Invitation til Danish Open 2014 Klik venligst her - Nørre
Transcription
Invitation til Danish Open 2014 Klik venligst her - Nørre
Clos de Tafall, Priorat Huset: Clos Berenguer har til huse i den sydlige del af D.O.Q. Priorat, nærmere bestemt i byen El Molar. Det er en familie drevet virksomhed med Francesco Berenguer i spidsen. Kommer man forbi huset skal man ikke lade sig snyde af husets mildest talt beskedne udseende sammenlignet med så mange andre vinhuse. Her laves stor vin! Huset råder over vinmarker som har tilstrækkelig alder til at opnå den kompleksitet som Priorat-vinene er så berømte for. Desuden laves der også - endog rigtig gode - vine på nogle yngre vinstokke, som med tiden skal indgå i husets topvin. Det kan vi prise os lykkelige for, for det betyder at vi også får mulighed for at smage vine fra Priorat uden at skulle optage lån i huset. Distriktet: Egentlig er Priorat ikke et område, der er særlig egnet til almindelig vindyrkning, da det består af stejle og ufremkommelige skråninger og bjerge, der er meget svære at dyrke. Det vidste munkene, der slog sig ned her for mere end 800 år siden dog ikke noget om, så de begyndte at indrette skråningerne med terrasser og dyrke vin. Og de opkaldte området efter deres leder, Prioren. Efter vinlusens hærgen i Frankrig, blev megen vin fra Priorat brugt i franske vine, især Bordeaux, men da vinlusen selv ramte Priorat faldt denne eksport væk og Priorat's vindyrkning faldt fra hinanden. Op gennem det meste af det 20. århundrede var produktionen begrænset og det var først da nogle fremsynede herrer i 1980'erne så, at der var et potentiale til at dyrke supervin, at området blomstrede op igen. De kunne se, at de gamle vinstokke (Garnacha og Cariñena) - nogle over 100 år - kombineret med hede sommerdage og kølige nætter kunne give store vine, hvis man begrænsede udbyttet og indførte moderne produktionsmetoder. Og så gik det stærkt! Op gennem 90'erne blev Priorat kendt som Spaniens kultdistrikt nr. 1. Dels på grund af de fremragende vine, men også på grund af den lille produktion og de deraf følgende høje priser. I dag er tilstanden mere normal i Priorat. Området er bredere kendt og nogle af de større spanske vinfirmaer som Torres og Codorniu er også begyndt at producere vin her. Men én faktor er fastholdt - det høje prisniveau. Det er dyrt at producere vin i Priorat, udbyttet er lavt og den samlede mængde lille - derfor vil vinene altid have en relativ høj pris. Vinen: Den lille familieejede bodega Clos Berenguer i El Molar i det sydlige Priorat har skabt en "lillebror" til rækken af high-end vine. Clos de Tafall er lavet af udvalgte druer fra nogle af bodegaens yngste vinstokke af sorterne Garnacha (Grenache), Samsó, Syrah og Cabernet Sauvignon. Den alkoholiske gæring sker på ståltanke, hvorefter den malolaktiske gæring og de efterfølgende 12 måneders lagring sker på brugte franske egetræsfade. Vinens farve er tæt og mørk. Den har en intens duft af modne bær, balsamiske noter og urter. Smagen er kraftfuld og vedholdende. Her er tale om en vin som skal bruges til kraftige retter som and, vildt, gryderetter og lam. Den gør sig ligeledes rigtig godt med hvidløg, rosmarin og oliven. Også tungere grønsagsretter baseret på aubergine, tomat og olivenolie – f.eks. ratatouille – er Clos de Tafall som skabt til. Bækkelund Vine - tlf. 3117 4792 – [email protected] Opskrift Rattatouille: 1 stor aubergine 1 rød peber 1 gul peber 2 courgetter 1 stort løg 2 fed hvidløg 500 g modne tomater 3 spsk olivenolie 1 kvist frisk rosmarin 1 tsk groft salt sort peber. Sådan laver du ratatouille: 1. Varm ovnen op til 200 grader. Skær aubergine, peberfrugter og courgetter ud i grove tern. Skær løget i smalle både og hvidløg i tynde skiver. Halvér tomaterne. 2. I en stor pande varmes 2 spsk af olien op. Kom auberginer i og steg dem i 5 minutter ved middel varme til de begynder at tage farve. 3. Kom dem i et ovnfast fad sammen med alle de øvrige grøntsager og vend det sammen med resten af olien, salt og godt med sort peber. Riv bladene af rosmarinen og drys dem i retten. 4. Bag retten i den varme ovn i 30-40 min. Vend i grøntsagerne halvvejs. Lad ratatouillen køle lidt af, så den er lunken, når den spises – der smager den bedst. Bækkelund Vine - tlf. 3117 4792 – [email protected]