Læs hele artiklen her.
Transcription
Læs hele artiklen her.
I gaderne er der forskellige plantninger i de forskellige bede. Det grønne får nærmest byen til at hænge sammen. Økologi og æstetik i Sävsjö Af Jens Thejsen Man kan skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det koster mere, men det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik S verige er et fantastisk smukt land. Men også med et hav af lidt ucharmerende småbyer. Rodet og planløst, gennemskåret af jernbane eller veje og de fleste bygninger er temmelig grimme. Indimellem er der også byer som lyser op og virker venlige og grønne. Det grønne får dem til at hænge sammen som byer. Det mest kendte sted er Enköping hvor hver rundkørsel og hver åben plet er blevet forskønnet af dygtige landskabsarkitekter og andre kreative folk. Enköping er særlig kendt på grund af den hollandske arkitekt Piet Oudolf og den forhenværende stadsgartner Stefan Mattsson. Der er Rönneby hvor Sven-Ingvar Andersson har været på spil. Der er Örebro og mange flere. Men den mest spændende er efter min opfattelse den lille smålandske by Sävsjö. Sävsjö er tilsyneladende en 48 almindelig smålandsk by med cirka 6.000 indbyggere i selve byen, men man skal ikke gå langt omkring før man ser at helt almindelig er den ikke. Her er blomstrende planter og grønt alle vegne. Ikke bare et par gadetræer og nogle sommerblomster, nej, her er træer og buske med et bunddække af stauder og græsser. Og det slår én hvilken variation der er. Alle vegne er der plantet til og på ingen måde tilfældigt. Der er system i variationen. Her er tydeligvis plantet så planterne passer til lige præcis det sted de står. De nye bevoksninger I Sävsjö er det Stefan Lagerqvist som er parkchef, og han er idémanden bag byens grønne ansigt. Da han overtog kommunen, var der mest græs og buske som i de fleste andre byer. Det fortsatte han med en tid, men fra 1990 begyndte Stefan Lagerqvist viser hvordan man har gjort klart til såning og plantning. Her op mod en vej plantes i grus og sten og naturligvis vælges planter som naturligt passer til dette miljø. han at ændre på byens gader, parker og småpladser. Område efter område blev nyplantet så der både var træer, buske stauder og græsser. Og som noget vigtigt: Man begyndte at plante bevidst efter de forskellige steders vækstmuligheer. Jord, sol og skygge var vigtige faktorer. Det gør det til noget helt specielt at gå rundt i den lille by. På en stille vej hvor der var meget tørt, blev der plantet stenurter og andre tørketålende planter. Det blev naturligvis et helt anderledes bed end man sædvanligvis ser. Mere kludetæppe end et ensfarvet bunddække. I et nærliggende område hvor jorden ikke var helt så tør, blev der plantet præriestauder og græsser. Altså planter som kan lide fuld sol, men godt vil have en jord som holder lidt på fugten. Smukt på en ny måde, og samtidig viste GRØNT MILJØ 7/2011 det sig at man fik nedbragt vedligeholdelsesudgifterne. Ingen gødskning og ingen vanding kun lidt lugning Varieret som i naturen Lagerqvist har virkelig gjort op med det monokulturelle som findes i mange byer. Selv i den enkelte gade er der helt forskellige plantninger. Er der fuld sol, én type beplantning. Er der skygge, en helt anden. Det giver mange plantningsoplevelser når man bevæger sig omkring. Plantningerne er forholdsvis diskrete, så det virker bestemt ikke forvirrende. Et bed plantes aldrig til med kun en art eller sort. Der plantes altid grupper af planter som passer til stedet. Her arbejder han også ud fra naturens plantesamfund hvor der aldrig kun er en art. F.eks. er der i et stort bed mellem fortov og kørebane blevet plantet enkelte stedsegrønne træer og selvfølgelig med et bunddække. De fleste steder ville man i Danmark vælge en eller et par bunddækkeplanter. Men Stefan Lagerqvist gør det anderledes. Ind mod fortovet hvor der er skygge, plantes skyggetålende statuer som Hosta. Ud mod gaden hvor der er mere lys og mere tørt, plantes tørketående stauder. Det som adskiller Stefan Lagerqvists beplantninger fra de fleste andre er at han konsekvent tager udgangspunkt i naturen. “Ude i naturen kan man se kombinationer af vilde planter og nogle gange ‘oversætter’ jeg det vilde til mine plantninger,“ fortæller han. En økologisk tankegang som gør at han først undersøger voksestedet meget grundigt: Hvordan ser det ud med jordforhold? Hvordan med sol og skygge? Hordan er omgivelserne i det hele taget? Først derefter bliver det besluttet hvad der skal plantes. En beplantning skal tænkes som et helt miljø. Det betyder at man rundt i byen kan opleve mange forskellige plantemiljøet nærmest mange forskellige plantesamfund. Et skovbundsbed I et område som har jord og lys som skoven, laves en skovbundslignende beplantning, GRØNT MILJØ 7/2011 En mosaik af stauder skaber et skovlignende miljø. Efter et par år deles stauderne og resten tilplantes. med f.eks. skovstorkenæb, skovfrytle, strudsevingebregne. Her hjælpes skovbundsplanterne lidt på vej. Der udlægges et tykt lag komposteret bark (30 cm). Det får lov til at falde lidt sammen og blive lidt mere omsat. Det øverste lag fjernes derefter, og man planter bagefter skovbundsplanterne i det. Det giver planterne en god start med den porøse barkkompost som holder godt på vandet - det er meget vigtigt medens planterne får dannet et godt rodnet. Samtidig er der forholdsvis ukrudtsfrit fra starten. Den sparsomme beplantning er her tilplantet som et klippeområde. Ved et sving er jorden lidt bedre end andre steder ved vejen. Her har man plantet prærielignede stauder og græsser som trives godt når ler eller humus holder på fugten. 49 Den første sæson vandes planterne godt og jævnligt, men derefter er det slut med at vande. Når der er etableret de rigtige planter i den rigtige jord på det rigtige sted, skal der ikke vandes og gødskes, så er det naturen som skal klare det. Ofte har man ikke økonomi til en større skovlignende beplantning, så køber man kun skovbundsstauder til f.eks. halvdelen. Dem lader man så komme godt i gang. Året efter deler man planterne så man har planter til hele stykket. Et kalkholdigt tørkebed På en skråning mellem en sti og en vej har der tidligere været græs, og hvad der ellers tilfældigvis kommer. Her skal forskønnes. I forvejen er der tørt og kalkholdigt, så der bygges videre på stedets natur. Det øverste lag med ukrudt fjernes, og der tilføres et 60 cm tykt lag kalk som man planter direkte i. Der plantes og sås stauder som soløje, blodrød storkenæb, purløg, smalbladet timian m.m. Det bliver et landskab som kan minde om Ölands kalksteppe Stora Alvaret. Der vil naturligvis komme andre plan- På en kalkholdig skråning har man tilført ekstra kalk og skabt et kalkbed med kalkelskende planter. ter end dem man har valgt, og som ikke passer til miljøet, men de fleste klarer sig ikke og dør hurtigt. F.eks. udvikler mælkebøtter sig meget dårligt. Men et par lugninger skal der dog til i sæsonen. Et sådant kalkbed vil efterhånden udvikle sig til en flot vild mangfoldighed af blomstrende planter til glæde for insektlivet, men bestemt også byens borgere som virkelig nyder det nye fine miljø. Beskæring af buske Buske har det med at blive større, og underligt nok kommer det bag på mange, selv inden for det grønne område. Når buskene når en vis størrelse, begynder man ofte at beskære. Nogle gange tages de ældste grene, andre gange klippes der lidt på må og få, og så ender det ofte med at planterne klippes helt ned. Resultatet bliver at planterne ikke er særlig flotte i særlig lang tid. Det har man forsøgt at gøre noget ved i Sävsjö. Ved en undergang ved jernbanen har man etableret bede hvor overstanderne fortrinsvis er sakhalinkirsebær, Prunus sargentii. Efter opstamning af Prunus sargentii er der gode muligheder for at de nyplantede skovbundsurter kan trives godt 50 GRØNT MILJØ 7/2011 Der er også plads til farver, f.eks. i mobile bede med skiftende udstillinger. I år har temaet været Dahlia. Det er en stor busk som i løbet af nogle få år kommer til at fylde for meget i gadebilledet. Her vælger man at skabe et halvskygge miljø ved at stamme kraftigt op i stedet for at bortskære stammer. Det giver de skyggetålende stauder og bregner meget gode vækstbetingelser, så det hele bliver mere frodigt og lysere. Lagerqvist er ikke kun økologisk i sin tankegang, han arbejder også med farver og former. Økologi kan fint forenes med æstetiske overvejelser. I mange af de små anlæg i gaderne er der ofte tænkt i farver. Som regel er det lidt afdæmpede farver, f.eks. et hvidligt gråligt skær. Andre steder hvor der primært er buske, har han bevidst arbejdet med bladformer og bladfarer. For selv om der ikke skal være for meget drøn på farverne, må der meget gerne være spil i det grønne. Eksperimentarium For at få det bedste resultat af sine plantninger har Lagerqvist lavet sit eget planteeksperimentarium. Et mindre område i byparken hvor han afprøver forskellige planter. Hvordan klarer de klimaet? Hvordan udvikler de sig? Først efter en tur i eksperimentariet bliver de sluppet ud i byen. Dette lille område er i sig selv spændende. Der er mange smukke planter og man kan se glemte arter og sorter sammen med nye. Selv om planterne er brugt i andre byer, er det ikke garanti for at de fungerer i Sävsjö. Her er alt nyt indtil det er prøvet af. Eksperimentariet indgår som en del af en lille I en bypark har Lagerqvist har skabt et eksperimentarium hvor alle planter testes før udplantning. Her Amsonia tabernaemontana, texasstjerne. GRØNT MILJØ 7/2011 bypark, så her har borgerne mulighed for at fryde sig over planterne og inspireres til at prøve noget nyt. Ikke dyrere end græs For Lagerqvist er det afgørende at det hænger sammen økonomisk. At plante og pleje ud fra en økologisk tankegang må ikke koste mere end det gør på traditionel vis. Det er lykkedes over al forventning. Det er naturligvis vanskeligt at sammenligne omkostninger fra by til by, men hvis man sammenligner udgifter i forhold til indbyggertal ligger Sävsjö nogenlunde på samme niveau som sammenlignelige svenske byer eller lidt under. Hvis man derimod sammenligner med antal km2 anlagt park, ligger man lavt. Kun et par kommuner som stort set kun har græs, ligger under. Det er altså lykkedes at skabe frodighed overalt i byen samtidig med at man faktisk har færre udgifter pr. km2. Men det er ikke det eneste resultat, man har sparet mange resourcer fordi der kun vandes i etableringsfasen og der stort set ikke gødes. Samtidig er det vanskeligt at sætte talt på værdien af den biodiversitet der er opnået, skønhedsværdierne og turismen. Også plads til farver Der er ingen tvivl om at byens indbyggere er glade for den spændende beplantning. I be- gyndelsen var der naturligvis lidt skepsis, men i dag kommer der mange meget positive tilbagemeldinger om de forskellige anlæg. Men der er tydeligvis også nogle borgere som holder meget af farverige bede, og som måske ikke fascineres af det naturnære. Det har Lagerqvist også taget hensyn til. For det første er der et festfyrværkeri af løgplanter om foråret. Det er en stor succes, og mange nyder at løgplanter nærmest vælter frem alle vegne. På torvet er der et enkelt bed med sommerblomster, men man har også lavet mobilbede hvor der f.eks. kan være en plantning med Dahlia. Det er cirkelrunde bede - hessian holdt sammen af et metalskelet, fyldt op med jord og derefter tilplantet med den plantegruppe man har valgt i den givne sæson. At man har den gennemgående naturnære stil, men også har taget hensyn til den del af borgerne som fryder sig mest over det farvestrålende, er en af nøglerne til succes. Perspektiver Sävsjö er et godt eksempel på hvordan man har forenet økologi, praktiske løsninger og æstetik. Mange steder i Danmark er forskønnelsen af byerne begrænset til sommerblomstkummer, og - når det går vildt til - blomsterløg i plæner og rabatter. I Sävsjö er det lykkedes at skabe en by hvor det grønne får hele byen til at hænge sammen, og det har skabt skønhed i en ellers kedelig by. Der er en utrolig variation i byens plantninger, og det giver de forskellige steder og pladser karakter. En beplantning ligner ikke en anden bare 200 meter derfra. Man har vist at det er muligt at skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det får store økonomiske omkostninger. Man kan endda nedbringe udgifterne. Men det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik. ❏ Stefan Lagerqvist er oplægsholder på konferencen ‘Byens planteliv - helhed og fornyelse’ den 3. oktober på Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. SKRIBENT Jens Thejsen er faglærer ved Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. www.jensthejsen.dk. 51