Fuld årskalender, billeder og meget mere på pfc2300.dk

Transcription

Lai-Dansk Ordbog
November 2012
Den tidligere ordbog var baseret på David Van Bik’s English-Chin (Hakha) Dictionary. Indholdet herfra er
bevaret, og dertil er føjet godt 5550 ord fra hans Chin-English Dictionary. - Man kan se denne og andre Chinordbøger online på hobugt.dk
Ordklasser:
Dansk
Latin
Engelsk
Chin
Forkortelse
navneord
substantiv
noun
auhmin
n.
udsagnsord
verbum
verb
fianhtu
v.
tillægsord
adjektiv
adjective
sifianh
adj.
biord
adverbium
adverb
fianhthuam
adv.
stedord
pronomen
pronoun
mincan
pron.
forholdsord
præposition
preposition
hmuncaansawh
prep.
bindeord
conjunction
conjunction
biapeh
conj.
talord
numerale
numeral
num.
spørgeord
interrogativ
interrogative
interrog.
egennavn
proprium
proper name
kendeord
artikel
article
udråb
interjection
interjection
forstavelse
præfix
prefix
pref.
endelse
suffix
suffix
suff.
-3-
minbing
prop.
art.
lungsu
interj.
A
a caan aa khat tein ser (v.): synkronisere. - Eksempel: Inn
chung i a ummi suimilam vialte kha an caan aa khat dih in ser
hna u = Synkroniser alle ure i bygningen.
a aimi (adj.): bøjelig, smidig. - Eksempel: Inhliam cu thing
aimi a si = Pil er et bøjeligt træ.
a al ngaimi, cite ti (n.): saltvand, saltlage.
a alh in a alh (v.): lyne. - Eksempel: A mit cu a thin hun in a
alh in a alh = Hans øjne lynede af vrede.
a alh pup (v.): flakke. - Eksempel: Mei inn a alh pup = En
lampe flakker.
a alh pupmi (adj.): flammende, i lys lue.
a almi (adj.): salt.
a almi, cite bantuk a simi (adj.): salt, saltholdig.
a aukhuang ngaimi (adj.): brutal, grov.
a aw a hung kir tthan (v.): genlyde.
a aw a hung kir tthannak (n.): genlyd, ekko.
a aw a phar (adj.): hæs.
a aw a thang vuaimai (v.): gjalde. - Eksempel: Muko aw a
thang vuaimai = Trompeterne gjalder.
a aw a thia ttung i a sang ngai ttungmi (adj.): skingrende,
gennemtrængende, skarp.
a aw aa dawh ngaimi (adj.): klangfuld.
a aw aa dawhmi (adj.): velklingende.
a aw aa tlerhmi (adj.): vibrerende, dirrende.
a awn (v.): ringe. - Eksempel: Telefawn a awn/ring = Telefonen
ringer.
a awn a aumi, a dai lomi, a cawlcangmi (adj.): urolig.
a awnh viaimai khi, seh awnh thawng (n.): snurren.
a ba kho lomi, a tha a di kho lomi (adj.): utrættelig.
a bangmi (adj.): klæbrig, klistret.
a bau lomi, a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi
(adj.): hel.
a baumi, a tling lomi (adj.): mangelfuld.
a bawi bik, a thiam bik, a tthawng bik (n.): fyrste.
a bawmtu, a chapchuantu (n.): hjælper.
a beibang loin, a biling a balang in, i comcawroi loin (adv.):
hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel: Uico nih a zuan
hnawh hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli =
Børnene løb i vild forvirring, da hunden for ind på dem.
a benh i i benh (v.): flokkes, stimle, myldre.
a beuh, tlu, a rawp (v.): smuldre.
a bia ceih set lo i thah men (v.): lynche.
a biafang in (adj.): bogstavelig.
a biafang sullam si loin a chung i aa thupmi sullam hngalh
khawh i zuam ti a si (v.): læse mellem linjerne.
a bialmi thil chung i a laifang in a tlangkual tiang a phanmi
catlang rin (n.): radius.
a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): først, vigtigst.
a biapi bik in (adv.): hovedsageligt, i det store og hele, især.
a biapi bik, a ngan bik a simi (adj.): vigtigst.
a biapi bikmi lak (v.): uddrage. - Eksempel: A biapi bikmi lak i
zuam = Prøv at uddrage hovedpunkterne.
a biapitning, a nganning (n.): størrelse, storhed.
a biling a balang in, i comcawroi loin, a beibang loin (adv.):
a bimi (adj.): snæver, smal, trang.
a bingbo, a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi
(adj.): ujævn, knortet, knudret.
a bingbomi (adj.): ujævn.
a bingbomi thil milhnak (n.): rivejern.
a bingtalet (adv.): på hovedet.
a bo, khawndennak in a phingmi (n.): bule.
a bu a bu in tthen (v.): klassificere.
a bu ah i fonhnak, rianttuantubu i cannak (n.): optagelse,
indlemmelse, inkorporation.
a bu chung i thil pakhatkhat, cazin chung i ttialmi thil
pakhatkhat (n.): artikel, punkt, post. - Eksempel: Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si =
Første punkt i programmet er at læse komitemedlemmernes
navne.
a bu in, hmun khat i ttuantti a simi (adj.): fælles, forenet.
a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo (v.): boykotte.
a bu in kalter (v.): vogte, drive. - Eksempel: Atu cu hmun khat
in hmun dang ah an bu in a kalpi hna = Han driver sine får fra
det ene sted til det andet.
a bu in rian a ttuanmi hna (n.): arbejdsstyrke.
a bu in tinhmi ngei in toanmi (n.): felttog, kampagne.
a bu in tuahmi rian/thil (n.): samarbejde.
a buangmi thil (adj.): dunet.
a bupi in kal (n.): optog.
a caan a cut hlanah tuahmi, a pitlin hlanah, a caan a phak
taktak hlanah (adj.): forhastet.
a caan a hmaanmite i thil a ummi (adv.): betimelig, i rette tid.
a caan a hman lomi (n.): irregulær, uregelmæssig.
a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut hlanah tuahmi, a
pitlin hlanah (adj.): forhastet.
a caan a rem lomi, harnak pekmi (adj.): ubekvem, ubelejlig,
besværlig.
a caan aa khatmi (adj.): synkron, samtidig.
a caan caan ah a simi (adj.): lejlighedsvis.
a caan hmaan tein zulhnak (n.): punktlighed.
a caan hmaante ah (adv.): til tiden. - Eksempel: A caan bak ah
hika hi na phan hrimhrim lai = Du skal være her til tiden.
a caan tete lawng i a simi, a si setsai lomi (adv.): sjældent. Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra =
Han kommer sjældent i kirke.
a caancaan tete lawnglawng ah (adj.): sjælden.
a cafang tang i rin; a sullam cu biapi a si tinak a si (v.):
understrege.
a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia (adj.): ubøjelig.
a caimi mit, mitcai (adj.): skeløjet.
a cang a sertu (n.): versemager.
a cang sual, a si sual, a karlak ah hun tenhta in (adv.):
tilfældigt, tilfældigvis.
a cang sualmi (adj.): tilfældig.
a carmi, a kermi, a romi (adj.): runken, indskrumpet.
a carmi, a ro (adj.): tør.
a carmi, a romi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei =
Udtørret land.
a cawhmeih/a tamhpaih, rawl chuan tik i cu bantuk kha
bantuk cawh ah a thaw timi khi (n.): opskrift.
a cawl cang lomi (adj.): ubevægelig.
a cawlcang huam lomi, a thawng lomi (adj.): uvirksom.
a cawlcang lomi (adj.): bomstille.
-4-
a cawlcang ngaimi, a piang ngaimi (adj.): munter, livlig.
a cawlcang ngaimi, hnahnawk ngaiin a ummi (adj.):
turbulent, oprørt.
a cawlcangmi, a dai lomi, a awn a aumi (adj.): urolig.
a cawlcangmi hmanthlak, baisikup (n.): film.
a cei (v.): slå sig. - Eksempel: Zel kha a cei = Gulvbrædtet har
slået sig.
a cer in a cermi sinak, ceunak (n.): glans.
a cerdukmi thil (n.): glans, pragt.
a ceu, a vam (v.): gløde. - Eksempel: A hmai a hung ceu, a hun
i panh = Hans ansigt glødede.
a ceu; a zaang (adj.): lys.
a ceu khunnak hmun, a langh khunnak hmun (n.): rampelys.
a ceu lo, a fiang lo (adj.): svag, uklar.
a ceumi (adj.): strålende, skinnende.
a ceumi thil (adj.): lysende.
a chahmi (adj.): tæt, kompakt. - Eksempel: Achahmi minmei =
En tæt tåge.
a chahmi (adj.): tyk, fed.
a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnak a thian
tiang hmun dang i chiah (n.): karantæne. - Eksempel: James
cu hmaihu in a zawt ah khan a dang ah an chiah = James fik
karantæne, da han havde mæslinger.
a chek tu (n.): revisor.
a chen a rawnh (n.): hældning. - Eksempel: Inncung a chen a
rawnh cu a cheng ngai = Tagets hældning er meget stejl.
a cheng ngaingaimi tlang, lungpang (n.): afgrund, skrænt.
a cheng ngaingaimi, lungpang bantuk (adj.): stejl, brat.
a chengmi, a hrapmi (adj.): stejl, brat.
a cheu (n.): del, part. - Eksempel: Changreu a cheu kha a ei =
Han spiste en del af brødet.
a cheu cu (adj.): nogle. - Eksempel: Uico a cheu cu an ngan =
Nogle hunde er store.
a cheu pathian a si i a cheu minung a simi (n.): halvgud.
a cheuchum (adj.): partiel, delvis.
a cheuchum (n.): brøk, brøkdel. - Eksempel: A lahkhah a
cheuchumte = En brøkdel af hans salær.
a cheuchum (n.): brudstykke. - Eksempel: Cakuat kha a
cheuchum a rel = Hun læste et brudstykke af brevet.
a cheuchum, a tim tthen (n.): stykke.
a cheuchum i hung langh (v.): titte frem. - Eksempel: Ram
lakin pangpar kha a hung lang = En blomst titter frem gennem
græsset.
a cheuchum in (adv.): halvvejs. - Eksempel: Sa cu a cheuchum
lawng a hmin = Kødet er kun halvvejs kogt.
a cheuchummi (adv.): delvis, til dels.
a chia a ttha a thleidang khomi, khuaruah a thiammi, a
fimmi (adj.): klog.
a chia a zarh ti i zumhmi (n.): tabu.
a chia bik, a hlatnak bik, a ttha bik (adj.): yderst.
a chia bik, a ttha lo bik (adj.): værst.
a chia chin lengmang panh, ttumchuk (v.): degenerere.
a chia deuh, man fawi, man tlawm (adj.): billig.
a chia deuh in, a ttha lo deuhmi, a chia deuhmi, a ttha lo
deuh in (adj. & adv.): værre.
a chia khun, a hleikhun in, khun, a ttha khun (adv.): især,
specielt.
a chia tukmi, ttihnung (adj.): frygtindgydende.
a chiahrumi, luakchuak a simi (adj.): slet, nedrig.
a chiami, a rawkmi ziaza (v.): fordærve, depravere.
a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi (adj.): ordret.
a chin (n.): dæksel, låg.
a chin hun, a khuh hun (v.): afsløre, afdække.
a chin hun, a khuhnak hun (v.): afdække, blotte, afsløre.
a choi in an choi cukmak (adv.): hulter til bulter, hovedkulds. Eksempel: Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi
cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh = Børnene styrtede
hovedkulds ned ad stranden og ud i bølgerne.
a chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi,
tadinca ah siseh, mekazin ah siseh (adj.): redaktionel.
a chuak rih lomi, hrin a si rih lomi (adj.): ufødt.
a chuakmi, aa phuakmi (adj.): afgående, fratrædende.
a chuaktharmi, ngakchia chuakthar (adj.): nyfødt.
a chung (n.): inderside, indre.
a chung a kuami (adj.): hul.
a chung bik (adj.): inderst.
a chung deuh (adj.): indre, indvendig.
a chung i a ummi, biathli a hngalmi (n.): insider, indviet,
person med førstehåndskendskab til sagen.
a chung i a ummi thil (n.): indhold.
a chung i a va ummi (n.): beboer, indehaver. - Eksempel: Hi
inn chung i an ummi hi ahodah a si? = Hvem er beboeren af
dette hus?.
a chung i khah (adj.): immanent, iboende.
a chung i khua a sami, a ummi (n.): beboer.
a chung i khumh (v.): stoppe. - Eksempel: Chantling chungah
arhmul a khumh = Hun stopperde puden med fjer.
a chung i luan (n.): indstrømning, tilstrømning.
a chung i nawh (v.): kante.
a chung i rawnmi thil hna, ar an thah i tamhnak ca i a
chung i an tawnmi thil hna (n.): fyld.
a chung i ronh (v.): indsprøjte.
a chung i sawh, a chung i telh (v.): indsætte. - Eksempel: Na
tadinca chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak = Indsæt
venligst denne annonce i Deres avis.
a chung i telter, fonh (v.): indføje, indkorporere, indlemme.
a chung i thli rawn, um, pumpululh tum (v.): puste op.
a chung i um (v.): bestå. - Eksempel: Zarh khat chungah ni
sarih a um = En uge består af syv dage.
a chung i umnak (n.): besiddelse, besættelse. - Eksempel: Hi
inn chung i kan umnak cu May 1 khan aa thawk = Vores
besiddelse af dette hus begyndte 1. maj.
a chung in rak horh, a hram rak phelh (v.): underminere,
undergrave.
a chung thil ummi (n.): komponent.
a chungah (prep.): inden i, inde i. - Eksempel: Biakinn
chungah na lut cang maw? = Har du været inde i kirken?.
a chungah, vampang kulh chung (adj.): intern.
a chungah zeihmanh a um lomi, a lawng a simi (adj.): tom.
a chungin chuah, sianginn chungin chuah (n.): udstødelse,
uddrivelse, fordrivelse, udvisning.
a chungin lak (v.): tage op / ud. - Eksempel: Ka zal chungin
suimilam na la ko hnga maw? = Kan du tage uret op af min
lomme?.
a chunglei (n.): indre, interiør.
a chunglei a simi (adj.): indre, indvendig, indvortes.
a chunglei hmuh khawhnak, hngalh khawhnak (n.): indblik,
indsigt.
a chunglei thil a simi, a chunglei bia a simi (adj.): indvendig,
inside. - Eksempel: An i timhmi kha a chunglei biathli
hngalhnak a ngei = Han har en inside information om deres
plan.
a ci a choi cukman (v.): gnistre, funkle.
a ci a haimi, zun in a zawmi, a lung a lengmi (adj.):
affekteret.
a ci a thiangmi (adj.): fuldblods. - Eksempel: Rang ttha phun
taktak = En fuldblods hest.
a ciah dih, a khat dih, a hlanh dih (v.): gennemtrænge.
-5-
a ciinmi (adv.): gennemblødt, drivvåd.
a cik in aa cikmi ti (n.): stråle, sprøjt.
a cikmi (adj.): pibende.
a cin (adj.): fugtig. - Eksempel: Thil cin = Fugtige klæder.
a cin, a ro lo (adj.): våd.
a cin a ciarmi (adj.): pløret. - Eksempel: A cinmi vawlei = En
pløret grund.
a cin cikcekmi (adj.): gennemblødt.
a cingmi, fa a ngei kho lomi (adj.): steril.
a cinmi, ti a khatmi (adj.): vand-, våd, fugtig.
a conmi, a tawi cangmi (adj.): indskrumpet.
a cuanh in a cuantu (n.): tilskuer.
a cuar a chahmi, ningzah a hngal lomi (adj.): tykhovedet.
a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a vak
lengmangmi miphun, a thawknak ah cun India ram in a
rami an si rua ti i ruahmi, gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si
(n.): sigøjner.
a cuar a nakmi (adj.): mørk, mørkhudet.
a cuar hawh, a phaw hawh (v.): flå.
a cuh in i cuh, lak zau, char zau (v.): gribe, snappe, snuppe.
a cumi, aa tlakmi (adj.): valgbar.
a cumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): valgbarhed.
a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca khi (n.): overskrift,
påskrift.
a cung i a vuanmi a phul (n.): skum.
a cung palang a hun changtu thap vawlei khi (n.):
undergrund.
a cunglei, innkaba (n.): overligger.
a cungnung bik, a ttha bik (adv.): par excellence.
a dai (adj.): stille, rolig. - Eksempel: A daimi zan = En stille
nat.
a dai, a linnak in a dai deuhmi (adj.): kølig, sval, afkølet.
a dai khomi, aa si lengmangmi a si lomi (adj.): fredelig,
fredsommelig.
a dai lomi, a cawlcangmi, a awn a aumi (adj.): urolig.
a daimi (adj.): fredelig, rolig, fredfyldt.
a daithlang mi (adj.): forsømmelig, efterladende.
a daithlangmi, aa ralring lomi (adj.): dumdristig, hensynsløs.
a dak an hui cangmi cawhnuk (n.): skummetmælk.
a dak hah, a dak hui (v.): skumme.
a dal hnuh khawh a simi, thilchiahnak bizu, dal tam a
ngeimi (n.): skuffe.
a dam lomi, a hmaan lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke
en check er underskrevet, er den ugyldig.
a dam lomi, a ttha lomi (adj.): usund.
a dammi (adj.): sund.
a dang (adj.): mere. - Eksempel: Thaizing ah tadin dang na
hruh khawh lai = Du kan få mere information i morgen.
a dang (adj.): anden/andet.
a dang (adj.): bleg. - Eksempel: A zaw mipa hmai cu a dang =
Den syge mands ansigt er blegt.
a dang (v.): blegne. - Eksempel: Vom a hmuh tikah ngakchiapa
cu a dang dih = Drengen blegnede af frygt, da han så bjørnen.
a dang, a hlei (adj.): ekstra.
a dang cio tein (adv.): adskilt, særskilt.
a dang in (adv.): anderledes.
a dang in thlen (v.): erstatte, udskifte, afløse.
a dang in thlennak (n.): erstatning, udskiftning.
a dang te i chiah, Pathian sin i pek (v.): vie, hellige.
a dangdang (adv.): etc., osv..
a dangdang a simi (adj.): forskellig.
a dangdang a simi (adj.): varierende, afvekslende.
a dangmi, a dermi, thazang a ngei lomi (adj.): bleg, gusten.
a dangte i chiah, a dangte i umter, a dangte i umnak (v.):
isolere.
a dangte i chiahnak (n.): isolering, afsondring.
a dangte i chiahnak, Pathian sin i pekchanhnak (n.):
indvielse, helligelse.
a dangte i va chiah, elektrik tha kha thirhri lengah chuak
kho hlah seh tiin khairiat in tuam (v.): isolere.
a dehdeh in a tialmi (adj.): spættet. - Eksempel: A dehdeh in a
tualmi rang = En spættet hest.
a der ttiangttuangmi (adj.): tynd, radmager.
a dermi (adj.): tynd.
a dermi, a tthawng lomi (adj.): svag.
a dermi, thazang a ngei lomi, a dangmi (adj.): bleg, gusten.
a derthawm lomi, a fekmi (adj.): sikker, fast.
a derthawm nagimi (adj.): skrøbelig. - Eksempel: Maimomh
bu cu a derthawm ngaigaimi an si = Spindelvæv er skrøbelige.
a derthawmmi, a tthawng lo (adj.): svag, skrøbelig.
a deu a si lomi, a hmaanmi, a taktak a simi (adj.): sand.
a deu a si lomi a taktak a simi (adj.): ægte, original.
a deu a simi (adj.): pseudo-, falsk, uægte.
a deu a simi, a taktak a si lomi (n.): humbug, fup. - Eksempel:
A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed
er bare humbug.
a dih (adj.): forbi. - Eksempel: Ni a tlakin ni a dih = Dagen er
forbi, når solen går ned.
a dih, a dong (v.): tømme, udtømme, reducere.
a dih a lo zaumi, a hmun lomi (adj.): forbigående, flygtig,
kortvarig.
a dih cangmi caan (n.): fortid. - Eksempel: A dih cangmi can
cu kan thleng kho lo = Vi kan ikke ændre fortiden.
a dih cangmi caan (n.): datid. - Eksempel: Sianginn ah a rak
kal, rak hi 'past tense' ('datid') a sitertu a si = Han gik til skole.
a dih ciami caan (n.): perfektum participium, fortids
tillægsmåde. - Eksempel: A kal cang, cang hi past participle
(perfektum participium, fortids tillægsm åde) a sitertu a si =
Han er gået.
a dih kate a simi (adv.): lige. - Eksempel: Atu te ah khan a
chuak = Han er lige gået.
a dih umnak in, fangkarao in (adv.): aldeles, splitter. Eksempel: Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh =
Drengene gik ud at svømme splitternøgne.
a dih umnak in hman (v.): spænde, stramme. - Eksempel: Lung
cawinak ah khan a thazang a dihumnak in a hman = Han
spændte alle muskler for at løfte klippeblokken.
a dihlak (n.): sum.
a dihlak, a tling (adj.): komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen,
fuldendt.
a dihlak fonhmi (adj.): total, komplet, fuldstændig.
a dihlak in (adv.): op. - Eksempel: Inn cu a dihlak in a kang
dih = Hunset brændte op.
a dihlak in, a dihumnak in (adv.): helt, aldeles, ganske.
a dihlak in, a ningpi (adj.): hel, fuldstændig, komplet.
a dihlak in, a ningpi in (adv.): ganske.
a dihlak in a dihumnak in (adj.): lutter.
a dihlak in a tlingmi, tlamtling tein a ummi, a bau lomi
(adj.): hel.
a dihlak in khattelei kam in khattelei kam tiang zoh, ttha
tein zoh (v.): afsøge, skanne.
a dihlak nawn, tam bik (adj.): flest. - Eksempel: Sianginn a
tam bik cu June ah an hun = De fleste skoler åbner i juni.
a dihlak tein (adv.): aldeles, fuldstændig.
a dihlak tuak ah (adj.): samlet. - Eksempel: A leiba a dihlak
tuak ah K. 300 a si = Den samlede sum af hans gæld var K. 300.
a dihumnak in, a dihlak in (adv.): helt, aldeles, ganske.
-6-
a dihumnak in a simi a si cikcekmi (adj.): fuldkommen,
fuldstændig. - Eksempel: Inn cu a rawk dih cikcek = Huset
ligger i fuldkommen ruin.
a dik a hmaanmi (adj.): rigtig, ret.
a dikmi, a hmaanmi, aa tlakmi (adj.): rigtig, korrekt,
forsvarlig.
a ding ding lo kong ah aa ralring lomi, din lonak tuah zong i
a zei a poi lomi (adj.): hensynsløs, samvittighedsløs.
a ding lomi (adj.): uretfærdig.
a ding lomi, aa rup lomi, aa ruang lomi (adj.): unfair.
a ding maw ding lo ti tahnak hri (n.): lodline, lodsnor.
a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo (v.): lodde.
a dinghnak ah, a hmanung bik ah (adv.): til syvende og sidst,
i sidste instans, til slut.
a dingmi (adj.): retfærdig, retskaffen. - Eksempel: Amah cu mi
ding a si = Han er en retskaffen mand.
a dingmi, a ngawi lomi (adj.): lige.
a dingmi thil upatnak a ngeimi, felte le ralring tein a ummi
(adj.): omhyggelig, samvittighedsfuld.
a dingmi tung, tung ding (n.): akse.
a dinlonak (n.): uretfærdighed.
a dinmi (adj.): svag. - Eksempel: Ka bawm u ti aunak aw dinte
kha kan thei = Vi hørte et svagt råb om hjælpe.
a dinning le a phung mingin tuahmi (adj.): retfærdig, reel,
fair. - Eksempel: Boksing an i thongh cu a phungning le a
dinning in an i thawng ko = Det var en fair kamp.
a dipmi, a hme, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip =
Fint sand.
a dir hmun i a dirmi, aa thleng lomi (adj.): statisk,
stillestående. - Eksempel: Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng
loin a dir peng lo = Civilisationen er ikke stillestående.
a dong, a donghnak a phan (v.): slutte.
a dong, a dih (v.): tømme, udtømme, reducere.
a dong kho lomi (adj.): uudtømmelig, utrættelig.
a dong lomi (adj.): uophørlig, uafladelig, evig.
a dongh mawrawt (adj.): yderst.
a donghnak, a hmanung bik (adj.): endelig.
a donghnak, a simi, a fiangmi (adj.): afgørende.
a donghnak ah (adv.): til sidst, endelig.
a donghnak ahcun (adv.): i det lange løb.
a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi, asiloah, cu
bantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i bia
hmanung bik pekmi (n.): ultimatum.
a donghnak i a hung ummi (adj.): afsluttende. - Eksempel:
Term khat a dunghnak i tuahmi camipuai = Afsluttende
eksamen.
a dongnak bik ah (adv.): endelig, til sidst.
a dor tete in a tla (v.): dryppe.
a dor tete in a tlami ti (n.): dryp.
a dor tete in tlak, luan (v.): pible, sive, dryppe. - Eksempel: A
biang ah mitthli kha a dor tete in a tla = Tårer dryppede ned ad
hendes kinder.
a dormi (adj.): løs. - Eksempel: Vawlei dor = Løs jord.
a dormi (adj.): slap.
a dot dot in sakmi inn (suff.): etages. - Eksempel: Inn dot thum
a simi = Treetages bygning.
a duh lomi, hnatlak lomi (adj.): uvillig.
a duh ngaimi, aa hngahhlang ngaimi (adj.): ivrig. - Eksempel:
Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai = Han er ivrig efter
at åbne kassen.
a eng tukmi (adj.): ultramarin.
a fa pali phir chung i pakhat (n.): firling.
a fahnak nemter, ngakcia a ttapmi hnemh i ngamter (v.):
formilde, trøste.
a fak, aw thang ngai i auh lulh, a thawng (adj.): støjende. Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok.
a fak ngaimi (adj.): skarp.
a fak ngaimi, a tthawng ngaimi (n.): voldsom, voldelig.
a fak ngaimi thil (n.): slag. - Eksempel: A nu thih cu a caah a
fak ngaingaimi thil a si = Hans moders død var et hårdt slag
for ham.
a fak ngaingaimi hma; fahnak; lung retheihnak (n.): kval,
vånde.
a fakmi (adj.): smertelig, pinefuld, drastisk, alvorlig.
a fakmi (adj.): øm. - Eksempel: Mary a hrom a fak = Mary er
øm i halsen.
a fakmi, a felmi (adj.): streng, hård.
a fakmi, mi chun ngaimi (adj.): skarp.
a fakmi i canternak (n.): intensivering, forstærkelse.
a fakmi sualnak; e.g. lainawn (n.): misgerning.
a fakpi, a tthawngmi (adj.): heftig.
a fang a hmemi nam (n.): stilet.
a fawimi (adj.): nem, let.
a fek i a tthawngmi (adj.): kraftig.
a fek lo, a ngan a dam set lomi, fehfuan lo (adj.): svag,
skrøbelig.
a fek lomi (adj.): vakkelvorn. - Eksempel: A fek lomi tthutdan
= En vakkelvorn stol.
a fek lomi (adj.): ustabil, løs, vaklende.
a fek lomi, hnangam a si lomi (adj.): prekær, risikabel.
a fek lomi aa thleng lelekmi (adj.): flygtig, ubestandig,
ustadig.
a fek taktakmi, thlen khawh lo a simi (adj.): urokkelig,
ufravigelig.
a fekmi (adj.): støt, standhaftig, sikker, fast.
a fekmi, a tthawng, a hakmi (adj.): sej.
a fekmi, a tthawngmi (adj.): stærk, kraftig, robust.
a fekmi, aa tetmi (adj.): tæt, fast, stram. - Eksempel: Hribeo a
teomi a ser = Han bandt en stram knude.
a fekmi thil, a fekmi minung (adj.): stabil.
a felmi, a fakmi (adj.): streng, hård.
a fiang (adj.): klar, tydelig. - Eksempel: A chimmi sullam cu a
fiang ngaingai ko = Hans mening var helt tydelig.
a fiang, a piang (adj.): klar.
a fiang, a tleu (adj.): lys, skinnende.
a fiang, a tliangmi, ri khiahmi (adj.): bestemt, afgrænset.
a fiang, fiangin a lang (adj.): åbenbar, tydelig.
a fiang a tliangmi (adj.): umisforståelig.
a fiang komi (adj.): iøjnefaldende, umiskendelig, åbenbar,
tydelig.
a fiang lo, a ceu lo (adj.): svag, uklar.
a fiang lomi (adj.): ulæselig. - Eksempel: Catial fiang lo =
Ulæselig skrift.
a fiang lomi (adj.): utydelig, uklar.
a fiang lomi (adj.): mørk, dunkel.
a fiang lomi, a nawimi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi
tiva = En grumset flod.
a fiang lomi, a tliang lomi, a piang lomi (adj.): vag, ubestemt.
a fiang lomi, ruahsual khawhmi, sullam pahnih a ngei khomi
(adj.): tvetydig, dobbelttydig.
a fiang set lo, sawhmi theng a ngei lo (adj.): ubestemt, vag. Eksempel: A ka lehnak a fiang set lo = Han gav mig et ubestemt
svar.
a fiang tein, a leng langin (adv.): øjensynligt, åbenbart.
a fiangmi (adj.): skarp. - Eksempel: A nak le a rang cu fiang
tein an i dang ko = Der er en skarp kontrast mellem sort og
hvidt.
a fiangmi (adj.): udtrykkelig. - Eksempel: A duhmi a fiangmi
-7-
cu amah tel loin kannih kal kha a si = Det var hans
udtrykkelige ønske, at vi skulle gå uden ham.
a fiangmi, a donghnak, a simi (adj.): afgørende.
a fiangmi, a langmi (adj.): indlysende, evident.
a fiangmi, a langmi (adj.): tydelig, klar.
a fiangmi, a rel fawimi (adj.): læselig.
a fiangmi, a tliangmi, aa dangmi (adj.): tydelig, klar.
a fih in fihmi, duh awk a si hrimhrim lomi (adj.): afskyelig,
modbydelig, frastødende.
a fim i zumhmi lungthin cheutu (n.): mentor, vejleder.
a fim lomi (adj.): uklog, uforstandig, uciviliseret, uklog.
a fim lomi, a hrutmi (adj.): dum, tåbelig.
a fim lomi, a nal lomi (adj.): naiv, troskyldig.
a fim lomi, khuapi chung umtu ziaza le ningcang a hngal
lomi (adj.): ukunstlet, simpel, enkel.
a fim ngai ko na i thil kong i ceihnak le i ruahnak ah a ping i
mi a kalpimi (n.): sofist.
a fim ngaimi, a thluak a rang ngaimi (adj.): vittig.
a fim ngaingaimi, lungchung in hngalh khawhnak thazang,
fimnak (n.): intellekt, forstand, fornuft, intelligens.
a fim ngaingaimi, thil a thiam kho ngaimi (adj.): sindrig,
snild, begavet, opfindsom.
a fim ngangaimi (adj.): intellektuel.
a fimmi (adj.): skarpsindig, klog, vis.
a fimmi, a thiammi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent,
ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam
ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer.
a fimmi, aa dawhmi (adj.): nuttet, sød.
a fimmi, fimnak a ngeimi (adj.): sund, rask, normal.
a fimnak, fimnak in a tei (v.): overliste.
a fimthiamnak nih a phak lomi (adj.): ukvalificeret.
a fong (v.): planlægge, projektere.
a ha a khawn (v.): skære (tænder). - Eksempel: A ha a khawn =
Han skærer tænder.
a hak (adj.): hård. - Eksempel: Lung cu a hak = Klippen er
hård.
a hak a kau ngaimi, duhnak a riam kho lomi (adj.):
umættelig.
a hak i a nakmi thing (n.): ibenholt.
a hak i fah a thei ti lomi (adj.): hård.
a hak lomi, a nemmi (adj.): blid.
a hakmi, a fekmi, a tthawng (adj.): sej.
a hakmi thil, thir, dar, sui, ngun, suan, dan, etc. (n.): metal.
a hakmi thil a lomi (adj.): metallisk, metal-.
a hang a tammi (adj.): saftig, saftfuld.
a hang sur (v.): presse. - Eksempel: Theithu kha an hang a sur
hna = Hun pressede appelsiner.
a har (adj.): hård. - Eksempel: Hi rian cu a har = Dette
arbejde er hårdt.
a har (adj.): skrap, ivrig, skarp.
a har lo, a hnawl (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv
kniv.
a har ngaingaimi (adj.): trættende, anstrengende.
a harmi (adj.): skrap, skarp. - Eksempel: Camipuai a harmi =
Skarpt forhør.
a harmi, a fakmi (adj.): hård, streng.
a harmi, a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi (adj.): kedelig.
a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai khomi, bia lei
ah hman bik a si, a hriammi (adj.): skarp, indtrængende.
a harmi biahalnak, harnak (n.): problem.
a harmi biahalnak a simi, a harmi thil a simi (adj.):
problematisk.
a harmi rian (adj.): besværlig, slidsom.
a harmi thil (n.): gåde, problem. - Eksempel: Ka thil vialte
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil har a si = Hvordan
jeg skal få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde.
a hawng, thing hawng, theithu hawng (n.): bark, skal, skorpe.
a hawng hawh, hnipuan phoih i taklawngin um (v.): strippe,
trække tøjet af.
a herh (v.): påhvile. - Eksempel: Hlawhtlin na duh ahcun rian
fak piin na tuan a herh = Det påhviler dig at arbejde hårdt, hvis
du skal have succes.
a herh biknak, a biapit biknak (n.): hovedpunkt.
a herh hrimhrim (adv.): nødvendigvis. - Eksempel: A herhnak
hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko = En soldat må
nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder.
a herh hrimhrimmi, a si lo kho lomi (adj.): bydende,
befalende.
a herh leng i tam deuhnak (n.): overflødighed.
a herh lo ti i ruahpiak, ngol, tuah loin um (v.): opgive,
frafalde.
a herh lomi (adj.): unødvendig.
a herh lomi nolh chihnak, a sullam aa khat komi a simi (n.):
tautologi.
a herh lomi thil (adj.): uvæsentlig.
a herh ngaingaimi, biapi ngai a simi (adj.): væsentlig,
uundværlig, afgørende. - Eksempel: Rawl le ti cu runnak caah a
herh ngaingaimi an si = Mad og vand er afgørende for livet.
a herh ningin (adv.): nødvendigvis.
a herh tuk lomi, a hmetemi (adj.): marginal, underordnet,
periferisk.
a herhmi (adj.): nødvendig.
a herhmi thil thuam, khual tlawnnak caah siseh, ram
vaihnak caah siseh i lak i thuam tling cun um (v.): udstyre,
udruste, ekvipere.
a herhnak bantukin dirter khawhmi suimilam, lentecelh
zuamnak i hman a si bikmi (n.): stopur.
a herhnak bik zawnte, a muru (n.): vanskelighed.
a herhning tein (adv.): nødvendigvis.
a himmi (adj.): sikker. - Eksempel: Hika hi hmun him a si =
Dette er et sikkert sted.
a himnak hmun, mi phak khawh lonak hmun (n.): fæstning. Eksempel: Mifir pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i
hmun him a si i mi phak khawh set lonak a simi ah an i thup =
Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning.
a hla (adv.): fjernt. - Eksempel: Hika hin lamhlapi ah a um, a si
deuh ngaingai = Han lever langt herfra.
a hla, a hlatnak i kal (adv.): bort, borte, væk. - Eksempel: Vate
cu a zuang diam = Fuglen fløj bort.
a hla bik (adj.): fjernest.
a hla bik a simi, a hla bikmi (adj.): fjernest.
a hla bikmi (adj.): fjernest.
a hla deuhmi (adj.): fjernere. - Eksempel: A hla deuhmi tlang
khi khan hra a si = Den fjernere bakke er ti mil borte.
a hlami, a nai lomi (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra,
a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land.
a hlami, hmailei pi ah a si dingmi (adj.): fjern.
a hlan deuh i a rak ummi (adj.): forudgående, forrige.
a hlan i rak um cangnak (n.): præeksistens.
a hlan i rak um hmasa (v.): gå forud.
a hlan i rak um hmasatnak, a hlan i a rak ummi sinak (n.):
forrang.
a hlan i rian a rak ttuan hmasami (n.): forgænger.
a hlan in khua rak khan chungnak (n.): plan. - Eksempel:
Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si = Vores plan er at gå til
floden.
a hlan in rak hngalh chungnak (n.): forudviden.
a hlan tein rak ruah cianak (n.): overlæg, forsæt.
-8-
a hlanh dih, a ciah dih, a khat dih (v.): gennemtrænge.
a hlankan i rak ruahnak (n.): forudsætning.
a hlankan in (adv.): i forvejen, på forhånd. - Eksempel: Zeidah
a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a hlankan in ka
rak ser chung = Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg
forberedte mig i forvejen.
a hlankan in a rawk lai ti rak hngalh chung (v.): dømme (på
forhånd).
a hlankan in rak khiah cia (v.): forudbestemme.
a hlankan in rak ruah cia lomi (adj.): utilsigtet.
a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi (n.): forvarsel,
varsel, forudanelse.
a hlankan in ralrinnak rak pek chungmi a simi (adj.):
advarende.
a hlat a naih (n.): strækning. - Eksempel: Lam cu khan hnih
chung a chia = Vejen er dårlig på en strækning af to mil.
a hlatnak bik, a ttha bik, a chia bik (adj.): yderst.
a hlawhtling lomi a tthahnem lomi (adj.): unyttig, forgæves,
frugtesløs.
a hle a simi, a taktak a si lomi (adj.): kunstig.
a hlei (adj.): mere. - Eksempel: Minung pahnih a hlei kan herh
= Vi behøver to mænd mere.
a hlei, a dang (adj.): ekstra.
a hlei, herhmi leng i ngeihmi (n.): margin. - Eksempel: Ruah
lo in a herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i
chiah = Tillad en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter.
a hlei a hluat (n.): overskud.
a hlei a hluat a simi (adj.): overflødig.
a hlei a hluat a simi thil (n.): overflod.
a hlei a si lo, a leng a si lo (prep.): inden, inden i, inden for.
a hlei in, ve, aho zong (adv.): ellers. - Eksempel: Ka kal lai? =
Jeg tager afsted, hvem ellers gør det?.
a hlei in cham tthan, nolh tthan (v.): fordoble, reduplicere.
a hlei in ttuanmi caan (n.): overarbejde, overtid.
a hleihluat (n.): overmål.
a hleihluat i i lawmhnak chim len, hlim ri holh, lunglen hla
sullam ngei lo (n.): rapsodi.
a hleikhun in, khun, a ttha khun, a chia khun (adv.): især,
specielt.
a hleikhun in thil a ummi caan (n.): sæson.
a hleimi, a tangmi (n.): rest, levninger.
a hlummi, a uihmi (adj.): gammel, hengemt. - Eksempel: A
hlunmi changreu = Gammelt brød.
a hlun cangmi, hman ti lomi, caan nih kal tak cangmi (adj.):
forældet.
a hlun ngaimi, hlan liopi (adj.): gammel.
a hmaan a dikmi ziaza (n.): sømmelighed.
a hmaan deuh loning i rak kuaih, mi chimmi bia asiloah mi
tialmi bia, mah duhning in rak kuaih i rak chim than (v.):
fordreje, forvanske.
a hmaan lo (adj.): ukorrekt, urigtig, unøjagtig.
a hmaan lo, lihchim (adj.): falsk.
a hmaan lo ti, hlawt, duh lo (v.): afvise, afslå.
a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin chiatsernak;
lihchimnak (n.): mened.
a hmaan loin biachah, a ping in ruah sual (v.): fejlbedømme.
a hmaan lomi (adj.): forkert. - Eksempel: John nih a hmaan
lomi lehnak a pek = John gav et forkert svar.
a hmaan lomi, a dam lomi, man a ngei lomi (adj.): ugyldig. Eksempel: Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo = Hvis ikke
en check er underskrevet, er den ugyldig.
a hmaan lomi, a taktak a si lomi (adj.): uægte, falsk.
a hmaan lomi, biatak a si lomi (adj.): usand, urigtig, falsk.
a hmaan lomi, muthla bantuk (adj.): spøgelsesagtig.
a hmaan lomi, palhnak a ummi (adj.): unøjagtig.
a hmaan lomi chimh, a ping chimh (v.): misinformere.
a hmaan lomi chimhnak (n.): misinformation.
a hmaan lomi puh, thangchiat (v.): bagvaske, bagtale.
a hmaan lomi puhnak (n.): bagtalelse, bagvaskelse,
ærekrænkelse.
a hmaan lomi ruahnak man le mah i hlennak ruahnak (n.):
bedrag, illusion, vildfarelse.
a hmaan lomi sinak, lihbia (n.): usandhed, løgn.
a hmaan lomi thil, hlennak a simi (adj.): vildledende,
fejlagtig.
a hmaan lomi tuanbia (n.): løgnehistorie.
a hmaan lomi zumhning, hawi zumhning in a zum lomi (n.):
kætteri.
a hmaan maw hmaan lo ti biahal a herhmi thil (adj.):
tvivlsom, problematisk.
a hmaan taktak ti i finaternak (n.): bekræftelse.
a hmaan taktak ti kha fianter, fianter (v.): bekræfte.
a hmaan tein, a ngai tein (adv.): sikkert, uden tvivl. Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han
er en god mand.
a hmaan ti i ruah cangmi, a si kho lai ti i ruah cangmi (adj.):
formodet.
a hmaan tiah chim, a hmaan tiah langhter (v.): bevise.
a hmaan tiah ti, chim, ttial (v.): garantere.
a hmaan tiah zumh (v.): tro. - Eksempel: Nganchiapa chimmi
kha a zum lo = Hun troede ikke på drengens historie.
a hmaanmi (adj.): nøjagtig. - Eksempel: Khi khing khi a
hmaanmi a si = Det er en nøjagtig vægt.
a hmaanmi (adj.): egentlig.
a hmaanmi, a taktak a simi, a deu a si lomi (adj.): sand.
a hmaanmi, a thami, aa tlakmi (adj.): passende, behørig,
tilbørlig.
a hmaanmi, aa tlakmi, a dikmi (adj.): rigtig, korrekt,
forsvarlig.
a hmaanmi, biatak a simi (adj.): sandfærdig.
a hmaannak langhter (v.): bekræfte. - Eksempel: A chimmi
kha thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an langhter
= Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde.
a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a simi (adj.):
gyldig.
a hmai a hakmi, nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi
(adj.): streng, bister, barsk.
a hmailei ah (n.): forgrund. - Eksempel: A hmailei hmun ah
lungpi a um = I forgrunden er der en klippe.
a hman a dik hrimhrim ti i chim, ttial (v.): påstå.
a hman a dik ko, ti i chim, aamahkhan (v.): garantere, indestå
for, stå inde for.
a hman ti i ruah, zumh, bochan (v.): tro.
a hmanung bik (adj.): sidst. - Eksempel: Dizimbar cu kum khat
chung thla hmanung bik a si = December er den sidste måned i
året.
a hmanung bik, a donghnak (adj.): endelig.
a hmanung bik a changtu (adj.): næstsidst.
a hmasa bik a simi (adj.): original, oprindelig.
a hmasa bik a simi, a hramthawknak a simi (adj.):
begyndende, indledende.
a hme, a dipmi, a thia (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip =
Fint sand.
a hme, a tlawmte (adj.): liden, lille.
a hme bik (adj.): mindst (superlativ af lille).
a hme deuh a simi, a hme deuhmi (n.): underordnet.
a hme deuhmi (adj.): mindre.
a hme deuhmi si langhternak (n.): fremlæggelse.
-9-
a hmemi (adj.): mikro.
a hmemi (adj.): lille, bitte, lillebitte.
a hmete (adj.): lille, lillebitte. - Eksempel: Thetse fang hmete =
Et lillebitte sandskorn.
a hmete (n.): miniature.
a hmete, a pelte (n.): tøddel.
a hmete a simi, nawn, a ngan lomi (adj.): let. - Eksempel: Ka
lu a fak nawn, ka lu din tein a fak = Jeg har en let hovedpine.
a hmetemi, a herh tuk lomi (adj.): marginal, underordnet,
periferisk.
a hmin rih lomi (adj.): umoden, grøn. - Eksempel: Epal a hmin
rih lomi = Umodne æbler.
a hminmi (adj.): moden.
a hmu dingmi siter (v.): berettige.
a hmual a dinter deuhtu, a nemter deuhtu (n.): stødpude,
buffer.
a hmuh awk hnga a si bantuk in (adv.): fortjent, med rette.
a hmul a hrat hrethrutmi (adj.): stridhåret.
a hmun a ram, a umnak (n.): lokalitet.
a hmun lomi, a dih a lo zaumi (adj.): forbigående, flygtig,
kortvarig.
a hmun rolh, a hmun a rolh caah khan a rolhmi kha a herh
ti lo (v.): afløse, erstatte.
a hmun zungzalmi, saupi a nguhmi (adj.): bestandig, varig,
stadig, permanent.
a hmur cunglei a temi, hmurte (n.): hareskår.
a hmurpar (n.): spids.
a hnar le a khabe, saram i a kaa (n.): snude.
a hnawl (adj.): stump, sløv. - Eksempel: Hi nam cu a hnawl =
Denne kniv er sløv.
a hnawl, a har lo (adj.): sløv. - Eksempel: nam hnawl = sløv
kniv.
a hnawmmi, a thiang lomi (adj.): uordentlig, usoigneret.
a hnawmmi, a thur, a thurmi (adj.): snavset, smudsig,
beskidt.
a hnawmmi kha thianh (v.): rense.
a hngal kho lomi, hngalhnak a ngei lomi (adj.): følelsesløs.
a hngaltu sinak bia chim, tehtekhaan (v.): bevidne, vidne.
a hngawng a sau ngaingaimi saram (n.): giraf.
a hngawng in dih in thaw chuah koh loin tuah (v.): kvæle,
kværke.
a hngo, fawi tein a kuai, a kiak (adj.): sprød.
a hngo lomi, a aimi (adj.): smidig.
a hngomi, a kuai a fawimi (adj.): skør, skrøbelig.
a hnok, i foih, i awh (v.): indvikle.
a hnok ngaimi thil, hngalh a har ngaimi (adj.): indviklet,
kompliceret.
a hnokmi kha phoih (v.): udrede.
a hnu, a tlai (adj.): sen. - Eksempel: Kan zanriah ei a hnu / tlai
= Vi fik sen aftensmad.
a hnu in a hun zulmi, a hnuah: i kølvandet på, lige efter.
a hnu zulh in (n.): følgelig.
a hnuah, a hnu in a hun zulmi: i kølvandet på, lige efter.
a holh kho lomi (adj.): stum.
a holh kho lomi, thinthun tuk i holh kho loin a ummi, holh
awk hngal loin a ummi (adj.): målløs, stum.
a horh a harmi thil, a ritmi thil (adj.): byrdefuld.
a hram, tung nganpi hram (n.): sokkel, fodstykke.
a hram a thawktu (n.): skaber, grundlægger.
a hram aa thawk, aa thawk (v.): grundlægge, skabe.
a hram aa thawknak (n.): skabelse, grundlæggelse.
a hram in bongh (v.): udrydde.
a hram in phawi (v.): luge. - Eksempel: Ram cu phawi hna =
Lug græsset.
a hram rak phelh, a chung in rak horh (v.): underminere,
undergrave.
a hram thawk (v.): grundlægge.
a hrampi (n.): grundlag, fundament.
a hrampi a simi (adj.): basal, grundlæggende.
a hrampi a simi (adj.): radikal. - Eksempel: A ziaza a hrampi
in a thlen = Han foretog en radikal forandring i sin opførsel.
a hrampi a simi thil (adj.): grundlæggende, fundamental.
a hramthawk i a ummi (adj.): oprindelig.
a hramthawk tein, hramthawk te ah cun (adv.): oprindeligt.
a hramthawknak a simi, a hmasa bik a simi (adj.):
begyndende, indledende.
a hrang ngai i ttih a nung ngaimi (adj.): rasende. - Eksempel:
Ui hrang = En rasende hund.
a hrangmi (adj.): grov, rå, plump. - Eksempel: A bia chim a
hrang = Hans tale var grov.
a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak (n.): tæmning.
a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser (v.): tæmme.
a hrapmi, a chengmi (adj.): stejl, brat.
a hratmi, a nal lomi, a thapmi (adj.): ujævn, rå.
a hreumi, a thiami (adj.): ranglet, opløben.
a hriam lomi, a fim lomi, a lung a pingmi (adj.): sløv, stump.
a hriammi, a harmi, thil a at khomi, a ruh lang in a hlai
khomi, bia lei ah hman bik a si (adj.): skarp, indtrængende.
a hring (adj.): rå. - Eksempel: Sa hring = Råt kød.
a hring (adj.): grøn. - Eksempel: Ram hring = Grønt græs.
a hring zawng bantuk a simi (adj.): grønlig.
a hringmi, a tammi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram
hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs
flodbredderne.
a hringmi, thinghnah hring azawng (adj.): grøn.
a hrokhrawlmi, a zermi (adj.): listig, snu, forslagen.
a hrokhrawlmi, a zermi, mi hlen a thiammi (adj.): listig,
forslagen, snild.
a hrut ngaimi pa (n.): fjols.
a hrutmi (adj.): tåbelig, fjollet, dum, sindssyg, gal.
a hrutmi, a fim lomi (adj.): dum, tåbelig.
a hrutmi, hngalhnak a baumi (adj.): uforstandig.
a hrutmi, saram bantuk a rihmi minung (adj.): vild, grusom,
brutal.
a hun cawlcanghtertu, thazang a hun umtertu (n.):
stimulans, opstrammer.
a hun changtu (adj.): næste.
a hun changtu (zultu) (n.): efterfølger.
a hun i let tthan (v.): prelle af.
a hun pehtu, a changtu (adj.): nærliggende.
a hun zultu, hnu deuh ah a hung ummi (adj.): følgende.
a hun zultu; mawttawka nih a hnuhmi leng (n.): trailer,
påhængsvogn, anhænger.
a hung can, thil a hung um (v.): foregå, ske, hænde. Eksempel: An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan
chimh = De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse.
a hung cho, a kai, a tthangcho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa
cu a lai tiang a hungcho i cun a ttumchuk = Månen vokser,
indtil den bliver fuld, og så aftager den.
a hung chomi, hmailei i a kalmi (adj.): progressiv.
a hung chuah bantukin (adv.): følgelig, altså.
a hung chuak (v.): vise sig, komme til syne.
a hung chuak, a hung lang (v.): dukke op, dukke frem, opstå.
a hung chuakmi (adj.): resulterende.
a hung chuakmi thil (n.): resultat.
a hung um (v.): forekomme, hænde, indtræffe, ske. - Eksempel:
Eksidenh cu kan hnu Cawnni nga ni ah khan a um = Ulykken
skete sidste fredag.
- 10 -
Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen.
a kek, a kuai (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel:
Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer.
a kek a kuai dih, a thu a man dih (v.): opløse.
a kek a kuai lomi (adj.): hel (ikke i stykker).
a kek phut (n.): udbrud.
a kekkuai khomi, a rawk khomi (adj.): forgængelig, let
fordærvelig.
a kekmi, aa cheumi, a kuarmi (adj.): brudstykkeagtig.
a keng a kulmi (adj.): pukkelrygget.
a kenkip i choi le pernak (n.): raserianfald. - Eksempel: Vui
hrut cu a choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah = Den
gale elefant fik et raserianfald og dræbte sin vogter.
a kenkip i hlonh/vorh, thek (v.): sprede, strø.
a kenkiplo ah, hilei khilei (adv.): frem og tilbage.
a kenkiplo i vaih (v.): strejfe om. - Eksempel: Lam zulh in caw
cu a kenkiplo ah an vai = Køer strejfer om ved vejen.
a kermi, a romi, a carmi (adj.): runken, indskrumpet.
a khah in a khat (v.): koge, syde. - Eksempel: 1. Thinhunnak in
a khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat = 1. Han
koger af vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed.
a khah in khah, tampi um (v.): myldre, vrimle. - Eksempel:
Cerh cu fikfa in a khat = Mosen vrimlede med myg.
a khah in khah, ciah, hlanh dih (v.): gennemtrænge.
a khalmi, ti a si lomi (adj.): solid, fast.
a khalmi hawhra a tit khi (v.): tø, tø op, få til at tø. Eksempel: Ni nih tikhal kha a titter = Solen får isen til at tø.
a khami belh si ca i hmanmi (n.): malurt.
a khan in khah, a khat in sanh (v.): pakke, fylde. - Eksempel:
Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var
pakket (fyldt) juledag.
a khat (adj.): fuld. - Eksempel: Hrai cu ti a khat = Glasset er
fuldt af vand.
a khat (v.): optage. - Eksempel: Inn nih hmun kaupi a khat (a
huh) = Bygningen optager et stort areal.
a khat cikcek (v.): briste, revne. - Eksempel: Rawl inn cu rawl
an khat cikcek = Laderne var ved at briste af korn.
a khat dih, a hlanh dih, a ciah dih (v.): gennemtrænge.
a khat in sanh, a khan in khah (v.): pakke, fylde. - Eksempel:
Khrismas ni ah biakinn cu a khah in an khat = Kirken var
pakket (fyldt) juledag.
a khat tuk (v.): overfylde. - Eksempel: Khuapi chung lam cu mi
an khat tuk = Gaderne er overflydte.
a khawpi, a ttial chin (v.): kalkere.
a khiarmi, mi khiar (adj.): sparsommelig, påholdende.
a khing aa tluk lomi, lungthin a hmaan lomi (adj.):
uligevægtig.
a khirhtu (n.): reflektor.
a khonh (n.): permission, orlov. - Eksempel: A khonh in a um =
Han er på orlov.
a khuh hun, a chin hun (v.): afsløre, afdække.
a khuhnak hun, a chin hun (v.): afdække, blotte, afsløre.
a khuhnak kha hun, phoih (v.): afsløre.
a khuhtu a pan mite (n.): lag. - Eksempel: Cabuai cungah
leidip pante a um = Der var et lag støv på bordet.
a khul a nuarmi, a tlaimi (adj.): langsom, sendrægtig, træg.
a khul a rangmi (adj.): rap, rask, hurtig, let. - Eksempel: A khul
a rangmi rangtum = En hurtig (let) hest.
a khul nuarhter (v.): slappe, slække. - Eksempel: Rian kha aa
lim hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah = Slæk ikke på dine
anstrengelser, før end arbejdet er gjort.
a khul nuarhter (v.): sætte farten ned, køre langsommere.
a khunhlei a simi, sapesial (adj.): speciel, særlig.
a khunhlei in a thiammi, thiam khunnak a ngeimi (n.):
a hung um, a hung cang (v.): finde sted.
a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak; vanchiatnak
chimchungtu (n.): varsel, tegn.
a hurmi, pumsa nuamhnak duhmi (adj.): lysten, liderlig,
vellystig.
A in Z tiang (n.): alfabet.
a ing a chiami (adj.): gnaven, ondskabsfuld, sur, tvær.
a ing a chiami, a thin a tawimi (adj.): vranten, irritabel.
a ing a puanmi (adj.): pirrelig, irritabel, gnaven.
a ka, awngka (n.): munding, åbning.
a kai, a tthangcho, a hung cho (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa
a kakmi awng, a tlekmi awng (n.): sprække.
a kalning, a ti luanning (n.): retning, udvikling, tendens.
a kam (n.): kant, rand. - Eksempel: Tidil kam = Randen af søen.
a kam, a tlang, dengmang (n.): rand, kant.
a kam i a ummi, a kam a simi (adj.): marginal, rand-.
a kam kip in kulh, dan, donh (v.): indeslutte, omringe. Eksempel: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne.
a kang (v.): brænde. - Eksempel: Inn a kang = Huset brænder.
a kang kho lomi (adj.): ubrændbar.
a kang khomi (adj.): brændbar, let antændelig.
a kap li in a tung a vang aa can dihmi (adj.): firkantet.
a karhmi, a tam chin lengmangmi (adj.): stigende, voksende.
a karlak ah ahohmanh um lo (adj.): direkte. - Eksempel: A
mah cu sayapa he an karlak ah ahohmanh um loin an i tong =
Han er i direkte kontakt med sin lærer.
a karlak caan (n.): interval, mellemrum. - Eksempel: Khrismas
le Kumthar karlak ah ni ruk a um = Der er et interval på seks
dage mellem jul og nytår.
a karlak caan (n.): mellemtid. - Eksempel: Pali ah a kal i
pasarih ah a ra kir tthan, a karlakah cakuat pahnih a ttial =
Han tog af sted klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i
mellemtiden skrev hun to breve.
a karlak i hnahnawhnak hun tuah (v.): afbryde.
a karlak i i dinh ta (n.): afbrydelse, pause.
a karlak i rak ton, rak tan, rak tlaih (v.): opsnappe, opfange.
a karlak i thlak, a karlak i vai sawh (v.): intervenere, gribe
ind, lægge sig imellem.
a karlak i vai hrolhnak (n.): intervention, indgreb.
a karlak i vun thlak pah (v.): indskyde. - Eksempel: A
biachimmi a karlak ah nihchuak a thlak pah = Taleren indskød
en vits nu og da i sin tale.
a kau, a za, a ngan, a lian (adj.): vid.
a kau deuh, a ngan deuh ah a cang (v.): udvide. - Eksempel:
Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau
deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt.
a kau ngaingaimi, a ngan ngaingaimi (adj.): umådelig,
enorm, vældig.
a kauh lei (n.): bredde.
a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam
tlawm, a saunak (n.): udstrækning, omfang, grad.
a kaumi (adj.): vid, bred.
a kaumi, a tammi, a tlingmi (adj.): omfattende.
a kaumi, thil tampi a thum khomi (adj.): rummelig.
a kaumi, a saumi (adj.): ekspansiv, udstrakt.
a kaupi, a nganpi, a tampi a simi (adj.): umådelig, kæmpestor.
a kaupi, nganpi (adj.): kolossal.
a kaupi a simi (adj.): udstrakt, omfattende.
a ke a beimi (adj.): halt.
a ke le a hmur a sau ngaimi va (n.): stork.
a ke pathum a simi saikel (n.): trehjulet cykel.
a kehnak, aa thlernak, a kuainak (n.): spalte, revne. - 11 -
specialist. - Eksempel: Mit lei i a thiam khummi =
Øjenspecialist.
a khunhlei in cawn/thiam (v.): specialisere.
a khunhlei in cawnmi thil, tuahmi thil (n.): specialitet.
a ki tehna, cuar tik i nem neknukpi an hung um khi, saruh
tehna (n.): gelatine.
a kiak /a cat (v.): knække, briste. - Eksempel: Hri cu a cat =
Rebet brister.
a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam (n.):
forfrysning.
a kihlum (n.): temperatur.
a kik ngangaimi thil (adj.): kold, iskold.
a kik tuk i ti a khalmi, a kik ngaingaimi (adj.): frossen.
a kik tuk lo, a lin tuklo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem
= Klimaet er mildt.
a kikam lawng langhtermi vawlei hmanthlak (n.): omrids,
kontur.
a kikmi (adj.): kølig, kold.
a kir tthanmi (adj.): reflekterende.
a kong a kong in tthen i ttial/chimmi (adj.): aktuel.
a kong a tthatnak chimpiaknak (n.): anbefaling.
a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak (v.):
anbefale.
a kormi, a sawngmi (n.): rynke.
a kuai, a kek (v.): sprænges, springe, eksplodere. - Eksempel:
Bomb kha an puak, an kek = Bomberne eksploderer.
a kuai lomi (adj.): ubrudt, uafbrudt.
a kuainak, a kehnak, aa thlernak (n.): spalte, revne. Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen.
a kuainak, a zuhnak, a pemnak (n.): læk, lækage, utæthed.
a kual in i mer (v.): dreje, rotere.
a kuarhnak (n.): fordybning, bule. - Eksempel: Marlei ah a
kuarhnak a um = Der er en bule i messingkedlen.
a kuarkak a tammi, harnak in i a celh ngaimi, a bingbo
a kuarmi, a kekmi, aa cheumi (adj.): brudstykkeagtig.
a kuarmi, zapei kuar bantuk (adj.): konkav, hul, hulsleben.
a kuimi, thingnge a kuimi (adj.): hængende.
a kulh in, kulh (n.): ring, kreds. - Eksempel: A kulh in an lam =
De dansede i en kreds.
a kum a nomi (adj.): ung.
a lai i bur (v.): centralisere.
a lai i burnak (n.): centralisering.
a laifang (n.): centrum, midte. - Eksempel: Khua laifang =
Byens centrum.
a laifang (n.): midte.
a laifang a simi, hmunpi simi (adj.): central.
a laifang bik (adj.): midterst.
a laifang bik, ceunak a vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak
hmun (n.): midtpunkt, fokus, brændpunkt. - Eksempel: Ngaknu
dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukke pige var
midtpunktet for alles øjne.
a laifang chuah tak, hawi he i lawh lo, sining tawn bantuk i
si lo (adj.): excentrisk.
a laifang in lenglei ah a chuakmi (adj.): centrifugal.
a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si (n.): radius.
- Eksempel: Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei
kho = Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius af to
mil.
a laivuang sawhsawh, a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.):
middelmådig.
a laivuang sawsawh sinak (n.): middelmådighed.
a laivuang thil (n.): medium, middel.
a lakin, man loin (adj.): gratis.
a lan, caan a lan (v.): forløbe.
a lang bikmi, uktu a simi, biapi bik a simi (adj.): herskende,
dominerende.
a lang khomi, hmuh khawh a simi (adj.): mærkbar.
a lang lomi, aa thupmi (adj.): latent, skjult.
a langh khunnak hmun, a ceu khunnak hmun (n.): rampelys.
a langmi, a fiangmi (adj.): indlysende, evident, tydelig, klar.
a langmi, fawi tein hmuh khawhmi (adj.): klar, tydelig,
iøjenfaldende, fremtrædende.
a langmi, minthangmi (adj.): prominent, fremtrædende.
a langsar lomi (adj.): uanselig.
a lawng a simi, chungah zeihmanh au um lomi (adj.): tom.
a lawngmi (adj.): tom, ledig.
a lawngmi hmun/thil, a chung i thil zeihmanh a um lomi (n.):
vakuum.
a lawngmi rian (n.): vakance, ledig stilling.
a lawngmi, zeihmanh a chungah a um lomi (adj.): blank,
ubeskrevet.
a lawngpi a simi (adj.): tom.
a lehpek a simi (n.): ekstremist.
a leiba kha hlohpiak, hloh, hnawh (v.): afskrive.
a leng (n.): overflade. - Eksempel: Um a leng cu a nal =
Overfladen af en potte er glat.
a leng a langhnak ah (adv.): tilsyneladende.
a leng a si lo, a hlei a si lo (prep.): inden, inden i, inden for.
a leng i a langmi ziaza (n.): adfærd, opførsel.
a leng i hlonhmi (n.): forstødt.
a leng i hrenh kanh, donh (v.): udelukke, forebygge.
a leng lang menmen a simi, a puanlaumi, a thuk lomi (adj.):
overfladisk.
a leng langin, a fiang tein (adv.): øjensynligt, åbenbart.
a leng zohnak i a hman ko a lomi (adv.): tilsyneladende. Eksempel: Aleng zohnak ahcun hawi ttha an si ko =
Tilsyneladende er de gode venner.
a lenglei (adj.): udvendig, udvortes.
a lenglei (n.): ydre, yderside, eksteriør.
a lenglei ah (prep.): uden for. - Eksempel: Innka lenglei ah an
dir = De stod uden for døren.
a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a si ttung lomi
thil (n.): bras, sludder.
a lenglei in a laifanglei ah a lutmi (adj.): centripetal.
a lenglei kap a vel chum (n.): omkreds, rand.
a lenglei mi (n.): fremmed, udenforstående.
a lenglei thil a simi (adj.): ydre, yder-. - Eksempel: Lenglei
innka cu tawh an ngei dih = Yderdørene har låse.
a let (n.): fold. - Eksempel: Let hra = Tifold.
a let hnih (adj.): dobbelt.
a let hnih in karh tthan (v.): forstærke.
a let hra (adj.): tifold.
a let kua (adv.): nifold, nidobbelt.
a let li (adj.): firefold, firedobbelt.
a let nga (adj.): femfold, femdobbelt.
a let nhih (adj.): dobbelt.
a let ruk (adj.): seksfold, seksdobbelt.
a let sarih (n.): syvfold, syvdobbelt.
a let thum, phun thlum komh (adj.): tredobbelt, tefoldig.
a let thum a simi (adj.): trefold, tredobbelt.
a lettalam in chiah (v.): vende, spejlvende.
a lettalam in chiahnak (n.): omvending.
a lettalam in chiahnak, DCBA cu ABCD a lettalam a si
(adj.): omvendt.
a liam cangmi caan, hnulei (adj.): forløben. - Eksempel: Kan
hnulei ni tlawmte chung cu a zaw = Han var syg de forløbne få
dage.
- 12 -
a man ah pek (v.): tilbyde. - Eksempel: Thingkuang cu fang
hra in kan cawhk lai, a ti = Han tilbød ti kyats for kassen.
a man in zohmi kut thongh (boxing) (n.): boksekamp.
a man khiah (v.): evaluere, vurdere.
a man khiahnak (n.): vurdering.
a man niam tuk i chiah (v.): undervurdere.
a man pek lomi, pek lomi (adj.): ubetalt.
a man rak pek chung (v.): forudbetale.
a man rak pek cia chungmi (adj.): forudbetalt.
a man sungmi thil hmuhmi (n.): fund.
a man tuak (v.): vurdere, taksere.
a man tuaknak, mi khingthlainak (n.): vurdering, taksering.
a manmi, a phumi, aa tlakmi (adj.): værd. - Eksempel:
London cu tlawn phu a si = London er en by, som er værd at
besøge.
a mawngtu (n.): rorgænger.
a mei i arhmul an bunhmi thal (n.): dart, kastespil.
a miak a chuahpi khomi, a tthahnemmi (adj.): fordelagtig,
indbringende.
a miak hmuh nak ding ca i phaisa hman (v.): investere.
a miak lomi (adj.): urentabel.
a miak tampi laakin mi dang tangka a cawihtu (n.): ågerkarl.
a miak tampi lak dingin tangka cawihmi (adj.): åger-.
a miak tampi lak in tangka cawihnak (n.): åger.
a miltlor lomi thil, cu bantukin a miltlor lomi minung (adj.):
uhøflig, uforskammet.
a min chim lomi thil (n.): noksagt.
a mit a kumi (adj.): søvndyssende, søvnig.
a mit a tammi thing (adj.): knastet.
a mit cang, a um ti lo, a thi cang (adj.): udslukt.
a mui a chiami, aa dawh lomi (adj.): hæslig, grim.
a mui hmuh khawh a si lo i rim zong a ngei lomi thaw,
minung nih kan chuahmi thaw hi (n.): kultveilte, kuldioxid,
kulsyre.
a mui i a nuam lo ngaimi (adj.): mørk, skummel.
a muisam a dulmi a vervar lomi (adj.): glansløs.
a muisam a suaitu, a pungsan a tuahtu (n.): designer, tegner,
konstruktør.
a muru (n.): kerne.
a muru (n.): kerne, det inderste.
a muru, a herhnak bik zawnte (n.): vanskelighed.
a muru he aa pehtlaimi thil (adj.): nuklear, atom-, kerne-. Eksempel: A muru in a puakmi bom = Atombombe.
a nai (adv.): nær. - Eksempel: Sianginn khar a nai = Ferien er
nær.
a nai lomi, a hlami (adj.): fjern. - Eksempel: Ram hlapi in a ra,
a hlat deuhnak hmun = Han kom fra et fjernt land.
a naih biktu a simi, hnulei in siseh, hmailei in siseh a naih
biktu (adj.): nærmest.
a nal (v.): glide.
a nal lomi, a fim lomi (adj.): naiv, troskyldig.
a nal lomi, a thapmi, a hratmi (adj.): ujævn, rå.
a nalmi (adj.): glat, jævn.
a naltertu si (n.): smørelse.
a namtu lei si (adj.): fornærmelig, uforskammet, anstødelig.
a nauta deuh, a ttha set lomi, a niam deuh (adj.): lavere,
ringere.
a nawimi, a fiang lomi (adj.): grumset. - Eksempel: A nawimi
tiva = En grumset flod.
a ne (n.): bærme, bundfald.
a nekcok tiangin, thil hme tete (n.): detalje, enkelthed.
a neknawi le a cephnep tampi a ummi khi (n.): bureaukrati.
a nem hniphnepmite, aa dawhmite, ralring tein tuaktan a
haumite (adj.): delikat, vanskelig. - Eksempel: Tuaktan ngai a
a lian, a kau, a za, a ngan (adj.): vid.
a lian, a phing, a ngan (v.): svulme, svulme op, hovne op. Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er
ophovnet. - Floden er svulmet op.
a liannganmi thil (adj.): kongelig.
a lin (adj.): varm. - Eksempel: Ni cu a lin = Solen er varm.
a lin a sa ngaimi (adj.): brændende (varm).
a lin hringhranmi (adj.): rødglødende.
a lin nih thil a titternak dikiri (n.): smeltepunkt.
a lin tuklo, a kik tuk lo (adj.): mild. - Eksempel: Khuati a nem
= Klimaet er mildt.
a linh tuk ah a vamh in a vammi (adj.): hvidglødende.
a linhsat liopi, lumternak, linhnak, khua lin (n.): varme,
hede.
a linnak in a dai deuhmi, a dai (adj.): kølig, sval, afkølet.
a lo (v.): synes, se ud, lade til. - Eksempel: Hi epal hi a tthami a
lo nain a chung a thu = Dette æble ser godt ud, men er råddent
indeni.
a lo, a tlau, a pil a lang ti lo (v.): forsvinde.
a lonhtu a um rih hlantiang a sang bik a simi (n.): rekord.
a lu lei a kau i a taw lei a bimi, ti rawnnak i hrmanmi cong
(n.): skorsten.
a lu minung lu, a ke meheh ke a simi khuachia, mihor pawl
kong he chim chih tawnmi (n.): satyr.
a luak a chuahkmi (adj.): kvalmende, væmmelig.
a luang khomi thil paohpaoh, ti, gas, thli (n.): væske.
a luang zungzalmi, a dong lomi (adj.): evig.
a luangmi thil (adj.): rindende. - Eksempel: Ti a luangmi =
Rindende vand.
a lum (adj.): varm.
a lum i a nuammi (adj.): lun, hyggelig.
a lum tuk lo a kik tuk lo a simi (adj.): tempereret.
a lum vutvat, a lum menmen (adj.): lunken.
a lung a caw (v.): tabe hovedet.
a lung a dong kho lomi (adj.): uforfærdet, uforknyt,
ufortrøden.
a lung a dongmi (adj.): nedslået, nedtrykt.
a lung a fekmi, a ral a tthami (adj.): resolut, bestemt.
a lung a hakmi (adj.): stædig, genstridig, hårdnakket,
forstokket.
a lung a lengmi, a ci a haimi, zun in a zawmi (adj.):
affekteret.
a lung a nemmi (adj.): blødhjertet.
a lung a pingmi, a hriam lomi, a fim lomi (adj.): sløv, stump.
a lung a pingmi, mihrut (adj.): dum.
a lung a saumi (adj.): tålmodig.
a lung a thomi, ttannak in a khatmi (adj.): ivrig, nidkær.
a lung aa thlek kho lomi, lungattawm in a ummi (adj.):
ubeslutsom.
a lut lei a simi, a lut liomi (adj.): indkommende.
a man (n.): værdi.
a man a dihlak in kan pek hrimhrim lai tinak ca i rak pek
chungmi tangka (n.): depositum.
a man a fak (adj.): kostbar, dyr.
a man a fak lomi (adj.): billig, prisbillig.
a man a fak tuk i cawk khawh a si lomi (adj.): uvurderlig,
kostelig.
a man a fakmi (adj.): dyr, kostbar.
a man a sangmi (adj.): høj, dyr. - Eksempel: Hi cauk man cu a
sang ngaingai = Denne bog er meget dyr.
a man a sung tukmi, a man relcawklo a simi (adj.):
uvurderlig.
a man a sungkawimi (adj.): værdifuld, kostbar.
a man a tam ngaingaimi (adj.): kostbar.
- 13 -
haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan = Læreren
behandlede det vanskelige problem omhyggeligt.
a nemmi (adj.): blød.
a nemmi, a hak lomi (adj.): blid.
a nemmi, mi nunnem, mi aw nem, chuk nem, cho nem (adj.):
mild, venlig, blid.
a nemmi, titsa nem (adj.): slatten, slap.
a nemter deuhtu, a hmual a dinter deuhtu (n.): stødpude,
buffer.
a ngai tein, a hmaan tein (adv.): sikkert, uden tvivl. Eksempel: A hmaan tein amah cu mittha a si = Uden tvivl, han
er en god mand.
a ngaih a chiami (adj.): sorgfuld, sørgmodig.
a ngaingai a si lomi, deu (adj.): uægte, falsk.
a ngaingai a si lomi, phuah chommi (adj.): opdigtet, fingeret,
falsk.
a ngaingai a simi, aa titer lomi (adj.): uskrømtet, uforstilt.
a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak ngeih chungnak (n.):
forudfattet mening.
a ngaingai ti ahcun (adj.): virkelig, faktisk. - Eksempel: Mr.
Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingai ti
ahcun president a si ko = Hr. Smith er den faktiske præsident,
skønt hans titel er minister.
a ngaingai ti ahcun (adv.): faktisk. - Eksempel: Miding a lo, a
ngaingai ti ahcun mi hrokhrol a si. = Han ser ærlig ud; faktisk
er han en slyngel.
a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk.
a ngaingai ti ahcun (adv.): i virkeligheden, faktisk.
a ngam lomi, ramlak i a ummi, a phingmi (adj.): vild.
a ngan, a lian, a kau, a za (adj.): vid.
a ngan, a lian, a phing (v.): svulme, svulme op, hovne op. Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er
a ngan a dam i a taksa a tthami (adj.): kraftig, stærk, sund.
a ngan a dam i a tthawngmi (adj.): robust.
a ngan a dam lomi thil, a ngan a dam lomi ruahnak lungthin
(adj.): sygelig, morbid.
a ngan a thawngmi, mikei (n.): gigant.
a ngan bikmi (adj.): højst, suveræn.
a ngan deuh ah a cang, a kau deuh (v.): udvide. - Eksempel:
Ceunak kha a muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau
deuh = Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt.
a ngan lomi, a hmete a simi, nawn (adj.): let. - Eksempel: Ka
a ngan nawnmi (adj.): svær, stor.
a ngan ngaingaimi, a kau ngaingaimi (adj.): umådelig,
enorm, vældig.
a ngan ngaingaimi a tam ngaingaimi ttih a nung ngaingaimi
(adj.): mægtig, kolossal.
a ngan ngaingaimi thil (adj.): gigantisk, enorm,
kæmpemæssig, kæmpe-.
a ngan ngaingaimi thil, a ttha ngaingaimi thil (adj.):
forbløffende, fænomenal.
a ngan zong a hme zong, tiva (n.): strøm.
a ngang kho lomi (adj.): utålmodig.
a nganmi (adj.): stor.
a nganmi, chim awk tlak a simi, a ttha pah a simi (adj.):
væsentlig. - Eksempel: John cu kanan ah aa chap ngai = John
gjorde væsentligt fremskridt i aritmetik.
a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak,
a tamnak (n.): udstrækning, omfang, grad.
a nganning, a biapitning (n.): størrelse, storhed.
a nganpi (adj.): enorm.
a nganpi, a tampi a simi, a kaupi (adj.): umådelig, kæmpestor.
a nganpi a simi (adj.): voluminøs, omfangsrig, titanisk.
a nganpi, a man a fak ngaimi (adj.): stor.
a ngawi, paisah, dinglo (adj.): skrå, skæv.
a ngawi lomi, a dingmi (adj.): lige.
a ngawimi, lam ngawi (adj.): krum, kroget.
a ngawimi cafang hna (adj.): kursiv. - Eksempel: Hi cafang
hna cu cafang a ngawi in ttialmi an si = Disse ord er skrevet
med kursiv.
a ngawimi thil, mi hrokhrawl (n.): krog, bøjning.
a ngawimi, ngawinak tampi a ngeimi (adj.): bugtet.
a ngeihmi, a ta (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh
cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger.
a ngeimi (prep.): med. - Eksempel: Mr. Jones cu thluak ngeimi
a si = Hr. Jones er en mand med forstand.
a ngol in ngol lomi, a tuah zungzalmi (adj.): uophørlig,
utrættelig.
a ngormi, ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi (adj.):
sengeliggende.
a niam (adj.): lav. - Eksempel: Kan thing tthutdan a niam tuk =
Vores fodskammel er for lav.
a niam a san, a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak,
a ngannak (n.): udstrækning, omfang, grad.
a niam bik, a tlawm bik (n.): minimum. - Eksempel: A tlawm
bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si = Du må drikke en
kop vand om dagen som minimum.
a niam bik a simi (adj.): nederst, underst.
a niam bikmi (adj.): lavest.
a niam deuh, a nauta deuh, a ttha set lomi (adj.): lavere,
ringere.
a niam deuhmi (adj.): lavere.
a niam deuhmi, pahnihnak a simi (adj.): andenklasses.
a niam deuhmi bawi/thil (adj.): underordnet.
a niam deuhmi sinak nawlngaihnak, toidornak (n.):
underordning.
a niam deuhnak hmun i vun chiah, tthawl, dawi, rian i
chanh chin (v.): degradere.
a niammi (adj.): nedre.
a niammi, a tawimi (adj.): kort.
a niammi, miniam (n.): dværg.
a niammi, nautat awk a simi, a ttha lomi thil (adj.): tarvelig,
ussel.
a niammi thil, a ttha lomi, nehsawh awk a simi thil (adj.):
lav, gemen, uværdig.
a niamnak bik hmun (n.): lavpunkt. - Eksempel: Kaa
ruahchanmi a niamnak bik hmun ah ka um = Jeg er på
lavpunktet af mine forhåbninger.
a niamnak lei ah (adv.): nedad.
a nih, rawl uih, a tler (adj.): ildelugtende, harsk.
a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i nihchuak saih
(n.): parodi.
a ning a hngalmi, ningzah hngal lo in a ummi, mi a hmaizah
lomi (adj.): næsvis, uforskammet.
a ning a si lomi (adj.): forkert. - Eksempel: Khakha nam
tlaihning a ning a si lomi a si = Det er den forkerte måde at
behandle en kniv.
a ning a timi, a thin a phangmi (adj.): frygtsom.
a ning a zakmi, zapi a hem lomi (adj.): sky, genert.
a ning a zul thliahmahmi, ning zul tein chimmi bia (adj.):
logisk.
a ning hmuh khawh (v.): udregne, regne ud. - Eksempel: A
tuahning lam pakhat a hmuh khawh = Han regnede ud en måde
at gøre det på.
a ningcang a si lomi (adj.): unaturlig.
a ningcang aa dawhmi (adj.): symmetrisk.
- 14 -
Hling nih ka kut ah an ka chunh = Torne stikker min hånd.
a parmi, a pohmi, a pawngmi (adj.): udstående, fremstående.
a pawng in a kalmi (n.): forbipasserende.
a pawngmi, a parmi, a pohmi (adj.): udstående, fremstående.
a peh thluahmahmi, cat lo in a ummi (adj.): stadig, bestandig,
uophørlig, vedvarende.
a pek i umnak inn, bawda inn (n.): pensionat.
a pel nganpi (n.): humpel, luns, tyk skive.
a pelpawi (n.): stump.
a pelte, a hmete (n.): tøddel.
a pemnak, a kuainak, a zuhnak (n.): læk, lækage, utæthed.
a pemnak, awnnak (n.): sprække.
a pemnak awng, awng (n.): brud, hul.
a permi, a rawnmi (n.): plan, flade.
a phal i tom, fun, hor (v.): bundte, binde i neg.
a phaw hawh, a cuar hawh (v.): flå.
a phei in, a tung in a si lomi (adj.): vandret.
a phei in rin, lam tan (v.): krydse, sætte en streg igenem. Eksempel: Na 't' kha a phei in rin philh hlah = Glem ikke at
sætte en streg igennem dit 't'.
a phei in zarmi sur, lenkhang (n.): vod.
a phei lei he a tung lei he cip cikciak in tthit, thil pemmi belh
tikah cu bantuk i tthit (v.): stoppe (reparere).
a phei lei in khammi thingthluan (n.): svelle. - Eksempel:
Tlanglawng lam thir danh thing = Jernbanesveller.
a phi a chuahtertu (n.): nøgle. - Eksempel: Hlawhtlinnak a
chuahtertu cu teimak a si = Nøglen til succes er hårdt arbejde.
a phichuak, thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil (n.):
resultat.
a phing, a ngan, a lian (v.): svulme, svulme op, hovne op. Eksempel: A lu a phing. - Tiva a lian = Hans hoved er
a phingmi (adj.): sky. - Eksempel: Sakhi cu a phing = Et rådyr
er sky.
a phingmi, a ngam lomi, ramlak i a ummi (adj.): vild.
a phingmi, aa porhmi (adj.): hævet, opsvulmet.
a phingmi, phinnak (n.): svulst.
a phingmi, ti a lianmi (adj.): opsvulmet, ophovnet, svullen.
a phittu, a luanter lotu (n.): isolator.
a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): værdig.
a phumi, aa tlakmi, a manmi (adj.): værd. - Eksempel:
besøge.
a phumi, si awkah aa tlakmi (adj.): umagen værd.
a phumi sinak, aa tlakmi sinak (n.): værdighed.
a phun a simi (adj.): typisk. - Eksempel: Amah cu Laimi phun
zia a langhtermi a si = Han er en typisk chin.
a phun aa khatmi (adj.): homogen, ensartet.
a phung ning a simi, upadi ning a simi (adj.): lovlig, legal.
a phunphun, phun dangdang (n.): mangfoldighed.
a phunphun, tampi (adj.): mangeartet, mangfoldig.
a phunphun a dangdang (adj.): diverse, forskellige.
a piang, a fiang (adj.): klar.
a piang lomi, a fiang lomi, a tliang lomi (adj.): vag, ubestemt.
a piang ngaimi, a cawlcang ngaimi (adj.): munter, livlig.
a pil a lang ti lo, a lo, a tlau (v.): forsvinde.
a pilmi (adj.): sunket. - Eksempel: A pilmi tilawng = Sunket
skib.
a ping a pang sinak (n.): forvirring, forstyrrelse.
a ping a pang siter, ruahnak a ping a pang i canter (v.):
forvirre, forstyrre. - Eksempel: A hrut = Han er mentalt
forstyrret.
a ping chimh, a hmaan lomi chimh (v.): misinformere.
a ping i hman, a ningcang lo i hmam (v.): misbruge.
a ningcang lo i hmam, a ping i hman (v.): misbruge.
a ningcang tein tuah (v.): systematisere.
a ningpi (n.): helhed.
a ningpi, a dihlak in (adj.): hel, fuldstændig, komplet.
a ningpi in, a hramthawk in a donghnak tiang (n.): skala.
a nuam, a ttha (adj.): behagelig.
a nuam lo ngaimi (adj.): elendig, ynkelig, sørgelig. Eksempel: Khualtlawn nuam lo ngaimi = En sørgelig rejse.
a nuam lo ngaimi, thadi ngai a simi, a harmi (adj.): kedelig.
a nuam lomi (adj.): ubehagelig.
a nuam lomi, a ttha lomi, tih a nungmi hmun (n.):
forlegenhed, knibe.
a nuam lomi, siarem a si lomi (adj.): ubehagelig.
a nuam lomi, siarem loin a ummi, siarem lo a simi (adj.):
urolig, utilpas.
a nuam lomi thil, duh lomi thil (adj.): ubehagelig.
a nuam ngaimi (adj.): elskværdig.
a nuam ngaimi puai (n.): karneval.
a nuam ngaimi puai (n.): fest, galla.
a nuam ngaingaimi, duh awk ngaingai a simi (adj.):
henrivende.
a nuam ngaingaimi, vancung bantuk a simi (adj.): himmelsk.
a nuamhning in um, kal, tthut, ih (v.): slentre. - Eksempel:
Rili kam ah an i nuam = De slentrede på stranden.
a nuammi (adj.): komfortabel, magelig, behagelig.
a nuammi (adj.): glædelig, morsom, behagelig, fornøjelig.
a nuammi, nemmi (adj.): balsamisk.
a nuammi thil (adj.): behagelig.
a nun chung hmanung bik caan (n.): dødsleje.
a nung, a nungin (adj.): levende.
a nung rihmi (n.): overlevende.
a nungmi (adj.): eksisterende.
a nungmi (adj.): levende. - Eksempel: A nungmi saram =
Levende dyr.
a nungmi (adj.): levende.
a nungmi a lomi (adj.): livagtig.
a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak (n.):
vivisektion.
a nupi nih a thih takmi; pahmei (n.): enkemand.
a pak (adj.): ulige. - Eksempel: Pakhat, pathum le panga hi a
pak an si = En, tre og fem er ulige numre.
a pak a pak in zuarmi khi detail ti a si, bu pipi in zuarmi
thilri (n.): en gros.
a pak in hla a sami (n.): solist.
a palh kho lomi (adj.): ufejlbarlig.
a palh khomi (adj.): fejlbar.
a palhnak (n.): fejl.
a pammi, sifakmi (adj.): fattig.
a pan ngaingaimi thil, arti nang (n.): hinde, film. - Eksempel:
Ti cungah hawhra pante, arti nang bantuk a um = Der er en
hinde af is på vandet.
a panmi, a thiami, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd,
fin, spinkel.
a panmi, a tlawmmi (adj.): spredt, tynd, sparsom. - Eksempel:
Sam a panmi = Tyndt hår.
a pante a simi, a zaangte a simi (adj.): spinkel.
a par (n.): spids, ende. - Eksempel: Kutdong par =
Fingerspidserne.
a par (v.): blomstre.
a par, a sannak bik, a zik (n.): top.
a par zum (n.): spids. - Eksempel: Thim par zum = Spidsen af
en nål.
a par zum (n.): torn.
a par zum in chunh (v.): prikke, stikke, stikke hul. - Eksempel:
- 15 -
a ping i hruai (v.): vildlede.
a ping i hruai, hruai sual (v.): vildlede.
a ping i kal, pial, mer (v.): svinge, dreje.
a ping i kal, tlau, lo lak i kal, pial (v.): forvilde sig, strejfe om.
a ping i kan rak zumhning a si lo hun hngalh tthan (v.):
skuffe, desillusionere. - Eksempel: Ram thar cu ram nuam a si
lai tiah an rak ruah, sihmanselaw Ram thar cu ram nuam a si
lai tiah an rak ruah, sihmanhselaw a sining taktak kha an hun
hngalh paradis a si loning kha an hmuh; deuh = De havde
tænkt, at den nye koloni ville være et paradis, men de blev
skuffet (desillusioneret).
a ping i tuah, pakpalawng i canter, hlohlak (v.): forkludre.
a ping in lehnak (n.): mistolkning, mistydning.
a ping in ruah sual, a hmaan loin biachah (v.): fejlbedømme.
a pingin a nithla khen (v.): fejldatere.
a pingin a sullam rak i lak, a pingin a sullam sawhter (v.):
mistyde, misforstå.
a pingin leh (v.): mistyde, mistolke.
a pitlin hlanah, a caan a phak taktak hlanah, a caan a cut
hlanah tuahmi (adj.): forhastet.
a pohmi, a pawngmi, a parmi (adj.): udstående, fremstående.
a poi lo, na lungrethei hlah, poi lo: pyt med det.
a poi ngaimi, vanchiat a simi, a van a chiami (adj.): uheldig.
a poi ngaimi thil (n.): skam. - Eksempel: Puai i na rat khawh lo
cu a poi ngaimi a si ai = Sikken en skam, at du ikke kunne
komme til selskabet.
a poi ti ngai, ngaihchiatnak langhter (v.): beklage.
a pong (v.): forvride. - Eksempel: Uikuang ruh a pongmi =
Forvredet kraveben.
a puak, bomb a puak (v.): sprænge, eksplodere.
a puak khomi; lungpuahnak (adj.): eksplosiv.
a puanlaumi, a thuk lomi, a leng lang menmen a simi (adj.):
overfladisk.
a puanmi (adj.): lavvandet. - Eksempel: A puanmi tili = En
lavvandet dam.
a puar (v.): bule ud. - Eksempel: Tipung cu a lai a puar = En
tønde buler ud på midten.
a puarhrang hringhranmi, a ttha lo ngaimi (adj.): oprørende.
a puarmi, a ttha lomi (adj.): stridbar, aggressiv.
a puarthau ngaimi, sik a duh ngaimi, velh a duh ngaimi
(adj.): krigerisk.
a pum (n.): cirkel.
a pum a ngan i hro a kual ngaimi (adj.): korpulent, svær.
a pum i a kuami, peng bantuk a simi (n.): rør, slange.
a pum suainak fungte (n.): passer.
a pummi, pumpululh bantukin a pummi (adj.): rund.
a pummi a cheu (n.): halvcirkel.
a pummi a cheu, vawlei pum a cheu (n.): halvkugle,
hemisfære.
a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): kugle, klode. Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en
kugle.
a pummi thil, pumpululh bantuk a simi (n.): klode, kugle. Eksempel: Pumpululh hi a pummi thil a si = En fodbold er en
kugle.
a pummi thil, vawlei pum (n.): kugle, globus.
a pummi thil cheu li i cheu khat (n.): kvadrant (buestykke på
90°).
a pummi thil i a kam, a tlang thluahmah (n.): omkreds,
periferi.
a pumrua aa dawhmi (adj.): velformet, velskabt.
a pungsan a tuahtu, a muisam a suaitu (n.): designer, tegner,
konstruktør.
a ra lai dingmi (adj.): kommende, forestående.
a ra tharmi; mipem (n.): nyankommen.
a rak chim chungtu biahmaithi a simi (adj.): indledende.
a rak khirh khotu a simi (adj.): afvisende. - Eksempel: Ti a
khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi tinak a si =
Vandafvisende.
a rak si hmasa bik lioha (adj.): først, oprindelig, ur-. Eksempel: Vawlei cu a rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a
rak si ko = I sit urstadium var jorden en ildkugle.
a rak sining i siter tthan, cham thannak (n.): tilbagelevering,
erstatning.
a rak um hmasami, thil a tlung lai tiah a rak chimtu, zualko
(n.): forløber.
a rak um kanhtu (n.): forløber, forgænger.
a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh, thahnak in
siseh tlawmter (v.): affolke.
a rak zohtu, pawng i a rak dirmi (n.): tilskuer.
a ral a chiami (adj.): forsagt, frygtsom.
a ral a chiami (adj.): slap, holdningsløs, umandig.
a ral a ttha ngaimi minu (n.): heltinde.
a ral a ttha ngaingaimi (n.): helt.
a ral a tthami, a lung a fekmi (adj.): resolut, bestemt.
a ral a tthami, raltthami (adj.): tapper.
a rang, hawhra mui a simi (adj.): hvid.
a rauh hlanah (adv.): inden længe. - Eksempel: A rauh hlanah
thal a chuak lai = Sommeren kommer inden længe.
a rawk kho lomi, a hmun khomi thil (adj.): uforgængelig.
a rawk khomi, a kekkuai khomi (adj.): forgængelig, let
fordærvelig.
a rawkmi, a thumi (adj.): rådden. - Eksempel: Arti thu (da) =
Et råddent æg.
a rawkmi ziaza, a chiami (v.): fordærve, depravere.
a rawl a tam i ttih a nung ngaingaimi (saram) (adj.):
rovgrisk, glubende.
a rawl a tammi, rawltam rawl duh tluk in duh (adj.): sulten.
- Eksempel: Hngalhnak cu an duh ngaigai = De er sultne efter
kundskab.
a rawn (adj.): flad. - Eksempel: Tuang cu a rawn = Gulvet er
fladt.
a rawnmi (adj.): jævn, flad. - Eksempel: Ram cu a rawn, tlang
a um lo = Landet er fladt uden bakker.
a rawnmi, a permi (n.): plan, flade.
a rawp, a beuh, tlu (v.): smuldre.
a rawp i a tlu a pur dengmangmi (adj.): brøstfældig,
faldefærdig, vakkelvorn.
a rel fawimi, a fiangmi (adj.): læselig.
a rem a tthahnemmi (adj.): hensigtsmæssig, formålstjenlig,
passende.
a remh in remh khawh lomi (adj.): uforbederlig.
a remmi caan, a remmi thil (adj.): bekvem, passende,
praktisk.
a remmi thil, a remmi caan (adj.): bekvem, passende,
praktisk.
a remning a hngal lomi, aa ralring lomi (adj.): indiskret.
a remning hngalh lonak, ralrin lonak (n.): indiskretion.
a reng lomi, a fek lomi (adj.): løs.
a rengmi (adj.): tot, stram, spændt. - Eksempel: Reng tein an
hnuhmi hri = Et stramt reb.
a rengmi (adj.): anspændt. - Eksempel: Thahri a rengmi =
Anspændte nerver.
a rengmi (adj.): stram. - Eksempel: A rengmi hri = Et stramt
reb.
a rengtu rihnak asiloah tha (n.): belastning. - Eksempel: Hri
cu a lengtu rihnak (lungrit) nih khan a cahter = Belastningen af
rebet fik det til at gå i stykker.
- 16 -
a sau / a tawi a si (v.): måle. - Eksempel: Cabuai cu pe 9 a sau
i pe 3 a kau = Bordet målte 9 gange 3 fod.
a sau tukmi (adj.): omstændelig, langtrukken. - Eksempel: A
biachim a sau tukmi a si = Han er en omstændelig taler.
a saulei tahnak, meter cheu thong khat i cheu khat (n.):
millimeter.
a saumi (adj.): lang.
a saumi, a kaumi (adj.): ekspansiv, udstrakt.
a saunak (n.): længde.
a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a niam a san, a
tam tlawm (n.): udstrækning, omfang, grad.
a saunak cun 'Save Our Souls' = Kan nunnak kha kan
khamh tuah u, ti a si; harnak a tongmi hna nih bawmhnak
halnak ca i an thanhmi hmelchunhnak a si: SOS.
a sawhsawh i caan hman i umkal men, mah duhsahlam i um
le kal (v.): drive, slentre.
a sawngmi, a kormi (n.): rynke.
a sawsawhte a si ko (adj.): jævn, beskeden. - Eksempel: Rawl
cu a sawsawhte a si ko, asinain paw a khim ngai = Maden var
beskeden, men mættende.
a sen (adj.): rød.
a sen (adj.): purpurrød.
a sen bantuk (adj.): rødlig.
a sen dang (daang) (adj.): pink, blegrød.
a sen le a dum aa cawhmi mui (adj.): lilla.
a si (v.): han er, hun er, den er, det er.
a si, a hmaan tiah chim (v.): postulere.
a si, a um (v.): er. - Eksempel: 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon
ah a um = 1. Jorden er rund 2. Han er i Yangon.
a si, si (adv.): ja. - Eksempel: Sianginn na kai maw? A si, ka kai
= Gik du i skole? Ja.
a si a fakmi, herhbaunak a ngeimi (adj.): trængende,
nødlidende.
a si awk a si tiin hnatlakmi (v.): fastsætte, aftale. - Eksempel:
Ni thum chungah thil kha nan hun chuahpi lai ti in hnatlak a si
= Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage.
a si bantuk (pref.): kvasi-, skin-.
a si biktu sinak (n.): mesterskab.
a si cu a si kho, asinain si taktak dawh a si lo (adv.): næppe. Eksempel: A chimmi cu a si ngainai lo = Hans historie er
næppe sand.
a si dengmang (adj.): nært forestående.
a si hlan i rak ruah (v.): forudsætte.
a si hmanh ah (conj.): selv om.
a si hmanh maw, si nih a dawh timi (adj.): sandsynlig.
a si hmasa bikmi thil (n.): prototype. - Eksempel: Thingtum da
kha tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan
tilawng han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si = En
udhulet træstamme var prototypen til moderne skibe.
a si hrimhrim ding i siter (v.): sikre, garantere.
a si hrimhrim lai tiah chimh tthan, lungfehnak pek tthan
(v.): berolige.
a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak (n.): beroligelse.
a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia (n.):
vidnesbyrd.
a si hrimhrim ti zumh (adj.): sikker. - Eksempel: Inn ah a
tlung cang tiah ka zumh hrimhrim = Jeg er sikker på, at han er
gået hjem.
a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin, catial zongin (v.):
attestere, bevidne, bekræfte.
a si hrimhrim tiah zumhnak (n.): overbevisning.
a si hrimhrim tinak lehhmah (n.): certifikat, bevis, attest.
a si khawh chungin (adv.): muligvis.
a si khawh chungin (adv.): på nogen mulig måde. - Eksempel:
a riakmi, inn hlan in a ummi (n.): logerende, lejer.
a rih awk ding a simi nakin a zaang deuhmi (adj.):
undervægtig.
a rim a chiami meikhu (n.): røg, dunst, damp. - Eksempel:
Datsi khu nih a ritter = Benzindampen gør hende dårlig.
a rim a hmuimi (adj.): aromatisk.
a rit (adj.): tung.
a rit ngaimi, ngaih le theih awk a har ngaimi (adj.): tung.
a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl, meithal ngan pipi (n.):
artilleri.
a rit tuk (n.): overvægt.
a ritmi (adj.): tung, vægtig.
a ritmi thil, a horh a harmi thil (adj.): byrdefuld.
a ritmi thil hnuh (v.): trække, hale, slæbe.
a ro, a carmi (adj.): tør.
a ro lo, a cin (adj.): våd.
a ro lomi, a cinmi, a hnawngmi (adj.): fugtig.
a romi, a carmi (v.): udtørre. - Eksempel: A rocarmi vawlei =
Udtørret land.
a romi, a carmi, a kermi (adj.): runken, indskrumpet.
a rop, a thu (v.): fordærve, ødelægge.
a ruah awk hngal lo i um, lungtuai (v.): forvirre.
a ruah awk hngal lo i umnak, awlokchong i um (n.):
dilemma.
a ruah in ruah khawh lomi (adj.): ufattelig.
a ruam a kaimi, porhlawmi (adj.): bydende, myndig, arrogant.
a ruh lang in a hlai khomi, bia lei ah hman bik a si, a
hriammi, a harmi, thil a at khomi (adj.): skarp, indtrængende.
a rummi (adj.): rig, velhavende.
a rummi, hlawhtlingmi (adj.): heldig, lykkelig, velstående.
a rumra a ummi, aa dawhmi, a ttha (adj.): elegant.
a sa (adj.): varm, hed. - Eksempel: Titlok cu a sa = Kogende
vand er varmt.
a sa (v.): varme, blive varm. - Eksempel: Ti a sa zau = Vandet
blev hurtigt varmt.
a sa a tammi (adj.): kødfuld.
a sa i a cin zong a cin fawnmi (adj.): fugtig. - Eksempel: Rili
pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin = Luften er fugtig nær
havet.
a sa lei a simi thil, a thet lei a si lomi thil (adj.): konstruktiv,
positiv.
a san a niam tahnak (n.): højdemåler.
a sang (adj.): høj. - Eksempel: Hi inn cu a sang = Dette er en
høj bygning.
a sang bik (adj.): øverst.
a sang bik (adj.): tiptop, udmærket.
a sang bik, a ngan bik, nawl ngeitu bik, a simi (adj.): højst,
størst.
a sang bik, a tam bik (adj.): maximum.
a sang bik a ttha bik sinak (n.): forrang, overlegenhed.
a sang bikmi, a ttha bikmi (adj.): fremragende, overlegen.
a sang deuhmi (adj.): øvre, øverste.
a sang ngaingaimi (adj.): tårnhøj.
a sangmi (adj.): sublim.
a sangmi ram (n.): højland.
a sannak bik, a zik (n.): klimaks.
a sannak bik, a zik, a par (n.): top.
a sannak bik, kan lukheng zawn i a ummi van khi (n.): zenit.
a sannak bik phak (v.): kulminere.
a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa khong i hlum
nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa thawnmi (n.):
gletscher, bræ.
a sannak in a niamnak ah (adv.): ned, nede. - Eksempel:
Lungkua chungah a vung lut = Han var nede i grotten.
- 17 -
Ka caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai = Jeg vil
komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan.
a si khawhnak (n.): grænse. - Eksempel: Hri kha aa zam
khawhnak a donghnak tiang an reng = De strakte rebet til
grænsen.
a si kho (adv.): måske. - Eksempel: India ah ka kal kho men =
Jeg tager måske til Indien.
a si kho, duh naloin (adj.): tilbøjelig, udsat. - Eksempel:
Ruahpi sur i naa chawh ahcun na cin kho ko = Du er udsat for
at blive våd, hvis du går ud i regnen.
a si kho fangfang (adv.): næppe, knapt nok, næsten ikke. Eksempel: A min a ttial khawh fangfang a si = Han kan knapt
nok skrive sin navn.
a si kho ko, a si men lai (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing
cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen.
a si kho lomi (adj.): umulig.
a si kho lomi thil, santlai lomi thil (adj.): forgæves.
a si kho men (adv.): tilfældigvis, måske, kanhænde.
a si kho men, a si men lai (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a
phan kho men = Han kommer måske i dag.
a si khomi (adj.): potentiel, mulig, eventuel.
a si ko (adv.): ja.
a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruah (v.): antage,
formode.
a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i ruahmi (adj.):
formentlig, formodentlig, antagelig.
a si lai ti i ruahnak ahcun (adv.): formentlig, antagelig.
a si lai ti komi thil (n.): selvfølge.
a si lai tiah ruah hrimhrim lomi, khuaruahhar a simi (adj.):
overrakende, forbavsende.
a si lo (pron.): ingen, intet. - Eksempel: A rian pakhat hmanh
aa ttuan lo = Intet af hendes arbejde er gjort.
a si lo, duh lonak langhter (adj.): negativ, nægtende.
a si lo ahcun (adv.): ellers. - Eksempel: I hnawh, a si lo ahcun
na tlai lai = Skynd dig, ellers kommer du for sent.
a si lo i canter, al, duh lo (v.): negere, nægte, ophæve.
a si lo kho lo (v.): lade være med. - Eksempel: Ngu loin a um
kho lo = Han kan ikke lade være med at falde i søvn.
a si lo kho lomi, a herh hrimhrimmi (adj.): bydende,
befalende.
a si lo ti, i pheh, halmi pek duh lo (v.): nægte.
a si lo ti; al, hlawt (v.): modsige, bestride, benægte.
a si lo ti khawh lomi, i pheh khawh lomi (adj.): unægtelig,
ubestridelig.
a si lomi a si bantukin langhternak (n.): påskud.
a si lomi a si bantukin ser, hlennak (adj.): uægte, falsk. Eksempel: Hlennak ca i thirhri tukmi = Et falsk telegram.
a si lomi le a si lomi chim lengmang (v.): sludre.
a si maw si lo ti dothlatnak, biahalnak (n.): spørgsmål.
a si maw si lo ti hngal set lo i ruah menmi (v.): gætte,
formode.
a si maw si lo ti hngalhnak caah biahal (v.): spørge,
forespørge, forhøre sig.
a si men lai, a si kho ko (adv.): måske. - Eksempel: Thaizing
cu kan kal men lai, kan kal kho men = Måske rejser vi i morgen.
a si men lai, a si kho men (adj.): måske. - Eksempel: Nihin a
phan kho men = Han kommer måske i dag.
a si nain, sihmanhselaw (conj.): alligevel, dog, imidlertid.
a si ngaingaimi si loin lungchung in suaimi hmanthlak he aa
pehtlaimi (adj.): romantisk.
a si set ti hngalh lomi (adj.): usikker.
a si set ti hngalh lonak (n.): usikkerhed.
a si set ttung lomi holh sangsang le holh tthattha hman le
chim (n.): svulstighed.
a si setsai lomi, a caan tete lawng i a simi (adv.): sjældent. Eksempel: Biakinn ah a ra setsai lo, a caan tete lawngah a ra =
Han kommer sjældent i kirke.
a si setsetmi, a si setset in tuahmi le chimmi (adj.): præcis,
nøjagtig.
a si sual ahcun (adv.): i tilfælde af. - Eksempel: Ruah a sur
sual lai, na nithawng i put = Tag paraplyen med i tilfælde af
regn.
a si tak, tinak (v.): indrømme. - Eksempel: Kan palhnak cu a si
tak tiah kan ti awk a si = Vi bør indrømme vore fejl.
a si taktak lomi, cawn chommi (adj.): fingeret.
a si taktak lomi a si bantukin a langmi, thetse ram i
khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi bantuk in an
hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si (n.): luftspejling,
fata morgana.
a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein zoh (v.): forvisse
sig om. - Eksempel: Innka aah hrenh taktak le taktak lo va zoh
tuah = Forvisse sig om, at døren er låst.
a si taktak tinak langhter (v.): bevise, godtgøre, dokumentere.
a si taktakmi (adj.): virkelig. - Eksempel: Minung le thilri cu a
si taktakmi an si, mithla cu an si lo = Mennesker og ting er
virkelige, spøgelser er ikke.
a si taktakmi, a um taktakmi, a taktak a simi (adj.): virkelig.
a si taktakmi thil (n.): kendsgerning, faktum.
a si tawn ningin (adv.): normalt.
a si tawn ningin a si ko ti i ruah (v.): tage for givet.
a si tawnmi (adj.): normal.
a si theu lai (v.): må, måtte. - Eksempel: Leng i na chuah karah
khan ka rak i hngilh i a si theu lei = Jeg må være faldet i søvn,
mens du var ude.
a si ti; pek (v.): indrømme.
a si ti in leh, a hman ti in leh (adj.): bekræftende.
a si ti langhter (v.): attestere, bevidne, bekræfte.
a si tiah ti (v.): indrømme, bekende, tilstå, vedgå.
a si tiah zumhmi, thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi
a si tiah ruahmi (v.): tilskrive. - Eksempel: Hi hla hi
Shakespeare tialmi a si tiah an ruah = Dette digt tilskrives
Shakespear.
a si tikah (v.): falde. - Eksempel: Zan a si tikah = Når natten
falder på.
a simi, a fiangmi, a donghnak (adj.): afgørende.
a simi taktak, a sining taktak (adj.): faktisk.
a sinain (conj.): dog. - Eksempel: An tuahmi rian cu a ttha ko,
asinain a ttha deuh kho ko rih hnga = Arbejdet er godt, dog
kunne det blive bedre.
a sining taktak, a simi taktak (adj.): faktisk.
a sining taktak in a hmu thiammi (adj.): realistisk.
a siningte a simi kha (adj.): selvsamme. - Eksempel: Nan
cawnmi cauk te kha kan cawn ve hna = Vi studerer de
selvsamme bøger som du.
a sir in (adv.): på skrå, på sned.
a sirlei i nal i tluk (v.): glide, skride.
a sirpaleng in a kalmi (adj.): sidelæns.
a siter, a canter ti i ruah (v.): give æren for. - Eksempel: Tarpa
nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah =
Den gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv.
a sual khomi (adj.): syndig, syndefuld.
a sual lo na i a mualphohnak, nehsawhnak, serhsatnak (n.):
nedværdigelse, ydmygelse.
a sual lo tiah biaceihnak in thanh (v.): frikende.
a sual lo tiah thanh, thiamcoter (v.): forsvare, forfægte.
a sual lomi (adj.): skyldfri, uskyldig.
a sual tuk hringhranmi, sual cerlet (adj.): forbryderisk,
skændig.
- 18 -
a tam bik cu (adv.): for det meste, oftest. - Eksempel:
Siangngakchia a tam bik cu an lung a var = Studenterne er for
det meste kvikke.
a tam deuh, a ngan deuh, a tthawng deuh sinak (n.):
overvægt. - Eksempel: Thal caan ah cun ni linh ni a tam deuh =
Om sommeren har de varme dage overvægt.
a tam deuh, a tthawng deuh, a ngan deuh a simi (adj.):
fremherskende.
a tam deuh, hnarcheu nak tam deuh (n.): majoritet, flertal.
a tam deuhmi, a tthawng deuhmi (adj.): dominerende,
fremherskende, overvejende.
a tam tlawm, a saunak, a kauhnak, a tamnak, a ngannak, a
niam a san (n.): udstrækning, omfang, grad.
a tam tuk lo a tlawm tuk lo, a za fang (adj.): middel. Eksempel: A san a zafang a si = Han er af middelhøjde.
a tam tuk, a lehpek (adj.): overdreven.
a tammi, a hringmi (adj.): frodig. - Eksempel: Tiva kamah ram
hring detdut in an um = Der gror frodigt græs langs
flodbredderne.
a tammi, a tlingmi, a kaumi (adj.): omfattende.
a tamnak, a ngannak, a niam a san, a tam tlawm, a saunak,
a kauhnak (n.): udstrækning, omfang, grad.
a tampi (n.): meget. - Eksempel: Hi tuanbia chung thil tampi cu
a dih lomi a si = Meget af denne historie er usand.
a tampi a simi, a kaupi, a nganpi (adj.): umådelig, kæmpestor.
a tang (v.): strande, sætte på strand. - Eksempel: Tinbaw cu
thetse cungah a tang = Damperen blev strandet på sandet.
a tang i va kal, a tang i va cawn, i thlen (v.): gennemgå. Eksempel: A cawng lio. - Khuapi cu aa thleng ngai = Han
gennemgik en træning. - Byen er undergået foranringer.
a tang rin (v.): understrege.
a tangah (prep.): under.
a tanglei i minttial, ca pakhatkhat a donghnak i minthut khi
(v.): undertegne, underskrive.
a tangmi (adj.): resterende, tiloversbleven, tilbageværende.
a tangmi (n.): balance.
a tangmi (n.): rest, levning.
a tarmi, a hlunmi (adj.): gammel.
a tawi cangmi, a conmi (adj.): indskrumpet.
a tawi ttung i a chah ttungmi, mihnial (adj.): tyk,
undersætsig, firskåren.
a tawimi, a niammi (adj.): kort.
a tawinak cattial (n.): stenografi.
a tawinak cattial thiam (n.): stenograf.
a tawinak in (adv.): kort sagt.
a tawinak in a tlangpi a tlangpi in ttialmi (n.): resumé,
sammenfatning.
a tawinak in hun chim tthannak (n.): rekapitulation.
a tawinak in ttial (v.): forkorte.
a tawinak in ttialmi (adj.): stenografisk.
a tawinak in ttialmi, sawthen (n.): stenografi.
a tawinak in tuahmi (n.): resumé, sammendrag.
a tawk zawn lengin hauhmi chawman (adj.): ublu, skrap,
hamber (om pris). - Eksempel: A inn man a tawk zawn lengin
tam tuk deuh a hauh = Han forlanger en ublu pris for sit hus.
a tawkawng tit (n.): filet.
a tawkza (adj.): nok, tilstrækkelig.
a tawkza a si lo, a luan, a tam tuk (adj.): umådeholden.
a tawkzamite siter (v.): temperere.
a tawne lei kam (n.): underside.
a tawne phak khawh lomi (adj.): bundløs.
a tawngthamtu (n.): manipulator.
a te zum (n.): tand. - Eksempel: Darkeu te a te zum hna =
Tænderne på en greb.
a sualmi, biacheihtu bawi nih na sual ti, i phuhrun (adj.):
skyldig.
a sualpang ton sualmi, vanchiatnak (n.): uheld, ulykke.
a sullam a fiang lomi (adj.): flertydig.
a sullam a fiang lomi, a sullam pahnih i lak khawhmi (n.):
flertydighed.
a sullam a si ti (v.): mene. - Eksempel: A chimmi kha a sullam
a chim duhmi a si ko = Han mente, hvad han sagde.
a sullam a um lo, zumh awk tlak a si lomi (adj.): irrationel,
ufornuftig.
a sullam bia dangin chim (v.): parafrasere, omskrive.
a sullam biadang in chimmi (n.): parafrase, omskrivning.
a sullam cu biapi a si tinak a si, a cafang tang i rin (v.):
understrege.
a sullam fianter khawh a si lomi (adj.): udefinerlig.
a sullam fianter khawh lomi (adj.): uforklarlig.
a sullam fianternak (n.): løsning.
a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi (n.): glosar.
a sullam hngalh, thil hngalh khawhnak phun nga kan
ngeihmi in hngalh (v.): indse, erkende, opfatte, konstatere.
a sullam langhter, fianter (v.): definere, forklare.
a sullam leh, holh leh (v.): fortolke, forklare, udlægge, tolke.
a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in chim hnawh (n.):
hentydning.
a sunglawimi (adj.): herlig, berømmelig.
a sungtu, thil thlautu (n.): taber.
a ta, a ngeihmi (pron.): dens, dets, sin. - Eksempel: Chizawh
cu a fale he lente an i cehl = Katten leger med sine killinger.
a tah in tah khawh lomi (adj.): umålelig.
a tah in tahmi thilpuan (n.): tekstil.
a tak a lin ngaingai (adj.): høj. - Eksempel: Jeep cu khulrang
ngaingai in a kal = Jeepen kører med høj fart.
a tak a simi kha filter, filh (v.): fortynde.
a taktak (n.): virkelighed.
a taktak a si lomi (adj.): forloren, uægte, falsk. - Eksempel: A
ha khi a taktak a si lomi, ha deu an si = Han har forlorne
tænder.
a taktak a si lomi (adj.): uvirkelig.
a taktak a si lomi (n.): svindel, fup, forfalskning. - Eksempel:
Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa titermi a si, lih a si =
Tiggerens halten var fup.
a taktak a si lomi, a deu a simi (n.): humbug, fup. - Eksempel:
A tthatnak khi a ngaingai a si lo, a deu men a si = Hans godhed
er bare humbug.
a taktak a si lomi, a hle a simi (adj.): kunstig.
a taktak a si lomi, a hmaan lomi (adj.): uægte, falsk.
a taktak a si lomi, hmuh khawh tongh khawh a si lomi
(adj.): uvirkelig, illusorisk. - Eksempel: Mithla cu a ngaingai a
simi an si lo = Spøgelser er uvirkelige.
a taktak a si lomi, phuahchommi (adj.): kunstig, konstrueret,
opdigtet.
a taktak a simi, a deu a si lomi, a hmaanmi (adj.): sand.
a taktak a simi, a si taktakmi, a um taktakmi (adj.): virkelig.
a taktak a simi, i titer lo tein a ummi (adj.): oprigtig.
a taktak sinak (n.): ægthed.
a tam a tlawm he aa pehtlaimi, tah khawh a simi (adj.):
kvantitativ.
a tam a tlawm zeizat tinak, cu zat kha zat a si tinak (n.):
mængde, kvantum. - Eksempel: Rawl tampi a ei khawh = Han
kan spise en stor mængde mad.
a tam bik, a sang bik (adj.): maximum.
a tam bik ah (adv.): højst. - Eksempel: A tam bik ah panga kan
kal lal = Højst fem af os skal gå.
a tam bik ah, a biapi bik in (adv.): hovedsagelig, især.
- 19 -
deuh cu rawl caah a hman = En stor del af hans penge blev
brugt til mad.
a thawmi (adj.): lækker, liflig, velsmagende.
a thawng, a fak, aw thang ngai i auh lulh (adj.): støjende. Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok.
a thawtnak tlawmte aa telmi (n.): smag, bismag. - Eksempel:
Meh cu tlawmpalte a thak = Sovsen har en bismag af peber.
a theih in theihmi (n.): forlydende, rygte, snak.
a ther (v.): vibrere. - Eksempel: Piano hri cu a ther i aw a ngei
= En klaverstreng vibrerer og skaber lyd.
a thermi, aa hninmi (adj.): skælvende, dirrende, sitrende.
a thertertu (n.): vibrator.
a thi (v.): udånde, dø.
a thi bantuk i um, lau tuk i mah hngal lo i um (v.): besvime,
falde i afmagt.
a thi cang, a mit cang, a um ti lo (adj.): udslukt.
a thi cangmi (adj.): afdød. - Eksempel: A thi cangmi na pa =
Din afdøde fader.
a thi cia in a chuakmi naute (adj.): dødfødt.
a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan (v.):
reinkarnere.
a thi ciami minung chungin hung chuah tthannak (n.):
reinkarnation.
a thi dingmi a thi khomi, thihpi awk tlak (adj.): dødelig.
a thi kho lomi (adj.): udødelig.
a thi khomi sinak (n.): dødelighed.
a thia, a hme, a dipmi (adj.): fin. - Eksempel: Thetse dip =
Fint sand.
a thiam cangmi (adj.): dygtig, øvet, erfaren.
a thiam lomi, a tlak lomi (adj.): upassende.
a thiam ngaimi (adj.): mesterlig.
a thiam ngaingaimi (n.): ekspert.
a thiam rih lo a thawkka lawng a simi (n.): begynder.
a thiami (adj.): slank, smækker, spinkel, tynd.
a thiami (adj.): spinkel. - Eksempel: Amah cu mi thia a si =
Hun er en spinkel pige.
a thiami, a hreumi (adj.): ranglet, opløben.
a thiami, a panmi, sawmpalak hri bantuk a simi (adj.): tynd,
fin, spinkel.
a thiami, a tlawmte a simi (adj.): smækker, slank, tynd,
spinkel.
a thiammi (adj.): behændig.
a thiammi, a fimmi (adj.): dygtig, flink, begavet, intelligent,
ferm, fiks, behændig. - Eksempel: Amah cu lehtama thiam
ngaimi a si = Han er en dygtig tømrer.
a thiammi, a zami (adj.): kompetent, dygtig, kvalificeret.
a thiang (adj.): hellig.
a thiang a tliangmi (adj.): klar. - Eksempel: Ti fim = Klart
vand.
a thiang bik, a ttha bik, a si bik (n.): kvintessens.
a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi (adj.): steril, ren.
a thiang lomi (adj.): uren.
a thiang lomi, a hnawmmi (adj.): uordentlig, usoigneret.
a thiang lomi, a thurhnawmmi (adj.): vulgær, tarvelig, simpel.
- Eksempel: Bia thiang lo, bia dawh lo = Et vulgært ord.
a thianghlim lomi, ngandam a si lomi (adj.): usund,
uhygiejnisk, sundhedsfarlig.
a thianghlim ngaingaimi, a zarh ngaingaimi (adj.): sakrosant,
hellig, ukrænkelig.
a thianghlimmi (adj.): sanitær.
a thianghlimmi (adj.): net, pæn, ordentlig.
a thiangmi (adj.): ren.
a thiangmi (adj.): jomfruelig.
a thiangmi, a zarhmi (adj.): hellig.
a teima mi (adj.): arbejdsom.
a tek (v.): smerte. - Eksempel: A tuknak hma kha a tek =
Snitsåret smerter.
a tengnge rak si, i peh (v.): tilknytte. - Eksempel: Hi college hi
university tengnge a si; Hi college hi university he aa peh =
Dette kollegium er tilknyttet universitetet.
a tet cangmi (adj.): gammel. - Eksempel: Ka kedan cu an tet
cang = Mine sko er gamle.
a tet cangmi, a tlekmi (adj.): laset, pjaltet.
a tet i a tlek dih (v.): tyndslide.
a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi (adj.): luvslidt. Eksempel: A tet ngaingai cang i a la a lang dihmi angki = En
luvslidt skjorte.
a tetmi (adj.): slidt.
a tetmi, a tlekmi (puan) (adj.): laset, pjaltet.
a tetmi, hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi (adj.): udslidt.
a tha a ba kho lomi (adj.): utrættelig.
a tha a di kho lomi, a ba kho lomi (adj.): utrættelig.
a tha a thermi (adj.): overspændt, nervøs.
a tha a thumi (adj.): lad, doven, magelig.
a tha a tthawng ngaimi (adj.): muskuløs.
a tha a tthawngmi ti (adj.): rivende, styrtende. - Eksempel:
Tilian a chuahtertu ruah fak ngaingaimi = Styrtregn.
a tha ditter (v.): anstrenge, belaste. - Eksempel: Tlikzuammi nih
a lung kha a tha a ditter = Løberen anstrenger sit hjerte.
a tha ko (interj.): OK, godt, all right.
a thak (adj.): stærk. - Eksempel: Makphak a thak = Peber er
stærkt.
a thak (adj.): pebret.
a thakmi, thakpherh zawtnak (n.): kløe.
a thami, aa tlakmi, a hmaanmi (adj.): passende, behørig,
tilbørlig.
a than a tlingmi, nutling patling a simi (adj.): voksen.
a thang chinchin (v.): øge, forstærke.
a thangmi (adj.): højrøstet.
a thap a thap in a ummi thil, a thap a dot (n.): lag. Eksempel: Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa bik,
cun lung thap dangdang kha an ton hna = Da de gravede
brønden, nåede de først et lag sand og så nogle lag klippe.
a thap a thap in chiah/um (v.): lagdele, blive lagdelt.
a thap a thap in umnak/chiahnak (n.): lagdannelse, lagdeling.
a thapmi, a hratmi, a nal lomi (adj.): ujævn, rå.
a thar in ser tthan, tharchuah (v.): forny, modernisere.
a thar in thlen, thlen (v.): forny.
a thar in thlennak (n.): fornyelse.
a thar in tuah tthan (adv.): påny, igen, forfra. - Eksempel:
Innkhan kha a thar in si kan thuh tthan = Vi malede værelset
igen.
a thar ser, ser (v.): opfinde, finde på.
a tharhlammi (adj.): frisk.
a tharte a si ti lomi (adj.): brugt.
a thau lomi (adj.): mager. - Eksempel: A thau aa tel lomi satit
= Magert kød.
a thau tukmi (adj.): fed, lasket.
a thaw a ha (v.): pruste. - Eksempel: Tlang i a kai ah khan a
thaw a ha = Hun prustede, da hun klatrede op ad bakken.
a thaw lo (adj.): ubehagelig, modbydelig.
a thaw lo (adj.): fad, flov. - Eksempel: Rawl cu a da, a thaw lo
= Maden smager flovt.
a thaw lomi (adj.): uappetitlig.
a thaw ngaimi (adj.): velsmagende.
a thaw ngaingaimi rawl/thawngpang (n.): lækkerbisken.
a thawkterte ah (n.): begyndelse.
a thawm a tamning (n.): del, part. - Eksempel: A tanka a tam
- 20 -
a thiangmi, thianter cangmi (adj.): renset, forfinet.
a thin a hungmi, thinhung a simi (adj.): vred, gram i hu.
a thin a hungmi va hlemh, va nawl, daither, remter (v.):
pacificere.
a thin a lau lomi, mah le mah aa uk khomi (adj.): fattet,
behersket.
a thin a phangmi, a ning a timi (adj.): frygtsom.
a thin a tawimi, a ing a chiami (adj.): pirrelig, irritabel.
a thin a tawimi, a ing a chiami (adj.): vranten, irritabel.
a thla (n.): spejlbillede. - Eksempel: Tili chungah thing thla ka
hmuh = Jeg ser spejlbilledet af et træ i dammen.
a thlai in thirhri in thlaimi hlei (n.): hængebro.
a thlam a lang khomi plastik phun a simi thil funnak ca
hmanmi (n.): cellofan.
a thli a simi (adj.): privat, hemmelig.
a thli i phun dang, kap hnih har i umnak, mi hmuh i phun
dang (n.): falskhed, dobbeltspil.
a thli in a chung i luhhnawh (v.): infiltrere.
a thli in i khon (v.): samle, gemme.
a thli nawn in nih (v.): grine, fnise.
a thli tein bawh ziar, rak bawh (v.): ligge på lur, lure.
a thli tein hawi he thil ttha lo tuah i timh (v.): konspirere,
sammesværge sig.
a thli tein helhhum (v.): luske, snige sig.
a thli tein i timh (v.): konspirere, lægge planer. - Eksempel:
Bank tangka fir kha a thli tein aa tim = Han planlægger at røve
banken.
a thli tein kal (v.): smutte. - Eksempel: A thli tein inn chungin a
chuak = Hun smuttede ud af værelset.
a thli tein kal, ui fir kal in kal (v.): luske.
a thli tein khuakhan (v.): intrigere.
a thli tein khulrang in lo diam i kal (v.): bryde op.
a thli tein le upadi he i ralchanh in ram chung i thil
luhpi/chuahpi (v.): smugle.
a thli tein mah siangngakchia hawi kha an kong sayate sin i
va chim (v.): sladre.
a thli tein mi angaitu (n.): efterretningstjeneste.
a thli tein mi bia va ngaih (v.): lytte, lure.
a thli tein mi ngiatu a simi, mi ngiatu nih mi an ngiatnak hna
kong an ttialmi tuanbia (n.): detektiv.
a thli tein nih (v.): fnise.
a thli tein pel (v.): snuse.
a thli tein ram chung i thil a luhpitu/chuahpitu (n.): smugler.
a thli tein rian a tuanmi (adj.): lumsk.
a thli tein thil a ti khomi, mizer (adj.): snu, snedig.
a thli tein tuahmi (adj.): listende, hemmelig.
a thli, biathli, hawi hngalhlomi (adj.): underhånds-,
hemmelig.
a thling a khatmi (adj.): saftig.
a thlite in umter (v.): huse. - Eksempel: Mifir a thli tein an
umter = De huser en tyv.
a thlithup in tuahmi (adv.): under hånden.
a thluak a rang ngaimi, a fim ngaimi (adj.): vittig.
a thlum (adj.): sød. - Eksempel: Thanthling cu a thlum =
Sukker er sødt.
a thlum bantuk (adj.): sødlig.
a thlum ngai i a bangmi (n.): sirup.
a tho, zu an uam i a thawh khi (v.): gære.
a thommi, fawi tein kuaih kuaih lomi (adj.): stiv. - Eksempel:
Ka hngawng a thom = Min hals er stiv.
a thormi (adj.): sur.
a thormi, tihang thor (n.): eddike.
a thormi ti, esit (n.): syre.
a thu, a rop (v.): fordærve, ødelægge.
a thu a man dih, a kek a kuai dih (v.): opløse.
a thu a man kho lomi (adj.): ufordærvelig, uforgængelig.
a thu a nammi (adj.): rådden.
a thu a rim a chia ngaingai (v.): stinke. - Eksempel: Nga thu
cu a thu = Rådden fisk stinker.
a thu a tlolmi, a ttha lo (adj.): ond, dårlig.
a thuk i fel tein tuahmi (adj.): intensiv.
a thuk lomi, a leng lang menmen a simi, a puanlaumi (adj.):
overfladisk.
a thuk ngaimi thil theih khawhnak thawngin (adv.): mystisk.
a thuk ngaingaimi (adj.): dybtgående, grundig.
a thuk ngaingaimi thil, hngalh awkah a har ngaingaimi
(adj.): mystisk.
a thumi, a rawkmi (adj.): dekadent.
a thumi, a rawkmi (adj.): rådden. - Eksempel: Arti thu (da) =
Et råddent æg.
a thur, a thurmi, a hnawmmi (adj.): snavset, smudsig,
beskidt.
a thur a hnawmmi (adj.): beskidt.
a thur a hnawmmi, aa filhhnawmmi (adj.): uhumsk, snusket,
beskidt.
a thurhnawmmi, a thiang lomi (adj.): vulgær, tarvelig, simpel.
- Eksempel: Bia thiang lo, bia dawh lo = Et vulgært ord.
a thurhnawmmi i nalh dih, i nalh dih (v.): smøre.
a thurmi, a hnawmmi (adj.): snavset, smudsig.
a ti luanning, a kalning (n.): retning, udvikling, tendens.
a timi thil thletnak ca i sermi kua (n.): form, støbeform. Eksempel: Tittermi suan kha thletnak kua ah an toih = Smeltet
bly hældes i støbeformen.
a timtu, a tuaktantu (n.): planlægger.
a tlai, a hnu (adj.): sen. - Eksempel: Kan zanriah ei a hnu / tlai
= Vi fik sen aftensmad.
a tlai ngaingai cangmi (adj.): forsinket. - Eksempel: a tlai
cangmi lehnak, hnupi ah lehmi = et forsinket svar.
a tlaimi, a khul a nuarmi (adj.): langsom, sendrægtig, træg.
a tlak lomi, a thiam lomi (adj.): upassende.
a tlamtling in thil theih hlan in bia rak i khiah chung (v.):
dømme på forhånd.
a tlang (n.): kant. - Eksempel: Puan a tlang = Tæppets kant.
a tlang (n.): klump. - Eksempel: Sui tlang = Guldklump.
a tlang, dengmang, a kam (n.): rand, kant.
a tlang ning zulh in tuahmi (adj.): lineær.
a tlang parte (n.): brink, kant.
a tlang tete a simi (n.): krystal. - Eksempel: Hawhra tlang tete
= Snekrystallerne.
a tlang thluahmah, a pummi thil i a kam (n.): omkreds,
periferi.
a tlangkamh ser (v.): indramme. - Eksempel: Hi hmanthlak hi
a tlangkamh ka ser lai = Jeg skal indramme dette billede.
a tlangpi i hei chim duahmah men, a setset in chimmi um
lem lo i hei chim duahmah ko (n.): generalisering.
a tlangpi in chim (v.): skitsere. - Eksempel: Aa timhmi kha a
tlangpi in a hawile a chimh hna = Han skitserede sine planer
for sine venner.
a tlangpi in chim (v.): generalisere.
a tlangpi in chim ahcun (adv.): generelt, almindeligvis.
a tlangpi in ruahnak, fiang setsai loin zumh (n.): indtryk. Eksempel: Hlan ah an rak i tong cang lai tiah ka zumh ko = Det
er mit indtryk, at de har mødtes før.
a tlangpi lawl, va si seh law ti in ruah (n.): hypotese. Eksempel: Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawt ko
hnik u si law = Lad os handle udfra den hypotese, at han er
ærlig.
a tlap tete (n.): flage (fnug). - Eksempel: hawhra tlap tete =
- 21 -
Snefnug.
a tlau, a pil a lang ti lo, a lo (v.): forsvinde.
a tlaumi (adj.): ødsel.
a tlaumi (adj.): omstrejfende, vagabonderende.
a tlawm (adj.): lav. - Eksempel: Kan facang ngeihmi a tlawm =
Vores beholdning af ris er lav.
a tlawm bik, a niam bik (n.): minimum. - Eksempel: A tlawm
bik ah ni khat ah ti hrai khat na din awk a si = Du må drikke en
kop vand om dagen som minimum.
a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thil pakhatkhat ceih ti
(n.): interview.
a tlawm bik in (adv.): mindst.
a tlawm ngaingaimi (adj.): knap, sjælden.
a tlawmmi (adj.): tynd.
a tlawmmi, a panmi (adj.): spredt, tynd, sparsom. - Eksempel:
Sam a panmi = Tyndt hår.
a tlawmmi, tling lomi (adj.): knap, sparsom.
a tlawmmi thil, a um set lomi thil (adj.): sjælden, usædvanlig.
a tlawmte, a hme (adj.): liden, lille.
a tlawmte a simi, a thiami (adj.): smækker, slank, tynd,
spinkel.
a tlek, a ttet, poih, phoih (v.): trævle.
a tlek dihmi puan (n.): las, pjalt.
a tlekmi (puan), a tetmi (adj.): laset, pjaltet.
a tlekmi, a tet cangmi (adj.): laset, pjaltet.
a tlekmi awng, a kakmi awng (n.): sprække.
a tler, a nih, rawl uih (adj.): ildelugtende, harsk.
a tler, aa cheu (v.): knække.
a tleu, a fiang (adj.): lys, skinnende.
a tleu durhmarhmi (adj.): gnistrende, funklende.
a tleu in a tleumi (adj.): strålende.
a tliang lomi, a piang lomi, a fiang lomi (adj.): vag, ubestemt.
a tliangmi, aa dangmi, a fiangmi (adj.): tydelig, klar.
a tliangmi, ri khiahmi, a fiang (adj.): bestemt, afgrænset.
a tlimi (n.): løber.
a tling, a dihlak (adj.): komplet, fuldstændig, hel, fuldkommen,
fuldendt.
a tling lomi (adj.): ufuldstændig, ufuldendt, mangelfuld.
a tling lomi chapnak, fianternak (n.): kommentar.
a tlingmi (adj.): flyvefærdig.
a tlingmi, a kaumi, a tammi (adj.): omfattende.
a tlingmi, baunak zeihmanh a ngei lomi (adj.): perfekt. Eksempel: A nunning ziaza ah mitling a si = Han lever et
perfekt liv.
a tlo ngaimi, mi zuanzang, mithatho ngai (adj.): livlig.
a tlok hliahmahmi thawng a ngei (v.): klukke. - Eksempel:
Thawl chungin ti cu thlet a si tikah, a awn hliahmah = Vand
klukker, når det hældes ud af en flaske.
a tlomi, saupi a nguhmi (adj.): varig, holdbar.
a tlor a nalmi (adj.): glat, glinsende.
a tlormi (adj.): fedtet.
a tlu (v.): vælte.
a tlu (v.): forfalde. - Eksempel: Inn cu a tlu i rawk = Huset
forfaldt til ruin.
a ttang ngaingaimi (n.): fanatiker.
a ttet, poih, phoih, a tlek (v.): trævle.
a ttha (adj.): godt. - Eksempel: Tuan i thawk ah a ttha lai =
Det vil være godt at starte tidligt.
a ttha (interj.): O.K., godt.
a ttha (n.): godt. - Eksempel: A ttha le a chia thleidan
khawhnak dingah a upa ve ko cang = Han er gammel nok til at
kende godt fra ondt.
a ttha, a nuam (adj.): behagelig.
a ttha, a rumra a ummi, aa dawhmi (adj.): elegant.
a ttha, san a tlai (v.): tjene. - Eksempel: Lungper cu cabuai i
hman awkah a ttha = En flad sten tjente som bord.
a ttha, thil ttha a chuahtermi, tthathnem (adj.): velgørende.
a ttha a ttha lo tiah chimnak (n.): kritik.
a ttha bik, a chia bik, a hlatnak bik (adj.): yderst.
a ttha bik, a cungnung bik (adv.): par excellence.
a ttha bik a simi (adj.): elitepræget, eksklusiv.
a ttha bik pawl (adj.): førsteklasses, førsterangs.
a ttha bik thil a duhmi, ruahnak ttha lawng kha biapi in a la
i tuahnak kha biapi i a chia set lomi (n.): idealist.
a ttha bikmi, a sang bikmi (adj.): fremragende, overlegen.
a ttha bikmi, aa dawh ngaingaimi (adj.): udsøgt, fortræffelig.
a ttha bikmi thil, a tha bikmi hna (n.): elite.
a ttha changtu lawng a simi (adj.): andenrangs.
a ttha deuh (adj.): bedre (komparativ af god).
a ttha deuh (v.): komme sig. - Eksempel: Si a din ahcun tuan
ah a dam deuh lai = Han kan snart komme sig, hvis han tager
medicin.
a ttha deuh, tthatter deuh (v.): forbedre.
a ttha deuh le aa dawh deuh i hun chuahternak (n.):
sublimering.
a ttha hringhran (adj.): fuldkommen, komplet, lodret. Eksempel: Lih fangfak a si = Det er en lodret løgn.
a ttha i a man a fak i a nuanmi thil (adj.): luksuøs. Eksempel: Inn ttha, inn nuam = Et luksuøst hus.
a ttha khun, a chia khun, a hleikhun in, khun (adv.): især,
specielt.
a ttha khunmi, chingchiah awk a tlakmi (adj.):
bemærkelsesværdig.
a ttha ko (adv.): godt. - Eksempel: Inn ah zeipaoh a ttha dih ko
= Alting går godt hjemme.
a ttha lei in thil ruahning (n.): optimisme.
a ttha lo (adj.): dårlig. - Eksempel: A ziaza tha lo ruangah hawi
tampi a sung = Hendes dårlige opførsel kostede hende mange
venner.
a ttha lo, a thu a tlolmi (adj.): ond, dårlig.
a ttha lo, aa dawh lo, huat awk tlak, duh lomi a simi (adj.):
utiltalende, ubehagelig.
a ttha lo bik, a chia bik (adj.): værst.
a ttha lo deuh in, a chia deuh in, a ttha lo deuhmi, a chia
deuhmi (adj. & adv.): værre.
a ttha lo hringhranmi thil (n.): voldshandling, overgreb. Eksempel: Ral lioah thil ttha lo tampi an tuah = Der blev
begået mange overgreb under krigen.
a ttha lo i chiah, hell tla ding i ruah (v.): fordømme, forbande,
forkaste.
a ttha lo ngaimi (adj.): uhyrlig, afskyelig.
a ttha lo ngaimi, a puarhrang hringhranmi (adj.): oprørende.
a ttha lo ngaimi, thihnak tiang a chuahter khomi (adj.):
ondartet. - Eksempel: Thihnak tiang a chuahtertu khensar =
Ondartet kræft.
a ttha lo ngaingaimi (adj.): uretfærdig, ubillig, afskyelig.
a ttha loi thil a hmu lo bantukin um, thil ttha lo a thli in
bawmh (v.): se gennem fingrene med. - Eksempel: Mi a cheu
nih phekah kha a thli in an bawmh hna = Nogle mennesker ser
gennem fingrene med hasard.
a ttha lomi (adj.): ond.
a ttha lomi, a dam lomi (adj.): usund.
a ttha lomi, a puarmi (adj.): stridbar, aggressiv.
a ttha lomi, nehsawh awk a simi thil, a niammi thil (adj.):
a ttha lomi thil, a niammi, nautat awk a simi (adj.): tarvelig,
ussel.
a ttha maw ttha lo tiin ttha tein zoh (n.): undersøgelse.
- 22 -
a tung a sau i a permi (n.): strimmel. - Eksempel: Caku sau
nawn in thlehmi = En strimmel papir.
a tung in a si lomi, a phei in (adj.): vandret.
a tung in chiah (v.): stå, stille. - Eksempel: Hika ah hin
thingkuang kha a tung in chia = Stil kassen her.
a tung in um (adv.): op. - Eksempel: A dir = Hun står op.
a tung le a phei in a ttialmi puan (n.): plaid.
a tunglei in (adv.): på langs.
a tungtlang (n.): omrids, kontur. - Eksempel: Ceu huaphap ah
cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh khawh = I det
svage lys kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse.
a tungtlang lawng rinmi (n.): skitse. - Eksempel: Ngakchia lu
a tungtlang lawng a rin = Han tegnede en skitse af barnets
hoved.
a tungtlang sawhsawh in suaimi (n.): skitse.
a uai, pangpar a uai (v.): visne.
a uihmi, a hlummi (adj.): gammel, hengemt. - Eksempel: A
hlunmi changreu = Gammelt brød.
a um a harmi, a lung a lengmi (adj.): ensom.
a um bal lomi, tuah tawnmi a si lomi (adj.): ualmindelig,
usædvanlig.
a um bal lomi thil sernak, sermi (n.): opfindelse.
a um hmasa i a hun zul ding ca i thil a rak timtuahtu a simi
(adj.): indledende, forberedende. - Eksempel: Hramthawknak
bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk = Efter nogle
få indledende bemærkninger begyndte han talen.
a um i hmuh i a um ttung lomi (n.): illusion, selvbedrag.
a um liomi cozoh hrawh awk ca i khuakhanmi, hrawktu a
simi (adj.): nedbrydende, undergravende.
a um lomi (n.): fraværende.
a um set lomi thil, a tlawmmi thil (adj.): sjælden, usædvanlig.
a um taktak lomi, um seh law, si seh law tiin ruahmi thil
(adj.): hypotetisk. - Eksempel: Kalaba cu a um taktakmi holh a
si lo, va um seh law tiin hei ruahmi holh a si = Kalaba er et
hypotetisk sprog.
a um taktakmi, a taktak a simi, a si taktakmi (adj.): virkelig.
a um taktakmi si loin ruah chommi minung kong le thil kong
tuanbia (n.): opspind, fiktion.
a um ti lo, a thi cang, a mit cang (adj.): udslukt.
a um tthan leng mangmi (adj.): tilbagevendende.
a um tung lomi thil hna hmuh, a um tung lomi aw hna theih,
molh thil theih le hmuh (n.): hallucination.
a um zirziar duh lomi, dai tein a um duh lomi (adj.): urolig,
hvileløs, rastløs.
a ummi minung (adj.): boende, bosat.
a ummi minung dihlak (n.): befolkning.
a umnak, a hmun a ram (n.): lokalitet.
a umnak hmun kha kawl i fiang tein hngalh (v.): lokalisere,
stedfæste. - Eksempel: General nih ral pawl umnak hmun kha
fiang tein hngalh aa zuam = Generalen forsøgte at lokalisere
fjendens lejr.
a ungmi (adj.): vranten, fortrædelig, gnaven, sur, surmulende.
a upat lomi, Pathian a hmaizah lomi (adj.): ugudelig,
pietetsløs.
a vaimi (n.): strejfer, omstrejfer, vandringsmand.
a vam, a ceu (v.): gløde. - Eksempel: A hmai a hung ceu, a hun
i panh = Hans ansigt glødede.
a van (n.): glød, skær. - Eksempel: Mei a vanmi nih innkhan
kna an ceuter = Skæret fra ilden oplyste rummet.
a van a chiami (adj.): uheldig.
a van a chiami, a poi ngaimi, vanchiat a simi (adj.): uheldig.
a vang nakin a tung a sau deuhmi thil (adj.): aflang.
a vangmi thil (adj.): porøs. - Eksempel: Lapuan cu a vang =
Tøj er porøst.
a ttha ngaingaimi (adj.): udmærket, fortræffelig.
a ttha ngaingaimi (adj.): fin, god. - Eksempel: Sianginn ttha
ah a kai = Han går på en fin skole.
a ttha ngaingaimi, aa dawh ngaingaimi (adj.): strålende,
glimrende, pragtfuld.
a ttha ngaingaimi, aa dawh ngaingaimi (adj.): storslået,
pragtfuld.
a ttha ngaingaimi thil, a ngan ngaingaimi thil (adj.):
forbløffende, fænomenal.
a ttha ngaingaimi thil i ruahmi (adj.): klassisk.
a ttha pah a simi, a nganmi, chim awk tlak a simi (adj.):
a ttha set lomi, a niam deuh, a nauta deuh (adj.): lavere,
ringere.
a ttha ti, aa dawh ti, duh (v.): beundre.
a ttha timi kha tuah i zuam peng i a chia timi kha tuah lo i
zuam peng, disiplin, mah le mah i uk khawh (n.): disciplin.
a ttha tuk lo a chia tuk lo (adj.): så som så.
a ttha tukmi, tuk ti lei paoh ah hman a si ko, ttih awk tlak a
simi (adj.): enorm, gevaldig, forrygende, vældig. - Eksempel:
Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang in a
zuang = Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med
en enorm fart.
a tthahnemmi (adj.): nyttig.
a tthahnemmi, a miak a chuahpi khomi (adj.): fordelagtig,
indbringende.
a tthahnemmi, mi bawmtu a simi (adj.): hjælpsom.
a tthalomi, palhnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi (adj.):
mangelfuld, defekt.
a tthami (adj.): god.
a tthami (adj.): pæn.
a tthami, ngandamnak a simi (adj.): sund, gavnlig.
a tthangcho, a hung cho, a kai (v.): vokse. - Eksempel: Thlapa
a tthat a chiat tuaknak (n.): vurdering.
a tthatnak a tling lomi (adj.): ufuldkommen.
a tthawng, a hakmi, a fekmi (adj.): sej.
a tthawng deuhmi, a tam deuhmi (adj.): dominerende,
fremherskende, overvejende.
a tthawng i harnak a ing khomi (adj.): robust, hårdfør.
a tthawng lo, a derthawmmi (adj.): svag, skrøbelig.
a tthawng lomi (n.): svækling.
a tthawng lomi, a dermi (adj.): svag.
a tthawng ngaimi, a fak ngaimi (n.): voldsom, voldelig.
a tthawngmi (adj.): stærk, potent, mægtig, viril.
a tthawngmi, a fakpi (adj.): heftig.
a tthawngmi, a fekmi (adj.): stærk, kraftig, robust.
a tthen tete in tthen (v.): inddele. - Eksempel: Pedan cu
lehmah tete ah tthen a si = Linealen inddeles i tommer.
a ttial chin, a khawpi (v.): kalkere.
a ttuanmi caan (adj.): tidlig. - Eksempel: A zawtnak kha ttuan
ah an hmuh = De opdagede sygdommen i dens tidlige stadium.
a ttum (v.): falde. - Eksempel: Thil man fak piin a tla =
Priserne falder stærkt.
a ttum, a zor (v.): løje af, mindskes. - Eksempel: Thlichia cu a
zor (a ttum) zau lai = Stormen vil løje af snart.
a tuah kho lomi (adj.): ude af stand til.
a tuah lengmangtu, rianttuantu (n.): udøver.
a tuah zungzalmi, a ngol in ngol lomi (adj.): uophørlig,
utrættelig.
a tuaktantu, a timtu (n.): planlægger.
a tung a phei in tahmi, thir tung tete (n.): gitter, rist.
- 23 -
a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia (n.): bandage.
a vel cah (n.): kortslutning. - Eksempel: Elektrik a sawtnak nih
mei kanghnak a chuahter khawh = Ild kan være forårsaget af
kortslutning i elektriciteten.
a vel in kal lengmangnak (n.): omløb, kredsløb.
a vel in kalnak lam (n.): bane. - Eksempel: Thlapacu vawlei vel
in a kal = Månen bevæger sig i en bane omkring jorden.
a vengtu, sentari cawngtu (n.): skildvagt.
a vervar lomi, lungthawh a harmi (adj.): upåvirket, ufølsom.
a vo tete in kiomi sa, dip tein cikmi (n.): kotelet.
a vun i tenh lenmi (adj.): påtrængende.
a vun lawng, til (n.): skrotum, testikelpung, pung.
a za, a ngan, a lian, a kau (adj.): vid.
a za ko, a chia lo (adj.): antagelig, nogenlunde. - Eksempel:
Mirang holh a thiamning cu a za ko, a chia lo = Hans kendskab
til engelsk er nogenlunde.
a za lomi, i that lomi (adj.): utilstrækkelig, mangelfuld.
a za sawkmi (adj.): pæn. - Eksempel: Tangka a za nawn a ngei
ko = Han har en pæn sum penge.
a za siter, zatter (v.): slå til, være tilstrækkelig.
a zaang, a ceu (adj.): lys.
a zaangte a simi, a pante a simi (adj.): spinkel.
a zafang, tam tuk lo, tlawm tuk lo (adj.): moderat,
mådeholden.
a zafang siternak (n.): moderation.
a zami (adj.): tilstrækkelig.
a zami (adj.): kilden.
a zami, a thiammi (adj.): kompetent, dygtig, kvalificeret.
a zarh ngaingaimi, a thianghlim ngaingaimi (adj.): sakrosant,
hellig, ukrænkelig.
a zarhmi, a thiangmi (adj.): hellig.
a zat cio in si loin i ruang loin phawtmi, aa tluk lomi (adj.):
ulige.
a zaw, a zawmi, ngandam lomi (adj.): syg.
a zawl, arti pungsan (adj.): oval.
a zawmi a lomi (adj.): sygelig, svagelig.
a zawng umning, muisam kenning (n.): farvelægning,
farvetegning.
a zei a si hmanh ah (adv.): i hvert fald, under alle
omstændigheder.
a zei maw can a zei maw caan ah tuahmi (adj.): periodisk.
a zei ti paoh in va si ko seh ti lungthin ngeih (adj.):
resigneret, opgivende.
a zeimaw caan ah (adv.): af og til. - Eksempel: A kan leng
zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn = Han
er ikke en regelmæssig gæst, men kan kommer af og til.
a zeiti lei hmanh in (adv.): i alle tilfælde, i alt fald, i hvert fald.
- Eksempel: A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai = I alt fald
må du gå.
a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi (adj.): betingelsesløs.
a zeng, cawlcang kho loin um (v.): lamme, lamslå.
a zermi, a hrokhrawlmi (adj.): listig, snu, forslagen.
a zermi, mi hlen a thiammi, a hrokhrawlmi (adj.): listig,
forslagen, snild.
a zia a simi (adj.): tilvant, vanemæssig.
a zia a simi (adj.): vant. - Eksempel: Ih caan ah carel kha a zia
a si = Han er vant til at læse bøger ved sengetid.
a ziam (v.): falme, visne.
a ziaza a tthami, mah biaknak i aa zuam ngaimi (adj.): from,
gudfrygtig.
a zik (n.): spids.
a zik, a par, a sannak bik (n.): top.
a zik, a sannak bik (n.): klimaks.
a zik, aa sannak bik, a sang bik (n.): top.
a zoh pengmi, ttha tein a hngak pengmi (adj.): vagtsom,
årvågen.
a zop kho lomi, ti ah a cang kho lomi, aphi chuah khawn
lomi (adj.): uopløselig.
a zor; a ttum (v.): løje af, mindskes. - Eksempel: Thlichia cu a
zor (a ttum) zau lai = Stormen vil løje af snart.
a zual samh (v.): rulle ud.
a zuangmi (n.): reklameseddel.
a zuhnak, a pemnak, a kuainak (n.): læk, lækage, utæthed.
a zuk, cheu, thleh (v.): flænge, sprætte op.
a zum (adj.): spids.
a zum lomi (adj.): skeptisk.
a zum lomi, khrihfa a si lomi (n.): vantro, ikke-troende.
a zum lomi, zumhnak a ngei lomi (n.): skeptiker.
a zumharmi (adj.): takket.
a zummi (adj.): spids. - Eksempel: Fung zummi = en spids stok.
a zungzal in, atu le atu (adv.): stadig, bestandig.
a zutmi (adj.): læk, utæt.
aa (v.): stamme. - Eksempel: A holh a aa = Han stammer.
aa almi (adj.): modstridende.
aa almi, aa kalhmi (adj.): paradoksal.
aa bawiter ngaimi; mi dang thil kong i aa thlak tukmi (adj.):
tjenstivrig, geskæftig.
aa bunh, kapza bantukin a biapi a si, aa khing (v.): afhænge
af, komme an på. - Eksempel: Kan hnianghrawm a that lai le
that lai lo cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing = Udfaldet
af vores udflugt kommer an på det vejr, vi får.
aa cawhnuk caah hngalh a harmi, hngalh harter (v.):
komplicere, gøre indviklet.
aa chang aa chang in i thiahnak, i mernak, i helnak (n.):
rotation, omdrejning.
aa chang aa changin a hun i zulmi thil (n.): rækkefølge.
aa chang aa changin chiah, a ningcang tein chiah (n.): orden.
- Eksempel: Hi thil hi aa chang aa chang tein chia hna = Bring
disse ting i orden.
aa chang lengmangmi (adj.): følgende.
aa changchang in i thiah lengmang, i hel i mer lengmang
(v.): rotere.
aa cheu, a tle (v.): knække.
aa cheumi, a kuarmi, a kekmi (adj.): brudstykkeagtig.
aa chokvai sawsawh menmi a simi, harm ngei lomi (adj.):
grundløs.
aa dang (adj.): anderledes. - Eksempel: Cuka ah cun ka rak um
ve i thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh = Jeg var der
og vidste, at kendsgerningerne var anderledes.
aa dangmi (adj.): afvigende.
aa dangmi, a fiangmi, a tliangmi (adj.): tydelig, klar.
aa dangmi, aa lo lomi (adj.): forskellige.
aa dangmi, aa tthenmi (adj.): divergerende, afvigende.
aa dannak um loin aa lo hrimhrimmi (adj.): eksakt, nøjagtig,
præcis.
aa dawh (adj.): køn.
aa dawh lo, huat awk tlak, duh lomi a simi, a ttha lo (adj.):
aa dawh lomi (adj.): grim.
aa dawh lomi, a mui a chiami (adj.): hæslig, grim.
aa dawh lomi, dawhnak a hngal kho lomi (adj.):
ukunstnerisk.
aa dawh ngai i a rem ngaimi (adj.): høflig. - Eksempel: A
biahalnak kha dawh ngai le rem ngaiin a leh = Han gav et
høfligt svar på hans spørgsmål.
aa dawh ngaimi (adj.): yndig, dejlig, smuk.
aa dawh ngaingaimi (adj.): strålende, prægtig, pragtfuld,
vidunderlig, overvældende.
- 24 -
Tag genpart af dette brev.
aa khiammi, aa porhlaw lomi, aa namhmi (adj.): beskeden,
fordringsløs.
aa khing, aa bunh, kapza bantukin a biapi a si (v.): afhænge
aa kingkuaimi, aa ngerhnguaimi lam (adj.): snoet, bugtet,
kroget. - Eksempel: Aa kingkuaimi lam = En snoet vej.
aa kommi bu (n.): forening, selskab.
aa kuaimi inncung (n.): hvælving.
aa kual (v.): rulle (sig) sammen. - Eksempel: Rul aa kual = En
slange ruller sig sammen.
aa kualmi thil a chonh in a kual aa chonhmi (n.): spiral.
aa lawm lomi (adj.): utaknemmelig.
aa lei (n.): krængning.
aa lo (adj.): analog.
aa lo in ser (v.): imitere, efterligne. - Eksempel: Thing cu
lungrang lo dingin si an thuh = Træet blev malet for at
efterligne marmor.
aa lo lomi, bantuk a si lomi (adj.): ulig, forskellig.
aa lo lomi, hawi he aa khat lomi (adj.): usædvanlig,
ekseptionel.
aa loklei lomi, langh a duh lomi (adj.): beskeden, stilfærdig,
tilbageholdende.
aa lomi (adj.): parallel, tilsvarende. - Eksempel: Zeidah tuah
awk timi ah khan an ruahnak aa khat = De har parallele ideer
om, hvad der skal gøres.
aa lomi, aa khatmi, an i lo (adj.): identisk.
aa lomi, an i lo (adj.): lignende.
aa lomi thil (n.): kopi, efterligning, genpart, afskrift.
aa mer lengmangmi (adj.): roterende.
aa naihmi (adj.): nær. - Eksempel: Peter cu ka sahlawh a naimi
a si = Peter er min nære slægtning.
aa namhmi, aa khiammi, aa porhlaw lomi (adj.): beskeden,
fordringsløs.
aa nek lomi (adj.): uvant.
aa nge in ser, aa ruang in chiah, aa ruang in umter (v.):
opstille på linje. - Eksempel: Artlang in tthutdan kha an chiah
hna = De stillede stolene op i en lige linje.
aa nge lomi, aa rem lomi, lung aa khat lomi (adj.):
uharmonisk.
aa ngerhnguaimi lam, aa kingkuaimi (adj.): snoet, bugtet,
kroget. - Eksempel: Aa kingkuaimi lam = En snoet vej.
aa ngol, a cawlcang lo (v.): gå i stå. - Eksempel: A mawttawcar
enzin a thi = Hans bils motor gik i stå.
aa paimi, paihthiam (n.): bryder.
aa palhmi (adj.): fejlagtig, urigtig.
aa peh lengmang in a ummi thil (n.): serie.
aa peh thliahmah lomi (adj.): inkonsekvent.
aa peh thliahmahmi (adj.): følgende, på hinanden følgende,
sammenhængende.
aa peh thluahmah in a ummi (adj.): succesiv.
aa peh thluahmahmi (adj.): fortsat, vedvarende, fortløbende,
kontinuerlig, uafbrudt.
aa pehtlai thliahmah lomi (adj.): usammenhængende.
aa pehtlai thliahmah tein cawnmi (n.): kursus.
aa pehtlai thluahmahmi (n.): strækning. - Eksempel: aa
pehtlai thluahmahmi tupi = En skovstrækning.
aa pehtlaimi, aa sengtlaimi (adj.): sammenhængende.
aa phuakmi, a chuakmi (adj.): afgående, fratrædende.
aa porhlaw lomi, aa namhmi, aa khiammi (adj.): beskeden,
fordringsløs.
aa porhlaw ngaimi, aa uahngaimi (adj.): opblæst.
aa dawh ngaingaimi, a ttha bikmi (adj.): udsøgt, fortræffelig.
aa dawh ngaingaimi, a ttha ngaingaimi (adj.): strålende,
storslået, glimrende, pragtfuld.
aa dawh set lomi (adj.): jævn, almindelig. - Eksempel: Aa
dawh set lomi ngaknu a si = Hun var en jævn pige.
aa dawh tawk, aa tlakmi (adj.): fornuftig, rimelig.
aa dawh ti, duh, a ttha ti (v.): beundre.
aa dawhcah lomi, aa tlak lomi (adj.): usømmelig, upassende.
aa dawhmi (adj.): køn, pæn, nydelig, smuk, vindende,
indtagende, tiltalende, yndig, vakker.
aa dawhmi, a fimmi (adj.): nuttet, sød.
aa dawhmi, a ttha, a rumra a ummi (adj.): elegant.
aa dawhmi, iang a ngeimi (adj.): charmerende.
aa dawhmi, mi lungthin a la khomi (adj.): tiltalende.
aa dawhmi, mit a hlangmi (adj.): henrivende. - Eksempel: Aa
dawhmi, mit a hlangmi luchin aa chinh = Hun har en
henrivende hat på.
aa dawhmite (adj.): nydelig.
aa dawhmite, ralring tein tuaktan a haumite, a nem
hniphnepmite (adj.): delikat, vanskelig. - Eksempel: Tuaktan
ngai a haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan =
Læreren behandlede det vanskelige problem omhyggeligt.
aa dawhriami, aa tlak ngamhmi si i dawhria ngaiin um
(adj.): omgængelig.
aa dawhtlak lomi, aa tlak lomi (adj.): uhensigtsmæssig.
aa dawhtlak lomi, ningzak a simi, zah hngal lomi (adj.):
ubeskeden.
aa dawhtlak lomi thil, ningzak a simi thil (adj.): vanærende,
skændig, skammelig.
aa din cangmi, pension a la cangmi (adj.): pensioneret.
aa dongkhang lo pipi va khawmh chommi hna khi (adj.):
søgt, unaturlig.
aa dongkhang lomi, aa tlak lomi (adj.): irrelevant,
uvedkommende.
aa dot thliahmah in ttialmi (adj.): kronologisk.
aa filhhnawmmi, a thur a hnawmmi (adj.): uhumsk, snusket,
beskidt.
aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak (n.): gyroskop.
aa helmi (adj.): snørklet. - Eksempel: Aa helnak lam in inn ah
kan lawi = Vi tog den snørklede vej hjem.
aa hmun zungzalmi, tuah zungzalmi, zungzal (adj.):
bestandig, evig.
aa hne khomi, miteima, rianttuan a zuammi (adj.): flittig.
aa hngahhlang ngaimi, a duh ngaimi (adj.): ivrig. - Eksempel:
Thingkuang hun kha aa hngahhlang ngai = Han er ivrig efter
at åbne kassen.
aa hnin lo, fek (adj.): fast.
aa hninmi, a thermi (adj.): skælvende, dirrende, sitrende.
aa hninmi, i hnin deldulin a ummi (adj.): rystende.
aa hruhchihmi (adj.): fanatisk.
aa hungmi (adj.): åben. - Eksempel: Aa hungmi innka = En
åben dør.
aa kalhmi, aa almi (adj.): paradoksal.
aa khat in ruah (v.): identificere. - Eksempel: Rumnak cu sui
he aa khat in a ruah = Hun identificerede rigdom og guld (hun
mente, at rigdom var det samme som guld).
aa khat zungzalmi, aa thleng lomi (adj.): ensartet, jævn. Eksempel: Vawlei cu a ranning aa khat zungzal in aa mer =
Jorden kredser med ensartet fart.
aa khatmi (adj.): samme. - Eksempel: Kan kalnak lam khan
kan kir tthan = Vi kom tilbage ad den samme vej.
aa khatmi, an i lo, aa lomi (adj.): identisk.
aa khatmi in ser, ttial (v.): fordoble, duplikere, tage genpart af.
- Eksempel: Hi ca hi aa khat tein a dang pakhat in ttial tthan =
- 25 -
aa porhlaw tuk hringhranmi (adj.): pralende.
aa porhlawmi (adj.): stolt, forfængelig.
aa porhlawmi, mah le mah aa zum ngaimi (adj.): indbildsk.
aa porhmi, a phingmi (adj.): hævet, opsvulmet.
aa pummi bu (n.): samling, forsamling.
aa ralchanh in (adv.): modsat, tværtimod, omvendt.
aa ralchanhmi (adj.): modsat.
aa ralchanhmi (n.): modsætning. - Eksempel: Nak le rang cu
aa ralchanhmi bia an si = Sort og hvidt er modsætninger.
Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia (adj.):
ambivalent.
aa ralmi bu pahnih i pumhnak, khawnferen (n.): forhandling.
aa ralring cia lomi, aa tim lomi (adj.): uforberedt.
aa ralring lomi (adj.): uopmærksom, ligegyldig, uforsigtig,
ubesindig.
aa ralring lomi, a daithlangmi (adj.): dumdristig, hensynsløs.
aa ralring lomi, a remning a hngal lomi (adj.): indiskret.
aa ralring ngaimi (adj.): forsigtig, varsom.
aa ralringmi (adj.): forsigtig, varsom.
aa ralringmi, ralring tein aa venmi (adj.): årvågen,
påpasselig, agtpågivende.
aa rawkmi (adj.): galt. - Eksempel: Mawttawka a zeidik a rawk
= Noget er galt med bilen.
aa rem khomi (adj.): forenelig, kompatibel.
aa rem lomi, aa tlak lomi, hman khawh a si lomi (adj.):
uanvendelig.
aa rem lomi, lung aa khat lomi, aa nge lomi (adj.):
uharmonisk.
aa rem tein, aa tlak ngaiin (adv.): ordentligt.
aa remmi (adj.): harmonisk.
aa repmi, thil a ningcang tein a chia zungzalmi (adj.):
organiseret.
aa rinmi, hri bantukin a saumi (n.): stribe.
aa rual tein tuahmi, hmun khat le caan khat i rak tuah ciomi
(adj.): samtidig, simultan-.
aa ruang in chiah, aa ruang in umter, aa nge in ser (v.):
aa ruang in tuahnak, aa nge in remhnak (n.): opstilling på
linje.
aa ruang in umter, aa nge in ser, aa ruang in chiah (v.):
aa ruang lomi, a ding lomi, aa rup lomi (adj.): unfair.
aa rungvengmi, mi nih taza an cuaimi leikap (adj.): defensiv.
aa rup lomi, aa tlak lomi (adj.): uoverensstemmende,
inkongruent.
aa rup ning tein (adv.): forholdsmæssigt.
aa rup tawkin ser (v.): passe, klæde. - Eksempel: A hnipuan aa
tlak ngai = Hans tøj passer ham godt.
aa rupmi (adj.): forholdsmæssig, proportional. - Eksempel:
Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa rupmi a si lai = Betaling
bør være proportional med (stå i forhold til) det arbejde, der
gøres.
aa rupmi, tlakmi (adj.): passende. - Eksempel: A caan le a
hmun he aa tlakin bis a chim = Han holdt en tale passende for
lejligheden.
aa sannak bik, a sang bik, a zik (n.): top.
aa sengtlaimi, aa pehtlaimi (adj.): sammenhængende.
aa sengtlaimi, aa pehtlaimi (n.): sammenhæng.
aa si lengmangmi a si lomi, a dai khomi (adj.): fredelig,
fredsommelig.
aa sum lomi (adj.): tøjlesløs.
aa sum lomi, a hlei a hluat in a tuahmi (adj.): umådeholden.
aa sum set lomi, mah duhduh in ummi (adj.): tøjlesløs,
ryggesløs, udsvævende.
aa tawmmi, i lawmh (adj.): taknemmelig.
aa telmi (n.): deltager.
aa tet ngaimi, fak ngaimi (adj.): streng. - Eksempel: Upadi
fak/tet ngai = Strenge love.
aa tetmi, a fekmi (adj.): tæt, fast, stram. - Eksempel: Hribeo a
teomi a ser = Han bandt en stram knude.
aa tetmi upadi in luat, ttemttawn tuk lonak (n.): spillerum,
frihed. - Eksempel: Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na
negi ko = Der tilstås dig meget spillerum i dette arbejde.
aa thawk, a hram aa thawk (v.): grundlægge, skabe.
aa thawkka a simi, phungki a cawng liomi (n.): novice,
begynder.
aa thawn kho lomi (adj.): stationær, fast, faststående. Eksempel: Inn cu aa thawn kho lomi thil a si = Et hus er en
stationær ting.
aa thei bantuk aa thei lo bantuk i um (adj.): underbevidst.
aa thimi (adj.): gift.
aa thlai sulhmi puan (n.): streamer, vimpel.
aa thleng bal lomi (adj.): uforanderlig.
aa thleng kho lomi, thlen khawh lomi (adj.): uforanderlig.
aa thleng khomi (adj.): variabel, foranderlig, omskiftelig.
aa thleng koh lomi (adj.): uforanderlig.
aa thleng lelekmi, a fek lomi (adj.): vaklende.
aa thleng lengmang khomi (adj.): foranderlig.
aa thleng lomi (adj.): uforandret, uforanderlig.
aa thleng lomi, a dir hmun i a dirmi (adj.): statisk,
stillestående. - Eksempel: Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng
loin a dir peng lo = Civilisationen er ikke stillestående.
aa thleng lomi, aa khat zungzalmi (adj.): ensartet, jævn. Eksempel: Vawlei cu a ranning aa khat zungzal in aa mer =
Jorden kredser med ensartet fart.
aa thlernak, a kuainak, a kehnak (n.): spalte, revne. Eksempel: Lungpi chung i a tlernak = En spalte i klippen.
aa thui lengmangmi (adj.): hængende, svingende.
aa thupmi, a lang lomi (adj.): latent, skjult.
aa tim lomi (adj.): uforberedt.
aa tim lomi, aa ralring cia lomi (adj.): uforberedt.
aa titer lomi, a ngaingai a simi (adj.): uskrømtet, uforstilt.
aa tlai duahmah in, hnu zultu bu (n.): følge.
aa tlak (adj.): passende.
aa tlak (prep.): for. - Eksempel: Ngakchia ca i a tlakmi cauk =
En bog for børn.
aa tlak (v.): svare til, passe til.
aa tlak lo (adj.): upassende, malplaceret.
aa tlak lo ngaiin (adv.): urimelig.
aa tlak lomi (adj.): upassende, usømmelig, utilbørlig.
aa tlak lomi (adj.): uegnet.
aa tlak lomi, aa dawhtlak lomi (adj.): uhensigtsmæssig.
aa tlak lomi, aa rup lomi (adj.): uoverensstemmende,
inkongruent.
aa tlak lomi, hman khawh a si lomi, aa rem lomi (adj.):
uanvendelig.
aa tlak lomi i ser, tuanter lo (v.): diskvalificere.
aa tlak lomi i sernak (n.): diskvalifikation.
aa tlak lomi sinak, hmuh awk a tlak lomi (adj.): uværdig.
aa tlak ngaiin, aa rem tein (adv.): ordentligt.
aa tlak ngamhmi si i dawhria ngaiin um, aa dawhriami
(adj.): omgængelig.
aa tlakmi (adj.): passende, relevant, kvalificeret.
aa tlakmi (adj.): god. - Eksempel: Hi rian he hin an i tlak =
Han er en god mand til jobbet.
aa tlakmi (adj.): sømmelig, anstændig.
- 26 -
belønning.
aamahkhannak tangka (n.): kaution.
Africa ram mi nih an hmanmi camh/doih/eih (n.): voodoo.
Afrika thlang miphun pakhat (n.): zulu.
ah (prep.): på, ved, i.
ah (prep.): i. - Eksempel: Thingphel kha tan hnih ah aa tan =
Brædtet brækkede i to.
ah (prep.): på. - Eksempel: Zarhpini ah biakinn ah a kal tawn
= Han går i kirke på søndag.
ah (v.): skære, snitte. - Eksempel: Nam nih an ah lai = En kniv
skar dig.
ah a cang (v.): blive. - Eksempel: Mihrut ah a cang = Han
bliver gal.
ah a cang (v.): løbe. - Eksempel: Thal caan ah cun tikhor hi a
car = Brønden løber tør om sommeren.
ahcun (conj.): hvis. - Eksempel: Na rat khawh ahcun ra tuah =
Kom, hvis du kan.
ahcun (conj.): om.
ahmaan ti i zumh (n.): tiltro. - Eksempel: An chimmi bia kha
ahmaan tiah a zumh = Han havde tiltro til, hvad de sagde.
ahmaan tinak, zumhnak (n.): tro, tiltro.
ahnak (n.): indsnit, indskæring.
aho, ahodah (pron.): hvem.
aho / zei a si ti hngalh (v.): identificere. - Eksempel: Charles
nih zal kha keimah ta a si ti kha a chung i a ummi thil a chim
khawh caah a hngalh ti kha a lang = Charles identificerede
tasken som sin ved at fortælle, hvad den indeholdt.
aho a si ti hngalhnak (n.): identifikation.
aho aho ti loin, thleidannak zeihmanh um loin (adj.): uanset,
uden hensyn til.
aho i dah (pron.): hvis.
aho nih dik (pron.): nogen, en eller anden.
aho paohpaoh (pron.): enhver.
aho ta (pron.): hvis.
aho zong, a hlei in, ve (adv.): ellers. - Eksempel: Ka kal lai? =
Jeg tager afsted, hvem ellers gør det?.
ahodah (pron.): som, der.
ahodah (pron.): som, hvem.
ahodah aa tei deuh lai ti in heh ti ah pakhat le pakhat i
tinak, mi hmai i tei langhternak (n.): styrkeprøve.
ahohmanh (pron.): hvem der end, enhver som.
ahohmanh i tluk lomi (adj.): enestående.
ahohmanh lo (pron.): ingen. - Eksempel: Ahohmanh nih an
bawm duh lo = Ingen ønskede at hjælpe ham.
ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser (v.): opfinde, finde på.
ahohmanh nih bawmh loin mah tein i tuahmi, mah tein aa
sersiammi (adj.): selvhjulpen.
ahohmanh nih tluk lomi (adj.): uforlignelig, uden sidestykke,
eksempelløs, enestående.
ahokhum (pron.): enhver der.
ahopaoh (pron.): hvem der end, enhver som.
ahopaoh nih a hmaan tiah an ti i an hngalh ciomi khi (n.):
selvfølge.
ahran a simi thil (adj.): grov, rå. - Eksempel: Hman awk i ser
rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami = Råolie.
ai, aai (n.): brændestabel. - Eksempel: Thingai ai khat cawk ka
duh = Jeg vil gerne købe en brændestabel.
ai, aih (interj.): nej. - Eksempel: Na kal zul lai maw? Ai, kan
zul lai lo = Følger du med mig? Nej, det gør jeg ikke.
ai, au (v.): skrige, hvine.
ai, fak piin au hnawh, hrum (v.): brøle, larme.
ai awh (v.): repræsentere. - Eksempel: Pumhnak ah kan ai a
kan awh lai = Han vil repræsentere os ved mødeet.
ai awhnak (n.): repræsentation.
aa tlakmi, a cumi (adj.): valgbar.
aa tlakmi, a dikmi, a hmaanmi (adj.): rigtig, korrekt,
forsvarlig.
aa tlakmi, a hmaanmi, a thami (adj.): passende, behørig,
tilbørlig.
aa tlakmi, a manmi, a phumi (adj.): værd. - Eksempel:
besøge.
aa tlakmi, aa dawh tawk (adj.): fornuftig, rimelig.
aa tlakmi, i tlak (adj.): passende.
aa tlakmi sinak, a cumi sinak (n.): valgbarhed.
aa tlakmi sitertu; cucu cawnnak in hmuhmi (n.):
kvalifikation.
aa tlakmi thil (adj.): passende.
aa tluk, aa zat (n.): uafgjort. - Eksempel: An i zuamnak cu an i
tluk, kawl thum veve an si = Spillet endte uafgjort 3-3.
aa tluk ciomi kap a ngeimi thil (n.): prisme.
aa tluk khan a simi (adj.): ensbetydende.
aa tluk lomi, a zat cio in si loin i ruang loin phawtmi (adj.):
ulige.
aa tluk tein ser, tuah, tlukter (v.): udligne.
aa tlukmi (adj.): lig med. - Eksempel: Pia za khat cu kyat khat
he an i tluk = Et hundrede pyas er lig med een kyat.
aa tlukmi (adj.): ensbetydende, tilsvarende, ækvivalent.
aa tlukmi (n.): ligemand. - Eksempel: Sihni ah cun, ahohmanh
a tluktu an um lo = Som advokat har han ingen ligemand.
aa tthang hrimhrim komi (adj.): lysvågen.
aa tthenmi, aa dangmi (adj.): divergerende, afvigende.
aa tthi-um kate, anmah lawng tein nuam ngaiin an va um
khi (n.): hvedebrødsdage.
aa tthi-ummi (adj.): gift.
aa tthial lengmangmi (adj.): nomadisk, nomade-.
aa uahngaimi, aa porhlaw ngaimi (adj.): opblæst.
aa uangthlar lomi (adj.): beskeden, fordringsløs.
aa za (adj.): tilstrækkelig.
aa zam (v.): strække sig. - Eksempel: Khairiat cu aa zam =
Gummi strækker sig.
aa zam khomi (adj.): elastisk.
aa zat, aa tluk (n.): uafgjort. - Eksempel: An i zuamnak cu an i
tluk, kawl thum veve an si = Spillet endte uafgjort 3-3.
aa zat ceote (adj.): lige. - Eksempel: Tanka cu aa zat ceote cio
in an i phaw = De fik lige dele af pengene.
aa zat cio loin tuahmi, khattelei lawng tanh a simi (adj.):
ulige.
aa zat, aa tluk (n.): uafgjort. - Eksempel: An i zuamnak cu an i
tluk, kawl thum veve an si = Spillet endte uafgjort, 3-3.
aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio in kal, khual tlawn
(n.): eskorte, konvoj.
aa zulmi (adj.): overensstemmende. - Eksempel: A tuahnak le a
zumhnak an i zul = Hans handling er overensstemmende med
hans tro.
aalu phuk, vawlei i khor cawh (v.): grave.
aamah khangtu, biakamtu (n.): garant, kautionist.
aamah khannak, firpiak sual, thih sual, kangh sual, tlau sual
etc. ca i biakamnak tuahmi (n.): forsikring.
aamahkhan (n.): kaution.
aamahkhan (n.): garanti. - Eksempel: Aamahkhan ah zeidah na
ka pek lai = Hvad vil du give mig som garanti?.
aamahkhan, a hman a dik ko, ti i chim (v.): garantere, indestå
for, stå inde for.
aamahkhan, biakamnak (n.): garanti.
aamahkhan in um (n.): parole.
aamahkhanmi thil a simi (adj.): forsikret.
aamahkhannak ca i phaisa chiah lengmangmi (n.): præmie,
- 27 -
ai remmi siter, cawh, fonh (v.): blande.
ai repmi (adj.): ordentlig, velordnet. - Eksempel: Ai repmi hin
cun khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh
= En ordentlig person ved, hvor han lægger sine ting.
aiawhtu (n.): fuldmægtig, befuldmægtiget.
aiawhtu (n.): vikar.
aiawhtu (n.): stedfortræder.
aiawhtu, kuzale (n.): delegeret, udsending.
aiawhtu ah, can ah (n.): vegne. - Eksempel: Keimah can ah =
På mine vegne.
aiawtu (n.): repræsentant.
aidi in mawn, mawnh, eih in mawn, lawmhter ngai (v.):
fortrylle.
aidi nih tlaih (v.): fascinere, betage. - Eksempel: Aa dawhnak
nih aidi bang a tlaih ko = Hendes skønhed betog ham.
aidin si (n.): jod.
aih (n.): trolddom.
aih (v.): tage tøj på.
aih, hruk (adv.): på. - Eksempel: A angki aa hruk = Han tager
sin skjorte på.
aih, hruk (v.): have på, bære. - Eksempel: Ka angkileng kaa
hruk = Jeg har min frakke på.
aihre (n.): karry, krydderi.
aihre zawng, theithu zawng (adj.): gul.
ainak, i zam khawhnak (n.): spændstighed, elasticitet. Eksempel: Khairiat cu i zam khawhnak a ngei/khairiat cu aa
zam kho, a ningte a si kho tthan = Gummi har elasticitet.
aipuang (v.): irriteres.
airawltu (n.): fuldmægtig, repræsentant, deputeret.
airawltu rian ttuan falmi tuan, airawltu fialmi bu (n.):
deputation, sendelse med fuldmagt.
airawltu rian ttuan fial (v.): give fuldmagt.
aiskhrim, tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi
(n.): is.
aithing, thing (n.): ingefær.
aithing paihmi changreu (n.): ingefærkage.
aittial (n.): kardemomme.
aize (interj.): ak.
akhonh (n.): permission, orlov.
akhonh (n.): orlov, permission, landlov.
akhonh, zungkhar ni (n.): fridag, ferie.
al (n.): afslag. - Eksempel: Kan halmi a kan al cu nizan ah khan
a si. = Hans afslag på vores anmodning blev givet i går.
al (v.): salt, være salt. - Eksempel: Rili ti a al = Havvand er salt.
al, alh (v.): salte.
al, duh lo (v.): afslå. - Eksempel: Zanriah ei ka sawmmi cu a ka
al = Han afslog min indbydelse til middag.
al, duh lo, a si lo i canter (v.): negere, nægte, ophæve.
al, duh lo, i lak duh lo (v.): afvise, afslå, nægte.
al, duh lonak langhter, soisel (v.): protestere.
al, hlaw (v.): fornægte, tage afstand fra.
al, hlawt, a si lo ti (v.): modsige, bestride, benægte.
al, kham, doh (v.): modstå.
al, phunzai, duh lonak langhter (n.): protestere.
al, poi, duh lo (v.): have noget imod. - Eksempel: Kuak zu ning
law, ha al hnga maw, a poi na ti hnga maw? = Har du noget
imod, at jeg ryger?.
al khawh a si lomi (adj.): indisputabel, ubestridelig,
uigendrivelig.
al ralchanh, doh (v.): bekæmpe, opponere mod, gøre modstand
mod.
alaan, hmelchunhnak thantar, teinak puanlaang (n.): banner.
alak in (adv.): gratis. - Eksempel: Hi cauk cu alak in ka hmuh
= Jeg fik denne bog gratis.
alan (n.): standart, flag.
alan a saumi, tilawng cung i an hman bikmi (n.): vimpel.
alan hmuhsak (v.): flage.
alfa le omega, Grik cafang a thawhnak le a donghnak,
cucaah a thawknak le a donghnak (n.): alfa og omega.
alh (v.): brænde. - Eksempel: Mei a alh = Ild brænder.
alh, al (v.): salte.
alh hluahmah (v.): flamme.
almon thingthei (n.): mandel.
alnak (n.): protest.
alnak, dohnak (n.): modstand.
alnak, duh lonak (n.): nægtelse, benægtelse, negation.
alnak, duh lonak (n.): afslag, nægtelse.
alnak um lo i hnatlakpi (v.): finde sig i, slå sig til tåls,
samtykke. - Eksempel: Amah vat cu a duh ko, sihmanhsehlaw a
nu le a pa nih an hnatlakpi lo = Hun ønsker at gifte sig med
ham, men hendes forældre samtykker ikke.
alu (n.): kartoffel.
amah (nu lawngah hman khawh a si) (pron.): hun.
amah ai awhtu ah (adj.): anden. - Eksempel: Amah cu a kal
kho lo, mi dang pakhatkhat tu an kal a herh = Han kan ikke
rejse; en anden må gøre det.
amah can ah, amah hmun ah (adv.): i stedet for.
amah can ah khan hman a su (pron.): sig selv. - Eksempel:
Ngakchia cu amah le amah aa tu = Barnet sårede sig selv.
amah duh tein thil a hung chuah thliahmahnak (n.):
spontaneitet.
amah duh tein thil a hung chuakmi (adj.): spontan.
amah duhnak tein, lunglawm tein (adv.): frivilligt.
amah hrimhrim nih (pron.): selv. - Eksempel: Mary hrimhrim
nih cauk kha a rak put = Mary selv bragte bogen.
amah kel a si (pron.): sig selv. - Eksempel: A umtuning aa
dang, amah kel a si lo = Hun opfører sig mærkeligt; hun er ikke
sig selv.
amah le amah (pron.): sig selv. - Eksempel: Amah le amah aa
tu = Hun sårer sig selv.
amah le amah aa almi bia (n.): paradoks.
amah le amah karh tik i a chuakmi (n.): kvadrat. - Eksempel:
Hleiruk cu pali le pali karh i a chuakmi a si. - Pasarih a square
cu sawm li le pakua a si = Seksten er kvadratet af fire. Kvadratet af syv er ni og fyrre.
amah le amah ttha tein aa tlai khomi (adj.): stoisk.
amah nawl in sianginn kai loin a ummi ngankchia, a vak a
vaimi (n.): skulker.
amah nu (pron.): hende. - Eksempel: Nu Sui hika ah a um lo.
Na hmu maw? = Nu Sui er ikke her. Har du set hende?.
amah pa (pron.): ham. - Eksempel: Amah tho ka duh = Jeg
ønsker at møde ham.
amah pa, nu si loin (pron.): han.
amah ta (pron.): hendes. - Eksempel: Hi cauk hi amah ta a si =
Det er hendes bog.
amah ta (pa) (pron.): hans. - Eksempel: Hihi amah lupawng a
si = Dette er hans turban.
amah tein a ceumi thil (n.): fosfor.
amah tein a fiangmi thil (adj.): selvindlysende.
amahte lawng i a ummi (adj.): ensom. - Eksempel: Phungki cu
ramlak ah amahte lawngin a va um = En eneboer lever et
ensomt liv.
amahte nih (pron.): selv. - Eksempel: Mary nih amahte in a
tuah = Mary gjorde det selv.
America ram (prop.): Forenede Stater.
American Indian pawl hreitlung (n.): tomahawk.
American Indian pawl thlam (n.): indianertelt.
Amerikan fung (n.): bison, bisonokse.
- 28 -
amiak (n.): profit, fortjeneste.
an, anmah, annih (pron.): de.
an i dannak langhter (v.): stille i modsætning.
an i dannak langhter, thleidan (v.): differentiere, skelne.
An i duh (v.): blive forelsket.
an i khat (adj.): samme. - Eksempel: A min le ka min an i khat
= Hans navn og mit navn er det samme.
an i khat, dannak a um lo (adj.): lige. - Eksempel: Upadi
hmaiah cun mi zeihmanh an i khat dih = Alle mennesker er lige
for loven.
an i lo (adj.): lige som.
an i lo, aa lomi (adj.): lignende.
an i lo, aa lomi, aa khatmi (adj.): identisk.
an i lo lo (adj.): forskellig, uens, ulig.
an i ralchanh bak ko (adj.): diametralt modsat.
an i ralrin lo liote i va tlaih, va chuahhnawh (v.): overraske.
an i rem, remter (v.): harmonisere, afstemme.
an i seh (v.): gribe ind i. - Eksempel: Seh ha cu pakhat le
pakhat an i seh = Tænderne i det ene tandhjul griber ind i det
andets tænder.
an pa aa khat i nu aa dangmi asiloah nu aa khat i pa aa
dangmi (n.): halvblod, blandingsrace.
an pahnih in (adj.): begge.
an si dih ngawt ko (adv.): mere eller mindre. - Eksempel: Mi
tam bik cu mah zawn ruat an si dih ngawt ko = De fleste
mennesker er mere eller mindre selviske.
an sining langhtertu mi nih an i thlaihmi tazeih (n.): emblem,
badge, mærke.
an thapmi chungin a miak an hmuhmi (n.): præmie. Eksempel: A teitu pawl nih khan a miak cu an i phaw =
Præmien blev delt mellem vinderne.
ang (adj.): som, ligesom.
ang, an (v.): åbne munden, gabe. - Eksempel: A ka a ang kho lo
= Han kan ikke åbne munden.
angki ban (n.): ærme.
angki ban ngei lomi, ban bul (adj.): ærmeløs.
angki chungnawh (n.): skjorte, bluse.
angki fual (n.): bluse, dragt.
angki hngawng (n.): krave, flip.
angki jeket (n.): jakke, trøje.
angki leng (n.): bluse.
angki leng le tawhrolh thluan azawng aa khatmi (n.): dragt.
angki leng tet ngai, kut cawlcanghnak dawntu ding hrim i
tuahmi (n.): spændtrøje.
angki lum phiarmi, suaitar (n.): sweater, trøje.
angki tangnawh, banian angki (n.): undertrøje.
angkichung (n.): undertrøje.
angkileng a fualmi (n.): kappe, kåbe.
angkileng cung i i hruk chihmi angki fual (n.): overfrakke.
angkileng fual (n.): overfrakke, frakke.
angkileng hmailei a hngawng tang deuh i bilmi (n.): opslag,
revers.
angkileng tang i i nawhmi angki (n.): vest.
anhring (n.): plante.
anhringso (n.): grøntsager.
anih le anih an i thi lai, tiah biakinn i an tarmi ca (n.):
lysning til ægteskab.
anmah (pron.): dem. - Eksempel: Lam ah ngakchia pahnih ka
hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal u tiah ka ti hna = Jeg så
to drenge på vejen. Jeg sagde til dem, at de skulle gå i skole.
anmah, annih, an (pron.): de.
anmah le anmah (pron.): sig selv, dem selv.
anmah ta (pron.): deres. - Eksempel: Hihi anmah cauk an si =
Det er deres bøger.
annih, an, anmah (pron.): de.
ansuai, tangka chiahnak kuang hmete (n.): kasseapparat.
Antaktik, Tlanglei Pole hrawng ram (n.): Antarktis.
antam (n.): sennep.
antam par (n.): broccoli.
antam tawba sen (n.): radise.
antampar (n.): blomkål.
anttam tawba bantuk a simi elektrik mei vannak bo (n.):
elektrisk pære.
anttamhlum (n.): kål.
apakhatnak, hmasa bik (adj.): først.
aphi chuah khawn lomi, a zop kho lomi, ti ah a cang kho
lomi (adj.): uopløselig.
aphi chuak hmuh khawhnak (n.): opløsning.
apoi ti ngai, ngaihchia (adj.): ked af det. - Eksempel: Na rat
khawh lo cu a poi ka ti ngai = Jeg er ked af, at du ikke kunne
komme.
April nikhat ni ah pakhat le pahkat lentecelhnak ca i deh
(n.): aprilsnar.
ar (v.): forbavses, blive forbavset.
ar (v.): bøje udad/bagud.
ar, compai le a dangdang, innzuat va phun paoh (n.):
fjerkræ, høns.
ar, va phun deuh pauh (n.): fjerkræ.
ar bawm (n.): hønsebur.
ar hmul, va hmul (n.): fjer.
ar inn (n.): hønsebur.
ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. ar tawktadak bantuk i
nih (n.): kaglen, kvækken.
ar paoh (n.): kylling.
ar pheibom, paran tumnak fung (n.): trommestik.
ar phun khat, a sen duk pawl (n.): italiener (høne).
ar tang ruh a temi khi (n.): ønskeben.
Arab mi bawi (n.): sheik.
Arab mi pa nih an i chinhmi luchin (n.): fez.
Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial lengmangmi
(n.): beduin.
Arab namber, 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10 (n.): arabiske tal.
archiar (n.): hønsebur.
archuang, chuang (n.): kam, hanekam.
Arctic ram, Chaklei Pole hrawng ram (n.): arktisk,
nordpolen.
arfa (n.): kylling.
arfa tete voi khat i hrinmi bu (n.): afkom, unger.
arfek (n.): sporer.
arfi (n.): stjerne.
arfi bantuk, arfi bantukin i ceumi (adj.): stjernelignende.
arfi bu (n.): konstellation, stjernebillede.
arfi ceu, fikceu (n.): stjerneskær, stjerneskin.
arfi chawntonh (n.): komet.
arfi he aa pehtlaimi, arfi bantuk, arfi ceu (n.): stjerne-.
arfi kong cawnnak (n.): astronomi.
arfi nih a ceuhmi zan (n.): stær.
arfi pakhat min (prop.): Neptun.
arfi tampi a langh zan (adj.): stjerneklar. - Eksempel: Arfi
tampi a langh zan = En stjerneklar nat.
arfi vawlei pakhat (prop.): Saturn.
arfi zoh chih in kutttial zoh (n.): astrologi.
arfi zuang (n.): stjerneskud, meteor.
arfi zuang, vawlei a phanmi (n.): meteorit.
arfibu a sau i a kauh zong a kaumi, khuasik can i van lai i na
khammi khi (n.): galakse, mælkevej.
arhli (n.): kok, hane.
arhli a til chuahmi (n.): kapun.
- 29 -
arhli khong (n.): hane.
arhlikhong chawh in ruamkai ngaiin i chawh (v.): stoltesere,
spankulere.
arhlikhong fek (n.): spore.
arhmul (n.): fjer.
arhmul tuk lentecelh (n.): badminton.
arhmul tukmi (n.): badmintonbold, fjerbold.
arinn (n.): hønsehus.
arkehlik zuan (v.): hoppe på et ben.
arkhong (n.): hane.
arkhuan (v.): gale.
arkhuang (n.): hanegal, galen.
arpi (n.): høne.
arsik (n.): filipens.
arte (n.): lille høne.
arteri thihri (n.): arterie.
arthin (n.): kråse.
arti, va ti, ti paohpaoh (n.): æg.
arti cawh dih hnu i reumi (n.): omelet.
arti hawng (n.): æggeskal.
arti keuh (v.): udruge, udklække.
arti keuhternak thingkuang, seh (n.): rugemaskine.
arti met (n.): æggeblomme.
arti nang, a pan ngaingaimi thil (n.): hinde, film. - Eksempel:
Ti cungah hawhra pante, arti nang bantuk a um = Der er en
hinde af is på vandet.
arti pungsan, a zawl (adj.): oval.
artida (n.): råddent æg.
artiheng (n.): æggeskal.
artimu (n.): æggeblomme.
artlang (adj. & adv.): side om side. - Eksempel: Ralcap cu
artlang in pali in an kal = Soldaterne marcherede fire side om
side.
artlang i a ummi thil (n.): række. - Eksempel: Artlang i a ummi
tlang hna = En række af bjerge.
artlang in a dirmi tlang (n.): række. - Eksempel: Artlang in a
dirmi thingkung hna = En række træer.
artlang in a kalmi hna (adj.): parallel. - Eksempel: Hi catlang
pahnih hi parallel an si = Disse to linjer er parallele.
artlang in awng tete ser (v.): perforere. - Eksempel: Milu benh
tlap cu awng tete in an ser hna = Frimærkeark er perforerede.
artlang in chiah (v.): sammenstille.
artlang in chiahnak (n.): sidestilling.
artlang in umternak (n.): række.
Asia mi, Asia thil (n.): asiat.
Asia ram (prop.): Asien.
Asiami umtuning in a ummi (adj.): asiatisk.
asilo (adv.): nej, ikke.
asilo (interj.): nej.
asiloah (conj.): eller. - Eksempel: Edith asiloah Mary a kal lai
= Edith eller Mary vil gå.
asinain (adv.): alligevel, desuagtet.
at, tuk (v.): skære. - Eksempel: A hmurhmul aa meh lioah aa at
= Han skærer sig når han barberer sig.
Atlantic rili tan in a kalmi (adj.): transatlantisk.
atom muru (n.): proton.
atu (adv.): nu.
atu ah (adv.): i øjeblikket, nu, lige nu. - Eksempel: Atu ah cun
sibawipa a um lo = Lægen er her ikke i øjeblikket /lige nu.
atu caan thawk in (adv.): fra nu af, for fremtiden.
atu hlan ah, atu tiangah cun, hi hlan ah (adv.): hidtil.
atu hrawng (adv.): nu til dags.
atu le a ummi, a si tawnmi (adj.): fremherskende, almindelig.
atu le atu (adj.): hyppig.
atu le atu, a zungzal in (adv.): stadig, bestandig.
atu le atu, nolh tthan lengmang in (adv.): gentagne gange.
atu le atu in (adv.): tit, ofte, hyppigt.
atu le atu kal lengmangnak (n.): hyppighed, frekvens.
atu lio caan ah hin (adv.): for øjeblikket, for tiden.
atu lio i a simi (adj.): nuværende. - Eksempel: Atu lio kan
pastor cu Edward a si = Vor kirkes nuværende præst er hr.
Edward.
atu lioah, atu te ah (adv.): for tiden.
atu te ah, atu lioah (adv.): for tiden.
atu thawk in, hika thawk hin (adv.): heraf.
atu tiang (adv.): hidtil.
atu tiang, rih (adv.): endnu. - Eksempel: Atu tiang chawdawr
cu an hun rih maw? = Er butikken endnu åben?.
atu tiangah cun, hi hlan ah, atu hlan ah (adv.): hidtil.
atute ah khan (adj.): netop nu.
au (v.): udbryde, råbe.
au (v.): åbne øjnene.
au, ai (v.): skrige, hvine.
au, kawh, ttah (v.): råbe, skrige, græde.
auh, kawh (v.): indkalde, stævne, samle.
aukhuan len i sik len, i vehl i vuak len (n.): klammeri.
aunak (n.): udbrud.
aunak, ttahnak (n.): råb, gråd, skrig.
Aw (interj.): oh.
aw (n.): stemning. - Eksempel: Piano hi a aw a hmaan lo =
Klaveret er ude af stemning.
aw, hla aw (n.): melodi.
aw, thawng (n.): stemme. - Eksempel: A aw a ttha = Han har
en god stemme.
aw; d r m f s l t d (n.): oktav.
aw a ngei lomi (adj.): stum.
aw a thang hluahmahmi (adj.): rungende.
aw a va thangmi a hun i khirhnak (n.): genlyd, resonans.
aw bawm, dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak (n.):
strubehoved.
aw dawh a ngeimi, aw dawh a simi (adj.): melodisk,
velklingende.
aw duh a nung ngaimi (adj.): filharmonisk.
aw he aa pehtlaimi (adj.): tone-.
aw hrawh (v.): genlyde, give genlyd. - Eksempel: Kan au tikah
kan aw nih tlang cu a hrawh dulmal hna = Bjergene giver
genlyd, når vi råber.
aw hrawlning (n.): akustik. - Eksempel: Khan chung aw
hrawlning cu a ttha ngai = Hallens akustik er udmærket.
aw hun santer deuh (v.): modulere.
aw hun santer deuhnak (n.): modulation.
aw kawlnak thirtte (n.): stemmegaffel.
aw khumh (v.): optage, indspille.
aw khumnak phel (n.): grammofonplade.
aw lei cawnnak (n.): fonetik.
aw nak rang deuh in a kalmi (adj.): overlyds-.
aw nemter, aw noter (v.): modulere.
aw niam (n.): undertone.
aw niamsannak i a pasarihnak: do, re, mi, fa, sol, la, bi, do
(n.): bi.
aw nih a phak khawh tiang (n.): hørevidde. - Eksempel: Fak
piin kan au, sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawh lengah a
um i a thei kho lo = Vi råbte højt, men han var uden for
hørevidde.
aw noternak (n.): modulation.
aw pharnak (n.): hæshed.
aw ruk in sakmi hla (n.): sekstet.
aw thang, aw thia ttung thang ttung (adj.): skinger,
- 30 -
skingrende.
aw thang ngai i auh lulh, a thawng, a fak (adj.): støjende. Eksempel: Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu = En støjende flok.
aw thang ngaingaimi (n.): tummel, tumult.
aw thanternak bia vun chimnak kuate khi (n.): mikrofon.
aw thia (adj.): høj. - Eksempel: Aw thia in a holh = Hun taler
med høj stemme.
aw thia ngai thang ngai ttung in au, ai (v.): skrige, hyle,
hvine.
aw thia ngaiin thangpi i ai (v.): skrige.
aw thia tein awnh, va fa awnh, arfa ciap (v.): pippe.
aw ttum le aw kai, holh tik i aw ttum le aw kai (n.): rytme,
kadence.
aw ttumnak hri, rirawt hri, kitar hri (n.): streng.
awcawi (n.): accent.
awdawh (n.): melodi.
awdawh, miuzik (n.): musik.
awdawh a tumtu bu (n.): band.
awdawh he aa pehtlaimi (adj.): musikalsk, musik-. Eksempel: Awdaw tumnak thilri = Musikinstrument.
awdawh tum pawl nih awdawh an tumnak (n.):
instrumentering.
awdawh tum pawl nih awdawh tum (v.): instrumentere.
awdawh tummi pawl (n.): orkester.
awdawh tumnak i hmanmi thil phun khat, piano bantuk
(n.): spinet.
awdawh tumnak thil a tling he tummi hla (n.): symfoni.
awdawh tumnak thil vun hmawmnak kate khi (n.):
mundstykke.
awdawh tumnak thingkuang bantuk (n.): orgel.
awfang, awfang pathum nak tam deuh (adj.): flerstavelses-.
awfang i cheu/tthennak (n.): stavelsesdeling.
awh (v.): fange. - Eksempel: Saram cu rap nih a foih hna = Dyr
fanges i fælder.
awhrawh (n.): ekko, genlyd.
awhrawh, aw khenh (v.): genlyde. - Eksempel: An aw thawng
nih tupi cu a hrawh dulmal, a kheng = Skovene genlød med
deres råb.
awi (v.): godte sig.
awi-um ti rawnnak thawl (n.): karaffel, flaske.
awih (v.): lulle, vugge. - Eksempel: Nau na awih ahcun aa
hngilh lai = Hvis du vugger et barn, falder det i søvn.
awk (v.): hænge, hænge sig. - Eksempel: Thingkung ah hri in
aa awk = Han hænger sig med et reb i et træ.
awk a si (v.): må, måtte, skal, skulle. - Eksempel: Minungnih
nunnak ah rawl a ei awk a si = Man må spise for at leve.
awk a si (v.): nødt til, være nødt til. - Eksempel: Nihin cu kan
kal awk a si = Vi er nødt til at tage af sted i dag.
awk a si (v.): bør, burde. - Eksempel: Ngakchia nih an nu le an
pa bia an ngaih awk a si = Børn bør adlyde deres forældre.
awk a si (v.): skulle, skal. - Eksempel: Ttha deuh in tuahnak
zuam awk a si = Du skulle prøve at gøre det bedre.
awkah (prep.): med henblik på, for at. - Eksempel: Ei awkah
aa tlak lo = Det er ikke egnet med henblik på at spise.
awkhenh (n.): ekko, genlyd.
awkhenh (v.): genlyde.
awl, ol (adj.): nem, let. - Eksempel: Na rian a har maw a ol? =
Er dit arbejde hårdt eller let?.
awlokchon (v.): desperat, være desperat.
awlokchong i um, a ruah awk hngal lo i umnak (n.):
dilemma.
awlokchong in umnak (n.): frustration, skuffelse.
awlokchonh, tuaitam (v.): plage, chikanere.
awlokchonhnak (n.): irritation, ærgrelse, fortvivlelse.
awlokchonnak (n.): fortvivlelse.
awlokchonnak, hnahnawhnak, harnak petu thil, zuva, rawl
a hrawktu (n.): pest.
awm (v.): beholde i munden. - Eksempel: Ti a awm = Han
beholder vand i munden.
awn (v.): bestå. - Eksempel: A camipuai a awng = Han bestod
sin eksamen.
awn (v.): lave lyd som et dyr.
awng (n.): brud. - Eksempel: Hauhruang awng khan uico kha a
chuak = Hunden slap ud gennem et brud i hegnet.
awng (n.): lufthul.
awng, a pemnak awng (n.): brud, hul.
awng hme tete chungin zuh (v.): sive igennem. - Eksempel:
Thetse chungin ti kha a zut = Vand siver igennem sand.
awng hmete (n.): sprække.
awng hruknak thil (n.): prop, pløk, spuns. - Eksempel: Awng
hruknak kha a phawi = Han trak pløkken ud.
awng tampi umter (v.): gennemhulle. - Eksempel: Mawttawka
cu awng cikcek in an kah = Vognen var gennemhullet af kugler.
awng tete sernak (n.): perforering.
awng vih (v.): bore.
awng vihnak hriam (n.): bor.
awng vihnak thirttial ngerh a saumi (n.): vridbor.
awngbali (n.): lotteri.
awngh (v.): have et mavetilfælde. - Eksempel: Ka paw a ka
awngh = Jeg har et mavetilfælde.
awngka, a ka (n.): munding, åbning.
awngminnak, hlawhtlinnak (n.): succes.
awnh (v.): lyde, give lyd. - Eksempel: Na tingtang a awnh
khawh ko ttung = Din guitar kan give lyd.
awnh (v.): tillade, lade. - Eksempel: Ka nu nih kal a ka awnh =
Min mor tillader mig at gå.
awnh vuaimai, hmur cip i hlasak (v.): summe, surre, brumme,
nynne.
awnnak, a pemnak (n.): sprække.
awnnak lehhmah (n.): diplom, eksamensbevis, afgangsbevis.
awr (v.): vente. - Eksempel: A tlun kan awr = Vi venter på, at
han kommer.
awr, or (n.): strube, hals.
awr, or (n.): frådser, grovæder. - Eksempel: Mi awr (or) a si =
Han er en grovæder.
awrh-lei (n.): højre side.
awrhnak (n.): venten.
awt, ot (v.): begynde, starte. - Eksempel: Rian kan awt cang =
Vi er begyndt at arbejde.
awtaw (n.): påfugl.
awtawm (v.): tvivle, tøve.
awthang (n.): slag. - Eksempel: Khuang kha fak piin a tum =
Han gav trommen et slag.
awthluk, aw, thil a awnhning (n.): tone.
awtleng (n.): ekko, genlyd.
awtleng (v.): genlyde.
awza (n.): ære, magt, myndighed.
azawng (n.): farve. - Eksempel: A sen, a eng le a dum hna cu
azawng an si = Rød gul og blå er farver.
azawng a dangdang a simi (adj.): broget, spraglet.
azawng a thleidang kho lomi (adj.): farveblind.
azawng bu khat (n.): spektrum. - Eksempel: Chuncha nih khin
azawng bu khat chung azawng dihlak a ngeih hna: a sen,
theithu, a eng, a hring, a dum, a pawl le a senduk = En regnbue
har alle spektrets farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og
violet.
azawng le a pungsan aa khatmi hnipuan (n.): uniform.
azawng rawhter azawng thlen (v.): affarve.
- 31 -
Azeitihmanh in ka hlonh hna lai lo = Jeg vil på ingen måde
kaste dem bort.
azukhan (v.): appellere. - Eksempel: Biaceihnak zung sang
deuh ah azu a khan. = Han appellerede til en højere ret..
azawng sendung nakin a thuk deuhmi (adj.): ultraviolet.
azawng tlawmte vun danter (v.): farve, tone. - Eksempel:
Cahang dor khat nih ti hrai khat cu azawng tlawmte a danter
lai = En dråbe blæk vil farve et glas vand.
azeipaoh (pron.): hvilken end.
azeitihmanh in (adv.): på ingen måde. - Eksempel:
- 32 -
B
bangin (conj.): som. - Eksempel: Na duh bangin tuah = Gør
som du vil.
bangla, riahnak inn (n.): bungalow.
banh khaw, phak khawh, lam naite i a ummi (adj.): bekvem,
nem, praktisk.
banhla (n.): banan.
banhla thlar, mitsur bor, cu bantukin i bute in a ummi paoh
(n.): klynge, klase.
banhliah, banhliahlok (n.): albue.
banhram (n.): armhule.
banian (n.): undertrøje.
banian angki, angki tangnawh (n.): undertrøje.
bank i tangka chiahmi a tang rihmi (n.): kredit. - Eksempel:
Bank i a tangka chiahmi a tangmi a um rih = Hans bankkonto
er i kredit.
bank i tangka reltu (n.): tæller.
bannak (n.): viskositet.
banrek (n.): håndled.
banthol (n.): biceps.
bantuk (adv.): som. - Eksempel: Vate bantuk in a sak khawh =
Hun kan synge som en fugl.
bantuk, tahchunhnak ah (adv.): som, såsom.
bantuk a si lomi, aa lo lomi (adj.): ulig, forskellig.
bantuk tein, ning tein (adv.): nøjagtigt, præcist, akkurat. Eksempel: Hi rian cu ka duhning tein na tuah = Du har gjort
arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det.
bantukin (conj.): som (ligesom). - Eksempel: Zeicahdah nu
bantukin aa thuamh? = Hvorfor er han klædt som en kvinde?.
bao (v.): gø. - Eksempel: Uico a bao = En hund gør.
baoh (v.): bryde ind.
baoh, thleh (v.): sønderrive, flænge.
bar (n.): mundfuld. - Eksempel: Buh bar khat = En mundfuld
ris.
baras, vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi (n.): børste.
baras in thil hnor, kedan tehna, angikleng tehna (v.): børste.
barli, facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): byg.
baska, zapi citmi (n.): omnibus, bus.
baska siseh tlanglawng siseh an i thawhnak hmunpi (n.):
endestation.
baska tehna (n.): holdeplads.
bat (v.): skylde. - Eksempel: Tangka phar hra a ka bat = Han
skylder mig ti kyats.
bat, thlai (v.): hænge. - Eksempel: Na angkileng cu khi bahnak
ah khin hei bat = Hæng din frakke på den krog.
bat i zawt (v.): køre ned. - Eksempel: Rian fak tuk in a ttuan i a
ba tuk i a zaw = Hun er kørt ned af at arbejde for hårdt.
batter, thaditter (v.): trætte. - Eksempel: Saupi ke kal nih a
batter = Den lange gåtur trætter hende.
battu (n.): låner, skyldner, debitor.
bau (v.): fraværende, være fraværende. - Eksempel: Pumhnak
ah na bau = Du er fraværende fra gudstjenesten.
bau, ngeih lo (v.): mangle.
bau, tlin lo, ngeih lo (n.): mangel, knaphed. - Eksempel: Nga a
um lo = Der er mangel på fisk.
baunak, ngeih lonak (n.): mangel.
baw (n.): sperma, sæd.
baw (v.): brøle. - Eksempel: Cawpi a baw = En ko brøler.
ba (n.): majroe.
ba (n.): rodknold.
ba, bat (v.): træt, være træt, udmattet.
bah (v.): snuble. - Eksempel: Lung ah ka bah = Jeg snubler
over en sten.
bahnak (n.): knage.
bai (adv.): hurtigt. - Eksempel: Ra baibai = Kom hurtigt.
bai (v.): slænge. - Eksempel: Ralkap nih a meithal kha a liang
in a bai = Soldaten slængte sin riffel over skulderen.
bai (v.): lam, være lam. - Eksempel: A ke a bai = Han er lam.
bai thalhmalh i kal (v.): humpe, halte.
Baibal ca (n.): Bibelen, Skriften.
Baibal ca ning in a simi (adj.): bibelsk.
Baibal cang, hlacang (n.): vers.
Baibal chungin phungchim, sermon (n.): homili, prædiken.
bailep, bete (n.): bønne.
baisikal (n.): cykel.
baisikal aa citmi (n.): cyklist.
baisikal cit thiammi (n.): cyklist.
baisikal mawnghnak a lamhnak khi, seh mawnghnak kui
(n.): pedal.
baisikup (n.): biograf, film.
baisikup an piah tik i a tlangpi in an piah hmasami khi (n.):
drejebog, filmmanuskript.
baisikup ca i an cawnmi tuanbia hmun, a caan le thil
umtuning; dawh ngaiin a langmi hmunram (n.): scene.
baisikup chuahnak seh (n.): filmsapparat.
baisikup i thlak, ser (v.): filme. - Eksempel: Baisikup minthang
an thla lio = De filmer et berømt skuespil.
baisikup in chuahmi tadin (n.): ugerevy.
baisikup ngaknu (n.): skuespillerinde.
baisikup tlangval (n.): skuespiller.
bak (adj.): kun. - Eksempel: Keimah bak ka tang = Kun jeg
bliver.
bak (adj.): præcis. - Eksempel: Suimilam pakhat bak ah na ra
lai = Du skal komme præcist kl. et.
bakba (n.): figen.
bakte ah (adv.): netop. - Eksempel: Na rat bakte ah khan a kal
= Han gik, netop som du kom.
bal (adv.): nogen sinde. - Eksempel: Amah cu na hmu bal
maw? = Har du nogen sinde set ham?.
bal lo (adv.): aldrig. - Eksempel: Biakinn ah a ra bal lo = Han
kom aldrig i kirke.
bal tthan lo (adv.): aldrig mere.
ballo (adv.): aldrig. - Eksempel: America ah ka kal bal lo = Jeg
tog aldrig til Amerika.
baltin (n.): spand.
ban (n.): arm.
ban bul, angki ban ngei lomi (adj.): ærmeløs.
ban kiak, ruh kiak, bainak puanchia a saumi (n.): slynge,
bind.
bang (adj.): klæbrig, klistret.
bang (adj.): ens, ligedan. - Eksempel: An i bang = De er ens.
bangbuar (n.): svamp.
bangbuar (n.): meldug, skimmel, mug.
bangh (v.): få snavs i øjet. - Eksempel: Mithnawm nih a ka
bangh = Der er kommet snavs i mit øje.
- 33 -
bawda inn (n.): sovesal.
bawda inn, a pek i umnak inn (n.): pensionat.
bawh (v.): plukke. - Eksempel: Arhmul kan bawh = Vi plukker
en høne.
bawh, bawt (v.): luge. - Eksempel: Belh kan bawh lai = Vi skal
luge ukrudtet væk.
bawhte (n.): barn.
bawhte sinak (n.): barndom.
bawi (n.): jarl.
bawi (n.): funktionær.
bawi (n.): officer.
bawi, uk (v.): regere.
bawi, uktu, zohkhenhtu bawi (n.): chef.
bawi a simi uar tuknak (n.): snobberi.
bawi fung (n.): scepter.
Bawi Jesuh hmantlak milem (n.): ikon.
Bawi Jesuh rat tthannak (n.): genkomst.
Bawi Jesuh Thawh ni (n.): Påske.
Bawi Jesuh thihnak tlang (prop.): Golgata.
bawi le chawngei a uar tukmi, cu bantuk a si lomi zei a rel
ttung lomi, cunglei bawi tawzat a huam tukmi (n.): snob.
bawi luchin chinhnak (n.): kroning.
bawi ngaiin aa umtermi rianttuantu (n.): bureaukrat.
bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl ukning le rianttuanning
(n.): bureaukrati.
bawi phun a simi mi hrinfa (n.): aristokrati.
bawi phuna a simi mi hrinfa (n.): aristokrat.
bawi si a uar tukmi (adj.): snobbet.
bawi tthalo, uktu bawi puar (n.): tyran.
bawi tthutdan cungin tthumh (v.): detronisere, afsætte.
bawi tthutnak hmun i hung kainak (n.): tronbestigelse,
magtovertagelse.
bawih, boih (v.): smøre. - Eksempel: Na angki ah cahang a
bawih = Han smører blæk på din skjorte.
bawinak (n.): regentskab, overhøjhed.
bawinu, nu chawnhnak i hmanmi bia, bia dawh ngai, tinak a
si (n.): frøken, frue.
bawipa (n.): herre.
Bawipa cu thangtthat u (interj.): halleluja.
Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan Zarhpi Ni (prop.):
Palmesøndag.
Bawipa Thlacamnak (n.): fadervor.
Bawipa Zanriah, thiangmi hawikomhnak (n.): nadver,
altergang.
Bawipa Zanriah he aa pehtlaimi (adj.): sakramental.
Bawipa Zanriah i hmanmi hrai (n.): kalk.
Bawipa Zanriah tuah tik i changreu phawtnak kheng (n.):
patene, alterdisk.
Bawipa Zanriah, a sullam cu biakamnak ti a si (n.):
sakramente.
bawm (n.): kurv.
bawm (n.): bur.
bawmh (v.): hjælpe, assistere.
bawmh (v.): tjene.
bawmh, fawiter (v.): lette.
bawmh, thilrit chawn (v.): bistå, undsætte, komme til
undsætning.
bawmh, thohkhan (v.): støtte, bakke op.
bawmh duhnak, tuah duhnak langhter (v.): tilbyde. Eksempel: Nganchiapa nih, na cauk kan putpiak lai, a ti =
Drengen tilbød at bære mine bøger.
bawmhnak (n.): hjælp, støtte. - Eksempel: Kan bawmhnak a
herh = Han har brug for vor støtte.
bawmhnak, petu, thil petu (n.): bidragyder.
bawmhnak, zaangfahnak (n.): tjeneste, gunstbevisning. Eksempel: A ka zaangfah = Han gjorde mig en tjeneste.
bawmhnak ca i a tak tthahnem vemi (adj.): hjælpende,
hjælpe-.
bawmhnak duh i fuhpanhnak (n.): tilflugt. - Eksempel: Dam
lo tikah kan fuhpanhmi cu sibawi a si = Vores tilflugt i sygdom
er en læge.
bawmhnak tangka (n.): subsidier, tilskud.
bawmte hna, thil chiahnak, zalte hna (n.): beholder.
bawmtu (n.): assistent, hjælper.
bawmtu bawi, uktu bawi (n.): forvalter.
bawmtu ngei lo, zeihmanh i tuah khawh lo (adj.): hjælpeløs.
bawmtu ngei lomi sinak, mah le mah zeihmanh i tuah khawh
lonak (n.): hjælpeløshed.
bawmtu thil, hmanmi thil (n.): facilitet, hjælpemiddel.
bawnbok (n.): aubergine.
bawng (v.): kopulere, parre sig.
bawngbi (n.): shorts, korte bukser.
bawr, bor (n.): bundt, knippe, klase. - Eksempel: Tawh bor. Banhla thlar; a bu in chiahmi thil = Et bundt nøgler. - En klase
bananer.
baza (n.): pibe (instrument).
bazaar (n.): marked, basar.
be (v.): bræge. - Eksempel: Meheh a be = En ged bræger.
bechiat (adv.): yderst, særdeles. - Eksempel: A aw a ttha
bechiat = Hans stemme er særdeles god.
beh (v.): hænge ved, hænge fast. - Eksempel: Ka angki ah
hnawm aa beh = Snavs hænger ved min skjorte.
behrum; ti zongin ttial a si (n.): soyabønne.
bei (n.): halten.
bei, bei lengmangin kal (v.): halte, humpe.
bek, benh (v.): klynge sig, klamre sig, klæbe. - Eksempel: Thil
cin cu tak ah an i bek, benh = Vådt tøj klæber til kroppen.
bek, cabek (n.): bakkenbarter.
bekawng (n.): bælg, kapsel.
bel, biang (n.): kind.
bel, um (n.): gryde, krukke.
beleu (n.): gongong (lille).
belh (n.): vikke, klinte, ukrudt.
belh (v.): lappe. - Eksempel: Ka nu nih ka tawhrolh a belh =
Min mor lapper mine bukser.
belh bawh, thlawh (v.): luge.
belhnak i hmanmi thil (n.): lap, klud. - Eksempel: A angki kiu
ah puanchia a belh hna = Hun syede lapper på albuerne af
hans frakke.
belkuar (n.): smilehul.
belrua kuai, paihau kuai (n.): potteskår.
belte (adv.): kun. - Eksempel: Keimah belte ka kal lo = Kun jeg
gik ikke.
bem (v.): leve med. - Eksempel: Kan bem ko hna lai = Jeg skal
leve med dig.
benet, meithal hmur i bunhmi nam (n.): bajonet.
bengh (v.): slå, klaske, smække.
bengh, tangka chiahnak inn (n.): bank.
bengh i chiahmi tangka (n.): indskud.
bengkeng (n.): tamarinde.
benh (v.): stoppe, proppe, stuve. - Eksempel: A thilpuan kha zal
chungah a behn in a ben hna = Han stoppede sine klæder i en
sæk.
benh (v.): indlejre. - Eksempel: Lungvar cu lung chungah an i
benh = Ædelsten er indlejret i sten.
benh (v.): sætte på, fæstne, fæste. - Eksempel: Milu cu cabawm
ah khan a benh = Han satte frimærket på konvolutten.
benh (v.): montere. - Eksempel: Hmanthlak cu caku raang ah
- 34 -
an benh = Fotografiet blev monteret på hvidt papir.
benh (v.): klæbe, klistre. - Eksempel: Cabawm ah milu benh =
Klæb et frimærke på konvolutten.
benh, bek (v.): klynge sig, klamre sig, klæbe. - Eksempel: Thil
cin cu tak ah an i bek, benh = Vådt tøj klæber til kroppen.
benh, nam (v.): pres, tryk. - Eksempel: Darkhing awnhternak
ding ah a kep kha hmet = Tryk på knappen for at ringe.
benh, pan tein khuh, tuam (v.): belægge. - Eksempel: Hi hrai
cu sui in pan tein an tuam hna; sui an hut = Disse kopper er
belagt med guld.
benh, peh (v.): pode.
benh khawhmi (adj.): klæbrig.
benhnak i hmanmi thil nem (n.): polstring.
beo (n.): knude.
beo (v.): slå en knude. - Eksempel: Hri a beo = Han slår en
knude.
bep, cabek, phuzep (n.): tinding.
ber (n.): skud.
bet, be, beh (v.): tilføje, øge.
bete, bailep (n.): bønne.
betteri (n.): batteri.
beu (adj.): manglende, fraværende.
beu (v.): brække af. - Eksempel: A ha a beu = Hans tænder er
brækket af.
bi (adj.): snæver. - Eksempel: Kutka bi ah va lut u = Gå ind ad
den snævre port.
bia (n.): sag. - Eksempel: Biaceihtu nih bia a khiah =
Dommeren afgjorde sagen.
bia (n.): ord.
bia a sullam aa khatmi hna (n.): synonym.
bia aa almi bu hnih, i tei kho veve lo i an um ko khi deadlock
(stilstand) a si (n.): stilstand.
bia aa summi, hmurka a tlawmmi (adj.): fåmælt.
bia al a thiammi (n.): debattør.
bia al a thiammi (n.): logiker.
bia al a zuammi, i sik a zuammi (adj.): trættekær.
bia alnak in hun hngalhter (v.): argumentere. - Eksempel:
Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa zuam hnik =
Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til at
skifte mening.
bia alnak le biaceihnak hmun i hruaitu (n.): ordstyrer.
bia alning, ning zulh in chim thiamnak (n.): logik.
bia alning phun khat a si i thil pahnih chimmi chung khan
aphichuak lak a si (n.): syllogisme. - Eksempel: Thingkung
vialte nih hram an ngei dih; kuhthing cu thingkung a si, cucaah
kuhthing zong hram a ngei ve hrimhrim lai = Alle træer har
rødder; en eg er et træ; derfor har en eg rødder.
bia am (n.): insinuation, hentydning.
bia am in sawhter (v.): insinuere, antyde.
bia am in sawhternak (n.): insinuation, antydning.
bia an umtuning zeitindah hman an sining, zeitindah ttial an
sining, cawnnak (n.): grammatik. - Eksempel: English
grammar a cawng = Han studerer engelsk grammatik.
bia ceihpiak (v.): afgøre.
bia chim i a tlangpi a tlangpi lawng (n.): resumé. - Eksempel:
A biachimmi a tlangpi a tlangpi a ka pek = Han gav mig et
resumé af sin tale.
bia chim i bia hman thiam ngai i zuam in biachimmi (n.):
retorik, talekunst.
bia chim tik i bia tampi a hmang lomi, mi hmurka tlawm
(adj.): lakonisk.
bia chimmi siseh cattialmi siseh a hramthawknak ttialmi
biahmaithi (n.): fortale, indledning.
bia dawh deuh hmanmi (adj.): eufemistisk.
bia fak ngai a simi, mi a hlip dihtu bia (adj.): bidende,
svidende, skarp.
bia fang khat maw bia tlang khat maw mibu bu khat nih an
biapi bik aupinak i an hmanmi (n.): slogan.
bia fiang tein a chim lomi, a holh kho lomi (adj.):
uartikuleret.
bia fianternak i hmanmi bia: bia chimmi pahnih in a phi
chuahning (n.): præmis.
bia haltu (n.): undersøgelsesdommer, inkvisitor.
bia har (n.): gåde.
bia hmaithi, hngalhternak (n.): præsentation.
bia hmuh tthan, chimmi bia kha lak tthan (v.): tilbagekalde.
bia hmuh tthannak (n.): tilbagekaldelse.
bia i al, taza i cuai, i sik (v.): disputere, strides, skændes.
bia i alnak, i sinak (n.): polemik.
bia i chalh . hmaitonh in i ton (v.): konfrontere.
bia i kam (v.): love. - Eksempel: Kan tthit lai tiah bia a kam =
Han lovede at gifte sig med hende.
bia i khiah, lung i thleh (v.): afgøre, beslutte, bestemme.
bia i khiahnak lungthin, duhnak (n.): vilje.
bia i ruah (n.): samtale, konversation.
bia i ruah (v.): snakke, sludre.
bia i thanhnak (n.): telegraf.
bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak. (n.): kode.
bia in chim khawh lomi (adj.): uudsigelig, ubeskrivelig.
bia in fak piin al (v.): overfuse.
bia in hmanthlak suai (v.): afbilde.
bia in i chawnh, i theihter, zawtnak i chawnh (v.):
kommunikere, meddele, videregive.
bia in lung bantukin cheh (v.): slynge. - Eksempel: A hauh len
= Hun slyngede fornærmelser imod ham.
bia in nihchuahnak tuah (n.): pun, ordspil.
bia in siseh i thuat, hriamnam in siseh (n.): angreb.
bia khiah (v.): bestemme, afgøre.
bia le lam phan ah (adv.): forresten.
bia lei ah hman bik a si, a hriammi, a harmi, thil a at khomi,
a ruh lang in a hlai khomi (adj.): skarp, indtrængende.
bia let tthan, i khirh tthan (v.): tilbagekalde.
bia let tthannak, i khirh tthannak (n.): tilbagekaldelse,
tilbagetrækning.
bia lettalam (v.): komme med udflugter, svare undvigende.
bia nem le bia thlum in lem, lem (v.): smigre.
bia pakhat kha nihchuak siseh tiin chim i a sullam pahnih
ngeihter (n.): ordspil.
bia pakhatkhat siseh thil pakhatkhat siseh ceihtu dingah an
thimmi hna bu (n.): panel.
bia phortu (n.): budbringer.
bia sawhsawh (n.): prosa.
bia sawhsawh a simi (adj.): prosaisk.
bia tam tuk hman a simi (adj.): ordrig.
bia tampi chim duh lonak, i sumnak, hmurka a tlawmmi
(n.): fåmælthed.
bia theihtertu (n.): referent.
bia thlithup i chiahmi (adj.): hemmeligstemplet.
bia tlawm tein, khulrang in, tunaite ah, tawi tein (adv.): kort,
snart.
bia tlawm tein fiang tein chim thiam (adj.): kortfattet, koncis.
bia um loin a simi (adj.): ordløs.
bia-eng, a sullam a bingtalet a simi (n.): ironi. - Eksempel:
Ngakchia nih a der ngaingaimipa kha bia-eng in "Pa Thau" an
ti = Drengene kaldte ironisk den magre mand "Fede".
bia-eng in chimmi (adj.): ironisk.
biacah (v.): sende et budskab. - Eksempel: Ra tlung tiah bia a
ka cah = Han sender mig bud om at komme hjem.
- 35 -
biacahmi bia (n.): budskab.
biacaih, biaceih (v.): dømme. - Eksempel: Biacaihtu nih bia a
caih hna = En dommer dømmer mellem dem.
biacaihtu, biaceihtu (n.): dommer.
biacangvel (n.): omsvøb. - Eksempel: Biacangvel in a chim i a
hngalh a har = Han taler med omsvøb, så det er svært at forstå.
biaceih, biacaih (v.): dømme. - Eksempel: Biacaihtu nih bia a
caih hna = En dommer dømmer mellem dem.
biaceih awk i chiahmi (n.): dagsorden.
biaceihnak hmun ah taza cuaimi pa a dirnak hmun khi (n.):
retsskranke, domstol.
biaceihnak i bia ngeimi hna kha an thiam an sual kong ah
bia ding tein kan ceih lai ti in bia aa kammi biaceihtubu (n.):
jury, nævninge.
biaceihnak lei he aa pehtlaimi (adj.): retslig.
biaceihnak zung, biaceihtu pawl (n.): domstol.
biaceihnak zung a sang bik (n.): Højesteret.
biaceihnak zung i biahal (n.): domsforhandling, rettergang,
sag.
biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi, sual puh (v.):
anklage, sagsøge.
biaceihnak zung inn (n.): retsbygning, domhus.
biaceihnak zung nih zung ah na ra chuak lai tiin ca in order
an ttialmi (n.): stævning.
biaceihtu bawi (n.): dommer.
biaceihtu biakhiahnak in, a va nih a makmi a nupi cawmnak
tangka a pekmi (n.): underholdsbidrag.
biaceihtu bu nih bia an chahnak (n.): kendelse, dom,
afgørelse.
biaceihtu hna hmai ah upadi ningin biahalnak tuahmi (n.):
undersøgelse.
biaceihtu hna nih bia an chalmi (n.): dekret, forordning.
biaceihtu pawl banceihnak khan (n.): retslokale.
biachah (v.): dekretere, forordne, bestemme.
biachahnak, biakhiahnak (n.): dom.
biachan, leh (v.): svare.
biachim (n.): forelæsning, foredrag. - Eksempel: Ti kong a chim
= Han holder et foredrag om vand.
biachim (n.): tale. - Eksempel: Siangngakchia kha bia ttha ngai
i a chimh hna = Han holdt en god tale til eleverne.
biachim (v.): forelæse. - Eksempel: Ti kong a chim = Han
forelæste om vand.
biachim (v.): tale, snakke.
biachim, holhrel, umtu ziaza i tla bulbal in a ummi (adj.):
barsk, brysk, bister.
biachim, puar, hran, sahrang bantuk i um, zangfahnak ngei
lo tuk, thah (adj.): brutal.
biachim a thiam ngaimi, zapi hruaitu, zapi nih ka duh hna
seh tiin mi lung thawhter rumro a uarmi (n.): demagog.
biachim a thiammi (adj.): veltalende.
biachim i chuahsual, palh sualmi thil (n.): brøler, bommert.
biachim tha lo, chiatserh (v.): forbande, bande.
biachim thiamnak, nalnak (n.): veltalenhed.
biachim tik i fak deuh in aw chuahnak cafang aw (n.): tryk,
betoning. - Eksempel: 'Hero' ti chim tikah hin aw fahnak cu
awfang hmasa bik 'he' cungah khan a si = I 'hero' er trykket på
første stavelse.
biachimmi a rak ngaitu mibu (n.): tilhørere.
biachimmi siseh, cattialmi siseh a tawinak in a biapi bikbik
kha ttial tthanmi (n.): resumé.
biachimnak donhhlei (n.): prædikestol, platform.
biachimnak khan (n.): auditorium.
biachimnak le thil tinak i i sum (v.): holde hovedet koldt.
biachimning, biafang hmanning (n.): ordlyd.
biachimning, holhning (n.): sprog, sprogbrug.
biachimtu (n.): taler.
biachimtu, college sianginn i saya (n.): foredragsholder,
forelæser.
biachokvai (n.): rygte.
biaeng, bianek (n.): sarkasme, satire, ironi.
biaeng in chimmi (adj.): sarkastisk.
biafang, bia (n.): ord.
biafang a aw chuah fiang tein chimnak (n.): udtale.
biafang a hnulei i pehmi (n.): suffix, endelse.
biafang a hram i chiahmi a cheu tinak sullam (adj.): semi-.
biafang a hram lei i chapmi cafang, 'lig' cu 'u' chap tikah
'ulig' a si (n.): præfiks, forstavelse.
biafang a simi (adj.): mundtlig, ord-.
biafang an chuakehning (n.): etymologi.
biafang dang an sullam a pehtonhtu bia, med, for, ved, i, på
(n.): præposition, forholssord.
biafang hmanning, biachimning (n.): ordlyd.
biafang hna an sullam, holh a sullam (adj.): semantisk,
betydningsmæssig.
biafang pakhat chung i a bu tein awfang a ummi khi (n.):
stavelse.
biafang tam tuk hmanmi (adj.): ordrig, vidtløftig.
biafang tete sullam ttialnak, Hebru, Grik le Latin holh hna
dictionary kha lexicon tiah ti an si khun (n.): leksikon,
ordbog.
biafang thawknak i hmanmi, a sullam cu bik tinak a si
(adj.): super-.
biafang theih lomi aw thawng, seh aw thawng (n.): summen.
biafang umtuning (n.): morfologi, formlære.
biafang vun chim tik i aw phun dang deuh i vun chim, carel
tik i hla bantuk i sak (v.): intonere, istemme.
biafonhnak (conj.): at. - Eksempel: Paruk le pali fonh ah
pahra a chuak ti kha ka hngalh = Jeg ved, at seks og fire er ti.
biahal (v.): spørge.
biahal, biakher (v.): afhøre, forhøre.
biahal ciami fiang chin seh ti duhnak ca i hal ve tthan (v.):
krydsforhøre.
biahal lomi (adj.): ubestridt.
biahal tik i halmi let ngaingai lo i a dang deuh i leh a duhmi,
hrial aa zuammi (adj.): undvigende.
biahalnak, a si maw si lo ti dothlatnak (n.): spørgsmål.
biahalnak, biakhernak (n.): afhøring, forhør.
biahalnak hmelchunhnak "?" (n.): spørgsmålstegn.
biahalnak hmelchunhnak; (?) (n.): spørgsmålstegn.
biahalnak hrial in leh (n.): spidsfindighed.
biahalnak i hmanmi (adj.): spørgende.
biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak (n.): katekismus.
biahaltu (n.): interviewer, spørger.
biahar (n.): gåde.
biahlomh (n.): paragraf.
biahmaithi (n.): forord, fortale, indledning, prolog.
biahmaithi i ttialmi (adj.): indledende.
biahngaltu (n.): vidne.
biak, upat, hmaizah (v.): tilbede.
biak awk tlak a simi, upat hmaizah awk tlak a simi (adj.):
ærværdig.
biakam (v.): garantere,, love.
Biakam Hlun Grik holh in an lehmi, biafang sullam cu sawm
sarih tinak a si (prop.): Septuaginta.
Biakam Hlun, Khrihfa Ca Thiang (n.): Gammel Testamente.
biakam phawh-ning, holhning (n.): udtryksmåde, talemåde.
biakam tein nupi ngei loin a ummi pa (n.): tilbeder, dyrker.
Biakam Thar, Khrihfami Cathiang (prop.): Ny Testamente.
- 36 -
biakam tluk fek in bia chim (v.): forsikre.
biakamh (v.): forsikre, garantere.
biakamnak (n.): forpligtelse, løfte, pant, pagt, overenskomst.
biakamnak, aamahkhan (n.): garanti.
biakamnak, rovuihnak bia (n.): testamente.
biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an hrenmi (n.):
gidsel.
biakamnak cattial in tuahmi (n.): police. - Eksempel: Ka mei
aamah-khan biakamnak ca chungah, ka inn a kangh ahcun,
tangka thong hnih ka hmuh lai, tiah aa ttial = Min
brandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind kyats,
hvis mit hus brænder ned.
biakamnak pek khawh lomi, a ding lomi, upa he aa kaih
lomi (adj.): uberettiget.
biakamtu, aamah khangtu (n.): garant, kautionist.
biakchawnh, rak chawnh (v.): hilse.
biakchawnhnak (n.): hilsen.
biakchonhnak (n.): hilsen.
biakhiah (v.): kende. - Eksempel: Biaceihtubu nih mifir cu a
sual tiah bia an khiah = Juryen kendte tyven skyldig.
biakhiah (v.): dømme.
biakhiahmi, kan tuah lai tiah biakhiahmi (n.): beslutning.
biakhiahmi ttialmi, ti in awchuah a si (n.): referat,
forhandlingsprotokol.
biakhiahnak (n.): afgørelse, beslutning, bestemmelse, dom,
kendelse.
biakhiahnak biaceihtu bawi nih an tuahmi (n.): dom, straf.
biakhiaktu nih a khiahmi bia (n.): voldgiftsafgørelse.
biakin zohkhentu (n.): kirketjener.
biakinn (n.): kirke, tempel.
biakinn, hmunthiang (n.): helligdom.
biakinn a chung tthutnak tlar pakhat le pakhat karlak lam
(n.): sideskib (i en kirke).
biakinn chung a khan pakhat i thilthuam an chiahnak (n.):
menighedsråd.
biakinn chung biakttheng pawng hrawng, tlangbawi nih an
hmanmi hmun khi (n.): kor.
biakinn chung hlasa pawl tthutnak (n.): korstol.
biakinn chung i hrai tehna, angki tehna an chiahnak hmun
(n.): sakristi.
biakinn chung i zapi Pathian biakning (n.): liturgi.
biakinn chung tthutdan sau (n.): kirkestol.
biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu (n.): kirketjener.
biakinn chung tuangpi, pulpit hrawng (n.): skib, kirkeskib.
biakinn hmai i darkhing thlainak innsang (n.): kirketårn,
tårn.
biakinn hmete (n.): kapel, kirke.
biakinn le a tual zohkhenh i thlan a co i darkhing a tumtu
(n.): graver, kirkebetjent.
biakinn nganpi (n.): katedral, domkirke.
biakinn pawngkam, tual (n.): kirkegård.
biaknak (n.): tilbedelse.
biaknak he aa pehtlaimi (adj.): religiøs.
biaknak hlawt, mah duhnak hlawt (n.): fornægtelse.
biaknak hmunthiang, khuahrum bo (n.): helligdom.
biaknak lei a si lomi, vawlei lei thil a simi (adj.): verdslig,
profan.
biaknak lei cawnnak sianginn (n.): præsteskole,
præsteseminarium.
biaknak lei hla, Baibal ca chung ummi kong he
chuankhanmi (n.): oratorium.
biaknak lei hmunthiang i tlawngmi (n.): pilgrim.
biaknak lei i a felmi (adj.): from.
biaknak lei i zumhnak a ngei lomi, Pathian a zum lomi,
Khrihfa a si lomi (n.): vantro, ateist, hedning.
biaknak lei kulhchung lawng i a ummi (adj.): kommunal. Eksempel: Biaknak bu nih an tuahmi sianginn = Kommuneskole.
biaknak lei phung ningin rumra um tein tuah (v.):
højtideligholde, fejre.
biaknak lei rianttuantu (n.): gejstlig.
biaknak lei rianttuantu bu (n.): gejstlighed.
biaknak lei rianttuantu saya (n.): sognepræst.
biaknak lei thil a simi, Pathian lei thil a simi (adj.):
guddommelig.
biaknak lei thil hrawh le hnawmhtamh (n.): helligbrøde,
vanhelligelse.
biaknak lei thil hrawhnak le thurhhnawmhnak (adj.):
ugudelig.
biaknak lei upa (n.): prælat.
biaknak lie i khuh riangmang i lihchimnak tuah (n.): fromt
bedrag.
biaknak phung (n.): kult, dyrkelse.
biaknak phung (n.): religion.
biaknak phung, zumhnak (n.): tro.
biaknak pumhnak (n.): gudstjeneste.
biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi (n.): asket.
biaknak zei i a rel lomi (adj.): irreligiøs, religionsløs.
biakttheng, ttheng (n.): alter.
bial (adj.): rund, oval. - Eksempel: Hmai bial = Rundt ansigt.
bialeh, mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in biachimmi
(adj.): brysk.
bialip (n.): løgn.
bialonak (n.): nonsens, vrøvl.
bianabia, tahchunhnak (n.): eksempel.
bianek, biaeng (n.): sarkasme, satire, ironi.
biang, bel (n.): kind.
biang kuar (n.): smilehul.
biangai, ngai (n.): sandhed, virkelighed. - Eksempel: Biangai
kan chim = Jeg fortæller dig sandheden.
biangpawr zawtnak, biangpaw (n.): fåresyge.
bianuamsaih (v.): spøge, sige vittigheder.
biaperh (n.): overdrivelse.
biaperh, perh (v.): overdrive.
biaphuannak (n.): åbenbaring, afsløring.
biapi (adj.): vigtig.
biapi a si (v.): betyde noget. - Eksempel: Mi nih an chimmi kha
biapi ngaiin a ruah = Det betyder noget for ham, hvad folk
siger.
biapi a si lomi (adj.): uvæsentlig, underordnet, ubetydelig,
triviel, ligegyldig, uvigtig.
biapi a simi (adj.): betydningsfuld, vigtig.
biapi a sinak (n.): betydning, vigtighed.
biapi bik a simi (adj.): øverst.
biapi bik a simi, a lang bikmi, uktu a simi (adj.): herskende,
dominerende.
biapi bik ahcnu (adv.): hovedsageligt, først og fremmest.
biapi in lak (v.): betone, understrege, lægge vægt på. Eksempel: Kan sianginn nih kanaan kha biapi in a lak/a ruah =
Skolen lægger vægt på aritmetik.
biapi lo sinak (n.): trivialitet.
biapi ngai a simi, a herh ngaingaimi (adj.): væsentlig,
uundværlig, afgørende. - Eksempel: Rawl le ti cu runnak caah a
herh ngaingaimi an si = Mad og vand er afgørende for livet.
biapi ngai a simipa, mirum tuk lehpek (n.): stormand,
magnat.
biapi ngai i ruah (v.): prise.
biapi ngaingai a simi, vailamtahnak pungsan a simi (adj.):
afgørende.
- 37 -
biapi si lonak, tenau ngai sinak (n.): betydningsløshed,
ubetydelighed.
biapi sinak (n.): vigtighed.
biaping (n.): løgn, usandhed.
biapitter (n.): blæse op.
biar (n.): lændeklæde.
biaruah (v.): underholde sig, konversere.
biaruk (n.): hemmelighed.
biaruk i pekmi (n.): adgangskode, løsen.
biatak (n.): sandhed.
biatak a chim lomi, lih a chimmi (adj.): uærlig, uhæderlig,
uredelig.
biatak a chimmi (adj.): sandfærdig, sanddru.
biatak a si lomi, lih (n.): usandhed.
biatak a si lomi, a hmaan lomi (adj.): usand, urigtig, falsk.
biatak a simi, a hmaanmi (adj.): sandfærdig.
biatak chim lonak, lihchimnak (n.): uhæderlighed,
uredelighed, uærlighed.
biatak kha fel tein kawl (v.): undersøge, forske.
biatak merh (v.): fordreje.
biatak tein (adv.): sandelig.
biatawi tein tling ngaiin chimmi bia (n.): epigram, fyndord. Eksempel: Bia chim hi ngun a si, dai tein um hi sui a si = Tale
er sølv, men tavshed er guld.
biate a simi thil (adj.): ubetydelig.
biate ngai a simi (n.): bagatel.
biatetter (v.): bagatellisere, nedtone. - Eksempel: Rian biapi a
sinak kha a biatetter = Han bagatelliserede betydningen af
arbejde.
biatheitu (n.): vidne.
biathlam (n.): underforstået mening.
Biathlam (n.): Johannes' Åbenbaring.
biathli, cuti ti ah cucu a si lai timi (n.): feltråb, løsen.
biathli, hawi hngalhlomi, a thli (adj.): underhånds-,
hemmelig.
biathli, thli (n.): hemmelighed. - Eksempel: Biathli phuang
hlah = Afslør ikke hemmeligheden.
biathli a hngalmi, a chung i a ummi (n.): insider, indviet,
person med førstehåndskendskab til sagen.
biathli a simi (adj.): fortrolig, betroet, hemmelig.
biathli a simi, hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi,
thuhmi (adj.): kryptisk, hemmelig, gådefuld.
biathli chimhmipa, zumhmi (n.): fortrolig.
biathli i chimhnak i hmanmi (n.): kode.
biathli pek (n.): vink, antydning. - Eksempel: Na kal awk a si
tiah biathli a pek (a pekning cu mittheh zongin a si kho) = Han
gav ham et vink om at gå.
biatiam (n.): hemmelig aftale, hemmeligt mødested.
biatlang (n.): sætning.
biatlang chungah a sullam fianternak caah kulhmi bia: ( - )
(n.): parentes.
biatlang donghnak i deh (.) mi hi (n.): punktum.
biatlang pakhat chung i biafang a bu in a ummi, biatlang a
tling tung lomi (n.): ordforbindelse. - Eksempel: Dum chungah
tuak awk tampi a um, hi biatlang ah hin 'in the garden' ('i
haven') le 'to do' ('at gøre') hi 'phrase' ('ordforbindelse') an si
veve = I haven er der meget at gøre.
biatlang pakhat chung i then khat (n.): sætning.
biatlang umtuning (n.): syntaks.
biatlangpi (n.): tema, emne.
biavaivuan (n.): rygte.
biaziar (n.): ironi.
bih, hei zoh vak (v.): kigge.
bihnak thlalang (n.): spejl.
bik, a ttha bik, a chia bik, a sang bik, a riam bik (adj.):
højest, ypperst.
bik, bikcem (adv.): mest.
bik, bikthuh (n.): gemmeleg. - Eksempel: Ngakckia nih bikthuh
an duh ngaingai. - Ngakchia bik an i thup = Børnene elsker
gemmeleg meget. - Børnene leger gemme.
bikcem (adv.): allermest.
biktaling in tlak (n.): styrtdyk.
bil (v.): folde. - Eksempel: Caku a bil = Han folder papiret.
bil (v.): indhylle.
bil khawhmi, kualh khawhmi (adj.): smidig, bøjelig.
bil, thlep, puan kha vun thlep, puan khu vun bil (v.): bøje,
folde.
bilh (adj.): stump, sløv. - Eksempel: Ka nam a bilh = Min kniv
er sløv.
bilnak (n.): fold.
biltu (n.): folder.
bing (n.): heroin, opium, morfin, narkotika.
bing rit (n.): opiat, sovemiddel.
bingbo (adj.): ujævn, ru.
bingboter, korter (v.): kruse. - Eksempel: Thli nih tili kha a ti a
bingboter = En brise krusede søen.
bingtalet (adj.): omvendt, på hovedet.
bingtalet in rilh (n.): luftspring, saltomortale.
bisawp (n.): biskop.
bisawp pakhat nih ukmi (n.): bispedømme.
bishop luchin (n.): bispehue.
bishop ngan bik (n.): ærkebiskop.
bishop pakhat nih a zohkhenhmi (n.): bispedømme, stift.
biskit changreu (n.): kiks.
bit (adj.): snæver, smal. - Eksempel: Lam a bit caah ttih a nung
= Det er farligt, fordi vejen er smal.
bit, bitter (v.): indsnævnre, gøre smal, snæver. - Eksempel:
Innka kha lehmah pahnih in na bit deuh lai = Du skal gøre
døren to tommer smallere.
bizu (n.): skænk, anretterbord, buffet.
bo (adj.): ujævn. - Eksempel: Lam a bo = Vejen er ujævn.
bo (n.): lap, flig, øreflip. - Eksempel: Hnakhaw tanglei bo =
Øreflip.
bo (n.): forhøjning. - Eksempel: Tlangbo = Et bjerg.
bo, phing (n.): bule. - Eksempel: A lu ah bo a um = Der er en
bule i hans hoved.
bo, vawlei bo, lung ponmi bo (n.): dynge.
bochan (v.): stole på, regne med. - Eksempel: A ka bawmh lai
tiah i bochan hlah = Du kan ikke regne med hans hjælp.
bochan, a hman ti i ruah . zumh (v.): tro.
bochan, rinh (v.): regne med. - Eksempel: Na bawmhnak kha
kan i bochan (rinh) lai = Vi kan regne med din hjælp.
bochan awk tlak lomi, zumh awk tlak lomi (adj.): upålidelig.
bochan awk tlakmi (adj.): pålidelig.
bochan awk tlakmi (adj.): tillidsfuld.
bochan awk tlakmi sinak (n.): pålidelighed.
bochannak (n.): tillid, tiltro.
bochannak, fek tein zumhnak (n.): tillid, fortrolighed.
boh (v.): høste korn.
boh (v.): bryde ind.
boksing thonghthiam (n.): bokser.
bom (n.): bombe.
bom phum (v.): minere. - Eksempel: Ral lioah kha hmun ah
khan bom an phum = Stedet var mineret under krigen.
bom thlak, meithal nganpi i bom in kah (v.): bombardere.
bom thlatu vanlawng (n.): bombemaskine.
bomb hmanhmi puahter/phelh (v.): springe, sprænge. Eksempel: Mine bomb hmanhmi phelh i puahter = At sprænge
- 38 -
en mine.
bomb puah (n.): detonation, eksplosion.
bomb puahnak (n.): eksplosion.
bon (adv.): som sædvanligt, som før.
bong (n.): hjejle. - Eksempel: Bong a zuang = En hjejle flyver.
bong (n.): held, lykke. - Eksempel: Nihin cu ka bong a ttha =
Idag er min lykke god.
bong (n.): spådom, varsel.
bongh (v.): oprydde, udrydde, bortrydde. - Eksempel: Banhla
kung kha a hram in na bongh hna lai = Du skal oprydde
banantræerne.
bongmal, mal (n.): velsignelse, lykke, held.
bongmong (n.): gongong.
bongtlir (n.): gekko.
bor (n.): buket. - Eksempel: Pangpar bor = En blomsterbuket.
bor, bawr (n.): bundt, knippe, klase. - Eksempel: Tawh bor. Banhla thlar; a bu in chiahmi thil = Et bundt nøgler. - En klase
bananer.
bor khat, tom khat, phal khat (n.): neg, knippe, bundt.
borh (v.): bundte, danne bundt. - Eksempel: Thinghnah a borh
= Bladene danner et rundt bundt.
borh (v.): farve.
boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei pawl (n.):
fluevægt.
breik, khamtu (v.): bremse.
breket; e.g. ( ... ) (n.): parentes.
bu (n.): gruppe, gilde, lav.
bu (n.): flok, kobbel. - Eksempel: Cenghngia run khat = En flok
ræve.
bu (n.): sekt.
bu (n.): hold. - Eksempel: Pumpululh chuih bu = Fodboldhold.
bu (n.): rede, fuglerede.
bu (n.): bikube.
bu (n.): spindelvæv.
bu, aa kommi bu (n.): forbund, liga, sammenslutning.
bu, khuankhangtubu (n.): rådsforsamling, råd.
bu, kua (n.): hule.
bu, phun (n.): slægt.
bu, rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu hmete (n.):
gruppe, hold.
bu chung i a lut thar, tipil ing ka (n.): novice.
bu chung i luhternak (n.): indvielse, optagelse.
bu chungin chuah, i tthen i cheu (v.): udtræde, løsrive fra.
bu chungin chuahnak, i tthencheunak (n.): udtræden,
løsrivelse.
bu hnih karlak i lamkaltu (n.): mellemmand, mægler.
bu hruaitu (n.): anfører, hovedmand.
bu in tuah, a bu in tuan (adj.): kollektiv, samlet, fælles.
bu khat (n.): sæt.
bu khat (n.): stel. - Eksempel: Laphak dinnak hraite hna pawl
bu khat = Testel.
bu khat chung lu, upa bik, nawl ngeitu bik (n.): chef,
høvding.
bu khat in bu dang i aa tthialmi, zumhnak aa letmi (n.):
vendekåbe.
bu nganpi (n.): horde, flok. - Eksempel: Khaubawk bu nganpi
= Flokke af græshopper.
bu pakhat chung i a tam deuh a dohtu a tlawm deuh pawl
kha. - 2. i cheunak i tthennak. - 3. aa cheumi bu (n.): klike.
bu pipi in zuarmi thilri, a pak a pak in zuarmi khi retail ti a
si (n.): en gros.
bua (v.): lang, være lang. - Eksempel: Na sam a bua = Dit hår
er langt (ukæmmet).
buahneh (n.): plet, lyde. - Eksempel: A ziaza zeihmanh aa
buahneh lo = Hans karakter er uden nogen plet.
buaibai (v.): forvirret, være forvirret, være i oprør. - Eksempel:
Tukar hrawng cu kan buaibai ngai = Vi er i oprør disse dage.
buaibainak (n.): tumult, forvirring.
buaktlak in (n.): gennemsnit.
bual (n.): mudder, mudderpøl, sump, dynd.
buan (n.): snavs, mudder, støv.
buan (n.): skum, sæbeskum.
buan (n.): brydning.
buanbara (n.): skum, fråde.
buanbare i can (v.): skumme, fråde.
buanchukcho (n.): oversvømmelse, Syndfloden.
buanchukcho; ti nih khuh dih (n.): oversvømmelse.
buang (adj.): dunet.
buar (v.): bryde. - Eksempel: Nawl a buarmi cu dan an tat hna
= De, som brød loven, bliver straffet.
buar (v.): mugne, skimle. - Eksempel: Ka angki a buar = Min
skjorte mugner.
buar awk a si lomi, zulh lo awk a si lomi (adj.): ukrænkelig,
ubrødelig.
Budaphung (n.): buddhisme.
Budis biaknak a thawktu (prop.): Buddha.
Budis biaknak a zulmi (n.): buddhist.
buh (n.): ris. - Eksempel: Buh tampi in ei = Spis en masse ris.
buhter (v.): lade farve. - Eksempel: Ka pi ka angki ka buhter =
Jeg lader min bedstemor farve min skjorte.
buikelet, tawte (n.): muldvarp.
buk le han, rawl chiahnak inn (n.): kornmagasin.
buk sak lo i ramlak i riahnak hmun; ralkap ca i pumh i
tonnak hmun (n.): bivuak.
bukhe, pangpar tom (n.): buket.
bultannak (n.): skamfering, lemlæstelse.
bultawl (v.): sørge for, forpleje.
buluk (n.): haletudse.
bum (n.): snudebille.
bum (v.): rådne, forfalde, blive ormædt. - Eksempel: Ka thing a
bum = Mit træ rådner, forfalder, bliver ormædt.
bun (v.): være i vanskeligheder. - Eksempel: Rolung ka bun =
Vi er i vanskeligheder.
bungh (v.): hælde ud.
bunh (v.): rejse en stolpe, sten eller andet på jorden.
bunh (v.): slå sig ned. - Eksempel: Khuazei ah dah umhmun
nan bunh? = Hvor har I slået jer ned?.
bunh, dirter, sak (v.): opføre, rejse. - Eksempel: Inn pakhat an
sak lai = De vil opføre en bygning.
bur (v.): samle sammen. - Eksempel: Facang kan bur = Vi
samler (eller holder) risen på eet sted.
bur, burbuk (n.): krat, busk.
burbuk, bur (n.): krat, busk.
burbuk an cinnak hmun (n.): buskads.
burbuk tampi umnak (n.): tykning, krat.
burbuk tampi umnak a simi (adj.): busket.
burh (v.): farve.
burh (v.): skoldes.
buri hri, buri hri kung (n.): jute.
buri hri, hri, la hri (n.): streng, snor, bånd.
buri kung bantuk, la sernak thil kung phun khat (n.): hør.
buri puan (n.): sækkelærred.
buri ttha phun (n.): hessian, sækkelærred.
burut (n.): børste.
but, buthnawh (v.): flokkes om. - Eksempel: Jesuh kha mi
tampi ni an but = Mange mennesker flokkedes om Jesus.
but hnawh (v.): flokkes. - Eksempel: Siangngakchia nih an
saya an but hnawh = Studenterne flokkes om deres lærer.
- 39 -
but hnawh (v.): flokkes. - Eksempel: Khrismas thingkung kha
nganchia nih an but hnawh = Børn flokkedes om juletræet.
but kedan (n.): støvle.
buti (n.): grøntsagssuppe.
buttit khaubawk (n.): insekter.
- 40 -
C
ca (n.): skrift. - Eksempel: Kawl ca = Burmesisk skrift.
ca (n.): bogstav, skrifttegn. - Eksempel: Tuluk ca = Kinesisk
skrifttegn.
ca (n.): litteratur. - Eksempel: Mirang ca = Engelsk litteratur.
ca (n.): skrivning.
ca auh (n.): diktat.
ca auh (v.): diktere.
ca auh uk in uk (v.): befale.
ca chuahmi (n.): nummer, udgave. - Eksempel: Tadinca an
chuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um =
Det sidste nummer af avisen har historien om hans ulykke.
ca chung i biatlangpi a nganpipi in ttialmi (n.): overskrift.
ca hrenhnak thim kuai (n.): hæfteklamme.
ca i kuat (v.): korrespondere.
ca i kuatnak (n.): korrespondance.
ca in siseh, hmanthlak in siseh, thawngthanh, mi theihter
(v.): avertere.
ca le cauk kennak kuttlaih zal, handbag (n.): mappe.
ca leh, holh leh (v.): oversætte, tolke.
ca namnak seh ha an thletnak (n.): støberi, støberiarbejde.
ca pakhatkhat a donghnak i minthut khi, a tanglei i minttial
(v.): undertegne, underskrive.
ca relnak (n.): gennemlæsning. - Eksempel: Na cakuat rel ka
dih cang = Jeg afsluttede gennemlæsningen af dit brev.
ca sanhnak thingkuang (n.): brevkasse.
ca tampi relnak fimnak he aa pehtlaimi (adj.): lærd,
videnskabelig.
ca tampi relnak in hmuhmi fimnak (n.): videnskab.
ca tar (v.): slå op. - Eksempel: Thawngthanhnak kha vampang
cungah an tar = Bekendtgørelsen blev slået op på muren.
ca tarmi (n.): plakat, opslag.
ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak caah cuka ca tial
chungah a um tiin fianter khawhnak (v.): dokumentere.
ca ttialmi a ttha maw ttha lo ti zohtthantu (n.): anmelder,
kritiker.
ca ttialnak seh hri, khi bantuk pawl khi, sam temnak hri
(n.): bånd.
caah (conj.): da (fordi). - Eksempel: Makphek na duh lo caah
kan pe lai lo = Da du ikke kan lide chilli, vil jeg ikke give dig
det..
caah (conj.): siden (fordi). - Eksempel: Na bat caah naa dinh
awk a si = Siden du føler dig træt, bør du hvile.
caah (conj.): for at. - Eksempel: A hawile kha a phak hna
nakhnga khulrang in a tli = Han løb hurtigt for at indhente sine
venner.
caah (conj.): da, eftersom.
caah (conj.): da (fordi). - Eksempel: Atu cu naa manh lo caah
hnu deuh ah ka ra te lai = Da du har travlt nu, kommer jeg
senere.
caah (prep.): på grund af. - Eksempel: A ke a fah caah a tli kho
lo = Han kan ikke løbe på grund af smerte i benet.
caah (prep.): for. - Eksempel: Hi cauk cu amah caah a si =
Denne bog er for ham.
caah (prep.): til bedste for, for (nogens) skyld. - Eksempel: A
hawi caah a thi = Han døde til bedste for sin ven (for sin vens
skyld).
caah, ruangah (conj.): fordi.
caak (v.): irettesætte, dadle.
caal (v.): kæmpe.
caan (n.): periode. - Eksempel: Ral lio caan chungah = I
krigsperoiden.
caan (n.): tid. - Eksempel: Minit pakhat cu caan tawite a si =
Et minut er en kort tid.
caan (n.): tur. - Eksempel: Bob nih a rel caan a si = Det er
Bobs tur til at læse.
caan (n.): tid. - Eksempel: Caan saupi a kan hngahter = Han
lod os vente lang tid.
caan, nithla (n.): dato.
caan a cu cang (n.): tid. - Eksempel: Ih caan a cu (si) cang =
Det er tid at komme i seng.
caan a lan, a lan (v.): forløbe.
caan a mermi (n.): skifte. - Eksempel: Kum zabu pakhat aa
mer lio caan ah = Ved århundredeskiftet.
caan a phan ti lo, caan he aa tlak ti lo, thil hlun a si cang
(n.): anakronisme.
caan a tling (v.): falde (om dato). - Eksempel: Khrismas ni cu
zarhteni ah a tla = Julen falder på en lørdag.
caan ah siseh, hmaisuang bik; hmun ah siseh, rian ah siseh
(adj.): først, forrest.
caan chung (n.): varighed.
caan hmaan loin a kalmi thil, a caan a hman lomi (adj.):
uregelmæssig. - Eksempel: A caan a hman lomi suimilam = Et
uregelmæssigt ur.
caan hmaantertu (n.): regulator.
caan hman (v.): tilbringe. - Eksempel: Tukum cu inn ah
Khrimas hman ka duh = Jeg ønsker a tilbringe julen hjemme i
år.
caan hman tein a zulmi (adj.): punktlig, præcis.
caan karlak chan, A.D. 500 in 1450 tiang hrawng (adj.):
middelalderlig.
Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450 tiang hrawng (n.):
middelalderen.
caan kong tuaktannak cawnnak (n.): kronologi.
caan lawng (n.): fritid.
caan ngei tadinca, a can hmaan tein chuahmi
thawngtheihnak ca (n.): tidsskrift.
caan nih kal tak cangmi, a hlun cangmi, hman ti lomi (adj.):
forældet.
caan pakhatkhat (n.): periode, tid. - Eksempel: Caan tawite
chung a kan leng = Han besøgte os i en kort periode (i kort tid).
caan relnak, suimilam (n.): ur, klokke.
caan rem lo (adj.): ubelejlig.
caan rem lonak, harnak peknak (n.): besvær, gene, ulejlighed,
ulempe.
caan saupi (adv.): længe. - Eksempel: Amah kong kha caan
saupi ka ruat cang = Jeg har tænkt på ham længe.
caan saupi a rak um cangmi (n.): varighed. - Eksempel: An
chung hnih karlak ah caan saupi a rak um cangmi i huatnak a
um = Det er en fejde af lang varighed mellem to familier.
caan tampi hmang in, duhsah tein (adv.): mageligt, roligt.
caan tawite (n.): øjeblik, tidspunkt.
caan tawite ca lawng a simi (adj.): midlertidig, foreløbig.
caan tawite chung a hung um tami thil (n.): glimt. Eksempel: A mit chungah ruahchannak a hng um ta dak = Et
- 41 -
glimt af håb viste sig i hendes øjne.
caan tawite chung a simi (adj.): momentan, forbigående.
caan tawite chung ca (adj.): midlertidig, foreløbig,
provisorisk.
caan tawite chung ngolta (v.): udsætte.
caan tawite vun i hngilh (n.): lur, blund.
caan thiahnak cazin, cu caan kha caan ah cu bantuk kha
bantuk in a si lai ti in ttialmi cazin (n.): program, plan.
caan ttha, vantthat caan (n.): chance.
caan ttha a simi (adj.): lovende.
caan tuaknak ca, cu caan kha caan ah cucu khakha a si lai ti
tuakmi khi (n.): tidsplan.
caan um lo, zungzal (adj.): tidløs.
caan vialte pek, i pumpek (v.): hellige, vie.
caang (n.): led.
caang (n.): vers, strofe.
caantling in hmanhman tein ttuanmi (adj.): regelmæssig,
fast. - Eksempel: Rian ngaingai a ngei lo = Han har ikke fast
arbejde.
caantling in ttuanmi rian (adj.): fuldtids, heltids.
cabawm (n.): konvolut, kuvert.
cabawm phih/sengh (v.): forsegle.
cabek, bek (n.): bakkenbarter.
cabek, bep, phuzep (n.): tinding.
cabuai (n.): bord.
cabuai; a chung i khan hme tete a ngeimi (n.): skrivebord.
cabuai cung i cite hunnak thawl (n.): saltkar.
cabuai i rawlpetu (n.): tjener.
cabuai khuh puan (n.): dug, borddug.
cabuai sau (n.): disk, skranke.
cabuai sau, khung sau (n.): skrivebord, pult.
cabuai tthutdan (n.): møbler.
cabuai tthutdan a um lomi (adj.): umøbleret.
cacao thingthei an phomh i a dipmi, kuku (n.): chokolade.
cacawn, carel (v.): læse.
cacawn, cawnpiak (adj.): uddanne. - Eksempel: Amah cu
Cambridge University ah ca a cawng = Han blev uddannet på
Cambridge Universitet.
cacawng (n.): elever.
cafang (n.): bogstav.
cafang a tung pawl (n.): latinske bogstaver.
cafang aw (n.): vokal, selvlyd.
cafang aw pahnih aa fonh i aw khat a chuakmi (n.): diftong,
tvelyd.
cafang cung i hmelchunhnak (~) (n.): tilde.
cafang dangdang hmun khat i cawh i ttial, min ttialnak ah
hin hman khun a si tawn, tahchunhnak ah, cafang in cafang
komh (n.): stavning, retskrivning.
cafang komhning a hmaanmi (n.): ortografi, retskrivning.
cafang ngan (n.): blokbostav. - Eksempel: Na min cu cafag
ngan in ttial tuah = Skriv dit navn med blokbogstaver.
cafang ngan (n.): stort bogstav.
cafang ngawi (n.): kursiv.
cafang ngawi in ttial (v.): kursivere.
cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - " (n.): bindestreg.
cafang ttial (v.): stave. - Eksempel: Zeitindah na min na ttial?
= Hvordan staver du dit navn?.
cafang ttialning (n.): form. - Eksempel: 'Broke' cu 'break' past
tense ttialning a si = 'brød' er datidsformen af bryde.
cafang tung (n.): medlyd, konsonant.
cafung (n.): pen.
cah (v.): sende bud. - Eksempel: Hong tlung thai bia ka cah =
Jeg sender bud til ham om at komme hjem.
cah, thil cah (n.): ordre. - Eksempel: Kampani kha cauk a cah
hna = Han gav selskabet en ordre på bøger.
cahang (n.): blæk.
cahang dawpnak (n.): trækpapir.
cahang nehnak, nehnak (n.): plet. - Eksempel: A angki ah
cahang nehnak pakhat a um = Der er en blækklat på hans
skjorte.
cahang roternak i hmanmi ca (n.): trækpapir.
cahhenhnak (n.): segl, signet.
cahmai (n.): side.
cahmai (n.): fortegnelse. - Eksempel: A chung i a ummi kong
ttialnak cahmai = Indholdsfortegnelse.
cahmai, puanhmai (n.): side. - Eksempel: Cahmai pakhat
lawngah khan ttial = Skriv kun på den ene side af papiret.
cahnah, thinghnah (n.): blad.
cai (v.): blive træt, trættes. - Eksempel: Nizan fak tukin rian ka
ttuan i nihin cu ka cai ko = Jeg arbejdede meget hårdt igår, så
jeg er meget træt idag.
cai, cei (v.): have samleje, kopulere.
cai, cei (v.): slå sig. - Eksempel: Ka thing a cai = Min planke
har slået sig.
caih, ceih (v.): drøfte, diskutere. - Eksempel: Khualtlawnnak
kong an i caih = De drøfter rejsen.
cak (adj.): stærk.
cakapian (n.): tolk, oversætter.
cakei, pawlai nakin a ngan deuhmi (n.): jaguar, tiger.
cakei onh, miakpi thawng, onh, caw onh (v.): brøle.
cakhenhnak in nam i tazeih mui ca cung i a cuangmi khi
(n.): aftryk. - Eksempel: Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi
cu a fiang ngai = Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt.
cakhenhnak khuaiseng/thalrit (n.): segllak.
caku, ca (n.): papir.
caku dawh le pangpar le thinghnah le a dangdang in khualai
lam hna, inn hna tamh (v.): udsmykke.
caku denhnak lung (n.): brevpresser.
caku in a phaw an sermi cauk (n.): billigbog.
caku in sermi (adj.): papir-. - Eksempel: Caku pangpar =
Papirsblomst.
caku nemte a pante (n.): silkepapir.
caku tannak seh (n.): skæremaskine.
caku tlap 24 (n.): bog (=24 ark).
cakuat (n.): brev.
cakuat (v.): sende et brev.
cakuat man (n.): porto.
cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i bia herhte vun
chap tthanmi khi (n.): efterskrift.
cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi (n.): P.S..
cakuat ttialnak catlap (n.): skriveunderlag.
cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aa tthialnak hmun i hei
kuat tthan (v.): omadressere.
cakuatmi minung khi (n.): adressat.
cakuatnak catlap a bawm a hau lomi (n.): brevkort.
cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi (adj.): post-.
cakuatnak man pek (adj.): portofri.
cal (adj.): han-. - Eksempel: Sakhi cal = Hanhjort, buk.
cal (n.): pande, bryn.
cal (n.): pande.
cal lei thluak (n.): hjerne.
caleri (n.): selleri.
calung (n.): skifer, tavle.
calungpi, phalung (n.): tavle.
cam (n.): årsdag. - Eksempel: Nihin cu ka chuah cam a si =
Idag er det min fødselsdag.
cam (v.): stoppe, gøre holdt. - Eksempel: A khua ah ni thum kan
caam = Vi gjorde holdt i hans landsby tre dage.
- 42 -
cam (v.): bede. - Eksempel: Thla a cam = Han beder.
cam, hngah, tan (taan), ruah (v.): tøve, bie.
camcawh (v.): kaste lod.
camcin (adv.): altid.
camera (khemara) chung i ceunak luhnak le a hungtu (n.):
lukker.
camh (v.): fortrylle, forhekse.
camh, camhnak i bia an chimmi (n.): besværgelse.
camh a ngei tiah an ruahmi thil, siasal (n.): fetich.
camh lung (n.): talisman.
camhnak biatlaih hna bantukin tlaih (n.): fortryllet,
tryllebundet. - Eksempel: A biachim thiamnak nih a hamh in a
hamh hna = Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik.
camipuai (n.): eksamen.
camipuai tuah (v.): eksaminere.
camipuaituahtu (n.): eksaminator, censor.
camphak ni (n.): årsdag.
can (adj.): lige lang. - Eksempel: Na khedan le ka khedan an i
can = Din blyant og min blyant er lige lange.
can (n.): anfald. - Eksempel: Ngakchia cu a khuh lengmang =
Barnet har hosteanfald.
can (n.): tid. - Eksempel: Kal can a si cang = Nu er det tid at
tage afsted.
can (n.): årstid. - Eksempel: Khuasik can = Vinter.
can, hmun (n.): sted. - Eksempel: Amah hmun ah, amah can ah
= I hans sted.
can, si (v.): blive. - Eksempel: Mi ngan ah a cang = Han blev
en stor mand.
can ah (prep.): for. - Eksempel: Cauk hlun can ah khan a thar
pakhat a ka pek = Han gav mig en ny bog for den gamle.
can ah, aiawhtu ah (n.): vegne. - Eksempel: Keimah can ah =
På mine vegne.
can har, ttihphannak can (n.): krise.
can karlak (adj.): foreløbig, midlertidig.
can tawite vun i hngilh (v.): blunde, sove.
Canada rammi (n.): kanadier.
canam (v.): trykke.
canam palhmi (n.): trykfejl.
canamnak ding ca i thing sermi (n.): træsnit.
canamnak seh (n.): tryk.
canamnak seh (n.): bogtrykkerpresse.
canamning phun khat, a cahang kha lung chung i nalh i cu ti
i nam (n.): litografi, stentryk.
canamtu (n.): printer.
cang (adj.): hård. - Eksempel: Kahpathir cu a cang = Stål er
hårdt.
cang (adj.): moden.
cang (adv.): allerede. - Eksempel: Inn ah a tin cang = Han er
allerede gået hjem.
cang (adv.): perfektum. - Eksempel: Biakin ah a kal cang =
Han er gået i kirke.
cang (v.): blive. - Eksempel: Saya ah a cang = Han bliver lærer.
cang (v.): bevæge sig. - Eksempel: Hnahchawl an cang lo =
Bladene bevæger sig ikke.
cang (v.): bevæge sig omkring. - Eksempel: A cang ko ti lo =
Han kan ikke længere bevæge sig omkring.
cang theu lai (v.): må, måtte. - Eksempel: Atu cu khika ah a
phan cang ttheu lai = Han må være ankommet der nu.
cangai (n.): krabbe.
cangal (n.): lud.
cangcel (n.): regnorm.
cangcel, kut (n.): orm.
cangcel tampi umnak, thei a chung rungrul nih a eimi (adj.):
ormædt, ormstukken.
- 43 -
cangdawl (n.): terrasse.
cangdonh, a dot a dot in cang tuahmi (n.): terrasse.
cangh (v.): forstrække. - Eksempel: Ka keng kaa cangh = Jeg
forstrakte min ryg.
cangh (v.): lege. - Eksempel: Kei kan i cangh = Vi leger konge.
cangka (adv.): så snart som. - Eksempel: Ka chuah cangka a
lut = Så snart jeg kommer ud, kommer han ind.
cangvat (n.): igle.
canh (v.): være så høj som. - Eksempel: Atu cu ka nu ka canh =
Nu er jeg lige så høj som min mor.
canphio (n.): blik.
canphio bantuk, canphio in sermi (adj.): blikagtig, blik-.
canphio bawmte, kuang hmete (n.): dåse, blikdåse.
canphio cung i an nalhmi zingh khi (n.): zink.
canphio kha ngen pan tein thuh (v.): galvanisere.
canphio pan dikdekte thil funnak i hmanmi (n.): stanniol.
cantiang a hna (n.): ankerflig.
cantiang hmur, thal hmur (n.): pilespids.
cantu, themhtu (n.): billedskærer.
capawl (n.): strå, halm, halmstrå.
capawl hlonhtu fungte (n.): fork, høtyv.
capawl pon (n.): høstak.
capetu (n.): postbud.
capetu ngakchiapa, sinum (n.): piccolo, bud.
capo (n.): sjov, spøg.
capo, capoh (v.): spøge, gøre grin med.
capo i saihnak (n.): latterliggørelse, spot.
caponak i i kawhnak min, min ngaingai a si lomi (n.):
øgenavn.
car (adj.): tør.
carbon, hydrogen le oxygen aa cawhmi, thanthling le rawl
hang bantuk (n.): kulhydrat.
carek (n.): postkontor.
carel, cacawn (v.): læse, lære.
careltu (n.): læser.
carh (v.): tørre i solen. - Eksempel: Lapar ka carh = Jeg tørrer
bomuld i solen.
carhlet (n.): bagdør.
carialnak seh (n.): duplikator.
carter, roter (v.): visne. - Eksempel: Ni nih ram cu a roter =
Solen får græsset til at visne.
casanh (v.): sende brev.
casanhnak (n.): brevkasse, postkasse.
cat (v.): briste, gå i sykker. - Eksempel: Hri a cat = Rebet
brister.
cat (v.): dø. - Eksempel: Mizaw kha zing pathum ah a cat =
Patienten døde kl. 3.
cat lo in a ummi, a peh thluahmahmi (adj.): stadig, bestandig,
uophørlig, vedvarende.
catang (n.): sergent.
cate hna hmuhnak, thil hmuhnak (n.): modtagelse.
cathiam (n.): lærd person.
cathiam lomi (adj.): analfabetisk, ulærd.
cathiam ngaimi, a fim ngaimi (adj.): lærd. - Eksempel: Ca a
thiam i a fim ngaimi = En lærd person.
cathiamnak, fimnak (n.): lærdom.
cathiamnak aa uangmi, pung cu cu bantuk kha bantuk a si a
ti i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi (n.): pedant.
cathiamnak lei he aa pehtlaimi (adj.): litterær, boglig.
catial a thiam ngaimi (n.): essayist.
catial zongin, a si hrimhrim tiah ti, ka chim zongin (v.):
catialmi chungin duh lomi hrawh, phawi (v.): slette, stryge.
catialmi he aa pehtlaimi (adj.): dokumentarisk.
cauh (v.): sluge. - Eksempel: Zureu hrai khat a cauh = Han
slugte een kop spiritus.
cauk (n.): bog.
cauk a eitu rungrul, cucaah ca a rel tukmi khi bookworm an
ti (n.): bogorm, læsehest.
cauk a min hme deuh, a min taktak a sullam a chimtu (n.):
undertitel.
cauk a sertu nih a zuarnak nawl armah lawng nih a
negeihmi (n.): copyright, ophavsret.
cauk chiahnak hrawl (n.): bogreol.
cauk chung biadonghnak, tlangkawmnak (n.): epilog.
cauk chung hmun dangdang i a um venak langhternak (n.):
krydshenvisning.
cauk chung i aa tttialmi bia kawlnak ca i cafang aa channing
in ttialmi cauk (n.): konkordans.
cauk chung i hmanthlak a suaitu, thachunhnak in a
fiantertu (n.): illustrator.
cauk chung i hmun khat khat (n.): passage, afsnit. Eksempel: Baibal cauk chungin hmun khat a rel = Han læste en
passage fra Bibelen.
cauk chung i tthemnak (n.): kapitel.
cauk chung i ttialmi a biapi bik a simi (n.): tekst. - Eksempel:
Hi tuanbia chungah hin a kong taktak cu hmai 3000 a si i a
fianternak hmai 50 a si = Denne historie rummer 300 siders
tekst og 50 siders forklaring.
cauk chung i ummi thil/ruahnak (n.): indhold. - Eksempel: Na
cauk chung i ruahnak a ummi cu a ttha, sihmanhselaw na
ttialning cu a ttha lo = Indholdet i din bog er godt, men stilen er
dårlig.
cauk chung in siseh, mi chimmi in siseh lakmi bia (n.):
uddrag, udtog, excerpt.
cauk chung min khumh (v.): skrive op, bestille, reservere.
cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca i abc tiin z tiang aa
chang lengmang in tuahmi (n.): index, register,
indholdsfortegnelse.
cauk chungin chuahmi bia (n.): ekstrakt, uddrag. - Eksempel:
Hla ka duh ngaimi chungin a hun lak i a rel = Hun læste et
uddrag af mit yndlingsdigt.
cauk hme tete (n.): brochure, pjece.
cauk hmete (n.): hæfte.
cauk hmun khat i chiahmi, cauk chiahnak inn/khan (n.):
bibliotek.
cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat lonak chimnak
(n.): kritik, anmeldelse.
cauk min, hla min, hmanthlak min (n.): titel.
cauk ngan pipi, hngalhnak tampi an chungah aa ttial i kawl
fawi seh tinak ah a b c in aa chang lengmang in an ttialmi
(n.): encyklopædi.
cauk nganpi (n.): bind.
cauk pakhatkhat a tawinak in ttial tthanmi, hlum fonhnak
(n.): udtog, resumé.
cauk pantete a phaw a ngei setsai lomi (n.): pjece, brochure,
flyveskrift.
cauk phaw (n.): bind, bogbind, indbinding.
cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap (n.): forsatsblad.
cauk pungsan, a hmet ngain le a sehha tiangin (n.): format.
cauk relmi le hmanmi hna an min ttialmi (n.): bibliografi.
cauk ser tik i catlap hna kha hmun khat i tlem i tthit (v.):
indbinde.
cauk ttialtu (n.): forfatter.
cauk uk (n.): bind. - Eksempel: Cauk uk khat, cauk uk hnih =
Eet bind, to bind.
cauk zuartu (n.): boghandler.
cauk, hla le thil dandang i a ttha a ttha lo ti hngal khomi
catlam a kam, cattial lonak khi (n.): margin.
catlang (n.): sætning.
catlang bu (n.): paragraf, afsnit.
catlang chung biafang hna kha zeidah an si, 'navneord' maw
'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining chim (v.):
analysere.
catlang donghnak deh (.) (n.): punktum.
catlang donghnak i deh (.) (n.): punktum.
catlang ri in (n.): linje, streg.
catlang rin (v.): liniere. - Eksempel: Pefung in caku cungah
catlang a rin hna = Han linierer papiret med en lineal.
catlang rin a ding vevemi a thluanchuak in a kauhlei aa
khatmi (adj.): parallel.
catlang rin in thil tuak thiamnak, thil a sau, a kauh, a
chahning tah thiamnak (n.): geometri.
catlangrin (n.): linje, streg.
catlap (n.): ark.
catlap a kauh lehmah 13½" a sau lehmah 17 (13½" x 17")
(n.): folioark.
catlap a tthawng i a chah zong a chahmi (n.): karton, pap.
catlap tlawm tein thawngthanhnak ttialmi (n.): folder,
brochure, pjece.
catlap tlemnak ca bawm (n.): dokumentmappe.
catlap tthawngmi (n.): kort.
catlap, a chung i a herhmi ttialnak ca i lawnnak a ngemi
(n.): formular, blanket, skema.
catsup ti zong ah ttial a si, men phun khat (n.): ketchup.
cattial (num.): skrivning.
cattial, ttial (v.): skrive. - Eksempel: Na min ttial tuah = Skriv
dit navn.
cattial in chimmi, chimmi (n.): meddelelse.
cattial in hlanh (v.): leje, forpagte.
cattial in thangchiatnak (n.): smædeskrift.
cattial khenhchih (v.): gravere.
cattial palhmi hnawhnak, hnortu (n.): viskelæder.
cattial thiammi (n.): skribent.
cattial thiamnak, tadinca ttial thiamnak (n.): journalistik.
cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial; hi kong cu cu
cauk chungin lakmi a si tiah a cauk min ttial (n.): fodnote.
cattial tik i comma tehna, full stop tehna, etc. hmaan tein
chiah (v.): sætte tegn.
cattial tik i comma tehna, full stop tehna, etc. hmaan tein
chiahnak (n.): tegnsætning.
cattialmi, hla siseh bia siseh (n.): litteratur.
cattialmi nam tthan (v.): genoptrykke.
cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw (n.): pergament.
cattialnak i hmanmi seh ha (n.): skrifttype.
cattialnak saphaw (n.): pergament.
cattialnak seh (n.): skrivemaskine.
cattialnak seh ha (adj.): tast.
cattialnak seh in cattialnak (n.): maskinskrivning.
cattialnak seh in ttialmi ca (adj.): maskinskrevet.
cattialnak thilri, caku, cahang, cafung, khedan tehna (n.):
papirvarer.
cattialnak thilri a zuartu (n.): papirhandler.
cattialning phun khat, a mui khenhfial a lomi, Babilon,
Assiria le Persia rammi hna nih an rak hmanmi (n.):
kileskrift.
cattialtu (n.): skriver.
cattialtu (n.): skriver.
cattialtu nih a min ngaingai si loin min aa bunhmi (n.):
forfatternavn, pseudonym.
cau (v.): se op. - Eksempel: Van a cau = Han ser op mod
himlen.
- 44 -
cawi i hlonh (v.): hive, kaste. - Eksempel: Tilawng cawng pawl
nih thing kuang cu an cawi i lengah an hlonh = Sømændene hev
kassen overbord.
cawih, coih (v.): låne. - Eksempel: Tangka phar hra a ka cawih
= Han låner mig ti kyats.
cawih, hlanh (v.): låne. - Eksempel: Cafung a ka hlanh = Han
låner mig en pen.
cawihmi tangka (n.): lån. - Eksempel: A hawipa nih tangka a
cawih = Han fik et lån fra sin ven.
cawihtu, tangka cawihtu (n.): långiver.
cawimi tangka leiba (n.): debet, gæld.
cawk (v.): betale. - Eksempel: A lu khuh fang nga in a cawk =
Han betaler fem kyats for sin hat.
cawk (v.): købe, erhverve.
cawk (v.): sikre.
cawk, cok (n.): hals, strube.
cawk, ngeih, hmuh (v.): skaffe.
cawk, zorh (v.): handle. - Eksempel: Hi dawr hi petrol le zinan
a caw a zuarmi an si = Denne butik handler med benzin og
petroleum.
cawk khawh a simi, hmuh khawh awk a simi, hman khawh
awk a simi, hman khawh awkin a ummi (adj.): disponibel.
cawk tthan (v.): tilbagekøbe.
cawk/zuarhmi thil (n.): varer.
cawkhal (n.): røgter.
cawkhal, khaubawi (n.): cowboy.
cawknak (n.): køb, indkøb.
cawknak hram (n.): fremstillingspris, indkøbspris.
cawknak man ngeih khawh (v.): have råd. - Eksempel:
Mawtam cawknak tangka ka negi kho = Jeg har råd til at købe
en bil.
cawkpuar (n.): struma.
cawlcang kho loin tuah, namchih (v.): undertrykke.
cawlcang kho loin um, a zeng (v.): lamme, lamslå.
cawlcang lo in a ummi (adj.): stille. - Eksempel: Cawlcang
loin thu = Sid stille.
cawlcang lo te i dai te i a ummi; e.g. 'Psalm' ah hin 'p' le 'l'
hi stum a simi cu an si (adj.): stum (om lyd).
cawlcang lo te i dai te i umnak (n.): hvile, ro.
cawlcang loin umnak, daihnak (n.): stilhed.
cawlcangh (n.): handling.
cawlcangh (v.): bevæge sig.
cawlcanghnak (n.): bevægelse.
cawlcanghnak, hnahnawhnak, i tuainak (n.): turbulens,
forvirring.
cawlcanghnak, thil le thazang (linhnak, elektrik dah, seh
umtuning, ceunak) kong fimnak cawnnak (n.): fysik.
cawlcanghter (v.): røre, bevæge. - Eksempel: Thli nih thing
hnah kha a cawlcanghter hna = Vinden bevæger bladene.
cawlcanghter, thawkter (v.): aktivere.
cawleng (n.): studekærre.
cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar lakin a tuahmi
khi (n.): hjulspor.
cawleng ke si an thuh lo i a awnh khi, zu an awnh an cik khi
(v.): pibe.
cawleng, leng (n.): kærre.
cawlh (adv.): straks. - Eksempel: A ra i a kal calwh = Han kom
og gik straks igen.
cawm (v.): nære.
cawm (v.): understøtte. - Eksempel: A pa nih a cawm = Han
bliver understøttet af sin fader.
cawmnak (n.): næring.
cawmpai (n.): and.
cawmtu (n.): støtte. - Eksempel: An fapa upa bik cu an
(n.): kritiker.
caw (n.): ko.
caw ek, vok ek ... (n.): gødning.
caw fir hmang (n.): kvægtyv.
caw hnarphe hri, rangchak hri (n.): tøjle, tømme.
caw onh, cakei onh, miakpi thawng, onh (v.): brøle.
caw phun paohpaoh, inn zuat satil (n.): kvæg.
caw rawl einak kuang (n.): krybbe.
caw rawl peknak kuang, tidong (n.): trug.
caw thattu, saram thattu (n.): slagter.
caw tthantu, tlantu (n.): løskøber, genløser.
caw-inn (n.): kostald.
caw/meheh an hnuk um (n.): yver.
cawfa, vuifa, whale nga fa, sazuk sakhi fa (n.): kalv.
cawfa sa (n.): kalvekød.
cawh (v.): blande. - Eksempel: Phe kha a cawh dih hna = Han
blandede kortene.
cawh (v.): røre. - Eksempel: A lakphak chung i thanthling kha a
cawh = Han rører sukkeret i sin te.
cawh (v.): drille.
cawh (v.): kræve gæld betalt.
cawh (v.): ordinere. - Eksempel: Raifanh si a ka cawh = Han
ordinerede malariamedicin til mig.
cawh, cawh i langhter (v.): grave.
cawh, cawhnuk thawhphat ser i heh ti i cawh, cu bantukin
kan pawpi chung i rawl aa cawh khi (v.): kærne.
cawh, fonh (v.): kombinere, forbinde.
cawh, fonh (v.): blande.
cawh, khor cawh bantukin cawh i thuk chin lengmang ah pil
(v.): forske, studere, undersøge.
cawh dih i hnok ngaiin tuah (v.): rode sammen, blande
sammen.
cawhdeh (v.): drille.
cawhhnok (v.): forplumre, forkludre. - Eksempel: Kan i tinhmi
cu na cawhhnok dih = Du har forkludret planen.
cawhla, thil cawh tik i a rak i tel vemi (n.): ingrediens,
bestanddel. - Eksempel: Kekmuk tuahnak i aa telmi cu
changvut, cini le arti an si = En kages ingredienser er mel,
sukker og æg.
cawhlek (n.): skovl.
cawhmi (n.): blanding.
cawhmi, thinghnah le nok cawhmi, thingnah non (n.):
kompost.
cawhmi thil (n.): blanding.
cawhnak (n.): udgravning.
cawhnak (n.): blanding, røren, omrøren.
cawhnak, fonhnak (n.): kombination, forbindelse.
cawhnuk, hnuk, nu hnuk, khainiat hang cawhnuk a lomi
(n.): mælk.
cawhnuk an khon i thawhpat i an sernak inn (n.): mejeri.
cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti in chuan (v.):
pasteurisere.
cawhnuk khal (n.): ost, ostemasse.
cawhnuk kham (n.): fløde.
cawhnuk thawhpat (n.): smør.
cawhnuk thawhpat ser tik i ti a tangmi khi, muai hang kan
timi ki (n.): valle.
cawi (v.): få en bøde. - Eksempel: Tangka za khat a cawi = Han
får en bøde på et hundrede kyats.
cawi (v.): låne. - Eksempel: John sinin tangka ka cawi = Jeg
låner penge af John.
cawi, hler (v.): løfte.
cawi, hler, thlir (v.): hæve, løfte.
cawi, thlir (v.): hejse.
- 45 -
innchungkhar cawmtu a si = Den ældste søn var familiens støtte.
cawn (v.): studere.
cawn, cawng (v.): lære. - Eksempel: Sianginn ah ca ka cawng
= Jeg lærer (noget) i skolen.
cawn, i lak, hawi sining i cawn (v.): tilpasse.
cawn, thiam (v.): lære.
cawn awk i tuahmi (n.): undervisningsplan, læseplan, pensum.
cawn ni nga ni (n.): fredag.
cawnak i kir hmun (v.): stå. - Eksempel: Amah tang chungah
pakhatnak a si = Han stod først i sin klasse.
cawnak lei he aa pehtlaimi (adj.): akademisk. - Eksempel:
Cawnak lei kum cu June thla in aa thawk = Det akademiske år
begynder i juni.
cawnchommi si loin, ser chommile tuahchommi si loin,
koketein ngeihmi le simi (adj.): naturlig. - Eksempel: Nu le pa
nih fale dawt cu an kokek in an i ngeihmi a si = Det er naturligt
for forældre at elske deres børn.
cawng (v.): imitere, efterligne. - Eksempel: A pa nawl a cawng
= Han efterligner sin far.
cawng (v.): passe. - Eksempel: Mizaw ka cawng = Jeg passer
en patient.
cawng saya (n.): skolelærer.
cawngh, congh (v.): vogte.
cawngh, congh (v.): vogte kvæg. - Eksempel: Caw ka cawngh
ahcun ka ra kho lai lo = Hvis jeg vogter kvæg, er jeg ikke i
stand til at komme.
cawnghnak (n.): forplejning.
cawngor (v.): tøve, nøle, vakle.
cawngornak (n.): tøven, nølen, vaklen, usikkerhed.
cawnmi (n.): lektier.
cawnmi, chimmi, ceihmi ruahmi (n.): emne, genstand, tema. Eksempel: Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai =
Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed.
cawnmi subject (n.): studium.
cawnnak, cawn awk i chiahmi (n.): lektie, lektion.
cawnnak, cawnpiaknak (n.): uddannelse, undervisning.
cawnnak aa thawkka (n.): begynder.
cawnnak lei i a sang bik (n.): doktor.
cawnnak sang sianginn (n.): akademi.
cawnnak sianginn sang bik, sianghleirun (n.): universitet.
cawnni (n.): ugedag.
Cawnni khat ni (n.): mandag.
Cawnnihnih (n.): tirsdag.
cawnnili (n.): torsdag.
Cawnninga ni (n.): fredag.
cawnnithum (n.): onsdag.
cawnpiak (v.): lære, undervise.
cawnpiak, cacawn (adj.): uddanne. - Eksempel: Amah cu
Cambridge University ah ca a cawng = Han blev uddannet på
Cambridge Universitet.
cawnpiak chih lengmang an chung lut lakin cawnpiak (v.):
indprente, indskærpe.
cawnpiak i fawimi, nawl ngaimi (adj.): føjelig, lærenem.
cawnpiaknak (n.): pædagogik.
cawnpiaknak (n.): forskrift, regel.
cawnpiaknak (n.): træning, uddannelse, oplæring.
cawnpiaknak, cawnnak (n.): uddannelse, undervisning.
cawnpiaknak, chimhnak, hmuhsaknak (n.): instruktion,
undervisning.
cawnpiaknak an thiam hlan lo atu le atu tuah lengmang (v.):
indøve.
cawnpiaknak ca i hmanmi (adj.): didaktisk, belærende. Eksempel: Cawnpiaknak tuanbia = En belærende historie.
cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia (n.): fabel.
- 46 -
cawnpiakning (n.): undervisningsmetode.
cawnpiaktu (n.): lærer.
cawnpiaktu, hmuhsaktu (n.): lærer, instruktør.
cawnpiaktu saya (n.): pædagog, opdrager, lærer.
cawp, cop (n.): mejsel.
cawphaw (n.): okseskind, oksehud.
cawrun (n.): kvæg.
cawsa (n.): oksekød.
cawsa (n.): bøg.
cawsa tit (n.): bøf.
cawt (v.): blind, være blind. - Eksempel: Na mit a cawt achun
ca na rel kho lai lo = Hvis du er blind, vil du ikke kunne læse.
cawtu (n.): køber.
cawtum (n.): tyr, stud, okse.
cazi (n.): kontorist.
cazin (n.): liste, fortegnelse, register.
cazin chung i min khumh, luh (v.): indrullere.
cazin chung khumhnak (n.): indskrivning.
cazin chung min khumh (v.): registrere.
cazin chung min khumhnak (n.): registrering.
cazin chung min khumhnak he aa pehtlaimi kong i haotu
(n.): registrator.
cazoh le cawn a zuam ngaingaimi (adj.): flittig.
cazual (n.): rulle.
cazual samh, samh (v.): udfolde.
ceengmaang (adv.): langsomt, megt langsomt. - Eksempel:
Ngakchia a kal ceengmaang = Et barn går meget langsomt.
ceh (v.): putte, stikke, stoppe, proppe. - Eksempel: A phaisa
bawm kha a zak tangah aa ceh = Hun puttede sin pung under
armen.
ceh, cheu (v.): splitte, spalte, kløve.
ceh, cik (v.): nippe.
ceh, tan, rem tein tuah, tamh (v.): beskære, studse, klippe. Eksempel: Pangpar kha a riam hna = Han beskærer blomsterne.
cehrep (n.): saks.
cehrep hmursau (n.): tang.
cehrep nganpi phun (n.): hækkesaks.
cei, cai (v.): have samleje, kopulere.
cei, cai (v.): slå sig. - Eksempel: Ka thing a cai = Min planke
har slået sig.
cei cikcek in tthuat (seh), tthalo in (v.): mishandle,
maltraktere. - Eksempel: Vom nih a seh = Han blev maltrakteret
af bjørnen.
ceih, caih (v.): drøfte, diskutere. - Eksempel: Khualtlawnnak
kong an i caih = De drøfter rejsen.
ceih, chim, ttial (v.): behandle. - Eksempel: Tadinca nih ti kong
kha ttha tein a ttial = Avisen behandlede emnet vandforsyning
godt.
ceih tti, i al, ruah tti (v.): debattere, drøfte, diskutere.
ceihmi ruahmi, cawnmi, chimmi (n.): emne, genstand, tema. Eksempel: Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai =
cekci (adv.): præcist. - Eksempel: Zanlei suimilam pakhat cekci
ah ra = Kom klokken 1 præcist.
celh (v.): udholde, tåle, modstå.
celh (v.): lege, spille. - Eksempel: Lente an i celh = De leger en
leg.
celh lo (v.): give efter. - Eksempel: Innkhar nih a celh lo tiangin
kan nam = Vi skubbede, indtil døren begyndte at give efter.
celh lo i i peknak (n.): kapitulation.
celh ti lo i i pek (v.): kapitulere. - Eksempel: Ralhau chung mi
hna nih an celh ti lo i an i pe = Mændene i fæstningen
kapitulerede.
celhlo (v.): syg, være syg. - Eksempel: Ka celhlo = Jeg er syg.
Ngaknu dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukke
pige var midtpunktet for alles øjne.
ceunak chawn (n.): stråle. - Eksempel: Thlalang awng in
ceunak chawn a rung ceu = En lysstråle skinnede gennem
vinduet.
ceunak in tei, ceu deuh (v.): overstråle.
ceunak inn chung i a run i kapmi (n.): stråle, lysstråle.
ceunak le lumnak chuahternak (n.): stråling, udstråling.
ceunak ngawiter (v.): bryde. - Eksempel: Ti nih ceunak a
ngawiter = Vand bryder lyset.
ceunak nichawn, tahnak seh (n.): spektroskop.
ceunak nih a hleah khawh lomi, a thlam a lang lomi (adj.):
uigennemsigtig.
ceunak phentu puanzar (n.): skærm.
ceuter (v.): oplyse, illuminere, lysne.
ceuternak (n.): oplysning.
ceuternak, fianternak (n.): illumination, oplysning, belysning.
cha, chak (v.): spytte. - Eksempel: Na cil na cha lai lo = Du må
ikke spytte.
chaan (v.): lette for byrde. - Eksempel: Ka thilrit a ka chaan =
Han lettede mig for min byrde.
chaan (v.): efterfølge. - Eksempel: Uktu nih uktu an chaan hna
= Herskere efterfølger herskere.
chaangtu (n.): efterfølger.
chafak, luak, chungin chuahter (v.): spy, brække sig, kaste op.
chah (adj.): tæt, tyk.
chah, chat (v.): beslutte, bestemme.
chah, tan, tthen (v.): adskille.
chahnak (n.): tæthed.
chahnak, tannak, cheunak, tthennak (n.): adskillelse.
chahpi in sermi, a sa a ttha a pumrua a tthami (adj.):
undersætsig.
chai (n.): katapult, bue (kuglebue).
chaih (v.): galoppere. - Eksempel: Rangtum aa chaih = En hest
galopperer.
chaiza, liza (n.): buestreng.
chakhlomh (v.): bidsle, tøjle.
chaklei (n.): nord.
chaklei a sawh zungzaltu suimilam (n.): kompas.
chaklei a simi (adj.): nordlig. - Eksempel: Kawl ram chaklei
kam = Den nordlige del af Burma.
Chaklei Arfi (n.): Nordstjernen.
chaklei kam (adv.): nordpå, mod nord.
Chaklei Pole hrawng i thingkung um lo i a ummi hmun
rawn kaupi (n.): tundra.
Chaklei Pole hrawng ram, Arctic ram (n.): arktisk,
nordpolen.
Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aa pehtlaimi thil (adj.):
polar, polar-. - Eksempel: Pole pawngkam ram = Polare
regioner.
cham (n.): flodhest.
cham (v.): betale tilbage. - Eksempel: Leiba ka cham cang =
Jeg har tilbagetalt min gæld.
cham, lehrulh, pek tthan (v.): gengælde, erstatte.
cham, pek tthan (v.): gengælde, lønne.
cham, that lonak le sunghnak tuahpiakmi cham (v.): sikre,
holde skadesløs.
cham thannak, a rak sining i siter tthan (n.): tilbagelevering,
erstatning.
cham tthan, pek tthan (v.): erstatte, genvinde.
chambau (adj.): fattig. - Eksempel: Mi chambau a si = Han er
en fattig mand.
chambaunak, chambauhnak (n.): nød.
chamnak, pek tthanmi thil (n.): tilbagebetaling, erstatning,
cem (adv.): mest.
cemchih (v.): implicere, involvere.
cencerh (n.): havregrød.
cengceh (n.): tang, fladtang, ildtang.
cengceh hmete (n.): pincet.
cenghngia (n.): ræv.
cenghngia ngan phun, ttih a nung ngaimi hngartlai (n.): ulv.
cengkeuh, cicua, cengkol (n.): østers.
cengkeuh, dawkawng (n.): snegl.
cengkeuh phaw (n.): konkylie.
cengkol ti, cengkol fa (n.): østersyngel.
cengmang (adv.): stædigt, bestemt. - Eksempel: A duh
cengmang ahcun thlauh khawh a si lo = Når han een gang har
bestemt sig, kan han ikke hindres på nogen måde.
cenh (v.): fed, blive fed, frådse.
cennak (n.): regn. - Eksempel: Ruah a cennak ni thum a si cang
= Det er tre dage siden det begyndte at regne.
ceo (adv.): kun.
ceoceo (adv.): knapt nok.
cep (n.): bille.
cep phun khat, fangvoi te hna theite hna a eitu (n.):
snudebille.
ceprep (adj.): snæver og stejl. - Eksempel: Hor ceprep = En
snæver og stejl kløft.
ceprep (n.): kløft.
cer (n.): glans, lys. - Eksempel: Ni cer = Solens glans.
cer (n.): glans. - Eksempel: Dar umkheng cer = Glansen af
kobberkar.
cer, de, tleu, ceu (v.): gnistre, funkle.
cer, tleu (v.): glitre, glimre, stråle, funkle. - Eksempel: Daimond
cu a cer = En diamant funkler.
cercawi (v.): glorificere, forherlige.
cerh (n.): springvand.
cerh (n.): mose, sump, morads, marsk.
cerh (v.): blænde, forblinde. - Eksempel: Ni nih a ka cerh =
Solen blænder mig.
cerh, hram (n.): kilde.
cerh, zur (n.): morads.
cerh i pil (v.): oversvømme.
cerh umnak hmun (adj.): sumpet.
cerh umnak hmun a simi (adj.): sumpet.
cerhti (n.): kilde.
cerhtiput (n.): kilde.
cerlian (n.): sol.
cernak, cetnak, ceunak (n.): funklen, tindren.
certual (n.): sportsplads.
cetnak, ceunak, cernak (n.): funklen, tindren.
ceu (adj.): lys. - Eksempel: Ni tlang a ceu = Solskin er lyst.
ceu, cer, de, tleu (v.): gnistre, funkle.
ceu, tlang, tlan (v.): skinne, stråle. - Eksempel: Ni a tlang. John hmai a ceu (panh) = Solen skinner. - Johns ansigt stråler.
ceu hluahmah in alh (v.): blusse, flamme.
ceu lo deuh in umtermi, tlawm tein thang lo deuh in umter
(adj.): dæmpet, stilfærdig. - Eksempel: Thlalangawng zar nih a
khan cu zorter deuhmi ceunak kha a pek = Gardinet giver
rummet et dæmpet lys.
ceuh (v.): stråle. - Eksempel: Lam hlatpi ah khan ceunak a ceu
= Et lys strålede i det fjerne.
ceunak (n.): stråleglans, udstråling, lys.
ceunak, a cer in a cermi sinak (n.): glans.
ceunak, cernak, cetnak (n.): funklen, tindren.
ceunak, tleunak (n.): skin, glans.
ceunak a vaa tonnak hmun, mit aa ton dihnak hmun, a
laifang bik (n.): midtpunkt, fokus, brændpunkt. - Eksempel:
- 47 -
belønning, gengældelse.
chan (n.): generation. - Eksempel: Kan chan hi science chan a
si = Vor generation er videnskabens generation.
chan (n.): tidsalder. - Eksempel: Tuchan cu science chan a si =
Denne tidsalder er videnskabens tidsalder.
chan (v.): overrække, overdrage.
chan khat hnu chan khat an i roh chin lengmangmi thil (n.):
arvestykke.
chan khat hnu chan khat i roh chin lengmangmi zumhnak,
phunglam, tuanbia vialte hna hi (n.): tradition.
chan lailing (n.): blomstringstid, storhedstid.
chang (adv.): ved siden af. - Eksempel: Keimah changah a tthu
= Han sidder ved siden af mig.
chang nawn (v.): ælte.
chang reu ding nennak fung pum (n.): kagerulle.
changchang (adv.): skiftevis, efter tur.
changreu, rawl (n.): brød.
changreu a pan a car i a mawh a fawimi (n.): kiks.
changreu cung i thanthling le thawhpat le arti cawhmi thuh
khi (v.): glasere (lægge glasur på).
changreu emnak um (n.): brødrister.
changreu hlum, hlum (n.): brød.
changreu pante (n.): vaffel.
changreu pelpawi (n.): krumme.
changreu rawh (v.): bage.
changreu rawhnak hmun zuarnak hmun (n.): bageri.
changreu rawhnak kua (n.): ovn, bageovn.
changreu rawtu (n.): bager.
changreu reu awk ca i nawnmi changvut, changcet (n.):
dejg, dej.
changreu thlum (n.): småkage.
changreu thlum (n.): lækkerbisken.
changreu thlum, kekhmuk (n.): kage.
changreu tlap hnih karlak i sa tenhmi (n.): sandwich,
klapsammen.
changreu tlap pan tete a thlummi (n.): pandekage.
changtu, a hun pehtu (adj.): nærliggende.
changvut, meida (n.): mel.
changvut kung (n.): hvede.
changvut ni lawng tein sermi rawl (n.): fuldkorns mel.
changvut rilhnak (n.): sigte, melsigte.
chanh (v.): række. - Eksempel: Thanthling kha rak ka chan =
Ræk mig sukkeret.
chanh (v.): redde. - Eksempel: Ka ral hna kut chungin a ka
chanh = Han redder mig fra mine fjenders hænder.
chanh, chimh, pek (v.): henvise til. - Eksempel: Kan i almi cu
kan chairman chan tuah u sih/chim tuah u sih = Lad os henvise
vore diskussioner til vor formand.
chanh, hlonh hnawh (v.): aflevere, lade gå videre. - Eksempel:
Pumpululh kha a ka chanh (hlonh hnawh) = Han afleverede
bolden til mig.
chanhchinnak, pekchanhnak (n.): befordring, transport.
chanhnak (n.): undsætning.
chanrelnak (n.): Krønikebøgerne.
chantling, tling, tintling (n.): pude, hovedpude.
chantling bantuk in nem tein tuahmi (n.): underlag, pude,
hynde. - Eksempel: Thutdan a tthutnak ah a nemmite an chiah
= Der er en hynde på stolesædet.
chantling khuh (n.): pudevår, pudebetræk, pudevår.
chantling saupi (n.): hynde.
chap (v.): tilføje, give mere. - Eksempel: Buh a ka chap = Han
giver mig mere mad.
chap, fonh chih (v.): supplere.
chap, tthatter deuh, pehsauh, dawhter, tamh (v.): forskønne,
udsmykke.
chapchih, thlaih (v.): vedhæfte, vedlægge.
chapmi (adj.): ekstra, supplerende.
chapmi (n.): tilføjelse.
chapnak (n.): forskønnelse, udsmykning, prydelse.
chapnak (n.): tilføjelse.
char (v.): samle op. - Eksempel: Tuang i cauk kha vun char =
Saml bogen på gulvet op.
char zau, a cuh in i cuh, lak zau (v.): gribe, snappe, snuppe.
chartu (n.): plukker.
chatpiat (n.): sæbe.
chatpiat buan (n.): sæbeskum.
chaw (n.): ejendom.
chaw (n.): brudepris.
chaw cawtu (n.): kunde.
chaw i cawknak le i zorhnak (n.): forretning, transaktion.
chaw lehthal (n.): forretninger. - Eksempel: Nikum cu chaw
lehthal a ttha = Forretningerne var gode sidste år.
chaw tuahtauning, mi he i pehtlaihning (n.): omgang. Eksempel: Mi he an i pehtlaihning a tthat caah amah cu an
hmaizah = Han respekteres for sin fair omgang med andre.
chawdawr (n.): forråd, lager.
chawdawr (n.): handelsmand.
chawdawr, dawr (n.): forretning. - Eksempel: Chawdawr a
thiam = Han er dygtig til forretning.
chawdawr, dawrh, dorh (n.): forretning, butik. - Eksempel: A
chawdawr ah ka hmuh = Jeg så ham i hans butik.
chawdawr i mi nih hmu hna seh ti duhnak ca i thil an
langhternak thlalang bizu (n.): montre, glasskab,
udstillingsskab.
chawdawr i thil a caw bantukin i umter i thil a firmi (n.):
butikstyv.
chawdawr i thil zuartu (n.): ekspedient.
chawdawr thil fir (n.): butikstyveri.
chawdawrnak hmun (n.): marked.
chawdawrnak hmun (n.): butik.
chawdawrnak hmun, chawdawr (n.): basar.
chawdawrpa (n.): købmand.
chawdet (n.): handel.
chawdet, det (v.): købslå, tinge, prutte om prisen. - Eksempel:
Chawdet ka duh lo = Jeg kan ikke lide at prutte/købslå.
chawh, chawk (v.): gå. - Eksempel: Angkileng loin i chawh
awkah a kik tuk = Det er for koldt at gå uden frakke.
chawhlawn (n.): juveler.
chawhnak (n.): vandring.
chawhvah (v.): strejfe om. - Eksempel: Hika khika ah kan i
chawk = Vi strejfede om hist og her.
chawih, choih (v.): blæse væk. - Eksempel: Thli nih a chawih =
Vinden blæser den væk.
chawk, chawh, chok (v.): gå. - Eksempel: Angkileng loin i
chawh awkah a kik tuk = Det er for koldt at gå uden frakke.
chawkhlei (n.): rhododendron.
chawl, chawlh, chol (v.): rikochettere, slå tilbage. - Eksempel:
Lung cu vampang ah aa chawl i mipa a khen = Stenen slog
tilbage fra væggen og ramte manden.
chawl, hnachawl (n.): blade, løv.
chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i man tthumhmi
khi a si (n.): rabat.
chawlehnak kampani pakhat i tangka a chia ve i aa hrawm
vemi (n.): aktionær, andelshaver.
chawlehnak lei he aa pehtlaimi (adj.): merkantil, handels-.
chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa fon i a bu in
ttuanmi pawl (n.): firma.
chawlehnak rian (n.): handel.
- 48 -
chuk, cheng = Vejen har en stejl stigning.
cheng (adj.): stejl, skrå.
cheng, tlangpang a chengmi (n.): hældning.
chennak (n.): skråning, hældning.
chep, cheh (v.): kaste, kaste et net.
cher (v.): mejsle. - Eksempel: Lung a cher = Han mejsler en
sten.
ches lentecelhnak (n.): skak.
chet (v.): støje. - Eksempel: Ngakchia hna an chet = Børnene
støjer.
chet, hnachet (adj.): døv. - Eksempel: A hna a chet = Han er
døv.
chettari (adj.): stokdøv.
cheu (n.): del, stykke. - Eksempel: Ka nu nih chang cheu hnih
ah a cheu = Mor skar kagen ud i to stykker.
cheu (v.): udstykke, fordele, uddele.
cheu, ceh (v.): splitte, spalte, kløve.
cheu, hnarcheu (n.): halvdel.
cheu, hnarcheu i cheu (v.): halvere.
cheu, kuai (v.): revne.
cheu, tan (v.): hakke.
cheu, then (v.): falde. - Eksempel: A tuanbia cu cheu hnih ah
aa tthen = Hans fortælling falder i to afsnit.
cheu, thleh (v.): splintre, splitte.
cheu, thleh, a zuk (v.): flænge, sprætte op.
cheu, tthen (v.): adskille, skille ad, skilles, dele.
cheu, tthen (v.): dele. - Eksempel: Tivate nih lo kha a tthen =
En å deler engen.
cheu cikcek, hlai cikcek, then cikcek (v.): dissekere.
cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai (v.): analysere.
cheu hnih ah cheu (v.): halvere.
cheu hra cheu khat thawh lawm (n.): tiendedel, tiende.
cheu khawh lo sinak (n.): udelelighed.
cheu li cheu khat (n.): kvart, fjerdedel.
cheuchum (n.): rate, afdrag. - Eksempel: A cheuchum a
cheuchum in na ka cham ko lai = Du kan betale mig tilbage i
rater.
cheumi, thenmi (n.): kategori.
cheumi, vawlei, ram (n.): lod, jordlod. - Eksempel: Vawlei bite
a ngei = Han har en lille jordlod.
cheunak (n.): revne, spalte.
cheunak, tthennak (n.): deling, opdeling.
cheunak, tthennak, chahnak, tannak (n.): adskillelse.
chia (adj.): dårlig. - Eksempel: A kutttial a chia = Hans
håndskrift er dårlig.
chia lei in khuaruahhar in um, khuaruahharter,
lungdonghter (v.): forfærde. - Eksempel: A umtu nih ka
khuaruah a ka harter, ka lung a ka donghter = Hendes opførsel
forfærdede mig.
chia ttha a hngal lomi - sualnak a tuah lomi, a sual lomi sualnak zeihmanh a chuahter lomi thil (adj.): uskyldig.
chiah (v.): deponere. - Eksempel: A tangka cu bengh ah a chiah
= Han deponerer sine penge i banken.
chiah (v.): installere. - Eksempel: Ka hnulei zarh ah kan inn ah
elektrik ceunak an kan chiahpiak = Der blev installeret elektrisk
lys i mit hus sidste uge.
chiah (v.): lægge. - Eksempel: Cabuai cungah cauk kha chia =
Læg bogen på bordet.
chiah (v.): anbringe, placere. - Eksempel: Biakinn lam ah a
dawr kha a chiah = Han placerede sin butik på Church Road.
chiah (v.): anbringe, stille, lægge, sætte, placere. - Eksempel: A
kut cu a lu ah a chiah = Hun lagde hånden på hendes hoved.
chiah (v.): sætte, stille, anbringe. - Eksempel: Thingkuang kha
akhaan chungah chia = Stil kassen i stuen.
chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi rian lo i an um
caan (n.): depression. - Eksempel: Kum 1930 hrawngah khan
America ram ah depression a um = Der var depression i USA i
1930.
chawlehthalnak he aa pehtlaimi (adj.): økonomisk.
chawlehthalnak i hlawhtlin sual (n.): lykketræf.
chawlet bu (n.): selskab.
chawlettu (n.): forretning, foretagende, koncern.
chawlettu (n.): købmand, handelsmand.
chawm, chom (adv.): straks, om lidt. - Eksempel: Ka kal
chawm lai = Jeg går straks.
chawnh, chonh (v.): hilse. - Eksempel: Amah chawnh ka duh =
Jeg vil gerne tale med ham /hilse på ham.
chawnh khawh a simi zawtnak, thil (adj.): smitsom.
chawnh khawhmi (adj.): smitsom. - Eksempel: Thinghmui
zawtnak cu i chonh khawhmi a si = Spealskhed er en smitsom
sygdom.
chawnhnak (n.): smitte.
chawnhnak, chonhnak (n.): tale, samtale.
chawpchap (n.): uintelligent person.
chawr (n.): etage. - Eksempel: A inn chawr hnih a ngei = Hans
hus har to etager.
chawr, chor (v.): stolt, være stolt af. - Eksempel: A angki aa
chawr = Han er stolt af sin skjorte.
chawrh, chorh (v.): vise frem. - Eksempel: A luchin a ka
chawrh = Han viser sin hat frem (for mig).
chawva (n.): rigdom, ejendom.
chawva, rumnak (n.): rigdom.
chawva tampi (n.): formue.
chawva tangka, rumnak (n.): midler. - Eksempel: Inn cawknak
tangka a ngei ko = Han har midler til at købe et hus.
chawzuartu (n.): sælger.
check cauk i a hramlei a tangmi khi (n.): talon.
cheh (v.): kaste, kyle, slynge. - Eksempel: Mawttawka kha lung
in an cheh = Et klippestykke blev slynget mod vognen.
cheh, chep (v.): kaste, kaste et net.
cheh, hlonh (v.): smide, slynge, kyle, kaste. - Eksempel:
Ngakchia nih tiva chungah lung an chen = Drengene smider
sten i floden.
cheh i zuamnak ca i hmanmi thir pakan (n.): diskos.
chehnak (n.): kast.
chehnak thil, lung a si ah, thing a si ah, hriamnam a si ah;
ral hriamnam mizil, khan tampi a zuang khomi (n.): missil,
raket.
chek (v.): checke, kontrollere. - Eksempel: Na thil kha chek hna
= Kontroller dine ting.
chek (v.): transportere. - Eksempel: Rawl an chek = De
transporterer ris.
chek lomi, donh lomi, kham lomi (adj.): uhindret, utøjlet,
tøjlesløs.
cheknak (n.): transport.
chel (adj.): udholdende. - Eksempel: A hma tuar a chel = Han
er udholdende i sin smerte.
chel (adv.): sommetider. - Eksempel: A chel caan ah ka hmuh
tawn = Jeg så ham sommetider.
chel (n.): tur. - Eksempel: Na pakan ttawl chel a si = Det er din
tur til at vaske tallerkener.
chem, chemh (v.): blæse, puste. - Eksempel: Phazawngdan a
chem. - Mei a chem = Han puster lysene ud. - Han puster til
ilden for at holde den i live.
chem, chuahter, mawttawka ke tum hawi hna khi, thli in
tum (v.): pumpe.
chemistry he aa pehtlaimi thil (n.): kemikalie.
chen le rawnh (n.): skråning, stigning. - Eksempel: Lam cu a
- 49 -
chim, holh (v.): tale. - Eksempel: Mirang holh in a holh. Fiang tein chim = Han taler engelsk. - Tal tydeligt.
chim, i ceih ti, i ruah ti (v.): drøfte, diskutere, debattere.
chim, ka in chim (v.): ytre.
chim, konglam chim (v.): fortælle, berrette.
chim, thanh (v.): erklære.
chim, ttial (v.): fremføre. - Eksempel: Na ruahnak kha ca in
ttial = Fremfør din mening skriftligt.
chim, ttial, a hmaan tiah ti (v.): garantere.
chim, ttial, ceih (v.): behandle. - Eksempel: Tadinca nih ti kong
kha ttha tein a ttial = Avisen behandlede emnet vandforsyning
godt.
chim, tuk (n.): anfald. - Eksempel: Ral nih an hung kan
chim/tuk cu ruah lopi ah a si = Fjendernes anfald kom bag på
os.
chim awk tlak a simi, a ttha pah a simi, a nganmi (adj.):
chim ciami thil bantuk kha (adj.): den slags. - Eksempel: Nu
pawl cu lakphak le kha bantuk lawng kha aa din = Damerne
drak kun te og den slags drikke.
chim ding ttialmi bia, milhtlorh rih lomi (n.): grundrids, plan,
skitse, udkast.
chim duhmi si lo i thil dangpi rak chim (adj.): irrelevant.
chim hau loin (adv.): selvfølgelig, naturligvis, selvsagt. Eksempel: Kan i ton kha kum 40 a si cang, chim hau loin na
philh cang lai = Nu er det 40 år siden, vi mødtes, at selvfølgelig
må du have glemt det.
chim hnawhchan, sawhter (v.): hentyde. - Eksempel: Zeidah
na chim hnawhchanmi a si? = Hvad hentyder du til?.
chim i nolh tthan lengmang (v.): gentage.
chim khawh lomi (adj.): usigelig, ubeskrivelig.
chim loin (adv.): endsige, for ikke at nævne/sige. - Eksempel:
Mawttaka chungah mi pasarih an um, thil tom pipi le uico
pathum kha chim hna hlah = Der var syv mennesker i bilen for
ikke at nævne en dynge bagage og tre hunde.
chim tthan (v.): genfortælle, gentage.
chim tthan, a tawinak in a biapi deuhdeuhmi kha hun chim
tthan (v.): rekapitulere, gentage kort.
chim tthannak (n.): gentagelse.
chim tthannak, nolhnak (n.): gentagelse.
chimbu (n.): ugle.
chimchung (v.): varsle, ane.
chimchung (v.): forudsige, profetere.
chimchung, langhter chung (v.): varsle, spå.
chimchungnak (n.): forudsigelse.
chimh (v.): underrette, oplyse, meddele, informere.
chimh (v.): sige. - Eksempel: Ra seh tiah va chim = Sig, at han
skal komme hjem.
chimh, hrawh, ttheh (v.): nedrive.
chimh, pek, chanh (v.): henvise til. - Eksempel: Kan i almi cu
chimhhrin (v.): formane.
chimhhrinnak (n.): formaning.
chimhnak (n.): overbevisning.
chimhnak, hmuhsaknak, cawnpiaknak (n.): instruktion,
undervisning.
chimhrin (v.): dæmpe.
chimhrin, hrin (v.): formane, irettesætte, dadle, tugte, revse. Eksempel: Ngakchia cu mi an nen tuk tikah kan hrin hna awk a
si = Vi må irettesætte børn, når de bliver uartige.
chimhrinak (n.): revselse, tugtelse.
chimloin (prep.): undtagen. - Eksempel: Zarhpi ni chimloin ni
chiah (v.): stuve ned.
chiah (v.): lægge. - Eksempel: Cabuai cungah cauk ka chiah =
Jeg lægger bogen på bordet.
chiah, khon (v.): lagre, oplagre.
chiah, pek (v.): tildele. - Eksempel: Cathiam fimnak cawnnak
caah tangka zeimawzat an chiah = De tildeler uddannelsen en
sum penge.
chiah, umter (adj.): beliggende. - Eksempel: Sianginn cu khua
laifangah a um = Skolen er beliggende midt i byen.
chiah, umter, a chung i chiah (v.): indsætte. - Eksempel: Mr.
George cu corporation president rian ah an chiah = Hr.
George blev indsat i korporationens præsidentembede.
chiah, zohkhenh, zuat (v.): holde. - Eksempel: Ar a zua hna =
Han holder høns.
chiahnak, rian i chiahnak (n.): installation.
chiahtak, kaltak (v.): efterlade. - Eksempel: Hika ah hin na
cauk kha na chiahtak khawh hna = Du kan efterlade dine bøger
her.
chiakha (adj.): ond. - Eksempel: Mi chiakha a si = Han er et
ondt menneske.
chialmal (adv.): dunkelt.
chiandeih (n.): løve.
chiandeihpi (n.): løvinde.
chiar (adj.): hver. - Eksempel: Ni chiar in sianginn ka kai =
Jeg går i skole hver dag.
chiar (n.): hønsebur.
chiat chin lengmangnak, ttumchuknak (n.): degeneration.
chiatha hnong lo, thleidang lo (adj.): vilkårlig.
chiatha thleidan bu tein tuahmi (adj.): samvittighedsfuld.
chiatkhat (v.): ond, være ond.
chiatlei in theih a tlei ngaimi thil (adj.): bizar, sær.
chiatnak, rawhnak (n.): forringelse, forværring, fordærvelse.
chiatser (v.): sværge, aflægge ed. - Eksempel: Ka fir lo tiah
chiat a ser = Han sværger, at han ikke stjal.
chiatser in hlawt (v.): afsværge. - Eksempel: Siangpahrang nih
Judah mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna. = Kongen
beordrede jøderne at afsværge deres religion..
chiatser in bia kammi (adj.): edsvoren, svoren.
chiatser in biakamnak (n.): løfte.
chiatser in biakamnak tuah (v.): sværge.
chiatserh, biachim tha lo (v.): forbande, bande.
chiatserhnak (n.): forbandelse.
chiatsernak (n.): ed.
chiatter, hrawh (v.): forringes, forværres.
chiatter, zorter, rawkter (v.): skade, forringe, svække.
chiattha thleidannak lungthin (n.): samvittighed.
chiatu (n.): indskyder (i bank).
chik ik (n.): hikke.
chikkhatte ah, khulrang tein (adv.): uopholdeligt, straks.
chikkhatte ah, ralrin lo liote ah tuahmi thil (n.): forbavselse,
overraskelse.
chim (v.): nævne. - Eksempel: Na min a chim = Han nævnte dit
navn.
chim (v.): udtale. - Eksempel: Bia kha fiang tein chum hna =
Udtal ordene tydeligt.
chim (v.): bemærke. - Eksempel: Thaizing cu ka um lai lo, tiah
a chim = Han bemærkede, at han ville være fraværende i
morgen.
chim (v.): fremstille. - Eksempel: A kong cu a hmaan tiah a
chim, sihmanhsehlaw a hmaan lo = Han fremstillede historien
som sand, men den var ikke sand.
chim (v.): sige.
chim (v.): invadere, angribe. - Eksempel: Ralkap nih khua
pakhat an chim = Soldaterne invaderer en landsby.
- 50 -
dang ah ra = Kom her undtagen på søndag.
chimmi, cattial in chimmi (n.): meddelelse.
chimmi, ceihmi ruahmi, cawnmi (n.): emne, genstand, tema. Eksempel: Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai =
chimmi ah siseh, ttialmi ah siseh, a biapi bik mi ruahnak
(n.): grundtone.
chimmi bia (n.): udtalelse, ytring.
chimmi bia, chimnak (n.): ytring.
chimmi bia a rak ngai lomi (adj.): uopmærksom, forsømmelig.
chimmi bia kha lak tthan, bia hmuh tthan (v.): tilbagekalde.
chimmi bia nih sullam a hei ngeih chinmi (n.): bibetydning.
chimmi bia rak ngaih lonak, zei i rel lonak (n.):
uopmærksomhed, forsømmelighed.
chimmi konglam, kong (n.): fortælling.
chimnak, chimmi bia (n.): ytring.
chimnak, i ceih ttinak, i ruah ttinak (n.): drøftelse,
diskussion, debat.
chimning in tuah (v.): stemme med. - Eksempel: A biakammi le
a tuahmi an i kaih lo = Hans handlinger stemmer ikke med hans
løfter.
chimperh, chimporh (v.): overdrive.
chimpiak, tanh (v.): forsvare, støtte. - Eksempel: Daihnak kan
tanh = Vi forsvarer freden.
chimthiam, fak (v.): smigre.
chimthiamnak, thangtthatnak, lawmhnak (n.): kompliment.
chimtu, konglam chimtu (n.): fortæller.
chimtu, phuangtu (n.): meddeler.
chimtu hmasa nak khan man tlawn deuh in chim (v.):
underbyde.
chin (adv.): mere.
chin, chinh, khar (v.): lukke. - Eksempel: Na mit chin = Luk
dine øjne.
chin, phentu (n.): dække, låg.
chinchin (adv.): endnu. - Eksempel: Kan ruahnak nakin a rak
tlai chinchin = Det var endnu senere, end vi troede.
chinchin (adv.): endnu. - Eksempel: Naa zuam ahcun hi nak
ttha deuh in na rel khawh chinchin lai = Du kan læse endnu
bedre, hvis du prøver.
chinchin (adv.): mere og mere.
ching (adj.): kort. - Eksempel: Hni ching aa fenh = Hun bærer
et kort skørt.
chingchang/asiloah (conj.): enten eller. - Eksempel: Edith
asiloah Mary pakhat chingchang an kal lai = Enten Edith eller
Mary vil gå.
chingchiah (v.): markere, bemærke, huske.
chingchiah awk a tlakmi, a ttha khunmi (adj.):
bemærkelsesværdig.
chingchiah lomi, zoh lomi (adj.): ubemærket.
chinh (v.): bære, tage på, dække. - Eksempel: Luchin kaa chinh
= Jeg tager hat på.
chinh, khar, chin (v.): lukke. - Eksempel: Na mit chin = Luk
dine øjne.
chip (n.): bakketop.
chipchep (adv.): hulter til bulter, i vild forvirring. - Eksempel:
Kan chip he kan chep he zeihmanh kan ruat kho lo = Vi er i vild
forvirring, og vi kan ikke tænke på noget.
chir, ngaihchih (v.): angre, fortryde.
chirnak, ngaihchihnak (n.): anger.
chit (v.): vende mod. - Eksempel: Na hnulei kan chit hlah =
Vend ikke ryggen til os.
chiti (n.): olie.
chiti in kiau, kiau (v.): stege.
chiti thuh (v.): salve.
chizawh (n.): kat.
chizawh fa (n.): killing, kattekilling.
chizawh ngeu (v.): mjave.
chizawh ngur hliahmah (v.): snurre, spinde.
chizawh tin, saram tin (n.): pote, lab.
chizawh tin, sobul tte, tintte (n.): klo.
chizawh tum (n.): hankat.
cho (adv.): opad. - Eksempel: Cho ah ka kai = Jeg går opad.
cho (n.): opstigen, stigning.
cho nem, a nemmi, mi nunnem, mi aw nem, chuk nem (adj.):
mild, venlig, blid.
choih, chawih (v.): blæse væk. - Eksempel: Thli nih a chawih =
Vinden blæser den væk.
choih, fenh (v.): drive. - Eksempel: Titlang lei ah lawng cu ti
nih a kalpi = Båden drev ind mod kysten.
chok (v.): hugge af, kappe. - Eksempel: Thingne a chok = Han
huggede en gren af.
chok, chawk, chawh (v.): gå. - Eksempel: Angkileng loin i
chawh awkah a kik tuk = Det er for koldt at gå uden frakke.
chokai (n.): opstigen. - Eksempel: Chokai cu a har ko = Det er
trættende at gå opad.
chokhlei (n.): rododendron.
chol, chawl, chawlh (v.): rikochettere, slå tilbage. - Eksempel:
Lung cu vampang ah aa chawl i mipa a khen = Stenen slog
tilbage fra væggen og ramte manden.
cholannak (n.): accept.
chom, chawm (adv.): straks. - Eksempel: Ka kal chawm lai =
Jeg går straks.
chomh (v.): hjælpe. - Eksempel: Arthur nih a ka chomh =
Arthur hjælper mig.
chon, chong (v.): rejse en mur. - Eksempel: Vampang an chong
= De rejser en mur.
chonhnak (n.): smitsom sygdom.
chonhnak, chawnhnak (n.): tale, samtale.
chor, chawr (v.): være stolt af. - Eksempel: A angki aa chawr =
Han er stolt af sin skjorte.
chorh, chawrh (v.): vise frem. - Eksempel: A luchin a ka
chawrh = Han viser sin hat frem (for mig).
chothlak (adv.): opad.
Christman caan (n.): juletid.
Christmas thingkunbg tamhnak i an hmanmi hri tete khi
(n.): englehår, fehår.
chu (n.): vagina, skede.
chuah (v.): udstøde.
chuah (v.): udsende, udgive. - Eksempel: Mekkazin cu thla khat
ah voi khat an chuah = Bladet udgives en gang om måneden.
chuah (v.): tage frem, fremlægge, fremvise. - Eksempel: Na
tiket hun chuah = Vis din billet frem.
chuah (v.): udstråle. - Eksempel: Ni nih ceunak le lumnak a
chuah = Solen udstråler lys og varme.
chuah (v.): stå op. - Eksempel: Nichuahlei in ni a chuak =
Solen står op i øst.
chuah (v.): stikke. - Eksempel: Thlalangawng in na lu chuah
hlah = Stik ikke hovedet ud af vinduet.
chuah, chuak (v.): komme ud. - Eksempel: Inn chungin a
chuak = Han kommer ud af huset.
chuah, chuak (v.): fødes. - Eksempel: Zeitik ah dah nan nau a
chuah? = Hvornår blev jeres barn født?.
chuah, hranhram in luh (v.): bryde. - Eksempel: Mifir inn
chungah a lut. - Thong chung in a zam (chuak) = En tyv brød
ind i huset. - Han brød ud af fængslet..
chuah, hrinnak (n.): fødsel.
chuah, rawhnak chungin khamh (n.): bjergning.
chuah, tthawl (v.): fordrive, drive ud.
- 51 -
Eksempel: Thlennak tampi a chuahter = Han udvirkede mange
forandringer.
chuahter, zu sak (v.): brygge.
chuahter duhmi chungin a chuak chinmi (n.): biprodukt.
chuahter ti i ruah, puh (v.): tilskrive. - Eksempel: A sunghnak
kah vanchiat ruangah a si tiah a ruah, vanchiat a puh = Han
tilskrev sin fiasko dårligt held.
chuahtermi zat (n.): udbytte. - Eksempel: Tukum ka lo chuak
cu a tam ngai = Dette års udbytte af min mark var meget stort.
chuahternak (n.): sekret, afsondring.
chuahtu (n.): producent.
chuak (v.): er. - Eksempel: Panih le pahnih fonh ah pali a
chuak = To og/plus to er fire.
chuak, chuah (v.): udstråle. - Eksempel: Ceunak le linhnak cu
nika chungin an chuak = Lys og varme udstråler fra solen.
chuak, chuah (v.): fødes. - Eksempel: Zeitik ah dah nan nau a
chuah? = Hvornår blev jeres barn født?.
chuak kho hlah seh ti in tuamnak (n.): isolation, isolering.
chuak lakin (adv.): helt igennem.
chuak seh ti duhmi a chuahter khomi thil (adj.): effektiv,
virkningsfuld.
chuan (v.): koge, syde. - Eksempel: Rawlchuang nih tuu sa a
chuan = Kokken syder lammekødet.
chuang (n.): clitoris, klitoris.
chuang (v.): lave mad. - Eksempel: Rawl na chuang cang
maw? = Har du lavet mad?.
chuang, archuang (n.): kam, hanekam.
chuanh (v.): lave mad til nogen. - Eksempel: Rawl kan chuanh
lai = Jeg skal lave mad til dig.
chuh (v.): vriste. - Eksempel: Mi hrutpa kha sayama nih nam
kha a chuh = Sygeplejersken vristede kniven fra den sindssyge.
chuh, chut (v.): konfiskere, beslaglægge.
chuh, lakpiak (v.): berøve, fratage.
chuh, mintthatnak tehna, thangthatnak tehna lakpiak (n.):
nedvurdering, forklejnelse, nedsættelse.
chuh, ngeih loin umter, thil ngeitu sinak chun (v.): fortrænge,
fordrive.
chuh, thangchiat, lakpiak (v.): nedvurdere, forklejne.
chuh, tlaih, seh (v.): gribe.
chuh khawh a si lomi (adj.): umistelig.
chuhnak (n.): beslaglæggelse, konfiskation.
chuih (v.): spille. - Eksempel: Pumpululh an chuih = De
spillede fodbold.
chuih, perh, suk (v.): sparke.
chuih, thongh (v.): dundre, hamre løs på. - Eksempel: Innka
kha a kuttum in a thongh = Han hamrede løs på døren med sin
næve.
chuihpah (v.): snuble. - Eksempel: Naa chuihpah sual nakhnga
lo i ralring = Pas på, at du ikke snubler.
chuk (adj.): stejl nedad. - Eksempel: Lam a chuk = Vejen er
stejl nedad.
chuk (v.): gå nedad. - Eksempel: Khan hnih tluk kan chuk = Vi
gik cirka to mil nedad.
chuk nem, cho nem, a nemmi, mi nunnem, mi aw nem (adj.):
mild, venlig, blid.
chul (n.): livmoder.
chum (n.): tåge, dis. - Eksempel: Khuasik ah chum tampi a um
= Der er en masse tåge om vinteren.
chum, chumh (v.): lave mad. - Eksempel: Rawl ka chum lai =
Jeg skal til at lave mad.
chum, chuncha bantuk a simi ceunak, ni siseh, thlapa siseh a
kulhtu khi (n.): glorie, stråleglans.
chun (n.): middag. - Eksempel: Chun hrawngah ka ra lai = Jeg
kommer ved middagstide.
chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a ngeih tiin hmailei
an sining ding kutttial zohpiaknak (n.): horoskop.
chuah nuahmah (v.): strømme. - Eksempel: Biakinn chungin
mi tampi an chuak nuahmah = Mængden strømmede ud af
kirken.
chuah, chuahter (v.): udstråle.
chuahcam (n.): årsdag. - Eksempel: Nihin hi ka chuahcam a si
= Idag er det min fødselsdag.
chuahkehnak (n.): slægtsforskning, genealogi.
chuahkehnak (n.): afstamning, slægt.
chuahkehnak, hramthawknak (n.): skabelse, tilblivelse.
chuahkehnak a simi (adj.): hjem-, føde-. - Eksempel: Lairam
cu ka chuahkehnak ram a si = Chin State er mit fødeland.
chuahkehnak cazin, hringsortu hna min cazin (n.): stamtavle,
herkomst.
chuahkehnak ci le ruang, ci le ruang (n.): anstrøg.
chuahkehnak kong cawnnak (n.): genetik,
arvelighedsforskning.
chuahkehnak ram (n.): fædreland, hjem, hjemsted. Eksempel: Kawlram cu a chuahkehnak ram a si = Hans
hjemsted er Burma.
chuahkehnak ram/hmun i khua a simi (n.): indfødt. Eksempel: Piter cu Palestine ram mi a rak si = Peter var
indfødt i Palæstina.
chuahkehpimi a simi (adj.): instinktiv.
chuahkehpimi duhnak, thiamnak, hngalhnak etc. (n.):
instinkt.
chuahkehpimi holh (n.): modersmål.
chuahmi thil (n.): produkt. - Eksempel: Kan dum chuahmi cu
tihang a si = Grøntsager er et produkt fra vores have.
chuahnak (n.): exodus, udvandring.
chuahnak (n.): produktion.
chuahnak (n.): udstråling.
chuahnak, luatnak (n.): undvigelse, flugt.
chuahnak, pawtnak (n.): udbrud.
chuahnak awng (n.): udløb, afløb.
chuahni, hrinni (n.): fødselsdag.
chuahpi (adv.): ud. - Eksempel: Ui kha hei chuahpi = Tag
hunden ud.
chuahpi, chuahsempi (n.): søskende. - Eksempel: Amah cu ka
chuahpi a si = Han og jeg er søskende (har samme forældre).
chuahpimi (adj.): medfødt, instinktiv.
chuahpimi lung thin lungput (n.): temperament. - Eksempel:
Milunglawm phun a si = Han har et glad temperament.
chuahtak, hlawt, kaltak (v.): abdicere. - Eksempel:
Siangpahrang nih a bawi tthutdan a chuahtak. = Kongen
abdicerede..
chuahtak, zamtak, taltak (v.): forlade, svigte, desertere.
chuahtakmi hmun king, ngaihchia a simi (adj.): ubeboet,
øde.
chuahter (v.): udvikle, frembringe.
chuahter (v.): medføre, bevirke, fremkalde. - Eksempel:
Rawlchia nih a zawtnak cu a chuahter = Hans dårlige helbred
var fremkaldt af dårlig mad.
chuahter (v.): udskille, afsondre.
chuahter (v.): yde, give. - Eksempel: Hi hmun nih hin rawl ttha
a chuahter hna = Denne jord giver gode afgrøder.
chuahter (v.): give fri. - Eksempel: Nihin cu sianginn in tuan
ah an kan chuahter = Idag fik vi tidligt fri fra skole.
chuahter, hrin (v.): avle.
chuahter, luatter (v.): befri.
chuahter, mawttawka ke tum hawi hna khi, thli in tum,
chem (v.): pumpe.
chuahter, tuah, umter (v.): bevirke, fremkalde, udvirke. - 52 -
in lenglei a zoh = Han ser ud af vinduet.
chungmi, lakmi (prep.): af. - Eksempel: Hi cauk hi a ttialmi
cauk hna chung i pakhat a si = Dette er en af de bøger, han
skrev.
chungmuru (n.): kerne.
chungnawh (n.): undertøj.
chungnonak, luakchuahnak (n.): kvalme.
chungnu, innchungnu (n.): kone, hustru.
chungpih (n.): forstoppelse.
chungril (n.): indvolde.
chungtel (n.): medlem.
chungtel sinak (n.): medlemskab.
chungthin (n.): indvolde.
chungthlet si (n.): afføringsmiddel.
chungthlet si bang (n.): amerikansk olie.
chungthletsi, cite bantuk (n.): magnesia.
chungthu lengnal a simi (adj.): hyklersk.
chungthu lengnal a simi (n.): hykler.
chungthu lengnal sinak (n.): hykleri.
chungtlik (n.): diarré.
chungttial ngei lo meithal (adj.): glatløbet.
chungtuan (n.): sekretær.
chunh (v.): stikke. - Eksempel: Fung in a chunh = Han stak
med en stok.
chunh, tleng lakin sawh (v.): gennembore, spidde, stikke.
chunhlan (n.): formiddag.
chunhnu (n.): eftermiddag.
chunlai (n.): middag (kl. 12).
chunlai (n.): middag, midt på dagen.
chunling cing (n.): middagsheden.
chunte (adj.): eneste. - Eksempel: Amah cu an fanu
ngeihchunte a si = Hun er deres eneste datter.
chuntlung (n.): myretue.
chuntlung milal (n.): myredronning.
chut, chuh (v.): konfiskere, beslaglægge.
ci, thlaici (n.): frø, sæd.
ci cawhter (v.): bestøve. - Eksempel: Pangpar cu khuai nih an
ci an cawh hna = Blomster bliver bestøvet af bier.
ci i thlahnak he aa pehtlai in (adj.): arvelig.
ci le ruang, chuahkehnak ci le ruang (n.): anstrøg.
ci thlahtu an chiahmi rangtum (n.): hingst.
cia (adv.): allerede (det som allerede er sket). - Eksempel: A kal
cia kan hawile = Vore venner, som allerede er rejst.
ciah (v.): løbe igennem. - Eksempel: Ti nih kawfi kha a ciah
cang maw? = Er vandet løbet igennem kaffen?.
ciah (v.): gennembløde, lægge i blød. - Eksempel: Ka thil ka
ciah hna = Jeg lægger mit tøj i blød (til vask).
ciah cikcek (v.): gennembløde.
ciahmah (adv.): vedholdende, uafbrudt. - Eksempel: Ruah a sur
ciahmah = Regnen falder uafbrudt.
ciam (adj.): reserveret. - Eksempel: Amah cu mi ciam a si =
Han er en reserveret person.
ciammam (adv.): velovervejet, grundigt.
ciang, ciangzar (n.): gaver, ydelser (fra venner).
ciar (adj.): våd. - Eksempel: Ka angki a ciar = Min skjorte er
våd.
ciar, chuan (v.): stege, steges, riste.
ciau, cio (pron.): hver. - Eksempel: Pakhat nih pakhat cio nan
cawnpiak hna lai = Hver af jer skal undervise en hver.
cica (adj.): blå, himmelblå. - Eksempel: Cica puan =
Himmelblåt sjal.
cicua, cengkeuh, cengkol (n.): østers.
cih (v.): tække, lægge tag på. - Eksempel: Nihin ah kan inn kan
cih = Idag lagde vi tag på vores hus.
chun ih (n.): siesta, middagssøvn.
chun ni ceu (n.): dagslys.
chun nitlak (n.): hele dagen lang. - Eksempel: Chunnitlak rian
a ttuan = Han arbejder hele dagen lang.
chuncaw (n.): frokost.
chuncer, chunceu (n.): dagslys.
chuncha (n.): regnbue.
chuncha bantuk a simi ceunak, ni siseh, thlapa siseh a
kulhtu khi, chum (n.): glorie, stråleglans.
chung (adv.): så meget som. - Eksempel: Na duh chungin ei =
Spis så meget som du vil.
chung (adv.): fremad. - Eksempel: Rak kal chung = Gå fremad.
chung (n.): indre, inderside.
chung (n.): familie, husstand. - Eksempel: Nannih chung
zeizatdah nan si? = Hvor mange er I i jeres familie?.
chung (n.): pårørende, slægtning. - Eksempel: Amah cu kan
chung a si = Han er vor slægtning.
chung, chungah (prep.): inden i. - Eksempel: Na paw chung i a
ummi cu na hmu kho lo = Du kan ikke se, hvad der er inden i
din mave.
chung, hrawng (prep.): under, i løbet af.
chung, phun (n.): klan, stamme.
chung dang le chung dang karlak i huatnak saupi a ummi; i
huat in i ralpeng (n.): fejde.
chung i khon i a hung irhmi (adj.): indelukket, indespærret. Eksempel: Thin i ben lengmang i i ben khawh ti lo i a hung
chuakmi thinhunnak khi = Indespærrede følelser.
chung i lut lak i dawp (n.): indånding, indhalering.
chung i vung zuan (v.): kaste sig. - Eksempel: A hawipa khamh
awkah ti chungah a zuang = Han kastede sig i vandet for at
redde sin ven.
chung khorh (v.): hule, udhule.
chung um (v.): have. - Eksempel: Ni khat chungah suimilam
pakul le pali an um = En dag har fire og tyve timer.
chung um, tlum (v.): indeholde, rumme. - Eksempel: Hi pung
chungah hin apple an um = Denne dåse indeholder æbler.
chungah (adv.): indenfor. - Eksempel: A chungah rung lut =
Kom indenfor.
chungah (prep.): i. - Eksempel: Inn chungah kan um = Vi bor i
et hus.
chungah, lakah (prep.): midt iblandt.
chungah, lakah (prep.): med. - Eksempel: Zapi lakah, an i
cawh lai = De vil blande sig med mængden.
chungin chuah (v.): udskille, afsondre.
chungin chuahter, chafak, luak (v.): spy, brække sig, kaste op.
chungin lak (v.): fjerne. - Eksempel: Ka zal chungin suimilam
na la kho hnga maw? = Kan du fjerne uret fra min lomme?.
chungkhar, innchungkhar (n.): familie.
chungkuh, chungkheng (n.): skildpadde.
chungkuh phaw (n.): skildpaddeskjold.
chungle (n.): familiemedlemmer. - Eksempel: Na chungle an
dam maw? = Har dine familiemedlemmer det godt?.
chunglei (adj.): indenfor, indvendigt. - Eksempel: Inn cu a
chung lei he a lenglei he si an thuh = Huset er blevet malet
indvendigt og udvendigt.
chunglei (adv.): indvendigt.
chunglei a ngeimi (adj.): indre, indvendig.
chunglei ah (adv.): ind. - Eksempel: Na hawipa cu a chunglei
ah run luhpi = Hent dine venner ind.
chunglei i pilter (v.): indrykke, rykke ind. - Eksempel: Seh in
ca na ttial tikah, paragraph thawnkak ah deh nga i chunglei ah
na pilter lai = Når du skriver, så ryk fem pladser ind for at
begynde et nyt afsnit.
chunglei in lenglei ah (adv.): ud. - Eksempel: Thlalang awng
- 53 -
cihai (v.): ensom, være ensom. - Eksempel: Nihin cu ka ci a hai
= Jeg er ensom idag.
cihmih, cihmit (v.): udrydde. - Eksempel: Tho kha an ci an
hmih dih nha = De udrydder alle fluerne.
cik, ceh (v.): nippe.
cik, tan (v.): hugge af, kappe, beskære.
cikawr (n.): genetik, arvelighedslære.
cikcek (adv.): fuldstændigt, helt.
cikcek (v.): mase, knuse.
cikcin, aa pehmi thir cikcin kual tete (n.): kæde.
cil (n.): spyt.
cil (v.): køre over. - Eksempel: Matttawka nih a cil = Han blev
kørt over af en bil.
cil (v.): træde, tærske, trampe. - Eksempel: Facang an cil = De
tærsker ris.
cil, tuk, lamh (v.): banke, prygle, gemmenhegle.
cil chaknak dur (n.): spytbakke.
cil chung ummi rawl rialtu (n.): enzym.
cil he aa pehtlaimi (adj.): spyt-.
cilchak (v.): spytte.
cilkiri (n.): savl.
cilkiri chuahter (v.): savle.
cim (v.): falde sammen, bryde sammen. - Eksempel: Inncung a
cim = Taget falder sammen.
cin (adj.): våd. - Eksempel: Ka angki cin nitlang ah ka pho =
Jeg lægger min våde skjorte i solen.
cin (v.): dyrke. - Eksempel: Fangvoi an cin = De dyrker korn.
cin (v.): blive våd. - Eksempel: Ruah nih a ka surh i ka cin =
Jeg bliver våd i regnen.
cin, cing (v.): plante. - Eksempel: Kawpihlum ka cin = Jeg
planter kål.
cin cikcek (v.): gennembløde.
cing (v.): steril, være steril. - Eksempel: A nupi a cing = Hans
kone er steril.
cingling (adv.): mest. - Eksempel: A minthan cingling a si =
Dette er tiden, da han er mest berømt.
cinh, cinter (v.): bade. - Eksempel: A hmai cu a mitthli nih a
cinh dih = Hans ansigt var badet i tårer.
cinken (v.): huske, erindre, mindes. - Eksempel: A min kaa
cinken kho lo = Jeg kan ikke huske hans navn.
cinken awk a tlakmi (adj.): bemærkelsesværdig.
cinnak, fa ngei kho lo in umnak (n.): sterilitet.
cinter (v.): fugte, gøre våd.
cinter, hnawmhter (v.): tilsøle.
cio (adj.): hver, enhver. - Eksempel: Uico cu saruh pakhat cio
an pek hna = Hver hund får et kødben.
cip (v.): klemme sammen (mund, lår). - Eksempel: Na ka cip =
Luk munden.
cip (v.): males. - Eksempel: Na meida a cip lo = Dit mel er ikke
malet ordentligt.
circle bantukin a pummi (adj.): cirkelrund, kredsformig.
cirdawt (n.): bekkasin.
cirik (n.): rust.
cirik a kaimi, cirik nih a eimi (adj.): rusten.
cirik ei (v.): ruste.
cit (v.): stige op, bestige. - Eksempel: A rang aa cit = Han steg
op på sin hest.
cit (v.): ride.
cit, cung kai (adv.): om bord. - Eksempel: Lawng cung kai
caan a si cang = Det er på tide at gå om bord.
cite (n.): salt.
cite bantuk a simi, a almi (adj.): salt, saltholdig.
cite phun (n.): sulfat.
cite ti, a al ngaimi (n.): saltvand, saltlage.
citmi cungin tlak (v.): kaste. - Eksempel: A rang cungin a tla =
Han blev kastet af sin hest.
citmi rangtum (n.): ganger.
cittu (n.): rytter.
civui (n.): synode, kirkeforsamling.
co, hmuh (v.): opnå, få. - Eksempel: Arti pahnih caah fang hnih
a hmuh = Han fik to kyats for to æg.
coh (v.): tildele.
cohlan (v.): acceptere.
cohlan (v.): tage imod, anerkende. - Eksempel: Amah a miphun
sinah a ra nain an tak cohlang duh lo = Han kom til sine egne,
men de tog ikke imod ham.
cohlan khawhmi (adj.): acceptabel.
cohlangtu, hmutu (n.): modtager.
coih, cawih (v.): låne. - Eksempel: Tangka phar hra a ka cawih
= Han låner mig ti kyats.
coil (v.): grave, rode (i jorden). - Eksempel: Vok nih thinghram
kna an coih hna = Grise roder i jorden efter mad.
cok (v.): røre op.
cok, cawk (n.): hals, strube.
cokcadil (n.): kråse.
cokpuar (adj.): skjoldbrusk-.
coktarh, lemnak (n.): lokkemad, lokkemiddel.
colh (adv.): straks. - Eksempel: A ra i a kal colh = Han kom,
men tog afsted igen straks.
colh (n.): gær.
college i hmuh hmasat bikmi degree (n.): bachelor.
college kum khatnak siangngakchia (n.): rus (første års
student).
college sianginn i saya, biachimtu (n.): foredragsholder,
forelæser.
college sianginngakchia degree a la rih lomi (n.): student.
colon a cheu (n.): semikolon.
com (adj.): buttet, trind, trivelig, fyldig. - Eksempel: Nan fate a
com ngai = Jeres barn er buttet.
comcawroi i um dih, lusam lo i um (n.): uorden, forvirring.
comi thil, roconak (n.): arv. - Eksempel: Ngandam hi ro ttha a
si = Godt helbred er en fin arv.
communist phung in a ummi (n.): kommunist.
compai (n.): and.
compai awnh (v.): rappe.
compai fa (n.): gæsling.
compai kal in kal (v.): vralte.
compai phun khat, a ngan deuh phun (n.): gås.
compaifa (n.): ælling.
con (v.): vige tilbage. - Eksempel: Rul a hmuh i a con = Han
veg tilbage, da han så en slange.
con (v.): skrumpe, krympe.
con, lak tthan zau (v.): vige tilbage. - Eksempel: Um lin a
tongh tikah ngakchia cu a kut a lak zau, a con = Barnet veg
tilbage, da de rørte ved en varm gryde.
con, zor, re (v.): trække sig sammen. - Eksempel: Thir cu a kih
tikah a con a hme deuh = Jern trækker sig sammen, når det er
koldt.
cong (n.): rør. - Eksempel: Rua cong = Bambusrør.
cong, rua cong, thir cong (n.): cylinder.
cong tummi awdawh tumtu (n.): fløjtespiller.
cong tummi phun khat (adj.): fløjte, pibe.
congh (v.): vogte. - Eksempel: Uico nih inn a congh/hngah =
Hunden vogter huset.
congh, cawngh (v.): vogte kvæg. - Eksempel: Caw ka cawngh
ahcun ka ra kho lai lo = Hvis jeg vogter kvæg, er jeg ikke i
stand til at komme.
congh, runven, ven (v.): vogte.
- 54 -
congh lomi, ven lomi (adj.): ubevogtet.
conghnak (n.): vagt.
conghrang (n.): kamæleon.
conglawmh (v.): byde velkommen.
conglawmh, lawmhpi (v.): lykønske.
conglawmh, puai tuah (v.): fejre, højtideligholde.
conglawmh, puai tuahpiak (v.): fejre. - Eksempel: Mo cu a
hawile nih puai an tuahpiak = Bruden blev fejret af sine venner.
conglawmh lomi, duh lomi (adj.): uvelkommen.
conglawmhnak (n.): fest, højtideligholdelse.
conglawmhnak (n.): velkomst.
conglawmhnak, lawmhpinak i aa tlakmi bia (adj.): velvalgt,
heldig. - Eksempel: Lunglawmhnak bia chimnak i aa tlakmi bia
= En velvalgt takketale.
congoih (n.): jødeharpe.
congoih (v.): sladre, snakke, sludre.
congoih, thangchiat (v.): bagtale.
congoihnak, mi rawi, thangchiatnak (n.): bagtalelse,
bagvaskelse.
conh (v.): bestille, rekvirere.
connak (n.): svind, krympning.
consul umnak inn asiloah a zung (n.): konsulat.
cop, cawp (n.): mejsel.
cop a har a kuarmi (n.): hulmejsel.
cor, cuar, cuam (v.): svulme op.
corh (n.): kvist.
corh (v.): skyde op. - Eksempel: Thingmui a corh = En kvist
skyder op fra en stub.
covo, ttuanvo, tinvo (n.): del, andel, lod, part.
cozah (n.): regering.
cozah a domi pawl, tapung (n.): oprører.
cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak (n.): amnesti.
cozah dohnak a chuahtertu a simi (adj.): oprørsk.
cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a cektu (n.):
censor.
cozah kalning, ukning (n.): regime, regering.
cozah nawl in ca ttial inhal/fialmi (n.): rekvisition.
cozah nih tadinca chuahtu pawl sinah/zapi sinah thanhmi
bia (n.): kommuniké.
cozah nih uk khawh loin, i tuaibur in le ningcang loin um
(n.): anarki.
cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung; phunglam; upadi
(n.): lov.
cozah pakhat lawng nih uk loin cozah tam nawm nih ukmi i
ser (v.): internationalisere.
cozah pakhat le cozah pakhat karlak i i pehtlaihnak tuahmi;
mi chawnhbiak thiam (n.): diplomati.
cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an i pehtlaihnak
kuzale; mi chawnhbiak le biachim a thiam ngaimi (n.):
diplomat.
cozah pakhat nih ram dang i an va chiahmi bawi (n.):
konsul.
cozah pakhat ukmi ram chung i peng pakhat (n.): stat.
cozah pakhatkhat i tangka (n.): statskasse.
cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah lai tiah an
thanhmi (n.): manifest.
Cozah rianttuannak bu (n.): ministerium. - Eksempel: Tangka
lei rianttuannak bu = Finansministerium.
cozah thlennak (n.): revolution.
cozah thlennak he aa pehtlaimi (adj.): revolutionær.
cozah ukning, uknak, ram ukning (n.): politik, statskunst.
crusade a tuahmi (n.): korsfarer.
cu (pron.): den. - Eksempel: Cu khua cu a ttha = Den landsby
er god.
cu, cut (v.): modne, komme til års.
cu a si ahcun, kha caan ah khan, khi tikah, cun (adv.): så.
cu bantuk; aw cu (n.): hyl, tuden.
cu bantuk aw khi (n.): susen.
cu bantuk ca hman awk i thilthuam le thilri hna (n.): udstyr,
udrustning.
cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi (adj.): intuitiv.
cu bantuk i khawnnak in a chuakmi tha, pakhat le pakhat i
khawn i den (n.): stød, sammenstød.
cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh (n.): march.
cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah chimmi (n.):
forslag.
cu bantuk ralkap umnak hmun, khuavengtu ah an chiahmi
hna ralkap (n.): garnison.
cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil hna (n.):
guirlande.
cu bantuk thil a um caah cu bantuk thil a chuak ti ruahnak
hmannak (n.): ræsonnement.
cu bantukin (adv.): ligeledes, ligeså.
cu bantukin (adv.): sådan, således. - Eksempel: Thutdan cu a
kiak i kha bantukin saupi a um cang = Stolen var i stykker, og
den har været sådan i lang tid.
cu bantukin, hi tiang (adv.): således, på denne måde.
cu bantukin a luang hluahmahmi (n.): strøm.
cu bantukin a miltlor lomi minung, a miltlor lomi thil (adj.):
uhøflig, uforskammet.
cu bantukin a si hei ti awk a si ko (adv.): så at sige.
cu bantukin an i khawn khi (v.): klapre, klirre, rasle, skramle.
cu bantukin bia a chimtu hna (n.): sufflør.
cu bantukin i bute in a ummi paoh, banhla thlar, mitsur bor
cu bantukin timi cu (adj.): såkaldt.
cu bantukmi (adj.): sådan, slig. - Eksempel: Daniel le Isaiah
bantuk minung cu an tlawmte = Sådanne mænd som Daniel og
Isaiay er sjældne.
cu caan ah rian cu dih awk a si ti in khiahmi caan (n.):
deadline, sidste frist, frist.
cu caan chungah (adv.): imidlertid, imens. - Eksempel: A va cu
thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a zoh
hna = Hendes mand var borte seks måneder. Imens passede
hun køerne.
cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk in a si lai ti in
ttialmi cazin, caan thiahnak cazin (n.): program, plan.
cu can (adv.): så. - Eksempel: Ngakchia cu cu can cu hngilh
loin a um kho lo = Barnet kan ikke blive oppe så længe.
cu he, hi he (adv.): desuden.
cu he cun (adv.): dermed.
cu hmun bak ah cun (adv.): på pletten, straks, på stedet.
cu ngaitak cu (interj.): ih du milde.
cu ri thawk in (adv.): siden. - Eksempel: John cu Zarhpi ni in
cumpi nih a tlunh i cu ri cun a it peng ko = John blev forkølet i
søndags og har været i seng siden.
cu sette kha sette timi (adj.): specifik, speciel, særlig. Eksempel: Cu set ruangah an i si ti awk a um lo = Der er ingen
speciel grund til deres strid.
cu thawngin, cucaah (adv.): i kraft af.
cu thlahmi aiawhtu hna an zung (n.): ambassade.
cu zat kha zat a si tinak, a tam a tlawm zeizat tinak (n.):
mængde, kvantum. - Eksempel: Rawl tampi a ei khawh = Han
kan spise en stor mængde mad.
cu zat kha zat timi (n.): beløb, sum. - Eksempel: Tangka tampi
Tangka tlawmte = En stor sum penge En lille sum penge.
cu zat ti cu a fiang, sihmanhselaw min chim a um lo, mi
cheukhat (adj.): vis.
- 55 -
cuai (v.): forsvinde.
cuaithlai (v.): balancere.
cuaithlai (v.): veje.
cuaithlainak (n.): balance.
cuaithlainak khing (n.): vægt.
cuaithlainak khing (n.): bismervægt.
cuam, cor, cuar (v.): svulme op.
cuanh, saupi zoh peng (v.): stirre.
cuantu, zohtu (n.): tilskuer.
cuap (n.): lunge.
cuaphmat zawtnak (n.): lungetuberkulose, tæring, svindsot.
cuaphmat zawtnak (n.): tuberkulose.
cuaphmat zawtnak a ngei i a tak a lin lelekmi, hnahnawk
luri ngai a simi (adj.): hektisk.
cuaphmat zawtnak nih a phintermi (n.): knude, tuberkel.
cuar (adj.): opsvulmet.
cuar (n.): skind, hud.
cuar (v.): koge.
cuar, cor (v.): svulme op.
cuar, hawng, phaw (n.): dække, hinde.
cuar a dakmi, a hakmi (n.): hård hud.
cuar a kawhnak hma (adj.): hudløs. - Eksempel: Rang cu a
kengdan nih a hnornak zawn ah khan a cuar kawhnak a um =
Der er en hudløs plet på hesten, hvor seletøjet gned.
cuar bo zawtnak phun khat (n.): skoldkopper.
cuar cung i a sen bo tete a chuakmi (n.): udslæt.
cuar kawhnak hmun, cuar khawhnak (n.): hudafskrabning.
cuar tik i nem neknukpi an hung um khi, saruh tehna, a ki
tehna (n.): gelatine.
cuar zawtnak, zubui liah (n.): ringorm.
cuar zawtnak a thakmi (n.): eksem.
cuarkawh, tat, hnor (v.): skramme.
cuarpar (n.): forhud.
cuarpartan (v.): omskære.
cuarpartannak (n.): omskærelse.
cuat (v.): grave omkring roden af et træ.
cube a simi thil he aa pehtlaimi; e.g. Thingtan pakhat, a sau
pe khat, a kauh pe khat, a chah pe khat a simi cu cubin foot
(kubikfod) pakhat a si (adj.): kubik-.
cucaah (adv.): derfor.
cucaah (conj.): så. - Eksempel: Jack cu tuan tein a it, cucaah
tampi aa hngilh = Jack gik tidligt i seng, så han fik masser af
søvn.
cucaah, cu thawngin (adv.): i kraft af.
cucaah, zeicahdah (conj.): hvorfor.
cucaah ca a rel tukmi khi bookworm an ti, cauk a eitu
rungrul (n.): læsehest, bogorm.
cucu (adv.): d.v.s. (det vil sige).
cuh (v.): tage noget med magt uden skrupler.
cuh, zuam, lentecelhnak ah i zuam (v.): konkurrere. Eksempel: Laksawng kha mi pathum an i cuh = Tre mænd
konkurrerede om præmien.
cuhleiah (adv.): desuden, endvidere.
cuk (v.): pikke, hakke.
cuk (v.): bide (som en slange).
cuk a thiammi arhli, ttaihciat (n.): kamphane.
cuka hmun in (adv.): derfra.
cuka lei (adv.): dertil.
cukhan ahcun, cuti a si ahcun, cuning ahcun (adv.): i så fald.
cul (v.): salve, smøre. - Eksempel: A ke kha chiti in a cul = Han
smører sine fødder (med olie).
cum,cumh (v.): slå med knytnæve. - Eksempel: Na kuttum in ka
cum hlah = Slå mig ikke med din knytnæve.
cumpi tlunh i hnar in thaw fak piin chuah khi (v.): snøfte.
cun, cu a si ahcun, kha caan ah khan, khi tikah (adv.): så.
cung (prep.): over, på.
cung i thil hnuhnak tilawng, khun a ngei lomi; mah seh a
ngei lomi lawng dang i hnuhmi (n.): pram.
cung kai (v.): forfremme. - Eksempel: A rianttuan a tthat caah
maneizar rian ah a kai = Han arbejdede så godt, at han blev
forfremmet til direktør.
cung kai, cit (adv.): om bord. - Eksempel: Lawng cung kai
caan a si cang = Det er på tide at gå om bord.
cung kai duhnak lungthin (n.): ambition.
cung kai duhnak lungthin a ngeimi (adj.): ambitiøs.
cung tlun, tlen hnawh (v.): falde. - Eksempel: Nangmah an in
thim = Valget falder på dig.
cungah (prep.): på. - Eksempel: Cauk cu cabuai cungah a um
= Bogen er på bordet.
cungkhuh (n.): tag.
cungkhuh a ngeimi lam (n.): buegang.
cunglei (adv.): op. - Eksempel: Tho cu cung lei ah an zuang =
Fluerne fløj op.
cunglei (adv.): opad.
cunglei (prep.): over. - Eksempel: Khuadawm cungin kan
zuang = Vi fløj (oven) over skyen.
cunglei ah (prep.): over. - Eksempel: Innka cunglei ah ceu
pakhat an chiah = De har et lys over døren.
cunglei dang (n.): gane.
cunglei i i hel lengmang (v.): svæve. - Eksempel: Vate cu an bu
cungah an i hel lengmang = Fugle svæver over deres reder.
cunglei i kai, kai (v.): stige op.
cunglei i mi a hun vawr khomi, i hlawhnak ca i an chiahmi
phelpheng (n.): springbræt, vippe.
cunglei in vun pekmi nawl (n.): mandat, fuldmagt.
cunglei khan ah (adv.): ovenpå.
Cunglei Pol (n.): Nordpolen.
cungpi, pinpi (adv.): højt. - Eksempel: Vanlawng cu khaudawm
cungpi ah khin a zuang = Flyvemaskinen fløj højt over skyerne.
cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon cu a si (n.):
kolon.
cungzar (n.): pavilion.
cuning ahcun, cukhan ahcun, cuti a si ahcun (adv.): i så fald.
curcuk, phihlik (n.): kakerlak.
curdu (adj.): tøvende, usikker.
cuti a si ahcun, cuning ahcun, cukhan ahcun (adv.): i så fald.
cuti a si ahcun cuti cun a si lai (conj.): forudsat at, på
betingelse af at.
cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak (n.): betingelse. Eksempel: Daihnak duh ahcun hi bantuk hi bantuk nan tuah
hnga timi bia i kamnak = Fredsbetingelserne.
cuti in a si ahcun cu bantukin a si lai tiin ttialmi ca (n.):
klausul, forbehold, betingelse.
cuti set in siseh ti tuaknak (n.): specifikation.
cuti set in siseh ti tuaknak (v.): specificere.
cuti ti ah cucu a si lai timi, biathli (n.): feltråb, løsen.
cuticun (adv.): således.
cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi (n.): aftale.
cuticun siseh ti ning i si dingin sernak (n.): standardisering.
cuticun siseh timi ning in an hmetngan, an tlawmtam, an
pumrua le an tthatchiat kha aa tluk dingin ser (v.):
standardisere.
cuticun va si sehlaw (conj.): forudsat.
cutu (n.): hane, geværhane.
cuza (adj.): moden. - Eksempel: Mi cuza a si cang = Nu er han
et modent menneske.
cuza (v.): modne. - Eksempel: Atu cu a cuza cang = Nu er han
modnet.
- 56 -
czar ti zongin ttial a si; Russia ram siangpahrang (n.): tsar.
- 57 -
D
da (adj.): fad, flov. - Eksempel: Na zu a da = Din vin er fad.
da (n.): råddent æg. - Eksempel: Arti da pum hnih ka hmuh =
Jeg ser to rådne æg.
daang (adj.): bleg. - Eksempel: A zaw i a daang. - A thin a
phang i a daang = Han er syg og bleg. - Han er rædselslagen
og bliver bleg.
dah (v.): kropsvisitere. - Eksempel: Palikpa nih a ka dah = En
politibetjent kropsvisiterede mig.
dah (v.): fumle, famle. - Eksempel: Mui padap ah dahmei kha a
dah = Han famlede i mørket efter lygten.
dah, dat (n.): elektricitet, strømforsyning. - Eksempel: Tukar
hrawng cu kan dah tha a ttha = Vores strømforsyning er god
for tiden.
dah cikcek, ttha tein kawl cikcek (v.): ransage, gennemsøge.
dah lo cu (prep.): undtagen. - Eksempel: Zarhpi dah ti lo cu,
nifate rian a tuan = Han arbejder hver dag undtagen søndag.
dah lo cu, dah lo ahcun (prep.): undtagen. - Eksempel: Zarhpi
ni hna ti dah lo ahcun nifate rian a ttuan = Han arbejder hver
dag undtagen søndag.
dah lo nih cun (prep.): undtagen. - Eksempel: Keimah dah ti lo
nih cun hihi ahohmanh nih an hngal lo = Ingen ved det
undtagen jeg.
dah ngeimi (adj.): magnetisk.
dah ngeimi thil, thir dah (n.): magnet.
dah pakhat (n.): neon.
dah ti lo ahcun (prep.): undtagen. - Eksempel: Tiva dah ti lo
ahcun khuazeihmanh ah ka kal ko lai = Jeg vil gå hvorsomhelst
undtagen til floden.
dahkaw (adv.): angiver noget eventuelt nødtvungent. Eksempel: Atu ah na kal lo ahcun na tlai lai dahkaw = Hvis du
ikke går nu, kommer du måske for sent.
dahmei (n.): fakkelskær.
dahra (adv.): angiver et spørgsmål. - Eksempel: Na zaw dahra?
= Er du syg?.
dai (adj.): stille. - Eksempel: Tidil cu tilet zeihmanh um loin dai
tein a um = Søen er stille.
dai (adj.): kølig. - Eksempel: Khua a dai = Vejret bliver køligt.
dai (v.): stilne af, sænke sig. - Eksempel: A aw a dai = Hans
stemme sænkede sig.
dai (v.): lege. - Eksempel: I dai u sih = Lad os lege.
dai, daih (v.): kølne.
dai tein, lungthin cawl urar loin a ummi, tanh deuh mi ngei
lo i um (adj.): rolig, sindig, lidenskabsløs.
dai tein a um duh lomi, a um zirziar duh lomi (adj.): urolig,
hvileløs, rastløs.
dai tein a ummi (adj.): fredsommelig, stille. - Eksempel: Dai
tein a um zirziar mi tili = En stille sø.
dai tein a ummi (adj.): rolig.
dai tein a ummi, fawite i thin cawlcanghter khawh lomi
(adj.): rolig, uanfægtet, uforstyrrelig.
dai tein a ummi, hnachet loin a ummi (adj.): tavs, stille.
dai tein a ummi pawl (adj.): adstadig, sat.
dai tein dir ziar ko (n.): stilstand.
dai tein khuaruah (v.): meditere, gruble.
dai tein khuaruahnak (n.): mediteren, grublen.
dai tein um (v.): berolige.
dai tein um, zei thil paoh hmanh i lungtho cutmat i a um
lomi (adj.): flegmatisk.
dai tein umter, daihter (v.): berolige.
dai tein umternak a simi, fah theih lonak si (adj.):
beroligende.
dai zirziar in um caan (n.): stilhed, ro. - Eksempel: Thlichia
kha dai zirziar in a ummi caan nih a hun zulh = En stor stilhed
fulgte efter stormen.
dai zirziar in um caan (n.): ro, stilhed. - Eksempel: Thlichia
kha dai zirziar in a ummi caan nih a hun zulh = En stor stilhed
fulgte efter stormen.
daidim, khachuan, vankhawng (n.): hvidløg.
daihnak (n.): ro, stilhed, fred.
daihnak, cawlcang loin umnak (n.): stilhed.
daihnak, remnak (n.): fred.
daihnak a duhmi (adj.): fredelig.
daihnak ser, remnak ser, remter (v.): udsone.
daihnak tuahtu (n.): fredsmægler, fredsstifter.
daihter (v.): dæmpe. - Eksempel: Keptenpa nih kan ttihnak
(thinphannak) kha a daihter = Kaptajnen dæmpede vores frygt.
daihter, dai tein umter (v.): berolige.
daihter, tthawnnak derter, tlawmter (v.): dulme, døve. Eksempel: A fahnak daihter awkah si an pek = Nogle mediciner
bliver givet for at dulme smerten.
daihtertu (n.): fredsstifter.
daihtertu (n.): lyddæmper.
daimon lungvar (n.): diamant.
dairek in pialpah loin (adv.): lige. - Eksempel: Khuazeihmanh
ah pial pah loin inn ah a kal = Han gik lige hjem.
daither, remter, a thin a hungmi va hlemh, va nawl (v.):
pacificere.
daithlan, daithlanh, daithlang (v.): forsømme.
daithlanhgmi (adj.): forsømmelig.
daithlannak, zohkhenh lonak (n.): forsømmelighed.
dak (n.): bid. - Eksempel: Ka dak khat hmanh va si hlah = Det
er ikke engang en bid for mig.
dak (v.): smække med tungen. - Eksempel: A thin a hung i a
dak = Han er vred og smækker med tungen.
dak tiin seh/tlaih (v.): snappe. - Eksempel: Uico nih ngakchia
kut kha dak tiah a seh = Hunden snappede efter barnets hånd.
dakter, a dak (daak) (v.): belægge. - Eksempel: Ketteli a
chunglei kha thung in a dak = Indersiden af kedlen er belagt
med kalk.
dal (n.): kapitel. - Eksempel: Baibal chungah dal tampi an um
= Der er mange kapitler i Bibelen.
dal (v.): modsætte sig, modsige. - Eksempel: Ka bia a ka dal
zungzal = Han modsiger altid, hvad jeg siger.
dal, khan (n.): rum, værelse, stue.
dal tam a ngeimi, a dal hnuh khawh a simi, thilchiahnak
bizu (n.): skuffe.
dalnak (n.): opsætning af skillevæg. - Eksempel: Innkhaan
dalnak ah plywood a ttha = Krydsfiner er godt som skillevæg.
dalnak (n.): modsætning, modsigelse. - Eksempel: A dalnak bia
kha san a tlai lo = Hans modsigelse virker ikke.
dam (adj.): rask. - Eksempel: Na nu a dam maw? = Er din mor
rask?.
dam (v.): komme over. - Eksempel: A zawtnak in a dam = Han
kommer over sin sygdom.
- 58 -
strubehoved.
dangte (n.): frø. - Eksempel: Dangte kan sit lai = Vi skal slå
(dræbe) frøerne.
dangto (n.): drøvel. - Eksempel: A dangto a fak = Hans drøbel
gør ondt.
danh (v.): lægge noget nedenunder. - Eksempel: Cabuai ke kha
tlakrawh na danh hna lai = Du slulle lægge mursten
nedenunder bordbenene.
danh (v.): tage på. - Eksempel: Kedan kaa danh = Jeg tager
sko på.
dankanh (v.): afspærre, danne kæde omkring. - Eksempel:
Palik nih lentecelhnak hmun kha an dankanh = Politiet
afspærrede legepladsen.
dannak (n.): kontrast, modsætning.
dannak (n.): forskellighed, variation.
dannak (n.): forskel. - Eksempel: Thir le caku an i dannak cu
thir kha a rit deuh = Forskellen på jern og papir er, at jern er
tungere.
dannak a um lo, an i khat (adj.): lige. - Eksempel: Upadi
hmaiah cun mi zeihmanh an i khat dih = Alle mennesker er lige
for loven.
dannak langhternak (n.): differentiering, skelnen.
dantat (v.): straffe.
dantat (v.): dømme. - Eksempel: Biaceihtu bawi nih mifir cu
kum khat thong tla dingin dantatnak bin a khiah = Dommeren
dømte tyven til et års fængsel.
dantat, fak piin soi, sik (v.): revse, tugte.
dantat in rianttuanternak (n.): strafarbejde.
dantat khawh a simi, dantat awk tlakmi (adj.): strafbar.
dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak ca i an tuahmi
thingpheng an vihmi hna (n.): gabestok.
dantatnak (n.): straf.
dantatnak ca i tthumh, tthumh, niamter (v.): nedværdige,
fornedre.
dantatnak in luatter (v.): benåde.
dantatnak pek (v.): straffe.
dantlang (n.): krave, flip.
dantlang ruh (n.): kraveben. - Eksempel: Minung nih dantlang
ruh pahnih kan ngei = Mennesker har to kraveben hver.
dao (adj.): bred. - Eksempel: A ka a dao = Hans mund er bred.
dap (n.): dug.
dapti (n.): dugdråbe.
dar (n.): klokke, gongong. - Eksempel: Dar an tum cang,
pumhnak ah kal u sih = De har ladet gongongen lyde; lad os gå
hen til samlingspladsen (for gudstjeneste).
dar (n.): gongong, klokke. - Eksempel: Dar an tum cang,
pumhnak ah kal u sih = De har ladet gongongen lyde; lad os gå
hen til samlingspladsen (for gudstjeneste).
dar (v.): beværte. - Eksempel: Minung pakul rawl kan dar hna
= Vi beværter 20 gæster.
dar eng phun (n.): messing.
dar sen (n.): bronze.
dar sen (n.): kobber.
darh (v.): brede sig ud. - Eksempel: Sei cu a ka a darh =
Kurven breder sig ud foroven.
darh (v.): sprede sig ud. - Eksempel: Laimi kha khuazakip ah
an darh dih = Chin'erne spreder sig ud til mange steder.
darkeu (n.): ske.
darkeu ngan (n.): spiseske, ske.
darkhing (n.): klokke.
darkhing aw (n.): klirren, klingen.
darkhing hme tete, khing tete an rin i an aw khi (n.): ringlen,
klirren.
darkhing hmete aw (n.): klirren.
dam, damter (v.): hele, kurere, læge(s), helbrede.
dam lo (adj.): syg. - Eksempel: Nihin cu a zaw = Han er syg i
dag.
dam setsai lo (adj.): sløj.
dam tein (adv.): sikkert, i sikkerhed. - Eksempel: Dam tein inn
kan phan = Vi nåede sikkert hjem.
dam tein (interj.): farvel.
dam tthan (v.): komme sig.
dam tthan (v.): komme sig. - Eksempel: A dam lonak in a dam
tthan cang = Han er kommet sig efter sin sygdom.
dam tthannak (n.): rekonvalescens, helbredelse, bedring.
damah le amah karh tik i a chuakmi (n.): kvadrat. Eksempel: Hleiruk cu pali le pali karh i a chuakmi a si =
Seksten er kvadratet af fire.
damh (v.): helbrede. - Eksempel: Sibawipa, nangmah le
nangmah i damh ngat = Læge, læg dig selv.
damh (v.): gætte, gisne. - Eksempel: Mifir kha ahodah a si
hnga na damh kho maw? = Kan du gætte hvem tyven mon var?.
damh (v.): forberede. - Eksempel: Riahcaw na damh cang
maw? = Har du forberedt mad til rejsen?.
damh khawh ti lomi (adj.): ulægelig, uhelbredelig.
damhnak (n.): forberedelse.
damiah (n.): røver.
damnak (n.): helbredelse, kur.
damnak (n.): helbred. - Eksempel: Lentecelh hi damnak caah a
ttha = Træning er godt for helbredet.
damnak si (n.): medicin.
damter (v.): helbrede, kurere.
damter, ngamter, nemter (v.): blødgøre, formilde.
damter ding i tuah (v.): behandle. - Eksempel: Sibawi mizaw
kha dam hna seh ti in a tuah hna, si a pek hna = Lægen
behandler patienterne.
damter khawh lomi (adj.): uhelbredelig.
damternak (n.): hjælpemiddel.
damternak a simi (adj.): hjælpe-.
dan (adj.): skiftende, vekslende.
dan, dang (v.): adskille, skille ad. - Eksempel: Tuu le meheh
kha na an hna lai = Du burde skille fårene og gederne ad.
dan, dang (v.): spærre. - Eksempel: An lam kha hling in na dan
lai = Du skulle spærre deres sti med torne.
dan, donh, a kam kip in kulh (v.): indeslutte, omringe. Eksempel: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne.
dan kanh (v.): afværge. - Eksempel: A kut in a hun thonghnak
kha a rak i dan kanh = Han afværgede slagene med sin arm.
dang (adj.): forskellig. - Eksempel: Na caw la ka caw an i dang
= Din ko og min ko er forskellige.
dang (adj.): en anden. - Eksempel: Midang pakhat inn chungah
a um = Der er en anden mand i huset.
dang (n.): gane. - Eksempel: Ka dang a fak = Min gane er øm.
dang, dangh (v.): ofre til en ånd. - Eksempel: Khuachia arhli
sen i a dang = Han ofrer en rød hane til ånden.
dang, hnar lei i a kalmi kua, cuap lei i a kalmi kua le pawip
lei i a kal mi kua an i thawknak (n.): svælg.
dang liapluap in a ummi, mithi bantuk tuksapur (adj.):
forfærdelig, grufuld, uhyggelig.
dang pakhat (adj.): en anden.
dang, dangh (v.): beværte. - Eksempel: Hotel ah rawl a kan
dang hnga maw? = Vil han beværte os på hotellet?.
dangdang (adj.): forskellig.
dangfir (n.): mandel. - Eksempel: A dangfir an tanpiak = Hans
mandler er blevet fjernet.
dangfir fah (n.): halsbetændelse.
dangfir phin zawtnak (n.): mandelbetændelse.
dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak, aw bawm (n.):
- 59 -
dawngchungnu (n.): hustru, kone. - Eksempel: Ka
dawngchungnu cu si sayama a si = Min hustru er
jordemor/sygeplejerske.
dawngchungpa (n.): husbond, mand, ægtemand. - Eksempel:
Ka dawngchungpa cu pastor a si = Min mand er præst.
dawngh, dongh (v.): ende, slutte, gøre en ende på.
dawnghnak, donghnak (n.): ende, ophør, slutning.
dawnh, donh (v.): opfange noget, der falder, i en kop eller i tøj.
- Eksempel: Hai kha na puan in na rak donh hna lai = Du bør
opfange mangoerne i dit tæppe.
dawnh, hrawh, pakpalawng i canter (v.): forpurre. Eksempel: Thil ttha lo tuah aa timhmi kha palik nih an hrawh =
Politiet forpurrede hans onde planer.
dawnh, kham (v.): hindre, hæmme, sinke.
dawnhnak, hnahnawh peknak (n.): indblanding.
dawnnak (n.): hindring, forhindring.
dawntu (n.): forhindring, hindring. - Eksempel: Thinchiat hi
hawikom ser dawntu a si = Dårligt humør er en hindring for at
få venenr.
dawntu (n.): ulempe, mangel, barriere, spærring.
dawntu (n.): handicap. - Eksempel: Cathiam lo hi mi tampi
caah dawntu a si = Manglende uddannelse er et handicap for
mange mennesker.
dawntu, harnak petu, tthat lonak petu (n.): skade.
dawntu, mi a rilhtertu (n.): anstødssten, hindring.
dawntu a simi (adj.): skadelig.
dawntu a simi, thil hnahnawk a simi (adj.): byrdefuld,
besværlig, uhåndterlig.
dawntu a simi thil (adj.): ufordelagtig.
dawnzuk (n.): vandmelon.
dawnzuk, phazeti (n.): melon.
dawp (v.): absorbere, opsuge. - Eksempel: Lachawn nih ti a
dawo khawh = Bomuld kan absorbere vand.
dawp (v.): tænde en cigaret. - Eksempel: Khuak ka dawp lai =
Jeg skal tænde en cigaret.
dawp, din (v.): suge, drikke.
dawp, hulter (v.): tørre op, opsuge. - Eksempel: Ti kha
puanchia in dawp = Tør vandet op med et stykke tøj.
dawp, rawl dawp (v.): fordøje.
dawp khotu thil (adj.): absorberende.
dawpdolh, ni dawpdolh zong thlapa dawpdolh zong (n.):
formørkelse. - Eksempel: Ni dawpdolh. - Thlapa dawpdolh =
Solformørkelse. - Måneformørkelse.
dawr hmete, lakphak dawr (n.): bod, stade.
dawrh (v.): overskygge, skygge. - Eksempel: Rirang nih a dorh
hna i an thang kho lo = Banyantræet overskygger dem, så de
ikke kan gro.
dawrh, chawdawr, dorh (n.): forretning, butik. - Eksempel: A
dawt, duh, daw (v.): elske. - Eksempel: Na ka daw maw? =
Elsker du mig?.
dawt awk a simi (adj.): indtagende.
dawt khunmi (n.): yndling, favorit. - Eksempel: Amah cu a pa i
a dawt khunmi a si = Hun er sin fars yndling.
dawt khunmi (n.): kæledægge. - Eksempel: Bawhte cu an
innchungkhar ah an dawt khunmi a si = Barnet var familiens
kæledægge.
dawt ngaiin (adv.): dyrt, inderligt.
dawt ngaimi (adj.): hengiven. - Eksempel: Na dawt ngaimi na
hawi = Din hengivne ven.
dawt tuk, duh tuk (v.): forgude.
dawtmi (adj.): kær, elsket.
dawtmi (n.): skat, kæreste.
dawtmi, duhmi (n.): yndling, skat, øjesten.
darkhing rual aw (n.): klokkespil.
darkhing thlainak inn (n.): klokketårn.
dat, dah (n.): elektricitet, strømforsyning. - Eksempel: Tukar
hrawng cu kan dah tha a ttha = Vores strømforsyning er god
for tiden.
datari, faah, ram/facang hlehnak (n.): segl, krumkniv.
dathmanthlak, kan tak chung hmanthlaknak (n.): røntgen.
datsi (n.): olie.
Daw (n.): Frøken.
daw, dawt, duh (v.): elske. - Eksempel: Na ka daw maw? =
Elsker du mig?.
dawbi (n.): vaskemand.
dawh (adj.): smuk, pæn.
dawh (v.): synes. - Eksempel: An tuahmi kha hngalh dawh an si
= De synes at vide, hvad de gjorde.
dawh (v.): se ud til. - Eksempel: Ruah sur dawh a si = Det ser
ud til regn.
dawh, rumra (n.): herlighed, pragt.
dawh ngaiin (adv.): høfligt.
dawh tein chim (v.): udtrykke, formulere. - Eksempel: A lehnak
bia cu dawh tein a chim = Hun formulerede sit svar
omhyggeligt.
dawh tein umnak (n.): høflighed.
dawhnak (n.): ynde, skønhed, gratie.
dawhnak, hnuhnak, lungthin laknak (n.): tiltrækning.
dawhnak ca i thuh boih awk thil (n.): kosmetik.
dawhnak lei a duh ngaimi le a hingal ngaimi (n.): æstet.
dawhter, tamh (v.): forskønne.
dawhter, tamh, thawitenh, pangpar suai (v.): brodere.
dawhter, tamh (v.): forskønne, udsmykke.
dawhternak, tamhnak, thawitenhnak, pangpar suai (n.):
broderi.
dawhtlak, loin umnak (n.): ubeskedenhed.
dawhtlakte i nun, umtu ziaza aa dawhmi (n.): sømmelighed,
anstændighed.
dawi (n.): trolddom. - Eksempel: Hlan ah cun Laimi nih dawi
an ttih ngai = I tidligere tider frygtede chin trolddom meget.
dawi, hlawt (v.): befri. - Eksempel: Inn in zei nih dah zu cu a
dawi hna lai? = Hvad vil befri et hus for rotter?.
dawi, thawl (v.): forvise.
dawi, tthawl (v.): jage, forfølge.
dawk, dok (v.): trække ud. - Eksempel: La kha zai khat in vun
dawk tuah = Træk een streng ud af garnet.
dawkawng, cengkeuh (n.): snegl.
dawl (v.): stable mursten eller sten for at lave en mur/vold,
bygge. - Eksempel: Tlakrawh vampang an dawl = De laver en
murstensmur.
dawlh, dolh (v.): synke, sluge. - Eksempel: Si thlum cu dawlh a
fawi = Sukkerovertrukket medicin er let at sluge.
dawm (adj.): skyet, overskyet. - Eksempel: Khua a dawm =
Det er skyet.
dawm (n.): gødning. - Eksempel: Caw ek hi dawm ttha bik a si
= Komøg er den bedste gødning.
dawmh, domh (v.): lægge hånd på. - Eksempel: Ka lu ka domh
tuah = Læg din hånd på mit hoved (for at fjerne smerte).
dawn, dawnh (v.): hindre, hæmme.
dawnchungle (n.): familiemedlemmer. - Eksempel: Na
dawnchungle zeizatdah an si? = Hvor mange medlemmer er der
i din familie? (Hvor mange er dine familiemedlemmer?).
dawng (n.): husstand, familie. - Eksempel: Kan khrifabu
chungah dawng za khat kan um = Vi er hundrede familier i vor
kirke.
dawngchung (n.): ægtefælle. - Eksempel: Nu dawngchung a ra
ve lai maw? = Kommer din ægtefælle også?.
- 60 -
dawtmi, hawikom ttha a simi (adj.): hjertelig.
dawtnak (n.): kærlighed.
dawtnak, hawikom ttha sinak (n.): hjertelighed.
dawtnak a ngei lomi (adj.): ubarmhjertig.
dawtnak le nem tein tuahtao (v.): værne om, passe, pleje. Eksempel: A nu nih a fate kha dawtnak le nem tein a tuahtao =
En mor plejede sit barn.
dawtnak le zaangfahnak a ngeimi (adj.): omsorgsfuld.
dawtu, duhtu (n.): elsker.
dawtu a simi, duhtu a simi (adj.): kærlig, øm, hengiven.
de (n.): plet, stænk.
de (v.): vise sig. - Eksempel: Thlapa a de = Månen viser sig
(det er nymåne).
de, tleu, ceu, cer (v.): gnistre, funkle.
deep (v.): bule. - Eksempel: Ka um a deep = Min kande er bulet.
deh (n.): prik, punkt. - Eksempel: Caku cungah deh pakhat a
tuah = Han lavede en prik på papiret.
deh, hlen (v.): vildlede, narre, føre bag lyset.
deh, hlen, dek (v.): svindle, bedrage.
deh, hlen, dek (v.): narre.
dehcawh, tuaitam, nihchuak i saih (v.): drille, plage.
dehnak, a hmaan lomi bia, lih (n.): vildfarelse.
dehnak, hlennak (n.): svindelnummer.
dei (v.): åbne (øjnene). - Eksempel: Chizawhfa an mit a dei =
Killingens øjne åbner sig.
dei (v.): gry, dages.
deih thei (v.): datere.
deirel arfi (n.): morgenstjerne.
dek, deh, hlen (v.): svindle, bedrage.
dek, deh, hlen (v.): narre.
dek, tuaitam (v.): pille. - Eksempel: Suimilam kha tuaitam/dek
hlah = Pil ikke ved uret.
del (v.): se, kigge. - Eksempel: A hmai ka del ngam lo = Jeg gør
ikke se ham ind i ansigtet.
del, hneksak-del (v.): teste, prøve.
delta (n.): delta.
dem (v.): kaste. - Eksempel: Hrai kha tuang ah a den = Hun
kastede koppen på gulvet.
dem, nemdok (n.): lænd. - Eksempel: A nem ah taisawm aa
sawmh = Han tager et bælte om lænden.
dem, demh (v.): kaste skygge, skygge. - Eksempel: Thingkung
nih lam an demh = Træerne kaster skygge på vejen.
democracy uknak a zummi (n.): demokrat.
den (v.): gennembløde, gennemvæde. - Eksempel: Ruahpi nih a
kan den = Regnen gennembløder os.
den, hrawn (v.): hamre løs på. - Eksempel: Innka kha a den =
Han hamrede løs på døren.
den, sobul in khenh (v.): hamre.
den khawnnak in thluak tlirhnak, hninhnak, tlirhnak (n.):
rystelse.
den khenh, tuk (n.): slag. - Eksempel: Sobul voi khat den in
thir cu pil lakin a khenh ko = Han slog sømmet ind med eet
hammerslag.
deng (n.): grænse.
dengmang (adv.): næsten. - Eksempel: Tlanglawng a tanh lo
dengmang = Han kom næsten for sent til toget.
dengmang (adv.): betegner at noget skal til at ske, er planlagt. Eksempel: Kan kal dengmang = Vi skal til at gå.
dengmang, a kam, a tlang (n.): rand, kant.
dengmang, luklak (adv.): næsten, omtrent.
dengteo (v.): se lige ind i ansigtet. - Eksempel: Dengteo in a ka
zoh = Han ser mig lige ind i ansigtet.
denh (v.): lægge noget tungt på noget. - Eksempel: Caku kha
lung denh tuah = Læg en sten på papiret.
- 61 -
denh, rial, manter, fak piin nam (v.): knuse, mase. Eksempel: Seh nih lung cu dip tein a rial = Maskinen knuste
stene til fint pulver.
depde (n.): hykler, kæltring, slyngel, svindler. - Eksempel: Mi
depde a si = Han er en slyngel.
der (adj.): mager. - Eksempel: Ngakchia der = mager dreng.
der (adj.): svag. - Eksempel: Mi der a si = Han er en svag
mand.
der filfial in a ummi (adj.): mager, udtæret.
derh (v.): konfrontere. - Eksempel: A derh ngam lo = Han tør
ikke konfrontere ham.
derh, dirh (v.): begynde, starte. - Eksempel: Inn an derh cang
= De er begyndt at bygge huset.
dernak (n.): svaghed, magerhed.
derter, thazang tlawmter (v.): svække, afkræfte.
derter, thazang tlawmter, pa si loter (v.): kastrere.
derter, tthawn loter (v.): svække.
derthawm (adj.): svag, sygelig. - Eksempel: Mi derthawm a si
= Han er en svag/sygelig mand.
derthawm, feh lo, thazang um lo (adj.): omtåget.
derthawmnak (n.): svaghed, skrøbelighed.
dertthawm, thazang ngei lo (adj.): svag, mat.
det (v.): skubbe til kanten. - Eksempel: Ihkhun tlang ah ka det
chih hlah = Skub mig ikke ud til kanten af sengen.
det, chawdet (v.): købslå, tinge, prutte om prisen. - Eksempel:
Chawdet ka duh lo = Jeg kan ikke lide at prutte/købslå.
deu, a ngaingai a si lomi (adj.): uægte, falsk.
deu, thlam (n.): hytte.
deuh (adv.): hellere. - Eksempel: Thaizing nakin nihin ah ka
kal deuh lai = Jeg ville hellere gå i dag end imorgen.
deuh (v.): desillusionere. - Eksempel: A biachimmi nih a ka
deuh = Jeg blev desillusioneret af hans tale.
deuh (v.): svigte, lade i stikken. - Eksempel: Kan herh bik caan
ah a kan deuh = Han svigtede os, da vi havde mest brug for
ham.
deuh in (adv.): mere. - Eksempel: Vanlawng cu tlanglawng
nakin khulrang deuhin a kal = Et fly rejser mere hurtigt end et
tog.
deuhnak (n.): desillusionering.
Dezimbar thla (n.): december.
di (v.): trætte, være træt. - Eksempel: Ka tha a di = Jeg er træt.
di, ngaidi (n.): stråtag.
diam (adv.): bort, afsted. - Eksempel: Vate kha a zuang diam =
Fuglen fløj bort.
diam (adv.): helt (perfektum). - Eksempel: A kal diam cang =
Han er allerede gået.
diamduam (adj.): frygtsom. - Eksempel: Mi diamduam a si =
Han er et frygtsomt menneske.
dica, inncung (n.): tag.
dih (adv.): fuldstændigt, helt. - Eksempel: Rian cu ka dih dih
cang = Jeg har gjort arbejdet fuldstændig færdigt.
dih (v.): fuldende, fuldføre, gøre noget færdigt. - Eksempel:
Cauk rel kha ka dih cang = Jeg læste bogen færdig (jeg
fuldendte læsningen af bogen).
dih, dip, dit (v.): strangulere, kvæle. - Eksempel: A hrom in a
dih = Han kvalte hende.
dih lomi, lim lomi (adj.): ufuldendt.
dihlak (adj.): alle, alt.
dihlakin (adv.): fuldstændigt, helt. - Eksempel: Cauk a dihlak
in ka rel dih = Jeg har læst bogen helt.
dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung hawi hna an
phunnak hmun (n.): park.
dihreh (num.): tagspær, loftsbjælke. - Eksempel: Laimi nih
dihreh caah rua an hman = Chin'er bruger bambus som
tagspær.
dik (adj.): korrekt, sand, ret, retfærdig, ærlig, ordentlig. Eksempel: Mi dik si naa zuan lai = Du må forsøge at være et
ordentligt menneske.
dik (conj.): om, hvorvidt. - Eksempel: Ka kal hnga maw kal lo
dik = Jeg er ikke sikker på, om jeg skal gå eller ikke.
diksineri, holh sullam ttialnak cauk (n.): ordbog.
dil (v.): inddige, dæmme. - Eksempel: Ti kan dil lai = Vi skal
inddige vandet (dæmme op for vandet).
dil (v.): forsamles. - Eksempel: Mi tampi an i dil tung ko = Der
er en masse mennesker forsamlet.
dildel (adj.): smukt grøn.
dim, duhdim (adj.): rigelig, mange, megen, meget. - Eksempel:
Dim lo ah kan kal lai = Vi skal gå til rigdommens (overflodens)
have.
din (v.): tage. - Eksempel: Si din a duh lo = Han kan ikke lide
at tage medicin.
din (v.): rette, gøre lige. - Eksempel: Thir kawi kha din i zuam
hna = Prøv at rette de bøjede søm.
din, dawp (v.): drikke, suge.
din, ding (adj.): retfærdig, ret, lige. - Eksempel: Lam ding kha
zul = Følg den lige vej.
din, ding (v.): drikke.
din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi (n.): offer.
din dih, hrawh, khangh, hman dih, ei dih (v.): forbruge,
fortære, konsumere. - Eksempel: Mei nih a inn a kangh dih =
Ild fortærer hans hus.
din dih hirhiar (v.): tømme. - Eksempel: Hrai khat kha a din
dih hirhiar = Han tømmer koppen.
din lonak (n.): uretfærdighed.
din lonak tuah zong i a zei a poi lomi, a ding ding lo kong ah
aa ralring lomi (adj.): hensynsløs, samvittighedsløs.
din nawn tein en, sawh (v.): puffe til.
din tein, tlawm tein (adv.): let.
din tein bengh (v.): klappe.
din tein benghnak (n.): klap.
din tein biachim, fifik tum (v.): hviske.
din tein khangh, em, ul (v.): svide, brænde.
din tein tleu (v.): flimre.
din tein tongh, puanchia nem tein podar hmai i thuh
therhmarh (v.): duppe.
din tuk in chim, fak lo tuk in chim, niam tuk in chim (v.):
underdrive.
ding (adv.): det samme som lai:: fremtid, futurum. - Eksempel:
Thaizing ah na kal ding ahcun, ka ra ve hai. - Na kal lai ding
can ka chim te = Hvis du tager afsted imorgen, tager jeg også
med. - Fortæl mig, hvornår du tager afsted.
ding, din (adj.): retfærdig, ærlig, ligefrem. - Eksempel: Amah
cu mi ding a si = Han er et retfærdigt menneske.
ding tein, hmaan tein (adv.): med rette.
ding tein, lihchim lo tein (adv.): ligefrem, ærlig, redelig.
ding tein a dirmi (adj.): oprejst, opret.
ding tein a dirmi (adj.): lodret.
ding tein dirtermi, ding tein tunmi (adj.): oprejst.
ding tein si lo in a vel in hngalther (v.): implicere, indebære. Eksempel: Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel
in a ka hngalther = Din opførsel indebærer, at du ikke er
tilfreds med mig.
ding teomao tein (adj.): direkte.
ding teomao tein (adv.): direkte, umiddelbart.
dinglo, a ngawi, paisah (adj.): skrå, skæv.
dingmi (adj.): retfærdig, retskaffen.
dingte si loin a vel in velmi (adj.): indirekte.
dinh (v.): drikke. - Eksempel: Rang kha ti va dinh tuah = Tag
hesten hen at drikke.
dinh, din (v.): hvile.
dinh, pension lak (v.): trække sig tilbage, gå på pension.
dinh caan (n.): pause, fritime, frikvarter.
dinhdorh loin tuah, ttha loin tuah (v.): mishandle,
maltraktere.
dinhdorh loin tuahnak, ttha loin tuahnak (n.): mishandling.
dinhnak (n.): respit, frist, udsættelse, henstand.
dinhnak (n.): hvile.
dinhnak, dirnak, ngolnak (n.): holdt.
dinlonak (n.): uretfærdighed, uærlighed. - Eksempel: Dinlonak
ngei hlah = Hav ikke uærlighed (Vær ikke uærlig).
dinmi thil paohpaoh, kawfi tehna, lakphak tehna, zu tehna
(n.): drik.
dinnak (n.): retfærdighed. - Eksempel: Dinnak nih miphun a
tthanchoter = Retfærdighed opbygger en nation.
dinnak (num.): drikkeri. - Eksempel: Zu dinnak nih miphun a
ttumchukter = Drikkeri nedbryder en nation.
dinnak, ziaza ding, linchim lo tein a ummi ziaza (n.):
retskaffenhed.
dinnak, zumh awk tlak sinak (n.): retsindighed, redelighed.
dinter (v.): rette ud.
dinter deuh, tthatter deuh (v.): forbedre.
dinther, hrawh (v.): demobilisere, hjemsende.
dip (adj.): pulveragtigt. - Eksempel: Na chang a dip lo = Dit
rismel er ikke velmalet (pulveragtigt).
dip (v.): klemme, presse. - Eksempel: Hasi kha vun dip = Klem
tandpastaen.
dip, dih, dit (v.): strangulere, kvæle. - Eksempel: A hrom in a
dip lakin phomhmi rawl (n.): mel. - Eksempel: Fangvoi cu dip
lakin an phomh = Korn males til mel.
dipte i can (v.): hakke.
dipte i den (v.): pulverisere.
dir (v.): rejse.
dir (v.): stå, stille.
dir (v.): stå. - Eksempel: Kihlum tahnak cu 92 F. dikiri 92 ah a
dir = Termometret stå på 92 F..
dir (v.): stoppe, holde. - Eksempel: Baska cu baska dirnak ah a
dir = Bussen holder ved busholdepladsen.
dir, ngol, dinh awk i khua i cam (v.): standse.
dirh, derh (v.): begynde, starte. - Eksempel: Inn an derh cang
= De er begyndt at bygge huset.
dirh bawmh, thoh (v.): støtte.
dirh ser, umter (v.): stifte, oprette, indføre. - Eksempel: Upadi
thar an ser hna = De indførte nye love.
diriam, riam (v.): fryde sig, godte sig, hovere. - Eksempel: Ka
sungh cu a di a riam = Han hoverede over mit vanheld.
dirkamh (v.): stå sammen. - Eksempel: Pakhat le pakhat kan i
dirkamh awk a si = Vi bør stå sammen.
dirkamhtu (n.): fortaler, advokat. - Eksempel: Sihni cu a ka
dirkamhtu a si = En jurist er min advokat.
dirnak (n.): stoppested, holdeplads. - Eksempel: Baska cu a
dirnak ah a dir lai = Bussen vil holde (stoppe) ved sit
stoppested.
dirnak, ngolnak, dinhnak (n.): holdt.
dirnak hmun (n.): opstilling, ståsted. - Eksempel: Palik cu lam
kil ah a dir = Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet.
dirnak hmun (n.): station, holdeplads.
dirpi (prep.): for. - Eksempel: Cozah ttha a dirpi = Han står
for god regering.
dirta (v.): standse. - Eksempel: Mr. Black cu bank ah a dirtam
= Hr. Black standsede ved banken.
dirter (v.): standse, stoppe. - Eksempel: Mawttaka kha hei
- 62 -
dirter = Stands en vogn.
dirter, bunh, sak (v.): opføre, rejse. - Eksempel: Inn pakhat an
sak lai = De vil opføre en bygning.
disap, disathlap, disaap, dithlasap (n.): tagskæg.
disathlap, disaap, dithlasap, disap (n.): tagskæg.
disathlap tidong (n.): tagrende.
disiplin, mah le mah i uk khawh, a ttha timi kha tuah i zuam
peng i a chia timi kha tuah lo i zuam peng (n.): disciplin.
dit (v.): kastrere. - Eksempel: Cawtum a til an dit = De
kastrerer en tyr.
dit, dih, dip (v.): strangulere, kvæle. - Eksempel: A hrom in a
dithlasap, disaap (n.): tagskæg.
diudeu (adv.): lille men iøjenfaldende. - Eksempel: Vate
thingnge ah aa fu diudeu ko = En fugl sidder på en gren.
do (v.): ofre. - Eksempel: Khuachia an do hna = De ofrer til
djævlene.
do (v.): give mad. - Eksempel: Zanriah na kan do kho lai waw?
= Kunne du give os middagsmad?.
do (v.): stille en fælde. - Eksempel: Mangkhawng an do = De
stiller en fælde (for rotter).
do (v.): stille et gevær som fælde. - Eksempel: Kan meithal
domi nih pawpi a kah = Det gevær, vi stillede som fælde, skød
en tiger.
do, doh (v.): stride. - Eksempel: Pakhat le pakhat i doh hi a
tthahnem lo = Det nytter ikke at strides med hinanden.
dodangh (v.): ofre til den onde ånd (især for at berolige den). Eksempel: Khuachia dodangh tikah arhli sen an hman = De
ofrede en rød hane, da de beroligede den onde ånd.
doh (pref.): anti-.
doh (v.): afstive. - Eksempel: Puan zarnak hri kha fung in doh
= Afstiv tøjsnoren med en stang.
doh (v.): støtte, understøtte. - Eksempel: Vampang nih inncung
kha an doh = Mure understøtter taget.
doh (v.): støtte, bære. - Eksempel: Vampang nih inncung kha an
doh = Mure bærer taget.
doh, al, kham (v.): modstå.
doh, al ralchanh (v.): bekæmpe, opponere mod, gøre modstand
mod.
doh, do (v.): stride. - Eksempel: Pakhat le pakhat i doh hi a
tthahnem lo = Det nytter ikke at strides med hinanden.
doh, ral chim, ral tuk (v.): angribe.
doh, ralchanh (prep.): imod. - Eksempel: A ka doh; a ka
ralchanh = Han er imod mig.
doh, tei, in (v.): modstå. - Eksempel: Ralkap cu harnak an in
awk a herh = Soldater skal modstå vanskeligheder.
doh i tei, donh (v.): modarbejde.
doh khawhnak a ngeimi (adj.): modstandsdygtig, resistent.
doh, ralchanh (v.): kappes.
dohn (v.): handicappe, hæmme. - Eksempel: A zawtnak nih a
donh = Hans sygdom handicapper ham.
dohn, kham (v.): tøjle, styre.
dohnak (n.): strid. - Eksempel: An i dohnak, a sau cang = De
har stredes i lang tid nu.
dohnak, alnak (n.): modstand.
dohnak, ernak, i chuhnak (n.): rivaliseren.
dohnak, raldohnak (n.): krig. - Eksempel: Vawlei-cung dohnak
pahnihnak ah minung tampi a thi = Under anden verdenskrig
døde mange mennesker.
dohnak tung (n.): afstivning.
dohtu, aa paimi lak i pakhat paoh khi, aa domi (n.):
opponent, modstander. - Eksempel: Amah a dohtu (a paitu) kha
a tei kho lo = Han kunne ikke besejre sin modstander.
dohtu, ertu (n.): rival.
dohtu, ral (n.): rebel, oprører.
dohtu, ral chimtu, tutu (n.): angriber.
dohtu lei i a tangmi, tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a
duh deuhmi (n.): reaktionær.
doih, eih (n.): trolddom.
dok (v.): plukke.
dok, dawk (v.): trække ud. - Eksempel: La kha zai khat in vun
dawk tuah = Træk een streng ud af garnet.
dolh (v.): sluge.
dolh, dawlh (v.): synke, sluge. - Eksempel: Si thlum cu dawlh a
fawi = Sukkerovertrukket medicin er let at sluge.
dolh, khuh, zual (v.): opsluge.
dolh khat (n.): slurk.
dolung (n.): ambolt. - Eksempel: Dolung ah thir an den = De
hamrer jern på ambolten.
dom (adv.): meget, rigtig meget. - Eksempel: Thanthling ka duh
dom = Jeg holder rigtig meget af palmesukker.
domh (v.): begynde, starte. - Eksempel: Rian an domh cang =
De har begyndt arbejdet.
domh, dawmh (v.): lægge hånd på. - Eksempel: Ka lu ka domh
tuah = Læg din hånd på mit hoved (for at fjerne smerte).
domh, kheldomh (v.): stå med hænderne i siden. - Eksempel: A
khel aa domh = Han står med hænderne i siden.
don, ton (v.): møde, mødes.
dong (n.): rør, vandrør. - Eksempel: Ti laknak caah tidong a
herh = Vandrør er nødvendigt for at lede vand.
dong (v.): ende, ophøre, slutte. - Eksempel: Hika ah lam a dong
= Vejen ender her.
dong, dongh, dawngh (v.): ende, slutte, gøre en ende på.
dong hngal lomi sinak (n.): uendelighed.
dongh (v.): forbløffe, gøre målløs, lamslået. - Eksempel: Ceu
Nawl le Ceu Bik bia an i al i Ceu Bik nih a dongh = Ceu Nawl
og Ceu Bik diskuterede, og Ceu Bik gjorde ham (Ceu Nawl)
målløs.
dongh, dawngh (v.): ende, slutte, gøre en ende på.
dongh hngal lo i holh lengmang (v.): plapre.
dongh hngal lo khor thukpi (n.): afgrund.
dongh negi lo, ri ngei lo (adj.): grænseløs.
donghnak (n.): slutning, afslutning, ende.
donghnak, dawnghnak (n.): ende, ophør, slutning.
donghnak, phak i tinhmi hmun (n.): skæbne.
donghnak a ngei lomi (adj.): endeløs, uendelig.
donghnak a ngei lomi (adj.): ubegrænset.
donghnak a ngei lomi khor (adj.): bundløs.
donghnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi (adj.): begrænset.
donghnak ngei lo, a thuh, a san, a kauh tah khawh lomi
(adj.): grænseløs.
donghnak ngei lo, dongh hnagal lo (adj.): uendelig,
grænseløs.
donghnak ngei loin, dongh hngal loin, tuk hringhran (adv.):
uendeligt, grænseløst.
donghter, ngol (v.): ophøre, høre op, holde op, lade være med.
donghter, ngolter (v.): undertrykke. - Eksempel: Nuarnak kha
ralkap nih an donghter = Tropperne undertrykte strejken.
donghter, riamhter (v.): dæmpe, slukke. - Eksempel: Ti nih
tihal a riamhter = Vand slukker tørst.
donghternak (n.): ophør, slutning, udløb.
donghternak, ngolternak (n.): undertrykkelse.
dongther, hrawh (v.): annullere.
donh (v.): hindre, standse, bremse. - Eksempel: Tikhamnak nih
ti luan kha a donh = Dæmningen hindrede vandstrømmen.
donh (v.): bebyrde, besvære.
donh (v.): hæmme, hindre, forhindre, genere.
donh (v.): nægte fremmede gæstgrihed. - Eksempel: Khualtlung
- 63 -
donh cu a ttha lo = Det er ikke godt at afvise fremmede.
donh (v.): afbryde, forstyrre. - Eksempel: Hanchet hlah, ka
carel na ka donh = Lav ikke støj; du forstyrrer/afbryder min
læsning.
donh, a kam kip in kulh, dan (v.): indeslutte, omringe. Eksempel: Ral nih an hren = Han blev omringet af fjenderne.
donh, a leng i hrenh kanh (v.): udelukke, forebygge.
donh, dawnh (v.): opfange noget, der falder, i en kop eller i tøj.
- Eksempel: Hai kha na puan in na rak donh hna lai = Du bør
opfange mangoerne i dit tæppe.
donh, doh i tei (v.): modarbejde.
donh, kham (v.): afskrække.
donh, kham (v.): holde. - Eksempel: kal an dawn /kham kho lo
= De kunne ikke holde ham fra at gå.
donh, kham (v.): stemme, opdæmme, spærre, standse.
donh, kham (v.): forhindre, forebygge, hindre.
donh khawh lomi (adj.): uimodståelig.
donh lo, kham lo (adj.): fri.
donh lomi, kham lomi, chek lomi (adj.): uhindret, utøjlet,
tøjlesløs.
donhnak (n.): hindring, forhindring.
donhnak (n.): tage vand i en opdæmning. - Eksempel: Ti
donhnak ah balttin kan hman = Vi bruger en spand til at tage
vand.
donhnak (n.): rejsning af en bro. - Eksempel: Hlei donhnak ah
thirhri a herh = Wire er nødvendig til at rejse en bro.
donhnak, hnahnawhnak (n.): afbrydelse.
donhnak, khamnak (n.): spærring, obstruktion.
donhnak, khamnak (n.): forebyggelse.
donhnak, khamnak, ngolternak (n.): standsning, ophør,
afbrydelse.
dophit (n.): prop, støtte, stiver.
dor (n.): dråbe. - Eksempel: Thi dor khat = En bloddråbe.
dor (v.): søge ly. - Eksempel: Lungpi tangah kan i dor = Vi
søger ly under klippen.
dor, hri dor, ziaza dor (adj.): løs, slap. - Eksempel: Tingtang
hri a dor = Violinstrengen er slap.
dorfawp (v.): forsinke. - Eksempel: Na derthawm caah
khualtlawm ah na kan dorfawp lai = Du vil forsinke vor rejse,
fordi du er svag.
dorh (v.): overskygge, skygge for. - Eksempel: Thingpi nih
thingte a dorh hna i an tthang kho lo = Det store træ skygger
for de små, så de ikke kan gro.
dorh (v.): vabler, få vabler. - Eksempel: Ke in khual ka tlawn
ah ka ke a dorh = Mine tæer får vabler, når jeg rejser til fods.
dorh, chawdawr, dawrh (n.): forretning, butik. - Eksempel: A
dorh, phoih, hri dorh (v.): løsne.
dorh, renh lo, i dinh (v.): slække, løsne, slappe af.
dorhnak (n.): slaphed.
dorhnak (n.): vabler, det at få vabler.
dornak (n.): ly, tilflugt. - Eksempel: Kan i dornak cu lungpi a si
= Vort ly er klippen.
dornak hmun (adj.): tilflugt.
dornak hmun (n.): ly, læ, beskyttelse.
dornak hmun, himnak hmun, mihrutmi chaihnak hmun (n.):
asyl.
dot (n.): etage. - Eksempel: Dot hnihnak ah a um = Han bor på
anden etage.
dot (n.): fase, stadium. - Eksempel: Dick aw cu aa thleng lio,
hihi tlangvai paohpaoh nih an pal pahmi dot, a si ko = Dicks
stemme er i overgang; det er et stadium som alle drenge
gennemgår.
dot (n.): grad, trin, rang.
dothlat (v.): spørge, forespørge.
dothlat (v.): undersøge.
dothlatnak (n.): spørgsmål, forespørgel.
dothlatnak (n.): undersøgelse.
dotla, khuatla (adj.): pletfri, fejlfri, lydefri. - Eksempel:
Raithawinak caah sattil dotla lawng hman khawh an si = Kun
fejlfri dyr kan bruges til ofring.
dotlak lonak, dotlak loter (n.): skavank.
dotlak lonak a ngei lomi, dotla a simi (adj.): pletfri.
dozen 12, cucu 144 (n.): gros (12 dusin).
drama tuahnak i biapi bik a simi, tuanbia chung i biapi bik
a simi, cu bangin thil taktak zong i biap bik a simi pa (n.):
hovedperson.
du (adj.): slap, blive slap. - Eksempel: Likuk cu sau tuk koih a
si caah a du = Buen bliver slap og svag, fordi den er blevet
spændt for længe og for hårdt (modsat spændstig).
dua, hawi (n.): kammerat.
dua, kawi (n.): ven. - Eksempel: Ka dua zaangfahnak tein hika
ah hin ra ta = Kom her, min ven.
duah (v.): afbrænde mark i svedjebrug. - Eksempel: March thla
canceo ah lo kan duah tawn = Vi afbrænder sædvanligvis vore
marker midt i marts.
duahmah (adv.): fra den ene til den anden. - Eksempel: Inn
khat hnu inn khat an kal duahmah = De gik fra hus til hus.
duahmah in (pron.): enhver. - Eksempel: Pakhat duahmah in
bia an hal hna lai = Enhver vil blive stillet et spørgsmål.
duai (v.): formindskes (om knives og øksers skarphed), sløves,
blive sløv. - Eksempel: Ka namtong a duai = Min kniv bliver
sløv.
duak, hruak (adv.): pludseligt, straks. - Eksempel: Duak tiah a
chuak = Han kom pludseligt ud.
duak . khulrang (adj.): pludselig. - Eksempel: Poipang ton
sual to dingah duak tiah aa mer. = Han tog en pludselig
drejning for at undgå en ulykke..
duakmak (adv.): flammerne springer. - Eksempel: Meizik aa
hliau duakmak = Flammerne springer omkring.
duh (adj.): villig. - Eksempel: Thih a duh = Han er villig til at
dø.
duh (v.): interessere.
duh (v.): lide, kunne lide.
duh (v.): længes. - Eksempel: Inn tlun a duh = Hun længtes
efter at komme hjem.
duh (v.): have lyst til. - Eksempel: Na duhmi kha va tuah ko =
Du gør, hvad du har lyst til.
duh (v.): ønske.
duh (v.): vil, ville. - Eksempel: Kan duh bantukin kan tuah
zungzal kho lo = Vi kan ikke altid gøre, som vi vil.
duh (v.): bryde sig om. - Eksempel: Chizawh nih kholh a duh lo
= En kat bryder sig ikke om at blive vasket.
duh (v.): forelsket, blive forelsket. - Eksempel: Ngaknu pakhat
he kan i duh = Jeg bliver forelsket i en pige.
duh (v.): mangle, savne. - Eksempel: Tangka thong khat kan
hmuh cang, asinain za nga kan duh rih = Vi har rejst 1000
kyats, men vi mangler stadig fem hundrede.
duh, a ttha ti, aa dawh ti (v.): beundre.
duh, dawt (v.): elske.
duh, ngaih (v.): længes. - Eksempel: Inn a ngai = Han længes
hjem.
duh a fakmi, hak a kaumi (adj.): grådig, begærlig.
duh awk a si hrimhrim lomi (adj.): afskyelig.
duh awk a si hrimhrim lomi, a fih in fihmi (adj.): afskyelig,
modbydelig, frastødende.
duh awk a simi (adj.): interessant.
duh awk a simi (adj.): sympatisk, tiltalende.
- 64 -
duh ningin sersiam khawhmi (adj.): plastisk. - Eksempel:
Takpum ai nincan lonak zawn hna sersiam, hmur beu hei ti
bantuk = Plastisk kirurgi.
duh paoh in khua a sami, hitihin ka um awk a si ti zulhmi
phunglam a ngei lomi (adj.): udisciplineret.
duh tuk, dawt tuk (v.): forgude.
duh tuk hringhran (v.): hige efter, tørste efter. - Eksempel: A ti
a halmi cu ti a duh tuk hringhran = En tørstig mand higer efter
vand.
duh tukmi, upat tukmi (n.): idol.
duh zong duh lo zongah ralkap tlakter cozah nih (v.):
udskrive, indkalde (til militæret).
duhdanh a ngeimi (adj.): partisk. - Eksempel: A fapa kha a
duhdanh = Han var partisk over for sin søn.
duhdanh ngei lomi (adj.): upartisk, uvildig.
duhdanh ngeih lonak (n.): upartiskhed, uvildighed.
duhdanhnak ngei lomi lungthin, ruahnak taktak chimmi
(n.): oprigtighed, åbenhed.
duhdanhnak ngeih (n.): protektion.
duhdim (adj.): rigelig.
duhdim te i nunnak, rumnak (n.): rigdom.
duhdim tein ei (v.): mætte.
duhfahnak, hakkauhnak (n.): begærlighed, grådighed,
havesyge.
duhhlawptlai lomi, fihnung a simi (adj.): ækel, væmmelig,
modbydelig.
duhlawptlai loin (n.): afskyelighed.
duhlonak fakmi, fih awk a simi (n.): væmmelse, afsky, lede.
duhmi, dawtmi (n.): yndling, skat, øjesten.
duhmi i thim khawhnak (n.): valgmulighed.
duhmi i thimmi (adj.): valgfri.
duhmi paoh pek, duhnak paoh zulh (v.): forkæle. - Eksempel:
Khi nu le pa hna nih an fale kha an duhnak an zulh tuk hna =
De forældre forkæler deres børn.
duhmi tuahter khawhnak ca i hnek, thazang in hnek, upadi
kha hman ding vun siter (v.): fremtvinge, gennemtvinge.
duhnak (n.): ønske.
duhnak (n.): smag, behag.
duhnak (n.): hengivenhed, kærlighed. - Eksempel: A cungan
duhnak ka ngei kho lo = Jeg kan ikke have hengivenhed til
hende.
duhnak, bia i khiahnak lungthin (n.): vilje.
duhnak, ngaihnak (n.): længsel.
duhnak, si seh ti duhmi, saduhthlahnak (n.): ønske.
duhnak, thanuamnak (n.): enthusiasme, begejstring.
duhnak a ngeimi, a duhnak a langhtermi (adj.): længselsfuld.
duhnak a riam kho lomi, a hak a kau ngaimi (adj.):
umættelig.
duhnak a thawng ngaimi (adj.): voldsom, heftig.
duhnak a tthawngmi (n.): lidenskab.
duhnak he tunghtham (v.): kærtegne, kæle for.
duhnak i sum ngai i nun (adj.): asketisk.
duhnak langhternak ca i nuar (v.): strejke. - Eksempel:
Lung-meihol cotu pawl kha lahkhah kan tthanh deuh u tiin an
nuar = Minearbejderne strejker for at få mere i løn.
duhnak lungthin (n.): interesse.
duhnak lungthin hun ngeihter, hlauh (v.): interessere. Eksempel: Na khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauh
ngai = Fortællingen om dit eventyr interesserer os.
duhnak ngei taktak lo i tlangrian ttuan i ttuan (adj.):
skødesløs, overfladisk. - Eksempel: Saya tharpa cu tlangrian
ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo = Den
nye lærer var overfladisk; han var ikke rigtig interesseret i sit
arbejde.
duh awk ngaingai a simi, a nuam ngaingaimi (adj.):
henrivende.
duh awk tlak a simi (adj.): ønskelig, ønskværdig.
duh awk tlak a simi, nawl cawn awk tlak a simi (adj.):
beundringsværdig.
duh awk tlak a sinak (n.): ønskelighed.
duh deuh (v.): foretrække. - Eksempel: Lentecelh nakin carel
ka duh deuh = Jeg foretrækker læsning for leg.
duh deuh, sor tluk deuh, ot dehu (v.): tilbøjelig, være
tilbøjelig. - Eksempel: Ralrin lo lei ah a sor a tlu deuh = Han er
tilbøjelig til skødesløshed.
duh deuhmi a simi (adj.): fortrinsberettiget.
duh deuhmi i thim in (adv.): fortrinsvis, helst.
duh deuhnak (n.): forkærlighed.
duh deuhnak, sortluk deuhnak (n.): tilbøjelighed.
duh hringhran (n.): lidenskab, passion. - Eksempel: Hla a duh
hring hran = Han har en lidenskab for musik.
duh khunmi (adj.): yndlings-. - Eksempel: Politiks cu a duh
khunmi subject a si = Politik er hans yndlingsemne.
duh leinak (prep.): pro, for. - Eksempel: Duh leinak le duh lo
leinak = Pro et contra.
duh lo (n.): ugunst, unåde, afsky.
duh lo, a hmaan lo ti, hlawt (v.): afvise, afslå.
duh lo, a si lo i canter, al (v.): negere, nægte, ophæve.
duh lo, al (v.): afslå. - Eksempel: Zanriah ei ka sawmmi cu a ka
al = Han afslog min indbydelse til middag.
duh lo, al, poi (v.): have noget imod. - Eksempel: Kuak zu ning
duh lo, fih (adj.): uvillig.
duh lo, zei i rel lo (v.): afvise. - Eksempel: Ziknawh kha
biaceihtu bawi nih a duh lo, zeihmanh ah a rel lo = Dommeren
afviste bestikkelsen.
duh lo awk ngai a simi, rimchia (adj.): forhadt, afskyelig.
duh lo langhternak ca i liang cawi (v.): trække på skuldrene.
duh lo, a ttha lo, ti (v.): dømme, fordømme.
duh lomi (adj.): modstræbende, uvillig. - Eksempel: Sianginn
kai a duh lo = Han er uvillig til at gå i skole.
duh lomi (adj.): uønsket.
duh lomi a simi, a ttha lo, aa dawh lo, huat awk tlak (adj.):
duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm, hnawmtam (n.):
skrald, affald.
duh lomi thil, a nuam lomi thil (adj.): ubehagelig.
duh lonak (n.): misfornøjelse, mishag, ulyst.
duh lonak, alnak (n.): nægtelse, benægtelse, afslag, negation.
duh lonak, alnak, phunzainak (n.): protest.
duh lonak, lungthawh lonak (n.): utilbøjelighed, ulyst.
duh lonak chim (n.): anklage, fordømmelse.
duh lonak chim, hlawt, thangchiat (v.): undsige.
duh lonak langhter, al, phunzai (n.): protestere.
duh lonak langhter, a si lo (adj.): negativ, nægtende.
duh lonak langhternak ca i hmur euh (v.): surmule.
duh lonak tthawngpi (n.): afsky.
duh na lo i hranhram i uk, hrem (v.): tyrannisere.
duh nalo tein (adv.): ufrivilligt.
duh naloin, a si kho (adj.): tilbøjelig, udsat. - Eksempel:
Ruahpi sur i naa chawh ahcun na cin kho ko = Du er udsat for
at blive våd, hvis du går ud i regnen.
duh ngai, thaw ngaiin ei (v.): nyde, synes godt om. Eksempel: Chizawh nih cawhnuk a duh ngai = Katten synes
godt om mælk.
duh ngar (adj.): glad. - Eksempel: Rang a duh ngai hna = Han
er glad for heste.
- 65 -
Hans ryg er helt blå efter deres kamp.
dul (v.): mattere, blive mat. - Eksempel: Thlalang kha a hlun
cang i a dul cang. - Ni a dul = Spejlet er blevet mat af alder. Solen er skjult bag skyen.
dulhnak (n.): skygge. - Eksempel: Ni dulhnak ah tthu u sih =
Lad os sidde i skyggen.
dum (adj.): himmelblå, blå.
dum (n.): have.
dum (v.): spise sammen omkring et bord. - Eksempel: Rawl kan
dum hna lai = Vi skal spise sammen omkring et bord.
dum (v.): klappe ved klapjagt. - Eksempel: Khaan kan dum lai
= Vi skal klappe ved klapjagten.
dum kaupi (n.): ranch, kvægfarm.
dum tein vaa kal ai law (interj.): farvel.
dum tuahtu, dum ngeitu (n.): gartner.
dumh (v.): sværte. - Eksempel: Meikhu nih an hnipuan a dumh
dih = Røg har sværtet alt deres tøj.
dumternak si/thil (n.): pigment, farve.
dun (adv.): sammen. - Eksempel: Kan kal dun lai = Vi skal
rejse sammen.
dup (adv.): pludseligt. - Eksempel: Mei a mit dup = Ilden er
pludseligt gået ud.
dupdap in alh, dupdap in ceu (v.): flakke, blafre. - Eksempel:
Mei cu a alh dupdap i a mit = Ilden blafrede og gik ud.
dupdap in alhmi (n.): blafren. - Eksempel: Phazawngdan an
ceu depmap kha an hmuh = De så blafren af stearinlys.
dur (n.): græskar brugt som flaske, kalabas, calabash. Eksempel: Dur in cite kan chiah = Vi har salt i græskarflasken.
durbing, a hlami thil nai tein hmuh khawhnak (n.): teleskop.
durbing, mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu (n.): kikkert.
durttawt (n.): bylder.
durwan, inn zohtu (n.): portner.
dusah tein ti in chuan (v.): småkoge.
dut (adv.): pludseligt. - Eksempel: Dut tiah an phan = De
ankom pludseligt.
dut (n.): bump. - Eksempel: Vanlawng kha vawlei a vung phan
i dut tiah a cawl = Flyvemaskinen landede med et bump.
dutdutdut ti in tur (v.): banke, pulsere. - Eksempel: A ban hma
cu dutdut tiin a fak a tur hluahmah = Hans sårede arm bankede
af smerte.
dutmat (adv.): svaje frem og tilbage. - Eksempel: An i hnin
dutmat = De svajer frem og tilbage.
duhnak ngeih (v.): interesseret, være interesseret i, er
interesseret i. - Eksempel: Hla lei duhnak a ngei lo = Han er
ikke interesseret i musik.
duhnak riamhter (v.): tilfredsstille.
duhnak tthawng (n.): længsel.
duhnak tthawng, pumsa duhnak (n.): lyst, begær, liderlighed.
duhnak tthawng a ngeimi (adj.): lidenskabelig.
duhsah (adv.): langsomt. - Eksempel: Duhsah in bia a chim =
Han taler langsomt.
duhsah, khulnuarmi (adj.): langsom.
duhsah nawn tein thli a hran (v.): falde til ro, stilne af. Eksempel: Thli duhsah nawn tein a hrang = Vinden stilnede af.
duhsah tein (adv.): meget langsomt. - Eksempel: Duhsah tein
bia a chim = Han taler meget langsomt.
duhsah tein, caan tampi hmang in (adv.): mageligt, roligt.
duhsah tein aa thlengmi (adj.): gradvis.
duhsah tein chuah thliahmah, pawt (v.): sive, pible. Eksempel: A hma in thi a pawt thluahmah = Der siver blod fra
hans sår.
duhsah tein ei (v.): ætse, tære. - Eksempel: Cirik nih thir a ei =
Rust tærer jernet.
duhsah tein nuamhnak i i chawh (v.): slentre, spadsere.
duhsah tein situ a simi (adj.): ætsende, tærende.
duhsah tein thil i hung can (v.): udklække. - Eksempel:
Tlangval pawl nih tangka hmuhnak lam an ser = Drengene
udklækker en plan for at tjene penge.
duhsah tein thil i hung cannak, thil fawi tete in thil har ngai
i hung cannak (n.): udvikling, evolution.
duhsah tein tlak (v.): svæve ned. - Eksempel: Thinghnah cu
duhsah tein vawlei ah an tla = De faldende blade svæver mod
jorden.
duhter, or fawhter (v.): skærpe. - Eksempel: Rawl rim nih ka
or a ka fawhter = Duften af mad skærpede min appetit.
duhter, hoihter, sor tlukter (n.): bøje. - Eksempel: Pathian
nawlbia zulh ding kha na lung cu hoihter, duhter, a sor tlukter
= Bøj jeres hjerter til at lyde Guds lov.
duhternak, lem, lem khawhnak (v.): lokke.
duhtu, dawtu (n.): elsker.
duhtu a simi, dawtu a simi (adj.): kærlig, øm, hengiven.
duk (adj.): velmodnet. - Eksempel: Kan pear an duk dih cang
= Vore pærer er alle velmodnede.
duk (adj.): blodskudt. - Eksempel: A mit a duk dih = Hans øjne
er blodskudte.
duk (adj.): blå. - Eksempel: An i velhnak ah a keng a duk dih =
- 66 -
E
e, et (interj.): ja. - Eksempel: Kal na duh lai maw? E, ka duh
lai = Vil du gerne rejse? Ja, jeg vil.
Easter hlan Cawn Ni Nga ni (prop.): Langfredag.
Easter hlan ni 40 chung (n.): faste, fastetid.
Easter in Zarhpi pasarihnak; Easter ni in a ni sawm nganak
(n.): Pinse.
ee (v.): gå på wc, toilet, have afføring. - Eksempel: A ek a ee
kho lo = Han kan ikke få afføring.
ee zong ti lo ai zong ti lomi; ka vaa ruat rih lai a timi khi
(adj.): uforbindende, uforpligtende.
eh, ek (v.): fuldføre. - Eksempel: Na thiam na ek cang maw? =
Har du fuldført din vævning?.
ei (v.): sluge.
ei (v.): erodere. - Eksempel: Ti nih vawlei a ei = Vand eroderer
jorden.
ei (v.): have. - Eksempel: Atu ah zanriah na ei lai maw? = Vil
du have middagsmad nu?.
ei (v.): indtage. - Eksempel: Rawl a ei = Han indtager føde.
ei, rawl ei (v.): spise.
ei awk, rawlfang (n.): fødevarer.
ei awk din awk ti le rawl (n.): forsyninger, forråd, proviant.
ei awk i i hunh (v.): servere. - Eksempel: Zanriah an kan hunh
= Middagen er serveret.
ei dih, din dih, hrawh, khangh, hman dih (v.): forbruge,
ei khawh lomi (adj.): uspiselig.
ei khawhmi (adj.): spiselig.
ei khawhmi thil (adj.): spiselig.
eidin (n.): fødevarer. - Eksempel: Eidin kan har = Vi har
mangel på fødevarer.
eidin awk thil an zuarnak chawdawr (n.):
købmandsforretning.
eidin thil a zuartu (n.): købmand.
eidin zuarnak ralkap dawr (n.): kantine, frokoststue.
eih, doih (n.): trolddom.
eih in mawn, lawmhter ngai, aidi in mawn, mawnh (v.):
fortrylle.
eihmuar, hmuar (v.): udbytte. - Eksempel: Midang kha va
eihmuar hna hlah = Udbyt ikke andre.
eihthiam (n.): troldmand.
eihthiammi nu (n.): troldkvinde.
eiman ca i liammi tangka, ttuanman ca i pekmi tangka (n.):
salær, honorar, gebyr.
eimi pa, pa (n.): svamp, paddehat.
ek (n.): ekskrement, afføring.
ek (v.): afføring, have afføring. - Eksempel: Na ek na ek khawh
lo ahcun anhnah tampi in ei = Hvis du ikke kan have afføring,
så spis masser af bladrig mad.
ek (v.): være slut med. - Eksempel: Na rawl a eh tikah ka chim
te = Fortæl mig, når det er slut med dit foderkorn.
ek, caw ek (n.): gødning.
ek, eh (v.): fuldføre. - Eksempel: Na thiam na ek cang maw? =
Har du fuldført din vævning?.
ek, hmunthur (n.): skarn, snavs, smuds.
ek fer (n.): forstoppelse.
ek-inn (n.): latrin.
ekek, zunzun (v.): have afføring. - Eksempel: Zunzun/ekek ka
duh = Jeg skal have afføring.
ekinn, hmai le kut i tawlnak khaan (n.): toilet, wc.
eksident, thil poipang ruah lopi i a hung ummi (n.): ulykke.
eksperians tampi a hmumi (adj.): erfaren.
ekuaitor in chaklei le thlanglei ah a phei in rinmi tlang, zei
can dah a hlat ti tahnak, latitude dikiri pakhat cu khan 70
tluk a si (n.): bredde, breddegrad.
ekzel, lengke aa mernak thirfung (n.): aksel.
el (n.): lår. - Eksempel: A el a ngan ko = Hans lår er stort.
el (v.): argumentere, diskutere. - Eksempel: Bia an i el
lengmang = De diskuterer ofte.
el (v.): afvise, forkaste. - Eksempel: Ka bia ka el hlah = Afvis
ikke mine ord.
elektrik bawl in ceutermi, thing nge bantuk in tettermi
ceunak (n.): lysekrone.
elektrik bulp chung i hri tete aa zammi khi (n.): glødetråd.
elektrik dah (n.): elektricitet.
elektrik dah he aa pehtlaimi (adj.): elektrisk.
elektrik dah in an kaltermi hlei (n.): escalator, rullende
trappe.
elektrik dah tha pehnak thirhri fate (n.): sikring.
elektrik kha hun hmit (v.): slukke lyset.
elektrik kha hun vang (v.): tænde lyset.
elektrik mei cu zan thil kawlnak ca i tuahmi a tthawng
ngaingaimi (n.): søgelys, lyskaster, projektør.
elektrik mei tha (n.): volt.
elektrik meitha tahnak (n.): spænding.
elektrik pehnak palak (n.): prop, stikprop.
elektrik tha khonnak battery (n.): akkumulator.
elektrik tha nih a kan duah khi (n.): stød.
elektrik tha tahnak (n.): watt.
elektrik tha thirhri chungin a luangmi (n.): strøm.
elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah tuamnak khairiat
(n.): isolator.
elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi (n.): kontakt.
elh-ulh (adj.): stor og stærk. - Eksempel: Mi elh-uhl a si = Han
er en stor og stærk mand.
em (v.): riste brød, kød. - Eksempel: Changreu a em. - Arsa a
en = Han rister brød. - Hun rister en kylling.
em (v.): varme ved ilden eller i solen. - Eksempel: Mei ah ka kut
ka em. - Ni ah ka kut ka em = Jeg varmer mine hænder ved
ilden. - Jeg varmer mine hænder i solen.
em, ul, din tein khangh (v.): svide, brænde.
em thingkung. Innliam thingkung (n.): elm.
emh (v.): varme, varme op. - Eksempel: Ni nih a ka emh. - Mei
nih a ka emh = Solen varmer mig op. - Ild varmer mig op.
en (v.): blomstre. - Eksempel: December thla ah phaizawng par
an en = Kirsebærtræerne blomstrer i december.
eng (adj.): gul. - Eksempel: Puan eng cu aa dawh = En gul
dragt er smuk.
eng (v.): skubbe, puffe. - Eksempel: Ka eng hlah, ka tla sual lai
= Skub mig ikke, jeg kunne falde.
eng (v.): trænge ind. - Eksempel: Ka lo ka eng hlah = Træng
ikke ind på min mark.
engine nih a chuahtermi tikhu le thli (n.): udstødning.
England mi holh, M irang holh (adj.): engelsk.
- 67 -
England ram alan (prop.): Union Jack.
England ram i a rak ummi miphun, Irish, Scottish le Briton
a rak hringsortu hna (n.): kelter.
England ram i Protestant Khrihfa, thiannak le ziaza ttha a
rak uarmi (n.): puritaner.
entai (v.): misunde, jaloux, være jaloux. - Eksempel: Ka college
degree kha na ka entai = Du misunder mig min akademiske
rang.
enzin a ngei lomi vanlawng (n.): svæveplan.
enzin chung i aa mermi (n.): turbine.
eotheo (n.): pirrelig person, ømfindtlig person. - Eksempel: Mi
eotheo a si = Han/hun er en pirrelig/ømfindtlig person.
epal thei (n.): æble.
equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli (n.): passatvind.
er (v.): koge ind. - Eksempel: Cite an er = De laver salt (ved at
koge saltvandet).
er (v.): koge ris. - Eksempel: Buh kan er = Vi koger ris.
er (v.): rivalisere (i negativ betydning). - Eksempel: An rian ah
an i er = De rivaliserer i deres arbejde (for at slå hinanden ud).
er, tang, ir (n.): bryst.
er khawh lomi, tluktu ahohmanh a ngei lomi, tluk lomi
(adj.): uden lige.
erh (v.): henkoge. - Eksempel: Pear kan erh = Vi henkoger
pærer.
erh (v.): så. - Eksempel: Thlaici kan erh = Vi sår.
erh (voi), irh (v.): ræbe.
ernak, i chuhnak, dohnak (n.): rivaliseren.
ertu, dohtu (n.): rival.
esit, a thormi ti (n.): syre.
Eskimo mi (n.): eskimo.
Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi (n.): kajak.
et, det, chawdet (v.): købslå, tinge, prutte om prisen. Eksempel: Chawdet ka duh lo = Jeg kan ikke lide at
prutte/købslå.
et, e (interj.): ja. - Eksempel: Kal na duh lai maw? E, ka duh
lai = Vil du gerne rejse? Ja, jeg vil.
etom (n.): atom.
eu (v.): riste let. - Eksempel: Sa kan eu = Vi rister kød.
euh (v.): bøje sig bagover. - Eksempel: A paw a euh = Han
bøjer sig bagover, så maven stikker frem.
euh (v.): trække ned og udad som med bananer og korn. Eksempel: Banhla hnah kan euh = Vi trækker banantræets
blade nedad.
Europe ram i kum zabu 14, 15 le 16 chung i fimnak le
thiamnak a tthancho ciammam caan kha; a sullam cu
fimnak le thiamnak an hung tthan kha a si (n.): renæssance.
Exodus (n.): Exodus, 2. Mosebog.
- 68 -
F
fa (adj.): lille. - Eksempel: Na cawfa a fa ko = Din kalv er lille.
fa (adj.): hver. - Eksempel: Thla fa in na ra lai = Du skal
komme hver måned.
fa (n.): barn, unge.
fa (n.): tråd, streng. - Eksempel: La chungin fa khat kha zuk
tuah = Træk een tråd ud af garnet.
fa a pawimi (adj.): gravid, svanger.
fa canter (n.): adoption.
fa ei (n.): stedbarn.
fa i canter (v.): adoptere.
fa ngei hko lomi (adj.): ufrugtbar, gold.
fa ngei kho lo in i tuahnak (n.): sterilisering.
fa ngei kho lo in umnak, cinnak (n.): sterilitet.
fa ngei kho loin tuah (v.): sterilisere.
fa ngei lo (adj.): barnløs.
fa panga phir (n.): femlinger.
fa pawi ternak (n.): befrugtning.
fa pawiter (v.): befrugte.
fa tampi ngei kho sinak, vawlei tthatnak (n.): frugtbarhed.
fa zohkhenh (v.): opfostre, opdrage. - Eksempel: Ka nu nih a
fale a kan zohkenh = Moder opfostrer sine børn.
faah, ram/facang hlehnak, datari (n.): segl, krumkniv.
facang (n.): ris.
facang a tuantu/ciltu; fangvoi a thlingtu, fatun a sik i a ciltu
(n.): tærsker.
facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): rug.
facang fang, fatun fang, rawl fang (n.): korn.
facang hmui, fangvoi hmui (n.): stubbe.
facang tuknak fung (n.): plejl.
facang uh i roter tthanmi (n.): malt.
facang zun, rawlttuan (v.): høste.
facanghum (n.): ris, upoleret ris. - Eksempel: Facang-hum cu
facang nakin a man a fawi deuh = Upoleret ris er billigere end
poleret ris.
fah (v.): fodre. - Eksempel: Ar rawl ka fah hna = Jeg fodrer
hønsene.
fah, fak (adj.): smertefuld. - Eksempel: Na hma a fah ahcun si
na thuh lai = Hvis dit sår er smertefuldt, så brug medicin til det.
fah damternak si (n.): smertestillende middel.
fah theih lonak si (n.): bedøvelse, kloroform.
fah theih lonak si, dai tein umternak a simi (adj.):
beroligende.
fahenh, khenhfial, henhfia (n.): kile.
fahi, favai (n.): avner, hakkelse.
fahnak (n.): pine, smerte.
fahnak (n.): strenghed.
fahnak, lung retheihnak, a fak ngaingaimi hma (n.): kval,
vånde.
fahnak a petu, hremtu (n.): bøddel.
fahnak damter deuh (v.): lindre, lette. - Eksempel: Na fahnak
cu si nih a damter deuh lai = Medicin vil lindre din smerte.
fahnak in, harnak in (v.): lide.
fahnak innak, nuam lo ngaiin umnak (n.): elendighed,
ulykke. - Eksempel: Harnak an innak a chuahtertu cu sifahnak
a si = Fattigdom er årsag til deres ulykke.
fahnak pek, fahter (v.): såre, skade.
fahnak pek, hrem (v.): pine, plage.
fahnak pek khawh a si lomi, hma inter khawh a si lomi
(adj.): usårlig.
fahniang (n.): yngste barn. - Eksempel: Amah cu an chung
lakah fahniang a si = Hun er det yngste barn i sin familie.
fahrin (v.): avle, opdrætte, opdrage.
fahrin, titit (v.): gyde.
fahsak (v.): vred, være vred. - Eksempel: Lungpit na si ti kha
aa fahsak = Han er vred over at blive kaldt dum.
fahter (v.): svide, smerte, gøre ondt. - Eksempel: Na hma nih
an fahter maw? = Gør dit sår ondt?.
fahter, hliamh, hma banh (v.): såre.
fahter, liamkhuai (v.): kvæste.
fahter, zualter (v.): intensivere, forstærke.
fahter chin, that loter deuh (v.): forværre.
fahter khawh a simi, tuk khawh a simi, hma banh khawh a
simi (adj.): sårbar.
fahter khotu a simi (adj.): skadelig.
fai (v.): skælde ud. - Eksempel: A ka fai lengmang = Han
skælder mig ud igen og igen.
fai (v.): succes, have succes, være heldig, lykkes. - Eksempel:
Tu tan kan ramriah cu kan fai ngai = Vi var ganske heldige
med vores jagt.
fak (n.): smerte. - Eksempel: Ka ha a fak = Jeg har tandpine
(smerte i tanden).
fak, ka daw seh ti duh i fak (v.): smigre.
fak, chimthiam (v.): smigre.
fak, fah (adj.): smertefuld. - Eksempel: Na hma a fah ahcun si
na thuh lai = Hvis dit sår er smertefuldt, så brug medicin til det.
fak, ka daw seh ti duh i fak (v.): smigre.
fak in a rak doh lomi, fawi tein aa pemi (adj.): bøjelig.
fak khun in chimmi, tuahmi, uarmi (adj.): eftertrykkelig,
fyndig.
fak khun deuh in chim (v.): betone.
fak khun in chimhnak, tuahnak, uarnak (n.): eftertryk.
fak lo tuk in chim, niam tuk in chim, din tuk in chim (v.):
underdrive.
fak loin tuahnak, nemnak (n.): mildhed, skånsomhed.
fak ngaiin (adv.): intenst, stærkt.
fak ngaimi, aa tet ngaimi (adj.): streng. - Eksempel: Upadi
fak/tet ngai = Strenge love.
fak piin (adv.): hårdt. - Eksempel: Fakpi in a ttuan = Han
arbejder hårdt.
fak piin a nawlmi (adj.): bønfaldende.
fak piin au (v.): skråle, råbe, brøle. - Eksempel: Fakpi in a ka
auh chih = Han brølede ad mig.
fak piin au, thinhun ngaiin au len (v.): tale i vildelse,
fantasere, rase.
fak piin dawt i fak piin upat awk tlak a simi (adj.): yndig.
fak piin duh (adj.): ivrig. - Eksempel: Ton an duh ngaingai =
Han er ivrig efter at møde dig.
fak piin duh i fak piin upat (v.): tilbede.
fak piin duhnak ngeih, tihal in hal (v.): tørste.
fak piin fial (v.): insistere, holde på, kræve. - Eksempel: Na kal
hrimhrim lai kan ti = Jeg insisterer på, at du går.
fak piin fungfek in huai, tuk (v.): piske.
fak piin hlasak (v.): tralle.
fak piin hrawh (v.): hærge, ødelægge.
- 69 -
fak piin i timhmi, rian (n.): foretagende.
fak piin i zuam (v.): stræbe.
fak piin i zuam, fak piin ttuan (v.): kæmpe, slide.
fak piin merh (n.): forvridning.
fak piin nam, denh, rial, manter (v.): knuse, mase. Eksempel: Seh nih lung cu dip tein a rial = Maskinen knuste
fak piin nawl (v.): bønfalde, plædere.
fak piin nawl, hal (v.): bede indtrængende om, ansøge om.
fak piin ngaichiat (v.): sørge, bedrøve.
fak piin rian a ttuanmi (n.): slider.
fak piin rianttuan (v.): slide i det.
fak piin ruah, luthluak hman (v.): ræsonnere. - Eksempel:
Mihrut nih cun khua a ruat kho lo = En idiot kan ikke
ræsonnere.
fak piin soi, sik, dantat (v.): revse, tugte.
fak piin soinak, siknak, dantatnak (n.): revselse, tugtelse.
fak piin tah (v.): jamre, klage, hyle.
fak piin that lonak lei i aa thlengmi thil, rawhnak (n.):
oversvømmelse, syndflod, naturkatastrofe.
fak piin thinhunter, thinphawh (v.): ophidse.
fak piin tlaknak, tumnak (n.): prisfald, dyk. - Eksempel: Thil
man fak piin a tlaknak, a ttumnak = Et prisfald.
fak piin tonghtham, tha loin tongh (v.): mishandle.
fak piin ttuan, fak piin i zuam (v.): kæmpe, slide.
fak piin tuk (n.): storm. - Eksempel: Ral lnih khua cu fak piin
an tuk i an lak = Fjenden tog byen med storm.
fak piin tuk (v.): slå, ramme.
fak piin tuk (v.): storme. - Eksempel: Ral nih khua cu fak piin
an tuk = Fjenden stormede byen.
fak piin tuk, kingh (v.): banke. - Eksempel: Chairman nih
ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk = Formanden
bankede i bordet for at kalde til orden.
fak piin tuk chim (n.): angreb, stormløb. - Eksempel: Indianmi
hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk =
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort.
fakmi dinter deuh, tihnak daihter deuh (v.): lindre.
fakpi i ruat setsai lem lo i khua a sami, zei thil hmanh (adj.):
sorgløs.
fakpi le thang piin bia i al, i sik (v.): skændes, mundhugges.
fakpi lungretheihnak (n.): kval, pine, smerte.
falai (n.): det midterste barn. - Eksempel: Laimi phungthluak
ah, falai chia lo lai chia, ti a si = Et Chin mundheld siger, at
det midterste barn er så dårligt som midten af marken.
fale hnuk a dinhmi saram (n.): pattedyr.
fam (adv.): partikel, der fremhæver en bekræftelse eller et
udsagn. - Eksempel: Na kal ko lai ta. A si fam, ka kal ko lai =
Nå, du rejser væk. Ja netop, jeg rejser væk.
fam (v.): smykke, pryde, pynte. - Eksempel: Thil tthattha in aa
fam = Hun smykker sig selv med gode klæder.
famu (n.): riskerner med skal i den polerede ris.
famua (n.): risaks efterladt efter høst.
famuasua, famuasuat (v.): sanke, samle op. - Eksempel: Nihin
cu nan lo ah famua ka sua lai = Jeg skal samle op i jeres mark
idag.
fang (n.): korn, kerne. - Eksempel: Facang fang khat = Een
riskerne.
fang (n.): poleret eller stødt ris. - Eksempel: Fang an zuar = De
sælger stødt ris.
fang (n.): stykke. - Eksempel: Tthi fang 60 ah tthi rual khat a si
= Tres styk perler udgør en perlestreng.
fanghang (n.): vælling.
fangkarao, taklawng (adj.): bar. - Eksempel: Kut lawng =
Bare hænder.
fangkarao in, a dih umnak in (adv.): aldeles, splitter. Eksempel: Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh =
Drengene gik ud at svømme splitternøgne.
fangvoi (n.): korn, majs.
fangvoi fo (n.): majskolbe.
fangvoi fo (n.): stilken af en majskolbe (uden majs). Eksempel: Fangvoi fo hi zeihmanh ah a tthahnem lo = Stilken
af en majskolbe er ikke til nogen nytte.
fangvoi kawk, facang hawng (favai) (n.): avne.
fangvoi kung (n.): stilk, stængel.
fangvoi puahmi (n.): popcorn.
fangvoi sam bantukin aa tommi tete (n.): dusk, kvast.
fangzum (n.): stage, spids stok. - Eksempel: Fungzum in a inn a
kulh = Han indhegnede sit hus med stager.
fanh (v.): trænge ind. - Eksempel: Innlam a ka fanh = Han
trænger ind i mit hus.
fanh (v.): malaria, lide af malaria. - Eksempel: Rai nih a ka
fanh = Jeg lider af malaria.
fanh (v.): gifte sig uden ordentligt arramgement. - Eksempel:
Ngaknu nih tlangval a fahn = En ung kvinde bliver gift med en
ung mand uden ordentligt arrangement.
fano (n.): barn, lille barn. - Eksempel: Tunaite ah fano an ngei
= For nylig fik de et lille barn.
fanu (n.): datter.
fanu i fanu, tu nu (n.): sønnedatter, datterdatter.
fanu i fapa, fapa i fapa, tu pa (n.): sønnesøn, dattersøn.
fanu pasal (n.): svigersøn.
fapa (n.): søn.
fapa i fapa, tu pa, fanu i fapa (n.): sønnesøn, dattersøn.
fapa nupi (n.): svigerdatter.
fapar (n.): oldebarn. - Eksempel: Hi tarpa hi fapar pathum a
ngei = Denne gamle mand har tre oldebørn.
fapawi (v.): undfange.
fapawinak (n.): undfangelse.
fapawinak (n.): graviditet, svangerskab.
faphal (n.): neg. - Eksempel: Faphal put in lawm in kan ra lai
= Vi kommer med glæde og bringer negene.
faphir (n.): tvillinger. - Eksempel: Faphir an ngei = De har
tvillinger.
faphir lak i pakhat (n.): tvilling.
far (n.): fyrretræ. - Eksempel: Lai tlang ah far tampi an um =
Der er masser af fyrretræer i Chinbjergene.
far (v.): lække i små dråber. - Eksempel: Kan inncung a far =
Vort tag lækker (i små dråber).
far; nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh (n.):
søster.
far bantukin mi a dawmi (adj.): søsterlig.
far lak kan i chawh i farhnah thli nih a chem hna i a thawng
khi (v.): suse. - Eksempel: Thli a hran tikah far hla an sa =
Fyrretræerne suser, når vinden blæser.
far thei, thei (n.): kegle, kræmmerhus, vaffel.
farah (n.): fattig, nødlidende, trængende. - Eksempel: Farah
kha nan zaangfah hna lai = I bør være venlige mod den
fattige/den nødlidende.
farthei (n.): fyrrekogle. - Eksempel: Farthei na ei kho lai lo =
Du kan ikke spise fyrrekogler.
farthing (n.): fyr, fyrretræ.
farthling (n.): harpiks.
faruahthawh (n.): monsun.
fate (adj.): lille. - Eksempel: Inn fate ka ngei = Jeg har et lille
hus.
fate (adj.): hver. - Eksempel: Ni fate zung ka kai = Jeg går på
kontoret hver dag.
fater, hrin hmasa bik (n.): førstefødte.
- 70 -
fatir, fater, hrin hmasa bik (n.): førstefødte.
fattiak (n.): knækket ris. - Eksempel: Fattiak cu fang tluk in a
thaw lo = Knækket ris er ikke så godt som ris.
fatun (n.): hirse.
fatun fang, rawl fang, facang fang (n.): korn.
favah (n.): segl.
favai, fahi (n.): avner, hakkelse.
fawh, fawk, fok (v.): erektion, rejsning, have rejsning, have
erektion. - Eksempel: A zang a wahk = Han har rejsning.
fawi (adj.): let, nem. - Eksempel: Ka rian a fawi = Mit arbejde
er let.
fawi tein (adv.): let, nemt.
fawi tein, zaangdam in (n.): lethed. - Eksempel: Mirang holh
cu zaangdam tein a chim = Han taler engelsk med lethed.
fawi tein a kawi khomi, a aimi (adj.): bøjelig, smidig.
fawi tein a kuai khomi (adj.): skrøbelig.
fawi tein a kuai khomi sinak (n.): skørhed, skrøbelighed.
fawi tein aa pemi, fak in a rak doh lomi (adj.): bøjelig.
fawi tein cawlcangh, ruang-ai, khulrang, fel (adj.): adræt. Eksempel: Chizawh cu an ruang a ai ngai = Katte er meget
adrætte.
fawi tein hlen khawh a simi, mi chimmi fawi tuk in a zummi
(adj.): lettroende.
fawi tein hmuh khawhmi, a langmi (adj.): klar, tydelig,
iøjenfaldende, fremtrædende.
fawi tein i tthial khawhnak, i mer khawhnak (n.):
bevægelighed, mobilitet.
fawi tein koih khawhmi (adj.): bøjelig, smidig. - Eksempel:
Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an si; fawi tein lem
khawhmi = Pilekviste er smidige.
fawi tein kuaih kuaih lomi, a thommi (adj.): stiv. - Eksempel:
Ka hngawng a thom = Min hals er stiv.
fawi tein tthial khawhmi, fawi tein mer khawhmi (adj.):
bevægelig, mobil.
fawih (v.): kunne gøre noget nemt. - Eksempel: Ka rian kaa
fawih = Jeg kan gøre mit arbejde med lethed.
fawih, foih (v.): fange i fælde, fanges i fælde. - Eksempel: Varit
pakhat ka fawih = Jeg fangede en fasan.
fawite i ruah, zaang te i ruah (v.): flirte. - Eksempel:
Ramdang i va um kha zaang tein a hei ruah men ko = Han
flirtede med tanken om at leve udenlands.
fawite i thin cawlcanghter khawh lomi, dai tein a ummi
(adj.): rolig, uanfægtet, uforstyrrelig.
fawiter (v.): forenkle.
fawiter, bawmh (v.): lette.
fawiter deuh, harnak, fahnak innak nemter deuh (v.): lindre.
- Eksempel: Hi si nih hin na innak a nemter deuh lai = Denne
medicin vil lindre din smerte.
fawiternak (n.): forenkling.
fawk, fok, fawh (v.): erektion, rejsning, have rejsning, have
fawn (adv.): også. - Eksempel: Cacawn ka duh, rianttuan zong
ka duh fawn = Jeg ønsker at få en uddannelse, og jeg ønsker at
arbejde også.
fawng, fong (v.): rage frem. - Eksempel: Thing nge a fawng =
En gren rager frem.
fawnghlei, fonghlei (n.): fremspring. - Eksempel: Rili chungah
a fawnghleimi vawlie cu vawlei fawnghlei ti a si = Et stykke
jord, der rager frem i havet, kaldes en halvø.
fawnh, fonh (v.): addere, lægge sammen. - Eksempel: Pahnih le
pahnih fawnh ah pali na ngah = Hvis du lægger to og to
sammen, får du fire.
fawp (v.): skylle munden. - Eksempel: Na kam naa fawp cang
maw? = Har du skyllet munden?.
fawrh, forh (v.): formane, tilskynde, opmuntre, opfordre. Eksempel: Cacawn kan fawrh hna = Vi opmunter dem til at få
en uddannelse.
fazai (n.): en slags ris.
fe (n.): den rest, der bliver tilbage, efter at man har udtrukket
saften, f.eks. kaffegrums eller teblade.
fe, pe (adj.): uproduktiv. - Eksempel: Kan ram cu a pe cang =
Vores jord er nu uproduktiv (fordi vi har brugt den så mange
år).
February thla (n.): februar.
feh, fek (adj.): fast, stabil, permanent, solid, holdbar. Eksempel: Hi inn a hram hi a fek lo = Soklen på dette hus er
ikke solid.
feh, fep (v.): suge saft af sukkerrør. - Eksempel: Fu feh na duh
naw? = Kan du lide at suge saften af sukkerrør?.
feh lo, i hnin deldul i um (v.): stavre, vakle. - Eksempel:
Bawhte cu an kal ah an fek lo = Små børn vakler (stavrer), når
de går.
feh lo, thazang um lo, derthawm (adj.): omtåget.
feh lonak (n.): ustadighed, ustabilitet.
feh lonak, thlenfawinak, thlen fawimi sinak (n.):
ubestandighed, flygtighed, ustadighed.
fehfuan lonak (n.): svaghed, skavank, skrøbelighed.
fehnak, fek tein umnak (n.): stabilitet.
fehter (v.): bekræfte, stadfæste.
fehter (v.): stabilisere.
fehter, rianttuannak i fehter (v.): ordinere.
fehter tthan, umter tthan (v.): retablere, genoprette.
fehter tthannak (n.): genoprettelse.
fehternak (n.): ordination.
fehternak (n.): ratificering, stadfæstelse.
fehternak (n.): stabilisering.
fehtertu (n.): stabilisator.
fei (n.): lanse, spyd.
fei, khawh zuamnak i an hmanmi (n.): kastespyd.
fei in chunh (v.): spidde.
feihlung (n.): spydhåndtag. - Eksempel: Feihlung cu feihmur
loin san a tlai lo = Spydhåndtag er til ingen nytte uden
spydspids.
feihmur (n.): spydspids. - Eksempel: Feihmur cu feihlung loin
san a tlai lo = Spydspids er til ingen nytte uden spydhåndtag.
fek (n.): spore. - Eksempel: Arhlikhong lawng nih fek an ngeih
= Kun haner har sporer.
fek, aa hnin lo (adj.): fast.
fek, feh (adj.): fast, stabil, permanent, solid, holdbar. Eksempel: Hi inn a hram hi a fek lo = Soklen på dette hus er
ikke solid.
fek chinchin seh ti in tuah, thazang thar in tthawnnak pek
(v.): forstærke.
fek deuh in chim duh tik i hmanmi a si (pron.): selv. Eksempel: A vawlei lawng-lawng hmanh kha tangka pekmi cu a
man ko, a inn chim loin = Jorden selv er pengene værd uden
huset.
fek ngaiin tuahmi, tet ngaiin tuahmi thil (n.): strenghed,
stringens.
fek tein (adv.): fast. - Eksempel: Ka kut fek tein i tlaih = Hold
fast ved min hånd.
fek tein, thelh lo tein (adv.): sikkert. - Eksempel: Meheh cu
lung pakhat in lung pakhat ah thelh lo tein a pet = Geden
sprang sikkert fra klippe til klippe.
fek tein bunhmi (adj.): stadig, støt, regelmæssig.
fek tein i tlaih peng (v.): hævde, holde på.
fek tein i tlaihnak (n.): greb, tag.
fek tein khenh chih, fek tein aa fu (v.): nagle. - Eksempel: An
- 71 -
mit cu biachim pa cungah fek tein aa fu = Deres øjne var naglet
til taleren.
fek tein lung chiahnak (n.): bestemthed, beslutsomhed.
fek tein rialchih (v.): knuge.
fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih (v.): holde stille. - Eksempel:
Arhlei kha fek tein tlai = Hold stigen stille.
fek tein tlaihnak (n.): tag, greb.
fek tein um khawh lonak, lung i thleh khawh setsai lo (n.):
ubeslutsomhed, vaklen.
fek tein um, fek tein khuasak (v.): etablere.
fek tein umnak (n.): etablissement.
fek tein umnak, fehnak (n.): stabilitet.
fek tein zumhnak, bochannak (n.): tillid, fortrolighed.
fekte le fel tein tom thipthepmi (adj.): kompakt, tæt.
fel (adj.): troværdig, trofast. - Eksempel: Amah cu khrihfa fel a
si = Han er en trofast kristen.
fel (n.): disciplin. - Eksempel: Fel loin tthancho a um lo = Der
er ingen fremgang uden disciplin.
fel, fawi tein cawlcangh, ruang-ai, khulrang (adj.): adræt. Eksempel: Chizawh cu an ruang a ai ngai = Katte er meget
adrætte.
fel lo (adj.): forsømmelig, efterladende. - Eksempel: Na rian ah
na fel lo = Du har været forsømmelig med dit arbejde.
fel tein ngiat pengnak (n.): opsyn, opsigt, bevogtning.
felfai tein, ttuanmi rian, ralring tein (adj.): flittig,
samvittighedsfuld.
felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah tuahmi (adj.):
grundig.
felnak (n.): strenghed.
felte le ralring tein a ummi, a dingmi thil upatnak a ngeimi
(adj.): omhyggelig, samvittighedsfuld.
fem (n.): søm. - Eksempel: A hni fem a tlek = Sømmen på
hendes skørt er trevlet.
fengbeo, fengbeu (n.): ankel. - Eksempel: A fengbeu aa dawh =
Hendes ankel er smuk.
fenh (v.): tage skørt på. - Eksempel: Hni aa fenh = Hun tager et
skørt på.
fenh, choih (v.): drive. - Eksempel: Titlang lei ah lawng cu ti
nih a kalpi = Båden drev ind mod kysten.
fep, feh (v.): suge saft af sukkerrør. - Eksempel: Fu feh na duh
naw? = Kan du lide at suge saften af sukkerrør?.
fer (v.): konsolidere, solid: gøre solid.
fer (v.): få forstoppelse. - Eksempel: Ka ek a ka fer = Jeg får
forstoppelse.
fiafar (adj.): sparsom, meget sparsom. - Eksempel: Tu kum cu
ruahti a fiafar = I år er regnen meget sparsom.
fial (v.): bede om, anmode om, udbede sig. - Eksempel: Ka TV
ka remhpiak ti fial kan duh = Jeg vil gerne bede dig om at
reparere mit TV.
fial, forh (v.): påbyde.
fial, hmuhsak (v.): instruere, vejlede.
fial, lem (v.): overtale. - Eksempel: Um awkah an lem khawh =
De kunne overtale ham til at blive.
fial, nawlpek (v.): kommandere.
fialmi, mingiatu, thlahmi (n.): agent, udsending.
fialmi tuah awk i kal (n.): ærinde.
fiamfuam (adj.): klodset. - Eksempel: Mi fiamfuam a si = Han
er en klodset person.
fian, fiang (adj.): klar.
fian lonak (n.): dunkelhed.
fian lonak, khuadi (n.): tåge, dis.
fian loter (v.): fordunkle.
fiang (adj.): klar. - Eksempel: A chim duhmi ka fiang = Jeg er
klar over, hvad han vil sige.
fiang lo i um (adj.): diset.
fiang set lo in chim thluahmah (v.): sløre.
fiang setsai lo i ka ang set lo i chim (v.): mumle.
fiang tein (adv.): tydeligt.
fiang tein a langmi, a lang khunmi (adj.): fremtrædende.
fiang tein chim (v.): udtale tydeligt, artikulere.
fiang tein chim / langhter (v.): formulere. - Eksempel: Na
ruahnak kha na tial hlan ah nai fian awk a si = Formuler dine
ideer, før end du skriver.
fiang tein chim khawh lomi, a kong chim khawh a si lomi
(adj.): ubeskrivelig.
fiang tein chimmi (adj.): anskuelig.
fiang tein hmuhsak (v.): demonstrere, forevise.
fiang tein langhternak (n.): demonstration, forevisning.
fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim (v.): mumle.
fiangfai ngaiin chimmi bia, lukolh (adj.): skaldet.
fiangrang le langhngan in a ttha lomi (adj.): åbenbar,
flagrant.
fiangrao in, hnuaphnap loin (adj.): kategorisk.
fiangrao in chim (adv.): pure, rent ud. - Eksempel: A lehnak cu
a fiangrao in ka duh lo ti a si ko = Hans svar var rent ud nej.
fiangte chim tung lo i a sullam hngal hna seh tiin tuahmi, bia
am in chimmi (adj.): implicit, stiltiende. - Eksempel: Epal kha i
lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko, zeicahtiah kan lakah
khan a merh = Han gav os stiltiende lov til at tage æblerne, for
han smilede, da han så os tage dem.
fiangte le ttha tein zoh cikcek (v.): undersøge, granske.
fiangte le ttha tein zoh cikceknak (n.): gransken, ransagelse.
fiangte ttung tawi tein (adj.): kortfattet, koncis, fyndig.
fianloter (v.): sløre. - Eksempel: Cumpi nih a hnapthli a
chuahter i a mitthli a haiter = En slem forkølelse fik hans næse
til at løbe og slørede hans øjne.
fianloter (v.): sløre. - Eksempel: Hmanthlak a fianglo =
Billedet er sløret.
fiannak, fiang tein ttialmi ca (n.): læselighed.
fiannak, sawsawh sinak, hngalh fawi sinak (n.): jævnhed,
simpelhed.
fiannak, thiannak (n.): klarhed, renhed.
fianrial (n.): stille, ensomt, afsondret, afsides sted. - Eksempel:
Fianrial ah thla kan cam = Vi beder på et stille, afsondret sted.
fianter (v.): klare, klargøre, tydeliggøre, forklare, udlægge,
belyse.
fianter (v.): kommentere.
fianter (v.): løse.
fianter, a hmaan taktak ti kha fianter (v.): bekræfte.
fianter, a sullam langhter (v.): definere, forklare.
fianter, hngalhnak le fimnak pek, ceuter (v.): oplyse.
fianter, tlamtling tein chim (v.): uddybe.
fianter khawh lo in (adv.): uforklarligt.
fianter khawhmi (adj.): forklarlig.
fianternak (n.): klaring, afklaring.
fianternak (n.): belysning, forklaring.
fianternak, a tling lomi chapnak (n.): kommentar.
fianternak, ceuternak (n.): illumination, oplysning, belysning.
fianternak, sullam chimnak (n.): definition, forklaring.
fianternak ca i hmanmi (adj.): illustrerende, forklarende.
fianternak ca i hmanmi; hmanthlak tehna, tahchunhnak
tehna, tuanbia tawi tete hna (n.): illustration.
fiantertu (n.): kommentator.
fiarti (n.): klart, rent vand, der flyder ned fra klippen. Eksempel: Fiarti din cu kan duh cio = Vi vil allesammen gerne
drikke vand fra en bjergbæk.
fifik (n.): fløjt. - Eksempel: Fifik in a ka kawh = Han kalder på
mig med et fløjt.
- 72 -
fifik tum, din tein biachim (v.): hviske.
fih (v.): væmmes ved.
fih, duh lo (adj.): uvillig.
fih, lungchung in fih (v.): afsky.
fih awk a simi (adj.): modbydelig, væmmelig, afskyelig.
fih awk a simi, duhlonak fakmi (n.): væmmelse, afsky, lede.
fihnung (adj.): afskyelig. - Eksempel: A ziaza fih a nung =
Hans opførsel er afskyelig.
fihnung, mui chia, tuksapur (adj.): hæslig.
fihnung a simi (adj.): hæslig, modbydelig.
fihnung a simi, duhhlawptlai lomi (adj.): ækel, væmmelig,
modbydelig.
fikceu, arfi ceu (n.): stjerneskær, stjerneskin.
fikfa (n.): moskito, myg.
fikfa, hmaisem (n.): myg.
fil (adj.): flov, fad, doven. - Eksempel: An zu a fil = Deres øl er
dovent.
filh, a tak a simi kha filter (v.): fortynde.
filhhnawm, filhhnomh (adj.): snavset, beskidt. - Eksempel:
Amah cu mi filhhnawm a si = Han er en beskidt person.
filhnak (n.): fortynding, udtynding.
film zelhnak fung, laril zelhnak fung (n.): spole, rulle, trisse.
fim (adj.): ren og klar. - Eksempel: Ti a fim. - Van a fim =
Vandet er rent og klart. - Himlen er klar.
fim (adj.): vis, klog. - Eksempel: Amah cu a fim ngaingai =
Han er meget klog.
fim (adj.): sober, ædru. - Eksempel: A zurit a fim cang = Nu er
han ædru.
fim (v.): holde i sikkerhed. - Eksempel: Tangka kha ttha tein
fim = Hold pengene i sikkerhed.
fim (v.): ordne, arrangere.
fim, thiam (adj.): behændig. - Eksempel: Biachim thiam ngaimi
a si = Han er en behændig taler.
fim, thluak tthat (adj.): dreven, snu, snedig.
fim chimh, lungthin cheuh (v.): råde, tilråde.
fim chimhnak, lungthin cheuh (n.): råd.
fim chimtu, lungthin cheutu (n.): rådgiver.
fim duhnak he aa pehtlaimi thil paohpaoh (adj.): filosofisk.
fim lo, hruh (adj.): sanseløs.
fim lo, thil fiang tein thleh khawh lo (adj.): uforstandig.
fim lo ruang i tlabulbal i um, tha tein ruat hmasa lo i tuah
(adj.): uklog, ubetænksom.
fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti tuak thiam le tuah
thiam (n.): manøvre.
fim ngaingainak, thil ser thiamnak, mi nakin fim deuhan
(n.): snildhed, opfindsomhed, begavelse.
fimchimh (n.): råd. - Eksempel: Micheu nih fimchimh an duh lo
= Nogle mennesker kan ikke lide råd (at blive rådgivet).
fimchimh (v.): råde, rådgive, tilråde. - Eksempel: Mino cu fim
kan chimh hna awk a si = Vi bør rådgive de unge.
fimchimhnak, ruahnak i cheuhnak (n.): råd, rådgivning.
fimchimtu, ruahnak petu (n.): rådgiver.
fimhlawm (v.): passe på. - Eksempel: Amah nih a kan
fimhlawm = Han passer på os.
fimhring tein a ummi, a ri lomi (adj.): ædru.
fimkan (v.): være forsigtig, være varsom. - Eksempel: Na
biachim naa fimkan lai = Du bør være varsom med, hvad du
siger.
fimmi (adj.): fornuftig.
fimnak (n.): skarpsindighed, klogskab, forstandighed, visdom.
fimnak, a biafang sullam hi cu fimnak duhnak ti a si (n.):
filosofi.
fimnak, cathiamnak (n.): lærdom.
fimnak, fimnak ninning le umtuning (n.): civilisation.
fimnak, hngalhnak (n.): kundskab, viden, kendskab.
fimnak, hngalhnak (n.): intelligens, forstand.
fimnak a ngeimi, a fimmi (adj.): normal.
fimnak donghnak ramri (n.): horisont. - Eksempel: Mino nih
fimnak ramri thar an hawl = Unge mennesker søger nye
horisonter.
fimnak le hngalhnak khonnak cauk (n.): thesaurus,
begrebsordbog.
fimnak tampi a ngeimi (adj.): lærd.
fimnak thiamnak zeihmanh a ngei lomi (n.): tølper,
bondeknold.
fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi hna bu (n.):
institut.
fingrei a cat: dages: det dages, gry: det gryr.
fingreicat (n.): daggry. - Eksempel: Thaizing cu fingreicat ah
kan i thawh lai = Imorgen starter vi ved daggry.
fingrilh, talawn (n.): si, sigte.
fip (v.): nippe til maden, spise meget lidt. - Eksempel: Sa a fip
= Hun nipper til kødet.
fipuah (n.): tagskæg. - Eksempel: Kan fipuah ah pithlung nih
bu an tuah = Spurvene byggede deres rede i vort tagskæg.
fir (v.): skille af med. - Eksempel: Mifir nih a sumilam a firpiak
= Tyven skilte ham af med hans ur.
fir (v.): stjæle.
fir, hranhram in chuh (v.): røve.
fir, ramh (n.): bytte, rov.
fir dih cikcek (v.): tømme for, rippe for. - Eksempel: Mifir nih
inn chung thilman ngei deuh paoh cu an fir dih hirhiar = Tyve
rippede huset for alt af værdi.
firik, tumphit (n.): fløjt.
firik tum (v.): fløjte.
firnak (n.): røveri, tyveri.
firnak lungthin a ngeimi (n.): tyvagtig.
firuk (n.): stjernebillede. - Eksempel: Mui lai i a chuakmi arfi
paruk bu khi Laimi nih firum an ti = Chin'erne kalder det
stjernebillede med seks stjerner, der viser sig lige før
mørkningen, for 'firuk'.
fitlaw (prop.): Venus.
fizang (prop.): Jupiter.
flanel puan, puan hmul thipthepte a lum ngaimi (n.): flonel.
fo (n.): kolbe. - Eksempel: Fangvoi fo pakhat ah fangvoi fang
300 tluk an um = Der er omkring 300 majs i een kolbe.
foih, fawih (v.): fange i fælde, fanges i fælde. - Eksempel: Varit
pakhat ka fawih = Jeg fangede en fasan.
fok, fawh, fawk (v.): erektion, rejsning, have rejsning, have
fong (v.): rage frem.
fong, fawng (v.): rage frem. - Eksempel: Thing nge a fawng =
En gren rager frem.
fonghlei, fawnghlei (n.): fremspring. - Eksempel: Rili chungah
a fawnghleimi vawlie cu vawlei fawnghlei ti a si = Et stykke
jord, der rager frem i havet, kaldes en halvø.
fonghlei hmete (n.): fjord, vig.
fonh (conj.): plus. - Eksempel: Pahnih le pahnih fonh cu pali a
si = To plus to er fire.
fonh (v.): tilføje, forbinde, slutte sammen.
fonh, a chung i telter (v.): indføje, indkorporere, indlemme.
fonh, ai remmi siter, cawh (v.): blande.
fonh, cawh (v.): kombinere, forbinde.
fonh, cawh (v.): blande.
fonh, fawnh (v.): addere, lægge sammen. - Eksempel: Pahnih le
pahnih fawnh ah pali na ngah = Hvis du lægger to og to
sammen, får du fire.
fonh, komh (v.): forene.
- 73 -
fun (n.): bundt, pakke. - Eksempel: Chuncaw fun khat in ka
funpiak tuah = Lav mig en madpakke.
fun (v.): emballere, pakke, indpakke. - Eksempel: An chuncaw
kha fun hme tete in an fun hna = De pakkede deres frokost ind i
små pakker.
fun (v.): pakke ind.
fun, hor, a phal i tom (v.): bundte, binde i neg.
fun, tuam (v.): indhylle, omslutte.
fung (n.): stang, stav, kæp, stok.
fung (n.): bison, vild mythun.
fung, tthiangtthunh, tung (n.): stav, stang. - Eksempel: Tung
ah alan an thlai = Flaget hænger på stangen.
fung in tlengper (n.): stangspring.
fung in tuk (v.): tærske, piske, slå, prygle.
fung in zarmi tilawng puanzar (n.): sprydsejl.
fung sau nawn, cawleng ke pahnih hna karlak i an sawhmi
fung (n.): skaft.
fung zum in chunh i pemh (v.): punktere.
fung zum in sawh (v.): spore.
fungfek (n.): kommandostav.
fungfek in tuknak (n.): rap.
fungtte (n.): greb.
fungvoi ci (n.): sædekorn, såkorn.
fungvoi fo (n.): aks, kolbe.
funh, um ti (v.): hænge sammen. - Eksempel: Tlakrawn le
thung cu an i seng = Mursten og mørtel hænger sammen.
funnak (n.): indpakning. - Eksempel: Banhla hnah cu chuncaw
funnak caah a ttha = Et bananblad er godt til indpakning af
frokosten.
funtomtu a simi (adj.): afgørende.
fur (n.): regntid. - Eksempel: Fur ah ruah a sur = Det regner i
regntiden.
fur, tthal, khuacaan (n.): årstid.
fut (v.): sidde. - Eksempel: Vate thingnge ah an i fu = Fuglene
sidder på grenen.
fut, fu (v.): sidde. - Eksempel: Thing nge ah vate aa fu = En
fugl sidder på en gren.
futhul, thul (n.): spid.
fuzu (n.): øl af sukkerrør.
fonh, peh (v.): forbinde, forene, sammenføje.
fonh chih, chap (v.): supplere.
fonh tthan (v.): genforene.
fonhmi (adj.): syntetisk.
fonhnak (n.): tilføjelse.
fonhnak (n.): syntese.
fonhnak (n.): addition.
fonhnak, cawhnak (n.): kombination, forbindelse.
fonhnak, komhnak, pakhat sinak (n.): enhed.
fonhnak, tonnak (n.): forbindelse.
fonnak (n.): planlægning.
fonnak (n.): fremspring.
forh (v.): formane.
forh, fawrh (v.): formane, tilskynde, opmuntre, opfordre. Eksempel: Cacawn kan fawrh hna = Vi opmunter dem til at få
en uddannelse.
forh, fial (v.): påbyde.
forh, lungtthawnnak pek, thazang pek (v.): opmuntre.
forhhaih, forh, fawrh (v.): formane, tilskynde, opmuntre,
opfordre. - Eksempel: Cacawn kan fawrh hna = Vi opmunter
dem til at få en uddannelse.
forhnak (n.): formaning, opmuntring.
frankinsens zihmui (n.): røgelse.
French mi thilri (adj.): fransk.
fu (n.): sukkerrør.
fu, fut (v.): sidde. - Eksempel: Thing nge ah vate aa fu = En
fugl sidder på en gren.
fual (adj.): lang og folderig. - Eksempel: Na hni a fual ngai =
Dit skørt er langt og folderigt.
fual (adj.): tålmodig, være tålmodig. - Eksempel: Amah cu mi
thinfual a si = Han er en tålmodig mand.
fuan (v.): gyde, lægge æg. - Eksempel: October ah nga an fuan
= Fisk gyder i oktober.
fuang (n.): majskolbe med dæksblade. - Eksempel: Kan fungvoi
fuang an thla ngai = Vores majs har helt gode kolber.
fuh, fuk (v.): nærme sig, komme nærmere. - Eksempel:
Mawttawka nih khuapi kha a fuh = Bilen nærmede sig byen.
fum (adj.): langsom. - Eksempel: A khul a fum = Han er
langsom (til at gøre noget).
fumh (v.): gøre noget langsommere. - Eksempel: Na hla sak kha
fumh deuh = Gør jeres sang langsommere.
- 74 -
G
gas khamnak luchin (n.): gasmaske.
gas phun khat, a zaang ngaingaimi (n.): helium.
germ rungrul thattu (n.): infektionsmiddel.
Germany ram miphun pakhat (n.): sakser.
golf ball a kua chung i luhter (v.): putte.
golf tuknak hmun kaupi (n.): golfbane.
gout zawtnak a ingmi (adj.): gigtsvag.
graf; catlang rinmi in kihlum zong a si ah, ruah tlawmtam
zong a si ah, a san a niam zong a si ah, hmuhsaknak (n.):
graf, diagram.
gram pakhat cheu za khat i cheu khat (n.): centigram.
gram thong khat, pawng 2.2460 (n.): kilo, kilogram.
grammar ning in chimmi, tialmi (adj.): grammatisk.
Grik mi (n.): græker.
Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a simi, Roman
Katholik Pop bantuk (n.): patriark.
Grik ram tlang pakhat min, an pathian Zeus umnak i an
ruahmi; hi tlang min hin Olympic Games (olympiade) hi
chuankhan a si (prop.): Olympen.
gun barrel, meithal thirpi (n.): bøsseløb, bøssepibe.
- 75 -
H
Eksempel: Hi innhmun ka halhnak hi kum hnih a si cang = Det
er to år siden, jeg brød jord til dette sted.
halmi pek duh lo, a si lo ti, i pheh (v.): nægte.
halnak, hernak (n.): krav, fordring, forlangende.
halnak, nawlnak (n.): anmodning, begæring.
ham (v.): forlove. - Eksempel: Hermes le Mary cu kan i thi lai
tiah an i ham = Hermes og Mary er forlovede.
ham (v.): vælge til sig selv. - Eksempel: Hi cauk hi kaa ham =
Jeg vælger denne bog til mig selv.
ham (v.): være jalous/skinsyg (på mand eller kone). - Eksempel:
A va a ham tuk = Hun er for jaloux på sin mand.
ham, hamh (v.): gabe. - Eksempel: A mit a ku i a ham
lengmang = Han er søvnig og gaber.
hamh (n.): hypnotisere, forhekse. - Eksempel: Laimi nih lim nih
mi a hamh khawh tiah an zumh = Chin'erne tror, at
kvælerslangen kan hypnotisere.
hamh (v.): forhekse, hypnotisere.
hamhnak (n.): hypnose, forhekselse.
hammi ngaknu (n.): forlovede.
hamnak (n.): forlovelse.
han (v.): holde op (kun brugt om regn). - Eksempel: Ruah a han
= Regnen holder op.
hang (n.): juice, saft. - Eksempel: Theithu hang = oragejuice,
appelsinsaft.
hang tamh in tamhmi (adj.): krydret.
hangtamnak thingthei (n.): muskat, muskatnød.
hani, ni (n.): gumme.
hani thi chuah zawtnak (n.): paradentose.
hao, ho (n.): stødtand (på elefant). - Eksempel: Vui hao cu a
man a fak ngai = En stødtand af en elefant er kostbar.
hao, uico hao, rul hao, ho (n.): hugtand, hjørnetand.
haoh, hauh (v.): forbande, ukvemsord: råbe ukvemsord. Eksempel: A ka haoh = Han råber forbandelser efter mig.
haotu, hruaitu, zohkhenhtu (n.): tilsynshavende, inspektør,
forstander.
haotu, ralbawi bo thum benh (n.): kaptajn.
haotu bik (n.): præsident.
hapi (n.): kindtand.
hapi deng (n.): visdomstand.
hapoh (v.): fremstående: være fremstående. - Eksempel: A ha a
poh = Hans tænder er fremstående.
har (adj.): vanskelig, svær, hård. - Eksempel: Ka rian a har =
Mit arbejde er vanskeligt.
har (adj.): skarp. - Eksempel: Ka hreitlung a har = Min økse er
skarp.
har (n.): æg. - Eksempel: Nam har = Knivsæg.
har cuahmah in a kalmi (n.): slider.
har cuahmah in kal, huamsam caomao in kal (v.): traske.
har fialmal tein khon (v.): skrabe sammen. - Eksempel: John
nih a sianginn khar caan caah phaisa har fialmal tein aa khon
= John skrabte penge sammen til sin ferie.
har ngaiin cawi i sahn (v.): hæve, løfte. - Eksempel:
Thingkuang ritpi cu a cawi i mawttawka chungah a sanh = Han
løftede den tunge kasse ind i bilen.
har ngaiin kal (v.): traske.
harm ngei lomi, aa chokvai sawsawh menmi a simi (adj.):
grundløs.
ha (n.): tand.
ha (n.): håndtag, skaft (på hakke, kniv eller økse). - Eksempel:
A tuhmui ha cu thing a si = Skaften på hans hakke er af træ.
ha, kaohnak ha (n.): fortand.
ha a ngei lomi (adj.): tandløs.
ha coihnak fung (n.): tandstikker.
ha fah (n.): tandpine.
ha hnawhnak bras (n.): tandbørste.
ha ngeimi thir kual (n.): skralde.
ha pakhat (n.): tand.
ha saupi a fongmi, vui hao (n.): stødtand.
ha sertu (n.): tandlæge.
hachio (n.): nys.
hachio, hathiao (v.): nyse. - Eksempel: A hachio = Han nyser.
hafah (n.): tandpine. - Eksempel: Na hafah a fak maw? = Gør
din tandpine ondt?.
hah, hak (adj.): hård. - Eksempel: Lung cu a hah caah a fek =
En sten er holdbar, fordi den er hård.
hahamh (v.): gabe.
hahnak (n.): hårdhed.
hahnak (n.): genvordighed, besværlighed, lidelse.
hahnak, khalnak (n.): fasthed, soliditet.
hahter (v.): hærde.
hahter, hratter (v.): forgrove, forrå.
hahter, tuai (v.): hærde. - Eksempel: Thir cu a linh i ti chung i
a thlak khi = Han hærdede stålet ved at opvarme det og lægge
det i vand.
hai (n.): mango.
hai, hei (v.): vinke, vifte med hånden eller andet. - Eksempel: A
kut a hei lengmang = Han vinker hele tiden med hånden.
hak (v.): kvæles. - Eksempel: Sa a hak = Han var ved at kvæles
i et stykke kød.
hak (v.): sidde fast. - Eksempel: Saruh a hak = Et bed sidder
fast i hans hals.
hak (v.): være ladt i stikken. - Eksempel: Aa tarta hak = Han er
ladt i stikken.
hak (haak) (v.): bevare. - Eksempel: Ram an hak kho lo i a
kang dih = De kunne ikke bevare jorden (skoven), og den
brændte helt.
hak, hah (adj.): hård. - Eksempel: Lung cu a hah caah a fek. A lung a hak = En sten er holdbar, fordi den er hård. - Habn er
hårdhjertet (genstridig).
hak a kaumi, duh a fakmi (adj.): grådig, begærlig.
hakkau, hakkauh (adj.): grådig, begærlig. - Eksempel: Mi
hakkau a si = Han er en grådig mand.
hakkauhnak, duhfahnak (n.): begærlighed, grådighed,
havesyge.
hakkauhnak, hnem, tangka ngeih duh tuknak (n.): griskhed.
hal, fak piin nawl (v.): bede indtrængende om, ansøge om.
hal, herh (v.): kræve, fordre, forlange.
hal, nawl (v.): anmode.
hal, nawlpat (v.): ansøge, bønfalde.
hal, rawlhal, nawl (v.): tigge.
hal, ruahnak i cheuh (v.): rådføre sig med, konsultere.
halh, hal (v.): bryde jord til en mark eller et hus. - Eksempel:
Nizan ah lo ka halh = Jeg brød jord til en mark igår.
halhnak (n.): det at bryde jord til en mark eller et hus. - 76 -
hathiao, hachio (v.): nyse. - Eksempel: A hachio = Han nyser.
hathiau lengmang zawtnak (n.): høfeber.
hau (v.): fælde. - Eksempel: Thingkung kha a hau lai = Han vil
fælde træet.
hau (v.): behøve. - Eksempel: Na zawt tikah sibawi sinah na kal
a hau = Du behøver at gå til læge, når du er syg.
hau, tan (v.): hugge, hakke.
hau hruang (n.): plankeværk, hegn, gærde.
hau tehna, ti tehna, hmun le a chung i a ummi thilri inn
tehna (n.): fast ejendom.
hauchung (n.): området inden for en indhegning.
hauh (v.): forlange, bede om. - Eksempel: Na inn cu zeizatdah
na hauh? = Hvor meget forlanger du for dit hus?.
hauh, haoh (v.): forbande, råbe ukvemsord. - Eksempel: A ka
haoh = Han råber forbandelser efter mig.
hauhruang karnak ca i lamh awk donhmi (n.): stente.
hauka (n.): indgangen til en landsby eller by. - Eksempel:
Hauka ah lungdonh pakhat a um = Der er en mindesten ved
indgangen til landsbyen; (den kan ikke bruges til dyrefold m.m.).
haukulhnak ca i zummi tung/hruang (n.): pæl, stage.
hauleng (n.): området uden for landsbyens hegn.
hauleng chuah (v.): bogstaveligt at smide ud af byen, betyder
udstøde.
haw (n.): lugt. - Eksempel: Ngapih haw na nam = Du lugter af
ngapih (rådden fisk).
haw, hawt (v.): hungre efter. - Eksempel: Saupi a zawt hnuah
sa a haw = Efter lang tids sygdom hungrer han efter kød.
hawh (v.): drille en baby. - Eksempel: A nu nih a fate a hawh =
En mor driller sit barn.
hawhai (adj.): skrupsulten. - Eksempel: Sa a hawhai = Han er
skrupsulten efter kød.
hawhra (n.): sne.
hawhra, tikhal (n.): rim, frost.
hawhra bantukin i rangmi (adj.): snehvid.
hawhra cung i hmanmi leng (n.): slæde.
hawhra cung i leng in kal (n.): slædefart.
hawhra cung kalnak kedan (n.): snesko.
hawhra cung kalnak leng (n.): slæde, kane.
hawhra cung kalnak/ tliknak ca i fung sau nawn pahnih,
hawhra cung kalnak thingphel pahnih a saumi (n.): ski.
hawhra cung tliknak kedan (n.): skøjte.
hawhra cung tliknak kedan i danh in hawhra cung i a tlimi
(n.): skøjteløber.
hawhra cung tliknak kedan in hawhra cung i tlik (v.): skøjte,
løbe på skøjter.
hawhra huinak seh (n.): sneplov.
hawhra le ruah a cawhmi (n.): slud.
hawhra le ti aa cawhmi (n.): snesjap, søle.
hawhra mui a simi, a rang (adj.): hvid.
hawhra nih a khuhmi (adj.): sneklædt.
hawhra per tete (n.): snefnug.
hawhra rang (n.): rimfrost.
hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn khawh lo /i
chawhvah khawh lo a simi khi (adj.): indesneet.
hawhra tampi tlak i thlichia he a si i a kik ngaingaimi khi
(n.): snestorm.
hawhra tlang (n.): isblok. - Eksempel: Hawhra tlang pakhat in
va caw tuah = Køb en isblok.
hawhra tlang (n.): snedrive.
hawhra tlang a pum in an sermi (n.): snebold.
hawhra tlang cimh (n.): lavine.
hawhra totho (n.): snestorm.
hawi (n.): ven. - Eksempel: Amah cu ka hawi a si = Han er min
ven.
harmi (adj.): vanskelig, svær.
harnak (adv.): i vejen. - Eksempel: A zawmi ngakchia kha
zeidah a harnak a si? = Hvad er der i vejen med det syge barn?.
harnak (n.): sygdom.
harnak (n.): vanskelighed.
harnak (n.): skarphed, styrke, iver, energi.
harnak (n.): tilstand, forfatning. - Eksempel: Ngaihchia a simi
harnak chungah a um = Han er i en sørgelig forfatning.
harnak (n.): belastning. - Eksempel: Zan ih lo i a umnak
harnak nih khan a zawtter = Belastningen af de søvnløse nætter
gjorde hende syg.
harnak (n.): prøvelse.
harnak, a harmi biahalnak (n.): problem.
harnak, a hlei rian (n.): besvær, mas.
harnak, fahnak innak nemter deuh, fawiter deuh (v.): lindre.
- Eksempel: Hi si nih hin na innak a nemter deuh lai = Denne
medicin vil lindre din smerte.
harnak, fahnak tlawmter deuh, damter deuh (v.): lindre. Eksempel: Asprin nih na lufah cu a daihter lai = Aspirin vil
lindre din hovedpine.
harnak, innak, sifah innak (n.): lidelse.
harnak, rawknak, vanchiatnak (n.): ulykke, katastrofe.
harnak chung lut loin mah le mah i khamhnak (n.):
selvopholdelse.
harnak chungin chuah (v.): klare sig.
harnak in, fahnak in (v.): lide.
harnak in i a celh ngaimi, a bingbo, a kuarkak a tammi
harnak le nganfahnak (n.): trængsel, modgang, prøvelse.
harnak le rawhralnak nganpi khulrang in a chuakmi (n.):
katastrofe.
harnak le rawknak a chuahtertu a simi (adj.): ulykkelig,
katastrofal.
harnak pek (v.): skrante.
harnak pek (v.): plage. - Eksempel: Khuhhrin nih khuasik
chung vialte harnak a pek = Astma plagede hende hele vinteren.
harnak pek (v.): besvære, plage.
harnak pek, nganfah pek (v.): hjemsøge. - Eksempel: Tar
pawl nganfah a petuzawtnak tampi a um = Der er mange
sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker.
harnak pek, rawk (v.): skade. - Eksempel: Hi si nih an rawk
lai lo = Denne medicin vil ikke skade dig.
harnak pekmi, a caan a rem lomi (adj.): ubekvem, ubelejlig,
besværlig.
harnak peknak, caan rem lonak (n.): besvær, gene, ulejlighed,
ulempe.
harnak peknak, nganfah peknak (n.): plage.
harnak petu, tthat lonak petu, dawntu (n.): skade.
harnak tluntertu thil; ttihnung (n.): trussel.
harnak ton, mah ca ttha lomi (adj.): ugunstig. - Eksempel: A
ca i a ttha lomi thil umtuning nih a tangka vialte a sunghter =
Ugunstige omstændigheder gjorde, at han mistede alle sine
penge.
harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka hmun i kal tak (v.):
lade i stikken.
harnak tonmi, mah ca ttha lomi thil tonmi (n.): modgang.
harnak zeihmanh mi a pe lomi (adj.): uskadelig.
hasi (n.): tandpasta. - Eksempel: Colgate hasi a ttha ngai =
Colgate tandpasta er meget god.
hasi rawnnak khi (n.): tube.
hat (v.): stønne, gispe, puste. - Eksempel: Thawhat ahcun dinh
awk a si = Når man gisper, er det tid at hvile.
hathiao (n.): nys, nysen. - Eksempel: Hathiao hi cumpi
hmelchunhnak a si = Nysen er tegn på forkølelse.
- 77 -
er verdensmester i svømning.
hawi nakin ka si deuh ti lungput (n.): storhedsvanvid.
hawi nih an tluk lomi (adj.): enestående.
hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve, kehlei ke an cawi i cawi
ve (v.): holde trit.
hawi nih tluk lonak, pakhat lawng sinak (n.): særegenhed.
hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi (adj.): røverisk,
plyndrings-.
hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i chumnak
(n.): banalitet.
hawi zumh ningin a zum lomi, zumhning hmaan lo a ngeimi
(n.): kætter.
hawi zumhning in a zum lomi, a hmaan lomi zumhning (n.):
kætteri.
hawi zumhning in a zum lomi, zumhning lo a simi (adj.):
kættersk.
hawidang (pron.): andre.
hawidang sinin i tthen, tthen (v.): udskille, afsondre, isolere.
hawih, hoih (v.): vende sig mod. - Eksempel: Nichuahlei na
hawih lai = Du vil vende dig mod øst.
hawih, hoih (v.): svare mundtligt.
hawikom (n.): ven.
hawikom (n.): kammerat. - Eksempel: Sianginn kai lio
hawikom an rak si = De var skolekammerater.
hawikom, kal tti hawi (n.): ledsager.
hawikom a ngei lomi (adj.): venneløs.
hawikom a si lomi, i rem set lomi (adj.): uvenlig.
hawikom dawtnak (n.): kærlighed.
hawikom duhmi sinak (n.): venlighed.
hawikom pakhat le pakhat i bochan i zumhnak (n.):
kammeratlighed.
hawikom sinak, theih hngalhnak (n.): fortrolighed.
hawikom tampi a ngeimi (adj.): populær.
hawikom theihngalh ngaingaimi (adj.): fortrolig, intim.
hawikom ttha, ton fawimi (adj.): omgængelig.
hawikom ttha a simi, dawtmi (adj.): hjertelig.
hawikomh, komh (v.): forene.
hawikomh a thiam ngaimi, mi biakchawnh a thiam ngaimi
(adj.): sød, blid.
hawikomh duhmi a simi (adj.): venlig.
hawikomhnak (n.): kammeratskab, fællesskab, venskab.
hawikomhnak ca i hmanmi khankaupi (n.): salon.
hawileng, khualtlung (n.): gæst.
hawk (v.): gø, brøle. - Eksempel: Sakhi a hawk = En hjort
brøler.
hawk (v.): klare op. - Eksempel: Nikhua aa hawk = Vejret
klarer op.
hawk, hawh (v.): flå. - Eksempel: Cawphaw kan hawk = Vi flår
en ko.
hawl (adv.): i fællesskab. - Eksempel: Hmunkhat ah kan kal
hawl lai = Vi skal rejse i fællesskab.
hawl (v.): være på udkig efter. - Eksempel: Tihthing a hawl =
Han er på udkig efter ildebrænde.
hawl, kawl (v.): søge. - Eksempel: Tangka tlaumi ka kawl =
Jeg søger efter en tabt mønt.
hawl khawh, ngeih (v.): erhverve. - Eksempel: Tangka tampi a
ngei = Han erhvervede en masse penge.
hawl khawhnak, ngeihnak (n.): erhvervelse.
hawle (n.): et mønster i Chin broderi.
hawlh, holh (n.): sprog, dialekt. - Eksempel: Mirangholh cu
vawleicung holh a si cang = Engelsk er blevet et universelt
sprog.
hawlh, holh (v.): tale. - Eksempel: Myanmar ah mi tam bik nih
Kawlholh in an holh = I Myanmar taler de fleste mennseker
hawi, dua (n.): kammerat.
hawi, rianttuantti hawi, khuktthi (n.): kollega.
hawi bawmh loin, mah lawngin (adv.): alene, på egen hånd,
ene mand.
hawi chimh chorn si lo i mahte in va hmuh va theihmi (adj.):
førstehånds.
hawi chonh khawhmi zawtnak (adj.): smitsom.
hawi dang he i lawh lonak mah siningte a langhtertu (n.):
ejendommelighed, særpræg, kendetegn.
hawi dang tel loin tuah khawhnak nawl a ngeimi (adj.):
eksklusiv, eneste.
hawi he aa khat lomi, aa lo lomi (adj.): usædvanlig,
ekseptionel.
hawi he aa kom khomi (adj.): selskabelig, omgængelig.
hawi he aa kom khomi (adj.): social.
hawi he aa lo lomi (adj.): unormal. - Eksempel: Amah cu hawi
he aa lo lomi ngakchia a si = Han er et unormalt barn..
hawi he aa lo lomi (adj.): mærkelig, underlig, sær.
hawi he aa lo lomi (adj.): mærkelig, underlig.
hawi he aa lo lomi, sitawnphung in a si lomi (adj.): abnorm.
hawi he asiloah ramdang he ttan tti (n.): forbundsfælle,
allieret. - Eksempel: A ka tampi ngaimi ka hawi a si = Han er
min nære forbundsfælle.
hawi he dantertu a simi (adj.): særlig, karakteristisk.
hawi he i khah lonak (n.): undtagelse.
hawi he i komh khawhnak (n.): selskabelighed,
omgængelighed.
hawi he i komh lo, mah dangte i um (adj.): reserveret, fjern.
hawi he i komh lo, mah dangte i mu (v.): udelukke, isolere.
hawi he i lawh lonak (n.): besynderlighed, særhed,
idiosynkrasi.
hawi he i rem khawh (adj.): venskabelig, fredelig.
hawi he um lo, mah lawngte in umnak (n.): ensomhed.
hawi hlan ah (adv.): først. - Eksempel: Hawi hlan ah a phan
hmasa zungzal = Han kommer altid først.
hawi hlan i rak co (v.): lægge beslag på. - Eksempel: Vawlei cu
hawi hlan ah a rak um hnawh i a co = Han lagde beslag på
jorden ved at besætte den.
hawi hlan i tuahmi (adj.): forebyggende.
hawi hlei in, hawi hlei a simi (adj.): ekstraordinær,
usædvanlig.
hawi hlei in a fim khun, a thiam khun, thil ti kho khunmi
(n.): geni.
hawi hlei in a thiammi (adj.): enestående.
hawi hlei in thil a ti khomi, minthangmi, mi zapi hngalhmi
(adj.): fremtrædende.
hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi, pahrang a ngeimi
(adj.): begavet.
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi, thuhmi; biathli a
simi (adj.): kryptisk, hemmelig, gådefuld.
hawi hngalhlomi, a thli, biathli (adj.): underhånds-,
hemmelig.
hawi hnu denh (v.): sakke bagud.
hawi kehlan he i ruan lo (adj.): ude af trit.
hawi lo deuh lo, nihchuak deuh a simi (n.): personlighed,
original. - Eksempel: Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo
lo dleuh a si = Den gamle mand var en personlighed i
landsbyen.
hawi loin umnak, mah lawngte i umnak (n.): privatliv.
hawi lonhnak (n.): overlegenhed.
hawi nakin a niam deuhmi minung (n.): undermåler, skravl,
pjevs.
hawi nakin a tthawng cemmi (n.): champion, mester. Eksempel: Amah cu vawleicung tileuh tthawng bik a si = Han
- 78 -
burmesisk.
hawm, thlahawm (adj.): skrøbelig, skør.
hawmh, homh, huam (v.): dele et sovetæppe med en anden. Eksempel: Na puan ka huam tuah = Vær så venlig at dele dit
sovetæppe med mig.
hawn, hun, hon (v.): åbne. - Eksempel: Innka kha hung tuah =
Åbn døren.
hawn, hong, hung (v.): komme. - Eksempel: Zeitik ah dah na
hawn khawh lai? = Hvornår kan du komme?.
hawng (n.): skal.
hawng (n.): bark. - Eksempel: Thing hawng = Bark af et træ.
hawng (v.): have en god tid sammen. - Eksempel: Thlapa vang
ah an i hawng = De har en god tid sammen under månen.
hawng, phaw, cuar (n.): dække, hinde.
hawng, theithu hawng (n.): skal, skind, skræl.
hawng a tuamtu, luthluak tuamtu (n.): bark.
hawng kheh, hawng meh (v.): skrælle. - Eksempel: Aalu a meh
hna = Hun skrællede kartofler.
hawng, banhla hawng (n.): skræl.
hawnh, honh (v.): åbne (for nogen). - Eksempel: Innka ka
hawnh tuah = Åbn døren for mig.
hawp, hop (v.): gå i stykker. - Eksempel: Thlalang hrai kha a
hawp dih = Glasset gik i stykker.
hawr, hor (n.): slugt, kløft.
hawrh, horh (v.): blive undermineret og skyllet væk.
hawrhek (n.): gæller.
hawrkuang (n.): dal.
hawt, hot (v.): klappe ved klapjagt.
hawttel, riahnak inn (n.): hotel.
he (prep.): med. - Eksempel: Amah he a kal = Han går med
ham.
he (prep.): med, hos. - Eksempel: Nangmah he kal ka duh =
Jeg vil gerne rejse med dig.
duk (v.): slå med knytnæve - Eksempel: A cal ah a duk = Han
slog han for panden.
heh (v.): vær så god.
heh ti in i haohnak, saupi in chimmi sinak bia (n.): tirade,
ordstrøm.
heh tiah i en (v.): skubbe, støde, puffe.
hei, hai (v.): vinke, vifte med hånden eller andet. - Eksempel: A
kut a hei lengmang = Han vinker hele tiden med hånden.
hei nam (n.): skub, puf.
hei ruah hei ruah i a phi chuahter, hei langhter (v.): slutte,
udlede.
hei umter (v.): kaste. - Eksempel: Thingkung nih lung cungah a
thla a hei umter = Træet kaster sin skygge på klippen.
hei zoh vak, bih (v.): kigge.
hek (v.): anmelde, angive, anklage, melde.
hel (adj.): umoden. - Eksempel: Kan hai a hel rih = Vores
mango er stadigvæk umoden.
hel (adj.): ikke ordentligt kogt.
hel (adj.): uvenlig. - Eksempel: A hmai a hel ko = Hans
ansigtsudtryk er uvenligt.
hel (n.): runde. - Eksempel: Khua kha hel sarih an hel = De går
syv runder omkring landsbyen.
hel (n.): helvede.
helh (v.): gøre kur til. - Eksempel: An i tthit hlanah kum khat a
helh = Han gjorde kur til hende et år, før de blev gift.
helh (v.): spørge ihærdigt og uafladeligt om noget. - Eksempel:
Rian a helh = Han prøver at få et job og spørger her og der og
Gud og hvermand.
helhhuah (v.): ryste, skælve, sitre, dirre. - Eksempel: Vanlong
kal lai ah a helhhuah = Han skælvede, lige før han gik ombord
i flyet.
helikoptar (n.): helikopter.
hell tla ding i ruah, a ttha lo i chiah (v.): fordømme, forbande,
forkaste.
hell tla ding i ruahnak (n.): fordømmelse.
helnnak ca i a leng i langhtermi (adj.): tilsyneladende,
angivelig. - Eksempel: Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu
thanthling cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai
ngai kha a si = Hr. Browns angivelige hensigt var at låne noget
sukker, men i virkeligheden ønskede han at se møblerne.
hem (v.): bule: blive bulet. - Eksempel: Mawttaka an i khawng i
a hnulei a hem = Bilerne stødte sammen, og bagenden af den
ene blev bulet.
hen (adv.): partikel der angiver bydemåde. - Eksempel: Ra
hen! - Kal hen! = Kom nu, kom ind! - Gå nu, gå så!.
heng (n.): skal, æggeskal. - Eksempel: Arti heng = Æggeskal.
henh (v.): stikke. - Eksempel: Khuai nih an henh = Bier stikker
ham.
henhfia, fahenh, khenhfial (n.): kile.
henhnak (n.): stik.
henpei (adv.): sikkert. - Eksempel: Rak kal law na tlau hnga
henpei = Hvis du var gået selv, var du sikkert faret vild.
henta, hmeteh (adv.): naturligvis, selvfølgelig. - Eksempel:
Khua a chia lai ti rak hngal ning law ka kal hnga lo henta =
Hvis jeg havde vidst, at vejret ville blive dårligt, var jeg
naturligvis ikke gået.
heo (adj.): skåret. - Eksempel: Hrai heo in ti a ka suah = Han
giver mig vand i en skåret kop.
heo (v.): skåret: blive skåret. - Eksempel: Ka hrai a heo = Min
kop bliver skåret.
her (v.): dreje (håndtag). - Eksempel: Lahat kut a her = Han
drejer håndtaget på bomuldsmaskinen.
her, phukphuher (n.): skæl, fiskeskæl.
herh (v.): behøve. - Eksempel: Ngakchia nih hnuk an herh =
Småbørn behøver mælk.
herh (v.): tage. - Eksempel: Mawttawka mongh thiamnak caah
caan rauhnawn a herh = Det tager tid at lære at køre bil.
herh (v.): trænge til.
herh, hal (v.): kræve, fordre, forlange.
herh lomi, a hleimi (adj.): overflødig. - Eksempel: Lungmeihol
herhnak hi a tlawm chim lengmang caah lungmeihol cotu tampi
cu herh lomi, a hleimi, an si lai = Med den faldende
efterspørgsel efter kul kan mange kulminearbejdere blive
overflødige.
herh sual pingpang caah tiin ralkap an chiahmi hna (n.):
reservetropper.
herhbaunak a ngeimi, a si a fakmi (adj.): trængende,
nødlidende.
herhhuai (n.): rok, spinderok. - Eksempel: Laimi nih herhhuai
ser an rak thiam = Chin'erne forstod at lave rokke.
herhmi pek, rawl pek (v.): skaffe mad.
herhmi tangka (n.): midler. - Eksempel: Khualtlawnnak ca
hman ding tangka a ngei maw? = Har han midlerne til at betale
for rejsen?.
herhmi thil (n.): nødvendighed, fornødenhed, behov.
herhnak, herh baunak (n.): mangel. - Eksempel: Thingkung cu
ti a herhbau caah a thi = Planten døde af mangel på vand.
herhpang (adj.): ad hoc. - Eksempel: herhpang komiti = en ad
hoc kommitte.
herhpang (n.): nødsituation.
herhpang, poipang (n.): mulighed.
herhter (v.): nødvendiggøre.
hernak, halnak (n.): krav, fordring, forlangende.
heu (v.): sluge. - Eksempel: Tukar hrawng cu kan ka a thaw i
rawl kan heu = Disse dage er vores appetit god, at vi sluger en
- 79 -
masse mad.
hi bia hin, hi ca hin (adv.): herved.
hi, hihi (pron.): denne, dette. - Eksempel: Hihi ka nu a si =
Dette er min moder.
hi ca he hin (adv.): hermed.
hi ca hin, hi bia hin (adv.): herved.
hi he, cu he (adv.): desuden.
hi hlan ah, atu hlan ah, atu tiangah cun (adv.): hidtil.
hi hmun (adv.): her. - Eksempel: Hika hmun cu a lin ko = Det
er varmt her inde.
hi hna hi (pron.): disse. - Eksempel: Hi hna hi ka cauk an si =
Disse er mine bøger.
hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi (n.): læseplan,
pensum.
hi hnu cu (adv.): herefter.
hi kong hi (adv.): herom. - Eksempel: Hi kong cu kan chim
tthan te lai = Vi vil tale mere herom.
hi tiang, cu bantukin (adv.): således, på denne måde.
hi vawlei cung thil a simi (adj.): jordisk.
hiar (v.): ønske stærkt, ville meget gerne have. - Eksempel:
Paih nih a ka hiar = Jeg vil meget gerne have en brydekamp.
hibantukin (n.): det samme.
hih (adv.): angiver udråb. - Eksempel: Ka duh lo hih = Det kan
jeg ikke lide.
hihi, hi (pron.): denne, dette. - Eksempel: Hihi ka nu a si =
Dette er min moder.
hihnak (n.): følelsesløshed.
hika, hika ah hin (adv.): hid, herhen. - Eksempel: Hika khika =
Hid og did.
hika ah (adv.): her.
hika hrawngah hin (adv.): her omkring.
hika thawk hin, atu thawk in (adv.): heraf.
hil, khil (v.): tørrer ind (om sår, der er ved at komme sig).
hilei, ti bantuk, lei, khilei (n.): retning. - Eksempel: Khi lei ah
khin a kal = Han gik i den retning.
hilei khilei, a kenkiplo ah (adv.): frem og tilbage.
him (v.): sikkerhed: være i sikkerhed. - Eksempel: A kut
chungah kan him ko = Vi er i sikkerhed i hans hænder.
him lomi (adj.): usikker, utryg.
him lonak (n.): usikkerhed, utryghed.
him tein (adv.): sikkert. - Eksempel: Him tein inn kan phan =
Vi nåede sikkert hjem.
him tein, i hliamkhuai lo tein (adj.): uskadt. - Eksempel: Him
tein a luat = Han undslap uskadt.
him tein chiahnak (n.): forvaring, varetægt.
him tein hman khawh a si i mihrut hmanh nih him tein a
hman khawhmi thil, a hmaan lo kho lomi (adj.): idiotsikker.
him tein umter, him tein chiah, thu lo rawk loin chiah (v.):
bevare. - Eksempel: Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh =
Is hjælper med til at bevare madvarer.
him tein vennak, ralhau (n.): forsvar, værn.
himnak (n.): sikkerhed.
himnak ding caah phihnak le hunnak an tuahmi hrenhnak
(n.): sikkerhedsventil.
himnak hmun (n.): tilflugtssted, asyl.
hin, hika, hika ah hin (adv.): hid, herhen. - Eksempel: Hika
khika = Hid og did.
hin hlah: lad være (gør det ikke). - Eksempel: Kal hin hlah =
Lad være med at gå væk (Gå ikke væk).
hin lo (adv.): helt. - Eksempel: Tlung hin lo tein kum thum ka
um = Jeg blev helt væk fra hjemmet i fulde tre år.
hin lo hna i hmanthlakmi, thurhnawmmi (adj.): obskøn,
sjofel.
Hindu biaknak a zulmi (n.): hindu.
hing (v.): se sur ud. - Eksempel: Camipuai a sung i a hing ko =
Han dumpede til eksamen og så sur ud.
hip (v.): tiltrække. - Eksempel: A biachim nih mi tampi a hip
hna = Hans tale tiltrækker mange mennesker.
hirhiar, tling (adj.): absolut. - Eksempel: Biatak tling kha na
chim lai = Du må fortælle den absolutte sandhed.
hit, tak nih zeihmanh theih lo (adj.): følelsesløs.
hitihin ka um awk a si ti zulhmi phunglam a ngei lomi; duh
paoh in khua a sami (adj.): udisciplineret.
hla (n.): ode, sang, poesi.
hla, hlat (adj.): fjern, afsidesliggende, væk. - Eksempel: Kan
khua cu nan khua in a hlat ngaingai = Vores landsby er langt
væk fra jeres.
hla a donghnak (n.): finale.
hla a ran le a fum (n.): tempo.
hla a tlang donghnak aw chuah aa khatmi (n.): rim.
hla aw, aw (n.): melodi.
hla aw hmelchunhnak, d r m f ti bantuk (n.): node, tone.
hla aw min pakhat; do, re, mi, fa, sol, la, bi, do hna hi hla aw
an si (n.): sol.
hla cang (n.): vers, strofe.
hla cauk (n.): salmebog.
hla chinchin, a hlat deuhnak hmun (adj.): fjernere, længere
borte.
hla deuh phakter (v.): fremme.
hla fung khat chung i cang khat (n.): strofe.
hla he aa pehtlaimi bia, thil (adj.): poetisk.
hla hlun holh, pahnih tinak a si (num.): tvende.
hla hram thawknak i a aw la a ki le a vuak (n.): fortegn.
hla hruaitu nih si hna seh, an hmanmi fung (n.): taktstok.
hla le aw i a sannak le a niamnak (n.): stemmeleje, tonhøjde. Eksempel: A aw a sang = Han har et højt stemmeleje.
hla lei, lam lei le thil dawh serthiamnak lei i thiamnak ngeih,
theih khawhnak ngeih (adj.): artistisk.
hla lei le tumlei i a thiammi (n.): virtuos.
hla min, hmanthlak min, cauk min (n.): titel.
hla nolhnak (n.): refræn, omkvæd.
hla phuah (v.): komponere.
hla phuahthiam (n.): poet, digter.
hla phuahtu (n.): komponist.
hla phuahtu (n.): salmist.
hla sak tik i aw sang bik; supareno kan timi khi (n.): sopran.
hla veinak seh (n.): metronom.
hla vuak (n.): rytme.
hlabia (n.): digt.
hlacang, Baibal cang (n.): vers.
hlacang nolhnak (n.): omkvæd.
hlah: negativ imperativ. - Eksempel: Ti thiang lo ding hlah =
Drik ikke urent vand (Lad være med at drikke urent vand).
hlahruaitu (n.): dirigent.
hlai (v.): operere. - Eksempel: A hma kha sibawi nih a hlai =
En læge opererede hans sår.
hlai cikcek, then cikcek, cheu cikcek (v.): dissekere.
hlai cikceknak (n.): dissektion.
hlak (adv.): brat, pludseligt, hurtigt. - Eksempel: Hlak tiah a
tho i hla a sa = Han rejser sig hurtigt op og synger en sang.
hlam (n.): moderkage, efterbyrd.
hlam (v.): samle brændsel. - Eksempel: Nizan ah thing kan
hlam = Vi samlede brændsel igår.
hlamh (v.): samle brændsel for nogen. - Eksempel: Thing an
kan hlamh = De samlede brændsel for os.
hlan (prep.): før. - Eksempel: Ka kal hlanah hmuh kan duh =
Jeg ønsker at se dig, før jeg rejser.
hlan (v.): hyre, chartre. - Eksempel: Vanlawng pakhat a ningpi
- 80 -
in an hlan = De hyrede en flyvemaskine.
hlan (v.): låne. - Eksempel: Na hreitlung hlan ka duh = Jeg vil
gerne låne din økse.
hlan, hlanlio (n.): fortid. - Eksempel: Hlan ah hin cakei tampi
an rak um = Engang i fortiden var der mange tigre.
hlan ah kun (adv.): tidligere, forhen, fordum.
hlan deuh, pahnih lak i a hmasa deuh (adj.): tidligere,
forrige, forhenværende, foregående.
hlan deuh ah (adj.): tidligere.
hlan deuh ah (adv.): siden. - Eksempel: Jack tarpa kha hlan
deuhpi ah a thi cang = Gamle Jack døde for længe siden.
hlan deuh ah a simi (adj.): forrig, tidligere, foregående. Eksempel: Hlan deuh cawnmi ah khan a thiam deuh = Hun
klarede sig bedre i den forrige time.
hlan deuh ah cun, hlan deuh in (adv.): før, tidligere.
hlan deuh caan (adj.): tidligere. - Eksempel: Amah cu HBA i
hlandeuh Chairman a si = Han var den tidligere formand for
Hakha Baptist Assiciation.
hlan deuh in atu tiang (prep.): siden. - Eksempel: Suimila
panga in kan tho diam cang = Vi har været oppe siden klokken
fem.
hlan i a rak sining ah khan ser tthan, remh tthan (v.):
rehabilitere, give oprejsning.
hlan lio thil, a hlun cangmi thil a simi (adj.): gammeldags. Eksempel: A hlun cangmi bia, hman set ti lomi bia =
Gammeldags ord.
hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chung i a ummi
hna kong cawnsak (n.): arkæologi.
hlan liopi, a hlun ngaimi (adj.): gammel.
hlan thil tining le ruahning a duhmi (adj.): gammeldags.
hlanah, hlan lio ah (adv.): engang. - Eksempel: Khi sianginn
ah khin hlanah ka rak kai bal = Jeg gik engang i den skole.
hlanah rak tuah bal lomi (adj.): uden fortilfælde, uhørt.
hlang (v.): acceptere. - Eksempel: Na bia ka hlang kho lo = Jeg
kan ikke acceptere dit ord.
hlangfang (adj.): oprigtig, ligefrem.
hlangfang (adj.): åben. - Eksempel: A lungchung kha
hlangfang in a chim ko = Han er åben om sine følelser.
hlangfang in, lenglang in (adv.): åbent.
hlanh (v.): låne. - Eksempel: Na cauk ka hlan = Lån mig din
bog.
hlanh, cawih (v.): låne. - Eksempel: Cafung a ka hlanh = Han
låner mig en pen.
hlanhchin (n.): fremleje.
hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi (n.): leje, forpagtning.
hlankan in (adv.): på forhånd, i forvejen. - Eksempel: Zeidah a
herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtuahnak a hlankan in ka
rak ser chung = Jeg vidste, hvad han ville behøve, så jeg
forberedte mig i forvejen.
hlanlio, hlan (n.): fortid. - Eksempel: Hlan ah hin cakei tampi
an rak um = Engang i fortiden var der mange tigre.
hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng (n.): fregat.
hlanlio Izipt siangpahrang thlan, piramit (n.): pyramide.
hlanlio Rom holh (n.): latin.
hlanlio Rommi nih an rak hmanmi puan (n.): toga.
hlanlio thil, thil hlun (n.): antikvitet. - Eksempel: Thil hlun
khawmtu a si = Han samler på antikviteter.
hlanlio thil a simi (adj.): oprindelig.
hlanlio thil hngalh pengmi (n.): erindring. - Eksempel: A
ngakchiat lio thil nuam tampi a hngalhpeng hna = Han har
lykkelige erindringer fra sin barndom.
hlanliopi ah (adv.): tilforn.
hlanliopi ah hin: der var engang.
hlanpi, ruahnak hmanh nih a hei phak khawh ti lomi (adj.):
umindelig, ældgammel.
hlantiang (prep.): indtil, til. - Eksempel: Na rat hlan tiang ka
rak in hngah lai = Jeg venter på dig, til du kommer.
hlao, hlau (v.): vække, vågne. - Eksempel: Aa hlao cang maw?
= Er han vågnet?.
hlaoh (v.): overraske. - Eksempel: Na rat lai na ka chim lo i na
ka hlaoh = Du overraskede mig, fordi du ikke havde fortalt mig,
at du kom.
hlaoh, hlauh (v.): forskrække, skræmme. - Eksempel: Zawng ka
hlauh = Jeg skræmte en abe.
hlap (n.): slag (på slagtedyr).
hlaphuahthiam (n.): sanger.
hlaphuahthiamnu (n.): sangerinde.
hlapi rak hmuh khaw, hmailei ca khua rak khan khawh
(adj.): fremsynet, vidtskuende.
hlar: frisk. - Eksempel: Sa hlar cu sa thing nakin a thaw deuh =
Frisk kød er bedre end gammelt kød.
hlaremh bu (n.): sangkor, kor.
hlaremh tha (n.): salme.
hlarhmarh (adv.): boblende. - Eksempel: Ti a tlok hlarhmarh
= Vandet spilkoger.
hlasak (v.): synge.
hlasak i eltthu aw timi khi (n.): alt.
hlasak puai, khawnsat (n.): koncert.
hlasak thiammi vate (n.): sangfugl.
hlasak tik i a tlo khawhnak ding paoh i sak (v.): synkopere.
hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i thlen pah
tawn khi (v.): jodle.
hlasak tik i pa aw a sang bik (n.): tenor.
hlasaknak aw tanbo (n.): system, nodesystem.
hlasaknak lei i vuak cheu (n.): halvtone.
hlasakthiam, awdawh tumthiam (n.): musiker, musikant.
hlasatu (n.): sanger.
hlasatu pawl a bu in a kalmi khi (n.): trup.
hlat, hla (adj.): fjern, afsidesliggende, væk. - Eksempel: Kan
khua cu nan khua in a hlat ngaingai = Vores landsby er langt
væk fra jeres.
hlathlai, hlat (v.): undersøge. - Eksempel: A um maw um lo ka
va hlathlai lai = Jeg skal undersøge om han er (hjemme) eller
ej.
hlatpi (adj.): langt væk, fjern. - Eksempel: A hlatpi ram ah kan
kal lai = Jeg skal rejse til et fjernt land (et land langt væk).
hlau, hlao (v.): vække, vågne. - Eksempel: Aa hlao cang maw?
= Er han vågnet?.
hlauh (v.): overraske. - Eksempel: A rat nih a kan lauter =
Hans komme overraskede os.
hlauh, thawhter (v.): vække.
hlauh, tthangh (v.): vække, vågne.
hlauh, hlaoh (v.): forskrække, skræmme. - Eksempel: Zawng ka
hlauh = Jeg skræmte en abe.
hlaw (v.): nægte, fornægte, tage afstand fra, svigte, kassere. Eksempel: Na hawi kha na hlaw lai lo = Du bør ikke svigte din
ven.
hlawh (v.): sprælle. - Eksempel: Nga cu titlang ah a hun i hlok
= Fisken sprællede på bredden.
hlawh (v.): støde, ryste, bumpe.
hlawh (v.): hoppe, springe. - Eksempel: Lo ah tuufa an i hlok =
Lam hopper på marken.
hlawh (v.): tjene (en løn). - Eksempel: Ni khat ah tangka za
khat ka hlawh = Jeg tjener et hundrede kyats på een dag.
hlawh, hlok, hlawk (v.): hoppe, springe. - Eksempel: 1.
Ngakchia cu ihkhun cungah aa hlok lengmang - 2. Pumpululh
cu sangpi aa hlok = 1. Barnet hoppede op og ned på sengen - 2.
Bolden hopper meget højt.
- 81 -
hlawh, hmuh (v.): tjene. - Eksempel: Ni khat ah K 20 a hlawh
= Han tjener K 20 om dagen.
hlawh, peh (v.): springe. - Eksempel: Uico nih mifir kha a
hlawh hnawh = Hunden springer på tyven.
hlawhchamhnak, pamtulnak tlolhnak (n.): flop, fiasko. Eksempel: Aa timhmi cu a hlawhcham = Hans plan var en
fiasko (et flop).
hlawhhlan (v.): prostitueret: blive prostitueret. - Eksempel:
Hlawh a hlannak kum khat a si cang = Det er nu et år siden
hun blev prostitueret.
hlawhhlang (n.): skøge, prostitueret.
hlawhhlangnu (n.): prostitueret, luder, skøge, hore.
hlawhhlangnu a kawh piaktu (n.): kobler, ruffer.
hlawhhlangnu hawlpiaktu (n.): alfons.
hlawhhlannak (n.): prostitution.
hlawhlang sinak (n.): prostitution.
hlawhnak (n.): støden, rysten, bump.
hlawhtlin (v.): lykkes. - Eksempel: A khuakhannak a hlawh an
tling = Hans plan lykkedes.
hlawhtlin, nun, karh, tthan (v.): trives, blomstre.
hlawhtlin, tlinter, lim (v.): udrette.
hlawhtlingmi, a rummi (adj.): heldig, lykkelig, velstående.
hlawhtlinnak, awngminnak (n.): succes.
hlawhtlinnak, rumnak (n.): held, lykke, fremgang, velstand.
hlawhtlinnak, tlinternak (n.): præstation, bedrift.
hlawi (v.): flå (forsigtigt). - Eksempel: Namte in a cuar a hlawi
= Han flår skindet (af en ko) af med en kniv.
hlawi (v.): prøve. - Eksempel: Na nawttawka ka hlawi lai = Jeg
skal prøve din bil.
hlawk (adj.): lønnende, lønsom, indbringende, profitabel. Eksempel: Na rian a hlawk lo = Dit arbejde er ikke lønsomt.
hlawk, hlok, hlawh (v.): hoppe, springe. - Eksempel: 1.
hlawknak (n.): udbytte, vinding.
hlawm (v.): redde. - Eksempel: A thi dengmi kha a hlawm =
Han redder et døende menneske.
hlawm (v.): forløse (baby).
hlawm (v.): blive fanget af regnen. - Eksempel: Ruah nih a
hlawm i a khua a sik = Han blev fanget af regnen, og han følte
sig meget kold.
hlawmh, hlonh (v.): bidsle en hest. - Eksempel: Rang kha a
chak na hlawmh kho maw? = Kunne du bidsle hesten?.
hlawn (n.): ædelstene, smykker.
hlawn, ttamhnak (n.): ornament, prydelse.
hlawnh (v.): forstøde en slægtning. - Eksempel: A nu le a pa
nih an hlawnh = Han blev forstødt af sin far og mor.
hlawnh, hlonh (v.): kaste bort, smide væk. - Eksempel:
Hmunthur kha va hlawnh = Smid affaldet væk.
hlawptlo (adv.): entusiastisk, begejstret. - Eksempel: Hlawptlo
ngaiin hla a sa = Han synger begejstret.
hlawptlo lo, nunnak ngei lo (adj.): livløs.
hlawptlo ngaiin umnak, ka thaw ngai i ei (n.): appetit. Eksempel: Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei = Den
sultne mand spiste med appetit.
hlawptlonak (n.): oplagthed.
hlawr (v.): udvælge. - Eksempel: A ttha bikbik kha na khawr lai
= Du vil udvælge det bedste.
hlawrh (v.): ophøje, lovprise. - Eksempel: Pathian kan hlawrh
= Vi lovpriser Gud.
hlawrh, hlorh (v.): kaste op i luften. - Eksempel: Pumpululh an
hlorh = De kaster en bold op i luften.
hlawt (v.): svigte, frasige sig, opgive, give afkald på.
hlawt, a si lo ti; al (v.): modsige, bestride, benægte.
hlawt, chuah (v.): eliminere, fjerne.
hlawt, duh lo, a hmaan lo ti (v.): afvise, afslå.
hlawt, harnak le ttihnung kha thianh, tthial (v.): forebygge,
undgå, imødegå.
hlawt, hlonh (v.): kassere.
hlawt, kaltak (v.): forlade.
hlawt, kaltak, chuahtak (v.): abdicere. - Eksempel:
abdicerede..
hlawt, ngol, rai i thawi (v.): ofre.
hlawt, sik, mawhchiat (v.): fordømme, forkaste.
hlawt, thangchiat, duh lonak chim (v.): undsige.
hlawtnak (n.): afslag, afvisning, afkald, fornægtelse.
hlawtnak, sualphawtnak (n.): fordømmelse.
hlawtpiak, mi dang tuahmi namhnulpiak (v.): tilsidesætte.
hleh (v.): høste, meje. - Eksempel: Facang hleh a cu cang =
Det er tid at høste risen.
hleh (v.): give et stykke kød uden betaling til en ven eller
landsbyfælle. - Eksempel: Sathar a kah i sa a kan hleh = Han
skød en vildged og giver os et stykke kød.
hleh, hlep (v.): skære af. - Eksempel: Favah in ram na hleh lai
= Du vil skære græsset med et segl.
hleh, tan (v.): fjerne.
hlei (n.): bro.
hlei (n.): stige. - Eksempel: Hlei kha rak ka chan = Læk mig
stigen.
hlei (n.): tier. - Eksempel: Hleikhat = Elleve.
hlei, lamhbak (n.): trin.
hlei ah (adv.): desuden, endvidere. - Eksempel: Nga sio kal ka
duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn = Jeg havde ikke lyst til at
gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt.
hlei hman man, hman man i phaisa pekmi (n.): afgift,
bompenge.
hlei tlaihtleng dohtu thing tete (n.): gelænder.
hleiah (prep.): foruden. - Eksempel: Hi luchin hleiah hin a
dang pathum ka ngei rih = Jeg har tre hatte foruden denne.
hleiah, cuhleiah (adv.): desuden, foruden.
hleifuan (adv.): overdrevent, umådeholdent. - Eksempel: A
hleifuan in kuak a zu = Han ryger umådeholdent.
hleih, lohn (v.): overgå, overskride.
hleihlak (n.): trappe. - Eksempel: A inn hleihlak a ttha = Hans
hus' trappe er god.
hleihnih, pahleihnih (num.): tolv.
hleihnih bu (n.): dusin.
hleihnihnak, pahleihnihnak (num.): tolvte.
hleikhat, pahleikhat (num.): elleve.
hleikhatnak, pahleikhatnak (num.): ellevte.
hleikua, pahleikua (num.): nitten.
hleikuanak, pahleikuanak (num.): nittende.
hleili, pahleili (num.): fjorten.
hleilinak, pahleilinak (num.): fjortende.
hleilo (prep.): undtagen. - Eksempel: Keimah hleilo a dang
pathian na bia lai lo = Du skal ikke dyrke andre guder end mig.
hleinga, pahleinga (num.): femten.
hleinganak, pahleinganak (num.): femtende.
hleiriat, pahleiriat (num.): atten.
hleiriatnak, pahleiriatnak (num.): attende.
hleiruk, pahleiruk (num.): seksten.
hleiruknak, pahleiruknak (num.): sekstende.
hleisarih, pahleisarih (num.): sytten.
hleisarihnak, pahleisarihnak (num.): syttende.
hleithum, pahleithum (num.): tretten.
hleithumnak, pahleithumnak (num.): trettende.
- 82 -
hleivuang (n.): rest, levning. - Eksempel: Na rawl hleivuang ka
pe ve = Giv mig også resten af din mad.
hlem, hlemh (v.): trøste. - Eksempel: Na fate kha cawhnuk in
na hlem kho hnga maw? = Mon du kan trøste dit barn med
mælk?.
hlemhnak (n.): trøst.
hlemhnak (n.): beskadigelse.
hlen (v.): bluffe, narre. - Eksempel: Mifir kha a hlen hna = Han
narrede tyvene.
hlen (v.): snyde, narre, bedrage.
hlen (v.): opdigte, finde på.
hlen (v.): springe til side (for bold). - Eksempel: Bawlung hlen
a thiam = Han er dygtig til at springe til side for bolden.
hlen, deh (v.): vildlede, narre, føre bag lyset, svindle, bedrage.
hlen, lihchim (n.): snyderi, bedrageri.
hlen, lihchim (v.): bedrage, narre, snyde.
hlen a hmangmi thil (adj.): skuffende, falsk.
hlen a hmangmi thil (adj.): falsk, skuffende.
hlen hmangmi (adj.): illuderende, illusorisk.
hlen hmangmi, lih chim hmangmi (adj.): svigagtig.
hlen hmangmi, lih chimmi (n.): bedrager.
hleng, hlen (v.): bedrage, narre, snyde.
hlenglei in (adv.): fra den modsatte retning.
hlengtu (n.): bedrager, svindler.
hlenhmangmi (adj.): upålidelig.
hlennak (n.): humbug, svindel, trick, fidus, svig, falskhed,
bedrageri, bedrag.
hlennak, a si lomi a si bantukin ser (adj.): uægte, falsk. Eksempel: Hlennak ca i thirhri tukmi = Et falsk telegram.
hlennak, dehnak (n.): svindel, bedrag, bedrageri,
svindelnummer.
hlennak, rawinak (n.): forræderi.
hlennak, thil pakhat i tuahter riangmang i thil dang tu tuah
(n.): dobbeltspil.
hlennak a simi, a hmaan lomi thil (adj.): vildledende,
fejlagtig.
hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi (n.): krigslist. Eksempel: Ral an umnak chung i ralkap pakhat, rawlhal thuam
in luhternak khuakhannak kha a hlawhtling ngai = Krigslisten
med at lade en soldat gå ind i de fjendtlige linjer iført en tiggers
klæder var vellykket.
hlennak ca i pakpalawng bia chimmi (n.): hokuspokus.
hlennak caah anih ka si i titer (v.): optræde som.
hlennak i tuahmi thil, lem khawhnak ding ca i tuahmi
hlennak (n.): lokkemiddel.
hlennak le zernak (n.): list, bedrageri.
hlep, hleh (v.): skære af. - Eksempel: Favah in ram na hleh lai
= Du vil skære græsset med et segl.
hleptu (n.): mejer, mejerske.
hler, cawi (v.): løfte.
hler, thlir, cawi (v.): hæve, løfte.
hlerh (v.): smide op. - Eksempel: Van ah phaisa a hlerh hna =
Han smed mønter op i luften.
hlet (n.): flugtvej.
hleuh (v.): fjerne grene/blade fra et træ eller en vinstok. Eksempel: Thingkung cu a nge ka hleuh dih = Jeg fjerner
grenene fra træet.
hli (n.): mandkøn, hankøn. - Eksempel: Arhli = Hane.
hliah (n.): led. - Eksempel: Kutdong hliah. - Khuk hliah =
Fingerled. - Knæled.
hliah, la hliah (n.): nøgle.
hliahcang fah zawtnak (n.): gigt, artritis.
hliam, hma putter, fahter (v.): beskadige, såre, kvæste.
hliamh, hma banh, fahter (v.): såre, kvæste.
hliamkhuainak (n.): beskadigelse, sår, ulykke.
hliamnak, hma putnak (n.): skade, kvæstelse.
hliang (adv.): at eje masser af (især brugt i navne). - Eksempel:
Ngun Hliang = En, der har masser af sølv.
hliao, hliau, hlio (adv.): flammende. - Eksempel: An somei aa
hliao = Deres møbler brænder flammende.
hliap (v.): være i skygge. - Eksempel: Kan lo cu a hliap =
Vores mark er i skygge af en bakke (får ikke meget solskin).
hliar, hlir (adj.): ren, ægte.
hlih (v.): strippe, tage tøjet af. - Eksempel: Amah cu a angki
kha an hlih dih = Han fik sin skjorte taget af.
hlih (v.): trække forhuden tilbage. - Eksempel: A zang an hlih =
De trækker hans forhud tilbage.
hlih, hlik (v.): skrælle. - Eksempel: Thingkung kha a hawng an
hlih = De skræller barken af træet.
hlikhlek: nøjagtigt ligesom, kopi. - Eksempel: A pa hlikhlek a si
ko = Han er nøjagtigt ligesom sin far (sin fars kopi).
hlim (v.): rulle op. - Eksempel: A angki ban aa hlim = Han
ruller sit skjorteærme op.
hlim rit, lungchung zawtnak phun khat, a nih hawi hna heh
ti in nih i cu dih in a tah zong tah ko, cu bantukin lungthin i
tlaih i khawh lo le i sum khawh lo paoh (n.): hysteri.
hling (n.): tidsel, torn.
hling a ngeimi (adj.): tornet, tornefuld.
hling tampi a ngeimi (adj.): tornet.
hlingbur hau zong a si kho, pangpar hau (n.): hæk, hegn.
hlio, hliao, hliau (adv.): flammende. - Eksempel: An somei aa
hliao = Deres møbler brænder flammende.
hliphlau, ralringte le fimte i um (adj.): årvågen, vaks.
hliphlau ngai, lungthin pek agai in zoh (n.): opmærksomhed.
hlipi (adj.): den største i gruppen. - Eksempel: Arhlipi = Hane.
hlir, hliar (adj.): ren, ægte.
hliti, tizu, pangpar hliti (n.): nektar.
hliti a sermi khuai (n.): honningbi.
hlo (v.): dø for andre. - Eksempel: A miphun caah a lu a hlo
ngammi a si = Han er en, der tør dø for sit folk.
hlo, hloh (v.): udradere, udviske, slette. - Eksempel: Phalung
cattial kha va hlo = Slet skriften på tavlen.
hlo, hloh (v.): bruge (penge). - Eksempel: A tangka a hlo manh
rih lai lo = Han har nok ikke brugt alle sine penge endnu.
hloh, cauk chung i bia, min, te hna hloh, hnawh (v.): stryge,
fjerne.
hloh, hnawh (v.): stryge. - Eksempel: A min kha hei hlo/hnawt
= Stryg hans navn.
hloh, hnawh (v.): udslette. - Eksempel: Ruah nih neh kha a
hloh din hna = Regnen udslettede fodsporene.
hloh, hnawh, a leiba kha hlohpiak (v.): afskrive.
hloh, hrawh (v.): afvikle, likvidere.
hloh, hrawh dih cikcek (v.): tilintetgøre.
hloh, phawi (v.): udrydde.
hloh dih, phawi dih, hrawh dih (v.): udrydde.
hloh dihnak, phawi dihnak (n.): udryddelse.
hloh khawh lomi, hnawh khawh lomi (adj.): uudslettelig.
hlohlak, a ping i tuah, pakpalawng i canter (v.): forkludre.
hlohnak, hrawhnak (n.): afvikling, likvidation.
hloi (v.): lovprise, lovsynge. - Eksempel: Hla in an hloi = De
lovpriser ham med sange.
hlok (n.): håndtag. - Eksempel: Nam hlok = Håndtaget på en
kniv.
hlok (v.): ryste (flaske). - Eksempel: Palang kha na hlok lai lo
= Du skal ikke ryste flasken.
hlok, hlawk, hlawh (v.): hoppe, springe. - Eksempel: 1.
- 83 -
hlomh, hlawmh (v.): bidsle en hest. - Eksempel: Rang kha a
chak na hlawmh kho maw? = Kunne du bidsle hesten?.
hlonh (n.): bortskaffelse, fjernelse. - Eksempel: Hnawm hlonh
cu nifa tein a si awk a si = Fjernelsen af skrald bør ske hver
dag.
hlonh (v.): kassere. - Eksempel: A ttha lomi epal kha hlonh dih
hna = Kassér alle de dårlige æbler.
hlonh (v.): kaste, smide. - Eksempel: Pumpululh kha rak ka
hlonh hnawh = Kast bolden til mig.
hlonh (v.): forstøde. - Eksempel: Zu a din tuk caah a nu le a pa
nih an hlonh = Han er forstødt af sine forældre, fordi han
drikker for meget.
hlonh, thlet (n.): losseplads.
hlonh, cheh (v.): kaste. - Eksempel: Ti chungah lung a hlonh
hna = Han kaster sten i vandet.
hlonh, cheh (v.): smide, slynge, kyle, kaste. - Eksempel:
Ngakchia nih tiva chungah lung an chen = Drengene smider
sten i floden.
hlonh, hlawnh (v.): kaste bort, smide væk. - Eksempel:
Hmunthur kha va hlawnh = Smid affaldet væk.
hlonh, hlawt (v.): kassere.
hlorh (v.): prise, lovprise. - Eksempel: Amah cu an hlorh ngai
= De lovpriser ham meget.
hlorh, hlawrh (v.): kaste op i luften. - Eksempel: Pumpululh an
hlorh = De kaster en bold op i luften.
hlorh, thangtthat (v.): lovprise, forherlige.
hlorh, thangtthat (v.): ophøje.
hlu (n.): bidrag, tiende.
hlu (v.): give et frivilligt bidrag. - Eksempel: Ar pakhat a hlu
khomi nan um ahcun kan i lawm ko hnga = Hvis der er nogen
blandt her, der kan bidrage med en kylling, vil vi være meget
glade.
hluah (n.): sav.
hluahha bantukin a kakmi (adj.): savtakket.
hluahmah (adv.): intenst, voldsomt. - Eksempel: Mei a alh
hluahmah = Ilden brænder voldsomt.
hluai (v.): befuldmægtige. - Eksempel: Ngui hluai in tangka ka
kuat = Jeg sender penge ved at befuldmægtige en anden person.
hluang, phaikung (n.): rør, tagrør.
hluang/phai tamnak a simi (adj.): rørbevokset.
hluat (v.): frigøre, befri.
hluh (v.): putte/stikke noget ind i et hul. - Eksempel: Vampang
kua ah a kutdong a hluh = Han stikker sin finger ind i hullet i
væggen.
hluhchuah (v.): lykkes, være heldig, succes: have succes. Eksempel: A cacawn a hluhchuah ngai ko = Han er ganske
heldig i sin uddannelse.
hlum (v.): gøre noget til en kugle. - Eksempel: Tlak in
tthaittholh a hlum = Han laver katapultkugler af mudder.
hlum, changreu hlum (n.): brød.
hlum, i hlum (v.): klumpe. - Eksempel: A cin tikah thanthling
cu aa hlum = Sukkeret klumpede, da det blev vådt.
hlum fonhnak, cauk pakhatkhat a tawinak in ttial tthanmi
(n.): udtog, resumé.
hlum zawl; e.g. Tetracycline si te hna a zawl tete i an
tuammi hna khi (n.): kapsel.
hlun (adj.): gammel. - Eksempel: Hi inn cu a hlun ngaingai =
Dette hus er meget gammelt.
hlun, tar (adj.): alderstegen. - Eksempel: Mawttawka hlun =
En alderstegen bil.
hlung (adj.): rigelig. - Eksempel: Ti a hlung = Rigeligt vand.
hlunh (v.): gammel: blive gammel. - Eksempel: Zu cu a hlunh
deuh paoh le a thlum chin lengmang = Vin bliver sødere, når
det bliver ældre.
hluut (v.): ryge dyr som hulepindsvin og rotter ud af deres
huler.
hluut (v.): give, forære.
hma (n.): ømt sted, sår.
hma, i khawndenmi hma (n.): kvæstelse.
hma, hriam hma (n.): sår.
hma a portertu a simi (adj.): septisk, inficeret.
hma banh, fahter, hliamh (v.): såre.
hma banh khawh a simi, fahter khawh a simi, tuk khawh a
simi (adj.): sårbar.
hma damternak ca i hmanmi si (n.): salve.
hma inter khawh a si lomi, fahnak pek khawh a si lomi
(adj.): usårlig.
hma kha si thuhpiak i menpiak, hnipuan i hruk-aih (v.):
klæde, klæde (sig) på.
hma por lonak si (adj.): antiseptisk.
hma thuh awk a bangmi si (n.): salve.
hma tuamnak puanchia (n.): forbinding.
hmaan (adj.): ret, rigtig, korrekt, sand. - Eksempel: Na chimmi
kha a hmaan = Hvad du sagde, var sandt.
hmaan a dik (adj.): rigtig, korrekt.
hmaan lomi siternak, lih siternak (n.): forfalskning.
hmaan lonak (n.): unøjagtighed.
hmaan tein, ding tein (adv.): med rette.
hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak (n.): gage.
hmaanter, remh (v.): rette, korrigere.
hmaanternak, remhnak (n.): rettelse.
hmachia (n.): byld.
hmahnai (n.): byld, pus, materie.
hmai (adj.): næste. - Eksempel: Hmai zarh = Næste uge.
hmai (n.): ansigt.
hmai (n.): overflade, flade. - Eksempel: Cabuai hmai = Bordets
flade.
hmai ah (adv.): før, foran.
hmai bihnak thlalang (n.): spejl.
hmai chung, thil pakhatkhat (n.): ansigtstræk. - Eksempel: Na
hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na ka, na khabe
etc. hna hi an si = Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din
næse, mund, hage o.s.v..
hmai hnawhnak puan (n.): håndklæde.
hmai i phihlik ek a um mi (n.): fregne.
hmai kum (n.): næste år.
hmai le kut i tawlnak khaan, ekinn (n.): toilet, wc.
hmai le lhngawng i khuhtu luchin (n.): solhat.
hmai thuhmi podar sernak ca i an hmanmi thil (n.): talkum.
hmaiah (adv.): fremad. - Eksempel: Hmaiah kal tuah = Gå
fremad.
hmaichiat, hmai in nehsawhnak, zomhtaihnak tanghter (n.):
grimasse. - Eksempel: Ngakchia hrut lawng nih an hmai in mi
serhsatnak an langhter = Kun uopdragne børn laver grimasser.
hmaichiatnak, ningzahnak (n.): forlegenhed, forvirring.
hmaifa (n.): væggelus.
hmaifon le langh aa cuhmi (adj.): påfaldende.
hmaihu zawtnak (n.): mæslinger.
hmaika ah (adv.): i nærvær af. - Eksempel: Tette pahnih hna
hmaika ah min a thut = Han skrev under i nærvær af to vidner.
hmaikhuhnak (n.): maske.
hmailei (adj.): forrest.
hmailei (n.): forside, facade. - Eksempel: Inn hmailei =
Forsiden af huset.
hmailei (n.): fremtid. - Eksempel: Hamilei ah America ah na
kal te lai = Du rejser til Amerika i fremtiden.
hmailei ah (adv.): lidt efter lidt.
- 84 -
dem, bør du være gavmild.
hmaitlamhnak (n.): forsoning. - Eksempel: Hmaitlamhnak nan
tuah awk a si = I bør holde forsoning.
hmaitonh (adv.): ansigt til ansigt. - Eksempel: Hmaithoh in
biaruah ka duh = Jeg vil gerne tale med ham ansigt til ansigt.
hmaitonh (prep.): over for. - Eksempel: Hmaitonh in kan thu =
Vi sad over for hinanden.
hmaitonh in i khawnnak . khawnnak (n.): sammenstød,
kollision.
hmaitonh in i ton, bia i chalh (v.): konfrontere.
hmaizah, biak, upat (v.): tilbede.
hmaizah, upat (v.): respektere.
hmaizah, upat (v.): hædre, ære, respektere.
hmaizah awk tlak a simi (adj.): ærværdig.
hmaizah awk tlak a simi minung (n.): standsperson, dignitar.
hmaizah awk tlak a simi pa, umtu ziaza aa dawhmi pa (n.):
gentleman. - Eksempel: Catial loin pakhat le pakhat i zumhnak
lawnglawng in tuahmi biakamnak = Gentlemansaftale.
hmaizah awk tlakmi (adj.): agtværdig, respektabel.
hmaizah awk tlakmi siter (adj.): værdig.
hmaizah lo, zeirel lo (v.): ignorere, lade hånt om.
hmaizah lonak (n.): uærbødighed, pietetsløshed.
hmaizah upatnak (n.): ærbødighed, ærefrygt.
hmaizahnak (n.): fan, vifte.
hmaizahnak, upatnak (n.): værdighed, respekt, prestige.
hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak (n.): agtværdighed.
hmaizahnak in a rian in aa din cangmi (n.): emeritus.
hmaizahnak le upatnak in pekmi, tuantermi (adj.): honorær,
æres-.
hmakhatte ah a si khomi (adj.): øjeblikkelig, umiddelbar.
hmakhir, hmakher (n.): skab.
hmal (v.): brække i små stykker. - Eksempel: Maian ka hmal =
Jeg brækker (med hænderne) græskarblade i små stykker.
hmalhma (v.): svækkes, blive svag. - Eksempel: Rawlttam in ka
hmal a hma = Jeg bliver svag af sult.
hman (adj.): akkurat.
hman (v.): betjene. - Eksempel: Thiltthitnak seh a hman khawh
= Hun kan betjene en symaskine.
hman, hmang (v.): bruge, benytte. - Eksempel: Sa cannak ah
nam kan hman = Vi bruger en kniv til at skære kød.
hman, rianpek (v.): bruge, anvende. - Eksempel: Na caan ttha
tein hmang tuah = Brug din tid klogt.
hman, tangka hman (v.): bruge, give ud.
hman, tonghtham (v.): manipulere, håndtere.
hman awk, ei awk, thil (n.): fortæring, forbrug.
hman awk ding i tangka chiah (v.): bevilge. - Eksempel:
Acozah nih sianginn thar ca hman awkah tangka an chiah =
Regeringen bevilgede penge til den nye skole.
hman awk tlak a si ti lo ti i hlawt (v.): kondemnere.
hman awkah chuah (v.): introducere, indføre. - Eksempel:
Elektrik thil thar an chuah = Nye elektriske produkter er blevet
indført.
hman dih, ei dih, din dih, hrawh, khangh (v.): forbruge,
hman khawh a si lomi, aa rem lomi, aa tlak lomi (adj.):
uanvendelig.
hman khawh awk a simi, hman khawh awkin a ummi, cawk
khawh a simi, hmuh khawh akw a simi (adj.): disponibel.
hman khawh awkin a ummi, cawk khawh a simi, hmuh
khawh awk a simi, hman khawh awk a simi (adj.):
disponibel.
hman khawhmi (adj.): brugelig, brugbar.
hman khawhmi thil sinak (n.): gyldighed.
hmailei ah (adv.): frem, fremad.
hmailei ah zeitindah a si lai ti hngalhnak a simi (adj.):
prognostisk.
hmailei ca khua rak khan khawh, hlapi rak hmuh khaw
(adj.): fremsynet, vidtskuende.
hmailei ca ruatmi (adj.): sparsommelig. - Eksempel: Hmailei
ca a ruatmi nih cun an innchungkhar caah tangka an khon =
Sparsommelige mænd lægger penge til side til deres familie.
hmailei caan (n.): fremtid.
hmailei caan i thawn (v.): udsætte, udskyde, opsætte.
hmailei caan i thawnnak (n.): udsættelse, opsættelse.
hmailei huncho le thlen a duhmi, ruahnak thar a la duhmi
(adj.): liberal.
hmailei i a kal lulhmalhmi (n.): fremstormen.
hmailei i a kalmi, a hung chomi (adj.): progressiv.
hmailei i a kaltertu, vanlawng herlep (n.): propel, skrue.
hmailei i a si dingmi thil sinak (adj.): fremtidig.
hmailei i caan thawn (v.): udsætte, opsætte.
hmailei i dingte i kal kho lo i con (v.): vakle, snuble.
hmailei i kal (adv.): fremad. - Eksempel: Ralkap cu hmailei ah
an kal = Soldaterne marcherede fremad.
hmailei i kal lengmangnak (n.): proces, fremgangsmåde.
hmailei i kalnak (n.): fremgang.
hmailei i vun i zuhchun awk a si dingmi thil (adj.):
foregående, forudgående.
hmailei i zur ti i kalter (v.): drive frem.
hmailei kal (v.): rykke frem. - Eksempel: Ralkap cu hmailei ah
khan hnih an kal = Tropperne rykkede to mil frem.
hmailei kal (v.): gøre fremskridt.
hmailei kong chimnak, thitlawnnak (n.): åndemanen,
trolddom.
hmailei saupi a hmu kho lomi mit tthat lo ruang si loin
(adj.): nærsynet.
hmailei thil a hmu khotu, profet (n.): seer, profet.
hmailei thil kong a chimmi nu (n.): sibylle, spåkvinde.
hmailei thil kong a chimtu, profet (n.): profet.
hmailei thil kong a chimtu, thitlawn a thiammi, khuavang
(n.): åndemaner, troldmand.
hmailei thil kong chim chungnak (n.): profeti, spådom.
hmailei thil kong chimchung (v.): profetere.
hmailei thil kong lungretheihnak, lungretheihnak (n.):
bekymring.
hmailei thil um ding ka chim kho aa timi, khuavang (n.):
sandsiger.
hmailei thocuan (n.): sigtekorn.
hmaipanh (adj.): tiltalende.
hmaipanh (adj.): glad, munter, fornøjet, (lys i ansigtet). Eksempel: A hmai a panh ngai = Han er meget munter (hans
ansigt er meget lyst).
hmaiphiahnak cabuai (n.): servante.
hmaisem, fikfa (n.): myg.
hmaisen (n.): rødme. - Eksempel: A ning a zah caah a biang
(hmai) a sen = Skamrødme farvede hendes kinder.
hmaisuang (n.): front.
hmaisuang bik; hmun ah siseh, rian ah siseh, caan ah siseh
hmaisuang i tuahmi (adj.): pilot-. - Eksempel: A hmasa bik i
tuah chungmi thil = Pilotprojekt.
hmaisuang ralkap (n.): fortrop, avantgarde.
hmaisur (v.): rynke brynene.
hmaithlau, a sullam cu ningzah ton (v.): tabe ansigt.
hmaitlam (n.): bod, som betales til forsoning.
hmaitlam, hmaitlamh (v.): forsone. - Eksempel: Hmaitlamh na
duh hna ahcun na sian awk a si = Hvis du vil forsones med
- 85 -
hman knawhmi, tuah khawhmi (adj.): gennemførlig, gørlig,
mulig.
hman lomi (adj.): ubrugt.
hman man i phaisa pekmi, hlei hman man (n.): afgift,
bompenge.
hman sawsawhnak ah, thil a tthat lei kong chimnak i hman
(n.): vidunderlig. - Eksempel: Na rat khawh cu a ttha hringhran
ko = Det er vidunderligt, at du kunne komme.
hman ti lomi, caan nih kal tak cangmi, a hlun cangmi (adj.):
forældet.
hman tuk cang i zei i rel set ti lomi (adj.): forslidt, fortærsket,
banal.
hmanbilu (n.): feltkikkert.
hmang u tiah nawlpek (adj.): obligatorisk. - Eksempel:
Siangngakchia nih hmang u tiah nawl pekmi cauk kha an hman
hna = Studenter bruger obligatoriske bøger.
hmangtu (n.): bruger.
hmanh (adv.): selv. - Eksempel: A nau hmanh nih a huat =
Selv hans broder hadede ham.
hmanh (v.): inseminere. - Eksempel: Nithaizing ah kan cawpi
ka hmanh = I morges fik jeg min ko insemineret.
hmanh (v.): lade en fælde slå i. - Eksempel: Na rap na hmanh
cang maw? = Har du ladet din fælde slå i?.
hmanh hlah seh law (adv.): selv om ikke. - Eksempel: Cacawn
duh hmanh hlah seh law na cawnter lai = Selv om han ikke kan
lide at gå i skole, bør du lade ham få undervisning.
hmanh maw (adv.): muligvis, måske. - Eksempel: Thazing ah
Yangon a tlawng hmanh maw = Muligvis rejser han til Yangon
imorgen.
hmanh seh law (adv.): selv om. - Eksempel: Thi hmanh seh
law a nung tthan lai, tiah Jesuh nih a ti = Jesus sagde, at selv
om han døde, ville han leve igen.
hmanlekmi (n.): højre hånd.
hmanmi thil, bawmtu thil (n.): facilitet, hjælpemiddel.
hmanmi vialte zuh dih hnu i a tangmi (n.): netto.
hmannak (n.): nøjagtighed.
hmannak (n.): udnyttelse, udbytning, brug.
hmannak, tangka hmannak (n.): udgift, forbrug.
hmannak le i phawtzamhnak i a thiammi, thil chuahternak
(n.): økonom.
hmanning, tuahtaonak (n.): behandling.
hmanthlak (n.): fotografi, billede, portræt, tableau.
hmanthlak (v.): fotografere. - Eksempel: Inn kha hman a thlak
= Han fotograferede bygningen.
hmanthlak (v.): tage billede. - Eksempel: Hman ah hung ka
thla = Tag et billede af mig.
hmanthlak; lu, liang le tang lawng a langmi (v.): ødelægge.
hmanthlak a nak lawnglawng a si i a tungtlang lawng a
langmi (n.): silhouet, omrids.
hmanthlak awk ca i dirning (n.): stilling, attitude, positur. Eksempel: Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti = Fotografen
sagde, han skulle fastholde attituden.
hmanthlak awk caah a remnak hmun i dir (v.): posere, stille
sig i position. - Eksempel: An inn hmai ah hmanthlak awkah an
dir = De poserede foran deres hus.
hmanthlak benhnak cauk (n.): album.
hmanthlak duak tiin vun thlakmi khi (n.): snapshot.
hmanthlak he aa pehtlaimi thil (adj.): fotografisk.
hmanthlak i a hmanthlak an sermi taktak khi, negative a si
lomi khi (adj.): positiv (om foto).
hmanthlak in siseh, thawngthanh, mi theihter, ca in siseh
(v.): avertere.
hmanthlak in siseh fianter, tahchunhnak in siseh (v.):
illustrere.
hmanthlak min, cauk min, hla min (n.): titel.
hmanthlak sernak, hmanthlak (n.): portrættering.
hmanthlak sernak si (n.): fremkalder.
hmanthlak suai (v.): skildre, afbilde.
hmanthlak suai (v.): portrættere.
hmanthlak suai khawhnak, lungchung lawngin ruahnak
(n.): fantasi, indbildning.
hmanthlak suai thiamnak, thil dawh ser thiamnak (n.):
kunst.
hmanthlak suaimi (n.): tegning, maleri.
hmanthlak suaining (n.): portrættering.
hmanthlak suaitu (n.): maler, kunstmaler, portrætmaler.
hmanthlak tehna . tahchunhnak tehna, tuanbia tawi tete
hna, fianternak ca i hmanmi (n.): illustration.
hmanthlak tete le ca pelpawi tete benhnak cauk (n.):
scrapbog, udklipsbog.
hmanthlaknak i hmanmi film (n.): film.
hmanthlaknak khan/inn (n.): studie, atelier.
hmanthlaknak mit a lai khenter, fianter (v.): indstille,
fokusere. - Eksempel: Na hmanthlaknak kha a mit cu na thlak
dingmi thil kha na khenter naw? = Har du indstillet dit
fotografiapparat?.
hmanthlaknak seh (n.): camera, kamera, fotografiapparat.
hmanthlatu (n.): fotograf.
hmantlak suai le ker tikah a bo in tuahnak (n.): relief. Eksempel: Hmunbo le hmunkuar langhternak vawlei hmanthlak
ah cun tlangte hna, horkuang tehna le a dangdang a bomi paoh
kha an lang = Et reliefkort viser bakker, dale o.s.v..
hmantleng (n.): teleskop, kikkert.
hmantleng saupi, khor chungin asiloah rili chungin a lenglei
thil hmuh khawnak (n.): periskop.
hmanung (adj.): sidste. - Eksempel: Rang panih lakah a
hmanung kha a der deuh = Af de to heste var den sidste svagest
(svagere).
hmanung bik (adj.): sidst. - Eksempel: A hmanung bik si cu ka
duh lo = Jeg vil ikke være den sidste.
hmanung bik ah (adv.): til sidst. - Eksempel: Hmanung bik ah
ka chim duhmi cu hihi a si = Til sidst, hvad jeg ønsker at sige,
er dette.
hmape (n.): skramme.
hmaput i bei (v.): lemlæste, kvæste. - Eksempel: A orhlei ke a
bei = Han blev kvæstet på sit højre ben.
hmarngai (v.): interesseret: være interesseret, længes efter. Eksempel: Ka hmar nan ka ngai maw? Ka hmar nan ka ngaih
ahcun nan ka dawt a si = Længes I efter mig? Hvis I længes
efter mig, betyder det, at I elsker mig.
hmarngaih, hmarngaihnak (n.): længsel. - Eksempel: Nu le pa
hmarngaih hmanh a hngal lo = Han har ikke engang længsel
efter sine forældre.
hmasa (adv.): fremad, foran. - Eksempel: Kal hmasa = Gå
fremad.
hmasa (adv.): før. - Eksempel: Hmasa ah cun Kalemyo hi
khuate a rak si = Kalemyo var en landsby før.
hmasa (adv.): først. - Eksempel: Na in hmasa lo ahcun na
hlawhtling kho lai lo = Hvis du ikke lider først, kan du ikke få
held med dig.
hmasa a umning i umter tthan (v.): genindsætte, genansætte.
hmasa bik, apakhatnak (adj.): først.
hmasa bik a simi (adj.): primær, først, oprindelig.
hmasa sining i siter tthannak, hmasa hmun i chiah tthannak
(n.): istandsættelse, restaurering.
hmasa sining in siter tthan (v.): istandsætte, restaurere.
hmaw, hmawt (v.): tale i søvne. - Eksempel: A hmaw i bialo le
bialo a chim = Han taler i søvne og siger noget vrøvl.
- 86 -
hmaw, hmawt (v.): dræbe uforsætligt. - Eksempel: An i hmawt
sual i a si = Drabet skete uforsætligt.
hmaw, hmawt (v.): gå i søvne.
hmawca (n.): sokker, strømper. - Eksempel: Sahmul hmawca
cu khuasik caan caah a ttha = Uldne sokker er gode i den kolde
årstid.
hmawca a tawi phun (n.): sok, strømpe.
hmawca sau (n.): strømpe.
hmawca tah, suaiter tah (v.): strikke.
hmawca temnak khairiat (n.): strømpeholder.
hmawh (v.): smuldre. - Eksempel: Vawlei tlang kha leidip ah
na hmawh khawh lai = Du kan smuldre ler til støv.
hmawm (v.): putte noget i munden for en kort tid. - Eksempel:
Lungtekep kha na ka in hmawm hlah = Put ikke stenene i
munden.
hmawmmi muthai tlaihnak fungte a ngeimi (n.): slikkepind.
hmawn, hmawng (v.): være moden og rig i smagen som i vin. Eksempel: Na zu a hmawn tikah kan din lai = Når din vin bliver
moden og rig i smangen, vil vi drikke den.
hmawng (adj.): frodig, yppig. - Eksempel: Tthial lengmangmi
lothlawh cun ram a hmawng kho lo = Ved svedjebrug kan
skoven ikke blive frodig.
hmawngtthiam (v.): fælde en jonfruelig skov for første gang til
agerbrug.
hmawngtthiam (v.): være pioner, være banebryder. Eksempel: Hmawngtthiam cu a fawi bal lo = Det er aldrig nemt
at være banebryder.
hmawt, hmaw (v.): tale i søvne. - Eksempel: A hmaw i bialo le
bialo a chim = Han taler i søvne og siger noget vrøvl.
hmawt, hmaw (v.): dræbe uforsætligt. - Eksempel: An i hmawt
sual i a si = Drabet skete uforsætligt.
hmawt, hmaw (v.): gå i søvne.
hme, hmet (adj.): lille. - Eksempel: Ngakchia hme a si = Han
er et lille barn.
hme deuh, tlawm deuh (adj.): mindre.
hme tein (adv.): minutiøst, meget nøje.
hmeh (n.): modermærke, skønhedsplet. - Eksempel: A ban ah
hmeh pakhat a ngei = Han har et modermærke på armen.
hmeh (v.): krølle. - Eksempel: Cakuat kha a hmeh = Han
krøllede brevet sammen til en kugle.
hmeh, hmet (v.): klemme. - Eksempel: Chizawh fa ha hmet
hlah = Klem ikke killingen.
hmeh, nam (v.): trykke ned. - Eksempel: Piano na tum tikah a
hmehnak tete kha na hmeh hna = Når du spiller klaver, trykker
du tangenterne ned.
hmei (v.): leve alene (mest som enke eller enkemand). Eksempel: Ka hawipa cu kum thum a hmei cang = Min ven har
levet alene (som enkemand) de sidste tre år.
hmel, muihmel (n.): udseende. - Eksempel: A muihmel a ttha =
Hans udseende er godt.
hmelchunh (v.): indprente sig, se for sig. - Eksempel: A hmai
kha kaa hmelchunh kho lo = Jeg kan ikke se ham for mig.
hmelchunhnak (n.): øremærke, mærke, identifikation.
hmelchunhnak (n.): symbol, sindbillede.
hmelchunhnak (n.): varsel, tegn.
hmelchunhnak (n.): symbol. - Eksempel: Hmelchunhnak + cu
fonh tinak a si = Tegnet + er symbol for plus.
hmelchunhnak (n.): levning.
hmelchunhnak, hmuhsaknak (n.): signal.
hmelchunhnak, keneh (n.): spor. - Eksempel: Vawlei ah saveh
keneh tete kan hmuh hna = Vi så spor af kaniner på jorden.
hmelchunhnak, langhnak (n.): symptom, tegn. - Eksempel:
Tak linh hi zawtnak langhnak/hmelchunhnak pakhat a si =
Feber er et symptom på sygdom.
hmelchunhnak, phun (n.): mærke. - Eksempel: Hi kawfi phun
hi na duh maw? = Kan du lide dette kaffemærke?.
hmelchunhnak, tamhmi lungpher, pakan bantuk (n.): platte.
hmelchunhnak a simi (adj.): symbolsk, sindbilledlig.
hmelchunhnak i hmanmi (adj.): symbolsk.
hmelchunhnak khenh (v.): stemple. - Eksempel: Ca kha zung
tazeih in a khenh = Hun stemplede papiret med kontorets
stempel.
hmelchunhnak nih a hun langhter, hun langhter (v.):
symbolisere.
hmelchunhnak ser (v.): brændemærke. - Eksempel: Lothlo
pawl nih an tuu cungah hmelchunhnak an ser hna = Landmænd
brændemærker deres får.
hmelchunhnak ser (v.): markere.
hmelchunhnak tarnak thingpheng (n.): skilt.
hmelchunhnak tarnak tung (n.): vejviser, vejskilt.
hmelchunhnak thantar, teinak puanlaang, alaan (n.): banner.
hmerh (v.): knibe, nappe. - Eksempel: Ka mang a si rua ka ti i
kaa hmerh a hau = Jeg var nødt til at knibe mig selv (i armen)
for det tilfælde, at det hele var en drøm.
hmerhnak (n.): kniben, nappen.
hmet (adj.): lille. - Eksempel: Ka hmet lioah cun thilrit ka phor
kho lo = Da jeg var lille, kunne jeg ikke bære noget tungt.
hmet, hmeh (v.): klemme. - Eksempel: Chizawh fa ha hmet
hlah = Klem ikke killingen.
hmete (adj.): diminutiv, meget lille, lillebitte.
hmete, man tlawmte a simi (adj.): lille, ubetydelig.
hmeteh, henta (adv.): naturligvis, selvfølgelig. - Eksempel:
Khua a chia lai ti rak hngal ning law ka kal hnga lo henta =
Hvis jeg havde vidst, at vejret ville blive dårligt, var jeg
naturligvis ikke gået.
hmetlianh, hmetngan (n.): størrelse.
hmetter, nautat, biapi lo ngai i chiahpiak (v.): bagatellisere.
hmetter, tlawmter (v.): minimere, gøre lille, reducere,
indskrænke.
hmih, hmit (v.): slukke.
hmih, hmit (v.): udrydde en race eller et folk, begå folkedrab. Eksempel: Kan ral nih kan ci hmih an duh = Vore fjender
ønskede at udrydde os (udrydde sæden).
hmih, mei hmih, kuak hmih (v.): slukke, udslukke, udslette.
hmih khawh lomi (adj.): uudslukkelig, uslukkelig.
hmih mei hmih (v.): slukke, puste ud.
hmin (adj.): kogt (til mad). - Eksempel: Kan buh a hmin cang
= Maden er nu kogt (lavet).
hmin (v.): modne. - Eksempel: Piar cu khulrangin an hmin =
Pærer modner hurtigt.
hmin fawi, tei fawi, tuaitam fawi (adj.): følsom, sårbar. Eksempel: Cumpi nih a tlunh khawh zau, cumpi a khan lo =
Han er følsom over for kulde.
hminduk (adj.): næsten overmoden, men mest velsmagende.
hminh (v.): koge. - Eksempel: Sa ka hminh kho rih lo = Jeg kan
ikke have kødet færdigkogt endnu.
hminh (v.): blive fuldt orienteret. - Eksempel: A ruahning
hminh khawh ngai a si = Han kan nemt blive orienteret (Hans
opfattelse kan nemt færdigkoges).
hminnak (n.): modenhed.
hminter (v.): modnes.
hmit, hmih (v.): slukke.
hmit, hmih (v.): udrydde en race eller et folk, begå folkedrab. Eksempel: Kan ral nih kan ci hmih an duh = Vore fjender
ønskede at udrydde os (udrydde vor sæd).
hmu, hmuh (v.): modtage, tage imod. - Eksempel: Na cakuat ka
hmuh = Jeg modtog dit brev.
hmu, hmuh (v.): se. - Eksempel: A mit a caw i khua a hmu kho
- 87 -
lo = Han kan ikke se, fordi han er blind.
hmu loin i umter (v.): overse.
hmuah (v.): sætte noget meget tæt til munden. - Eksempel:
Meithal ka kaa ah a ka hmuah = Han sætter sin riffel meget tæt
til min mund.
hmuahchih (adv.): på nært hold. - Eksempel: Sakhi hmuahchih
in a kah i a nganh = Han skød mod en hjort på nært hold og
ramte ved siden af.
hmual, rannak, tthawnnak (n.): hastighed.
hmual, tthawnnak, thazang (n.): magt, styrke, kraft.
hmuar, eihmuar (v.): udbytte. - Eksempel: Midang kha va
eihmuar hna hlah = Udbyt ikke andre.
hmuh (v.): opdage. - Eksempel: Columbus nih America ram a
va hmuh = Columbus opdagede Amerika.
hmuh (v.): finde. - Eksempel: Cauk a tlaumi kha a hmu maw?
= Fandt hun den tabte bog?.
hmuh (v.): få. - Eksempel: Tangka tlawmpal ka hmuh lai tiah
ka ruah = Jeg forventer at få nogle penge.
hmuh (v.): bemærke. - Eksempel: Luchin thar naa chinh ti kan
hmuh = Jeg bemærker, at du har en ny hat på.
hmuh (v.): bemærke, lægge mærke til. - Eksempel: Chizawh
ttial kha na hmu maw? = Lagde du mærke til den plettede kat?.
hmuh (v.): opnå, få.
hmuh, cawk, ngeih (v.): skaffe.
hmuh, co (v.): opnå, få. - Eksempel: Arti pahnih caah fang hnih
a hmuh = Han fik to kyats for to æg.
hmuh, hlawh (v.): tjene. - Eksempel: Ni khat ah K 20 a hlawh
= Han tjener K 20 om dagen.
hmuh awk a tlak lomi, aa tlak lomi sinak (adj.): uværdig.
hmuh awk i a tlak lomi (adj.): ufortjent.
hmuh awk i i tlak (v.): fortjene. - Eksempel: Mintthatnak
laksawng a hmuhmi cu a hmuh awkah aa tlak hrim = Han
fortjener den pris, han vandt.
hmuh awkah aa tlak (v.): fortjene. - Eksempel: Rian tha cu
lahkhah tha hmuh awk aa tlak = Godt arbejde fortjener god
betaling.
hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi (n.): kvota.
hmuh hrimhrimmi, hngalh hrimhrimmi (adj.): sikker på. Eksempel: Amah cu ka hmuh hrimhrim a ti = Han er sikker på,
at han så ham.
hmuh khawh a si lomi (adj.): usynlig.
hmuh khawh a simi, a lang khomi (adj.): mærkbar.
hmuh khawh awk a simi, hman khawh awk a simi, hman
khawh awkin a ummi, cawk khawh a simi (adj.): disponibel.
hmuh khawh lo, mitcawt (adj.): blind.
hmuh khawh lomi, hngalh khawn lomi (adj.): umærkbar.
hmuh khawh ti lo i um, loh (v.): forsvinde. - Eksempel: Kan
inn in kau uico a lo = Hunden forsvandt fra huset.
hmuh khawh tongh khawh a si lomi, a taktak a si lomi
(adj.): uvirkelig, illusorisk. - Eksempel: Mithla cu a ngaingai a
simi an si lo = Spøgelser er uvirkelige.
hmuh khawhmi (adj.): opnåelig.
hmuh khawhmi (n.): erhvervelse.
hmuh khawhnak (n.): syn, synsevne. - Eksempel: Vate nakin
uico nih hmuh khawhnak ttha deuh an ngei = Hunde har en
bedre syn end fugle.
hmuh lai i kan i ruah lomi thil (n.): overraskelse. - Eksempel:
Ka chuah ni caah ka nu nih kaa ruah lomi thilte a ka pek = Mor
har en overraskelse til mig på min fødselsdag.
hmuh lo sual (n.): uagtsomhed.
hmuh lomi (adj.): uset.
hmuh lomi, hmuh awk i a tlak lomi (adj.): ufortjent.
hmuh lomi, hngalh lomi (adj.): fremmed. - Eksempel: A
hngalh bal lomi ram ah a kal = Han kom til et fremmed land.
hmuh tlak a simi, zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi
(adj.): præsentabel.
hmuh tlak theih tlak a si lomi, a hme tukmi (adj.):
umærkelig.
hmuh tthan, lak tthan (v.): få tilbage, genfinde.
hmuh tthan khawh lomi (adj.): uoprettelig.
hmuhmi tangka (n.): indkomst, indtægt.
hmuhmi thil hna (n.): udsigt. - Eksempel: Kan inn in kan hmuh
khawhmi thil hna cu an i dawh ngaingai = Udsigten fra vort
hus er smuk.
hmuhnak (n.): opdagelse.
hmuhnak (n.): modtagelse.
hmuhnak (n.): syn.
hmuhnak (n.): udsigt.
hmuhnak le ngaihnak hei hlum (v.): samle, koncentrere. Eksempel: Biachimtu cungah khan na theihnak le na hmuhnak
hei hlum, a bia kha ttha tein ngai = Saml jeres opmærksomhed
om taleren.
hmuhnak lei he aa pehtlaimi (adj.): visuel. - Eksempel:
Hmuhnak bawmtu = Visuelle hjælpemidler.
hmuhnak ngei lomi, mitcaw (adj.): blind.
hmuhning (n.): synsvinkel, standpunkt, synspunkt. - Eksempel:
Kei ka hmuhning ah = Fra min synsvinkel.
hmuhsak (v.): tilkendegive.
hmuhsak (v.): vise.
hmuhsak, fial (v.): instruere, vejlede.
hmuhsak, lam sawhpiak (v.): dirigere, styre, lede. - Eksempel:
Palik nih mawttawka aa chokletmi kha lam an hmuhsak hna =
Politibetjenten dirigerede trafikken.
hmuhsak, langhter (v.): udstille.
hmuhsak, langhter (v.): er tegn på, være tegn på. - Eksempel:
Taklinh nih zawtnak a langhter = Feber er tegn på sygdom.
hmuhsaknak (n.): tilkendegivelse.
hmuhsaknak, cawnpiaknak, chimhnak (n.): instruktion,
undervisning.
hmuhsaknak, hmelchunhnak (n.): signal.
hmuhsaknak, zapi sin i langhternak (n.): udstilling,
fremstilling.
hmuhsaktu, cawnpiaktu (n.): lærer, instruktør.
hmuhsaktu, langhtertu (n.): indikator, viser.
hmuhsaktu, sawhtu (n.): viser, pegepind.
hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi (n.): morallære, etik.
hmuhtthan (v.): genvinde.
hmui (adj.): duftende. - Eksempel: Zihmui cu a hmui =
Parfume er duftende.
hmui (n.): stub, træstub. - Eksempel: Ka lo ah thinghmui tampi
an um = Der er mange træstubbe i min mark.
hmuichon (n.): skydeskive.
hmuichon kahnak hmun (n.): skydebane.
hmuiper (n.): spade.
hmuisel (n.): målskydning, skiveskydning. - Eksempel: Hmui
an i sel = De foretager skiveskydning.
hmuiselnak i chonmi a laifangte (n.): centrum, plet (i
skydeskive).
hmuithiam (n.): skarpskytte, finskytte.
hmuithiammi (n.): skarpskytte.
hmuithiamnak (n.): skydefærdighed.
hmuizum (n.): hakke.
hmul (n.): hår, dun, fjer, pels, skind etc..
hmul, vom hmul til bantuk (n.): skind, pels, pelsværk.
hmul a tammi (adj.): lodden.
hmul a tammi (adj.): håret, lodden.
hmul bawh (v.): plukke. - Eksempel: Ar hmul a bawt = Hun
plukkede en kylling.
- 88 -
hmul meh, tuu hmul hna an meh khi (v.): klippe.
hmul neh, hmul ziah, thing ziah (v.): barbere.
hmul ngei lo, sam ngei lo (adj.): hårløs.
hmul thlongh (v.): skifte ham.
hmulmehnak, thing ziahmi pan tete (n.): barbering.
hmum (n.): frynse, kvast.
hmun (n.): sted, plads. - Eksempel: Hika hi hmun ttha a si =
Det er et godt sted.
hmun (n.): region, område.
hmun (v.): stabilisere.
hmun, a lawngmi hmun (n.): rum, plads.
hmun, can (n.): sted. - Eksempel: Amah hmun ah, amah can ah
= I hans sted.
hmun a bitkauh, a eria (n.): areal.
hmun ah siseh, rian ah siseh, caan ah siseh, hmaisuang bik
hmun dang i tthialnak (n.): overføring, overflytning.
hmun dang i ttial (v.): overføre.
hmun dang i va phun (v.): omplante, transplantere.
hmun dang in thawngpang a hun thanhtu (n.):
korrespondent.
hmun dangah (adv.): andetsteds.
hmun dangdang i tthen, phun dangdang i tthen (v.):
forandre.
hmun he aa pehtlaimi (adj.): rumlig.
hmun in (conj.): hvorfra. - Eksempel: Khi inn a ratnak inn ah
khin kirter u = Lad ham vende tilbage til det hus, hvorfra han
kom (som han kom fra).
hmun kaupi a hun (v.): strække sig. - Eksempel: Tupi cu
nichuahlei ah khan tampi vawlei kha a huh = Skoven strækker
sig milevidt mod øst.
hmun kaupi a simi (adj.): rummelig. - Eksempel: Na inn cu inn
khan tampi a um khomi inn kaupi a si = Dit hus er meget
rummeligt.
hmun kaupi i aa thekmi (adj.): vidtstrakt.
hmun kaupi sinak (n.): rummelighed.
hmun kha zei kauh dah a si tinak (n.): volumen. - Eksempel:
A khan cu khiubik feet za li a si = Værelset har et volumen på
400 kubikfod.
hmun khat ah (adj.): sammen.
hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial lengmangmi (n.):
nomade.
hmun khat i a ummi mibu pakhat (n.): samfund, fællesskab.
hmun khat i hla a sami bu (n.): kor.
hmun khat i i but (v.): gruppere.
hmun khat i rian a ttuanmi bu (n.): hold, arbejdshold.
hmun khat i ttuan tti (v.): samarbejde.
hmun khat i ttuantti a simi, a bu in (adj.): fælles, forenet.
hmun khat in hmun dang ah i tthial (v.): flytte.
hmun khat in hmun dang i va phorh (v.): transportere.
hmun khat in hmun dang i va phorhnak (n.): transport.
hmun khat in hmun khat ah a vak lengmangmi (n.):
vagabond.
hmun khat in hmun khat ah khual a tlawng lengmangmi
(n.): rejsende, vandrende.
hmun khat in i fonhnak (n.): koalition, forening, forbund.
hmun khat le caan khat i rak tuah ciomi, aa rual tein tuahmi
(adj.): samtidig, simultan-.
hmun khat, tangkhat i chimhmi siangngakchiabu, cu
bantukin rian lei zongah aa bumi (n.): klasse.
hmun khatkhat i an cinmi thil lak i a biapi bik a simi (n.):
hovedernæringsmiddel. - Eksempel: Kawlram i an cinmi lakah a
biapi bik cu facang a si = Ris er hovedernæringsmidlet i
Myanmar.
hmun king hmun dai, thazang thar va laknak i hmanmi (n.):
tilbagetog, retræte.
hmun kip i zapi nih tuahmi hmanmi le inmi sinak (n.):
udbredelse, almindelig brug.
hmun kip i zapi nih tuahmi le hmanmi a simi (adj.):
almindelig, gængs.
hmun lawng kaupi a simi (adj.): rummelig.
hmun le a chung i a ummi thilri inn tehna, hau tehna, ti
tehna (n.): fast ejendom.
hmun pakhatkhat a sanning (n.): ophøjelse.
hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi (adj.): regional, lokal.
hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna (n.): flora.
hmun phiaktu, hnawm hlonhtu (n.): skraldemand.
hmun sang (n.): højde, højdedrag.
hmunhnawm (n.): renovation, skrald.
hmunhnawm, hnawmtam, duh lomi rawl hlonhmi (n.):
skrald, renovation, affald.
hmunkhat (adv.): sammen. - Eksempel: Hmunkhat ah an kal =
De rejser sammen.
hmunkhat ah i pumh (v.): komme sammen, samles.
hmunkhat i i pumhnak (n.): møde, kongres.
hmunkhat i lung nge tein um (v.): svejse sammen. - Eksempel:
Bu khatte ah an i seng = De er svejset sammen til et hold.
hmunkhat i pumh (v.): mønstre.
hmunkhat i pumhnak (n.): koncentration.
hmunkhat i pumhnak (n.): stævne. - Eksempel: Mino pumhnak
= Ungdomsstævne.
hmunkhat i pumhter (v.): hobe sammen.
hmunkhat i thil pumh, pumh (v.): samle, indsamle, samle på.
hmunkhat i tuanti (v.): samarbejde.
hmunkhat i um khawhnak, i hlumte i umnak, lung i
khahnak (n.): solidaritet.
hmunkhat i umpeng (v.): stå. - Eksempel: Inn hlun hi hika ah
hin kum za khat a dir cang = Det gamle hus har stået her i
hundrede år.
hmunkhat i umti, i cawh (v.): blande, blande sig. - Eksempel:
Mi ningzah thiam ngai a si i mi dang he an i cawh lo = Han er
meget sky og blander sig ikke med andre.
hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i chiah, thong thlak
bantuk (v.): internere. - Eksempel: Kum thum himnak a an
chiah = Han blev interneret i tre år.
hmunkhat lawng i umter, hmunkhat lawng i um (v.):
lokalisere.
hmunkhat le can khat i a rak um timi hna (adj.): samtidig,
jævnaldrende, nulevende.
hmunphiah (n.): kost, fejekost.
hmunphiah in phiah (v.): moppe.
hmunphiah in phiah (v.): viske. - Eksempel: Tuang i
hmunhnawm kha a phiah hna = Hun viskede snavnes væk fra
gulvet.
hmunphiah ko (n.): kosteskaft.
hmunphiak (n.): fejer.
hmunpi (n.): hovedkvarter.
hmunpi simi, a laifang a simi (adj.): central.
hmunthiang, biakinn (n.): helligdom.
hmunthur (n.): ragelse.
hmunthur, ek (n.): skarn, snavs, smuds.
hmunthur, hnawm (n.): snavs, smuds, skarn.
hmunthur khuahnawm, zeihmanh san a tlai lomi (n.): affald.
hmur (n.): læbe.
hmur (n.): spids. - Eksempel: Khedan hmur = Blyantspidsen.
hmur cangh mi kha a sullam zeidah a si ti i hngalh
khawhnak (n.): mundaflæsning.
hmur cip i hlasak (v.): nynne.
- 89 -
hmur cip i hlasak, awnh vuaimai (v.): summe, surre, brumme,
nynne.
hmur sen si (n.): rouge.
hmurhmul (n.): moustache, overskæg.
hmurhmul/khahmul mehnak namte (n.): barberkniv.
hmurka (n.): organ, taleorgan. - Eksempel: A hmurka a ttha =
Hans taleorgan er godt (= han er en behagelig person, der
konverserer godt).
hmurka a tlawmmi, bia aa summi (adj.): fåmælt.
hmurka a tlawmmi, bia tampi chim duh lonak, i sumnak
(n.): fåmælthed.
hmurparte (n.): spids.
hmutu, cohlangtu (n.): modtager.
hmutu, mit in hmuh si lo in kawl i hmuh (n.): finder.
hna: flertalsmærke. - Eksempel: Ralkap hna an kal =
Soldaterne tager afsted.
hna (n.): øre. - Eksempel: Kan hna in khua kan tehih = Vi
hører med ovre øren.
hna (n.): kilde. - Eksempel: Ti hna ah cun ti a tampi ko = Der
er meget vand i flodens kilde.
hna a chetmi (adj.): døv. - Eksempel: Amah cu mi hnachet a si
= Han er døv.
hna i benhmi thil theihnak (n.): øretelefon, hovedtelefon.
hna i cheh (adj.): døv. - Eksempel: An halmi kha a hna aa cheh
= Han er døv over for deres ønske.
hna in theih (v.): høre.
hna in theih khawh lomi (adj.): uhørlig.
hna in theih khawhmi (adj.): hørlig.
hna pathum a ngeimi fei (n.): trefork.
hna-ek (n.): ørevoks.
hna-ngong (adj.): tunghør, være tunghør. - Eksempel: A han a
ngong = Han er tunghør.
hnabei (adv.): famlende, usikkert. - Eksempel: Hnabei in a
chim = Han talte famlende.
hnabei dong loin umter (v.): holde oppe. - Eksempel: A si a
fak ngaingai nain ruahchannak nih hnabei dong loin a umter =
Håb holder ham oppe i hans fattigdom.
hnabei dongh (v.): fortvivle, opgive håbet.
hnabei dongh hnu i zei paoh zong chuak ko cang seh ti
lungput (adj.): desperat, fortvivlet.
hnabei donghnak (n.): fortvivlelse.
hnabei donghnak, zei chim awk hngalh ti lo (n.): desperation,
fortvivlelse.
hnabeidong a simi (adj.): fortvivlet.
hnabeisei (adj.): forhåbningsfuld. - Eksempel: Camipuai ka
awng lai tiah ka hnabei a sei = Jeg er forhåbningsfuld om at
bestå eksamen.
hnabeiseinak (n.): håb, forhåbning. - Eksempel: Na ra tthan lai
tiah hnabeiseinak nganpi ka ngei = Jeg har en stærk
forhåbning om, at du kommer tilbage.
hnabeseinak a ngeimi (adj.): optimistisk.
hnachawl, chawl (n.): blade, løv.
hnacheh (n.): støjen. - Eksempel: Carel lioah hnacheh a ttha lo
= Støjen er ikke godt, når man studerer.
hnacheh (n.): døvhed. - Eksempel: Hnacheh cu ning a zak ko =
Døvhed er skammelig.
hnacheh thawng (n.): larmen, støjen.
hnachehnak, khua theih lonak (n.): døvhed.
hnachet (v.): støje. - Eksempel: Hnachet hlah = Støj ikke. Lad
være med at støje.
hnachet, chet (adj.): døv. - Eksempel: A hna a chet = Han er
døv.
hnachet lo dai zirziar in a ummi (adj.): rolig, stille, fredelig.
hnachet loin a ummi, dai tein a ummi (adj.): tavs, stille.
hnachet loin um (n.): stilhed, tavshed.
hnachet ngaiin bia i al len, i hauh len (v.): kævles, skændes,
mundhugges.
hnah (n.): blad, løv. - Eksempel: Fur ah thinghnah an hring =
Træernes blade er grønne i regntiden.
hnah ngei lomi (adj.): bladløs.
hnah tampi a ngeimi, a hnah a tthami (adj.): bladrig.
hnahcang (n.): vild banan.
hnahchawl (n.): tørre blade.
hnahchuah, nahchuah (v.): misunde.
hnahnawh (v.): forstyrre.
hnahnawh lomi (adj.): uforstyrret.
hnahnawh peknak, dawnhnak (n.): indblanding.
hnahnawh petu a simi, mi hnahnok a simi (adj.): besværlig.
hnahnawh, hnahnawhnak pek (v.): blande sig.
hnahnawhnak (n.): forstyrrelse.
hnahnawhnak, donhnak (n.): afbrydelse.
hnahnawhnak, i tuai ur in umnak (n.): oprør.
hnahnawhnak, i tuainak, cawlcanghnak (n.): turbulens,
forvirring.
hnahnawhnak a kan petu thil hme tete, uihrik, thah, hmaifa
te hna bantuk (n.): skadedyr, utøj.
hnahnawhnak pek (v.): genere.
hnahnawhnak pek (v.): besvære, plage.
hnahnawk luri ngai a simi, cuaphmat zawtnak a ngei i a tak
a lin lelekmi (adj.): hektisk.
hnahnawk ngaiin a ummi, a cawlcang ngaimi (adj.):
turbulent, oprørt.
hnahnok a simi (adj.): besværlig, vanskelig.
hnahnok luri (n.): ulempe, gene, plage.
hnai (n.): pus, materie, udflåd. - Eksempel: A hma a hnai a car
cang = Hans sår er nu tørt for udflåd.
hnai a khuar (v.): bulne. - Eksempel: Hma cu hnai a khuar i a
fak = Såret bulnede og gjorde ondt.
hnak, hnakruh (n.): ribben.
hnakhaw (n.): øre.
hnakhaw chung khuang phaw (n.): mellemøre, trommehinde.
hnakhaw fah (n.): ørepine.
hnakhaw khuang, hnakhaw chung i khuang bantuk a simi,
khuatheitu (n.): trommehinde.
hnakpang (n.): siden fra hofte til armhule (på menneske eller
dyr).
hnaku (adj.): tunghør: være tunghør. - Eksempel: A hna a ku =
Han er tunghør.
hnal (adj.): være sløv i opfattelsen af smag. - Eksempel: Ka kaa
a hnal = Min mund er sløv til at smage (= Jeg har ikke lyst til at
spise).
hnam (n.): heks, troldmand, onde øjne. - Eksempel: Laimi cu
Khrihfa an si hlanah cun hnam an zum = Chin'erne troede på
hekse, før de blev kristne.
hnam (n.): strop (på rygsæk).
hnam ngeiminu (n.): heks.
hnamh (v.): kysse.
hnamhnak (n.): kyssen.
hnamngei nih thil a tuah khawhnak (n.): hekseri, trolddom.
hnamtawbong (n.): diarré (svær), kolera.
hnamte hna zumh hi, zumhnak hrut, khuachiate nha (n.):
overtro.
hnang (adj.): have lette smerter især i lemmerne. - Eksempel:
Nizan kan pumpululh chuihnak ah ka hnang dih = Jeg har lidt
smerter efter fodboldkampen igår.
hnang, hnangh (v.): forsinke. - Eksempel: An bia kha thla khat
an hnangh cang = Deres sag er blevet forsinket en måned.
hnangam (adj.): fredelig. - Eksempel: Kan ram cu hnangam a
- 90 -
si lo = Vort land er ikke fredeligt.
hnangam (adj.): medgørlig. - Eksempel: Thomas cu mi
hnangam a si = Thomas er en medgørlig mand.
hnangam a si lomi, a fek lomi (adj.): prekær, risikabel.
hnangam a simi (adj.): sikker.
hnangam lonak, nuamh lonak (n.): ubehag, ubehagelighed,
gene.
hnangamh (v.): trøste. - Eksempel: Bia lawng nih ka hna a ka
ngamh kho lo = Ord alene kan ikke trøste mig.
hnangamnak (n.): trøst, fred. - Eksempel: Khrih ah
hnangamnak ka ngei = Jeg har fred i Kristus.
hnangamnak, lungsinak, lung riamhnak (n.): tilfredshed,
tilfredsstillelse.
hnangamter (v.): trøste. - Eksempel: Na bia nih ka hna a ka
ngamter = Dine ord trøster mig.
hnangamternak (n.): trøst.
hnangamtertu (n.): trøster. - Eksempel: Hnangam-tertu Thiang
Thlarau a ra cang = Helligånden, trøsteren er kommet.
hnangh, hnang (v.): forsinke. - Eksempel: An bia kha thla khat
an hnangh cang = Deres sag er blevet forsinket en måned.
hnanh (v.): gennembløde.
hnap a chuak lengmangmi (n.): løbende næse.
hnapduk (n.): snot.
hnaphnih, hnaphnit (v.): pudse næse. - Eksempel: Hnaphnih
hmanh a thiam lo = Han forstår ikke engang at pudse næse (=
Han er meget umoden).
hnapthli (n.): snue. - Eksempel: Ka hnapthli a chuak lengmang
= Jeg har snue (Min næse løber).
hnar (n.): næse.
hnar (n.): den tykke ende af en træstamme.
hnar (v.): snorke. - Eksempel: Zan ah a hnar lengmang = Han
snorker meget om natten.
hnar awng, hnarkua (n.): næsebor.
hnar fik (v.): snøfte.
hnar he aa pehtlaimi (adj.): nasal, næse-. - Eksempel: M le N
cu chim tikah hnar in aw cuhah a si = M og N er næselyde.
hnar in dawp, hnimh (v.): snuse.
hnar thichuah (n.): næseblod.
hnar tum, hnar phit (v.): pruste, fnyse.
hnarcheu (adj.): halv.
hnarcheu, cheu (n.): halvdel.
hnarcheu i cheu, cheu (v.): halvere.
hnarcheu nak tam deuh, a tam deuh (n.): majoritet, flertal.
hnarkua (n.): næsebor.
hnartawt (n.): snøvler.
hnat (n.): flæskesvær.
hnathe (n.): fænghul.
hnatla (v.): enig: være enig, gå ind på. - Eksempel: A chimmi cu
ka hna a tla. - A chimmi cu hnatla loin nan um lai lo = Jeg går
ind på, hvad han sagde. - I bør ikke være uenig i, hvad han
sagde.
hnatla a simi (adj.): imødekommende, gunstig. - Eksempel:
Kan i timhmi kha a hna a tla ve = Han er imødekommende over
for vores plan.
hnatla tein biakam (v.): kontrahere, slutte kontrakt.
hnatlak (v.): samtykke.
hnatlak, ruahnak i khah (v.): være enig.
hnatlak langhternak lusuk (n.): nik.
hnatlak lomi, a duh lomi (adj.): uvillig.
hnatlak ttinak, lungngetnak (n.): sammenhold,
overensstemmelse, samklang, enighed.
hnatlaknak (n.): enighed, samstemmighed.
hnatlaknak, ca in ttialmi hnatlaknak (n.): kontrakt,
overenskomst, aftale.
hnatlaknak, ruahnak i khahnak (n.): aftale.
hnatlaknak ding ca i ttha tein i chimh ciami (v.): betinge sig,
stille som betingelse. - Eksempel: Rian hi ka ttuan ahcun, kum
khat ah thla khat lengmang akhonh nan ka pek hnga, tiin a
chim cia hna = Han stillede som betingelse, at han kunne få en
måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen.
hnatlaknak onhnak (n.): tilladelse.
hnatlakpi (v.): godkende, samtykke. - Eksempel: A bia kha an
hnatlakpi = De samtykkede i hans forslag.
hnatlakpi (v.): godkende, tiltræde. - Eksempel: Sianginn
saknak ding kha hupa hna nih an hnatlakpi hna = Forældrene
godkendte planerne for skolen.
hnatlakpi awk a simi (adj.): indforstået.
hnatlakpi lo (v.): misbillige.
hnatlakpi lonak (n.): misbilligelse.
hnatlakpinak (n.): godkendelse.
hnatonh, tumbul (n.): ørering.
hnaw (n.): en regnfrakke lavet af græs eller rør.
hnawh (v.): tørre. - Eksempel: A mitthli aa hnawt = Hun tørrer
sine tårer.
hnawh (v.): skynde sig. - Eksempel: Na kal i hnawh = Skynd
dig.
hnawh, a leiba kha hlohpiak, hloh (v.): afskrive.
hnawh, hloh (v.): udslette. - Eksempel: Ruah nih neh kha a
hloh din hna = Regnen udslettede fodsporene.
hnawh, hloh, cauk chung i bia, min, te hna hloh (v.): stryge,
fjerne.
hnawh, hnawt (n.): viske ud, slette, udviske. - Eksempel: Na
ttialmi kha na hnawh lai. - Na hnap na hnawh lai = Du bør
viske ud, hvad du skrev. - Du skal tørre næsen.
hnawh, kehlan i hnawh (v.): fremskynde.
hnawh, phiah (v.): udradere, udviske, slette.
hnawhchih (v.): anspore, bruge sporen. - Eksempel: Nawl a
ngai komi rang hnawhchih len cu hruh a si = Det er dumt at
bruge sporen på en villig hest.
hnawhnak (n.): tørren.
hnawhnak (n.): slettelse.
hnawl (adj.): sløv, mat. - Eksempel: Ka nam a hnawl = Min
kniv er sløv.
hnawm, hmunthur (n.): snavs, smuds, skarn, skidt.
hnawm hlonhnak mawttaka (n.): skraldevogn.
hnawm hlonhtu, hmun phiaktu (n.): skraldemand.
hnawm hnawhnak, phalung hnawhnak puanchia (n.):
støveklud.
hnawm khonnak kuang, rawlchiahnak kuang (n.):
affaldsspand.
hnawm luannak khor (n.): sivebrønd.
hnawm luannak tidongpi chungin a luangmi hnawmtam
(n.): spildvand.
hnawm nih a seh (v.): plette. - Eksempel: Cabuai khuh puan cu
cahang nih a seh = Dugen er plettet af blæk.
hnawm nih a seh khawh lomi (adj.): pletfri.
hnawm nih a sehmi (adj.): plettet.
hnawm ruhnak (n.): fejeblad.
hnawm thianh (v.): rive.
hnawm thianhnak kawrawt ha a ngeimi (n.): rive.
hnawm tiaptuap in a ummi (adj.): snudsket, snavset, lurvet.
hnawmhter, cinter (v.): tilsøle.
hnawmhter, melmang thuh ti bantuk, naih, thuh (v.):
tilsmøre, tilsmudse, tilsvine.
hnawmhter, thurter (v.): tilsøle, plette.
hnawmluannak tidongpi (n.): kloak.
hnawmtam, duh lomi rawl hlonhmi, hmunhnawm (n.):
skrald, affald.
- 91 -
Chawhnuk bu thlum = Kondenseret mælk.
hnenghnak (n.): kompression, fortætning, kondensering.
hnenghnak (n.): konsolidering.
hner (adj.): uvenlig. - Eksempel: Amah cu mi hner a si = Han
er en uvenlig person.
hnet (adj.): stabil.
hngah (v.): afvente, vente.
hngah, tan (taan), cam, ruah (v.): tøve, bie.
hngah lengmang hnu ah, a donghnak ah (adv.): endelig, til
sidst.
hngah pengnak, zoh pengnak (n.): årvågenhed, vagtsomhed.
hngahnak (n.): ventetid. - Eksempel: Sibawipa inn ah John nih
saupi a hngah = John havde en lang ventetid hos lægen.
hngahnak khan (n.): venteværelse.
hngak (v.): vente på. - Eksempel: Na ka hngak kho hnga maw?
= Kan du vente på mig?.
hngal (adj.): vigtig, stolt. - Eksempel: Mi hngal a si = Han er
vigtig.
hngal setsai lo i um (v.): gad vide. - Eksempel: Atu hi sumilam
zeizat dik a hei si hnga = Jeg gad vide, hvad klokken er nu.
hngalh (v.): begribe, forstå. - Eksempel: A relmi kha a hngalh
= Han begriber (forstår), hvad han læser.
hngalh (v.): kende.
hngalh (v.): indse, forstå, se. - Eksempel: Na chim duhmi
sullam ka hngalh = Jeg forstår (ser), hvad du mener.
hngalh (v.): fornemme, føle. - Eksempel: Ka nu nih ka pa a tha
a ba ti kha a hngalh = Mor fornemmede, at Far var træt.
hngalh (v.): få at vide . erfare. - Eksempel: Inn ah a tin cang ti
kha kan hngalh = Vi fik at vide, at han var gået hjem.
hngalh, hmuh (v.): opdage.
hngalh, theihnak ngeih (adj.): opmærksom.
hngalh, tlaih, thil a sullam tlaih (v.): gribe.
hngalh a fawimi (adj.): enkel, simpel, klar, ukompliceret.
hngalh a har ngaimi, a hnok ngaimi thil (adj.): indviklet,
kompliceret.
hngalh a harmi (adj.): indviklet, sammensat.
hngalh awk le fianter awkah a har ngaingaimi thil, thil
thukmi (n.): mysterium, gåde.
hngalh awk tlak a simi (adj.): bemærkelsesværdig.
hngalh awkah a har ngaingaimi, a thuk ngaingaimi thil
(adj.): mystisk.
hngalh ciomi, tha tein hngalh (adj.): velkendt. - Eksempel: A
aw cu radio a ngai mi nih cun hngalh cio a si = Hans stemme
er velkendt for radiolyttere.
hngalh fawi sinak, fiannak, sawsawh sinak (n.): jævnhed,
simpelhed.
hngalh harmi (adj.): dunkel, uforståelig. - Eksempel: Hihi cu
hngalh harmi thil a si = Dette er et dunkelt (uforståeligt) emne.
hngalh harter, aa cawhnuk caah hngalh a harmi (v.):
komplicere, gøre indviklet.
hngalh hrimhrimmi, hmuh hrimhrimmi (adj.): sikker på. Eksempel: Amah cu ka hmuh hrimhrim a ti = Han er sikker på,
at han så ham.
hngalh khawh a simi (adj.): kendelig, mærkbar, synlig.
hngalh khawh a simi, rel khawh a simi (adj.): forståelig,
tydelig. - Eksempel: A kutttial rel khawn a si ko = Hans
håndskrift er tydelig.
hngalh khawh lomi (adj.): ufattelig, ubegribelig, uforståelig,
uugrundelig, uransagelig.
hngalh khawhmi a simi (adj.): forståelig, begribelig.
hngalh khawhnak . a chunglei hmuh khawhnak (n.): indblik,
indsigt.
hngalh khawhnak a ngeimi (adj.): mærkbar.
hngalh khawhnak he aa pehtlaimi, hngalh khawhnak a
hnawmtam, pelpawi (n.): brokker.
hnawn (v.): svigte.
hnawn, hnawng (adj.): fugtig. - Eksempel: Thing cu a hnawn
ahcun a alh kho lo = Hvis træet er fugtigt, kan det ikke brænde.
hnawnam (v.): haste, skynde sig. - Eksempel: Lam na kal tikah
i hnawnam hlah = Når du går på en glad vej, skal du ikke
skynde dig.
hnawr, hnor (v.): skave, gnide,skure, gnubbe, skrubbe. Eksempel: Ka kedan nih ka hngete a ka hnawr = Min sko
skaver på min lilletå.
hnawt, hnawh (n.): viske ud, slette, udviske. - Eksempel: Na
ttialmi kha na hnawh lai. - Na hnap na hnawh lai = Du bør
viske ud, hvad du skrev. - Du skal tørre næsen.
hnawter (v.): fugte, blive fugtig.
hnei (v.): dyppe. - Eksempel: Na puan kha ti ah hei hnei tuah =
Dyp dine klæder i vandet.
hnek (v.): tvinge. - Eksempel: Kal a hnek = Han tvang ham til
at gå.
hnek (v.): presse. - Eksempel: Sianginn kai kha hnek ko = Pres
ham til at gå i skole.
hnek (v.): presse på med arbejdet. - Eksempel: Rian aa hnek =
Han arbejder hårdt.
hnek, hnik (v.): prøve. - Eksempel: Hi tawhrolh hi i hruk hnik
= Prøv dette par bukser.
hnek, thazang in uk (v.): tvinge, indskrænke.
hnekchommi, phuahchommi (adj.): kunstig.
hneknak (n.): tryk, tvang, pres.
hneknak (n.): tryk, pres. - Eksempel: A rawltam nih a hnek
ruangah rawl cu a fir = Under presset af sult stjal han mad.
hneknak, thazang in uknak (n.): tvang, indskrænkning.
hneksak (v.): eksperimentere, prøve.
hneksak (v.): teste, prøve. - Eksempel: Hi camera hi hneksak
tuah = Prøv dette kamera.
hneksak lomi (adj.): uprøvet.
hneksak-del, del (v.): teste, prøve.
hneksakdel (v.): lufte en ide. - Eksempel: Zeitindah a ruah
hnga hneksak ve del tuah = Luft denne ide for ham, og lad os
se, hvad han mener.
hneksakdelnak (n.): prøve.
hneksakmi (adj.): eksperimentel.
hneksakmi pa (n.): aspirant.
hneksaknak (n.): eksperiment, forsøg.
hneksaknak (n.): prøve, prøvetid.
hneksaknak biahalnak (n.): quiz.
hneksaknak ca i tuahmi a fek ngaingai rih lomi (adj.):
prøvende, forsøgsvis.
hnem, khiar (adj.): smålig, nærig, gerrig. - Eksempel: A khiar
tuk i a rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo
= Han er for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt.
hnem, tangka ngeih duh tuknak, hakkauhnak (n.): griskhed.
hnemh, hnangamter (v.): trøste.
hnemh, hnem (v.): trøste.
hnemh, thin damter (v.): formilde.
hnemh khawh lomi (adj.): utrøstelig.
hnemhnak (n.): trøst.
hneng (adj.): lille og tyk. - Eksempel: Mi hneng a si = Han er
en lile, tyk mand.
hnengh (v.): konsolidere. - Eksempel: Atu cu kan khrifabu hna
hi kan hnengh awk an si cang = Nu er det tid at konsolidere
vore kirker.
hnengh, a tampi kha tlawmte i ser (v.): fortætte.
hnengh, nel (v.): komprimere, sammenpresse.
hnengh, fek chin in ser (v.): konsolidere, styrke.
hnenghmi (adj.): fortættet, kondenseret. - Eksempel:
- 92 -
hngan cu = Han sagde ikke det, mens jeg var til stede. - Idiom:
Mellem os sagt.
hngar, mitthit (v.): begære.
hngatchan (n.): stativ. - Eksempel: Phalung cu aa hngatchan
hngauh khan a dir = Tavlen står i sit stativ.
hngatchan (v.): stole på, regne med. - Eksempel: Nangmah kan
hngatchan ko = Jeg stoler på dig.
hngatchan awk tlak a simi (adj.): pålidelig.
hngauh (v.): læne.
hngauh ngeimi tthutdan (n.): stol.
hngawk (v.): snorke. - Eksempel: A hngawk len ko = Han
snorker (højt).
hngawng (n.): hals.
hngawng dih, hngawngdih (v.): kvæle, kvæles, stangulere. Eksempel: Hnawngdih sa nan ei lai lo = I må ikke spise kød af
kvalte dyr.
hngawng hnulei cuar, tukbakhur (n.): nakke.
hngawng ngerh puan (n.): stola.
hngawng oih, necktie, hngawng oih (n.): slips.
hngawngngerh (n.): halstørklæde.
hngawngoih . nekttai (n.): slips.
hngephngap (adv.): brat, pludseligt. - Eksempel: Hngephngap
tiah a kal = Han gik pludseligt.
hngerh (v.): røre (som med en ske). - Eksempel: Hngerhtlei in
tihang a hngerh = Hun rører suppen med en træske.
hngerh, uico mei hngerh (v.): logre.
hngerhlei in tuk (v.): smække, give smæk. - Eksempel:
Ngakchia tthalo cu hngerhlei in a tuk = Han gav det uartige
barn smæk.
hngerhte (n.): myre.
hngerhtlei (n.): grydeske.
hngete (n.): lillefinger, lilletå. - Eksempel: Hngete nih, keimah
ka ngan bik, zeicahtiah Pathian ka naih bik, a ti = Lillefinger
sagde, "Jeg er den største, for jeg er nærmest Gud".
hngilh (v.): slumre. - Eksempel: A hngilh hluahmah = Han
sover tungt.
hngilh (v.): tage sig en lur.
hngilh, aa hngilh (adj.): sovende.
hngilh buin kal a hmangmi (n.): søvngænger.
hngilh loin um pengnak (n.): nattevågen, nattevagt. Eksempel: Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu hngilh lo
in a zoh = Hele natten holdt moderen nattevagt over det syge
barn.
hngilhnak (n.): slummer.
hngilhter, thil (v.): lulle.
hni (n.): nederdel, skørt.
hni le, tawhrolh hnawn lo dingin a lengin i fenh thuatmi
(n.): forklæde.
hniang (n.): den yngste i familien, den kæreste.
hnianghrawm (n.): skovtur, udflugt.
hniar (n.): pig. - Eksempel: Sakuh hniar = Hulepindsvinets pig.
hnichung (n.): underskørt.
hnih (v.): bevæge. - Eksempel: Thli nih thinghnah a hninh hna
= Vinden bevæger bladene.
hnih, hnit (v.): pudse næse. - Eksempel: Na hnap hnihnak ah
pavuah na hman lai = Du skal bruge et lommetørklæde til at
pudse næse.
hnih, pahnih (num.): to. - Eksempel: Mi pahni, arti pum hnih,
kedan tuah hnih = to personer, to æg, to par sko.
hnih i a thawng rinter khi (v.): skramle, rasle, klapre. Eksempel: Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nih
thlalangawng a hninh hna i an awn = Vinden klaprede med
vinduerne. Vinduerne klaprede i vinden..
hnik (adv.): lige ved. - Eksempel: Mei a alh hnik = Ilden er lige
ngeimi (adj.): sanse-.
hngalh khawn lomi, hmuh khawh lomi (adj.): umærkbar.
hngalh loin (adv.): uforvarende.
hngalh lomi (adj.): ukendt.
hngalh lomi, hmuh lomi (adj.): fremmed. - Eksempel: A
hngalh bal lomi ram ah a kal = Han kom til et fremmed land.
hngalh lomi, hngalh lo awkin tuahmi (adj.): inkognito.
hngalh lomi, philhmi (adj.): glemsom.
hngalh lomi ram le rili i zeidah a um hnga ti kawl i kal,
hngalh duh i ttha tein zoh (v.): udforske, undersøge.
hngalh lonak (n.): følelsesløshed.
hngalh lonak, hruhnak (n.): uvidenhed.
hngalh peng, philh lo (v.): huske.
hngalh setsai lo i ruah (v.): gætte.
hngalh setsai lo i ruahnak (n.): gæt, gætning.
hngalh setsai lomi (adj.): ukendt, uvant.
hngalh setsai lomi, hngalh set loin tuahmi (adj.): uafvidende,
uforvarende, ubevidst.
hngalh sualnak (n.): misforståelse.
hngalh ual hngalh ual lote i a ummi (n.): glimt. - Eksempel: A
mit chungah hngalh ual hngalh ual loin nihnak a um = Der var
et glimt af latter i hendes øjne.
hngalhnak (n.): erkendelse, viden opfattelse, forståelse,
sansning.
hngalhnak, fimnak (n.): kundskab, viden, kendskab.
hngalhnak, fimnak (n.): intelligens, forstand.
hngalhnak, hmuhnak (n.): opdagelse.
hngalhnak, theih hngalhnak (n.): genkendelse.
hngalhnak a baumi, a hrutmi (adj.): uforstandig.
hngalhnak a ngeimi, pum in hngalh khawhnak i ngeimi
(adj.): følsom, modtagelig.
hngalhnak a porhmi (adj.): pedantisk.
hngalhnak i porhnak (n.): pedanteri.
hngalhnak le fimnak pek, ceuter, fianter (v.): oplyse.
hngalhnak mi a pe ngaimi (adj.): oplysende.
hngalhnak ngei set tung lo i a hngal ngai bantukin a ummi
(n.): charlatan, fidusmager.
hngalhnak tampi a ngeimi (n.): videnskabsmand.
hngalhnak, theihnak (n.): information, oplysning.
hngalhpeng, philh lo (v.): fejre, mindes.
hngalhpi, theihhngalh (v.): genkende.
hngalhsual (v.): misforstå.
hngalhter (v.): præsentere, forestille. - Eksempel: A nu sinah a
hawi kha aho a si hngalhter = Hun præsenterede sin ven for sin
moder.
hngalhter, sawh, langhter (v.): betyde. - Eksempel:
Khua-dawm nak nih ruah a sur lai ti kha an langhter = De
mørke skyer betyder, at der kommer regn.
hngalhternak (n.): antydning, vink.
hngalhternak (n.): opslag. - Eksempel: Vampang cung i
hngalhternak, an tarmi nih, "Zuar Awk" tiah a ti = Opslaget på
muren lød: "Til salg".
hngalhternak (n.): berøring, kontakt. - Eksempel: Tadinca nih
vawlei cung thil umtuning a kan hngalhter peng = En avis
holder en i berøring med verden.
hngalhternak, bia hmaithi (n.): præsentation.
hngalhthiam (v.): forstå.
hngalhthiamnak (n.): forståelse.
hngalnak (n.): stolthed. - Eksempel: Na hngalnak nih cun an
tthathnem lai lo = Dit stolthed vil ikke gavne dig.
hngaltam (adj.): indbilsk, vigtig, pralende, pralvorn. Eksempel: Mi hngaltam a si = Han er en pralvorn person.
hngan (prep.): under overværelse af, i nærvær af. - Eksempel:
Ka theih hngan ah cu bia cu a chim lo. - idiom: Kanmah lawng
- 93 -
ved at brænde.
hnik, hnek (v.): prøve. - Eksempel: Hi tawhrolh hi i hruk hnik
= Prøv dette par bukser.
hnim (adj.): tilfreds, mæt. - Eksempel: Mirum cu an thi a hnim
= De riges blod er tilfreds (= De har alting og de er mætte).
hnim (v.): dyppe.
hnim, pil lakin hnim (v.): neddykke.
hnimh (v.): vejre, snuse, lugte. - Eksempel: Uico nih sa a hnimh
= En hun snuser til kød.
hnimhnak (n.): snusen.
hnimnak (n.): nedsænkning.
hnin (adj.): rystende, vaklende. - Eksempel: A dir hmun a fek
lo, aa hnin = Hans position er ikke stabil, den er vaklende.
hning (adj.): grøn (som tegn på liv).
hninghno (adj.): yppig, frodig, overdådig, rig.
hninh (v.): rokke, ryste. - Eksempel: Lihnin nih inn a hninh hna
= Jordskælvet rystede husene.
hninh (v.): ryste. - Eksempel: Thawl kha hnin = Ryst flasken.
hninh, i thui (v.): svinge.
hninh, ther (v.): skælve. - Eksempel: A ttih tuk ah a ther = Hun
skælver af frygt.
hninhnak (n.): rystelse. - Eksempel: Japan ram ah cun lihnin
hninhnak hi theih lengmang a si = Jordskælvsrystelser mærkes
ofte i Japan.
hninhnak, tlirhnak, den khawnnak in thluak tlirhnak (n.):
rystelse.
hninhnak, thernak (n.): skælven, rystelse.
hninhsaih (v.): kaste hid og did. - Eksempel: Thli nih tilawng
cu a hnihsaih = Båden blev kastet hid og did af vinden.
hninhsaih, thinlung hninhsaih i thinhunter (v.): agitere.
hninhsaih lomi (adj.): urokket, urokkelig.
hnip, hnep (adj.): blød. - Eksempel: An rawl a hnip i tampi ka
ei khawh = Deres mad er blød, så jeg kan spise en masse.
hnipuan (n.): klæder, tøj, dragt, klædning, klædningsstykke.
hnipuan (n.): tøj. - Eksempel: Pa hnipuan = Herretøj.
hnipuan chiahnak bizu (n.): garderobe.
hnipuan chiahnak dal hmete (n.): kammer.
hnipuan i hruk-aih, hma kha si thuhpiak i menpiak (v.):
klæde, klæde (sig) på.
hnipuan le fenh aihning, zapi uarmi (n.): mode.
hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi (n.): laps.
hnipuan lo in a ummi, hnipuan aa hruk lomi (adj.):
upåklædt.
hnipuan loin (adj.): nøgen.
hnipuan pek, puan aih (v.): klæde, beklæde.
hnipuan sanhnak zal, ralkap kitbag (n.): vadsæk.
hnipuan tahnak la, la (n.): garn.
hnipuanhruk aih lei ah siseh ziaza lei ah siseh a daithlangmi
(adj.): sjusket.
hnisu, hnisuk (v.): menstruere, have menstruation. - Eksempel:
Hni a su = Hun har menstruation.
hnisuk caan (n.): menstruationsperiode.
hnit (n.): galde.
hnit (v.): pudse. - Eksempel: Na hnap i hnit = Puds din næse.
hnit, hnih (v.): pudse næse. - Eksempel: Na hnap hnihnak ah
pavuah na hman lai = Du skal bruge et lommetørklæde til at
pudse næse.
hnit umnak tutuhlut, thin i a ummi (n.): galdeblære.
hnitka (n.): galde.
hno (adj.): dejligt grøn, som grønt græs. - Eksempel: Ram hno
lakah a ka bawhter = Han lader mig ligge på grønne enge.
hno (v.): gøre hjertet blødt. - Eksempel: A nu he an i tthen lai
ah a lung a hno i a ttap = Da han og hans moder skulle skilles,
blev hans hjerte blødt og han græd.
hnoh (v.): prøve at få mest opmærksomhed fra forældrene som
et lille barn.
hnok (adj.): ukæmmet. - Eksempel: A sam a hnok = Hans hår
er ukæmmet.
hnok (v.): være forvirret.
hnok (v.): være tæt som en jungle med træer og underskov.
hnok cikcek in um (n.): indviklethed, forviklinger.
hnokcur in um (n.): rod, roderi, uorden. - Eksempel: A khan cu
hnokcur in a um = Hendes værelse var et rod.
hnon (v.): kassere. - Eksempel: Ka fapa nih a tawhrolh le angki
a hnon cang hna = Min søn har kasseret sine bukser og skjorter
(er vokset fra dem).
hnonh (v.): give det kasserede til nogen. - Eksempel: A
tawhrolh a ka hnonh = Han giver mig de kasserede bukser.
hnophnap (n.): nogle af de ekstra ting, der er af ringe værdi.
hnor (v.): skrabe, kradse. - Eksempel: Na ke tuang ah hnor hlah
= Skrab ikke med fødderne på gulvet.
hnor, muai (v.): gnide.
hnor, cuarkawh, tat (v.): skramme.
hnor, hnawr (v.): skave, gnide,skure, gnubbe, skrubbe. Eksempel: Ka kedan nih ka hngete a ka hnawr = Min sko
skaver på min lilletå.
hnor, hnur (v.): gnide, gnubbe, høvle, stryge. - Eksempel:
Thing ka hnor. - A angki ka hnor = Jeg høvler træet. - Jeg
stryger min skjorte.
hnor, theh (v.): skure, rense.
hnor vak (v.): strejfe. - Eksempel: Kuan nih a liang a hnor vak
= Kuglen strejfede hans skulder.
hnor, thing hnor (v.): raspe.
hnorsak (n.): friktion.
hnortu, hnornak i hmanmi thil (n.): skraber.
hnortu, cattial palhmi hnawhnak (n.): viskelæder.
hnu (adv.): efter. - Eksempel: Ka hnu ka zul = Følg mig / kom
efter mig.
hnu (conj.): siden. - Eksempel: Charles cu sianginn a kai ti lo
hnu in rian fak piin a ttuan = Charles arbejder hårdt, siden han
forlod skolen.
hnu (pref.): post-, efter-.
hnu (v.): komme for sent. - Eksempel: Sianginn kai na hnu lai
= Du vil komme for sent til skole.
hnu, hnu ah (prep.): forbi, over. - Eksempel: Atu cu chun hnu
a si = Det er over middag.
hnu ah (prep.): efter.
hnu bik (adj.): sidst. - Eksempel: A hnu bik ah a ra = Han kom
sidst.
hnu bik (n.): sidste. - Eksempel: A hnu bik a chuakmi cu
keimah ka si = Jeg er den sidste til at forlade huset.
hnu cu (conj.): siden. - Eksempel: London a kal hnu cu voi khat
lawng inn ah a tlung = Han har kun været hjemme een gang,
siden han tog til London.
hnu deuh ah a hung ummi, a hun zultu (adj.): følgende.
hnu deuh i thawn, tlaiter (v.): forsinke. - Eksempel:
Lamkhamnak nih tlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, a
hnutter = Vejspærringen forsinkede toget i to timer.
hnu deuhpi ah khin (adj.): endelig. - Eksempel: An
khuakhannak cu hnu deuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai, tiah
an i ruahchan = De håbede på den endelige succes for deres
planer.
hnu piin (adv.): sent, meget sent. - Eksempel: Hnu piin kan i
thawh = Vi tog afsted meget sent.
hnu zultu (n.): satellit.
hnu zultu bu, aa tlai duahmah in (n.): følge.
hnuah (adv.): senere. - Eksempel: Hnuah ra te = Kom senere.
hnuah (prep.): efter. - Eksempel: A kal hnuah ka ra = Jeg kom,
- 94 -
efter at han var gået.
hnuai (v.): gnide mellem to håndflader. - Eksempel: Jesuh zultu
hna nih khan changvut vui kha an sih hna i an hnuai hna i an ei
= Jesu disciple samlede hvede op, gned det mellem
håndfladerne og spiste det.
hnuaphnap loin, fiangrao in (adj.): kategorisk.
hnuh (v.): hale, slæbe. - Eksempel: Tikam ah lawng cu an hnuh
= De halede båden ind til kysten.
hnuh (v.): hive, trække. - Eksempel: Hri kha an hnuh = De hev
i rebet.
hnuh (v.): rykke, trække. - Eksempel: Ka sam ka hnuk hlah =
Træk mig ikke i håret.
hnuh (v.): slæbe, trække. - Eksempel: Ngakchia nih thing rang
a hnuh = Barnet trak en træhest.
hnuh, hnuk (v.): trække. - Eksempel: Rang nih leng a hnuh
khawh = En hest kan trække en vogn.
hnuh, lungthin lak (n.): tiltrække. - Eksempel: Aa dawhnak nih
a lungthin a hnuh, a lak = Hendes skønhed tiltrækker ham.
hnuh khawhnak dah (n.): magnetisme.
hnuh tthan, lak tthan, kir tthan, hnulei ah i thawn tthan
(v.): trække tilbage.
hnuhdawh (n.): spasme, krampetrækning.
hnuhdawh bantukin a ummi, hnuhdawh a lomi (adj.):
krampagtig.
hnuhnak (n.): træk.
hnuhnak, lungthin laknak, dawhnak (n.): tiltrækning.
hnuhnak i hnanmi hri, hri in hnuh (v.): bugsere, slæbe.
hnuk, cawhnuk, nu hnuk, khainiat hang cawhnuk a lomi
(n.): mælk.
hnuk, hnuh (v.): trække. - Eksempel: Rang nih leng a hnuh
khawh = En hest kan trække en vogn.
hnuk, tang (n.): bryst.
hnuk ding lio (n.): pattebarn.
hnuk dinh (v.): die, amme. - Eksempel: Chizawh nih a fale kha
hnuk a dinh hna = Katten ammede sine killinger.
hnukbom (n.): den tid hvor en pige kommer i pubertetsalderen.
- Eksempel: A hnuk a bom = Hun kommer i pubertetsalderen.
hnukfang (n.): brystvorte.
hnukhang (n.): mælk.
hnukpar bo (n.): brystvorte.
hnuksur (v.): malke. - Eksempel: Caw hnuk a sur = Han
malker koen.
hnukthlah (v.): vænne fra.
hnulei (adj.): bagest, bag-. - Eksempel: hnulei ke = bagben.
hnulei (adj.): sidste. - Eksempel: Hnulei kum. - Hnulei thla. Hnulei zarh = Sidste år. - Sidste måned. - Sidste uge.
hnulei (adv.): tilbage. - Eksempel: Hnulei ah kar hnih i thawn
= Gå to skridt tilbage.
hnulei (adv.): baglæns. - Eksempel: Hnulei a zoh = Han ser sig
tilbage.
hnulei (n.): bagside.
hnulei (prep.): bag, bag ved. - Eksempel: Ka hnulei ah dir =
Stå bag ved mig.
hnulei, a liam cangmi caan (adj.): forløben. - Eksempel: Kan
hnulei ni tlawmte chung cu a zaw = Han var syg de forløbne få
dage.
hnulei, hnu deuh i a ummi thil (adj.): senere.
hnulei a luan cangmi ca i hmuh hnga dingmi tangka (n.):
restance.
hnulei ah aa thawnmi (adj.): vigende.
hnulei ah i thawn tthan, hnuh tthan, lak tthan, kir tthan
hnulei i khirh tthan khawh ti lomi, let tthan khawh ti lomi
(adj.): uomstødelig.
hnulei i thil a rak ummi (n.): baggrund.
hnulei kir (n.): tilbagegang.
hnulei lei ah (adv.): bagtil, bagude.
hnulei ralvengtu (n.): bagtrop.
hnulei samphiar (n.): rottehale, hårpisk.
hnulei thil a ruat lomi, khua zeihmanh a ruat lomi (adj.):
tankeløs.
hnulei thil hun hngalh tthannak (n.): reminiscens.
hnulei vun zoh tthanmi thil (adj.): tilbageskuende.
hnun (adj.): klæbrig.
hnun (n.): frakkeknap lavet af tøj.
hnur, hnor (v.): gnide, gnubbe, høvle, stryge. - Eksempel:
Thing ka hnor. - A angki ka hnor = Jeg høvler træet. - Jeg
stryger min skjorte.
hnutternak, tlaiternak (n.): forsinkelse.
ho, hao (n.): stødtand (på elefant). - Eksempel: Vui hao cu a
man a fak ngai = En stødtand af en elefant er kostbar.
ho, hao, uico hao, rul hao (n.): hugtand, hjørnetand.
hocoihnak (n.): tandstikker.
hoi, hui (adv.): igen. - Eksempel: Na ra hoi = Du kommer igen.
hoih (v.): give andre fortrin.
hoih, hawih (v.): vende sig mod. - Eksempel: Nichuahlei na
hawih lai = Du vil vende dig mod øst.
hoih, hawih (v.): svare mundtligt.
hoih deuh (v.): tilbøjelig, være tilbøjelig til, tendere mod. Eksempel: Tthal caan ah thingthei cu thut lei an hoi deuh. - Atu
cu inn hna nih seh tam deuh hman lei an hoih deuh = Frugt er
tilbøjelig til at rådne om sommeren. - Hjemmene tenderer mod
at bruge mere maskineri nu.
hoihter, sor tlukter, duhter (n.): bøje. - Eksempel: Pathian
nawlbia zulh ding kha na lung cu hoihter, duhter, a sor tlukter
= Bøj jeres hjerter til at lyde Guds lov.
hokki lentecelhnak (n.): hockey.
hol (n.): porcelæn.
hol pakan sernak i hmanmi si (n.): emalje.
holh (n.): sprog.
holh, chim (v.): tale. - Eksempel: Mirang holh in a holh. Fiang tein chim = Han taler engelsk. - Tal tydeligt.
holh, hawlh (n.): sprog, dialekt. - Eksempel: Mirangholh cu
vawleicung holh a si cang = Engelsk er blevet et universelt
sprog.
holh, hawlh (v.): tale. - Eksempel: Myanmar ah mi tam bik nih
Kawlholh in an holh = I Myanmar taler de fleste mennseker
burmesisk.
holh, mibu hme deuh nih an bing deuh i an hmanmi holh
(n.): dialekt.
holh, zapi hmai i biachimmi (n.): tale.
holh a aw chuahning cawnnak (n.): lydlære (historisk).
holh a duhmi (adj.): snaksom.
holh a sullam, biafang hna an sullam (adj.): semantisk,
betydningsmæssig.
holh aa in holh (v.): hakke, stamme.
holh aw a umtuning cawnnak (n.): fonetik.
holh awk hngal loin a ummi, a holh kho lomi, thinthun tuk i
holh kho loin a ummi (adj.): målløs, stum.
holh chiakha (n.): skældsord.
holh fang a awning in ttial, cucaah phonetic hi a phonetic
ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga (adj.): fonetisk, lyd-.
holh hlah (v.): hold mund.
holh le biafang sullam umtuning cawnnak (n.): semantik,
betydningslære.
holh leh, a sullam leh (v.): fortolke, forklare, udlægge, tolke.
holh leh, ca leh (v.): oversætte, tolke.
holh lei fimthiamnak a ngeimi (n.): filolog.
- 95 -
holh lei fimthiamnak cawnnak (n.): filologi, sprogvidenskab.
holh lo i um (v.): dæmpe.
holh pakhatnak tam in ttial i uk knat chung i aa tlar in
tttalmi (adj.): mangesproget.
holh sullam ttialnak cauk, diksineri (n.): ordbog.
holh thiam ngaimi, man holh leng i mi dang holh a thiammi
(n.): lingvist, sprogkyndig.
holh tthenning (n.): ordklasse.
holh umtuning ttialnak cauk (n.): grammatik (bog).
holhchiat (v.): tale så åbent, at det kunne bringe ulykke.
holhfang (n.): ordforråd. - Eksempel: Carel nih na holhfang
kha a karhter lai = Læsning vil forøge dit ordforråd.
holhlehnak a sullam lehnak (n.): fortolkning, tolkning,
udlægning, forklaring.
holhlettu (n.): oversætter, translatør.
holhlettu, sullam chimtu (n.): fortolker, tolk.
holhnak (n.): stammer.
holhning, biachimning (n.): sprog, sprogbrug.
holhning, biakam phawh-ning (n.): udtryksmåde, talemåde.
holhrel, umtu ziaza i tla bulbal in a ummi, biachim (adj.):
barsk, brysk, bister.
homh, huam, hawmh (v.): dele et sovetæppe med en anden. Eksempel: Na puan ka huam tuah = Vær så venlig at dele dit
sovetæppe med mig.
hon (v.): gå op (til et højere sted).
hon, hawn, hun (v.): åbne. - Eksempel: Innka kha hung tuah =
Åbn døren.
hong, hung (v.): gå op. - Eksempel: Sianginn ah kan hung lai =
Vi skal gå op til skolen.
hong, hung, hawn (v.): komme. - Eksempel: Zeitik ah dah na
honh, hawnh (v.): åbne (for nogen). - Eksempel: Innka ka
hawnh tuah = Åbn døren for mig.
honnak (n.): det at gå op.
honnak (n.): åbner. - Eksempel: Cawhnuk bu honnak =
Mæledåseåbner.
hop, hawp (v.): gå i stykker. - Eksempel: Thlalang hrai kha a
hawp dih = Glasset gik i stykker.
hor (n.): dræning, afledning. - Eksempel: Tilu hor = Aflednng
af regnvand.
hor, a phal i tom, fun (v.): bundte, binde i neg.
hor, hawr (n.): slugt, kløft.
hor, hur (adj.): umoralsk, depraveret, vellystig.
hor thukpi (n.): slugt.
horh (v.): underminere. - Eksempel: In hram cu ti nih a horh =
Husets sokkel blev undermineret af vand.
horh (v.): at lave en kløft med regnvand. - Eksempel: Ruah nih
kan lo a horh dih = Regnen laver kløfter i vores mark.
horh (v.): tage solbad. - Eksempel: Nitlang a horh caah cuar
cancer a ngah = Han fik hudkræft, fordi han tager solbad.
horh (v.): at sove nær den åbne ild om natten. - Eksempel:
Meiphu a horh caah a khua a sik lo = Han er ikke kold, for han
sover nær den åbne ild.
horh, hawrh (v.): blive undermineret og skyllet væk.
horkuang (n.): fjeldkløft.
horkuang, tiva nelrawn, nel (n.): dal.
horkuang thuk (n.): kløft.
hot, hawt (v.): klappe ved klapjagt.
hotel zohkhenhtu (n.): vært.
hra, pahra (num.): ti.
hrah (n.): den del af floden, hvor strømmen er stærk.
hrahhram (v.): at forsøge at få noget med alle midler.
hrai (n.): kop, krus.
hrai a khatmi (n.): glasfuld, kopfuld.
hrai chiahnak le rawl chiahnak bizu (n.): skab.
hrai tlang, kheng tlang, lukhuh tlang (n.): rand.
hram (n.): rod. - Eksempel: Thingkung hram = En trærod.
hram (n.): fod. - Eksempel: tlang hram = Bakkens fod.
hram (v.): passe, pleje. - Eksempel: A hawile nih an hram nain
a thi = Selv om hans venner plejede ham, døde han.
hram (v.): kondolere. - Eksempel: A nu a thih ah ka hram kho
lo i ka ngaih a chia = Jeg er ked af, at jeg ikke kunne kondolere
ham ved hans mors død.
hram, cerh (n.): kilde.
hram, hramh (n.): fundament. - Eksempel: Inn hram = Husets
fundament.
hram, hramh, hrum thawng, thuro onh (v.): stønne, jamre. Eksempel: Ngakchianu cu nganfah in a hrum len ko = Pigen
stønnede i smerte.
hram, hrampi (n.): basis.
hram, hrampi (n.): grundlag.
hram, hramthawknak (n.): oprindelse.
hram, tiva hna, cerh (n.): kilde.
hram bunh (v.): grunde. - Eksempel: A chimmi cu a si taktakmi
i aa bunhmi a si = Hendes udtalelser var grundet på
kendsgerninger.
hram in lak (v.): aflede, udlede.
hram ngei lo, sullam ngei lo (adj.): grundløs.
hram ruangmang (v.): klynke.
hramhnak (n.): kondolence.
hramhram (adv.): voldeligt, med magt. - Eksempel: Hramhram
in aa lak = Han tog den med magt.
hramhram, hranhram (adj.): voldelig, voldsom, brutal. Eksempel: Amah cu mi hranhram a si = Han er en voldelig
mand.
hramhram in hnek (v.): tvinge.
hramhram in hneknak (n.): tvang.
hramhram in tangka chuhnak, upadi ning loin chuh (n.):
pengeafpresning.
hramnak, hrumnak (n.): klage, stønnen, jamren.
hrampi (n.): grundlag.
hrampi a simi thil (adj.): elementær.
hramthawk (v.): begynde.
hramthawk (v.): indvie, indlede.
hramthawknak, chuahkehnak (n.): skabelse, tilblivelse,
begyndelse, start.
hramthawknak a simi (adj.): elementær.
hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh, pumhnak taktak
thawk hlan i 'orgel' rak tum chung khi 'præludium' a si (n.):
præludium.
hramthawnak caan (n.): begyndelse.
hran (n.): udkast. - Eksempel: Upadi hran = Udkast til love.
hran (v.): vilde dyr, f.eks. tigre, kommer og fanger husdyr.
hran, hrang (v.): blæse. - Eksempel: Thlitu a hran caah
thingkung an i hnin = Træerne svajer, fordi vinden blæser.
hran, sahrang bantuk i um, zangfahnak ngei lo tuk, thah,
biachim, puar (adj.): brutal.
hranchaw (n.): bytte.
hrang (adj.): vild. - Eksempel: Cakei cu sa hrang a si = En
tiger er et vildt dyr.
hrang (adj.): rasende. - Eksempel: Kan cawtum a hrang i an
suk sual lai = Vores tyr er rasende og kunne godt stange dig.
hrang ngaiin (adv.): hårdt. - Eksempel: Aw hrang ngaiin a
chawnh = Han talte hårdt til hende.
hranh (v.): invadere. - Eksempel: Ral nih an kan hranh = Vore
fjender invaderer os.
hranh, hrang (v.): blæse imod.
hranhram (adv.): voldeligt, med magt. - Eksempel: Hranhram
- 96 -
in ka thil a ka chuh = Han fjernede mine ting voldeligt (med
magt).
hranhram, hramhram (adj.): voldelig, voldsom, brutal. Eksempel: Amah cu mi hranhram a si = Han er en voldelig
mand.
hranhram in (n.): magt. - Eksempel: Hranhram in inn chungah
a lut = Han kom ind i huset med magt.
hranhram in chuh, fir (v.): røve.
hranhram in luh, chuah (v.): bryde ind. - Eksempel: Mifir inn
chungah a lut. - Thong chung in a zam (chuak) = En tyv brød
ind i huset. - Han brød ud af fængslet..
hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi (adj.): grisk.
hranhram in mi thil chuh hmannak (n.): griskhed.
hrap (adj.): stejl. - Eksempel: Tlang cu a sang i a hrap =
Bjerget er højt og stejlt.
hrap (n.): side. - Eksempel: A kehlei hrap ah an kah = Han
blev skudt i venstre side.
hrat (adj.): ru, ujævn, grov. - Eksempel: Theipi hnah cu a hrat
= Figentræets blade er ru.
hrat (adj.): ru, grov. - Eksempel: Ka angki hngawng a hrat i ka
hngawng a ka zat = Kraven på min frakke er grov, så den
kildrer min hals.
hrat (adj.): tapper i krig. - Eksempel: Mi ralhrat a si = Han er
en tapper mand (i krig).
hratter, hahter (v.): forgrove, forrå.
hraw (adj.): stor. - Eksempel: Cafang hraw pipi in a ttial =
Han skrev med store bogstaver.
hrawh (v.): skade, beskadige.
hrawh (v.): hærge, ødelægge, lægge øde. - Eksempel: Khua a
cheu nak tam kha mei nih a hraw, hmun king ah a ser = Ild
ødelagde en stor del af byen.
hrawh (v.): ødelægge, spolere, beskadige.
hrawh, chiatter (v.): forringes, forværres.
hrawh, dinther (v.): demobilisere, hjemsende.
hrawh, dongther (v.): annullere.
hrawh, hloh (v.): afskaffe. - Eksempel: Sal zuat cu hloh a si
cang = Slaveri blev afskaffet.
hrawh, hloh (v.): afvikle, likvidere.
hrawh, hrawk (v.): ødelægge, destruere.
hrawh, khangh, hman dih, ei dih, din dih (v.): forbruge,
hrawh, leh, cung le tang maw lu le taw maw leh (v.):
omstyrte, ødelægge, undergrave.
hrawh, let, zorter (v.): ophæve, afskaffe. - Eksempel: A nawl
ngeihnak kha a zor, a lo = Hans magt blev afskaffet.
hrawh, pakpalawng i canter, dawnh (v.): forpurre. Eksempel: Thil ttha lo tuah aa timhmi kha palik nih an hrawh =
hrawh, rawh (v.): forlise.
hrawh, tampi thah (v.): decimere. - Eksempel: Plek rai nih an
bu chungin tampi a thah hna = En pest har decimeret
befolkningen.
hrawh, ttheh, chimh (v.): nedrive.
hrawh cikcek (v.): ødelægge, hærge.
hrawh cikcek (v.): rasere, jævne med jorden, udslette.
hrawh dih, hloh dih, phawi dih (v.): udrydde.
hrawh dih cikcek (v.): rasere. - Eksempel: Mei nih inn cu a
hrawh dih cikcek = Ild raserede huset.
hrawh dih cikcek, hloh (v.): tilintetgøre.
hrawh khawh lomi (adj.): uforgængelig.
hrawh khawh lomi (adj.): ubrødelig, uforgængelig.
hrawh tthan (v.): slette, annullere, aflyse.
hrawh tthan (v.): tilbagekalde, ophæve.
hrawh tthan, lak tthan (v.): ophæve, sætte ud af kraft. Eksempel: Upadi kha an hrawh tthan = Loven blev sat ud af
kraft.
hrawh tthannak (n.): aflysning, afbestilling, tilbagekaldelse,
ophævelse.
hrawhnak (n.): nedrivning.
hrawhnak (n.): ødelæggelse, hærgen.
hrawhnak (n.): skade. - Eksempel: A tlai ruangah kan i timhmi
a rawk = Hans forsinkelse gjorde vore planer skade.
hrawhnak (n.): ekko.
hrawhnak, hlohnak (n.): afvikling, likvidation.
hrawhnak, merhnak (n.): fordrejelse, forvridning,
forvrængning.
hrawhnak hmun king i canternak (n.): ødelæggelse.
hrawk, hrawh (v.): ødelægge, destruere.
hrawk khotu a si lomi (adj.): uskadelig, harmløs.
hrawk khotu a simi thil (adj.): skadelig.
hrawkhrawl (adj.): ondsindet, uærlig. - Eksempel: Judas cu mi
hrawkhrawl a si = Judas er en uærlig mand.
hrawktu, raltunak tilawng (n.): destroyer.
hrawktu a simi, a um liomi cozoh hrawh awk ca i
khuakhanmi (adj.): nedbrydende, undergravende.
hrawktu a simi thil (adj.): destruktiv, ødelæggende.
hrawl (n.): hylde. - Eksempel: Cauk kha hrawl ah chia hna =
Sæt bøgerne på hylden.
hrawl a ngeimi bizu (n.): kabinet, skab.
hrawm (v.): dele. - Eksempel: Amah le a nau cu khan khat an i
hrawm = Han og hans broder deler et værelse.
hrawm, pek (v.): tildele, give.
hrawm phih zawtnak (n.): difteritis.
hrawmh, hromh (v.): dele, fælles: have fælles. - Eksempel: Na
puan na ka hrawmh lai = Du vil have tæppet fælles med mig
(dele tæppet med mig).
hrawmhnak (n.): det at være fælles om, dele.
hrawmmi thil (adj.): fælles. - Eksempel: Inn cu an unau rual
pathum an i hrawmmi a si = Huset er de tre brødres fælles
ejendom.
hrawn, den (v.): hamre løs på. - Eksempel: Innka kha a den =
Han hamrede løs på døren.
hrawng (adj.): omtrentlig. - Eksempel: Tagka zeizat hrawng
dah na herh? = Hvad er det omtrentlige pengebeløb, du
behøver?.
hrawng (n.): nabolag, omegn. - Eksempel: Hika hrawng ah hin
inn an um lo = Der er ingen huse her i nabolaget.
hrawng (prep.): omkring. - Eksempel: Zanlei 4 hrawngah ka
na than lai = Jeg kommer tilbage omkring kl. 4.
hrawng (v.): gå til gæstebud, middag. - Eksempel: John inn ah
rawl kan hrawng lai = Vi skal gå til middag hos John.
hrawng, chung (prep.): under, i løbet af.
hrawnh (v.): genlyd: give genlyd, ekko: give ekko. - Eksempel:
A meithal thawng nih tlang a hrawnh = Lyden af hans skud
giver genlyd mellem bjergene.
hrawnh, hronh (v.): blokere, spærre. - Eksempel: Lam an
hrawnh = Vejen er blevet spærret.
hrawp (v.): sluge. - Eksempel: Sabuti kan hrawp = Vi slugte
suppe (med kød og grøntsager).
hrawt (v.): begynde, eksperimentere. - Eksempel: Nganchia cu
kal aa hrawt = Barnet begynder at gå (eksperimenterende).
hrawtnak (n.): eksperiment. - Eksempel: Hrawtnak ah na rang
kaa cit lai = Jeg skal ride på din hest som et eksperiment.
hre, hrek (v.): slide, arbejde hårdt. - Eksempel: Rianttuan aa
hrek ngaingai = Han slider.
hreh (n.): ås.
hrei (n.): økse.
- 97 -
hrennak (n.): tøjring. - Eksempel: Caw hrennak ah hri kan
hman = Vi bruger reb til tøjring af en ko.
hrente (n.): lændeklæde.
hreu (adj.): tør. - Eksempel: Thing hreu = Tørt træ.
hri (n.): tov, reb.
hri (n.): epidemi.
hri, la (n.): fiber. - Eksempel: Thahau hri cu hri ah hrual
khawh a si = Hampfibre kan spindes til reb.
hri, la hri, buri hri (n.): streng, snor, bånd.
hri, thirhri (n.): bardun.
hri beo, hri val (n.): knude. - Eksempel: Na thilfun temnak hri
beo cu fek tein na beo hna lai = Knuderne på din pakke skal
bindes stramt.
hri hnuhnak ca i tuahmi puli, aa mer khomi (n.): trisse.
hri hrual awkah a tthami khau kung (n.): sisal.
hri in cawlcanghtermi tunu (n.): marionet.
hri in hnuh, hnuhnak i hnanmi hri (v.): bugsere, slæbe.
hri ngei lomi (adj.): trådløs.
hri phoih, thlah (v.): frigøre, løse.
hri saupi caw rang themnak i hmanmi (n.): lasso.
hri thlai ngeimi thing, bungkung (n.): mangrovetræ.
hri thlaihmi fei, rili chung nga khawhnak i an hmanmi (n.):
harpun.
hri vel (n.): løkke, sløjfe.
hria (adj.): mager (om jord). - Eksempel: Kan lo chung vawlei
a hria = Jorden i vor mark er mager.
hriah (v.): rive. - Eksempel: Hling nih ka kut a ka hriah = En
torn river min hånd.
hriah, hriat (v.): kæmme. - Eksempel: Samthih in ka sam kaa
hriah = Jeg kæmmer mit hår med en kam.
hriahnak (n.): kæmning.
hriak (n.): fedt, olie, spæk.
hrial (v.): undvige, undgå, gå udenom, sky, undvige.
hrial (v.): afbøde, afparere, parere.
hrial (v.): skulke.
hrial, ralring (v.): vogte sig. - Eksempel: Uico kha hrial =
Vogt dig for hunden (Pas på hunden).
hrial aa zuammi, biahal tik i halmi let ngaingai lo i a dang
deuh i leh a duhmi (adj.): undvigende.
hrial khawh lomi (adj.): uundgåelig.
hrialnak (n.): undvigelse.
hrialnak lam (n.): omfartsvej, omkørsel.
hrialnak lam (n.): afstikker, omkørsel.
hriam (n.): redskab, våben. - Eksempel: Tuhmui cu
lothlawhnak hriam a si = En hakke er et landbrugsredskab.
hriam hma, hma (n.): sår.
hriamhma ton, hriam hma a tongmi (n.): ulykkestilfælde.
hriamhrei ca i lung an hman chan a donghlei (adj.): neolitisk
(fra den yngre stenalder).
hriamhrei lungtat i tat (v.): hvæsse, slibe.
hriamnam (n.): redskab, værktøj.
hriamnam (n.): våben.
hriamnam (n.): instrument.
hriamnam a ngei lomi, hriamnam aa ken lomi (adj.):
ubevæbnet.
hriamnam an sernak le an khonnak inn (n.): arsenal.
hriamnam caah lung an rak hman chan (n.): stenalderen.
hriamnam chuh (v.): afvæbne.
hriamnam in siseh, bia in siseh i thuat (n.): angreb.
hriamnam le kuan (n.): ammunition.
hriamnam pek (v.): bevæbne. - Eksempel: Ralkap cu meithal
kha hriamnam ah pek an si = Soldater er bevæbnet med
geværer.
hriamnam thilri (n.): udstyr, udrustning.
hreifang (n.): skarøkse.
hreiha (n.): økseskaft.
hreitlung (n.): økse.
hrek, hre (v.): slide, arbejde hårdt. - Eksempel: Rianttuan aa
hrek ngaingai = Han slider.
hrel (n.): højden af et hus' mure.
hrelh (v.): overse. - Eksempel: Mah palhnak cu hrelh a fawite
= Det er meget let at overse ens egne fejl.
hrelh, telh lo, thlau (v.): undlade.
hrelh sualmi chap tthanmi (n.): tilføjelse, tillæg.
hrelhnak, telh lonak, thlaunak (n.): undladelse, udeladelse.
hrem (v.): forfølge.
hrem (v.): torturere. - Eksempel: Thi lakin an hrem = Han blev
tortureret til døde.
hrem (v.): tæmme. - Eksempel: Ka rang ka hrem cang = Jeg
har tæmmet min hest.
hrem, duh na lo i hranhram i uk (v.): tyrannisere.
hrem, fahnak pek (v.): pine, plage.
hrem, namchih, tang i namchih (v.): undertrykke.
hremnak (n.): mishandling, tortur.
hremnak (n.): forfølgelse.
hremnak, mah duhnak bantuk lawnglawng in uknak (n.):
tyranni.
hremnak, tang i namchihnak (n.): undertrykkelse.
hremnak in luatnak, nganfah innak le sunghnak in luatnak
(n.): straffrihed, frihed for straf.
hremtu (n.): forfølger.
hremtu, fahnak a petu (n.): bøddel.
hremtu, tang i mi a namchihtu (n.): undertrykker.
hren (v.): tøjre. - Eksempel: Caw cu tung ah an hren = Koen er
tøjret til en pæl.
hren (v.): binde. - Eksempel: Thingkung ah rang cu a hren =
Han bandt hesten til et træ.
hren (v.): tøjre. - Eksempel: Rang cu tung ah a hren = Han
tøjrede hesten ved en stolpe.
hren, hreng (v.): indeslutte, belejre. - Eksempel: Ral nih khua
kha thla thum an hren = Fjender belejrede byen i tre måneder.
hren, sal bantukin hren (v.): fængsle, fortrylle, bedåre,
besnære. - Eksempel: A iang nih hri hren in a hren = Hendes
charme bedårede ham.
hren, thirhri in khih (v.): lænke.
hren lo (adj.): løs. - Eksempel: Hri kha hren lonak lei a
donghnak khan a lak = Han tog den løse ende af rebet.
hren lomi (adj.): løs. - Eksempel: Rang cu hren loin a um =
Hesten er løs.
hreng (n.): lænke.
hreng (n.): gabestok, fodlænke. - Eksempel: Hreng an khenh =
De satte ham i gabestok (eller: gav ham fodlænke på).
hreng (n.): kaktus. - Eksempel: Hreng cu santlaih-nak a ngei lo
= Kaktus gør ingen nytte.
hreng (v.): tøjre. - Eksempel: Na cawpi kha na hreng lai maw?
= Tøjrer du koen nu?.
hreng hling le sakuh hling, hling (n.): torn.
hrengkhenh (v.): lænke.
hrengkhenh lomi (adj.): uhæmmet, uhindret.
hrengkhenhnak thir cikcin (n.): lænke.
hrenh (v.): låse. - Eksempel: Innka hrenh = Lås døren.
hrenh (v.): at holde et hundyr til handyret for parring.
hrenh (v.): afgrene.
hrenh, khenhchih, thir a fongmi khattelei le khattelei in
khenhchih (v.): fastgøre, klinke.
hrenhkanh, kham (v.): stænge. - Eksempel: Innka kha hrenh =
Stæng døren.
hrenhnak (n.): lås.
- 98 -
hrian (v.): ridse. - Eksempel: Hling nih a ka hrian = En torn
ridser mig.
hriang (adj.): udkanten: i udkanten. - Eksempel: Kan inn cu inn
hriang a si = Vort hus ligger i udkanten af landsbyen.
hriang (adj.): ensom, isoleret.
hriang (n.): birketræ.
hriao, hriau (n.): let søvn. - Eksempel: Zan khuadei ka hriao =
Jeg fik kun en let søvn hele natten.
hrih (v.): at organisere og bekendtgøre en aktivitet. - Eksempel:
Thaizing ah loh-aa-pek an hrih. - Thaizing ah tiva kal an hrih =
De bekendtgør, at der bliver frivilligt arbejde imorgen. - De
planlægger en fiskeekspedition imorgen.
hrih, phuhri (n.): tærskeplads.
hrihruai (n.): slægtninge (fjernere).
hrihrual (n.): reb.
hrik (n.): lus.
hrikti (n.): luseæg.
hrikung phun khat (n.): hamp.
hril (prep.): nær. - Eksempel: Kan inn hril ah an um = De bor
nær vores hus.
hril, thim (v.): udvælge, vælge.
hrilh (v.): rulle, trille. - Eksempel: Lungpi an hrih = De ruller
et klippestykke ned.
hrilh (v.): slå, vinde over, sejre over. - Eksempel: An i pai i a
hrih = De brødes, og han vandt over ham.
hrilhfiah (v.): kommentere, forklare.
hrilnak, thimnak (n.): udvælgelse, udvalg, valg.
hrim, hrimh (v.): opfriskes, styrkes. - Eksempel: Suimilam
cheu kan i dinh hnuah kan i hrim tthan = Efter en halv times
hvile er vi styrket.
hrim tthan, tharter tthan (v.): opfriske, forny.
hrimh tthan (v.): rekreere.
hrimh tthannak ca i lentecelhnak (n.): rekreation.
hrimhnak (n.): retræte.
hrimhnak a kan pe khotu, lakphakti zong a si kho, rawl
zong a si kho (n.): forfriskning.
hrimhrim (adv.): sandeligt, absolut, bestemt, virkeligt. Eksempel: Khrifa si cu ka duh hrimhrim ko = Jeg ønsker
virkeligt at blive kristen.
hrimhrim, ngaingai (adv.): yderst, højligt, i højt grad, højst. Eksempel: A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo = Hvad han
sagde, var højst usandsynligt.
hrin, chimhrin (v.): formane, irettesætte, dadle, tugte, revse. Eksempel: Ngakchia cu mi an nen tuk tikah kan hrin hna awk a
si = Vi må irettesætte børn, når de bliver uartige.
hrin, hring (v.): føde. - Eksempel: Kan cawpi nih fa a hrin =
Vores ko føder en kalv.
hrin, tefa thlah (v.): avle, frembringe.
hrin a si rih lomi, a chuak rih lomi (adj.): ufødt.
hrin hlan fate (n.): embryo, foster. - Eksempel: Arti chung
arfate cu embryo a si = En kylling inden i et æg er et foster.
hrin hmasa bik, fater (n.): førstefødte.
hring, hrin (v.): føde. - Eksempel: Kan cawpi nih fa a hrin =
Vores ko føder en kalv.
hringhram (adv.): voldeligt. - Eksempel: Hringhram in an uk
hna = De regerede dem med vold /voldeligt /med rå styrke.
hringhran (adv.): således. - Eksempel: Pathian nih vawlei a
dawt hringhran caah = For således elskede Gud verden.
hringhran (adv.): sådan. - Eksempel: Dan cu mi ngan
hringhran a si = Dan er sådan en stor mand.
hringhran, lehpek (adv.): yderst, overordentlig.
hringhran, tuk, lehpek (adj.): ekstrem, meget stor.
hringnak (adj.): grøn (dybt grøn).
hringsortu (n.): stamfader, forfader.
hringsortu hna min cazin, chuahkehnak cazin (n.): stamtavle,
herkomst.
hringtu nu (n.): moder, mor.
hringtu nu lei a simi thil (adj.): mødrene, moderlig.
hringtu nu sinak (n.): moderskab.
hringtu nu/pa (n.): forælder.
hringtu pa i a pa, pu (n.): bedstefar.
hringtu pa sinak (n.): faderskab, paternitet.
hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan (n.): førstefødsel.
hrinnak, chuah (n.): fødsel.
hrinnak, thlahnak (n.): avling, formering.
hrinni, chuahni (n.): fødselsdag.
hrinsor (n.): afkom.
hrinsormi tefa (n.): afkom, efterkommere.
hrinthar a si lomi (adj.): fordærvet, uforbederlig.
hrintthan (adj.): genfødt.
hrintthan (v.): genskabe, forny.
hrintthannak (n.): genfødelse.
hriphi (n.): sukkerrør.
hriphi/hrite tlah (n.): vidje.
hrirai (n.): sygdom.
hrival (n.): løkke, løbeknude.
hrival (n.): slipstik.
hro (v.): true. - Eksempel: A hawile kha ka chuak lai tiah a hro
hna = Han truede sine arbejdskammerater med, at han ville
sige op.
hrocer, tlerh (v.): true.
hrocernak (n.): afpresning (pengeafpresning).
hrokhrawl (adj.): uoprigtig, utroværdig, svigefuld.
hrokhrawlnak (n.): uoprigtighed, falskhed.
hrokhrawlnak, lihchimnak (n.): svig, falskhed, list.
hrokhrawlnak, zernak (n.): list, kneb.
hrokhrolmi, lihchimmi (adj.): kæltringeagtig.
hrokhrolnak, lihchimnak (n.): svindel, kæltringestreg.
hrolh (v.): at putte en aflang ting gennem et rør eller et hul. Eksempel: Rawcong chungah fei a hrolh = Han stikker et spyd i
et bambusrør.
hrolh (v.): tage på. - Eksempel: Tawhrolh aa hrolh = Han tager
bukser på.
hrom (n.): strube, hals.
hrom he aa pehtlaimi aw thawng (adj.): guttural.
hromh, hrawmh (v.): dele, fælles: have fælles. - Eksempel: Na
puan na ka hrawmh lai = Du vil have tæppet fælles med mig
(dele tæppet med mig).
hromhrawl (n.): luftrør.
hromhrol (n.): luftrør.
hrompuar (n.): struma.
hronak, tlerhnak (n.): trussel.
hronak, tlerhnak in minung ther le phang in tuahnak (n.):
terrorisme.
hronh, hrawnh (v.): blokere, spærre. - Eksempel: Lam an
hrawnh = Vejen er blevet spærret.
hrot-lo (adv.): hverken eller. - Eksempel: Ngakchia hrot-lo,
upa hrot-lo a si = Han er hverken barn eller voksen.
hru (n.): valnød.
hruai, lamhruai (v.): lede.
hruai, lam hmuhsak (v.): lede, føre, vise vej.
hruai, uk (v.): styre, lede, regere.
hruai, uk (v.): håndtere, styre. - Eksempel: Rang cu a hruai kho
lo = Han kan ikke styre hesten.
hruai sual, a ping i hruai (v.): vildlede.
hruaih, hruai (v.): lede. - Eksempel: A hruaih in ka hruai kho
lo = Jeg kan umuligt lede ham.
hruainak, lam hmuhsaknak (n.): vejledning, ledelse.
- 99 -
hruainak, zohkhenhnak (n.): tilsyn, ledelse.
hruainak ca i sermi phunghrampi (n.): konstitution,
forfatning.
hruaitu, hruitu (n.): leder, fører, anfører.
hruaitu, zohkhenhtu, haotu (n.): tilsynshavende, inspektør,
forstander.
hruaitu bik (n.): overhoved.
hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite (n.): motto. - Eksempel:
Na chim hlan ah ruat hmasa ti hi hruaitu ca i hmanmi biatlang
ttha a si = Tænk, før du taler, er et godt motto.
hruaitu sinak (n.): ledelse, førerskab.
hruak, duak (adv.): pludseligt, straks. - Eksempel: Duak tiah a
chuak = Han kom pludseligt ud.
hrual (v.): maltaktere. - Eksempel: Cakei nih fak piin a hrual =
En tiger maltrakterede ham slemt.
hruamhram, hruanhran (adv.): uklart, tåget, svagt. Eksempel: Khua a hmu kho hruamhram = Han kan se svagt.
hruang (n.): hegn. - Eksempel: Dum hruang ka kulh = Jeg
sætter et hegn op omkring min have.
hruang (n.): fort.
hruanhran, hruamhram (adv.): uklart, tåget, svagt. Eksempel: Khua a hmu kho hruamhram = Han kan se svagt.
hruh (adj.): dum, tåbelig. - Eksempel: Hruh hmasat, fim
hmanung = Først er vi dumme, så bliver vi kloge.
hruh (n.): tåbelighed, dumhed, dårskab. - Eksempel: Rawl tam
tuk ei cu hruh a si = Det er dårskab at spise for meget.
hruh, fim lo (adj.): sanseløs.
hruh hmasat fim hmanung ti bantuk, vun hngalh tthan (n.):
bagklogskab.
hruh men a simi, si awk aa tlak lomi (adj.): urimelig.
hruh ngamh deuh, ninghngal, ngamh, raltthat (adj.): dristig.
hruh raltthat in a ral a tthami (adj.): dumdristig.
hruhchihnak (n.): mani, vanvid.
hruhnak (n.): sindssyge, vanvid, dumhed.
hruhnak, hngalh lonak (n.): uvidenhed.
hruhnak phun khat, mah sining i phih i siangpahrang ka si
ti hawi hna in i ruah (n.): skitsofreni.
hruhnak phun khat, vawlei cungah hin keimah hi a ngan bik
ka si i keimah hi rawi an ka timh zungzal tiin ruahnak a
ngeimi (n.): paranoia, forfølgelsesvanvid.
hrui, hao (v.): føre, lede. - Eksempel: Pumhnak kha tha tein
hruihao hna = Han leder mødet godt.
hruihaonak, khuakhan lairelnak, zohkhenhnak, kilkawinak
(n.): ledelse, direktion.
hruihruai (v.): lede, forestå. - Eksempel: Khuachung uknak kha
amah nih a hruihruai hna = han leder byrådet.
hruihruai, zohkhenh (v.): tilse, overvåge, supervisere.
hruihruainak, zohkhenhnak (n.): tilsyn, supervisering.
hruihruaitu, zohkhenhtu (n.): tilsynsførende, inspektør,
forstander, supervisor.
hruk (v.): tilstoppe, stoppe. - Eksempel: Killi ngei awng cu
thing pum in hruk khawh a si lo = Det er umuligt at tilstoppe et
firkantet hul med en rund pløk.
hruk, aih (adv.): på. - Eksempel: A angki aa hruk = Han tager
sin skjorte på.
hruk, aih (v.): have på, bære. - Eksempel: Ka angkileng kaa
hruk = Jeg har min frakke på.
hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi, a tetmi (adj.): udslidt.
hruk dingmi thilthuam (n.): tøj. - Eksempel: Tthal hruk ding
thilthuam = Sommertøj.
hrum (v.): snerre . knurre. - Eksempel: Cakei a hrum = En tiger
snerrer.
hrum, ai, fak piin au hnawh (v.): brøle, larme.
hrum ruangmang (v.): sukke, stønne.
hrumai thawng (n.): stønnen.
hrut (adj.): klodset.
hrut (adj.): tåbelig, dum, skør. - Eksempel: Hrut hlah = Vær
ikke dum.
hrut ngaiin (adv.): idiotisk.
hruthrut nganga i khua a sami (adj.): barbarisk.
hrutmi miphun (n.): barbar.
hu (n.): hede, varme. - Eksempel: Ni hu = Solens varme.
hu (n.): gruppe. - Eksempel: A hu a hu in an tthu = De sidder i
grupper.
hu, huham (n.): styrke, magt. - Eksempel: A huham a ngan =
Hans magt er stor.
huah, kheuh, tak thak i kheuh (v.): kradse, ridse, rive, klø.
hual (v.): øremærke. - Eksempel: Chairman caah amah cu kan i
hual = Han er øremærket til formandsposten.
hual (v.): omringe. - Eksempel: Saram kan hual hna = Vi
omringer dyr (for at skyde dem).
hual (v.): engagere, antage, ansætte. - Eksempel: Khi ngaknu
khi kaa hualmi a si = Det er den pige, jeg gerne ville have ansat.
hualvan (n.): held. - Eksempel: Hualvan a ngei i a rian a
hlawhtling = Han er heldig og han har held i sit arbejde.
huam (adj.): villig. - Eksempel: Na kal huam maw? = Er du
villig til at gå?.
huam, hawmh, homh (v.): dele et sovetæppe med en anden. Eksempel: Na puan ka huam tuah = Vær så venlig at dele dit
sovetæppe med mig.
huamsam caomao in kal, har cuahmah in kal (v.): traske.
huarmar (adv.): at gøre noget med fornøjelse.
huat (adj.): fjendtlig. - Eksempel: Huat zoh = Et fjendtligt blik.
huat (v.): hade.
huat, lungchung i fih (v.): afsky.
huat awk a simi, huatmi (adj.): hadefuld.
huat awk tlak, duh lomi a simi, a ttha lo, aa dawh lo (adj.):
huat ngaingainak, thinthun ngaingainak (n.): had, nag,
bitterhed.
huatnak (n.): had.
huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi (adj.): hadsk,
uforsonlig.
huatu, ral (n.): fjende.
huel nga, nga nganpi rili chung a ummi (n.): hval.
huel nga tlaitu (n.): hvalfanger.
huh, huhphenh (v.): beskytte.
huh, hup (v.): holde for. - Eksempel: Na mit naa huh ahcun
khua na hmu kho lo = Hvis du holder for øjnene, kan du ikke se.
huh i a fiang lomi, minmei nih phenh (n.): tågehorn.
huham (n.): magt og vælde.
huham, hu (n.): styrke, magt. - Eksempel: A huham a ngan =
Hans magt er stor.
huhnak i hmanmi thil (n.): lap. - Eksempel: A mit puanchia in
aa huh = Han havde en lap for øjet.
huho (n.): gibbon-abe.
huhphenh, huh, phenh (v.): beskytte. - Eksempel: Pathian nih
an hunphenh lai = Gud vil beskytte dig.
huhphenhnak (n.): beskyttelse.
huhphenhnak a simi (adj.): beskyttende.
hui (v.): skumme. - Eksempel: Cawhnuk kha a thau hui tuah =
Skum fløden af mælken.
hui (v.): broderparten: få broderparten. - Eksempel: A miak kha
amah nih a hui dih ko = Han får broderparten af fortjenesten.
hui, hoi (adv.): igen. - Eksempel: Na ra hoi = Du kommer igen.
huk (v.): brøle (som en tiger, bjørn eller løve).
hul (adj.): tør. - Eksempel: Nihin cu nikhua a hul = Idag er
vejret tørt.
- 100 -
hulter, dawp (v.): tørre op, opsuge. - Eksempel: Ti kha
puanchia in dawp = Tør vandet op med et stykke tøj.
hum (v.): at holde noget i hånden. - Eksempel: A kut in tangka
aa hum = Han holder mønter i hånden.
humh (v.): betale kontant. - Eksempel: Vok man tangka phar
hra a ka humh = Han betalte mig ti kyats kontant for grisen.
humh (v.): overvære begravelse.
humhak (v.): beskytte sikkert.
humhnak (n.): kontant betaling.
humnphiah in phiah (v.): feje.
hun, hon, hawn (v.): åbne. - Eksempel: Innka kha hung tuah =
Åbn døren.
hun al, hun leh i a si lonak hun langhter ve (v.): tilbagevise,
bestride, gendrive.
hun cawlcanghter, thazang hun ummter, lung hun thawhter
(v.): stimulere.
hun cawlcanghternak, thazang hun thawhternak (n.):
stimulering.
hun chan, hun rolh (v.): efterfølge. - Eksempel: A pa kha a
hun chan = Han efterfulgte sin fader.
hun chim duakmi (n.): omtale. - Eksempel: Tilian kong an hun
chim duak = Der var omtale af flodbølgen.
hun i a fiang lomi, minmei nih phenh (adj.): tåget.
hun langhter, hmelchunhnak nih a hun langhter (v.):
symbolisere.
hun leh i a si lonak hun langhter ve, hun al (v.): tilbagevise,
bestride, gendrive.
hun lehnak (duh lo lei in) (v.): afslå, afvise.
hun nalh ttan (v.): retouchere.
hun thianh i aa dawh deuh le a ttha deuh i hun chuahter
(v.): sublimere.
hun tthan (v.): genåbne.
hun zulh (v.): medføre.
hunchonak (n.): højnelse.
hunchonak, tthanchonak (n.): fremskridt, fremgang.
hung (v.): tage låget af. - Eksempel: Na bel chin hung tuah =
Tag låget af din krukke.
hung (v.): gå / komme højere op. - Eksempel: Hika ah hin hung
tuah = Kom herop.
hung, hawn, hong (v.): komme. - Eksempel: Zeitik ah dah na
hung, hong (v.): gå op. - Eksempel: Sianginn ah kan hung lai =
Vi skal gå op til skolen.
hung chuahnak, hung langhnak (n.): opdukken, tilsynekomst.
hung chuahphut (n.): udbrud. - Eksempel: Ngaleu zawtnak
hung chuahphut = Et udbrud af kolera.
hung umnak (n.): forekomst. - Eksempel: Tothe a hung um
caah kan khualtlawn kan tlainak a si = Forekomsten af storm
forsinkede vores rejse.
hungcho lomi (adj.): bagud.
hunphenh (v.): beskytte.
hup, huh (v.): holde for. - Eksempel: Na mit naa huh ahcun
khua na hmu kho lo = Hvis du holder for øjnene, kan du ikke se.
huphurh awk a simi, ttih awk a simi (adj.): formidabel.
huppheng (v.): beskytte, vogte, bevare. - Eksempel: Pathian
nih in huppheng ko seh = Må Gud bevare dig.
hupphengtu (n.): beskytter, protektor.
hur, hor (adj.): umoralsk, depraveret, vellystig.
hurmi (adj.): utugtig, uanstændig, sjofel, liderlig.
hurnak (n.): uanstændighed, sjofelhed, liderlighed.
hurnak hmanthlak a cuannak cauk (n.): pornografi.
hut (v.): dampe. - Eksempel: Na buh na hut dih cang maw? =
Har du dampkogt din ris?.
- 101 -
I
i: ejefald, possesiv kasus. - Eksempel: Cauk kha keimah i a si =
Bogen er min.
i (conj.): og. - Eksempel: A tho i a kal = Han rejser sig og går.
i (pron.): refleksivt pronomen for vi, I og de. - Eksempel:
Pakhat le pakhat kan i bawm lai. - Pakhat le pakhat thla nan i
campiak lai. - Pakhat le pakhat an i bawm = Vi skal hjælpe
hinanden (hverandre). - I skal bede for hinanden (hverandre). De hjælper hinanden (hverandre).
i (pron.): hinanden, hverandre, refleksivt. - Eksempel: An i vel
= De strides (bestrider hinanden).
i al (v.): modsige, dementere, stride imod.
i al, ruah tti, ceih tti (v.): debattere, drøfte, diskutere.
i al khawhmi thil (adj.): diskutabel, omstridt.
i al lengmangmi a simi (adj.): kontroversiel, omstridt,
polemisk.
i al lomi (adj.): uomstridt.
i alnak (n.): modsigelse, dementi, uoverensstemmelse.
i alnak (n.): kontrovers, strid, polemik.
i awh, a hnok, i foih (v.): indvikle.
i bangh, sahlawh rualchan lei in i pehtlaih, i lawh (adj.):
beslægtet.
i beh peng, tlaih peng (v.): hænge fast.
i biakchawnhnak (n.): hilsen.
i biatak ngaiin tuahmi, lungtho ngaiin tuahmi (adj.): varm,
inderlig, brændende. - Eksempel: Biatak tein thlacam = Inderlig
bøn.
i biataknak lungthin, lungthawhnak (n.): varme, glød.
i bochan, zohcho (v.): se op til.
i bualh, nawncek chung i i bualh (v.): vælte sig.
i can (v.): danne. - Eksempel: A kulh pakhat ah i cang u law
nan kut i sih u = Dan en kreds og tag hinanden i hænderne.
i can, ser (v.): forme. - Eksempel: Baltin chungah ti kha tikhal
ah a cang = Is formet i spanden.
i cawh, hmunkhat i umti (v.): blande, blande sig. - Eksempel:
Mi ningzah thiam ngai a si i mi dang he an i cawh lo = Han er
meget sky og blander sig ikke med andre.
i cawh nelnul i a ummi (adj.): forvirret, broget.
i cawhnak (n.): blanding.
i cawhnuk a um i kalnak hngalhnak a harmi hmun (adj.):
labyrintisk.
i cawk i zuarh (v.): handle.
i cawngor i um (adj.): nølende, tøvende.
i cawngor i um (v.): vakle, blive betænkelig.
i ceih ti, i ruah ti, chim (v.): drøfte, diskutere, debattere.
i ceih ttinak, i ruah ttinak, chimnak (n.): drøftelse,
diskussion, debat.
i chap chin lengmang, karh (v.): akkumulere.
i chawh (v.): promenere, spadsere. - Eksempel: Dum chungah
aa chok = Han spadserede i haven.
i chawh lengmang (v.): gå, skride.
i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si ahcun 'ning'
tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial (v.): må, måtte. Eksempel: Rung lut ning = Må jeg komme ind?.
i cheunak (n.): deling.
i cheunak i tthennak (n.): skisma, splittelse.
i chiah, i nganh (v.): spare, holde tilbage, lægge hen.
i chingchiah awk tlak ngaiin (adj.): især, navnlig.
i chirnak, i ngaihchihnak (n.): samvittighedsnag.
i chuahkeh pimi duhnak (n.): hang, tilbøjelighed.
i chuahkeh pimi lungthin in thil umtuning hngalh
khawhnak, hnahnawk ngaiin ruah lem lo i hngalh
khawhnak i chuahkehpimi (n.): intuition.
i chuahkehpi (v.): begave. - Eksempel: Mui dawh cu aa
chuahkehpimi a si = Hun var begavet med skønhed.
i chuahpimi thil a simi (adj.): iboende.
i chuahpimi tinvo (n.): førstefødselsret.
i chuhnak, dohnak, ernak (n.): rivaliseren.
i chuih i rilh (v.): snuble. - Eksempel: Lung aa chulh i a ril =
Han snublede over en sten.
i cinken awk a tlakmi thil (adj.): mindeværdig.
i co thon, i pek tonhmi (adj.): gensidig, tilbagevirkende.
i comcawroi loin, a beibang loin, a biling a balang in (adv.):
i cuh, teitu si i zuam (v.): kappes.
i dan, i lawh lonak (v.): afvige, være forskellig.
i dan khawhnak, i thlen khawhnak (n.): foranderlighed,
omskiftelighed.
i dang chimmi bia vun lak, vun chim (v.): citere.
i dannak, i khan lonak (n.): uoverensstemmelse.
i dannak, i lawh lonak (n.): forskel.
i dawh seh tiah tamh (v.): pynte, garnere.
i dawh vitvette i a ummi (adj.): klart skib.
i dawt, tem chih, pakhat le pakhat lungthin in i naih (v.):
fæstne.
i den, i suk, i khawn (v.): bumpe.
i dinh, dorh, renh lo (v.): slække, løsne, slappe af.
i doh, i tuk, ralkapbu le ralhapbu i tuk (n.): kamp.
i doh i ral (prep.): med. - Eksempel: Mirang cu Germany mi he
an i do = Englænderne kæmpede med tyskerne.
i dohnak, i huatnak, ralnak (n.): modstrid.
i dohnak, raltuknak (n.): konflikt, strid, kamp.
i fahfirhnak, a si taktak lomi (n.): påskud, udflugt.
i foih, i awh, a hnok (v.): indvikle.
i fonh tthannak, i ton thannak (n.): genforening.
i fonhnak (n.): føderation, forbund.
i forh i thazang thawhnak (n.): tilskyndelse.
i ham, i tthit i vat; i lak (v.): gå ind for. - Eksempel: A tar
hnuah biaknak phung thar aa lak = Sent i sit liv gik han ind for
en ny religion.
i ham, kan i thi lai tiah bia i kam (v.): forlove sig med.
i hauh len, hnachet ngaiin bia i al len (v.): kævles, skændes,
mundhugges.
i hawikomh tthannak, i remhnak (n.): tilnærmelse.
i hel, i mer lengmang (v.): rotere.
i hel hulh le hnahnok ngaiin i thuat i den (n.): håndgemæng.
i hel i mer lengmang, aa changchang in i thiah lengmang
(v.): rotere.
i helnak, aa chang aa chang in i thiahnak, i mernak (n.):
i hlauh, i tthangh (adj.): vågen.
i hlawh, per, peh (v.): hoppe, springe.
i hlawhnak ca i an chiahmi phelpheng, cunglei i mi a hun
- 102 -
vawr khomi (n.): springbræt, vippe.
i hliamkhuai lo tein, him tein (adj.): uskadt. - Eksempel: Him
tein a luat = Han undslap uskadt.
i hlumte i umnak, lung i khahnak, hmunkhat i um
khawhnak (n.): solidaritet.
i hmetter, niamter, i thumh (v.): nedværdige. - Eksempel:
Zudin in amah le amah aa niamter. = Han nedværdigede sig
selv ved at drikke..
i hnawhnam tuknak, tla cutmat in umnak (n.):
dumdristighed.
i hngahhlangnak (n.): iver.
i hngilh bu in a kalmi (n.): søvngænger.
i hngilh bu in kal (n.): søvngængeri.
i hngilh khawh lo (n.): søvnløshed.
i hngilh lio caan (adj.): slumrende.
i hnin deldul i um, feh lo (v.): stavre, vakle. - Eksempel:
Bawhte cu an kal ah an fek lo = Små børn vakler (stavrer), når
de går.
i hnin deldul in a ummi (adv.): stødvis, rykvis.
i hninh, lungtur (n.): hjertebanken.
i hninsai ur in um, lau ur in um (n.): sensation.
i hrawm in tuannak (n.): fællesskab.
i hrawmhtonhnak (n.): gensidighed.
i hrawmmi rian (n.): kompagniskab. - Eksempel: An i
hrawmmi dawr ah hnipuan an zuar = Kompagniskabet sælger
tøj.
i hrawmtonhmi, pahnih hnatla a simi (adj.): gensidig,
indbyrdes.
i hruhchihnak (n.): fanatisme.
i huatnak, i ralnak (n.): fjendskab, had.
i huatnak, ralnak, i dohnak (n.): modstrid.
i hun (v.): give efter. - Eksempel: Innka kha a nam i aa hung =
Døren gav efter for hans skub.
i khahnak, i lawhnak (n.): ensartethed, uniformitet,
overensstemmelse, identitet, lighed.
i khan lonak, i dannak (n.): uoverensstemmelse.
i khawn, i den, i suk (v.): bumpe.
i khawngdeng loin um, aa khawngdeng lomi (adj.): uskadt.
i khennak, i tonnak (n.): sammentræf.
i khirh tthan, bia let tthan (v.): tilbagekalde.
i khirh tthannak, bia let tthannak (n.): tilbagekaldelse,
tilbagetrækning.
i koih khawhnak thazang a ngeimi thil (n.): fjeder.
i komh lonak, i tthennak (n.): splittelse.
i lak duh lo, al, duh lo (v.): afvise, afslå, nægte.
i lap lonak, zawt nawnnak (n.): utilpashed, ildebefindende.
i lawh, i bangh, sahlawh rualchan lei in i pehtlaih (adj.):
beslægtet.
i lawh lonak (n.): ulighed.
i lawh lonak, i dan (v.): afvige, være forskellig.
i lawh lonak, i dannak (n.): forskel.
i lawhnak (n.): lighed, billede.
i lawhnak, i khahnak (n.): identitet, lighed.
i lawhnak, i khahnak (n.): overensstemmelse, ensartethed,
uniformitet.
i lawhnak . artlang in umnak (n.): parallel, parallelisme.
i lawhter, i titer (v.): simulere, foregive.
i lawm tuk hringhram in (adv.): ekstatisk.
i lawmh, aa tawmmi (adj.): taknemmelig.
i lawmh lonak (n.): utaknemlighed.
i lawmh ngai (v.): juble, triumfere.
i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi (adj.): betaget.
i lawmh tuknak (n.): henrykkelse, begejstring, ekstase.
i lote i sermi (n.): faksimile.
i lunghmui, lungtongh (v.): bevæge. - Eksempel: A bia chimmi
nih a lung a tongh ngai = Hun blev bevæget af hans tale.
i mer khawhnak, fawi tein i tthial khawhnak (n.):
bevægelighed, mobilitet.
i mer lengmang, i hel (v.): rotere.
i merhnak (n.): forstuvning.
i mernak, i helnak, aa chang aa chang in i thiahnak (n.):
i naih tein um peng u; i tthen hlah u (v.): holde sammen.
i naih tein, kut i tlai in: hånd i hånd.
i naihnak, innpa chakthlang sinak (n.): nabolag, omegn.
i nalh dih, a thurhnawmmi i nalh dih (v.): smøre.
i nek (v.): akklimatisere.
i nek (v.): vænne. - Eksempel: Khuasik aa nek = Han er vant til
koldt vejr.
i ngaih ngai (v.): se frem til, glæde sig. - Eksempel: Nangmah
hmuh lai kaa ngaih ngai = Jeg ser frem til at se dig.
i ngaihchih, ngaihchiat (v.): angre. - Eksempel: A nu zeirei lo
in a ti ni kha aa hgaihchih te lai = Han vil angre den dag, da
han fornærmede sin moder.
i ngaihchih lo, aa ngaichih lomi (adj.): ubodfærdig, forhærdet.
i ngaihchihnak, i chirnak (n.): samvittighedsnag.
i nganh, i chiah (v.): spare, holde tilbage, lægge hen.
i ngerh cukmak (v.): sno sig. - Eksempel: Meikhu kha meikhu
chuahnak awng in i ngerh cukmak in a chuak = Røgen snor sig
op fra skorstenen.
i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh (v.): hvirvle.
i ngerh cukmak in um, rul aa ngerh cukmak bantuk khi (v.):
vride sig.
i ngiatnak, cozah pakhat nih cozah dang pakhat kong theih
a duhmi theih khawhnak ding ca i a thli tein hlatnak,
ngiatnak (n.): spionage.
i niamter, mi toiah i dor, mah le mah i thumh (v.): nedlade
sig, være nedladende.
i niamter, tthumh (v.): nedværdige. - Eksempel: Thil ttha lo
tuahnak thawngin naa tthum, naa niamter kho = Du kan
nedværdige dig selv med onde gernnger.
i nuam loin umnak (n.): uro.
i nuam ngai i um (v.): svire.
i nuam setsai loin umnak (n.): utilpashed.
i paih (v.): brydes.
i peh, a tengnge rak si (v.): tilknytte. - Eksempel: Hi college hi
university tengnge a si; Hi college hi university he aa peh =
Dette kollegium er tilknyttet universitetet.
i peh thliahmah lonak (n.): inkonsekvens.
i peh tthan (v.): genforene.
i pehlaihnak (n.): relation, forbindelse.
i pehnak, i pehnak kual (n.): led. - Eksempel: Cikcin cu aa
pehnak kual a fek lo bik tluk lawngin a thawng = En kæde er
kun så stærk som dens svageste led.
i pehtlaihnak, pakhat le pakhat i komhnak, i theih
hngalhnak (n.): samkvem, forbindelse, omgang.
i pek (v.): vige. - Eksempel: Kan ral cu kan ralkap hna sinah
khan an i pe = Fjenderne veg for vore soldater.
i pek ciocionak (n.): gensidighed.
i pheh (v.): fornægte.
i pheh, halmi pek duh lo, a si lo ti (v.): nægte.
i pheh khawh lomi, a si lo ti khawh lomi (adj.): unægtelig,
ubestridelig.
i phuhrun, a sualmi, biacheihtu bawi nih na sual ti (adj.):
skyldig.
i porhlawt (n.): pral.
i porhlawt (v.): stolt, være stolt af.
i pumh i ruahnak cheuhnak (n.): konference, møde.
- 103 -
i pumhnak, i tonnak (n.): møde.
i pumhnak inn, i tonnak inn (n.): forsamlingshus.
i pumpek, caan vialte pek (v.): hellige, vie.
i ralnak, i huatnak (n.): fjendskab, had.
i ralrin lomi, zei i rel lomi (adj.): upåagtet.
i ralrin lonak (n.): skødesløshed.
i ralring (v.): passe på, lægge mærke til. - Eksempel: Na tuahmi
kha i ralring = Pas på, hvad du gør.
i ralring lo i thil ngamh thlorh i a ngamhmi (n.): vovehals.
i relonak, i siknak (n.): strid.
i rem lonak, ruahnak i khah lonak (n.): disharmoni.
i rem set lomi, hawikom a si lomi (adj.): uvenlig.
i rem tthan (v.): forsone.
i rem tthannak (n.): forsoning.
i remhnak, i hawikomh tthannak (n.): tilnærmelse.
i remnak, i tlaknak (n.): harmoni.
i ren deuh (v.): økonomisere.
i ruah lo zpiin (adv.): uventet.
i ruah ti, chim, i ceih ti (v.): drøfte, diskutere, debattere.
i ruah ttinak, chimnak, i ceih ttinak (n.): drøftelse,
diskussion, debat.
i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi (adj.): målbevidst.
i rualchannak (n.): slægtskab.
i ruan lonak (n.): ulighed, forskel.
i ruan lonak, i tluk lonak (n.): ulighed.
i runven (v.): beskytte, sikre.
i rup lonak, i tlak lonak (n.): inkongruens, uoverensstemmelse.
i serh (v.): overfylde, overmætte. - Eksempel: Ngakchia kha
changreu thlum an i serh = Drengene overflydte sig med kager.
i sersiam tthannak (n.): reorganisering, omdannelse.
i sik, bia i al, taza i cuai (v.): disputere, strides,
skændes,mundhugges.
i sik a zuammi, bia al a zuammi (adj.): trættekær.
i sik i hauh (v.): skælde ud.
i siknak, i relonak (n.): strid.
i siknak a simi (adj.): polemisk.
i siknak, bia i alnak (n.): strid, kappestrid.
i siter khawh (v.): klare. - Eksempel: Ka khua kaa lumter
khawh ko = Jeg kan klare at holde mig varm.
i suk, i khawn, i den (v.): bumpe.
i sulhthonh (v.): overlappe.
i sum (v.): afholde sig fra. - Eksempel: That lo tuahnak i sum =
Afhold dig fra dårlige gerninger.
i sum khawh lo (v.): miste. - Eksempel: A thinhun aa sum kho
lo = Han mister besindelsen.
i sum lonak (n.): umådeholdenhed.
i sumnak, hmurka a tlawmmi, bia tampi chim duh lonak
(n.): fåmælthed.
i sumren ngaiin thil a hmangmi (adj.): sparsom.
i sumrennak a ngei lomi, mitthalo ngaingai ningzah hngal
loin a ttha lomi, phaisa duhduh in sa hmangmi (adj.):
ryggesløs, lastefuld, udsvævende.
i tawinak in chim tthannak (n.): sammendrag, sammenfatning.
i teiter (v.): bukke under. - Eksempel: Tukforhnak kha aa teiter
i tangka cu a fir = Han bukkede under for fristelsen og stjal
pengene.
i tel (v.): deltage.
i tel ve (v.): deltage.
i tel venak (n.): deltagelse.
i tet thup i um (v.): stimle, krybe sammen. - Eksempel: Minung
pali nithawng pakhat tangah i tetthup in an um = Fire
menensker kryber sammen under een paraply.
i that lomi, a za lomi (adj.): utilstrækkelig, mangelfuld.
i theih hngalhnak, i pehtlaihnak, pakhat le pakhat i
komhnak (n.): samkvem, forbindelse, omgang.
i theihhngalhnak tuahnak (v.): præsentere. - Eksempel: Miss
Smith, hi pa hi Mr. Brown a si = Frøken Smith, må jeg
præsentere hr. Brown.
i theihter, zawtnak i chawnh, bia in i chawnh (v.):
kommunikere, meddele, videregive.
i thim awkah a har ngaimi thil, thil har pahnih karlak i i
thim awk a herhmi (n.): dilemma.
i thlen (v.): udveksle, bytte.
i thlen khawhnak, i dan khawhnak (n.): foranderlighed,
omskiftelighed.
i thlen lengmang khawhnak (n.): foranderlighed.
i thlen lengmangnak (n.): forandring, mutation.
i thlen tonh (v.): udveksle, ombytte.
i thlen tonh khawmi (adj.): udskiftelig, ombyttelig.
i thleng loin mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi (adj.):
konstant, bestandig, stadig, uforandret.
i thlennak (n.): forvandling.
i thuh i bawh, pel, sa pel, sa bawh (v.): lure.
i thui (v.): dingle. - Eksempel: Hri aa thui = Rebet dingler.
i thui, hninh (v.): svinge.
i thui hnuapmap i um (v.): slingre.
i thui hnuapmap in (adv.): slingrende.
i thumh, i hmetter, niamter (v.): nedværdige. - Eksempel:
Zudin in amah le amah aa niamter. = Han nedværdigede sig
selv ved at drikke..
i ti ciocio, i ti veve (adv.): vice versa, omvendt. - Eksempel:
John nih Tom kha a mawchiat i Tom zong nih John cu a
mawchiat ve = John dadlede Tom og vice verca.
i ti veve, i ti ciocio (adv.): vice versa, omvendt. - Eksempel:
John nih Tom kha a mawchiat i Tom zong nih John cu a
mawchiat ve = John dadlede Tom og vice verca.
i timh setsai lomi chimmi, a chung chuak chom i chimmi
(adj.): improviseret.
i timhchungnak um lo i bia vun chim, hla vun phuah chom i
vun sak (v.): improvisere.
i timhmi ngei in tuahmi (adj.): målbevidst.
i titer (v.): foregive, lade som om, simulere, foregive.
i titer lo tein a ummi, a taktak a simi (adj.): oprigtig.
i titernak (n.): foregivende, påskud.
i titernak zeihmanh a ngei lomi (adj.): beskeden.
i tlak (v.): passe til. - Eksempel: A angki le a muisam kha an i
tlak ngai = Hendes tøj passer til hendes hårfarve.
i tlak, aa tlakmi (adj.): passende.
i tlak lonak, i rup lonak (n.): inkongruens, uoverensstemmelse.
i tlaknak (n.): relevans.
i tlang in dir (n.): række. - Eksempel: I tlang in a dirmi hna
mawttawka an hngak = En lang række mennesker ventede på
bussen.
i tluk (n.): remis, uafgjort spil. - Eksempel: I zuamnak ah an i
tei lo ahcun an i tluk a si = Et spil er remis, når ingen af
parterne vinder.
i tluk lonak, i ruan lonak (n.): ulighed.
i tluk tein (adv.): ligeligt, lige.
i ton thannak, i fonh tthannak (n.): genforening.
i tonnak, i pumhnak (n.): møde.
i tonnak inn, i pumhnak inn (n.): forsamlingshus.
i tthangh, i hlauh (adj.): vågen.
i tthen hlah u, i naih tein um peng u (v.): holde sammen.
i tthen i cheu, bu chungin chuah (v.): udtræde, løsrive fra.
i tthen lai thlahnak bia (n.): afsked, farvel.
i tthencheunak, bu chungin chuahnak (n.): udtræden,
løsrivelse.
i tthennak (n.): brud. - Eksempel: Lungrual lonak nih
- 104 -
riantthuanti hawn panhin kha a tthen hna = Uenighed
bevirkede et brud mellem de to partnere.
i tthennak, i komh lonak (n.): splittelse.
i tthennak, tthennak (n.): udskillelse, afsondring, isolering.
i tthitum (v.): ægte, gifte sig.
i tthitumnak (n.): bryllup, ægteskab, ægtestand.
i tthitumnak he aa pehtlaimi (adj.): bryllups-, ægteskabelig.
i tuai ur in umnak, hnahnawhnak (n.): oprør.
i tuai ur le au ur in umnak (n.): spektakel, tumult.
i tuaibur in umnak, hnahnok luri ngaiin umnak (n.): tumult.
i tuk, ralkapbu le ralhapbu i tuk, i doh (n.): kamp.
i tuk i dohnak, ral i dohnak (n.): fjendtligheder, fjendskab.
i ukning, bu i hruaining (n.): regeringsform, statsorden.
i varh nawn i a hung ummi thil (adj.): sporadisk.
i vehl i vuak len, aukhuan len i sik len (n.): klammeri.
i vel lengmang (v.): cirkulere.
i velh i tuai len (v.): slås.
i zam khawhnak, ainak (n.): spændstighed, elasticitet. Eksempel: Khairiat cu i zam khawhnak a ngei/khairiat cu aa
zam kho, a ningte a si kho tthan = Gummi har elasticitet.
i zam khawhnak a ngei i a ningte a si kho tthanmi (adj.):
spændstig, elastisk.
i zat lomi, i that lomi (adj.): utilstrækkelig.
i zat lonak (n.): utilstrækkelighed.
i zuam chung, zuamnak (n.): dyst, kamp. - Eksempel: Paih i
zuamnak = En brydekamp.
i zul diahmah in kal (v.): defilere.
i-uat (v.): at stå ustabilt, vaklende og ofte falde.
ia (interj.): ja. - Eksempel: Na ra lai maw? Ia ka ra lai =
Kommer du? Ja, jeg kommer.
iak (v.): give et kort skrig som en fugl, der skræmmes/fanges.
ial (adv.): meget, ganske meget. - Eksempel: Ka duh ial = Jeg
synes ganske meget om det.
ian (v.): kappes, konkurrere (især i digte).
iang (n.): charme, skønhed.
iang a ngeimi, aa dawhmi (adj.): charmerende.
iap (v.): overgå. - Eksempel: Lian Tling nih a iap dih hna =
Lian Tling overgår dem alle.
ih, bawh, zau (v.): lægge sig. - Eksempel: Ram cungah a it =
Han lægger sig ned på græsset.
ih, it (v.): sove.
ih lai i i hrukmi angki (n.): natkjole.
ihcaan (n.): sengetid.
ihhmu (n.): lur, søvn, søvnighed.
ihhmu ku ngaiin (adv.): søvnigt.
ihhmu kun i ngut, ngut (v.): døse, blunde.
ihhmu kut (adj.): søvnig.
ihhmu kutnak (n.): søvnighed.
ihkhun (n.): seng.
ihkhun cung lawngah tho kho loin a ummi, a ngormi (adj.):
sengeliggende.
ihkhun kam, ihkhun pawng (n.): sengekant.
ihnak khan (n.): soveværelse.
ihnak khan (n.): suite.
ihnak khan, innchung khan (n.): kammer.
ihphah (n.): sovepose.
ihphah a chahmi (n.): madras.
ihphah khuh (n.): sengetæppe.
ihpi (v.): have samleje, sove sammen. - Eksempel: Na nupi a si
lomi na ihpi lai lo = Du må ikke sove med en kvinde, der ikke er
din hustru.
ii (n.): brystkasse.
ik (v.): hulke. - Eksempel: Ngakchia cu ti na toih ahcun a ik lai
= Hvis du hælder vand på et barn, vil det hulke.
ikhinh (v.): løfte (ting).
ilh (v.): forstrække, forvride. - Eksempel: Ka fengbeo kaa ilh =
Jeg forvred min ankel.
in (prep.): fra. - Eksempel: Sianginn in ka ra = Jeg kom fra
skole.
in (prep.): i. - Eksempel: Thilthuam rang in aa thuam = Hun er
klædt i hvidt.
in (prep.): af. - Eksempel: Thutdan cu thing in an ser = Stolen
er lavet af træ.
in (prep.): med. - Eksempel: Mipa nih sa cu nam in a can =
Manden skar kødet med en kniv.
in (prep.): fra, på, med, i, af, ved hjælp af. - Eksempel: Hakha i
ka ra. - Ka ke in ka ra. - Tilawng in a ra tlung. - Bawi Jesu min
in thla kan cam. - Khedan in ka ttial. - Innka cu thing in an ser
= Jeg kom fra Hakha. - Jeg kom til fods. - Han kom hjem med
båd. - Vi beder i Jesu navn. - Jeg skriver med en blyant. - Døren
er lavet af træ.
in (pron.): dig. - Eksempel: Kan in bawmh lai. - In bawm ning
= Vi vil hjælpe dig. - Lad os hjælpe dig.
in (v.): tolerere, tåle.
in (v.): lide. - Eksempel: Harnak kan in = Vi lider modgang.
in (v.): døbt: blive døbt. - Eksempel: Tipil kan in = Vi bliver
døbt.
in, doh, tei (v.): modstå. - Eksempel: Ralkap cu harnak an in
awk a herh = Soldater skal modstå vanskeligheder.
in, lungsau in in (v.): tåle, finde sig i, tolerere. - Eksempel:
Amah cu in awk a har ko = Det er svært at tåle ham.
in, nganfah in (v.): udholde, holde ud. - Eksempel: A ing kho ti
lo = Han kan ikke udholde smerten mere.
in, tuar (v.): tåle, udholde, holde ud. - Eksempel: Ramkung
tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ing kho lo
= Mange planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den
lugt ud.
in, tuar (v.): lide. - Eksempel: A pa a thih cu fak piin a in =
Hun led et stort tab ved sin faders død.
in awk a harmi, mi tang i a namchihtu a simi (adj.):
trykkende. - Eksempel: A linh tuk tikah i awk a har ko = Stærk
hede er meget trykkende.
in bauhtu mifir, inn ramhtu (n.): indbrudstyv.
in khawh a si lomi (adj.): utålelig, ulidelig.
in khawh a simi (adj.): udholdelig, tålelig.
in khawh lomi (adj.): utålelig, ulidelig.
in khawhnak (n.): udholdenhed, hårførhed.
in khawhnak (n.): tolerance.
in khawhnak, thazang (n.): modstandskraft, udholdenhed.
in khawhnak, tlonak, saupi nguhnak (n.): udholdenhed.
India ram miphun thiang; Pung-na (n.): bramin, braman.
ing (n.): randen af f.eks. en krukke eller krukkens låg.
ing (v.): tåle, tolerere, bære. - Eksempel: A bia ka ing kho lo =
Jeg kan ikke tolerere hans ord.
ing (v.): lide, udholde, døje. - Eksempel: An biaknak ruangah
sifah an ing = De lider vanskeligheder på grund af deres
religion.
ing, ing puan (n.): temperament. - Eksempel: Mi thintawi a si =
Han har et hastigt temperament.
ing a puang kho zaumi (adj.): irritabel, opfarende, vrissen.
ing puanter, thinhunter (v.): irritere, genere.
ingchia, ingthor (adj.): skarp, bitter.
ingchiami (adj.): gnaven, pirrelig.
ingchiatnak (n.): gnavenhed, pirrelighed.
ingpuan (n.): fornærmelse. - Eksempel: Ingpuan in zanriah
einak cun a chuak = I fornærmelse forlod hun middagen.
ingpuan (v.): være vred, vranten, sur, fortrædelig, gnaven, tvær
. - Eksempel: A ing a puang = Han er tvær.
- 105 -
ingpuan i holh duh lo i ung tun i um (v.): surmule.
ingpuang (v.): pikere. - Eksempel: A ing a puang = Hun blev
pikeret.
ingpuang a simi, thinhun a simi (adj.): irriterende.
ingpuannak (n.): irritation, ophidselse, forbitrelse.
ingpuannak, thinhunnak (n.): klage.
ingpuanter (v.): irritere, ophidse, forbitre.
ingpuanter, thinhunter. - 2. thakzatter, thahter zatter (v.):
irritere.
ingthor, ingchia (adj.): skarp, bitter.
inhliam kung (n.): pil, piletræ.
inhliam thungkung a par, hru par zong (n.): rakle.
inkil, vamkil, kil (n.): hjørne, vinkel.
inn (n.): bygning, hus.
inn (n.): skur. - Eksempel: Caw inn. - Vok inn = Kostald. Svinesti.
inn, lo (n.): fast ejendom.
inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi (n.): kuppel.
inn a hmailei (n.): facade.
inn a rawkmi (n.): ruin.
inn a sannak bik a va zumnak te khi (n.): spir.
inn asiloah khan nganpi, a chung i hmanthlak le suaimi a
phunphun an chiahnak (n.): galleri, billedgalleri,
malerisamling.
inn bial (n.): rotunda (rund bygning).
inn chiate, vawlei inn (n.): skur, rønne.
inn dot (n.): etage.
inn hlan (v.): leje. - Eksempel: Kan inn ah innkhan pakhat aa
hlan = Han lejer et værelse i vort hus.
inn hlan in a ummi, a riakmi (n.): logerende, lejer.
inn hlangtu a si i hlan man a pemi (n.): lejer.
inn hlangtu sinak, inn hlangtu si ruang i tangka petu sinak
(n.): lejemål, forpagtning.
inn hnulei le inn hnulei karlak lam, inn sir le inn sir karlak
lam (n.): gyde, smøge.
inn i khermi la in tahmi puan (adj.): hjemmevævet.
inn i sermi (adj.): hjemmelavet.
inn i tuahmi rian, inn i ca zoh ding (n.): hjemmearbejde.
inn i um (adv.): hjem, hjemme. - Eksempel: Zanlei cu inn ah a
um ko lai = Han vil være hjemme hele aftenen.
inn khaan nganpi (n.): hal.
inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh ngeimi lam (n.): gang,
korridor.
inn kulh chung i a ummi tual (n.): patio.
inn ngaihnak (n.): hjemve.
inn nganpi (n.): bygning, bygningsværk.
inn ngei loin a vak sawhsawhmi (n.): hjemløs.
inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat ti an si (n.):
lejlighed.
inn pakhat chung i a ummi dal, ummak i rak hman ciami
(n.): lejlighed.
inn pawngkam, inn pawng kulh chung (n.): område, distrikt.
inn pungsan suaimi (n.): plan, tegning. - Eksempel: Inn thar
pungsan kha ka zung ah an um = Tegningerne til den nye
bygning er i mit kontor.
inn pungsan suaitu (n.): tegner.
inn ramhtu, in bauhtu mifir (n.): indbrudstyv.
inn sak tik i a tuang umnak ding tuaktanmi (n.): grundrids,
grundplan.
inn sak tik i kai chungnak rua in a sermi (n.): stillads.
inn sakning (n.): struktur, bygningsmåde.
inn sakning a suai i a tuaktantu (n.): arkitekt.
inn sakning thiamnak (n.): arkitektur.
inn sangpi (n.): skyskraber.
inn siseh duah, mai in thil siseh (n.): brandstiftelse.
inn thar luh (n.): indflytningsfest, housewarming.
inn thlung saram keng thlung (n.): tagryg, mønning.
inn zohkhenhtu (n.): opsynsmand, vicevært.
inn zuat satil, caw phun paohpaoh (n.): kvæg.
inn zuatmi sattil (adj.): huslig.
inn, a vawlei le a inn dangdang hna he (n.): bondegård.
innak, harnak, sifah innak (n.): lidelse.
inncar (n.): bagsiden af huset. - Eksempel: Inncar ah facang an
pho = De tørrer ris bag ved huset.
innchung (n.): husets indre.
innchung (n.): ægtefælle. - Eksempel: Amah cu ka innchung a
si = Hun/han er min ægtefælle.
innchung vung luhnak khan, mileng khan (n.): forhal, foyer.
innchung ah (adv.): inden døre. - Eksempel: Badminton
innchungah i cehl u sih = Lad os spille badminton inden døre.
innchung i dot tangnung in dot cungnung i kainak seh hlei
(n.): elevator.
innchung i i erh (v.): indespærre.
innchung i umter (v.): huse.
innchung khan, ihnak khan (n.): kammer.
innchung pakhat chung tawh vialte a hung khotu tawh (n.):
hovednøgle, a-nøgle.
innchung rian (n.): husarbejde.
innchung si loin lengah, lengah (adj.): udendørs.
innchung thil a simi (adj.): indendørs.
innchung tuangpi le innleng lei innka karlak (n.): vestibule,
forhal.
innchungkhar (n.): familie.
innchungkhar (n.): hjem. - Eksempel: Aa lawmmi
innchungkhar in a rami a si = Han kom fra et lykkeligt hjem.
innchungkhar, chungkhar (n.): familie.
innchungkhar aa naihmi he sual, pa le fa, nu le fa, u le nau
(n.): incest, blodskam.
innchungkhar chung nu bik (n.): husmor.
innchungkhar min a simi, min hmanung bik (n.): efternavn,
familienavn.
innchungnu, chungnu (n.): kone, hustru.
inncung (n.): tag, hustag. - Eksempel: Kan inncung caah
canphio kan hman = Vi bruger galvaniserede tagpladeer til
vores tag.
inncung, dica (n.): tag.
inncung/siling i thlalang awng (n.): skylight, tagvindue.
innhlan man (n.): husleje, leje.
innhlangtu (n.): lejer.
innhmai (n.): facade, forside (af huset). - Eksempel: An
innhmai cu sirang an thuh = De malede facaden af deres hus
hvid.
innhmai ah (prep.): foran. - Eksempel: An innhmai ah ri kung
a um = Der er et banyantræ foran deres hus.
innhngaktu uico (n.): vagthund.
innka a luhnak awng (n.): døråbning.
innka cawngtu (n.): dørvogter, dørmand, portner.
innka fak piin khar (v.): smække med døren.
innka hrenh, innkaa hrolh, innkhar hrenh (n.): klinke, lås.
innka khar (n.): dør.
innka luhnak hlei (n.): trappetrin.
innka luhnak i thingtan maw lungpher maw lamh awk i
chiahmi (n.): tærskel.
innka tung, thlalangawng tung (n.): dørstolpe.
innka vengtu, thil phortu (n.): hotelkarl.
innkaa (n.): dør.
innkaba, a cunglei (n.): overligger.
innken sapang (n.): 1. udkanten af byen, hvor de fattige,
- 106 -
marginaliserede lever. - 2. de fattige selv.
innkhan nganpi cung i donhhlei i cu donhhlei i innkhan cu
vun zoh khawhnak (n.): galleri.
innkhar (n.): dørskodde. - Eksempel: Innkhar cu thing in an
ser = Dørskodden er lavet af træ.
innkhar hrenh, innka hrenh, innkaa hrolh (n.): klinke, lås.
innkil lung (n.): hjørnesten.
innleng (n.): vindfang.
innleng (n.): søjlegang.
innleng (n.): veranda.
innleng donhhlei (n.): balkon.
innlo, thilri, ro (n.): formue, bo. - Eksempel: A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak = Da han døde, efterlod han sig en
formue på tusind kyats.
innngeitu (n.): familiefader.
innpa chakthlang (n.): nabo.
innpa chakthlang sinak, i naihnak (n.): nabolag, omegn.
innpi i pehchinmi innte (n.): taghus, penthouse.
innsak, lam cawhnak (n.): konstruktion, bygning.
innsak deng tik i sak ding ning ttha tein suaimi le tuakmi khi
(n.): blåtryk, lystryk.
innsaknak he aa pehtlaimi (adj.): bygnings-.
innsang (n.): tårn.
innsir (n.): siden af huset.
inntang, inntoi (n.): grunden neden for huset.
inntang a niamnak hmun, vawlei tangah a si tawn (n.):
kælderetage.
inntang i an sermi khan (n.): kælder.
innte (n.): lille hus.
innteknu (n.): værtinde.
inntekpa, tlun inn pa (n.): vært.
innthla (n.): gekko.
innthlang (n.): 1. pladsen neden for huset. - 2. naboerne neden
for ens hus.
inntling (n.): tagspær, loftsbjælke.
inntoi, inntang (n.): grunden neden for huset.
inntual (n.): gårdsplads.
inntung (n.): pille, søjle.
inntung pehnak thir bawl (n.): bolt.
intuarnak nih a lungthin a fahter kawn lomi (adj.): ufølsom,
upåvirkelig.
inzin, seh (n.): maskine.
ip (n.): pose, sæk.
ir, tang, er (n.): bryst.
irh, erh (voi) (v.): ræbe.
it (v.): at regne i dagevis uafbrudt. - Eksempel: Khua a it = Det
regner uafbrudt i dagevis.
it, ih (v.): sove.
- 107 -
J
Januari thla (n.): januar.
Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a thiammi (n.):
geisha.
Japan mi, Japan holh (adj.): japansk.
Japan nu hni (n.): kimono.
Japan tangka (n.): yen.
jeep mawttawka (n.): jeep.
Jesuh (prop.): Jesus.
Jesuh Khrih (n.): Frelseren.
Judah m hna nih Pathian he bia an i kamnak an chiahnak
kuang (n.): ark, Pagtens ark.
Judah mi (n.): jøde.
Judah mi (n.): hebræer.
Judah mi cawnpiaktu saya (n.): rabbi, rabbiner.
Judah mi hna an i pumhnak inn (n.): synagoge.
Judah mi nih Pathian biaknak inn caah an i vahpi
lengmangmi puan biakinn kha (n.): tabernakel.
Judah mi Nizarh, Khrihfa mi ni relning ah Zarhte ni (n.):
sabbat.
Judah mi phunglam an khawmhmi an ttialnak cauk (n.):
Talmud.
Judah minu (n.): jødinde.
Julai thla (n.): juli.
June thla (n.): juni.
jury chung i aa telmi (n.): nævning.
- 108 -
K
ka (pron.): jeg, mig, min. - Eksempel: Sianginn ah ka kal lai =
Jeg går i skole.
ka (kaa) i an thli dawp, thraw phahlang lengmang i um (v.):
gispe.
ka (kaa) kau piin i an (v.): måbe.
ka, kaa (n.): mund.
ka chim zongin, catial zongin, a si hrimhrim tiah ti (v.):
ka chung le hrom hrawng tiin i thuah (v.): gurgle.
ka ding tiah aa ruatmi (adj.): selvretfærdig.
ka in chim loin tuahnak in a sullam langhtermi (adj.):
stiltiende.
ka in chimmi bia, ka in dinmi (adj.): mundtlig, oral, som
indtages gennem munden. - Eksempel: Ka in dinmi si = Medicin
som indtages gennem munden.
ka khat a simi, ka nih a tlum khawhmi zat (n.): mundfuld.
ka palh ti i chim, ngaihthiam hal (v.): undskylde.
ka pe tiah hal (v.): bestille. - Eksempel: Rawl dawr in rawl a
cah = Hun bestilte mad fra butikken.
ka philh hlah ti a min a simi pangpar (n.): forglemmigej.
ka sual ko ti (v.): indrømme. - Eksempel: Ka palh ko a ti =
Han indrømmede sin fejltagelse.
ka thaw ngai i ei, hlawptlo ngaiin umnak (n.): appetit. Eksempel: Ka thaw ngaiin a rawl a tammi pa nih a ei = Den
sultne mand spiste med appetit.
ka thawtnak, rawl duhnak (n.): appetit.
ka tuah awk a si lo ti i hngalhnak, mah le mah hmaizahnak
(n.): selvrespekt.
ka tuah kahwh lai tiah aa zummi (adj.): selvsikker.
ka tuah khawh lai ti i zumhnak (n.): selvsikkerhed.
kaa (n.): lufthul, åbning. - Eksempel: Innka. - Thawl kaa = Dør.
- Åbningen, munden på en flaske.
kaa (n.): munding (på gevær).
kaa, ka (n.): mund.
kaa, kai (pron.): mig selv (reflexivt). - Eksempel: Kaa
rungveng kho ko lai = Jeg vil være i stand til at forsvare mig
selv.
kaa in pawpi tiang rawl kalnak lam (n.): spiserør.
kaa khatkhat i chiah i philh, a ping i chiah (v.): forlægge.
kaam (v.): løfte (med løftestang).
kaan (n.): tværbjælke, hanebjælke.
kaat (n.): svovl.
kadipa (n.): fløjl.
kadipa bantukin a nemmi (adj.): fløjlsblød.
kafi (n.): kaffe.
kah (v.): tærske rå bomuld.
kah (v.): revne, sprække. - Eksempel: Thli kik a hrang i ka
hmur a kah caah a thi a chuak = Der blæser en kold vind, og
mine læber sprækker, så der kommer blod ud.
kah, kap (v.): skyde, skyde mod. - Eksempel: Sakhi pakhat ka
kah = Jeg skød en hjort.
kah phak tawk (n.): skudvidde.
kah, kak (v.): kløve, spalte.
kahcham (n.): grøft, rende.
kahcham tilak in lo tipek (v.): overrisle, vande.
kahcham tilak in lo tipeknak (n.): overrisling, vanding.
kahli (n.): bue der bruges til at tærske rå bomuld.
kahpa thir (n.): stål.
kahpia (n.): halvkaste.
kahpia, phun hnih cawhni (n.): bastard, hybrid.
kahuh (v.): kneble. - Eksempel: A ka an huh i a thi = Han blev
kneblet og døde.
kai (adv.): op. - Eksempel: Tlang ah a kai = Han gik op ad
bakken.
kai (v.): tiltræde. - Eksempel: Zeitik ah dah a umnak hmun ah
hin a hung kai? = Hvornår tiltrådte han sin stilling?.
kai (v.): gå i. - Eksempel: Sianginn an kai = De går i skole.
kai (v.): stige. - Eksempel: Thil man a kai = Priserne stiger.
kai, cunglei i kai (v.): stige op.
kai, kaa (pron.): mig selv (reflexivt). - Eksempel: Kaa
rungveng kho ko lai = Jeg vil være i stand til at forsvare mig
selv.
kai, thingkung kai (v.): klatre, stige, bestige, klatre op ad.
kai choter (v.): forbedre.
kai ttum lemgmang (v.): hugge, stampe (om skib). - Eksempel:
Tilet chungah lawng cu a kai a ttum lemgmang = Skibet
huggede/stampede i søen under stormen.
kaidawn (n.): strømfald/vandfald, der hindrer fisk i at gå op ad
strømmen.
kaih (v.): forhøje prisen.
kaih (v.): parre sig (om dyr).
kainak hlei (n.): stige.
kainak hlei i lamhbak (n.): trappe, trappetrin.
kaite (n.): glente, høg.
kaiter (v.): forfremme.
kaiternak, umternak (n.): forfremmelse.
kak, kah (v.): kløve, spalte.
kal (n.): nyre.
kal (v.): gå. - Eksempel: Biakinn ah kan kal = Vi går i kirke.
kal (v.): forlade, gå (fra). - Eksempel: A kal kha na hmu maw?
= Så du ham gå?.
kal (v.): bevæge sig. - Eksempel: Tlanglawng cu duhsah tein a
kal = Toget bevægede sig langsomt.
kal (v.): bevæge sig. - Eksempel: Ralkap aa cermi kha thlanglei
ah an vung kal duahmah = Paraden bevægede sig ned ad
gaden.
kal, thih (n.): afgang.
kal, lamh (v.): træde. - Eksempel: Pangpar cinnak kuang kha
lam hna hlah = Træd ikke i blomsterbedene.
kal, tthen (v.): afgå, rejse afsted. - Eksempel: Dam tein a ti i a
kal, pial = Han sagde farvel og rejste afsted.
kal, vaih (v.): vandre.
kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va kal (n.): eventyr.
kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i a va kal minu (n.):
eventyrer.
kal fial, kal cang ti i fial (interj.): forsvind, væk med dig.
kal hnawh, veh, va kal (v.): tage til, besøge. - Eksempel:
Khualinh caan ah mi tampi cu rili kam ah an kal lengmang =
Mange tager til stranden i varmt vejr.
kal i thau aa benhmi (n.): nyrefedt, tælle.
kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi, lam i
thingtum rilhmi (n.): barrikade.
kal lengmang lio tthial lengmang lio a simi (n.): gennemrejse,
passage, transit.
- 109 -
kal man, vanlawng kal man, tilawng kal man, baska kal man
(n.): billetpris.
kal tik i ke a hnuh in hnuh (v.): blande, rode.
kal tik i ther durhmarh in kal (v.): sjokke.
kal tti, kalpi, zulh (v.): ledsage.
kal tti hawi, hawikom (n.): ledsager.
kal umnak, inn le rawl ralkap pawl pek thiamning (n.):
logistik.
Kala (n.): inder.
kalauk (n.): kamel.
kalh (v.): modsige.
kalnak (n.): fodtur. - Eksempel: Ngakchia pawl kha tlang
cungah an kai = Drengene tog en fodtur over bjerget.
kalnak ca i hman, kalnak ca i lak (v.): tage. - Eksempel:
Mandalay in Yangon cu baska in kan kal lai = Vi skal tage en
bus fra Mandalay til Yangon.
kalnak lam, kutka awng (n.): port, portåbning.
kalnak nawl pek (v.): lade gå.
kalning tlangpi, lam kalning, zulhning (n.): bane, forløb.
kalpah i chimmi (adj.): flygtig. - Eksempel: Kalpah in a chim i
ka thei kho lo = Han kom med en flygtig kommentar, som jeg
ikke kunne høre.
kalper (n.): bjælker under gulvet, der understøtter
gulvbrædderne.
kalper, pom (adj.): forenet, fælles, samlet.
kalpi (v.): feje. - Eksempel: Tilian nih hlei kha a kalpi = En
flodbølge fejede broen væk.
kalpi (v.): tage med sig. - Eksempel: Na cauk kan kalpi lai. Amah cu i kalpi. - Tlanglawng dinhnak tiang kan kalpi lai =
Jeg tager din bog med mig. - Tag ham med dig. - Jeg følger dig
til stationen..
kalpi, pek chin, lanhter, lanhpi (v.): befordre, transportere.
kalpi, phorh (v.): bringe. - Eksempel: Pangpar kha biakinn ah
kan kalpi hna = Vi bringer blomsterne til kirken.
kalpi, zulh, kal tti (v.): ledsage.
kalpi ve (v.): tage. - Eksempel: Harry nih a uico kha kalpi a
duh = Harry ønskede at tage sin hund med.
kalsiam, ruh thawntertu (n.): kalcium, kalk.
kaltak, chuahtak, hlawt (v.): abdicere. - Eksempel:
abdicerede..
kaltak, chiahtak (v.): efterlade. - Eksempel: Hika ah hin na
cauk kha na chiahtak khawh hna = Du kan efterlade dine bøger
her.
kaltak, hlawt (v.): forlade, opgive.
kaltak, ngei loin um (v.): undvære, opgive, forsage. Eksempel: Ca fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak
hna a hau = Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt.
kaltak, zamtak (v.): evakuere.
kalter (v.): drive, jage. - Eksempel: Uico kha kalter = Jag
hunden væk.
kalter (v.): sende.
kalter, luanter (v.): lede, føre. - Eksempel: Pipes nih lumnak
kha inn chungah an luanter = Rør leder varmen gennem
bygningen.
kaltheuh, kalttheu (n.): stylte.
kam, kamh (v.): vædde. - Eksempel: Camipuai ka awng lai tiah
tangka fang hra kan hamh = Jeg vædder ti kyats på, at jeg
består eksamen.
kam, kamh (v.): love. - Eksempel: Tangka za khat kaan kamh
= Jeg lover dig et hundrede kyats.
kam, kap (n.): kant, rand. - Eksempel: Rilikam = Strand/kyst
(kanten af havet).
kam khattelei lawng (adj.): ensidig.
kam khattelei lawng a rit tukmi (adj.): skæv.
kam khattelei nih lerh lo i um (v.): balancere. - Eksempel:
Bawm kha ngaknu nih a lu ah tla lo tein aa khinh = Pigen
balancerede med kurven på sit hoved.
kamfawh (v.): gurgle. - Eksempel: Ti le cite in na kam naa
fawh lai = Rens din mund med salt vand.
kamh (v.): støtte. - Eksempel: Harnak caan ah a ka dirkamh =
Han støttede mig i modgangstiden.
kamh, kam (v.): love. - Eksempel: Tangka za khat kaan kamh
= Jeg lover dig et hundrede kyats.
kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a ngeimi (n.):
aktionær.
kampani i tangka an chiahmi lehhmah an i cawk an i
zuarhnak hmun (n.): fondsmarked.
kampani i tangka chiahnak lehhmah an i cawknak le
zuarhnak hmun (n.): fondsbørs.
Kampani pakhat nih tangka a hmuhmi, cu kampani chung
rianttuantu hna nih an i phawtmi kha (n.): dividende.
kamtemh, puk ti i hnamh i a ringmi khi (n.): smækkys.
kamtuh (n.): dagen i over-overmorgen.
kan (n.): hanebjælke.
kan (kaan), inn saknak kan (n.): bjælke.
kan, kanmah, kannih (pron.): vi, os, vort, vores. - Eksempel:
Thaizing ah kan ra lai = Vi kommer imorgen.
kan ca i a thami (adj.): gunstig. - Eksempel: Kan hnulei zarh
cu nikhua nih a kan tthatpiak = Vi havde gunstingt vejr sidste
weekend.
kan cuar chung i a awng hme tete (n.): pore. - Eksempel: Kan
cuar awng in thlan a chuak = Sved kommer igennem porerne i
vor hud.
kan herhmi a rak kan pechantu thil (n.): ressource. Eksempel: Tangka a kan pechan khotu thil/tangka hmuhnak kan
ngei lo = Vi har ingen pengeressourcer.
kan hnulei caan ah caan (adv.): siden. - Eksempel: Minit
pahnih an khan = For to minutter siden.
kan hnulei te ah khan (adv.): forleden dag.
kan i thi lai tiah bia i kam, i ham (v.): forlove sig med.
kan pum chung hmun khatkhat a zawt i a sen i a phin i a
fahnak khi (n.): betændelse.
kan pum chung i rawl kha thi i a can i pum nih a hman ti
lomi pum leng i a chuahning (n.): metabolisme, stofskifte.
kan pum chung i rawl kha thi i a can i pum nih a hman ti
lomi pum leng i a chuahning (n.): stofskifte, metabolisme.
kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat (n.): organ. Eksempel: Kan lung hi thi kaltertu a si = Hjertet er det organ,
der pumper blod.
kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil santlai
ngaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna thalbere
tehna hi 'kirtel' an si (n.): kirtel.
kan pum chunglei thil, lung, cuap, thin, kal, ril te hna (n.):
indvolde.
kan tuah awk a simi thil, ttuanvo (n.): ansvar.
kan tuah lai tiah biakhiahmi, biakhiahmi (n.): beslutning.
kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia khiah (v.): beslutte,
bestemme.
kan tuksa a kan purmi thil, thlingza a simi thil, thil ttihnung
(n.): skræk, rædsel. - Eksempel: Nu ngakchia tete nih cun rul cu
an ttih tuk hna i an thling a za = Små piger har skræk for
slanger.
kanal, ralbawi (n.): oberst.
kanan, kanaan (n.): aritmetik, regning.
kanan a thiammi (n.): matematiker.
kanan in tuak (v.): beregne, udregne, regne.
kanan lei thil a simi (adj.): matematisk.
- 110 -
kanan phun paohpaoh (n.): matematik.
kanan tuaknak (n.): beregning.
kanan tuaknak i a hmaan ti langhternak (n.): læresætning.
kandap, siling (n.): loft.
kang (v.): tørre ud, evaporere. - Eksempel: Khuakhen a sau tuk
i tihna an kang dih = Tørken varer så længe, at kilderne tørrer
ud.
kang, kangh (v.): brænde. - Eksempel: Mei nih an kangh lai =
Ilden vil brænde dig.
kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih lengmang (v.):
dryppe. - Eksempel: Ro hlah seh tiah sa cu chiti an thlerh
lengmang = Kødet dryppes, for at det ikke skal blive tørt.
kang loin a ceumi (adj.): fosforescerende.
kangh dih (v.): brænde ud. - Eksempel: Mei nih inn cu zan ah a
kangh dih = Ilden brændte huset ud i løbet af natten.
kanghnak (n.): forbrænding.
kanghter (v.): sætte i brand, antænde. - Eksempel: Meici nih
inn kha a kangh = En gnist sætter huset i brand.
kangkaru saram; hnulei ke saupi, hmailei ke tawite (n.):
kænguru.
kanh (v.): at drive en flok køer, geder, får etc..
kanh (v.): komme foran.
kanmah (pron.): vi.
kanmah, biatlang hram thawhnak i hman khawh a si lomi,
biatlang donghnak lawng i hman khawh a simi (pron.): os. Eksempel: Zanriah ei an kan sawm = De inviterede os til
middag.
kanmah caah (pron.): os. - Eksempel: Kanmah caah
mawttawka thar kan i cawk = Vi købte os en ny vogn.
kanmah nih uk loin kan pum chung nge amah duh tein a
cawlcangmi (n.): refleks. - Eksempel: Hachio bi amah duh tein
si = Nysen er en reflekshandling.
kanmah ta (pron.): vor, vores, vort. - Eksempel: Kan tuhmui
thlam chungah kan chiahtak hna = Vi efterlod vore hakker i
hytten.
kanmahte nih (pron.): vi selv. - Eksempel: Kanmahte nih inn
cu si kan thuh = Vi selv malede huset.
kap (n.): aspekt. - Eksempel: Thil cu a kam kip in kan ruah awk
a si = Alle aspekter af spørgsmålet må tages i betragtning.
kap (n.): side. - Eksempel: Lam kehlei kap in kal = Gå i venstre
side af vejen.
kap, kah (v.): skyde, skyde mod. - Eksempel: Sakhi pakhat ka
kah = Jeg skød en hjort.
kap, kam (n.): kant, rand. - Eksempel: Rilikam = Strand/kyst
(kanten af havet).
kap hnih har i umnak, mi hmuh i phun dang, a thli i phun
dang (n.): falskhed, dobbeltspil.
kap hnih lamh in kal (v.): skræve.
kap hnih riantuannak (adj.): bilateral. - Eksempel: Ram
pahnih an pahnih hnatlaknak = Den bilaterale aftale mellem to
lande.
kap nga/kil nga a ngeimi inn (n.): femkant.
kap pali a ngeimi hmun (n.): firkant.
kap pali a ngeimi hmun bantuk (adj.): firkantet.
kap ruk, hmai ruk a ngeimi thil (n.): sekskant.
kap ruk ngei a simi (adj.): sekskantet.
kap tampi, phun tampi, phun dangdang a simi (adj.):
mangeartet.
kapza, kawpza, kopza (n.): hængsel.
kapza bantukin a biapi a si, aa khing, aa bunh (v.): afhænge
kar (n.): skridt. - Eksempel: Hmailei ah kar thum a kal = Han
gik tre skridt fremad.
kar (v.): overskride.
kar (v.): skræve. - Eksempel: Tivate kha a kar = Han skrævede
over bækken.
kar (v.): træde.
kar khumh in dir (v.): skræve. - Eksempel: Hau kha kar
khumh in a dir = Han skræver over et hegn.
kar sau, kehlan sau (n.): skridt.
karah, karlak (prep.): mellem, imellem. - Eksempel: Nan
karlak ah remnak um seh = Lad der være forsoning mellem jer.
karh (n.): gang. - Eksempel: Pathum cu pathum in khar ah
pakua a si = Tre gange tre er ni.
karh (v.): gange.
karh (v.): at holde munden åben med et stykke træ.
karh, i chap chin lengmang (v.): akkumulere.
karh, tthan, hlawhtlin, nun (v.): trives, blomstre.
karhnak (n.): multiplikation, forøgelse.
karhnak, lahkhah karhnak (n.): tilvækst, forøgelse.
karhter (v.): udbrede.
karhter, nganter, tthanter (v.): udvide.
karhter, tamter (v.): optrappe, trappe op, øge, tiltage, vokse,
forøge, forcere.
karhter, thlaici vorh in vorh (v.): udbrede.
karhter, zamter (v.): udbrede. - Eksempel: Hngalhnak cu cauk
in karhter khahwh a si = Kundskab kan udbredes gennem bøger.
karhternak (n.): udbredelse.
karhtertu (n.): spreder.
karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu 'multiplikator' a si (n.):
multiplikator.
karkhumh (v.): skræve.
karlak, karah (prep.): mellem, imellem, iblandt. - Eksempel:
Nan karlak ah remnak um seh = Lad der være forsoning mellem
jer.
karlak thlak i i thim (n.): alternativ.
karlak thlak i thlen (v.): veksle.
kat (n.): svovl.
kat, zen i hmanmi kat (n.): svovl.
kat phun esid, a thawng ngaingaimi esid (n.): svovlsyre.
kate (adv.): straks, netop, netop nu, nyligt, for nyligt.
kattazasi lam sernak i hmanmi (n.): tjære.
kau (adj.): bred, vid, udstrakt.
kau (n.): blad. - Eksempel: Anttam kau khat in hei ttot = Pluk et
blad af sennepsgrønt.
kau (v.): åbne. - Eksempel: Na cauk kau tuah = Åbn din bog.
kau (v.): tænde op. - Eksempel: Mei ka kau = Jeg tændte op.
kau (v.): blade.
kau, kao (v.): tørre ud, evaporere.
kau, kao (v.): evaporere, tørre ud.
kauh (v.): udvide, gøre bredere. - Eksempel: Lam an kauh =
Vejen er blevet udvidet / gjort bredere.
kauh (v.): at bide af. - Eksempel: Sa a kauh = Han bider kødet
af.
kauh deuhnak, ngan deuhnak (n.): udvidelse.
kauhnak (n.): bredde, vidde.
kauhnak, sauhnak (n.): udstrækning.
kauhtennak, sautennak (n.): ekspansion, udbredelse.
kauhter (v.): gøre bred, udvide (sig).
kauhter (v.): udvide.
kauhter, puarter, sauter (v.): udvide.
kaupi a zohmi, kaupi a hmumi (adj.): omfattende. - Eksempel:
Lothlawhnak kong ah kaupi in a chim = Han gav en omfattende
redegørelse om landbrug.
kaupi in aa thek, kaupi in aa samh (adj.): udbredt.
kaw (n.): lim, klister.
- 111 -
kaw, ca senghnak kaw (n.): klister.
kaw benh, sengh (v.): lime, klistre.
kaw kung (n.): gummitræ.
kawfi (n.): kaffe.
kawfi chungah siseh lakphak chungah siseh aa tel ciami si
phun khat (n.): koffein.
kawfi sonak um (n.): kaffekande.
kawfi zawng (adj.): brun.
kawh, auh (v.): indkalde, stævne, samle.
kawh, ttah, au (v.): råbe, skrige, græde.
kawhnak (n.): kald. - Eksempel: Pathian nih an kawhnak kha
zeirel loin um hlah = Overhør ikke Guds kald.
kawhra (n.): kartoffel.
kawi (adj.): kroget. - Eksempel: Lai Tlang lam cu a kawi =
Vejen i Chin bjerge er kroget.
kawi (n.): ven.
kawi (n.): forlover (brudgommens).
kawi (n.): kurve.
kawih (v.): bøje, spænde buen.
kawih (v.): ven: blive ven med. - Eksempel: Amah he kan i
kawihnak a hlan rih lo = Det er ikke længe siden, vi blev venner.
kawiter, kuaih (v.): bøje. - Eksempel: Thir thluan kha a koih, a
kawiter = Han bøjer jernstangen.
kawk (v.): skalle, vabler: få vabler. - Eksempel: Ka ke a kawk =
Min fod får vabler, og skindet skaller af.
kawl (n.): mål.
Kawl (n.): burmeser.
kawl (v.): søge, lede. - Eksempel: Ngakchia a tlaumi kha an
kawl = De søgte efter det barn, der var blevet væk.
kawl (v.): søge, lede. - Eksempel: Ka hla cauk ka kawl = Jeg
søgte efter min salmebog.
kawl, hawl (v.): søge. - Eksempel: Tangka tlaumi ka kawl =
Jeg søger efter en tabt mønt.
kawlbahra (n.): sweet potato.
kawlf (n.): golf.
kawlh (adj.): skaldet, bar.
kawlh, kolh (v.): barbere. - Eksempel: A nu nih a lu a kolh =
Hans mor barberer hans hoved.
kawlhang, khazianchinti (n.): tomat.
Kawlholh (n.): burmesisk.
kawlnak (n.): udforskning, undersøgelse.
kawlnak (n.): søgen.
kawlnak (n.): søgen, leden, eftersøgning.
kawltu (n.): opdagelsesrejsende.
kawm (n.): fold.
kawm (n.): majs.
kawm (n.): frynse. - Eksempel: A puan tlangkawm = Sjalets
frynse.
kawm (v.): sy hulsøm.
kawm (v.): blive venner.
kawmh (v.): omgås. - Eksempel: Mi ttha a si i kan i kawmh a
nuam ngai = Han er en god mand, og det er rart at omgås ham.
kawmh, komh (v.): binde sammen.
kawmh, komh (v.): addere, lægge sammen. - Eksempel: Pahnih
le pali komh = Læg to og fire sammen (=adder to og fire).
kawmhnak, komhnak (n.): fællesskab, venskab, omgang.
kawmiti (n.): komite.
kawng (n.): skede.
kawng, kawngh (adj.): skaldet. - Eksempel: A lu a kawng =
Hans hoved er skaldet.
kawng, kong (n.): dyrespor.
kawng chung i mu a ngeimi pawl, be, ra, pe (n.): bælgplante.
kawngh (v.): barbere hele hovedet.
kawngthun (n.): daggert.
kawntinent (adj.): afholdende, mådeholden, kysk.
kawntinent (n.): kontinent, verdensdel.
kawp (v.): omgås.
kawpat (n.): smergelpapir.
kawpi (n.): kopi, eksemplar. - Eksempel: Cauk kha kawpi
pahnih in ka pe = Giv mig to eksemplarer af bogen.
kawpi hlum, kopi (n.): kål.
kawpihlum hnar kir phun (n.): savoj, savojkål.
kawpza, kapza (n.): hængsel.
kawr, kor (n.): Chin ærmeløs bluse.
kawrhrenh (n.): sikkerhedsnål.
kawrong (n.): bjælde (til ko).
kawrong (n.): hult træ.
kawt, kot (n.): indgang til et indelukke for dyr.
kawtka, kutka, kotka (n.): port, låge.
kazer (n.): gulerod.
ke (n.): fod, ben.
ke dorh, kut dorh (n.): vable, blære.
ke hlan khat (n.): skridt, trin.
ke hnih ngeimi saram, a tam bik cu vate an si (n.): tobenet.
ke in a kalmi (n.): fodgænger.
ke in kal (n.): vandretur, travetur.
ke in kal (v.): vandre, gå.
ke in lamh (v.): træde. - Eksempel: Ka kedong ka lam hna hlah
= Træd ikke på mine tæer.
ke in ral a tumi ralkap (n.): infanterist.
ke in siseh kut in siseh din tete in khawn (v.): banke (let). Eksempel: Zeltuang kha a ke in a khawn = Han bankede (let)
på gulvet med sin fod.
ke kalnak lam (n.): gangsti, fortov.
ke khat in i hlawh i peh. - 2. ke hnih in i hlawh i peh (v.):
hoppe. - Eksempel: Vate cu an pet diatmat = Fugle hopper.
ke lamhnak (n.): fodfæste.
ke lawngin, kedan loin (adj.): barfodet.
ke pali a ngeimi (adj.): firbenet.
ke pathum a ngeimi (n.): trefod.
ke ralkap (n.): infanteri, fodfolk.
kebai (v.): lammes, forkrøbles. - Eksempel: A ke a bai = Han er
lam i det ene ben.
kebai, kebei (n.): krøbling. - Eksempel: Kebai pakhat a dam =
En krøbling bliver helbredt.
kebal, kebeh (n.): snavs på fødderne.
kebei, kebai (n.): krøbling. - Eksempel: Kebai pakhat a dam =
En krøbling bliver helbredt.
kechiahnak thutdan (n.): fodskammel.
kedan, rang tin kedan zong (n.): sko.
kedan a cawng khuk tiang dengmang a saumi (n.):
skaftestøvle.
kedan a cunglei (n.): overlæder.
kedan hri (n.): snørebånd, skobånd.
kedan hri phoih (v.): snøre op, løse.
kedan kemit hup (n.): gamache.
kedan le hmawca (n.): fodtøj.
kedan loin, ke lawngin (adj.): barfodet.
kedan remhtu (n.): skomager.
kedan sernak ca i kedan bantukin kedan i rup in an sermi
dolung (n.): læst.
kedan sertu, kedan tuahtu (n.): skomager.
kedan tanglei (n.): sål.
kedan tanglei benh (v.): forsåle.
kedan tanglei thir zum khenhmi (n.): pigsko.
kedan tanglei thirkhenh (n.): skosøm.
kedan tleu tein hnawh (v.): pudse. - Eksempel: Akedan tleu
tein a hnawh kha = Han pudsede sine sko.
- 112 -
kedil (n.): hæl.
kedil le kedil tonter in thut, thutbual in thut (v.): sidde på
hug.
kedong (n.): tå.
kedong le kedong a senghtertu cuar, compai ke bantuk (n.):
svømmehud.
keh (n.): venstre.
keh (v.): gå i stykker, revne. - Eksempel: Arti a keh nak hnga lo
i ralring = Vær forsigtig, at ægget ikke går i stykker.
keh, kek, kuai, tan, kutke hna tan (v.): lemlæste, skamfere. Eksempel: Eksidenh a tongmi hna kha an bultan dih, a cheu cu
an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo = Ofrene for ulykken
var lemlæstede. Nogle mistede arme, nogle mistede ben.
kehdak, kehtlak (n.): kejthåndet, venstrehåndet person.
kehkuai, rawk, thih (v.): omkomme.
kehlan i hnawh, hnawh (v.): fremskynde.
kehlan sau, kar sau (n.): skridt.
kehlei (adj.): venstre.
kehlei kam siseh, orhlei kam siseh (n.): flanke. - Eksempel:
Ral nih kan orhlei kam he kan kehlei kam he an kan tuk =
Fjenderne angreb begge vore flanker.
kehleng (n.): fod, fødder.
kehleng phelh (v.): spænde ben for. - Eksempel: Mi kehleng
phelh hmang hlah = Spænd ikke ben for nogen.
kehnak (n.): revne. - Eksempel: Hrai a kehnak ka hmu kho lo =
Jeg kan ikke se revnen i koppen.
kehtlak, kehdak (n.): kejthåndet, venstrehåndet person.
kei, keimah (pron.): jeg (pron. 1. person sing.). - Eksempel:
Kei cu Laimi ka si. - Keimah cu cawng saya ka si = Jeg er en
chin. - Jeg er skolelærer.
keimah (pron.): jeg.
keimah, biatlang a donghnak lei ah hmanmi (pron.): jeg,
mig. - Eksempel: A ka bawmh = Han hjælper mig.
keimah, kei (pron.): jeg (pron. 1. person sing.). - Eksempel:
Kei cu Laimi ka si. - Keimah cu cawng saya ka si = Jeg er en
chin. - Jeg er skolelærer.
keimah, mah (n.): jeg, jeget.
keimah le keimah (pron.): mig selv. - Eksempel: Keimah le
keimah namte in kaa at = Jeg skar mig selv med en kniv.
keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh (v.): gestikulere. Eksempel: Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang len = Hun
gestikulerede for at tiltrække sig vor opmærksomhed.
keimah ta (pron.): min/mit. - Eksempel: Hi inn cu keimah ta a
si = Dette hus er mit.
keimah ta (pron.): min, mit. - Eksempel: Keimah cauk = Min
bog.
keimah, kanmah (n.): første person (jeg, vi).
keite (n.): panter, puma.
keivom (n.): leopard (sort).
kekak (n.): revnede fodsåler.
kekar (n.): revner mellem tæerne.
kekar kar khat (n.): fodspor.
kekawi, kekual (n.): hjulbenet person.
kekhmuk, changreu thlum (n.): kage.
kekkuai hleng lo tein, rawkcat lo tein a simi (adj.): intakt,
uberørt.
kekual, kekawi (n.): hjulbenet person.
kekual pahnih a ngeimi leng, thil hlonhnak i hmanmi (n.):
trillebør.
kel (adv.): som sædvanligt, som før. - Eksempel: Kanmah kel
kan si = Vi er som sædvanligt.
kel, meheh (n.): ged.
kelamh (n.): stigbøjle.
kem (v.): se mistænksomt på, se skævt til.
kemh (n.): at gøre en ting samtidig med noget andet. Eksempel: Khuachia le Pathian cu na kemh kho hna lai lo = Du
kan ikke tjene både Gud og mammon.
kemhtu, kemtu (n.): kollega, medarbejder.
kemtu, kemhtu (n.): kollega, medarbejder.
ken, keng (v.): bevare, huske.
keneh (n.): fodspor.
keneh, hmelchunhnak (n.): spor. - Eksempel: Vawlei ah saveh
keneh tete kan hmuh hna = Vi så spor af kaniner på jorden.
keng, ken (v.): bevare, huske.
keng, kengzang (n.): ryg. - Eksempel: Ka keng a fak = Min ryg
gør ondt.
keng ruh a ngei lomi saram (n.): hvirvelløst dyr.
keng ruh a ngeimi saram (n.): hvirveldyr.
keng ruh chung thlik (n.): rygmarv.
keng ruh he aa pehtlaimi (adj.): rygrads-, rygmarvs-.
kengdan (n.): sadel.
kengfah (n.): lumbago.
kengkul (n.): pukkel.
kengruh (n.): rygrad.
kengruh a ngei lomi (adj.): hvirvelløs.
kengruh tan tan khat (n.): ryghvirvel.
kengzang, keng (n.): ryg. - Eksempel: Ka keng a fak = Min ryg
gør ondt.
kenh, kian (v.): vige, gå til side, give plads. - Eksempel:
Thilphormi cu lam na kenh lai = Du bør vige for en mand, der
bærer en byrde.
kenhnak (n.): omkørsel.
kenret (n.): reserve. - Eksempel: Phaisa kenret tampi a ngei =
Han har en mængde reserve (penge).
kenter, zohkhenhter (v.): betro.
keo, keu (v.): spire. - Eksempel: Na fangvoi an keo cang maw?
= Har din majs spiret?.
keoh (v.): udklække. - Eksempel: Na arfa an keoh cang maw?
= Er dine kyllinger udklækket?.
kep (n.): knap. - Eksempel: Na angki kep kan sihpiak lai = Jeg
skal sætte knapper i din skjorte.
kep awng (n.): knaphul.
kep hrenh (v.): knappe.
kep phoih (v.): knappe op.
kepar tein a thli tein kal (v.): liste.
kepha (n.): fodsål.
kepha cunglei (n.): vrist.
kephah (n.): vrist.
kephau (n.): skridt, gang. - Eksempel: A kephau in hngalh
khawh a si = Han kan genkendes på sin gang.
kepi (n.): storetå.
ker (v.): skære, udskære, bore et hul i jorden. - Eksempel:
Vampang ah hmanthlak a ker. - Saphu nih khor a ker = Han
skærer et billede på væggen. - Et skældyr borer et hul i jorden.
ker, kir (adj.): krøllet, kruset. - Eksempel: A sam a ker = Hans
hår er krøllet.
kerkawi (n.): kurver, snoninger. - Eksempel: Lam kerkawi a
tam = Vejens snoninger er mange.
kermei (n.): detaljer, enkeltheder (små). - Eksempel: Phung
kermei zulmi a si = Han er en mand, der holder loven i alle
detaljer.
kerter (v.): krølle. - Eksempel: Ka nu nih Helen sam a kerter =
Mor krøller Helens hår.
ketli (n.): kedel.
ketteli (n.): kedel.
keu (n.): ske.
keu (v.): åbne.
keu, keo (v.): spire. - Eksempel: Na fangvoi an keo cang maw?
- 113 -
= Har din majs spiret?.
keu khat a khatmi (n.): skefuld.
keuh (n.): kyllinger, smågrise. - Eksempel: Ar keuh. - Vok keuh
= Kyllinger. - Smågrise.
keuh, thlaici keuh (v.): spire, vokse.
keuhternak, tlumhnak (n.): inkubation, udklækning.
keulu (n.): slev, stor ske.
keza (n.): fodsål.
kha (adj.): bitter. - Eksempel: Raifanhsi cu a kha =
Malariamedicin er bitter.
kha (pron.): der, som. - Eksempel: Amah cu cauk zuartu kha a
si = Hun er den pige, der sælger bøgerne.
kha (pron.): ham, hende, den, det (demonstrativ pronomen;
genstanden er fjernt fra den talende, men nær ved den, der tales
til).
kha, khabe (n.): hage.
kha, khabe, luhnak kua bite (n.): kæbe.
kha bantuk tthiamtthiam in (adv.): ditto, det samme.
kha caan ah khan, khi tikah, cun, cu a si ahcun (adv.): så.
kha caan le atu karlakah (adv.): siden. - Eksempel: Mr. Cole
nih rian kha a rak al, sihmanhselaw kha caan le atu karlak ah
khan a rak cohlan tthan = Hr. Cole afslog først arbejdet, men
accepterede det siden.
kha chung i a um bangin (adv.): deraf.
kha cungah (adv.): derpå.
kha hmun chungah (adv.): deri.
kha hmun khan (adv.): derfra.
kha hmun pawng hrawng (adv.): deromkring.
kha hnu khan (adv.): derefter.
kha mi hna (art.): den og den. - Eksempel: Bank cu kha mi hna
nih khan, kha khua ah khan, kha caan ah khan an baoh =
Banken blev røvet i den og den by på det og det tidspunkt af de
og de personer.
kha set kha ti awk um loin, tlangpi in (adj.): generel,
almindelig, almen.
kha set ti theng um lomi (adj.): hvilken som helst. - Eksempel:
Na duhmi cauk paoh kha i lak = Tag hvilken som helst bog, du
ønsker.
khabe, kha (n.): hage.
khabe, luhnak kua bite (n.): kæbe.
khabe ruh (n.): kæbeben.
khacer (n.): muldyr.
khacer a pa (n.): hanæsel.
khacer hme phun (n.): æsel.
khachuan, vankhawng, daidim (n.): hvidløg.
khachuan sen, piat (n.): løg.
khah, khat (v.): fylde, blive fyldt/fuld. - Eksempel: Na thawl
kha a khah in ra te = Kom, når din kalde er fyldt.
khah, khat (v.): være det samme. - Eksempel: An bia aa khat =
Deres ord er det samme, de stemmer med hinanden.
khahmul (n.): skæg.
khahter (v.): fylde op. - Eksempel: Balttin kha khahter = Fyld
spanden op.
khahter (v.): harmonisere, gøre ens, få til at stemme overens. Eksempel: Nan bia khahter i zuam u = Prøv at få jeres ord til at
stemme overens.
khai (v.): tygge. - Eksempel: Rawl kha ttha tein khai = Tyg
maden ordentligt.
khaih (v.): made. - Eksempel: Nu nih a fa rawl a khaih = En
mor mader sit barn.
khaih: ba khaih in khaih: at sige det samme til en mange,
mange gange.
khairiat (n.): gummi.
khairiat chai (n.): slangebøsse.
khairiat kha fek deuh seh tiin ser (v.): vulkanisere.
khairiat kual (n.): elastik, gummibånd.
khairiat kung (n.): gummiplante.
khairiat puan (n.): lærred, sejldug.
khairiat puan (n.): presenning.
khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang khomi
balun (n.): ballon.
khairiat tipep, kualh khawhmi (n.): haveslange, vandslange.
khak (n.): slim.
khak (v.): modsige.
khak (v.): rikochettere. - Eksempel: Kuanfang an khak i amah
kha a va khen = Et projektil rikochetterer og rammer ham.
khakha (pron.): den, det (domonstrativt pronomen).
khaki zawng a simi puanthan (n.): kaki.
khal (n.): ostemasse.
khal (v.): fryse. - Eksempel: Ti a khal = Vand fryser.
khal (v.): at danse foran en død mand for at hædre ham.
khal, khalh (v.): pleje, passe, vogte. - Eksempel: Caw a khal
hna. - Caw khalh a zuam lo = Han passer køerne. - Han bryder
sig ikke om at passe køer.
khal, ti hna a khal khi (v.): fryse, størkne, blive til ostemasse.
khalh, khal (v.): pleje, passe, vogte. - Eksempel: Caw a khal
hna. - Caw khalh a zuam lo = Han passer køerne. - Han bryder
sig ikke om at passe køer.
khalnak, hahnak (n.): fasthed, soliditet.
kham (n.): fløde.
kham (v.): holde på afstand.
kham (v.): lukke for. - Eksempel: Thingkuang nganpi nih lam a
kham = En stor kasse lukker for adgangen.
kham (v.): modstå. - Eksempel: Rili kam vampang nih tilet kha
a kham hna = Digerne modstår bølgerne.
kham (v.): spærre vej, opdæmme vand. - Eksempel: Lam an
kham. - Tiva an kham = Vejen er spærret. - De opdæmmer
floden.
kham, dawnh (v.): hindre, hæmme, sinke.
kham, doh, al (v.): modstå.
kham, donh (v.): hindre, forhindre, forebygge, tøjle styre.
kham, donh (v.): stemme, opdæmme, standse, spærre.
kham, donh (v.): afskrække.
kham, donh (v.): holde. - Eksempel: kal an dawn /kham kho lo
= De kunne ikke holde ham fra at gå.
kham, onh lo, thlauh (v.): forbyde.
kham, sum sumter (v.): styre, beherske, betvinge.
kham, thlauh (v.): forbyde.
kham, tuah khawh ding a ri khiahpiak (v.): begrænse,
indskrænke.
kham khawh lomi, tlaih khawh lomi (adj.): ukuelig,
ubetvingelig.
kham khawhnak le donh khawhnak nawl ngeihmi (n.): veto.
kham lo, donh lo (adj.): fri.
kham lomi, chek lomi, donh lomi (adj.): uhindret, utøjlet,
tøjlesløs.
khamh (v.): redde, frelse. - Eksempel: Ti chungah ka tla i ka
hawipa nih ka nunnak a ka khamh = Jeg faldt i floden, og min
ven reddede mit liv.
khamh, khon (v.): bevare, spare. - Eksempel: Ni kum ah tangka
zakhat a khon = Han sparede et hundrede kyats sidste år.
khamh khawh a si lomi, chanh khawh a si lomi (adj.):
uholdbar.
khamhbawi (n.): frelser. - Eksempel: Jesuh cu kan khamhbawi
a si = Jesus er vor frelser.
khamhnak (n.): frelse.
khamhtu (n.): frelser, redningsmand.
khami (adj.): bitter. - Eksempel: Kuinin cu a kha = Kinin er
- 114 -
bitter.
khamnak (n.): restriktion, indskrænkning, begrænsning.
khamnak, donhnak (n.): spærring, obstruktion.
khamnak, donhnak (n.): forebyggelse.
khamnak, ngolternak, donhnak (n.): standsning, ophør,
afbrydelse.
khamnak, thlauhnak (n.): forbud.
khamnak, thlauhnak, donhnak (n.): embargo.
khamtu (n.): forhindring.
khamtu, breik (v.): bremse.
khan (n.): fart. - Eksempel: Suimilam pakhat ah khan li khan in
a kal kho = Han kan gå med en fart af 4 mil i timen.
khan (n.): forhold. - Eksempel: Caw le tuu a ngeihning cu tuu
pahra ah caw pathum khan lengmang in a si = Han har får og
køer i forholdet ti til tre.
khan (n.): mil.
khan (n.): angiver fortid. - Eksempel: Ka ngakchiat lio ah khan
= Medens jeg var ung.
khan (v.): at lægge bjælke på tværs.
khan (v.): at vogte dyr og tage dem hjem.
khan, dal (n.): rum, værelse, stue.
khan, meng (n.): mil. - Eksempel: Khan khat = En mil.
khan hawttu (n.): klapper.
khan tung (n.): milepæl.
khang (n.): køkkenhave.
khang, khan (v.): at lægge bjælker på tværs.
khangca, khangca bantuk lung i aa benhmi zong khi (n.):
bregne.
khangh, hman dih, ei dih, din dih, hrawh (v.): forbruge,
khangh, khang (v.): brænde. - Eksempel: Chaku khangh na
duh maw? = Ønsker du at brænde papirer?.
khangh, tlawmpal tein hrem (v.): svide.
khangh thawinak (n.): brændoffer.
khanghmi zihmui (n.): røgelse.
khanghnak (n.): afbrænding, ildebrand, brand.
khanh (v.): forud: gå forud, foregribe.
khap (n.): spand: afstanden fra tommel til langefinger, ca. seks
tommer.
khap (v.): at måle med khap (spand).
khar (v.): lukke. - Eksempel: Innka khar = Luk døren.
khar (v.): købe en gros. - Eksempel: Facang ka khar = Jeg
købte ris en gros.
khar, chinh (v.): lukke. - Eksempel: Na mit chin = Luk dine
øjne.
khat (adj.): fuld, fyldt, smækfuld. - Eksempel: Inn cu zihmui
rim in a khat dih = Huset var fydt af duften af parfume.
khat (num.): en. - Eksempel: Khat, hnih, thum = En, to tre.
khat, khah (v.): fylde, blive fyldt/fuld. - Eksempel: Na thawl
kha a khah in ra te = Kom, når din kalde er fyldt.
khat, khah (v.): være det samme. - Eksempel: An bia aa khat =
Deres ord er det samme, de stemmer med hinanden.
khat cicek tein, tling tein (adv.): helt, fuldt, fuldstændigt,
ganske.
khat lak in a ummi (adj.): overfyldt.
khat le khat rualter (v.): balancere.
khatpi in chiah (v.): dynge op. - Eksempel: A pakan ah a khat
tein rawl a chiah = Hyn dyngede maden op på hans tallerken.
khattalei ah (adv.): derhenne, hist.
khattelei (n.): den anden side. - Eksempel: Khattelei ral. Khattelei kam = Den anden side af floden. - På den anden side.
khattelei dongh in khattelei dongh tiang (prep.): gennem,
igennem.
khattelei donghnak in khattelei donghnak (n.): yderpunkt,
yderlighed.
khattelei kam i chiah (adv.): til side. - Eksempel: Cauk kha
kahtlei kam ah a chiah (a rel ti lo) = Han lagde bogen til side.
khattelei kam in khattelei kam i kal (v.): krydse.
khattelei kam niamter deuh (v.): hælde. - Eksempel: Ti na din
tikah na hrai kha khattelei kam niamter deuh (na hrai kha ling)
= Du må hælde koppen, når du drikker vand.
khattelei kamah a tlu (v.): sætte på snur. - Eksempel: A luchin
kha khattelei mit cungah a tli = Hans hat var sat på snur over
det ene øje.
khattelei kap i tan (v.): holde med en, tage ens parti. Eksempel: A hawile cu amah lei kap ah an tang zungzal = Hans
venner tager altid hans parti.
khattelei khattelei i a tanglomi (adj.): neutral.
khattelei khattelei i i mer i thawn lengmang, fek loin um
(n.): vaklen, svingen.
khattelei khattelei i tanlonak (n.): neutralitet.
khattelei kil in khattelei kil in rinmi tlang, paisah in (adj.):
diagonal.
khatter (v.): gøre det bittert. - Eksempel: An phun khat nih
tihang kha a khatter = En vis plante gør grøntsagssuppen bitter.
khaubawi, cawkhal (n.): cowboy.
khaubawk (n.): græshoppe.
khauh (adj.): stærk og kraftig.
khauhsuai bantuk a simi rawl (n.): makaroni.
khaukhih (v.): forudbestemme.
khaukhihnak (n.): prædestination, forudbestemmelse.
khautazik (n.): fårekylling.
khaw, khua (n.): by, landsby.
khawfingcat (n.): daggry.
khawh (v.): afbarke, bark: tage barken af, hud: gøre hudløs. Eksempel: Thinghawng na khawh khawh lai maw? - Kedan nih
ka hngete a ka hnor i cuar a khawh = Kan du tage barken af? Skoen skarer min lilletå og gør den hudløs (tager skindet af
den).
khawh, khawt (v.): kaste et spyd mod nogen eller noget. Eksempel: Sawl nih David cu fei in a khawh = Saul kastede et
spyd mod David (for at dræbe ham).
khawh, kho (v.): i stand til, kunne. - Eksempel: A ra kho = Han
er i stand til at komme (Han kan komme)..
khawh, tuah khawh (v.): kan, kunne. - Eksempel: Biakinn ah a
kal kho = Han kan gå i kirke.
khawh chungin: så meget som ... kan. - Eksempel: A ran
khawh chungin ra = Kom så hurtigt som muligt.
khawi, khoi (interj.): et udtryk, der bruges, når den talende vil
sige noget som: Khawi, keimah nih tuah ning = Altså, lad mig
gøre det!.
khawk (v.): at tale højt og hårdt.
khawkhen (n.): uhelbredelig sygdom (som spedalskhed).
khawl, khawlh, kholh (v.): samle. - Eksempel: Tangka kan
khawl = Vi samler penge ind.
khawlh, khawl (v.): samle. - Eksempel: Tangka kan khawl = Vi
samler penge ind.
khawlh, kholh (v.): bade, tage bad. - Eksempel: Khualum caan
ah tikik khawlh a nuam = Det er dejligt at bade i koldt vand i
varmt vejr.
khawlhnak (n.): badning.
khawlhnak (n.): indsamling.
khawm (adj.): kalveknæet. - Eksempel: A khup a khawm =
Han er kalveknæet.
khawm (v.): samle. - Eksempel: Facang phal kan khawm = Vi
samler negene.
khawm (v.): holde gudstjeneste sammen.
- 115 -
khawma (n.): komma.
khawmh (v.): gå til gudstjeneste. - Eksempel: Khawmh ah kan
kal lai = Vi skal gå i kirke.
khawmh, khomh (v.): samle. - Eksempel: A ttiltawt rel hleihnih
an khamh = De samlede de tiloversblevne tolv kurve.
khawmh, pumh (v.): samle.
khawn (v.): banke. - Eksempel: A lu vampang ah aa khawn =
han bankede sit hoved mod væggen.
khawn (v.): slå, skade. - Eksempel: Ka ke cabuai ah kaa khawn
= Jeg slog mit ben på bordet.
khawn (v.): ryste snavset af fødderne.
khawn (v.): stampe med fødderne. - Eksempel: A ke a khawn =
Han stampede med fødderne.
khawn, khon (v.): spare penge (eller ting). - Eksempel: Kum
khat ah tangka tlawmpal cu na khawn awk a si = Du bør spare
nogle penge på et år.
khawnden sual i i thlop hmasa biknak (n.): førstehjælp.
khawndennak in a phingmi, a bo (n.): bule.
khawnferen, aa ralmi bu pahnih i pumhnak (n.): forhandling.
khawng (n.): tilsynsførende. - Eksempel: Amah hi kuli khawng
a si = Han er kuliernes tilsynsførende.
khawng (v.): ryste støvet af. - Eksempel: Kehnawhnak kha hei
khawng tuah = Ryst støvet af dørmåtten.
khawng (v.): støde mod noget. - Eksempel: Cabuai ah ka ke
kaa khawng = Jeg stødte mit ben på bordet.
khawng (v.): baske med vingerne. - Eksempel: Vate nih thla
khawng loin an zuang kho lo = Fugle kan ikke flyve uden at
baske med vingerne.
khawng (v.): sælge. - Eksempel: Nihin cu facang tun hra ka
khawng kho = Idag kan jeg sælge ti sække ris.
khawng, khawngh, khongh (v.): overvåge, føre tilsyn. Eksempel: Kuli ka khawng hna = Jeg fører tilsyn med kulierne.
khawngsil chung i aa telmi (n.): byrådsmedlem.
khawnh, khonh (n.): orlov. - Eksempel: Ni thum khawmh ka
hmu = Jeg fik tre dages orlov.
khawnnak, hmaitonh in i khawnnak (n.): sammenstød,
kollision.
khawnsat, hlasak puai (n.): koncert.
khawp, khop (adj.): mæt. - Eksempel: Rawl ka khawp ngai =
Jeg er meget mæt.
khawpi tuah (v.): kopiere, skrive af, afskrive.
khawr, khor (n.): hul. - Eksempel: Khawr an co = De graver et
hul.
khawrh (v.): at flodbredden skylles væk af vand.
khawrh (v.): grave krabberne op. - Eksempel: Cangai kan
khawrh = Vi fanger krabber.
khawri, khuari (n.): torden. - Eksempel: Khuari le ttektla =
Torden og lyn.
khawt (v.): bevæge opad. - Eksempel: Na lu leiah i khawt =
Bevæge opad imod dit hoved.
khawt, khawh (v.): kaste et spyd mod nogen eller noget. Eksempel: Sawl nih David cu fei in a khawh = Saul kastede et
spyd mod David (for at dræbe ham).
khazianchinti, kawlhang (n.): tomat.
khazin, rawl einak hailengte (n.): gaffel.
khe (n.): reservedel, supplement.
khedan, khehdan (n.): blyant.
kheek (v.): bræge (brugt om aber, geder og får).
kheh, khek (v.): skrælle.
khei (n.): lyserødt pulver til maling.
khek, kheh (v.): skrælle. - Eksempel: Banhla ka khek kho lo =
Jeg kan ikke skrælle bananen.
khel (n.): hofte.
kheldomh, domh (v.): stå med hænderne i siden. - Eksempel: A
khel aa domh = Han står med hænderne i siden.
khelroh (n.): bækkenknogler.
khem (v.): tørre ind. - Eksempel: A hma a khem cang. - A mit a
khem = Hans sår er tørret ind. - Hans øjne er tørret ind (= han
er blind).
khen (v.): at forbyde en ung kvinde at gifte sig med hendes
kæreste. - Eksempel: Amah he i umh ding kha a nu le a pa nih
an khen = Hendes forældre forbyder hende at gifte sig med ham.
khen, kheng (v.): ramme plet.
khen, kheu, kheuh (v.): spire, skyde op. - Eksempel:
Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu = Planter skyder op fra
frø.
kheng (adj.): fuld. - Eksempel: Suimilam pakhat kheng kan
hngan = Vi ventede en fuld time.
kheng (adj.): nøjagtig, ikke mindre end. - Eksempel: Tangka
kul kheng a ka pek = Han gav mig nøjagtigt tyve kyats.
kheng (n.): fad, tallerken. - Eksempel: Kheng in rawl kan ei =
Vi spiser mad på tallerken.
kheng (n.): isse. - Eksempel: A kheng a kolh = Han er skaldet.
kheng, khen (v.): ramme plet. - Eksempel: Sakhi a kah i a
kheng lo = Han skød efter en hjort, men ramte ikke.
kheng putnak ca i hmanmi, kheng a kaumi, meidap
chiahnak kheng (n.): bakke.
kheng tawlnak le ti thletnak pakankuar nganmi (n.): vask,
køkkenvask.
kheng tlang, lukhuh tlang, hrai tlang (n.): rand.
kheng ttuang i a tlak i a thawng khi (n.): brag.
khengkuar (n.): skål.
khengkuar bantuk a simi khor (n.): krater.
khenh (v.): slå, sømme. - Eksempel: Thing ah thir kha khenh =
Slå sømmet i brædtet.
khenh (v.): forsegle.
khenh (v.): ekko: give ekko, genlyd: give genlyd. - Eksempel:
Meithal aw cu a khenh in aa kkehn = Braget fra bøssen giver
genlyd vidt og bredt.
khenh, ttial, ker (v.): indgravere. - Eksempel: A min cu lung
cungah an ker, an ttial = Hans navn var indgraveret på en sten.
khenhchih, thir a fongmi khattelei le khattelei in khenhchih,
hrenh (v.): fastgøre, klinke.
khenhfial, fahenh (n.): kile.
khensar zawtnak (n.): cancer, kræft.
khepiat (n.): raderkniv, raderviskelæder.
khepkha (n.): gnier.
kher (v.): snage, grave, bore.
kher (v.): spinde. - Eksempel: La a kher = Hun spinder.
kher, khir (n.): skab.
kherh (v.): at give tilbage noget, man har fået, give tilbage,
afslå.
kherh, khirh (v.): afslå.
kherhlai (v.): undersøge, forhøre sig.
kherkher (adj.): nøjeregnende, fordringsfuld. - Eksempel: Mrs.
Jones cu a inn rian kong ah a ti kherkher tuk caah ahohmanh
nih a rian ttuan an duh lo = Fru Jones var så fordringsfuld med
sit husarbejde, at ingen ønskede at arbejde for hende.
khethuan (n.): ekstra, reserve.
kheu (n.): skud, spire. - Eksempel: Fangvoi kheu = En
majsspire.
kheu (v.): skære tænder. - Eksempel: A ha a kheu = Han skærer
tænder.
kheu, kheuh, khen, kheo, kho, khoh (v.): spire, skyde op. Eksempel: Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu = Planter
skyder op fra frø.
kheuh, tak thak i kheuh, huah (v.): kradse, ridse, rive, klø.
kheuhnak (n.): spiring.
- 116 -
khi (adj.): på den tid, fra den tid (fremtid, futurum). - Eksempel:
Khi tikah. - Khi thawkin = På den tid. - Fra den tid, fra da af.
khi (pron.): den. - Eksempel: Khi cauk khi ka duh = Jeg kan
lide den bog.
khi bantuk pawl khi, sam temnak hri, ca ttialnak seh hri
(n.): bånd.
khi hna khi (pron.): de.
khi tikah, cun, cu a si ahcun, kha caan ah khan (adv.): så.
khi-ing (n.): bjælde.
khiah (v.): knække/brække noget, der ikke er rundt. - Eksempel:
Ka khehdan ka khiah = Jeg brækker min blyant.
khiah, khiak (v.): bestemme. - Eksempel: Bia nan khiah tuan a
hau. - Falam kal ding naa khiak cang maw? = I bør bestemme
(det) snart. - Har du bestemt dig til at tage til Falam?.
khiah khuai (v.): brække.
khiak (v.): fastsætte. - Eksempel: Pumhnak ding nithla khiak
tuah u = Fastsætte datoen for mødet.
khiak, khiah (v.): bestemme. - Eksempel: Bia nan khiah tuan a
hau. - Falam kal ding naa khiak cang maw? = I bør bestemme
(det) snart. - Har du bestemt dig til at tage til Falam?.
khiam (adj.): beskeden, tilbageholdende. - Eksempel: Mi khiam
a si = Han er en mand, der ikke påtvinger andre sine ideer og
meninger / som er moderat i tale og opførsel.
khian, khiang (adj.): oliet, fedtet af olie. - Eksempel: Ti cu a
khian ahcun ding hlah = Drik ikke vandet, hvis det er oliet.
khiangbarai cawi (n.): hoppen på et ben. - Eksempel:
Khiangbarai cawi in a kal = Han hopper på et ben.
khiangrang (n.): linned.
khiangthawng (n.): moskitonet.
khiar, hnem (adj.): smålig, nærig, gerrig. - Eksempel: A khiar
tuk i a rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo
= Han er for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt.
khiar ngaiin (adj.): gnieragtig, gerrig.
khiarnak (n.): sparsommelighed, påholdenhed.
khiarnak, i sumren tein tangka hmannak (n.):
sparsommelighed.
khih (v.): binde (med reb eller lænke). - Eksempel: Caw cu hri
in an khih = De binder en ko med et reb.
khih (v.): tage et smykke på. - Eksempel: Kuthkih aa khih =
Hun tager et armbånd på.
khika (adv.): der. - Eksempel: Khika ah khin va kal = Gå der
hen.
khika ah (adv.): derhen.
khika khin (adv.): der. - Eksempel: Khika khin dir = Stå der.
khika khin (adv.): derfra. - Eksempel: Khika khin a ra = Han
kommer derfra.
khika ti sullam a si lomi in hmannak (pron.): der. - Eksempel:
Cabuai cungah cauk a um = Der er en bog på bordet.
khikhiang (n.): en chin-kvindes messingsmykke.
khil, hil (v.): tørrer ind (om sår, der er ved at komme sig).
khim (v.): mæt: være mæt. - Eksempel: Rawl ka khim cang =
Jeg er mæt nu.
khim tein rawl ei (v.): overmætte.
khim tuk ah nor lakin khim (n.): overmæthed, lede.
khim tuknak (n.): overflod.
khimh (v.): være tilfreds.
khimh (v.): gribe, fastholde, holde fast, omslutte. - Eksempel:
Zunhri nih thingkung a khimh = En vilplante omslutter et træ.
khimh, kulh (v.): omgive. - Eksempel: Khuapi cu khuate nih an
kulh = Byen var omgivet af landsbyer.
khin (adv.): der. - Eksempel: Khika khin dir. - Khika khin a ra
= Stå der. - Han kommer her derfra.
khin (v.): at sætte noget oven på noget andet. - Eksempel: Um
kha khing tuah = Sæt potten på ilden.
khin (v.): afhænge af, komme an på. - Eksempel: Hi thil cu
nangmah cungah aa khing ko = Denne sag kommer an på dig.
khing tete an rin i an aw khi, darkhing hme tete (n.): ringlen,
klirren.
khing thlaitu, man khiaktu (n.): vurderingsmand.
khingh (adj.): sprækket, revnet, sprukken, flækket. - Eksempel:
Khuasik ah cun ka hmur a khing = Mine læber bliver sprukne
om vinteren.
khingkhang (adj.): jævnbyrdig. - Eksempel: Pu Za Sum le Pu
za Sang cu khingkhang an si = Hr. Za Sum og hr. Za Sang er
jævnbyrdige.
khingkhang (v.): måle sig med. - Eksempel: Pu Za Sum nih Pu
Za Sang cu a khingkhang lo = Hr. Za Sum kan ikke måle sig
med hr. Za Sang.
khinh, chonh (v.): pålægge, påtvinge.
khinhhramh lomi, lungleng i a ummi (adj.): fortabt,
hjælpeløs.
khir, kher (n.): skab.
khir tthan (v.): tilbagevise, afvise. - Eksempel: An hun dohnak
hna cu an rak khirh = Angrebet blev tilbagevist.
khirh (v.): drive tilbage. - Eksempel: Ral kha an khirh hna =
De drev fjenden tilbage.
khirh, kherh (v.): afslå.
khirhnak (n.): tilbagevisning, afvisning.
khit (v.): binde (med reb).
kho, khawh (adj.): i stand til. - Eksempel: A ra kho = Han er i
stand til at komme (Han kan komme)..
kho, kheu, kheuh, khen (v.): spire, skyde op. - Eksempel:
Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu = Planter skyder op fra
frø.
khoh, kheu, kheuh, khen, kheo, kho (v.): spire, skyde op. Eksempel: Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu = Planter
skyder op fra frø.
khohsuai phun khat (n.): spaghetti.
khoi (n.): sæk. - Eksempel: Facang khoi hra in rak pu = Bring
ti sække ris.
khoi (pron.): hvilken. - Eksempel: Khoi hi dah ka lak lai? =
Hvilken skal jeg tage?.
khoi, khawi (interj.): et udtryk, der bruges, når den talende vil
sige noget som: Khawi, keimah nih tuah ning = Altså, lad mig
gøre det!.
khoih (v.): skrabe. - Eksempel: Ngakchia nih thetse lakah khor
a khoih/huah/cawn = Barnet skrabte et hul i sandet.
khoih (v.): fange krabber i deres huller.
khok (v.): skrælle barken af.
kholh (n.): bad. - Eksempel: Kaa kholh lai = Jeg skal have et
bad.
kholh, khawl, khawlh (v.): samle. - Eksempel: Tangka kan
khawl = Vi samler penge ind.
kholh, khawlh (v.): bade, tage bad. - Eksempel: Khualum caan
ah tikik khawlh a nuam = Det er dejligt at bade i koldt vand i
varmt vejr.
kholhnak (n.): badning.
kholhnak (n.): indsamling.
kholhnak khan (n.): badeværelse.
kholhnak kheng nganpi (n.): badekar.
kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi (n.):
balje.
kholhnak ti (n.): bad. - Eksempel: Na kholhnak ti a za cang =
Dit bad er parat.
khom (n.): skal af krabbe. - Eksempel: Cangai khom cu ei awk
a ttha lo = Krabbens skal kan ikke spises.
khomh, khawmh (v.): samle. - Eksempel: A ttiltawt rel hleihnih
an khamh = De samlede de tiloversblevne tolv kurve.
- 117 -
khomhnak (n.): indsamling.
khomhnak (n.): forsamling til gudstjeneste.
khon, chiah (v.): lagre, oplagre.
khon, khamh (v.): bevare, spare. - Eksempel: Ni kum ah tangka
zakhat a khon = Han sparede et hundrede kyats sidste år.
khon, khong, khawn (v.): spare penge (eller ting). - Eksempel:
Kum khat ah tangka tlawmpal cu na khawn awk a si = Du bør
spare nogle penge på et år.
khon, ret (v.): bevare.
khong (adj.): stædig. - Eksempel: Mi khong a si = Han er en
stædig mand.
khong (adj.): moden. - Eksempel: Arhli khong = En moden
hane.
khongh, khawng, khawngh (v.): overvåge, tilsyn: føre tilsyn. Eksempel: Kuli ka khawng hna = Jeg fører tilsyn med kulierne.
khonh, khawnh (n.): orlov. - Eksempel: Ni thum khawmh ka
hmu = Jeg fik tre dages orlov.
khonnak, retnak (n.): vedligeholdelse, bevaring, oplagring.
khonter (v.): forhærde.
khop, khawp (adj.): mæt. - Eksempel: Rawl ka khawp ngai =
Jeg er meget mæt.
khor, khawr, khur (n.): hul. - Eksempel: Khawr an co = De
graver et hul.
khor, zu khor (n.): hule.
khor cawh bantukin cawh i thuk chin lengmang ah pil, cawh
(v.): forske, studere, undersøge.
khorh (v.): grave.
khorhnak (n.): gravning.
Khrifabu chungin chuah (v.): ekskommunicere, udstøde.
Khrifabu nih an sermi phung (n.): kanon, kanoniske skrifter.
Khrifahbu (n.): kirke.
Khrifami a tam bik nih an zumh tawnmi zumhnak (adj.):
ortodoks, rettroende.
Khrih (pron.): Kristus.
Khrih tlangcung cawnpiaknak, lunglawmhnak (n.): salighed.
Khrihfa (n.): kristen.
khrihfa a si lomi, a zum lomi (n.): vantro, ikke-troende.
Khrihfa a si lomi, lawkih mi (n.): hedning.
Khrihfa biaknak a si lomi (n.): hedenskab.
Khrihfa biaknak phung cauk (n.): bibel.
Khrihfa phung (n.): kristendom.
khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si ti in a
zummi pawl (n.): baptist.
Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i umtu ziaza i
sawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a uarmi pawl
(n.): kvæker.
Khrihfabu pakhat, England ram ah 1865 kum i thawkmi
(n.): Frelsens Hær.
Khrihfaram (n.): kristenhed.
Khrismas (n.): Jul.
khu (n.): røg, damp, støvsky. - Eksempel: Meikhu. - Tikhu. Leikhu = Røg. - Damp. - Støv.
khua (n.): valgkreds.
khua (n.): vejr.
khua, khaw (n.): by, landsby. - Eksempel: Tlangpi khua. Hakha khua. - Yangon khua = Tlangpi landsby. - Hakha by. Yangon stad.
khua a chia: vejret er dårligt.
khua a dawm: vejret er skyet.
khua a dawm (adj.): skyet.
khua a dei (v.): gry, dages. - Eksempel: Khua a dei dengmang
cang = Det er lige ved at dages.
khua a ruat lomi, ruahnak zeihmanh a ngei lomi (adj.):
tankeløs, ubetænksom.
khua a ruat ngaimi (adj.): spekulativ.
khua a ttha: vejret er godt.
khua awng pemh: at være heldig, velsignet. - Eksempel: Khua
awng a pem = Han får velsignelser.
khua chung hmun pakhatkhat, a chung i thingkung le ram
te hna an cin i lam nih a kam li in a kulhmi (n.): torv, plads.
khua fak piin a ruatmi (adj.): alvorlig.
khua he aa pehtlaimi kong, ramchung mi sinak he aa
pehtlaimi thil hna (adj.): borgerlig. - Eksempel: Mi kip nih
khua le ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a si: upadi zulh
tehna, ngunkhuai pek tehna = Enhver har borgerlige pligter
såsom at adlyde lovene og betate skat.
khua hmuh (v.): se. - Eksempel: Mitcaw nih khua an hmu lo =
Den blinde kan ikke se.
khua hmuhnak ca i sermi thlalang (n.): linse.
khua le ram mi sining cawnnak (n.): samfundslære.
khua lin, a linhsat liopi, lumternak, linhnak (n.): varme,
hede.
khua theih lonak . hnachehnak (n.): døvhed.
khua tthate i a ruat hmasa lomi, mithinrang (adj.):
opfarende.
khua zeihmanh a ruat lomi, hnulei thil a ruat lomi (adj.):
tankeløs.
khuabawi (n.): hovedmand.
khuabawi (n.): landsbyøverste eller borgmester.
khuacaan, fur, tthal, khuacan (n.): årstid.
khuachia (n.): dæmon, ond ånd.
khuachia (n.): alf.
khuachia, khuachia bantuk a simi (n.): djævel.
khuachia, lasi (n.): fe, alf.
khuachia, Satan (n.): Satan, fanden, djævel.
khuachia, tangka (n.): mammon, rigdom.
khuachia bantuk (adj.): djævelsk, dæmonisk.
Khuachia bawipa (num.): Beelzebul.
khuachia biaknak, rai biaknak (n.): animisme.
khuachia tih, uilong (n.): amulet.
khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo ngaingai (adj.): djævelsk.
khuachiah (n.): skat, ejendomsskat.
khuachiah khawltu (n.): skatteopkræver. - Eksempel: Zakia cu
khuachiah khawltu a si = Zakæus var skatteopkræver.
khuachiate nha, hnamte hna zumh hi, zumhnak hrut (n.):
overtro.
khuachung i hnahnawhnak a tuahtu (n.): bølle, bisse,
voldsmand.
khuachung lam, khuachung lampi (n.): gade.
khuachung lam i tlanglawng bantukin a kalmi mawttawka
(n.): sporvogn.
khuachung uknak le zohkhenhnak lei he aa pehtlaimi (adj.):
kommunal.
khuacuanh (n.): sightseing.
khuacuanhnak (n.): udkig.
khuacuanhnak hmun; hmuhning, ruahning (n.): synspunkt.
khuacuantu (n.): udkigsmand.
khuadawm (n.): sky.
khuadawm nak pipi (n.): tordensky.
khuadei (n.): gry, morgengry, daggry. - Eksempel: Khuadei a
nai cang = Det er nær daggry.
khuadei kate (n.): daggry.
khuadeinak (n.): gry.
khuadi, fian lonak (n.): tåge, dis.
khuafing cat (n.): tidlig morgen, når ting begynder at blive
synlige.
khuah (n.): lige tal, effen.
khuah (v.): sove sammen.
- 118 -
khuah khat, nu le va tuah khat, tuah khat (n.): par.
khuahmungpa, theihmungpa (n.): brombær.
khuahnak (n.): gravning. - Eksempel: Tihohr an khuahnak a
sau rih lo = Det er endnu ikke længe siden gravningen af
brønden.
khuahringtan (n.): offer.
khuahrum (n.): ånd: ond ånd, ånden som landsbyens beboere
dyrker.
khuahrum biami (n.): åndedyrker.
khuahrum bo, biaknak hmunthiang (n.): helligdom.
khuahzei ah, zei ah (conj.): hvorved.
khuai (n.): bi, hveps.
khuai (v.): knuse, slå i stykker. - Eksempel: Ngakchia nih
thlalangawng a khuai = Drengen knuste vinduet.
khuai a bu in a um i a zuangmi khi (n.): sværm.
khuai nih a kan helh i a thawng a awn viaimaimi khi, hna
zaizil khuang (v.): summe.
khuai nih an pum chung i tizu umnak bawm an ngeihmi
(n.): sæk.
khuai vanriang (n.): gedehams.
khuai-um (n.): en slags bier.
khuaibu, khuaikua (n.): bikube.
khuaibu, khuaikua, aa bumi khuai (n.): bikube.
khuaihli hma (n.): byld.
khuaihliti, khuaitizu (n.): honning. - Eksempel: Khuai nih
khuaihliti an ser = Bier laver honning.
khuailul, khuaiseng (n.): bivoks.
khuailul thuhmi caku, stensil papar (n.): stencil.
khuaimi thil, kiak (n.): brud.
khuaingal (n.): en art stor hveps.
khuaiseng, khuailul (n.): bivoks.
khuaite (adj.): en art små bier.
khuaithlar (n.): bikage, honningtavle.
khuaitizu, khuaihliti (n.): honning. - Eksempel: Khuai nih
khuaihliti an ser = Bier laver honning.
khuaivah (n.): bier, honningbier.
khuakhah (v.): tænke, regne ud, udregne, beregne.
khuakhah thiam (adj.): at være klog, sparsommelig, gd til at
klare familieanliggender.
khuakhahnak (n.): tænkning, tankevirksomhed. - Eksempel:
Khuakhahnak ah a caan vialte a hman dih = Han bruger al sin
tid på tænkning.
khuakhan (v.): intrigere, smede rænker.
khuakhan, khuakhang (v.): planlægge, arrangere. - Eksempel:
Kan khualtlawnnak ding khua kan khang lai = Vi skal
planlægge vores rejse.
khuakhan lairelnak, zohkhenhnak, kilkawinak, hruihaonak
khuakhan thiamnak, raltuknak lei i thiamnak (n.): strategi.
khuakhangtu (n.): rænkesmed.
khuakhangtu (n.): planlægger, arrangør.
khuakhannak (n.): planlægning, arrangement, overvejelse.
khuakhen, khuakheng, ruah sur lo i saupi um (n.): tørke.
khuakhennak (n.): tørke. - Eksempel: Khua a khennak thla
thum a si cang = Nu er det tre måneder siden, tørken begyndte.
khual (n.): fremmed, gæst.
khual chawntu (n.): receptionist.
khual dawtnak (n.): gæstfrihed.
khual tampi a tlawngmi (adj.): berejst.
khual tlawn (v.): rejse.
khual tlawn, aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio in kal
(n.): eskorte, konvoj.
khual tlawnnak caah siseh, ram vaihnak caah siseh i lak i
thuam tling cun um, a herhmi thil thuam (v.): udstyre,
udruste, ekvipere.
khualbuk (n.): gæstehus for rejsende, almindeligvis uden vært.
khualbuk, riahnak inn (n.): kro, gæstgiveri.
khualeilek (n.): tilflugt.
khualeng i ttihmi meiphu (n.): glædesblus, bål.
khualtawngmi (n.): vejfarende.
khualtlawm tikah duhnak lam in kal lei i kal i kir tthan
tihah lam dang in kir (n.): rundtur.
khualtlawn (n.): rejse.
khualtlawn (v.): rejse, turnere.
khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi (n.): bagage.
khualtlawngmi (n.): passager.
khualtlawngmi (n.): turist.
khualtlawngmi (n.): rejsende.
khualtlawnnak (n.): rundrejse, rejse, tur.
khualtlawnnak ca i an rak hmanmi rangleng (n.): diligence.
khualtlawnnak i i phorhmi thil (n.): bagage, rejsegods.
khualtlawnnak lam (n.): pilgrimsfærd. - Eksempel: Khua
thiang an tlawnnak ah khan khualtlawng pawl kha khan tampi
an kal = Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd
til den hellige by.
khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi (n.): kuffert.
khualtlung, hawileng (n.): gæst.
khualtlung a daw lomi (adj.): ugæstfri.
khualtlung a dawmi (adj.): gæstfri.
khualtlung mileng rawl ei sawm, tuammuai, lawmhter, puai
tuahpiak (v.): underholde.
khualtlung zei rel lonak (n.): ugæstfrihed.
khuamuih (n.): mørkning.
khuan, khuang (v.): gale. - Eksempel: Ar a khuang = En hane
galer.
khuang (n.): tamtam.
khuang, paran (n.): tromme.
khuang hmete (n.): tamburin.
khuangmung, theihmung (n.): bær.
khuangte (n.): tamburin.
khuankhangtubu, bu (n.): rådsforsamling, råd.
khuap (v.): opdæmme (en flod). - Eksempel: Tiva kan khuap =
Vi opdæmmer en flod.
khuapi, khuanganpi (n.): by, stad.
khuapi chung i hlan awkin a ummi mawttawka hme, theksi
(n.): taxi, taxa.
khuapi chung i Jodah mi umnak sang (n.): ghetto,
jødekvarter.
khuapi chung i misual pawl a thli i an umnak hmun (n.):
underverden.
khuapi chung mawttawka lam kam i minung ke kalnak lam
(n.): fortov.
khuapi chung nun in nun a thiammi (adj.): by-, bymæssig.
khuapi chung nunning (n.): belevenhed, høflighed.
khuapi chung tlanglawng hme phun (n.): sporvogn.
khuapi chung zapi pumhnak inn (n.): rådhus.
khuapi chungah si lo in ramlak i a ummi mifir (n.): røver.
khuapi leng deuh vak i a ummi sang (n.): forstad.
khuapi leng deuhvak i a ummi sang he aa tlaimi (adj.):
forstads-.
khuapi uktu bawi (n.): borgmester.
khuar (n.): hak. - Eksempel: Fung ahkhan khuarmi a tuah =
Han skar hak i en stok.
khuar (v.): at kræve mere end normal eller rigtig pris.
khuaram hmanthlak (n.): kort, landkort.
khuaram kong, miphun a ummi hna le a khuati le thingkung
ramkung le thil dangdang kong (n.): geografi.
khuaram kong he aa pehtlaimi (adj.): geografisk.
- 119 -
khuaram kong thiammi (n.): geograf.
khuari, khawri (n.): torden. - Eksempel: Khuari le ttektla =
Torden og lyn.
khuari bantukin a rimi (adj.): tordnende, dundrende.
khuari thawng (n.): tordenskrald.
khuaruah, ruah (v.): gruble, grunde, spekulere, fundere.
khuaruah a thiammi, a fimmi, a chia a ttha a thleidang
khomi (adj.): klog.
khuaruah khawhnak (n.): forstand. - Eksempel: A lungthin a
tlau cang = Han har mistet forstanden.
khuaruah khawhnak (n.): rationalitet, fornuft.
khuaruahhar (adj.): mærkelig. - Eksempel: A umtu
khuaruahhar a si = Hans opførsel er mærkelig.
khuaruahhar (n.): forfærdelse. - Eksempel: Khuaruahhar in
um hlah = Bliv ikke forfærdede.
khuaruahhar (n.): mirakel. - Eksempel: Bawi Jesuh nih
khuaruahhar tampi a tuah = Herre Jesus gjorde mange
mirakler.
khuaruahhar (v.): overraske, forbavse. - Eksempel: A
thiamnak nih ka khuaruah a ka harter = Jeg var forbavset over
hans dygtighed.
khuaruahhar (v.): forundres, forbavses. - Eksempel:
Tlanglawng a ranning kha a khuaruah a har = Han forundres
over togets fart.
khuaruahhar a simi (adj.): vidunderlig, storslået, mirakuløs,
forunderlig. - Eksempel: Pathian thil tuahmi hi khuaruahhar an
si ko = Guds værker er forunderlige.
khuaruahhar a simi, a si lai tiah ruah hrimhrim lomi (adj.):
overrakende, forbavsende.
khuaruahhar a simi, rumra a ngeimi (n.): formidabel,
forbløffende.
khuaruahhar a simi, zumh khawh ding ngaingai a si lomi
(adj.): fabelagtig.
khuaruahhar bia, thil awlokchong (n.): gåde.
khuaruahhar in a tthami thil (n.): vidunder, monstrum, uhyre.
khuaruahhar in um, lung-ar (v.): forvirre.
khuaruahhar ruah awk hngal loin um (v.): mystificere.
khuaruahhar ruah awk hngal loin umnak (n.): mystifikation.
khuaruahhar thil (n.): mirakel.
khuaruahharmi thil (n.): forundring.
khuaruahharmi thil (n.): under, vidunder. - Eksempel:
Pyramid cu vawlei cung thil khuaruahhar pakhat an si =
Pyramiderne er et af verdens vidundere.
khuaruahharnak (n.): overraskelse.
khuaruahharnak (n.): forundring.
khuaruahharnak (n.): mirakel. - Eksempel: Bawi Jesuh nih
khuaruahharnak a tuah hna = Jesus gjorde mirakler.
khuaruahharnak (n.): pine,smerte, kval. - Eksempel:
Khuaruahharnak kan tong = Vi er i pine.
khuaruahharnak (n.): overraskelse. - Eksempel: Na rat cu
khuaruahhar a si = Dit komme er en overraskelse.
khuaruahnak (n.): tænkning. - Eksempel: Khuaruahnak tampi
a ngei lo = Han har ikke megen tænkning (= han er ikke
intelligent).
khuaruat (adj.): betænksom, hensynsfuld, opmærksom. Eksempel: Amah cu mikhuaruat a si = Han er opmærksom mod
andre; han tænker sig om, inden han handler.
khuaruattu (n.): tænker.
khuasa, khuasak (v.): leve, eksistere. - Eksempel: Khua kan sa
kho men a si = Vi kan næsten ikke eksistere.
khuasa mi a kan uap tthupmi (adj.): lummer, trykkende, hed.
khuasak (v.): ernære sig, leve. - Eksempel: Khuasak a har ko. Kan khuasak a har. - Mandalay i khua a saknak a sau cang =
Det er vanskeligt at ernære sig. - Vort liv er vanskeligt. - Han
har levet i Mandalay i lang tid.
khuasak tintuk (n.): husholdning, husholdningsøkonomi.
khuasaknak, nuncannak (n.): udkomme, levebrød.
khuasaknak, nunnak (n.): eksistens, tilværelse.
khuasih i ther, ther (v.): dirre, sitre.
khuasik a ing zungzalmi, thlitu, ruahpi, nilin (adj.): vejrbidt.
khuasik aa lawh i thal a hung chuahka (n.): forår.
khuasik caan (n.): vinter.
khuasik ngaiin um (v.): fryse. - Eksempel: Ka khua a sik tuk =
Jeg fryser.
khuasik nih a therhmi (adj.): skælvende.
khuasik therh (v.): ryste, skælve.
khuate (adj.): landlig, land-, fra landet. - Eksempel: Khuate mi
a si = Han er en dreng fra landet.
khuate (n.): land. - Eksempel: Khuapi um maw na duh deuh
khuate um? = Foretrækker du at leve i byen eller på landet?.
khuate (n.): landsby.
khuate deuh i a ummi pawl hla (n.): folkesang.
khuate deuh i a ummi pawl lam (laam) (n.): folkedans.
khuate mi (n.): bondeknold.
khuate mi a simi (adj.): rustik, landlig.
khuatemi (n.): landsbyboer.
khuatemi, mihrut (n.): tåbe, dumrian.
khuatheitu, hnakhaw khuang, hnakhaw chung i khuang
bantuk a simi (n.): trommehinde.
khuati (n.): klima, vejr.
khuatla, dotla (adj.): pletfri, fejlfri, lydefri. - Eksempel:
Raithawinak caah sattil dotla lawng hman khawh an si = Kun
fejlfri dyr kan bruges til ofring.
khuavang (n.): et menneske, der er besat af en ånd.
khuavang (n.): ånd, som besætter et menneske.
khuavang, hmailei thil kong a chimtu, thitlawn a thiammi
(n.): åndemaner, troldmand.
khuavang, hmailei thil a chim khomi (n.): spåmand.
khuavang; mangit pawl khi an si khun (n.): medium.
khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap, cu bantuk ralkap
umnak hmun (n.): garnison.
khuavengtu ca i vengtu pawl, ralkap bantukin cawpiaknak a
ngei vemi (n.): milits.
khuazakip ah (adv.): overalt.
khuazei ah (conj.): hvortil.
khuazei ah dah (adv.): hvor. - Eksempel: Khuazei ah dah na
um? - Khuazei ah dah na kal lai? = Hvor bor du? - Hvor går
du hen?.
khuazei ah dah (conj.): hvorhen.
khuazei hmanh ah (conj.): hvorhen end.
khuazei in (conj.): hvorfra.
khuazei in dah (adv.): hvorfra. - Eksempel: Khuazei in dah na
rat? = Hvorfra kommer du? (Hvor kommer du fra?).
khuazei ka hmanh i a um dih khomi (adj.):
allestedsnærværende.
khuazei ka hmanh i thlah i inn lei tthiamtthiam i a zuangmi
laileng (n.): brevdue.
khuazei ka hmanh i um dihnak (n.): allestedsnærværelse.
khuazei paoh ah (adv.): hvor end, hvorhen end.
khuazeihmanh lo (adv.): intetsteds. - Eksempel: Hi lam cu
khuazeimanh a phan lo = Denne vej fører intetsteds hen.
khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak (n.): vejrhane.
khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i tuah, si a si tikah a
tthawnnak hloh kha a si (v.): neutralisere.
khuazeimaw ah (adv.): et eller andet sted.
khuazing (n.): gud, guddom.
khuazing hmelchunh cuar cung i a ummi (n.): modermærke,
skønhedsplet.
- 120 -
khuazing sinak (n.): guddommelighed.
khuazingnu (n.): gudinde.
khuh (v.): hoste. - Eksempel: A khuh = Han hoster.
khuh (v.): finere.
khuh (v.): tage (låget) på. - Eksempel: Na lukhuh kha i khuh =
Tag din hat på.
khuh, a cungin khun (v.): overtrække.
khuh, thuh, thawngpang hlat (v.): dække. - Eksempel:
Thawngthanhtu nih mei kong kha a hlat awk a si lai =
Journalisten må dække ildebranden.
khuh, tuam (v.): hylle ind, svøbe ind. - Eksempel: Na lu kha
puan in i tuam = Indhyl dit hoved med et tørklæde.
khuh, zual, dolh (v.): opsluge.
khuhhip zawtnak (n.): kighoste.
khuhhrin zawtnak, khuhhring (n.): astma.
khuhlu (n.): stikkelsbær, en slags blomme.
khuhnak (n.): dække. - Eksempel: Na lu khuhnak ah luchin na
hman lai = Du bør bruge en hue til dække af hovedet.
khuhnak (n.): hoste. - Eksempel: A khuhnak a sau cang =
Hans hoste har varet længe.
khuhnak, tuamnak (n.): beklædning, forhudning.
khuhsi (n.): hostesaft.
khuhsi, sahdah (n.): tobak.
khuhsi chung ummi, tikor (n.): nikotin.
khuhsi dip hnimhmi chiahnak/i kennak bawm (n.):
snustobaksdåse.
khuhsi songkhoi (n.): tobakspung.
khuk, khup (n.): knæ. - Eksempel: Thlacam ah a khuk aa bil =
Han beder, idet han bøjer sine knæ.
khuk khawm, kukkhawm, khupkhawm (adj.): kalveknæet.
khuk le fengbeo karlak (n.): skank, skinneben.
khukbil (v.): knæle. - Eksempel: A khuk aa bil = Han knæler
ned.
khukkep (n.): knæskal.
khukrul phun khat (n.): hageorm.
khuksi dip hnar i hnimhmi phun (n.): snus.
khuktthi, hawi, rianttuantti hawi (n.): kollega.
khul (n.): gang. - Eksempel: Khul nuar in a kal = Han gik i
langsom gang.
khul (n.): fart, hastighed. - Eksempel: A khul a nuar = Hans
fart er lav.
khul a rangmi (adj.): hurtig.
khul ranter (v.): accelerere.
khulnuar (adj.): langsom.
khulnuarin (adv.): langsomt. - Eksempel: Khulnuar in kal hlah
= Gå ikke langsomt.
khulnuarmi, duhsah (adj.): langsom.
khulralg in tlik, zuan hnawh, nam (v.): fare, styrte (afsted). Eksempel: Tlangval nih baska kha a hei tlik hnawh = Drengen
styrtede afsted til bussen.
khulrang (adj.): hurtig.
khulrang, fel, fawi tein cawlcangh, ruang-ai (adj.): adræt. Eksempel: Chizawh cu an ruang a ai ngai = Katte er meget
adrætte.
khulrang, duak (adj.): pludselig. - Eksempel: Poipang ton sual
to dingah duak tiah aa mer. = Han tog en pludselig drejning for
at undgå en ulykke..
khulrang i a luan (v.): flyve. - Eksempel: Caan cu a zuan in a
zuang = Tiden flyver afsted.
khulrang in (adv.): straks, på stående fod.
khulrang in, tim manh loin tuahmi (adj.): skyndsom, hastig.
khulrang in, tlavakmak in (adj.): frisk, livlig, rask.
khulrang in, tunaite ah, tawi tein, bia tlawm tein (adv.): kort,
snart.
khulrang in a alh khomi (adj.): brandfarlig, let antændelig.
khulrang in a kal khomi, a zuan a zangmi (adj.): rapfodet.
khulrang in kal (v.): haste, skynde sig.
khulrang in kal (v.): skynde sig, haste. - Eksempel: Inn ah
khulrang in an kal = De skyndte sig hjem.
khulrang in kal cutmat, tuah cutmat (v.): fare.
khulrang in thil a timi (adj.): hastig.
khulrang in thil hngalh khawh le tiam khawhnak, thulak
rannak (n.): skarpsindighed.
khulrang in tlaih (v.): snappe.
khulrang in tlik (v.): jage, fare.
khulrang in tuah awk a simi (adj.): presserende, påtrængende.
khulrang in vun zoh (n.): blik.
khulrang in zuan, kal (v.): fare.
khulrang le fel ngaiin (adv.): effektivt.
khulrang le fel tein thil a ti khomi (adj.): effektiv, virksom.
khulrang le fel tein thil tuah khawhnak (n.): effektivitet.
khulrang nagiin tawite lawng tlik (n.): sprint, hurtigløb.
khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holh lengmangmi (n.):
pludren, plapren.
khulrang ngaiin, duak tiin (adv.): pludseligt.
khulrang ngaiin mawttaw in kalnak ding ca i an tuahmi lam
(n.): speedway, racerbane, væddeløbsbane.
khulrang tein, chikkhatte ah (adv.): uopholdeligt, straks.
khulrang tein, rau lo tein (adv.): straks, øjeblikkeligt.
khulrang tein a hngal khomei (adj.): flink.
khulrang tein a kang khomi, meirawl, tekbu (leng si loin)
(n.): tønder, fyrsvamp.
khulrang tein a rak cohlang khomi (adj.): modtagelig. Eksempel: Rianrang tein a rak cohlang khotu lungthin a ngei =
Han har et modtageligt sind.
khulrang tein bengh (v.): tromme. - Eksempel: Ruah nih
thlalangawng thlalang a theh = Regnen trommer på
vinduesruden.
khulrang tein diak ti i kal (v.): fare af sted. - Eksempel: Zu cu
a khor ah diak tiah a lut = Musen for ind i sit hul.
khulrang tein diak ti i kal (v.): smutte. - Eksempel: Zu cu a
khor ah diak tiah a lut = Musen smuttede ind i sit hul.
khulrang tein hawi chonh khawhmi zawtnak (adj.):
epidemisk.
khulrang tein i mer (v.): hvirvle.
khulrang tein i mer, khulrang tein i zit (v.): spinne.
khulrang tein kun in huh (v.): smække.
khulrang tein mawttaka in kal khawhnak ding caah lam
nganpi (n.): motorvej.
khulrang tein thil a hngal khomi (adj.): følsom.
khulrang tein tikhu ah a cangmi (adj.): flygtig.
khulrang tein tuah thluahmah (v.): drøne, runge.
khulrang tein tuahmi (adj.): prompte, hurtig.
khulrang tuk in tuahmi thil, ralrin lo piin a hung ummi
(adj.): ubesindig, overilet.
khulrangin (adv.): hurtigt, hastigt. - Eksempel: Khulrangin kal
= Gå hurtigt.
khulrangte in hmuh theih khawhmi, tongh in theih khawhmi
(adj.): håndgribelig.
khulrangte le nal ngaiin holh (v.): plapre, rable (tale hurtigt).
khulranh duh (n.): hast, hastværk, at have travlt. - Eksempel:
Han ka hnawh klah, khulrang in kal ka duh = Besvær mig ikke;
jeg har travlt.
khulrannak (n.): hurtighed, fart.
khulrannak, ruang ainak (n.): raskhed, adræthed.
khulrannak in, khulrang in (n.): hast. - Eksempel: Khulrang
in an chuak = De tog bort i hast.
khulranter (v.): skynde på. - Eksempel: Kan hnawh hna = Vi
- 121 -
skynder på dem.
khulrantertu, khulrang deuh in kal seh tinak caah mawttaka
chuing i dahsi tam deuh peknak (n.): speeder.
khum (adv.): enten eller. - Eksempel: Nu khum pa khum nan ra
dih lai = I skal allesammen komme, enten I er kvinder eller
mænd.
khum (n.): jute. - Eksempel: Buri cu khumla in an ser =
Sækkelærredssække er lavet af jutefiber.
khumh, kulh (v.): lukke inde. - Eksempel: Vokte kha kawm
chungah an khumh = Grisen blev lukket inde i folden.
khumhnak (n.): indelukke, det som noget er lukket ind i. Eksempel: Arti an khumhnak thingkuang a kuai = Kassen, som
æggene var lagt i, er gået i stykker.
khun (adv.): især, særlig, i særdeleshed. - Eksempel: Choclate
kha a duh khun = Hun holder især af chokolade.
khun (v.): bøje. - Eksempel: Na lu khun tuah = Bøj hovedet.
khun (v.): begunstige, holde mere af. - Eksempel: Jakob nih
Josef cu a dawt khun = Jakob holder mere af Josef end de
andre.
khun, a ttha khun, a chia khun, a hleikhun in (adv.): især,
specielt.
khun a ngei lomi, mah seh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi,
cung i thil hnuhnak tilawng (n.): pram.
khung (adj.): tæt. - Eksempel: A sam a khung = Hans hår er
tæt.
khung sau, cabuai sau (n.): skrivebord, pult.
khunhlei in tuahnak/cawnnak/thiamnak (n.): specialisering.
khup (v.): stille omvendt med hulningen nedad. - Eksempel:
Hrai kha khup = Stil koppen omvendt.
khup, khuk (n.): knæ. - Eksempel: Thlacam ah a khuk aa bil =
Han beder, idet han bøjer sine knæ.
khupkep (n.): knæskal.
khupkhawm, khuk khawm, kukkhawm (adj.): kalveknæet.
khur, khor, khawr (n.): hul. - Eksempel: Khawr an co = De
graver et hul.
khur-awmh (v.): passe, pleje.
ki (n.): horn.
ki (n.): fremspring.
ki (n.): tonart. - Eksempel: Hla cu a ki zeidah a si? = Hvad er
sangens tonart.
kiah (adj.): brækket. - Eksempel: Thingnge a kiah ahcun na tla
lai = Hvis grenen er brækket, falder du ned.
kiak, khuaimi thil (n.): brud.
kiam, caw kiam, naa kiam, sattil khumhnak kulhmi (n.):
fold, indelukke.
kian, kenh, kianh (v.): vige, gå til side, give plads. - Eksempel:
Thilphormi cu lam na kenh lai = Du bør vige for en mand, der
bærer en byrde.
kiang (adv.): nær, tæt ved. - Eksempel: Ka kiang ah ra tthu
tuah = Kom og sid hos mig.
kiang (v.): forsvinde, fordufte, fordampe. - Eksempel: Minmei a
kiang cang = Tågen er forsvundet.
kiangah (prep.): ved, ved siden af. - Eksempel: Ka kiangah thu
tuah = Sid ved siden af mig.
kiangkap (n.): omgivelser.
kiao, kiau, chiti in kiau, kio (v.): stege, spejle. - Eksempel: Arti
ka kiao = Jeg steger (spejler) æg.
kiar ha (n.): tand (i tandhjul).
kiau (v.): råbe, skrige.
kiau, chiti in kiau, kiao, kio (v.): stege, spejle. - Eksempel: Arti
kih, kik (adj.): kold. - Eksempel: Khua a kih ahcun angki lum
naa hruk lai = Hvis vejret er koldt, må du tage en varm jakke
på.
kihlum tahnak, cheu za khat i an cheumi phun, degree 100
ah ti a tlok (n.): centigrad.
kihnak (n.): kulde, kølighed.
kihter (v.): køle, nedkøle, afkøle.
kihter, mah duhning in lumter (n.): aircondition.
kihternak (n.): afkøling, nedkøling, frysning.
kihtertu thingkuang (n.): køleskab.
kik, kih (adj.): kold. - Eksempel: Khua a kih ahcun angki lum
naa hruk lai = Hvis vejret er koldt, må du tage en varm jakke
på.
kik ngaiin, chawn duh set loin (adv.): iskoldt.
kik tuk lo lum tuk loin a tlaitu seh (n.): termostat.
kiken (n.): krog, hjørne.
kikiau (adj.): zigzag, siksak.
kikiau tyhawi (n.): siksakbroderi.
kil (v.): passe ordentligt på. - Eksempel: Na sattil kha ttha tein
na kil hna lai = Du må passe ordentligt på dine dyr.
kil, inkil, vamkil (n.): hjørne, vinkel.
kil, kilven (v.): holde i sikkerhed, vogte, bevare, passe på. Eksempel: Na sui kha ttha tein na kil lai. - Pathian nih an kilven
lai = Du må holde dit guld i sikkerhed. - Må Gud bevare jer.
kil, lam kilkawi (n.): hjørne, krog.
kil li a ngeimi thil (n.): rektangel.
kil li ngei a simi (adj.): rektangulær, retvinklet.
kil li ngei a simi thil pungsan suainak i hmanmi pedan (n.):
kvadrat.
kil pathum a ngeimi (n.): trekant.
kil pathum a ngeimi a simi (adj.): trekantet.
kilh (v.): knappe. - Eksempel: Na angki kha ttha tein kilh =
Knap din skjorte ordentligt.
kilh (v.): at give beskyttelse bagfra eller fra siden. - Eksempel:
Hnulei in nang nih kan kilh = Giv os beskyttelse bagfra.
kilisirin, si bang a thlummi (n.): glycerin.
kilkawi (n.): hjørne, hårnålesving. - Eksempel: Tlang cung lam
cu kilkawi a tam tuk = Vejene i bjergene har for mange
hårnålesving.
kilkawimi (adj.): siksak.
kilkawinak, hruihaonak, khuakhan lairelnak, zohkhenhnak
kilven, kil (v.): sikkerhed: holde i sikkerhed, vogte, bevare,
passe på. - Eksempel: Na sui kha ttha tein na kil lai. - Pathian
nih an kilven lai = Du må holde dit guld i sikkerhed. - Må Gud
bevare jer.
kim (adj.): mæt, meget mæt. - Eksempel: Ka duh a kim ko =
Jeg er helt mæt.
kin, kingh (adj.): øde, ubeboet. - Eksempel: Hi hmun cu hmun
king a si = Dette sted er ubeboet.
kin, kingh (v.): banke. - Eksempel: Innkhar a kingh = Han
bankede på døren.
kingh, fak piin tuk (v.): banke. - Eksempel: Chairman nih
ningcang tein um u, tiin cabuai kha a tuk = Formanden
bankede i bordet for at kalde til orden.
kingh, kin (adj.): øde, ubeboet. - Eksempel: Hi hmun cu hmun
king a si = Dette sted er ubeboet.
kingh, kin (v.): banke. - Eksempel: Innkhar a kingh = Han
bankede på døren.
kingh thawng (n.): banken. - Eksempel: Innka kingh thawng ka
theih = Jeg hørte en banken på døren.
kingkawt nam (n.): sværd.
kingkuar, ngaikuang (n.): reje. - Eksempel: Ngaikuang nih ka
umnak li lian, a ti = Rejen siger, at den lille dam, den lever i, er
den største i verden.
kinglang, laiking, laikeng (n.): firben. - Eksempel: Kinglang
puanbu tah in = Udsætte hele tiden, som firbenet, der har
- 122 -
planer om at væve, når det er koldt om natten, og glemmer det,
når solen kommer og varmer den op.
kinh (v.): efterlade noget alene. - Eksempel: Nan inn na kinh lai
lo = Du må ikke efterlade jeres hus alene (ubeskyttet).
kinh (v.): forlade, kommer ikke til. - Eksempel: Sazuk nih sih
an kinh cang = Hjortene har forladt (kommer ikke til) saltkilden.
kinter (v.): at lade blive ubesøgt.
kio (adj.): berømt.
kio, kiau, chiti in kiau, kiao (v.): stege, spejle. - Eksempel: Arti
kip (adj.): hver, enhver. - Eksempel: Khua kip ah phungchim
ah kan kal = Vi gik til enhver landsby for at prædike.
kip, kiptuh (n.): overmorgen. - Eksempel: Kip ah kan ra kir lai
= Vi vender tilbage i overmorgen.
kiptuh, kip (n.): overmorgen. - Eksempel: Kip ah kan ra kir lai
= Vi vender tilbage i overmorgen.
kir (v.): tilbage: vende tilbage, komme tilbage, trække sig
tilbage. - Eksempel: Thaizing ah kan ra kir lai. - Ralkap cu an
kir cang = Vi vender tilbage imorgen. - Soldaterne har trukket
sig tilbage.
kir (v.): lade sig skille (kvinden gør det). - Eksempel: Nu
Hniang a kir / Nu Hniang nih a va a kirtak = Nu Hniang lader
sig skille fra sin mand.
kir, ker (adj.): krøllet, kruset. - Eksempel: A sam a ker = Hans
hår er krøllet.
kir tthan, hnulei ah i tawn, ti a lianmi a zor tthan khi (v.):
vige.
kir tthan, hnulei ah i thawn tthan, hnuh tthan, lak tthan
kir tthan, lehrulh (v.): reagere.
kirh (v.): tilbage: bringe tilbage, komme tilbage med. Eksempel: Chuncaw nan ei dih in a hleimi kha rak kirh te =
Når I er færdige med at spise, så kom tilbage med resten.
kirnak (n.): tilbagekomst.
kirnet bom (n.): granat.
kirnet bom a hmangmi pawl ralkap (n.): grenader.
kirtak (v.): skille: lade sig skille (fra manden).
kirter tthan (v.): genspejle, afspejle. - Eksempel: Bihmi
thlalang nih ka hmai (mui) kha a kirter tthan = Spejlet
genspejler mit ansigt.
kirter tthannak (n.): genspejling.
kirtthan (v.): tilbage: vende tilbage, returnere. - Eksempel: Lam
na tlau cang, na kirtthan awk a si = Du er faret vild, du må
vende tilbage.
kitar, tingtang (n.): guitar.
kitar hri, aw ttumnak hri, rirawt hri (n.): streng.
kiu (n.): albue.
kiu in banrek karlak (n.): underarm.
ko (adv.): bekræftende partikel: selvfølgelig, jovist, rigtignok. Eksempel: Allpe na duh maw? Ka duh ko = Kan du lide æbler?
Selvfølgelig kan jeg det.
ko nain (prep.): trods, til trods for. - Eksempel: Ruah a sur ko
nain nganchia cu an chuak = Drengene gik ud trods regnen.
koih (v.): tippe, vippe, hælde. - Eksempel: Thutdan cu amah lei
ah a koih = Han vippede stolen imod ham.
kok (v.): skalle af. - Eksempel: Vampang si thuhmi kha a kok =
Malingen skallede af fra væggen.
kok tawdot in si loin a viu in a viumi chimbu (n.): slørugle.
koketein ngeihmi le simi, cawnchommi si loin, ser chommile
tuahchommi si loin (adj.): naturlig. - Eksempel: Nu le pa nih
fale dawt cu an kokek in an i ngeihmi a si = Det er naturligt for
forældre at elske deres børn.
kolh, kawlh (v.): barbere. - Eksempel: A nu nih a lu a kolh =
Hans mor barberer hans hoved.
Kolose (n.): Kollosæerne.
kom, komh, hawikomh (v.): forene, ven: blive venner med.
komh (v.): forene sig, slutte forbund.
komh (v.): blande sig. - Eksempel: Hawi he i komh a duh =
Han kan lide at blande sig med andre.
komh, fonh (v.): forene.
komh, hawikomh, kom (v.): forene, ven: blive venner med.
komh, kawmh (v.): binde sammen.
komh, kawmh (v.): addere, lægge sammen. - Eksempel: Pahnih
le pali komh = Læg to og fire sammen (=adder to og fire).
komh khawhmi (adj.): omgængelig, selskabelig.
komh nuammi mittha (adj.): venlig.
komhnak (n.): forbund.
komhnak, kawmhnak (n.): fællesskab, venskab, omgang.
komhnak, pakhat sinak, fonhnak (n.): enhed.
kong (n.): beskrivelse. - Eksempel: Ralkap a rak si lio kong kha
a chim = Han giver en beskrivelse af sit liv som soldat.
kong (prep.): om. - Eksempel: Amah kong zeihmanh ka hngal
lo = Jeg ved ikke noget om ham.
kong (prep.): om. - Eksempel: A khualtlawn-nak kong chim a
duh ngai = Han kan lide at fortælle om sin rejse.
kong, chimmi konglam (n.): fortælling.
kong, kawng (n.): dyrespor.
kong, tuanbia (n.): fortælling, historie.
kong ah (prep.): angående, med hensyn til, vedrørende.
kong chim (v.): gøre rede for. - Eksempel: A ziaza kong kha
chim dingah an fial = Han blev bedt om at gøre rede for sin
opførsel.
kong chim (v.): beskrive.
kong chimnak (n.): beskrivelse.
kong chimnak a simi (adj.): beskrivende, deskriptiv.
kong he aa pehtlaiin (adv.): hvad angår, med hensyn til,
angående. - Eksempel: A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha
ko = Hvad angår hans helbred, så er det godt.
kong pakhatkhat fiang khun in ttialmi (n.): tese.
kong pakhatkhat ttha tein ttialmi (n.): afhandling.
kongah (prep.): angående, vedrørende, med hensyn til.
konglam chim, chim (v.): fortælle, berrette.
konglam chimnak (n.): fortælling.
konglam chimtu, chimtu (n.): fortæller.
kontinent tia dengmang a simi (n.): subkontinent.
kop (v.): hænge ved, hænge fast. - Eksempel: Na angki ah
hnawm a kop = Noget snavs hænger ved din jakke.
kopi, kawpi hlum (n.): kål.
kopipar (n.): blomkål.
kopza, kapza, kawpza (n.): hængsel.
kor (v.): rynke, slå folder. - Eksempel: Angki leng cu a liang ah
kor = Frakken slår folder oppe ved skuldrene.
kor, kawr (n.): Chin ærmeløs bluse.
Korin (n.): Korinterne.
kornak (n.): rynke, fold.
korpusal aa tel lomi thi (n.): plasma, blodvæske.
korter (v.): krølle, pjuske.
korter, bingboter (v.): kruse. - Eksempel: Thli nih tili kha a ti a
bingboter = En brise krusede søen.
kortet, mahte lawng i bu hmete i ser (n.): klike.
kotka, kutka, kawtka (n.): port, låge.
ku: et ord, der udtrykker kærlighed, især brugt om unge piger.
ku (v.): være søvnig (altid brugt med mit, øjne). - Eksempel: Ka
mit a ku = Jeg er søvnig, træt, døsig.
kua (adj.): dyb (stemme). - Eksempel: A aw a kua = Han har
basstemme.
kua (adv.): cirka, omkring. - Eksempel: Phaisa za hnih thum
kua in rak ka kua te = Send mig venligst penge, omkring to-tre
- 123 -
hundrede kyats.
kua (n.): munding, geværmunding.
kua (n.): hule. - Eksempel: Lung kua chungah miruh an hmuh
= De fandt menneskeknogler i hulen.
kua (n.): hul. - Eksempel: Zu kua = Et rottehul.
kua (num.): ni. - Eksempel: Fapa pakua a ngei = Han har ni
sønner.
kua, bu (n.): hule.
kua, kuat (v.): sende. - Eksempel: Tuan ah ca rak ka kua =
Send mig snart et brev.
kua, meithal kua (n.): kaliber.
kua, zu kua, khor (n.): hul.
kuah (n.): skruenøgle.
kuahli (n.): katapult.
kuai (n.): stump, fragment, brudstykke. - Eksempel: Thlalang
kuai nih a ah = Hun skar sig på en stump glas (et glasskår).
kuai (v.): bryde, brække, gå i stykker. - Eksempel: Ka hrai a
kuai = Min kop er gået i stykker.
kuai, cheu (v.): revne.
kuai, kuaih (v.): spænde buen. - Eksempel: Na likuk kha kuai =
Spænd din bue.
kuai, kuaih, kawiter, kuei (v.): bøje. - Eksempel: Thir thluan
kha a koih, a kawiter = Han bøjer jernstangen.
kuai cikcek, khuai cikcek (v.): slå i stykker, splintre, knuse.
kuaih, kawiter (v.): bøje. - Eksempel: Thir thluan kha a koih, a
kawiter = Han bøjer jernstangen.
kuaih, kuai (v.): spænde buen. - Eksempel: Na likuk kha kuai =
Spænd din bue.
kuaih khawhmi sinak, kualh khawhmi sinak (n.): smidighed,
bøjelighed.
kuaimi innka (n.): bue.
kuainak awng, pemnak awng (n.): sprængning, brud.
kuaite (n.): pibe.
kuaite kuak (n.): pibe.
kuak (n.): cigar, cigaret, cerut.
kuak hmih, hmih, mei hmih (v.): slukke, udslukke, udslette.
kuak pak, pak (v.): pulse.
kuakbul (n.): stump.
kuakbul, tan tawite a tangmi (n.): skod.
kuakdap chiahnak kheng (n.): askebæger.
kuakpihrum (n.): pibe, sædvanligvis brugt af kvinder.
kuakzu, kuakzuk (v.): ryge (tobak). - Eksempel: Kuakzuk na
duh maw? - Kuak zu hlah = Vil du ryge? - Ryg ikke /Du må ikke
ryge.
kuakzuk, kuakzu (v.): ryge (tobak). - Eksempel: Kuakzuk na
duh maw? - Kuak zu hlah = Vil du ryge? - Ryg ikke /Du må ikke
ryge.
kual (adj.): hjulbenet. - Eksempel: A ke a kual = Han er
hjulbenet.
kual (n.): rulle. - Eksempel: Hri kual kual khat = En rulle reb.
kual (n.): bøjning (af flod).
kual (v.): rulle op, rinke op. - Eksempel: Hri kha kual tuah =
Rink (rul) rebet op.
kualh (v.): slynge sig om. - Eksempel: Rul nih thing nge a
kualh = Slangen slynger sig rundt om grenen.
kualh khawhmi, bil khawhmi (adj.): smidig, bøjelig.
kualh khawhmi, khairiat tipep (n.): haveslange, vandslange.
kualh khawhmi sinak, kuaih khawhmi sinak (n.): smidighed,
bøjelighed.
kuam (adj.): lang. - Eksempel: Tlang a helmi lam cu a kuam =
Vejen, der snor sig op ad bjerget, er lang.
kuam (n.): dal, dalstrækning.
kuan, kuanfang, meithal kuan (n.): kugle, projektil.
kuan, suan (n.): bly.
kuanfang, meithal kuan, kuan (n.): kugle, projektil.
kuang (n.): kasse, æske.
kuang (n.): vandledning af bambus eller træ.
kuang (n.): trug. - Eksempel: Vok kuang = Svinetrug.
kuang (n.): skæfte (på gevær). - Eksempel: Meithal kuang saih
a thiam ngai = Han er meget god til at lave geværskæfter
(bøsseskæfter).
kuang (n.): lund. - Eksempel: Hai kuang rawn ah sazuk a kah
= Han skød en hjort i mangolunden.
kuang, nga zuatnak tili, tidil (n.): akvarium.
kuang, thingkuang (n.): kasse, boks.
kuang hmete, canphio bawmte (n.): dåse, blikdåse.
kuar (n.): grøft. - Eksempel: Kuar ah cawfa a tla = En kalv
falder i en grøft.
kuarang (n.): næsehorn.
kuarkak (n.): grøft, hul.
kuarmi (n.): fordybning, sænkning. - Eksempel: Lam i a kuarmi
ah khan ruahti an khat dih = Regnen fylder fordybningerne i
vejen.
kuarmi thil, thlalang (adj.): konveks.
kuat, kua (v.): sende. - Eksempel: Tuan ah ca rak ka kua =
Send mig snart et brev.
kuatchin, pekchin (v.): forsende, oversende.
kuei, kuai, kuaih, kawiter (v.): bøje. - Eksempel: Thir thluan
kha a koih, a kawiter = Han bøjer jernstangen.
kuh, pom, kup (v.): omfavne, omfatte.
kuh, ttang i i rehchih, pom (v.): omfavne, knuge.
kuhkulul (n.): knop, blomsterknop.
kuhthing (n.): eg.
kui (v.): at kalde på lang afstand ved at fløjte.
kui (v.): bøje sig ned. - Eksempel: Rua cu a san deuh paoh ah a
kui chin lengmang. - Inhliam cu an nge a kui = Jo højere en
bambus bliver, desto dybere bøjer den sig. - Grenene af
piletræer bøjer sig ned.
kukkurun, kunkuru (v.): kravle, gå på hænder og knæ.
kuku, cacao thingthei an phomh i a dipmi (n.): chokolade.
kuku, kawifi bantuk (n.): kakao.
kuku thei kung (n.): kakao.
kul (adj.): pukkelrygget. - Eksempel: A keng a kul = Han er
pukkelrygget.
kul, pakul (num.): tyve. - Eksempel: Siangakchia pakul an ra
= Tyve elever kommer.
kulbu (n.): snes.
kulh (n.): hegn. - Eksempel: Kan dum kulh a ngei lo = Vores
have har intet hegn.
kulh (v.): belejre. - Eksempel: A ral nih an kulh = Han var
belejret af sine fjender.
kulh (v.): omringe, indeslutte, indkredse. - Eksempel: Ti nih a
kulhmi vawlei cu tikulh kan ti = Et stykke jord omgivet af vand
kaldes en ø.
kulh (v.): indhegne, hegne. - Eksempel: Lo kha an kulh = De
indhegnede marken.
kulh (v.): flankere. - Eksempel: Thingkung nih dum kha an kulh
= Træer flankerede haven.
kulh (v.): omgive.
kulh, a kulh in (n.): ring, kreds. - Eksempel: A kulh in an lam =
De dansede i en kreds.
kulh, khimh (v.): omgive. - Eksempel: Khuapi cu khuate nih an
kulh = Byen var omgivet af landsbyer.
kulh, khumh (v.): omgive.
kulh, ralhau in (v.): befæste.
kulh, ralkap nih kulh (v.): belejre.
kulh, vel (v.): cirkle.
kulhmi (adj.): parentetisk.
- 124 -
kulhnak, kulhmi hmun (n.): indhegning.
kulhnak, ralhau in kulhnak (n.): fæstningsværk, befæstning.
kulhtu a simi thil, pawngkam i a ummi thil (adj.):
omgivende.
kuli, thil phortu (n.): kuli, drager, arbejdsmand. - Eksempel:
Kei cu kuli men ka si ko = Jeg er bare en kuli/arbejdsmand.
kulnak, pakulnak (num.): tyvende.
kulukut, thanthling phun khat (n.): glykose, druesukker.
kum (n.): alder. - Eksempel: A kum ka hngal lo = Jeg kender
ikke hans alder.
kum (n.): år.
kum ... a si (adj.): gammel. - Eksempel: Amah cu kum kul a si
= Han er tyve år gammel.
kum 13 in 19 karlak mino (n.): teenager.
kum cheu paoh in a si tawnmi (adj.): halvårlig.
kum fate (adv.): årligt, hvert år.
kum hnih chung voi khat (adj.): toårig.
kum hra bu (n.): decennium, tiår, årti.
kum khat ah (n.): pro anno.
kum khat chung thil ummi ttialnak cauk (n.): årbog.
kum khat hnu kum khat in thil thar an hmuhmi tehna an
ttial lengmangnak ca, tuanbia (n.): årbøger.
kum khat voi khat tuahmi, kum tin tuahmi (adj.): årlig.
kum thong khat (n.): millennium, årtusinde.
kum tling lo (n.): mindreårig.
kum za khatnak, kum za khat tlinnak cam (n.):
hundredårsdag.
kum zabu, kum zabu pakhatnak cu kum 1 in 100 tiang hi a
si (n.): århundrede. - Eksempel: Kum zabu pakul bu a liam
dengmang cang. - Kum zabu pakhat cu kum za khat a si = Det
tyvende århundrede er næsten forbi. - Et århundrede er
hundrede år.
kumcang (adv.): en gang imellem. - Eksempel: Kumcang kum
cang ah cun kan tlawngpah te mu = Kom og besøg os en gang
imellem.
kumcang (n.): visse tider på året.
kumfate in a ummi (adj.): ærlig.
kumkhat (n.): år.
kumkhua (n.): levetid. - Eksempel: A kumkhua a sau ko cang =
Hans levetid har været lang.
kumvei (n.): høst. - Eksempel: Tukum cu kan kumvei a ttha =
Dette år er vor høst god.
kumvei, kumvoi, kumvui (n.): næste år.
kun (adv.): så. - Eksempel: Na rat khawh lo ahcun zeidah kan
tuah kun lai? = Hvis du ikke kan komme, hvad skal vi så gøre?.
kun (v.): bøje sig. - Eksempel: Vawlei ah a kun = Hun bøjede
sig til jorden.
kun (v.): bøje sig. - Eksempel: A cafung char awkah a kun =
Hun bøjede sig for at samne sin pen op.
kun zao ke zao kha dunhan chimnak i hmannak (n.):
gestikuleren, fagter.
kung (n.): plante. - Eksempel: Facang kung = Risplante.
kungthlur (n.): stamme, træstamme.
kunkaw (adv.): partikel, der angiver usikkerhed. - Eksempel:
Nan sin rat duh hlah kun kaw, kaltal ko u = Skulle han ikke
ønske at komme med jer, så lad ham blive der.
kunkuru, kukkurun (v.): kravle, gå på hænder og knæ.
kunthian, kunthiang (n.): at være ren efter barnefødsels
urenhed.
kup, kuh, pom (v.): omfavne, omfatte.
kur (adj.): konkav.
kut (n.): hånd. - Eksempel: Ka kut in rian ka ttuan = Jeg
arbejder med mine hænder.
kut, cangcel (n.): orm.
kut bengh (v.): klappe.
kut benghpiak, thangtthat (v.): applaudere.
kut chung hum (n.): kløer. - Eksempel: Chiandeih nih a hum
dengmang = Løven havde ham næsten i sine kløer.
kut dorh, ke dorh (n.): vable, blære.
kut hliahhlok (n.): håndled.
kut hman thiam, lungthin hmanthiam (n.): behændighed. Eksempel: Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna = En god
kirurg arbejder med behændighed.
kut hnuhmi leng (n.): rickshaw.
kut i phiarmi sahmul angki, suaita (n.): cardigan, trøje.
kut in maw asiloah thil pakhatkhat in maw hmuhsak (v.):
signalere, give tegn. - Eksempel: Mawttawka dirter awkah a kut
a thlir = Han signalerede, at vognen skulle stoppe, ved at hæve
hånden.
kut in pek (v.): række. - Eksempel: Khedan a ka pek = Han
rakte mig en blyant.
kut in sermi (adj.): håndgjort, håndlavet.
kut in siseh seh in siseh ttialmi ca, thil pakhatkhat kong ah
siseh aa tialnak (n.): dokument. - Eksempel: Chuah, nupi tthit
le thihnak lehmah cu documents an si = Fødsels-, vielses- og
dødsattester er dokumenter.
kut in tongh (v.): behandle. - Eksempel: Cauk kha ralring tein
tawng hna = Behandl bøgerne omhyggeligt.
kut in tongh khawh, mit in hmuh khawh tluk in a fiangmi
(adj.): konkret.
kut in tongh khawh a simi (adj.): følelig, håndgribelig.
kut in ttialmi ca (adj.): flydende. - Eksempel: Kut in ttial
thluah-mahmi ca = Flydende håndskrift.
kut in ttialmi ca (n.): manuskript, håndskrift.
kut in ttialmi ca, kut ttial (n.): håndskrift. - Eksempel: A kut
ttial rel a har = Hans håndskrift er svær at læse.
kut in tuahmi (adj.): manuel.
kut samh (adj.): udstrakt.
kut sih (v.): folde. - Eksempel: A kut aa sih = Hun foldede
armene.
kut tawlnak khengpi, hmai phiahnak i donhmi khengpi (n.):
vandfad.
kut temnak thir cikcin (n.): håndjern.
kut thlirnak in biakhiahnak nawlngeihnak (n.): valgret,
stemmeret.
kut tin (n.): fingernegl.
kut tongh in hngalh (v.): mærke, føle. - Eksempel: A biang i
ruahti a tlak kha a hngalh = Hun mærkede regn på sine kinder.
kut ttuan rannak in tuahmi mitleh (n.): behændighedskunst,
kunstgreb.
kut zao ke zao pah in duhmi chim (v.): gestikulere.
kut zaoh (v.): vinke.
kut zungthiamnak (n.): håndarbejde, håndværk.
kutcang (n.): kno.
kutchuan (n.): ordination. - Eksempel: Kutchuan a hmu cang =
Han har modtaget ordination.
kutchuannak (n.): håndspålæggelse, ordination.
kutdong (n.): finger. - Eksempel: Kutpi, - mehtawk, - laibawi,
nau-um, hngete = Tommelfinger (tommeltot), - pegefinger
(slikkepot), - langefinger (langemand), - ringfinger (guldbrand),
- lillefinger.
kutdong asiloah kedong (n.): finger.
kutdong hrolh (n.): ring, fingerring.
kutdong neh (n.): fingeraftryk.
kutdong tin (n.): fingernegl, negl. - Eksempel: Na kutdong tin a
sau tuk = Dine negle (fingernegle) er for lange.
kuthlernak in biakhiahnak tuahnak (n.): stemme.
kuthlertu, thimnak a um tik i thimtu (n.): malstrøm.
- 125 -
kuthlertu, thimnak a um tik i thimtu (n.): vælger.
kuthliah, kuthliah-hlok (n.): håndled.
kuthnawhnak (n.): serviet.
kuthrenh (n.): håndjern. - Eksempel: Palik nih kuthrenh in a
kut an hrenh = Politiet gav ham håndjern på.
kuthrolh (n.): armbånd. - Eksempel: Ngaknu nih sui kuthrolh
an duh ngaingai = Unge kvinder holder meget af guldarmbånd.
kuthrolh (n.): handsker. - Eksempel: Khuasik ah kuthrolh hrolh
cu a nuam ngai = Handsker er rare om vinteren.
kuthruk (n.): handske.
kuthruk, kutpi hrolhnak lawng a ngeimi (n.): vante.
kutka, innka (n.): portal.
kutka, kotka, kawtka (n.): port, låge.
kutka awng, kalnak lam (n.): port, portåbning.
kutke (n.): lem.
kutken cauk (n.): manual, håndbog.
kutkhih (n.): armbånd.
kutper (n.): bændelorm.
kutpha, kutza (n.): håndflade, lab.
kutpi, siapi (n.): tommelfinger, tommeltot.
kutpinam, siapinam (n.): tommelfingerbredde.
kutput cauk (n.): håndbog.
kutput zal (n.): håndtaske, dametaske.
kuttial (n.): håndskrift.
kuttial zohthiam (n.): spåmand, spåkone.
kuttlaih (n.): håndtryk.
kuttlaih (n.): manual, håndbog.
kuttum (n.): næve, knytnæve.
kuttum in aa thongmi, thonghthiam (n.): bokser.
kutza, kutpha (n.): håndflade, lab.
kuzale, aiawhtu (n.): delegeret, udsending.
kuzale pawl (n.): delegation.
- 126 -
L
lah = Et reb gnave min hånd.
lahat (n.): bomuldskartemaskine.
lahat ki (n.): tap.
lahat ki a ngeimi a kekual (n.): tandhjul.
lahkhah (n.): betaling. - Eksempel: A lahkhah cu thla khat ah
sawm thum a si = Hans betaling er tredive kyats om måneden.
lahkhah (n.): løn, gage, månedsløn. - Eksempel: Ka lahkhah cu
thla khat ah thong khat a si = Min løn er et tusind kyats per
måned.
lahkhah karhnak, karhnak (n.): tilvækst, forøgelse.
lahkhah leng in hmuhmi thil laksawng bantuk si loin hmuh
awk a si hrim timi (n.): frynsegode.
lahkhah pekmi (adj.): lønnet, på fast løn.
lai (adv.): skulle, skal (partikel, der angiver fremtid). Eksempel: Inn ah ka kal lai = Jeg skal gå hjem.
lai (adv.): lige før. - Eksempel: Na kal laiah ra ta te = Kom
igen, lige før du går.
lai (n.): navle.
lai (n.): centrum, midte. - Eksempel: Ttuang lai ah a dir = Han
står i midten af rummet (midt på gulvet).
lai (n.): midte. - Eksempel: Fu kha a lai in tan = Bræk
sukkerrøret på midten.
lai (n.): midte. - Eksempel: An lai ah a dir = Han står i deres
midte.
Lai (n.): Chins.
lai kawhra phun khat (n.): yamsrod.
laibawi (n.): langefinger, langemand.
laibawi (kutdong) (n.): pegefinger.
laifang, laicer (n.): centrum, midte. - Eksempel: Khua laifang
ah a um = Han bor i byens centrum.
laifang a simi (adj.): mellem-, midter-, middel-, midterst.
laihna (n.): væv, vævekam, trend.
Laiholh (n.): chin (sprog).
laihri (n.): navlestreng.
laikeng, laiking, kinglang (n.): firben. - Eksempel: Kinglang
puanbu tah in = Udsætte hele tiden, som firbenet, der har
planer om at væve, når det er koldt om natten, og glemmer det,
når solen kommer og varmer den op.
lailam, lamte (n.): spor.
laileng (n.): due. - Eksempel: Laileng a awn = En due kurrer
(se vahui).
laileng inn (n.): dueslag.
laileng zuatnak inn, laileng zuatnak inn bantukin a kua tete
sermi kuang (n.): dueslag.
lailing (n.): livets blomstringstid, storhedstid.
laimi, tunu, lentecelhnak tunu (n.): dukke.
lainawm (v.): myrde. - Eksempel: Ni kum ah an nawn = Han
blev myrdet sidste år.
lainawn (n.): mord.
lainawng (n.): morder.
lainawngtu (n.): morder.
lainawnnak (n.): mord.
lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu thil (adj.): morderisk.
laisen, thil tuah khawhnak nawl peknak ca (n.): licens,
bevilling, tilladelse.
lak (n.): spild. - Eksempel: Ka khualtlawn cu alak a si = Min
rejse var spild.
la (n.): bomuld. - Eksempel: Tu kum cu la tampi kan par = Vi
får masser af bomuld i år.
la (n.): milt. - Eksempel: Raifanh in a ngor i a la a phing = Han
har lidt af malaria, og hans milt er forstørret.
la (n.): et dyr, der har nået modenhed men endnu ikke har fået
unger. - Eksempel: Caw la = kvie.
la (v.): acceptere, tage imod. - Eksempel: Rian cu na la lai
maw? = Vil du tage imod jobbet?.
la (v.): at føre noget fra et sted til et andet i kanal eller rør.
la (v.): slå tone an. - Eksempel: Master Key in hla kan la = Vi
bruger hovednøgle til at anslå tonhøjden.
la (v.): synge for. - Eksempel: Hla cu vun la tuah = Vær venlig
at synge for.
la, hnipuan tahnak la (n.): garn.
la, hri (n.): fiber. - Eksempel: Thahau hri cu hri ah hrual
khawh a si = Hampfibre kan spindes til reb.
la, lak (v.): tage. - Eksempel: Mr. Johes cu a khonh a la = Hr.
Jones tog en fridag.
la, puan tahnak la (n.): lærred, linned.
la, puan tahnak la fabricate (n.): stof.
la, puan tthitnak la (n.): tråd.
la an thlur khi, la zelh, la kher (v.): spinde.
la hri, buri hri, hri (n.): streng, snor, bånd.
la in sermi hmunphiah (n.): mop.
la kha zai hnih zai thum in komh i thlur (v.): flette.
la kher, la an thlur khi, la zelh (v.): spinde.
la puan, a ttha ngaimi phun (n.): musselin.
la sernak thil kung phun khat, buri kung bantuk (n.): hør.
la zelh, la kher, la an thlur khi (v.): spinde.
la-mu (n.): bomuldsfrø.
laa (n.): æsel, muldyr.
laa ohn, khacer onh, sullam ngei lo i au thlorh i au (v.):
skryde.
laafa, rangfa (n.): føl.
laam (n.): dans. - Eksempel: Lai laam = Chin dans.
laam, lam (v.): danse.
laang (n.): båre. - Eksempel: Rua laang in mizaw an put = De
bar den syge på en bambusbåre.
laang (n.): en halv dagsrejse; du kan komme tilbage samme
dag.
laang, lang (n.): stang, stage, båre. - Eksempel: Thil cu lang in
an put hna = De bar byrderne med stænger.
lacarh (v.): tørre urenset bomuld i solskin.
lacawng, lacongh (n.): æseldriver.
lacawnghnak (n.): at passe muldyr.
lachawn, lachon (n.): kæmmet og renset bomuld.
lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh (v.): fore,
polstre. - Eksempel: Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha
lachon in a benh = Indersiden af smykkeskrinet var postret med
bomuld.
lacongh, lacawng (n.): æseldriver.
laduang, lazai (n.): fed, dukke (garn).
lafa, lafang (n.): tråd.
lafang, lafa (n.): tråd.
lah (v.): gnave. - Eksempel: Angki khgawng tthawng nih ka
hngawng a ka lah = Den stive flip gnaver i min hals.
lah (v.): gnave, kradse, skrabe. - Eksempel: Hri nih ka kut a ka
- 127 -
lak (v.): tage. - Eksempel: Cafung a lak = Han tager en pen.
lak (v.): hente (en person). - Eksempel: Tlanglawng dinhnak ah
ka va lak = Jeg hendede ham på jernbanestationen.
lak, chuh (v.): nedsætte, forringe.
lak tawnmi ngunkhuai leng i a hlei in lakmi ngunkhuai (n.):
ekstraskat.
lak tthan, hmuh tthan (v.): få tilbage, genfinde.
lak tthan, hmuh tthan khawh lomi (adj.): uoprettelig.
lak tthan, hrawh tthan (v.): ophæve, sætte ud af kraft. Eksempel: Upadi kha an hrawh tthan = Loven blev sat ud af
kraft.
lak tthan, kir tthan, hnulei ah i thawn tthan, hnuh tthan
lak tthan zau, con (v.): vige tilbage. - Eksempel: Um lin a
tongh tikah ngakchia cu a kut a lak zau, a con = Barnet veg
tilbage, da de rørte ved en varm gryde.
lak zau, char zau, a cuh in i cuh (v.): gribe, snappe, snuppe.
lakah (prep.): i. - Eksempel: Ruahpi lakah inn ah an tin = De
vandrede hjem i regnen.
lakah, chungah (n.): midte. - Eksempel: Kan lakah, kan
chungah = I vort midte.
lakah, chungah (prep.): med. - Eksempel: Zapi lakah, an i
cawh lai = De vil blande sig med mængden.
lakah. chungah (prep.): blandt.
lakfa (n.): bastard, uægte barn.
lakmi, chungmi (prep.): af. - Eksempel: Hi cauk hi a ttialmi
cauk hna chung i pakhat a si = Dette er en af de bøger, han
skrev.
laknak kahcham (n.): kanal.
lakphak (n.): te, teblade. - Eksempel: Lakphak kan ding lai. Lakphak ka ngei lo = Vi skal drikke te. - Jeg har ingen teblade.
lakphak cawhnak darkeu (n.): teske.
lakphak cawhnak darkeu khat (n.): teskefuld.
lakphak dawr, dawr hmete (n.): bod, stade.
lakphak dinnak inn, rawl einak inn (n.): cafe.
lakphak hrai (n.): tekop.
lakphak sonak um (n.): tepotte.
lakphak zetnak (n.): tesi.
lakphak zetnak, thil zetnak (n.): si, sigte, filter.
lakphak-um (n.): tepotte.
lakphakchawk (n.): teblade.
lakphakti (n.): te.
lakpiak, chuh (v.): berøve, fratage.
lakpiak, chuh, thangchiat (v.): nedvurdere, forklejne.
laksang, lawmh man (n.): pris.
laksawng (n.): gave. - Eksempel: Khrismas laksawng =
Julegaver.
laksawng (n.): belønning.
laksawng hmete (n.): drikkepenge.
laksawng hmuh awk i aa tlakmi tuahnak / thil (adj.):
fortjenstfuld.
laksawng nganpi (n.): rundhåndethed.
laktthelh (adj.): hveranden. - Eksempel: Ni laktthelh in rian a
ttuan = Han arbejder hveranden dag.
lal (n.): herre, høvding. - Eksempel: Amah cu an khua lal a si =
Han er landsbyens høvding.
lal (v.): herske. - Eksempel: A khuami kha a lal hnawh hna =
Han hersker over sine landsbybeboere.
lalang (n.): rejsekammerat.
lam (n.): passage. - Eksempel: Inn pahnih karlak lam kha a pit
= Passagen mellem to huse var blokeret.
lam (n.): gade, rute, vej, sti. - Eksempel: Motor lam; Lai lam =
Bilvej; fodsti.
lam (n.): sti. - Eksempel: Lam cu inn tiang a phan = Der går en
sti hen til huset.
lam, laam (v.): danse.
lam, tuahning (n.): vej, måde. - Eksempel: Sibawi nih zawtnak
khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang =
Læger prøver at finde nye veje til at forebygge sygdom.
lam a ping i chimh (v.): vildlede.
lam bi, kot (n.): pas. - Eksempel: Kot cu tlang pahnih karlak ah
a si = Passet er mellem to bjerge.
lam bite (n.): sti.
lam canceo (n.): halvvejen.
lam cawhnak, innsak (n.): konstruktion, bygning.
lam chimhnak cauk (n.): rejsehåndbog, rejsefører.
lam chimtu tung (n.): vejskilt.
lam hla deuh (adv.): længere. - Eksempel: Nangmah nakin hla
deuh ti ka leuh khawh = Jeg kan svømme længere end du.
lam hlapi (n.): vej. - Eksempel: Thlapa cu lam hlapi ah a um =
Månen er lang vej væk.
lam hmaisak (v.): bane vej.
lam hmaisatu, khua le ram a tla hmasatu (n.): pioner,
foregangsmand.
lam hmuhsak, hruai (v.): lede, føre, vise vej.
lam hmuhsak, lam hruai (v.): lede, føre.
lam hmuhsaknak, hruainak (n.): vejledning, ledelse.
lam hmuhsaktu arfi (n.): ledestjerne.
lam hmuhsaktu ca i chiahmi mei ceu (n.): fyr.
lam hmuhsaktu lung, dah a ngeimi (n.): magnet.
lam hrawnhnak, lam phihnak (n.): blokade.
lam hruaitu, lam chimtu (n.): vejviser.
lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka zulh lai ti hngalh
awk lo in umnak hmun (n.): labyrint.
lam in (prep.): via, ad. - Eksempel: Kawlram in England ah
Suez canal lam in a kal lai = Han rejser til England fra Burma
via Suezkanalen.
lam kalning, zulhning, kalning tlangpi (n.): bane, forløb.
lam kau, kau (adj.): bred.
lam kaupi, khulrang tein mawttaw mongh khawhnak (n.):
motorvej.
lam kenh (v.): vige for. - Eksempel: Cawleng nih jeep cu an
kenh han awk a si = Studekøretøjer skal vige for jeeps.
lam khat, pe ruk (n.): favn.
lam kikawi aa kuai bakmi (adj.): skarp. - Eksempel: Aa kuai
bakmi = Et skarpt sving.
lam kilkawi (n.): vejsving.
lam kilkawi, kil (n.): hjørne, krog, vejsving.
lam kuaihnak (n.): kurve, krumning.
lam mifir (n.): landevejsrøver.
lam naite i a ummi, banh khaw, phak khawh (adj.): bekvem,
nem, praktisk.
lam nganpi (n.): boulevard, landevej.
lam ngawi, a ngawimi (adj.): krum, kroget.
lam pakhat le pakhat an i tannak, an i tonnak (n.):
gadekryds, vejkryds.
lam phah awk si nak a bangmi (n.): asfalt.
lam phih, donh (v.): blokere. - Eksempel: Mincim nih lam kha
a phih = Vejen var blokeret af et jordskred.
lam serpiak (v.): brolægge, bane. - Eksempel: Lam a kan
serpiak = Han baner vejen for os.
lam tan, a phei in rin (v.): krydse, sætte en streg igenem. Eksempel: Na 't' kha a phei in rin philh hlah = Glem ikke at
sætte en streg igennem dit 't'.
lam tthen (v.): divergere, skilles. - Eksempel: Hika ah hin kan
lam aa tthen = Vore veje skilles her.
lam um lonak hmun a simi (adj.): uvejsom.
lambawi (n.): civilingeniør, vejtilsynsmand.
- 128 -
lamh (v.): stampe, trampe. - Eksempel: Jack nih sawmpalak kha
a lahm = Jack trampede på edderkoppen.
lamh, cil, tuk (v.): banke, prygle, gemmenhegle.
lamh, kal (v.): træde. - Eksempel: Pangpar cinnak kuang kha
lam hna hlah = Træd ikke i blomsterbedene.
lamh awi ca i chiahmi lung (n.): trædesten.
lamhbak, hlei (n.): trin.
lamhchih (v.): trampe.
lamhchihmi, misifak mi nauta pawl (adj.): underkuet,
ukdertrykt, forkuet.
lamhlapi (adj.): fjern, afsides.
lamhlapi a phan khomi thil, ruahnak (adj.): vidtrækkende.
lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang deuh le hmaan deuh in
hmuh khawhnak khi (n.): perspektiv. - Eksempel: Nikum til
ummi tampi kha hlat deuh in vun cuanh hna tikah hiapi tuk an
rak si lo ti kha a hung langg = Mange af sidste års
begivenheder synes mindre vigtige, når de ses i perspektiv.
lamhlatpi i a ummi (adj.): fjerntliggende.
lamhruang ah, lam i rak bawh i nam (n.): baghold.
lamkal (n.): udsending. - Eksempel: Piter cu Bawi Jesuh lamkal
a si = Peter var Jesu udsending.
lamkal (v.): forhandle mellem to mennesker. - Eksempel: Amah
nih an karlak ah lam a kal hna = Han forhandler mellem dem.
lamkaltu (n.): gesandt.
lamkaltu (n.): forhandler, mægler, mellemmand, formidler.
Lamkaltu (prop.): Apostlenes Gerninger.
lamkam (n.): vejkant. - Eksempel: Thlaici acheu cu lamkam ah
an tla = Nogle af frøene fald ved vejkanten.
lammi (n.): danser.
lamnai lawng a hmu khomi (adj.): nærsynet.
lamnak hmun (n.): teater, skueplads.
lamnak puaipi (n.): bal.
lamnhnak in au (interj.): hurra.
lampawng (n.): vejkant.
lampawng i an vanmi meiinn (n.): gadelygte.
lampi ah, lampi in (adv.): undervejs.
lamserh (n.): begravelsesdans.
lamte, lailam (n.): spor.
lamtte (n.): knudepunkt, vejkryds.
lan, lanh (v.): komme igennem. - Eksempel: Khua chung in an
lan = De kom igennem byen.
lan ko in hmuh khawhmi (adj.): gennemsigtig. - Eksempel:
Thlalang cu lan ko in hmuh khawhmi a si = Glas er
gennemsigtigt.
lang (adv.): afstand: på afstand. - Eksempel: A lang in sakhi a
kah i a nganh = Han skød mod en hort på afstand og ramte
forbi.
lang (n.): åg. - Eksempel: Mipa nih laang ka pakhat in baltin
pahnih a put hna, khattelei pakhat veve in = En mand bar to
spande på et åg, en i hver ende.
lang, laang (n.): stang, stage, båre. - Eksempel: Thil cu lang in
an put hna = De bar byrderne med stænger.
lang, langh (v.): vise sig, være synlig. - Eksempel: Zokhua cu
Rung tlang in a lang = Zokhua er synlig (kan ses) fra Rung
bjerg.
langak (n.): krage, ravn.
langak keuhnak hmun (n.): rågekoloni.
langh (adj.): synlig.
langh, lang (v.): vise sig, være synlig. - Eksempel: Zokhua cu
Rung tlang in a lang = Zokhua er synlig (kan ses) fra Rung
bjerg.
langh, lang (v.): at blive gengældt naturligt. - Eksempel: Tthat
lonak a tuahmi nih a langh = Hans onde gerninger er blevet
gengældt.
langh a duh ngaimi, mi nih ka hmu hna seh ti a duh ngaimi
(adj.): demonstrativ.
langh a duh tukmi minung, meizik bantuk a simi (adj.):
farvestrålende, blomstrende.
langh duh tuk deuh a simi (adj.): pralende.
langhnak (n.): naturlig staf, gengældelse. - Eksempel: Tthat
lonak a tuahmi ruangah langhnak a hmu = Han får straf for
sine ugerninger.
langhnak, hmelchunhnak (n.): symptom, tegn. - Eksempel:
Tak linh hi zawtnak langhnak/hmelchunhnak pakhat a si =
Feber er et symptom på sygdom.
langhnak, sannak (n.): betydelighed.
langhnak a simi (adj.): symptomatisk.
langhnak hmuhmi (n.): syn, vision.
langhnak hmuhmi lawng a simi, saduhthahmi lawng a simi
(adj.): visionær.
langhngan (adv.): åbent, synligt. - Eksempel: Langhngan in a
chim = Han taler åbent.
langhngan in bia a chimmi, mi um-u a si lomi (adj.):
uforbeholden.
langhngan in tuahmi (adj.): åbenlys.
langhning, muisam umtuning (n.): udseende.
langhter (prep.): med. - Eksempel: Ralrinnak langhter bu tein
ttuan (ralring tein ttuan) = Arbejd med omhu.
langhter (v.): fremhæve.
langhter (v.): støtte, underbygge. - Eksempel: A si timi kha thil
a cangmi hna nih khan a hmaan tiah a langhter =
Kendsgerningerne underbygger hans påstand.
langhter, hmuhsak (v.): er tegn på, være tegn på. - Eksempel:
Taklinh nih zawtnak a langhter = Feber er tegn på sygdom.
langhter, hmuhsak (v.): udstille.
langhter, hngalhter, sawh (v.): betyde. - Eksempel:
langhter, mi nih ka hmu hna seh ti i tuahmi (v.): brillere,
vigte sig. - Eksempel: A hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna
seh ti a duh = Han ønsker at brillere med sit fine tøj.
langhter, phuan, pho (v.): udsætte for, fremvise.
langhter, zar (v.): fremvise.
langhter chung, chimchung (v.): varsle, spå.
langhter lotu, phengtu, thuptu (n.): camouflage. - Eksempel:
Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha peengtu ah an hman
hna = Grønne blade bliver brugt som camouflage i junglekrig.
langhternak (n.): udtryk.
langhternak (n.): praleri.
langhternak tuahmi (n.): udstilling.
langhtertu, hmuhsaktu (n.): indikator, viser.
langta (n.): grib.
langther, phuan, thuh i zuam na i a lang tthiammi (v.):
modsige. - Eksempel: A ni ko nain a thinhun kha a lang tthiam
= Hans smil modsagde hans sårede følelser.
lanh, kal (adv.): forbi. - Eksempel: Ralkap cu an lan
thluahmah = Soldaterne marcherede forbi.
lanh, lan (v.): komme igennem. - Eksempel: Khua chung in an
lan = De kom igennem byen.
lanhpi, kalpi, pek chin, lanhter (v.): befordre, transportere.
lanhtak (v.): forbigå, springe over. - Eksempel: Pumpululh
chuihtu an thim hna ah khan anih cu an lanh tak = Han blev
sprunget over, da de valgte spillerne.
Lanhtak Puai (n.): Påske.
lanhter, lanhpi, kalpi, pek chin (v.): befordre, transportere.
lapar (n.): bomuld.
lapar te hna bantuk, thil buang (n.): dun.
lapar thei (n.): frøkapsel.
- 129 -
lapi (n.): hunæsel.
laril zelhnak fung, film zelhnak fung (n.): spole, rulle, trisse,
nøgle.
lasi, khuachia (n.): fe, alf.
lasi tuanbia, a hmaanmi a si lomi tuanbia (n.): eventyr.
late, kaa in pawpi tiang rawl a kalnak late (n.): spiserør.
lathlur, na mermi thil pawl (n.): spindel, ten.
Latin Baibal (prop.): Vulgata.
lating burhnak si (n.): indigo.
lau (v.): chokere, ryste. - Eksempel: A thi ti ka theih ah ka lau
ngai = Jeg var rystet over at høre, at han var død.
lau, thlakawkbar (n.): panik.
lau awk a simi, thlakawkbar a simi (adj.): panisk, grebet af
panik.
lau i lungmih i mah i hngal set lo i um (v.): chokere. Eksempel: A nu thih a theih tikah a lau i mah hnagal loin a um
= Han blev chokeret, da han hørte, at hans moder var død.
lau tuk i mah hngal lo i um, a thi bantuk i um (v.): besvime,
falde i afmagt.
lau ur in um, i hninsai ur in um (n.): sensation.
launak (n.): chock. - Eksempel: A thih cu a hawikom hna caah
launak a si = Hans død var et chock for hans venner.
launak (n.): overraskelse, forbavselse. - Eksempel: Thawng an
theih i a alu kha a hmai ah a lang = Hans ansigt viste
overraskelse over nyheden.
launak, thinphannak (n.): skræk, frygt.
launak, thlalaunak, ttihnak (n.): bestyrtelse.
launak in a khatmi minung hna (adj.): panikslagen.
lauter, thih (v.): skræmme, forskrække.
law (conj.): hvis, om. - Eksempel: Ra law kaa lawm hnga = Jeg
vil være glad, hvis (om) du kommer.
lawh (v.): ligne, slægte på. - Eksempel: John cu a pa a lo =
John slægtede sin fader på.
lawh, lo (v.): plukke. - Eksempel: A kung i a ummi metie kha an
lawh din = De plukkede alle ferskenerne på træet.
lawh, lo (v.): ligne, se ud. - Eksempel: Ruah sur lai a lawh caah
ka kal lo. - A kal lai ko a lo = Det ser ud til regn, derfor gik jeg
ikke. - Han ser ud til at ville gå.
lawhmi, amah he aa lo te i sermi, amah he aa lo taktakmi
(n.): kopi.
lawhnak (n.): lighed.
lawi (n.): pibe (instrument).
lawi (v.): gå hjem igen. - Eksempel: In ah a lawi = Han gik
hjem igen.
lawi (v.): om en kvinde, der vender hjem efter
uoverensstemmelse med sin mand.
lawi, lawih (v.): skolde, skoldes. - Eksempel: Tisa nih a lawih
= Varmt vand skolder ham.
lawi ning i um lonak (n.): excentricitet.
lawih, lawi (v.): skolde, skoldes. - Eksempel: Tisa nih a lawih
= Varmt vand skolder ham.
lawk (v.): at udskifte det gamle utætte stråtag med nyt.
lawk (v.): at lette nogen for hans tunge byrde.
lawkih mi, Khrihfa a si lomi (n.): hedning.
lawlaw (adv.): straks. - Eksempel: Dir con hlah, kal lawlaw =
Tøv ikke, gå straks.
lawlaw (adv.): fuldstændigt, helt. - Eksempel: Ei dih lawlaw =
Spis helt op.
lawlaw (conj.): enten eller. - Eksempel: Na kih le kik lawlaw,
na lum le lum lawlaw = (Gid du var varm eller kold, Joh. Åb.
3.15).
lawm (adj.): glad, lykkelig. - Eksempel: Kaa lawm = Jeg er
lykkelig; tak.
lawm (v.): arbejde sammen. - Eksempel: Lothlawh kan i lawm
= Vi arbejder sammen på skift i vore marker.
lawm (v.): koge svovlbønner.
lawm, lawmh (v.): juble, glæde sig. - Eksempel: Na ra i kan i
lawm = Vi glæder os over, at du kommer.
lawm, lawmh (v.): fejre. - Eksempel: Bawi Jesuh chuah kan
lawm. - A chuah a lawmh = Vi fejrer den Herre Jesu fødsel. Han fejrede sin fødselsdag.
lawm, lawmh, lomh (v.): gratulere, ønske til lykke. - Eksempel:
Camipuai na awn caah kaan lawmh = Je gratulerer dig med, at
du har bestået eksamen.
lawmh (v.): takke. - Eksempel: Laksawng na ka pek caah kaan
lawmh = Jeg takker dig, fordi du gav mig en gave.
lawmh (v.): applaudere. - Eksempel: Mi tampi nih an lawmh i
an kut an bengh = Mange folk applauderer ham og klapper i
hænderne.
lawmh, lawm (v.): juble, glæde sig. - Eksempel: Na ra i kan i
lawm = Vi glæder os over, at du kommer.
lawmh, lawm (v.): fejre. - Eksempel: Bawi Jesuh chuah kan
lawm. - A chuah a lawmh = Vi fejrer den Herre Jesu fødsel. Han fejrede sin fødselsdag.
lawmh, lomh (v.): værdsætte, påskønne.
lawmh, lomh, lawm (v.): gratulere, ønske til lykke. - Eksempel:
lawmh tuknak he aa pehtlaimi (adj.): ekstatisk.
lawmhnak, lomhnak (adj.): glæde, lykke, fornøjelse.
lawmhnak ah siseh, ngaihchiatnak ah siseh, thinhunnak ah
siseh, nganfah innak ah siseh, i sum kho loin a ummi (adj.):
vanvittig, afsindig.
lawmhnak bia chim i batmi, tuah awk a simi rian (n.):
forpligtelse.
lawmhnak biachim, lawmh (v.): takke. - Eksempel: Laksawng
na ka pekmi caah lawmh kan duh = Jeg vil gerne takke dig for
gaven.
lawmhnak he aa pehtlaimi, puai (adj.): festlig.
lawmhnak nganpi (n.): jubel, triumferen.
lawmhnak nganpi (n.): begejstring, henrykkelse, ekstase.
lawmhnak nganpi a simi (adj.): begejstret, henrykt.
lawmhpi (v.): gratulere, ønske til lykke, lykønske.
lawmhpi, conglawmh (v.): lykønske.
lawmhpinak (n.): lykønskning.
lawmhpinak i aa tlakmi bia, conglawmhnak (adj.): velvalgt,
heldig. - Eksempel: Lunglawmhnak bia chimnak i aa tlakmi bia
= En velvalgt takketale.
lawmhter (v.): opmuntre, oplive, glæde.
lawmhter (v.): gøre tilpas. - Eksempel: A mi kip lawmhter cu a
har ngai = Det er svært at gøre alle tilpas.
lawmhter, puai tuahpiak, khualtlung mileng rawl ei sawm,
tuammuai (v.): underholde.
lawmhter ngai, aidi in mawn, mawnh, eih in mawn (v.):
fortrylle.
lawmhter, lawhmnak in khahter (v.): henrive. - Eksempel: Aa
dawhnak nih lawmhnak in a khakter = Han er henrevet over
hendes skønhed.
lawmhternak (n.): underholdning.
lawmhternak (n.): opmuntring, tilfredsstillelse, glæde.
lawmhtertu (n.): entertainer.
lawmnak (n.): glæde.
lawn (v.): kravle, krybe. - Eksempel: Rul a lawn = En slange
kryber.
lawn (v.): krybe, kravle.
lawn, lawng (adj.): ledig. - Eksempel: Hmun a lawn ahcun inn
ka sak lai. - Rian pakhat a lawng = Hvis stedet er ledigt, vil jeg
bygge et hus. - En stilling er ledig.
- 130 -
lawng (adj.): tom. - Eksempel: Hrai a lawng = Koppen er tom.
lawng (adj.): eneste, alene. - Eksempel: Amah lawng nih a tuh
khawh = Han alene kan gøre det.
lawng (adj.): nøgen. - Eksempel: Taklawng in a ra = Han kom
nøgen.
lawng (n.): fartøj. - Eksempel: Tilawng. - Tlanglawng = Skib,
båd. - Tog, jernbane (landfartøj).
lawng, lawn (adj.): ledig. - Eksempel: Hmun a lawn ahcun inn
ka sak lai. - Rian pakhat a lawng = Hvis stedet er ledigt, vil jeg
bygge et hus. - En stilling er ledig.
lawng, lawngh (v.): vride sig. - Eksempel: Nganfah in tuang ah
aa lawng = Han vrider sig på gulvet af ssmerte.
lawng a hnulei (n.): agterstavn.
lawng chung i eidin lei zohkhenhtu nu (n.): stewardesse.
lawng cung i cuannak (n.): indskibning.
lawng cung i kai i icit (v.): borde, gå om bord. - Eksempel: Atu
ah tlanglawng cungah kan kai awk a si cang = Vi må gå om
bord i toget nu.
lawng dinhnak hmun (n.): station. - Eksempel: Tlanglawng
dinhnak = Jernbanestation.
lawng hrennak hri (n.): fortøjning.
lawng in ti chung i tlak (adv.): over bord. - Eksempel: Lawng
in ti chungah a tla = Han faldt over bord.
lawng kaltertu (n.): navigatør.
lawng zahnak fung (n.): åre.
lawng zahnak fung danh ca i knenhmi khenhteo (n.): åretold.
lawng zaptu (n.): roer.
lawngcung i kai, cit hram i thawk (v.): indskibe.
lawngh, longh (v.): flåde. - Eksempel: Chindwin tiva ah tlor
thing tampi an lawngh hna = De flåder masser af
teaktræstammer på Chindwin flod.
lawngh, longh (v.): flyde, svæve.
lawngin (adv.): alene. - Eksempel: Keimah lawngin ka kal lai =
Jeg skal rejse alene.
lawnglawng (adj.): alene, eneste.
lawnglawng (adv.): kun. - Eksempel: Cauk pahnih lawnglawng
a rak put = Han bragte kun to bøger.
lawnglawng, menmen (adj.): blot og bar, slet og ret, ren. Eksempel: Ngakchia men a si ko = Hun er et rent barn.
lawnglawng, menmen (adv.): bare. - Eksempel: Amah cu mi
sawsawh memen a si = Han er bare et almindeligt menneske.
lawngmeizahnak (n.): ror.
lawnh (v.): rømme. - Eksempel: Inn kha rak lawnh tuah = Røm
venligst huset.
lawnh, lonh (v.): overgå. - Eksempel: Mirang holh ah a nau
kha a lonh. - Al Thang nih lehmah pakhat in Al Ling a lonh =
Han overgik sin broder i engelsk. - Al Thang overgår Al Ling i
højde med en tomme (han er en tomme højere end Al Ling).
lawnnak (n.): tomhed.
lawr (v.): at vælge de bedste.
lawr (v.): indsmigre sig. - Eksempel: Anih cu mi lawr a thiam
ngai = Han er god til at indsmigre sig.
lazai (n.): kordel. - Eksempel: Hi hri hi zai thum komh hri a si
= Dette reb har tre kordeler.
lazai, laduang (n.): fed, dukke (garn).
lazelh/lakhernak thir phun khat (n.): spindemaskine.
lazoh (v.): plukke bomuld.
le (conj.): og. - Eksempel: Nangmah le keimah = Du og jeg.
le (suff.): suffix, endelse, der angiver flertal. - Eksempel: Ka
hawi. - Ka hawile = Min ven. - Mine venner.
le, lek (v.): løbe. - Eksempel: Lo diam in a le. - Lek a mu = Han
løb væk (så man ikke kunne se ham). - Han er hurtig i løb.
leh (v.): svare. - Eksempel: Ttha tein ka bia a ka leh = Han
svarer pænt på mine ord.
leh (v.): oversætte. - Eksempel: Baibal cu Mirangholh in
Laiholh ah a leh = Han oversætter bibelen fra engelsk til chin.
leh, biachan (v.): svare.
leh, cung le tang maw lu le taw maw leh, hrawh (v.):
omstyrte, ødelægge, undergrave.
leh, let (v.): vende om. - Eksempel: Lung pakhat a leh = Han
vender en sten.
leh, let (v.): gå og komme hyppigt. - Eksempel: Hakha le
Thantlang kar aa let lengmang = Han går og kommer hyppigt
mellem Hakha og Thantlang.
leh, let (v.): trille.
leh, let (v.): oversætte. - Eksempel: Kawl holh in a chim i Lai
holh ah an leh = Han talte burmesisk, og de oversatte til chin.
leh cikcek i kawl (v.): gennemrode, gennemsøge.
lehhmah (n.): tomme.
lehhmah (n.): billet.
lehhmah (n.): certifikat, bevis. - Eksempel: Tang Hra awnnak
lehhmah = Eksamensbevis for 10. klasse.
lehhmah (n.): pas. - Eksempel: Ram dang kalnak lehhmah = Et
certifikat til at rejse til et andet land.
lehhmahthut (v.): underskrive, skrive under. - Eksempel: Hika
ah hin lehhmah na thut lai = De skal skrive under her.
lehlam, lehtuk (adv.): snarere end. - Eksempel: A nupi chim
loin keimah lehlam a ka chimh = Han fortalte det til mig
snarere end til sin kone.
lehli (n.): detailpris.
lehnak (n.): svar.
lehnak (prep.): for. - Eksempel: A zaangfahnak ruangah kan
lawmh = Vi takker ham for hans venlighed.
lehnak, thlennak (n.): oversættelse.
lehpek, hringhran (adv.): yderst, overordentlig.
lehpek, hringhran, tuk (adj.): ekstrem, meget stor.
lehrul, lehruloh (adj.): tilbagebetale, betale tilbage,
kompensere, erstatte. - Eksempel: A ka lehrul kho hnga maw? =
Vil han være i stand til at betale mig tilbage?.
lehrulh, kir tthan (v.): reagere.
lehrulh, pek tthan, cham (v.): gengælde, erstatte.
lehrulh, pek tthan ve (v.): gengælde. - Eksempel: A ka dawt i
ka dawt tthan ve = Hun elsker mig, og jeg gengælder hendes
kærlighed.
lehrulhnak (n.): gengældelse.
lehrulhnak, thil a hung kir tthanmi (n.): reaktion.
lehtama rian (n.): tømrer.
lehtuk, lehlam (adv.): snarere end. - Eksempel: A nupi chim
loin keimah lehlam a ka chimh = Han fortalte det til mig
snarere end til sin kone.
lei: en partikel der angiver udstrækning, mængde, mål. Eksempel: A sanlei. - A kauhlei. - A saulei = Dens højde. - Dens
bredde. - Dens længde.
lei (n.): tunge. - Eksempel: Kan lei in kan holh = Vi taler med
vore tunger.
lei (n.): vej, retning. - Eksempel: Hi lei zoh tuah = Se denne vej.
lei (n.): jord, verden. - Eksempel: Lei ah khan tthu ko u = Du
må sætte dig på jorden.
lei (n.): gæld.
lei (n.): straf, bøde. - Eksempel: A bia a tthat lo caah lei a cawi
= Fordi hans ord er grimme, får han en bøde.
lei, khilei, hilei, ti bantuk (n.): retning. - Eksempel: Khi lei ah
khin a kal = Han gik i den retning.
lei, leirawi (v.): forråde. - Eksempel: Judas nih Jesuh a lei =
Judas forrådte Jesus.
lei ah (prep.): i retning af, hen imod.
lei ah, leiah (prep.): til. - Eksempel: Orhlei ah kal = Gå til
højre.
- 131 -
lei thuannak the (n.): harve.
leiah: på ... side. - Eksempel: Kanmah leiah a ttang = Han er
på vores side.
leiah, lei ah (prep.): til. - Eksempel: Orhlei ah kal = Gå til
højre.
leiba, leibat (n.): gæld. - Eksempel: Leiba ka ngei = Jer er i
gæld (Jeg har gæld).
leiba, leibat (v.): have gæld, skylde penge. - Eksempel:
Ahohmanh lei ka ba hna lo = Jeg har ikke gæld til nogen.
leiba a cham kho lomi (n.): fallent.
leiba a cham kho lomi, tangka a ngei lomi (adj.): insolvent.
leiba a cham khomi (adj.): solvent.
leiba cham ding hnu ceuh cham ding i upadi ning tein
tuahpiakmi caan, cu a caan pekmi chung cu (n.):
moratorium.
leiba cham khawhnak (n.): solvens, betalingsevne.
leiba cham kho lo in umnak, tangka ngeih lo (n.): insolvens.
leiba cham rih lomi (adj.): udestående. - Eksempel: Leiba a
tang rihmi = Udestående gæld.
leiba in luatternak (n.): eftergivelse (af gæld).
leiba lei i chiah, zuh (v.): debitere. - Eksempel: Ka tangka
chung khan K. 100/- zuk tuah = Debitér min konto K. 100..
leiba ngeih, leiba bat (adj.): forgældet.
leibat, leiba (n.): gæld. - Eksempel: Leiba ka ngei = Jer er i
gæld (Jeg har gæld).
leibat, leiba (v.): have gæld, skylde penge. - Eksempel:
Ahohmanh lei ka ba hna lo = Jeg har ikke gæld til nogen.
leibatmi (n.): kreditor; den, man skylder penge.
leibatu (n.): debitor, skyldner.
leidip (n.): støv (mest på jorden).
leidip a khatmi (adj.): støvet.
leih (v.): øse vand.
leih (v.): at hælde foder i dyrenes trug.
leihri (n.): navlestreng.
leikak kaupi (n.): kløft.
leiphit (n.): støv (mest i luften).
leirai (n.): gæld.
leirawi, lei (v.): forråde. - Eksempel: Judas nih Jesuh a lei =
Judas forrådte Jesus.
leirtu, rawitu, leirawitu (n.): forræder. - Eksempel: Judas cu
Jesuh leitu a si = Judas var Jesu forræder.
leithuan (v.): pløje. - Eksempel: Na in lei a thuan hna = Han
pløjer marken med vandbøfler.
leithuan i an rinmi kuar (n.): plovfure, fure.
leithuannak (n.): plov.
leithuannak ha (n.): plovskær.
leithuannak seh (n.): traktor.
leittial (n.): jordegern.
lek (adj.): vigtig, arrogant, hoven, overlegen. - Eksempel: Pu
Hnin cu mi lek a si = Pu Hnin er en hoven person.
lek (adj.): vindskæv, at have slået sig. - Eksempel: Na thing a
lek = Dit bræt er vindskævt (har slået sig).
lek (v.): fælde, hugge om (i eet hug). - Eksempel: Banhlakung
lek cu a fawi = Det er nemt at hugge et banantræ om.
lek (v.): glimte, blinke. - Eksempel: Nimtlau a lek = Lyn blinker.
lek (v.): morse (med lysglimt). - Eksempel: Hmaan an i lek =
De sender hinanden budskaber med morse.
lek, le (v.): løbe. - Eksempel: Lo diam in a le. - Lek a mu = Han
løb væk (så man ikke kunne se ham). - Han er hurtig i løb.
lek, leklak, liklak (adj.): energisk, aktiv. - Eksempel: Pu Thang
cu mileklak a si = Pu Thang er en energisk, aktiv person.
leklak, lek, liklak (adj.): energisk, aktiv. - Eksempel: Pu Thang
leklak, liklak (adv.): omgående. - Eksempel: Leklak tiah a tho
= Han rejste sig omgående.
lel (adj.): geskæftig. - Eksempel: Mi lel a si = Han er en
geskæftig person.
lel (v.): lege med (noget). - Eksempel: Namte he lel hlah = Du
må ikke lege med kniv.
lem (n.): lighed, billede. - Eksempel: Milem = Afgud, billede af
menneske (ikke et rigtigt menneske).
lem (v.): lokke, besnakke.
lem (v.): lokke, overtale. - Eksempel: Hlasak an lem = De
overtalte ham til at synge.
lem (v.): lokke. - Eksempel: Cenghngia cu rap coktarh nih rap
chungah a lem i aa foih = Ræven blev lokket i fælden.
lem (v.): friste. - Eksempel: Rawl a hmuhnak nih khan fir dingin
a lem = Synet af mad fristede ham til at stjæle.
lem (v.): at tage en gave tilbage. - Eksempel: Angki kha a ka
lem tthan = Han tog tilbage den skjorte, han gav mig.
lem (v.): at være forfalden til. - Eksempel: Kuak zuk nih a ka
lem = Jeg er forfalden til rygning (tobaksrygning frister mig).
lem (v.): tiltrække. - Eksempel: Mei ceu nih buttit a lem hna =
Lys tiltrækker insekter.
lem (leem) (v.): lokke, forlede, friste.
lem, bia nem le bia thlum in lem (v.): smigre.
lem, fial (v.): overtale. - Eksempel: Um awkah an lem khawh =
De kunne overtale ham til at blive.
lem, lem khawhnak, duhternak (v.): lokke.
lem cang (adj.): forfalden. - Eksempel: Kuakzuk nih a lem cang
i a thlah kho ti lo = Han er forfalden til rygning.
lem lo (adv.): ikke ret meget. - Eksempel: Theithu na duh maw?
Ka duh lem lo = Kan du lide appelsiner? Ikke ret godt.
lemh (v.): sluge. - Eksempel: Nga ruh a lemh i a hrom ah a
tang = Han slugte et fiskeben, og det sad fast i hans hals.
lemnak (n.): fristelse, overtalelse.
lemnak, coktarh (n.): lokkemad, lokkemiddel.
lemsoi khawh (v.): formå, bevæge, overtale. - Eksempel:
Zanriah ei ko tiah ka lemsoi kho lo = Jeg kan ikke overtale ham
til at blive til middag.
len (v.): besøge. - Eksempel: Ka hawi len ka duh = Jeg vil
besøge min ven.
len (v.): besøge. - Eksempel: Thaizing ah kan pastor a kan leng
lai = Vores præst vil besøge os i morgen.
len, leng (v.): besøge inden for den samme landsby eller by. Eksempel: Nihin cu kan hawi kan leng hna lai = Idag skal vi
besøge vore venner.
leng (n.): køretøj, vogn. - Eksempel: Rangleng in kan kal = Vi
rejser med hestevogn.
leng (prep.): uden for. - Eksempel: Inn lengah a tthu ko = Han
sidder uden for huset.
leng (v.): gå, gå en tur, vandre. - Eksempel: Lam kan leng = Vi
går en tur (vi besøger vejen).
leng (v.): svæve. - Eksempel: Chante le Ttialte an i um lai tiah
bia a leng = Der har været forlydender (ord har svævet) om, at
Chante og Tialte skal giftes.
leng, cawleng (n.): kærre.
leng, len (v.): besøge inden for den samme landsby eller by. Eksempel: Nihin cu kan hawi kan leng hna lai = Idag skal vi
besøge vore venner.
leng chuahnak nawl, ngaihthiam (v.): undskylde.
leng chuak loin erhnak (n.): indespærring, arrest.
leng hnuhnak hri (n.): skagle.
leng i chuahnak, pheonak (n.): udelukkelse, eksklusion.
leng i hlonh (v.): kaste ud.
leng in chungah luh (prep.): i, ind i.
leng kekual i a ha (n.): tand (i tandhjul).
leng lang ah cun, a leng langhnak ah cun (adv.): angiveligt.
- 132 -
leng lang i dawh ngai i ser i a chung i a ttha ttung lomi
(adj.): bestikkende, besnærende.
leng remhtu (n.): hjulmager.
lengah (adv.): udenfor. - Eksempel: Lengah chuak thah = Gå
udenfor.
lengah, innchung si loin lengah (adj.): udendørs.
lengchuah, pheo (v.): udelukke, ekskludere.
lengke (n.): hjul.
lengke aa mernak thirfung, ekzel (n.): aksel.
lengke kual a laifang (n.): hjulnav.
lengke ti nih a mermi (n.): vandhjul, møllehjul, vandmølle.
lengkekual (n.): hjul.
lengkeneh (n.): hjulspor.
lenglang in, hlangfang in (adv.): åbent.
lenglang sawhsawh a simi (adj.): fænomenal.
lengleh (n.): en kvinde, der ønsker at blive gift igen efter
skilsmisse eller hendes mands død.
lenglei (adv.): udvendigt. - Eksempel: Inn cu a lenglei he a
chunglei he si an thuh = Huset er malet udvendigt og
indvendigt.
lenglei deuh (adj.): ydre, yder-. - Eksempel: Lenglei deuh
vampang = Ydervæg.
lenglei in si loin mahte nih zeitindah ka tuah lai tiah i
khiahnak (n.): selvbestemmelse.
lengmang (adj.): ofte, tit. - Eksempel: Biakinn ah ka hmuh
lengmang = Jeg ser han ofte i kirken.
lengmang (adv.): uophørligt. - Eksempel: A holh lengmang =
Han talte uophørligt.
lengttul (n.): pebermø, ugift kvinde, enlig kvinde.
lengtu (n.): besøgende, gæst.
lenh (v.): bruge almindeligvis. - Eksempel: Lai holh an lenh lo
= De bruger ikke lai-sproget.
lenh (v.): lege med. - Eksempel: Nganchia nih tunu an i lenh =
Børnene leger med dukker.
lenh, lian, lianh (v.): svulme, stige (om flod). - Eksempel: Ti a
lenh caah kan tak kho lo = Vandet er steget, så vi ikke kan
komme over floden.
lenkhang, a phei in zarmi sur (n.): vod.
lennak (n.): besøg.
lennak khan (n.): dagligstue.
lente aa celhmi (n.): spiller.
lente i celh (v.): more sig.
lentecelh (v.): lege, spille. - Eksempel: Lente an i celh = De
leger.
lentecelh a duh ngaimi (adj.): munter, lystig.
lentecelh bantuk men i ruah le rel (v.): lege, pjanke.
lentecelh hawi (n.): legekammerat.
lentecelh i zuamnak (n.): turnering.
lentecelh pawl i tawhrolh tawi an hmanmi (n.):
gymnastikbukser.
lentecelh thiammi, hirha zangmi (n.): atlet.
lentecelh zohnak i thutnak hmun tha bik (n.): tilskuertribune.
lentecelh zuamnak i hman a si bikmi, a herhnak bantukin
dirter khawhmi suimilam (n.): stopur.
lentecelhnak (n.): spil, gymnastik, sport.
lentecelhnak, nuamhnak (n.): leg.
lentecelhnak certual (n.): legeplads.
lentecelhnak he aa pehtlaimi (adj.): atletisk.
lentecelhnak hmun i aa celhtu le a zohtu hna nih hman awk i
an sakmi inn nganpi (n.): pavillon.
lentecelhnak hmun nganpi (n.): arena.
lentecelhnak hmun nganpi, inn zong a ngei i zohnak i
tthutdan a dotdot in an chiahmi (n.): stadion.
lentecelhnak hmun, lentecelhnak inn (n.): gymnastiksal.
lentecelhnak i firik tumtu (n.): dommer (i spil).
lentecelhnak i thawk (v.): serve (i tennis).
lentecelhnak tunu, tunu (n.): dukke.
lentecelhpi, awk ca i i chiahmi (n.): kæledyr. - Eksempel:
Ngakchia nih saveh cu lentecelh pi awk i i chiah awkah an duh
= Børnene ønskede en kanin som kæledyr.
lenthang (n.): pukkel.
let (prep.): gange, ganget med. - Eksempel: Pahnih let hnih cu
pali a si = To gange to er fire.
let (v.): bryde. - Eksempel: A biakam a let bal lo = Han bryder
aldrig sit løfte.
let (v.): vælte, kæntre. - Eksempel: Tilawng aa let = Båden
kæntrede.
let (v.): svare, besvare. - Eksempel: Ka ca ka let tuan = Svar
venligst mit brev straks.
let (v.): afskaffe, ophæve, omstøde. - Eksempel: A biakam aa let
= Han omstødte sin aftale.
let (v.): at opgive en plan. - Eksempel: An tiva kal a i let = De
opgav deres fiskeekspedition.
let, aa let (v.): kæntre. - Eksempel: Tilawng aa let = Båden
kæntrede.
let, leh (v.): vende om. - Eksempel: Lung pakhat a leh = Han
vender en sten.
let, leh (v.): gå og komme hyppigt. - Eksempel: Hakha le
Thantlang kar aa let lengmang = Han går og kommer hyppigt
mellem Hakha og Thantlang.
let, leh (v.): trille.
let, leh (v.): oversætte. - Eksempel: Kawl holh in a chim i Lai
holh ah an leh = Han talte burmesisk, og de oversatte til chin.
let, zorter, hrawh (v.): ophæve, afskaffe. - Eksempel: A nawl
ngeihnak kha a zor, a lo = Hans magt blev afskaffet.
let tthan (v.): vende om.
let tthan, nawl ngei ti lo i ser (v.): afskaffe.
let tthan khawh ti lomi (adj.): uigenkaldelig.
let tthan khawh ti lomi, hnulei i khirh tthan khawh ti lomi
(adj.): uomstødelig.
let tthannak (n.): tilbagevenden.
lettaling, lettalam, let-ling (adv.): på hovedet, den forkerte vej.
- Eksempel: A let-ling in na it = Du sover den forkerte vej, med
hovedet i fodenden.
lettu (n.): oversætter, tolk.
lettu (n.): den person, der svarer.
leuh, liau, liao, lio (v.): svømme. - Eksempel: Tileuh/tiliau ka
thiam = Jeg ved, hvordan man svømmer.
Levitikas (prop.): Levitikus, 3. Mosebog.
li (n.): fjeder, elasticitet. - Eksempel: Ka meithal a li a ttha ti lo
= Fjederen på min bøsse er ikke længere god.
li, likuk (n.): bue. - Eksempel: Li le thal = Bue og pil.
li hnin (n.): jordskælv.
liah, liak (v.): slikke. - Eksempel: Caw nih cite an liah = Køer
slikker salt.
liam (prep.): hinsides, på den anden side. - Eksempel: Tlang
liam ah khin kan kal lai = Vi skal gå over på den anden side af
(hinsides) bakken.
liam (v.): oversvømme, flyde over. - Eksempel: Chindwin tiva a
kuang a liam. - Ka hrai cu a liam in a liam = Chindwin flod
oversvømmer sine bredder. - Min kop flyder over.
liam (v.): bøde, betale bøde. - Eksempel: Tangka fang hra a
liam = Han betaler en bøde på ti kyats.
liam (v.): bruge penge på noget. - Eksempel: Na tawhrolh cu
zeizatdah na liam? = Hvor meget betaler du for dine bukser?.
liam, kal (v.): gå over, fortage sig. - Eksempel: Thlichia cu a
liam (dih) i ni a tlang = Uvejret gik over, og solen skinner.
liamh (v.): at betale en bøde til nogen. - Eksempel: Ka cauk naa
- 133 -
lakmi caah tangka fang hra na ka liamh lai = Du skal betale
mig ti kyats for den bog, du tog.
lian (v.): stor: blive stor. - Eksempel: Pu Thawng cu a lian chin
lengmang ko = Pu Thawng bliver større og større.
lian (v.): blive rig. - Eksempel: Pu Thawng cu a lian chin
lengmang ko = Pu Thawng bliver rigere og rigere.
lian, lenh, lianh (v.): svulme, stige (om flod). - Eksempel: Ti a
komme over floden.
lian, ngan (adj.): stor.
liang (n.): skulder.
liang dar (n.): skulderblad.
liangbah puan (n.): sjal.
liangluang (adv.): i massevis, i mængde. - Eksempel: Caw an
um liangluang ko = Der er køer i massevis.
lianh, lenh, lian (v.): svulme, stige (om flod). - Eksempel: Ti a
komme over floden.
lianhngan, lianngan (adj.): stor, mægtig, almægtig. Eksempel: Lianngan bik Pathian. - Amah cu mi lianngan a si =
Almægtigste Gud. - Han er en mægtig mand.
lianhngannak, ngannak (n.): storhed, størrelse.
lianhngannak, rumra (n.): majestæt.
lianngan, ngan, minthang (adj.): stor.
lianngan bik, cungnung bik (adj.): almægtig.
lianngannak, lianhngannak (n.): storhed, styrke, magt.
liau, liao, leuh (v.): svømme. - Eksempel: Tileuh/tiliau ka thiam
= Jeg ved, hvordan man svømmer.
library zohkhenhtu (n.): bibliotekar.
lih (n.): løgn. - Eksempel: Lih a kan chimh = Han fortalte os en
løgn.
lih (v.): lyve. - Eksempel: Lih na chim = Du lyver.
lih, biatak a si lomi (n.): usandhed.
lih, dehnak, a hmaan lomi bia (n.): vildfarelse.
lih, hlennak (n.): bedrageri.
lih, lip (v.): skrabe. - Eksempel: Na kedong a lih ahcun kal a
har = Hvis din tå bliver skrabt, er det vanskeligt for dig at gå
videre.
lih a chimmi (adj.): løgnagtig.
lih a chimmi, biatak a chim lomi (adj.): uærlig, uhæderlig,
uredelig.
lih a chimmi, mi hlen a hmangmi (adj.): svigefuld, uærlig,
bedragerisk, løgnagtig, falsk.
lih chim hmangmi, hlen hmangmi (adj.): svigagtig.
lih chimmi, hlen hmangmi (n.): bedrager.
lih chin lomi, mi hmaan a simi, zumh awk tlakmi (adj.):
ærlig, redelig, retskaffen.
lih in i lak, hlen (v.): besvige, bedrage.
lih in mi thangchiat (v.): bagtale.
lih siternak, hmaan lomi siternak (n.): forfalskning.
lih tawnmi, tawnchomnak (n.): opspind.
lih um lo tein a hmanmi taktak (adj. & adv.): bona fide, i god
tro.
lihbia, a hmaan lomi sinak (n.): usandhed, løgn.
lihchim (v.): lyve.
lihchim (v.): komme med udflugter, svare undvigende.
lihchim, hlen (n.): snyderi, bedrageri.
lihchim, hlen (v.): bedrage, narre, snyde.
lihchim, lih in chiatser (v.): sværge falsk. - Eksempel: Lai an i
nawn zan i a hmuhmi kong ah khan, tehtepa nih lih a chim
caah, amah le amah kha lihchim sual aa phaw = Vidnet svor
falsk ved at lyve om, hvad han så den nat, da mordet fandt sted.
lihchim lo, ziaza ding (n.): integritet.
lihchim lo tein: i god tro.
lihchim lo tein, ding tein (adv.): ligefrem, ærlig, redelig.
lihchimmi, hrokhrolmi (adj.): kæltringeagtig.
lihchimnak, biatak chim lonak (n.): uhæderlighed,
uredelighed, uærlighed.
lihchimnak, hrokhrawlnak (n.): svig, falskhed, list, svindel,
kæltringestreg.
lihnin (n.): jordskælv.
lihninh tahnak seh (n.): seismograf.
liim, lim (v.): gøre færdig, afslutte. - Eksempel: Rian a lim =
Hun afsluttede arbejdet.
lik (v.): oversvømme, dække med vand. - Eksempel: Ti nih kan
dum a lik = Vand oversvømmer vores have.
lik (v.): svare igen. - Eksempel: A lik a lik i a dai ko = Han
svarede ham igen, hvorefter han tav stille.
liklak, lek, leklak (adj.): energisk, aktiv. - Eksempel: Pu Thang
likuk, li (n.): bue, flitsbue.
likuk canthum (prop.): Syvstjernen.
lila (pron.): refleksivt: mig selv, os selv, dig selv, jer selv,
ham/hende/den/det selv, dem selv.
lilam suai, a man a sang bik a pe khotu sin paoh i zapi lak i
zuar (n.): auktion.
lilen, lileng (adj.): have hjemve, ene, alene, ensom. - Eksempel:
A li a len caah a ttap = Han græder, fordi han er ensom, har
hjemve.
lileng in um (adj.): fremmed. - Eksempel: Khuapi chungah
lileng in a um = Han følte sig fremmed i byen.
lilennak lunglennak, ngaichiatnak, umharnak (n.):
melankoli.
lili pangpar (n.): lilje.
lim (rul) (n.): python.
lim, hlawhtlin, tlinter (v.): udrette.
lim, tlinter, tuah khawh (v.): fuldføre.
lim lomi, dih lomi (adj.): ufuldendt.
limkeng (n.): drage.
lin (adj.): varm, hed. - Eksempel: Ni a lin = Solen er varm.
linchim lo tein a ummi ziaza, dinnak, ziaza ding (n.):
retskaffenhed.
ling (n.): livets begyndelse eller højdepunkt, vår. - Eksempel: A
chan ling ah a thi = Han døde på sit livs højdepunkt, vår.
linglawm ngaiin (adv.): gladeligt.
lingmaw, serthlum (n.): mandarin.
lingthawhnak peknak, thaw chuahhnawhnak, thazang
peknak (n.): inspiration.
lingthin tha (n.): velvilje, gunst, goodwill.
lingtlin lonak, lungsi lonak (n.): utilfredshed, misfornøjelse.
linh (v.): varme, brænde. - Eksempel: Ni nih a ka linh = Solen
brænder ned på mig.
linh (v.): varme op. - Eksempel: Meiphu chungah thir tluan ka
linh = Jeg lagde en jernstang på essen for at varme den op.
linhnak, khua lin, a linhsat liopi, lumternak (n.): varme,
hede.
linseed thei in a chuakmi thiti, inn si thuhmi he cawhmi (n.):
linolie.
lio (adv.): imens, medens, mens. - Eksempel: Zinglei pakua cu
na ttuam lio a si lai = Klokken ni vil være, mens du arbejder.
lio, leuh, liau, liao (v.): svømme. - Eksempel: Tileuh/tiliau ka
thiam = Jeg ved, hvordan man svømmer.
lioah (conj.): medens, mens. - Eksempel: Ka chim lioah cun
zeihmanh a chim lo = Mens jeg talte, sagde han ingenting.
lioah (conj.): medens.
lioah (conj.): som. - Eksempel: A ngakchiat lioah Yangon ah a
rak um = Som dreng boede han i Yangon.
lip, lih (v.): skrabe. - Eksempel: Na kedong a lih ahcun kal a
- 134 -
har = Hvis din tå bliver skrabt, er det vanskeligt for dig at gå
videre.
lipi (n.): hovedfjeder.
lit (n.): igle.
litin (n.): spådom.
litingtu (n.): spåmand.
litlet (adj.): trivelig og lille.
liza, chaiza (n.): buestreng.
lo (n.): gård, farm, mark.
lo, hlah (adv.): ikke. - Eksempel: 1. Fatum ka duh lo - 2.
Lihchim hlah = 1. Jeg kan ikke lide hirse - 2. Lyv ikke.
lo, lawh (v.): ligne, se ud. - Eksempel: Ruah sur lai a lawh caah
ka kal lo. - A kal lai ko a lo = Det ser ud til regn, derfor gik jeg
ikke. - Han ser ud til at ville gå.
lo, lawh (v.): plukke. - Eksempel: A kung i a ummi metie kha an
lawh din = De plukkede alle ferskenerne på træet.
lo ahcun (conj.): medmindre, hvis ikke. - Eksempel: Ruah a sur
lo ahcun kan kal lai = Vi tager af sted, hvis ikke det regner.
lo i sakmi inn (n.): bondegård.
lo lak i kal, pial, a ping i kal, tlau (v.): forvilde sig, strejfe om.
lo nganpi, a chung in mi umnak a si colhmi (n.): plantage. Eksempel: Kawfi lo nganpi a ngei = Han har en kaffeplantage.
lo pawngri, pawngri (n.): udkant.
lo thlawh le satil zuat in paw i cawmnak (n.): landbrug.
lobua (n.): arvet jord. - Eksempel: Hi lo hi ka lobua a si =
Denne mark er min arvede mark (fra min fader).
locul (n.): brakmark.
loh (v.): forsvinde. - Eksempel: Thlapa a lohnak zan thum a si
cang = Det er tre nætter siden, månen forsvandt.
loh, hmuh khawh ti lo i um (v.): forsvinde. - Eksempel: Kan
inn in kau uico a lo = Hunden forsvandt fra huset.
lohn, hleih (v.): overgå, overskride.
lohn khawh lomi, tei khawh lomi (adj.): uovervindelig.
lohnak, tlaunak (n.): forsvinden.
lohnak, philhnak (n.): forglemmelse, glemsel.
lohnak, rawhnak, thihnak (n.): undergang.
lohnak, tlaunak (n.): forsvinden.
loin (prep.): uden. - Eksempel: Thanthling loin lakphak ka din
= Jeg drikker te uden sukker.
loin umnak, dawhtlak (n.): ubeskedenhed.
lok (n.): strube.
loklai, loklei (adj.): arrogant, stolt, indbildsk.
loklei, loklai (adj.): arrogant, stolt, indbildsk.
lokpuar (n.): struma. - Eksempel: A lok a puar = Han har
struma.
lom (adj.): ung og buttet. - Eksempel: An fate a lom ngai =
Deres unge barn er buttet.
lomei (adv.): ikke sandt?, ikke også?. - Eksempel: Cawhnuk cu
na duh ko lomei?. - Na suimilam cu a ttha ko lomei? = Du kan
lide mælk, ikke sandt?. - Dit ur er godt, ikke sandt?.
lomh, lawm, lawmh (v.): gratulere, ønske til lykke. - Eksempel:
lomh, lawmh (v.): værdsætte, påskønne.
lomhnak, lawmhnak (adj.): glæde, lykke, fornøjelse.
lon (v.): bøde (i naturalier). - Eksempel: Fangvoi rel khat an lon
= Hun fik en bøde på en kurv majs.
London khuami (n.): londoner.
long (adj.): løs. - Eksempel: Ka kedan kaa long tuk = Mine sko
er for store (løse) til mig.
long, zalong (adj.): fri. - Eksempel: Vawlei cungah mi tampi cu
an za a long lo = Der er mange i verden, der ikke er frie.
longh, lawngh (v.): flyde, svæve.
lonh (v.): passere, komme forbi. - Eksempel: Lam ah a
mawttawka kan lonh = Vi kom forbi hans bil på vejen.
lonh (v.): overskride, overgå.
lonh, lawnh (v.): overgå. - Eksempel: Mirang holh ah a nau
kha a lonh. - Al Thang nih lehmah pakhat in Al Ling a lonh =
Han overgik sin broder i engelsk. - Al Thang overgår Al Ling i
højde med en tomme (Hen er en tomme højere end Al Ling).
lonh in (prep.): over. - Eksempel: Vampang lonh in
ngakchiapa cu a pet = Drengen sprang over muren.
lonh khawh lo a simi, tei khawh lo a simi (adj.):
uoverstigelig, uovervindelig.
lonhtu a simi, a sang ngaingaimi (adj.): transcendent.
lor (adj.): umådeholden. - Eksempel: A nu le a pa nih an
thlahdorh i a lor = Hans forældre gav ham for megen frihed, og
nu er han umådeholden.
lori (n.): markskel.
loring (n.): jomfruelig jord, brugt for første gang eller efter
braklægning.
lothlawh (n.): landbrug.
lothlawh (v.): dyrke, pløje.
lothlawh le satil zuat (n.): landbrug.
lothlawhnak (n.): dyrkning.
lothlo pawl (n.): bonde.
lothlopa (n.): landmand, farmer.
lothlotu (n.): landmand.
lovah (v.): at rydde jungle til ny mark.
lu (n.): hoved. - Eksempel: Hihi ka lu a si. - Amah cu kan lu a si
= Dette er mit hoved. - Han er vores overhoved (leder).
lu cunglei i a ummi (adv.): ovenover. - Eksempel: Arfi cu kan
lu cunglei ah an um = Stjernerne er ovenover.
lu hna pahnih a ngei ti i ruahmi, thil ttihnungpi (n.): uhyre,
monstrum.
lu i khawn (adj. & adv.): frontal, frontalt. - Eksempel:
Mawttaka cu an i khawng = Bilerne stødte sammen frontalt.
lu i suk, pah, nam (v.): stange.
lu lawngin, luchin loin (adj.): barhovedet.
lu lei hmasatter i tuah cutmat (adv.): hovedkulds. - Eksempel:
A lu lei in rili chungah a tla vurmar = Hamn kastede sig
hovedkulds i søen.
lu mehnak namte tatnak sahpaw tlap (n.): strygerem (til
barberkniv).
lu mennak puan (n.): tørklæde.
lu suk, hnatlaknak langhternak (v.): nikke.
lu tannak thing (n.): guillotine.
lu tawlnak chatpiat (n.): shampoo.
lua, luak (v.): kaste op, brække sig, have kvalme.
luah, luak (v.): at hente ild i et hus for at tænde op i et andet.
luaimai (adv.): rigeligt.
luak (n.): opkastning, bræk.
luak, chungin chuahter, chafak (v.): spy, brække sig, kaste op.
luak, lua (v.): kaste op, brække sig, have kvalme.
luak, luah (v.): at hente ild i et hus for at tænde op i et andet.
luak a chuakmi, mi a nengmi, mi bia ngaih a duh lomi (adj.):
uartig.
luak chuak i um, nor (v.): give kvalme. - Eksempel: Ek hmuh
nih kan luak a kan chuahter = Synet af menneskelige
ekskrementer giver os kvalme.
luakchuahnak, chungnonak (n.): kvalme.
luakchuak a simi (adj.): kvalmende, modbydelig.
luakchuak a simi, a chiahrumi (adj.): slet, nedrig.
luakchuak a simi thil (adj.): oprørende.
luala, luaulau (adj.): sorgløs. - Eksempel: Mi luala a si = Han
er et sorgløst menneske.
luan (v.): overdrive. - Eksempel: Na zudin luan hlah =
Overdriv ikke dit drikkeri.
- 135 -
luan, a dor tete in tlak (v.): pible, sive, dryppe. - Eksempel: A
biang ah mitthli kha a dor tete in a tla = Tårer dryppede ned ad
hendes kinder.
luan, luang (v.): løbe, flyde. - Eksempel: A hma in thisen a
luang. - Ti cu chuklei i a luan ahcun a rang = Der løber blod
fra såret. - Når vand flyder nedad, går det hurtigt.
luan, luar (adj.): umådeholden, ekstrem. - Eksempel: Na zudin
a luan = Dit drikkeri er umådeholdent.
luang (n.): lig.
luang (n.): fældet træ. - Eksempel: Thing luang cu vawlei ah an
ril ko = Fældede træer liggende på jorden.
luang, luan (v.): løbe, flyde. - Eksempel: A hma in thisen a
luang. - Ti cu chuklei i a luan ahcun a rang = Der løber blod
fra såret. - Når vand flyder nedad, går det hurtigt.
luang, luan (v.): strømme. - Eksempel: A mit in mitthli a luang
= Tårer strømmer fra hendes øjne.
luang hluahmah, pawt hluahmah (v.): strømme, bruse.
luang lo i aa dilmi (adj.): stillestående, stagnerende. Eksempel: A luanglomi ti = Stillestående vand.
luang lo i um hman awk i santlaih ti lo (v.): stagnere.
luang lo i umnak (n.): stagnation.
luangpi (n.): hjem.
luar, luan (adj.): umådeholden, ekstrem. - Eksempel: Na zudin
a luan = Dit drikkeri er umådeholdent.
luat (adj.): fri.
luat (v.): undslippe, undvige, slippe bort, flygte. - Eksempel:
Thihnak in a luat = Han undslap døden.
luat (v.): fri: være fri, have fri. - Eksempel: Nihin cu rian in ka
luat = Idag har jeg fri fra arbejdet.
luat, zam (v.): bryde ud. - Eksempel: Thonginn in a zam = Han
brød ud af fængslet.
luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um (n.): trældom, slaveri.
luatnak (n.): frihed. - Eksempel: Mi kip nih luatnak kan duh =
Ethvert menneske ønsker frihed.
luatnak (n.): frigørelse, emancipation.
luatnak (n.): uafhængighed. - Eksempel: Kan ram cu luatnak a
hmu = Vort land fik uafhængighed.
luatnak um loin uknak, palik ukmi ram an i uknak bantuk a
simi uknak (n.): ensretning.
luatter (v.): frigøre, emancipere. - Eksempel: Sal sinak in
luatter a si = Han blev frigjort fra slaveri.
luatter (v.): fritage. - Eksempel: Sianginn nih a zawmi
siangngakchia cu campipuai tuah an luatter hna = Skolen
fritager syge elever fra eksamen.
luatter (v.): sætte fri, befri. - Eksempel: Sal cu an luatter hna =
Slaverne blev sat fri.
luatter, chuahter (v.): befri.
luatternak (n.): befrielse.
luatternak, olhnak (n.): fritagelse.
luattertu (n.): befrier.
luaulau (adj.): overfladisk. - Eksempel: Mi luaulau a si = Han
er et overfladisk menneske.
luaulau, luala (adj.): sorgløs. - Eksempel: Mi luala a si = Han
er et sorgløst menneske.
lubik asiloah lukheng i ttemmi sam (n.): hestehale.
lubik lei i a ummi luthluak (n.): lillehjerne.
luchin (n.): hat, hætte, hovedtøj.
luchin, sahmul luchin pum (n.): baret, baskerhue.
luchin bantukin nika le thlapa kulhtu ceunak (n.): krone,
korona.
luchin loin, lu lawngin (adj.): barhovedet.
lucuar (n.): skalp, hovedbund.
ludomh, lupawng (n.): turban.
lufah (n.): hovedpine.
lufah ttha lo (n.): migræne.
luh, lut (v.): gå ind, komme ind. - Eksempel: Inn chungah a lut
= Han kommer ind i huset.
luh hnawh khawhmi, ton khawhmi (adj.): tilgængelig.
luh, college i luh, tang hra awn i college i luh (v.):
immatrikulere, blive immatrikuleret.
luhgfak, lungfah (v.): ked af det: være ked af det. - Eksempel:
Ka pa kha a tem tuk i a thih cu ka lung a fak lo, a caah a ttha
deuh tiah ka ruah = Min fader var i sådan en pine, at jeg ikke
var ked af, at han døde; jeg mente, det var bedre for ham.
luhhnawhnak (n.): infiltration, indtrængen.
luhkhawhnak (n.): adgang.
luhnak (n.): indgang, indkørsel.
luhnak lam (n.): adgang.
luhnak nawl phih (n.): adgangsbegrænsning.
luhter (v.): optage. - Eksempel: Amah cu an bu chungah an
luhter = Han bliver optaget i deres samfund.
luhter, sianginn i luhter (v.): give adgang.
luhternak (n.): adgang.
lukheng (adj.): hvirvel.
lukheng (n.): hovedbund, skalp.
lukhimh, Pope lukhimh (n.): tiara.
lukhuh (n.): hue, kalot.
lukhuh hmailei a fongmi (n.): skygge.
lukhuh tlang, hrai tlang, kheng tlang (n.): rand.
lukhuh tlang kau phun (n.): sombrero.
lukhuhnak puan hmete (n.): slør.
luklak (adv.): på ingen tid.
luklak (adv.): sjusket. - Eksempel: Luklak in rian a ttuan =
Han arbejder sjusket.
luklak, dengmang (adv.): næsten, omtrent.
lukolh, fiangfai ngaiin chimmi bia (adj.): skaldet.
lulh (adv.): rigeligt.
lum (adj.): varm. - Eksempel: Nihin khua a lum = Idag er
vejret varmt.
lum (v.): varme op. - Eksempel: Buhtthing kha lum tuah =
Varm den tiloversblevne ris op.
lum (v.): snuble. - Eksempel: Lam ah a lum = Han snubler på
vejen.
lum hrot lo kik hrot lo, a laklawh a simi (adj.): lunken.
lum le kih tahnak (n.): termometer.
lumh (v.): snuble. - Eksempel: Na lumh ahcun na kut a kiak
sual lai = Hvis du snubler, kan du brække hånden.
lumhnak (n.): opvarmning.
lumhnak (n.): snublen.
lumnak (n.): varme.
lumnak he aa pehtlaimi (adj.): termisk, varme-. - Eksempel:
Puan lum = Varmetæppe.
lumter (v.): opvarme, varme op.
lumternak, linhnak, khua lin, a linhsat liopi (n.): varme,
hede.
lung (n.): hjerte. - Eksempel: A lung a phing = Hans hjerte er
forstørret.
lung (n.): sten. - Eksempel: A lung cu lung bantukin a hak =
Hans hjerte er hårdt som sten.
lung (n.): følelse. - Eksempel: A lung a fak = Han er ulykkelig.
lung, lunh (v.): rådne og blive fyldt af maddiker. - Eksempel:
Sa kha tho a lung = Kødet rådner og bliver fuldt af maddiker.
lung a nem i ngaihthiamnak lungthin a ngeimi, thindamter
khawmi (adj.): forsonlig.
lung a tamnak hmun a simi (adj.): stenet.
lung a tthawngmi, mah duhnak lawng zulh duhmi (adj.):
egensindig, stædig.
lung aa khat lomi, aa nge lomi, aa rem lomi (adj.):
- 136 -
uharmonisk.
lung aa lawm lomi (adj.): glædesløs.
lung aa lawmmi (adj.): lystig, glad.
lung aa thlek kho lomi (adj.): tvivlrådig, ubeslutsom,
vankelmodig.
lung awtawm i um, a si hnga maw si lo ti i lungawtawm i um
(adj.): tvivlrådig, ubeslutsom. - Eksempel: Ka kal hnga maw kal
lo ti kha lung aw ttawm in a um = Han er ubeslutsom, om han
skal gå eller ikke.
lung bangbuar (n.): mos.
lung cafung (n.): griffel.
lung canamningin canammi (n.): litograf.
lung cawhnak khor (n.): stenbrud.
lung cheh tik i aa khak khi, kuanfang lung hna a khen i aa
khak khi, cun lung in ti na theu i a per deuhmauh khi (v.):
rikochettere.
lung chep ah khin (n.): stenkast.
lung chung i khuaruahhar in um khi (n.): undren, forundring.
- Eksempel: Ngakchia nih Khrismas thingkung kha a zoh tikah
khuaruahhar in a um = Barnet så på juletræet med forundring.
lung chungin a hmanthlak hun cuanter (v.): synliggøre.
lung chungin hngalh, zoh loin chim (v.): memorere, lære
udenad.
lung cungah siseh, thing cungah siseh, a themh in an suaimi
hmanthlak (n.): billedskærerarbejde.
lung donghter, thin phanter (v.): skræmme. - Eksempel:
Miralttha cu thil ttihnung nih a lung a donghter lo = Fare
skræmmede ikke helten.
lung duhnak (n.): ønske (af hjertet).
lung fiang lakin chimh (v.): overbevise.
lung fiannak, zumh fiannak (n.): overbevisning.
lung hak, lung bantukin a hakmi (adj.): ubøjelig.
lung hlau ngai a simi, lung su ngai a simi (adj.): rørende,
betagende.
lung hnalo (adj.): åndsfraværende, distræt. - Eksempel: Kan
saya cu mi lung hnalo ngai a si = Vores lærer er meget
åndsfraværende.
lung hrinh (v.): mistænke. - Eksempel: Palikpa nih mifir kha
lih a chim tiah a lunghrinh = Politibetjenten mistænkte tyven
for at lyve.
lung hun thawhter, hun cawlcanghter, thazang hun ummter
(v.): stimulere.
lung i chat kho lo i um (n.): ubeslutsomhed, vaklen,
rådvildhed.
lung i khah lo (v.): uenig, være uenig.
lung i khah lonak (n.): uenighed, uoverensstemmelse, splid,
tvist.
lung i khahnak, hmunkhat i um khawhnak, i hlumte i
umnak (n.): solidaritet.
lung i khahnak, ttuan ttinak (n.): samarbejde.
lung i thleh, bia i khiah (v.): afgøre, beslutte, bestemme.
lung i thleh khawh setsai lo, fek tein um khawh lonak (n.):
ubeslutsomhed, vaklen.
lung i thlek (v.): afgøre, bestemme, beslutte sig til.
lung i thlen (v.): forvandle, lave om.
lung in cheh (v.): slynge. - Eksempel: John nih chizawh kha
lung in a cheh = John slynger sten efter katten.
lung in i can (v.): forstene, forstenes.
lung in ruah manh loin amah tein a chuak thluahmahmi thil
(adj.): automatisk.
lung in sermi um (n.): stentøj.
lung kuai tete hna (n.): stenbrokker.
lung la ngai a simi thil (adj.): altopslugende. - Eksempel: Hi
tuanbia cu mi lungla ngaimi tuanbia a si = Dette er en
altopslugende fortælling.
lung le mirang vawlei in lam ser (n.): brolægge.
lung milem nganpi a lu minung lu a si i a tak chiandeih tak
simi (n.): sfinks.
lung nem in um tthan (v.): formildes, give efter.
lung nunau (adj.): viljesvag.
lung pakhat in sermi tung (n.): monolit.
lung retheih (v.): bekymre sig.
lung retheihnak (n.): bekymring. - Eksempel: Lung retheihnak
in luat kho ning ti ka duh = Jeg ønsker, jeg kunne blive fri for
bekymring.
lung retheihnak, a fak ngaingaimi hma; fahnak (n.): kval,
vånde.
lung retheihter (v.): forstyrre.
lung riamhnak, hnangamnak, lungsinak (n.): tilfredshed,
tilfredsstillelse.
lung su ngai a simi, lung hlau ngai a simi (adj.): rørende,
betagende.
lung tantu (n.): stenhugger.
lung thawter, thinhunter (v.): vække. - Eksempel: A bia nih ka
thin an ka hunter = Hans ord vakte min vrede.
lung tthumtthial a duh lomi, mi lunghak (adj.): hårdnakket,
stædig, genstridig.
lung tuaiter, lungsuk (v.): forbløffe.
lung um lo tein (adv.): ubetinget. - Eksempel: Lung um lo tein
ka zuhm = Jeg stoler ubetinget på ham.
lung-aam (n.): holdning, indstilling. - Eksempel: A chim duhmi
cu a lung-aam in hngalh khawh a si = Det er muligt at vide,
hvad han vil sige, udfra hans holdning.
lung-ar, holh awk hngal lo i um (adj.): forbløffet, målløs,
lamslået.
lung-ar, khuaruahhar in um (v.): forvirre.
lung-arnak, khuaruahhar in umnak (n.): forvirring.
lung-imh, imh (v.): hovere, godte sig. - Eksempel: Ka vanchiat
a ka imh = Han godter sig over mit uheld.
lungattawm in a ummi, a lung aa thlek kho lomi (adj.):
ubeslutsom.
lungawi, lungtlin (v.): tilfredsstille.
lungawttawm i umnak (n.): ubeslutsomhed.
lungcheh zuamnak (n.): kuglestød. - Eksempel: Lungcheh ah a
hawile a tei hna = Han slår sine venner i kuglestød.
lungchehnak saphaw hri per (n.): slynge.
lungcheu bangin (adj.): halvhjertet.
lungchung, thinlung, thlarau (n.): psyke, sjæl.
lungchung ah fek tein tuh, lunghmuih (v.): gøre indtryk. Eksempel: A phungchimmi kha kaa lunghmuih = Det gjorde
indtryk på mig, hvad han prædikede.
lungchung ah i cinken khawhnak (n.): erindring.
lungchung i bia i khiah khawhnak kan ngeimi khi (n.): vilje.
- Eksempel: Ca ka cawn hrimhrim lai ti in a lung chungin aa
khiak = Hun har viljen til at studere.
lungchung i chiah peng (v.): pleje. - Eksempel: A nu le a pa a
lung chung in a hngalh peng hna = Hun plejede mindet om sine
forældre.
lungchung i fih, huat (v.): afsky.
lungchung i hmanthlak suai (v.): forestille sig.
lungchung i khah (v.): optage. - Eksempel: Lentecelh kha Jim
lungchung ah a khat = Sport optager Jims tanker.
lungchung i zeipoi ngai i umnak (n.): betænkelighed, skrupel.
- Eksempel: Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a
zeihmanh a poi lo = En uærlig mand har ingen skrupler ved at
snyde andre.
lungchung in, zoh loin (adv.): udenad.
lungchung in fih, fih (v.): afsky.
- 137 -
lungchung in hngalh khawhnak thazang, fimnak (n.):
intellekt, forstand, fornuft, intelligens.
lungchung in ka si ti i ruah (v.): forestille sig. - Eksempel:
Siangpahrang nganpi ka si tiin a lungchung in aa ruah = Han
forestillede sig, at han var en stor konge.
lungchung in ruah khawhmi (adj.): tænkelig.
lungchung in suaimi hmanthlak, ruahnak (n.): ide, tanke,
begreb.
lungchung in thil tuaktan le hmanthlak suai a tthawngmi
(adj.): fantasirig.
lungchung lawng in ruahmi thil, a si taktak lomi thil (n.):
fantasi.
lungchung lawngin ruah i a si taktak lomi, mitthlam lawngin
hmuhmi (adj.): indbildt, imaginær.
lungchung lawngin ruahnak, hmanthlak suai khawhnak
(n.): fantasi, indbildning.
lungchung saduhthahnak in a khatmi (adj.): fantasifuld.
lungchung ummi paoh a chimmi (adj.): frimodig, dristig.
lungchung ummi sum khawh loin langhternak (n.): vanvid,
raseri, afsindighed.
lungchung ummi thil (n.): følelse. - Eksempel: A diamond
hnatonh kha a hmuh i a lungchung ah hngarnak a ngei = Hun
så hendes diamantørenring og havde en følelse af jalousi.
lungchung umtuning langhternak ca i hmanmi (n.):
undertvingelse.
lungcung khomi bangba (n.): lav.
lungdenmi (n.): beton.
lungder ngai i um, harnak le lunglawmh lonak chungah um i
pum ngain zong dam set ti lo i um, zun ngai i um (v.): sygne
hen, vansmægte. - Eksempel: Thong chungah zun ngaiin a um
ko = Han vansmægtede i fængsel.
lungdong ngai i um (adj.): nedslået, modløs.
lungdonghnak (n.): modløshed.
lungdonghter, chia lei in khuaruahhar in um,
khuaruahharter (v.): forfærde. - Eksempel: A umtu nih ka
khuaruah a ka harter, ka lung a ka donghter = Hendes opførsel
forfærdede mig.
lungdonghter, thachiatter (v.): demoralisere.
lungdonh, zawllung (n.): stendynge, stendysse.
lungduhnak (n.): følelse.
lungfahnak (n.): umage, møje.
lungfahnak (n.): sorg, fortrydelse.
lungfehnak pek tthan, a si hrimhrim lai tiah chimh tthan
(v.): berolige.
lungfim (adj.): ædru, våben. - Eksempel: A zuritnak in a lung a
fim cang = Nu er han ædru efter sit drikkeri.
lungfim (adj.): vis. - Eksempel: Mi lungfim a si = Han er en vis
mand.
lunghahnak (n.): forstokkethed, stædighed.
lunghahnak, mah ruahning lawng a hmaan i relnak (n.):
stædighed, genstridighed, hårdnakkethed.
lunghak (adj.): viljefast, stædig. - Eksempel: Mi lunkhak a si =
Han er en viljestærk mand.
lunghakmi, zaangfahnak ngei lomi (adj.): ubøjelig,
ubønhørlig.
lunghmui ngai a simi (adj.): virkningsfuld, imponerende.
lunghmuih (adj.): tilfreds. - Eksempel: Na thil tuahmi kaa
lunghmuih ngai = Jeg er godt tilfreds med, hvad du har gjort.
lunghmuih, lungchung ah fek tein tuh (v.): gøre indtryk. Eksempel: A phungchimmi kha kaa lunghmuih = Det gjorde
indtryk på mig, hvad han prædikede.
lunghmul (n.): larve.
lunghmul hling, lunghmul, hling bantuk a simi thing pelpawi
tete (n.): dun.
lunghmun (adj.): stabil. - Eksempel: Mi lunghmun a si = Han
er en stabil mand.
lunghnem (v.): trøste. - Eksempel: Na bia nih ka lung a ka
hnem kho lo = Dine ord kan ikke trøste mig.
lunghnemtu (n.): trøster.
lunghno (v.): at bryde sammen i gråd. - Eksempel: A hawi thih
a theih tikah lunghno in a ttap = Da han hørte om sin vens død,
brød han sammen i gråd (tårer).
lunghnonak (n.): sentimentalitet.
lunghnotertu a simi (adj.): sentimental.
lunghringmi (adj.): mistænkelig.
lunghrinh (v.): mistænke. - Eksempel: Camipuai ah a fir tiah
ka lunghrinh = Jeg mistænker (har mistanke om), at han snød
til eksamen.
lunghrinh awkin a ummi (adj.): mistænksom.
lunghrinhmi (n.): mistænkt. - Eksempel: Palik nih lunghrinhmi
pahnih an tlaih hna = Politiet arresterede to mistænkte.
lunghrinnak (n.): mistanke.
lungkamlo (n.): tapperhed og bestemthed. - Eksempel:
Lungkamlo val a si = Han er en (ung og stærk) mand af
tapperhed og bestemthed.
lungkau a ngeimi (adj.): tolerant, frisindet.
lungkil (n.): hjertets hemmelighed.
lungkua (n.): hule.
lungkua nganpi (n.): hule (stor).
lungkuaimi, ngaihchiami (adj.): sønderknust.
lunglawm (adj.): lykkelig, glad, taknemmelig. - Eksempel:
Khrismas a nai i kan lung aa lawm = Julen er nær, og vi er
glade.
lunglawm, thanuam (adj.): munter, sorgløs.
lunglawm hmaipanh i a ummi (adj.): livsglad.
lunglawm loin umter (v.): mishage.
lunglawm lomi (adj.): ulykkelig, uheldig.
lunglawm ngai a simi (adj.): hjertelig.
lunglawm tein, amah duhnak tein (adv.): frivilligt.
lunglawm tein umnak, damnak, lawmhnak, rumnak, hna hi
velfærd an si (n.): velfærd.
lunglawm thanuam a simi (adj.): munter, lystig, glad.
lunglawm thanuam in a ummi (adj.): munter, sorgløs.
lunglawm thanuam ngaiin a ummi (adj.): løssluppen,
overgiven.
lunglawm thanuammi (adj.): munter, lystig.
lunglawm thanuammi (adj.): lystig.
lunglawmh (adj.): glad.
lunglawmh (adj.): taknemmelig.
lunglawmh (v.): glæde sig, fryde sig.
lunglawmh, nuamh theih (v.): nyde. - Eksempel: Akhonh a
lakmi kha nuam ngaiin a hman = Hun nød sin ferie.
lunglawmh awk a simi (adj.): jublende.
lunglawmh caan, kum 25, 50 75 dan i tuahmi (n.): jubilæum.
lunglawmh lo, lungsi lo (v.): skuffe.
lunglawmh lonak, lungsi lonak (n.): skuffelse.
lunglawmh thanuamnak (n.): lystighed, glæde, munterhed.
lunglawmh thanuamnak (n.): munterhed, løssluppenhed.
lunglawmh tuk i ther (v.): begejstre, betage.
lunglawmhnak (n.): glæde, lykke, fryd, taknemmelighed.
lunglawmhnak, Khrih tlangcung cawnpiaknak (n.): salighed.
lunglawmhnak a langhtermit (adj.): lyksalig. - Eksempel:
Mittha cu lunglawmhnak an mithmai ah a lang = Helgenen
havde et lyksaligt smil.
lunglawmhnak chimnak tuahmi (n.): taksigelse, takkefest.
lunglawmhnak theihter tthannak, theihter tthannak (n.):
anerkendelse.
lunglawmhnak tuahnak (n.): munterhed, lystighed.
- 138 -
lunglawmhter (v.): glæde, fryde.
lunglawmhtertu a simi (adj.): dejlig.
lunglawmmi (adj.): glad, munter, fornøjet.
lunglawnhnak (n.): jubel.
lunglen, thih tak i ngaihchiat (v.): berøve.
lungleng (adj.): ensom, forladt. - Eksempel: Na ka kaltak i ka
lung a leng = Du forlod mig, og jeg føler mig ensom (mit hjerte
flyr til dig).
lunglennak, duhnak, ruahnak lungthin, ngaihnak (n.):
følelse.
lunglennak, umharnak (n.): ensomhed.
lungling tawkhawt (v.): kolbøtte: slå kolbøtte. - Eksempel:
Lungling tawkhawt in a tlu = Han slår kolbøtte.
lungmahlo (adj.): uligevægtig. - Eksempel: Vanchiatnak a
hmuh caah lungmahlo in a um = Han er uligevægtig på grund
af det uheld, han havde.
lungmeihol, meitil (n.): kul.
lungmen ngei lo i puar ngaiin um (adj.): ubøjelig,
ubarmhjertig.
lungmih (v.): bedøve.
lungmih i zei hngal loin um (v.): besvime.
lungmihnak (n.): svimmelhed.
lungmit (adj.): svimmel. - Eksempel: Ka lung a mit = Jeg er
svimmel.
lungmit in um (adj.): svimmel. - Eksempel: Ka lung a mit =
Jeg er svimmel.
lungmit lakin thongh (n.): knockout.
lungnem (adj.): ydmyg, spagfærdig. - Eksempel: A lung a nem
= Han er ydmyg.
lungngan (adj.): stolt, indbildsk. - Eksempel: Mi lungngan a si
= Han er en indbildsk person.
lungngetnak, hnatlak ttinak (n.): sammenhold,
overensstemmelse, samklang, enighed.
lungpang (n.): klippe, klint.
lungpang, a cheng ngaingaimi tlang (n.): afgrund, skrænt.
lungpanh lo i um (adj.): sørgelig, trist.
lungpel, thingpel (n.): splint, flis.
lungpem (v.): forstå. - Eksempel: Atu cu ka lung a pem = Nu
forstår jeg det.
lungpher (n.): flise.
lungpherpi (n.): stor, flad sten.
lungphum (n.): grundsten. - Eksempel: Hi biakinn lungphum cu
nikum ah chiah a si = Grundstenen til denne kirke blev lagt
sidste når.
lungphun (v.): rejse op.
lungphun sangpi (n.): obelisk.
lungpi (n.): kampesten, klippeblok.
lungping (adj.): sløv, dum.
lungpuahnak (n.): dynamit.
lungpuahnak, a puak khomi (adj.): eksplosiv.
lungput (n.): holdning, sind. - Eksempel: Nan lungput cu Khrih
lungput bantuk kha a si seh = Lad jeres sind (holdning) være
som Kristi holdning (sind), Phil. 2,5.
lungput ning (n.): sindsstemning.
lungputning (n.): stilling.
lungputning, zumhning (n.): fornemmelse. - Eksempel: Ka
zumhning ah saya tha a si lai ka ti = Min fornemmelse er, at
han vil være en god lærer.
lungrang marbal lunk (n.): marmor.
lungrannak (n.): heftighed, voldsomhed.
lungrawhnak (n.): ærgrelse, skuffelse. - Eksempel: John cu
laksawng a hmuh lo caah a lung a rawk = John følte skuffelse,
fordi han ikke vand en præmie.
lungre theih (v.): bekymre. - Eksempel: A nu cu a fa himnak
kong a ruah ah a lungre a thei = Moderen er bekymret for sit
barns sikkerhed.
lungreithei in um (adj.): bekymret. - Eksempel: A ngandamnak
kong ah lung rethei in a um = Han er bekymret for sit helbred.
lungrep a bunh lomi (adj.): lunefuld.
lungrep bunh lonak (n.): grille, lune.
lungrethei le thaba nagiin a ummi (adj.): forgræmmet.
lungretheihnak (n.): forstyrrelse, bekymring.
lungretheihnak, hmailei thil kong lungretheihnak (n.):
bekymring, ængstelse.
lungretheihnak, zaangfahnak, zawnruahnak (n.): omsorg,
bekymring.
lungriam a si lomi (adj.): utilfreds.
lungril (n.): sindets dyb. - Eksempel: A lungril ah a chiah =
Han bevarer det i dybet af sit sind.
lungrit (adj.): tung og langsom i tanke og gerning.
lungrual tein tuahmi (adj.): fælles, samlet. - Eksempel:
Lungrual tein tuahmi rian = Fælles indsats.
lungsak (v.): trøstes. - Eksempel: A pa thih cu aa lungsak kho
hrim lo = Han kan ikke trøstes (er utrøstelig) over sin faders
død.
lungsau, lungsau thinfual (adj.): tålmodig. - Eksempel: Mi
lungsau a si. - A lung a sau = Han er et tålmodigt menneske. Han er tålmodig.
lungsau in in, in (v.): tåle, finde sig i, tolerere. - Eksempel:
Amah cu in awk a har ko = Det er svært at tåle ham.
lungsau lonak (n.): utålmodighed.
lungsaunak (n.): tålmodighed, tålmod.
lungsi (adj.): tilfreds. - Eksempel: Na awn cu kaa lungsi ko =
Jeg er tilfreds med din succes.
lungsi a si lomi (adj.): utilfredsstillende.
lungsi a simi (adj.): tilfredsstillende.
lungsi lo (adj.): utilfreds, misfornøjet.
lungsi lo, lunglawmh lo (v.): skuffe.
lungsi lo, lungtlin lo (adj.): utilfreds, misfornøjet.
lungsi lo, lungtlin lo (v.): mishage.
lungsi lonak, lingtlin lonak (n.): utilfredshed, misfornøjelse.
lungsi lonak, lunglawmh lonak (n.): skuffelse.
lungsil (n.): en lille larveart.
lungsinak (n.): tilfredsstillelse.
lungsinak, lung riamhnak, hnangamnak (n.): tilfredshed,
tilfredsstillelse.
lungsiter, lung awiter (v.): tilfredsstille.
lungtat (n.): slibesten.
lungtekem (n.): småsten, ral.
lungtekep (n.): grus, ral, sten, småsten.
lungthanaum in a ummi (adj.): munter, jovial, gemytlig.
lungthanuammi (adj.): gemytlig, jovial.
lungthanuamnak (n.): jovialitet.
lungthawh, huamnak, zuamnak a ngeimi (adv.): brændende.
lungthawh a harmi, a vervar lomi (adj.): upåvirket, ufølsom.
lungthawh lonak, duh lonak (n.): utilbøjelighed, ulyst.
lungthawh thanuamnak (n.): begejstring.
lungthawhnak (n.): ansporing, tilskyndelse, incitament.
lungthawhnak, i biataknak lungthin (n.): varme, glød.
lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi (adj.): modløs, forsagt.
lungthawhter, raltthatter (v.): anspore, ægge, tilskynde,
incitere.
lungthawhter, thazang pek (v.): inspirere.
lungthawhternak (n.): motivation, bevæggrund.
lungthawhternak, ral tthatternak (n.): tilskyndelse,
incitament.
lungtheihnak (n.): samvittighed: dårlig samvittighed. Eksempel: Lungtheihnak a ngei i a si lai = Han må have dårlig
- 139 -
samvittighed.
lungthiang, phehthuh lo tein (adj.): oprigtig, ærlig. Eksempel: Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin na rak
tuah ko khah = Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg
synes, du handlede dumt.
lungthin (n.): hjerte. - Eksempel: A lungthin taktak a chim =
Hun talte af hjertet.
lungthin (n.): ånd, sind.
lungthin, ruahning (n.): standpunkt. - Eksempel: Ngunkhuai
thar kong ah a lungthin zeidah a si? = Hvad er hans standpunkt
med hensyn til de nye skatter?.
lungthin a hmaan lomi, a khing aa tluk lomi (adj.):
uligevægtig.
lungthin a rak pe ngaiin, ttha tein a rak ngaimi (adj.):
opmærksom.
lungthin a tlamtling lomi (n.): sinke.
lungthin a tlingtlam deuh lomi (adj.): forsagt.
lungthin cawlcang hrimhrim loin a um khomi (adj.):
ufølsom, upåvirkelig, uanfægtet, apatisk.
lungthin cheuh, fim chimh (v.): råde, tilråde.
lungthin cheuh, fim chimhnak (n.): råd.
lungthin cheutu, fim chimtu (n.): rådgiver.
lungthin chung i a khah in khah, helhkam ngai (v.): besætte.
lungthin chung raltthatnak, lungtthawnnak (n.): moral.
lungthin dihlak in a ttuanmi (adj.): helhjertet.
lungthin fawi tein lak khawhmi (adj.): påvirkelig.
lungthin helhkamnak (n.): besættelse.
lungthin hmanthiam, kut hman thiam (n.): behændighed. Eksempel: Sibawi thiam nih cun thiam tein a hlai hna = En god
kirurg arbejder med behændighed.
lungthin kha langhter duh loin um (adj.): reserveret.
lungthin lak, hnuh (n.): tiltrække. - Eksempel: Aa dawhnak nih
a lungthin a hnuh, a lak = Hendes skønhed tiltrækker ham.
lungthin lei (adj.): mental.
lungthin nuam lo ngaiin a ummi (adj.): gnaven, vranten.
lungthin nuam loin um (n.): depression. - Eksempel: A zawt
caah lungthin nuam loin a um = Manden føler depression på
grund af sygdom.
lungthin pek agai in zoh, hliphlau ngai (n.): opmærksomhed.
lungthin takte a simi (adj.): inderlig, hjertelig.
lungthin tha a ngeimi, hawi komh khawhnak lungthin negih
(adj.): elskværdig.
lungthin thawhnak (n.): ophidselse.
lungthin tlaih, sal tlaih i tlaih (v.): fængsle, betage.
lungthin ttha, zaangfahnak lungthin, ngaihthiamnak
lungthin (n.): storsindethed, ædelmodighed, højsindethed.
lungthin ttha lo, mi cung i tthat lonak tuah duhnak lungthin,
nahchuahnak (n.): ondskabsfuldhed.
lungthin tthat lonak ngeih hmasa lomi (adj.): fordomsfri,
upartisk.
lungthin tthialtthum duh hrimhrim lomi (adj.):
kompromisløs, ubøjelig.
lungthin umtuning (n.): stemning, humør. - Eksempel: A lung
aa lawm = Han er i en glad stemning.
lungthin umtuning (n.): temperament.
lungthin umtuning kong cawnnak (n.): psykologi.
lungthin zawmi damhnak (n.): psykiatri.
lungthlen (v.): omvende sig. - Eksempel: A lung aa thleng i
Khrifa a cang = Han er omvendt til kristen.
lungthlennak (n.): forvandling, omvendelse.
lungthli (n.): hjertets dyb. - Eksempel: Ka lungthli tum ka khen
= Jeg har fået, hvad jeg ønskede i hjertets dyb.
lungthli in uam, thinhun peng (n.): nag.
lungtho (adj.): begejstret. - Eksempel: A rian ah a lung a tho
ngai = Han er begejstret for sit arbejde.
lungtho ngai a simi (adj.): varm, hjertelig.
lungtho ngaiin tuahmi (adj.): dramatisk. - Eksempel: Lungtho
ngaiin bia a chim = Han talte på en dramatisk måde.
lungtho ngaiin tuahmi, i biatak ngaiin tuahmi (adj.): varm,
inderlig, brændende. - Eksempel: Biatak tein thlacam = Inderlig
bøn.
lungtho ngaingai in, thinlung a dih umnak in tuahmi (adj.):
lidenskabelig. - Eksempel: Lungtho ngaingai in a nawl hna =
Han kom med en lidenskabelig appel.
lungtho thatho ngai a simi (adj.): livlig.
lungtho thintho ngaiin (adv.): hjerteligt, varmt.
lungthomi, thatho (adj.): alvorlig.
lungthor (n.): alun.
lungtlap (n.): stenplade.
lungtlin, lungawi (v.): tilfredsstille.
lungtlin lo, lungsi lo (v.): mishage.
lungtling (adj.): tilfreds. - Eksempel: A rian ttuanmi ka lung a
tling = Jeg er tilfreds med hans arbejde.
lungton, lungtong (v.): tilfredsstille, behage.
lungton, nuamhter (v.): behage, glæde. - Eksempel:
Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a lawmhter hna = Legetøj
glædede børnene.
lungtongh, i lunghmui (v.): bevæge. - Eksempel: A bia chimmi
nih a lung a tongh ngai = Hun blev bevæget af hans tale.
lungttha lo lungaw tawm i um khi (n.): skrupel,
betænkelighed. - Eksempel: Mi tangka cawi a zeihmanh a poi lo
= Han har ingen skrupler ved at låne penge.
lungtthawnnak, ttannak (n.): iver.
lungtthawnnak pek, forh, thazang pek (v.): opmuntre.
lungtuai, a ruah awk hngal lo i um (v.): forvirre.
lungtuainak (n.): forvirring.
lungtuaiter, mi dang i rel (v.): forveksle. - Eksempel: Ka nau
ah a ka rel = Han forvekslede mig med min broder.
lungtur, i hninh (n.): hjertebanken.
lungtur in tur (v.): banke, skælve.
lungvaar (n.): diamant.
lungvaihter, lungcawtter (v.): distrahere.
lungvar (adj.): lys, kvik, opvakt. - Eksempel: Lungvarmi
ngakchianu nih cun khulrang in a thiam khawh = En kvik pige
lærer hurtigt.
lungvar an ahmi a hmai (n.): facet.
lungvar eng a man a sung ngaimi (n.): topas.
lungvar hring (n.): jade.
lungvar hring a mui vandum a simi (n.): turkis.
lungvar in hlawn a ser i a zuartu (n.): juveler.
lungvar man sung (n.): ædelsten, juvel.
lungvarnak (n.): lærenemhed.
lungzang (adj.): lettroende, blåøjet, sorgløs.
lunh, lung (v.): rådne og blive fyldt af maddiker. - Eksempel:
Sa kha tho a lung = Kødet rådner og bliver fuldt af maddiker.
lup, leplup (adv.): at gøre noget i huj og hast.
lupawng, ludomh, upawng (n.): turban.
luruh (n.): hovedskal, kranium.
Lushai, Lusei (prop.): Mizo, en af stammerne i Indien, nært
beslægtede med Chin.
lut, luh (v.): gå ind, komme ind. - Eksempel: Inn chungah a lut
= Han kommer ind i huset.
lutan (v.): halshugge.
luthluak hman, fak piin ruah (v.): ræsonnere. - Eksempel:
Mihrut nih cun khua a ruat kho lo = En idiot kan ikke
ræsonnere.
luti, tilu (n.): regnvand, der løber på jorden eller står i
vandpytter.
- 140 -
lutlai (n.): formand, dirigent, ordstyrer.
luval (n.): skurv, skæl (i hovedbunden).
- 141 -
M
ma (v.): stoppe. - Eksempel: Na hlasak kha ma = Stop din sang.
ma, maa, maak, mak (v.): lade sig skille (manden). Eksempel: Khamh Ling nih Ttial Ngen a ma lo. - Ttial Ngen nih
Khamh Ling a kirtak = Hr. Khamh Ling skiller sig ikke fra Ttial
Ngen. - Ttial Ngen skiller sig fra Khamh Lind.
maal (adj.): natteblind.
maal (v.): dø, uddø. - Eksempel: Ni a lin tuk i thlaikheu an
maal = Solen er for hed, så spirerne dør.
maam (adj.): jævn. - Eksempel: Nan ttuang a maam ngai =
Jeres gulv er jævnt.
maan, man (v.): opløses, sønderdeles, forfalde, rådne. Eksempel: Cite cu ti chungah a maan = Salt opløses i vand.
maang, mang, naang (n.): snavs, sod. - Eksempel:
Belmaang/Belmang = Sod på gryden.
magnet i canter, magnet bantukin hnuh (v.): magnetisere.
mah (adj.): ikke som sædvanligt (mest brugt negativt). Eksempel: A holh aa mah lo = Hans tale er ikke som før (ikke
så god).
mah (adj.): denne, dette, den, det. - Eksempel: Mahhi. - Mahkhi
= Denne/dette. - Den/det.
mah (n.): selv.
mah, keimah (n.): jeg, jeget.
mah biakammi lila a zul lomi (adj.): vantro.
mah biaknak a chuahtakmi, mi rawiphiar hmangmi (n.):
frafalden, overløber, renegat.
mah biaknak i aa zuam ngaimi, a ziaza a tthami (adj.): from,
gudfrygtig.
mah ca i a ttha lomi (adj.): ugunstig.
mah ca tha dingin mersam (v.): tilpasse.
mah ca ttha ding lawng ruahnak (n.): egennytte.
mah ca ttha ding thil a hngal kho ngaimi mifim, mah lam
sial a thiam ngaimi (adj.): skarpsindig.
mah ca ttha lomi, harnak ton (adj.): ugunstig. - Eksempel: A
ca i a ttha lomi thil umtuning nih a tangka vialte a sunghter =
Ugunstige omstændigheder gjorde, at han mistede alle sine
penge.
mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi, miruamkai (n.):
egoist.
mah chung i ruahnak a ummi (adj.): subjektiv.
mah cung i tlunter (v.): pådrage sig.
mah dang tein umnak (n.): ensomhed, afsondrethed.
mah dangte i mu, hawi he i komh lo (v.): udelukke, isolere.
mah dangte i um, hawi he i komh lo (adj.): reserveret, fjern.
mah duh tein tuahmi (adj.): frivillig.
mah duhduh in ummi, aa sum set lomi (adj.): tøjlesløs,
ryggesløs, udsvævende.
mah duhnak bantuk lawnglawng in uknak, hremnak (n.):
tyranni.
mah duhnak hlawt, biaknak hlawt (n.): fornægtelse.
mah duhnak lawng zulh duhmi, lung a tthawngmi (adj.):
egensindig, stædig.
mah duhnak tel loin tuah (adj.): ufrivillig.
mah duhning in lumter, kihter (n.): aircondition.
mah duhning in rak kuaih i rak chim than, a hmaan deuh
loning i rak kuaih, mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia (v.):
mah duhning lawng in mi a uktu, uktu (n.): despot.
mah duhning lawngin mi a ukmi bawi (adj.): despotisk.
mah duhning lawngin siseh ti i zuamnak, mah le mah lawng
kha heh ti i i hlorhnak (n.): selvhævdelse.
mah duhning paoh i biaknak lei i khua a ruatmi (n.):
fritænker.
mah duhningte a simi thil, tthat a tlingmi thil (adj.): ideel. Eksempel: Khuatthat ni cu hnianghrawmnak ah duhtling a si ko
= En klar dag er ideel for en udflugt.
mah fak rumro i bia a chimmi (n.): pralhals.
mah hi (pron.): denne, dette.
mah hngal loin a ummi (adj.): ubevidst, bevidstløs.
mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i tuahter /chimter (v.):
hypnotisere.
mah hngal loin um (adj.): følelsesløs.
mah hngal loin umter khawh ttung i duhmi paoh tuahter
kawh ttungmi thiamnak (n.): hypnotisme.
mah holhning (n.): talemåde.
mah i hngal loin hngilhter kawhmi (adj.): hypnotisk.
mah i hngal setsai lo i umnak (adj.): sløvhed.
mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam pek (v.): give efter.
mah lam sial thiam ngainak (n.): skarpsindighed.
mah lawng a simi, pakhat lawng a simi (adj.): ensom, afsides,
isoleret.
mah lawngin (adj.): alene. - Eksempel: Amah lawngin sianginn
ah a kal = Han gik til skole alene.
mah lawngin, ahohmanh bawmh loin tuahmi (adj.):
personlig. - Eksempel: Amah lawngin remh aa zuam hna = Han
gjorde et personligt forsøg på at forsone dem.
mah lawngin, hawi bawmh loin (adv.): alene, på egen hånd,
ene mand.
mah lawngte i umnak, hawi loin umnak (n.): privatliv.
mah lawngte in umnak, hawi he um lo (n.): ensomhed.
mah le mah (pron.): sig selv. - Eksempel: Uico nih thlalang
chungah amah le amah aa hmu = Hunden så sig selv i spejlet.
mah le mah (pron.): selv. - Eksempel: Mah le mahte nih rian
cu ttuan ding a si ko = En må gøre arbejdet selv.
mah le mah aa bochanmi (adj.): selvstændig.
mah le mah aa lunghmuihmi (adj.): selvtilfreds.
mah le mah aa uk khomi, a thin a lau lomi (adj.): fattet,
behersket.
mah le mah aa zum lomi (adj.): forknyt, forsagt, spagfærdig,
frygtsom.
mah le mah aa zum tukmi, mah tuahmi aa lungmuih tukmi
(adj.): selvgod, selvtilfreds, selvbehagelig.
mah le mah aa zum tukmi, mah zawn lawng aa ruatmi
(adj.): egoistisk.
mah le mah aa zum tukmi, mi ruamkai, mi zei i a rel lomi
(adj.): anmassende.
mah le mah biapi in aa ruatmi (adj.): dumstolt, indbildsk,
opblæst.
mah le mah fek tein i bochan (n.): overbevisning. - Eksempel:
Hnangam ngaiin bia a chim = Han talte med overbevisning.
mah le mah heh ti i hmai i aa fonter i mah duhning lawngin
siseh ti a duhmi (adj.): selvhævdende.
mah le mah hmaizahnak, ka tuah awk a si lo ti i hngalhnak
(n.): selvrespekt.
mah le mah i bochannak (n.): selvtillid, selvstændighed.
- 142 -
mah le mah i hngal peng i kan um khi (n.): forlegenhed,
generthed.
mah le mah i lung hmuihnak (n.): selvtilfredshed.
mah le mah i lunghmuih (adj.): selvglad, selvtilfreds.
mah le mah i porhlawtnak (n.): selvagtelse, selvværd.
mah le mah i runven khawhnak (n.): selvforsvar, nødværge.
mah le mah i sumnak (n.): selvbeherskelse.
mah le mah i suum khawhnak (n.): mådehold, afholdenhed.
mah le mah i thahnak (n.): selvmord.
mah le mah i thahnak he aa pehtlaimi (adj.): selvmorderisk.
mah le mah i thumh, i niamter, mi toiah i dor (v.): nedlade
mah le mah i uk khawh (n.): tage sig sammen.
mah le mah i uk khawh, a ttha timi kha tuah i zuam peng i a
chia timi kha tuah lo i zuam peng, disiplin (n.): disciplin.
mah le mah i uk khawhnak (n.): selvbeherskelse, selvkontrol.
mah le mah i uk khawhnak, lau lo therphang loin umnak
(n.): ligevægt.
mah le mah i uk khawhnak, zeipaoh ah lau lo tein um
khawhnak (n.): selvbeherskelse, fatning.
mah le mah i zumh lohnak, ningzahnak, mi hmai khan lonak
(n.): frygtsomhed, spagfærdighed.
mah le mah i zumh ngai (adj.): selvsikker, skråsikker.
mah le mah le pawngkam i a ummi hngalh (adj.): bevidst.
mah le mah le pawngkam ummi thil hngalhnak (n.):
bevidsthed.
mah le mah lungthin vun i purhnak (n.): selvbeskuelse,
selvanalyse.
mah le mah nu/pa duhnak i riamhter (v.): masturbere,
onanere.
mah le mah siseh, mah ruahnak siseh, mi nih an duh lo na i
heh ti i hmailei i fon (v.): påtvinge, pånøde.
mah le mah zeihmanh i tuah khawh lonak,,bawmtu ngei
lomi sinak (n.): hjælpeløshed.
mah lei ca i a tthami (adj.): gunstig, nådig.
mah nawl lawngin mi a uktu (n.): diktator.
mah nawl lawngin mi a uktu bawi a simi (adj.): diktatorisk.
mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil tuahmi, mi dang nih
zeitindah an ruah ve ti lo i mah ruahning lawngin tuahmi
(n.): idealisme.
mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak dinnak inn (n.):
cafeteria.
mah nih khonmi tangka nakin tam deuh chuah, bank in (v.):
overtrække.
mah nih mah kong i ttialmi (n.): selvbiografi.
mah nih mah pum a ningcang loin hmannak (n.):
selvbesmittelse.
mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in phaisa chuahnak
(n.): overtræk.
mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang zong zulhter ve
(adj.): streng, striks. - Eksempel: Sianginn kai kong ah a fel
ngai = Han er striks med at møde til timerne.
mah pa hawi / mah nu hawi he sualnak a tuahmi (adj.):
homoseksuel.
mah pale thahnak (n.): fadermord.
mah pumpak cio in a nungmi (n.): individualist.
mah pumpak cio in nun ding ti ruahnak (n.): individualisme.
mah ram a dawmi (n.): patriot.
mah ram a si lomi, ramdang (adj.): udenlandsk, fremmed.
mah ram chung chuakmi thil cung i ngunkhuai lakmi (n.):
forbrugsafgift.
mah ram chung i a rak um hamsa bikmi hna, minung zong
saram zong (adj.): indfødt.
mah ram chung ral thawh, tapung thawh (n.): oprør,
opstand.
mah ram chung thil tlaitu vuanzi (n.): indenrigsminister.
mah ram cozah rawitu sinak, mah ram ral a simi bawmh
(n.): forræderi.
mah ram in duh na loin ram dang i umter, cun cu bantukin
a ummi hna; sal i va tan (n.): eksil, landsforvisning.
mah ram in ram dang i tthawlmi hna, pawnchuahmi hna
(n.): udlænding.
mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan
(n.): quisling, landsforræder.
mah ramleng kal (adv.): udenlands. - Eksempel: Ramdang ah
a tlawng = Han rejser udenlands.
mah rian (n.): karriere.
mah rian hlei i mah duhmi te rian va tuahmi (n.): hobby,
fritidsinteresse.
mah rian ttha tein a ttuan duh lomi (n.): drivert, skulker.
mah riantuannak ding ca i sermi; upadi hme deuh (n.):
vedtægt, statut.
mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh (v.): bøje sig. Eksempel: Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le pa
duhnak kha an lak deuh awk a si = Børn bør bøje sig for deres
forældres ønsker.
mah ruahning lawng a hmaan i relnak, lunghahnak (n.):
stædighed, genstridighed, hårdnakkethed.
mah sam taktak a si lomi khi (n.): paryk.
mah seh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi, cung i thil
hnuhnak tilawng, khun a ngei lomi (n.): pram.
mah sining hnipuan (n.): kostume, dragt.
mah sining tawn (pron.): mig selv. - Eksempel: Nihin cu ka
sining tawn ka si loin kaa hngal = Jeg er ikke mig selv i dag.
mah sining te cio (n.): personlighed.
mah siningte (n.): identitet.
mah ta (adj.): egen/eget. - Eksempel: Khikhi amah rang a si
maw? = Er det hans egen hest?.
mah ta (v.): beholde. - Eksempel: Hi cauk hi naa chiah awk na
ta a si = Denne bog må du beholde.
mah tein aa ukmi cozah (n.): selvstyre.
mah tein aa zohkhenhmi (adj.): selverhvervende.
mah tein i suah ciomi rawldangh (n.): buffet.
mah tining lawng a duhmi (adj.): egenrådig.
mah tinvo cio (n.): del. - Eksempel: Mah cio nih mah tinvo cio
tuah awk a si = Enhver må gøre sin del.
mah tuahmi kha zei a si ti hngalh khawh lo (n.):
åndsfraværelse.
mah umnak hmun (adj.): lokal.
mah zawn lawng aa ruatmi (adj.): selvoptaget, egocentrisk;
selvisk, egenkærlig, egoistisk.
mah zawn lawng aa ruatmi, mah le mah aa zum tukmi
(adj.): egoistisk.
mah zawn lawng i ruahnak (n.): selviskhed, egenkærlighed,
egoisme.
mah zawn lawng i ruahnak, thil vialte mah duhning le mah
ca ttha ding lawng i ruahnak le tuaktannak (n.): egoisme.
mah zawn ruat lawng a si lomi (adj.): uselvisk.
mah zawn ruat loin a ummi (adj.): selvfornægtende.
mah zawn ruat loin tuahmi (adj.): offer-.
mah zawn ruat loin umnak (n.): selvfornægtelse.
mah zumhnak le ruahnak tah i thih ngamh in a cawlmi, a
ttha lo lei a si; mah lung lawng aa rinhmi (n.): fanatiker.
mahbing (adj.): egen, privat. - Eksempel: Mahbing cauk ngeih
an duh cio = Enhver af dem ønsker at have sin egen bog.
mahbing (adv.): alene. - Eksempel: Mahbingte um an duh deuh
= De foretrækker at leve alene.
mahfak i biachim, uanthlar (v.): prale.
- 143 -
mahhi, mahhihi (pron.): denne, dette.
mahhi hna hi (pron.): disse.
mahhihi, mahhi (pron.): denne, dette.
mahkhi, mahkhikhi (pron.): den, det.
mahkhi hna khi (pron.): de.
mahle ta cio (adj.): respektive, hver sin. - Eksempel:
Siangngakchia cu anmah le an khan cio ah an kal = Eleverne
går til deres respektive klasser.
mahle thil tiningte (n.): manierethed.
mahte in a cawmmi, amah le amah aa todant khawhmi
(adj.): selvforsynende.
mahte in aa ukmi (adj.): autonom.
mahte in aa ukmi ram (adj.): uafhængig.
mahte in i uknak (n.): selvstyre.
mahte in i uknak (n.): uafhængighed.
mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a tuahmi (n.): frivillig.
mahte in ttialmi min (n.): autograf.
mahte lawng i bu hmete i ser, kortet (n.): klike.
mahte nih mah sining langhternak (n.): selvudfoldelse.
mahthah, mahthat (n.): selvmord. - Eksempel: Mahthah hi
ralchiat bia a si = Selvmord skyldes fejhed.
mai (n.): græskar.
mai (v.): overveje, drøfte.
mai a chung kuatter i minung hmai a lomi i tuah (n.):
lygtemand.
mai in thil siseh, inn siseh duah (n.): brandstiftelse.
maimaw (adj.): rød, purpurrød.
maimaw (n.): rød silketråd.
maimaw uan phun, phun khat (n.): atlask.
maimomh, sawmpalak (n.): edderkop.
maimomh bu (n.): spindelvæv.
maiphek, makphek (n.): chilli.
mairun (n.): en slags græskar.
mak (n.): karakter. - Eksempel: Khuaram ah mak sang a hmuh
= Han fik høj karakter i geografi.
mak, ma, maa, maak (v.): skille: lade sig skille (manden). Eksempel: Khamh Ling nih Ttial Ngen a ma lo. - Ttial Ngen nih
Khamh Ling a kirtak = Hr. Khamh Ling skiller sig ikke fra Ttial
Ngen. - Ttial Ngen skiller sig fra Khamh Lind.
makphek, thing makphek (n.): peber.
mal, bongmal (n.): velsignelse, lykke, held.
malit, hmeh (v.): massere.
malitsi (n.): liniment.
malsawm (n.): velsignelse.
malsawm (v.): velsigne. - Eksempel: An pa nih mal a samh hna
= Deres far velsigner dem (beder om velsignelse for dem).
mama (n.): grød.
man (n.): omkostning, pris, værdi.
man (n.): pris. - Eksempel: Na cauk kha zeizat man dah a si? =
Hvad er prisen på din bog?.
man (n.): brudepris.
man, maan (v.): opløses, sønderdeles, forfalde, rådne. Eksempel: Cite cu ti chungah a maan = Salt opløses i vand.
man, manh (v.): parre sig. - Eksempel: Ar an i man = Høns
parrer sig.
man chiah (v.): forlange (som betaling). - Eksempel: Hi
changreu hi a man zeizatdah na haul? = Hvor meget forlanger
du for dette brød?.
man fawi, man tlawm, a chia deuh (adj.): billig.
man khiah, a khing thlai (v.): vurdere.
man khiaktu, khing thlaitu (n.): vurderingsmand.
man loin (adj.): gratis. - Eksempel: Hi cauk hna cu man lo in
hmuh khawh an si = Disse bøger er gratis.
man loin, a lakin (adj.): gratis.
man ngei lo, santlai lo, tthahnem lo (adj.): værdiløs.
man ngei lomi (adj.): værdiløs.
man sung i ruah (v.): skatte, værdsætte.
man tampi (adj.): høj. - Eksempel: Inn cu man tam piin a cawk
= Han betalte en høj pris for huset.
man tum (n.): fald. - Eksempel: Thil man ttum a nuar ko =
Prisfaldet var langsomt.
man tum (v.): falde. - Eksempel: Chiti man a ttum cang =
Prisen på olie er faldet.
manfak (adj.): dyr. - Eksempel: Facang man a fak = Ris er dyr.
manfawi (adj.): billig.
mang (adj.): stor. - Eksempel: Rul mang tara ka hmuh = Jeg så
en stor slange.
mang (n.): drøm. - Eksempel: Mang ttha = God drøm (brugt
som godnat).
mang, maang (n.): snavs, sod. - Eksempel: Belmaang/Belmang
= Sod på gryden.
mang bantuk i nuam ngai i um (n.): drømmerier.
mang manh (v.): drømme.
mangcanghlan (n.): trance, halvvågen tilstand.
mangchia (n.): mareridt.
mangkhawng (n.): fælde.
mangkibawi, uktu (n.): guvernør, leder, hersker.
mangmanh, manh (v.): drømme. - Eksempel: Mang ka manh =
Jeg drømmer.
mangtam, mangttam (n.): hungersnød. - Eksempel: Ruah a
tthat lo ahcun mangttam a tlung = Hvis regnen ikke er god,
kommer der hungersnød.
mangva/lengder (n.): svale.
manh (adj.): rede, parat, klar. - Eksempel: Kal nan i manh
maw? - Rawl ei kan i manh = Er I klar til at gå? Vi er parat til
at spise.
manh (v.): sælge. - Eksempel: Nihin cu facang tun za khat ka
zuar khawh = Idag kunne jeg sælge hundrede sække ris.
manh (v.): at give noget i brudepris.
manh, man (v.): parre sig. - Eksempel: Ar an i man = Høns
parrer sig.
manh, mangmanh (v.): drømme. - Eksempel: Mang ka manh =
Jeg drømmer.
manh ceote (adv.): lige netop. - Eksempel: Tlanglawng ka tanh
manh ceote a si = Jeg nåede lige netop toget.
manh lo, rian ngeih (adj.): optaget. - Eksempel: Bia an i ruah i
an i manh lo = De var optaget i samtale.
manh lo, rian tam, manhlo (adj.): travl. - Eksempel: Kaa
manhlo ngai = Jeg har ret travlt.
manhar (adj.): dyr. - Eksempel: Sui cu a man a har ngai =
Guld er meget dyrt.
manhmi chaw (n.): salg. - Eksempel: Nihin kan manhmi chaw
cu nizan i nakin a tam deuh = Dagens salg var større end
gårsdagens.
manna changreu (n.): manna.
mantam (adj.): dyr.
manter, fak piin nam, denh, rial (v.): knuse, mase. Eksempel: Seh nih lung cu dip tein a rial = Maskinen knuste
mantlawm (adj.): billig.
mar (n.): ben. - Eksempel: A mar a zaang = Han er hurtig
(bogstaveligt: Hans ben er let).
M ar, M izo (prop.): Lushai folket.
M arch thla (n.): marts.
M arka (prop.): Markus (i Ny Testamente).
market hmun (n.): markedsplads.
marlei (n.): messinggryde.
marmaleih, theithu hawng he sermi zem (n.): marmelade.
- 144 -
M arram, M izoram (prop.): Mizoram State (i Indien).
M ars arfi (prop.): Mars.
martal thingkung (n.): myrte.
martar in a thimi (n.): martyr.
martar in thihnak (n.): martyrium.
marthang, rap (n.): fælde.
masala, tihang ttamh (n.): krydderi.
masin (n.): maskine.
mathe in i ttialmi mah kong (n.): selvbiografi.
M atthai (prop.): Mattæus (i Ny Testamente).
matthan (n.): en krydsning mellem mythun og ko.
mau, rua (n.): bambus.
mau pum, pum, rua pum (tilawng) (n.): tømmerflåde.
maw (adj.): sløret, uklar, tåget. - Eksempel: A zaw i a mit a
maw = Han var syg, og hans syn var sløret.
maw (adv.): partikel, der angiver spørgmål. - Eksempel: Na kal
lai maw? = Går du?.
maw (conj.): eller. - Eksempel: Nangmah maw keimah dik kan
kal lai = Enten du eller jeg går.
maw, mo hawi (n.): brudepige.
mawchiat awk um lo (adj.): ulastelig.
mawh (adj.): skyldig. - Eksempel: Lai na nawn ahcun na mawh
lai = Hvis du begår mord, er du skyldig.
mawh-lo (adj.): retfærdiggjort, bebrejdes: kan ikke bebrejdes. Eksempel: An thongh tikah na thongh ve cu na mawh-lo = Du
kan ikke bebrejdes, hvis du slår igen, når han slår dig.
mawhchiat (v.): irettesætte, dadle. - Eksempel: Palhnak a
tuahmi ruangah mawhchiat a si = Han bliver dadlet for det
forkerte, han har gjort.
mawhchiat (v.): give skylden, dadle, bebrejde, irettesætte.
mawhchiat, hlawt, sik (v.): fordømme, forkaste.
mawhchiat, sik (v.): dadle, irettesætte, bebrejde, dadle,
irettesætte, bebrejde.
mawhchiat, sualphawt (v.): kritisere, dadle, laste.
mawhchiatnak (n.): dadel.
mawhchiatnak (n.): skyld, dadel.
mawi (n.): pollen, blomsterstøv. - Eksempel: Facang mawi nih
a ka sarh = Rispollen irriterer min hud.
mawi, muai (v.): kæle for, kærtegne, ae. - Eksempel: Chizawh
kha a muai = Han kærtegner katten.
mawih, moih (v.): allergi: fremkalde allergi på huden. Eksempel: Facang mawi nih a ka mawih = Rispollen irriterer
min hud.
mawk (adj.): sort (med bibetydningen "sort er smukt").
mawl ngaih duh lomi (adj.): genstridig.
mawlchih (adj.): udholdende, ihærdig. - Eksempel: Cacawn
kha aa mawlchih = Han er ihærdig med at få en uddannelse.
mawlh (adj.): rasende.
mawlh, molh, molh lakin duh (adj.): skør, tosset, vanvittig.
mawlhnak (n.): galskab.
mawlmawk, molmok (adj.): forvirret.
mawmh (v.): at tygge i munden, uden tænder.
mawn (n.): magi.
mawng (adj.): påvirket, lettere beruset.
mawng, mawngh (v.): køre. - Eksempel: Mawttawka a mawng
= Han kører en bil.
mawngcik (n.): tappenstreng.
mawnh, eih in mawn, lawmhter ngai, aidi in mawn (v.):
fortrylle.
mawr (adj.): snavset . sølet, tilsølet, beskidt. - Eksempel: A ke
cu a mawr in a mawr = Hans ben er snavset.
mawt, mot (adj.): rådden, fordærvet.
mawt, mot (v.): fordærves, rådne.
mawttaka dinhter (v.): parkere.
mawttaka meikhu chuahnak aw a nemtertu bawm (n.):
lyddæmper, lydpotte.
mawttaka nunternak merhnak thir fung (n.): håndsving.
mawttaw a hmailei (n.): forlygte.
mawttaw chiahnak inn (n.): garage.
mawttaw in khual a tlawngmi (n.): bilist.
mawttaw mawnghnak a steering (n.): rat.
mawttaw mawngtu (n.): chauffør.
mawttaw remhnak hmun (n.): værksted, bilværksted.
mawttawka (n.): bil.
mawttawka a cungkhuh puan (n.): kaleche.
mawttawka chung i lumnak i chuahtertu (n.): køler.
mawttawka chung i petrol chiahnak kuang (n.): tank,
benzintank.
mawttawka dinhnak hmun (n.): parkeringsplads.
mawttawka hmailei i khammi thirthluan (n.): kofanger.
mawttawka hme deuh pawl khuapi chung cit awk i hlanmi
(n.): taxi, taxa.
mawttawka hnulei i thawnter (v.): bakke.
mawttawka ke tum hawi hna khi, thli in tum, chem,
chuahter (v.): pumpe.
mawttawka nih a hnuhmi leng, a hun zultu (n.): trailer,
påhængsvogn, anhænger.
mawttawka nunter (v.): starte.
mawttawka nuntertu, thawktu (n.): starter.
mawttawka ttha ngai phun (n.): limousine.
mawttawmawng (n.): chauffør.
me (v.): at vinke afværgende.
me, meheh, kel (n.): ged.
me, rian ca i mithimnak caah hmanmi thil (n.): afstemning.
me hmuh (v.): opnå. - Eksempel: Teitu cu me tam bik a hmumi
a si = Vinderen er den, der opnår de fleste stemmer.
me thlakmi rel (v.): stemme.
mee thlaknak nawl a ngeimi paoh nih me thlaknak in sermi
uknak (n.): folkeafstemning.
meet, thinhunnak mithmai i langhter (v.): skule. - Eksempel:
Biaceihtu kha thongtla nih a meet = Fangen skulede til
dommeren.
meh (n.): alt hvad der spises til hovedernæringsmidlet
(sædvanligvis ris): kød, fisk karry, grøntsager.
meh (v.): klippe håret. - Eksempel: Ka sam kaa met lai = Jeg
skal have klippet mit hår.
meh (v.): barbere. - Eksempel: Ka khahmul kaa met lai = Jeg
skal have barberet mig (mit skæg).
meh (v.): skrælle. - Eksempel: Alu ka met lai = Jeg skal skrælle
kartofler.
meh phun khat, saws ti a si ve ko (n.): sauce, sovs.
meh suahnak pakan dei (n.): underkop.
meheh, kel, me (n.): ged.
meheh fanote (n.): kid.
mehehkhal (n.): gedehyrde.
mehehphaw (n.): gedeskind.
mehhang (n.): karry.
mehhnawt (n.): sky, kødsaft.
mehmi hawng (n.): skræl.
mehtawh, mehtawk (n.): pegefinger.
mei (adv.): ikke sandt, ikke også. - Eksempel: Hi inn hi a ttha a
si lo mei? - Hi rawl hi na duh lo mei? = Dette hus er godt, ikke
også? - Du kan lide denne mad, ikke sandt?.
mei (n.): ild.
mei, uico mei, vok mei ti bantuk (n.): hale.
mei alh (n.): blus.
mei alh in alh (v.): ophidse, opflamme.
mei alh ttung lo i a nun peng khi (v.): ulme.
- 145 -
mei bantuk (adj.): fyrig.
mei bantukin a tthawngmi duhnak (n.): flamme.
mei chuahter (v.): tænde.
mei chuahternak (n.): tænding, antændelse.
mei chuahtertu thil, mei tih awk thing (n.): brændsel,
brændstof, brænde.
mei hmih (v.): blæse, puste. - Eksempel: Phazawngdan kha
chemhmit = Blæs lyset ud.
mei hmih, kuak hmih, hmih (v.): slukke, udslukke, udslette.
mei hmihnak cengceh (n.): lysesaks.
mei hmittu, mei hmihnak thilri (n.): ildslukker.
mei in khang (v.): brænde.
mei inn thlalang (n.): lampeglas.
mei kangh khawh lomi thil (adj.): brandsikker.
mei kau; ceunak pek, ceuter (v.): lyse.
mei kaunak, tappi (n.): arne, kamin.
mei thattu (n.): brandmand.
mei thattu pawl umnak (n.): brandstation.
M ei thla (n.): maj.
mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep nganpi (n.):
brandhane.
mei tuah thiamnak (n.): fyrværkeri.
meici (n.): gnist.
meida, changvut (n.): mel.
meidap (n.): aske.
meidap chiahnak kheng, kheng putnak ca i hmanmi, kheng
a kaumi (n.): bakke.
meifar vanmi (n.): fakkel.
meihol (n.): trækul.
meihol (n.): slagger.
meihu (n.): varmen fra ild.
meihuha (n.): varmen fra ild.
meiinn (n.): lampe, lygte. - Eksempel: Na bia cu ka ke caah
meiinn a si = Dit ord er en lygte for min fod.
meiinn (n.): lanterne, lygte.
meiinn meica; phazawngdan hri (n.): væge.
meikhu (n.): røg.
meikhu a khatmi (adj.): rygende, osende.
meikhu chuahnak (n.): skorsten.
meikhu chuahter (v.): ose. - Eksempel: Meikhu chuahnak in
meikhu a chuak = Skorstenen oser af røg.
meikhu le minmei aa cawhmi (n.): smog.
meilah (n.): tændstik.
meilei thocuan (n.): sigtekorn (det bageste).
meilthingthu (n.): brand, et brændende stykke træ.
meinih a cuar a kangh (v.): svide, brænde. - Eksempel: Thir
lin nih a cuar a duah/kangh = Det varme jern brændte hans
hud.
meipal thing, a thei a thlummi (n.): ahorn, løn.
meiphu, phu (n.): bål, lejrbål.
meiphu meitiktu (n.): fyrbøder.
meiphu nganpi, somei, sobuk i mei (n.): smelteovn, ovn.
meipung (n.): ovn, komfur.
meipung (n.): fyrfad.
meipung a hme pawl (n.): fyrfad, kulbækken.
meisawhnak thir zum (n.): ildrager.
meitek (n.): lighter, cigarettænder.
meithal (n.): riffel.
meithal, sikahnak (n.): bøsse, gevær.
meithal a pak/a phir (n.): haglgevær, haglbøsse.
meithal cengbawm (n.): geværlås, lås.
meithal hriamnam (n.): skydevåben.
meithal in kah (v.): skyde.
meithal kah (n.): skud.
meithal kua (n.): kaliber.
meithal kua, a parlei kua khi (n.): munding.
meithal kua chung tial, khuarmi (n.): rende, fure.
meithal kuang (n.): skæfte.
meithal ngan a hmangmi ralkap pawl le an hriamnam (n.):
batteri.
meithal ngan pipi, a rit pipi, rangleng in hnuhmi pawl (n.):
artilleri.
meithal nganpi i bom in kah, bom thlak (v.): bombardere.
meithal pak (n.): haglbøsse, enkeltløbet.
meithal phelhnak zang (n.): aftrækker.
meithal phir (n.): haglbøsse, dobbeltløbet.
meithal puah (n.): skud. - Eksempel: Meithal puah voi hnih ka
theih = Jeg hørte to skud.
meithal puah (v.): affyre. - Eksempel: Meithal a puah = Han
affyrede et gevær.
meithal tanglam (n.): skæfte.
meithal tek (n.): hane.
meithal thirpi, gun barrel (n.): bøsseløb, bøssepibe, geværløb,
geværpibe.
meithal tlolh (v.): klikke (om gevær).
meithal zen sawhnak fung (n.): ladestok.
meithalfung (n.): ladestok.
meithonak (n.): det ar varme sig ved ilden.
meitih (v.): fyre.
meitil, lungmeihol (n.): kul.
meitil laknak thir fingrilh (n.): kaminrist.
meitlang, tlangkang (n.): vulkan.
meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi (n.): lava.
meitoh (v.): at varme sig ved ilden.
meittil (n.): glød.
meivan (v.): oplyse, tænde lys.
meizik (n.): flamme.
meizik bantuk a simi, langh a duh tukmi minung (adj.):
farvestrålende, blomstrende.
mekazin, tadin an ttialnak ca (n.): magasin, tidsskrift.
mekazin ah siseh, a chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a
ttialmi khi, tadinca ah siseh (adj.): redaktionel.
mekhanik, zungthiam, thilremh a thiammi (n.):
maskinarbejder, mekaniker.
meknisiam (n.): magnesium.
melmang (n.): sod.
melmang thuh ti bantuk, naih, thuh, hnawmhter (v.):
memu (n.): vildt æble.
men (adv.): kun, bare. - Eksempel: Minung men a si = Han er
bare et menneske.
men (v.): forbinde. - Eksempel: Si sayama nih ka hma a ka men
= En sygeplejerske forbinder mit sår.
menh (v.): indhylle.
menhnak (n.): forbinding.
menmen (adj.): almindelig. - Eksempel: Mi menmen a si lo =
Han er intet almindeligt menneske.
menmen (adv.): simpelthen, kun, bare.
menmen, lawnglawng (adj.): blot og bar, slet og ret, ren. Eksempel: Ngakchia men a si ko = Hun er et rent barn.
menmen, lawnglawng (adv.): bare. - Eksempel: Amah cu mi
sawsawh memen a si = Han er bare et almindeligt menneske.
menmen, tlawmte lawnglawng (adv.): næppe, næsten ikke,
knapt.
menmen caah (adv.): bare, kun, blot, alene. - Eksempel: Capo
caah ka chim menmi a si = Jeg sagde det bare som en spøg.
mepung zeihmanh suai rih lomi, cutin khatin a si tinak
zeihmanh a um rih lomi (adj.): ukendt, uudforsket.
- 146 -
mer (v.): svinge, dreje. - Eksempel: Lam kuai ah mawttawka
kha a mer = Han drejer vognen rundt om hjørnet.
mer (v.): dreje. - Eksempel: Lam cu nitlaklei ah aa mer = Vejen
drejer mod vest.
mer (v.): dreje. - Eksempel: Lengke voi hnih ka mer = Jeg
drejer hjulet to gange.
mer, a ping i kal, pial (v.): svinge, dreje.
mer, mir (n.): skud, spire.
mer, mir (v.): spire, skyde. - Eksempel: Kan fangvoi an mir
cang = Vores majskorn har spiret.
merem (adj.): tilfreds.
merh (v.): forstrække, forstuve. - Eksempel: A fengbeo aa merh
= Han forstuvede sin ankel.
merh (v.): dreje. - Eksempel: A kutdonghrolh kha a kutdong ah
a mer lengmang = Hun drejede ringen på sin finger.
merh (v.): dreje.
merh (v.): fordreje, forvanske. - Eksempel: Ka bia an sullam na
ka merhpiak = Du fordrejer mine ord.
merh, mirh (v.): smile. - Eksempel: A ka merh = Han smiler til
mig.
merh, ngerh, zit (v.): sammenfiltre.
merh zimziam in (adv.): smilende, med et smil.
merhnak, hrawhnak (n.): fordrejelse, forvridning,
forvrængning.
merkuri, kih-lum tahnak thermometer chung i an rawnmi, a
lun tik i cunglei i a kai i a kih tik i tanglei i a ttummi (n.):
kviksølv.
mermi seh (n.): trædemølle.
mernak (n.): omdrejning. - Eksempel: Mer paoh ah skru cu
thuk deuh lengmang a pil = Ved hver omdrejning går skruen
længere ind.
mersam khawh lomi (adj.): ubøjelig.
mersan khawhmi, remh khawhmi (adj.): indstillelig.
met (v.): skrælle. - Eksempel: Epal a met = Han skrællede et
æble.
metei (n.): fersken.
meter (n.): fejemand.
meter pakhat cheu za khat i cheu khat (n.): centimeter.
meter thong khat, furlong 5 tluk (n.): kilometer.
mi (n.): person, folk, menneskehed. - Eksempel: A kal kha mi
pali nih an hmuh = Fire personer så hende tage af sted.
mi (n.): skikkelse. - Eksempel: Tuanbia ah mi ngan pakhat a si
ve = Han var en af historiens store skikkelser.
mi (suff.): suffix, der indicerer sætningens objekt (???). Eksempel: Na chinmi bia a ttha = Det, som du sagde, er godt.
mi a dehtu, mi a hlengmi (n.): svindler.
mi a deuh lomi (adj.): usvigelig.
mi a dinhdorh lomi, zaangfahnak a ngei lomi (adj.):
skånselsløs.
mi a hleng khomi thil (adj.): skuffende, vildledende.
mi a hlengmi, mi a dehtu (n.): svindler.
mi a hliam khomi, mi dam lonak a pe khomi (adj.): skadelig.
mi a hlip dihtu bia, bia fak ngai a simi (adj.): bidende,
svidende, skarp.
mi a hmaizah lomi, a ning a hngalmi, ningzah hngal lo in a
ummi (adj.): næsvis, uforskammet.
mi a hrimhter i piang ngaiin mi a umtermi (adj.):
forfriskende.
mi a ing khomi, a lung a sau i a thin a fualmi (adj.):
langmodig.
mi a nautatmi, mi a zohchukmi (adj.): ringeagtende, hånlig.
mi a nengmi, mi bia ngaih a duh lomi, luak a chuakmi (adj.):
uartig.
mi a rai khotu bia (adj.): skarp. - Eksempel: Bia har = Skarpe
ord.
mi a rilhtertu, dawntu (n.): anstødssten, hindring.
mi a that khomi (adj.): dødelig, dødbringende. - Eksempel: Mi
a that khomi hrianmnam = Dødbringende våben.
mi an sining, a si lo deuh vakning tiang i nihchuak saihnak
ca i chim le cawn (v.): karikere.
mi an thah hna tik i an thlainak hna tung (n.): galge.
mi aw nem, chuk nem, cho nem, a nemmi, mi nunnem (adj.):
mild, venlig, blid.
mi bawmtu a simi, a tthahnemmi (adj.): hjælpsom.
mi bei (n.): krøbling, invalid.
mi bia a ping in chim tthan (v.): fejlcitere.
mi bia ngaih a duh lomi, luak a chuakmi, mi a nengmi (adj.):
uartig.
mi biakchawnh thiamnak (n.): blidhed, forekommenhed.
mi bu nganpi, uk khawh set loin a um lulhmi (n.): pøbel,
flok, bande.
mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi (n.): optøjer, tumult.
mi ca i a tthami thil (adj.): godgørende.
mi ca i a tthami thil tuahmi (n.): godgørenhed.
mi cawnpiak khotu a simi (adj.): instruktiv, belærende,
lærerig.
mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia, mah duhning in rak
kuaih i rak chim than, a hmaan deuh loning i rak kuaih (v.):
mi chimmi fawi tuk in a zummi, fawi tein hlen khawh a simi
(adj.): lettroende.
mi chimmi fawi tuk in zumh (n.): lettroenhed.
mi chimmi in siseh lakmi bia, cauk chung in siseh (n.):
uddrag, udtog, excerpt.
mi chun ngaimi, a fakmi (adj.): skarp.
mi chungin khuachia chuah (v.): uddrive (ond ånd), mane
bort.
mi congoih, mi thangchiat (v.): bagtale.
mi congoih a hmangmi (n.): sladder, snak, sludder.
mi cung harnak tuah duhnak (n.): sadisme.
mi cung i tthat lonak tuah a duhmi (adj.): ondskabsfuld.
mi cung i tthat lonak tuah duhnak lunghin (n.):
ondsindethed, ondskab.
mi cungah dawtnak lungthin a ngei lomi (adj.): følelseskold,
ufølsom.
mi cungah dawtnak lungthin a ngeimi (adj.): smægtende,
sjælfuld.
mi dang a ing kho lomi (adj.): intolerant, utålsom.
mi dang ai va awh (v.): vikariere. - Eksempel: Miss Brown a
zawt caah a ai a va awh = Hun vikarierede for Miss Brown,
som var syg.
mi dang aw bantukin aa aw chuahter a thiammi (n.):
bugtaler.
mi dang bawmh a duhmi (adj.): imødekommende.
mi dang bia hun chim/lak (v.): citere.
mi dang ca, a si lo le, thil pakhatkhat ca i a chim a reltu (n.):
forkæmper. - Eksempel: Amah cu daihnak kong chim reltu bik a
si = Han er forkæmper for fred.
mi dang ca i a ingmi (adj.): stedfortrædende.
mi dang ca i thil ttha a tuahtu (n.): filantrop, menneskeven.
mi dang ca i thil ttha tuahmi (n.): filantropi.
mi dang chimmi bia a chimning in hun lak tthanmi bia (n.):
citat.
mi dang cung i that lonak (n.): grusomhed.
mi dang cung i zaangfahnak ngei lo i tuahmi (adj.):
egenmægtig, dominerende.
mi dang cungah ruahter khawhnak le tuanter khawhnak
ngeihmi (n.): indflydelse.
- 147 -
mi dang fim chimhnak um loin, nam cutmat in, ruat
cungcang loin (adv.): ubetænksomt, uklogt.
mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a ummi (n.): eneboer.
mi dang hmun ah, mi dang can ah (adv.): i stedet.
mi dang i an cawk hlan i rak cawk (n.): forkøb, forkøbsret.
mi dang i hngatchannak (n.): afhængighed.
mi dang i rel, lungtuaiter (v.): forveksle. - Eksempel: Ka nau
ah a ka rel = Han forvekslede mig med min broder.
mi dang kong ah ngalhnak bia a chim khotu (n.): reference. Eksempel: Tom nih an sayagyi cu amah kong i hngalhnak bia a
chim khotu pakhat ah a min a pek = Tom angav sin
skoleinspektør som reference.
mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi (adj.): geskæftig.
mi dang nawl a cawngmi (n.): imitator, efterligner.
mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih (n.): forret. - Eksempel:
Cozah lawng nih tangka sernak nawl a ngei = Regeringen har
den forret at lave penge.
mi dang nunnak kong tialmi tuanbia (n.): biografi.
mi dang rian le thil i vaa thlak len le hnahnawhnak va tuah
(v.): blande sig.
mi dang ruahnak i fir (v.): plagiere.
mi dang ruahnak lak duh loin mah ruahnak le duhnak
lawng a zulmi (adj.): stædig, halstarrig, egensindig.
mi dang si lo in keimah nih (pron.): selv (jeg selv). Eksempel: Keimah hrimhrim nih ka chimh lai = Jeg selv vil
fortælle ham det.
mi dang sual kawl a duh ngaimi pa (adj.): kritisk, dømmesyg.
mi dang sualnak ruang i dantatnak i ingmi (n.): syndebuk.
mi dang thil kong i aa thlak tukmi, aa bawiter ngaimi (adj.):
tjenstivrig, geskæftig.
mi dang thil ttha tuahmi a simi (adj.): filantropisk.
mi dang thilri i rinh in a nungmi (n.): parasit, snylter. Eksempel: Tektekbawm cu kuhthing cungah hawi rinh in a
nungmi a si = Misteltenen er en snylter på egetræer.
mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le mah ruanhan
bantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti hngalhternak
zeihmanh tuah lo (n.): plagiat.
mi dang tuahmi namhnulpiak, hlawtpiak (v.): tilsidesætte.
mi dang tuahmi soi a hmangmi (adj.): kritisk, afgørende,
betænkelig, farlig.
mi dang zawn ruahnak a ngei lomi (adj.): ubetænksom,
hensynsløs, taktløs.
mi dang zawn ruat lem lo i nuam ngai i a ummi (adj.):
selvglad, selvtilfreds, selvbehagelig.
mi dang zawnruah (v.): tage hensyn til.
mi dotu, mi tutu, mi namtu (n.): angriber.
mi fak ngaiin chunh khawhnak (n.): skarphed.
mi fak thiam (n.): smiger.
mi hlen a hmangmi (adj.): listig, snu.
mi hlen a hmangmi, lih a chimmi (adj.): svigefuld, uærlig,
bedragerisk, løgnagtig, falsk.
mi hlen a thiammi, a hrokhrawlmi, a zermi (adj.): listig,
forslagen, snild.
mi hlengtu, mihlen hmang (n.): svindler, lurendrejer.
mi hlennak ding ca i mi min i lak, anih kha ka si i ti (n.):
bedrager.
mi hmaan a simi, zumh awk tlakmi, lih chin lomi (adj.):
ærlig, redelig, retskaffen.
mi hmai a zah lomi (adj.): uhøflig.
mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih kaimah lawng hi an ka
zoh rua ti i kan um khi (adj.): forlegen, genert.
mi hmai khan lonak, mah le mah i zumh lohnak, ningzahnak
mi hmaizah a thiammi (adj.): ærbødig.
mi hmaizah lonak (n.): uhøflighed.
mi hmaizah lonak, ninghngalnak (n.): næsvished,
uforskammethed.
mi hmuh i phun dang, a thli i phun dang, kap hnih har i
umnak (n.): falskhed, dobbeltspil.
mi hmurphun zoh in a chimmi hngalh khawhnak (n.):
mundaflæsning.
mi hnahnok a simi, hnahnawh petu a simi (adj.): besværlig.
mi holh tam sinak (n.): tungefærdighed.
mi hrokhrawl, a ngawimi thil (n.): krog, bøjning.
mi hrokhrawl pawl tuahmi rian (n.): kvaksalveri,
charlataneri.
mi huatthlala, mi mineng a simi (adj.): uartig. - Eksempel: A
capomi mineng a simi nih a hawile kha an thin a hunter hna =
Hans uartige spøg gjorde vennerne vrede.
mi inn mi lo va dah khawhnak nawl a cozah nih pekmi ca
(n.): ransagningskendelse.
mi kalnak ca i mawttawka lam a kam i sermi lam (n.):
brolægning.
mi karlak i remnak ser (v.): mægle.
mi karlak i remnak sernak (n.): mægling, mellemkomst.
mi khiar (adj.): forarmet.
mi khingthlainak, a man tuaknak (n.): vurdering.
mi kip nih hmanmi le theihmi bia; a min chim lengmangmi
nu/pa, chiatnak lei deuh in ceihmi hna (n.): mundheld,
slagord.
mi lak i va chuah hmasa bik, zapi hmai i va chuah hmasa
bik, rianttuan hram i thawk (n.): debut, første optræden.
mi lang a simi, thleidan, minthan (v.): skelne.
mi lem khawhnak a ngeimi, mi a tei kho mi (bia le ruahnak
in) (adj.): overbevisende.
mi lung a la khomi (adj.): indtagende, vindende.
mi lung a la khomi (adj.): indtagende.
mi lunghak, lung tthumtthial a duh lomi (adj.): hårdnakket,
stædig, genstridig.
mi lunghno phun (n.): følelsesmenneske.
mi lunghrinh a hmangmi (adj.): mistænksom, mistroisk.
mi lungkhong (adj.): stædig, stivsindet.
mi lungping (adj.): tykhovedet.
mi lungthawng (adj.): nøgtern, usentimental.
mi lungthin a la khomi, aa dawhmi (adj.): tiltalende.
mi lungthin a la khomi, aa dawhmi (adj.): tiltrækkende.
mi lungthin hlau ngai a simi (adj.): intressant, spændende,
fascinerende.
mi lungthin tha (adj.): højsindet.
mi min mah nih thut (n.): forfalskning, falskneri, falsum.
mi minthut a firtu (n.): falskner.
mi minthut a firtu (n.): falskner, forfalsker.
mi nahchuak, mi tthat lonak a kawlmi (adj.): ondskabsfuld,
ondsindet.
mi nak, Africa mi (n.): neger.
mi nakin fim deuhan, fim ngaingainak, thil ser thiamnak
(n.): snildhed, opfindsomhed, begavelse.
mi namtu, mi dotu, mi tutu (n.): angriber.
mi nawl cawn (v.): agere.
mi nawl cawn, si lomi ka si i ti (v.): personificere, fremstille,
spille. - Eksempel: Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain
Maung Khin ka si, a ti = Maung Maung spillede Maung Khin.
mi nih rak zohkhenhpiakmi minung (n.): protegé.
mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli tein rak
rawkpiak (v.): sabotere.
mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli tein
rawkpiaknak a tuahtu (n.): sabotør.
mi nih taza an cuaimi leikap, aa rungvengmi (adj.): defensiv.
- 148 -
mi nih taza an cuaimi pa (n.): sagsøgte.
mi nih thil kan hmuhning, kan ruahning le kan chuanhning
cio (n.): udsigt.
mi nih um hnawh (v.): befolke. - Eksempel: Zurupmi nih
America ram an um hnawh = Europæere befolkede Amerika.
mi nihsawhmi (n.): skive for latter.
mi ningzak, zapi hmai chuah a ngamh lomi (adj.):
tilbageholdende, sky.
mi nor a simi (adj.): frastødende, modbydelig.
mi nunnem, mi aw nem, chuk nem, cho nem, a nemmi (adj.):
mild, venlig, blid.
mi nunsiang (adj.): næstekærlig, godgørende.
mi nunsiang (adj.): rundhåndet, gavmild.
mi pakhat (n.): individ, enkeltperson.
mi pakhatkhat an konglam (n.): liv. - Eksempel: Churchill
kong rel a nuam ngaiin a thei = Han nød at læse om Churchills
liv.
mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin biakamnak a tuahtu
(n.): garant, kautionist.
mi pakhatkhat kong ttialmi (n.): biografi.
mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi tikah, cozah nih
cu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih hmannak nawl
kum cu zat chung ca ti in an pekmi (n.): patent. - Eksempel:
Thiamnak thar a chuahpimi hmannak nawl kha a sawk = Han
søgte om patent på sin opfindelse.
mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a ttha bikmi (n.):
mesterstykke.
mi pawkau (n.): grovæder, frådser, slughals.
mi phu khat in a ummi (n.): klub.
mi ralhraat (adj.): militant, krigerisk.
mi rawi, thangchiatnak, congoihnak (n.): bagtalelse,
bagvaskelse.
mi rawinak khua a khangmi, mihrokhrawl a simi (adj.):
rænkefuld, intrigant.
mi rawiphiar hmangmi, mah biaknak a chuahtakmi (n.):
frafalden, overløber, renegat.
mi ruamkai, mi zei i a rel lomi, mah le mah aa zum tukmi
(adj.): anmassende.
mi sawhsawh (n.): lægfolk.
mi sawhsawh, biaknak/sibawi/thiam khun in cawnmi
rianttuan a si lomi (n.): lægmand.
mi sawsawh (adj.): jævn, simpel.
mi tampi bu khat ah aa fon i rian a ttuanmi (n.):
organisation.
mi tampi nih hngalhmi (adj.): kendt, velkendt.
mi tampi thah (n.): massakre, blodbad.
mi tang i a namchihtu a simi, in awk a harmi (adj.):
trykkende. - Eksempel: A linh tuk tikah i awk a har ko = Stærk
hede er meget trykkende.
mi tang um a duh lomi, nawl a ngai lomi (adj.): ulydig,
opsætsig.
mi tangdornak lungthin (n.): ydmyghed, underdanighed.
mi tawite mi hmete, pe nga tang a simi, a phun in an um
(n.): pygmæ.
mi thah (n.): drab. - Eksempel: Timh ciammam tein mi thah cu
lainawn a si = Forsætligt drab er mord.
mi thah hmang, mitthalo, mi velh hmang (n.): bølle.
mi thangchiat, mi congoih (v.): bagtale.
mi thangchiatnak ca i ttialmi ca (adj.): injurierende,
ærekrænkende.
mi thil a hngarmi a mit a thimi (adj.): begærlig.
mi thil fir ah zan i a vakmi (n.): marodør.
mi thinphawk a simi thil (adj.): skandaløs, oprørende,
skammelig, skændig.
mi thisen dawp duhtu (n.): blodsuger.
mi tlawm deuh pawl (n.): minoritet, mindretal.
mi toi i i dawr (v.): ydmyge.
mi toiah i dor, mah le mah i thumh, i niamter (v.): nedlade
mi toidor, lungnemmi (adj.): ydmyg, spagfærdig, spag,
sagtmodig, myg.
mi tthat lonak a kawlmi, mi nahchuak (adj.): ondskabsfuld,
ondsindet.
mi tthatnak a hmu kho lomi, tthatnak lei a sum kho lomi
(n.): kyniker.
mi tutu, mi namtu, mi dotu (n.): angriber.
mi uar ngaingaimi a simi (n.): træffer, hit. - Eksempel: Hla
thar kha atu hrawng mi nih an uar ngaingaimi a si = Den nye
sang var en træffer i sæsonen.
mi um loin tuah (v.): affolke.
mi um-u a si lomi, langhngan in bia a chimmi (adj.):
uforbeholden.
mi umter (v.): befolke. - Eksempel: Khua cu lothlo pawl an um
= Byen var befolket med landmænd.
mi velh hmang, mitthalo (n.): bølle, bandit.
mi vialte, minung (n.): menneskehed, menneskeslægt.
mi zal chung thil fir hmang (n.): lommetyv.
mi zapi hngalhmi, hawi hlei in thil a ti khomi, minthangmi
mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna bu cozah a tlaitu (n.):
parlament, folketing.
mi zapi nih an thimmi hna aiawhtu hna nih uknak an
tlaihmi (adj.): republikansk.
mi zapi nih an thimmi hna nih an ukmi ram (n.): republik.
mi zapi phawt awk i sermi ca (n.): løbeseddel.
mi zaw (n.): patient.
mi zei ruaram lo, misual, mitthalo (n.): slyngel, skurk.
mi zuanzang, mithatho ngai, a tlo ngaimi (adj.): livlig.
mi zum kho ngaimi (adj.): tillidsfuld.
mi-ingchia, tongh dek a huami (adj.): pirrelig.
mi-umthiam (n.): et velpodragent menneske.
miak (v.): vinde.
miak (v.): profitere, tjene. - Eksempel: Na khualtlawn cu
zeizatdah na miak? = Hvor meget tjente du på din rejse?.
miakmi (n.): udbytte.
miakmi thil (n.): vinding, gevinst.
miakpi (n.): kanon, artilleri.
miakpi hmete (n.): morter.
miakpi in kah (v.): bombardere.
miakpi kuanfang (n.): granat.
miakpi tawi (n.): haubitzer.
miakpi thawng, onh, caw onh, cakei onh (v.): brøle.
miakpi; raltuknak hriamnam paohpaoh (n.): artilleri.
miammuam (adj.): håret, pjusket.
mibelbul (n.): tølper.
mibiatamnu (n.): rappenskralde.
mibu (n.): mængde, menneskemængde, flok, skare, samfund.
mibu artlang in kal nuahmah (n.): procession, optog.
mibu pakhat haotu (n.): formand.
mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu biachimtu ah an
chiahmi (n.): talsmand, ordfører.
michia (n.): almindelige menneske, undersåtter.
michia zapi (n.): proletar.
michupchap (n.): klodrian.
midaithlang mi (adj.): forsømmelig, skødesløs.
midang bawmhnak aa bochanmi (n.): klient.
midang bia a si ti hngalhnak hmelchunhnak; "..." (n.):
anførselstegn.
- 149 -
midang cung i zaang-ennak va tuah; midang va doh le va
thah (n.): angreb, agression.
midang in khawhnak ngeih lonak (n.): intolerance,
utålsomhed.
midang kong a chimtu (n.): angiver, anmelder.
midang ram a va dohtu (n.): angriber, aggressor.
midang ruahnak lak a duhmi (adj.): fordomsfri.
midang tel loin (adv.): udelukkende, kun.
midang va doh le thah a duhmi, midang he bia al a duh ngai
i amah duhning in mi dang umter a duhmi (adj.): aggressiv.
midang zawnruah (n.): altruisme.
miding (n.): retfærdig.
miduhce (adj.): kræsen.
miduhfak, mihakkau (adj.): gerrig, begærlig, grisk.
mifa naupa (m) / mifa naunu (f) (adj.): stakkels. - Eksempel:
Lian Tlung cu mifa naupa a nupi nih a thihtak = Stakkels Lian
Tlung, hans kone er lige død.
mifim, fimnak a duhmi (n.): filosof, vismand.
mifimthiang (adj.): vis, klog (oftest brugt negativt eller med
forbehold). - Eksempel: Mifimthiang a si hnga maw? - A fim
thianglo i a si lai hi thil a tuah cu = Kunne han være en vis
(klog) mand? - Måske var han ikke altfor klog, siden han gjorde
dette.
mifir (n.): tyv.
mifir, khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a rak
chutmi (n.): bandit.
mifir miru (n.): bedrager, en tyv og en svindler.
mifir pawl nih thil kalhnak ca i an hmanmi thirfung (n.):
brækjern.
mifirhferh (n.): mager, snavset og lille person.
mihakkau, miduhfak (adj.): gerrig, begærlig, grisk.
mihlen a hmangmi, mirawi a hmangmi (adj.): forræderisk,
troløs, svigefuld.
mihlen hmang, mi hlengtu (n.): svindler, lurendrejer.
mihlenhmang, mihrokhrol (n.): slyngel, kæltring.
mihlennak ca i si lomi anih kha ka si i tinak (n.): bedrageri,
bedrag, svindel.
mihme (n.): en lille person af ringe betydning.
mihnial, a tawi ttung i a chah ttungmi (adj.): tyk,
undersætsig, firskåren.
miholhaa (n.): stammer.
mihor (n.): umoralsk person.
mihremhmang (n.): grusom mand.
mihremtu (n.): undertrykker, forfølger, bøddel.
mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl (n.): baron.
mihrinfa sinak, tuavon sinak (n.): adel, adelstand.
mihrokhrawl (n.): slyngel, slubbert, løgner, bedrager, døgenigt.
mihrokhrawl a simi, mi rawinak khua a khangmi (adj.):
rænkefuld, intrigant.
mihrokhrawl sinak (n.): slyngelagtighed, slyngelstreg.
mihrokhrol, mihlenhmang (n.): slyngel, kæltring.
mihrut (n.): idiot, fæ, sindssyg, vanvittig.
mihrut, a lung a pingmi (adj.): dum.
mihrut, khuatemi (n.): tåbe, dumrian.
mihrut an chiahnak hna inn (n.): galeanstalt.
mihrut bantuk a simi (adj.): idiotisk.
mihrut dengmang a simi (n.): imbecil.
mihrut lawhter (v.): latterliggøre.
mikei, a ngan a thawngmi (n.): gigant.
mikhiar (adj.): nærig.
mikhiar (n.): fedthas, gniepind, gnier.
mikhuakhan thiam (n.): god administrator, driftig person,
økonomisk person.
mil (adj.): jævn. - Eksempel: Nan ttuang a mil ngai = Jeres
gulv er meget jævnt.
milem (n.): skulptur, statue.
milem, hmanthlak (n.): figur. - Eksempel: Dum chungah lung
in sermi milem tampi an um = I haven er der mange stenfigurer.
milem, siasal (n.): afgud.
milem biami (n.): afgudsdyrker.
milem hmete (n.): statuette.
mileng (adj.): en gæst, der kan komme fra en anden by for at
bede om en ung piges hånd.
mileng (n.): gæst, besøgende.
mileng khan (n.): dagligstue.
mileng khan, innchung vung luhnak khan (n.): forhal, foyer.
milengkai / mileng mikai / mileng sakai (n.): folk (gæster) der
kommer til huset.
milh, milhtlorh (v.): glatte, jævne, planere.
milhtlorh rih lomi, chim ding ttialmi bia (n.): grundrids, plan,
skitse, udkast.
milian (n.): million.
milian, mingan (n.): mægtig mand.
milihchim (n.): løgner.
milip (adj.): løgner, bedrager.
milip minal (n.): en slesk og falsk person.
miliplep (n.): frivol person.
milmial (adj.): fyldig, trind.
miloklai (n.): arrogant mand.
milolak (n.): unyttig person.
milter, phenter, rawnhter (v.): jævne, udjævne, gøre flad.
miltlor (adj.): glat.
milu benh (n.): frimærke.
milu rel (n.): folketælling.
milubenh, tazeih, zung tazeih (n.): frimærke.
milubenh thahnak i khenhmi, a nithla le a hmun aa ttialmi
(n.): poststempel.
miluhnak kua (n.): mandehul.
miluklak (n.): overfladisk person.
milunghak, zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi mipuar
mitthalo (adj.): streng, barsk.
milunglo, thil a philh zaumi (adj.): åndsfraværende.
milungngan (n.): stolt, forfængelig, hovmodig person.
milungping (adj.): dum, tungnem, træg. - Eksempel:
Milungping a si = Han er en tungnem dreng.
milungtho, mithanuam (n.): enthusiast.
milungtho kho ngaimi, thinhun zong a fawimi, lunglawmh
zong a fawimi, tla cutmat i khua a sami, lungthin zong vut ti
i aa letmi (adj.): heftig, voldsom, opfarende.
milungtthawng (adj.): stivnakket, halstarrig.
milungtthawng, ngol duh lo (adj.): stædig, udholdende,
ihærdig.
mimawlh, mimolh (n.): sindssyg, vanvittig.
mimte (n.): vagtel.
mimte (va), nimte (n.): agerhøne.
min (n.): navn.
min (n.): jordskred.
min (v.): skride. - Eksempel: Min a min = Et jordskred skrider.
min aa khatmi, upatnak caah sakmi (n.): navnebror,
navnesøster. - Eksempel: Ka fapa Kenneth cu ka hawipa
Kenneth upatnak in sakmi a si = Min søn Kenneth er
navnebroder til min ven Kenneth.
min bunh (v.): titulere.
min cazin (n.): rulle, fortegnelse.
min chiatter, a simi (adj.): skandaløs.
min chiatter, thang chiat (v.): forarge, chokere.
min chim tein rel (v.): opregne, optælle.
min chim tein relnak (n.): optælling, opregning.
- 150 -
min deu (n.): pseudonym.
min fir, mi dang minthut fir (v.): forfalske.
min hmanung bik, innchungkhar min a simi (n.): efternavn,
familienavn.
min hmasa bik (n.): fornavn. - Eksempel: Kennedy min hmasa
bik cu John a si = John F. Kennedys fornavn er John.
min hngalh lomi (adj.): anonym.
min lawng a simi (adj.): nominel.
min le umnak aa tialnak cauk (n.): vejviser, adressebog,
telefonbog. - Eksempel: Telephone a hmangmi hna min le
umnak le namber ttialnak cauk = Telefonbog.
min le umnak khenhmi ca (n.): brevhoved.
min men in (adj.): titulær.
min ngaingai a si lomi, caponak i i kawhnak min (n.):
øgenavn.
min ngei lomi, min chim lomi (adj.): navnløs.
min ngeilomi (adj.): navnløs.
min pekmi (n.): nomineret, kandidat.
min peknak (n.): nominering, opstilling, indstilling.
min sak (v.): kalde, navngive. - Eksempel: John tiah min an
sak. = De kaldte ham John..
min sak, min pek (v.): nævne, kalde, benævne.
min sak tthan (v.): omdøbe.
min thut (v.): underskrive.
min thutmi pawng i min rak thut ve (v.): kontrasignere.
minchawng (n.): et navn, sædvanlgivis et barns navn, der
bruges til at betegne forældrene. - Eksempel: Tum Thawng =
Tin Lian pa = Tum Thawng (en fader) = Tin Lians far (Tin Lian
er sønnen).
minchia (n.): dårligt navn, dårligt rygte.
minchiatnak, ningzahnak (n.): skændsel, vanære.
minchiatnak, thangchiatnak (n.): skandale.
minchiatter, nahter (v.): bagvaske.
minchim (v.): nævne. - Eksempel: Cawk na duhmi kha an
minchim tuah = Nævn, hvad du gerne vil købe.
minchimin (adv.): nemlig. - Eksempel: Siangngakchia pahnih
lawng nih camipuai ah mak 100 an hmuh, cu hna cu an min in
chim in Tommy le Susie an si = Kun to elever fik 100 points i
testen, nemlig Tommy og Susie.
minchimlo (n.): spedalsk.
minchimnak (n.): souvenir, minde. - Eksempel: Hi cauk hi
Green Lake minchimnak ca i ka cawkmi a si = Denne bog er
den, jeg købte som souvenir fra (minde om) Green Lake.
mincim (n.): jordskred, bjergskred.
mingan, milian (n.): mægtig mand.
mingei (n.): rig person.
mingiatu, sungtthoh (n.): spion.
mingiatu, thlahmi, fialmi (n.): agent, udsending.
minhleng (n.): dæknavn, pseudonym. - Eksempel: George
Elliot cu Mary Ann Evans nih cattialnak ah a hmanmi minhleng
a si = George Elliot var synonym for Mary Ann Evans.
miniam, a niammi (n.): dværg.
minit (n.): minut. - Eksempel: Suimilam pakhat ah minit sawm
ruk a um = Der er tres minutter i en time.
minkep (n.): øgenavn.
minkhumh (v.): registrere, indskrive.
minkhumhnak (n.): register, registrering, navneliste,
indskrivning.
minlang (adj.): berømt.
minlanghnak (n.): berømmelse.
minluh, minthlak (v.): registrere, indføre.
minluhnak (n.): registrering, indførelse af navn.
minmei, tichum (n.): tåge.
minmei nih phenh, huh i a fiang lomi (n.): tågehorn.
minmei nih phenh, hun i a fiang lomi (adj.): tåget.
minmei nih zelh (adj.): overskyet.
mino, tlangval he aa pehtlaimi (adj.): ungdommelig.
mino, tlangval ngaknu (n.): ungdom.
minor a simi (adj.): kedelig.
minsak (v.): kalde, navngive.
minthan (v.): give genlyd. - Eksempel: A minthannak cu vawlei
cung a thang dih = Hans navn gav genlyd over hele verden.
minthan, mi lang a simi, thleidan (v.): skelne.
minthang, hmaizah awk tlak a simi (adj.): strålende.
minthang, lianngan, ngan (adj.): stor.
minthangmi (adj.): berømt, bekendt, navnkundig.
minthangmi, a langmi (adj.): prominent, fremtrædende.
minthangmi, i chingchiah awk a tlakmi (adj.):
bemærkelsesværdig, betydningsfuld.
minthangmi, mi zapi hngalhmi, hawi hlei in thil a ti khomi
minthangmi, thangthatmi (n.): berømthed, notabilitet.
minthannak (n.): navnkundighed, ry, berømmelse.
minthatnak, pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi laksawng
(n.): præmie.
minthlak, min khumh (v.): indskrive.
minthlak, minluh (v.): registrere, indføre.
minthlaknak, minkhumhnak (n.): indrullering, indskrivning.
minthut (n.): underskrift.
minthut (v.): endossere (skrive bagpå). - Eksempel: Bank nih
check kha tangka i an serpiak khawh hlanah a check ahcun a
min a thut a hau = Han skal endossere checken, før end banken
kan indløse den.
minthut (v.): underskrive.
mintthat pek (v.): dekorere. - Eksempel: Siangpahrang nih
ralkap kha mintthatnak a pek = Kongen dekorerede en tapper
soldat.
mintthat peknak (n.): dekoration.
mintthatnak, thangtthatnak (n.): ry, omdømme, anseelse.
mintthatnak tehna, thangthatnak tehna lakpiak, chuh (n.):
nedvurdering, forklejnelse, nedsættelse.
minung (n.): kød (menneske). - Eksempel: Minung cu an thi
dih lai = Alt kød må dø.
minung (n.): menneskeslægten, menneskehed, folk.
minung, mi vialte (n.): menneskehed, menneskeslægt.
minung, patling (n.): menneske, mand.
minung a lo bikmi zawng phun khat (n.): bavian.
minung a serchommi le thlenchommi a si lomi thil (n.): natur.
- Eksempel: A duhmi pangpar cu minung nih serchommi si loin
amah khohdtein a khomi pangpar kkha an si = Hun elskede de
vilde blomster i naturen.
minung a si lomi (adj.): overmenneskelig.
minung a simi (adj.): menneskelig.
minung an cuar cung i thir lin in misual an sinak
hmelchunhnak ca i hmelchunhnak an tuahmi (n.): stigma.
minung an khat tuk (v.): overfylde, overbefolke.
minung bantuk i canter (v.): personificere. - Eksempel: Ni kan
nu thla kan pa kan ti hna tikah hin ni le thla hi minung bantuk i
kan canter hna a si = Vi personificerer solen og månen ved at
kalde solen vor moder og månen vor fader.
minung bantukin rian ttuantermi seh, seh bantuk a simi
minung (n.): robot.
minung bu he aa pehtlaimi thil kong a simi (adj.):
sociologisk.
minung bu umtuning kong cawnnak (n.): sociologi.
minung chuahkehnak kong cawnnak (n.): antropologi.
minung chuahkehnak le umtuning ziaza cawnnak (n.):
etnologi.
- 151 -
minung cung i zaangfahnak a ngeimi, minung kan si cio cu
ta ti lungput a ngeimi (adj.): humanitær.
minung fir (v.): kidnappe.
minung hme tete, pe li hrawng lawng a simi (n.): pygmæ.
minung kan pum hngawng le paw karlak (n.): bryst,
brystkasse.
minung kho (n.): velhavende person.
minung kut bantuk (n.): viser. - Eksempel: Suimilam kut =
Urets visere.
minung mui bantuk tein khuailul in an sermi hna (n.):
vokskabinet.
minung nakin thil ti khawhnak a ngei deuhmi (n.):
overmenneske.
minung ngunkhuai (n.): kopskat.
minung nih kan tommi, a nuam a si ah, a har a si ah; tuah
lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le fimnak (n.):
erfaring, oplevelse.
minung nih lung kha hriamhrei ah an rak hman lio chan thil
a simi (n.): neandertaler.
minung pahnih (pakhat le pakhat i chawnh) bia i ruah (n.):
samtale, dialog.
minung pakhat, thil pakhat (n.): enhed.
minung pakhat /thil pakhat ta, thengte (adj.): særlig, speciel,
bestemt. - Eksempel: Khi tthutdan thengte khi ka pa ta a si =
Den specielle stol tilhørte min fader.
minung pakhat le pahkat a dang cio kan si a langhnak (n.):
personlighed.
minung pakhat nun chung i thil biapi ngai a umnak caan khi
(n.): episode.
minung pum a lu tel lo (n.): torso.
minung pum hlai (v.): operere. - Eksempel: Sibawipa nih ka
khuk a ka hlai = Lægen opererede på mit knæ.
minung sa a eimi (n.): kannibal, menneskeæder.
minung sa ei hmangmi sinak (n.): kannibalisme.
minung sinak (n.): menneskelighed, menneskehed.
minung sining (n.): natur. - Eksempel: A pa cu a minung sining
ah miduhnung a si = Hans fars natur var elskværdig.
minung sining in tuahmi (adv.): menneskeligt. - Eksempel:
Minung tuahning in a si kho ding paoh cu kan tuah ko lai = Vi
vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt.
minung sining kong biatak tein a ruat a cawngmi (n.):
humanist.
minung siseh mawttaka siseh cawleng siseh tilawng siseh an
kalnak lam (n.): trafik. - Eksempel: A um a kalmi an tam
ngaingai = Trafikken er stærk.
minung siter (v.): menneskeliggøre, humanisere.
minung tampi umnak a simi (adj.): folkerig.
minung tlawmternak (n.): affolkning.
minung tuanbia a hmaan set lomi (n.): legende.
minung tuanbia chung i chan biapi ngai pakhat (n.):
tidsalder, æra.
minung tuanbia ttial hlan i a ummi thil (adj.): forhistorisk.
minung um lonak a simi (adj.): ubeboet.
minung um lonak hmun (n.): vildmark.
minung/saram mui an kermi (n.): skulptur.
minung/thil he aa lomi mui, milem, siasal (n.): statue.
mipa (n.): fyr.
mipam (adj.): fattig. - Eksempel: Amah cu mipan a si = Han er
en fattig mand.
mipam (n.): fattig.
mipe (n.): jordnød.
mipem (n.): immigrant.
mipem, a ra tharmi (n.): nyankommen.
mipem sathai (n.): immigrant.
miphun (n.): nation.
miphun, phun (n.): væddeløb, kapløb.
miphun dang umtuning le nunning i lak (v.): assimilere.
miphun dangdang i chonh khawhnak ding ca i serchommi
holh (n.): esperanto.
miphun dangdang si ruang i i remlonak (n.): racisme.
miphun he aa pehtlaimi (adj.): race-. - Eksempel: Phun
thleidannak = Racediskrimination.
miphun mauta (adj.): paria, kasteløs.
miphun niam sinak langhterning in i thuamh le thilthuam
azawng zong kha a ti tuk deuhmi si (adj.): prangende.
miphun pakhatkhat nih an biakmi i an ruahmi saram phun
khat khat (n.): totem.
miphun sinak (n.): nationalitet.
miphun thleidan in rianttuan, phunkhat khat tang chiah
(n.): apartheid, racediskrimination.
mipuar mi, mi dang cung i zaangfahnak a ngei lomi (adj.):
grusom, ubarmhjertig, frygtelig.
mipuar mitthalo umtuning a simi (adj.): tyrannisk.
mir, mer (n.): skud, spire.
mir, mer (v.): spire, skyde. - Eksempel: Kan fangvoi an mir
cang = Vores majskorn har spiret.
miralchia (n.): kujon, kryster.
miralttha (adj.): modig.
miralttha hna tuanbia chimnak ca i hmanmi hla (n.): epos.
miralttha nih thil an tuahmi kong (n.): saga.
M irang (n.): hvide mennesker, især englændere.
M irang cozah tangka, atui ah cun an hmang ti lo, pawng
(pound) khat ah shilling 16 a um (n.): shilling.
mirang far thingkung (n.): gran.
mirang holh grammar ah, tuahtu (subjekt) kong a chimtu cu
'prædikat' a si (n.): prædikat. - Eksempel: 'Life' ('Livet') hi
subjekt a si i 'is short' ('er kort') hi prædikat a si = Livet er kort.
M irang holh n England mi holh (adj.): engelsk.
mirang khuhlu (n.): blomme.
mirang vawlei, siment (n.): cement.
mirang vawlei nalhnak hriamnam (n.): murske.
M irangca (n.): engelsk, engelsk litteratur.
M irangholh (n.): engelsk.
mirawi a hmangmi, mihlen a hmangmi (adj.): forræderisk,
troløs, svigefuld.
mirawitu, miphiartu (n.): forrræder.
mirawitu a simi (adj.): forræderisk.
mirethei (n.): fattige.
mirh, merh (v.): smile. - Eksempel: A ka merh = Han smiler til
mig.
miruak (n.): lig.
miruak kuang (n.): kiste, ligkiste.
miruamkai, mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi (n.):
egoist.
mirum (n.): rig person.
mirum si, thilri tampi ngeih (adj.): rig, velhavende. Eksempel: Amah cu mirum a si = Han er en velhavende person.
mirum tuk lehpek, biapi ngai a simipa (n.): stormand,
magnat.
mirumnu (n.): rig kvinde.
mirumpa (n.): rig mand.
misiang a simi (adj.): ædelmodig, gavmild, flot.
misifak, misifakmi (n.): fattig. - Eksempel: Misifak serhsat cu a
ttha lo = Det er ikke godt at foragte de fattige.
misifak bik pawl (n.): proletariat.
misifak mi nauta pawl, lamhchihmi (adj.): underkuet,
ukdertrykt, forkuet.
misifak ngaingai (n.): fattig.
- 152 -
misifak pawl khuapi chung i i tet thup i umnak sang (n.):
slum.
misifak tthenhmi, tangka siseh, thil siseh (n.): almisse.
misin-um (n.): tjener, tjenestepige, tyende.
mising, sing (n.): fremmed.
misinh, sinh (v.): behandle som en fremmed. - Eksempel: A kan
misinh = Han behandler os som fremmede (holder os på
afstand).
misuaksual (n.): uregerlig person.
misual (n.): forbryder, skurk, synder, misdæder.
misual an thahmi an thlainak tung (n.): galge.
misual ngaingai a simi (n.): skurk.
misual thlarau umnak ding, mithi khua (n.): helvede.
mit (n.): øje. - Eksempel: A mit mit khat a caw = Han er blind
på det ene øje.
mit (n.): knast. - Eksempel: Hi thing cu a mit a tam tuk = Dette
brædt har for mange knaster.
mit (v.): gå ud. - Eksempel: Mei cu a mit lai = Ilden vil gå ud.
mit a hlangmi, aa dawhmi (adj.): henrivende. - Eksempel: Aa
dawhmi, mit a hlangmi luchin aa chinh = Hun har en
henrivende hat på.
mit a kumi (adj.): søvnig, døsig, dvask.
mit aa ton dihnak hmun, a laifang bik, ceunak a vaa tonnak
hmun (n.): midtpunkt, fokus, brændpunkt. - Eksempel: Ngaknu
dawhte cu mit vialte aa ton dihnak a si = Den smukke pige var
midtpunktet for alles øjne.
mit ah aa remmi (adj.): pæn, køn.
mit chung i khua hmutu a simi (n.): nethinde.
mit curcuduk in i au (v.): blinke.
mit fak piin i au i zoh peng (v.): stirre.
mit fim (adj.): skarp. - Eksempel: Mit fim = Skarpt øje.
mit he aa pehtlaimi (adj.): optisk. - Eksempel: Mit zohnak
thilri = Optisk instrument.
mit he aa pehtlaimi thil (adj.): syns-. - Eksempel: Mit thahri =
Synsnerve.
mit hmaan (n.): monokel.
mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu, durbing (n.): kikkert.
mit hrimhrim in a hmutu tehte (n.): øjenvidne.
mit i hei hmuh khawh tiang khi (n.): synsvidde. - Eksempel:
Tilawng pakhat cu kan hei hmuh khawhnak chungah a rung
lang = Et skib kom inden for synsvidde.
mit in hmuh khawh lomi, nunnak a ngeimi thilnung (n.):
bakterie.
mit in hmuh khawh lomi rungrul (n.): mikrobe.
mit in hmuh khawhmi (adj.): synlig.
mit in hmuh khawhnak, mit in hmuh phak tawk (n.):
synlighed.
mit khat lawng benhmi tarmit (n.): monokel.
mit kuak tla, mui tlafiamfuam in um (adj.): mager, udtæret,
forgræmmet.
mit ngei lo (adj.): blind.
mit phin zawtnak (n.): øjenbetændelse.
mit ratter (v.): blænde. - Eksempel: Nika nih ka mit a ka ratter
= Solen blænder mine øjne.
mit sibawi (n.): øjenlæge.
mit thlalang a ser i a zuartu (n.): optiker.
mit uikhel (n.): bygkorn (på øjet).
mitcai, a caimi mit, mitkai (adj.): skeløjet.
mitcaw, hmuhnak ngei lomi (adj.): blind.
mitcaw carel (n.): blindskrift.
mitcawt, hmuh khawh lo (adj.): blind.
mitchawtnak (n.): blindhed.
mitchin (v.): lukke øjnene.
mitchinh kamseh in: for ehnver pris, for alt i verden.
mitcuar (n.): øjenlåg.
mitda (n.): et menneske,hvis øjne er tørre og tomme.
mitdum (n.): iris, regnbuehinde.
miteima, rianttuan a zuammi, aa hne khomi (adj.): flittig.
mitfalai (n.): pupil.
mithah, lainawn a si lomi (n.): manddrab, drab.
mithalo bu chung i aa telmi (n.): gangster.
mithanuam, milungtho (n.): enthusiast.
mithatho ngai, a tlo ngaimi, mi zuanzang (adj.): livlig.
mithatho sinak (n.): livlighed.
mithattu cozah chiahmi (n.): skarpretter, bøddel.
mithi (n.): død, lig.
mithi bantuk tuksapur, dang liapluap in a ummi (adj.):
forfærdelig, grufuld, uhyggelig.
mithi ca thlacamnak (n.): rekviem.
mithi chiahnak inn (n.): ligkapel.
mithi hlunhter (v.): mumificere, balsamere.
mithi kha thu hlah seh tiin si thuh (v.): balsamere.
mithi khanghnak thingpon (n.): ligbål.
mithi khua, misual thlarau umnak ding (n.): helvede.
mithi khua, hell (n.): Hades.
mithi lalang (n.): følge, ledsagere.
mithi ngai, mithi ttahtu (n.): sørgende.
mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti a zummi (n.):
spiritist.
mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti zumhnak (n.):
spiritualisme.
mithi ttahtu, mithi ngai (n.): sørgende.
mithi vui (n.): begravelse.
mithi vuinak thlan, thlan (n.): grav.
mithi vuitu (n.): bedemand.
mithiang (n.): helgen.
mithiang aa lawhtermi a thiang ttung lomi (adj.): skinhellig,
farisæisk.
mithimi a thihnak ihkhun (n.): dødsleje.
mithingrang (n.): brushoved.
mithinrang, khua tthate i a ruat hmasa lomi (adj.):
opfarende.
mithla (n.): spøgelse, fantom, genfærd.
mithla, muthla, thlarau he aa pehtlaimi (adj.):
spøgelsesagtig.
mithla bantuk (adj.): spøgelsesagtig.
mithmai (n.): mine.
mithmai ah a lang (n.): udseende. - Eksempel: A mithmai ah a
ngaih a chia ti a lang = Hendes ansigt havde et bedrøvet
udseende.
mithmai i hung langh (v.): synes. - Eksempel: Lunglawm in a
mithmai a lang = Han synes at være lykkelig.
mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in biachimmi, bialeh
(adj.): brysk.
mithman (n.): briller.
mithman, tarmit (n.): briller.
mithmuhnak (n.): syn.
mithmul (n.): øjenvipper.
mithmul, mit cuar cung hmul (n.): øjenvippe.
mithuh (v.): binde for øjnene.
mitkai, mitcai, a caimi mit (adj.): skeløjet.
mitku, mitkuh i nam i ngut khi (adj.): søvnig, døsig, træt.
mitkua, mitkuak (n.): øjenhule.
mitkuh hnattam (v.): at være meget søvning.
mitkuh i nam i ngut khi, mitku (adj.): søvnig, døsig, træt.
mitkuh si (n.): morfin.
mitlak (v.): interessere. - Eksempel: Hockey nih ka mit a ka la
lo = Hockey interesserer mig ikke.
- 153 -
mitleh (n.): magi, tryllekunst.
mitleh thiam (n.): tryllekunstner, troldmand.
mitmu (n.): øjeæble, pupil.
mitmu dum (n.): regnbuehinde.
mitmunang (n.): hornhinde.
mitpuak (n.): vandfald, fos.
mitrang (n.): hornhinde.
mitsen (adj.): blodskudt. - Eksempel: A mit an sen dih = Hans
øjne er blodskudte.
mitsur (n.): vindrue, drue.
mitsur bor, cu bantukin i bute in a ummi paoh, banhla thlar
mitsur cinnak hmun (n.): vingård.
mitsur hang (n.): druesaft.
mitsur ruang (n.): vinranke, vinstok.
mitsur thei a car (n.): rosin.
mitsur zu, zu (n.): vin.
mittha sinak, tthatnak (n.): fromhed, pietet.
mitthalo (n.): skurk, slyngel.
mitthalo, mi velh hmang (n.): bølle, bandit.
mitthalo, mi zei ruaram lo, misual (n.): slyngel, skurk.
mitthalo ngai a simi (adj.): skurkagtig, slyngelagtig.
mitthalo ngaingai ningzah hngal loin a ttha lomi, phaisa
duhduh in sa hmangmi, i sumrennak a ngei lomi (adj.):
mitthalo, mi velh hmang, mi thah hmang (n.): bølle.
mitthep ah (n.): brøkdelen af et sekund.
mitthep depmap (v.): blinke.
mitthi lalang (n.): følge. - Eksempel: Siangpahrang cu mitthi
lalang hleihnih he khual a tlawng = Kongen rejste med et følge
på tolv.
mitthi ngaiin a ummi (adj.): længselsfuld. - Eksempel:
Ngakchia nih epai cu mitthi egaiin a zoh = Et barn stod og så
med længselsfulde øjne på æblerne.
mitthit, hngar (v.): begære.
mitthlam i hmuh, a um taktak lomi mah ruahnak i hmuhmi
(n.): fantasi, fantasibillede.
mitthlam lawngin hmuhmi, lungchung lawngin ruah i a si
taktak lomi (adj.): indbildt, imaginær.
mitthli (n.): tåre.
mitthli a tlami (adj.): tårevædet.
mittlang hmul (n.): øjenbryn.
mitttheh, mittthep (v.): blinke.
miuzik, awdawh (n.): musik.
miuzik tumnak muko (n.): horn.
mivakvai, vakvai (n.): omstrejfer, landstryger, vagabond.
mivanchia ngaingaimi (n.): stakkel.
mizaangthu, thazang a ngei lomi (adj.): døsig, dorsk, sløv.
mizakip (n.): alle folk, hvert folk.
mizapi (n.): mængde, almue.
mizaw congh (v.): pleje, passe.
mizaw ngaihnak (n.): stetoskop.
mizaw phorhnak mawttawka (n.): ambulance.
mizaw putnak lang (n.): båre.
mizaw umnak, siin (n.): hospital, sygehus.
mizaw zohkhenhnak hmun (n.): klinik.
mizeng . zeng (n.): lam person.
mizer, a thli tein thil a ti khomi (adj.): snu, snedig.
M izo, M ar (prop.): Lushai folket.
M izoram, M arram (prop.): Mizoram State (i Indien).
mizuamlo (n.): dovenkrop, dovenlars.
mizuangzam (n.): en mand/kvinde af løs karakter (lit. som
flyver fra den ene til den anden).
mo, va ngei liomi ngaknu (n.): brud.
mo hawi, maw (n.): brudepige.
molh, molh lakin duh, mawlh (adj.): skør, tosset, vanvittig.
molh thil theih le hmuh, a um tung lomi thil hna hmuh, a um
tung lomi aw hna theih (n.): hallucination.
molhmeh in umnak (n.): delirium, vildelse.
molmok, mawlmawk (adj.): forvirret.
mongh (v.): køre. - Eksempel: Mawttawka kha mawng = Køre
bilen.
mongh (v.): styre.
M ongolia miphun (n.): mongol.
M oses cauk panga (n.): Pentateuken, Mosebøgerne.
mot, mawt (adj.): rådden, fordærvet.
mot, mawt (v.): fordærves, rådne.
motor ke khairiat, tai-ar (n.): dæk.
motor ke tai-ar (n.): dæk.
motor onhter (v.): trutte, tude.
motor remhnak hmun, rianttuannak hmun (n.): værksted.
motor saikel hmephun (n.): scooter.
motor tai-ar vawlei a tawngtu a ttial khi (n.): slidbane.
mu (adj.): hurtig. - Eksempel: A rang tlik a mu = Hans hest er
hurtig i løb.
mu (n.): bønne. - Eksempel: Kawfi mu = Kaffebønner.
mu (n.): æggeblomme.
mu cung harnak tuah a duhning a simi (n.): sadist.
muah (v.): at lægge træ i ilden for at den skal blive ved med at
ulme.
muai, hnor (v.): gnide.
muai, mawi (v.): kæle for, kærtegne, ae. - Eksempel: Chizawh
kha a muai = Han kærtegner katten.
muaihang (n.): kærnemælk.
mualpho (v.): at blive vanæret offentligt.
mui (adj.): mørk. - Eksempel: Zan mui = En mørk nat.
mui (n.): billede. - Eksempel: Pathian nih minung cu Amah mui
in a ser = Gud skabte mennesket i sit billede.
mui (n.): udseende, skikkelse, form.
mui (n.): farve. - Eksempel: Na angki mui aa dawh = Farven
på din skjorte er pæn.
mui, pungsam (n.): skikkelse. - Eksempel: Mipa pungsan =
Skikkelsen af et menneske.
mui chia, tuksapur, fihnung (adj.): hæslig.
mui chiatter (v.): vansire, skæmme, skamfere.
mui diamduam in a ummi (adj.): dyster, dunkel.
mui i hlen (v.): forklæde sig. - Eksempel: Tarpa bantukin a mui
aa hleng = Han forklædte sig som en gammel mand.
mui i hlennak ca i hmanmi thil (n.): forklædning. - Eksempel:
A mui hlennak thilthuam khan cun ahohmanh nih an hngal kho
lo = Ingen genkendte ham i hans forklædning.
mui langh (v.): spejle. - Eksempel: Arfi cu a cawlcang lomi ti
chungah an lang = Stjernerne spejles i det stille vand.
mui ser (v.): forme. - Eksempel: Ngakchia nih nawncek in tunu
tete an ser hna = Børn former figurer af ler.
mui tlafiamfuam in um, mit kuak tla (adj.): mager, udtæret,
forgræmmet.
muichia (adj.): grim, styg.
muichiapi, nihchuak a simi muisam pipi a kengmi (adj.):
grotesk.
muichiatter, mui hrawh (v.): misdanne, vansire, deformere.
muihmai (n.): ansigtsfarve, hudfarve, teint, udseende, skikkelse,
mine.
muihmai i thlen (v.): forvandle.
muihmel, hmel (n.): udseende. - Eksempel: A muihmel a ttha =
Hans udseende er godt.
muihnak (n.): mørke. - Eksempel: Zan mui kha tih hlah = Du
skal ikke være bange for mørket.
- 154 -
muihnak (n.): mørke.
muihter (v.): mørkne.
muimi (adj.): mørk. - Eksempel: A muimi zan = Mørk nat.
muirihai, murihai (n.): skilning.
muirihai, murihai (v.): skilning, lave skilning.
muisam (n.): udseende.
muisam kenning, a zawng umning (n.): farvelægning,
farvetegning.
muisam lei le hahnak lei kahpathir bantuk a simi (adj.):
stållignende, stålhård.
muithlam (n.): skikkelse. - Eksempel: Mipa muithlam a hmuh
= Han så skikkelsen af en mand.
muka (n.): pressenning.
muko (n.): trompet, signalhorn, jagthorn.
muko tumtu (n.): trompeter, trompetist, hornblæser.
mupi (n.): høg.
mupi, mu vanlai (n.): ørn.
mura zihmui (n.): myrra.
murihai, muirihai (n.): skilning.
muru (n.): kerne, essens.
muru, thingkung muru, biachimmi muru (n.): marv.
M uslim (n.): muhammedaner, muslim.
M uslim asiloah Hindu phungki (n.): fakir.
muslim bawi (n.): kalif.
M uslim biakinn (n.): moské.
muslim biaknak a zulmi (n.): muselmand, muhammedaner,
muslim.
M uslim biaknak phung (n.): islam.
M uslim biaknak phung (n.): muhammedanisme, islam.
M uslim mihlim pawl (n.): dervish.
M uslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn (n.): harem.
M uslim pawl Baibal (n.): koranen.
M uslim pawl biakinn i nnsang an sakmi, thlacam cang u
tiah aunak i an hmanmi (n.): minaret.
M uslim pawl siangpahrang (n.): sultan.
M uslim ram i bawi ngan pakhat (n.): vesir.
M usulman (n.): muslim, muhammedaner, muselmand.
muthla (n.): spøgelse.
muthla, mithla, thlarau (n.): spøgelse, genfærd.
muthla, mithla, thlarau he aa pehtlaimi (adj.):
spøgelsesagtig.
muthla bantuk, a hmaan lomi (adj.): spøgelsesagtig.
mutthai (n.): bolsjer, slik.
mutthai pawl (n.): konfekt.
muvanlai (n.): ørn.
- 155 -
N
na (pron.): du, dig, din. - Eksempel: Na kal lai maw? - Na cauk
ka hlan tuah = Går du? - Vær så venlig at låne mig din bog.
na chimmi kha a tawinak in chum tthan (v.): opsummere,
resumere, sammenfatte.
na ka tei cang ti i i pek (v.): overgive.
na ka tei ti langhter (v.): underkaste sig.
na lungrethei hlah, a poi lo: pyt med det.
na mermi thil pawl, lathlur (n.): spindel, ten.
na sual, ti, sualphawt (v.): domfælde, kende skyldig.
na sual timi pa (n.): domfældt, straffefange.
na tuah lai lo ti a khamtu thil a simi (adj.): restriktiv.
naa (n.): bøffel.
naa (n.): vandbøffel. - Eksempel: Naa pahnih ka ngei = Jeg
ejer to vandbøfler.
naang (n.): film, hinde, hinden i et æg.
naang, maang, mang (n.): snavs, sod. - Eksempel:
Belmaang/Belmang = Sod på gryden.
nabo (n.): neighbor.
nah, nak, a nak (adj.): sort. - Eksempel: A sam a nah caah aa
dawh = Hun er smuk, fordi hendes hår er sort.
nahchuah, nahchuak (v.): misunde. - Eksempel: Na
hlawhtlinnak kan in nahchuah lo = Vi misunder dig ikke din
succes.
nahchuahnak (n.): jalousi, skinsyge.
nahchuahnak, hachuahmi thil (n.): misundelse. - Eksempel:
Mi cungah nahchuahnak ngeih awk a si lo = Det er ikke godt at
nære jalousi mod nogen.
nahchuahnak, lungthin ttha lo, mi cung i tthat lonak tuah
duhnak lungthin (n.): ondskabsfuldhed.
nahchuakmi (adj.): jaloux, skinsyg.
nahter, minchiatter (v.): bagvaske.
nai, naih (adv.): nær. - Eksempel: Kan hei naih i pangpar kha
kan hmuh hna = Da vi kom nær, så vi blomsterne.
nai tein bih (v.): stirre. - Eksempel: Tarnu nih thim kha naih
tein a bih in a bih = Den gamle dame stirrer på nålen.
naidem (n.): aksel.
naidem (n.): skygge. - Eksempel: Naidem tangah kan i din = Vi
holder hvil i skyggen af et træ.
naih (v.): nærme sig. - Eksempel: Khua kan naih cang = Vi
nærmer os nu landsbyen.
naih, nai (adv.): nær. - Eksempel: Kan hei naih i pangpar kha
kan hmuh hna = Da vi kom nær, så vi blomsterne.
naih, naimi (adj.): nær, tæt. - Eksempel: Sianginn cu kan inn
naih ah a um = Skolen er tæt ved mit hus.
naih, thuh, hnawmhter, melmang thuh ti bantuk (v.):
naih khawh lomi, ton khawh lomi (adj.): utilnærmelig,
utilgængelig.
naihnak (n.): nærhed.
naihnak, nainak (n.): nærhed.
naihniam, niam (adj.): nær, nært beslægtet. - Eksempel: Amah
cu kan naihniam sahlawh a si = Han er vores nære slægtning.
naihtreih non (n.): nitrat.
naihtu bik a simi (adj.): nærmest (superlativ af nær). Eksempel: Ka innpa a ka naih bikmi = Min nærmeste nabo.
nailon (n.): nylon.
naimi, naih (adj.): nær, tæt. - Eksempel: Sianginn cu kan inn
naih ah a um = Skolen er tæt ved mit hus.
nain (adv.): dog, alligevel. - Eksempel: A rawl a tam ko,
asinain a ei duh hlei lo = Han var sulten; alligevel ville han
ikke spise.
nain (conj.): skønt, selv om. - Eksempel: Ka duh lo nain ka kal
ko lai = Jeg går, selv om jeg ikke kan lide det.
nain (conj.): hvorimod. - Eksempel: Ngakchia a cheu cu
siangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo = Nogle børn kan
lide at gå i skole, hvorimod andre ikke gør det.
nain (conj.): skønt, selv om. - Eksempel: Angkileng kha azawng
cu ka duh ko nain, a pungsan ka duh lo = Skønt jeg godt kan
lide farven på frakken, kan jeg ikke lide dens form.
nain (prep.): desuagtet, trods.
nain (prep.): til trods for, uagtet. - Eksempel: Ruah a sur nain
ngakchia cu sianginn an kai ko = Børnene gik i skole til trods
for regnen.
nain, sihmanhsehlaw (adv.): ikke desto mindre, alligevel.
naingnganzi tama, uknak lei i rianttuan a duhmi (n.):
politiker.
naisai (adv.): sandelig, bestemt (sædvanligvis brugt med
hlah/lo). - Eksempel: Kal an i manh deng ma? Naisai hlah. - Ka
duh naisai lo = Er de klar til at gå? Bestemt ikke (=langtfra). Jeg kan bestemt ikke lide det.
naitrozen dah (n.): kvælstof.
nak (suff.): suffix, der danner et navneord af et udsagnsord. Eksempel: dawt - datwnak = elske - kærlighed.
nak, a nak, nah (adj.): sort. - Eksempel: A sam a nah caah aa
dawh = Hun er smuk, fordi hendes hår er sort.
nakhnga (conj.): for at. - Eksempel: Khawleih i ka kai khawh
nakhnga, tanka ka hmun a herh = Jeg må tjene penge for at
kunne gå på universitetet.
nakhnga caah (conj.): så at. - Eksempel: Na chimmi an hngalh
khawhnak hnga fiang tein biachim = Tal tydeligt, så de kan
forstå dig.
nakin (conj.): end. - Eksempel: John cu Jack nakin a sang deuh
= John er højere end Jack.
nakzik, thakhling (n.): kanel.
nal (adj.): flydende. - Eksempel: Mirang holh ah a nal = Han
taler flydende engelsk.
nal (adj.): glat. - Eksempel: Lam a nal. - Pu Kil cu mi nal a si =
Vejen er glat. - Pu Kil er en glat (falsk) mand.
nal i rilh (v.): glide. - Eksempel: Lam nal ah a ril = Han gled
på en glat vej.
nal seh ti i si thuh (v.): smøre.
nal ziahmah in tawlh (v.): glide, svæve.
nal ziahmah in tawlhnak (n.): gliden, svæven, svæveflugt.
nalh (v.): glatte, jævne. - Eksempel: Tuang kha nalh tuah =
Glat (den ru overflade af) gulvet.
nalh (v.): smøre. - Eksempel: A angki ah sathau a nalh = Han
smurte olie på sin skjorte.
nalh (v.): pudse. - Eksempel: Kan vanpang plaster kan nalh =
Vi pudser vore vægge.
nalh, vate nih a hmur in a hmul a nalh khi (v.): pudse sine
fjer.
nalmi (adj.): glat, fedtet.
nalnak (n.): gliden.
nalnak, biachim thiamnak (n.): veltalenhed.
- 156 -
nalter (v.): glatte, jævne.
nalternak (n.): smøring.
nam (n.): daggert, kniv. - Eksempel: Nam a phunphun a um =
Der er forskellige slags knive.
nam (v.): skubbe.
nam (v.): stinke. - Eksempel: Saruak kha a nam = Ådslet
stinker.
nam (v.): springe på. - Eksempel: Cakei nih vok a nam = En
tiger springer på en gris.
nam (v.): haste, skynde sig. - Eksempel: I nam deuh = Skynd jer.
nam, benh (v.): pres, tryk. - Eksempel: Darkhing awnhternak
ding ah a kep kha hmet = Tryk på knappen for at ringe.
nam, cakhenh (v.): påtrykke, præge. - Eksempel: Khuaiseng cu
tazeih in kan nam khawh = Vi kan præge voks med et segl.
nam, hmeh (v.): trykke ned. - Eksempel: Piano na tum tikah a
hmehnak tete kha na hmeh hna = Når du spiller klaver, trykker
du tangenterne ned.
nam, khulralg in tlik, zuan hnawh (v.): fare, styrte (afsted). Eksempel: Tlangval nih baska kha a hei tlik hnawh = Drengen
styrtede afsted til bussen.
nam, lu i suk, pah (v.): stange.
nam chih len, nam vurmar (v.): skubbe, puffe. - Eksempel:
Fred nih tilawng cu ti chungah a nam = Fred skubbede båden i
vandet.
nam cutmat in, ruat cungcang loin, mi dang fim chimhnak
um loin (adv.): ubetænksomt, uklogt.
nam hlok (n.): håndtag, skaft.
nam in chunh (v.): stikke, dolke.
nam in chunhmi hma (n.): knivstik.
nam in themh i ser (v.): snitte, skære.
nam lek (v.): svinge med. - Eksempel: A vainam a lek = Han
svinger med sit sværd.
nam vurmar, nam chih len (v.): skubbe, puffe. - Eksempel:
Fred nih tilawng cu ti chungah a nam = Fred skubbede båden i
vandet.
nambar (n.): nummer. - Eksempel: Nambar pakhat = Nummer
et.
nambar (n.): talord. - Eksempel: 1,2,3,9,100 cu nambar an si =
1,2,3,9,100 er talord.
Nambar (prop.): 4. Mosebog.
nambar a sawm pawl, 10,20, 100, 900, 1000, tehna (n.): rundt
tal.
nambar cheu i al cunglei i a ummi khi (n.): tæller. Eksempel: 1/2 ah hin 1 hi nambar cheu cunglei um ci a si = I
1/2 er 1 tælleren.
nambar he aa pehtlaimi (adj.): numerisk, tal-.
nambar in siseh hleih, thazang in siseh (v.): være
fremherskende.
nambar pahnih asilole pahnihnak tam fonh i a chuakmi khi
(n.): sum. - Eksempel: 2 le 3 le 4 fonh cu 9 a si = Summen af 2
og 3 og 4 er 9.
nambar pakhat kha nambar dang pakhat in phawt tikah a
chuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a phi cu 13 a si i
cu 13 cu 'kvotient' cu a si (n.): kvotient.
nambar pakhat nih a dang pakhat a karhmi, 10 cu 5 in karh
tikah karhmi nambar cu 10 a si, cucaah 'multiplicand' cu 10
kha a si (n.): multiplikand.
nambar tling, 1, 2, 3 ... ti bantuk hi nambar tling timi cu an
si (n.): helt tal.
nambar ttialnak ca i hmanmi (n.): ciffer. - Eksempel: 2 hi
nambar pahnih ttialnak ca hmanmi a si = 2 er ciffer for to.
namchih, cawlcang kho loin tuah (v.): undertrykke.
namchihnak (n.): undertrykkelse.
namchihnak a simi (adj.): undertrykkende.
namkawng (n.): skede.
namonia zawtnak, tangfah zawtnak (n.): lungebetændelse.
namte (n.): kniv.
namte hmete (n.): lommekniv.
nan (pron.): jeres. - Eksempel: Hihi nan cauk an si maw? = Er
disse her jeres bøger?.
nan, nanmah (pron.): I. - Eksempel: Nan kal lai maw? Nanmah nih tuah ko uh = Går I? - I må hellere gøre det.
nang (pron.): du, dig (demon. pron. 2. pers. sing). - Eksempel:
Nangmah na tthat ahcun midang zong an ttha ve lai = Hvis du
er god, vil andre også være gode.
nang, arti nang (n.): membran, skal.
nangmah (pron.): dig, du.
nangmah hrimhrim (pron.): du selv.
nangmah ta (pron.): din, dit, dine.
nanmah (pron.): I.
nanmah ta (pron.): jeres.
nannih (pron.): det samme som nanmah. - Eksempel: Nannih
tah nan kal ve lai maw? = Går I også?.
nar (adj.): fedtet. - Eksempel: Tuang a nar = Gulvet er fedtet.
nau (n.): lillebror, lillesøster. - Eksempel: Tum Ting cu ka nau a
si = Tum Ting er min lillebror.
nau (n.): barn. - Eksempel: Nau pakhat an ngei = De har et
barn.
nau (v.): blive mindre, gå ned. - Eksempel: An nau cang = De
er nu blevet mindre (i magt og velstand).
nau awih (v.): vugge. - Eksempel: Nau cu aa porn i a awih =
Hun vugger barnet.
nau chuahtertu sayama (n.): jordemor.
nau hla (n.): børnerim.
nau oihnak hla (n.): vuggevise.
nau rawk (v.): abortere. - Eksempel: A zawt ruangah a nau ai
rawk = Hun aborterede på grund af sin sygdom.
nau rawk, thla thlin hlan nau chuah (n.): abort.
nau rawknak (n.): abort.
nau thlimnak bawm (n.): krybbe.
nau thlimnak bawm (n.): vugge.
nau-inn (n.): livmoder, uterus.
nau-um (n.): barnepige, babysitter. - Eksempel: Amah cu kan
nau-um a si = Hun er vores barnepige.
nau-um (n.): ringfinger. - Eksempel: A nau-um ah sui
kutdonghrolh aa hrolh = Hun bærer en guldring på sin
ringfinger.
naubawm (n.): vugge.
naubawm (n.): underliv. - Eksempel: A naubawm a ttha lo =
Hendes underliv har det ikke godt.
naubuhtlang cawi (n.): græshoppe.
nauchuah (n.): fødsel, barnefødsel. - Eksempel: A nauchuah a
har = Hendes fødsel er smertefuld.
nauchuak lehhmah (n.): fødselsattest.
nauhla (n.): vuggevise. - Eksempel: Nauhla in a fa a oih = Hun
synger (sit barn i søvn med) en vuggevise.
nauhlawmtu sayama (n.): jordemoder.
nauinn (n.): livmoder.
nauno (n.): baby, barn.
naupuan (n.): svøb, ble.
naupuan in ngakchia tuam (v.): svøbe.
nauta (adj.): ydmyg, beskeden. - Eksempel: Kan inn cu
innnautate a si = Vort hjem er en beskeden hytte.
nauta, nehsawh, serhsat (v.): foragte.
nauta deuh sinak, niam deuhnak (n.): underlegenhed.
nautat (v.): foragte, ringeagte, se ned på. - Eksempel: Mi na
nautat hna lai lo = Du bør ikke se ned på andre.
nautat, zohchuk (n.): foragt, ringeagt.
- 157 -
nautat awk a simi, a ttha lomi thil, a niammi (adj.): tarvelig,
ussel.
nautat awk tlak (adj.): foragtelig, ussel.
nautatnak (n.): foragt, ringeagt. - Eksempel: Na hawi cungah
nautatnak na ngei lai lo = Du bør ikke have foragt for dine
venner.
nautatnak thil a simi (adj.): foragtende, hånlig.
naute (adj.): meget yngre. - Eksempel: Pu Sawm cu ka naute a
si = Pu Sawm er meget yngre end jeg.
naute (n.): baby, barn (lille).
nauvawrnak bawm (n.): vugge.
nawh (v.): putte, stoppe, stikke, proppe. - Eksempel: Na angki
kha na tawhrolh chungah na nawh awk a si = Du bør stoppe
din skjorte ind i dine bukser.
nawhthuh (n.): bestikkelse, korruption.
nawhthuh lak (v.): tage imod bestikkelse.
nawhthuh pek (v.): bestikke.
nawi, ti nawi (adj.): mudret, sølet, grumset. - Eksempel: Ti a
nawi = Vandet er mudret.
nawih (v.): mudre, grumse. - Eksempel: Tinawi nih tiva an
nawih = Oversvømmelsen gør floden mudret.
nawk, nawh (v.): at skubbe noget ind under noget andet.
nawl (n.): ønske. - Eksempel: Sianginn kai le kai lo cu keimah
nawl a si = Om jeg skal gå i skole eller ikke, er efter mit ønske.
nawl (n.): ordre, befaling. - Eksempel: Uktu bawi nawl na
ngaih lai = Du skal adlyde en myndighedspersons ordre.
nawl (n.): tilladelse, licens. - Eksempel: Passport na ngeih
hnuah cun ram dang kalnak nawl na ngei = Når du har et pas,
har du tilladelse til at rejse til andre lande.
nawl (n.): vilje. - Eksempel: Na nawl si ko seh = Lad det være
efter din vilje.
nawl (v.): appellere. - Eksempel: Misifak bawmh kha an kan
nawl. = Folk appellerede til os om at hjælpe de fattige..
nawl (v.): bønfalde, bede. - Eksempel: Ka ngaithiam tiah ka
nawl = Jeg beder ham om at tilgive mig.
nawl (v.): ansøge, bede, anmode. - Eksempel: Rian ka pe tiah
ka nawl = Jeg ansøger ham om at give mig et arbejde.
nawl, hal, rawlhal (v.): tigge.
nawl a ngai lomi (adj.): ulydig.
nawl a ngai lomi, mi tang um a duh lomi (adj.): ulydig,
opsætsig.
nawl a ngaimi (adj.): lydig.
nawl a ngei ngaimi (adj.): autoritativ.
nawl buar (v.): overtræde.
nawl buarnak (n.): overtrædelse.
nawl buartu (n.): overtræder, synder.
nawl cawn (v.): efterligne, imitere.
nawl cawnnak caah mi dang i i can (v.): spille. - Eksempel:
Nawl cawnnak ah a far ah khan a cang = Hun spillede sin
søster i forestillingen.
nawl khaw, tuahter khawh (v.): få til at. - Eksempel: Hi rian
hi ka tuanter kho lo = Jeg kan ikke få ham til at gøre dette
arbejde.
nawl nagimi (adj.): underdanig.
nawl ngaih, zulh (v.): overholde, holde. - Eksempel: Upadi kha
a zulh = Han overholder loven.
nawl ngaimi, cawnpiak i fawimi (adj.): føjelig, lærenem.
nawl ngei ti lo i ser, let tthan (v.): afskaffe.
nawl ngei tung lo i lu a simi bawi (n.): topfigur.
nawl ngeihnak niam deuh nih tuahmi nawl ngeihnak sang
deuh ngeimi nih an rawk tawnmi (v.): underkende.
nawl ngeitu bik, bu khat chung lu, upa bik (n.): chef,
høvding.
nawl pek (v.): autorisere, bemyndige.
nawl pek (v.): udstyre med. - Eksempel: A sihni cu amah ca
tuan kho dingin nawl a pek = Han udstyrede sin sagfører med
fuldmagt til at handle for ham.
nawl pek, pek (v.): give, skænke, bevilge.
nawl pek lo, onh lo (v.): udelukke.
nawl zulh (v.): give efter, indvillige, samtykke.
nawl zulh a duh lomi (adj.): genstridig, stædig, trodsig.
nawlbia (n.): kommando, befaling, ordre, pålæg, påbud.
nawlbia (n.): bud. - Eksempel: Nawlbia pahra = De ti bud.
nawlbia (n.): befaling, bud. - Eksempel: Nawlbia ngan cu "Na
innpa kha va daw" ti a si = Det store bud er "Elsk din næste".
nawlbia (n.): forordning, bestemmelse, forskrift.
nawlbia, upadi (n.): lov, statut.
nawlbia buar, upadi zulh lo (adj.): lovløs.
nawlbia pahra (n.): De ti bud.
nawlbuar (v.): bryde, overtræde, krænke.
nawlbuarnak (n.): brud, krænkelse.
nawlbuarnak (n.): overtrædelse.
nawlbuarnak, tthat lonak, palhnak, sualnak (n.):
lovovertrædelse, forseelse. - Eksempel: Fir sualnak ruangah an
tlaih = Han blev arresteret for lovovertrædelsen tyveri.
nawlcawn khawh lomi (adj.): uforlignelig.
nawlcawnnak (n.): efterligning.
nawlcawnnak a tuanbia ttialtu (n.): skuespilforfatter,
dramatiker.
nawlh, nolh (adv.): igen. - Eksempel: Ka kal nawlh lai = Jeg
går igen.
nawlhcip (adv.): gentagne gange, igen og igen. - Eksempel: A
biachimmi cu nawlhcip in a nawlh = Hvad han sagde, sagde
han gentagne gange.
nawlnak (n.): erklæring.
nawlnak (n.): bøn, ansøgning.
nawlnak, halnak (n.): anmodning, begæring.
nawlngai (adj.): lydig. - Eksempel: Amah cu mi nawlngai a si
= Han er en lydig person.
nawlngaih, nawlngai (v.): adlyde, lyde. - Eksempel: Na nu le
na pa an nawlngai hna = Du skal adlyde din mor og din far.
nawlngaihnak (n.): lydighed.
nawlngaihnak, ulhnak, zulhnak (n.): iagttagelse.
nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak luatnak zei i a rel
lomi (adj.): autoritær.
nawlngeihnak (n.): autoritet, myndighed, fuldmagt.
nawlngeihnak chung (n.): jurisdiktion, retskreds.
nawlngeihnak le rumnak i ngan chinchin, a puanpar i
rumra ngei ngai i um (v.): ophøje.
nawlpat, hal (v.): bønfalde, ansøge.
nawlpek (v.): byde. - Eksempel: An haotu nih a mi hna kha
hmai ah kal u tiah nawl a pek hna = Kaptajnen byder sine
mænd at gå fremad.
nawlpek (v.): beordre, befale, tillade.
nawlpek, fial (v.): befale. - Eksempel: Sayapa nih tthut a kan
fial = Læreren befalede os at sætte os.
nawlpek, fial (v.): kommandere.
nawlpek, onh (v.): godkende.
nawlpek, thlauh lo, onh (v.): tåle.
nawlpeknak, onhnak (n.): godkendelse.
nawlpiak (v.): gå i forbøn.
nawlpiaknak (n.): mellemkomst, forbøn.
nawlpiaktu (n.): mægler, talsmand.
nawltu (n.): ansøger.
nawmh (v.): more sig.
nawmhnak, nomhnak, nuamhnak (n.): fornøjelse.
nawn (adv.): noget, i nogen grad.
nawn (v.): lave mudder.
- 158 -
nawn, a ngan lomi, a hmete a simi (adj.): let. - Eksempel: Ka
nawn, nawng (v.): myrde. - Eksempel: Amah nih lai a nawng
taktak hnga maw? = Ville han virkelig begå mord?.
nawn, nawng (v.): ælte. - Eksempel: Chang na nawng cang
maw? = Har du æltet dejen?.
nawn, nawng (v.): svide.
nawncek (n.): søle, mudder, slam, dynd, ler.
nawncek, cerh nganpi (n.): mose, sump.
nawncek i ti aa dilmi (n.): pøl.
nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i a awnh thawng
khi (v.): slubre, svuppe. - Eksempel: Ka kedan chungah ti an
awn cukmak = Vandet svuppede i mine sko.
nawncek ummak hmun (adj.): dyndet, mudret.
nawncek umnak hmun (n.): hængedynd.
nawng (adj.): mudret. - Eksempel: Lam kha aa nawng dih =
Vejen bliver mudret.
nawng (n.): oversvømmelse. - Eksempel: Noah chan ah nawng
a tlung = Der var en oversvømmelse i Noahs dage.
nawng (n.): mudder. - Eksempel: Tivakam kha nawng nih a
khuh dih = Flodbredden er dækket af mudder.
nawnh (v.): at lave brød til nogen. - Eksempel: Chang a ka
nawnh = Han laver brød til mig.
nawnh (v.): at blive dækket af mudder. - Eksempel: Ka dum
nawncek nih a nawnh = Vores have er dækket af mudder (fra
jordskreddet).
nawnnok (v.): forvirre.
nawnthlawk (n.): sump, dynd.
nawr (v.): fremskyde. - Eksempel: Kan rian cu hmaiah nawr u
sih = Lad os fremskynde vores arbejde.
ne (n.): bærme, bundfald. - Eksempel: Zu ne kha va thle =
Kasser altid vinens bundfald.
neek (v.): at behandle unfair, med foragt, udnytte. - Eksempel:
Ka hngalh lo caah na ka neek = Du udnytter min uvidenhed.
Negro, serhsatnak i hmanmi auhnak (n.): neger.
neh (n.): aftryk, fodspor. - Eksempel: Nawncek ah vom keneh
ka hmuh. - A fale nih an pa a neh an zulh = Jeg så aftrykket af
en bjørns fod i mudderet. - Børnene går i deres fars fodspor.
neh (n.): plet. - Eksempel: A angki ah cahang nehmi an um =
Han har bllækklatter på sin skjorte.
neh (n.): spor.
neh (n.): værk, arbejde. - Eksempel: An inn cu an pa kutneh a si
= Deres hus er deres fars værk.
neh (v.): plette, tilsøle. - Eksempel: Na angki kha meh neh hlah
= Plet ikke din skjorte med karry.
nehnak, cahang nehnak (n.): plet. - Eksempel: A angki ah
cahang nehnak pakhat a um = Der er en blækklat på hans
skjorte.
nehnang (n.): fodspor.
nehsawh, serhsatnak (n.): bespottelse, hån.
nehsawh awk a simi thil, a niammi thil, a ttha lomi (adj.):
nehsawh entai in biachim (v.): satirisere.
nehsawh entainak biachim le phuah a thiammi (n.): satiriker.
nehsawh serhsat in chinmmi bia, entainak bia (n.): satire.
nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi (adj.): sardonisk, hånsk.
nehsawhnak, serhsatnak, a sual lo na i a mualphohnak (n.):
nehsawhnak bia a simi (adj.): satirisk.
nei, ngei (v.): have.
neihban, Buddhist pawl vancungkhua (n.): nirvana.
nek (adj.): vant til. - Eksempel: Eskimos mi cu khuasik an i nek
= Eskimoer er vant til koldt vejr.
neknawi, nepnawi (n.): småting. - Eksempel: Phaisa neknawi
= Mønter, skillemønt, byttepenge.
nekttai, hngawngoih (n.): slips.
nel, hnengh (v.): komprimere, sammenpresse.
nel, horkuang, tiva nelrawn (n.): dal.
nelrawn hmete (n.): bjergkløft, fjelddal.
nem (adj.): mild, blød, blid. - Eksempel: Sikarik a nemmi. Hmurka nem nih thin a damter = Mild cigaret. - Blide ord fra
munden kølner vrede.
nemdok, dem (n.): lænd. - Eksempel: A nem ah taisawm aa
sawmh = Han tager et bælte om lænden.
nemmi, a nuammi (adj.): balsamisk.
nemnak (n.): mildhed.
nemnak, fak loin tuahnak (n.): mildhed, skånsomhed.
nemnak a ngeimi, zaangfahnak a ngeimi (adj.): mild,
skånsom.
nemtein (adv.): blidt. - Eksempel: Jesuh nih nemtein an auh =
Jesus kalder blidt på dig.
nemter (v.): smelte.
nemter (v.): blødgøre, formilde, dæmpe. - Eksempel: A thinhun
kan nemter lai = Vi kan dæmpe hans vrede.
nemter deuh, tthumh deuh (v.): moderere.
nemter lomi (adj.): ubetinget.
nemternak (n.): formildelse, lindring.
nen (v.): ælte.
nen (v.): at skubbe noget hen i hjørnet og lade det være der. Eksempel: Hmunthur a ken i nen cu a ttha lo = Det er ikke godt
at skubbe snavs hen i hjørnet og lade det ligge der.
nen (v.): mose.
nen, neng (v.): træt: blive træt af, ledes ved. - Eksempel: Voksa
nih a ka neng = Jeg er træt af grisekød (grisekød trætter mig).
nenawi (n.): smuler, f.eks. brødkrummer.
nengpi (n.): ren, rensdyr, hjort.
nengpi, a ki a hreu churmi (n.): hjortetak.
nenh (n.): presser. - Eksempel: Caku nenhnak ah caku nenhnan
ka hman = Jeg bruger en brevpresser til at presse papiret ned.
nenh (v.): at ligge tungt på. - Eksempel: Lungpi nih a nenh = Et
klippestykke ligger tungt på ham (og han dør).
nenhnak (n.): pres.
nennak (n.): afsky.
nennak (n.): presse, presser (vinpresser). - Eksempel: Mitsur
nennak ah ka kal ve = Også jeg gik hen til druepressen.
neo, neu (adj.): under standard.
ner (v.): bøje nedad. - Eksempel: Kaan a ner = Hanebjælken
bøjer nedad.
Netherlands mi (adj.): hollandsk.
netnak (n.): ende, slut, slutning. - Eksempel: A netnak ah cun
aa ngaihchih ko = Til slut fortryder han.
neu, neo (adj.): under standard.
nga (n.): fisk. - Eksempel: Sur in nga ka tlaih = Jeg fanger fisk
med et net.
nga (n.): skat. - Eksempel: Lo nga ah tangka za khat ka pek =
Jeg gav ham et hundrede kyats i jordskat.
nga, panga (num.): fem. - Eksempel: Kutdong panga a ngei =
Han har fem fingre.
nga baw/ti (n.): rogn.
nga nganpi rili chung a ummi, huel nga (n.): hval.
nga samthih (n.): gælle.
nga teh, nga thla (n.): finne.
nga tehna sawngpate tehna an ti, cu an fale a keuhka tete
zong (n.): rogn.
nga tlaih (v.): fiske.
nga tlaitu (n.): fisker.
nga zuartu (n.): fiskehandler.
nga zuatnak tili, tidil, kuang (n.): akvarium.
- 159 -
ngabu (n.): stime.
ngabu, hmun khat i a tlongmi (n.): stime.
ngacar (n.): tørfisk.
ngah (adv.): fint, O.K..
ngah (v.): få. - Eksempel: Nihin cu phaisa tampi ka ngah = Jeg
får mange penge idag.
ngaher (n.): skæl, fiskeskæl.
ngahring (n.): frisk fisk.
ngai (adv.): meget. - Eksempel: Cacawn a duh ngai = Han
holder meget af undervisning.
ngai (v.): sukke.
ngai (v.): længes efter, savne. - Eksempel: Ka nu ka ngai = Jeg
savner min mor.
ngai (v.): lytte, høre efter. - Eksempel: Ka chimmi ngai = Hør
efter, hvad jeg siger.
ngai (v.): lyde, adlyde. - Eksempel: Ka bia ngai = Adlyd mine
ord.
ngai, biangai (n.): sandhed, virkelighed. - Eksempel: Biangai
kan chim = Jeg fortæller dig sandheden.
ngaichan (v.): lide: kunne lide. - Eksempel: Nangmah cu kan
ngaichan = Jeg kan lide dig.
ngaichia (v.): være ked af det. - Eksempel: Camipuai na sungh
caah ka ngaih a chia = Jeg er ked af det, fordi du dumpede til
eksamen.
ngaichiat, ngaichia (v.): være ked af det. - Eksempel: A ngai a
chiat caah a ttap = Han græd, fordi han var ked af det.
ngaichiatnak, umharnak, lilennak lunglennak (n.):
melankoli, sorg, kval. - Eksempel: Tu kum cu ngaichiatnak
tampi kan tong = I år fik vi mange sorger.
ngaichih (v.): beklage, fortryde, angre. - Eksempel: Na sualnak
naa ngaichih lai = Du skal angre din synd.
ngaichihnak (n.): anger. - Eksempel: Ngaichihnak lo in remnak
a um kho lo = Der kan ikke være nogen forsoning uden anger.
ngaidi, di (n.): stråtag.
ngaih (adj.): passende. - Eksempel: Hi si hi kaa ngaih = Denne
medicin er passende for mig (og jeg bliver rask).
ngaih (v.): høre efter. - Eksempel: Na nu bia kha va ngai = Hør
efter, hvad din mor siger.
ngaih (v.): lytte. - Eksempel: Sibawi nih ka thatur a ngaih =
Lægen lytter til min puls.
ngaih (v.): længes. - Eksempel: A nu a ngai = Han længtes
efter sin moder.
ngaih (v.): savne. - Eksempel: Ngakchia cu a nu a ngai =
Barnet savner sin moder.
ngaih, duh (v.): længes. - Eksempel: Inn a ngai = Han længes
hjem.
ngaih a chiami (adj.): angergiven, angerfuld.
ngaih a chiami, ngaihchiat (adj.): bedrøvet, trist.
ngaih le theih awk a har ngaimi, a rit ngaimi (adj.): tung.
ngaihchia (adj.): tung. - Eksempel: A ngaih a chia = Hans
hjerte var tungt.
ngaihchia, apoi ti ngai (adj.): ked af det. - Eksempel: Na rat
khawh lo cu a poi ka ti ngai = Jeg er ked af, at du ikke kunne
komme.
ngaihchia a simi (adj.): tragisk.
ngaihchia a simi (adj.): tungsindig, trist, nedtrykt.
ngaihchia a simi, chuahtakmi hmun king (adj.): ubeboet,
øde.
ngaihchia a simi thil (adj.): angergiven, angrende.
ngaihchiami, lungkuaimi (adj.): sønderknust.
ngaihchiat (adj.): nedslået, modfalden, bedrøvet, trist.
ngaihchiat, i ngaihchih (v.): angre. - Eksempel: A nu zeirei lo
in a ti ni kha aa hgaihchih te lai = Han vil angre den dag, da
han fornærmede sin moder.
ngaihchiat awk a simi (n.): synd, skam. - Eksempel: Vanlawng
na tanh lo cu a poi ngangai ko = Hvor er det synd (en skam), at
du kom for sent til flyvemaskinen.
ngaihchiat awk a simi (v.): det er synd. - Eksempel: Vanlawng
na tahn lo cu a poi ngangai ko = Hvor var det synd, at du kom
for sent til flyvemaskinen.
ngaihchiat awk a simi, ttah awk a simi (adj.): sørgmodig,
sorgfuld.
ngaihchiat awk a simi thil (adj.): beklagelig.
ngaihchiat awk tlak a simi, ttah awk tlak a simi (adj.):
beklagelig, sørgelig, jammerlig.
ngaihchiat i ttah (v.): jamre, klage, sørge.
ngaihchiatnak (n.): sorg, bedrøvelse, anger, tristhed,
tungsindighed, tungsind.
ngaihchiatnak; ngaihchiatnak in a dongmi nawlcawnnak
(n.): tragedie.
ngaihchiatnak a hngal lomi aa ngaihchih duh lome,
lunghakmi, zaangfahnak ngei lomi (adj.): ubarmhjertig.
ngaihchiatnak langhter, a poi ti ngai (v.): beklage.
ngaihchiatnak lei nawlcawnnak i a cawngtu, cu bantuk
nawlcawn ding tuanbia a ttialtu (n.): tragedieforfatter.
ngaihchiatnak nganpi (n.): sorg.
ngaihchiatpi, hramh (v.): kondolere.
ngaihchiatpi awk thil a simi, zaangfah awk tlak (adj.):
beklagelig, sørgelig. - Eksempel: A zawt ruangah ngaihchiatpi
awk tlak ngaiin a um = På grund af sin sygdom er han i en
sørgelig tilstand.
ngaihchiatter (v.): bedrøve.
ngaihchihnak, chirnak (n.): anger.
ngaihnak (n.): savn, længsel. - Eksempel: Kan ngaihnak a sau
cang = Min længsel efter dig har nu varet lang tid.
ngaihnak (n.): stetoskop. - Eksempel: Sibawi nih ngaihnak in
ka thatur a ngaih = Lægen lytter til min puls med et stetoskop.
ngaihnak, duhnak (n.): længsel.
ngaihnak, lunglennak, duhnak, ruahnak lungthin (n.):
følelse.
ngaihnuammi tuanbia tawite (n.): anektote.
ngaihthiam (v.): tilgive. - Eksempel: Pakhat le pakhat kan i
ngaihthiam awk a si = Vi bør tilgive hinanden.
ngaihthiam (v.): tilgive, benåde.
ngaihthiam, leng chuahnak nawl (v.): undskylde.
ngaihthiam halnak (n.): undskyldning.
ngaihthiam khawh a simi (adj.): tilgivelig.
ngaihthiam khawh lomi (adj.): utilgivelig.
ngaihthiam khawhmi (adj.): tilgivelig.
ngaihthiamnak (n.): tilgivelse, benådning.
ngaihthiamnak, sual thianhnak (n.): syndsforladelse,
tilgivelse. - Eksempel: Ngaihthiamnak ngeih a herh = Det er
nødvendigt at have tilgivelse.
ngaihthiamnak, sual thlahnak (n.): eftergivelse, tilgivelse.
ngaihthiamnak lungthin, lungthin ttha, zaangfahnak
lungthin (n.): storsindethed, ædelmodighed, højsindethed.
ngaihthlem (v.): at handle listigt, hemmeligt. - Eksempel:
Ngaihthlem in a thah = Han handlede listigt med ham og
dræbte ham.
ngaihthlemnak (n.): krigslist.
ngaihzawn, ngaihzawng (v.): forelske sig. - Eksempel: Men Ri
Hai nih Thli Hran Thang a ngaihzawn ah khan a pa aa lawm =
Da Men Ri Hai forelskede sig i Thli Hran Thang, var hendes far
glad.
ngaikuang, kingkuar (n.): reje. - Eksempel: Ngaikuang nih ka
umnak li lian, a ti = Rejen siger, at den lille dam, den lever i, er
den største i verden.
ngaikuang a ngan phun (n.): hummer.
- 160 -
ngainagi (adj.): høj. - Eksempel: Nganchia cu a tak a lin
ngaingai = Barnet har høj feber.
ngaingai (adv.): meget. - Eksempel: A far nakin a sang deuh
ngaingai = Han er meget højere end sin søster.
ngaingai (adv.): helt, meget.
ngaingai (adv.): så. - Eksempel: A cungah zaangfahnak na ngei
ngaingai = Du er så venlig mod ham.
ngaingai, hrimhrim (adv.): yderst, højligt, i højt grad, højst. Eksempel: A chimmi cu si dawh a si hrimhrim lo = Hvad han
sagde, var højst usandsynligt.
ngaingai, taktak (adv.): virkelig, faktisk.
ngaingaimi (adj.): overordentlig.
ngaite (adv.): meget. - Eksempel: Ka lung aa lawm ngaite =
Jeg er meget glad.
ngak, ngakchia (n.): barn. - Eksempel: Ngakchia sianginn an
kai. Nu le ngak zong harnak an tong = Børn gik i skole. Kvinder og børn havde også vanskeligheder.
ngakchia (n.): baby.
ngakchia, ngak (n.): barn. - Eksempel: Ngakchia sianginn an
kai = Børn gik i skole.
ngakchia, va ngei rih lomi ngaknu (n.): pige.
ngakchia a cawmtu nu (n.): gudmoder.
ngakchia a cawmtu pa (n.): gudfader.
ngakchia chuakthar, a chuaktharmi (adj.): nyfødt.
ngakchia cilthli dawn (n.): hagesmæk.
ngakchia dawt in i dawt, ngaknu tlangval an i duh sawsawh
khi (v.): bedåre.
ngakchia he aa pehtlaimi thil, nganchia bantuk in ruahnak
ngeih rih lo (adj.): barnlig, infantil.
ngakchia hrut bantuk (adj.): barnlig.
ngakchia kal thiamka an kalning khi (v.): stolpre.
ngakchia lentecelhnak tunu (n.): legetøj.
ngakchia saikel ke thum ngei (n.): barnecykel (trehjulet).
ngakchia zohkhenhnak inn (n.): børneværelse.
ngakchia zuhkhenhtu (n.): barnepige.
ngakchianu (n.): pige. - Eksempel: Ngakchianu a ttap = En
pige græder.
ngakchiapa (n.): dreng. - Eksempel: Ngakchiapa bawlung an
chuih = Dreøge spiller fodbold.
ngakchiasem (n.): baby, spædbarn.
ngakchiat lio caan (n.): barndom.
ngaknu (n.): ungmø, ung kvinde. - Eksempel: Ngaknu kan leng
lai = Vi skal besøge en ung kvinde.
ngaknu, tlangval (n.): ung.
ngaknu no pawl nih khi, nih (v.): fnise.
ngaknu nupi tthit awk ca i helh (v.): bejle, fri.
ngaknu si lio (n.): pigeår.
ngaknu thiang (n.): jomfru.
ngaknu tlangval i helhnak (n.): bejlen, frieri.
ngaknu va ngei lai thuam (n.): brudeudstyr.
ngakttah (n.): forældreløs. - Eksempel: Ngakttah cu a tam deuh
an si a fak = De fleste forældreløse er fattige.
ngakttah cawmnak inn (n.): børnehjem.
ngal (n.): vildsvin.
ngal, ngalpacar (n.): skinneben.
ngal tuamnak phaw (n.): benskinne.
ngal-eu (n.): kolera. - Eksempel: Ngal-eu in mi tampi an thi =
Mange mennesker dør af kolera.
ngal-eu zawtnak (n.): kolera.
ngalcar, ngalpacar, ngal (n.): skinneben.
ngaleng (n.): forel, ørred.
ngalh (v.): falde bagover. - Eksempel: Hnulei ah aa ngal = Han
faldt bagover.
ngalh (v.): at tabe pludseligt den taske, man bærer på ryggen.
ngalh (v.): at bringe brændsel til nogen. - Eksempel: Thing kan
in ngalh hna lai = Vi skal bringe brændsel til dig (i poser).
ngalkual (adj.): hjulbenet.
ngalpacar, ngal, ngalcar (n.): skinneben.
ngalruh (n.): skinneben.
ngam, ngamh (adj.): tør, turde, vove. - Eksempel: Na kal ngam
lai maw? = Ville du turde gå?.
ngam, ngamh (v.): trøste. - Eksempel: Ka ngakchia a ngam
duh lo = Mit barn lader sig ikke trøste.
ngam lakin zuat (v.): tæmme.
ngamei (n.): fiskehale.
ngamh, ngam (adj.): tør, turde, vove. - Eksempel: Na kal ngam
lai maw? = Ville du turde gå?.
ngamh, ngam (v.): trøste. - Eksempel: Ka ngakchia a ngam
duh lo = Mit barn lader sig ikke trøste.
ngamh, raltthat, hruh ngamh deuh, ninghngal (adj.): dristig.
ngami (n.): havkat.
ngamter, nemter, damter (v.): blødgøre, formilde.
ngan (adj.): høj. - Eksempel: Bawi ngan a si = Han er en høj
(højtstående) embedsmand.
ngan, lian (adj.): stor.
ngan, minthang, lianngan (adj.): stor.
ngan a dam i a tthawngmi (adj.): sund, rask.
ngan a dammi (adj.): sund, rask.
ngan deuh, tam deuh (adj.): mere, flere.
ngan deuhnak, kauh deuhnak (n.): udvidelse.
ngan nawn pipi a simi (adj.): grov. - Eksempel: Lam cu thetse
ngan nawn pipi nih a khun = Stien var dækket med groft sand.
ngandam (adj.): rask. - Eksempel: A dam ko. - Mi ngandam a
si = Han er rask (har det godt). - Man er en sund mand.
ngandam a si lomi, a thianghlim lomi (adj.): usund,
uhygiejnisk, sundhedsfarlig.
ngandam a si lomi, ngamdam lonak a simi (adj.): usund.
ngandam lomi, a zaw, a zawmi (adj.): syg.
ngandamnak (n.): helbred, sundhed, hygiejne.
ngandamnak a simi, a tthami (adj.): sund, gavnlig.
ngandamnak le lawmhnak (n.): velvære, trivsel.
nganfah, nganfak (v.): pines.
nganfah in, in (v.): udholde, holde ud. - Eksempel: A ing kho ti
lo = Han kan ikke udholde smerten mere.
nganfah in khawhnak (n.): sjælsstyrke, mod.
nganfah pek, harnak pek (v.): hjemsøge. - Eksempel: Tar
pawl nganfah a petuzawtnak tampi a um = Der er mange
sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker.
nganfah peknak, harnak peknak (n.): plage.
nganfahnak (n.): smerte.
ngang (v.): vente på nogen. - Eksempel: Ka ngang hlah = Vent
ikke på mig.
ngang (v.): blive fortumlet. - Eksempel: Ngang ko in a tthu =
Han sidder fortumlet.
ngangngan (v.): være ivrig, være spændt. - Eksempel: Na tlun
lai kan nganngan = Vi er spændt på din ankomst.
nganh (v.): skyde forbi, ramme forbi. - Eksempel: Sakhi a kah i
a nganh = Han skød efter en hjort og ramte forbi.
nganh (v.): levne. - Eksempel: Rawl ka nganh te u = Levn
noget mad til mig.
nganhnak (n.): det at ramme ved siden af.
nganhtak (v.): efterlade.
ngannak, lianhngannak (n.): storhed, størrelse.
nganpi (adj.): enorm, umådelig, kolossal.
nganpi, ritpi, tampi (adj.): massiv.
nganpi in (adv.): enormt.
nganter (v.): forstørre.
nganter, tthanter, karhter (v.): udvide.
- 161 -
nganternak (n.): forstørrelse.
ngaphaw (n.): skæl.
ngapuan (n.): andemad.
ngar (v.): knurre.
ngarul (n.): ål.
ngat (adv.): imperativ verbal endelse, angiver bydemåde. Eksempel: Tuah ngat = Gør det.
ngati (n.): rogn.
ngatlai (n.): fisker.
ngatlaih in pawcawmnak, nga kong cawnnak (n.): fiskeri.
ngatlaihnak ca i hmanmi tilawng (n.): trawler.
ngavang (n.): fladfisk.
ngaw (adj.): lige stor. - Eksempel: Na kut le ka kut an i ngaw =
Din hånd og min hånd er lige store.
ngawceo (adj.): nøjagtigt lige stor. - Eksempel: Lo kha
ngawceo in kan i cheu = Vi deler marken i nøjagtigt lige store
stykker.
ngawi (adj.): kroget, skæv. - Eksempel: Na inntung a ngawi =
Din husstolpe er kroget.
ngawi (adj.): stille, fåmælt, reserveret, forbeholden. Eksempel: A lu a fak i a ngawi ko = Han lider af hovedpine, og
han er meget fåmælt/stille.
ngawi, tlu (v.): hælde, skråne. - Eksempel: Kutttial tam bik cu
orhlei ah a tlu/ngawi = Mest håndskrift skråner til højre.
ngawingam (adj.): stille. - Eksempel: Mi ngawingam a si =
Han er en stille person.
ngawiter, a ngawi in rin (v.): krumme, bøje.
ngawk (v.): grynte (som en so). - Eksempel: Kan vokpi a ngawk
= Vores gris grynter.
ngawl, ngol (v.): standse, holde op, stoppe. - Eksempel: Mipa
cu rianttuan aa ngol. - Phekah ka ngol cang = Manden holdt op
med at arbejde. - Jeg er holdt op med at spille hasard.
ngawn (adj.): beskidt, plettet, snavset. - Eksempel: Na angki a
ngawn = Din skjorte er snavset.
ngawnh (v.): være snavset. - Eksempel: Na tawrolh a ngawnh
ahcun na suk lai = Hvis dine bukser er snavsede, må du vaske
dem.
ngawr, ngor (v.): at være kronisk syg. - Eksempel: Raifanh in a
ngor = Han er kronisk syg af malaria.
ngawt (adv.): det meste, de fleste. - Eksempel: Siangakchia cu
an kal dih ngawt ko = De fleste af eleverne er gået.
ngawt (v.): være lige så stor. - Eksempel: Na ka ngawtnak
dingah kum thum a duh rih = Det vil tage dig tre år at blive lige
så stor som jeg.
ngawt, ngot (adj.): vant til.
ngawt, ngot (n.): vane. - Eksempel: Zanhrah cu a ngawt ah a
tla = Vagtsomhed er blevet hans vane.
nge, te, thingnge, ttengnge (n.): kvist, gren. - Eksempel: Thing
nge ah vate aa fu = En fugl sidder på træets gren.
nge hnih / nge thum ah i then (v.): forgrene sig. - Eksempel:
Tiva cu hika hin chaklei khan khat ah aa then = Floden
forgrener sig en mil nordpå.
ngeer (v.): spinde (som en kat).
ngei, nei (v.): have.
ngei loin um, kaltak (v.): undvære, opgive, forsage. Eksempel: Ca fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak
hna a hau = Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt.
ngeih (prep.): af. - Eksempel: Thazang ngeimi pa a si = Han er
en mand af stor styrke.
ngeih (v.): have, har. - Eksempel: Inn ka ngei = Jeg har et hus.
ngeih (v.): eje. - Eksempel: Inn pakhat a ngei = Han ejer et hus.
ngeih (v.): høre til. - Eksempel: Inn le inn ngehmi a simi a
vawlei kha kanmah ta an si = Vi ejer huset, og jorden hører til
det.
ngeih (v.): besidde, eje, have.
ngeih, hawl khawh (v.): erhverve. - Eksempel: Tangka tampi a
ngei = Han erhvervede en masse penge.
ngeih, hmuh, cawk (v.): skaffe.
ngeih lo, bau (v.): mangle.
ngeih lo, bau, tlin lo (n.): mangel, knaphed. - Eksempel: Nga a
um lo = Der er mangel på fisk.
ngeih lo, um lo (adj.): blottet (for). - Eksempel: Ti a um lomi
tikhor cu santlaihnak zeihmanh a ngei lo = En brønd blottet for
vand er ubrugelig.
ngeih lomi a ngei bantuk i um (n.): attitude. - Eksempel: Hawi
rem lo i a um cu a ningzah thuhnak a si ko = Han uvenlige
maner er en attitude til at skjule hans skyhed.
ngeih loter, sifahter (v.): forarme.
ngeih loternak, sifahternak (n.): forarmelse.
ngeih peng, tuah peng (v.): opretholde, holde. - Eksempel: A
kal ranning in a kal peng ko = Han holder en konstant fart.
ngeih rumro lo (adj.): blottet for.
ngeih rumro lonak (n.): fattigdom, armod, nød.
ngeih ti lo, thlau, sungh (v.): miste, tabe.
ngeih ti lo thlah (v.): slippe, opgive. - Eksempel: Tukum ram
dang kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang = Hun har
opgivet alt håb om at komme udenlands i år.
ngeih tthan (v.): genvinde.
ngeihchiah (n.): rigdom, ejendom. - Eksempel: A ngeihchiah a
chah ko = Han har en mængde ejendom.
ngeihmi thil a simi (adj.): privatejet.
ngeihmi thil a tthahnemmi (n.): aktiv.
ngeihmi thilri (n.): ejendele, beholdning, eje, ejendom.
ngeihnak (n.): ejerskab, besiddelse. - Eksempel: Rang ka
ngeihnak cu ni kum lawngin a si = Det er bare siden sidste år,
jeg har haft en hest.
ngeihnak, hawl khawhnak (n.): erhvervelse.
ngeihter, siter, ter (v.): lade. - Eksempel: Uico kha saruh kha
eiter = Lad hunden æde benet.
ngeihter, theihhngalhnak pek (n.): orientering.
ngeihthiam, sualnak hmuhpiak duh lo i um (v.): tilgive, lade
gå upåtalt hen.
ngeitu (n.): ejer. - Eksempel: Hi tilawng a ngeitu cu Pu Thang
Cem a si = Ejeren af denne båd er hr. Thang Cem.
ngeitu (n.): ejer.
ngeitu sinak (n.): ejerskab.
ngeitu sinak ca (n.): skøde. - Eksempel: Inn man a pek dih in
ngeitu sinak ca kha an pek = Efter at han havde betalt for
huset, fik han skøde på det.
ngek (n.): hvin (af en gris). - Eksempel: Vok ngek ka theih =
Jeg hørte hvinet fra en gris.
ngek (v.): hvine. - Eksempel: Vok a ngek = En gris hviner.
ngel (v.): at gøre et indsnit rundt om et træ.
ngel (v.): snøre sig sammen. - Eksempel: Zun nih kan hrukung a
ngel i a kiak = En vinrakne snørede sig sammen om vores
valnøddetræ, så det knækkede.
ngel, zang (n.): penis.
ngen (adj.): sart, sippet, kræsen, nøjeregnende.
ngen (n.): zink.
ngen (v.): bede om. - Eksempel: Man tam tukin ka ngen hlah =
Bed ikke om for meget i brudepris.
ngen bantuk (adj.): pirrelig, ømfindtlig (bogstaveligt: som
zink). - Eksempel: Ngen bantuk a si = Han er pirrelig.
ngerh (v.): sno sig.
ngerh (v.): omflette. - Eksempel: Mitsur ruang nih haikung a
ngerh = En vinranke omfletter et mangotræ.
ngerh, tuam (v.): forbinde.
ngerh, zam (v.): sno, slynge sig. - Eksempel: Zun nih thingkung
- 162 -
kha a ngerh = Vinen slynger sig rundt om træet.
ngerh, zit, merh (v.): sammenfiltre.
ngerh, hri nih thing a ngerh khi (v.): sno.
nget (n.): svamp, hussvamp. - Eksempel: Nget nih kan inntung
a ei = Svamp æder vores husstolpe.
nget (v.): blive ædt af svamp. - Eksempel: Kan inntung a nget =
Vores husstolpe bliver ædt af svamp.
ngeu (v.): mjave. - Eksempel: Cizawh a ngeu = En kat mjaver.
ngeu (v.): blive snavset af røg. - Eksempel: Ka thilpuan a ngeu
dih = Mit tøj er snavset af røgen.
ngeuh (v.): at gøre snavset med røg.
ngeuhnak (n.): det at gøre snavnset med sod.
ngia, ngiat (v.): skygge, udspionere, spionere. - Eksempel: Ral
kha an ngiat hna = De udspionerer fjenderne.
ngiang (n.): hank, håndtag, øre (på kop).
ngiang, hnah ngiang, thei ngiang, pangpar ngiang (n.): stilk.
ngiang ngei hraitung (n.): kande.
ngiar (v.): plage, skænde på, hakke på. - Eksempel: Nu le va i
ngiar hi a ttha lo = Det er ikke godt, at mand og kone hakker på
hinanden.
ngiat (v.): sigte (med et gevær). - Eksempel: Na meithal kha
ttha tein i ngiat = Sigt ordentligt med din bøsse.
ngiat, ngia (v.): skygge, udspionere, spionere. - Eksempel: Ral
kha an ngiat hna = De udspionerer fjenderne.
ngiatnak (n.): det at sigte (med gevær).
ngiatnak (n.): spionage.
ngiatnak, zohnak (n.): iagttagelse, observation.
ngiatu (n.): spion, lurer.
ngol (v.): afstå, holde op, opgive,, ophøre, høre op, lade være
med.
ngol (v.): afbryde, bryde af.
ngol, ngawl (v.): standse, holde op, stoppe. - Eksempel: Mipa
cu rianttuan aa ngol. - Phekah ka ngol cang = Manden holdt op
med at arbejde. - Jeg er holdt op med at spille hasard.
ngol, phuah (v.): fratræde, træde tilbage, gå af. - Eksempel: A
rian kha a ngol, a rian khan aa phuak = Han gik af fra sit
arbejde.
ngol, rai i thawi, hlawt (v.): ofre.
ngol, tuah loin um, a herh lo ti i ruahpiak (v.): opgive,
frafalde.
ngol duh lo, milungtthawng (adj.): stædig, udholdende,
ihærdig.
ngol lomi (adj.): uophørlig, uafladelig.
ngol ta rih (v.): udsætte.
ngolnak, dinhnak, dirnak (n.): holdt.
ngolter (v.): standse.
ngolternak, donghternak (n.): undertrykkelse.
ngolternak, donhnak, khamnak (n.): standsning, ophør,
afbrydelse.
ngong (adj.): dum, sløv.
ngor, ngawr (v.): at være kronisk syg. - Eksempel: Raifanh in a
ngor = Han er kronisk syg af malaria.
ngot, ngawt (adj.): vant til.
ngot, ngawt (n.): vane. - Eksempel: Zanhrah cu a ngawt ah a
tla = Vagtsomhed er blevet hans vane.
ngu (v.): søvnig: være søvnig, nikke. - Eksempel: Pastor phung
chim lioah a rak ngu = Han sad og nikkede søvnigt, mens
præsten prædikede.
nguh (v.): vare, holde. - Eksempel: Sui kutdonghrolh nih kum
100 a nguh lai = En guldring vil holde i 100 år.
nguh (v.): vare, holde. - Eksempel: Na angkileng cu kum khat
an nguh lai = Din frakke vil holde et år.
nguingui (adv.): bittert. - Eksempel: Nguingui thlak in a ttap =
Hun græder bittert.
nguk (v.): grynte. - Eksempel: Vokpi a nguk = Et svin grynter.
ngun (n.): sølv. - Eksempel: Ngun tangka cu Laimi nih an duh
ngaingai = Chins holder meget af sølvmønter.
ngun khokheng (n.): sølvtøj.
ngun soser (n.): sølvsmed.
ngun tangka (n.): sølvmønter.
ngunkhikhiang (n.): sølvringe (til arme og ankler).
ngunkhuai (n.): indtægt.
ngunkhuai (n.): skat. - Eksempel: Kum fate in ngunkhuai na
pek lai = Du skal betale skat hvert år (årligt).
ngunkhuai a hlei in pekmi (n.): ekstraskat.
ngunkhuai khawltu (n.): skatteforpagter, tolder,
skatteopkræver.
ngunkhuai kholh (v.): beskatte.
ngunkhuai kholhnak (n.): beskatning.
ngunkhuai petu (n.): skatteyder.
nguntlang, thirtlang, suitlang (n.): barre, blok.
ngur (v.): knurre (som en tiger).
ngut, ihhmu kun i ngut (v.): døse, blunde. - Eksempel:
Phungchim lioah na ngut ahcun ningzak a si = Det er
skamfuldt, hvis du døser under prædikenen.
ngutnak (n.): døsighed, døsen.
ni (n.): dag.
ni (n.): sol.
ni (n.): tante, faster. - Eksempel: Mang Kil nupi cu ka ni a si =
Mang Kils kone er min faster.
ni (n.): kim, spire.
ni, hani (n.): gumme.
ni, nichuah in nitlak tiang (n.): dag.
ni, nih; nihsaw (v.): le. - Eksempel: A ni duh lo = Han kan ikke
lide at le.
ni, pa far (n.): tante.
ni ... kal (n.): dagsrejse. - Eksempel: Ni khat kal = En dagsrejse.
ni 366 a ngeimi kum, February thla ni 29 a simi kum, kum li
dan ah voi khat lengmang (n.): skudår.
ni ceu nih a ceuhmi (adj.): solbeskinnet.
ni ceunak (n.): sollys.
ni dawpdolh zong thlapa dawpdolh zong, dawpdolh (n.):
formørkelse.
ni he aa pehtlaimi (adj.): sol-.
ni hin (adv.): i dag.
ni in caan relnak kheng (n.): solur.
ni langh chung paoh M uslim, pawl rawl ei thian lo thla (n.):
ramadan.
ni linh tuk ruang lungmih zawtnak (n.): solstik, hedeslag.
ni nih cuar a emh i sen nawn in a ummi khi (n.):
solbrændthed, solskoldethed.
ni nih van i a sannak bik hmun a phak caan, chunlaicer (n.):
meridian.
ni pangpar (n.): solsikke.
ni siseh, thlapa siseh a kulhtu khi, chum, chuncha bantuk a
simi ceunak (n.): glorie, stråleglans.
ni sunglawi lai ni (n.): aften, helligaften. - Eksempel: Khrismas
lai ni = Juleaften.
ni zarh a si lomi, rianttuan ni (n.): hverdag, arbejdsdag.
niam (adj.): lav, lavstammet, lille. - Eksempel: Zakia cu mi
niam a si = Zakæus er en lille mand.
niam (adj.): lav (om bakker). - Eksempel: Tlang niam nih kan
khua an kulh = Lave bakker omgiver vores landsby.
niam, naihniam (adj.): nær, nært beslægtet. - Eksempel: Amah
cu kan naihniam sahlawh a si = Han er vores nære slægtning.
niam deuh tlawm deuh i ruah le tuak (v.): undervurdere.
niam deuhnak, nauta deuh sinak (n.): underlegenhed.
niam tuk in chim, din tuk in chim, fak lo tuk in chim (v.):
- 163 -
underdrive.
niamh (v.): forkorte, afkorte. - Eksempel: Tung kha pe khat in
na niamh lai = Du kan forkorte stolpen med en fod.
niamter, dantatnak ca i tthumh, tthumh (v.): nedværdige,
fornedre.
niamter, i thumh, i hmetter (v.): nedværdige, ydmyge. Eksempel: Zudin in amah le amah aa niamter. = Han
nedværdigede sig selv ved at drikke..
nichawn (n.): stråle, lysstråle.
nichawn (n.): solstråle.
nichiar (n.): hver dag. - Eksempel: Nichiar in rian ka ttuan =
Jeg arbejder hver dag.
nichuah (n.): solopgang. - Eksempel: Kan inn cu nichuah a tlai
= Solopgangen er sen ved vores hus.
nichuah kate i tuahmi (adj.): solopgangs-. - Eksempel:
Nichuah kate i tuahmi biaknak pumhnak =
Solopgangsgudstjeneste.
nichuah-chak (n.): nordøst.
nichuah-thlanglei in a hung hrangmi (adj.): sydøstlig.
nichuah-thlanglei in a hung hrangmi thli (n.): sydøstenvind.
nichuahka (n.): tidlig solopgang.
nichuahkate (n.): meget tidligt om morgenen.
nichuahlei, nichuahlei bik a simi, nichuah leiah (adv.): østpå.
nichuahlei bik a simi, nichuahlei, nichuah leiah, nichuahnak
leiah (adv.): østpå.
nichuahlei hoihter (v.): orientere.
nichuahlei in / nichuahlei ah; nichuahlei in a rung hrangmi
thli / nichuahlei ah a hrangmi thli (adj.): østlig.
nichuahlei mi (adj.): orientalsk, østerlandsk.
nichuahnak (n.): solopgang.
nichuak (n.): solopgang. - Eksempel: Nichuak ah kan i thawh
lai = Vi skal tage af sted ved solopgang.
nichuak (n.): solen, der stiger op. - Eksempel: Nichuak conh cu
a nuam ngai = Det er dejligt at se solen, de stiger op.
nichuak a saitu (n.): bajads, nar.
nichuakka, nichuakkate (n.): solen, der lige er stået op.
nidawpdolh (n.): solformørkelse. - Eksempel: Hlan Laimi nih
cun nidawpdolh kha an ttih ngai = Tidligere frygtede Chins
solformørkelse meget.
nifa tein (adj.): daglig.
nifate (adj.): dagligdags.
nifate (n.): hver dag.
nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk (n.): journal.
nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk (n.): dagbog.
nigcang lo i i cawh nul in a ummi (n.): ruskomsnusk.
nigzah a hngal lomi (adj.): uforknyt.
nih (adv.): af (partikel, der markerer den handlende). Eksempel: Palik nih an tlaih = Han blev arresteret af politiet
(Politiet arresterede ham).
nih (nihnak) (n.): latter.
nih, ngaknu no pawl nih khi (v.): fnise.
nih, nihthawng (n.): latter.
nih; nihsaw, ni (v.): le. - Eksempel: A ni duh lo = Han kan ikke
lide at le.
nih duhnak (n.): lattermildhed.
nih sawh awk a simi, nihchuak a simi (adj.): latterlig.
nih thlam leng lo, zaangfahnak ngei lomi, a hmai a hakmi
(adj.): streng, bister, barsk.
nihchuah, nichuahlei (n.): øst.
nihchuah saih (v.): spøge.
nihchuah-thlanglei (n.): sydøst.
nihchuahternak, ninchuahnak, nuamhnak (n.):
underholdning.
nihchuak (adj.): lattervækkende, morsom, latterlig. - Eksempel:
Nihchuak a si = Han er morsom/latterlig.
nihchuak (n.): spøg.
nihchuak, zoh rem lo (adj.): absurd. - Eksempel: A ziaza
nichuak a si = Hans opførsel er absurd.
nihchuak a si tung i a nuam ngaimi (n.): humor. - Eksempel:
Hi tuanbia cu nih nuamhnak in a khat = Denne fortælling er
fuld af humor.
nihchuak a simi (adj.): humoristisk.
nihchuak a simi (adj.): lattervækkende, morsom, latterlig.
nihchuak a simi, nih sawh awk a simi (adj.): latterlig.
nihchuak a simi thil (adj.): munter, spøgefuld.
nihchuak a simi thil (adj.): latterlig.
nihchuak biachim a thiammi (n.): humorist.
nihchuak i saih, dehcawh, tuaitam (v.): drille, plage.
nihchuak saihnak ca i nawlcawn (v.): efterligne, efterabe.
nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi (n.): komedie.
nihchuak saihthiam (n.): spøgefugl, spasmager.
nihchuak sinak, zohchia sinak (n.): absurditet, urimelighed,
meningsløshed.
nihchuak thil (adj.): sjov, pudsig, morsom.
nihchuaksaih (v.): sjov: lave sjov, spøge. - Eksempel:
Nihchuak an sai i an i nuam ngai = De laver sjov og morer sig.
nihchuaksaih a thiammipa (n.): klovn.
nihchuaksaih thiam (n.): komediant.
nihin, tuchun (adv.): i dag. - Eksempel: Nihin cu Zarhpi ni a si
= Idag er det søndag.
nihin ni tiang a simi (adj.): up to date, ajour.
nihlawh (n.): løn, dagløn. - Eksempel: Ka nihlawh cu ni khat
ah sawm hga a si = Min løn er halvtreds om dagen.
nihsawh (v.): håne, spotte, foragte. - Eksempel: Na minung
hawi na nihsawh lai lo = Du må ikke foragte dit medmenneske.
nihsawh (v.): spotte, latterliggøre, gøre nar af, håne, udle,
skose.
nihsawh, serhsat, zeirel lonak langhter (v.): fornærme.
nihsawh serhsat ngaiin (adv.): spottende.
nihsawhnak lungthin he tuahmi (adj.): hånlig.
nihter, nuamhter (v.): more.
nika (n.): sol.
nika chung i a zeimaw caan i a nakmi a lang tawnmi khi
(n.): solplet.
nika nih equator a tan ni a si i chun le zan an i can, tthal
caan ah M arch 21 hrawng a si i khuasik caan ah September
23 hrawng a si (n.): jævndøgn.
nikhat (n.): dag.
nikhua (adj.): vellykket. - Eksempel: Tu tan kan khualtlawn cu
kan i nikhua pah ko = Vores rejse denne gang er ganske
vellykket.
nikhua (n.): vejr, klima. - Eksempel: Tukum cu nikhua a ttha i
kum a voi lai. - Thaizing cu nikhua a ttha lai = Vejret er godt i
år, og der vil blive en god høst. Imorgen vil der blive godt vejr.
nikhua a chia lai maw a ttha lai ti hngalh khawhnak fimnak
(n.): meteorologi.
nikhua a cin i a linh khi (adj.): lummer.
nikhua tahnak (n.): barometer.
nikhua tahnak he aa pehtlaimi (adj.): meteorologisk.
nikhua tlai (v.): komme for sent. - Eksempel: I thawh cang u
sih, nikhua kan tlai lai = Lad os komme afsted nu, ellers
kommer vi for sent.
nikir (n.): solhverv. - Eksempel: Fur nikir. - Khuasik nikir =
Sommersomhverv. - Vintersolhverv.
nikum (adv.): sidste år.
nikum hmasa (n.): året før sidste år, forrige år.
nilak (adv.): hveranden dag. - Eksempel: Nilak in sianginn ka
kai = Jeg går i skole hveranden dag.
- 164 -
nilin, khuasik a ing zungzalmi, thlitu, ruahpi (adj.): vejrbidt.
nilum (n.): solvarme. - Eksempel: Nilum kan to = Vi varmer os
i solvarmen.
nimthla bantukin a khul a rangmi (n.): glimt. - Eksempel: A
mit ah a thinhunnak kha khulrang in a lung lang = Der er et
vredesglimt i hendes øjne.
nimtlau, tek (n.): lyn. - Eksempel: Nimtlau a lek = Et lyn
flammer/blinker.
nin, ning (v.): at have det godt, især økonomisk.
ninchuahnak, nuamhnak, nihchuahternak (n.):
underholdning.
ninem (n.): den kølige del af dagen. - Eksempel: Zanlei ninem i
i chawh cu a nuam = Det er dejligt at få en spadseretur i
aftenens kølighed.
ning (n.): måde. - Eksempel: Ning tampi in amah cu a pa
bantuk a si (a pa he an i lawhnak a tampi) = På mange måder
er han som sin fader.
ning (n.): orden i hvilken ting er arrangeret.
ning (v.): må. - Eksempel: Na cauk in putpiak ning = Må jeg
bære din bog for dig.
ning, nin (v.): at have det godt, især økonomisk.
ning, sining (n.): manér, måde. - Eksempel: Ngakchia holhning
in a holh = Han talte på en barnlig måde.
ning law (irrealis) (adv.): hvis jeg var. - Eksempel:
Siangpahrang si ning law = Hvis jeg var konge.
ning law (irrealis) (adv.): hvis jeg havde. - Eksempel: Falam
ah rak kal ning law ka hmuh manh hnga = Hvis jeg var taget til
Falam, kunne jeg have set ham.
ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i um (n.): kaos.
ning tein, bantuk tein (adv.): nøjagtigt, præcist, akkurat. Eksempel: Hi rian cu ka duhning tein na tuah = Du har gjort
ning tein, bantuk tein (adv.): akkurat, nøjagtigt, præcist. Eksempel: Hi rian cu ka duhning tein na tuah = Du har gjort
ning zulh, zulh (v.): ordne, indrette. - Eksempel: A nunning kha
phunglam ning zulh in a nung = Han indrettede sit liv i
overensstemmelse med regler.
ning zulhnak (n.): overensstemmelse.
ningazk deuh a simi thil chimnak ca i bia dawh deuh
hmanmi (n.): eufemisme. - Eksempel: A liam cang ti cu a thi
cang tinak ca i hmanmi a si = Hensove er en eufemisme for dø.
ningcang (n.): orden, system.
ningcang (n.): tilstand. - Eksempel: Kan ningchan a ttha = Vor
tilstand er god.
ningcang, zulh ding i chiahmi phung, phunglam (n.):
regulering.
ningcang a ngeimi, ningcang zulh in tuahmi (adj.):
systematisk.
ningcang hngalh (v.): kende fiduserne.
ningcang i dawhnak (n.): symmetri.
ningcang in a um lomi, ningcang in um lonak (n.): uorden.
ningcang in chiah, siamrem (v.): arrangere.
ningcang in chiahnak, timhltuahnak (n.): arrangement.
ningcang lo (n.): forstyrrelse. - Eksempel: Ka paw aa ningcang
lo = Jeg har en maveforstyrrelse (et mavetilfælde).
ningcang loin a ummi, tthat lonak a tuah pengmi (adj.):
pervers.
ningcang loin hman (v.): misbruge. - Eksempel: A
nawlngeihnak kha ningcang loin a hman = Han misbrugte sin
magt.
ningcang loin um (adv.): galt. - Eksempel: A thinhun hmai kan
hmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha kan hngalh = Af
hans vrede udseende forstod vi, at noget var gået galt.
ningcang ngei i chiah (v.): organisere, indrette, ordne. Eksempel: Hi hla bu hi hla a phuahtu hna min zulh in a
ningcang tein dot tete in ser a si = Digtsamlingen er ordnet
efter forfatter.
ningcang ngei lo pungsan um lo (adj.): formløs.
ningcang tein tuahmi (adj.): metodisk, systematisk.
ningcang tein tuaktanmi fimnak le hngalhnak (n.):
videnskab.
ningcang zeihmanh a ngei lomi (adj.): kaotisk.
ningcang zulhmi lam (n.): metode.
ningcangte le caan hmaan tein umnak (n.): regelmæssighed.
ninghngal (adj.): stolt, arrogant.
ninghngal, ngamh, raltthat, hruh ngamh deuh (adj.): dristig.
ninghngalnak, mi hmaizah lonak (n.): næsvished,
uforskammethed.
ningpi in (adv.): helt, ganske.
ningzah, ningzak (adj.): flov, forlegen, skamfuld. - Eksempel:
Na tuahmi cu ningzah awk a si = Hvad du har gjort, bør du
skamme dig over.
ningzah a hngal lomi (adj.): skamløs.
ningzah a hngal lomi, a cuar a chahmi (adj.): tykhovedet.
ningzah a thiam ngaimi (adj.): genert.
ningzah hmaisen (v.): rødme. - Eksempel: A ning a zak i a
hmai a sen = Hun rødmer.
ningzah hngal lo in a ummi, mi a hmaizah lomi, a ning a
hngalmi (adj.): næsvis, uforskammet.
ningzah ruang i holh khawh lo i um khi (adj.): tavs, stum.
ningzahnak (n.): skam, flovhed.
ningzahnak, hmaichiatnak (n.): forlegenhed, forvirring.
ningzahnak, mi hmai khan lonak, mah le mah i zumh lohnak
ningzahnak, minchiatnak (n.): skændsel, vanære.
ningzahter (v.): ydmyge.
ningzahter, ningzahnak pek (v.): vanære, blamere.
ningzahternak (n.): ydmygelse.
ningzak, ningzah (adj.): flov, forlegen, skamfuld. - Eksempel:
Na tuahmi cu ningzah awk a si = Hvad du har gjort, bør du
skamme dig over.
ningzak, zahpi (adj.): skamfuld, flov. - Eksempel: A ning a zak
= Han er flov.
ningzak a simi (adj.): skændig, skammelig. - Eksempel: Na
tuahmi cu ningzak a si = Det, som du gjorde, er skammeligt.
ningzak a simi, zah hngal lomi, aa dawhtlak lomi (adj.):
ubeskeden.
ningzak a simi thil (adj.): forsmædelig, skændig, vanærende.
ningzak a simi thil, aa dawhtlak lomi thil (adj.): vanærende,
skændig, skammelig.
ningzakchin (adj.): af ringe værdi. - Eksempel: Hi laksawng cu
ningzak chin a si nain na ka cholanpiak ko lai = Denne gave er
nok af meget ringe værdi, men jeg håber du venligst vil tage
imod den.
niri (n.): solstik, hedeslag.
niri (v.): solstik: få solstik. - Eksempel: Ni a ri = Han får solstik.
nithaizing (n.): i morges. - Eksempel: Nithaizing cu tuante in
ka tho = Jeg stod op tidligt i morges.
nithawng (n.): paraply.
nithiang (n.): ren dag. = dage, hvor kristne har lov til at
arbejde, ikke søndage og andre helligdage.
nithla, caan (n.): dato.
nithla relnak (n.): kalender.
nitla, nitlak (n.): solnedgang. - Eksempel: Nitla ah khua kan
phan = Vi ankom til vor landsby ved solnedgang.
nitlak chak (n.): nordvest.
nitlak thlanglei (n.): sydvest.
- 165 -
nitlak thlanglei a simi (adj.): sydvestlig.
nitlak thlanglei in a hung hrangmi thli (n.): sydvestenvind.
nitlak-chak (n.): nordvest.
nitlakchak a simi (adj.): nordvestlig.
nitlaklei (n.): vest.
nitlaklei a simi (adj.): vestlig.
nitlaklei ah (adv.): vestpå, mod vest.
nitlaklei bik a simi (adj.): vestligst.
nitlaklei in a hun hrangmi tli (adj.): vestlig.
Nitlaklei ram, Europe le America (n.): Occidenten, Vesten.
nitlang (n.): solskin. - Eksempel: Nitlang i chawh ahcun luchin
chinh a ttha deuh = Det er bedre at tage hat på, når man går i
solen.
nitlang a hmumi, nitlang nih tlanhmi (adj.): solbeskinnet,
sollys, strålende.
nitlang toh (v.): solbad: tage solbad.
nizan (adv.): i går. - Eksempel: Jesuh cu nihin, nizan, thaizing
aa khat ko = Jesus er den samme idag, igår og i morgen.
nizan zanlei (adv.): i går aftes.
nizarh (n.): helligdag. - Eksempel: Nihin cu nizarh a si i lo ka
kal lo = Idag er helligdag, og jeg går ikke i marken.
nizarh (n.): uge. - Eksempel: Nizarh chung ni hna cu hihi an si
= Desse er ugens dage.
no (adj.): ung. - Eksempel: Nizan ah ngaknu no pakhat aa
chawh ka hmuh = Igår så jeg en ung dame tage en spadseretur.
nok (v.): dyppe, neddyppe. - Eksempel: Na angki kha ti ah va
nok = Dyp din skjorte i vandet.
nolh, nawlh (adv.): igen. - Eksempel: Ka kal nawlh lai = Jeg
går igen.
nolh, nolh tthan, nawlh (v.): gentage. - Eksempel: Na chimmi
kha hun nawlh tuah = Gentag venligst, hvad du sagde.
nolh tthan, a hlei in cham tthan (v.): fordoble, reduplicere.
nolh tthan, chim tthan (v.): gentage.
nolh tthan, nawlh, nolh (v.): gentage. - Eksempel: Na chimmi
kha hun nawlh tuah = Gentag venligst, hvad du sagde.
nolh tthan lengmang in, atu le atu (adv.): gentagne gange,
ofte.
nolh tthannak (n.): gentagelse.
nolhnak (n.): omkvæd.
nolhnak, chim tthannak (n.): gentagelse.
nomhnak, nawmhnak, nuamhnak (n.): fornøjelse.
nomseih, seih (v.): more sig.
non, vawlei thattertu (n.): gødning, gødningsstof. - Eksempel:
Caw ek cu nok ttha a si = Komøg er en god gødning.
non pek, vawlei tthatter (v.): gøde.
non phun khat; a tlai ca i a tthami (n.): fosfat.
nong (v.): oversvømme, overfylde. - Eksempel: Hakha ah
theithu aa nong ko = Appelsiner oversvømmer Hakha (marked).
nor (n.): snabel (på elefant).
nor (v.): kede, trætte. - Eksempel: Hi cauk nih a ka nor. - Nifate
arsa ei cu a ka nor = Denne bog keder mig. - Jeg er træt af at
spise kyllingekød hver dag.
nor, luak chuak i um (v.): give kvalme. - Eksempel: Ek hmuh
nih kan luak a kan chuahter = Synet af menneskelige
ekskrementer giver os kvalme.
Norway mi (n.): norsk, nordmand.
Norway, Sweden le Denmark ram (prop.): Skandinavien.
note (adj.): unge, meget ung. - Eksempel: Ngakchia note lawng
a si = Hun er bare et meget ungt barn.
noter tthan (v.): forynge.
November thla (n.): november.
nu (n.): hun.
nu (n.): moder, mor. - Eksempel: Sung Ngen cu a nu a si =
Sung Ngen er hans mor.
nu (pa) sin i a sualmipa (n.): ægteskabsbryder.
nu, hringtu nu si loin nu paohpaoh (n.): kvinde. - Eksempel:
Hika ah hin nu pasarih an um = Der er syv kvinder her.
nu, nu phun paohpaoh (adj.): kvindelig.
nu aa khat i pa aa dangmi, pa aa khat i nu aa dangmi (n.):
halvsøster.
nu angki (n.): bluse.
nu angki chungnawh (n.): brystholder.
nu angki chungnawh le hni chungnawh aa pehmi (n.):
underkjole.
nu bantuk a simi (adj.): kvindagtig.
nu bantukin a ummi pa (n.): tøsedreng.
nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi nu upa (n.): kone,
matrone.
nu chawnhnak i hmanmi bia, bia dawh ngai, bawinu, tinak a
si (n.): frøken, frue.
nu chinhmi luchin (n.): hue.
nu chung i ti a semnak (n.): æggestok.
nu duh, pa duh, vacung pa duh (n.): ægteskabsbrud.
nu ei (n.): stedmoder.
nu hmawca (n.): strømpebukser.
nu ingchia (n.): rappekskralde, havgasse.
Nu Khrifa phungki pawl umnak i an haotu bik a simi (n.):
abedisse.
nu kum (n.): sidste år.
nu le nu aa duhmi (adj.): lesbisk.
nu le pa cannak tuah lo i pa ci nu chung i chiah i fapawiter
(n.): kunstig befrugtning.
nu le pa he aa pehtlaimi thil (adj.): forældre-. - Eksempel: Nu
le pa nawlngeinak = Forældremyndighed.
nu le pa kong ah duh paoh in a ummi (adj.): promiskuøs.
nu le pa kong ah duh paoh in khuasaknak (n.): promiskuitet.
nu le pa kong theih hramthawk caan, tleirol (n.): ungdom.
nu le pa lei ziaza ttha lomi, ziaza ttha lomi (adj.): umoralsk.
nu le pa lei ziaza tthat lonak (n.): umoralskhed, usædelighed.
nu le pa sinak he aa pehtlaimi (adj.): seksuel, kønslig.
nu le pa sualnak a simi (adj.): venerisk, køns-.
nu le pa thleidannak (n.): køn.
nu le va, tuah khat (n.): par, ægtepar.
nu le va tuah khat, tuah khat, khuah khat (n.): par.
nu lei he aa pehtlaimi (n.): matriark.
nu lei thil (adj.): kvindelig, feminin.
nu maw pa sinak (n.): køn.
nu nih innchungkhar /phun chung i a lu tlai, nu roco phun
(n.): matriarkat.
nu pakhat (n.): dame, frue.
nu paw chung i nau minung a tling rih lomi (n.): foster.
nu thi ngeihmi (n.): menstruation.
nu thlaici (n.): æg, ægcelle.
nu thuam (n.): kjole.
nu vialte (n.): kvindekønnet.
nu zong a si lomi, pa zong a si lomi (n.): neutrum, intetkøn.
nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh, far (n.): søster.
nu/pa i a nu, pi (n.): bedstemor.
nuai (num.): million.
nuai sawm (num.): ti millioner.
nuai thong (num.): milliard.
nuai za (num.): hundrede millioner.
nuam (adj.): behagelig, rar. - Eksempel: Nan inn a nuam =
Jeres hus er rart.
nuam lo ngaiin umnak, fahnak innak (n.): elendighed,
ulykke. - Eksempel: Harnak an innak a chuahtertu cu sifahnak
a si = Fattigdom er årsag til deres ulykke.
nuam ngai le tha ngaiin a ummi (adj.): nådig, venlig,
- 166 -
elskværdig.
nuam ngaiin i chawh sawhsawh (v.): spadsere.
nuam ngaiin lente i celh (v.): lave sjov. - Eksempel: Ngakchia
cu ram cung i nuam ngaiin lente i celh kha an duh = Børnene
elsker at lave sjov i græsset.
nuam ngaiin tuahmi (adj.): lystig.
nuam ngaiin umter (v.): traktere, underholde. - Eksempel:
Ngakchia kha tuanbia a chimh hna i nuam ngaiin a umter hna
= Han trakterede børnene med historier.
nuam tein umnak khan (n.): slentren, driven.
nuamh lonak, hnangam lonak (n.): ubehag, ubehagelighed,
gene.
nuamh theih, lunglawmh (v.): nyde. - Eksempel: Akhonh a
lakmi kha nuam ngaiin a hman = Hun nød sin ferie.
nuamhnak (n.): glæde, behag, fornøjelse, nydelse, morskab.
nuamhnak, lentecelhnak (n.): leg.
nuamhnak, nihchuak (n.): sjov, grin. - Eksempel: A holh at
kha capo nihchuak ah an saih = De gør grin med hans stammen.
nuamhnak ca i aa pummi (n.): selskab. - Eksempel: Zanriah
hrawmnak nuamhnak = Middagsselskab.
nuamhnak ca i an sermi tilawng (n.): yacht, lystbåd.
nuamhnak in hmanmi caan (n.): tidsfordriv. - Eksempel:
Lentecelh cu nuamh caan a si = Lege er tidsfordriv.
nuamhnak petu a simi (adj.): tiltalende, behagelig.
nuamhnak ton zongah harnak ton zongah dai tein a um
khomi (n.): stoiker.
nuamhter, lungton (v.): behage, glæde. - Eksempel:
Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a lawmhter hna = Legetøj
glædede børnene.
nuamhter, nihter (v.): more.
nuar (adj.): langsom.
nuar (v.): surmule. - Eksempel: Rawl a nuar = Han går på
sultestrejke (om et barn, der nægter at spise for at vise sin
utilfredshed).
nuar a duh ngaimi (adj.): vranten, gnaven, sur. - Eksempel: A
nuar lengmangmi ngakchia = Et surt barn.
nudawk padawk, nudok padok (n.): hermafrodit.
nuhmei (n.): enke.
nuhmei sinak (n.): enkestand.
nul (n.): brakland, brakmark. - Eksempel: Banhla tuk ah nul ah
a kal = Han gik til braklandet for at samle bananerne.
nule unau fale si hna seh, pale unau fale si hna seh, an
dihlak in cousin an si (n.): fætter, kusine.
nun (v.): leve. - Eksempel: Nunnak caah thli te ti kan herh hna
= Vi behøver luft og vand for at leve.
nun (v.): leve. - Eksempel: A pa cu kum sawm li a nung = Han
far levede fyrre år.
nun (v.): bestå. - Eksempel: Khrihfabu cu a minung um loin a
nung kho lo = En kirke kan ikke bestå uden medlemmer.
nun (v.): ernære sig. - Eksempel: Kan ram minung hna cu
facang le sa in an nung = Folk i vort land forsøger at ernære
sig ved ris og kød.
nun, karh, tthan, hlawhtlin (v.): trives, blomstre.
nun a siang ngaimi (adj.): rundhåndet, gavmild.
nuncan (n.): udkomme. - Eksempel: An nuncan a ttha ngai =
Deres udkomme har været godt.
nuncan, ziaza (v.): opføre sig. - Eksempel: Tha tein a nung =
Han opfører sig pænt.
nuncang (n.): liv.
nuncang hmunhnak (n.): evigt liv.
nuncanghmun, nuncanghmunh (v.): leve evigt.
nuncannak, khuasaknak (n.): udkomme, levebrød.
nunchung (n.): livstid, levetid. - Eksempel: A nunchung kum
sawm ruk a si = Hans levetid er tres år.
nunchung, nunnak (n.): liv.
nunchung a simi (adj.): livsvarig.
nung (adj.): levende. - Eksempel: Minung = Et levende
menneske.
nung (v.): leve. - Eksempel: Rawl ttha tein a ei i a nung cang =
Han spiste godt, og nu lever han.
nung in (adv.): levende. - Eksempel: Vate a nung in a tlaih =
Han fangede en fugl levende.
nungak tlangval aa duhmi hna tuanbia (n.):
kærlighedshistorie.
nungak tlangval kong ah, duh dedeng bantukin um pah (v.):
flirte. - Eksempel: Tlangval tam nawm kha duh dedeng bantukin
a um hna, sihmansehlaw pakhat lawng a duh taktak = Hun
flirtede med flere drenge, men elskede kun en.
nungcang (v.): leve godt. - Eksempel: An nungcang kho cang =
Nu kan de leve godt.
nunnak (n.): overlevelse. - Eksempel: Kan nunnak caah rawl
kan ei a herh = Vi skal spise mad for vores overlevelse.
nunnak, khuasaknak (n.): eksistens, tilværelse, liv.
nunnak a ngei lomi (adj.): livløs.
nunnak a ngei lomi thawn khawhnak thazang a ngei lomi
(adj.): træg, uvirksom.
nunnak a ngeimi thilnung, mit in hmuh khawh lomi (n.):
bakterie.
nunnak aamahkhan, kampani pakhatkhat sin i tangka khon
i thih tik i a karh he lakmi; cucu biakam in tuahmi a si (n.):
livsforsikring.
nunnak ca i a herhmi thilri ngeih lo (n.): nød, afsavn, mangel
på livsfornødenheder. - Eksempel: Ral lioah cun nunnak ca i a
herhmi thilri an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi = Mange
børn døde på grund af nød under krigen.
nunnak he aa pehtlaimi, nunnak caah herhmi (adj.): vital,
livs-.
nunnak khamhnak ca i hmanmi taisawm (n.): redningsbælte.
nunnak khamhnak lawng (n.): redningsbåd.
nunnak kong a cawngmi (n.): biolog.
nunnak kong cawnak, saram nunnak kong a si bik (adj.):
biologisk.
nunnak kong cawnnak (n.): biologi.
nunnak ngei lo, hlawptlo lo (adj.): livløs.
nunnak pek, lungtho ngai i chimmi (v.): oplive.
nunnak pek, nunter (v.): levendegøre.
nunnak pek tthan, nunter tthan (v.): genoplive.
nunnak si, vaitamin si (n.): vitamin.
nunning, khuasakning (n.): liv. - Eksempel: Khuapi nunning
cu khuate nunning nakin a nuam deuh = Byliv er behageligere
end landsbyliv.
nunning a sining taktak in chimnak le ruahnak (n.):
realisme.
nunnuam in nun (n.): velvære, velbefindende, komfort. Eksempel: Nun nuam in a nung = Hun levede i velvære.
nunphung (n.): kultur. - Eksempel: Nunphung hi tunai
chuahpimi biafang a si deuh = Nunphung er et temmelig
nydannet ord for kultur.
nunsiangmi, tampi pek (adj.): gavmild.
nunter, nunnak pek (v.): levendegøre.
nunter tthan (v.): genoplive.
nunter tthannak (n.): genoplivelse, genopvækkelse, vækkelse.
nupa (n.): forældre.
nupa (n.): ægtepar.
nuphung (n.): menstruation.
nupi (n.): kone, hustru.
nupi ca i helhnak (n.): frieri.
nupi ca i ngaknu a helhtu (n.): frier, bejler.
- 167 -
nupi chun (n.): konkubine, medhustru.
nupi mak, va kirtak (v.): skille (sig).
nupi man (n.): medgift.
nupi nau/u nu (n.): svigerinde.
nupi ngei lo, va ngei loin, biaknak lei i zuamnak caah um
(n.): cølibat.
nupi ngei lo, va ngei loin a ummi (adj.): ugift.
nupi ngei lo tlangval (n.): ungkarl.
nupi nu/pasal nu (n.): svigermor.
nupi pa, pu (n.): svigerfader.
nupi pahnih ngeih, va pahnih ngeih (n.): bigami.
nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak (n.): polygami.
nupi pasal a ngei khomi a simi (adj.): giftefærdig.
nupi ta, va naupa, va u-pa (n.): svoger.
nupi thi tlangval (n.): brudgom.
nupi tthit, nupi tthi, va ngeih (v.): ægte, gifte sig. - Eksempel:
Hmai thla ah nupi a tthi lai = Han skal giftes næste måned.
nupi tthitnak (n.): bryllup.
nupi zong a si va zong a si (n.): ægtefælle.
nupi/va a ngei lomi (adj.): ugift.
nupi/va pakhat lawng ngeihnak (n.): monogami.
nupichun (n.): konkubine, elskerinde.
nute (n.): småpiger.
nutling, upa, patling (adj.): voksen.
nutling patling a si lomi (adj.): umoden.
nutling patling a si rih lomi (adj.): uudviklet.
nutling patling a simi (n.): voksen.
nutling patling a simi, a than a tlingmi (adj.): voksen.
nutling patling hung sinak (n.): pubertet.
nutling/patling si (v.): modne. - Eksempel: A unau nakin
khulrang deuh in a patling = Han modnes hurtigere end sin
broder.
nutling/patling si tuanh tuk, a tuan tukmi (adj.): fremmelig.
nutling/patling sinak (n.): modenhed.
nutnak, thil ti khawhnak ngeih lonak (n.): kraftløshed,
svaghed, afmagt, impotens.
nutun (v.): at være en gift kone. - Eksempel: Nutun hnu cun
lam ka zuam ti ko = Efter at jeg er blevet en gift kone, har jeg
ikke længere interesse for dans.
nutung (n.): gift kone. - Eksempel: Thlai Thluai cu nutung a si
= Thlai Thluai er en gift kone.
- 168 -
O
oat, facang bantuk a simi rawl phun khat (n.): havre.
oat changvut (n.): havregryn, havremel.
Octobar thla (n.): oktober.
October 31 zan (n.): Hallowe'en.
oih (v.): vugge. - Eksempel: Ka nu nih bawhte kha a oih = Min
mor vugger barnet.
oksizen dah (n.): ilt.
oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi 'lite' a si (v.):
oxydere, ilte.
ol, awl (adj.): nem, let. - Eksempel: Na rian a har maw a ol? =
Er dit arbejde hårdt eller let?.
olhnak, luatternak (n.): fritagelse.
oliv chiti (n.): olivenolie. - Eksempel: Olive chiti hi Israel mi
nih siangpahrang le profet hna chiti thuhnak caah an hman =
Olivenolie blev brugt af israeliterne til at salve konger og
profeter.
oliv thing, oliv thingkung, oliv thei (n.): oliventræ.
on (n.): stak. - Eksempel: Thing on khat = En stak brændsel.
on (v.): åbne. - Eksempel: Innka kan onpiak lai = Jeg skal åbne
døren for dig.
on, ong, pon (v.): stakke, stable. - Eksempel: Thing kan on/pon
= Vi stabler brænde.
ong hluahmah (v.): rumle, buldre.
onh (v.): tillade. - Eksempel: Kal ong ko tuah = Tillad ham at
gå.
onh, caw onh, cakei onh, miakpi thawng (v.): brøle.
onh, nawlpek, pek (v.): godkende.
onh, nawlpek, thlauh lo (v.): tåle.
onh khawh a simi (adj.): tilladelig, tilladt.
onh lo, nawl pek lo (v.): udelukke.
onh lo, thlauh, kham (v.): forbyde.
onhnak, nawlpeknak (n.): godkendelse.
onhnak lehhmah (n.): tilladelse (skriftlig). - Eksempel:
Mawttaw mawnghnak ah a mawngh onhnak lehhmah a ngeih a
hau = Han må have tilladelse til at køre bil.
oniks lungvar (n.): onyks.
or, awr (n.): strube, hals.
or, awr (n.): frådser, grovæder. - Eksempel: Mi awr (or) a si =
Han er en grovæder.
or fawhter, duhter (v.): skærpe. - Eksempel: Rawl rim nih ka
or a ka fawhter = Duften af mad skærpede min appetit.
organ tampi a bu in rianttuannak (n.): organisme.
organ tumtu (n.): organist.
orh (v.): ligge på lur. - Eksempel: Lampi in an rak orh = De lå
på lur efter ham på vejen.
orhlei kam (adj.): højre.
orhlei kam siseh, kehlei kam siseh (n.): flanke. - Eksempel:
Ral nih kan orhlei kam he kan kehlei kam he an kan tuk =
Fjenderne angreb begge vore flanker.
ostrik va (n.): struds.
ot, awt (v.): begynde, starte. - Eksempel: Rian kan awt cang =
Vi er begyndt at arbejde.
- 169 -
P
pa (adj.): mandlig, han-.
pa (pref.): præfix foran tal, 1-29.
pa, eimi pa (n.): svamp, paddehat.
pa, ka pa (n.): far, fader.
pa a numi,,thil ti khawhnak a ngei lomi (adj.): impotent,
kraftløs, svag, afmægtig.
pa a simi (adj.): maskulin.
pa aa khat i nu aa dangmi, nu aa khat i pa aa dangmi (n.):
halvsøster.
pa an or i a bomi te khi, Adam thingthei (n.): adamsæble.
pa aw, tenor le bass karlak (n.): baryton.
pa aw, a thummi (n.): bas.
pa bantuk ziaza (adj.): faderlig.
pa bantukin a ral a tthami (adj.): mandig, tapper.
pa duh, vacung pa duh, nu duh (n.): ægteskabsbrud.
pa ei (n.): stedfader.
pa far, ni (n.): tante.
pa hawikom (n.): kammerat, fyr.
pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang in a ummi (adj.):
kvindagtig.
pa lawh lo i nu lawh i nem hninghniang in umnak (n.):
kvindagtighed.
pa lei (adj.): fædrene, faderlig, fader-. - Eksempel: Amah hi
palei kamah ka pu a si = Han er min bedstefar på fædrene side.
pa lei kap in comi ro (n.): arv, fædrene arv.
pa ngakchia (n.): dreng.
pa ngei lomi (adj.): faderløs.
Pa phungki pawl an umnak i an haotu bik (n.): abbed.
pa si loter, derter, thazang tlawmter (v.): kastrere.
pa sinak (n.): faderskab.
Pa, Fapa, Thiang Thlarau, Pathian pakhat pathum a sinak
(n.): Treenighed.
pa/nu i a ni (n.): grandtante.
paang (n.): underliv, underkrop.
pacancuh (adj.): mandig, modig og udholdende. - Eksempel:
Mi pacancuh ngai a si = Han er en mandig mand.
pachia (adj.): at være fattig. - Eksempel: Tukum cu kan pachia
= Dette år er vores høst fattig.
pachiat (adj.): fattig. - Eksempel: Tukum cu kan pachiat kum a
si = Dette er året med fattig høst for os.
pafa (n.): fader og søn. - Eksempel: An pafa tein an kal = Far
og søn, begge gik bort.
pafa hmelpalh (n.): tusmørke, skumring.
pah (adj.): nogenlunde. - Eksempel: Theipi kha ka duhpah =
Jeg kan nogenlunde godt lide fignerne.
pah (adv.): som. - Eksempel: Kalpah in hla a sa = Han synger,
som han går.
pah (v.): slå. - Eksempel: Bill nih nganchiapa a pah i a tlu =
Bill rendte ind i en anden dreng og slog ham ned.
pah (v.): at krydse en snor, der er spændt ud mellem to stopler.
pah (v.): snuble over noget. - Eksempel: Thutdan aa pah i a ril
= Han snublede over en skammel og faldt.
pah (v.): at støde ind i nogen eller noget.
pah, nam, lu i suk (v.): stange.
pah lengmang (adv.): nu og da. - Eksempel: Amah cu ka hmuh
pah lengmang = Jeg så ham nu og da.
pahleihnih, hleihnih (num.): tolv.
pahleihnihnak, hleihnihnak (num.): tolvte.
pahleikhat, hleikhat (num.): elleve.
pahleikhatnak, hleikhatnak (num.): ellevte.
pahleikua, hleikua (num.): nitten.
pahleikuanak, hleikuanak (num.): nittende.
pahleili, hleili (num.): fjorten.
pahleilinak, hleilinak (num.): fjortende.
pahleinga, hleinga (num.): femten.
pahleinganak, hleinganak (num.): femtende.
pahleiriat, hleiriat (num.): atten.
pahleiriatnak, hleiriatnak (num.): attende.
pahleiruk, hleiruk (num.): seksten.
pahleiruknak, hleiruknak (num.): sekstende.
pahleisarih, hleisarih (num.): sytten.
pahleisarihnak, hleisarihnak (num.): syttende.
pahleithum, hleithum (num.): tretten.
pahleithumnak, hleithumnak (num.): trettende.
pahmei, a nupi nih a thih takmi (n.): enkemand.
pahnih (adj.): dobbelt. - Eksempel: Vanlawng nih monghnak
fung pahnih a ngeih, saya caah pakhat a cawngmi caah pakhat
= Flyvemaskinen har dobbelte kontroller, en for læreren og en
anden for eleven.
pahnih (num.): to.
pahnih hnatla a simi, i hrawmtonhmi (adj.): gensidig,
indbyrdes.
pahnih in phawt khawhmi nambar (adj.): lige. - Eksempel:
2,4,6,8,10 cu even namber an si = 2,4,6,8,10 er lige numre.
pahnih karlak i biakhiah (v.): dømme, afgøre.
pahnih khat (n.): en eller to, et par. - Eksempel: Pahnih khat
an ra = Et par af dem kom.
pahnih lak i a hmasa deuh, hlan deuh (adj.): tidligere,
forrige, forhenværende, foregående.
pahnih lak i pakhat zong kha a si lo (adj.): ingen af. Eksempel: A chimmi kha an hmaan veve lo = Ingen af
erklæringerne er sande.
pahnih pahnih in mahte lawngin an i tonnak le bia an i
ruahmi (n.): tete-a-tete.
pahnih sakmi tummi hla (n.): duet.
pahnih thum, tampi si lo (adj.): adskillige.
pahnihnak (adj.): anden.
pahnihnak a simi (adj.): sekundær.
pahnihnak a simi, a niam deuhmi (adj.): andenklasses.
pahra, hra (num.): ti.
pahra lengmang in thenmi nambar (n.): decimalbrøk.
pahranak (num.): tiende.
pahrang (n.): sans, flair. - Eksempel: Hla dawh phuah
thiamank pahrang a ngei = Han havde sans for at skrive
smukke digte.
pahrang (n.): talent. - Eksempel: Pumpululh chuih hi a
pahrang a si = At spille fodbold er hans talent.
pahrang a ngeimi (adj.): talentfuld.
pahrang a ngeimi, hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi
(adj.): begavet.
pahrannak (num.): tiende.
pai (adj.): kroget, skæv.
pai (v.): vakle. - Eksempel: Zu a ri i pai chulhmalh in a kal =
Han er fuld, og han går vaklende.
- 170 -
pai (v.): at have fremmed accent i talen.
paih (n.): brydning, brydekamp. - Eksempel: Nihin ah khua
hungah paih a um lai = Idag vil der være en brydekamp i
landsbyen.
paih (n.): vandpibe.
paih (v.): putte, komme. - Eksempel: Lakphak ah thanthling ka
paih = Jeg putter (kommer) sukker i teen.
paih (v.): bryde, brydes. - Eksempel: Thang le Van Kio an i
paih cu zoh a nuam lai = Thang og Van Kio vil brydes, og det
bliver godt at se på.
paih (v.): at smide noget i. - Eksempel: Ti chungah lung a paih
= Han kaster sten i vandet.
paih (v.): krydre. - Eksempel: Tihang ah cite na paih maw? =
Har du puttet salt i karryen?.
paihau kuai, belrua kuai (n.): potteskår.
paihsual (v.): falde (i dårligt selskab).
paihthiam, aa paimi (n.): bryder.
paisa, phaisa (n.): penge.
paisah (n.): skrå retning. - Eksempel: Hi puan hi paisah in an
tan = Dette tøj er skåret på skrå.
paisah, dinglo, a ngawi (adj.): skrå, skæv.
paisah in, khattelei kil in khattelei kil in rinmi tlang (adj.):
diagonal.
pak (n.): ulige tal.
pak (v.): at puste røg ud, som når man ryger cigaretter.
pak, kuak pak (v.): pulse.
pak, pakhat lawng (adj.): ene, enlig, ensom. - Eksempel: Far
pak = Et enligt fyrretræ.
pakan (n.): tallerken. - Eksempel: Pakan in rawl kan ei = Vi
spiser mad på tallerken.
pakan bantuk, hmelchunhnak, tamhmi lungpher (n.): platte.
pakan hme (n.): underkop.
pakan ngan (n.): vandfad.
pakan tehna an i khawn lulhmalh i a tnagng khi (n.):
klapren, klirren, raslen, skramlen, plapren.
pakhat (adj.): enkelt.
pakhat (art.): en, et. - Eksempel: Vanlawng pakhat = En
flyvemaskine.
pakhat caah pakhat (prep.): per. - Eksempel: Mi pakhat caah
thanthling pawng khat = Et pund sukker pr. mand.
pakhat cio in (adv.): henholdsvis. - Eksempel: Dick, Tom le
Mary cu kum 6, kum 8, le kum 10 cio an si = Dick, Tom og
Mare er henholdsvis 6, 8 og 10 år.
pakhat duhnak lawngin uknak (n.): diktatur.
pakhat hmanh lo (adj.): ingen. - Eksempel: Hawikom pakhat
hmanh a ngei lo = Han har ingen venner.
pakhat hnu pakhat aa chang lengmang in (adv.): skiftevis,
efter tur.
pakhat hnu pakhat aa chang lengmang in tuahning (n.):
fremgangsmåde, procedure.
pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in (n.): gåsegang.
pakhat hnu pakhat in (adv.): stykkevis, stykke for stykke. Eksempel: Aa manh caan paoh ah seh cu pakhat tete in a
fonhtonh lengmang = Han satte maskinen sammen stykke for
stykke i sin fritid.
pakhat hnu pakhat in tial (v.): specificere.
pakhat lawng (n.): ental.
pakhat lawng a simi, mah lawng a simi (adj.): ensom, afsides,
isoleret.
pakhat lawng biachim (n.): monolog.
pakhat lawng nih hrilh khawh a simi leng (n.): trillebør.
pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak (n.): kabale.
pakhat lawng nih sakmi hla (n.): solo.
pakhat lawng sinak, hawi nih tluk lonak (n.): særegenhed.
pakhat lawng tein, pakhat pakhat tete in (adv.): enkeltvis.
pakhat le pahkat aa khatmi (n.): parallel, sidestykke. Eksempel: A hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat = Hans
oplevelser er et sidestykke til mine.
pakhat le pakhat an i peh (v.): gribe ind i hinanden.
pakhat le pakhat i cawh (v.): blande.
pakhat le pakhat i huatnak, ruahnak i khah lonak (n.):
antipati, modvilje.
pakhat le pakhat i khawn i den, cu bantuk i khawnnak in a
chuakmi tha (n.): stød, sammenstød.
pakhat le pakhat i komhnak, i theih hngalhnak, i
pehtlaihnak (n.): samkvem, forbindelse, omgang.
pakhat le pakhat i ngerh (v.): sammenflette, sammenslynge.
pakhat le pakhat i pumh i ruahnak i cheuh (v.): konferere,
rådslå.
pakhat le pakhat i tuahtonhnak (n.): vekselvirkning.
pakhat le pakhat karlak i lamkaltu, remnak sertu (n.):
mellemmand, formidler, mægler.
pakhat le pakhat karlak i tangka chiahnak lehhmah i
cawknak le zuarnak a tuahtu (n.): børsmægler, vekselerer.
pakhat le pakhat lam hlapi in lungthin i theih khawhnak
(n.): telepati.
pakhat le pakhat lungthin in i naih, i dawt, tem chih (v.):
fæstne.
pakhat le pakhat sual i puh i i puh chin venak (n.):
modbeskyldning.
pakhat le pakhat zawtnak i chawnhnak (n.): smitte.
pakhat le pakhatkhat lei i tannak nih rem lonak a
chuahtermi (n.): spænding.
pakhat nak tam sinak (n.): flertal, flerhed.
pakhat sinak (n.): enhed.
pakhat sinak, fonhnak, komhnak (n.): enhed.
pakhat siter (v.): forene.
pakhat siternak (n.): forening, samling.
pakhatkhat tuahmi ruang i hmuhmi laksawng, minthatnak
(n.): præmie.
pakhatnak (num.): første.
pakhatnak sinak (n.): forrang, førsteplads.
pakkalh in tah, a tung le a phei in tah (v.): sammenflette,
sammenslynge.
pakpalawng (adj.): unyttig, værdiløs. - Eksempel: Zudin hi
pakpalawng a si = Drikkeri er unyttigt.
pakpalawng (n.): tomhed. - Eksempel: Phungchimtu nih,
zeizong vialte hi pakpalawng an si = Prædikeren siger, alt er
tomhed.
pakpalawng, i vah sawsawh (v.): drive, dovne.
pakpalawng, zeihmanh a si lomi (n.): nonsens, sludder, vrøvl.
pakpalawng, zero, 0 (n.): intet, nul.
pakpalawng a simi (adj.): ugyldig.
pakpalawng a simi (adj.): opblæst.
pakpalawng i a vak sawhsawhmi (n.): drivert, dagdriver.
pakpalawng i canter (v.): forpurre, kuldkaste, krydse. Eksempel: Kan i timhmi kha pakpalawng ah a canter = Han
kuldkastede vore planer.
pakpalawng i canter, dawnh, hrawh (v.): forpurre. Eksempel: Thil ttha lo tuah aa timhmi kha palik nih an hrawh =
pakpalawng i hman, sawksam (v.): forøde, formøble.
pakpalawng i hman, sawksam (v.): spilde.
pakpalawng i ser (v.): ophæve, gøre ugyldig, annullere.
pakpalawng i sernak, zeihmanh lo i tuahnak (n.): ophævelse.
pakpalawng in (adv.): forgæves.
pakpalawng sinak, zeihmanh lo sinak (n.): nullitet,
ugyldighed.
- 171 -
pakua (num.): ni.
pakuanak (num.): niende.
pakuda (n.): pagode.
pakul (num.): tyve.
pakul (20) (n.): snes.
pakul, kul (num.): tyve. - Eksempel: Siangakchia pakul an ra
= Tyve elever kommer.
pakulnak, kulnak (num.): tyvende.
pal (v.): træde i fælden.
pal (v.): besøge i forbifarten, på rejsen. - Eksempel: Yangon ka
kalpah ah ka rak in pal te hna lai = Når jeg tager til Yangon,
besøger jeg dig på rejsen.
pal (v.): at rejse gennem en by. - Eksempel: US ka kal ah khan
England ka pal = Da jeg rejste til USA, passerede jeg gennem
England.
pal lomi (ram, hmun) (adj.): ubetrådt.
palai (n.): delegeret, mægler, ambassadør, mellemmand.
palak (n.): flagermus.
palang (n.): flaske.
palang thawl (n.): glasflaske, flaske.
pale thih hnu chuakmi fa (adj.): posthum.
pale unau (n.): onkel.
pale unau fale si hna seh, nule unau fale si hna seh, an
dihlak in cousin an si (n.): fætter, kusine.
palek zawtnak, zu hrik nih a kalpi i a karhtermi, Khulrang
tein mi thih khawhnak a simi (n.): pest.
Palestine ram cu Judah mi ram ah canter ding ti in
cawlcanghnak (n.): zionisme.
palh (v.): fejle, gøre fejl. - Eksempel: Palh cu minung phung a
si ko. - Ka kanan ka palh = At fejle er menneskeligt. - Jeg
gjorde en fejl i min regning.
palh (v.): tage fejl af, misforstå. - Eksempel: Than Kem cu ka
palh diam ko = Jeg misforstod fuldstændigt Than Kem.
palh a simi (adj.): urigtig.
palh in cafang komh (n.): stavefejl.
palh khawh lomi (adj.): umiskendelig.
palh khawh lonak (n.): ufejlbarlighed.
palh loin tuahmi (adj.): ufejlbarlig.
palh ngaiin (adv.): fejlagtigt.
palh sualmi thil, biachim i chuahsual (n.): brøler, bommert.
palhnak (n.): misforståelse, fejltagelse.
palhnak (n.): fejltrin, lapsus. - Eksempel: Ka palhnak ka
ngaithiam ko = Tilgiv mig mit fejltrin.
palhnak (n.): lønudbetaling.
palhnak, sualnak, nawlbuarnak, tthat lonak (n.):
lovovertrædelse, forseelse. - Eksempel: Fir sualnak ruangah an
tlaih = Han blev arresteret for lovovertrædelsen tyveri.
palhnak, tlin lonak (n.): fejl.
palhnak a ngeimi, tlinlonak a ngeimi, a tthalomi (adj.):
mangelfuld, defekt.
palhnak a ummi, a hmaan lomi (adj.): unøjagtig.
palhnak hngalh i remh tthan (v.): berigtige, rette, korrigere.
palhnak remh (v.): forbedre.
palhnak remh tthannak ding ca i zoh tthan (v.): revidere.
palhnak tuahmi (n.): forseelse, forbrydelse.
palhnak zeihmanh a ngei lomi, thil sual a tuah kho lomi
(adj.): syndfri, fejlfri.
pali (num.): fire.
pali hlasabu (n.): kvartet.
palik (n.): politibetjent.
palik bawi (n.): politiofficer.
palik bu (n.): politi.
palik nih si hna seh (n.): politistav, knippel.
palik pawl (n.): politikorps.
palik sungthoh (n.): stikker, meddeler.
palinak (num.): fjerde.
pam (adj.): fattig. - Eksempel: Tin Thung cu mipam a si = Tin
Thung er en fattig mand.
pam (v.): at dø ved en ulykke, kun brugt om mennesker. Eksempel: Tin Tum cu ti ah a pam = Tin Tum druknede.
pamh (v.): forbande, skælde ud på. - Eksempel: Na nu pamh
ahcun a ttha hrimhrim lo = Hvis du forbander din moder, er det
meget slemt.
pamnak (n.): en mands eller kvindes død.
pamnak, sifahnak (n.): fattigdom.
pamnak, sifahnak (n.): armod, fattigdom.
pamttul (adj.): mislykket, uden held. - Eksempel: Kan tilam
cawh kan pamttul diam ko = Vi havde ikke held med at grave en
kanal.
pamtulnak tlolhnak, hlawhchamhnak (n.): flop, fiasko. Eksempel: Aa timhmi cu a hlawhcham = Hans plan var en
fiasko (et flop).
pan (adj.): tynd (som papir).
pan tein khuh, tuam, benh (v.): belægge. - Eksempel: Hi hrai
cu sui in pan tein an tuam hna; sui an hut = Disse kopper er
belagt med guld.
pan tein nalh, thuh (v.): forgylde. - Eksempel: Hmanthlak
chiahnak tungtlang kha sui in pantein nalh = Forgylde en
billedramme.
pan tein sermi tlap, sui tlap, ngun tlap, dan tlap (n.): folie.
pan tete in an denmi sui tlap (n.): bladguld.
pang (suff.): siden af noget. - Eksempel: Vampang. - Lungpang
= Væg. - Klint, skrænt.
pang, paw le pang (n.): lyske.
panga, nga (num.): fem. - Eksempel: Kutdong panga a ngei =
Han har fem fingre.
panganak (num.): femte.
pangchia (adj.): dårlig (om frugt). - Eksempel: Kan epal an
pang a chia = Vores æbler er dårlige.
pangpar (n.): blomst.
pangpar a mawimang a kengtu bawm (n.): støvdrager.
pangpar a par chung tlap tete khi (n.): kronblad.
pangpar a par hram i a ummi hnah khi (n.): bægerblad.
pangpar bor a ngiang aa can cio i a kungpi in a tho ciomi
(n.): skærm.
pangpar buk pakhat, a par aa dawh ngaimi (n.): jasmin.
pangpar bur (n.): rosenbusk.
pangpar chiahnak thawl (n.): vase.
pangpar chung i a ci a umnak te khi (n.): støvvej.
pangpar hau, hlingbur hau zong a si kho (n.): hæk, hegn.
pangpar hliti, hliti, tizu (n.): nektar.
pangpar kual, pangpar lukhimh (n.): krans, blomsterkrans.
pangpar kuhkumum (n.): rosenknop.
pangpar par (v.): blomstre. - Eksempel: Phaizawng cu
November ah an par = Kirsebærtræer blomstrer i november.
pangpar suai, dawhter, tamh, thawitenh (v.): brodere.
pangpar suai, dawhternak, tamhnak, thawitenhnak (n.):
broderi.
pangpar thi (n.): krans.
pangpar tom, bukhe (n.): buket.
pangpawi meithal (n.): revolver.
pangttha (adj.): god (om frugt). - Eksempel: Kan epal an pang
a ttha = Vore æbler er gode.
panh (adj.): at have et lyst, glad ansigt. - Eksempel: Nithaizing
cu a dam deuh i a hmai a panh ngai = Denne morgen har han
det bedre, og hans ansigt er lyst.
panh (v.): henvende sig. - Eksempel: Ruahnak cheuh hal duh
ah kan va panh = Vi henvendte os til ham om råd.
- 172 -
panhlo (adj.): surmulende, lang i ansigtet.
pante lawng a simi, tlawmte lawng a simi (adj.): knap,
kneben.
panter deuh, tlawmter deuh (v.): fortynde.
paoh, pauh (v.): overraske. - Eksempel: A thawh hlanah kan va
paoh = Vi overraskede ham, før han kom op af sengen.
paoh, poh (pron.): enhver, ethvert, hvad som helst, hvem der
end. - Eksempel: A duhmi poh ra u = Hvem der end vil, må
komme.
paohpaoh, pauhpauh (adj.): hver, enhver. - Eksempel:
Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio = Hver
dreng har en frakke.
papalak (n.): flagermus.
papalak a ngan phun (n.): flyvende hund.
papek (v.): se op til, stole på, respektere.
paper ti biafang hi payprus in a rami a si; rua kung bantuk
a si i an tham i a tlah kha an tah i cu cungah cun ca an rak
ttial (n.): papyrus.
par (n.): bakketop, bjergtop.
par (n.): spids (af finger, pen, nål).
par (n.): top, trætop.
par (v.): blomstre. - Eksempel: Chokhlei hmai thla ah an par
lai = Rhododendron vil blomstre næste måned.
par (v.): skive, skære i skiver. - Eksempel: Changreu kha par =
Skær brødet i skiver.
par khat, changreu par khat (n.): skive.
par loin kung thar i a kheu (karh) khomi (n.): spore.
paralchia (n.): kujon.
paralttha (n.): en modig mand.
paran, khuang (n.): tromme.
paran tumnak fung, ar pheibom (n.): trommestik.
parasut (n.): faldskærm.
parasut in an thlakmi ralkap (n.): faldskærmstropper.
parh (v.): smadre: at blive smadret. - Eksempel: Chizawh kha
trak nih a rial i a parh dih = En kat blev kørt over af en lastbil
og blev smadret.
parh (v.): blomstre, åbne sig som blomst. - Eksempel: Pangpar
kuhkulul kha an parh cang = Blomsterknopperne har åbnet sig.
pariat, riat (num.): otte.
pariatnak (num.): ottende.
parliament chung ummi (n.): parlamentariker.
parliament he aa pehtlaimi thil (adj.): parlamentarisk. Eksempel: England cu parliament ukning cozah a ngeimi a si =
England har parlamentarisk styreform.
parpahlek (n.): trætop, bakketop, bjergtop.
parsel thilfun (n.): pakke.
parthlam (n.): en hytte på marken på stolper.
party pahkatkhat chung i aa tel lomi (adj.): upartisk.
paruk, ruk (num.): seks.
paruknak (num.): sjette.
pasak (adv.): alle, alle mand. - Eksempel: An pasak in lo ah an
kal = Alle mand er gået i marken.
pasal, va (n.): mand, ægtemand.
pasalttha (adj.): mandig, modig, tapper, heroisk.
pasarih, sarih (num.): syv.
pasarihnak, sarihnak (num.): syvende.
pastor (n.): sognepræst.
pastor he aa pehtlaimi (adj.): pastoral. - Eksempel: Pastor
rian = Pastorale pligter.
pastor peng chung i a ummi (n.): sognebarn.
pastor peng khat (n.): sogn.
pastor umnak inn (n.): præstegård.
patar (n.): gammel mand.
pate, dawtnak in ngakchia pa pawl kawhnak (n.): sønneke,
brormand.
Pathian (n.): Herren, Gud, Gudfader.
Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi (adj.): ugudelig,
pietetsløs.
Pathian a um lo tiah a zummi (n.): ateist.
Pathian a um ti zumh cu a zum ko i sihmanhselaw zeihmanh
a rel lomi (n.): deisme.
Pathian a um ti zumh cu a zum ko i sihmanhselaw zeihmanh
a rel lomi (n.): deist.
Pathian a upatmi (adj.): gudfrygtig, gudelig.
Pathian biami (n.): kristne; de, der tilbeder Gud.
Pathian cu a kan uktu cozah a si ti zumhnak (n.): teokrati.
Pathian cu a um zongah a poi lo, a um lo zongah a poi lo,
tiah a timi pawl (n.): agnostiker.
pathian i ser (v.): guddommeliggøre.
Pathian kong cawnnak he aa pehtlaimi (adj.): teologisk.
Pathian kong cawnnak i a thiammi (n.): teolog.
Pathian lei thil a simi a cawk in cawk, tlangbawi rian hna
cawk (n.): simoni.
Pathian lei thil a simi, biaknak lei thil a simi (adj.):
guddommelig.
Pathian minung i i can (v.): inkarnere.
Pathian minung i i cannak (n.): inkarnation.
Pathian ni (n.): Herrens dag.
Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi bia (n.):
orakel.
Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak (n.): monoteisme.
Pathian sin i pek, a dang te i chiah (v.): vie, hellige.
Pathian sin i pekchanhnak, a dangte i chiahnak (n.):
indvielse, helligelse.
Pathian sin nawlnak thlacam (n.): påkaldelse, anråbelse.
Pathian sin pek, thianter (v.): indvie, vie, hellige.
Pathian sinak (n.): guddommelighed, guddom.
pathian tampi biaknak phung (n.): polyteisme.
Pathian thangthat i aunak, Hebru holh a si i a sullam taktak
cu, atu ah khamh ko, ti a si (interj.): hosianna.
Pathian thangthatnak hla (n.): hymne, salme.
Pathian thangtthatnak hla (n.): lovprisning.
Pathian vel (n.): nåde.
Pathian zei i a rel lomi (adj.): gudløs.
Pathian zei i a rel lomi (adj.): ugudelig.
Pathian zeirel lonak (adj.): ugudelighed.
Pathian zohkhenhnak (n.): forsyn.
pathum, thum (num.): tre.
pathum i cheumi (adj.): tredelt.
pathum nih a bu in uknak, pathum bu (n.): triumvirat.
pathum sakmi hla, pathum bu (n.): trio.
pathumnak, thumnak (num.): tredje.
pathumnak ah (adv.): for det tredje.
Patian a um lo ti zumhnak (n.): ateisme.
patling, minung (n.): menneske, mand.
patling, nutling, upa (adj.): voksen.
patling/nutling a simi (adj.): moden. - Eksempel: Patling a si
= Han er en moden mand.
patung (n.): ægtemand, gift mand.
pau (n.): vinterens komme.
pauh, paoh (v.): overraske. - Eksempel: A thawh hlanah kan va
paoh = Vi overraskede ham, før han kom op af sengen.
pauhpauh, paohpaoh (adj.): hver, enhver. - Eksempel:
Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio = Hver
dreng har en frakke.
pavak (n.): en art vildkat.
pavuah (n.): lommetørklæde.
paw (n.): underliv, mave, vom.
- 173 -
paw (v.): brøle. - Eksempel: Caw a paw = En ko brøler.
paw, ril (n.): indvolde.
paw fah (n.): mavekneb, mavepine.
paw lei a simi (adj.): underlivs-, bug-, mave-.
pawcawm (v.): skaffe sit udkomme. - Eksempel: Tukarhrawng
cu kan pawcawm a har ko = Disse dage er det hårdt for os at
skaffe os et udkomme.
pawcawmnak (n.): udkomme.
pawchung (n.): bughule.
pawfah (n.): kolik, mavekrampe.
pawfah, pawfak (v.): mavepine: have mavepine. - Eksempel:
Na paw a fah ahcun pawfah si ding tuah = Hvis du har
mavepine, så tag mavemedicin.
pawfak (n.): person, der har kronisk mavebesvær. - Eksempel:
Pawfak paoh nih voksa ei hlah uh = Enhver af jer, der har
mavebesvær, må ikke spise svinekød.
pawfak, pawfah (v.): have mavepine. - Eksempel: Na paw a
fah ahcun pawfah si ding tuah = Hvis du har mavepine, så tag
mavemedicin.
pawh, pawk, pok (v.): afrejse, begynde rejsen. - Eksempel:
Thaizing cu kan pawk lai = Vi skal afrejse i morgen.
pawhnak (n.): afrejse. - Eksempel: Kan pawhnak cu ni thum a
si = Der er gået tre dage siden vor afrejse.
pawi (v.): undfange. - Eksempel: Fa a pawi = Hun undfanger et
barn.
pawih, poih (v.): befrugte. - Eksempel: Tin Tin kha Tin Tum
nih fa a poih = Tin Tin blev befrugtet af Tin Tum.
pawk (v.): knække, brække. - Eksempel: Thing nih a nenh i a
ngalruh a pawk = En bjælke faldt ned på hans ben, og hans
skinneben brækkede.
pawk, pawh, pok (v.): afrejse, begynde rejsen. - Eksempel:
pawk, puak (v.): bære på ryggen. - Eksempel: Nau aa pawk i a
kal = Hun gik væk bærende et barn på ryggen.
pawkau (adj.): grådig, forslugen. - Eksempel: Thawng Thawng
cu mi pawkau a si = Thawng Thawng er en grådig mand.
pawkauh (adj.): forslugen. - Eksempel: Na paw a kauh tuk
ahcun cawm na har lai = Hvis du er forslugen, vil det blive
hårdt at ernære dig.
pawkhlet, pokhlet (n.): flugtvej, flugtdør (en dør på siden eller
bagsiden af huset). - Eksempel: Pawkhlet in a zuang = Han
sprang ned fra flugtdøren.
pawl (adj.): grå. - Eksempel: Rang pawl = En grå hest.
pawl (n.): slags, type, parti, gruppe. - Eksempel: Farasi pawl =
En gruppe farisæere, farisæernes parti.
pawl (suff.): angiver flertal, pluralis. - Eksempel:
Siangngakchia pawl = Elever.
pawl, pawlkomh (v.): at have selskab. - Eksempel: Zahan cu
kan hawile he kan i pawl (pawlkom) i kan i nuam ngai = I aftes
havde vi selskab med vore venner, og vi morede og rigtigt.
pawlai (n.): leopard.
pawlh (v.): blande. - Eksempel: Rawl le thetse pawlh a ttha lo
= At blande mad og sand er ikke godt.
pawlisi, cozah pakhat/bu pakhatkhat nih rianttuannak ding
ca i an i suaimi zulh awk lam (n.): politik.
pawlkomh, pawl (v.): at have selskab. - Eksempel: Zahan cu
kan hawile he kan i pawl (pawlkom) i kan i nuam ngai = I aftes
havde vi selskab med vore venner, og vi morede og rigtigt.
pawm, pom (v.): acceptere, bifalde. - Eksempel: Na ruahnak
chuahmi ka pom kho lo = Jeg kan ikke bifalde dit forslag.
pawm, pom, kuh (v.): omfavne, omfatte. - Eksempel: Bawmte
kha a nu nih a pawm = Et barn omfavnes af sin mor.
pawn (v.): pantsætte. - Eksempel: A leiba chamnak ah a inn a
pawn = Han pantsætter sit hus for at betale sin gæld.
pawn, pon (v.): stable. - Eksempel: Thing kan pon = Vi
stablede træet.
pawng (n.): pund (sterling).
pawng (prep.): hos, ved, nær. - Eksempel: Ka pawngah dir. Innka pawngah dir hlah = Stå hos mig. - Stå ikke nær ved døren.
pawng i a rak dirmi, a rak zohtu (n.): tilskuer.
pawnghmuk a lengphaw a hakmi khi (n.): skorpe,
brødskorpe.
pawnghmuk meiin emmi (n.): ristet brød.
pawngkam (n.): omgivelser.
pawngkam i a rak ummi thil hna (n.): sammenhæng, kontekst.
pawngkam i a ummi thil, kulhtu a simi thil (adj.):
omgivende.
pawngkam thil ummi hna (n.): omgivelser.
pawngmuk sernak si, thilnu (n.): gær.
pawngri, lo pawngri (n.): udkant.
pawngte (adv.): nært, tæt. - Eksempel: Vampang pawngte in
kan kal = Vi går tæt ved muren.
pawnkam thil hna (n.): omgivelser.
pawpi (n.): tiger.
pawpi he aa pehtlaimi thil (adj.): gastrisk, mave-.
pawpi nih a rial khawh lomi (adj.): ufordøjelig.
pawpi nih rial khawh lo i chuntlik (n.): dårlig fordøjelse,
dårlig mave.
pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti a chuahtertu (n.):
bugspytkirtel.
pawpi rawlrial (v.): fordøje. - Eksempel: Kan pawpi nih rawl a
rial, a tawinak in tialmi tuanbia = Vi fordøjer vor føde.
pawpiroh (n.): et posthumt barn.
pawporh, pawpuarh (n.): maveonde, dyspepsi,
fordøjelsesvanskeligheder.
pawr, puar (v.): bule ud, svulme, bugne. - Eksempel: A angki
zal kha epal a khat i a puar = Hans lomme svulmer af æbler.
pawrh, porh (v.): at have luft i maven og mavepine. Eksempel: Kawlhra nih ka paw a ka pawrh = Søde kartofler
giver mig mavepine.
pawrhlaw, porhlaw (v.): stolt: være stolt af. - Eksempel: A
suimilam thar kha aa pawrhlaw = Han er stolt over sit nye ur.
pawrhlawt, porhlawt (n.): stolthed. - Eksempel: Porhlawt le
ruamkai hi an tthahnem lo = Stolthed og arrogance er unyttige.
pawrhlawt, porhlawt (v.): prale. - Eksempel: Ahohmanh
porhlawt a duh ahcun = Hvis nogen ønsker at prale ....
pawrhlawtnak, porhlawtnak, man le mah i zumh (n.):
indbildskhed, praleri, arrogance.
pawrhnak, porhnak (n.): pral, praleri, arrogance.
pawrpok (n.): tomater.
pawt (v.): bulne, ophovne, svulme, opsvulme. - Eksempel: A
mit a pawt = Hans øjne er opsvulmede.
pawt (v.): vise sig. - Eksempel: Tukar hrawng cu Kawi Than a
paw lo = Kawi Than viser sig ikke for tiden.
pawt, duhsah tein chuah thliahmah (v.): sive, pible. Eksempel: A hma in thi a pawt thluahmah = Der siver blod fra
hans sår.
pawt hluahmah, luang hluahmah (v.): strømme, bruse.
pawtam dawn (v.): udholde, holde ud. - Eksempel: Zanriah ei
tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei = Han spiste
noget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden.
pawte (n.): vildkat.
pawtnak, chuahnak (n.): udbrud.
pawtpawt ti i mawttawka onhter (n.): dytten, trutten.
pawtta (n.): bærer (tvungent arbejde).
pawvuah (n.): lommetørklæde.
pazeizat, zeizat (pron.): hvor mange, hvor meget. - Eksempel:
Nan khua ah mi zeizat dah a um hna? - Pazeizat dah nan kal
- 174 -
lai? = Hvor mange mennesker lever i jeres by? - Hvor mange af
jer tager afsted?.
pe (n.): fod. - Eksempel: Lehman 12 ah pe khat a si = Tolv
tommer er een fod.
pe, fe (adj.): uproduktiv. - Eksempel: Kan ram cu a pe cang =
Vores jord er nu uproduktiv (fordi vi har brugt den så mange
år).
pe, pek (v.): give. - Eksempel: Cauk ka pek = Jeg giver ham en
bog.
pe rialak lung (n.): møllesten.
pefung (n.): lineal.
peh (v.): sammenkæde, forbinde.
peh (v.): forbinde.
peh, benh (v.): pode.
peh, fonh (v.): forbinde, forene, sammenføje, samle.
peh, hlawh (v.): springe. - Eksempel: Uico nih mifir kha a
hlawh hnawh = Hunden springer på tyven.
peh, i hlawh, per (v.): hoppe, springe.
peh, ngol lo (v.): fortsætte, blive ved. - Eksempel: Na cacawn
na peh kho lai maw? = Vil du være i stand til at fortsætte din
uddannelse?.
peh, per, pet (v.): springe, hoppe. - Eksempel: Hau na peh
khawh ahcun na luat lai = Hvis du kan springe over hegnet,
slipper du ud.
peh thluahmah in ttuannak (n.): fortsættelse.
peh thluahmahnak (n.): kontinuitet.
pehnak (n.): forbindelse.
pehsauh, chap, tthatter deuh, dawhter, tamh (v.): forskønne,
udsmykke.
pehtlai (adv.): kontinuerligt, uafbrudt. - Eksempel: Pehtlai in
cacawn a hau = Det er nødvendigt at studere uafbrudt.
pehtlaih (v.): vedrøre, have at gøre med. - Eksempel: Hi tuanbi
le biahalnak an i pehtlai = Den historie vedrører ikke
spørgsmålet.
pehtlaih, pehtlai (v.): angå, vedkomme, komme .. ved, have at
gøre med. - Eksempel: Hi ca hi keimah dah ti lo cu aho he
hmanh an i pehtlai lo. - Amah he kan i pehtlai lo = Dette brev
vedkommer ingen andre end mig. - Jeg har ikke noget at gøre
med ham.
pehtlaihnak (n.): anliggende, sag.
pehtlaihnak, pehtlaihtertu bia (n.): konjunktion, bindeord. Eksempel: 'og' hi conjunction a si = 'og' er et bindeord
(konjunktion).
pehtlaihnak; a lian deuhmi bu he i pehtlaihnak (n.):
slægtskab.
pehtlaihnak chah (v.): adskille, frakoble.
pehtlaihter (v.): relatere til, sætte i forbindelse med. Eksempel: A zawtnak hi zei he dah kan pehtlaihter hnga ti awk
a har ko = Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelse
med nogen kendt årsag.
pehtlaihtertu bia, pehtlaihnak (n.): konjunktion, bindeord. Eksempel: 'og' hi conjunction a si = 'og' er et bindeord
(konjunktion).
pehzulh lo (v.): afbryde.
pei: bruges til fremhævelse. - Eksempel: Keimah pei ka kal lai
cu. - Amah pei a kal lai cu = Det er mig, der vil gå. - Det er
ham, der vil gå.
pei, zapei (n.): håndflade.
pei maw pei lo: usikkert, 50% sikkert, 50% usikkert.
peihau (n.): potteskår.
pek (v.): skænke. - Eksempel: Inn pakhat pek an si = De får
skænket et hus.
pek (v.): overdrage.
pek (v.): afstå. - Eksempel: Spain nih Philippine tikulh hna cu
USA a pek hna = Spanien afstod Philippinerne to USA.
pek (v.): bidrage.
pek (v.): udlevere. - Eksempel: Ralkap cu rawl le hnipuan an
chuah hna = Mad og tøj bliver udleveret til soldaterne.
pek (v.): tilbyde. - Eksempel: A suimilam a thiahn (pek) = Han
tilbød hende sit ur.
pek (v.): betale. - Eksempel: Tangka fang nga a pek = Han
betaler ham fem kyats.
pek (v.): forære, skænke, give. - Eksempel: An saya kha
pangpar an pek = De gav deres lærer blomster.
pek (v.): tilbyde.
pek (v.): sørge for, skaffe, tilvejebringe.
pek (v.): vise. - Eksempel: Pathian nih zaangfahnak a kan pek
= Gud viser os barmhjertighed.
pek (v.): levere, skaffe.
pek (v.): give. - Eksempel: Kan khuakhanmi kha Tom pah nih a
kan hnatlakpi = Toms fader giver sit bifald til planen.
pek (v.): levere. - Eksempel: Cawsa zuartu nih a cawtu pawl
kha sa a pek (zuarh) hna = En slagter leverer kød til sine
kunder.
pek, chanh, chimh (v.): henvise til. - Eksempel: Kan i almi cu
pek, chiah (v.): tildele. - Eksempel: Cathiam fimnak cawnnak
caah tangka zeimawzat an chiah = De tildeler uddannelsen en
sum penge.
pek, chim (v.): fremføre. - Eksempel: Aa lawmhnak kha a chim
= Han fremførte sin tak.
pek, pe (v.): give. - Eksempel: Cauk ka pek = Jeg giver ham en
bog.
pek, phawtzamh (v.): udbetale.
pek awk a simi (adj.): forfalden. - Eksempel: Zeitikdah inn
hlan man pek a cut lai? A hmuh awk a simi a tuanman kha
thaizing ah pek awk a si lai = Hvornår er huslejen forfalden?.
pek chin, lanhter, lanhpi, kalpi (v.): befordre, transportere.
pek duh lo (v.): holde tilbage, tilbageholde.
pek laimi thil (n.): tilbud. - Eksempel: Bawmhnak kan pek hna
lai, a timi cu kan i lawm = Vi var glade for hans tilbud om
hjælp.
pek lomi, a man pek lomi (adj.): ubetalt.
pek tthan (v.): refundere, tilbagebetale.
pek tthan (v.): tilbagebetale, betale tilbage.
pek tthan, cham (v.): gengælde, lønne.
pek tthan, cham, lehrulh (v.): gengælde, erstatte.
pek tthan, cham tthan (v.): erstatte, genvinde.
pek tthan, rulh (v.): godtgøre, tilbagebetale.
pek tthan ve, lehrulh (v.): gengælde. - Eksempel: A ka dawt i
ka dawt tthan ve = Hun elsker mig, og jeg gengælder hendes
kærlighed.
pek tthanmi thil, chamnak (n.): tilbagebetaling, erstatning,
belønning, gengældelse.
pekchanh, sauter, sauh (v.): yde. - Eksempel: Sifakmi cu
bawmhnak kan pekchanh hna awk a si = Vi må yde hjælp til de
fattige.
pekchanhnak, chanhchinnak (n.): befordring, transport.
pekchin, kuatchin (v.): forsende, oversende.
pekmi bawmhnak, pekmi phaisa (n.): bidrag.
pekmi thil (n.): forsyning, levering, leverance, tildeling.
pekmi thil, khonmi thil, ti le rawl (n.): anskaffelse,
forsørgelse.
pekmi thil, thawhlawm, Pathian sin pekmi thil (n.): offer.
pekmi thil, tthenhmi thil (n.): gave.
peknak (n.): betaling, overdragelse.
pel (v.): liste sig ind på, drive pyrschjagt. - Eksempel: Sakhi a
- 175 -
pel = Han lister sig ind på en hjort.
pel, pelpawi, hnawmtam (n.): brokker, krummer. - Eksempel:
Uico nih changreu pelpawi an ei = Hunde æder brødkrummer.
pel, sa pel, sa bawh, i thuh i bawh (v.): lure.
pel lo tein (adv.): sikkert, bestemt, ganske vist.
pele (n.): svale.
pelep (n.): sommerfugl.
pelep (n.): møl.
pelh (v.): snitte træ.
pelh (v.): forvride, vride af led, gå af led. - Eksempel: Ka kiu
ruh a pelh = Min albue er gået af led.
pello tein (adv.): aldeles bestemt. - Eksempel: Pel lo tein na ra
lai = Du me aldeles bestemt komme.
pelmi sa (n.): bytte.
pelpawi (n.): en smule penge. - Eksempel: Phaisa a pelpawi
lawng ka ngei = Jeg har bare ganske lidt penge.
pelpawi, hnawmtam, pel (n.): brokker, krummer. - Eksempel:
Uico nih changreu pelpawi an ei = Hunde æder brødkrummer.
pelpawite (adj.): lidt: meget lidt. - Eksempel: Phaisa a
pelpawite lawng ka ngei = Jeg har kun meget få penge.
pelpawite (adj.): bare en lille smule. - Eksempel: A pelpawite
lawng ka din lai = Jeg drikker bare en lille smule af det.
pelte (adj.): lidt: meget lidt. - Eksempel: A pelte lawng a ttha
deuh = Han har det bare ganske lidt bedre.
pelte (n.): et lille stykke. - Eksempel: A pelte lawng ka pe = Giv
mig bare et lille stykke.
pem (n.): hul. - Eksempel: Na angki pemnak = Et hul i din
skjorte.
pem (v.): at have et hul. - Eksempel: Ka angki a pem = Der er
hul i min skjorte.
pem (v.): flytte. - Eksempel: Khua dang ah aa tthial = Han
flyttede til en anden by.
pem (v.): udvandre, indvandre, emigrere, immigrere. Eksempel: Mi tampi nih US ah pem an duh = Mange ønsker at
udvandre til USA.
pem (v.): huske, indse, begynde at forstå. - Eksempel: A pa
kong kha ka chimh ka chimh i a lung a pem = Jeg fortalte ham
om hans far mange gange, og han begyndte at forstå.
pemh (v.): perforere, gennembore. - Eksempel: Kuanfang nih
hmuichon cu an pemh dih = Skydeskiven blev gennemboret af
kugler.
pemh (v.): hul: slå hul. - Eksempel: Caku pemhnak in caku a
pemh = Han slog hul gennem papirerne med en hullemaskine.
pemh i a chung i luhhnawh (v.): gennemtrænge, gennembore.
pemh khawh lo, tei khawh lomi (adj.): uindtagelig,
uovervindelig.
pemh khawh lomi (adj.): uigennemtrængelig.
pemhnak (n.): boring, tunnelboring. - Eksempel: Tlang
pemhnak ah seh an hman = De bruger en maskine til at lave
tunnel gennem bjerget.
pemnak (n.): immigration, flytning. - Eksempel: Kawlram i an
pemnak a sau cang = Det er temmelig lang tid siden, de flyttede
til Myanmar (siden deres flytning til Myanmar).
pemnak (n.): åbning.
pemnak (n.): hul, revne, sprække, rift. - Eksempel: Kan
vampang pemnak kha a kau ngai. - Ka angki pemnak kha a ban
ah a si = Revnen i vores væg er meget stor. - Riften i min
skjorte er på ærmet.
pemnak awng, kuainak awng (n.): sprængning, brud.
pen, peng (v.): regere, herske, kontrollere, beherske. Eksempel: Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen khawh
= Uretfærdighed han regere landet kun i en kort tid.
peng (adv.): konstant, støt, standhaftigt, vedvarende,
vedholdende. - Eksempel: Ram ttha tein a uk peng khawh =
Han kan regere over landet vedvarende.
peng (n.): distrikt. - Eksempel: Hakha peng = Hakha distrikt.
peng (n.): sugerør.
peng (myone) pakhat a uktu bik a simi bawi (n.): sherif.
peng, pen (v.): regere, herske, kontrollere, beherske. Eksempel: Dinlonak nih cun ram cu tawite lawng a pen khawh.
- Ram ttha tein a peng kho lo = Uretfærdighed han regere
landet kun i en kort tid. - Han kan ikke regere landet ordentligt.
peng bantuk a simi, a pum i a kuami (n.): rør, slange.
peng pakhat, ram pakhat chung i tthen pakhat (n.): provins.
peng pakhat ca lawng tuaktannak lungthin (n.):
provinsialisme.
pengpaso (n.): vippe.
penh, pian, pianh (v.): vige for, give efter for. - Eksempel: Na
hmai in a rami mawttaka kha a penh na thiam hna lai = Du bør
vide, hvordan man viger for modgående biler.
pennak (n.): rige, kongedømme. - Eksempel: Pathian pennak =
Guds rige.
pennak (n.): regering. - Eksempel: Awkastas pennak can ah = I
Augustus' regeringstid.
pennak, ram (n.): rige, område.
pensen (n.): pension. - Eksempel: Pensen a ei = Han får
pension.
pension (n.): pension.
pension a la cangmi, aa din cangmi (adj.): pensioneret.
pension lak, dinh (v.): trække sig tilbage, gå på pension.
pension pekmi, pension a hmumi (n.): pensionist.
Pentikost ti zongah ti a si (n.): Pinsedag.
peo (adj.): stram, tot. - Eksempel: Ka liza a peo = Min
buestreng er stram.
peo, peu (adj.): selvstændig, uafhængig. - Eksempel: Mi peote a
si = Hun er en ganske selvstændig pige.
pepar (n.): papir.
per (adj.): flad. - Eksempel: Vawlei hi a per tiah an rak ruah =
Folk mente, at jorden var flad.
per (v.): at blive knust/mast i stykker på langs.
per, lanhtak (v.): springe over. - Eksempel: Ca a rel tikah bia
har kha cu a lanhtak hna = Hun springer over de vanskelige
ord, når hun læser.
per, peh (v.): springe, hoppe.
per, pir (v.): at blive rejst op på den ene ende.
perh (v.): sparke (med bagbenene), slå bagud. - Eksempel:
Rang nih ngakchia a perh = En hest slår bagud på en dreng.
perh, biaperh (v.): overdrive. - Eksempel: A theihmi kha a
chim tthan tikah a perh = Han overdrev, hvad han hørte.
perh, suk, chuih (v.): sparke.
pernak, i hlawhnak (n.): hop, spring.
Persia (Iran) ram siangpahrang (n.): shah.
pertu, angki phun khat (n.): springer.
perzuan thiam (n.): akrobatik.
pet, peh, per (v.): springe, hoppe. - Eksempel: Hau na peh
slipper du ud.
pet, peh, per (v.): springe, hoppe. - Eksempel: Hau na peh
slipper du ud.
petrol (n.): benzin.
petrol zuarnak inn (n.): tankstation, servicestation, benzintank.
petu (n.): leverandør, giver, donor.
peu, peo (adj.): selvstændig, uafhængig. - Eksempel: Mi peote a
si = Hun er en ganske selvstændig pige.
pha, phan, phanh, phak (v.): ankomme, komme til, nå, nå
frem. - Eksempel: Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak
hmun kan phan. - Zanlei ah khua kan pha kho hnga maw? - 176 -
Kan phak (phah) khawh lo ahcun lampi ah kan riak lai = Vi
ankom til lufthavnen kl. 6. - Kan vi nå landsbyen i aften? - Hvis
vi ikke kan nå frem, skal vi overnatte på vejen.
phacu zawtnak (n.): syfilis.
phagphang le a ceumi a phun phun puah i ceuter (n.):
fyrværkeri.
phah (v.): sprede ud, brede ud. - Eksempel: Ihphah na phah
cang maw? = Har du bredt madrassen ud?.
phai (adj.): ikke helt fuld. - Eksempel: Na balttin a phai = Din
krukke er ikke helt fuld.
phai (n.): lavtliggende land. - Eksempel: Phairam ah raifanh a
tam = Der er megen malaria i lavtliggende land.
phai (v.): sladre. - Eksempel: Mi kong phai a ttha lo = Det er
ikke godt at sladre.
phai, phaikung, hluang (n.): rør, tagrør. - Eksempel: Tiva kam
ah phaikung an kho = Rør gror på flocbredder.
phai, pheo (v.): afbøje. - Eksempel: Thli nih thal cu a phai =
Vinden afbøjer pilens flugt.
phaih (v.): afskrække. - Eksempel: A hawile nih an phaih caa
khualtlawn aa let = Han aflyste sin rejse, fordi hans venner
afskrækkede ham fra at gøre rejsen (fik ham fra det).
phaikung, hluang (n.): rør, tagrør.
phaisa, paisa (n.): penge.
phaisa bawm (n.): tegnebog.
phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi thil (v.): pantsætte.
- Eksempel: Rawl cawknak caah a suimilam kha a pawn = Hun
pantsatte sit ur for at købe mad.
phaisa deu ser (v.): efterligne.
phaisa duhduh in sa hmangmi, i sumrennak a ngei lomi,
mitthalo ngaingai ningzah hngal loin a ttha lomi (adj.):
phaisa hman awk i pekmi (n.): udgift, omkostning, bekostning.
phaisa hmanmi tthumh (v.): beskære.
phaisa hmanmi tthumhnak (n.): indskrænkning.
phaisa khonmi (n.): sparepenge, opsparing.
phaisa pek (v.): bidrage.
phaisa sawksam in a hmamgmi (adj.): ekstravagant, ødsel.
phaisa sawksam in hmannak (n.): ekstravagance, ødselhed.
phaizawl (n.): lavland.
phaizawng (n.): kirsebær. - Eksempel: Lai tlang ah phaizawng
tampi an um = Der er mange kirsebærtræer i Chin bjerge.
phak (n.): ankomst. - Eksempel: Inn a phak ah a fale nih an rak
don = Ved sin ankomst blev han hilst af sine børn.
phak (v.): indhente, overhale.
phak, pha, phan, phanh (v.): ankomme, komme til, nå, nå
hmun kan phan = Vi ankom til lufthavnen kl. 6.
phak, phan (v.): komme. - Eksempel: Zeitik ah dah khua na
phak lai? = Hvornår kommer du til byen?.
phak, phanh (v.): nå.
phak, phanh, hmuh (v.): opnå. - Eksempel: Kum sawm sarih a
phan Minthannak a hmu = Han opnåede alderen 70 år Han
opnåede berømmelse.
phak, phanh, vawlei i tum (v.): lande, landsætte.
phak i tinhmi hmun (n.): bestemmelsessted, rejsemål,
destination.
phak i tinhmi hmun, donghnak (n.): skæbne.
phak khawh, lam naite i a ummi, banh khaw (adj.): bekvem,
nem, praktisk.
phak khawh lomi (adj.): utilgængelig, uopnåelig.
phakmi hmun (n.): plan, niveau, stade. - Eksempel: An fimnak
cu a sangmi phun a phun = Deres civilisation nåede et højt
niveau.
phakmi hmun (n.): niveau, stade, plan. - Eksempel: An fimnak
cu a sangmi phun a phan = Deres civilisation nåede et højt
stade.
phal (v.): løn: udbetale løn. - Eksempel: Ni khat ah zeizatdah na
phal lai? = Hvor megen løn skal du betale per dag?.
phal, bor, tom (n.): neg, knippe, bundt. - Eksempel: Facang
phal put in lawm in kan ra lai = Vi skal komme og med glæde
bringe negene ind.
phalh, phal (v.): slukke ild. - Eksempel: Mei na phal kho lai
maw? = Vil du kunne slukke ilden?.
phalhnak (n.): ildslukning.
phalung, calungpi (n.): tavle.
pham (adj.): forslugen.
phanah (n.): tøffel, slipper, morgensko.
phanat (n.): sandal.
phang (v.): bange: være bange for. - Eksempel: Ka cumpi lai ti
ka phang = Jeg er bange for, at jeg skal blive forkølet.
phangphang (n.): kineser (fyrværkeri).
phanh (v.): komme.
phanh, hmuh, phak (v.): opnå. - Eksempel: Kum sawm sarih a
phan Minthannak a hmu = Han opnåede alderen 70 år Han
opnåede berømmelse.
phanh, phak (v.): nå.
phanh, phak, pha, phan (v.): ankomme, komme til, nå, nå
hmun kan phan = Vi ankom til lufthavnen kl. 6.
phanh, vawlei i tum, phak (v.): lande, landsætte.
phanria (adj.): at lide mangel, have svært ved at få det til at
løbe rundt. - Eksempel: An phaisa hmuhmi a tlawm i an
phanhria ngai = Deres indkomst er lille, og det er svært for dem
at få det til at løbe rundt.
phao (n.): lyden af kanonild, geværild.
phar (adj.): at have udslæt, f.eks. nældefeber. - Eksempel: Ka
ban a phar = Min arm har udslæt.
phar (v.): løfte hånden. - Eksempel: Thlacam in ka kut ka phar
= Jeg løfter mine hænder i bøn.
pharh (v.): brede ud (tæppe, måtte m.m.).
phau (n.): skridt fremad.
phau (v.): at svinge fødderne fremad.
phauh (v.): åbne.
phaw (n.): skal, skjold. - Eksempel: Chungkuh nih phaw an
ngei = Skilpadder har skjold.
phaw (n.): skjold. - Eksempel: Raltuknak ah phaw an rak hman
= De brugte skjolde i kamp.
phaw (n.): det ydre dække. - Eksempel: Saphaw = Et dyrs skind.
phaw, cuar, hawng (n.): dække, hinde.
phaw, phawt (v.): uddele, fordele, distribuere, dele. Eksempel: I tluk tein nan i phaw lai = I skal dele retfærdigt.
phaw hawh (v.): hudflette.
phaw in chonkanh (v.): beskytte.
phawh (v.): at løfte noget tungt med løftestang. - Eksempel: Tal
in lung an phawh = De løfter et klippestykke med en løftestang.
phawh (v.): rejse (op på den ene ende).
phawhhnih in tlik (v.): galopere.
phawi (v.): plukke, trække. - Eksempel: Ram a phawi hna =
Han plukkede græsset.
phawi (v.): trække ud. - Eksempel: Sibawipa nih ka ha a ka
phawi = Lægen trækker min tand ud.
phawi (v.): plukke fjer. - Eksempel: Rawlchuangpa nih ar hmul
a phawi = Kokken plukker hønen.
phawi (v.): trække af skeden. - Eksempel: A kawngthun avun i
phawi = Han trækker sin kniv af skeden.
phawi (v.): luge. - Eksempel: Belh an phawi = De luger
ukrudtet væk.
phawi, catialmi chungin duh lomi hrawh, phawi (v.): slette,
- 177 -
stryge.
phawi, hloh (v.): udrydde.
phawi dih, hrawh dih, hloh dih (v.): udrydde.
phawi dihnak, hloh dihnak (n.): udryddelse.
phawih (v.): pakke ud, pakke op. - Eksempel: Thiltom kha
phawih tuah hna = Pak venligst pakkerne op.
phawih (v.): låse op. - Eksempel: Tawh kha phawih tuah = Lås
venligst døren op.
phawih, phoih (v.): løsgøre, tage af, løse. - Eksempel: Uico kha
a hri phawih thau = Løs hunden.
phawih, phoih (v.): tøj: tage tøjet af. - Eksempel: Na thilpuan i
phawih = Tag dit tøj af.
phawinak, hlohnak (n.): udryddelse.
phawk (n.): en klynge siv.
phawk, phok (v.): at løfte den ene ende.
phawng (n.): pram. - Eksempel: Phawng in Chindwin kan tan
= Vi krydser Chindwin med en pram.
phawng, phong (v.): tage låget af. - Eksempel: Palang thawl
chin ka phawng kho lo = Jeg kan ikke tage låget af flasken.
phawt, phaw (v.): uddele, fordele, distribuere, dele. Eksempel: I tluk tein nan i phaw lai = I skal dele retfærdigt.
phawtmi nambar (n.): dividend. - Eksempel: 728 cu 16 in
phawt ah, phawtmi nambar cu 728 kha a si = I 728/16 er 728
dividenden.
phawtmi nambar (n.): dividend. - Eksempel: 728 cu 16 in
phawt ah, phawtmi nambar cu 728 kha a si = I brøken 728/16
er 728 dividenden.
phawtnak (n.): uddeling, fordeling, distribution.
phawtnak (n.): division.
phawtu (n.): fordeler, uddeler.
phawtu (n.): divisor.
phawtzamh, pek (v.): udbetale.
phawtzamhnak (n.): udbetaling.
phazawngdaing (n.): stearinlys.
phazawngdaing vannak tung (n.): lysestage.
phazawngdan hri, meiinn meica (n.): væge.
phazeti, dawnzuk (n.): melon.
phe (adj.): listig, snu. - Eksempel: Zawng hi a phe tiah ruah a
si = Aben menes at være listig.
phe (n.): hasard, kortspil. - Eksempel: Phe an i kah = De spiller
hasard; de spiller kort.
phe aa kahmi (n.): hasardspiller.
phe i kahnak i a sang bik phe (n.): trumf.
phe kahnak catlap (n.): kort, spillekort.
pheh (v.): skærme, afskærme.
pheh (v.): at benægte noget ved at lyve, at lyve sig fra det. Eksempel: Peter nih Jesuh zultu a si kha aa pheh = Peter
benægter at være Jesu discipel.
pheh (v.): fælde, hugge om (i eet hug). - Eksempel: Banhla
kung a pheh = Han hugger et banantræ om.
pheh (v.): sprøjte, plaske. - Eksempel: Mawttaka (Leilawng) nih
nawncek a ka pheh = En bil sprøjtede mudder på mig.
pheh, thuh (v.): maskere.
phehnak (n.): fældning.
phehnak (n.): nægtelse, benægtelse.
phehnak (n.): plasken, sprøjten.
phehthuh lo tein, lungthiang (adj.): oprigtig, ærlig. Eksempel: Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin na rak
tuah ko khah = Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg
synes, du handlede dumt.
phehthuh lomi (adj.): utilsløret.
phehthuh lonak (n.): åbenhed, åbenhjetighed, oprigtighed.
phei (adj.): plan, vandret. - Eksempel: Khan tampi chung lam a
phei = Vejen er plan mange mil.
phei (n.): lår. - Eksempel: A phei ah mawngcik a um = Der er
en tatovering på hans lår.
phei (n.): skød.
pheih (v.): invitere. - Eksempel: Nupi tthitnak ah an kan pheih
= De inviterer os til brylluppet.
pheitha (n.): hasesene.
phekah (n.): poker.
phekah (v.): spille (hasard).
phekah/rang tlik zuamnak i phekahnak i thapmi phaisa (n.):
indsats. - Eksempel: Phaisa tampi an thap = Mændene spillede
med høje indsatser.
phekahnak (n.): væddemål.
phekahnak ca i phawt cio (v.): give kort.
phekahnak hmun, tichung i vung pil thiam khi (n.): dukkert.
phekahnak i hmanmi thil pum tete (n.): terning.
phel (n.): bræt. - Eksempel: Thingphel pahra in rak pu tuah =
Kom med ti brædder.
phelh (v.): at få fælden til at smække i.
phelh (v.): at trække i aftrækkeren på et gevær.
phelh (v.): at bryde et løfte eller en aftale, forlovelse. Eksempel: An i hamnak kha an phelh = De brød deres
forlovelse.
phelral (v.): afhænde, skaffe sig af med. - Eksempel: An
mawttaka an phelral = De afhændede deres bil.
phen (n.): læ, læside, ly. - Eksempel: Lungpi phen ah kan i dor
= Vi søger ly på klippens læside.
phen, pheng, phenh (v.): skjule, gemme, dække. - Eksempel:
Khuadawm nih nika a phenh = Skyer dækker (skjuler) solen.
phen, phenhai (v.): værge, afværge. - Eksempel: A kut in a
thonghnak kha a rak i phen = Han afværgede slaget med sin
arm.
pheng (n.): læskærm, læsejl. - Eksempel: Kan thli pheng a
tthahnem ngai = Vores læskærm er meget nyttig.
pheng, phenghai (v.): at afbøje noget, der kommer imod ham,
og beskytte sig selv. - Eksempel: A bia in aa pheng (phenghai)
kho = Han kan forsvare sig selv ved at afbøje modstandernes
angreb med ord).
pheng, phenh, phen (v.): skjule, gemme, dække. - Eksempel:
phengtu, thuptu, langhter lotu (n.): camouflage. - Eksempel:
Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha peengtu ah an hman
hna = Grønne blade bliver brugt som camouflage i junglekrig.
phenh (v.): overskygge.
phenh, huhphenh, huh (v.): beskytte. - Eksempel: Pathian nih
an hunphenh lai = Gud vil beskytte dig.
phenh, pheng (v.): skjule, gemme, dække. - Eksempel:
phenh, thladem demh (v.): skygge.
phenhai (v.): at holde på arms afstand. - Eksempel: A hawile
kha a phenhai hna = Han holder sine venner på arms afstand.
phenhnak a ngeimi hmun in meithal in a kaptu (n.):
snigskytte.
phenhnak puanzar (n.): skærm.
phennak, huhphenhnak (n.): beskyttelse.
phenter, rawnhter, milter (v.): jævne, udjævne, gøre flad.
phentu, chin (n.): dække, låg.
pheo, lengchuah, pheu (v.): udelukke, ekskludere, støde fra
sig. - Eksempel: Pakhat le pakhat i pheo hi a tta lo = Det er
ikke godt at støde hinanden fra sig.
pheo, phai (v.): afbøje. - Eksempel: Thli nih thal cu a phai =
Vinden afbøjer pilens flugt.
pheonak, leng i chuahnak (n.): udelukkelse, eksklusion.
phep (v.): oversprøjte. - Eksempel: Baska nih leicet a kan pheh
= Bussen oversprøjter os med mudder.
- 178 -
pher (n.): måtte.
pherh (v.): tørre (kød). - Eksempel: Sa kan pherh = Vi tørrer
kød.
pherh, phirh (v.): to personer rider en hest. - Eksempel: Rang
an i phirh = De rider begge på een hest.
phet, phetchem (v.): vægre sig ved at tage ansvar. - Eksempel:
A tule sianginn kaiter kha a duh lo i aa phet = Han vægrer sig
ved at tage ansvar for at undervise sine børnebørn.
pheu, pheo, lengchuah (v.): udelukke, ekskludere, støde fra
sig. - Eksempel: Pakhat le pakhat i pheo hi a tta lo = Det er
ikke godt at støde hinanden fra sig.
phi (adj.): at blive tør, ru og sprukken af ad udsætte huden for
kulde og vind.
phi, phit (v.): besvare spørgsmål til eksamen. - Eksempel:
Camipuai na phit khawh caah kan i lawm = Vi er glade, fordi
du kunne besvare spørgsmål ved eksamen.
phiah (v.): vaske ansigtet. - Eksempel: Ti le chatpiat in ka hmai
kaa phiah = Jeg vasker mit ansigt med vand og sæbe.
phiah, hnawh (v.): udradere, udviske, slette.
phiah, phiak (v.): feje. - Eksempel: A khan kha a phiah = Hun
fejer værelset.
phiahmi hmunthur (n.): fejeskarn.
phiak (adj.): flagrende. - Eksempel: Hniphiak aa fenh = Hun
bærer et flagrende skørt.
phiak, phiah (v.): feje. - Eksempel: A khan kha a phiah = Hun
fejer værelset.
phiar (v.): flette hår. - Eksempel: A sam aa phiar = Hun fletter
sit hår.
phiar (v.): at købe varer fra andere steder.
phiar (v.): strikke. - Eksempel: Suaitar a phiar = Hun strikker
en trøje.
phiarmi, vok nil phiar bantukin tahmi (n.): hækling,
hækletøj.
phih (v.): tilstoppe. - Eksempel: Tilawng a zuhnak kha an phih
= De tilstoppede lækken i båden.
phih (v.): stoppe, tilstoppe. - Eksempel: Zu kua kha a phih hna
= Han tilstoppede rottehullerne.
phihlik, curcuk (n.): kakerlak.
phihlik khengtlang vel in biachimnak (n.): omkreds, periferi.
phihlik-ek (n.): fregner.
phihnak (n.): ventil.
phil lonak (n.): erindring, minde, hukommelse.
philh (v.): glemme.
philh khawh lomi (adj.): monumental.
philh khawh lomi (adj.): uforglemmelig.
philh lo, hngalh peng (v.): huske.
philh lo, hngalhpeng (v.): fejre, mindes.
philh lo awk i i ttialmi (n.): memorandum.
philh lo awk i ttialmi (n.): optegnelse.
philh lo ding i ttial (v.): nedskrive.
philh lonak caah tuahmi thil (n.): souvenir.
philh lonak lungphun (n.): mindesten.
philhlonak ding ah i ttialmi ca (n.): note, notat.
philhmi, hngalh lomi (adj.): glemsom.
philhnak, lohnak (n.): forglemmelse, glemsel.
philp lonak lungphun (n.): monument.
phim (adj.): dyb. - Eksempel: Ti cu kemit phim lawng a si =
Vandet er kun ankeldybt.
phin, phing (adj.): forstørret, svulmet, opsvulmet. - Eksempel:
A kemit a phin caah a kal kho lo = Han kan ikke gå, fordi hans
ankel er opsvulmet.
phing (adj.): vild, utæmmet, sky. - Eksempel: Kan khacer a
phing = Vores muldyr er sky.
phing, bo (n.): bule. - Eksempel: A lu ah bo a um = Der er en
bule i hans hoved.
phing, phin (adj.): forstørret, svulmet, opsvulmet. - Eksempel:
A kemit a phin caah a kal kho lo = Han kan ikke gå, fordi hans
ankel er opsvulmet.
phinnak (n.): bule, hævelse.
phinnak, a phingmi (n.): svulst.
phir (adj.): dobbel. - Eksempel: Meithal phir = Dobbelløbet
bøsse.
phir (adv.): parvis. - Eksempel: A phirphir in an kal = De går
parvis.
phir (n.): tvilling. - Eksempel: Faphir an si = De er tvillinger.
phirh, pherh (v.): to personer rider en hest. - Eksempel: Rang
an i phirh = De rider begge på een hest.
phit, phi (v.): besvare spørgsmål til eksamen. - Eksempel:
Camipuai na phit khawh caah kan i lawm = Vi er glade, fordi
du kunne besvare spørgsmål ved eksamen.
pho (v.): tørre i solen.
pho, langhter, phuan (v.): udsætte for, fremvise.
phoih (adv.): af. - Eksempel: Na kedan i phoih = Tag dine sko
af.
phoih (v.): tage af. - Eksempel: Na kedan i phoih = Tag dine
sko af.
phoih (v.): løsne.
phoih, a tlek, a ttet, poih (v.): trævle.
phoih, dorh, hri dorh (v.): løsne.
phoih, phawih (v.): løsgøre, tage af, løse. - Eksempel: Uico kha
a hri phawih thau = Løs hunden.
phoih, taklawng in um (v.): blotte.
phoih khawhmi, tthen khawhmi (adj.): aftagelig.
phok, phawk (v.): at løfte den ene ende.
phok tiah a puak, meithal puah in a puak (n.): smæld, knald.
phol (adj.): glad for at lave sjov, fuld af gavtyvestreger.
phol (adj.): brunstig. - Eksempel: Kan rangpi a phol = Vores
hoppe er brunstig.
phomh (v.): støde, knuse (i morter). - Eksempel: Makphek a
phomh = Han støder chilli (i en morter).
phomh (v.): knuse, slå, besejre fuldstændigt.
phomhnak (n.): det at støde korn m.m. i en morter.
phon, phong (v.): at blive græsland (uegnet for korndyrkning).
phong, phawng (v.): tage låget af. - Eksempel: Palang thawl
chin ka phawng kho lo = Jeg kan ikke tage låget af flasken.
phong, sattil tlawnnak ram (n.): græs, græsgang.
phong kaupi (n.): steppe.
phong rawn kaupi (n.): prærie.
phonh (v.): åbne, f.eks. en skole. - Eksempel: Nihin sianginn an
phonh = De åbner skolen iag.
phor (adj.): løs (om klædning). - Eksempel: Hniphor. Angkiphor = Skørt. - Bluse.
phor, phorh (n.): ladning, sæk. - Eksempel: Facang phor khat
= En sæk ris.
phorh (v.): bringe. - Eksempel: Angki pakhat a ka phorh = Han
bragte mig en skjorte.
phorh, kalpi (v.): bringe. - Eksempel: Pangpar kha biakinn ah
kan kalpi hna = Vi bringer blomsterne til kirken.
phorh, phurh (v.): bære. - Eksempel: Na thil kan phorhpiak lai
= Jeg skal bære dine ting for dig.
phorhmi thil (n.): læs, ladning.
phorhmi thil, thil tom (n.): ladning.
phorhmi thilri (n.): fragt.
phortu (n.): vognmand, fragtmand, bærer.
phu (adj.): værd, værdig. - Eksempel: Luatnak cu thih hnawh
phu a si = Frihed er værd at dø for.
phu (n.): side, gruppe, parti. - Eksempel: A teitu lei phu si cu a
nuam = Det er rart at være på den vindende side.
- 179 -
phu, meiphu (n.): bål, lejrbål.
phu, phuk (v.): grave (rødder) op.
phuah (v.): skrive sange, digte sange. - Eksempel: Hla tampi a
phuah = Han digtede mange sange.
phuah, ngol (v.): fratræde, træde tilbage, gå af. - Eksempel: A
rian kha a ngol, a rian khan aa phuak = Han gik af fra sit
arbejde.
phuah, phuak (v.): afskedige, udstøde, fordrive, forstøde. Eksempel: Ralkap in an phuah = Han blev afskediget fra hæren.
phuah chommi, a ngaingai a si lomi (adj.): opdigtet, fingeret,
falsk.
phuahchommi, a taktak a si lomi (adj.): kunstig, konstrueret,
opdigtet.
phuahchommi, hnekchommi (adj.): kunstig.
phuahchommi holh (n.): slang.
phuahmi, ttialmi (n.): komposition.
phuahtanak, rianttuan loin umtanak (n.): suspension.
phuak, phuah (v.): afskedige, udstøde, fordrive, forstøde. Eksempel: Ralkap in an phuah = Han blev afskediget fra hæren.
phuan (v.): bekende, tilstå, vedgå, indrømme, åbenbare, røbe,
afsløre.
phuan (v.): opdage.
phuan, pho, langhter (v.): udsætte for, fremvise.
phuan, thuh i zuam na i a lang tthiammi, langther (v.):
modsige. - Eksempel: A ni ko nain a thinhun kha a lang tthiam
= Hans smil modsagde hans sårede følelser.
phuan, zapi sinah chim (v.): erklære, forsikre.
phuannak (n.): tilståelse, bekendelse, indrømmelse, afsløring,
åbenbaring.
phuannak (n.): afsløring, åbenbaring.
phuchim (n.): hvirvelvind. - Eksempel: Phuchim herh in aa
herh = Han er en hvirvelvind.
phuchuk (n.): skrutryg.
phuh, phui (v.): spytte. - Eksempel: Inn chungah na cil phui
hlah = Spyt ikke i huset.
phuhlam, teirul cham (v.): hævne. - Eksempel: A nau phu a
hlam = Han hævnede sin døde broder.
phuhlam duhnak lungthin a simi/a ngeimi (adj.): hævngerrig.
phuhlamnak (n.): vendetta.
phuhlamnak (n.): hævn.
phuhri, hrih (n.): tærskeplads.
phuhrun (adj.): med dårlig samvittighed. - Eksempel: A fir aa
phuhrun caah hawi sinah a chuak lo = Han kan ikke lide at
være sammen med andre, fordi han har dårlig samvittighed
over sit tyveri.
phuhrung, thlahrung (v.): at have dårlig samvittighed. Eksempel: A fir aa thlahrung = Han har dårlig samvittighed
over at stjæle.
phuhrunnak (n.): dårlig samvittighed. - Eksempel: Phuhrunnak
zeihmanh ka ngei lo = Jeg har ikke dårlig samvittighed.
phui, phuh (v.): spytte. - Eksempel: Inn chungah na cil phui
hlah = Spyt ikke i huset.
phuk, phu (v.): grave (rødder) op.
phukphuher, her (n.): skæl, fiskeskæl.
phukphuhir a ngeimi (adj.): skællet.
phul (n.): græsland, steppeland (uegnet for kornavl).
phul (v.): røve en grav.
phul (v.): skumme, koge over. - Eksempel: Ka buh hang a phul
= Kogende ris koger over.
phul (v.): at blive blottet for skov eller jungle og blive
steppeland.
phulh (v.): strø salt eller peber.
phulhrawh (n.): klargøring af jorden før såning.
phulhrawt, phulhrawh (v.): klargøre marken. - Eksempel:
Phul kan hrawt lai = Vi skal klargøre marken til såning.
phum (v.): begrave.
phun (n.): kaste. - Eksempel: Mi nauta phun = Lav kaste.
phun (n.): form. - Eksempel: Tikhal le hawhra cu ti phun an si
= Is og sne er former af vand.
phun (n.): slags. - Eksempel: Khi ui khi zei phun dah a si =
Hvad slags hund er det?.
phun (n.): sort, slags, art. - Eksempel: Hi hai phun hi ka duh bik
= Jeg kan bedst lide denne slags mangoer.
phun (n.): art, slags, sort. - Eksempel: Changvut hi ram phun
khat a si = Hvede er en græsart.
phun (n.): type. - Eksempel: Pa a cheu nih nu sam dum phun
kha an duh deuh hna = Nogle mænd foretrækker kvinder af
brunette-typen.
phun (n.): stamme, klan, slags.
phun (v.): plante. - Eksempel: A dum ah tihang a phunphun a
cin hna = Han plantede grøntsager i sin have.
phun, bu (n.): slægt, type.
phun, chung (n.): klan, stamme.
phun, hmelchunhnak (n.): mærke. - Eksempel: Hi kawfi phun
hi na duh maw? = Kan du lide dette kaffemærke?.
phun, miphun (n.): væddeløb, kapløb.
phun, sining (n.): kvalitet.
phun dang tein a ttha vemi, an tar cang ca le an hlunh cang
ruang i (adj.): kunstfærdig. - Eksempel: Hmanthlak hlun kha
an hlunh cang ruangah kan tlaihchan hna = Vi beundrer
kunstfærdige fotografier.
phun dangdang aa cawhmi, aa lo lomi (adj.): heterogen,
uensartet.
phun dangdang i tthen, hmun dangdang i tthen (v.):
forandre.
phun dangte sinak (n.): ejendommelighed, særegenhed.
phun khat chung hruaitu bik (n.): høvding.
phun khat chung i haotu bik a simi (n.): patriark.
phun khat in phun khat ah i thlen, leng in chungah luh
(prep.): i, ind i.
phun kip cawh holh Jodah mi nih an hmanmi; German holh
hlun a rak si i a asinain holh dangdang zong tampi aa cawh
cang (n.): jiddisch.
phun sining langhter, thil pakhatkhat ca hmelchunhnak si
(v.): symbolisere. - Eksempel: Tuufa nih hin Khrih thihnak kha
tahchunhnak in a hun langhtermi a si = Lammet symboliserer
Kristus.
phun tampi, phun dangdang a simi, kap tampi (adj.):
mangeartet.
phun tanhnak lungthin (n.): nationalisme.
phun thlum komh, a let thum (adj.): tredobbelt, tefoldig.
phunciar (n.): ståhej, postyr.
phunciar (v.): beklage sig.
phunciar, phunzai (v.): hakke på (skænde).
phung (n.): lov, sædvane, regel, religion, mode, stil, metode,
vane, brug, praksis.
phung (nawl) petu (n.): lovgiver.
phung, upadi (n.): lovsamling.
phung, zulhmi le zulh lomi, tuah ding le tuah lo ding ti i
chimmi le ttialmi (n.): regel.
phung a zul lomi, upadi a buarmi (n.): lovbryder.
phung nih a onh lomi (adj.): utilladelig, ulovlig.
phung ning tein umter, zulh ding timi kha zulhter (v.):
regulere.
phung ningin a simi (adj.): legitim, lovlig.
phung ningin sinak (n.): legitimitet, lovlighed, retmæssighed.
Phungbia (n.): Loven. - Eksempel: Moses Phungbia =
Moseloven.
- 180 -
phungchim (n.): budskab, prædiken. - Eksempel: A phungchim
a ttha = Hans budskab er godt.
phungchim (v.): prædike.
phungchimnak (n.): prædiken.
phungchimtu (n.): prædikant.
Phungchimtu (n.): Prædikerens bog.
phungki (n.): munk.
phungki pawl nunning (n.): munkevæsen, klosterliv.
phungki pawl umnak (n.): kloster.
phungki pawl umtuning i a ummi (adj.): kloster-, munke-.
phungki pawl unmak inn (n.): klostergang, søjlegang.
phungki ramlak i amah lawngin a ummi (n.): eremit.
phungki sianginn (n.): både kloster og klosterskole.
phungkinu (n.): nonne.
phungkinu pawl umnak inn, convent he aa khat (n.):
nonnekloster.
phunglam (n.): love, riter, ritualer.
phunglam, ningcang, zulh ding i chiahmi phung (n.):
regulering.
phunglam, phungphai (n.): skikke, sæder.
phunglam, upadi, cozah nih zapi zulh awk i an sermi phung
(n.): lov.
phunglam a simi (adj.): traditionel.
phunglam he aa pehtlaimi thil (adj.): rituel.
phunglam ningin tuahmi (adj.): retmæssig.
phunglei in i thianh, thianh (n.): afvaskning.
phungning, thil a hrampi a simi (n.): princip.
phungning a si lomi (adj.): illegitim. - Eksempel: lakfa =
Illegitimt barn.
phungning in tuah (v.): legalisere, gøre lovgyldig.
phungning in tuahmi (adj.): lovlig.
phungning in tuahmi thil (n.): formalitet.
phungning in tuahnak (n.): lovlighed, lovgyldighed.
phungning te i khua a sami, ziaza tthami (n.): moralist,
moralprædikant.
phungning zulh in tuahmi, tining tawn zulh in tuahmi (adj.):
formel.
phungning zulh sawsawh in tuahmi thil (n.): formalisme.
phungphai (n.): ceremonielle love og riter.
phungphai, phunglam (n.): ceremoni. - Eksempel:
Tthitumhnak phungphai cu biakinn chungah an tuah =
Bryllupsceremonien blev udført i kirken.
phungphai ngei in tuahmi thil (adj.): ceremoniel, højtidelig.
phungphai tlai tuk i a ummi (adj.): opstyltet.
phungphai um theng loin tuahmi (adj.): uformel.
phungphai zul theng lo i umnak (n.): tvangfrihed.
phungrampi he aa pehtlaimi (adj.): konstitutionel,
forfatningsmæssig.
phungthlukbia (n.): talemåde, ordsprog.
phungthlukbia (n.): grundsætning, regel.
Phungthlukbia (n.): Ordsprogenes bog.
phunhrawmh a simi, zumhnak/ruahnak pakhat in pakhat ah
aa thlengmi (n.): proselyt.
phunlei in ti ahcun (adv.): nationalt.
phunphun (n.): stammer, arter, typer, klaner.
phunzai (v.): klage, beklage sig, reklamere, knurre, gøre vrøvl.
phunzai (v.): mumle.
phunzai (v.): mukke. - Eksempel: Ngakchia cu phunzai lo tein
an it = Børnene gik til sengs uden at mukke.
phunzai, duh lonak langhter, al (n.): protestere.
phunzai a duh ngaimi (adj.): utilfreds, misfornøjet.
phunzai huammi (n.): gnavpotte, brumbasse.
phunzai loin in ding i lungthin tuah (v.): affinde sig med. Eksempel: Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat chung
ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a tuah =
Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik ondt i
ryggen.
phunzainak (n.): klage.
phunzainak, duh lonak, alnak (n.): protest.
phunzakip (n.): hver stamme, art, slags, type, klan.
phur (n.): klynge af rødder (som af græs), klynge af bambus.
phur (v.): fælde et træ. - Eksempel: Thlitu hrang nih thingkung
a phur = En stærk storm fælder et træ.
phurh, phorh (v.): bære. - Eksempel: Na thil kan phorhpiak lai
= Jeg skal bære dine ting for dig.
phut (v.): forlange, kræve. - Eksempel: Pakhat le pakhat ding
tein i ti kha Pathain nih a kan phutmi a si = Hvad Gud kræver
af os, er at vi omgås hinanden retfærdigt.
phut (v.): at sprøjte vand ud af munden.
phuzep (n.): tinding.
phuzep, bep, cabek (n.): tinding.
pi (n.): bedste.
pi (n.): svigermor, svigermoder, svigerinde.
pi (suff.): suffix, der betegner kvindes/hundyrs modenhed. Eksempel: Nupi. - Arpi. - Vokpi. - Cawpi = Hustru. - Høne. So. - Ko.
pi (suff.): suffix, der angiver (adj.): stor, mægtig. - Eksempel:
Rampi. - Mipi. - Bawuipi = Et stort land. - Stor flok. - Stor
konge.
pi (suff.): suffix, der angiver (adj.): hoved-, første, permanent. Eksempel: Khuapi. - Lampi. - Innpi = Hovedby, hovedlandsby,
hovedstad. - Hovedvej. - Hovedbygning.
pi (suff.): suffix, der angiver (adverbier): ideen om storhed i
størrelse, grad, antal. - Eksempel: Mi tampi. - Mi nganpi = Et
meget stort antal mennesker. - En meget stor mand.
pi (suff.): suffix, der angiver: for, med, sammen med, i selskab
med. - Eksempel: Amah cu kan ngaihchiatpi. - Keimah nih ka
kalpi lai. - Keimah nih ka cipi hna lai. - Amah cu kan ttuhtpi lai
= Vi er kede af det for ham (vi har medfølelse med ham). - Jeg
skal tage ham med mig. - Jeg skal spise med dem. - Vi skal
sidde i selskab med ham (kondolere ham.
pi, nu/pa i a nu (n.): bedstemor.
pi chin (n.): oldemor.
pi/pu (n.): bedsteforældre.
piachimpiaktu sihni (n.): jurist, advokat.
piahzat hla in an sakmi (n.): opera.
piahzat/baisikup zoh i hmaisuang tthutnak (n.): parketplads.
piak (suff.): præposition brugt som et suffix, til at angive en
handling for andre. - Eksempel: Ca kan ttialpiak lai = Jeg skal
skrive et brev for dig.
pial, a ping i kal, tlau, lo lak i kal (v.): forvilde sig, strejfe om.
pial, mer, a ping i kal (v.): svinge, dreje.
pial, zulh tawnmi lam chuahtak (v.): afvige.
pialnak, zulh tawnmi lam chuahtaknak (n.): afvigelse, afdrift,
deviation.
pian, penh, pianh (v.): vige for, give efter for. - Eksempel: Na
piang (adj.): klar. - Eksempel: Nikhua a piang lai = Vejret vil
være klart.
piang tein, velhui lo tein (adj.): direkte. - Eksempel: Lehnak a
piangmi te ka pe = Giv mig et direkte svar.
piang tein chimmi (adj.): åbenlys, utvetydig.
piangpai tein a ummi (adj.): frisk. - Eksempel: Mithaizing cu
na piang ngai = Du er frisk her til morgen.
pianh, penh, pian (v.): vige for, give efter for. - Eksempel: Na
- 181 -
piano (n.): piano, klaver.
piano tumnak ha (n.): tangent.
piar thei (n.): pære.
piat, khachuan sen (n.): løg.
pih, pit (v.): at blive lukket, standset. - Eksempel: Ti a pih cang
caah kaa dang ah ka than a hau = Da vandet (nær os) er holdt
op med at flyde, må jeg hente det et andet sted.
pikpak (adv.): en ad gangen.
pil, tichung i pil (v.): synke. - Eksempel: Ti chungah a pil =
Han synker i vandet.
pilh (v.): dykke. - Eksempel: Ti ne hga khi na pih kho hnga
maw? = Kan du dykke til bunden af floden efter den fisk?.
pilh (v.): kvæste, støde, forslå. - Eksempel: Ka ke a pilh = Min
fod er kvæstet.
pilter (v.): sænke.
pilternak (n.): indrykning.
pimpem (adj.): lys og strålende. - Eksempel: A hmai var
pimpem tein a dir = Hun står med sit ansigt lyst og strålende.
pin (prep.): hinsides, på den anden side af. - Eksempel: Khi
tlang pin ah khin an khua cu a si = Deres landsby ligger
hinsiden (på den anden side af) den bjergkæde.
ping (adj.): forkert, gal. - Eksempel: Lam pingah a kal = Han
er gået den gale (forkerte) vej.
ping (adj.): sløv, dum. - Eksempel: Mi lungping a si = Han er
en sløv dreng.
ping (adj.): blokeret. - Eksempel: Kan ti paih a ping = Vores
vandrør er blokeret.
ping (adv.): tæt, tætvævet. - Eksempel: Ping tein an tthu = De
sidder tæt sammen.
ping-er (n.): klapperslange.
pinh (v.): sætte noget tæt sammen. - Eksempel: Facang kha
pinh tein nan phun lai = I skal plante risplanterne tæt sammen.
pinpi, cungpi (adv.): højt. - Eksempel: Vanlawng cu khaudawm
cungpi ah khin a zuang = Flyvemaskinen fløj højt over skyerne.
piphen (n.): sving.
piphen (n.): trapets.
pir (v.): pikke. - Eksempel: Ar nih kan sa a pir = En høne
pikker i vores kød.
pir, per (v.): at blive rejst op på den ene ende.
pistol (n.): pistol.
pistol thlaihnak a saphaw bawm (n.): pistolhylster.
piston (n.): stempel.
pit, pih (v.): at blive lukket, standset. - Eksempel: Ti a pih cang
caah kaa dang ah ka than a hau = Da vandet (nær os) er holdt
op med at flyde, må jeg hente det et andet sted.
pithlung (n.): spurv.
pithlur, ruahnak biapi bik (n.): motiv, tema. - Eksempel:
Baibal pithlur = Temaer fra Bibelen.
po (n.): buen på en fælde.
podar (n.): pudder.
poh (v.): være fremstående. - Eksempel: A ha a poh = Hans
tænder er fremstående.
poh, paoh (pron.): enhver, ethvert, hvad som helst, hvem der
end. - Eksempel: A duhmi poh ra u = Hvem der end vil, må
komme.
pohnak, puarnak, ruah a sur i thing a puar i a poh khi (n.):
bule.
poi: det er synd, det er en skam. - Eksempel: Na zawt cu a poi
ngai = Det er synd, at du er syg.
poi, duh lo, al (v.): have noget imod. - Eksempel: Kuak zu ning
poi lo, a poi lo, na lungrethei hlah: pyt med det.
poih (v.): løs: blive løsnet. - Eksempel: Caw hrennak hri a poih
= Rebet, som koen er tøjret med, er løsnet.
poih, pawih (v.): befrugte. - Eksempel: Tin Tin kha Tin Tum
nih fa a poih = Tin Tin blev befrugtet af Tin Tum.
poih, phoih, a tlek, a ttet (v.): trævle.
poipang, herhpang (n.): mulighed.
pok, pawh, pawk (v.): afrejse, begynde rejsen. - Eksempel:
pokhlet, pawkhlet (n.): flugtvej, flugtdør (en dør på siden eller
bagsiden af huset). - Eksempel: Pawkhlet in a zuang = Han
sprang ned fra flugtdøren.
politik ah kommunist phung lei a hoih deuhmi (adj.):
venstreorienteret.
politik party nih tuah an i timhmi le thil kalpi an timhning
(n.): valgprogram. - Eksempel: Politik aa cuhmi nih an party i
tinhmi le an tuah ding ning kha a chim hna = Kandidaten
forklarer sit partis valgprogram.
politik party pakhatkhat nih an tanhmi thil kan tuah lai ti i
zapi sin i an chimmi (n.): programpunkt (politisk).
politik tuahnak i bu sermi (n.): parti.
pom (n.): gulvbjælke.
pom (n.): blære, vable.
pom (v.): vable: få vable. - Eksempel: Ka hngete a pom = Min
lilletå får vabler.
pom, kalper (adj.): forenet, fælles, samlet.
pom, kuh, pawm (v.): omfavne, knuge, omfatte. - Eksempel:
Bawmte kha a nu nih a pawm = Et barn omfavnes af sin mor.
pom, pawm (v.): acceptere, bifalde. - Eksempel: Na ruahnak
chuahmi ka pom kho lo = Jeg kan ikke bifalde dit forslag.
pon (n.): dynge, bunke. - Eksempel: Lung pon = En dynge sten.
pon (n.): stak. - Eksempel: Capawl pon khat = En halmstak.
pon, on (v.): stakke, stable, dynge op. - Eksempel: Thing kan
on/pon = Vi stabler brænde.
pon, pawn (v.): stable. - Eksempel: Thing kan pon = Vi
stablede træet.
pon, pumh (v.): ophobe, dynge sammen. - Eksempel: Lung a
pon hna = Hun dyngede stenene sammen.
pon, thingpon (n.): stabel, dynge.
ponghnak (n.): forvridning.
pop he aa pehtlaimi (adj.): pavelig.
pop uknak (n.): pavedømme.
Pope a hun changtu Roman Catholik biaknak bawi (n.):
kardinal.
Pope aiawhtu (n.): nuntius.
pope he aa pehtlaimi thil (adj.): pavelig.
Pope nih nawlbia a chuahmi (n.): bulle.
pope rian (n.): pontifikat.
Pope umnak Rom khua chung i a ummi (n.): Vatikanet.
por (v.): betændt: blive betændt. - Eksempel: Ka hma a por =
Mit sår blev betændt.
porh (v.): overdrive. - Eksempel: A theihmi bia a porh = Han
overdrev, hvad han hørte.
porh (v.): have mavetilfælde. - Eksempel: Ka paw a ka porh =
Jeg har et mavetilfælde.
porh, pawrh (v.): at have luft i maven og mavepine. Eksempel: Kawlhra nih ka paw a ka pawrh = Søde kartofler
giver mig mavepine.
porhlaw (adj.): vigtig, kry, stolt, pralende, pralvorn. Eksempel: A Kawlholh thiam aa porhlaw = Han praler om sit
gode burmesisk.
porhlaw, pawrhlaw (v.): stolt: være stolt af. - Eksempel: A
suimilam thar kha aa pawrhlaw = Han er stolt over sit nye ur.
porhlawmi, a ruam a kaimi (adj.): bydende, myndig, arrogant.
porhlawt, pawrhlawt (n.): stolthed. - Eksempel: Porhlawt le
ruamkai hi an tthahnem lo = Stolthed og arrogance er unyttige.
- 182 -
porhlawt, pawrhlawt (v.): prale. - Eksempel: Ahohmanh
porhlawt a duh ahcun = Hvis nogen ønsker at prale ....
porhlawtnak (n.): stolthed, indbildskhed.
porhlawtnak, man le mah i zumh, pawrhlawtnak (n.):
indbildskhed, praleri, arrogance.
porhlawtnak, ruamkainak (n.): forfængelighed.
porhlawtnak lungthin ngeih lo, toidornak (n.): beskedenhed,
fordringsløshed.
porhnak, pawrhnak (n.): pral, praleri, arrogance.
pornak (n.): smitte, infektion.
porso lo (v.): desinficere, rense.
porsotertu zawtnak rungrul thattu si (n.):
desinfektionsmiddel.
porter (v.): smitte, inficere.
potasim (n.): kalium.
profet, hmailei thil a hmu khotu (n.): seer, profet.
profet he aa pehtlaimi (adj.): profetisk.
Protestant Khrihfa zumhning (n.): protestantisme.
pu (n.): silke. - Eksempel: Pu la = Silketråd.
pu (n.): svoger.
pu, hringtu pa i a pa (n.): bedstefar.
pu, nupi pa (n.): svigerfader.
pu, put (v.): bære. - Eksempel: Khi lung put khawhnak ah khin
mi pahnih a herh = Der skal to mænd til at bære den sten.
pu, put (v.): bringe. - Eksempel: Cafung pakhat in rak pu =
Bring en pen.
pu bantuk a simi la (n.): rayon, kunstsilke.
pu rungrul (n.): silkeorm.
pu rungrul eimi thingkung (n.): morbær.
pu rungrul nih an sakmi inn (n.): kokon.
pua, puak, pawk (v.): bære på ryggen. - Eksempel: Nau aa
pawk i a kal = Hun gik væk bærende et barn på ryggen.
puai (n.): festival, fest, højtid.
puai, lawmhnak he aa pehtlaimi (adj.): festlig.
puai ah nuam ngaiin a ummi (n.): svirebroder.
puai i nuam ngaiin umnak (n.): gilde, sold.
puai nganpi (n.): fest, pomp og pragt.
puai tuah, conglawmh (v.): fejre, højtideligholde.
puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa bik tu, khuang hla
tlai (n.): primadonna.
puai tuahnak zanriah ngan (n.): banket.
puai tuahpiak, conglawmh (v.): fejre. - Eksempel: Mo cu a
hawile nih puai an tuahpiak = Bruden blev fejret af sine venner.
puai tuahpiak, khualtlung mileng rawl ei sawm, tuammuai,
lawmhter (v.): underholde.
puak, pawk, pua (v.): bære på ryggen. - Eksempel: Nau aa
pawk i a kal = Hun gik væk bærende et barn på ryggen.
puak, puah (v.): gå af. - Eksempel: Meithal a puah kha na thei
maw? = Hørte du bøssen gå af?.
puam (adj.): stor. - Eksempel: Kuak puampi a zu = Han ryger
en stor pibe.
puam (adj.): stolt. - Eksempel: Mi lungpuam a si = Han er en
stolt mand.
puan (adj.): lavvandet.
puan (n.): kappe, kåbe, sjal, klæde.
puan, vorhmi puan (n.): tæppe.
puan aa tahning (n.): vævning. - Eksempel: Inn i tahmi puan
cu a hmang a var = Hjemmevævet tøj har en løs vævning.
puan aih, hnipuan pek (v.): klæde, beklæde.
puan hmul thipthepte a lum ngaimi, flanel puan (n.): flonel.
puan in hmanleknak (n.): semafor.
puan pante hma tuamnak i an hmanmi (n.): gaze.
puan tahnak la fabricate, la (n.): stof.
puan tthitnak la, la (n.): tråd.
puan zungtthit (n.): søm.
puan zungtthit ngei lomi (adj.): sømløs, uden søm.
puanbu, rizai (n.): vattæppe.
puanchia (n.): klud.
puang (v.): vise sig. - Eksempel: Zanlei sang ah sakhi lo ah an
puang = Om aftenen viser hjorte sig på marken.
puang (v.): afsløres. - Eksempel: A fir a puang = Hans tyveri
blev afsløret.
puang (v.): blive pikeret, blive fornærmet. - Eksempel: A ing a
puang = Han er fornærmet (ved at høre, at han ikke er
inviteret).
puanhmai, cahmai (n.): side. - Eksempel: Cahmai pakhat
lawngah khan ttial = Skriv kun på den ene side af papiret.
puansen (n.): broderet silkesjal.
puanthan (n.): klæde, stof. - Eksempel: Angki caah puanthan
kan caw lai = Vi skal købe langt stof til et skørt.
puanthan (n.): stofrulle. - Eksempel: Puanthan in ka cawk lai
= Jeg skal købe en stofrulle.
puantlang (n.): søm, kant.
puantlang (n.): hvidt bomuldssjal med to sorte striber i midten.
puantlang, tawnrolh tlang, tlang (n.): kant.
puantlang bil thit (v.): sømme, kante. - Eksempel: A angki
tlang cu kun in a thit = Tøjet var håndsømmet.
puantlang kawm (n.): ægkant.
puanttial (n.): stribet sjal, halvt bomuld og halvt silke.
puanzar kha zar peng (adj.): under sejl.
puanzar lawng (n.): sejlbåd.
puar, hran, sahrang bantuk i um, zangfahnak ngei lo tuk,
thah, biachim (adj.): brutal.
puar, pawr (v.): bule ud, svulme, bugne. - Eksempel: A angki
zal kha epal a khat i a puar = Hans lomme svulmer af æbler.
puarnak, pohnak, ruah a sur i thing a puar i a poh khi (n.):
bule.
puarter, sauter, kauhter (v.): udvide.
puh, chuahter ti i ruah (v.): tilskrive. - Eksempel: A sunghnak
kah vanchiat ruangah a si tiah a ruah, vanchiat a puh = Han
tilskrev sin fiasko dårligt held.
puh, sual puh (v.): hævde.
puh, sual puh (v.): beskylde, anklage. - Eksempel: Fir an puh
= De beskyldte ham for tyveri.
puhcik (n.): vorte.
puhnak (n.): beskyldning.
puk (v.): kysse. - Eksempel: Kaan puk lai = Jeg kysser dig.
pul (n.): epidemi. - Eksempel: Kum 1918 ah Lai Tlang ah pul a
tlung = Der var en influenzaepidemi i Chin Bjerge i 1918.
pul (v.): at blive ramt og dø af pest i stort tal. - Eksempel: Ar an
pul = Høns døde af pest i stort tal.
pulh (v.): at dø i stort tal. - Eksempel: Kan ar an pul caah ar
kan ngei ti lo = Fordi vores høns døde i en epidemi, har vi høns
længere.
pum (adj.): rund. - Eksempel: Vawlei a pum, a per lo = Jorden
er rund, ikke flad.
pum (adv.): personligt. - Eksempel: Zung ah na pum in na
chuak lai = Du må fremstå i retten personligt.
pum (n.): cirkel. - Eksempel: Na ca ah pum pakhat in suai tuah
= Tegn en cirkel på dit papir.
pum (n.): tømmerflåde. - Eksempel: Pum in tiva kan tan = Vi
sætter over (krydser) floden på en tømmerflåde.
pum (v.): samle. - Eksempel: Kan i pum lai = Vi skal samles.
pum (v.): tilbede, holde gudstjeneste. - Eksempel: Kan i pum lai
= Vi skal til gudstjeneste.
pum (v.): samle, sammenkalde. - Eksempel: Na hawile na pum
kho hna hnga maw? = Kan du sammenkalde dine venner?.
pum, takpum (n.): krop, legeme.
- 183 -
pum chung i umter (v.): indeholde. - Eksempel: Hi cauk
chungah hin London kalnak hngalhnak bia a um = Denne bog
indeholder oplysning om rejse til London.
pum chung rianttantu thil he aa pehtlaimi (adj.): organisk.
pum chungin chuahternak (n.): udskillelse, afsondring.
pum cung i mawngcik i chunhmi (n.): tatovering.
pum hlai thiammi sibawi (n.): kirurg.
pum hlai thiamnak (n.): kirurgi.
pum hlainak (n.): operation.
pum hlainak lei he aa pehtlaimi (adj.): kirurgisk.
pum in hmuhtonmi zeihmanh a ngeih lomi (adj.): uerfaren.
pum in hngalh khawhnak (n.): følsomhed.
pum in hngalh khawhnak i ngeimi, hngalhnak a ngeimi
(adj.): følsom, modtagelig.
pum in hngalhnak (n.): sans. - Eksempel: Pum in hngalhnak
pa nga hna cu hmuhnak, rim theinak, a thawtnam theihnak, hna
in theihank le tongh in theihnak an si = De fem sanser er syn,
lugtesans, smag, hørelse og følesans.
pum in hun langhter (v.): udtrykke. - Eksempel: Inn nih a satu
ruahnak kha a pum in a hun langhter = Bygningen udtrykker
arkitektens ide.
pum in siseh lungthin in siseh fahnak inmi (n.): nød, sorg,
lidelse, pine, kval, kvide.
pum in tuahmi (v.): øve, træne.
pum le mui i thlen (v.): forvandle. - Eksempel: Buluk cu
sawngpate ah an i thleng = Haletudser forvandles til frøer.
pum le mui i thlennak (n.): forvandling, metamorfose. Eksempel: Buluk kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i
thlennak in a si = Haletudser bliver til frøer ved metamorfose.
pum nawm lillial i a ummi (adj.): trind, buttet, fyldig.
pum nawn lillial in ser (v.): fylde.
pum ngandamnak ca i pum in tuahmi, thiamnak ca i
cawlcanghnak, tuah lengmangmi (n.): øvelse.
pum nih an huatmi (adj.): allergisk. - Eksempel: Penicillin cu
a pum nih a hust = Han er allergisk over for penicilin.
pum nih huatnak (n.): allergi.
pum nuamhnak a duhmi (adj.): sensuel, sanselig.
pum nuamhnak lawng a duhmi (adj.): sanselig, vellystig.
pum nuamhnak lawng duhnak (n.): sanselighed.
pum pakhat tlinnak caah a a herhmi thil (adj.): uadskillelig,
integrerende.
pum tling i ser (v.): integrere.
pum tling i sernak (n.): integration.
pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning cawnak (n.):
anatomi.
pumchung thihri (n.): blodkar.
pumchung thlipeng tete zawtnak (n.): bronkitis.
pumh (v.): sammenkalde, samle.
pumh, hmunkhat i thil pumh (v.): samle, indsamle, samle på.
pumh, khawmh (v.): samle.
pumh, pon (v.): ophobe, dynge sammen. - Eksempel: Lung a
pon hna = Hun dyngede stenene sammen.
pumh, pumhnak kawh (v.): sammenkalde, indkalde (til møde).
pumh hao, pumhnak tuah tik i a haotu si (v.): præsidere, føre
forsædet.
pumhkhawmh (v.): samle.
pumhnak (n.): møde, forsamling, sammenkomst.
pumhnak tuah tik i a haotu si, pumh hao (v.): præsidere, føre
forsædet.
pumlei he aa peh tlaimi thil (adj.): legemlig, korporlig. Eksempel: Pum in inmi dantatnak = Legemlig (korporlig)
afstraffelse.
pummi (n.): forsamling, menighed.
pummi thil pakhat an cheumi i cheu khat (n.): sektor.
pumn vennak ca i thir in tuahmi pum khuknak, thir angki
(n.): rustning, brynje.
pumpak a si lomi thil (adj.): upersonlig.
pumpak a simi (adj.): privat, privat-. - Eksempel: Mah bing
mawttawka = Privatbil.
pumpak cio in (adv.): individuelt, enkeltvis.
pumpak cio in Roman Catholic kardinal pawl, Pope thim
awk ca i an i pumhnak hmun cio (n.): konklave.
pumpak ta a simi (adj.): personlig. - Eksempel: Pumpak
cakuat = Personligt brev.
pumpak thil cozah nih chuh i ngeih (v.): nationalisere.
pumpak thil, mah chung thil a simi (adj.): intim.
pumpuluh tuknak fung (n.): bat, boldtræ.
pumpululh (n.): fodbold, bold.
pumpululh bantukin a pummi, a pummi (adj.): rund.
pumpululh chuih tik i a out out lo zohtu, an tongh tongh lo
zohtu (n.): linjevogter.
pumrua (n.): skikkelse. - Eksempel: Aman cu mi pumrua
nganpi a si = Han er en mand af stor skikkelse.
pumrua a tthami (adj.): net, pæn, præsentabel. - Eksempel:
Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a si = Hun er en pæn ung
kvinde.
pumrua umtuning (n.): konstitution.
pumsa duhnak, duhnak tthawng (n.): lyst, begær, liderlighed.
pumsa duhnak aa sum lomi (adj.): vellystig, liderlig, lysten.
pumsa in, thil in (adv.): materielt.
pumsa lei thil siseh a ruat tukmi, vawlei cung thil siseh
(adj.): kødelig, sanselig.
pumsa nuamhnak duhmi, a hurmi (adj.): lysten, liderlig,
vellystig.
pumsa nuamhnak i a hleihluat in um tuk, din einak lei ah a
si khun (n.): udsvævelse.
pung (v.): parre sig, have samleje.
pung (v.): at besøge nogen og blive der om natten.
pung, thil khumhnak i hmanmi thingkuang (n.): beholder,
container, dåse, dunk. - Eksempel: Zinan pung =
Petroleumsdunk.
pungsan (n.): model. - Eksempel: A mawttawka cu tunai bik
pungsan a si = Hans bil er den nyeste model.
pungsan (n.): måde. - Eksempel: Mary cu a sam pungsan thar
in aa tom = Mary bærer sit hår på en ny måde.
pungsan (n.): plan og beregning for en bygning.
pungsan, pumrua (n.): form, facon, skikkelse. - Eksempel:
Epal cu a pungsan banhla he aa dang. - Vawlei cu pungsan a
ngei lo = Et æble er forskelligt i form fra en banan. - Jorden
havde ingen form.
pungsan i canter (v.): forme.
pungsan ngei lomi (adj.): uformelig, formløs.
pungsan tthalo (n.): misdannelse. - Eksempel: Kengkul hi
pungsan ttha lo a si = Pukkelryg er en misdannelse.
pungsuai (v.): planlægge. - Eksempel: Khuachung lam an
umtuning ding kha pungsan a suai hna = Han planlagde byens
gader.
pungzam (v.): udbrede.
punh (v.): samles.
pupa (n.): forfader.
puppululh tuknak fung, reket (n.): ketsjer.
pupuhlut, tutuhlut, zunthil (n.): blære.
pura (n.): pagode.
purh, thukpi in kawl (v.): undersøge, sondere.
purphiar (v.): at købe korn fra andre landsbyer i tider med
fattigdom og hunger.
put, pu (v.): bære. - Eksempel: Khi lung put khawhnak ah khin
mi pahnih a herh = Der skal to mænd til at bære den sten.
- 184 -
put, pu (v.): bringe. - Eksempel: Cafung pakhat in rak pu =
Bring en pen.
put, pu (v.): holde. - Eksempel: Hi cauk hi rak pu ta = Hold
denne bog.
put, rit ngaiin hnuh (v.): slæbe.
puttinan (n.): mynte.
putu (n.): svigerfar og svigersøn. - Eksempel: An putu in an kal
= Både svigerfar og svigersøn er gået.
putu (n.): bringer. - Eksempel: Ahodah ca putu cu a si? =
Hvem er bringeren af brevet?.
- 185 -
R
ra (adj.): blændet (af solen). - Eksempel: Ka mit a ra = Mine
øjne er blændet af sollys.
ra (n.): svovlbønne.
ra, rat, hika ah hin ra (v.): komme. - Eksempel: Hika a hin ra
tuah = Kom herhen.
ra, vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi (n.): le, høle.
ra-hang (n.): gæret saft af svovlbønner.
raak (v.): råbe ad nogen, true.
raak (v.): græde af smerte og frygt. - Eksempel: Ngakchia a
thin a phang i a raak = Barnet er bange og græder.
raang (adj.): hvid. - Eksempel: Angki raak a hruk = Han tager
en hvid skjorte på.
radio (n.): radio.
radio chuahnak tahning (n.): kortbølge.
radio hri zammi (n.): antenne.
radio in biachim, thanh (v.): sende (i radio).
radio ngaih (v.): stille ind. - Eksempel: VOA kha ngai = Stil
ind på Voice of America.
rai (adj.): drægtig. - Eksempel: Kan rangpi a rai = Vores
hoppe er drægtig.
rai (n.): pest, smitsom sygdom. - Eksempel: Ralse le ngaleo cu
rai an si = Kopper og kolera er smitsomme sygdomme.
rai (n.): dæmon, ånd.
rai, rei (v.): gnave hul (om rotte).
rai biaknak, khuachia biaknak (n.): animisme.
rai i thawi, hlawt, ngol (v.): ofre.
raibia (n.): animister, åndedyrkere.
raifanh si (n.): malariamedicin.
raifanh si a kha ngaimi (n.): kinin.
raifanh zawtnak (n.): malaria. - Eksempel: Kawlram ah
raifanh a tam = Malaria er almindelig i Myanmar.
raih (v.): bedække.
raise khan si chunh (v.): vaccinere.
raise khan si chunhnak (n.): vaccination.
raise zawtnak (n.): kopper.
raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi (n.): byld.
raite (n.): citron.
raite hang le thanthling cawhmi (n.): limonade.
raite kung (n.): citrontræ.
raithawi (v.): ofre til den vrede ånd, der forårsager sygdom.
raithawinak, hawi dang zawnruah ruang i mah nih harnak
le fahnak inmi (n.): offer.
raithawinak ca i thahmi sa, rawhnak le thihnak a ingmi (n.):
offer.
rak (adv.): imperativ partikel. - Eksempel: Cauk kha rak pu. Rak kal = Kom med bogen. - Gå.
rak (adv.): partikel, der angiver fortid. - Eksempel: Nikum ah
hi rang hi ka rak cawk = Jeg købte denne hest sidste år.
rak bawh, a thli tein bawh ziar (v.): ligge på lur, lure.
rak chawnh, biakchawnh (v.): hilse.
rak chimchungnak (n.): forudsigelse.
rak co kanh (v.): optage. - Eksempel: Thutnak kan duhmi kha
an kan co kanh = Vore yndlingssæder var optaget.
rak hmuh cia lomi (adj.): uforudset.
rak hmuhchung (v.): forudse.
rak hmuhtonmi le cu hmuhtonnak thawngin hngalhnak
hmuhmi a ngei lomi (adj.): uerfaren.
rak hmuhtonmi le cu hmuhtonnak thawngin hngalhnak
hmuhmi a ngei lomi (n.): uerfarenhed.
rak hngalh chung (v.): vide forud.
rak hngalh chungnak (n.): forudviden.
rak i ruahchan lomi, ruah lopi in a hung ummi (adj.):
uventet.
rak lawmh, rak thangtthat (v.): hylde.
rak leh ve loin i in (adj.): passiv.
rak ngiat chung (v.): rekognoscere.
rak ngiat chungnak, rak zoh chungnak (ralkap lei ah a si
khun) (n.): rekognoscering.
rak ruachungnak (n.): fremsyn, forudseenhed.
rak ruah bal lomi (adj.): uanet, uventet.
rak ruahning khan (adv.): formodentlig, antagelig.
rak si hmasaning chung i tlak tthan (v.): falde tilbage.
rak sining chung i tlak tthannak (n.): tilbagefald.
rak tan, rak tlaih, a karlak i rak ton (v.): opsnappe, opfange.
rak tehchungnak (n.): forsmag.
rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in pek (v.): betro.
rak zokhenh tiah fialmi tangka rak fir (v.): begå underslæb.
ral (n.): modstander, fjende. - Eksempel: Amah cu ka ral a si lo
= Han er ikke min modstander.
ral (n.): krig. - Eksempel: Vawleicung ral pahnihnak = Anden
verdenskrig.
ral (n.): den anden side af floden. - Eksempel: Tiva ral ah a kal
= Han gik over på den anden side af floden.
ral (n.): modstående side, siden overfor. - Eksempel: Kan ral
tlang ah khin an kal ka hmuh = Jeg så dem gå på bjerget over
for os.
ral (v.): smelte, opløses. - Eksempel: Cite cu ti chungah a ral =
Salt opløses i vand.
ral, dohtu (n.): rebel, oprører.
ral, huatu (n.): fjende.
ral, pakhat le pakhat aa ralmi (n.): modstander.
ral, raltuknak (n.): krig.
ral a simi (adj.): fjendtlig.
ral an i tuk i ahohmanh nih an uk veve lomi an karlak i a
ummi ram khi (n.): ingenmandsland.
ral chim, ral tuk, doh (v.): angribe.
ral chimnak (n.): invasion, indfald.
ral chimnak, tuknak, dohnak (n.): angreb.
ral chimtu, tutu, dohtu (n.): angriber.
ral doh, ral tuk (v.): kæmpe, bekæmpe, slås.
ral doh awk i timh cia i a ummi (adj.): kampberedt.
ral doh tik i a namtu lei si (n.): angreb. - Eksempel: Ral kan va
namhna cu ttha tein timhmi a si = Angrebet, som vi iværksatte
mod fjenden, har været godt planlagt.
ral doh, ral tuk, velh, i tongh, taza i cuai (v.): kæmpe,
bekæmpe, slås, skændes.
ral dohnak tilawng a hmemi, ti puan i hmanmi (n.):
kanonbåd.
ral fir (n.): guerillasoldat.
ral hriamnam (n.): ammunition.
ral i dohnak, i tuk i dohnak (n.): fjendtligheder.
ral i tuknak i phenhnak vawlei pawng vampang bantuk (n.):
brystværn.
ral lio ttihnung a simi hmun i him tein al khawhnak ding
- 186 -
nawl ca in pekmi (n.): lejde, frit lejde.
ral nih chim (v.): invadere, overfalde, angribe.
ral nih zeidah an tuah tiah a va ngiatu thlahmi (n.): spejder.
ral tei, tei (v.): besejre, overvinde.
ral thawhnak (n.): opstand, oprør.
ral tthatternak, lungthawhternak (n.): tilskyndelse,
incitament.
ral tuknak, raldohnak (n.): strid, slagsmål, kamp.
ralbawi, an cung bawi aiawh in rian a ttuanmi, a tam bik cu
captain an si (n.): adjudant.
ralbawi, kanal (n.): oberst.
ralbawi bo hnih (n.): løjtnant.
ralbawi bo thum benh, haotu (n.): kaptajn.
ralbawi ngan, colonel (karnel) cung (n.): general.
ralbawi ngan bik (n.): marskal.
ralbawi ngan bik changtu (n.): feltmarskal.
ralbawi nih sinum aa chiahmi (n.): oppasser.
ralca (n.): lerkrukke (glaseret).
ralchan (n.): den anden side af dalen. - Eksempel: Kan ralchan
tlang an ni a chuak cang = Solen er stået op på den anden side
af dalen.
ralchanh (v.): støde sammen, tørne sammen, kollidere. Eksempel: An ruahning aa ralchanh zungzal = Deres meninger
tørner altid sammen.
ralchanh (v.): støde sammen, være i modstrid med hinanden.
ralchanh (v.): modarbejde, modsige, bekæmpe, opponere. Eksempel: Pakhat le pakhat bia an chim ah an i ralchanh
lengmang = De modarbejder/modsiger hinanden, når de taler.
ralchanh, doh (prep.): imod. - Eksempel: A ka doh; a ka
ralchanh = Han er imod mig.
ralchanh, doh (v.): kappes.
ralchanhtu (n.): opponent, modstander.
ralchia (n.): kujon, kryster. - Eksempel: Miralchia a si = Han
er en kryster.
ralchia ngaiin (adv.): fejt, krysteragtigt.
ralchiatnak (n.): krysteragtighed, fejghed, frygtsomhed.
raldai (v.): fred: stifte fred. - Eksempel: Ral a dai cang =
Krigen er slut (lit. blevet stille).
raldaihnak (n.): våbenhvile, våbenstilstand.
raldoh (v.): kæmpe, krig: føre krig.
raldoh a ttha lo tiah a tangmi (n.): pacifist.
raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin a zummi pawl
zumhning (n.): pacifisme.
raldohnak (n.): kamp.
raldohnak, dohnak (n.): krig. - Eksempel: Vawlei-cung dohnak
pahnihnak ah minung tampi a thi = Under anden verdenskrig
døde mange mennesker.
raldohnak, ral tuknak (n.): strid, slagsmål, kamp.
raldohnak hmun (n.): slagmark.
ralfir (n.): guerillakrig, guerilla.
ralhau (n.): vold, bolværk.
ralhau, him tein vennak (n.): forsvar, værn.
ralhau, ruhkhulh (n.): citadel.
ralhau chimhnak i an hmanmi thil (n.): murbrækker.
ralhau in, kulh (v.): befæste.
ralhau in kulhnak, kulhnak (n.): fæstningsværk, befæstning.
ralhriamnam (n.): våben.
ralhruang (n.): fæstning.
ralhruang a ngeimi inn nganpi (n.): borg.
ralhruang ngeimi hmun (n.): fort, fæstning, borg.
ralhruang thing in kulhmi, ralhruang kulhnak (n.): palisade.
ralkah (adj.): overfor, vis a vis.
ralkap (n.): soldat, kriger.
ralkap a si lomi hna, ramchung mi (n.): civil person, civilist.
ralkap a zammi, zammi (n.): desertør.
ralkap bantukin cawpiaknak a ngei vemi, khuavengtu ca i
vengtu pawl (n.): milits.
ralkap bawi, captain cung, colonel tang (n.): major.
ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi (n.): regiment.
ralkap ca i mi thar lak (v.): rekruttere, hverve.
ralkap cer (n.): parade.
ralkap cer an cawnter hna (n.): eksercits. - Eksempel: Ralcap
cer an cawng = Tropperne holdt eksercits.
ralkap cer i an kal bantuk i kal (v.): marchere.
ralkap chung bawi si ding a cawng liomi (n.): kadet.
ralkap chung bu khat (n.): korps.
ralkap chung i saupi rian a ttuan i pension a lami (n.):
veteran.
ralkap chung i tirawl le thilri zokkhenhtu (n.): kvartermester.
ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkap biaceihtu hna
nih bia an ceih hna i an phuah hna khi (n.): krigsret.
ralkap lei a simi (adj.): militær. - Eksempel: Ralkap si ding
cawnpiaknak = Militær træning.
ralkap lei tthawnak, ralkapbu (n.): styrke (politi-, troppe-).
ralkap nih an ran i cawn chungmi khor (n.): bunker.
ralkap nih kulh (n.): belejring.
ralkap nih kulh, kulh (v.): belejre.
ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun (n.): forpost.
ralkap pawl nan umnak inn ah um cang u ti i zan i kawhnak
muko aw (n.): tattoo, tappenstreng.
ralkap phortu tilawng (n.): troppetransportskib.
ralkap tho cang u tiin tummi muko aw (n.): reveille.
ralkap thong khat bu (n.): bataljon.
ralkap tla thar rangrut (n.): rekrut.
ralkap tlawmpal tlawmte an i kahnak (n.): skærmydsel,
træfning.
ralkap uknak upadi (n.): undtagelsestilstand, krigsretstilstand.
ralkap umnak ca i in saupi artlang in sakmi hna (n.):
kaserne.
ralkap zal (n.): tornyster.
ralkapbu (n.): hær, brigade, militær, trop.
ralkapbu le ralhapbu i tuk, i doh, i tuk (n.): kamp.
ralkapbu mi sawm nga tluk (n.): deling.
ralkapbu uktu bawi (n.): kommandant.
ralnak, i dohnak, i huatnak (n.): modstrid.
ralrem (n.): fredsslutning.
ralremnak (n.): forsoning.
ralremtu (n.): mægler.
ralrin, ralring (adj.): forsigtig. - Eksempel: Naa chawhnak naa
ralrin a hau = Du bør være forsigtig med at gå.
ralrin lo (adj.): ligeglad, skødesløs.
ralrin lo piin a hung ummi, khulrang tuk in tuahmi thil
(adj.): ubesindig, overilet.
ralrin lonak, a remning hngalh lonak (n.): indiskretion.
ralrin pek (v.): advare.
ralrin peknak a simi (adj.): advarende, formanende.
ralring, hrial (v.): vogte sig. - Eksempel: Uico kha hrial =
Vogt dig for hunden.
ralring, ralrin (adj.): forsigtig. - Eksempel: Naa chawhnak naa
ralrin a hau = Du bør være forsigtig med at gå.
ralring tein, felfai tein, ttuanmi rian (adj.): flittig,
samvittighedsfuld.
ralring tein a ummi (adj.): opmærksom.
ralring tein aa venmi, aa ralringmi (adj.): årvågen,
påpasselig, agtpågivende.
ralring tein tuah lomi (adj.): sjusket.
ralring tein tuaktan a haumite, a nem hniphnepmite, aa
dawhmite (adj.): delikat, vanskelig. - Eksempel: Tuaktan ngai
- 187 -
a haumi thil har cu saya nih ralring tein a tuaktan = Læreren
behandlede det vanskelige problem omhyggeligt.
ralring tein um (v.): bekymre sig.
ralring tein umnak (n.): beredthed, beredskab.
ralringmi (adj.): omhyggelig, påpasselig, forsigtig.
ralringte le fimte i um, hliphlau (adj.): årvågen, vaks.
ralrinnak (n.): omhu.
ralrinnak (n.): advarsel. - Eksempel: Ralrinnak an pek = Han
fik en advarsel.
ralrinnak pek (n.): varsel. - Eksempel: Na kal hlanah thla khat
ralrinnak na kan pek lai = Du skal give en måneds varsel, inden
du rejser.
ralrinnak pekmi (n.): advarsel.
ralrinnak peknak (n.): forsigtighed. - Eksempel: Lam kha
ralring tein na tan lai = Gå over vejen med forsigtighed.
ralrinnak rak pek chung (v.): advare.
ralrinnak rak pek chungnak ca i tuahmi (adj.):
forsigtigheds-, sikkerheds-.
ralrinpeknak (n.): advarsel. - Eksempel: Thil a rak tonmi kha
na caah ralrin petu si seh = Lad hans erfaring tjene som en
advarsel for dig.
ralsa (n.): fare. - Eksempel: Ralsa na ka lak = Du bringer mig i
fare.
ralteinak (n.): sejr.
raltha (adj.): tapper, modig.
ralthawh, raltho (v.): oprør: gøre oprør mod, krig: erklære
krig, starte krig.
ralthawhnak (n.): krig, oprør, opstand. - Eksempel: Kayin
ralthawhnak kum 49 a si cang = Kayin'erne har været i oprør i
49 år.
raltho (v.): oprør: gøre oprør. - Eksempel: Kachin zong ral an
tho ve = Kachin'erne gjorde også oprør.
ralttha (adj.): dristig, tapper, frimodig, tapper. - Eksempel: A
ral a ttha = Han er modig.
ralttha (adj.): frimodig, dristig. - Eksempel: A ral a ttha = Han
er tapper.
ralttha (n.): en modig person.
ralttha ngai, ttih ngei lo (adj.): uforfærdet, frygtløs.
ralttha ngaiin (adv.): tappert, uforfærdet.
ralttha ngaiin tuahmi (adj.): heroisk, heltemodig.
ralttha ngaiin tuahmi thil (n.): dåd, bedrift. - Eksempel:
Ralkap cu ralttha nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek =
En soldat blev dekoreret for sine bedrifter.
raltthami (adj.): modig, tapper.
raltthami, a ral a tthami (adj.): tapper.
raltthat, hruh ngamh deuh, ninghngal, ngamh (adj.): dristig.
raltthatnak (n.): mod, tapperhed, ridderlighed, dristighed,
heltemod, uforfærdethed, frygtløshed.
raltthatter, lungthawhter (v.): anspore, ægge, tilskynde,
incitere.
raltu (v.): krig: være i krig. - Eksempel: Japan le USA ral an
rak i tu = Japan og USA var i krig med hinanden.
raltu lo pawl (n.): nonkombattant.
raltuk, tuk (v.): angribe.
raltuk a thiammi (n.): taktiker.
raltuk i tim in umnak (n.): mobilisering.
raltuk thiamnak (n.): taktik.
raltuknak, i dohnak (n.): konflikt, strid, kamp.
raltuknak ca i umtuning tuaktanning (adj.): strategisk.
raltuknak caah i timhtuah, hmun kip ka kip i i chiah i phurh
(v.): mobilisere.
raltuknak hmun (n.): krigsskueplads, kampplads.
raltuknak hriamnam (n.): bevæbning.
raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomi zawtnak (n.):
granatchok.
raltuknak lei he aa pehtlaimi (adj.): taktisk.
raltuknak lei i thiamnak, khuakhan thiamnak (n.): strategi.
raltuknak lei i thiamnak a ngeimi (n.): strateg.
raltuknak leiin (adv.): strategisk.
raltuknak ngol ta caan (n.): våbenstilstand.
raltuknak tengh (n.): tank.
raltuknak tilawng (n.): krigsskib.
raltukning phun khat hlanlio i an rak hmanmi (n.): falanks.
raltunak ngol ta chung (n.): våbenstilstand.
raltunak tilawng, hrawktu (n.): destroyer.
ralven (v.): respektere. - Eksempel: Amah cu pasal ralven a
thiam ngai = Hun forstår at respektere sin mand.
ralven, ralveng (v.): vogte, bevogte, beskytte.
ralven caan (n.): vagt.
ralveng (n.): vagt.
ralveng, ralven (v.): vogte, bevogte, beskytte. - Eksempel:
Pathian nih ral in veng ko seh = Må Gud beskytte dig mod dine
fjender.
ralvengtu (n.): eskorte, ledsager, patrulje, vagt, beskytter.
ralvengtu ca i thiah (v.): postere. - Eksempel: Vuanzi zung
innka congh ah ralkap pakhat an thiah = En soldat blev
posteret ved døren til ministerens kontor.
ralvengtu hna umnak hmun (n.): post. - Eksempel: Ralvengtu
nih a umnak kha a kaltak kho lo = Vagten kan ikke forlade sin
post.
ralvenh, zulh, thlah (v.): eskortere, ledsage.
ralvennak (n.): vagt, beskyttelse.
ralvennak inn (n.): vagtbygning.
ralvennak innsang (n.): vagttårn.
ralzam (n.): flygtning. - Eksempel: Amah cu ralzam a si = Han
er flygtning.
ram (adj.): grådig. - Eksempel: Sa a ram = Han er en grådig
kødspiser.
ram (n.): græs. - Eksempel: Caw nih ram an ei = Køer spiser
græs.
ram (n.): land. - Eksempel: Ramtampi an tlawn = De besøgte
mange lande.
ram (n.): territorium.
ram, cheumi, vawlei (n.): lod, jordlod. - Eksempel: Vawlei bite
a ngei = Han har en lille jordlod.
ram, pennak (n.): rige, område.
ram, sattil rawl (n.): foder.
ram a chungril lei, khuate lei (n.): bagland.
ram a rak hlum hmasa bikmi hna (adj.): indfødt.
ram a rak hlum hmasa bikmi hna (n.): urfolk, indfødte.
ram ai awhtubu, thlahmi, cu hna an umnak inn (n.):
legation, legationskontor.
ram chung hmanmi tangka (n.): valuta.
ram chung i mah le mah aa domi raldohnak (n.): borgerkrig.
ram chung pakhat, asiloah caan pakhat chung i a ummi
saram hna (n.): fauna, dyreliv.
ram chung ral thawhnak, uktu dohnak (n.): oprør.
ram chung thil a simi (adj.): indre.
ram dang he aa pehtlaimi thil a simi (adj.): udenlandsk.
ram dang i thawl (v.): deportere, forvise, udvise.
ram dang i thawlnak (n.): deportation, forvisning, udvisning.
ram dang i tthawl (v.): landsforvise. - Eksempel: Johan cu
Patomos tikulh ah an tthawl i sal ah a tang = Johannes blev
landsforvist (forvist) til Patmos.
ram dang kalnak lehhmah (n.): pas.
ram dang le ram dang i pehtlainak he aa pehtlaimi (adj.):
international.
ram dang mi rammi i canter (v.): naturalisere. - Eksempel:
- 188 -
John cu Brazil ram ah a chuak i India ram ah India rammi
canter a si = John blev født i Brasilien og blev naturaliseret (fik
indfødsret) i Indien.
ram dawh tein cinnak tual (n.): græsplæne.
ram dawtnak lungthin (n.): patriotisme.
ram dawtnak lungthin i ngeimi (adj.): patriotisk.
ram hmanthlak, vawlei hmanthlak (n.): atlas.
ram hram kalhnak tuhmui, thulh (n.): lugejern.
ram khat chung khuapi bik (n.): hovedstad.
ram khat chung uknak khuapi (n.): hovedstad.
ram khat chungmi (n.): folk, folkeslag. - Eksempel: Japan ram
mi = Japans folk.
ram kong minung kong, tuanbia (n.): historie.
ram lum a simi, ram lum i a ummi (adj.): tropisk. - Eksempel:
Banhla cu ram lum thei a si = Bananen er en tropisk frugt.
ram lum dengmang a simi (adj.): subtropisk.
ram muisam, ram pungsan, voi khat hei zoh i a lang khomi
vial (n.): landskab.
ram niam (n.): lavland.
ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dang i an
thlahmi (n.): ambassadør.
ram pakhat chung i biapi bik le a ngan bik a simi hmun (n.):
fastland.
ram pakhat chung i tthen pakhat, peng pakhat (n.): provins.
ram pakhat chung i uknak caah tthen hme tete i an tthenmi
(n.): kanton. - Eksempel: Switzerland ram cu tthen 22 ah aa
tthen = Schweitz udgøres af 22 kantoner.
ram pakhat le pakhat hnatlaknak tuahmi (n.): traktat,
overenskomst.
ram pakhat le pakhat karlak i hnatlaknak tuahmi (n.): pagt,
overenskomst.
ram pakhat mibu hmete nih uknak (n.): oligarki.
ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa telmi (n.):
oligark.
ram pakhat siseh, mibu pakhat siseh, tangka hmuhmi le
thilri a hman thiamnak (n.): økonomi.
ram tam, tlon (v.): græsse. - Eksempel: Caw cu lo lakah an
tlong = Kvæg græsser på marken.
ram tamnak hmun a simi (adj.): græsbevokset.
ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu hna ram
kuttang i a um tthiamtthiami (n.): koloni.
ram tlik zuamnak hmun (n.): væddeløbsbane.
ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi an si deuh
tawn) (n.): morder.
ram uknak kong i ram uktu thah (v.): myrde.
ram uknak kong i thahnak (n.): mord.
ram uknak lei he aa pehtlaimi (adj.): politisk. - Eksempel:
Ramri le lam te hna khuaram = Politisk geografi.
ram ukning, cozah ukning, uknak (n.): politik, statskunst.
ram uktu bawi ngan bik nih amah bawmtu ah aa thimmi
vuanzibu (n.): kabinet.
ram vaih hnawhmi sa (n.): vildt.
ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling cun um, a herhmi
thil thuam, khual tlawnnak caah siseh (v.): udstyre, udruste,
ekvipere.
ram/facang hlehnak, datari, faah (n.): segl, krumkniv.
ram/vawlei (n.): territorium.
ram/vawlei he aa pehtlaimi (adj.): territorial.
ram/vawlei ngeitu bawipa (n.): godsejer.
ramchung (n.): det indre af landet.
ramchung mi (n.): borger.
ramchung mi, ralkap a si lomi hna (n.): civil person, civilist.
ramchung mi sinak (n.): borgerskab.
ramchung mi sinak he a pehtlaimi (adj.): borgerlig. -
Eksempel: ramchung mi a simi nih an hmuh awk le an tuah awk
a simi thil hna = borgerlige rettigheder.
ramdang (n.): et fremmed land, et andet land.
ramdang, mah ram a si lomi (adj.): udenlandsk, fremmed.
ramdang a va uktu (n.): imperialist.
ramdang i a pemmi (n.): emigrant, udvandrer.
ramdang i pem (v.): emigrere, udvandre.
ramdang i pemnak (n.): emigration, udvandring.
ramdang i thil zuartu (n.): eksportør.
ramdang i zuanmi thilri (n.): eksport.
ramdang i zuar (v.): eksportere.
ramdang in a lutmi thil cung i cozah nih ngunkhuai an
lakmi (n.): told.
ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi (n.): afgift,
skat.
ramdang in a ra lutmi thil (adj.): eksotisk, fremmedartet.
ramdang in luhpimi thil ngunkhuai (n.): told.
ramdang in phiar (v.): importere.
ramdang in phiarmi thilri (n.): import.
ramdang in thil a cawtu (n.): importør.
ramdang mi (n.): udlænding, fremmed.
ramdang tlawn khawhnak ca (passport cung) i kalnak ding
ram cozah aiawhtu nih an ram tlawn khawhnak ding
lehhmah thutpiaknak (n.): visum.
ramdang va uk a duhmi (adj.): imperialistisk.
ramdang va uknak (n.): imperialsme.
ramdangmi, khual (n.): fremmed.
ramh (n.): plyndringstogt, plyndring.
ramh (v.): plyndre. - Eksempel: Ral nih an ramh hna = Fjender
plyndrede dem.
ramh, fir (n.): bytte, rov.
ramhnah, thinghnah (n.): løv, blade.
ramhran (v.): at være på krigsstien. - Eksempel: Ram an hrang
= De er på krigsstien.
ramhring khawhnak hmun (n.): eng, græsmark.
ramhtu damiah (n.): plyndring, rov.
ramkung: plante.
ramlak (n.): jungle. - Eksempel: Ramlak ah ram i vai = Han er
på jagt i junglen.
ramlak i a ummi, a phingmi, a ngam lomi (adj.): vild.
ramlak nawn i inn nuam ngai an sakmi khi (n.): villa.
ramlak saram inn i zuat i ngam lakin tuahmi (adj.): tam. Eksempel: Ngam lakin zuatmi vom pakhat a ngei = Han har en
tam bjørn.
ramlak thing tamnak hmun (n.): skov.
rammi (n.): borger, indbygger.
ramri (n.): grænse. - Eksempel: Annih cu fimnak ramri lengah
an um = De er uden for civilisationens grænse.
ramri, ramri sernak (n.): afgrænsning, grænse.
ramri he aa naihmi hmun (n.): grænseland.
ramri hmelchunhnak (n.): grænseskel.
ramri hrawng ram (n.): grænse.
ramriah, ramriak (v.): jagt: gå på jagt. - Eksempel: Kiptuh ah
ram kan riak lai = Vi skal på jagtekspedition i overmorgen.
ramriah; pualthawh bantuk (n.): safari.
ramriahnak (n.): ekspedition.
ramriahnak (n.): jagtmark.
ramriak, ramriah (v.): jagt: gå på jagt. - Eksempel: Kiptuh ah
ram kan riak lai = Vi skal på jagtekspedition i overmorgen.
ramrilung (n.): grænsesten.
ramritung (n.): grænsepost.
ramro pon hmete (n.): høstak.
ramsa (n.): dyr.
ramsa bantuk (adj.): dyrisk. - Eksempel: ramsa bantuk ziaza =
- 189 -
dyrisk opførsel.
ramtang (n.): i jungletykkelsen.
ramtangmi (n.): de, der er gået under jorden.
ramtukrel (v.): at vælge området til bjergmarker for et år.
ramvaih, sapel (n.): jagt.
ramvaih, sapel (v.): jage.
ramvaipa (n.): jæger.
ran, rang (adj.): hurtig. - Eksempel: Rang raang rang tein a tli
= En hvid hest løber hurtigt.
rang (n.): hest.
rang, ran (adj.): hurtig. - Eksempel: Rang raang rang tein a tli
= En hvid hest løber hurtigt.
rang, sattil (n.): pony.
rang bantuk a simi, a ttialmi (n.): zebra.
rang cit a thiammi (n.): rytter.
rang citnak tawhrolh (n.): ridebukser.
rang cittu nih a kedil i rang hnawhnak caah thir zum aa
khihmi (n.): spore.
rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a simi (n.):
polo.
rang fano (n.): føl, plag.
rang ke a tin le a kedil karlak aa reknakte khi (n.): kode (på
hest).
rang kelamh (n.): stigbøjle.
rang kengdan (n.): sadel.
rang kengdan sertu (n.): sadelmager.
rang kengdan zal (n.): sadeltaske.
rang leng hnuktu a mawngtu (n.): kusk.
rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a mit an
chonkanhnak (n.): blinklys.
rang onh (v.): vrinske.
rang tha, seh a tthawnnak hi rang tha in rel a si, enzin rang
tha pakhat simi nih minit pakhat ah thil pawng 33,000 a
ritmi kha lehmah pakhat a cawi kawh (n.): hestekræfter.
rang thil phorhnak thilthuam, a kengdan, a chak a hri, etc.
(n.): seletøj.
rang tin kedan (n.): hestesko.
rang tlik zuamnak hmun (n.): væddeløbsbane.
rang tlik zuamtermi pawl an hneksak hmasatnak hna hmun,
hmun hmemi (n.): vænge, indhegning.
rang tuknak fung zum (n.): spore.
rang zawtnak, a thaphet a phinter i a baitertu (n.): spat.
rangcawng (n.): staldkarl. - Eksempel: Rangcawng nih a rang
kha a hmul a muai = Staldkarlen børster hesten.
rangcawng, rangcawngh (v.): at holde heste, passe heste. Eksempel: Za Tlei cu rang a cawng = Za Tlei passer hestene.
rangcawngh (n.): at holde heste. - Eksempel: Rangcawngh hi a
miak ngai ko = Det er ganske indbringende at holde heste.
rangcawnghnak (n.): at holde heste. - Eksempel: Nan lo cu
rangcawnghnak a ttha ngai = Jeres mark er god til hestehold.
rangchak (n.): bidsel, tømme, tøjle.
rangchak hlawmh (v.): bidsle, tøjle. - Eksempel: Rang phing
cu rangchak hlawmh an har ko = Sky heste er vanskelige at
bidsle/tøjre.
rangchak hri, caw hnarphe hri (n.): tøjle, tømme.
rangchung ralkap (n.): kavaleri.
rangcit thiam, rangcit in a paw aa cawmmi (n.): jockey.
rangcung ralkap (n.): kavaleri.
rangcung ralkap fei aa putmi (n.): lansenér.
rangdan (n.): sadel.
rangdan bo (n.): sadelknap.
rangfa (n.): føl.
rangfa, laafa (n.): føl.
rangkelamh (n.): stigbøjle.
rangkengdan (n.): sadel.
rangleng (n.): jumpe.
rangleng (n.): karet.
rangleng in hnuhmi pawl, meithal ngan pipi, a rit pipi (n.):
artilleri.
rangmeibanh (n.): halestrop.
rangpi (n.): hoppe.
rangsumreh (n.): sadelgjord.
rangtuang (n.): manke.
rangtum (n.): hest.
rangtum awnh (n.): vrinsken.
ranh (n.): tilbyde. - Eksempel: Pu man ah kan siapi kan ranh =
Vi tilbød ham vores hunmythun i brudepris.
ranh (n.): skynde sig. - Eksempel: Khah, i ranh = Kom nu,
skynd dig.
rannak, tthawnnak, hmual (n.): hastighed.
ranter (v.): blege. - Eksempel: A angki a ranter = Han blegede
sin skjorte.
rap (n.): snare, fælde. - Eksempel: Va rap kan chiah. - Varit
rap kan valh = Vi stiller en fuglefælde. - Vi sætter snarer for
fasaner.
rap, marthang (n.): fælde.
rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu laileng (n.):
lokkedue.
rap i foih (v.): fange.
raphri (n.): snøren i en snare.
rasoh (n.): halsbrand.
rat (n.): fremkomst. - Eksempel: Jet vanlawng rat (hung chuah)
hnu cun, khualtlawn rian a rang deuh. = Siden jetflyenes
fremkomst går rejser hurtigere..
rat, ra, hika ah hin ra (v.): komme. - Eksempel: Hika a hin ra
tuah = Kom herhen.
rau (adj.): bleg. - Eksempel: A zawtnak in a rau dih. - Banhla
hnah an rau = Han er bleg af sin sygdom. - Bananbladene
bliver blege.
rau (v.): være væk. - Eksempel: Zei can dah na rauh lai? =
Hvor længe vil du være væk?.
rau loin (adj.): umiddelbar, direkte.
rauhter, tlaiter (v.): opsætte, udsætte. - Eksempel: An kap hnih
in an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter =
Dommeren udsatte dommen, til han havde hørt begge parter.
raw, rawh (v.): bage. - Eksempel: Changreu kan raw lai = Vi
skal bage brød.
raw chuannak thilri (n.): køkkentøj.
rawchok, rul (n.): kobraslange, brilleslange.
rawh, hrawh (v.): forlise.
rawh, raw (v.): bage. - Eksempel: Changreu kan raw lai = Vi
skal bage brød.
rawhnak (n.): ruin, undergang, ødelæggelse, ruinering.
rawhnak (n.): vrag.
rawhnak, chiatnak (n.): forringelse, forværring.
rawhnak, fak piin that lonak lei i aa thlengmi thil (n.):
oversvømmelse, syndflod, naturkatastrofe.
rawhnak, thihnak, lohnak (n.): undergang.
rawhnak, thutnak (n.): dekadence, forfald.
rawhnak a chuahtertu a simi (adj.): ruinerende, ødelæggende.
rawhnak chungin khamh (v.): bjærge, redde.
rawhnak chungin khamh, chuah (n.): bjergning.
rawhnak le thihnak a ingmi, raithawinak ca i thahmi sa (n.):
offer.
rawhnak/tthat lonak tuahmi (n.): fortræd, skade.
rawhralnak (n.): skade, beskadigelse.
rawhralnak (n.): ødelæggelse.
rawi (v.): forråde. - Eksempel: Judas nih Jesuh a rawi = Judas
- 190 -
forrådte Jesus.
rawi (v.): at spalte træ langs årerne.
rawih (v.): at invitere andre til at hjælpe.
rawinak, hlennak (n.): forræderi.
rawitu, leirtu, leirawitu (n.): forræder. - Eksempel: Judas cu
Jesuh leitu a si = Judas var Jesu forræder.
rawk (n.): ødelægge, ødelægges. - Eksempel: Kan puai a rawk.
- Na cauk kha rawk hlah = Vores fest blev ødelagt. - Ødelæg
ikke din bog.
rawk, harnak pek (v.): skade. - Eksempel: Hi si nih an rawk
lai lo = Denne medicin vil ikke skade dig.
rawk, thih, kehkuai (v.): omkomme.
rawk loin um peng (v.): holde, vare. - Eksempel: Cawhnuk kik
cu sau nawnpi rawk loin a um kho = Kold mælk kan holde
ganske længe.
rawk nelnul in umnak (n.): forfald.
rawket, a pummi thil, a chung i kang khomi thil rawn i cu a
kangh tikah amah tein van i a zuang khomi (n.): raket.
rawkhatlak, ruakhatlak (n.): en gruppedans, hvor danserne
træder mellem bevægelige bambusstænger i takt til musik.
rawknak, chiatnak (n.): fordærvelse.
rawknak, thutnak (n.): råddenskab.
rawknak, vanchiatnak, harnak (n.): ulykke, katastrofe.
rawkter, chiatter, zorter (v.): skade, forringe, svække.
rawl (n.): diæt, kost.
rawl (n.): mad, føde. - Eksempel: Facang hi rawl ttha a si ko =
Ris er god mad.
rawl (n.): måltid. - Eksempel: Thaithawh hi ni khat chung rawl
hmasa bik a si = Morgenmad er dagens første måltid.
rawl (n.): ernæring.
rawl (v.): repræsentere. - Eksempel: Ka ai na ka rawl kho lai
maw? = Ville du være i stand til at repræsentere mig?.
rawl, changreu (n.): brød.
rawl, satil arva ca rawl (n.): næring, føde, foder.
rawl, tangka, hriamnam le thil dangdang thukhnak hmun
(n.): depot.
rawl ca i thahmi saram (n.): bytte. - Eksempel: Zu cu chizawh
rawl an si = Rotter er bytte for katte.
rawl cawk i einak hmun/inn (n.): restaurant.
rawl chiahnak bizu (n.): spisekammer.
rawl chiahnak inn, buk le han (n.): kornmagasin.
rawl chiahnak kuang, hnawm khonnak kuang (n.):
affaldsspand.
rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a thaw timi
khi, a cawhmeih/a tamhpaih (n.): opskrift.
rawl chuangtu, a hnawm tammi a tawngtu (n.): køkkenkarl.
rawl chuannak le einak khaan (n.): spisesal, refektorium.
rawl chung i a bangmi a ummi (n.): stivelse.
rawl ci can (n.): spisetid.
rawl dawp, dawp (v.): fordøje.
rawl duhnak, ka thawtnak (n.): appetit.
rawl ei a tthawng ngaimi (adj.): grådig, glubende.
rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi khi (n.): dessert.
rawl ei loin um (v.): sulte, lade sulte, udhungre. - Eksempel: Mi
ttha lo pa nih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a
chiah = Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest.
rawl ei tik i kut hnawhnak pawvuah (n.): serviet.
rawl einak hailengte, khazin (n.): gaffel.
rawl einak i hmanmi kheng, nam, fork, darkeu te hna (n.):
service.
rawl einak inn, lakphak dinnak inn (n.): cafe.
rawl einak inn i lamnak zong a um chihmi (n.): kabaret.
rawl einak inn i rawl peknak (n.): service, opvartning,
servering. - Eksempel: Hi rawl einak inn i rawl an pekning hi a
ttha = Opvartningen (service) i denne restaurant er god.
rawl fang, facang fang, fatun fang (n.): korn.
rawl hal i a vakmi (n.): tigger.
rawl hmuh zat ding tuakpiakmi (n.): ration.
rawl i zat lo ruang i a chuakmi zawtnak (n.): underernæring,
fejlernæring.
rawl in cawm (v.): holde liv i.
rawl in siseh zu in siseh lakphak/kawfi in siseh danghnak
(n.): traktement. - Eksempel: Lakphak thaw ngaiin a kan dangh
= Han gav os et godt traktement med te.
rawl khainak hapi (n.): kindtand.
rawl khim in pek lomi (adj.): underernæret.
rawl khon (v.): magasinere.
rawl khonnak inn rawlruk (n.): magasin.
rawl lak, facang cil, fangvoi thling, fatun sih, etc. (v.):
tærske.
rawl le sa tampi a ei khomi (adj.): grådig, forslugen.
rawl lei a tthawngmi sinak (n.): grådighed.
rawl loin umnak (n.): sult, hunger. - Eksempel: Rawl lo nih a
thah = Sult var årsag til hans død.
rawl nih a chuahtermi linhnak (n.): kalorie.
rawl pek (v.): give mad, fodre. bespise.
rawl pek, dangh (v.): traktere. - Eksempel: A hawile kha arsa
in a dangh hna = Han trakterede sine venner med karrykylling.
rawl pek, herhmi pek (v.): skaffe mad.
rawl peknak, cawmnak (n.): næring.
rawl pumh (v.): samle. - Eksempel: Lothlopa nih rawl kha a
pumh hna = Landmanden samlede afgrøden.
rawl tahnak, phio hnih, tang knat tluk (n.): skæppe.
rawl thaw (n.): delikatesse.
rawl thaw ngaingai/thawngpang theih nuam ngaingai (n.):
lækkerbisken.
rawl tlamtling in pek lomi (adj.): underernæret.
rawl tlawmte ei (n.): snack, mellemmåltid.
rawl ttha a simi (adj.): nærende.
rawl ttuan (v.): høste. - Eksempel: Lothlopa nih a facang a
ttuan = Landmanden høstede sin ris.
rawl ttuan, rawl ttuanmi rawl (n.): høst.
rawl uih, a tler, a nih (adj.): ildelugtende, harsk.
rawl ulh (v.): faste. - Eksempel: Rawl a ulh lioah zeihmanh a ei
lo = Mens han fastede, spiste han ingenting.
rawl voi khat suahmi khi (n.): portion.
rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca (n.): menu.
rawlbawk (n.): kornmagasin.
rawlchuan (v.): lave mad, koge, stege.
rawlchuan inn (n.): køkken.
rawlchuan inn hmete (n.): tekøkken.
rawlchuang (n.): kok.
rawlchuangtu a thiam ngaingaimi (n.): køkkenchef.
rawlchuannak umkheng (n.): redskab.
rawldangh (n.): reception. - Eksempel: Zahan ah zanriah an
dangh = Man gav ham en reception forleden aften.
rawldanghnak puai (n.): gilde.
rawlfang, ei awk (n.): fødevarer.
rawlh (v.): erstatte, udskifte. - Eksempel: Thing hlun kha thing
thar in nan rawlh lai = I skulle erstatte det gamle bræt med et
nyt.
rawlhal, nawl, hal (v.): tigge.
rawlka thawt (adj.): at have god appetit.
rawlkhonnak inn, rawlruk (n.): lade.
rawlpek, cawm (v.): nære, give næring.
rawlpetu le bawmchantu si (v.): servere for, opvarte.
rawlret khai (v.): tygge drøv.
rawlrial (n.): fordøjelse.
- 191 -
rawlrial a khaimi saram, caw, sia, tuu, kalauk (n.):
drøvtygger.
rawlrial khai (v.): tygge drøv.
rawltam (n.): hunger, sult.
rawltam bantuk i duh (v.): hungre, sulte.
rawltam rawl duh tluk in duh, a rawl a tammi (adj.): sulten.
- Eksempel: Hngalhnak cu an duh ngaigai = De er sultne efter
kundskab.
rawltam tuk i thih deng (v.): udhungre.
rawlttuan, facang zun (v.): høste.
rawlttuantu (n.): høstkarl, høstmaskine.
rawm (adj.): at være mager og svag. - Eksempel: A zaw i an
rawm ngai = Han var syg og blev mager og svag.
rawm tthan, zenthong rawn tthan (v.): omlade.
rawn (adj.): flad. - Eksempel: Hmun rawn = Fladt land.
rawn (n.): slette. - Eksempel: Rawn ah facang cu an cin = Ris
dyrkes på sletterne.
rawn (v.): fylde. - Eksempel: Baltin kha ti rawn = Fyld
spanden med vand.
rawn (v.): fylde op. - Eksempel: Palang chungah ti rawn tuah
= Fyld flasken med vand.
rawn, meithal chung zen rawn (v.): lade.
rawn, ciah, lungchung i rawnh (v.): gennemsyre,
gennemtrænge.
rawng, rong (n.): farve.
rawnh (v.): fylde op.
rawnhter (v.): jævne, nivellere. - Eksempel: Vawlei kha a
rawnhter = Han nivellerede jorden.
rawnhter, milter, phenter (v.): jævne, udjævne, gøre flad.
rawnmi (adj.): jævn, flad, plan. - Eksempel: Tuang a rawn =
Gulvet er jævnt/plant.
rawp, rop (v.): rådne. - Eksempel: Kan tung an rawp cang =
Vore stolper er rådnet.
rawt (v.): slæbe, trække. - Eksempel: Thingtum an rawt = De
slæber en træstamme.
re, con, zor (v.): trække sig sammen. - Eksempel: Thir cu a kih
tikah a con a hme deuh = Jern trækker sig sammen, når det er
koldt.
rediam, zawt zohnak ah hmanmi thil ceu (n.): radium.
redio (n.): radio.
reem (v.): at nægte hinanden noget.
reh (v.): spænde, klemme.
reh (v.): stramme. - Eksempel: Na taisawm i reh na hau = Du
må stramme dit bælte.
reh (v.): snøre sig sammen. - Eksempel: Tul nih kan apple kung
a reh = En vinrakne snører sig sammen om vores æbletræ.
reh (v.): formindskes, blive færre.
reh (v.): fortone sig, dø bort (om lyd).
reh, rek (v.): kvæle, kværke, strangulere. - Eksempel: A
hngawngpacereng in a reh = Han kvalte ham på struben.
rehchih (v.): trykke, knuge. - Eksempel: A fate kha a tang ah a
rehchih = Hun knugede sit barn til sit bryst.
rehlei tahnak; metric ton cu kilogram 1000 a si (n.): ton.
rei, rai (v.): gnave hul (om rotte).
rek (v.): sammenpresse.
rek, reh (v.): kvæle, kværke, strangulere. - Eksempel: A
hngawngpacereng in a reh = Han kvalte ham på struben.
reket, puppululh tuknak fung (n.): ketsjer.
rel (v.): tælle.
rel (v.): berette, fortælle, opregne. - Eksempel: Kha ni i thil
ummi hna kha a hun chimrel hna = Han opregnede dagens
begivenheder.
rel (v.): regne for, betragte som. - Eksempel: Mirang upadi ah
cun mi cu, na sual, ti khawh hlanah cun sual lo ah rel a si = I
Engelsk lov regnes en mand for uskyldig, indtil hans skyld er
bevist.
rel (v.): at rejse skelettet af et hus. - Eksempel: Inn an rel = De
rejser husets skelet.
rel (v.): planlægge. - Eksempel: Ramtuk an rel = De planlægger
at bestemme markområdet.
rel (v.): drøfte. - Eksempel: Kan um kalnak ding cu kan rel tti
lai = Vi skal drøfte, hvordan og hvorhen vi skal rejse.
rel (v.): forveksle, tage fejl af. - Eksempel: Ral ah a rel i a kah
= Han forvekslede ham med en fjende og skød ham.
rel (v.): læse. - Eksempel: Mirangholh na rel thiam maw? =
Forstår du at læse engelsk?.
rel (v.): betragte, anse. - Eksempel: Na tuahmi cu thil ttha ah ka
rel = Jeg anser det, som du har gjort, som noget godt.
rel (ca) khawh a simi (adj.): læselig.
rel cawk awk a si lomi, rel lomi (adj.): utallig, talløs.
rel khawh a simi, hngalh khawh a simi (adj.): forståelig,
tydelig. - Eksempel: A kutttial rel khawn a si ko = Hans
håndskrift er tydelig.
rel lomi (adj.): talløs, utallig.
rel pah in vun rin vak lengmang khi (v.): krydse af, mærke. Eksempel: Thil min aa ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin
vak diahmah hna = Han krydsede punkterne af et for et.
rel ruah, tuak (v.): beregne. - Eksempel: Ka cawk lai tiah na ti
hlanah a man na tuak hmasa lai = Du må beregne
omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe.
relcawklo (adj.): utallig, talløs.
relcawklo, tuaktan cawk lo, a man a sung /tam tukmi (adj.):
uvurderlig.
relh (v.): isolere sig, holde sig på afstand.
relh lo (adj.): utilfreds.
relhnak (n.): det at isolere sig.
rello: ringeagte, ignorere. - Eksempel: Na sayate bia zei rel loin
na um lai lo = Du bør ikke ringeagte dine lærere.
relnak (n.): læsning, tællen.
relnak, tuaknak (n.): beregning.
relpiak khawh (adj.): ansvarlig. - Eksempel: A molhmi pa cu a
tuahmi kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo = En
vanvittig mand er ikke ansvarlig for sine handlinger.
relrem, relrum (adj.): belejlig. - Eksempel: Nga dawi ah naa
relrem hnga maw? = Ville det være belejligt for dig at komme
ud at fiske?.
relthiam (n.): held, lykketræf. - Eksempel: Na rat cu aa
relthiam ngai = Det er et lykketræf, at du kom her.
rem (adj.): på bølgelængde med hinanden. - Eksempel: Pakhat
le pakhat an i rem = De er på bølgelængde med hinanden.
rem (v.): passe sammen. - Eksempel: Cabuai le tthutdan an i
rem = Bordet og stolen passer godt sammen.
rem (v.): forsone, berolige. - Eksempel: Nganchia a tapmi kha
va rem tuah = Vær så venlig at berolige det grædende barn.
rem duhnak (adj.): forsonlig, forsonende, mæglende.
rem khawh lomi, thin damter khawh lomi (adj.): uforsonlig.
rem khawh lomi sinak (n.): uforsonlighed.
rem tein tuah, tamh, ceh, tan (v.): beskære, studse, klippe. Eksempel: Pangpar kha a riam hna = Han beskærer blomsterne.
remh (v.): fikse, reparere. - Eksempel: Cabuai a kiakmi kha a
remh lai = Han vil reparere det ødelagte bord.
remh (v.): istandsætte, reparere, udbedre.
remh (v.): at synge firestemmigt. - Eksempel: Hallelujah
Chorus an remh = De sang Hallelujah Chorus firstemmigt.
remh, hmaanter (v.): rette, korrigere.
remh, thatter (v.): rette.
remh khawh ti lomi (adj.): uoprettelig, ubodelig.
remh khawhmi, mersan khawhmi (adj.): indstillelig.
- 192 -
remh tthan (v.): reformere.
remh tthan, hlan i a rak sining ah khan ser tthan (v.):
rehabilitere, give oprejsning.
remh tthan, ser tthan (v.): omforme, omarbejde.
remh tthan, sersiam tthan (v.): omordne.
remh tthannak (n.): reparation, istandsættelse, reformation,
reformering.
remh tthannak (n.): reformation, reformering.
remhchunhnak khua khan tinak (n.): forhandling.
remhchunnak (n.): bilæggelse. - Eksempel: Remhchunnak
zeihmanh tuah khawh a si lo = Ingen bilæggelse af striden var
mulig.
remhchunnak ruah ti le khanti (v.): forhandle.
remhnak (n.): forbedring, reparation.
remhnak, hmaanternak (n.): rettelse.
remhnak, thlennak (n.): indskrænkning. - Eksempel: A chimmi
cu thlennak zeihmanh um loin na cohlan khawh ko lai = Du kan
acceptere hans erklæring uden indskrænkning (ubetinget).
remhnak, zohkhenhnak (n.): vedligeholdelse.
remhtthannak (n.): revision.
remhtu (n.): reformator.
remnak (n.): mægling, forsoning, soning.
remnak, daihnak (n.): fred.
remnak, thinhan damternak (n.): udsoning, bod.
remnak ser, remter, daihnak ser (v.): udsone.
remnak sertu (n.): mægler, mellemmand.
remnak sertu, pakhat le pakhat karlak i lamkaltu (n.):
mellemmand, formidler, mægler.
remruat (n.): god planlægning. - Eksempel: Hika sianginn ka
kai khawh hi Pathian remruat a si ko = At jeg kan gå på denne
skole, er Guds gode planlægning.
remter, a thin a hungmi va hlemh, va nawl, daither (v.):
pacificere.
remter, an i rem (v.): harmonisere, afstemme.
remter, daihnak ser, remnak ser (v.): udsone.
remter, rem (v.): forsone.
remter khawh lomi (adj.): uforsonlig, uforenlig.
remtu, remnak khuakhangtu (n.): forhandler.
ren (adj.): mådeholden, sparsommelig. - Eksempel: Aa ren ngai
= Han lever sparsommeligt.
ren (v.): økonomisere, spare. - Eksempel: Na phaisa na ren lai
= Du må økonomisere med dine penge (du må spare på dem).
ren (v.): slå sig igennem. - Eksempel: Laimi a tam deuh cu
chawdawr hmetete kha an tuah i ren tein an nung = De fleste
Chin'er slog sig igennem med småhandel.
reng (adj.): stram, tot.
rengh (v.): stramme. - Eksempel: Thilrit an thlaihmi nih khan
hri cu a reng = Vægten strammede rebet.
rengh (v.): stramme. - Eksempel: Violin hri kha a rengh hna =
Han strammede violinstrengene.
renh (v.): stole på. - Eksempel: Nangmah kan rinh ko lai = Jeg
skal stole på dig.
renh lo, i dinh, dorh (v.): slække, løsne, slappe af.
rep (adj.): flittig, omhyggelig. - Eksempel: Mi rep a si = Hun er
et flittigt menneske.
ret, khon (v.): bevare.
rethei (adj.): træt.
retheimi (n.): de trætte, de fattige.
retheinak (n.): træthed.
retnak, khonnak (n.): vedligeholdelse, bevaring.
reu (v.): stege, brase. - Eksempel: Fangvoi an reu = De steger
majs.
reu (v.): tørre ind. - Eksempel: Thal ah tivate an reu dih = Om
sommeren tørrede alle vandløbene ind.
reu (v.): destillere. - Eksempel: Zu an reu = De destillerer vin.
ri (n.): grænse. - Eksempel: Khuapi ri lengah an um. - Lai tlang
le Mizo tlang ri (ramri) cu Ttiova a si = De boede uden for
bygrænsen. - Grænsen mellem Chin State og Mizoram State er
floden Tio.
ri (n.): rand, kant. - Eksempel: Lam kha ka lo ri in a kal =
Vejen går ved kanten af min mark.
ri (n.): skillelinje.
ri (n.): skel, skelmærker. - Eksempel: Lo ri nan ttial lai lo = I
må ikke fjerne skelmærkerne mellem markerne.
ri (v.): grænse til, støde op til. - Eksempel: Sianginn le certual
an i ri = Skolen og sportspladsen støder op til hinanden.
ri (v.): at være beruset, fuld. - Eksempel: Zu a ri = Han er fuld.
ri (v.): køresyg. - Eksempel: Mawttaka (leilawng) a ri = Han
bliver køresyg.
ri, rit (adj.): beruset, fuld. - Eksempel: Zu a ri = Han er fuld (af
vin).
ri chiahpiaknak (n.): begrænsning.
ri khiahmi, a fiang, a tliangmi (adj.): bestemt, afgrænset.
ri khiahmi set a um lomi, cu set a si ti awk a um lomi (adj.):
ubestemt, vag.
ri lo tein umnak (n.): ædruelighed, nøgternhed.
ri ngei lo, dongh negi lo (adj.): grænseløs.
ri serpiak (v.): begrænse.
ria (adj.): slank.
riah, riak (v.): slå lejr, ligge i lejr, campere.
riah, riak (v.): overnatte. - Eksempel: Nan inn ah a riak maw?
= Overnattede han i jeres hus?.
riahbuk, thlam (n.): telt.
riahcaw, riahcaw vaihlam (n.): rejseproviant.
riahhmun (n.): lejrplads.
riahnak (n.): camping, lejr.
riahnak hmun (n.): lejr.
riahnak inn (n.): hytte, hus.
riahnak inn, bangla (n.): bungalow.
riahnak inn, hawttel (n.): hotel.
riahnak inn, khualbuk (n.): kro, gæstgiveri.
riahnak inn zohkhenhtu (n.): krovært.
riahthla, riahthlak (v.): at jage fugle på deres hvilepladser.
riahthlak (v.): at tage på en kort rejse sen eftermiddag og
overnatte der.
riahthlak, riahthla (v.): at jage fugle på deres hvilepladser.
riak (v.): jagt: gå på jagt. - Eksempel: Ram kan riak lai = Vi
skal på jagt.
riak, riah (v.): slå lejr, ligge i lejr, campere.
riak, riah (v.): overnatte. - Eksempel: Nan inn ah a riak maw?
= Overnattede han i jeres hus?.
rial (n.): hagl.
rial (v.): male, kværne, knuse. - Eksempel: Changvut an rial =
De maler mel.
rial (v.): klemme. - Eksempel: Innka nih a kutdong a rial =
Døren klemte hans finger.
rial (v.): presse. - Eksempel: Mipe chiti an rial = De presser
jordnøddeolie.
rial (v.): presse, tvinge, træde på, undertrykke. - Eksempel:
Mittha nih midang kha a rial hna lo = Et godt menneske
presser, undertrykker ikke andre.
rial (v.): polere (ris).
rial (v.): underkue, kue.
rial, manter, fak piin nam, denh (v.): knuse, mase. Eksempel: Seh nih lung cu dip tein a rial = Maskinen knuste
rial khawhmi thil (adj.): fordøjelig.
rial tlak in tlak (v.): hagle.
- 193 -
rialtu (n.): mølle, kværn.
riam (v.): tilfredsstillet, slukket (om tørst). - Eksempel: Ka
tihan a riam = Min tørst er slukket (tilfredsstillet).
riam, diriam, riamh (v.): fryde sig, godte sig, hovere. Eksempel: Ka sungh cu a di a riam = Han hoverede over mit
vanheld.
riam, tan (v.): slå. - Eksempel: Ram a riam = Han slog græsset.
riamh, riam, diriam (v.): fryde sig, godte sig, hovere. Eksempel: Ka sungh cu a di a riam = Han hoverede over mit
vanheld.
riamhnak (n.): mæthed.
riamhter, donghter (v.): dæmpe, slukke. - Eksempel: Ti nih
tihal a riamhter = Vand slukker tørst.
riamhter khawh lomi, hmih khawh lomi (adj.): uudslukkelig.
riamnak (n.): hoveren.
rian (n.): aktivitet, job, stilling, embede, post, fag, profession,
kald, arbejde, erhverv.
rian (n.): profession, bestilling. - Eksempel: A rian cu innsak a
si = Hans bestilling er byggeri.
rian (n.): bestilling, beskæftigelse, erhverv. - Eksempel: Na rian
zeidah a si? = Hvad er din beskæftigelse?.
rian (n.): position. - Eksempel: Rian ngan a ttuan mi cu mi nih
an hmaizah hna = Folk i høje positioner respekteres.
rian (n.): stilling, arbejde. - Eksempel: Cachimh rian a hmuh =
Han fandt en lærerstilling.
rian (n.): rolle.
rian (n.): stilling, plads. - Eksempel: Rian pakhat hmuh awk aa
zuam lengmang = Hun prøver at finde en stilling.
rian (n.): bestilling, profession. - Eksempel: A rian cu innsak a
si = Hans bestilling er byggeri.
rian (n.): arbejde. - Eksempel: Vawleicung kan harnak bik
pakhat cu rian ngei lomi tam hi a si = Et af de største
problemer i vores verden er folk, der ikke har arbejde.
rian (v.): arbejde. - Eksempel: Inn ka rian = Jeg arbejder på
mit hus.
rian (v.): tjene. - Eksempel: Kan fapa kan rian = Vi tjener
vores søn.
rian, fak piin i timhmi (n.): foretagende.
rian, mi dang ca i a tthami rian (n.): tjeneste.
rian, tuah awk a simi rian (n.): hverv, arbejde, opgave.
rian a lawn chung, sianginn khar chung i dinh (n.): ferie.
rian a thiam lomi, ttuanmi a tlam a tling kho lomi (adj.):
uduelig, udygtig.
rian a thiam ngaingaimi (n.): mester.
rian a thiam rih lomi (adj.): grøn, umoden, uerfaren.
rian a ttuan (prep.): i. - Eksempel: Amah cu cozah rian a ttuan
= Han er i regeringstjeneste.
rian aa hrawmmi (n.): partner, deltager.
rian ah siseh, caan ah siseh, hmaisuang bik; hmun ah siseh
rian ca i mithimnak caah hmanmi thil, me (n.): afstemning.
rian fawi ngaimi, tangka tampi hmuhnak a si i ttuanvo a um
ttung lomi (n.): sinecure, embede uden embedspligter.
rian fialmi i zulhtermi (n.): kurer.
rian i chiahnak, chiahnak (n.): installation.
rian in chuah (v.): hjemsende. - Eksempel: Ralkap rian in an
chuah = Han blev hjemsendt fra hæren.
rian in phuah, tthuthmun chuh (v.): afsætte.
rian in tthumh, tthumh (v.): degradere.
rian ngan pipi le rian har pipi aa timmi (adj.): foretagsom,
initiativrig.
rian nganpi ttuan ding i fehter, rian thawk (v.): indsætte. Eksempel: America ram President cu January thla ah rian
thawk dingin an fehter tawn = USAs præsident indsættes
sædvanligvis i januar.
rian ngeih, manh lo (adj.): optaget. - Eksempel: Bia an i ruah i
an i manh lo = De var optaget i samtale.
rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man in tangka hmuh
ve (n.): akkordarbejde.
rian pakhatkhat ca i a min aa pemi (n.): kandidat, ansøger.
rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi (n.): fond. Eksempel: Ford kampani nih mi bawmhnak rian ttuannak i
tangka aa khonmi = Ford fonden.
rian pakhatkhat tuantu ding ca i thim awk ca min pek (v.):
nominere, opstille, indstille.
rian pek (v.): udnævne, ansætte.
rian pek, rian thiah (n.): udnævnelse.
rian pek, rianttuantu ca i lak (v.): ansætte. - Eksempel: Tthal
caan caah rawlchuang pakhat an lak = De ansatte en kok for
sommeren.
rian pekmi (n.): udnævnelse, ansættelse.
rian phuah (v.): fyre, afskedige, afsætte. - Eksempel: A rian in
an phuah = Han blev fyret.
rian soktu, nawltu (n.): ansøger.
rian tam, manh lo (adj.): travl.
rian thawk (v.): åbne. - Eksempel: Chawdawr thar kha nihin
an hun (thawk) lai = Den nye forretning åbner i dag.
rian thawknak i a cawngpahmi (n.): lærling, elev.
rian thiahnak cazin (n.): vagtliste.
rian tlaih (v.): besætte, beklæde. - Eksempel: Khi rian a tlaitu
ding ahohmanh an hmu hna lo = Der blev ikke fundet nogen til
at beklæde det job.
rian ttuan a zuam lomi, a tha a thumi (adj.): doven.
riangmang (adv.): bestemt. - Eksempel: A dir riangmang i a
chim = Han stod og og talte bestemt.
riangmang (v.): forsvnde langsomt, dø ud (om lyd).
rianhrang, harnak, fahnak in luat (n.): velvære. - Eksempel:
Mirum cu har lo tein nung = En rig mand lever i velvære.
rianpek, hman (v.): bruge, anvende. - Eksempel: Na caan ttha
tein hmang tuah = Brug din tid klogt.
rianrang (adj.): hurtig. - Eksempel: Cakei cu a rian a rang =
En tiger er meget hurtig.
rianrang in (adv.): skyndsomt.
rianrang tein (adv.): hurtigt. - Eksempel: A mawttawka
khulrang in a kal kho lo = Hans bil vil ikke køre hurtigt.
rianttuan (v.): pleje, sørge for. - Eksempel: Si sayama nih
mizaw cu an herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna =
Sygeplejersken sørgede for den syges behov.
rianttuan (v.): fungere, virke. - Eksempel: Seh cu ttha tein rian
a ttuan = Maskinen fungerer meget fint.
rianttuan (v.): tjene. - Eksempel: Ralkap chungah rian kum
hnih a ttuan = Han tjente to år i hæren.
rianttuan, ttuan (v.): arbejde. - Eksempel: Rianttuan cu
damnak a si = At arbejde er sundhed.
rianttuan a bu in i thlen (n.): arbejdshold, skift. - Eksempel:
Sehzung ah rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um = Der er
to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken.
rianttuan a huam lomi, a tha a thumi (adj.): lad, magelig.
rianttuan a huammi, miteima (adj.): flittig, ihærdig.
rianttuan a zuammi, aa hne khomi, miteima (adj.): flittig.
rianttuan awk a hmu lomi (adj.): arbejdsløs.
rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu hmete, bu (n.):
gruppe, hold.
rianttuan awk hmu loin umnak (n.): arbejdsløshed.
rianttuan awk i timhmi (n.): projekt, plan.
rianttuan awkah timh cia in a ummi (adj.): beredt, parat.
rianttuan fialmi (n.): agent.
rianttuan fialmi, rianttuantu (n.): arbejder, funktionær, ansat.
- 194 -
rianttuan fialtu, rianttuantu uktu (n.): arbejdsgiver.
rianttuan hnga dingmi tuan (v.): fungere. - Eksempel: Ka
cafung ttha tein a um lo = Min pen fungerer ikke godt.
rianttuan hramthawk (v.): åbne. - Eksempel: Zung cu pakua
ah an hun (an thawk) = Kontoret åbner klokken ni.
rianttuan huam, thawhzang, thekvak tha (adj.): aktiv.
rianttuan huam lonak, thathutnak (n.): ladhed, magelighed.
rianttuan loin umtanak, phuahtanak (n.): suspension.
rianttuan man (n.): løn, arbejdsløn.
rianttuan man hmuh ding lawng i a ttuanmi (n.): lejesvend.
rianttuan man hmuhmi (n.): fortjeneste, indtægt.
rianttuan man hmuhmi laksawng tangka (n.): drikkepenge.
rianttuan man laksawng pek (v.): lønne, godtgøre.
rianttuan man, thil man, ttialnak ca (n.): regning.
rianttuan ni, ni zarh a si lomi (n.): hverdag, arbejdsdag.
rianttuan ning, thil tining (n.): metode.
rianttuan ti ding i bu ser (v.): organisere.
rianttuan tik i phuhri sattu sinak, a thawktu sinak lungthin
(n.): initiativ.
rianttuannak (n.): virksomhed.
rianttuannak, uknak, zohkhenh (n.): administration.
rianttuannak ah zei dot dah a si tinak (n.): rang. - Eksempel:
A reng zeidah a si? A reng cu kepten a si = Hvad er hans rang?
Hans rang er kaptajn.
rianttuannak ding ca i chiahmi, tangka siseh, fimnak, thil,
siseh (n.): investering.
rianttuannak ding ca i tangka i chiatu (n.): investor.
rianttuannak hmun, motor remhnak hmun (n.): værksted.
rianttuannak i fehter, fehter (v.): ordinere.
rianttuannak i hmanmi hmun (n.): plads, stilling.
rianttuantti hawi, khuktthi, hawi (n.): kollega.
rianttuantu (n.): tjener, arbejder.
rianttuantu; a tuah lengmangtu (n.): udøver.
rianttuantu a za in ngeih lo (adj.): underbemandet.
rianttuantu biafang, verb a bawmtu bia (n.): adverbium,
biord. - Eksempel: Khulang tein a tli = Han løb hurtigt.
rianttuantu bu, zohkhentu bu (n.): bestyrelse. - Eksempel:
Sianginn zohkhentu bu = Skolebestyrelse.
rianttuantu ca i lak, rian pek (v.): ansætte. - Eksempel: Tthal
caan caah rawlchuang pakhat an lak = De ansatte en kok for
sommeren.
rianttuantu hna a bu in a ummi (n.): fagforening.
rianttuantu hna an min le an hmuh hnga dingzat ttialnak
cazin (n.): lønningsliste.
rianttuantu lak (v.): hyre, leje.
rianttuantu minung hna (n.): personale, personel, mandskab.
rianttuantu pawl (n.): stab.
riat, pariat (num.): otte.
rih (adv.): endnu. - Eksempel: Kal rih hlah = Gå ikke endnu.
rih, atu tiang (adv.): endnu. - Eksempel: Atu tiang chawdawr
cu an hun rih maw? = Er butikken endnu åben?.
rih lei ah a tei, a rit deuh (v.): opveje.
rihnak (n.): byrde. - Eksempel: Rian a rihnak cu a rit ko =
Arbejdsbyrden var tung.
rihnak (n.): pres, tryk, vægt, tyngde.
rihning aa khat tein tuahmi (n.): ligevægt. - Eksempel: Cual
thlainak hna cu khattelei le khattelei i an chiahmi thil hna an i
tluk tikah an rihning aa khat = En vægt er i ligevægt, når begge
sider vejer det samme.
riiriai (adv.): svagt. - Eksempel: Rungtlang in Falam cu a lang
riiriai = Falam er svagt synlig fra bjerget Rung.
rik (v.): at skrige op med forbandelser.
ril (n.): tarm, indvolde.
ril (n.): nøgle, garnnøgle. - Eksempel: La ril hnih = To nøgler
tråd.
ril, rilh (v.): rulle. - Eksempel: Pumpululh a ril. - A ril
lengmangmi lung cungah cun bangbuar a kai kho lo = En bold
ruller. - Rullende sten samler ikke mos.
ril, rilh (v.): sigte. - Eksempel: Fingrilh in meida na na ril lai
maw? = Vil du sigte mel med en sigte?.
ril, rilh (v.): snuble. - Eksempel: Lung kaa chuih i ka ril = Jeg
snubler over en sten.
ril fonghlei (n.): blindtarm.
ril fonghlei hmaat zawtnak (n.): blindtarmsbetændelse.
ril he aa pehtlaimi (adj.): tarm-, indvolds-.
rilh, ril (v.): snuble. - Eksempel: Lung kaa chuih i ka ril = Jeg
snubler over en sten.
rilh, ril (v.): rulle. - Eksempel: Pumpululh a ril. - A ril
lengmangmi lung cungah cun bangbuar a kai kho lo = En bold
ruller. - Rullende sten samler ikke mos.
rilh, ril (v.): sigte. - Eksempel: Fingrilh in meida na na ril lai
maw? = Vil du sigte mel med en sigte?.
rilh viahmahnak kedan a tanglei i rilhnak a ummi (n.):
rulleskøjter.
rilhnak (n.): snublen, fald.
rilhnak (n.): sigten.
rili (n.): hav.
rili chung i a ummi thilnung phun khat, arfi he aa lomi (nga
a si) (n.): søstjerne.
rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong (n.): forbjerg.
rili chung i ti lum tiva bantukin a luangmi (prop.):
Golfstrømmen.
rili chung i tiva a vung luhnak ka khi (n.): munding,
flodmunding.
rili chung ummli cengkeuh (n.): koral.
rili cung chawlehnak, rili pawng i a ummi, rili he aa
pehtlaimi thil (adj.): maritim.
rili cung i firnak tuahmi (n.): sørøveri.
rili cung i khual a tlawng tawnmi (n.): søfarer.
rili cung khan, pe 6080 (n.): sømil.
rili cung lam hruaitu ca i an rak hman ngaimi (n.):
ledestjerne.
rili cung mifir (n.): pirat, sørøver.
rili fonghlei (n.): bugt, golf.
rili in zei can dah a san tinak (n.): højde.
rili kam (n.): strandbred, strand, kyst.
rili kam hrawng hna i i chawhnak lam nganpi (n.):
esplanade, promenade.
rili kam in rili chunglei ah a hlatnak hmun (adj.): off-shore,
kyst-.
rili le rili aa pehnak (n.): kanal.
rili lei ah (adj.): søværts.
rili lian, tilian, thil tampi (n.): højvande, flod.
rili lungvar, cengkeuh nih a sermi, pale lungvar (n.): perle.
rili meiceu (n.): lys i fyrtårnet.
rili meivannak (n.): fyrtårn.
rili nih a fenhmi tikhal nganpi, a cheuchum lawng ti leng i a
langmi (n.): isbjerg.
rili nih a kulhmi (adj.): havomkranset.
rili pahnih hmun bite i an i tonnak (n.): stræde.
rili pawng hmun, tiva, tili (n.): bred.
rili ti a si lomi (adj.): frisk. - Eksempel: Tiva ti = Frisk vand.
rili va (n.): måge.
rili/ti cungah aa din khomi vanlawng (n.): vandflyvemaskine,
flyvebåd.
rilikam, tilikam (n.): kyst.
rilipi (adj.): ocean, hav.
rilite (n.): sø.
- 195 -
rilitilet (n.): bølge.
rim (adj.): snavset. - Eksempel: Na tak a rim tuk = Din krop er
for snavset.
rim (n.): lugt, duft, odeur.
rim (n.): sved.
rim (n.): snavs.
rim (v.): at holde op med at gøre noget efter at have "brændt
fingrene".
rim a nammi (adj.): duftende. - Eksempel: Kan inn cu tinbawsi
thar kan thuhmi rim a nam = Vores hus er duftende af frisk
maling.
rim hnimh (v.): lugte.
rim in hnimh i hngalh (v.): lugte, spore, få færten af.
rim ngei lomi (adj.): lugtfri.
rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei lomi gas phun khat,
khulrang tein a alh khomi (n.): hydrogen, brint. - Eksempel:
Hydrogen le oxygen an i cawh ah ti a chuak = Brint forbundet
med ilt giver vand.
rimchia (n.): dunst, stank.
rimchia, duh lo awk ngai a simi (adj.): forhadt, afskyelig.
rimchia a simi (adj.): skadelig, usund.
rimchia chuahter (v.): stinke. - Eksempel: Daidim rim a nam
hut ko = Han stinker af hvidløg.
rimchiami (adj.): lugtende, stinkende, ildelugtende.
rimhmui (n.): aroma, vellugt.
rimhmuimi (adj.): vellugtende, duftende.
rimhmuimi thing, thingrai (n.): sandeltræ.
rimtler (adj.): bitter. - Eksempel: Arhmul kangh rim cu a tler =
Lugten af brændende fjer er bitter.
rin (v.): at trække en linje. - Eksempel: Vawlei ah catlang a rin
= Han trak en linje på jorden.
rin, ring (adj.): parat.
rin, ttialter (v.): ridse.
ring (adj.): ny, frisk. - Eksempel: Lo ring = Frisk mark (ny
mark).
ring (v.): at forberede noget i forvejen. - Eksempel: Civui caah
facang tun khat nan i ring lai = I skal have en sæk ris klar til
konferencen.
ring (v.): beværte gæster. - Eksempel: Khualtlung pahra kan rin
khawh hna lai = Vi vil være i stand til at beværte ti gæster.
ring, rin (adj.): parat, klar. - Eksempel: Meithal puah ding nan
i ring cang maw? = Er I klar til at affyre kanonen?.
ringlo (adv.): mere end, over. - Eksempel: Hakha in Khuaba cu
khan thum rinmglo a si = Khuabe er over tre mil væk fra Hakha.
rinh, bochan (v.): regne med. - Eksempel: Na bawmhnak kha
kan i bochan (rinh) lai = Vi kan regne med din hjælp.
rinnak (n.): forberedthed, parathed.
Rinni, Zarhteni (n.): lørdag.
riprep (adv.): fuldstændigt.
rirawt (n.): chin violin lavet af kats blære.
rirawt hri, kitar hri, aw ttumnak hri (n.): streng.
rit (adj.): tung. - Eksempel: Cauk a rit = Bogen er tung.
rit, ri (adj.): beruset, fuld. - Eksempel: Zu a ri = Han er fuld (af
vin).
rit, rit (v.): beruse.
rit khawhmi thil, zu (n.): berusende middel.
rit ngaiin hnuh, put (v.): slæbe.
ritnak (n.): beruselse, fuldskab.
ritnak thil ttha lo (n.): narkotikum. - Eksempel: Bing cu ritnak
thil a si = Opium er et narkotikum.
ritpi, tampi, nganpi (adj.): massiv.
rittertu sivai thattu si, sivai a that khotu si (n.): modgift.
ritttih (n.): fugleskræmsel.
rizai, puanbu (n.): vattæppe.
ro (adj.): tør, indtørret, vissen.
ro (n.): arv.
ro, innlo, thilri (n.): formue, bo. - Eksempel: A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak = Da han døde, efterlod han sig en
formue på tusind kyats.
ro, thil man sung (n.): skat.
ro lakin kiao (v.): stege, riste.
rocar (adj.): gold, ufrugtbar.
roco (v.): arve.
roconak, comi thil (n.): arv. - Eksempel: Ngandam hi ro ttha a
si = Godt helbred er en fin arv.
rocoter lo, hlawt (v.): gøre arveløs.
rocotu (n.): arving.
roh (v.): blive forældreløs. - Eksempel: An pa nih no tukin a
roh hna = Deres far døde fra dem, da de var for unge.
roh, rohtak (v.): efterlade i arv. - Eksempel: Tangka thong hra
a roh hna = Han efterlod ti tusind kyats i arv.
roh, rohtak (v.): testamentere. - Eksempel: A nupi kha tangka
thong hra a roh = Han testamenterede ti tusind kyats til sin
kone.
rohmi, thil (n.): arv. - Eksempel: Tangka fang hra a roh = Han
efterlod en arv på ti kyats.
rohmi thil (v.): testamentere. - Eksempel: A thilri kha a fapa a
roh, ro ah a pek = Han testamenterede sine ejendele til sin søn.
rohtak, roh (v.): efterlade i arv. - Eksempel: Tangka thong hra
a roh hna = Han efterlod ti tusind kyats i arv.
rohtak, roh (v.): testamentere. - Eksempel: A nupi kha tangka
thong hra a roh = Han testamenterede ti tusind kyats til sin
kone.
rolungbunh (v.): skælde ud, dadle, overfuse, bekymring: give
mange bekymringer. - Eksempel: An fapa nih rolung a bunh hna
= Deres søn gav dem mange bekymringer.
Rom (n.): Romerbrevet.
Rom chan ah cun ram khat chung i nawl a ngeitu bik a simi
khawngsil (n.): senat.
Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh dawh ah aa tumi hna
(n.): gladiator.
Rom khuami (n.): romer.
Rom mi lak bawi phun (n.): patricer.
Rom siangpahrang (n.): cæsar.
Roman Catholic Khrifabu chung ummi (n.): katolsk.
Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa Zanrian (n.): messe.
Roman Katholik a simi (n.): papist, katolik.
Roman Katholik biaknak i a ngan bik tlangbawi (n.): pave.
Roman Katholik le Grik Katholik a si lomi Khrifa paohpaoh
(n.): protestant.
Roman Katholik phungki pawl phun khat (n.): klosterbroder.
Roman Katholik zumhning ah, vancung phak hlan i thlarau
um chungnak (n.): skærsild.
Roman nambar, I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, L, M ,
tehna hi (n.): romertal.
rong, rawng (n.): farve.
ronhmi (n.): indsprøjtning.
rop, rawp (v.): rådne. - Eksempel: Kan tung an rawp cang =
Vore stolper er rådnet.
ropnak, thutnak (n.): fordærvelse, forrådnelse.
rorah (n.): arv, skat.
rose pangpar (n.): rose.
rose pangpar pungsan in aa sermi tangtonh (n.): roset.
roter, carter (v.): visne. - Eksempel: Ni nih ram cu a roter =
Solen får græsset til at visne.
rovui (v.): testamente: at gøre testamente. - Eksempel: Ka inn hi
ka fapa upabik nih hun co seh tiah ro a vui = Han sagde i sin
sidste vilje (testamente), at hans ældste søn skulle arve hans hus.
- 196 -
rovuih (v.): testamente: at gøre testamente, sidste vilje. Eksempel: Ka fale, nan hun i daw lai, tiah ro a vuih hna = Han
sagde i sin sidste vilje: mine børn, elsk hverandre.
rovuihnak, rovuinak (n.): testamente.
rovuihnak bia, biakamnak (n.): testamente.
rovuihnak bia a tuahtu (n.): testator.
rovuihnak bia he aa pehtlaimi (adj.): testamentarisk.
rovuinak, rovuihnak (n.): testamente.
ru, rureu (adj.): uærlig.
rua (adv.): måske, muligvis, sandsynligvis. - Eksempel:
Thaizing ah a kal rua lai = Måske/sandsynligvis rejser han i
morgen.
rua (conj.): om. - Eksempel: Na zaw rua tiah kan khuaruah a
har = Vi tænkte på, om du var syg.
rua, mau (n.): bambus.
rua cong, thir cong, cong (n.): cylinder.
rua pum, mau pum, pum (tilawng) (n.): tømmerflåde.
ruah (n.): regn. - Eksempel: Ruah fak piin a sur = Regnen
falder heftigt.
ruah (v.): tænke over, overveje, tage i betragtning.
ruah (v.): mene. - Eksempel: Hlan ah cun mi nih vawlei hi a
per tiah an rak ruah = Folk mente engang, at jorden var flad.
ruah (v.): mene. - Eksempel: Mr. Johes nih nihin cu ruah a sur
lai tiah a ruah = Hr. Jones mente, at det vil regne i dag.
ruah (v.): filosofere.
ruah (v.): betragte, anse for. - Eksempel: Amah cu hi khua
sibawi ttha bik i ruahmi a si = Han anses for at være den bedste
læge i byen.
ruah (v.): tænke. - Eksempel: Na tuah khawh lai tiah ka ruah =
Jeg tænker, du kan gøre det.
ruah, zumh (v.): antage, formode. - Eksempel: Rian cu na ttuan
khawh lai tiah ka zumh, ruah = Jeg formoder, du kan gøre
arbejdet.
ruah, a si rua ti zumh (v.): formode. - Eksempel: Accident nih
a tlaiter rua tiah ka ruah = Jeg formoder, at et uheld har
forsinket ham.
ruah, khuaruah (v.): gruble, grunde, spekulere, fundere.
ruah, thiltining ser, tuahning ser, timh (v.): opfinde, udtænke.
ruah, timhtuah, ser (v.): udforme, udkaste, udtænke. Eksempel: Upadi hram pi kha an ser, an timh tuah, an ruah =
De udformede forfatningen.
ruah, zumh (v.): føle, synes. - Eksempel: Na kal awk a si tiah a
ruah = Han synes, du burde gå.
ruah, zumh (v.): tænke, mene.
ruah a sur hnu i ni a hung linh i ni lin he ti lin he aa cawhmi
khi, tak bang cekcukpi i a um khi (n.): lummerhede.
ruah a sur i thlitu he a simi khi (n.): tordenskylle.
ruah a sur ni a simi (adj.): regnfuld, regnvejrs-.
ruah a sur thiaimai khi (v.): plaske. - Eksempel: Lam cungah
ruah a sur thiaimai = Regn plasker på vejen.
ruah a sur thliahmahmi (n.): byge.
ruah awk ceih awk i thimmi kong (n.): emne, genstand.
ruah awk i chuahpi (v.): forelægge.
ruah awk thil a hun chuahter (v.): rejse (et spørgsmål, et
problem). - Eksempel: Ruah lopi i zanriah ei awk i an hung
phanhnak nih hin, zeidah kan pek hna lai ti harnak a chuahter
= Deres uventede ankomst til middag rejste problemet med,
hvad man skulle give dem at spise.
ruah awk tlak, tam nawnpi (adj.): betragtelig, anselig,
betydelig. - Eksempel: Tukum cu ruah tam nawn a sur = Vi har
en betydelig mængde regn i år.
ruah bawnbok ngaw in a sur (n.): skylregn, styrtregn.
ruah ciammam tein tuahmi, lung tthawng ngaiin tuahmi
(adj.): beslutsom.
ruah dawn angki (n.): regnfrakke.
ruah hleng, tum (n.): antiklimaks.
ruah khawh a si lomi, ruah awk a tlak lomi (adj.):
ubetydelig.
ruah khawh lomi (adj.): utænkelig.
ruah khawhmi (adj.): tænkelig.
ruah khun (v.): koncentrere sig.
ruah lengmang (v.): teoretisere.
ruah lengmang i a phi chuahternak, hei langhternak (n.):
slutning.
ruah lo piin (adv.): pludselig, med et.
ruah lo piin duak tiah thil a hun tik i ttha te le dai tein ruah
khawh khi a si (n.): åndsnærværelse.
ruah lopi ah duak ti i a hung ummi (adj.): pludselig.
ruah lopi ah sualpang a hung ummi (adj.): tilfældig.
ruah lopi in a hung chuakmi thil (n.): nødssituation.
ruah lopi in a hung ummi, rak i ruahchan lomi (adj.):
uventet.
ruah lopi in i ton khut, ton (v.): træffe, møde.
ruah lopi in thil a hung ummi (adj.): tilfældig. - Eksempel:
ruah lo piin i tonnak = Et tilfældigt møde.
ruah set loin tuah chimmi (adj.): tilfældig, vilkårlig. Eksempel: Ruah setsai loin lehnak cu a hmaan tawn lo =
Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte.
ruah setsai lo in mah duh paoh i tuah (adj.): arbitrær,
vilkårlig.
ruah siamsiam in sur (v.): støvregne, småregne.
ruah tampi sur (v.): strømme. - Eksempel: Ruah a thlet in aa
thle = Regnen strømmede ned.
ruah ti lo (v.): skubbe fra sig. - Eksempel: Kan harnak hna kha
ruat ti hlah u sih = Lad os skubbe vore bekymringer fra os.
ruah tthan (v.): genoverveje, overveje igen.
ruah tti, ceih tti, i al (v.): debattere, drøfte, diskutere.
ruahchan (v.): håbe. - Eksempel: Camipuai a awng lai tiah kan
i ruahchan ko = Vi håber, han består eksamen.
ruahchan awk a um lomi (adj.): trøstesløs.
ruahchannak (n.): håb. - Eksempel: Ruahchannak in khamh
kan si = I håbet er vi frelste.
ruahchannak a ngei lomi (adj.): håbløs.
ruahchannak a ngeimi (adj.): forhåbningsfuld.
ruahchannak ngeih lo (v.): fortvivle.
ruahchih (v.): forvente, vente. - Eksempel: Kum voi ah a tlung
lai tiah kan i ruahchih ko = Vi venter ham næste år (at han
kommer hjem).
ruahchom, ruahdamh, a hmaan taktak le taktak lo hnaglh
lomi (v.): formode, gætte.
ruahcia loin thill a cangmi (n.): tilfælde, tilfældighed.
ruahfang (n.): regndråbe.
ruahfonh (v.): forbinde.
ruahkham angki (n.): regnfrakke.
ruahkhunnak (n.): koncentration.
ruahlopi i a cangmi khi (n.): slag, slagtilfælde.
ruahmi (n.): mening. - Eksempel: A ruahmi a chim = Han siger
sin mening.
ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in chim (v.): forelægge.
ruahnak (n.): antagelse, formodning, mening.
ruahnak (n.): tanke. - Eksempel: Ka ruahnak cu hihi a si = Min
tanke er denne.
ruahnak (n.): forestilling, opfattelse, idé, begreb.
ruahnak (n.): begreb.
ruahnak, lungchung in suaimi hmanthlak (n.): ide, tanke,
begreb.
ruahnak, lungput, lungthin (n.): mentalitet.
ruahnak, tuaknak (n.): vurdering, bedømmelse.
- 197 -
ruahnak, vancung kainak (n.): formodning.
ruahnak a bimi (adj.): snæversynet, smålig, bornert.
ruahnak a ngei lomi (adj.): tankeløs.
ruahnak a ngeimi (adj.): tankefuld.
ruahnak a ping a pang i canter, a ping a pang siter (v.):
forvirre, forstyrre. - Eksempel: A hrut = Han er mentalt
forstyrret.
ruahnak a rak ngei cia chungmi (adj.): forudindtaget.
ruahnak a tlawm deuhmi (adj.): enfoldig.
ruahnak a tlawm ngaimi (adj.): tåbelig, åndssvag, imbecil.
ruahnak aa khatmi bu (n.): skole.
ruahnak biapi bik, pithlur (n.): motiv.
ruahnak bimi, tikulh khuati, tikulh bantuk a simi, ti nih a
kulhmi (adj.): afsondret, isoleret.
ruahnak cheuh (v.): foreslå.
ruahnak cheuh awk ttha a si lomi (adj.): utilrådelig.
ruahnak cheuhnak (n.): forslag.
ruahnak cheutu thil a simi (adj.): tankevækkende.
ruahnak chim, tuah awk chim (v.): foreslå.
ruahnak fun (v.): slutte, konkludere.
ruahnak i cheuh, hal (v.): rådføre sig med, konsultere.
ruahnak i cheuhnak (n.): konsultation, rådslagning, samråd.
ruahnak i cheuhnak, fimchimhnak (n.): råd.
ruahnak i khah, hnatlak (v.): enig, være enig.
ruahnak i khah lonak, i rem lonak (n.): disharmoni.
ruahnak i khah lonak, pakhat le pakhat i huatnak (n.):
antipati.
ruahnak i khahnak, hnatlaknak (n.): aftale.
ruahnak in fianternak (n.): teori.
ruahnak in phan chommi tuanbia (n.): roman.
ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi (adj.): rationel,
fornuftig. - Eksempel: Ngakchia cu an hung upat deuh in
ruahnak in tuak khawhnak an hun ngei deuh = Efterhånden
som børn bliver ældre, bliver de mere fornuftige.
ruahnak in tuanbia a phanchom thiammi (n.):
romanforfatter.
ruahnak lawng a si rihmi, a ngaingai a si rih lomi (adj.):
teoretisk.
ruahnak lawng hi a taktak a si, thil hi cu a taktak a si lo, ti
ruahnak philosopyn phun knat (n.): idealisme.
ruahnak lawngin ti ahcun (adv.): teoretisk.
ruahnak le duhnak hun ngeih duakmi saupi a nguh lomi
(n.): grille, lune, indfald.
ruahnak le lungthin pum cawlcangh ningin langter,
tahchunhnak ah kut zao, mit ttheh, cabuai, cumh (n.):
gestus, håndbevægelse.
ruahnak lungthin, ngaihnak, lunglennak, duhnak (n.):
følelse.
ruahnak pek (adj.): rådgivende. - Eksempel: Ruahnak petu bu
= Rådgivende organ.
ruahnak pelte (n.): antydning, anelse.
ruahnak petu, fimchimtu (n.): rådgiver.
ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi rang a cal i ki pakhat
a ngeimi (n.): enhjørning.
ruahnak taktak chimmi, duhdanhnak ngei lomi lungthin
(n.): oprigtighed, åbenhed.
ruahnak tel loin Pathian biatak cu thlarau chimhnak
lawngin hngalh khawh a si ti zumhnak (n.): mystik,
mysticisme.
ruahnak thar a la duhmi; hmailei huncho le thlen a duhmi
(adj.): liberal.
ruahnak thar le kau ngeih duhnak (n.): liberalisme.
ruahnak tlawmnak hruhnak (n.): imbecilitet.
ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a tuah zia biapi i chiah
theng tung lo (adj.): idealistisk.
ruahnak zeihmanh a ngei lomi, khua a ruat lomi (adj.):
tankeløs, ubetænksom.
ruahning, hngalhning, ruahnak (n.): forestilling, anelse. Eksempel: A chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal
lo = Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener.
ruahning, khuacuanhnak hmun, hmuhning (n.): synspunkt.
ruahning, lungthin (n.): standpunkt. - Eksempel: Ngunkhuai
thar kong ah a lungthin zeidah a si? = Hvad er hans standpunkt
med hensyn til de nye skatter?.
ruahpak loin (adv.): overraskende, pludseligt. - Eksempel:
Ruahpak loin lampi ah ka hawipa he kan i tong = Overraskende
mødte jeg min ven på vejen.
ruahpalh (v.): misforstå.
ruahpalhnak (n.): misforståelse.
ruahpi (n.): regn.
ruahpi, nilin, khuasik a ing zungzalmi, thlitu (adj.): vejrbidt.
ruahpi sur (v.): regne.
ruahsual khawhmi, sullam pahnih a ngei khomi, a fiang lomi
(adj.): tvetydig, dobbelttydig.
ruahsur (n.): nedbør, regn.
ruahsur (v.): regne. - Eksempel: Ruah a sur = Det regner.
ruahsur tahnak (n.): regnmåler.
ruak (n.): lig, legeme. - Eksempel: A ruak kha thlan ah an vui
= Hans lig (legeme) blev begravet i graven.
ruak khangh (v.): brænde, kremere.
ruak khanghnak (n.): brænding, ligbrænding, kremering.
ruakhatlak, rawkhatlak (n.): en gruppedans, hvor danserne
træder mellem bevægelige bambusstænger i takt til musik.
ruakkuang (n.): ligkiste.
ruakkuang chuannak, ruak kuang thlan i kalpinak leng (n.):
båre, ligbåre.
ruakkuang putu (n.): kistebærer.
ruakvui pumhnak, ruakvuinak (n.): begravelse.
rual (adj.): lige. - Eksempel: Tlakrawh kha i rual tein na rual
lai = Du skal lægge murstenene lige.
rual (n.): jævnaldrende. - Eksempel: Amah he kan i rual = Han
og jeg er jævnaldrende.
rual (n.): gruppe, flok. - Eksempel: Ngal rual = En flok vildsvin.
rual (n.): mur. - Eksempel: Lung rual = En stenmur.
rual (v.): lægge mursten. - Eksempel: Tlakrawh rual na thiam
maw? = Forstår du at lægge mursten?.
rualchan (n.): slægt, slægtning, slægtskab.
rualchan (n.): slægtning. - Eksempel: Piter cu ka rualchan a si
= Peter er min slægtning.
rualchan, nupi pa, nupi nu, vale pa, vale nu, farle u farle
nau, tale nau tale u (n.): svigerfamilie.
rualchannak (n.): slægtskab, familieskab. - Eksempel: I
rualchannak amah he na ngei maw? = Er du i familie med
ham?.
ruam a kaimi (adj.): arrogant, hovmodig, overlegen.
ruamkainak (n.): arrogance, hovmod, overlegenhed.
ruamkainak, porhlawtnak (n.): forfængelighed.
ruang: grund: på grund af. - Eksempel: Nangmah ruangah
sianginn ka kai kho = Jeg kan gå i skole på grund af dig.
ruang (n.): årsag, grund.
ruang ainak, khulrannak (n.): raskhed, adræthed.
ruang-ai, khulrang, fel, fawi tein cawlcangh (adj.): adræt. Eksempel: Chizawh cu an ruang a ai ngai = Katte er meget
adrætte.
ruangah (prep.): af. - Eksempel: Lawmhnak ruang i au = At
råbe af glæde.
ruangah (v.): skylde. - Eksempel: Sibawi a thiam ruangah a
nung = Han skylder doktorens dygtighed sit liv.
- 198 -
ruangah, caah (conj.): fordi.
ruangah, caah (prep.): af. - Eksempel: Tihal ruangah a thil
dengmang = Manden døde næsten af tørst.
ruangah, thawngin (adv.): takket være. - Eksempel: John
rianttuannak thawngin dum chungah thei tampi a um = Takket
være Johns indsats har haven mange frugter.
ruanter (v.): samordne, koordinere. - Eksempel: Ti lioh ah cun
na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai = I
svømning må du koordinere dine hænders og bens bevægelser.
ruat cungcang lo i chimphut (v.): buse ud (med).
ruat cungcang loin, mi dang fim chimhnak um loin, nam
cutmat in (adv.): ubetænksomt, uklogt.
ruat hmasa ciammam lo i thil tuahnak (n.): uklogskab,
ubetænksomhed.
ruat setsai lem loin biatlang chuak i vun chim (adv.): i
forbifarten, en passant. - Eksempel: Biatlang a vung chuah i a
vun chim pah menmi a si = Han sagde det bare i forbifarten.
ruat suksak loin thil ti a hmangmi (adj.): impulsiv.
ruava (n.): kogger, pilekogger.
rubi lungvar (n.): rubin.
ruh (n.): knogle, ben. - Eksempel: Biang ruh = Kæbeben.
ruh, rut (v.): at fange fisk i stort tal.
ruh, rut (v.): samle op, øse op. - Eksempel: Hmunhnawm kha
rut tuah = Saml affaldet op.
ruh chung kua hnar he aa pehmi (n.): bihule.
ruh fah zawtnak (n.): reumatisme, gigt.
ruh fah zawtnak he aa pehtlaimi (adj.): reumatisk.
ruh i can, ruh bantukin hah, a hakmi thil ah i can (v.):
forbene, forbenes.
ruh i cannak, ruh bantukin a hakmi i cannak (n.): forbening.
ruh kiah tik i temchihmi tem (n.): skinne.
ruhkhulh, ralhau (n.): citadel.
rui (adv.): i stort tal. - Eksempel: An tthu rui ko = Mange af
dem sidder sammen.
ruk (n.): stald.
ruk, paruk (num.): seks.
ruksai (n.): ransel, rygsæk, tornyster.
ruksai (n.): bylt, pakke. - Eksempel: A ruksai ah um cu a sanh
hna = Han havde krukkerne i sin bylt.
rul (n.): slange.
rul a sivai a ttha ngaimi (n.): hugorm.
rul aa ngerh cukmak bantuk khi, i ngerh cukmak in um (v.):
vride sig.
rul bantuk a simi (adj.): slangeagtig, bugtet.
rul nih a cuar aa zirh khi (adj.): ham (slangeham).
rul nih a cuar aa zirh khi (v.): skyde ham (skifte hud).
rul sivai (n.): gift.
rul sivai ttihnung ngaimi (n.): klapperslange.
rulh (v.): erstatte, opveje. - Eksempel: Tangka a hmuhmi nih a
sunghmi kha a cheuchum cu a rulh = De penge, han fik,
opvejede delvis hans tab.
rulh (v.): godtgøre, holde skadesløs, erstatte.
rulh, pek tthan (v.): godtgøre, tilbagebetale.
rulhnak (n.): erstatning.
rum (adj.): velhavende, rig. - Eksempel: Ruah nih a duh in sur.
mirum nih an duh in bia chim = Regnen falder, som den vil; de
rige taler, som de vil.
rum ngai le nuam ngaiin nun (n.): luksus.
rum zureu, zureu (n.): rom.
rumnak, chawva (n.): rigdom.
rumnak, chawva tangka (n.): midler. - Eksempel: Inn cawknak
tangka a ngei ko = Han har midler til at købe et hus.
rumnak, duhdim te i nunnak (n.): rigdom.
rumnak, hlawhtlinnak (n.): held, lykke, fremgang, velstand.
rumra (n.): højtidelighed.
rumra, dawh (n.): herlighed, pragt.
rumra, lianhngannak (n.): majestæt.
rumra a ngeimi, khuaruahhar a simi (n.): formidabel,
forbløffende.
rumra a ummi, lungtaktein tuahmi (adj.): højtidelig.
rumra ngei ngaingaimi (adj.): statelig.
rumra ngeimi (adj.): majestætisk.
rumro (adv.): hvad enten man vil eller ej.
rumternak, tthatternak (n.): berigelse.
run (n.): flok. - Eksempel: Tun run khat = En flok får.
run (n.): hjord, flok, skare. - Eksempel: Caw run khat. - Mi run
tampi an zulh = En hjord kvæg. - En stor skare fulgte ham.
run (n.): hus, hjem.
run (v.): invadere (en by, et land).
run, rung (v.): komme ned. - Eksempel: Na run tikah cauk kha
run pupah te = Tag bogen med ned, når du kommer ned.
rung, run (v.): komme ned. - Eksempel: Na run tikah cauk kha
run pupah te = Tag bogen med ned, når du kommer ned.
rungrul (n.): orm.
rungtaban, rungtuban (n.): ananas.
runven, bia in bawmh (v.): forsvare.
runven, ven, congh (v.): vogte.
rup (v.): passe til. - Eksempel: Hi kedan hi ka ke he an i rup =
Disse sko passer til mine fødder.
rup in (prep.): med. - Eksempel: Ralkap tthawnnak cu a mi an
tam rup in a tthang ve = Hærens styrke forøges med dens
størrelse.
rureu, ru (adj.): uærlig. - Eksempel: Mirureu a si = Han er en
uærlig person.
ruru hranghrang in a ummi (adj.): uforskammet.
ruru hranghrang in umnak (n.): uforskammethed.
Russia ram zurea (n.): vodka.
Russia tangka (n.): rubel.
Russisa ram siangpahrang (1917 hlan) (n.): zar.
rut, ruh (v.): at fange fisk i stort tal.
rut, ruh (v.): samle op, øse op. - Eksempel: Hmunhnawm kha
rut tuah = Saml affaldet op.
rutnak, ruhnak (n.): pande, bakke. - Eksempel: Hnawm
ruhnak = Fejebakke, fejeblad.
rutreu (n.): uærlighed. - Eksempel: Rutreu cu a tthahnem lo =
Uærlighed betaler sig ikke.
- 199 -
S
sa (n.): kød.
sa (n.): dyr. - Eksempel: Saram/ramsa. - Sattil = Vildt dyr. Husdyr.
sa (n.): brik. - Eksempel: Ka sa pahnih lawng an tang = Nu har
jeg kun to brikker tilbage.
sa (v.): synge. - Eksempel: Hla an sa = De synger en sang.
sa (v.): brygge. - Eksempel: Zu an sa = De brygger øl.
sa (v.): være varm, føle sig varm. - Eksempel: Ni a lin i ka khua
a sa = Solen er varm og derfor føler jeg mig varm.
sa, sak, bunh, dirter (v.): opføre, rejse, bygge. - Eksempel: Inn
pakhat an sak lai = De vil opføre en bygning.
sa, sak, ser (v.): opføre, bygge, konstruere.
sa, sat (adj.): varm, hed. - Eksempel: Buh sa ka duh. - Ni a sat
caah luchin kaa chinh = Jeg kan lide varm mad. - Fordi solen
er varm, tager jeg hat på.
sa, tit (n.): kød. - Eksempel: Voksa. - Cawsa. - Ngasa =
Svinekød. - Oksekød. - Fisk.
sa a ei lomi, tisik anhnah lawng a eimi (n.): vegetar.
sa bawh, i thuh i bawh, pel, sa pel (v.): lure.
sa em (v.): grillstege.
sa emnak har (n.): havegrill.
sa emnak thir fingrilh (n.): grill.
sa pel, sa bawh, i thuh i bawh, pel (v.): lure.
sa thahnak inn (n.): slagteri.
sa-ui phun khat (n.): hyæne.
sabih (v.): jage (dyr).
sabihnak (n.): jagt.
sabuti (n.): suppe.
sabuti (n.): kødsuppe.
sabuti (n.): gryderet.
sachia (n.): skunk, stinkdyr.
sadah (n.): protein. - Eksempel: Sa, cawhnuk, arti hna chungah
hin sadah a um = Kød, mælk, æg o.s.v. indeholder proteiner.
saduhthah (n.): drøm, dagdrøm, ønske.
saduhthah (n.): håb. - Eksempel: A saduhthahmi cu college kal
a si = Hans håb er at komme på kollegium.
saduhthah (v.): drømme, ønske.
saduhthahmi lawng a simi, langhnak hmuhmi lawng a simi
(adj.): visionær.
saduhthahnak, saduhthah (n.): dagdrøm.
saduhthlahnak, duhnak, si seh ti duhmi (n.): ønske.
safe, arhrik, etc. (n.): tæge.
safir lungvar, a zawng van dum he aa lomi (n.): safir.
sah, sat (v.): skære. - Eksempel: Rua kha nam in kan sah hna =
Vi skærer bambus med knive.
sahang (n.): suppe.
sahdah, khuhsi (n.): tobak.
sahlawh (n.): slægtning.
sahlawh rualchan (n.): slægtninge.
sahlawh rualchan (n.): slægtskab.
sahlawh rualchan lei in i pehtlaih, i lawh, i bangh (adj.):
beslægtet.
sahlawh rualchan si (adj.): beslægtet. - Eksempel: Amah he
kan i rualchan lo = Jeg er ikke beslægtet med ham.
sahluk, biang phun paohpaoh (n.): flyveegern.
sahlur (n.): kogt kød med ris.
sahmul (n.): uld, pels.
sahmul angki a lenglei a hratmi (n.): tweed.
sahmul la in tahmi (adj.): ulden.
sahmul luchin (n.): kasket.
sahmul luchin pum, luchin (n.): baret, baskerhue.
sahngar (n.): vildkat.
sahniar, satleng (n.): pindsvin.
sahnit (n.): galde, galdeblære.
sahnit zoh (n.): varsel (ved at se på galden).
sahrai, hluah tatnak, sahrei (n.): fil.
sahrang (n.): vildt dyr som tiger, bjørn, vildsvin.
sahrang bantuk i um, zangfahnak ngei lo tuk, thah, biachim,
puar, hran (adj.): brutal.
sahrei, sahrai, hluah tatnak (n.): fil.
sahring (n.): kød (råt).
sai, saih (v.): forme med en skarøkse. - Eksempel: Lung an saih
= De former klippeblokken.
sai, saih (v.): spøge.
sai, vui (n.): elefant.
saih, sai (v.): forme med en skarøkse. - Eksempel: Lung an saih
= De former klippeblokken.
saih, sai (v.): spøge.
saihnak (v.): formning, udhugning.
saiho, vuiho (n.): elfenben, stødtand.
saihrem (n.): odder.
saikal kekual chung fung tete a laifang in a tlangkual i aa
sawhmi hna zong khi ege an si (n.): ege, hjulege.
sailel kekual/cawleng kekual i thir/thing fung tete hna khi
(n.): ege.
saiphaw (n.): byld (stor).
saipress thing (n.): cypres.
sak, bunh, dirter, sa (v.): opføre, rejse, bygge. - Eksempel: Inn
pakhat an sak lai = De vil opføre en bygning.
sak, ser, sa (v.): opføre, bygge, konstruere.
sak tthan (v.): ombygge, genopbygge, omdanne.
sakah (v.): skyde dyr. - Eksempel: Sakah a duh ngai = Han
holder meget af at skyde dyr.
sakah khamnak hmun (n.): vildtpark. - Eksempel: Sakah
khamnak hmun an cun ramvaih onh a si lo = Folk må ikke gå
på jagt i vildtparkerne.
sakahnak (n.): skydning af dyr. - Eksempel: Mawngkau meithal
cu sakahnak ah a ttha ngai = Et bagladegevær er meget godt til
skydning af dyr.
sakap (n.): jæger.
sakaptu (n.): manden, der skød dyret.
sakaw (n.): si med store masker.
sakhan (n.): dagsrejse.
sakhat (n.): blodbeslægtethed.
sakhi (n.): hjort.
sakhi cal (pa) (n.): buk.
sakhi fa (n.): rålam.
sakhi hawk (n.): en hjorts gøen. - Eksempel: Sakhi hawk ka
theih. - Sakhi a hawk = Jg hørte en hjorts gøen. - En hjort gør.
sakhi sa (n.): vildt, dyrekød.
sakhithat, rawci, tthiamtthiam (n.): skolopender.
saki (n.): hornet af en mythun brugt som musikinstrument.
saknak bunhnak (n.): oprettelse.
sakuh (n.): hulepindsvin.
- 200 -
sakuhhruk (n.): et hulepindsvins pig.
sal (adj.): uægte, vild. - Eksempel: Epal sal = Vildt æble, som
ikke kan spises.
sal (n.): livegen, træl.
sal (n.): slave.
sal (v.): slave: gøre til slave, trælbinde. - Eksempel: Ka rian nih
a ka sal = Mit arbejde trælbinder mig.
sal, sinum (n.): tjener.
sal a caw i a zuartu (n.): slavehandler.
sal bantuk (adj.): servil, krybende.
sal bantukin hren, hren (v.): fængsle, fortrylle, bedåre,
besnære. - Eksempel: A iang nih hri hren in a hren = Hendes
charme bedårede ham.
sal bantukin mi tang i aa dormi (adj.): underdanig, servil.
sal bantukin mi tang i umnak (n.): underdanighed, servilitet.
sal cannak, sal i hrennak (n.): trældom.
sal cawknak le zuarnak (n.): slavehandel.
sal i canter (v.): trælbinde, gøre til slave.
sal i henmi, sal (n.): slave, træl.
sal in luattermipa (n.): frigiven.
sal ngeitu (n.): slaveejer.
sal sinak (n.): livegenskab.
sal sinak (n.): slaveri.
sal tlaih i tlaih, lungthin tlaih (v.): fængsle, betage.
salam pek (v.): præsentere. - Eksempel: Salaam peknak ca i
meithal hmailei i a tung i tlaih = Præsentere gevær.
salam pek (v.): hilse.
salat, rawl he i mehmi khi (n.): salat.
salat anttam, a hring eimi (n.): salat, hovedsalat.
salcannak (n.): slaveri.
salm, hla, Baibal chung Pathian biaknak hla (n.): salme.
salnak (n.): det at gøre til slave.
salnu (n.): slavinde.
salpa (n.): slave (mandlig).
salsinak (n.): slaveri.
saltannak (n.): fangenskab.
sam (n.): hår. - Eksempel: Ka sam kaa met lai = Jeg skal have
mit hår klippet.
sam (v.): at skære i stykker.
sam, sawmaisam (n.): krølle, lok.
sam a dummi nu (n.): brunette.
sam hnawhter (v.): pjuske.
sam hriah lomi (adj.): uredt.
sam le hmurhmul mettu (n.): barber.
sam mehnak hmun (n.): barbersalon.
sam ngei lo, hmul ngei lo (adj.): hårløs.
sam sen nawnte i a ummi (adj.): blond.
sam temnak hri (n.): hårnet.
sam temnak hri, ca ttialnak seh hri, khi bantuk pawl khi
(n.): bånd.
sam tom khat, meheh khabe hmul a tomte i a ummi khi (n.):
fipskæg.
sam zai (n.): lok, tjavs.
Samaria mi (n.): samaritan.
samfa (n.): hår (et hår).
samfang cheu bantukin cheu a harmi (n.): ordkløveri.
samfang ngawte lawng a simi, a bi ngaingaimi, dengmangte
(n.): hårsbred.
samh (v.): sprede, brede ud, udfolde.
samh (v.): strække. - Eksempel: Vate nih a thla a zam hna =
Fuglen strækker vingerne.
samh (v.): udfolde, folde ud.
samh (v.): strække arm ud.
samh, zulh, dawi zawt (v.): spore. - Eksempel: A chuahkehnak
kha chan hra tiang a zawt khawh = Han kan spore sin familie
til tiende generation.
samhri (n.): hårbånd.
samhriah (v.): kæmme, rede.
sammeh (n.): hårspænde.
sammon ca (n.): stævning.
sampar (n.): hår: gråt hår.
sampar (v.): gråne. - Eksempel: A sam a par = Hans hår
gråner.
samphiar (n.): fletning.
samphiar (n.): kø.
samphiar, sam i phiar (v.): flette, sno.
samthih (n.): kam.
samtom (n.): lok, knude (af hår).
samvu (n.): kæmning af hår.
san, sang (adj.): høj. - Eksempel: Amah cu pe nga a sang =
Han er fem fod høj.
san a tlai (adj.): nyttig. - Eksempel: San na tlai ngaingai = Du
er meget nyttig.
san a tlai, a ttha (v.): tjene. - Eksempel: Lungper cu cabuai i
hman awkah a ttha = En flad sten tjente som bord.
san a tlai lai ti zumh awk tlakmi (adj.): lovende.
sandahpiah (n.): demonstration.
sandahpiah, zapi nih langhngan in an duhnak siseh an
duhlonak siseh an langhter (v.): demonstrere.
sang (num.): ti tusind. - Eksempel: Sang li = Fyrretusind.
sang, san (adj.): høj. - Eksempel: Amah cu pe nga a sang. Yangon khua ah inn sang pipi an um = Han er fem fod høj. Der er høje bygninger i Yangon.
sang ngaimi (adj.): høj.
sangphaw (adj.): gul.
sangphawlawng (n.): skib, båd.
sanh (v.): pakke. - Eksempel: A thilthuam cu a suitcase
chungah a sanh hna = Han pakkede sit tøj i en kuffert.
sanh (v.): stikke. - Eksempel: Cakuat kha a angki zal ah aa
sanh = Han stak brevet i sin lomme.
sanh (v.): brev: sende et brev. - Eksempel: Ca ka sanh lai = Jeg
skal sende et brev.
sanh (v.): højne, forhøje. - Eksempel: Ka inn hi pe hnih in ka
sanh lai = Jeg skal forhøje mit hus to fod.
sanh (v.): indsætte, sætte ind, indlægge, lægge ind. - Eksempel:
Ka zal chungah phaisa ka sanh = Jeg lægger penge i min taske.
sanh chih, telh chih (v.): inkludere, iberegne.
sannak (n.): højde.
sannak (n.): niveau, højde, plan. - Eksempel: Tilian cu pe ruk
tiang a kai = Flodvandet steg til et niveau på seks fod.
sannak, langhnak (n.): betydelighed.
santer (v.): forhøje, hæve, højne.
santlai i sernak, santlai i hmannak (n.): udnyttelse.
santlai lo, tthahnem lo, man ngei lo (adj.): værdiløs.
santlai lo, tthahnem lo, thil a canter kho lomi (adj.):
ineffektiv, virkningsløs.
santlai lomi thil, a si kho lomi thil (adj.): forgæves.
santlai lomi thil, hlonhlakmi thil (n.): spild.
santlai, tthahnem (v.): gavne.
santlaih lonak (n.): nyttesløshed, formålsløshed.
santlaimi, a tthahnemmi (adj.): nyttig.
saoh, sauh (v.): forlænge.
sapel, ramvaih (n.): jagt.
sapel, ramvaih (v.): jage.
sapesial, a khunhlei a simi (adj.): speciel, særlig.
saphai (n.): python, kvælerslange.
saphaw (n.): hud, skind.
saphaw (n.): læder. - Eksempel: Saphaw kedan = Lædersko.
- 201 -
saphaw, saphawt (v.): uddele kød.
saphaw a chunglei a lenglei i chiahmi, hmul thipthep tein
tuahmi (n.): ruskind.
saphaw ciahnak i hmanmi thinghawng (n.): garverbark.
saphaw hri (n.): lædersnor.
saphaw hri tlap (n.): rem, læderrem.
saphaw kha hman awk saphaw i ser (v.): garve.
saphaw sernak (n.): garveri.
saphaw sertu (n.): garver.
saphawt, saphaw (v.): uddele kød.
saphawtnak (n.): uddeling af kød.
saphen (n.): elefantgræs.
sapherh (n.): tørret kød.
saphu (n.): skældyr.
sar, sarh (n.): eksem (forårsaget af pollen). - Eksempel:
Pangpar nih a ka sarh = Blomster giver mig eksem.
saram (n.): dyr.
saram an hnulei khuk (n.): hase.
saram bantuk (adj.): bestialsk. - Eksempel: saram bantuk
ziaza = dyrisk opførsel.
saram bantuk a rihmi minung, a hrutmi (adj.): vild, grusom,
brutal.
saram bantuk si rihnak (n.): vildskab.
saram chiahnak dum (n.): zoologisk have.
saram chungin lakmi si phun khat (n.): serum.
saram fanote (n.): unge.
saram hmul (n.): pels.
saram i a kaa, a hnar le a khabe (n.): snude.
saram keneh (n.): sti, dyresti, veksel.
saram kong a hngalmi (n.): zoolog.
saram kong cawnnak (n.): zoologi.
saram lak i a sang bik phun, zawng tehsa minung tehna (n.):
primater (aber og mennesker).
saram le butit khaubawk nih an pum i thaw chuahnak awng
hme tete an ngeihmi (n.): lufthul, åndehul.
saram le thingkung i nunnak hram (n.): protoplasma.
saram le vate zuatnak bawm (n.): bur.
saram nunnak kong he a pehtlaimi (adj.): zoologisk.
saram phaw hawhmi chung i thil a rawntu (n.): konservator
(udstopper dyr).
saram rawl (n.): foder.
saram sibawi (n.): dyrlæge.
saram sibawi lei he aa pehtlaimi (adj.): veterinær.
saram siseh, thing le ram si hna seh, a thi i an pum neh lung
i a tangmi, asiloah, anmah pum a tangmi, hlan liopi thil (n.):
fossil, forstening.
saram sul (n.): spor.
saram thah bantukin mi thah (v.): slagte.
saram thattu, caw thattu (n.): slagter.
saram tin, chizawh tin (n.): pote, lab.
saram zuatnak (n.): zoo, zoologisk have.
sarh, sar (v.): give eksem. - Eksempel: Pangpar nih a ka sarh
= Blomster giver mig eksem.
sariahthawh (n.): jagtekspedition.
sarih, pasarih (num.): syv.
sarihnak, pasarihnak (num.): syvende.
saril (n.): indvolde af dyr.
sarin (n.): sprøjte, injektionssprøjte.
sarkas (n.): cirkus.
sarphak (n.): vandskildpadde.
saruak (n.): kadaver, ådsel.
saruh (n.): knogle.
saruh tehna, a ki tehna, cuar tik i nem neknukpi an hung um
khi (n.): gelatine.
sarzauh (adj.): forfærdelig, afskyelig, skrækkelig. - Eksempel:
A tthihnak nih ka sar a ka zauh = Den måde, han døde på, var
forfærdelig.
sasi phun saram (adj.): kødædende.
sat, sah (v.): skære. - Eksempel: Rua kha nam in kan sah hna =
Vi skærer bambus med knive.
Satan bantuk a simi (adj.): satanisk.
sataw pe (n.): ært.
satha (n.): sener.
sathar (n.): ged (vild).
sathau (n.): talg, tælle, olie.
sathau bantuk a simi si, hma thuh si (n.): salve.
sathau bantuk a tlormi thil (n.): fedt, smørelse, vognsmørelse.
sathau linh tik i a onh khi (v.): syde, stege.
sathau thuh, si thuh i nalter (v.): smøre. - Eksempel: Ni khat
ah seh cu voi hnih si a thuh = Han smører maskinen to gange
om dagen.
sathu (n.): gæret flæsk.
satil hrennak hruainak hri (n.): grime.
satleng, sahniar (n.): pindsvin.
satrawberi thei (n.): jordbær.
sattil (n.): besætning, husdyr. - Eksempel: Lo cu a sattil hna he
an zuar dih = Gården blev solgt med sin besætning.
sattil, rang (n.): pony.
sattil an phol caan (n.): parringstid.
sattil chiahnak inn (n.): stald.
sattil ei awkah chiahmi ramro (n.): hø.
sattil hren/riahnak inn (n.): bås.
sattil hrennak hri (n.): tøjr.
sattil khumhnak kulhmi, kiam, caw kiam, naa kiam (n.):
fold, indelukke.
sattil phun dangdang fa ngeih tonhter; caw le sia ti bantuk
(v.): krydse(s).
sattil rawl, ram (n.): foder.
sattil rawl khonnak, thli lut loin tuahmi khor (n.): silo.
sattil tlawnnak ram, phong (n.): græs, græsgang.
sattil tlonter (v.): græsse, lade græsse. - Eksempel: Tlang
cungah caw kha a tlonter hna = Han lod køerne græsse på
bakken.
sattil zuatmi (n.): besætning.
satu (n.): bygger. - Eksempel: Inn satu = Husbygger.
satu (n.): sanger. - Eksempel: Hlasatu = En, der synger en sang.
sau (adj.): lang. - Eksempel: Kan i hmuh lonak a sau cang =
Det er lang tid siden, vi sås.
sauh, saoh (v.): forlænge.
saunak (n.): længde.
saunak (n.): lang levetid. - Eksempel: Chansaunak hi Pathian
laksawng a si = Lang levetid er en Guds gave.
saupi (adj.): meget lang. - Eksempel: Rua saupi = En meget
lang bambus.
saupi a nguhmi, a hmun zungzalmi (adj.): bestandig, varig,
stadig, permanent.
saupi a nguhmi, a tlomi (adj.): varig, holdbar.
saupi a nguhmi thil sinak (n.): bestandighed, stadighed,
varighed.
saupi a ummi zawtnak (adj.): kronisk, langvarig.
saupi in chimmi sinak bia, heh ti in i haohnak (n.): tirade,
ordstrøm.
saupi in ngandam in um seh ti in zapi in ti i zuhrai i thlir cio
i din (n.): skål.
saupi nguhnak, in khawhnak, tlonak (n.): udholdenhed.
saupi nguhnak, tlonak (n.): varighed, holdbarhed.
saupi ruah (v.): beskue, betragte, overveje.
saupi ruah ciahmah (v.): gruble.
- 202 -
saupi thukpi a si cangmi (adj.): forhærdet, uforbederlig. Eksempel: Saupi kuak a zu i a thlah kho ti lomi = En forhærdet
ryger.
saupi zoh peng, cuanh (v.): stirre.
sautennak, kauhtennak (n.): ekspansion, udbredelse.
sauter (v.): forlænge.
sauter, kauhter, puarter (v.): udvide.
sauter, sauh, pekchanh (v.): yde. - Eksempel: Sifakmi cu
bawmhnak kan pekchanh hna awk a si = Vi må yde hjælp til de
fattige.
sauternak (n.): forlængelse.
saveh (n.): hare.
saveh (n.): kanin.
sawda (n.): soda.
sawh (v.): pege. - Eksempel: Na kut dong in ka sawh hlah =
Peg ikke fingre ad mig.
sawh (v.): rette. - Eksempel: Mifir nih pistol in a ka sawh =
Tyven rettede en pistol mod mig.
sawh (v.): gennemtrænge.
sawh, din nawn tein en (v.): puffe til.
sawh, langhter, hngalhter (v.): betyde. - Eksempel:
sawhfung (n.): ladestok.
sawhmi set a ngei lomi (adj.): ubestemt. - Eksempel: 'a' le 'an'
('en' le 'et') cu pakhat tinak an si i sawhmi theng an ngei lo =
De ubestemte artikler (kendeord) er 'en' og 'et'.
sawhpiak (v.): henvise til. - Eksempel: Kan saya nih cauk
tampi a kan sawhpiak = Vor lærer henviser os til mange bøger.
sawhsawh (adj.): enkel, simpel, jævn. - Eksempel: Rawl
sawhsawhte a simi = Jævn mad.
sawhter, chim hnawhchan (v.): hentyde. - Eksempel: Zeidah
na chim hnawhchanmi a si? = Hvad hentyder du til?.
sawhtu, hmuhsaktu (n.): viser, pegepind.
sawhzik (n.): sprøjte, injektionssprøjte.
sawi (v.): forklejne ansigt til ansigt.
sawi, soi (v.): kritisere.
sawih, soih (v.): at gentage bevægelse som ved parring.
sawisel awk um lo (adj.): fejlfri.
sawk (adv.): delvis, noget, til en vis grad. - Eksempel: Na
hmaan sawk = Du har delvis ret.
sawk (v.): ansøge om et job, søge en stilling. - Eksempel: Cazi
rian a sawk = Han ansøger om en stilling som kontorist.
sawk, nawn (adv.): temmelig. - Eksempel: Atu cu a tlai ial
cang = Nu er det temmelig sent.
sawkphak (adj.): ligeglad, skjusket.
sawksam, pakpalawng i hman (v.): forøde, formøble.
sawksam, pakpalawng i hman (v.): spilde.
sawksam in thil a hmangmi (adj.): ødsel.
sawksawl, soksol (n.): østers.
sawktu (n.): plukker, bomuldsplukker.
sawlh, solh (v.): polere korn.
sawlhphelh (adj.): pessimistisk. - Eksempel: Sawlhphelh
hmang ngaimi a si = Han er en pessimistisk mand.
sawlhphelh (v.): at tage modet fra nogen ved at pege på den
negative side.
sawm (num.): ti.
sawm (v.): invitere. - Eksempel: Ka kawi nih zanriah ei a ka
sawm = Min ven inviterer mig til middag.
sawm (v.): byde. - Eksempel: A hawile nih dam tein vaa kal ko
ti awkah an ra = Hans venner kom for at byde ham farvel.
sawm kua (num.): halvfems, halvfemsindstyve.
sawm li (num.): fyrre, fyrretyve.
sawm linak (num.): fyrretyvende.
sawm lomi (adj.): ubuden.
sawm nga (num.): halvtreds.
sawm nganak (num.): halvtredsindstyvende.
sawm riat (num.): firs.
sawm ruknak a simi (num.): tresindstyvende.
sawm sarih (num.): halvfjerds.
sawm sarihnak (num.): halvfjerdsindstyvende.
sawm thum (num.): tredive.
sawm thumnak (num.): tredivte.
sawmaisam, sam (n.): krølle, lok.
sawmh, somh (v.): spænde bælte. - Eksempel: Taisawm aa
sawmh = Hun tager bælte på.
sawmhnak (n.): det at tage bælte på.
sawmkua (num.): halvfems.
sawmkuanak (num.): halvfemsindstyvende.
sawmli (n.): fyrre, fyrretyve.
sawmnak (n.): invitation.
sawmpalak, maimomh (n.): edderkop.
sawmpalak bu (n.): spind, edderkoppespind.
sawmruk (num.): tres.
sawn (v.): svaje, dingle. - Eksempel: Zuripa cu hmailei ah a
sawn = Drukkenbolten dinglede fremad.
sawn (v.): hælde, skråne.
sawng (n.): skorsten.
sawng (v.): rynke. - Eksempel: A hmai vun a sawng cang =
Hans ansigtshud er nu blevet rynket.
sawngkhoi (n.): sæk, pose. - Eksempel: Sawngkhoi chungah
facang an rawn = De putter risen i sækken/posen.
sawngpate (n.): spiselige frøer.
sawnh, sonh (v.): at tilskrive en persons ulykke en tidligere
misgerning.
sawp, sop (v.): at blive brækket i små stykker.
saws ti a si ve ko, meh phun khat (n.): sauce, sovs.
sawsawh (adv.): simpelthen, bare. - Eksempel: Ka leng
sawsawh ko = Jeg går mig bare en tur.
sawsawh, zapi cio (adj.): almindelig, sædvanlig, ordinær. Eksempel: Mi sawsawh a si ko = Han er et almindeligt
menneske.
sawsawh sinak, hngalh fawi sinak, fiannak (n.): jævnhed,
simpelhed.
sawt (adj.): fordelagtig. - Eksempel: Na rat hi kan caah a sawt
lo = Dit komme er ikke fordelagtigt for os.
sawt (v.): fremskridt: gøre fremskridt. - Eksempel: Nihin cu kan
rian kan sawt ngai = Idag gør vi fremskridt med vores arbejde.
sawthen, a tawinak in ttialmi (n.): stenografi.
saya (n.): lærer.
saya ngan bik (n.): skolebestyrer, rektor, forstander.
sayama (n.): lærerinde, jordemoder, jordemor, sygeplejerske.
sazuartu (n.): slagter, kødsælger.
sazuk (n.): stor hjort.
sazuk ngan phun (n.): elg, elsdyr.
sazulh (v.): jage dyr.
Scandinavia ram in a ra i Europe ram a run ramhtu hna
(n.): viking.
science he aa pehtlaimi (adj.): videnskabelig.
science lei thil an hneksaknak hmun, inn siseh, hmun siseh
(n.): laboraturium.
scientists pawl nih thil phun hrampi 92 an hmuhmi hna,
cheu khawh le tthen khawh a si ti lomi hna hi 'grundstof' cu
an si (n.): grundstof. - Eksempel: Sui, thir, oxygen le canphio cu
element (grundstoffer) an si = Guld, jern, ilt og tin er
grundstoffer.
Scotland mi (n.): skotte.
Scotland mi pa nih an i fenhmi hni (n.): kilt.
- 203 -
scout haotu (n.): tropsleder.
seal nga (n.): sæl.
seh: lad. - Eksempel: Um ko seh. - Kal ko seh = Lad et være. Lad ham gå.
seh (v.): bide. - Eksempel: Sahngar nih ar a seh = En vild kat
bider (fanger) en fugl.
seh (v.): plette (med blod/snavs). - Eksempel: Thi nih a angki a
seh = Blod plettede hans skjorte.
seh (v.): at give en befaling gennem en anden person. Eksempel: Thawng Thang kha rak kal seh = Lad Thawng
Thang gå.
seh, chuh, tlaih (v.): gribe.
seh, inzin (n.): maskine.
seh, thiltthitnak seh (n.): maskine.
seh, tlaih (v.): fange. - Eksempel: Chizawh nih zu kha a seh lai
= Katten vil fange musen.
seh, tlaih, tlah (v.): jage. - Eksempel: Chizawh nih zu an seh
hna = Katte jager rotter.
seh a cawl a cangning (n.): mekanisme.
seh a mertertu enzin (n.): motor.
seh awnh thawng, a awnh viaimai khi (n.): snurren.
seh cattial thiammi (n.): kontordame.
seh ha (n.): gear.
seh i kalpi (v.): røve. - Eksempel: Tuufa cu cenghngia nih
tuurun chung khan a se i a kalpi = Lammet blev røvet bort fra
flokken af ulven.
seh in ca nam i ttial (v.): trykke.
seh in canamtu (n.): printer, skriver.
seh in rianttuannak (n.): industri.
seh in sermi thil, thir te hna (n.): vare.
seh in thil an sernak (adj.): industriel.
seh in thil sernak a seh he a inn he (n.): fabrik. - Eksempel:
Sehzung ah mawttawka cu an ser hna = Biler bliver lavet på
fabrikken.
seh in tthit, tthim in tthit (v.): sy.
seh in ttuan, seh in ser (v.): mekanisere.
seh kut, thil kut (n.): håndtag, greb, skaft. - Eksempel: Darkeu
kut = Skaftet på en ske.
seh lei a thiammi (n.): maskinarbejder.
seh lei he aa pehtlaimi thil; thil pakhatkhat fianternak ca i
sapesial holh an hmanmi (adj.): teknisk.
seh lei thil he aa pehtlaimi (adj.): mekanisk.
seh lei thil thiamnak (n.): teknologi.
seh mawnghnak kui, baisikal mawnghnak a lamhnak khi
(n.): pedal.
seh thil a sertu sehzung rianttuannak ngeitu (n.): fabrikant.
seh thilri (n.): maskineri.
sehchih (adv.): at holde stædigt ud.
sehlei zungthiam (n.): ingeniør.
sehnak (n.): bid. - Eksempel: Uico hrut sehnak in a thi = Han
døde af en gal hunds bid.
sehnak (n.): det at sætte træstykker sammen med tap og taphul.
sehrsat (v.): foragte, undertrykke. - Eksempel: Mirum nih
misifak an serhsat hna = De rige foragtede de fattige.
sehrsat (v.): undertrykke, foragte. - Eksempel: Mirum nih
misifak an serhsat hna = De rige foragtede de fattige.
sehrsatnak (n.): foragt, undertrykkelse, forfølgelse.
sehrsattu (n.): forfølger.
sehzung (n.): mølle.
sehzung ah seh in facang a rialtu (n.): møller.
sehzung rianttuannak ah rian an cheumi chung i pakhat
(n.): sektor. - Eksempel: Sehzung rianttuannak ah pumpak pawl
nih an covo a simi; cozah nih an ukmi a si lomi = Den private
sektor af industrien.
seih, nomseih (v.): more sig.
seihnam (n.): åg, bærerem (for mennesker).
seino (n.): ungdom.
sek (adv.): til det yderste. - Eksempel: A ca aa zoh sek ko nain
a awng kho lo = Skønt han læste lektier til det yderste, kunne
han ikke bestå.
seken, seken 60 ah minit pakhat (n.): sekund.
sel (v.): sigte. - Eksempel: Lungpi kha aa sel nain a nganh =
Skønt han sigter på kampestenen, rammer han forbi.
sem (v.): eksistere. - Eksempel: Vawlei sem hlanah Pathian a
um cang = Gud var der, allerede før jorden eksisterede.
semhniang (n.): lillebror, lillesøster.
Semmi pawl he aa pehtlaimi (adj.): semitisk.
Semmi pawl, cu hna cu Hebru, Arab, Siria, Foinisia le
Assiria miphun an si (n.): semit.
semnak (n.): eksistens.
semnak (n.): fødested. - Eksempel: Semnak kan khua ka ngai =
Jeg savner min fødeby.
semrel tein tangka i hmangmi (adj.): økonomisk,
sparsommelig.
sen (adj.): rød. - Eksempel: La sen = Rødt garn.
sen (v.): rødme. - Eksempel: A hmai a sen = Hendes ansigt
rødmede.
sen a hmu rih lomi ralkap (n.): menig.
sen hnih benh ralkap (n.): korporal.
senate chung i chungtel a simi (n.): senator.
sendung (adj.): purpur.
sendung lungvar (n.): karfunkel.
sengh (v.): svejse. - Eksempel: Thirfung kiak kha a sengh i a
peh = Han svejsede den brækkede stang.
sengh, kaw benh (v.): lime, klistre.
senghnak (n.): sammenhæng, lim, klister.
senh (v.): gøre rød.
senh, sianh (v.): tillade, lade. - Eksempel: Ka pa nih kal a ka
sianh = Min far tillader mig at gå.
senhnih (n.): korporal.
senripar (n.): rød orkide.
senripar (n.): et barn ca. fjorten dage gammelt.
sentari cawngtu, a vengtu (n.): skildvagt.
senthum ralkap (n.): sergent.
sentri cawngtu ralkap (n.): vagtpost.
senu (n.): hun-mythun.
sepa (n.): han-mythun.
sepi, siapi (n.): fuldvoksen hun-mythun.
September thla (n.): september.
ser (v.): forme, danne. - Eksempel: Tlak in mi mui pakhat a ser
= Han formede en figur af ler.
ser (v.): lave, fremstille, producere, skabe. - Eksempel: Mi nih
cabuai an ser hna. - Pathian nih minung a ser = Mennesker
laver borde. - Gud skabte mennesket.
ser, a thar ser (v.): opfinde, finde på.
ser, i can (v.): forme. - Eksempel: Baltin chungah ti kha tikhal
ah a cang = Is formet i spanden.
ser, raite (n.): citron.
ser, sak (v.): opføre, bygge, konstruere.
ser, siam (v.): fremstille, lave, producere.
ser, thiamtah (v.): flette, væve.
ser, umter (v.): skabe, frembringe.
ser chommile tuahchommi si loin, koketein ngeihmi le simi,
cawnchommi si loin (adj.): naturlig. - Eksempel: Nu le pa nih
fale dawt cu an kokek in an i ngeihmi a si = Det er naturligt for
forældre at elske deres børn.
ser tthan (v.): rekonstruere, reorganisere.
ser tthan (v.): genskabe.
- 204 -
ser tthan, remh tthan (v.): omforme, omarbejde.
serbawm (n.): mistelten.
serchom (n.): noget hjemmelavet, selvgjort. - Eksempel: Cu
kong cu amah serchom a si = Hans historie var noget selvgjort.
serchom (v.): opdigte, finde på. - Eksempel: Amah nih bia cu a
phuahchom = Han fandt på den historie.
serchommi (adj.): kunstig.
serh, sirh (v.): grovæde.
serhsat, nihsawh (v.): håne, udle, spotte, skose.
serhsat, zeirel lonak langhter, nihsawh (v.): fornærme.
serhsatnak, a sual lo na i a mualphohnak, nehsawhnak (n.):
serhsatnak, nehsawh (n.): bespottelse, hån.
sermi (n.): skabning.
sernak (n.): skabelse, kreation, frembringelse.
sersiam (v.): forme, udvikle. - Eksempel: Sayate nih ngakchia
lungthin sersiam kha an bawmh hna = Lærere hjælper med til
at forme børns sind.
sersiam (v.): tilpasse, justere, forbedre.
sersiam khawhmi (adj.): dannende.
sersiam tthan (v.): tilpasse, rette på, reorganisere, lægge om,
omordne.
sersiam tthannak (n.): tilpasning.
sersiamnak (n.): formation, dannelse.
serthlum, lingmaw (n.): mandarin.
sertu (n.): skaber. - Eksempel: Patihan cu minung sertu a si =
Gud er menneskets skaber.
set, setsai (adv.): virkeligt, rigtigt. - Eksempel: Na hngalh set
maw? - Na hngalh setsai lo ahcun chim hlah = Ved du det
virkeligt? - Hvis du ikke ved det rigtigt, så lade være med at tale
om det.
si (v.): er, være. - Eksempel: Siangngakchia ka si = Jeg er
student.
si, a si (adv.): ja. - Eksempel: Sianginn na kai maw? A si, ka kai
= Gik du i skole? Ja.
si, can (v.): blive. - Eksempel: Mi ngan ah a cang = Han blev
en stor mand.
si, si-ai (n.): medicin. - Eksempel: Lufah si =
Hovedpinemedicin (aspirin).
si, sik (v.): skændes, diskutere.
si, um (v.): være, er.
si awk aa tlak lomi, hruh men a simi (adj.): urimelig.
si awkah aa tlakmi, a phumi (adj.): umagen værd.
si awkah aa tlakmi, a phumi (adj.): værdig.
si dawh a si (v.): se ud. - Eksempel: Thadit dawh na si = Du så
træt ud.
si dawh a si lomi (adj.): usandsynlig.
si dawh a si lomi thil, zumh awk tlak lomi thil (adj.):
mistænkelig, fordægtig, tivlsom.
si dawh a simi (adj.): sandsynlig. - Eksempel: Thil man kai
dawn a si = En prisstigning er sandsynlig.
si dawh ngaiin, si nih a dawh ngai (adv.): sandsynligvis.
si dawh si lonak (n.): usandsynlighed.
si dawh sinak (n.): sandsynlighed.
si din khat, voi khat din awk si (n.): dosis.
si inn (n.): sanatorium.
si khawh lonak (n.): umulighed.
si khawhnak (n.): mulighed.
si khawhnak (n.): kapacitet, evne, dygtighed. - Eksempel:
Sibawi si khawhnak a ngei = Han har evnen til at blive doktor.
si lei cawnnak (n.): lægevidenskab.
si lei thil a simi (adj.): medicinsk.
si lomi i siter (v.): give sig ud for. - Eksempel: Sibawi a si lo
nain aa siter = Han gav sig ud for at være læge.
si nih a dawh ngai, si dawh ngaiin (adv.): sandsynligvis.
si petnak inn, khan (n.): apotek.
si seh law tiin ruahmi thil, a um taktak lomi, um seh law
(adj.): hypotetisk. - Eksempel: Kalaba cu a um taktakmi holh a
si lo, va um seh law tiin hei ruahmi holh a si = Kalaba er et
hypotetisk sprog.
si seh ti duhmi, saduhthlahnak, duhnak (n.): ønske.
si sertu (n.): farmaceut.
si setsetnak (n.): præcision.
si tam tuk in pekmi (n.): overdosis.
si tawnning a si lomi (adj.): usædvanlig.
si thuhnak ca i hmanmi namte bantuk, a fang a kau i a
nemmi (n.): spatel.
si-ai, si (n.): medicin. - Eksempel: Lufah si =
Hovedpinemedicin (aspirin).
sia (n.): mythun (bibos frontalis).
sia rem lo ngai a simi thil, zoh a rem lomi thil (adj.): kejtet.
siafa (n.): mythunkalv.
siahritlai (n.): af samme stamme og klan.
siak (v.): skåle.
siak (v.): give et glas (vin) uden betaling.
sial (v.): reparere eller rydde vejen.
sialnak (n.): det at reparere, renovere, rydde vej.
sialtu (n.): den, der reparerer vejen.
siam, ser (v.): fremstille, lave, producere.
siamnak (n.): det at lave noget.
siamrem, ningcang in chiah (v.): arrangere, tilpasse, ordne. Eksempel: Na ihkhun kna na duhning in na siamrem lai = Du
vil ordne sengen, så den passer dig.
siamsak (v.): parodiere, spøge.
siamsaknak (n.): fjolleri, narrestreger, parodi, spøg.
sian (v.): være villig til at give. - Eksempel: A nunnak pek a
sian. - Tangka sawm thum thawh a sian = Han er villig til at
give sit liv. - Han er villig til at give tredive kyats.
siang (adj.): generøs, rundhåndet, gavmild. - Eksempel: Thaite
cu mi siang a si = Thaite er en gavmild kvinde.
siang (n.): skulder.
siang lo thluahmah in (adj.): anstrengende, udmattende.
siang lo thluahmah in (adv.): modvilligt.
siang tuk i tangka hman, tam tuk i hman (v.): ødsle med.
sian

Fuld årskalender, billeder og meget mere på pfc2300.dk

Transcription

Similar documents

GLOSELISTE Kinesisk A

CX4 Camera User Guide

Kirkebladet

Dansk-Fransk ordbog

5.3.a Kundekrav - udvidet - Vejledning

Chin ordbog

Orðabók - Esperanto

PDF: Falam-Dansk Ordbog

PDF: Dansk-Falam Ordbog

althochdeutsches rückläufiges Wörterbuch