Nr. 1. December 2013

Transcription

Nr. 1. December 2013
Nyhedsmagasin til dig der tænker på sundheden
Årgang 4, nr. 5 2009 X Pris: kr.34,95
DAGENSPULS
aler
t
i
p
s
ho
t
a
v
i
pr
a
m
te
tet!
t
e
n
e på
r
e
m
læs
TV-værten
Ida Wohlerts
opfattelse
af sundhed:
Jeg vil
have
balance
i livet
Forklaring
på fedme:
Overvægt
er en
psykisk
sygdom
Sov bedre:
Snorkeri
kan let
behandles
Pilates i USA:
Fitness og
ænanskrise
Gratis med hjem fra lægen, tandlægen og apoteket
'OD
FANGST
EYEQENANDERLEDES
lSKEOLIETILHELEFAMILIEN
.ATURLIGTH’JTINDHOLD
AF%0!IFORHOLDTIL
$(!4ILSAT',!
+ROPPENHARBRUGFORmERUMTTEDEFEDTSYRER
&LERUMTTEDEFEDTSYRERHARSTORERNRINGSMSSIGVRDIOGlNDESI
ALLECELLER$EHARMANGEVIGTIGEFUNKTIONERBLASOMBYGGESTENICEL
LERNESMEMBRANER%NGODVARIERETKOSTMEDlSKN’DDEROGGR’NT
SAGERGIVERENGODKOMBINATIONAFDEVIGTIGEmERUMTTEDEOMEGA
FEDTSYRER%0!OG$(!SAMTOMEGAFEDTSYREN',!%TREGELMSSIGT
INDTAGAFEYEQBIDRAGERMEDDISSEVIGTIGEFEDTSYRER
%0!ERENVIGTIGFEDTSYRE
$ETERVIGTIGTATINDHOLDETAF%0!ICELLEMEMBRANERNEERTILSTRKKELIGT
H’JTIFORHOLDTIL$(!%0!REGULEREROMSTNINGENAFFEDTSYRERVEDATFOR
HINDREUDSKILLELSEAFBLA$(!OGVEDSELVATKUNNEOMDANNESTIL$(!
(VORFOREREYEQENANDERLEDESlSKEOLIE
&ISKEOLIENIEYEQPRESSESAFK’DETRENSETFORORGANERFRASMÍSARDINER
OGANSJOSER&ISKENEFANGESIDESYDLIGEOCEANERPÍBESTEMTETIDERAF
ÍRETEFTERDEHARGYDETOGHVORDEKONSUMERERSTOREMNGDERPLANK
TON$ETGIVERlSKEK’DETDETNATURLIGEH’JEINDHOLDAF%0!IFORHOLDTIL
$(!EYEQHARSÍLEDESENANDERLEDESFEDTSYRESAMMENSTNINGEND
OLIERPRESSETAFST’RREOGMEREFEDElSK
EYEQKAPSLERSM»OGSYNKEVENLIGE
EYEQCHEWSTYGGEKAPSLERMJORDBRSMAG
EYEQmYDENDEFRISKSMAGAFCITRUS
5DENLUGTOGSMAGAFlSK
EYEQERTILSATOMEGAFEDTSYREN',!FRAKMPENATLYSOLIEOGANTI
OXIDANTERFORATBESKYTTEOLIENMODHARSKNING&ISKESMAGOGLUGTER
FJERNETVEDENPATENTERETPROCESSOMSAMTIDIGBEVARERDENATURLIGE
FEDTSYRERBEDSTMULIGT&REMSTILLESUNDERFARMACEUTISKKONTROL
4ESTETFORINDHOLDAFTUNGMETALLER
3ARDINEROGANSJOSERLEVERKUNIENSSONHVORFORRISIKOENFOROPHOBN
INGAFDIOXIN0#"3TUNGMETALLEROGPESTICIDERERMINIMAL(VERTBATCH
TESTESFORATSIKREATOLIENOVERHOLDERDESTRENGEKRAVIHENHOLDTIL%#
OG7(/
+OSTTILSKUDB’RIKKETRDEISTEDETFORVARIERETKOST
&»SHOS-ATASIHELSEKOSTFORRETNINGEROGP»APOTEKET
9DERLIGEREINFORMATION.OVASEL%5TLFINFO NOVASELDKWWWNOVASELDK
.ATURLIGBALANCE
LEDER
VIDSTE DU…at læsere af Dagens Puls
i gennemsnit bruger 40 minutter på bladet.
Kostbare minutter
F
or rigtig mange danskere er det en god og positiv oplevelse at gå til
lægen. Men for nogle er det åbenbart mindre tilfredsstillende. Hver
femte patient føler, at lægen ikke tager deres sygdom alvorligt. For
hver fjerde er oplevelsen, at lægen ikke har tilstrækkelig tid til at behandle sygdommen betryggende. Også hver fjerde har enten overvejet eller
allerede gjort alvor af at skifte læge på grund af utilfredsheden.
De fleste af os går kun sjældent til lægen. Nogle perioder af livet har
man dog brug for en tættere kontakt. F.eks. under graviditeter og fødsler
eller i forbindelse med langvarig sygdom og alderdommens skavanker.
Med andre ord – når vi besøger vores praktiserende læge, er de minutter,
vi har sammen med lægen, derfor kostbare, ikke bare for lægen, men jo
især for os.
De nedslående tal bag en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Zapera, dokumenterer helt sikkert et regulært problem. Lægen har
simpelthen for travlt. Og udviklingen går i den gale retning. I
2005 viste en større undersøgelse, at 72,2 procent var meget tilfredse,
og kun under fem procent utilfredse med deres praktiserende læge.
Dengang var ni ud af ti tilfredse med deres alment praktiserende
læge. I dag er det syv ud af ti.
Der er ingen tvivl om, at danske læger har travlt. Vi kan heller ikke
diskutere, at for megen travlhed betyder fejl og
manglende grundighed. Men man kan få den
mistanke, at det her også handler om forventninger – ja, om forventningsafpasning.
Som formanden for de praktiserende læger,
Michael Dupont, udtrykker sig om baggrunden
for det forholdsvis store tal af utilfredse patienter: ”Jeg ville ønske, at det var lavere, og vi kan
nok blive bedre til at lytte empatisk og kommunikere klart. Men der er også patienter med urealistiske forestillinger, og der er vi samfundets
garant for at forvalte de betroede midler med omtanke. Nogle kan jo finde
på at skifte læge, bare fordi vi ikke vil give dem sovepiller.”
Vi som patienter har også en rolle at spille. Først og fremmest har vi
hovedansvaret for vores helbred. Vi har ansvar for at leve, så vi længst
muligt holder os raske, og vi har ansvar for at tackle sygdommen, når den
dukker op. Vi må også blive bedre til at vurdere, hvornår vi skal gå til lægen. Nogle gange venter vi for længe, andre gange spilder vi lægens tid
med petitesser.
Det er ikke godt nok, når hver fjerde patient er utilfreds med sin praktiserende læge. Men vi bliver nødt til at erkende, at ressourcerne ikke er
uendelige. Løsningen må være, at patient og læge bliver bedre til gensidigt at tilpasse forventninger og lægens muligheder for at hjælpe.
Nøgleordet er kommunikation.
X
25%
oplever, at
lægen ikke har
tilstrækkelig tid
DAGENSPULS
næsten for sundt til at være sandt...
n
Dagens Puls koster kr. 34,95 i løssalg. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til [email protected] eller ved at
lægge besked på tlf. 2620 9429. Dagens Puls udleveres fortsat gratis til læger, tandlæger, folkebiblioteker og apoteker.
Adm. direktør, ansv. chefredaktør: Nina Vedel-Petersen Kreativ direktør/AD: www.mortenree.dk Annoncechef: Susanne
Hjorth. Abonnement: Bolette Madsen Hjemmeside: www.dagenspuls.dk Produceret af: Dagens Puls Adresse: Dagens Puls,
Chr. IX’s Gade 5, Postboks 194, 1006 København K. Telefon: 33 32 44 00 Telefax: 33 18 86 66 Email: [email protected]
Foto: Colourbox, hvor intet andet er angivet Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen/SUMO Tryk: Stibo Graphic A/S ISSN: 1901-9319
Dagens Puls formidler dit budskab til 100.000 læsere Kontakt vores annonceafdeling:
Susanne Hjorth: 3318 8683 [email protected] Abonnement: Bolette Madsen 2620 9429 [email protected]
INDHOLD
4
GAMLE P-PILLER BEDST
Mange kvinder bør skifte nye p-piller
ud.
6
MERE RUGBRØD, TAK
Mænd og unge er dårlige til at spise
fuldkorn.
LANGVARIG STRESS
Det feder at være under pres i længere tid.
8
12
SNOOORK
Snorken og søvnabnø kan behandles
effektivt.
VÆK MED KØERNE
14
Nu kan patienter igen komme i privat
behandling.
FEDME OG PSYKEN
20
Udpræget overvægt er en psykisk
lidelse.
PASSER PÅ SIG
26
Ida Wohlert er overbærende og god
ved sig selv.
AV MIT HOVED
34
Migræne er en gåde for forskningen.
TJEK BLODSUKKERET
38
Birtha Hansen skriver om blodsukkerbehandling.
SPØRG LÆGEN
40
Claus Hyldahl svarer på læsernes
sunde spørgsmål.
FITT I KRISEN
Vi har lært dyrke fitness ud af
finanskrisen.
GRØNNE P-PILLER
42
50
Ny pille til kvinder, der ikke vil have
hormoner.
GÅ IND PÅ
WWW.DAGENSPULS.DK
OG BESTIL ET ABONNEMENT
PÅ DANMARKS
STÆRKESTE
SUNDHEDSMAGASIN!
SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS
3
NYHEDER
VIDSTE DU…. at et nyt studie viser, at gravide,
der får for lidt C-vitamin, kan risikere at fosteret får mentale skader.
Danske læger udskriver
for få upopulære p-piller
Kvinder med risiko for venøse blodpropper bør ikke få
de nye generationer af p-piller, bekræfter nyt stort,
dansk studie. Læger udskriver dem alligevel, fordi pigerne klager over bivirkninger ved de ældre typer p-piller.
Af Jonas Gamrath Rasmussen,
Dagens Medicin
af pillerne være fra anden generation,”
siger Øjvind Lidegaard.
P-pillerne bliver inddelt i generationer, alt efter hvilken type af hormonet gestagen de indeholder. De nyere
generationer er blevet populære blandt
kvinderne, fordi de har givet færre bivirkninger. Således er salget af anden
generation af pillerne faldet jævnt de
seneste fire år, og i 2008 udgjorde salget
kun 13,9 procent af det samlede salg –
mod 19,3 procent i 2004. Øjvind Lidega-
arkedsandelen er faldet til under 14 procent, og kvinderne hader p-pillerne, fordi de får kvalme, bumser og humørsvingninger. Men
læger bør alligevel ordinere de ældre,
andengenerations p-piller til den tredjedel af p-pillebrugerne, som har forhøjet risiko for at få venøse blodpropper.
Det mener professor Øjvind Lidegaard
fra Rigshospitalet.
Han står bag den
hidtil største regiDet vigtigste er at finde en p-pille,
sterundersøgelse
som
pigerne bliver ved med at tage
af sammenhængen
FAGLIGE LEDER CHARLOTTE WILKEN-JENSEN
mellem blodpropper og p-piller, som er offentliggjort i
ard mener ikke, at man blot kan placere
den seneste udgave af British Medical
ansvaret hos lægerne, som udskriver de
Journal.
forkerte p-piller.
”Det er svært at tale om skyld, for
Registerstudiet dækker det samlede
lægerne bliver bl.a. påvirket af de kvinforbrug af p-piller i Danmark fra 1995 til
der, som fortæller, at de f.eks. bliver
2005 og viser, at den nyeste fjerde genedeprimerede af at tage de ældre typer
ration af p-piller giver 64 procent højere
risiko for venøse blodpropper end anp-piller. Lægerne har pligt til at oplyse
den generation af p-pillerne.
kvinderne om risikoen, men den ab”Lægerne bør undgå at udskrive
solutte risiko er stadig lav, så mange
tredje- og fjerde- generations p-piller til
kvinder vil vælge de nyere generationer
af p-piller, hvis de har det bedst med
piger, der er disponeret for venøse blodpropper – f.eks. når de er overvægtige.
dem,” siger Øjvind Lidegaard.
Hvis man ser på, hvor mange kvinder
Diskussionen om risikoen ved
der er i risikogruppen for venøse blodp-piller er blusset op i flere omgange.
propper, bør nok mindst en tredjedel
Senest i 2007, hvor TV2 bragte en ud-
M
sendelse om fjerdegenerations p-pillen
Yasmin, der i udsendelsen blev beskyldt
for at være farligere end andre p-piller
på markedet. Siden er markedsandelen
for fjerdegenerations p-piller faldet.
På Sex & Samfunds præventionsog rådgivningsklinikker er valget mellem p-piller ofte ret simpelt, forklarer
den faglige leder Charlotte Wilken-Jensen. Hun mener, at den absolutte risiko
stadig er så lav, at den må komme i anden række.
”Det vigtigste er at finde en p-pille,
som pigerne bliver ved med at tage.
Man taber alt for meget på uønskede
aborter, når pigerne holder op med at
tage pillerne, fordi de giver for mange
bivirkninger,” siger Charlotte WilkenJensen.
Hun frygter, at aborttallet vil eksplodere, hvis man insisterer på at give
andengenerations p-piller. Samtidig
udsætter pigerne sig selv for endnu højere risiko, hvis de dropper p-pillerne og
bliver gravide. Tal fra Øjvind Lidegaard
viser, at gravide kvinder har otte gange
højere risiko for venøse blodpropper
end kvinder, der hverken tager p-piller
eller er gravide.
Registerstudiet fra Danmark kommer på samme tidspunkt som et stort
studie af den hollandske forsker Astrid
Van Hylckama Vlieg, hvis resultater ligner de danske meget. Derfor vil Lægemiddelstyrelsen til september diskutere
de nye resultater med lægemiddelstyrelserne fra de øvrige europæiske lande. Ind til da ændrer Lægemiddelstyrelsen ikke på anbefalingerne til de danske
X
læger for ordination af p-piller.
FAMILIEN OG DIG
TOSPROGEDE BØRN
N KLARER SIG BEDRE
BED
Hører en baby forældrene tale
e to
nen,
sprog, øger det indlæringsevnen,
og barnet lærer
at tale tidligere. Det
konkluderer
forskere
i
Italien, der har
studeret børn af forældre
e i
Trieste, der ligger på grænsen till
Slovenien. Forskerne studerede,
e,
hvor hurtigt babyer ville opdage, att
fte-billedet af en dukke viste sig skiftevis på to forskellige skærme ved
d ett
4 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
bestemt o
bestemt
b
ord. Babyerne af tosprogede
g
ge
de for
forældre var meget hurtiсайтов вашей организации
gere til at regne
ы созда¸м сайты, которые
изваны выполнятЬ определ
ud, at dukken
ные задачи, и мы созда¸м и
ак, чтобы эти задачи решал ville vise sig
Ь наиболее эффективно.
сайты, сделанные нами, им
på den anт простой и понятный инте
ейс, профессионалЬный пр
den skærm,
рамминг, интересный и со
når den havde
været på den første. Og
v
det mener forskerne skyld
des, at bilinguale babyer
de
tidligere er nødt til at tænke
tidlig
for at kunne skelne mellem to
sprog.
s
sp
r
KILDE: LIVESCIENCE.COM
FAMILIEN FORHINDRER UNGES
SELVMORD
At have et godt forhold til forældre og øvrig familie er afgørende for, om unge overvejer
selvmord, hvis de får en depression. Venskaber med jævnaldrende er mindre betydende,
viser et amerikansk studie, der
dog konkluderer, at et romantisk forhold til en jævnaldrende
kan reducere risikoen for at få
selvmordstanker.
KILDE: SCIENCEDAILY.COM
Bli’ lettere
& mættere
Spis
til
Fej roligt alle brødforskrækkede slankekure af bordet og sæt tænderne
i Levebrødskuren, hvis du vil tabe dig. Den er i al sin enkelthed baseret
på følgende 3 grundprincipper: Fibre og fuldkorn mætter godt og længe.
Levebrød til måltiderne holder blodsukkeret stabilt og trangen til
fristelser nede. Og lækre madforslag får smagssanserne til at smile.
Ikke den dårligste opskrift på en vellykket kur.
Start den på levebrødskuren.dk
NYHEDER
PÅ WWW.FULDKORN.DK ligger en liste, Fuldkornspartnerskabet
har samlet over alle de produkter, der har fuldkornslogoet.
Lev længere med fuldkorn
Især mænd og unge har svært ved at ændre deres
kostvaner. Og det er synd, for en ganske lille mængde
af det gode fuldkorn om dagen kan forlænge
levetiden og forbygge fedme og hjerte-kar-sygdomme.
Af Eva Helena Andersen
Foto: Morten Ree
fterhånden ved de fleste danskere, at fuldkorn er sundt. Men en
ting er viden, noget andet er praksis. Især mænd og unge synes at have
svært ved at ændre vanerne. De foretrækker det hvide brød og den hvide
pasta frem for at få lidt fuldkorn ind i
hverdagen. Det er ikke af uvilje, men
det interesserer dem simpelthen ikke
at læse varedeklarationer. Derfor hjælper man nu med at gøre det lettere for
familier og køkkenpersonale at finde
ud af, hvilke varer der har det rigtige
indhold af fuldkorn, ved at give dem et
fuldkornslogo.
Regitze Siggaard er kampagneleder
for Fuldkornspartnerskabet, der har til
formål at få de gode fuldkornsvaner
udbredt:
”Vi arbejder ad to veje. Den ene er
at sørge for, at producenterne af morgenmad og fastfood begynder at putte
noget mere fuldkorn i alt, hvad de producerer, for eksempel kiks og dej. Hvis
man kan få fuldkorn i det, ville vi nå
rigtig langt. Eller burgerbollen, som de
unge spiser rigtig meget af. Bare en
anelse fuldkorn ville give en kæmpe
sundhedsgevinst,” siger Regitze Siggaard.
E
LÆNGERE LEVETID
FULDKORN PÅ ARBEJDSPLADSEN
En anden ting, Fuldkornpartnerskabet
arbejder på, er at hjælpe mændene med
at spise mere fuldkorn, når de nu ikke
vil spise rugbrødet. Her kan man gøre
en rigtig god indsats på arbejdsplad-
Regitze Siggaard
understreger, at
det faktisk kun kræver
en meget overskuelig portion
fuldkorn at leve et sundere liv.
FAKTA OM FULDKORN
O 94 procent af den danske
befolkning får alt for lidt fuldkorn.
O Fødevarestyrelsen anbefaler, at
man vælger fuldkorn først, både
når man spiser morgenmadsprodukter, brød, ris eller pasta.
O Kornkerner består af 3 dele:
frøhvide, skaldele (klid) og
kim. Fuldkorn defineres som
hele kerner og som forarbejdede kerner, hvor inholdet af
frøhvide, klid og kim findes i samme forhold som i den intakte kerne. Det kan være frø som
byg, havre, hvede, rug, ris, hirse, majs og sorghum.
O Kig efter fuldkornslogoet, hvis du er i tvivl, når du køber ind.
Det viser, hvilke produkter der indeholder fuldkorn.
6 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
serne med kantineordninger, hvis man
sørger for, at fuldkorn er tilgængeligt.
Ikke bare som frokost, men også som
mødeservering i stedet for det hvide
brød.
”Det er jo heldigvis blevet en stor
succes at servere frugt ved møder. Men
det er ikke altid, at mændene bliver
mætte af det. Hvis man kunne kombinere frugt med fuldkorn her, vil det være
et godt skridt i den rigtige retning. Møderne ville formodentlig også blive lidt
mere effektive, fordi man kan koncentrere sig noget længere,” mener Regitze
Siggaard.
De seneste undersøgelser viser, at
særlig i forhold til diabetes- og hjertekar-sygdomme kan fuldkorn forebygge,
for det er med til at stabilisere blodsukkeret.
”Derfor belaster det ikke kroppen
på samme måde, som hvis ikke man får
fuldkorn. Også kræftsygdomme som
for eksempel kræft i mave-tarmkanalen
forbygges, fordi fuldkornet hjælper fordøjelsen med at få al maden hurtigere
igennem systemet,” forklarer hun.
Undersøgelser viser, at danske mænd
dør cirka tre år før kvinderne, og mange
falder fra, inden de bliver 60.
”I aldersgruppen 45-60 år er der en
stor overdødelighed blandt mændene,
og den overdødelighed kan vi forebygge
ved at sørge for, at mændene motionerer og får sundere mad,” siger
Regitze Siggaard. Men hvor meget
fuldkorn skal man spise for at få
et sundere liv. Og skal man lægge
hele sit liv om for at leve sundere?
”Der kræves i virkeligheden ikke
mere end 75 gram, hvilket svarer til
en lille portion havregryn og to skiver
rugbrød. Hvis du skifter halvdelen af de
produkter, du plejer at spise uden fuldkorn, ud med fuldkorn, er du tæt på at
få det, du har brug for. Eller hvis du for
eksempel skifter den hvide krydderbolle
ud om morgenen med en fuldkornsbolle,” siger Regitze Siggaard.
bo
Vi er imidlertid allerede godt på vej,
ffor de seneste år er det lykkedes at få
danskerne til at spise mere fuldkorn i
pastaen, og intet tyder på, at der skulle
være noget galt med smagen, tværtimod.
”Hvis man tænker på pastahylderne
for bare tre år siden, var det stort set
umuligt at opdrive et eneste fuldkornsprodukt. I dag markedsfører selv billige
detailkæder fuldkornspasta, og det er
en stor succes. Det er en god tendens,
som det er godt at holde fast i også for
X
andre produkter,” mener hun.
VAD DE
H
,
E
K
K
I
R
E
ET!
HAR VÆR
dorsetkommunikation.dk
... DET ER PRÆVENTION HELLER IKKE!
Test dig selv og få mere viden på
www.praeventionssiden.dk
STRESS OG MAD
VIDSTE DU…. at amerikanske forskere tror, at bakterien
Klebsiella kan være en årsag til, at babyer har kolik.
Langvarig stress
M
Mange
ttager på
å i vægt,
t
når de lever med stress i
længere tid. Slap af, drop
diæter og krævende
motionsprogrammer, råder
to eksperter. Hvis presset
letter, vender kroppen stille
og roligt tilbage til normal
funktion og vægt.
Af Mette Bender
S
tress og overvægt går hånd i
hånd. Det oplever mange, som
er under for stort pres gennem
for lang tid. De føler trang til sukker og
fede sager, spiser ujævnt og ofte alt
for meget. Eller også oplever de at tage
på af ingenting.
Vægten stiger, når stressen raser gennem en længere periode, fordi
kroppen har forstået, at den kriseagtige situation nok varer ved. Resultatet
er, at kroppen hamstrer mad, så godt
den kan, og placerer det som reserver i
form af fedtdepoter. Den beder særligt
om fedt og sukker, fordi det beroliger
en overophedet og nervøs hjerne og er
let at gemme.
Per Brændgaard Mikkelsen er
cand.scient. i human ernæring. Han
holder kurser i overspisning i forbindelse med stress og fraråder for stort
fokus på madvaner, når stressen brænder i kroppen. Også selv om det stigende udsving på badevægten i sig
selv stresser.
”I første omgang er det vigtigste
altid at lette sig selv for noget af det
pres, man er udsat for. Det gælder om
STRESS OG DIG
Akut stress slanker
1. Stresshormonerne adrenalin og noradrenalin øger
energiomsætningen.. Derfor taber vi os i første del af
en stressperiode.
2. Appetitten falder, og
g fordøjelsen bliver dårligere.
3. Kroppen frisætter
er
fedt fra depoterne.
4. På grund af stres-ar
shormonerne
har
kroppen megen enerrgi til fysisk aktivitet.
et.
Motion virker derfor
for
afslappende og bidradrager til vægttabet.
8 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
Kronisk stress feder
1. Når stress står på i lang
la
tid, tager
hormonet cortisol ov
over. Dets opgave er sikre varig tilfø
tilførsel energi.
2. Cortisol øger din sult
sul og særligt
din trang ti
til søde sager.
3. Kroppe
Kroppen
suger
energir
energireserver til
sig, og dine fedtdepoter v
vokser, især
omkring taljen.
4. Du får mindre lyst
til bev
bevægelse.
FOTO: MAIKEN NORUP
STRESS OG MAD
feder
at sætte tid aff til at slappe aff og dermed trække kroppen ud af det katastrofeberedskab, der styrer den,” forklarer han.
For trangen til usund mad og kroppens tendens til at lagre fedt er sådan
set vældig konstruktiv.
”Kroppen og hjernen reagerer på
stress ved at forsøge at sikre, at energiressourcerne ikke hører op. Det drejer sig om overlevelse.”
TO FASER I STRESS
De første uger eller måneder reagerer
kroppen dog anderledes. Den gør sig
klar til kamp, og det betyder, at appetitten falder og vågenheden stiger.
Kræfterne er mange, og det er let at
dyrke motion, mens stresshormonerne
noradrenalin og adrenalin ruller i kroppen.
”Vi taber os derfor ofte den første
tid med stress, for kroppen forbrænder fedtdepoter, så vi kan klare den
akut truende situation,” forklarer Per
Brændgaard Mikkelsen, der har skrevet bogen Små skridt til vægttab – der
holder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.
Efter nogle måneder med stress
Per Brændgaard Mikkelsen,
cand.scient. i human ernæring:
I stresssituationen føler vi os
prisgivet en række krav fra arbejdet,
fra familien eller lige så ofte fra os
selv. Det er vores forhold til disse
krav, vi må ændre på, så de ikke
længere føles som noget, der ikke
kan diskuteres.
tuner kroppen fra kampberedskab over
på overlevelse på længere sigt. Nu begynder især stresshormonet cortisol
at præge stofskiftet, og det får os til at
spise og holde os i ro.
Men det er ikke kun kroppens trang
til at hamstre energi, der får os til at
tage på. Det er også sådan, at den
usunde mad beroliger os, uddyber ernæringseksperten. Mad med højt indhold af sukker og fedt dæmper nemlig
niveauet af cortisol og har virkninger
i hjernen, der gør os mere afslappe-
de. Derfor går madlysten i retning af
usund mad, når der er tryk på hverdagen. Nogle overspiser ligefrem for at
opnå den beroligende effekt.
MAD VIRKER ANTIDEPRESSIVT
Per Brændgaard Mikkelsen beskriver
det som en form for selvmedicinering.
”Kroppen opsøger sukker, men
undgår protein. Resultatet er en stigning af serotonin i hjernen, og det giver større ro og velbefindende. Samme
effekt, som vi opnår, hvis vi spiser antidepressiv medicin.”
Det at spise stimulerer desuden i
sig selv den del af nervesystemet, som
handler om fordøjelse, regeneration
og afslapning, forklarer han videre.
”Det er derfor, vi ofte føler os rolige og veltilpasse efter et måltid. Spiser vi alt for meget, bliver vi ligefrem
døsige. Mad virker fysisk afstressende,
og derfor får stress os til at søge den
ro, som et måltid fører med sig,” siger
han.
Særligt mad med stort indhold
af sukker og fedt virker. Derfor rimer
stress på chips, chokolade, pizza og
fede kager. Og når man er havnet derude, hvor stress styrer stofskifte og
spisevaner, er det ikke maden, man
skal sætte ind over for. Det er stressen.
”I stresssituationen føler vi os
prisgivet en række krav fra arbejdet,
fra familien eller lige så ofte fra os
selv. Det er vores forhold til disse krav,
vi må ændre på, så de ikke længere
føles som noget, der ikke kan diskute-
DU MÅ
GODT!
...næsten for
sundt til at
være sandt...
et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til
nyCigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre.
Ingen ild, lugt eller passiv røg , kun damp med med smag. NyCigaret giver dig
rygefornemmelsen du får masser af “røg” her, som jo er damp.
Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde.
NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag.
Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte.
Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen,
køb på nettet eller ring til os på 40602010.
WWW.NYCIGARET.DK
DAGENSPULS
STRESS OG MAD
res,” siger ernæringseksperten, som
altså kraftigt fraråder madplaner og
diæter.
Det eneste, Per Brændgaard Mikkelsen foreslår de stressede, er at sørge for at få C-vitamin, som adrenalin
nedbryder i store mængder. ”Men det
kan klares med et glas juice om dagen.”
KROPPEN HAMSTRER ENERGI
Birgitte Hultberg er psykolog og forfatter til bogen Aldrig mere stress.
Bogen beskriver, hvordan man som
stressramt skaber nye sunde vaner for
sig selv. Hun har mange mennesker i
stressbehandling og ser en klar tendens til overvægt hos dem, der er ramt
af kronisk stress.
”Når overvægten er til stede, har
du allerede meget længe overskredet
din krops grænser igen og igen. Du har
måske tabt dig i starten og er nu begyndt at tage på. Du er langt inde i en
Nogle arbejder ti timer
på ikke andet end
cola eller kaffe og går
så hjem og tømmer
køleskabet for alt det
usunde
vanvittigt usund proces, som kan ende
med at tage livet af dig,” siger hun og
forklarer, at stress som regel udløses
af noget, der sker nu og her.
Særligt kriser som fyring, skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien spiller ind, men for en hel del mennesker
er også dårlige mønstre indlært i barndommen en del af årsagen til stress.
Det gælder de voksne, der som børn
var præget af utryghed for eksempel
på grund af druk i familien.
Bekymrede børn vokser stressede op og fører disse mønstre videre
med sig gennem livet. For de fleste
er langvarig stress en kombination af
indlærte mønstre og forskellige typer psykisk og mental belastning,
tid opbruger dine reserver, du visner
faktisk. Alligevel kæmper kroppen for
at vende situationen fra underskud
til overskud. Den nedsætter forbrændingen og går i gang med at ophobe
nødreserver. Nogle oplever derfor, at
de nærmest tager på af en tomat.”
Birgitte Hultberg anbefaler, at
man erkender, at man under langvarig
stress dræner sin krop for energi, man
simpelthen ikke har.
”Derfor er der kun en ting at gøre.
O Per Brændgaard Mikkelsen:
Sæt dig ned og slap af. Så vil du efter
en tid langsomt begynde at tabe dig,
Små skridt til vægttab – der
efterhånden som systemet oplever, at
holder. Sundhedsstyrelsen
truslen aftager. Madvaner, motion og
og Komiteen for Sundhedsvægt skal du ikke fokusere på. Beslut
oplysning 2009. Kan købes
i stedet, at du aldrig mere vil bruge
på www.sundhedsoplysning.
energi, som du ikke har,” anbefaler
dk for 18,75 kr.
psykologen.
plus udgifter til
Hun fraråder alle at mistro sig selv
forsendelse.
for upassende dovenskab, når de føler
O Birgitte
sig trætte. ”Træthed er udtryk for behov for hvile, kroppen lyver ikke. Men
Hultberg:
mange af os er drevne i at fortsætte
Aldrig mere
langt forbi dette signal for udmattelse,
stress. Borgen
som kroppen giver os. Særligt kvinder
2008. Pris 149 kr.
er gode til at udsætte behov for hvile.
forklarer psykologen, der ofte ser et
De sætter lige vasketøj over, næsten
uregelmæssigt forhold til mad i forbininden de er kommet ind ad døren efter
delse med stress.
arbejde, og kunne lære noget af alle de
”Nogle arbejder ti timer på ikke
mænd, som i stedet lægger sig en halv
andet end cola eller kaffe og går så
time med avisen,” mener hun.
hjem og tømmer køleskabet for alt det
I starten er det rædselsfuldt at
usunde. Dette ujævne mønster er meslappe af, advarer Birgitte Hultberg.
get karakteristisk. Kroppen forstår, at
”Når man er træt og kronisk strestilførslen er upålidelig, og hamstrer
set, er det lettere at fare omkring end
at slappe af. Ro
for at have nok til
det overforbrug af
virker
skræmenergi, som står
mende, men skal
Når overvægten er
på,” siger Birgitte
til. Løbeture tre
til stede, har du alHultberg. Hun samgange om ugen,
lerede meget længe
menligner overfordi man har
vægt i forbindelse
hørt, at motion
overskredet din krops
med stress med
grænser igen og igen virker mod stress,
den reaktion, man
er til gengæld en
kan se hos træer, der er ved at gå ud.
rigtig skidt idé. Selv om motionen må”Træet er vissent og uden kraft. Alske frisker dig op i første omgang, er
ligevel skyder det helt vildt som ved en
du endnu mere træt dagen efter. Gå i
kraftanstrengelse, når foråret
stedet ture og sov en masse. Mere kan
kommer. Stress ove
over lang
X
din krop ikke klare.”
Læs mere:
STRESS OG DIG
Farvel til kronisk stress
I første omgang:
1. Reducer så vidt muligt alle krav til dig selv
2. Drop madplaner og motionsplaner
3. Fordøm ikke dig selv
4. Sæt eller læg dig ofte og slap af
5. Gå ture
Stress på længere sigt:
1. Brug aldrig flere kræfter, end du har
2. Respekter din træthed
3. Spis sundt
4. Spis langsomt og nydende
5. Vær fysisk aktiv
10 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
Fuldkorn er
sundt, og 94% af
danskerne får ikke
fuldkorn nok
Vælg
Væ
ælg
fu d o n
fuldkorn
fo d
fordi
Fuldkorn
mætter mere og
i længere tid
Fuldkorn er en
del af den kost,
der bedst forebygger livsstilssygdomme
w w.fuldko
www.fuld
dkorn.dk
dk
SOV BEDRE
Læs mere om behandlingen
på www.apnoeklinikken.dk
Hver anden dansker mellem
40 og 70 år snorker, og det
er ofte partneren, det går
mest ud over. Men der er
hjælp at hente mod både
søvnforstyrrelser og snorken.
Slip af
med
zzznorkeriet
I nogle tilfælde kan
rådgivning være
nok til at afhjælpe
søvnproblemerne,
men ofte får
apnøpatienterne med
luftvejs-problemer et
såkaldt CPAP-apparat
med hjem (Continous
Positive Airway
Pressure). Apparatet
puster luft ind i næsen
via en ansigtsmaske og
sørger for at lufttilførslen
bliver stabil gennem
natten. Her er det
sygeplejerske Camilla
Drachman der placerer
masken på journalisten,
der lægger næse til,
en måler resgistrerer
hvor meget luft man
behøver for en stabil
vejrtrækning og puster
luftmassen gennem
næsen. Det føles
behageligt forfriskende,
og da det er umuligt
at åbne munden kan
man ikke snorke, når
man sover.
Af Eva Helena Andersen,
Foto Morten Ree
åske er du en af de mange, der
ligger søvnløse, fordi ægtefællen snorker, så sengen ryster.
Eller selv snorker. Snorken er den mest
udbredte grund til søvnforstyrrelse, og
selv om mændene snorker mest, er der
også mange kvinder, der snorker, særligt efter 40-års alderen.
Nogle antropologer har den teori, at
snorken er en overlevelsesteknik, der
stammer helt tilbage fra hulefolkene: Jo
mere manden snorkede inde i hulen, jo
større dyr troede man der lå derinde, så
der var ikke nogen, der turde gå ind og
se, hvad der gemte sig.
Men der er også en fysiologisk forklaring på fænomenet. Som regel opstår
M
snorken først i puberteten og udvikler
sig med alderen. For lidt motion, forkert
kost, alkohol, røg , stress og skiftende
arbejdstider kan være med til at påvirke
kvaliteten af søvnen.
På Nordsjællands snorke- og apnøklinik i Allerød undersøger man
søvnvaner og kortlægger den individuelle søvn. Speciallæge i øre-næseog halssygdomme Lars Mortensen og
sygeplejerske Camilla Drachmann har
hjulpet mange mennesker med snorken
og søvnapnø, hvor vejrtrækningen stopper i ryk under søvnen:
”De mennesker, der kommer her,
har problemer med træthed og trækker
vejret uregelmæssigt om natten. Ofte
har de været hos deres egen læge, fordi
de er trætte, og bliver henvist hertil,
hvor vi kan lave en individuel søvnregistrering. Hvis vedkommende har en
søvnapnø, kan vi se, om det er luftvejene, der lukker af, og som vi kan hjælpe
med at behandle, eller om der er tale om
en central apnø i selve hjernen, hvor vi
henviser til et søvncenter som Center
for Søvnmedicin i Glostrup,” forklarer
Lars Mortensen.
OVERVÆGT EN HYPPIG ÅRSAG
Hvis det er luftvejene, den er gal med,
skyldes det som regel ikke en enkelt,
men mange årsager: ”Hos mange kan
det være overvægt, der får svælget til
SÅDAN OPSTÅR SNORKEN
O Snorken er lyde fra vibrationer
i det bløde væv i svælget, som
strækker sig fra bageste del af
næsehulen til strubehovedet. Når
musklerne slapper af under søvnen, kan passagen indsnævres,
og der opstår hvirvelstrømninger
i luftstrømmen, som får vævet til
at vibrere, når man trækker vejret.
O Det er mest mænd, der har problemer med snorken, men det er
heller ikke ualmindeligt, at kvinder
snorker, især efter menopausen.
O Man regner med, at hver femte
dansker snorker. Og hver anden
mellem 40 og 70 år.
12 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
En måler på brystkasse og mave kan
vise, hvilke bevægelser man laver i
løbet af natten, og en anden måler
på benene fortæller, om man lider af
benspjæt under søvnen.
En fingermåler aflæser pulsen og
iltmætningen i blodet, og en måler
til hjertekardiogram kan aflæse, om
pulsen springer nogle slag over.
SOV BEDRE
at snævre de øvre luftveje sammen. Der
sidder måske tyve kilo for meget på maven og over slimhinden. Det givere et
tyndere luftrør, hvor der skal større kraft
til for at få flyttet fedtet nede ved maven, så luften kan passere, og så ender det med gispelyde og snorken,” forklarer Lars Mortensen og tilføjer, at de
også har eksempler på folk, som lider af
voldsom snorken eller søvnapnø, der er
tynde som siv. Det er mest mænd, der
henvender sig, eller deres koner, som er
bekymrede eller ikke kan sove selv for
snorkeriet. Det kan skyldes, at mænd har
en anden anatomi og livsstil.
”Mænd spiser lidt mere, drikker lidt
mere, er mere overvægtige, og der er
også flere mænd end kvinder, der snorker i de yngre alderstrin,” forklarer Lars
Mortensen, men han tror samtidig, at der
er flere kvinder, der også lider af snorken, end man umiddelbart antager.
”Mange kvinder holder sig tilbage,
enten ignorerer de problemet og venter
med at søge behandling. Eller måske bliver kvinder i flere tilfælde diagnosticeret
som deprimerede, fordi man bliver trættere, får problemer på arbejdet, bliver
skilt. Det at snorke er ikke noget, kvinder
snakker om,” siger Lars Mortensen.
”Man ved, at kvinder har mindre
søvnapnø indtil menopausen, herefter
nærmer de sig samme frekvens som
mændene.”
LIVSKVALITET
At snorke generer ikke bare ægtefællen,
men det påvirker humør og omgivelser.
”Nogle går helt rabundus, fordi de
ikke orker at gå ud mere. De tager ikke
længere på hoteller, fordi de snorker så
højt, at de andre gæster klager, og folk
orker ikke at sove sammen med dem,
hvis de skal på firmatur. Nogle skal flyve
langt, og der sidder måske en og snorker
højt, så resten af passagererne bliver
generede, ” siger Lars Mortensen. Det er
der imidlertid råd for:
”Her har vi et apparat, de kan få med
på turen, hvor de kan sidde i fred og ro
uden at snorke, og alle i flyet får fred.”
Hvad er søvnapnø?
I nogle tilfælde kan rådgivning være
nok til at afhjælpe søvnproblemerne,
men ofte får apnøpatienterne med
luftvejsproblemer et såkaldt CPAPapparat med hjem (Continous
Positive Airway Pressure). Apparatet
puster luft ind i næsen via en ansigtsmaske og sørger for, at lufttilførslen
bliver stabil gennem natten. Speciallæge i øre-næse- og halssygdomme
Lars Mortensen demonstrerer her
hvordan masken skal sidde.
Via en måler, der kan måle vejtrækningen, og et lille luftapparat med en
slange kan man nemlig få frisk luft gennem næsen, som helt stopper snorkeriet.
Der er også mange, der sover med apparatet hjemme. Helst undgår man operationer på snorke- og apnøklinikken og
forsøger i stedet at afhjælpe problemet,
ved at den enkelte lægger livsstilen om.
Ofte er det en ændring af dårlige vaner, mere motion og små virkningsfulde
råd i hverdagen og ved sengetid, der gør
underværker for søvnen. Et af de bedste
og mest effektive råd er noget så enkelt
som saltvand:
”Saltvand er supergodt mod snorken,
fordi det renser luftvejene, hvorimod meget medicin tørrer slimhinderne ud. Hvis
alle brugte næseskyllere, var der ikke så
mange, der måtte til øre-næse-halslægen, ” mener Lars Mortensen og tilføjer:
”Folk er generelt glade, når de har været
her, og føler, de virkelig har fået nyt mod
på tilværelsen. Det er ikke bare som at
komme og få fjernet ørevoks eller få behandlet polypper. De har fået et nyt liv.”X
Obstruktiv søvnapnø er, når
vejrtrækningen stopper gentagne gange under søvnen. Hvis
svælgets vægge indsnævres
for meget, kommer der ikke nok
luft til lungerne, og blodets iltkoncentration falder. Det udløser alarmtilstand i hjernen,
som vækkes sammen med alle
muskler, også svælgets, så der
på ny kan komme luft ind. Når
blodets iltning igen er normal,
lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn. Resultatet er en meget dårlig søvnkvalitet. Snorken og søvnapnø forværres af
alkohol og medicin.
SALTVAND
VIRKER MOD SNORKEN
Bland kogt vand med en skefuld salt (9 gram til en liter),
Enten kan du skylle næsen med
et næsehorn, der fås på apoteket eller Skandinavisk Yoga og
Meditationsskole. Hvis det er
for ubehageligt, kan du bruge
en almindelig vandforstøver og
spraye fem pust af det lunkne
saltvand ind i hvert næsebor.
Det renser luftvejene.
VIDSTE DU, AT:
NOGLE SNORKER SOM ET FLY
På Dansk Center for Søvnmedicin i Glostrup har man målt lyden
på snorkere. Her viser det sig, at
de tungeste snorkere er oppe på
91 decibel i lydstyrke. Det svarer
til lyden fra et passagerfly, der
starter, og hvis soveværelset var
en arbejdsplads, ville det langt
overskride de maks. tilladte 85
decibel. Mange partnere til snorkere bruger derfor et særligt designet musikerhøreværn, som
man også har god erfaring med
på søvnklinikkerne.
SOV GODT
Tips til en bedre søvn:
O Få en god madras, der passer til din vægt og højde
O Mange har glæde af at falde i søvn til behagelig musik,
men brug en timer på musikanlæg og tv, så du ikke skal
afbryde din søvn for at slukke
O Hav så vidt muligt faste soverytmer, også i weekenden
O Sørg for en behagelig temperatur i soveværelset
O Undgå større mængder mad og drikkelse som kaffe og
cola, lige inden du lægger dig, samtidig skal du heller
ikke være for sulten, tag en let natmad eller kop kamillete at sove på
O Et varmt bad, inden du sover, virker afslappende
O Lad være med at blive liggende i sengen, hvis du ikke
kan falde i søvn, stå op og læs eller se tv i et andet rum
O Husk daglig motion
For nogle kan behandlingen og omlægning af kostog søvnvaner afhjælpe søvnlidelserne helt, men for
langt de fleste er det en livslang behandling, som til
gengæld giver mere livskvalitet i form af mere energi,
både privat...og på jobbet...
SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS
13
PRIVAT PLEJE
VIDSTE DU…. at kræftpatienter, der har kvalme ved kemobehandling,
måske kan have gavn af at spise tabletter med ingefær.
Stop så
den kritik
Genindførelsen af det udvidede frie
syghusvalg skaber stormløb til de private
hospitaler og klinikker.
atienter stormer i øjeblikket til privat behandling for
bl.a. dårlige skuldre og knæ, grå stær, overvægt og
rygproblemer. Den voldsomme tilstrømning skyldes
det udvidede frie sygehusvalgs genindførelse 1. Juli, der betyder at danske patienter igen har krav på privat behandling
på det offentliges regning, hvis ventetiden på de offentlige
sygehuse er længere end en måned. Ordningen blev suspenderet fra efteråret 2008 som en følge af den store konflikt
på sundhedsområdet sidste forår, hvor flere end 300.000 behandlinger blev aflyst.
I Region Midtjylland er antallet af henviste patienter
seksdoblet fra ca. 200 om måneden det seneste halve år til
1200 i juli. Region Hovedstaden henviste i juli omkring 3000
patienter til behandling på privathospitaler. Det er næsten
900 flere end i de forudgående måneder.
P
Snorker din partner?
Eller:
Larmer det fra gaden?
Spiller naboen højt?
- Så har vi løsningen !
Hos Audiovox fremstiller vi individuelle sovepropper og
høreværn mod stress og støj. De støbes efter dine øregange i et blødt silikonemateriale.
De er behagelige at have på, har en lang levetid (5-10 år),
og dæmper effektivt.
www.audiovox.dk
estimat
til private sygehuse
700
600
500
400
300
200
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Tallene viser patienter henvist til private sygehuse.
Augusttallet går kun til den 17. august.
Af Mette Fensbo
Ring 39 40 10 50 og bestil tid
til et aftryk, og ca. 14 dage
efter kan du roligt sove videre.
Udvikling i Det frie sygehusvalg fra årsskiftet
800 Antal henvisninger
- vi høres ved
Ndr. Frihavnsgade 49 – 2100 København Ø – 39 40 10 50
Danske Regioner har på nuværende tidspunkt indgået
omkring 190 kontrakter med private hospitaler og klinikker.
Ud af det antal er 40 egentlige privathospitaler.
I de nye aftaler gældende fra 1. juli er afregningstaksterne sænket med i gennemsnit 17 procent. Og meget tyder
på de vil falde yderligere pr. 1. oktober.
” Forudsætningen for den nye prisaftale er en klar forventning om en fortsat betydelig stigning i antallet af henvisninger af patienter til privathospitaler og -klinikker. Dét
vi er stillet i udsigt, er en stigning på omkring 70 procent”,
siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK). Og det gælder alle behandlingsområder – både de tunge og de mere lette. En
vedholdende kritik
fra oppositionens
side af ordningen
Jeg mener
om behandlingsgadet
ranti kører netop på,
at der i for høj grad
efterhånden
flyttes ressourcer fra
er på tide at
behandling af mere
skyde en hvid pind
alvorlige sygdomme
til mindre og mere
gennem den kritik.
lette sygdomme.
Vi tager os også af
Nis
Alstrup:
udskiftning af hofte
”Jeg mener det efterhånden er på tide
og knæ - ofte på
at skyde en hvid pind
ældre mennesker
gennem den kritik.
- og opererer hjerter
Vi tager os også af
NIS ALSTRUP, FORMAND FOR BRANCHEFORENINudskiftning af hofte
GEN FOR PRIVATHOSPITALER OG KLINIKKER
og knæ - ofte på ældre mennesker - og
opererer hjerter. Privathospitalerne udfører mange af de
store tunge operationer. Vi behandler et bredt udsnit af alle
områder. Endnu har vi ingen aftale omkring behandling af
kronikere – vi har forsøgt indenfor gigtområdet, men regionerne vil ikke betale for det”.
Formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) kalkulerer da også med en stigning i udgifter for regionerne på
mellem 50 og 75 pct., hvilket betyder en indtægt for privathospitalerne på mellem 1,5 og 1,7 mia. kr.
- Vi har ikke budget til det og der er ikke givet en udvidet
ramme. Så pengene skal hentes på de almindelige sygehusafdelinger. Det betyder, at dér hvor de mest syge patienter
ligger, kan de komme til at betale for at de mindst syge bliver
tilbudt behandling på private hospitaler og klinikker”, siger
han.
X
Annonce
Skønt at jeg kan sove
godt hele natten uden
at vågne!
Mange af os kender irritationen over ikke at kunne
sove igennem om natten. Du vender og drejer dig;
tanker og bekymringer kører rundt i dit hoved og du
bliver stresset alene af tanken om, at du ikke kan få
en rolig søvn. Elin, 62, kendte det kun alt for godt og
besluttede sig for at prøve de nye Melissa tabletter.
Elin har i de seneste par år sovet uroligt og ofte været
vågen Áere gange i løbet af natten. “Det er frustrerende
at ligge i sin seng og vende og dreje sig. Tanker og
bekymringer roder rundt i hovedet og pludselig
kan små hverdags problemer blive kæmpe store og
fylde en hel masse. Om dagen havde jeg svært ved at
koncentrere mig, fordi jeg var træt. Jeg gik hele tiden
rundt om mig selv, uden at få noget fra hånden –
simpelthen fordi jeg Àk for dårlig søvn.”
PRØVEDE MELISSA TABLETTERNE
FANTASTISK AT VÅGNE FRISK OG UDHVILET
“Det er en skøn følelse! Jeg sover som en drøm hver
nat. Når jeg vågner er jeg fuld af energi. Jeg tager to
tabletter ca. 1 time før jeg går i seng. Jeg var slet ikke
klar over hvilken indÁydelse søvnen havde på min
livsglæde. Jeg føler mig virkelig frisk og glad,” siger
Elin.
Melissa kan købes
hos Matas, Helsam og
andre helsebutikker.
Yderligere information
fås hos producenten
New Nordic på
tlf 46 33 76 00.
!
ÈN UD AF TRE
har svært ved
at falde i søvn.
VÅGN OP FRISK
OG UDHVILET!
En god nattesøvn er lige så vigtig for
livsglæden som regelmæssig motion.
Melissa officinalis også bedre kendt
som citronmelisse var en værdsat
lægeurt og var en vigtig plante i
urtehaver i klostre over hele Europa.
Urten blev brugt til at berolige.
Recepten er resultatet af flere års
forskning.
Melissa er et nutraceutisk kosttilskud
som ikke findes mage til. New Nordic
har udviklet en speciel tablet efter
en recept hvor ekstrakt af melissa
planten, er kombineret med ekstrakt
fra kamille, grøn te og de rigtige
vitaminer og mineraler.
Modelfoto
“Jeg havde lånt et ugeblad af min nabo, hvori der var
en artikel om de gode Melissa tabletter med ekstrakt
fra citronmelisse. Jeg kan huske at have hørt historier
om munke, der anvendte planten i teer for dens
beroligende effekt. Jeg var fristet til at prøve dem og
gik derfor i Matas.”
Tabletterne er udviklet og produceret i
Sverige af New Nordic.
PRIVAT PLEJE
VIDSTE DU…. at en opgørelse viser, at i 63 procent af landets sundhedsplejersker oplever, at der er blevet flere overvægtige børn de seneste år.
Regler for behandling på privatho§pital
N
år f.eks. en praktiserende læge, en speciallæge eller
en anden sygehusafdeling har vurderet at din sygdom
kræver behandling på et sygehus, sender vedkommende en henvisning til et af regionssygehusene. Det regionale sygehus skriver derefter – senest otte hverdage efter at
have modtaget henvisningen - til patienten med oplysninger
om hvornår det kan tilbyde både forundersøgelse - derunder
diagnostisk undersøgelse - og behandling. Brevet skal også
oplyse om patientens ret til at vælge mellem alle regionale
sygehuse.
Kan det offentlige ikke tilbyde tid indenfor en måned skal
patienten informeres om sin ret til at benytte det udvidede
frie syghusvalg helt eller delvist. Hvis patienten vælger at
blive behandlet på et privathospital eller en klinik, skal det
regionale sygehus henvise til behandling, herunder også undersøgelse på det pågældende aftalesygehus. Patienten kan
få hjælp til at vælge privathospital hos regionernes patientvejledere. Privathospitalet sender herefter en indkaldelse, der
skal indeholde tilsvarende oplysninger.
Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker oplyser, at på 90 procent af aftalesygehusene kan patienten
komme til behandling inden for en uge.
X
Krav til private leverandører
Der stilles en lang række krav til de
private leverandører under det udvidede frie sygehusvalg. Krav som er
blevet skærpet med de nye aftaler pr.
1. juli i år.
Den private leverandør skal bl.a.:
O skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af nødstrømanlæg
O kunne dokumentere instrukser for
forholdsregler vedr. brand, hjertestop,
akut overflytning af patient til et offentligt sygehus, håndtering af akutte
komplikationer.
O i forbindelse med specialiserede
behandlinger kunne dokumentere
lægelig kompetence, kapacitet, dimensionering samt overholdelse af
gældende lovgivning. Danske Regioner vil på den baggrund indhente vejledning fra Sundhedsstyrelsen vedr.
hospitalet
O kunne redegøre for behandlingserfaring, faglige kvalifikationer, vagtberedskab, apparaturstand, behandlingsprincipper og initiativer omkring
kvalitetsudvikling.
O sikre patienternes rettigheder efter
Sundhedslovens bestemmelser, herunder at den enkelte patient løbende
informeres om sit sygdomsforløb, om
risiko for komplikationer og bivirkninger. Ingen behandling må indledes
uden samtykke fra patienten.
O ved patientens første fremmøde op-
lyse om navn på kontaktsygeplejerske
eller kontaktlæge.
O senest 8 hverdage efter at have modtaget henvisning oplyse om dato og
sted for undersøgelse eller behandling.
O indberette behandling til Landspatientregistret. Indberetning er en forudsætning for afregning.
O udarbejde en genoptræningsplan til
patienten, hvis der er behov for det.
Planen skal sendes til bopælskommunen, den praktiserende læge og
indberettes til Landspatientregistret.
O på linje med de offentlige sygehuse
indrapportere eventuelle utilsigtede
hændelser.
Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ,
skuldre, hænder og fødder
Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd,
MR scanning og røntgen
Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger
i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi
Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne
samt Danske Regioner og Sygesikringen
Mere information på
www.nørmark.dk • Baldersbækvej 5 • 2635 Ishøj • 36 49 87 00
Vi lægger vægt på kvalitet,
grundighed og omsorg i en
hyggelig atmosfære
Hospitalet, der er Danmarks
største ortopædkirurgiske
hospital, blev grundlagt i 1997 af
speciallæge Finn Nørmark.
Medlem af Sammenslutningen af
Privathospitaler og Privatklinikker i
Danmark.
LÆS MERE…. om privathospitaler på
www.dagenspuls.dk
PRIVAT PLEJE
Brancheforeningen:
Patienterne mangler viden
atientinformationen om behandlingsgarantien er for dårlig og langt fra tilstrækkelig”, siger formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og
Klinikker, Nis Alstrup.
Han mener ikke patienterne får den fornødne information om deres rettigheder
på en let og forståelig måde.
”Det er tungt stof og ofte er oplysninger om det udvidede frie sygehusvalg skjult i
al mulig anden information i linje to på side fire. Og oveni er ventetiden for at komme
til at tale med en offentlig patientvejleder uhørt lang. Man får meget nemt det indtryk
at regionerne foretrækker at holde på deres patienter”.
Nis Alstrup ser en decideret interessekonflikt i, at det er regionerne selv, der skal
sørge for at få behandlingsgarantien til at fungere.
”De har ingen interesse i at sende patienterne til os. De vil hellere selv gøre
arbejdet. Man har det indtryk at hver gang regionerne sender en patient til et privat
sygehus, føler de at der går deres næse noget forbi”.
I Nis Alstrups optik bør det være en mere uvildig instans, der rådgiver patienterne.
- Jeg mener det hele peger i retning af et ganske andet system, hvor fokus først
og fremmes skal ligge på en optimal udnyttelse af den foreliggende kapacitet og
dermed få så mange patienter som muligt behandlet. Et bud kunne være at den praktiserende læge - i stedet for regionerne - kunne vejlede patienterne og vælge privathospital og klinik ud fra behandling og ventetid.
Formand for Danske regioner Bent Hansen afviser totalt, at regionerne forsøger
at holde på patienterne og påpeger vigtigheden af at vejledningen skal være ensartet
over hele landet.
- Det er regionernes ansvar og vores patientvejledere er forpligtet til at give helt
uvildig vejledning og information til patienterne om deres rettigheder - samtidig
med at de kan få hjælp til at finde det rette hospital eller klinik. Det er hvad patientvejlederne gør og alt andet ville være magtfordrejning. Regionerne kan ikke holde på
X
patienterne - og forsøgte vi, ville vi helt sikkert slippe dårligt fra det.
”P
INDENFOR DISSE OMRÅDER
FOREKOMMER DE HYPPIGSTE
BEHANDLINGER
PÅ AFTALESYGEHUSENE:
O Ortopædkirurgi O Øjenkirurgi
O Rygkirurgi O Øre/næse/hals
O Gynækologi O Bryst O Børneog ungdomspsykiatri O Hjerte
og kar O Hud O Mave/tarm O
Nervesystem O Røntgenundersøgelser og scanninger O Urinveje og
mandlige kønsorganer O Vener
eira
PR IVATH O S PITALET S K EJ BY
i de bedste hænder
6IDENÍBENHEDOGTRYGHEDERVRDIERNEBAGEIRA6IDENFORDIVITILBYDERDEBEDSTE
SPECIALISTEROGDENNYESTEVIDEN¿BENHEDFORDIVIOFFENTLIGG’RERALLEVORERESULTATER
OGVIHARTILGNGELIGESTANDARDERFORVOREBEHANDLINGER4RYGHEDFORINDIVIDUEL
AFKLARINGOGBEHANDLINGAFSAMMELGEGENNEMHELEFORL’BETSOMUDENVENTETID
GIVERDIGENPERSONLIGEFFEKTIVOGPROFESSIONELBEHANDLING
6ISIKRERATDUFÍRDENBEDSTEBEHANDLINGnBÍDEFAGLIGTOGMENNESKELIGT
+ONTAKTOSPÍTLFFORSP’RGSMÍLELLERLSMEREPÍWWWEIRADANMARKDK
% ) 2 !n02 )6!4(/30)4!,%43+ %* "9
3CIENCE#ENTER3KEJBYq"RENDSTRUPGÍRDSVEJq$+¿RHUS.q4LFqINFO EIRADANMARKDK q WWWEIRADANMARKDK
%IRAn0RIVATHOSPITALET3KEJBYSAMARBEJDERMED$ANSKE2EGIONEROGFORSIKRINGSSELSKABERq)%IRAn.ORDIC3KILLSLABERVIMEDTILATUDDANNEANDRELGER
s IDRTSSKADER
s KNALLOPLASTIK
s HOFTEALLOPLASTIK
s HOFTEARTROSKOPI
s SKULDERKIRURGI
s ALBUEKIRURGI
s HÍNDKIRURGI
s ANKELKIRURGI
s RYGKIRURGI
s TUMORKIRURGI
s ORGANKIRURGI
s ALMENMEDICIN
s REUMATOLOGI
s PDIATRI
s FYSIOTERAPI
s ERGOTERAPI
s DITIST
viden & åbenhed
vidste du, at...
SUNDE DAGSKOSTFORSLAG TIL KVINDER, DER GERNE VIL…
BEVARE NORMALVÆGTEN
TABE SIG
Det er vigtigt at spise morgenmad med
mange kostfibre, så du føler dig mæt i
lang tid.
Hvis du vil tabe dig
Vælg magre mælkeprodukter, som skummet- og minimælk.
2195 kJ = 500 kcal
1470 kJ = 350 kcal
Spis gerne tre mellemmåltider i løbet af
dagen, det tager toppen af sulten.
Hvis du vil tabe dig
Undgå fedtstof på brødet, det giver
mange kalorier.
520 kJ = 125 kcal
2100 kJ = 500 kcal
465 kJ = 110 kcal
1630 kJ = 390 kcal
Vælg gerne fuldkornsrugbrød til frokost,
det mætter mere end det fine hvide brød.
Hvis du vil tabe dig
Spis gerne flere grøntsager, hvis du ikke
er mæt. Kalorieindholdet er lavt, og det
fylder godt i maven.
Spis gerne et lille måltid om eftermiddagen.
Når sulten er stillet, lader du dig ikke så
nemt friste.
1455 kJ = 350 kcal
600 kJ = 145 kcal
Væn dig til kun at spise en portion. Lad
gryderne stå i køkkenet.
Hvis du vil tabe dig
Kød mætter godt og øger forbrændingen.
Vælg magert kød.
2290 kJ = 545 kcal
1790 kJ = 425 kcal
Undgå at spise mens du ser tv, kører bil
eller lignende.
Når du koncentrerer dig om noget andet,
registrerer din hjerne slet ikke, at du
spiser. Det kan nemt betyde, at du spiser
mere end du har brug for.
490 kJ = 115 kcal
490 kJ = 115 kcal
Billederne viser nøjagtig den portion, du bør spise.
04/09
HVIS DU GERNE VIL
BEVARE NORMALVÆGTEN
HVIS DU DER GERNE VIL
TABE DIG
OPSKRIFTER
MORGENMAD
2½ dl havregryn
2½ dl minimælk
2 spsk rosiner
10 mandler
2195 kJ = 500 kcal
MORGENMAD
1½ dl havregryn
2½ dl skummetmælk
1 tsk rosiner
10 mandler
1470 kJ = 350 kcal
FRIKADELLER
14 stk
MELLEMMÅLTID
½ skive fuldkornsrugbrød
2 g plantemargarine
1 banan
520 kJ = 125 kcal
MELLEMMÅLTID
½ skive fuldkornsrugbrød
1 banan
465 kJ = 110 kcal
FROKOST
2 skiver fuldkornsrugbrød
8 g plantemargarine
½ kogt æg
1 kogt kartoffel, ca. 35 g
25 g gravad laks
2 tsk dilddressing
20 g leverpostej
1 gulerod
pynt med fx salat, agurk, rødbede, tomat, karse
og peberfrugt
2100 kJ = 500 kcal
FROKOST
1½ skive fuldkornsrugbrød
½ kogt æg
1 kogt kartoffel, ca. 35 g
25 g gravad laks
1 tsk dilddressing
20 g leverpostej
1 gulerod
pynt med fx salat, agurk, rødbede, tomat, karse
og peberfrugt
1630 kJ = 390 kcal
Hvis du vælger en mager leverpostej med max
3% fedt, kan du spare 100 kJ - 25 kcal mere.
MELLEMMÅLTID
1 kernebolle, ca. 60 g
5 g plantemargarine
40 g ost 30+, 16% fedt
2 tsk marmelade
1 æble
1455 kJ = 350 kcal
MELLEMMÅLTID
1 knækbrød, ca. 10 g
20 g ost 30+, 16% fedt
peberfrugt
1 æble
600 kJ = 145 kcal
AFTENSMAD
2 frikadeller, se opskrift
180 g kartofler
150 g blomkål, ærter og gulerødder vendt i 1
tsk olie
1 dl skysovs - boullion med sovsejævner og 1
tsk olie
1½ dl minimælk
2290 kJ = 545 kcal
AFTENSMAD
2 frikadeller, se opskrift
120 g kartofler
150 g blomkål, ærter og gulerødder, evt. som
frossen grøntsagsblanding
¾ dl skysovs- boullion med sovsejævner og ½
tsk olie
1½ dl skummetmælk
1790 kJ = 425 kcal
TIPS
Brug evt. en frossen grøntsagsblanding.
Hvis du laver frikadeller af hakket kød med max
6% fedt, sparer du 80 kJ = 20 kcal.
MELLEMMÅLTID
1 pære
8 mandler
490 kJ = 115 kcal
MELLEMMÅLTID
1 pære
8 mandler
490 kJ = 115 kcal
Dagkost i alt ca. 9000 kJ - 2200 kcal
Dagkost i alt ca. 6500 kJ – 1600 kcal
500 g hakket kalve- og svinekød eller svinekød,
10% fedt
1-1½ tsk salt
½ tsk peber
1 æg
1 løg
½ -1 dl hvedemel
1-1½ dl skummet- eller minimælk
1½ spsk olie
Rør kød med salt, peber, æg og revet løg. Tilsæt
mel og mælk.
Varm olie på en pande ved god varme. Form
farsen til 14 frikadeller med en spiseske.
Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side.
Skru ned til middel varme. Vend – og steg
frikadellerne i ca. 4 minutter på hver side, til de
er gennemstegte.
TIPS
Erstat evt. de hjemmelavede frikadeller med
færdigkøbte frikadeller max 10 g fedt pr. 100 g.
GODE RÅD
Drik væske flere gange om dagen, 1-1½ liter
dagligt.
Sluk tørsten i vand, det indeholder ingen
kalorier.
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.
Tænk positivt.
Det handler om at ændre vaner, så det kan
holde resten af livet.
DU KAN BESTILLE HÆFTET ’30 DER
SLANKER’ OG FINDE FLERE OPSKRIFTER PÅ WWW.DANISHMEAT.DK
Axeltorv 3, 1609 København V
Tlf.: 3373 2500
www.danishmeat.dk
MADMISBRUG
LINKS: www.oa-dk.org – Anonyme Overspisere og
www.gb-foreningen.dk – Gastrisk Bypass-foreningen
Svær overvægt er
Svær overvægt er ofte et
symptom på en psykisk
lidelse og ligner til
forveksling misbrugslidelserne alkoholisme
og ludomani. Den eneste
nuværende behandling
mod overvægt i Danmark,
som er et kirurgisk indgreb,
løser derfor kun delvis
problemet, til fortvivlelse
for eksperter på området.
Af Malou Deichmann
Foto: Morten Ree
æstformanden i landsforeningen for overvægtige Regitze
Siggaard er frustreret. Antallet
af svært overvægtige danskere med
et BMI over 35, som i 2002 udgjorde
400.000 mennesker, er fordoblet til
800.000. Derudover er 70-100.000 danskere dødeligt overvægtige med et
BMI over 40 – også dette tal er stigende. Værst af alt er, at den eneste anerkendte behandling af svær overvægt,
nemlig kirurgi, ikke har fat i den lange
ende, hvis man spørger næstformanden.
”Manifestet for mange svært overvægtige mennesker er, at de har problemer med at håndtere livet, og det
manifest kender vi jo fra alkoholikere
og ludomaner. Mad-, alkohol- og spillemisbrug kan absolut sammenlignes,
og derfor er det frustrerende, at det er
så svært at trænge igennem med de
psykologiske lidelser, der er forbundet
N
Næstformanden i landsforeningen
for overvægtige Regitze Siggaard,
mener ikke kirugi er nok at tilbyde
de svært overvægtige. ”Det er
et problem, og det skal tages
seriøst af alle relevante fagfolk, så
behandlingen af svær overvægt
indbefatter både kirurgiske indgreb,
men så sandelig også psykologisk
behandling.”
med svær overvægt. Det er et problem,
og det skal tages seriøst af alle relevante fagfolk, så behandlingen af svær
overvægt indbefatter både kirurgiske
indgreb, men så sandelig også psykologisk behandling.”
Regitze Siggaard er jævnligt i dialog med mennesker, der lider af svær
overvægt, og det er blandt andet i sådanne situationer, at hun ofte hører
beskrivelser af, hvordan mad er genstand for misbrug.
”Det kan være en oplevelse af, at
det eneste, du tænker på, er, hvornår
du skal spise igen, om du kan tøjle
dig selv over for dine kolleger eller
familie. Det kan medføre Night Eating
Syndrome – der findes endnu ikke en
dansk oversættelse – hvor du ikke kan
sove, og tankerne kredser om mad. Til
sidst giver du efter og står op og overspiser, til du har det fysisk dårligt og
bliver flov og trist,” beskriver Regitze
Siggaard.
Ét er, at Regitze Siggaard erfaringsmæssigt ved, at problemet eksisterer i
Danmark. Noget andet er de officielle
tal fra Sundhedsstyrelsen, hvor man
i en medicinsk teknologivurdering fra
2007 påpeger, at 6-8 procent af de svært
overvægtige lider af Binge Eating Disorder, BED, eller tvangsspisning, som
er den danske oversættelse af begrebet. Samme rapport beskriver, at op
til 64 procent af de borgere, der bliver
behandlet med et kirurgisk indgreb mod
svær overvægt, lider af en regulær spiseforstyrrelse – en psykisk lidelse.
I Ebeltoft sidder Christian Sørensen på Livsstilscenter Djursland, som
er et af landets yderst få behandlingssteder, der tilbyder både fysisk og
psykisk behandling til dødeligt overvægtige. Han skummer over samme
problematik som Regitze Siggaard:
”På det sidste hold, vi havde hos
os, viste det sig, at alle var på antidepressiv medicin, hvilket er et klart
udtryk for vores klientels psykiske tilstand. Jeg er stor tilhænger af, at operationer er en del af behandlingen af
dødeligt overvægtige, men den kan
ikke stå alene. Den skal suppleres med
psykologisk behandling.”
Christian Sørensen er udviklings-
TØRRE TAL
Binge Eating Disorder;
tvangsspisning
O Tvangspisning
er en lidelse i samme kategori som andre spiseforstyrrelser, for eksempel
anoreksi og bulimi, og de er alle kendetegnede
ved at være psykiatriske lidelser.
O Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
lider 5.000 danskere af anoreksi, 30.000 af bulimi
og 40.000 af overspisning eller tvangsspisning.
O Tvangsspisning er hermed den mest udbredte
spiseforstyrrelse.
O Ifølge Sundhedsstyrelsen er 1,3 millioner danskere overvægtige – det svarer til 30-40 procent
20 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
af befolkningen.
O Sundhedsstyrelsen
oplyser
ser også, at der er
sket en stigning i antallet af overvægtige på 75
procent siden 1987, og stigningen
gningen er især sket
blandt de yngre aldersgrupper.
per.
O Den amerikanske hjemmeside
eside Medicinenet.
com oplyser, at personer, hvis
vis overvægt er indtruffet tidligt i livet, er særligt
rligt disponerede for
at udvikle BED.
O Medicinenet.com oplyser også, att 4 millioner amerikanere lider aff Binge
e Eating Disorder – det svarer til 2 propro
r cent af den samlede befolkning.
olkning.
Heraf er der tre kvinder for hver
to mænd, der lider af BED.
VIDEO PÅ DAGENSPULS.DK:
Interviev med Regitze Siggaard og Christian Sørensen
MADMISBRUG
en psykisk lidelse
Christian Sørensen er
udviklingschef på Livsstilscenter
Djursland, som er et af landets
yderst få behandlingssteder,
der tilbyder både fysisk og
psykisk behandling til dødeligt
overvægtige.
chef for Livsstilscenter Djursland, der
slog dørene op i oktober 2008 og har
kapacitet til at tage 140 svært overvægtige borgere med en gennemsnitsvægt på 170 kilo i behandling om året.
DEN OVERSETE LIDELSE
Binge Eating Disorder eller tvangsspisning er kun et ord i det medicinske
repertoire i Danmark. Der er endnu
ingen diagnosticeringsredskaber eller
systematiserede behandlingstilbud,
som man har til lignende lidelser såsom alkoholisme eller anoreksi.
”I Danmark anvender man ikke
BED som metode til at vurdere overvægt. Det kan måske skyldes, at den
praktiserende læge først griber ind
over for overvægten, når den fører til
sygdomme som diabetes. En anden
forklaring kan være, at den medicinske
sektor mangler kendskab til at stille
diagnosen. Spiseforstyrrelser er generelt en gråzone, og det er først i nyere
tid, at anoreksi og bulimi er blevet anerkendte psykiske lidelser. Det tredje
problem er, at vi ikke har noget systematiseret behandlingstilbud, hvor
svært overvægtige kan få psykologisk
bistand,” siger Regitze Siggaard.
En hurtig søgning på ordet tvangsspisning på nettet resulterer i et par
korte beskrivelser af lidelsen samt
nogle statistikker om udbredelsen og
henvisninger til en række centre for
spiseforstyrrelser. Men som Christian
Sørensen påpeger, har centrene kun
ansvaret for BED i teorien, de har ikke
ressourcerne i praksis, da alt går til
arbejdet med anoreksi og bulimi.
På det sidste hold, vi
havde hos os, viste
det sig, at alle var på
antidepressiv medicin,
hvilket er et klart udtryk for vores klientels
psykiske tilstand
CHRISTIAN SØRENSEN
”Tvangsspisning er om muligt et
endnu større tabu blandt borgerne end
blandt fagfolk. Det er nedværdigende
at indrømme, at man lider af en spiseforstyrrelse. Det er svært at tale om,
og det er endnu sværere, når man ikke
ved, hvor man kan gå hen og tale ud.
Derfor vil mange være tilbøjelige til
at undertrykke problemet og overbevise sig selv om, at det har man kontrol
over, at man til hver en tid kan stoppe
med at overspise, hvis man blot tager
sig sammen. Men jeg mener ud fra de
mange års erfaringer med mennesker,
der lider af svær overvægt, at det kan
de ikke, fordi der netop er tale om en
psykisk lidelse. Ligesom alkoholikere
får de brug for støtte og professionel
hjælp til at blive raske,” fortæller Regitze Siggaard.
KOM PÅ MADAFVÆNNING
1.200 mennesker bliver hvert år opereret i forbindelse med svær overvægt.
Når et kirurgisk indgreb såsom gastrisk bypass, som er forsnævring af
mavesækken for at mindske appetitten, står alene som behandling mod
svær overvægt, bliver patienten som
regel overvægtig igen senere i livet.
”Efter fem år kan vi spore tilbagevendende overvægt hos mange mennesker. Derudover er der mange, der
aldrig kommer så langt som til et kirurgisk indgreb, fordi de ikke kan komme
TØRRE TAL
Tina Jensen fra
Livsstilcentret
Jursland, er som så
mange andre med
tvangsspisning glad
for at ryge. De to former
for misbrug går ofte
hånd i hånd.
Sy
Symptomer
y
på tvangspisning
OP
Personer,
der lider af tvangspisni
ning,
har svært ved at håndtere
livet og kompenserer med overliv
spisning, hvilket i mange tilfælde
sp
medfører en stigning i BMI-tallet,
m
men man er ikke nødvendigvis
m
overvægtig, selv om man har liov
delsen.
de
O Fo
For en tvangsspiser er mad styrende for livet, og alt andet bliver
re
sat i anden række. Vedkommensa
des tankevirksomhed drejer sig
konstant om mad. Ligesom det
gælder for en alkoholiker i forhold
til alkohol, har den, der lider af
tvangsspisning, et sygeligt forhold til mad.
O Man kan leve med tvangsspisning. Man kan passe sit arbejde
i de fleste tilfælde, men risikoen
fo, at lidelsen fører til social isolation, arbejdsløshed og alvorlige sygdomme, er stor, fortæller
næstformanden i landsforeningen
for overvægtige, Regitze Siggaard.
SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS
21
MADMISBRUG
ned i den kvalificerende vægtklasse,
så de kan få tilskud. Vi ville med andre
ord kunne hjælpe mange flere svært
overvægtige og med større succes,
hvis kirurgien ikke stod alene,” mener
Regitze Siggaard.
På Livsstilscenter Djursland blev
Christian Sørensen for nylig kontaktet
af en kvinde, der havde fået tilskud til
et gastrisk bypass, men hun kunne ikke
tabe de kilo, der skulle til for at blive
opereret. Hun havde ikke råd til hele
opholdet på Livsstilscentret til 91.000
kroner, og kommunen sagde nej til at
give hende et tilskud. Dér strandede
sagen, og kvinden er stadig dødeligt
overvægtig. Dette er langtfra et enestående eksempel.
Christian Sørensen og hans kolleger på Livsstilscenter Djursland
bruger mange kræfter på at opsøge
kommuner og praktiserende læger for
at få etableret et samarbejde. Han oplever dog, at der er lang vej igen for
en egentlig henvisningsmulighed og
systematisk tilskudsordning.
»Men der er et screeningsværktøj på vej, som professor Elisabeth
Ardelt-Gattinger fra Obesity Academy
i Salzburg i Østrig står bag. Værktøjet
har til formål at afdække, hvornår svær
overvægt er et symptom på en psykisk
sygdom, og bliver det oversat til dansk,
kan det få stor betydning for fremtidens arbejde med overvægt,” fortæller
Christian Sørensen.
Det efterlader dog stadig spørgsmålet om, hvor de, der tester positivt
på BED, går hen – ud over de få steder
i landet som Livsstilscenter Djursland,
der kun kan tage et begrænset antal
klienter ind.
”Psykologer og misbrugskonsulenter fra for eksempel alkoholområdet
har de rette kompetencer til at kunne
bistå behandling af BED, hvis de fik et
indblik i de særlige problematikker omkring overvægt. Kirurger er jo ikke trænet til at afdække for eksempel Night
Eating Syndrome. De er rigtig gode til
at operere mavesækken mindre, men
der stopper deres behandling,” vurde-
Et godt sted
at starte
VIDSTE DU…. at ny forskning viser, at øl er godt for knoglerne
og kan nedsætte risikoen for knogleskørhed hos kvinder.
rer Regitze Siggaard. Regitze Siggaard
mener i det hele taget, at man kunne
bruge alkoholområdet som præcedens
til fremtidens behandling af den misbrugsadfærd, der er forbundet med
svær overvægt. Hun efterlyser et solidt funderet behandlingssystem med
fagfolk og frivillige, der selv har været
lidelsen igennem og hjælper andre.
Kommuner er allerede gode til at
henvise til de mange private behand-
BED er derude, og med det
stigende antal af svært
overvægtige bliver problemet ikke
mindre fremover,” siger Regitze
Siggaard, næstformanden i
landsforeningen for overvægtige.
Christian Sørensen mellem
to mundfulde mager mad
i den hyggelige kantine ”Vi
bruger meget tid på at opsøge
praktiserende læger og
kommuner, men vi oplever ikke
den imødekommenhed som er
nødvendig for at kunne hjælpe de
stærkt overvægtige med BED”.
lingssteder, der findes for alkoholikere
og ludomaner, og der bliver hyppigt
uddelt tilskud til diverse forløb. Kommunerne har ansvaret for rehabilitering, og psykologisk behandling efter
et fedmekirurgisk indgreb er rehabilitering. Der er et behov for tværfagligt samarbejde i kommunerne mellem
medicinske og psykologiske eksperter,
og rent praktisk kunne behandlingen
foregå på hospitalernes ambulatorier,
mener Regitze Siggaard.
”Hvis begreberne madmisbrug og
BED bliver generelt anerkendt, kan det
komme visse fordomme til livs som for
eksempel, at overvægtige mennesker
skulle have pådraget sig overvægten
på grund af dumhed eller dovenskab.
En anerkendelse vil også betyde, at vi
får gang i behandlingstilbuddene og
kan hjælpe mange flere svært overvægtige. BED er derude, og med det
stigende antal af svært overvægtige
bliver problemet ikke mindre fremover,” siger Regitze Siggaard.
X
Se fotocollagen fra Livsstilcenter
Djursland på næste side
Tab i vægt og få
ændret dine kostvaner
•Sund og velsmagende mad
•Redskaber til vedvarende livsstilsændring
•Skånsom og effektiv motion
•Personlig udvikling
•Efterårskurser: 6 og 12 uger
Se alle kurser på www.samsohojskole.dk - Tlf. 86 59 04 11
22 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
Derudover er der mange, der aldrig kommer
så langt som til et kirurgisk indgreb, fordi de
ikke kan komme ned
i den kvalificerende
vægtklasse, så de kan
REGITZE SIGGAARD
få tilskud
hvilken vej går det?
læs mere om
privathospitaler på
www.dagenspuls.dk
Har du også brug for
hjælp til at tabe dig?
BMI 34
Talje 95 cm
BMI 28
Talje 112 cm
BMI 33
Talje 98 cm
BMI 32
Talje 122 cm
BMI 30
Talje 93 cm
Din læge kan hjælpe dig – der findes
medicin når diæt alene ikke er nok
MADMISBRUG
Diætist Lone Severinsen på
sit kontor. Lone udarbejder
individuelle kostplaner for
deltagerne og afholder ugentlige
individuelle samtaler.
Deltagerne Mads Nielsen og
Jesper Hornbæk i motionslokalet.
Træningen på LivsstilsCenter
Djursland er varieret og
balanceret. Fysisk aktivitet er en
fast del af programmet, men der
fokuseres specielt på psykologiske
faktorer forbundet med svær
overvægt.
Depression?
Ved Psykiatrisk Center Bispebjerg vil vi undersøge
effekten af fysisk aktivitet på patienter med depression. Vil du være med?
Vi inkluderer forsøgspersoner nu og frem til
1.juli 2010
- når du nyser, dyrker motion,
danser eller på anden måde
er aktiv og bækkenbunden er
blevet lidt slap? Så kan det
være stress-inkontinens.
Vi har brug for deltagere, der:
Vi kan ikke bruge deltagere, der:
Contrelle® Activgard er et unikt dansk produkt, der nu i flere år har
hjulpet mange kvinder med dette store problem. Tamponens elastiske
materiale støtter aktivt blærehalsen og afhjælper derved stress-inkontinens. Den er lige så let at indføre som en tampon. Den følger kroppens
bevægelser og kan hverken føles eller ses. Contrelle® Activgard skal
ikke fjernes ved toilet-besøg.
samtaleterapi
Deltagerne vil skulle møde i træningsgrupper 3
afslutning af forløbet.
Kontakt:
Projektsygeplejerske Eivy Olsen 2711 6985
Mere information:
www.demo2.info
Psykiatrisk Center
Bispebjerg
Har du svært
ved at holde
på vandet
Køb Contrelle® Activgard på apoteket, hos udvalgte
sygeplejeforhandlere eller via internettet. Fås i pakninger med 3 eller 30 stk. og i 3 forskellige størrelser.
Contrelle® Activgard findes også i en prøvepakning
med en af hver størrelse, vejledning og en applikator.
Prøv Contrelle® Activgard
Ønsker du mere information eller
oplyst nærmeste forhandler,
ring på tlf. 4912 1115.
Codan Deha ApS, Ved Klædebo 14, 2970 Hørsholm
email: [email protected]
MADMISBRUG
Udviklingschef Christian Sørensen har i anledning af det
gode vejr valgt at bringe kontoret ud foran den smukke
hovedbygning.
Tina Jensen – deltager på LivsstilsCenter Djursland.
Tina skal vende tilbage til arbejde som skolelærer,
når hun har større fysisk og psykisk overskud. Her i en
hyggestund med et par andre beboere.
Jonas Toft og Mads Nielsen glade og lettede deltager på
LivsstilsCenter Djursland
Mads Nielsen på besøg i den
lokale tøjbutik Bygholm. En
livsstilsændring er meget mere
end blot kilo. Det handler også
om fremtræden og opbygning af
selvtillid.
Jesper Hornbæk, t.v. –
deltager på LivsstilsCenter
Djursland - Efter 2 ophold
på LivsstilsCenter Djursland
er Jesper nu ved at blive
udsluset til et nyt liv – med
et job. Jesper vejede 202 kg
da han startede og vejer i
dag 50 kg mindre. Motion og
fornuftig og velsmagende
mad har resulteret i et
vægttab på 25 procent!
P AT I E N T E N I C E N T R U M
Hurtig og seriøs behandling i trygge rammer
Privathospitalet Mølholm er et alsidigt hospital med stor lægelig kapacitet og erfaring, hvor du sikres den samme
kompetente speciallæge gennem hele forløbet. Som patient på Privathospitalet Mølholm står du aldrig alene
– vi har tid til omtanke og omsorg, og diskretion er en selvfølge.
Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for:
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Ansigtsrødme og håndsved
Brystkræft - inkl. mammografi
Børnesygdomme
Diætist
Gynækologi
Helbredsundersøgelser
Hjerte- og lungesygdomme
Hudsygdomme og hudkræft
Idrætsskader
Karkirurgi
Laserbehandling - inkl. acne, ar,
rynkebehandling
I MR- og Ultralydsskanning
I Nervesygdomme
I Onkologi - second opinion ved
kræftsygdomme
I Organkirurgi
I Ortopædkirurgi - hånd, skulder, hofte,
knæ, fod og ankel
I Overvægtskirurgi
I Plastikkirurgi - inkl. brystforstørrelse
og brystreduktion
I Psykiatri - for stress, angst, depression
I RygCenter - neurokirurgi
I Røntgen
I SmerteCenter - behandling af rygsmerter, indoperation af smertestimulator
I Tandbehandling - i narkose
I Urinvejssygdomme, prostatakræft
I Øjenkirurgi - grå/grøn stær, nær- og
langsynethed
I Øre-næse-halssygdomme
Vi tager udgangspunkt i dit behov!
PATIENTUDTALELSE: ”Må jeg sende en tak til Privathospitalet Mølholm, hvor jeg var indlagt til en skulderoperation, og herefter en ambulant kontrol i går. Mit ophold var
en meget positiv oplevelse, derfor så jeg frem til gensynet i går, og den gode omsorg over hele linien er stadig et rigtig rart minde. Jeg vil derfor sige oprigtig tak for en
både professionel og menneskelig overordentlig god behandling.” Ole, 66 år.
Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . www.molholm.dk
INTERVIEW
Ida Wohlert er småbarns mor og
travl journalist. Men hendes hest
skal der være tid til. Rideturene på
den er et godt eksempel på, at hun
forstår at være god ved sig selv.
26 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
INTERVIEW
Jeg er god
ved mig selv
For ”Go’Morgen
G
Danmark”ss n
nye
ye studievært Ida
Wohlert er sundhed og velvære først og
fremmest ikke at overskride egne grænser.
Hun kalder sig selv målrettet og disciplineret, men
”føde”kæden røg en dag af, mens hun var gravid med sin søn. Fra at ha’ spist 22 hjemmebagte kanelsnegle er hun tilbage på sundhedssporet og spiser kuinoa,
en del fisk og magert kød. Til gengæld er hun ”antisportslig”.
SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS
27
INTERVIEW
Af Mette Fensbo
Foto: Per Morten Abrahamsen
t finde den rigtige balance mellem arbejde og privatliv er den
ene væsentlige brik til at ha’ et
sundt liv. Den anden er at ha’ et sundt
forhold til sig selv.
Og hvad lægger hun så i dét?
Hun er 32-årige Ida Haslund
Wohlert, fra august ny vært på TV2’s
”Go’Morgen Danmark” og arvtager for
Cecilie Frøkjær, der valgte at stoppe
efter 12 år.
”Jo, det betyder, at jeg ikke skal
være for hård ved mig selv, men kunne li’ og være tilfreds med mig selv. I
mit arbejde som vært er det uendelig
svært at gå ind i studiet og skabe en god
stemning, hvis jeg har det skidt med mig
selv. Og jeg tør godt sige, at jeg kan li’
mig selv. Jeg tænker rigtig meget over
at være et ordentligt menneske – opføre
mig ordentligt og tale ordentligt til både
børn og voksne. At vise respekt for andre, også selv om vi er uenige. Laver jeg
en fejl, ligger det i min opdragelse at gi’
en undskyldning.”
Høj, slank og meget smilende. Det
åbne ansigt stråler med et par øjne farvet af en sjældent blå nuance, som må
få kæresten Kasper Fredshavn og deres
kun ti måneder gamle søn Elliot hjemme
på Frederiksberg til at svømme over af
forelskelse.
”Jeg ville ha’ svært ved at se mig
selv i spejle,” fortsætter hun, ”hvis jeg var
typen med alt for spidJeg tænker rigtig meget over at
se albuer og uden omvære
et ordentligt menneske –
tanke for mine kolleger.
opføre mig ordentligt og tale
Jeg har oplevet ældre
kvindelige kolleger, der
ordentligt til både børn og voksne
bestemt ikke var rare
mennesker, og som havde en rædselsmunden af mad, slik og kager.
fuld opførsel over for yngre kolleger.
”Jeg lider af en hormonforstyrrelse,
Sådan noget har jeg svært ved at acsom påvirker blodsukkeret, og det beceptere. Det er dårlig stil.”
tyder, at jeg hurtigt kan gå både op og
Ida Wohlert har bestemt sig for, at
ned i vægt. I min graviditet tog jeg 30 kg
vægten ikke skal ”fylde” for meget, men
på. Langt de fleste af kiloene har jeg så
noget betyder det da, hvad hun putter i
heldigvis smidt. Men i dén periode be-
A
sluttede jeg mig for at nyde det, og jeg
var rigtig, rigtig sulten. Én dag lykkedes
det mig da at spise ca. 22 hjemmebagte
kanelsnegle!
I det daglige er jeg nu opmærksom
på, hvad jeg spiser og hvornår. Jeg passer på med sukker, og vi spiser meget
kuinoa. Det er en frugtagtig plante,
sprængfyldt med med proteiner, der
smager som ris – blot mindre støvet. Vi
spiser også en del fisk og magert kød,
men en gang imellem bliver der plads
til en pizza, ligesom jeg elsker gamle
danske egnsretter som flæskesteg, bol-
TÆNK DIG OM
© www.sudokuexperten.dk
Sudoku regler: Udfyld alle felter så
tallene 1-9 kun optræder én gang i
hver række, kolonne eller 3x3 box
- løsning side 50
28 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
INTERVIEW
”Jeg har lært at tro på, at det
jeg gør er godt nok,” siger Ida
Wohlert, som mener, at hun har
fået sit selvværd fra en barndom
med to forældre, der bakkede
hende og hendes bror 100
procent op.
ler i karry og brændende kærlighed. Jeg
tillader mig at gi’ den gas – med passende mellemrum. Til hverdag drikker
jeg ikke ret meget, men jeg elsker gode
drinks til en fest, hvor jeg godt kan finde
på at ryge et par cigaretter. Dagen efter
er det slut.
Hvis tilværelsen bliver alt for kontrolleret, er det jo trist. Jeg tror, ingen
er tjent med et alt for restriktivt liv. Der
skal være plads til at skeje ud, men jeg
tænker da også i at få de gode, sunde
fedtstoffer – og så sørger jeg altid for at
rense og passe min hud. Det er vigtigt.”
SKILSMISSEBARN
Ida Wohlert betegner sig selv som
antisportslig.
”Jeg løber af og til ... men ikke for
fornøjelsens skyld. Til gengæld elsker
jeg at ride, og det gør jeg en gang om
ugen, og jeg har en halvpart i min dejlige hest.”
Hvad er sundhed og velvære for dig?
”Det er først og fremmest ikke at overskride mine egne grænser, men at lytte
psykisk stærk er for mig også at kunne
vise sin svaghed, hvis det hele brænder
på. I sådanne situationer bruger jeg min
kæreste og mine nære venner.”
De første seks-syv år af sit liv voksede Ida Wohlert op i det indre København i en lille familie med far, mor og
storebror, musikeren Johan Wohlert.
Da hun skulle begynde i 1. klasse, blev
forældrene skilt. Faderen blev i København, moderen flyttede til Hellerup med
en ny mand.
I begyndelsen boede børnene på
skift hos deres mor og far.
til min mavefornemmelse. Når jeg gør
dét, føler jeg mig stærk – psykisk stærk
og robust. Svagheden rammer, når jeg
siger ja til noget, jeg burde ha’ sagt nej
til, og når jeg tænker: Åh nej, det her
kan jeg ikke bakke ud af – og så gør noget, jeg burde lade være med. Det kan
være både arbejdsmæssigt og i mit private liv.
Grundlæggende oplever jeg ikke mig
selv som et skrøbeligt menneske, og
jeg synes, det er stærkt at turde vise
sine svage sider. At græde, når man er
ulykkelig, og vise sin sårbarhed. At være
Der skal være plads til
at skeje ud, men jeg
tænker da også i at
få de gode, sunde
fedtstoffer – og så
sørger jeg altid for at
rense og passe min
hud. Det er vigtigt
”Mine forældres skilsmisse var ikke
specielt voldsom eller traumatisk. De
gjorde meget ud af at tale med os børn.
Og vi forstod, hvad der skete. Men en
skilsmisse er aldrig sjov. For mig var det
en stor støtte at ha’ min bror, han var
som en allieret.
Det var svært for os at bo to steder,
og dén ordning fungerede simpelt hen
Nakkestøtte
Livskvalitet gennem uafhængighed
®
Lændestøtte
Rygstøtte
Siddevinkel
Sædedybde-højde
Frihed til at vælge
Med 3 motorer er det muligt
at regulere ryg, fodhviler og
sædeløft individuelt. Ved
sædeløft følger armlænene
med op, så der er et fast holdepunkt i bevægelsen. Multiplus
fås også med lang fodhviler,
oppustelig lændestøtte,
armbakker og lukkede sider.
Ring efter
stolebussen...
Multiplus
Er du forhindret i at komme til os,
kommer vi gerne til dig for en
afprøvning i eget hjem. Vi har
prøvestole og stofprøver med.
Det er gratis og forpligter ikke.
Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.
Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99
Brenderup · Bolighuset Werenberg · Tlf. 64 44 10 49
Gråsten · Smag & Behag · Tlf. 74 60 83 51
Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33
Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61
Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03
Horsens · Comfort Center · Tlf. 75 64 33 88
Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55
København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14
Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04
Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01
Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77
Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75
Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10
Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48
Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81
Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88
Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88
www.farstrup.dk
INTERVIEW
ikke. Så ret hurtigt blev ”hjem” hos min
mor og hendes nye mand, hos min far
følte jeg det mere som at komme på besøg. Det var hårdt og forbundet med et
stort savn. For et barn er det også vanskeligt at stå på sidelinjen og klart se, at
ens far pludselig er i rollen som enlig far
og har det sværest i situationen.”
DET VAR HÅRDT
”Som barn opfanger man alt. Når han
hentede os i Bernadotteskolen i Hellerup, og vi skulle ind til ham, havde vi
tit glemt et eller andet og måtte lige
forbi min mor. Det var han ikke så glad
for. Han prøvede at skabe gode rammer
for os, og det er først, efter jeg er blevet
ældre, jeg kan se, hvor hårdt det var for
ham. Naturligt nok var min bror og jeg i
de år nærmere på vores mor. Men som
jeg er blevet mere voksenm er jeg kommet tættere og tættere på min far. Han
stillede altid op til alt. Når den ene af
forældrene ikke er der i dagligdagen,
skaber det en distance. Men valget var
truffet for Johans og min skyld.”
Ida Wohlert kan i dag se rigtig meget
Jeg vil gå meget langt
for at bevare min kæreste og vores forhold.
Men når dét er sagt,
vil jeg selvfølgelig ikke
blive for enhver pris
af sig selv i sin far, der er arkitekt med
egen tegnestue. Faderen har i flere år
været gift med en brasiliansk kvinde.
”Vi har den samme arbejdsdisciplin,
og vi er begge kontante og målrettede.
Da jeg var færdig med gymnasiet, søgte
jeg min far mere og mere. Han har et
skønt sommerhus - han selv har tegnet
– i en skov 100 km nord for Helsingborg.
Der mødes vi så ofte som muligt, og
vi har begge prøvet at indhente det, vi
tabte i mine skoleår. I mange tilfælde er
jeg nok også mere enig med min far. Dér
For Ida Wohlert har det at få et barn været en stor udfordring for
parforholdet. Hun er selv skilsmissebarn og vil gå langt for at hendes
søn ikke skal opleve samme sorg.
VERDEN OG DIG
KNOGLE FRA KNÆET REVOLUTIONERER SLIDGIGTINDGREB
Ortopædkirurgien på Aalborg Sygehus har udviklet
en ny og simpel metode til at operere for slidgigt,
uden at patienten skal gennemgå ekstra operationer
og lide unødig smerte – alene ved at hente knoglemasse fra knæet.
Ved en aksekorrigerende knæoperation adskilles
skinnebensknoglen og samles igen med ny knoglemasse efter at være blevet vinklet på ny. Patienten
undgår dermed slidsmerter i knæskallen.
I dag kommer erstattende knoglemasse typisk fra
bækkenkammen – hvilket koster patienten yderligere
operationer – eller i form af kunstig, omkostningsfuld
KILDE: DAGENS MEDICIN
knogle.
30
DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
91%
indlægges
KUN HVER TREDJE MED APOPLEKSI
FÅR KORREKT BEHANDLING
Hvert år rammes over 10.000 mennesker af en livsfarlig blodprop i
hjernen, men kun godt hver tredje patient får den korrekte og fulde
behandling. Det fremgår af en ny kvalitetsmåling, som omfatter
alle apopleksipatienter i 2008. Næsten alle patienter – 91 procent –
indlægges på et særligt apopleksiafsnit, og det er første gang i de
fem år, kvaliteten er blevet målt, at sygehusene er i stand til at leve
op til det centrale krav. Til gengæld lykkedes det ikke at tilbyde de
nødvendige scanninger, medicin og genoptræningstjek, som ifølge
eksperterne er nødvendige for at sikre en god behandling.
KILDE: DAGENS MEDICIN
INTERVIEW
VIDSTE DU…. at forskere har fundet en mutation,
der påvirker, hvor meget mennesker sover.
kommer den kontante side ind i billedet.
Efter for megen diskussion siger vi: Nu
skal der skæres igennem og træffes en
beslutning! Min mor er et meget rummeligt og tålmodigt menneske. Jeg kan
da godt se at mine forældre er meget
forskellige, så deres skilsmisse var nødvendig.”
USIKKERHED
Hvor langt vil du – som forholdsvis
nybagt mor – gå for at bevare dit forhold?
”Jeg vil gå meget langt for at bevare
min kæreste og vores forhold. Men når
dét er sagt, vil jeg selvfølgelig ikke blive
for enhver pris. De fleste i min generation er skilsmissebørn, og vi siger
alle sammen: Skal vi ikke prøve at gøre
det bedre? Jeg vil gøre meget for, at
min lille dreng ikke skal opleve en skilsmisse. Som skilsmissebarn bliver man
lidt for pleasende – man vil så gerne
gøre både mor og far tilpas. Og når jeg
kan se, hvor ondt det gjorde på min far,
prøvede jeg at kompensere ved at være
rigtig sød og rar.
Man bliver måske lidt hurtigere
voksen, for det er helt andre valg, man
konfronteres med, end børn, der lever
Det har hjulpet, at på
trods af opbrud har min
mor og far altid været der
i en kernefamilie. Jeg har savnet min
Jeg kan hele tiden dygtiggøre mig, og
far, når han ikke var der, og min mor,
der skal også files nogle kanter hist og
når hun ikke var der. Og i alle højtider
her. Men igen: jeg har altid stræbt efter
– påske, pinse og jul – er stemningen
at ha’ maven med i det, jeg gør. Jeg er
ikke helt naturlig, uanset hvor megen
forholdsvis god til at sige fra og er ret
umage alle voksne gør sig. Min kæreste
bevidst om, hvor min grænse går. Alhar på det nærmeste tre
sæt forældre, og når alle
forsøger at være samlet,
Jeg blev anbragt i en lillebitte by i
bliver stemningen altså
delstaten
Oklahoma og gik på kalidt akavet. Sådan noget
tolsk skole. Det var en vildfremmed
vil jeg gerne skåne mit
eget barn for.”
verden og en kæmpe opvågnen
Ida Wohlerts mor er
erhvervspsykolog og har sat sit store
ligevel sker det, at jeg lægger lidt for
præg på datteren.
mange aftaler ind i agendaen nogle
”Fra hende har jeg fået en rigtig
dage. Når det derimod gælder de større
god selvfølelse. Hun har altid bakket
beslutninger, er jeg god til at sige nej,
os børn op og givet mig en tro på, at
hvis jeg mener nej. Når jeg laver fejl,
det, jeg har gang i, er rigtigt, og at jeg
har jeg gudskelov megen selvironi. Men
bare skal holde fast. Da jeg som barn
målrettet – dét er jeg. Har jeg sat mig et
spurgte min bror, hvad han ville være,
mål, går jeg efter det.”
svarede han ”rockstjerne”. Min mor
bakkede ham 100 procent op. Han skulle
Hvis det ikke lykkes...?
bare spille videre. Han havde talent, og
”Så bilder jeg nok mig selv ind, at det er
han kunne klare det. Og han er blevet
der en god grund til. Der venter ganske
musiker.
enkelt noget bedre rundt om hjørnet.
”Det her var ikke meningen.” Jeg dunJeg har lært at tro på, at det, jeg gør,
er godt nok, og hvis jeg dummer mig,
ker sjældent mig selv i hovedet, hvis
går det nok også. Der må også være en
tingene ikke lykkes, men prøver at arvis uhøjtidelighed og lidt humor med i
bejde efter det princip, at lægger jeg
det hele. Men selv med en basal selvfømig virkelig i selen for noget og gør alt,
lelse, der siger, at ”jeg er god nok som
hvad jeg kan, ja så kan jeg jo ikke gøre
menneske”, kender jeg selvfølgelig til
det bedre. Så har jeg ydet mit optimale.
usikkerhed. Jeg er ikke verdensmester.
Man skal hele tiden huske at være god
KØR SELV
FERIE
Danmarks
bedste priser
Slotsferie Meisdorf Den Grønne By
Smukke Parkhotel Schloss Meisdorf
Meisdorf****,
bygget i 1769, ligger i naturskønne omgivelser i Harzen. Harzen er kendt for den smukke natur og heksemyterne. Besøg Thale med
heksedansepladsen eller Blocksbjerg, der var
heksenes festplads på Valborgsaften.
Bindingsværkhusene i Quedlinburg og den
gamle bymidte i hansestaden Goslar er
steder, der skal ses i Harzen. I opholdet er
der 20 min. massage+50% rabat til
Salzlandcenter +20% rabat på green fee
Fantastisk natur, aktiv ferie samt spændende Hamburg. Det hyggelige bindingsværkshus Hotel Zum Löwen
Löwen** ligger
ideelt placeret for oplevelser for enhver
smag. Nyd den fantastiske natur til fods
eller tag bilen ind til fantastiske Hamburg.
Den grønne by ved vandet regnes ikke for
ingenting som en af Tysklands smukkeste
byer. Teatre, museer, spændende butikker
og utallige restauranter byder velkommen.
Kun 239 km fra DK
Opholdet indeholder:
- 4 overnatninger***
- 4 x morgenbuffet
- 1 x 4 retters menu
- 1 x velkomstdrink
- 3 x 3 retters menu
Opholdet indeholder:
- 2 overnatninger
- 2 x morgenbuffet
- 2 x 3 retters menu
- 1 velkomstdrink
- Tæt ved Hamburg
Ankomst: Alle dage
+150,-for værelser i
hovedbygningen ****
Spar
kr.
121,-
1599 ,-
kr.
Pr. pers. i dobbeltvær.
Ankomst: Alle dage
- Ekspeditionsgebyr kr. 49
- Forbehold for udsolgte datoer
Læsertilbud: Oplys/tast
bestillingskoden:
DagensPuls
Spar
kr.
kr.
136-
749,-
Pr. pers. i dobbeltvær.
Tlf. 70 22 66 00
www.Risskov-Bilferie.dk
INTERVIEW
ved sig selv. Samtidig har jeg fra begge
mine forældre lært at besidde en ydmyghed både over for andre mennesker og
over for store opgaver.”
OVERBÆRENDE
min mor i hendes anden ungdom med
ny mand og kørende på motorcykel. Og:
hvor skulle jeg bo? Jeg blev vred og
virkelig gal på hende. Nu igen – endnu
et opbrud! Men jeg forstod hende også
godt.
Med sin stædighed sagde min mor:
”Jeg har også lov til at leve mit liv.” Og
det har hun jo ret i. Hun har ellers altid
været mor med stort M. Men jeg var såret. Min daværende kæreste var meget
til stede over for mig, og jeg talte ofte
med min far. Han er et handlemenneske
og god til at stikke fingeren i jorden. Han
ved, når der er behov for ham.”
Hidtil har Ida Wohlert heldigvis været
forskånet for voldsomme sorger og kriser. Men der har været oplevelser, hun
selv betegner som styrkeprøver.
”Som 16-årig var jeg udvekslingsstudent i USA. Jeg blev anbragt i en
lillebitte by i delstaten Oklahoma og gik
på katolsk skole. Det var en vildfremmed verden og en kæmpe opvågnen.
Næsten dagligt var der opringninger til
mor og far med fuld knald på gråden,
Kender du til angst for at miste?
men jeg nægtede at give op. Jeg ville
”Nej. Jeg har altid følt, at jeg kunne hive
ikke tage hjem før planlagt. Men kors
fat i min familie, hvis jeg fornemmede,
hvor jeg manglede mit bagland...
de var ved at glide væk, og jeg har også
Da jeg er omkring 19 og efter stualtid vidst, at jeg selv kunne gøre noget.
dentereksamen rejser rundt i Brasilien,
Det har hjulpet, at på trods af opbrud
Ecuador, Bolivia og Guatemala, får jeg
har min mor og far altid været der. Jo
ved en fejltagelse at vide i telefonen,
ældre jeg er blevet, desto mere kan jeg
at min mor og hendes daværende amemærke, at jeg bruger min bror meget.
rikanske mand er blevet skilt. Det er
Vi læner os op ad hinanden, når noget
min storebror, der refererer til skilsmisbliver svært.”
sen. Jeg anede intet.
Da jeg nogle måneder
senere kom hjem, var
En dag sagde min kæreste:
vores hjem sat til salg.
”Jeg synes virkelig, du er en god
Min mor havde fundet en
mor.” Jeg blev naturligvis glad.
mand, der var 20 år yngre
end hun. Jeg må sige, at
Egentlig havde jeg ikke troet, jeg
det var ret heftigt at se
kunne være så tålmodig og blid
Hvad har det betydet for dit liv at få
en lille søn?
”Det har betydet alt. Det er en meget
stor omvæltning. De store følelser, jeg
rummer for ham, er fuldstændig, som
jeg havde regnet med. De fylder og
er altdominerende. Men det er hårdt
at sætte alt andet på standby. Jeg kan
sidde og studere dette lille menneske,
der bliver sjovere dag for dag. Han gør,
at jeg i endnu højere grad fokuserer på,
hvad jeg vil stå model til. Nu er det ham,
det handler om – det er dét lille menneske, jeg stiller skarpt på. Alt andet kommer i anden række.
En dag sagde min kæreste: ”Jeg
synes virkelig, du er en god mor.” Jeg
blev naturligvis glad. Egentlig havde jeg
ikke troet, jeg kunne være så tålmodig
og blid. Men nu skal der meget til at få
mig op i det røde felt. Nu ved jeg, at jeg
kan være meget overbærende. Det kom
lidt bag på mig.”
LIVSKVALITET
”Det sværeste ved at få et barn er, at
det totalt ændrer parforholdet. Rollen
som mor er for mig ikke svær, hvorimod
benarbejdet skal lægges i kæresteforholdet. Det lider skade. Når jeg endelig
har en friaften og måske har lyst til at
se veninderne, ser jeg på Kasper og kan
tænke: Hvornår har vi to egentlig talt
rigtig sammen? Jeg kan godt forstå,
hvis forhold ryger på dén konto.
Leddegigtportalen.dk er en ny hjemmeside for dig med leddegigt.
Portalen samler viden og gode råd om leddegigt ét sted.
Du ¿nder blandt andet information om hjælpemidler, sociale rettigheder,
motion og øvelser, sex og samliv og meget mere. I brevkassen kan du stille
spørgsmål til specialister, og i forummet kan du stille spørgsmål til og
udveksle erfaringer med andre patienter og pårørende.
Spørg specialisterne
i brevkassen
Prøv det nyudviklede
motionsprogram
VIDSTE DU…. at antioxidanttilskud kan hæmme effekten af træning,
så kroppen ikke kommer i bedre form til trods for træningen.
INTERVIEW
Ida Wohlert trækker sig, hvis hun
ikke synes hendes arbejde er
sjovt. Hun indrømmer, at det er en
luksus at have den holdning til at
arbejde.
Vi prøver at få tid til at tage til sommerhuset i Sverige, hvor vi får gået
ture sammen, grinet og snakket. Og så
forsøger vi indimellem at gå til en fest
sammen og lave nogle af de ting, vi gjorde, inden Elliot kom til verden. Men det
kommer ikke af sig selv. Man skal være
fokuseret, for at det her lykkes.”
Er du også fokuseret omkring en
karriereplanlægning?
”Da jeg første gang blev introduceret
for det begreb, tænkte jeg: ”Hva’ for
noget?” Jeg har ikke valgt fag – det var
tilfældigheder, der fik mig ind i journalistikken. Jeg føler, det er en luksus at
tale med så mange forskellige mennesker med lige så mange forskellige uddannelser. Jeg er nok ambitiøs i den
betydning, at jeg går meget op i det, jeg
kaster mig over her og nu. Jeg har ikke
et næste mål for min karriere. Til gen-
gæld har jeg behov for at være i et job,
hvor jeg udvikler mig. Jeg sagde ja til
at blive vært, fordi det er sjovt, og fordi
det er forbandet svært at lave live-interviews. Her kan jeg virkelig lære noget og
udvikle mig.”
Arbejdet betyder meget for Ida
Wohlert – ud fra devisen: Hvis ikke jeg
er glad for det, skal jeg trække mig.
”Det er måske lettere at sige, når
man er 32, men trives jeg ikke i mit job,
vil jeg hellere trække stikket ud. Jeg
forsøger at holde fast i, at et arbejde
er bare et arbejde, det er ikke hele ens
identitet. Der er så meget andet vigtigt.
For mig er livskvalitet også at daffe lidt
rundt uden at skulle en hel masse, sammen med min søn. Og så må jeg sige, at
et års barsel er ren luksus.”
Den nye studieværtinde tror på
skæbnen.
”Det har jeg altid gjort. Det ændrer
sig måske, hvis jeg på et tidspunkt bliver
ramt af noget rigtig grimt. Men lige nu
tror jeg, der er en grund til, at tingene
sker. Så det gælder bare om at ha’ sig
selv med i det, man gør. At holde fast i
grundstammen.”
X
Danmarks største helsemesse
2. - 3. - 4. oktober 2009 kl. 10-18
24. gang i Forum København
Inspiration • Sundhed • Skønhed • Velvære
Alternativ behandling • Økologiske fødevarer
Besøg de mere end 180 udstillere og få smagsprøver,
prøvebehandlinger og gå til masser af inspirerende foredrag.
Voksne kr. 80,- Børn under 14 år gratis ifølge med voksne.
Udstillerkatalog udleveres gratis ved indgangen
Se udstillere og foredrag på:
www.sund-livsstil.dk
Arr. Mikkelsen & Myrtoft Messer ApS
KRONISK HOVEDPINE
VIDSTE DU…. at ny dansk forskning viser, at tre forskellige
mutationer i arvemassen øger risikoen for at udvikle skizofreni.
MIGRÆNE INGEN
kENDER
ÅRSAGEN
Kvinder, mænd - selv børn kan få migræne. Ca. 500.000 danskere har sygdommen, men langtfra alle er lige hårdt ramt.
Hjernevævet, og især smertesansen, fungerer abnormt, når
gennemblødningen til hjernens
hinder stiger og falder igen og
bliver lavere end det plejer at være.
Dette er årsagen til, at migrænen
opleves i bølger. Disse processer
kan fastslås ved hjernescanninger.
Migræne kan være placeret
flere forskellige steder. Derfor
oplever migrænepatienter ikke
nødvendigvis deres migræne ens.
Alle store undersøgelser har afkræftet, at migrænepatienter skulle have en unormal psyke. Der er fundet en vis
tendens til depression – men det er vist, at når patienterne
bliver velbehandlede, forsvinder de depressive symptomer
– og der er så den samme hyppighed af
Af Lone Hansen
depression hos migrænepatienter som i
resten af befolkningen.
Anfaldet varer noravnet migræne kommer af ordet
Ca. 500.000 danskere har migræne.
malt mellem 4 og 72
’hemicrani’, som betyder halvHertil kommer de uerkendte migrænitimer og klinger ud af
sidig hjernelidelse, og der har
kere, hvis anfald enten er meget lette,
igennem tiderne været mange myter og
eller hvis hovedsmerter tilskrives alt
sig selv, hvis man ikke
muligt andet.
meget få facts knyttet til denne lidelse.
behandler det. Man
Omkring hver 7. kvinde og hver 15.
Hyppigt har det heddet sig, at migræne
har det ofte bedst i et
var noget, som sarte, lidt pertentlige
mand og barn har haft mindst et anfald i
kvinder led af - ikke mindst når de skulle
løbet af de seneste 12 måneder.
roligt, mørkt rum
bruge en undskyldning for ikke at ville
Migræne kan endnu ikke måles i læhave sex, men selv om videnskaben langtfra har kunnet fastgens konsultation, så lægen må stole på patientens udsagn,
slå de eksakte årsager til migrænens opståen, er det dog
når diagnosen stilles.
slået fast - også blandt folk i almindelighed - at migræne
Det er især de erhvervsaktive kvinder, som rammes af
ikke er den neurotiske kvindelidelse, man gjorde det til, men
migræne. Op til hver 4. kvinde i alderen mellem 30 og 45 år
har haft mindst et migræneanfald i løbet af de sidste 12 måat den er en stor belastning for migrænepatienterne.
neder. Blandt mænd er det ’kun’ ca. hver 12.
Også børn har migræne. Små børn fortæller oftest, at de
har ondt i maven og skal kaste op. Når de kommer i skolealderen, fortæller de også om, at de har ondt i hovedet. Der er
15 procent
i gennemsnit et barn, som af og til har migræne, i hver skoleklasse inden puberteten. Når børnene kommer i puberteten,
500.000 danskere
får ca. hver 10. migræne af og til, dvs. der er to eller tre i hver
12
har migræne:
af de ældre klasser med migræne.
Som navnet siger, kendes et migræneanfald på, at der
som
regel er smerter i den ene side af hovedet (halvsidige
9
smerter), som også gerne pulserer (det banker i takt med
hjerteslaget). Ofte har man kvalme eller kaster op, og lys,
lyde og dufte bliver voldsomme og ubehagelige. Smerterne
6
bliver værre, når man laver fysisk arbejde som f.eks. at gå op
ad en trappe.
1 ud af 15
1 ud af 15
1 ud af 10 i
1 ud af
Anfaldet varer normalt mellem 4 og 72 timer og klinger
3
mænd
børn
i puperteten
7 kvinder
ud af sig selv, hvis man ikke behandler det. Man har det ofte
bedst i et roligt, mørkt rum.
har haft et migræneanfald det seneste år
Nogle migrænikere har ’aura’ - dvs. de ser flimrende lys
N
TØRRE TAL
0
34 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
KRONISK HOVEDPINE
HVAD KAN UDLØSE MIGRÆNE
Der er ikke entydigt, hvad der udløser/trigger en migræne, men mange migrænepatienter nævner:
O Stress O Vejret O Kulde
O Menstruation
Fødevarer: Rødvin, alkohol, kaffe, gl. ost, røget fisk,
visse bønner, bacon, salami, chokolade, nødder,
citroner, bananer, mælkeprodukter, aspartam – for
bare at nævne lidt.
O Søvnændringer O P-piller
O Støj O Spændingshovedpiner.
Listen kan gøres meget længere, men mange af triggerne er individuelle.
Velvære
i omkring en halv time, inden smerterne sætter ind. Aura
kan gøre det umuligt at køre bil.
Mange migrænikere oplever, at de gaber mere, inden
de får migræne. Andre er måske let irritable. Og så kommer migrænen.
Migræne uden aura er den mest almindelige form for
migræne. Migrænesmerterne er oftest ensidige. Nogle
migrænikere har altid smerterne i samme side, hos andre
skifter de plads, og hos andre igen kan der være smerter
i begge sider på en gang.
Det er også individuelt, om smerterne sidder i eller
omkring øjet eller andre steder i hovedet.
Og uanset om anfaldene varer få timer eller op til
mere end tre dage, kan de
begynde på alle tider af daNår man har et
gen.
eller flere anfald
Mange kvinder erfarer,
at
migræneanfaldene
især
per måned, påkommer omkring menstruvirker migræneationen.
anfaldene
De fleste patienter bliver lettede over at vide, at
patientens livsder sker fysiologiske ænkvalitet i lige så
dringer under migræneanhøj grad, som
faldet, og mange er intereskendes ved andre serede i at blive orienteret
eksisterende viden. Der
kroniske alvorlige om
kan hentes megen lettilsygdomme som
gængelig viden på www.
migraeniker.dk.Migræne
gigt, sukkersyge
er en kronisk sygdom, der i
og depression
varierende grad vil påvirke
patientens liv. Når man har et eller flere anfald per måned,
påvirker migræneanfaldene patientens livskvalitet i lige
så høj grad, som kendes ved andre kroniske alvorlige sygdomme som gigt, sukkersyge og depression.
Migræneanfaldene opstår uforudsigeligt, og mange
patienter kan intet udføre, mens anfaldet varer. Sygdommen medfører store økonomiske omkostninger og er i
Danmark ifølge lægerne ved Dansk Hovedpinecenter
på KAS Glostrup årsag til et tab på mere end 500.000 arbejdsdage per år. Tab af livskvalitet og indvirkning på migrænepatienternes familier er først i disse år ved at blive
undersøgt. Migrænesygdommen findes ofte ophobet i
familier, men arvegangen er aldrig blevet helt fastlagt.
Ved at undersøge stamtræer i mange familier har man
fundet, at ca. to tredjedele skyldes arv ved migræne med
aura og en tredjedel arv ved migræne uden aura. - Man
fødes altså med tendensen til at kunne udvikle migræne,
X
men forskellige påvirkninger vil udløse anfaldene.
Læs mere om migræne på de næste sider
Velvære
og oplevelser
og
oplevelser
REJSETILBUD
fra POLEN-SPECIALISTEN
Slankeudrensningskure
Slanke ogog
udrensningskure
10 dage fuld pension pris 25/9 - 23/10 - 20/11............................................... kr. 4.245,-
10 dage fuld pension pris fra.....................................................kr. 4.245,-
Behandlings-/kurophold
Behandlings/kurophold
10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger 25/9 - 23/10 - 20/11.............. kr. 4.645,-
10 dage inklusiv ½ pension og 16 behandlinger pris fra...............kr. 4.645,-
Forlænget
weekend
Weekendophold
3 dage/2Swinoujscie
nætter med 1/4 pension fra ............kr. 995,4 dage/3 nætter. Kvartpension 1/10 - 29/10 - 26/11........................................ kr. 1.595,Forlænget weekend Swinoujscie 4 dg/3 nt. Halvpension fra ...kr. 1.795,Wellness
ophold Miedzyzdroje
ophold
Miedzyzdroje
4 dg/3
nt. Halvpension
fra ..........kr.kr.
2.195,4Luksus
dage/3 nætter
Kvartpension
1/10 - 29/10
- 26/11
........................................
1.995,Slanke / udrensningskure samt
behandling / kurophold
vil være tilknyttet
lægekonsultation!
Yderligere information fås ved henvendelse til:
Telefon 5417 9944
Medlem af Rejsegarantifonden.
Se mere på www.gtrejser.dk
Hellerup Laserklinik
FØR
EFTER
• Rynkereduktion
• Fedtreduktion mave/lår
• Udfyldning af rynker/
Restylane
• Permanent hårfjerning
• Acne/bumser
• Cellulite/appelsinhud
• Opstramning af
løs hud
• Pigmentforandringer/
leverpletter
• Karsprængninger
• Kemisk peeling
• Dybderens
Behandlingerne er lægekontrollerede
og udføres af autoriserede sygeplejersker med stor erfaring.
v/sygeplejerske
Gratis konsultation og
ultralydsscanning.
Jeanette Heick
Kom
og bliv forkælet med luksus ansigtsbe
Hellerup Laserklinik
Helleruphus
Strandvejen 102E 5. sal • 2900 Hellerup • Tlf. 39 18 19 39
www.hellerup-laserklinik.dk
KRONISK HOVEDPINE
LÆS MERE HOS:
www.migraeniker.dk
MANGE HUTLER
SIG IGENNEM
TILVÆRELSEN
un halvdelen af landets migrænikere har
været til læge og fået stillet en egentlig
diagnose. Og af den er det kun ca. 70.000,
der tager receptpligtig medicin. Det betyder, at
alt for mange migræneramte hutler sig igennem
tilværelsen på håndkøbsmedicin.
Det siger næstformanden i Migrænikerforbundet, Ane Marie Kaas Hansen.
Ifølge næstformanden viser statistikken, at ca.
en tredjedel af landets migrænikere er så hårdt
ramt, at deres migræneanfald alene koster 5-8 sygedage ekstra om året, og det er meget.
Derfor hilser hun det velkommen, at man i den
brede befolkning begynder at tale mere åbent om
den svære lidelse, som migræne er.
K
KÆMPER SIG IGENNEM ARBEJDSDAGEN
Mange er også kede af at få for mange sygedage
på den konto. Derfor tager de lidt mere medicin og
kæmper sig igennem en arbejdsdag, selv om de
har det forfærdeligt og dybest set ikke er i stand til
at fungere, tilføjer hun.
Især er Ane Marie Kaas bekymret for den store
gruppe af migrænikere, der propper sig med alt
for store
e doser af
diverse håndkøbshåndkøbspræparater,
at er, som absolut ingen
ge
en effekt har
på migrænesmerter.
æn
nesmerter.
Ikke alle
a
er lige hårdt
ramte aff deres
d
migræne. Men
det er vigtigt
ig
gtigt at understrege, at
migrænepatienter
ep
patienter kan føre en normal ellerr i hvert fald tålelig tilværelse
med den
n rigtige
r
medicinering. Det handler
om at give
ve folk en viden om forskellen på en
almindelig
lig
g hovedpine og et migræneanfald, forklarer hun.
un
n.
Ane Marie
M
Kaas afviser, at noget tyder på,
at der err blevet flere migræneramte igennem de
senere år.
Hun mener,
m
at hvis det opleves sådan, må det
skyldes, at
a det trods alt er blevet mere accepteret
m netop denne sygdom, der tidligere ’kun
at tale om
et, der ramte sarte kvinder’.
var noget,
nd
deværende handler det mest om at få de
For indeværende
uerkendte
te
e migrænepatienter til at opsøge deres
læge og få
å en dækkende behandling, siger hun.X
[email protected]
VIDSTE DU…. at partnere til kronisk
krroni syge føler sig magtesløse, misforståede og oversete, vvise
viser ny dansk forskning.
KRONISK HOVEDPINE
DET SKER DER I HJERNEN
igræne er en sy
sygdom,
ygdo
der rammer hje
hjernens
erne
kar. Den har en vis
grad af arvelighed i si
sig,
ig, iidet
man har fastslået, at der er
bestemte gener, som er a
anderledes, og som påvirk
påvirker
ker d
den
måde, hjernen arter sig
s på.
Ingen kender årsagen
n, m
årsagen,
men
der findes forskellige teor
tteorier,
forklarer hjerneprofessor
hjerneprofessor Albert Gjedde, som e
err le
leder
a institut for neurovidenskab
af
neurovi
og farmakologi i Københ
København.
havn Ifølge hjerneforskeren mente ma
man før i tiden, at det
anfaldene sk
skyldtes,
kyldt
at karrene i især
kvinders hjern
h
hjerne udvidede sig, og
at det va
var
ar de
denne proces, der var
s
sm
erte
efuld
smertefuld.
Nu v
N
ved man, at det er
nervecellerne
ner
vec
inde i hjernens
ne
ens kar,
k der under udvidelse
d
else og sammentrækning skaber forstyrrelse,
n
a denne mekanisme
og at
ledsages af dannelse
led
af s
stoffer, som virker
smertefremkaldende.
sm
Hele det sygelige
for
forløb synes at udgå
fra den store hjernener
nerve, som forsyner
M
Flere af hjernes signalstoffer er indblandet
i smerteudviklingen
– især serotonin, og
derfor skal den smertestillende medicin være
serotoninblokerende
ALBERT GJEDDE
alle hjernens hinder med smertetråde.
Hjernevævet, og især smertesansen, fungerer abnormt, når gennemblødningen til hjernens hinder stiger og falder igen og bliver lavere, end den plejer at være. Dette er årsagen
til, at migrænen opleves i bølger.
Disse processer kan fastslås ved hjernescanninger, oplyser Gjedde.
Når almindelig hovedpinemedicin ikke virker på et migræneanfald, skyldes det, at den
smerte, migrænikeren oplever, ikke bare er
smerte, men en bestemt slags smerte. Flere
af hjernes signalstoffer er indblandet i smerteudviklingen – især serotonin, og derfor skal
den smertestillende medicin være serotoninblokerende. Albert Gjedde påpeger, at der er
en vis hormonel sammenhæng med migræne.
F.eks. er der gravide, som helt slipper for migræneanfald, mens de venter sig. Men ingen
ved hvorfor. X
EGEN MÅLING
VIDSTE DU…. at rygeloven har fået salget af nikotinplaster,
tyggegummi eller tabletter til at stige markant.
For Dagens Puls skriver
cand.cur, klinisk sygeplejespecialist Birtha
Hansen, medicinsk endokrinologisk afdeling M,
Århus sygehus, om korrekt
måling af blodglukose.
kosemåling. Det bør regelmæssigt og
mindst en gang årligt evalueres, om personen udfører korrekt blodglukosemåling inklusive korrekt brug af blodglukosemåleapparat, som bør kvalitetssikres
mindst en gang årligt af behandlerstedet. Ved start af blodglukosemåling undervises i, hvordan resultaterne, med
udgangspunkt i den enkeltes livssituation, kan bruges til at justere behandlingen, og disse færdigheder evalueres
løbende.
Af Birtha Hansen,
sygeplejespecialist
HYPPIGHED AF MÅLINGER
Hyppighed og tidspunkt for måling af
åde for personer med type 1 og
blodglukose afhænger af den enkelte
type 2 diabetes er egen måling
persons behov og mål og aftales med
af blodglukose et yderst vigtigt
behandlerstedet.
hjælperedskab til at opnå en god diaADA (American Diabetes Assobetesregulering og derved forebygge
ciation) anbefaler, at personer, der får
sendiabetiske komplikationer. Blodgluinsulin 3-4 gange om dagen eller insukosemåling er den
eneste mulighed,
personer med diaMåling af blodglukose efter et måltid
betes har for at evakan være en hjælp til at nå efterluere egen behandmåltidsmålene
(ADA). Måling af
ling i hverdagen og
sikre, at målene for
blodglukose 1½-2 timer efter et
diabetesbehandmåltid
kan også give erfaringer med,
lingen nås. Ved at
hvordan forskellige fødevarer
måle blodglukose
får personen med
påvirker blodglukosen
diabetes desuden
erfaringer med, hvordan mad, motion og
linpumpebehandling eller er gravide,
medicin/insulin påvirker blodglukosen,
måler blodglukose 3-4 gange hver dag:
og disse erfaringer er meget vigtige, når
fastende om morgenen, før frokost, før
aftensmaden og ved sengetid. Ved mispersonen skal forebygge både høj og lav
tanke om natligt lavt blodglukose måles
blodglukose for at vedligeholde god diablodglukose ca. kl. 03 om natten.
betesregulering og optimal livskvalitet.
Der anbefales individuelle aftaler
LÆRER BLODGLUKOSEMÅLING
for blodglukosemålinger hos personer,
Når en person med diabetes begynder
der får insulin færre gange om dagen
at måle blodglukose, er det vigtigt, at
samt personer behandlet med medicin
der undervises i korrekt teknik i blodglueller diabeteskost og motion, da der
B
CANCER
KRÆFT I BARNDOMMEN
ØGER DIABETESRISIKO
Type 2-diabetes forekommer næsten dobbelt så hyppigt blandt personer, der har haft kræft i barndommen,
sammenlignet med deres raske søskende. Efter strålebehandling er risikoen betydeligt større.Forskerne
bag undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet
Archives of Internal Medicine, har kigget nærmere på
forekomsten af type 2-diabetes blandt 8.600 personer,
der havde fået diagnosticeret kræft inden de fyldte 21
år, samt blandt 2.900 af deres søskende, der var tilfældigt udvalgt. Forskerne kontrollerede bl.a. deres brug
af lægemidler, hvilken type strålebehandling de havde
fået, og forskellige faktorer, som påvirker risikoen for
diabetes, f.eks. BMI og graden af fysisk aktivitet.
38
DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
KILDE: DAGENS MEDICIN
ikke findes klar evidens for den optimale
hyppighed og tidspunkt for blodglukosemåling (ADA).
Diabetesforeningen anbefaler, at
personer med type 1 diabetes behandlet med insulin 1-2 gange dagligt måler
blodglukose før måltiderne 4 gange i
1-2 døgn pr. uge. Personer med type 2
diabetes i reguleringsfasen, der er tabletbehandlet og/eller kostbehandlet, bør
måle 4-5 værdier i døgnet i 2 døgn 1-2
gange pr. måned.
Måling af blodglukose efter et måltid
kan være en hjælp til at nå eftermåltidsmålene (ADA). Måling af blodglukose
1½-2 timer efter et måltid kan også give
erfaringer med, hvordan forskellige fødevarer påvirker blodglukosen.
Der bør laves ekstramålinger ved
mistanke om høje eller lave blodglukoseværdier samt ved sygdom.
DIABETESDAGBOG
Alle blodglukosemålinger skrives i en
dagbog, hvor der kan tilføjes kommentarer, f.eks. hvis der findes en forklaring på høj blodglukose, eksempelvis
sygdom. På denne måde fås et overblik
over, hvornår ens blodglukose er høj eller lav. Dette kan bruges til at forbedre
diabetesreguleringen.
VALG AF
BLODGLUKOSEMÅLEAPPARAT
Der findes mange forskellige apparater
på markedet. Det er vigtigt, at brugeren
får netop det apparat, der opfylder de
individuelle behov, f.eks. mht. talstørrelsen i displayet, biplyd ved nok blod,
taleenhed til svagtseende osv.
TILSKUD
Personer behandlet med insulin får 100
procent tilskud til fingerprikkere, lancetter og teststrimler. Der ydes 50 procent
tilskud til blodglukosemåleapparat.
Personer behandlet med tabletter
kan årligt få 150 teststrimler til måling af
blodglukose. Lancetterne er gratis, hvis
personens læge dokumenterer nødvendigheden.
X
KRÆFTPATIENTER OPLEVER FEJL
I BEHANDLINGEN
Kræftens Bekæmpelse har indsamlet rapporter fra knap 100
kræftpatienter, der fortæller om fejl og utilsigtede hændelser
på sygehusene. Oplevelser med fejldiagnoser, infektioner, ventetid på scanningssvar, mangelfuld kommunikation og forkert
medicinering er blandt årsagerne til, at kræftpatienter føler sig
svigtet under behandlingsforløbet. Kvalitetsenheden i Kræftens
Bekæmpelse har indsamlet knapt 100 rapporter fra kræftpatienter og deres pårørende, og en stor del af tilbagemeldingerne
indeholder beretninger om fejlagtige diagnoser eller meget
langvarige udredningsforløb.
KILDE: CANCER.DK
Blodglukosemåling hos
personer med diabetes
tlf. 45 23 50 37
GLÆDELIG NYHED!
ENDNU EN SIMPEL WIN FOR DIG:
Bayers CONTOUR® blodsukkerteststrimler har nu hele
24 måneders
holdbarhed
fra produktionsdato.
Selv om beholderen har været åben!
Og i kampen mod diabetes er det det simple som vinder
– simple wins.
NB: Vi har ikke ændret teststrimlen. Du kan trygt bruge alle strimlerne selv om beholderen har været åben, så længe det er indenfor udløbsdatoen som står på selve
beholderen. Inden kort tid kan den forlængede holdbarhed også ses påskrevet pakningen, beholderen og i brugervejledningen. Har du spørgsmål er du som altid
velkommen til at kontakte os på tlf. 45 23 50 37 eller sende os en mail til [email protected].
GRØSET™ 05.09.A.DK
www.bayerdiabetes.dk
BREVKASSE
VIDSTE DU…. at en professor på Hvidovre Hospital har
udviklet en ny metode, som afslører, om du er homoseksuel.
lægensord
SKRIV TIL CLAUS HYLDAHL PÅ: [email protected]
ELLER TIL: DAGENS PULS, CHRISTIAN IX’ S GADE 5, 2. SAL,
POSTBOKS 194, 1006 KØBENHAVN K.
Kære Claus Hyldahl,
Må en ung kvinde som jeg spørge dig om noget, der måske
slet ikke er aktuelt for mig endnu? Der tales så meget om, at
vi kvinder får vores børn for sent. Men hvorfor er det egentlig
bedst at få børn, når man er i 20’erne? Jeg synes, der er så
meget, man skal nå i et liv, og jeg kan slet ikke forestille mig,
at jeg er parat til at få børn, før jeg er mindst 30 år. Det må da
også være vigtigt, at man er et modent menneske, som har
nået at fyre den af som ung, inden man bliver mor?
Mange hilsner Tanna
Kære Tanna
Tak for dit spørgsmål, som jo egentlig berører to sider af det
som kvinde at få børn sent. Den ene handler om den sociale
og mentale parathed og om evnen til og muligheden for at
kunne få forældreskabet til at passe ind i hverdagen. Den
anden side handler om det biologisk hensigtsmæssige i det
at få børn i en sen alder. Mht. til det det første er der tale
om så stor kompleksitet i spørgsmålet, at fordele og ulemper svinger meget. Jeg har selv fået børn i ’mange aldre’. Fik
den første, da jeg var 27 og stadig studerede, og den sidste,
da jeg var 47. Ingen tvivl om, at jeg på rigtig mange områder
stod meget stærkere uddannelsesmæssigt, socialt, mentalt
og erfaringsmæssigt som 47-årig. Men det er, som om livet
med tiden fyldes op med flere og flere opgaver, forpligtelser,
krav, økonomi. Som om livet mister noget af ungdommens
lethed, spontanitet og fleksibilitet. Men tvinges jeg til at
melde ud: hvornår var du samlet set bedst rustet, og hvornår var du den bedste forælder til dit nyfødte barn? – er der
ingen tvivl om, at det var jeg som 47-årig. Nu kan jeg selvfølgelig ikke anbefale kvinder at få børn så sent. Som du selv
nævner, tror jeg, at 30-års alderen er det bedste kompromis.
Så er der også chance for, at barnets far er modnet og har
fået løbet hornene af sig.
Mht. de biologiske aspekte, så falder kvindens fertilitet
med alderen. Risikoen for abort stiger, hvilket også gælder
for graviditets- og fødselskomlikationer. Endvidere er fore-
komsten af kromosomfejl hos fostret også stigende med
alderen. Der er ingen tvivl om, at det sundeste tidspunkt for
graviditet er før 35-års alderen. Men for en sund kvinde, som
bliver gravid sidst i 30’erne, er udsigterne også gode.
Hilsen Claus Hyldahl
Kære Claus Hyldahl
Jeg har et kæmpe problem: gennem mange år har jeg døjet
med svær overvægt. Sidst jeg var hos læge, var mit BMI på 32
med en overvægt på ca. 30 kg. Mit stofskifte er normalt. Jeg
har prøvet ’alt’. Har været på et utal af slankekure, fulgt vægtvogternes program, har haft støtte af flere forskellige diætister, personlig træner m.fl. Jeg har også tabt mig flere gange
helt op til ti kilo, men er nu kommet til den konklusion, at jeg
bare ikke kan tabe mig. Nu håber jeg bare, at en operation kan
hjælpe.
Mvh. Hanne
Kære Hanne
Tak for dit spørgsmål, som rummer en klassisk frustration,
du deler med rigtig mange andre i den situation. Der en
specielt én ting, som slår mig i det, du skriver: ”Jeg kan
bare ikke”...MEN du har jo tabt dig flere gange, helt op til
ti kg. Du har bare ikke været i stand til at fastholde og udbygge dit vægttab. Du føler formentlig, at du er mislykket,
svag, uden rygrad, har dårlig disciplin og meget andet. Når
vi ikke lykkes med at nå vores mål, er vi ofte dømmende og
nådesløse over for os selv og føler grundlæggende, at fejlen
ligger hos os selv. Men du er jo formentlig i stand til at klare
rigtig mange andre opgaver i livet og har sikkert en lang
række beviser på, at du er alt andet en et pjok. Tag - i stedet
for at være kritisk mod dig selv, - at være kritisk over for de
programmer og diæter, slankekure, du har fulgt. Det er dem,
der ikke dur – ikke dig! Det er ikke dig, der skal tilpasses
programmerne, men omvendt. Hvis du har indsigt i dit problem, og den rigtige motivation er til stede, så kan du tabe
dig. Du nævner selv, at dit stofskifte er normalt, og antyder
PAS PÅ PØLSERNE
RIGET SÆTTER REKORD I BEHANDLING AF BRANDSÅR
En tidlig start på grillsæsonen denne sommer har betydet, at Rigshospitalet har modtaget et rekordstort antal
brandsårspatienter fra hele landet. Fra maj til udgangen
af juli 2009 er i alt 82 patienter med større brandsår fra
hele landet modtaget på Righospitalet – heraf 19 med
40 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
helikopter. I de samme 3 måneder i 2008 modtog Rigshospitalet i alt 63 brandsårspatienter. ”Vi må desværre
konstatere, at vi har sat en sommerrekord i 2009, som
vi gerne havde været foruden. Blandt årsagerne til stigningen i antal patienter i år er formentlig, at den danske
BREVKASSE
derved, at din overvægt ikke er et resultat af sygdom eller
specielle fysiologiske forhold. Nej, dit problem er følge
af mange års uhensigtsmæssige vaner, leveregler, tankemønstre og dysfunktionelle strategier. Du er for lang
tid siden havnet i en ond spiral, som du har svært ved at
bryde selv. Den spiral bryder du ikke ved at lade dig operere. Det kan være, at operation virker som en nem løsning på den korte bane. At lade sig operere er forbundet
med risiko og lidelse. Men vigtigst af alt er det at indse,
at operationen foregår på din mave og ikke på din hjerne.
De mønstre og vaner, du har levet med i alle år, forandres
ikke gennem en operation, og suget efter at belønne sig
med usund mad vil bestå. Det er i din hjerne, at driften
og lysten ligge,r og ikke i din mave. Det ser man bl.a. ved,
at personer, som har opereret sig for fedme, fortsætter
med mayonnaise og søde drikke. Hvor de tidligere havde
plads i maven til lidt sundt ved siden af, er der nu kun
plads til det usunde.
Det enest, der virker, er i din situation at indgå i et etårigt
terapeutisk forløb, hvor behandlingen integrerer psykologien bag dit ”kaloriemisbrug” med veltilrettelagte handlingsplaner for, hvordan du skal spise og træne. Du kan
være din overvægt på 30 kg kvit på et år gennem denne
meget sundere, klogere og mere indsigtsfulde tilgang til
dit problem.
Hilsen Claus Hyldahl
Kære Claus Hyldahl
Jeg er 45 år og er begyndt at få problemer med mine knæ.
Jeg er tidligere konkurrencesvømmer, har ikke dyrket motion i nogle år og er nu begyndt at løbetræne. Jeg får specielt
ondt i knæene bag knæskallen ved løb op ad bakke og ved
gang ned ad trappe. Hvad gør jeg?
Venlig hilsen Kjeld Nielsen
Kære Kjeld
Da du tilsyneladende ikke har haft traumer eller skader
i dit knæ, kan dine symptomer meget vel skyldes slitage som følge af din tidligere intensive svømmetræning
kombineret med moden alder. Du vil formentlig opleve
en let skurren i leddet mellem knæskal og lårben. Dette
skyldes små ujævnheder i brusken og kan være det, man
kalder chondromalaci. Det er specielt ved færden nedad,
at dette led belastes. Mit råd til dig er starte forsigtigt,
at variere træningen (løb, cykling, romaskine, svømning
– helst crawl, da det ikke belaster knæene), at variere
underlaget, du løber på, at lytte til din symptomer og øge
belastningen gradvist. Desuden kan specifik styrkelse af
lårmuskulaturen ofte have en positiv effekt på den type
af symptomer.
Venlig hilsen Claus Hyldahl
PAS PÅ PØLSERNE
sommer startede tidligt, og dermed også sæsonen for
grill, afbrænding af haveaffald og bål på stranden. Allerede i slutningen af maj havde vi modtaget 7 patienter
med brandsår - alle havde været i nærheden af en grill,”
siger overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.
KIDLE: RIGSHOSPITALETS PERSONALEBLAD.
Ondt i ørerne
når du flyver?
No. 1
i ver
de
n!!!
Køb EarPlanes,
trykregulerende ørepropper
VERDENS ENESTE ØREPROP MED DOKUMENTERET
EFFEKT MOD SMERTE I ØRERNE VED FLYVNING
Fås i
samt
Billund Lufthavn
Airport Shopping - Taxfree Shop
Københavns Lufthavn
Det gode råd gør forskellen
www.matas.dk
Global News & Books kiosker
Merlin Music & Electronics
w w w . e a r p l a n e s . d k
PILATES
VIDSTE DU…. at danske forskere lige nu afprøver en behandlende kræftvaccine, der kan ruste kroppens immunforsvar til at slå kræftcellerne ihjel.
sund,
Antolino Alvarez
der tidligere
er professionel
danser, i dag
danselærer og
pilatesinstruktør
ved Dance New
Amsterdam,
underviser mig
her i hvordan
man træner
mavemuskler.
5
hurtige, enkle øvelser –
når du har 5 minutter
1: ARME
Begynder: Find ”plankepositionen”: Hold skuldrene
over dine håndled, brystet frem,
maven ind. Hold positionen
og træk vejret dybt
3 gange, siden
5 og 8 gange.
Efter et par dage/uger – eller når du føler dig parat:
Drej håndled og albuer 45 grader udad, begynd med 1-2
armbøjninger, siden 5, 8 og 16. Træk vejret dybt i takt.
42 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
2: MAVE
Begynder: Lig på ryggen,
stræk benene mod loftet.
Hold fødder over bækken, bøj
evt. let i benene. Håndfladerne nedad, spænd i maven og
sænk hælene langsomt mod
gulvet en ad gangen, derefter
begge samtidig. Træk vejret
dybt i takt.
PILATES
Finanskrisen kan gøre dig
slank og glad
Har finanskrisen givet dig
stress? Hang til trøste-slik?
Færre penge til dyre fitnesscentre? Måske kan den også
give dig lige præcis det skub,
du har brug for. Her kommer
opskriften på, hvordan
du kommer gennem krisen
som et sundere, slankere
og gladere menneske
– uden at bruge hverken mere
tid eller flere penge.
I FORM
Senere - når du føler dig parat:
Stræk benene, vend håndfladerne opad, gentag øvelsen 3
gange, siden 5 og 8 gange.
Alternativ (hvis du ikke har
ryg- eller knogleproblemer):
Sid med ret ryg og let bøjede
ben. Hænderne på lårene og
sug maven ind. Se på din
navle, træk vejret ind og rund
ryggen bagud i C-form. Pust
ud for at vende tilbage til
udgangspositionen. Gentag 3
gange, siden 5 og 8 gange.
3: RYG OG BEN
Lig på maven med panden mod gulvet. Spænd i baller og mave og løft brystkassen. Hold hoved og hals i lige linje med rygsøjlen, og hold skuldrene sænket.
Træk vejret langsomt ind og ud i takt og gentag 3 gange.
Senere - når du føler dig parat:
Start i samme position og løft benene fra gulvet et ad gangen, derefter
begge ben, og derefter brystkassen så langt som muligt. Til sidst både ben
og brystkasse samtidigt. Gentag øvelsen 3 gange, siden 5 og 8 gange.
SEPTEMBER 2009 DAGENSPULS
43
PILATES
VIDSTE DU…. at forskere har givet muterede zebrafisk amfetamin for
at finde ud af, hvorfor vi mennesker er så glade for stimulerende stoffer.
Af Louise With
Foto: Kaare Sørensen
vendte op og ned på hverdagen for de
fleste. Huspriserne falder stadig, pensionerne og aktiedepoterne svinder ind,
mens antallet af arbejdsløse ser ud til
at være det eneste, der vokser.
Som journalist har krisen givet
mig masser af arbejde, men som
privatperson og nystartet selvstændig har den også givet mig
søvnbesvær. Det har været et
rutsjebaneår med store, faglige udfordringer, men også med
usikkerhed, panderynker og periodiske lommesmerter.
I gamle dage reagerede jeg typisk
på bekymringer – i økonomien, i parforholdet eller ude i verden - ved at
ty til en klassisk kombination af sofa
og slikskål. Men i efteråret, midt i fi-
rist, tyk og træt – eller sund,
slank og skøn? Svaret på det
spørgsmål er enkelt for de fleste, i hvert fald i teorien. Det var det
også for mig, da jeg for et år siden flyttede fra København til New York for at
arbejde som freelance-journalist og
åbne min egen lille virksomhed.
Ud over mine kufferter havde jeg
en ambitiøs sundheds- og slankeplan
med over Atlanten. ENDNU en plan.
For jeg havde prøvet at få trænet lidt
mere og spist lidt sundere ca. 117 gange før. Jeg var begyndt på det ene ambitiøse trænings- og kostprogram efter
det andet, men jeg fejlede hver gang
og fik aldrig for alvor gjort
op med de slappe muskler
I gamle dage reagerede jeg
eller min hang til Matadortypisk på bekymringer –
mix og lidt for mange cocktails.
i økonomien, i parforholdet elUden at være direkte
ler ude i verden - ved at ty til en
overvægtig var jeg i en alklassisk kombination af sofa og
der af 34 år blevet ca. 8-10
kilo for tyk og ret fysisk
slikskål. Men i efteråret,
svag. Men undskyldninger
midt
i finanskrisen og USA’s
havde jeg nok af: For travlt
hektiske præsidentvalg, lykkepå jobbet, for meget stress,
venner og familie og alt for
des det mig at ændre stil
mange andre ting på programmet. Inderst inde var jeg nok ved
nanskrisen og USA’s hektiske præsiat miste troen på, at jeg nogen sinde
dentvalg, lykkedes det mig at ændre
ville nå idealvægten igen. Jeg shopstil: Jeg fik smidt de ekstra kilo, ænpede løst tøj og undgik synet af vægdret på mine vaner og har det i dag
ten. Når jeg læste artikler, der lovede
både fysisk og mentalt bedre, end jeg
forandring – præcis som denne - så
kan mindes. Hvordan gik det til? Ud
blev jeg bare endnu mere træt og opover at beslutte mig – for 117. gang - så
givende.
er svaret et dansestudie og en træner,
jeg traf i New York.
LOMMESMERTER –
Antolino Alvarez er tidligere proOG NYE VANER
fessionel danser, i dag danselærer og
I New York var der også masser af undpilatesinstruktør ved Dance New Amskyldninger. Og der var masser af god
sterdam (www.dnadance.org). Til dagmad, spændende drinks og solide deslig har han også et job som it-instrukserter. Både på arbejdet og privat har
tør og travl mellemleder i et globalt
jeg haft et af de travleste og mest kræadvokatfirma med base på Manhattan.
vende år i mit liv. 2008 blev et år, der
Så han kender ikke bare virkeligheden
i træningscentret, men også hverda-
T
5
5
gode råd
om sunde madvaner
1: Drik masser af vand. Hav
altid en flaske med dig, sæt
den på dit skrivebord og beslut dig for at tømme den,
inden du går hjem.
2: Drop de
dyre kager,
købesnacks
og chokoladebarer – bare
for en uges tid eller
to. Tag et æble, en banan eller lidt nødder og svesker
med i tasken i stedet for. Det
tager maks. 5-7 dage, så holder kroppen op med at kræve
sukker, fedt og salt.
3: Pas på de skjulte kalorier:
Skift juice og sodavand ud
med vand, spis mindre portioner, drop fløde og sødmælk
i kaffen, drik et enkelt glas
vin i stedet for tre.
4: Del dagens tre store måltider op i 5-6 mindre og spis
2-300 kalorier ad gangen ca.
hver tredje time. Tænk fremad og beslut, hvad du vil
spise næste gang, så du ikke
pludselig er supersulten og
griber den første, den bedste
kage, du får øje på.
5: Skær ned på sukker, salt og
fedt i din mad – men forkæl
dig selv med andre sunde ting,
du kan lide:
Måske en bakke sushi eller
din yndlingsbøf,
-frugt
eller –grøntsag?
hurtige, enkle øvelser –
når du har 5 minutter
4: TWIST
Sid på gulvet i
skrædderstilling
med korslagte
arme. Træk vejret
ind. Pust ud og
drej overkroppen til
højre uden
at flytte på
hofterne.
Træk vejret ind.
Pust ud for at
vende tilbage til
midten. Gentag
til modsat side,
først 3 gange,
siden 5 og
8 gange.
5: STRÆK
Stå med fødderne i hoftebredde.
Bøj kroppen forover, bøj evt. svagt i
benene, slap af i hoved, skuldre og
arme. Træk vejret
langsomt 3 gange,
siden 5 og 8 gange.
Senere – når du føler dig parat:
Sid på gulvet med strakte ben, fødderne spredt i hoftebredde. Slap af i skuldre og nakke og læn overkroppen forover.
Træk vejret langsomt 3 gange, siden 5 og 8 gange.
44 DAGENSPULS SEPTEMBER 2009
Life Spice® Vital består af 31 rene, tørrede urter, krydderurter og rodfrugter,
som stammer fra vores naturlige omgivelser og køkkenhaver. Den unikke blanding
af urter er skabt med aktiv synergi og balance til hele kroppen.
I alle verdens kulturer har man anvendt urter i kosten og givet viden om urternes anvendelse og
betydning videre til nye generationer. Man ¿nder mange af disse oplysninger i moderne databaser
og heldigvis ser det ud til, at der er fornyet interesse og respekt for vores forfædres kundskaber.
Under et ophold i USA, kom Birgit Helen i snak med en gammel indianerkvinde om urters
mangeartede betydning og hun betroede hende, hvordan man i hendes stamme blander
urter efter helt specielle principper, således at urterne indbyrdes arbejder sammen.
Denne viden og et mangeårigt studium af urter og andre folkeslags urtetraditioner
resulterede i det unikke kosttilskud, Life Spice® Vital i 1998 i Nødebo.
Mange mennesker og dyr har haft stor glæde af dette kosttilskud
og Life Spice® Vital har vundet 2 priser i 2001 og 2002.
Alle urterne dyrkes i Europa og skåner således den vilde fauna.
Læs mere på www.lifespicevital.dk
Urtekosttilskud
Cuisine
skabt til hele kroppen.
Fås som tabletter
eller mixtur.
Nyt og alsidigt krydderi
til hverdag og fest.
BIRGIT HELEN
Gode råd hver mandag
kl. 10-14 på tlf. 48483728
Forhandles af helsekostbutikker, Matas
og netbutikker.
Producent: DK-3480 Fredensborg
Nutra Crème
Naturlig crème med
nærende planteolier.
Mængderabat på www.lifespiceshop.dk
VINDER AF ÅRETS HELSE AWARD 2001
VINDER AF ÅRETS HELSEPRODUKT 2002
PILATES
VIDSTE DU…. at personer, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens
genstandsgrænser, hyppigt er vokset op med alkoholproblemer i familien.
gen på et travlt kontor. Og med hans
hjælp er jeg langt om længe begyndt
at forstå, hvordan sundhed, motion og
afslapning kan få plads i min hverdag
– uden at det behøver at tage ekstra tid
eller koste en formue.
Måske behøver krisen heller ikke
at give dig rynker, grå hår og overflødige kilo? Måske kan du også bruge
finanskrisen som det skub, der gør
dig til et sundere, slankere og gladere
menneske? Her på siden giver Antolino Alvarez 20 gode råd og øvelser,
som hjælper dig godt på vej.
GIV SUNDHEDEN 10-15 MIN.
Typisk har vi også en hel stribe forfejlede nytårs-forsætter bag os. Men
en del af et sundt liv er at acceptere,
at man ikke er perfekt eller ufejlbarlig,
siger Alvarez:
”Vi kan alle have en hård dag og
bare have lyst til et par glas vin, en solid middag eller en chokoladekage. Det
har jeg også selv – og så spiser jeg!
Men jeg giver ikke slip næste dag og
opgiver totalt. Det gælder om at skabe faste vaner, så motion, sund kost
og afslapning bliver din standard. Det
gælder om at lave aftaler med sig selv
- og opdage, at det virkelig giver bonus
at holde dem.”
Når han ser på sine egne
kolleger eller på nye danse-elever, der som jeg har
Vi kan alle have en hård dag
spist for meget og trænet
og bare have lyst til et par glas
for lidt i årevis, så har de
vin,
en solid middag eller en
som regel de samme udfordringer: ”For lidt smidighed
chokoladekage
og for hurtig vejrtrækning.
For få mavemuskler – for få muskler i
Præcis som at børste tænder om
det hele taget. Hvis et voksent menmorgenen, bære skraldet ud og kysse
neske ikke bruger sin krop til hverdag,
ungerne farvel skal et par fysiske øvelså bliver musklerne gradvist svagere,”
ser, fem minutters meditation,eller en
lyder hans diagnose: ”Bevidst eller
kort gåtur være en fast del af hverdaubevidst træffer vi altid et valg, når vi
gen, forklarer han. Det koster hverken
op- eller nedprioriterer vores sundhed.
ekstra tid eller penge. Tværtimod giver
Vi er stressede og prioriterer karridet både fysisk og mental styrke, så du
eren og familien - men mange ved ikke,
orker mere både på jobbet og hjemme.
at de to ting sagtens kan kombineres
Du bliver glad og energisk, når det
med et sundt liv.”
lykkes at træne lidt mere og spise lidt
5
gode råd
om sund livsstil
1: Gå en hurtig tur i dit nabolag eller tag cyklen til arbejde. Stå af bussen, toget
eller taxaen et stop for tidligt
og gå det sidste stykke.
2: Tag en dag eller en uge
uden tv og radio, sæt grænser for dit internetforbrug.
3: Aftal med en ven eller kollega, at I vil ændre vaner i
fællesskab, motivere og holde hinanden fast på løftet –
og aftal evt. en fælles bødekasse eller præmie.
4: Stil ikke for store krav til
dig selv, sæt realistiske mål,
øv dig og vær tålmodig.
5: Tag
familien
med ud af
huset, skift
biografen
eller tv ud
med en tur i
skoven.
Tag på billig miniferie – med halvpension
God til børn
Spar 189,-
Den gamle havn. Foto: GNTB / Tourismus Zentrale Wismar
Flotte historiske Wismar
)))) Best Western Grand
City Hotel Wismar
Gå på opdagelse i Wismar med den
gamle havn, det historiske torv og de
middelalderlige bygninger. En tur til
kystbyen Kühlungsborn (56 km) og
Lübeck (68 km) kan også anbefales.
Ankomst: Valgfri frem til 18.12.2009
& 01.01. - 29.05. 2010.
1.399,pr. person i dobbelt
vær.
t PWFSOBUOJOHFS
t NPSHFOCVGGFUFS
t UPSFUUFSTNJEEBHF
buffet
t (SBUJTBEHBOHUJM
badelandet Wissemare
t .VMJHIFEGPSUJML“C
BGCFIBOEMJOHFS
t .VMJHIFEGPSFLTUSBE“HO
med morgenmad
1.499,-
Badesjov for hele familien
Ho Ferie- og Aktivitetscenter
i Blåvand på den jyske Vestkyst
Her er der utallige aktiviteter for børn
bl.a. badeland med børnebassin, vandrutschebane og vandfald – og der er
30 grader året rundt. I bor ikke langt
fra Vesterhavet og stranden. Udflugter:
Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum (35
km), Ribe (67 km) og Fanø (46 km).
Ankomst: Valgfri frem til 24.11.2009.
pr. person i lejlig
hed
t PWFSOBUOJOHFS
t NPSHFOCVGGFUFS
t BGUFOSFUUFS
t UJNFTCPXMJOHUJM
kun kr. 75,- OPSNBMQSJT
t 5BTFMWJTUJMEFTTFSU
t (SBUJTBEHBOHUJM
badeland
t *OLMTMVUSFOH“SJOH
t C“SOPQUJMÌS(3"5*4
i egen seng
BØRNERABATTER – se dem på www.dtf-travel.dk! TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN.
Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Opholdet kan bestilles t.o.m 14.11.2009. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.
Ved bestilling oplys annoncekoden DagensPuls
Få flere tilbud på www.dtf-travel.dk eller 70 23 14 10
PILATES
VIDSTE DU…. at når det handler om kræft
i munden, er alkohol farligere end tobak.
sundere – og det er præcis, hvad du
ekstra ferie. Husk at finde en balance,
har brug for i en krisetid.
så du lever for dig selv også – ikke bare
for at gøre andre tilfredse eller leve op
”Prøv at tænke en dag eller en uge
igennem,” siger Antolino Alvarez:
til deres forventninger. Det er svært at
”Hvad har du gjort for din krop? Har du
give, hvis du ikke selv har noget overskud at give af.”
givet din hjerne en kort pause? Husket
Det åbenlyse spørgsmål er: Hvorat undgå for meget fedt, salt og fløde i
for skulle det være nemmere denne
din mad? Hvis du tænker på din sundhed til daglig, så kan du sagtens nyde
gang? Hvordan bliver denne beslutlivet og forkæle dig selv med lækkerier
ning og dette program anderledes end
en gang om ugen eller to.”
alle dem, der fejlede? For mig personDet handler ikke om strikse slanligt har det virket. Og i magasinet Time
kekure eller overdreven træningsiver,
fandt jeg for nylig lidt af årsagen. For
men om at gøre to-tre sunde ting hver
det er ikke bare i verdensøkonomien, at
dag, forklarer han. Brug fem-ti minutder er sket store forandringer det seter på et par øvelser i frokostpausen.
neste år. USA har været gennem en af
Tag trappen eller stå af
bussen et stop for tidligt
og gå det sidste stykke. Luk
Hvad har du gjort for din
kontordøren i fem minutkrop? Har du givet din hjerne
ter, sluk telefonen, lyset og
en
kort pause? Husket at
computeren og sid i mørket.
Du behøver ikke at gøre det
undgå for meget fedt, salt og
samme hver dag.
fløde i din mad?
”Afsæt 15 minutter til
at lave ingenting – og skriv det i din
de mest spændende valgkampe i nyere
kalender. Sluk for nyhederne og lyt til
tid; en dyst præget af løfter og håb om
klassisk musik. Tag en halv time hver
netop forandring.
weekend til at sove lur. Gør, hvad du
Men præsident Obamas løfter om
selv har mest lyst til,” lyder andre af An”change” er ikke bare dygtig, politisk
tolino Alvarez’ råd: ”Når mine kolleger
retorik. Time Magazine beretter, at
tager på ferie, så kommer de tit tilbage
Obama blandt andet trak på et helt
og siger: Åh, jeg havde så travlt med
hold adfærdsforskere i valgkampen
familiebesøg og alle mulige projekter,
– og stadig bruger flere af dem som
og nu er jeg træt og har bare brug for en
rådgivere.
5
gode råd om meditation og afslapning
1: Sluk lyset, telefonen, computeren og fjernsynet, luk
døren til dit kontor eller dit
soveværelse og sid 5-10 minutter i mørke.
2: Læg dig på ryggen og træk
vejret dybt og langsomt ind
og ud 3 gange, derefter 5 og
8 gange.
3: Læs en bog, lyt til klassisk
musik, fordyb dig i noget, der
interesserer dig.
4: Sæt en alarm eller et ur,
så du husker 5-10 minutters
afslapning to gange dagligt.
5: Sov en kort lur, 10-15 minutter er nok.
PILATES
For hvorfor er det,
at vi ryger og drikker og
spiser fedt, sødt og salt,
når vi godt ved, at vi
burde lade være? Hvorfor overtrækker vi vores
konti, tager for store
lån, forurener og slipAntolino Alvarez’
per for meget CO2 ud i
atmosfæren, når vi ved,
20 råd og øvelser
at det er bedre at lade
har det hele. De er
være? Fordi vi ikke kun
baseret på viden
er styret af fornuft, men
også af en indimellem
om kroppen, om
svag natur og af kortyoga, pilates, ballet
sigtede ønsker, siger
og
styrke-træning adfærdsforskerne. Vi
har tendens til at vælge
og viden om en
slik i dag over slank taltravl hverdag.
je i morgen – især hvis
vi er trætte og stressede. Så hvad skal der til for at tænke
langsigtet og faktisk skabe forandring i sit liv?
Over for Time giver forskerne fire simple retningslinjer:
Man skal have viden om, at det nytter noget. Det skal være
nemt. Det skal være populært og normalt – så det for eksempel bliver ”normen” at lave et par arm- og mavebøjninger på
kontoret. Og endelig kan det hjælpe med lovgivning eller en
økonomisk gulerod.
Antolino Alvarez’ 20 råd og øvelser har det hele. De er
baseret på viden om kroppen, om yoga, pilates, ballet og
styrketræning - og viden om en travl hverdag. De er enkle
og kan bruges både på kontoret og hjemme, uanset om du
vælger at dedikere 5, 15 eller 25 minutter af din dag til et
sundere liv. Har du brug for et fast holdepunkt eller et mildt
”gruppepres”, så kan du aftale at lægge dine vaner om sam-
men med en ven eller kollega – så I holder hinanden fast på
beslutningen. Eller I kan aftale en fælles bødekasse eller
præmie.
Husk, at programmet er fleksibelt, der er ingen faste
regler, tidspunkter eller skyhøje succeskriterier. Brug de 20
tips og øvelser præcis, som du vil, og kombiner 2-3 tips og
aktiviteter hver dag, som det passer bedst i netop din rytme.
Prøv det i en uges tid eller to og oplev, hvor hurtigt det
giver resultater, både fysisk og mentalt.
Du kan ikke gøre meget ved hverken aktiemarkedet eller arbejdsløsheden. Men du kan gøre noget ved din egen
hverdag og dine egne vaner. I stedet for at blive tyk, trist og
træt kan du bruge krisen til at blive et sundere, slankere og
X
gladere menneske.
Svinger dit
blodsukker?
Unik kombination af kanel,
gurkemeje og hvidløg i nøje
afpassede doser.
I kombination med fornuftig
kost og motion kan Kanel+
gøre en forskel.
Fås hos Matas, i helsekostbutikker og på www.dkpharma.dk
dansk farmaceutisk industri a-s
abonnement
Få tilsendt sundhedsmagasinet Dagens Puls 10 gange ved betaling
af distributions- og administrationsomkostninger.
1 blad
ti gange
kr.
34
SUNDHE
INFOR- DSMATION
BRAGT
TIL DØR
EN
9,-
1 blad
fem gan
ge:
kr.
18
0,-
SUNDHEDSINFORMATION
BRAGT
TIL DØREN
Gå ind på www.dagenspuls.dk eller bestil
abonnement via mail
[email protected].
Du kan også lægge en
besked på tlf. 2620 9429,
så kontakter vi dig.
Vælg
mellem
5 blade :
ti gange
600,-
10 blade
ti gange:
900,-
HORMONER
VIDSTE DU…. at et nyt studie påviser, at ansigtsudtryk
ikke bliver opfattet ens over hele kloden.
’Grøn’ p-pille til danske kvinder
Christine Felding mener, at den
nye p-pille er et gennembrud
i en tid, hvor det er vigtigt for
mange kvinder at leve så
naturligt som muligt.
Efter 50 år med kunstige hormoner i
p-pillerne får danske kvinder nu muligheden for at benytte sig af en ny type
p-pille, som er designet specielt til dem, der
ønsker en mere naturlig form for p-piller.
Af Sanne Hansen
-piller eller ej er en svær afgørelse for mange kvinder.
Mange kan ikke lide tanken om at indtage hormoner.
Men nu kommer en pille på markedet, der afgiver det
naturlige østrogen-hormon Estradiol. Et hormon, som kvindens egne æggestokke altså producerer. Hermed adskiller
pillen sig fra almindelige p-piller, der gennem de sidste 50 år
har været produceret med kunstigt østrogen, etinyløstradiol.
Gynækolog Christine Felding er begejstret for pillen:
”Kvinder i dag er meget bevidste om, hvad de bruger af
produkter til kroppen. Det gælder lige fra makeup og hårprodukter til kosttilskud og medicin. Som mennesker bliver
vi bombarderet med advarsler om hormonforstyrrende produkter og konsekvenserne af disse. Qlaira er løsningen for
de kvinder, der ikke bryder sig om at fylde sig med kunstige
hormoner, men som stadig ønsker at beskytte sig effektivt
og nemt mod graviditet,” mener Christine Felding.
Forskere har i mange år forsøgt at anvende estradiol i ppiller, men uden held i forhold til bivirkninger i form af kraftig blødning. Med Qlaira er det lykkedes, og en del kvinder
oplever endda, at de bløder mindre, eller at de helt slipper
for at bløde under menstruationen.
Den nye metode giver en sikker prævention, et hensigtsmæssigt forbrug af hormon og godt styr på blødningerne.
Faktisk oplever mange, at deres blødningsperiode enten helt
forsvinder eller reduceres betydeligt ved brug af Qlaira.
Tidligere kliniske studier har vist, at p-piller med naturligt østrogen, Estradiol, giver effektiv beskyttelse, men
P
En skånsom
medicinsk behandling
af åreforkalkning
som har været anvendt med succes i Danmark
de sidste 20 år på private lægeklinikker.
Vil du høre nærmere så kontakt
EDTA-Patientforeningen
Tlf. 86 52 19 19 ell.
Tlf. 55 72 01 54
[email protected]
www.edta-patientforeningen.dk
50 DAGENSPULS WWWWWW
forskerne har i mange år ikke kunnet kombinere dette i en
p-pille, der samtidig giver tilfredsstillende blødningskontrol. Qlaira er bygget på et dynamisk doseringskoncept, der
indebærer, at pillen er designet til at levere hormoner i den
rigtige dosis på det rigtige tidspunkt i cyklussen.
”Frem til i dag har der været mange forsøg på at udvikle
en pille med naturligt østrogen. Men problemet har været at
finde frem til sådan en pille, der ikke samtidig giver kvinden
problemer med uregelmæssige blødninger. Men Qlaira,
der indebærer, at kvinden skal tage fire forskellige piller,
afhængig af hvor hun er i cyklussen, sikrer, at blødningen
bliver velkontrolleret. Faktisk viser en undersøgelse, at
en del kvinder helt undgår at bløde med Qlaira, og det vil
mange brugere betragte som en stor fordel,” siger Christine
Felding.
Der ses dog forekomst af pletblødninger de første 3-6
måneder. Andre sjældne bivirkninger er tendens til hovedpine, brystspændinger, vægtøgning og kvalme. Den nye ppille kan forhandles i Danmark fra september.
X
Christine
Felding
Speciallæge i gynækologi og obstetrik.
Hun har arbejdet på en række danske hospitaler og har stor international erfaring.
Bivirkninger ved p-piller
P-piller øger i begrænset grad risikoen for at få en blodprop. Til gengæld er der ikke påvist øget risiko for brystkræft. Og forskerne mener desuden, at risikoen for kræft i
æggestokkene og livmoderen ligefrem reduceres.
Lider du af
migræne/hovedpine?
Meld dig i Migræne- &
Hovedpineforeningen
Ring efter folder på
tlf. 70 22 00 52
www.hovedpineforeningen.dk
TRÆT AF KEDELIGE
SUNDHEDSMAGASINER?
9";DG8:
9"k^iVb^c[gVW€YZ
hdad\]jYeaZ_Z
"Zchi¨g``dbW^cVi^dc
e€kdgZWgZYYZ\gVYZg
9";DG8: K^iVa^o^c\ egdYj`iZgcZ [gV 7ZVji‚
EVX^ÃfjZi^a[©gZg]jYZccVijga^\9"k^iVb^c!hdb
]jYZccdgbVaideiV\Zg\ZccZbhdaZchhig€aZg#
K^ ]Vg Wgj\ [dg hdaZc i^a kZak¨gZ! YVccZahZ V[
9"k^iVb^cd\i^aZchjcY`ja©g#BZck^]VgWZ"
hiZbi^``ZWgj\[dggnc`ZgcZd\e^\bZcieaZiiZg"
cZ#9Zg[dg]Vg7ZVji‚EVX^ÃfjZh`VWi9";DG8:
hZg^Zc! ]k^h ]©_Z ^cY]daY V[ 9! 6 d\ :"k^iVb^c
h©g\Zg[dgVigZeVgZgZd\WZh`niiZbdYVaYZgh[dg"
VcYg^c\Zgd\hdah`VYZg^]jYZc#
FJNOQ@EG@?@M(
P??<II@GN@I
HLPQ>H>ABJFBQ
ElsboPrkaebape¼gphlib
ttt+hlpq^h^abjfbq+ah
Qic7640155--
Ae`minop_d`
Sfe^obibsboco^ebib
sboabk*>rpqo^ifbk)Hfk^)
W^j_f^)Pfkd^mlobld
j^kdbÜbob+
Cºefq\gdo`o
Hlpq^h^abjfbqfElsbo
e^oraa^kkbqhlpqsbgib*
abobfjbobbka.0‰o+Sf
bofa^di^kaphbkaqcloe¼g
hs^ifqbqfraa^kkbipbk+
rrr)fjno\f\_`hd`o)_f
=`ot_idibnapg_qd_`i
Hroprpabiq^dbokbc‰osfabkld
fkapfdqfhlpqbkp_bqvakfkdclo
jbkkbphbqpebi_oba)esfihbqbo
dorkai^dclo^qhrkkbra^o_bgab
hlpqmi^kboldmo^hqfpbobhlpq*
ldbok»ofkdpqbo^mfm‰^kaob+