flere censorer, der både kan allokeres til linjefags- og bacheloreksamen. Det letter især administrationen og tilrettelæggelsen på de mindre læreruddannelsessteder med få bacheloreksaminer i kristendomskundskab/religion. Dækningen er således tilfredsstillende nu og fleksibel for eksamensadministrationerne. Statistik på årets bacheloreksaminer 98 studerende har været til eksamen i bachelor. Karaktergennemsnit linjefag 6,4. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 291 stud. 1 13 18 29 18 16 Karakter i % 1 3,1 13,3 18,4 29,6 18,4 16,3 3 Generelt Bachelorprojektet er i sin ideelle form særdeles velegnet som en mulighed for, at den studerende kan anvende hele sin professionsfaglighed på et stykke videnskabeligt arbejde. Ved ikke om det er et tilfælde, men i år er der kun en censor, der bemærker de studerendes manglende skriftlige kompetencer. Inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder Ligesom sidste år er der flere censorer, der kommenterer på, om læreruddannelsen lever op til kravet om inddragelse af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. Ca. halvdelen svarer ja; men ingen så præcist som en censor, der netop svarer nej med en grundig argumentation. Har valgt at bringe et langt eksemplarisk citat fra denne censor: ”Der bruges 10-12 gamle artikler (af Rothstein og Jensen), der vedrører læreplanen fra 1995, som grundlag for en kritik af fagformålet i Fælles Mål 2009. Der mangler bevidsthed om udviklingen fra 1995 frem til i dag, artiklerne anvendes ukritisk, og der mangler analyser af Fælles Mål 2009, der rækker ud over en overfladisk læsning af fagformålet. Grundlaget for de religionsdidaktiske overvejelser er undertiden udelukkende Religionsdidaktik af Mette Buchardt (red.), hvilket er for snævert. Andre relevante positioner inddrages kun i begrænset omfang. F.eks. er der ingen, der bruger artikler fra det eneste dansksprogede religionspædagogiske tidsskrift, Religionspædagogisk Forum. Fremstillingen af pædagogisk teori hviler for ofte på sekundære kilder. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inddrages kun i meget begrænset omfang. Michael Grimmits bog, der udkom i 1987, bruges i udstrakt grad som grundlag. Det sker ofte ukritisk og uden at overveje, hvad afstanden i tid og rum betyder. Grimmitt baserer for en stor dels vedkommende sin samtidsdiagnose på britiske undersøgelser fra ’70-erne og ’80-erne. Flere af • Side 46 • de studerende bruger bogen som grundlag for at sige noget om børn og unge i Danmark i dag. Det er selvsagt et problem. Religionsdidaktik af Buchnardt (red.) anvendes som kilde til forskning i religionsundervisning, flere steder med henvisning til Warwick, men de færreste bruger primære kilder som støtte herfor”. På baggrund af denne beretning kunne det være, vi i censorformandskabet skulle blive bedre til at spørge mere præcist, hvis vores evalueringer skal være valide som grundlag for ændringer og dialog med f.eks. Undervisningsministeriet om Bekendtgørelse og CKF-er. En anden censor skriver om samme religionsdidaktik af Buchardt: ”Som grundbog var valgt den eneste på dansk ordentligt tilgængelige fremstilling af religionsdidaktik. Man kan diskutere dens ansats, men der er ingen tvivl om, at det i forhold til eksisterende litteratur på dansk er det mest fornuftige valg”. Sammenhæng mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling De studerende skriver generelt alt for lange og ufokuserede opgaver. Den omfattende forhøjelse af maksimums omfang højner ikke det faglige eller akademiske niveau, man fristes til at sige tværtimod. Der er megen overfladisk, unødvendig reproduktion af teori, der ikke anvendes i nogen synderlig systematisk form. De studerende i BA kan godt snyde, idet opgaven afleveres i papirformat. Det kunne være en fordel, at opgaverne først skulle afleveres elektronisk og køres igennem et system, som tjekker for plagiering/snyd. Konklusioner og forslag til forbedringer Bacheloropgaven er god, men nu er der tid til justeringer. Den skal professionaliseres videnskabeligt, fokuseres, forkortes samt have en klarere målsætning Sidste kommentar peger ret klart på det problem, at der ikke findes ret meget anvendeligt videnskabeligt litteratur på dansk til faget. Man kunne så blot anvende international; men det forudsætter, at der faktisk forskes lidt i, hvad der findes, og det er der jo ikke midler til i den nuværende læreruddannelse. Dog peger det vel i den rigtige retning med flere Ph.d. projekter blandt underviserne i læreruddannelsen. En hævelse af niveauet, generelt, med inddragelse af flere kilder og mere international litteratur er ønskeligt, men det er et krævende og langsigtet arbejde, som skal løftes i institutionelt samarbejde. Igen i år påtales det, at litteraturlisterne er mangelfulde. Som noget positivt er flere censorer inde på, at praktikerfaringer fra undervisningen i folkeskolen inddrages i opgaverne. • Side 47 • Matematik Det anbefales: • Arne Mogensen Der er afholdt 114 prøver i matematik (53 skriftlige og 61 mundtlige). I statistikken indgår både ny og gammel uddannelse i perioden 1. august 2010 - 31. juli 2011. Det formelle grundlag for de gennemførte prøver er både fra 1997 og 2007 og inkluderer reeksamination og specialisering på henholdsvis Begynder- og mellemtrin og Mellem - og sluttrin. Censorsekretariatet har desværre ikke kunnet levere karakterstatistik opdelt efter hvilken læreruddannelse eller specialisering, der er tale om. Karakterfordelingen er: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Skriftlig % 1 16 18 17 25 16 7 Mundtlig % 0 8 10 20 26 20 16 Fortsat at styrke undervisningens referencer til og brug af resultater fra forskning og udviklingsarbejder, og at hver enkelt studerende får lejlighed til at søge og studere litteratur afpasset egen interesse eller valg. Eksamensforløbet - mundtlig prøveform med lodtrækning I 2010 var et særligt tema i censorrapporterne ’tidssvarende eksamensformer’. Da opgørelsen her også medtager august 2010 skal det blot fastslås, at lodtrækning og mundtlig prøveform synes at foregå som det plejer. Den lokale studieordning muliggør nogle steder, at de studerende i stort omfang vælger samme faglige emne til mundtlig eksamen. F.eks. fem sider som oplæg til eksamen, fremstillet ud fra emnet i lodtrækningen. De blev for nogle censorer meget ensartede med de samme matematiske beviser og den samme didaktiske teori. Gennemsnittet er dermed noget lavere end sidste år. I alt er anvendt 29 interne censorer og 14 aftagercensorer (eksterne), dvs. i alt 43 forskellige ud af de 89 beskikkede. I redegørelsen her er udvalgte anbefalinger angivet i punktform. Grundlaget for eksamen Ifølge censorerne er anvendt litteratur overvejende grundbøger på godt matematisk og didaktisk niveau, særligt udarbejdet til læreruddannelsen. Her inddrages nationale og internationale forskningsarbejder, men de fleste kilder som sekundære. Andre og evt. primære kilder forekommer mest som fagdidaktiske artikler fra tidsskrifter, nyhedsbreve samt links til tekster på internettet. Få censorer nævner aktuelle nordiske og engelske titler. En censor fremhæver vellykket inddragelse af international forskning i forhold til de studerendes egne praktikperioder, som var videofilmet. En anden censor efterlyser, at studerende i højere grad selv havde opsøgt forskningsresultater/undersøgelser til fagdidaktiske støtte. • Studieordningens tekst eller den måde, den administre res på, bør sikre bredde i lodtrækningen. De centralt stillede skriftlige opgaver Censorernes vurdering af de skriftlige opgavesæt i perioden refererer ikke altid tydeligt til et bestemt af de i alt seks forskellige opgavesæt, når reeksamination i august 2010 medregnes. Det følgende er baseret på udsagn om sommereksamen 2011. Generelt finder censorerne, at det er gode opgavesæt, der har fokus på lærerkompetence i faget. Men flere censorer efterlyser opgaver, der viser matematik fra det virkelige liv, og gerne matematikkens samfundsmæssige anvendelse. Gammel uddannelse Sættet forekom for nogle censor ’uharmonisk’ med et formelt og grammatisk tungt sprog. Men der var også ros til forberedelsesmaterialet, og andre censorer satte pris på variationen i de faglige krav. Flere censorer var glade for et opgavesæt uden fagdidaktiske spørgsmål. Den første opgave (Molokker) vurderer censorerne til at være i den ’lette ende’. Men i geometri-opgaven var der mange studerende, som havde svært ved skiftet fra konstruktion i et dynamisk geometriprogram og til et matematisk bevis. Endelig rummede simulationsspillet i den sidste opgave efter censorers mening risiko for ikke at komme ordentligt i • Side 48 • gang, da mange nok fik lavet 500 simulationer, men ikke opdateret hyppighedsfelterne. De teoretiske spørgsmål stod efter nogle censorers opfattelse i nogen kontrast til sættets nemme opgave 1. Begyndertrin Opgavesættet forekom passende i forbrug af tid og sværhedsgrad og en kombination af matematikfaglige og -didaktiske spørgsmål. Det forberedende materiale til opgave 1 gav god mulighed for at vurdere den studerendes evne til faglig læsning om et nyt emne: Digrafer. Og den tilhørende opgave sætter det faglige stofområde i en relevant kontekst. En censor bemærker dog til overvejelse, at opgaven kan regnes af mange, uden at de har deltaget i undervisningen. Opgave 2 om subtraktion med en tilhørende video har et centralt indhold for skolefaget matematik. Den gav mulighed for at demonstrere kendskab til regneregler og didaktik, og også her var der en passende mulighed for at differentiere studerende på især de sidste spørgsmål. Opgave 3 fordrede anvendelse af it og var en udfordring også for de dygtigste. Afsluttende trin Forberedelsesmaterialet var omfattende (37 sider), og mange studerende har givet udtryk for, at teksterne var svære at læse. Den første opgave: Digrafer forekom også vanskelig på grund af det abstrakte matematikindhold. Ifølge censorerne havde mange studerende problemer med at forstå og overskue de forskellige notationer og definitioner. Kapitlet fra ’Delta’ var centralt i forhold til den strukturerede eksamensopgave om dynamisk geometri. Men opgaven blev for mange en tidsrøver, fordi den ønskede beskrivelse af alle led i en konstruktion kræver (for) lange lister af triviel beskrivelse. Det bør nok gøres anderledes en anden gang, men det var rart at se ønsket om et bevis. Den sidste opgave om røde og grønne kugler var den sværeste, hvis man ser på svarprocenter. Opgaven er stadig fundet udmærket. • Overvej, at lade opgavesæt bestå af fire opgaver, heraf blot én med didaktiske spørgsmål. Så kan flere mate matiske emner tages op. Samarbejdet om eksamen Censorerne roser generelt administrationerne for hjælpsomhed ved forespørgsel. Men det er udfordrende, når der er mange eksaminatorer inddraget, og når et eksamenshold har forskellige studie- og eksamensordninger. Her bliver tidsforbrug til læsning og administration større end ved hold med samme ordning med at læse forberedelsesmateriale, at regne opgaverne, læse og vurdere besvarelsen, votere med eksaminator samt at udfylde en censorberetning. I de allerfleste tilfælde er der ubetinget tilfredshed med samarbejdet med eksaminator før, under og efter eksaminationen. Når forventninger har divergeret, er det i de beskrevne tilfælde resulteret i en frugtbar professionel dialog og afsluttende enighed i voteringen. • Det bør fremgå af allokeringsskrivelser, om der er tale om studerende med forskellige studieordninger. Der er ønske om også at få oplyst eksaminators navn allerede ved allokeringen. • Holdbetegnelser bør harmoniseres, så den holdkode, der sikkert indeholder årgang og studieordning, ser ens ud landet over. P.t. er der ingen nyttig information i betegnelsen for censorer udefra. Der bør også være en fælles standard for den formular, der omhandler censors vederlag. Reglerne er jo efterhånden ens på uddannelsesstederne. • Opgaver bør fremsendes til censor straks efter skriftlig prøve. Man kan ikke regne med, at censor har tid til at læse og rette i den sidste uge før mundtlig prøve. • Det foreslås, at censuropgaver lokalt fordeles, så hver censor kun skal rette studerende fra én studieretning, hvis der er få studerende. Alternativt, at censor altid garanteres vederlag for mindst 7,4 arbejdstime pr. studieretning. Sekretariatets opgaveløsning Hjemmeside og vejledninger er fundet godt opbygget og med den rette information. Flere censorer er også glade for den hurtige, automatiske censorallokering, Men ’først til mølle-princippet’ fungerer ikke optimalt. Rigtig mange udtrykker skeptisk, at man godt nok skal være hurtig ved tasterne for at komme i betragtning som censor, når så mange får det samme tilbud. • Side 49 • når der blev lagt op til diskussion med konkrete undervisningsmaterialer. Det matematikfaglige indhold i oplæg synes dog ofte begrænset til en kort, oversigtsmæssig beskrivelse af, hvilke faglige ting den studerende vil komme ind på til den mundtlige prøve. Lodtrukne studieprodukter bør efter flere censorers opfattelse i højere grad inddrage faglige emner, så det didaktiske aspekt ikke bliver så dominerende. Ifølge censorerne gør denne prøveform det nemt at bedømme den studerendes kvalifikationer. F.eks. når en gennemgang af et matematisk bevis viser evne til at strukturere og holde fast i den røde tråd. Mange studerende demonstrerer god forbindelse mellem teoretiske begreber og den praksis de beskriver f.eks. fra praktik. Men mange har svært at skabe én sammenhængende præsentation med undervisningsforløb, fagdidaktiske overvejelser og noget matematikfagligt. Nogle censorer har oplevet at blive allokeret til enten en skriftlig eller en mundtlig prøve, hvor aftalen er, at én censor i matematik skal censurere begge. Censorindberetningen foregår elektronisk på skemaer, som mange censorer finder misvisende (hvornår bliver det f.eks. gemt?) og frustrerende. Således får man samme spørgeskema for både mundtlig og skriftlig censur, fordi de teknisk endnu optræder med hver sit nummer. • • Det foreslås, at tilbudt censur ikke straks afsættes til den censor, der reagerer først – men tildeles efter et tilfældighedsprincip blandt de, der har meldt sig som interesserede efter f.eks. otte timer. Det vil gøre det muligt for travlt beskæftigede eller bortrejste i højere grad at medvirke ved censur. De to dele af matematikprøven skal også ved allokeringen betragtes som én og samme censuropgave, så man ikke fortsat skal udfylde to (ens) censorrapporter! • • Uddannelsens kvalitet Blandt de få forslag fra censorerne er et øget fokus på modellering og brug af CAS-værktøjer. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og studerendes formidling Der er en del variationer i mundtlig prøveform med forskel på vægtning af fagdidaktik og fag – også på samme uddannelsessted. Et sted trak hver studerende en matematikfaglig opgave 72 timer før eksamen. Udover præsentationen af det matematiske emne skulle så også forberedes en tilhørende didaktisk diskussion. Et andet sted trak man lod blandt fire modultitler ud af i alt seks. Den studerende udarbejdede derpå et kort, skriftligt oplæg (højst fem sider) på basis af det studieprodukt, der er udarbejdet i det pågældende modul. De skriftlige oplæg kunne et sted omhandle en praktisk situation fra skolen som undervisning af elever med ’regnehuller’ eller forberedelse af et forældremøde. Her udarbejdede de studerende et didaktisk oplæg (højest 20 sider) som ikke indgik i bedømmelsen. Og en time før prøven trak de studerende så mellem et antal på forhånd kendte fagligt matematiske spørgsmål. Censorerne anser det for rimeligt, at man er varslet, hvad den studerende skal tale om til mundtlig prøve. Sammenhængen mellem skriftlige oplæg og eksamen bør derfor være stærk. En censor vurderer, at det virkede særlig godt, Skriftlige oplæg, der ikke tæller med i bedømmelse bør være korte og blot være – oplæg. Det anbefales fortsat at arbejde for en synlig kobling af det matematikfaglige og det didaktiske i den mundtlige prøve. Bacheloreksamen Der er modtaget rapporter om eksamen for i alt 120 studerende. Karakterfordelingen er: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Fordeling % 0 13 17 22 18 21 11 I alt var der anvendt 19 forskellige censorer (17 interne og blot to eksterne) af de i alt 40 beskikkede. Mange censorer har fundet opgaverne velstrukturerede med solid empiri og anvendelse af relevant almen- og matematik-didaktisk litteratur. En censor nævner f.eks. omfangsrige litteraturlister med både dansk og engelsk eller tysk forskningslitteratur fra de sidste 10 år. Men der er også (stadig) eksempler på, at litteraturen overvejende er gammel, kun på dansk og ikke specielt rettet med bachelorprøvens emne. • Side 50 • BA-projektet har medvirket til et ønsket fokus på lærerfagets praksis, og ifølge censorerne mestrer studerende genren i højere grad end tidligere. Men svagere studerende synes stadig at have svært ved at genere en relevant empiri i forhold til deres fokusområde. En censor vurderer, at bachelorprojektet gerne må blive endnu mere professionsrettet og foreslår de studerende inddraget i skolernes udviklingsarbejde. Alternative prøveformer kunne være i form af en artikel til peer review, eller som konferencer, temadage og workshops – gerne i samarbejde med den skole, professionsbachelorprojektet har taget afsæt fra. Et omfang på 35 sider gør det vanskeligt for censorerne at nå en grundig gennemlæsning. Materiel design Ellen Qvortrup Der er i studieåret 2010-11 indkommet otte censorrapporter vedrørende linjefagseksamen og seks rapporter vedrørende professionsbachelorprojektet i materiel design. Da faget er en ny konstruktion med 2007- bekendtgørelsen vedrører alle prøver 2007. I linjefaget har der været ni allokeringer med ni forskellige beskikkede censorer. 2/3 af censorerne er interne censorer og 1/3 aftagercensorer. 80 studerende har været til eksamen i linjefaget. Karaktergennemsnit er 7,65. Karakter -3 00 2 Fordeling % 0 5 5 4 7 10 13,8 27,5 28,8 12 20 Det er betænkeligt få studerende, der bliver uddannet i materiel design. I forhold til tidligere, da der stadig var to linjefag; sløjd og håndarbejde, er antallet af eksaminander faldet betragteligt, f.eks. blev mere end 450 studerende færdiguddannet i sløjd og håndarbejde i 2007. Grundlaget for eksamen Flere censorer problematiserer et-årige linjefagsforløb, da der i materiel design skal oparbejdes håndværksmæssige færdigheder, som er centrale for at kunne varetage undervisningen i skolen, og dette er nærmest umuligt på et år. I forlængelse heraf problematiseres ligeledes, at der i det hele taget er for få timer til et linjefag med så forskelligrettede fagområder. I forbindelse med den anvendte litteratur anser de fleste censorer den for relevant, aktuel, af nyere dato og med passende fagligt og fagdidaktisk niveau, og litteraturen afspejler fagets retning mod design, materiel kultur og kreativitet. Samtidig påpeger disse censorer, at der ikke er meget litteratur, der inddrager resultater af forskning, forsøgs- eller udviklingsarbejder. To censorer nævner at den fag-faglige litteratur i de studerendes projekter er mangelfuld. De studerende har generelt svært ved at anvende litteraturen, og litteraturlisterne er tilfældige og uden kobling til de praksisfelter, de studerende har valgt at arbejde med. Flere censorer problematiserer det skriftlige oplægs manglende status, som sætter spørgsmålstegn ved, hvilke formelle krav, der kan stilles til produktet. Samarbejdet og tidsrammen Overvejende har der været tilfredshed omkring orienteringen forud for eksamen og generelt har samarbejdet under eksaminationen været god. Et par censorer påpeger, at arbejdet med at skabe en fælles forståelsesramme for det nye fag materiel design de to eksaminatorer imellem er præget af uro og uenighed, hvilket især kom til udtryk under voteringen. Årsagen hertil er, at de klassiske håndværksfag sløjd og håndarbejde forudsættes at indgå i en ny konstruktion, uden at der fra centralt hold er angivet hvordan og under hvilken form. En anden censor nævner, at voteringen var meget spændende, eftersom faget endnu ikke har fundet sin basis, og en understreger, at det er væsentligt, at der både er en sløjd- og en håndarbejdseksaminator til stede under eksaminationen, da noget særligt gør sig gældende i denne faglige fusion. Tidsrammen og hermed også formen for selve eksamenen problematiseres ligeledes. 45 min. er alt for lidt til at kunne bedømme de indholdsområder, der skal dækkes, som f.eks. fagdidaktik, designproces, faglig viden og håndværksmæs- • Side 51 • sig kunnen - at skulle bedømme en studerendes faglighed på baggrund af en mundtlig eksamen og en udstilling er ikke tilstrækkeligt - det er ikke tilfredsstillende, at man slet ikke får et indtryk af den studerende i en arbejdsproces i værkstedet. Det problematiseres ligeledes, at der ikke gives forberedelsestid til læsning af synopsis/skriftligt oplæg, da denne forberedelse er væsentlig for eksaminationen, og at man skylder den studerende at være godt forberedt. Flere censorer oplevede, at der, på grund af at vi har med et nyt fag at gøre, skulle bruges ekstra tid på voteringen. Uddannelsens kvalitet og indhold Censorindberetningerne bærer overvejende præg af utilfredshed og frustration over linjefagets nuværende situation, hvor vi har ét fag i læreruddannelsen og to i folkeskolen, hvilket skaber tvivl om linjefagets indhold og kvalitet. En censor påpeger nødvendigheden af en evaluering, hvor væsentlige mangler og modstridende forhold kan drøftes, og en anden foreslår, at ministeriet nedsætter et fagligt kompetent udvalg til at beskrive faget, og det bør herunder afklares, hvilken rolle elementer fra de traditionelle fag håndarbejde og sløjd skal spille og på hvilket niveau. Eksamensforløbet Også eksamensforløbet problematiseres af de fleste censorer, både indholdsmæssigt og som tidligere beskrevet tidsmæssigt. Den mundtlige eksamen tager afsæt i en gennemarbejdet og dokumenteret designproces, som vises i en udstilling. Det er på dette grundlag, at censor vurderer den studerendes faglige viden og håndværksmæssige færdigheder – her problematiser et par af censorerne, at det er svært, ja nærmest umuligt, at vurdere de håndværksmæssige færdigheder. Den fagdidaktiske del af eksamen bliver fundet ved lodtrækning, og i de fleste tilfælde uddybet i et kort skriftligt oplæg/synopsis. Af flere censorindberetninger fremgår det, at lodtrækningselementet synes uforeneligt med et praktisk fag, da der i langt de fleste tilfælde ikke bliver den ønskede sammenhæng mellem teori og praksis. Herved får eksaminationen karakter af at være overfladisk og uden faglig og fagdidaktisk dybde, teoridækningen har tendens til at blive for almendidaktisk, og de studerende har svært ved at sætte temaet i relation til undervisning i folkeskolen. Overvejende er der stor tilfredshed med den dokumenterede designproces, som viser den studerendes forståelse for fagets grundlæggende elementer. På et enkelt uddannelsessted har man valgt, at det korte skriftlige oplæg/synopsis indeholder projektets teoretiske designdel, som hermed får sammenhæng med det selvvalgte praktiske projekt, hvilket censor fremhæver som en god form. Herudover er der lodtrækning mellem fire fagdidaktiske problemstillinger. Her fremhæves også, at projekterne på fin måde viser det nye fag materiel design, hvorimod andre censorer nævner, at de fleste projekter afspejlede enten sløjd eller håndarbejde. Konklusion Det grundlæggende problem i forbindelse med de forholdsvis kritiske censorindberetninger er, at vi har ét fag i læreruddannelsen og to i folkeskolen – og det er en meget uholdbar situation. Desuden fremgår det tydeligt, at eksamensformen ikke er tilfredsstillende. Forslag til forbedringer og tiltag: • • Det anbefales, at ministeriet indkalder til censormøde for at diskutere kvalitet og indhold i materiel design på baggrund af de første erfaringer med faget med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan for de ændringer, der er nødvendige. En revurdering af at alle fag skal have samme eksamensform, da fag er forskellige. Bacheloreksamen Det statistiske materiale gør det ikke muligt at medtage en nøjagtig oversigt over antallet af studerende, der har skrevet deres bachelorprojekt i materiel design, og hermed heller ikke en oversigt over karakterer. Flere censorer vurderer, at professionsbachelorprojektet er en velegnet afsluttende prøveform til vurdering af den studerendes lærerfaglige kvalifikationer. Andre censorer påpeger, at det er problematisk, at faget er en læreruddannelseskonstruktion og ikke har sit sammenlignelige fag i folkeskolen. Dette bevirker, at det er svært at inddrage praksis og skabe sammenhæng mellem linjefag, pædagogiske fag og praksis, hvilket vanskeliggør vurderingen af de lærerfaglige kvalifikationer. Dette vanskeliggøres yderligere af, at linjefaget forløber over to semestre, hvilket er i underkanten • Side 52 • for at få en faglig og pædagogisk fordybelse i faget. Overvejende fremhæves, at emnerne har lærerfaglig relevans og at litteraturen er velvalgt. Samarbejdet omkring eksamen har været velfungerende, og der synes også at være tilfredshed med sekretariatets rolle. Dog nævner en enkelt censor, at hun oplevede, at der var allokeret to censorer til samme eksamen. En enkelt censor sætter spørgsmålstegn ved bachelorprojektets længde, og vurderer her at max. 25 sider ville være tilstrækkeligt. Desuden problematiserer et par af censorerne forberedelsestiden, som ikke er tilstrækkelig. Musik Erik Lyhne Grundlaget for beretningen er 34 censorindberetninger fra 36 eksaminationer i linjefaget (13) og bachelorprøven (23). Rapporteringen dækker perioden fra 1. august 2010 – 31. juli 2011. Ved periodens linjefagseksaminer har medvirket tre interne censorer og syv eksterne censorer. Ved bacheloreksaminerne har medvirket fire interne censorer og 11 eksterne censorer. Ved både linjefags- og bacheloreksamen har der både været afholdt prøver efter LU 1997 og LU 2007. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal 1 1 5 15 51 45 30 Fordeling % 0,7 0,7 3,4 10,1 34,5 30,4 20,3 Grundlaget for eksamen Den generelle tilbagemelding er, at eksamensgrundlaget er i god overensstemmelse mellem indholdet i prøverne og uddannelses mål. Der kan dog være variationer i tilbagemeldingerne fra censorerne. Prøveformen Musikfaget bærer præg af at være struktureret på mange forskellige måder på de enkelte uddannelsessteder. Studieforløbet varierer med undervisning på to – tre og fire semestre, med hovedvægten lagt på to semestres forløb. Enkelte steder samlæses flere forskellige årgange. Disse steder udbydes musik ikke hvert år. Mange censorer påpeger, at musik som et færdighedsfag er svært at læse på to semestre. Stort set alle censorer beklager sig over, at eksaminationstiden de fleste steder kun er 45 min. inkl. votering. Musikfaget har mange discipliner, som er svære at afvikle på 45 min. Derfor skrider eksaminations- og voteringstiden mange steder. Mange censorer fremhæver det uheldige i, at opgaver/ synopser ikke indgår i bedømmelsen af den studerende. De fremhæver desuden det urimelige i, at de som en del af forberedelsen til eksamen skal læse opgaverne, og at honoreringen ikke står mål med den tid, der bruges. En problematik der forstærkes af de eksterne censorer, der ikke har en omregningsfaktor i deres honorering. Enkelte censorer problematiserer prøveformen på uddannelsesstedet. Flere steder er den studerende til eksamen en eller flere dage i forskellige discipliner. Her foreslås i stedet en samlet sammenhængende eksamination for den studerende. Enkelte censorer efterlyser gruppeeksamen i den fagdidaktiske del af eksamen. Det anbefales: • At der arbejdes på en ensartet løsning på status for op gaver/synopser, samt hvordan de indgår i eksamen. Dette gælder ikke kun inden for musikfaget, men for læreruddannelsen generelt. • At der arbejdes på at forøge eksamenstiden til 60 min., således at den studerende kan vise sine færdigheder inden for alle fagets aspekter. • At der arbejdes på at genindføre gruppeeksamen inden for visse af fagets discipliner, så der kan arbejdes mere i dybden med f.eks. fagdidaktiske problemstillinger. • At der arbejdes på ensartede honoreringsforhold for interne og eksterne censorer. • At uddannelsesstederne arbejder for, at eksaminations og voteringstiden overholdes. • Side 53 • Samarbejdet Generelt er der tilfredshed med samarbejdet omkring eksamensafviklingen. Information og kommunikation mellem censor og uddannelsesstederne fungerer godt. Flere censorer beklager sig over, at de er allokeret til langt flere eksaminander, end der rent faktisk er ved eksamen. De skriver bl.a., at det ikke er rimeligt i forhold til den tid, de på forhånd afsætter til en censuropgave. Anbefaling: • Det anbefales, at uddannelsesstederne er omhyggelige med, at der er overensstemmelse mellem den udmeldte censuropgave og den reelle. Censorformandskabet og sekretariatet Der er generelt stor tilfredshed med kontakt til og fra sekretariatet. I forhold til allokeringssystemet vil jeg som censornæstformand ønske, at der var en lidt mere ligelig fordeling af interne og eksterne censorer – måske endda med en øget vægtning af de interne jf. fordelingen af censorer i korpset. Bacheloreksamen Karakterfordelingen ved bacheloreksamen: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal 0 2 8 12 21 11 3 Fordeling % 0 5,3 3,5 14 21,1 36,8 19,3 Årets bacheloreksaminer i musik omfatter både studerende fra LU 1997 og fra LU 2007. Der er ikke skelnet mellem de to læreruddannelser i statistikken. Samtlige censorer finder bacheloropgaven relevant i forhold til uddannelsen som lærer. Der skelnes dog blandt censorerne, hvor nogle finder, at det er godt, at opgaven i LU 2007 skal praksisrelateres, finder andre, at bacheloropgaven ikke afspejler den profession, den studerende kommer ud i, men om den studerende kan reflektere og ræsonnere. Den øgede opgavelængde i bacheloropgaven får også en del kommentarer. Det er langt fra alle, der mener, at det er en styrke, at omfanget er øget. Nogle censorer påpeger, at opgaverne indeholder uforståelige sætninger og uforholdsvis mange stavefejl. Det har affødt diskussion om hvilken betydning, det har på bedømmelsen af opgaven. I forhold til inddragelse af relevant litteratur er der generel enighed blandt censorerne om, at den litteratur, der er anvendt, er relevant for opgaven og uddannelsens faglige niveau. En censor efterspørger rapporter fra eksaminatorerne. Flere censorer påpeger, at de har været allokeret til flere eksaminer, end der blev afholdt. Samarbejdet mellem censorer og eksaminatorer beskrives som godt. Stort set alle censorer påpeger, at den tid, der medgår til forberedelse samt eksamination, langt fra rækker. Det skal også ses i lyset af opgavens øgede længde i LU 2007. ”Det er ikke muligt med den nye længde på ca. 30 sider i en bacheloropgave at foretage en tilbundsgående forberedelse og udarbejdelse af notater på den tilmålte tid. Det er utilfredsstillende for censor, men i særdeleshed utilfredsstillende for den studerende, hvis censor ikke er velforberedt”. De eksterne censorer påpeger omkring den differentierede aflønning af censorerne: ”Det virker urimeligt, at man som ekstern censor, der ikke har omregning, stilles i et dilemma mellem enten at forære institutionen tid eller lave en overfladisk forberedelse”. Anbefaling: • Der bør arbejdes seriøst med, at forberedelsestiden i for bindelse med læsning af bacheloropgaven udvides. • Det kan overvejes, om eksaminatorerne også skal indle vere eksamensrapporter. • Det bør overvejes, om bacheloropgaven styrkes af, at omfanget er øget. • Det bør arbejdes på ensartede honoreringsforhold for interne og eksterne censorer. • Der bør være sammenhæng mellem det antal stude rende, en censor allokeres til og det antal studerende, der faktisk eksamineres. Alternativt at uddannelses stederne træffer særlige aftaler med censorerne, hvis allokeringsgrundlaget ændres. • Side 54 • Linjefaget Sammenhæng mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling Kommentarerne bærer præg af forskellige oplevelser med de skriftlige oplæg. Det spænder lige fra særdeles gode oplæg med god formidling og efterfølgende diskussion til ekstremt kortfattede oplæg (syv linjer) og oplæg af tvivlsom kvalitet. Som en censor skriver: ”Opgaven danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Dette virker højst besynderligt - og ikke specielt motiverende, hverken for den studerende eller eksaminator/censor for hvorfor så aflevere en opgave? Det anbefales på det kraftigste at lade den skriftlige del indgå i bedømmelsen - det er heller ikke uvæsentligt for professionen, at man er i stand til at formulere sig præcist skriftligt”. Denne holdning er gennemgående i flere censorrapporter. Mange censorer foreslår, at oplæg skal tælle med i karaktergivning, og at der bør være afsat tid til læsning af de skriftlige oplæg. De fleste af prøverne har været afholdt efter Undervisningsministeriets standardforsøgsordning for obligatorisk naturfag, hvor linjefagsprøven i natur/teknik erstatter den interne prøve efter fællesdelen på læreruddannelsens obligatoriske naturfag. Undervisningen har generelt været fordelt over to semestre og udgør 36 ECTS points. Mange læreruddannelsessteder har samlæst hold med studerende af forskellige ordninger, dvs. at holdene har været sammensat af én eller flere af følgende kategorier af studerende: 1. årgange, 2. årgange, 4. årgange, meritstuderende, e-studerende (fjern studerende) og åben uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor en procentdel (12,4 %) af studerende, der ikke har bestået prøven, i betragtning af, at gennemsnittet for ikke bestået for årets læreruddannelse i øvrigt kun er 6,6 %. Ovennævnte forhold med de mange samlæste hold er forholdsvis nyt i faget, og det burde måske undersøges, om dette kunne være kilden til den høje procentdel af studerende, der ikke består. Karakterfordelingen for prøverne; datagrundlag på 68 % er: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 % fordeling 1,1 11,3 11,3 17,5 24,9 20 13,8 Natur/teknik Karaktergennemsnittet er 5,9 og 12,4 %, der ikke bestod. Birgitte Schou Pontoppidan Igen i år en massiv kritik af den afsatte tid til prøven, der inklusiv votering er berammet til 45 minutter. Det er slet ikke tilstrækkelig tid til at kunne vurdere den studerende i det indhold og de mål, der er angivet i de centrale bestemmelser: Prøveformen Ifølge censorformandskabets sekretariat er der afholdt 62 prøver i linjefaget og 23 prøver i professionsbachelorprojektet i natur/teknik; med naturfaglig censor . Ved årets prøver er: • I alt 421 studerende gået til linjefagsprøve i natur/ teknik som linjefag - de fleste efter LU 07; ’ny lærer uddannelse’ og • 48 studerende har været prøvet i bachelorprojektet knyttet til natur/teknik faget. Såvel ved bachelorprøven som ved prøven i linjefaget har der været en nogenlunde repræsentativ fordeling af interne censorer og aftagercensorer; dvs. flest interne censorer. • Den studerendes rent faglige niveau. • Den studerendes indsigt i fagets didaktik. • Den studerendes forståelse for undervisningen i faget i folkeskolen. • Den studerendes evne til at udføre praktisk/eksperimen terende arbejde. • Den studerendes overblik over fagets sikkerhedsaspekter. Eftersom de skriftlige oplæg ikke indgår i bedømmelsen, skal alle disse områder fremgå af den mundtlige eksamina- • Side 55 • Bacheloreksamen tion. Dette forhold er en stor forringelse af prøven sammenholdt med vilkårene i den tidligere læreruddannelse, hvor linjefagsprøverne inkl. votering var berammet til 60 min. Kort skriftligt oplæg For det korte skriftlige oplæg til den mundtlige prøve er den fremherskende praksis, at det ikke indgår i bedømmelsen. Censorerne ønsker dette forhold ændret, så det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen fremover. Såfremt oplægget kunne indgå i bedømmelsen, ville der være mulighed for at vurdere de studerendes fagsprog og begrebsanvendelse. Dette ville således til dels kunne råde bod på den ovenfor omtalte korte mundtlige prøvetid. De skriftlige oplæg bærer præg af fagdidaktiske/almendidaktiske indlæg og ikke så meget om de analyser, overvejelser, udfordringer og problemstillinger, som kunne være afsæt for diskussion til den mundtlige del af prøven. Hvis de korte skriftlige oplæg fortsat - og imod anbefalingerne - ikke skal indgå i bedømmelsen fremover, anbefales det, at de blot består af en udvidet disposition for den mundtlige prøve samt en litteraturliste. På nær ovennævnte forhold angående prøvetiden og status for det korte skriftlige oplæg udtrykker censorerne generelt meget tilfredshed med prøveformen. Prøven omtales som professionsrettet og relevant, og den egner sig til vurdering af de studerendes faglighed og kvalifikationer med hensyn til lærerprofessionen. Samarbejdet om eksamensforløbet Samarbejdet mellem censor og eksaminator(er) omtales traditionen tro i positive vendinger, og der hersker enighed om, at der er en behagelig stemning under votering og god dialog under selve eksaminationen Censorformandskabets sekretariat fungerer stort set tilfredsstillende, giver f.eks. hurtig feedback. Materialerne er tilgængelige på hjemmesiden, de er velskrevne og giver god vejledning. Men selve censorallokeringssystemet kritiseres. Citatet herunder fra en censor er betegnende for holdningen til dette: ”Den elektroniske tilmeldingsprocedure har for meget karakter af et on-line lotteri. I allokeringsperioden bliver man nødt til at sidde i nærheden af sin computer eller holde sin smartphone tændt hele tiden”. Dette forhold gør det svært for interne undervisere at blive allokeret til censur og favoriserer de censorer, der eksempelvis er gået på efterløn og pension. Der har været afholdt bachelorprøve med naturfaglig censor for 48 studerende. Karakterfordelingen for bachelorprøverne ud fra et datagrundlag på 89 % er: Karakter -3 00 2 % fordeling 0 7,5 7,5 4 7 10 12 28,3 20,8 28,3 7,5 Karakter gennemsnittet er 6,1 og 7,5 %, der ikke bestod. Prøven De fleste censorer udtrykker, at der er en god sammenhæng mellem prøvens krav og professionsuddannelsens målsætninger. Censorerne giver i det store og hele udtryk for, at intentionen med professionsbachelorprojektet bliver implementeret af de studerende. Som de hyppigst nævnte svagheder ved prøven og prøveforløbet nævnes: • Det kniber de fleste steder med, at de studerende kan vise, at de evner at anvende teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at analysere og vurdere de problemstillinger. • De studerende, der anvender empiri fra praktikken, mangler helt generelt kendskab til metoder. Flere cen sorer anbefaler, at der tilbydes metodekurser til de studerende. • Mange censorer giver udtryk for, at opgaven bærer præg af eller har tyngde i retning af en pædagogisk opgave, hvor det naturfaglige indhold forsvinder. • Inddragelse af forsknings – og udviklingsbaseret viden er oftest begrænset til danske evt. nordiske projekter, og den anvendte litteratur er ikke af nyere dato. • Mange studerende demonstrerer et mangelfuldt skriftsprog. Samarbejdet mellem de to eksaminatorer og censor beskrives som fint og gnidningsløst. Angående prøveformen anføres det, at der er en god sammenhæng mellem den skriftlige og den mundtlige del, og at prøven er velegnet til at bedømme de studerendes kvalifikationer. Angående en evt. digitalisering af prøven kan dette sammenfattes med følgende citat fra en censor: ”En digitalisering af prøven ville være en joke, da bachelorprojektet netop handler om at vurdere og vise, at man kan • Side 56 • diskutere komplekse problemstillinger med en fagfælle”. Der er igen i år megen kritik af den afsatte tid (60 min.) til vurdering og læsning af opgaven. Det kan ikke lade sig gøre inden for denne tidsramme. Det meget uensartede omfang opgaven har på de forskellige uddannelsessteder kritiseres, og det foreslås, at opgaven burde begrænses til 20–25 sider. Som forslag til forbedringer anføres det, at der burde være adgang til anerkendte scanningsværktøjer for at kunne afsløre afskrift, copy/paste, plagiat og citatfusk. Psykologi Maja Brandt Damkier Der er fra eksamensperioden 1. august 2010 – 31. juli 2011 modtaget 108 censorberetninger fra 119 prøver med hovedvægt på eksamensperioden maj-juni 2011. De indkomne beretninger omhandler fortrinsvis prøver i psykologi i læreruddannelsen af 2007 og til dels meritlæreruddannelsen, som er underlagt samme mål og CKF. 43 censorer beretter direkte om undervisningens placering, som for størstedelens vedkommende er placeret på 1. eller 2. årgang. Færre på både 1. og 2. årgang og meget få på 3. årgang. Censorfordelingen har igen i år været med overvægt af eksterne censorer. Der må derfor fortsat arbejdes på at skabe bedre rammer for, at de interne censorer får mulighed for at tage censur. Der er afholdt 118 eksterne prøver i psykologi. Derudover er der desuden afholdt interne prøver i psykologi. Disse prøver kan være både med og uden censur, og bliver administreret direkte af det enkelte læreruddannelsessted. Herfra findes derfor ingen beretninger og dermed heller ingen kvalitetssikring via censorinstitutionen. Grundlaget for eksamen Når censorerne bliver bedt om at forholde sig til litteraturens alder og aktualitet, er man i stort set alle besvarelserne enige om, at dette forhold er i orden. Flere peger på en god balance mellem ældre og nyere litteratur. Ved spørgsmålet om litteraturens art og faglige niveau, er billedet stort set det samme. Der er dog enkelte, som peger på, at de studerende havde for meget gymnasialt stof, og at det faglige niveau dermed var for lavt. Der er ligeledes nogle, der efterlyser mere primær litteratur. Der bliver igen i år peget på den problemstilling, at den opgivne litteratur vurderes at være på relevant niveau og med aktualitet, men at de studerendes opgaver og mundtlige præstationer ikke afspejler dette. En censor nævner, at grundlaget for eksamen indeholdt såvel primær- som sekundær litteratur, men at de studerende næsten kun henviste til den sekundære litteratur til eksamen. Enkelte peger på indholdsmæssige mangler i forhold til fagets områder, men der er ikke noget entydigt billede, idet de pågældende peger på forskellige mangler. Enkelte censorer beretter derudover, at stoffet har været for præget af særlige psykologiske tilgange. Sidst, men ikke mindst, peger en censor på, at der blev arbejdet med obligatoriske sidetal, mens andre censorer efterlyser, at der arbejdes mere direkte ud fra pensum. Ingen af delene er i overensstemmelse med de formelle krav, der netop angår mål for faget og CKF og altså ikke obligatoriske sidetal eller pensum. Billedet bliver lidt mere broget, når der spørges til inddragelse af resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder. På dette spørgsmål beretter mange, at de studerende inddrager resultater af relevans for lærerprofessionen. Men nogle efterlyser mere, og en mindre del peger på, at dette område ikke er dækket godt nok ind. Samarbejdet omkring eksamen Der udtrykkes igen i år stor tilfredshed med samarbejdet om eksamen hvad angår såvel allokering, forhåndsinformationer som selve eksaminationen. Enkelte peger dog på, at det er et problem, at den arbejdstid og det antal studerende, der fremgår af allokeringsmailen, ikke stemmer overens med det faktiske antal studerende til eksamen. Et andet tema, som nogen peger på, er, at opgaverne har været for lange i forhold til den angivne ramme i studieordningen. Igen i år er det gennemgående tema for utilfredshed den manglende overensstemmelse mellem den tid, det tager at læse opgaverne og aflønningen. Mange peger på, at den aftalte arbejdstid ikke er dækkende for det arbejde, de udfører. Dette gælder, hvad enten der er tale om en opgave, • Side 57 • der indgår i bedømmelsen eller blot et oplæg til samtale. I sidstnævnte tilfælde peger flere på, at en grundig læsning af et oplæg er en forudsætning for en meningsfuld eksamen og en rimelig behandling af de studerendes arbejde. Der er omvendt enkelte censorer, der peger på rimelige aflønningsforhold. Denne diskrepans skyldes, at nogle UC-er honorerer læsningen og bedømmelsen af opgaven særskilt med 15 eller 30 minutter pr. opgave, mens andre vurderer, at dette arbejde indgår i den udmeldte arbejdstid. Enkelte censorer peger også på, at selve administrationen med at sortere og kontrollere lister, når opgaverne er kommet, og at udfylde censorindberetningen tager tid, der ikke aflønnes. Nogle få beretter, at de har modtaget opgaverne for sent, og at der derfor har været for kort tid til at læse dem. Censorformandskabet og sekretariatet Der udtrykkes igen i år stor tilfredshed med sekretariatets og censorformandskabets opgaveløsning. Der er ros til sekretariatet for hjælpsomhed og venlighed og tilfredshed med hjemmesiden. En censor foreslår, at det kunne være hensigtsmæssigt med mere formaliseret og målrettet information direkte til nye censorer. Med hensyn til den elektroniske allokering, beretter de fleste, at de finder det velfungerende, mens enkelte peger på, at det kan være vanskeligt at nå at acceptere de udbudte allokeringer. Eksterne censorer fra gymnasiesystemet beretter om problemer med at tage censur, da udmeldinger fra UVM om eksaminer i eget system kommer meget sent. En intern censor giver et bud på, hvorfor det kan være vanskeligt, at få allokeret interne censorer. Dette tilskrives, at mange censorater er på fire dage, hvor det kan være vanskeligt, at være fri så længe. Det foreslås, at dele censoraterne op i 2 x 2 dage i stedet. Uddannelsens kvalitet Der er i år flere end sidste år, der udtrykker bekymring over fagets placering på 1. årgang. Baggrunden for denne bekymring angår overvejende de studerendes mulighed for at trække på praksiserfaringer og deres mulighed for at håndtere faget på et metateoretisk niveau. Flere er desuden kritiske overfor det lave timetal og mener, at fagets potentiale ikke udnyttes. Samtidig er der mange, der vurderer kvaliteten til at være fornuftig, når man medtænker det lave timetal og den tidlige placering i studiet. Og som sidste år kan det på baggrund af beretningerne understreges, at faget har mere at byde ind med for den professionelle lærer, end der med disse rammer gives mulighed for. F.eks. omfattende praksisrefleksioner og metasyn. Et gennemgående træk er, at det fremhæves som en kvalitet, at det skriftlige indgår i bedømmelsen. Dette tænkes også som en forberedelse til professionsbacheloropgaven. Der peges samtidig på, at kravene til det skriftlige bør tydeliggøres med hensyn til formalia omkring opgaveskrivning. F.eks. fremhæves det, at de studerende skal kunne fremstille en tydelig og professionsrelevant problemstilling. Flere foreslår desuden, at det ville hæve kvaliteten med 10 siders opgaver. Igen i år vurderes det af flere, at være uhensigtsmæssigt for de studerendes professionsrettede dannelsesproces, at de ikke har mulighed for at gå til gruppeeksamen. Ved prøver hvor studieordningen har opdelt faget i fire temaer, vurderes det at give problemer, når eksamen er offentlig. Af prøvebekendtgørelsen (BEK nr. 1016 af 24/08/2010) § 13 stk. 4 fremgår det, at de studerende ved et gruppefremstillet produkt ikke må være til stede i prøvelokalet, førend de selv skal eksamineres. Men det ligner til forveksling, når de studerende f.eks. har trukket samme område og måske oven i købet har modtaget gruppevejledning i forhold til området. Her vurderes det at være unfair overfor de første eksaminander, at de ikke har samme mulighed for at overvære en eksamination indenfor eget tema, når de senere eksaminander har denne mulighed. Årets tema fra censorformandskabet Censorformandskabet har i år ønsket, at censorerne beretter om sammenhængen mellem de skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling. Det generelle billede fra beretningerne er, at det giver god mening med en skriftlig opgave suppleret med en mundtlig prøve. Og som det også er fremhævet ovenfor, opfordres der til, at det skriftlige indgår i bedømmelsen. Et væsentligt argument er, at de studerendes problembehandling og dermed læreproces styrkes ved at give det skriftlige denne status. Hvis det skriftlige ikke indgår i bedømmelsen, er der en risiko for, at de studerende ikke begynder at forberede sig seriøst til eksamen før selve forberedelsen til den mundtlige prøve. Det vil sige, at det ikke overraskende vurderes, at en skriftlig opgave, der indgår i bedømmelsen, har en højere faglig • Side 58 • kvalitet. Samtidig fremhæves det af flere, at netop kombinationen opgave efterfulgt af mundtlig prøve imødegår snyd. Det fremhæves som noget positivt, at de studerende typisk medbringer talepapir, disposition, grafer og/eller modeller til den mundtlige prøve. Der berettes endvidere om god genrebevidsthed i forhold til såvel det skriftlige produkt som den mundtlige prøve. Dog er der enkelte censorer, der som nævnt ovenfor, peger på, at de studerende skal støttes yderligere via eksplicitte krav til det skriftlige produkt. Dette omhandler det at udforme en begrundet problemstilling og at arbejde med udforskningen af samme. Men det handler også om stringens omkring kildehenvisninger og litteraturliste. I forhold til det mundtlige omhandler det at være bevidst om, hvor meget og hvor lidt, der skal gentages af det skrevne, alt efter om det indgår i bedømmelsen. Fagsprog og anvendelse af faglige pædagogiske termer vurderes generelt positivt, men med naturlige udsving i forhold til karakterskalaen. Den vigtigste pointe er her, at de studerende risikerer at anvende et begrænset fagsprog, når der lodtrækkes om områder af faget, og de på den måde ikke føler sig forpligtet på fagets mål og CKF. Censorerne er blevet bedt om at beskrive og vurdere lodtrækningssystemet og har i høj grad selv været optaget af dette i deres beretninger. Beretningerne bærer præg af den diversitet, der hersker i forhold til prøveformerne, og det er derved vanskeligt at tegne et ensartet billede. Der peges på det problematiske i, at studieordningerne er så forskellige, og de studerende prøves på vidt forskellige vilkår i det samme fag, og det foreslås, at prøveformen ensartes på landsplan. En censor foreslår centralt stillede emner til lodtrækning. Med hensyn til grundlaget for lodtrækning spænder mangfoldigheden fra studieordningsbestemte tematiske valgmuligheder for lodtrækning til lodtrækning mellem selvvalgte problemstillinger. I forhold til opgaven, spænder den fra 4 x 1 siders synopser, der ikke indgår i bedømmelsen til fem siders opgaver, der indgår i bedømmelsen. Og i forhold til lodtrækningselementet, spænder det fra lodtrækning i marts med tematisk vejledning frem mod aflevering af skriftligt produkt i maj til lodtrækning mellem fire problemstillinger/ synopser ved eksamensbordet. En prøveform med lodtrækning mellem fire områder ved eksamensbordet kommenteres af flere som ufordelagtig for de studerendes mulighed for refleksion og personlig stil- lingtagen og en kilde til mere nervøsitet end nødvendigt. Men der er omvendt også enkelte, der finder denne form hensigtsmæssig. I det hele taget vurderer flere prøveformen med studieordningens opdeling i fire temaområder at modarbejde de studerendes bredde i faget, da de ved lodtrækning orienterer sig meget smalt mod det lodtrukne og dermed risikerer ikke at se fagets samlede muligheder. En censor peger på, at de studerendes grundlag efter lodtrækning blev så smalt, at det i høj grad forringede deres muligheder for at demonstrere kompetencer i faget. En anden prøveform med lodtrækning mellem fire selvvalgte problemstillinger, der ikke skal godkendes, kritiseres for ikke at støtte de studerende i bredden, da der er en risiko for, at problemstillingerne ligner hinanden. Derved udvandes lodtrækningselementet. Disse er eksempler, hvor det som nævnt kunne blive meget omfattende, hvis alle forskellige prøveformer via censorernes beretninger skulle kommenteres udtømmende i denne årsberetning. Enkelte censorer beretter, at de ikke havde mulighed for at gennemskue lodtrækningsprocedurerne. Opsamling og anbefalinger Det er igen i år et gennemgående synspunkt, at den skriftlige opgave, der indgår i bedømmelsen, medvirker til at øge kvaliteten, og at den mundtlige prøve i kombination hermed sikrer mod eksamenssnyd og understøtter det professionsrettede perspektiv. Derudover er det største tema mangfoldigheden i prøveformer og lodtrækningsprocedurer, og hvordan de hver især har deres fordele og ulemper, men også at det er uhensigtsmæssigt for faget i læreruddannelsen med så stor spredning på landsplan. Det må derfor anbefales, at der arbejdes frem mod en højere grad af ensartethed i prøverne i psykologi i læreruddannelsen. Beretningerne peger på, at censorerne er optaget af, hvorledes de studerendes fordybelse og læring understøttes og bredden og dybden i faget sikres, samtidig med at lodtrækningselementet tilgodeses. Dette må være rammen for arbejdet med at udvikle tidssvarende prøveformer. I år står det endnu tydeligere, at flere mener at fagets placering på 1. årgang er for tidlig, samtidig med at der udtrykkes bekymring over fagets ringe omfang. Gruppeeksamen fremhæves af flere som en oplagt mulig- • Side 59 • hed for at støtte de studerendes læring og udvikling og som en mulighed for at vurdere deres refleksioner bedre og understøtte deres samarbejdskompetencer. Derfor anbefales det at placere psykologi senere i uddannelsen. I hvert fald ikke på 1. år, og det anbefales at genindføre gruppeeksamen. Pædagogik Frits Hedegaard Eriksen Der har fra 1. august 2010 til 31.juli 2011 været afholdt 111 prøver med samlet 2085 studerende. Karaktergennemsnittet er på landsplan 6,8. Karaktererne har fordelt sig således: Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Antal stud. 7 85 198 387 600 490 318 % fordeling 0,3 4,1 9,5 18,6 28,8 23,5 15,3 Der er indkommet 109 censorrapporter med kommentarer. Antallet af censorer harmonerer fint med udbuddet af censoropgaver, da hovedparten af pædagogikcensorerne også er censorer i almen didaktik. Der er 210 beskikkede censorer i pædagogik. I år har der været 223 prøvedage. Censorernes refleksioner over prøveforløbene er omfattende, nuancerede og kritisk konstruktive. Da de samlet dækker 98 % af alle prøveforløbene, udgør de et meget solidt grundlag for at bedømme, hvordan faget pædagogik udfolder sig på de enkelte uddannelsessteder. Grundlaget for eksamen De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene og grundlaget for prøverne. Litteraturen beskrives som meget omfattende, dækkende fagets CKF-er, af nyere dato og med inddragelse af national og international forskning og udviklingsarbejde. ”Fint udvalg af både grundlagstekster og nyere litteratur - herunder også inddragelse af resultater fra national og international forskning”, som en censor formulerer det. En relativt stor gruppe censorer forholder sig imidlertid også kritisk til grundlaget for prøverne. Mange studerende refererer i deres korte, skriftlige oplæg og den mundtlige samtale i alt for ringe grad til den litteratur, som ifølge redegørelserne for prøvegrundlaget på alle måder er i orden. I de korte skriftlige oplæg er litteraturen ofte noget smallere, og litteraturlisterne rummer ikke alle primær litteratur eller forskning og udviklingsarbejder. ”Litteraturlisterne i opgaverne peger samstemmende på, at den pædagogiske argumentation ikke havde indhentet et studiemæssigt grundlag, der ville gøre det muligt at diskutere og vurdere på et brugbart og overbevisende grundlag. Citat- og referatarbejde var i stedet det mest fremtrædende grundlag og omdrejningspunkt. Der er i udtalt grad tale om et meget afgrænset studiegrundlag, hvor hverken forskning, empiri eller divergerende opfattelser kunne komme på spil eller være i spil”, skriver en censor. Flere censorer formulerer en mere generel bekymring for fagets udfoldelsesmuligheder under de herskende rammebetingelser: ”Seminariets rammesætning af faget er dybt problematisk og bekymrende! Hvordan har man seriøst forestillet sig at få udfoldet fagets identitet og opfyldt studieordningens mål og CKF-er på en uddannelse: 1. med så få timer til faget? 2. med en eksamination omkring komplekse pædagogiske grundspørgsmål på kun 30 min.? 3. med så sporadisk udviklet et studiemiljø, der er et barokt paradoks til fagets eget centrale anliggende: der vedrører elevens udvikling mod myndighed ... ” (se stud.ord. Fagets identitet) således: ”at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt at analysere og vurdere, at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver m.m. ” (se stud.ord. Mål)? Den slags er der ikke længere tid til, hvis man tolker ud fra de foreliggende eksaminationer. Censorerne analyserer meget nuanceret fagets muligheder for at udfolde de intentioner, der er formuleret i bekendtgørelsen og studieordningerne. En række rammebetingelser har betydning for de studerendes læringsudbytte. Det gælder fagets placering i studieforløbet, mulighederne for at få etableret en frugtbar sammenhæng mellem uddannelsen og professionel opgaveløsning i pædagogisk praksis, pædagogikfagets kvantitativt relativt svage placering i uddannelsen og kvalitativt svage placering i nogle studerendes bevidsthed. • Side 60 • En del censorer skriver omkring selve prøvesituationen, at den er kendetegnet ved mangel på tid til etablering af retvisende bedømmelsesgrundlag. Samarbejdet omkring eksamen Samarbejdet omkring eksamen har langt de fleste steder fungeret problemfrit. Et meget repræsentativt censorudsagn lyder: ”Samarbejdet har været fint på alle fronter. Jeg fik alle nødvendige oplysninger i god tid, og blev kontaktet telefonisk af eksaminator for nærmere justeringer. Voteringen fandt sted i henhold til fagets mål, karakterernes beskrivelse og gældende procedurer. De blev foretaget i et godt forhandlingsklima”. En del censorer udtrykker forskellige grader af utilfredshed med, at de allokeres til prøver, som på allokeringstidspunktet ser ud til at vare flere dage, end der faktisk bliver brugt: ”Jeg takkede ja til to dage som censor ud fra nedenstående beskrivelse - altså 21. og 22. juni. Jeg skulle selv bruge tid på at bestille hotel osv., hvilket er helt ok. Jeg bliver så efterfølgende kontaktet af eksaminatoren, som skal informere om, at der nu kun er 14 og ikke 16 studerende, og at det hele derfor skal afvikles på en dag - d. 21. juni - hvilket gør denne dag meget lang. Det bevirker, at jeg må afbestille den ene af de to overnatninger - og efter en meget lang arbejdsdag ud på en godt tre timer lang køretur for at komme hjem”. Rigtigt mange censorer udtrykker utilfredshed med honorering eller rettere manglende honorering af læsning af skriftlige oplæg, som indgår i bedømmelsen. Stadig må jeg påpege det kritisable i, at censor ikke får betalt for at vurdere de skriftlige opgaver på ny ordning, når opgaverne skal indgå i bedømmelsen. Især falder det nogle censorer for brystet, at de selv skal holde styr på, om de honoreres eller ej, når der åbenbart ikke er nogen fælles honoreringspolitik. Nogle steder gives der læsetid, andre steder ikke. Sekretariatets opgaveløsning Der er generelt stor tilfredshed med sekretariatets opgaveløsning. En ret stor gruppe censorer er imidlertid utrygge ved selve allokeringen. ”Problematisk, at valg af censor bestemmes af, hvem der har bedst tid til at sidde ved computeren og dermed hurtigst acceptere et censurtilbud”. De finder ’først til mølle-princippet’ uacceptabelt. Enkelte censorer har oplevet at være allokeret til prøver, som de af uafklarede årsager alligevel ikke blev censorer på. Det opdagede de først, da der ikke dukkede opgaver op. ”Lidt problematisk at jeg ikke får mulighed for at besvare oplevelsen af samarbejdet i de to situationer, hvor jeg var allokeret til i alt ca. 100 studerende i henholdsvis xx (allokeret 28/4 til hele uge 23 …) og yy; men blot blev vraget trods tilsendt allokeringsmail. Det kunne være dejligt, om censorformandskabet ville undersøge og forholde sig til de mere juridiske aspekter, f.eks. om allokeringsmail gælder som ansættelsesbevis?” Uddannelsens kvalitet samt forslag til forbedringer Rigtigt mange censorer forholder sig engageret til læreruddannelsens og faget pædagogiks kvalitet. Der er en generel tendens til, at de oplever faget pædagogik som en noget klemt fag i læreruddannelsen. ”Pædagogikfaget udpines, det bekymrer mig. Vi ser en større grad af instrumentalisering hos de studerende. Faget er stadig vanskeligt for den almindelige studerende, der skal tilvænning til, hvis pædagogisk refleksion er målet. Med de mange hold pr. underviser og få timers undervisning pr. hold, bliver det et fag med læsning af populære tilgange uden den egentlige fordybelse. Den pædagogiske, filosofiske undren bliver et sjældent syn. I disse år mener jeg, der er endnu mere brug for de pædagogiske fag, så det er en negativ udvikling, der er sat i gang. Vi skal opretholde vores professionelle særtræk. Det bliver ikke mindst synligt, når faget placeres tidligt i uddannelsen. Som nævnt kunne man overveje at lægge eksamen og dermed også undervisning i pædagogik senere i studiet, da niveauet selvfølgelig afspejler faget placering. Der er spørgsmål af pædagogisk karakter, som jeg synes de kunne få mere ud af senere i studiet. Måske kunne pædagogik dukke op flere gange”. Hvis pædagogik skal have nogen form for tyngde i læreruddannelsen, skal der samarbejdes med andre fag. ”Når faggrupperne arbejder sammen - og der tænkes i progression og sammenhæng med praktik giver det gode resultater”, vurderer en censor, men ”hvor er det synd, at der er så få undervisningstimer i skolens grundfag pædagogik, psykologi og almen didaktik”, fortsætter hun. Enkelte censorer understreger, at pædagogisk refleksion må gennemsyre alle læreruddannelsens fag; men at forudsætningen herfor er, at de studerende har tilegnet solide pædagogiske begreber at tænke med. • Side 61 • Eksamensformen Næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg med en mundtlig samtale. Nogle censorer ser gerne, at de skriftlige oplæg forøges fra de nuværende typisk fem sider til 10-12 sider; sådan at de studerende får mulighed for at udfolde deres pædagogiske analyser og ræsonnementer. Enkelte prøver er organiseret som sameksaminer mellem typisk almen didaktik og pædagogik. Censorerne vurderer denne eksamensform meget forskelligt. Nogle finder den særdeles hensigtsmæssig, da den giver de studerende mulighed for rigtigt at få dybde på deres problemløsninger. Andre censorer hæfter sig mere ved den manglende bredde, og enkelte mener at have konstateret, at et af fagene har domineret, og at det andet nærmest er faldet ud af den studerendes bevidsthed i prøvesituationen. ”Almen didaktik og pædagogik har været stærkt integreret i undervisningen og var det også i opgaverne. Desværre kunne det for nogle studerende betyde, at de havde svært ved at identificere faget almen didaktik. Derfor aftaltes det, at eksaminationen skulle indeholde noget alment didaktisk”, rapporterer en censor. En del censorer efterspørger muligheden for igen at holde gruppeeksamen. ”Jeg savner muligheden for at de studerende kan gå op parvis. Det ville give mere eksaminationstid og mulighed for en større dybde i samtalen. Nu skal der hurtigt skæres ind til benet. Par-eksamination ville passe bedre til lærerarbejdet efter end uddannelse. Det er sjældent, man arbejder alene i dagens folkeskole”. Lodtrækningselementet optager en række censorer. Enkelte censorer er ganske enkelt imod lodtrækning: ”Lodtrækningsspørgsmål i pædagogik er uden mening og ide og bør afskaffes”, vurderer en censor. Andre censorer er imod den form, lodtrækningen har fået. Enten mener de, at lodtrækningen ligger for sent, gerne ved selve prøven: ”Eksamensformen med aflevering af fire problemstillinger og lodtrækning ved eksaminationens start giver ikke de studerende mulighed for at forberede eksaminationen præcist nok - det bliver mere en paratvidensprøve - og især giver det dårlige vilkår for censor til at vurdere præstationen, da der ikke foreligger en skriftlig opgave som afsæt for eksaminationen”, som en censor formulerer det, eller også ligger lodtrækningen alt for tidligt, op til måneder før prøven: ”Jeg er uforstående overfor, at underviser tilsyneladende kan vejlede de studerende ud fra deres afleverede opgave efter afleveringsfrist. Det bør være ens på landsplan”. Når lodtrækningen finder sted ved selve prøven, kan underviseren af gode grunde ikke vejlede den studerende; men når lodtrækningen finder sted lang tid før prøven, kan underviseren vejlede såvel under som efter udformningen af det skriftlige oplæg, og det falder nogle censorer for brystet. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og den studerendes formidling Selvom næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg med en mundtlig samtale, er de bestemt ikke ukritiske over for specielt kvaliteten af de skriftlige oplæg, som indgår i vurderingen. En censor skriver: ”Det er min vurdering, at en række af de studerendes opgaver er af meget ringe kvalitet, hvilket også fremgår af eksamensresultaterne. Der er mangel på korrekt angivne kilder, store sproglige problemer hos nogle studerende … der er i en række opgaver ikke meget opgivet litteratur, og det virkede på nogle studerende, (som om) de ikke følte sig forpligtiget på det generelt opgivne materiale … Et par af opgaverne havde karakter af ’kaffebordssnak’, - ikke engang diskussion”. Flere censorer hæfter sig ved, at de studerende ofte har problemer med genren ’skriftligt oplæg’: ”Manglende præcision i genren i forhold til det skriftlige oplæg: var det et essay, en synopsis eller? Her kan der helt klart arbejdes med at præcisere”. Også sammenhængen mellem den skriftlige del af prøven og den mundtlige del af prøven volder problemer: ”En del var usikre på sammenhængen mellem det skriftlige og det mundtlige: Var det noget, de skulle forsvare, måtte de ikke gentage noget herfra i det mundtlige m.m.? Det gav for nogen en usikker mundtlig præstation - altså overvejende fordi de var usikre på genren og sammenhængen mellem det skriftlige og det mundtlige”. Endelig problematiserer enkelte censorer formidlingen af en analyseret problemstilling. De finder, at det absolut giver god mening at arbejde med selve formidlingen, da formidlingsfærdigheder er kernefærdigheder hos lærere. • Side 62 • Ikke mindst formidlingen mellem ’ligemænd’ optager nogle censorer. Har de studerende tilegnet sig et sprog, de kan kommunikere med ligemænd i? ”Formidlingen: Man er som censor og eksaminator altid på jagt efter de studerendes professionelle sprog - og hvor meget det er udviklet”, bemærker en censor. Sammenfatning De fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøveforløbene og grundlaget for prøverne. Litteraturen beskrives som meget omfattende, dækkende fagets CKF-er, af nyere dato og med inddragelse af national og international forskning og udviklingsarbejde. Nogle studerende refererer i deres skriftlige oplæg og den mundtlige samtale i for ringe grad til denne litteratur. Flere censorer formulerer en mere generel bekymring for faget udfoldelsesmuligheder under de herskende rammebetingelser. Set i forhold til mål og CKF bliver faget særligt udfordret, når det placeres tidligt i uddannelsesforløbet. Samarbejdet omkring eksamen fungerer meget tilfredsstillende, ligesom der generelt er stor tilfredshed med sekretariatets opgaveløsning. En ret stor gruppe censorer er imidlertid utrygge ved selve allokeringen. Næsten alle censorer udtrykker stor tilfredshed med eksamensformer, der kombinerer et skriftligt oplæg med en mundtlig samtale; men synes der kunne arbejdes mere med kvaliteten af de skriftlige oplæg. Tid og sted for lodtrækning og rammerne for, hvornår der må vejledes i forbindelse med udfærdigelsen af de skriftlige oplæg, optager en del censorer, der for det første konstaterer store forskelle på landsplan og for det andet gerne ser en præcisering af reglerne om specielt de studerendes mulighed for vejledning under og efter skrivefasen. Samfundsfag Niels Barkholt Nu er den gamle uddannelse ved at være udfaset, eksamen er overvejende afholdt efter 2007-loven. Det er et gennemgående indtryk, at der indgår aktuel og relevant litteratur med rimelig grad af inddragelse af undersøgelser og forskningsresultater. Praktiske forhold Samarbejdet omkring eksamen vurderes til at være glimrende. Derimod har flere givet udtryk for, at de brugte væsentlig mere tid end der aflønnes for. Der er særskilt et problem med fremsendte opgaver, som der ikke gives læsetid til. Selv om opgaverne mange steder ikke indgår i bedømmelsen, tager eksamen udgangspunkt i opgaverne og forventes derfor læst. Nogle anfører, at det er uklart, hvordan afregningsskemaer skal udfyldes – og en censor fremsætter ønske om forhåndsudfyldte skemaer fra uddannelsesstederne. Der er ros til censorallokeringssystemet, men også ris til ’først til mølle-princippet’ ved censorallokering. Vurderingsgrundlaget Et forslag går på at kunne vurdere de studerende på baggrund af et undervisningsforløb. Der nævnes også ønske om mere skriftlighed, idet det kunne kvalificere læreruddannelsen. ”45 min. eksamen og ingen skriftlig bedømmelse giver ikke et tilstrækkeligt eksamensgrundlag”. En censor fremsætter som reaktion på, at opgaver manglede faglige vinkler i eksamensopgaverne, er et ønske om, at en problemstilling både skal indeholde et fagligt og et fagdidaktisk spørgsmål. Eksamensformer Censorerne beretter om en mangfoldighed i eksamensformer. Fælles træk er, at der er et skriftligt oplæg af meget forskelligartet karakter. Nogle steder 5–10 siders opgave, udarbejdet efter lodtrækning mellem fire eller flere studieområder, andre steder en kort synopse, udarbejdet efter lodtrækning mellem fire eller flere studieområder eller lodtrækning mellem fire stk. 1-siders oplæg. Lodtrækning mellem studieprodukter forud for udarbejdelse af et eksamensprodukt foregår med meget forskellig tid forud for aflevering - fra to måneder til fire dage. Nogle få steder indgår de udarbejdede eksamensprodukter i • Side 63 • Bacheloreksamen bedømmelsen, men de fleste steder indgår de ikke. Nogle steder suppleres med lodtrukne spørgsmål stillet af læreren, hvor der gives forberedelsestid. Nogle censorer beretter om manglende kvalitet ved de skriftlige oplæg, som ikke indgår i bedømmelsen. Konklusion Konklusionen er, at der udtrykkes tilfredshed med det faglige niveau og kvaliteten i linjefaget samfundsfag i læreruddannelsen. Der er et godt samarbejde omkring eksamensafviklingen. Selve eksamensformen er præget af meget stor mangfoldighed. Det virker ikke rimeligt, at der er så stor forskel på selve eksamensformerne til det samme linjefag på de forskellige uddannelsessteder. Det kan ikke udelukkes, at forskellighederne i eksamensformerne medfører utilsigtede forskelle i karakterniveauer, ligesom de mange forskellige ordninger vanskeliggør censorernes arbejde. Besparelserne på uddannelsesstederne har nu reduceret eksamenstiden til 45 min. og de fleste steder også reduceret skriftligheden, så skriftligt materiale ikke indgår i bedømmelsen. Nogle censorer giver udtryk for, at dette har medført, at bedømmelsesgrundlaget nu er for tyndt. Statistik Der har været lige mange interne censorer og aftagercensorer ved bacheloreksamen i samfundsfag, mens der har været dobbelt så mange interne i linjefaget i forhold til aftagercensorer. Det er en ændring i forhold til sidste år, hvor kun 1/5 af bachelorcensorerne i samfundsfag var interne, mens linjefagscensorerne sidste år var næsten ligeligt fordelt. Karakterfordeling linjefagseksamen samfundsfag Mange censorer udtrykker, at den anvendte litteratur er opdateret og på et godt fagligt niveau. Mange steder leves der op til kravet om inddragelse af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, men i nogle tilfælde er der stadig en indsats at gøre på dette område. Mange studerende inddrager også egen praksis fra praktikken, herunder også mindre undersøgelser, men her er der også i nogle tilfælde behov for en øget indsats. Der gives udtryk for et godt samarbejde omkring eksamensafviklingen. Læsearbejdstiden på 1 time er ikke tilstrækkelig til vurdering af opgaver på 35 sider. Derfor er der forslag om at nedsætte det maksimale sidetal til 25 sider som tidligere. Enkelte anfører, at nogle studerende har mangelfuld tilegnelse af kompetencer i systematisk opgaveskrivning med korrekt litteraturliste, notesystem og ikke mindst korrekt angivelse af internetkilder. Eksamensformen Eksamensformen er overalt en mundtlig eksamen på grundlag af en skriftlig opgave på mellem 25 og 35 sider, og bedømmelsen er en helhedsbedømmelse ud fra såvel den skriftlige opgave som den mundtlige præstation. Der udtrykkes stor tilfredshed med eksamensformen, som vurderes at give et fyldestgørende billede i forhold til den studerendes professionsmæssige og faglige niveau. Enkelte censorer anfører, at den samfundsfaglige vinkel i opgaverne ikke var tydelig. Den samfundsfaglige dimension skal være tydelig i en samfundsfagsbacheloropgave, også selv om problemstillingen tager udgangspunkt i en professionsproblemstilling. Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Antal Konklusion 0 9 31 57 89 73 60 % 0 2,8 9,7 Konklusionen er, at der gennemgående er stor tilfredshed med eksamensformen ved bacheloreksamen i samfundsfag. Der arbejdes på et relevant fagligt niveau i de fleste tilfælde, og eksamen vurderes at give et godt billede af de studerendes professionsmæssige niveau. 17,9 27,9 22,9 18,8 Karakterfordeling bacheloreksamen samfundsfag Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Antal 0 3 8 21 28 17 15 % 0 3,3 8,7 18,5 16,3 22,8 30,4 Der har været et faldende antal bacheloreksaminer i samfundsfag fra 111 i 2010 til 92 i 2011. • Side 64 • Skolen i samfundet Sløjd Niels Reinsholm Ole Skovmøller Der har været afholdt eksamen i skolen i samfundet på syv uddannelsessteder. Denne eksamenstermin er den næstsidste mulighed for at gå til eksamen i faget, idet skolen i samfundet hverken indgår i fagrækken for den ordinære læreruddannelse fra 2007 og heller ikke i meritlæreruddannelsen. 2012 er derfor sat som sidste år med mulighed for gå til eksamen. Der har i indeværende år været 21 eksaminander. På et af uddannelsesstederne har der været et egentlig hold på 13 studerende. Herfra foreligger der en grundig censorrapport. På de seks andre uddannelsessteder har der været 1-2 eksaminander. Der foreligger ikke censorrapporter fra disse steder. Censorpåsætningen har været uden problemer – tværtimod har en række eksterne censorer også i år uopfordret henvendt sig i håbet om, at der blev en opgave som censor. Der er med baggrund i en enkelt – omend omfattende - censorrapport ikke tilstrækkeligt grundlag til at beskrive almene forhold til den samlede årsrapport. Dette er formentlig den sidste årsrapport i sløjd, idet faget som bekendt ikke eksisterer i den læreruddannelse, der blev til efter bekendtgørelsen i 2007. Grundlaget er fem prøveforløb i linjefaget med i alt 20 studerende. Ved bacheloreksamen var der også fem prøver, der alt i alt omfattede 15 studerende. Der er imidlertid usikkerhed med hensyn til antal studerende, idet en enkelt censorrapport vedrørende bacheloreksamen indeholder en blanding af studerende fra sløjd og materiel design. Desværre bragte en opringning til censor ikke yderlige sikker afklaring af forholdet. Karakterfordeling i linjefaget Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Antal 0 0 1 3 5 7 4 % fordel 0 0 5 15 25 35 20 Karakterfordeling i bacheloreksamen sløjd Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Antal 0 1 1 4 4 3 2 % fordel 0 6,7 6,7 20 13,3 26,7 26,7 På nær i et enkelt tilfælde har alle censuropgaver været varetaget af eksterne censorer. Samarbejdet Der er kun positive tilbagemeldinger, men stadig forudsigelige rapporter om for lidt tid til arbejdet. Censorformandskabet og sekretariatet Der er kun positive tilbagemeldinger. • Side 65 • Det kvantitative perspektiv Forslag til forbedringer De enkelte steder, der har bemærkninger, handler det kun om at beklage, at faget nu lukker og slukker, samt at det i konsekvens heraf ikke giver mening at udfylde feltet. Sammenhæng mellem det skriftlige og den studerendes formidling Det er et skisma, at det skriftlige ikke indgår i bedømmelsen, og for et praktisk fag vedkommende er det utilstrækkeligt at bedømme håndværksmæssige færdigheder via skriftlighed. Det skriftlige kan visualisere en designproces, men ikke dokumentere, hvad den studerende kan. Omvendt er der ros til de eksaminationer, der reelt tager afsæt i de studerendes skriftlige oplæg ved den mundtlige eksamen, selv om det skriftlige ikke skal bedømmes, og selv om det er en vanskelig genre at balancere. Specialpædagogik I denne eksamenstermin fra den 1. august 2010 - 31. juli 2011har 80 beskikkede censorer stået til rådighed for eksaminerne i linjefaget specialpædagogik, og 94 beskikkede censorer har været til rådighed for bachelorprøverne. Der vil være nogle af de samme censorer, der er beskikkede til begge censuropgaver. Det generelle billede er, at de fleste censorer allokeres til en eller højest to censoropgaver. Ingen har været censor ved mere end tre eksaminer. Sammensætningen af censorerne i specialpædagogik er markant, i og med at en stor del af censorerne befinder sig i aldersgruppen 50-60 år. Hvilket naturligt også afspejles i allokeringen til årets eksaminer. Karakterstatistik for eksamen i linjefaget specialpædagogik Karakter -3 00 2 % fordeling 0 3,6 6,9 4 7 10 12 14,5 27,1 25,7 22,2 I denne eksamenstermin har 553 studerende fordelt på 34 eksaminer gennemført linjefagseksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,6. Christian Quvang Denne årlige status om den just overståede eksamenstermin 2011 er den første, der virkelig afspejler det nye linjefag ’i fuld drift’. Der er således tale om en række relevante erfaringer og oplevelser, der fremlægges nedenstående. Da det ved gennemlæsning af censorrapporterne har vist sig, at der er tale om en høj grad af enslydende kommentarer og svar på spørgsmålene, hvad enten der er tale om linjefagseksamen eller bacheloreksamen i specialpædagogik, er der i denne censorrapport gennemført en sammenskrivning vedrørende de generelle kommentarer fra begge disse eksaminer. Dog bliver dette generaliserende perspektiv suppleret med et særskilt bachelorperspektiv, hvor specifikke temaer fra bacheloreksamen præsenteres. Censorrapporten for specialpædagogik er således i år opdelt i en kvantitativ og en kvalitativ del, efterfulgt af et afsnit alene omhandlende bacheloreksamen. Endelig afrundes censorrapporten med en perspektivering, hvor der fokuseres på behovet for fremtidige mulige ændringer i eksamensgennemførelse i faget. Karakterstatistik for bacheloreksamen i specialpædagogik Karakter -3 00 % fordeling 0,5 3,8 2 8,6 4 7 10 12 13,8 25,2 24,3 23,8 I den forløbne eksamenstermin har 210 studerende fordelt på 21 eksaminer gennemført bacheloreksamen med et gennemsnit på 7,4. I forhold til karaktergennemsnittet for samtlige 1729 bacheloreksaminer i læreruddannelsen med et gennemsnit på 6,41, ligger gennemsnittet i specialpædagogik således 1,0 procentpoint højere. Disse forskelle i karakterer afspejles blandt andet i karaktererne 10 og 12, hvor der i landsgennemsnittet gives karakteren 10 i 21,6 % af eksaminerne og karakteren 12 i 14,6 % af eksaminerne. Som det fremgår af ovenstående tabel er niveauet i specialpædagogik lidt højere. • Side 66 • Det kvalitative perspektiv Kommentarerne i de i alt 55 (34 + 21) afleverede censorberetninger for linjefagseksamen og bacheloreksamen afspejler en mængde både specifikke, men også almene og fælles oplevelser med at eksaminere i faget. I det følgende vil en række af disse blive præsenteret. Nogle kommentarer vil være bekendte fra tidligere beretninger, mens andre vil rumme nye aspekter. Kommentarerne følger i store træk overskrifterne fra det skema, censorrapporterne er opbygget over. Prøvernes formelle grundlag Generelt er der ingen kritiske kommentarer omkring selve grundlaget for prøvernes formelle grundlag. Der er således tale om en udbredt accept af de grundlæggende rammer for gennemførelse af prøver i faget. Vedrørende tilrettelæggelse af tidspunkt for gennemførelse af undervisningen i faget specialpædagogik er det generelle billede, at specialpædagogik er et linjefag, der tilbydes de studerende på 3. og/eller 4. årgang. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken betydning, hvis der er nogen, det har, om faget tilbydes som et etårigt eller et toårigt fag. Desværre er der kun få censorer, der går i dybden med dette emne, men en enkelt kommentar omkring dette perspektiv er dog samlende for andre censorers mere spredte kommentarer: ”Ved sammenligning med eksaminer på læreruddannelser, hvor de studerende læser faget over to år, altså fire semestre, må konstateres, at et ekstra år til et så komplekst linjefag har særdeles positiv indflydelse på den studerendes evne til at danne sig overblik, se sammenhænge, inddrage pædagogiske, didaktiske, sociologiske og psykologiske vinkler på fagets materie. Ligeledes vil et ekstra år - ikke overraskende - styrke den studerendes evne til at inddrage empiri på forskellige niveauer samt ikke mindst øge refleksion og kommunikation om specialpædagogiske sammenhænge i bredt perspektiv”. Med denne kommentar in mente kunne det være interessant at få sat yderligere fokus på forholdet mellem den tid, de studerende har til fordybelse, vurderet i forhold til tidspunktet for eksamensgennemførelse – et oplagt tema til et uddybende spørgsmål til evaluering i en censorrapport eventuelt som et kommende års tema. Prøvegrundlaget – herunder inddragelsen af nyere forskningsforsøgs- og udviklingsarbejde Det er en helt generel oplevelse blandt censorerne, at den i faget anvendte litteratur er af nyeste dato samtidig med, at den synes at dække, såvel de teoretiske, som de didaktiske aspekter. Der er således helt generelt i censorrapporterne anerkendende kommentarer vedrørende prøvegrundlaget. Denne positive respons gælder også det forhold, at der er i høj grad sker inddragelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i undervisningen. Dette gælder så overvejende skandinavisk forskning og i mindre grad f.eks. engelsksprogede referencer. Generelt synes især den psykologisk relaterede litteratur at være stærkere repræsenteret end f. eks. sociologiske referencer. ”Litteraturen er på et højt fagligt niveau, og det var tydeligt, at de studerende havde arbejdet intenst med koblingen mellem teori og praksis samt inddragelse af nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder”. Og videre: ”Den anvendte litteratur havde hovedvægt på årstallene 2007-2010. Aktualitet helt i top. Litteraturens art og faglige niveau: Litteraturen var af bredspektret karakter, som netop omkranser det specialpædagogiske felt: Den inkluderende skole, effekter af specialundervisning, børne- og ungdomspsykiatri, KRAP, hjerneforskning, AKT, regelgrundlag for specialundervisning i folkeskolen, internationale konventioner, normalitetsbegrebet i dag, den neuropædagogiske tilgang til vanskeligheder, psykologiske perspektiver på intervention, vurdering og indsats i praksis, klasseværelset som mentalt økosystem, læsevanskeligheder, inkluderende specialundervisning i læsning, læsning i vidensamfundet, hvad skal man bruge test til, læsevejlederen, coaching i skriftsprog, matematikfaglige vanskeligheder, faglig læsning i matematik, sproglig bevidsthed som inkluderende faktor i matematikundervisning, dyskalkuli, dysmatematik, forældresamarbejde i sorg og krise, grundlæggende begreber og teoretiske pointer, m.m.”. Som det fremgår af disse symptomatiske kommentarer, har der været tale om en udbredt tilfredshed blandt • Side 67 • censorerne i forhold til prøvegrundlaget, hvilket også generelt har betydet, at de studerende har demonstreret at kunne arbejde på et akademisk tilfredsstillende niveau. Dette kunne tilskrives det faktum, at flere af underviserne i faget selv har oparbejdet viden og professionalisme i kraft af erfaringer fra specialpædagogisk praksis eller gennemførelse af egen uddannelse f.eks. i form af Ph.D. Et enkelt og interessant kritisk aspekt vedrørende prøvegrundlaget, der nævnes af et par censorer, vedrører forholdet mellem de studerendes viden på det teoretiske niveau, der som nævnt blev vurderet som højt, mens det måske samtidig kunne indebære et svagt kendskab til ’konkret og handlingsanvisende litteratur’ og dermed f.eks. manglende viden om metodiske aspekter i faget. Samarbejdet om eksamen De gennemgående kommentarer vedrørende samarbejdet om den gennemførte eksamen vidner om gode relationer mellem censorer og eksaminatorer. Dette gælder aspekter som tid til votering, dialogen i selve voteringsprocessen mv. En lang række censorer fremfører dog, som i tidligere eksamensterminer, at det er svært at forstå, hvorfor den studerende skal udarbejde et skriftligt oplæg, der ikke indgår i bedømmelsen. Et skriftligt oplæg, der i mange tilfælde rummer elementer fra empiri, og dermed bliver et centralt indholdselement i eksamensdialogen. Dette svækker det vigtige aspekt ved eksamen, at der skal tilstræbes en vis objektivitet, idet det korte skriftlige oplæg på den ene eller den anden måde kommer til at påvirke eksamensforløbet. Herudover rejser det korte skriftlige oplæg spørgsmålet om betaling af censor i forhold til at læse det skriftlige, der af en censor opstilles som dette regnestykke: ”Og hvad med honorering for læsning af de fem sider gange 31 eksaminerede studerende; i alt 155 sider? Så kniber det gevaldigt med, at den afsatte arbejdstid dækker det reelle arbejde”. Endvidere er der en enkelt interessant kommentar, der vel reelt berører en del af eksaminandernes situation til eksamen: ”Når der dukkede studerende op, som lærerne ikke kendte så godt, lå det lidt i luften, at de skulle yde mere for at opnå en god karakter - eller også var det bare en større udfordring for læreren at eksaminere - og derfor blev spørgsmålene og eksaminationen en større udfordring for begge parter ...” At være censor og at opleve at skulle samarbejde med op til fem forskellige eksaminatorer kunne være en udfordring, idet disse forskellige eksaminatorer viste sig at have noget forskellige begrundelser for karaktergivningen. Afslutningsvis er der spørgsmålet om, hvor kort tid der til tider går, fra censor modtager de skriftlige oplæg fra uddannelsesstedet, til eksamen skal gennemføres. Her er der flere kommentarer, der vidner om, at censorer ind i mellem oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til at få læst disse oplæg. I forhold til selve eksamensformen er der få, men relevante forslag til forbedring af eksamens gennemførelse i faget. Eksempelvis peges der på muligheden af, at de studerende går op i fælles cases med alternative former for forberedelse. Generelt er der dog tale om positive tilkendegivelser omkring eksamensformen og dennes muligheder for at belyse de studerendes kompetencer. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Flere censorer nævner problemer omkring selve allokeringen i og med, at det opleves som vigtigt at ’sidde vagt’ ved computeren for hurtigt at kunne reagere, og helst før de andre, når eksamensopgaverne lægges ud. Denne allokeringsproces er endvidere påvirket af, at der for flere censorer er tale om, at andre censorer melder fra på deres allokering, hvorved censoropgaver alligevel bliver ’ledige’. Atter andre censorer beretter, at de faktisk først får en censuropgave efter personlig at have henvendt sig til sekretariatet. Et mindretal af censorerne har således oplevet forskellige hindringer for at få tildelt censuropgaver. ”Det nye allokeringssystem fungerer dårligt for mig, da jeg har meget svært ved at tjekke mail f.eks. op til 10 gange i en time for at få en opgave”. Herudover er der dog en udbredt tilfredshed blandt censorerne i forhold til samarbejdet med censorformandskabet. Bacheloreksamen Som nævnt i indledningen er rigtig mange af kommentarerne til linjefaget i censorrapporterne enslydende med kommentarer til bacheloropgaven, og disse er allerede præsenteret ovenfor. Dog knytter der sig nogle specifikke kommentarer til bacheloreksamen, og disse vil blive præsenteret i det følgende. • Side 68 • Først og fremmest er der grund til at fremhæve, at det helt generelle i censorernes vurderinger af det akademiske niveau i bacheloropgaverne er endog meget positivt. Ligesom der helt generelt er tale om meget positive vurderinger af de studerendes integration af teori og praksis i bacheloropgaven og analyserne af sammenhængen herimellem. De studerende, som de udfolder deres kompetencer i bacheloropgaverne, synes således ifølge censorerne i høj grad at rumme de kvaliteter, der efterspørges ’ude’ i velfærdsprofessionerne, især efter den nye læreruddannelseslov 2007 er trådt i kraft med kravet om empiri i bacheloropgaverne. Dernæst er der en lang række kommentarer vedrørende den alt for korte tid, der er til at læse de lange - og ind imellem formelt for lange bacheloropgaver. Nogle bacheloropgaver kan være op til 45 sider, hvoraf der ofte indgår en del empiri. At læse disse, (for) mange sider, opleves af en del censorer som en ikke rimelig opgave og under alle omstændigheder umulig opgave at klare indenfor den normerede tid. Ligesom det nævnes, at det ikke altid er sådan, at kvantitet i form af flere sider indebærer en højere grad af kvalitet i opgaven. Herudover er der en række kommentarer, der meget rammende retter fokus på eksemplariske forhold, der ind imellem også i bacheloropgaverne i specialpædagogik synes vigtige at huske at forholde sig til, som f.eks.: ”Problemformuleringerne skal i højere grad bygge på ’at undres’ eller et dilemma, så redegørende tilgange viger for mere analytiske og undersøgende tilgange”. ”Vejlederne skal i vejledningsfasen understrege, at empirien skal stå mere centralt i besvarelserne. Desuden skal de teoretiske positioner kobles til den studerendes problemfelt og ikke svæve løst som præsenterende gennemgange”. ”I eksamenssituationen skal de studerende i højere grad være deskriptive og ikke normative. Der er ikke tale om ’jeg synes’ (synsninger), men om en akademisk og undersøgende distance til problemet”. Med disse afsluttende og lettere formanende kommentarer følger afsluttende få, men generelle kommentarer vedrørende fokus og forbedringspunkter. faget specialpædagogik, kan følgende mere overordnede aspekter fremhæves: • • • At forholdet mellem fagets teoretiske og praktiske indholdselementer kunne udvikles og integreres tydeligere. At der skal ske en afklaring af forholdet mellem de skriftlige og de mundtlige aspekter ved eksaminationen. At der bør gennemføres drøftelser vedrørende fagets status, som et af uddannelsens linjefag, fagets placering i øvrigt i uddannelsens profil, evt. som en integreret del af almen didaktik og endelig specialpædagogik som et obligatorisk fag for alle studerende. Tysk Maria Pia Pettersson I perioden 1. august 2010 - 31.juli 2011 er der blevet afholdt 33 prøver i linjefaget tysk, 14 skriftlige og 19 mundtlige. I denne statistik er reeksaminationer inkluderet. Det formelle grundlag for de gennemførte prøver er både fra 1997-bekendtgørelsen og 2007-bekendtgørelsen. Af de i alt 33 beskikkede censorer i faget er 17 blevet allokeret i denne periode. Ni interne censorer og otte aftagercensorer har sendt deres indberetninger. Disse tal viser, at censuropgaverne er ligeligt fordelt mellem såkaldte interne og eksterne censorer, hvilket er en ændring i forhold til årene før, hvor aftagercensorer var væsentlig oftere allokeret end interne. Samarbejdet om eksamen 181 studerende er gået op til den mundtlige og 178 til den skriftlige eksamen. Antallet af studerende som har aflagt eksamen i linjefaget er dermed ca. det samme som sidste år. Mulige fokusfelter vedrørende linjefag og bacheloreksamen I forhold til mulige forbedringer i fremtidens undervisning i specialpædagogik, vurderet på baggrund af eksamen i • Side 69 • Karakter -3 00 02 4 7 10 12 Skriftlig 0 15 20 46 36 37 24 Mundtlig % 0 10 18 36 54 38 25 I forhold til sidste år er gennemsnittet ved den mundtlige eksamen faldet en helt karakter fra 7,4 til 6,4, mens det skriftlige er 0,7 procentpoint lavere end året før, hvor det lå på 6,6. Ser man endnu længere tilbage, er faldet endnu mere dramatisk. I f.eks. 2006/07 var gennemsnittet i det mundtlige på 8,7 og i det skriftlige på 8,4. tiden kan være skyld i, at den lærerstuderende ”prøves meget smalt”: ”Der er så lidt tid, at den studerende kun prøves i sit eget emne og ikke på andre områder. Den sproglige del af eksamen har så mange relevante fokuspunkter (indhold, kohærens, kohæsion …) at den egentlige sproglige viden om grammatik let kan forsvinde”. Prøvernes formelle grundlag De centralt stillede skriftlige opgaver Størsteparten gik op efter 2007-bekendtgørelsen; enkelte studerende blev eksamineret efter 1997-bekendtgørelsen. Holdene er generelt sammenlæste med studerende fra forskellige årgange, merituddannelsen og åben uddannelse. Faget læses, med undtagelse af tre uddannelsessteder, på et år, og ligger for de regulære studerende som regel på 5.-6. eller på 7.-8. semester. Censorerne roser den faglige kvalitet og relevansen af opgavesætterne både til august 2010- og sommer 2011-eksaminerne og omtaler både forberedelsesmaterialet og de stillede opgaver anerkendende. Temaerne er aktuelle, teksterne, både de teoretiske artikler af forskellige sværhedsgrader og de praktiske eksempler gav plads til forskellige individuelle indfaldsvinkler og mulighed for stor spredning. De stillede opgaver og skrivesituationen virker autentiske og er ”virkelighedsnære”. De fleste studerende forholdt sig på en tilfredsstillende måde til forberedelsesmaterialet. Flere censorer bemærker dog, at mange studerende havde svært ved at forholde sig til begrebet interkulturel kompetence og at omsætte det til folkeskolens praksis på trods af, at den er central i læreruddannelsens tyskstudie. Andre studerende havde svært ved genre- og adressatbevidstheden. Grundlaget for eksamen Censorerne vurderer eksamensgrundlaget som værende bredt, aktuelt, relevant, svarende til uddannelsens formål, niveau og krav. Det generelle billede er, at udvalget både af primært og sekundærlitteratur er hovedsageligt på tysk, med enkelte relevante danske tekster. Resultater af national og international forskning, forsøgs- og udviklingsarbejde inddrages til en vis grad, mens omdrejningspunktet fortsat er fagdidaktikken, hvilket fint afspejler læreruddannelsens sigte. Censorformandskabets og sekretariatets opgaveløsning Eksamensforløbet De fleste censorer oplever samarbejdet med eksamensadministrationer og eksaminatorer som værende godt, konstruktivt og professionelt. Flere censorer bemærker, at arbejdstiden generelt ikke dækker det reelle arbejde. Det skriftlige oplæg, som de studerende udarbejder, danner grundlag og udgangspunkt for den ene del af den mundtlige eksamination. Derfor anses disse skriftlige oplæg som vigtige, men tillige tidskrævende at læse. Da de ikke indgår i selve bedømmelsen, honoreres arbejdet ikke, hvilket betragtes som problematisk af flere censorer. Så godt som alle censorer anker den forkortede eksaminationstid på 45 minutter inkl. votering. Den er ”stressende for eksaminander” og ”påvirker deres sprogfærdighed”; den kræver en ”meget streng styring”, ”virker stressende på eksaminationen” og giver ikke mulighed for at gå mere i dybden under selve eksaminationen. En censor påpeger, at Samarbejdet har generelt fungeret godt, men flere censorer bemærker, at den ændrede allokering ”tvinger én til at være hurtigt ved computeren, hvis man er interesseret i opgaver”. Nogle censorer mener også, at skemaerne til indberetningerne kunne gøres mere overskuelige. Censorerne i fag med mundtlig og skriftlig eksamen, så som tysk, bliver bedt om at udfylde to censorberetninger, som er identiske. Dette virker forvirrende og unødvendigt. Sammenhæng mellem skriftlige oplæg, eksamination og studerendes formidling Den mundtlige prøve består af to dele. Den ene tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg, som den studerende udarbejder ud fra lodtrækningen mellem fire emnebegrundelser eller studieprodukter. Den anden del er en lodtrukket elevtekst-analyse. Lodtrækningsproceduren foregik i henhold til institutionernes studieordninger. Den mundtlige og den skriftlige eksamen tilsammen anses generelt for at • Side 70 • være velegnet til at vurdere de studerendes kvalifikationer og kompetencer. Størstedelen af censorerne udtaler, at der er en klar sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige eksamen: ”Selvom den skriftlige ikke er med i bedømmelsen, så giver den censor et billede af kvaliteten af den studerendes forarbejde”. Vejledning under skriveprocessen, mener en censor, ville kvalificere mange skriftlige oplæg, som ellers ender med at være floskelprægede og mangle fagdidaktisk dybde. To censorer påpeger, at den mundtlige prøve er for ’smal’: Mens ”den skriftlige del af prøven er optimal i sin form og sit indhold”, bør den mundtlige i langt højere grad sikre mulighed for at inddrage flere områder end den studerendes emne og den lodtrukne elevtekst-analyse. Konklusion og forslag til forbedring Der er stor enighed om, at fagdidaktikken er omdrejningspunktet i studiet; praksisrettetheden i uddannelsen til tysklærer er central og væsentlig. Mange censorer konstaterer dog ret store mangler i de studerendes udtryksfærdighed på tysk, og også i omsætningen af pædagogiske og faglige termer i den mundtlige formidling. Flere censorer ser årsagen hertil i, at uddannelsen i tysk er meget trængt, og at dette medfører, at der ikke er tid nok til at udvikle de sproglige færdigheder, mundtlige som skriftlige, den sproglige viden og bevidsthed og den fagdidaktiske kunnen, som er nødvendig for at fungere som tysklærer. En censor udtaler: ”Der bør indrømmes sprogfagene mere plads i uddannelsen, så tysk f.eks. får mere end to semestres undervisning. Dette tidsrum er alt for ringe i forhold til de udfordringer, sproget stiller til en kommende lærer”. Karakter -3 00 2 4 7 10 12 Gn snit I alt Stud. 1 6 7 12 30 0 2 2 7,2 Grundlaget for eksamen Genrebevidstheden er ikke særlig stor, og bachelorgenren er generelt svær for mange studerende. Ligeledes er det fortsat svært for nogle studerende at lave en tydelig kobling mellem det pædagogisk faglige og det tyskfaglige. Men, når dette er sagt, så giver censorerne udtryk for, at de oplever en fornuftig og relevant sammenhæng mellem det skriftlige oplæg og den mundtlige formidling. Tidsrammen på 45 minutter inkl. vurdering, er dog meget knap og snæver for en eksamen af denne karakter. Den anvendte litteratur er aktuel og af passende niveau. Der inddrages i nogen grad resultater af nationale og internationale forsknings- og forsøgsarbejder. Emnerne, som vælges, er relevante for lærerprofessionen, og kravet om empiri indfries; generelt er der en god balance mellem teori og metode, dokumentation, analyse og vurdering af fag-relevante problemstillinger. Indsamling og anvendelse af egen praksis som empiri giver ”de fleste projekter et godt og professionsrettet indhold”. Flere censorer deler denne oplevelse og opmuntrer til at bruge egen empiri: Opgaver, hvor de studerende forholder sig til egen praksis og empiri, ”især den, der er lidt svær”, flytter de studerende og giver stor kvalitet i opgaverne. Om samarbejdet med eksaminator og institution er der kun ros at finde: ”upåklageligt”, ”i top” ”alt fungerede perfekt”. Lige så enige er censorerne om, at den reelle arbejdstid for læsning, forberedelse og vurdering af en bacheloropgave er snart det dobbelte af den fastsatte time. Bacheloreksamen Beretningen bygger på 10 indberetninger fra to interne og otte aftagercensorer. Der er blevet afholdt 11 prøver og 30 studerende gik til bacheloreksamen med udgangspunkt i faget tysk, 11 færre end sidste år. Dette kan skyldes, at der er færre der læser tysk, men også at faget er et-årigt på de fleste uddannelsesinstitutioner. Dets placering udelukker 4. års studerende på forhånd, da disse næppe beslutter sig for at skrive bacheloropgave i et fag, som de endnu ikke kender. Karaktergennemsnittet er på 7,2 fordelt som følger: • Side 71 • Censornæstformænd for fagene Almen Didaktik Benedikte Vilslev Petersen E: [email protected] Tlf: 86 18 19 05 / 22 41 77 61 Montanagade 10, 8000 Århus C Billedkunst Henrik Marxen E: [email protected] Tlf: 63 18 43 39 / 26 27 41 79 Kongebrovej 43, 5500 Middelfart Biologi Birgitte Stougaard E: [email protected] Tlf: 75 80 14 63 / 76 80 13 00 Østergaardsvej 12, Tørring Fælled, 7160 Tørring Dansk Niels Mølgaard E: [email protected] Tlf: 61 60 23 68 Sølystvej 29, 8660 Skanderborg Dansk som andetsprog Fie Høyrup E: [email protected] Tlf: 41 89 76 44 UCC Linnésgade 2 1361 København K Engelsk Karsten Gramkow E: [email protected] Tlf: 72 69 05 84 Hassel Allé 4 st., 9000 Aalborg Fransk Annette Søndergaard Gregersen E: [email protected] Tlf: 56 65 44 60 Salbyvej 17, 4700 Køge Fysik/kemi Helge Kastrup E: [email protected] Tlf: 45 82 28 06 / 41 89 75 52 / 25 21 88 06 Stenløkken 110, 3460 Birkerød Geografi Troels Tunebjerg E: [email protected] Tlf: 55 37 34 80 / Violvej 1, 4760 Vordingborg Historie Jens Aage Poulsen E: [email protected] Tlf: 75 87 25 64 / 76 80 13 00 Mølvangvej 40, 7300 Jelling • Side 72 • Hjemkundskab Anne-Dorte Jensen E: [email protected] Tlf: 98 34 31 80 / 30 31 08 83 / 72 69 06 00 Kolloparken 5, 9200 Ålborg SV Håndarbejde Hanne Schneider E: [email protected] Tlf: 38 80 01 06 / 22 85 00 92 / 33 69 79 69 Vigvejen 10, Vellerup, 4050 Skibby Idræt Torben Vandet E: [email protected] Tlf: 72 69 06 02 / 72 69 30 00 Bundgårdsvej 13, 9000 Ålborg C Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab Lakshmi Sigurdsson E: [email protected] Tlf: 50 92 23 34 / 44 50 95 78 Lindevej 4, 3060 Espergærde Kristendomskundskab/ livsoplysning & Kristendomskundskab/ religion Hans Krab Koed E: [email protected] Tlf: 75 44 64 44 / 72 66 30 71 Christiansholm, Christiansholmsvej 2, Fovslet, 6580 Vamdrup Matematik Arne Mogensen E: [email protected] Tlf: 87 43 03 60 / 87 55 30 89 Ved Stranden 103, 8250 Egå Materiel Design Ellen Qvortrup E: [email protected] Tlf: 74 53 54 50 / 72 66 30 61 Møllesvinget 36, 6100 Haderslev Musik Erik Heiberg Lyhne E: [email protected] Tlf: 86 15 22 23 / 87 55 30 90 Fenrisvej 19, 8230 Åbyhøj • Side 73 • Natur/teknik Skolen i samfundet Psykologi Sløjd Pædagogik Specialpædagogik Samfundsfag Tysk Birgitte Pontoppidan E: [email protected] Tlf: 86 11 60 64 / 23 71 88 01 / 87 55 30 83 Skovsangervej 22, Assentoft, 8900 Randers SØ Maja Damkier E: [email protected] Tlf: 28 10 49 07 Vesterbro 1C, 1, 5000 Odense C Frits Hedegaard Eriksen E: [email protected] Tlf: 97 52 71 04 / 87 55 32 12 / 97 52 17 66 Petuniavej 113, 7800 Skive Niels Barkholt E: [email protected] Tlf: 75 87 20 94 / 76 80 13 00 Bakkedraget 14, 7300 Jelling Niels Reinsholm E: [email protected] Tlf: 86 27 16 17 / 26 74 74 09 Oddervej 280, Hørret, 8320 Mårslet Ole Skovmøller E: [email protected] Tlf: 87 55 18 31 Villadsensvej 6, 8240 Risskov Christian Quvang E: [email protected] Tlf: 72 66 25 16 Vedelsvej 5, 6760 Ribe Maria Pia Pettersson E: [email protected] Tlf: 65 97 88 14 / 28 43 59 80 Beldringevej 105, 5270 Odense N • Side 74 • 2011 2011 2011 2011 2011 Sekretariat Hedeager 2 8200 Aarhus N Tlf. 8755 1831 [email protected] www.laerercensor.dk