Bilag A

Transcription

Bilag A
Bilag A
Dropfodsskinne
Sættes tæerne i gulvet før hælen i en alm. skridtafvikling, vil man
snuble. Formålet med dropfodsskinnen er derfor at holde forfoden
oppe, hvilket gøres ved en vinkelskinne der fastgøres til læggen og går
ned om hælen, således at foden fikseres i en vinkel på 90 grader.
Dropfodsskinner er alment anvendt og tjener sit formål, men bevirker
samtidig en stærkt reduceret bevægelse af foden, samtidig med at
gangbevægelsen bliver hæmmet. En vedvarende brug af
dropfodsskinne vil derfor betyde en væsentlig svækkelse af foden og
benets muskulatur i kombination med et dårligere blodomløb. Hvilket
igen kan medføre et hurtigere tab af førligheden.
Årsagen til at dropfodsskinnens mulige negativ konsekvenser for
førligheden skal dels ses i den måde som musklerne optager energien
fra blodet og i selve blodomløbet.
Muskelstyrke
Har man haft armen i gips i 4 uger, har musklerne mistet styrke, og
senerne har mistet elasticitet. Det kan gøre ondt at bevæge armen igen,
og det tager tid, før musklerne er trænet op til den normale styrke.
Blodomløbet i armen har været næsten normalt, så problemet opstår
alene p.g.a. den manglende bevægelse.
Det er det indre celleenzym AMPK, der igennem
muskelaktivitet giver musklerne styrke
Insulin eller fysisk bevægelse af cellen kan aktivere cellen,
så cellen sender glukosetransportører til cellemembranen
(cellens overflade) for optagelse af glukosen (sukker =
energi).
Insulinen udskilles automatisk, når vi spiser og insulinen
sætter sig på cellemembranens insulinreceptorer og sender i
en given tid et signal ind i cellen, som får cellen til at sende
glukosetransportører til cellemembranen for at optage
glukose (energi).
Når cellen bliver fysisk bevæget ”masseret”, dannes inde i
cellen et enzym AMPK, der ligesom insulin får cellen til at
sende glukosetransportører til cellemembranen for at
optage glukose (energi). D.v.s. at øget bevægelse øger
cellernes energitilførsel. Men samtidig sætter enzymet AMPK
en kompliceret proces i gang inde i cellen, som øger
cellernes udholdenhed og styrke. Disse processer ændrer
samtidig både miljøet omkring cellerne og selve cellens
overflade, således at blodtilførslen til cellen forbedres og
cellens mulighed for at optage mere energi øges.
Cellemembran
Insulinreceptor
Glukosetransportør
GLUT4
Pulje af
glukosetransportør
Glukose
Signal
Insulin
AMPK
+
Insulinreceptor
Kilder: J. Wojtaszwski
Muskelkontraktioner
Det er denne produktion af enzymet AMPK, der er årsagen til den øgede muskelstyrke vi opnår,
når vi f. eks. træner i et fitnesscenter. Men vi ved også, at ophører vi med at træne, falder vi
automatisk tilbage til dårligere kondition. D.v.s. vi skal løbende bevæge musklerne for at
opretholde muskelstyrken. Når vi så fikserer foden i en dropskinne eller armen i et gipsomslag,
vil fikseringen stærkt reducere muskelbevægelsen og hermed automatisk reducere
muskelstyrken.
Hertil kommer at dropfodsskinnen giver en meget anderledes gangbevægelse og er samtidig
besværlig at montere, hvilket betyder, at brugerne automatisk vil bevæge sig mindre.
Dropskinner giver således på flere område en stærkt reduceret muskelbevægelse.
Blodomløbet
Vi har alle lært, at hjertet pumper blodet rundt i kroppen,
hvilket naturligvis også er rigtigt, men når vi står og går,
skal vi for at få et godt blodomløb i benene selv hjælpe
med til at pumpe blodet fra fødderne op til hjertet.
Hjerte giver et stort tryk, således at hjernen kan forsynes
med ilt, når vi er oprejst. Det betyder, at vi automatisk
har et noget større blodtryk i fødderne, idet vi skal lægge
vandsøjletrykket på ca. 1,5 m til. Vi ved også, slår vi et
lille hul på foden, bløder vi kun i kort tid. Det høje
blodtryk i fødderne tabes i kapillarerne, som er
overgangen imellem pulsårerne og venerne.
1,5m
Vand løber ikke opad, derfor har vi i venerne i fødder og
ben klapper, der åbner mod hjertet, når musklerne
spændes og som modsat lukker, når musklerne afslappes,
således at blodet fra fødderne suges op i musklerne.
Muskelbevægelsen øger således venepumpefunktionen og
hermed blodomløbet i fødder og ben.
Dropfodsskinnens fiksering af foden bevirker således, at
vi får et dårligere blodomløb i fod og ben. Hvilket giver
sig udslag i kolde, trætte og hævede fødder og ben.
Vene
Veneklapper
Afslappet
muskel
Spændt
muskel
Vene
Venepumpesystem
1.5m
Vene
Veneklapper
Overskudslymfe der
fremkalder hævelsen
i fødder p.g.a.
overtryk i
kapillærerne
Lymfekar
Pulsåre
Iltfattigt
rødt
blodlegeme
Iltrigt rødt
blodlegeme
Pulsåre
Muskel
Kapillar
Affaldstof
Lymfe, ilt og
næringsstof
Lymfe
Sammentrykt rødt
blodlegeme
Celle
Kapillærer
Konklusion
Dropfodsskinner reducerer således både dannelsen af det muskelstyrkende enzym AMPK og blodomløbet i
fod og ben, hvilket relativt hurtigt vil reducere benets og fodens muskelstyrke med en heraf følgende
hurtig reduktion af førligheden. Det betyder, at anvendelsen af dropfodsskinne i princippet kun burde
være af kortere varighed, lige som gipsomslaget på en brækket arm.