vDh3Da11 - VUC Skive

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj 2013
Institution
Skive-Viborg VUC og HF
Uddannelse
Hf
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Marie Bach Pedersen og Christina Vegeberg Drejer
Hold
vDh3Da11
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Fremstillinger af død i litteraturen
Titel 2
Skriftlighed og mundtlighed
Titel 3
Grammatikforløb
Titel 4
Eventyr og værklæsning
Titel 5
Folkeviser og individuel værklæsning
Titel 6
Mini-forløb om genreforskelle og den introducerende artikel
Titel 7
Salmer og lyrikanalyse
Titel 8
Medieforløb: Filmanalyse og journalistik
Titel 9
Fra oplysningstid til romantik
Titel
Tekstanalytiske begreber og novellelæsning i nyere dansk litteratur
10
Titel
Reklame- og billedanalyse
11
Side 1 af 19
Titel
Grammatik og stilistik
12
Titel
Det moderne gennembrud
13
Titel
Faktion i nyere dansk litteratur og medier
14
Titel
1900-tallets modernistiske og realistiske strømninger
15
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Fremstillinger af død i litteraturen
(introducerende forløb)
Ejersbo, Jakob: Eksil , (uddrag af roman, 2009)
Knausgaard, Karl Ove: Min Kamp (uddrag af roman, 2011)
Aarestrup, Emil: Angst (digt, fra samlingen Digte, 1838)
Wiinblad, Christel: Jannick Wiinblad, Louisenlund 17, Gammel strand (udvalgte digte
fra Min Lillebror, 2008 og 49 forelskelser, 2008)
Skriftlig opgave
Skriv en slutning på Villy Sørensens novelle En Mediebegivehed. Retningslinjer: skal
fortsætte i datid og 3. pers. fortæller som i originalen. Hovedpersonens død skal
indgå (jf. forløbets tema) men den enkelte bestemmer selv hvornår, hvordan, beskrivelsen etc. (jf. de forskellige fremstillinger af død, vi har været igennem i de
foregående tekster.
10 lektioner
- At introducere til faget
- Opleve at de samme emne kan fremstilles på mange forskellige måder, fra forskellige synsvinkler, med forskelligt sprogbrug, i forskellige genrer etc.
- Introducere elementer af litterær og stilistisk analyse – hvad får vi at vide og
hvordan fremstilles det? Ordvalg, brug af rim, rytme, billesprog, modsætninger i
teksten
- Perspektivering til læste tekster – hvordan ændrer fremstillingen af et emne vores
måde at se det emne på?
- Emnet er valgt på baggrund af sin almene karakter. Det antages at emnet kan
anvendes til at belyse fagets relevans for alle – det er noget, alle har en form for
erfaring med og holdning til - og dets umiddelbare dysterhed sættes i kontrast til
en livsbekræftende “carpe diem”-holdning, som igen understreger de mange vinkler og perspektiver, som litteraturen kan indeholde på meget få linjer.
Side 2 af 19
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 2
Indhold
- Holdundervisning
- Gruppearbejde om teksterne ud fra spørgsmål udleveret af underviser
- Pararbejde
- Individuel skrivning på klassen og i computerrum med feedback fra underviser.
- Klassediskussioner af tekster
Skriftlighed og mundtlighed
(sprogligt emne (inkl. mediestof))
Blooms taksonomi
Ark om notater og studieteknik
Ark om feedback og den gode lytter
Hauer, Anette og Munk, Birgitte: Tal og Skriv, Systime, (2006) s. 16-20, 56-57
Hagen, Jimmy Zander, Sprog og Tale, Systime (2006): s. 10-13, 19-21, 31-40, 5859, 80-81
Aidt, Naja Marie, En Kærlighedshistorie, 1993
Supplerende stof:
Tre klip fra filmen Det forsømte forår, 1992
Klip fra filmen Braveheart, 1995
Morten Messerschmidt om at overtale (argumentation):
http://www.youtube.com/watch?v=t0-gyUU0wPc
Statsministerens tale til elevrådet (modtagerfokus):
http://www.youtube.com/watch?v=t0-gyUU0wPc
Paradise Hotel – Amalie (argumentation):
http://www.youtube.com/watch?v=BaO24wjT_k8
Løkke forklarer pointsystem (argumentation)
http://www.youtube.com/watch?v=YV4vFkc8OeM
Kæmpe satellit kan ramme Danmark: http://nyhedernedyn.tv2.dk/article.php/id-43831015:k%C3%A6mpesatellit-kan-rammedanmark.html (artikel)
Både Eksil og Angst (anvendt i det foregående forløb) anvendtes igen i forbindelse med øvelser i forskellen på det analyserende og refererende niveau.
Skriftlige opgaver
- Skriv et brev ud fra fastlagte punkter i pentagrammet (tre forskellige valgmuligheder)
- Skriv en redegørelse for Ejersbo’s Eksil (som vi læste i sidste forløb)
- Skriv notater til artiklen: Kæmpe satellit kan ramme danmark
- Større skriftlig opgave om Naja Marie Aidts En kærlighedshistorie. Skriv en redegørelse for handlingsforløbet samt en karakteristik af hovedpersonen. Anvend
skrivefaser, opbygning, fokus, m.m.
Side 3 af 19
Efterfølgende fik kursisterne de rettede opgaver tilbage med kommentarer, og vi
gennemgik fælles på klassen.
Mundtlige opgaver
- Oplæg om selvvalgt emne (opgaven var: vælg mellem “politisk/overbevisende
tale”, eller “informativ tale om selvvalgt emne som interesserer dig”)
- Giv feedback på begge oplæg i grupper (dette var også en øvelse i at være en
god lytter)
- Skriv et oplæg om en bog/film du kan lide. Anvend hvad vi har lært om Blooms
taksonomi, logos ethos pathos (appelformer), taletyper, mundtlighed/skriftlighed,
struktur. Der skulle indgå en redegørelse for handlingsforløbet samt en karakteristik af hovdperson (eller vigtigt aspekt af bogen/filmen). Der skulle indgå både
logos og pathos, idet talen skulle være både informativ og overbevisende (argumentere for, hvorfor andre skulle se/læse bogen/filmen)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
-Højtlæsning af Aidt’s En kærlighedshistorie (fokus på den gode højtlæsning)
30 lektioner
 Blive bevidst om skrivefaser (førskrivefase, skrivefase, revision) og forskellige arbejdsmetoder (automatskrivning, brainstorm, mindmap, stikord/notater)
 Blive bevidst om opbygningen af en opgave/strukturering af indholdet
 Arbejde med korrekt og præcist sprog
 Lære pentagrammet at kende og forstå samspillet mellem de fem punkter:
afsender, modtager, emne, sprog, omstændighed.
 Forstå hvad vinkel og fokus er
 Blive bevidst om læseniveauer og Blooms taksonomi – Særligt: Hvad er
forskellen på analyse og fortolkning?
 Lære forskellen på redegørelse, referat og resume
 Bevidsthed om stiltræk i mundtligt og skriftligt sprog
 Retorikkens appelformer: logos, ethos og pathos
 Den mundtlige fremlæggelse: at holde tale/oplæg, struktur, sprog, kropssprog
 Lære at lytte og give respons – hvad er god og dårlig feedback?
 Notatteknik
 I alle oplæg blev der arbejdet med fokus, struktur, sammenhæng, verbalt
sprog og kropssprog. Talegenrer og appelformer blev afprøvet.
 V.h.a forskellige klip fra film og internetvideoer inddrages mediestof til at
illustrere, hvordan de ting, vi taler om i klassen fungerer i praksis.
Individuelt skrivearbejde på klassen. Underviser hjælper.
Feedback i grupper
Gruppearbejde (om analyse af tekster)
Oplæg i grupper for klassen
Fælles rettede vi en katastrofalt dårlig redegørelse (konstrueret af underviser)
sammen på klassen
Øvelse i forskellige studieformer – individuelt arbejde med f.eks. notatteknik,
referat-tagning etc. på klassen.
Mere teoretisk stof blev primært gennemgået som holdundervisning. F.eks. lærerSide 4 af 19
oplæg om Blooms taksonomi, læringsniveauer m.m.
Analyseopgaver blev udført både som holdundervisning og gruppearbejde
Titel 3
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Indhold
Grammatikforløb
(sprogligt emne)
Elsemarie Hauge: Den lille grundgrammatik, Systime, 1993-2009, s. 5-7, 20-27
Christian Becker-Christensen: Politikens bog om nudansk syntaks, Politikens
Ordbøger, 2004, (herfra: oversigt over grammatiske begreber på latin og dansk)
Anne Marie Heltoft m.fl., Perleporten, Gads Forlag, (2002) s. 9, 24-25, 28
8 lektioner
- Forløbet søges forbundet til foregående forløb gennem italesættelse af
formidlingsvanskeligheder og nødvendigheden af et godt og præcist
sprog.
- Sprogets magt – hvordan forbedring af vores grammatiske evner fører til
en udvidelse af vores sproglige bevidsthed og giver os fordele i mange
sammenhænge udover dansk-faget.
- Komma
- Ordklasser
- Syntaks
- Klasseundervisning – læreroplæg om vanskeligere grammatisk stof
- Individuelt arbejde med øvelser
- Fælles gennemgang af øvelser.
Eventyr og fælles værklæsning
(Litterært og sprogligt emne)
- Ark om Blooms taksonomi (anvendt i tidligere forløb)
- Analysevejledning til eventyr (”Hvad, hvordan, hvorfor”-ark):
http://sites.google.com/site/danskfag/analysemodeller/analysevejeldning-tileventyr
- Aktantmodellen
- Ark om Eventyrgenren – episke love i folkeeventyr:
http://sites.google.com/site/danskfag/analysemodeller/analysevejeldning-tileventyr/episke-love-i-folkeeventyr
- Ark om folkeeventyr og kunsteventyr – genretræk:
http://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraere-genrer/eventyrgenren
- Sørensen, Villy “Det ukendte træ” fra Sære historier, 1953 (moderne eventyr)
- Andersen, H.C. Fyrtøjet, Den lille havfrue (uddrag), Den standhaftige tinsoldat.
Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje, Systime, 2004: s. 35-40, 182186.
Folkeeventyr – Kong Lindorm
Østergaard, Anders, Skriftlig Dansk i HF, Systime (2011), s. 33-35
- Fælles værk (blev læst sideløbende med første del af forløbet og gennemgået i sidste del): Sørensen, Villy Ragnarok, 1982
Skriftlige opgaver
- Skriv i grupper redegørelser for de væsentligste begivenheder i hvert kapitel af RagSide 5 af 19
narok (hver gruppe fik et par kapitler)
- Formuler i grupper én samlet redegørelse af begivenhederne der leder op til ragnarok (her fokuseres på den svære udvælgelse af vigtige begivenheder i bogen).
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 5
Indhold
Mundtlige opgaver
- Lav i grupper oplæg til fremlæggelse. Grupperne får hver ansvar for et kapitel i
bogen og skal redegøre for de væsentligste begivenheder og give en personkarakteristik af de vigtigste personer i dette kapitel.
24 lektioner
Særlige fokuspunkter
 Blive bevidst om eventyrgenren: indhold, opbygning og sprog
 Blive bevidst om forskelle mellem folkeeventyr og kunsteventyr
 Blive bevidst om mundtlige stiltræk i folkeeventyr og skriftlige stiltræk i
kunsteventyr, samt hvordan Andersen balancerer imellem de to.
 Øve litterær analyse og fortolkning (herunder fortælleteknik, synsvinkel
m.m.)
 Sammenligne et folkeeventyr og et moderne eventyr
 Vurdere genrens betydning i dag
 Læse et fælles værk
 Blive bevidst om hvad der karakteriserer myter. Hvilke fællestræk de har med
folkeeventyr og hvordan Sørensen behandler myter fra en nutidig vinkel/som kommentar på nutidige hændelser
 Blive bevidst om Sørensens sprogbrug, stil og struktur, samt perspektivere til
og fortolke ud fra samtidsbegivenhederne i den kolde krig.
 Blive bevidst om ligheder mellem Sørensen og Andersen.
 Tilegne sig analysebegreber:
- Hvad får vi at vide? Udpege faktuelle oplysninger: alder, køn klasse, miljø,
arbejde, familieforhold, udseende, tøj, adfærd, tanker og følelser m.m.
- hvordan får vi disse ting at vide? Stil, ladning af ord, sætningslængde,
brug af verber, substantiver/navneord, adjektiver/tillægsord m.m.
- hvorfor disse oplysninger og dette sprog? Hvad vil teksten?
- Analysere eventyr i grupper
- Holdundervisning (primært om det litteraturhistoriske samt opsamlinger efter gruppearbejde)
- Forløbet repeteres i de to skriftlige opgaver.
Folkeviser og individuel værklæsning
- Jessen, Keld B. M.fl. (red.): Dansk Litteratur, Fra Runer til Graffiti, Systime, 1996,
s. 11-18
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje, Systime, 2004, s. 58-66
- Fischer Hansen, Ib m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, Gyldendal, 1995, s. 55-58
- Torbens datter. Riddervise.
- Ebbe Skammelsøn. Riddervise.
- Harpens kraft. Tryllevise.
- Germand Gladensvend. Tryllevise.
Gennemgået sekundært: Ridderens runeslag. Tryllevise.
Ark: Liste over forslag til værker, for dem som måtte have brug for inspiration.
Side 6 af 19
Ark: Analysemodel til folkeviser
Individuelt værk om hovedtema: Overgangen fra Barn til Voksen. Værket vælges og
læses sideløbende med dette forløb, idet en opgave skal skrives til dette emne.
Opgaven afleveres i næste forløb.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Skriftlig opgave: genfortællinger af folkeviser fra grupperne uploades på Fronter
10 lektioner
 Læse og fortolke trylleviser, ridderviser m.fl.
 Bevidsthed om fortællestil og sprog i folkeviserne/stiltræk
 Se sammenhæng mellem folkeviser og eventyr
 Perspektivere til teksternes samtid, vores nutid og senere til individuelle
romaner med temaet Overgangen fra Barn til Voksen
 Kendskab til det karakteristiske ved folkeviser, herunder formelsprog, syrebadsteknik og ekspansionsteknik - kunne analysere og fortolke folkeviser.
 Kende til psykologiske fortolkninger af trylleviserne
Holdundervisning
Gruppearbejde
Pararbejde/tremandsarbejde om folkevise-præsentationer.
Analysere tekster på holdet og i grupper.
Værket arbejdes der selvstændigt med. Meningen er, at kursisten kan afprøve og
vurdere sine analytiske kompetencer.
Liste over valgte værker:
Rifbjerg, Klaus - Den Kroniske Uskyld x 2
Ditlevsen, Tove - Barndommens Gade
Kaaberbøl, Lene - Skammerens Datter x 2
Michael, Ib - Vanillepigen
Kaaberbøl, Lene - Skyggeporten
Pedersen, Susanne Clod - Arnulf
Andersen, Kenneth Bøgh – Djævlens Lærling
Holst, Hanne-Vibeke - Til Sommer
Bjerg, Anne Marie – Vandfødt
Panduro, Leif – Rend Mig i Traditionerne
Reuter, Bjarne – Zappa
Titel 6
Indhold
Mini-forløb om genreforskelle og den introducerende artikel
Østergaard, Anders, Skriftlig Dansk i HF, Systime (2011), s. 91-106
Sekundært stof:
Jensen, Johannes: Sådan taler bornholmere ikke (læserbrev), Århus Stiftstidende, 18-061997
Hoffmann, Peter: Rige børn leger bedst (anmeldelse), Fyens Stiftstidende, 25-08-2000
Ukendt: SommerXperimentet: Døgnet: Fem bløde (interview), Politiken, 18-07-2005
Ukendt: Respekt for de små (leder), Jyllandsposten, 29-05-97
Braun, Erik: Jeg håber at møde danskere med humor (kronik), Vejle Amts Folkeblad, 30Side 7 af 19
05-1997
Ukendt: Ungdomsforbryder undgik bøddelen (nyhedshistorien), Politiken, 23-08-2000
Ukendt: Vi er ikke bange – selvfølgelig ikke! (reportage), Berlingske Tidende, 21-07-2005
Skriftlige opgaver:
- Skrive en introducerende artikel om det selvvalgte værk – den introducerende
artikel gennemgås indgående inden opgaven skal afleveres.
I denne opgave skulle kursisterne inddrage deres selvvalgte værk (en roman som
behandlede overgangen fra barn til voksen), samt minimum to af følgende tekster
(alle på nær én (Houge Sørensen) gennemgået på klassen i forbindelse med tidligere forløb:
- Fem overgangsritualer fra barn til voksen (artikel, Mette Houge Sørensen)
- Kong Lindorm (folkeeventyr, ukendt)
- Germand Gladensvend (Folkevise, ukendt)
- Harpens kraft (folkevise, ukendt)
- Det ukendte træ, (novelle/eventyr, Villy Sørensen)
- Louisenlund 17, d. 2 marts 1984 (digt, Christel Wiinblad)
- Grupper arbejder efter forløbets 1. del om skønlitteratur på notatark om den episke, lyriske og dramatiske genre. Der arbejdes med internet-søgning kombineret
med noter fra undervisningen og hver gruppe uploader til sidst et notatark på fronter om den genre, de har fået ansvaret for. På denne måde har alle til sidst tre
grundige notatark om de skønlitterære genrer.
Omfang
Særlige fokuspunkter
8 lektioner
Begrundelsen for dette korte forløb er et ønske fra nogle kursister om en introduktion til genrer og grundbegreber, som de fleste lader til at mangle fra folkeskolen.
Dette forløb er tænkt (og blevet forklaret til kursisterne) som et introducerende forløb
– det er altså en overordnet gennemgang og går ikke i dybden med mange detaljer.
Forløbet er en mulighed for at få forklaret nogle af de grundbegreber og genretræk,
som kommer til at gå igen i undervisningen. En anden overvejelse, som også ligger
til grund for forløbet er, at vi på første år (jf. kernestoffordelingen fra dansklærermøderne) skal prøve at skrive en introducerende artikel. Dette er en ny opgavegenre for kursisterne, og der laves derfor en målrettet indføring heri, samt en indføring
i, hvordan genren kan sættes i relation til vores tidligere forløb, inden selve opgaven gennemgås og forklares.
Jeg har bevidst selv stået for gennemgangen af genrer på klassen, og ikke givet meget læsning for, deraf den sparsomme primærlitteratur.
Jeg har holdt oplæg om forskellen på skønlitteratur og sagprosa, samt de vigtigste
undergenrer heraf. Tråde blev trukket til tekster gennemgået på klassen tidligere.
Forløbet var tredelt:
1. del: skønlitteratur. Epik, lyrik, drama, undergenrer og genretræk m.m. (f.eks.
hvad man kan fokusere på i en analyse af skønlitteratur – litterære perioder, fortæller/synsvinkel m.m.)
Romaner, noveller, digte/lyrik,
Forskellen på poesi og prosa. Vigtige begreber forklares.
Side 8 af 19
Opbygning, karakteristiske genretræk ved de forskellige genrer
2. del: sagprosa/fagtekster (typer: kronik, essay, artikel, pressemeddelelse etc.)
Om biografisk/ikke biografisk/delvist biografisk stof
Hovedvægt på journalistiske tekster – opinion vs informationstekster
(forskellige typer forklaredes og vi arbejdede med eksempler bagefter, hvis genre
kursisterne nu skulle bestemme på baggrund af deres nye viden.)
3. del:
Den introducerende artikel forklares ud fra bogen Skriftlig Dansk i HF. Dette sættes
i forbindelse med opgaven, kursisterne skal skrive om deres individuelle værk.
Der blev trukket tråde til stof fra de foregående forløb.
Væsentligste
arbejdsformer
Dette forløb munder ud i en opgave – den introducerende artikel, som forløbet
skal give værktøjer til. Denne afleveres umiddelbart inden vinterferien
- Holdundervisning
- Gruppearbejde med tekster
Titel 7
Salmer og lyrikanalyse
(sprogligt og litterært emne)
Indhold
Jessen, Keld B. m.fl. (red.): Dansk Litteratur, Fra Runer til Graffiti, Systime, 1996, s.
31-32, 35-38, 50-52
Ark uddelt: Lyrikanalyse – form og indhold
Dies Irae - Salme fra middelalderen
Thomas Kingo: Keed ad verden og kier ad Himmelen (Farv verden far vel) (1681)
Brorson: Op! Al den ting, som Gud har gjort (1739)
B.S. Ingemann: Aftensang , (1823)
N. F. S. Grundtvig: De levendes land (1824)
Lars Busk Sørensen: Menneske din egen magt, (1986)
Simon Grotrian: Kristus er min frelse + Når klokken ringer– fra Jordens salt og verdens lys
(Borgen, 2006)
Sekundære tekster:
Bukdal, Lars: Poesi dér – danske raptekster 1988-2004, Systime, 2004. Herfra anvendtes:
- Clemens – kun få
- Jokeren – Udveje
- L.O.C – Absinthe
Herudover anvendtes:
- Per Vers – Black Power
Mundtlige opgaver:
Side 9 af 19
I forbindelse med de nyere salmer (Grotrian) skulle kursisterne i grupper diskutere
og præsentere, hvad de mente en salme skulle indholde/ikke måtte indeholde.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
I forbindelse med rap-delen blev kursisterne inddelt i grupper og hver gruppe fik
en tekst, som de skulle analysere på baggrund af lyrikarket. Herefter skulle grupperne fremlægge deres resultater for klassen. I denne forbindelse arbejdede vi bevidst med fokus, anvendelse af lyrikbegreber samt med mundtlig fremlæggelse.
10 lektioner
- Blive bevidst om salmen som genre
- Undersøge udviklingen i salmens opfattelse af Gud, Jesus, mennesket, naturen
- Opøve en sikkerhed i digtanalyse og viden om billedsprog
- rim, enderim, bogstavrim, assonans, rytme, billedsprog m.m.
- Blive bevidst om hvad lyrikken som genre favner, kunne se sammenhængen mellem lyrik, digte, salmer, rap, sangtekster etc.
- Holdundervisning og gruppearbejde
- Analysere salmer ud fra indhold, sprog argumentation
- Analysere salmer fra lyrisk vinkel: billedsprog, versefødder, rim, virkemidler mm
Titel 8
Medieforløb: Filmanalyse og Journalistik
Indhold
Film: Shattered Glass (2003) + Uddrag fra ”Alle Præsidentens mænd” (1976)
Ark om filmanalyse
Hauer, Anette og Munk, Birgit: Tal og Skriv S. 103-105, 108-109
Nyhedskriterier:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=4BBDD2D5FBD998A0C12574
60003C97F4
Kilder:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B366D604B48DE53FC12570A
00049DD3F
Research:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=DEEE92AAD8154D86C12574
78003DD429
Vinkling:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=EE018644D82E004FC1257478
003DDD7B
God presseskik:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=6DDC0B770A03E735C125739
100408087
Nyhedshistorien:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=C20695E6FB0DD8FDC12570
A0004A7EDC
Fortællende journalistik:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=C2EA087A09BD0EE3C12573F
3004D2523
Feature:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=6D01F82B4041C2E4C12570A0
004ABDC5
Sekundært materiale:
Movie trailer for every Oscar-winning movie ever made:
http://www.youtube.com/watch?v=Yd-JtwaNBhs
Side 10 af 19
American Beauty (trailer):
http://www.youtube.com/watch?v=hIq9Zjw0mm8
Rain man (trailer):
http://www.youtube.com/watch?v=KKC3W0awjm0
Uffe Ellemann: Jeg vil ikke fotograferes nedefra http://www.youtube.com/watch?v=WNijtzOhkOw
Pilot over Libyen: http://www.youtube.com/watch?v=y-nvI8jCJdk
Eks. på nyhedshistorie:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=0673EFDAAD02D312C12570
A0004B2BF8
Eks. på feature:
http://www.avisnet.dk/AvisNET/application.do?command=getDocument&documentId=B398866370AFC4A0C12570A0
004C20C5
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 9
Mundtlige opgaver:
- Gruppearbejde og efterfølgende fremlæggelse af besvarelser af spørgsmål om
film formuleret af underviser. Fremlæggelserne skulle ledsages af et notatark, som
skulle være tilgængeligt for alle på Fronter
- Fremlæggelse af tre-mandsarbejde (vha internettet – research-opgave) om mediernes ansvar, medier der går for vidt, mediernes rolle.
15 lektioner
- Fortsat arbejde på at opbygge en fremlæggelse
- Forskellen på nyhed, debattekst, og fortællende journalistik. opsætning, journalistisk vinkel, fokus,
- Holdning, etik/moral m.m. i journalistik
- Mediernes ansvar/rolle
- Filmanalyse
- Filmiske virkemidler
- Vinkling af en historie
- Forskellige film som tematiserer journalistik er analyseret, med henblik på at illustrere både de journalistiske genrer og processer, men også sammenhængen imellem sproglig vinkling og filmisk vinkling af en historie
- Sammenhængen mellem filmanalyse og litteraturanalyse
- Manipulation: visuelt, auditivt, skriftligt
- Klasseundervisning
- Gruppearbejde
- IT i undervisningen – kursisterne skal selv på nettet og finde historier hvor
de mener man kan diskutere mediernes ansvar m.m. og herudfra lave et
oplæg for holdet. De skal herudover selv finde information om Glassskandalen og Watergate-skandalen.
Fra Oplysningstiden til Romantikken
Side 11 af 19
Indhold
Oplysningstid/Rationalisme – 1700 tallet
- Jessen, Keld B. M.fl. (red.): Dansk Litteratur, Fra Runer til Graffiti, Systime, 1996, s. 40-54,
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje, Systime, 2004, s. 108-111, 114-115,
117- 119, 120-123
- Holberg, Ludvig: Epistola XCIX Der er hvile for hjernen i dameselskab – via: Arkiv for Dansk
Litteratur, www.adl.dk
- Ark om den dramatiske genre: http://danskstx.systime.dk/index.php?id=168
- Fischer Hansen, Ib m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 527-529, Gyldendal, 1995
- Holberg, Ludvig: Erasmus Montanus, Dansklærerforeningen, 1995
I denne forbindelse hørte vi uddrag fra:
http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/Arkiv/2003/04/24/000057.htm
og så DR’s opsætning af Erasmus Montanus:
http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=Erasmus+Montanus&type=all&limit=120
Hauer, Anette og Munk, Birgitte: Tal og Skriv, Systime, 2006, s. 36-38, 40-44, 46-47
- Schopenhauer, Arthur: Kunsten altid at få ret, Informations forlag, 2007, s. 21, 30, 33, 41,
52-53, 56, 59, 61,
Romantik: ca. 1790-1850
- Fischer Hansen, Ib m.fl. (red.): Litteraturhåndbogen, s. 570-572, Gyldendal, 1995
- Jessen, Keld B. M.fl. (red.): Dansk Litteratur, Fra Runer til Graffiti, Systime, 1996, s. 71-77,
90-93
- Fibiger, Johannes og Lütken, Gerd: Litteraturens Veje, Systime, 2004, s. 137-140, 142- 146,
158-161, 483,
- Oehlenschlager, Adam: Guldhornene, i Borberg, Christian m.fl. (red.): Litteratur 1100-1920,
Gyldendal, 1991, s. 49-53
- Oehlenschlager, Adam: Der er et yndigt land
- Staffeldt, Schack von – Indvielsen – via: Arkiv for Dansk Litteratur, www.adl.dk
- Andersen, H.C.: Hyrdinden og skorstensfejeren, i Andersen, H.C. Eventyr, Dansklærerforeningen, 1997, s. 40-45
- Blicher, St. St.: Sildig opvågnen, s. 89-110 i Blicher, St. St.: Hosekræmmeren og andre noveller,
Gyldendals Tranebøger, 1981
Skriftlige opgaver:
- Skrive en introducerende artikel. Gammel eksamensopgave om retoriske virkemidler.
- Der skrives på klassen små genfortællinger af Holbergs epistel – med kursisternes egne
ord.
- Der skrives små dialoger på basis af Schopenhauers argumentationsprincipper.
Omfang
29 lektioner
Side 12 af 19
Særlige fokuspunkter
-
Blive bevidst om de to perioders ideer, tanker og litterære udtryk. Deres sammenhæng/overlappet
- Arbejde videre med digtanalyse og billedsprog i forbindelse med romantikken og
inddrage argumentationsanalyse i forbindelse med oplysningstiden, Erasmus Montanus og Schopenhauer.
- Lære de karakteristiske træk ved genren drama.
- Arbejde med de tre niveauer: redegøre, analysere, perspektivere både mundtligt og
skriftligt
- Blive mere sikker i tekstanalyse
- Læse et fælles værk – Erasmus Montanus
- Arbejde videre med før anvendte litterære analysebegreber såsom fortælleteknik,
upålidelig fortæller, berettermodellen, aktantmodellen, stil og struktur, billedsprog,
m.m.
- Arbejde videre med de forskellige niveauer af Blooms taksonomi
- Inddragelse af argumentation (og retorik) i det litterære felt, jf. kernestofsfordelingen.
Væsentligste - Klasseundervisning
arbejdsformer - Arbejde fælles på holdet og i grupper om tekstanalyse og argumentation
- Arbejdede i grupper på forståelsen af Erasmus Montanus.
- Pararbejde
Titel 10
Tekstanalytiske begreber og novellelæsning i nyere dansk litteratur
Indhold
(litteratur og sprog)
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje (2012) (s. 497 + 511, 490-496)
Solveig Bennike mfl.: Faglige forbindelser i dansk
Katrine Marie Guldager: ”Pandekager” fra Drengen på stentrappen (2010)
Jan Sonnergaard: ”Polterabend” fra Radiator (1997)
Simon Fruelund: “Min sommerferie” fra Planer for sommeren (2002)
Helle Helle: ”Fasaner” fra Rester (1996)
Helle Helle: ”To kilometer” fra Rester (1996)
Vi perspektiverede til Jakob Ejersbos ”Eksil” og Naja Marie Aidts ”En kærlighedshistorie” som de havde analyseret sidste år.
Omfang
Særlige fokuspunkter
Jeg gav eksempler på tendenserne i den nye litteratur ved at læse op fra bl.a. Katrine Marie Guldagers ”En bænk i Tivoli”, Helle Helles ”Roligt ungt par” og Naja
Marie Aidts ”Torben og Maria”
20 lektioner
 At blive i stand til at skelne mellem forskellige former for genrer
 At erhverve et specifikt kendskab til novellegenren
 At blive i stand til at udarbejde en tematisk analyse med de tekstanalytiske
værktøjer: Fortælleforhold, personkarakteristik, billedsprog, komposition,
tema osv.
 At blive bevidst om analyse, fortolkning og perspektivering
 At blive i stand til at udarbejde nuancerede analyser af nyere danske noveller såvel mundtligt som skriftligt
 At stifte bekendtskab med tendenser i 1990ernes og 2000’ernes danske litSide 13 af 19
teratur og forfattere fra denne periode
Efter at have overtaget holdet efter deres første år, valgte jeg at starte blødt ud
med en repetition af tekstanalyse og novelletræk og sætte disse i forhold til tendenser i nyere dansk litteratur. De gængse analyseredskaber blev gennemgået og
testet på nyere litteratur
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 11
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Skriftlige opgaver
- Skriftlig aflevering af en analyse og fortolkning af Katrine Marie Guldagers
novelle ”Pandekager” (3 sider som minimum)
- Gruppearbejde i forhold til de tekstanalytiske begreber
- Pararbejde i forhold til små skriftlige opgaver
- Individuelt arbejde i form af den skriftlige aflevering
- Læreroplæg ved tendenser i den nye litteratur
- Klassedialog og opsamling om teksterne
- Fremlæggelser for hinanden (to og to eller fire og fire) i forhold til analyse
af teksterne
- Jeopardy-guiz som afslutning på forløbet
Reklame- og billedanalyse
(medier)
Reklamer:
Stoplinjen: ”Rygestop”
Oddset: ”Der er så meget kvinder ikke forstår”
Tulip: ”Det smager godt”
Dansk Folkeparti: ”Valgfilm 2011: Jeg er Danmark”
Selvvalgte tv-reklamer
Selvvalgte reklamer fra aviser og blade
Selvvalgte billeder
Billeder fra renæssancen op til i dag
Litteratur
Mette Thomsen: Plastic (1995)
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje (2012) (s. 560-561)
Maslows behovspyramide
Bregendahl og Christensen: ”Reklame og psykologi” fra Kreativ reklame (1990)
Ukendt materiale om reklamer, behov og manipulation
Ukendt materiale om billedanalyse
23 lektioner
- Få en indsigt i TV-reklamens og den trykte reklames virkemidler
- Blive i stand til at analysere reklamer og billeder både mundtligt og skriftligt
- Blive bevidst om reklamens manipulation og forskellige måder at gøre det
på
- Blive bevidst om, at reklamer også ses i litteratur
- Få læst et selvstændigt værk
- Sproglig analyse af reklamer
- Freudiansk analyse af Mette Thomsens Plastic
- Blive i stand til at analysere billeder og bruge dem i forhold til deres skriftlige eksaminer
Side 14 af 19
I dette forløb var det vigtigt at holdet øvede sig i den mundtlige fremlæggelse og
øvede sig i at give hinanden konstruktiv feedback. Derudover var det vigtigt, at de
fik læst et selvstændigt værk, som kunne sættes i relation til reklamer. Holdet havde
svært ved at bruge billederne i deres skriftlige eksamensopgaver, hvorfor vi øvede
dette i forhold til billedanalyse.
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 12
Indhold
Skriftlige opgaver
- Skriftlig aflevering af en selvvalgt trykt reklame (minimum tre sider)
- Skriftlig aflevering af analyse af Plastic sat i relation til reklamer, medier og
selviscenesættelse
- Læreroplæg med teori
- Klassediskussion om forskellige reklamer og billeder
- Fremlæggelser af reklamer
- Fremlæggelser af billeder
- Øvning af mundtlige fremlæggelser to og to af både et billede og en levende
reklame
- Gruppearbejde i forhold til reklame- og billedanalyse
- Jeopardy-quiz som afslutning på forløbet
Grammatik og stilistik
Elsemarie Hauge: Den lille grammatikbog (2002)
Benny Andersen: ”Fløjtekedel”
Helle Helle: Uddrag fra ”To kilometer”
HC. Andersen: Uddrag fra ”Den lille havfrue”
Karen Blixen: Uddrag fra ”Sorg-Agre”
Helle Helle: ”En stol for lidt”
Keld Gall Jørgensen: Håndbog i stilistik (1999)
Analysemodel til en stilistisk analyse
Øvelser fra nettet
Skriftlige opgaver
- Udarbejdelse af en stilistisk analyse med fokus på det grammatiske ved en
sammenligning mellem ”Fløjtekedel”, ”Den lille havfrue” og ”To kilometer”
- Sproglig analyse af ”Sorg-agre” og ” En stol for lidt”
Omfang
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet var primært at fokusere på den stilistiske analyse. Holdet
havde dog ligeledes brug for at få genopfrisket grammatikken, hvilket de gav klart
udtryk for – derfor prøvede vi at sætte grammatikken og stilistikken i sammenhæng gennem forskellige små sproglige opgaver.
10 lektioner
- At få en forståelse for, hvorfor det er relevant at lære grammatik
- At få en repetition i ordklasser, syntaks, tegnsætning og sprogrigtighed
- At blive i stand til at bruge grammatikken til en stilistisk analyse
- At kunne udarbejde en stilistisk analyse
- Fokus på sproget
- At kunne se sammenhæng mellem litteraturanalyse og grammatik/stilistik
Side 15 af 19
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 13
Indhold
-
Pararbejde i forhold til grammatiske og stilistiske øvelser
Læreroplæg om grammatisk og stilistisk teori
Individuelt arbejde i form af skriftlige afleveringer
Individuelt arbejde i form af små skriftlige øvelser
Det moderne gennembrud
Litteratur
H.C. Andersen: ”Hist hvor vejen slår en bugt”
Georg Brandes: ”Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”
Henrik Pontoppidan: ”Ørneflugt”
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”
H.C. Andersen: ”Den grimme ælling”
Herman Bang: ”Foran alteret”
Herman Bang: ”Den sidste balkjole”
J.P. Jacobsen: Uddrag fra ”Marie Grubbe”
Amalie Skran: Uddrag af ”Lucie”
Jeppe Aakjær: ”Jens Vejmand”
Holger Drachman: ”Engelske Socialister”
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje (2012) (s. 194-201 + 256-260)
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje (2001) (om Henrik Pontoppidan)
Ukendt materiale om tiden i slutningen af 1800-tallet
Solveig Bennike mfl.: Faglige forbindelser i dansk (s. 113-126)
Film og klip
Pelle Erobreren
Klip fra ”Far til fire i højt humør” (for at skitsere Biedermeier-stemning):
http://www.youtube.com/watch?v=p_KQl6uP8E0
Selvvalgte værker
Henrik Pontoppidan: Nattevagt
Jeppe Aakjær: Vredens børn
J.P. Jacobsen: Niels Lyhne (gange 2)
J.P. Jacobsen: Mogens og andre noveller (gange 2)
Martin Andersen Nexø: Ditte Menneskebarn
Johannes V. Jensen: Himmerlandshistorier
Amalie Skram: På Sct. Jørgen (gange 2)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Marie Bregendahl: En dødsnat
Ved Pil Dahlerup: Gennembruds noveller
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per
Omfang
Skriftlige opgaver
- Aflevering af en argumenterende artikel (eksamenshæftet omhandlende
det moderne gennembrud august 2012)
- Aflevering af et analyserende oplæg (eksamenshæftet omhandlende det
moderne gennembrud august 2012)
- Videreskrivning af Bangs ”Foran Alteret” i Bangs skrivestil
27 lektioner
Side 16 af 19
Særlige fokuspunkter
-
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Indhold
-
Introduktion og genopfriskning af de tre genrer til skriftlig eksamen
At få læst et individuelt værk fra perioden
Øvelser i fremlæggelser individuelt
Øvelser i skriftlig gruppeeksamen
At få udarbejdet et analyserende oplæg
At få udarbejdet en argumenterende artikel
At få genopfrisket romantikken og biedermeier
At kunne trække linjer fra romantikken og oplysningstiden til det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud
At blive i stand til at analysere og fortolke tekster fra perioden og sætte
dem i relation til tiden
At blive bevidste om, hvilken indflydelse Europa havde på Danmarks
litteratur
At blive bevidste om, at tidens ændringer påvirkede litteraturen
Blive bevidste om forskellen mellem impressionisme og naturalisme
Få et kendskab til realismen og dens historie frem og tilbage i litteraturhistorien
Få et kendskab til nogle af forfatterne fra perioden
Mundtlige individuelle fremlæggelser i forhold til individuelt værk
Film-klip
Gruppearbejde i forhold til analyse og fortolkning af tekster
Læreroplæg om tiden + realisme
Repetition på tavlen om romantikken og biedermeier
Individuelt arbejde i form af skriveøvelser og skriftlige afleveringer
Udarbejdning af arbejdsspørgsmål til tekster
Matrix-grupper
Faktion i nyere litteratur og medier
(medier og litteratur)
Litteratur
Lisbeth Borker m.fl.: Den bearbejdede virkelighed
Gitte Horsbøl & Jette Harboe: Den iscenesatte virkelighed
Claus Christensen & Peter Jensen: Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur
(2008)
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden
Marie Louise Sjølie: At kende løgnen (15. februar 2007, Information)
Gry Bartroff Gaihede: Litteraturforskeren der ser dobbelt (3. februar 2012, Universitetsavisen)
Medier
Film
Flammen og citronen
Klip
Årgang 0: http://www.youtube.com/watch?v=qFgh5ihe6jo
Klovn (”Jarls død” + ”Jarlens begravelse”):
http://www.youtube.com/watch?v=77q9POyZ1Mw
Side 17 af 19
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 15
Indhold
http://www.youtube.com/watch?v=dCVp85tkAro
AFR: http://www.youtube.com/watch?v=me3Yda7UtW4
Fahrenheit 9/11: http://www.youtube.com/watch?v=mwLT_8S_Tuo
Night Male: http://www.youtube.com/watch?v=Gmq6mFAEqNQ
Let’s be together (fra Filmstriben)
Drengene fra Volsmose (fra Filmstriben)
Selvstændigt valg af realityprogram
30 lektioner
- Blive bekendt med forskellen på fakta, fiktion og faktion
- Få et kendskab til fiktions- og faktakoder
- Blive bekendt med ”dobbeltkontrakten” i litteraturen
- At få læst et selvstændigt værk som kan sættes i forlængelse af begrebet om
faktion
- At se en hel spillefilm, som kan sættes i forlængelse af begrebet om faktion
- Fokus på dokumentarfilmen, dens begreber og dens undergenrer
- Fokus på realitygenren
- Fokus på dokumentarens virkemidler
- Blive i stand til at analysere blandingsgenrer inden for medier
- Blive bevidst om den nye litteraturs brug af fakta og fiktion
- Udarbejdelse af en skriftlig aflevering om biografisme og faktion
- Analyse af Flammen og citronen med henblik på fakta- og fiktionskoder
Skriftlige afleveringer
- Udarbejdelse af en introducerende artikel, argumenterende artikel eller analyserende oplæg ud fra eksamenshæftet om selviscenesættelse i litteratur og
på internettet (maj 2009)
- Udarbejdelse af arbejdsspørgsmål til teoretiske tekster
- Læreroplæg ved teori og begreber
- Gruppearbejde ved analyse af realityptogram
- Gruppefremlæggelser af realityprogram
- Klassediskussioner om faktion i nyere litteratur og medier
- Se klip, biller og film og analysere dem på klassen
- Gruppearbejde ved analyse af tekster
- Individuelt arbejde i forhold til skriftlige afleveringer
1900-tallets modernistiske og realistiske strømninger
Litteratur
Filippo Marinetti: Futurismen manifest (1909)
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905)
Pär Lagerkvist: Ångest (1916)
Johannes V. Jensen: På Memphis Station (1906)
Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje (2012) (s. 286-295)
Emil Bønnelycke: Århundredet (1918)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)
Carl Johan Bryld mfl: Dansk litteratur fra ruter til graffiti (1985-1996) (179-186 +
194-197 + 218-228)
Hans Scherfig: af Den forsvundne fuldmægtig (1938)
Hans Scherfig: af Det forsømte forår (1940)
Side 18 af 19
Jean Paul Sartre: af Eksistentialisme er en humanisme (1946)
Ragnvald Skrede: Reven (1952)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Dea Trier Mørch: af Vinterbørn (1976)
HC Andersen: Snedronningen (1845)
Villy Sørensen: En glashistorie (1964)
Vita Andersen: Hun ser godt ud (1977)
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)
Michael Strunge: Den hæslige by (1981)
Michael Strunge: Der er et yndigt land (1980)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
Film
”Digtere, divaer og dogmebrødre”
Klip fra ”Den forsvundne fuldmægtig”
Interview med bl.a. Michael Strunge og Pia Tafdrup fra 1984 (DR1):
http://vimeo.com/18998203
Skriftlige opgaver
- Udarbejdelse af skriftlig aflevering af eksamenshæftet omTom Kristensen fra august 2008
Omfang
34 lektioner
Særlige fokuspunkter
 Få styr på forskellen mellem realisme og modernisme
 Blive fortrolige med begreberne modernitet og modernisme
 Blive bekendt med modernismens og realismens pendulsvingning op
gennem litteraturhistorien
 Blive i stand til at analysere realistiske og modernistiske tekster
 Blive bekendte med begrebet intertekstualitet og få en forståelse af,
hvorfor forfattere gør brug af dette
 Blive bevidste om tiden i 1900-tallet og kunne sætte dette i sammenhæng med litteraturhistorien
 Fokus på den mundtlige fremstilling i form af eksamensspørgsmål og
eksamenstræning
Væsentligste arbejds- Læreroplæg ved svære begreber og teori
former
- Individuelt arbejde i form af eksamensøvelser
- Gruppearbejde og matrix-grupper ved analyse af tekster
- Pararbejede ved skriftlige øvelser
- Klassediskussioner i forhold til analyse og fortolkning af tekster
- Individuelt arbejde i form af skriftlig aflevering
- Visning af klip fra perioden og dennes forfattere
Side 19 af 19