Chin ordbog

Chin ordbog
dansk-chin
chin-dansk
Udarbejdet på grundlag af
Dr. David Van Bik: ENGLISH-CHIN (Hakha) Dictionary
Forlaget Hobugt
Lunglomhnak bia
Kan ram har ruang ah kan ram chuahtak in vuleicung ram tampi ah Chinmi hna kan i thek cang hna i,
kan lung nih a rak ruah ballomi ram hna zong kan phan hna. Denmark ram zong ah kan Chinmi hi 500
leng kan phan cang i, a tu zong a rak phan chin lengmang rih lai ti kan zumh. Hi Denmark um mi hna
kan ca ah a herhbikmi cu anmah Danish holh thiam hi a si. Kan ca ah a har biknak cu Danish – Chin
dictionary kan rak ngeih lo ca ah hin a rak si.
Hibantuk in harsa ngai in kan um lio ah Chinmi hna zawnruahnak nganpi he caan tampi dihin Danish
– Chin le Chin – Danish dictionary an kan tuah piaktu Johs. Lind cung ah lunglomhnak chim cawk lo
kan ngei. Amah hi Lutheran Pastor pension a si i Chinmi cung ah dawtnak a kan ngei ngaimi a si. A
mah pumpak a website zong ah zapi zohkhawh ding in a kan thanh dih ko na in, ca uk te in kan
tuahpiak ko tiah kan nawltthan hnu ah a tu bantuk in ca uk in a kan chuah piak nak hi a si.
Hi dictionary a tuah tik ah hin kan pa Dr. David Van Bik(tleicia) nih a rak chuahmi English – Chin
dictionary ning khan zohchih in tuahmi a si i, ca uk in chuah kan duh tik zong ah COPY RIGHT a kan
pe tu Pu Kenneth Van Bik (USA) cung zong ah Denmark um Chinmi nih lunglomhnak kan ngei.
Ca uk a kan tuahpiaktu hi miphundang a si bantuk in kan holh le kan ca zong a thiam ve lo ca ah a
tlamtlinlonak zong a um ko lai. Sihmanhselaw Danisk holh kan cawnnak ah bawmtuttha a si hrim lai
ti kan ruahchan ko. Anmah Danish mi le kanmah Chinmi karlak ah pehtlaihnak lamsialtu ca uk zong a
si pin ah, kan ca atlaulonak ding ah a dirkamhtu zong a si. Hibantuk in kan miphun cung ah dawtnak a
kan ngeitu Johs. Lind le a innchungkhar zong Pathian nih nunkhua saunak le thluachuahnak pe hram
ko hna seh, ti hi kan thlacamnak a si.
Pu Khin Maung
Chairman
Chin Community In Denmark.
Forord
Dr. David Van Bik har ikke blot skabt den ordbog, der ligger til grund for nærværende danske version.
Han har givet Chin-folket en oversættelse af hele Bibelen.
Jeg takker hans arvinger for tilladelsen til denne udgivelse. Lad den bidrage til at ære hans minde.
Tak til mine chin-venner, der har efterset ordbogen og vurderet den god nok til trykning. Ordbogen
dansk-chin vil sikkert vise sig at rumme en del fejl, som ingen af os kunne opdage, fordi vi endnu
forstår for lidt af hinandens sprog. Ordbogen chin-dansk er ydermere blevet til på den teknisk nemme
måde, at der blot er byttet om på de to sider af lighedstegnet - for nu at anvende et udtryk fra
aritmetikken. Det er en proces, der er fuldt gyldig i aritmetik, men den kan sikkert give nogle pudsige
resultater, når det gælder sprog. Dog vurderes det, at den trods alt kan være til nogen hjælp.
Dr. David Van Biks søn, Kenneth VanBik, er i færd med at udarbejde en chin-engelsk ordbog. Måske
får vi en dag lejlighed til at lave en bedre chin-dansk ordbog på grundlag af den. Det er planen, at
udviklingen skal kunne følges på hjemmesiden hobugt.dk, hvor der forhåbentlig også efterhånden vil
komme løbende forbedringer af de nu udgivne ordbøger.
Johs. Lind
dansk-chin
Ordklasser
Dansk
Latin
Engelsk
Forkortelse
navneord
substantiv
noun
n.
udsagnsord
verbum
verb
v.
tillægsord
adjektiv
adjective
adj.
biord
adverbium
adverb
adv.
stedord
pronomen
pronoun
pron.
forholdsord
præposition
preposition
prep.
bindeord
conjunction
conjunction
conj.
talord
numerale
numeral
num.
spørgeord
interrogativ
interrogative
interrog.
egennavn
proprium
proper name
prop.
kendeord
artikel
article
art.
udråb
interjection
interjection
interj.
forstavelse
præfix
prefix
pref.
endelse
suffix
suffix
suff.
A
a-kraft (n.): a-tom dah hman in elektrik chuahternak , A-tom dah
thazang.
a-nøgle , hovednøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a
hung khotu tawh.
abdicere (v.): kaltak , chuahtak , hlawt. - Eksempel: Kongen
abdicerede. = Siangpahrang nih a bawi tth utdan a chuahtak..
abdikation (n.): siangpahrang thutdan chuahtaknak , rian in
chuahnak.
abe (n.): zawng.
abelignende (adj.): zawng bantuk.
abnorm (adj.): hawi he aa lo lomi , sitawnphung in a si lomi.
abonnement (n.): tadinca lakman.
abonnent (n.): tadinca latu.
abonnere (v.): tadinca lak. - Eksempel: Vi abonnerer på
Dagbladet Information = Dagbladet Information tadinca kha
kan lak.
abort (n.): nau rawk , thla thlin hlan nau chuah.
abortere (v.): nau rawk. - Eksempel: Hun aborterede på grund
af sin sygdom = A zawt ruangah a nau ai rawk.
absolut (adj.): tling , hirhiar. - Eksempel: Du må fortælle den
absolutte sandhed = Biatak tling kha na chim lai.
absolut (adv.): tling tein.
absorbere , opsuge (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
abstrakt (adj.): tongh , hmuh , theih , khawh lomi thil. Eksempel: Kærlighed, had og vrede er abstrakte begreber =
Dawtnak, huat nak, thinhun nak cu tong, hm uh, theih khaw h lomi
thil an si.
absurd (adj.): nihchuak , zoh rem lo. - Eksempel: Hans opførsel
er absurd = A ziaza nichuak a si.
accelerere (v.): khul ranter.
accent (n.): awcawi.
accept (n.): cholannak.
acceptabel (adj.): cohlan khawhmi.
acceptere (v.): cohlan.
ad , via (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fra
Burma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canal
lam in a kal lai.
adamsæble (n.): pa an or i a bomi te khi , Adam thingthei.
addere , lægge sammen (v.): fonh.
addition (n.): fonhnak.
adel , adelstand (n.): mihrinfa sinak , tuavon sinak.
adelig (adj.): upat awk tlak , mi nunsiang , ziaza tha a simi. n.
mihrinfa , tuavon.
adfærd , opførsel (n.): ziaza , umtu ziaza.
adfærdsvanskelig (n.): sining i tlak khawhlo , pawngkam he i
tlak thiamlo.
adgang (n.): luhnak lam.
adgang (n.): luhkhawhnak.
adgang (n.): luhternak.
adgangsbegrænsning (n.): luhnak nawl phih.
adgangskode , løsen (n.): biaruk i pekmi.
adjektiv (n.): thil kong a chimtu biafang.
adjunkt (n.): college sianginn cachimtu , biachimtu.
adkomst (n.): chungchuak , miphun , chungka in chuakmi.
adle (v.): siangpahrang bawi nih minthatnak pekmi , miphun
sang si ternak.
adlyde (v.): nawlngaih.
administration (n.): uknak , zohkhenh , rianttuannak.
administrator (n.): uknak , uktu , tuahtu.
administrere (v.): zohkhenh , uk. - Eksempel: Skoleinspktøren
administrerer skolen = Head Master nih sianginn a zohkhenh
(uk).
admiral (n.): tilawng ralkap bawi ngan bik.
adoptere (v.): fa i canter.
adoption (n.): fa canter.
adressat (n.): cakuatmi minung khi.
adresse (n.): umnak hmun , biachimmi.
adressebog , telefonbog , vejviser (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min
le umnak le namber ttialnak cauk.
adræt (adj.): khulrang , fel , fawi tein cawlcangh , ruang-ai. Eksempel: Katte er meget adrætte = Chizawh cu an ruang a ai
ngai.
adskille , frakoble (v.): pehtlaihnak chah.
adskille , skille ad (v.): tthen.
adskille , skilles , dele (v.): tthen , cheu.
adskillelig (adj.): tthen khawh a simi.
adskillelse (n.): tthennak.
adskillelse (n.): chahnak , tannak , cheunak , tthennak.
adskillige (adj.): pahnih thum , tampi si lo.
adskilt , særskilt (adv.): a dang cio tein.
adstadig , sat (adj.): dai tein a ummi pawl.
advare (v.): ralrinnak rak pek chung.
advare (v.): ralrin pek.
advarende , formanende (adj.): ralrin peknak a simi.
advarsel (n.): ralrinpeknak. - Eksempel: Lad hans erfaring tjene
som en advarsel for dig = Thil a rak tonmi kha na caah ralrin
petu si seh.
advarsel (n.): ralrinnak pekmi.
adverbium (n.): rianttuantu biafang.
advokat (n.): ttanhtu , chimpiaktu , dirkamptu.
advokat , forsvarer (n.): sihni.
advokat , jurist (n.): piachimpiaktu sihni.
af (prep.): ruangah. - Eksempel: At råbe af glæde = Lawmhnak
ruang i au.
af (prep.): in. - Eksempel: Stolen er lavet af træ = Thutdan cu
thing in an ser.
af (prep.): ta. - Eksempel: En af mine venner er gået hjem = Ka
hawipa cu inn ah a tlung.
af (prep.): chungmi , lakmi. - Eksempel: Dette er en af de
bøger, han skrev = Hi cauk hi a ttialmi cauk hna chung i pakhat
a si.
af (prep.): ngeih. - Eksempel: Han er en mand af stor styrke =
Thazang ngeimi pa a si.
af (adv.): phongh. - Eksempel: Tag låget af = A chin kha phong.
af (adv.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i
phoih.
af (prep.): ruangah , caah. - Eksempel: Manden døde næsten af
tørst = Tihal ruangah a thil dengmang.
af og til (adj.): a zeimaw caan ah. - Eksempel: Han er ikke en
regelmæssig gæst, men kan kommer af og til = A kan leng
zungzal mi a si lo, a si nain a zeimaw caan ah a ra tawn.
afbestilling , aflysning (n.): hrawh tthannak.
afbilde (v.): bia in hmanthlak suai.
afbryde (v.): pehzulh lo.
afbryde (v.): a karlak i hnahnawhnak hun tuah.
afbryde , standse (v.): tlawmpalte ngol ta.
afbrydelse (n.): hnahnawhnak , donhnak.
afbrydelse , pause (n.): a karlak i i dinh ta.
afbrydelse , standsning , ophør (n.): donhnak , khamnak ,
ngolternak.
afbøde , afparere , parere (v.): hrial.
afbøje (v.): phai , pheo. - Eksempel: Vinden afbøjer pilens flugt
= Thli nih thal cu a phai.
afdrag , rate (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig
tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.
afdrift , deviation , afvigelse (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak
, pialnak.
afdække , blotte , afsløre (v.): a chin hun , a khuhnak hun.
afdød (adj.): a thi cangmi. - Eksempel: Din afdøde fader = A thi
cangmi na pa.
affald , skrald (n.): duh lomi rawl hlonh mi , hmunhn awm ,
hnawmtam.
dansk-chin
7
affaldsspand (n.): rawlchiahnak kuang , hnawm khonnak kuang.
affarve (v.): azawng rawhter azawng thlen.
affekteret (adj.): a lung a lengmi , a ci a haimi , zun in a zawmi.
affinde sig med (v.): phunzai loin in ding i lungthin tuah. Eksempel: Jim måtte affinde sig med en uge i sengen,da han fik
ondt i ryggen = Jim cu a keng aa hrawh ah khan, zarh khat
chung ihkhun i ih i phunzai lo te i um ding knah a lungthin a
tuah.
affolke (v.): a rak ummi minung hna kha thihnak in siseh ,
thahnak in siseh tlawmter.
affolke (v.): mi um loin tuah.
affolkning (n.): minung tlawmternak.
affyre (v.): meithal puah. - Eksempel: Han affyrede et gevær =
Meithal a puah.
afføring , ekskrement (n.): ek.
afføringsmiddel (n.): chungthlet si.
afgang (n.): kal , thih.
afgangsbevis , diplom , eksamensbevis (n.): awnnak lehhmah.
afgift , bompenge (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei hman
man.
afgift , skat (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi.
afgrund (n.): dongh hngal lo khor thukpi.
afgrund , skrænt (n.): a cheng ngaingaimi tlang , lungpang.
afgrænset , bestemt (adj.): a fiang , a tliangmi , ri khiahmi.
afgrænsning , grænse (n.): ramri , ramri sernak.
afgud (n.): siasal , milem.
afgudsdyrker (n.): milem biami.
afgøre (v.): bia ceihpiak.
afgøre , beslutte , bestemme (v.): bia i khiah , lung i thleh.
afgøre , bestemme (v.): bia khiah.
afgørelse , beslutning , bestemmelse (n.): biakhiahnak.
afgørelse , kendelse , dom (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak.
afgørende (adj.): biapi ngaingai a simi , vailamtahnak pungsan a
simi.
afgørende (adj.): a fiangmi , a donghnak , a simi.
afgørende , betænkelig , farlig , kritisk (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
afgørende , væsentlig , uundværlig (adj.): a herh ngaingaimi ,
biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for
livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si.
afgå , rejse afsted (v.): tthen , kal. - Eksempel: Han sagde
farvel og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.
afgående , fratrædende (adj.): aa phuakmi , a chuakmi.
afhandling (n.): kong pakhatkhat ttha tein ttialmi.
afhandling , disputats (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tial
i bia in saupi in chim.
afhandling , essay (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
afholde sig (fra) (v.): sum. - Eksempel: Afholde sig fra stærk
drik = Zudin i sum.
afholde sig fra (v.): i sum. - Eksempel: Afhold dig fra dårlige
gerninger = That lo tuahnak i sum.
afholdende , mådeholden , kysk (adj.): kawntinent.
afholdenhed (n.): sumnak.
afholdenhed , mådehold (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak , zu
din lonak.
afholdenhed , mådehold (n.): mah le mah i suum khawhnak.
afholdsmand (n.): summi.
afhændelse , salg (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil
skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka
tampi a pek lai.
afhænge af , komme an på (v.): kapza bantukin a biapi a si , aa
khing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer
an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai lo
cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.
afhængighed (n.): mi dang i hngatchannak.
afhøre , forhøre (v.): biahal , biakher.
afhøring , forhør (n.): biahalnak , biakhernak.
afkald , fornægtelse (n.): hlawtnak.
afklaring , klaring (n.): fianternak.
afkom (n.): hrinsor tefa.
afkom , efterkommere (n.): hrinsormi tefa.
8
afkorte , beskære , forkorte (v.): tanpiak , thumhpiak.
afkræfte , svække (v.): derter , thazang tlawmter.
afkræfte , udmatte , svække (v.): thazang tlawmter , thathutter.
- Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha
a thutter hna.
afkøle , køle , nedkøle (v.): kihter.
afkølet , kølig , sval (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi.
aflang (adj.): a vang nakin a tung a sau deuhmi thil.
aflede , udlede (v.): hram in lak.
aflejring , sediment , bundfald (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
aflevere (i garderoben) (v.): zoh piak dingin chiah ta. Eksempel: Aflever din hat ved døren = Na luchin kha innka ah
chiata ko.
aflevere , lade gå videre (v.): chanh , hlonh hnawh. - Eksempel:
Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh
(hlonh hnawh).
aflevere , levere (v.): thil mi va pek.
aflyse , slette , annullere (v.): hrawh tthan.
aflysning , afbestilling (n.): hrawh tthannak.
aflæsse , losse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede
risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a
tthumh.
afløb (n.): ti liamnak ding i tuahmi tilam.
afløb , udløb (n.): chuahnak awng.
afløse , erstatte (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah khan a
rolhmi kna a herh ti lo.
afløse , erstatte , udskifte (v.): a dang in thlen.
afmagt , impotens , kraftløshed , svaghed (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak , nutnak.
afmontere (v.): rang cungin tum.
afmægtig , impotent , kraftløs , svag (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi , pa a numi.
afmægtig , kraftløs , magtesløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
afparere , parere , afbøde (v.): hrial.
afpresning (pengeafpresning) (n.): hrocernak.
afsavn , mangel på livsfornødenheder , nød (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thilri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
afsides , fjern (adj.): lamhlapi.
afsides , isoleret , ensom (adj.): pakhat lawng a simi , mah
lawng a simi.
afsindig , vanvittig (adj.): lawmhnak ah siseh , ngaihchiatnak ah
siseh , thinhunnak ah siseh , nganfah innak ah siseh , i sum kho
loin a ummi.
afsindighed , vanvid , raseri (n.): lungchung ummi sum khawh
loin langhternak.
afskaffe (v.): hrawh , hloh. - Eksempel: Slaveri blev afskaffet =
Sal zuat cu hloh a si cang.
afskaffe (v.): nawl ngei ti lo i ser , let tthan.
afskedige , fyre (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A
rian in an phuah.
afskrift , kopi , efterligning , genpart (n.): aa lomi thil.
afskrive (v.): hloh , hnawh , a leiba kha hlohpiak.
afskrive , kopiere , skrive af (v.): khawpi tuah.
afskrække (v.): donh , kham.
afsky (v.): fih , lungchung in fih.
afsky (v.): duh lo.
afsky , lede , væmmelse (n.): duhlonak fakmi , fih awk a simi.
afskyelig (adj.): fihnung. - Eksempel: Hans opførsel er afskyelig
= A ziaza fih a nung.
afskyelig (adj.): a ttha lo ngaingaimi.
afskyelig , forhadt (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a simi.
afskyelig , gyselig , ækel , modbydelig , væmmelig ,
rædselsfuld (adj.): ttihnung a simi.
afskyelig , modbydelig , væmmelig (adj.): fih awk a simi.
afskærme , skærme (v.): pheh.
afslag , afvisning (n.): hlawtnak.
afslag , nægtelse (n.): duh lonak , alnak.
dansk-chin
afslag , nægtelse , benægtelse , dementi (n.): thil pakhatkhat a
si lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev
givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..
afslutning , slutning (n.): donghnak.
afslutte , gøre færdig (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede
arbejdet = Rian a lim.
afsløre (v.): a khuhnak kha hun , phoih.
afsløre , afdække , blotte (v.): a chin hun , a khuhnak hun.
afsløre , røbe , åbenbare (v.): phuan.
afsløring (n.): phuannak.
afslå (v.): al , duh lo. - Eksempel: Han afslog min indbydelse til
middag = Zanriah ei ka sawmmi cu a ka al.
afslå , afvise (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti.
afslå , nægte , afvise (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
afsnit , paragraf (n.): catlang bu.
afsnit , passage (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:
Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun
khat a rel.
afsondre , isolere , udskille (v.): hawidang sinin i tthen , tthen.
afsondre , udskille (v.): chungin chuah.
afsondre , udskille (v.): chuahter.
afsondret , isoleret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a kulhmi ,
ruahnak bimi , tikulh khuati.
afsondrethed , ensomhed (n.): mah dang tein umnak.
afsondring , isolering (n.): a dangte i chiahnak.
afsondring , isolering , udskillelse (n.): i tthennak , tthennak.
afsondring , sekret (n.): chuahternak.
afsondring , udskillelse (n.): pum chungin chuahternak.
afspejle , genspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a
kirter tthan.
afspore (v.): tlanglawng a ping (lam lo) i kalter.
afspærre , danne kæde omkring (v.): dankanh. - Eksempel:
Politiet afspærrede legepladsen = Palik nih lentecelhnak hmun
kha an dankanh.
afspærring (n.): dawntu.
afstamning , slægt (n.): chuahkehnak.
afstand (n.): zei can a hlat timi hlatnak khi. - Eksempel:
Afstanden mellem Hakha og Falam er 40 mil = Hakha le Falam
karlak aa hlat cu khan 40 a si.
afsted , bort (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate
kha a zuang diam.
afstemme , harmonisere (v.): remter , an i rem.
afstemning (n.): rian ca i mithimnak caah hmanmi thil , me.
afstemning , opinionsundersøgelse (n.): zapi nih zeitin dah an
ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam
bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an
tuah.
afstemning , stemmeafgivning (n.): thimnak i me sanh. Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =
Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter.
afstikker , omkørsel (n.): hrialnak lam.
afstive (v.): doh. - Eksempel: Afstiv tøjsnoren med en stang =
Puan zarnak hri kha fung in doh.
afstivning (n.): dohnak tung.
afstå (v.): pek. - Eksempel: Spanien afstod Philippinerne to
USA = Spain nih Philippine tikulh hna cu USA a pek hna.
afstå , holde op (v.): ngol.
afsværge (v.): chiatser in hlawt. - Eksempel: Kongen beordrede
jøderne at afsværge deres religion. = Siangpahrang nih Judah
mi cu chiatser in an biaknak a hlawtter hna..
afsætte (v.): tthuthmun chuh , rian in phuah.
afsætte , detronisere (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
afsøge , skanne (v.): ttha tein zoh , a dihlak in khattelei kam in
khattelei kam tiang zoh.
aftage (v.): ttumchuk.
aftage , formindskes , blive mindre (v.): zor , tlawm deuh.
aftage , gå tilbage (v.): ttumchuk. - Eksempel: Hans helb red er
aftaget = A ngandamnak a ttumchuk.
aftagelig (adj.): phoih khawhmi , tthen khawhmi.
aftagen , nedgang , formindskelse (n.): zornak , tlawm deuhnak.
aftale (n.): hnatlaknak , ruahnak i khahnak.
aftale (v.): rian pek.
aftale (n.): rian pekmi.
aftale (n.): cuticun a si awk a si ti i hnatlaknak tuahmi.
aftale , fastsætte (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:
Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni
thum chungah thil kha nan hun chuah pi lai ti in hnatlak a si.
aftale , kontrakt , overenskomst (n.): hnatlakn ak , ca in tti almi
hnatlaknak.
aften (n.): zanlei.
aften , helligaften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften
= Khrismas lai ni.
aftensmad (n.): zanriah.
aftryk (n.): cakhenhn ak in nam i tazeih mui ca cu ng i a cuangmi
khi. - Eksempel: Seglets aftryk i vokset var meget tydeligt =
Khuaiseng cung i tazeih mui a cuangmi cu a fiang ngai.
aftryk (n.): neh. - Eksempel: Jeg så aftrykket af en bjørns fod i
mudderet = Nawncek ah vom keneh ka hmuh.
aftrækker (n.): meithal phelhnak zang.
afvanding (n.): ti zirhnak.
afvaskning (n.): thianh , phunglei in i thianh.
afvekslende , varierende (adj.): a dangdang a simi.
afvente (v.): hngah.
afvige (v.): zulh tawnmi lam chuahtak , pial.
afvige , være forskellig (v.): i dan , i lawh lonak.
afvigelse , afdrift , deviation (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak
, pialnak.
afvigelse , divergens (n.): tthennak.
afvigende , divergerende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi.
afvikle , likvidere (v.): hrawh , hloh.
afvikling , likvidation (n.): hrawhnak , hlohnak.
afvise (v.): duh lo , zei i rel lo. - Eksempel: Dommeren afviste
bestikkelsen = Ziknawh kha biaceihtu bawi nih a duh lo,
zeihmanh ah a rel lo.
afvise , afslå (v.): hlawt , duh lo , a hmaan lo ti.
afvise , afslå , nægte (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
afvise , tilbagevise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev
tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh.
afvisende (adj.): a rak khirh khotu a simi. - Eksempel:
Vandafvisende = Ti a khirh khotu, a sullam cu ti nh a hlanh lomi
tinak a si.
afvisning , afslag (n.): hlawtnak.
afvæbne (v.): hriamnam chuh.
afværge (v.): dan kanh. - Eksempel: Han afværgede slagene
med sin arm = A kut in a hun thonghnak kha a rak i dan kanh.
agent (n.): rianttuan fialmi.
agent , udsending (n.): thlahmi , fialmi , mingiatu.
agere , aktionere (v.): tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn.
agerhøne (n.): mimte (va) , nimte.
aggressiv , stridbar (adj.): a puarmi , a ttha lomi.
aggressor , angriber (n.): midang ram a va dohtu.
agitere (v.): hninhsaih , thinlung hninhsaih i thinhunter.
agression , angreb (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;
midang va doh le va thah.
agt , hensigt (n.): timhnak.
agte , have til hensigt , have i sinde (v.): timh.
agte , værdsætte , regne for (v.): upat.
agtelse , ærbødighed (n.): upatnak.
agterdæk (n.): tilawng chung i bawi pawl umnak.
agterstavn (n.): lawng a hnulei.
agtet , agtværdig (adj.): thangthat awk tlak a simi.
agtpågivende , årvågen , påpasselig (adj.): ralring te in aa venmi
, aa ralringmi.
agtværdig , respektabel (adj.): hmaizah awk tlakmi.
agtværdighed (n.): hmaizahnak hmuh awk aa tlakmi sinak.
agurk (n.): zil.
ahorn , løn (n.): meipal thing , a thei a thlummi.
aircondition (n.): mah duhning in lumter , kihter.
ajour , up to date (adj.): nihin ni tiang a simi.
dansk-chin
9
ak (interj.): aize.
akademisk (adj.): cawnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
akademiske år begynder i juni = Cawnak lei kum cu June thla in
aa thawk.
akklimatisere (v.): i nek.
akkompagnement (n.): thil dang he aa zulmi. - Eksempel: De
dansede til musikakkompagnement = Aw dawh an tummi zulh in
an lam.
akkompagnere (v.): zulh , kal ti , kalpi.
akkordarbejde (n.): rian pakhat a ningpi in ttuan i a ningpi man
in tangka hmuh ve.
akkumulator (n.): elektrik tha khonnak battery.
akkurat (adj.): hman.
akkurat , nøjagtigt , præcist (adv.): ning teil , bantuk tein. Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =
Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
akse (n.): tung ding , a dingmi tung.
aksel (n.): naidem.
aksel (n.): ekzel , lengke aa mernak thirfung.
aktionær (n.): kampani chung i tangka chiahmi siar (share) a
ngeimi.
aktionær , andelshaver (n.): chawlehnak kampani pakhat i
tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
aktiv (adj.): rianttuan huam , thawhzang , thekvak tha.
aktiv (n.): ngeihmi thil a tthahnemmi.
aktivere (v.): cawlcanghter , thawkter.
aktivitet (n.): rian.
aktuel (adj.): a kong a kong in tthen i ttial/chimmi.
akvarel , vandfarve (n.): ti he cawhmi suainak si.
akvarium (n.): nga zuatnak tili , tidil , kuang.
akvædukt (n.): tiluannak kahcham.
alarmerende (adj.): thinlautertu a simi thil.
albue (n.): kiu.
album (n.): hmanthlak benhnak cauk.
aldeles , fuldstændig (adv.): a dihlak tein.
aldeles , ganske , helt (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
aldeles , splitter (adv.): a dih umnak in , fangkarao in. Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =
Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.
alder (n.): kum. - Eksempel: Jeg kender ikke hans alder = A
kum ka hngal lo.
alderstegen (adj.): tar , hlun. - Eksempel: En alderstegen bil =
Mawttawka hlun.
aldrig (adv.): bal lo. - Eksempel: Han kom aldrig i kirke =
Biakinn ah a ra bal lo.
aldrig mere (adv.): bal tthan lo.
alene (adj.): mah lawngin. - Eksempel: Han gik til skole alene =
Amah lawngin sianginn ah a kal.
alene , bare , kun , blot (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
alene , eneste (adj.): lawnglawng.
alene , på egen hånd , ene mand (adv.): mah lawngin , hawi
bawmh loin.
alf (n.): khuachia.
alf , fe (n.): lasi , khuachia.
alfabet (n.): A in Z tiang.
alibi (n.): sonhtarh.
alkohol (n.): zureu.
alkoholfri drik , læskedrik (n.): zu a si lomi dinmi , theithu
hang te hna bantuk.
alkoholiker (n.): zureu nih a tlaih cangmi.
alle , alt (adj.): dihlak.
allerede (adv.): cang. - Eksempel: Han er allerede gået hjem =
Inn ah a tin cang.
allergi (n.): pum nih huatnak.
allergisk (adj.): pum nih an huatmi. - Eksempel: Han er
allergisk over for penicilin = Penicillin cu a pum nih a hust.
allestedsnærværelse (n.): khuazei ka hmanh i um dihnak.
allestedsnærværende (adj.): khuazei ka hmanh i a um dih
khomi.
allestedsnærværende (adj.): voi khat ah hmun kip i u m ,
10
khuazeihmanh i um dih.
alliance (n.): tantinak.
alligator (n.): tisartlam hme deuh phun.
alligevel , desuagtet (adv.): asinain.
alligevel , dog (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;
alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duh
hlei lo.
alligevel , dog , imidlertid (conj.): sihmanhselaw , a si nain.
almagt (n.): zeizong vialte a tuah khotu a simi.
almen , almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set kha ti
awk um loin.
almindelig , generel (adj.): tlangpi in , kha set kha ti awk um
loin.
almindelig , gængs (adj.): hmun kip i zapi nih tu ahmi le hmanmi
a simi.
almindelig , jævn (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var
en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
almindelig , konventionel , hævdvunden , traditionel (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
almindelig , sædvanlig , ordinær (adj.): zapi cio , sawsawh.
almindelig brug , udbredelse (n.): hmun kip i zapi nih tu ahmi
hmanmi le inmi sinak.
almisse (n.): tangka siseh , thil siseh , misifak tthenhmi.
almægtig (adj.): lianngan bik , cungnung bik.
alsidig (adj.): thil tampi ttha tein a tuah khomi.
alt (n.): hlasak i eltthu aw timi khi.
alt , alting (pron.): zeizong vialte.
alt hvad , hvad end (pron.): zeipaoh.
altan (n.): innleng donhhlei.
alter (n.): biakttheng.
alterdisk , patene (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu
phawtnak kheng.
altergang , nadver (n.): thiangmi hawikomhnak , Bawipa
Zanriah.
alternativ (n.): karlak thlak i i thim.
altid når , hver gang , når som helst end (adv.): zeitik paoh ah.
altruisme (n.): midang zawnruah.
alvidende (adj.): zeizong vialte hngal dihtu a simi.
alvidenhed (n.): zeizong vialte hngalh dihnak.
alvorlig (adj.): thatho , lungthomi.
alvorlig (adj.): 1. khua fak piin a ruatmi. - 2. biapi ngai a simi. 3. thinphang tihnung a simi.
alvorlig (adj.): a fakmi.
amatør (n.): thiam a tling deuh rih lomi ; tangka hmuhnak ah si
loin i nuamhnak caah lente aa celhmi.
ambassade (n.): cu thlahmi aiawhtu hna an zung.
ambassadør (n.): ram pakhat ai awhtu caah cu ram nih ram dang
i an thlahmi.
ambition (n.): cung kai duhnak lungthin.
ambitiøs (adj.): cung kai duhnak lungthin a ngeimi.
ambivalent (adj.): Aa ralkahmi, sullam pannih a ngei khomi bia.
ambolt (n.): so dennak lung.
ambulance (n.): mizaw phorhnak mawttawka.
amerikansk olie (n.): chungthlet si bang.
amme , die (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten diede sine
killinger = Chizawh nih a fale kha nhuk a dinh hna.
ammunition (n.): ral hriamnam.
amnesti (n.): cozah doh ruangah thong tlami ngaihthiamnak.
amputere (v.): zawtnak asiloah hma ruangah kutke tan.
amulet (n.): khuachia tih , uilong.
amøbe (n.): thisen thlet zawtnak rungrul.
anakronisme (n.): thil hlun a si cang , caan a phan ti lo , caan he
aa tlak ti lo.
analfabetisk (adj.): cathiam lomi.
analog (adj.): aa lo.
analyse (n.): ttha tein zoh cikcek.
analysere (v.): cheu cikcek hnu in ttha tein zoh kherhlai.
analysere (v.): catlang chung biafang hna kha zeidah an si,
'navneord' maw 'udsagsord' maw ti bantuk, kha bantuk an sining
chim.
analytisk (adj.): thil umtuning ttha tein a kherhlai khomi.
dansk-chin
ananas (n.): rungtaban.
anarki (n.): cozah nih uk khawh loin , i tuaibur in le ningcang
loin um.
anatomi (n.): pumchung i thi le sa le ruh tehna an umtuning
cawnak.
anbefale (v.): a kong a tthatnak le duh awk tlak a sinak chimpiak.
anbefale , rose , prise (v.): thangtthat.
anbefalelsesværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak a
simi.
anbefaling (n.): a kong a tthatnak chimpiaknak.
anbringe , placere (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin
butik på Chruch Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.
anbringe , stille , lægge , sætte , placere (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu
ah a chiah.
anbringe , sætte , stille (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
anciennitet (n.): upa deuh sinak.
and (n.): compai.
andel , lod , part , del (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
andelshaver , aktionær (n.): chawlehnak kampani pakhat i
tangka a chia ve i aa hrawm vemi.
anden (adj.): amah ai awhtu ah. - Eksempel: Han kan ikke rejse;
en anden må gøre det = Amah cu a kal kho lo, mi dang
pakhatkhat tu an kal a herh.
anden (adj.): pahnihnak.
anden/andet (adj.): a dang.
andenklasses (adj.): a niam deuhmi , pahnihnak a simi.
andenrangs (adj.): a ttha changtu lawng a simi.
anderledes (adv.): a dang in.
anderledes (adj.): aa dang. - Eksempel: Jeg var der og vidste, at
kendsgerningerne var anderledes = Cuka ah cun ka rak um ve i
thil a simi taktak kha a dang ti kha ka hngalh.
andetsteds (adv.): hmun dangah.
andragende , bønskrift (n.): ttha tein ruah , tti al i minthu tmi
nawlnak sohluah.
ane (n.): hringsortu.
ane , varsle (v.): chimchung.
anektote (n.): ngaihnuammi tuanbia tawite.
anelse , antydning (n.): ruahnak pelte.
anelse , forestilling (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak. Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A
chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.
anelse , smule , bagatel (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere en d min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
anerkende (v.): thil kuatmi ka hmuh cang tiah hngalhternak.
anerkende (v.): hnatlakpi.
anerkende , tage imod (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til
sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a
ra nain an tak cohlang duh lo.
anerkendelse (n.): upatnak , thangtthatnak. - Eksempel:
Drengen fik anerkendelse for sit hårde arbejde = Ngakchia nih
fak piin aa zuammi rian ah khan thangtthatnak a hmuh.
anfald (n.): thinhan phut. - Eksempel: Hun havde et anfald af
vrede = A thin a hung hang phut kho.
anfald (n.): tuk , chim. - Eksempel: Fjendernes anfald kom bag
på os = Ral nih an hung kan chim/tuk cu ruah lopi a h a si.
anfører , leder , fører (n.): hruaitu , hruitu.
anførselstegn (n.): midang bia a si ti hngal hnak hmelch unhnak ;
"...".
anger (n.): ngaihchiatnak.
anger , bodfærdighed (n.): sual i ngaihchihnak.
anger , samvittighedsnag (n.): thil ttha lo tuah ruang i
ngaihchiat.
angerfuld , brødebetynget (adj.): sual i theih i ngaih a chiami.
angergiven , angerfuld (adj.): ngaih a chiami.
angergiven , angrende (adj.): ngaihchia a simi thil.
angivelig , tilsyneladende (adj.): helnnak ca i a leng i
langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at
låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se
møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling
cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a
si.
angiveligt (adv.): leng lang ah cun , a leng langhnak ah cun.
angiver , anmelder (n.): midang kong a chimtu.
angre (v.): ngaihchiat , i ngaihchih. - Eksempel: Han vil angre
den dag, da han fornærmede sin moder = A nu zeirei lo in a ti ni
kha aa hgaihchih te lai.
angreb (n.): hriamnam in siseh , bia in siseh i thuat.
angreb (n.): ral doh tik i a namtu lei si. - Eksempel: Angrebet,
som vi iværksatte mod fjenden, har været godt planlagt = Ral
kan va namhna cu ttha tein timhmi a si.
angreb (n.): ral chimnak , tuknak , dohnak.
angreb , agression (n.): midang cung i zaang-ennak va tuah ;
midang va doh le va thah.
angreb , stormløb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi
hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.
angribe (v.): tuk. - Eksempel: Han angriber ham med en kølle =
Thingtan in a tuk.
angribe (v.): tuk , raltuk.
angribe (v.): ral chim , ral tuk , doh.
angribe , invadere , overfalde (n.): ral nih chim.
angriber (n.): mi tutu , mi namtu , mi dotu.
angriber (n.): ral chimtu , tutu , dohtu.
angriber , aggressor (n.): midang ram a va dohtu.
angst (n.): thil ttihnung nih thinlawnak a chuahyrtmi. Eksempel: De blev fyldt med angst, da de så ilden = Mei an
hmuh tikah thinlaunak in an khat.
angå , vedkomme , komme .. ved (v.): pehtlaih. - Eksempel:
Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
angå , vedkomme , komme .. ved (v.): zei i rel. - Eksempel:
Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =
Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.
angående , hvad angår , med hensyn til (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko .
angående , med hensyn til , vedrørende (prep.): kong ah.
angående , vedrørende , med hensyn til (prep.): kongah.
anholde , tilbageholde (v.): tanter , tlaih.
anholdelse , detention , tilbageholdelse (n.): tanternak.
ankel (n.): fengbeo.
anker (n.): thir cangai.
anklage (v.): thangchiat , duh lonak chim , hlawt.
anklage (n.): sual puhnak.
anklage (v.): taza cuai awkah aa tlak ti in a sualnak hmuh.
anklage , beskylde (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
anklage , fordømmelse (n.): duh lonak chim.
anklage , sagsøge (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi
, sual puh.
anklage , sigte , beskylde (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
anklage , søgsmål , sagsøgning (n.): sual puhnak , taza-cuainak.
anklager , sagsøger (n.): sualpuhtu , taza a cuaitu.
ankomme (v.): phak. - Eksempel: Vi ankom til lufthavnen kl. 6
= Zinglei suimilam 6 ah vanlawng dinhnak hmun kan phan.
ankomst (n.): phak. - Eksempel: Ved sin ankomst blev han hilst
af sine børn = Inn a phak ah a fale nih an rak don.
anliggende , sag (n.): pehtlaihnak.
anlæg , herkomst (n.): ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang.
anløbsbro , pier (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti
cung i donhmi.
anmassende (adj.): mah le mah aa zum t ukmi , mi ruamkai , mi
zei i a rel lomi.
anmelder , angiver (n.): midang kong a chimtu.
anmode (v.): hal , nawl.
anmodning , begæring (n.): halnak , nawlnak.
annonce (n.): thawngthanhnak tuahmi.
dansk-chin
11
annullere (v.): hrawh , dongther.
annullere , aflyse , slette (v.): hrawh tthan.
annullere , ophæve , gøre ugyldig (v.): pakpalawng i ser.
anonym (adj.): min hngalh lomi.
anretterbord , buffet , skænk (n.): bizu.
anråbe , påkalde (v.): zaangfah hal.
anråbelse , påkaldelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam.
ansat , arbejder , funktionær (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu.
anse for , betragte (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være
den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i
ruahmi a si.
anseelse , rang , position (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han
er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
anselig , betydelig , betragtelig (adj.): ruah awk tlak , tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
ansigt (n.): hmai.
ansigtsfarve , hudfarve , teint (n.): muihmai.
ansigtstræk (n.): hmai chung , thil pakhatkhat. - Eksempel:
Dine ansigtstræk er din pande, dine øjne, din næse, mund, hage
o.s.v. = Na hmai chung thil hna cu na cal, na mit, na hnar, na
ka, na khabe etc. hna hi an si.
anskaffelse , forsørgelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti le
rawl.
anspore , bruge sporen (v.): hnawhchih. - Eksempel: Det er
dumt at bruge sporen på en villig hest = Nawl a ngai komi rang
hnawhchih len cu hruh a si.
anspore , tilskynde (v.): tuksawh.
anspore , ægge , tilskynde , incitere (v.): lungthawhter ,
raltthatter.
anspændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Anspændte nerver =
Thahri a rengmi.
anstiftelse , tilskyndelse (n.): tuksawh.
anstrenge , belaste (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter.
anstrengelse , bestræbelse (n.): thazang chuah , zuamnak.
anstrengende , trættende (adj.): a har ngaingaimi.
anstrengende , udmattende (adj.): siang lo thluahmah in.
anstændig , sømmelig (adj.): aa tlakmi.
anstændighed , sømmelighed (n.): dawhtlakte i nun , umtu ziaza
aa dawhmi.
anstødelig , fornærmelig , uforskammet (adj.): a namtu lei si.
anstødssten , hindring (n.): mi a rilhtertu , dawntu.
ansvar (n.): ttuanvo , kan tuah awk a simi thil.
ansvarlig (adj.): relpiak khawh. - Eksempel: En vanvittig mand
er ikke ansvarlig for sine handlinger = A molhmi pa cu a tuahmi
kha amah tuahmi ah relpiak khawh a si lo.
ansvarlig (adj.): ttuanvo lak , upadi nih fial. - Eksempel: Han
fastslog, at han ikke ville være ansvarlig for sin søns gæld = Ka
fapa leiba cu ttuanvo ka la lo, thah a si.
ansvarlig (adj.): ttuanvo ngeimi.
ansvarsløs , letsindig , uansvarlig (adj.): ttuanvo la lo i duh
paoh in a ummi.
ansætte (v.): rianttuantu ca i lak , rian pek. - Eksempel: De
ansatte en kok for sommeren = Tthal caan caah rawlchuang
pakhat an lak.
ansøge (v.): hal , nawlpat.
ansøge , bede (v.): nawl.
ansøge om , bede indtrængende om (v.): fak piin nawl , hal.
ansøger (n.): nawltu.
ansøger (n.): nawltu , rian soktu.
ansøger , kandidat (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi.
ansøgning , bøn (n.): nawlnak.
antage (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Jeg antager, at du kan
gøre arbejdet = Rian cu na tuan khawh lai tiah ka zumh, ruah.
antage , formode (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i
ruah.
antage , formode , tro (v.): zumh. - Eksempel: Jeg tror, Harry
kommer i dag = Harry nihin a ra lai tiah ka zumh.
antagelig , formentlig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
antagelig , formentlig , formodentlig (adj.): a si lai le si lai lo
12
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
antagelig , formodentlig (adv.): rak ruahning khan.
antagelse , formodning (n.): ruahnak.
antenne (n.): radio hri zammi.
anti- (pref.): doh.
antibiotikum (n.): zawtnak rungrul thahmak si.
antiklimaks (n.): tum , ruah hleng.
antikvitet (n.): hlanlio thil , til hlun. - Eksempel: Han samler på
antikviteter = Thil hlun khawmtu a si.
antipati (n.): pakhat le pakhat i huatnak , ruahnak i khah lonak.
antiseptisk (adj.): hma por lonak si.
antyde , insinuere (v.): bia am in sawhter.
antydning , anelse (n.): ruahnak pelte.
antydning , insinuation (n.): bia am in sawhternak.
antydning , vink (n.): hngalhternak.
antænde , sætte i brand (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist
sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.
antændelse , tænding (n.): mei chuahternak.
anus (n.): tol , tawka.
anvende , bruge (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug din tid
klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
anæmi (n.): thider zawtnak.
apotek (n.): si petnak inn , khan.
apparat (n.): thilri. - Eksempel: Vi har ikke noget varmeapparat
= Tisa lumnak thilri kan ngei lo.
appellere (v.): nawl. - Eksempel: Folk appellerede til os om at
hjælpe de fattige. = Misifak bawmh kha an kan nawl..
appellere (v.): azukhan. - Eksempel: Han appellerede til en
højere ret. = Biaceihnak zung sang deuh ah azu a khan..
appelsin (n.): theithu.
appetit (n.): rawl duhnak , ka thawtnak.
appetit (n.): hlawptlo ngaiin umnak , ka thaw ngai i ei. Eksempel: Den sultne mand spiste med appetit = Ka thaw ngaiin
a rawl a tammi pa nih a ei.
applaudere (v.): thangtthat , kut benghpiak.
applaus (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
arbejde (v.): ttuan , rianttuan.
arbejde , opgave , hverv (n.): rian , tuah awk a simi rian.
arbejde , stilling (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en
lærerstilling = Cachimh rian a hmuh.
arbejder (n.): rianttuantu.
arbejder (n.): rianttuantu.
arbejder , funktionær , ansat (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu.
arbejdsgiver (n.): rianttuan fialtu , rianttuantu uktu.
arbejdshold , hold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
arbejdshold , skift (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:
Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah
rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.
arbejdsløn , løn (n.): rianttuan man.
arbejdsløs (adj.): rianttuan awk a hmu lomi.
arbejdsløshed (n.): rianttuan awk hmu loin umnak.
areal (n.): hmun a bitkauh , a eria.
arena (n.): lentecelhnak hmun nganpi.
argumentere (v.): bia alnak in hun hngalhter. - Eksempel:
Argumenter (tal fornuftigt) med Mary og prøv at få hende til at
skifte mening = Mary cu va al hnik law a ruahnak thlenter vaa
zuam hnik.
aristokrati (n.): bawi phun a simi mi hrinfa.
aritmetik (n.): kanaan.
ark (n.): tilawng. - Eksempel: Noahs ark = Noah lawng.
ark (n.): tlap. - Eksempel: Et ark papir = Ca tlap khat.
arkitekt (n.): inn sakning a suai i a tuaktantu.
arkitektur (n.): inn sakning thiamnak.
arkiv (n.): thil kong ttialmi chiahnak hmun.
arkivere , ordne (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen
ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.
arkæologi (n.): hlan lio thil hlun le khuasakning le vawlei chung
i a ummi hna kong cawnsak.
arm (n.): ban.
armbånd (n.): kutkhih.
armhule (n.): zaktang.
dansk-chin
astrologi (n.): arfi zoh chih in kutttial zoh.
astronomi (n.): arfi kong cawnnak.
asyl (n.): dornak hmun , himnak hmun , mihrutmi chaihnak
hmun.
at (conj.): biafonhnak. - Eksempel: Jetg ved, at seks og fire er ti
= Paruk le pali fonh ah pahra a chuak ti kha ka hngalh.
ateisme (n.): Patian a um lo ti zumhnak.
ateist (n.): Pathian a um lo tiah a zummi.
ateist , hedning , vantro (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi
, Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi.
atelier , studie (n.): hmanthlaknak khan/inn.
atlas (n.): vawlei hmanthlak , ram hmanthlak.
atlask (n.): maimaw uan phun , phun khat.
atlet (n.): lentecelh thiammi , hirha zangmi.
atletisk (adj.): lentecelhnak he aa pehtlaimi.
atmosfære (n.): vawlei tuamtu thli. - Eksempel: Jorden er
omgivet af atmosfæren = Vawlei cu a tuamtu thli nih a zelh.
atom (n.): etom.
atom- , kerne- , nuklear (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
atten (num.): hleiriat.
attende (num.): hleiriatnak.
attest , certifikat , bevis (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
attestere , bevidne , bekræfte (v.): a si hrimhrim tiah ti , ka
chim zongin , catial zongin.
attitude , positur , stilling (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
aubergine (n.): bawnbok.
auditorium (n.): biachimnak khan.
auktion (n.): lilam suai , a man a sang bik a pe khotu sin paoh i
zapi lak i zuar.
autentisk (adj.): zumh awk tlak a hmaanmi.
autograf (n.): mahte in ttialmi min.
automatisk (adj.): lung in ruah manh loin amah tein a chuak
thluahmahmi thil.
autonom (adj.): mahte in aa ukmi.
autorisere (v.): nawl pek.
autoritativ (adj.): nawl a ngei ngaimi.
autoritet (n.): thil pakh atkhat kon g tling ngai in a hngalmi
hngalhnak.
autoritet , myndighed (n.): nawlngeihnak.
autoritær (adj.): nawlngeih lawng biapi i a ruat i pumpak
luatnak zei i a rel lomi.
avantgarde , fortrop (n.): hmaisuang ralkap.
avertere (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh , hmanthlak
in siseh.
avis (n.): tadinca.
avisdreng (n.): tadinca phawtu.
avisdreng (n.): tadinca phawtu ngakchia.
avle (v.): hrin , chuahter.
avle , frembringe (v.): hrin , tefa thlah.
avle , opdrætte , opdrage (v.): fahrin.
avling , formering (n.): hrinnak , thlahnak.
avner , hakkelse (n.): favai , fahi.
avocado (n.): thawhpat theikung.
armod , fattigdom (n.): sifahnak , pamnak.
armod , nød , fattigdom (n.): ngeih rumro lonak.
arne , kamin (n.): tappi , mei kaunak.
aroma (n.): rimhmui.
aroma , velsmag , smag (n.): thawtnak.
aromatisk (adj.): a rim a hmuimi.
arrangement (n.): ningcang in chiahnak , timhltuahnak.
arrangere (v.): siamrem , ningcang in chiah.
arrest , indespærring (n.): leng chuak loin erhnak.
arrestforvarer , fangevogter (n.): thongtla uktu.
arrogance , hovmod , overlegenhed (n.): ruamkainak.
arrogant (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
arrogant , hovmodig , overlegen (adj.): ruam a kaimi.
arsenal (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn.
art , slags , sort (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
art , sort , slags (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide
denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
arterie (n.): arteri thihri.
artikel , punkt , post (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
artilleri (n.): meithal ngan pipi , a r it pipi , rangleng in hnuhmi
pawl.
artistisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei i
thiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih.
artritis (n.): hliahhlok fah zawtnak.
arv (n.): rohmi , thil. - Eksempel: Han efterlod en arv på ti kyats
= Tangka fang hra a roh.
arv (n.): ro.
arv (n.): roconak , comi thil. - Eksempel: Godt helbred er en fin
arv = Ngandam hi ro ttha a si.
arv , fædrene arv (n.): pa lei kap in comi ro.
arve (v.): roco.
arvelig (adj.): ci i thlahnak he aa pehtlai in.
arvelighedsforskning , genetik (n.): chuahkehnak kong
cawnnak.
arvestykke (n.): chan khat hnu chan khat an i roh chin
lengmangmi thil.
arving (n.): rocotu.
asfalt (n.): lam phah awk si nak a bangmi.
asiat (n.): Asia mi, Asia thil.
asiatisk (adj.): Asiami umtuning in a ummi.
Asien (prop.): Asia ram.
aske (n.): vutcam.
askebæger (n.): kuakdap chiahnak kheng.
asket (n.): biaknak ruang i duhnak i sum ngai i a nungmi.
asketisk (adj.): duhnak i sum ngai i nun.
aspekt (n.): kap. - Eksempel: Alle aspekter af spørgsmålet må
tages i betragtning = Thil cu a kam kip in kan ruah awk a si.
aspirant (n.): hneksakmi pa.
assimilere (v.): miphun dang umtuning le nunning i lak.
assistent (n.): bawmtu.
assistere (v.): bawmh.
astma (n.): khuhhrin zawtnak.
B
baby (n.): ngakchia.
bacille (n.): unghreu bantuk a simi zawtnak rungrul , mit in
hmuh khawh lomi.
bacon , flæsk (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in ciah i
mai i emmi.
bad (n.): kholhnak. - Eksempel: Dit bad er parat = Na kholhnak
ti a za cang.
bad (n.): kholh. - Eksempel: Jeg skal have et bad = Kaa kholh
lai.
bade (v.): ti in ttawl , ti chung i ttawl.
badekar (n.): kholhnak kheng nganpi.
badeværelse (n.): kholhnak khan.
badminton (n.): arhmul tuk lentecelh.
badmintonbold , fjerbold (n.): arhmul tukmi.
dansk-chin
13
bagage (n.): khualtlawn i zuar awk a si lomi thil i phorhmi.
bagage , rejsegods (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil.
bagatel (n.): biate ngai a simi.
bagatel , anelse , smule (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
bagatellisere (v.): hmetter , nautat , biapi lo ngai i chiahpiak.
bagatellisere (v.): biatetter. - Eksempel: Han bagatelliserede
betydningen af arbejde = Rian biapi a sinak kha a bia tetter.
bagdel , ende (n.): tawtit , tawcor.
bagdel , hale , gump (n.): tawkawng.
bage (v.): changreu rawh.
bager (n.): changreu rawtu.
bageri (n.): changreu rawhnak hmun zuarnak hmun.
bagest , bag- (adj.): hnulei. - Eksempel: bagben = hnulei ke.
baggrund (n.): hnulei i thil a rak ummi.
baghold (n.): lamhruang ah , lam i rak bawh i nam.
bagland (n.): ram a chungril lei , khuate lei.
baglæns (adv.): hnulei. - Eksempel: Han ser sig tilbage =
Hnulei a zoh.
bagside (n.): hnulei.
bagtale (v.): congoih , thangchiat.
bagtale (v.): ni thangchiat , mi congoih.
bagtale (v.): lih in mi thangchiat.
bagtale , bagvaske (v.): thangchiat.
bagtale , bagvaske (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat.
bagtalelse , bagvaskelse (n.): thangchi atnak , con goihnak , mi
rawi.
bagtalelse , bagvaskelse , ærekrænkelse (n.): a hmaan lomi
puhnak.
bagtalende , ærerørig (adj.): thangchiatnak a simi.
bagtil , bagude (adv.): hnulei lei ah.
bagtrop (n.): hnulei ralvengtu.
bagud (adj.): hungcho lomi.
bagude , bagtil (adv.): hnulei lei ah.
bagvaske (v.): thangchiat.
bagvaske , bagtale (v.): a hmaan lomi puh , thangchiat.
bagvaskelse , bagtalelse (n.): thangchi atnak , con goihnak , mi
rawi.
bagvaskelse , ærekrænkelse , bagtalelse (n.): a hmaan lomi
puhnak.
bajads , nar (n.): nichuak a saitu.
bajonet (n.): benet , meithal hmur i bunhmi nam.
bakke (n.): tlang.
bakke (n.): kheng putnak ca i hmanmi , kheng a kaumi , meidap
chiahnak kheng.
bakke op , støtte (v.): thohkhan , bawmh.
bakket , kuperet , bjergfuld (adj.): tlang tamnak hmun.
bakterie (n.): nunnak a n geimi thiln ung , mit in hmuh khawh
lomi.
bal (n.): lamnak puaipi.
balance (n.): cuaithlainak.
balance (n.): a tangmi.
balancere (v.): cuaithlai.
balancere (v.): khat le khat rualter.
balje (n.): kholhnak le ti chiahnak i hmanmi thir kheng nganpi.
balkon (n.): innleng donhhlei.
ballet (n.): lam phun khat a si i biachim loin tuanbia pakhatkhat
an langhter.
ballon (n.): khairiat sawngkhoi thli in khahter tik i van i a zuang
khomi balun.
balsamere (v.): mithi kha thu hlah seh tiin si thuh.
balsamere , mumificere (v.): mithi hlunhter.
balsamisk (adj.): nemmi , a nuammi.
bambus (n.): rua , mau.
banal , forslidt , fortærsket (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi.
banal , forslidt , fortærsket (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
banalitet (n.): hawi theih ciami a thar ngai le biapi ngai a si ti i
chumnak.
14
banan (n.): banhla.
band (n.): bu , awdawh a tumtu bu.
bandage (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia.
bande , forbande (v.): chiatserh , biachim tha lo.
bande , pøbel , flok (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a um
lulhmi.
bandit (n.): mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a
rak chutmi.
bandit , bølle (n.): mitthalo , mi velh hmang.
bane (n.): a vel in kalnak lam. - Eksempel: Månen bevæger sig i
en bane omkring jorden = Thlapacu vawlei vel in a kal.
bane , brolægge (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han baner vejen
for os = Lam a kan serpiak.
bane , forløb (n.): lam kalning , zulhning , kalning tlangpi.
bane vej (v.): lam hmaisak.
bange (adj.): ttih. - Eksempel: Jeg er bange for tigre = Cakei
ka ttih hna .
banjo (n.): tingtang phun khat.
bank (n.): tangka chiahnak inn , bengh.
banke (v.): kingh. - Eksempel: Han bankede på døren =
Innkhar a kingh.
banke (v.): khawn. - Eksempel: han bankede sit hoved mod
væggen = A lu vampang ah aa khawn.
banke (v.): kingh , fak piin tuk. - Eksempel: Formanden
bankede i bordet for at kalde til orden = Chairman nih ningcang
tein um u, tiin cabuai kha a tuk.
banke , pulsere (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak a
tur hluahmah.
banke , pulsere , slå (v.): thitur bantukin tur.
banke , skælve (v.): lungtur in tur.
banken (n.): kingh thawng. - Eksempel: Jeg hørte en banken på
døren = Innka kingh thawng ka theih.
banken , pulseren , slag (n.): thitur.
bankerot (adj.): tangka zeihmanh a ngei lomi.
banket (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
banner (n.): alaan , hmelchunhnak thantar , teinak puanlaang.
baptist (n.): khrihfa phung luh tikah ti chungah i hnim awk a si ti
in a zummi pawl.
bar (adj.): taklawng , fangkarao. - Eksempel: Bare hænder =
Kut lawng.
bar , salon (n.): zu dinnak hmun.
barbar (n.): hrutmi miphun.
barbarisk (adj.): hruthrut nganga i khua a sami.
barber (n.): sam le hmurhmul mettu.
barbere (v.): hmul neh , hmul ziah , thing ziah.
barbering (n.): thing ziahmi pan tete ; hmulmehnak.
barberkniv (n.): hmurhmul/khahmul mehnak namte.
barbersalon (n.): sam mehnak hmun.
bardun (n.): hri , thirhri.
bare (adv.): lawnglawng , menmen. - Eksempel: Han er bare et
almindeligt menneske = Amah cu mi sawsawh memen a si.
bare , kun , blot , alene (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
bark (n.): thing hawng.
bark (n.): hawng a tuamtu , luthluak tuamtu.
bark , skal , skorpe (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng.
barmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
barmhjertighed (n.): zaangfahnak.
barn (n.): ngakchia.
barn (n.): bawhte.
barnagtig (adj.): upapi ngakchia bantuk i a ummi.
barndom (n.): ngakchiat lio caan.
barndom (n.): bawhte sinak.
barnebarn (n.): tu.
barnecykel (trehjulet) (n.): ngakchia saikel ke thum ngei.
barnepige (n.): ngakchia zuhkhenhtu.
barnlig (adj.): ngakchia hrut bantuk.
barnlig , infantil (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil , nganchia
bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
barnløs (adj.): fa ngei lo.
dansk-chin
barometer (n.): thli a rih le rih lo tah i vawlei a niam san hngalh
khawhnak seh.
barometer (n.): nikhua tahnak.
baron (n.): mihrin fa aa timi hna lak i a niam cem pawl.
barre , blok (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang.
barriere (n.): dawntu.
barrikade (n.): kal khawh lonak ding ca i lam i dawntu sermi ,
lam i thingtum rilhmi.
barsk , brysk , bister (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
barsk , streng (adj.): milunghak , zaangfahnak zeih manh a ngei
lomi mipuar mitthalo.
barsk , streng , bister (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,
zaangfahnak ngei lomi.
barskhed (n.): thintawi , thinchiat.
baryton (n.): pa aw , tenor le bass karlak.
basal (adj.): a hrampi a simi.
basar (n.): chawdawrnak hmun , chawdawr.
baseball (n.): lentecelhnak phun khat.
basis (n.): hram , hrampi.
baske (v.): thla zah. - Eksempel: Fuglene basker med vingerne
og flyver = Va nih an thla an zah i an zuang.
baske med (v.): thla bengh. - Eksempel: Fuglen baskede med
vingerne = Vate nih a thla a bengh.
bastard (n.): lakfa.
bataljon (n.): ralkap thong khat bu.
bavian (n.): minung a lo bikmi zawng phun khat.
bebo (v.): um , khuasak.
bebo , besidde (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah
kanmah kan um.
beboelig (adj.): um khawhnak a simi ; inn zong a si ah , hmun
zong a si ah.
beboelig (adj.): um khawhnak a simi.
beboelse (n.): umnak. - Eksempel: Det gamle h us er ikke egnet
til beboelse = Inn hlunpi kha umnak a tlak ti lo.
beboer (n.): a chung i khua a sami , a ummi.
beboer , indehaver (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:
Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi
ahodah a si?.
bebrejde (v.): sik , mawhchiat.
bebrejdelse (n.): siknak , mawhchiatnak , minchiatnak.
bebrejdende (adj.): sik hmangmi.
bebyrde , besvære (v.): donh.
bede (v.): thlacam.
bede , ansøge (v.): nawl.
bede indtrængende om , ansøge om (v.): fak piin nawl , hal.
bedrag , illusion , vildfarelse (n.): a hmaan lomi ruahnak man le
mah i hlennak ruahnak.
bedrag , svindel (n.): hlennak , dehnak.
bedrage , besvige (v.): hlen , lih in i lak.
bedrage , narre , snyde (v.): hlen , lihchim.
bedrage , svindle (v.): hlen , deh.
bedrager (n.): hlen hmangmi , lih chimmi.
bedrager (n.): mi hlennak ding ca i mi min i lak , anih kha ka si i
ti.
bedrageri (n.): hlennak , lih.
bedrageri , bedrag , svindel (n.): mihlennak ca i si lomi anih
kha ka si i tinak.
bedrageri , snyderi (n.): hlen , lihchim.
bedragerisk , løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig (adj.): mi
hlen a hmangmi , lih a chimmi.
bedrift , dåd (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En
soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha
nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek .
bedring , helbredelse (n.): dam tthannak.
bedring , rekonvalescens (n.): zawt in hung damnak.
bedrøve (v.): ngaihchiatter.
bedrøve , sørge (v.): fak piin ngaichiat.
bedrøvelse (n.): ngaihchiatnak.
bedrøvet , trist (adj.): ngaihchiat , ngaih a chiami.
bedst (adj.): ttha bik.
bedste (n.): pi.
bedstefar (n.): pu , hringtu pa i a pa.
bedstemor (n.): pi , nu/pa i a nu.
bedugget , påvirket , beruset (adj.): zurimi.
beduin (n.): Arab mi, hmun khat in hmun dang ah aa thial
lengmangmi.
bedøve (v.): lungmih.
bedøve , lamme (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:
Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loin
a tuah.
bedøvelse (n.): fah theih lonak si.
bedåre , besnære , fængsle , fortrylle (v.): hren , sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
befale (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen befaler sine mænd
at gå fremad = An haotu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah
nawl a pek hna.
befale (v.): nawlpek , fial. - Eksempel: Læreren befalede os at
sætte os = Sayapa nih tthut a kan fial.
befale (v.): ca auh uk in uk.
befale , beordre (v.): nawlpek.
befalende , bydende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo kho lomi.
befaling , bud (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk
din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va da w" ti a si.
befaling , ordre , kommando (n.): nawlbia.
befolke (v.): mi umter. - Eksempel: Byen var befolket med
landmænd = Khua cu lothlo pawl an um.
befolke (v.): mi nih um hnawh. - Eksempel: Europæere
befolkede Amerika = Zurupmi nih America ram an um hnawh.
befolkning (n.): a ummi minung dihlak.
befordre , transportere (v.): lanhter , lanhpi , kalpi , pek chin.
befordring , transport (n.): pekchanhnak , chanhchinnak.
befragter , speditør (n.): tilawng in thil a kuatu.
befri (v.): luatter , chuahter.
befri (v.): dawi , hlawt. - Eksempel: Hvad vi befri et hus for
rotter? = Inn in zei nih dah zu cu a dawi hna lai?.
befri , sætte fri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =
Sal cu an luatter hna.
befrielse (n.): luatternak.
befrier (n.): luattertu.
befrugte (v.): fa pawiter.
befrugtning (n.): fa pawi ternak.
befuldmægtiget , fuldmægtig (n.): aiawhtu.
befæste (v.): kulh , ralhau in.
befæstning , fæstningsværk (n.): kulhnak , ralhau in kulhnak.
begave (v.): i chuahkehpi. - Eksempel: Hun var begavet med
skønhed = Mui dawh cu aa chuahkehpimi a si.
begavelse , snildhed , opfindsomhed (n.): fim ngaingainak , thil
ser thiamnak , mi nakin fim deuhan.
begavet (adj.): hawi hlei in thil ti khawhnak a ngeimi , pahrang a
ngeimi.
begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig , flink
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
begavet , opfindsom , sindrig , snild (adj.): a fim ngaingaimi ,
thil a thiam kho ngaimi.
begejstre , betage (v.): lunglawmh tuk i ther.
begejstret , enthusiastisk (adj.): thanuammi.
begejstret , henrykt (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
begejstring (n.): lungthawh thanuamnak.
begejstring , ekstase , henrykkelse (n.): i lawmh tuknak.
begejstring , enthusiasme (n.): thanuamnak , duhnak.
begejstring , henrykkelse , ekstase (n.): lawmhnak nganpi.
begge (adj.): an pahnih in.
begivenhed (n.): thil biapi a hung ummi.
begivenhedsløs (adj.): thil pipa zei a cangmi a um lomi caan , ni
, thil.
begivenhedsrig (adj.): thil a hung ummi in a khatmi. Eksempel: En begivenhedsrig aften = Thil tampi a um, a cangmi,
zanlei.
begrave (v.): vui , phum.
dansk-chin
15
begrave (v.): thlan chung vui.
begravelse (n.): mithi vui.
begravelse (n.): ruakvui pumhnak , ruakvuinak.
begreb , ide , tanke (n.): ruahnak , lungchun g in suaimi
hmanthlak.
begribe , forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Han begriber
(forstår), hvad han læser = A relmi kha a hngalh.
begribelig , forståelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
begræde (v.): zun ngaih , tah.
begræde (v.): tah , zun ngaih.
begrænse (v.): ri serpiak.
begrænse , indskrænke (v.): kham , tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
begrænset (adj.): donghnak a ngeimi , tlinlonak a ngeimi.
begrænsning (n.): ri chiahpiaknak.
begrænsning , restriktion , indskrænkning (n.): khamnak.
begynde (v.): hramthawk.
begynde (v.): kau. - Eksempel: Jeg begyndte at skyde = Mei ka
kau.
begynde , indlede , starte (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
begynde , starte (v.): thok , thawk.
begyndelse (n.): hramthawnak caan.
begyndelse (n.): a thawkterte ah.
begyndelse , start (n.): thawknak.
begyndende , indledende (adj.): a hmasa bik a simi , a
hramthawknak a simi.
begynder (n.): cawnnak aa thawkka.
begynder (n.): a thiam rih lo a thawkka lawng a simi.
begynder , novice (n.): aa thawkka a simi , phungki a cawng
liomi.
begær , liderlighed , lyst (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng.
begære (v.): hngar , mitthit.
begæring , anmodning (n.): halnak , nawlnak.
begærlig (adj.): mi thil a hngarmi a mit a thimi.
begærlig , grisk , gerrig (adj.): mihakkau , miduhfak.
begærlig , grådig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi.
begærlighed , grådighed , havesyge (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
begå (v.): tuah. - Eksempel: Han begik røveri = Firnak a tuah.
begå , forøve (v.): sualnak tuah.
behag , fornøjelse , nydelse , morskab , glæde (n.): nuamhnak.
behage , glæde (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel: Legetøj
glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a
lawmhter hna.
behagelig (adj.): a nuam , a ttha.
behagelig (adj.): a nuammi thil.
behagelig , komfortabel , magelig (adj.): a nuammi.
behagelig , tiltalende (adj.): nuamhnak petu a simi.
behandle (v.): kut in tongh. - Eksempel: Behandl bøgerne
omhyggeligt = Cauk kha ralring tein tawng hna.
behandle (v.): tonghthamning. - Eksempel: Hun forstår at
behandle børnene = Ngakchia tonghthamning kha a thiam hna.
behandle (v.): tuah. - Eksempel: Kusken behandler sine heste
godt = Rangleng mawngtu nih a rang kha ttha tein a tuah hna.
behandle (v.): damter ding i tuah. - Eksempel: Lægen behandler
patienterne = Sibawi mizaw kha dam hna seh ti in a tuah hna , si
a pek hna.
behandle (v.): ceih , chim , ttial. - Eksempel: Avisen behandlede
emnet vandforsyning godt = Tadinca nih ti kong kha ttha tein a
ttial.
behandle dårligt , mishandle (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem.
behandling (n.): tuahtaonak , hmanning.
beherske , betvinge , styre (v.): kham , sum sumter.
beherske , holde i tømme (v.): sum , tlaih. - Eksempel: Hun var
så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a
hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
beherske , mestre (v.): tei , uk.
beherske , mestre (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer seks
sprog = Holh pasarih a thiam.
behersket , fattet (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin a lau
16
lomi.
beholde (v.): mah ta. - Eksempel: Denne bog må du beholde =
Hi cauk hi naa chiah awk na ta a si.
beholde , tilbageholde (v.): umter peng.
beholder (n.): thil chiahnak , zalte hna , bawmte hna.
beholder , container (n.): thil khumhnak i hmanmi th ingkuang ,
pung.
beholdning (n.): ngeihmi thilri.
behov , fornødenhed (n.): herhnak , herhmi thil.
behændig , dygti g , flink , begavet , intell igent , ferm , fiks
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
behændighed (n.): kut hman thiam , lungthin hmanthiam. Eksempel: En god kirurg arbejder med behændighed = Sibawi
thiam nih cun thiam tein a hlai hna.
behændighedskunst , kunstgreb (n.): kut ttuan rannak in t uahmi
mitleh.
behørig , tilbørlig , passende (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , a
thami.
behøve (v.): herh. - Eksempel: Småbørn behøver mælk =
Ngakchia nih hnuk an herh.
bejle , fri (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
bejlen , frieri (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
bejler , frier (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
bekende , tilstå , vedgå , indrømme (v.): phuan.
bekendelse , indrømmelse , tilståelse (n.): phuannak.
bekendt (n.): theihngalh. - Eksempel: Han er bare en bekendt =
Amah cu ka theihngalh menmen a si.
bekendt (adj.): minthangmi.
bekendtgøre (v.): thawngthanh , mi theihter , ca in siseh ,
hmanthlak in siseh.
bekendtgøre (v.): theihter.
bekendtgøre (v.): thanh , zapi theihter.
bekendtgørelse (n.): thawngthanhnak tuahmi.
bekendtgørelse (n.): thanhnak , zapi theihternak.
bekendtgørelse , kundgørelse (n.): theihter chungnak.
bekkasin (n.): cirdawt.
beklage (v.): ngaihchiatnak langhter , a poi ti ngai.
beklage , fortryde (v.): ngaichih.
beklage sig , reklamere , klage (v.): phunzai.
beklagelig (adj.): ngaihchiat awk a simi thil.
beklagelig , sørgelig (adj.): zaangfah awk tlak , ngaihchiatpi
awk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en
sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin
a um.
beklagelig , sørgelig , jammerlig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi , ttah awk tlak a simi.
beklæde , besætte (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke
fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding
ahohmanh an hmu hna lo.
beklæde , drapere (v.): thilpuan in tamh.
beklæde , klæde (v.): puan aih , hnipuan pek.
beklædning , forhudning (n.): khuhnak , tuamnak.
bekostning , udgift , omkostning (n.): phaisa hman awk i pekmi.
bekræfte (v.): fehter.
bekræfte (v.): a hmaannak langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger, hvad han sagde = A chimmi kha
thil a um taktakmi hna nih khan a hmaan tiah an la nghter.
bekræfte (v.): fianter , a hmaan taktak ti kha fianter.
bekræfte , attestere , bevidne (v.): a si hrimhrim tiah ti , ka
chim zongin , catial zongin.
bekræftelse (n.): a hmaan taktak ti i finaternak.
bekræftende (adj.): a si ti in leh , a hman ti in leh.
bekvem , nem , praktisk (adj.): banh khaw , phak khawh , lam
naite i a ummi.
bekvem , passende , praktisk (adj.): a remmi caan , a re mmi
thil.
bekymre (v.): lungre theih. - Eksempel: Moderen er bekymret
for sit barns sikkerhed = A nu cu a fa himnak kong a ruah ah a
lungre a thei.
bekymre sig (v.): ralring tein um.
dansk-chin
bekymre sig (v.): lung retheih.
bekymret (adj.): lungreithei in um. - Eksempel: Han er
bekymret for sit helbred = A ngandamnak kong ah lung rethei in
a um.
bekymring (n.): lungretheihnak , hmailei thil kong
lungretheihnak.
bekymring , omsorg (n.): zaangfahnak , zawnruahna k ,
lungretheihnak.
bekæmpe , kæmpe (v.): ral doh in doh.
bekæmpe , opponere mod , gøre modstand mod (v.): doh , al
ralchanh.
bekæmpe , slås , kæmpe (v.): ral doh , ral tuk.
belaste. anstrenge (v.): a tha ditter. - Eksempel: Løberen
anstrenger sit hjerte = Tlikzuammi nih a lung kha a tha a ditter.
belastning (n.): a rengtu rihnak asiloah tha. - Eksempel:
Belastningen af rebet fik det til at gå i stykker = Hri cu a lengtu
rihnak (lungrit) nih khan a cahter.
belastning (n.): harnak. - Eksempel: Belastningen af de søvnløse
nætter gjorde hende syg = Zan ih lo i a umnak harnak nih khan
a zawtter.
belejre (v.): kulh. - Eksempel: Han var be lejret af sine fjend er =
A ral nih an kulh.
belejre (v.): kulh , ralkap nih kulh.
belejring (n.): ralkap nih kulh.
belevenhed , høflighed (n.): khuapi chung nunning.
beliggende (adj.): chiah , umter. - Eksempel: Skolen er
beliggende midt i byen = Sianginn cu khua laifangah a um.
beliggenhed (n.): umnak hmun.
belyse , forklare (v.): fianter.
belysning , forklaring (n.): fanternak.
belægge (v.): dakter , a dak (daak). - Eksempel: Indersiden af
kedlen er belagt med kalk = Ketteli a chunglei kha thung in a
dak.
belægge (v.): pan tein khuh , tuam , benh. - Eksempel: Disse
kopper er belagt med guld = Hi hrai cu sui in pan tein an tuam
hna; sui an hut.
belærende , lærerig , instruktiv (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
belæst , lærd (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
beløb (n.): cu zat kha zat timi.
belønning (n.): laksawng.
belønning , gengældelse (n.): chamnak , pek tthanmi thil.
belønning , præmie (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah
lengmangmi.
bemyndige (v.): nawl pek.
bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg bemærker, at du har en
ny hat på = Luchin thar naa chinh ti kan hmuh.
bemærke (v.): chim. - Eksempel: Han bemærkede, at han ville
være fraværende i morgen = Thaizing cu ka um lai lo, tiah a
chim.
bemærke , lægge mærke til (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du
mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.
bemærke , observere (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærk ede en
mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a
chuah kha a zoh.
bemærkelsesværdig (adj.): cinken awk a tlakmi.
bemærkelsesværdig (adj.): chingchiah awk a tlakmi , a ttha
khunmi.
bemærkelsesværdig , betydningsfuld (adj.): minthangmi , i
chingchiah awk a tlakmi.
ben (n.): ke.
benytte , bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at
skære kød = Sa cannak ah nam kan hman.
benzin (n.): petrol.
benzintank , tankstation , servicestation (n.): petrol zuarnak
inn.
benægte , modsige , bestride (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
benægtelse , dementi , afslag , nægtelse (n.): thil pakhatkhat a
si lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev
givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..
benægtelse , negation , nægtelse (n.): alnak , duh lonak.
benåde , tilgive (v.): ngaihthiam.
benådning , tilgivelse (n.): ngaihthiamnak.
beordre , befale (v.): nawlpek.
beredt , parat (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi.
beredthed , beredskab (n.): ralring tein umnak.
beredvillighed , raskhed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah
khulrang teil tuah khawhnak.
beregne (v.): tuak. - Eksempel: Han beregnede prisen for huset
= Inn man kha a tuak cang.
beregne (v.): tuak , rel ruah. - Eksempel: Du må beregne
omkostningen, før end du bestemmer dig for at købe = Ka cawk
lai tiah na ti hlanah a man na tuak hmasa lai.
beregne , kalkulere (v.): tuak.
beregne , udregne , regne (v.): kanan in tuak.
beregning (n.): kanan tuaknak.
beregning , kalkulation (n.): tuaknak.
berette (v.): chim.
berette , fortælle , opregne (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a
hun chimrel hna.
berettige (v.): min bunh , a hmu dingmi siter.
berettigelse , retfærdiggørelse (n.): thiamcoternak.
berettiget , forsvarlig (adj.): thiamcoter khawh a simi.
berige (v.): rumter , tthatter.
berigelse (n.): rumternak , tthatternak.
berlinerpfannkuchen (n.): changreu thlummi phun khat.
berolige (v.): daihter , dai tein umter.
berolige (v.): a si hrimhrim lai tiah chimh tthan , lungfehnak pek
tthan.
berolige (v.): dai tein um.
beroligelse (n.): a si hrimhrim lai tiah kamh tthannak.
beroligende (adj.): dai tein umternak a simi , fah theih lonak si.
berrette , fortælle (v.): chim , konglam chim.
beruse (v.): rit , rit.
beruselse , fuldskab (n.): ritnak.
berusende middel (n.): rit khawhmi thil , zu.
beruset , bedugget , påvirket (adj.): zurimi.
beruset , fuld (adj.): zu a rimi.
berømme , prise , lovprise (v.): thangtthat.
berømmelig , herlig (adj.): a sunglawimi.
berømmelse (n.): thangthat minthannak.
berømmelse , navnkundighed , ry (n.): minthannak.
berømt (adj.): minthangmi.
berømthed , notabilitet (n.): minthangmi , thangthatmi.
berøring , forbindelse , kontakt (n.): tongh , thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
berøve (v.): thih tak i ngaihchiat , lunglen.
berøve , fratage (v.): lakpiak , chuh.
bese , besigtige , inspicere , syne (v.): zoh.
besejre , overvinde (v.): tei , ral tei.
besejre , overvinde (v.): tei.
besidde , bebo (v.): um. - Eksempel: Vi bebor huset = Inn ah
kanmah kan um.
besidde , eje , have (v.): ngeih.
besiddelse , besættelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel:
Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i
kan umnak cu May 1 khan aa thawk.
besiddelse , eje , ejendom (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
besiddelse , ejendom (n.): thilri.
besigtige , inspicere (v.): ttha tein zoh.
besigtige , inspicere , syne , bese (v.): zoh.
beskadige , skade (v.): hrawh.
beskadige , såre , kvæste (v.): hliam , hma putter , fahter.
beskadigelse , skade (n.): rawhralnak.
beskatning (n.): ngunkhuai kholhnak.
beskatte (v.): ngunkhuai kholh.
beskeden (adj.): ttha tuk nuam tuk a si theng lomi. - Eksempel:
Han boede i et beskedent hus = Inn zafang ah a um.
beskeden , fordringsløs (adj.): aa porhlaw lomi , aa namhmi , aa
khiammi.
beskeden , fordringsløs (adj.): aa uangthlar lomi.
dansk-chin
17
beskeden , jævn (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden
var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,
asinain paw a khim ngai.
beskeden , stilfærdig , tilbageholdende (adj.): aa loklei lomi ,
langh a duh lomi.
beskeden , ydmyg (adj.): nauta. - Eksempel: Vort hjem er en
beskeden hytte = Kan inn cu innnautate a si.
beskeden , ydmyg , simpel , ringe (adj.): toi i aa dor ngaimi.
beskedenhed , fordringsløshed (n.): porhlawtnak lungthin ngeih
lo , toidornak.
beskidt (adj.): a thur a hnawmmi.
beskidt , snavset , smudsig (adj.): a hnawmmi , a thur , a
thurmi.
beskrive (v.): kong chim.
beskrivelse (n.): kong chimnak.
beskrivelse (n.): kong. - Eksempel: Han gav en beskrivelse af sit
liv som soldat = Ralkap a rak si lio kong kha a chim.
beskrivende , deskriptiv (adj.): kong chimnak a simi.
beskue , betragte , overveje (v.): saupi ruah.
beskylde (v.): puh , sual puh.
beskylde , anklage (v.): sual puh , sualnak ah aa tel ve ti
langhter.
beskylde , anklage , sigte (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
beskyldning (n.): puhnak.
beskytte (v.): hunphenh.
beskytte , sikre (v.): i runven.
beskyttelse (n.): huhphenhnak.
beskyttelse , ly , læ (n.): dornak hmun.
beskyttende (adj.): huhphenhnak a simi.
beskytter , protektor (n.): hupphengtu.
beskæftigelse , erhverv , bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
beskære (v.): tthumh. - Eksempel: Han beskærer sine udgifter =
A tangka hmanmi a tthumh.
beskære (v.): phaisa hmanmi tthumh.
beskære , forkorte , afkorte (v.): tanpiak , thumhpiak.
beskære , hugge af , kappe (v.): cik , tan.
beskære , studse , klippe (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
beslaglægge , konfiskere (v.): chuh.
beslaglæggelse , konfiskation (n.): chuhnak.
beslutning (n.): biakhiahmi , kan tuah lai tiah biakhiahmi.
beslutning , bestemmelse , afgørelse (n.): biakhiahnak.
beslutte , bestemme (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia
khiah.
beslutte , bestemme , afgøre (v.): bia i khiah , lung i thleh.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan lei in i pehtlaih , i lawh , i
bangh.
beslægtet (adj.): sahlawh rualchan si. - Eksempel: Jeg er ikke
beslægtet med ham = Amah he kan i rualchan lo.
besmitte , forurene (v.): thurhnawmhter.
besmittelse , forurening (n.): thurhnawmhternak.
besnakke , lokke (v.): lem.
besnære , fængsle , fortrylle , bedåre (v.): hren , sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
bespise , give mad , fodre (v.): rawl pek.
bespottelse , hån (n.): nehsawh , serhsatnak.
bestanddel , ingrediens (n.): cawhla , thil cawh tik i a rak i tel
vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg =
Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.
bestandig , evig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi , tuah
zungzalmi.
bestandig , stadig (adv.): a zungzal in , atu le atu.
bestandig , stadig , uforandret , konstant (adj.): 1. i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
bestandig , uophørlig , vedvarende , stadig (adj.): a peh
thluahmahmi , cat lo in a ummi.
bestandig , varig , stadig , permanent (adj.): a hmun zung zalmi
, saupi a nguhmi.
18
bestandighed , stadighed , varighed (n.): saupi a nguhmi thil
sinak.
bestandighed , standhaftighed (n.): zumhnak tthial lo tein i
tlaih peng.
bestemme , afgøre (v.): bia khiah.
bestemme , afgøre , beslutte (v.): bia i khiah , lung i thleh.
bestemme , beslutte (v.): kan tuah lai tiah lungtak tein ti i bia
khiah.
bestemme , dekretere , forordne (v.): biachah.
bestemmelse , afgørelse , beslutning (n.): biakhiahnak.
bestemmelse , forordning (n.): nawlbia.
bestemmelsessted , rejsemål , destination (n.): phak i tin hmi
hmun.
bestemt , afgrænset (adj.): a fiang , a tliangmi , ri khiahmi.
bestemt , ganske vist , sikkert (adv.): pel lo tein.
bestemt , resolut (adj.): a lung a fekmi , a ral a tthami.
bestemt , særlig , speciel (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
bestialsk (adj.): saram bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =
saram bantuk ziaza.
bestige , klatre op ad , klatre , stige (v.): kai , thingkung kai.
bestige , stige op (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten =
A rang aa cit.
bestikke (v.): ziknawh pek.
bestikkelig , korrupt (adj.): ziknawh lak a duhmi.
bestikkelse (n.): ziknawh.
bestille (v.): ka pe tiah hal. - Eksempel: Hun bestilte mad fra
butikken = Rawl dawr in rawl a cah.
bestilling , beskæftigelse , erhverv (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
bestilling , profession (n.): rian. - Eksempel: Hans bestilling er
byggeri = A rian cu innsak a si.
bestride , benægte , modsige (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
bestride , gendrive , tilbagevise (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve , hun al.
bestræbe sig for , stræbe (v.): zuam.
bestræbelse , anstrengelse (n.): thazang chuah , zuamnak.
bestræbelse , stræben , anstrengelse (n.): zuamnak.
bestyrelse (n.): rianttuantu bu , zohkhentu bu. - Eksempel:
Skolebestyrelse = Sianginn zohkhentu bu.
bestyrer , direktør , leder (n.): uktu , hmuhsaktu.
bestyrtelse (n.): thlalaunak , ttihnak , launak.
bestøve (v.): ci cawhter. - Eksempel: Blomster bliver bestøvet af
bier = Pangpar cu khuai nih an ci an cawh hna.
bestå (v.): a chung i um. - Eksempel: En uge består af syv dage
= Zarh khat chungah ni sarih a um.
bestå (v.): awn. - Eksempel: Han bestod sin eksamen = A
camipuai a awng.
bestå (v.): nun. - Eksempel: En kirke kan ikke bestå uden
medlemmer = Khrihfabu cu a minung um loin a nung kho lo.
besudle (v.): thurthnawmhter.
besudle (v.): thurhhnawmh.
besvige , bedrage (v.): hlen , lih in i lak.
besvime (v.): lungmih i zei hngal loin um.
besvime , falde i afmagt (v.): lau tuk i mah hngal lo i um , a thi
bantuk i um.
besvær , gene , ulejlighed , ulempe (n.): caan rem lonak ,
harnak peknak.
besvær , mas (n.): harnak , a hlei rian.
besvære , bebyrde (v.): donh.
besvære , plage (v.): hnahnawhnak pek.
besvære , plage (v.): harnak pek.
besværgelse (n.): camh , camhnak i bia an chimmi.
besværlig (adj.): hnahnawh petu a simi , mi hnahnok a simi.
besværlig , slidsom (adj.): a harmi rian.
besværlig , ubekvem , ubelejlig (adj.): a caan a rem lomi ,
harnak pekmi.
besværlig , uhåndterlig , byrdefuld (adj.): thil hnahnawk a simi
, dawntu a simi.
besværlig , vanskelig (adj.): hnahnok a simi.
dansk-chin
besværlighed , lidelse , genvordighed (n.): hahnak.
besynderlig , mærkelig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um bal
lomi va tete kan hmuh hna.
besynderlighed , særhed (n.): hawi he i lawh lonak.
besætning (n.): sattil zuatmi.
besætning (n.): sattil. - Eksempel: Gården blev solgt med sin
besætning = Lo cu a sattil hna he an zuar dih.
besætning , mandskab (n.): tilawng , vanlawng tlanglawng cung
i rian a ttuanmi hna.
besætte (v.): lungthin chung i a khah in khah , helhkam ngai.
besætte (v.): teinak in co. - Eksempel: Fjenderne besatte vores
landsby = Ral nih kan khua an lak i an um hnawh .
besætte (v.): uk. - Eksempel: Vrede besatte ham = Thinhunnak
nih a uk.
besætte , beklæde (v.): rian tlaih. - Eksempel: Der blev ikke
fundet nogen til at beklæde det job = Khi rian a tlaitu ding
ahohmanh an hmu hna lo.
besættelse (n.): lungthin helhkamnak.
besættelse , besiddelse (n.): a chung i umnak. - Eksempel:
Vores besiddelse af dette hus begyndte 1. maj = Hi inn chung i
kan umnak cu May 1 khan aa thawk.
besøg (n.): lennak.
besøge (v.): len. - Eksempel: Jeg vil besø ge min ven = Ka hawi
len ka duh.
besøge (v.): len. - Eksempel: Vores præst vil besøge os i morgen
= Thaizing ah kan pastor a kan leng lai.
besøge , tage til (v.): veh , va kal , kal hnawh. - Eksempel:
Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi
tampi cu rili kam ah an kal lengmang.
besøgende , gæst (n.): lengtu.
betage , begejstre (v.): lunglawmh tuk i ther.
betage , fascinere (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi ban g a tlaih ko.
betage , fængsle (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih.
betagende , rørende (adj.): lung hlau ngai a simi , lung su ngai a
simi.
betaget (adj.): i lawmh tuk i zeidang ruat kho ti lo i a ummi.
betale (v.): cawk. - Eksempel: Hen betaler fem kyats for sin hat
= A lu khuh fang nga in a cawk.
betale (v.): pek. - Eksempel: Han betaler ham fem kyats =
Tangka fang nga a pek.
betale tilbage , tilbagebetale (v.): pek tthan.
betaling (n.): lakhah. - Eksempel: Hans betaling er tredive kyats
om måneden = A lahkhah cu thla khat ah sawm thum a si.
betaling (n.): peknak.
betalingsevne , solvens (n.): leiba cham khawhnak.
betegne (v.): sullam hei langhter.
betimelig , i rette tid (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi.
betinge sig , stille som betingelse (v.): hnatlaknak ding ca i ttha
tein i chimh ciami. - Eksempel: Han stillede som betingelse, at
han kunne få en måneds ferie hvert år, hvis han tog stillingen =
Rian hi ka ttuan ahcun, kum khat ah thla khat lengma ng akhonh
nan ka pek hnga, tiin a chim cia hna.
betingelse (n.): sining , umtuning. - Eksempel: På betingelse af
= A si ahcun.
betingelse (n.): cuti a si ahcun cuti in siseh ti bia i kamnak. Eksempel: Fredsbetingelserne = Daihnak duh ahcun hi bantuk
hi bantuk nan tuah hnga timi bia i kamnak.
betingelse , klausul , forbehold (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
betingelsesløs (adj.): a zeizei ti loin tuahmi/si ko seh timi.
betjene (v.): hman. - Eksempel: Hun kan betjene en symaskine
= Thiltthitnak seh a hman khawh.
beton (n.): lungdenmi.
betone (v.): fak khun deuh in chim.
betone , understrege , lægge vægt på (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih
kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
betoning , tryk (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak
cafang aw. - Eksempel: I 'hjælper' er trykket på første stavelse =
'Hjælper' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'hjæl'
cungah khan a si.
betragte (v.): zoh. - Eksempel: Katten betragtede mig, da jeg
tog hendes killinger op = A fa ka lak ah khan chizawh nih a ka
zoh.
betragte , anse for (v.): ruah. - Eksempel: Han anses for at være
den bedste læge i byen = Amah cu hi khua sibawi ttha bik i
ruahmi a si.
betragte , overveje , beskue (v.): saupi ruah.
betragtelig , anselig , betydelig (adj.): ruah awk tlak , tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
betro (v.): zumh biathli chimh , zohkhenhter.
betro (v.): rak zohkhenh tiah zumhnak le bochannak in pek.
betro , overgive , overdrage (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
betroet , fortrolig (adj.): biathli a simi.
betrække , polstre (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
betvinge , kue , undertvinge , undertrykke (v.): tei.
betvinge , styre , beherske (v.): kham , sum sumter.
betyde (v.): sullam. - Eksempel: Hvad betyder dette ord? = Hi
biafang hi a sullam zeidah a si?.
betyde (v.): sawh , langhter , hngalhter. - Eksempel: De mørke
skyer betyder, at der kommer regn = Khua-dawm nak nih ruah a
sur lai ti kha an langhter.
betyde noget (v.): biapi a si. - Eksempel: Det betyder noget for
ham, hvad folk siger = Mi nih an chimmi kha biapi ngaiin a ruah.
betydelig , betragtelig , anselig (adj.): ruah awk tlak , tam
nawnpi. - Eksempel: Vi har en betydelig mængde regn i år =
Tukum cu ruah tam nawn a sur.
betydelighed (n.): langhnak , sannak.
betydning (n.): sullam.
betydning , vigtighed (n.): biapi a sinak.
betydningsfuld (adj.): biapi a simi.
betydningsfuld , bemærkelsesværdig (adj.): minthangmi , i
chingchiah awk a tlakmi.
betydningslære , semantik (n.): holh le biafang sullam
umtuning cawnnak.
betydningsløs , ubetydelig (adj.): thil tenau ngai i simi.
betydningsløshed , ubetydelighed (n.): tenau ngai sinak , biapi
si lonak.
betydningsmæssig , semantisk (adj.): holh a sullam , biafang
hna an sullam.
betændelse (n.): kan pum chung hmun khatkhat a zawt i a sen i a
phin i a fahnak khi.
betænkelig , farlig , kritisk , afgørende (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
betænkelighed , skrupel (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak.
- Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snyde
andre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh a
poi lo.
betænkelighed , skrupel (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi.
- Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mi
tangka cawi a zeihmanh a poi lo.
beundre (v.): duh , a ttha ti , aa dawh ti.
bevare (v.): khon , ret.
bevare (v.): him tein umter , him tein chiah , thu lo rawk loin
chiah. - Eksempel: Is hjælper med til at bevare madvarer =
Tikhal nih rawl cu thu loin um a bawmh.
bevare , spare (v.): khamh , khon. - Eksempel: Han sparede et
hundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.
bevarelse (n.): thu lo , rqawk loin umternak.
bevarende (adj.): thu lo rawk lo in umternak a simi.
bevaring , vedligeholdelse (n.): khonnak , retnak.
bevidne , bekræfte , attestere (v.): a si hrimhrim tiah ti , ka
chim zongin , catial zongin.
bevidne , vidne (v.): tehtekhaan , a hngaltu sinak bia chim.
bevidst (adj.): mah le mah le pawngkam i a ummi hngalh.
bevidsthed (n.): mah le mah le pawngkam ummi thil hngalhnak.
dansk-chin
19
bevidstløs , ubevidst (adj.): mah hngal loin a ummi.
bevidstløshed , coma (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal ti
lo i um khi.
bevilge (v.): hman awk ding i tangka chiah. - Eksempel:
Regeringen bevilgede penge til den nye skole = Acozah nih
sianginn thar ca hman awkah tangka an chiah.
bevilge , give , skænke (v.): pek , nawl pek.
bevilling , koncession , indrømmelse (n.): tthumh deuhnak.
bevilling , tilladelse , licens (n.): laisen , thil tuah khawhnak
nawl peknak ca.
bevirke , fremkalde (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikke
at fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.
bevirke , fremkalde , medføre (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
bevirke , fremkalde , udvirke (v.): tuah , umter , chuahter. Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampi
a chuahter.
bevis (n.): thil pakhatkhat a hmaan hrimhrim ti chimnak le
langhternak.
bevis , attest , certifikat (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
bevise (v.): a hmaan tiah chim , a hmaan tiah langhter.
bevise , godtgøre , dokumentere (v.): a si taktak tinak langhter.
bevogtning , opsyn , opsigt (n.): fel tein ngiat pengnak.
bevæbne (v.): hriamnam pek. - Eksempel: Soldater er bevæbnet
med geværer = Ralkap cu meithal kha hriamnam ah pek an si.
bevæbning (n.): raltuknak hriamnam.
bevæge (v.): hnih. - Eksempel: Vinden bevæger bladene = Thli
nih thinghnah a hninh hna.
bevæge (v.): lungtongh , i lunghmui. - Eksempel: Hun blev
bevæget af hans tale = A bia chimmi nih a lung a tongh ngai.
bevæge , flytte (v.): tthial.
bevæge , overtale , formå (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiah
ka lemsoi kho lo.
bevæge , røre (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevæger
bladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Toget bevægede sig langsomt
= Tlanglawng cu duhsah tein a kal.
bevæge sig (v.): kal. - Eksempel: Paraden bevægede sig ned ad
gaden = Ralkap aa cermi kha thlanglei ah an vung kal duahmah.
bevægelig , mobil (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi tein mer
khawhmi.
bevægelighed , mobilitet (n.): fawi tein i tthial khawhnak , i mer
khawhnak.
bevægelse (n.): cawlcanghnak.
bevægelse (n.): thawnnak. - Eksempel: Han gjorde en
bevægelse hen mod vinduet = Thlalangawng leiah aa tha wn.
bevægelse (n.): thil pakhat tinhmi ruang tuahmi. - Eksempel:
Man startede en bevægelse til afskaffelse af rygning = Kuakzuk
ngolnak ding caah cawlcanghnak an tuah.
bevæggrund , motivation (n.): lungthawhternak.
bi (n.): khuai.
bibel (n.): Khrihfa biaknak phung cauk.
Bibelen , Skriften (n.): Baibal ca.
bibelsk (adj.): Baibal cu ning in a simi.
bibetydning (n.): chimmi bia nih sullam a hei ngeih chinmi.
bibliografi (n.): cauk relmi le hmanmi hna an min tialmi.
bibliotek (n.): cauk hmun khat i chiahmi , cauk chiahnak
inn/khan.
bibliotekar (n.): library zohkhenhtu.
bide (v.): seh.
bidende , svidende , skarp (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlip
dihtu bia.
bidrag (n.): pekmi bawmhnak , pekmi phaisa.
bidrage (v.): pek.
bidrage (v.): phaisa pek.
bidragyder (n.): bawmhnak , petu , thil petu.
bidsel (n.): rangchak.
bidsle , tøjle (v.): chakhlomh.
bifalde (n.): thangtthatnak kut bengiaknak.
20
bifalde (v.): hnatlakpi.
bigami (n.): nupi pahnih ngeih , va pahnih ngeih.
bihule (n.): ruh chung kua hnar he aa pehmi.
bikage , honningtavle (n.): khuaithlar.
bikube (n.): khuaibu , khuaikua , aa bumi khuai.
bil (n.): mawttawka.
bilateral (adj.): kap hnih riantuannak. - Eksempel: Den
bilaterale aftale mellem to lande = Ram pahnih an pahnih
hnatlaknak.
bilist (n.): mawttaw in khual a tlawngmi.
bille (n.): cep.
billede (n.): hmanthlak.
billede , lighed (n.): i lawhnak.
billedhugger (n.): thing le lung cungah minung/saram muisam
ker i thiammi.
billedlig , metaforisk (adj.): tahchunhnak a simi.
billedskærer (n.): cantu , themhtu.
billedstormer (n.): siasal a hrawk dihtu.
billet (n.): lehhmah.
billig (adj.): man fawi , man tlawm , a chia deuh.
billig , prisbillig (adj.): a man a fak lomi.
billigbog (n.): caku in a phaw an sermi cauk.
billige (v.): hnatlakpi.
billigelse (n.): hnatlakpinak.
bilæggelse (n.): remhchunnak. - Eksempel: Ingen bilæggelse af
striden var mulig = Remhchunnak zeihmanh tuah khawh a si lo.
bind (n.): cauk nganpi.
bind (n.): cauk uk.
binde (v.): tem.
binde (v.): hren. - Eksempel: Han bandt hesten til et træ =
Thingkung ah rang cu a hren.
binde for øjnene (v.): mithuh.
binde i neg , bundte (v.): a phal i tom , fun , hor.
bindende , obligatorisk (adj.): tuah awk rian a simi.
bindeord , konjunktion (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu bia.
bindestreg (n.): cafang pahnih pehnak ca i a rinmite " - ".
biograf (n.): baisikup.
biografi (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia.
biografi (n.): mi pakhatkhat kong ttialmi.
biologi (n.): nunnak kong cawnnak.
biologisk (adj.): nunnak kong cawnak , saram nunnak kong a si
bik.
biord (n.): rianttuantu biafang.
biprodukt (n.): chuahter duhmi chungin a chuak chinmi.
biskop (n.): bisawp.
bismag , smag (n.): kamtemh , puk ti i hnamh i a ringmi khi.
bispedømme , stift (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi.
bister , barsk , brysk (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
bister , barsk , streng (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,
zaangfahnak ngei lomi.
bistå , undsætte , komme til undsætning (v.): bawmh , thilrit
chawn.
bitte , lillebitte , lille (adj.): a hmemi.
bitter (adj.): khami. - Eksempel: Kinin er bitter = Kuinin cu a
kha.
bitterhed , had , nag (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
bivoks (n.): khuaiseng.
bizar , sær (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil.
bjerg (n.): tlang.
bjergfuld , bakket , kuperet (adj.): tlang tamnak hmun.
bjergfuld , bjergrig (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergkløft , fjelddal (n.): nelrawn hmete.
bjergning (n.): rawhnak chungin khamh , chuah.
bjergrig , bjergfuld (adj.): tlang tamnak a simi.
bjergskred , jordskred (n.): mincim.
bjergværksdrift , minedrift (n.): vawlei chung thil chuahnak
rian.
bjæffe (v.): uico bao.
bjælke , tømmer (n.): thingtan , thingtum.
dansk-chin
bjælkehytte (n.): thingtan in sakmi.
bjærge , redde (v.): rawhnak chungin khamh.
bjørn (n.): vom.
blad (n.): thinghnah , cahnah.
bladguld (n.): pan tete in an denmi sui tlap.
bladløs (adj.): hnah ngei lomi.
bladrig (adj.): hnah tampi a ngeimi , a hnah a ttami.
bladstilk (n.): thinghnah ngiang.
blafre , flagre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flaget
blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in a
um.
blafre , flakke (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. - Eksempel:
Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.
blafren (n.): dupdap in alhmi. - Eksempel: De så blafren af
stearinlys = Phazawngdan an ceu depmap kha an hmuh.
blande (v.): cawh , fonh , ai remmi siter.
blande (v.): pakhat le pakhat i cawh.
blande (v.): cawh , fonh.
blande (v.): cawh. - Eksempel: Han blandede kortene = Phe kha
a cawh dih hna.
blande (sig) (v.): i cawh.
blande , blande sig (v.): i cawh , hmunkhat i umti. - Eksempel:
Han er meget sky og blander sig ikke med andre = Mi ningzah
thiam ngai a si i mi dang he an i cawh lo.
blande , rode (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh.
blande sammen , rode sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiin
tuah.
blande sig (v.): mi dang rian le thil i vaa thlak len le
hnahnawhnak va tuah.
blande sig (v.): komh. - Eksempel: Han kan lide at blande sig
med andre = Hawi he i komh a duh.
blandet , diverse (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
blanding (n.): i cawhnak.
blanding (n.): cawhmi.
blandt (prep.): lakah. chungah.
blank , skinnende , strålende (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
blasfemi , gudsbespottelse (n.): volhpamh , thangchiatnak.
bleg (adj.): a dang. - Eksempel: Den syge mands ansigt er blegt
= A zaw mipa hmai cu a dang.
bleg , gusten (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei lomi.
blege (v.): ranter. - Eksempel: Han blegede sin skjorte = A
angki a ranter.
blegne (v.): a dang. - Eksempel: Drengen blegnede af frygt, da
han så bjørnen = Vom a hmuh tikah ngakchiapa cu a dang dih.
blid (adj.): a nemmi , a hak lomi.
blid , mild , venlig (adj.): a nemmi , mi nun nem , mi aw nem ,
chuk nem , cho nem.
blid , sød (adj.): hawikomh a thiam ngaimi , mi biakchawnh a
thiam ngaimi.
blidhed , forekommenhed (n.): mi biakchawnh thiamnak.
blik (n.): khulrang in vun zoh.
blik (n.): zoh. - Eksempel: Efter eet blik kendte jeg ham = Voi
khat zoh in ka hngalh.
blik (n.): canphio.
blik (gennemborende blik) (n.): thinhung in zoh. - Eksempel:
Hendes blik bragte ham til tavshed = Thinhung in a vun zohnak
nih khan a daihter dep ko.
blikagtig , blik- (adj.): canphio bantuk , canphio in sermi.
blikkenslager , gas- og vandmester (n.): tidong tehna , ek
luannak tidong tehna a ser a remhtu.
blind (adj.): hmuh khawh lo , mitcawt.
blind (adj.): mit ngei lo.
blind (adj.): mitcaw , hmuhnak ngei lomi.
blindhed (n.): mitchawtnak.
blindskrift (n.): mitcaw carel.
blink , lynglimt , glimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
blinke (v.): mitthep depmap.
blinke (v.): mit curcuduk in i au.
blinklys (n.): rang nih a kam lei hmu kho hlah seh tiah a mit an
chonkanhnak.
blive (v.): can , si. - Eksempel: Han blev en stor mand = Mi
ngan ah a cang.
blive (v.): sican. - Eksempel: Han kan let blive syg = Fawi tein
a zaw kho.
blive (v.): ah a cang. - Eksempel: Han bliver gal = Mihrut ah a
cang.
blive , forblive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Inn
ah a um.
blive , forblive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirken
efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.
blive forelsket (v.): An i duh.
blive varm , varme (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev hurtigt
varmt = Ti a sa zau.
blive ved , fortsætte (v.): peh , ngol lo.
blod (n.): thisen.
blodbad (n.): tampi thahnak.
blodbad , massakre (n.): mi tampi thah.
blodbad , massakre (n.): tampi thah.
blodig (adj.): thichuak. - Eksempel: Han kom hjem med en
blodig næse = Hnar thi chuak in inn ah a rak tin.
blodig (adj.): thi tampi a chuakmi. - Eksempel: Et blodigt slag
= Thi tampi a chuahnak raltuknak hmun.
blodkar (n.): pumchung thihri.
blodmangel (n.): thider zawtnak.
blodskam , incest (n.): innchungkhar aa n aihmi he sual , pa le fa
, nu le fa , u le nau.
blodskudt (adj.): mitsen. - Eksempel: Hans øjne er blodskudte
= A mit an sen dih.
blodsudgydelse (n.): thisen chuah , thah.
blodsuger (n.): mi thisen dawp duhtu.
blodvæske , plasma (n.): korpusal aa tel lomi thi.
blodåre , vene (n.): thihri.
blok , barre (n.): suitlang , nguntlang , thirtlang.
blokade (n.): lam hrawnhnak , lam phihnak.
blokere (v.): lam phih , donh. - Eksempel: Vejen var blokeret af
et jordskred = Mincim nih lam kha a phih.
blomkål (n.): antampar.
blomme (n.): mirang khuhlu.
blomst (n.): pangpar.
blomsterstøv , pollen (n.): thingpar rampar chun g i a buang a
ummi , a ci a keuhtertu.
blomstre (v.): pangpar par. - Eksempel: Kirsebærtræer
blomstrer i november = Phaizawng cu November ah an par.
blomstre (v.): par. - Eksempel: Rhododendron vil blomstre
næste måned = Chokhlei hmai thla ah an par lai.
blomstre (v.): a par.
blomstre , trives (v.): nun , karh , tthan , hlawhtlin.
blomstrende , farvestrålende (adj.): meizik bantuk a simi ,
langh a duh tukmi minung.
blomstringstid , storhedstid (n.): chan lailing.
blond (adj.): sam sen nawnte i a ummi.
blonde (n.): thil tlang kawmnak i hmanmi puantlangkamh.
blosjer , slik (n.): mutthai.
blot , alene , bare , kun (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
blot og bar , slet og ret , ren (adj.): menmen , lawnglawng. Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
blotte (v.): phoih , taklawng in um.
blotte , afsløre , afdække (v.): a chin hun , a khuhnak hun.
blottet (for) (adj.): um lo , ngeih lo. - Eksempel: En brønd
blottet for vand er ubrugelig = Ti a um lomi tikhor cu
santlaihnak zeihmanh a ngei lo.
blottet for (adj.): ngeih rumro lo.
bluffe , narre (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =
Mifir kha a hlen hna.
blund , lur (n.): caan tawite vun i hngilh.
blunde , døse (v.): ngut , ihhmu kun i ngut.
blunde , sove (v.): can tawite vun i hngilh.
bluse (n.): nu angki.
dansk-chin
21
bluse (n.): angki fual.
bluse (n.): angki leng.
bluse , skjorte (n.): angki chungnawh.
blusse , flamme (v.): ceu hluahmah in alh.
bly (n.): suan.
blyant (n.): khedan.
blæk (n.): cahang.
blæksprutte (n.): rili chung saram phun khat , kut pariet a
ngeimi.
blænde (v.): mit ratter. - Eksempel: Solen blænder mine øjne =
Nika nih ka mit a ka ratter.
blære (n.): zunthil , pupuhlut , tutuhlut.
blære , vable (n.): ke dorh , kut dorh.
blæse (v.): thli hran. - Eksempel: Vinden blæser = Thlitu a
hrang.
blæse (v.): mei hmih. - Eksempel: Blæs lyset ud =
Phazawngdan kha chemhmit.
blæse , puste (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik kha
tum tuah.
blæse op (n.): biapitter.
blæsebælg (n.): sozahnak puan in sermi.
blæseinstrument (n.): thli in chemmi hlasaknak thilri ,
thonglawi tehna.
blæsende (adj.): thli a tamnak hmun , thli a tammi.
blæst , storm , kuling (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
blød (adj.): a nemmi.
bløde (v.): thi chuah.
blødgøre (v.): nemter.
blødgøre , formilde (v.): nemter , damter , nganter.
blødhjertet (adj.): a lung a nemmi.
blødning (n.): thi chuah.
blå (adj.): vandum mui.
blåregn (n.): pangpar ruang phun khat.
bo (v.): um , khuachung um , ruah , chim.
bo (v.): um. - Eksempel: Han bor hos sine forældre = A nu le a
pa sinah a um.
bo , formue (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han døde,
efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak.
bo , opholde sig , residere (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
boble (v.): ti a luan i a awnh hliahmah khi.
boble , boblen (n.): ti buanbara.
bod , markedsbod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan hmete.
bod , stade (n.): dawr hmete , lakphak dawr.
bod , udsoning (n.): thinhan damternak , remnak.
bodfærdig (adj.): sual aa ngaihchihmi.
bodfærdighed , anger (n.): sual i ngaihchihnak.
bods- (adj.): sual ngaihchihnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Bodssange = Sual ngaihchihnak kong a simi hla.
boende , bosat (adj.): a ummi minung.
bog (n.): cauk.
bogholder (n.): tangka cazin tlaitu.
boglig , litterær (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
bogorm , læsehest (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a rel
tukmi khi bookworm an ti.
bogstav (n.): cafang.
bogstavelig (adj.): a biafang in.
bogtrykkerpesse (n.): canamnak seh.
boks , kasse (n.): thingkuang , kuang.
boksekamp (n.): a man in zohmi kut thongh (boxing).
bokser (n.): boksing thonghthiam.
bokser (n.): kuttum in aa thongmi , thonghthiam.
bold (n.): pummi thil , pumpululh.
bolig (n.): umnak inn , umnak hmun.
bolig , bopæl , ophold (n.): umnak hmun/inn.
bolle (n.): changreu thlum phun khat.
bolsjer , slik (n.): mutthai.
bolt (n.): inntung pehnak thir bawl.
bolværk , vold (n.): ralhau.
22
bombardere (v.): meithal nganpi i bom in kah , bom thlak.
bombardere (v.): miakpi in kah.
bombe (n.): bom.
bommert , brøler (n.): palh sualmi thil , biachim i chuahsual.
bompenge , afgift (n.): hman man i phaisa pekmi , hlei hman
man.
bomstille (adj.): a cawlcang lomi.
bomuld (n.): lapar.
bonde (n.): lothlo pawl.
bondegård (n.): lo i sakmi inn.
bondeknold (n.): khuate mi.
bondeknold , tølper (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a ngei
lomi.
boomerang (n.): Australia ram mi nih an hmanmi chechnak thil
phun khat, a cheptu sin i a kir than khomi.
boplads (n.): umnak hmun.
bopæl , ophold , bolig (n.): umnak hmun/inn.
bord (n.): cabuai.
borddug , dug (n.): cabuai khuh puan.
borde , gå om bord (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vi
må gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kai
awk a si cang.
borg (n.): ralhruang a ngeimi inn nganpi.
borg , fort , fæstning (n.): ralhruang ngeimi hmun.
borger (n.): ramchung mi.
borgerkrig (n.): ram chung i mah le mah aa domi raldohnak.
borgerlig (adj.): khua he aa pehtlaimi kong , ramchung mi sinak
he aa pehtlaimi thil hna. - Eksempel: Enhver har borgerlige
pligter såsom at adlyde lovene og betate skat = Mi kip nih khua
le ram he aa pehtlaimi rian ngeih cio a si: upadi zulh tehna,
ngunkhuai pek tehna.
borgerlig (adj.): ramchung mi sinak he a pehtlaimi. - Eksempel:
borgerlige rettigheder = ramchung mi a simi nih an hmuh awk le
an tuah awk a simi thil hna.
borgerskab (n.): ramchung mi sinak.
borgmester (n.): khuapi uktu bawi.
bornert , snæversynet , smålig (adj.): ruahnak a bimi.
bort , afsted (adv.): diam. - Eksempel: Fuglen fløj bort = Vate
kha a zuang diam.
bort , borte (adv.): a hla , a hlatnak i kal. - Eksempel: Fuglen
fløj bort = Vate cu a zuang diam.
bortføre (v.): soilem i a ping ah kalpi.
bortskaffelse , fjernelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen af
skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk a
si.
bosat , boende (adj.): a ummi minung.
bosætte sig , slå sig ned (v.): um.
botanik (n.): thingkung ramkung umtuning kong cawnnak.
botaniker (n.): thingkung ramkung umtuning a cawng i a
thiammi.
boulevard (n.): lam nganpi.
boykotte (v.): a bu in duh lonak langhter i i tel duh ti lo.
brag (n.): awthang.
brag , drøn , skrald (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
bramin , braman (n.): India ram miphun thiang; Pung-na.
brandfarlig , let antændelig (adj.): khulrang in a alh khomi.
brandhane (n.): mei ti toihnak ca i hmanmi timerh pep nganpi.
brandmand (n.): mei thattu.
brandsikker (adj.): mei kangh khawh lomi thil.
brandstation (n.): mei thattu pawl umnak.
brandstiftelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah.
bras , sludder (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a
si ttung lomi thil.
brat , stejl (adj.): a chengmi , a hrapmi.
bred (n.): tiva kam.
bred (adj.): kau , lam kau.
bred (n.): tiva , tili , rili pawng hmun.
bred , vid (adj.): a kaumi.
bredde (n.): a kauh lei.
bredde , breddegrad (n.): ekuaitor in chaklei le thlanglei ah a
dansk-chin
phei in rinmi tlang , zei can dah a hlat ti tahnak , latitude dikiri
pakhat cu khan 70 tluk a si.
bredde , vidde (n.): kauhnak.
brede ud , sprede (v.): samh.
bregne (n.): khangca , khangca bantuk lung i aa benhmi zong
khi.
bremse (v.): khamtu , breik.
bremse , hindre , standse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
brev (n.): cakuat.
brevhoved (n.): min le umnak khenhmi ca.
brevkasse (n.): ca sanhnak thingkuang.
brevkort (n.): cakuatnak catlap a bawm a hau lomi.
brigade (n.): ralkapbu.
briks , leje (n.): tthutdan nem.
briller (n.): mithman , tarmit.
brillere , vigte sig (v.): langhter , mi nih ka hmu hna seh ti i
tuahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit fine tøj = A
hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a duh.
brilleslange , kobraslange (n.): rawchok , rul.
bringe (v.): put. - Eksempel: Bring en pen = Cafung pakhat in
rak pu.
bringe (v.): phorh , kalpi. - Eksempel: Vi bringer blomsterne til
kirken = Pangpar kha biakinn ah kan kalpi hna.
brink , kant (n.): a tlang parte.
brint , hydrogen (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei
lomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. - Eksempel:
Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an i
cawh ah ti a chuak.
brise (n.): thlizil.
brist , defekt , mangel , fejl (n.): tlin lonak , that lonak.
briste , knække (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri cu a cat.
briste , revne (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var ved
at briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.
bro (n.): hlei.
broccoli (n.): antam par.
brochure , pjece , folder (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
broder , bror (n.): unau , ta.
broderdatter , søsterdatter , niece (n.): ta fa , far fa , nu a simi.
brodere (v.): dawhter , tamh , thawitenh , pangpar suai.
broderi (n.): dawhternak , tamhnak , thawitenhnak , pangpar
suai.
broderlig (adj.): unau a simi.
broderlighed , broderskab (n.): unau sinak.
broget , forvirret (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
broget , spraglet (adj.): azawng a dangdang a simi.
brolægge (n.): lung le mirang vawlei in lam ser.
brolægge , bane (v.): lam serpiak. - Eksempel: Han ban er vejen
for os = Lam a kan serpiak.
brolægning (n.): mi kalnak ca i mawt tawka lam a kam i sermi
lam.
brombær (n.): khuahmungpa , theihmungpa.
bronkitis (n.): pumchung thlipeng tete zawtnak.
bronze (n.): dar sen.
brud (n.): awng. - Eksempel: Hunden slap ud gennem et brud i
hegnet = Hauhruang awng khan uico kha a chuak.
brud (n.): va ngei liomi ngaknu ; mo.
brud (n.): kiak , khuaimi thil.
brud (n.): i tthennak. - Eksempel: Uenighed bevirkede et brud
mellem de to partnere = Lungrual lonak nih riantthuanti h awn
panhin kha a tthen hna.
brud (n.): tlamtlinhlo. - Eksempel: At gå væk i dag ville for mig
være et brud på pligten = Nihin i kal cu kei ka caah cun rian
tlamtlinh lo a si.
brud , hul (n.): awng , a pemnak awng.
brud , krænkelse (n.): nawlbuarnak.
brud , sprængning (n.): kuainak awng , pemnak awng.
brud , væsel (n.): zu tehna va tehna a sehtu saram sahngar
bantuk.
brudepige (n.): maw , mo hawi.
brudgom (n.): nupi thi tlangval.
brudstykke (n.): a cheuchum. - Eksempel: Hun læste et
brudstykke af brevet = Cakuat kha a cheuchum a rel.
brudstykke , stump (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørte
brudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm tete
kan theih.
brudstykke , stump , fragment (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
brudstykkeagtig (adj.): aa cheumi , a kuarmi , a kekmi.
brug , skik , sædvane (n.): zulh tawnmi phunglam.
bruge (v.): tangka hman.
bruge (v.): hman. - Eksempel: Vi bruger en kniv til at skære kød
= Sa cannak ah nam kan hman.
bruge , anvende (v.): rianpek , hman. - Eksempel: Brug din tid
klogt = Na caan ttha tein hmang tuah.
bruge , give ud (v.): hman , tangka hman.
bruger (n.): hmangtu.
brugt (adj.): a tharte a si ti lomi.
brumme , nynne , summe , surre (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.
hmur cip i hlasak.
brun (adj.): kawfi zawng.
brunette (n.): sam a dummi nu.
bruse , strømme (v.): tisor tlak in tlak.
bruse , strømme (v.): pawt hluahmah , luang hluahmah.
bruse , strømme , bølge (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
brushoved (n.): mithingrang.
brutal (adj.): puar , hran , sahrang bantuk i um , zangfahnak ngei
lo tuk , thah , biachim.
brutal , grov (adj.): a aukhuang ngaimi.
brutal , vild , grusom (adj.): a hrutmi , sa ram bantuk a rihmi
minung.
bryde (v.): let. - Eksempel: Han bryder aldrig sit løfte = A
biakam a let bal lo.
bryde (v.): buar. - Eksempel: De, som brød loven, bliver straffet
= Nawl a buarmi cu dan an tat hna.
bryde (v.): ceunak ngawiter. - Eksempel: Vand bryder lyset = Ti
nih ceunak a ngawiter.
bryde (v.): hranhram in luh , chuah. - Eksempel: De, som brød
loven, bliver straffet = Mifir inn chungah a lut. - Thong chung in
a zam (chuak).
bryde , brække (v.): kuai.
bryde , overtræde , krænke (v.): nawlbuar.
bryde op (v.): a thli tein khulrang in lo diam i kal.
bryde ud (v.): zam , luat. - Eksempel: Han brød ud af fængslet
= Thonginn in a zam.
bryder (n.): aa paimi , paihthiam.
brydes (v.): i paih.
brydning (n.): paih.
brygge (v.): zu sak , chuahter.
bryggeri (n.): zu an saknak inn hmun.
bryllup (n.): i tthitumnak.
bryllups- , ægteskabelig (adj.): i thirtumnak he aa pehtlaimi.
bryn , pande (n.): cal.
brysk (adj.): mithmai panh lo ngaiin tawite tawite in biachimmi ,
bialeh.
brysk , bister , barsk (adj.): biachim , holhrel , umtu ziaza i tla
bulbal in a ummi.
bryst (n.): tang.
bryst (n.): hnuk , tang.
bryst , brystkasse (n.): minung kan pum hngawng le paw karlak.
brystben (n.): tang ruh.
brystben (n.): tangruh.
brystkasse , bryst (n.): minung kan pum hngawng le paw karlak.
brystvorte (n.): hnukpar bo.
brystvorte (n.): hnukfang.
bræ , gletscher (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa
khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa
thawnmi.
dansk-chin
23
bræge , brøle , jamre (v.): tuu onh.
bræk , opkastning (n.): luak.
brækjern , koben (n.): thirfung.
brække (v.): khiah khuai.
brække , bryde (v.): kuai.
brække sig , kaste op , spy (v.): luak , chungin chuahter ,
chafak.
brændbar , let antændelig (adj.): a kang khomi.
brænde (v.): a kang. - Eksempel: Huset brænder = Inn a kang.
brænde (v.): ruak khangh.
brænde (v.): me in khang.
brænde , svide (v.): em , ul , din tein khangh.
brænde , svide (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Det
varme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a duah/kangh.
brændehugger (n.): thing hautu , thing hlamtu.
brændemærke (v.): hmelchunhnak ser. - Eksempel: Landmænd
brændemærker deres får = Lothlo pawl nih an tuu cungah
hmelchunhnak an ser hna.
brændemærke , stigmatisere (v.): thangchiat. - Eksempel: Han
er brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in an
serhsat/ an thangchiat.
brændende (adv.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi.
brændende , varm , inderlig (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , i
biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak tein
thlacam.
brændenælde , nælde (n.): thahau.
brændeskur (n.): thing chiahnak inn.
brændevin , cognak (n.): zureu a thawngmi phun.
brændevin , spiritus (n.): zureu.
brændevinsbrænderi (n.): zu chuannak um.
brænding , bølgeslag (n.): tilet titlang a hung phanmi.
brænding , ligbrænding (n.): ruak khanghnak.
brændpunkt , midtpunkt , fokus (n.): a laifang bik , ceunak a
vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
brændsel , brændstof , brænde (n.): mei chuahtertu thil , mei
tih awk thing.
brændstof , brænde , brændsel (n.): mei chuahtertu thil , mei
tih awk thing.
brød (n.): changreu , rawl.
brød (n.): hlum , changreu hlum.
brøde , skyld (n.): sualnak.
brødebetynget , angerfuld (adj.): sual i theih i ngaih a chiami.
brødrister (n.): changreu emnak um.
brøk , brøkdel (n.): a cheuchum. - Eksempel: En brøkdel af
hans salær = A lahkhah a cheuchumte.
brøkdelen af et sekund (n.): mitthep ah.
brøle (v.): fak piin au. - Eksempel: Han brølede ad mig = Fakpi
in a ka auh chih.
brøle (v.): onh , caw onh , cakei onh , miakpi thawng.
brøle , jamre , bræge (v.): tuu onh.
brøle , larme (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh.
brøler , bommert (n.): palh sualmi thil , biachim i chuahsual.
brøndkarse (n.): ti cung i a khomi ram phun , meh ca i hman
khawhmi.
brøstfældig , faldefærdig , vakkelvorn (adj.): a rawp i a tlu a
pur dengmangmi.
brådsø , bølge (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil.
bråvallaslag (n.): umhmun i khuar ciammam tein ral i tu knak ,
vai ton sual si loin.
bud (n.): nawlbia. - Eksempel: De ti bud = Nawlbia pahra.
bud , befaling (n.): nawlbia. - Eksempel: Det store bud er "Elsk
din næste" = Nawlbia ngan cu "Na innpa kha va da w" ti a si.
bud , piccolo (n.): capetu ngakchiapa , sinum.
budbringer (n.): bia phortu.
budget (n.): tangka hmuhnak le hmannak ding tuak chungnak.
budskab (n.): biacahmi bia.
bue (n.): kuaimi innka.
buegang (n.): cungkhuh a ngeimi lam.
bueskytte (n.): thal kah thiam.
24
buestreng (n.): chaiza , liza.
buffet , skænk , anretterbord (n.): bizu.
bug- , mave- , underlivs- (adj.): paw lei a simi.
bugserbåd , slæbebåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng.
bugsere , slæbe (v.): hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri.
bugspytkirtel (n.): pawpi pawng i a ummi rawl rialnak ti a
chuahtertu.
bugt (n.): rili fonghlei.
bugt , vig (n.): tivate.
bugtaler (n.): mi dang aw bantukin aa aw chuahter a thiammi.
bugte sig (v.): tiva i ngerh len in a luan khi.
bugtet , kroget , snoet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
bugtet , slangeagtig (adj.): rul bantuk a simi.
buk (n.): thing ziahnak tthutdan sau.
buket (n.): bukhe , pangpar tom.
bukke under (v.): i teiter. - Eksempel: Han bukkede under for
fristelsen og stjal pengene = Tukforhnak kha aa teiter i tangka
cu a fir.
bukser (n.): tawhrolh tluan.
bule (n.): bo , phing. - Eksempel: Der er en bule i hans hoved =
A lu ah bo a um.
bule (n.): puarnak , pohnak , ruah a sur i thing a puar i a poh khi.
bule , fordybning (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bule i
messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
bule , hævelse (n.): phinnak.
bule ud (v.): a puar. - Eksempel: En tønde buler ud på midten =
Tipung cu a lai a puar.
bule ud , svulme , bugne (v.): puar. - Eksempel: Hans lomme
svulmer af æbler = A angki zal kha epal a khat i a puar.
bulletin (n.): thawngpang tawi tein ttialmi.
bulne (v.): hnai a khuar. - Eksempel: Såret bulnede og gjorde
ondt = Hma cu hnai a khuar i a fak.
bump (n.): dut. - Eksempel: Flyvemaskinen landede med et
bump = Vanlawng kha vawlei a vung phan i dut tiah a cawl.
bump , støden , rysten (n.): hlawhnak.
bumpe (v.): i suk , i khawn , i den.
bumpe , støde , ryste (v.): hlawh.
bund (n.): tawne.
bundfald , aflejring , sediment (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
bundfald , bærme (n.): a ne.
bundløs (adj.): tawne negi lo , a thuk tukmi dongh hngal lo.
bundløs (adj.): donghnak a ngei lomi khor.
bundløs , uudgrundelig (adj.): a tawne phak khawh lomi.
bundt , bylt , bunke (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bundt , knippe , klase (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.
bundt , neg , knippe (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
bundte , binde i neg (v.): a phal i tom , fun , hor.
bungalow (n.): bangla , riahnak inn.
bunke , bundt , bylt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bunke , dynge (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.
bunker (n.): tilawng chung i lung meihol chiahnak.
bunker (n.): ralkap nih an ran i cawn chungmi khor.
bur (n.): saram le vate zuatnak bawm.
burde , bør (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deres
forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an ngaih awk a si.
bureau (n.): zung.
bureaukrati (n.): bawi ngaiin aa umtermi uktu pawl ukning le
rianttuanning.
bus (n.): zapi citnak mawttawka.
bus , omnibus (n.): baska , zapi citmi.
busk (n.): burbuk.
buskads (n.): burbuk an cinnak hmun.
busket (adj.): burbuk tampi umnak a simi.
butik (n.): chawdawrnak hmun.
butikstyveri (n.): chawdawr thil fir.
buttet (adj.): thau milmial tein a um i a ng an a dam i lun glawm
dansk-chin
in a ummi.
buttet , fyldig , trind (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
by , stad (n.): khuapi , khunaganpi.
by- , bymæssig (adj.): khuapi chung nun in nun a thiammi.
byde (v.): nawlpek. - Eksempel: Kaptajnen byder sine mænd at
gå fremad = An ha otu nih a mi hna kha hmai ah kal u tiah nawl
a pek hna.
byde (v.): ti. - Eksempel: Hans venner kom for at byde ham
farvel = A hawile nih dam tein vaa kal ko ti awkah an ra.
byde velkommen (v.): conglawmh.
bydende , befalende (adj.): a herh hrimhrimmi , a si lo kho lomi.
bydende , myndig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
byg (n.): barli , facang bantuk a simi rawl phun khat.
bygge , konstruere , opføre (v.): sak , ser.
bygkorn (påøjet) (n.): mit uikhel.
bygning (n.): inn.
bygning , bygningsværk (n.): inn nganpi.
bygning , konstruktion (n.): innsak , lam cawhnak.
bygnings- (adj.): innsaknak he aa pehtlaimi.
bygningsmåde , struktur (n.): inn sakning.
byld (n.): hmahnai.
byld (n.): khuaihli hma.
byld (n.): raise zawtnak nih cuar bo hrethrut in a tuahmi.
bylt , bunke , bundt (n.): tom. - Eksempel: En bunke tøj =
Hnipuan tom khat.
bylt , pakke (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sin
bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
byrde (n.): thilrit.
byrde (n.): rihnak. - Eksempel: Arbejdsbyrden var tung = Rian
a rihnak cu a rit ko.
byrdefuld (adj.): a ritmi thil , a horh a harmi thil.
byrdefuld , besværlig , uhåndterlig (adj.): thil hnahnawk a simi
, dawntu a simi.
byrådsmedlem (n.): khawngsil chung i aa telmi.
bytte (n.): hranchaw.
bytte (n.): rawl ca i thahmi saram. - Eksempel: Rotter er bytte
for katte = Zu cu chizawh rawl an si.
bytte , ombytning (n.): thlennak.
bytte , rov (n.): fir , ramh.
bytte , udveksle (v.): i thlen.
bægerblad (n.): pangpar a par hram i a ummi hnah khi.
bæk (n.): tivate.
bæk , å (n.): tiva hmete.
bækken (n.): tawttawk ruh le pang ruh.
bækken , cymbal (n.): thengtheng.
bælg , kapsel (n.): bekawng.
bælgplante (n.): kawng chung i mu a ngeimi pawl , be , ra , pe.
bælte (n.): taisawm.
bæltested , midje , talje , liv (n.): tai.
bændelorm (n.): tape bantukin a permi khukrul.
bær (n.): khuangmung , theihmung.
bærbar , transportabel (adj.): thlircawi khawhmi.
bære (v.): put. - Eksempel: Der skal to mænd til at bære den
sten = Khi lung put khawhnak ah khin mi pahnih a herh.
bære (v.): phorh.
bære , have på (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min frakke
på = Ka angkileng kaa hruk.
bære , støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =
Vampang nih inncung kha an doh.
bærebjælke , drager (n.): tanghri.
bærme , bundfald (n.): a ne.
bæver (n.): zu phun khat a fim ngaimi.
bøddel (n.): hremtu , fahnak a petu.
bøddel , skarpretter (n.): mithattu cozah chiahmi.
bøf (n.): cawsa tit.
bøffel (n.): naa.
bøg (n.): cawsa.
bøje (v.): kuaih , kawiter. - Eksempel: Han bøjer jernstangen =
Thir thluan kha a koih, a kawiter.
bøje (n.): ti cung i a vuan dingin chiahmi thil , ralrinnak peknak.
bøje (n.): duhter, hoihter, sor tlukter. - Eksempel: Bøj jeres
hjerter til at lyde Guds lov = Pathian nawlbia zulh ding kha na
lung cu hoihter, duhter, a sor tlukter.
bøje , krumme (v.): ngawiter , a ngawi in rin.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig til jorden =
Vawlei ah a kun.
bøje sig (v.): mah ruahnak nakin mi ruahnak lak deuh. Eksempel: Børn bør bøje sig for deres forældres ønsker =
Ngakchiai nih anmah duhnak nakin an nu le pa duhnak kha an
lak deuh awk a si.
bøje sig (v.): kun. - Eksempel: Hun bøjede sig for at samne sin
pen op = A cafung char awkah a kun.
bøjelig (adj.): fak in a rak doh lomi , fawi tein aa pemi.
bøjelig , smidig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ
= Inhliam cu thing aimi a si.
bøjelig , smidig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:
Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an
si; fawi tein lem khawhmi.
bøjelig , smidig (adj.): fawi tein a kawi khomi , a aimi.
bøjelig , smidig (adj.): kualh khawhmi , bil khawhmi.
bøjelighed , smidighed (n.): kualh khawhmi sinak , kuaih
khawhmi sinak.
bøjle (n.): thil thlainak fung.
bøjning , krog (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl.
bølge (n.): tilet.
bølge (n.): tilet bantukin a kalmi thil. - Eksempel: Radiobølge =
Radio tha tilet bantukin a kalmi.
bølge (v.): tilet bantukin kal. - Eksempel: Det høje græs bølgede
i brisen = Ram sang cu tilet bangin thli nih a chem hna i an i
hnin.
bølge , bruse , strømme (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
bølge , brådsø (n.): tilet , tilet bantuk a simi thil.
bølgeslag , brænding (n.): tilet titlang a hung phanmi.
bølle , bandit (n.): mitthalo , mi velh hmang.
bøn (n.): thlacamnak.
bøn , ansøgning (n.): nawlnak.
bønfalde (v.): nawlpat , hal.
bønfalde (v.): nawl.
bønfalde (v.): fak piin nawl.
bønfaldende (adj.): fak piin a nawlmi.
bønne (n.): bete , bailep.
bønskrift , andragende (n.): ttha tein ruah , tti al i minthu tmi
nawlnak sohluah.
bør , burde (v.): awk a si. - Eksempel: Børn bør adlyde deres
forældre = Ngakchia nih an nu le an pa bia an nga ih awk a si.
børnerim (n.): nau hla.
børneværelse (n.): ngakchia zohkhenhnak inn.
børsmægler , vekselerer (n.): pakhat le pakhat karlak i t angka
chiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu.
børste (n.): vok hmul tom thil hnawhnak i hmanmi , baras.
børste (v.): baras in thil hnor , kedan tehna , angikleng tehna.
bøsse , gevær (n.): meithal , sikahnak.
båd (n.): tilawng hme deuhmi phun.
bånd (n.): thirhri tlap. - Eksempel: Kassen var forstærket med
jernbånd = Thingkuang cu fek seh tiah thirtlap in an tem.
bånd (n.): sam temnak hri , ca ttialn ak seh hri , khi bantu k pawl
khi.
bånd , streng , snor (n.): hri , la hri , buri hri.
båre (n.): mizaw putnak lang.
båre , ligbåre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang thlan i
kalpinak leng.
bås (n.): sattil hren/riahnak inn.
dansk-chin
25
C
chokere (v.): lau i lungmih i mah i hngal set lo i um. Eksempel: Han blev chokeret, da han hørte, at hans moder var
død = A nu thih a theih tikah a lau i mah hnagal loin a um.
chokere , forarge (v.): min chiatter , thang chiat.
chokere , ryste (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,
at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.
chokolade (n.): cacao thingthei an phomh i a dipmi , kuku.
ciffer (n.): 0 in 10 karlak nambar pakhat paohpaoh.
ciffer , nul (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia.
cigar (n.): kuak.
cigaret (n.): sikkaret.
cigarettænder , lighter (n.): meitek.
cirka , tilnærmelsesvis , rundt regnet (adv.): tluk , hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
cirkel (n.): a pum.
cirkelrund , kredsformig (adj.): circle bantukin a pummi.
cirkle (v.): kulh , vel.
cirkulere (v.): i vel lengmang.
cirkus (n.): sarkas.
cisterne (n.): tikhonnak.
citadel (n.): ralhau , ruhkhulh.
citat (n.): mi dang chimmi bia a chimning in hun lak tthanmi bia.
citer (n.): aw dawh tumnak phun khat.
citere (v.): mi dang bia hun chim/lak.
citron (n.): raite , ser.
citron (n.): raite.
civil person , civilist (n.): ramchung mi , ralkap a si lomi hna.
civilisation (n.): fimnak , fimnak ninning le umtuning.
cocktail (n.): zu he din chihmi thil hna.
cognak , brændevin (n.): zureu a thawngmi phun.
coma , bevidstløshed (n.): thih dengmang i mah le mah i hngal ti
lo i um khi.
container , beholder (n.): thil khumhnak i hmanmi th ingkuang ,
pung.
copyright , ophavsret (n.): cauk a sertu nih a zuarn ak nawl
armah lawng nih a negeihmi.
cykel (n.): baisikal.
cyklist (n.): baisikal aa citmi.
cyklist (n.): baisikal cit thiammi.
cyklon , hvirvelstorm (n.): thlichia , totho.
cylinder (n.): cong , rua cong , thir cong.
cymbal , bækken (n.): thengtheng.
cypres (n.): saipress thing.
cølibat (n.): nupi ngei lo , va ngei loin , biaknak lei i zuamnak
caah um.
cafe (n.): rawl einak inn , lakphak dinnak inn.
cafeteria (n.): mah nih i lak cio in rawl einak le lakphak dinnak
inn.
camera , kamera , fotografiapparat (n.): hmanthlaknak seh.
camouflage (n.): thuptu , langhter lotu , phengtu. - Eksempel:
Grønne blade bliver brugt som camouflage i junglekrig =
Ramlak raltuknak ah thinghnah hring kha peengtu ah an hman
hna.
campere , slå lejr , ligge i lejr (v.): riah.
cancer , kræft (n.): khensar zawtnak.
cello , violoncel (n.): tazaw nganpi.
cellofan (n.): a thlam a lang khomi plastik phun a simi thil
funnak ca hmanmi.
cement (n.): siment , mirang vawlei.
censor (n.): cozah duh lomi thil a um sual maw thah thil a cektu.
censurere (v.): thil cek.
centimeter (n.): meter pakhat cheu za khat i cheu khat.
central (adj.): a laifang a simi , hmunpi simi.
centralisere (v.): a lai i bur.
centralisering (n.): a lai i burnak.
centrum , midte (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =
Khua laifang.
ceremoni (n.): phungphai , phunglam. - Eksempel:
Bryllupsceremonien blev udført i kirken = Tthitumhnak
phungphai cu biakinn chungah an tuah.
ceremoniel , højtidelig (v.): phungphai ngei in tuahmi thil.
certifikat , bevis , attest (n.): a si hrimhrim tinak lehhmah.
champagne (n.): zu thaw ngai phun.
champion , mester (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
chance (n.): caan ttha , vantthat caan.
charlatan , fidusmager (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a hngal
ngai bantukin a ummi.
charlataneri , kvaksalveri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian.
charme (n.): iang.
charmerende (adj.): iang a ngeimi , aa dawhmi.
chauffør (n.): mawttawmawng.
chauffør (n.): mawttaw mawngtu.
checke , kontrollere (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting
= Na thil kha chek hna.
chef (n.): bawi , uktu , zohkhenhtu bawi.
chef , høvding (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl ngeitu bik.
chikanere , plage (v.): tuaitam , awlokchonh.
chimpanse (n.): zawng phun khat , minung naih bikmi.
chock (n.): launak. - Eksempel: Hans død var et chock for hans
venner = A thih cu a hawikom hna caah launak a si.
D
d.v.s. (det vil sige) (adv.): cucu.
da (conj.): caah. - Eksempel: Da du ikke kan lide chilli, vil jeg
ikke give dig det. = Makphek na duh lo caah kan pe lai lo.
da , eftersom (conj.): caah.
da , hvornår (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom du
hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phak
ah ruah a sur chuahmah ko.
dadel (n.): mawhchiatnak.
dadelfri (adj.): mawchiat awk um lo.
dadle , irettesætte (v.): sik , mawhchiat.
dadle , laste , kritisere (v.): sualphawt , mawhchiat.
dag (n.): ni , nichuah in nitlak tiang.
dag (n.): ni.
26
dag (n.): nikhat.
dagbog (n.): nifate thil a cangmi kong ttialnak cauk.
dagdriver , drivert (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi.
dagdrøm (n.): saduhthahnak , saduhthah.
dages , gry (v.): khuadei.
daggert (n.): nam.
daggry (n.): khuadei kate.
daglig (adj.): nifa tein.
dagligdags (adj.): nifate.
dagligstue (n.): lennak khan.
dagligstue (n.): mileng khan.
dagslys (n.): chun ni ceu.
dagsorden (n.): biaceih awk i chiahmi.
dansk-chin
dal (n.): horkuang , tiva nelrawn , nel.
dam , kær , sø (n.): tibual.
dam , pool (n.): tili.
dame , frue (n.): nu pakhat.
dametaske , håndtaske (n.): kutput zal.
damp (n.): tikhu.
damp (n.): tikhu ; mit in hmuh kha whmi he hmuh kh awh lomi
he.
damp , røg , dunst (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
dampende , dampfyldt (adj.): tikhu bantuk a simi , tikhu in a
khatmi.
damper (n.): tikhu in a kalmi tilawng.
dampmaskine (n.): tikhu in a kalmi enzin seh.
dampskib (n.): tikhu in a kalmi tilawngpi.
damptromle (n.): tikhu in a kalmi lung rialtu.
danne (v.): i can. - Eksempel: Dan en kreds og tag hinanden i
hænderne = A kulh pakhat ah i cang u law nan kut i sih u.
danne , forme (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler
= Tlak in mi mui pakhat a ser.
dannelse , formation (n.): sersiamnak.
dans (n.): lam.
danser (n.): lamni.
dart , kastespil (n.): a mei i arhmul an bunhmi thal.
datere (v.): deih thei.
datid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Han gik til skole =
Sianginn ah a rak kal, rak hi 'datid' a sitertu a si.
dato (n.): caan , nithla.
datter (n.): fanu.
datterdatter , sønnedatter (n.): fanu i fanu , tu nu.
dattersøn , sønnesøn (n.): fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa.
de (pron.): anmah , annih , an.
de (pron.): khi hna khi.
De ti bud (n.): nawlbia pahra.
deadline , sidste frist , frist (n.): cu caan ah rian cu dih awk a si
ti in khiahmi caan.
debat , drøftelse , diskussion (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,
chimnak.
debattere , drøfte , diskutere (v.): ruah tti , ceih tti , i al.
debattere , drøfte , diskutere (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim.
debattør (n.): bia al a thiammi.
debet , gæld (n.): cawimi tangka leiba.
debitere (v.): leiba lei i chiah , zuh. - Eksempel: Debitér min
konto K. 100. = Ka tangka chung khan K. 100/- zuk tuah.
debitor , skyldner (n.): leibatu.
debut , første optræden (n.): mi lak i va chuah hmasa bik , zapi
hmai i va chuah hmasa bik , rianttuan hram i thawk.
decennium , tiår , årti (n.): kum hra bu.
decimalbrøk (n.): pahra lengmang in thenmi nambar.
decimere (v.): tampi thah , hrawh. - Eksempel: En pest har
decimeret befolkningen = Plek rai nih an bu chungin tampi a
thah hna.
defekt , mangel , fejl , brist (n.): tlin lonak , that lonak.
defekt , mangelfuld (adj.): palhnak a ngeimi , tlin lonak a ngeimi
, a tthalomi.
defensiv (adj.): aa rungvengmi , mi nih taza an cuaimi leikap.
defilere (v.): i zul diahmah in kal.
definere , forklare (v.): a sullam langhter , fianter.
definition , forklaring (n.): fianternak , sullam chimnak.
deformere , misdanne , vansire (v.): muichiatter , mui hrawh.
degeneration (n.): chiat chin lengmangnak , ttumchuknak.
degenerere (v.): a chia chin lengmang panh , ttumchuk.
degradere (v.): tthumh , rian in tthumh.
dej (n.): ti in nawnmi changvut a bangmi.
dejg , dej (n.): changreu reu awk ca i nawnmi changvut ,
changcet.
dejlig (adj.): lunglawmhtertu a simi.
dejlig , smuk , yndig (adj.): aa dawh ngaimi.
dekadence , forfald (n.): thutnak , rawhnak.
dekadent (adj.): a thumi , a rawkmi.
deklamere , recitere , fremsige (v.): zoh io chim.
dekorativ , ornamental (adj.): ttamhnak a simi thil.
dekorere (v.): mintthat pek. - Eksempel: Kongen dekorerede en
tapper soldat = Siangpahrang nih ra lkap kha mintthatnak a pek.
dekorere , pryde , pynte (v.): ttamh.
dekret , forordning (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
dekretere , forordne , bestemme (v.): biachah.
del (n.): mah tinvo cio. - Eksempel: Enhver må gøre sin del =
Mah cio nih mah tinvo cio tuah awk a si.
del , andel , lod , part (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
del , part (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del af
hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawl
caah a hman.
del , part (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet
= Changreu a cheu kha a ei.
del , reservedel (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thil
hmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =
Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.
del , segment (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi.
del , stykke (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i to
stykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.
dele (v.): hrawm. - Eksempel: Han og hans broder deler et
værelse = Amah le a nau cu khan khat an i hrawm.
dele , adskille , skilles (v.): tthen , cheu.
delegeret , udsending (n.): kuzale , aiawhtu.
delelig (adj.): tthen khawh , cheu khawh , phawt khawh a simi.
delfin (n.): nga phun khat , a nganpi.
delikat , vanskelig (adj.): a nem hniphnepmite , aa dawhmite ,
ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel: Læreren behandlede
det vanskelige problem omhyggeligt = Tuaktan ngai a haumi thil
har cu saya nih ralring tein a tuaktan.
deling (n.): i cheunak.
deling (n.): ralkapbu mi sawm nga tluk.
delta (n.): delta.
deltage (v.): i tel ve.
deltage (v.): i tel.
deltagelse (n.): i tel venak.
deltager (n.): aa telmi.
deltager , partner (n.): rian aa hrawmmi.
delvis (adv.): sawk. - Eksempel: Du har delvis ret = Na hmaan
sawk.
delvis , partiel (adj.): a cheuchum.
delvis , til dels (adv.): a cheuchummi.
dem (pron.): anmah. - Eksempel: Jeg så to drenge på vejen. Jeg
sagde til dem, at de skulle gå i skole = Lam ah ngakchia pahnih
ka hmuh hna, anmah cu sianginn ah kal u tiah ka ti hna.
dem selv , sig selv (pron.): anmah le anmah.
demagog (n.): zapi nih ka duh hna seh tiin mi lung thawhter
rumro a uarmi , biachim a thiam ngaimi ; zapi hruaitu.
dementere , stride imod , modsige (v.): i al.
dementi , afslag , nægtelse , benægtelse (n.): thil pakhatkhat a
si lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev
givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..
dementi , uoverensstemmelse , modsigelse (n.): i alnak.
demobilisere , hjemsende (v.): dinther , hrawh.
demokrat (n.): democracy uknak a zummi.
demokrati (n.): zapi tthatnak dingah zaip nih anmah uktu dingah
an i thimmi uknak cozah.
demonstrativ (adj.): langh a duh ngaimi , mi nih ka hmu hna
seh ti a duh ngaimi.
demoralisere (v.): ziaza hrawh.
demoralisere (v.): lungdonghter , thachiatter.
den (pron.): khi. - Eksempel: Jeg kan lide den bog = Khi cauk
khi ka duh.
den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami
chim tthan tik i hmanmi bia. - Eksempel: Han så et hus og købte
det = Inn pakhat a hmuh i a cawk.
den , det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami
chim than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Denne bog er god; den
er værd at læse = Hi cauk hi a tha, rel tlak a si.
den og den (art.): kha mi hna. - Eksempel: Banken blev røvet i
den og den by på det og det tidspunkt af de og de personer =
dansk-chin
27
Bank cu kha mi hna nih khan, kha khua ah khan, kha caan ah
khan an baoh.
den slags (adj.): chim ciami thil bantuk kha. - Eksempel:
Damerne drak kun te og den slags drikke = Nu pawl cu lakphak
le kha bantuk lawng kha aa din.
denne , dette (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =
Hihi ka nu a si.
denne , dette (pron.): mah hi.
dens , dets , sin (pron.): a ta , a ngeihmi. - Eksempel: Katten
leger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.
deponere (v.): chiah. - Eksempel: Han deponerer sine penge i
banken = A tangka cu bengh ah a chiah.
deportation , forvisning , udvisning (n.): ram dang i thawlnak.
deportere , forvise , udvise (v.): ram dang i thawl.
depot (n.): rawl , tangka , hriamnam le thil dangdang thukhnak
hmun.
depotskib , logiskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
depravere , fordærve (v.): a chiami , a rawkmi ziaza.
depression (n.): lungthin nuam loin um. - Eksempel: Manden
føler depression på grund af sygdom = A zawt caah lungthin
nuam loin a um.
depression (n.): chawlehthalnak a that lo caan i mi tampi rian lo
i an um caan. - Eksempel: Der var depression i USA i 1930 =
Kum 1930 hrawngah khan America ram ah depression a um.
deputation , sendelse med fuldmagt (n.): airawltu fialmi bu ,
airawltu rian ttuan falmi tuan.
deputeret , fuldmægtig , repræsentant (n.): airawltu.
der (adv.): khika. - Eksempel: Gå der hen = Khika ah khin va
kal.
der (pron.): khika ti sullam a si lomi in hmannak. - Eksempel:
Der er en bog på bordet = Cabuai cungah cauk a um.
der , som (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælger
flest bøger = Amah cu cauk zuartu kha a si.
der , som (pron.): ahodah.
der var engang (v.): hlanliopi ah hin.
deraf (adv.): kha chung i a um bangin.
derefter (adv.): kha hnu khan.
deres (pron.): anmah ta. - Eksempel: Det er deres bøger = Hihi
anmah cauk an si.
derfor (adv.): cucaah.
derfra (adv.): cuka hmun in.
derfra (adv.): kha hmun khan.
derhen (adv.): khika ah.
derhenne , hist (adv.): khattalei ah.
deri (adv.): kha hmun chungah.
dermed (adv.): cu he cun.
deromkring (adv.): kha hmun pawng hrawng.
derpå (adv.): kha cungah.
dertil (adv.): cuka lei.
dervish (n.): Muslim mihlim pawl.
desertion , frafald , rømning (n.): zamnak.
desertør (n.): zammi , ralkap a zammi.
designer , tegner , konstruktør (n.): a muisam a suaitu , a
pungsan a tuahtu.
desillusionere (v.): deuh. - Eksempel: Jeg blev desillusioneret af
hans tale = A biachimmi nih a ka deuh.
desinfektionsmiddel (n.): porsotertu zawtnak rungrul thattu si.
desinficere , rense (v.): porso lo.
deskriptiv , beskrivende (adj.): kong chimnak a simi.
desperat , fortvivlet (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zong
chuak ko cang seh ti lungput.
desperation , fortvivlelse (n.): hnabei do nghnak , zei chim awk
hngalh ti lo.
despot (n.): uktu , mah duhning lawng in mi a uktu.
despotisk (adj.): mah duhning lawngin mi a ukmi bawi.
dessert (n.): rawl ei dih hnu i kamphal i a thlummi ei mi khi.
dessert , efterret (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat.
destillationsapparat (n.): zureu chuangtu.
destilleret vand (n.): tikhu in tlakterni ti , sichunhnak ti.
destination , bestemmelsessted , rejsemål (n.): phak i tin hmi
hmun.
28
destroyer (n.): hrawktu , raltunak tilawng.
destruere , ødelægge (v.): hrawh.
destruktiv , ødelæggende (adj.): hrawktu a simi thil.
desuagtet , alligevel (adv.): asinain.
desuagtet , trods (prep.): nain.
desuden (adv.): cu he , hi he.
desuden , endvidere (adv.): cuhleiah.
desuden , endvidere (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikke
lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga sio
kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn.
det (pron.): thil , hmun , thil ummi , ruahnak , a um ciami chim
than tik i hmanmi bia. - Eksempel: Det regner = Ruah a sur.
det er synd (v.): ngaihchiat awk a simi. - Eksempel: Hvor var
det synd, at du kom for sent til flyvemaskinen = Vanlawng na
tahn lo cu a poi ngangai ko.
det samme (n.): hibantukin.
detailhandler (n.): zapi sin i thil a zuarmi.
detalje , enkelthed (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin.
detention , tilbageholdelse , anholdelse (n.): tanternak.
detronisere , afsætte (v.): bawi tthutdan cungin tthumh.
dette , denne (pron.): hihi. - Eksempel: Dette er min moder =
Hihi ka nu a si.
dette år , i år (n.): tukum.
deviation , afvigelse , afdrift (n.): zulh tawnmi lam chuahtaknak
, pialnak.
diabetes , sukkersyge (n.): zun thlum zawtnak.
diadem (n.): siangpahrang luchin.
diagnose (n.): zawtnak kawlnak , sining kawlnak.
diagnosticere , stille en diagnose (v.): zawtnak kawl , sining
kawl.
diagonal (adj.): paisah in , khattelei kil in khattelei kil in rinmi
tlang.
diagram (n.): thil pakhatkhat fianternak ca i suaimi hmanthlak.
dialekt (n.): holh , mib u hme deuh n ih an bin g deuh i an h manmi
holh.
dialog , samtale (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i
chawnh) bia i ruah.
diameter (n.): thil a pummi , khattelei kam in khattelei kam
tiangin a laifang i ding tein rinmi.
diametralt modsat (adj.): an i ralchanh bak ko.
diarré (n.): chungtlik.
dicipel (n.): zultu.
die , amme (v.): hnuk dinh. - Eksempel: Katten diede sine
killinger = Chizawh nih a fale kha nhuk a dinh hna.
differentiere , skelne (v.): an i dannak langhter , thleidan.
differentiering , skelnen (n.): dannak langhternak.
difteritis (n.): hrawm phih zawtnak.
dig (pron.): nangmah.
dige , dæmning (n.): ti khamnak.
dignitar , standsperson (n.): hmaizah awk tlak a simi minung.
digt (n.): hlabia.
digter , poet (n.): hla phuahthiam.
diktat (n.): ca auh.
diktator (n.): mah nawl lawngin mi a uktu.
diktatorisk (adj.): mah nawl lawngin mi a uktu bawi a simi.
diktatur (n.): pakhat duhnak lawngin uknak.
diktere (v.): ca auh.
dilemma (n.): thil har pahnih karlak i i thim awk a herhmi , i
thim awkah a har ngaimi thil.
dilemma (n.): a ruah awk hngal lo i umnak , awlokchong i um.
diligence (n.): khualtlawnnak ca i an rak hmanmi rangleng.
dimension , mål (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a kauhlei. Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; det
er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8, a
san pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.
diminutiv , meget lille (adj.): hmete.
din (pron.): nangmah ta.
din , dit , dine (pron.): nangmah ta.
dingle (v.): i thui. - Eksempel: Rebet dingler = Hri aa thui.
dingle , svaje (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dinglede
fremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
dansk-chin
dinosaur (n.): hlanliopi lawng i a rak ummi saram phun khat , a
cheu vui n akin a ngan d euh i a cheu chizawh naki n a hme
deuhmi.
diplom , eksamensbevis , afgangsbevis (n.): awnnak lehhmah.
diplomat (n.): cozah pakhat nih cozah dang pakhat he an i
pehtlaihnak kuzale ; mi chawnhbiak le biachim a thiam ngaimi.
diplomati (n.): cozah pakhat le cozah pakhat karlak i i
pehtlaihnak tuahmi ; mi chawnhbiak thiam.
direkte (adj.): ding teomao tein.
direkte (adj.): a karlak ah ahohmanh um lo. - Eksempel: Han er
i direkte kontakt med sin lærer = A mah cu sayapa he an karlak
ah ahohmanh um loin an i tong.
direkte (adj.): piang tein , velhui lo tein. - Eksempel: Giv mig et
direkte svar = Lehnak a piangmi te ka pe.
direkte , umiddelbar (adj.): rau loin.
direkte , umiddelbart (adv.): ding teomao tein.
direktør , leder , bestyrer (n.): uktu , hmuhsaktu.
dirigent , ordstyrer , formand (n.): lutlai.
dirigere , styre , lede (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
dirre , sitre (v.): ther , khuasih i ther.
dirre , skælve (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = A
aw a ther.
dirrende , sitrende , skælvende (adj.): a thermi , aa hninmi.
dirrende , vibrerende (adj.): a aw aa tlerhmi.
dis , tåge (n.): 1. khuadi. - 2. fian lonak.
disciplin (n.): disiplin , mah le mah i uk khawh , a ttha timi kha
tuah i zuam peng i a chia timi kha tuah lo i zuam peng.
discount , rabat (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10
% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.
diset (adj.): fiang lo i um.
disharmoni (n.): i rem lonak , ruahnak i khah lonak.
diskriminere , skelne , gøre forskel (n.): thleidan.
diskussion , debat , drøftelse (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,
chimnak.
diskutabel , omstridt (adj.): i al khawhmi thil.
diskutere , debattere , drøfte (v.): ruah tti , ceih tti , i al.
diskutere , debattere , drøfte (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim.
diskvalificere (v.): aa tlak lomi i ser , tuanter lo.
diskvalifikation (n.): aa tlak lomi i sernak.
disponibel (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi ,
hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi.
disposition , rådighed (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =
Mah duhning tein tuahmi.
disputats , afhandling (n.): thil pakhatkhat kong ca in saupi i tial
i bia in saupi in chim.
disse (pron.): hi hna hi. - Eksempel: Disse er mine bøger = Hi
hna hi ka cauk an si.
dissekere (v.): hlai cikcek , then cikcek , cheu cikcek.
dissektion (n.): hlai cikceknak.
distribuere , uddele , fordele (v.): phawt.
distribution , uddeling , fordeling (n.): phawtnak.
distrikt (n.): peng khat.
distrikt , område (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh chung.
dit , din , dine (pron.): nangmah ta.
ditto , det samme (adv.): kha bantuk tthiamtthiam in.
divergens , afvigelse (n.): tthennak.
divergere , skilles (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skil les
her = Hika ah hin kan lam aa tthen.
divergerende , afvigende (adj.): aa dangmi , aa tthenmi.
diverse , blandet (adj.): thil dangdang aa cawh dihmi.
diverse , forskellige (adj.): a phunphun a dangdang.
dividend (n.): phawtmi nambar. - Eksempel: I 728/16 er 728
dividenden = 728 cu 16 in phawt ah, phawtmi nambar cu 728
kha a si.
divisor (n.): phawtu.
diæt , kost (n.): rawl.
djævel (n.): khuachia , khuachia bantuk a simi.
djævel , Satan , fanden (n.): khuachia , Satan.
djævelsk (adj.): khuachia ziaza a ngeimi mi tthalo ngaingai.
djævelsk (adj.): khuachia bantuk.
dobbelt (adj.): a let hnih.
dobbelt (adj.): pahnih. - Eksempel: Flybemaskinen har dobbelte
kontroller, en for læreren og en anden for eleven = Vanlawng
nih monghnak fung pahnih a ngeih, saya caah pakhat a
cawngmi caah pakhat.
dobbelt (adj.): a let nhih.
dobbeltspil (n.): thil pakhat i tuahter riangmang i thil dang tu
tuah , hlennak.
dobbeltspil , falskhed (n.): kap hnih har i umnak , mi hmuh i
phun dang , a thli i phun dang.
dobbelttydig , tvetydig (adj.): sullam pahnih a ngei khomi , a
fiang lomi , ruahsual khawhmi.
dog (conj.): a sinain. - Eksempel: Arbejdet er godt, dog kunne
det blive bedre = An tuahmi rian cu a ttha ko, asinain a ttha
deuh kho ko rih hnga.
dog , alligevel (adv.): nain. - Eksempel: Han var sulten;
alligevel ville han ikke spise = A rawl a tam ko, asinain a ei duh
hlei lo.
dog , imidlertid , alligevel (conj.): sihmanhselaw , a si nain.
dogme , doktrin , læresætning (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dokarbejder , havnearbejder (n.): tilawng chung thil cuah le
tthumh rian a tuanta.
doktor (n.): cawnnak lei i a sang bik.
doktor , læge (n.): sibawi.
doktrin , læresætning , dogme (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
dokument (n.): kut in siseh seh in siseh ttialmi ca , thil
pakhatkhat kong ah siseh aa tialnak. - Eksempel: Fødsels-,
vielses- og dødsattester er dokumenter = Chuah, nupi tthit le
thihnak lehmah cu documents an si.
dokument (n.): ttialmi ca. - Eksempel: Har du et dokument, der
viser, at du har betalt skatten? = Ngunkhuai na pek cang nak
ttialmi ca na ngei maw?.
dokumentarisk (adj.): catialmi he aa pehtlaimi.
dokumentere (v.): ca tialmi bia kha a si hrimhrim tinak caah
cuka ca tial chungah a um tiin fianter khawhnak.
dokumentere , bevise , godtgøre (v.): a si taktak tinak langhter.
dolke , stikke (v.): nam in chunh.
dollar (n.): USA tangka.
dom , afgørelse , kendelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak.
dom , kendelse (n.): biakhiahnak.
dom , straf (n.): biakhiahnak biaceihtu bawi nih an tuahmi.
domfælde , kende skyldig (v.): sualphawt , na sual , ti.
domfældelse (n.): sualphawtnak.
domfældt , straffefange (n.): na sual timi pa.
domhus , retsbygning (n.): biaceihnak zung inn.
dominans , herredømme (n.): uknak.
dominere (v.): uk. - Eksempel: Drengen dominerer sine venner
= Ngakchiapa nih a hawile kha a uk hna.
dominere , have overvægt over (v.): tam deuh.
dominerende , egenmægtig (adj.): mi dang cung i zaangfahnak
ngei lo i tuahmi.
dominerende , fremherskende , overvejende (adj.): a tthawng
deuhmi , a tam deuhmi.
dominerende , herskende (adj.): uktu a simi , biapi bik a simi ,
a lang bikmi.
domkirke , katedral (n.): biakinn nganpi.
dommer (n.): biaceihtu bawi.
dommer (i spil) (n.): lentecelhnak i firik tumtu.
domsforhandling , rettergang , sag (n.): biaceihnak zung i
biahal.
domstol (n.): biaceihnak zung , biaceihtu pawl.
domæne (n.): uktu pakhatkhat nih ukmi ram.
donor , giver (n.): petu , tthentu.
dorsk , sløv , døsig (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu.
dosis (n.): voi khat din awk si , si din khat.
doven (adj.): a tha a thumi.
doven (adj.): a tha a thumi , rian ttuan a zuam lomi.
dovenskab (n.): thathutnak.
dansk-chin
29
dovne , drive (v.): pakpalawng , i vah sawsawh.
drab (n.): mi thah. - Eksempel: Forsætligt drab er mord = Timh
ciammam tein mi thah cu lainawn a si.
drab , manddrab (n.): mithah , lainawn a si lomi.
drabsmand , morder (n.): thattu.
drage (n.): limkeng.
drage (n.): kaite.
drager , bærebjælke (n.): tanghri.
dragt (n.): thuamhnak thilthuam.
dragt (n.): angki fual.
dragt (n.): angki leng le tawhrolh thluan azawng aa khatmi.
dragt , klædning (n.): hnipuan.
dragt , kostume (n.): mah sining hnipuan.
drama (n.): a kong ttialmi thil/mi pakhatkhat , zapi hmaiah
tuahnak in cawn i hmuhsaknak , atu ah cun Mirang holh i lak in
drama ti a si ve ko.
dramatiker , skuespilforfatter (n.): nawlcawnnak a tuanbia
ttialtu.
dramatisk (adj.): lungtho ngaiin tuahmi. - Eksempel: Han talte
på en dramatisk måde = Lungtho ngaiin bia a chim.
dranker (n.): zu ding.
dranker (n.): zuripa.
drapere , beklæde (v.): thilpuan in tamh.
drastisk (adj.): a fakmi.
dreje (v.): mer. - Eksempel: Vejen drejer mod vest = Lam cu
nitlaklei ah aa mer.
dreje (v.): merh. - Eksempel: Hun drejede ringen på sin finger
= A kutdonghrolh kha a kutdong ah a mer lengmang.
dreje , rotere (v.): a kual in i mer.
dreje , svinge (v.): pial , mer , a ping i kal.
dreje , svinge (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundt
om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.
drejebog , filmmanuskript (n.): baisikup an piah tik i a tlangpi
in an piah hmasami khi.
dreng (n.): pa ngakchia.
dreng , knøs , knægt (n.): tlangval.
drengeår (n.): ngakchiat lio caan.
drik (n.): dinmi thil paohpaoh , kawfi tehna , lakphak tehna , zu
tehna.
drik (n.): zu din.
drikke (v.): din , dawp.
drikkelag (n.): zuritnak puai.
drille , plage (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih.
drink , spiritus (n.): zureu.
dristig (adj.): ngamh , raltthat , hruh ngamh deuh , ninghngal.
dristig (n.): tthi a nungmi rian tuah a duhmi.
dristig , frimodig (adj.): ralttha.
dristig , frimodig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi.
dristighed (n.): raltthatnak.
drive (n.): thil tampi aa pongmi. - Eksempel: Der var en
snedrive ti fod dyb = Hawhra pe hra aa pongmi a um.
drive (v.): choih , fenh. - Eksempel: Båden drev ind mod kysten
= Titlang lei ah lawng cu ti nih a kalpi.
drive , dovne (v.): pakpalawng , i vah sawsawh.
drive , jage (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico kha
kalter.
drive , slentre (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men , mah
duhsahlam i um le kal.
drive , vogte (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver sine får
fra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat in hmun dang
ah an bu in a kalpi hna.
drive frem (v.): hmailei i zur ti i kalter.
drive tilbage (v.): khirh. - Eksempel: De drev fjenden tilbage =
Ral kha an khirh hna.
drive ud , fordrive (v.): tthawl , chuah.
driven , slentren (n.): nuam tein umnak khan.
drivert , dagdriver (n.): pakpalawng i a vak sawhsawhmi.
drivert , skulker (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi.
drivhus (n.): thlalang in an sakmi inn , thlaici cinnak i an
hmanmi.
drivhus , væksthus (n.): thlaici erhnak thlalang inn.
30
drivvåd , gennemblødt (adv.): a ciinmi.
dronning (n.): siangpahrangnu.
drossel (n.): vate phun khat.
drue , vindrue (n.): mitsur.
druesukker , glykose (n.): kulukut , thanthling phun khat.
drukkenbolt (n.): zu din tuk ruang i a thluak a ttha ti lomi.
drukne (v.): ti chung i tlak i thih.
dryp (n.): a dor tete in a tlami ti.
dryppe (v.): kang hlah seh tiah kiaumi sa kha ti toih lengmang. Eksempel: Kødet dryppes, for at de ikke skal blive tørt = Ro hlah
seh tiah sa cu chiti an thlerh lengmang.
dryppe (v.): a dor tete in a tla.
dryppe , pible , sive (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha a
dor tete in a tla.
drypsten , stalagmit (n.): thung umnak kun a ttu ang i thung a
khalmi.
drypsten , stalaktit (n.): thung umnak vawlei i tung bantukin
thung lung a hung ummi hna khi.
drysse , stænke , strø (v.): ti theh.
dræbe (v.): thah.
dræber , morder (n.): thattu.
dræn (n.): ti roter , ti zirh.
drøfte , diskutere , debattere (v.): i ceih ti , i ruah ti , chim.
drøfte , diskutere , debattere (v.): ruah tti , ceih tti , i al.
drøftelse , diskussion , debat (n.): i ceih ttinak , i ruah ttinak ,
chimnak.
drøm (n.): mang.
drøm (n.): saduhthah.
drømme (v.): mang manh.
drømme (v.): saduhthah.
drømmerier (n.): mang bantuk i nuam ngai i um.
drøn (n.): thawng a thang ngaingaimi thawng. - Eksempel:
Drønet af en kanon = Miakpi thawng.
drøn , skrald , brag (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
drøne , runge (v.): khulrang tein tuah thluahmah.
drøvtygger (n.): rawlrial a khaimi saram , caw , sia , tuu ,
kalauk.
dråbe (n.): dor. - Eksempel: En bloddråbe = Thi dor khat.
du (pron.): nangmah.
du selv (pron.): nangmah hrimhrim.
due (n.): tthuro.
due (n.): laileng.
duelighed , evne (n.): thil ti khawhnak.
dueslag (n.): laileng inn.
duet (n.): pahnih sakmi tummi hla.
duft (n.): rimhmui.
duft , lugt (n.): rim.
duftende (adj.): rim a nammi. - Eksempel: Vores hus er
duftende af frisk maling = Kan inn cu tinbawsi thar kan thuhmi
rim a nam.
duftende , vellugtende (adj.): rimhmuimi.
dug (n.): dap.
dug , borddug (n.): cabuai khuh puan.
dugdråbe (n.): dapti.
dukke (n.): tunu , lentecelhnak tunu.
dukke (garn) , fed (n.): lazai , laduang.
dukke op , dukke frem , opstå (v.): a hung chuahnak , hung
langhnak.
dukkert (n.): tichung i vung pil thiam khi , phekahnak hmun.
dulme , døve (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten = A
fahnak daihter awkah si an pek.
dum (adj.): a lung a pingmi , mihrut.
dum , tungnem , træg (adj.): milungping. - Eksempel: Han er
en tungnem dreng = Milungping a si.
dum , tåbelig (adj.): a hrutmi , a fim lomi.
dum , tåbelig , fjollet (adj.): a hrutmi.
dumdristig (adj.): hruh raltthat in a ral a tthami.
dumdristig , hensynsløs (adj.): aa ralring lomi , a daithlangmi.
dansk-chin
dumdristighed (n.): i hnawhnam tuknak , tla cutmat in umnak.
dumhed (n.): hruhnak.
dumhed , dårskab , tåbelighed (n.): hruh. - Eksempel: Det er
dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
dumpe (v.): sungh. - Eksempel: Han dumpede til eksamen = A
camipuai a ssung.
dumrian , tåbe (n.): mihrut , khuatemi.
dumstolt , indbildsk , opblæst (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
dun (n.): thil buang , lapar te hna bantuk.
dundre , hamre løs på (v.): chuih , thongh. - Eksempel: Han
hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in a
thongh.
dundrende , tordnende (adj.): khuari bantukin a rimi.
dunet (adj.): a buangmi thil.
dunk , kande (n.): thawl.
dunkel , mørk (adj.): a fiang lomi.
dunkel , skyggefuld (adj.): thladem a umnak hmun , thla bantuk
a simi.
dunkelhed (n.): fian lonak.
dunst , damp , røg (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
dunst , stank (n.): rimchia.
duplikator (n.): carialnak seh.
duplikere (v.): stencil cungah ttialmi ca ca rialnak seh i i rial i
chuah.
duplikere , tage genpart af , fordoble (v.): aa khatmi in ser ,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
tein a dang pakhat in ttial tthan.
durra (n.): fu phun khat.
dusin (n.): hleihnih bu.
dusk , kvast (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
dvask , søvnig , døsig (adj.): mit a kumi.
dværg (n.): miniam , a niammi.
dyb (adj.): thuk.
dybde (n.): thuhnak , tiva ti a thuhning.
dybde , grundighed (n.): thuknak.
dybsindig , eftertænksom (adj.): thil a ruat ngaimi.
dybtgående , grundig (adj.): a thuk ngaingaimi.
dyd (n.): tthatnak , thiannam ziaza dawh.
dyd , moral (n.): ziaza tthatmnak.
dygtig (adj.): khulrang tein a hngal khomi. - Eksempel: Pigen er
en dygtig elev = Hi ngakchianu hi khulrang tein a hngal khomi a
si.
dygtig (adj.): zungthiammi.
dygtig , egnet (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er en
dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
dygtig , kvalificeret , kompetent (adj.): a thiammi , a zami.
dygtig , sagkyndig , kyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
dygtig , øvet , erfaren (adj.): a thiam cangmi.
dygtighed , færdighed (n.): zungthiamnak.
dygtighed , kompetence , kvalifikationer (n.): thiamnak , thil ti
khawhnak.
dyk , prisfald (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel: Et
prisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
dykke (v.): tichung pil.
dykke (v.): ti chung i pil.
dykker (n.): tipilhu.
dynamisk (adj.): thazang ngeimi thil.
dynamit (n.): lungpuahnak.
dynamo (n.): thazang kha elektrik ah a cantertu seh.
dynasti (n.): uktu pawl an i hrinsorning.
dynd , slam , mudder (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
dyndet , mudret (adj.): nawncek ummak hmun.
dynge (n.): bo , vawlei bo , lung ponmi bo.
dynge , bunke (n.): pon. - Eksempel: En dynge sten = Lung pon.
dynge , stabel (n.): pon , thingpon.
dynge op (v.): khatpi in chiah. - Eksempel: Hyn dyngede maden
op på hans tallerken = A pakan ah a khat tein rawl a chiah.
dynge sammen , ophobe (v.): pumh , pon. - Eksempel: Hun
dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
dyppe (v.): hnim.
dyppe , gennembløde (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet i
mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
dyr (n.): saram.
dyr (n.): ramsa.
dyr (adj.): a man a sangmi. - Eksempel: Denne bog er meget
dyr = Hi cauk man cu a sang ngaingai.
dyr , kostbar (adj.): a man a fakmi.
dyr , kostbar (adj.): a man a fak.
dyrekød , vildt (n.): sakhi sa.
dyreliv , fauna (n.): ram chung pakhat , asiloah caan pakhat
chung i a ummi saram hna ,.
dyresti , veksel (n.): sul , sakhi sul , vom sul.
dyrisk (adj.): ramsa bantuk. - Eksempel: dyrisk opførsel =
ramsa bantuk ziaza.
dyrisk (adj.): saram bantuk . - Eksempel: Dyrisk opførsel =
saram bantuk ziaza.
dyrke (v.): lothlawh.
dyrke (v.): cin. - Eksempel: De dyrker korn = Fangvoi an cin.
dyrke , pløje (v.): lothlawh.
dyrkelse , kult (n.): biaknak phung.
dyrker , tilbeder (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa.
dyrkning (n.): lothlawhnak.
dyrlæge (n.): saram sibawi.
dyrt , inderligt (adv.): dawt ngaiin.
dyspepsi , fordøjelsesvanskeligheder (n.): pawpuarh.
dyst , kamp (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel: En
brydekamp = Paih i zuamnak.
dyster , ildevarslende , uheldsvarslende (adj.): tthat lonak lei i
ttih a nungmi.
dytten , trutten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter.
dæk (n.): tilawng innleng.
dæk (n.): motor ke khairiat , tai-ar.
dæk (n.): motor ke tai-ar.
dække (v.): khuh , thuh , thawngpang hlat. - Eksempel:
Journalisten må dække ildebranden = Thawngthanhtu nih mei
kong kha a hlat awk a si lai.
dække , hinde (n.): hawng , phaw , cuar.
dække , låg (n.): chin , phentu.
dække , skjule , gemme (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
dæksel , låg (n.): a chin ; mitcuar.
dæmning (n.): tiva khamnak.
dæmning , dige (n.): ti khamnak.
dæmning , vold (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i khamnak
tuahmi.
dæmon , ond ånd (n.): khuachia.
dæmpe (v.): chimhrin.
dæmpe (v.): daihter. - Eksempel: Kaptajnen dæmpede vores
frygt = Keptenpa nih kan ttihnak (thinphannak) kha a da ihter.
dæmpe (v.): holh lo i um.
dæmpe , formilde (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede hans
vrede = A thinhun kan nemter lai.
dæmpet , stilfærdig (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter ,
ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinerne giver rummet
et dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmi
ceunak kha a pek.
dø (v.): thih.
døbe (v.): tipil pek.
død (adj.): zoh.
død (n.): thihnak.
dødelig (adj.): thilnak a chuahter khomi thil.
dødelig (adj.): thihpi awk tlak ; a thi dingmi a thi khomi.
dødelig , dødbringende (adj.): mi a that khomi. - Eksempel:
dansk-chin
31
døv (adj.): hna a chetmi. - Eksempel: Han er døv = Amah cu mi
hnachet a si.
døv (adj.): hna i cheh. - Eksempel: Han er døv over for deres
ønske = An halmi kha a hna aa cheh.
døve , dulme (v.): tthawnnak derter , tlawmter , daihter. Eksempel: Nogle mediciner bliver givet for at dulme smerten = A
fahnak daihter awkah si an pek.
døvhed (n.): hnachehnak , khua theih lonak.
dåb (n.): tipil innak.
dåd , bedrift (n.): ralttha ngaiin tuahmi thil. - Eksempel: En
soldat blev dekoreret for sine bedrifter = Ralkap cu ralttha
nagiin a tuahmi thil caah mintthat an pek.
dårlig (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi.
dårlig (adj.): a ttha lo. - Eksempel: Hendes dårlige opførsel
kostede hende mange venner = A ziaza tha lo ruangah hawi
tampi a sung.
dårlig (adj.): chia. - Eksempel: Hans håndskrift er dårlig = A
kutttial a chia.
dårlig fordøjelse , dårlig mave (n.): pawpi nih rial khawh lo i
chuntlik.
dårligt (adv.): za loin. - Eksempel: Ørkenen er dårligt forsynet
med vand = Thetse ram cu ti aa za lo.
dårligt (adv.): ttha lo ngaiin. - Eksempel: Tom klarede sig
dårligt ved prøven = Camipuai ah Tom nih ttha tein a tuah lo.
dårskab , tåbelighed , dumhed (n.): hruh. - Eksempel: Det er
dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
Dødbringende våben = Mi a that khomi hrianmnam.
dødelighed (n.): a thi khomi sinak.
dødelighed (n.): thih zat. - Eksempel: Dødelighedsraten er høj
= A thimi zat an tam ko.
dødsleje (n.): mithimi a thihnak ihkhun.
dødsleje (n.): a nun chung hmanung bik caan.
dømme (v.): sualphawt.
dømme (v.): biakhiah.
dømme (v.): dantat. - Eksempel: Dommeren dømte tyven til et
års fængsel = Biaceihtu bawi nih mifir cu kum khat thong tla
dingin dantatnak bin a khiah.
dømme , fordømme (v.): 1. duh lo , a ttha lo, ti. - 2. h man awk
tlak a si ti lo ti i hlawt.
dømme på forhånd (v.): a tlamtling in thil th eih hlan in bia rak i
khiah chung.
dømmesyg , kritisk (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa.
dør (n.): innka khar.
dørmand , portner , dørvogter (n.): innka cawngtu.
dørstolpe (n.): innka tung , thlalangawng tung.
dørvogter , dørmand , portner (n.): innka cawngtu.
døråbning (n.): innka a luhnak awng.
døse , blunde (v.): ngut , ihhmu kun i ngut.
døsig , dorsk , sløv (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu.
døsig , dvask , søvnig (adj.): mit a kumi.
døsig , søvnig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi.
døsighed , sløvhed (n.): zaangthutnak , mitkuh i ngut lengmang.
E
ebbe (n.): tilet ttum.
ed (n.): chiatsernak.
edderkop (n.): sawmpalak , maimomh.
eddike (n.): a thormi , tihang thor.
edsvoren , svoren (adj.): chiatser in bia kammi.
efeu , vedbend (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aa
dawhmi phun.
effekt , virkning (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a
chuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning på
ham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a chuahpi
maw?.
effekter , ejendele (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =
Pumpak thilri.
effektiv (adj.): tuah duhmi , tinhmi , tuah khawh. - Eksempel:
Vand er effektivt til at slukke ild = Mei hmihnak ah ti cu san a
tlai.
effektiv , virkningsfuld (adj.): chuak seh ti duhmi a chuahter
khomi thil.
effektiv , virksom (adj.): khulrang le fel tein thil a ti khomi.
effektivitet (n.): khulrang le fel tein thil tuah khawhnak.
effektivt (adv.): khulrang le fel ngaiin.
efter (prep.): hnu ah.
efter (n.): sikpar.
efter tur , skiftevis (adv.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in.
efter- , post- (pref.): hnu.
efterabe , efterligne (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn.
efterbyrd , moderkage (n.): hlam.
efterfølge (v.): hun chan , hun rolh. - Eksempel: Han efterfulgte
sin fader = A pa kha a hun chan.
efterfølger (n.): a hun changtu (zultu).
eftergivelse , tilgivelse (n.): sual thlahnak , ngaihthiamnak.
eftergivende , overbærende (adj.): thlahthlammi.
eftergivenhed , overbærenhed (n.): thlahthlamnak.
efterkommer (n.): tefa.
efterkommere , afkom (n.): hrinsormi tefa.
efterlade (v.): chiahtak , kaltak. - Eksempel: Du kan efterlade
dine bøger her = Hika ah hin na cauk kha na chiahtak khawh
32
hna.
efterladende , forsømmelig (adj.): fel lo. - Eksempel: Du har
været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.
efterligne (v.): phaisa deu ser.
efterligne , efterabe (v.): nihchuak saihnak ca i nawlcawn.
efterligne , imitere (v.): nawl cawn.
efterligne , imitere (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blev
malet for at efterligne marmor = Thing cu lungrang lo dingin si
an thuh.
efterligne , slægte på (v.): lawh. - Eksempel: John efterlignede
sin fader = John cu a pa a lo.
efterligner , imitator (n.): mi dang nawl a cawngmi.
efterligning (n.): nawlcawnnak.
efterligning , genpart , afskrift , kopi (n.): aa lomi thil.
eftermiddag (n.): chunhnu.
efternavn , familienavn (n.): min hmanung bik , innchungkhar
min a simi.
efterret , dessert (n.): thaw ngaiin an sermi changreu phun khat.
efterretningsarbejde (n.): thawngpang tehihmi.
efterretningstjeneste (n.): a thli tein mi angaitu.
efterskrift (n.): cakuat tik i bia dongh hnu min ttial hnu i bia
herhte vun chap tthanmi khi.
efterslægt (n.): tefa.
eftersom , da (conj.): caah.
eftersøgning , leden (n.): kawlnak.
eftertryk (n.): fak khun in chimhnak , tuahnak , uarnak.
eftertrykkelig , fyndig (adj.): fak khun in chimmi , tuahmi ,
uarmi.
eftertænksom , dybsindig (adj.): thil a ruat ngaimi.
eftertænksom , tankefuld (adj.): thil fak piin a ruatmi.
eg (n.): kuhthing.
ege , hjulege (n.): saikal kekual chung fung tete a laifang in a
tlangkual i aa sawhmi hna zong khi ege an si.
egen/eget (adj.): mah ta. - Eksempel: Er det hans egen hest? =
Khikhi amah rang a si maw?.
egenkærlig , egoistisk , selvisk (adj.): man zawn lawng aa
ruatmi.
egenmægtig , dominerende (adj.): mi dang cung i zaangfahnak
dansk-chin
ngei lo i tuahmi.
egennytte (n.): mah ca ttha ding lawng ruahnak.
egenrådig (adj.): mah tining lawng a duhmi.
egensindig , stædig (adj.): lung a tthawngmi , mah duhnak
lawng zulh duhmi.
egentlig (adj.): a hmaanmi.
egern (n.): thiahlei.
egnet , dygtig (adj.): thil a ti khomi. - Eksempel: Han er en
dygtig mand = Mi thil ti kho a si.
egocentrisk , selvoptaget , (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi.
egoisme (n.): thil vialt e mah duhni ng le mah ca ttha ding lawn g i
ruahnak le tuaktannak , mah zawn lawng i ruahnak.
egoist (n.): mah ca tthatnak ding lawng a ruatmi , miruamkai.
egoistisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi , mah le mah aa zum
tukmi.
egoistisk , selvisk , egenkærlig (adj.): mah zawn lawng aa
ruatmi.
ej heller , heller ikke (conj.): 'hverken' he lawng hman khawh a
si i lo tinak a si. - Eksempel: Han har h verken fader eller mod er
= Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.
eje (v.): ngeih. - Eksempel: Han ejer et h us = Inn pakhat a ngei.
eje , ejendom , besiddelse (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
ejendele (n.): ngeihmi thilri.
ejendele , effekter (n.): thilri. - Eksempel: Personlige effekter =
Pumpak thilri.
ejendele , ting (n.): thilri.
ejendom , besiddelse (n.): thilri.
ejendom , besiddelse , eje (n.): ngeihmi thilri ; ngeitu sinak.
ejendommelig , sær , mærkelig (adj.): voi dang i a um tawn
lomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
ejendommelighed , særegenhed (n.): phun dangte sinak.
ejendommelighed , særpræg , kendetegn (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
ejer (n.): ngeitu.
ejerskab (n.): ngeitu sinak.
ekko , genlyd (n.): awtleng.
eksakt , nøjagtig , præcis (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
eksamensbevis , afgangsbevis , diplom (n.): awnnak lehhmah.
eksaminere (v.): camipuai tuah.
eksem (n.): cuar zawtnak a thakmi.
eksempel (n.): tahchunhnak , zohchun awk.
eksempelløs , enestående (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
eksemplar , prøve (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang he
zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti a
langhtertu.
eksemplarisk (adj.): zohchun awk tlak a simi.
ekseptionel , usædvanlig (adj.): hawi he aa khat lomi , aa lo
lomi.
eksistens (n.): umnak , nunnak.
eksistens , tilværelse (n.): nunnak , khuasaknak.
eksistere (v.): um. - Eksempel: Disse bjerge har eksisteret i lang
tid = Hi tlang hna cu saupi an um cang.
eksisterende (adj.): a nungmi.
ekskludere , udelukke (v.): pheo , lengchuah.
eksklusion , udelukkelse (n.): pheonak , leng i chuahnak.
eksklusiv , elitepræget (adj.): a ttha bik a simi.
eksklusiv , eneste (adj.): hawi dan g tel loin tuah khawhna k nawl
a ngeimi.
ekskrement , afføring (n.): ek.
eksotisk , fremmedartet (adj.): 1. ramdang in a ra lutmi thil. - 2.
aa dawh ngaingaimi.
ekspansion , udbredelse (n.): sautennak , kauhtennak.
ekspedient (n.): chawdawr i thil zuartu.
eksperiment (n.): hneksaknak.
eksperimentel (adj.): hneksakmi.
eksperimentere (v.): hneksak.
ekspert (n.): thiam ngaigaimi. - Eksempel: Hun er ekspert i
vævning = Thiamtah a thiam ngaingai.
ekspert (n.): a thiam ngaingaimi.
eksplodere , sprænge (v.): a puak , bomb a puak.
eksplodere , sprænges , springe (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
eksplosion (n.): bomb puahnak.
eksplosiv (adj.): a puak khomi ; lungpuahnak.
eksport (n.): ramdang i zuanmi thilri.
eksportere (v.): ramdang i zuar.
eksportør (n.): ramdang i thil zuartu.
ekstase , begejstring , henrykkelse (n.): lawmhnak nganpi.
ekstase , henrykkelse , begejstring (n.): i lawmh tuknak.
ekstatisk (adj.): lawmh tuknak he aa pehtlaimi.
ekstatisk (adv.): i lawm tuk hringhram in.
eksteriør , ydre (n.): a lenglei.
ekstra (adj.): chapmi.
ekstra (adj.): a dang , a hlei.
ekstrakt , uddrag (n.): cauk chungin chuahmi bia. - Eksempel:
Hun læse et uddrag af mine yndlingsdigte = Hla ka duh ngaimi
chungin a hun lak i a rel.
ekstraordinær , usædvanlig (adj.): hawi hlei in , hawi hlei a
simi.
ekstraskat (n.): lak tawnmi ngu nkhuai leng i a hlei i n lakmi
ngunkhuai.
ekstravagance , ødselhed (n.): phaisa sawksam in hmannak.
ekstravagant , ødsel (adj.): phaisa sawksam in a hmamgmi.
ekstrem , meget stor (adj.): tuk , lehpek , hringhran.
ekstremist (n.): a lehpek a simi.
ekvipere , udstyre , udruste (v.): a herhmi thil thuam , khual
tlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling
cun um.
elasticitet , spændstighed (n.): ainak , i zam khawhnak. Eksempel: Gummi hr elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak a
ngei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.
elastisk (adj.): aa zam khomi.
elastisk , spændstig (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a si
kho tthanmi.
elefant (n.): sai , vui.
elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi.
elektricitet (n.): elektrik dah.
elektrisk (adj.): elektrik dah he aa pehtlaimi.
elektrisk pære (n.): anttam tawba bantuk a simi elektrik mei
vannak bo.
elementær (adj.): hramthawknak a simi.
elendig , ynkelig , sørgelig (adj.): a nuam lo ngaimi. Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.
elendig , ynkværdig , ynkelig , jammerlig (adj.): zaangfak a
simi.
elendighed , ulykke (n.): nuam lo ngaiin umnak , fahnak innak.
- Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke = Harnak an
innak a chuahtertu cu sifahnak a si.
elev (n.): rian thawknak i a cawngpahmi.
elev (n.): siangngakchia.
elevator (n.): innchung i dot tangnung in dot cungnung i kainak
seh hlei.
elfenben (n.): vui hao.
elg , elsdyr (n.): sazuk ngan phun.
elg , rensdyr (n.): nengpi.
eliminere , fjerne (v.): hlawt , chuah.
elite (n.): a ttha bikmi thil , a tha bikmi hna.
elitepræget , eksklusiv (adj.): a ttha bik a simi.
eller (conj.): asiloah. - Eksempel: Edith eller Mary vil gå =
Edith asiloah Mary a kal lai.
ellers (adv.): aho zong , a hlei in , ve. - Eksempel: Jeg tager
afsted, hvem ellers gør det? = Ka kal lai?.
ellers (adv.): zeiti hlei in dah , zeidang hlei dah. - Eksempel:
Hvad ellers kunne jeg sige? = Zeidang hlei dah ka chim khawh
nhga?.
ellers (adv.): a si lo ahcun. - Eksempel: Skynd dig, ellers
kommer du for sent = I hnawh, a si lo ahcun na tlai lai.
elleve (num.): hleikhat.
dansk-chin
33
ellevte (num.): hleikhatnak.
ellipse (n.): zawlmi thil , arti pum bantuk.
elm (n.): em thingkung. Innliam thingkung.
elske (v.): dawt ; duh.
elsker (n.): dawtu , duhtu.
elskerinde (n.): tthit lomi nupi.
elsket (adj.): dawtmi.
elsket , kær (adj.): dawtmi.
elskværdig (adj.): lungthin tha a ngeimi , hawi komh khawhnak
lungthin negih.
elskværdig (adj.): a nuam ngaimi.
elskværdig , nådig , venlig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin a
ummi.
emalje (n.): hol pakan sernak i hmanmi si.
emancipere , frigøre (v.): luatter.
emballage , pakke (n.): thilfun.
emballere , pakke , indpakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete in
an fun hna.
embargo (n.): khamnak , thlauhnak , donhnak.
embede (n.): rian.
embeds- , officiel (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Embedspligt = Zung rian.
embryo , foster (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kylling
inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.
emeritus (n.): hmaizahnak in a rian in aa din cangmi.
emigrant , udvandrer (n.): ramdang i a pemmi.
emigration , udvandring (n.): ramdang i pemnak.
emigrere , udvandre (v.): ramdang i pem.
emne , genstand (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
emne , genstand , tema (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi.
- Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =
Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
emne , tema (n.): biatlangpi.
empirisk (adj.): zohnak le tonghtlhamnak le hneksaknak in
hngalhmi thil.
emu (n.): va nganpi phun khat.
en (art.): pakhat.
en anden (adj.): dang pakhat.
en eller anden , nogen (pron.): aho nih dik.
en gang (adv.): voi khat. - Eksempel: Den 1. januar forekommer
én gang om året = January thla ni khat cu kum khat ah voi khat
lawng a um.
en gros (n.): bu pipi in zuarmi thilri , a pak a pak in zuarmi khi
detail ti a si.
en passant , i forbifarten (adv.): ruat setsai lem loin biatlang
chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten
= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si.
encyklopædi , (leksikon) (n.): thil kong lam a phunphun an
tialnak cauk hna.
end (prep.): nakin.
end (prep.): deuh. - Eksempel: John er højere end Jack = John
cu Jack nakin a sang deuh.
ende , ophør , slutning (n.): donghnak.
ende , ophøre , slutte (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =
Hika ah lam a dong.
ende , spids (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdong
par.
endelig (adj.): hnu deuhpi ah khin. - Eksempel: De håbede på
den endelige succes for deres planer = An khuakhannak cu hnu
deuhpi ahcun a tlam a tling te ko lai, tiah an i ruahchan.
endelig (adj.): a donghnak , a hmanung bik.
endelig (adj.): thlen ti lo ding. - Eksempel: Højesterets kendelse
er afgørende = Biaceihnak zung sang bik nih an khiahmi cu
thlen ti lo ding a si.
endelig , til sidst (adv.): a donghnak ah , hngah lengmang hnu
ah.
endelig , til sidst (adv.): a dongnak bik ah.
endelig , til sidst (adv.): a donghnak ah.
endelse , suffix (n.): biafang a hnulei i pehmi.
endeløs , uendelig (adj.): donghnak a ngei lomi.
34
endestation (n.): baska siseh tlanglawng siseh an i thawhnak
hmunpi.
endetarm , rektum (n.): tol.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Det var endnu senere, end
vi troede = Kan ruahnak nakin a rak tlai chinchin.
endnu (adv.): atu tiang , rih. - Eksempel: Er butikken endnu
åben? = Atu tiang chawdawr cu an hun rih maw?.
endnu (adv.): chinchin. - Eksempel: Du kan læse endnu bedre,
hvis du prøver = Naa zuam ahcun hi nak ttha deuh in na rel
khawh chinchin lai.
endnu (adv.): rih. - Eksempel: Gå ikke endnu = Kal rih hlah.
endossere (skrive bagpå) (v.): minthut. - Eksempel: Han skal
endossere checken, før end banken kan indløse den = Bank nih
check kha tangka i an serpiak khawh hlanah a check ahcun a
min a thut a hau.
endvidere , desuden (adv.): cuhleiah.
endvidere , desuden (adv.): hlei ah. - Eksempel: Jeg havde ikke
lyst til at gå ud og fiske,; desuden var vejret dårligt = Nga sio
kal ka duh lo, cuhleiah nikhua a chia fawn.
ene , enlig , ensom (adj.): pak , pakhat lawng.
ene mand , alene , på egen hånd (adv.): mah lawngin , hawi
bawmh loin.
eneboer (n.): mi dang he i cawh lo i amahte lawngin a ummi.
energi (n.): thazang tthawnnak.
energi , skarphed , styrke , iver (n.): harnak.
energisk (adj.): thazang a ngei ngaimi.
energisk (adv.): thazang a ngei ngaiin.
eneste (adj.): chunte. - Eksempel: Hun er deres eneste datter =
Amah cu an fanu ngeihchunte a si.
eneste , alene (adj.): lawnglawng.
eneste , eksklusiv (adj.): hawi dang te l loin tu ah khawhnak nawl
a ngeimi.
enestående (adj.): hawi hlei in a thiammi.
enestående (adj.): hawi nih an tluk lomi.
enestående (adj.): ahohmanh i tluk lomi.
enestående , eksempelløs (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
enfoldig (adj.): ruahnak a tlawm deuhmi.
eng , græsmark (n.): ramhring khawhnak hmun.
engang (adv.): hlanah , hlan lio ah. - Eksempel: Jeg gik engang
i den skole = Khi sianginn ah khin hlanah ka rak kai bal.
engang , på et eller andet tidspunkt (adv.): zeimaw tikah.
engel (n.): vancungmi.
engel , seraf (n.): vancungmi hlasak thiam.
engelsk syge (n.): zawtnak phun khat , an ruh hna i kuai
ngengngung ia a ummi khi.
enhed (n.): pakhat sinak.
enhed (n.): minung pakhat , thil pakhat.
enhed (n.): thil relnak le thil tahnak i hmanmi. - Eksempel: Fod
er en længdeenhed, pund er en vægtenhed = A saulei tahnak ah
pe khat cu tan khat a si i a rih lei tahnak ah pawng khat cu bu
khat a si.
enhed (n.): fonhnak , komhnak , pakhat sinak.
enhjørning (n.): ruahnak sawsawh in a um ti i ruahmi rang a cal
i ki pakhat a ngeimi.
enhver (pron.): duahmah in. - Eksempel: Enhver vil blive stillet
et spørgsmål = Pakhat duahmah in bia an hal hna lai.
enhver (pron.): aho paohpaoh.
enhver , hver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben
= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
enhver , hver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har en
frakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.
enhver som , hvem der end (pron.): ahopaoh.
enig , enstemmig (adj.): zapi dihlak hna tlakmi.
enighed , samstemmighed (n.): hnatlaknak.
enke (n.): nuhmei.
enkel (adj.): tamh lomi thil.
enkel , simpel , jævn (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad
= Rawl sawhsawhte a simi.
enkel , ukunstlet , simpel (v.): a fim lomi , khuapi chung umtu
ziaza le ningcang a hngal lomi.
enkelt (adj.): pakhat.
dansk-chin
enkelthed (n.): thil hmete , a hmete , a hmete tiangin. Eksempel: Hane rap port er i overensstemm else med din i enhver
enkelthed = A chimmi cu na chimmi he a hmete tiangin an i khat.
enkelthed , detalje (n.): thil hme tete , a nekcok tiangin.
enkeltperson , individ (n.): mi pakhat.
enkeltvis (adv.): pakhat lawng tein , pakhat pakhat tete in.
enkeltvis , individuelt (adv.): pumpak cio in.
enkemand (n.): a nupi nih a thih takmi ; pahmei.
enkestand (n.): nuhmei sinak.
enlig , ensom , ene (adj.): pak , pakhat lawng.
enorm (adj.): a nganpi.
enorm , gevaldig , forrygende , vældig (adj.): ttih awk tlak a
simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnun g tiang rang
in a zuang.
enorm , kæmpemæssig , gigantisk (adj.): a ngan ngain gaimi
thil.
enorm , umådelig (adj.): nganpi.
enorm , vældig , umådelig (adj.): a ngan ngaingaimi , a kau
ngaingaimi.
enormt (adv.): nganpi in.
ensartet , homogen (adj.): a phun aa khatmi.
ensartet , jævn (adj.): aa thleng lomi , aa khat zungzalmi. Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu a
ranning aa khat zungzal in aa mer.
ensbetydende (adj.): aa tluk khan a simi.
ensbetydende , tilsvarende , ækvivalent (adj.): aa tlukmi.
ensformig , monoton (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi.
ensidig (adj.): kam khattelei lawng.
ensom (adj.): a um a harmi , a lung a lengmi.
ensom (adj.): lungleng a simi.
ensom (adj.): amahte lawng i a ummi. - Eksempel: En eneboer
lever et ensomt liv = Ph ungki cu ramlak a h amahte lawng in a va
um.
ensom , afsides , isoleret (adj.): pakhat lawng a simi , mah
lawng a simi.
ensom , ene , enlig (adj.): pak , pakhat lawng.
ensomhed (n.): umharnak , lunglennak.
ensomhed (n.): mah lawngte in umnak , hawi he um lo.
ensomhed , afsondrethed (n.): mah dang tein umnak.
ensretning (n.): luatnak um loin uknak , palik ukmi ram an i
uknak bantuk a simi uknak.
enstemmighed (n.): zapi dihlak in hnatlaknak.
ental (n.): pakhat lawng. - Eksempel: Dreng, drenge = Ental,
flertal.
enten eller (conj.): chingchang/asiloah. - Eksempel: Enten Edith
eller Mary vil gå = Edith asiloah Mary pakhat chingchang an
kal lai.
entertainer (n.): lawmhtertu.
enthusiasme , begejstring (n.): thanuamnak , duhnak.
enthusiast (n.): mithanuam , milungtho.
enthusiastisk , begejstret (adj.): thanuammi.
enzym (n.): cil chung ummi rawl rialtu.
epidemisk (adj.): khulrang tein hawi chonh khawhmi zawtnak.
epigram , fyndord (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi ngun
a si, dai tein um hi sui a si.
epilepsi (n.): tluk zawtnak.
epileptiker (n.): tluk zawtnak in zawmi.
epileptisk (adj.): tluk zawtnak he a pehtlaimi.
epilog (n.): cauk chung biadonghnak , tlangkawmnak.
episode (n.): minung pakhat nun chung i thil biap i ngai a umnak
caan khi.
episode , tilfælde , hændelse (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
epitafium , gravskrift (n.): thlan lungtial.
epoke (n.): vawlei cung tuanbia i caan biapi khun a simi , thil
phun dangte pakhatkhat a chuah a um caan.
er (n.): um. - Eksempel: Jeg er i huset = Inn chungah ka um.
er (n.): si. - Eksempel: Jeg er student = Siangngakchia ka si.
er (v.): a si , a um. - Eksempel: 1. Jorden er rund 2. Han er i
Yangon = 1. Vawlei cu a pum 2. Yangon ah a um.
er , være (v.): si , um.
eremit (n.): phungki ramlak i amah lawngin a ummi.
erfare , opleve (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mange
vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
erfaren (adj.): eksperians tampi a hmumi.
erfaren , dygtig , øvet (adj.): a thiam cangmi.
erfaring (n.): minung nih kan tommi , a nuam a si ah , a har a si
ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le fimnak.
erhverv , bestilling , beskæftigelse (n.): rian. - Eksempel: Hvad
er din beskæftigelse? = Na rian zeidah a si?.
erhverve (v.): ngeih , hawl khawh. - Eksempel: Han erhvervede
en masse penge = Tangka tampi a ngei.
erhverve , købe (v.): cawk.
erindre , minde (v.): theihter tthan.
erindring (n.): lungchung ah i cinken khawhnak.
erindring (n.): hlanlio thil hngalh pengmi. - Eksempel: Han har
lykkelige erindringer fra sin barndom = A ngakchiat lio thil
nuam tampi a hngalhpeng hna.
erindring , minde , hukommelse (n.): phil lonak.
erkende , opfatte , indse (v.): thil hngalh khawhn ak phun nga
kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
erkendelse , viden (n.): hngalhnak.
erklære (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
erklære (v.): thanh , chim.
erklære , forsikre (v.): phuan , zapi sinah chim.
erklæring (n.): nawlnak.
ernære , underholde (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er hårdt
at underholde en familie på en lav løn = Lahkhah tlawmte cun
innchungkhar zoh a har ko.
ernære sig (v.): nun. - Eksempel: Folk i vort land forsøger at
ernære sig ved ris og kød = Kan ram minung hna cu facang le sa
in an nung.
ernæring (n.): rawl.
erobre , besejre (v.): tei.
erobrer , sejrherre (n.): teitu.
erobring , sejr (n.): teinak.
erodere (v.): ei. - Eksempel: Vand eroderer jorden = Ti nih
vawlei a ei.
erosion (n.): ti nih vawlei a einak.
erstatning (n.): rulhnak.
erstatning (n.): thil pakhatkhat can i a dang hmanmi.
erstatning , tilbagebetaling (n.): pek tthanmi thil , chamnak.
erstatning , tilbagelevering (n.): cham thannak , a rak sinin g i
siter tthan.
erstatning , udskiftning (n.): a dang in thlennak.
erstatte , afløse (v.): a hmun rolh , a hmun a rolh caah khan a
rolhmi kna a herh ti lo.
erstatte , gengælde (v.): pek tthan , cham , lehrulh.
erstatte , genvinde (v.): cham tthan , pek tthan.
erstatte , opveje (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,
opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi kha
a cheuchum cu a rulh.
erstatte , udskifte , afløse (v.): a dang in thlen.
escalator , rullende trappe (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei.
eskadrille (n.): vanlawng bu khat.
eskimo (n.): Eskimo mi.
eskorte , konvoj (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio
in kal , khual tlawn.
eskorte , ledsager (n.): ralvengtu.
eskortere , ledsage (v.): ralvenh , zulh , thlah.
esplanade , promenade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnak
lam nganpi.
essay , afhandling (n.): thil kong pakhatkhat ttialmi.
essayist (n.): catial a thiam ngaimi.
et (art.): pakhat.
et eller andet sted (adv.): khuazeimaw ah.
etablere (v.): fek tein um, fek tein khuasak.
etablissement (n.): fek tein umnak.
etage (n.): dot. - Eksempel: Han bor på anden etage = Dot
hnihnak ah a um.
dansk-chin
35
evangelium (n.): thawngttha.
eventualitet , mulighed (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding.
eventuel , potentiel , mulig (adj.): a si khomi.
eventyr (n.): kal bal lonak ram le tih a nungmi hmuni va kal.
eventyrer (n.): kal bal lonak ram le ttih a nungmi hmun i a va kal
minu.
evident , indlysende (adj.): a fiangmi , a langmi.
evig (adj.): zungzal hmunmi. - Eksempel: Evigt liv = Zungzal
nunnak.
evig (adj.): a luang zungzalmi , a dong lomi.
evig , bestandig (adj.): zungzal , aa hmun zungzalmi , tuah
zungzalmi.
evighed (n.): zungzal.
evne (n.): thil ti khawhnak.
evne , magt , kraft (n.): tthawnnak.
evolution , udvikling (n.): duhsah tein thil i hung cannak , thil
fawi tete in thil har ngai i hung cannak.
excentricitet (n.): lawi ning i um lonak.
excentrisk (adj.): a laifang chuah tak , hawi he i lawh lo , sining
tawn bantuk i si lo.
excerpt , uddrag , udtog (n.): cauk chung in siseh , mi chimmi
in siseh lakmi bia.
exodus , udvandring (n.): chuahnak.
etage (n.): inn dot.
etages (suff.): a dot dot in sakmi inn. - Eksempel: Treetages
bygning = Inn dot thum a simi.
etik , morallære (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong cawnnak.
etik , morallære (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
etikette , skik og brug (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuning
ziaza.
etisk , moralsk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.
etnologi (n.): minung chuahkehnak le umtuning ziaza cawnnak.
etymologi (n.): biafang an chuakehning.
eufemisme (n.): ningazk de uh a simi thil chimnak ca i bia dawh
deuh hmanmi. - Eksempel: Hensove er en eufemisme for dø = A
liam cang ti cu a thi cang tinak ca i hmanmi a si.
eufemistisk (adj.): bia dawh deuh hmanmi.
eukalyptus (n.): zukaliptas thingkung.
eunuk (n.): tildit mi.
europæer (n.): Zurup mi.
evakuere (v.): kaltak , zamtak.
evakuering (n.): zamnak.
evaluere , vurdere (v.): a man khiah.
evangelisk (adj.): thawngtthabia he aa pehtlaimi.
evangelist (n.): thawngtthabia chimtu.
F
fabel (n.): cawnpiaknak ca i hmanmi tuanbia.
fabelagtig (adj.): khuaruahhar a simi , zumh khawh ding
ngaingai a si lomi.
fabrik (n.): thil sernak seh inn.
fabrik (n.): seh in thil sernak a seh he a inn he. - Eksempel:
Biler bliver lavet på fabrikken = Sehzung ah mawttawka cu an
ser hna.
fabrikant (n.): seh thil a sertu sehzung rianttuannak ngeitu.
facade (n.): inn a hmailei.
facade , forside (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =
Inn hmailei.
facet (n.): lungvar an ahmi a hmai.
facon , form (n.): pungsan , pumrua. - Eksempel: Et æble er
forskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla he
aa dang.
fad , flov (adj.): thawtnak a ngei lomi.
fader , far (n.): pa , ka pa.
faderlig (adj.): pa bantuk ziaza.
faderlig , fader- , fædrene (adj.): pa lei. - Eksempel: Han er
min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a si.
faderløs (adj.): pa ngei lomi.
fadermord (n.): mah pale thahnak.
faderskab (n.): pa sinak.
faderskab , paternitet (n.): hringtu pa sinak.
fadervor (n.): Bawipa Thlacamnak.
fag , profession (n.): rian.
fagforening (n.): rianttuantu hna a bu in a ummi.
faglig , fagmæssig (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil.
fagmand , håndværker (n.): zungthiammi.
fagmæssig , faglig (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil.
fagter , gestikuleren (n.): kun zao ke zao kha dunh an chimnak i
hmannak.
fair , retfærdig , reel (adj.): a dinning le a phung mingin
tuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh
cu a phungning le a dinning in an i tha wng ko.
fakir (n.): Muslim asiloah Hindu phungki.
fakkel (n.): meifar vanmi.
fakkelskær (n.): dahmei.
faksimile (n.): i lote i sermi.
faktisk (adv.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Han ser ærlig
ud; faktisk er han en slyngel = Miding a lo, a ngaingai ti ahcun
36
mi hrokhrol a si..
faktisk , virkelig (adv.): ngaingai , taktak.
faktisk , virkelig (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Hr.
Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister =
Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a
ngaingai ti ahcun president a si ko.
faktor (n.): tuahtu , thil a cantertu thil.
faktum , kendsgerning (n.): a si taktakmi thil.
faktura (n.): thil cawknak cazin a cawtu sin i kuatmi.
fakultet (n.): university i cawnmi phun. - Eksempel: Det
teologiske fakultet = Pathian lei kong cawnnak.
falanks (n.): raltukning phun khat hlanlio i an rak hmanmi.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Det var et fald på fem fod = A
tlaknak cu pe nga a sang.
fald (n.): tlaknak. - Eksempel: Faldet fra hans hest gjorde ham
skade = Rang cungin a tlaknak nih a khawnden.
fald (n.): man tum. - Eksempel: Prisfaldet var langsomt = Thil
man ttum a nuar ko.
falde (v.): a ttum. - Eksempel: Priserne falder stærkt = Thil man
fak piin a tla.
falde (v.): tla. - Eksempel: Han faldt ned fra taget = Inncung in
a tla.
falde (v.): tlu. - Eksempel: Et barn falder, når det lærer at gå =
Bawhte cu kal a cawn lioah a tlu lengmang.
falde (v.): cung tlun , tlen hnawh. - Eksempel: Valget falder på
dig = Nangmah an in thim.
falde (v.): a si tikah. - Eksempel: Når natten falder på = Zan a
si tikah.
falde (v.): man tum. - Eksempel: Prisen på olie er faldet = Chiti
man a ttum cang.
falde (v.): zor. - Eksempel: Vandet i floden er faldet to fod =
Tiva chung ti pe hnih a tum.
falde (v.): cheu , then. - Eksempel: Hans fortælling falder i to
afsnit = A tuanbia cu cheu hnih ah aa tthen.
falde (v.): sur. - Eksempel: Regnen falder = Ruah a sur.
falde (dø) (v.): thi. - Eksempel: Mange faldt i kampen =
Raltuknak hmun ah tampi an thi.
falde (for fristelse) (v.): ziaza lei tlu. - Eksempel: Han blev
fristet og faldt = Tukforhnak a ing i a tlu.
falde (i dårligt selskab) (v.): paihsual.
falde (om dato) (v.): caan a tling. - Eksempel: Julen falder på en
dansk-chin
lørdag = Khrismas ni cu zarhteni ah a tla.
falde , trimle (v.): tlak , tla. - Eksempel: Barnet trimlede ud af
sengen = Ihkun in ngakchia a tla.
falde i afmagt , besvime (v.): lau tuk i mah hngal lo i um , a thi
bantuk i um.
falde sammen (v.): tlu.
falde til ro , stilne af (v.): duhsah nawn tein thli a hran. Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.
falde tilbage (v.): rak si hmasaning chung i tlak tthan.
faldefærdig , vakkelvorn , brøstfældig (adj.): a rawp i a tlu a
pur dengmangmi.
faldgrube , fælde (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi khor
, tlaknak khor paohpaoh.
faldskærm (n.): parasut.
falk (n.): mupi phun khat.
fallent (n.): leiba a cham kho lomi.
falme , visne (v.): a ziam.
falsk (adj.): a hmaan lo , lihchim.
falsk , opdigtet , fingeret (adj.): phuah chommi , a ngaingai a si
lomi.
falsk , perfid (adj.): zumh awk tlak lomi.
falsk , skuffende (adj.): hlen a hmangmi thil.
falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk , løgnagtig (adj.): mi
hlen a hmangmi , lih a chimmi.
falsk , usand , urigtig (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi.
falsk , uægte (adj.): a si lomi a si bantukin ser , hlennak. Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri tukmi.
falsk , uægte (adj.): a hmaan lomi , a taktak a si lomi.
falsk , uægte , pseudo- (adj.): a deu a simi.
falskhed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
falskhed , bedrageri , svig (n.): hlennak.
falskhed , dobbeltspil (n.): kap hnih har i umnak , mi hmuh i
phun dang , a thli i phun dang.
falskhed , list , svig (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak.
falskhed , uoprigtighed (n.): hrokhrawlnak.
falskner (n.): mi minthut a firtu.
falskneri , falsum , forfalskning (n.): mi min mah nih thut.
falsum , forfalskning , falskneri (n.): mi min mah nih thut.
familie (n.): innchungkhar.
familiefader (n.): innngeitu.
familienavn , efternavn (n.): min hmanung bik , innchungkhar
min a simi.
famle , fumle (v.): dah. - Eksempel: Han faml ede i mørket efter
lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
fanatiker (n.): zumhnak siseh biaknak phung siseh aa
hruhchihmi , a ttha a chia ti a tuaktan kho ti lome.
fanatiker (n.): a ttang ngaingaimi.
fanatisk (adj.): aa hruhchihmi.
fanatisme (n.): i hruhchihnak.
fanden , djævel , Satan (n.): khuachia , Satan.
fange (v.): tlaih. - Eksempel: Vi fanger fisk med net = Sur in nga
kan tlaih hna.
fange (v.): tlaih , seh. - Eksempel: Katten vil fange musen =
Chizawh nih zu kha a seh lai.
fange (v.): sio. - Eksempel: Hvor mange fisk fangede du? = Nga
zeizatdah na sio?.
fange (v.): rap i foih.
fange (n.): thongtla.
fange (v.): awh. - Eksempel: Dyr fanges i fælder = Saram cu
rap nih a foih hna.
fangehul (n.): vawlei tang thonginn.
fangevogter (n.): thonginn uktu bawi.
fangevogter , arrestforvarer (n.): thongtla uktu.
fangst (n.): tlaihmi. - Eksempel: Deres fangst var stor i dag =
Nihin cu tampi an tlaih.
fantasere , rase , tale i vildelse (v.): fak piin au , thinhun ngaiin
au len.
fantasi , indbildning (n.): lungchung lawngin ruahnak ,
hmanthlak suai khawhnak.
fantasibillede (n.): mitthlam i hmuh , a um taktak lomi mah
ruahnak i hmuhmi.
fantasifuld (adj.): lungchung saduhthahnak in a khatmi.
fantasirig (adj.): lungchung in thil tuaktan le hmanthlak suai a
tthawngmi.
far , fader (n.): pa , ka pa.
farbar , passabel (adj.): tan khawhmi , lam tan.
farbar , sejlbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi.
fare (n.): ttihnung.
fare (n.): thinphannak , thinhunnak.
fare (v.): tuah cutmat , khulrang in kal cutmat.
fare , jage (v.): khulrang in tlik.
fare , risiko (n.): thil ttihnung a simi. - Eksempel: Det
brændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnung
chungah a um.
fare , risiko (n.): ttih awk thil , thil ttihnung. - Eksempel:
Mudder på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cu
mawttaw mongh ah thil ttihnung a si.
fare af sted (v.): khulrang tein diak ti i kal. - Eksempel: Musen
for ind i sit hul = Zu cu a khor ah diak tiah a lut.
fare vild (v.): tuahmi thil cung i lungthin chiah tuk i a dang
zeihmanh hngalh ti lo.
farefuld (adj.): ttihnung a simi.
farlig (adj.): ttih a nungmi thil.
farlig , kritisk , afgørende , betænkelig (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
farm , gård (n.): lo.
farmaceut (n.): si sertu.
farmer , landmand (n.): lothlopa.
fart (n.): khan. - Eksempel: Han kan gå med en fart af 4 mil i
timen = Suimilam pakhat ah khan li khan in a kal kho.
fart , hastighed (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu zei tluk rang in
dah a kal?.
fart , hurtighed (n.): khulrannak.
farve (n.): azawng. - Eksempel: Rød gul og blå er farver = A
sen, a eng le a dum hna cu azawng an si.
farve , maling (n.): tinbawsi.
farve , pigment (n.): dumternak si/thil.
farve , tone (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: En
dråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hrai
khat cu azawng tlawmte a danter lai.
farvel (interj.): dam tein.
farvel (interj.): dum tein vaa kal ai law.
farvelægning , farvetegning (n.): muisam kenning , a zawng
umning.
farvestrålende , blomstrende (adj.): meizik bantuk a simi ,
langh a duh tukmi minung.
fasan (n.): va rit.
fascinere , betage (v.): aidi nih tlaih. - Eksempel: Hendes
skønhed betog ham = Aa dawhnak nih aidi ban g a tlaih ko.
fascinerende , intressant , spændende (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
fase (n.): thlapa hmai. - Eksempel: Nymåne, første kvarter,
fuldmåne og sidste kvarter er fire månefaser = Thla det, cirin,
thlapa lai le vunchuk cirin hna hi thlapa hmai hma i li an si.
fase , stadium (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er i
overgang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dick
aw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohp aoh nih an pal pahmi
dot, a si ko.
fashionabel , moderne (n.): thil hruk aihning mi tampi nih an
uarmi.
fast (adv.): fek tein. - Eksempel: Hold fast ved min hånd = Ka
kut fek tein i tlaih.
fast (adj.): fek , aa hnin lo.
fast , faststående , stationær (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
fast , regelmæssig (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.
fast , sikker (adj.): a derthawm lomi , a fekmi.
fast , solid (adj.): a khalmi , ti a si lomi.
fast , stram , tæt (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Han
dansk-chin
37
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
fast ejendom (n.): hmun le a chung i a ummi thilri inn tehna ,
hau tehna , ti tehna.
fast ejendom (n.): inn , lo.
faste (v.): rawl ulh. - Eksempel: Mens han fastede, spiste han
ingenting = Rawl a ulh lioah zeihmanh a ei lo.
faste , fastetid (n.): Easter hlan ni 40 chung.
fastgøre , klinke (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi khattelei
le khattelei in khenhchih.
fasthed , soliditet (n.): khalnak , hahnak.
fastholde , hævde (v.): ti peng , chim peng. - Eksempel: De
fastholder, at de er uskyldige = Kan sual lo an ti peng ko.
fastland (n.): ram pakhat ch ung i biap i bik le a nga n bik a simi
hmun.
faststående , stationær , fast (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
fastsætte (v.): khiak. - Eksempel: Fastsætte datoen for mødet =
Pumhnak ding nithla khiak tuah u.
fastsætte , aftale (v.): a si awk a si tiin hnatlakmi. - Eksempel:
Det blev aftalt, at varerne skulle leveres inden tre dage = Ni
thum chungah thil kha nan hun chuah pi lai ti in hnatlak a si.
fata morgana , luftspejling (n.): a si taktak lomi a si bantukin a
langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi
bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si.
fatalisme (n.): zeipaoh hi khaukhih cia dih a si ko tiin zumhning.
fatning , holder (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektrisk
pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.
fatning , selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak ,
zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak.
fatte (v.): hngalh. - Eksempel: Han fatter (forstår), hvad han
læser = A relmi kha a hngalh.
fattet , behersket (adj.): mah le mah aa uk khomi , a thin a lau
lomi.
fattig (adj.): sifakmi , a pammi.
fattig (n.): misifak ngaingai.
fattig (adj.): sifak. - Eksempel: Han er en fattig mand = Mi
sifak a si.
fattig (n.): misifak. - Eksempel: Det er ikke godt at foragte de
fattige = Misifak serhsat cu a ttha lo.
fattig , nødlidende (adj.): sifak ngai i kh ua a sa i hni puan le rawl
a herh ngaimi.
fattigdom (n.): pamnak , sifahnak.
fattigdom , armod , nød (n.): ngeih rumro lonak.
fauna , dyreliv (n.): ram chung pakhat , asiloah caan pakhat
chung i a ummi saram hna , .
favorit , yndling (n.): dawt khunmi.
fe , alf (n.): lasi , khuachia.
feber (n.): tak linh.
fed , dukke (garn) (n.): lazai , laduang.
fed , lasket (adj.): a thau tukmi.
fed , tyk (adj.): a chahmi.
fede (v.): thauter.
fedme (n.): thaunak.
fedt (n.): thau , sa thau.
fedtet (adj.): a tlormi.
fedtet , glat (adj.): nalmi.
fejde (n.): chung dang le chung dang karlak i huatnak saupi a
ummi ; i huat in i ralpeng.
feje (v.): phiah. - Eksempel: Hun fejer værelset = A khan kha a
phiah.
feje (v.): kalpi. - Eksempel: En flodbølge fejede broen væk =
Tilian nih hlei kha a kalpi.
feje (v.): humnphiah in phiah.
fejekost , kost (n.): hmunphiah.
fejghed , krysteragtighed (n.): ralchiatnak.
fejl (n.): a palhnak.
fejl (n.): palhnak , tlin lonak.
fejl , brist , defekt , mangel (n.): tlin lonak , that lonak.
fejlagtig , urigtig (adj.): aa palhmi.
fejlagtig , vildledende (adj.): hlennak a simi , a hmaan lomi thil.
38
fejlbar (adj.): a palh khomi.
fejlbedømme (v.): a hmaan loin biachah , a ping in ruah sual.
fejlberegne (v.): tuak palh.
fejlcitere (v.): mi bia a ping in chim tthan.
fejldatere (v.): a pingin a nithla khen.
fejle (v.): palh. - Eksempel: At fejle er menneskeligt = Palh cu
minung phung a si ko.
fejlernæring , underernæring (n.): rawl i zat lo ruang i a
chuakmi zawtnak.
fejlfri (adj.): sawisel awk um lo.
fejlfri (adj.): tlin lonak zeihmanh a ngei lomi.
fejlfri , syndfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi , thil sual a
tuah kho lomi.
fejltagelse , misforståelse (n.): palhnak.
fejre (v.): puai tuahpiak , conglawmh. - Eksempel: Bruden blev
fejret af sine venner = Mo cu a hawile nih puai an tuahpiak.
fejre , højtideligholde (v.): conglawmh , puai tuah.
fejre , højtideligholde (v.): biaknak lei phung ningin rumra um
tein tuah.
fejre , mindes (v.): hngalhpeng , philh lo.
feltkanon (n.): miakpi.
feltkikkert (n.): hmanbilu.
feltmarskal (n.): ralbawi ngan bik changtu.
feltråb , løsen (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi.
felttog , kampagne (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
fem (num.): panga.
femdobbelt (adj.): a let nga , panga phir.
femfold , femdobbelt (adj.): a let nga.
feminin , kvindelig (adj.): nu lei thil.
femkant (n.): kap nga/kil nga a ngeimi inn.
femlinger (n.): fa panga phir.
femte (num.): panganak.
femten (num.): hleinga.
femtende (num.): hleinganak.
ferie (n.): sianginn khar chung i dinh , rian a lawn chung.
ferie , fridag (n.): zungkhar ni , akhonh.
ferm , fiks , behændig , dygtig , flink , begavet , i ntelligent
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fernis , lakfernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak si.
fersken (n.): metei.
fest (n.): puai tuahnak zanriah ngan.
fest (n.): puai nganpi.
fest , højtideligholdelse (n.): conglawmhnak.
festhymne (n.): thangtthatnak le lawmhnak hla.
festival , fest , højtid (n.): puai.
festlig (adj.): puai , lawmhnak he aa pehtlaimi.
fetich (n.): siasal , camh a ngei tiah an ruahmi thil.
feudal (adj.): siangpahrang le bawi nih ram kha an ngeih i
michia nih a man in ram cu an i hlan i an hman , cu bantukin
umtuning kha a si.
fez (n.): Arab mi pa nih an i chinhmi luchin.
fiasko (n.): thil tuahnak i hlawhtlin lonak sunghnak.
fiasko , flop (n.): halwhchamhnak , pamtulnak tlohnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu a
hlawhcham.
fiber (n.): la , hri. - Eksempel: Hampfibre kan spindes til reb =
Thahau hri cu hri ah hrual khawh a si.
fidus , trick (n.): hlennak.
fidusmager , charlatan (n.): hngalhnak ngei set tung lo i a hngal
ngai bantukin a ummi.
figen (n.): theipi.
figur (n.): milem , hmanthlak. - Eksempel: I haven er der mange
stenfigurer = Dum chungah lung in sermi milem tampi an um.
fiks , behændig , dygtig , flink , begavet , intelligent , ferm
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
fikse , reparere (v.): remh. - Eksempel: Han vil reparere det
ødelagte bord = Cabuai a kiakmi kha a remh lai.
fiksere (v.): zoh peng. - Eksempel: Fikser dine øjne på det tegn
= Khi hmelchunhnak khi zoh peng.
dansk-chin
filantrop , menneskeven (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu.
filantropi (n.): mi dang ca i thil ttha tuahmi.
filantropisk (adj.): mi dang thil ttha tuahmi a simi.
filet (n.): a tawkawng tit.
filharmonisk (adj.): aw duh a nung ngaimi.
filipens (n.): arsik.
film (n.): 1. hmanthlaknak i hmanmi film - 2. baisikup.
film (n.): a cawlcangmi hmanthlak , baisikup.
film , hinde (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. - Eksempel:
Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, arti
nang bantuk a um.
filme (v.): baisikup i thlak , ser. - Eksempel: De filmer et be rømt
skuespil = Baisikup minthang an thla lio.
filmmanuskript , drejebog (n.): baisikup an piah tik i a tlangpi
in an piah hmasami khi.
filmsapparat (n.): baisikup chuahnak seh.
filolog (n.): holh lei fimthiamnak a ngeimi.
filologi , sprogvidenskab (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak.
filosof (n.): mifim , fimnak a duhmi.
filosofere (v.): ruah.
filosofi (n.): fimnak , a biafang sullam hi cu fimnak duhnak ti a
si.
filosofisk (adj.): fim duhnak he aa pehtlaimi thil paohpaoh.
filter (n.): thianternak , ti zetnak.
filter , si. sigte (n.): thil zetnak , lakphak zetnak.
filtrere (v.): thianh , zet.
filtrere , si (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha a
hang ze tuah.
fin (adj.): a thia , a hme , a dipmi. - Eksempel: Fint sand =
Thetse dip.
fin , god (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på en
fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
fin , spinkel , tynd (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hri
bantuk a simi.
finale (n.): hla a donghnak.
finanser , finans (n.): tangka tawnghthamning.
finansiel (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
finansiere (v.): tangka pek. - Eksempel: Kirken finansierer
bibelskolen = Krifabu nih Bible Sianginn kha tan gka an pek.
finansmand , financier (n.): tangka tawngthamtu.
finde (v.): hmuh. - Eksempel: Fandt hun den tabte bog? = Cauk
a tlaumi kha a hmu maw?.
finde på , opdigte (v.): hlen.
finde på , opfinde (v.): ser , a thar ser.
finde på , opfinde (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser.
finde sted (v.): a hung um , a hung cang.
finder (n.): hmutu , mit in hmuh si lo in kawl i hmuh.
findes , eksistere (v.): um.
finere (v.): khuh.
finger (n.): kutdong asiloah kedong.
finger (n.): kutdong.
fingeraftryk (n.): kutdong neh.
fingerbøl (n.): thim law nih kan chun hlah seh ti ca i kutdong par
i an i bunhmi kutdong par hrolh.
fingeret (adj.): a si taktak lomi , cawn chommi.
fingeret , falsk , opdigtet (adj.): phuah chommi , a ngaingai a si
lomi.
fingernegl (n.): kut tin.
fingerring , ring (n.): kutdong hrolh.
finskytte , skarpskytte (n.): hmuithiam.
fipskæg (n.): sam tom khat , meh eh khabe hmu l a tomte i a ummi
khi.
firben (n.): laiking.
firbenet (adj.): ke pali a ngeimi saram.
fire (num.): pali.
firefold , firedobbelt (adj.): a let li.
firkant (n.): kap pali a ngeimi hmun.
firkantet (adj.): a kap li in a tung a vang aa can dihmi.
firkantet (adj.): kap pali a ngeimi hmun bantuk.
firling (n.): a fa pali phir chung i pakhat.
firma (n.): chawlehnak lo rianttuannak ah hmunkhat i aa fon i a
bu in ttuanmi pawl.
firmament (n.): van.
firs (num.): sawm riat.
firskåren , tyk , undersætsig (adj.): mihnial , a tawi ttung i a
chah ttungmi.
fisk (n.): nga.
fiskal (adj.): tangka he aa pehtlaimi thil.
fiske (v.): nga tlaih.
fiskehandler (n.): nga zuartu.
fiskekrog (n.): siao.
fisker (n.): nga tlaitu.
fiskeri (n.): ngatlaih in pawcawmnak , nga kong cawnnak.
fjeder (n.): i koih khawhnak thazang a ngeimi thil.
fjelddal , bjergkløft (n.): nelrawn hmete.
fjeldkløft (n.): horkuang.
fjende (n.): ral , huatu.
fjendskab (n.): i huatnak , i ralnak.
fjendskab (n.): i tuk i dohnak , ral i dohnak.
fjendtlig (adj.): ral a simi.
fjendtlig (adj.): huat. - Eksempel: Et fjendtligt blik = Huat zoh.
fjendtligheder (n.): i tuk i dohnak , ral i dohnak.
fjer (n.): ar hmul , va hmul.
fjerbold , badmintonbold (n.): arhmul tukmi.
fjerde (num.): palinak.
fjerdedel , kvart (n.): cheu li cheu khat.
fjerdragt (n.): vate hmul.
fjerkræ , høns (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat va phun
paoh.
fjern (adj.): a hlami , hmailei pi ah a si dingmi.
fjern (adj.): a nai lomi , a hlami. - Eksempel: Han kom fra et
fjernt land = Ram hlapi in a ra, a hlat deuhnak hmun.
fjern , afsides (adj.): lamhlapi.
fjerne (v.): chungin lak. - Eksempel: Kan du fjerne uret fra min
lomme? = Ka zal chungin suimilam na la kho hnga maw? .
fjerne (v.): tthial.
fjerne , eliminere (v.): hlawt , chuah.
fjernelse (n.): tthialnak , rian in phuahnak.
fjernelse , bortskaffelse (n.): hlonh. - Eksempel: Fjernelsen af
skrald bør ske hver dag = Hnawm hlonh cu nifa tein a si awk a
si.
fjernere (adj.): a hla deuhmi. - Eksempel: Den fjernere bakke er
ti mil borte = A hla deuhmi tlang khi khan hra a si.
fjernest (adj.): a hla bik a simi , a hla bikmi.
fjernest (adj.): a hla bik.
fjernsyn , television , TV (n.): televisio n , lamhlatp i i a ummi
thil hmuh khawhnak.
fjernt (adv.): a hla. - Eksempel: Han lever langt herfra = Hika
hin lamhlapi ah a um, a si deuh ngaingai.
fjerntliggende (adj.): lamhlatpi i a ummi.
fjollet , dum , tåbelig (adj.): a hrutmi.
fjols (n.): a hrut ngaimi pa.
fjord , vig (n.): fonghlei hmete.
fjorten (num.): hleili.
fjortende (num.): hleilinak.
flad (adj.): a rawn. - Eksempel: Gulvet er fladt = Tuang cu a
rawn.
flad , jævn (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt uden
bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
flad , plan , jævn (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
flade , overflade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
fladtang , tang (n.): cengceh.
flag (n.): alan.
flage (v.): alan hmuhsak.
flage (fnug) (n.): a tlap tete. - Eksempel: Snefnug = hawhra tlap
tete.
flagrant , åbenbar (adj.): fiangrang le langhngan in a ttha lomi.
flagre , blafre (v.): ther thliahmah in um. - Eksempel: Flaget
blafrede i brisen = Alan cu thli nih a hranh i ther thliahmah in a
um.
dansk-chin
39
flair , sans (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for at
skrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a ngei .
flakke (v.): a alh pup. - Eksempel: En lampe flakker = Mei inn a
alh pup.
flakke , blafre (v.): dupdap in alh , dupdap in ceu. - Eksempel:
Ilden blafrede og gik ud = Mei cu a alh dupdap i a mit.
flamme (n.): meizik.
flamme (n.): meizik.
flamme (n.): mei bantukin a tthawngmi duhnak.
flamme (v.): alh hluahmah.
flamme , blusse (v.): ceu hluahmah in alh.
flammende , i lys lue (adj.): a alh pupmi.
flanke (n.): kehlei kam siseh , orhlei kam siseh. - Eksempel:
Fjenderne angreb begge vore flanker = Ral nih kan orhlei kam
he kan kehlei kam he an kan tuk.
flankere (v.): kulh. - Eksempel: Træer flankerede haven =
Thingkung nih dum kha an kulh.
flaske (n.): thawl , thihna thawl.
flaske , karaffel (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
flegmatisk (adj.): dai tein um , zei thil paoh hmanh i lungtho
cutmat i a um lomi.
flere , mere (adj.): tam deuh , ngan deuh.
flerstavelses- (adj.): awfang , awfang pathum nak tam deuh.
flertal , flerhed (n.): pakhat nak tam sinak.
flertal , majoritet (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam deuh.
flertydig (adj.): a sullam a fiang lomi.
flertydighed (n.): a sullam a fiang lomi , a sullam pahnih i lak
khawhmi.
flest (adj.): tam bik , a dihlak nawn. - Eksempel: De fleste skoler
åbner i juni = Sianginn a tam bik cu June ah an hun.
fletning (n.): samphiar.
flette (v.): la kha zai hnih zai thum in komh i thlur.
flette (v.): thiamtah , ser.
flette , sno (v.): samphiar , sam i phiar.
flid (n.): teimaknak.
flig , øreflip , lap (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhaw
tanglei bo.
flimre (v.): din tein tleu.
flink (adj.): khulrang tein a hngal khomei.
flink , begavet , intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
flint (n.): tteklung.
flintebøsse (n.): tteklung tenh meithal.
flip , halsbånd , krave (n.): angki hngawng , uico hngawng oih.
flirte (v.): nungak tlangval kong ah , duh dedeng bantukin um
pah. - Eksempel: Hun flirtede med flere drenge, men elskede kun
en = Tlangval tam nawm kha duh dedeng bantukin a um hna,
sihmansehlaw pakhat lawng a duh taktak.
flirte (v.): fawite i ruah , zaang te i ruah. - Eksempel: Han
flirtede med tanken om at leve udenlands = Ramdang i va um
kha zaang tein a hei ruah men ko.
flittig (adj.): miteima , rianttuan a zuammi , aa hne khomi.
flittig , ihærdig (adj.): rianttuan a huammi , miteima.
flittig , omhyggelig (adj.): tei a mami.
flittig , opmærksom (adj.): cazoh le cawn a zuam ngaingaimi.
flittig , samvittighedsfuld (adj.): ralring tein , felfai tein ,
ttuanmi rian.
flod (n.): tiva.
flod , højvande (n.): tilian , rili lian , thil tampi.
flodbred (n.): tiva kam.
flodbred (n.): tivakam.
flodbølge (n.): tilet nganpipi.
floddige (n.): ti liam hlah seh tiah tikam i an sermi ti khamnak.
flodhest (n.): cham.
flodleje (n.): tiva luannak nelrawn.
flodmunding , munding (n.): rili chung i tiva a vun g luhnak ka
khi.
flok (n.): run. - Eksempel: En flok får = Tun run khat.
flok , bande , pøbel (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a um
lulhmi.
40
flok , hjord (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw run
khat.
flok , horde (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper
= Khaubawk bu nganpi.
flok , kobbel (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngia
run khat.
flok , mængde , menneskemængde (n.): mibu.
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Studenterne flokkes om
deres lærer = Siangngakchia nih an saya an but hnawh .
flokkes (v.): but hnawh. - Eksempel: Børn flokkedes om
juletræet = Khrismas thingkung kha nganchia nih an but hnawh.
flokkes , stimle , myldre (v.): a benh i i benh.
flonel (n.): flanel puan , puan hmul thipthepte a lum ngaimi.
flop , fiasko (n.): halwhchamhnak , pamtulnak tlohnak. Eksempel: Hans plan var en fiasko (et flop) = Aa timhmi cu a
hlawhcham.
flora (n.): hmun pakhatkhat i a ummi thing le ram hna.
flot , elegant (adj.): aa dawhmi , a ttha , a rumra a ummi.
flot , gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi.
flotille (n.): tilawng hmetete rual khat.
flov , fad (adj.): thawtnak a ngei lomi.
flov , uden smag (adj.): thawtnak a geni lomi , a dami.
flue , stikflue (n.): tho.
fluevægt (n.): boxing thonghnak i pawng 112 in a tanglei pawl.
flugt (n.): zam. - Eksempel: Hunden jog tyvene på flugt = Uico
nih mifir cu a zamter hna.
flugt , undvigelse (n.): chuahnak , luatnak.
flyde (v.): ti cung i vuanh. - Eksempel: Træ flyder på vand =
Thing cu ti cungah a vuan.
flydende (adj.): ticung i a vuan khomi thil.
flydende (adj.): nal. - Eksempel: Han taler flydende engelsk =
Mirang holh ah a nal.
flydende (adj.): ti a simi.
flydende (adj.): kut in ttialmi ca. - Eksempel: Flydende
håndskrift = Kut in ttial thluah-mahmi ca.
flygte (v.): zam. - Eksempel: Han måtte flygte fra sit hus = A
inn in a zam a hau.
flygte , undslippe , undvige , slippe bort (v.): 1. luat. - 2.
duhsah tein chuah.
flygtig (adj.): kalpah i chimmi. - Eksempel: Han kom med en
flygtig kommentar, som jeg ikke kunne høre = Kalpah in a chim i
ka thei kho lo.
flygtig (adj.): khulrang tein tikhu ah a cangmi.
flygtig , kortvarig , forbigående (adj.): a hmun lomi , a dih a lo
zaumi.
flygtig , overfladisk (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerede
den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein a
rel lo.
flygtig , ubestandig , ustadig (adj.): a fek lomi aa thleng
lelekmi.
flygtighed , ustadighed , ubestandighed (n.): feh lonak ,
thlenfawinak , thlen fawimi sinak.
flygtning (n.): zammi (zaammi).
flygtning (n.): ralzam.
flytning (n.): tthialnak.
flytte (v.): pem. - Eksempel: Han flyttede til en anden by =
Khua dang ah aa tthial.
flytte (v.): hmun khat in hmun dang ah i tthial.
flytte , bevæge (v.): tthial.
flyve (v.): zuan. - Eksempel: Fugle flyver = Vate an zuang.
flyve (v.): vanlawng mongh. - Eksempel: Han lærer at flyve =
Vanlawng mongh a cawng.
flyve (v.): khulrang i a luan. - Eksempel: Tiden flyver afsted =
Caan cu a zuan in a zuang.
flyvebåd , vandflyvemaskine (n.): rili/ti cungah aa di n khomi
vanlawng.
flyveegern (n.): sahluk , biang phun paohpaoh.
flyvefærdig (adj.): a tlingmi.
flyvemaskine (n.): vanlawng.
flyvemaskine (n.): vanlawng. - Eksempel: = .
dansk-chin
flyvende hund (n.): papalak a ngan phun.
flyveplads (n.): vanlawng dinhnak , vanlawng tumnak.
flyveskrift , pjece , brochure (n.): cauk pantete a phaw a ngei
setsai lomi.
flyvetur (n.): zuan. - Eksempel: Flyvemaskinen gjorde to
flyveture på een dag = Vavlawng cu ni khat ah zuan hnih a
zuang.
flænge (n.): thuk piin i tukmi nam hma.
flænge (n.): thlehnak , cheunak , ahnak.
flænge , sprætte op (v.): cheu , thleh , a zuk.
flænge , sønderrive (v.): thleh , baoh.
flæsk , bacon (n.): voksa , a tainem zawn sa lak i cite in ciah i
mai i emmi.
flæsk , svinekød (n.): voksa.
fløde (n.): cawhnuk kham , a ttha bikmi thil.
fløjl (n.): kadipa.
fløjlsblød (adj.): kadipa bantukin a nemmi.
fløjt (n.): tumphit , firik.
fløjte (n.): thonglawi.
fløjte (v.): firik tum.
fløjtenist (n.): thonglawi tumtu.
fløjtespiller (n.): cong tummi awdawh tumtu.
flå (v.): a cuar hawh , a phaw hawh.
flå , sønderrive , rive i stykker , rive (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
flåde (n.): tilawng bu khat , bawi pakhat ukmi.
flåde (n.): tilawng ralkap.
flåde- (adj.): tilawng lei thil. - Eksempel: Flådeofficer =
Tilawng ralbawi.
fnat , skab (n.): thakpherh.
fnise (v.): nih , ngaknu no pawl nih khi.
fnise (v.): a thli tein nih.
fnise , grine (v.): a thli nawn in nih.
fnyse , pruste (v.): hnar tum , hnar phit.
fod (n.): ke.
fod (n.): pe. - Eksempel: Tolv tommer er een fod = Lehman 12
ah pe khat a si.
fodbold (n.): pumpululh.
fodbold , rugby (n.): pumpululh phun khat.
foder (n.): sattil rawl , ram.
foder (n.): saram rawl.
foder , næring , føde (n.): rawl , satil arva ca rawl.
fodfolk , infanteri (n.): ke ralkap.
fodfæste (n.): ke lamhnak.
fodgænger (n.): ke in a kalmi.
fodnote (n.): cattial tik i cahmai aa taglei i a sullam ttial ; hi kong
cu cu cauk chungin lakmi a si tiah a cauk min ttial.
fodre. bespise , give mad (v.): rawl pek.
fodskammel (n.): kechiahnak thutdan.
fodspor (n.): kekar kar khat.
fodstykke , sokkel (n.): a hram , tung nganpi hram.
fodsål (n.): kepha.
fodtur (n.): kalnak. - Eksempel: Drengene tog en fodtur over
bjerget = Ngakchia pawl kha tlang cungah an kai.
fodtøj (n.): kedan le hmawca.
fokus , brændpunkt , midtpunkt (n.): a laifang bik , ceunak a
vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midt punktet for all es øjne = Ngaknu d awhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
fokusere , indstille (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter , fianter.
- Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Na
hmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenter
naw?.
fold (n.): titi run riahnak hmun.
fold (n.): a let. - Eksempel: Tifold = Let hra.
fold , indelukke (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattil
khumhnak kulhmi.
fold , rynke (n.): kornak.
folde (v.): bil. - Eksempel: Han folder papiret = Caku a bil.
folde (v.): kut sih. - Eksempel: Hun foldede armene = A kut aa
sih.
folde sammen (v.): zual. - Eksempel: Fold flaget sammen =
Alan kha zual tuah.
folder (n.): biltu.
folder , brochure , pjece (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
foliant , folio (n.): voi khat bilmi caku tlap.
folie (n.): pan tein sermi tlap , sui tlap , ngun tlap , dan tlap.
folk (n.): minung.
folk , folkeslag (n.): ram khat chungmi. - Eksempel: Japans folk
= Japan ram mi.
folkeafstemning (n.): mee thlaknak nawl a ngeimi p aoh nih me
thlaknak in sermi uknak.
folkeafstemning (n.): zapi nih duh le duh lo me thlak in
khiahnak.
folkedans (n.): khuate deuh i a ummi pawl lam (laam).
folkerig (adj.): minung tampi umnak a simi.
folkesang (n.): khuate deuh i a ummi pawl hla.
folketing , parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna
bu cozah a tlaitu.
folketælling (n.): milu rel.
fond (n.): rian pakhatkhat tuannak ca i tangka khonmi. Eksempel: Ford fonden = Ford kampani nih mi bawmhnak rian
ttuannak i tangka aa khonmi.
fond , kapital (n.): tangkabu.
fondsbørs (n.): kampani i tangka chiahnak lehhmah an i
cawknak le zuarhnak hmun.
fondsmarked (n.): kampani i tangka an chiahmi lehhmah an i
cawn an i zuarhnak hmun.
fonetik (n.): holh aw a umtuning cawnnak.
fonetisk , lyd- (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga.
for (prep.): can ah. - Eksempel: Han gav mig en ny bog for den
gamle = Cauk hlun can ah khan a thar pakhat a ka pek.
for (prep.): dirpi. - Eksempel: Han står for god regering =
Cozah ttha a dirpi.
for (prep.): lehnak. - Eksempel: Vi takker ham for hans
venlighed = A zaangfahnak ruangah kan lawmh .
for (prep.): aa tlak. - Eksempel: En bog for børn = Ngakchia ca
i a tlakmi cauk.
for (conj.): zeicahtiah. - Eksempel: Hans fortælling om
fodboldkampen er sand, for jeg så den selv = Pumpululh chuih
kong a chimmi kha a hmaan, zeicahtiah keimah hrimhrim nih ka
hmuh.
for (adv.): tuk. - Eksempel: Min skjorte er for stor til dig = Ka
angki cu na caah a ngan tuk.
for , pro (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duh
leinak le duh lo leinak.
for alt i verden (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah ko.
for altid , for stedse , ustandselig (adv.): zungzal.
for at (conj.): nakhnga. - Eksempel: Jeg må tjene penge for at
kunne gå på universitetet = Khawleih i ka kai khawh nakhnga,
tanka ka hmun a herh.
for at (conj.): caah. - Eksempel: Han løb hurtigt for at indhente
sine venner = A hawile kha a phak hna nakhnga khulrang in a tli.
for bestandigt , permanent (adv.): zungzal in. - Eksempel: Han
bliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.
for det meste , oftest (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bik
cu an lung a var.
for eksempel (adv.): tahchunhnak ah.
for nylig , i den senere tid (adv.): tunaite ah.
for stedse , ustandselig , for altid (adv.): zungzal.
for så vidt som , så vidt (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Så
vidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah a
tin cang.
for tiden (adv.): atu te ah , atu lioah.
for tiden , for øjeblikket (adv.): atu lio caan ah hin.
for øjeblikket , for tiden (adv.): atu lio caan ah hin.
foragt , ringeagt (n.): nautat , zohchuk.
foragte (v.): nauta , nehsawh , serhsat.
foragte (v.): nautat.
dansk-chin
41
foragtelig (adj.): 1. zohchia tiang i ttih. 2. zoh awk tlak lo tiang i
sifah.
foragtelig , ussel (adj.): nautat awk tlak.
foragtende , hånlig (adj.): nautatnak thil a simi.
foran , før (adv.): hmai ah.
foranderlig (adj.): thleng khomi.
foranderlig (adj.): aa thleng lengmang khomi.
foranderlig , omskiftelig , variabel (adj.): aa thleng khomi.
foranderlighed (n.): i thlen lengmang khawhnak.
foranderlighed , omskiftelighed (n.): i thlen khawhnak , i dan
khawhnak.
forandre (v.): thlen.
forandre (v.): hmun dangdang i tthen , phun dangdang i tthen.
forandring , mutation (n.): i thlen lengmangnak.
forandring , ændring (n.): thlennak.
foranstaltning , forholdsregel (n.): timhmi tlin nak ca i tuah mi
rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedre
vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian an
ttuan cang.
forarge , chokere (v.): min chiatter , thang chiat.
forarme (v.): ngeih loter , sifahter.
forarmelse (n.): ngeih loternak , sifahternak.
forarmet (adj.): mi khiar.
forbande , bande (v.): chiatserh , biachim tha lo.
forbande , forkaste , fordømme (v.): a ttha lo i chiah , hell tla
ding i ruah.
forbandelse (n.): forbandelse.
forbavse (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Jeg var forbavset over
hans dygtighed = A thiamnak nih ka khuaruah a ka h arter.
forbavselse , overraskelse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo liote ah
tuahmi thil.
forbavselse , overraskelse (n.): launak. - Eksempel: Hans ansigt
viste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i a alu kha a
hmai ah a lang.
forbavsende , overrakende (adj.): khuaruahhar a simi , a si lai
tiah ruah hrimhrim lomi.
forbavses , forundres (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Han
forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha a
khuaruah a har.
forbedre (v.): tthatter deuh , dinter deuh.
forbedre (v.): tthatter , remh.
forbedre (v.): palhnak remh.
forbedre (v.): a ttha deuh , tthatter deuh.
forbedre (v.): kai choter.
forbedring (n.): tthatter deuhnak.
forbedring (n.): remhnak.
forbedring (n.): tthatter deuhnak.
forbehold , betingelse , klausul (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
forbene , forbenes (v.): ruh i can , ruh bantukin hah , a hakmi
thil ah i can.
forbening (n.): ruh i cannak , ruh bantukin a hakmi i cannak.
forberede (v.): timh.
forberedelse (n.): timhnak.
forberedende (adj.): timh chungnak a simi.
forberedende , indledende (adj.): a um hmasa i a hun zul ding
ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle få
indledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknak
bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk.
forbi (adj.): a dih. - Eksempel: Dagen er forbi, når solen går
ned = Ni a tlakin ni a dih.
forbi (adv.): lanh , kal. - Eksempel: Soldaterne marcherede
forbi = Ralkap cu an lan thluahmah.
forbi , over (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er over
middag = Atu cu chun hnu a si.
forbigå , springe over (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blev
sprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu an
thim hna ah khan anih cu an lanh tak.
forbigående , flygtig , kortvarig (adj.): a hmun lomi , a dih a lo
zaumi.
forbigående , momentan (adj.): caan tawite chung a simi.
42
forbinde (v.): ruahfonh.
forbinde (v.): ngerh , tuam.
forbinde (v.): fonh.
forbinde , kombinere (v.): cawh , fonh.
forbinde , sammenkæde (v.): peh.
forbindelse (n.): pehnak.
forbindelse , kombination (n.): cawhnak , fonhnak.
forbindelse , kontakt , berøring (n.): tongh , thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
forbindelse , omgang , samkvem (n.): i pehtlaihnak , pakhat le
pakhat i komhnak , i theih hngalhnak.
forbindelse , relation (n.): i pehtlaihnak.
forbinding (n.): a var deuh in tahmi hma tuamnak puanchia.
forbipasserende (n.): a pawng in a kalmi.
forbitre , irritere , ophidse (v.): ingpuanter.
forbitrelse , irritation , ophidselse (n.): ingpuannak.
forbjerg (n.): rili chung i a vun i sawhmi vawlei fong.
forblive , blive (v.): um rih. - Eksempel: Vi skal forblive i kirken
efter gudstjenesten = Pumh dih in biakinn ah kan tang rih lai.
forblive , blive (v.): um. - Eksempel: Hun bliver hjemme = Inn
ah a um.
forbliven , varighed , vedvaren , fortsættelse (n.):
thluahmahnak.
forbløffe (v.): lung tuaiter , lungsuk.
forbløffende , formidabel (n.): khuaruahhar a simi , rumra a
ngeimi.
forbløffende , fænomenal (adj.): a ngan ngaingaimi thil , a ttha
ngaingaimi thil.
forbrug , fortæring (n.): hman awk , ei awk , thil.
forbrug , udgift (n.): hmannak , tangka hmannak.
forbruge , fortære , konsumere (v.): hman dih , ei dih , din dih ,
hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
forbruger (n.): thil sermi a rak hmangtu.
forbrydelse , ulovlighed , kriminalitet (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
forbryder (n.): sualnak a tuahtu.
forbryder (n.): misual.
forbryderisk , kriminel , kriminal- (adj.): sualnak tuahnak he
aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.
forbryderisk , skændig (adj.): a sual tuk hringhranmi , sual
cerlet.
forbrænding (n.): kanghnak.
forbud (n.): tuah hlah ti i khamnak.
forbud (n.): khamnak , thlauhnak.
forbudt (adj.): thlauhmi.
forbund (n.): komhnak.
forbund , føderation (n.): i fonhnak.
forbund , koalition , forening (n.): hmun khat in i fonhnak.
forbund , liga , sammenslutning (n.): bu , aa kommi bu.
forbyde (v.): thlauh , kham , onh lo.
forbyde (v.): kham , tuah hlah ti i kham.
forbyde (v.): kham , thlauh.
forbøn , mellemkomst (n.): nawlpiaknak.
fordampe (v.): tikhu i can.
fordel (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Hvad er fordelen ved at
have et hus? = Inn ngeih cu zei tthathnemnak dah a um?.
fordelagtig , indbringende (adj.): a tthahnemmi , a miak a
chuahpi khomi.
fordele , distribuere , uddele (v.): phawt.
fordele , udstykke (v.): cheu.
fordeler , uddeler (n.): phawtu.
fordeling , distribution , uddeling (n.): phawtnak.
fordi (conj.): caah , ruangah.
fordoble , duplikere , tage genpart af (v.): aa khatmi in ser ,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
tein a dang pakhat in ttial tthan.
fordoble , reduplicere (v.): nolh tthan , a hlei in cham tthan.
fordom (n.): ttha tein ruah setsai hmasa lo i ruahnak rak ngeih
chungmi.
fordomsfri (adj.): midang ruahnak lak a duhmi.
dansk-chin
fordomsfri , uhildet (adj.): tanhmi a ngei cia lomi.
fordomsfri , upartisk (adj.): lungthin tthat lonak ngeih hmasa
lomi.
fordre , forlange , kræve (v.): hal , herh.
fordreje (v.): biatak merh.
fordreje , forvanske (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia ,
mah duhning in rak ku aih i rak chim than , a hmaan d euh loning i
rak kuaih.
fordrejelse , forvridning , forvrængning (n.): hrawhnak ,
merhnak.
fordring , forlangende , krav (n.): halnak , hernak.
fordringsfuld , nøjeregnende (adj.): kherkher. - Eksempel: Fru
Jones var så fordringsfuld med sin husarbejde, at ingen ønskede
at arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a ti
kherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
fordringsløs , beskeden (adj.): aa porhlaw lomi , aa namhmi , aa
khiammi.
fordringsløs , beskeden (adj.): aa uangthlar lomi.
fordringsløshed , beskedenhed (n.): porhlawtnak lungthin ngeih
lo , toidornak.
fordrive , drive ud (v.): tthawl , chuah.
fordrive , fortrænge (v.): chuh , ngeih loin umter , thil ngeitu
sinak chun.
fordrukken (adj.): zu din i a hrutmi.
fordum , tidligere , forhen (adv.): hlan ah kun.
fordunkle (v.): fian loter.
fordybning , bule (n.): a kuarhnak. - Eksempel: Der er en bul e i
messingkedlen = Marlei ah a kuarhnak a um.
fordybning , sænkning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylder
fordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khat
dih.
fordærve , depravere (v.): a chiami , a rawkmi ziaza.
fordærve , ødelægge (v.): a thu , a rop.
fordærvelse (n.): chiatnak , rawknak.
fordærvet , uforbederlig (adj.): hrinthar a si lomi.
fordøje (v.): dawp , rawl dawp.
fordøje (v.): pawpi rawlrial. - Eksempel: Vi fordøjer vor føde =
Kan pawpi nih rawl a rial, a tawinak in tialmi tuanbia.
fordøjelig (adj.): rial khawhmi thil.
fordøjelse (n.): rawlrial.
fordøjelsesvanskeligheder , dyspepsi (n.): pawpuarh.
fordømme , dømme (v.): 1. duh lo , a ttha lo, ti. - 2. h man awk
tlak a si ti lo ti i hlawt.
fordømme , forbande , forkaste (v.): a ttha lo i chiah , hell tla
ding i ruah.
fordømme , forkaste (v.): sik , mawhchiat , hlawt.
fordømmelse (n.): sualphawtnak , hlawtnak.
fordømmelse (n.): hell tla ding i ruahnak.
fordømmelse , anklage (n.): duh lonak chim.
fore , polstre (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh.
- Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med bomuld
= Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in a benh.
forebygge , hindre , forhindre (v.): donh , kham.
forebygge , udelukke (v.): a leng i hrenh kanh , donh.
forebygge , undgå , imødegå (v.): hlawt , harnak le ttihnung kha
thianh , tthial.
forebyggelse (n.): donhnak , khamnak.
forebyggende (adj.): hawi hlan i tuahmi.
forebyggende , profylaktisk (adj.): zawtnak khamnak ca i
tuahmi.
foredragsholder , forelæser (n.): biachimtu , college sianginn i
saya.
foregangsmand , pioner (n.): lam hmaisatu , khua le ram a tla
hmasatu.
foregive , simulere (v.): i lawhter , i titer.
foregivende , påskud (n.): i titernak.
foregå , ske , hænde (v.): thil a hung um , a hung can. Eksempel: De fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse =
An khual tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
foregående , forrig , tidligere (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuh
cawnmi ah khan a thiam deuh.
foregående , forudgående (adj.): hmailei i vun i zuhchu n awk a
si dingmi thil.
foregående , tidligere , forrige , forhenværende (adj.): hlan
deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forekomme , hænde , indtræffe , ske (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
forekommenhed , blidhed (n.): mi biakchawnh thiamnak.
forel , ørred (n.): ngaleng.
forelægge (v.): ruahmi thil a hmaannak kong thukpi in chim.
forelægge (v.): ruah awk i chuahpi.
forelæse (v.): biachim. - Eksempel: Han forelæste om vand = Ti
kong a chim.
forelæser , foredragsholder (n.): biachimtu , college sianginn i
saya.
forelæsning , foredrag (n.): biachim. - Eksempel: Han holder et
foredrag om vand = Ti kong a chim.
foreløbig , midlertidig (adj.): can karlak.
foreløbig , midlertidig (adj.): caan tawite ca lawng a simi.
foreløbig , provisorisk , midlertidig (adj.): caan tawite chung
ca.
forene (v.): komh , hawikomh.
forene (v.): pakhat siter.
forene (v.): fonh , komh.
forene sig , slutte forbund (v.): komh.
forenelig , kompatibel (adj.): aa rem khomi.
forenet , fælles , samlet (adj.): kalper , pom.
forening (n.): aa kommi bu.
forening , forbund , koalition (n.): hmun khat in i fonhnak.
forening , samling (n.): pakhat siternak.
forening , sammenslutning , union (n.): thil zong minung zong
hmunkhat i i fonhnak.
forenkle (v.): fawiter.
forenkling (n.): fawiternak.
foreskrive (v.): tuah u tiah nawlpek. - Eksempel: Gode borgere
gør, hvad lovene foreskriver = Upadi nih tuah u a timi cu mi ttha
nih cun an tuah.
foreslå (v.): ruahnak chim , tuah awk chim.
foreslå (v.): ruahnak cheuh.
forespørge , spørge (v.): dothlat.
forespørgel , spørgsmål (n.): dothlatnak.
forestille sig (v.): lungchung in ka si ti i ruah. - Eksempel: Han
forestillede sig, at han var en stor konge = Siangpahrang nganpi
ka si tiin a lungchung in aa ruah.
forestille sig (v.): 1. lungchung i hmanthlak suai. - 2. ruah,
zumh, mitthlam in hmuh.
forestilling , anelse (n.): ruahning , hngalhning , ruahnak. Eksempel: Jeg har ingen forestilling om, hvad han mener = A
chimmi kha a sullam zei a si a ruah awk ka hngal lo.
forestilling , opfattelse , idé , begreb (n.): ruahnak.
forestå , lede (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =
Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.
forestående , kommende (adj.): a ra lai dingmi.
foretage (v.): zuam , ttuan.
foretagende (n.): rian , fak piin i timhmi.
foretagende , koncern , forretning (n.): chawlettu.
foretagsom , initiativrig (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aa
timmi.
foretrække (v.): duh deuh. - Eksempel: Jeg foretrækker læsning
for leg = Lentecelh nakin carel ka duh deuh.
forfader (n.): pupa.
forfader (n.): hringsortu.
forfald (n.): rawk nelnul in umnak.
forfald , dekadence (n.): thutnak , rawhnak.
forfalde (v.): ttumchuk. - Eksempel: Vores fysiske kraft
forfalder i alderdommen = Tar tikah kan pum thazang a
ttumchuk.
forfalden (adj.): lem cang. - Eksempel: Han er forfalden til
rygning = Kuakzuk nih a lem cang i a thlah kho ti lo.
forfalden (adj.): pek awk a simi. - Eksempel: Hvornår er
dansk-chin
43
huslejen forfalden? = Zeitikdah inn hlan man pek a cut lai? A
hmuh awk a simi a tuanman kha thaizing ah pek awk a si lai.
forfalden , forsømt (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in a
ummi.
forfalske (v.): thurhnawmhter , a ttha lomi rhil cawh chih.
forfalskning , falskneri , falsum (n.): mi min mah nih thut.
forfalskning , svindel , fup (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
forfatning , tilstand (n.): harnak. - Eksempel: Han er i en
sørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.
forfatningsstridig (adj.): upadi he aa kalh lomi.
forfatter (n.): cauk ttialtu.
forfatternavn , pseudonym (n.): cattialtu nih a min ngaingai si
loin min aa bunhmi.
forfinet , renset (adj.): a thinagmi , thianter cangmi.
forfremme (v.): cung kai. - Eksempel: Han arbejdede så godt,
at han blev forfremmet til direktør = A rianttuan a tthat caah
maneizar rian ah a kai.
forfremme (v.): kaiter.
forfriskning (n.): hrimhnak a kan pe khotu , lakphakti zong a si
kho , rawl zong a si kho.
forfrysning (n.): a kih tuk ca i a kik nih kedong le kutdong tam.
forfægte , forsvare (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh.
forfængelig (adj.): aa porhlawmi.
forfængelighed (n.): porhlawtnak , ruamkainak.
forfærde (v.): chia lei in khuaruahhar in um , khuaruahharter ,
lungdonghter. - Eksempel: Hendes opførsel forfærdede mig = A
umtu nih ka khuaruah a ka harter, ka lung a ka dongh ter.
forfærde (v.): thin lau tuk i zei tuah awk hngal lo i um.
forfærde (v.): ttih tuk i a ther i ther.
forfærde (v.): ttihter.
forfærdelig , frygtelig (adj.): ttih a nungmi.
forfærdelig , grufuld , uhyggelig (adj.): mithi bantuk tuksapur ,
dang liapluap in a ummi.
forfærdelse (n.): khuaruahhar.
forfølge (v.): hrem.
forfølge , jage (v.): dawi , tthawl.
forfølgelse (n.): hremnak.
forfølgelsesvanvid , paranoia (n.): hruhnak phun khat , vawlei
cungah hin keimah hi a n gan bik ka si i keimah hi rawi an ka
timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
forfølger (n.): hremtu.
forføre , forlede (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forførelse , forlokkelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forførende , fristende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu a
simi.
forgifte , forgive (v.): sivai pek.
forgive , forgifte (v.): sivai pek.
forglemmelse , glemsel (n.): lohnak , philhnak.
forglemmigej (n.): ka philh hlah ti a min a simi pangpar.
forgrene sig (v.): nge hnih / nge thum ah i then. - Eksempel:
Floden forgrener sig en mil nordpå = Tiva cu hika hin chaklei
khan khat ah aa then.
forgrening (n.): tteng le nge i vun cheu chin lengmang.
forgrove , forrå (v.): hahter , hratter.
forgrund (n.): a hmailei ah. - Eksempel: I forgrunden er der en
klippe = A hmailei hmun ah lungpi a um.
forgræmmet (adj.): lungrethei le thaba nagiin a ummi.
forgræmmet , mager , udtæret (adj.): mui tlafiamfua m in um ,
mit kuak tla.
forgude (v.): duh tuk , dawt tuk.
forgylde (v.): pan tein nalh , thuh. - Eksempel: Forgylde en
billedramme = Hmanthlak chiahnak tungtlang kha sui in pantein
nalh.
forgængelig , let fordærvelig (adj.): a rawk khomi , a kekkuai
khomi.
forgænger (n.): a hlan i rian a rak ttuan hmasami.
forgænger , forløber (n.): a rak um kanhtu.
forgæves (adj.): santlai lomi thil , a si kho lomi thil.
forgæves , frugtesløs , unyttig (adj.): a hlawhtling lomi a
44
tthahnem lomi.
forhadt , afskyelig (adj.): rimchia , duh lo awk ngai a simi.
forhal , foyer (n.): innchung vung luhnak khan , mileng khan.
forhal , vestibule (n.): innchung tuan gpi le innleng lei in nka
karlak.
forhale , forsinke (v.): tthan donh.
forhaling , forsinkelse (n.): tthandonhnak.
forhammer (n.): sobul nganpi.
forhandle (v.): remhchunnak ruah ti le khanti.
forhandler (n.): remtu , remnak khuakhangtu.
forhandler , handlende (n.): thil a caw i a zuartu.
forhandling (n.): remhchunhnak khua khan tinak.
forhandling (n.): khawnferen , aa ralmi bu pahnih i pumhnak.
forhandlingsprotokol , referat (n.): ti in awchuah a si ,
biakhiahmi ttialmi.
forhastet (adj.): a pitlin hlanah , a caan a phak taktak hlanah , a
caan a cut hlanah tuahmi.
forhekse (v.): hamh.
forhen , fordum , tidligere (adv.): hlan ah kun.
forhenværende , foregående , tidligere , forrige (adj.): hlan
deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forherlige , lovprise (v.): thangtthat , sunparnak pek.
forherlige , lovprise (v.): thangtthat , hlorh.
forherligelse , lovprisning (n.): thangtthatnak , sunparnak.
forhindre , forebygge , hindre (v.): donh , kham.
forhindring , hindring (n.): donhnak.
forhindring , hindring (n.): dawntu.
forhindring , hindring (n.): dawnnak.
forhistorisk (adj.): minung tuanbia ttial hlan i a ummi thil.
forhold (n.): khan. - Eksempel: Han har får og køer i forholdet
ti til tre = Caw le tuu a ngeihning cu tuu pahra ah caw pathum
khan lengmang in a si.
forhold , proportion (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til dens
højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
forholdsmæssig , proportional (adj.): aa rupmi. - Eksempel:
Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) det
arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa
rupmi a si lai.
forholdsmæssig , relativ (adj.): thil dang he ruahchih , zohchih.
forholdsmæssigt (adv.): aa rup ning tein.
forholdsregel , foranstaltning (n.): timhmi tlin nak ca i tuah mi
rian. - Eksempel: Byen har gjort foranstaltninger til at forbedre
vejene = Lam kha ttha deuh in tuah awkah khuapi nih rian an
ttuan cang.
forholdsvis (adv.): thil dang he tahchunh tikah.
forholdsvis , relativt (adv.): thil dang he an i pehtlaihning
zohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand er
hun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchih
tikah aa nuam ko.
forholssord , præposition (n.): biafang dan g an sullam a
pehtonhtu bia , med , for , ved , i , på.
forhud (n.): cuarpar.
forhutlet , lurvet , luvslidt (adj.): ttet fiapfu ap in a um can gmi
thiri.
forhæng , gardin (n.): thlalangawng le innka puanzar.
forhærde (v.): khonter.
forhærdet , ubodfærdig (adj.): i ngaihchih lo , aa ngaichih
lomi.
forhærdet , uforbederlig (adj.): saupi thukpi a si cangmi. Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a zu i a thlah kho ti
lomi.
forhøje , hæve , højne (v.): santer.
forhør , afhøring (n.): biahalnak , biakhernak.
forhøre , afhøre (v.): biahal , biakher.
forhåbningsfuld (adj.): ruahchannak a ngeimi.
forhåne , spotte (v.): volhpamh.
fork , høtyv (n.): capawl hlonhtu fungte.
forkalke (v.): thung hak ah i can.
forkaste , fordømme (v.): sik , mawhchiat , hlawt.
forkaste , fordømme , forbande (v.): a ttha lo i chiah , hell tla
dansk-chin
ding i ruah.
forkert (adj.): a hmaan lomi. - Eksempel: John gav et forkert
svar = John nih a hmaan lomi lehnak a pek.
forkert (adj.): a ning a si lomi. - Eksempel: Det er den forkerte
måde at behandle en kniv = Khakha nam tlaihning a nin g a si
lomi a si.
forklare (v.): fianter.
forklare , definere (v.): a sullam langhter , fianter.
forklare , udlægge , tolke , fortolke (v.): holh leh , a sullam leh.
forklarende , illustrerende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
forklaring (n.): fianternak.
forklaring , definition (n.): fianternak , sullam chimnak.
forklaring , fortolkning , tolkning , udlægning (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
forklarlig (adj.): fianter khawhmi.
forklejne , nedvurdere (v.): lakpiak , chuh , thangchiat.
forklejnelse , nedsættelse , nedvurdering (n.): mintthatnak
tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
forkludre (v.): a ping i tuah , pakpalawng i canter , hlohlak.
forkludre , forplumre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du har
forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forklæde (n.): hni le , tawhrolh hnawn lo dingin a lengin i fenh
thuatmi.
forklæde sig (v.): mui i hlen. - Eksempel: Han forklædte sig
som en gammel mand = Tarpa bantukin a mui aa hleng.
forklædning (n.): mui i hlennak ca i hmanmi thil. - Eksempel:
Ingen genkendte ham i hans forklædning = A mui hlennak
thilthuam khan cun ahohmanh nih an hngal kho lo.
forknyt , forsagt , spagfærdig , frygtsom (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
forkorte (v.): a tawinak in ttial.
forkorte (v.): tawiter.
forkorte , afkorte , beskære (v.): tanpiak , thumhpiak.
forkortelse (n.): tawiternak.
forkæle (v.): duhmi paoh pek , duhnak paoh zulh. - Eksempel:
De forældre forkæler deres børn = Khi nu le pa hna nih an fale
kha an duhnak an zulh tuk hna.
forkæmper (n.): mi dang ca , a si lo le , thil pakhatkhat ca i a
chim a reltu. - Eksempel: Han er fork æmper for fred = Ama h cu
daihnak kong chim reltu bik a si.
forkærlighed (n.): duh deuhnak.
forkøb , forkøbsret (n.): mi dang i an cawk hlan i rak cawk.
forlade (v.): hlawt , kaltak.
forlade (v.): thawh. - Eksempel: Han forlader hjemmet tidligt
om morgenen = Zingkate in inn in aa thawh.
forlade , gå (fra) (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kal
kha na hmu maw?.
forlange (som betaling) (v.): man chiah. - Eksempel: Hvor
meget forlanger du for dette brød? = Hi changreu hi a man
zeizatdah na haul?.
forlange , kræve , fordre (v.): hal , herh.
forlangende , krav , fordring (n.): halnak , hernak.
forlede , forføre (v.): thil ttha lo tuah awk i lem.
forlede , friste , lokke (v.): lem (leem).
forleden dag (adv.): kan hnulei te ah khan.
forlegen , genert (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih
kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
forlegenhed , forvirring (n.): ningzahnak , hmaichiatnak.
forlegenhed , generthed (n.): mah le mah i hngal peng i kan um
khi.
forlegenhed , knibe (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a nungmi
hmun.
forlis , skibbrud (n.): tilawng rawhnak.
forlise (v.): hrawh , rawh.
forlokkelse , forførelse (n.): thil ttha lo tuahnak ah lem.
forloren (adj.): a taktak a si lomi. - Eksempel: Han har forlorne
tænder = A ha khi a taktak a si lomi, ha deu an si.
forlove sig med (v.): kan i thi lai tiah bia i kam , i ham.
forlovede (n.): hammi ngaknu.
forlovelse (n.): hamnak.
forlovet (adj.): ham. - Eksempel: Hermes og Mary er forlovede
= Hermes le Mary cu kan i thi lai tiah an i ham.
forlydende , rygte , snak (n.): a theih in theihmi.
forlygte (n.): mawttaw a hmailei.
forlægge (v.): kaa khatkhat i chiah i philh , a ping i chiah.
forlægger (n.): zapi rel awkin cauk a chuanhtu.
forlænge (v.): sauter.
forlængelse (n.): sauternak.
forløb , bane (n.): lam kalning , zulhning , kalning tlangpi.
forløbe (v.): a lan , caan a lan.
forløben (adj.): hnulei , a liam cangmi caan. - Eksempel: Han
var syg de forløbne få dage = Kan hnulei ni tlawmte chung cu a
zaw.
forløber (n.): a rak um hmasami , thil a tlung lai tiah a rak
chimtu , zualko.
forløber , forgænger (n.): a rak um kanhtu.
form (n.): phun. - Eksempel: Is og sne er former af vand =
Tikhal le hawhra cu ti phun an si.
form (n.): cafang ttialning. - Eksempel: 'brød' er datidsformen
af bryde = Brød cu bryde past tense ttialning a si.
form (n.): thittha i um. - Eksempel: Jeg er i god form = Ka dam
ko.
form , facon (n.): pungsan , pumrua. - Eksempel: Et æble er
forskelligt i form fra en banan = Epal cu a pungsan banhla he
aa dang.
form , støbeform (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan kha
thletnak kua ah an toih.
formalisme (n.): phungning zulh sawsawh in tuahmi thil.
formalitet (n.): phungning in tuahmi thil.
formand (n.): mibu pakhat haotu.
formand , dirigent , ordstyrer (n.): lutlai.
formane (v.): chimhhrin.
formane (v.): forh.
formanende , advarende (adj.): ralrin peknak a simi.
formaning (n.): chimhhrinnak.
formaning (n.): forhnak.
format (n.): cauk pungsan , a hmet ngain le a sehha tiangin.
formation , dannelse (n.): sersiamnak.
forme (v.): ser , i can. - Eksempel: Is formet i spanden = Baltin
chungah ti kha tikhal ah a cang.
forme (v.): mui ser. - Eksempel: Børn former figurer af ler =
Ngakchia nih nawncek in tunu tete an ser hna.
forme (v.): pungsan i canter.
forme , danne (v.): ser. - Eksempel: Han formede en figur af ler
= Tlak in mi mui pakhat a ser.
formel (adj.): tining tawn zulh in tuahmi , phungning zulh in
tuahmi.
formel (n.): thil a sining a simi.
formentlig , antagelig (adv.): a si lai ti i ruahnak ahcun.
formentlig , formodentlig , antagelig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formering , avling (n.): hrinnak , thlahnak.
formidabel (adj.): ttih awk a simi , huphurh awk a simi.
formidabel , forbløffende (n.): khuaruahhar a simi , rumra a
ngeimi.
formiddag (n.): chunhlan.
formidler , mægler , mellemmand (n.): pakhat le pakhat karlak i
lamkaltu , remnak sertu.
formilde (v.): daither , remter , a thin a hungmi va hlemh , va
nawl.
formilde (v.): thin damter , hnemh.
formilde , blødgøre (v.): nemter , damter , nganter.
formilde , dæmpe (v.): nemter. - Eksempel: Vi dæmpede hans
vrede = A thinhun kan nemter lai.
formilde , forsone (v.): thindamter.
formilde , trøste (v.): a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi hnemh i
ngamter.
formildelse , lindring (n.): nemternak.
formildes , give efter (v.): lung nem in um tthan.
formindske (v.): tlawm deuh , tum.
formindskelse (n.): tlawm deuhnak , tum deuhnak.
dansk-chin
45
formindskelse , aftagen , nedgang (n.): zornak , tlawm deuhnak.
formindskes , blive mindre , aftage (v.): zor , tlawm deuh.
formlære , morfologi (n.): biafang umtuning.
formløs (adj.): ningcang ngei lo pungsan um lo.
formløs , uformelig (adj.): pungsan ngei lomi.
formode (v.): ruah , a si rua ti zumh. - Eksempel: Jeg formoder,
at et uheld har forsinket ham = Accident nih a tlaiter rua tiah ka
ruah.
formode , antage (v.): a si lai le si lai lo hngal set lo i a si lai ti i
ruah.
formode , gætte (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan taktak le
taktak lo hnaglh lomi.
formodentlig , antagelig (adv.): rak ruahning khan.
formodentlig , antagelig , formentlig (adj.): a si lai le si lai lo
hngal set lo i a si lai ti i ruahmi.
formodning (n.): ruahnak , vancung kainak.
formue (n.): chawva tampi.
formue , bo (n.): innlo , thilri , ro. - Eksempel: Da han døde,
efterlod han sig en formue på tusind kyats = A thih ah khan ro
tangka thong khat a roh tak.
formulere (v.): fiang tein chim / langhter. - Eksempel: Formuler
dine ideer, før end du skriver = Na ruahnak kha na tial hlan ah
nai fian awk a si.
formulere , udtrykke (v.): dawh tein chim. - Eksempel: Hun
formulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu dawh tein a
chim.
formulering (n.): zulhmi lam ngei in fianternak.
formynder , værge (n.): zohkhentu.
formynderskab (n.): zohkhenhtu sinak.
formøble , forøde (v.): pakpalawng i hman , sawksam.
formørkelse (n.): dawpdolh , ni dawpdolh zong thlapa dawpdolh
zong.
formå , bevæge , overtale (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiah
ka lemsoi kho lo.
formålsløs (adj.): tinhmi a ngei lomi.
formålsløshed , nyttesløshed (n.): santlaih lonak.
formålstjenlig , passende , hensigtsmæssig (adj.): a rem a
tthahnemmi.
fornedre , nedværdige (v.): tthumh , niamter , dantatnak ca i
tthumh.
fornem , nobel , ædel (adj.): upat awk tlak , mi numsiang , ziaza
ttha a simi.
fornemme , føle (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, at
Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.
fornemmelse (n.): lungputning , zumhning. - Eksempel: Min
fornemmelse er, at han vil være en god lærer = Ka zumhning ah
saya tha a si lai ka ti.
fornemmelse (n.): tuah setsai lem lo i lungchung i a hung
chuakmi kha. - Eksempel: Jeg har på fornemmelsen, at min ven
vil komme i dag = Ka hawipa nihin a tlung lai tiah ka lung ah a
chuak.
fornuft , intelligens , intellekt , forstand (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
fornuft , rationalitet (n.): khuaruah khawhnak.
fornuftig (adj.): fimmi.
fornuftig , rationel (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi.
- Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de mere
fornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuak
khawhnak an hun ngei deuh.
fornuftig , rimelig (adj.): aa dawh tawk , aa tlakmi.
forny (v.): thlen , a thar in thlen.
forny (v.): tharchuah , tharter tthan.
forny , genskabe (v.): hrintthan.
forny , modernisere (v.): tharchuah , a thar in ser tthan.
forny , opfriske (v.): tharter tthan , hrim tthan.
fornyelse (n.): a thar in thlennak.
fornyelse (n.): tharchuah , tharter tthannak.
fornyelse , modernisering (n.): tharter tthannak.
fornyer (n.): thlennak thar a tuahtu.
fornægte (v.): i pheh.
46
fornægtelse (n.): biaknak hlawt , mah duhnak hlawt.
fornægtelse , afkald (n.): hlawtnak.
fornærme (v.): zeirel lonak langhter , nihsawh , serhsat.
fornærme , støde , krænke (v.): thinhunter.
fornærmelig , uforskammet , anstødelig (adj.): a namtu lei si.
fornærmelse (n.): ingpuan. - Eksempel: I fornærmelse forlod
hun middagen = Ingpuan in zanriah einak cun a chuak.
fornødenhed , behov (n.): herhnak , herhmi thil.
fornøje (v.): nihter , nuamhter.
fornøjelig , glædelig , morsom , behagelig (adj.): a nuammi.
fornøjelse (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak.
fornøjet , glad , munter (adj.): lunglawmmi.
forord (n.): biahmaithi.
forordne , bestemme , dekretere (v.): biachah.
forordne , vedtage (en lov) (v.): upadi i ser.
forordning , bestemmelse (n.): nawlbia.
forordning , dekret (n.): biaceihtu hna nih bia an chalmi.
forordning , lov , vedtagelse (n.): upadi i sernak.
forpagte , leje (v.): cattial in hlanh.
forpagtning , leje (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
forpagtning , lejemål (n.): inn hlangtu sinak , inn hlangtu si
ruang i tangka petu sinak.
forpligte (v.): upadi in tuah hrimhrim awk timi.
forpligtelse (n.): tuah awk a simi rian , lawmhn ak bia chim i
batmi.
forpligtelse , løfte (n.): biakamnak.
forplumre , forkludre (v.): cawhhnok. - Eksempel: Du har
forkludret planen = Kan i tinhmi cu na cawhhnok dih.
forpost (n.): ralkap nih ral vennak i an va hmanmi hmun.
forpurre (v.): pakpalawng i canter , dawnh , hrawh. - Eksempel:
Politiet forpurrede hans onde planer = Thil ttha lo tuah aa
timhmi kha palik nih an hrawh.
forpurre , kuldkaste , krydse (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
forrang (n.): a hlan i rak u m hmasatnak , a h lan i a rak ummi
sinak.
forrang , førsteplads (n.): pakhatnak sinak.
forrang , overlegenhed (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
forrest (adj.): hmailei.
forrest , fremmest , først (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh
, rian ah siseh , caan ah siseh.
forresten (adj.): vei mu.
forret (n.): mi dang nih an ngeih lomi nawl ngeih. - Eksempel:
Regeringen har den forret at lave penge = Cozah lawng nih
tangka sernak nawl a ngei.
forretning , foretagende , koncern (n.): chawlettu.
forretning , transaktion (n.): chaw i cawknak le i zorhnak.
forretninger (n.): chaw lehthal. - Eksempel: Forretningerne var
gode sidste år = Nikum cu chaw lehthal a ttha.
forrig , tidligere , foregående (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuh
cawnmi ah khan a thiam deuh.
forrige , forhenværende , foregående , tidligere (adj.): hlan
deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
forringe , svække , skade (v.): chiatter , zorter , rawkter.
forringelse , forværring (n.): rawhnak , chiatnak.
forringes , forværres (v.): hrawh , chiatter.
forrræder (n.): mirawitu , miphiartu.
forrygende , vældig , enorm , gevaldig (adj.): ttih awk tlak a
simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang
in a zuang.
forræderi (n.): rawinak , hlennak.
forræderi (n.): mah ram cozah r awitu sinak , mah ram ral a si mi
bawmh.
forræderisk (adj.): mirawitu a simi.
forrå , forgrove (v.): hahter , hratter.
forråd (n.): thli in i khonmi.
forråd , lager (n.): chawdawr.
dansk-chin
forråd , proviant , forsyninger (n.): ei awk din awk ti le rawl.
forråde (v.): rawi.
forrådnelse , råddenskab (n.): thutnak.
forsage , undvære , opgive (v.): ngei loin um , kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Ca
fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.
forsagt (adj.): a ral a chiami.
forsagt , modløs (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi.
forsagt , spagfærdig , frygtsom , forknyt (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
forsamling , menighed (n.): pummi.
forsamling , samling (n.): aa pummi bu.
forsamling , sammenkomst , møde (n.): pumhnak.
forsamlingshus (n.): i tonnak inn , i pumhnak inn.
forsatsblad (n.): cauk phaw a chunglei i ttial lomi catlap.
forseelse , lovovertrædelse (n.): tthat lon ak , palhna k , sualnak ,
nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret for
lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.
forsegle (v.): cabawm phih/sengh.
forsende , oversende (v.): kuatchin , pekchin.
forside , facade (n.): hmailei. - Eksempel: Forsiden af huset =
Inn hmailei.
forsigtig , klog (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami.
forsigtig , omhyggelig , påpasselig (adj.): ralringmi.
forsigtig , varsom (adj.): aa ralring ngaimi.
forsigtig , varsom (adj.): aa ralringmi.
forsigtighed (n.): ralrinnak peknak. - Eksempel: Gå over vejen
med forsigtighed = Lam kha ralring tein na tan lai.
forsigtighed (n.): ralrinnak rak pek chungmi.
forsigtighed , klogskab (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruah
hmasanak.
forsigtigheds- , sikkerheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnak
ca i tuahmi.
forsikre (v.): biakam tluk fek in bia chim.
forsikre , erklære (v.): phuan , zapi sinah chim.
forsikret (adj.): aamahkhanmi thil a simi.
forsikring (n.): aamah khannak , firpiak sual , thih sual , kangh
sual , tlau sual etc. ca i biakamnak tuahmi.
forsinke (v.): tlaiter , hnu deuh i thawn. - Eksempel:
Vejspærringen forsinkede toget i to timer = Lamkhamnak nih
tlanglawng cu suimilam pahnih a tlaiter, a hn utter.
forsinke , forhale (v.): tthan donh.
forsinkelse (n.): tlaiternak , hnutternak.
forsinkelse , forhaling (n.): tthandonhnak.
forsinket (adj.): a tlai ngaingai cangmi . - Eksempel: et forsinket
svar = a tlai cangmi lehnak, hnupi ah lehmi.
forske , studere , undersøge (v.): cawh , khor cawh bantukin
cawh i thuk chin lengmang ah pil.
forske , undersøge (v.): biatak kha fel tein kawl.
forskel (n.): i dannak , i lawh lonak.
forskel , ulighed (n.): i ruan lonak.
forskellig (adj.): dangdang.
forskellig (adj.): a dangdang a simi.
forskellig , uens , ulig (adj.): an i lo lo.
forskellig , ulig (adj.): bantuk a si lomi , aa lo lomi.
forskellige , diverse (adj.): a phunphun a dangdang.
forskellighed , variation (n.): dannak.
forskertse , forspilde , sætte overstyr (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
forskrift , forordning (n.): nawlbia.
forskrift , regel (n.): cawnpiaknak.
forskrække , skræmme (v.): tthihphaih.
forskrække , skræmme (v.): thih , lauter.
forskønne (v.): dawhter , tamh.
forskønne , udsmykke (v.): 1. tamh, dawhter. - 2. tthatter deuh,
pehsauh, chap.
forskønnelse , udsmykning , prydelse (n.): chapnak.
forslag (n.): cu bantuk kha bantuk in kan tuah lai tiah chimmi.
forslag (n.): ruahnak cheuhnak.
forslagen , snild , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlen
a thiammi.
forslidt , fortærsket , banal (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi.
forslidt , fortærsket , banal (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
forslugen , grådig (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
forslugenhed , frådseri , grådighed (n.): tam tuk in einak.
forsmag (n.): rak tehchungnak.
forsmædelig , skændig , vanærende (adj.): ningzak a simi thil.
forsmædelse , vanære , skændsel (n.): zapi hmai i ningzahnak
hmuhmi.
forsone (v.): daihter , remter , a thin a hungmi va hlemh , va
nawl.
forsone (v.): remter , rem.
forsone (v.): i rem tthan.
forsone , formilde (v.): thindamter.
forsoning (n.): remnak.
forsoning (n.): thindamternak.
forsoning (n.): i rem tthannak.
forsonlig (adj.): thindamte r khawhmi , lu ng a nem i
ngaihthiamnak lungthin a ngeimi.
forspilde , sætte overstyr , forskertse (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
forstad (n.): khuapi leng deuh vak i a ummi sang.
forstads- (adj.): khuapi leng deuhvak i a ummi sang he aa tlaimi.
forstand (n.): khuaruah khawhnak. - Eksempel: Han har mistet
forstanden = A lungthin a tlau cang.
forstand , fornuft , intelligens , intellekt (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
forstand , intelligens (n.): hngalhnak , fimnak.
forstander , supervisor , tilsynsførende , inspektør (n.):
zohkhenhtu , hruihruaitu.
forstander , tilsynshavende , inspektør (n.): zohkhenhtu , haotu
, hruaitu.
forstandighed (n.): fimnak.
forstavelse , præfiks (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,
'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
forstavn (n.): tilawng a hmailei fong.
forstene , forstenes (v.): lung in i can.
forstening , fossil (n.): saram siseh , thing le ram si hna seh , a
thi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah pum a tangmi ,
hlan liopi thil.
forstmand , skovarbejder (n.): tupi zohkhenhtu.
forstokket , stædig (adj.): a lung a hakmi , ai ngaichin duh lomi.
forstokkethed , stædighed (n.): lunghahnak.
forstoppelse (n.): ek fer.
forstrække , forstuve (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvede
sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstuve , forstrække (v.): merh. - Eksempel: Han forstuvede
sin ankel = A fengbeo aa merh.
forstuvning (n.): i merhnak.
forstvæsen , skovbrug (n.): thingkung kong cawnnak.
forstyrre (v.): hnahnawh.
forstyrre (v.): lung retheihter.
forstyrre , forvirre (v.): a ping a pang siter , ru ahnak a ping a
pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.
forstyrrelse (n.): hnahnawhnak.
forstyrrelse (n.): lungretheihnak.
forstyrrelse (n.): ningcang lo. - Eksempel: Jeg har en
maveforstyrrelse (et mavetilfælde) = Ka paw aa ningcang lo.
forstyrrelse , forvirring (n.): a ping a pang sinak.
forstærke (v.): a let hnih in karh tthan.
forstærke (v.): thazang thar in tthawnnak pek , fek chinchin seh
ti in tuah.
forstærke , intensivere (v.): fahter , zualter.
forstærke , øge (v.): a thang chinchin.
forstærkelse , intensivering (n.): a fakmi i canternak.
forstærkning (n.): tthawnternak.
forstødt (n.): a leng i hlonhmi.
forstørre (v.): nganter.
dansk-chin
47
forstørrelse (n.): nganternak.
forstå (v.): hngalhtiam.
forstå , se , indse (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
forståelig , begribelig (adj.): hngalh khawhmi a simi.
forståelig , tydelig (adj.): hngalh khawh a simi , rel khawh a
simi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A kutttial rel
khawn a si ko.
forståelse , opfattelse (n.): hngalhnak.
forsvar , værn (n.): ralhau , him tein vennak.
forsvare (v.): tanh , chimpiak. - Eksempel: Vi forsvarer freden =
Daihnak kan tanh.
forsvare (v.): runven , bia in bawmh.
forsvare , forfægte (v.): thiamcoter , a sual lo tiah thanh.
forsvarer , advokat (n.): sihni.
forsvarlig , berettiget (adj.): thiamcoter khawh a simi.
forsvarlig , rigtig , korrekt (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , a
dikmi.
forsvinde (v.): loh , hmuh khawh ti lo i um. - Eksempel: Hunden
forsvandt fra huset = Kan inn in kau uico a lo.
forsvinde (v.): a lo , a tlau , a pil a lang ti lo.
forsvinden (n.): lohnak , tlaunak.
forsyn (n.): Pathian zohkhenhnak.
forsyning , levering , leverance (n.): pekmi thil.
forsyninger , forråd , proviant (n.): ei awk din awk ti le rawl.
forsæt , overlæg (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
forsætlig , tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi.
forsætlig , tilsigtet , overlagt (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,
tuah hramhrammi.
forsøg , eksperiment (n.): hneksaknak.
forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde hans
liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.
forsøgsvis , prøvende (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fek
ngaingai rih lomi.
forsømme (v.): daithlanh.
forsømmelig (adj.): daithlanhgmi.
forsømmelig , efterladende (adj.): fel lo. - Eksempel: Du har
været forsømmelig med dit arbejde = Na rian ah na fel lo.
forsømmelig , uopmærksom (adj.): chimmi bia a rak ngai lomi.
forsømmelighed (n.): daithlannak , zohkhenh lonak.
forsømmelighed , uopmærksomhed (n.): chimmi bia rak ngaih
lonak , zei i rel lonak.
forsømt , forfalden (adj.): zohkhenh lo ruang i rawk nelnul in a
ummi.
forsørgelse , anskaffelse (n.): pekmi thil , khonmi thil , ti le
rawl.
forsåle (v.): kedan tanglei benh.
fort , fæstning , borg (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fortage sig , gå over (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret gik
over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.
fortale , indledning (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh a
hramthawknak ttialmi biahmaithi.
fortale , indledning (n.): biahmaithi.
fortand (n.): ha , kaohnak ha.
fortegnelse (n.): cahmai. - Eksempel: Indholdsfortegnelse = A
chung i a ummi kong ttialnak cahmai.
fortegnelse , liste (n.): cazin.
fortegnelse , rulle (n.): min cazin.
fortid (n.): a dih cangmi caan. - Eksempel: Vi kan ikke ændre
fortiden = A dih cangmi can cu kan thleng kho lo.
fortjene (v.): hmuh awkah aa tlak. - Eksempel: Godt arbejde
fortjener god betaling = Rian tha cu lahkhah tha hmuh awk aa
tlak.
fortjene (v.): hmuh awk i tlak. - Eksempel: Han fortjener den
pris, han vandt = Mintthatnak laksawng a hmuhmi cu a hmuh
awkah aa tlak hrim.
fortjeneste , indtægt (n.): rianttuan man hmuhmi.
fortjeneste , profit (n.): amiak.
fortjenstfuld (adj.): laksawng hmuh awk i aa tlakmi tuahnak /
thil.
fortjenstfuldhed , fortjeneste (n.): tthatnak. - Eksempel: Hans
48
arbejde har nogen fortjenstfuldhed = A rian cu tthatnak a ng ei
ve.
fortjent , med rette (adv.): a hmuh awk hnga a si bantuk in.
fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , fortsat , vedvarende
(adj.): aa peh thluahmahmi.
fortolke , forklare , udlægge , tolke (v.): holh leh , a sullam leh.
fortolker , tolk (n.): holhlettu , sullam chimtu.
fortolkning , tolkning , udlægning , forklaring (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
fortov (n.): khuapi chung mawttawka lam kam i minung ke
kalnak lam.
fortov , gangsti (n.): ke kalnak lam.
fortrinsberettiget (adj.): duh deuhmi a simi.
fortrinsvis , helst (adv.): duh deuhmi i thim in.
fortrolig (n.): zumhmi , biathli chimhmipa.
fortrolig , betroet (adj.): biathli a simi.
fortrolig , intim (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
fortrolighed , tillid (n.): fek tein zumhnak , bochannak.
fortrop , avantgarde (n.): hmaisuang ralkap.
fortryde , beklage (v.): ngaichih.
fortrylle , bedåre , besnære , fængsle (v.): hren , sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
fortryllet , tryllebundet (n.): camhnak biatlaih hna bantukin
tlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =
A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.
fortræd , skade (n.): tuksa hma.
fortræd , skade (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi.
fortrædelig , gnaven , sur , surmulende , vranten (adj.): a
ungmi.
fortræffelig , udmærket (adj.): a ttha ngaingaimi.
fortrænge (v.): umnak rolh.
fortrænge , fordrive (v.): chuh , ngeih loin umter , thil ngeitu
sinak chun.
fortsat , vedvarende , fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt
(adj.): aa peh thluahmahmi.
fortsætte (v.): tuan peng.
fortsætte , blive ved (v.): peh , ngol lo.
fortsættelse (n.): thil pakhatkhat a ummi a hun zultu thil khi.
fortsættelse , forbliven , varighed , vedvaren (n.):
thluahmahnak.
fortvivle (v.): ruahchannak ngeih lo.
fortvivlelse (n.): hnabei donghnak.
fortvivlelse , desperation (n.): hnabei do nghnak , zei chim awk
hngalh ti lo.
fortvivlet , desperat (adj.): hnabei dongh hnu i zei paoh zong
chuak ko cang seh ti lungput.
fortynde (v.): filh , a tak a simi kha filter.
fortynde (v.): panter deuh , tlawmter deuh.
fortynding , udtynding (n.): filhnak.
fortælle , berrette (v.): chim , konglam chim.
fortælle , opregne , berette (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a
hun chimrel hna.
fortæller (n.): chimtu , konglam chimtu.
fortælling , historie (n.): tuanbia , kong.
fortære , konsumere , forbruge (v.): hman dih , ei dih , din dih ,
hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
fortæring , forbrug (n.): hman awk , ei awk , thil.
fortærsket , banal , forslidt (adj.): hman tuk cang i zei i rel set
ti lomi.
fortærsket , banal , forslidt (adj.): zeihmanh a si ti lomi
sawsawh a si cangmi.
fortætning , kondensering (n.): hnenghnak.
fortætte (v.): hnengh , a tampi kha tlawmte i ser.
fortætte (v.): ti i can. - Eksempel: Damp fortættes til vand =
Tikhu cu ti ah a cang.
fortættet , kondenseret (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
fortøje , lægge for anker (v.): tikam i hri i hren.
dansk-chin
fortøjning (n.): lawng hrennak hri.
forudanelse , forvarsel , varsel (n.): a hlankan in ralrinnak rak
pek chungmi.
forudanelse , varsel (n.): vanchiatnak ding rak chimchung.
forudbestemme (v.): khaukhih.
forudbestemme (v.): a hlankan in rak khiah cia.
forudbestemmelse , prædestination (n.): khaukhihnak.
forudbetale (v.): a man rak pek chung.
forudbetalt (adj.): a man rak pek cia chungmi.
foruden (prep.): hleiah. - Eksempel: Jeg har tre hatte foruden
denne = Hi luchin hleiah hin a dang pathum ka ngei rih.
forudfattet mening (n.): a ngaingai hngalh hlan ruahnak rak
ngeih chungnak.
forudgående , foregående (adj.): hmailei i vu n i zuhchu n awk a
si dingmi thil.
forudindtaget (adj.): ruahnak a rak ngei cia chungmi.
forudsat (conj.): cuticun va si sehlaw.
forudsat at , på betingelse af at (conj.): cuti a si ahcun cuti cun
a si lai.
forudse (v.): rak hmuhchung.
forudseenhed , fremsyn (n.): rak ruachungnzk.
forudsige (v.): chimchung.
forudsigelse (n.): rak chimchungnak.
forudsigelse (n.): chimchungnak.
forudsætning (n.): thil dang tuah hl an i tuah hmasat awk a
herhmi.
forudsætning (n.): a hlankan i rak ruahnak.
forudsætning (n.): va si seh law ti ruahnak.
forudsætte (v.): a si hlan i rak ruah.
forudviden (n.): rak hngalh chungnak.
forudviden (n.): a hlan in rak hngalh chungnak.
forulempe , genere (v.): tuaitam.
forulempelse , overlast (n.): tuaitamnak.
forunderlig , vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil tuahmi hi
khuaruahhar an si ko.
forundres , forbavses (v.): khuaruahhar. - Eksempel: Han
forundres over togets fart = Tlanglawng a ranning kha a
khuaruah a har.
forundring (n.): khuaruahharmi thil.
forundring , undren (n.): lung chung i khuaruahhar in um khi. Eksempel: Barnet så på juletræet med forundring = Ngakchia
nih Khrismas thingkung kha a zoh tikah khuaruahhar in a um.
forurene (v.): thurhhnawmh.
forurene , besmitte (v.): thurhnawmhter.
forurening (n.): thurhhnawmhnak.
forurening , besmittelse (n.): thurhnawmhternak.
foruroligende (adj.): thinlautertu a simi thil.
forvandle (v.): pum le mui i thlen. - Eksempel: Haletudser
forvandles til frøer = Buluk cu sawngpate ah an i thleng.
forvandle (v.): muihmai i thlen.
forvandle , lave om (v.): lung i thlen.
forvandle , omdanne (v.): thlen , i thlen.
forvandling (n.): i thlennak.
forvandling , metamorfose (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Buluk
kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si.
forvandling , omdannelse (n.): lungthlennak.
forvanske , fordreje (v.): mi chimmi bia asiloah mi tialmi bia ,
mah duhning in rak ku aih i rak chim than , a hmaan d euh loning i
rak kuaih.
forvaring , varetægt (n.): him tein chiahnak.
forvaring , varetægt , opsyn (n.): zohkhenhnak.
forvarsel , varsel , forudanelse (n.): a hlankan in ralrinnak rak
pek chungmi.
forveksle (v.): lungtuaiter , mi dang i rel. - Eksempel: Han
forvekslede mig med min broder = Ka nau ah a ka rel.
forvente , vente (v.): thil a si lai ti i ruah.
forventning (n.): thil a si lai ti i ruahnak.
forviklinger , indviklethed (n.): hnok cikcek in um.
forvirre (v.): lung-ar , khuaruahhar in um.
forvirre (v.): lungtuai , at ruah awk hngal lo i um.
forvirre , forstyrre (v.): a ping a pang siter , ru ahnak a ping a
pang i canter. - Eksempel: Han er mentalt forstyrret = A hrut.
forvirret , broget (adj.): i cawh nelnul i a ummi.
forvirring (n.): lung-arnak , khuaruahhar in umnak.
forvirring (n.): lungtuainak.
forvirring , forlegenhed (n.): ningzahnak , hmaichiatnak.
forvirring , forstyrrelse (n.): a ping a pang sinak.
forvirring , turbulens (n.): hnahnawhnak , i tua inak ,
cawlcanghnak.
forvise (v.): thawl , dawi.
forvise , udvise , deportere (v.): ram dang i thawl.
forvisning , udvisning , deportation (n.): ram dang i thawlnak.
forvisse sig om (v.): a si taktak maw si taktak lo ti kha fiang tein
zoh. - Eksempel: Forvisse sig om, at døren er låst = Innka aah
hrenh taktak le taktak lo va zoh tuah.
forvride (v.): a pong. - Eksempel: Forvredet kraveben =
Uikuang ruh a pongmi.
forvridning (n.): ponghnak.
forvridning (n.): fak piin merh.
forvridning , forvrængning , fordrejelse (n.): hrawhnak ,
merhnak.
forvrængning , fordrejelse , forvridning (n.): hrawhnak ,
merhnak.
forværre (v.): that loter deuh , fahter chin.
forværres , forringes (v.): hrawh , chiatter.
forværring , forringelse (n.): rawhnak , chiatnak.
forynge (v.): noter tthan.
forædling , raffinering (n.): thianternak.
forælder (n.): hringtu nu/pa.
forældes (v.): thathnemnak dih. - Eksempel: Checken forældes
seks månedeer fra udstelsesdatoen = Check cu thoh ni in thla ruk
chung i hman lo ahcun a thathnemnak kha a dih.
forældet (adj.): hman ti lomi , caan nih kal tak cangmi , a hlun
cangmi.
forældet (adj.): tu chan he a tlak ti lomi.
forældre- (adj.): nu le pa he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Forældremyndighed = Nu le pa nawlngeinak.
forældreløs (n.): ngakttah.
forære , skænke , give (v.): pek. - Eksempel: De gav læreren
blomster = An saya kha pangpar an pek.
forøde , formøble (v.): pakpalawng i hman , sawksam.
forøge (v.): tthanter , karhter , nganter.
forøge , øge , vokse , tiltage (v.): tamter , karhter.
forøgelse , tilvækst (n.): karhnak , lahkhah karhnak.
forøgelse , vækst , stigning (n.): tam ceuh , karhnak.
forøve , begå (v.): sualnak tuah.
forår (n.): khuasik aa lawh i thal a hung chuahka.
forår (n.): tthal chuahka caan.
fosfat (n.): non phun khat ; a tlai ca i a tthami.
fosfor (n.): amah tein a ceumi thil.
fosforescerende (adj.): kang loin a ceumi.
fossil , forstening (n.): saram siseh , thing le ram si hna seh , a
thi i an pum neh lung i a tangmi , asiloah , anmah pum a tangmi ,
hlan liopi thil.
foster (n.): nu paw chung i nau minung a tling rih lomi.
foster , embryo (n.): hrin hlan fate. - Eksempel: En kylling
inden i et æg er et foster = Arti chung arfate cu embryo a si.
fotograf (n.): hmanthlatu.
fotografere (v.): hmanthlak. - Eksempel: Han fotograferede
bygningen = Inn kha hman a thlak.
fotografi (n.): hmanthlak.
fotografiapparat , camera , kamera (n.): hmanthlaknak seh.
fotografisk (adj.): hmanthlak he aa pehtlaimi thil.
fotælling (n.): konglam chimnak.
foyer , forhal (n.): innchung vung luhnak khan , mileng khan.
fra (prep.): in. - Eksempel: Jeg kom tilbage fra skole =
Sianginn in ka ra.
fradrag , subtraktion (n.): zuhnak.
fradrage , trække fra (v.): zuh.
frafald , rømning , desertion (n.): zamnak.
dansk-chin
49
frafalde , opgive (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti i
ruahpiak.
frafalden , overløber , renegat (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,
mi rawiphiar hmangmi.
fragment , brudstykke , stump (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
fragtbrev (n.): thilri kuatnak cazin.
fragtmand , vognmand (n.): phortu.
frakoble , adskille (v.): pehtlaihnak chah.
fransk (adj.): French mi thilri.
fransk (adj.): French m thilri.
frasige sig , opgive , give afkald på (v.): hlawt.
frastødende , modbydelig (adj.): mi nor a simi.
fratage , berøve (v.): lakpiak , chuh.
fratræde , træde tilbage , gå af (v.): ngol , phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
fratrædende , afgående (adj.): aa phuakmi , a chuakmi.
fravær (n.): um lo. - Eksempel: Hans fravær fra skole skyldtes
sygdom. = Sianginn a kai lo cu zawt ruangah a si. .
fraværende (adj.): um lo. - Eksempel: Han er fraværende fra
skole. = Sianginn a kai lo..
fred (n.): remnak.
fred , ro (n.): daihnak.
fredag (n.): cawn ni nga ni.
fredelig (v.): hawi he i rem khawh.
fredelig (adj.): daihnak a duhmi.
fredelig , fredsommelig (adj.): a dai khomi , aa si lengmangmi a
si lomi.
fredelig , rolig , fredfyldt (adj.): a daimi.
fredelig , rolig , stille (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
fredfyldt , fredelig , rolig (adj.): a daimi.
fredfyldt , rolig (adj.): thadam tein i dinh.
fredløs , lovløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
fredsmægler , fredsstifter (n.): daihnak tuahtu.
fredsommelig , stille (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: En
stille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.
fredsstifter (n.): daihtertu.
fregat (n.): hlanlio i an rak hmanmi raltuknak tilawng.
fregne (n.): hmai i phihlik ek a um mi.
frekvens , hyppighed (n.): atu le atu kal lengmangnak.
frelse (n.): khamhnak.
Frelsens Hær (n.): Khrihfabu pakhat, England ram ah 1865 kum
i thawkmi.
frelser (n.): khamhtu.
Frelseren (n.): Jesuh Khrih.
frem , fremad (adv.): hmailei ah.
frem og tilbage (adv.): hilei khilei , a kenkiplo ah.
fremad (adv.): hmailei i kal. - Eksempel: Soldaterne
marcherede fremad = Ralkap cu hmailei ah an kal.
frembringe , avle (v.): hrin , tefa thlah.
frembringe , skabe (v.): ser , umter.
frembringe , udvikle (v.): chuahter.
frembringelse (n.): tha chuahternak.
frembringelse , skabelse , kreation (n.): sernak.
fremføre (v.): chim , ttial. - Eksempel: Fremfør din mening
skriftligt = Na ruahnak kha ca in ttial.
fremføre (v.): pek , chim. - Eksempel: Han fremførte sin tak =
Aa lawmhnak kha a chim.
fremgang (n.): hmailei i kalnak.
fremgang , fremskridt (n.): hunchonak , tthanchonak.
fremgang , velstand , held , lykke (n.): hlawhtlinnak , rumnak.
fremgangsmåde , procedure (n.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in tuahning.
fremgangsmåde , proces (n.): hmailei i kal lengmangnak.
fremhersken , overvægt (n.): tthawn deuhnak , tam deuhnak.
fremherskende (adj.): a tam deuh , a tthawng deuh , a ngan deuh
a simi.
fremherskende , overvejende , dominerende (adj.): a tthawng
deuhmi , a tam deuhmi.
fremhæve (v.): langhter.
50
fremkalde , bevirke (v.): umter. - Eksempel: Han ønskede ikke
at fremkalde besvær = Harnak umter, chuahter a duh lo.
fremkalde , medføre , bevirke (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
fremkalde , udvirke ,bevirke (v.): tuah , umter , chuahter. Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampi
a chuahter.
fremkomst (n.): rat. - Eksempel: Siden jetflyenes fremkomst går
rejser hurtigere. = Jet vanlawng rat (hung chuah) hnu cun,
khualtlawn rian a rang deuh..
fremleje (v.): thil hlangtu pa nih hei hlanh chin.
fremleje (n.): hlanhchin.
fremlægge , fremvise , tage frem (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremlæggelse (n.): a hme deuhmi si langhternak.
fremmed (n.): ramdangmi , khual.
fremmed (adj.): hngalh lomi , hmuh lomi. - Eksempel: Han kom
til et fremmed land = A hngalh bal lomi ram ah a kal.
fremmed (adj.): lileng in um. - Eksempel: Han følte sig
fremmed i byen = Khuapi chungah lileng in a um.
fremmed (n.): khual.
fremmed , udenforstående (n.): a lenglei mi.
fremmed , udenlandsk (adj.): ramdang , mah ram a si lomi.
fremmed , udlænding (n.): ramdang mi.
fremmedartet , eksotisk (adj.): 1. ramdang in a ra lutmi thil. - 2.
aa dawh ngaingaimi.
fremmelig (adj.): nutling/patling si tuanh tuk , a tuan tukmi.
fremmest , først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh
, rian ah siseh , caan ah siseh.
fremragende , overlegen (adj.): a sang bikmi , a ttha bikmi.
fremsige , deklamere , recitere (v.): zoh io chim.
fremskridt , fremgang (n.): hunchonak , tthanchonak.
fremskynde (v.): hnawh , kehlan i hnawh.
fremspring (n.): fonnak.
fremstille (v.): chim. - Eksempel: Han fremstillede historien
som sand, men den var ikke sand = A kong cu a hmaan tiah a
chim, sihmanhsehlaw a hmaan lo.
fremstille , lave (v.): ser.
fremstille , spille , personificere (v.): mi nawl cawn , si lomi ka
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si, a
ti.
fremstilling , udstilling (n.): zapi sin i langhtern ak ,
hmuhsaknak , sullam chimnak.
fremstormen (n.): hmailei i a kal lulhmalhmi.
fremstående , udstående (adj.): a parmi , a pohmi , a pawngmi.
fremsyn , forudseenhed (n.): rak ruachungnzk.
fremsynet , vidtskuende (adj.): hlapi rak hmuh khaw , hmailei
ca khua rak khan khawh.
fremtid (n.): hmailei caan.
fremtidig (adj.): hmailei i a si dingmi thil sinak.
fremtrædende (adj.): minthangmi , mi zapi hngalhmi , hawi hlei
in thil a ti khomi.
fremtrædende , klar , tydelig , iøjenfaldende (adj.): a langmi ,
fawi tein hmuh khawhmi.
fremtrædende , prominent (adj.): minthangmi , a langmi.
fremtvinge , gennemtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca i
hnek , thazang in hnek , upadi kha hman ding vun siter.
fremtvingelse , gennemtvingelse , håndhævelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
fremvise (v.): zar , langhter.
fremvise , tage frem , fremlægge (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
fremvise , udsætte for (v.): langhter , phuan , pho.
fri (adj.): luat.
fri (adj.): kham lo , donh lo.
fri , bejle (v.): ngaknu nupi tthit awk ca i helh.
fridag , ferie (n.): zungkhar ni , akhonh.
frier , bejler (n.): nupi ca i ngaknu a helhtu.
frieri (n.): tlangval nih ngaknu i thi u sih tiah a sawm khi.
dansk-chin
frieri (n.): nupi ca i helhnak.
frieri , bejlen (n.): ngaknu tlangval i helhnak.
frigive , løslade (v.): thlah.
frigiven (n.): sal in luattermipa.
frigøre , emancipere (v.): luatter.
frigøre , løse (v.): thlah , hri phoih.
frihed (n.): luatnak.
frihed , spillerum (n.): aa tetmi upadi in luat , ttemttawn tuk
lonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dette
arbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.
frikvarter , pause , fritime (n.): dinh caan.
frimodig , dristig (adj.): lungchung ummi paoh a chimmi.
frimodig , dristig (adj.): ralttha.
frimærke (n.): milu benh.
frisindet , tolerant (adj.): lungkau a ngeimi.
frisk (adj.): a tharhlammi.
frisk (adj.): rili ti a si lomi. - Eksempel: Frisk vand = Tiva ti.
frisk (adj.): piangpai tein a ummi. - Eksempel: Du er frisk her til
morgen = Mithaizing cu na piang ngai.
frisk , livlig , rask (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
frist , udsættelse , henstand , respit (n.): dinhnak.
friste (v.): lem. - Eksempel: Synet af mad fristede ham til at
stjæle = Rawl a hmuhnak nih khan fir dingin a lem.
friste (v.): tukforh. - Eksempel: Slangen fristede Eva = Rul nih
Evi kha a tukforh.
fristelse (n.): lemnak.
fristelse (n.): tukforhnak.
fristende , forførende (adj.): thil ttha lo tuah awk i mi lemtu a
simi.
frister (n.): tukforhtu.
fritage (v.): luatter. - Eksempel: Skolen fritager syge elever fra
eksamen = Sianginn nih a zawmi siangngakchia cu campipuai
tuah an luatter hna.
fritagelse (n.): luatternak , olhnak.
fritid (n.): caan lawng.
fritidsinteresse , hobby (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rian
va tuahmi.
fritime , frikvarter , pause (n.): dinh caan.
fritænker (n.): mah duhning paoh i biaknak lei i khua a ruatmi.
frivillig (adj.): mah duh tein tuahmi.
frivillig (n.): mahte in ka tuah lai tiah aa thawh i a tuahmi.
frivilligt (adv.): lunglawm tein , amah duhnak tein.
frodig (adj.): a tammi , a hringmi. - Eksempel: Der gror frodigt
græs langs flodbredderne = Tiva kamah ram hring detdut in an
um.
frodig , frugtbar (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Han
er en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.
frokost (n.): chuncaw.
from (adj.): biaknak lei i a felmi.
from (adj.): voi tampi thla a cam tawnmi.
from , gudfrygtig (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi , a ziaza
a tthami.
fromhed , hellighed (n.): thiannak.
fromhed , pietet (n.): tthatnak , mittha sinak.
fromt bedrag (n.): biaknak lie i khuh riangmang i lihchimnak
tuah.
frossen (adj.): a kik tuk i ti a khalmi , a kik ngaingaimi.
frost , rim (n.): tikhal , hawhra.
frottersvamp (n.): umpawng.
frue , dame (n.): nu pakhat.
frugt (n.): thingthei.
frugtbar (adj.): vawlei a tthami.
frugtbar (adj.): theitlai tampi a ngeimi.
frugtbar , frodig (adj.): tampi chuahtu a simi. - Eksempel: Han
er en frodig skribent = Amah cu ca tampi a ttialmi a si.
frugtbarhed (n.): vawlei tthatnak , fa tampi ngei kho sinak.
frugtesløs , unyttig , forgæves (adj.): a hlawhtling lomi a
tthahnem lomi.
frugtesløs , unyttig , virkningsløs (adj.): thil zeihmanh a
chuahter kho lomi.
frugthave , frugtplantage (n.): thingkung cinnak dum.
fryd , glæde (n.): lunglawmhnak.
fryde , glæde (v.): lunglawmhter.
fryde sig , glæde sig (v.): lunglawmh.
fryde sig , godte sig , hovere (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
frygt (n.): ttihnak.
frygt , skræk (n.): launak , thinphannak.
frygte (v.): ttih , thinphan.
frygtelig (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
frygtelig (adj.): ttihnung , tuksapur.
frygtelig , forfærdelig (adj.): ttih a nungmi.
frygtelig , grusom , ubarmhjertig (adj.): mipuar mi , mi dang
cung i zaangfahnak a ngei lomi.
frygtindgydende (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
frygtindgydende , vældig (adj.): ttih awk a simi.
frygtløs , uforfærdet (adj.): ttihnak a ngei lomi.
frygtløs , uforfærdet (adj.): ttih ngei lo , ralttha ngai.
frygtløshed , uforfærdethed (n.): raltthatnak.
frygtsom (adj.): a ral a chiami.
frygtsom , forknyt , forsagt , spagfærdig (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
frygtsomhed (n.): ralchiatnak.
frygtsomhed , spagfærdighed (n.): ningzahnak , mi hmai khan
lonak , mah le mah i zumh lohnak.
fryse (v.): khal. - Eksempel: Vand fryser = Ti a khal.
fryse (v.): khuasik ngaiin um. - Eksempel: Jeg fryser = Ka khua
a sik tuk.
frø (n.): utlak.
frø , sæd (n.): thlaici , ci.
frøhandler (n.): thlaici tuhtu.
frøkapsel (n.): lapar thei.
frøken , frue (n.): nu chawnhnak i hmanmi bia , bia dawh ngai ,
bawinu , tinak a si.
frøplante (n.): thlaici a keuh ka.
fråde , skum (n.): ti buanbara.
fråde , skum (n.): buanbara.
fråde , skumme (v.): buanbare i can.
frådser , slughals , grovæder (n.): mi pawkau.
frådseri , grådighed , forslugenhed (n.): tam tuk in einak.
fugl (n.): vate.
fuglekender , ornitolog (n.): vate kong a hngal ngaimi.
fugleskræmsel (n.): ritttih.
fugt (n.): thlitu lak i a ummi ti.
fugte , blive fugtig (v.): hnawter.
fugte , gøre våd (v.): cinter.
fugtig (adj.): cin. - Eksempel: Fugtige klæder = Thil cin.
fugtig (adj.): a sa i a cin zong a cin fawnmi. - Eksempel: Luften
er fugtig nær havet = Rili pawngah thli cu a sa i a cin zong a cin.
fugtig (adj.): a cinmi , a hnawngmi , a ro lomi.
fugtig , vand- , våd (adj.): a cinmi , ti a khatmi.
fugtighed (n.): thli chungah ti a ummi.
fukssvans , håndsav (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
fuld (adj.): a khat. - Eksempel: Glasset er fuldt af vand = Hrai
cu ti a khat.
fuld (adj.): thlapa lai. - Eksempel: Månen er fuld i aften =
Tuzan cu thlapa a lai.
fuld (adj.): kheng. - Eksempel: Vi ventede en fuld time =
Suimilam pakhat kheng kan hngan.
fuld , beruset (adj.): zu a rimi.
fuldendt , komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen (adj.): a
tling , a dihlak.
fuldføre (v.): tlinter , tuah khawh , lim.
fuldføre , udføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt = Na
rian kha tuah.
fuldførelse , udførelse (n.): tuahnak.
fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig , hel (adj.): a
tling , a dihlak.
fuldkommen , fuldstændig (adj.): a dihumnak in a simi a si
cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cu
a rawk dih cikcek.
fuldkommen , komplet , lodret (adj.): a ttha hringhran. -
dansk-chin
51
Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
fuldkommenhed (n.): tthat tlinnak.
fuldmagt (n.): nawlngeihnak.
fuldmagt (n.): tuah khawhnak nawl.
fuldmagt , mandat (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
fuldmægtig (n.): tuahpiaktu.
fuldmægtig , befuldmægtiget (n.): aiawhtu.
fuldmægtig , repræsentant , deputeret (n.): airawltu.
fuldskab (n.): zuritnak.
fuldskab , beruselse (n.): ritnak.
fuldstændig , aldeles (adv.): a dihlak tein.
fuldstændig , fuldkommen (adj.): a dihumnak in a simi a si
cikcekmi. - Eksempel: Huset ligger i fuldkommen ruin = Inn cu
a rawk dih cikcek.
fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt , komplet (adj.): a
tling , a dihlak.
fuldstændig , komplet , hel (adj.): a dihlak in , a ningpi.
fuldstændig , total , komplet (adj.): a dihlak fonhmi.
fuldstændigt (adv.): ttha hringhran in , tthatling in.
fuldstændigt , ganske , helt , fuldt (adv.): tling tein , khat cicek
tein.
fuldt , fuldstændigt , ganske , helt (adv.): tling tein , khat cicek
tein.
fuldtallig (adj.): tling cikcek in.
fumle , famle (v.): dah. - Eksempel: Han famlede i mørket efter
lygten = Mui padap ah dahmei kha a dah.
fundament (n.): hram , hrampi.
fundament (n.): hram. - Eksempel: Husets fundament = Inn
hram.
fundament , grundlag (n.): a hrampi.
fundamental , grundlæggende (adj.): a hrampi a simi thil.
fundere , gruble , grunde , spekulere (v.): ruah , khuaruah.
fungere (v.): rianttuan hnga dingmi tuan. - Eksempel: Min pen
fungerer ikke godt = Ka cafung ttha tein a um lo.
fungere , virke (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen fungerer
meget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.
funkle , ginstre (v.): a ci a choi cukman.
funkle , glitre , glimre , stråle (v.): tleu , cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
funkle , skinne , glinse (v.): tleu.
funklen , tindren (n.): ceunak , cernak , cetnak.
funklende , gnistrende (adj.): a tleu durhmarhmi.
funktion (n.): ttuan hnga ding a simi rian.
funktionær (n.): bawi.
funktionær , ansat , arbejder (n.): rianttuan fialmi , rianttuantu.
fup , forfalskning , svindel (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
fup , humbug (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. - Eksempel:
Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngain gai a si
lo, a deu men a si.
fure , plovfure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
fure , rende (n.): meithal kua chung tial , khuarmi.
fyld (n.): a chung i rawnmi thil hna , ar an thah i tamhnak ca i a
chung i an tawnmi thil hna.
fylde (v.): rawn. - Eksempel: Fyld spanden med vand = Baltin
kha ti rawn.
fylde (v.): pum nawn lillial in ser.
fylde , mæthed (n.): tlinnak.
fylde , pakke (v.): a khat in sanh , a khan in khah. - Eksempel:
Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu a
khah in an khat.
fyldig , trind , buttet (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
fyndig (adj.): tawite ttung i a ka a kheng ttungmi bia.
fyndig , eftertrykkelig (adj.): fak khun in chimmi , tuahmi ,
uarmi.
fyndig , kortfattet , koncis (adj.): fiangte ttung tawi tein.
fyndord , epigram (n.): biatawi tein tling ngaiin chimmi bia. Eksempel: Tale er sølv, men tavshed er guld = Bia chim hi ngun
a si, dai tein um hi sui a si.
fyr , fyrretræ (n.): farthing.
52
fyr , kammerat (n.): pa hawikom.
fyrbøder (n.): meiphu meitiktu.
fyre , afskedige (v.): rian phuah. - Eksempel: Han blev fyret = A
rian in an phuah.
fyrig (adj.): mei bantuk.
fyrre , fyrretyve (n.): sawmli.
fyrrekogle (n.): farthei.
fyrretyvende (num.): sawm linak.
fyrrum (n.): tilawng chung i meiphu le ti tlawhternak umnak.
fyrste (n.): a bawi bik , a thiam bik , a tthawng bik.
fyrsvamp , tønder (n.): khulrang tein a kang khomi , meirawl ,
tekbu (leng si loin).
fyrtøj (n.): tek bawm.
fyrtårn (n.): tilawng ca i mei vannak inn.
fyrværkeri (n.): phagphang le a ceumi a phun phun puah i
ceuter.
fyrværkeri (n.): mei tuah thiamnak.
fysik (n.): cawlcanghnak , thil le thazang (linhnak , elektrik dah ,
seh umtuning , ceunak) kong fimnak cawnnak.
fysik (n.): takpum. - Eksempel: Han er en mand af stærk fysik =
Takpum a tthawngmi pa a si.
fysiker (n.): vawlei cung thil umtuning a hngalmi.
fysiologi (n.): thil an umtuning , an chunglei umtuning le
rianttuanning cawnnak. - Eksempel: Menneskets fysiologi =
Minung pum umtuning kong cawnnak.
fysisk (adj.): takpum. - Eksempel: Fysisk styrke = Takpum
thazang.
fysisk (adv.): takpum lei in. - Eksempel: Han er fysisk stærk =
Takpum lei in a tthawng.
fæ , idiot (n.): mihrut.
fædreland (n.): chuahkehnak ram.
fædrene , faderlig , fader- (adj.): pa lei. - Eksempel: Han er
min bedstefar på fædrene side = Amah hi palei kamah ka pu a si.
fælde (v.): hau. - Eksempel: Han vil fælde træet = Thingkung
kha a hau lai.
fælde (n.): rap , marthang.
fælde , faldgrube (n.): tlak saram tlaknak ding ca i cawhmi khor
, tlaknak khor paohpaoh.
fælde , slå ned (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slået
ned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.
fælles (adj.): hrawmmi thil. - Eksempel: Huset var de tre
brødres fælles ejendom = Inn cu an unau rual pathum an i
hrawmmi a si.
fælles , kollektiv , samlet (adj.): bu in tuah , a bu in tuan.
fælles , samlet (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fælles
indsats = Lungrual tein tuahmi rian.
fælles , samlet , forenet (adj.): kalper , pom.
fællesskab (n.): i hrawm in tuannak.
fællesskab , kammeratskab (n.): hawikomhnak.
fællesskab , samfund (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat.
fællessprog , lingua franca (n.): tlangholh.
fængsel (n.): thonginn.
fængsel (n.): thongtla.
fængsle (v.): thong i thlak.
fængsle , betage (v.): lungthin tlaih , sal tlaih i tlaih.
fængsle , fortrylle , bedåre , besnære (v.): hren , sal bantukin
hren. - Eksempel: Hendes charme bedårede ham = A iang nih
hri hren in a hren.
fængsling (n.): thong thlaknak.
fænomen (n.): thil a hung langmi hmuh khawh tongh khawh a
simi.
fænomenal (adj.): lenglang sawhsawh a simi.
fænomenal , forbløffende (adj.): a ngan ngaingaimi thil , a ttha
ngaingaimi thil.
færdig (adj.): tuah dih.
færdighed , dygtighed (n.): zungthiamnak.
færdighed , dygtighed , kyndighed (n.): thiamnak.
færge (n.): tiva khattelei kam in khattelei kam ah thil thiarnak in
an hmanmi lawng.
færge , overføre (v.): tilawng in siseh mawttawka in siseh
vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
dansk-chin
fæste , sætte på , fæstne (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
fæstne (v.): tem chih , pakhat le pakhat lungthin in i naih , i
dawt.
fæstne , fæste , sætte på (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
fæstne , hæfte (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirerne
sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
fæstne , hæfte (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomst
på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
fæstning (n.): a himnak hmun , mi phak khawh lonak hmun. Eksempel: Banditterne skjulte sig i deres bjergfæstning = Mifir
pawl cu tlang i an i thuhnak hmun, an ca i hmun h im a si i mi
phak khawh set lonak a simi ah an i thup.
fæstning (n.): ralhruang.
fæstning (n.): umnak hmun a fek i a himmi.
fæstning , borg , fort (n.): ralhruang ngeimi hmun.
fæstningsgrav , voldgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak ti.
fæstningsværk , befæstning (n.): kulhnak , ralhau in kulhnak.
fætter , kusine (n.): nule unau fale si hn a seh , pale unau fale si
hna seh , an dihlak in cousin an si.
føde , foder , næring (n.): rawl , satil arva ca rawl.
føde , mad (n.): rawl.
føde- , hjem- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: Chin
State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.
føderation , forbund (n.): i fonhnak.
fødevarer (n.): rawlfang , ei awk.
fødsel (n.): chuah , hrinnak.
fødselsdag (n.): chuahni , hrinni.
føjelig , medgørlig , villig (adj.): uk khawh le sersiam khawh a
simi.
føl (n.): rangfa , laafa.
føle (sig) (v.): takpum in hngalh. - Eksempel: Han føler sig
lykkelig, fordi han består eksamen = Camipuai a awn caah a
lung aa lawm.
føle , fornemme (v.): hngalh. - Eksempel: Mor fornemmede, at
Far var træt = Ka nu nih ka pa a tha a ba ti kha a hngalh.
føle , mærke (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha a
hngalh.
føle , synes (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Han synes, du burde
gå = Na kal awk a si tiah a ruah.
følelig , håndgribelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
følelse (n.): lungduhnak.
følelse (n.): lungchung ummi thil. - Eksempel: Hun så hendes
diamantørenring og havde en følelse af jalousi = A diamond
hnatonh kha a hmuh i a lungchung a h hngarnak a ngei.
følelse (n.): tonghnak in hngalh khawhnak. - Eksempel: Siden
sin kvæstelse har han ingen følelse i armen = An hliamkhuai hnu
in a ban nih zeihmanh a hngal kho lo.
følelse (n.): takpum in hngalhnak. - Eksempel: Han mistede al
følelse i sit ben = A ke kha a hit i zehmanh a hngal ti lo.
følelse (n.): ruahnak lungthin , ngaihnak , lunglennak , duhnak.
følelsesløs (adj.): hngalhnak a ngei lomi , a hngal kho lomi.
følelsesløs (adj.): hit , tak nih zeihmanh theih lo.
følelsesløs (adj.): mah hngal loin um.
følelsesløshed (n.): hngalh lonak.
følelsesmenneske (n.): mi lunghno phun.
følge (v.): zulh.
følge (n.): mitthi lalang. - Eksempel: Kongen rejste med et følge
på tolv = Siangpahrang cu mitthi lalang hleihnih he khual a
tlawng.
følge (n.): hnu zultu bu , aa tlai duahmah in.
følge , komme efter (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =
Pahnih nih pakhat kha a zulh.
følge , konsekvens (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulh
in an hung chuakmi.
følge , ledsagere (n.): mithi lalang.
følge med (v.): zulh , kal tti , kalpi.
følgelig (n.): a hnu zulh in.
følgende (adj.): aa chang lengmangmi.
følgende (adj.): a hun zultu , hnu deuh ah a hung ummi.
følgende , på hinanden følgende , sammenhængende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
følgesvend , ledsager (n.): zultu.
følsom (adj.): khulrang tein thil a hngal khomi.
følsom , modtagelig (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi ,
hngalhnak a ngeimi.
følsom , sårbar (adj.): hmin fawi , tei fawi , tuaitam fawi. Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunh
khawh zau, cumpi a khan lo.
følsomhed (n.): pum in hngalh khawhnak.
følsomhed (n.): thil hngalh khawh zaunak.
før , foran (adv.): hmai ah.
før , tidligere (adv.): hlan deuh ah cun , hlan deuh in.
føre , lede (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =
Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
føre , lede (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder varmen
gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah an
luanter.
føre , lede (v.): lam hmuhsak , lam hruai.
føre , vise vej , lede (v.): lam hmuhsak , hruai.
føre bag lyset , vildlede , narre (v.): hlen , deh.
fører , anfører , leder (n.): hruaitu , hruitu.
førerskab , ledelse (n.): hruaitu sinak.
først (adj.): hmasa bik , apakhatnak.
først (adv.): hawi hlan ah. - Eksempel: Han kommer altid først
= Hawi hlan ah a phan hmasa zungzal.
først , forrest (adj.): hmaisuang bik ; hmun ah siseh , rian ah
siseh , caan ah siseh.
først , oprindelig , primær (adj.): hmasa bik a simi.
først , oprindelig , ur- (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu a
rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
først , vigtigst (adj.): a biapi bik , a ngan bik a simi.
først og fremmest , hovedsagelig (adv.): biapi bik ahcnu.
første (num.): pakhatnak.
førstefødsel (n.): hrinmi fa lak i hrin hmasa bik sinan.
førstefødte (n.): hrin hmasa bik , fater.
førstegrøde (n.): theitlai hmasa bik hna.
førstehjælp (n.): khawnden sual i i thlop hmasa biknak.
førstehånds (adj.): hawi chimh chorn si lo i mahte in va hmuh
va theihmi.
førsteklasses , førsterangs (adj.): a ttha bik pawl.
førsteplads , forrang (n.): pakhatnak sinak.
få (adj.): tlawmte. - Eksempel: De få, der kom tidligt, var venner
= Mi tlawmte ttuan i a rami hna kha hawikom an si.
få (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg forventer at få nogle penge =
Tangka tlawmpal ka hmuh lai tiah ka ruah.
få (v.): thawn , tthial. - Eksempel: Vi kan ikke få træet af vejen =
Thingkung kha lam in kan tthial kho lo.
få , opnå (v.): hmuh.
få , opnå (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg
= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
få færten af , lugte , spore (v.): rim in hnimh i hngalh.
få monopol på , monopolisere (v.): thil pakhatkhat va uk khun.
få til at (v.): nawl khaw , tuahter khawh. - Eksempel: Jeg kan
ikke få ham til at gøre dette arbejde = Hi rian hi ka tuanter kho
lo.
få tilbage , genfinde (v.): lak tthan , hmuh tthan.
fåmælt (adj.): hmurka a tlawmmi , bia aa summi.
fåmælthed (n.): hmurka a tlawmmi , bia tampi chim duh lonak , i
sumnak.
får (n.): tuu a pi.
får (n.): tuu.
fårefold (n.): tuu riahnak.
fårekylling (n.): khautazik.
fårekød (n.): tuu sa.
fåreskind (n.): tuuphaw.
fåresyge (n.): biangpawr zawtnak.
dansk-chin
53
G
gabe (v.): hahamh.
gabestok (n.): dantatmi hna lu hrolhnak le kut hrolhnak ca i an
tuahmi thingpheng an vihmi hna.
gad vide (v.): hngal setsai lo i um. - Eksempel: Jeg gad vide,
hvad klokken er nu = Atu hi sumilam zeizat dik a hei si hnga.
gade (n.): lam.
gade (n.): khuachung lampi.
gadelygte (n.): lampawng i an vanmi meiinn.
gaffel , greb (n.): fungtte , rawl einak hailengte.
gage (n.): hmaanhmaan tein pekmi bawmhnak.
gage , løn (n.): lahkhah.
gal (adj.): a hrutmi.
gal , sindssyg , vanvittig (n.): thil aa hruhchihmi.
galakse , mælkevej (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi ,
khuasik can i van lai i na khammi khi.
galdeblære (n.): hnit umnak tutuhlut , thin i a ummi.
gale (v.): arkhuan.
galeanstalt (n.): mihrut an chiahnak hna inn.
galge (n.): mi an thah hna tik i an thlainak hna tung.
galopere (v.): phawhhnih in tlik.
galt (adv.): ningcang loin um. - Eksempel: Af hans vrede
udseende forstod vi, at noget var gået galt = A thinhun hmai kan
hmuh tikah, zeidik ningcang loin a um ti kha kan hngalh.
galt (adj.): aa rawkmi. - Eksempel: Noget er glat med bilen =
Mawttawka a zeidik a rawk.
gammel (adj.): hlan liopi , a hlun ngaimi.
gammel (adj.): a tarmi , a hlunmi.
gammel (adj.): kum ... a si. - Eksempel: Han er tyve år gammel
= Amah cu kum kul a si.
gammel (adj.): hlun. - Eksempel: Dette hus er meget gammelt =
Hi inn cu a hlun ngaingai.
gammel (adj.): a tet cangmi. - Eksempel: Mine sko er gamle =
Ka kedan cu an tet cang.
gammel , hengemt (adj.): a uihmi ,d a hlummi. - Eksempel:
Gammelt brød = A hlunmi changreu.
Gammel Testamente (n.): Biakam Hlun, Khrihfa Ca Thiang.
gammeldags (adj.): hlan lio thil , a hlun cangmi thil a simi. Eksempel: Gammeldags ord = A hlun cangmi bia, hman set ti
lomi bia.
gammeldags (adj.): hlan thil tining le ruahning a duhmi.
gane (n.): cunglei dang.
gang (n.): khul. - Eksempel: Han gik i langsom gang = Khul
nuar in a kal.
gang (n.): karh. - Eksempel: Tre gange tre er ni = Pathum cu
pathum in khar ah pakua a si.
gang , korridor (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh
ngeimi lam.
gange (v.): karh.
ganger (n.): citmi rangtum.
gangster (n.): mithalo bu chung i aa telmi.
gangsti , fortov (n.): ke kalnak lam.
ganske (adv.): a dihlak in , a ningpi in.
ganske , helt (adv.): ningpi in.
ganske , helt , aldeles (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
ganske , helt , fuldt , fuldstændigt (adv.): tling tein , khat cicek
tein.
ganske vist , sikkert , bestemt (adv.): pel lo tein.
garage (n.): mawttaw chiahnak inn , mawttaw remhnak hmun.
garant , kautionist (n.): aamah khangtu , biakamtu.
garant , kautionist (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin
biakamnak a tuahtu.
garantere (v.): biakam.
garantere (v.): a hmaan tiah ti , chim , ttial.
garantere , sikre (v.): a si hrimhrim ding i siter.
garanti (n.): biakamnak , aamahkhan.
54
garderobe (n.): zapi umnak inn i angkite hna luchin te hna
chiahnak khan.
garderobe (n.): hnipuan chiahnak bizu.
gardin , forhæng (n.): thlalangawng le innka puanzar.
garn (n.): la , hnipuan tahnak la.
garnere , pynte (v.): i dawh seh tiah tamh.
garnison (n.): khuavengtu ah an chiahmi hna ralkap , cu bantuk
ralkap umnak hmun.
garniture (n.): tamhnak.
gartner (n.): dum tuahtu , dum ngeitu.
garver (n.): saphaw sertu.
garveri (n.): saphaw sernak.
gas- og vandmester , blikkenslager (n.): tidong tehna , ek
luannak tidong tehna a ser a remhtu.
gasmaske (n.): gas khamnak luchin.
gastrisk , mave- (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
gave (n.): pekmi thil , tthenhmi thil.
gave (n.): laksawng.
gave (n.): laksawng. - Eksempel: Julegaver = Khrismas
laksawng.
gavmild (adj.): tampi.
gavmild , rundhåndet (adj.): mi nunsiang.
gavmild , rundhåndet (adj.): nun a siang ngaimi.
gavmild , ædelmodig (adj.): misiang a simi.
gavmildhed , ædelmodighed , højsindethed (n.): siannak.
gavne (v.): tthathnem , tthathnemnak hmuh.
gavnlig , sund (adj.): a tthami , ngandamnak a simi.
gaze (n.): puan pante hma tuamnak i an hmanmi.
gazelle (n.): sazuk phun khat.
gebyr , salær , honorar (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eiman
ca i liammi tangka.
ged (n.): meheh.
gedehyrde (n.): mehehkhal.
gederams , hveps (n.): vanriang khuai.
gedeskind (n.): mehehphaw.
gehejmeråd (n.): uk bawi nih ruahnak petu ah aa chiahmi bu.
geisha (n.): Japan mi ngaknu hlasak a thiam i lam a thiammi.
gejser (n.): tilum cerhtiput.
gejstlig (n.): biaknak lei rianttuantu.
gejstlighed (n.): biaknak lei rianttuantu bu.
gekko (n.): tekral.
gelatine (n.): saruh tehna , a ki tehna , cuar tik i nem neknukpi an
hung um khi.
gelé (n.): thanthl ing le thin gthei chuan i a thlu m ngaimi a bangmi
khi.
gelænder (n.): hlei tlaihtleng dohtu thing tete.
gemme , dække , skjule (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
gemme , samle (v.): a thli in i khon.
gemme , skjule (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na cauk
va thup.
gemmested (n.): thuhmi thilri , hriamnam.
gemmested , opbevaringssted (n.): thil chianak hmun/ kuang ,
thil khonnak hmun/bawm.
gemytlig , jovial (adj.): lungthanuammi.
genansætte , genindsætte (v.): hmasa a umning i umter tthan.
gendrive , modbevise , tilbagevise (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
gendrive , tilbagevise , bestride (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve , hun al.
gendrivelse (n.): thil pakhatkhat chimmi a hmaan lonak hun
chim i a chimmi kha alnak.
gene , plage , ulempe (n.): hnahnok luri.
gene , ubehag , ubehagelighed (n.): nuamh lonak , hnangam
lonak.
dansk-chin
gene , ulejlighed , ulempe , besvær (n.): caan rem lonak ,
harnak peknak.
genealogi , slægtsforskning (n.): chuahkehnak.
general (n.): ralbawi ngan , colonel (karnel) cung.
generation (n.): chan.
genere (v.): ing puanter , thinhunter.
genere (v.): hnahnawhnak pek.
genere , forulempe (v.): tuaitam.
genere , hæmme , hindre (v.): donh.
generel , almindelig (adj.): tlangpi in , kha set kha ti awk um
loin.
generobre , genvinde (v.): tlaih tthan.
genert (adj.): ningzah a thiam ngaimi.
genert , forlegen (adj.): mi hmai ah ningzak i kan um i mi nih
kaimah lawng hi an ka zoh rua ti i kan um khi.
genert , sky (adj.): a ning a zakmi , zapi a hem lomi.
generthed , forlegenhed (n.): mah le mah i hngal peng i kan um
khi.
generthed , skyhed (n.): zakzumnak.
genetik , arvelighedsforskning (n.): chuahkehnak kong
cawnnak.
genfinde , få tilbage (v.): lak tthan , hmuh tthan.
genforene (v.): fonh tthan.
genforene (v.): i peh tthan.
genforening (n.): i fonh tthannak , i ton thannak.
genfortælle (v.): chim tthan.
genfødelse (n.): hrintthannak.
genfødt (adj.): hrintthan.
gengælde (v.): lehrulh , pek tthan ve. - Eksempel: Hun elsker
mig, og jeg gengælder hendes kærlighed = A ka dawt i ka dawt
tthan ve.
gengælde , erstatte (v.): pek tthan , cham , lehrulh.
gengælde , lønne (v.): cham , pek tthan.
gengældelse (n.): lehrulhnak.
gengældelse , belønning (n.): chamnak , pek tthanmi thil.
gengældelse , repressalier , hævn (n.): teirul chamnak.
gengældelse , straf (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirul
chamnak.
genindsætte , genansætte (v.): hmasa a umning i umter tthan.
genkende (v.): theihhngalh , hngalhpi.
genkendelse (n.): hngalhnak , theih hngalhnak.
genlyd , ekko (n.): awtleng.
genlyd , resonans (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak.
genlyde (v.): thanter chin.
genlyde (v.): awhrawh , aw khenh. - Eksempel: Skovene genlød
med deres råb = An aw thawng nih tupi cu a hrawh dulmal, a
kheng.
genlyde , give genlyd (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergnene
giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu a
hrawh dulmal hna.
Genløser (n.): Tlantu, Jesuh Khrih.
genløser , løskøber (n.): tlantu , caw tthantu.
genløsning (n.): tlanhnak.
gennem , igennem (prep.): khattelei dongh i n khattelei dongh
tiang.
gennembløde (v.): cin cikcek.
gennembløde , dyppe (v.): ti i chiah. - Eksempel: Dyp brødet i
mælk = Changreu kha cawhnuk ah ciah.
gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi.
gennemblødt (adj.): a cin cikcekmi.
gennemblødt , drivvåd (adv.): a ciinmi.
gennembore , gennemtrænge (v.): pemh i a chung i luhhnawh.
gennembore , lave hul i (v.): vih. - Eksempel: Piger får lavet
hul i ørene til ørenringe = Ngaknu nih hnatonh ton hnak caah an
hna an i vih.
gennembore , perforere (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskiven
blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu an
pemh dih.
gennembore , spidde , stikke (v.): tleng lakin sawh , chunh.
gennemføre , udføre , virkeliggøre (v.): tuah , tlinter.
gennemførlig , gørlig , mulig (adj.): tuah taktak tikah , tuah
taktak tik in , a si taktak ahcun.
gennemførlig , realisabel , mulig , gørlig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
gennemførlighed , mulighed (n.): tuah khawh a simi thil.
gennemgå (v.): a tang i va kal , a tang i va cawn , i thlen. Eksempel: Han gennemgik en træning = A cawng lio.
gennemhulle (v.): awng tampi umter. - Eksempel: Vognen var
gennemhullet af kugler = Mawttawka cu awng cikcek in an kah.
gennemlæsning (n.): ca relnak. - Eksempel: Jeg afsluttede
gennemlæsningen af dit brev = Na cakuat rel ka dih cang.
gennemnbløde (v.): ciah cikcek.
gennemrejse , passage (n.): kal lengmang lio tthial lengmang lio
a simi.
gennemrode , gennemsøge (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsigtig (adj.): thlamlang ngaingai a si deuh lomi.
gennemsigtig (adj.): lan ko in hmuh khawhmi. - Eksempel:
Glas er gennemsigtigt = Thlalang cu lan ko in hmuh khawhmi a
si.
gennemsigtighed , transparens , tydelighed (n.): thlam
langhnak.
gennemskære (v.): tan. - Eksempel: En sti gennemskærer
marken = Lam nih lo kha a tan.
gennemsnit (n.): buaktlak in.
gennemsøge , gennemrode (v.): leh cikcek i kawl.
gennemsøge , ransage (v.): ttha tein kawl cikcek , dah cikcek.
gennemtrænge (v.): a hlanh dih , a ciah dih , a khat dih.
gennemtrænge , gennembore (v.): pemh i a chung i luhhnawh.
gennemtrængende (adj.): thil a pem khomi.
gennemtrængende , skarp , skingrende (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
gennemtvinge , fremtvinge (v.): duhmi tuahter khawhnak ca i
hnek , thazang in hnek , upadi kha hman ding vun siter.
gennemtvingelse , håndhævelse , fremtvingelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
genopbygge (v.): sak tthan.
genopbygge , omdanne , ombygge (v.): sak tthan.
genoplive (v.): nunter tthan.
genoplivelse , genopvækkelse , vækkelse (n.): nunter tthannak.
genoprette , retablere (v.): umter tthan , fehter tthan.
genoprettelse (n.): fehter tthannak.
genoptage (v.): thawk tthan.
genoptage (v.): thawk tthan.
genoptrykke (v.): cattialmi nam tthan.
genopvækkelse , vækkelse , genoplivelse (n.): nunter tthannak.
genoverveje , overveje igen (v.): ruah tthan.
genpart , afskrift , kopi , efterligning (n.): aa lomi thil.
gensidig , indbyrdes (adj.): pahnih hnatla a simi , i
hrawmtonhmi.
gensidig , tilbagevirkende (adj.): i co thon , i pek tonhmi.
gensidighed (n.): i hrawmhtonhnak.
gensidighed (n.): i pek ciocionak.
genskabe (v.): ser tthan.
genskabe , forny (v.): hrintthan.
genspejle , afspejle (v.): kirter tthan. - Eksempel: Spejlet
genspejler mit ansigt = Bihmi thlalang nih ka hmai (mui) kha a
kirter tthan.
genspejling (n.): kirter tthannak.
genstand (n.): thil.
genstand , emne (n.): ruah awk ceih awk i thimmi kong.
genstand , tema , emne (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi.
- Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =
Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
genstridig (adj.): mawl ngaih duh lomi.
genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): a lung a hakmi.
genstridig , hårdnakket , stædig (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi , mi lunghak.
genstridighed , hårdnakkethed , stædighed (n.): lunghahnak ,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
gentage (v.): chim i nolh tthan lengmang.
gentage (v.): nolh tthan.
gentage (v.): chim tthan , nolh tthan.
dansk-chin
55
gentage (v.): chim tthan.
gentage kort , rekapitulere (v.): chim tthan , a tawinak in a
biapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan.
gentagelse (n.): nolh tthannak.
gentagelse (n.): nolhnak , chim tthannak.
gentagelse (n.): chim tthannak.
gentagne gange (adv.): nolh tthan lengmang in , atu le atu.
gentleman (n.): hmaizah awk tlak a simi pa , umtu ziaza aa
dawhmi pa. - Eksempel: Gentlemansaftale = Catial loin pakhat
le pakhat i zumhnak lawnglawng in tuahmi biakamnak.
genvalg (n.): thim tthannak.
genvinde (v.): ngeih tthan.
genvinde (v.): hmuhtthan.
genvinde , erstatte (v.): cham tthan , pek tthan.
genvinde , generobre (v.): tlaih tthan.
genvordighed , besværlighed , lidelse (n.): hahnak.
genvælge (v.): thim tthan.
genåbne (v.): hun tthan.
geograf (n.): khuaram kong thiammi.
geografi (n.): khuaram kong , miphun a ummi hna le a khuati le
thingkung ramkung le thil dangdang kong.
geografisk (adj.): khuaram kong he aa pehtlaimi.
geolog (n.): vawlei le a chung thil ummi kong a cawngmi.
geologi (n.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geologisk (adj.): vawlei le a chung thil umtuning kong.
geometri (n.): catlang rin in thil tuak thiamnak , thil a sau , a
kauh , a chahning tah thiamnak.
geopolitik (n.): vawlei cung umnak hmun le tlonlennak hmun
ngeih in minung kan khuasak tintukning kong cawnnak.
gerning , handling (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hans
handlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an i
khat lo.
gerningsmand (n.): sualnak a tuahtu.
gerrig , begærlig , grisk (adj.): mihakkau , miduhfak.
gerrig , gnieragtig (adj.): khiar ngaiin.
gerrig , smålig , nærig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
gerrighed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak.
gesandt (n.): lamkaltu.
geskæftig (adj.): mi dang kong le rian i aa thelhvaihmi.
geskæftig , tjenstivrig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thil
kong i aa thlak tukmi.
gestikulere (v.): kut zao ke zao pah in duhmi chim.
gestikulere (v.): keimah lei zoh hna seh ti i cawlcangh. Eksempel: Hun gestikulerede for at tiltrække sig vor
opmærksomhed = Ka zoh hna seh ti duh ah a cawlcang len.
gestikuleren , fagter (n.): kun zao ke zao kha dunh an chimnak i
hmannak.
gestus (n.): zoh rem ding ca men i thau. - Eksempel: Hans tilbud
var bare en gestus = Kan bawmh lai a timi cu zoh rem ca men i
tuahmi a si.
gestus , håndbevægelse (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit ttheh ,
cabuai , cumh.
gevaldig , forrygende , vældig , enorm (adj.): ttih awk tlak a
simi , a ttha tukmi , tuk ti lei paoh ah hman a si ko. - Eksempel:
Han gik med en gevaldig fart. Flyvemaskinen fløj med en enorm
fart = Khulrang tuk in a kal. - Vanlawng cu ttihnung tiang rang
in a zuang.
gevind , skruegang (n.): sikuru ttial.
gevinst , vinding (n.): miakmi thil.
gevær , bøsse (n.): meithal , sikahnak.
gevær , musket (n.): tenglam meithal.
gidsel (n.): biakamnak ca i ral nih minung an tlaih i an hrenmi.
gift (adj.): aa tthi-ummi.
gift (n.): sivai.
gift (n.): rul sivai.
gift (adj.): aa thimi.
giftblander (n.): sivai petu.
gifte sig , ægte (v.): zoh.
56
gifte sig , ægte (v.): i tthitum.
giftefærdig (adj.): nupi pasal a ngei khomi a simi.
giftig (adj.): sivai ngeimi.
giftig (adj.): sivai a simi si.
giftig (adj.): sivai a ngeimi.
gigant (n.): mikei , a ngan a thawngmi.
gigantisk , enorm , kæmpemæssig (adj.): a ngan ngain gaimi
thil.
gigt , reumatisme (n.): ruh fah zawtnak.
gilde (n.): rawldanghnak puai.
gilde , lav (n.): bu.
gilde , sold (n.): puai i nuam ngaiin umnak.
ginseng (n.): Tuluk nih si caah an hmanmi aikung phun khat.
ginstre , funkle (v.): a ci a choi cukman.
giraf (n.): a hngawng a sau ngaingaimi saram.
gispe (v.): ka (kaa) i an thli dawp , th raw phahlang lengmang i
um.
gispe , stønne , puste (v.): thaw ha lengmang in chuah , uico
thaw chuah in chuah.
gitter , rist (n.): thir tung tete , a tung a phei in tahmi.
gitter , tremmeværk (n.): zawng dai kalh , thing kharvar.
give (v.): pek. - Eksempel: Sygeplejersken giver medicinen =
Sayama nih si a pek hna.
give (v.): pek.
give (v.): pek. - Eksempel: Jeg giver ham en bog = Cauk ka pek.
give (v.): pek. - Eksempel: Toms fader giver sit bifald til planen
= Kan khuakhanmi kha Tom pah nih a kan hnatlakpi.
give , forære , skænke (v.): pek. - Eksempel: De gav læreren
blomster = An saya kha pangpar an pek.
give , skænke (v.): pek , tthenh.
give , skænke , bevilge (v.): pek , nawl pek.
give , tildele (v.): pek , hrawm.
give , yde (v.): chuahter. - Eksempel: Denne jord giver gode
afgrøder = Hi hmun nih hin rawl ttha a chuahter hna.
give afkald på , frasige sig , opgive (v.): hlawt.
give bagslag , rekylere (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giver
bagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su.
give efter (v.): celh lo. - Eksempel: Vi skubbende, indtil døren
begyndte at give efter = Innkhar nih a celh lo tiangin kan nam.
give efter (v.): mah kha hnulei ah i tawn i hawi kha lam pek.
give efter (v.): i hun. - Eksempel: Døren gav efter for hans skub
= Innka kha a nam i aa hung.
give efter , formildes (v.): lung nem in um tthan.
give efter , indvillige , samtykke (v.): nawl zulh.
give fuldmagt (v.): airawltu rian ttuan fial.
give genlyd (v.): minthan. - Eksempel: Hans navn gav genlyd
over hele verden = A minthannak cu vawlei cung a thang dih.
give genlyd , genlyde (v.): aw hrawh. - Eksempel: Bjergnene
giver genlyd, når vi råber = Kan au tikah kan aw nih tlang cu a
hrawh dulmal hna.
give kvalme (v.): nor , luak chuak i um. - Eksempel: Synet af
menneskelige ekskrementer giver os kvalme = Ek hmuh nih kan
luak a kan chuahter.
give luft for (v.): thin hun chuah hnawh. - Eksempel: Han gav
luft for sin vrede over for hunden = A thinhunnak kha uico
cungah a chuahhnawh.
give mad , fodre. bespise (v.): rawl pek.
give næring , nære (v.): rawlpek , cawm.
give oprejsning , rehabilitere (v.): remh tthan ,hlan i a rak
sining ah khan ser tthan.
give sig ud for (v.): si lomi i siter. - Eksempel: Han gav sig ud
for at være læge = Sibawi a si lo nain aa siter.
give skylden , dadle , bebrejde (v.): mawhchiat.
give skylden , dadle , bebrejde (v.): mawhchiat.
give tegn , signalere (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat in
maw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skulle
stoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut a
thlir.
give tilbud , tilbyde (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha rian
cu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gav
tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknak
dansk-chin
caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.
give tilskud til , subsidiere (v.): tangka in bawmh.
give ud , bruge (v.): hman , tangka hman.
give æren for (v.): a siter , a canter ti i ruah. - Eksempel: Den
gamle mand gav sine gode vaner æren for sit lange liv = Tarpa
nih saupi ka nun hi ziaza tha in ka nun caah a si tiah a ruah.
giver , donor (n.): petu , tthentu.
gjalde (v.): a aw a thang vuaimai. - Eksempel: Trompeterne
gjalder = Muko aw a thang vuaimai.
glad (adj.): duh ngar. - Eksempel: Han er glad for heste = Rang
a duh ngai hna.
glad (adj.): lunglawmh.
glad , lykkelig (adj.): lunglawm.
glad , lystig (adj.): lung aa lawmmi.
glad , munter , fornøjet (adj.): lunglawmmi.
glad , munter , lystig (adj.): lunglawm thanuam a simi.
gladeligt (adv.): linglawm ngaiin.
gladiator (n.): Rom cozah chan ah vainam in zapi zoh dawh ah
aa tumi hna.
glans , lys (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
glans , pragt (n.): a cerdukmi thil.
glans , pragt (n.): sunparnak le lianhngannak.
glans , skin (n.): tleunak.
glans , skin (n.): ceunak , tleunak.
glansløs (adj.): a muisam a dulmi a vervar lomi.
glansperiode (n.): sui chan.
glarmester (n.): thlalangawng le hmanthl ak chiahnak i thla lang i
benhtu.
glas (n.): thlalang.
glas (n.): thlalang hrai.
glasskab , udstillingsskab , montre (n.): chawdawr i mi nih hmu
hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu.
glasvarer (n.): thlalang in sermi umkheng.
glat , fedtet (adj.): nalmi.
glat , glinsende (adj.): a tlor a nalmi.
glat , jævn (adj.): a nalmi.
glatløbet (adj.): chungttial ngei lo meithal.
glatte , jævne (v.): nalter.
glemme (v.): philh.
glemsel , forglemmelse (n.): lohnak , philhnak.
glemsom (adj.): thil philh a hmangmi.
glemsom (adj.): philhmi , hngalh lomi.
glemsomhed (n.): thil philh hmannak.
gletscher , bræ (n.): a sannak hmun i hawhra tampi aa khong aa
khong i hlum nganpi ah aa cang i a niamnak hmun leiah aa
thawnmi.
glide (v.): a nal.
glide (v.): nal i rilh. - Eksempel: Han gled på en glat vej = Lam
nal ah a ril.
glide , skride (v.): a sirlei i nal i tluk.
glide , svæve (v.): nal ziahmah in tawlh.
gliden , svæven , svæveflugt (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
glimre , stråle , funkle , glitre (v.): tleu , cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
glimrende , pragtfuld , strålende (adj.): a ttha ngaingaimi , aa
dawh ngaingaimi.
glimt (n.): nimthla bantukin a khul a rangmi. - Eksempel: Der er
et vredesglimt i hendes øjne = A mit ah a thinhunnak kha
khulrang in a lung lang.
glimt (n.): vun hmuh ta duak , vun bih ta duaknak , vun hngalh
ta duak.
glimt (n.): caan tawite chung a hung um tami thil. - Eksempel:
Et glimt af håb viste sig i hendes øjne = A mit chungah
ruahchannak a hng um ta dak.
glimt , blink , lynglimt (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
glinse , funkle , skinne (v.): tleu.
glinsende , glat (adj.): a tlor a nalmi.
glitre , glimre , stråle , funkle (v.): tleu , cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
globus , kugle (n.): a pummi thil , vawlei pum.
glorie , stråleglans (n.): chuncha bantuk a simi ceunak , ni siseh
, thlapa siseh a kulhtu khi , chum.
glosar (n.): a sullam fianternak ca i sau deuh in tialmi.
glubende , grådig (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
glubende , rovgrisk (adj.): a rawl a tam i tti h a nung ngaingaimi
(saram).
glycerin (n.): kilisisin , si bang a thlummi.
glykose , druesukker (n.): kulukut , thanthling phun khat.
glæde (v.): lunglawmhter.
glæde (n.): lunglawmhnak.
glæde (v.): lawmhter.
glæde (n.): lunglawmhnak.
glæde (n.): nuamhnak.
glæde (n.): lawmnak.
glæde , behag , fornøjelse , nydelse , morskab (n.): nuamhnak.
glæde , behage (v.): nuamhter , lungton. - Eksempel: Legetøj
glædede børnene = Lentecelhnak thilri nih ngakchia kha a
lawmhter hna.
glæde , fryd (n.): lunglawmhnak.
glæde , fryde (v.): lunglawmhter.
glæde , lykke (n.): lunglawmhnak.
glæde , munterhed , lystighed (n.): lunglawmh thanuamnak.
glæde , tilfredsstillelse (n.): lawmhternak.
glæde sig , fryde sig (v.): lunglawmh.
glædelig , morsom , behagelig , fornøjelig (adj.): a nuammi.
glædesblus (n.): khualeng i ttihmi meiphu.
glædesløs (adj.): lung aa lawm lomi.
glød , skær (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplyste
rummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.
glød , varme (n.): lungthawhnak , i biataknak lungthin.
gløde (v.): a vam , a ceu. - Eksempel: Hans ansigt glødede = A
hmai a hung ceu, a hun i panh.
glødende (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi.
gnave (v.): tam , teuh. - Eksempel: Hundene gnavede benene =
Uico nih saruh an teuh.
gnave (v.): teuh. - Eksempel: Kaniner gnaver gulegødder =
Saveh nih kazer an teuh.
gnaven , irritabel , opfarende (adj.): thintawi.
gnaven , ondskabsfuld (adj.): a ing a chiami.
gnaven , pirrelig (adj.): ingchiami.
gnaven , pirrelig , irritabel (adj.): a ing a puanmi.
gnaven , sur , surmulende , vranten , fortrædelig (adj.): a
ungmi.
gnaven , sur , vranten (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Et
surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
gnaven , tvær (adj.): thinhun.
gnaven , vranten (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi.
gnavenhed , pirrelighed (n.): ingchiatnak.
gnaver (n.): thil ttama hmangmi pawl , zu tehna.
gnide , gnubbe (v.): hnor.
gnier (n.): mikhiar , mihnem.
gnier (n.): mikhiar.
gnieragtig , gerrig (adj.): khiar ngaiin.
gnist (n.): meici.
gnistrende , funklende (adj.): a tleu durhmarhmi.
gnubbe , gnide (v.): hnor.
gobelin , vægtæppe (n.): vampang i thlai awkah le cabuai
tthutdan khuhnak ca i tamhmi puan.
god (adj.): a tthami.
god (adj.): aa tlakmi. - Eksempel: Han er en god mand til jobbet
= Hi rian he hin an i tlak.
god , fin (adj.): a ttha ngaingaimi. - Eksempel: Han går på en
fin skole = Sianginn ttha ah a kai.
god , venlig , rar (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
godgørende (adj.): zaangfahnak a ngeimi , thilttha a tuahmi.
godgørende , næstekærlig (adj.): mi nunsiang.
godgørenhed (n.): mi ca i a tthami thil tuahmi.
godgørenhed , velgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak.
godkende (v.): hnatlakpi.
godkende (v.): onh , nawlpek , pek.
dansk-chin
57
godkende , tiltræde (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrene
godkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha hupa
hna nih an hnatlakpi hna.
godkendelse (n.): cohlannak.
godkendelse (n.): hnatlakpinak.
godkendelse (n.): hnatlakpinak.
godkendelse (n.): onhnak , nawlpeknak.
godt (n.): a ttha. - Eksempel: Han er gammel nok til at kende
godt fra ondt = A ttha le a chia thleidan khawhnak dingah a upa
ve ko cang.
godt (adv.): a ttha ko. - Eksempel: Alting går godt hjemme =
Inn ah zeipaoh a ttha dih ko.
godt (adv.): thiam ngaiin. - Eksempel: Han taler engelsk meget
godt = Mirang holh a thiam ngaingai.
godt (adj.): a ttha. - Eksempel: Det vil være godt at starte tidligt
= Tuan i thawk ah a ttha lai.
godt , O.K. (interj.): a ttha.
godt , OK (interj.): a tha ko.
godte sig , hovere , fryde sig (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
godtgøre , dokumentere , bevise (v.): a si taktak tinak langhter.
godtgøre , holde skadesløs , erstatte (v.): rulh.
godtgøre , lønne (v.): rianttuan man laksawng pek.
godtgøre , tilbagebetale (v.): pek tthan , rulh.
gold , ufrugtbar (adj.): rocar.
golf (n.): kawlf , lentecelhnak phun khat.
golf (n.): rili fonghlei.
Golfstrømmen (prop.): rili chung i ti lum tiva bantukin a
luangmi.
Golgata (prop.): Bawi Jesuh thihnak tlang.
gondol (n.): vokkunanglawng.
gonggong (n.): bongmong.
gorilla (n.): zawng nganpi phun khat , Afrikaram i a ummi.
graciøs , yndefuld (adj.): umtu ningcang aa dawh ngaimi.
grad (n.): tahnak.
grad , udstrækning , omfang (n.): a saunak , a kauhnak , a
tamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm.
gradvis (adj.): duhsah tein aa thlengmi.
grammatik (n.): bia an umtuning zeit indah hman an sinin g ,
zeitindah ttial an sining , cawnnak. - Eksempel: Han studerer
engelsk grammatik = English grammar a cawng.
grammatisk (adj.): grammar ning in chimmi , tialmi.
grammofon (n.): thingkuang holh thiam.
gran (n.): mirang far thingkung.
gran (n.): tlawmte. - Eksempel: Der er ikke et gran af sandhed i
det, han siger = A chimmi ah khan biatak tlawmte hmanh a um
lo.
gran (n.): farthing phun khat.
granat (n.): kirnet bom.
granat (n.): miakpi kuanfang.
granatchok (n.): raltuknak in a lungthin a hmaan ti lomi
zawtnak.
granatæble (n.): taleti.
grandtante (n.): pa/nu i a ni.
granit (n.): teklung.
granske , undersøge (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek.
gransken , ransagelse (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak.
grapefrugt (n.): theithu phun khat.
gratis (adj.): man loin. - Eksempel: Disse bøger er gratis = Hi
cauk hna cu man lo in hmuh khawh an si.
gratis (adj.): man loin , a lakin.
gratulere , ønske til lykke , lykønske (v.): lawmhpi.
grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan.
grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan.
grav (n.): thlan , mithi vuinak thlan.
grave (v.): vawlei i khor cawh , aalu phuk.
grave (v.): cawh , cawh i langhter.
grave , rode (i jorden) (v.): coil. - Eksempel: Grise roder i
jorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.
graver , kirkebetjent (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan a
co i darkhing a tumtu.
58
gravere (v.): cattial khenhchih.
gravid , svanger (adj.): fa a pawimi.
graviditet , svangerskab (n.): fapawinak.
gravskrift , epitafium (n.): thlan lungtial.
gravsten (n.): thlanlung.
gravsten (n.): thlanlung ttial.
greb , gaffel (n.): fungtte , rawl einak hailengte.
greb , skaft , håndtag (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.
greb , tag (n.): fek tein i tlaihnak.
greb , tag (n.): fek tein tlaihnak.
grebet af panik , panisk (adj.): lau awk a simi , thlakawkbar a
simi.
gren (n.): thingnge.
gren (n.): thingnge ; ttengnge.
grenader (n.): kirnet bom a hmangmi pawl ralkap.
grib (n.): langta.
gribe (v.): tlaih.
gribe (v.): tlaih. - Eksempel: Grib bolden! = Pumpululh kha tlai.
gribe (v.): tlaih , thil a sullam tlaih , hngalh.
gribe (v.): tlaih , seh , chuh.
gribe , snappe , snuppe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh.
gribe ind , lægge sig imellem , intervenere (v.): a karlak i thlak
, a karlak i vai sawh.
gribe ind i (v.): an i seh. - Eksempel: Tænderne i det ene
tandhjul griber ind i det andets tænder = Seh ha cu pakhat le
pakhat an i seh.
gribende , ynkelig , rørende (v.): zaangfah awk a simi.
grill (n.): sa emnak thir fingrilh.
grille , lune (n.): lungrep bunh lonak.
grille , lune , indfald (n.): ruahnak le duhnak hu n ngeih du akmi
saupi a nguh lomi.
grillstege (v.): sa em.
grim (adj.): aa dawh lomi.
grim , hæslig (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi.
grim , uskøn (adj.): zoh awk i a nuam lomi.
grimasse (n.): hmaichiat , hmai in nehsawhnak , zomhtaihnak
tanghter. - Eksempel: Kun uopdragne børn laver grimasser =
Ngakchia hrut lawng nih an hmai in mi serhsatnak an lang hter.
grime (n.): satil hrennak hruainak hri.
grin , sjov (n.): nuamhnak , nihchuak. - Eksempel: De gør grin
med hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.
grine , fnise (v.): a thli nawn in nih.
gris (n.): vok.
gris , svin (n.): vok.
grisk , gerrig , begærlig (adj.): mihakkau , miduhfak.
griskhed (n.): hnem , tangka ngeih duh tuknak , hakkauhnak.
gro (v.): tthan.
gros (12 dusin) (n.): dozen 12 , cucu 144.
grotesk (adj.): muichiapi , nihchuak a simi muisam pipi a
kengmi.
grov (adj.): volhpamh hmangmi. - Eksempel: Hun bruger et
groft sprog = Volhpamh bia a hman lengmang.
grov (adj.): ngan nawn pipi a simi. - Eksempel: Stien var dækket
med groft sand = Lam cu thetse ngan nawn pipi nih a khun.
grov , brutal (adj.): a aukhuang ngaimi.
grov , rå (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hman
awk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami.
grov , rå , plump (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
grovsmed (n.): soser.
grovæder , frådser , slughals (n.): mi pawkau.
gruble , grunde , spekulere , fundere (v.): ruah , khuaruah.
gruble , meditere (v.): dai tein khuaruah.
grublen , mediteren (n.): dai tein khuaruahnak.
grufuld , uhyggelig , forfærdelig (adj.): mithi bantuk tuksapur ,
dang liapluap in a ummi.
grum , vild (adj.): ttih a nungmi.
grumset (adj.): a nawimi , a fiang lomi. - Eksempel: En grumset
flod = A nawimi tiva.
grund (n.): sullam. - Eksempel: Du har god grund til at være
dansk-chin
vred = Thinhunnak dingah sullam ttha na n gei.
grund (n.): zeicahdah a si ti sullam langhternak ah hin ruahnak
kha hman a si i "grund" nih hin a va sawh duh bikmi cu ru ahnak
kha a si. - Eksempel: Sygdom var grunden til Marys fravær =
Mary sianginn a kai lonak cu a zawt ruahgah a si.
grund , jord (n.): vawlei.
grunde (v.): hram bunh. - Eksempel: Hendes udtalelser var
grundet på kendsgerninger = A chimmi cu a si taktakmi i aa
bunhmi a si.
grunde , spekulere , fundere , gruble (v.): ruah , khuaruah.
grundig (adj.): felfai tein le ruah ta thlirthliar hnu ah tuahmi.
grundig , dybtgående (adj.): a thuk ngaingaimi.
grundighed , dybde (n.): thuknak.
grundlag (n.): hram , hrampi.
grundlag (n.): hrampi.
grundlag , fundament (n.): a hrampi.
grundlægge (v.): a hram thawk.
grundlægge , skabe (v.): aa thawk , a hram aa thawk.
grundlæggelse (n.): thawk i hmunhter.
grundlæggelse , skabelse (n.): a hram aa thawknak.
grundlæggende (adj.): a hrampi a simi.
grundlæggende (adj.): a hrampi a simi thil.
grundlæggende , fundamental (adj.): a hrampi a simi thil.
grundlægger , skaber (n.): a hram a thawktu.
grundlægger , stifter (n.): thawktu.
grundløs (adj.): sullam ngei lo , hram ngei lo.
grundløs (adj.): harm ngei lomi , aa chokvai sawsawh menmi a
simi.
grundrids , grundplan (n.): inn sak tik i a tuang umnak ding
tuaktanmi.
grundrids , plan , skitse , udkast (n.): milhtlorh rih lomi , chim
ding ttialmi bia.
grundsætning , regel (n.): phungthlukbia.
grundtone (n.): chimmi ah siseh , ttia lmi ah siseh , a biapi bik mi
ruahnak.
gruppe (n.): bu.
gruppe , hold (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu
hmete.
gruppere (v.): hmun khat i i but.
grus , ral (n.): lungtekep.
grusom (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang hringhranmi.
grusom , brutal , vild (adj.): a hrutmi , sa ram bantuk a rihmi
minung.
grusom , ubarmhjertig , frygtelig (adj.): mipuar mi , mi dang
cung i zaangfahnak a ngei lomi.
grusomhed (n.): tthat lo ngaingainak puarhrannak.
grusomhed (n.): mi dang cung i that lonak.
grusomhed , vildskab (n.): ttihnungmi sinak.
gry , dages (v.): khuadei.
gryde , krukke (n.): um , bel.
gryderet (n.): sabuti.
grynte (v.): vok nguk.
græde (v.): tah.
græde , råbe , skrige (v.): au , kawh , ttah.
græker (n.): Grik mi.
grænse (n.): ramri.
grænse (n.): ramri hrawng ram.
grænse (n.): ri. - Eksempel: De boede uden for bygrænsen =
Khuapi ri lengah an um.
grænse (n.): a si khawhnak. - Eksempel: De strakte rebet til
grænsen = Hri kha aa zam khawhnak a donghnak tiang an reng.
grænse (n.): ramri. - Eksempel: De er uden for civilisationens
grænse = Annih cu fimnak ramri lengah an um.
grænse (n.): ramri.
grænse , afgrænsning (n.): ramri , ramri sernak.
grænseløs (adj.): donghnak ngei lo , a thuh , a san , a kauh tah
khawh lomi.
grænseløs (adj.): ri ngei lo , dongh negi lo.
grænseløs , uendelig (adj.): donghnak ngei lo , dongh hnagal lo.
grænseløst , uendeligt (adv.): donghnak ngei loin , dongh hngal
loin , tuk hringhran.
grænseskel (n.): ramri hmelchunhnak.
græs (n.): ram. - Eksempel: Køer spiser græs = Caw nih ram an
ei.
græs , græsgang (n.): sattil tlawnnak ram , phong.
græsbevokset (adj.): ram tamnak hmun a simi.
græshoppe (n.): khaubawk.
græskar (n.): umruang.
græskar (n.): mai.
græsmark , eng (n.): ramhring khawhnak hmun.
græsplæne (n.): ram dawh tein cinnak tual.
græsse (v.): ram tam , tlon. - Eksempel: Kvæg græsser på
marken = Caw cu lo lakah an tlong.
græsse , lade græsse (v.): sattil tlonter. - Eksempel: Han lod
køerne græsse på bakken = Tlang cungah caw kha a tlonter hna.
grøft (n.): kahcham.
grøft , rende (n.): kahcham.
grøn (adj.): a hringmi , thinghnah hring azawng.
grøn (adj.): a hring. - Eksempel: Grønt græs = Ram hring.
grøn , umoden (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel: Umodne
æbler = Epal a hmin rih lomi.
grønlig (adj.): a hring zawng bantuk a simi.
grønsag , køkkenurt (n.): tisik anhnah.
grønskolling (n.): thil theihhngalhmi a ngei rih lo i hlen a
fawimi.
grønskolling (n.): tlangval no.
grå (adj.): ti zongin tial a si ; a n ak le a rang fonh ah a zawng a
chuakmi , a pawl ti bik a si lai.
gråd , skrig , råb (n.): aunak , ttahnak.
grådig , begærlig (adj.): duh a fakmi , hak a kaumi.
grådig , forslugen (adj.): rawl le sa tampi a ei khomi.
grådig , glubende (adj.): rawl ei a tthawng ngaimi.
grådighed (n.): rawl lei a tthawngmi sinak.
grådighed , forslugenhed , frådseri (n.): tam tuk in einak.
grådighed , havesyge , begærlighed (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
Gud (n.): Pathian.
gud , guddom (n.): khuazing.
guddom (n.): Pathian sinak.
guddommelig (adj.): Pathian lei thil a simi, biaknak lei thil a
simi.
guddommeliggøre (v.): pathian i ser.
guddommeliggørelse (n.): thil pakhatkhat kha pathian i sernak.
guddommelighed (n.): khuazing sinak.
guddommelighed , guddom (n.): Pathian sinak.
gudelig , gudfrygtig (adj.): Pathian a upatmi.
gudfader (n.): ngakchia a cawmtu pa.
gudfrygtig , from (adj.): mah biaknak i aa zuam ngaimi , a ziaza
a tthami.
gudfrygtig , gudelig (adj.): Pathian a upatmi.
gudinde (n.): khuazingnu.
gudløs (adj.): Pathian zei i a rel lomi.
gudmoder (n.): ngakchia a cawmtu nu.
gudsbespottelse , blasfemi (n.): volhpamh , thangchiatnak.
gudstjeneste (n.): biaknak pumhnak.
guillotine (n.): lu tannak thing.
guirlande (n.): cu bantuk tamhnak ca i an thlai lulhmi thil hna.
guitar (n.): kitar , tingtang.
gul (adj.): theithu zawng , aihre zawng.
gul feber (n.): nawtnak ttihnung ngai phun khat.
guld (n.): sui.
guldfisk (n.): sui hga.
guldsmed (n.): tisoih.
guldsmed (n.): sui soser.
gulerod (n.): kazer.
gulsot (n.): tak aihre zawtnak.
gulv (n.): zeltuang.
gulvtæppe (n.): tuangphah.
gumle , tygge (v.): tam rupmap.
gumme (n.): hani.
gummi (n.): khairiat.
dansk-chin
59
gummitræ (n.): kaw kung.
gump , bagdel , hale (n.): tawkawng.
gunst , velvilje (n.): lingthin tha.
gunstbevisning , tjeneste (n.): bawmhnak , zaangfahnak. Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.
gunstig (adj.): kan ca i a thami. - Eksempel: Vi havde gunstingt
vejr sidste weekend = Kan hnulei zarh cu nikhua nih a kan
tthatpiak.
gunstig , imødekommende (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:
Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi kha
a hna a tla ve.
gunstig , nådig (adj.): mah lei ca i a tthami.
gurgle (v.): ka chung le hrom hrawng tiin i thuah.
gusten , bleg (adj.): a dangmi , a dermi , thazang a ngei lomi.
guttural (adj.): hrom he aa pehtlaimi aw thawng.
guvernør , leder , hersker (n.): uktu , mangkibawi.
gylden (adj.): sui mui a kengmi thil.
gyldig (adj.): a hmaanning in tuahmi a si ca i hman khawh a
simi.
gyldighed (n.): hman khawhmi thil sinak.
gymnastik (n.): lentecelhnak.
gymnastikbukser (n.): lentecelh pawl i tawhrolh tawi an
hmanmi.
gyroskop (n.): aa hel aa mer lengmangmi thil in zohnak.
gyse , skælve (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah.
gyselig , ækel , modbydelig , væmmelig , rædselsful d ,
afskyelig (adj.): ttihnung a simi.
gæld , debet (n.): cawimi tangka leiba.
gælle (n.): nga samthih.
gænge (n.): thuinak tthutdan.
gængs , almindelig (adj.): hmun kip i zapi nih tu ahmi le hmanmi
a simi.
gær (n.): thilnu , pawngmuk sernak si.
gærde , plankeværk , hegn (n.): hau hruang.
gærdesmutte (n.): vate phun khat.
gære (v.): a tho , zu an uam i a thawh khi.
gæring (n.): zu thawhternak.
gæsling (n.): compai fa.
gæst (n.): hawileng , khualtlung.
gæst , besøgende (n.): lengtu.
gæstfri (adj.): khualtlung a dawmi.
gæstfrihed (n.): khual dawtnak.
gæstgiveri , kro (n.): riahnak inn , khualbuk.
gæt , gætning (n.): hngalh setsai lo i ruahnak.
gætte (v.): hngalh setsai lo i ruah.
gætte , formode (v.): ruahchom , ruahdamh , a hmaan taktak le
taktak lo hnaglh lomi.
gø (v.): uico bao.
gøde (v.): vawlei tthatter , non pek.
gødning (n.): caw ek , vok ek ....
gødning (n.): ek , caw ek.
gødningsstof , kunstgødning (n.): vawlei thattertu , non.
gøre (v.): tuah.
gøre (v.): siter. - Eksempel: Varmt vand gør folk dovne =
Khualin nih mi an tha a thutter hna.
gøre bred , udvide (sig) (v.): kauhter.
gøre forskel , diskriminere , skelne (n.): thleidan.
gøre fremskridt (v.): hmailei kal.
gøre færdig , afslutte (v.): lim. - Eksempel: Hun afsluttede
arbejdet = Rian a lim.
gøre holdt , stoppe (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt i
landsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.
gøre indtryk (v.): lungchung ah fek tein tuh , lunghmuih. Eksempel: Det gjorde indtryk på mig, hvad han prædikede = A
phungchimmi kha kaa lunghmuih.
gøre indviklet , komplicere (v.): aa cawhnuk caah hngalh a
harmi , hngalh harter.
gøre kur til (v.): helh. - Eksempel: Han gjorde kur til hende et
år, før de blev gift = An i tthit hlanah kum khat a helh.
gøre lovgyldig , legalisere (v.): phungning in tuah.
gøre modstand mod. bekæmpe , opponere mod (v.): doh , al
60
ralchanh.
gøre nar af , spotte , latterliggøre (v.): nihsawh.
gøre ondt , smerte (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =
Na hma nih an fahter maw?.
gøre oprør (v.): uk liotu cozah doh.
gøre rede for (v.): kong chim. - Eksempel: Han blev bedt om at
gøre rede for sin opførsel = A ziaza kong kha chim dingah an
fial.
gøre ren , rense (v.): thianter , thianh.
gøre sig umage (v.): zuam , teimak tein tuah. - Eksempel: Han
gjorde sig umage for at behage sin lærer = A sayapa
lunglawmhter awkah fak piin aa zuam.
gøre tilpas (v.): lawmhter. - Eksempel: Det er svært at gøre alle
tilpas = A mi kip lawmhter cu a har ngai.
gøre ugyldig , annullere , ophæve (v.): pakpalawng i ser.
gøre vrøvl , knurre (v.): phunzai.
gørlig , gennemførlig , realisabel , mulig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
gørlig , mulig , gennemførlig (adj.): tuah taktak tikah , tuah
taktak tik in , a si taktak ahcun.
gå (v.): kal. - Eksempel: Vi går i kirke = Giakinn ah kan kal.
gå (v.): chawh. - Eksempel: Det er for koldt at gå uden frakke =
Angkileng loin i chawh awkah a kik tuk.
gå (v.): ke in kal.
gå (bort) (v.): thawh. - Eksempel: Du bør gå nu = A tu cu naa
thawh awk a si.
gå (fra) , forlade (v.): kal. - Eksempel: Så du ham gå? = A kal
kha na hmu maw?.
gå , skride (v.): i chawh lengmang.
gå af (v.): puak , puah. - Eksempel: Hørte du bøssen gå af? =
Meithal a puah kha na thei maw?.
gå af , fratræde , træde tilbage (v.): ngol , phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
gå forud (v.): a hlan i rak um hmasa.
gå i (v.): kai. - Eksempel: De går i skole = Sianginn an kai.
gå i forbøn (v.): nawlpiak.
gå i gang med , tage fat på (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må i
gang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.
gå i stå (v.): aa ngol , a cawlcang lo. - Eksempel: Hans bils
motor gik i stå = A mawttawcar enzin a thi.
gå ind , komme ind (v.): luh.
gå ind for (v.): i ham , i tthit i vat ; i lak. - Eksempel: Sent i sit
liv gik han ind for en ny religion = A tar hnuah biaknak phung
thar aa lak.
gå ned (v.): tlak , tla. - Eksempel: Solen går ned i vest = Ni cu
nitlaklei ah a tla.
gå om bord , borde (v.): lawng cung i kai i icit. - Eksempel: Vi
må gå om bord i toget nu = Atu ah tlanglawng cungah kan kai
awk a si cang.
gå over (v.): tha tein zoh.
gå over , fortage sig (v.): liam , kal. - Eksempel: Uvejret gik
over, og solen skinner = Thlichia cu a liam (dih) i ni a tlang.
gå på pension , trække sig tilbage (v.): dinh , peosnion lak.
gå ud (v.): mit. - Eksempel: Ilden vil gå ud = Mei cu a mit lai.
gå udenom (v.): hrial.
gåde (n.): bia har.
gåde (n.): thil awlokchong , khuaruahhar bia.
gåde (n.): biahar.
gåde , mysterium (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil , thil thukmi.
gåde , problem (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skal
få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialte
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu thil h ar a si.
gådefuld (adj.): thil awlokchong a simi.
gådefuld , kryptisk , hemmelig (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
gård (n.): tual.
gård , farm (n.): lo.
gårdsplads (n.): inntual.
gås (n.): compai phun khat , a ngan deuh phun.
dansk-chin
gåsegang (n.): pakhat hnu pakhat aa zul thliahmah in.
H
had (n.): i huatnak , i ralnak.
had (n.): huatnak lungthin.
had (n.): huatnak.
had , nag , bitterhed (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
hade (v.): huat.
hadefuld (adj.): huat awk a simi , huatmi.
hadsk , uforsonlig (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi.
hage (n.): khabe.
hagl (n.): rial.
hagl , kugle (n.): tolhtang.
haglbøsse , haglgevær (n.): meithal a pak/a phir.
hagle (v.): rial tlak in tlak.
haglgevær , haglbøsse (n.): meithal a pak/a phir.
hak (n.): khuar. - Eksempel: Han skar hak i en stok = Fung
ahkhan khuarmi a tuah.
hakke (v.): tan , cheu.
hakke (n.): tuhmui.
hakke (n.): hmuizum.
hakke (v.): 1. dipte i can. - 2. tawite i kar i kal.
hakke (n.): hmuizum.
hakke , hugge (v.): hau , tan.
hakke , pikke (v.): cuk.
hakke , stamme (v.): holh aa in holh.
hakkelse , avner (n.): favai , fahi.
hale (n.): mei , uico mei , vok mei ti bantuk.
hale , gump , bagdel (n.): tawkawng.
hale , slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind til
kysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.
hale , slæbe , trække (v.): a ritmi thil hnuh.
haletudse (n.): buluk.
halleluja (interj.): Bawipa cu thangtthat u.
hallucination (n.): a um tung lomi thil hna hmuh , a um tung
lomi aw hna theih , molh thil theih le hmuh.
halm , halmstrå , strå (n.): capawl.
hals (n.): hngawng.
hals , strube (n.): hrom.
halsbetændelse (n.): dangfir fah.
halsbånd (n.): thi.
halsbånd , krave , flip (n.): angki hngawng , uico hngawng oih.
halshugge (v.): lutan.
halstarrig , stivnakket (adj.): milungtthawng.
halstørklæde (n.): hngawngngerh.
halt (adj.): a ke a beimi.
halte , humpe (v.): bei , bei lengmangin kal.
halte , humpe (v.): bai thalhmalh i kal.
halten (n.): bei.
halv (adj.): hnarcheu.
halvcirkel (n.): a pummi a cheu.
halvere (v.): cheu hnih ah cheu.
halvere (v.): cheu , hnarcheu i cheu.
halvfems (num.): sawmkua.
halvfemsindstyvende (num.): sawmkuanak.
halvfjerds (num.): sawm sarih.
halvfjerdsindstyvende (num.): sawm sarihnak.
halvgud (n.): a cheu pathian a si i a cheu minung a simi.
halvhjertet (adj.): lungcheu bangin.
halvkaste (n.): kahpia.
halvkugle , hemisfære (n.): a pummi a cheu , vawlei pum a
cheu.
halvmåne (n.): thlapa samthihkuang.
halvsøster (n.): pa aa khat i nu aa dangmi , nu aa khat i pa aa
dangmi.
halvtreds (num.): sawm nga.
halvtredsindstyvende (num.): sawm nganak.
halvvejen (n.): lam canceo.
halvvejs (adv.): a cheuchum in. - Eksempel: Kødet er kun
halvvejs kogt = Sa cu a cheuchum lawng a hmin.
halvø (n.): vawlei fonghlei.
halvårlig (adj.): kum cheu paoh in a si tawnmi.
ham (pron.): amah pa. - Eksempel: Jeg ønsker, at han skal
møde mig = Amah tho ka duh.
hammer (n.): sobul.
hamp (n.): hrikung phun khat.
hamre (v.): sobul in khenh , den.
hamre løs på (v.): den , hrawn. - Eksempel: Han hamrede løs på
døren = Innka kha a den.
hamre løs på , dundre (v.): chuih , thongh. - Eksempel: Han
hamrede løs på døren med sin næve = Innka kha a kuttum in a
thongh.
han (pron.): amah pa , mu si loin.
han- , mandlig (adj.): pa.
handel (n.): chawdet.
handel (n.): thawk.
handel (n.): chawlehnak rian.
handels- , merkantil (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi.
handicap (n.): dawntu. - Eksempel: Manglende uddannelse er et
handicap for mange mennesker = Cathiam lo hi mi tampi caah
dawntu a si.
handicappe , hæmme (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdom
handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
handle (v.): tuah , tuan , tuah khawk. 2: mi nawl cawn.
handle (v.): cawk , zorh. - Eksempel: Denne butik handler med
benzin og petroleum = Hi dawr hi petrol le zinan a caw a zuarmi
an si.
handle (v.): i cawk i zuarh.
handlende , forhandler (n.): thil a caw i a zuartu.
handling (n.): cawlcangh.
handling , gerning (n.): tuahmi. - Eksempel: Hans ord og hans
handlinger var ikke i overensstemmelse = A bia le a tuahmi an i
khat lo.
handske (n.): kuthruk.
hane (n.): arhli khong.
hang , tilbøjelighed (n.): i chuahkeh pimi duhnak.
hangar (n.): vanlawng chiahnak inn.
hankat (n.): chizawh tum.
hans (pron.): amah ta (pa). - Eksempel: Dette er hans turban =
Hihi amah lupawng a si.
hanæsel (n.): khacer a pa.
har, have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.
hare (n.): saveh.
harem (n.): Muslim pa nih nupi tampi an i chiahnak inn.
hareskår (n.): a hmur cunglei a temi , hmurte.
harme , indignation (n.): thinhunnak.
harme , vrede , krænkelse (n.): thinhunnak.
harmløs , uskadelig (adj.): hrawk khotu a si lomi.
harmoni (n.): i remnak , i tlaknak.
harmonisere , afstemme (v.): remter , an i rem.
harmonisk (adj.): aa remmi.
harpe (n.): tingtang phun khat.
harpiks (n.): thingthling.
harpiks (n.): farthling.
harpiks- (adj.): thingthling bantuk.
harpun (n.): hri thlaihmi fei , rili chung nga khawhnak i an
hmanmi.
harsk , ildelugtende (adj.): a nih , rawl uih , a tler.
harve (n.): lei thuannak the.
dansk-chin
61
hasarderet , risikabel (adj.): ttih awk a simi thil.
hasardspiller (n.): phe aa kahmi.
hase (n.): saram an hnulei khuk.
haspe , krog (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
hast (n.): khulrannak in , khulrang in. - Eksempel: De tog bort i
hast = Khulrang in an chuak.
hast , hastværk , at have travlt (n.): khulranh duh. - Eksempel:
Besvær mig ikke; jeg har travlt = Han ka hnawh klah, khulrang
in kal ka duh.
haste , ræse , ile , jage (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
haste , skynde sig (v.): khulrang in kal.
haste , skynde sig (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndte
sig hjem = Inn ah khulrang in an kal.
hastig (adj.): khulrang in thil a timi.
hastig , skyndsom (adj.): khulrang in , tim manh loin tuahmi.
hastighed (n.): hmual , rannak , tthawnnak.
hastighed , fart (n.): zei tluk rang in dah a kal/a tlik tinak. Eksempel: Hvad er togets fart? = Tlanglawng cu zei tluk rang in
dah a kal?.
hat (n.): luchin.
haubitzer (n.): miakpi tawi.
hav (n.): rili.
hav , ocean (adj.): rilipi.
have (n.): dum.
have (v.): ngeih. - Eksempel: Jeg har et hus = Inn ka ngei.
have (v.): chung um. - Eksempel: En dag har fire og tyve timer
= Ni khat chungah suimilam pakul le pali an um.
have (v.): ei. - Eksempel: Vil du have middagsmad nu? = Atu ah
zanriah na ei lai maw?.
have , besidde , eje (v.): ngeih.
have afføring (v.): zunzun , ekek. - Eksempel: Jeg skal have
afføring = Zunzun/ekek ka duh.
have lyst til (v.): duh. - Eksempel: Du gør, hvad du har lyst til =
Na duhmi kha va tuah ko.
have medlidenhed med , ynke (v.): zaangfah.
have noget imod (v.): duh lo , al , poi. - Eksempel: Har du
noget imod, at jeg ryger? = Kuak zu ning law, ha al hnga maw,
a poi na ti hnga maw?.
have overvægt over , dominere (v.): tam deuh.
have på , bære (v.): hruk , aih. - Eksempel: Jeg har min frakke
på = Ka angkileng kaa hruk.
have råd (v.): cawknak man ngeih khawh. - Eksempel: Jeg har
råd til at købe en bil = Mawtam cawknak tangka ka negi kho.
have til hensigt , agte , påtænke (v.): tinh.
have til hensigt , have i sinde , agte (v.): timh.
have under tøflen (v.): uk. - Eksempel: Han bliver holdt under
tøflen af sin kone = A nupi nih a uk.
havedyrkning , havekunst (n.): thingthei kung cin.
havegrill (n.): sa emnak har.
haveslange , vandslange (n.): khairiat tipep , kualh khawhmi.
havesyge , begærlighed , grådighed (n.): hakkauhnak ,
duhfahnak.
havn (n.): tilawng dinhnak.
havn (n.): tilawng dinhnak.
havn (n.): tilawng dinhnak hmun.
havnearbejder , dokarbejder (n.): tilawng chung thil cuah le
tthumh rian a tuanta.
havre (n.): oat , facang bantuk a simi rawl phun khat.
havregryn , havremel (n.): oat changvut.
havregrød (n.): cencerh.
havskildpadde (n.): chungkuh.
hed (adj.): thin tawi. - Eksempel: Han har et hedt temperament
= A thin a tawi.
hed , lummer , trykkende (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
hed , varm (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er varmt =
Titlok cu a sa.
hede , varme (n.): linhnak , khua lin , a linhsat liopi , lumternak.
hedenskab (n.): Khrihfa biaknak a si lomi.
hedeslag , solstik (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak.
hedning (n.): Khrihfa a si lomi, lawkih mi.
62
hedning , vantro , ateist (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi
, Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi.
heftig (adj.): a fakpi , a tthawngmi.
heftig , voldsom , opfarende (adj.): milungtho kho ngaimi ,
thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat i
khua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi.
heftighed (n.): thil tukden tik i a hmual a fahnak khi.
hegn , gærde , plankeværk (n.): hau hruang.
hegn , hæk (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si kho.
hegne , indhegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken
= Lo kha an kulh.
hejre (n.): va phun khat , a hngawng le a hmur a sau ngaimi.
hejse (v.): thlir , cawi.
hejseapparat , spil (n.): thlirtu , cawitu seh.
heks (n.): hnam ngeiminu.
hekseri , trolddom (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak.
hektisk (adj.): hnahnawk luri ngai a si mi , cuaphmat zawtnak a
ngei i a tak a lin lelekmi.
hel (adj.): tlamtling tein a ummi , a bau lomi , a dihlak in a
tlingmi.
hel , fuldkommen , fuldendt , komplet , fuldstændig (adj.): a
tling , a dihlak.
hel , fuldstændig , komplet (adj.): a dihlak in , a ningpi.
helbred (n.): ngandamnak.
helbrede , kurere (v.): damter.
helbredelse , bedring (n.): dam tthannak.
helbredelse , kur (n.): damnak.
helbredelse , rekonvalescens (n.): dam tthannak.
held , lykke , fremgang , velstand (n.): hlawhtlinnak , rumnak.
held , lykketræf (n.): van ; van ttha van chia.
heldig (adj.): van ttha.
heldig , lykkelig , velstående (adj.): hlawhtlingmi , a rummi.
heldig , velvalgt (adj.): conglawmhn ak , lawmhpin ak i aa tlakmi
bia. - Eksempel: En velvalgt takketale = Lunglawmhnak bia
chimnak i aa tlakmi bia.
heldigvis , til alt held (adv.): vantthat ah.
hele (adj.): dihlak.
hele , kurere , læge(s) (v.): dam , damter.
helgen (n.): mithiang.
helhed (n.): a ningpi.
helhjertet (adj.): lungthin dihlak in a ttuanmi.
helium (n.): gas phun khat , a zaang ngaingaimi.
heller ikke , ej heller (conj.): 'hverken' he lawng hman khawh a
si i lo tinak a si. - Eksempel: Han har hverken fader eller moder
= Nu zong a ngei lo, pa zong a ngei lo.
hellere (adv.): deuh. - Eksempel: Jeg ville hellere gå i dag end
imorgen = Thaizing nakin nihin ah ka kal deuh lai.
hellig (adj.): a thiang.
hellig (adj.): zarh. - Eksempel: Sabbatten er en hellig dag for
jøderne = Sabbath ni cu Judah mi caah ni zarh a si.
hellig (adj.): a thiangmi , a zarhmi.
hellig , ukrænkelig , sakrosant (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,
a zarh ngaingaimi.
helligaften , aften (n.): ni sunglawi lai ni. - Eksempel: Juleaften
= Khrismas lai ni.
helligbrøde , vanhelligelse (n.): biaknak lei thil hrawh le
hnawmhtamh.
helligdom (n.): biakinn , hmunthiang.
helligdom (n.): biaknak hmunthiang , khuahrum bo.
hellige , indvie , vie (v.): thianter , Pathian sin pek.
hellige , vie (v.): caan vialte pek , i pumpek.
hellige , vie (v.): a dang te i chiah , Pathian sin i pek.
helligelse , indvielse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian sin i
pekchanhnak.
hellighed , fromhed (n.): thiannak.
hellighed , fromhed (n.): thiannak.
Helligånden (n.): Thiang Thlarau.
helst , fortrinsvis (adv.): duh deuhmi i thim in.
helt (n.): a ral a ttha ngaingaimi.
helt (adv.): ngaingai.
helt , aldeles , ganske (adv.): a dihlak in , a dihumnak in.
dansk-chin
helt , fuldt , fuldstændigt , ganske (adv.): tling tein , khat cicek
tein.
helt , ganske (adv.): ningpi in.
helt igennem (adv.): chuak lakin.
helt tal (n.): nambar tling , nambar cheu a si lomi , 1 , 2 , 9 , 10 ,
cu nambar tling an si.
helt tal (n.): nambar tling , 1 , 2 , 3 ... ti bantuk hi nambar tling
timi cu an si.
heltemod (n.): raltthatnak.
heltemodig , heroisk (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
heltinde (n.): a ral a ttha ngaimi minu.
helvede (n.): mithi khua , misual thlarau umnak ding.
helvedesild (n.): cuar zawtnak phun khat.
hemisfære , halvkugle (n.): a pummi a cheu , vawlei pum a
cheu.
hemmelig (adj.): biathli a simi.
hemmelig (adj.): thli tein tuahmi.
hemmelig , gådefuld , kryptisk (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
hemmelig , illegal , (smug-) (adj.): thli tein tuahmi thil.
hemmelig , listende (adj.): a thli tein tuahmi.
hemmelig , privat (adj.): a thli a simi.
hemmelighed (n.): biathli.
hemmelighedsfuld (adj.): thlithup in thil tuah a duhmi.
hemmeligholdelse (n.): thlithup sinak.
hen imod , i retning af (prep.): lei ah.
hende (pron.): amah nu. - Eksempel: Nu Sui er ikke her. Har du
set hende? = Nu Sui hika ah a um lo. Na hmu maw?.
hendes (pron.): amah ta. - Eksempel: Det er hendes bog = Hi
cauk hi amah ta a si.
hengemt , gammel (adj.): a uihmi ,d a hlummi. - Eksempel:
Gammelt brød = A hlunmi changreu.
hengiven (adj.): dawt ngaimi. - Eksempel: Din hengivne ven =
Na dawt ngaimi na hawi.
hengiven , kærlig , øm (adj.): dawtu a simi , duhtu a simi.
hengiven , selvopofrende (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi.
henholdsvis (adv.): pakhat cio in. - Eksempel: Dick, Tom og
Mare er henholdsvis 6, 8 og 10 år = Dick, Tom le Mary cu kum
6, kum 8, le kum 10 cio an si.
henrivende (adj.): aa dawhmi , mit a hlangmi. - Eksempel: Hun
har en henrivende hat på = Aa dawhmi, mit a hlangmi luchin aa
chinh.
henrivende (adj.): a nuam ngaingaimi , duh awk ngaingai a simi.
henrykkelse , begejstring , ekstase (n.): i lawmh tuknak.
henrykkelse , ekstase , begejstring (n.): lawmhnak nganpi.
henrykt , begejstret (adj.): lawmhnak nganpi a simi.
hensigt (n.): tinhmi.
hensigt (n.): timhmi.
hensigt , agt (n.): timhnak.
hensigt , mål (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er at
blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
hensigtsmæssig , formålstjenlig , passende (adj.): a rem a
tthahnemmi.
henstand , respit , frist , udsættelse (n.): dinhnak.
hensynsløs , dumdristig (adj.): aa ralring lomi , a daithlangmi.
hensynsløs , ligegyldig (adj.): zeirello in , zeirelnak zeihmanh
um loin.
hensynsløs , samvittighedsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aa
ralring lomi , din lonak tuah zong i a zei a poi lomi.
hensynsløs , taktløs , ubetænksom (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
hente (v.): va lak.
hentyde (v.): sawhter , chim hnawhchan. - Eksempel: Hvad
hentyder du til? = Zeidah na chim hnawhchanmi a si?.
hentydning (n.): a sullam rak i hngalh seh ti in a vel deuh in
chim hnawh.
hentydning , insinuation (n.): bia am.
henvende sig til (v.): zoh. - Eksempel: Man henven der sig til en
ordbog for at finde ordenes betydning = Biafang an sullam
zoh/kawl awkah dictionary a zoh.
henvise til (v.): pek , chanh , chimh. - Eksempel: Lad os henvise
vore diskussioner til vor formand = Kan i almi cu kan chairman
chan tuah u sih/chim tuah u sih.
henvise til (v.): sawhpiak. - Eksempel: Vor lærer henviser os til
mange bøger = Kan saya nih cauk tampi a kan sawhpiak.
her (adv.): hi hmun. - Eksempel: Det er varmt her inde = Hika
hmun cu a lin ko.
her (adv.): hika ah.
her omkring (adv.): hika hrawngah hin.
herefter (adv.): hi hnu cu.
herhen , hid (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =
Hika khika.
herkomst , anlæg (n.): ci le ruang , chuahkehnak ci le ruang.
herkomst , stamtavle (n.): chuahkehnak cazin , hringsortu hna
min cazin.
herlig , berømmelig (adj.): a sunglawimi.
herlighed , pragt (n.): rumra , dawh.
hermed (adv.): hi ca he hin.
heroin (n.): bing.
heroisk , heltemodig (adj.): ralttha ngaiin tuahmi.
herom (adv.): hi kong hi. - Eksempel: Vi vil tale mere herom =
Hi kong cu kan chim tthan te lai.
herre (n.): bawipa.
herredømme (n.): uknak , ukmi ram.
herredømme , dominans (n.): uknak.
herredømme , suverænitet (n.): siangpahrank sinak.
Herren (n.): Pathian.
herske , styre (v.): uk.
herskende , dominerende (adj.): uktu a simi , biapi bik a simi , a
lang bikmi.
hersker (n.): uktu.
hersker , guvernør , leder (n.): uktu , mangkibawi.
hertug (n.): tuavon.
herved (adv.): hi ca hin , hi bia hin.
hessian , sækkelærred (n.): buri ttha phun.
hest (n.): rang.
hesteflue (n.): tlep.
hestehale (n.): Lubik asiloah lukheng i ttemmi sam.
hestekræfter (n.): rang tha , seh a tthawnnak hi rang tha in rel a
si , enzin rang tha pakhat simi nih minit pakhat ah thil pawng 33
,000 a ritmi kha lehmah pakhat a cawi kawh.
heterodox (adj.): zumh tawn ning in a zum lomi.
heterogen , uensartet (adj.): phun dangdang aa cawhmi , aa lo
lomi.
hickorytræ (n.): thing phun khat a hakmi.
hid , herhen (adv.): hika , hika ah hin. - Eksempel: Hid og did =
Hika khika.
hidtil (adv.): hi hlan ah , atu hlan ah , atu tiangah cun.
hidtil (adv.): atu tiang.
hierarki (n.): tlangbawi pawl uknak.
hierarki (n.): uknak i a hme deuh le a ngan deuh aa dot
thliahmah i um.
hige efter , tørste efter (v.): duh tuk hringhran. - Eksempel: En
tørstig mand higer efter vand = A ti a halmi cu ti a duh tuk
hringhran.
hikke (n.): chik ik.
hilse (v.): biakchawnh , rak chawnh.
hilse (v.): salam pek.
hilsen (n.): biakchawnhnak.
hilsen (adv.): thluachuahnak.
hilsen (n.): i biakchawnhnak.
himmel (n.): vancung khua , vanram.
himmel (n.): van.
himmel , himmelhvælv (n.): van , kan cung i a ummi van hi.
himmelblå (v.): dum.
himmelblå (adj.): vandum zawng.
himmelhvælv , himmel (n.): van , kan cung i a ummi van hi.
himmellegeme (n.): van i ceunak petu thil hna khi.
himmelsk (adj.): vancung bantuk a simi , a nuam ngaingaimi.
himmelsk , himmel- (adj.): vanlei thil. - Eksempel: Sol og måne
er himmellegemer = Ni le thlape khi vanlei thil an si.
hinanden (prop.): veve. - Eksempel: Manden og konen elsker
dansk-chin
63
hinanden = Nu le pa cu an i duh veve.
hinde , dække (n.): hawng , phaw , cuar.
hinde , film (n.): a pan ngaingaimi thil , arti nang. - Eksempel:
Der er en hinde af is på vandet = Ti cungah hawhra pante, arti
nang bantuk a um.
hindre , forhindre (v.): donh.
hindre , forhindre , forebygge (v.): donh , kham.
hindre , genere , hæmme (v.): donh.
hindre , hæmme (v.): dawn.
hindre , hæmme , sinke (v.): dawnh , kham.
hindre , standse , bremse (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
hindring (n.): dawntu. - Eksempel: Dårligt humør er en
hindring for at få venenr = Thinchiat hi hawikom ser dawntu a si .
hindring , anstødssten (n.): mi a rilhtertu , dawntu.
hindring , forhindring (n.): dawntu.
hindring , forhindring (n.): dawnnak.
hindring , forhindring (n.): dawntu.
hindring , forhindring (n.): donhnak.
hingst (n.): ci thlahtu an chiahmi rangtum.
hirse (n.): fatun.
hist , derhenne (adv.): khattalei ah.
historie (n.): tuanbia , ram kong minung kong.
historie , fortælling (n.): tuanbia , kong.
historie , fortælling (n.): tuanbia , kong.
historiker (n.): tuanbia ttialtu , tuanbia a hngal ngaingaimi.
historisk (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Pagan
er et historisk sted = Pagan cu tuanbia i hmun minthang a si.
historisk , historie- (adj.): tuanbia he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Historiebøger = Tuanbia tialnak cauk.
hit , træffer (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nye
sang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nih
an uar ngaingaimi a si.
hive , kaste (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hev
kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu an
cawi i lengah an hlonh.
hive , trække (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet = Hri kha
an hnuh.
hjem (n.): umnak inn.
hjem , hjemme (adv.): inn i um. - Eksempel: Han vil være
hjemme hele aftenen = Zanlei cu inn ah a um ko lai.
hjem , hjemsted (n.): chuahkehnak ram. - Eksempel: Hans
hjemsted er Burma = Kawlram cu a chuahkehnak ram a si.
hjem- , føde- (adj.): chuahkehnak a simi. - Eksempel: Chin
State er mit fødeland = Lairam cu ka chuahkehnak ram a si.
hjemløs (n.): inn ngei loin a vak sawhsawhmi.
hjemmearbejde (n.): inn i tuahmi rian , inn i ca zoh ding.
hjemmelavet (adj.): inn i sermi.
hjemmevævet (adj.): inn i khermi la in tahmi puan.
hjemsende (v.): rian in chuah. - Eksempel: Han blev hjemsendt
fra hæren = Ralkap rian in an chuah.
hjemsende , demobilisere (v.): dinther , hrawh.
hjemsøge (v.): nganfah pek , harnak pek. - Eksempel: Der er
mange sygdomme, der hjemsøger gamle mennesker = Tar pawl
nganfah a petuzawtnak tampi a um.
hjemsøge , plage (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek.
hjemve (n.): inn ngaihnak.
hjerne (n.): thluak.
hjerne (n.): cal lei thluak.
hjerne- (adj.): thluak lei he aa pehtlaimi thil.
hjerte (n.): lung.
hjerte (n.): lungthin. - Eksempel: Hun talte af hjertet = A
lungthin taktak a chim.
hjertebanken (n.): lungtur , i hninh.
hjertelig (adj.): dawtmi , hawikom ttha a simi.
hjertelig (adj.): lunglawm ngai a simi.
hjertelig , inderlig (adj.): lungthin takte a simi.
hjertelighed (n.): dawtnak , hawikom ttha sinak.
hjerteligt , varmt (adv.): lungtho thintho ngaiin.
hjerteløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi.
hjord , flok (n.): run. - Eksempel: En hjord kvæg = Caw run
64
khat.
hjort (n.): sakhi.
hjort (n.): nengpi.
hjul (n.): lengkekual.
hjulbenet (adj.): ngalkual.
hjulmager (n.): leng remhtu.
hjulnav (n.): lengke kual a laifang.
hjulspor (n.): cawleng ke nih a kalnak lam i vawlei kuar lakin a
tuahmi khi.
hjælp (n.): bawmhnak.
hjælp , undsætning (n.): thilrit chawnnak , hnemhnak.
hjælpe (v.): bawmh.
hjælpe (v.): bawmh.
hjælpe (v.): bawmh.
hjælpe- (adj.): damternak a simi.
hjælpeløs (adj.): bawmtu ngei lo , zeihmanh i tuah khawh lo.
hjælpeløshed (n.): bawmtu ngei lomi sinak , mah le mah
zeihmanh i tuah khawh lonak.
hjælpemiddel (n.): damternak.
hjælpende , hjælpe- (adj.): bawmhnak ca i a tak tthahnem vemi.
hjælper (n.): bawmtu.
hjælper (n.): bawmtu.
hjælpsom (adj.): mi bawmtu a simi , a tthahnemmi.
hjørne , krog (n.): kil , lam kilkawi.
hjørne , krog (n.): kiken.
hjørne , vinkel (n.): kil , inkil , vamkil.
hjørnesten (n.): innkil lung.
hobby , fritidsinteresse (n.): mah rian hlei i mah duhmi te rian
va tuahmi.
hobe sammen (v.): hmunkhat i pumhter.
hockey (n.): hokki lentecelhnak.
hofte (n.): tai.
hofte , kølle (n.): tawcor.
hokuspokus (n.): hlennak ca i pakpalawng bia chimmi.
hold (n.): bu. - Eksempel: Fodboldhold = Pumpululh chuih bu.
hold , arbejdshold (n.): hmun khat i rian a ttuanmi bu.
hold , gruppe (n.): bu , rianttuan awk ca i an thimmi ralkapbu
hmete.
holdbar , varig (adj.): a tlomi , saupi a nguhmi.
holdbarhed , varighed (n.): tlonak , saupi nguhnak.
holde (v.): put , pu. - Eksempel: Hold denne bog = Hi cauk hi
rak pu ta.
holde (v.): tuah. - Eksempel: De holder et møde = Meeting an
tuah lio.
holde (v.): tlinter. - Eksempel: Han holder sit løfte = A biakam a
tlinter.
holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde ham
fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde (v.): chiah , zohkhenh , zuat. - Eksempel: Han holder
høns = Ar a zua hna.
holde (v.): ulh. - Eksempel: Vi holder søndagen = Zarhpini kan
ulh.
holde (v.): donh , kham. - Eksempel: De kunne ikke holde ham
fra at gå = kal an dawn /kham kho lo.
holde , opretholde (v.): tuah peng , ngeih peng. - Eksempel:
Han holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko.
holde , stoppe (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder ved
busholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.
holde , vare (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold mælk
kan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau nawnpi rawk loin
a um kho.
holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde i 100
år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.
holde , vare (v.): nguh. - Eksempel: Den frakke kan holde et år
= Na angkileng cu kum khat an nguh lai.
holde hemmeligt , skjule (v.): thuh , thil thuh.
holde i tømme , beherske (v.): sum , tlaih. - Eksempel: Hun var
så vred, at hun næppe kunne beherske sine følelser = A thin a
hung tuk i aa sum kho lo dengmang.
holde liv i (v.): rawl in cawm.
holde med en , tage ens parti (v.): khattelei kap i tan. -
dansk-chin
Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cu
amah lei kap ah an tang zungzal.
holde op , afstå (v.): ngol.
holde op , lade være med , ophøre , høre op (v.): donghter ,
ngol.
holde op , opgive (v.): ngol.
holde op , stoppe , standse (v.): ngol. - Eksempel: Manden
holdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
holde oppe (v.): thazang pek. - Eksempel: Håb hol der os oppe i
vanskelige tider = Harnak caan ah ruahchannak nih thazang a
kan pek.
holde oppe (v.): hnabei dong loin umter. - Eksempel: Håb
holder ham oppe i hans fattigdom = A si a fak ngaingai nain
ruahchannak nih hnabei dong loin a umter.
holde pause , pausere (v.): tlawmte i dinh.
holde på , hævde (v.): fek tein i tlaih peng.
holde på , kræve , insistere (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
holde på afstand (v.): kham.
holde sammen (v.): i naih tein um peng u ; i tthen hlah u.
holde skadesløs , erstatte , godtgøre (v.): rulh.
holde skadesløs , sikre (v.): cham , that lonak le sunghnak
tuahpiakmi cham.
holde stille (v.): fek tein tlaih cawl lo dingin tlaih. - Eksempel:
Hold stigen stille = Arhlei kha fek tein tlai.
holde tilbage , tilbageholde (v.): pek duh lo.
holde trit (v.): hawi nih orhlei ke an cawi i cawi ve , kehlei ke an
cawi i cawi ve.
holde ud (v.): in , nganfah in. - Eksempel: Han kan ikke holde
smerten ud mere = A ing kho ti lo.
holde ud (v.): teimak tein ttuan peng.
holde ud , tåle , udholde (v.): in , tuar. - Eksempel: Mange
planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =
Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ing
kho lo.
holde ud , udholde (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han spiste
noget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden = Zanriah
ei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei .
holdeplads (n.): baska/mawttawka a bu in an dirnak hmun.
holdeplads , station (n.): dirnak hmun.
holder , fatning (n.): tlaitu. - Eksempel: Fatning til elektrisk
pære = Elektrik bawl tlaitu, bel dan, a sami cawinak i hmanmi.
holdning , opførsel (n.): umtu ziaza.
holdningsløs , slap (adj.): a ral a chiami.
holdt (n.): dirnak , ngolnak , dinhnak.
hollandsk (adj.): Netherlands mi.
homili , prædiken (n.): Baibal chungin phungchim, sermon.
homogen , ensartet (adj.): a phun aa khatmi.
homoseksuel (adj.): mah pa hawi / mah nu hawi he sualn ak a
tuahmi.
honning (n.): khuaihliti.
honningbi (n.): hliti a sermi khuai.
honningdug (n.): thinghnah ramhnah cung i a thlummi tete a
ummi.
honningtavle , bikage (n.): khuaithlar.
honorar , gebyr , salær (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eiman
ca i liammi tangka.
honorær , æres- (adj.): 1. hmaizahnak le upatnak in pekmi,
tuantermi. - 2. lahkhah pek loin tuan fialmi.
hop , spring (n.): pernak , i hlawhnak.
hoppe (v.): 1. ke khat in i hlawh i peh. - 2. ke hnih in i hlawh i
peh.
hoppe (n.): rangpi.
hoppe , springe (v.): hlok. - Eksempel: Barnet hoppede op og
ned på sengen Bolden hopper meget højt = Ngakchia cu ihkhun
cungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok.
hoppe , springe (v.): per , peh , i hlawh.
hoppe , springe (v.): halwh. - Eksempel: Lam hopper på marken
= Lo ah tuufa an i hlok.
hoppe , springe (v.): peh , per.
hor (n.): vacung pa duh , nu duh , pa duh.
horde , flok (n.): bu nganpi. - Eksempel: Flokke af græshopper
= Khaubawk bu nganpi.
hore , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu.
horisont (n.): vankil , van le vawlei an i tonnak khi ,
vanhramdeng.
horisont (n.): fimnak donghnak ramri. - Eksempel: Unge
mennesker søger nye horisonter = Mino nih fimnak ramri thar
an hawl.
horisont (n.): van le vawlei an i tonnak , vanhramdeng.
horn (n.): ki.
horn (n.): miuzik tumnak muko.
hornhinde (n.): mitmunang.
horoskop (n.): chuah lio thlapa le arfi an umtuning nih a ngeih
tiin hmailei an sining ding kutttial zohpiaknak.
hos , ved (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig = Ka
pawngah dir.
hosianna (interj.): Pathian thangthat i aunak, Hebru holh a si i a
sullam taktak cu, atu ah khamh ko, ti a si.
hospital , sygehus (n.): mizaw umnak , siin.
hoste (v.): khuh. - Eksempel: Han hoster = A khuh.
hotel (n.): hawttel , riahnak inn.
hotelkarl (n.): innka vengtu , thil phortu.
hov (n.): tin , sattil tin.
hoved (n.): lu.
hovedbund , skalp (n.): lukheng.
hovedernæringsmiddel (n.): hmun khatkhat i an cin mi thil lak i
a biapi bik a simi. - Eksempel: Ris er hovedernæringsmidlet i
Myanmar = Kawlram i an cinmi lakah a biapi bik cu facang a si.
hovedkulds (adv.): lu lei hmasatter i tuah cutmat. - Eksempel:
Hamn kastede sig hovedkulds i søen = A lu lei in rili chungah a
tla vurmar.
hovedkulds , hulter til bulter (adv.): a choi in an choi cukmak.
- Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud
i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi
cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.
hovedkvarter (n.): hmunpi.
hovedmand (n.): khuabawi.
hovednøgle (n.): tawhfung tawhinn tampi a hung khomi.
hovednøgle , a-nøgle (n.): innchung pakhat chung tawh vialte a
hung khotu tawh.
hovedperson (n.): drama tuahnak i biapi bik a simi , tuanbia
chung i biapi bik a si mi , cu bangin thil takt ak zong i biap bik a
simi pa.
hovedpine (n.): lufah.
hovedpude , pude (n.): chantling.
hovedsagelig (adv.): a biapi bik in.
hovedsagelig , først og fremmest (adv.): biapi bik ahcnu.
hovedsagelig , især (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in.
hovedskal , kranium (n.): luruh.
hovedstad (n.): ram khat chung khuapi bik.
hovedstol (n.): tangka hlanhmi a hram.
hovedtelefon , øretelefon (n.): hna i benhmi thil theihnak.
hovedtøj (n.): luchin.
hovere , fryde sig , godte sig (v.): diriam. - Eksempel: Han
hoverede over mit vanheld = Ka sungh cu a di a riam.
hovmod , overlegenhed , arrogance (n.): ruamkainak.
hovmodig (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
hovmodig , overlegen , arrogant (adj.): ruam a kaimi.
hovne op , svulme , svulme op (v.): a phing , a ngan , a lian. Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = A
lu a phing. - Tiva a lian.
hud , skind (n.): saphaw.
hud , skind (n.): cuar.
hudfarve , teint , ansigtsfarve (n.): muihmai.
hudflette (v.): phaw hawh.
hue (n.): nu chinhmi luchin.
hugge , hakke (v.): hau , tan.
hugge af , kappe , beskære (v.): cik , tan.
hugorm (n.): rul a sivai a tta ngaimi.
hukommelse , erindring , minde (n.): phil lonak.
hul (n.): 1. kua, zu kua, khor. - 2. kuar, lam kuar.
dansk-chin
65
hul (n.): pem. - Eksempel: Et hul i din skjorte = Na angki
pemnak.
hul (adj.): a chung a kuami.
hul (n.): khor.
hul , hulsleben , konkav (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk.
hule (n.): khor , zu khor.
hule (n.): lungkua.
hule (n.): kua , bu.
hule , udhule (v.): chung khorh.
hulepindsvin (n.): sakuh.
hulke (v.): tah i ik.
hulmejsel (n.): cop a har a kuarmi.
hulsleben , konkav , hul (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk.
hulter til bulter , hovedkulds (adv.): a choi in an choi cukmak.
- Eksempel: Børnene styrtede hovedkulds ned ad stranden og ud
i bølgerne = Ngakchia pawl cu rili kam ah khan an vung choi
cutmat i tilet chungah khan an i lioh colh.
hulter til bulter , i vild forvirring (adv.): a biling a balang in , i
comcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vild
forvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hn awh
hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.
humanisere , menneskeliggøre (v.): minung siter.
humanist (n.): minung sining kong biatak tein a ruat a cawngmi.
humanitær (adj.): minung cung i zaangfahnak a ngeimi ,
minung kan si cio cu ta ti lungput a ngeimi.
humbug , fup (n.): a taktak a si lomi , a deu a simi. - Eksempel:
Hans godhed er bare humbug = A tthatnak khi a ngain gai a si
lo, a deu men a si.
humbug , svindel (n.): hlennak.
hummer (n.): ngaikuang a ngan phun.
humor (n.): nihchuak a si tung i a nuam ngaimi. - Eksempel:
Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nih
nuamhnak in a khat.
humor (n.): nihchuak a si ttung i a nuam ngaimi. - Eksempel:
Denne fortælling er fuld af humor = Hi tuanbia cu nih
nuamhnak in a khat.
humorist (n.): nihchuak biachim a thiammi.
humoristisk (adj.): nihchuak a simi.
humpe , halte (v.): bai thalhmalh i kal.
humpe , halte (v.): bei , bei lengmangin kal.
humpel , luns (n.): tan nganpi.
humpel , luns , tyk skive (n.): a pel nganpi.
humus , muldjord (n.): thinghnah non.
humør (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i dårligt humør i dag
= Nihin cu lung nuam loin a um.
humør , stemning (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er i
en glad stemning = A lung aa lawm.
hun (pron.): amah (nu lawngah hman khawh a si).
hund (n.): uico.
hundegalskab , rabies (n.): uihrut zawtnak.
hundrede (num.): za khat.
hundredårsdag (n.): kum za khatnak , kum za khat tlinnak cam.
hunger , sult (n.): rawltam.
hunger , sult (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsag
til hans død = Rawl lo nih a thah.
hungersnød (n.): mangtam.
hungre , sulte (v.): rawltam bantuk i duh.
hunhund , tæve (n.): uipi , uinu.
hurra (interj.): lamnhnak in au.
hurtig (adj.): khul a rangmi.
hurtig , prompte (adj.): khulrang tein tuahmi.
hurtig , rask , rap (adj.): a khul a rangmi.
hurtighed (n.): khulrannak.
hurtighed , fart (n.): khulrannak.
hurtigløb , sprint (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik.
hurtigt (adv.): rianrang tein. - Eksempel: Hans bil vil ikke køre
hurtigt = A mawttawka khulrang in a kal kho lo.
hus (n.): inn.
huse (v.): a thlite in umter. - Eksempel: De huser en tyv = Mifir
a thli tein an umter.
huse (v.): innchung i umter.
66
huske (v.): hngalh peng , philh lo.
huslig (adj.): inn zuatmi sattil.
huslærer , lærer (n.): cawnpiaktu saya.
husmor (n.): innchungkhar chung nu bik.
husning (n.): umnak pek. - Eksempel: Husning af en så stor flok
vil ikke være let = Cu tluk bu ngan umnak innpek cu a fawi lai lo.
hustag (n.): inncung.
hustru , kone (n.): nupi.
hvad (pron.): zeidah.
hvad angår , med hensyn til , angående (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko.
hvad end , alt hvad (pron.): zeipaoh.
hvad enten , om (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:
Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Na
duh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.
hval (n.): nga nganpi rili chung a ummi , huel nga.
hvalfanger (n.): huel nga tlaitu.
hvalp (n.): uicofa.
hvalp (n.): uico fanote.
hvalros (n.): rili chung saram nganpi phun khat.
hvede (n.): changvut kung.
hvedebrødsdage (n.): aa tthi-um kate , anmah lawng tein nuam
ngaiin an va um khi.
hvem , som (pron.): ahodah.
hvem der end , enhver som (pron.): ahopaoh.
hveps (n.): khuai phun khat.
hveps , gederams (n.): vanriang khuai.
hver , enhver (adj.): cio. - Eksempel: Hver hund får et kødben
= Uico cu saruh pakhat cio an pek hna.
hver , enhver (adj.): paohpaoh. - Eksempel: Hver dreng har en
frakke = Ngakchia paohpaoh nih angkileng pakhat an ngei cio.
hver gang , når som helst end , altid når (adv.): zeitik paoh ah.
hver sin , respektive (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Eleverne
går til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le an
khan cio ah an kal.
hverdag (n.): rianttuan ni , ni zarh a si lomi.
hverdag , søgnedag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh.
hverken (conj.): tuah lo lei lenghternak. - Eksempel: Han
hverken drikker eller ryger = Zu zong a ding lo, kuak zong a zu
lo.
hverv , arbejde , opgave (n.): rian , tuah awk a simi rian.
hverve , rekruttere (v.): ralkap ca i mi thar lak.
hvid (adj.): a rang , hawhra mui a simi.
hvidglødende (adj.): a linh tuk ah a vamh in a vammi.
hvidløg (n.): daidim , khachuan , vankhawng.
hvidtekalk (n.): vampang thuh si rang.
hvile (n.): dinhnak.
hvile (v.): dinh.
hvile , ro (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak.
hvileløs , rastløs , urolig (adj.): dai tein a um duh lomi , a um
zirziar duh lomi.
hvilken , hvilket (pron.): zei hi dah. - Eksempel: Hvilken dreng
vandt præmien? = Khuazei ngakchia hi dah laksawng a hmumi
cu a si?.
hvilken , hvilket , hvilke (pron.): zeidah. - Eksempel: Hvilke
bøger læser du? = Zei cauk dah na rel len ko hna?.
hvilken end (pron.): azeipaoh.
hvilken som helst (adj.): kha set ti theng um lomi. - Eksempel:
Tag hvilken som helst bog, du ønsker = Na duhmi cauk paoh kha
i lak.
hvine (v.): vok ngek , vok ngek bantukin ngek.
hvine , skrige , hyle (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai.
hvirveldyr (n.): keng ruh a ngeimi saram.
hvirvelløs (adj.): kengruh a ngei lomi.
hvirvelløst dyr (n.): keng ruh a ngei lomi saram.
hvirvelstorm , cyklon (n.): thlichia , totho.
hvirvelvind (n.): phuchim.
hvirvle (v.): i ngerh cukmak in phuchim herh in i herh.
hvirvle (v.): khulrang tein i mer.
hvis (conj.): ahcun. - Eksempel: Kom, hvis du kan = Na rat
dansk-chin
khawh ahcun ra tuah.
hvis (pron.): aho ta.
hvis ikke , medmindre (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tager
af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.
hviske (v.): din tein biachim , fifik tum.
hvor (adv.): zeizat dah. - Eksempel: Hvor mange mennesker
lever i jeres by? = Nan khua ah mi zeizat dah a um hna?.
hvor (adv.): khuazei ah dah. - Eksempel: Hvor bor du? =
Khuazei ah dah na um?.
hvor end , hvorhen end (adv.): khuazei paoh ah.
hvor end , hvorledes end , hvordan end (adv.): zeitindah , zei
in dah.
hvoraf (conj.): zei ruangah , zei chungin.
hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:
Hvordan har du det? = Zeitindah na um?.
hvordan , hvorledes (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordan
kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.
hvordan end , hvor end , hvorledes end (adv.): zeitindah , zei
in dah.
hvorfor (conj.): zeicahdah , cucaah.
hvorfor (adv.): zeicah.
hvorfra (conj.): hmun in. - Eksempel: Lad ham vende tilbage til
det hus, hvorfra han kom (som han kom fra) = Khi inn a ratnak
inn ah khin kirter u.
hvorfra (conj.): khuazei in.
hvorhen (conj.): khuazei ah dah.
hvorhen end (conj.): khuazei hmanh ah.
hvori (conj.): zei ah , zeitindah.
hvorimod (conj.): nain. - Eksempel: Nogle børn kan lide at gå i
skole, hvorimod andre ikke gør det = Ngakchia a cheu cu
siangin kai an duh nain a cheu cu an uh lo.
hvorledes , hvordan (adv.): zeitindah. - Eksempel: Hvordan
kom du til Yangon? = Yangon ah zeitindah na rat?.
hvorledes , hvordan (adv.): zeitindah na um. - Eksempel:
Hvordan har du det? = Zeitindah na um?.
hvorledes end , hvordan end , hvor end (adv.): zeitindah , zei
in dah.
hvormed (conj.): zei he paoh.
hvornår , da (adv.): zeitik ah. - Eksempel: Hvornår kom du
hjem? - Det regnede, da vi kom = Zeitik dah na rat? - Kan phak
ah ruah a sur chuahmah ko.
hvorpå (conj.): zei cungah.
hvortil (conj.): khuazei ah.
hvorved (conj.): khuahzei ah , zei ah.
hvælving (n.): aa kuaimi inncung.
hvæsse , skærpe (v.): tat , zum.
hvæsse , slibe (v.): hriamhrei lungtat i tat.
hvæsse , slibe (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrep
kan tat hna.
hybrid (n.): thlaici phun hnih cawn i phun tha deuh chuahtermi.
hydraulisk (adj.): tiin hmanmi thil paohpaoh. - Eksempel:
Hydraulisk pumpe = Ti in kaltermi ti dawpnak seh.
hydrogen , brint (n.): rim zong a ngei lo i zawng zong a ngei
lomi gas phun khat , khulrang tein a alh khomi. - Eksempel:
Brint forbundet med ilt giver vand = Hydrogen le oxygen an i
cawh ah ti a chuak.
hyggelig , lun (adj.): a lum i a nuammi.
hygiejne (n.): ngandamnak.
hygiejne (n.): thiannak , thianhhlimnak.
hykler (n.): chungthu lengnal a simi.
hykleri (n.): chungthu lengnal sinak.
hyklersk (adj.): chungthu lengnal a simi.
hyl , tuden (n.): cu bantuk ; aw cu.
hylde (v.): thangtthat , cawimawi.
hylde (n.): thil chiahnak hrawl.
hyldest (n.): upatnak.
hyldest , ovation (n.): zapi nih conglawmh , thangtthatnak pek.
hyle , hvine , skrige (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai.
hyle , jamre , klage (v.): fak piin tah.
hyle , tude (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi.
hymne , salme (n.): Pathian thangthatnak hla.
hynde (n.): chantling saupi.
hynde , pude (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
hynde , underlag , pude (n.): chantling bantuk in nem tein
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan a
tthutnak ah a nemmite an chiah.
hypnotisere (v.): mah hngal loin hngilhter i duhmi fial i tuahter
/chimter.
hypnotisk (adj.): mah i hngal loin hngilhter kawhmi.
hypnotisme (n.): mah hngal lo in umter kha wh ttung i d uhmi
paoh tuahter kawh ttungmi thiamnak.
hypotese (n.): va si seh law ti in ruah , a tlangpi lawl. Eksempel: Lad os handle udfra den hypotese, at han er ærlig =
Miding a si ti in ruat in cu ning cun tuan phawt ko hnik u si law.
hypotetisk (adj.): a um taktak lomi , um seh law , si seh law tiin
ruahmi thil. - Eksempel: Kalaba er et hypotetisk sprog = Kalaba
cu a um taktakmi holh a si lo, va um seh law tiin hei ruahmi holh
a si.
hyppig (adj.): atu le atu.
hyppighed , frekvens (n.): atu le atu kal lengmangnak.
hyppigt , tit , ofte (adv.): atu le atu in.
hyrde (n.): tuukhal.
hyre , leje (v.): rianttuantu lak.
hysteri (n.): lungchung zawtnak phun khat , a nih hawi hna heh
ti in nih i cu dih in a tah zong tah ko , cu bantukin lungthin i tlaih
i khawh lo le i sum khawh lo paoh ; hlim rit.
hytte (n.): thlam.
hytte , hus (n.): riahnak inn.
hytte , skur (n.): tuktak in sakmi inn/thlam.
hyæne (n.): sa-ui phun khat.
hædre , ære (v.): upat , hmaizah.
hæfte (n.): cauk hmete.
hæfte , fæstne (v.): tom. - Eksempel: Han hæftede papirerne
sammen = Caku kha hmun khat ah a tom hna.
hæfte , fæstne (v.): tonh. - Eksempel: Hun fæstnede en blomst
på sin dragt = A angki ah pangpar aa tonh.
hæk , hegn (n.): pangpar hau , hlingbur hau zong a si kho.
hækletøj , hækling (n.): vok nil phiar bantukin tahmi , phiarmi.
hækling , hækletøj (n.): vok nil phiar bantukin tahmi , phiarmi.
hæl (n.): kedil.
hælde (v.): khattelei kam niamter deuh. - Eksempel: Du må
hælde koppen, når du drikker vand = Ti na din tikah na hrai kha
khattelei kam niamter deuh (na hrai kha ling).
hælde , skråne (v.): ngawi , tlu. - Eksempel: Mest hådnskrift
skråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi.
hælde , tippe , vippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolen
imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
hældning (n.): cheng , tlangpang a chengmi.
hældning , skråning (n.): chennak.
hæmme , handicappe (v.): dohn. - Eksempel: Hans sygdom
handicapper ham = A zawtnak nih a donh.
hæmme , hindre (v.): dawn.
hæmme , hindre , genere (v.): donh.
hæmme , sinke , hindre (v.): dawnh , kham.
hæmoglobin (n.): thi chung i a senmi.
hæmoglobin (n.): zoh.
hænde , indtræffe , ske , forekomme (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
hænde , ske (v.): thil a hung um , a hung can. - Eksempel: De
fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An khual
tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
hændelse , episode , tilfælde (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
hænge (v.): thlai , bat. - Eksempel: Hæng din frakke på den krog
= Na angkileng cu khi bahnak ah khin hei bat.
hænge (v.): thah. - Eksempel: Forbryderen blev hængt =
Misualpa cu an thah.
hænge sammen (v.): funh , um ti. - Eksempel: Mursten og
mørtel hænger sammen = Tlakrawn le thung cu an i seng.
hængebro (n.): a thlai in thirhri in thlaimi hlei.
hængedynd (n.): nawncek umnak hmun.
hængelås (n.): tawhinn.
dansk-chin
67
hængende (adj.): a kuimi , thingnge a kuimi.
hængende , svingende (adj.): aa thui lengmangmi.
hær (n.): ralkapbu.
hærde (v.): hahter.
hærde (v.): tuai , hahter. - Eksempel: Han hærdede stålet ved at
opvarme det og lægge det i vand = Thir cu a linh i ti chung i a
thlak khi.
hærge , ødelægge (v.): fak piin hrawh.
hærge , ødelægge (v.): hrawh cikcek.
hærge , ødelægge , lægge øde (v.): hrawh. - Eksempel: Ild
ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei nih
a hraw, hmun king ah a ser.
hærgen , ødelæggelse (n.): hrawhnak.
hæs (adj.): a aw a phar.
hæshed (n.): aw pharnak.
hæslig (adj.): mui chia , tuksapur , fihnung.
hæslig , grim (adj.): a mui a chiami , aa dawh lomi.
hæslig , modbydelig (adj.): fihnung a simi.
hætte (n.): luchin.
hævde (v.): puh , sual puh.
hævde (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
hævde , holde på (v.): fek tein i tlaih peng.
hævdvunden , traditionel , almindelig , konventionel (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
hæve , højne , forhøje (v.): santer.
hæve , indløse (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venlig
at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.
hæve , løfte (v.): thlir , cawi , hler.
hæve , løfte (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han
løftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi i
mawttawka chungah a sanh.
hævelse , bule (n.): phinnak.
hævert , sifon (n.): ti dawpnak tto.
hævet , opsvulmet (adj.): a phingmi , aa porhmi.
hævn , gengældelse , repressalier (n.): teirul chamnak.
hævne (v.): teirul cham , phuhlam.
hævne sig (v.): teirul cham.
hævngerrig (adj.): phuhlam duhnak lungthin a simi/a ngeimi.
hø (n.): sattil ei awkah chiahmi ramro.
høfeber (n.): hathiau lengmang zawtnak.
høflig (adj.): aa dawh ngai i a rem ngaimi. - Eksempel: Han gav
et høfligt svar på hans spørgsmål = A biahalnak kha dawh ngai
le rem ngaiin a leh.
høflig (adj.): umtu holhrel ah mi dang zawnruat le upat in
dawhtein a ummi.
høflig , venlig (adj.): ziaza dawn in tuahi.
høflighed (n.): dawh tein umnak.
høflighed , belevenhed (n.): khuapi chung nunning.
høfligt (adv.): dawh ngaiin.
høg (n.): mupi.
høj (adj.): a sang. - Eksempel: Dette er en høj bygning = Hi inn
cu a sang.
høj (adj.): aw thia. - Eksempel: Hun taler med høj stemme = Aw
thia in a holh.
høj (adj.): ngan. - Eksempel: Han er en høj (højtstående)
embedsmand = Bawi ngan a si.
høj (adj.): ngainagi. - Eksempel: Barnet har høj feber =
Nganchia cu a tak a lin ngaingai.
høj (adj.): a tak a lin ngaingai. - Eksempel: Jeepen kører med
høj fart = Jeep cu khulrang ngaingai in a kal.
høj (adj.): man tampi. - Eksempel: Han betalte en høj pris for
huset = Inn cu man tam piin a cawk.
høj (adj.): sang ngaimi.
høj (adj.): thawng a thangmi. - Eksempel: Høj støj = A thawng
a thangmi thawng.
høj (adj.): san. - Eksempel: Han er fem fod høj = Amah cu pe
nga a sang.
højde (n.): rili in zei can dah a san tinak.
højde (n.): sannak.
højde (n.): hmun sang.
højde , plan , niveau (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
68
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
højde , vækst , statur (n.): tung. - Eksempel: En mand på seks
fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapi
nak sang deuh a si.
højdemåler (n.): a san a niam tahnak.
højdespring (n.): tlengper.
højest , ypperst (adj.): bik , a ttha bik , a chia bik , a sang bik , a
riam bik.
Højesteret (n.): biaceihnak zung a sang bik.
højland (n.): a sangmi ram.
højligt , i højt grad , højst , yderst (adv.): hrimhrim , ngaingai.
- Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
højne , forhøje , hæve (v.): santer.
højnelse (n.): hunchonak.
højre (adj.): orhlei kam.
højre hånd (n.): hmanlekmi.
højrehåndet (adj.): vorhlei kut a hmangmi.
højrøstet (adj.): a thangmi.
højsindet (adj.): mi lungthin tha.
højsindet , storsindet , ædelmodig (adj.): zaangfahnak lungthin
a ngeimi.
højsindethed , gavmildhed , ædelmodighed (n.): siannak.
højsindethed , storsindethed , ædelmodighed (n.): lungthin ttha
, zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak lungthin.
højslette (n.): tlangcung rawn.
højspændingsmast (n.): thir tung sangpipi elektrik zamnak i an
hmanmi.
højst (adv.): a tam bik ah. - Eksempel: Højst fem af os skal gå =
A tam bik ah panga kan kal lal.
højst , størst (adj.): a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu bik , a
simi.
højst , suveræn (adj.): a ngan bikmi.
højst , yderst , højligt , i højt grad (adv.): hrimhrim , ngaingai.
- Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
højt (adv.): thang piin. - Eksempel: Læs historen højt = Tuan
bia cu thangpi in rel.
højt (adv.): pinpi , cungpi. - Eksempel: Flyvemaskinen fløj højt
over skyerne = Vanlawng cu khaudawm cungpi ah khin a zuang.
højt (adv.): tampi pek. - Eksempel: Han bliver højt betalt for sit
arbejde = A rian caah tangka tampi an pek.
højtid , festival , fest (n.): puai.
højtidelig (adj.): rumra a ummi , lungtaktein tuahmi.
højtidelig , ceremoniel (v.): phungphai ngei in tuahmi thil.
højtidelighed (n.): rumra.
højtideligholde , fejre (v.): biaknak lei phung ningin rumra um
tein tuah.
højtideligholde , fejre (v.): conglawmh , puai tuah.
højtideligholdelse , fest (n.): conglawmhnak.
højttaler (n.): thang piin biachimnak seh.
højvande (n.): tilet thawh caan.
højvande , flod (n.): tilian , rili lian , thil tampi.
høle , le (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
høne (n.): arpi.
høns , fjerkræ (n.): ar , compai le a dangdang , innzuat va phun
paoh.
hønsebur (n.): ar inn.
hønsebur (n.): ar bawm.
hør (n.): la sernak thil kung phun khat , buri kung bantuk.
høre (v.): hna in theih.
høre efter (v.): ngaih. - Eksempel: Hør efter, hvad din mor siger
= Na nu bia kha va ngai.
høre op , holde op , lade være med , ophøre (v.): donghter ,
ngol.
høre til (v.): ngeih. - Eksempel: Vi ejer huset, og jorden hører
til det = Inn le inn ngehmi a simi a vawlei kha kanmah ta an si.
hørevidde (n.): aw nih a phak khawh tiang. - Eksempel: Vi råbte
højt, men han var uden for hørevidde = Fak piin kan au,
sihmanhsehlaw kan aw nih a phak khawh lengah a um i a thei
kho lo.
dansk-chin
på en ske = Darkeu kut.
håndtag , skaft (n.): nam hlok.
håndtaske , dametaske (n.): kutput zal.
håndtere , manipulere (v.): hman , tonghtham.
håndtere , styre (v.): uk , hruai. - Eksempel: Han kan ikke styre
hesten = Rang cu a hruai kho lo.
håndtering , manipulation (n.): tonghthamnak.
håndtryk (n.): kuttlaih.
håndværk (n.): zungthiamnak.
håndværk , håndarbejde (n.): kut zungthiamnak.
håndværker , fagmand (n.): zungthiammi.
håne (v.): nihsawh , zohchuk , zomhtail.
håne , spotte (v.): nihsawh.
håne , spotte , skose (v.): nihsawh , serhsat.
håne , udle , spotte (v.): nihsawh , serhsat.
hånlig (adj.): nihsawhnak lungthin he tuahmi.
hånlig , foragtende (adj.): nautatnak thil a simi.
hånlig , ringeagtende (adj.): mi a nautatmi , mi a zohchukmi.
hånsk , sardonisk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi.
hår (n.): sam.
hård (adj.): a hak i fah a thei ti lomi.
hård (adj.): a hak. - Eksempel: Klippen er hård = Lung cu a
hak.
hård (adj.): a har. - Eksempel: Dette arbejde er hårdt = Hi rian
cu a har.
hård , ubarmhjertig , skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngei
lomi.
hård hud (n.): cuar a dakmi , a hakmi.
hård. streng (adj.): a fakmi , a felmi.
hårdfør (adj.): a tthawng i harnak a ing khomi.
hårdhed (n.): hahnak.
hårdhjertet (adj.): zaangfahnak ngei lomi.
hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi , mi lunghak.
hårdnakket , stædig , genstridig (adj.): a lung a hakmi.
hårdnakkethed , stædighed , genstridighed (n.): lunghahnak ,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
hårdt (adv.): hrang ngaiin. - Eksempel: Han talte hårdt til
hende = Aw hrang ngaiin a chawnh.
håret , lodden (adj.): hmul a tammi.
hårførhed , udholdenhed (n.): in khawhnak.
hårløs (adj.): sam ngei lo , hmul ngei lo.
hårnet (n.): sam temnak hri.
hårpisk , rottehale (n.): hnulei samphiar.
hårsbred (n.): samfang ngawte lawng a simi , a bi ngaingaimi ,
dengmangte.
hørfrø (n.): ramkung phun khat.
hørlig (adj.): hna in theih khawhmi.
høst (n.): rawl ttuan , rawl ttuanmi rawl.
høstak (n.): ramro pon hmete.
høstak (n.): capawl pon.
høste (v.): rawl ttuan. - Eksempel: Landmanden høstede sin ris
= Lothlopa nih a facang a ttuan.
høste (v.): rawlttuan , facang zun.
høstkarl , høstmaskine (n.): rawlttuantu.
høstmaskine (n.): rawlttuantu , rawlttuannak seh.
høstmaskine , høstkarl (n.): rawlttuantu.
høtyv , fork (n.): capawl hlonhtu fungte.
høvding (n.): phun khat chung hruaitu bik.
høvding , chef (n.): bu khat chung lu , upa bik , nawl ngeitu bik.
håb (n.): ruahchannak.
håb (n.): saduhthah. - Eksempel: Hans håb er at komme på
kollegium = A saduhthahmi cu college kal a si.
håbe (v.): ruahchan.
håbløs (adj.): ruahchannak a ngei lomi.
hån , bespottelse (n.): nehsawh , serhsatnak.
hånd (n.): kut.
håndarbejde , håndværk (n.): kut zungthiamnak.
håndarbejde , sytøj (n.): thim in tuahmi rian , t hiltthit , th iltamh
, thilsuai.
håndbevægelse , gestus (n.): ruahnak le lungthin pum
cawlcangh ningin langter , tahchunhnak ah kut zao , mit ttheh ,
cabuai , cumh.
håndbog (n.): kutput cauk.
håndbog , manual (n.): kutken cauk.
håndflade (n.): zapei.
håndfuld (n.): zapei khat , tlawmte.
håndgemæng , slagsmål (n.): i velh i tuai len.
håndgjort , håndlavet (adj.): kut in sermi.
håndgribelig (adj.): khulrangte in hmuh theih khawhmi , tongh
in theih khawhmi.
håndgribelig , følelig (adj.): kut in tongh khawh a simi.
håndhævelse , fremtvingelse , gennemtvingelse (n.): upadi
hman ding i vun sernak.
håndjern (n.): kut temnak thir cikcin.
håndklæde (n.): hmai hnawhnak puan.
håndled (n.): kut hliahhlok.
håndsav , fukssvans (n.): thing a tunglei in ahnak hluah.
håndskrift (n.): kuttial.
håndskrift (n.): kut in ttialmi ca , kut ttial. - Eksempel: Hans
håndskrift er svær at læse = A kut ttial rel a har.
håndsving (n.): mawttaka nunternak merhnak thir fung.
håndtag , greb , skaft (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftet
I
i (prep.): ah.
i (prep.): chungah. - Eksempel: Vi bor i et hus = Inn chungah
kan um.
i (prep.): in. - Eksempel: Hun er klædt i hvidt = Thilthuam rang
in aa thuam.
i (prep.): ah. - Eksempel: Brædtet brækkede i to = Thingphel
kha tan hnih ah aa tan.
i (prep.): lakah. - Eksempel: De vandrede hjem i regnen =
Ruahpi lakah inn ah an tin.
i (prep.): rian a ttuan. - Eksempel: Han er i regeringstjeneste =
Amah cu cozah rian a ttuan.
I (pron.): nanmah.
I (pron.): nanmah.
i , ind i (prep.): 1. leng in chungah luh. - 2. phun khat in phun
khat ah i thlen.
i aften (adv.): tuzan.
i alle tilfælde , i alt fald (adv.): a zeiti lei hmanh in. - Eksempel:
I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai.
i alt fald , i alle tilfælde (adv.): a zeiti lei hmanh in. - Eksempel:
I alt fald må du gå = A zeiti lei hmanh in na kal a herh ko lai.
i bedring (adj.): tthat lam a tlai.
i dag (adv.): nihin , tuchun.
i dag (adv.): ni hin.
i den senere tid , for nylig (adv.): tunaite ah.
i den seneste tid , på det seneste (adv.): tunaite ah. - Eksempel:
Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu a
thawngpang ka thei lo.
i det lange løb (adv.): a donghnak ahcun.
i forbifarten , en passant (adv.): ruat setsai lem loin biatlang
chuak i vun chim. - Eksempel: Han sagde det bare i forbifarten
= Biatlang a vung chuah i a vun chim pah menmi a si.
i forvejen , på forhånd (adv.): hlankan in. - Eksempel: Jeg
dansk-chin
69
vidste, hvad han ville sige, så jeg forberedte mig i forvejen =
Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtua hnak a
hlankan in ka rak ser chung.
i går (adv.): nizan.
i går (adv.): za han.
i går aftes (adv.): nizan zanlei.
i hvert fald , under alle omstændigheder (adv.): a zei a si
hmanh ah.
i højt grad , højst , yderst , højligt (adv.): hrimhrim , ngaingai.
- Eksempel: Hvad han sagde, var højst usandsynligt = A chimmi
cu si dawh a si hrimhrim lo.
i kraft af (adv.): cucaah , cu thawngin.
i lys lue , flammende (adj.): a alh pupmi.
i løbet af , under (prep.): chung , hrawng.
i morgen (adv.): thaizing.
i morgen (adv.): thai zing.
i nærvær af (adv.): hmaika ah. - Eksempel: Han skrev under i
nærvær af to vidner = Tette pahnih hna hmaika ah min a thut.
i overensstemmelse med (adj.): zulhmi , tuahmi.
i retning af , hen imod (prep.): lei ah.
i rette tid , betimelig (adv.): a caan a hmaanmite i thil a ummi.
i stand til (adj.): kho , khawh. - Eksempel: Han er i stand til at
komme (Han kan komme). = A ra kho.
i stedet (adv.): mi dang hmun ah , mi dang can ah.
i stedet for (adv.): amah can ah , amah hmun ah.
i stykker (adv.): tthen , hmundang dang i chiah.
i særdeleshed , især , særlig , især (adv.): khun. - Eksempel:
Hun holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
i så fald (adv.): cuning ahcun , cukhan ahcun , cuti a si ahcun.
i tide (adv.): tlawmpal hnu deuh ah. - Eksempel: Jeg skal
komme i tide til aftensmaden = Zanriah ei ah cun ka ra manh ko
lai.
i tilfælde af (adv.): a si sual ahcun. - Eksempel: Tag paraplyen
med i tilfælde af regn = Ruah a sur sual lai, na nithawng i put.
i vejen (adv.): harnak. - Eksempel: Hvad er der i vejen med det
syge barn? = A zawmi ngakchia kha zeidah a harnak a si?.
i vild forvirring , hulter til bulter (adv.): a biling a balang in , i
comcawroi loin , a beibang loin. - Eksempel: Børnene løb i vild
forvirring, da hunden for ind på dem = Uico nih a zuan hn awh
hna tikah khan, ngakciha cu a beibahlang loin an tli.
i virkeligheden (n.): a ngaingai ti ahcun.
i år , dette år (n.): tukum.
iagttagelse (n.): zulhnak , nawlngaihnak , ulhnak.
iagttagelse , observation (n.): zohnak , ngiatnak.
ibenholt (n.): a hak i a nakmi thing.
iberegne , inkludere (v.): telh chih , sanh chih.
iboende (adj.): i chuahpimi thil a simi.
iboende , immanent (adj.): a chung i khah.
idé , begreb , forestilling , opfattelse (n.): ruahnak.
ide , tanke , begreb (n.): ruahnak , lungchun g in suaimi
hmanthlak.
ideal (n.): tthat a tlingmi thil. - Eksempel: Fred og retfærdighed
er idealer = Daihnak le dinnak cu tthat tlingmi thil an si.
ideal (n.): tthat a tling tiah ruahmi minung /thil. - Eksempel:
Ruths ideal er hendes moder = Ruth i tthat a tling tiah a ruahmi
minung cu a nu a si.
idealisme (n.): mah nih a ttha bik tiin ruahning in thil tuahmi ,
mi dang nih zeitindah an ruah ve ti lo i mah ruahning lawngin
tuahmi.
idealisme (n.): ruahnak lawng hi a taktak a si , thil hi cu a taktak
a si lo , ti ruahnak philosopyn phun knat.
idealist (n.): a ttha bik thil a duhmi , ruahnak ttha lawng kha
biapi in a la i tuahnak kha biapi i a chia set lomi.
idealistisk (adj.): ruahnak tthattha le sangsang ngeih i a tuah zia
biapi i chiah theng tung lo.
ideel (adj.): tthat a tlingmi thil , mah duhningte a simi thil. Eksempel: En klar dag er ideel for en udflugt = Khuatthat ni cu
hnianghrawmnak ah duhtling a si ko.
ideelt (adv.): tling tein , ttha tein.
identificere (v.): aho / zei a si ti hngalh. - Eksempel: Charles
identificerede tasken som sin ved at fortælle, hvad den indeholdt
70
= Charles nih zal kha keimah ta a si ti kha a chung i a ummi thil
a chim khawh caah a hngalh ti kha a lang.
identifikation (n.): aho a si ti hngalhnak.
identisk (adj.): an i lo , aa lomi , aa khatmi.
identitet (n.): mah siningte.
identitet , lighed (n.): i lawhnak , i khahnak.
idérig , opfindsom , snarrådig (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
idiot , fæ (n.): mihrut.
idiotisk (adj.): mihrut bantuk a simi.
idiotsikker (adj.): him tein hman khawh a si i mihrut hmanh nih
him tein a hman khawhmi thil , a hmaan lo kho lomi.
igen (adv.): tthan. - Eksempel: Jeg vil gerne læse igen = Carel
ka duh tthan.
igennem , gennem (prep.): khattelei dongh i n khattelei dongh
tiang.
ignorere , lade hånt om (v.): hmaizah lo , zeirel lo.
ihærdig (adj.): thlah duh loin a tuah pengmi.
ihærdig , flittig (adj.): rianttuan a huammi , miteima.
ihærdig , stædig , udholdende (adj.): milungtthawng , ngol duh
lo.
ihærdig , utrættelig (adj.): tha a ba lomi , tha ba a si lomi.
ihærdighed (n.): teimak tein ttuan pengnak.
ikke (adv.): lo , hlah.
ikke , nej (adv.): asilo.
ikke desto mindre (adv.): nain , sihmanhsehlaw.
ikke-troende , vantro (n.): a zum lomi , khrihfa a si lomi.
ikon (n.): Bawi Jesuh hmantlak milem.
ild (n.): mei.
ildebefindende , utilpashed (n.): i lap lonak , zawt nawnnak.
ildelugtende , harsk (adj.): a nih , rawl uih , a tler.
ildelugtende , stinkende , lugtende (adj.): rimchiami.
ildevarslende , uheldsvanger (adj.): thil ttha lo tlung ding
hmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser ildevarslende ud
for vores udflugt = Khi khuadawm hna khi kan piknik rawktu si
dawh an si ko.
ildevarslende , uheldsvarslende , dyster (adj.): tthat lonak lei i
ttih a nungmi.
ildspåsættelse (n.): mai in thil siseh , inn siseh duah.
ildsted , arne , kamin (n.): tappi.
ildtang , tang (n.): cengceh.
ile , jage , haste , ræse (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
illegal , (smug-) , hemmelig (adj.): thli tein tuahmi thil.
illegal , ulovlig (adj.): upadi , ningin a si lomi.
illegitim (adj.): phungning a si lomi. - Eksempel: Illegitimt barn
= lakfa.
illoyal , troløs (adj.): zumh awk tlak lo.
illoyalitet , troløshed (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
illuderende (adj.): hlen hmangmi.
illusion , selvbedrag (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi.
illusion , vildfarelse , bedrag (n.): a hmaan lomi ruahnak man le
mah i hlennak ruahnak.
illusorisk (adj.): hlen hmangmi.
illusorisk , uvirkelig (adj.): a taktak a si lo mi , hmuh khawh
tongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er uvirkelige =
Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.
illustration (n.): fianternak ca i hmanmi ; hmanthlak tehna ,
tahchunhnak tehna , tuanbia tawi tete hna.
illustrator (n.): cauk chung i hmanthlak a suaitu , thachunhnak
in a fiantertu.
illustrere (v.): tahchunhnak in siseh , hmanthlak in siseh fianter.
illustrerende , forklarende (adj.): fianternak ca i hmanmi.
ilt (n.): oksizen dah.
ilte , oxydere (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi
'lite' a si.
imaginær , indbildt (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktak
lomi , mitthlam lawngin hmuhmi.
imbecil (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi.
imbecil (n.): mihrut dengmang a simi.
imbecilitet (n.): ruahnak tlawmnak hruhnak.
dansk-chin
imellem (prep.): karlak.
imellem (prep.): karlak.
imens , imidlertid (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendes
mand var borte seks måneder. Imens pa ssede hun køerne = A va
cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a zoh
hna.
imidlertid , alligevel , dog (conj.): sihmanhselaw , a si nain.
imidlertid , imens (adv.): cu caan chungah. - Eksempel: Hendes
mand var borte seks måneder. Imens pa ssede hun køerne = A va
cu thla ruk khual a tlawng, cu chung cu amah nih caw kha a zoh
hna.
imitator , efterligner (n.): mi dang nawl a cawngmi.
imitere , efterligne (v.): aa lo in ser. - Eksempel: Træet blev
malet for at efterl igne marmor = Thi ng cu lungran g lo dingin si
an thuh.
imitere , efterligne (v.): nawl cawn.
immanent , iboende (adj.): a chung i khah.
immigrant (n.): mipem sathai.
immigration (n.): pemnak.
immigrere (v.): pem.
immun (adj.): zawtnak in a khamh khomi.
immunisere , vaccinere (v.): zawtnak in i kham. - Eksempel:
Vaccination i mmuniserer folk fo r kopper = Raise kha n chunhmi
nih raise zawtnak in mi kha a khamh khawh hna.
immunitet (n.): zawtnak ion khamhnak , zawt khawh lonak.
imod (prep.): doh , ralchanh. - Eksempel: Han er imod mig = A
ka doh; a ka ralchanh.
imperialist (n.): ramdang a va uktu.
imperialistisk (adj.): ramdang va uk a duhmi.
imperialsme (n.): ramdang va uknak.
imperium (n.): ukmi ram.
implicere , inddrage (v.): telh chih , i tel ve.
implicere , indebære (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med mig
= Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a ka
hngalther.
implicit , stiltiende (adj.): fiangte chim tung lo i a sul lam hngal
hna seh tiin tuahmi , bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav os
stiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så os
tage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,
zeicahtiah kan lakah khan a merh.
imponerende (adj.): ttihnung , a chia tukmi.
imponerende , virkningsfuld (adj.): lunghmui ngai a simi.
import (n.): ramdang in phiarmi thilri.
importere (v.): ramdang in phiar.
importør (n.): ramdang in thil a cawtu.
impotens , kraftløshed , svaghed , afmagt (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak , nutnak.
impotent , kraftløs , svag , afmægtig (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi , pa a numi.
improvisere (v.): i timhchungnak um lo i bia vun chim , hla vun
phuah chom i vun sak.
impulsiv (adj.): ruat suksak loin thil ti a hmangmi.
imødegå , forebygge , undgå (v.): hlawt , harnak le ttihnung kha
thianh , tthial.
imødekommende (adj.): mi dang bawmh a duhmi.
imødekommende , gunstig (adj.): hnatla a simi. - Eksempel:
Han er imødekommende over for vores plan = Kan i timhmi kha
a hna a tla ve.
incest , blodskam (n.): innchungkhar aa naihmi he sual , p a le fa
, nu le fa , u le nau.
incitament , tilskyndelse (n.): lungthawhternak , ral tthatternak.
incitere , anspore , ægge , tilskynde (v.): lungthawhter ,
raltthatter.
ind (adv.): chunglei ah. - Eksempel: Hent dine venner ind = Na
hawipa cu a chunglei ah run luhpi.
indbefatning , medregning (n.): telh chihnak.
indbildning , fantasi (n.): lungchung lawngin ruahnak ,
hmanthlak suai khawhnak.
indbildsk (adj.): aa porhlawmi , mah le mah aa zum ngaimi.
indbildsk , opblæst , dumstolt (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
indbildskhed (n.): porhlawtnak , man le mah i zumh.
indbildt , imaginær (adj.): lungchung lawngin ruah i a si taktak
lomi , mitthlam lawngin hmuhmi.
indbinde (v.): cauk ser tik i catlap hna kha hmun kh at i tlem i
tthit.
indblik , indsigt (n.): a chunglei hmuh khawhnak , hngalh
khawhnak.
indbringende , fordelagtig (adj.): a tthahnemmi , a miak a
chuahpi khomi.
indbringende , lukrativ (adj.): tangka tampi a chuahpi khomi
thil.
indbrudstyv (n.): inn ramhtu , in bauhtu mifir.
indbygger , beboer (n.): a ummi.
indbyrdes , gensidig (adj.): pahnih hnatla a simi , i
hrawmtonhmi.
inddampe , kondensere (v.): tikhu ah a cang , tikhu bantukin a
lo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhu
chuahtermi cawhnuk.
inddele (v.): a tthen tete in tthen. - Eksempel: Linealen inddeles
i tommer = Pedan cu lehmah tete ah tthen a si.
inddrage , implicere (v.): telh chih , i tel ve.
inde (adv.): chung.
indebære , implicere (v.): ding tein si lo in a vel in hngalther. Eksempel: Din opførsel indebærer, at du ikke er tilfreds med mig
= Na umtuning nih ka cungah naa lawm lo ti kha a vel in a ka
hngalther.
indehaver , beboer (n.): a chung i a va ummi. - Eksempel:
Hvem er beboeren af dette hus? = Hi inn chung i an ummi hi
ahodah a si?.
indeholde (v.): pum chung i umter. - Eksempel: Denne bog
indeholder oplysning om rejse til London = Hi cauk chungah hin
London kalnak hngalhnak bia a um.
indeholde , rumme (v.): tlum , chung um. - Eksempel: Denne
dåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.
indelukke , fold (n.): kiam , caw kiam , naa kiam , sattil
khumhnak kulhmi.
indelukket (adj.): thawpit cetcut a simi (inn).
inden , inden i , inden for (prep.): a leng a si lo , a hlei a si lo.
inden døre (adv.): innchung ah. - Eksempel: Lad os spille
badminton inden døre = Badminton innchungah i cehl u sih.
inden i (prep.): chung , chungah. - Eksempel: Du kan ikke se,
hvad der er inden i din mave = Na paw chung i a ummi cu na
hmu kho lo.
inden i , inde i (prep.): a chungah. - Eksempel: Har du været
inde i kirken? = Biakinn chungah na lut cang maw?.
inden i , inden for , inden (prep.): a leng a si lo , a hlei a si lo.
inden længe (adv.): a rauh hlanah. - Eksempel: Sommeren
kommer inden længe = A rauh hlanah thal a chuak lai.
indendørs (adj.): innchung thil a simi.
indenfor (adv.): chungah. - Eksempel: Kom indenfor = A
chungah rung lut.
indenfor , indvendigt (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset er
blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he a
lenglei he si an thuh.
indenrigsminister (n.): mah ram chung thil tlaitu vuanzi.
inderlig , brændende , varm (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , i
biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak tein
thlacam.
inderlig , hjertelig (adj.): lungthin takte a simi.
inderligt , dyrt (adv.): dawt ngaiin.
inderside , indre (n.): a chung.
inderst (adj.): a chung bik.
inderst (adj.): a chung bik.
indeslutte , indkredse , omringe (v.): kulh.
indeslutte , omringe (v.): a kam kip in kulh , dan , donh. Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.
indesneet (adj.): hawhra tam tuk a tlak ca i khualtlawn khawh lo
/i chawhvah khawh lo a simi khi.
indespærring , arrest (n.): leng chuak loin erhnak.
index , register (n.): cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca i
dansk-chin
71
abc tiin z tiang aa chang lengmang in tuahmi.
indfald , grille , lune (n.): ruahnak le duhnak hu n ngeih du akmi
saupi a nguh lomi.
indfald , invasion (n.): ral chimnak.
indflydelse (n.): mi dang cungah ruahter khawhnak le tuanter
khawhnak ngeihmi.
indflydelsesrig (adj.): thil a ti kho ngeimi.
indflytningsfest (n.): inn thar luh.
indforstået (adj.): hnatlakpi awk a simi.
indfødt (adj.): ram a rak hlum hmasa bikmi hna.
indfødt (adj.): mah ram chung i a rak um hamsa bikmi hna ,
minung zong saram zong.
indfødt (n.): chuahkehnak ram/hmun i khua a simi. - Eksempel:
Peter var indfødt i Palæstina = Piter cu Palestine ram mi a rak
si.
indføje , indkorporere , indlemme (v.): a chung i telter , fonh.
indføre (v.): thawk.
indføre , introducere (v.): chuah. - Eksempel: Nye elektriske
produkter er blevet indført = Elektrik thil thar an chuah.
indføre , stifte , oprette (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: De
har indført nye love = Upadi thar an ser hna.
indgang , indkørsel (n.): luhnak.
indgravere (v.): khenh , ttial , ker. - Eksempel: Hans navn var
indgraveret på en sten = A min cu lung cungah an ker, an ttial.
indgravere , indskrive (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravsten
blev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.
indgreb , intervention (n.): a karlak i vai hrolhnak.
indhalere , indånde (v.): thli dawp.
indhalering , indånding (n.): chung i lut lak i dawp.
indhegne , hegne (v.): kulh. - Eksempel: De indhegnede marken
= Lo kha an kulh.
indhegning (n.): kulhnak , kulhmi hmun.
indhegning , vænge (n.): rang tlik zuamtermi pawl an hneksak
hmasatnak hna hmun , hmun hmemi.
indhente (v.): . - Eksempel: Gå langsomt, så indhenter jeg dig =
Duhsah tein rak kal law ka hun in phak ko lai.
indhente , overhale (v.): phak.
indhold (n.): cauk chung i ummi thil/ruahnak. - Eksempel:
Indholdet i din bog er godt, men stilen er dårlig = Na cauk
chung i ruahnak a ummi cu a ttha, sihmanhselaw na ttia lning cu
a ttha lo.
indhylle , omslutte (v.): tuam , fun.
indianertelt (n.): American Indian pawl thlam.
indignation , harme (n.): thinhunnak.
indigo (n.): lating burhnak si.
indikator , viser (n.): hmuhsaktu , langhtertu.
indirekte (adj.): dingte si loin a vel in velmi.
indiskret (adj.): aa ralring lomi , a remning a hngal lomi.
indiskretion (n.): ralrin lonak , a remning hngalh lonak.
indisputabel , ubestridelig (adj.): al khawh a si lomi.
individ , enkeltperson (n.): mi pakhat.
individualisme (n.): mah pumpak cio in nun ding ti ruahnak.
individualist (n.): mah pumpak cio in a nungmi.
individuelt , enkeltvis (adv.): pumpak cio in.
indkalde , stævne , samle (v.): kawh , auh.
indkommende (adj.): a lut lei a simi , a lut liomi.
indkomst , indtægt (n.): hmuhmi tangka.
indkorporere , indlemme , indføje (v.): a chung i telter , fonh.
indkredse , omringe , indeslutte (v.): kulh.
indlagt (adj.): tamhmi , tenhmi.
indlede , indvie (v.): hramthawk.
indlede , starte , begynde (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
indledende (adj.): a rak chim chungtu biahmaithi a simi.
indledende , begyndende (adj.): a hmasa bik a simi , a
hramthawknak a simi.
indledende , forberedende (adj.): a um hmasa i a hun zul ding
ca i thil a rak timtuahtu a simi. - Eksempel: Efter nogle få
indledende bemærkninger begyndte han talen = Hramthawknak
bia tlawmpal a chim hnu ah a biachim cu a thawk.
indledning , fortale (n.): bia chimmi siseh cattialmi siseh a
72
hramthawknak ttialmi biahmaithi.
indledning , fortale (n.): biahmaithi.
indlejre (v.): benh. - Eksempel: Ædelsten er indlejret i sten =
Lungvar cu lung chungah an i benh.
indlemme , indføje , indkorporere (v.): a chung i telter , fonh.
indlemmelse , inkorporation , optagelse (n.): a bu ah i fonhnak
, rianttuantubu i cannak.
indlysende , evident (adj.): a fiangmi , a langmi.
indlægge (v.): tamh , tenh.
indløse , hæve (v.): tangka i canter. - Eksempel: Vær så venlig
at indløse denne check = Hi check cu tangka ah va canter.
indløse , løskøbe (v.): tlanh.
indpakke , emballere , pakke (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete in
an fun hna.
indplante , indpode (v.): tuh.
indpode , indplante (v.): tuh.
indpodning , vaccination (n.): zawtnak khamnak si i chunhnak.
indprente , indskærpe (v.): cawnpiak chih lengmang an chung
lut lakin cawnpiak.
indramme (v.): a tlangkamh ser. - Eksempel: Jeg skal indramme
dette billede = Hi hmanthlak hi a tlangkamh ka ser lai.
indre (adj.): ram chung thil a simi.
indre , indvendig (adj.): a chung deuh.
indre , indvendig (adj.): chunglei a ngeimi.
indre , indvendig , indvortes (adj.): a chunglei a simi.
indre , interiør (n.): a chunglei.
indrette , ordne (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning kha
phunglam ning zulh in a nung.
indrette , ordne , organisere (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hi
hla a phuahtu hna min zulh in a ningcan g tein dot tete in ser a si.
indrullering , indskrivning (n.): minthlaknak , minkhumhnak.
indrømme (v.): a si tak , tinak. - Eksempel: Vi bør indrømme
vore fejl = Kan palhnak cu a si tak tiah kan ti awk a si.
indrømme (v.): ka sual ko ti. - Eksempel: Han indrømmede sin
fejltagelse = Ka palh ko a ti.
indrømme (v.): a si ti ; pek.
indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): a si tiah ti.
indrømme , bekende , tilstå , vedgå (v.): phuan.
indrømmelse , bevilling , koncession (n.): tthumh deuhnak.
indrømmelse , tilståelse , bekendelse (n.): phuannak.
indsamle , samle på , samle (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh.
indsamling , samling (n.): thil pumhmi , thawhlawm kholhmi.
indsat (n.): thongtla.
indsats (n.): phekah/r ang tlik zuamnak i pheka hnak i thap mi
phaisa. - Eksempel: Mændene spillede med høje indsatser =
Phaisa tampi an thap.
indse , erkende , opfatte (v.): thil hngalh khawhn ak phun nga
kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
indse , forstå , se (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
indsigt , indblik (n.): a chunglei hmuh khawhnak , hngalh
khawhnak.
indskibe (v.): lawngcung i kai , cit hram i thawk.
indskibning (n.): lawng cung i cuannak.
indskrift , inskription (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
indskrive (v.): minthlak , min khumh.
indskrive , indgravere (v.): ttial. - Eksempel: Hans gravsten
blev indgraveret med hans navn = A thlanlung ah a min aa ttial.
indskrivning , indrullering (n.): minthlaknak , minkhumhnak.
indskrumpet (adj.): a conmi , a tawi cangmi.
indskrumpet , runken (adj.): a romi , a carmi , a kermi.
indskrænke , begrænse (v.): kham , tuah khawh ding a ri
khiahpiak.
indskrænke , reducere (v.): tlawmter , hmetter , man tthumh.
indskrænke , tvinge (v.): hnek , thazang in uk.
indskrænkning (n.): thlennak , remhnak. - Eksempel: Du kan
acceptere hans erklæring uden indskrænkning (ubetinget) = A
chimmi cu thlennak zeihmanh um loin na cohlan khawh ko lai.
dansk-chin
indskrænkning (n.): phaisa hmanmi tthumhnak.
indskrænkning , begrænsning , restriktion (n.): khamnak.
indskrænkning , tvang (n.): thazang in uknak , hneknak.
indskyde (v.): a karlak i vun thlak pah. - Eksempel: Taleren
indskød en vits nu og da i sin tale = A biachimmi a karlak ah
nihchuak a thlak pah.
indskyder (i bank) (n.): chiatu.
indskæring , indsnit (n.): ahnak.
indskærpe , indprente (v.): cawnpiak chih lengmang an chung
lut lakin cawnpiak.
indsnit , indskæring (n.): ahnak.
indspille , optage (v.): aw khumh.
indsprøjte (v.): a chung i ronh.
indsprøjtning (n.): ronhmi.
indstille , fokusere (v.): hmanthlaknak mit a lai khenter , fianter.
- Eksempel: Har du indstillet dit fotografiapparat? = Na
hmanthlaknak kha a mit cu na thlak dingmi thil kha na khenter
naw?.
indstille , nominere , opstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
indstillelig (adj.): mersan khawhmi , remh khawhmi.
indstilling , nominering , opstilling (n.): min peknak.
indstrømning , tilstrømning (n.): a chung i luan.
indsætte (v.): rian nganpi ttuan ding i fehter , rian thawk.
indsætte (v.): umter , a chung i chiah , chiah. - Eksempel: Hr.
George blev indsat i korporationens præsidentembede = Mr.
George cu corporation president rian ah an chiah.
indsætte (v.): a chung i sawh , a chung i telh. - Eksempel:
Indsæt venligst denne annonce i Deres avis = Na tadinca
chungah hi hmuhsaknak hi rak ka telhpiak.
indtage (v.): ei. - Eksempel: Han indtager føde = Rawl a ei.
indtagende (adj.): dawt awk a simi.
indtagende , vindende (adj.): mi lung a la khomi.
indtil , til (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul til
marts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.
indtil , til (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =
Thirhri inn na phak tiang va kal.
indtryk (n.): a tlangpi in ruahnak , fiang setsai loin zumh. Eksempel: Det er mit indtryk, at de har mødtes før = Hlan ah an
rak i tong cang lai tiah ka zumh ko.
indtræffe , ske , forekomme , hænde (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
indtrængen , infiltration (n.): luhhnawhnak.
indtrængende , skarp (adj.): a hriammi , a harmi , thil a at
khomi , a ruh lang in a hlai khomi , bia lei ah hman bik a si.
indtægt (n.): ngunkhuai.
indtægt , fortjeneste (n.): rianttuan man hmuhmi.
indtægt , indkomst (n.): hmuhmi tangka.
industri (n.): seh in rianttuannak.
industriel (adj.): seh in thil an sernak.
indvendig , indvortes , indre (adj.): a chunglei a simi.
indvendig , inside (adj.): a chunglei thil a simi , a ch unglei bia a
simi. - Eksempel: Han har en inside information om deres plan
= An i timhmi kha a chunglei biathli hngalhna k a ngei.
indvendigt , indenfor (adj.): chunglei. - Eksempel: Huset er
blevet malet indvendigt og udvendigt = Inn cu a chung lei he a
lenglei he si an thuh.
indvie , hellige (v.): thianter.
indvie , indlede (v.): hramthawk.
indvie , vie , hellige (v.): thianter , Pathian sin pek.
indvielse (n.): thianternak.
indvielse , helligelse (n.): a dangte i chiahnak , Pathian sin i
pekchanhnak.
indvielse , optagelse (n.): bu chung i luhternak.
indviet , person med førstehåndskendskab til sagen , insider
(n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi.
indvikle (v.): i foih , i awh , a hnok.
indviklet , kompliceret (adj.): a hnok ngaimi thil , hn galh a har
ngaimi.
indviklet , sammensat (adj.): hngalh a harmi.
indviklethed , forviklinger (n.): hnok cikcek in um.
indvillige , samtykke , give efter (v.): nawl zulh.
indvolde (n.): ril , paw.
indvolde (n.): chungthin.
indvolde (n.): chungril.
indvolde (n.): kan pum chunglei thil , lung , cuap , thin , kal , ril
te hna.
indvolde , tarm (n.): ril.
indvolds- , tarm- (adj.): ril he aa pehtlaimi.
indvortes , indre , indvendig (adj.): a chunglei a simi.
indånde , indhalere (v.): thli dawp.
indånding , indhalering (n.): chung i lut lak i dawp.
ineffektiv , virkningsløs (adj.): tthahnem lo , santlai lo , thil a
canter kho lomi.
infam , skændig (adj.): thangchia a simi.
infanteri , fodfolk (n.): ke ralkap.
infanterist (n.): ke in ral a tumi ralkap.
infantil , barnlig (adj.): ngakchia he aa pehtlaimi thil , nganchia
bantuk in ruahnak ngeih rih lo.
infektion , smitte (n.): pornak.
infektionsmiddel (n.): germ rungrul thattu.
inficere , smitte (v.): porter.
inficeret , septisk (adj.): hma a portertu a simi.
infiltration , indtrængen (n.): luhhnawhnak.
infiltrere (v.): a thli in a chung i luhhnawh.
inflation (n.): tangka a tam tuk i a man a tlawm khi.
influenza (n.): tlangrai cumpi khuhpah.
information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2. chimhnak
hngalhternak.
informere , underrette , oplyse , meddele (v.): chimh.
ingefær (n.): aithing.
ingefærkage (n.): aithing paihmi changreu.
ingen (pron.): zeihmanh a si lo mi.
ingen (pron.): ahohmanh lo. - Eksempel: Ingen ønskede at
hjælpe ham = Ahohmanh nih an bawm duh lo.
ingen , intet (pron.): a si lo. - Eksempel: Intet af hendes arbejde
er gjort = A rian pakhat hmanh aa ttuan lo.
ingen af (adj.): pahnih lak i pakhat zong kha a si lo. - Eksempel:
Ingen af erklæringerne er sande = A chimmi kha an hmaan veve
lo.
ingeniør (n.): sehlei zungthiam.
ingeniørarbejde (n.): zungthiamnak.
ingenmandsland (n.): ral an i tuk i ahohmanh nih an uk veve
lomi an karlak i a ummi ram khi.
ingenting , intet (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingenting
i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.
ingrediens , bestanddel (n.): cawhla , thil cawh tik i a rak i tel
vemi. - Eksempel: En kages ingredienser er mel, sukker og æg =
Kekmuk tuahnak i aa telmi cu changvut, cini le arti an si.
initiativ (n.): rianttuan tik i phuhri sattu sinak , a thawktu sinak
lungthin.
initiativrig , foretagsom (adj.): rian ngan pipi le rian har pipi aa
timmi.
inkarnation (n.): Pathian minung i i cannak.
inkarnere (v.): Pathian minung i i can.
inkludere , iberegne (v.): telh chih , sanh chih.
inkognito (adj.): hngalh lomi , hngalh lo awkin tuahmi.
inkompetence , udygtighed (n.): tuah khawhnak ngeih lo.
inkompetent , udygtig (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi , a
thiam lomi aa tlak lomi.
inkongruens , uoverensstemmelse (n.): i rup lonak , i tlak lonak.
inkongruent , uoverensstemmende (adj.): aa rup lomi , aa tlak
lomi.
inkonsekvens (n.): i peh thliahmah lonak.
inkonsekvent (adj.): aa peh thliahmah lomi.
inkorporation , optagelse , indlemmelse (n.): a bu ah i fonhnak
, rianttuantubu i cannak.
inkubation , udklækning (n.): keuhternak , tlumhnak.
inkvisitor , undersøgelsesdommer (n.): bia haltu.
insekt (n.): thakza.
insekticid , insektgift (n.): thakza thahnak si.
dansk-chin
73
inseminere (v.): thlaici tuh , fa pawiter.
inseminering (n.): thlaici tuahnak , fapawiternak.
insider , indviet , person med førstehåndskendskab til sagen
(n.): a chung i a ummi , biathli a hngalmi.
insinuation , antydning (n.): bia am in sawhternak.
insinuation , hentydning (n.): bia am.
insinuere , antyde (v.): bia am in sawhter.
insistere , holde på , kræve (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
inskription , indskrift (n.): zungzal hmun dingin ttialmi.
insolvens (n.): leiba cham kho lo in umnak , tangka ngeih lo.
insolvent (adj.): leiba a cham kho lomi , tangka a ngei lomi.
inspektion , opsyn (n.): ttha tein va zohnak.
inspektør (n.): zohtu.
inspektør , forstander , supervisor , tilsynsførende (n.):
zohkhenhtu , hruihruaitu.
inspektør , forstander , tilsynshavende (n.): zohkhenhtu , haotu
, hruaitu.
inspicere , besigtige (v.): ttha tein zoh.
inspicere , syne , bese , besigtige (v.): zoh.
inspiration (n.): thazang peknak , lingthawhnak peknak , thaw
chuahhnawhnak.
inspirere (v.): thazang pek , lungthawhter.
installation (n.): rian i chiahnak , chiahnak.
installere (v.): chiah. - Eksempel: Der blev installeret elektrisk
lys i mit hus sidste uge = Ka hnulei zarh ah kan inn ah elektrik
ceunak an kan chiahpiak.
instinkt (n.): chuahkehpimi duhnak , thiamnak , hngalhnak etc..
instinktiv (adj.): chuahkehpimi a simi.
instinktiv , medfødt (adj.): chuahpimi.
institut (n.): fimthiamnak cawmnak ca i bu in aa sermi hna bu.
instruere , vejlede (v.): hmuhsak , fial.
instruktion , undervisning (n.): cawnpiaknak , chimhnak ,
hmuhsaknak.
instruktiv , belærende , lærerig (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
instruktør , lærer (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu.
instrument (n.): tumnak thilri. - Eksempel: Musikinstrumenter
= Awdawh tumnak thilri hna, guitar, thong lawi, etc..
instrumentere (v.): awdawh tum pawl nih awdawh tum.
insulin (n.): zunthlum zawt damnak si.
intakt , uberørt (adj.): kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo tein a
simi.
integration (n.): pum tling i sernak.
integrere (v.): pum tling i ser.
integritet (n.): ziaza ding , lihchim lo.
intellekt , forstand , fornuft , intelligens (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
intellektuel (adj.): a fim ngangaimi.
intelligens (n.): fimnak , ruah kahwhnak , hngalh khahnak.
intelligens , forstand (n.): hngalhnak , fimnak.
intelligens , intellekt , forstand , fornuft (n.): 1. lungchung in
hngalh khawhnak thazang, fimnak. - 2. a fim ngaingaimi.
intelligent , ferm , fiks , behændig , dygtig , flink , begavet
(adj.): a fimmi , a thiammi. - Eksempel: Han er en dygtig tømrer
= Amah cu lehtama thiam ngaimi a si.
intens , stærk (adj.): tampi , nganpi , thawngpi a simi. Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.
intensivere , forstærke (v.): fahter , zualter.
intensivering , forstærkelse (n.): a fakmi i canternak.
intenst , stærkt (adv.): fak ngaiin.
interessant (adj.): duh awk a simi.
interesse (n.): duhnak lungthin.
interesse (n.): tthathnemnak. - Eksempel: Det vil være i din
interesse at få mere uddannelse = Ca tam deuh cawm cu
nangmah ca thil tthahnem a si lai.
interessere (v.): duh.
interessere (v.): mitlak. - Eksempel: Hockey interesserer mig
ikke = Hockey nih ka mit a ka la lo.
interessere (v.): duhnak lungthin hun ngeihter , hlauh. Eksempel: Fortællingen om det eventyr interesserer os = Na
74
khualtlawnnak kong nih kan lung a kan hlauh ngai.
interiør , indre (n.): a chunglei.
intern (adj.): vampang kulh chung , a chungah.
international (adj.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aa
pehtlaimi.
internationalisere (v.): cozah pakhat lawng nih uk loin cozah
tam nawm nih ukmi i ser.
internationalt (adv.): ram dang le ram dang i pehtlainak he aa
pehtlaimi.
internere (v.): hmunkhat khat i zam hna hlah seh ti i chiah ,
thong thlak bantuk. - Eksempel: Han blev interneret i tre år =
Kum thum himnak a an chiah.
interval , mellemrum (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er et
interval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas le
Kumthar karlak ah ni ruk a um.
intervenere , gribe ind , lægge sig imellem (v.): a karlak i thlak
, a karlak i vai sawh.
intervention , indgreb (n.): a karlak i vai hrolhnak.
interview (n.): a tlawm bik ah minung pahnih i ton i thil
pakhatkhat ceih ti.
interviewer (n.): biahaltu.
intet , ingenting (n.): zeihmanhlo. - Eksempel: Der er ingenting
i en tom kasse = A lawngmi kuang chungah zeihmanh a um lo.
intet , nul (n.): pakpalawng , zero , 0.
intet , nul (n.): zeihmanh lo.
intetkøn , neutrum (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si lomi.
intetsigende , værdiløs , ugyldig (adj.): zeihmanh a si lomi.
intetsteds (adv.): khuazeihmanh lo. - Eksempel: Denne vej fører
intetsteds hen = Hi lam cu khuazeimanh a phan lo.
intim , fortrolig (adj.): hawikom theihngalh ngaingaimi.
intimidere , skræmme , true (v.): thihphaihnak.
intolerance , utålsomhed (n.): midang in khawhnak ngeih lonak.
intolerant , utålsom (adj.): mi dang a ing kho lomi.
intonere , istemme (v.): biafang vun chim tik i aw phun dang
deuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak.
intressant , spændende , fascinerende (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
intrigant , rænkefuld (adj.): mihrokhrawl a simi , mi rawinak
khua a khangmi.
intrige (n.): seh in ttuannak.
introducere , indføre (v.): chuah. - Eksempel: Nye elektriske
produkter er blevet indført = Elektrik thil thar an chuah.
intuitiv (adj.): cu bantuk hngalh khawhnak a ngeimi.
invadere , overfalde , angribe (n.): ral nih chim.
invalid , krøbling (n.): mi bei.
invasion , indfald (n.): ral chimnak.
investering (n.): rianttuannak ding ca i chiahmi , tangka siseh ,
fimnak , thil , siseh.
investor (n.): rianttuannak ding ca i tangka i chiatu.
invitation (n.): sawmnak.
invitere (v.): sawm.
irettesætte (v.): mawhchiat.
irettesætte , dadle (v.): mawhchiat.
irettesætte , dadle (v.): sik , mawhchiat.
ironi (n.): bia-eng , a sullam a bingtalet a simi. - Eksempel:
Drengene kaldte ironisk den magre mand "Fede" = Ngakchia
nih a der ngaingaimipa kha bia-eng in "Pa Thau" an ti.
ironisk (adj.): bia-eng in chimmi.
irrationel , ufornuftig (adj.): a sullam a um lo , zumh awk tlak a
si lomi.
irregulær , uregelmæssig (n.): a caan a hman lomi.
irrelevant , uvedkommende (adj.): aa dongkhang lomi , aa tlak
lomi.
irreligiøs , religionsløs (adj.): biaknak zei i a rel lomi.
irritabel , gnaven , pirrelig (adj.): a ing a puanmi.
irritabel , opfarende , gnaven (adj.): thintawi.
irritabel , opfarende , vrissen (adj.): ing a puang kho zaumi.
irritabel , pirrelig (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami.
irritabilitet , pirrelighed (n.): thintawinak , ingchiatnak.
irritation (n.): thahter i bo i sennak. - Eksempel: Det grove tøj
skabte irritation på barnets sarte hud = Puanchia hrat nih
dansk-chin
isolering , afsondring (n.): a dangte i chiahnak.
isolering , udskillelse , afsondring (n.): i tthennak , tthennak.
istandsætte , reparere , udbedre (v.): remh.
istandsætte , restaurere (v.): hmasa sining in siter tthan.
istandsættelse , reparation (n.): remh tthannak.
istandsættelse , restaurering (n.): hmasa sining i siter tth annak ,
hmasa hmun i chiah tthannak.
istap (n.): tidor a tlami a khal i al tung tete in a ummi.
istemme , intonere (v.): biafang vun chim tik i aw phun dang
deuh i vun chim , carel tik i hla bantuk i sak.
især , hovedsagelig (adv.): a tam bik ah , a biapi bik in.
især , navnlig (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
især , specielt (adv.): khun , a ttha khun , a chia khun , a
hleikhun i.
især , særlig , i særdeleshed (adv.): khun. - Eksempel: Hun
holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
iver (n.): i hngahhlangnak.
iver (n.): ttannak , lungtthawnnak.
iver , energi , skarphed , styrke (n.): harnak.
ivrig (adj.): fak piin duh. - Eksempel: Han er ivrig efter at møde
dig = Ton an duh ngaingai.
ivrig (adj.): lungthawh , huamnak , zuamnak a ngeimi.
ivrig (adj.): a duh ngaimi , aa hngahhlang ngaimi. - Eksempel:
Han er ivrig efter at åbne kassen = Thingkuang hun kha aa
hngahhlang ngai.
ivrig , nidkær (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a thomi.
ivrig , skrap (n.): a har.
iøjenfaldende , fremtrædende , klar , tydelig (adj.): a langmi ,
fawi tein hmuh khawhmi.
iøjnefaldende , umiskendelig , åbenbar , tydelig (adj.): a fiang
komi.
ngacchia vun nemte kha a thahter senter i boter.
irritation , ophidselse , forbitrelse (n.): ingpuannak.
irritere (v.): ing puanter , thinhunter.
irritere (v.): 1. thinhunter, ingpuanter. - 2. thakzatter, thahter
zatter.
irritere , ophidse , forbitre (v.): ingpuanter.
is (n.): tikhal.
is (n.): tikhal he an sermi cawhnuk khal a thaw ngaimi , aiskhrim.
isbjerg (n.): rili nih a fenhmi tikhal nganpi , a cheuchum lawng ti
leng i a langmi.
isenkram (n.): thir in sermi thilri , sobul tehna , kapza tehna etc..
isfugl (n.): va hmur saupi.
iskold (adj.): tikhal bantukin a kikmi.
iskold , kold (adj.): a kik ngangaimi thil.
islam (n.): Muslim biaknak phung.
islæt (n.): tlawmte. - Eksempel: Der var et islæt af unge
mennesker i forsamlingen = Aa pummi chungah mino cu tlawmte
lawng an si.
isolation , isolering (n.): chuak kho hlah seh ti in tuamnak.
isolator (n.): elektrik thazang chuak kho hlah seh tiah tuamnak
khairiat.
isolator (n.): a phittu , a luanter lotu.
isolere (v.): a dangte i va chiah , elektrik tha kha thirhri lengah
chuak kho hlah seh tiin khairiat in tuam.
isolere (v.): a dangte i chiah , a dangte i umter , a dangte i
umnak.
isolere , udelukke (v.): mah dangte i mu , hawi he i komh lo.
isolere , udskille , afsondre (v.): hawidang sinin i tthen , tthen.
isoleret , afsondret (adj.): tikulh bantuk a simi , ti nih a kulhmi ,
ruahnak bimi , tikulh khuati.
isoleret , ensom , afsides (adj.): pakhat lawng a simi , mah
lawng a simi.
J
ja (adv.): a si ko.
ja (adv.): a si. - Eksempel: Gik du i skole? Ja = Sianginn na kai
maw? A si, ka kai.
jade (n.): lungvar hring.
jage (v.): ramvaih , sapel.
jage (v.): tlaih , tlah , seh. - Eksempel: Katte jager rotter =
Chizawh nih zu an seh hna.
jage , drive (v.): kalter. - Eksempel: Jag hunden væk = Uico kha
kalter.
jage , fare (v.): khulrang in tlik.
jage , forfølge (v.): dawi , tthawl.
jage , haste , ræse , ile (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
jage på flugt (v.): tei cikcek i dawi dih.
jagt (n.): ramvaih , sapel.
jaguar (n.): cakei , pawlai nakin a ngan deuhmi.
jakke , trøje (n.): angki jeket.
jalousi , skinsyge (n.): nahchuahnak.
jaloux , skinsyg (adj.): nahchuakmi.
jammer , klagesang , sørgesang (n.): zunngaihnak hla , ttah
thawng.
jammer , sorg , klage (n.): ttahnak , zun ngaihnak.
jammerlig , beklagelig , sørgelig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi , ttah awk tlak a simi.
jammerlig , elendig , ynkværdig , ynkelig (adj.): zaangfak a
simi.
jamre , bræge , brøle (v.): tuu onh.
jamre , klage , hyle (v.): fak piin tah.
jamre , klage , sørge (v.): ngaihchiat i ttah.
jamre , stønne (v.): hram , hrum thawng , thuro onh. Eksempel: Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah in
a hrum len ko.
jamren , klage , stønnen (n.): hramnak , hrumnak.
januar (n.): Januari thla.
japansk (adj.): Japan mi, Japan holh.
jarl (n.): bawi.
jasmin (n.): pangpar buk pakhat , a par aa dawh ngaimi.
jaspis (n.): lungvar phun khat a man a sung ngaimi.
jazz (n.): hla phun khat.
jeep (n.): jeep mawttawka.
jeg (pron.): keimah.
jeg , jeget (n.): keimah , mah.
jeres (pron.): nanmah ta.
jern (n.): thir.
jernbane (n.): tlanglawng lam.
jernbanespor (n.): tlanglawng lam thirthluan.
Jesus (prop.): Jesuh.
job , stilling (n.): rian.
jockey (n.): rangcit thiam , rangcit in a paw aa cawmmi.
jod (n.): aidin si.
jodle (v.): hlasak tik i aw kel i sak pah i aw thiate i vun i thlen
pah tawn khi.
jomfru (n.): ngaknu thiang.
jomfruelig (adj.): a thiangmi.
jomfruelighed (n.): thiannak , zeihmanh nih rak tonghtham rih
lomi.
jord (n.): vawlei. - Eksempel: Vi lægger frø i jorden = Vawlei
ah thlaici kan tuh.
jord (n.): vawlei.
jord , grund (n.): vawlei.
jordbær (n.): satrawberi thei.
jordemor (n.): nau chuahtertu sayama.
jordisk (adj.): vawlei cung thilri a simi.
jordisk (adj.): hi vawlei cung thil a simi.
dansk-chin
75
var beskeden, men mættende = Rawl cu a sawsawhte a si ko,
asinain paw a khim ngai.
jævn , enkel , simpel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad
= Rawl sawhsawhte a simi.
jævn , ensartet (adj.): aa thleng lomi , aa khat zungzalmi. Eksempel: Jorden kredser med ensartet fart = Vawlei cu a
ranning aa khat zungzal in aa mer.
jævn , flad (adj.): a rawnmi. - Eksempel: Landet er fladt uden
bakker = Ram cu a rawn, tlang a um lo.
jævn , flad , plan (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
jævn , glat (adj.): a nalmi.
jævn , simpel (adj.): mi sawsawh.
jævnaldrende , nulevende , samtidig (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
jævnbyrdig , ligemand (n.): tluk , zuam khotu. - Eksempel: En
dreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuam
khotu (tluk) a si kho lo.
jævnbyrdige , lige , mage , ligemand (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cu
a har ko.
jævndøgn (n.): nika nih equator a tan ni a si i chun le zan an i
can , tthal caan ah March 21 hrawng a si i khuasik caan ah
September 23 hrawng a si.
jævne , glatte (v.): nalter.
jævne , nivellere (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivellerede
jorden = Vawlei kha a rawnhter.
jævnhed , simpelhed (n.): hngalh fawi s inak , fiann ak , sawsawh
sinak.
jøde (n.): Judah mi.
jødeharpe (n.): congoih.
jødinde (n.): Judah minu.
jordlod , lod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel: Han har
en lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
jordnød (n.): mipe.
jordskred , bjergskred (n.): mincim.
jordskælv (n.): lihnin.
jordskælv (n.): li hnin.
journal (n.): nifate hmuh ton lengmangmi ttialnak cauk.
journalist (n.): tadinca i ca a ttialmi.
journalistik (n.): cattial thiamnak , tadinca ttial thiamnak.
jovial , gemytlig (adj.): lungthanuammi.
jovialitet (n.): lungthanuamnak.
jubel , triumferen (n.): lawmhnak nganpi.
jubilæum (n.): lunglawmh caan , kum 25 , 50 75 dan i tuahmi.
juble , triumfere (v.): i lawmh ngai.
jublende (adj.): lunglawmh awk a simi.
juice , saft (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =
Theithu hang.
Jul (n.): Khrismas.
juli (n.): Julai thla.
jungle (n.): ramlak.
juni (n.): June thla.
jurisdiktion , retskreds (n.): nawlngeihnak chung.
jurist (n.): upadi thiam.
jurist , advokat (n.): piachimpiaktu sihni.
justere (v.): mah ca tha dingin mersam.
jute (n.): buri hri , buri hri kung.
juvel (n.): lungvar man sung , thil sunglawi paohpaoh.
juveler (n.): lungvar in hlawn a ser i a zuartu.
jæger (n.): ramvaipa.
jævn , almindelig (adj.): aa dawh set lomi. - Eksempel: Hun var
en jævn pige = Aa dawh set lomi ngaknu a si.
jævn , beskeden (adj.): a sawsawhte a si ko. - Eksempel: Maden
K
kabale (n.): pakhat lawng nih i celhmi lentecelhnak.
kabel (n.): thirhri hrual.
kadaver , ådsel (n.): saruak.
kadence , rytme (n.): aw ttum le aw kai , holh tik i aw ttum le aw
kai.
kaffe (n.): kawfi.
kage (n.): changreu thlum , kekhmuk.
kagerulle (n.): chang reu ding nennak fung pum.
kaglen , kvækken (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. ar
tawktadak bantuk i nih.
kahyt (n.): tilawng chung i paraivet khan.
kaj (n.): tilawng dinhnak hmun vaukam i kainak ca i thir a si lo
ah lung in an tuahmi , thil chonh awk le thil tthumh awkah a kam
i lawng an hrennak.
kajak (n.): Eskimo mi tilawng, saphaw in sermi.
kajak , kano (n.): vokkuanglawng phun khat.
kakao (n.): kuku thei kung.
kakao (n.): kuku , kawifi bantuk.
kakerlak (n.): curcuk , phihlik.
kaki (n.): khaki zawng a simi puanthan.
kaktus (n.): hreng.
kalde (v.): minsak.
kalde (v.): min sak. - Eksempel: De kaldte ham John. = John
tiah min an sak..
kalejdoskop (n.): thalang kua pakhat chung i mer tik i a mui i a
phun phun a chuakmi.
kalender (n.): nithla relnak.
kaliber (n.): meithal kua.
kalif (n.): muslim bawi.
kalium (n.): potasim.
kalk (n.): thungrang.
kalksten (n.): thungrang lung.
76
kalkulation , beregning (n.): tuaknak.
kalkulere , beregne (v.): tuak.
kalkun (n.): vui ar.
kalorie (n.): rawl nih a chuahtermi linhnak.
kalv (n.): cawfa , vuifa , whale nga fa , sazuk sakhi fa.
kalveknæet (adj.): khuk khawm.
kalvekød (n.): cawfa sa.
kam (n.): samthih.
kamel (n.): kalauk.
kamera , fotografiapparat , camera (n.): hmanthlaknak seh.
kamfer (n.): thil buar si.
kamin , arne (n.): tappi , mei kaunak.
kamin , ildsted , arne (n.): tappi.
kammer (n.): innchung khan , ihnak khan.
kammer (n.): hnipuan chiahnak dal hmete.
kammerat (n.): hawi , dua.
kammerat (n.): hawikom. - Eksempel: De var skolekammerater
= Sianginn kai lio hawikom an rak si.
kammerat , fyr (n.): pa hawikom.
kammeratlighed (n.): hawikom pakhat le pakhat i bochan i
zumhnak.
kammeratskab (n.): hawikomhnak.
kammeratskab , fællesskab (n.): hawikomhnak.
kamp (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk.
kamp (n.): raldohnak.
kamp , dyst (n.): zuamnak , i zuam chung. - Eksempel: En
brydekamp = Paih i zuamnak.
kamp , konflikt , strid (n.): i dohnak , raltuknak.
kamp , sportskamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =
Pumpululh chuih i zuamnak.
kamp , strid , slagsmål (n.): raldohnak , ral tuknak.
dansk-chin
kampagne , felttog (n.): a bu in tinhmi ngei in toanmi.
kampagne , korstog (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nih
lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungtho
ngaiin thau.
kampesten (n.): lungpi.
kamphane (n.): ttaihciat , cuk a thiammi arhli.
kamæleon (n.): conghrang.
kan , kunne (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han kan gå i
kirke = Biakinn ah a kal kho.
kanal (n.): laknak kahcham.
kanal (n.): rili le rili aa pehnak.
kanal (n.): ti lam , tilawng kal khawhnak tiva le tilak kahcham.
kanal (n.): tiluannak.
kande (n.): ngiang ngei hraitung.
kande , dunk (n.): thawl.
kandidat , ansøger (n.): rian pakhatkhat ca i a min aa pemi.
kandidat , nomineret (n.): min pekmi.
kane , slæde (n.): hawhra cung kalnak leng.
kanel (n.): nakzik , thakhling.
kanin (n.): saveh.
kannibal , menneskeæder (n.): minung sa a eimi.
kannibalisme (n.): minung sa ei hmangmi sinak.
kano , kajak (n.): vokkuanglawng phun khat.
kanon (n.): miakpi.
kanonbåd (n.): ral dohnak tilawng a hmemi , ti puan i hmanmi.
kant (n.): tlang , puantlang , tawnrolh tlang.
kant (n.): tlang. - Eksempel: Bordets kant = Cabuai tlang.
kant (n.): a tlang. - Eksempel: Tæppets kant = Puan a tlang.
kant , brink (n.): a tlang parte.
kant , rand (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidil
kam.
kant , rand (n.): a kam.
kant , rand (n.): a kam , a tlang , dengmang.
kant , søm (n.): puantlang.
kantate (n.): tuanbia pakhatkh at hlasabu nih hl a in i a sullam an
sakmi.
kante (v.): a chung i nawh.
kante , sømme (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet var
håndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.
kaos (n.): ning le cang zeihmanh ngei lo i cawh nelnul i um.
kaotisk (adj.): ningcang zeihmanh a ngei lomi.
kapacitet , rummelighed (n.): thum khawhnak.
kapel , kirke (n.): biakinn hmete.
kapital , fond (n.): tangkabu.
kapitalisme (n.): tangka hram in rianttuannak.
kapitel (n.): cauk chung i tthemnak.
kapitulation (n.): celh lo i i peknak.
kapitulere (v.): celh ti lo i i pek. - Eksempel: Mændene i
fæstningen kapitulerede = Ralhau chung mi hna nih an celh ti lo
i an i pe.
kapløb , væddeløb (n.): phun , miphun.
kapok (n.): tumpang.
kappe , beskære , hugge af (v.): cik , tan.
kappe , kåbe (n.): angkileng a fualmi.
kappe , kåbe (n.): puan.
kappes (v.): teitu si i zuam , i cuh.
kappestrid , konkurrence (n.): zuamnak.
kaprifolium (n.): zun pangpar phun khat aa dawh ngaimi.
kapsel , bælg (n.): bekawng.
kaptajn (n.): haotu , ralbawi bo thum benh.
kar (n.): thawl , um hrai.
karaffel , flaske (n.): awi-um ti rawnnak thawl.
karakter (n.): ziaza , sining. - Eksempel: Han har en god
karakter = A ziaza a tha.
karakterisere , kendetegne , betegne (v.): ziaza ningte langhter.
karakteristisk , særlig (adj.): hawi he dantertu a simi.
karantæne (n.): a chawnh khawhmi zawtnak a ngeimi a zawtnak
a thian tiang hmun dang i chiah. - Eksempel: Janes fik
karantæne, da han havde mæslinger = James cu hmaihu in a
zawt ah khan a dang ah an chiah.
karikere (v.): mi an sining , a si lo deu h vakning tiang i
nihchuak saihnak ca i chim le cawn.
karikere , parodiere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capo
men i tuah.
karneval (n.): a nuam ngaimi puai.
karriere (n.): mah rian.
karry (n.): tihang kiomi.
kartoffel (n.): alu.
karton , pap (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi.
kaskade , vandfald (n.): tisor.
kasse (n.): tangka chiahnak , tangka chiahmi.
kasse , boks (n.): thingkuang , kuang.
kasse , æske (n.): kuang.
kasseapparat (n.): tangka chiahnak kuang hmete , ansuai.
kassemangel , underskud (n.): tangka bau.
kassere (v.): hlonh , hlawt.
kassere (v.): hlonh. - Eksempel: Kasser alle de dårlige æbler =
A ttha lomi epal kha hlonh dih hna.
kasserer (n.): tangka kengtu.
kasserer (n.): tangka kengtu.
kasserolle (n.): tlaihnak ngiang a ngeimi uhkangdei.
kasserolle , pande (n.): uhkang , thirhum.
kaste (v.): hlonh , cheh. - Eksempel: Han kaster sten i vandet =
Ti chungah lung a hlonh hna.
kaste (v.): hei umter. - Eksempel: Træet kaster sin skygge på
klippen = Thingkung nih lung cungah a thla a hei umter.
kaste (n.): phun. - Eksempel: Lav kaste = Mi nauta phun.
kaste (v.): thlingh , thlongh. - Eksempel: Træer kaster deres
blade = Thingkung nih an hnah an thilh (thlongh).
kaste (v.): thlak. - Eksempel: Han blev kastet i fængsel = Thong
ah an thlak.
kaste , hive (v.): cawi i hlonh. - Eksempel: Sømændene hev
kassen overbord = Tilawng cawng pawl nih thing kuang cu an
cawi i lengah an hlonh.
kaste , kyle , slynge (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
kaste , smide (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =
Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh.
kaste , smide , slynge , kyle (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lung
an chen.
kaste hid og did (v.): hninhsaih. - Eksempel: Båden blev kastet
hid og did af vinden = Thli nih tilawng cu a hnihsaih.
kaste omkuld , kuldkaste (v.): tei.
kaste op , brække sig (v.): luak.
kaste op , spy , brække sig (v.): luak , chungin chuahter ,
chafak.
kaste sig (v.): chung i vung zuan. - Eksempel: Han kastede sig i
vandet for at redde sin ven = A hawipa khamh awkah ti chungah
a zuang.
kaste ud (v.): leng i hlonh.
kasteløs , paria (pron.): miphun mauta.
kastespyd (n.): fei , khawh zuamnak i an hmanmi.
kastrere (v.): tildit.
kastrere (v.): derter , thazang tlawmter , pa si loter.
kat (n.): chizawh.
katalog , liste (n.): thil min le an man tialnak cauk.
katastrofal , ulykkelig (adj.): vanchiat a tongmi.
katastrofal , ulykkelig (adj.): harnak le rawknak a chuahtertu a
simi.
katastrofe (n.): harnak le rawhralnak nganpi khulrang in a
chuakmi.
katastrofe , ulykke (n.): vanchiai.
katastrofe , ulykke (n.): harnak , rawknak , vanchiatnak.
katedral , domkirke (n.): biakinn nganpi.
kategori (n.): cheumi , thenmi.
kategorisk (adj.): hnuaphnap loin , fiangrao in.
katekismus (n.): biahalnak le bialehnak in cawnpiaknak.
katolik , papist (n.): Roman Katholik a simi.
kattekilling , killing (n.): chizawh fa.
kaution (n.): aamahkhannak tangka.
kaution (n.): aamahkhan.
dansk-chin
77
kautionist , garant (n.): aamah khangtu , biakamtu.
kautionist , garant (n.): mi pakhatkhat kha ka zohkhenh lai tiin
biakamnak a tuahtu.
kavaleri (n.): rangchung ralkap.
ked af det (adj.): ngaichia , apori ti ngai. - Eksempel: Jeg er ked
af, at du ikke kunne komme = Na rat khawh lo cu a poi ka ti ngai.
kede (v.): nor. - Eksempel: Denne bog keder mig = Hi cauk nih
a ka nor.
kedel (n.): ketli.
kedelig (adj.): thadi ngai a simi , a harmi , a nuam lo ngaimi.
kedelig (adj.): minor a simi.
kedsomhed , lede (n.): thaditnak.
kegle , kræmmerhus , vaffel (n.): thei , far thei.
kejser (n.): uktu siangpahrang.
kejserinde (n.): uktu siangpahrang nupi / uktu siangpahrangnu.
kejtet (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil.
kejtet , klodset (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi.
kemikalie (n.): chemistry he aa pehtlaimi thil.
kende (v.): biakhiah. - Eksempel: Juryen kendte tyven skyldig =
Biaceihtubu nih mifir cu a sual tiah bia an khiah.
kende (v.): hngalh.
kende fiduserne (v.): ningcang hngalh.
kende skyldig , domfælde (v.): sualphawt , na sual , ti.
kendelig , mærkbar , synlig (adj.): hngalh khawh a simi.
kendelse , dom (n.): biakhiahnak.
kendelse , dom , afgørelse (n.): biaceihtu bu nih bia an chahnak.
kendetegn , ejendommelighed , særpræg (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
kendetegn , særkende , kriterium (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .
kendetegne , betegne , karakterisere (v.): ziaza ningte langhter.
kendsgerning , faktum (n.): a si taktakmi thil.
kendskab , kundskab , viden (n.): hngalhnak , fimnak.
kendt (adj.): mi tampi nih hngalhmi.
kerne (n.): muru.
kerne (n.): a muru.
kerne , det inderste (n.): a muru.
kerne- , nuklear , atom- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
kerub , engel (n.): vancungmi.
ketchup (n.): catsup ti zong ah ttial a si , men phun khat.
ketsjer (n.): puppululh tuknak fung , reket.
kid (n.): meheh fanote.
kidnappe (v.): minung fir.
kig (n.): thli tein bihnak , zohnak.
kigge (v.): zoh.
kigge (v.): bih , hei zoh vak.
kigge , se (v.): zoh.
kighoste (n.): khuhhip zawtnak.
kikkert (n.): mit hnih in zoh khawhmi hmanbilu , durbing.
kiks (n.): biskit changreu.
kilde (n.): cerh , hram.
kilde (n.): hram , tiva hna , cerh.
kilde (n.): cerhtiput.
kilde (n.): tihna , tihram.
kilden (adj.): a zami.
kilder , udspring (n.): tiva chuahnak.
kildre , kilde (v.): zat. - Eksempel: John kildede barnets fødder
= Johsn nih ngakchia ke kha a zat hna.
kile (n.): khenhfial , fahenh.
killing , kattekilling (n.): chizawh fa.
kilo , kilogram (n.): gram thong khat , pawng 2.2460.
kilometer (n.): meter thong khat , furlong 5 tluk.
kilowatt (n.): watt thong khat.
kilt (n.): Scotland mi pa nih an i fenhmi hni.
kimono (n.): Japan nu hni.
Kina (prop.): Tuluk ram.
kind (n.): biang , bel.
kindtand (n.): rawl khainak hapi.
78
kineser (fyrværkeri) (n.): phangphang.
kineser , skrubtudse , knallert (fyrværkeri) (n.): changreu a
pan a car i a mawh a fawimi.
kinin (n.): raifanh si a kha ngaimi.
kirke (n.): Khrifahbu.
kirke (n.): biakinn.
kirke , kapel (n.): biakinn hmete.
kirkebetjent , graver (n.): biakinn le a tual zohkhenh i thlan a
co i darkhing a tumtu.
kirkeforsamling , synode (n.): civui.
kirkegård (n.): biakinn pawngkam , tual.
kirkegård (n.): thlan , thlanhmun.
kirkeskib , skib (n.): biakinn chung tuangpi , pulpit hrawng.
kirkestol (n.): biakinn chung tthutdan sau.
kirketjener (n.): biakinn chung tthutnak chimtu le chiatu.
kirketårn , tårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak innsang.
kirsebær (n.): phaizawng.
kirtel (n.): kan pum chung i tihang a chuahtertu hna thil santlai
ngaingaimi, tahchunhnak ah thin tehna kal tehna thalbere tehna
hi 'kirtel' an si.
kirurg (n.): pum hlai thiammi sibawi.
kirurgi (n.): pum hlai thiamnak.
kistebærer (n.): ruakkuang putu.
klage (n.): phunzainak.
klage (n.): thinhunnak , ingpuannak.
klage , beklage sig , reklamere (v.): phunzai.
klage , hyle , jamre (v.): fak piin tah.
klage , jammer , sorg (n.): ttahnak , zun ngaihnak.
klage , stønnen , jamren (n.): hramnak , hrumnak.
klage , sørge , jamre (v.): ngaihchiat i ttah.
klager , sagsøger (n.): taza cuaitu.
klagesang , sørgesang , jammer (n.): zunngaihnak hla , ttah
thawng.
klamre sig , klæbe , klynge sig (v.): benh , bek. - Eksempel:
Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klan , stamme (n.): chung , phun.
klangfuld (adj.): a aw aa dawh ngaimi.
klap (n.): din tein benghnak.
klappe (v.): din tein bengh.
klappe (ad) (v.): thangtthat , kut benghpiak.
klapperslange (n.): rul sivai ttihnung ngaimi.
klapre , klirre , rasle , skramle (v.): cu bantukin an i khawn khi.
klapre , skramle , rasle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede i
vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nih
thlalangawng a hninh hna i an awn .
klapren , klirren , raslen , skramlen , plapren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klapsammen , sandwich (n.): changreu tlap hnih karlak i sa
tenhmi.
klar (adj.): a fiang , a piang.
klar (adj.): a thiang a tliangmi. - Eksempel: Klart vand = Ti fim.
klar , tydelig (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening var helt
tydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko.
klar , tydelig (adj.): aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi.
klar , tydelig (adj.): a fiangmi , a langmi.
klar , tydelig , iøjenfaldende , fremtrædende (adj.): a langmi ,
fawi tein hmuh khawhmi.
klare (v.): i siter khawh. - Eksempel: Jeg kan klare at holde mig
varm = Ka khua kaa lumter khawh ko.
klare , klargøre , tydeliggøre (v.): fianter.
klare sig (v.): tuah khawh fangfang. - Eksempel: Jeg klarer mig
ved din hjælp = Na ka bawmhnak thawngin ka tuah khawh
fangfang a si lai.
klare sig (v.): harnak chungin chuah.
klargøre , tydeliggøre , klare (v.): fianter.
klarhed (n.): fiannak , thiannak.
klarhed , renhed (n.): fiannak , thiannak.
klaring , afklaring (n.): fianternak.
klart skib (adj.): i dawh vitvette i a ummi.
klase , bundt , knippe (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
dansk-chin
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.
klase , klynge (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin i bute
in a ummi paoh.
klassificere (v.): a bu a bu in tthen.
klassisk (adj.): a ttha ngaingaimi thil i ruahmi.
klatre , stige , bestige , klatre op ad (v.): kai , thingkung kai.
klatre op ad , klatre , stige , bestige (v.): kai , thingkung kai.
klausul , forbehold , betingelse (n.): cuti in a si ahcun cu
bantukin a si lai tiin ttialmi ca.
klaver , piano (n.): piano.
klemme (v.): rial. - Eksempel: Døren klemte hans finger = Innka
nih a kutdong a rial.
klemme (v.): hmeh. - Eksempel: Klem ikke kill ingen = Chizawh
fa ha hmet hlah.
klemme , presse (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kan
ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungah
zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
klemme , skruetvinge (n.): thing rehnak.
klemme , spænde (v.): reh.
klient (n.): midang bawmhnak aa bochanmi.
klik , smæk (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørte
klikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a awnh
thawng kha kan theih.
klike (n.): kortet , mahte lawng i bu hmete i ser.
klike (n.): 1. bu pakhat chung i a tam deuh a dohtu a tlawm deuh
pawl kha. - 2. i cheunak i tthennak. - 3. aa cheumi bu.
klima (n.): khuati.
klimaks (n.): a sannak bik , a zik.
klimpre (v.): tungtang hri perh.
klimpre (v.): tingtang hri kutdong in peh i tum.
klinik (n.): mizaw zohkhenhnak hmun.
klinke , fastgøre (v.): hrenh , khenhchih , thir a fongmi khattelei
le khattelei in khenhchih.
klinke , lås (n.): innka hrenh.
klint (n.): lungpang.
klippe (n.): lungpang.
klippe (v.): hmul meh , tuu hmul hna an meh khi.
klippe , beskære , studse (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
klippeblok (n.): lungpi.
klipperev (n.): tichung i a ummi lungpang , ti cung i a lang
dengmangmi.
klirre , rasle , skramle , klapre (v.): cu bantukin an i khawn khi.
klirren (n.): darkhing hmete aw.
klirren , raslen , skramlen , plapren , klapren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
klirren , ringlen (n.): darkhing hme tete , khing tete an rin i an
aw khi.
klister (n.): kaw , ca senghnak kaw.
klister , lim (n.): kaw.
klistre , klæbe (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke på
konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klistre , lime (v.): kaw benh , sengh.
klistret , klæbrig (adj.): a bangmi.
klit (n.): thetse tlang.
klo (n.): tintte , chizawh tin , sobul tte.
klo (n.): vate tin , mupi tin.
kloak (n.): hnawmluannak tidongpi.
klode , kugle (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a simi. Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil a
si.
klodrian (n.): michupchap.
klodset (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil.
klodset (adj.): hrut.
klodset (adj.): tla nengnungpi in a ummi thil.
klodset , kejtet (adj.): tla burbar in dawhcah lo ngaiin a ummi.
klog (adj.): khuaruah a thiammi , a fimmi , a chia a ttha a
thleidang khomi.
klog , forsigtig (adj.): thil tuah hlan i ttha tein a ruat hmasami.
klog , skarpsindig (adj.): a fimmi.
klogskab , skarpsindighed (n.): fimnak.
klogskab ,forsigtighed (n.): thil tuah hlan i ttha tein ruah
hmasanak.
klokke (n.): darkhing.
klokke , ur (n.): caan relnak , suimilam.
klokken (n.): suimilam. - Eksempel: Nu er klokken syv = Atu cu
suimilam pasarih a si.
klokketårn (n.): darkhing thlainak inn.
kloroform (n.): fah theih lonak si.
klorofyl (n.): thingkung ramkung hrinnak a petu.
kloster (n.): phungki pawl umnak.
kloster- , munke- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi.
klosterbroder (n.): Roman Katholik phungki pawl phun khat.
klostergang , søjlegang (n.): phungki pawl unmak inn.
klosterliv , munkevæsen (n.): phungki pawl nunning.
klovn (n.): nihchuaksaih a thiammipa.
klud (n.): puanchia.
klud , klæde , stof (n.): puanthan.
klud , lap (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syede
lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia a
belh hna.
klukke (v.): a tlok hliahmahmi thawng a ngei. - Eksempel: Vand
klukker, når det hældes ud af en flaske = Thawl chungin ti cu
thlet a si tikah, a awn hliahmah.
klump (n.): a tlang. - Eksempel: Guldklump = Sui tlang.
klumpe (v.): hlum , i hlum. - Eksempel: Sukkeret klumpede, da
det blev vådt = A cin tikah thanthling cu aa hlum.
klynge , klase (n.): banhla thlar , mitsur bor , cu bantukin i bute
in a ummi paoh.
klynge sig , klamre sig , klæbe (v.): benh , bek. - Eksempel:
Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klynke (v.): hram ruangmang.
klæbe , klistre (v.): benh. - Eksempel: Klæb et frimærke på
konvolutten = Cabawm ah milu benh.
klæbe , klynge sig , klamre sig (v.): benh , bek. - Eksempel:
Vådt tøj klæber til kroppen = Thil cin cu tak ah an i bek, benh.
klæbrig , klistret (adj.): a bangmi.
klæde , beklæde (v.): puan aih , hnipuan pek.
klæde , klæde (sig) på (v.): hnipuan i hruk-aih , hma kha si
thuhpiak i menpiak.
klæde , stof , klud (n.): puanthan.
klæder , tøj (n.): hnipuan.
klædning , dragt (n.): hnipuan.
klædningsstykke (n.): hnipuan.
klø , kradse , ridse , rive (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh.
kløe (n.): thakpherh zawtnak , a thakmi.
kløft (n.): horkuang thuk.
kløve , splitte , spalte (v.): cheu , ceh.
knage , knirke (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawng
khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Si
thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
knald , smæld (n.): phok tiah a puak , meithal puah in a puak.
knallert , kineser , skrubtudse (fyrværkeri) (n.): changreu a
pan a car i a mawh a fawimi.
knap (n.): kep.
knap , sjælden (adj.): a tlawm ngaingaimi.
knap , sparsom (adj.): tling lomi , a tlawmmi.
knaphed , mangel (n.): tlawm tuknak.
knaphed. mangel (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. - Eksempel: Der
er mangel på fisk = Nga a um lo.
knaphul (n.): kep awng.
knappe (v.): kep lhrenh.
knappe op (v.): kep phoih.
knappenål , nål (n.): thim.
knapt , næppe , næsten ikke (adv.): tlawmte lawnglawng ,
menmen.
knapt nok (adv.): ceoceo.
knapt nok , næsten ikke , næppe (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
knibe , forlegenhed (n.): a nuam lomi , a ttha lomi , tih a nung mi
hmun.
dansk-chin
79
knibtang , tang (n.): cengceh phun khat.
knippe , bundt , neg (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
knippe , klase , bundt (n.): bor. - Eksempel: Et bundt nøgler En
klase bananer = Tawh bor Banhla thlar; a bu in chiahmi thil.
knippel (n.): tanbo.
knippel (n.): thingtan hriamnam ca i hmanmi.
knirke , knage (v.): thil pakhat le pakhat an i hnor tik i a thawng
khi. - Eksempel: Hængsler knirker, når de mangler olie = Si
thuh an herh tikah kawpza cu an awn.
kniv (n.): namte.
knivstik (n.): nam in chunhmi hma.
knockout (n.): lungmit lakin thongh.
knogle (n.): ruh.
knop (n.): thinghnah a corhkate a simi.
knortet , knudret , ujævn (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,
harnak in i a celh ngaimi.
knude (n.): hri beo , hri val. - Eksempel: Knuderne på din pakke
skal bindes stramt = Na thilfun temnak hri beo cu fek tein na beo
hna lai.
knude , tuberkel (n.): cuaphmat zawtnak nih a phintermi.
knudret , ujævn , knortet (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,
harnak in i a celh ngaimi.
knuge , omfavne (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih.
knuge , trykke (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knugede sit barn
til sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.
knurre (v.): uico ngur.
knurre , gøre vrøvl (v.): phunzai.
knurre , snerre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi.
knuse , male , kværne (v.): rial.
knuse , mase (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lung
cu dip tein a rial.
knuse , mase (v.): cikcek.
knuse , slå i stykker (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knuste
vinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.
knuse , slå i stykker , splintre (v.): kuai cikcek , khuai cikcek.
knytnæve , næve (n.): kuttum.
knæ (n.): khuk.
knægt , dreng , knøs (n.): tlangval.
knække (v.): a tler, aa cheu.
knække , briste (v.): a kiak /a cat. - Eksempel: Rebet brister =
Hri cu a cat.
knæler (n.): uitawntawk.
knøs , knægt , dreng (n.): tlangval.
ko (n.): caw.
koalition , forening , forbund (n.): hmun khat in i fonhnak.
kobbel , flok (n.): bu. - Eksempel: En flok ræve = Cenghngia
run khat.
kobber (n.): dar sen.
koben , brækjern (n.): thirfung.
kobling (n.): fonhnak , nu le pa i fonhnak.
kobraslange , brilleslange (n.): rawchok , rul.
kode (n.): bia i thanhnak caah hmanmi hmel chunhnak..
kode (n.): biathli i chimhnak i hmanmi.
kode (på hest) (n.): rang ke a tin le a kedil karlak aa reknakte
khi.
kodriver , primula (n.): pangpar eng phun khat.
kofanger (n.): mawttawka hmailei i khammi thirthluan.
koge (v.): so , ti so. - Eksempel: Vandet koger = Ti a so.
koge , stege , lave mad (v.): rawlchuan.
koge , syde (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet
= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.
koge , syde (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger af
vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in a
khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.
kok (n.): rawlchuang.
kokon (n.): pu rungrul nih an sakmi inn.
kokosnød (n.): ungkung , ungthei.
kold (adj.): kik.
kold , iskold (adj.): a kik ngangaimi thil.
kold , kølig (adj.): a kikmi.
80
kolik , mavekrampe (n.): pawfah.
kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi , khuktthi.
kollektiv , samlet , fælles (adj.): bu in tuah , a bu in tuan.
kollidere , støde sammen , tørne sammen (v.): relchanh. Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahning
aa ralchanh zungzal.
kollision , sammenstød (n.): khawnnak , hmaitonh in i
khawnnak.
kolon (n.): cungtang in a ummi den pahnih, ':' hihi calon cu a si.
koloni (n.): ram thar an va tlak i asinain cu ram cu a tlatu hna
ram kuttang i a um tthiamtthiami.
kolossal (adj.): nganpi , a kaupi.
kolossal , mægtig (adj.): a ngan ngain gaimi a tam ngaingaimi
ttih a nung ngaingaimi.
kombination , forbindelse (n.): cawhnak , fonhnak.
kombinere , forbinde (v.): cawh , fonh.
komediant (n.): nihchuaksaih thiam.
komedie (n.): nihchuak saihnak i nawlcawnnak hmanmi.
komet (n.): arfi chawntonh.
komfortabel , magelig , behagelig (adj.): a nuammi.
komfur , ovn (n.): meipung.
komite (n.): kawmiti.
komma (n.): khawma.
kommandant (n.): ralkapbu uktu bawi.
kommandere (v.): fial , nawlpek.
kommando , befaling , ordre (n.): nawlbia.
kommandostav (n.): fungfek.
komme (v.): phanh.
komme (v.): ra , hika ah hin ra.
komme (v.): phak , phan. - Eksempel: Hvornår kommer du til
byen? = Zeitik ah dah khua na phak lai?.
komme .. ved , angå , vedkomme (v.): zei i rel. - Eksempel:
Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =
Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.
komme .. ved , angå , vedkomme (v.): pehtlaih. - Eksempel:
Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
komme an på , afhænge af (v.): kapza bantukin a biapi a si , aa
khing , aa bunh. - Eksempel: Udfaldet af vores udflugt kommer
an på det vejr, vi får = Kan hnianghrawm a that lai le that lai lo
cu nikhua nawl a si lai, nikhua ah a khing.
komme efter , følge (v.): zulh. - Eksempel: 2 kommer efter 1 =
Pahnih nih pakhat kha a zulh.
komme forbi , passere (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hans
bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
komme igen , returnere , vende tilbage (v.): kir.
komme ind , gå ind (v.): luh.
komme med udflugter , svare undvigende (v.): lihchim.
komme nærmere , nærme sig (v.): fuh. - Eksempel: Bilen
nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.
komme over (v.): dam. - Eksempel: Han kommer over sin
sygdom = A zawtnak in a dam.
komme sammen , samles (v.): hmunkhat ah i pumh.
komme sig (v.): a ttha deuh. - Eksempel: Han kan snart komme
sig, hvis han tager medicin = Si a din ahcun tuan ah a dam deuh
lai.
komme sig (v.): dam tthan.
komme sig (v.): dam tthan. - Eksempel: Han er kommet sig efter
sin sygdom = A dam lonak in a dam tthan cang.
komme til undsætning , bistå , undsætte (v.): bawmh , thilrit
chawn.
kommende , forestående (adj.): a ra lai dingmi.
kommentar (n.): fianternak , a tling lomi chapnak.
kommentar (n.): fianternak.
kommentator (n.): fiantertu.
kommentere (v.): fianter.
kommunal (adj.): khuachung uknak le zohkhenhnak lei he aa
pehtlaimi.
kommunal (adj.): biaknak lei kulhchung lawng i a ummi. Eksempel: Kommuneskole = Biaknak bu nih an tuahmi sianginn.
dansk-chin
kommune (n.): uknak ca i cheumi peng a hmemi.
kommuniké (n.): cozah nih tadinca chuahtu pawl sinah/zapi
sinah thanhmi bia.
kommunikere , meddele , videregive (v.): bia in i chawnh , i
theihter , zawtnak i chawnh.
kompagniskab (n.): i hrawmmi rian. - Eksempel:
Kompagniskabet sælger tøj = An i hrawmmi dawr ah hnipuan an
zuar.
kompakt , tæt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi.
kompakt , tæt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge =
Achahmi minmei.
kompatibel , forenelig (adj.): aa rem khomi.
kompetence , kvalifikationer , dygtighed (n.): thiamnak , thil ti
khawhnak.
kompetent , dygtig , kvalificeret (adj.): a thiammi , a zami.
komplet , fuldstændig , hel , fuldkommen , fuldendt (adj.): a
tling , a dihlak.
komplet , fuldstændig , total (adj.): a dihlak fonhmi.
komplet , hel , fuldstændig (adj.): a dihlak in , a ningpi.
komplet , lodret , fuldkommen (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
komplicere , gøre indviklet (v.): aa cawhnuk caah hngalh a
harmi , hngalh harter.
kompliceret , indviklet (adj.): a hnok ngaimi thil , hn galh a har
ngaimi.
kompliment (n.): chimthiamnak , thangtthatnak , lawmhnak.
komplot (n.): thlitein timhmi.
komponere (v.): hla phuah.
komponist (n.): hla phuahtu.
komposition (n.): phuahmi , ttialmi.
kompost (n.): cawhmi , thinghnah le nok cawhmi , thingnah non.
kompression , fortætning (n.): hnenghnak.
komprimere , sammenpresse (v.): nel , hnengh.
kompromisløs , ubøjelig (adj.): lungthin tthialtthum duh
hrimhrim lomi.
koncentrere , samle (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtu
cungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlu m, a bia kha ttha
tein ngai.
koncern , forretning , foretagende (n.): chawlettu.
koncert (n.): hlasak puai , khawnsat.
koncession , indrømmelse , bevilling (n.): tthumh deuhnak.
koncis , fyndig , kortfattet (adj.): fiangte ttung tawi tein.
koncis , kortfattet (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam.
kondensere , inddampe (v.): tikhu ah a cang , tikhu bantukin a
lo , a tikhu chuahter. - Eksempel: Kondenseret mælk = A tikhu
chuahtermi cawhnuk.
kondenseret , fortættet (adj.): hnenghmi. - Eksempel:
Kondenseret mælk = Chawhnuk bu thlum.
kondensering , fortætning (n.): hnenghnak.
kondolence (n.): hramhnak.
kondolere (v.): ngaihchiatpi , hramh.
kone , hustru (n.): nupi.
kone , matrone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi
nu upa.
konfekt (n.): mutthai pawl.
konference , møde (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
konferere , rådslå (v.): pakhat le pakhat i pu mh i ruahnak i
cheuh.
konfiskation , beslaglæggelse (n.): chuhnak.
konfiskere , beslaglægge (v.): chuh.
konflikt , strid , kamp (n.): i dohnak , raltuknak.
konfrontere (v.): hmaitonh in i ton , bia i chalh.
konge (n.): siangpahrang.
kongelig (adj.): a liannganmi thil.
kongelig , konge- (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Kongemagt = Siangpahrang nawl.
kongelig , royal (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi.
kongemord (n.): siangpahrang thahnak.
kongerige , kongedømme (n.): ukmi ram.
kongres , møde (n.): congress upa.
konjunktion , bindeord (n.): pehtlaihnak , pehtlaihtertu bia.
konkav , hul , hulsleben (adj.): a kuarmi , zapei kuar bantuk.
konkret (adj.): kut in tongh khawh , mit in hmuh khawh tluk in a
fiangmi.
konkubine , medhustru (n.): nupi chun.
konkurrence (n.): zuamnak. - Eksempel: Skønhedskonkurrence
= Dawh i zuamnak.
konkurrence , kappestrid (n.): zuamnak.
konkurrencedeltager (n.): zuamnak chungah aa telmi.
konkurrere (v.): cuh. - Eksempel: Tre mænd konkurrerede om
præmien = Laksawng kha mi pathum an i cuh.
konkylie (n.): cengkeuh phaw.
konsekvens , følge (n.): thil pakhat a dang thil pakhat hnu zulh
in an hung chuakmi.
konservatisme (n.): thil hlun tlaihchannak , thlennak duh lo.
konservator (udstopper dyr) (n.): saram phaw hawhmi chung i
thil a rawntu.
konspirere , lægge planer (v.): a thli tein i timh. - Eksempel:
Han planlægger at røve banken = Bank tangka fir kha a thli tein
aa tim.
konstant , bestandig , stadig , uforandret (adj.): 1. i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
konstatere (v.): thil hngalh khawhnak phun nga kan ngeihmi in
hngalh ; a sullam hngalh.
konstellation , stjernebillede (n.): arfi bu.
konstruere , opføre , bygge (v.): sak , ser.
konstrueret , kunstig (adj.): phuahchommi , a taktak a si lomi.
konstruktion , bygning (n.): innsak , lam cawhnak.
konstruktiv , positiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei a si
lomi thil.
konstruktør , designer , tegner (n.): a muisam a suaitu , a
pungsan a tuahtu.
konsulat (n.): consul umnak inn asiloah a zung.
konsulent (n.): lungthin cheutu , fim chimtu.
konsultere , rådføre sig med (v.): ruahnak i cheuh , hal.
konsumere , forbruge , fortære (v.): hman dih , ei dih , din dih ,
hrawh , khangh. - Eksempel: Ild fortærer hans hus = Mei nih a
inn a kangh dih.
kontakt (n.): elektrik vannak le hmihnak a hmehnak khi.
kontakt , berøring , forbindelse (n.): tongh , thil pakhat le
pakhat an i thnghnak.
kontanter , rede penge (n.): tangka.
kontekst , sammenhæng (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna.
kontinuerlig , uafbrudt , fortsat , vedvarende , fortlø bende
(adj.): aa peh thluahmahmi.
kontinuitet (n.): peh thluahmahnak.
kontor (n.): zung.
kontordame (n.): seh cattial thiammi.
kontorist (n.): cazi.
kontrahere , slutte kontrakt (v.): hnatla tein biakam.
kontrakt , overenskomst , aftale (n.): hnatlakn ak , ca in tti almi
hnatlaknak.
kontrasignere (v.): min thutmi pawng i min rak thut ve.
kontrast , modsætning (n.): dannak.
kontreadmiral (n.): tilawng ralbawi.
kontrol (n.): uk.
kontrollere , checke (v.): chek. - Eksempel: Kontroller dine ting
= Na thil kha chek hna.
kontrollør (n.): uktu.
kontrovers , strid , polemik (n.): i alnak.
kontroversiel , omstridt , polemisk (adj.): i al lengmangmi a
simi.
kontur , omrids (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
kontur , omrids (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lys
kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceu
huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh
khawh.
konveks (adj.): kuarmi thil , thlalang.
konventionel , hævdvunden , traditionel , almindelig (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
dansk-chin
81
konversation , samtale (n.): bia i ruah.
konversere , underholde sig (v.): biaruah.
konvoj , eskorte (n.): aa zul thluahmah in ral i venpiak pah cio
in kal , khual tlawn.
konvolut , kuvert (n.): cabawm.
koordinere , samordne (v.): ruanter. - Eksempel: I svømning må
du koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh ah cun
na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.
kop (n.): hrai.
kopi (n.): lawhmi , amah he aa lo te i sermi , amah he aa lo
taktakmi.
kopi , efterligning , genpart , afskrift (n.): aa lomi thil.
kopiere , skrive af , afskrive (v.): khawpi tuah.
kopper (n.): raise zawtnak.
kopskat (n.): minung ngunkhuai.
kor (n.): hmun khat i hla a sami bu.
kor (n.): biakinn chung biak ttheng pawng hrawng , t langbawi
nih an hmanmi hmun khi.
kor , sangkor (n.): hlaremh bu.
koral (n.): rili chung ummli cengkeuh.
koranen (n.): Muslim pawl Baibal.
kordel (n.): lazai. - Eksempel: Dette reb har tre kordeler = Hi
hri hi zai thum komh hri a si.
korn (n.): rawl fang , facang fang , fatun fang.
korn , majs (n.): fangvoi.
kornmagasin (n.): rawl chiahnak inn , buk le han.
korona , krone (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
korporal (n.): sen hnih benh ralkap.
korporlig , legemlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmi
dantatnak.
korps (n.): ralkap chung bu khat.
korpulent , svær (adj.): a pum a ngan i hro a kual ngaimi.
korrekt , forsvarlig , rigtig (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , a
dikmi.
korrekt , rigtig (adj.): hmaan a dik.
korrespondere (v.): ca i kuat.
korridor , gang (n.): inn khat le inn khat a pehtu cungkhuh
ngeimi lam.
korrigere , rette (v.): hmaanter , remh.
korrupt , bestikkelig (adj.): ziknawh lak a duhmi.
korruption , bestikkelse , svindel (n.): ziknawh.
kors (n.): vailamtahnak , vailam tahnak bantukin kalhkeh in
ttialmi paoh.
kors , krucifiks (n.): vailamtahn ak a cung i Bawi Jesu milem a
cuangmi.
korsarm , tværskib (n.): vailamtahn ak pungsan in an sakmi
biakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi.
korsfarer (n.): crusade a tuahmi.
korsfæste (v.): vailamtahnak i thah.
korsfæstelse (n.): vailamtahnak i thahnak.
korstog , kampagne (n.): thil ttha tuahnak ca i mi zapi nih
lungtho ngaiin ttuan ; thil ttha lo dohnak ca i zapi nih lungtho
ngaiin thau.
korstol (n.): biakinn chung hlasa pawl tthutnak.
kort (adj.): a tawimi , a niammi.
kort , kortfattet (adj.): tawi tein chimmi bia.
kort , landkort (n.): khuaram hmanthlak.
kort , snart (adv.): tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein ,
khulrang in.
kort sagt (adv.): a tawinak in.
kortbølge (n.): radio chuahnak tahning.
kortfattet , koncis (adj.): bia tlawm tein fiang tein chim thiam.
kortfattet , koncis , fyndig (adj.): fiangte ttung tawi tein.
korthed (n.): tawinak.
kortslutning (n.): a vel cah. - Eksempel: Ild kan være forårsaget
af kortslutning i elektriciteten = Elektrik a sawtnak nih mei
kanghnak a chuahter khawh.
kortvarig (adj.): tawite lawng a nungmi.
kortvarig , forbigående , flygtig (adj.): a hmun lomi , a dih a lo
82
zaumi.
kosmetik (n.): dawhnak ca i thuh boih awk thil.
kosmolopolitisk (adj.): vawlei cung dihlak he aa pehtlaimi.
kosmos (n.): vawlei pumpi.
kost , diæt (n.): rawl.
kost , fejekost (n.): hmunphiah.
kostbar , dyr (adj.): a man a fak.
kostbar , dyr (adj.): a man a fakmi.
kostbar , værdifuld (adj.): a man a sungkawimi.
kostelig , uvurderlig (adj.): a man a fak tuk i cawk khawh a si
lomi.
kostume , dragt (n.): mah sining hnipuan.
koøje (n.): tilawng kap i thlalangawng , ceunak le thili luhnak ca.
krabbe (n.): cangai.
kradse , ridse , rive , klø (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh.
kradse , skrabe (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med fødderne
på gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.
kraft , evne , magt (n.): tthawnnak.
kraft , styrke (n.): thazang , tthawnnak.
kraftig (adj.): thazang tthawng.
kraftig (adj.): a fek i a tthawngmi.
kraftig , robust , stærk (adj.): a tthawngmi , a fekmi.
kraftig , stærk , sund (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
kraftløs , magtesløs , afmægtig (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
kraftløs , svag , afmægtig , impotent (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi , pa a numi.
kraftløs , tør , saftløs (adj.): thling ngei lomi.
kraftløshed , svaghed , afmagt , impotens (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak , nutnak.
krage (n.): langak.
krakilsk , trættekær (adj.): sik a duh ngaimi.
krampagtig (adj.): hnuhdawh bantukin a ummi , hnuhdawh a
lomi.
krampetrækning (n.): ther thluanhmahnak.
krampetrækning , spasme (n.): hnuhdawh.
kranium , hovedskal (n.): luruh.
krans (n.): pangpar thi.
krans (n.): pangpar kual , pangpar lukhimh.
krapyl , ros , pak , udskud (n.): zei ruaram lomi pawl.
krat , busk (n.): burbuk.
krat , tykning (n.): burbuk tampi umnak.
krater (n.): tlangkang chuahnak awngpi.
krater (n.): khengkuar bantuk a simi khor.
krav , fordring , forlangende (n.): halnak , hernak.
krave , flip , halsbånd (n.): angki hngawng , uico hngawng oih.
kraveben (n.): uikuang ruh.
kravle , krybe (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul a
lawn.
kravle , krybe (v.): lawn.
kreation , frembringelse , skabelse (n.): sernak.
kreativ , skabende (adj.): umter , siter khawhnak a ngeimi.
kredit (n.): bank i tangka chiahmi a tang rihmi. - Eksempel:
Hans bankkonto er i kredit = Bank i a tangka chiahmi a tangmi
a um rih.
kreditere (v.): tangka chiahmi i rak fonhpiak. - Eksempel:
Banken krediterede hans konto for beløbet = Bank tangka a
chiahmi cu a cazin ah khan an fonhpiak.
kreditor (n.): tangka mi a cawihtu.
kreds , ring (n.): kulh , a kulh in. - Eksempel: De dansede i en
kreds = A kulh in an lam.
kredse (v.): vel. - Eksempel: Månen kredser om jorden =
Thlapa nih vawlei a vel.
kredsformig , cirkelrund (adj.): circle bantukin a pummi.
kredsløb , omkreds (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cu
thla khat ah voi khat a vel.
kricket (n.): lentecelhnak phun khat.
kridt (n.): thungrang.
krig (n.): ral , raltuknak.
kriger (n.): ralkap.
dansk-chin
krigerisk (adj.): sik a duh ngaimi , velh a duh ngaimi , a
puarthau ngaimi.
krigerisk , militant (adj.): mi ralhraat.
krigslist (n.): hlennak ca ding i ruah ciammam in tuahmi. Eksempel: Krigslisten med at lade en soldat gå ind i de fjendtlige
linjer iført en tiggers klæder var vellykket = Ral an umnak chung
i ralkap pakhat, rawlhal thuam in luhternak khuakhannak kha a
hlawhtling ngai.
krigsret (n.): ralkap chung i ziaza tthalomi anmah ralkap
biaceihtu hna nih bia an ceih hna i an phuah hna khi.
krigsskib (n.): raltuknak tilawng.
krigsskueplads (n.): raltuknak hmun.
kriminalitet , forbrydelse , ulovlighed (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
kriminel , kriminal- , forbryderisk (adj.): sualnak tuahnak he
aa pehtlaimi. - Eksempel: Kriminallov = Sualnak kong i upadi.
krise (n.): can har , ttihphannak can.
kristtjørn (n.): thingkung phun khat.
Kristus (pron.): Khrih.
kriterium , kendetegn , særkende (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .
kritik (n.): a ttha a ttha lo tiah chimnak.
kritik (n.): cauk maw thil pakhatkhat a tthatnak a tthat lonak
chimnak.
kritisere (v.): soi.
kritisere , dadle , laste (v.): sualphawt , mawhchiat.
kritisk , afgørende , betænkelig , farlig (adj.): 1. mi dang
tuahmi soi a hmangmi. - 2. zawt i thi deng in zual caan.
kritisk , dømmesyg (adj.): mi dang sual kawl a duh ngaimi pa.
kro , gæstgiveri (n.): riahnak inn , khualbuk.
krog (n.): siau , siau bantuk in aa kuaimi thil.
krog , bøjning (n.): a ngawimi thil , mi hrokhrawl.
krog , haspe (n.): tawh thlaihnak thir kuai a vun kilhtu.
krog , hjørne (n.): kiken.
krog , hjørne (n.): kil , lam kilkawi.
kroget , krum (adj.): a ngawimi , lam ngawi.
kroget , snoet , bugtet (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
krokodille (n.): tisartlam.
kronblad (n.): pangpar a par chung tlap tete khi.
krone (n.): siangpahrang luchin.
krone (v.): siangpahrang luchin chinh.
krone , korona (n.): luchin bantukin nika le thlapa kulhtu
ceunak.
kroning (n.): bawi luchin chinhnak.
kronisk , langvarig (adj.): saupi a ummi zawtnak.
kronjuveler , regalier (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehna
bawifung tehna.
kronologi (n.): caan kong tuaktannak cawnnak.
kronologisk (adj.): aa dot thliahmah in ttialmi.
krop , legeme (n.): pum , takpum.
kropsvisitere (v.): dah. - Eksempel: En politibetjent
kropsvisiterede mig = Palikpa nih a ka dah.
krovært (n.): riahnak inn zohkhenhtu.
krucifiks , kors (n.): vailamtahn ak a cung i Bawi Jesu milem a
cuangmi.
krudt (n.): zen.
krudt (n.): zen.
krukke (n.): thawl bial nawn a sang tuk lomi.
krukke , gryde (n.): um , bel.
krum , kroget (adj.): a ngawimi , lam ngawi.
krumkniv , segl (n.): faah ; ram/facang hlehnak , datari.
krumme (n.): changreu pelpawi.
krumme , bøje (v.): ngawiter , a ngawi in rin.
krumning , kurve (n.): lam kuaihnak.
krumsabel (n.): vainam phun khat aa kuaimi.
krurgisk (adj.): pum hlainak lei he aa pehtlaimi.
krus (n.): hrai.
kruse (v.): korter , bingboter. - Eksempel: En brise krusede søen
= Thli nih tili kha a ti a bingboter.
krusemynte (n.): tihang ca hmanmi rimthaw phun khat.
krybbe (n.): nau thlimnak bawm.
krybbe (n.): caw rawl einak kuang.
krybdyr (n.): thikik pawl thilnung a lawn in a lawnmi , rulte
hna.
krybe , kravle (v.): lawn.
krybe , kravle (v.): lawn. - Eksempel: En slange kryber = Rul a
lawn.
krybe sammen (v.): tih tuk i a bawh i bawh.
krybe sammen , stimle (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Fire
menensker kryber sammen under een paraply = Minung pali
nithawng pakhat tangah i tetthup in an um.
krybende , servil (adj.): sal bantuk.
krydderi (n.): thawtternak.
krydderi (n.): tihang ttamh , masala.
krydret (adj.): hang tamh in tamhmi.
krydse , forpurre , kuldkaste (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
krydse , sætte en streg igenem (v.): lam tan , a phei in rin. Eksempel: Glem ikke at sætte en streg igennem dit 't' = Na 't' kha
a phei in rin philh hlah.
krydse af , mærke (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aa
ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.
krydse(s) (v.): sattil phun dangdang fa ngeih tonhter ; caw le sia
ti bantuk.
krydsforhøre (v.): biahal ciami fiang chin seh ti duhnak ca i hal
ve tthan.
krydshenvisning (n.): cauk chung hmun dangdang i a um venak
langhternak.
krympe , skrumpe (v.): con.
krympning , svind (n.): connak.
krypt (n.): vawlei tang i cawhmi khaan , biakin n tuang tang i
cawh tawnmi , mithi vuinak thlan zong i hmanmi.
kryptisk , hemmelig , gådefuld (adj.): thuhmi ; biathli a simi ,
hawi hngalh lo awkin bia hleng in chimmi.
krystal (n.): a tlang tete a simi. - Eksempel: Snekrystallerne =
Hawhra tlang tete.
krystallisere (v.): tlang tete i hun i can. - Eksempel: Det
smeltede sukker krystalliseredes på frugten = A timi thanthling
cu thei cungah khan a tlang tete ah a hun i cang.
kryster , kujon (n.): miralchia.
krysteragtighed , fejghed (n.): ralchiatnak.
kræft , cancer (n.): khensar zawtnak.
kræmmerhus , vaffel , kegle (n.): thei , far thei.
krængning (n.): aa lei.
krænke , bryde , overtræde (v.): nawlbuar.
krænke , fornærme , støde (v.): thinhunter.
krænkelse , brud (n.): nawlbuarnak.
krænkelse , harme , vrede (n.): thinhunnak.
krænkelse , ydmygelse (n.): takpum i hremnak.
krænket , vred (adj.): thinhun.
kræve , fordre , forlange (v.): hal , herh.
kræve , insistere , holde på (v.): fak piin fial. - Eksempel: Jeg
insisterer på, at du går = Na kal hrimhrim lai kan ti.
krøbling , invalid (n.): mi bei.
krølle (v.): hmeh. - Eksempel: Han krøllede brevet sammen til
en kugle = Cakuat kha a hmeh.
krølle (v.): kerter. - Eksempel: Mor krøller Helens hår = Ka nu
nih Helen sam a kerter.
krølle , lok (n.): sam , sawmaisam.
krølle , pjuske (v.): korter.
kråse (n.): arthin.
kubus , terning (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kap
paruk a ngeimi.
kue , undertvinge (v.): tei , uk , tangchiah.
kue , undertvinge , undertrykke , betvinge (v.): tei.
kuffert (n.): khualtlawnnak thing-kuang put khawhmi.
kuffert (n.): thingkuang.
kugle , globus (n.): a pummi thil , vawlei pum.
dansk-chin
83
kugle , hagl (n.): tolhtang.
kugle , klode (n.): a pummi thil , pumpululh bantuk a simi. Eksempel: En fodbold er en kugle = Pumpululh hi a pummi thil a
si.
kugle , projektil (n.): kuanfang , meithal kuan.
kuglestød (n.): lungcheh zuamnak.
kujon , kryster (n.): miralchia.
kul (n.): lungmeihol , meitil.
kuldkaste , kaste omkuld (v.): tei.
kuldkaste , krydse , forpurre (v.): pakpalawng i canter. Eksempel: Han kuldkastede vore planer = Kan i timhmi kha
pakpalawng ah a canter.
kulhydrat (n.): carbon , hydrogen le oxygen aa cawhmi ,
thanthling le rawl hang bantuk.
kuli (n.): kuli , thil phortu.
kuling , blæst , storm (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
kulminere (v.): a sannak bik phak.
kult , dyrkelse (n.): biaknak phung.
kun (adv.): lawnglawng. - Eksempel: Han bragte kun to bøger
= Cauk pahnih lawnglawng a rak put.
kun , bare , simpelthen (adv.): menmen.
kun , blot , alene , bare (adv.): menmen caah. - Eksempel: Jeg
sagde det bare som en spøg = Capo caah ka chim menmi a si.
kun , udelukkende (adv.): midang tel loin.
kunde (n.): thil a cawtu.
kunde (n.): chaw cawtu.
kunde (n.): thil cawtu.
kundgøre , proklamere , bekendtgøre (v.): thanh.
kundgørelse , bekendtgørelse (n.): theihter chungnak.
kundgørelse , proklamation , bekendtgørelse (n.): thanhnak.
kundskab , viden , kendskab (n.): hngalhnak , fimnak.
kunne , kan (v.): tuah khawh , khawh. - Eksempel: Han kan gå i
kirke = Biakinn ah a kal kho.
kunst (n.): thil dawh ser thiamnak , hmanthlak suai thiamnak.
kunstfærdig (adj.): phun dang tein a ttha vemi , an tar cang ca le
an hlunh cang ruang i. - Eksempel: Vi beundrer kunstfærdige
fotografier = Hmanthlak hlun kha an hlunh cang ruangah kan
tlaihchan hna.
kunstgreb , behændighedskunst (n.): kut ttuan rannak in t uahmi
mitleh.
kunstgødning , gødningsstof (n.): vawlei thattertu , non.
kunstig (adj.): serchommi.
kunstig (adj.): a taktak a si lomi , a hle a simi.
kunstig , konstrueret (adj.): phuahchommi , a taktak a si lomi.
kunstig befrugtning (n.): nu le pa cannak tuah lo i pa ci nu
chung i chiah i fapawiter.
kunstmaler , maler (n.): hmanthlak suaitu.
kunstnerisk (adj.): hla lei , lam lei le thil dawh serthiamnak lei i
thiamnak ngeih , theih khawhnak ngeih.
kunstsilke , rayon (n.): pu bantuk a simi la.
kup (n.): thli tein ruah lopi i vuk tiah hun tuah. - Eksempel:
Statskup = Cozah thlen.
kuperet , bjergfuld , bakket (adj.): tlang tamnak hmun.
kuppel (n.): inn a cunglei i pum vuai in sakmi khi.
kur , helbredelse (n.): damnak.
kurer (n.): rian fialmi i zulhtermi.
kurere , helbrede (v.): damter.
kurere , læge(s) , hele (v.): dam , damter.
kurs , notering (n.): thil man a hmanung bik.
kursiv (n.): cafang ngawi.
kursiv (adj.): a ngawimi cafang hna. - Eksempel: Disse ord er
skrevet med kursiv = Hi cafang hna cu cafang a ngawi in ttialmi
an si.
kursivere (v.): cafang ngawi in ttial.
kurv (n.): tlah in tahmi bawm.
kurve , krumning (n.): lam kuaihnak.
kurvefletning (n.): tlah in sermi thil.
kusine , fætter (n.): nule unau fale si hna seh , pale unau fale si
hna seh , an dihlak in cousin an si.
kusk (n.): rang leng hnuktu a mawngtu.
84
kustode , opsynsmand (n.): zohkhenhtu.
kuvert , konvolut (n.): cabawm.
kvadrat (n.): kil li ngei a simi thil p ungsan su ainak i hman mi
pedan.
kvadrat (n.): damah le amah karh tik i a chuakmi. - Eksempel:
Seksten er kvadratet af fire = Hleiruk cu pali le pali karh i a
chuakmi a si.
kvaksalver (n.): sibawi a si lo nain sibawi bantukin a tuahmi.
kvaksalveri , charlataneri (n.): mi hrokhrawl pawl tuahmi rian.
kval (n.): fakpi lungretheihnak.
kval , kvide , nød , sorg , lidelse , pine (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
kval , vånde (n.): a fak ngaingaimi hma ; fahnak ; lung
retheihnak.
kvalificeret (adj.): aa tlakmi.
kvalificeret , kompetent , dygtig (adj.): a thiammi , a zami.
kvalifikation (n.): aa tlakmi sitertu ; cucu cawnnak in hmuhmi.
kvalifikationer , dygtighed , kompetence (n.): thiamnak , thil ti
khawhnak.
kvalitativ (adj.): thil a sining he aa pehtlaimi.
kvalitet (n.): sining , phun.
kvalme (n.): luakchuahnak , chungnonak.
kvalmende , modbydelig (adj.): luakchuak a simi.
kvalmende , væmmelig (adj.): a luak a chuahkmi.
kvantitativ (adj.): a tam a tlawm he aa pehtlaimi , tah khawh a
simi.
kvantum , mængde (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam a tlawm
zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =
Rawl tampi a ei khawh.
kvart , fjerdedel (n.): cheu li cheu khat.
kvartermester (n.): ralkap chung i tirawl le thilri zokkhenhtu.
kvartet (n.): pali hlasabu.
kvasi- , skin- (adj.): a si bantuk.
kvast , dusk (n.): fangvoi sam bantukin aa tommi tete.
kvide , nød , sorg , lidelse , pine , kval (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
kvidre , pippe (v.): vate awnh.
kvidren (n.): vate onh.
kvik , opvakt , lys (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
kviksand (n.): tichung i lamh tik i a pil ruahmahmi thetse.
kviksølv (n.): merkuri , kih-lum tahnak thermometer chung i an
rawnmi , a lun tik i cunglei i a kai i a kih tik i tanglei i a ttummi.
kvindagtig (adj.): pa lawh lo i nu a lo i nem hninghniang in a
ummi.
kvindagtig (adj.): nu bantuk a simi.
kvindagtighed (n.): pa lawh lo i nu lawh i nem hninghniang in
umnak.
kvinde (n.): nu , hringtu nu si loin nu paohpaoh.
kvindekønnet (n.): nu vialte.
kvindelig (adj.): nu , nu phun paohpaoh.
kvindelig , feminin (adj.): nu lei thil.
kvintessens (n.): a thiang bik , a ttha bik , a si bik.
kvist (n.): thingnge , nge , te.
kvist (n.): thingnge hmete.
kvota (n.): hmuh hnga ding zat tuakpiak cangmi.
kvotient (n.): nambar pakh at kha nambar dang pakha t in phawt
tikah a chuakmi a phi, 26 cu 2 in na phawt ahcun a phi cu 13 a si
i cu 13 cu 'kvotient' cu a si.
kvæg (n.): inn zuat satil , caw phun paohpaoh.
kvægfarm , ranch (n.): dum kaupi.
kvægtyv (n.): caw fir hmang.
kvæker (n.): Khrihfabu pakhat a si vemi, ral a duh lo i umtu
ziaza i sawhsawh tein um hi Khrihfa zuaza a si tiin a uarmi pawl.
kvækken , kaglen (n.): 1. ar nih a ti a tit i a tawktadak khi. 2. ar
tawktadak bantuk i nih.
kvæle (v.): thaw chuah kho loin tuah. - Eksempel: Røgen kvalte
brandmanden = Mei hmittupa kha meikhu nih thaw chuah kho
loin a tuah.
kvæle (v.): tthan donh. - Eksempel: Ukrudt kvæler træet = Belh
dansk-chin
nih thingkung tthan a donh.
kvæle , kvæles (v.): hngawng dih.
kvæle , kvæles (v.): thaw chuah kho loin tuah i thah.
kvæle , strangulere (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loin
umter.
kvæles (v.): hak. - Eksempel: Han var ved at kvæles i et stykke
kød = Sa a hak.
kvælning (n.): thaw chuah kho loin tuahnak.
kvælstof (n.): naitrozen dah.
kværn , mølle (n.): rialtu.
kværne , knuse , male (v.): rial.
kværulant (n.): sual kawltu.
kvæste (v.): hliamkhuai , fahter.
kvæste , beskadige , såre (v.): hliam , hma putter , fahter.
kvæste , lemlæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blev
kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
kvæstelse (n.): hma , i khawndenmi hma.
kvæstelse , skade (n.): hliamnak , hma putnak.
kyle , kaste , smide , slynge (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lung
an chen.
kyle , slynge , kaste (v.): cheh. - Eksempel: Et klipp estykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
kylling (n.): ar paoh.
kyndig , dygtig , sagkyndig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
kyndighed , færdighed , dygtighed (n.): thiamnak.
kyniker (n.): mi tthatnak a hmu kho lomi , tthatnak lei a sum kho
lomi.
kysk , afholdende , mådeholden (adj.): kawntinent.
kysk , ren (v.): thianghlim.
kysse (v.): hnamh.
kyst (n.): rilikam , tivakam , tikam.
kyst (n.): rili kam.
kyst (n.): rilikam , tilikam.
kyst- , off-shore (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnak
hmun.
kæbe (n.): khabe , luhnak kua bite.
kæbeben (n.): khabe ruh.
kæde (n.): cikcin , aa pehmi thir cikcin kual tete.
kæde (n.): thi rual. - Eksempel: Perlekæde = Thi rual khat.
kælder (n.): inntang i an sermi khan.
kælderetage (n.): inntang a niamnak hmun , vawlei tangah a si
tawn.
kælderhvælving (n.): vawlei tang i cawhmi hmun , thil chiahnak
i hmanmi.
kæle for , kærtegne (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegnede
katten = Chizawh kha a muai.
kæle for , kærtegne (v.): duhnak he tunghtham.
kæledyr (n.): lentecelhpi , awk ca i i chiahmi. - Eksempel:
Børnene ønskede en kanin som kæledyr = Ngakchia nih saveh cu
lentecelh pi awk i i chiah awkah an duh.
kæledægge (n.): dawt khunmi. - Eksempel: Barnet var familiens
kæledægge = Bawhte cu an innchungkhar ah an dawt khunmi a
si.
kælling (n.): tarnu.
kæltring , slyngel (n.): mohrokhrol , mihlenhmang.
kæltringeagtig (adj.): lihchimmi , hrokhrolmi.
kæltringestreg , svindel (n.): hrokhrolnak , lihchimnak.
kæmme , rede (v.): samhriah.
kæmpe (n.): vui kawhnak , vui.
kæmpe , bekæmpe (v.): ral doh in doh.
kæmpe , bekæmpe , slås (v.): ral doh , ral tuk.
kæmpe , bekæmpe , slås , skændes (v.): 1. velh, i tongh, taza i
cuai. - 2. ral doh, ral tuk.
kæmpe , slide (v.): fak piin i zuam , fak piin ttuan.
kæmpe- , mammut (n.): a ngan ngaingaimi thil.
kæmpemæssig , gigantisk , enorm (adj.): a ngan ngain gaimi
thil.
kæmpestor , umådelig (adj.): a kaupi , a nganpi , a tampi a simi.
kænguru (n.): kangkaru saram ; hnulei ke sau pi , hmailei ke
tawite.
kæntre (v.): let , aa let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawng
aa let.
kæntre , vælte (v.): let. - Eksempel: Båden kæntrede = Tilawng
aa let.
kæp , stang , stav (n.): fung.
kær , elsket (adj.): dawtmi.
kær , sø , dam (n.): tibual.
kærlig (adj.): dawt ngaimi.
kærlig , øm , hengiven (adj.): dawtu a simi , duhtu a simi.
kærlighed (n.): hawikom dawtnak.
kærlighed (n.): dawtnak.
kærlighedshistorie (n.): nungak tlangval aa duhmi hna tuanbia.
kærnemælk (n.): muaihang.
kærre (n.): thah dingmi thongtla phorhnak leng.
kærtegne , kæle for (v.): duhnak he tunghtham.
kærtegne , kæle for (v.): muai. - Eksempel: Han kærtegnede
katten = Chizawh kha a muai.
kætter (n.): zumhning hmaan lo a ngeimi , hawi zumh ningin a
zum lomi.
kætteri (n.): a hmaan lomi zumhning , hawi zumhning in a zum
lomi.
kættersk (adj.): zumhning lo a simi , hawi zumhning in a zum
lomi.
kævles , skændes , mundhugges (v.): hnachet ngaiin bia i al len
, i hauh len.
kø (n.): samphiar.
købe (v.): cawk.
købe , erhverve (v.): cawk.
køber (n.): cawtu.
købmand (n.): eidin thil a zuartu.
købmand (n.): chawdawrpa.
købmand (n.): chawlettu.
kød (n.): sa , tit.
kød (n.): sa.
kød (frugtkød) (n.): thingthei a sa. - Eksempel: En ferskens kød
er gult = Metei a sa cu a eng.
kød (menneske) (n.): minung. - Eksempel: Alt kød må dø =
Minung cu an thi dih lai.
kødelig , sanselig (adj.): vawlei cung thil siseh , pumsa lei thil
siseh a ruat tukmi.
kødfuld (adj.): a sa a tammi.
kødsuppe (n.): sabuti.
kødædende (adj.): sasi phun saram.
køkken (n.): rawlchuan inn.
køkkenchef (n.): rawlchuangtu a thiam ngaingaimi.
køkkenkarl (n.): rawl chuangtu , a hnawm tammi a tawngtu.
køkkenurt , grønsag (n.): tisik anhnah.
køle , nedkøle , afkøle (v.): kihter.
køler (n.): mawttawka chung i lumnak i chuahtertu.
køleskab (n.): tikhal he rawl an chiahtinak thingkuang.
køleskab (n.): kihtertu thingkuang.
kølig , kold (adj.): a kikmi.
kølig , sval , afkølet (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi.
kølle , hofte (n.): tawcor.
køn (n.): nu le pa thleidannak.
køn (adj.): aa dawh.
køn (n.): nu maw pa sinak.
køn (adj.): zoh nuam , zoh dawh.
køn , pæn (adj.): mit ah aa remmi.
køn , pæn , nydelig (adj.): aa dawhmi.
køns- , venerisk (adj.): nu le pa sualnak a simi.
kønslig , seksuel (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi.
køre (v.): mongh. - Eksempel: Køre bilen = Mawttawka kha
mawng.
køre langsommere , sætte farten ned (v.): a khul nuarhter.
køre ned (v.): bat i zawt. - Eksempel: Hun er kørt ned af at
arbejde for hårdt = Rian fak tuk in a ttuan i a ba tuk i a zaw.
køre over (v.): cil. - Eksempel: Han blev kørt over af en bil =
Matttawka nih a cil.
køretøj (n.): thil phorhnak leng.
dansk-chin
85
kåbe , kappe (n.): angkileng a fualmi.
kåbe , kappe (n.): puan.
kål (n.): kawpi hlum.
L
lab , pote (n.): saram tin , chizawh tin.
laboraturium (n.): science lei thil an hneksaknak hmun , inn
siseh , hmun siseh.
labyrint (n.): lam i cawhnuk i an um i a zeitu hi dah ka zulh lai ti
hngalh awk lo in umnak hmun.
labyrintisk (adj.): i cawhnuk a u m i kalnak hng alhnak a harmi
hmun.
lad (v.): u shi. - Eksempel: Lad os gå i kirke = Biakinn ah kal u
sih.
lad , doven (adj.): a tha a thumi.
lad , magelig (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam lomi.
lade (n.): rawlkhonnak inn , rawlruk.
lade (v.): ter , ngeihter , siter. - Eksempel: Lad hunden æde
benet = Uico kha saruh kha eiter.
lade (v.): zen rawn , zenthong hrolh. - Eksempel: Han ladede
bøssen = Meithal ah zen/ zenthong a rawm.
lade , tillade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lys
at komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cu
innchung ah an luhter.
lade gå upåtalt hen , tilgive (v.): ngeihthiam , sualnak hmuhpiak
duh lo i um.
lade gå videre , aflevere (v.): chanh , hlonh hnawh. - Eksempel:
Han afleverede bolden til mig = Pumpululh kha a ka chanh
(hlonh hnawh).
lade hånt om , ignorere (v.): hmaizah lo , zeirel lo.
lade i stikken (v.): harnak ton lio i bawmh duh lo i cuka hmun i
kal tak.
lade i stikken , svigte (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,
da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kan
deuh.
lade sulte , udhungre , sulte (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:
Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo pa
nih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.
lade til , synes , se ud (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
lade vandet , urinere , tisse (v.): zun zun.
lade være med , ophøre , høre op , holde op (v.): donghter ,
ngol.
ladestok (n.): meithal zen sawhnak fung.
ladhed , magelighed (n.): thathutnak , rianttuan huam lonak.
ladning (n.): tilawng , vanlawng , tlanglawng , mawttaw nih
phorhmi thil.
ladning (n.): phorhmi thil , thil tom.
ladning , læs (n.): phorhmi thil.
lag (n.): thapthap. - Eksempel: Kagen har tre lag = Kekhmuk cu
thap thum a ngei.
lag (n.): a khuhtu a pan mite. - Eksempel: Der var et lag støv på
bordet = Cabuai cungah leidip pante a um.
lag (n.): a thap a thap in a ummi thil , a thap a dot. - Eksempel:
Da de gravede brønden, nåede de først et lag sand og så nogle
lag klippe = Tikhor cawh tikah thetse thap kha an ton hmasa bik,
cun lung thap dangdang kha an ton hna.
lagdannelse , lagdeling (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak.
lagdele , blive lagdelt (v.): a thap a thap in chiah/um.
lagdeling , lagdannelse (n.): a thap a thap in umnak/chiahnak.
lager , forråd (n.): chawdawr.
lagerforvalter (n.): thil chiahmi zohkhenhtu.
lagerrum (n.): thil chiahnak khan.
lagre , oplagre (v.): chiah , khon.
lagune (n.): zur , tibual.
86
lakaj (n.): sinum , tuah timi paoh a tuahmi.
lakfernis , fernis , lakering (n.): thalrit , thil tleuternak si.
lakonisk (adj.): bia chim tik i bia tampi a hmang lomi , mi
hmurka tlawm.
laks (n.): nga phun khat.
lam (n.): tuu fate.
lama (n.): Tibet ram Buddhist phungki.
lamhed (n.): zen zawtnak.
lamme , bedøve (v.): zeihmanh hngal loin tuah. - Eksempel:
Han blev lammet ved faldet = A tlaknak nih zeihmanh hngal loin
a tuah.
lamme , lamslå (v.): a zeng , cawlcang kho loin um.
lammelse (n.): zennak.
lampe , lygte (n.): meiinn.
lampeglas (n.): mei inn thlalang.
lamslå , lamme (v.): a zeng , cawlcang kho loin um.
land (n.): ram.
land (n.): khuate. - Eksempel: Foretrækker du at leve i byen
eller på landet? = Khuapi um maw na duh deuh khuate um? .
land (n.): vawlei.
land (n.): ram. - Eksempel: De besøgte mange lande =
Ramtampi an tlawn.
land , landjord (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:
Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlang
in khual an tlawng, a cheu rili in.
landbrug (n.): lothlawh.
landbrug (n.): lo thlawh le satil zuat in paw i cawmnak.
landbrug (n.): lothlawh le satil zuat.
lande , landsætte (v.): phak , phanh , vawlei i tum.
landevej (n.): lam nganpi.
landevejsrøver (n.): lam mifir.
landgang (n.): tilawng i va luhnak ca i an donhmi phelpheng
hlei.
landingsbane , startbane (n.): vanlawng dinhnak a vung tumnak
lam khi.
landjord , land (n.): ti nih a khuh lomi vawlei. - Eksempel:
Nogle rejser over land, og nogle rejser over hav = A cheu tlang
in khual an tlawng, a cheu rili in.
landkort , kort (n.): khuaram hmanthlak.
landlig , land- , fra landet (adj.): khuate. - Eksempel: Han er
en dreng fra landet = Khuate mi a si.
landlig , rustik (adj.): khuate mi a simi.
landmand (n.): lothlopa.
landmand (n.): lothlotu.
landmand , farmer (n.): lothlopa.
landsby (n.): khuate.
landsbyboer (n.): khuatemi.
landsforræder , quisling (n.): mah ram rawi riangmang i ral
thawng i ram uktu si tthan.
landsforvise (v.): thawl , dawi.
landskab (n.): ram muisam , ram pungsan , voi khat hei zoh i a
lang khomi vial.
landstryger , omstrejfer (n.): mivakvai.
landsætte , lande (v.): phak , phanh , vawlei i tum.
landsætte , udskibe (v.): tilawng siseh , vanlawng siseh ,
tlanglawng siseh , mawttawka sises kalnak leng cung in tum.
landtange (n.): vawlei nganpipi pahnih a pehtu vawlei rawnek.
lang (adj.): a saumi.
Langfredag (prop.): Easter hlan Cawn Ni Nga ni.
langmodig (adj.): mi a ing khomi , a lung a sau i a thin a fualmi.
langs (prep.): zulhin. - Eksempel: Han gik langs floden = Tiva
dansk-chin
zulhin/hrawnin kan kal.
langsom (adj.): duhsah , khulnuarmi.
langsom , sendrægtig , træg (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi.
langtrukken , omstændelig (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:
Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.
langvarig , kronisk (adj.): saupi a ummi zawtnak.
lanse , spyd (n.): fei.
lansenér (n.): rangcung ralkap fei aa putmi.
lanterne , lygte (n.): meiinn.
lap (n.): huhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Han havde en lap
for øjet = A mit puanchia in aa huh.
lap , flig , øreflip (n.): bo. - Eksempel: Øreflip = Hnakhaw
tanglei bo.
lap , klud (n.): belhnak i hmanmi thil. - Eksempel: Hun syede
lapper på albuerne af hans frakke = A angki kiu ah puanchia a
belh hna.
lappe (v.): belh. - Eksempel: Min mor la pper mine bukser = Ka
nu nih ka tawhrolh a belh.
laps (n.): hnipuan le muisam dawhnak a ruat tukmi.
larme , brøle (v.): hrum , ai , fak piin au hnawh.
larmen , støjen (n.): hnacheh thawng.
larve (n.): tholund tho i an can hlan khi larva an si.
larve , maddike (n.): tholung.
las , pjalt (n.): a tlek dihmi puan.
laset , pjaltet (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan).
lasket , fed (adj.): a thau tukmi.
lasso (n.): hri saupi caw rang themnak i hmanmi.
lastbil (n.): thil phorhnak mawttawka.
lastbil (n.): thil phorhnak , mawttawka ngan.
laste (v.): thil chonh , thil khumh.
laste , kritisere , dadle (v.): sualphawt , mawhchiat.
lastefuld , udsvævende , ryggesløs (adj.): mitthalo ngaingai
ningzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , i
sumrennak a ngei lomi.
lastefuldhed , ryggesløshed (n.): tthat lo ngaingainak.
latent , skjult (adj.): aa thupmi , a lang lomi.
latin (n.): hlanlio Rom holh.
latinske bogstaver (n.): cafang a tung pawl.
latrin (n.): ek-inn.
latter (n.): nih (nihnak).
latter (n.): nih , nihthawng.
latterlig (adj.): nihchuak a simi thil.
latterlig (adj.): nih sawh awk a simi , nihchuak a simi.
latterliggøre (v.): mihrut lawhter.
latterliggøre , gøre nar af , spotte (v.): nihsawh.
lattermildhed (n.): nih duhnak.
lattervækkende , morsom (adj.): nihchuak a simi.
laurbær (n.): thingkung phun khat a hnah a hring i a milmi a si i
Rom mi le Grik mi nih an up atmi hna chinh awk lu chin tahnak i
an hmanmi a si.
lav (n.): lungcung khomi bangba.
lav (adj.): a niam. - Eksempel: Vores fodskammel er for lav =
Kan thing tthutdan a niam tuk.
lav (adj.): a tlawm. - Eksempel: Vores beh oldning af ri s er lav =
Kan facang ngeihmi a tlawm.
lav , gilde (n.): bu.
lava (n.): meitlang in a luangmi lung ti a lin ngaingaimi.
lave (v.): ser.
lave mad , koge , stege (v.): rawlchuan.
lave om , forvandle (v.): lung i thlen.
lavendel (n.): ramkung phun khat a rim a hmuimi.
lavere (adj.): a niam deuhmi.
lavere , ringere (adj.): a niam deuh , a nauta deuh , a ttha set
lomi.
lavest (adj.): a niam bikmi.
lavine (n.): hawhra tlang cimh.
lavland (n.): ram niam.
lavvandet (adj.): a puanmi. - Eksempel: En lavvandet dam = A
puanmi tili.
le (v.): nih ; nihsaw.
le , høle (n.): ra , vahnak nam saupi hlok saupi a ngeimi.
led (n.): i pehnak , i pehnak kual. - Eksempel: En kæde er kun så
stærk som dens svageste led = Cikcin cu aa pehnak kual a fek lo
bik tluk lawngin a thawng.
ledbetændelse (n.): hliahhlok fah zawtnak.
leddiggang , uvirksomhed (n.): ttuan lonak.
lede , dirigere , styre (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
lede , forestå (v.): hruihruai. - Eksempel: han leder byrådet =
Khuachung uknak kha amah nih a hruihruai hna.
lede , føre (v.): kalter , luanter. - Eksempel: Rør leder varmen
gennem bygningen = Pipes nih lumnak kha inn chungah an
luanter.
lede , føre (v.): lam hmuhsak , lam hruai.
lede , føre (v.): hrui , hao. - Eksempel: Han leder mødet godt =
Pumhnak kha tha tein hruihao hna.
lede , føre , vise vej (v.): lam hmuhsak , hruai.
lede , kedsomhed (n.): thaditnak.
lede , overmæthed (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
lede , regere , styre (v.): uk , hruai.
lede , søge (v.): kawl.
lede , væmmelse , afsky (n.): duhlonak fakmi , fih awk a simi.
ledelse , førerskab (n.): hruaitu sinak.
ledelse , tilsyn (n.): zohkenhnak , hruainak.
ledelse , vejledning (n.): hruainak , lam hmuhsaknak.
leden , eftersøgning (n.): kawlnak.
leder , bestyrer , direktør (n.): uktu , hmuhsaktu.
leder , fører , anfører (n.): hruaitu , hruitu.
leder , hersker , guvernør (n.): uktu , mangkibawi.
ledestjerne (n.): lam hmuhsaktu arfi.
ledestjerne (n.): rili cung lam hruaitu ca i an rak hman ngaimi.
ledig (adj.): zeihmanh tuah lo i a ummi. - Eksempel: Han
tilbragte en ledig time med at kigge på floden = Zeihmanh tuah
loin suimilam pakhat chung tiva kha a zoh sawhsawh ko .
ledig , tom (adj.): a lawngmi.
lediggang (n.): thathutnak.
ledsage (v.): zulh , kal tti , kalpi.
ledsage , eskortere (v.): ralvenh , zulh , thlah.
ledsager (n.): hawikom , kal tti hawi.
ledsager , eskorte (n.): ralvengtu.
ledsager , følgesvend (n.): zultu.
ledsagere , følge (n.): mithi lalang.
leg (n.): nuamhnak , lentecelhnak.
legal , lovlig (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a simi.
legalisere , gøre lovgyldig (v.): phungning in tuah.
legat , stipendium (n.): siangngakchia ca cawnnak ca i
bawmhnak tangka.
legation , legationskontor (n.): ram ai awhtubu , thlahmi , cu
hna an umnak inn.
lege , pjanke (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
lege , spille (v.): lentecelh.
legekammerat (n.): lentecelh hawi.
legeme , krop (n.): pum , takpum.
legemlig , korporlig (adj.): pumlei he aa peh tlaimi thil. Eksempel: Legemlig (korporlig) afstraffelse = Pum in inmi
dantatnak.
legendarisk (adj.): tuanbia sawhsawh a simi.
legende (n.): minung tuanbia a hmaan set lomi.
legeplads (n.): lentecelhnak certual.
legetøj (n.): ngakchia lentecelhnak tunu.
legitimitet , lovlighed , retmæssighed (n.): phung ningin sinak.
lejde , frit lejde (n.): ral lio ttihnung a simi hmun i him tein al
khawhnak ding nawl ca in pekmi.
leje (v.): inn hlan. - Eksempel: Han lejer et værelse i vort hus =
Kan inn ah innkhan pakhat aa hlan.
leje , briks (n.): tthutdan nem.
leje , forpagte (v.): cattial in hlanh.
leje , forpagtning (n.): hlanhnak hnatlaknak ca in ttialmi.
leje , husleje (n.): innhlan man.
leje , hyre (v.): rianttuantu lak.
lejemål , forpagtning (n.): inn hlangtu sinak , inn hlangtu si
dansk-chin
87
ruang i tangka petu sinak.
lejer (n.): innhlangtu.
lejer (n.): inn hlangtu a si i hlan man a pemi.
lejer , logerende (v.): a riakmi , inn hlan in a ummi.
lejesoldat (n.): tangka duh ah ramdang i ralkap rian a ttuanmi.
lejesvend (n.): rianttuan man hmuh ding lawng i a ttuanmi.
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a ummi dal , ummak i rak
hman ciami.
lejlighed (n.): inn pakhat chung i a dot a dot hna khi flat ti an si.
lejlighed (n.): tan. - Eksempel: Jeg er meget glad for at have det
privilegium at prædike ved denne lejlighed = Tutan cu
phungchimnak caan ka hmuh caah kaa lawm.
lejlighedsvis (adj.): a caan caan ah a simi.
lejr (n.): riahnak hmun.
leksikon , ordbog (n.): biafang tete sullam ttialnak , Hebru , Grik
le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun.
lektie , lektion (n.): cawnnak , cawn awk i chiahmi.
lem (n.): kutke.
lemlæste , kvæste (v.): hmaput i bei. - Eksempel: Han blev
kvæstet på sit højre ben = A orhlei ke a bei.
lemlæste , skamfere (v.): keh , kek , kuai , tan , kutke hna tan. Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistede
arme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an bultan
dih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.
lemlæstelse , skamfering (n.): bultannak.
leopard (n.): pawlai.
ler , lerjord (n.): vawlei , tlak.
lervarer , stentøj , porcelæn (n.): vawlei in sermi umkheng.
lesbisk (adj.): nu le nu aa duhmi.
let (adj.): a ngan lomi , a hmete a simi , nawn. - Eksempel: Jeg
har en let hovedpine = Ka lu a fak nawn, ka lu din tein a fak.
let (adv.): tlawm tein , din tein.
let , nem (adj.): a fawimi.
let , nemt (adv.): fawi tein.
let antændelig , brandfarlig (adj.): khulrang in a alh khomi.
let antændelig , brændbar (adj.): a kang khomi.
let fordærvelig , forgængelig (adj.): a rawk khomi , a kekkuai
khomi.
lethed (n.): fawi tein , zaangdam in. - Eksempel: Han taler
engelsk med lethed = Mirang holh cu zaangdam tein a chim.
letsindig , uansvarlig , ansvarsløs (adj.): ttuanvo la lo i duh
paoh in a ummi.
lette (v.): fawiter , bawmh.
lette (v.): ttian. - Eksempel: Når tågen letter, går vi = Minmei a
ttian in kan kal lai.
lette (v.): thlir. - Eksempel: Skibet lettede anker og sejlede bort
= Sangphawlawng nih a lawng hrenn ak thircangai kha a thlir i
a kal.
lette , lindre (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin fil
lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.
lettroende (adj.): mi chimmi fawi tuk in a zummi , fawi tein hlen
khawh a simi.
lettroenhed (n.): mi chimmi fawi tuk in zumh.
leve (v.): nun. - Eksempel: Vi behøver luft og vand for at leve =
Nunnak caah thli te ti kan herh hna.
leve (v.): nun. - Eksempel: Han far levede fyrre år = A pa cu
kum sawm li a nung.
levebrød , udkomme (n.): nuncannak , khuasaknak.
levemand , playboy (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duh
loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
levende (adj.): a nung , a nungin.
levende (adj.): a nungmi. - Eksempel: Levende dyr = A nungmi
saram.
levende (adj.): a nungmi.
levendegøre (v.): nunnak pek , nunter.
levendegøre (v.): nunnak pek , nunter.
lever (n.): thin.
leverance , forsyning , levering (n.): pekmi thil.
levere , aflevere (v.): thil mi va pek.
levere , skaffe (v.): pek.
levering , leverance , forsyning (n.): pekmi thil.
88
levn (n.): thil hlun a tang rihmi.
levnedsbeskrivelse (n.): mi dang nunnak kong tialmi tuanbia.
levning (n.): hmelchunhnak.
levning , rest (n.): a tangmi.
levninger , rest (n.): a tangmi , a hleimi.
liberal (adj.): ruahnak thar a la duhmi ; hmailei huncho le thlen a
duhmi.
liberalisme (n.): ruahnak thar le kau ngeih duhnak.
libertiner (n.): ziaza lei i duh paoh i luat ngaiin a ummi.
licens , bevilling , tilladelse (n.): laisen , thil tuah khawhnak
nawl peknak ca.
lide (v.): harnak in , fahnak in.
lide (v.): in , tuar. - Eksempel: Hun led et stort tab ved sin faders
død = A pa a thih cu fak piin a in.
lide , kunne lide (v.): duh.
lidelse (n.): nganfah peknak , harnak peknak.
lidelse (n.): harnak.
lidelse (n.): innak , harnak , sifah innak.
lidelse , genvordighed , besværlighed (n.): hahnak.
lidelse , pine , kval , kvide , nød , sorg (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
liden , lille (adj.): a hme ; a tlawmte.
lidenskab (n.): duhnak a tthawngmi.
lidenskab (n.): duh hringhran. - Eksempel: Han har en
lidenskab for musik = Hla a duh hring hran.
lidenskabelig (adj.): lungtho ngaingai in , thinlung a dih umnak
in tuahmi. - Eksempel: Han kom med en lidenskabelig appel =
Lungtho ngaingai in a nawl hna.
lidenskabelig (adj.): duhnak tthawng a ngeimi.
lidenskabsløs , rolig , sindig (adj.): dai tein , lungthin cawl urar
loin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um.
liderlig , lysten , vellystig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi.
liderlig , utugtig , uanstændig , sjofel (adj.): hurmi.
liderlig , vellystig , lysten (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , a
hurmi.
liderlighed , lyst , begær (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng.
liderlighed , uanstændighed , sjofelhed (n.): hurnak.
lidet , lidt (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget lidt
sidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.
lidt , lidet (adv.): tlawmte. - Eksempel: Hun sov meget lidt
sidste nat = Zahan cu tlawmte lawng a it.
lidt efter lidt (adv.): hmailei ah.
liflig , lækker (adj.): a thawmi.
lig (n.): miruak.
lig med (adj.): aa tlukmi. - Eksempel: Et hundrede pyas er lig
med een kyat = Pia za khat cu kyat khat he an i tluk.
liga , sammenslutning , forbund (n.): bu , aa kommi bu.
ligbrænding , brænding (n.): ruak khanghnak.
ligbåre , båre (n.): ruakkuang chuannak , ruak kuang thlan i
kalpinak leng.
lige (adj.): an i khat , dannak a um lo. - Eksempel: Alle
mennesker er lige for loven = Upadi hmaiah cun mi zeihmanh an
i khat dih.
lige (adj.): aa zat ceote. - Eksempel: De fik lige dele af pengene
= Tanka cu aa zat ceote cio in an i phaw.
lige (adj.): pahnih in phawt khawhmi nambar. - Eksempel:
2,4,6,8,10 er lige numre = 2,4,6,8,10 cu even namber an si.
lige (adv.): a dih kate a simi. - Eksempel: Han er lige gået = Atu
te ah khan a chuak.
lige (adj.): a dingmi , a ngawi lomi.
lige (adv.): dairek in pialpah loin. - Eksempel: Han gik lige hjem
= Khuazeihmanh ah pial pah loin inn ah a kal.
lige , mage , ligemand , jævnbyrdige (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans ligemand = Amah tluktu hmuh cu
a har ko.
lige netop (adv.): manh ceote. - Eksempel: Jeg nåede lige netop
toget = Tlanglawng ka tanh manh ceote a si.
lige som (adj.): an i lo.
ligefrem , oprigtig (adj.): hlangfang.
ligefrem , ærlig , redelig (adj.): lihchim lo tein , ding tein.
ligeglad , skødesløs (adj.): ralrin lo.
dansk-chin
ligegyldig , hensynsløs (adj.): zeirello in , zeirelnak zeihmanh
um loin.
ligegyldig , ligeglad (adj.): zei i rel lo , kik lo lum lo i um , zei
poi lo.
ligegyldig , triviel (adj.): biapi a si lomi.
ligegyldig , uopmærksom (adj.): aa ralring lomi.
ligegyldighed (n.): zei poi lonak.
ligegyldighed , ubekymrethed (n.): zawnruahnak ngeih lonak.
ligeledes , ligeså (adv.): cu bantukin.
ligeligt (adv.): i tluk tein.
ligemand (n.): aa tlukmi. - Eksempel: Som advokat har han
ingen ligemand = Sihni ah cun, ahohmanh a tluktu an um lo.
ligemand , jævnbyrdig (n.): tluk , zuam khotu. - Eksempel: En
dreng er ikke en mands jævnbyrdige = Nganchia cu upa zuam
khotu (tluk) a si kho lo.
ligemand , jævnbyrdige , lige , mage (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans lig emand = Amah tlu ktu hmuh cu
a har ko.
ligestilling , lighed (n.): tluknak.
ligeså , ligeledes (adv.): cu bantukin.
ligevægt , sikkerhed (n.): mah le mah i uk khawhnak , lau lo
therphang loin umnak.
ligge (v.): ih , bawh , zau. - Eksempel: Han ligger ned på
græsset = Ram cungah a it.
ligge (v.): um. - Eksempel: Bogen ligger på bordet = Cauk cu
cabuai cungah a um.
ligge (v.): vawlei cung i umnak. - Eksempel: Europa ligger nord
for Afrika = Europe cu Afarika chaklei ah a um.
ligge (v.): tlumh. - Eksempel: En høne ligger på sine æg = Arpi
nih a ti a tlumh hna.
ligge i lejr , campere , slå lejr (v.): riah.
ligge på lur , lure (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh.
lighed (n.): tluknak.
lighed (n.): i lawhnak.
lighed (n.): lawhnak.
lighed (n.): i lawhnak.
lighed , billede (n.): i lawhnak.
lighed , identitet (n.): i lawhnak , i khahnak.
lighed , ligestilling (n.): tluknak.
lighter , cigarettænder (n.): meitek.
ligkapel (n.): mithi chiahnak inn.
ligkiste (n.): ruakkuang.
ligklæder (n.): thihtuam puan.
ligne (v.): lawh.
lignelse (n.): tahchunhnak.
lignende (adj.): aa lo.
lignende (adj.): aa lomi , an i lo.
likvidation , afvikling (n.): hrawhnak , hlohnak.
likvidere , afvikle (v.): hrawh , hloh.
lilje (n.): lili pangpar.
lilla (adj.): a sen le a dum aa cawhmi mui.
lille (adj.): a hmemi.
lille (adj.): fate.
lille , bitte , lillebitte (adj.): a hmemi.
lille , liden (adj.): a hme ; a tlawmte.
lille , ubetydelig (adj.): hmete , man tlawmte a simi.
lille hus (n.): innte.
lillebitte , lille , bitte (adj.): a hmemi.
lillehjerne (n.): lubik lei i a ummi luthluak.
lim , klister (n.): kaw.
lime , klistre (v.): kaw benh , sengh.
limonade (n.): raite hang le thanthling cawhmi.
limousine (n.): mawttawka ttha ngai phun.
lindre (v.): fakmi dinter deuh , tihnak daihter deuh.
lindre (v.): harnak , fahnak innak nemter duh , fawiter deuh. Eksempel: Denne medicin vil lindre din smerte = Hi si nih hin na
innak a nemter deuh lai.
lindre (v.): harnak , fahnak tlawmter deuh , damter deuh ,. Eksempel: Aspirin vil lindre din hovedpine = Asprin nih na lufah
cu a daihter lai.
lindre , lette (v.): fahnak damter deuh. - Eksempel: Medicin fil
lindre din smerte = Na fahnak cu si nih a damter deuh lai.
lindrende (adj.): nemmi , a nuammi.
lindring , formildelse (n.): nemternak.
lineal (n.): pefung.
lineær (adj.): a tlang ning zulh in tuahmi.
lingua franca , fællessprog (n.): tlangholh.
lingvist , sprogkyndig (n.): holh thiam ngaimi , man ho lh leng i
mi dang holh a thiammi.
liniere (v.): catlang rin. - Eksempel: Han linierer papiret med en
lineal = Pefung in caku cungah catlang a rin hna.
linje , streg (n.): catlangrin.
linned , lærred (n.): la , puan tahnak la.
linolie (n.): linseed thei in a chuakmi thiti , inn si thuhmi he
cawhmi.
linse (n.): khua hmuhnak ca i sermi thlalang.
list , svig , falskhed (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak.
liste (v.): thli tein chuah ziar.
liste (v.): kepar tein a thli tein kal.
liste , fortegnelse (n.): cazin.
liste , katalog (n.): thil min le an man tialnak cauk.
listende , hemmelig (adj.): a thli tein tuahmi.
listig , forslagen , snild (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlen
a thiammi.
listig , snu (adj.): mi hlen a hmangmi.
listig , snu , forslagen (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi.
litograf (n.): lung canamningin canammi.
litografi , stentryk (n.): canamning phun khat , a cahang kha
lung chung i nalh i cu ti i nam.
litteratur (n.): cattialmi , hla siseh bia siseh.
litterær , boglig (adj.): cathiamnak lei he aa pehtlaimi.
liturgi (n.): biakinn chung i zapi Pathian biakning.
liv (n.): nunnak ; nunchung.
liv (n.): nunning , khuasakning. - Eksempel: Byliv er
behageligere end landsbyliv = Khuapi nunning cu khuate
nunning nakin a nuam deuh.
liv (n.): mi pakhatkhat an konglam. - Eksempel: Han nød at læse
om Churchills liv = Churchill kong rel a nuam ngaiin a thei.
liv , bæltested , midje , talje (n.): tai.
livagtig (adj.): a nungmi a lomi.
livegen , træl (n.): sal.
livegenskab (n.): sal sinak.
livlig (adj.): a tlo ngaimi , mi zuanzang , mithatho ngai.
livlig (adj.): lungtho thatho ngai a simi.
livlig , munter (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang ngaimi.
livlig , rask , frisk (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
livlighed (n.): mithatho sinak.
livløs (adj.): nunnak ngei lo , hlawptlo lo.
livløs (adj.): nunnak a ngei lomi.
livmoder (n.): nau-inn.
livmoder (n.): nauinn.
livs- , vital (adj.): nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah herhmi.
livsforsikring (n.): nunnak aamahkhan , kampani pakhatkhat sin
i tangka kho n i thih tik i a karh he lakmi ; cucu b iakam in tuah mi
a si.
livsglad (adj.): lunglawm hmaipanh i a ummi.
livstid (n.): nunchung.
livsvarig (adj.): nunchung a simi.
lod , jordlod (n.): vawlei , ram , cheumi. - Eksempel: Han har
en lille jordlod = Vawlei bite a ngei.
lod , lodsnor (n.): a ding maw ding lo ti tahnak.
lod , part , del , andel (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
lodde (v.): a ding maw ding lo ti tahnak hri i thlaihmi bo.
lodde (v.): thirsengh.
lodden (adj.): hmul a tammi.
lodden , håret (adj.): hmul a tammi.
lodline , lodsnor (n.): ding maw ding lo ti tahnak hri.
lodret (adj.): ding tein a dirmi.
lodret (adj.): van lei hoih in ding tein a dirmi.
lodret , fuldkommen , komplet (adj.): a ttha hringhran. Eksempel: Det er en lodret løgn = Lih fangfak a si.
loft (n.): siling , kandap.
dansk-chin
89
loftsbjælke , tagspær (n.): inntling.
logaritme (n.): kanan phun khat.
logbog , skibsjournal (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnak
i an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk.
logerende , lejer (v.): a riakmi , inn hlan in a ummi.
logi (n.): um chungnak.
logik (n.): bia alning , ning zulh in chim thiamnak.
logiker (n.): bia al a thiammi.
logisk (adj.): a ning a zul thliahmah mi , ning zul tein chimmi
bia.
logiskib , depotskib (n.): tilawng a ttet cangmi a innpi.
logistik (n.): kal umnak , inn le rawl ralkap pawl pek thiamning.
logos (n.): Grik holh a si i bia tinak a si.
logre (v.): hngerh , uico mei hngerh.
lok , krølle (n.): sam , sawmaisam.
lokal (adj.): mah umnak hmun.
lokal , regional (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
lokalisere (v.): hmunkhat lawng i umter , hmunkhat lawng i um.
lokalisere , stedfæste (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang tein
hngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendens
lejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalh
aa zuam.
lokalitet (n.): a hmun a ram , a umnak.
lokke (v.): lem , lem khawhnak , duhternak.
lokke (v.): lem. - Eksempel: Ræven blev lokket i fælden =
Cenghngia cu rap coktarh nih rap chungah a lem i aa foih.
lokke , besnakke (v.): lem.
lokke , forlede , friste (v.): lem (leem).
lokke , overtale (v.): lem.
lokkedue (n.): rap chiahmi chung i a va hawi a luhpitu laileng.
lokkemad (n.): coktarh , sio harh.
lokkemad , lokkemiddel (n.): lemnak , coktarh.
lokkemiddel , lokkemad (n.): lemnak , coktarh.
lokomotiv (n.): tlanglawng inzin.
lomme (n.): zal.
lomme- (adj.): zal sanh awk tlak in a hmemi. - Eksempel:
Lommeordbog = Zalsanh dictionary.
lommekniv (n.): namte hmete.
lommetyv (n.): mi zal chung thil fir hmang.
lommetørklæde (n.): pawvuah.
loppe (n.): ui hrik , uihli.
losse , aflæsse (v.): thil tthumh. - Eksempel: Lastbilen aflæssede
risen ved lageret = Mawtaka nih facang kha kudawng ah a
tthumh.
losse , aflæsse , læsse af (v.): thil tthumh.
lotteri (n.): awngbali.
lotus , lotustræ , vandlilje (n.): lili pangpar phun khat.
lov (n.): cozah nih zapi zulh awk i an sermi ph ung ; phu nglam ;
upadi.
lov , statut (n.): nawlbia , upadi.
lov , vedtagelse , forordning (n.): upadi i sernak.
lovbefalet , lovmæssig (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovbryder (n.): phung a zul lomi , upadi a buarmi.
love (v.): bia i kam. - Eksempel: Han lovede at gifte sig med
hende = Kan tthit lai tiah bia a kam.
love (v.): biakam.
lovende (adj.): san a tlai lai ti zumh awk tlakmi.
lovgivende (adj.): upadi sertu. - Eksempel: Lovgivende
forsamling = Upadi sertu bu.
lovgiver (n.): phung (nawl) petu.
lovgiver (n.): upadi sertu (mi).
lovgivning (n.): upadi sernak.
lovgyldighed , lovlighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlig (adj.): phungning in tuahmi.
lovlig , legal (adj.): upadi ning a simi , a phung ning a simi.
lovlighed , lovgyldighed (n.): phungning in tuahnak.
lovlighed , retmæssighed , legitimitet (n.): phung ningin sinak.
lovløs (adj.): upadi zulh lo , nawlbia buar.
lovløs , fredløs (n.): upadi huhphenhnak tang i a um lomi.
lovmæssig , lovbefalet (adj.): upadi he aa pehtlaimi.
lovord , lovtale (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
90
lovovertrædelse (n.): upadi buar , ziaza ttha lo. - Eksempel:
Tyveri er en lovovertrædelse = Fir hi ziaza tthatlo upadi buar a
si.
lovovertrædelse , forseelse (n.): tthat lonak , palh nak , sualnak ,
nawlbuarnak. - Eksempel: Han blev arresteret for
lovovertrædelsen tyveri = Fir sualnak ruangah an tlaih.
lovprise , berømme , prise (v.): thangtthat.
lovprise , forherlige (v.): thangtthat , hlorh.
lovprise , forherlige (v.): thangtthat , sunparnak pek.
lovprisning (n.): Pathian thangtthatnak hla.
lovprisning , forherligelse (n.): thangtthatnak , sunparnak.
lovprisning , pris (n.): thangtthatnak.
lovsamling (n.): phung , upadi.
lovtale , lovord (n.): thangtthatnak ca i chimmi bia.
loyal , trofast (adj.): zumh awk tlak a simi.
loyalitet , trofasthed (n.): zumh awk tlakmi sinak.
lud (n.): cangal.
luder , skøge , hore (n.): hlawhhlangnu.
luder , skøge , prostitueret (n.): hlawhhlangnu.
luft (n.): thli , thlitu.
luftbøsse (n.): thlitu meithal.
luftbåren (adj.): vanlawng zuan. - Eksempel: Flyet var
luftbårent = Vanlawng a zuang.
luftfart (n.): vanlawng zuannak.
lufthavn (n.): vanlawng dinhnak hmun.
lufthavn (n.): vanlawng dinhnak zong.
lufthul (n.): awng.
lufthul , åndehul (n.): saram le butit khaubawk nih an pu m i
thaw chuahnak awng hme tete an ngeihmi.
luftrør (n.): hromhrawl.
luftrør (n.): hromhrol.
luftspejling , fata morgana (n.): a si taktak lomi a si bantukin a
langmi, thetse ram i khualtlawngmi hna nih ti um lopi kha tilipi
bantuk in an hmuh tawn i cucu 'fata morgana' cu a si.
luftspring , saltomortale (n.): bingtalet in rilh.
luge (v.): a hram in phawi. - Eksempel: Lug græsset = Ram cu
phawi hna.
luge (v.): belh bawh , thlawh.
lugejern (n.): ram hram kalhnak tuhmui , thulh.
lugt (n.): rim.
lugt , duft (n.): rim.
lugt , duft (n.): rim.
lugte (v.): rim hnimh.
lugte , spore , få færten af (v.): rim in hnimh i hngalh.
lugtende , stinkende (adj.): rimchiami.
lugtesalt (n.): cite phun khat lufah le lungmih i hnimhtermi.
lugtfri (adj.): rim ngei lomi.
lukke (v.): khar , chinh. - Eksempel: Luk dine øjne = Na mit
chin.
lukke for (v.): kham. - Eksempel: En stor kasse lukker for vejen
= Thingkuang nganpi nih lam a kham.
lukrativ , indbringende (adj.): tangka tampi a chuahpi khomi
thil.
luksus (n.): rum ngai le nuam ngaiin nun.
luksuøs (adj.): a ttha i a man a fak i a nuanmi thil. - Eksempel:
Et luksuøst hus = Inn ttha, inn nuam.
lulle (v.): thil , hngilhter.
lummer (adj.): nikhua a cin i a linh khi.
lummer , trykkende , hed (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
lummerhede (n.): ruah a sur hnu i ni a hung linh i ni lin he ti lin
he aa cawhmi khi , tak bang cekcukpi i a um khi.
lumsk (adj.): a thli tein rian a tuanmi.
lun , hyggelig (adj.): a lum i a nuammi.
lund (n.): thingkung a bu in ummi. - Eksempel: Appelsinlund =
Theithu kung a bu in a ummi.
lune , grille (n.): lungrep bunh lonak.
lune , indfald , grille (n.): ruahnak le duhnak hu n ngeih du akmi
saupi a nguh lomi.
lunefuld (adj.): lungrep a bunh lomi.
lunge (n.): cuap.
lungebetændelse (n.): namonia zawtnak , tangfah zawtnak.
dansk-chin
lungetuberkulose , tæring , svindsot (n.): cuaphmat zawtnak.
lunken (adj.): lum hrot lo kik hrot lo , a laklawh a simi.
lunken (adj.): a lum vutvat , a lum menmen.
luns , humpel (n.): tan nganpi.
luns , tyk skive , humpel (n.): a pel nganpi.
lur (n.): ihhmu.
lur , blund (n.): caan tawite vun i hngilh.
lure (v.): pel , sa pel , sa bawh , i thuh i bawh.
lure , ligge på lur (v.): a thli tein bawh ziar , rak bawh.
lurendrejer , svindler (n.): mi hlengtu , mihlen hmang.
lurvet , luvslidt , forhutlet (adj.): ttet fiapfu ap in a um can gmi
thiri.
lurvet , snudsket , snavset (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
lus (n.): thah.
lus (n.): thah.
luset (adj.): thah tammi.
luske (v.): a thli tein kal , ui fir kal in kal.
luske , snige sig (v.): a thli tein helhhum.
luvslidt (adj.): a tet ngaingai cang i a la a lang dihmi. Eksempel: En luvslidt skjorte = A tet ngaingai cang i a la a lang
dihmi angki.
luvslidt , forhutlet , lurvet (adj.): ttet fiapfu ap in a um can gmi
thiri.
ly , læ , beskyttelse (n.): dornak hmun.
lyd (n.): thawng , khuangtum thawng.
lyd- , fonetisk (adj.): holh fang a awning in ttial , cucaah
phonetic hi a phonetic ning in ttial ahcun fawnetik ti a si hnga.
lyde (v.): thawngthanh.
lyde (v.): tum , darkhing tum.
lyde , adlyde (v.): nawlngaih.
lyde , plet (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er uden
nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
lydig (adj.): nawl a ngaimi.
lydighed (n.): nawlngaihnak.
lydlære (historisk) (n.): holh a aw chuahning cawnnak.
lydløs (adj.): thawng a ngei lomi.
lygte , lampe (n.): meiinn.
lygte , lanterne (n.): meiinn.
lygtemand (n.): mai a chung kuatter i minung hmai a lomi i tuah.
lykke (n.): van.
lykke , fremgang , velstand , held (n.): hlawhtlinnak , rumnak.
lykke , glæde (n.): lunglawmhnak.
lykkelig , glad (adj.): lunglawm.
lykkelig , velstående , heldig (adj.): hlawhtlingmi , a rummi.
lykkes (v.): hlawhtlin.
lykkes (v.): hlawhtlin. - Eksempel: Hans plan lykkedes = A
khuakhannak a hlawh an tling.
lykketræf , held (n.): van ; van ttha van chia.
lyksalig (adj.): lunglawmhnak a langhtermit. - Eksempel:
Helgenen havde et lyksaligt smil = Mittha cu lunglawmhnak an
mithmai ah a lang.
lykønske (v.): conglawmh , lawmhpi.
lykønske , gratulere , ønske til lykke (v.): lawmhpi.
lykønskning (n.): lawmhpinak.
lyn (n.): nimtlau , tek.
lynafleder (n.): tek tlak khamn ak ca i inncu ng i an bun hmi
thirfung.
lynche (v.): a bia ceih set lo i thah men.
lyne (v.): a alh in a alh. - Eksempel: Hans øjn e lynede af vrede =
A mit cu a thin hun in a alh in a alh.
lynglimt , glimt , blink (n.): zuk tiah a hung ceumi. - Eksempel:
Der er et lynglimt på himlen = Van ah nimtlau zuk tiah a hung
ceu.
lynlås (n.): tawhrolh/angki hrenhnak.
lyre (n.): tingtang phung khat.
lys (adj.): ceu. - Eksempel: Solskin er lyst = Ni tlang a ceu.
lys (n.): ceunak.
lys (adj.): a ceu ; a zaang.
lys , glans (n.): cer. - Eksempel: Solens glans = Ni cer.
lys , kvik , opvakt (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
lys , skinnende (adj.): a tleu , a fiang.
lyse (v.): mei kau ; ceunak pek , ceuter.
lysekrone (n.): thing nge bantuk in tettermi ceunak , elektrik
bawl in ceutermi.
lysende (adj.): a ceumi thil.
lysestage (n.): phazawngdaing vannak tung.
lyskaster , projektør , søgelys (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
lysne (v.): ceuter.
lysstråle , stråle (n.): nichawn.
lyst , begær , liderlighed (n.): pumsa duhnak , duhnak tthawng.
lystbåd , yacht (n.): nuamhnak ca i an sermi tilawng.
lysten , liderlig , vellystig (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , a
hurmi.
lysten , vellystig , liderlig (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi.
lystig (adj.): nuam ngaiin tuahmi.
lystig (adj.): lunglawm thanuammi.
lystig , glad (adj.): lung aa lawmmi.
lystig , glad , munter (adj.): lunglawm thanuam a simi.
lystig , munter (adj.): lunglawm thanuammi.
lystig , munter (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
lystighed , glæde , munterhed (n.): lunglawmh thanuamnak.
lystighed , munterhed , lystighed , glæde (n.): lunglawmh
thanuamnak.
lysvågen (adj.): aa tthang hrimhrim komi.
lytte (v.): ngaih.
lyve (v.): lihchim.
læ , beskyttelse , ly (n.): dornak hmun.
læbe (n.): hmur.
læder (n.): saphaw.
lædersnor (n.): saphaw hri.
læge , doktor (n.): sibawi.
læge , mediciner (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a thiammi.
læge(s) , hele , kurere (v.): dam , damter.
lægevidenskab (n.): si lei cawnnak.
lægfolk (n.): mi sawhsawh.
lægge (v.): chiah. - Eksempel: Læg bogen på bordet = Cabuai
cungah cauk kha chia.
lægge (v.): vui. - Eksempel: Vi så dem lægge liget i graven =
Thlan chung i a ruak an vui kha kan hmuh.
lægge (v.): tit. - Eksempel: Vores høns lægger mange æg = Kan
arpi nih arti tampi an tit.
lægge , sætte , placere , anbringe , stille (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu
ah a chiah.
lægge beslag på (v.): hawi hlan i rak co. - Eksempel: Han lagde
beslag på jorden ved at besætte den = Vawlei cu hawi hlan ah a
rak um hnawh i a co.
lægge for anker , fortøje (v.): tikam i hri i hren.
lægge mærke til , bemærke (v.): hmuh. - Eksempel: Lagde du
mærke til den plettede kat? = Chizawh ttial kha na hmu maw?.
lægge om , reorganisere (v.): sersiam tthan.
lægge sammen , addere (v.): fonh.
lægge sig imellem , intervenere , gribe ind (v.): a karlak i thlak
, a karlak i vai sawh.
lægge vægt på , betone , understrege (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih
kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
lægge øde , hærge , ødelægge (v.): hrawh. - Eksempel: Ild
ødelagde en stor del af byen = Khua a cheu nak tam kha mei nih
a hraw, hmun king ah a ser.
læk , lækage , utæthed (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak.
læk , utæt (adj.): a zutmi.
lækage , utæthed , læk (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak.
lække (v.): zut.
lækker , liflig (adj.): a thawmi.
lækkerbisken (n.): changreu thlum.
lækkerbisken (n.): rawl thaw ngaingai/thawngpang theih nuam
ngaingai.
lænd (n.): tai.
dansk-chin
91
læne (v.): hngauh.
længde (n.): a saunak.
længdegrad (n.): vawlei pum hi a tunglei in tahnak rinmi ,
England ram Greenwich khua in aa thawk.
længdespring (n.): vawlei i a sau lei in per i zuammi.
længe (adv.): caan saupi. - Eksempel: Jeg har tænkt på ham
længe = Amah kong kha caan saupi ka ruat cang.
længere (adv.): lam hla deuh. - Eksempel: Jeg kan svømme
længere end du = Nangmah nakin hla deuh ti ka leuh khawh .
længes (v.): ngaih. - Eksempel: Han længtes efter sin moder = A
nu a ngai.
længes (v.): duh. - Eksempel: Hun længtes efter at komme hjem
= Inn tlun a duh.
længes (v.): duh , ngaih. - Eksempel: Han længes hjem = Inn a
ngai.
længsel (n.): ngaihnak , duhnak.
længsel (n.): duhnak tthawng.
længselsfuld (adj.): duhnak a ngeimi , a duhnak a langhtermi.
længselsfuld (adj.): mitthi ngaiin a ummi. - Eksempel: Et barn
stod og så med længselsfulde øjne på æblerne = Ngakchia nih
epai cu mitthi egaiin a zoh.
lænke (v.): thirhri in khih , hren.
lænke (n.): hreng.
lænke (v.): hrengkhenh.
lærd (adj.): cathiam ngaimi , a fim ngaimi. - Eksempel: En lærd
person = Ca a thiam i a fim ngaimi.
lærd (adj.): fimnak tampi a ngeimi.
lærd , belæst (adj.): ttha tein ruah i tuaktanmi.
lærd , videnskabelig (adj.): ca tampi relnak fimnak he aa
pehtlaimi.
lærdom (n.): fimnak , cathiamnak.
lære (v.): cawn , thiam.
lære (v.): cawnpiak.
lære udenad , memorere (v.): zoh loin chim , lung chungin
hngalh.
lærebog (n.): siangngakchia nih cawn dingah an tuahmi cauk.
lærer (n.): cawnpiaktu.
lærer , huslærer (n.): cawnpiaktu saya.
lærer , instruktør (n.): cawnpiaktu , hmuhsaktu.
lærer , pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
lærer , skolelærer (n.): sianginn saya.
lærerig , instruktiv , belærende (adj.): mi cawnpiak khotu a
simi.
læresætning (n.): kanan tuaknak i a hmaan ti langhternak.
læresætning , dogme , doktrin (n.): zumhnak lei kong i
cawnpiaknak.
lærling (n.): rian thawknak i a cawngpahmi.
lærred , linned (n.): la , puan tahnak la.
lærred , sejldug (n.): khairiat puan.
læs , ladning (n.): phorhmi thil.
læse (v.): carel , cacawn.
læse mellem linjerne (v.): a biafang sullam si loin a chung i aa
thupmi sullam hngalh khawh i zuam ti a si.
læsehest , bogorm (n.): cauk a eitu rungrul , cucaah ca a rel
tukmi khi bookworm an ti.
læsejl , læskærm (n.): thliphengtu.
læselig (adj.): a fiangmi , a rel fawimi.
læselig (adj.): rel (ca) khawh a simi.
læselighed (n.): fiannak , fiang tein ttialmi ca.
læseplan , pensum (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi.
læseplan , pensum , undervisningsplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
læser (n.): careltu.
læside (n.): thli phenhnak lei. - Eksempel: Vinden var så stærk,
at vi løb om på læsiden af huset = Thli a fah tuk caah inn thil
phenhnak lei ah kan tli.
læskedrik , alkoholfri drik (n.): zu a si lomi dinmi , theithu
hang te hna bantuk.
læskærm , læsejl (n.): thliphengtu.
læsse af , losse , aflæsse (v.): thil tthumh.
løbe (v.): tlik.
92
løbe (v.): luang. - Eksempel: Der løber blod fra såret = A hma
in thisen a luang.
løbe (v.): ah a cang. - Eksempel: Brønden løber tør om
sommeren = Thal caan ah cun tikhor hi a car.
løbe igennem (v.): ciah. - Eksempel: Er vandet løbet igennem
kaffen? = Ti nih kawfi kha a ciah cang maw?.
løbe igennem (v.): ttha tein rel.
løbe væk (v.): zam.
løbeknude , løkke (n.): hrival.
løbende (adj.): tuahpah i chimmi. - Eksempel: Han kommer med
en løbende kommentar til fodboldkampen = Pumpululh chuih an
i zuamnak kong kha an chuih pah in amah nih a chim thluahmah.
løbende næse (n.): hnap a chuak lengmangmi.
løber (n.): a tlimi.
løfte (v.): cawi , hler.
løfte (n.): biakamnak.
løfte (n.): chiatser in biakamnak.
løfte (menneske) (v.): ipuak.
løfte (ting) (v.): ikhinh.
løfte , forpligtelse (n.): biakamnak.
løfte , hæve (v.): thlir , cawi , hler.
løfte , hæve (v.): har ngaiin cawi i sahn. - Eksempel: Han
løftede den tunge kasse ind i bilen = Thingkuang ritpi cu a cawi i
mawttawka chungah a sanh.
løfte , pant (n.): biakamnak.
løfte , rejse (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky
= Mawttawka nih leidip an thawhter.
løftestang , vægtstang (n.): tal (taal).
løg (n.): khachuan sen , piat.
løgn (n.): lih. - Eksempel: Han fortalte os en løgn = Lih a kan
chimh.
løgn , usandhed (n.): lihbia , a hmaan lomi sinak.
løgnagtig , falsk , svigefuld , uærlig , bedragerisk (adj.): mi
hlen a hmangmi , lih a chimmi.
løgner (n.): milihchim.
løjtnant (n.): ralbawi bo hnih.
løkke , løbeknude (n.): hrival.
løkke , sløjfe (n.): hri vel.
løn , ahorn (n.): meipal thing , a thei a thlummi.
løn , arbejdsløn (n.): rianttuan man.
løn , gage (n.): lahkhah.
lønne , gengælde (v.): cham , pek tthan.
lønne , godtgøre (v.): rianttuan man laksawng pek.
lønnet , på fast løn (adj.): lahkhah pekmi.
lønningsliste (n.): rianttuantu hn a an min le an hmuh hnga
dingzat ttialnak cazin.
lørdag (n.): Zarhteni, Rinni.
løs (adj.): hren lomi. - Eksempel: Hesten er løs = Rang cu hren
loin a um.
løs (adj.): a fek lomi , a reng lomi.
løs (adj.): a dormi. - Eksempel: Løs jord = Vawlei dor.
løs , slap (adj.): dor , hri dor , ziaza dor.
løse (v.): fianter.
løse , frigøre (v.): thlah , hri phoih.
løse , snøre op (v.): kedan hri phoih.
løsen , adgangskode (n.): biaruk i pekmi.
løsen , feltråb (n.): biathli , cuti ti ah cucu a si lai timi.
løsepenge , løsesum (n.): tlanhnak man.
løsesum , løsepenge (n.): tlanhnak man.
løsgøre , tage af (v.): phoih.
løskøbe (v.): tlanh.
løskøbe , indløse (v.): tlanh.
løskøber , genløser (n.): tlantu , caw tthantu.
løslade , frigive (v.): thlah.
løsne (v.): phoih , dorh , hri dorh.
løsne (v.): phoih.
løsning (n.): a sullam fianternak.
løsrive fra , udtræde (v.): i tthen i cheu , bu chungin chuah.
løsrivelse , udtræden (n.): i tthencheunak , bu chungin
chuahnak.
løssluppen , overgiven (adj.): lunglawm thanuam ngaiin a
dansk-chin
= A hawipa nih tangka a cawih.
låne (v.): tangka cawi , thil cawi.
låne (v.): hlanh. - Eksempel: Lån mig din bog = Na cauk ka
hlan.
låne (v.): cawih. - Eksempel: Han låner mig ti kyats = Tangka
phar hra a ka cawih.
låne (v.): cawih , hlanh. - Eksempel: Han låner mig en pen =
Cafung a ka hlanh.
lånekontor (n.): thil pawnnak dawr.
långiver (n.): cawihtu , tangka cawihtu.
lår (n.): phei.
lås (n.): samtom.
lås , klinke (n.): innka hrenh.
låse (v.): hrenh. - Eksempel: Lås døren = Innka hrenh.
ummi.
løv , blade (n.): thinghnah , ramhnah.
løve (n.): chiandeih.
løvemund (n.): pangpar phun khat.
løvfældende (adj.): thingkung a hnah a thil phun a simi. Eksempel: Æbletræet er et løvfældende træ = Epal cu hnah thil
phun a si.
løvinde (n.): chiandeihpi.
løvtræ (n.): thinghak.
låg , dække (n.): chin , phentu.
låg , dæksel (n.): a chin ; mitcuar.
låge (n.): thlalangawng hmete , ticket zuarnak phun ; in nka
hmete , kutka a kam i sermi innka hmete.
låge , port (n.): kutka.
lån (n.): cawihmi tangka. - Eksempel: Han fik et lån fra sin ven
M
mad , føde (n.): rawl.
maddike , larve (n.): tholung.
madding (n.): coktarh , sio harh.
madpakke (n.): chuncaw.
madras (n.): ihphah a chahmi.
magasin (n.): rawl khonnak inn rawlruk.
magasin (n.): zenthawng an khumhnak bawm.
magasin (n.): zenthong an chiahnak inn.
magasin , pakhus (n.): thil chiahnak inn.
magasin , tidsskrift (n.): tadin an ttialnak ca , mekazin.
magasinere (v.): rawl khon.
mage , ligemand , jævnbyrdige , lige (n.): tluktu. - Eksempel:
Det er vanskeligt at finde hans lig emand = Amah tlu ktu hmuh cu
a har ko.
mage , makker (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Han
kunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmu
kho lo.
magelig , behagelig , komfortabel (adj.): a nuammi.
magelig , lad (adj.): a tha a thumi , rianttuan a huam lomi.
magelig , rolig (adj.): duhsah tein , caan tampi hmang in.
magelighed , ladhed (n.): thathutnak , rianttuan huam lonak.
mageløs (adj.): tluk khawh lomi.
mager (adj.): a thau lomi. - Eksempel: Magert kød = A thau aa
tel lomi satit.
mager , udtæret , forgræmmet (adj.): mui tlafiamfu am in um ,
mit kuak tla.
magi (n.): mitleh.
magnat , stormand (n.): mirum tuk lehpek , biapi ngai a simipa.
magnesia (n.): chungthletsi , cite bantuk.
magnesium (n.): meknisiam.
magnet (n.): lam hmuhsaktu lung , dah a ngeimi.
magnet (n.): thir dah , dah ngeimi thil.
magnetisk (adj.): dah ngeimi.
magnetisme (n.): hnuh khawhnak dah.
magnolia (n.): thingkung phun khat a par aa dawh ngaimi.
magt (n.): hranhram in. - Eksempel: Han kom ind i huset med
magt = Hranhram in inn chungah a lut.
magt (n.): tthawnnak , thazang , hmual.
magt , kraft , evne (n.): tthawnnak.
magtesløs , afmægtig , kraftløs (adj.): tthawnnak zeihmanh ngei
lo.
mahogni (n.): thingkung phun khat a ttha ngai i a man a fak
ngaimi.
maj (n.): Mei thla.
majestæt (n.): rumra , lianhngannak.
majestæt (n.): siangpahrang chonhnak i hmanmi bia. Eksempel: Hans majestæt kongen = Siangpahrang Bawipa.
majestætisk (adj.): rumra ngeimi.
major (n.): ralkap bawi , captain cung , colonel tang.
majoritet , flertal (n.): a tam deuh , hnarcheu nak tam deuh.
majroe (n.): ba.
majs (n.): fangvoi.
majs , korn (n.): fangvoi.
majskolbe (n.): fangvoi fo.
makaber , uhyggelig (adj.): tuksapur a simi.
makaroni (n.): khauhsuai bantuk a simi rawl.
makker , mage (n.): tuah khat chung i pakhat. - Eksempel: Han
kunne ikke finde makkeren til sin sko = A kedan pakhat a hmu
kho lo.
malaria (n.): raifanh zawtnak.
male (v.): tinbawsi thuh.
male , kværne , knuse (v.): rial.
maler , kunstmaler (n.): hmanthlak suaitu.
maleri (n.): hmanthlak suaimi.
maling , farve (n.): tinbawsi.
malke (v.): hnuksur. - Eksempel: Han malker koen = Caw hnuk
a sur.
malplaceret (adj.): aa tlak lo.
malplaceret , upassende (adj.): aa tlak lo.
malstrøm (n.): tikherh , tikherh bantuk a simi hnahnawhnak hrial
khawh lomi.
malstrøm (n.): kuthlertu , thimnak a um tik i thimtu.
malt (n.): facang uh i roter tthanmi.
maltraktere , mishandle (v.): ttha loin tuah , dinhdorh loin tuah.
maltraktere , mishandle (v.): tthalo in , cei cikcek in tthuat
(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom nih
a seh.
malurt (n.): a khami belh si ca i hmanmi.
mammon , rigdom (n.): khuachia , tangka.
mammut , kæmpe- (n.): a ngan ngaingaimi thil.
mand , menneske (n.): minung , patling.
mand , ægtemand (n.): va , pasal.
mandag (n.): Cawnni khat ni.
mandat (n.): thimtu pawl nih an kuzale ca i an thimmi sinah
nawlngeihnak an pekmi.
mandat , fuldmagt (n.): cunglei in vun pekmi nawl.
manddom , manddomskraft , virilitet (n.): tthawnnak.
manddomskraft , virilitet , manddom (n.): tthawnnak.
manddrab , drab (n.): mithah , lainawn a si lomi.
mandehul (n.): miluhnak kua.
mandel (n.): almon thingthei.
mandel (n.): dangfir.
mandig , tapper (adj.): pa bantukin a ral a tthami.
mandlig , han- (adj.): pa.
mandolin (n.): tingtang phun khat.
mandskab , besætning (n.): tilawng , vanlawng tlanglawng cung
i rian a ttuanmi hna.
mandskab , personale , personel (n.): rianttuantu minung hna.
dansk-chin
93
manér , måde (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte på en
barmlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
mangan (n.): thir phun khat.
mange (adj.): tampi.
mangeartet (adj.): kap tampi , phun tampi , phun dangdang a
simi.
mangeartet , mangfoldig (adj.): tampi , a phunphun.
mangeartet , mangfoldig (adj.): thap tampi a ngeimi.
mangel (n.): tlin lonak , baunak.
mangel (n.): baunak , ngeih lonak.
mangel (n.): herhnak , herh baunak. - Eksempel: Planten døde
af mangel på vand = Thingkung cu ti a herhbau caah a thi.
mangel , fejl (n.): tlin lonak.
mangel , fejl , brist , defekt (n.): tlin lonak , that lonak.
mangel , knaphed (n.): ngeih lo , bau , tlin lo. - Eksempel: Der
er mangel på fisk = Nga a um lo.
mangel , knaphed (n.): tlawm tuknak.
mangel , ulempe (n.): dawntu.
mangel på livsfornødenheder , nød , afsavn (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thi lri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
mangelfuld (adj.): a baumi , a tling lomi.
mangelfuld , defekt (adj.): palhnak a n geimi , tlin lonak a ngei mi
, a tthalomi.
mangelfuld , ufuldstændig (adj.): tlin lonak a negimi thil.
mangelfuld , ufuldstændig , ufuldendt (adj.): a tling lomi.
mangelfuld , utilstrækkelig (adj.): a za lomi , i that lomi.
mangelfuldhed , ufuldkommenhed (n.): tlin lonak.
mangesidig , mangesidet (adj.): sir/hmai tampi a ngeimi.
mangfoldig , mangeartet (adj.): thap tampi a ngeimi.
mangfoldig , mangeartet (adj.): tampi , a phunphun.
mangfoldig , talrig (adj.): tampi.
mangle (v.): ngeih lo , bau.
mango (n.): hai.
mangrovetræ (n.): hri thlai ngeimi thing , bungkung.
mani , vanvid (n.): hruhchihnak.
manierethed (n.): mahle thil tiningte.
manifest (n.): cozah pakhatkhat nih cu bantukin kan tuah lai tiah
an thanhmi.
manipulation , håndtering (n.): tonghthamnak.
manipulator (n.): a tawngthamtu.
manipulere , håndtere (v.): hman , tonghtham.
manke (n.): tuang , rang tuang.
manna (n.): manna changreu.
manual , håndbog (n.): kutken cauk.
manuel (adj.): kut in tuahmi.
manufakturhandler (n.): thilpuan lei , pu lei chawdawr.
manuskript (n.): kun in ttialmi ca.
manøvre (n.): timh ciammam tein ralkap an umkalter hna khi ,
ral i doh i an i hlen khi , tan hmun siam thiam.
manøvre (n.): fim ngaiin cu thil le cu thil cu i tong seh ti tuak
thiam le tuah thiam.
mappe , portefølje (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag
; vuanzi rian.
marathon (n.): tlik zuam khan 26.2.
march (n.): cu bantuk kalnak ca i tummi awdawh.
marchere (v.): ralkap cer i an kal bantuk i kal.
mareridt (n.): mangchia.
margarine (n.): thingthei in sermi tlawhpat.
margin (n.): catlam a kam , cattial lonak khi.
margin (n.): a hlei , herhmi leng i ngeihmi. - Eksempel: Tillad
en margin på tyve kyats til uforudsete udgifter = Ruah lo in a
herh sual ding hman awk caah phar kul cu a hlei in i chiah.
marionet (n.): hri in cawlcanghtermi tunu.
marked (n.): chawdawrnak hmun.
marked , messe (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampi
hmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni.
markedsbod , bod (n.): thlamte , me peknak i sermi khan hmete.
markedsplads (n.): market hmun.
marmelade (n.): marmaleih , theithu hawng he sermi zem.
94
marmor (n.): lungrang marbal lunk.
marodør (n.): mi thil fir ah zan i a vakmi.
Mars (prop.): Mars arfi.
marsk , mose , sump , morads (n.): cerh.
marskal (n.): ralbawi ngan bik.
marsvin (n.): rili chung saram phun khat , Mizo nih zawngdulinu
an ti.
marts (n.): March thla.
martyr (n.): martar in a thimi.
martyrium (n.): martar in thihnak.
marv (n.): thlek.
marv (n.): muru , thingkung muru , biachimmi muru.
mas , besvær (n.): harnak , a hlei rian.
mase , knuse (v.): cikcek.
mase , knuse (v.): fak piin nam , denh , rial , manter. Eksempel: Maskinen knuste stene til fint pulver = Seh nih lung
cu dip tein a rial.
maske (n.): hmaikhuhnak.
maske (n.): sur vang. - Eksempel: Dette net har halvtommes
masker = Hi sur hi vang lehmah cheu a si.
maskere (v.): thuh , pheh.
maskinarbejder , mekaniker (n.): mekhanik , zu ngthiam ,
thilremh a thiammi.
maskine (n.): inzin , seh.
maskine (n.): seh , thiltthitnak seh.
maskineri (n.): seh thilri.
maskinskrevet (adj.): cattialnak seh in ttialmi ca.
maskulin (adj.): pa a simi.
massakre , blodbad (n.): mi tampi thah.
massakre , blodbad (n.): tampi thah.
masse (n.): thil hlum thil aa fon aa komhmi.
masse (n.): tampi. - Eksempel: En masse mennesker = Mi tampi
aa pummi.
masse , mængde (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser af
venner = Hawi tampi a ngei.
massemøde (n.): zapi pumh.
masseproduktion (n.): tampi in khulrang in ser i chuah.
massere (v.): malit , hmeh.
massiv (adj.): tampi , nganpi , ritpi.
mast (n.): tinbaw i alan thlainak tung.
masturbere , onanere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter.
mat , svag (adj.): dertthawm , thazang ngei lo.
matematik (n.): kanan phun paohpaoh.
matematiker (n.): kanan a thiammi.
matematisk (adj.): kanan lei thil a simi.
materiale (n.): thil.
materialisme (n.): thil pinah hin zeihmanh a um ti lo , thil lawng
hi a biapi bik a si ko ti zumhnak.
materie , pus (n.): hmahnai.
materie , stof (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu tongh
khawhmi thil an si.
materielt (adv.): pumsa in , thil in.
matriark (n.): nu lei he aa pehtlaimi.
matriarki (n.): nu nih innchungkhar /phun chung i a lu tlai , nu
roco phun.
matrone , kone (n.): nu bawda le si inn i zohkhenhtu i chiahmi
nu upa.
mausoleum (n.): thlan nganpi.
mave (n.): paw.
mave (n.): paw.
mave- , gastrisk (adj.): pawpi he aa pehtlaimi thil.
mave- , underlivs- , bug- (adj.): paw lei a simi.
mavekneb , mavepine (n.): paw fah.
maximum (adj.): a tam bik , a sang bik.
med (prep.): he. - Eksempel: Han går med ham = Amah he a
kal.
med (prep.): sin. - Eksempel: Kom med mig = Ka sinah ra.
med (prep.): lakah , chungah. - Eksempel: De vil blande sig
med mængden = Zapi lakah, an i cawh lai.
med (prep.): a ngeimi. - Eksempel: Hr. Jones er en mand med
dansk-chin
forstand = Mr. Jones cu thluak ngeimi a si.
med (prep.): rup in. - Eksempel: Hærens styrke forøges med
dens størrelse = Ralkap tthawnnak cu a mi an tam rup in a
tthang ve.
med (prep.): langhter. - Eksempel: Arbejd med omhu =
Ralrinnak langhter bu tein ttuan (ralring tein ttuan).
med (prep.): in. - Eksempel: Manden skar kødet med en kniv =
Mipa nih sa cu nam in a can.
med (prep.): i doh i ral. - Eksempel: Englænderne kæmpede
med tyskerne = Mirang cu Germany mi he an i do.
med et , pludselig (adv.): ruah lo piin.
med forsæt , med vilje (adv.): timh ciammam tein.
med fuldt overlæg , med velberåd hu (adv.): timh ciammam
tein.
med hensyn til , angående , hvad angår (adv.): kong he aa
pehtlaiin. - Eksempel: Hvad angår hans helbred, så er det godt
= A ngandamnak he aa pehtlai in, a ttha ko .
med hensyn til , angående , vedrørende (prep.): kongah.
med hensyn til , vedrørende , angående (prep.): kong ah.
med rette (adv.): ding tein , hmaan tein.
med uret , med solen (adv.): suimilam kut kalning in kal , keh
lei in vorh lei ah.
med velberåd hu , med fuldt overlæg (adv.): timh ciammam
tein.
med vilje , med forsæt (adv.): timh ciammam tein.
medalje (n.): upatnak ca i pekmi thil , a cung i cattialmi a ummi.
medarbejder , kollega (n.): hawi , rianttuantti hawi , khuktthi.
meddele , informere , underrette , oplyse (v.): chimh.
meddele , videregive , kommunikere (v.): bia in i chawnh , i
theihter , zawtnak i chawnh.
meddelelse (n.): chimmi , cattial in chimmi.
meddeler (n.): chimtu , phuangtu.
meddeler , stikker (n.): palik sungthoh.
medens (conj.): lioah.
medens , mens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagde
han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.
medfødt (adj.): chuahpimi.
medfødt , instinktiv (adj.): chuahpimi.
medfølelse , medlidenhed (n.): zaangfahnak.
medfølelse , sympati (n.): zaangfahnak.
medfølende , medlidende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medføre , bevirke , fremkalde (v.): chuahter. - Eksempel: Hans
dårlige helbred var fremkaldt af dårlig mad = Rawlchia nih a
zawtnak cu a chuahter.
medgift (n.): nupi man.
medgørlig , villig , føjelig (adj.): uk khawh le sersiam khawh a
simi.
medhustru , konkubine (n.): nupi chun.
medicin (n.): damnak si.
mediciner , læge (n.): sibawi , hlai lei si lo in si lei a thiammi.
medicinflaske (lille) (n.): thlalang thawl hmete , menicillin thawl
(dur) ngaw pawl khi.
medicinsk (adj.): si lei thil a simi.
meditere , gruble (v.): dai tein khuaruah.
mediteren , grublen (n.): dai tein khuaruahnak.
medium , medie , middel (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu i
chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
medium , middel (n.): a laivuang thil.
medlem (n.): chungtel.
medlemskab (n.): chungtel sinak.
medlidende (adj.): zaangfah awk ngaingai a simi.
medlidende , medfølende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
medlidenhed , medfølelse (n.): zaangfahnak.
medlidenhed , medynk (n.): zaangfahnak.
medmindre , hvis ikke (conj.): lo ahcun. - Eksempel: Vi tager
af sted, hvis ikke det regner = Ruah a sur lo ahcun kan kal lai.
medregning , indbefatning (n.): telh chihnak.
medskyldig (n.): thil tha lo tuah bawmtu.
medynk , medlidenhed (n.): zaangfahnak.
megafon (n.): thangpi in chimnak seh.
meget (adv.): ngaingai. - Eksempel: Han er meget højere end
sin søster = A far nakin a sang deuh ngaingai.
meget (n.): a tampi. - Eksempel: Meget af denne historie er
usand = Hi tuanbia chung thil tampi cu a dih lomi a si.
meget (adv.): ngaingai.
meget , megen (adj.): tampi.
meget nøje , minutiøst (adv.): hme tein.
mejeri (n.): cawhnuk an khon i tnawhpat i an sernak inn.
mejsle , udhugge (v.): themh in themh i mui suai. - Eksempel:
Han mejslede et billede af en bjørn i stenen = Lung cungah vom
mui a themh i suai.
mekaniker , maskinarbejder (n.): mekhanik , zu ngthiam ,
thilremh a thiammi.
mekanisere (v.): seh in ttuan , seh in ser.
mekanisk (adj.): seh lei thil he aa pehtlaimi.
mekanisme (n.): seh a cawl a cangning.
mel (n.): meida , changvut.
melankoli (n.): ngaichiatnak , umharnak , lilennak lunglennak.
melasse , sirup (n.): thantling hang a khuaitidai.
melde (v.): thanp , zapi theihter.
meldug , skimmel , mug (n.): bangbuar.
mellem- , midter- , middel- , midterst (adj.): laifang a simi.
mellemkomst , forbøn (n.): nawlpiaknak.
mellemkomst , mægling (n.): mi karlak i remnak sernak.
mellemmand , formidler , mægler (n.): pakhat le pakhat karlak i
lamkaltu , remnak sertu.
mellemmand , mægler (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mellemmåltid , snack (n.): rawl tlawmte ei.
mellemrum , interval (n.): a karlak caan. - Eksempel: Der er et
interval på seks dage mellem jul og nytår = Khrismas le
Kumthar karlak ah ni ruk a um.
mellemspil (n.): thil pahnih karlak i a hung ummi khi.
mellemtid (n.): a karlak caan. - Eksempel: Han tog af sted
klokken fire og vendte tilbage klokken syv, og i mellemtiden skrev
hun to breve = Pali ah a kal i pasarih ah a ra kir tthan, a
karlakah cakuat pahnih a ttial.
mellemøre , trommehinde (n.): hnakhaw chung khuang phaw.
melodi (n.): awdawh.
melodi (n.): aw , hla aw.
melodisk , velklingende (adj.): aw dawh a ngeimi , aw dawh a
simi.
melon (n.): dawnzuk , phazeti.
memorandum (n.): philh lo awk i i ttialmi.
memorere , lære udenad (v.): zoh loin chim , lung chungin
hngalh.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Folk mente engang, at jorden var
flad = Hlan ah cun mi nih vawlei hi a per tiah an rak ruah.
mene (v.): ruah. - Eksempel: Hr. Jones mente, at det vil regne i
dag = Mr. Johes nih nihin cu ruah a sur lai tiah a ruah.
mene , tænke (v.): zumh , ruah.
mened (n.): a hmaan lo ti hngal ko na in a hmaan ko tiin
chiatsernak ; lihchimnak.
menig (n.): sen a hmu rih lomi ralkap.
menighed , forsamling (n.): pummi.
menighedsråd (n.): biakinn chung a khan pakhat i thilthuam an
chiahnak.
mening (n.): ruahmi. - Eksempel: Han siger sin mening = A
ruahmi a chim.
mening (n.): ruahnak.
mening (n.): sullam. - Eksempel: Det, som han skrev, gav ingen
mening = A ttialmi kha sullam a ngei lo.
meningitis (n.): thluak tuamtu nang phin zawtnak.
menneske , mand (n.): minung , patling.
menneskehed , menneskeslægt (n.): minung , mi vialte.
menneskelig (adj.): minung a simi.
menneskeliggøre , humanisere (v.): minung siter.
menneskelighed , menneskehed (n.): minung sinak.
menneskeligt (adv.): minung sining in tuahmi. - Eksempel: Vi
vil gøre alt, hvad der er menneskeligt muligt = Minung tuahning
in a si kho ding paoh cu kan tuah ko lai.
menneskemængde , flok , mængde (n.): mibu.
dansk-chin
95
menneskeslægt , menneskehed (n.): minung , mi vialte.
menneskeslægten (n.): minung.
menneskeven , filantrop (n.): mi dang ca i thil ttha a tuahtu.
menneskeæder , kannibal (n.): minung sa a eimi.
mens , medens (conj.): lioah. - Eksempel: Mens jeg talte, sagde
han ingenting = Ka chim lioah cun zeihmanh a chim lo.
menstruation (n.): nu thi ngeihmi.
mental (adj.): lungthin lei.
mentalitet (n.): ruahnak , lungput , lungthin.
mentol (n.): si phun khat.
mentor , vejleder (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu.
menu (n.): rawl zeizei dah a um tiah an ttialnak ca.
mere (adj.): a hlei. - Eksempel: Vi behøver to mænd mere =
Minung pahnih a hlei kan herh.
mere (adj.): a dang. - Eksempel: Du kan få mere information i
morgen = Thaizing ah tadin dang na hruh khawh lai.
mere (adv.): deuh in. - Eksempel: Et fly rejser mere hurtigt end
et tog = Vanlawng cu tlanglawng nakin khulrang deuhin a kal.
mere , flere (adj.): tam deuh , ngan deuh.
mere eller mindre (adv.): an si dih ngawt ko. - Eksempel: De
fleste mennesker er mere eller mindre selviske = Mi tam bik cu
mah zawn ruat an si dih ngawt ko.
meridian (n.): ni nih van i a sannak bik hmun a phak caan ,
chunlaicer.
merkantil , handels- (adj.): chawlehnak lei he aa pehtlaimi.
messe (n.): Roman Catholic nih an tuahmi Bawipa Zanrian.
messe , marked (n.): zapi hmuh awk le cawk awk i thil tampi
hmunkhat i chuahpimi , dawrpi ni.
messing (n.): dar eng phun.
mest (adv.): bik.
mester , champion (n.): hawi nakin a tthawng cemmi. Eksempel: Han er verdensmester i svømning = Amah cu
vawleicung tileuh tthawng bik a si.
mesterlig (adj.): a thiam ngaimi.
mesterlig (adj.): thiam ngaiin.
mesterskab (n.): a si biktu sinak.
mesterstykke (n.): mi pakhatkhat nih thil a tuahmi lak i a ttha
bikmi.
mestre , beherske (v.): tei , uk.
mestre , beherske (v.): thiam. - Eksempel: Hun mestrer seks
sprog = Holh pasarih a thiam.
metabolisme , stofskifte (n.): kan pum chung i rawl kha thi i a
can i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning.
metafor (n.): tahchunnak. - Eksempel: Han har et hjerte af sten
= Lung bantukin a hakmi lungthin a ng ei.
metaforisk , billedlig (adj.): tahchunhnak a simi.
metafysik (n.): thil a sining taktak hngalh i zuamnak cawnnak.
metal (n.): a hakmi thil , thir , dar , sui , ngun , suan , dan , etc..
metallisk , metal- (adj.): a hakmi thil a lomi.
metamorfose , forvandling (n.): pum le mui i thlennak. Eksempel: Haletudser bliver til frøer ved metamorfose = Buluk
kna sawngpate i an cannak cu pum le mui i thlennak in a si.
meteor (n.): arfi zuang.
meteorit (n.): arfi zuang , vawlei a phanmi.
meteorologi (n.): nikhua a chia lai maw a ttha lai ti hngalh
khawhnak fimnak.
meteorologisk (adj.): nikhua tahnak he aa pehtlaimi.
meter (n.): lehhmah 39.37 a saumi.
metode (n.): thil tining , rianttuan ning.
metode (n.): ningcang zulhmi lam.
metodisk , systematisk (adj.): ningcang tein tuahmi.
metronom (n.): hla veinak seh.
midaldrende (adj.): tar tuk lo , no tuk lo , kum 45-65 hrawngmi.
middag (n.): zanriah.
middag (kl. 12) (n.): chunlai.
middag , midt på dagen (n.): chunlai.
middagssøvn , siesta (n.): chun ih.
middel (n.): thil hmuh khawhnak/t uah khawhn ak ca i hmanmi
thil. - Eksempel: Han vil bruge ethvert middel for at vinde =
Teinak a si paoh ahcun zei thil paoh a hman ko lai.
middel (adj.): a tam tuk lo a tlawm tuk lo , a za fang. 96
Eksempel: Han er af middelhøjde = A san a zafang a si.
middel , medium (n.): a laivuang thil.
middel , medium , medie (n.): thil tuahnak i hmanmi thil. Eksempel: Radio er et kommunikationsmiddel = Radio cu i
chawnhnak ca i hmanmi thil a si.
middelalderen (n.): Caan Karlak Chan, A.D. 500 in 1450 tiang
hrawng.
middelalderlig (adj.): caan karlak chan , A.D. 500 in 1450 tiang
hrawng.
middelklasse (n.): zapi zaran pawl.
middelmådig (adj.): a laivuang sawhsawh , a ttha tuk lo a chia
tuk lo.
middelmådighed (n.): a laivuang sawsawh sinak.
mide (n.): thil hmete.
midje , talje , liv , bæltested (n.): tai.
midler (n.): rumnak , chawva tangka. - Eksempel: Han har
midler til at købe et hus = Inn cawknak tangka a ngei ko.
midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite ca lawng a simi.
midlertidig , foreløbig (adj.): can karlak.
midlertidig , foreløbig , provisorisk (adj.): caan tawite chung
ca.
midnat (n.): zantim.
midsommer (n.): tthal laifang.
midt iblandt (prep.): chungah , lakah.
midte (n.): a laifang.
midte (n.): lakah , chungah. - Eksempel: I vort midte = Kan
lakah, kan chungah.
midte , centrum (n.): a laifang. - Eksempel: Byens centrum =
Khua laifang.
midter- , middel- , midterst , mellem- (adj.): laifang a simi.
midterst (adj.): a laifang bik.
midtpunkt , fokus , brændpunkt (n.): a laifang bik , ceunak a
vaa tonnak hmun , mit aa ton dihnak hmun. - Eksempel: Den
smukke pige var midtpunktet for alles øjne = Ngaknu dawhte cu
mit vialte aa ton dihnak a si.
midtstrøms (adj.): tiva laifang.
mig (pron.): keimah , biatlang a donghnak lei ah hmanmi. Eksempel: Han hjælper mig = A ka bawmh.
mig selv (pron.): keimah le keimah. - Eksempel: Jeg skar mig
selv med en kniv = Keimah le keimah namte in kaa at.
mig selv (pron.): mah sining tawn. - Eksempel: Jeg er ikke mig
selv i dag = Nihin cu ka sining tawn ka si loin kaa hngal.
migræne (n.): lufah ttha lo.
mikro (adj.): a hmemi.
mikrobe (n.): mit in hmuh khawh lomi rungrul.
mikrofon (n.): aw thanternak bia vun chimnak kuate khi.
mikroskop (n.): thil hme ngaingaimi a nganter i mit in hmuh
khawh awkin tuahnak seh , a bih in bihmi.
mil (n.): khan , meng. - Eksempel: En mil = Khan khat.
mild (adj.): nem. - Eksempel: Mild cigaret = Sikarik a nemmi.
mild (adj.): a kik tuk lo , a lin tuklo. - Eksempel: Klimaet er
mildt = Khuati a nem.
mild , overbærende (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
mild , skånsom (adj.): zaangfahnak a ngeimi , nemnak a ngeimi.
mild , venlig , blid (adj.): a nemmi , mi nun nem , mi aw nem ,
chuk nem , cho nem.
mildhed (n.): nemnak.
mildhed , skånsel (n.): zaangfahnak.
mildhed , skånsomhed (n.): nemnak , fak loin tuahnak.
milepæl (n.): khan tung.
militant , krigerisk (adj.): mi ralhraat.
milits (n.): khuavengtu ca i vengtu pawl , ralkap bantukin
cawpiaknak a ngei vemi.
militær (n.): ralkapbu.
militær (adj.): ralkap lei a simi. - Eksempel: Militær træning =
Ralkap si ding cawnpiaknak.
miljø (n.): thil pakhatkhat , thil dang pakhtakhat nih umnak ah
hmanmi. - Eksempel: Vand er det eneste miljø, hvor fisk kan leve
= Ti lawng hi nga an um khawhnak a si.
millennium , årtusinde (n.): kum thong khat.
milliard (n.): 1.000.000.000.
dansk-chin
millimeter (n.): a saulei tahnak , meter cheu thong khat i cheu
khat.
million (n.): 1000,000,000 nuai khat.
millionær (n.): tangka nuai khat a ngaimi , a rum ngaingaimi.
min , mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Min bog = Keimah
cauk.
min/mit (pron.): keimah ta. - Eksempel: Dette hus er mit = Hi
inn cu keimah ta a si.
minaret (n.): Muslim pawl biakinn i nnsang an sakmi, thlacam
cang u tiah aunak i an hmanmi.
minde , erindre (v.): theihter tthan.
minde , hukommelse , erindring (n.): phil lonak.
mindes , fejre (v.): hngalhpeng , philh lo.
mindesten (n.): philh lonak lungphun.
mindeværdig (adj.): i cinken awk a tlakmi thil.
mindre (adj.): tlawm deuh , hme deuh.
mindre (adv.): tlawm deuh. - Eksempel: Tom er mindre klog
end sin broder = Tom cu a nau nakin a fim lo deuh.
mindre (adj.): a hme deuhmi.
mindretal , minoritet (n.): mi tlawm deuh pawl.
mindreårig (n.): kum tling lo.
mindske (v.): tlawmter.
mindst (adj.): a hme bik.
mindst (adv.): a tlawm bik in.
mine (n.): vawlei chung i cawhmi khor. - Eksempel: Kulmine =
Lung meihol khor.
minearbejder (n.): vawlei chung thil kawl i a khor cotu.
minedrift , bjergværksdrift (n.): vawlei chung thil chuahnak
rian.
mineral (n.): vawlei chung thilri ; thir , dar , sur , ngun , etc.. Eksempel: Jern er et mineral = Thir hi mineral a si.
mineralogi (n.): vawlei chung thilri kong cawnnak.
minere (v.): bom phum. - Eksempel: Stedet var mineret under
krigen = Ral lioah kha hmun ah khan bom an phum.
miniature (n.): a hmete.
minimum (n.): a tlawm bik , a niam bik. - Eksempel: Du må
drikke en kop vand om dagen som minimum = A tlawm bik ah ni
khat ah ti hrai khat na din awk a si.
minister (n.): vuanci.
ministeriel (adj.): vuanci rian a simi.
ministerium (n.): Cozah rianttuannak bu. - Eksempel:
Finansministerium = Tangka lei rianttuannak bu.
mink (n.): saram phun khat , a phaw angki lum ca i a ttha ngaimi.
minoritet , mindretal (n.): mi tlawm deuh pawl.
minus (prep.): zuh. - Eksempel: Seks minus to er fire = Paruk
ah pahnih zuh cu pali a si.
minut (n.): minit. - Eksempel: Der er tres minutter i en time =
Suimilam pakhat ah minit sawm ruk a um.
minutiøs , nøjagtig (adj.): a hmete.
minutiøst , meget nøje (adv.): hme tein.
mirakel (n.): khuaruahhar thil.
mirakuløs (adj.): khuaruahhar a simi.
misbillige (v.): hnatlakpi lo.
misbilligelse (n.): hnatlakpi lonak.
misbruge (v.): ningcang loin hman. - Eksempel: Han misbrugte
sin magt = A nawlngeihnak kha ningcang loin a hman.
misbruge (v.): a ningcang lo i hmam , a ping i hman.
misdanne , vansire , deformere (v.): muichiatter , mui hrawh.
misdannelse (n.): pungsan tthalo. - Eksempel: Pukkelryg er en
misdannelse = Kengkul hi pungsan ttha lo a si.
misfornøjelse , mishag (n.): duh lonak.
misfornøjelse , utilfredshed (n.): lungsi lonak , lingtlin lonak.
misfornøjet , utilfreds (adj.): lungsi lo.
misfornøjet , utilfreds (adj.): phunzai a duh ngaimi.
misforstå (v.): ruahpalh.
misforstå (v.): hngalhsual.
misforstå , mistyde (v.): a pingin a sullam rak i lak , a pingin a
sullam sawhter.
misforstå , tage fejl af (v.): palh.
misforståelse (n.): ruahpalhnak.
misforståelse (n.): hngalh sualnak.
misforståelse , fejltagelse (n.): palhnak.
misgerning , ugerning , udåd (n.): tuahnak ttha lo.
mishag , misfornøjelse (n.): duh lonak.
mishage (v.): lunglawm loin umter.
mishandle , behandle dårligt (v.): ttha tein zoh khenh lo hrem.
mishandle , maltraktere (v.): ttha loin tuah , dinhdorh loin tuah.
mishandle , maltraktere (v.): tthalo in , cei cikcek in tthuat
(seh). - Eksempel: Han blev maltrakteret af bjørnen = Vom nih
a seh.
mishandling (n.): hremnak.
mishandling (n.): ttha loin tuahnak , dinhdorh loin tuahnak.
misinformere (v.): a ping chimh , a hmaan lomi chimh.
mislykkes , slå fejl (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans plan
mislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.
mislykket (adj.): tlam a tling kho lomi. - Eksempel:
Byggeprojektet var mislykket = Innsaknak project cu a tlam a
tling lo.
missil , raket (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si ah ,
hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a zuang
khomi.
mistanke (n.): lunghrinnak.
miste (v.): i sum khawh lo. - Eksempel: Han mister besindelsen
= A thinhun aa sum kho lo.
miste , tabe (v.): ngeih ti lo , thlau , sungh.
mistelten (n.): tektek bawm.
mistolke , mistyde (v.): a pingin leh.
mistolkning , mistydning (n.): a ping in lehnak.
mistro (n.): zumh lo , zumh lonak.
mistro , mistillid (n.): zumh lonak.
mistro , mistænke (v.): zumh lo.
mistyde , misforstå (v.): a pingin a sullam rak i lak , a pingin a
sullam sawhter.
mistyde , mistolke (v.): a pingin leh.
mistydning , mistolkning (n.): a ping in lehnak.
mistænke (v.): lung hrinh. - Eksempel: Politibetjenten
mistænkte tyven for at lyve = Palikpa nih mifir kha lih a chim
tiah a lunghrinh.
mistænkelig (adj.): lunghringmi.
mistænkeliggøre (v.): sual puh , thangchiat.
mistænksom (adj.): lunghrinh awkin a ummi.
mistænksom , mistroisk (adj.): mi lunghrinh a hmangmi.
mistænkt (n.): lunghrinhmi. - Eksempel: Politiet arresterede to
mistænkte = Palik nih lunghrinhmi pahnih an tlaih hna.
misunde (v.): nahchuah. - Eksempel: Vi misunder dig ikke din
succes = Na hlawhtlinnak kan in nahchuah lo.
misunde (v.): nahchuah.
misundelse (n.): nahchuahnak , hachuahmi thil.
mjave (v.): chizawh ngeu.
mobil , bevægelig (adj.): fawi tein tthial khawhmi , fawi tein mer
khawhmi.
mobilisere (v.): raltuknak caah i timhtuah , hmun kip ka kip i i
chiah i phurh.
mobilisering (n.): raltuk i tim in umnak.
mobilitet , bevægelighed (n.): fawi tein i tthial khawhnak , i mer
khawhnak.
mod , sjælsstyrke (n.): nganfah in khawhnak.
mod , tapperhed (n.): raltthatnak.
mod nord , nordpå (adv.): chaklei kam.
mod vest , vestpå (adv.): nitlaklei ah.
modarbejde (v.): doh i tei , donh.
modbeskyldning (n.): pakhat le pakhat sual i puh i i puh chin
venak.
modbevise , tilbagevise , gendrive (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
modbydelig , frastødende (adj.): mi nor a simi.
modbydelig , hæslig (adj.): fihnung a simi.
modbydelig , kvalmende (adj.): luakchuak a simi.
modbydelig , ubehagelig (adj.): a thaw lo.
modbydelig , væmmelig , afskyelig (adj.): fih awk a simi.
modbydelig , væmmelig , rædselsfuld , afskyelig , gyselig ,
ækel (adj.): ttihnung a simi.
dansk-chin
97
modbydelig , ækel , væmmelig (adj.): fihnung a simi ,
duhhlawptlai lomi.
mode (n.): zapi duh salingmi. - Eksempel: Blå jeans er på mode
nu = Atu hi zapi nih an duh salingmi cu blue jeans (tawhrolh) a
si.
model (n.): thil ser ding a lem sermi. - Eksempel: Han lavede
først en model af den kirke, han ville bygge = Sak a duhmi
biakinn kha a lem a ser hmasa.
model (n.): pungsan. - Eksempel: Hans bil er den nyeste model
= A mawttawka cu tunai bik pungsan a si.
moden (adj.): patling/nutling a simi. - Eksempel: Han er en
moden mand = Patling a si.
moden (adj.): a hminmi.
modenhed (n.): nutling/patling sinak.
modenhed (n.): hminnak.
moder , mor (n.): hringtu nu.
moderat , mådeholden (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo , a
zafang.
moderere (v.): tthumh deuh , nemter deuh.
moderkage , efterbyrd (n.): hlam.
moderlig , mødrene (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
moderne (adj.): tuchan thil a simi.
moderne , fashionabel (n.): thil hruk aihning mi tampi nih an
uarmi.
modernisere (v.): tuchan he aa tlak in siter , umter , ser.
modernisere , forny (v.): tharchuah , a thar in ser tthan.
modernisering , fornyelse (n.): tharter tthannak.
moderskab (n.): hringtu nu sinak.
modersmål (n.): chuahkehpimi holh.
modfalden (adj.): ngaihchiat.
modgang (n.): harnak tonmi , mah ca ttha lomi thil tonmi.
modgang , prøvelse , trængsel (n.): harnak le nganfahnak.
modgift (n.): sivai thahnak si , sidin sual le si kah sual tik i hman
zokzokmi.
modificere , ændre , omdanne (v.): thlen.
modifikation (n.): thlennak.
modig (adj.): miralttha.
modig , tapper (adj.): raltthami.
modig , tapper (adj.): raltha.
modløs , forsagt (adj.): lungthawhnak zeihmanh a ngei lomi.
modløs , nedslået (adj.): lungdong ngai i um.
modløshed (n.): lungdonghnak.
modne (v.): hmin. - Eksempel: Pærer modner hurtigt = Piar cu
khulrangin an hmin.
modne (v.): nutling/patling si. - Eksempel: Han modnes
hurtigere end sin broder = A unau nakin khulrang deuh in a
patling.
modnes (v.): hminter.
modsat (adj.): aa ralchanhmi.
modsat (adj.): aa ralchanhmi.
modsat , tværtimod , omvendt (adv.): aa ralchanh in.
modsige (v.): langther , phuan , thuh i zuam na i a lang tthiammi.
- Eksempel: Hans smil modsagde hans sårede følelser = A ni ko
nain a thinhun kha a lang tthiam.
modsige , bestride , benægte (v.): a si lo ti ; al , hlawt.
modsige , dementere , stride imod (v.): i al.
modsigelse , dementi , uoverensstemmelse (n.): i alnak.
modstand (n.): dohnak , alnak.
modstander (n.): ral. - Eksempel: Han er ikke min modstander
= Amah cu ka ral a si lo.
modstander (n.): ral , pakhat le pakhat aa ralmi.
modstander , opponent (n.): dohtu , aa paimi lak i pakhat paoh
khi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sin
modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.
modstandsdygtig (adj.): doh khawhnak a ngeimi.
modstandskraft , udholdenhed (n.): thazang , in khawhnak.
modstrid (n.): ralnak , i dohnak , i huatnak.
modstræbende , uvillig (adj.): duh lomi. - Eksempel: Han er
uvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.
modstå (v.): doh , al , kham.
modstå (v.): kham. - Eksempel: Digerne modstår bølgerne =
98
Rili kam vampang nih tilet kha a kham hna.
modstå (v.): in , doh , tei. - Eksempel: Soldater skal modstå
vanskeligheder = Ralkap cu harnak an in awk a herh.
modsætning (n.): aa ralchanhmi. - Eksempel: Sort og hvidt er
modsætninger = Nak le rang cu aa ralchanhmi bia an si.
modsætning , kontrast (n.): dannak.
modtage , tage imod (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog dit
brev = Na cakuat ka hmuh.
modtagelig (adj.): khulrang tein a rak cohlang khomi. Eksempel: Han har et modtageligt sind = Rianrang tein a rak
cohlang khotu lungthin a ngei.
modtagelig , følsom (adj.): pum in hngalh khawhnak i ngeimi ,
hngalhnak a ngeimi.
modtagelse (n.): thil hmuhnak , cate hna hmuhnak.
modtagelse (n.): hmuhnak.
modtager (n.): hmutu , cohlangtu.
modulation (n.): aw noternak.
modulere (v.): aw nemter , aw noter.
modvilje (n.): pakhat le pakhat i huatnak , ruahnak i khah lonak.
molekyle (n.): thil chung i a ummi thil hme bik.
momentan , forbigående (adj.): caan tawite chung a simi.
monark (n.): siangpahrang.
monarki (n.): siangpahrang nih ukmi cozah.
mongol (n.): Mongolia miphun.
monogami (n.): nupi/va pakhat lawng ngeihnak.
monografi (n.): thil pakhatkhat kong felfai tein ttialnak cauk.
monogram (n.): cafang dangdang hmun khat i cawh i ttial , min
ttialnak ah hin hman khun a si tawn , tahchunhnak ah , Sang
Hnin cu (S le H) in fohn in ttial a si hnga.
monokel (n.): mit hmaan.
monokel (n.): mit khat lawng benhmi tarmit.
monolit (n.): lung pakhat in sermi tung.
monolog (n.): pakhat lawng biachim.
monopol (n.): thil pakhatkhat kha pakhat nih maw bu khat nih
maw an uk an hman i mi dang an tonghter duh hna lo khi. Eksempel: I nogle lande er tobak et regeringsmonopol = Ram
khat khat ahcun sahdah hi cozah lawng nih an tongthammi a si.
monopolisere , få monopol på (v.): thil pakhatkhat va uk khun.
monoteisme (n.): Pathian pakhat lawng a um ti zumhnak.
monoton , ensformig (adj.): thleng loin aa khat lengmangmi.
monotoni (n.): thleng lo i aw khat lawng a si lengmangmi.
monstrum , uhyre (n.): thil ttihnungpi , lu hna pahnih a ngei ti i
ruahmi.
monstrum , uhyre , vidunder (n.): khuaruahhar in a tthami thil.
monsun (n.): faruahthawh.
montere (v.): benh. - Eksempel: Fotografiet blev monteret på
hvidt papir = Hmanthlak cu caku raang ah an benh.
montre , glasskab , udstillingsskab (n.): chawdawr i mi n ih hmu
hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu.
monument (n.): philp lonak lungphun.
monumental (adj.): philh khawh lomi.
mop (n.): la in sermi hmunphiah.
moppe (v.): hmunphiah in phiah.
mor , moder (n.): hringtu nu.
morads (n.): cerh , zur.
morads , marsk , mose , sump (n.): cerh.
moral (n.): lungthin chung raltthatnak , lungtthawnnak.
moral (n.): ziaza.
moral , dyd (n.): ziaza tthatmnak.
moralist , moralprædikant (n.): phungning te i khua a sami ,
ziaza tthami.
morallære , etik (n.): hmuhtonmi nih a kan cawnpiakmi.
morallære , etik (n.): ziaza tha hi zeidah a si timi kong cawnnak.
moralprædikant , moralist (n.): phungning te i khua a sami ,
ziaza tthami.
moralsk (adj.): ziaza ; ziaza ttha.
moralsk , etisk (adj.): ziaza lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Det
er ikke moralsk at lyve = Lihchim hi ziaza tha a si lo.
moratorium (n.): leiba cham ding hnu ceuh cham ding i upadi
ning tein tuahpiakmi caan , cu a caan pekmi chung cu.
morbid , sygelig (adj.): a ngan a dam lomi thil , a ngan a dam
dansk-chin
lomi ruahnak lungthin.
morbær (n.): pu rungrul eimi thingkung.
morbærfigentræ (n.): theipi phun khat.
mord (n.): ram uknak kong i thahnak.
mord (n.): lainawn.
morder (n.): ram uknak kong ah mi a thattu (fial chommi an si
deuh tawn).
morder (n.): lainawngtu.
morder , drabsmand (n.): thattu.
morder , dræber (n.): thattu.
morderisk (adj.): lainawnnak/harnak nganpi chuahtertu thil.
more (v.): nihter , nuamhter.
more sig (v.): lente i celh.
morfin (n.): bing.
morfin (n.): mitkuh si.
morfologi , formlære (n.): biafang umtuning.
morgen (n.): zingka , zinglei.
morgenmad (n.): thaithawh.
morgensko , tøffel , slipper (n.): phanah.
morgenstjerne (n.): deirel arfi.
morskab (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak.
morskab , glæde , behag , fornøjelse , nydelse (n.): nuamhnak.
morsom , behagelig , fornøjelig , glædelig (adj.): a nuammi.
morsom , lattervækkende (adj.): nihchuak a simi.
morsom , sjov , pudsig (adj.): nihchuak thil.
morter (n.): miakpi hmete.
mos (n.): lung bangbuar.
mosaik (n.): thawi tehn bantukin lung in sisen thlalang in siseh
tamh i tenh.
mose , sump (n.): nawncek , cerh nganpi.
mose , sump (n.): cerh.
mose , sump , morads , marsk (n.): cerh.
Mosebøgerne , Pentateuken (n.): Moses cauk panga.
moské (n.): Muslim biakinn.
moskito , myg (n.): fikfa.
motiv (n.): pithlur , ruahnak biapi bik.
motivation , bevæggrund (n.): lungthawhternak.
mytologi (n.): tuanbia , pathian h na kong i an rak phuahmi
tuanbia.
motor (n.): seh a mertertu enzin.
motorvej (n.): lam kaupi , khulrang tei n mawttaw mongh
khawhnak.
motto (n.): hruaitu ca i hmanmi biatlang tawite. - Eksempel:
Tænk, før du taler, er et godt motto = Na chim hlan ah ruat
hmasa ti hi hruaitu ca i hmanmi biatlang ttha a si.
mudder (n.): nawncek.
mudder , dynd , slam (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
mudder , slam , søle (n.): nawncek.
mudret , dyndet (adj.): nawncek ummak hmun.
mudret , sølet (adj.): nawi , ti nawi.
mug , meldug , skimmel (n.): bangbuar.
muhammedaner , muslim , muselmand (n.): muslim biaknak a
zulmi.
mukke (v.): phunzai. - Eksempel: Børnene gik til sengs uden at
mukke = Ngakchia cu phunzai lo tein an it.
muldjord , humus (n.): thinghnah non.
muldyr (n.): khacer.
mulig (adj.): a si khomi.
mulig , eventuel , potentiel (adj.): a si khomi.
mulig , gennemførlig , gørlig (adj.): tuah taktak tikah , tuah
taktak tik in , a si taktak ahcun.
mulig , gørlig , gennemførlig , realisabel (adj.): tuah khawh a
simi thil.
mulighed (n.): si khawhnak.
mulighed (n.): si khawhnak.
mulighed , eventualitet (n.): zeilo thil a hung um sual kho ding.
mulighed , gennemførlighed (n.): tuah khawh a simi thil.
muligvis (adv.): a si khawh chungin.
multiplikand (n.): nambar pakhat nih a dang pakhat a karhmi, 10
cu 5 in karh tikah karhmi nambar cu 10 a si, cucaah
'multiplicand' cu 10 kha a si.
multiplikation (n.): karhnak.
multiplikator (n.): karhtu, 8 cu 5 in karh tikah 5 cu
'multiplikator' a si.
mumie (n.): hlanlio Iziptmi hna nih mithi an hlunhtermi hna khi
'mumier' n si. - Eksempel: Ægyptiske mumier holdt mere end
3000 år = Izipt mithi hlun hna cu kum 3000 leng an si.
mumificere , balsamere (v.): mithi hlunhter.
mumle (v.): fiangfai lo i kam kau ser lo in biachim.
mumle (v.): phunzai.
mund (n.): ka.
mundfuld (n.): ka khat a simi , ka nih a tlum khawhmi zat.
mundheld , slagord (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; a
min chim lengmangmi nu/pa , chiatnak lei deuh in ceihmi hna.
mundhugges , kævles , skændes (v.): hnachet ngaiin bia i al len
, i hauh len.
mundhugges , skændes (v.): fakpi le thang piin bia i al , i sik.
munding (n.): tiva rili i a vung luhnak ka.
munding (n.): meithal kua , a parlei kua khi.
munding , flodmunding (n.): rili chung i tiva a vun g luhnak ka
khi.
munding , åbning (n.): a ka , awngka.
mundstykke (n.): awdawh tumnak thil vun hmawmnak kate khi.
mundtlig , oral , som indtages gennem munden (adj.): ka in
chimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtages
gennem munden = Ka in dinmi si.
mundtlig , ord- (adj.): biafang a simi.
munk (n.): phungki.
munke- , kloster- (adj.): phungki pawl umtuning i a ummi.
munkevæsen , klosterliv (n.): phungki pawl nunning.
munter , fornøjet , glad (adj.): lunglawmmi.
munter , livlig (adj.): a piang ngaimi , a cawlcang ngaimi.
munter , lystig (adj.): lunglawm thanuammi.
munter , lystig (adj.): lentecelh a duh ngaimi.
munter , lystig , glad (adj.): lunglawm thanuam a simi.
munter , sorgløs (adj.): lunglawm , thanuam.
munter , sorgløs (adj.): lunglawm thanuam in a ummi.
munter , spøgefuld (adj.): nihchuak a simi thil.
munterhed , lystighed , glæde (n.): lunglawmh thanuamnak.
munterhed , løssluppenhed (n.): lunglawmh thanuamnak.
mur , væg (n.): vampang.
mur- , væg- (adj.): vampang cungah tuahmi. - Eksempel: Et
vægmaleri = Vampang cung i an suai colhmi hmanthlak.
murbrokker (n.): tlahrawh kuai tete hna.
murbrækker (n.): ralhau chimhnak i an hmanmi thil.
murer (n.): tlakrawh le lung in inn a satu.
murske (n.): mirang vawlei nalhnak hriamnam.
mursten (n.): tlakrawh.
musefælde (n.): zu rap.
muselmand , muhammedaner , muslim (n.): muslim biaknak a
zulmi.
museum (n.): thil hlun chiahnak inn.
musik (n.): awdawh , miuzik.
musikalsk , musik- (adj.): awdawh he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Musikinstrument = Awdaw tumnak thilri.
musiker , musikant (n.): hlasakthiam , awdawh tumthiam.
muskat , muskatnød (n.): hangtamnak thingthei.
muskel (n.): tha.
musket , gevær (n.): tenglam meithal.
musketer (n.): tenglam meithal hmangmi.
muskuløs (adj.): a tha a tthawng ngaimi.
muslim (n.): muslim biaknak a zulmi.
muslim , muselmand , muhammedaner (n.): muslim biaknak a
zulmi.
mustache , overskæg (n.): hmurhmul.
mutation , forandring (n.): i thlen lengmangnak.
myg , moskito (n.): fikfa.
myg , ydmyg , spagfærdig , spag , sagtmodig (adj.): mi toidor ,
lungnemmi.
myldre , flokkes , stimle (v.): a benh i i benh.
myldre , sværme (v.): tampi nih a zelh in zelh.
myldre , vrimle (v.): a khah in khah , tampi um. - Eksempel:
dansk-chin
99
Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a khat.
mynde (n.): uico phun khat , a khan a sang ngai i a tai aa rek
ngaimi.
myndig , bydende (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
myndighed , autoritet (n.): nawlngeihnak.
myrde (v.): ram uknak kong i ram uktu thah.
myre (n.): hngerhte.
myretue (n.): chuntlung.
myrra (n.): mura zihmui.
myrte (n.): martal thingkung.
mysterium , gåde (n.): hngalh awk le fianter awkah a har
ngaingaimi thil , thil thukmi.
mystificere (v.): khuaruahhar ruah awk hngal loin um.
mystifikation (n.): khuaruahhar ruah awk hngal loin umnak.
mystisk (adj.): a thuk ngaingaimi thil , hngalh awkah a har
ngaingaimi.
mytologisk (adj.): tuanbia , pathian h na kopng i an rak phua hmi
tuanbia.
mytteri (n.): uktu cozah doh awkah ralkap tih ralthawh.
mytterist (n.): uktu cozah dohtu ralkap.
mægle (v.): mi karlak i remnak ser.
mægler , mellemmand (n.): remnak sertu.
mægler , mellemmand , formidler (n.): pakhat le pakhat karlak i
lamkaltu , remnak sertu.
mægler , talsmand (n.): nawlpiaktu.
mægler. mellemmand (n.): bu hnih karlak i lamkaltu.
mægling , mellemkomst (n.): mi karlak i remnak sernak.
mægtig (adj.): a tthawngmi.
mægtig , kolossal (adj.): a ngan ngain gaimi a tam ngaingaimi
ttih a nung ngaingaimi.
mælk (n.): hnuk , cawhnuk , nu h nuk , khainiat han g cawhnuk a
lomi.
mælkevej , galakse (n.): arfibu a sau i a kauh zong a kaumi ,
khuasik can i van lai i na khammi khi.
mængde (n.): tampi , mibui.
mængde , kvantum (n.): cu zat kha zat a si tinak , a tam a tlawm
zeizat tinak. - Eksempel: Han kan spise en stor mængde mad =
Rawl tampi a ei khawh.
mængde , masse (n.): tampi. - Eksempel: Han har masser af
venner = Hawi tampi a ngei.
mængde , menneskemængde , flok (n.): mibu.
mærkbar (adj.): hngalh khawhnak a ngeimi.
mærkbar , synlig , kendelig (adj.): hngalh khawh a simi.
mærke (n.): phun , hmelchunhnak. - Eksempel: Kan du lide
dette kaffemærke? = Hi kawfi phun hi na duh maw?.
mærke , føle (v.): kut tongh in hngalh. - Eksempel: Hun
mærkede regn på sine kinder = A biang i ruahti a tlak kha a
hngalh.
mærke , krydse af (v.): rel pah in vun rin vak lengmang khi. Eksempel: Han krydsede punkterne af et for et = Thil min aa
ttialmi kha pakhat hnu pakhat in a rin vak diahmah hna.
mærkelig , besynderlig (adj.): thil um bal lo deuh a simi. Eksempel: Vi så nogle mærkelige fugle i dag = Nihin cu a um bal
lomi va tete kan hmuh hna.
mærkelig , ejendommelig , sær (adj.): voi dang i a um tawn
lomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
mærkelig , underlig (adj.): hawi he aa lo lomi.
mærkelig , underlig , sær (adj.): hawi he aa lo lomi.
mærsestang (n.): tilawng puanzar a cunglei.
mæslinger (n.): hmaihu zawtnak.
mæthed , fylde (n.): tlinnak.
mætte (v.): duhdim tein ei.
møbler (n.): tthutdan cabuai.
møde (n.): i tonnak , i pumhnak.
møde , forsamling , sammenkomst (n.): pumhnak.
møde , konference (n.): i pumh i ruahnak cheuhnak.
møde , kongres (n.): congress upa.
møde , mødes (v.): ton , don.
møde , træffe (v.): ton , ruah lopi in i ton khut.
mødrene , moderlig (adj.): hringtu nu lei a simi thil.
100
møje , umage (n.): lungfahnak.
møl (n.): pelep.
mølle (n.): sehzung.
mølle , kværn (n.): rialtu.
møllehjul , vandhjul (n.): lengke ti nih a mermi.
møller (n.): sehzung ah seh in facang a rialtu.
møllesten (n.): oe ruialak lung.
mønster (n.): zohchun awk tlak in a tthami.
mønster (n.): zohchunh awk ca i a tthami thil ; namuna.
mønstre (v.): hmunkhat i pumh.
mønt (n.): thir tangka , tangka nek.
mønt (n.): tangka sernak hmun.
mønt (n.): thir tangka. - Eksempel: Sølvdollars er mønter =
Ngun dollar cu tangka ngun phar an si.
mønte , præge , slå mønt (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
mørk (adj.): muimi. - Eksempel: Mørk nat = A muimi zan.
mørk , dunkel (adj.): a fiang lomi.
mørk , mørkhudet (adj.): a cuar a nakmi.
mørk , skummel (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi.
mørke (n.): muihnak. - Eksempel: Du skal ikke være bange for
mørket = Zan mui kha tih hlah.
mørke (n.): muihnak.
mørkne (v.): muihter.
mørkning (n.): khuamuih.
mørtel (n.): thung , thetse le ti cawh i senghnak ca i hmanmi.
møtrik (n.): ttial a ngeimi thirkhenh ngan nawnmi le a lu. Eksempel: Bolt og møtrik = Thirkhenh ngannawnmi bawl le a lu.
må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si ahcun
'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. - Eksempel: Må
jeg komme ind? = Rung lut ning.
må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet i søvn,
mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak i hngilh i
a si theu lei.
må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være ankommet der
nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
må , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at leve =
Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
måbe (v.): ka (kaa) kau piin i an.
måde (n.): zia. - Eksempel: Hans måde at gå på er anderledes
end min = A kal zia cu ka kal zia he aa dang.
måde (n.): pungsan. - Eksempel: Mary bærer sit hår på en ny
måde = Mary cu a sam pungsan thar in aa tom.
måde (n.): ning. - Eksempel: På mange måder er han som sin
fader = Ning tampi in amah cu a pa bantuk a si (a pa he an i
lawhnak a tampi).
måde , manér (n.): ning , sining. - Eksempel: Han talte på en
barmlig måde = Ngakchia holhning in a holh.
måde , vej (n.): lam , tuahning. - Eksempel: Læger prøver at
finde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih zawtnak
khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang.
mådehold , afholdenhed (n.): mah le mah i suum khawhnak.
mådehold , afholdenhed (n.): zei paoh i aa tawkza in umnak , zu
din lonak.
mådeholden , kysk , afholdende (adj.): kawntinent.
mådeholden , moderat (adj.): tam tuk lo , tlawm tuk lo , a
zafang.
måge (n.): vate phun khat.
måge (n.): rili va.
mål (n.): kawl.
mål (n.): tahnak , tlangrel.
mål (n.): tahnak , a sau , a kauh , a san. - Eksempel: Bordets mål
er tre fod langt, to fod bredt og tre fod højt = Cabuai cu pe 3 a
sau, pe 2 a kau i pe 3 a sang.
mål , dimension (n.): thil pakhatkhat , a saulei , a kauhlei. Eksempel: Et hus er 10 fod langt, 8 fod bredt og 6 fod højt; det
er dets dimensioner = Inn pakhat cu a tung pe 10, a vang pe 8, a
san pe 6, a si ahcun, cucu a dimension cu a si.
mål , hensigt (n.): tinhmi. - Eksempel: Hans mål i livet er at
blive læge = Aa tinhmi cu sibawi si a si.
målbevidst (adj.): i ruahchihmi pakhat lawng a ngeimi.
dansk-chin
måske (adv.): a si kho. - Eksempel: Jeg tager måske til Indien =
India ah ka kal kho men.
måske (adj.): a si kho men , a si men lai. - Eksempel: Han
kommer måske i dag = Nihin a phan kho men.
måske , tilfældigvis (adv.): a si kho men.
måtte (n.): pher.
måtte , må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si
ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
måtte , må (v.): a si theu lai. - Eksempel: Jeg må være faldet i
søvn, mens du var ude = Leng i na chuah karah khan ka rak i
hngilh i a si theu lei.
måtte , må (v.): cang theu lai. - Eksempel: Han må være
ankommet der nu = Atu cu khika ah a phan cang ttheu lai.
måtte , må (v.): i chawnh tik i holh ttha i hmanmi, mah lei a si
ahcun 'ning' tinak, mi lei a si ahcun, nem tein tuah fial. Eksempel: Må jeg komme ind? = Rung lut ning.
måtte , må , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at
leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
måle (v.): tah. - Eksempel: Hun målte længden af huset = Inn a
saulei kha a tah.
måle (v.): a sau / a tawi a si. - Eksempel: Bordet må lte 9 gange 3
fod = Cabuai cu pe 9 a sau i pe 3 a kau.
måler (n.): tahnak. - Eksempel: Vandmåler = Ti a tlawmtam
tahnak.
målløs , stum (adj.): a holh kho lomi , thinthun tuk i holh kho
loin a ummi , holh awk hngal loin a ummi.
måltid (n.): rawl. - Eksempel: Morgenmad er dagens første
måltid = Thaithawh hi ni khat chung rawl hmasa b ik a si.
måltid (n.): rawl.
måne (n.): thlapa.
måned (n.): thla. - Eksempel: Der er tolv måneder i et år = Kum
khat ah thla 12 an um.
månedlig (adj.): thla fate.
måneskin (n.): thlapa vang.
måske (adv.): a si kho ko , a si men lai. - Eksempel: Måske
rejser vi i morgen = Thaizing cu kan kal men lai, kan kal kho
men.
N
N.B. (adv.): ttha tein i chingchiah.
nabo (n.): innpa chakthlang.
nabolag , omegn (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak.
nabolag , omegn (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huse
her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
nadver , altergang (n.): thiangmi hawikomhnak , Bawipa
Zanriah.
nag , bitterhed , had (n.): huat ngaingainak , thinthun
ngaingainak.
nagle (v.): fek tein khenh chih , fek tein aa fu. - Eksempel: Deres
øjne var naglet til taleren = An mit cu biachim pa cungah fek
tein aa fu.
nagle , spiger (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi.
nagle , søm (n.): thirkenh.
nagle , sømme (v.): thir in khenh.
naiv , troskyldig (adj.): a fim lomi , a nal lomi.
naivitet , troskyldighed (n.): thil a hngal tuk lomi.
nakke (n.): tukbakhur , hngawng hnulei cuar.
nappe (v.): sih.
nar , bajads (n.): nichuak a saitu.
nardus , nardussalve (n.): zihmui phun khat.
narkotikum (n.): ritnak thil ttha lo. - Eksempel: Opium er et
narkotikum = Bing cu ritnak thil a si.
narre , bedrage , snyde (v.): hlen.
narre , bluffe (v.): hlen. - Eksempel: Han narrede tyvene =
Mifir kha a hlen hna.
narre , føre bag lyset , vildlede (v.): hlen , deh.
narre , snyde , bedrage (v.): hlen.
narre , snyde , bedrage (v.): hlen , lihchim.
nasal , næse- (adj.): hnar he aa pelitlaimi. - Eksempel: M og N
er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.
nat (n.): zan.
nathue (n.): zan ih tik i hmanmi luchin.
nation (n.): miphun.
nationalisere (v.): pumpak thil cozah nih chuh i ngeih.
nationalisme (n.): phun tanhnak lungthin.
nationalitet (n.): miphun sinak.
natkjole (n.): ih lai i i hrukmi angki.
natlig , nat- (adj.): zan thil a simi. - Eksempel: Uglen er en
natfugl = Chimbu cu zan va a si.
natlig , om natten (adv.): zanfate in.
natrium (n.): sawda phun khat.
nattergal (n.): vate phun khat min.
nattevågen , nattevagt (n.): hngilh loin um pengnak. Eksempel: Hele natten holdt moderen nattevagt over det syge
barn = Zan khuadei a nu nih a zawmi ngakchia cu hngilh lo in a
zoh.
natur (n.): vawlei le a cung le a chung i a ummi thil vialte.
natur (n.): vawlei cung a uktu sining. - Eksempel: Vejret
bestemmes af naturen = Khuati cu sining nih a uk.
natur (n.): sining. - Eksempel: Det er fugles natur at flyve =
Vate cu zuan hi an sining a si.
natur (n.): minung a serchommi le thlenchommi a si lomi thil. Eksempel: Hun elskede de vilde blomster i naturen = A duhmi
pangpar cu minung nih serchommi si loin amah khohdtein a
khomi pangpar kkha an si.
natur (n.): minung sining. - Eksempel: Hans fars natur var
elskværdig = A pa cu a minung sining ah miduhnung a si.
naturkatastrofe , oversvømmelse , syndflod (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak.
naturlig (adj.): cawnchommi si loin , ser chommile tua hchommi
si loin , koketein ngeihmi le simi. - Eksempel: Det er naturligt
for forældre at elske deres børn = Nu le pa nih fale dawt cu an
kokek in an i ngeihmi a si.
naturligvis (adv.): sining tein.
nautisk , sømandsmæssig , sø- (adj.): tilawng lei thil a simi.
navigatør (n.): lawng kaltertu.
navigere , sejle (v.): tilawng kalter.
navle (n.): lai.
navlestreng (n.): leihri.
navn (n.): min.
navnebror (n.): min aa khatmi , upatnak caah sakmi. Eksempel: Min søn Kenneth er navnebror til min ven Kenneth =
Ka fapa Kenneth cu ka hawipa Kenneth upatnak in sakmi a si.
navneord , substantiv (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,
bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le caw
hna hi 'navneord' an si.
navnkundig , berømt (adj.): minthangmi.
navnkundighed , ry , berømmelse (n.): minthannak.
navnlig , især (adj.): i chingchiah awk tlak ngaiin.
navnløs (adj.): min ngeilomi.
navnløs (adj.): min ngei lomi , min chim lomi.
ned , nede (adv.): a sannak in a niamnak ah. - Eksempel: Han
var nede i grotten = Lungkua chungah a vung lut.
nedad (adv.): a niamnak lei ah.
nedbrydende , undergravende (adj.): a um liomi coz oh hrawh
awk ca i khuakhanmi , hrawktu a simi.
nedbør , regn (n.): ruahsur.
neddykke (v.): hnim , pil lakin hnim.
nederdel , skørt (n.): hni.
dansk-chin
101
nederlag (n.): sunghnak hmuhnak.
nederlag , vild flugt (n.): sung cikcek i ningcang loin zam khi.
nederst , underst (adj.): a niam bik a simi.
nedgang , formindskelse , aftagen (n.): zornak , tlawm deuhnak.
nedkøle , afkøle , køle (v.): kihter.
nedlade sig , være nedladende (v.): mah le mah i thumh , i
niamter , mi toiah i dor.
nedre (adj.): a niammi.
nedrig , slet (adj.): a chiahrumi , luakchuak a simi.
nedrive (v.): ttheh , chimh , hrawh.
nedrivning (n.): hrawhnak.
nedskrive (v.): philh lo ding i ttial.
nedslået (adj.): ngaihchiat.
nedslået , modløs (adj.): lungdong ngai i um.
nedslået , nedtrykt (adj.): a lung a dongmi.
nedstryger (n.): thir tannak hluah hmete.
nedsænkning (n.): hnimnak.
nedsættelse , nedvurdering , forklejnelse (n.): mintthatnak
tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
nedsættende (adj.): zomhtaihnak thil a simi , thangchiatnak thil
a simi. - Eksempel: Han kom med nedsættende bemærkninger
om sin ven = A hawipa kha a thang a chiat, zomhtaihnak bia a
chim.
nedtrykt , nedslået (adj.): a lung a dongmi.
nedvurdere , forklejne (v.): lakpiak , chuh , thangchiat.
nedvurdering , forklejnelse , nedsættelse (n.): mintthatnak
tehna , thangthatnak tehna lakpiak , chuh.
nedværdige (v.): niamter , i thumh , i hmetter. - Eksempel: Han
nedværdigede sig selv ved at drikke. = Zudin in amah le amah
aa niamter. .
nedværdige (v.): tthumh , i niamter. - Eksempel: Du kan
nedværdige dig selv med onde gernnger = Thil ttha lo tuahnak
thawngin naa tthum, naa niamter kho.
nedværdige , fornedre (v.): tthumh , niamter , dantatnak ca i
tthumh.
nedværdigelse , ydmygelse (n.): a sual lo na i a mualpho hnak ,
nehsawhnak , serhsatnak.
neg , knippe , bundt (n.): bor khat , tom khat , phal khat.
negation , nægtelse , benægtelse (n.): alnak , duh lonak.
negativ , nægtende (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
neger (n.): mi nak , Africa mi.
negere , nægte , ophæve (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
negl (n.): tin.
neglerod (n.): tin hram cuar.
nej , ikke (adv.): asilo.
nektar (n.): hliti , tizu , pangpar hliti.
nektarin (n.): metei phun khat.
nem , let (adj.): a fawimi.
nem , praktisk , bekvem (adj.): banh khaw , phak khawh , lam
naite i a ummi.
nemesis (n.): teirul chamtu khuazingnu , teirul chamnak.
nemlig (adv.): minchimin. - Eksempel: Kun to elever fik 100
points i testen, nemlig Tommy og Susie = Siangngakchia pahnih
lawng nih camipuai ah mak 100 an hmuh, cu hna cu an min in
chim in Tommy le Susie an si.
nemt , let (adv.): fawi tein.
neolitisk (fra den yngre stenalder) (adj.): hriamhrei ca i lung an
hman chan a donghlei.
neon (n.): dah pakhat.
nepotisme (n.): uknak nawl ngeimi hna nih an chungle lawng an
zawn an ruah hna khi.
Neptun (prop.): arfi pakhat min.
nerve (n.): thahri.
nervebetændelse (n.): thahri phin zawtnak.
nervøs (adj.): thather.
nervøs (adj.): thather derhdorh in a ummi.
nervøs , overspændt (adj.): a tha a thermi.
nervøsitet (n.): thather derhdorh in umnak.
net (n.): sur.
net , pæn , ordentlig (adj.): a thianghlimmi.
net , pæn , præsentabel (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
102
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
net , ren , proper (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
nethinde (n.): mit chung i khua hmutu a simi.
netop (adv.): bakte ah. - Eksempel: Han gik, netop som du kom
= Na rat bakte ah khan a kal.
netop nu (adj.): atute ah khan.
netværk (n.): sur bantukin aa takmi. - Eksempel: Et netværk af
veje forbandt byerne og landsbyerne = Sur bantukin aa takmi
lam hna nih khuapi le khuate kha an pehtlaih dih hna.
neurotiker (n.): thahri zawtnak in a zaw i thiinphang derhdorh in
a ummi.
neutral (adj.): khattelei khattelei i a tanglomi.
neutralisere (v.): khuazeilei khuazeilei hmanh i tang lo i tuah , si
a si tikah a tthawnnak hloh kha a si.
neutralitet (n.): khattelei khattelei i tanlonak.
neutrum , intetkøn (n.): nu zong a si lomi , pa zong a si lomi.
nevø (n.): unau fa asiloah far fa , pa a simi.
ni (num.): pakua.
nidkær , ivrig (adj.): ttannak in a khatmi , a lung a thomi.
niece , broderdatter , søsterdatter (n.): ta fa , far fa , nu a simi.
niende (num.): pakuanak.
nifold , nidobbelt (adv.): a let kua.
nikke (v.): lu suk , hnatlaknak langhternak.
nikotin (n.): khuhsi chung ummi , tikor.
nippe (v.): ceh , cik.
nippe (v.): tlawm tein din , teh.
nirvana (n.): neihban , Buddhist pawl vancungkhua.
nitrat (n.): naihtreih non.
nitten (num.): hleikua.
nittende (num.): hleikuanak.
niveau , højde , plan (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
niveau , plan (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres civilisation
nåede et højt niveau = An fimnak cu a sangmi phun a phun.
nivellere , jævne (v.): rawnhter. - Eksempel: Han nivellerede
jorden = Vawlei kha a rawnhter.
nobel , ædel , fornem (adj.): upat awk tlak , mi numsiang , ziaza
ttha a simi.
nodesystem , system (n.): hlasaknak aw tanbo.
nogen (som helst) (adj.): zeizat ti set a um lomi. - Eksempel:
Har du nogen (som helst) penge? = Tangka zeital na ngei
marw?.
nogen , en eller anden (pron.): aho nih dik.
nogen , noget , somme , visse (adj.): tlawmpal.
nogen sinde (adv.): bal. - Eksempel: Har du nogen sinde set
ham? = Amah cu na hmu bal maw?.
noget (pron.): thil zeimaw.
noget (adv.): zeimaw tiin.
noget , somme , visse , nogen (adj.): tlawmpal.
nogle (adj.): a cheu cu. - Eksempel: Nogle hunde er store =
Uico a cheu cu an ngan.
nok , tilstrækkelig (adj.): a tawkza.
nomade (n.): hmun khat hnu hmun khat ah aa tthial lengmangmi.
nomadisk , nomade- (adj.): aa tthial lengmangmi.
nominere , opstille , indstille (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
nomineret , kandidat (n.): min pekmi.
nominering , opstilling , indstilling (n.): min peknak.
nonchalance (n.): zeirello. - Eksempel: Eleanor modtog prisen
med påtagen nonchalance = Eleanor nih laksawng a lakah khan
zeirello bantukin aa umter.
nonchalant (adj.): zeirello in a ummi.
nonkombattant (n.): raltu lo pawl.
nonne (n.): phungkinu.
nonnekloster (n.): phungkinu pawl umnak inn , convent he aa
khat.
nonsens , sludder , vrøvl (n.): pakpalawng , zeihmanh a si lomi.
nord (n.): chaklei.
nordlig (adj.): chaklei a simi. - Eksempel: Den nordlige del af
Burma = Kawl ram chaklei kam.
dansk-chin
Nordpolen (n.): Cunglei Pol.
nordpå , mod nord (adv.): chaklei kam.
nordstjerne (n.): Chaklei arfi.
Nordstjernen (n.): Chaklei Arfi.
nordvest (n.): nitlak-chak.
nordvest (n.): nitlak chak.
nordvestlig (adj.): nitlakchak a simi.
nordøst (n.): nichuah-chak.
norm , rettesnor (n.): vantlang tahnak tlangrel.
normal (adj.): a si tawnmi.
normalt (adv.): a si tawn ningin.
norsk , nordmand (n.): Norway mi.
notabilitet , berømthed (n.): minthangmi , thangthatmi.
notering , kurs (n.): thil man a hmanung bik.
notorisk , vitterlig (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
november (n.): November thla.
novice , begynder (n.): aa thawkka a simi , phungki a cawng
liomi.
nu (adv.): atu.
nu og da (adj.): pah lengmang. - Eksempel: Jeg så ham nu og
da = Amah cu ka hmuh pah lengmang.
nu til dags (adj.): atu hrawng.
nuklear , atom- , kerne- (adj.): a muru he aa pehtlaimi thil. Eksempel: Atombombe = A muru in a puakmi bom.
nul (num.): zeihmanh lo , 0. - Eksempel: Der er to nuller i 100
= 100 ah 0 pahnih a um.
nul , ciffer (n.): 0, mi dangn hngalh lo awk i ttialmi bia.
nul , intet (n.): zeihmanh lo.
nul , intet (n.): pakpalawng , zero , 0.
nulevende , samtidig , jævnaldrende (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
numerisk , tal- (adj.): nambar he aa pehtlaimi.
nummer (n.): nambar.
nummer , udgave (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det sidste
nummer af avisen har historien om hans ulykke = Tadinca an
chuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um.
nuntius (n.): Pope aiawhtu.
nuttet , sød (adj.): aa dawhmi , a fimmi.
nuværende (adj.): atu lio i a simi. - Eksempel: Vor kirkes
nuværende præst er h r. Edward = Atu l io kan pastor cu Edward
a si.
ny (adj.): thar , a tharmi.
Ny Testamente (prop.): Biakam Thar, Khrihfami Cathiang.
nyankommen (n.): a ra tharmi ; mipem.
nyde (v.): lunglawmh , nuamh theih. - Eksempel: Hun nød sin
ferie = Akhonh a lakmi kha nuam ngaiin a hman.
nyde , synes godt om (v.): thaw ngaiin ei , duh ngai. Eksempel: Katten syn es godt om mælk = Chi zawh nih cawhn uk a
duh ngai.
nydelig , køn , pæn (adj.): aa dawhmi.
nydelse , morskab , glæde , behag , fornøjelse (n.): nuamhnak.
nyfødt (adj.): a chuaktharmi , ngakchia chuakthar.
nyhed (n.): thawngpang , tadin.
nylig (adj.): tu naite ah a simi.
nylon (n.): nailon.
nynne , summe , surre , brumme (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.
hmur cip i hlasak.
nyre (n.): kal.
nyrefedt , tælle (n.): kal i thau aa benhmi.
nyse (v.): hachio. - Eksempel: Han nyste = A hachio.
nysgerrig (adj.): thiam duh , hngalh duh , mitpurh.
nysgerrig , spørgelysten (adj.): thil hngalh a duh ngaimi.
nysgerrighed (n.): thil hngalh duhnak lungthin.
nytte (n.): thathnem , tthathnemnak pek. - Eksempel: Hun græd,
men hendes tårer var til ingen nytte = A ttap, asin ain a mitthli cu
san a tlai lo.
nytte (n.): tthathnemnak.
nyttesløshed , formålsløshed (n.): santlaih lonak.
nyttig (adj.): santlaimi , a tthahnemmi.
nyttig (adj.): a tthahnemmi.
næb (n.): vate hmur.
nægte (v.): a si lo ti , i pheh , halmi pek duh lo.
nægte , afvise , afslå (v.): al , duh lo , i lak duh lo.
nægte , ophæve , negere (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
nægtelse , afslag (n.): duh lonak , alnak.
nægtelse , benægtelse , dementi , afslag (n.): thil pakhatkhat a
si lo ti ; al. - Eksempel: Hans afslag på vores anmodning blev
givet i går = Kan halmi a kan al cu nizan ah khan a si..
nægtelse , benægtelse , negation (n.): alnak , duh lonak.
nægtende , negativ (adj.): duh lonak langhter ; a si lo.
nælde , brændenælde (n.): thahau.
næppe (adv.): a si cu a si kho , asinain si taktak dawh a si lo. Eksempel: Hans historie er næppe sand = A chimmi cu a si
ngainai lo.
næppe , knapt nok , næsten ikke (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
næppe , næsten ikke , knapt (adv.): tlawmte lawnglawng ,
menmen.
nær (adj.): aa naihmi. - Eksempel: Peter er min nære slægtning
= Peter cu ka sahlawh a naimi a si.
nær (adv.): naih , nai. - Eksempel: Da vi kom nær, så vi
blomsterne = Kan hei naih i pangpar kha kan hmuh hna.
nær (adv.): a nai. - Eksempel: Ferien er nær = Sianginn khar a
nai.
nær , tæt (adj.): naimi , naih. - Eksempel: Skolen er tæt ved mit
hus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.
nære (v.): cawm.
nære , give næring (v.): rawlpek , cawm.
nærende (adj.): thazang a pe khomi rawl.
nærende (adj.): rawl ttha a simi.
nærhed (n.): naihnak , nainak.
nærhed (n.): naihnak.
nærig (adj.): mikhiar.
nærig , gerrig , smålig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
næring (n.): rawl peknak , cawmnak.
næring (n.): cawmnak.
næring , føde , foder (n.): rawl , satil arva ca rawl.
nærliggende (adj.): changtu , a hun pehtu.
nærme sig , komme nærmere (v.): fuh. - Eksempel: Bilen
nærmede sig byen = Mawttawka nih khuapi kha a fuh.
nærmest (adj.): naihtu bik a simi. - Eksempel: Min nærmeste
nabo = Ka innpa a ka naih bikmi.
nærmest (adj.): a naih biktu a simi , hnulei in siseh , hmailei in
siseh a naih biktu.
nærsynet (adj.): lamnai lawng a hmu khomi.
nært , tæt (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved muren =
Vampang pawngte in kan kal.
nært forestående (adj.): a si dengmang.
nærværende , tilstedeværende (adj.): um. - Eksempel: Han var
til stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khan
biakinn ah a um (aa pum).
næse (n.): hnar.
næse- , nasal (adj.): hnar he aa pelitlaimi. - Eksempel: M og N
er næselyde = M le N cu chim tikah hnar in aw cuhah a si.
næseblod (n.): hnar thichuah.
næsebor (n.): hnarkua.
næsehorn (n.): kuarang.
næste (adj.): a hun changtu.
næste år (n.): hmai kum.
næstekærlig , godgørende (adj.): mi nunsiang.
næsten (adv.): dengmang. - Eksempel: Han kom næsten for sent
til toget = Tlanglawng a tanh lo dengmang.
næsten , omtrent (adv.): dengmang , luklak.
næsten ikke , knapt , næppe (adv.): tlawmte lawnglawng ,
menmen.
næsten ikke , næppe , knapt nok (adv.): a si kho fangfang. Eksempel: Han kan knapt nok skrive sin navn = A min a ttial
khawh fangfang a si.
næstsidst (adj.): a hmanung bik a changtu.
dansk-chin
103
nøgle (n.): hliah , la hliah.
nøgle (n.): tawhfung.
nøgle (n.): a phi a chuahtertu. - Eksempel: Nøglen til succes er
hårdt arbejde = Hlawhtlinnak a chuahtertu cu teimak a si.
nøglehul (n.): tawhfung sawhnak awng.
nøgtern , usentimental (adj.): mi lungthawng.
nøgternhed , ædruelighed (n.): ri lo tein umnak.
nøjagtig (adj.): hman.
nøjagtig (adj.): a hmaanmi. - Eksempel: Det er en nøjagtig vægt
= Khi khing khi a hmaanmi a si.
nøjagtig , minutiøs (adj.): a hmete.
nøjagtig , præcis (adj.): a si setsetmi , a si setset in tuahmi le
chimmi.
nøjagtig , præcis , eksakt (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
nøjagtighed (n.): hmannak.
nøjagtigt , præcist , akkurat (adv.): ning teil , bantuk tein. Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =
Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
nøjeregnende , fordringsfuld (adj.): kherkher. - Eksempel: Fru
Jones var så fordringsfuld med sin husarbejde, at ingen ønskede
at arbejde for hende = Mrs. Jones cu a inn rian kong ah a ti
kherkher tuk caah ahohmanh nih a rian ttuan an duh lo.
nøle , tøve , smøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
nøle , vakle , tøve (adj.): cawngor.
nølen , vaklen , usikkerhed , tøven (n.): cawngornak.
nølende , tøvende (adj.): i cawngor i um.
nå (n.): phak , phanh.
nåde (n.): Pathian vel.
nådig , gunstig (adj.): mah lei ca i a tthami.
nådig , venlig , elskværdig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin a
ummi.
nål (n.): thim.
nål , knappenål (n.): thim.
nålepude (n.): thim sawhnak bawm.
når som helst end , altid når , hver gang (adv.): zeitik paoh ah.
næsvis , uforskammet (adj.): ningzah hngal lo in a ummi , mi a
hmaizah lomi , a ning a hngalmi.
næsvished , uforskammethed (n.): mi hmaizah lonak ,
ninghngalnak.
næve , knytnæve (n.): kuttum.
nævne (v.): chim. - Eksempel: Han nævnte dit navn = Na min a
chim.
nævne (v.): minchim. - Eksempel: Nævn, hvad du gerne vil købe
= Cawk na duhmi kha an minchim tuah.
nævning (n.): jury chung i aa telmi.
nød (n.): thingthei.
nød , afsavn , mangel på livsfornødenheder (n.): nunnak ca i a
herhmi thilri ngeih lo. - Eksempel: Mange børn døde på grund
af nød under krigen = Ral lioah cun nunnak ca i a herhmi thi lri
an ngeih lo caah ngakchia tampi an thi.
nød , fattigdom , armod (n.): ngeih rumro lonak.
nød , sorg , lidelse , pine , kval , kvide (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
nøddeknækker (n.): thingthei khuainak.
nøddeskal (n.): thingthei hawng. - Eksempel: I en nøddeskal =
Tawite ttung tling tein chim, a tawi khawhnak bik in.
nødlidende , fattig (adj.): sifak ngai i kh ua a sa i hni puan le rawl
a herh ngaimi.
nødlidende , trængende (adj.): a si a fakmi , herhbaunak a
ngeimi.
nødssituation (n.): ruah lopi in a hung chuakmi thil.
nødvendig (adj.): a herhmi.
nødvendiggøre (v.): herhter.
nødvendighed (n.): herhmi thil.
nødvendigvis (adv.): a herh ningin.
nødvendigvis (adv.): a herh hrimhrim. - Eksempel: En soldat
må nødvendigvis gå derhen, hvor pligten kalder = A herhnak
hmun ah ralkap cu an kal hrimhrim awk a si ko.
nødvendigvis (adv.): a herhning tein.
nødværge , selvforsvar (n.): mah le mah i runven khawhnak.
nøgen (v.): taklawng , fangkarao.
nøgen (adj.): taklawng fangkarao i a ummi.
nøgen (adj.): hnipuan loin.
nøgenhed (n.): taklawng in umnak.
O
O.K. , godt (interj.): a ttha.
oase (n.): thetse ram i cerh.
obduktion (n.): zei nih dah a thihnak a chuahter ti hngalhnak ca i
a thimi pum an hlai khi.
obduktion (n.): thih hnu i sibawi nih pum hlai.
obelisk (n.): lungphun sangpi.
oberst (n.): ralbawi , kanal.
obligatorisk (adj.): hmang u tiah nawlpek. - Eksempel:
Studenter bruger obligatoriske bøger = Siangngakchia nih
hmang u tiah rawl pekmi cauk kha an hman hna.
obligatorisk , bindende (adj.): tuah awk rian a simi.
obligatorisk , tvungen (adj.): tuah lo khawh lomi.
observation , iagttagelse (n.): zohnak , ngiatnak.
observere , bemærke (v.): zoh. - Eksempel: Han bemærkede en
mand, der gik ud ad bagdøren = Inncar lei innka in mipa a
chuah kha a zoh.
obskøn , sjofel (adj.): thurhnawmmi , hin lo hna i hmanthlakmi.
obskønitet , slibrighed (n.): thurhnawmhnak.
obstruktion , spærring (n.): donhnak , khamnak.
ocean , hav (adj.): rilipi.
odder (n.): saihrem.
ode (n.): hla.
off-shore , kyst- (adj.): rili kam in rili chunglei ah a hlatnak
hmun.
offentlig (adj.): zapi thil a simi.
104
offentlighed (n.): zapi.
offer (n.): din awk thil Pathian sinah raithawinak i pekmi.
offer (n.): pekmi thil , thawhlawm , Pathian sin pekmi thil.
offer (n.): raithawinak , hawi dang zawnruah ruang i mah nih
harnak le fahnak inmi.
offer (n.): raithawinak ca i thahmi sa , r awhnak le thihnak a
ingmi.
offer- (adj.): mah zawn ruat loin tuahmi.
officeer (n.): bawi.
officiel , embeds- (adj.): zung he aa pehtlaimi thil. - Eksempel:
Embedspligt = Zung rian.
ofre (v.): hlawt , ngol , rai i thawi.
ofte , hyppigt , tit (adv.): atu le atu in.
ofte , tit (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken
= Biakinn ah ka hmuh lengmang.
oftest , for det meste (adv.): a tam bik cu. - Eksempel:
Studenterne er for det meste kvikke = Siangngakchia a tam bik
cu an lung a var.
og (conj.): le. - Eksempel: Du og jeg = Nangmah le keimah.
også (adv.): zong , ve.
også (adv.): zong. - Eksempel: Også jeg kommer måske = Kei
zong ka ra ve lai.
oh (interj.): Aw.
OK , godt (interj.): a tha ko.
okkult (adj.): vawlei cung thil umtuning zulh in hngalh khawh a
dansk-chin
si lomi thil. - Eksempel: Astrologi er en okkult videnskab = Arfi
zoh thiamnak in thil um lai ding chim khawh timi fimnak hi
'okkult' fimnak cu a si.
okse (n.): cawtum.
oksekød (n.): cawsa.
oktav (n.): aw ; d r m f s t d.
oktober (n.): Octobar thla.
oldebarn (n.): tu chin.
oldemor (n.): pi chin.
olie (n.): chiti.
olie (n.): datsi.
olie (n.): sathau.
oligark (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak chung i aa telmi.
oligarki (n.): ram pakhat mibu hmete nih uknak.
oliven (n.): oliv thingkung , oliv thei.
om (prep.): kong. - Eksempel: Jeg ved ikke noget om ham =
Amah kong zeihmanh ka hngal lo.
om (conj.): rua. - Eksempel: Vi tænkte på, om du var syg = Na
zaw rua tiah kan khuaruah a har.
om (prep.): kong. - Eksempel: Han kan lide at fortælle om sin
rejse = A khualtlawn-nak kong chim a duh ngai.
om , hvad enten (conj.): zongah lo zongah/siseh. - Eksempel:
Hvad enten du kan lide det eller ikke, så må du hellere gå = Na
duh zong na duh lo zongah, na kal ah a ttha deuh.
om bord (adv.): cung kai , cit. - Eksempel: Det er på tide at gå
om bord = Lawng cung kai caan a si cang.
om natten , natlig (adv.): zanfate in.
omadressere (v.): cakuatmi a umnak a rak i tthial i cu aa
tthialnak hmun i hei kuat tthan.
omarbejde , omforme (v.): ser tthan , remh tthan.
ombygge , genopbygge , omdanne (v.): sak tthan.
ombytning , bytte (n.): thlennak.
ombytte , udveksle (v.): i thlen tonh.
ombyttelig , udskiftelig (adj.): i thlen tonh khawmi.
omdanne , forvandle (v.): thlen , i thlen.
omdanne , modificere , ændre (v.): thlen.
omdanne , ombygge , genopbygge (v.): sak tthan.
omdannelse , forvandling (n.): lungthlennak.
omdannelse , reorganisering (n.): i sersiam tthannak.
omdrejning (n.): mernak. - Eksempel: Ved hver omdrejning går
skruen længere ind = Mer paoh ah skru cu thuk deuh lengmang
a pil.
omdrejning , rotation (n.): i mernak , i helnak , aa chang aa
chang in i thiahnak.
omdøbe (v.): min sak tthan.
omegn , nabolag (n.): innpa chakthlang sinak , i naihnak.
omegn , nabolag (n.): hrawng. - Eksempel: Der er ingen huse
her i nabolaget = Hika hrawng ah hin inn an um lo.
omelet (n.): arti cawh dih hnu i reumi.
omfang , grad , udstrækning (n.): a saunak , a kauhnak , a
tamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm.
omfangsrig , voluminøs (adj.): a nganpi a simi.
omfartsvej , omkørsel (n.): hrialnak lam.
omfatte , omfavne (v.): kuh , pom.
omfattende (adj.): a kaumi , a tammi , a tlingmi.
omfattende (adj.): kaupi a zohmi , kaupi a hmumi. - Eksempel:
Han gav en omfattende redegørelse om landbrug = Lothlawhnak
kong ah kaupi in a chim.
omfattende , udstrakt (adj.): a kaupi a simi.
omfavne , knuge (v.): pom , kuh , ttang i i rehchih.
omfavne , omfatte (v.): kuh , pom.
omforme , omarbejde (v.): ser tthan , remh tthan.
omformer , transformator (n.): thlengtu , elektrik volt aa khat
lomi aa khat in a thlengtu seh.
omgang , samkvem , forbindelse (n.): i pehtlaihnak , pakhat le
pakhat i komhnak , i theih hngalhnak.
omgive (v.): khimh , kulh. - Eksempel: Byen var omgivet af
landsbyer = Khuapi cu khuate nih an kulh.
omgive (v.): khumh.kulh.
omgive (v.): kulh.
omgivelser (n.): pawngkam thil ummi hna.
omgivelser (n.): pawnkam thil hna.
omgivende (adj.): kulhtu a simi thil , pawngkam i a ummi thil.
omgængelig (adj.): aa dawhriami , aa tlak ngamhmi si i dawhria
ngaiin um.
omgængelig , selskabelig (adj.): komh khawhmi.
omgængelig , selskabelig (adj.): hawi he aa kom khomi.
omgængelighed , selskabelighed (n.): hawi he i komh
khawhnak.
omhu (n.): ralrinnak.
omhyggelig (n.): hman.
omhyggelig , flittig (adj.): tei a mami.
omhyggelig , påpasselig , forsigtig (adj.): ralringmi.
omhyggelig , samvittighedsfuld (adj.): a dingmi thil upatn ak a
ngeimi , felte le ralring tein a ummi.
omkomme (v.): rawk , thih , kehkuai.
omkostning , bekostning , udgift (n.): phaisa hman awk i
pekmi.
omkostning , pris (n.): man.
omkreds , kredsløb (n.): vel. - Eksempel: Månen gør et
kredsløb omkring jorden hver måned = Thlapa nih vawlei cu
thla khat ah voi khat a vel.
omkreds , periferi (n.): a pummi thil i a kam , a tlang
thluahmah.
omkreds , rand (n.): a lenglei kap a vel chum.
omkring (prep.): hrawng. - Eksempel: Jeg kommer tilbage
omkring kl. 4 = Zanlei 4 hrawngah ka na than lai.
omkvæd (n.): hlacang nolhnak.
omkvæd , refræn (n.): hla nolhnak.
omkørsel , afstikker (n.): hrialnak lam.
omkørsel , omfartsvej (n.): hrialnak lam.
omlade (v.): rawm tthan , zenthong rawn tthan.
omnibus , bus (n.): baska , zapi citmi.
omordne (v.): sersiam tthan , remh tthan.
omplante , transplantere (v.): hmun dang i va phun.
omrids , kontur (n.): a kikam lawng langhtermi vawlei
hmanthlak.
omrids , kontur (n.): a tungtlang. - Eksempel: I det svage lys
kunne jeg kun se omridset af en menneskeskikkelse = Ceu
huaphap ah cun mipa cu a pumrua tungtlang lawng ka hmuh
khawh.
omrids , silhouet (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i a
tungtlang lawng a langmi.
omringe , indeslutte (v.): a kam kip in kulh , dan , donh. Eksempel: Han blev omringet af fjenderne = Ral nih an hren.
omringe , indeslutte , indkredse (v.): kulh.
område , distrikt (n.): inn pawngkam , inn pawng kulh chung.
område , region (n.): hmun.
område , rige (n.): pennak , ram.
område , sfære (n.): umnak hmun.
omskiftelig , variabel , foranderlig (adj.): aa thleng khomi.
omskiftelighed , foranderlighed (n.): i thlen khawhnak , i dan
khawhnak.
omskiftelse (n.): thlennak. - Eksempel: Livets omskiftelser kan
pludselig gøre en rig mand fattig = Nunnak aa thlennak nih hin
mirumpa kha misifak ah a canter khawh ko.
omskrive , parafrasere (v.): a sullam bia dangin chim.
omskrivning , parafrase (n.): a sullam biadang in chimmi.
omskære (v.): cuarpartan.
omskærelse (n.): cuarpartannak.
omslutte , indhylle (v.): tuam , fun.
omsorg (n.): zawnruahnak.
omsorg , bekymring (n.): zaangfahnak , zawnruahna k ,
lungretheihnak.
omsorgsfuld (adj.): dawtnak le zaangfahnak a ngeimi.
omstrejfer , landstryger (n.): mivakvai.
omstrejfer , strejfer (n.): a vaimi.
omstridt , diskutabel (adj.): i al khawhmi thil.
omstridt , polemisk , kontroversiel (adj.): i al lengmangmi a
simi.
omstyrte , ødelægge , undergrave (v.): leh , cung le tang maw
lu le taw maw leh , hrawh.
dansk-chin
105
omstændelig , langtrukken (adj.): a sau tukmi. - Eksempel:
Han er en omstændelig taler = A biachim a sau tukmi a si.
omstændighed (n.): thil umtuning.
omtale (n.): hun chim duakmi. - Eksempel: Der var omtale af
flodbølgen = Tilian kong an hun chim duak.
omtrent , næsten (adv.): dengmang , luklak.
omtrentlig (adj.): hrawng. - Eksempel: Hvad er det omtrentlige
pengebeløb, du behøver? = Tagka zeizat hrawng dah na herh?.
omtåget (adj.): derthawm , feh lo , thazang um lo.
omvending (n.): a lettalam in chiahnak.
omvendt (adj.): a lettalam in chiahnak , DCBA cu ABCD a
lettalam a si.
omvendt , modsat , tværtimod (adv.): aa ralchanh in.
omvendt , på hovedet (adj.): bingtalet.
omvendt , vice versa (adv.): i ti ciocio , i ti veve. - Eksempel:
John dadlede Tom og vice versa = John nih Tom kha a mawchiat
i Tom zong nih John cu a mawchiat ve.
onanere , masturbere (v.): mah le mah nu/pa duhnak i riamhter.
ond (adj.): a ttha lo , a thu a tlolmi.
ond (adj.): a ttha lomi.
ond (adj.): a ttha lomi.
ond cirkel (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a chuahter i cu
cuhahtermi thil dang pakhat nih cun a chuahtertu kha a chuahter
tthanmi. - Eksempel: Krig skaber had, og had fører igen til krig
= Ral nih huatnak a chuahter i huatnak nih ral a chuahter tthan.
ondartet (adj.): a ttha lo ngaimi , thihnak tiang a chuahter
khomi. - Eksempel: Ondartet kræft = Thihnak tiang a
chuahtertu khensar.
onde (n.): thiltthalo.
ondsindet , ondskabsfuld (adj.): mi tthat lo nak a kawlmi , mi
nahchuak.
ondskab (n.): tthat lonak.
ondskabsfuld (adj.): mi cung i tthat lonak tuah a duhmi.
ondskabsfuld , gnaven (adj.): a ing a chiami.
ondskabsfuld , ondsindet (adj.): mi tthat lo nak a kawlmi , mi
nahchuak.
ondskabsfuldhed (n.): lungthin ttha lo , mi cung i tthat lonak
tuah duhnak lungthin , nahchuahnak.
onkel (n.): pale unau.
onsdag (n.): cawnnithum.
op (adv.): cunglei. - Eksempel: Fluerne fløj op = Tho cu cung
lei ah an zuang.
op (adv.): a tung in um. - Eksempel: Hun står op = A dir.
op (adv.): kai. - Eksempel: Han gik op ad bakken = Tlang ah a
kai.
op (adv.): a dihlak in. - Eksempel: Hunset brændte op = Inn cu
a dihlak in a kang dih.
opad (adv.): cunglei.
opal (n.): lungvar phun khat a mui aa thleng khomi.
opbevaring , opmagasinering , oplagring (n.): thil chiahnak
hmun.
opbevaringssted , gemmested (n.): thil chianak hmun/ kuang ,
thil khonnak hmun/bawm.
opblæst , dumstolt , indbildsk (adj.): mah le mah biapi in aa
ruatmi.
opbyggelse (n.): ziaza tthatternak , ziaza hunchonak.
opdage (v.): hmuh , hngalh.
opdage (v.): hmuh. - Eksempel: Columbus opdagede Amerika =
Columbus nih America ram a va hmuh.
opdage (v.): phuan.
opdagelse (n.): hmuhnak , hngalhnak.
opdagelse (n.): hmuhnak.
opdagelsesrejsende (n.): kawltu.
opdigte , finde på (v.): hlen.
opdigtet , fingeret , falsk (adj.): phuah chommi , a ngaingai a si
lomi.
opdrage , avle , opdrætte (v.): fahrin.
opdrage , opfostre (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moderen
opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.
opdragelse (n.): zohkhenhnak.
opdrager , pædagog (n.): cawnpiaktu saya.
106
opdrætte (v.): zuat. - Eksempel: Landmanden opdrætter høns =
Lothlopa nih ar a zuat hna.
opdrætte , opdrage , avle (v.): fahrin.
opdukken , tilsynekomst (n.): hung chuahnak , hung langhnak.
opdæmme , standse , stemme (v.): kham , donh.
opera (n.): piahzat hla in an sakmi.
operatør (n.): ttuantu. - Eksempel: Radiooperatør = Radio in
bia a thanh i bia a lutu.
operere (v.): minung pum hlai. - Eksempel: Lægen opererede
på mit knæ = Sibawipa nih ka khuk a ka hlai.
opfange , opsnappe (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak tlaih.
opfarende (adj.): mithinrang , khua tthate i a ruat hmasa lomi.
opfarende , gnaven , irritabel (adj.): thintawi.
opfarende , heftig , voldsom (adj.): milungtho kho ngaimi ,
thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat i
khua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi.
opfarende , vrissen , irritabel (adj.): ing a puang kho zaumi.
opfatte , indse , erkende (v.): thil hngalh khawhn ak phun nga
kan ngeihmi in hngalh ; a sullam hngalh.
opfattelse (n.): zumhning. - Eksempel: Det var hendes
opfattelse, at fly var sikrere end tog = Vanlawng kha tlanglawng
nakin a him deuh ti cu amah zumhning a si.
opfattelse , forståelse (n.): hngalhnak.
opfattelse , idé , begreb , forestilling (n.): ruahnak.
opfattelse , sansning (n.): hngalhnak.
opfinde , finde på (v.): ser , a thar ser.
opfinde , finde på (v.): ahohmanh nih an ser bal lomi thil ser.
opfinde , udtænke (v.): thiltining ser , tuahning ser , timh , ruah.
opfindelse (n.): a um bal lomi thil sernak , sermi.
opfinder (n.): thil a um bal lomi ser a thiammi.
opfindsom (adj.): thil ser thiamnak lungthin a ngeimi.
opfindsom , sindrig , snild , begavet , (adj.): a fim ngaingaimi ,
thil a thiam kho ngaimi.
opfindsom , snarrådig , idérig (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
opfindsomhed , begavelse , snildhed (n.): fim ngaingainak , thil
ser thiamnak , mi nakin fim deuhan.
opflamme , ophidse (v.): mei alh in alh.
opfostre , opdrage (v.): fa zohkhenh. - Eksempel: Moder
opfostrer sine børn = Ka nu nih a fale a kan zohkenh.
opfriske , forny (v.): tharter tthan , hrim tthan.
opfylde (v.): tling , tlinter.
opfyldelse (n.): tlinternak , tlamtlinnak.
opføre , bygge , konstruere (v.): sak , ser.
opføre , rejse (v.): sak , bunh , dirter. - Eksempel: De vil opføre
en bygning = Inn pakhat an sak lai.
opføre sig (v.): um , ziaza lei. - Eksempel: Opfør dig ikke som et
fjols = Mihrut bantukin um hlah.
opføre sig (v.): nuncan , ziaza. - Eksempel: Han opfører sig
pænt = Tha tein a nung.
opføre sig (v.): umtuning. - Eksempel: Opfør dig som en
gentleman = Palungfim bantukin um i zuam.
opførsel (n.): ziaza , umtu.
opførsel , adfærd (n.): ziaza , umtu ziaza.
opførsel , holdning (n.): umtu ziaza.
opgave , hverv , arbejde (n.): rian , tuah awk a simi rian.
opgive (v.): hlawt , kaltak.
opgive , forsage , undvære (v.): ngei loin um , kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Ca
fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.
opgive , frafalde (v.): ngol , tuah loin um , a herh lo ti i
ruahpiak.
opgive , give afkald på , frasige sig (v.): hlawt.
opgive , holde op (v.): ngol.
opgive , meddele , informere , underrette , oplyse (v.): chimh.
opgive , slippe (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun har
opgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dang
kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.
opgivende , resigneret (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh ti
lungthin ngeih.
opgørelse (n.): thil zeizat dah a um ti i chek i cazin i khumh.
dansk-chin
ophavsret , copyright (n.): cauk a sertu nih a zuarn ak nawl
armah lawng nih a negeihmi.
ophidse (v.): thinhunter.
ophidse , forbitre , irritere (v.): ingpuanter.
ophidse , opflamme (v.): mei alh in alh.
ophidselse (n.): lungthin thawhnak.
ophidselse , forbitrelse , irritation (n.): ingpuannak.
ophobe , dynge sammen (v.): pumh , pon. - Eksempel: Hun
dyngede stenene sammen = Lung a pon hna.
ophold (n.): umnak.
ophold , bolig , bopæl (n.): umnak hmun/inn.
opholde sig , residere , bo (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
ophovnet , svullen , opsvulmet (adj.): a phingmi , ti a lianmi.
ophænge (v.): thlai.
ophæve (v.): hrawh , dongther.
ophæve , gøre ugyldig , annullere (v.): pakpalawng i ser.
ophæve , negere , nægte (v.): al , duh lo , a si lo i canter.
ophæve , sætte ud af kraft (v.): lak tthan , hrawh tthan. Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawh
tthan.
ophæve , tilbagekalde (v.): hrawh tthan.
ophævelse (n.): pakpalawng i sernak , zeihmanh lo i tuahnak.
ophævelse , tilbagekaldelse (n.): hrawh tthannak.
ophøje (v.): thangtthat , hlorh.
ophøjelse (n.): hmun pakhatkhat a sanning.
ophør , afbrydelse , standsning (n.): donhnak , khamnak ,
ngolternak.
ophør , slutning , ende (n.): donghnak.
ophør , slutning , udløb (n.): donghternak.
ophøre , høre op , holde op , lade være med (v.): donghter ,
ngol.
ophøre , slutte , ende (v.): dong. - Eksempel: Vejen end er her =
Hika ah lam a dong.
opiat , sovemiddel (n.): bing rit.
opinionsundersøgelse , afstemning (n.): zapi nih zeitin dah an
ruah ti halnak. - Eksempel: Der blev foretaget en
opinionsundersøgelser for at få at vide, hvem der var den
populæreste fodboldspiller = Ahodah pumpululh chuih a thiam
bik tiah zapi nih an ruah ti hngalhnak caah ruahnak halnak an
tuah.
opkastning , bræk (n.): luak.
oplagre , lagre (v.): chiah , khon.
oplagring , opbevaring , opmagasinering (n.): thil chiahnak
hmun.
opleve , erfare (v.): ton. - Eksempel: Han oplevede mange
vanskeligheder = Harnak tampi a tong.
oplevelse , erfaring (n.): minung nih kan tommi , a nu am a si ah
, a har a si ah ; tuah lengmangnak in kan hmuhmi thiamnak le
fimnak.
oplive (v.): nunnak pek , lungtho ngai i chimmi.
oplive , opmuntre (v.): lawmhter.
oplyse (v.): ceuter , fianter , hngalhnak le fimnak pek.
oplyse , meddele , informere , underrette (v.): chimh.
oplyse , tænde lys (v.): meivan.
oplysende (adj.): hngalhnak mi a pe ngaimi.
oplysning (n.): ceuternak.
oplysning , information (n.): 1. hngalhnak, theihnak. - 2.
chimhnak hngalhternak.
oplæring , træning , uddannelse (n.): cawnpiaknak.
opløben , ranglet (adj.): a thiami , a hreumi.
opløse (v.): thut i taksa i tthen dih.
opløse (v.): a kek a kuai dih , a thu a man dih.
opløse (v.): ti i can.
opløselig (adj.): ti i cang khomi. - Eksempel: Salt er opløseligt
= Cite cu ti ah a cang kho.
opløselighed (n.): ti i can khawhnak.
opløsning (n.): thutmannak.
opløsning (n.): tthennak , donghnak.
opløsning (n.): aphi chuak hmuh khawhnak.
opmagasinering , oplagring , opbevaring (n.): thil chiahnak
hmun.
opmuntre (v.): thazang pek , lungtthawnnak pek , forh.
opmuntre , oplive (v.): lawmhter.
opmuntring (n.): lawmhternak.
opmærksom (adj.): lungthin a rak pe ngaiin , ttha tein a rak
ngaimi.
opmærksom (adj.): hngalh , theihnak ngeih.
opmærksom (adj.): ralring tein a ummi.
opmærksom (adj.): upatnak lungthin a ngeimi.
opmærksom , flittig (adj.): cazoh le cawn a zuam ngaingaimi.
opmærksomhed (n.): hliphlau ngai , lungthin pek agai in zoh.
opmærksomhed (n.): zoh.
opnå (v.): phak , phanh , hmuh. - Eksempel: Han opnåede
alderen 70 år Han opnåede berømmelse = Kum sawm sarih a
phan Minthannak a hmu.
opnå (v.): me hmuh. - Eksempel: Vinderen er den, der opnår de
fleste stemmer = Teitu cu me tam bik a hmumi a si.
opnå , få (v.): hmuh , co. - Eksempel: Han fik to kyats for to æg
= Arti pahnih caah fang hnih a hmuh.
opnå , få (v.): hmuh.
opnåelig (adj.): hmuh khawhmi.
opponent , modstander (n.): dohtu , aa paimi lak i pakhat paoh
khi , aa domi. - Eksempel: Han kunne ikke besejre sin
modstander = Amah a dohtu (a paitu) kha a tei kho lo.
opponere mod , gøre modstand mod. bekæmpe (v.): doh , al
ralchanh.
opregne , berette , fortælle (v.): rel. - Eksempel: Han
opregnede dagens begivenheder = Kha ni i thil ummi hna kha a
hun chimrel hna.
opregne , optælle (v.): min chim tein rel.
opregning , optælling (n.): min chim tein relnak.
oprejse (v.): thawhter. - Eksempel: Han oprejser de døde =
Mithi a thawhter hna.
oprejst (adj.): ding tein dirtermi , ding tein tunmi.
oprejst , opret (adj.): ding tein a dirmi.
opret , oprejst (adj.): ding tein a dirmi.
opretholde , holde (v.): tuah peng , ngeih peng. - Eksempel:
Han holder en konstant fart = A kal ranning in a kal peng ko .
oprette , etablere (v.): sianginn thawk, bu thawk, miphun thawk.
oprette , indføre , stifte (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: De
har indført nye love = Upadi thar an ser hna.
oprigtig (adj.): i titer lo tein a ummi , a taktak a simi.
oprigtig , ligefrem (adj.): hlangfang.
oprigtig , ærlig (adj.): lungthiang , phehthuh lo tein. Eksempel: Jeg vil være helt oprigtig over for dig; jeg synes, du
handlede dumt = Lung thiang tein kan ti ko lai: hrut ngaiin na
rak tuah ko khah.
oprigtig , åben , åbenhjertig (adj.): thuhpheh lo tein chimmi.
oprigtighed (n.): taktak sinak.
oprigtighed , åbenhed (n.): duhdanhnak ngei lomi lungthin ,
ruahnak taktak chimmi.
oprigtighed , åbenhed , åbenhjetighed (n.): phehthuh lonak.
oprindelig (adj.): a hramthawk i a ummi.
oprindelig (adj.): hlanlio thil a simi.
oprindelig , primær , først (adj.): hmasa bik a simi.
oprindelig , ur- , først (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu a
rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
oprindeligt (adv.): a hramthawk tein , hramthawk te ah cun.
oprindelse (n.): hram , hramthawknak.
oprør (n.): ram chung ral thawhnak , uktu dohnak.
oprør (n.): hnahnawhnak , i tuai ur in umnak.
oprør , opstand (n.): tapung thawh , mah ram chung ral thawh.
oprør , opstand (n.): ral thawhnak.
oprørende (adj.): a ttha lo ngaimi , a puarhrang hringhranmi.
oprørende (adj.): luakchuak a simi thil.
oprørende , skammelig , skændig , skandaløs (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
oprører (n.): tapung , cozah a domi pawl.
oprører , rebel (n.): dohtu , ral.
oprørsk (adj.): uktu a dohmi.
dansk-chin
107
oprørsk (adj.): cozah dohnak a chuahtertu a simi.
oprørt , turbulent (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi , a cawlcang
ngaimi.
opsigt , bevogtning , opsyn (n.): fel tein ngiat pengnak.
opskrift (n.): rawl chuan tik i cu bantuk kha bantuk cawh ah a
thaw timi khi , a cawhmeih/a tamhpaih.
opslag (n.): hngalhternak. - Eksempel: Opslaget på muren lød:
"Til salg" = Vampang cung i hngalhternak, an tarmi nih, "Zuar
Awk" tiah a ti.
opslag , plakat (n.): ca tarmi.
opslag , revers (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh i
bilmi.
opsluge (v.): dolh , khuh , zual.
opsnappe , opfange (v.): a karlak i rak ton , rak tan , rak tlaih.
opsparing , sparepenge (n.): phaisa khonmi.
opspind (n.): tawnchomnak , lih tawnmi.
opstand , oprør (n.): ral thawhnak.
opstand , oprør (n.): tapung thawh , mah ram chung ral thawh.
opstille , indstille , nominere (v.): rian pakhatkhat tuantu ding ca
i thim awk ca min pek.
opstille , ordne (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i en
lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.
opstille på linje (v.): aa ruang in chiah , aa ruang in umter , aa
nge in ser. - Eksempel: De stillede stolene op i en lige linje =
Artlang in tthutdan kha an chiah hna.
opstilling , indstilling , nominering (n.): min peknak.
opstilling , ståsted (n.): dirnak hmun. - Eksempel:
Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kil
ah a dir.
opstilling på linje (n.): aa ruang in tuahnak , aa nge in remhnak.
opstrammende , styrkende (adj.): thazang tthawnnak petu a
simi.
opstrammer , stimulans (n.): thazang a hun umtertu , a hun
cawlcanghtertu.
opstyltet (adj.): phungphai tlai tuk i a ummi.
opstå , dukke op , dukke frem (v.): a hung chuahnak , hung
langhnak.
opsuge , absorbere (v.): dawp. - Eksempel: Bomuld kan
absorbere vand = Lachawn nih ti a dawo khawh.
opsummere , resumere , sammenfatte (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
opsvulmet , hævet (adj.): a phingmi , aa porhmi.
opsvulmet , ophovnet , svullen (adj.): a phingmi , ti a lianmi.
opsyn , forvaring , varetægt (n.): zohkhenhnak.
opsyn , inspektion (n.): ttha tein va zohnak.
opsyn , opsigt , bevogtning (n.): fel tein ngiat pengnak.
opsynsmand , kustode (n.): zohkhenhtu.
opsynsmand , vicevært (n.): inn zohkhenhtu.
opsætsig , ulydig (adj.): mi tang um a duh lomi , nawl a ngai
lomi.
opsætte , udsætte (v.): tlaiter , rauhter. - Eksempel: Dommeren
udsatte dommen, til han havde hørt begge parter = An kap hnih
in an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter.
opsætte , udsætte , udskyde (v.): hmailei caan i thawn.
opsættelse , udsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak.
optage (v.): luhter. - Eksempel: Han bliver optaget i deres
samfund = Amah cu an bu chungah an luht er.
optage (v.): a khat. - Eksempel: Bygningen optager et stort
areal = Inn nih hmun kaupi a khat (a hun).
optage (v.): lungchung i khah. - Eksempel: Sport optager Jims
tanker = Lentecelh kha Jim lungchung ah a khat.
optage (v.): zei dang ruat kho ti lo i duhmi thil pakhat lawng
ruah , lungchung i cu lawng um. - Eksempel: Han var optaget af
familieproblemer = A innchungkhar harnak lawng a lungchung
ah a khat.
optage (v.): rak co kanh. - Eksempel: Vore yndlingssæder var
optaget = Thutnak kan duhmi kha an kan co kanh.
optage , indspille (v.): aw khumh.
optagelse , indlemmelse , inkorporation (n.): a bu ah i fonhnak
, rianttuantubu i cannak.
optagelse , indvielse (n.): bu chung i luhternak.
108
optaget (adj.): manh lo , rian ngeih. - Eksempel: De var optaget
i samtale = Bia an i ruah i an i manh lo.
optiker (n.): mit thlalang a ser i a zuartu.
optimisme (n.): a ttha lei in thil ruahning.
optimist (n.): zei thilpaoh a tthalei in a ruatmi.
optimistisk (adj.): hnabeseinak a ngeimi.
optisk (adj.): mit he aa pehtlaimi. - Eksempel: Optisk
instrument = Mit zohnak thilri.
optog , procession (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
optræde som (v.): hlennak caah anih ka si i titer.
optælle , opregne (v.): min chim tein rel.
optælling , opregning (n.): min chim tein relnak.
optøjer , tumult (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi.
opvakt , lys , kvik (adj.): lungvar. - Eksempel: En kvik pige
lærer hurtigt = Lungvarmi ngakchianu nih cun khulrang in a
thiam khawh.
opvakt , snarrådig (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi.
opvarte , servere for (v.): rawlpetu le bawmchantu si.
opveje (v.): rih lei ah a tei , a rit deuh.
opveje , erstatte (v.): rulh. - Eksempel: De penge, han fik,
opvejede delvis hans tab = Tangka a hmuhmi nih a sunghmi kha
a cheuchum cu a rulh.
orakel (n.): Pathian nih a ka chimhmi bia a si ti in ruahmi bia.
oral , som indtages gennem munden , mundtlig (adj.): ka in
chimmi bia , ka in dinmi. - Eksempel: Medicin som indtages
gennem munden = Ka in dinmi si.
oratorium (n.): biaknak lei hla , Baibal ca chung ummi kong he
chuankhanmi.
ord (n.): biafang , bia.
ord- , mundtlig (adj.): biafang a simi.
ordbog , leksikon (n.): biafang tete sullam ttialnak , Hebru , Grik
le Latin holh hna dictionary kha lexicon tiah ti an si khun.
orden (n.): ningcang.
ordentlig , net , pæn (adj.): a thianghlimmi.
ordentlig , velordnet (adj.): ai repmi. - Eksempel: En ordentlig
person ved, hvor han lægger sine ting = Ai repmi hin cun
khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh.
ordentligt (adv.): aa tlak ngaiin , aa rem tein.
ordforbindelse (n.): biatlang pakhat chung i biafang a bu in a
ummi , biatlang a tling tung lomi. - Eksempel: I haven er der
meget at gøre = Dum chungah tuak awk tampi a um, hi biatlang
ah hin 'i haven' le 'at gøre' hi 'ordfo rbindelse' an si veve.
ordforråd (n.): holhfang. - Eksempel: Læsning vil forøge dit
ordforråd = Carel nih na holhfang kha a karhter lai.
ordfører , talsmand (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu
biachimtu ah an chiahmi.
ordination (n.): fehternak.
ordinere (v.): fehter , rianttuannak i fehter.
ordinere (v.): sibawi nih hi si hi na din lai tiah cawh. Eksempel: Hvilken medicin ordinerede lægen til den syge mand?
= Mizawpa cu sibawi nih zei si dah a cawh?.
ordinær , almindelig , sædvanlig (adj.): zapi cio , sawsawh.
ordkløveri (n.): samfang cheu bantukin cheu a harmi.
ordlyd (n.): biachimning , biafang hmanning.
ordløs (adj.): bia um loin a simi.
ordne (v.): mah ca ttha dingin mersam.
ordne (v.): siamrem , ningcang in chiah.
ordne , arkivere (v.): tlem tein chiah. - Eksempel: Kontoristen
ordner papirerne = Cazi nih tadinca kha tlem tein a chiah hna.
ordne , indrette (v.): zulh , ning zulh. - Eksempel: Han
indrettede sit liv i overensstemmelse med regler = A nunning kha
phunglam ning zulh in a nung.
ordne , opstille (v.): umter. - Eksempel: Skibene blev ordnet i en
lige linje = Tilawng cu artlang tein an umter hna.
ordne , organisere , indrette (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hi
hla a phuahtu hna min zulh in a ningcan g tein dot tete in ser a si.
ordne , rydde op (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah.
ordre (n.): nawlbia.
ordre (n.): cah , thil cah. - Eksempel: Han gav selskabet en
ordre på bøger = Kampani kha cauk a cah hna.
dansk-chin
ordre , kommando , befaling (n.): nawlbia.
ordret (adj.): a chimning tein a biafang in chim/ttial tthanmi.
ordrig , vidtløftig (adj.): biafang tam tuk hmanmi.
ordsprog (n.): phungthlukbia.
ordstrøm , tirade (n.): saupi in chimmi sinak bia , heh ti in i
haohnak.
ordstyrer , formand , dirigent (n.): lutlai.
organ (n.): kan pum chung i rianttuantu thil pakhatkhat. Eksempel: Hjertet er det organ, der pumper blod = Kan lung hi
thi kaltertu a si.
organisere (v.): rianttuan ti ding i bu ser.
organisere , indrette , ordne (v.): ningcang ngei i chiah. Eksempel: Digtsamlingen er ordnet efter forfatter = Hi hla bu hi
hla a phuahtu hna min zu lh in a ningcang tein dot tete in ser a si.
organiseret (adj.): aa repmi , thil a ningcang tein a chia
zungzalmi.
organisk (adj.): pum chung rianttantu thil he aa pehtlaimi.
organisme (n.): organ tampi a bu in rianttuannak.
organist (n.): organ tumtu.
orgel (n.): awdawh tumnak thingkuang bantuk.
orientalsk , østerlandsk (adj.): nichuahlei mi.
orientere (v.): nichuahlei hoihter.
orientering (n.): theihhngalhnak pek , ngeihter.
original (adj.): a hmasa bik a simi.
original , personlighed (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak deuh a
simi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed i
landsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh a
si.
original , ægte (adj.): a deu a si lomi a taktak a simi.
orkan (n.): thlichia , totho.
orkester (n.): awdawh tummi pawl.
orkidé (n.): thingkep par , dingdi.
orlov , permission (n.): akhonh.
orlov , permission (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på o rlov =
A khonh in a um.
orm (n.): cangcel , kut.
ormstukken , ormædt (adj.): cangcel tampi umnak , thei a
chung rungrul nih a eimi.
ormædt , ormstukken (adj.): cangcel tampi umnak , thei a
chung rungrul nih a eimi.
ornament , prydelse (n.): hlawn , ttamhnak.
ornamental , dekorativ (adj.): ttamhnak a simi thil.
ornitolog , fuglekender (n.): vate kong a hngal ngaimi.
ornitologi (n.): vate kong cawnnak.
ortografi , retskrivning (n.): cafang komhning a hmaanmi.
os (pron.): kanmah caah. - Eksempel: Vi købte os en ny vogn =
Kanmah caah mawttawka thar kan i cawk.
os (pron.): kanmah , biatlang hram tha whnak i hman khawh a si
lomi , biatlang donghnak lawng i hman khawh a simi. Eksempel: De invitered e os til middag = Zanriah ei an ka n sawm.
ose (v.): meikhu chuahter. - Eksempel: Skorstenen oser af røg =
Meikhu chuahnak in meikhu a chuak.
osende , rygende (adj.): meikhu a khatmi.
ost (n.): cawhnuk khal.
otte (num.): pariat.
ottende (num.): pariatnak.
oval (adj.): arti pungsan , a zawl.
ovation , hyldest (n.): zapi nih conglawmh , thangtthatnak pek.
ovenover (adv.): lu cunglei i a ummi. - Eksempel: Stjernern e er
ovenover = Arfi cu kan lu cunglei ah an um.
ovenpå (adv.): cunglei khan ah.
over (prep.): cunglei. - Eksempel: Vi fløj (oven) over skyen =
Khuadawm cungin kan zuang.
over (prep.): cunglei ah. - Eksempel: De har et lys over døren =
Innka cunglei ah ceu pakhat an chiah.
over (prep.): lonh in. - Eksempel: Drengen sprang over muren
= Vampang lonh in ngakchiapa cu a pet .
over , forbi (prep.): hnu , hnu ah. - Eksempel: Det er over
middag = Atu cu chun hnu a si.
over bord (adv.): lawng in ti chung i tlak. - Eksempel: Han faldt
over bord = Lawng in ti chungah a tla.
over for (prep.): hmaitonh i um. - Eksempel: Mit hus ligger
over for hans hus = Ka inn cu a inn he hmaitonh in an um.
overalt (adv.): khuazakip ah.
overarbejde , overtid (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overbefolke , overfylde (v.): minung an khat tuk.
overbevise (v.): lung fiang lakin chimh.
overbevise (v.): zum lakin chimh khawh. - Eksempel: Han
overbeviste mig om, at han havde ret = Amah cu a ding ko tiah
zum lakin a ka chimh khawh.
overbevisende (adj.): mi lem khawhnak a ngeimi , mi a tei kho
mi (bia le ruahnak in).
overbevisning (n.): a si hrimhrim tiah zumhnak.
overbevisning (n.): lung fiannak , zumh fiannak.
overbevisning (n.): chimhnak.
overbevisning (n.): mah le mah fek tein i bochan. - Eksempel:
Han talte med overbevisning = Hnangam ngaiin bia a chim.
overbevisning , trosbekendelse , tro (n.): zumhnak hrampi.
overbygning (n.): thil pakhat cung i thil dang pakhat sakmi.
overbærende , eftergivende (adj.): thlahthlammi.
overbærende , mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
overbærenhed , eftergivenhed (n.): thlahthlamnak.
overdosis (n.): si tam tuk in pekmi.
overdrage (v.): pek.
overdrage , betro , overgive (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
overdragelse (n.): peknak.
overdreven (adj.): uakhluak tuk deuh in a simi.
overdrive (v.): perh , biaperh.
overdrive (v.): tam tuk in tuah.
overdrivelse (n.): biaperh.
overenskomst , aftale , kontrakt (n.): hnatlakn ak , ca in tti almi
hnatlaknak.
overenskomst , pagt (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
overenskomst , traktat (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknak
tuahmi.
overensstemmelse (n.): ning zulhnak.
overensstemmelse , samklang , enighed , sammenhold (n.):
hnatlak ttinak , lungngetnak.
overensstemmende (adj.): aa zulmi. - Eksempel: Hans handling
er overensstemmende med hans tro = A tuahnak le a zumhnak an
i zul.
overfalde (v.): tuk , raltuk.
overfalde , angribe , invadere (n.): ral nih chim.
overflade (n.): a leng. - Eksempel: Overfladen af en potte er
glat = Um a leng cu a nal.
overflade , flade (n.): hmai. - Eksempel: Bordets flade =
Cabuai hmai.
overfladisk (adj.): a leng lang memmen a simi , a puanlaumi , a
thuk lomi.
overfladisk , flygtig (adj.): tinhmi set zeihmanh ngeih lo. Eksempel: Han kastede et flygtigt blik i bogen, men studerede
den ikke = Cauk cu a vun zoh vukvak, sihmanhsehlaw ttha tein a
rel lo.
overfladisk , skødesløs (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrian
ttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; han
var ikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cu
tlangrian ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo.
overflod (n.): tampi.
overflod (n.): khim tuknak.
overflod (n.): tampi , tlamtling sinak.
overflod (n.): tampi sinak.
overflod (n.): a hlei a hluat a simi thil.
overflødig (adj.): herh lomi , a hleimi. - Eksempel: Med den
faldende efterspørgsel efter kul kan mange kulminearbejdere
blive overflødige = Lungmeihol herhnak hi a tlawm chim
lengmang caah lungmeihol cotu tampi cu herh lomi, a hleimi, an
si lai.
overflødig (adj.): a hlei a hluat a simi.
overflødighed (n.): a herh leng i tam deuhnak.
dansk-chin
109
overfrakke (n.): angkileng cung i i hruk chihmi angki fual.
overfylde (v.): a khat tuk. - Eksempel: Gaderne er overflydte =
Khuapi chung lam cu mi an khat tuk.
overfylde , overbefolke (v.): minung an khat tuk.
overfylde , overmætte (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an i
serh.
overfyldt (adj.): khat lak in a ummi.
overføre (v.): hmun dang i ttial.
overføre , færge (v.): tilawng in siseh mawttawka in siseh
vanlawng in siseh hmun khat in hmun khat i thiar.
overføre , tilføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn.
overgang (n.): tthialnak.
overgive (v.): na ka tei cang ti i i pek.
overgive , overdrage , betro (v.): zohkhenh dingah pek. Eksempel: Drengen blev betroet til hans omsorg = Ngakchiapa
cu a zohkhenh dingah pek a si.
overgiven , løssluppen (adj.): lunglawm thanuam ngaiin a
ummi.
overgreb , voldshandling (n.): a ttha lo hringhranmi thil. Eksempel: Der blev begået mange overgreb under krigen = Ral
lioah thil ttha lo tampi an tuah.
overgå (v.): lonh. - Eksempel: Han overgik sin broder i engelsk
= Mirang holh ah a nau kha a lonh.
overgå , overskride (v.): lohn , hleih.
overgå , overskride (v.): lonh.
overhale , indhente (v.): phak.
overholde (v.): zulh , nawl ngaih. - Eksempel: Han overholder
loven = Upadi kha a zulh.
overhoved (n.): hruaitu bik.
overilet , ubesindig (adj.): ralrin lo piin a hung ummi , khulrang
tuk in tuahmi thil.
overjordisk (adj.): vawlei cung thil zeihmanh i a rel lomi.
overlagt , forsætlig , tilsigtet (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,
tuah hramhrammi.
overlappe (v.): i sulhthonh.
overlast , forulempelse (n.): tuaitamnak.
overlegen (adj.): porhlawmi , a ruam a kaimi.
overlegen , arrogant , hovmodig (adj.): ruam a kaimi.
overlegen , fremragende (adj.): a sang bikmi , a ttha bikmi.
overlegenhed (adj.): hawi lonhnak.
overlegenhed , arrogance , hovmod (n.): ruamkainak.
overlegenhed , forrang (n.): a sang bik a ttha bik sinak.
overleve (v.): thil pakhatkhat a can hnu i nun khi. - Eksempel:
Kun ti af besætningen overlevede forliset = Tilawng a rawh hun
ah khan pahra lawng an nung (a dang cu an thi dih).
overlevelse (n.): nunnak. - Eksempel: Vi skal spise mad for
vores overlevelse = Kan nunnak caah rawl kan ei a herh.
overlevende (n.): a nung rihmi.
overligger (n.): innkaba , a cunglei.
overliste (v.): a fimnak , fimnak in a tei.
overlyds- (adj.): aw nak rang deuh in a kalmi.
overlæder (n.): kedan a cunglei.
overlæg , forsæt (n.): a hlan tein rak ruah cianak.
overlæsse (v.): tam tuk in chil chonh.
overløber , renegat , frafalden (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,
mi rawiphiar hmangmi.
overmenneske (n.): minung nakin thil ti khawhnak a ngei
deuhmi.
overmenneskelig (adj.): minung a si lomi.
overmæthed , lede (n.): khim tuk ah nor lakin khim.
overmætte (v.): khim tein rawl ei.
overmætte , overfylde (v.): i serh. - Eksempel: Drengene
overflydte sig med kager = Ngakchia kha changreu thlum an i
serh.
overnaturlig (adj.): vawlei cung thil umtuning pin a simi. Eksempel: Engle er overnaturlige væsener = Vancung mi cu
vawlei cung thil leng mi an si.
overordent , senior (n.): upa , upa deuh pawl.
overordentlig , yderst (adv.): hringhran , lehpek.
overpertentlig , pertentlig (adj.): thil tining le pu ai tuahnak i
110
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi.
overrakende , forbavsende (adj.): khuaruahhar a simi , a si lai
tiah ruah hrimhrim lomi.
overraske (v.): khuaruahhar.
overraske (v.): an i ralrin lo liote i va tlaih , va chuahhnawh.
overraske (v.): hlauh. - Eksempel: Hans komme overraskede os
= A rat nih a kan lauter.
overraskelse (n.): hmuh lai i kan i ruah lomi thil. - Eksempel:
Mor har en overraskelse til mig på min fødselsdag = Ka chuah
ni caah ka nu nih kaa ruah lomi thilte a ka pek.
overraskelse , forbavselse (n.): launak. - Eksempel: Hans
ansigt viste overraskelse over nyheden = Thawng an theih i a
alu kha a hmai ah a lang.
overraskelse , forbavselse (n.): chikkhatte ah , ralrin lo liote ah
tuahmi thil.
overraslekse (n.): khuaruahharnak.
overrisle , vande (v.): kahcham tilak in lo tipek.
overrisling , vanding (n.): kahcham tilak in lo tipeknak.
oversende , forsende (v.): kuatchin , pekchin.
overskride (v.): kar.
overskride , overgå (v.): lonh.
overskride , overgå (v.): lohn , hleih.
overskrift (n.): sullam langhtertu bia tlangpi.
overskrift (n.): ca chung i biatlangpi a nganpipi in ttialmi.
overskrift , påskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca
khi.
overskud (n.): a hlei a hluat.
overskyet (adj.): minmei nih zelh.
overskygge (v.): phenh.
overskæg , mustache (n.): hmurhmul.
oversprøjte (v.): phep. - Eksempel: Bussen oversprøjter os med
mudder = Baska nih leicet a kan pheh.
overspændt , nervøs (adj.): a tha a thermi.
overstrømmende (adj.): tampi.
overstråle (v.): ceunak in tei , ceu deuh.
oversvømme (v.): ti nih a phum. - Eksempel: Floden
oversvømmede byen = Tilian nih khua a phum.
oversvømme (v.): ti nih khuhnak.
oversvømme (v.): ti nih luan hnawh i khuh dih , ti nih ti tlang in
liam.
oversvømme (v.): cerh i pil.
oversvømmelse (n.): buanchukcho ; ti nih khuh dih.
oversvømmelse (n.): ti nih khuhnak.
oversvømmelse , syndflod , naturkatastrofe (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak.
oversætte , tolke (v.): holh leh , ca leh , thlen.
oversættelse (n.): lehnak , thlennak.
oversætter , translatør (n.): holhlettu.
overtage (v.): ttuanwo lak. - Eksempel: Hun overtager ansvaret
for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah nih a lak.
overtale (v.): lem , fial. - Eksempel: De kunne overtale ham til
at blive = Um awkah an lem khawh.
overtale , formå , bevæge (v.): lemsoi khawh. - Eksempel: Jeg
kan ikke overtale ham til at blive til middag = Zanriah ei ko tiah
ka lemsoi kho lo.
overtale , lokke (v.): lem.
overtalelse (n.): lemnak.
overtid , overarbejde (n.): a hlei in ttuanmi caan.
overtro (n.): zumhnak hru t , khuachi ate nha , hn amte hna zumh
hi.
overtroisk (adj.): zumhnak hrut in a zummi.
overtræde (v.): nawlbuar.
overtræde (v.): nawl buar.
overtræde , krænke , bryde (v.): nawlbuar.
overtrædelse (n.): nawl buarnak.
overtræder , synder (n.): nawl buartu.
overtræk (n.): mah nih phaisa khonmi nak tam deuh in phaisa
chuahnak.
overtrække (v.): mah nih khonmi tangka nakin tam deuh chuah ,
bank in.
overveje (v.): tuah hlan in tha te i ruah hmasa.
dansk-chin
overvægt (n.): a tam deuh , a ngan deuh , a tthawng deuh sinak.
- Eksempel: Om sommeren har de varme dage overvægt = Thal
caan ah cun ni linh ni a tam deuh.
overvægt , fremhersken (n.): tthawn deuhnak , tam deuhnak.
overvælde (v.): tei. - Eksempel: Hun var overvældet af sorg =
Ngiahchiatnak nih a tei.
overvælde , overmande (v.): tei.
overvældende (adj.): aa dawh ngaingaimi.
overvåge , supervisere , tilse (v.): zohkhenh , hruihruai.
ovn (n.): changreu rawhnak kua.
ovn , komfur (n.): meipung.
ovn , smelteovn (n.): somei , sobuk i mei , meiphu nganpi.
oxydere , ilte (v.): oksizen dah he i cawh; kangh le cirek kai hi
'lite' a si.
overveje (v.): ttha tein ruah.
overveje , beskue , betragte (v.): saupi ruah.
overveje , tage i betragtning , tænke over (v.): ruah.
overveje igen , genoverveje (v.): ruah tthan.
overvejende , dominerende , fremherskende (adj.): a tthawng
deuhmi , a tam deuhmi.
overvinde (v.): tei khawh. - Eksempel: Lincoln overvandt
mange vanskeligheder = Lincoln nih harnak tampi a tei khawh.
overvinde , besejre (v.): tei.
overvinde , besejre (v.): tei , ral tei.
overvinde , slå (v.): tei.
overvurdere (v.): tam tuk in tuak.
overvurdering (n.): tam tuk in tuaknak.
overvægt (n.): a rit tuk.
P
P.S. (n.): cakuat ttial dih hnu i bia tawite vun chapmi khi.
pacificere (v.): daither , remter , a thin a hungmi va hlemh , va
nawl.
pacifisme (n.): raldoh hi a zei ti lei hmanh in a ttha lo tiin a
zummi pawl zumhning.
pacifist (n.): raldoh a ttha lo tiah a tangmi.
paddehat (n.): sivai a ngeimi pachia.
paddehat , svamp (n.): pa , eimi pa.
padle (v.): vokkuanglawng zah. - Eksempel: Han padlede ned
ad floden = Va sum lei ah a lawng cu a zah.
padleåre , pagaj (n.): vokkuang lawng zahnak fung.
pagaj , padleåre (n.): vokkuang lawng zahnak fung.
pagode (n.): pura.
pagt , overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat karlak i
hnatlaknak tuahmi.
pak , udskud , krapyl , ros (n.): zei ruaram lomi pawl.
pakke (v.): sanh. - Eksempel: Han pakkede sit tøj i en kuffert =
A thilthuam cu a suitcase chungah a sanh hna.
pakke (n.): parsel thilfun.
pakke , bylt (n.): ruksai. - Eksempel: Han havde krukkerne i sin
bylt = A ruksai ah um cu a sanh hna.
pakke , emballage (n.): thilfun.
pakke , fylde (v.): a khat in sanh , a khan in khah. - Eksempel:
Kirken var pakket (fyldt) juledag = Khrismas ni ah biakinn cu a
khah in an khat.
pakke , indpakke , emballere (v.): fun. - Eksempel: De pakkede
deres frokost ind i små pakker = An chuncaw kha fun hme tete in
an fun hna.
pakke ind (v.): fun.
pakke ud (v.): thil phoih.
palads (n.): sinangpahrang inn , uktu bawi inn , inn ttha inn ngan
inn nuam.
paladsagtig (adj.): siangpahrang inn bantuk a simi.
palisade (n.): ralhruang thing in kulhmi , ralhruang kulhnak.
palme (n.): ungkung.
Palmesøndag (prop.): Bawipa Thawhtthan Zarhpi hlan Zarhpi
Ni.
pande (n.): cal.
pande , bryn (n.): cal.
pande , kasserolle (n.): uhkang , thirhum.
pandekage (n.): changreu tlap pan tete a thlummi.
panik (n.): lau , thlakawkbar.
panisk , grebet af panik (adj.): lau awk a simi , thlakawkbar a
simi.
panorama (n.): voi khat khua cuanh in ram kaupi hmuh
khawhmi , zeihmanh nih donh loin a langmi ; cu a langmi cu aa
thleng lengmangmi a si kho.
panserskjorte (n.): thir angki.
pant , løfte (n.): biakamnak.
pant , prioritet (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus = Tim
nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a sak i
cu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a khan.
panteisme (n.): zeizong vialte hi pathian a si dih ti in zumhning.
pantelåner (n.): thil pawnnak a tuahtu.
panter , puma (n.): keite.
pantsætte (v.): phaisa cawimi aamahkhannak ca i pekmi thil. Eksempel: Hun pantsatte sit ur for at købe mad = Rawl cawknak
caah a suimilam kha a pawn.
pap , karton (n.): catlap a tthawng i a chah zong a chahmi.
papegøje (n.): vangzuang.
papir (n.): caku.
papir- (adj.): caku in sermi. - Eksempel: Papirsblomst = Caku
pangpar.
papirhandler (n.): cattialnak thilri a zuartu.
papirvarer (n.): cattialnak thilri , caku , cahang , cafung ,
khedan tehna.
papist , katolik (n.): Roman Katholik a simi.
papyrus (n.): paper ti biafang hi payprus in a rami a si ; rua kung
bantuk a si i an tham i a tlah kha an tah i cu cungah cun ca an rak
ttial.
par (n.): tuah khat , khuah khat , nu le va tuah khat.
par , ægtepar (n.): tuah khat , nu le va.
parade (n.): ralkap cer.
paradentose (n.): hani thi chuah zawtnak.
paradis (n.): vancung khua , pialral.
paradoks (n.): amah le amah aa almi bia.
paradoksal (adj.): aa almi , aa kalhmi.
parafrase , omskrivning (n.): a sullam biadang in chimmi.
parafrasere , omskrive (v.): a sullam bia dangin chim.
paragraf , afsnit (n.): catlang bu.
parakit (n.): vanzuang hmemi phun , ritte bantuk.
parallel (adj.): catlang rin a ding vevemi a thluanchuak in a
kauhlei aa khatmi.
parallel (adj.): artlang in a kalmi hna. - Eksempel: Disse to
linjer er parallele = Hi catlang pahnih hi parallel an si.
parallel , sidestykke (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = A
hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.
parallel , tilsvarende (adj.): aa lomi. - Eksempel: De har
parallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timi
ah khan an ruahnak aa khat.
paranoia , forfølgelsesvanvid (n.): hruhnak phun khat , vawlei
cungah hin keimah hi a n gan bik ka si i keimah hi rawi an ka
timh zungzal tiin ruahnak a ngeimi.
paraply (n.): nithawng.
parasit , snylter (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawm
dansk-chin
111
cu kuhthing cungah hawi rinh in a nung mi a si.
parasol (n.): nithawng phun khat.
parat , beredt (adj.): rianttuan awkah timh cia in a ummi.
parentes (n.): biatlang chungah a s ullam fianternak caah ku lhmi
bia: ( - ).
parentetisk (adj.): kulhmi.
parere , afbøde , afparere (v.): hrial.
parfume (n.): zihmui.
paria , kasteløs (pron.): miphun mauta.
park (n.): dihnak hmun i sermi pangpar le thingkung hawi hna
an phunnak hmun.
parkere (v.): mawttaka dinhter.
parkeringsplads (n.): mawttawka dinhnak hmun.
parketplads (n.): piahzat/baisikup zoh i hmaisuang tthutnak.
parlament (n.): mi zapi nih an aiawhtu an thimmi hna bu cozah
a tlaitu.
parlamentariker (n.): parliament chung ummi.
parlamentarisk (adj.): parliament he aa pehtlaimi thil. Eksempel: England har parlamentarisk styreform = England cu
parliament ukning cozah a ngeimi a si.
parodi (n.): a nihchuak ning lei in mi chimmi nawlcawn i
nihchuak saih.
parodiere , karikere (v.): thil biapi ngai a simi nihchuak capo
men i tuah.
parole (n.): aamahkhan in um.
parre sig (v.): tuah khat i can. - Eksempel: Fugle parrer sig i
foråret = Vate cu thal ah tuah khat ah an cang (nu le va an si).
parringstid (n.): sattil an phol caan.
part , del (n.): a thawm a tamning. - Eksempel: En stor del af
hans penge blev brugt til mad = A tanka a tam deuh cu rawl
caah a hman.
part , del (n.): a cheu. - Eksempel: Han spiste en del af brødet =
Changreu a cheu kha a ei.
part , del , andel , lod (n.): tinvo , covo , ttuanvo.
parti (n.): politik tuahnak i bu sermi.
partiel , delvis (adj.): a cheuchum.
partikel (n.): thil hmete.
partner , deltager (n.): rian aa hrawmmi.
paryk (n.): mah sam taktak a si lomi khi.
pas (n.): lam bi , kot. - Eksempel: Passet er mellem to bjerge =
Kot cu tlang pahnih karlak ah a si.
pas (n.): ram dang kalnak lehhmah.
passabel , farbar (adj.): tan khawhmi , lam tan.
passage (n.): lam. - Eksempel: Passagen mellem to huse var
blokeret = Inn pahnih karlak lam kha a pit.
passage , afsnit (n.): cauk chung i hmun khat khat. - Eksempel:
Han læste en passage fra Bibelen = Baibal cauk chungin hmun
khat a rel.
passage , gennemrejse (n.): kal lengmang lio tthial lengmang lio
a simi.
passager (n.): khualtlawngmi.
passatvind (n.): equator lei ah duhsah tein a hrangmi thli.
passe (v.): aa rup tawkin ser. - Eksempel: Hans tøj passer ham
godt = A hnipuan aa tlak ngai.
passe , pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af en
sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
passe , pleje (v.): mizaw congh.
passe , pleje , værne om (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnak
le nem tein a tuahtao.
passe til (v.): rup. - Eksempel: Disse sko passer til mine fødder
= Hi kedan hi ka ke he an i rup.
passe til (v.): i tlak. - Eksempel: Hendes tøj passer til hendes
hårfarve = A angki le a muisam kha an i tlak ngai.
passende (adj.): tlakmi , aa rupmi. - Eksempel: Han holdt en
tale passende for lejligheden = A caan le a hmun he aa tlakin bis
a chim.
passende (adj.): aa tlakmi.
passende (adj.): aa tlakmi thil.
passende (adj.): aa tlakmi , i tlak.
passende , behørig , tilbørlig (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , a
112
thami.
passende , hensigtsmæssig , formålstjenlig (adj.): a rem a
tthahnemmi.
passende , praktisk , bekvem (adj.): a remmi caan , a re mmi
thil.
passere , komme forbi (v.): lonh. - Eksempel: Vi kom forbi hans
bil på vejen = Lam ah a mawttawka kan lonh.
passiv (adj.): rak leh ve loin i in.
pasteurisere (v.): cawhnuk chung rungrul thil hna seh ti in
chuan.
pasteurisering (n.): uih kho lo le thu kho lo dingin cawnhun kha
tuah , chuan.
pastinak (n.): tawba ngei phun rawl , ba tehna.
patene , alterdisk (n.): Bawipa Zanriah tuah tik i changreu
phawtnak kheng.
patent (n.): mi pakhatkhat nih thiamnak thar a chuahpi tikah ,
cozah nih cu pa cu a thiamnak kha amah lawng nih hmannak
nawl kum cu zat chung ca ti in an pekmi. - Eksempel: Han søgte
om patent på sin opfindelse = Thiamnak thar a chuahpi mi
hmannak nawl kha a sawk.
patentere (v.): thiamnak thar hmannak nawl hmuh. - Eksempel:
Han patenterede en ny proces til fremstilling af fersk vand af
saltvand = Cite ti in ti thiang semak ningcang thar a thiammi
hmannak nawl a hmu.
paternitet , faderskab (n.): hringtu pa sinak.
patologi (n.): zawtnak umtuning cawnnak.
patologisk (adj.): zawtnak umtu ning cawnn ak he aa peht laimi
thil.
patriark (n.): phun khat chung i haotu bik a simi.
patriark (n.): Grik Orthodox Khrihfabu chung i lu bik a simi,
Roman Katholik Pop bantuk.
patriot (n.): mah ram a dawmi.
patriotisk (adj.): ram dawtnak lungthin i ngeimi.
patriotisme (n.): ram dawtnak lungthin.
patron (n.): zenthong.
patrulje (n.): ralvengtu.
patruljere (v.): ven i chawhhnawh lengmang.
pattebarn (n.): hnuk ding lio.
pattedyr (n.): fale hnuk a dinhmi saram.
pause (n.): tlawmte i dinhnak.
pause , afbrydelse (n.): a karlak i i dinh ta.
pause , fritime , frikvarter (n.): dinh caan.
pausere , holde pause (v.): tlawmte i dinh.
pave (n.): Roman Katholik biaknak i a ngan bik tlangbawi.
pavedømme (n.): pop uknak.
pavelig (adj.): pop he aa pehtlaimi.
pavelig (adj.): pope he aa pehtlaimi thil.
pavillon (n.): hentecelhnak hmun i aa celhtu le a zohtu hna nih
hman awk i an sakmi inn nganpi.
peber (n.): thing makphek , makphek.
pebret (adj.): a thak.
pedal (n.): seh mawnghnak kui , baisikal mawnghnak a lamhnak
khi.
pedant (n.): cathiamnak aa uangmi , pung cu cu bantuk kha
bantuk a si a ti i cu ning cun ti a herh lo tiangin i timi.
pedanteri (n.): hngalhnak i porhnak.
pedantisk (adj.): hngalhnak a porhmi.
pege (v.): sawh. - Eksempel: Peg ikke fingre ad mig = Na kut
dong in ka sawh hlah.
pegefinger (n.): mehtawh.
pegefinger (n.): laibawi (kutdong).
pegepind , viser (n.): sawhtu , hmuhsaktu.
pelikan (n.): va hmursau rili kam i a ummi.
pels , pelsværk , skind (n.): hmul , vom hmul til bantuk.
pelsværk , skind , pels (n.): hmul , vom hmul til bantuk.
pen (n.): cafung.
pendul (n.): suimilam chung i aa thui lengmangmi khi.
penge (n.): tangka.
penge- , valuta- (adj.): tangka lei he aa pehtlaimi.
pengeskab (n.): tangka chiahnak kuang.
penis (n.): zang.
dansk-chin
pension (n.): pension.
pensionat (n.): bawda inn , a pek i umnak inn.
pensionere (v.): upat ruang i rian in dinhter.
pensioneret (adj.): aa din cangmi , pension a la cangmi.
pensionist (n.): pension pekmi , pension a hmumi.
pensum , læseplan (n.): hi hna hi cawn awk an si lai ti in tuahmi.
pensum , undervisningsplan , læseplan (n.): cawn awk i
tuahmi.
Pentateuken , Mosebøgerne (n.): Moses cauk panga.
per (prep.): pakhat caah pakhat. - Eksempel: Et pund sukker pr.
mand = Mi pakhat caah thanthling pawng khat.
perfekt (adj.): a tlingmi , baunak zeihmanh a ngei lomi. Eksempel: Han lever et perfekt liv = A nunning ziaza ah mitling
a si.
perfid , falsk (adj.): zumh awk tlak lomi.
perforere (v.): artlang in awng tete ser. - Eksempel:
Frimærkeark er perforerede = Milu benh tlap cu awng tete in an
ser hna.
perforere , gennembore (v.): pemh. - Eksempel: Skydeskiven
blev gennemboret af kugler = Kuanfang nih hmuichon cu an
pemh dih.
perforering (n.): awng tete sernak.
pergament (n.): cattialnak ca i an rak hmanmi saphaw.
pergament (n.): cattialnak saphaw.
periferi , omkreds (n.): a pummi thil i a kam , a tlang
thluahmah.
periode (n.): caan. - Eksempel: I krigsperoiden = Ral lio caan
chungah.
periode , tid (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte os
i en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.
periskop (n.): hmantleng saupi , khor chungin asiloah rili
chungin a lenglei thil hmuh khawnak.
perle (n.): rili lungvar , cengkeuh nih a sermi , pale lungvar.
perlehøne (n.): vari haw.
permanent , bestandig , varig , stadig (adj.): a hmun zu ngzalmi
, saupi a nguhmi.
permanent , for bestandigt (adv.): zungzal in. - Eksempel: Han
bliver her for bestandigt = Hika ah hin a um zungzal ko lai.
permission , orlov (n.): akhonh.
permission , orlov (n.): a khonh. - Eksempel: Han er på o rlov =
A khonh in a um.
person (n.): mi. - Eksempel: Fire personer så hende tage af sted
= A kal kha mi pali nih an hmuh.
personale , personel , mandskab (n.): rianttuantu minung hna.
personel , mandskab , personale (n.): rianttuantu minung hna.
personificere (v.): minung bantuk i canter. - Eksempel: Vi
personificerer solen og månen ved at kalde solen vor moder og
månen vor fader = Ni kan nu thla kan pa kan ti hna tikah hin ni
le thla hi minung bantuk i kan canter hna a si.
personificere , fremstille , spille (v.): mi nawl cawn , si lomi ka
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maun g Khin ka si, a
ti.
personlig (adj.): pumpak ta a simi. - Eksempel: Personli gt brev
= Pumpak cakuat.
personlig (adj.): mah lawngin , ahohmanh bawmh loin tuahmi. Eksempel: Han gjorde et personligt forsøg på at forsone dem =
Amah lawngin remh aa zuam hna.
personlighed (n.): minung pakhat le pahkat a dang cio kan si a
langhnak.
personlighed (n.): mah sining te cio.
personlighed , original (n.): hawi lo deuh lo , nihchuak deuh a
simi. - Eksempel: Den gamle mand var en personlighed i
landsbyen = Tarpa cu an khua chungah khan hawi lo lo dleuh a
si.
perspektiv (n.): lamhlat deuh in thil cuanh tik i fiang deuh le
hmaan deuh in hmuh khawhnak khi. - Eksempel: Mange af
sidste års begivenheder synes mindre vigtige, når de ses i
perspektiv = Nikum til ummi tampi kha hlat deuh in vun cuanh
hna tikah hiapi tuk an rak si lo ti kha a hung langg.
pertentlig , overpertentlig (adj.): thil tining le pu ai tuahnak i
thil hme tete tiang thengtheng i tuah dih a duhmi.
pervers (adj.): ningcang loin a ummi , tthat lonak a tuah pengmi.
pessimisme (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei
kap i hmuhnak.
pessimist (n.): zei thilpaoh a harnak lei kap le a chiatnak lei kap
a hmumi.
pessimistisk (adj.): thil a harnak lei le a si khawh lonak lei kap
in a zohmi.
pest (n.): awlokchonnak , hnah nawhnak , harnak petu thil , zuva
, rawl a hrawktu.
pest (n.): palek zawtnak , zu hrik nih a kalpi i a karhtermi ,
Khulrang tein mi thih khawhnak a simi.
pest (n.): awlokchonnak , hnah nawhnak , harnak petu thil , zuva
, rawl a hrawktu.
pest , smitsom sygdom (n.): rai. - Eksempel: Kopper og kolera
er smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.
pesticid , skadedyrsgift (n.): zuva , rungrul , khaubawk thahnak
si.
petroleum (n.): zinan.
petroleum (n.): zinan rang , American pawl nih kerosene an ti.
piano , klaver (n.): piano.
pibe (n.): kuaite kuak.
pibe (v.): zu an awnh an cik khi , cawleng ke si an thuh lo i a
awnh khi.
pibende (adj.): a cikmi.
pible , sive (v.): duhsah tein chuah thliahmah , pawt. Eksempel: Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawt
thluahmah.
pible , sive , dryppe (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha a
dor tete in a tla.
piccolo , bud (n.): capetu ngakchiapa , sinum.
pier , anløbsbro (n.): tilawng dinhnak i minung kalnak hlei ti
cung i donhmi.
pietet , fromhed (n.): tthatnak , mittha sinak.
pietetsløs , ugudelig (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi.
pietetsløshed , uærbødighed (n.): hmaizah lonak.
pige (n.): ngakchia , va ngei rih lomi ngaknu.
pige (n.): va ngei rih lomi ngaknu.
pigeår (n.): ngaknu si lio.
pigment , farve (n.): dumternak si/thil.
pigsko (n.): kedan tanglei thir zum khenhmi.
pikke , hakke (v.): cuk.
pil (n.): thal , cantiang.
pil , piletræ (n.): inhliam kung.
pilespids (n.): thal hmur , cantiang hmur.
pilgrim (n.): biaknak lei hmunthiang i tlawngmi.
pilgrimsfærd (n.): khualtlawnnak lam. - Eksempel:
Pilgrimmene rejste mange mil på deres pilgrimsfærd til den
hellige by = Khua thiang an tlawnnak ah khan khualtlawng pawl
kha khan tampi an kal.
pille (n.): sitlang.
pille (v.): tuaitam , dek. - Eksempel: Pil ikke ved uret =
Suimilam kha tuaitam/dek hlah.
pilot (n.): vanlawng mawng.
pilot- (adj.): hmaisuang i tuahmi. - Eksempel: Pilotprojekt = A
hmasa bik i tuah chungmi thil.
pincet (n.): cengceh hmete.
pindsvin (n.): sahniar , satleng.
pine (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine = Ka ha a fak.
pine (n.): fakpi lungretheihnak.
pine , kval , kvide , nød , sorg , lidelse (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
pine , plage (v.): hrem , fahnak pek.
pine , smerte (n.): fahnak.
pinefuld , smertelig (adj.): a fakmi.
pingvin (n.): va phun khat.
pinlig (adj.): zoh a rem lomi thil , sia rem lo ngai a simi thil.
Pinse (n.): Easter in Z arhpi pas arihnak; E aster ni in a ni sawm
nganak.
Pinsedag (n.): Pentikost ti zongah ti a si.
dansk-chin
113
pioner , foregangsmand (n.): lam hmaisatu , khua le ram a tla
hmasatu.
pippe (v.): aw thia tein awnh , va fa awnh , arfa ciap.
pippe , kvidre (v.): vate awnh.
pirat , sørøver (n.): rili cung mifir.
pirrelig (adj.): mi-ingchia , tongh dek a huami.
pirrelig , gnaven (adj.): ingchiami.
pirrelig , irritabel (adj.): a thin a tawimi , a ing a chiami.
pirrelig , irritabel , gnaven (adj.): a ing a puanmi.
pirrelighed , gnavenhed (n.): ingchiatnak.
pirrelighed , irritabilitet (n.): thintawinak , ingchiatnak.
pisk , prygl (n.): tuk , tuknak fung.
piske (v.): fak piin fungfek in huai , tuk.
piske (v.): tuk. - Eksempel: Han piskede hesten = Ran kha a tuk.
piske (v.): tuk.
piske , slå (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han slog
hunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.
piske , slå , prygle , tærske (v.): fung in tuk.
piskeslag (n.): tuk. - Eksempel: Han fik ti piskeslag = Voi hra
tuk aa huah.
pisse , tisse (v.): zun zun.
pissoir , uringlas (n.): zunzunnak hmun.
pistol (n.): pistol meithal , pangpawi meithal.
pistolhylster (n.): pistol thlaihnak a saphaw bawm.
pjalt , las (n.): a tlek dihmi puan.
pjaltet , laset (adj.): a tetmi , a tlekmi (puan).
pjanke , lege (v.): lentecelh bantuk men i ruah le rel.
pjece , brochure , flyveskrift (n.): cauk pantete a phaw a ngei
setsai lomi.
pjece , folder , brochure (n.): catlap tlawm tein thawngthanhnak
ttialmi.
pjuske (v.): sam hnawhter.
pjuske , krølle (v.): korter.
placere , anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Han placerede sin
butik på Chruch Road = Biakinn lam ah a dawr kha a chiah.
placere , anbringe , stille , lægge , sætte (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu
ah a chiah.
plads , rum (n.): hmun , a lawngmi hmun.
plads , sted (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hika
hi hmun ttha a si.
plads , stilling (n.): rianttuannak i hmanmi hmun.
plads , stilling (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at finde en
stilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.
plage (n.): nganfah peknak , harnak peknak.
plage (v.): harnak pek. - Eksempel: Astma plagede hende hele
vinteren = Khuhhrin nih khuasik chung vialte harnak a pek.
plage , besvære (v.): hnahnawhnak pek.
plage , besvære (v.): harnak pek.
plage , chikanere (v.): tuaitam , awlokchonh.
plage , drille (v.): dehcawh , tuaitam , nihchuak i saih.
plage , hjemsøge (v.): tampi um i hnahnawhnak le harnak pek.
plage , pine (v.): hrem , fahnak pek.
plage , ulempe , gene (n.): hnahnok luri.
plagiat (n.): mi dang ttialmi bia/ruahnak kha mah bia le mah
ruanhan bantukin i fir i anih ruahnak le bia a si ti hngalhternak
zeihmanh tuah lo.
plagiere (v.): mi dang ruahnak i fir.
plaid (n.): a tung le a phei in a ttialmi puan.
plakat (n.): zapi thawngthanhnak catlap. - Eksempel: Klæb ikke
plakater på kirkemurene = Biakinn vampang ah
thawngthanhnak ca benh hlah.
plakat (n.): thawngthanhnak ca zapi hmuh awk i tarmi.
plakat , opslag (n.): ca tarmi.
plan (n.): a hlan in khua rak khan chungnak. - Eksempel: Vores
plan er at gå til floden = Khua kan rak khanmi cu tiva kal a si.
plan , jævn , flad (adj.): rawnmi. - Eksempel: Gulvet er
jævnt/plant = Tuang a rawn.
plan , niveau (n.): phakmi hmun. - Eksempel: Deres civilisation
nåede et højt niveau = An fimnak cu a sangmi phun a phun.
plan , niveau , højde (n.): sannak. - Eksempel: Flodvandet steg
114
til et niveau på seks fod = Tilian cu pe ruk tiang a kai.
plan , program (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk
in a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin.
plan , projekt (n.): rianttuan awk i timhmi.
plan , skitse , udkast , grundrids (n.): milhtlorh rih lomi , chim
ding ttialmi bia.
plan , tegning (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:
Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn thar
pungsan kha ka zung ah an um.
planet (n.): vancung vawlei , ni a heltu hna. - Eksempel:
Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun
og Pluto er planeter = Hi hna hi vancung vawlei cu an si.
planke (n.): thingphel.
plankeværk , hegn , gærde (n.): hau hruang.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde at gå til
Yangon = Yangon kal aa tim.
planlægge (v.): pungsuai. - Eksempel: Han planlagde byens
gader = Khuachung lam an umtuning ding kha pungsan a suai
hna.
planlægge (v.): timh. - Eksempel: Han planlagde middagen
grundigt = Zanriah einak ding kha ttha tein a timh .
planlægge , projektere (v.): a fong.
planlægger (n.): a timtu , a tuaktantu.
planlægning (n.): fonnak.
plantage (n.): lo nganpi , a chung in mi umnak a si colhmi. Eksempel: Han har en kaffeplantage = Kawfi lo nganpi a ngei.
plante (n.): anhring.
plante (n.): thingram. - Eksempel: Træer og græs er planter =
Thing le ram cu thingram an si.
plante (v.): phun. - Eksempel: Han plantede grøntsager i sin
have = A dum ah tihang a phunphun a cin hna.
planteskole (n.): thingkung thlaici erhnak hmun.
planteskoleejer (n.): thingkung thlaici zuartu.
plapre (v.): dongh hngal lo i holh lengmang.
plapre , tale uforståeligt (v.): sullam ngei loin zawng ban tuk i
awnh.
plapren , klapren , klirren , raslen , skramlen (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
plapren , pludren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holh
lengmangmi.
plaske (v.): ruah a sur thiaimai khi. - Eksempel: Regn plasker på
vejen = Lam cungah ruah a sur thiaimai.
plaske , stænke (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder på
væggen = Vampang ah tlak a theh.
plasma , blodvæske (n.): korpusal aa tel lomi thi.
plastisk (adj.): duh ningin sersiam khawhmi. - Eksempel:
Plastisk kirurgi = Takpum ai nincan lonak zawn hna sersiam,
hmur beu hei ti bantuk.
plastisk (formbart) materiale (n.): thil nemmi duhning paoh i
sersiam khawhmi.
plateau (n.): tlangcung hmunrawn.
platform (n.): biachimnak donhhlei.
platte (n.): tamhmi lungpher , pakan bantuk , hmelchunhnak.
plausibel , rimelig (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingai
ttung lomi.
playboy , levemand (n.): tangka tampi a ngei i rian ttuan duh
loin lamnak hmun lawng i a kalmi.
pleje (v.): lungchung i chiah peng. - Eksempel: Hun plejede
mindet om sine forældre = A nu le a pa a lung chung in a hngalh
peng hna.
pleje (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun plejer den syge = Mizaw
kha a zoh hna.
pleje (n.): zohkhenhnak.
pleje , passe (v.): zohkhenh. - Eksempel: Hun passes af en
sygeplejerske = Si sayama nih a zohkhenh.
pleje , passe (v.): mizaw congh.
pleje , sørge for (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejersken
sørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu an
herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.
pleje , værne om , passe (v.): dawtnak le nem tein tuahtao. Eksempel: En mor plejer sit barn = A nu nih a fate kha dawtnak
dansk-chin
le nem tein a tuahtao.
plejl (n.): facang tuknak fung.
plet (n.): nehnak , cahang nehnak. - Eksempel: Der er en
blækklat på hans skjorte = A angki ah cahang nehnak pakhat a
um.
plet (n.): thur aa nalhmi. - Eksempel: Der er en plet på din
skjorte = Na angki ah a thur aa nalh.
plet (n.): neh. - Eksempel: Han har b llækklatter på sin skjorte =
A angki ah cahang nehmi an um.
plet , lyde (n.): buahneh. - Eksempel: Hans karakter er uden
nogen plet = A ziaza zeihmanh aa buahneh lo.
pletfri (adj.): hnawm nih a seh khawh lomi.
pletfri (adj.): dotlak lonak a ngei lomi , dotla a simi.
pletfri , uplettet (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite hmanh a
ngei lomi , sualnak ngei lomi.
plette (v.): thurter , hnawmhter.
plette (v.): hnawm nih a seh. - Eksempel: Dugen er plettet af
blæk = Cabuai khuh puan cu cahang nih a seh .
plettet (adj.): hnawm nih a sehmi.
plov (n.): leithuannak.
plovfure , fure (n.): leithuan i an rinmi kuar.
plovskær (n.): leithuannak ha.
pludre (v.): sullam hnga lh khawh set lo i holh , tiva a lun agmi
thawng.
pludren , plapren (n.): khulrang ngai i sullam ngei set lo i a holh
lengmangmi.
pludselig (adj.): khulrang , duak. - Eksempel: Han tog en
pludselig drejning for at undgå en ulykke. = Poipang ton sual to
dingah duak tiah aa mer..
pludselig (adj.): ruah lopi ah duak ti i a hung ummi.
pludselig , med et (adv.): ruah lo piin.
pludseligt (adv.): khulrang ngaiin , duak tiin.
plukke (v.): tuhmul meh. - Eksempel: Vi plukkede fårene = Tuu
kha an hmul kan meh hna.
plukke (v.): lawh. - Eksempel: De plukkede alle ferskenerne på
træet = A kung i a ummi metie kha an lawh din.
plukke (v.): tawh. - Eksempel: Hun plukkede blomsterne =
Pangpar a tawh hna.
plukke (v.): hmul bawh. - Eksempel: Hun plukkede en kylling =
Ar hmul a bawt.
plukke , trække (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede græsset
= Ram a phawi hna.
plukker (n.): chartu.
plump , grov , rå (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
plumpe ned (v.): tla. - Eksempel: Han dumpede ned i stolen =
Tthutdan ah a vung tla, tlu.
plus (prep.): fonh. - Eksempel: To plus to er fire = Pahnih le
pahnih fonh cu pali a si.
plyndre (v.): thazang in lak. - Eksempel: Fjendtlige tropper
plyndrede byen = Ral pawl nih khua cu an lak.
plyndring , rov (n.): ramhtu damiah.
plyndrings- , røverisk (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi.
plædere (v.): fak piin nawl.
pløje (v.): teithuan. - Eksempel: Han pløjer marken med
vandbøfler = Na in lei a thuan hna.
pløje , dyrke (v.): lothlawh.
pløk (n.): thil bahnak ca i vampang i khenhmi fung.
pløk , spuns , prop (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
pløret (adj.): a cin a ciarmi. - Eksempel: En pløret grund = A
cinmi vawlei.
pneumatisk (adj.): thil a khatmi.
pode (v.): peh , benh.
pode , vaccinere (v.): zawtnak khamnak si i chunh.
podning (n.): thing nge i thing nge dang pehmi.
poesi (n.): hla.
poet , digter (n.): hla phuahthiam.
poetisk (adj.): hla he aa pehtlaimi bia , thil.
poker (n.): phekah.
pol (n.): vawlei donghnak , Chaklei Pole , Thlanglei Pole.
polar , polar- (adj.): Chaklei Pole le Thlanglei Pole he aa
pehtlaimi thil. - Eksempel: Polare regioner = Pole pawngkam
ram.
polemik (n.): bia i alnak , i sinak.
polemik , kontrovers , strid (n.): i alnak.
polemisk (adj.): i siknak a simi.
polemisk , kontroversiel , omstridt (adj.): i al lengmangmi a
simi.
polere , pudse (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
police (n.): biakamnak cattial in tuahmi. - Eksempel: Min
brandforsikringspolice siger, at jeg skal have to tusind kyats,
hvis mit hus brænder ned = Ka mei aamah-khan biakamnak ca
chungah, ka inn a kangh ahcun, tangka thong hnih ka hmuh lai,
tiah aa ttial.
politi (n.): palik bu.
politibetjent (n.): palik bawi.
politibetjent (n.): palik.
politibetjent (n.): palik.
politik , statskunst (n.): uknak , ram ukning , cozah ukning.
politiker (n.): uknak lei i rianttuan a duhmi , naingnganzi tama.
politikorps (n.): palik pawl.
politisk (adj.): ram uknak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Politisk geografi = Ramri le lam te hna khuaram.
pollen , blomsterstøv (n.): thingpar rampar chun g i a buang a
ummi , a ci a keuhtertu.
polo (n.): rang cungin lente an i celhmi hockey bantuk a simi.
polstre , betrække (v.): tthutdan le cabuai khuh tehna
thlalangawng zar tehna ser.
polstre , fore (v.): lachon i maw puan in maw nem seh ti i benh.
- Eksempel: Indersiden af smykkeskrinet var postret med bomuld
= Lungvar chiahnak kuangte a chunglei kha lachon in a benh.
polstring (n.): benhnak i hmanmi thil nem.
polygami (n.): nupi pakhat nak tam deuh ngeihnak.
polyteisme (n.): pathian tampi biaknak phung.
pomp (n.): puai nganpi.
pontifikat (n.): pope rian.
ponton (n.): vokkuanglawng.
pony (n.): rang , sattil.
pool , dam (n.): tili.
popcorn (n.): fangvoi puahmi.
popularitet (n.): zapi nih rak duhnak.
populær (adj.): hawikom tampi a ngeimi.
populær , populær- (adj.): zapi duhmi. - Eksempel: hun holder
af populærmusik = Zapi duhmi hla a duh.
porcelæn (n.): hol.
porcelæn , lervarer , stentøj (n.): vawlei in sermi umkheng.
pornografi (n.): hurnak hmanthlak a cuannak cauk.
porre (n.): khachuan phun khat.
port , låge (n.): kutka.
port , portåbning (n.): kutka awng , kalnak lam.
portal (n.): kutka , innka.
portefølje , mappe (n.): ca le cauk kennak kuttlaih zal , handbag
; vuanzi rian.
portion (n.): tinvo.
portner (n.): durwan , inn zohtu.
portner , dørvogter , dørmand (n.): innka cawngtu.
porto (n.): cakuat man.
portofri (adj.): cakuatnak man pek.
portræt (n.): hmanthlak.
portrætmaler (n.): hmanthlak suaitu.
portrættere (v.): hmanthlak suai.
portrættering (n.): hmanthlak sernak , hmanthlak.
portrættering (n.): hmanthlak suaining.
porøs (adj.): a vangmi thil. - Eksempel: Tøj er porøst = Lapuan
cu a vang.
porøs , svampet (adj.): ti a dawp kho a simi.
pose (n.): zal , thil phorhnak zal.
posere , stille sig i position (v.): hmanthlak awk caah a remnak
hmun i dir. - Eksempel: De poserede foran deres hus = An inn
hmai ah hmanthlak awkah an dir.
position (n.): rian. - Eksempel: Folk i høje positioner
dansk-chin
115
respekteres = Rian ngan a ttuan mi cu mi nih an hmaizah hna.
position , anseelse , rang (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han
er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
position , beliggenhed (n.): umnak hmun.
positiv , konstruktiv (adj.): a sa lei a simi thil , a thet lei a si
lomi thil.
positur , stilling , attitude (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
post (n.): ralvengtu hna umnak hmun. - Eksempel: Vagten kan
ikke forlade sin post = Ralvengtu nih a umnak kha a kaltak kho
lo.
post , artikel , punkt (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
post , stilling (n.): rian.
post- (adj.): cakuatnak lei thil he aa pehtlaimi.
post- , efter- (pref.): hnu.
postanvisning (n.): thirhri inn in kuatmi tangka.
postbud (n.): capetu.
postbud (n.): capetu.
poste , sende med posten (v.): thirhri inn i ca va sanh. Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.
postere (v.): ralvengtu ca i thiah. - Eksempel: En soldat blev
posteret ved døren til ministerens kontor = Vuanzi zung innka
congh ah ralkap pakhat an thiah.
posthum (adj.): pale thih hnu chuakmi fa.
postkontor (n.): carek.
postmester (n.): thirhri inn uktu.
postordre (n.): thil cawk thil zuar carek cakuatmi in tuahmi.
poststempel (n.): milubenh thahnak i khenhmi , a nithla le a
hmun aa ttialmi.
postulere (v.): a si , a hmaan tiah chim.
postyr (n.): thawng. - Eksempel: Lav ikke postyr, når andre
læser = Midang ca an zoh lioah hnachet hlah.
potaske (n.): vutcam.
pote , lab (n.): saram tin , chizawh tin.
potent , stærk (adj.): a tthawngmi.
potentiel , mulig , eventuel (adj.): a si khomi.
pottemager (n.): umsertu.
potteskår (n.): belrua kuai , paihau kuai.
pragt , glans (n.): a cerdukmi thil.
pragt , glans (n.): sunparnak le lianhngannak.
pragt , herlighed (n.): rumra , dawh.
pragtfuld , storslået (adj.): aa dawh ngaingaimi , a ttha
ngaingaimi.
pragtfuld , strålende , glimrende (adj.): a ttha ngaingaimi , aa
dawh ngaingaimi.
pragtfuld , vidunderlig , strålende , prægtig (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
praksis , øvelse (n.): tuah tawnmi , tuah lengmangmi. Eksempel: Øvelse gør mester = Tuah lengmangnak nih thiamnak
a chuahter.
praksis ,rutine (n.): tuah tawnning in tuah lengmang.
praktisk , bekvem , nem (adj.): banh khaw , phak khawh , lam
naite i a ummi.
praktisk , bekvem , passende (adj.): a remmi caan , a re mmi
thil.
prale (v.): uanthlar.
prale (v.): mahfak i biachim , uanthlar.
pralende (adj.): langh duh tuk deuh a simi.
praleri (n.): langhternak.
pralhals (n.): mah fak rumro i bia a chimmi.
pram (n.): cung i thil hnuhnak tilawng , khun a ngei lomi ; mah
seh a ngei lomi lawng dang i hnuhmi.
prangende (adj.): miphun ni am sinak langhternin g in i thuamh
le thilthuam azawng zong kha a ti tuk deuhmi si.
prekær , risikabel (adj.): a fek lomi , hnangam a si lomi.
prelle af (v.): a hun i let tthan.
pres , tryk (v.): nam , benh. - Eksempel: Tryk på knappen for at
116
ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet.
pres , tryk (n.): rihnak.
pres , tryk (n.): hneknak.
pres , tryk (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjal
han mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.
presenning (n.): khairiat puan.
presse (v.): hnek. - Eksempel: Pres ham til at gå i skole =
Sianginn kai kha hnek ko.
presse (n.): tadinca le a chuahtu hna. - Eksempel: Vores
skolekoncert blev refereret af pressen = Kan sianginn khawnsat
kha tadinca ah an chuah.
presse (v.): a hang sur. - Eksempel: Hun pressede appelsiner =
Theithu kha an hang a sur hna.
presse , klemme (v.): tlum na lo i benhchih. - Eksempel: Jeg kan
ikke klemme mere ned i min kasse = Ka kuang chungah
zeihmanh ka benhchih kho ti lo.
presserende (adj.): tuah zau awk a herhmi thil.
presserende , påtrængende (adj.): khulrang in tuah awk a simi.
prestige (n.): upatnak , hmaizahnak.
prik , punkt (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
prik , stik (n.): a par zum.
prikke (v.): zeilo nih kan tak a tongh i a zami khi.
prikke , stikke , stikke hul (v.): a par zum in chunh. Eksempel: Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an ka
chunh.
primadonna (n.): puai tuahnak hlasabu chung i nu hlasa bik tu ,
khuang hla tlai.
primater (aber og mennesker) (n.): saram lak i a sang bik phun
, zawng tehsa minung tehna.
primula , kodriver (n.): pangpar eng phun khat.
primær , først , oprindelig (adj.): hmasa bik a simi.
princip (n.): phungning , thil a hrampi a simi.
prins (n.): siangpahrang fapa.
prinsesse (n.): siangpahrang fanu.
printer , skriver (n.): seh in canamtu.
prioritet (n.): tuan deuh rak sinak.
prioritet , pant (n.): tangka cawimi aamahkhannak ca thil. Eksempel: Tim har en prioritet på et tusind kyat i Jims hus = Tim
nih Jim cu tangka thong khat a cawih i cu tangka cun inn a sak i
cu tangka a cawimi cu Jim nih khan a inn khan aamah a khan.
pris (n.): man.
pris (n.): laksang , lawmh man.
pris , lovprisning (n.): thangtthatnak.
pris , omkostning (n.): man.
prisbillig , billig (adj.): a man a fak lomi.
prise (v.): biapi ngai i ruah.
prise , anbefale , rose (v.): thangtthat.
prise , lovprise , berømme (v.): thangtthat.
prisfald , dyk (n.): fak piin tlaknak , tumnak. - Eksempel: Et
prisfald = Thil man fak piin a tlaknak, a ttumnak.
prisme (n.): aa tluk ciomi kap a ngeimi thil.
prisværdig , anbefalelsesværdig (adj.): thangtthat awk tlak a
simi.
prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk tlak.
prisværdig , rosværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi.
privat , hemmelig (adj.): a thli a simi.
privat , privat- (adj.): pumpak a simi. - Eksempel: Privatbil =
Mah bing mawttawka.
privatejet (adj.): ngeihmi thil a simi.
privatliv (n.): mah lawngte i umnak , hawi loin umnak.
privilegium (n.): tinvo hmuhmi. - Eksempel: Ethvert barn har
det priviligium at gå i skole = Ngakchia nih sianginn kainak
tinvo an ngei cio.
priviligeret (adj.): tinvo a ngei khunmi.
pro , for (prep.): duh leinak. - Eksempel: Pro et contra = Duh
leinak le duh lo leinak.
pro anno (n.): kum khat ah.
problem (n.): a harmi biahalnak , harnak.
problem , gåde (n.): a harmi thil. - Eksempel: Hvordan jeg skal
få alle mine ting ned i een kasse, er en gåde = Ka thil vialte
dansk-chin
kuang pakhat chung i sanh dih ding cu th il har a si.
problematisk (adj.): a harmi biahalnak a simi , a harmi thil a
simi.
problematisk , tvivlsom (adj.): a hmaan maw hmaan lo ti biahal
a herhmi thil.
procedure , fremgangsmåde (n.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in tuahning.
procent (n.): zakhat chungah , percent cu % tiin ttial a si ; zakhat
chungah kul ti cu 20% tiin ttial a si.
procentdel (n.): zakhat chungah zeizat.
proces , fremgangsmåde (n.): hmailei i kal lengmangnak.
procession , optog (n.): mibu artlang in kal nuahmah.
producent (n.): chuahtu.
producere , fremstille , lave (v.): ser.
produkt (n.): chuahmi thil. - Eksempel: Grøntsager er et
produkt fra vore haver = Kan dum chuahmi cu tihang a si.
produktion (n.): chuahnak.
produktiv (adj.): thil tampi a chuahmi.
produktivitet (n.): tampi in chuah khawhnak.
profan , verdslig (adj.): thurhhnawmh.
profan , verdslig (adj.): vawlei lei thil a simi , biaknak lei a si
lomi.
profanation , vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak.
profession , bestilling (n.): rian. - Eksempel: Hans best illing er
byggeri = A rian cu innsak a si.
profession , fag (n.): rian.
professionel (adj.): thiam ngaiin cawnmi thil.
professor (n.): sianginn sang saya.
profet (n.): profet , hmailei thil kong a chimtu.
profet , seer (n.): hmailei thil a hmu khotu , profet.
profetere (v.): hmailei thil kong chimchung.
profeti , spådom (n.): hmailei thil kong chim chungnak.
profetisk (adj.): profet he aa pehtlaimi.
profil (n.): sirlei in zohnak , sirlei in thlakmi hmanthlak.
profit , fortjeneste (n.): amiak.
profylaktisk , forebyggende (adj.): zawtnak khamnak ca i
tuahmi.
prognose (n.): zawtnak a kalning ding chimchungnak.
program (n.): tuah dingmi thil.
program , plan (n.): cu caan kha caan ah cu bantuk kha bantuk
in a si lai ti in ttialmi cazin , caan thiahnak cazin.
progressiv (adj.): hmailei i a kalmi , a hung chomi.
projekt , plan (n.): rianttuan awk i timhmi.
projekt , plan (n.): rianttuan awk i timhmi.
projektil , kugle (n.): kuanfang , meithal kuan.
projektør , søgelys , lyskaster (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
proklamation , bekendtgørelse , kundgørelse (n.): thanhnak.
proklamere , bekendtgøre , kundgøre (v.): thanh.
proletar (n.): michia zapi.
proletariat (n.): misifak bik pawl.
prolog , fortale (n.): biahmaithi.
promenade , esplanade (n.): rili kam hrawng hna i i chawhnak
lam nganpi.
promenere , spadsere (v.): i chawh. - Eksempel: Han
spadserede i haven = Dum chungah aa chok.
prominent , fremtrædende (adj.): minthangmi , a langmi.
promiskuitet (n.): nu le pa kong ah duh paoh in khuasaknak.
promiskuøs (adj.): nu le pa kong ah duh paoh in a ummi.
prompte , hurtig (adj.): khulrang tein tuahmi.
prop (n.): thihnathawl chin.
prop , pløk , spuns (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
prop , stikprop (n.): elektrik pehnak palak.
propaganda (n.): zumhning le ruahning karhternak zapi sinah
chimnak.
propagandist (n.): zumhning le ruahning a karhtertu.
propel , skrue (n.): hmailei i a kaltertu , vanlawng herlep.
proper , net , ren (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
proportion , forhold (n.): thil pakhatkhat thil dang he aa
rupning. - Eksempel: Denne dør er for smal i forhold til dens
højde = Hi innka cu a tung he i rup dingah a bi tuk.
proportional , forholdsmæssig (adj.): aa rupmi. - Eksempel:
Betaling bør være proportional med (stå i forhold til) det
arbejde, der gøres = Tuan man pekmi cu ttuanmi rian he aa
rupmi a si lai.
proppe , putte , stikke , stoppe (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
proppe , stuve , stoppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
ben hna.
prosa (n.): bia sawhsawh.
prosaisk (adj.): bia sawhsawh a simi.
proselyt (n.): phunhrawmh a simi , zumhnak/ruahnak pakhat in
pakhat ah aa thlengmi.
prostitueret , luder , skøge (n.): hlawhhlangnu.
prostitution (n.): hlawhlang sinak.
protegé (n.): mi nih rak zohkhenhpiakmi minung.
protein (n.): sadah. - Eksempel: Kød, mælk, æg o.s.v.
indeholder proteiner = Sa, cawhnuk, arti hna chungah hin sadah
a um.
protektion (n.): duhdanhnak ngeih.
protektorat (n.): zohkhenhmi ram.
protest (n.): duh lonak , alnak , phunzainak.
protestantisme (n.): Protestant Khrihfa zumhning.
protestere (v.): al , duh lonak langhter , soisel.
protestere (n.): al , phunzai , duh lonak langhter.
proton (n.): atom muru.
protoplasma (n.): saram le thingkung i nunnak hram.
prototype (n.): a si hmasa bikmi thil. - Eksempel: En udhulet
træstamme var prototypen til moderne skibe = Thingtum da kha
tuchan tilawng hna an thawhkehnak a rak si ko, tuchan tilawng
han hi an rak si hmasa bikmi cu thingtum dao a si.
provenu , udbytte (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka.
proviant , forsyninger , forråd (n.): ei awk din awk ti le rawl.
provins (n.): ram pakhat chung i tthen pakhat , peng pakhat.
provinsialisme (n.): peng pakhat ca lawng tuaktannak lungthin.
provisorisk , midlertidig , foreløbig (adj.): caan tawite chung
ca.
provokation (n.): thinphawhnak.
provokere (v.): thinhpawh.
pruste (v.): a thaw a ha. - Eksempel: Hun prustede, da hun
klatrede op ad bakken = Tlang i a kai ah khan a thaw a ha.
pruste , fnyse (v.): hnar tum , hnar phit.
prutte , tinge (v.): thil man i det.
pryde (v.): thuamh , ttamh.
prydelse (n.): thuamhnak , ttamhnak.
prydelse , forskønnelse , udsmykning (n.): chapnak.
prydelse , ornament (n.): hlawn , ttamhnak.
prygl , pisk (n.): tuk , tuknak fung.
prygle , tærske , piske , slå (v.): fung in tuk.
præcis , eksakt , nøjagtig (adj.): aa dannak um loin aa lo
hrimhrimmi.
præcis , nøjagtig (adj.): a si setsetmi , a si setset in tuahmi le
chimmi.
præcis , punktlig (adj.): caan hman tein a zulmi.
præcision (n.): si setsetnak.
præcist (adv.): cekci. - Eksempel: Kom klokken 1 præcist =
Zanlei suimilam pakhat cekci ah ra.
præcist , akkurat , nøjagtigt (adv.): ning teil , bantuk tein. Eksempel: Du har gjort arbejdet nøjagtigt som jeg ønskede det =
Hi rian cu ka duhning tein na tuah.
prædestination , forudbestemmelse (n.): khaukhihnak.
prædikant (n.): phungchimtu.
prædikat (n.): mirang holh grammar ah, tuah tu (subjekt) kong a
chimtu cu 'prædikat' a si. - Eksempel: Livet er kort = 'Livet' hi
subjekt a si i 'er kort' hi prædikat a si.
prædike (v.): phungchim.
prædiken (n.): zapi hmai i phungchimmi.
prædiken , homili (n.): Baibal chungin phungchim, sermon.
prædikestol (n.): biachimnak donhhlei.
dansk-chin
117
præeksistens (n.): a hlan i rak um cangnak.
præfiks , forstavelse (n.): biafang a hram lei i chapmi cafang,
'lig' cu 'u' chap tikah 'ulig' a si.
præge , påtrykke (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi kan
præge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.
præge , slå mønt , mønte (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
prægtig , pragtfuld , vidunderlig , strålende (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
prælat (n.): biaknak lei upa.
præludium (n.): hramthawknak ca i hmanmi thilpaoh, pumhnak
taktak thawk hlan i 'orgel' rak tum chung khi 'præludium' a si.
præmie (n.): pakhatkhat tuahmi ru ang i hmuhmi laksawng ,
minthatnak.
præmie (n.): an thapmi chungin a miak an hmuhmi. - Eksempel:
Præmien blev delt mellem vinderne = A teitu pawl nih khan a
miak cu an i phaw.
præmie , belønning (n.): aamahkhannak ca i phaisa chiah
lengmangmi.
præposition , forholssord (n.): biafang dan g an sullam a
pehtonhtu bia , med , for , ved , i , på.
prærie (n.): phong rawn kaupi.
præsentabel (adj.): zapi hmai ah chuahpi awk tlak a simi , hmuh
tlak a simi.
præsentabel , net , pæn (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
præsentation (n.): hngalhternak , bia hmaithi.
præsentation (n.): theih hngalhternak , peknak , zapi hmai i
chuahpinak.
præsentere (v.): salam pek. - Eksempel: Præsentere gevær =
Salaam peknak ca i meithal hmailei i a tung i tlaih.
præsentere (v.): i theihhngalhnak tuahnak. - Eksempel: Fru
Smith, må jeg præsentere hr. Brown = Miss Smith, hi pa hi Mr.
Brown a si.
præsentere , forestille (v.): hngalhter. - Eksempel: Hun
præsenterede sin ven for sin moder = A nu sinah a hawi kha aho
a si hngalhter.
præsident (n.): haotu bik.
præsidere , føre forsædet (v.): pumhnak tuah tik i a haotu si ,
pumh hao.
præstegård (n.): pastor umnak inn.
præstelig (adj.): tlangbawi lei thil a simi.
præsteskab (n.): tlangbawi sinak.
præstinde (n.): tlangbawinu.
prøve (n.): zapi hmai i tuah ding thil (dramate hna) kha tuah ding
ning bantuk te khan rak tuah chungnak.
prøve (v.): hneksak.
prøve , eksemplar (n.): thil tam nawn chungin an sining
langhtertu ding ca i tlawmpal lakmi , cu lakmi cu a dang he
zohchih tik i an sining langhtertu a simi. - Eksempel:
Prøveunderskrift = Lehhmah thutmi a lehhmah thutmi a si ti a
langhtertu.
prøve , forsøge (v.): zuam.
prøve , prøvetid (n.): hneksaknak.
prøvelse (n.): harnak.
prøvelse , trængsel , modgang (n.): harnak le nganfahnak.
prøvende , forsøgsvis (adj.): hneksaknak ca i tuahmi a fek
ngaingai rih lomi.
prøvetid , prøve (n.): hneksaknak.
prøvevalg , vejledende afstemning (n.): zapi ruahnak le
lungthin zeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me thlaknak
tuahmi , hi bantuk hi a fekmi cu a si lo , hngalhnak sawhsawh ca
i tuahmi a si.
psalter (n.): tingtang phun kat.
pseudo- , falsk , uægte (adj.): a deu a simi.
pseudonym (n.): min deu.
pseudonym , forfatternavn (n.): cattialtu nih a min ngaingai si
loin min aa bunhmi.
psyke , sjæl (n.): lungchung , thinlung , thlarau.
psykiatri (n.): lungthin zawmi damhnak.
118
psykologi (n.): lungthin umtuning kong cawnnak.
pub , værtshus (n.): zu dawr.
pubertet (n.): nutling patling hung sinak.
publikum (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
pude , hovedpude (n.): chantling.
pude , hynde (n.): tthutnak ca i a nemmi chiahmi.
pude , hynde , underlag (n.): chantling bantuk in nem tein
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan a
tthutnak ah a nemmite an chiah.
pudebetræk , pudevår (n.): chantling khuh.
pudevår , pudebetræk (n.): chantling khuh.
puds , pudsekalk (n.): thung le thetse ti he cawhmi , vampang
nalhnak ca i hmanmi.
puds , stuk , stukkatur (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
pudse (v.): hnit. - Eksempel: Puds din næse = Na hnap i hnit.
pudse (v.): vampang nalh. - Eksempel: Væggen er blevet pudset
for nylig = Tunaite ah khan vampang cu si rang an nalh.
pudse (v.): kedan tleu tein hnawh. - Eksempel: Han pudsede
sine sko = Akedan tleu tein a hnawh kha.
pudse , polere (v.): thiangte le tleu tein hnawh.
pudse sine fjer (v.): nalh , vate nih a hmur in a hmul a nalh khi.
pudsig , morsom , sjov (adj.): nihchuak thil.
puf , skub (n.): hei nam.
puffe (v.): suk. - Eksempel: Han puffede til mig med sin albue =
A kiu in a ka suk.
puffe , skubbe (v.): nam chih len , nam vurmar. - Eksempel:
Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungah
a nam.
puffe , skubbe , støde (v.): heh tiah i en.
puffe til (v.): din nawn tein en , sawh.
pukkel (n.): kengkul.
pukkelrygget (adj.): a keng a kulmi.
pulje (n.): tangka siseh rian siseh hmunkhat i fonh.
puls (n.): thitur , kan kut rek i kan hmeh i aa theimi khi.
pulse (v.): pak , kuak pak.
pulsere , banke (v.): dutdutdut ti in tur. - Eksempel: Hans
sårede arm bankede af smerte = A ban hma cu dutdut tiin a fak a
tur hluahmah.
pulsere , slå , banke (v.): thitur bantukin tur.
pulseren , slag , banken (n.): thitur.
pulsåre (n.): arteri thihri.
pult , skrivebord (n.): khung sau , cabuai sau.
pulver (n.): thil dip.
pulverisere (v.): dipte i den.
puma (n.): cakei phun khat.
puma , panter (n.): keite.
pumpe (v.): thli in tum. - Eksempel: Pump din cykel = Na saikal
ke kha tum tuah.
pumpe (v.): thli in tum , chem , chuahter , mawttawka ke tum
hawi hna khi.
pumpe (n.): ti dawpnak seh.
pung (n.): tangka bawm.
pung , testikelpung , skrotum (n.): til , a vun lawng.
punkt , post , artikel (n.): a bu chung i thil pakhatkhat , cazin
chung i ttialmi thil pakhatkhat. - Eksempel: Første punkt i
programmet er at læse komitemedlemmernes navne = Prokarem
chung i thil hmasa bik cu komiti member hna min rel kha a si.
punkt , prik (n.): deh. - Eksempel: Han lavede en prik på
papiret = Caku cungah deh pakhat a tuah.
punktere (v.): fung zum in chunh i pemh.
punktlig , præcis (adj.): caan hman tein a zulmi.
punktlighed (n.): a caan hmaan tein zulhnak.
punktum (n.): catlang donghnak i deh (.).
pupil (n.): mitfalai.
purist (n.): zei paoh ah thian a uarmi.
purpurrød (adj.): a sen.
pus , materie (n.): hmahnai.
puste , blæse (v.): tum. - Eksempel: Blæs i fløjten = Firik kha
tum tuah.
puste , gispe , stønne (v.): thaw ha lengmang in chuah , uico
thaw chuah in chuah.
dansk-chin
på ingen måde (adv.): zeitilei paoh hmanh in tuah hlah.
på ingen måde (adv.): azeitihmanh in. - Eksempel: Jeg vil på
ingen måde kaste dem bort = Azeitihmanh in ka hlonh hna lai lo.
på langs (adv.): a tunglei in.
på nogen mulig måde (adv.): a si khawh chungin. - Eksempel:
Jeg vil komme så snart, som jeg på nogen mulig måde kan = Ka
caah a si khawh chung ttuan in rat kaa zuam lai.
på pletten , straks , på stedet (adv.): cu hmun bak ah cun.
på skrå (adv.): zumh lo nawn i zoh , ngiat.
på stedet , på pletten , straks (adv.): cu hmun bak ah cun.
påbyde (v.): forh , fial.
pådrage sig (v.): zawtnak i lak. - Eksempel: Han pådrog sig
tuberkulose = Cuap zawtnak aa lak.
påfaldende (adj.): hmaifon le langh aa cuhmi.
påfugl (n.): awtaw.
pågribe (v.): tlaih. - Eksempel: Politiet pågriber forbryderen =
Palik nih misualpa kha an tlaih.
påholdende , sparsommelig (adj.): a khiarmi , mi khiar.
påholdenhed , sparsommelighed (n.): khiarnak.
påhvile (v.): a herh. - Eksempel: Det påhviler dig at arbejde
hårdt, hvis du skal have succes = Hlawhtlin na duh ahcun rian
fak piin na tuan a herh.
påhængsvogn , trailer (n.): a hun zultu ; mawttawka nih a
hnuhmi leng.
påkalde , anråbe (v.): zaangfah hal.
påkaldelse , anråbelse (n.): Pathian sin nawlnak thlacam.
pålidelig (adj.): hngatchan awk tlak a simi.
pålidelig (adj.): bochan awk tlakmi.
pålidelig , tilforladelig (adj.): zumh awk tlak a simi.
pålidelig , trofast (adj.): zumhtlakmi.
pålidelighed (n.): bochan awk tlakmi sinak.
pålægge , påtvinge (v.): 1. khinh, chon h. 2. rak duh set na lo i va
helhhum peng.
påmindelse (n.): theihter tthantu thil.
pånøde. påtvinge (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak siseh ,
mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påpasselig , forsigtig , omhyggelig (adj.): ralringmi.
påpasselig , årvågen (adj.): ralring tein aa venmi , aa ralringmi.
Påske (n.): Bawi Jesuh Thawh ni.
Påske (n.): Lanhtak Puai.
påskelilje (n.): pangpar phun khat.
påskrift , overskrift (n.): a cung asiloah lenglei i an ttialmi ca
khi.
påskud (n.): a si lomi a si bantukin langhternak.
påskud , foregivende (n.): i titernak.
påskud , udflugt (n.): i fahfirhnak , a si taktak lomi.
påstå (v.): a hman a dik hrimhrim ti i chim , ttial.
påtage sig (v.): ttuanvo lak. - Eksempel: Hun påtager sig
ansvaret for barnet = Ngakchia zohkhenh ttuanvo kha amah nih
a lak.
påtrykke , præge (v.): nam , cakhenh. - Eksempel: Vi kan
præge voks med et segl = Khuaiseng cu tazeih in kan nam khawh.
påtrængende (adj.): a vun i tenh lenmi.
påtrængende , presserende (adj.): khulrang in tuah awk a simi.
påtvinge , pålægge (v.): 1. khinh, chon h. 2. rak duh set na lo i va
helhhum peng.
påtvinge , pånøde (v.): mah le mah siseh , mah ruahnak siseh ,
mi nih an duh lo na i heh ti i hmailei i fon.
påtænke , have til hensigt , agte (v.): tinh.
påvirkelig (adj.): lungthin fawi tein lak khawhmi.
påvirket , beruset , bedugget (adj.): zurimi.
puste op (v.): a chung i thli rawn , um , pumpululh tum.
puste ud , slukke (v.): hmih mei hmih.
putte (v.): tenh. - Eksempel: En fugl putter hovedet under
vingen, når den sover = Vate cu a ih tikah a lu kha a thla tangah
a tenh.
putte , stikke , stoppe , proppe (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
putte i lommen (v.): zal chung i sanh.
pygmæ (n.): minung hme tete , pe li hrawng lawng a simi.
pyjamas (n.): zan ihnak tawhrolh.
pyjames (n.): zan ihnak tawhrolh le angki.
pynt , stads (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna.
pynte , garnere (v.): i dawh seh tiah tamh.
pynte , pryde , dekorere (v.): ttamh.
pyramide (n.): hlanlio Izipt siangpahrang thlan , piramit.
python (n.): lim (rul).
pædagog , lærer (n.): cawnpiaktu saya.
pædagog , opdrager (n.): cawnpiaktu saya.
pædagogik (n.): cawnpiaknak.
pæl , stage (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang.
pæl , stolpe (n.): tung.
pælerod (n.): thingkung a hram zungpi.
pæn (adj.): a tthami.
pæn (adj.): a za sawkmi. - Eksempel: Han har enn pæn sum
penge = Tangka a za nawn a ngei ko.
pæn , køn (adj.): mit ah aa remmi.
pæn , nydelig , køn (adj.): aa dawhmi.
pæn , ordentlig , net (adj.): a thianghlimmi.
pæn , præsentabel , net (adj.): pumrua a tthami. - Eksempel:
Hun er en pæn ung kvinde = Amah cu mi pumrua ttha ngaknu a
si.
pæn , smuk (adj.): dawh.
pære (n.): piar thei.
pøbel , flok , bande (n.): mi bu nganpi , uk khawh set loin a um
lulhmi.
pøl (n.): nawncek i ti aa dilmi.
pølse (n.): vok ril chung sa rawnmi.
på (prep.): ah.
på (prep.): cungah. - Eksempel: Bogen er p å bordet = Cauk cu
cabuai cungah a um.
på (prep.): ah. - Eksempel: Han går i kirke på søndag =
Zarhpini ah biakinn ah a kal tawn.
på (adv.): aih , hruk. - Eksempel: Han tager sin skjorte på = A
angki aa hruk.
på betingelse af at , forudsat at (conj.): cuti a si ahcun cuti cun
a si lai.
på denne måde , således (adv.): cu bantukin , hi tiang.
på det seneste , i den seneste tid (adv.): tunaite ah. - Eksempel:
Jeg har ikke hørt fra ham i den seneste tid = Tunai cu a
thawngpang ka thei lo.
på egen hånd , ene mand , alene (adv.): mah lawngin , hawi
bawmh loin.
på en eller anden måde (adv.): zei maw ti in.
på et eller andet tidspunkt , engang (adv.): zeimaw tikah.
på forhånd , i forvejen (adv.): hlankan in. - Eksempel: Jeg
vidste, hvad han ville sige, så jeg forberedte mig i forvejen =
Zeidah a herh lai ti kha ka hngalh, cucaah timhtua hnak a
hlankan in ka rak ser chung.
på hinanden følgende , sammenhængende , følgende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
på hovedet (adv.): a bingtalet.
på hovedet , omvendt (adj.): bingtalet.
Q
quisling , landsforræder (n.): mah ram rawi riangmang i ral thawng i ram uktu si tthan.
dansk-chin
119
R
rabarber (n.): ba phun khat.
rabat (n.): chawlehnak holh a si i thil tam cawk ruang i man
tthumhmi khi a si.
rabat , discount (n.): thil man tthumhmi. - Eksempel: Vi får 10
% rabat på bøgerne = Cauk man kha 10 % an kan tthumh.
rabbi , rabbiner (n.): Judah mi cawnpiaktu saya.
rabbiner , rabbi (n.): Judah mi cawnpiaktu saya.
rabies , hundegalskab (n.): uihrut zawtnak.
race- (adj.): miphun he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Racediskrimination = Phun thleidannak.
racisme (n.): miphun dangdang si ruang i i remlonak.
radikal (adj.): a hrampi a simi. - Eksempel: Han foretog en
radikal forandring i sin opførsel = A ziaza a hrampi in a thlen .
radio (n.): redio.
radio (n.): radio.
radioaktiv (adj.): thlam lang lo a simi thil chung hmanh in a lan
khomi ceunak.
radise (n.): antam tawba sen.
radium (n.): rediam , zawt zohnak ah hmanmi thil ceu.
radius (n.): a bialmi thil chung i a l aifang in a tlangkual tian g a
phanmi catlang rin.
radius (n.): a laifang in va phak tawk kulh kha radius cu a si. Eksempel: Bombeeksplosionen kunne høres inden for en radius
af to mil = Bomb a puah thawng cu khan hnih chung aa thei kho.
radmager , tynd (adj.): a der ttiangttuangmi.
raffinaderi (n.): thanthling tehna , zinan tehna an thianhnak
sehzung.
raffinering , forædling (n.): thianternak.
rage frem (v.): fong.
ragelse (n.): hmunthur.
raket , missil (n.): chehnak thil , lung a si ah , thing a si ah ,
hriamnam a si ah ; ral hriamnam mizil , khan tampi a zuang
khomi.
ral , grus (n.): lungtekep.
ramadan (n.): ni langh chung paoh Muslim , pawl rawl ei thian
lo thla.
ramme (n.): tlang kamh. - Eksempel: Billedramme = Hmanthlak
tarnak tlangkamh, thlalang awng tung.
ramme (v.): tuk.
rampelys (n.): a ceu khunnak hmun , a langh khunnak hmun.
ranch , kvægfarm (n.): dum kaupi.
rand (n.): hrai tlang , kheng tlang , lukhuh tlang.
rand , kant (n.): a kam.
rand , kant (n.): a kam , a tlang , dengmang.
rand , kant (n.): a kam. - Eksempel: Randen af søen = Tidil
kam.
rand , omkreds (n.): a lenglei kap a vel chum.
rang (n.): rianttuannak ah zei dot dah a si tinak. - Eksempel:
Hvad er hans rang? Hans rang er kaptajn = A reng zeidah a si?
A reng cu kepten a si.
rang , position , anseelse (n.): thangtthatnak. - Eksempel: Han
er en mand af god anseelse = Mi thangttha a si.
rangere (v.): tlanglawng lam thlur in tlanglawng lamte i
tlanglawng lam thlur zulmi donh lonak ding ca i hei kalter khi
"rangere" a si.
ranglet , opløben (adj.): a thiami , a hreumi.
ransage , gennemsøge (v.): ttha tein kawl cikcek , dah cikcek.
ransagelse , gransken (n.): fiangte le ttha tein zoh cikceknak.
ransagningskendelse (n.): mi inn mi lo va dah khawhnak nawl a
cozah nih pekmi ca.
ransel , rygsæk , tornyster (n.): ruksai.
rap (n.): fungfek in tuknak.
rap , hurtig , rask (adj.): a khul a rangmi.
rappe (v.): compai awnh.
120
rappenskralde (n.): mibiatamnu.
rapport (n.): theihtermi kong.
rapportere (v.): theihter.
rapse (v.): tlawm tete in fir.
rapsodi (n.): a hleihluat i i lawmhnak chim len , hlim ri holh ,
lunglen hla sullam ngei lo.
rar , god , venlig (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
rase , tale i vildelse , fantasere (v.): fak piin au , thinhun ngaiin
au len.
rasende (adj.): thin hun ngaingai.
rasere (v.): hrawh dih cikcek. - Eksempel: Ild raserede huset =
Mei nih inn cu a hrawh dih cikcek.
raseri (n.): thinhunnak.
raseri , afsindighed , vanvid (n.): lungchung ummi sum khawh
loin langhternak.
raserianfald (n.): a kenkip i choi le pernak. - Eksempel:
Elefanten fik et raserianfald og dræbte sin vogter = Vui hrut cu a
choi a per ciammam i a cawngtu kha a thah.
rask (adj.): ngandam. - Eksempel: Han er rask (har det godt) =
A dam ko.
rask , frisk , livlig (adj.): khulrang in , tlavakmak in.
rask , rap , hurtig (adj.): a khul a rangmi.
rask , sund (adj.): ngan a dam i a tthawngmi.
rask , sund (adj.): ngan a dammi.
raskhed , beredvillighed (n.): thil tuah tik le bia khia tikah
khulrang teil tuah khawhnak.
rasle (v.): thlitu nih thinghnah a hninh hna i a thawng khi.
rasle , klapre , skramle (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede i
vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nih
thlalangawng a hninh hna i an awn .
rasle , skramle , klapre , klirre (v.): cu bantukin an i khawn khi.
raslen , skramlen , plapren , klapren , klirren (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
rastløs , urolig , hvileløs (adj.): dai tein a um duh lomi , a um
zirziar duh lomi.
rat (n.): mawttaw mawnghnak a steering.
rate , afdrag (n.): cheuchum. - Eksempel: Du kan betale mig
tilbage i rater = A cheuchum a cheuchum in na ka cham ko lai.
ratificering , stadfæstelse (n.): fehternak.
ration (n.): rawl hmuh zat ding tuakpiakmi.
rationalitet , fornuft (n.): khuaruah khawhnak.
rationel , fornuftig (adj.): ruahnak in tuak khawhnak a ngeimi.
- Eksempel: Efterhånden som børn bliver ældre, bliver de mere
fornuftige = Ngakchia cu an hung upat deuh in ruahnak in tuak
khawhnak an hun ngei deuh.
ravn (n.): langak phun khat.
rayon , kunstsilke (n.): pu bantuk a simi la.
reagere (v.): lehrulh , kir tthan.
reaktion (n.): lehrulhnak , thil a hung kir tthanmi.
reaktionær (n.): tthatnak lei tu duh lo i rawhnak lei tu a duh
deuhmi , dohtu lei i a tangmi.
realisabel , mulig , gørlig , gennemførlig (adj.): tuah khawh a
simi thil.
realisme (n.): nunning a sining taktak in chimnak le ruahnak.
realist (n.): thil a sining taktak in a hmu thiammi.
reb , tov (n.): hri.
rebel , oprører (n.): dohtu , ral.
reception (n.): rawldangh. - Eksempel: Man gav ham en
reception forleden aften = Zahan ah zanriah an dangh.
receptionist (n.): khual chawntu.
recitere , fremsige , deklamere (v.): zoh io chim.
redaktionel (adj.): tadinca ah siseh , mekazin ah siseh , a
chuahtupa nih a duhnak le a ruahnak a ttialmi khi.
dansk-chin
redaktør , udgiver (n.): tadinca le cau k i chuah awkah cattial mi
a timlamtu , cun tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak le
thil umtuning kong a tialtu.
redde (v.): khamh.
redde , bjærge (v.): rawhnak chungin khamh.
rede (n.): vate bu.
rede , kæmme (v.): samhriah.
rede penge , kontanter (n.): tangka.
redelig , ligefrem , ærlig (adj.): lihchim lo tein , ding tein.
redelig , retskaffen , ærlig (adj.): mi hmaan a simi , zumh awk
tlakmi , lih chin lomi.
redelighed , retsindighed (n.): zumh awk tlak sinak , dinnak.
reder (n.): tilawng ngeitu.
redigere , udgive (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi dang
nih an tialmi ca kha timh.
redningsbælte (n.): nunnak khamhnak ca i hmanmi taisawm.
redningsbåd (n.): nunnak khamhnak lawng.
redningsmand (n.): khamhtu.
redskab (n.): rawlchuannak umkheng.
redskab , værktøj (n.): hriamnam.
reducere , indskrænke (v.): tlawmter , hmetter , man tthumh.
reducere , tømme , udtømme (v.): a dih , a dong.
reduktion (n.): tlawmternak.
reel , fair , retfærdig (adj.): a dinning le a phung mingin
tuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh
cu a phungning le a dinning in an i tha wng ko.
refektorium , spisesal (n.): rawl chuannak le einak khaan.
referat , forhandlingsprotokol (n.): ti in awchuah a si ,
biakhiahmi ttialmi.
reference (n.): mi dang kong ah ngalhnak bia a chim khotu. Eksempel: Tom angav sin skoleinspektør som reference = Tom
nih an sayagyi cu amah kong i hngalhnak bia a chim khotu
pakhat ah a min a pek.
referent (n.): bia theihtertu.
refleks (n.): kanmah nih uk loin kan pum chung nge amah duh
tein a cawlcangmi. - Eksempel: Nysen er en reflekshandling =
Hachio bi amah duh tein si.
reflekterende (adj.): a kir tthanmi.
reflektor (n.): a khirhtu.
refræn , omkvæd (n.): hla nolhnak.
refundere , tilbagebetale (v.): pek tthan.
regalier , kronjuveler (n.): siangpahrang thilthuam luchin tehna
bawifung tehna.
regel (n.): phung , zulhmi le zulh lomi , tuah ding le tuah lo ding
ti i chimmi le ttialmi.
regel , forskrift (n.): cawnpiaknak.
regel , grundsætning (n.): phungthlukbia.
regelmæssig , fast (adj.): caantling in hmanhman tein ttuanmi. Eksempel: Han har ikke fast arbejde = Rian ngaingai a ngei lo.
regelmæssig , stadig , støt (adj.): fek tein bunhmi.
regelmæssighed (n.): ningcangte le caan hmaan tein umnak.
regent (n.): siangpahrang.
regere (v.): uk , bawi.
regere , styre , lede (v.): uk , hruai.
regering (n.): cozah.
regering , regime (n.): ukning , cozah kalning.
regering , styre (n.): uknak.
regeringsform , statsorden (n.): i ukning , bu i hruaining.
regime , regering (n.): ukning , cozah kalning.
regiment (n.): ralkap bu colonel (kanal) pakhat ukmi.
region , område (n.): hmun.
regional , lokal (adj.): hmun pakhatkhat he aa pehtlaimi.
register (n.): cazin.
register , index (n.): cauk chung ummi bia a kawl fawinak ca i
abc tiin z tiang aa chang lengmang in tuahmi.
registrere (v.): cazin chung min khumh.
registrering (n.): cazin chung min khumhnak.
regn (n.): ruahpi.
regn , nedbør (n.): ruahsur.
regnbue (n.): chuncha.
regnbuehinde (n.): mitmu dum.
regndråbe (n.): ruahfang.
regne (v.): ruahpi sur.
regne , beregne , udregne (v.): kanan in tuak.
regne for , agte , værdsætte (v.): upat.
regne med (v.): bochan , rinh. - Eksempel: Vi kan regne med din
hjælp = Na bawmhnak kha kan i bochan (rinh) lai.
regne ud , udregne (v.): a ning hmuh khawh. - Eksempel: Han
regnede ud en måde at gøre det på = A tuahning lam pakhat a
hmuh khawh.
regnemaskine (n.): tuaktu (minung a si zongah , seh a si
zongah).
regnfrakke (n.): ruahkham angki.
regnfrakke (n.): ruah dawn angki.
regnfuld , regnvejrs- (adj.): ruah a sur ni a simi.
regnmåler (n.): ruahsur tahnak.
regnorm (n.): cangcel.
regnskabsfører (n.): tangka cazim tlaitu.
regulator (n.): caan hmaantertu.
regulere (v.): phung ning tein umter , zulh ding timi kha zulhter.
regulering (n.): phunglam , ningcang , zulh din g i chiahmi
phung.
rehabilitere , give oprejsning (v.): remh tthan ,hlan i a rak
sining ah khan ser tthan.
reinkarnation (n.): a thi ciami minung chungin hung chuah
tthannak.
reinkarnere (v.): a thi ciami mi dang chung i hung chuah tthan.
reje (n.): ngaikuang , kingkuar.
rejse (n.): khualtlawn.
rejse (v.): dir.
rejse (v.): khual tlawn.
rejse (n.): khualtlawn.
rejse (n.): tu cung le thli cung i khualtlawnnak.
rejse (et spørgsmål , et problem) (v.): ruah awk thil a hun
chuahter. - Eksempel: Deres uventede ankomst til middag rejste
problemet med, hvad man skulle give dem at spise = Ruah lopi i
zanriah ei awk i an hung phanhnak nih hin, zeidah kan pek hna
lai ti harnak a chuahter.
rejse , løfte (v.): thawhter. - Eksempel: Bilerne rejser en støvsky
= Mawttawka nih leidip an thawhter.
rejse , opføre (v.): sak , bunh , dirter. - Eksempel: De vil opføre
en bygning = Inn pakhat an sak lai.
rejse , tur , rundrejse (n.): khualtlawnnak.
rejse afsted , afgå (v.): tthen , kal. - Eksempel: Han sagde farvel
og rejste afsted = Dam tein a ti i a kal, pial.
rejse sig (v.): thawh. - Eksempel: Lad os rejse os og synge =
Tho u sih law hla sa u sih.
rejsefører , rejsehåndbog (n.): lam chimhnak cauk.
rejsegods , bagage (n.): khualtlawnnak i i phorhmi thil.
rejsehåndbog , rejsefører (n.): lam chimhnak cauk.
rejsemål , destination , bestemmelsessted (n.): phak i tin hmi
hmun.
rejsende (n.): khualtlawngmi.
rejsende , vandrende (n.): hmun khat in hmun khat ah khual a
tlawng lengmangmi.
rekapitulation (n.): a tawinak in hun chim tthannak.
rekapitulere , gentage kort (v.): chim tthan , a tawinak in a
biapi deuhdeuhmi kha hun chim tthan.
reklamere , klage , beklage sig (v.): phunzai.
reklameseddel (n.): a zuangmi.
rekognoscere (v.): rak ngiat chung.
rekognoscering (n.): rak ngiat chungnak , rak zoh chungnak
(ralkap lei ah a si khun).
rekonstruere , reorganisere (v.): ser tthan.
rekonvalescens , bedring (n.): zawt in hung damnak.
rekonvalescens , helbredelse (n.): dam tthannak.
rekreation (n.): hrimh tthannak ca i lentecelhnak.
rekreere (v.): hrimh tthan.
rekrut (n.): ralkap tla thar rangrut.
rekruttere , hverve (v.): ralkap ca i mi thar lak.
rektangel (n.): kil li a ngeimi thil.
rektangulær , retvinklet (adj.): kil li ngei a simi.
dansk-chin
121
rektor , skolebestyrer (n.): sianginn sayaci.
rektum , endetarm (n.): tol.
rekviem (n.): mithi ca thlacamnak.
rekylere , give bagslag (v.): suk. - Eksempel: Et gevær giver
bagslag, når det affyres = Meithal cu puah tikah mi a su.
relatere til , sætte i forbindelse med (v.): pehtlaihter. Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelse
med nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kan
pehtlaihter hnga ti awk a har ko.
relation , forbindelse (n.): i pehlaihnak.
relativ , forholdsmæssig (adj.): thil dang he ruahchih , zohchih.
relativt , forholdsvis (adv.): thil dang he an i pehtlaihning
zohchih in. - Eksempel: Til trods for hendes kedelige mand er
hun relativt lykkelig = A va a hrut nain hawi dang he zohchih
tikah aa nuam ko.
relevans (n.): i tlaknak.
relevans (n.): thil a ummi he i tlaknak ngeihnak.
relevant (adj.): aa tlakmi.
relevant (adj.): thil a ummi he aa tlakmi. - Eksempel: Hans svar
er ikke relevant for spørgsmålet = A bialehnak cu an halnak he
aa tlak lo.
relief (n.): hmantlak suai le ker tikah a bo in tuahnak. Eksempel: Et reliefkort viser bakker, dale o.s.v. = Hmunbo le
hmunkuar langhternak vawlei hmanthlak ah cun tlangte hna,
horkuang tehna le a dangdang a bomi paoh kha an lang.
religion (n.): biaknak phung.
religionsløs , irreligiøs (adj.): biaknak zei i a rel lomi.
religiøs (adj.): biaknak he aa pehtlaimi.
reminiscens (n.): hnulei thil hun hngalh tthannak.
remis , uafgjort spil (n.): i tluk. - Eksempel: Et spil er remis,
når ingen af parterne vinder = I zuamnak ah an i tei lo ahcun an
i tluk a si.
ren (adj.): a thiangmi.
ren , blot og bar , slet og ret (adj.): menmen , lawnglawng. Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
ren , kysk (v.): thianghlim.
ren , proper , net (adj.): thiangte le ningcangte i a ummi.
ren , rensdyr (n.): nengpi.
ren , steril (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi.
rende , fure (n.): meithal kua chung tial , khuarmi.
rende , grøft (n.): kahcham.
renegat , frafalden , overløber (n.): mah biaknak a chuahtakmi ,
mi rawiphiar hmangmi.
renhed (n.): thiannak.
renhed (n.): thiannak.
renhed , klarhed (n.): fiannak , thiannak.
renovation , skrald (n.): hmunhnawm.
rensdyr , elg (n.): nengpi.
rense , desinficere (v.): porso lo.
rense , gøre ren (v.): thianter , thianh.
rense , skure (v.): hnor , theh.
renselse (n.): thianternak.
rensende (adj.): thianternak a simi.
renset , forfinet (adj.): a thinagmi , thianter cangmi.
rente (n.): tangka cawih man i a karh pekmi.
renæssance (n.): Europe ram i kum zabu 14, 15 le 16 chung i
fimnak le thiamnak a tthancho ciammam caan kha; a sullam cu
fimnak le thiamnak an hung tthan kha a si.
reorganisere , lægge om (v.): sersiam tthan.
reorganisere , rekonstruere (v.): ser tthan.
reorganisering , omdannelse (n.): i sersiam tthannak.
reparation , istandsættelse (n.): remh tthannak.
reparere (v.): remh.
reparere , udbedre , istandsætte (v.): remh.
reporter (n.): tadinca chung ttial awk i thawngpang a khawmtu.
repressalier , hævn , gengældelse (n.): teirul chamnak.
repræsentant , deputeret , fuldmægtig (n.): airawltu.
repræsentation (n.): ai awhnak.
repræsentere (v.): ai awh. - Eksempel: Han vil repræsentere os
ved mødeet = Pumhnak ah kan ai a kan awh lai.
republik (n.): mi zapi nih an thimmi hna nih an ukmi ram.
122
republikansk (adj.): mi zapi nih an thimmi hna aiawhtu hna nih
uknak an tlaihmi.
reservat , fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun , sakah
khamhnak hmun.
reservat , fredet område (n.): thing hau khamhnak hmun , sakah
khamhnak hmun.
reservedel , del (n.): thil nganpi pakhat chung i aa telmi thil
hmete. - Eksempel: Bilen behøver mange reservedele =
Mawttawka nih thil hmetete tampi a herh.
residere , bo , opholde sig (v.): um. - Eksempel: Han boede i
Hakha = Hakha ah a um.
resigneret , opgivende (adj.): a zei ti paoh in va si ko seh ti
lungthin ngeih.
resolut , bestemt (adj.): a lung a fekmi , a ral a tthami.
resonans , genlyd (n.): aw a va thangmi a hun i khirhnak.
respekt (n.): hmaizahnak , upatnak.
respektabel , agtværdig (adj.): hmaizah awk tlakmi.
respektere (v.): hmaizah , upat.
respektive , hver sin (adj.): mahle ta cio. - Eksempel: Eleverne
går til deres respektive klasser = Siangngakchia cu anmah le an
khan cio ah an kal.
respit , frist , udsættelse , henstand (n.): dinhnak.
rest (n.): a tangmi.
rest , levning (n.): a tangmi.
rest , levninger (n.): a tangmi , a hleimi.
restance (n.): hnulei a l uan cangmi ca i hmuh hnga dingmi
tangka.
restaurere , istandsætte (v.): hmasa sining in siter tthan.
restaurering , istandsættelse (n.): hmasa sining i siter tth annak ,
hmasa hmun i chiah tthannak.
resterende , tiloversbleven , tilbageværende (adj.): a tangmi.
restriktion , indskrænkning , begrænsning (n.): khamnak.
restriktiv (adj.): na tuah lai lo ti a khamtu thil a simi.
resultat (n.): a hung chuakmi thil.
resultat (n.): thil pakhatkhat nih a hei chuahtermi thil , a
phichuak.
resulterende (adj.): a hung chuakmi.
resumé (n.): bia chim i a tlangpi a tlangpi lawng. - Eksempel:
Han gav mig et resumé af sin tale = A biachimmi a tlangpi a
tlangpi a ka pek.
resumé (n.): biachimmi siseh , cattialmi siseh a tawinak in a
biapi bikbik kha ttial tthanmi.
resumé , sammendrag (n.): a tawinak in tuahmi.
resumé , udtog (n.): hlum fonhnak , cauk pakhatkhat a tawinak
in ttial tthanmi.
resumere , sammenfatte , opsummere (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
ret , rigtig (adj.): a dik a hmaanmi.
ret vinkel (n.): thil pahnih dingte veve in an i ton tikah an i
tonnak kil khi "ret vinkel" cu a si , (_|_) "ret vinkel" cu dikiri 90¤
a si.
retablere , genoprette (v.): umter tthan , fehter tthan.
retfærdig , reel , fair (adj.): a dinning le a phung mingin
tuahmi. - Eksempel: Det var en fair kamp = Boksing an i thongh
cu a phungning le a dinning in an i thawn g ko.
retfærdig , retskaffen (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er en
retskaffen mand = Amah cu mi ding a si.
retfærdig , retskaffen (adj.): dingmi.
retfærdiggøre (v.): thiamcoter.
retfærdiggørelse , berettigelse (n.): thiamcoternak.
retfærdighed (n.): dinnak.
retfærdighed (n.): dinnak.
retmæssig (adj.): phunglam ningin tuahmi.
retmæssighed , legitimitet , lovlighed (n.): phung ningin sinak.
retning (n.): lei , khilei , hilei , ti bantuk. - Eksempel: Han gik i
den retning = Khi lei ah khin a kal.
retning , udvikling , tendens (n.): a ti luanning , a kalning.
retning , vej (n.): lei. - Eksempel: Se denne vej = Hi lei zoh tuah.
retorik , talekunst (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam in
biachimmi.
retouchere (v.): hun nalh ttan.
dansk-chin
retræte , tilbagetog (n.): hmun king hmun dai , th azang thar va
laknak i hmanmi.
retsbygning , domhus (n.): biaceihnak zung inn.
retsindighed , redelighed (n.): zumh awk tlak sinak , dinnak.
retskaffen , retfærdig (adj.): a dingmi. - Eksempel: Han er en
retskaffen mand = Amah cu mi ding a si.
retskaffen , retfærdig (adj.): dingmi.
retskaffen , ærlig , redelig (adj.): mi hmaan a simi , zumh awk
tlakmi , lih chin lomi.
retskaffenhed (n.): ziaza ding , linchim lo tein a ummi ziaza ,
dinnak.
retskreds , jurisdiktion (n.): nawlngeihnak chung.
retskrivning , ortografi (n.): cafang komhning a hmaanmi.
retskrivning , stavning (n.): cafang komh.
retslig (adj.): biaceihnak lei he aa pehtlaimi.
retslokale (n.): biaceihtu pawl banceihnak khan.
retssag , sag (n.): taza cuainak.
retsvidenskab (n.): upadi umtu ningcang lei fimnak.
rette (v.): thatter , remh.
rette (v.): sawh. - Eksempel: Tyven rettede en pistol mod mig =
Mifir nih pistol in a ka sawh.
rette , korrigere (v.): hmaanter , remh.
rette på , tilpasse (v.): sersiam tthan.
rette ud (v.): dinter.
rettelse (n.): hmaanternak , remhnak.
rettergang , sag , domsforhandling (n.): biaceihnak zung i
biahal.
rettesnor , norm (n.): vantlang tahnak tlangrel.
returnere , vende tilbage , komme igen (v.): kir.
retvinklet , rektangulær (adj.): kil li ngei a simi.
reumatisk (adj.): ruh fah zawtnak he aa pehtlaimi.
reumatisme , gigt (n.): ruh fah zawtnak.
reveille (n.): ralkap tho cang u tiin tummi muko aw.
revers , opslag (n.): angkileng hmailei a hngawng tang deuh i
bilmi.
revidere (v.): palhnak remh tthannak ding ca i zoh tthan.
revision (n.): remhtthannak.
revne , briste (v.): a khat cikcek. - Eksempel: Laderne var ved
at briste af korn = Rawl inn cu rawl an khat cikcek.
revne , spalte (n.): cheunak.
revne , spalte (n.): a kuainak , a kehnak , aa thlernak. Eksempel: En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.
revolution (n.): cozah thlennak.
revolutionær (adj.): cozah thlennak he aa pehtlaimi.
revolver (n.): pangpawi meithal.
revse , tugte (v.): fak piin soi , sik , dantat.
revselse , tugtelse (n.): fak piin soinak , siknak , dantatnak.
revselse , tugtelse (n.): chimhrinak.
ribben (n.): hnak ruh.
rickshaw (n.): kut hnuhmi leng.
ridderlig (adj.): ralttha.
ridderlighed (n.): raltthatnak.
ride (v.): cit.
ridse (v.): rin , ttialter.
ridse , rive , klø , kradse (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh.
riffel (n.): meithal.
rig (adj.): a rummi.
rig , velhavende (adj.): a rummi.
rigdom (n.): rumnak , duhdim te i nunnak.
rigdom (n.): chawva.
rigdom (n.): rumnak , chawva.
rigdom , mammon (n.): khuachia , tangka.
rige , område (n.): pennak , ram.
rigelig (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za.
rigelig (adj.): tampi.
rigelig (adj.): tampi a simi.
rigge , tilrigge (v.): tilawng a puanzar zar.
rigtig (adj.): tlamtling tein a simi. - Eksempel: Han er en rigtig
læge = Amah cu sibawi tlamtling a si.
rigtig (adj.): a dik a hmaanmi.
rigtig , korrekt (adj.): hmaan a dik.
rigtig , korrekt , forsvarlig (adj.): a hmaanmi , aa tlakmi , a
dikmi.
rikochettere (v.): lung cheh tik i aa khak khi , kuanfang lung hna
a khen i aa khak khi , cun lung in ti na theu i a per deuhmauh khi.
rim (n.): hla a tlang donghnak aw chuah aa khatmi.
rim , frost (n.): tikhal , hawhra.
rimelig , fornuftig (adj.): aa dawh tawk , aa tlakmi.
rimelig , plausibel (adj.): zumh awk tlak a lo i a si ngaingai
ttung lomi.
rimfrost (n.): hawhra rang.
rindende (adj.): a luangmi thil. - Eksempel: Rindende vand = Ti
a luangmi.
ring , fingerring (n.): kutdong hrolh.
ring , kreds (n.): kulh , a kulh in. - Eksempel: De dansede i en
kreds = A kulh in an lam.
ringe (v.): tum. - Eksempel: Rimg med klokkerne = Darkhing
tum tuah.
ringe (v.): a awn. - Eksempel: Telefonen ringer = Telefawn a
awn/ring.
ringe , beskeden , ydmyg , simpel (adj.): toi i aa dor ngaimi.
ringe , sparsom (adj.): tlawmte.
ringeagt , foragt (n.): nautat , zohchuk.
ringeagtende , hånlig (adj.): mi a nautatmi , mi a zohchukmi.
ringere , lavere (adj.): a niam deuh , a nauta deuh , a ttha set
lomi.
ringlen , klirren (n.): darkhing hme tete , khing tete an rin i an
aw khi.
ringorm (n.): zubui liah , cuar zawtnak.
rippe for , tømme for (v.): fir dih cikcek. - Eksempel: Tyve
rippede huset for alt af værdi = Mifir nih inn chung thilman ngei
deuh paoh cu an fir dih hirhiar.
ris (n.): facang.
risikabel (adj.): ttih awk thil tampi a ummi/a simi.
risikabel , hasarderet (adj.): ttih awk a simi thil.
risikabel , prekær (adj.): a fek lomi , hnangam a si lomi.
risiko (n.): ton sual ding harnak maw vanchiatnak.
risiko , fare (n.): ttih awk thil , thil ttihnung. - Eksempel:
Mudder på vejen er til fare for kørsel = Lam i nawncek cu
mawttaw mongh ah thil ttihnung a si.
risiko , fare (n.): thil tthinung a simi. - Eksempel: Det
brændende skib er i fare = A kangmi tinbaw cu thil ttihnung
chungah a um.
risle (v.): tiva a luan hliahmah khi.
rist , gitter (n.): thir tung tete , a tung a phei in tahmi.
riste , stege (v.): ro lakin kiao.
riste , stege , steges (v.): 1. ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um.
rituel (adj.): phunglam he aa pehtlaimi thil.
rival (n.): dohtu , ertu.
rivaliseren (n.): dohnak , ernak , i chuhnak.
rive (n.): hnawm thianhnak kawrawt ha a ngeimi.
rive (v.): hnawm thianh.
rive , flå , sønderrive , rive i stykker (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
rive , klø , kradse , ridse (v.): huah , kheuh , tak thak i kheuh.
rive i stykker , rive , flå , sønderrive (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
rivejern (n.): a bingbomi thil milhnak.
rivende , styrtende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:
Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngainga imi.
ro (v.): vokkuanglawng zah.
ro , fred (n.): daihnak.
ro , hvile (n.): cawlcang lo te i dai te i umnak.
ro , stilhed (n.): daihnak.
ro , stilhed (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En stor
stilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummi
caan nih a hun zulh.
robot (n.): minung bantukin ri an ttuantermi seh , seh bantuk a
simi minung.
robust (adj.): a ngan a dam i a tthawngmi.
robust , stærk , kraftig (adj.): a tthawngmi , a fekmi.
dansk-chin
123
rod (n.): hram. - Eksempel: En trærod = Thingkung hram.
rod , roderi , uorden (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendes
værelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.
rode (i jorden) , grave (v.): coil. - Eksempel: Grise roder i
jorden efter mad = Vok nih thinghram kna an coih hna.
rode , blande (v.): kal tik i ke a hnuh in hnuh.
rode sammen , blande sammen (v.): cawh dih i hnok ngaiin
tuah.
roderi , uorden , rod (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendes
værelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.
rodfæstet (adj.): thuk piin a hram i sihmi.
rododendron (n.): chokhlei.
roer (n.): lawng zaptu.
roer (n.): vokkuanglawng zaptu.
rogn (n.): nga baw/ti.
rokke (v.): thui. - Eksempel: Min stol rokker = Ka tthutdan aa
thui.
rokke , ryste (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystede
husene = Lihnin nih inn a hninh hna.
rolig (adj.): dai tein a ummi.
rolig , fredfyldt (adj.): thadam tein i dinh.
rolig , fredfyldt , fredelig (adj.): a daimi.
rolig , magelig (adj.): duhsah tein , caan tampi hmang in.
rolig , sindig , lidenskabsløs (adj.): dai tein , lungthin cawl urar
loin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um.
rolig , stille (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimi
zan.
rolig , stille , fredelig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
rolig , uanfægtet , uforstyrrelig (adj.): fawite i thin
cawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi.
rolle (n.): tuanbia chung i pakhatkhat ummi nawl vacawn. Eksempel: Han spillede Romeos rolle = Romeo nawl kha a cawn.
rolle (n.): rian.
rom (n.): zureu , rum zureu.
roman (n.): ruahnak in phan chommi tuanbia.
romanforfatter (n.): ruahnak in tuanbia a phanchom thiammi.
romantik (n.): cattialning phun khat , a si ngaingaimi si lo i
lungchung in suaimi le ruahmi tuanbia.
romantisk (adj.): a si ngainga imi si loin lungchun g in suaimi
hmanthlak he aa pehtlaimi.
romertal (n.): Roman nambar, I, II, III, IV, V, VI, VII, VIII, IX,
X, L, M, tehna hi.
ror (n.): tilawng mawnghnak cangpa kual.
ror (n.): tilawng mawnghnak thingtlep.
rorgænger (n.): a mawngtu.
rorrgænger (n.): tilawng mawngtu.
ros , pak , udskud , krapyl (n.): zei ruaram lomi pawl.
rose (v.): thangtthat.
rose (n.): rose pangpar.
rose , prise , anbefale (v.): thangtthat.
rosenbusk (n.): pangpar bur.
rosenknop (n.): pangpar kuhkumum.
rosenkrans (n.): thlacamnak thi.
roset (n.): rose pangpar pungsan in aa sermi tangtonh.
rosin (n.): mitsur thei a car.
rosmarin (n.): zihmui sernak i an hmanmi pangpar.
rosværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk tlak.
rosværdig , prisværdig (adj.): thangtthat awk a tlakmi.
rotation , omdrejning (n.): i mernak , i helnak , aa chang aa
chang in i thiahnak.
rotere (v.): i hel , i mer lengmang.
rotere (v.): i hel i mer lengmang , aa changchang in i thiah
lengmang.
rotere , dreje (v.): a kual in i mer.
roterende (adj.): aa mer lengmangmi.
rotte (n.): zu.
rottehale , hårpisk (n.): hnulei samphiar.
rotunda (rund bygning) (n.): inn bial.
rouge (n.): hmur sen si.
rov , bytte (n.): fir , ramh.
rov , plyndring (n.): ramhtu damiah.
124
rovgrisk , glubende (adj.): a rawl a tam i tti h a nung ngaingaimi
(saram).
rovlysten (adj.): hranhram in mi a tlai i thil chuh a hmangmi.
royal , kongelig (adj.): siangpahrang he aa pehtlaimi.
royalist (n.): siangpahrang uknak a tanhtu.
rubel (n.): Russia tangka.
rubin (n.): rubi lungvar.
rude (n.): thlalang tlap. - Eksempel: Vinduesrude = Thlalang
awng i hmanmi thlalang tlap.
rude (n.): thlalangawng thlalang.
rug (n.): facang bantuk a simi rawl phun khat.
rugby , fodbold (n.): pumpululh phun khat.
ruge , udklække (v.): tlumh , arti keuh seh ti tlumh.
rugemaskine (n.): arti keuhternak thingkuang , seh.
ruin (n.): inn a rawkmi.
ruin , undergang (n.): rawhnak.
rulle (n.): kual. - Eksempel: En rulle reb = Hri kual kual khat.
rulle (v.): ril. - Eksempel: En bold ruller = Pumpululh a ril.
rulle (v.): zual. - Eksempel: Rul en cigaret til mig = Kuak ka
zualpiak tuah.
rulle (n.): zual. - Eksempel: En rulle papir = Caku zual khat.
rulle (n.): cazual.
rulle (sig) sammen (v.): aa kual. - Eksempel: En slange ruller
sig sammen = Rul aa kual.
rulle , fortegnelse (n.): min cazin.
rulle , trisse , spole (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung.
rullende trappe , escalator (n.): elektrik dah in an kaltermi hlei.
rulleskøjter (n.): rilh viahmahnak kedan a t anglei i rilhnak a
ummi.
rum , plads (n.): hmun , a lawngmi hmun.
rum , værelse , stue (n.): khan , dal.
rumle , buldre (v.): ong hluahmah.
rumlig (adj.): hmun he aa pehtlaimi.
rumme (v.): tlum. - Eksempel: Denne potte kan rumme ti kopper
vand = Hi um nih hin ti hrai hra a tlum.
rumme , indeholde (v.): tlum , chung um. - Eksempel: Denne
dåse indeholder æbler = Hi pung chungah hin apple an um.
rummelig (adj.): thil tampi a thum khomi , a kaumi.
rummelig (adj.): hmun kaupi a simi. - Eksempel: Dit hus er
meget rummeligt = Na inn cu inn khan tampi a um khomi inn
kaupi a si.
rummelig (adj.): hmun lawng kaupi a simi.
rummelighed (n.): hmun kaupi sinak.
rummelighed , kapacitet (n.): thum khawhnak.
rund (adj.): bial. - Eksempel: Rundt ansigt = Hmai bial.
rund (adj.): a pummi , pumpululh bantukin a pummi.
runde (n.): vel. - Eksempel: De løb een runde = Vel khat an tli.
rundhåndet , gavmild (adj.): mi nunsiang.
rundhåndet , gavmild (adj.): nun a siang ngaimi.
rundhåndethed (n.): laksawng nganpi.
rundrejse , rejse , tur (n.): khualtlawnnak.
rundstykke (n.): changreu phun khat.
rundt regnet , cirka , tilnærmelsesvis (adv.): tluk , hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
rundt tal (n.): nanbar a sawm pawl , 10 ,20 , 100 , 900 , 1000 ,
tehna.
rundtur (n.): khualtlawm tikah duhnak lam in kal lei i kal i kir
tthan tihah lam dang in kir.
runge , drøne (v.): khulrang tein tuah thluahmah.
rungende (adj.): aw a thang hluahmahmi.
runken , indskrumpet (adj.): a romi , a carmi , a kermi.
rus (første års student) (n.): college kum khatnak
siangngakchia.
ruskind (n.): saphaw a chunglei a lenglei i chiahmi , hmul
thipthep tein tuahmi.
ruskomsnusk (n.): nigcang lo i i cawh nul in a ummi.
rustik , landlig (adj.): khuate mi a simi.
rute (n.): lam.
rutine , praksis (n.): tuah tawnning in tuah lengmang.
ry , berømmelse , navnkundighed (n.): minthannak.
dansk-chin
ry , omdømme , anseelse (n.): thangtthatnak , mintthatnak.
rydde op , ordne (v.): thianhhlimh i ningcang tein chiah.
ryg (n.): keng.
rygende , osende (adj.): meikhu a khatmi.
ryggesløs , lastefuld , udsvævende (adj.): mitthalo ngaingai
ningzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , i
sumrennak a ngei lomi.
ryggesløs , udsvævende , tøjlesløs (adj.): mah duhduh in ummi ,
aa sum set lomi.
ryggesløshed , lastefuldhed (n.): tthat lo ngaingainak.
ryghvirvel (n.): kengruh tan tan khat.
rygmarv (n.): keng ruh chung thlik.
rygrad (n.): kengruh , kengruh biapi a simi.
rygrad (n.): kengruh.
rygrads- , rygmarvs- (adj.): keng ruh he aa pehtlaimi.
rygsæk (n.): ruksai.
rygsæk , tornyster , ransel (n.): ruksai.
rygte (n.): biachokvai.
rygte , snak , forlydende (n.): a theih in theihmi.
rykke frem (v.): hmailei kal. - Eksempel: Tropperne rykkede to
mil frem = Ralkap cu hmailei ah khan hnih an kal.
rykvis , stødvis (adv.): i hnin deldul in a ummi.
rynke (n.): a kormi , a sawngmi.
rynke (v.): kor.
rynke , fold (n.): kornak.
rynke , slå folder (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folder
oppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.
ryste (v.): ther. - Eksempel: Han ryster af kulde = A khuasih in
a ther.
ryste (v.): hninh. - Eksempel: Ryst flasken = Thawl kha hnin.
ryste (v.): thin , thing. - Eksempel: Ryst ikke på hovedet = Na lu
kha thing hlah.
ryste , bumpe , støde (v.): hlawh.
ryste , chokere (v.): lau. - Eksempel: Jeg var rystet over at høre,
at han var død = A thi ti ka theih ah ka lau ngai.
ryste , rokke (v.): hninh. - Eksempel: Jordskælvet rystede
husene = Lihnin nih inn a hninh hna.
ryste , skælve (v.): khuasik therh.
rystelse (n.): hninhnak , tlirhnak , den khawnnak in thluak
tlirhnak.
rystelse (n.): hninhnak. - Eksempel: Jordskælvsrystelser mærkes
ofte i Japan = Japan ram ah cun lihnin hninhnak hi theih
lengmang a si.
rystelse , skælven (n.): thernak , hninhnak.
rysten , bump , støden (n.): hlawhnak.
rystende (adj.): aa hninmi , i hnin deldulin a ummi.
rytme (n.): hla vuak.
rytme , kadence (n.): aw ttum le aw kai , holh tik i aw ttum le aw
kai.
rytter (n.): rang cit a thiammi.
rytter (n.): cittu.
ryttersabel (n.): vainam kuaipi.
rædsel , skræk (n.): thil ttihnung , kan tuksa a kan purmi thil ,
thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for slanger
= Nu ngakchia te te nih cun rul cu a n ttih tuk hna i an thling a za.
rædsel , skræk , terror (n.): ttihnak.
rædselsfuld , afskyelig , gyselig , ækel , modbydelig ,
væmmelig (adj.): ttihnung a simi.
række (n.): i tlang in dir. - Eksempel: En lang række mennesker
ventede på bussen = I tlang in a dirmi hna mawttawka an hngak .
række (v.): kut in pek. - Eksempel: Han rakte mig en blyant =
Khedan a ka pek.
række (n.): tlang. - Eksempel: En række mennesker = Mi
artlang in a dirmi hna.
række (v.): chanh. - Eksempel: Ræk mig sukkeret = Thanthling
kha rak ka chan.
række (n.): artlang i a ummi thil. - Eksempel: En række af
bjerge = Artlang i a ummi tlang hna.
række (n.): artlang in umternak.
række (n.): artlang in a dirmi tlang. - Eksempel: En række træer
= Artlang in a dirmi thingkung hna.
rækkefølge (n.): aa chang aa changin a hun i zulmi thil.
rækværk (n.): tlak dawntu thingtunh.
rækværk , stakit (n.): thingtunh artlang tein tuahmi , tlaihtleng
bantuk.
rænkefuld , intrigant (adj.): mihrokhrawl a simi , mi rawinak
khua a khangmi.
ræse , ile , jage , haste (v.): tli. - Eksempel: Han ilede (løb
hastigt) til huset = Inn ah a tli.
ræsonnement (n.): cu bantuk thil a um caah cu bantuk thil a
chuak ti ruahnak hmannak.
ræsonnere (v.): fak piin ruah , luthluak hman. - Eksempel: En
idiot kan ikke ræsonnere = Mihrut nih cun khua a ruat kho lo.
ræv (n.): cenghngia.
røbe , åbenbare (v.): phuan.
røbe , åbenbare , afsløre (v.): phuan.
rød (adj.): a sen.
rødbede (n.): antam phun khat , a tawba a sen i al thlummi.
Røde Kors (prop.): Vailamtahnak Sen, harnak a tongmi hna
bawmtu, hi bu hmelchunhnak cu vailamtahnak sen a si.
rødglødende (adj.): a lin hringhranmi.
rødlig (adj.): a sen bantuk.
rødme (v.): ningzah hmaisen. - Eksempel: Hun rødmer = A ning
a zak i a hmai a sen.
rødme (n.): hmaisen. - Eksempel: Skamrødme farvede hendes
kinder = A ning a zah caah a biang (hmai) a sen.
rødme (v.): sen. - Eksempel: Hendes ansigt rødmede = A hmai
a sen.
røg (n.): meikhu.
røg , dunst , damp (n.): a rim a chiami meikhu. - Eksempel:
Benzindampen gør hende dårlig = Datsi khu nih a ritter.
rømning , desertion , frafald (n.): zamnak.
røntgen (n.): dathmanthlak , kan tak chung hmanthlaknak.
rør (n.): cong. - Eksempel: Bambusrør = Rua cong.
rør , slange (n.): peng bantuk a simi , a pum i a kuami.
rør , tagrør (n.): hluang , phaikung.
rørbevokset (adj.): hluang/phai tamnak a simi.
røre (v.): cawh. - Eksempel: Han rører sukkeret i sin te = A
lakphak chung i thanthling kha a cawh.
røre , bevæge (v.): cawlcanghter. - Eksempel: Vinden bevæger
bladene = Thli nih thing hnah kha a cawlcanghter hna.
rørende , betagende (adj.): lung hlau ngai a simi , lung su ngai a
simi.
rørende , gribende , ynkelig (v.): zaangfah awk a simi.
røve (v.): seh i kalpi. - Eksempel: Lammet blev røvet bort fra
flokken af ulven = Tuufa cu cenghngia nih tuurun chung khan a
se i a kalpi.
røve (v.): fir , hranhram in chuh.
røver (n.): mifir , khualtlawngmi a bu in bawh i lampi i an thil a
rak chutmi.
røver (n.): khuapi chungah si lo in ramlak i a ummi mifir.
røver (n.): damiah.
røveri (n.): firnak.
røverisk , plyndrings- (adj.): hawi ramh/hawi thil chuh a duhmi.
rå (adj.): a hring. - Eksempel: Råt kød = Sa hring.
rå , grov (adj.): ahran a simi thil. - Eksempel: Råolie = Hman
awk i ser rih lomi zinan, ziaza lei ah tla bulbal in khua a sami.
rå , plump , grov (adj.): a hrangmi. - Eksempel: Hans tale var
grov = A bia chim a hrang.
rå , ujævn (adj.): a hratmi , a nal lomi , a thapmi.
råb , gråd , skrig (n.): aunak , ttahnak.
råbe (v.): au.
råbe , skrige , græde (v.): au , kawh , ttah.
råd (n.): fim chimhnak , lungthin cheuh.
råd (n.): fimchimhnak , ruahnak i cheuhnak.
råd , rådsforsamling (n.): bu , khuankhangtubu.
rådden (adj.): a thu a nammi.
rådden (adj.): a thumi , a rawkmi. - Eksempel: Et råddent æg =
Arti thu (da).
råddenskab (n.): thutnak , rawknak.
råddenskab , forrådnelse (n.): thutnak.
råde (v.): lungthin cheuh , fim chimh.
dansk-chin
125
rådsforsamling , råd (n.): bu , khuankhangtubu.
rådslå , konferere (v.): pakhat le pakhat i pu mh i ruahnak i
cheuh.
rådvildhed , ubeslutsomhed , vaklen (n.): lung i chat kho lo i
um.
råge (n.): langak phun khat.
rågekoloni (n.): langak keuhnak hmun.
råjern (n.): thir titnak chungin a hung chuak hmasa bikmi thir
tluan hna.
rådføre sig med , konsultere (v.): ruahnak i cheuh , hal.
rådgiver (n.): lungthin cheutu , fim chimtu.
rådgiver (n.): fimchimtu , ruahnak petu.
rådhus (n.): khuapi chung zapi pumhnak inn.
rådighed , disposition (n.): . - Eksempel: Til ens rådighed =
Mah duhning tein tuahmi.
rådne (v.): thut. - Eksempel: Gammel frugt rådner = Thei hlun
cu an thu.
rådne (v.): thu. - Eksempel: Kødet er rådnet = Sa cu a thu cang.
rådne (v.): thut , thutter.
S
sabbat (n.): Judah mi Nizarh, Khrihfa mi ni relning ah Zarhte ni.
sabotere (v.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli
tein rak rawkpiak.
sabotør (n.): mi nih rian an ttuan liomi donhkhanhnak ca i a thli
tein rawkpiaknak a tuahtu.
sadel (n.): rang kengdan.
sadelmager (n.): rang kengdan sertu.
sadeltaske (n.): rang kengdan zal.
sadisme (n.): mi cung harnak tuah duhnak.
sadist (n.): mu cung harnak tuah a duhning a simi.
safari (n.): ramriah ; pualthawh bantuk.
safir (n.): safir lungvar , a zawng van dum he aa lomi.
safran (n.): theithu zawng a simi.
saft , juice (n.): hang. - Eksempel: oragejuice, appelsinsaft =
Theithu hang.
saftig (adj.): a thling a khatmi.
saftig , saftfuld (adj.): a hang a tammi.
saftløs , kraftløs , tør (adj.): thling ngei lomi.
sag (n.): bia. - Eksempel: Dommeren afgjorde sagen =
Biaceihtu nih bia a khiah.
sag (n.): tuahmi. - Eksempel: De kæmpede for frihedens sag =
Luatnak an i tinhmi ruangah an doh.
sag (n.): thil.
sag (n.): thil pakhatkhat a hung ummi. - Eksempel: En vigtig sag
afholdt ham fra at gå til sin landsby = Thilbiapi pakhat nih an
khua kal kha a thlauh.
sag , anliggende (n.): pehtlaihnak.
sag , domsforhandling , rettergang (n.): biaceihnak zung i
biahal.
sag , retssag (n.): taza cuainak.
saga (n.): miralttha nih thil an tuahmi kong.
sagkyndig , kyndig , dygtig (adj.): thiam ngaingai. - Eksempel:
Hun er dygtig til musik = Amah cu hla a thiam ngaingai.
sagsøge , anklage (v.): biaceihnak zung i taza cuai awk i chuahpi
, sual puh.
sagsøge , stævne (v.): tzazcuai.
sagsøger (n.): taza cuaitu.
sagsøger , anklager (n.): sualpuhtu , taza a cuaitu.
sagsøger , klager (n.): taza cuaitu.
sagsøgning , anklage , søgsmål (n.): sual puhnak , taza-cuainak.
sagtmodig , myg , ydmyg , spagfærdig , spag (adj.): mi toidor ,
lungnemmi.
sakkarin (n.): zusi , thanthling bantuk a simi.
sakramental (adj.): Bawipa Zanriah he aa pehtlaimi.
sakramente (n.): Bawipa Zanriah, a sullam cu biakamnak ti a si.
sakristi (n.): biakinn chung i hrai tehna , angki tehna an
chiahnak hmun.
sakrosant , hellig , ukrænkelig (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,
a zarh ngaingaimi.
saks (n.): cehrep.
sakser (n.): Germany ram miphun pakhat.
salat (n.): salat , rawl he i mehmi khi.
126
salg (n.): zuarnak. - Eksempel: Til salg = Zuar ding.
salg (n.): manhmi chaw. - Eksempel: Dagens salg var større end
gårsdagens = Nihin kan manhmi chaw cu nizan i nakin a tam
deuh.
salg , afhændelse (n.): zorh. - Eksempel: Salget af hans hus vil
skaffe ham masser af penge = A inn a zorhnak man nih tangka
tampi a pek lai.
salgbar (adj.): zuar khawhmi thil.
salgbar (adj.): zuar khawhmi.
salighed (n.): lunglawmhnak , Khrih tlangcung cawnpiaknak.
salme (n.): hlaremh tha.
salme (n.): salm , hla , Baibal chung Pathian biaknak hla.
salme , hymne (n.): Pathian thangthatnak hla.
salmist (n.): hla phuahtu.
salon (n.): hawikomhnak ca i hmanmi khankaupi.
salon , bar (n.): zu dinnak hmun.
salpeter (n.): zencing.
salt (n.): cite.
salt (adj.): a almi.
salt , saltholdig (adj.): cite bantuk a simi , a almi.
saltkar (n.): cabuai cung i cite hunnak thawl.
saltomortale , luftspring (n.): bingtalet in rilh.
saltvand (n.): cite ti , ti al.
saltvand , saltlage (n.): cite ti , a al ngaimi.
salut , salve (n.): upat peknak ca i meithal puah.
salve (v.): chiti thuh.
salve (n.): hma damternak ca i hmanmi si.
salve (n.): sathau bantuk a simi si , hma thuh si.
salve (n.): hma thuh awk a bangmi si.
salve , salut (n.): upat peknak ca i meithal puah.
salær , honorar , gebyr (n.): ttuanman ca i pekmi tangka , eiman
ca i liammi tangka.
samarbejde (v.): hmunkhat i tuanti.
samarbejde (v.): hmun khat i ttuan tti.
samarbejde (n.): ttuan ttinak , lung i khahnak.
samarbejde (n.): a bu in tuahmi rian/thil.
samfund (n.): mibu.
samfund , fællesskab (n.): hmun khat i a ummi mibu pakhat.
samklang , overensstemmelse , enighed , sammenhold (n.):
hnatlak ttinak , lungngetnak.
samkvem , forbindelse , omgang (n.): i pehtlaihnak , pakhat le
pakhat i komhnak , i theih hngalhnak.
samle (v.): pumhkhawmh.
samle (v.): pumh.
samle (v.): rawl pumh. - Eksempel: Landmanden samlede
afgrøden = Lothlopa nih rawl kha a pumh hna.
samle , gemme (v.): a thli in i khon.
samle , indkalde , stævne (v.): kawh , auh.
samle , indsamle , samle på (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh.
samle , koncentrere (v.): hmuhnak le ngaihnak hei hlum. Eksempel: Saml jeres opmærksomhed om taleren = Biachimtu
cungah khan na theihnak le na hmuhnak hei hlum, a bia kha ttha
dansk-chin
tein ngai.
samle op (v.): char. - Eksempel: Saml bogen på gulvet op =
Tuang i cauk kha vun char.
samle på , samle , indsamle (v.): pumh , hmunkhat i thil pumh.
samles (v.): punh.
samles , komme sammen (v.): hmunkhat ah i pumh.
samlet , forenet , fælles (adj.): kalper , pom.
samlet , fælles (adj.): lungrual tein tuahmi. - Eksempel: Fælles
indsats = Lungrual tein tuahmi rian.
samlet , fælles , kollektiv (adj.): bu in tuah , a bu in tuan.
samling , forening (n.): pakhat siternak.
samling , forsamling (n.): aa pummi bu.
samling , indsamling (n.): thil pumhmi , thawhlawm kholhmi.
samme (adj.): aa khatmi. - Eksempel: Vi kom tilbage ad den
samme vej = Kan kalnak lam khan kan kir tthan.
samme (adj.): an i khat. - Eksempel: Hans nav n og mit navn er
det samme = A min le ka min an i khat.
sammen (adj.): hmun khat ah.
sammendrag , resumé (n.): a tawinak in tuahmi.
sammendrag , sammenfatning (n.): i tawinak in chim tthannak.
sammenfatning , sammendrag (n.): i tawinak in chim tthannak.
sammenfatte , opsummere , resumere (v.): na chimmi kha a
tawinak in chum tthan.
sammenfiltre (v.): ngerh , zit , merh.
sammenflette , sammenslynge (v.): pakhat le pakhat i ngerh.
sammenhold , overensstemmelse , samklang , enighed (n.):
hnatlak ttinak , lungngetnak.
sammenhæng (n.): senghnak.
sammenhæng , kontekst (n.): pawngkam i a rak ummi thil hna.
sammenhængende (adj.): aa sengtlaimi , aa pehtlaimi.
sammenhængende , følgende , på hinanden følgende (adj.): aa
peh thliahmahmi.
sammenkalde (v.): pumh.
sammenkomst , møde , forsamling (n.): pumhnak.
sammenkæde , forbinde (v.): peh.
sammenligne (v.): tahchunh.
sammenlignelig (adj.): tahchunh khawhmi.
sammenligning (n.): zohkheknak , thlaichunnak.
sammenpresse (v.): rek.
sammenpresse , komprimere (v.): nel , hnengh.
sammensat , indviklet (adj.): hngalh a harmi.
sammenslutning , forbund , liga (n.): bu , aa kommi bu.
sammenslutning , union , forening (n.): thil zong minung zong
hmunkhat i i fonhnak.
sammenslynge , sammenflette (v.): pakhat le pakhat i ngerh.
sammensmeltning , smeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:
Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar sen
cu dar rang le canphio cawh in sermi a si.
sammenstille (v.): artlang in chiah.
sammenstød , kollision (n.): khawnnak , hmaitonh in i
khawnnak.
sammenstød , stød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den , cu
bantuk i khawnnak in a chuakmi tha.
sammensværgelse (n.): tthli tein hawi he thil ttha lo tuah i
timhnak.
sammenvæve (v.): tahchih , tenhchih.
samordne , koordinere (v.): ruanter. - Eksempel: I svømnin g må
du koordinere dine hænders og bens bevægelser = Ti lioh ah cun
na kut cangh le na ke cangh kha na ruanter hna lai.
samstemmighed , enighed (n.): hnatlaknak.
samtale , dialog (n.): minung pahnih (pakhat le pakhat i chawnh)
bia i ruah.
samtale , konversation (n.): bia i ruah.
samtidig , jævnaldrende , nulevende (adj.): hmunkhat le can
khat i a rak um timi hna.
samtidig , simultan- (adj.): aa rual tein tuahmi , hmun khat le
caan khat i rak tuah ciomi.
samtidig , synkron (adj.): a caan aa khatmi.
samtlige , alle , alt (adj.): dihlak.
samtykke (v.): hnatlakpi. - Eksempel: De samtykkede i hans
forslag = A bia kha an hnatlakpi.
samtykke (v.): hnatlak.
samtykke (v.): hnatlakpi.
samtykke , give efter , indvillige (v.): nawl zulh.
samvittighed (n.): chiattha thleidannak lungthin.
samvittighedsfuld (adj.): chiatha thleidan bu tein tuahmi.
samvittighedsfuld , flittig (adj.): ralring tein , felfai tein ,
ttuanmi rian.
samvittighedsfuld , omhyggelig (adj.): a dingmi thil upatn ak a
ngeimi , felte le ralring tein a ummi.
samvittighedsløs , hensynsløs (adj.): a ding ding lo kong ah aa
ralring lomi , din lonak tuah zong i a zei a poi lomi.
samvittighedsnag (n.): i ngaihchihnak , i chirnak.
samvittighedsnag , anger (n.): thil ttha lo tuah ruang i
ngaihchiat.
sanatorium (n.): si inn.
sand (n.): thetse.
sand (adj.): a hmaanmi , a taktak a simi , a deu a si lomi.
sandal (n.): phanat.
sandbanke (n.): thetse tlang.
sandeltræ (n.): rimhmuimi thing , thingrai.
sandfærdig (adj.): biatak a simi , a hmaanmi.
sandfærdig , sanddru (adj.): biatak a chimmi.
sandhed (n.): biatak.
sandpapir (n.): thir hnornak caku.
sandsiger (n.): hmailei thil um ding ka chim kho aa timi ,
khuavang.
sandsynlig (adj.): si dawh a simi. - Eksempel: En prisstigning
er sandsynlig = Thil man kai dawn a si.
sandsynlig (adj.): a si hmanh maw , si nih a dawh timi.
sandsynlighed (n.): si dawh sinak.
sandsynligvis (adv.): theu hmanh maw. - Eksempel: Jeg er her
sandsynligvis igen næste måned = Hmai thla ah cun ka ra theu
hmanh maw.
sandsynligvis (adv.): si nih a dawh ngai , si dawh ngaiin.
sandsæk (n.): thetse rawnmi sawngkhoi.
sandwich , klapsammen (n.): changreu tlap hnih karlak i sa
tenhmi.
sang (n.): hla.
sanger (n.): hlasatu.
sangfugl (n.): hlasak thiammi vate.
sangkor , kor (n.): hlaremh bu.
sanitær (adj.): a thianghlimmi.
Sankt Veitsdans (n.): thahri zawtnak , thahri amah cawl tein a
cawlter lengmangmi khi.
sans (n.): pum in hngalhnak. - Eksempel: De fem sanser er syn,
lugtesans, smag, hørelse og følesans = Pum in hngalhnak pa nga
hna cu hmuhnak, rim theinak, a thawtnam theihnak, hna in
theihank le tongh in theihnak an si.
sans , flair (n.): pahrang. - Eksempel: Han havde sans for at
skrive smukke digte = Hla dawh phuah thiamank pahrang a ngei .
sanse- (adj.): hngalh khawhnak he aa pehtlaimi , hngalh
khawhnak a ngeimi.
sanselig , kødelig (adj.): vawlei cung thil siseh , pumsa lei thil
siseh a ruat tukmi.
sanselig , sensuel (adj.): pum nuamhnak a duhmi.
sanselig , vellystig (adj.): pum nuamhnak lawng a duhmi.
sanselighed (n.): pum nuamhnak lawng duhnak.
sanseløs (adj.): hruh , fim lo.
sansning , opfattelse (n.): hngalhnak.
sardin (n.): nga phun khat.
sardonisk , hånsk (adj.): nehsawh zomhtaih ngaiin chimmi.
sarkasme (n.): biaeng , bianek.
sarkastisk (adj.): biaeng in chimmi.
sat , adstadig (adj.): dai tein a ummi pawl.
Satan , fanden , djævel (n.): khuachia , Satan.
satanisk (adj.): Satan bantuk a simi.
satellit (n.): hnu zultu.
satin (n.): la puan phun khat.
satire (n.): nehsawh serhsat in chinmmi bia , entainak bia.
satiriker (n.): nehsawh entainak biachim le phuah a thiammi.
satirisere (v.): nehsawh entai in biachim.
dansk-chin
127
satirisk (adj.): hensawhnak bia a simi.
satrap (n.): uktu bawi.
Saturn (prop.): arfi vawlei pakhat.
sauce , sovs (n.): meh phun khat , saws ti a si ve ko.
sav (n.): hluah.
savanna (n.): thing um lonak rawn , phawng.
savbuk (n.): thingah ding khannak kalhkeh.
savne (v.): gaih. - Eksempel: Barnet savner sin moder =
Ngakchia cu a nu a ngai.
savskærer (n.): thing attu.
savsmuld (n.): thingah dip.
savtakket (adj.): hluahha bantukin a kakmi.
savværk (n.): thingahnak seh.
saxofon (n.): awdawh tumnak phun khat , thanglawi bantuk.
scene (n.): bausikup ca i an cawnmi tuanbia hmun , a caan le thil
umtuning ; dawh ngaiin a langmi hmunram.
scepter (n.): bawi fung.
schellak (n.): thing thuhmi si phun khat.
schweizer , svejtser (n.): Switzerland rammi.
scirocco (n.): thlitu min , Africa ram in Meditrrranean rili i a
hung hrangmi.
scooter (n.): motor saikel hmephun.
score (v.): tei , hluh. - Eksempel: Johnny scorede fire mål for
vores skolehold = Johnny nih kan sianginn pummpululh chuih
bu caah kawl li a hluh/tei.
scrapbog , udklipsbog (n.): hmanthlak tete le ca palpawi tete
benhnak cauk.
se (v.): zoh.
se (v.): khua hmuh. - Eksempel: Den blinde kan ikke se =
Mitcaw nih khua an hmu lo.
se , indse , forstå (v.): hngalh. - Eksempel: Jeg forstår (ser),
hvad du mener = Na chim duhmi sullam ka hngalh.
se , kigge (v.): zoh.
se efter (v.): zohkhenh.
se frem til (v.): i ngaih ngai. - Eksempel: Jeg ser frem til at se
dig = Nangmah hmuh lai kaa ngaih ngai.
se ned på (v.): zohchuk.
se op til (v.): zohcho , i bochan.
se ud (v.): si dawh a si. - Eksempel: Du så træt ud = Thadit
dawh na si.
se ud , lade til , synes (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
sediment , bundfald , aflejring (n.): ti chung nengnawi vawlei
dip.
sedimentær (adj.): ti chung nengnawi vawlei dip he a pehtlaimi.
seer , profet (n.): hmailei thil a hmu khotu , profet.
segl , krumkniv (n.): faah ; ram/facang hlehnak , datari.
segl , signet (n.): cahhenhnak.
segl , signet (n.): tazeih.
segllak (n.): cakhenhnak khuaiseng/thalrit.
segment , del (n.): thil pakhat chungin aa cheumi pelpawi.
seismograf (n.): lihninh tahnak seh.
sej (adj.): a tthawng , a hakmi , a fekmi.
sejl (n.): tilawng puanzar.
sejlbar , farbar (adj.): tilawng in kal khawhnak a simi.
sejlbåd (n.): puanzar lawng.
sejldug , lærred (n.): khairiat puan.
sejle (v.): tilawng in kal.
sejle , navigere (v.): tilawng kalter.
sejr (n.): ralteinak.
sejr , erobring (n.): teinak.
sejre (v.): tei. - Eksempel: Soldaterne sejrede over deres fjender
= Ralkap nih an ral kha an tei hna.
sejrherre , erobrer (n.): teitu.
sejrherre , vinder (n.): teitu.
sejrrig , sejrende (adj.): teitu a simi.
sejrstegn , trofæ (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil.
sekret , afsondring (n.): chuahternak.
sekretær (n.): chungtuan.
seks (num.): paruk.
128
seksfold (adj.): a let ruk.
sekskant (n.): kap ruk , hmai ruk a ngeimi thil.
sekskantet (adj.): kap ruk ngei a simi.
sekstant (n.): thil a tung a phei in tahnak , ni he zohchih i
tilawng kha khuazei zawnah dah a um ti hngalhnak tahnak seh.
seksten (num.): hleiruk.
sekstet (n.): aw ruk in sakmi hla.
seksuel , kønslig (adj.): nu le pa sinak he aa pehtlaimi.
sekt (n.): bu.
sektor (n.): pummi thil pakhat an cheumi i cheu khat.
sektor (n.): sehzung rianttua nnak ah rian an cheu mi chung i
pakhat. - Eksempel: Den private sektor af industrien = Sehzung
rianttuannak ah pumpak pawl nih an covo a simi; cozah nih an
ukmi a si lomi.
sekund (n.): seken , seken 60 ah minit pakhat.
sekundær (adj.): pahnihnak a simi.
selektiv (adj.): thim khawhnak a ngeimi.
seler (n.): tawhrolh chungnawh phun khat.
seletøj (n.): rang thil phorh nak thilthuam , a kengda n , a chak a
hri , etc..
selleri (n.): caleri.
selskab (n.): aa kommi bu.
selskab (n.): chawlet bu.
selskab (n.): nuamhnak ca i aa pummi. - Eksempel:
Middagsselskab = Zanriah hrawmnak nuamhnak.
selskabelig , omgængelig (adj.): hawi he aa kom khomi.
selskabelig , omgængelig (adj.): komh khawhmi.
selskabelighed , omgængelighed (n.): hawi he i komh
khawhnak.
selv (adv.): hmanh. - Eksempel: Selv hans broder hadede ham =
A nau hmanh nih a huat.
selv (pron.): amahte nih. - Eksempel: Mary gjorde det selv =
Mary nih amahte in a tuah.
selv (pron.): amah hrimhrim nih. - Eksempel: Mary selv bragte
bogen = Mary hrimhrim nih cauk kha a rak put.
selv (pron.): fek deuh in chim duh tik i hmanmi a si. Eksempel: Jorden selv er pengene værd uden huset = A vawlei
lawng-lawng hmanh kha tangka pekmi cu a man ko, a inn chim
loin.
selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: En må gøre arbejdet selv
= Mah le mahte nih rian cu ttuan ding a si ko.
selv (n.): mah.
selv (jeg selv) (pron.): mi dang si lo in keimah nih. - Eksempel:
Jeg selv vil fortælle ham det = Keimah hrimhrim nih ka chimh
lai.
selv om (conj.): a si hmanh ah.
selv om , skønt (conj.): nain.
selvagtelse , selvværd (n.): mah le mah i porhlawtnak.
selvanalyse , selvbeskuelse (n.): mah le mah lungthin vun i
purhnak.
selvbedrag , illusion (n.): a um i hmuh i a um ttung lomi.
selvbehagelig , selvglad , selvtilfreds (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvbehagelig , selvgod , selvtilfreds (adj.): mah le mah aa zum
tukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvbeherskelse (n.): mah le mah i uk khawhnak.
selvbeherskelse (n.): mah le mah i sumnak.
selvbeherskelse , fatning (n.): mah le mah i uk khawhnak ,
zeipaoh ah lau lo tein um khawhnak.
selvbeherskelse , selvkontrol (n.): mah le mah i uk khawhnak.
selvbeskuelse , selvanalyse (n.): mah le mah lungthin vun i
purhnak.
selvbesmittelse (n.): mah nih mah pum a ningcang loin
hmannak.
selvbestemmelse (n.): lenglei in si loin mahte nih zeitindah ka
tuah lai tiah i khiahnak.
selvbiografi (n.): mathe in i ttialmi mah kong.
selverhvervende (adj.): mah tein aa zohkhenhmi.
selvfornægtelse (n.): mah zawn ruat loin umnak.
selvfornægtende (adj.): mah zawn ruat loin a ummi.
selvforsvar , nødværge (n.): mah le mah i runven khawhnak.
dansk-chin
selvfølge (n.): a si lai ti komi thil.
selvfølge (n.): ahopaoh nih a hmaan tiah an t i i an hn galh ciomi
khi.
selvglad , selvtilfreds (adj.): mah le mah i lunghmuih.
selvglad , selvtilfreds , selvbehagelig (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvgod , selvtilfreds , selvbehagelig (adj.): mah le mah aa zum
tukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvhjulpen (adj.): ahohmanh nih bawmh loin mah te in i tuahmi
, mah tein aa sersiammi.
selvhævdelse (n.): mah duhning lawngin siseh ti i zuamnak ,
mah le mah lawng kha heh ti i i hlorhnak.
selvhævdende (adj.): mah le mah heh ti i hmai i aa fonter i mah
duhning lawngin siseh ti a duhmi.
selvindlysende (adj.): amah tein a fiangmi thil.
selvisk , egenkærlig , egoistisk (adj.): man zawn lawng aa
ruatmi.
selvlyd , vokal (n.): cafang aw.
selvmord (n.): mah le mah i thahnak.
selvmorderisk (adj.): mah le mah i thahnak he aa pehtlaimi.
selvopholdelse (n.): harnak chung lut loin mah le mah i
khamhnak.
selvopofrende , hengiven (adj.): zumh awk tlak ngaingaimi.
selvoptaget , egocentrisk (adj.): mah zawn lawng aa ruatmi.
selvrespekt (n.): mah le mah hmaizahnak , ka tuah awk a si lo ti i
hngalhnak.
selvretfærdig (adj.): ka ding tiah aa ruatmi.
selvsamme (adj.): a siningte a simi kha. - Eksempel: Vi studerer
de selvsamme bøger som du = Nan cawnmi cauk te kha kan
cawn ve hna.
selvsikker (adj.): ka tuah kahwh lai tiah aa zummi.
selvsikker , skråsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai.
selvsikkerhed (n.): ka tuah khawh lai ti i zumhnak.
selvstyre (n.): mahte in i uknak.
selvstyre (n.): mah tein aa ukmi cozah.
selvstyrende (adj.): mahte in aa ukmi.
selvstændig (adj.): mah le mah aa bochanmi.
selvstændighed , selvtillid (n.): mah le mah i bochannak.
selvtilfreds (adj.): mah le mah aa lunghmuihmi.
selvtilfreds , selvbehagelig , selvglad (adj.): mi dang zawn ruat
lem lo i nuam ngai i a ummi.
selvtilfreds , selvbehagelig , selvgod (adj.): mah le mah aa zum
tukmi , mah tuahmi aa lungmuih tukmi.
selvtilfreds , selvglad (adj.): mah le mah i lunghmuih.
selvtillid , selvstændighed (n.): mah le mah i bochannak.
selvudfoldelse (n.): mahte nih mah sining langhternak.
selvværd , selvagtelse (n.): mah le mah i porhlawtnak.
semafor (n.): puan in hmanleknak.
semantik , betydningslære (n.): holh le biafang sullam
umtuning cawnnak.
semantisk , betydningsmæssig (adj.): holh a sullam , biafang
hna an sullam.
semester (n.): sianginn kai caan a cheu.
semi- (adj.): biafang a hram i chiahmi a cheu tinak sullam.
semikolon (n.): colon a cheu ; ( ;).
semit (n.): Semmi pawl, cu hna cu Hebru, Arab, Siria, Foinisia le
Assiria miphun an si.
semitisk (adj.): Semmi pawl he aa pehtlaimi.
sen (adj.): a hnu , a tlai. - Eksempel: Vi fik sen aftensmad = Kan
zanriah ei a hnu / tlai.
senat (n.): Rom chan ah cun ram khat chung i nawl a ngeitu bik
a simi khawngsil.
senator (n.): senate chung i chungtel a simi.
sende (v.): kalter.
sende med posten , poste (v.): thirhri inn i ca va sanh. Eksempel: Han postede brevet i går = Ca kha nizan ah a sanh.
sendrægtig , træg , langsom (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi.
sene (n.): thahri.
senere (adj.): hnulei , hnu deuh i a ummi thil.
senest , sidst (adj.): tunak bik. - Eksempel: De seneste få dage
har været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.
seng (n.): ihkhun.
sengeliggende (adj.): ihkhun cu ng lawngah t ho kho lo in a ummi
, a ngormi.
sengetid (n.): ihcaan.
sengetæppe (n.): ihphah khuh.
senil (adj.): tar tikah pum sa lei le lungthin lei in derthawm.
senilitet (n.): tar nih a chuahtermi derthawmnak.
senior , overordent (n.): upa , upa deuh pawl.
sennep (n.): antam.
sensationel (adj.): tthat lei ah siseh , chiat lei ah siseh mi nih
ceih duh ngaimi.
sensuel , sanselig (adj.): pum nuamhnak a duhmi.
sentimental (adj.): lunghnotertu a simi.
sentimentalitet (n.): lunghnonak.
septisk , inficeret (adj.): hma a portertu a simi.
Septuaginta (prop.): Biakam Hlun Grik holh in an lehmi,
biafang sullam cu sawm sarih tinak a si.
seraf , engel (n.): vancungmi hlasak thiam.
sergent (n.): senthum ralkap.
serie (n.): aa peh lengmang in a ummi thil.
serum (n.): saram chungin lakmi si phun khat.
servante (n.): hmaiphiahnak cabuai.
serve (i tennis) (v.): lentecelhnak i thawk.
servere (v.): ei awk i i hunh. - Eksempel: Middagen er serveret
= Zanriah an kan hunh.
servere for , opvarte (v.): rawlpetu le bawmchantu si.
service (n.): rawl einak i hmanmi kheng , nam , fork , darkeu te
hna.
servicestation , benzintank , tankstation (n.): petrol zuarnak
inn.
serviet (n.): rawl ei tik i kut hnawhnak pawvuah.
servil , krybende (adj.): sal bantuk.
sfinks (n.): lung milem nganpi a lu minung lu a si i a tak
chiandeih tak simi.
sfære , område (n.): umnak hmun.
shah (n.): Persia (Iran) ram siangpahrang.
shampoo (n.): lu tawlnak chatpiat.
sheik (n.): Arab mi bawi.
shekel (n.): hlanlio Hebru mi tangka.
sherif (n.): peng (myone) pakhat a uktu bik a simi bawi.
sherry (n.): zureu phun khat.
shorts (n.): tawhrolhtawi.
si , filtrere (n.): zet. - Eksempel: Filtrer suppen = Tihang kha a
hang ze tuah.
si , sigte (n.): fingrilh , talawn.
si , sigte , filter (n.): thil zetnak , lakphak zetnak.
sibylle , spåkvinde (n.): hmailei thil kong a chimmi nu.
sidde (v.): tthut.
sidde (v.): fut. - Eksempel: Fuglene sidder på grenen = Vate
thingnge ah an i fu.
siddepind (n.): vate an i futnak thingnge.
side (n.): cahmai.
side (n.): sir. - Eksempel: Siden af en kasse = Thingkuang sir.
side (n.): cahmai , puanhmai. - Eksempel: Skriv kun på den ene
side af papiret = Cahmai pakhat lawngah khan ttial.
side (n.): hrap. - Eksempel: Han blev skudt i venstre side = A
kehlei hrap ah an kah.
side (n.): kap. - Eksempel: Gå i venstre side af vejen = Lam
kehlei kap in kal.
side (n.): phu. - Eksempel: Det er rart at være på den vindende
side = A teitu lei phu si cu a nuam.
sidegren , udløber (n.): thing tengnge.
siden (adv.): kan hnulei caan ah caan. - Eksempel: For to
minutter siden = Minit pahnih an khan.
siden (adv.): cu ri thawk in. - Eksempel: John blev forkølet i
søndags og har været i seng siden = John cu Zarhpi ni in cumpi
nih a tlunh i cu ri cun a it peng ko.
siden (adv.): kha caan le atu karlakah. - Eksempel: Hr. Cole
afslog først arbejdet, men accepterede det siden = Mr. Cole nih
rian kha a rak al, sihmanhselaw kha caan le atu karlak ah khan
a rak cohlan tthan.
dansk-chin
129
siden (adv.): hlan deuh ah. - Eksempel: Gamle Jack døde for
længe siden = Jack tarpa kha hlan deuhpi ah a thi cang.
siden (prep.): hlan deuh in atu tiang. - Eksempel: Vi har været
oppe siden klokken fem = Suimila panga in kan tho diam cang.
siden (conj.): hnu. - Eksempel: Charles arbejder hårdt, siden
han forlod skolen = Charles cu sianginn a kai ti lo hnu in rian
fak piin a ttuan.
siden (conj.): hnu cu. - Eksempel: Han har kun været hjemme
een gang, siden han tog til London = London a kal hnu cu voi
khat lawng inn ah a tlung.
siden (fordi) (conj.): caah. - Eksempel: Siden du føler dig træt,
bør du hvile = Na bat caah naa dinh awk a si.
sidespor , vigespor (n.): tlanglawng lam thlurpi in lamte i hei
chiah chungnak lamte khi.
sidestilling (n.): artlang in chiahnak.
sidestykke , parallel (n.): pakhat le pahkat aa khatmi. Eksempel: Hans oplevelser er et sidestykke til mine = A
hmuhtonmi le ka hmuhtonmi an i khat.
sidst (adj.): a hmanung bik. - Eksempel: December er den sidste
måned i året = Dizimbar cu kum khat chung thla hmanung bik a
si.
sidst , senest (adj.): tunak bik. - Eksempel: De seneste få dage
har været regnfulde = Tunai bik ni hnih tlum cu ruah a sur.
sidste år (n.): nu kum.
sidste år (adv.): nikum.
siesta , middagssøvn (n.): chun ih.
sifon , hævert (n.): ti dawpnak tto.
sig selv (pron.): amah le amah. - Eksempel: Hun sårer sig selv =
Amah le aman aa tu.
sig selv (pron.): amah kel a si. - Eksempel: Hun opfører sig
mærkeligt; hun er ikke sig selv = A umtuning aa dang, amah kel
a si lo.
sig selv (pron.): amah can ah khan hman a su. - Eksempel:
Barnet sårede sig selv = Ngakchia cu amah le amah aa tu.
sig selv (pron.): mah le mah. - Eksempel: Hunden så sig selv i
spejlet = Uico nih thlalang chungah amah le amah a a hmu.
sig selv , dem selv (pron.): anmah le anmah.
sige (v.): chim.
sige (v.): chimh. - Eksempel: Sig, at han skal komme hjem = Ra
seh tiah va chim.
signal (n.): hmuhsaknak , hmelchunhnak.
signalere , give tegn (v.): kut in maw asiloah thil pakhatkhat in
maw hmuhsak. - Eksempel: Han signalerede, at vognen skulle
stoppe, ved at hæve hånden = Mawttawka dirter awkah a kut a
thlir.
signet , segl (n.): tazeih.
signet , segl (n.): cahhenhnak.
sigte (v.): tinh , tinhmi.
sigte (v.): fingrilh in rilh.
sigte , beskylde , anklage (v.): sual puh. - Eksempel: De
anklagede ham for mord = Lainawn an puh.
sigte , filter , si (n.): thil zetnak , lakphak zetnak.
sigøjner (n.): a cuar a nak a mit a nak i hmun khat ah um loin a
vak lengmangmi miphun , a t hawknak ah cu n India ra m in a rami
an si rua ti i ruahmi , gipsy (sigøjner) ti zongin ttial a si.
sikker (adj.): a si hrimhrim ti zumh. - Eksempel: Jeg er sikker
på, at han er gået hjem = Inn ah a tlung cang tiah ka zumh
hrimhrim.
sikker (adj.): a himmi. - Eksempel: Dette er et sikkert sted =
Hika hi hmun him a si.
sikker (adj.): hnangam a simi.
sikker , fast (adj.): a derthawm lomi , a fekmi.
sikker på (adj.): hngalh hrimhrimmi , hmuh hrimhrimmi. Eksempel: Han er sikker på, at han så ham = Amah cu ka hmuh
hrimhrim a ti.
sikkerhed (n.): himnak.
sikkerhed (n.): himnak.
sikkerhed , ligevægt (n.): mah le mah i uk khawhnak , lau lo
therphang loin umnak.
sikkerheds- , forsigtigheds- (adj.): ralrinnak rak pek chungnak
ca i tuahmi.
130
sikkerhedsventil (n.): himnak ding caah phihnak le hunnak an
tuahmi hrenhnak.
sikkert (adv.): fek tein , thelh lo tein. - Eksempel: Geden sprang
sikkert fra klippe til klippe = Meheh cu lung pakhat in lung
pakhat ah thelh lo tein a pet.
sikkert , bestemt , ganske vist (adv.): pel lo tein.
sikkert , uden tvivl (adv.): a hmaan tein , a ngai tein. Eksempel: Uden tvivl, han er en god mand = A hmaan tein amah
cu mittha a si.
sikre (v.): um hrimhrim seh , si hrimhrim seh tinak ca i ruahmi. Eksempel: De sendte en vogn efter ham for at sikre hans
tilstedeværelse ved mødet = Meeting ah um hrimhrim seh tinak
caah mawttawka pakhat an kuat.
sikre (v.): cawk.
sikre , beskytte (v.): i runven.
sikre , garantere (v.): a si hrimhrim ding i siter.
sikre , holde skadesløs (v.): cham , that lonak le sunghnak
tuahpiakmi cham.
sikring (n.): elektrik dah tha pehnak thirhri fate.
siksak (adj.): kilkawimi.
sild (n.): nga phun khat.
silhouet , omrids (n.): hmanthlak a nak lawnglawng a si i a
tungtlang lawng a langmi.
silke (n.): pu. - Eksempel: Silketråd = Pu la.
silkeorm (n.): pu rungrul.
silo (n.): thli lut loin tuahmi khor , sattil rawl khonnak.
simoni (n.): Pathian lei thil a simi a cawk in cawk, tlangbawi rian
hna cawk.
simpel , enkel , ukunstlet (v.): a fim lomi , khuapi chung umtu
ziaza le ningcang a hngal lomi.
simpel , jævn (adj.): mi sawsawh.
simpel , jævn , enkel (adj.): sawhsawh. - Eksempel: Jævn mad
= Rawl sawhsawhte a simi.
simpel , ringe , beskeden , ydmyg (adj.): toi i aa dor ngaimi.
simpel , vulgær , tarvelig (adj.): a thiang lomi , a thurhnawmmi.
- Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.
simpelhed , jævnhed (n.): hngalh fawi s inak , fiann ak , sawsawh
sinak.
simpelthen , kun , bare (adv.): menmen.
simre , småkoge (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Lad
suppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilam
pahkat in umter.
simulere , foregive (v.): i lawhter , i titer.
simultan- , samtidig (adj.): aa rual tein tuahmi , hmun khat le
caan khat i rak tuah ciomi.
sin , dens , dets (pron.): a ta , a ngeihmi. - Eksempel: Katten
leger med sine killinger = Chizawh cu a fale he lente an i cehl.
sindbillede , symbol (n.): hmelchunhnak.
sindbilledlig , symbolsk (adj.): hmelchunhnak a simi.
sindig , lidenskabsløs , rolig (adj.): dai tein , lungthin cawl urar
loin a ummi , tanh deuh mi ngei lo i um.
sindrig , snild , begavet , opfindsom (adj.): a fim ngaingaimi ,
thil a thiam kho ngaimi.
sindssyg (adj.): a hrutmi.
sindssyg , vanvittig (n.): mihrut.
sindssyg , vanvittig , gal (n.): thil aa hruhchihmi.
sindssyge , vanvid (n.): hruhnak.
sindssyge , vanvid (n.): hruhnak.
sinecure , embede uden embedspligter (n.): rian fawi ngaimi ,
tangka tampi hmuhnak a si i ttuanvo a um ttung lomi.
sinke (n.): lungthin a tlamtling lomi.
sinke , hindre , hæmme (v.): dawnh , kham.
sippe , snerpe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi.
sippet , snerpet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi.
sippethed , snerperi (n.): ziaza tthat aa uangmi.
sirup (n.): a thlum ngai i a bangmi.
sirup , melasse (n.): thantling hang a khuaitidai.
sisal (n.): hri hrual awkah a tthami khau kung.
sitre , dirre (v.): ther , khuasih i ther.
sitrende , skælvende , dirrende (adj.): a thermi , aa hninmi.
situation (n.): umtuning.
dansk-chin
sive (v.): zut , ti a zut , a hnam.
sive , dryppe , pible (v.): a dor tete in tlak , luan. - Eksempel:
Tårer dryppede ned ad hendes kinder = A biang ah mitthli kha a
dor tete in a tla.
sive , pible (v.): duhsah tein chuah thliahmah , pawt. Eksempel: Der siver blod fra hans sår = A hma in thi a pawt
thluahmah.
sive igennem (v.): awng hme tete chungin zuh. - Eksempel:
Vand siver igennem sand = Thetse chungin ti kha a zut.
sjakal (n.): cenghngia phun khat , mi tuancia lawng ei a duhmi.
sjal (n.): liangbah puan.
sjette (num.): paruknak a simi.
sjofel , liderlig , utugtig , uanstændig (adj.): hurmi.
sjofel , obskøn (adj.): thurhnawmmi , hin lo hna i hmanthlakmi.
sjofelhed , liderlighed , uanstændighed (n.): hurnak.
sjokke (v.): kal tik i ther durhmarh in kal.
sjov , grin (n.): nuamhnak , nihchuak. - Eksempel: De gør grin
med hans stammen = A holh at kha capo nihchuak ah an saih.
sjov , pudsig , morsom (adj.): nihchuak thil.
sjusket (adj.): ralring tein tuah lomi.
sjusket (adj.): hnipuanhruk aih lei ah siseh ziaza lei ah siseh a
daithlangmi.
sjælden (adj.): a caancaan tete lawnglawng ah.
sjælden , knap (adj.): a tlawm ngaingaimi.
sjælden , usædvanlig (adj.): a tlawmmi thil , a um set lomi thil.
sjældenhed (n.): um set lonak.
sjældent (adv.): a si setsai lomi , a caan tete lawng i a simi. Eksempel: Han kommer sjældent i kirke = Biakinn ah a ra setsai
lo, a caan tete lawngah a ra.
sjælelig , åndelig (adj.): thlarau he aa pehtlaimi.
sjælfuld , smægtende (adj.): mi cungah dawtnak lungthin a
ngeimi.
sjælsstyrke , mod (n.): nganfah in khawhnak.
skab (n.): hrai chiahnak le rawl chiahnak bizu.
skab (n.): hmakhir.
skabe (v.): soser , thlet , soser i ser. - Eksempel: Nybyggerne
skabte en ny natio n = A um tharmi nih khan miphun th ar an ser.
skabe , frembringe (v.): ser , umter.
skabe , grundlægge (v.): aa thawk , a hram aa thawk.
skabelse , grundlæggelse (n.): a hram aa thawknak.
skabelse , kreation , frembringelse (n.): sernak.
skabende , kreativ (adj.): umter , siter khawhnak a ngeimi.
skaber (n.): sertu.
skaber , grundlægger (n.): a hram a thawktu.
skabning (n.): sermi.
skade (n.): dawntu , harnak petu , tthat lonak petu.
skade (n.): hrawhnak. - Eksempel: Hans fors inkelse gjorde vore
planer skade = A tlai ruangah kan i timhmi a rawk.
skade , beskadige (v.): hrawh.
skade , beskadigelse (n.): rawhralnak.
skade , forringe , svække (v.): chiatter , zorter , rawkter.
skade , fortræd (n.): tuksa hma.
skade , fortræd (n.): rawhnak/tthat lonak tuahmi.
skade , kvæstelse (n.): hliamnak , hma putnak.
skade , såre (v.): fahnak pek , fahter.
skadedyr , utøj (n.): hnahnawhnak a kan petu thil hme tete ,
uihrik , thah , hmaifa te hna bantuk.
skadedyrsgift , pesticid (n.): zuva , rungrul , khau bawk thahnak
si.
skadelig (adj.): dawntu a simi.
skadelig (adj.): hrawk khotu a simi thil.
skadelig (adj.): fahter khotu a simi.
skadelig (adj.): mi a hliam khomi , mi dam lonak a pe khomi.
skadelig (adj.): thil a hrawk khotu a simi.
skadelig , usund (adj.): rimchia a simi.
skaffe (v.): va la , va caw. - Eksempel: Skaf noget brød i
forretningen = Chawdawr ah changreu va caw tuah.
skaffe (v.): hmuh , cawk , ngeih.
skaffe , levere (v.): pek.
skaffe , tilvejebringe , sørge for (v.): pek.
skaffe mad (v.): rawl pek , herhmi pek.
skafot (n.): thahnak ttheng.
skaft (n.): fung sau nawn , cawleng ke pahnih hna karlak i an
sawhmi fung.
skaft , håndtag (n.): nam hlok.
skaft , håndtag , greb (n.): seh kut , thil kut. - Eksempel: Skaftet
på en ske = Darkeu kut.
skaftestøvle (n.): kedan a cawng khuk tiang dengmang a saumi.
skak (n.): ches lentecelhnak.
skakt (n.): vawlei chung i sui le ngun an cawhnak khor thukpi i
vung kalnak kua.
skal (n.): hawng.
skal , må (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at leve =
Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
skal , skind , skræl (n.): hawng , theithu hawng.
skal , skjold (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =
Chungkuh nih phaw an ngei.
skal , skorpe , bark (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng.
skal , skulle (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah ka
kal lai.
skal , skulle (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøre
det bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.
skala (n.): a ningpi in , a hramthawk in a donghnak tiang.
skaldet (adj.): lukolh , fiangfai ngaiin chimmi bia.
skaldyr (n.): ti cung i a ummi saram phaw a ngeimi pawl ,
kingkuar , cengkeuh , cangai , cengkol te hna pawl.
skalle af (v.): kok. - Eksempel: Malingen skallede af fra væggen
= Vampang si thuhmi kha a kok.
skalp , hovedbund (n.): lukheng.
skalpel (n.): sibawi nih mi hlainak i an hmanmi namte har.
skam (n.): ningzahnak.
skam (n.): a poi ngaimi thil. - Eksempel: Sikken en skam, at du
ikke kunne komme til selskabet = Puai i na rat khawh lo cu a poi
ngaimi a si ai.
skamfere , lemlæste (v.): keh , kek , kuai , tan , kutke hna tan. Eksempel: Ofrene for ulykken var lemlæstede. Nogle mistede
arme, nogle mistede ben = Eksidenh a tongmi hna kha an bultan
dih, a cheu cu an kut a um lo, a cheu cu an ke a um lo.
skamfere , vansire , skæmme (v.): mui chiatter.
skamfering , lemlæstelse (n.): bultannak.
skamfuld (adj.): zahpi , ningzak.
skamløs (adj.): ningzah a hngal lomi.
skamløs (adj.): ningzah a hngal lomi.
skammelig , skændig (adj.): ningzak a simi.
skammelig , skændig , skandaløs , oprørende (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
skammelig , vanærende , skændig (adj.): ningzak a simi thil ,
aa dawhtlak lomi thil.
skandale (n.): minchiatnak , thangchiatnak.
skandaløs (adj.): min chiatter , a simi.
skandaløs , oprørende , skammelig , skændig (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
Skandinavien (prop.): Norway, Sweden le Denmark ram.
skank , skinneben (n.): khuk le fengbeo karlak.
skanne , afsøge (v.): ttha tein zoh , a dihlak in khattelei kam in
khattelei kam tiang zoh.
skare (n.): mibu.
skarlagensfeber (n.): zawtnak phun khat chawnh a fawi ngaimi.
skarn , snavs , smuds (n.): hmunthur , ek.
skarn , snavs , smuds (n.): hnawm , hmunthur.
skarp (adj.): a fak ngaimi.
skarp (adj.): a fakmi , mi chun ngaimi.
skarp (adj.): a har.
skarp (adj.): lam kikawi aa kuai bakmi. - Eksempel: Et skarpt
sving = Aa kuai bakmi.
skarp (adj.): a fiangmi. - Eksempel: Der er en skarp kontrast
mellem sort og hvidt = A nak le a rang cu fiang tein an i dang ko.
skarp (adj.): mit fim. - Eksempel: Skarpt øje = Mit fim.
skarp , bidende , svidende (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlip
dihtu bia.
skarp , indtrængende (adj.): a hriammi , a harmi , thil a at
khomi , a ruh lang in a hlai khomi , bia lei ah hman bik a si.
dansk-chin
131
skarp , skingrende , gennemtrængende (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
skarphed (n.): mi fak ngaiin chunh khawhnak.
skarphed , styrke , iver , energi (n.): harnak.
skarpretter , bøddel (n.): mithattu cozah chiahmi.
skarpsindig (adj.): mah ca ttha ding thil a h ngal kho ngaimi
mifim , mah lam sial a thiam ngaimi.
skarpsindig , klog (adj.): a fimmi.
skarpsindighed , klogskab (n.): fimnak.
skarpskytte (n.): hmuithiammi.
skarpskytte , finskytte (n.): hmuithiam.
skat (n.): ngunkhuai.
skat (n.): thil man sung , ro.
skat , afgift (n.): ramdang in a lutmi thil cung i ngunkhuai lakmi.
skat , kæreste (n.): dawtmi.
skat , øjesten , yndling (n.): dawtmi , duhmi.
skatteforpagter , tolder (n.): ngunkhuai khawltu.
skatteyder (n.): ngunkhuai petu.
skavank (n.): dotlak lonak , dotlak loter.
skavank , skrøbelighed , svaghed (n.): fehfuan lonak.
ske (n.): darkeu.
ske , forekomme , hænde , indtræffe (v.): a hung um. Eksempel: Ulykken skete sidste fredag = Eksidenh cu kan hnu
Cawnni nga ni ah khan a um.
ske , hænde (v.): thil a hung um , a hung can. - Eksempel: De
fortalte os alt, hvad der hændte på deres rejse = An khual
tlawnnak i thil a cangmi vialte an kan chimh.
ske , spiseske (n.): darkeu ngan.
skede (n.): namkawng.
skefuld (n.): keu khat a khatmi.
skelet (n.): tungtlang , takpum ruh.
skelet- (adj.): tungtlang he aa pehtlaimi.
skelne (v.): thleidan , minthan , mi lang a simi.
skelne , differentiere (v.): an i dannak langhter , thleidan.
skelne , gøre forskel , diskriminere (n.): thleidan.
skelnen , differentiering (n.): dannak langhternak.
skeløjet (adj.): a caimi mit , mitcai.
skepsis , skepticisme (n.): zum loin umnak.
skepsis , vantro (n.): zumh lonak.
skeptiker (n.): a zum lomi , zumhnak a ngei lomi.
skeptisk (adj.): a zum lomi.
skeptisk , vantro (adj.): zumh lomi , a hmaan lo ti i ruahmi.
ski (n.): hawhra cung kalnak/ tliknak ca i fung sau nawn pahnih ,
hawhra cung kalnak thingphel pahnih a saumi.
skib (n.): tilawng.
skib , kirkeskib (n.): biakinn chung tuangpi , pulpit hrawng.
skibbrud , forlis (n.): tilawng rawhnak.
skibsbyggeri (n.): tilawng ser.
skibsfart , søfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thil
kuat.
skibsfører (n.): tilawng uktu bawi.
skibsjournal , logbog (n.): tilawng cawngtu nih nifate an kalnak
i an hmuhtonmi le nikhua kong an ttialnak cauk.
skidt , snavs , smuds (n.): hnawm , hmunthur.
skifer , tavle (n.): calung.
skift , arbejdshold (n.): rianttuan a bu in i thlen. - Eksempel:
Der er to arbejdshold (skiftehold) på fabrikken = Sehzung ah
rianttuan a bu in i thlenmi pahnih an um.
skifte (n.): caan a mermi. - Eksempel: Ved århundredeskiftet =
Kum zabu pakhat aa mer lio caan ah.
skifte , forandre , ændre (v.): thlen.
skiftevis , efter tur (adv.): pakhat hnu pakhat aa chang
lengmang in.
skik , sædvane , brug (n.): zulh tawnmi phunglam.
skik og brug , etikette (n.): zapi sin chuahlangh tik i mutuning
ziaza.
skikke , sæder (n.): phunglam , phungphai.
skikkelse (n.): muithlam. - Eksempel: Han så skikkelsen af en
mand = Mipa muithlam a hmuh.
skikkelse (n.): pumrua. - Eksempel: Han er en mand af stor
skikkelse = Aman cu mi pumrua nganpi a si.
132
skikkelse (n.): mi. - Eksempel: Han var en af historiens store
skikkelser = Tuanbia ah mi ngan pakhat a si ve.
skildpadde (n.): chungkuh , chungkheng.
skildpaddeskjold (n.): chungkuh phaw.
skildre , afbilde (v.): hmanthlak suai.
skildvagt (n.): sentari cawngtu , a vengtu.
skille (sig) (v.): nupi mak , va kirtak.
skille ad , adskille (v.): tthen.
skille af med (v.): fir. - Eksempel: Tyven skilte ham af med hans
ur = Mifir nih a sumilam a firpiak.
skilles , dele , adskille (v.): tthen , cheu.
skilles , divergere (v.): lam tthen. - Eksempel: Vore veje skilles
her = Hika ah hin kan lam aa tthen.
skilt (n.): hmelchunhnak tarnak thingpheng.
skimmel , mug , meldug (n.): bangbuar.
skin , glans (n.): tleunak.
skin , glans (n.): ceunak , tleunak.
skin- , kvasi- (adj.): a si bantuk.
skind , hud (n.): cuar.
skind , hud (n.): saphaw.
skind , pels , pelsværk (n.): hmul , vom hmul til bantuk.
skind , skræl , skal (n.): hawng , theithu hawng.
skinger , skingrende (adj.): aw thang , aw thia ttung thang
ttung.
skingrende , gennemtrængende , skarp (adj.): a aw a thia ttung
i a sang ngai ttungmi.
skinhellig (adj.): mithiang aa lawhtermi a thiang ttung lomi.
skinke (n.): voksa a el tit.
skinne , glinse , funkle (v.): tleu.
skinne , stråle (v.): ceu , tlang , tlan. - Eksempel: Solen skinner.
- Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).
skinneben (n.): ngalpacar.
skinneben , skank (n.): khuk le fengbeo karlak.
skinnende (adj.): a ceumi.
skinnende , lys (adj.): a tleu , a fiang.
skinnende , strålende , blank (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
skinsyg , jaloux (adj.): nahchuakmi.
skinsyge , jalousi (n.): nahchuahnak.
skipper (n.): tilawng cawng bawi kepten.
skisma , splittelse (n.): i cheunak i tthennak.
skismatisk (adj.): tthennak/cheunak a chuahtertu a simi.
skitse (n.): a tungtlang lawng rinmi. - Eksempel: Han tegnede en
skitse af barnets hoved = Ngakchia lu a tungtlang lawng a rin.
skitse (n.): a tungtlang sawhsawh in suaimi.
skitse , udkast , grundrids , plan (n.): milhtlorh rih lomi , chim
ding ttialmi bia.
skitsere (v.): a tlangpi in chim. - Eksempel: Han skitserede sine
planer for sine venner = Aa timhmi kha a tlangpi in a hawile a
chimh hna.
skitsofreni (n.): hruhnak phun khat , mah sining i phih i
siangpahrang ka si ti hawi hna in i ruah.
skive (n.): par khat , changreu par khat.
skive , skære i skiver (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver
= Changreu kha par.
skive for latter (n.): mi nihsawhmi.
skjold (n.): tangphaw a hme phun.
skjold , skal (n.): phaw. - Eksempel: Skilpadder har skjold =
Chungkuh nih phaw an ngei.
skjoldbrusk- (adj.): cokpuar.
skjorte , bluse (n.): angki chungnawh.
skjule , gemme (v.): thuh. - Eksempel: Gem din bog = Na cauk
va thup.
skjule , gemme , dække (v.): phenh. - Eksempel: Skyer dækker
(skjuler) solen = Khuadawm nih nika a phenh.
skjule , holde hemmeligt (v.): thuh , thil thuh.
skjult , latent (adj.): aa thupmi , a lang lomi.
sko (n.): kedan , rang tin kedan zong.
skobånd , snørebånd (n.): kedan hri.
skod (n.): tan tawite a tangmi , kuakbul.
skoldkopper (n.): cuar bo zawtnak phun khat.
dansk-chin
skole (n.): sianginn.
skolebestyrelse (n.): sianginn zohkhenhtu.
skolebestyrer , rektor (n.): sianginn sayaci.
skoledreng (n.): siangakchia pa.
skolegård (n.): sianginn tual.
skolekammerat (n.): sianginn i ca a rak cawng timi.
skolelærer , lærer (n.): sianginn saya.
skolepige (n.): siangakchia nu.
skolestue (n.): sianginn chung khan.
skolopender (n.): sakhithat , rawci , tthiamtthiam.
skomager (n.): kedan sertu.
skonnert (n.): tilawng.
skorpe , bark , skal (n.): a hawng , thing hawng , theithu hawng.
skorpion (n.): tlangngaikuang.
skorsten (n.): meikhu chuahnak.
skorsten (n.): ti rawnnak i hrmanmi cong , a lu lei a kau i a taw
lei a bimi.
skose , håne , spotte (v.): nihsawh , serhsat.
skov (n.): tupi.
skov (n.): ramlak thing tamnak hmun.
skovarbejde (n.): thinghau /tan /ah , hi rian hi.
skovarbejder , forstmand (n.): tupi zohkhenhtu.
skovarbejder , skovhugger (n.): thingattu.
skovbrug , forstvæsen (n.): thingkung kong cawnnak.
skovfoged (n.): tupi thingram a humhaktu.
skovl (n.): cawhlek.
skovtur , udflugt (n.): hnianghrawm.
skrabe (v.): khoih. - Eksempel: Barnet skrabte et hul i sandet =
Ngakchia nih thetse lakah khor a khoih/huah/cawn .
skrabe , kradse (v.): hnor. - Eksempel: Skrab ikke med fødderne
på gulvet = Na ke tuang ah hnor hlah.
skrabe sammen (v.): har fialmal tein khon. - Eksempel: John
skrabte penge sammen til sin ferie = John nih a sianginn khar
caan caah phaisa har fialmal tein aa khon.
skraber (n.): hnortu , hnornak i hmanmi thil.
skrald , affald (n.): duh lomi rawl hlonh mi , hmunhn awm ,
hnawmtam.
skrald , brag , drøn (n.): thawng ring ngaimi. - Eksempel: Et
tordenbrag = Khuari thawng.
skrald , renovation (n.): hmunhnawm.
skralde (n.): ha ngeimi thir kual.
skraldemand (n.): hnawm hlonhtu , hmun phiaktu.
skramle , klapre , klirre , rasle (v.): cu bantukin an i khawn khi.
skramle , rasle , klapre (v.): hnih i a thawng rinter khi. Eksempel: Vinden klaprede med vinduerne. Vinduerne klaprede i
vinden. = Thli nih thalang awng a hninh hna i an awn. Thli nih
thlalangawng a hninh hna i an awn.
skramlen , plapren , klapren , klirren , raslen (n.): pakan tehna
an i khawn lulhmalh i a tnagng khi.
skramme (n.): hmape.
skrante (v.): harnak pek.
skrap (adj.): a harmi. - Eksempel: En skrap eksamen =
Camipuai a harmi.
skrap , ivrig (n.): a har.
skribent (n.): cattial thiammi.
skride , glide (v.): a sirlei i nal i tluk.
skride , gå (v.): i chawh lengmang.
skridt (n.): kar khat. - Eksempel: Han gik tre skridt fremad =
Hmailei ah kar thum a kal.
skridt (n.): thil tuahnak ding ca i thawknak tuahmi. - Eksempel:
Han tog skridt til at holde op med at ryge = Kuan zuk ngolnak
ding ca thawknak a tuah cang.
skridt (n.): kehlan sau , kar sau.
skridt , trin (n.): ke hlan khat.
Skriften , Bibelen (n.): Baibal ca.
skrifttype (n.): cattialnak i hmanmi seh ha.
skrig (n.): aw thia ngaiin thangpi i ai.
skrig , råb , gråd (n.): aunak , ttahnak.
skrige , græde , råbe (v.): au , kawh , ttah.
skrige , hvine (v.): ai , au.
skrige , hyle , hvine (v.): aw thia ngai thang ngai ttung in au , ai.
skrive (v.): ttial , cattial. - Eksempel: Skriv dit navn = Na min
ttial tuah.
skrive af , afskrive , kopiere (v.): khawpi tuah.
skrive op , bestille , reservere (v.): cauk chung min khumh.
skrivebord , pult (n.): khung sau , cabuai sau.
skrivemaskine (n.): cattialnak seh.
skriver (n.): cattialtu.
skriver , printer (n.): seh in canamtu.
skriveunderlag (n.): cakuat ttialnak catlap.
skrog (n.): tilawng a innpi asiloah a tungtlangpi.
skrotum , testikelpung , pung (n.): til , a vun lawng.
skrubtudse , knallert , kineser (fyrværkeri) (n.): changreu a
pan a car i a mawh a fawimi.
skrubtudse , knallert , kineser (fyrværkeri) (n.): changreu a
pan a car i a mawh a fawimi.
skrue (n.): sikuru thirhrenh.
skrue , propel (n.): hmailei i a kaltertu , vanlawng herlep.
skruegang , gevind (n.): sikuru ttial.
skruestik (n.): thil cehnak solung.
skruetrækker (n.): sikuru merhnak fung.
skruetvinge , klemme (n.): thing rehnak.
skrumpe , krympe (v.): con.
skrupel , betænkelighed (n.): lungttha lo lungaw tawm i um khi.
- Eksempel: Han har ingen skrupler ved at låne penge = Mi
tangka cawi a zeihmanh a poi lo.
skrupel , betænkelighed (n.): lungchung i zeipoi ngai i umnak.
- Eksempel: En uærlig mand har ingen skrupler ved at snyde
andre = Mihrokhrawl nih cun mi a hlen hna tikah a zeihmanh a
poi lo.
skruptudse , tudse (n.): utlak hmete.
skrydende (adj.): uangthlarmi.
skrædder (n.): thilthi.
skræk , frygt (n.): launak , thinphannak.
skræk , rædsel (n.): thil ttihnung , kan tuksa a kan purmi thil ,
thlingza a simi thil. - Eksempel: Små piger har skræk for slanger
= Nu ngakchia tete nih cun rul cu an ttih tuk hna i an thling a za.
skræk , terror , rædsel (n.): ttihnak.
skrækkelig (adj.): ttih a nungmi thil.
skræl (n.): mehmi hawng.
skræl , skal , skind (n.): hawng , theithu hawng.
skrælle (v.): met. - Eksempel: Vi skrællede et æble = Epal a met.
skrælle (v.): hawng kheh , hawng meh. - Eksempel: Hun
skrællede kartofler = Aalu a meh hna.
skrælle , trække af (v.): hawng hawh , hnipuan phoih i
taklawngin um.
skræmme (v.): thin phanter , lung donghter. - Eksempel: Fare
skræmmede ikke helten = Miralttha cu thil ttihnung nih a lung a
donghter lo.
skræmme , forskrække (v.): thih , lauter.
skræmme , true , intimidere (v.): thihphaihnak.
skræmmende , uhyggelig (adj.): ttih a nungmi.
skrænt , afgrund (n.): a cheng ngaingaimi tlang , lungpang.
skrænt , skråning (n.): tlangpar , tlangsir.
skræve (v.): kap hnih lamh in kal.
skræve (v.): kar khumh in dir. - Eksempel: Han skræver over et
hegn = Hau kha kar khumh in a dir.
skrøbelig (adj.): fawi tein a kuai khomi.
skrøbelig , skør (adj.): a hngomi , a kuai a fawimi.
skrøbelig , svag (adj.): a tthawng lo , a derthawmmi.
skrøbelig , svag (adj.): a fek lo , a ngan a dam set lomi , fehfuan
lo.
skrøbelighed , skørhed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak.
skrøbelighed , svaghed (n.): derthawmnak.
skrøbelighed , svaghed , skavank (n.): fehfuan lonak.
skrå , skæv (adj.): paisah , dinglo , a ngawi.
skrå retning (n.): paisah. - Eksempel: Dette tøj er skåret på skrå
= Hi puan hi paisah in an tan.
skråle (v.): fak piin au.
skråne , hælde (v.): ngawi , tlu. - Eksempel: Mest hådnskrift
skråner til højre = Kutttial tam bik cu orhlei ah a tlu/ngawi.
skråning , hældning (n.): chennak.
dansk-chin
133
skråning , skrænt (n.): tlangpar , tlangsir.
skråsikker , selvsikker (adj.): mah le mah i zumh ngai.
skub , puf (n.): hei nam.
skubbe (v.): nam.
skubbe , puffe (v.): nam chih len , nam vurmar. - Eksempel:
Fred skubbede båden i vandet = Fred nih tilawng cu ti chungah
a nam.
skubbe , støde , puffe (v.): heh tiah i en.
skubbe fra sig (v.): ruah ti lo. - Eksempel: Lad os skubbe vore
bekymringer fra os = Kan harnak hna kha ruat ti hlah u sih.
skud (n.): meithal kah.
skud (n.): meithal puah. - Eksempel: Jeg hørte to skud =
Meithal puah voi hnih ka theih.
skud , spire (n.): thlaici keuh tete , belhkeuh tete.
skudår (n.): ni 366 a n geimi kum , Feb ruary thla n i 29 a simi
kum , kum li dan ah voi khat lengmang.
skueplads , teater (n.): lamnak hmun.
skuespilforfatter , dramatiker (n.): nawlcawnnak a tuanbia
ttialtu.
skuespiller (n.): baisikup tlangval.
skuespillerinde (n.): baisikup ngaknu.
skuffe (v.): lungsi lo , lunglawmh lo.
skuffe (n.): thilchiahnak bizu , dal tam a ngeimi , a dal hnuh
khawh a simi.
skuffelse (n.): lungsi lonak , lunglawmh lonak.
skuffende , falsk (adj.): hlen a hmangmi thil.
skuffende , vildledende (adj.): mi a hleng khomi thil.
skulder (n.): liang.
skulderblad (n.): liang dar.
skulderstrop (n.): zal hnam.
skule (v.): meet , thinhunnak mithmai i langhter. - Eksempel:
Fangen skulede til dommeren = Biaceihtu kha thongtla nih a
meet.
skulke (v.): hrial.
skulker (n.): amah nawl in sianginn kai loin a ummi ngankchia ,
a vak a vaimi.
skulker , drivert (n.): mah rian ttha tein a ttuan duh lomi.
skulle , skal (v.): lai. - Eksempel: Jeg skal gå hjem = Inn ah ka
kal lai.
skulle , skal (v.): awk a si. - Eksempel: Du skulle prøve at gøre
det bedre = Ttha deuh in tuahnak zuam awk a si.
skulle , skal , må (v.): awk a si. - Eksempel: Man må spise for at
leve = Minungnih nunnak ah rawl a ei awk a si.
skulptur (n.): minung/saram mui an kermi.
skulptur (n.): milem.
skum (n.): a cung i a vuanmi a phul.
skum , fråde (n.): ti buanbara.
skum , fråde (n.): buanbara.
skumme (v.): a dak hah , a dak hui.
skumme , fråde (v.): buanbare i can.
skummel , mørk (adj.): a mui i a nuam lo ngaimi.
skummetmælk (n.): a dak an hui cangmi cawhnuk.
skumring , tusmørke (n.): zinglei nichuak hlan ceu le zanlei
nitlak hnu ceu.
skumsprøjt , stænk (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul.
skunk , stinkdyr (n.): sachia.
skur , hytte (n.): tuktak in sakmi inn/thlam.
skur , rønne (n.): vawlei inn , inn chiate.
skure , rense (v.): hnor , theh.
skurk (n.): misual.
skurk (n.): misual ngaingai a simi.
skurk , slyngel (n.): misual , mitthalo , mi zei ruaram lo.
skurv , skæl (n.): luval.
sky (n.): khuadawm.
sky (adj.): a phingmi. - Eksempel: Et rådyr er sky = Sakhi cu a
phing.
sky , genert (adj.): a ning a zakmi , zapi a hem lomi.
sky , undgå (v.): hrial.
sky , undgå (v.): hrial.
skyde (v.): meithal in kah.
skyde ham (skifte hud) (v.): rul nih a cuar aa zirh khi.
134
skyde op , spire (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op fra
frø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.
skydefærdighed (n.): hmuithiamnak.
skydeskive (n.): hmuichon.
skydevåben (n.): meithal hriamnam.
skyet (adj.): khua a dawm.
skygge (n.): lukhuh hmailei a fongmi.
skygge (n.): thladem. - Eksempel: Han sad i skyggen af et træ =
Thing thladem ah a thu.
skygge (v.): phenh , thladem demh.
skygge (n.): thla , thladem.
skygge (n.): tlawmte hmamh. - Eksempel: Der er ikke skyggen
af tvivl om hans skyld = A sual lai ti zumh lonak a tlawmte
hmanh a um lo.
skyggefuld , dunkel (adj.): thladem a umnak hmun , thla bantuk
a simi.
skyhed , generthed (n.): zakzumnak.
skyld , brøde (n.): sualnak.
skyld , dadel (n.): mawhchiatnak.
skylde (v.): bat. - Eksempel: Han skylder mig ti kyats = Tangka
phar hra a ka bat.
skylde (v.): ruangah. - Eksempel: Han skylder doktorens
dygtighed sit liv = Sibawi a thiam ruangah a nung.
skyldfri , uskyldig (adj.): a sual lomi.
skyldig (adj.): a sualmi , biacheihtu bawi nih na sual ti , i
phuhrun.
skyldner , debitor (n.): leibatu.
skylight , tagvindue (n.): inncung/siling i thlalang awng.
skylle (v.): tawl , tizik kah in tawl. - Eksempel: Vandvogne
skyllede gaderne = Ti mawttawka nih lam kha an tawl hna.
skylle (v.): ti in tlengh.
skylregn , styrtregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur.
skynde på (v.): khulranter. - Eksempel: Vi skynder på dem =
Kan hnawh hna.
skynde sig , haste (v.): khulrang in kal. - Eksempel: De skyndte
sig hjem = Inn ah khulrang in an kal.
skynde sig , haste (v.): khulrang in kal.
skyndsom , hastig (adj.): khulrang in , tim manh loin tuahmi.
skyndsomt (adv.): rianrang in.
skypumpe (n.): tilaknak peng , thir peng.
skyskraber (n.): van a hun hnor khotu inn hna.
skyskraber (n.): inn sangpi.
skæbne (n.): phak i tinhmi hmun , donghnak.
skæbne (n.): van , zeizong vialte hi a van nawl a si ko timi van
khi , zeizong vialte a uktu van. - Eksempel: Det var deres
skæbne at møde hinanden og blive gift = An i ton i an i tthit cu
an van a rak si ko.
skæfte (n.): meithal tanglam.
skæg (n.): khahmul.
skæl (i hovedbunden) (n.): luval.
skæl , skurv (n.): luval.
skældsord (n.): holh chiakha.
skællet (adj.): phukphuhir a ngeimi.
skælve (v.): hninh , ther. - Eksempel: Hun skælver af frygt = A
ttih tuk ah a ther.
skælve , banke (v.): lungtur in tur.
skælve , dirre (v.): ther. - Eksempel: Hans stemme skælver = A
aw a ther.
skælve , gyse (v.): ttih tuk / khuasih tuk i ther thluahmah.
skælve , ryste (v.): khuasik therh.
skælven , rystelse (n.): thernak , hninhnak.
skælvende (adj.): khuasik nih a therhmi.
skælvende , dirrende , sitrende (adj.): a thermi , aa hninmi.
skæmme , skamfere , vansire (v.): mui chiatter.
skændes (v.): velh , i tongh , taza i cuai.
skændes (v.): i sik.
skændes , mundhugges (v.): fakpi le thang piin bia i al , i sik.
skændes , mundhugges , kævles (v.): hnachet ngaiin bia i al len
, i hauh len.
skændig , forbryderisk (adj.): a sual tuk hringhranmi , sual
cerlet.
dansk-chin
skændig , infam (adj.): thangchia a simi.
skændig , skammelig (adj.): ningzak a simi.
skændig , skammelig , vanærende (adj.): ningzak a simi thil ,
aa dawhtlak lomi thil.
skændig , skandaløs , oprørende , skammelig (adj.): mi
thinphawk a simi thil.
skændig , vanærende , forsmædelig (adj.): ningzak a simi thil.
skændsel , forsmædelse , vanære (n.): zapi hmai i ningzahnak
hmuhmi.
skændsel , skændselsgerning (n.): thangchiatnak.
skændsel , vanære (n.): ningzahnak , minchiatnak.
skænk , anretterbord , buffet (n.): bizu.
skænke (v.): pek. - Eksempel: De får skænket et hus = Inn
pakhat pek an si.
skænke (v.): pek.
skænke , bevilge , give (v.): pek , nawl pek.
skænke , give (v.): pek , tthenh.
skænke , give , forære (v.): pek. - Eksempel: De gav læreren
blomster = An saya kha pangpar an pek.
skær , glød (n.): a van. - Eksempel: Skæret fra ilden oplyste
rummet = Mei a vanmi nih innkhan kna an ceuter.
skære (v.): at , tuk. - Eksempel: Han skærer sig når han
barberer sig = A hmurhmul aa meh lioah aa at.
skære (tænder) (v.): a ha a khawn. - Eksempel: Han skærer
tænder = A ha a khawn.
skære , snitte (v.): nam in themh i ser.
skære i skiver , skive (v.): par. - Eksempel: Skær brødet i skiver
= Changreu kha par.
skærebræt , smørebræt (n.): thing kheng saphawtnak i an
hmanmi.
skæremaskine (n.): caku tannak seh.
skærm (n.): phenhnak puanzar.
skærm (n.): pangpar bor a ngiang aa can cio i a kungpi in a tho
ciomi.
skærme , afskærme (v.): pheh.
skærmydsel , træfning (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an i
kahnak.
skærpe (v.): duhter , or fawhter. - Eksempel: Duften af mad
skærpede min appetit = Rawl rim nih ka or a ka fawhter.
skærpe , hvæsse (v.): tat , zum.
skærsild (n.): Roman Katholik zumhni ng ah, vancung phak h lan
i thlarau um chungnak.
skæv (adj.): kam khattelei lawng a rit tukmi.
skødesløs , ligeglad (adj.): ralrin lo.
skødesløs , overfladisk (adj.): duhnak ngei taktak lo i tlangrian
ttuan i ttuan. - Eksempel: Den nye lærer var overfladisk; han var
ikke rigtig interesseret i sit arbejde = Saya tharpa cu tlangrian
ttuan in a rian a ttuan, a rian kha zei ah a rel taktak lo.
skødesløshed (n.): i ralrin lonak.
skøge (n.): hlawhhlangnu.
skøge , hore , luder (n.): hlawhhlangnu.
skøge , prostitueret , luder (n.): hlawhhlangnu.
skøjte (n.): hawhra cung tliknak kedan.
skøjte , løbe på skøjter (v.): hawhra cung tliknak kedan in
hawhra cung i tlik.
skøjteløber (n.): hawhra cung tliknak kedan i danh in hawhra
cung i a tlimi.
skønhed (n.): dawhnak.
skønt (conj.): nain. - Eksempel: Jeg går, selv om jeg ikke kan
lide det = Ka duh lo nain ka kal ko lai.
skønt (conj.): nain. - Eksempel: Skønt jeg godt kan lide farven
på frakken, kan jeg ikke lide dens form = Angkileng kha azawng
cu ka duh ko nain, a pungsan ka duh lo.
skønt , selv om (conj.): nain.
skør , skrøbelig (adj.): a hngomi , a kuai a fawimi.
skør , tosset , vanvittig (adj.): molh , molh lakin duh.
skørhed , skrøbelighed (n.): fawi tein a kuai khomi sinak.
skørt , nederdel (n.): hni.
skål (n.): khengkuar.
skånsel , mildhed (n.): zaangfahnak.
skånselsløs (adj.): zaangfahnak a ngei lomi , mi a dinhdorh lomi.
skånselsløs , hård , ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngei
lomi.
skånsom , mild (adj.): zaangfahnak a ngeimi , nemnak a ngeimi.
skånsomhed , mildhed (n.): nemnak , fak loin tuahnak.
slacks , lange bukser (n.): tawhrolh tluan.
sladder , snak , sludder (n.): mi congoih a hmangmi.
sladre , snakke , sludre (v.): congoih.
slag (n.): awthang. - Eksempel: Han gav trommen et slag =
Khuang kha fak piin a tum.
slag (n.): ralkapbu le ralhapbu i tuk , i doh , i tuk.
slag (n.): thongh.
slag (n.): a fak ngaimi thil. - Eksempel: Hans moders død var et
hårdt slag for ham = A nu thih cu a caah a fak ngaingaimi thil a
si.
slag (n.): thongh. - Eksempel: Det hårde slag fik hende til at
græde = Fakpi in a thongh caah a ttap.
slag (n.): tuk , den khenh. - Eksempel: Han slog sømmet ind
med eet hammerslag = Sobul voi khat den in thir cu pil lakin a
khenh ko.
slag (n.): suimilam caan a awnh khi. - Eksempel: Vi kom hjem
på slaget tre = Suimilam pathum a awnh ah inn kan phan.
slag , banken , pulseren (n.): thitur.
slag , slagtilfælde (n.): ruahlopi i a cangmi khi.
slagge (n.): thir ek.
slagger (n.): meihol.
slagord , mundheld (n.): mi kip nih hmanmi le theihmi bia ; a
min chim lengmangmi nu/pa , chiatnak lei deuh in ceihmi hna.
slags (n.): phun. - Eksempel: Hvad slags hund er det? = Khi ui
khi zei phun dah a si.
slags , art , sort (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide
denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
slags , sort , art (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
slagsmål , håndgemæng (n.): i velh i tuai len.
slagsmål , kamp , strid (n.): raldohnak , ral tuknak.
slagte (v.): saram thah bantukin mi thah.
slagte (v.): thah.
slagter (n.): caw thattu , saram thattu.
slagteri (n.): sa tthahnak inn , ningcang loin umnak hmun.
slagteri (n.): sa thahnak inn.
slam , mudder , dynd (n.): vawlei dip ti nih a kalpimi.
slam , søle , mudder (n.): nawncek.
slang (n.): phuahchommi holh.
slange (n.): rul.
slange (n.): rul.
slange , rør (n.): peng bantuk a simi , a pum i a kuami.
slangeagtig , bugtet (adj.): rul bantuk a simi.
slank , smækker , spinkel , tynd (adj.): a thiami.
slank , tynd , spinkel , smækker (adj.): a thiami , a tlawmte a
simi.
slap , holdningsløs (adj.): a ral a chiami.
slap , løs (adj.): dor , hri dor , ziaza dor.
slap , slatten (adj.): a nemmi , titsa nem.
slaphed (n.): dorhnak.
slappe , slappe af (v.): dorh , renh lo , i dinh.
slappe , slække (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke på
dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa lim
hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.
slatten , slap (adj.): a nemmi , titsa nem.
slave (n.): sal.
slave , træl (n.): sal i henmi , sal.
slaveejer (n.): sal ngeitu.
slavehandel (n.): sal cawknak le zuarnak.
slavehandler (n.): sal a caw i a zuartu.
slaveri (n.): sal sinak.
slaveri , trældom (n.): luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um.
slem , ækel , væmmelig , modbydelig (adj.): fihnung a simi ,
duhhlawptlai lomi.
slentre (v.): a nuamhning in um , kal , tthut , ih. - Eksempel: De
slentrede på stranden = Rili kam ah an i nuam.
slentre , drive (v.): a sawhsawh i caan hman i umkal men , mah
dansk-chin
135
duhsahlam i um le kal.
slentre , spadsere (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh.
slentren , driven (n.): nuam tein umnak khan.
slet , nedrig (adj.): a chiahrumi , luakchuak a simi.
slet og ret , ren , blot og bar (adj.): menmen , lawnglawng. Eksempel: Hen er et rent barn = Ngakchia men a si ko.
slette (n.): rawn. - Eksempel: Ris dyrkes på sletterne = Rawn ah
facang cu an cin.
slette , annullere , aflyse (v.): hrawh tthan.
slette , stryge (v.): phawi , catialmi chungin duh lomi hrawh ,
phawi.
slette , udradere , udviske (v.): hnawh , phiah.
slibe , hvæsse (v.): tat. - Eksempel: Vi sliber saksene = Cehrep
kan tat hna.
slibe , hvæsse (v.): hriamhrei lungtat i tat.
slibesten (n.): lungtat.
slibesten (n.): lungtat.
slibrighed , obskønitet (n.): thurhnawmhnak.
slidbane (n.): motor tai-ar vawlei a tawngtu a ttial khi.
slide (v.): tet , tehter , theh. - Eksempel: Det at gå slider hul i
mine sko = Ke in ka kal lengmang caah ka kedan hmun khat in
pem/a tet.
slide , kæmpe (v.): fak piin i zuam , fak piin ttuan.
slide i det (v.): fak piin rianttuan.
slider (n.): har cuahmah in a kalmi.
slider (n.): fak piin rian a ttuanmi.
slidsom , besværlig (adj.): a harmi rian.
slidt (adj.): a tetmi.
slik , blosjer (n.): mutthai.
slikke (v.): liah.
slikkepind (n.): hmawmmi muthai tlaihnak fungte a ngeimi.
slim (n.): khak.
slingre (v.): i thui hnuapmap i um.
slippe (v.): thlah.
slippe , opgive (v.): ngeih ti lo thlah. - Eksempel: Hun har
opgivet alt håb om at komme udenlands i år = Tukum ram dang
kal aa ruahchannak vialte cu a thlah dih cang.
slippe bort , flygte , undslippe , undvige (v.): 1. luat. - 2.
duhsah tein chuah.
slippe løs (v.): thlah. - Eksempel: Han slap hønsene løs på
marken = Lo ah ar a thlah hna.
slipper , morgensko , tøffel (n.): phanah.
slips (n.): nekttai , hngawngoih.
slips (n.): hngawng oih , necktie , hngawng oih.
slipstik (n.): hrival.
slogan (n.): bia fang khat maw bia tlang khat maw mibu bu khat
nih an biapi bik aupinak i an hmanmi.
slubbert , slyngel (n.): mihrokhrawl.
slubre , svuppe (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i a
awnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko = Ka
kedan chungah ti an awn cukmak.
slud (n.): hawhra le ruah a cawhmi.
sludder , bras (n.): a lenglei i ttha ngai a lo i a chung zeihmanh a
si ttung lomi thil.
sludder , sladder , snak (n.): mi congoih a hmangmi.
sludder , vrøvl , nonsens (n.): pakpalawng , zeihmanh a si lomi.
sludre , sladre , snakke (v.): congoih.
sludre , snakke (v.): bia i ruah.
sluge (v.): ei.
sluge (v.): dolh.
sluge , synke (v.): dolh.
slughals , grovæder , frådser (n.): mi pawkau.
slugt (n.): hor thukpi.
slukke (v.): hmih.
slukke (v.): hmih , elektrik hmih.
slukke , puste ud (v.): hmih mei hmih.
slukke , udslukke , udslette (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih.
slukke lyset (v.): elektrik kha hun hmit.
slum (n.): misifak pawl khuapi chung i i tet thup i umnak sang.
slummer (n.): hngilhnak.
slumre (v.): hngilh.
136
slumrende (adj.): i hngilh lio caan.
slurk (n.): dolh khat.
sluse (n.): ti khamnak le ti hunnak ca i tuahmi kutka.
sluseport (n.): tilian khamnak ca i tuahmi kutka.
slutning (n.): ruah lengmang i a phi chuahternak , hei
langhternak.
slutning , afslutning (n.): donghnak.
slutning , ende , ophør (n.): donghnak.
slutning , udløb , ophør (n.): donghternak.
slutte (v.): dong , a donghnak a phan.
slutte , ende , ophøre (v.): dong. - Eksempel: Vejen ender her =
Hika ah lam a dong.
slutte , udlede (v.): hei ruah hei ruah i a phi chuahter , hei
langhter.
slutte forbund , forene sig (v.): komh.
slutte kontrakt , kontrahere (v.): hnatla tein biakam.
slutte sammen (v.): fonh.
slynge (v.): bia in lung bantukin cheh. - Eksempel: Hun
slyngede fornærmelser imod ham = A hauh len.
slynge (n.): lungchehnak saphaw hri per.
slynge (v.): lung in cheh. - Eksempel: John slynger sten efter
katten = John nih chizawh kha lung in a cheh.
slynge , kaste , kyle (v.): cheh. - Eksempel: Et klippestykke blev
slynget mod vognen = Mawttawka kha lung in an cheh.
slynge , kyle , kaste , smide (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lung
an chen.
slynge sig (v.): vel.
slynge sig (v.): ngerh , zam. - Eksempel: Vinen slynger sig rundt
om træet = Zun nih thingkung kha a ngerh.
slyngel , kæltring (n.): mohrokhrol , mihlenhmang.
slyngel , skurk (n.): misual , mitthalo , mi zei ruaram lo.
slyngel , slubbert (n.): mihrokhrawl.
slyngelagtighed , slyngelstreg (n.): mihrokhrawl sinak.
slæbe , bugsere (v.): hri in hnuh , hnuhnak i hnanmi hri.
slæbe , hale (v.): hnuh. - Eksempel: De halede båden ind til
kysten = Tikam ah lawng cu an hnuh.
slæbe , trække (v.): hnuh. - Eksempel: Barnet trak en træhest =
Ngakchia nih thing rang a hnuh.
slæbe , trække , hale (v.): a ritmi thil hnuh.
slæbebåd , bugserbåd (n.): tilawng hnuhnak i hmanmi tilawng.
slæde (n.): hawhra cung i hmanmi leng.
slæde , kane (n.): hawhra cung kalnak leng.
slædefart (n.): hawhra cung i leng in kal.
slægt (n.): phun , bu.
slægt , afstamning (n.): chuahkehnak.
slægt , slægtning (n.): rualchan.
slægte på , efterligne (v.): lawh. - Eksempel: John efterlignede
sin fader = John cu a pa a lo.
slægtning (n.): sahlawh.
slægtning (n.): rualchan.
slægtninge (n.): sahlawh rualchan.
slægtsforskning , genealogi (n.): chuahkehnak.
slægtskab (n.): pehtlaihnak ; a lian deuhmi bu he i pehtlaihnak.
slægtskab (n.): i rualchannak.
slægtskab (n.): rualchan.
slække , slappe (v.): a khul nuarhter. - Eksempel: Slæk ikke på
dine anstrengelser, før end arbejdet er gjort = Rian kha aa lim
hlantiang na tuannak kha nuarhter hlah.
sløjd (n.): thing in sermi.
sløjfe , løkke (n.): hri vel.
slør (n.): lukhuhnak puan hmete.
sløre (v.): fianloter. - Eksempel: En slem forkølelse fik hans
næse til at løbe og slørede hans øjne = Cumpi nih a hnapthli a
chuahter i a mitthli a haiter.
sløre (v.): fianloter. - Eksempel: Billedet er sløret = Hmanthlak
a fianglo.
slørugle (n.): kok tawdot in si loin a viu in a viumi chimbu.
sløv (adj.): a hnawl , a har lo. - Eksempel: sløv kniv = nam
hnawl.
sløv , døsig , dorsk (adj.): thazang a ngei lomi , mizaangthu.
dansk-chin
sløv , stump (adj.): a hriam lomi , a fim lomi , a lung a pingmi.
sløv , stump (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =
Hi nam cu a hnawl.
sløvhed (adj.): mah i hngal setsai lo i umnak.
sløvhed , døsighed (n.): zaangthutnak , mitkuh i ngut lengmang.
slå (v.): tuk , velh.
slå (v.): riam , tan. - Eksempel: Han slår græsset = Ram a riam.
slå (v.): khenh. - Eksempel: Slå sømmet i brædtet = Thing ah
thir kha khenh.
slå (v.): thongh. - Eksempel: De slog hinanden = Pakhat le
pakhat an i thawng.
slå (v.): pah. - Eksempel: Bill rendte ind i en anden dreng og
slog ham ned = Bill nih nganchiapa a pah i a tlu.
slå (v.): thongh. - Eksempel: Han slog sine tænder ud = A ha
beu lakin a thongh.
slå (v.): tuk , fung in tuk.
slå , banke , pulsere (v.): thitur bantukin tur.
slå , klaske (v.): bengh.
slå , overvinde (v.): tei.
slå , piske (v.): tuknak fungfek a hmemi. - Eksempel: Han slog
hunden med en pisk = Uico kha fungfek in a tuk.
slå , prygle , tærske , piske (v.): fung in tuk.
slå , ramme (v.): fak piin tuk.
slå fejl , mislykkes (v.): thlua a chuak lo. - Eksempel: Hans plan
mislykkedes = A khua khanmi thlua a chuak lo.
slå folder , rynke (v.): kor. - Eksempel: Frakken slår folder
oppe ved skuldrene = Angki leng cu a liang ah kor.
slå i stykker , knuse (v.): khuai. - Eksempel: Drengen knuste
vinduet = Ngakchia nih thlalangawng a khuai.
slå i stykker , splintre , knuse (v.): kuai cikcek , khuai cikcek.
slå ihjel , dræbe (v.): thah.
slå kloen i (v.): zuan hnawh. - Eksempel: Katten slog kloen i
musen = Chizawh nih zu a zuan hnawh i a tlaih.
slå lejr , ligge i lejr , campere (v.): riah.
slå mønt , mønte , præge (v.): tangka ser. - Eksempel: De slog
en ny mønt (De prægede en ny mønt) = Tangka thar an ser.
slå ned , fælde (v.): thlu. - Eksempel: Han blev fældet (slået
ned) med eet slag = Voi khat thong nih a thluk.
slå op (v.): ca tar. - Eksempel: Bekendtgørelsen blev slået op på
muren = Thawngthanhnak kha vampang cungah an tar.
slå sig (v.): a cei. - Eksempel: Gulvbrædtet har slået sig = Zel
kha a cei.
slå sig ned , bosætte sig (v.): um.
slå til , være tilstrækkelig (v.): zatter , a za siter.
smag (n.): thawtnak.
smag (n.): thawtnak. - Eksempel: Sød, sur, salt og bitter er de
fire vigtigste smage = A thlum, a thor, a-al le a khaa hna hi
thawtnak lakah biapi bik a simi pali an si.
smag , aroma , velsmag (n.): thawtnak.
smag , bismag (n.): kamtemh , puk ti i hnamh i a ringmi khi.
smage (v.): teh. - Eksempel: Kokken smager (på) karryen =
Rawlchuang nih tihang kha a teh.
smage (af) (v.): kamtemh.
smal , trang , snæver (adj.): a bimi.
smaragd (n.): lungvar phun khat.
smed (n.): soser.
smedejern (n.): thir fek khunmi.
smedje (n.): sobuk.
smelte (v.): ti i canter. - Eksempel: Solen smeltede sneen = Ni
nih hawhra kha ti ah a canter.
smelte (v.): nemter.
smelte (v.): thir titter.
smelteovn , ovn (n.): somei , sobuk i mei , meiphu nganpi.
smeltepunkt (n.): a lin nih thil a titternak dikiri.
smeltning , sammensmeltning (n.): titter i cawh. - Eksempel:
Bronze er lavet ved sammensmeltning af kobber og tin = Dar sen
cu dar rang le canphio cawh in sermi a si.
smerte (n.): fak. - Eksempel: Jeg har tandpine (smerte i tanden)
= Ka ha a fak.
smerte (n.): nganfahnak.
smerte (n.): fakpi lungretheihnak.
smerte (v.): a tek. - Eksempel: Snitsåret smerter = A tuknak hma
kha a tek.
smerte , gøre ondt (v.): fahter. - Eksempel: Gør dit sår ondt? =
Na hma nih an fahter maw?.
smerte , pine (n.): fahnak.
smertelig , pinefuld (adj.): a fakmi.
smide , kaste (v.): hlonh. - Eksempel: Kast bolden til mig =
Pumpululh kha rak ka hlonh hnawh.
smide , slynge , kyle , kaste (v.): hlonh , cheh. - Eksempel:
Drengene smider sten i floden = Ngakchia nih tiva chungah lung
an chen.
smidig (adj.): a aimi , a hngo lomi.
smidig , bøjelig (adj.): kualh khawhmi , bil khawhmi.
smidig , bøjelig (adj.): a aimi. - Eksempel: Pil er et bøjeligt træ
= Inhliam cu thing aimi a si.
smidig , bøjelig (adj.): fawi tein koih khawhmi. - Eksempel:
Pilekviste er smidige = Inhliam nge cu fawi tein koih khawh an
si; fawi tein lem khawhmi.
smidig , bøjelig (adj.): fawi tein a kawi khomi , a aimi.
smidighed , bøjelighed (n.): kualh khawhmi sinak , kuaih
khawhmi sinak.
smiger (n.): mi fak thiam.
smigre (v.): fak , ka daw seh ti duh i fak.
smigre (v.): fak , chimthiam.
smigre (v.): lem , bia nem le bia thlum in lem.
smigrer , spytslikker (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiin
mi a fak lengmangmi.
smile (v.): mirh.
smitsom (adj.): chawnh khawhmi. - Eksempel: Spealskhed er en
smitsom sygdom = Thinghmui zawtnak cu i chonh khawhmi a si.
smitsom (adj.): chawnh khawh a simi zawtnak , thil.
smitsom (adj.): hawi chonh khawhmi zawtnak.
smitsom sygdom , pest (n.): rai. - Eksempel: Kopper og kolera
er smitsomme sygdomme = Ralse le ngaleo cu rai an si.
smitte (n.): pakhat le pakhat zawtnak i chawnhnak.
smitte , infektion (n.): pornak.
smitte , inficere (v.): porter.
smoking (n.): zanriah ei tik i pa nih an i hrukmi angkileng.
smuds , skarn , snavs (n.): hnawm , hmunthur.
smuds , skarn , snavs (n.): hmunthur , ek.
smuds , skidt , snavs (n.): hnawm , hmunthur.
smudsig , beskidt , snavset (adj.): a hnawmmi , a thur , a
thurmi.
smudsig , snavset (adj.): a hnawmmi , a thurmi.
smugle (v.): a thli tein le upadi he i ralchanh in ram chung i thil
luhpi/chuahpi.
smugler (n.): a thli tein ram chung i thil a luhpitu/chuahpitu.
smuk (adj.): aa dawhmi.
smuk , pæn (adj.): dawh.
smuk , yndig , dejlig (adj.): aa dawh ngaimi.
smuldre (v.): a beuh , tlu , a rawp.
smule (n.): tlawmte. - Eksempel: Jeg er en lille smule træt = Ka
tha thlawmte a di deuh rih.
smule , bagatel , anelse (n.): tlawmte lawnglawng in i dan. Eksempel: Din frakke er en anelse længere end min = Na angki
cu ka angki nakin tlawmte lawng a sau deuh.
smutte (v.): a thli tein kal. - Eksempel: Hun smuttede ud af
værelset = A thli tein inn chungin a chuak.
smykke (v.): dawhter , tamh.
smykker , ædelstene (n.): hlawn.
smæde (v.): volhpamh.
smægtende , sjælfuld (adj.): mi cungah dawtnak lungthin a
ngeimi.
smæk , klik (n.): tak tiah a awnmi khi. - Eksempel: Vi hørte
klikket, da han spændte sin pistol = A pistol a ttek a kau i a awnh
thawng kha kan theih.
smække (v.): bengh.
smække , give smæk (v.): hngerhlei in tuk. - Eksempel: Han
gav det uartige barn smæk = Ngakchia tthalo cu hngerhlei in a
tuk.
smække , smække med (v.): innka fak piin khar.
dansk-chin
137
smækker , slank , tynd , spinkel (adj.): a thiami , a tlawmte a
simi.
smækker , spinkel , tynd , slank (adj.): a thiami.
smæld , knald (n.): phok tiah a puak , meithal puah in a puak.
smøle , nøle , tøve (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
smør (n.): cawhnuk thawhpat.
smøre (v.): nal seh ti i si thuh.
smøre (v.): sathau thuh , si thuh i nalter. - Eksempel: Han
smører maskinen to gange om dagen = Ni khat ah seh cu voi
hnih si a thuh.
smøre (v.): i nalh dih , a thurhnawmmi i nal dih.
smørebræt , skærebræt (n.): thing kheng saphawtnak i an
hmanmi.
smørelse (n.): a naltertu si.
smøring (n.): nalternak.
småkage (n.): changreu thlum.
småkoge (v.): dusah tein ti in chuan.
småkoge , simre (v.): tlok dengmang in umter. - Eksempel: Lad
suppen simre en time = Tihang kha tlok dengmang in suimilam
pahkat in umter.
smålig , bornert , snæversynet (adj.): ruahnak a bimi.
smålig , nærig , gerrig (adj.): khiar , hnem. - Eksempel: Han er
for nærig til at betale sine arbejdere ordentligt = A khiar tuk i a
rianttuantu pawl kha ttha tein an hlawh a pe duh hna lo.
småregne , støvregne (v.): ruah siamsiam in sur.
småsten , sten (n.): lungtekep.
snabel (n.): vui nor.
snack , mellemmåltid (n.): rawl tlawmte ei.
snak , forlydende , rygte (n.): a theih in theihmi.
snak , sludder , sladder (n.): mi congoih a hmangmi.
snakke , sludre (v.): bia i ruah.
snakke , sludre , sladre (v.): congoih.
snakke , tale (v.): biachim.
snaksom (adj.): holh a duhmi.
snappe (v.): dak tiin seh/tlaih. - Eksempel: Hunden snappede
efter barnets hånd = Uico nih ngakchia kut kha dak tiah a seh.
snappe (v.): khulrang in tlaih.
snappe , snuppe , gribe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh.
snapshot (n.): hmanthlak duak tiin vun thlakmi khi.
snare (n.): rap.
snarrådig , idérig , opfindsom (adj.): thil ruahning a thiam
ngaimi.
snarrådig , opvakt (adj.): thil hmakhatte ah a hngal kho zaumi.
snart (adv.): zau. - Eksempel: Jeg rejser snart bort = Ka kal zau
lai.
snart , kort (adv.): tunaite ah , tawi tein , bia tlawm tein ,
khulrang in.
snavs , smuds , skarn (n.): hnawm , hmunthur.
snavs , smuds , skarn (n.): hmunthur , ek.
snavs , smuds , skidt (n.): hnawm , hmunthur.
snavset (adj.): a hnawmmi.
snavset , lurvet , snudsket (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
snavset , smudsig (adj.): a hnawmmi , a thurmi.
snavset , smudsig , beskidt (adj.): a hnawmmi , a thur , a
thurmi.
sne (n.): hawhra.
snebold (n.): hawhra tlang a pum in an sermi.
snedig , snu (adj.): a thli tein thil a ti khomi , mizer.
snedrive (n.): thlitu nih a ponmi hawhra pon.
snefnug (n.): hawhra per tete.
snegl (n.): dawkawng phun khat.
snegl (n.): cengkeuh , dawkawng.
snehvid (adj.): hawhra bantukin i rangmi.
sneklædt (adj.): hawhra nih a khuhmi.
sneplov (n.): hawhra huinak seh.
snerpe , sippe (n.): zeipaoh hmanh i ningcang tuk i um a duhmi.
snerperi , sippethed (n.): ziaza tthat aa uangmi.
snerpet , sippet (adj.): ziaza dawh lo a hua ngaimi.
snerpet , snæversynet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi.
snerre , knurre (v.): uico nih a hani aa hlih i a ngur khi.
snesjap , søle (n.): hawhra le ti aa cawhmi.
138
snesko (n.): hawhra cung kalnak kedan.
sneskred (n.): hawhra tlang cimh.
snestorm (n.): hawhra tampi tlak i thlichia he a si i a kik
ngaingaimi khi.
snestorm (n.): hawhra totho.
snige sig , luske (v.): a thli tein helhhum.
snigskytte (n.): phenhnak a ngeimi hmun in meithal in a kaptu.
snild , begavet , opfindsom , sindrig (adj.): a fim ngaingaimi ,
thil a thiam kho ngaimi.
snild , listig , forslagen (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi , mi hlen
a thiammi.
snildhed , opfindsomhed , begavelse (n.): fim ngaingainak , thil
ser thiamnak , mi nakin fim deuhan.
snitte , skære (v.): nam in themh i ser.
sno , flette (v.): samphiar , sam i phiar.
sno sig (v.): i ngerh cukmak. - Eksempel: Røgen snor sig op fra
skorstenen = Meikhu kha meikhu chuahnak awng in i ngerh
cukmak in a chuak.
sno sig (v.): ngerh.
snob (n.): bawi le chawngei a uar tukmi , cu bantuk a si lomi zei
a rel ttung lomi , cunglei bawi tawzat a huam tukmi.
snobberi (n.): bawi a simi uar tuknak.
snobbet (adj.): bawi si a uar tukmi.
snoet , bugtet , kroget (adj.): aa ngerhnguaimi lam , aa
kingkuaimi. - Eksempel: En snoet vej = Aa kingkuaimi lam.
snor , bånd , streng (n.): hri , la hri , buri hri.
snorke (v.): hnar , i hngilh i hnar khi.
snorkel (n.): ti chung um tik i thaw chuah khawhnak hmai
huhnak peng a ngeimi.
snu , forslagen , listig (adj.): a hrokhrawlmi , a zermi.
snu , listig (adj.): mi hlen a hmangmi.
snu , snedig (adj.): fim , thluak tthat.
snu , snedig (adj.): a thli tein thil a ti khomi , mizer.
snuble (v.): zeilo i chuih i rilh.
snuble (v.): i chuih i rilh. - Eksempel: Han snublede over en
sten = Lung aa chulh i a ril.
snuble , vakle (v.): 1. hmailei i dingte i kal kho lo i con. - 2. lung
aw tawm in um.
snude (n.): saram i a kaa , a hnar le a khabe.
snudebille (n.): cep phun khat , fangvoi te hna theite hna a eitu.
snudsket , snavset , lurvet (adj.): hnawm tiaptuap in a ummi.
snuppe , gribe , snappe (v.): lak zau , char zau , a cuh in i cuh.
snurre , spinde (v.): chizawh ngur hliahmah.
snurren (n.): seh awnh thawng , a awnh viaimai khi.
snuse (v.): a thli tein pel.
snuse (v.): hnar in dawp ; hnimh.
snustobaksdåse (n.): khuhsi dip hnimhmi chiahnak/i kennak
bawm.
snyde , bedrage , narre (v.): hlen , lihchim.
snyde , bedrage , narre (v.): hlen.
snyde , narre , bedrage (v.): hlen.
snyderi , bedrageri (n.): hlen , lihchim.
snylter , parasit (n.): mi dang thilri i rinh in a nungmi. Eksempel: Misteltenen er en snylter på egetræer = Tektekbawm
cu kuhthing cungah hawi rinh in a nungmi a si .
snæver , smal , trang (adj.): a bimi.
snæversynet , smålig , bornert (adj.): ruahnak a bimi.
snæversynet , snerpet (adj.): ziaza lei i a fek ngaingaimi.
snøfte (v.): hnar fik.
snøfte (v.): hnar fik lengmang.
snøre op , løse (v.): kedan hri phoih.
snørebånd , skobånd (n.): kedan hri.
so (n.): vokpi.
social (adj.): hawi he aa kom khomi.
socialisme (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duh/tthatnak
nakin i biapi deuh ti in ruahnak /cawnpiaknak.
socialist (n.): zapi duhnak/tthatnak kha pumpak duhnak/tthatnak
nakin a biapi deuh ti in a zummi.
socialistisk (adj.): zapi duhnak he aa pehtlaimi.
socialt (adv.): zapi he um tinak lei ahcun.
sociologi (n.): minung bu umtuning kong cawnnak.
dansk-chin
sociologisk (adj.): minung bu he aa pehtlaimi thil kong a simi.
soda (n.): sawda.
sodet (adj.): ttumtting a khatmi.
sofa (n.): tthutdan nem.
sogn (n.): pastor peng khat.
sognebarn (n.): pastor peng chung i a ummi.
sognepræst (n.): pastor.
sognepræst (n.): biaknak lei rianttuantu saya.
soigneret (adj.): ttha tein hriahmi.
sok , strømpe (n.): hmawca a tawi phun.
sokkel , fodstykke (n.): a hram , tung nganpi hram.
sol (n.): nika.
sol- (adj.): ni he aa pehtlaimi.
solbeskinnet (adj.): ni ceu nih a ceuhmi.
solbeskinnet , sollys , strålende (adj.): nitlang a hmumi , nitlang
nih tlanhmi.
solbrændthed , solskoldethed (n.): ni nih cuar a emh i sen nawn
in a ummi khi.
sold , gilde (n.): puai i nuam ngaiin umnak.
soldat (n.): ralkap.
solhat (n.): hmai le lhngawng i khuhtu luchin.
solid , fast (adj.): a khalmi , ti a si lomi.
solidaritet (n.): i hlumte i umnak , lung i khahnak , hmunkhat i
um khawhnak.
soliditet , fasthed (n.): khalnak , hahnak.
sollys (n.): ni ceunak.
solnedgang (n.): nitlak ah.
solo (n.): pakhat lawng nih sakmi hla.
soloist (n.): a pak in hla a sami.
solopgang (n.): nichuah.
solopgangs- (adj.): nichuah kate i tuahmi. - Eksempel:
Solopgangsgudstjeneste = Nichuah kate i tuahmi biaknak
pumhnak.
solplet (n.): nika chung i a ze imaw caan i a nakmi a lang tawnmi
khi.
solsikke (n.): ni pangpar.
solskin (n.): nitlang.
solstik , hedeslag (n.): ni linh tuk ruang lungmih zawtnak.
solstråle (n.): nichawn.
solur (n.): ni in caan relnak kheng.
solvens , betalingsevne (n.): leiba cham khawhnak.
solvent (adj.): leiba a cham khomi.
som (conj.): tahchunh-nak. - Eksempel: Asiatiske lande som
Myanmar, Indien = Asia ram pawl tahchunh-nak ah Kawlram,
India hei ti bantuk.
som (adv.): bantuk. - Eksempel: Hun kan synge som en fugl =
Vate bantuk in a sak khawh.
som (i egenskab af) (n.): tuanmi. - Eksempel: Har arbejder som
kontorist = Cazi rian a ttuan.
som (ligesom) (conj.): bantukin. - Eksempel: Hvorfor er han
klædt som en kvinde? = Zeicahdah nu bantukin aa thuamh?.
som , der (pron.): ahodah.
som , der (pron.): kha. - Eksempel: Hun er den pige, der sælger
flest bøger = Amah cu cauk zuartu kha a si.
som , hvem (pron.): ahodah.
sombrero (n.): lukhuh tlang kau phun.
somme , visse , nogen , noget (adj.): tlawmpal.
somme tider , undertiden (adv.): zeimaw caan ah.
sommer (n.): tthal caan.
sommerfugl (n.): pelep.
sondere , undersøge (v.): purh , thukpi in kawl.
sone , udsone (v.): thinhan damter.
sonet (n.): hla phun khat , tl ang hleili lengmang a si i tl ang khat
ah awfang pahra lengmang a ummi.
soning (n.): remnak , ngaihthiamnak.
sopran (n.): hla sak tik i aw sang bik ; supareno kan timi khi.
sorg (n.): ngaihchiatnak nganpi.
sorg (n.): ngaihchiatnak.
sorg (n.): ngaihchiatnak.
sorg , klage , jammer (n.): ttahnak , zun ngaihnak.
sorg , lidelse , pine , kval , kvide , nød (n.): 1. pum in siseh
lungthin in siseh fahnak inmi. - 2. ttihphannak, thil ttihnung.
sorgfuld , sørgmodig (adj.): a ngaih a chiami.
sorgfuld , sørgmodig (adj.): ttah awk a simi , ngaihchiat awk a
simi.
sorgløs (adj.): zei thil hmanh , fakpi i ruat setsai lem lo i khua a
sami.
sorgløs (adj.): zeipaoh a fawinak in a ruatmi pawl.
sorgløs , munter (adj.): lunglawm , thanuam.
sorgløs , munter (adj.): lunglawm thanuam in a ummi.
sort (adj.): nak , a nak.
sort , art , slags (n.): phun. - Eksempel: Hvede er en græsart =
Changvut hi ram phun khat a si.
sort , slags , art (n.): phun. - Eksempel: Jeg kan bedst lide
denne slags mangoer = Hi hai phun hi ka duh bik.
sortere (v.): thim. - Eksempel: Han sorterede de bedste æbler
fra = Epal ttha bikbik kha a thim hna.
souvenir (n.): philh lonak caah tuahmi thil.
sove (v.): ih.
sove , blunde (v.): can tawite vun i hngilh.
sovemiddel , opiat (n.): bing rit.
sovende (adj.): hngilh , aa hngilh.
sovesal (n.): bawda inn.
sovesyge (n.): zawtnak phun khat.
sovevogn (n.): tlanglawng dal ihnak a ngeimi.
soveværelse (n.): ihnak khan.
sovjet (n.): Russia holh a si i khawngsil (council) tinak a si.
sovs , sauce (n.): meh phun khat , saws ti a si ve ko.
soyabønne (n.): behrum ; ti zongin ttial a si.
spade (n.): hmuiper.
spadsere , promenere (v.): i chawh. - Eksempel: Han
spadserede i haven = Dum chungah aa chok.
spadsere , slentre (v.): duhsah tein nuamhnak i i chawh.
spag , sagtmodig , myg , ydmyg , spagfærdig (adj.): mi toidor ,
lungnemmi.
spagfærdig , frygtsom , forknyt , forsagt (adj.): mah le mah aa
zum lomi.
spagfærdig , spag , sagtmodig , myg , ydmyg (adj.): mi toidor ,
lungnemmi.
spagfærdighed , frygtsomhed (n.): ningzahnak , mi hmai khan
lonak , mah le mah i zumh lohnak.
spalte , kløve , splitte (v.): cheu , ceh.
spalte , revne (n.): a kuainak , a kehnak , aa thlernak. Eksempel: En spalte i klippen = Lungpi chung i a tlernak.
spalte , revne (n.): cheunak.
spand (n.): baltin.
spand (n.): baltin.
spare (v.): tuah loin um.
spare , bevare (v.): khamh , khon. - Eksempel: Han sparede et
hundrede kyats sidste år = Ni kum ah tangka zakhat a khon.
sparepenge , opsparing (n.): phaisa khonmi.
sparke (v.): chuih , perh , suk.
sparke (v.): chuih. - Eksempel: De sparkede fodbold =
Pumpululh an chuih.
sparsom (adj.): i sumren ngaiin thil a hmangmi.
sparsom , knap (adj.): tling lomi , a tlawmmi.
sparsom , ringe (adj.): tlawmte.
sparsom , spredt , tynd (adj.): a panmi , a tlawmmi. Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.
sparsommelig (adj.): hmailei ca ruatmi. - Eksempel:
Sparsommelige mænd lægger penge til side til deres familie =
Hmailei ca a ruatmi nih cun an innchungkhar caah tangka an
khon.
sparsommelig (adj.): tangka hman a thiammi.
sparsommelig , påholdende (adj.): a khiarmi , mi khiar.
sparsommelig , økonomisk (adj.): semrel tein tangka i
hmangmi.
sparsommelighed (n.): khiarnak , i sumren tein tangka hmannak.
sparsommelighed , påholdenhed (n.): khiarnak.
spasmager , spøgefugl (n.): nihchuak saihthiam.
spasme , krampetrækning (n.): hnuhdawh.
spat (n.): rang zawtnak , a thaphet a phinter i a baitertu.
dansk-chin
139
spatel (n.): si thuhnak ca i hmanmi namte bantuk , a fang a kau i
a nemmi.
specialisere (v.): a khunhlei in cawn/thiam.
specialisering (n.): khunhlei in tuahnak/cawnnak/thiamnak.
specialist (n.): a khunhlei in a thi ammi , thiam khunnak a
ngeimi. - Eksempel: Øjenspecialist = Mit lei i a thiam khummi.
specialitet (n.): a khunhlei in cawnmi thil , tuahmi thil.
speciel , bestemt , særlig (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
speciel , særlig (adj.): a khunhlei a simi , sapesial.
speciel , særlig , specifik (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
specielt , især (adv.): khun , a ttha khun , a chia khun , a
hleikhun i.
specificere (v.): pakhat hnu pakhat in tial.
specificere (v.): cuti set in siseh ti tuaknak.
specifik , speciel , særlig (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
specifikation (n.): cuti set in siseh ti tuaknak.
spedalsk (n.): thinghmuimi.
spedalsk (adj.): thinghmui zawtnak ngemi.
spedalskhed (n.): thinghmui zawtnak.
speditør , befragter (n.): tilawng in thil a kuatu.
spejder (n.): ral nih zeidah an tuah tiah a va ngiatu thlahmi.
spejl (n.): hmai bihnak thlalang.
spejl (n.): bihnak thlalang.
spejlbillede (n.): a thla. - Eksempel: Jeg ser spejlbilledet af et
træ i dammen = Tili chungah thing thla ka hmuh.
spejle (v.): mui langh. - Eksempel: Stjernerne spejles i det stille
vand = Arfi cu a cawlcang lomi ti chungah an lang.
spejlvende , vende (v.): a lettalam in chiah.
spektroskop (n.): ceunak nichawn , tahnak seh.
spektrum (n.): azawng bu khat. - Eksempel: En regnbue har
alle spektrets farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og violet
= Chuncha nih khin azawng bu khat chung a zawng dihlak a
ngeih hna: a sen, theithu, a eng, a hring, a dum, a pawl le a
senduk.
spekulant (n.): thil aa cawk ongmi , ticket hn a a rak i cawk ong i
a zuar tthanmi.
spekulativ (adj.): khua a ruat ngaimi.
spekulere (v.): thukpi in ruah.
spekulere , fundere , gruble , grunde (v.): ruah , khuaruah.
sperma , sæd (n.): baw.
spermacethval (n.): huel nga phun khat.
spidde (v.): thil. - Eksempel: Sommerfuglene er spiddet på små
nåle = Pelep cu thim hme tete in an thil hna i an tar hna.
spidde (v.): fei in chunh.
spidde , stikke , gennembore (v.): tleng lakin sawh , chunh.
spids (n.): a hmurpar.
spids (n.): hmurparte.
spids (n.): a zik.
spids (n.): a par zum. - Eksempel: Spidsen af en nål = Thim par
zum.
spids (adj.): a zummi. - Eksempel: en spids stok = Fung zummi.
spids (adj.): a zum.
spids (n.): hmur. - Eksempel: Blyantspids = Khedan hmur.
spids , ende (n.): a par. - Eksempel: Fingerspidserne = Kutdong
par.
spidsfindighed (n.): biahalnak hrial in leh.
spiger , nagle (n.): thirkhenh ngan pipi a zummi.
spil (n.): lentecelhnak.
spil (n.): sungh zong sungh khawh miak zong mizk khawh. Eksempel: Han har meget på spil = Tampi zong a miak khawh
tampi zong a sung kho.
spil , hejseapparat (n.): thlirtu , cawitu seh.
spild (n.): santlai lomi thil , hlonhlakmi thil.
spilde (v.): thlet ti thlet. - Eksempel: Det nytter ikke at græde
over spildt mælk = Thletmi cawhnuk tahhnawh cu zeihmanh a
140
tthahnem lo.
spilde (v.): pakpalawng i hman , sawksam.
spildvand (n.): hnawm luann ak tidongp i chungin a luangmi
hnawmtam.
spiler (n.): tilawng puanzar kaupi phun khat.
spille (v.): nawl cawnnak caah mi dang i i can. - Eksempel: Hun
spillede sin søster i forestillingen = Nawl cawnnak ah a far ah
khan a cang.
spille (v.): tum. - Eksempel: Hun spillede på klaveret = Piano a
tum.
spille (hasard) (v.): phekah.
spille , lege (v.): lentecelh.
spille , personificere , fremstille (v.): mi nawl cawn , si lomi ka
si i ti. - Eksempel: Maung Maung spillede Maung Khin =
Maung Maung nih Maung Khin a si lo nain Maung Khin ka si, a
ti.
spillerum , frihed (n.): aa tetmi upadi in luat , ttemttawn tuk
lonak. - Eksempel: Der tilstås dig meget spillerum i dette
arbejde = Hi rianttuannak ah hin luatnak kaupi na negi ko.
spin (n.): sawmpalak bu.
spinat (n.): antam phun khat , hnahnem bantuk a simi.
spinde (v.): la an thlur khi , la zelh , la kher.
spinde , snurre (v.): chizawh ngur hliahmah.
spindel , ten (n.): lathlur , na mermi thil pawl.
spindelvæv (n.): maimomh bu.
spindemaskine (n.): lazelh/lakhernak thir phun khat.
spinet (n.): awdawh tumnak i hmanmi thil phun khat , piano
bantuk.
spinkel (adj.): a pante a simi , a zaangte a simi.
spinkel (adj.): a thiami. - Eksempel: Hun er en spinkel pige =
Amah cu mi thia a si.
spinkel , smækker , slank , tynd (adj.): a thiami , a tlawmte a
simi.
spinkel , tynd , fin (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hri
bantuk a simi.
spinkel , tynd , slank , smækker (adj.): a thiami.
spion (n.): mingiatu , sungtthoh.
spionage (n.): i ngiatnak , cozah pakhat nih cozah dang pakhat
kong theih a duhmi th eih khawhnak ding ca i a th li tein hlatnak ,
ngiatnak.
spionere , udspionere (v.): ngiat.
spir (n.): inn a sannak bik a va zumnak te khi.
spiral (n.): aa kualmi thil a chonh in a kual aa chonhmi.
spire (v.): thlaici an hung kheuh khi.
spire , skud (n.): thlaici keuh tete , belhkeuh tete.
spire , skyde op (v.): kheuh. - Eksempel: Planter skyder op fra
frø = Thingkung/ramkung cu an ci in a kheu.
spire , vokse (v.): keuh , thlaici keuh.
spiring (n.): kheuhnak.
spiritist (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti a zummi.
spiritualisme (n.): mithi thlarau he i chawnh khawh a si ti
zumhnak.
spiritus (n.): zureu.
spiritus , brændevin (n.): zureu.
spiritus , drink (n.): zureu.
spiritusholdig , spirituøs (adj.): zureu a simi thil.
spise (v.): ei , rawl ei.
spise til aften (v.): zanriah ei.
spise til middag (v.): zanriah ei.
spisekammer (n.): rawl chiahnak bizu.
spisekammer (n.): umkheng chiahnak khan.
spiselig (adj.): ei khawhmi thil.
spisepinde (n.): Tuluk rawl cinak fung tete.
spiserør (n.): kaa in pawpi tiang rawl kalnak lam.
spisesal , refektorium (n.): rawl chuannak le einak khaan.
spiseske , ske (n.): darkeu ngan.
spisetid (n.): rawl ci can.
splejse (v.): sulhthonh in peh.
splint (n.): thinghniar.
splinterny (adj.): thar hlirhhlerh tein thiang hirhiar tein a ummi.
splintre , knuse , slå i stykker (v.): kuai cikcek , khuai cikcek.
dansk-chin
splintre , splitte (v.): cheu , thleh.
splitte , spalte , kløve (v.): cheu , ceh.
splitte , splintre (v.): cheu , thleh.
splittelse , skisma (n.): i cheunak i tthennak.
splitter , aldeles (adv.): a dih umnak in , fangkarao in. Eksempel: Drengene gik ud at svømme splitternøgne =
Ngakchiapa hna cu an fangkarao in ti an i leuh.
spole (n.): thil thitnak seh laril zelhnak.
spole , rulle , trisse (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung.
spolere , beskadige , ødelægge (v.): hrawh.
spontan (adj.): amah duh tein thil a hung chuakmi.
spontaneitet (n.): amah duh tein thil a hung chuah thliahmahnak.
spor (n.): saram sul.
spor (n.): hmelchunhnak , keneh. - Eksempel: Vi så spor af
kaniner på jorden = Vawlei ah saveh keneh tete kan hmuh hna.
spor (n.): neh.
spor (n.): lamte , lailam.
sporadisk (adj.): i varh nawn i a hung ummi thil.
spore (n.): rang tuknak fung zum.
spore (v.): fung zum in sawh.
spore (n.): par loin kung thar i a kheu (karh) khomi.
spore (n.): rang cittu nih a kedil i rang hnawhnak caah thir zum
aa khihmi.
spore (n.): arhlikhong fek.
spore (v.): samh , zulh , dawi zawt. - Eksempel: Han kan spore
sin familie til tiende generation = A chuahkehnak kha chan hra
tiang a zawt khawh.
spore , få færten af , lugte (v.): rim in hnimh i hngalh.
sport (n.): lentecelhnak.
sportskamp , kamp (n.): zuamnak. - Eksempel: Fodboldkamp =
Pumpululh chuih i zuamnak.
sporvej (n.): tramcar kalnak lam.
sporvogn (n.): khuachun g lam i tlangl awng bantu kin a kalmi
mawttawka.
sporvogn (n.): khuapi chung tlanglawng hme phun.
spotte , forhåne (v.): volhpamh.
spotte , håne (v.): nihsawh.
spotte , håne , udle (v.): nihsawh , serhsat.
spotte , latterliggøre , gøre nar af (v.): nihsawh.
spotte , skose , håne (v.): nihsawh , serhsat.
spraglet , broget (adj.): azawng a dangdang a simi.
sprede (v.): thek , tio.
sprede , brede ud (v.): samh.
sprede , strø (v.): thek , a kenkip i hlonh/vorh.
spreder (n.): karhtertu.
spredning , udbredelse (n.): theknak , tionak.
spredt , tynd , sparsom (adj.): a panmi , a tlawmmi. Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.
spring , hop (n.): pernak , i hlawhnak.
springbræt , vippe (n.): i hlawhnak c a i an chiah mi phelpheng ,
cunglei i mi a hun vawr khomi.
springe (v.): hlawh , peh. - Eksempel: Hunden springer på tyven
= Uico nih mifir kha a hlawh hnawh.
springe , eksplodere , sprænges (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
springe , hoppe (v.): peh , per.
springe , hoppe (v.): hlok. - Eksempel: Barnet hoppede op og
ned på sengen Bolden hopper meget højt = Nganchia cu ihkhun
cungah aa hlok lengmang Pumpululh cu sangpi aa hlok.
springe , hoppe (v.): per , peh , i hlawh.
springe , hoppe (v.): halwh. - Eksempel: Lam hopper på marken
= Lo ah tuufa an i hlok.
springe , sprænge (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh i
puahter.
springe over (v.): per , lanhtak. - Eksempel: Hun sprin ger over
de vanskelige ord , når hun læser = Ca a rel tikah bia ha r kha cu
a lanhtak hna.
springe over , forbigå (v.): lanhtak. - Eksempel: Han blev
sprunget over, da de valgte spillerne = Pumpululh chuihtu an
thim hna ah khan anih cu an lanh tak.
springer (n.): pertu , angki phun khat.
springflod (n.): thlapa lai caan i tilet a sangmi.
springvand (n.): cerh.
sprint , hurtigløb (n.): khulrang nagiin tawite lawng tlik.
sprog (n.): holh.
sprog , sprogbrug (n.): holhning , biachimning.
sprogkyndig , lingvist (n.): holh thiam ngaimi , man ho lh leng i
mi dang holh a thiammi.
sprogvidenskab , filologi (n.): holh lei fimthiamnak cawnnak.
sprydsejl (n.): fung in zarmi tilawng puanzar.
sprydshage (n.): tilawng puanzar zarnak fung.
sprække (n.): awnnak , a pemnak.
sprække (n.): a kakmi awng , a tlekmi awng.
sprække (n.): awng hmete.
sprælle (v.): hlawh. - Eksempel: En fisk sprællede på bredden =
Nga cu titlang ah a hun i hlok.
sprænge , eksplodere (v.): a puak , bomb a puak.
sprænge , springe (v.): bomb hmanhmi puahter/phelh. Eksempel: At sprænge en mine = Mine bomb hmanhmi phelh i
puahter.
sprænges , springe , eksplodere (v.): a kek , a kuai. - Eksempel:
Bomberne eksploderer = Bomb kha an puak, an kek.
sprængning , brud (n.): kuainak awng , pemnak awng.
sprætte op , flænge (v.): cheu , thleh , a zuk.
sprøjt , stråle (n.): a cik in aa cikmi ti.
sprøjte (v.): ti a cik in cik. - Eksempel: Vand sprøjter ud af
bruddet på røret = Pep a kuainak in ti a cik in a cik.
sprøjte (v.): tidor dip tete i kah siahmah khi.
sprøjte (n.): tidor dip tete kahnak seh , tizik.
spuns , prop , pløk (n.): awng hruknak thil. - Eksempel: Han
trak pløkken ud = Awng hruknak kha a phawi.
spurt (n.): ti khulrang ngaiin a cik in aa cik khi.
spurv (n.): pithlung.
spy (n.): ttit ek.
spy , brække sig , kaste op (v.): luak , chungin chuahter ,
chafak.
spyd (n.): fei.
spygat (n.): tilawng kap i ti chuahnak awng.
spyt (n.): cil.
spyt- (adj.): cil he aa pehtlaimi.
spytbakke (n.): cil chaknak dur.
spytslikker , smigrer (n.): thil ttha zeital ka hmu hnga maw tiin
mi a fak lengmangmi.
spytte (v.): cilchak.
spænde (v.): taisawm i hrehn. - Eksempel: Spænd dit bælte =
Na taisawm i hrenh.
spænde (n.): taisawm hrenh.
spænde , klemme (v.): reh.
spænde , stramme (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Han
spændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinak
ah khan a thazang a dihumnak in a hman.
spændende , fascinerende , intressant (adj.): mi lungthin hlau
ngai a simi.
spænding (n.): pakhat le pakhatkhat l ei i tannak nih rem lon ak a
chuahtermi.
spændstig , elastisk (adj.): i zam khawhnak a ngei i a ningte a si
kho tthanmi.
spændstighed , elasticitet (n.): ainak , i zam khawhnak. Eksempel: Gummi hr elasticitet = Khairiat cu i zam khawhnak a
ngei/khairiat cu aa zam kho, a ningte a si kho tthan.
spændt , tot , stram (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
spændtrøje (n.): angki leng tet ngai , kun calwcanghnak dawntu
ding hrim i tuahmi.
spærre (v.): donh , kham.
spærre (for) (v.): hrenhkanh , kham. - Eksempel: Spær for
døren = Innka kha hrenh.
spærring , obstruktion (n.): donhnak , khamnak.
spætte (n.): thingbawmcu , thlauhpi , thlauhte.
spættet (adj.): a dehdeh in a tialmi. - Eksempel: En spættet hest
= A dehdeh in a tualmi rang.
dansk-chin
141
spøg (n.): nihchuak.
spøge (v.): nihchuah saih.
spøgefugl , spasmager (n.): nihchuak saihthiam.
spøgefuld , munter (adj.): nihchuak a simi thil.
spøgelse (n.): mithla.
spøgelse (n.): muthla.
spøgelsesagtig (adj.): mithla bantuk.
spøgelsesagtig (adj.): muthla bantuk , a hmaan lomi.
spørge (v.): zapi kha an ruahnak hal. - Eksempel: De spurgte
naboerne for at lære deres mening at kende om den nye brønd =
Tikhor thar kong ah khan innpa pawl nih zeiti in dah an ruah ti
hngalhnak caah an ruahnak an hal hna.
spørge (v.): biahal.
spørge , forespørge (v.): dothlat.
spørgelysten , nysgerrig (adj.): thil hngalh a duh ngaimi.
spørgende (adj.): biahalnak i hmanmi.
spørgeskema (n.): thil pakhat kong hn galh duhnak i baha lnak a
tlangin tam nawn ttialmi.
spørgsmål (n.): biahalnak , a si maw si lo ti dothlatnak.
spørgsmål (n.): biahalnak.
spørgsmål , forespørgel (n.): dothlatnak.
spørgsmålstegn (n.): biahalnak hmelchunhnak "?".
spørgsmålstegn (n.): biahalnak hmelchunhnak ; (?).
spå , varsle (v.): chimchung , langhter chung.
spådom , profeti (n.): hmailei thil kong chim chungnak.
spåkvinde , sibylle (n.): hmailei thil kong a chimmi nu.
spåmand , spåkone (n.): kuttial zohthiam.
stab (n.): rianttuantu pawl.
stabel , dynge (n.): pon , thingpon.
stabelafløbning , søsætning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thil
thiarnak lawng hmete.
stabil (adj.): a fekmi thil , a fekmi minung.
stabilisator (n.): fehtertu.
stabilisere (v.): fehter.
stabilisering (n.): fehternak.
stabilitet (n.): fek tein umnak , fehnak.
stable (v.): pon. - Eksempel: Vi stablede træet = Thing kan pon.
stable , stakke (v.): pon , on. - Eksempel: Vi stabler brænde =
Thing kan on/pon.
stad , by (n.): khuapi , khunaganpi.
stade , bod (n.): dawr hmete , lakphak dawr.
stadfæste (v.): fehter.
stadfæstelse , ratificering (n.): fehternak.
stadig , bestandig (adv.): a zungzal in , atu le atu.
stadig , bestandig , uophørlig , vedvarende (adj.): a peh
thluahmahmi , cat lo in a ummi.
stadig , permanent , bestandig , varig (adj.): a hmun zung zalmi
, saupi a nguhmi.
stadig , støt , regelmæssig (adj.): fek tein bunhmi.
stadig , uforandret , konstant , bestandig (adj.): 1. i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
stadighed , varighed , bestandighed (n.): saupi a nguhmi thil
sinak.
stadion (n.): lentecelhnak hmun nganpi , inn zong a ngei i
zohnak i tthutdan a dotdot in an chiahmi.
stadium , fase (n.): dot. - Eksempel: Dicks stemme er i
overgang; det er et stadium som alle drenge gennemgår = Dick
aw cu aa thleng lio, hihi tlangvai paohp aoh nih an pal pahmi
dot, a si ko.
stads , pynt (n.): thuamhnak ca i i hruk aihmi thil hna.
stage , pæl (n.): haukulhnak ca i zummi tung/hruang.
stagnation (n.): luang lo i umnak.
stagnere (v.): luang lo i um hman awk i santlaih ti lo.
stagnerende , stillestående (adj.): luang lo i aa dilmi. Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.
stak (n.): pon. - Eksempel: En halmstak = Capawl pon khat.
stak (n.): on. - Eksempel: En stak brændsel = Thing on khat.
stakit , rækværk (n.): thingtunh artlang tein tuahmi , tlaihtleng
bantuk.
stakke , stable (v.): pon , on. - Eksempel: Vi stabler brænde =
Thing kan on/pon.
142
stakkel (n.): mivanchia ngaingaimi.
stakkels (adj.): van a chiami , zangfakte a simi. - Eksempel: Det
stakkels barn er træt = Ngakchia cu zangfakte a va si dah, a ba
ko.
stakkels (adj.): vanchiatnak chung umnak.
stalagmit , drypsten (n.): thung umnak kun a ttu ang i thung a
khalmi.
stalaktit , drypsten (n.): thung umnak vawlei i tung bantukin
thung lung a hung ummi hna khi.
stald (n.): sattil chiahnak inn.
staldkarl (n.): rangcawng. - Eksempel: Staldkarlen børster
hesten = Rangcawng nih a rang kha a hmul a muai.
stamfader (n.): hringsortu.
stamme (v.): holh aa holh i holh.
stamme , hakke (v.): holh aa in holh.
stamme , klan (n.): chung , phun.
stammer (n.): miholhaa.
stampe , trampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede på
edderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.
stamtavle , herkomst (n.): chuahkehnak cazin , hringsortu hna
min cazin.
standard (n.): thil pahat le pakhat le pakhat tahchunh tik i an i
tluknak le an i dannak khiahnak ca i hmanmi.
standardisere (v.): cuticun siseh timi ning in an hmetngan , an
tlawmtam , an pumrua le an tthatchiat kha aa tluk dingin ser.
standardisering (n.): cuticun siseh ti ning i si dingin sernak.
standart , flag (n.): alan.
standhaftig , støt (adj.): a fekmi.
standhaftig , tapper (adj.): ralttha.
standhaftighed , bestandighed (n.): zumhnak tthial lo tein i
tlaih peng.
standpunkt (n.): ruahning , lungthin. - Eksempel: Hvad er hans
standpunkt med hensyn til de nye skatter? = Ngunkhuai thar
kong ah a lungthin zeidah a si?.
standse (v.): dir , ngol , dinh awk i khua i cam.
standse (v.): ngolter.
standse (v.): dirta. - Eksempel: Hr. Black standsede ved banken
= Mr. Black cu bank ah a dirtam.
standse , afbryde (v.): tlawmpalte ngol ta.
standse , bremse , hindre (v.): donh. - Eksempel: Dæmningen
hindrede vandstrømmen = Tikhamnak nih ti luan kha a donh.
standse , holde op , stoppe (v.): ngol. - Eksempel: Manden
holdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
standse , stemme , opdæmme (v.): kham , donh.
standsning , ophør , afbrydelse (n.): donhnak , khamnak ,
ngolternak.
standsperson , dignitar (n.): hmaizah awk tlak a simi minung.
stang (n.): tan , thluan. - Eksempel: En stang sæbe = Chatpiat
tan (thluan) khat.
stang , stav (n.): fung , tthiangtthunh , tung. - Eksempel: Flaget
hænger på stangen = Tung ah alan an thlai.
stang , stav , kæp (n.): fung.
stange (v.): suk. - Eksempel: Geden stangede en dreng = Meheh
nih ngakchia a suk.
stange (v.): lu i suk , pah , nam.
stangspring (n.): fung in tlengper.
stank (n.): rimchia.
stank , dunst (n.): rimchia.
stanniol (n.): canphio pan dikdekte thil funnak i hmanmi.
Stars and Stripes (n.): USA alan.
start , begyndelse (n.): thawknak.
starte (v.): thawh. - Eksempel: Bussen startede præcist = Baska
cu hmaan tein aa thawh.
starte (v.): mawttawka nunter.
starte , begynde (v.): thok , thawk.
starte , begynde , indlede (v.): thawk. - Eksempel: Angrebet
blev indledt ved midnat = Zanttim ah ral nam cu an thawk.
starter (n.): thawktu ; mawttawka nuntertu.
stat (n.): cozah pakhat ukmi ram chung i peng pakhat.
statelig (adj.): rumra ngei ngaingaimi.
statholder , vicekonge (n.): siangpahrang aiawh in ram a uktu
dansk-chin
bawi.
station (n.): lawng dinhnak hmun. - Eksempel: Jernbanestation
= Tlanglawng dinhnak.
station , holdeplads (n.): dirnak hmun.
stationær , fast , faststående (adj.): aa thawn kho lomi. Eksempel: Et hus er en stationær ting = Inn cu aa thawn kho
lomi thil a si.
statisk , stillestående (adj.): aa thleng lomi , a dir hmun i a
dirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =
Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.
statistik (n.): zeizatdah an si ti tuak thiamnak cawnnak.
statistiker (n.): zeizat dah a si ti tuaknak i a thiammipa.
statistisk (adj.): zeizatdah a si ti relnak. - Eksempel: Det
statistiske tal for Hakha bys indbyggere er 20.000 = Hakha khua
chung minung zeizat dah an si ti relmi cu thong kul a si.
stativ (n.): thil chiahnak/bahnak. - Eksempel: Din paraply skal
blive i stativet i foyeren = Na nithawng kha a khan chung thil
chiahnak an khan na chiahta lai.
statskunst , politik (n.): uknak , ram ukning , cozah ukning.
statsmand (n.): uknak lei i a fim i upat awk le hmaizah awk tlak
a simi.
statsmandskunst (n.): zapi uknak le zapi ca khua khannak i
fimnak.
statsorden , regeringsform (n.): i ukning , bu i hruaining.
statstidende (n.): thawngthanhnak ca ; acozah
thawngthanhnnak.
statue (n.): milem.
statuette (n.): milem hmete.
statur , højde , vækst (n.): tung. - Eksempel: En mand på seks
fod er over gennemsnitshøjde = Pa pe ruk a tung a simi hi zapi
nak sang deuh a si.
status , stilling (n.): umtuning , sining.
status quo (n.): thil umtuning a si tawnning.
statut , lov (n.): nawlbia , upadi.
statut , vedtægt (n.): upadi hme deuh ; mah ria ntuannak ding ca
i sermi.
stav , kæp , stang (n.): fung.
stav , stang (n.): fung , tthiangtthunh , tung. - Eksempel: Flaget
hænger på stangen = Tung ah alan an thlai.
stav , stok (n.): fung /thiangthunh.
stave (v.): cafang ttial. - Eksempel: Hvordan staver du dit navn?
= Zeitindah na min na ttial?.
stavefejl (n.): palh in cafang komh.
stavelse (n.): biafang pak hat chung i a bu tein awfang a ummi
khi.
stavning , retskrivning (n.): cafang komh.
stavre , vakle (v.): i hnin deldul i um , feh lo. - Eksempel: Små
børn vakler (stavrer), når de går = Bawhte cu an kal ah an fek lo.
stearinlys (n.): phazawngdaing.
sted (n.): umnak hmun. - Eksempel: Han har ikke et sted at være
= Umnak hmun a ngei lo.
sted (n.): hmun , can. - Eksempel: I hans sted = Amah hmun ah,
amah can ah.
sted , plads (n.): hmun. - Eksempel: Det er et godt sted = Hika
hi hmun ttha a si.
stedbarn (n.): fa ei.
stedbroder (n.): ta ei.
stedfader (n.): pa ei.
stedfortrædende (adj.): mi dang ca i a ingmi.
stedfortræder (n.): aiawhtu.
stedfæste , lokalisere (v.): a umnak hmun kha kawl i fiang tein
hngalh. - Eksempel: Generalen forsøgte at lokalisere fjendens
lejr = General nih ral pawl umnak hmun kha fiang tein hngalh
aa zuam.
stedmoder (n.): nu ei.
stedse (adv.): zungzal.
stege (v.): kiau , chiti in kiau.
stege , lave mad , koge (v.): rawlchuan.
stege , riste (v.): ro lakin kiao.
stege , steges , riste (v.): 1. ciar, chuan, - 2. khuasa ngaiin um.
stege , syde (v.): sathau linh tik i a onh khi.
stejl , brat (adj.): a chengmi , a hrapmi.
stemme (v.): me thlakmi rel.
stemme (n.): aw , thawng. - Eksempel: Han har en god stemme
= A aw a ttha.
stemme (n.): kuthlernak in biakhiahnak tuahnak.
stemme , opdæmme , standse (v.): kham , donh.
stemme med (v.): chimning in tuah. - Eksempel: Hans
handlinger stemmer ikke med hans løfter = A biakammi le a
tuahmi an i kaih lo.
stemmeafgivning , afstemning (n.): thimnak i me sanh. Eksempel: Stemmeafgivningen viste, at han var vinderen =
Thimnak me thlakmi nih amah cu teitu a sik tiah a langhter.
stemmegaffel (n.): aw kawlnak thirtte.
stemmeret (n.): thimnak nawl ngeihnak. - Eksempel: Det
britiske parlament gav kvinderne stemmeret i 1918 = British
parliment nih kum 1918 ah nu kha thimnak nawl ngei ve cang u
tiah nawl a pek hna.
stemmeret , valgret (n.): kut thlirnak in biakhiahnak
nawlngeihnak.
stemning (n.): aw. - Eksempel: Klaveret er ude af stemning =
Piano hi a aw a hmaan lo.
stemning , humør (n.): lungthin umtuning. - Eksempel: Han er i
en glad stemning = A lung aa lawm.
stempel (n.): piston.
stempel (n.): milubenh , tazeih , zung tazeih.
stemple (v.): hmelchunhnak khenh. - Eksempel: Hun stemplede
papiret med kontorets stempel = Ca kha zung tazeih in a khenh.
sten (n.): lung.
sten , småsten (n.): lungtekep.
stenalderen (n.): hriamnam caah lung an rak hman chan.
stenbrokker (n.): lung kuai tete hna.
stenbrud (n.): lung cawhnak khor.
stencil (n.): khuailul thuhmi caku , stensil papar.
stendynge , stendysse (n.): lungdonh , zawllung.
stenet (adj.): lung a tamnak hmun a simi.
stenhugger (n.): lung tantu.
stenhård (adj.): tteklung bantukin a hakmi.
stenograf (n.): a tawinak tattial thiam.
stenografi (n.): a tawinak in ttialmi , sawthen.
stenografi (n.): a tawinak cattial.
stenogravisk (adj.): a tawinak in ttialmi.
stentryk , litografi (n.): canamning phun khat , a cahang kha
lung chung i nalh i cu ti i nam.
stentøj (n.): lung in sermi um.
stentøj , porcelæn , lervarer (n.): vawlei in sermi umkheng.
steppe (n.): phong kaupi.
steril (adj.): a cingmi , fa a ngei kho lomi.
steril , ren (adj.): a thiang i rungrul pakhat hmanh a um lomi.
sterilisere (v.): fa ngei kho loin tuah.
sterilisere (v.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti sa
in chuan.
sterilisering (n.): fa ngei kho lo in i tuahnak.
sterilisering (n.): zawtnak rungrul pakhat hmanh um lo dingin ti
sa in chuannak.
sterilitet (n.): cinnak , fa ngei kho lo in umnak.
stetoskop (n.): mizaw ngaihnak.
stevedore (n.): tilawng chung i thil a chuang a thumtu.
stewardesse (n.): lawng chung i eidin lei zohkhenhtu nu.
sti (n.): lam bite.
sti (n.): lam.
sti (n.): lam. - Eksempel: Der går en sti hen til huset = Lam cu
inn tiang a phan.
stift , bispedømme (n.): bishop pakhat nih a zohkhenhmi.
stifte , oprette , indføre (v.): dirh ser , umter. - Eksempel: De
har indført nye love = Upadi thar an ser hna.
stifter , grundlægger (n.): thawktu.
stigbøjle (n.): rang kelamh.
stige (n.): kainak hlei.
stige (v.): kai. - Eksempel: Priserne stiger = Thil man a kai.
stige , bestige , klatre op ad , klatre (v.): kai , thingkung kai.
stige ned (v.): ttum.
dansk-chin
143
stige op (v.): kai , cunglei i kai.
stige op , bestige (v.): cit. - Eksempel: Han steg op på hesten =
A rang aa cit.
stigende , voksende (adj.): a karhmi , a tam chin lengmangmi.
stigmatisere , brændemærke (v.): thangchiat. - Eksempel: Han
er brændemærket som et uægte barn = Lakfa na si ti in an
serhsat/ an thangchiat.
stigning , forøgelse , vækst (n.): tam ceuh , karhnak.
stik (n.): henhnak.
stik , prik (n.): a par zum.
stikflue , flue (n.): tho.
stikke (v.): chunh. - Eksempel: Han stak med en stok = Fung in
a chunh.
stikke (v.): thiah. - Eksempel: Han stikker en blomst i knaphullet
= A angki kep awng ah pangpar a thiah.
stikke (v.): chuah. - Eksempel: Stik ikke hovedet ud af vinduet =
Thlalangawng in na lu chuah hlah.
stikke (v.): henh. - Eksempel: Bier stikker ham = Khuai nih an
henh.
stikke (v.): sanh. - Eksempel: Han stak brevet i sin lomme =
Cakuat kha a angki zal ah aa sanh.
stikke , dolke (v.): nam in chunh.
stikke , gennembore , spidde (v.): tleng lakin sawh , chunh.
stikke , stikke hul , prikke (v.): a par zum in chunh. Eksempel: Torne stikker min hånd = Hling nih ka kut ah an ka
chunh.
stikke , stoppe , proppe , putte (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
stikker , meddeler (n.): palik sungthoh.
stikprop , prop (n.): elektrik pehnak palak.
stil (n.): thuamhning.
stilet (n.): a fang a hmemi nam.
stilfuld (adj.): thuamhning aa dawh ngaingaimi.
stilfærdig , dæmpet (adj.): tlawm tein thang lo deuh in umter ,
ceu lo deuh in umtermi. - Eksempel: Gardinerne giver rummet et
dæmpet lys = Thlalangawng zar nih a khan cu zorter deuhmi
ceunak kha a pek.
stilfærdig , tilbageholdende , beskeden (adj.): aa loklei lomi ,
langh a duh lomi.
stilhed (n.): daihnak , cawlcang loin umnak.
stilhed , ro (n.): dai zirziar in um caan. - Eksempel: En stor
stilhed fulgte efter stormen = Thlichia kha dai zirziar in a ummi
caan nih a hun zulh.
stilhed , ro (n.): daihnak.
stilhed , tavshed (n.): hnachet loin um.
stilk (n.): ngiang , hnah ngiang , thei ngiang , pangpar ngiang.
stilk , stængel (n.): fangvoi kung.
stillads (n.): inn sak tik i kai chungnak rua in a sermi.
stille (v.): tun. - Eksempel: Stil stigen op ad væggen = Vampang
ah khan arhlei kha hei tung.
stille (adj.): cawlcang lo in a ummi. - Eksempel: Sid stille =
Cawlcang loin thu.
stille (adj.): dai. - Eksempel: Søen er stille = Tidil cu tilet
zeihmanh um loin dai tein a um.
stille , anbringe , sætte (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
stille , fredelig , rolig (adj.): hnachet lo dai zirziar in a ummi.
stille , fredsommelig (adj.): dai tein a ummi. - Eksempel: En
stille sø = Dai tein a um zirziar mi tili.
stille , lægge , sætte , placere , anbringe (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu
ah a chiah.
stille , rolig (adj.): a dai. - Eksempel: En stille nat = A daimi
zan.
stille , stå (v.): dir.
stille , stå (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =
Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.
stille , tavs (adj.): dai tein a ummi , hnachet loin a ummi.
stille i modsætning (v.): an i dannak langhter.
stille ind (v.): radio ngaih. - Eksempel: Stil ind på Voice of
144
America = VOA kha ngai.
stillesiddende (adj.): tthut buin ttuanmi rian.
stillestående , stagnerende (adj.): luang lo i aa dilmi. Eksempel: Stillestående vand = A luanglomi ti.
stillestående , statisk (adj.): aa thleng lomi , a dir hmun i a
dirmi. - Eksempel: Civilisationen er ikke stillestående =
Fimthiamnak cu a dirhmun ah thleng loin a dir peng lo.
stilling (n.): lungputning.
stilling (n.): thil chiahning. - Eksempel: Han stillede bøgerne i
opretstående stilling = Cauk kha a tung in a chiah hna.
stilling , arbejde (n.): rian. - Eksempel: Han fandt en
lærerstilling = Cachimh rian a hmuh.
stilling , attitude , positur (n.): hmanthlak awk ca i dirning. Eksempel: Fotografen sagde, han skulle fastholde attituden =
Hmanthlatupa nih ttha tein dir a ti.
stilling , job (n.): rian.
stilling , plads (n.): rian. - Eksempel: Hun prøverr at finde en
stilling = Rian pakhat hmuh awk aa zuam lengmang.
stilling , plads (n.): rianttuannak i hmanmi hmun.
stilling , post (n.): rian.
stilling , status (n.): umtuning , sining.
stilne af , falde til ro (v.): duhsah nawn tein thli a hran. Eksempel: Vinden stilnede af = Thli duhsah nawn tein a hrang.
stilstand (n.): dai tein dir ziar ko.
stiltiende (adj.): ka in chim loin tuahnak in a sullam langhtermi.
stiltiende , implicit (adj.): fiangte chim tung lo i a sullam hngal
hna seh tiin tuahmi , bia am in chimmi. - Eksempel: Han gav os
stiltiende lov til at tage æblerne, for han smilede, da han så os
tage dem = Epal kha i lak hna seh ti a bia am in a kan duh ko,
zeicahtiah kan lakah khan a merh.
stimle , krybe sammen (v.): i tet thup i um. - Eksempel: Fire
menensker kryber sammen under een paraply = Minung pali
nithawng pakhat tangah i tetthup in an um.
stimle , myldre , flokkes (v.): a benh i i benh.
stimulans , opstrammer (n.): thazang a hun umtertu , a hun
cawlcanghtertu.
stimulere (v.): thazang hun ummter , lung hun thawhter , hun
cawlcanghter.
stimulering (n.): thazang hun thawhternak ; hun
cawlcanghternak.
sting (n.): tthitnak.
stinkdyr , skunk (n.): sachia.
stinke (v.): rimchia chuahter. - Eksempel: Han stinker af hvidløg
= Daidim rim a nam hut ko.
stinke (v.): a thu a rim a chia ngaingai. - Eksempel: Rådden fisk
stinker = Nga thu cu a thu.
stinkende , lugtende (adj.): rimchiami.
stipendium , legat (n.): siangngakchia ca cawnnak ca i
bawmhnak tangka.
stirre (v.): saupi zoh peng , cuanh.
stirre (v.): thinhun in mit sensen in zoh. - Eksempel: Hun
stirrede på de støjende børn = Hna a chetmi ngakchia kha a mit
sensen in a zoh hna.
stirre (v.): nai tein bih. - Eksempel: Den gamle dame stirrer på
nålen = Tarnu nih thim kha naih tein a bih in a bih.
stirre (v.): mit fak piin i au i zoh peng.
stiv (adj.): fawi tein kuaih kuaih lomi , a thommi. - Eksempel:
Min hals er stiv = Ka hngawng a thom.
stivelse (n.): rawl chung i a bangmi a ummi.
stivkrampe (n.): zawtnak phun khat , ran g ek chungin a chuak i
pum chungah hma in a lutmi , hnuhdawhnak a chuahter i titsa a
thomtertu.
stivnakket , halstarrig (adj.): milungtthawng.
stivne (v.): tthomter.
stivsindet , stædig (adj.): mi lungkhong.
stjerne (n.): arfi.
stjerne- (n.): arfi he aa pehtlaimi , arfi bantuk , arfi ceu.
stjernebillede , konstellation (n.): arfi bu.
stjerneklar (adj.): arfi tampi a langh zan. - Eksempel: En
stjerneklar nat = Arfi tampi a langh zan.
stjernelignende (adj.): arfi bantuk , arfi bantukin i ceumi.
dansk-chin
stjerneskud (n.): arfi zuang.
stjerneskær , stjerneskin (n.): arfi ceu , fikceu.
stjæle (v.): fir.
stjæle (v.): fir.
stof (n.): la , puan tahnak la fabricate.
stof (n.): thilri. - Eksempel: Hun købte noget hvidt stof til
gardiner = Thlalang awng zar caah thil rang a cawk.
stof (n.): tahmi puan phun paoh.
stof , klud , klæde (n.): puanthan.
stof , materie (n.): tongh khawh hmuh khawhmi thil. Eksempel: Træ og sten er materie (stof) = Thing le lung cu tongh
khawhmi thil an si.
stofskifte , metabolisme (n.): kan pum chung i rawl kha thi i a
can i pum nih a hman ti lomi pum leng i a chuahning.
stoicisme (n.): nuamhnak le fahnak hi zeih manh an si lo , cucaah
dai tein in khawn hi a ttha bik tiin cawnpiaknak.
stoiker (n.): nuamhnak ton zongah harnak ton zongah dai tein a
um khomi.
stok (n.): fung.
stol (n.): hngauh ngeimi tthutdan.
stole på (v.): bochan.
stolpe (n.): tung.
stolpe , pæl (n.): tung.
stolpre (v.): ngakchia kal thiamka an kalning khi.
stolt (adj.): aa porhlawmi.
stolthed (n.): porhlawtnak.
stoppe (v.): a chung i khumh. - Eksempel: Hun stop perde puden
med fjer = Chantling chungah arhmul a khumh.
stoppe (reparere) (v.): a phei lei he a tung lei he cip cikciak in
tthit , thil pemmi belh tikah cu bantuk i tthit.
stoppe , gøre holdt (v.): cam. - Eksempel: Vi gjorde holdt i
landsbyen tre dage = A khua ah ni thum kan caam.
stoppe , holde (v.): dir. - Eksempel: Bussen holder ved
busholdepladsen = Baska cu baska dirnak ah a dir.
stoppe , proppe , putte , stikke (v.): ceh. - Eksempel: Hun
puttede sin pung under armen = A phaisa bawm kha a zak
tangah aa ceh.
stoppe , proppe , stuve (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
ben hna.
stoppe , standse , holde op (v.): ngol. - Eksempel: Manden
holdt op med at arbejde = Mipa cu rianttuan aa ngol.
stoppe , tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppede
rottehullerne = Zu kua kha a phih hna.
stopur (n.): a herhnak b antukin d irter khawh mi suimilam ,
lentecelh zuamnak i hman a si bikmi.
stor (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za.
stor (adj.): lian , ngan.
stor (adj.): 1. a nganpi, a man a fak ngaimi. - 2. upat awk tlak
ngaimi.
stor (adj.): ngan , minthang , lianngan.
stor (adj.): a nganmi.
stor , svær (adj.): a ngan nawnmi.
storhed , størrelse (n.): ngannak , lianhngannak.
storhed , størrelse (n.): a nganning , a biapitning.
stork (n.): a ke le a hmur a sau ngaimi va.
storm (n.): totho.
storm (n.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden tog byen med
storm = Ral lnih khua cu fak piin an tuk i an lak.
storm , kuling , blæst (n.): 1. thlitu fak. 2. th litu bantuk i
thawngpang a hung um urmarmi.
storm , uvejr (n.): tilet a thomi.
stormand , magnat (n.): mirum tuk lehpek , biapi ngai a simipa.
storme (v.): fak piin tuk. - Eksempel: Fjenden stormede byen =
Ral nih khua cu fak piin an tuk.
stormende (adj.): thlitu he ruah he aa zimi. - Eksempel:
Stormvejr (stormende vejr) = Thli he ruah he aa zimi nikhua.
stormende (adj.): totho bantukin a fakmi. - Eksempel: De havde
stormende skænderier = Fakpi in i siknak an ngei.
stormfuld (adj.): thlitu a hrang ngaimi.
stormfuld (adj.): tilet a thomi.
stormløb , angreb (n.): fak piin tuk chim. - Eksempel:
Indianerne gjorde et stormløb mod nybyggernes fort = Indianmi
hna nih ram i a ummi an ralhau kha fak piin an tuk.
storsindet , ædelmodig , højsindet (adj.): zaangfahnak lungthin
a ngeimi.
storsindethed , ædelmodighed , højsindethed (n.): lungthin ttha
, zaangfahnak lungthin , ngaihthiamnak lungthin.
storslået , pragtfuld (adj.): aa dawh ngaingaimi , a ttha
ngaingaimi.
storslået , vidunderlig (adj.): khuaruahhar a simi.
straf (n.): dantatnak.
straf (n.): dantatnak.
straf , gengældelse (n.): tthat lonak tuahmi ruang i teirul
chamnak.
strafbar (adj.): dantat khawh a simi , dantat awk tlakmi.
straffe (v.): dantatnak pek.
straffe (v.): dantat.
straffefange , domfældt (n.): na sual timi pa.
straffrihed , frihed for straf (n.): hremnak in luatnak , nganfah
innak le sunghnak in luatnak.
straks , uopholdeligt (adv.): chikkhatte ah , khulrang tein.
straks , øjeblikkeligt (adv.): khulrang tein , rau lo tein.
stram (adj.): zammi. - Eksempel: Han gik på et stramt reb =
Hri zammi cungah a kal.
stram , spændt , tot (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
stram , tæt , fast (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Han
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
stramme (v.): rengh. - Eksempel: Byrden strammede rebet =
Thilrit an thlaihmi nih khan hri cu a reng.
stramme (v.): rengh. - Eksempel: Han strammede
violinstrengene = Violin hri kha a rengh hna.
stramme , spænde (v.): a dih umnak in hman. - Eksempel: Han
spændte alle muskler for at løfte klippeblokken = Lung cawinak
ah khan a thazang a dihumnak in a hman.
strand (n.): rili kam , tikam.
strandbred (n.): rili kam.
strande , sætte på strand (v.): a tang. - Eksempel: Damperen
blev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.
strangulere , kvæle (v.): hngawng in dih i thawchuah kho loin
umter.
strateg (n.): raltuknak lei i thiamnak a ngeimi.
strategi (n.): raltuknak lei i thiamnak , khuakhan thiamnak.
strategisk (adj.): raltuknak ca i umtuning tuaktanning.
strategisk (adv.): raltuknak leiin.
stratosfære (n.): vanlei vawlei in khan 7 hrawng.
streamer , vimpel (n.): aa thlai sulhmi puan.
streg , linje (n.): catlangrin.
strejfe (v.): hnor vak. - Eksempel: Kuglen strejfede hans skulder
= Kuan nih a liang a hnor vak.
strejfe om (v.): chawhvah. - Eksempel: Vi strejfede om hist og
her = Hika khika ah kan i chawk.
strejfe om (v.): vaih.
strejfe om (v.): a kenkiplo i vaih. - Eksempel: Køer strejfer om
ved vejen = Lam zulh in caw cu a kenkiplo ah an vai.
strejfer , omstrejfer (n.): a vaimi.
strejke (v.): duhnak langhternak ca i nuar. - Eksempel:
Minearbejderne strejker for at få mere i løn = Lung-meihol cotu
pawl kha lahkhah kan tthanh deuh u tiin an nuar.
streng (n.): kitar hri , aw ttumnak hri , rirawt hri.
streng (adj.): fak ngaimi , aa tet ngaimi. - Eksempel: Strenge
love = Upadi fak/tet ngai.
streng , barsk (adj.): milunghak , zaangfahnak zeihmanh a ngei
lomi mipuar mitthalo.
streng , bister , barsk (adj.): a hmai a hakmi , nih thlam leng lo ,
zaangfahnak ngei lomi.
streng , hård (adj.): a fakmi , a felmi.
streng , snor , bånd (n.): hri , la hri , buri hri.
streng , striks (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang
zong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde til
timerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.
dansk-chin
145
strenghed (n.): fahnak.
strenghed (n.): felnak.
strenghed (n.): fek ngaiin tuahmi , tet ngaiin tuahmi thil.
streptokok (n.): zawtnak rungrul rual.
stribe (n.): ttial sau. - Eksempel: En tiger har striber. - Det
amerikanske flag har tretten striber = Cakei cu a ttial a sau. American alan nih ttial sau hleithum a ngei.
stribet (adj.): ttial sau a ngeimi. - Eksempel: Zebraer er stribede
= Zebra cu an ttial a sau.
strid (n.): i siknak , i relonak.
strid , kamp , konflikt (n.): i dohnak , raltuknak.
strid , polemik , kontrovers (n.): i alnak.
strid , slagsmål , kamp (n.): raldohnak , ral tuknak.
stridbar , aggressiv (adj.): a puarmi , a ttha lomi.
stridbar , trættekær (adj.): velh a duh ngaimi.
stridbarhed (n.): velh duhnak.
stride imod , modsige , dementere (v.): i al.
stridhåret (adj.): a hmul a hrat hrethrutmi.
strikke (v.): hmawca tah , suaiter tah.
striks , streng (adj.): mah nih phunglam fel tein zulh i mi dang
zong zulhter ve. - Eksempel: Han er striks med at møde til
timerne = Sianginn kai kong ah a fel ngai.
strimmel (n.): a tung a sau i a permi. - Eksempel: En strimmep
papir = Caku sau nawn in thlehmi.
strofe (n.): hla fung khat chung i cang khat.
strofe , vers (n.): hla cang.
strop , rem (n.): tlah bantuk a simi saphaw i tlap in a ummi , thir
tlap zong a si kho. - Eksempel: Sæt en strop omkring stammen =
Thingkuang kha thir tlah tlap in tem.
strube , hals (n.): hrom.
strubehoved (n.): dangfir tanglei i a ummi aw hri umnak , aw
bawm.
struds (n.): ostrik va , va nganpi.
struktur , bygningsmåde (n.): inn sakning.
struma (n.): hrompuar.
stryge (v.): hloh , hnawh. - Eksempel: Stryg hans navn = A min
kha hei hlo/hnawt.
stryge , fjerne (v.): hloh , cauk chung i bia , min , te hna hloh ,
hnawh.
stryge , slette (v.): phawi , catialmi chungin duh lomi hrawh ,
phawi.
strygebræt (n.): thil hnornak cabuai.
stræbe (v.): fak piin i zuam.
stræbe (efter) (v.): tum sang. - Eksempel: Han stræber efter
berømmelse = Mi minthang si kha a tum.
stræbe , bestræbe sig for (v.): zuam.
stræbebue (n.): tung le inncung dohkalhnak.
stræben , anstrengelse , bestræbelse (n.): zuamnak.
stræde (n.): rili pahnih hmun bite i an i tonnak.
stræk , træk (n.): tthut. - Eksempel: Han kan læse halvtreds
sider i træk ( i ét stræk) = Voi khat tthut ah cahmai sawm nga a
rel khawn.
strække (v.): samh. - Eksempel: Fuglen strækker vingerne =
Vate nih a thla a zam hna.
strække sig (v.): aa zam. - Eksempel: Gummi strækker sig =
Khairiat cu aa zam.
strække sig (v.): hmun kaupi a hun. - Eksempel: Skoven
strækker sig milevidt mod øst = Tupi cu nichuahlei ah khan
tampi vawlei kha a huh.
strækning (n.): a hlat a naih. - Eksempel: Vejen er dårlig på en
strækning af to mil = Lam cu khan hnih chung a chia.
strø (v.): vorh , theh.
strø , drysse , stænke (v.): ti theh.
strø , sprede (v.): thek , a kenkip i hlonh/vorh.
strøm (n.): elektrik tha thirhri chungin a luangmi.
strøm (n.): cu bantukin a luang hluahmahmi.
strøm (n.): tiva , a ngan zong a hme zong.
strøm (n.): ti khulrang in a luangmi a tha.
strømfald (n.): tihrah.
strømhvirvel (n.): tikherh.
strømme (v.): chuah nuahmah. - Eksempel: Mængden
146
strømmede ud af kirken = Biakinn chungin mi tampi an chuak
nuahmah.
strømme (v.): ruah tampi sur. - Eksempel: Regnen strømmede
ned = Ruah a thlet in aa thle.
strømme (v.): luang , luan. - Eksempel: Tårer strømmer fra
hendes øjne = A mit in mitthli a luang.
strømme (v.): tampi in rung luh. - Eksempel: Tusinder af
mennesker strømmer ind i byen = Khuapi chungah minung thong
tampi an lut lulhmalh.
strømme , bruse (v.): tisor tlak in tlak.
strømme , bruse (v.): pawt hluahmah , luang hluahmah.
strømme , bølge , bruse (v.): tilet bantukin kai ttum lengmang in
um. - Eksempel: Menneskemasserne strømmede hen ad gaden =
Mibupi cu khuachung lam ah an kal lulhmalh.
strømpe (n.): hmawca sau.
strømpe , sok (n.): hmawca a tawi phun.
strømpeholder (n.): hmawca temnak khairiat.
strømper , strømpebukser (n.): nu hmawca.
strå , halm , halmstrå (n.): capawl.
stråle , funkle , glitre , glimre (v.): tleu , cer. - Eksempel: En
diamant funkler = Daimond cu a cer.
stråle , lysstråle (n.): nichawn.
stråle , skinne (v.): ceu , tlang , tlan. - Eksempel: Solen skinner.
- Johns ansigt stråler = Ni a tlang. - John hmai a ceu (panh).
stråle , sprøjt (n.): a cik in aa cikmi ti.
stråleglans , glorie (n.): chuncha bantuk a simi ceunak , ni siseh
, thlapa siseh a kulhtu khi , chum.
stråleglans , udstråling (n.): ceunak.
strålende (adj.): minthang , hmaizah awk tlak a simi.
strålende (adj.): a ceumi.
strålende (adj.): a tleu in a tleumi.
strålende , blank , skinnende (adj.): tleunak a ngeimi. Eksempel: Strålende perler = A tleumi pale lungvar.
strålende , glimrende , pragtfuld (adj.): a ttha ngaingaimi , aa
dawh ngaingaimi.
strålende , prægtig , pragtfuld , vidunderlig (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
strålende , solbeskinnet , sollys (adj.): nitlang a hmumi , nitlang
nih tlanhmi.
stub (n.): thingchumhmui.
stubbe (n.): facang hmui , fangvoi hmui.
stud (n.): cawtum.
student (n.): college sianginngakchia degree a la rih lomi.
studere , undersøge , forske (v.): cawh , khor cawh bantukin
cawh i thuk chin lengmang ah pil.
studie , atelier (n.): hmanthlaknak khan/inn.
studium (n.): cawnmi subject.
studs , tud (n.): tiluanternak pep.
studse , klippe , beskære (v.): ceh , tan , rem tein tuah , tamh. Eksempel: Han beskærer blomsterne = Pangpar kha a riam hna.
stue , rum , værelse (n.): khan , dal.
stuepige (n.): sinum (nu).
stuk , stukkatur , puds (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
stukkatur , puds , stuk (n.): vampang milhtlorhnak plaster.
stum (adj.): a holh kho lomi.
stum (adj.): a holh kho lomi.
stum (adj.): aw a ngei lomi.
stum , målløs (adj.): a holh kho lomi , thinthun tuk i holh kho
loin a ummi , holh awk hngal loin a ummi.
stum , tavs (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi.
stump (n.): a pelpawi.
stump , brudstykke (n.): tlawm tete. - Eksempel: Vi hørte
brudstykker af deres samtale = Bia an i ruahmi kha a tlawm tete
kan theih.
stump , fragment , brudstykke (n.): kuai. - Eksempel: Hun skar
sig på en stump glas (et glasskår) = Thlalang kuai nih a ah.
stump , sløv (adj.): a hnawl. - Eksempel: Denne kniv er sløv =
Hi nam cu a hnawl.
stump , sløv (adj.): a hriam lomi , a fim lomi , a lung a pingmi.
stuve , stoppe , proppe (v.): benh. - Eksempel: Han stoppede
sine klæder i en sæk = A thilpuan kha zal chungah a behn in a
dansk-chin
ben hna.
stuve ned (v.): chiah.
stykke (n.): a cheuchum , a tim tthen.
stykke , del (n.): cheu. - Eksempel: Mor skar kagen ud i to
stykker = Ka nu nih chang cheu hnih ah a cheu.
stykkevis , stykke for stykke (adv.): pakhat hnu pakhat in. Eksempel: Han satte maskinen sammen stykke for stykke i sin
fritid = Aa manh caan paoh ah seh cu pakhat tete in a fonhtonh
lengmang.
styrbord (n.): tilawng orhlei kam.
styre (v.): mongh.
styre , beherske , betvinge (v.): kham , sum sumter.
styre , herske (v.): uk.
styre , håndtere (v.): uk , hruai. - Eksempel: Han kan i kke styre
hesten = Rang cu a hruai kho lo.
styre , lede , dirigere (v.): hmuhsak , lam sawhpiak. - Eksempel:
Politibetjenten dirigerede trafikken = Palik nih mawttawka aa
chokletmi kha lam an hmuhsak hna.
styre , lede , regere (v.): uk , hruai.
styre , regering (n.): uknak.
styrke (v.): thazang pek.
styrke (n.): tthawnnak , thazang.
styrke (n.): thazang.
styrke (v.): tthawnter.
styrke , iver , energi , skarphed (n.): harnak.
styrke , kraft (n.): thazang , tthawnnak.
styrkende , opstrammende (adj.): thazang tthawnnak petu a
simi.
styrmand (n.): tilawng mawng.
styrtdyk (n.): biktaling in tlak.
styrtende , rivende (adj.): a tha a tthawngmi ti. - Eksempel:
Styrtregn = Tilian a chuahtertu ruah fak ngainga imi.
styrtregn , skylregn (n.): ruah bawnbok ngaw in a sur.
stædig , egensindig (adj.): lung a tthawngmi , mah duhnak
lawng zulh duhmi.
stædig , forstokket (adj.): a lung a hakmi , ai ngaichin duh lomi.
stædig , genstridig , hårdnakket (adj.): a lung a hakmi.
stædig , genstridig , hårdnakket (adj.): lung tthumtthial a duh
lomi , mi lunghak.
stædig , stivsindet (adj.): mi lungkhong.
stædig , udholdende , ihærdig (adj.): milungtthawng , ngol duh
lo.
stædighed , forstokkethed (n.): lunghahnak.
stædighed , genstridighed , hårdnakkethed (n.): lunghahnak ,
mah ruahning lawng a hmaan i relnak.
stænge (v.): hrenhkanh , kham. - Eksempel: Stæng døren =
Innka kha hrenh.
stængel , stilk (n.): fangvoi kung.
stænk (n.): titheh.
stænk , skumsprøjt (n.): tilet nih a hun vorhmi tiphul.
stænke , plaske (v.): theh. - Eksempel: Han plasker mudder på
væggen = Vampang ah tlak a theh.
stænke , strø , drysse (v.): ti theh.
stær (n.): arfi nih a ceuhmi zan.
stærk (adj.): a thak. - Eksempel: Peber er stærkt = Makphak a
thak.
stærk (adj.): a tthawngmi.
stærk , intens (adj.): tampi , nganpi , thawngpi a simi. Eksempel: Stærkt lys = A ceu ngaingaimi ceunak.
stærk , kraftig , robust (adj.): a tthawngmi , a fekmi.
stærk , potent (adj.): a tthawngmi.
stærk , sund , kraftig (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
stærkt , intenst (adv.): fak ngaiin.
stævne , sagsøge (v.): tzazcuai.
stævne , samle , indkalde (v.): kawh , auh.
stævning (n.): biaceihnak zung nih zung ah na ra chuak lai tiin
ca in order an ttialmi.
støbe (v.): thlet. - Eksempel: Statuen af Aung San var støbt i
bronze = Aung San hmanthlak cu darsen in an thlet .
støbe (v.): thlet.
støbeform , form (n.): a timi thil thletnak ca i sermi kua. -
Eksempel: Smeltet bly hældes i støbeformen = Tittermi suan kha
thletnak kua ah an toih.
støbejern (n.): uhkang.
støberi , støberiarbejde (n.): ca namnak seh ha an thletnak.
stød (n.): elektrik tha nih a kan duah khi.
stød , sammenstød (n.): pakhat le pakhat i khawn i den , cu
bantuk i khawnnak in a chuakmi tha.
støde , krænke , fornærme (v.): thinhunter.
støde , puffe , skubbe (v.): heh tiah i en.
støde , ryste , bumpe (v.): hlawh.
støde sammen , tørne sammen , kollidere (v.): relchanh. Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahning
aa ralchanh zungzal.
støde sammen , være i modstrid med hinanden (v.): ralchanh.
støden , rysten , bump (n.): hlawhnak.
støder (til en morter) (n.): sumkhal.
stødpude (n.): a hmual a dinter deuhtu , a nemter deuhtu.
stødtand (n.): ha saupi a fongmi , vui hao.
stødvis , rykvis (adv.): i hnin deldul in a ummi.
støj (n.): thawng , thawri.
støjen , larmen (n.): hnacheh thawng.
støjende (adj.): a thawng , a fak , aw thang ngai i auh lulh. Eksempel: En støjende flok = Aw thang ngaiin a au lulhmi mibu.
støjende (adv.): thawngthang ngaiin , thawri ngei ngaiin.
stønne , jamre (v.): hram , hrum thawng , thuro onh. Eksempel: Pigen stønnede i smerte = Ngakchianu cu nganfah in
a hrum len ko.
stønne , puste , gispe (v.): thaw ha lengmang in chuah , uico
thaw chuah in chuah.
stønne , sukke (v.): hrum ruangmang.
stønnen (n.): hrumai thawng.
stønnen , jamren , klage (n.): hramnak , hrumnak.
størkne (v.): khal , ti hna a khal khi.
størrelse (n.): hmetngan.
størrelse , storhed (n.): a nganning , a biapitning.
størrelse , storhed (n.): ngannak , lianhngannak.
størst , højst (adj.): a sang bik , a ngan bik , nawl ngeitu bik , a
simi.
støt , regelmæssig , stadig (adj.): fek tein bunhmi.
støt , standhaftig (adj.): a fekmi.
støtte (v.): tanh , chimpiak.
støtte (v.): thoh , dirh bawmh.
støtte (n.): cawmtu. - Eksempel: Den ældste søn var familiens
støtte = An fapa upa bik cu an innchungkhar cawmtu a si .
støtte (v.): tanh. - Eksempel: Han støtter arbejderpartiet =
Labour Party kha a tanh.
støtte (n.): bawmhnak. - Eksempel: Han har brug for vor støtte
= Kan bawmhnak a herh.
støtte , bakke op (v.): thohkhan , bawmh.
støtte , bære (v.): doh. - Eksempel: Mure bærer taget =
Vampang nih inncung kha an doh.
støtte , underbygge (v.): langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger hans påstand = A si timi kha thil
a cangmi hna nih khan a hmaan tiah a lan ghter.
støtte , understøtte (v.): doh. - Eksempel: Mure understøtter
taget = Vampang nih inncung kha an doh.
støttepille , stræbepille (n.): vampang a fehtertu ding i
rualchampi.
støvdrager (n.): pangpar a mawimang a kengtu bawm.
støvet (adj.): leidip a khatmi.
støvle (n.): but kedan.
støvregne , småregne (v.): ruah siamsiam in sur.
støvvej (n.): pangpar chung i a ci a umnak te khi.
stå (v.): hmunkhat i umpeng. - Eksempel: Det gamle hus har
stået her i hundrede år = Inn hlun hi hika ah hin kum za khat a
dir cang.
stå (v.): cawnak i kir hmun. - Eksempel: Han stod først i sin
klasse = Amah tang chungah pakhatnak a si.
stå (v.): dir. - Eksempel: Termometret stå på 92 F. = Kihlum
tahnak cu 92 F. dikiri 92 ah a dir.
stå , stille (v.): dir.
dansk-chin
147
stå , stille (v.): a tung in chiah. - Eksempel: Stil kassen her =
Hika ah hin thingkuang kha a tung in chia.
stå op (v.): chuah. - Eksempel: Solen står op i øst = Nichuahlei
in ni a chuak.
stå op (v.): thawh. - Eksempel: Vi står op tidligt om morgenen =
Zing ah tuan in kan tho.
stående ordrer (n.): zulh liomi nawlbia.
stål (n.): kahpa thir.
stållignende , stålhård (adj.): muisam lei le hahnak lei kahpathir
bantuk a simi.
ståsted , opstilling (n.): dirnak hmun. - Eksempel:
Politibetjenten tog opstilling på gadehjørnet = Palik cu lam kil
ah a dir.
subjektiv (adj.): mah chung i ruahnak a ummi.
subkontinent (n.): kontinent tia dengmang a simi.
sublim (adj.): a sangmi.
sublimere (v.): hun thianh i aa dawh deuh le a ttha deuh i hun
chuahter.
sublimering (n.): a ttha deuh le aa dawh deuh i hun chuahternak.
subsidier , tilskud (n.): bawmhnak tangka.
subsidiere , give tilskud til (v.): tangka in bawmh.
substans (n.): thil a sining taktak. - Eksempel: Is og vand er
samme substans i forskellig form = Tikhal le ti cu an sining aa
khat ko, an langhning lawng aa dang.
substantiv , navneord (n.): thil min. - Eksempel: Ord som John,
bord og ko er navneord = Biafang a simi John, cabuai le caw
hna hi 'navneord' an si.
subtrahere , fradrage (v.): zuh.
subtraktion , fradrag (n.): zuhnak.
subtropisk (adj.): ram lum dengmang a simi.
succes (n.): hlawhtlinnak , awngminnak.
suffix , endelse (n.): biafang a hnulei i pehmi.
sufflør (n.): cu bantukin bia a chimtu hna.
suge (v.): dawp , din.
sugerør (n.): ti dawpnak caku in an sermi.
suite (n.): ihnak khan.
sukke (v.): thaw i ip tungmang.
sukke (v.): ngai.
sukke , stønne (v.): hrum ruangmang.
sukker (n.): thanthling rang.
sukkerroe (n.): thanthling ah an sermi antam tawba ngei phun
khat.
sukkerrør (n.): fu.
sukkersyge , diabetes (n.): zun thlum zawtnak.
sulfat (n.): cite phun.
sulfid (n.): sulfa phun.
sult , hunger (n.): rawl loin umnak. - Eksempel: Sult var årsag
til hans død = Rawl lo nih a thah.
sult , hunger (n.): rawltam.
sultan (n.): Muslim pawl siangpahrang.
sulte , hungre (v.): rawltam bantuk i duh.
sulte , lade sulte , udhungre (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:
Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo pa
nih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.
sulten (adj.): a rawl a tammi , rawltam rawl duh tluk in duh. Eksempel: De er sultne efter kundskab = Hngalhnak cu an duh
ngaigai.
sum (n.): cu zat kha zat timi. - Eksempel: En stor sum penge En
lille sum penge = Tangka tampi Tangka tlawmte.
sum (n.): nambar pah nih asilo le pahnih nak tam fonh i a chuakmi
khi. - Eksempel: Summen af 2 og 3 og 4 er 9 = 2 le 3 le 4 fonh
cu 9 a si.
sum (n.): tangka zat.
sum (n.): dihlak.
summe , surre , brumme , nynne (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.
hmur cip i hlasak.
sump , morads , marsk , mose (n.): cerh.
sump , mose (n.): nawncek , cerh nganpi.
sump , mose (n.): cerh.
sumpet (adj.): cerh umnak hmun a simi.
sumpet (adj.): cerh umnak hmun.
148
sund (adj.): a dammi.
sund (adj.): ngan a dammi.
sund , gavnlig (adj.): a tthami , ngandamnak a simi.
sund , kraftig , stærk (adj.): a ngan a dam i a taksa a tthami.
sund , rask (adj.): ngan a dam i a tthawngmi.
sund , rask (adj.): ngan a dammi.
sund , rask , normal (adj.): fimnak a ngeimi , a fimmi.
sund fornuft (n.): zapi hngal h tawk a simi th il rak hngal h khawh
venak khi.
sundhedsfarlig , usund , uhygiejnisk (adj.): a thianghlim lomi ,
ngandam a si lomi.
sunket (adj.): a pilmi. - Eksempel: Sunket skib = A pilmi
tilawng.
super- (adj.): biafang thawknak i hmanmi , a sullam cu bik tinak
a si.
superfosfat (n.): thingthei ca i a tthami non.
supervisere , tilse , overvåge (v.): zohkhenh , hruihruai.
supervisering , tilsyn (n.): zohkhenhnak , hruihruainak.
supervisor , tilsynsførende , inspektør , forstander (n.):
zohkhenhtu , hruihruaitu.
suppe (n.): sabuti.
suppe (n.): tihang.
supplere (v.): fonh chih , chap.
supplerende (adj.): chapmi.
sur (adj.): a thormi.
sur , surmulende , vranten , fortrædelig , gnaven (adj.): a
ungmi.
sur , tvær (adj.): a ing a chiami.
sur , vranten , gnaven (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Et
surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
surdej (n.): thilnu.
surmule (v.): duh lonak langhternak ca i hmur euh.
surmule (v.): ingpuan i holh duh lo i ung tun i um.
surmulende , vranten , fortrædelig , gnaven , sur (adj.): a
ungmi.
surre , brumme , nynne , summe (v.): 1. awnh vuaimai. - 2.
hmur cip i hlasak.
suse (v.): thlitu a hran i a thawng a ngei khi. - Eksempel: Vinden
susede om huset = Inn pawng ah thlitu a hrang.
suse (v.): far lak kan i chawh i farhnah thli nih a chem hna i a
thawng khi. - Eksempel: Fyrretræerne suser, når vinden blæser
= Thli a hran tikah far hla an sa.
susen (n.): cu bantuk aw khi.
suspension (n.): rianttuan loin umtanak , phuahtanak.
suveræn , højst (adj.): a ngan bikmi.
suverænitet , herredømme (n.): siangpahrank sinak.
svaber (n.): ttuang phiahnak hmunphiah phun khat.
svada (n.): thangpi le fak piin au chih len / chimh chih len.
svag (adj.): a dinmi. - Eksempel: Vi hørte et svagt råb om
hjælpe = Ka bawm u ti aunak aw dinte kha kan thei.
svag (adj.): a dermi , a tthawng lomi.
svag , afmægtig , impotent , kraftløs (adj.): thil ti khawhnak a
ngei lomi , pa a numi.
svag , mat (adj.): dertthawm , thazang ngei lo.
svag , skrøbelig (adj.): a tthawng lo , a derthawmmi.
svag , skrøbelig (adj.): a fek lo , a ngan a dam set lomi , fehfuan
lo.
svag , uklar (adj.): a ceu lo , a fiang lo.
svagelig , sygelig (adj.): a zawmi a lomi.
svaghed (n.): dernak , tthawn lonak.
svaghed , afmagt , impotens , kraftløshed (n.): thil ti khawhnak
ngeih lonak , nutnak.
svaghed , skavank , skrøbelighed (n.): fehfuan lonak.
svaghed , skrøbelighed (n.): derthawmnak.
svaje , dingle (v.): sawn. - Eksempel: Drukkenbolten dinglede
fremad = Zuripa cu hmailei ah a sawn.
sval , afkølet , kølig (adj.): a dai , a linnak in a dai deuhmi.
svale (n.): mangva/lengder.
svamp (n.): bangbuar.
svamp (n.): ti a dawp khomi thil.
svamp , paddehat (n.): pa , eimi pa.
dansk-chin
svampet , porøs (adj.): ti a dawp kho a simi.
svane (n.): varang.
svanedun (n.): varang hmul.
svanesang (n.): varang hi a thih lai ah fakpi onh a hmang tawn ti
a si i cucaah thih lai r ovuih bia hi 'svanes ang' (varang hla) ti a si
tawn.
svanger , gravid (adj.): fa a pawimi.
svangerskab , graviditet (n.): fapawinak.
svar (n.): lehnak.
svar (n.): lehnak.
svare (v.): leh , biachan.
svare (v.): leh , bialeh.
svare undvigende , komme med udflugter (v.): lihchim.
sved (n.): thlan. - Eksempel: Han tørrede sveden af ansigtet = A
hmai thlan kha aa hnawh.
svede (v.): thlan chuah.
svede (v.): thlanchuah. - Eksempel: Han svedte, fordi det var
varmt = A linh caah a thlan a chuak.
svedig (adj.): thlanchuakmi.
svejtser , schweizer (n.): Switzerland rammi.
svensker (n.): Sweden rammi.
svensknøgle (n.): thir cehnak.
sveske (n.): mirang khuhlu phun khat.
svide (v.): fahter.
svide (v.): tlawmpal tein hrem , khangh.
svide , brænde (v.): em , ul , din tein khangh.
svide , brænde (v.): meinih a cuar a kangh. - Eksempel: Det
varme jern brændte hans hud = Thir lin nih a cuar a duah/kangh.
svidende , skarp , bidende (adj.): bia fak ngai a simi , mi a hlip
dihtu bia.
svig , falskhed , bedrageri (n.): hlennak.
svig , falskhed , list (n.): hrokhrawlnak , lihchimnak.
svigagtig (adj.): hlen hmangmi , lih chim hmangmi.
svigefuld , uærlig , bedragerisk , løgnagtig , falsk (adj.): mi
hlen a hmangmi , lih a chimmi.
svigerdatter (n.): fapa nupi.
svigerfader (n.): nupi pa , pu.
svigerfamilie (n.): rualchan , nupi pa , nupi nu , vale pa , vale nu
, farle u farle nau , tale nau tale u.
svigerinde (n.): nupi nau/u nu.
svigermor (n.): nupi nu/pasal nu.
svigersøn (n.): fanu pasal.
svigte (v.): hlawt.
svigte , lade i stikken (v.): deuh. - Eksempel: Han svigtede os,
da vi havde mest brug for ham = Kan herh bik caan ah a kan
deuh.
svimmel (adj.): lungmit in um. - Eksempel: Jeg er svimmel =
Ka lung a mit.
svin , gris (n.): vok.
svind , krympning (n.): connak.
svinde , svinde ind (v.): tlawm chin lengmang.
svindel , bedrag (n.): hlennak , dehnak.
svindel , bedrageri , bedrag (n.): mihlennak ca i si lomi anih
kha ka si i tinak.
svindel , fup , forfalskning (n.): a taktak a si lomi. - Eksempel:
Tiggerens halten var fup = Rawlhalpa a ke aa beiter kha aa
titermi a si, lih a si.
svindel , humbug (n.): hlennak.
svindel , korruption , bestikkelse (n.): ziknawh.
svindel , kæltringestreg (n.): hrokhrolnak , lihchimnak.
svindelnummer (n.): hlennak , dehnak.
svindle , bedrage (v.): hlen , deh.
svindler (n.): mi a hlengmi , mi a dehtu.
svindler , lurendrejer (n.): mi hlengtu , mihlen hmang.
svinehyrde (n.): vok cawngtu.
svinekød , flæsk (n.): voksa.
svinesti (n.): vokinn , a thurhnawmmi hmun paoh.
sving (n.): piphen.
svinge (v.): i thui.
svinge , dreje (v.): pial , mer , a ping i kal.
svinge , dreje (v.): mer. - Eksempel: Han drejer vognen rundt
om hjørnet = Lam kuai ah mawttawka kha a mer.
svingende , hængende (adj.): aa thui lengmangmi.
svinsk (adj.): vok bantuk.
svire (v.): i nuam ngai i um.
svirebroder (n.): puai ah nuam ngaiin a ummi.
svoger (n.): nupi ta , va naupa , va u-pa.
svoren , edsvoren (adj.): chiatser in bia kammi.
svovl (n.): kat.
svovl (n.): kat , zen i hmanmi kat.
svovlsyre (n.): kat phun esid , a thawng ngaingaimi esid.
svullen , opsvulmet , ophovnet (adj.): a phingmi , ti a lianmi.
svulme , svulme op , hovne op (v.): a phing , a ngan , a lian. Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = A
lu a phing. - Tiva a lian.
svulme op , hovne op , svulme (v.): a phing , a ngan , a lian. Eksempel: Hans hoved er ophovnet. - Floden er svulmet op = A
lu a phing. - Tiva a lian.
svulst (n.): phinnak , a phingmi.
svuppe , slubre (v.): nawncek lak i kan kal i kan ke kan phawi i a
awnh thawng khi. - Eksempel: Vandet svuppede i mine sko = Ka
kedan chungah ti an awn cukmak.
svække (v.): derter , tthawn loter.
svække , afkræfte (v.): derter , thazang tlawmter.
svække , afkræfte , udmatte (v.): thazang tlawmter , thathutter.
- Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha
a thutter hna.
svække , skade , forringe (v.): chiatter , zorter , rawkter.
svækling (n.): a tthawng lomi.
svælg (n.): dang , hnar lei i a kalmi kua , cuap lei i a kalmi kua le
pawip lei i a kal mi kua an i thawknak.
svær , stor (adj.): a ngan nawnmi.
svær , vanskelig (adj.): harmi.
sværd (n.): vainam.
sværdfisk (n.): rili chung nga nganpi phun khat.
sværge (v.): chiatser in biakamnak tuah.
sværm (n.): khuai a bu in a um i a zuangmi khi.
sværme , myldre (v.): tampi nih a zelh in zelh.
sværvægter (n.): thonghthiammi pawl pawng 175 in a cunglei a
simi hna.
svæve (v.): cunglei i i hel lengmang. - Eksempel: Fugle svæver
over deres reder = Vate cu an bu cungah an i hel lengmang.
svæve , glide (v.): nal ziahmah in tawlh.
svæveflugt , gliden , svæven (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
svæven , svæveflugt , gliden (n.): nal ziahmah in tawlhnak.
svæveplan (n.): enzin a ngei lomi vanlawng.
svøb (n.): naupuan.
svøbe (v.): naupuan in ngakchia tuam.
svømme (v.): tilioh.
svømmehud (n.): kedong le kedong a senghtertu cuar , compai
ke bantuk.
svømmer (n.): ti liohtu.
sweater , trøje (n.): angki lum phiarmi , suaitar.
sy (v.): tthim in tthit , seh in tthit.
sy (v.): thil tthit.
syd (n.): thlanglei.
syde , koge (v.): chuan. - Eksempel: Kokken syder lammekødet
= Rawlchuang nih tuu sa a chuan.
syde , koge (v.): a khah in a khat. - Eksempel: 1. Han koger af
vrede. 2. Dette land koger af utilfredshed = 1. Thinhunnak in a
khah in a khat. 2. Hi ram hi lungsi lonak in a khat.
syde , stege (v.): sathau linh tik i a onh khi.
sydlig (adj.): thlanglei a hoihmi , thlanglei hoih in.
sydlige halvkugle (n.): vawlei pum a laifang equator in cheu i
thlanglei a hrap cheu.
sydligst (adj.): thlanglei bik a simi.
Sydpolen (prop.): vawlei thlanglei a donghnak bik Thlanglei Pol
timi.
sydpå (adv.): thlanglei ah.
sydvendt , mod syd (adj.): thlanglei kam ummi. - Eksempel:
Haven er på bakkens skråning mod syd = Dum cu tlang thlanglei
kap ah a um.
dansk-chin
149
sydvest (n.): nitlak thlanglei.
sydvestenvind (n.): nitlak thlanglei in a hung hrangmi thli.
sydvestlig (adj.): nitlak thlanglei a simi.
sydøst (n.): nihchuah-thlanglei.
sydøstenvind (n.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi thli.
sydøstlig (adj.): nichuah-thlanglei in a hung hrangmi.
syerske , sypige (n.): thiltthit in a paw a cawmmi.
syfilis (n.): phacu zawtnak.
syg (adj.): dam lo. - Eksempel: Han er syg i dag = Nihin cu a
zaw.
syg (adj.): a zaw , a zawmi , ngandam lomi.
sygdom (n.): harnak.
sygdom (n.): zawtnak.
sygdom (v.): zawtfahnak.
sygehus , hospital (n.): mizaw umnak , siin.
sygelig , morbid (adj.): a ngan a dam lomi thil , a ngan a dam
lomi ruahnak lungthin.
sygelig , svagelig (adj.): a zawmi a lomi.
sygeplejerske (n.): siinn sayama.
sygne hen , vansmægte (v.): lungder ngai i um , harnak le
lunglawmh lonak chungah um i pum ngain zong dam set ti lo i
um , zun ngai i um. - Eksempel: Han vansmægtede i fængsel =
Thong chungah zun ngaiin a um ko .
syltetøj (n.): thingthei le thanthling chuan i a bang i a thlum
ngaimi khi.
symbol (n.): hmelchunhnak. - Eksempel: Tegnet + er symbol for
plus = Hmelchunhnak + cu fonh tinak a si.
symbol , sindbillede (n.): hmelchunhnak.
symbolisere (v.): hun langhter , hmelchunhnak nih a hun
langhter.
symbolisere (v.): phun sining langhter , thil pakhatkhat ca
hmelchunhnak si. - Eksempel: Lammet symboliserer = Tuufa nih
hin Khrih thihnak kha tahchunhnak in a hu n langhtermi a si.
symbolsk (adj.): hmelchunhnak i hmanmi.
symbolsk , sindbilledlig (adj.): hmelchunhnak a simi.
symfoni (n.): awdawh tumnak thil a tling he tummi hla.
symmetri (n.): ningcang i dawhnak.
symmetrisk (adj.): a ningcang aa dawhmi.
sympati , medfølelse (n.): zaangfahnak.
sympatisk , tiltalende (adj.): duh awk a simi.
sympatisør (n.): zaangfahnak ngeitu.
sympatisør (n.): zaangfahnak ngeitu.
symptom , tegn (n.): langhnak , hmelchunhnak. - Eksempel:
Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnak
langhnak/hmelchunhnak pakhat a si.
symptomatisk (adj.): langhnak a simi.
syn (n.): mithmuhnak.
syn (n.): hmuh khawhnak. - Eksempel: Hunde har en bedre syn
end fugle = Vate nakin uico nih hmuh khawhnak ttha deuh an
ngei.
syn (n.): hmuhnak.
syn (n.): langhnak hmuhmi.
syn , synsevne (n.): hmuh khawhnak.
synagoge (n.): Judah mi hna an i pumhnak inn.
synd (n.): sualnak , biaknak lei le Pathian lei he aa pehtlai in
hman deuhmi bia a si.
syndebuk (n.): mi dang sualnak ruang i dantatnak i ingmi.
synder (n.): misual.
synder , overtræder (n.): nawl buartu.
syndflod , naturkatastrofe , oversvømmelse (n.): fak piin that
lonak lei i aa thlengmi thil , rawhnak.
syndfri (adj.): sualnak a ngei lomi.
syndfri , fejlfri (adj.): palhnak zeihmanh a ngei lomi , thil sual a
tuah kho lomi.
syndig (adj.): sualnak a tuahmi.
syndig , syndefuld (adj.): a sual khomi.
syndsforladelse (n.): ngaihthiamnak , sual thianhnak.
syne , bese , besigtige , inspicere (v.): zoh.
synes (v.): mithmai i hung langh. - Eksempel: Han synes at være
lykkelig = Lunglawm in a mithmai a lang.
synes , føle (v.): ruah , zumh. - Eksempel: Han synes, du burde
150
gå = Na kal awk a si tiah a ruah.
synes , se ud , lade til (v.): a lo. - Eksempel: Dette æble ser godt
ud, men er råddent indeni = Hi epal hi a tthami a lo nain a
chung a thu.
synge (v.): hlasak.
syning , sytøj (n.): thil tthitnak.
synke (v.): pil , tichung i pil.
synke , sluge (v.): dolh.
synkron , samtidig (adj.): a caan aa khatmi.
synkronisere (v.): a caan aa khat tein ser. - Eksempel:
Synkroniser alle ure i bygningen = Inn chung i a ummi suimilam
vialte kha an caan aa khat dih in ser hna u.
synlig (adj.): mit in hmuh khawhmi.
synlig , kendelig , mærkbar (adj.): hngalh khawh a simi.
synliggøre (v.): lung chungin a hmanthlak hun cuanter.
synlighed (n.): mit in hmuh khawhnak , mit in hmuh phak tawk.
synode , kirkeforsamling (n.): civui.
synonym (n.): bia a sullam aa khatmi hna.
synonym (adj.): sullam aa khatmi.
syns- (adj.): mit he aa pehtlaimi thil. - Eksempel: Synsnerve =
Mit thahri.
synspunkt (n.): khuacuanhnak hmun ; hmuhning , ruahning.
synsvidde (n.): mit i hei hmuh khawh tiang khi. - Eksempel: Et
skib kom inden for synsvidde = Tilawng pakhat cu kan hei hmuh
khawhnak chungah a rung lang.
synsvinkel (n.): hmuhning. - Eksempel: Fra min synsvinkel =
Kei ka hmuhning ah.
syntaks (n.): biatlang umtuning.
syntese (n.): fonhnak.
syntetisk (adj.): fonhmi.
sypige , syerske (n.): thiltthit in a paw a cawmmi.
syre (n.): a thormi ti , esit.
system (n.): ningcang.
system , nodesystem (n.): hlasaknak aw tanbo.
systematisere (v.): a ningcang tein tuah.
systematisk (adj.): ningcang a ngeimi , ningcang zulh in tuahmi.
systematisk , metodisk (adj.): ningcang tein tuahmi.
sytten (num.): hleisarih.
syttende (num.): hleisarihnak.
sytøj , håndarbejde (n.): thim in tua hmi rian , th iltthit , thiltamh
, thilsuai.
syv (num.): pasarih.
syvende (num.): pasarihnak.
syvfold (n.): a let sarih.
sæbe (n.): chatpiat.
sæbeskum (n.): chatpiat buan.
sæd (n.): baw.
sæd , frø (n.): thlaici , ci.
sæd , sperma (n.): baw.
sæde (n.): tthutnak.
sædekorn , såkorn (n.): fungvoi ci.
sæder , skikke (n.): phunglam , phungphai.
sædvane , brug , skik (n.): zulh tawnmi phunglam.
sædvane , vane (n.): tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia.
sædvanlig (adj.): tawn. - Eksempel: Vores sædvanlige spisested
er i køkkenet = Rawl kan ei tawnnak hmun cu rawlchuan inn
chungah a si.
sædvanlig (adj.): voi dang tawn bantuk a simi.
sædvanlig , ordinær , almindelig (adj.): zapi cio , sawsawh.
sædvanligvis (adv.): voi dang tawn bantukin.
sæk (n.): khuai nih an pum chung i tizu umnak bawm an
ngeihmi.
sækkelærred (n.): buri puan.
sækkelærred , hessian (n.): buri ttha phun.
sæl (n.): seal nga.
sælge (v.): zuar.
sælger (n.): chawzuartu.
sælger (n.): zuartu.
sænke (v.): tthumh. - Eksempel: De sænkede flaget = Alan an
tthumh.
sænke (v.): pilter.
dansk-chin
sænkning , fordybning (n.): kuarmi. - Eksempel: Regnen fylder
fordybningerne i vejen = Lam i a kuarmi ah khan ruahti an khat
dih.
sær , bizar (adj.): chiatlei in theih a tlei ngaimi thil.
sær , mærkelig , ejendommelig (adj.): voi dang i a um tawn
lomi , hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Vi hørte en mærkelig lyd
sidste nat = Zahan ah thawng dangte pakhat kan theih.
sær , mærkelig , underlig (adj.): hawi he aa lo lomi.
særegenhed (n.): pakhat lawng sinak , hawi nih tluk lonak.
særegenhed , ejendommelighed (n.): phun dangte sinak.
særhed , besynderlighed (n.): hawi he i lawh lonak.
særkende , kriterium , kendetegn (n.): tahnak ca i hmanmi thil.
- Eksempel: Penge er kun ét kendetegn på succes = Tangka hi
hlawhtlin tahnak ah pakhat lawng a si .
særlig , i særdeleshed , især (adv.): khun. - Eksempel: Hun
holder især af chokolade = Choclate kha a duh khun.
særlig , karakteristisk (adj.): hawi he dantertu a simi.
særlig , speciel , bestemt (adj.): minung pakhat /thil pakhat ta ,
thengte. - Eksempel: Den specielle stol tilhørte min fader = Khi
tthutdan thengte khi ka pa ta a si.
særlig , specifik , speciel (adj.): cu sette kha sette timi. Eksempel: Der er ingen speciel grund til deres strid = Cu set
ruangah an i si ti awk a um lo.
særpræg , kendetegn , ejendommelighed (n.): hawi dang he i
lawh lonak mah siningte a langhtertu.
særskilt , adskilt (adv.): a dang cio tein.
sæson (n.): a hleikhun in thil a ummi caan.
sæt (n.): bu khat.
sætning (n.): biatlang pakhat chung i then khat.
sætning (n.): catlang.
sætte , placere , anbringe , stille , lægge (v.): chiah. Eksempel: Hun lagde hånden på hendes hoved = A kut cu a lu
ah a chiah.
sætte , stille , anbringe (v.): chiah. - Eksempel: Stil kassen i
stuen = Thingkuang kha akhaan chungah chia.
sætte farten ned , køre langsommere (v.): a khul nuarhter.
sætte fri , befri (v.): luatter. - Eksempel: Slaverne blev sat fri =
Sal cu an luatter hna.
sætte i brand , antænde (v.): kanghter. - Eksempel: En gnist
sætter huset i brand = Meici nih inn kha a kangh.
sætte i forbindelse med , relatere til (v.): pehtlaihter. Eksempel: Det er vanskeligt at sætte hans sygdom i forbindelse
med nogen kendt årsag = A zawtnak hi zei he dah kan
pehtlaihter hnga ti awk a har ko.
sætte overstyr , forskertse , forspilde (v.): sungh. - Eksempel:
Han forspildte sit liv ved letsindig kørsel = Ralring in a mongh
lo ruangah a nunnak a sung.
sætte på , fæstne , fæste (v.): benh. - Eksempel: Han satte
frimærket på konvolutten = Milu cu cabawm ah khan a benh.
sætte på snur (v.): khattelei kamah a tlu. - Eksempel: Hans hat
var sat på snur over det ene øje = A luchin kha khattelei mit
cungah a tli.
sætte på strand , strande (v.): a tang. - Eksempel: Damperen
blev strandet på sandet = Tinbaw cu thetse cungah a tang.
sætte tegn (v.): cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc.
hmaan tein chiah.
sætte ud af kraft , ophæve (v.): lak tthan , hrawh tthan. Eksempel: Loven blev sat ud af kraft = Upadi kha an hrawh
tthan.
sø (n.): tibual nganmi.
sø , dam , kær (n.): tibual.
sø- , nautisk , sømandsmæssig (adj.): tilawng lei thil a simi.
sød (adj.): a thlum. - Eksempel: Sukker er sød t = Thanthlin g cu
a thlum.
sød , blid (adj.): hawikomh a thiam ngaimi , mi biakchawnh a
thiam ngaimi.
sød , nuttet (adj.): aa dawhmi , a fimmi.
søde (v.): thlumter.
sødemiddel (n.): thlumtertu.
sødlig (adj.): a thlum bantuk.
sødme (n.): thlumnak , tthatnak.
søfarer (n.): rili cung i khual a tlawng tawnmi.
søfart , skibsfart (n.): tilawng in siseh tlanglawng in siseh thil
kuat.
søge (v.): kawl. - Eksempel: De søgte efter det barn, der var
blevet væk = Ngakchia a tlaumi kha an kawl.
søge (v.): kawl. - Eksempel: Jeg søgte efter min salmebog = Ka
hla cauk ka kawl.
søge , forsøge (v.): zuam. - Eksempel: Lægen forsøgte at redde
hans liv = A nunnak khamh kha sibawipa nih aa zuam.
søge , lede (v.): kawl.
søgelys , lyskaster , projektør (n.): elektrik mei cu zan thil
kawlnak c a i tuahmi a tthawng ngaingaimi.
søgen (n.): kawlnak.
søgen , leden , eftersøgning (n.): kawlnak.
søgnedag , hverdag (n.): Zarhpi ni le Zarhte a si lomi ni paoh.
søgsmål , sagsøgning , anklage (n.): sual puhnak , taza-cuainak.
søgt , unaturlig (adj.): aa dongkha ng lo pipi va khawmh
chommi hna khi.
søjlegang (n.): innleng.
søjlegang , klostergang (n.): phungki pawl unmak inn.
søle , mudder , slam (n.): nawncek.
søle , snesjap (n.): hawhra le ti aa cawhmi.
sølet , mudret (adj.): nawi , ti nawi.
sølv (n.): ngun.
sølvsmed (n.): ngun soser.
sølvtøj (n.): ngun khokheng.
søm (n.): puan zungtthit.
søm , kant (n.): puantlang.
søm , nagle (n.): thirkenh.
sømand (n.): tilawng in khual a tlawngmi.
sømand (n.): tilawng chung rianttuantu.
sømand (n.): tilawng rianttuantu.
sømandskab (n.): tilawng cung rianttuantu thiamnak.
sømandsmæssig , sø- , nautisk (adj.): tilawng lei thil a simi.
sømil (n.): rili cung khan , pe 6080.
sømløs , uden søm (adj.): puan zungtthit ngei lomi.
sømme , kante (v.): puantlang bil thit. - Eksempel: Tøjet var
håndsømmet = A angki tlang cu kun in a thit.
sømme , nagle (v.): thir in khenh.
sømmelig , anstændig (adj.): aa tlakmi.
sømmelighed (n.): a hmaan a dikmi ziaza.
sømmelighed , anstændighed (n.): dawhtlakte i nun , umtu ziaza
aa dawhmi.
søn (n.): fapa , ram chungmi.
søndag (n.): Zarhpi ni.
sønderknust (adj.): lungkuaimi , ngaihchiami.
sønderrive , flænge (v.): thleh , baoh.
sønderrive , rive i stykker , rive , flå (v.): thleh. - Eksempel:
Han river papiret i stykker = Caku kha a thleh.
sønnedatter , datterdatter (n.): fanu i fanu , tu nu.
sønnesøn , dattersøn (n.): fanu i fapa , fapa i fapa , tu pa.
sørge , bedrøve (v.): fak piin ngaichiat.
sørge , jamre , klage (v.): ngaihchiat i ttah.
sørge , sørge over (v.): ttah , ngaihchiatnak ttah in langhter ,
zunngaih.
sørge for , pleje (v.): rianttuan. - Eksempel: Sygeplejersken
sørgede for den syges behov = Si sayama nih mizaw cu an
herhnak kha a tuahpiak /tuanpiak hna.
sørge for , skaffe , tilvejebringe (v.): pek.
sørgelig , beklagelig (adj.): zaangfah awk tlak , ngaihchiatpi
awk thil a simi. - Eksempel: På grund af sin sygdom er han i en
sørgelig tilstand = A zawt ruangah ngaihchiatpi awk tlak ngaiin
a um.
sørgelig , elendig , ynkelig (adj.): a nuam lo ngaimi. Eksempel: En sørgelig rejse = Khualtlawn nuam lo ngaimi.
sørgelig , jammerlig , beklagelig (adj.): ngaihchiat awk tlak a
simi , ttah awk tlak a simi.
sørgelig , trist (adj.): lungpanh lo i um.
sørgende (n.): mithi ngai , mithi ttahtu.
sørgesang , jammer , klagesang (n.): zunngaihnak hla , ttah
thawng.
dansk-chin
151
så at (conj.): nakhnga caah. - Eksempel: Tal tydeligt, så de kan
forstå dig = Na chimmi an hngalh khawhnak hnga fiang tein
biachim.
så at sige (adv.): cu bantukin a si hei ti awk a si ko.
så som så (adj.): a ttha tuk lo a chia tuk lo.
så vel som (adv.): zong. - Eksempel: Han gav mig ris så vel som
salt = Facang a ka pek i cite zong a ka pek chih.
så vidt , for så vidt som (conj.): tiangah cun. - Eksempel: Så
vidt jeg ved, er han gået hjem = Ka hngalh tiangah cun, inn ah a
tin cang.
sådan (adv.): hringhran. - Eksempel: Dan er sådan en stor
mand = Dan cu mi ngan hringhran a si.
sådan , slig (adj.): cu bantukmi. - Eksempel: Sådanne mænd
som Daniel og Isaiay er sjældne = Daniel le Isaiah bantuk
minung cu an tlawmte.
sådan , således (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var i
stykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak i
kha bantukin saupi a um cang.
såkaldt (adj.): cu bantukin timi cu.
såkorn , sædekorn (n.): fungvoi ci.
sål (n.): kedan tanglei.
således (adv.): hringhran. - Eksempel: For således elskede Gud
verden = Pathian nih vawlei a dawt hringhran caah.
således , på denne måde (adv.): cu bantukin , hi tiang.
således , sådan (adv.): cu bantukin. - Eksempel: Stolen var i
stykker, og den har været sådan i lang tid = Thutdan cu a kiak i
kha bantukin saupi a um cang.
såmaskine (n.): thlaici tuhtu.
sår (n.): hma , hriam hma.
sår , ømt sted (n.): hma.
sårbar (adj.): hma banh khawh a simi , fahter khawh a simi , tuk
khawh a simi.
sårbar , følsom (adj.): hmin fawi , tei fawi , tuaitam fawi. Eksempel: Han er følsom over for kulde = Cumpi nih a tlunh
khawh zau, cumpi a khan lo.
såre (v.): hma banh , fahter , hliamh.
såre , kvæste , beskadige (v.): hliam , hma putter , fahter.
såre , skade (v.): fahnak pek , fahter.
sørgmodig , sorgfuld (adj.): ttah awk a simi , ngaihchiat awk a
simi.
sørgmodig , sorgfuld (adj.): a ngaih a chiami.
sørøver (n.): rili cung mifir.
sørøver , pirat (n.): rili cung mifir.
sørøveri (n.): rili cung i firnak tuahmi.
søster (n.): far ; nu zong nih a u/nau nu kha søster a ti khawh.
søsterdatter , niece , broderdatter (n.): ta fa , far fa , nu a simi.
søsterlig (adj.): far bantukin mi a dawmi.
søstjerne (n.): rili chung i a ummi thilnung phun khat , arfi he aa
lomi (nga a si).
søsyge (n.): tilawng ritnak.
søsætning , stabelafløbning (n.): tilawngpi le tikam karlak i thil
thiarnak lawng hmete.
søsætte , lade løbe af stabelen (v.): ti cung i vun kalter. Eksempel: Det nye skib blev søsat i går = Tilawng thar cu nizan
a khan ti cungah an kalter.
søulk (n.): tilawng cungah saupi rian a ttuanmi.
søvndyssende , søvnig (adj.): a mit a kumi.
søvngænger (n.): hngilh buin kal a hmangmi.
søvngænger (n.): i hngilh bu in a kalmi.
søvngængeri (n.): i hngilh bu in kal.
søvnig (adj.): ihhmu kut.
søvnig , døsig (adj.): mitkuh i nam i ngut khi.
søvnig , døsig , dvask (adj.): mit a kumi.
søvnig , søvndyssende (adj.): a mit a kumi.
søvnighed (n.): ihhmu kutnak.
søvnigt (adv.): ihhmu ku ngaiin.
søvnløshed (n.): i hngilh khawh lo.
så (adv.): ngaingai. - Eksempel: Du er så venlig mod ham = A
cungah zaangfahnak na ngei ngaingai.
så (conj.): cucaah. - Eksempel: Jack gik tidligt i seng, så han fik
masser af søvn = Jack cu tuan tein a it, cucaah tampi aa hngilh.
så (v.): thlaici tuh ; thlaici vorh.
så (adv.): cu can. - Eksempel: Barnet kan ikke blive oppe så
længe = Ngakchia cu cu can cu hngilh loin a um kho lo.
så (adv.): kha caan ah khan , khi tikah , cun , cu a si ahcum.
så - som (adv.): tluk. - Eksempel: Hun er så smuk som sin
moder = A nu tluk in aa dawh.
T
tab (n.): thlaunak sunghnak.
tabe (v.): sungh. - Eksempel: Hæren tabte stort i går = Nizan ah
ralkap pawl tthalo tein an sung.
tabe , miste (v.): ngeih ti lo , thlau , sungh.
tabe ansigt (v.): hmaithlau , a sullam cu ningzah ton.
taber (n.): thil thlautu , a sungtu.
tabernakel (n.): Judah mi nih Pathian biaknak inn caah an i
vahpi lengmangmi puan biakinn kha.
tableau (n.): hmanthlak.
tabu (n.): a chia a zarh ti i zumhmi.
tag (n.): inncung.
tag , greb (n.): fek tein tlaihnak.
tag , greb (n.): fek tein i tlaihnak.
tage (v.): lak. - Eksempel: Han tager en pen = Cafung a lak.
tage (v.): la , lak. - Eksempel: Hr. Jones tog en fridag = Mr.
Johes cu a khonh a la.
tage (v.): din. - Eksempel: Han kan ikke lide at tage medicin =
Si din a duh lo.
tage (v.): kalnak ca i hman , kalnak ca i lak. - Eksempel: Vi skal
tage en bus fra Mandalay til Yangon = Mandalay in Ya ngon cu
baska in kan kal lai.
tage (v.): herh. - Eksempel: Det tager tid at lære at køre bil =
Mawttawka mongh thiamnak caah caan rauhnawn a herh.
tage (v.): zulh. - Eksempel: Tage en genvej = Lamphawk khan
va kal, va zul.
152
tage (v.): kalpi ve. - Eksempel: Harry ønskede at tage sin hund
med = Harry nih a uico kha kalpi a duh.
tage (v.): hmanthlak. - Eksempel: Tag et billede af mig = Hman
ah hung ka thla.
tage af (v.): phoih. - Eksempel: Tag dine sko af = Na kedan i
phoih.
tage af , løsgøre (v.): phoih.
tage ens parti , holde med en (v.): khattelei kap i tan. Eksempel: Hans venner tager altid hans parti = A hawile cu
amah lei kap ah an tang zungzal.
tage fat på , gå i gang med (v.): thawk. - Eksempel: Jeg må i
gang med at pakke = Ka thil timh kaa tkawk awk a si.
tage fejl af , misforstå (v.): palh.
tage frem , fremlægge , fremvise (v.): chuah. - Eksempel: Vis
din billet frem = Na tiket hun chuah.
tage genpart af , fordoble , duplikere (v.): aa khatmi in ser ,
ttial. - Eksempel: Tag genpart af dette brev = Hi ca hi aa khat
tein a dang pakhat in ttial tthan.
tage hensyn til (v.): mi dang zawnruah.
tage i betragtning , tænke over , overveje (v.): ruah.
tage imod , anerkende (v.): cohlan. - Eksempel: Han kom til
sine egne, men de tog ikke imod ham = Amah a miphun sinah a
ra nain an tak cohlang duh lo.
tage imod , modtage (v.): hmuh. - Eksempel: Jeg modtog dit
brev = Na cakuat ka hmuh.
dansk-chin
tage sig en lur (v.): hngilh.
tage sig sammen (n.): mah le mah i uk khawh.
tage til , besøge (v.): veh , va kal , kal hnawh. - Eksempel:
Mange tager til stranden i varmt vejr = Khualinh caan ah mi
tampi cu rili kam ah an kal lengmang.
tage til genmælde (v.): thinhuntein bia hun leh lakmak.
taghus (n.): innpi i pehchinmi innte.
tagrør , rør (n.): hluang , phaikung.
tagskæg (n.): dithlasap , disaap.
tagspær , loftsbjælke (n.): inntling.
tagvindue , skylight (n.): inncung/siling i thlalang awng.
tagås (n.): thlung.
takke (v.): lawmhnak biachim , lawmh. - Eksempel: Jeg vil
gerne takke dig fo r gaven = Laksawn g na ka pekmi caah lawmh
kan duh.
takkefest , taksigelse (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi.
takket (adj.): a zumharmi.
takket være (adv.): ruangah , thawngin. - Eksempel: Takket
være Johns indsats har haven mange frugter = John
rianttuannak thawngin dum chungah thei tampi a um.
taknemmelig (adj.): lunglawmh.
taknemmelig (adj.): i lawmh , aa tawmmi.
taknemmelighed (n.): lunglawmhnak.
taksere (v.): a man tuak.
taksigelse , takkefest (n.): lunglawmhnak chimnak tuahmi.
takstræ (n.): thingkung phun khat.
takt (n.): thil tining thiamnak.
taktfuld (adj.): thil tining a thiammi.
taktik (n.): raltuk thiamnak.
taktiker (n.): raltuk a thiammi.
taktisk (adj.): raltuknak lei he aa pehtlaimi.
taktløs (adj.): thil tining a thiam lomi.
taktløs , ubetænksom , hensynsløs (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
tal- , numerisk (adj.): nambar he aa pehtlaimi.
tale (v.): holh , chim. - Eksempel: Han taler engelsk. - Tal
tydeligt = Mirang holh in a holh. - Fiang tein chim.
tale (n.): zapi hmai i biachimmi , holh.
tale (n.): biachim. - Eksempel: Han holdt en god tale til eleverne
= Siangngakchia kha bia ttha ngai i a chimh hna.
tale , snakke (v.): biachim.
tale i vildelse , fantasere , rase (v.): fak piin au , thinhun ngaiin
au len.
tale uforståeligt , plapre (v.): sullam ngei loin zawng ban tuk i
awnh.
talefod (n.): thil umtu ningcang. - Eksempel: De var ikke på
talefod = An umtuning cu a chawnh zong an i chawn lo.
talekunst , retorik (n.): bia chim i bia hman thiam ngai i zuam in
biachimmi.
talemåde (n.): phungthlukbia.
talemåde , udtryksmåde (n.): holhning , biakam phawh-ning.
talent (n.): thiam ngai khawbnak le hngalh khawhnak.
talent (n.): pahrang.
talentfuld (adj.): pahrang a ngeimi.
taler (n.): zapi hmai i biachim a thiammi.
taler (n.): biachimtu.
talerstol (n.): zapi hmai biachimnak ttheng.
talg , tælle (n.): sathau.
talisman (n.): camh lung.
talje , liv , bæltested , midje (n.): tai.
talkum (n.): hmai thuhmi podar sernak ca i an hmanmi thil.
tallerken (stor) (n.): thingkheng khengper phun.
talløs , utallig (adj.): rel lomi.
talløs , utallig (adj.): relcawklo.
Talmud (n.): Judah mi phunglam an khawmhmi an ttialnak cauk.
talon (n.): check cauk i a hramlei a tangmi khi.
talord (n.): nambar. - Eksempel: 1,2,3,9,100 er talord =
1,2,3,9,100 cu nambar an si.
talrig , mangfoldig (adj.): tampi.
talsmand , mægler (n.): nawlpiaktu.
talsmand , ordfører (n.): mibu pakhatkhat nih anmah aiawhtu
biachimtu ah an chiahmi.
tam (adj.): ramlak saram inn i zuat i ngam lakin tuahmi. Eksempel: Han har en tam bjørn = Ngam lakin zuatmi vom
pakhat a ngei.
tamburin (n.): khuangte.
tamburin (n.): khuang hmete.
tand (n.): a te zum. - Eksempel: Tænderne på en greb = Darkeu
te a te zum hna.
tand (n.): ha pakhat.
tand (i tandhjul) (n.): leng kekual i a ha.
tandbørste (n.): ha hnawhnak bras.
tandhjul (n.): lahat ki a ngeimi a kekual.
tandlæge (n.): ha sertu.
tandløs (adj.): ha a ngei lomi.
tandpine (n.): ha fah.
tandstikker (n.): ha coihnak fung.
tang (n.): cehrep hmursau.
tang , fladtang (n.): cengceh.
tang , ildtang (n.): cengceh.
tang , knibtang (n.): cengceh phun khat.
tank (n.): raltuknak tengh.
tank (n.): ti khonnak inn.
tank (n.): mawttawka chung i petrol chiahnak kuang.
tanke (n.): ruahnak.
tanke , begreb , ide (n.): ruahnak , lungchun g in suaimi
hmanthlak.
tankefuld (adj.): ruahnak a ngeimi.
tankefuld , eftertænksom (adj.): thil fak piin a ruatmi.
tankeløs (adj.): ruahnak a ngei lomi.
tankeløs (adj.): khua zeihmanh a ruat lomi , hnulei thil a ruat
lomi.
tanker , tankskib (n.): tilawng nganpi zinan phorhnak i hmanmi.
tankevækkende (adj.): ruahnak cheutu thil a simi.
tankstation , servicestation , benzintank (n.): petrol zuarnak
inn.
tante (n.): ni , pa far.
tap , vandhane (n.): timerh hmur.
tapet (n.): vampang benh caku.
tapper (adj.): a ral a tthami , raltthami.
tapper , mandig (adj.): pa bantukin a ral a tthami.
tapper , modig (adj.): raltha.
tapper , modig (adj.): raltthami.
tapper , standhaftig (adj.): ralttha.
tapperhed , mod (n.): raltthatnak.
tara (n.): thil a tuamnak a rihnak khi , a thil rihnak si loin.
tarif , toldtarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang in
luhpi man.
tarm , indvolde (n.): ril.
tarm- , indvolds- (adj.): ril he aa pehtlaimi.
tarvelig , simpel , vulgær (adj.): a thiang lomi , a thurhnawmmi.
- Eksempel: Et vulgært ord = Bia thiang lo, bia dawh lo.
taske (n.): zal , thil phorhnak zal.
tautologi (n.): a herh lomi nolh chihnak , a sullam aa khat komi a
simi.
tavle , skifer (n.): calung.
tavs , stille (adj.): dai tein a ummi , hnachet loin a ummi.
tavs , stum (adj.): ningzah ruang i holh khawh lo i um khi.
tavshed , stilhed (n.): hnachet loin um.
taxi , taxa (n.): mawttawka hme deu h pawl khuapi chung c it awk
i hlanmi.
taxi , taxa (n.): khuapi chung i hl an awkin a ummi mawttawka
hme , theksi.
te (n.): lakphak.
teaktræ (n.): tlor thing.
teater , skueplads (n.): lamnak hmun.
teenager (n.): kum 13 in 19 karlak mino.
teglsten (n.): tlakrawh phun khat inn cih awk i hmanmi.
tegn (n.): hmelchunhnak.
tegn , symptom (n.): langhnak , hmelchunhnak. - Eksempel:
Feber er et symptom på sygdom = Tak linh hi zawtnak
langhnak/hmelchunhnak pakhat a si.
dansk-chin
153
tegn , varsel (n.): a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ;
vanchiatnak chimchungtu.
tegne (v.): suai. - Eksempel: Han tegner et billede = Hmanthlak
a suai.
tegner (n.): inn pungsan suaitu.
tegner , konstruktør , designer (n.): a muisam a suaitu , a
pungsan a tuahtu.
tegning (n.): hmanthlak suaimi.
tegning , plan (n.): inn pungsan suaimi. - Eksempel:
Tegningerne til den nye bygning er i mit kontor = Inn thar
pungsan kha ka zung ah an um.
tegnsætning (n.): cattial tik i comma tehna , full stop tehna , etc.
hmaan tein chiahnak.
teint , ansigtsfarve , hudfarve (n.): muihmai.
teknik (n.): thil tuah thiamnak.
teknisk (adj.): seh lei he aa pehtlaimi thil ; thil pakhatkhat
fianternak ca i sapesial holh an hmanmi.
teknologi (n.): seh lei thil thiamnak.
tekst (n.): cauk chung i ttialmi a biapi bik a simi. - Eksempel:
Denne historie rummer 300 siders tekst og 50 siders forklaring =
Hi tuanbia chungah hin a kong taktak cu hmai 3000 a si i a
fianternak hmai 50 a si.
tekstil (n.): a tah in tahmi thilpuan.
telefon (n.): telephone , telifawn.
telefon (n.): telifawn a langhlat in i chawnhnak.
telefonbog , vejviser , adressebog (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min
le umnak le namber ttialnak cauk.
telefonere (v.): telephone in i chawnh.
telefonmontør (n.): telephone le elektrik hri a ser a zohtu.
telegraf (n.): bia i thanhnak.
telegrafisk (adj.): thirhri in bia kuatnak he aa pehtlaimi.
telegram (n.): thirhri in kuatmi bia telegraph.
telegram (n.): thirhri in bia i thanhmi.
telepati (n.): pakhat le pakhat lam hlapi in lungthin i theih
khawhnak.
teleskop (n.): durbing , a hlami thil nai tein hmuh khawhnak.
television , TV , fjernsyn (n.): televisio n , lamhlatp i i a ummi
thil hmuh khawhnak.
telt (n.): thlam , riahbuk.
tema , emne (n.): biatlangpi.
tema , emne , genstand (n.): cawnmi , chimmi , ceihmi ruahmi.
- Eksempel: Genstanden for vor drøftelse vil være sundhed =
Kan i ceih lai dingmi kong cu ngandamnak a si lai.
temmelig (adv.): sawk , nawn. - Eksempel: Nu er det temmelig
sent = Atu cu a tlai ial cang.
tempel (n.): biakinn.
temperament (n.): chuahpimi lung thin lungput. - Eksempel:
Han har et glad temperament = Milunglawm phun a si.
temperament (n.): ing , ing puan. - Eksempel: Han har et
hastigt temperament = Mi thintawi a si.
temperatur (n.): a kihlum.
tempereret (adj.): a lum tuk lo a kik tuk lo a simi.
tempo (n.): hla a ran le a fum.
ten , spindel (n.): lathlur , na mermi thil pawl.
tendens , retning , udvikling (n.): a ti luanning , a kalning.
tennis (n.): tennis pumpululh tuk.
teokrati (n.): Pathian cu a kan uktu cozah a si ti zumhnak.
teolog (n.): Pathian kong cawnnak i a thiammi.
teologisk (adj.): Pathian kong cawnnak he aa pehtlaimi.
teoretiker (n.): thil a ruat ngaingaimi pa.
teoretisere (v.): ruah lengmang.
teoretisk (adj.): ruahnak lawng a si rihmi , a ngaingai a si rih
lomi.
teori (n.): ruahnak in fianternak.
teosofi (n.): thlarau thil ti khawhnak hi vawlei ah hin a hun i
langh tawn ti zumhnak.
tepotte (n.): lakphak sonak um.
terapeutisk (adj.): zawtnak damternak he aa pehtlaimi.
terminologi (n.): thil pakh atkhat kon g chimmak i hmanmi
biafang.
154
termisk , varme- (adj.): lumnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Varmetæppe = Puan lum.
termit (n.): ttuangttuan.
termometer (n.): lum le kih tahnak.
termostat (n.): kik tuk lo lum tuk loin a tlaitu seh.
terning (n.): phekahnak i hmanmi thil pum tete.
terning , kubus (n.): thil pakhatkhat a hmetngan aa tluk i kap
paruk a ngeimi.
terrasse (n.): cangdonh , a dot a dot in cang tuahmi.
terrier (n.): uico phun khat.
territorial (adj.): ram/vawlei he aa pehtlaimi.
territorium (n.): ram/vawlei.
terror , rædsel , skræk (n.): ttihnak.
terrorisere (v.): thih , thinphanter.
terrorisme (n.): hronak , tlerhnak in minung ther le phang in
tuahnak.
tese (n.): kong pakhatkhat fiang khun in ttialmi.
teske (n.): lakphak cawhnak darkeu.
teskefuld (n.): lakphak cawhnak darkeu khat.
testamentarisk (adj.): rovuihnak bia he aa pehtlaimi.
testamente (n.): biakamnak , rovuihnak bia.
testamentere (v.): rohmi thil. - Eksempel: Han testamenterede
sine ejendele til sin søn = A thilri kha a fapa a roh, ro ah a pek.
testator (n.): rovuihnak bi a tuahtu.
testikelpung , skrotum , pung (n.): til , a vun lawng.
ti (num.): pahra.
tiara (n.): lukhimh , Pope lukhimh.
tid (n.): tuah ciami / tuah liomi / tuah laimi a langhtertu bia. Eksempel: Fortid - nutid - fremtid = tuah ciami - tuah liomi tuah laimi.
tid (n.): caan. - Eksempel: Et minut er en kort tid = Minit pakhat
cu caan tawite a si.
tid (n.): caan a cu cang. - Eksempel: Det er tid at komme i seng
= Ih caan a cu (si) cang.
tid (n.): caan. - Eksempel: Han lod os vente lang tid = Caan
saupi a kan hngahter.
tid , periode (n.): caan pakhatkhat. - Eksempel: Han besøgte os
i en kort periode (i kort tid) = Caan tawite chung a kan leng.
tidevand (n.): tilet a thomi le a ttum tawnmi.
tidlig (adj.): a ttuanmi caan. - Eksempel: De opdagede
sygdommen i dens tidlige stadium = A zawtnak kha ttuan ah an
hmuh.
tidligere (adj.): hlan deuh caan. - Eksempel: Han var den
tidligere formand for Hakha Baptisk Assiciation = Aman cu HBA
i hlandeuh Chairman a si.
tidligere (adj.): hlan deuh ah.
tidligere , foregående , forrig (adj.): hlan deuh ah a simi. Eksempel: Hun klarede sig bedre i den forrige time = Hlan deuh
cawnmi ah khan a thiam deuh.
tidligere , forhen , fordum (adv.): hlan ah kun.
tidligere , forrige , forhenværende , foregående (adj.): hlan
deuh , pahnih lak i a hmasa deuh.
tidligere , før (adv.): hlan deuh ah cun , hlan deuh in.
tidligt (adv.): tuante ah. - Eksempel: Han står op tidligt om
morgenen = Zinglei ah tuante in a tho.
tidløs (adj.): caan lo um , zungzal.
tidsalder , æra (n.): minung tuanbia chung i chan biapi ngai
pakhat.
tidsel (n.): hling.
tidsfordriv (n.): nuamhnak in hmanmi caan. - Eksempel: Lege
er tidsfordriv = Lentecelh cu nuamh caan a si.
tidsplan (n.): caan tuaknak ca , cu caan kha caan ah cucu khakha
a si lai ti tuakmi khi.
tidspunkt , øjeblik (n.): caan tawite.
tidsskrift (n.): caan ngei ta dinca , a can hmaan tein c huahmi
thawngtheihnak ca.
tidsskrift , magasin (n.): tadin an ttialnak ca , mekazin.
tiende (num.): pahrannak.
tiendedel , tiende (n.): cheu hra cheu khat thawh lawm.
tifold (adj.): a let hra.
tiger (n.): pawpi.
dansk-chin
tigge (v.): nawl , hal , rawlhal.
tigger (n.): rawl hal i a vakmi.
tigger (n.): rawl hal i a vakmi awkhlawh.
tikke (v.): suimilam tiktiktik ti i a awnh ciahmah khi.
til (prep.): lei ah. - Eksempel: Gå til højre = Orhlei ah kal.
til (prep.): tiang. - Eksempel: Æblet er rå ddent til det in derste =
Epal cu a chung muru tiangin a thu.
til (prep.): thil tuahmi langhternak. - Eksempel: Giv bogen til
mig = Cauk kha keimah ka pe.
til (prep.): zulh in. - Eksempel: Han sang til musikken =
Awdawh tummi zulh in hla a sak.
til , indtil (conj.): tiang. - Eksempel: Gå, til du når posthuset =
Thirhri inn na phak tiang va kal.
til , indtil (prep.): tiang. - Eksempel: Det var koldt fra jul til
marts = Khrismas in March thla tiang khua a sik.
til alt held , heldigvis (adv.): vantthat ah.
til dels , delvis (adv.): a cheuchummi.
til rådighed (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi
, hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi.
til sidst , endelig (adv.): a donghnak ah.
til sidst , endelig (adv.): a donghnak ah , hngah lengmang hnu
ah.
til sidst , endelig (adv.): a dongnak bik ah.
til tiden (adv.): a caan hmaante ah. - Eksempel: Du skal være
her til tiden = A caan bak ah hika hi na phan hrimhrim lai.
til trods for , trods (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gik
ud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.
til trods for , uagtet (prep.): nain. - Eksempel: Børnene gik i
skole til trods for regnen = Ruah a sur nain ngakchia cu
sianginn an kai ko.
tilbage (adv.): hnulei. - Eksempel: Gå to skridt tilbage = Hnulei
ah kar hnih i thawn.
tilbagebetale , betale tilbage (v.): pek tthan.
tilbagebetale , godtgøre (v.): pek tthan , rulh.
tilbagebetale , refundere (v.): pek tthan.
tilbagebetaling , erstatning (n.): pek tthanmi thil , chamnak.
tilbageblik (n.): thil um ciami vun zoh tthan.
tilbagefald (n.): rak sining chung i tlak tthannak.
tilbagegang (n.): hnulei kir.
tilbageholde , anholde (v.): tanter , tlaih.
tilbageholde , beholde (v.): umter peng.
tilbageholde , holde tilbage (v.): pek duh lo.
tilbageholdelse , anholdelse , detention (n.): tanternak.
tilbageholdende , beskeden , stilfærdig (adj.): aa loklei lomi ,
langh a duh lomi.
tilbagekalde (v.): chimmi bia kha lak tthan , bia hmuh tthan.
tilbagekalde , ophæve (v.): hrawh tthan.
tilbagekaldelse (n.): bia hmuh tthannak.
tilbagekaldelse , ophævelse (n.): hrawh tthannak.
tilbagekaldelse , tilbagetrækning (n.): i khirh tthannak , bia let
tthannak.
tilbagekomst (n.): kirnak.
tilbagekøbe (v.): cawk tthan.
tilbagelevering , erstatning (n.): cham thannak , a rak sinin g i
siter tthan.
tilbagesende (v.): tuah tthan.
tilbagetog , retræte (n.): hmun king hmun dai , th azang thar va
laknak i hmanmi.
tilbagevendende (adj.): a um tthan leng mangmi.
tilbagevirkende (adj.): thil um cia cung i hun tuah tthanmi.
tilbagevirkende , gensidig (adj.): i co thon , i pek tonhmi.
tilbagevise , afvise (v.): khir tthan. - Eksempel: Angrebet blev
tilbagevist = An hun dohnak hna cu an rak khirh.
tilbagevise , bestride , gendrive (v.): hun leh i a si lonak hun
langhter ve , hun al.
tilbagevise , gendrive , modbevise (v.): thil pakhatkhat chimmi a
hmaan lo tiah hun langhter/chim.
tilbagevisning , afvisning (n.): khirhnak.
tilbageværende , resterende , tiloversbleven (adj.): a tangmi.
tilbede (v.): fak piin duh i fak piin upat.
tilbede (v.): biak , upat , hmaizah.
tilbedelse (n.): biaknak.
tilbeder , dyrker (n.): biakam tein nupi ngei loin a ummi pa.
tilbehør (n.): a bawmtu , a chapchuantu.
tilbringe (v.): caan hman. - Eksempel: Jeg ønsker a tilbringe
julen hjemme i år = Tukum cu inn ah Khrimas hman ka duh.
tilbud (n.): pek laimi thi. - Eksempel: Vi var glade for hans
tilbud om hjælp = Bawmhnak kan pek hna lai, a timi cu kan i
lawm.
tilbyde (v.): pek. - Eksempel: Han tilbød hende sit ur = A
suimilam a thiahn (pek).
tilbyde (v.): bawmh duhnak , tuah duhnak langhter. - Eksempel:
Drengen tilbød at bære mine bøger = Nganchiapa nih, na cauk
kan putpiak lai, a ti.
tilbyde (v.): a man ah pek. - Eksempel: Han tilbød ti kyats for
kassen = Thingkuang cu fang hra in kan cawhk lai, a ti.
tilbyde (v.): pek.
tilbyde , give tilbud (v.): tangka cu zat na ka pek ahcun ha rian
cu zat cu kan tuanpiak lai tiah i tinak. - Eksempel: Han gav
tilbud på at bygge huset for halvtreds tusind kyats = Inn saknak
caah tangka thong sawm nga kan pek lai tiah a ti.
tilbøjelig (adj.): sual lai caah. - Eksempel: Mind mig om det, for
jeg er tilbøjelig til at glemme = Ka philh sual lai caah ka chim
tthan te.
tilbøjelig , udsat (adj.): a si kho , duh naloin. - Eksempel: Du er
udsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen = Ruahpi sur i
naa chawh ahcun na cin kho ko.
tilbørlig , passende , behørig (adj.): aa tlakmi , a hmaanmi , a
thami.
tildele (v.): pek , chiah. - Eksempel: De tildeler uddannelsen en
sum penge = Cathiam fimnak cawnnak caah tangka zeimawzat
an chiah.
tildele , give (v.): pek , hrawm.
tildeling (n.): pekmi thil.
tilflugt (n.): bawmhnak duh i fuhpanhnak. - Eksempel: Vores
tilflugt i sygdom er en læge = Dam lo tikah kan fuhpanhmi cu
sibawi a si.
tilflugt (adj.): dornak hmun.
tilflugtssted (n.): himnak hmun.
tilflugtssted , asyl (n.): himnak hmun.
tilforladelig , pålidelig (adj.): zumh awk tlak a simi.
tilfreds (adj.): lungsi.
tilfredshed , tilfredsstillelse (n.): lungsinak , lung ri amhnak ,
hnangamnak.
tilfredsstille (v.): lungtlin , lungawi.
tilfredsstille (v.): lungsiter , lung awiter.
tilfredsstille (v.): duhnak riamhter.
tilfredsstillelse (n.): lungsinak.
tilfredsstillelse , glæde (n.): lawmhternak.
tilfredsstillelse , tilfredshed (n.): lungsinak , lung ri amhnak ,
hnangamnak.
tilfredsstillende (adj.): lungsi a simi.
tilfælde (n.): thil a hung ummi. - Eksempel: Kun ét tilfælde af
røveri blev rapporteret til politiet = Fir a hung ummi pakhat
lawng palik sihan an thanh.
tilfælde , hændelse , episode (n.): thil pakhatkhat a hung ummi.
tilfældig (adj.): ruah lopi in thil a hung ummi. - Eksempel: Et
tilfældigt møde = ruah lo piin i tonnak.
tilfældig (adj.): a cang sualmi.
tilfældig (adj.): thil tete a hung um lengmangmi.
tilfældig , vilkårlig (adj.): ruah set loin tuah chimmi. Eksempel: Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte = Ruah setsai
loin lehnak cu a hmaan tawn lo.
tilfældig , vilkårlig (adj.): tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo i
tuahmi. - Eksempel: En tilfældig bemærkning = Tinhmi ngei set
lo i hei chim menmi bia.
tilfældigt , tilfældigvis (adv.): a cang sual , a si sual , a karlak ah
hun tenhta in.
tilfældigvis , måske (adv.): a si kho men.
tilføje (v.): fonh.
tilføje (v.): chapchih , thlaih.
tilføjelse (n.): fonhnak.
dansk-chin
155
tilføre , overføre (v.): thawl khat chungin thalwl dang ah rawn.
tilgive (v.): ngaihthiam.
tilgive , benåde (v.): ngaihthiam.
tilgive , lade gå upåtalt hen (v.): ngeihthiam , sualnak hmuhpiak
duh lo i um.
tilgivelig (adj.): ngaihthiam khawhmi.
tilgivelig (adj.): ngaihthiam khawh a simi.
tilgivelse (n.): ngaihthiamnak.
tilgivelse , benådning (n.): ngaihthiamnak.
tilgivelse , eftergivelse (n.): sual thlahnak , ngaihthiamnak.
tilgængelig (adj.): luh hnawh khawhmi , ton khawhmi.
tilgængelig (adj.): cawk khawh a simi , hmuh khawh akw a simi
, hman khawh awk a simi , hman khawh awkin a ummi.
tilhænger (n.): tanpitu , zultu.
tilhøre (v.): ta si. - Eksempel: Denne pen tilhører mig = Hi
cafung cu ka ta a si.
tilhørere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
tilintetgøre (v.): hrawh dih cikcek , hloh.
tilkendegive (v.): hmuhsak.
tilkendegivelse (n.): hmuhsaknak.
tilknytte (v.): a tengnge rak si , i peh. - Eksempel: Dette
kollegium er tilknyttet universitetet = Hi college hi university
tengnge a si; Hi college hi university he aa peh.
tillade (v.): tuahnak nawl pek. - Eksempel: Tillad ham at tage
på picnic = Hniang hrawmnak ah kalnak nawl pe tuah.
tillade (v.): onh. - Eksempel: Tillad ham at gå = Kal ong ko
tuah.
tillade , lade (v.): siter khawh. - Eksempel: Vinduer tillader lys
at komme ind i rummet = Thlalang-awng nih ceunak cu
innchung ah an luhter.
tilladelig , tilladt (adj.): onh khawh a simi.
tilladelse (n.): hnatlaknak onhnak.
tilladelse (skriftlig) (n.): onhnak lehhmah. - Eksempel: Han må
have tilladelse til at køre bil = Mawttaw mawnghnak ah a
mawngh onhnak lehhmah a ngeih a hau.
tilladelse , licens , bevilling (n.): laisen , thil tuah khawhnak
nawl peknak ca.
tillempe , være i overensstemmelse , tilpasse (v.): thil a sining
bantuk i zulh i um ve.
tillid , fortrolighed (n.): fek tein zumhnak , bochannak.
tillid , tiltro (n.): bochannak.
tillidsfuld (adj.): bochan awk tlakmi.
tillægsord (n.): thil kong a chimtu biafang.
tilnærmelse (n.): i remhnak , i hawikomh tthannak.
tilnærmelsesvis , rundt regnet , cirka (adv.): tluk , hrawng. Eksempel: Fra Hakha til Falam er der rundt regnet 43 mil =
Hakha in Falam cu khan 43 krawng/tluk a si.
tiloversbleven , tilbageværende , resterende (adj.): a tangmi.
tilpasning (n.): sersiam tthannak.
tilpasse (v.): tium , riahnak hmum pek , reahnak fonhtonh.
tilpasse (v.): cawn , i lak , hawi sining i cawn.
tilpasse (v.): mah ca tha dingin mersam.
tilpasse , rette på (v.): sersiam tthan.
tilpasse , tillempe , være i overensstemmelse (v.): thil a sining
bantuk i zulh i um ve.
tilrigge , rigge (v.): tilawng a puanzar zar.
tilråde (v.): lungthin cheuh , fim chimh.
tilse , overvåge , supervisere (v.): zohkhenh , hruihruai.
tilsidesætte (v.): mi dang tuahmi namhnulpiak , hlawtpiak.
tilsigtet , forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi.
tilsigtet , overlagt , forsætlig (adj.): timh ciammam tein tuahmi ,
tuah hramhrammi.
tilskrive (v.): chuahter ti i ruah , puh. - Eksempel: Han tilskrev
sin fiasko dårligt held = A sunghnak kah vanchiat ruan gah a si
tiah a ruah, vanchiat a puh.
tilskrive (v.): thil pakhatkhat mi pakhatkhat sinin lakmi a si tiah
ruahmi , a si tiah zumhmi. - Eksempel: Dette digt tilskrives
Shakespear = Hi hla hi Shakespeare tialmi a si tiah an ruah.
tilskud , subsidier (n.): bawmhnak tangka.
tilskuer (n.): pawng i a rak dirmi , a rak zohtu.
tilskuer (n.): a cuanh in a cuantu.
156
tilskuer (n.): zohtu , cuantu.
tilskuere (n.): biachimmi a rak ngaitu mibu.
tilskuertribune (n.): lentecelh zohnak i thutnak hmun tha bik.
tilskynde , anspore (v.): tuksawh.
tilskynde , incitere , anspore , ægge (v.): lungthawhter ,
raltthatter.
tilskyndelse , anstiftelse (n.): tuksawh.
tilskyndelse , incitament (n.): lungthawhternak , ral tthatternak.
tilsmudse , tilsvine , tilsmøre (v.): naih , thuh , hnawmhter ,
melmang thuh ti bantuk.
tilsmøre , tilsmudse , tilsvine (v.): naih , thuh , hnawmhter ,
melmang thuh ti bantuk.
tilstand (n.): umtuning. - Eksempel: Han er i en dårlig
helbredstilstand = Ngandam lo ngaiin a um.
tilstand , forfatning (n.): harnak. - Eksempel: Han er i en
sørgelig forfatning = Ngaihchia a simi harnak chungah a um.
tilstedeværelse (n.): um. - Eksempel: Jeg vidste om hans
tilstedeværelse i det andet værelse (at han var til stede i det
andet værelse) = Khattelei khan i a um kha ka hngalh ko.
tilstedeværende , nærværende (adj.): um. - Eksempel: Han var
til stede i kirken sidste søndag = Kan hnulei Zarhpi ni ah khan
biakinn ah a um (aa pum).
tilstoppe (v.): phih. - Eksempel: De tilstoppede lækken i båden
= Tilawng a zuhnak kha an phih.
tilstoppe , stoppe (v.): phih. - Eksempel: Han tilstoppede
rottehullerne = Zu kua kha a phih hna.
tilstrækkelig (adj.): aa za.
tilstrækkelig (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za.
tilstrækkelig (adj.): a zami.
tilstrækkelig , nok (adj.): a tawkza.
tilstrækkelighed (n.): zatnak.
tilstrømning , indstrømning (n.): a chung i luan.
tilstødende (adj.): a changtu , a hun pehtu.
tilstå , vedgå , indrømme , bekende (v.): phuan.
tilståelse , bekendelse , indrømmelse (n.): phuannak.
tilsvarende , parallel (adj.): aa lomi. - Eksempel: De har
parallele ideer om, hvad der skal gøres = Zeidah tuah awk timi
ah khan an ruahnak aa khat.
tilsvarende , ækvivalent , ensbetydende (adj.): aa tlukmi.
tilsvine , tilsmøre , tilsmudse (v.): naih , thuh , hnawmhter ,
melmang thuh ti bantuk.
tilsyn , ledelse (n.): zohkenhnak , hruainak.
tilsyn , supervisering (n.): zohkhenhnak , hruihruainak.
tilsynekomst , opdukken (n.): hung chuahnak , hung langhnak.
tilsyneladende (adv.): a leng zohnak i a hman ko a lomi. Eksempel: Tilsyneladende er de gode venner = Aleng zohnak
ahcun hawi ttha an si ko.
tilsyneladende (adj.): zohnak i a langhnak ah.
tilsyneladende (adv.): a leng a langhnak ah.
tilsyneladende , angivelig (adj.): helnnak ca i a leng i
langhtermi. - Eksempel: Hr. Browns angivelige hensigt var at
låne noget sukker, men i virkeligheden ønskede han at se
møblerne = Mr. Brown nih a leng i a langhtermi cu thanthling
cawi a si, asinain a duh taktakmi cu tthutdan cabuai ngai kha a
si.
tilsynsførende , inspektør , forstander , supervisor (n.):
zohkhenhtu , hruihruaitu.
tilsynshavende , inspektør , forstander (n.): zohkhenhtu , haotu
, hruaitu.
tilsøle (v.): cinter , hnawmhter.
tilsøle (v.): thurter , hnawmhter.
tiltage , forøge , øge , vokse (v.): tamter , karhter.
tiltale , anklage (n.): tazacuai awk ah a sualnak a tlak tiin
hmunhak.
tiltalende (adj.): mi lungthin a la khomi , aa dawhmi.
tiltalende (adj.): hmaipanh.
tiltalende , behagelig (adj.): nuamhnak petu a simi.
tiltalende , sympatisk (adj.): duh awk a simi.
tiltro (n.): ahmaan ti i zumh. - Eksempel: Han havde tiltro til,
hvad de sagde = An chimmi bia kha ahmaan tiah a zumh.
tiltro , tillid (n.): bochannak.
dansk-chin
tiltro , tro (n.): ahmaan tinak , zumhnak.
tiltræde (v.): kai. - Eksempel: Hvornår tiltrådte han sin stilling?
= Zeitik ah dah a umnak hmun ah hin a hung kai?.
tiltræde , godkende (v.): hnatlakpi. - Eksempel: Forældrene
godkendte planerne for skolen = Sianginn saknak ding kha hupa
hna nih an hnatlakpi hna.
tiltrække (n.): hnuh , lungthin lak. - Eksempel: Hendes skøn hed
tiltrækker ham = Aa dawhnak nih a lungthin a hnuh, a lak.
tiltrækkende (adj.): mi lungthin a la khomi , aa dawhmi.
tiltrækning (n.): hnuhnak , lungthin laknak , dawhnak.
tilvant , vanemæssig (adj.): a zia a simi.
tilvejebringe , sørge for , skaffe (v.): pek.
tilvækst , forøgelse (n.): karhnak , lahkhah karhnak.
tilværelse , eksistens (n.): nunnak , khuasaknak.
time (n.): suimilam.
timian (n.): belh phun khat.
tinding (n.): phuzep.
tindren , funklen (n.): ceunak , cernak , cetnak.
ting (n.): thil , thilri.
ting , ejendele (n.): thilri.
tinge , prutte (v.): thil man i det.
tippe , vippe , hælde (v.): koih. - Eksempel: Han vipp ede stolen
imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
tirade , ordstrøm (n.): saupi in chimmi sinak bia , heh ti in i
haohnak.
tirsdag (n.): Cawnnihnih.
tis , urin (n.): zun.
tisse , lade vandet , urinere (v.): zun zun.
tisse , pisse (v.): zun zun.
tit , ofte (adj.): lengmang. - Eksempel: Jeg ser han ofte i kirken
= Biakinn ah ka hmuh lengmang.
tit , ofte , hyppigt (adv.): atu le atu in.
titanisk (adj.): a nganpi a simi.
titel (n.): cauk min , hla min , hmanthlak min.
titte frem (v.): a cheuchum i hung langh. - Eksempel: En blomst
titter frem gennem græsset = Ram lakin pangpar kha a hung
lang.
titulær (adj.): min men in.
tiår , årti , decennium (n.): kum hra bu.
tjene (v.): hmuh , hlawh. - Eksempel: Han tjener K 20 om dagen
= Ni khat ah K 20 a hlawh.
tjene (v.): rianttuan. - Eksempel: Han tjente to år i hæren =
Ralkap chungah rian kum hnih a ttuan.
tjene (v.): a ttha , san a tlai. - Eksempel: En flad sten tjente som
bord = Lungper cu cabuai i hman awkah a ttha.
tjene (v.): bawmh.
tjener (n.): sinum , sal.
tjener (n.): rianttuantu.
tjener (n.): sinum.
tjener (n.): cabuai i rawlpetu.
tjeneste (n.): rian , mi dang ca i a tthami rian.
tjeneste , gunstbevisning (n.): bawmhnak , zaangfahnak. Eksempel: Han gjorde mig en tjeneste = A ka zaangfah.
tjenstivrig , geskæftig (adj.): aa bawiter ngaimi ; mi dang thil
kong i aa thlak tukmi.
tjære (n.): kattazasi lam sernak i hmanmi.
to (num.): pahnih.
to gange (adv.): voi hnih.
tobak (n.): khuhsi , sahdah.
toddy (n.): thanzu.
tofte (n.): vokkuang lawng chung i tthutnak ca i thingphel
khammi.
tog (n.): tlanglawng.
toga (n.): hlanlio Rommi nih an rak hmanmi puan.
toilet (n.): zunput i kholhnak khan.
toilet , wc (n.): hmai le kut i tawlnak khaan , ekinn.
told (n.): ramdang in a lutmi thil cung i cozah nih ngunkhuai an
lakmi.
told (n.): ramdang in luhpimi thil ngunkhuai.
tolder , skatteforpagter (n.): ngunkhuai khawltu.
toldtarif , tarif (n.): thil ram dang i zuar man le ram dang in
luhpi man.
tolerance (n.): in khawhnak.
tolerant , frisindet (adj.): lungkau a ngeimi.
tolerere , tåle (v.): in.
tolk , fortolker (n.): holhlettu , sullam chimtu.
tolke , fortolke , forklare , udlægge (v.): holh leh , a sullam leh.
tolke , oversætte (v.): holh leh , ca leh , thlen.
tolkning , udlægning , forklaring , fortolkning (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
tolv (num.): hleihnih.
tolvte (num.): hleihnihnak.
tom (adj.): chungah zeihmanh au um lomi , a lawng a simi.
tom (adj.): a lawngpi a simi.
tom , ledig (adj.): a lawngmi.
tomahawk (n.): American Indian pawl hreitlung.
tomat (n.): khazianchinti , kawlhang.
tomhed (n.): lawnnak.
tomme (n.): lehhmah.
tommelfinger , tommeltot (n.): kutpi.
ton (n.): rehlei tahnak ; metric ton cu kilogram 1000 a si.
tone (n.): awthluk , aw , thil a awnhning.
tone , farve (v.): azawng tlawmte vun danter. - Eksempel: En
dråbe blæk vil farve et glas vand = Cahang dor khat nih ti hrai
khat cu azawng tlawmte a danter lai.
tone- (adj.): aw he aa pehtlaimi.
tonnage (n.): tilawng nih a phorh khawh tawk.
top (n.): aa sannak bik , a sang bik , a zik.
top (n.): a zik , a par , a sannak bik.
topas (n.): lungvar eng a man a sung ngaimi.
topfigur (n.): nawl ngei tung lo i lu a simi bawi.
topografi (n.): hmun pakhatkhat a cung i a ummi lam tehna ,
motor lam tehna , inn tehna , pangpar dum tehna le a dangdang
fiangfai tein an umtuning hngalhnak.
topografisk (adj.): vawlei hmanthlak , a chung i tlang tehna tiva
tehna a langmi.
torden (n.): khuari.
tordenkile (n.): tek.
tordenskrald (n.): khuari thawng.
tordensky (n.): khuadawm nak pipi.
tordenskylle (n.): ruah a sur i thlitu he a simi khi.
tordnende , dundrende (adj.): khuari bantukin a rimi.
torn (n.): hling , hreng hling le sakuh hling.
torn (n.): hling.
tornado (n.): totho , thli fak.
tornet (adj.): hling le so a tammi.
tornet , tornefuld (adj.): hling a ngeimi.
tornyster , ransel , rygsæk (n.): ruksai.
torpedo (n.): tilawng kahnak bom , kuak zualmi he a pungsan aa
lomi.
torsdag (n.): cawnnili.
torso (n.): minung pum a lu tel lo.
tortur (n.): hremnak.
torturere (v.): hrem. - Eksempel: Han blev tortureret til døde =
Thi lakin an hrem.
tosset , vanvittig , skør (adj.): molh , molh lakin duh.
tot (n.): tom hmete.
tot , stram , spændt (adj.): a rengmi. - Eksempel: Et stramt reb
= Reng tein an hnuhmi hri.
total , komplet , fuldstændig (adj.): a dihlak fonhmi.
totalitær (adj.): uknak i party pakhat lawng nih uknak tlaihmi.
totem (n.): miphun pakhatkhat nih an biakmi i an ruahmi saram
phun khat khat.
tov , reb (n.): hri.
toårig (adj.): kum hnih chung voi khat.
tradition (n.): chan khat h nu chan kh at i roh chin lengmang mi
zumhnak , phunglam , tuanbia vialte hna hi.
traditionel (adj.): phunglam a simi.
traditionel , almindelig , konventionel , hævdvunden (adj.):
tuah tawnmi ningin tuahmi.
trafik (n.): minung siseh mawttaka siseh cawleng siseh tilawng
siseh an kalnak lam. - Eksempel: Trafikken er stærk = A um a
dansk-chin
157
kalmi an tam ngaingai.
tragedie (n.): ngaihchi atnak ; ngai hchiatna k in a dongmi
nawlcawnnak.
tragedieforfatter (n.): ngaihchiatnak lei nawlcawnnak i a
cawngtu , cu bantuk nawlcawn ding tuanbia a ttialtu.
tragisk (adj.): ngaihchia a simi.
trailer , påhængsvogn (n.): a hun zultu ; mawttawka nih a
hnuhmi leng.
traktat , overenskomst (n.): ram pakhat le pakhat hnatlaknak
tuahmi.
traktement (n.): rawl in siseh zu in siseh lakphak/kawfi in siseh
danghnak. - Eksempel: Han gav os et godt traktement med te =
Lakphak thaw ngaiin a kan dangh.
traktere (v.): rawl pek , dangh. - Eksempel: Han trakterede sine
venner med karrykylling = A hawile kha arsa in a dangh hna.
traktere , underholde (v.): nuam ngaiin umter. - Eksempel: Han
trakterede børnene med historier = Ngakchia kha tuanbia a
chimh hna i nuam ngaiin a umter hna.
traktor (n.): leithuannak seh.
trampe (v.): turturtur ti i kal.
trampe (v.): lamhchih.
trampe , stampe (v.): lamh. - Eksempel: Jack trampede på
edderkoppen = Jack nih sawmpalak kha a lahm.
trang , snæver , smal (adj.): a bimi.
transaktion , forretning (n.): chaw i cawknak le i zorhnak.
transatlantisk (adj.): Atlantic rili tan in a kalmi.
transcendent (adj.): lonhtu a simi , a sang ngaiganimi.
transformator , omformer (n.): thlengtu , elektrik volt aa khat
lomi aa khat in a thlengtu seh.
transitiv (adj.): tuahmi thil a tuahtu le a tuahmi karlakah
zeihmanh a um lomi. - Eksempel: 1: Jeg sparker en bold 2: Jeg
står = 1: Hihi 'transitivt verbum' a si. 2: Ah hin 'står' hi
'transitivt' a si lo, va tuahmi thil a ngei lo.
translatør , oversætter (n.): holhlettu.
transparens , tydelighed , gennemsigtighed (n.): thlam
langhnak.
transplantere , omplante (v.): hmun dang i va phun.
transport (n.): hmun khat in hmun dang i va phorh.
transport , befordring (n.): pekchanhnak , chanhchinnak.
transportabel , bærbar (adj.): thlircawi khawhmi.
transportere , befordre (v.): lanhter , lanhpi , kalpi , pek chin.
trappe (n.): tlaihtleng a ngeimi kainak hlei.
trappe , trappetrin (n.): kainak hlei i lamhbak.
trappetrin (n.): innka luhnak hlei.
traske (v.): huamsam caomao in kal , har cuahmah in kal.
traske (v.): har ngaiin kal.
travl (adj.): rian tam , manh lo.
trawl (n.): sur saupi rili tang i an hnuh i nga tlaihnak i an
hmanmi.
trawler (n.): ngatlaihnak ca i hmanmi tilawng.
tre (num.): pathum.
tredelt (adj.): pathum i cheumi.
tredive (num.): sawm thum.
tredivte (num.): sawm thumnak.
tredje (num.): pathumnak.
tredobbelt , tefoldig (adj.): a let thum , phun thlum komh.
Treenighed (n.): Pa, Fapa, Thiang Thlarau, Pathian pakhat
pathum a sinak.
trefod (n.): ke pathum a ngeimi.
trefold (adj.): a let thum a simi.
trefork (n.): hna pathum a ngeimi fei.
trekant (n.): kil pathum a ngeimi.
trekantet (adj.): kil pathum a ngeimi a simi.
tremmekasse (n.): thingkuang ngan pipi , pit tuk lo i sermi , thil
phorhnak ca i hmanmi.
tremmeværk , gitter (n.): zawng dai kalh , thing kharvar.
tres (num.): sawmruk.
tresindstyvende (num.): sawm ruknak a simi.
tretten (num.): hleithum.
trettende (num.): hleithumnak.
trick , fidus (n.): hlennak.
158
trigonometri (n.): thil kil pathum a ngeimi pawl cawnnak.
trille (v.): hrilh.
trillebør (n.): kekual pahnih a ngeimi l eng , thil hlonh nak i
hmanmi.
trillebør (n.): pakhat lawng nih hrilh khawh a simi leng.
trillion (n.): 1.000.000.000.000.000.000.
trimle , falde (v.): tlak , tla. - Eksempel: Barnet trimlede ud af
sengen = Ihkun in ngakchia a tla.
trin (n.): lamhbak , hlei.
trin , skridt (n.): ke hlan khat.
trind , buttet , fyldig (adj.): pum nawm lillial i a ummi.
trio (n.): pathum sakmi hla , pathum bu.
trisse (n.): hri hnuhnak ca i tuahmi puli , aa mer khomi.
trisse , spole , rulle (n.): laril zelhnak fung , film zelhnak fung.
trist , bedrøvet (adj.): ngaihchiat , ngaih a chiami.
trist , sørgelig (adj.): lungpanh lo i um.
triumf (n.): teinak , teinak conglawmhnak.
triumfere.juble (v.): i lawmh ngai.
triumferen , jubel (n.): lawmhnak nganpi.
triumferende (adj.): teinak in tuahmi.
triumvirat (n.): pathum nih a bu in uknak , pathum bu.
trives , blomstre (v.): nun , karh , tthan , hlawhtlin.
trivialitet (n.): biapi lo sinak.
triviel , ligegyldig (adj.): biapi a si lomi.
trivsel , velvære (n.): ngandamnak le lawmhnak.
tro (n.): zumhnak.
tro (v.): zumh , bochan , a hman ti i ruah.
tro (v.): a hmaan tiah zumh. - Eksempel: Hun troede ikke på
drengens historie = Nganchiapa chimmi kha a zum lo.
tro (n.): zumhnak , biaknak phung.
tro , overbevisning , trosbekendelse (n.): zumhnak hrampi.
tro , tiltro (n.): ahmaan tinak , zumhnak.
trods (n.): zeirel lonak.
trods , desuagtet (prep.): nain.
trods , til trods for (prep.): ko nain. - Eksempel: Drengene gik
ud trods regnen = Ruah a sur ko nain nganchia cu an chuak.
trodsig (adj.): zeirel loin a ummi.
troende (n.): zumtu.
trofast (adj.): zumh awk tlak a simi.
trofast , loyal (adj.): zumh awk tlak a simi.
trofast , pålidelig (adj.): zumhtlakmi.
trofasthed , loyalitet (n.): zumh awk tlakmi sinak.
trofæ , sejrstegn (n.): teinak philh lonak ca i hmanmi thil.
trolddom (n.): doih , eih.
trolddom , hekseri (n.): hnamngei nih thil a tuah khawhnak.
trolddom , åndemanen (n.): thitlawnnak , hmailei kong
chimnak.
troldkvinde (n.): eihthiammi nu.
troldmand (n.): eihthiam.
troldmand , tryllekunstner (n.): mitleh thiam.
troldmand , åndemaner (n.): thitlawn a thiammi , khuavan g ,
hmailei thil kong a chimtu.
troløs (adj.): zumhnak a ngei lomi , zumh awk tlak a si lomi.
troløs , illoyal (adj.): zumh awk tlak lo.
troløs , upålidelig (adj.): zumh tlak lomi.
troløshed , illoyalitet (n.): zumh awk tlak lomi sinak.
tromme (n.): khuang , paran.
tromme (v.): khulrang tein bengh. - Eksempel: Regnen trommer
på vinduesruden = Ruah nih thlalangawng thlalang a theh.
trommehinde (n.): hnakhaw khuang , hnakhaw chung i khuang
bantuk a sime , khuatheitu.
trommehinde , mellemøre (n.): hnakhaw chung khuang phaw.
trommestik (n.): ar pheibom , paran tumnak fung.
trompet (n.): muko.
trompeter , trompetist (n.): muko tumtu.
trone (n.): siangpahrang tthutdan.
trop (n.): ralkapbu.
tropisk (adj.): ram lum a simi , ram lum i a ummi. - Eksempel:
Bananen er en tropisk frugt = Banhla cu ram lum thei a si.
troppetransportskib (n.): ralkap phortu tilawng.
dansk-chin
tropsleder (n.): scout haotu.
trosbekendelse , tro , overbevisning (n.): zumhnak hrampi.
troskab (n.): zumh awk tlakmi sinak.
troskyldig , naiv (adj.): a fim lomi , a nal lomi.
troskyldighed , naivitet (n.): thil a hngal tuk lomi.
troværdig (adj.): zumh awk tlak a simi.
troværdighed (n.): zumh khawh awk sinak.
true (v.): thil ttha lo tlunter dingin thinphanter.
true (v.): hrocer , tlerh.
true , intimidere , skræmme (v.): thihphaihnak.
trug (n.): caw rawl peknak kuang , tidong.
trumf (n.): phe i kahnak i a sang bik phe.
trup (n.): hlasatu pawl a bu in a kalmi khi.
trussel (n.): harnak tluntertu thil ; ttihnung.
trussel (n.): hronak , tlerhnak.
trutte , tude (v.): motor onhter.
trutten , dytten (n.): pawtpawt ti i mawttawka onhter.
trygle (v.): nawlpat , hal.
tryk (n.): canamnak seh.
tryk , betoning (n.): biachim tik i fak deuh in aw chuahnak
cafang aw. - Eksempel: I 'hjælper' er trykket på første stavelse =
'Hjælper' ti chim tikah hin aw fahnak cu awfang hmasa bik 'hjæl'
cungah khan a si.
tryk , pres (n.): hneknak.
tryk , pres (n.): hneknak. - Eksempel: Under presset af sult stjal
han mad = A rawltam nih a hnek ruangah rawl cu a fir.
tryk , pres (v.): nam , benh. - Eksempel: Tryk på knappen for at
ringe = Darkhing awnhternak ding ah a kep kha hmet.
tryk , pres (n.): rihnak.
trykke (v.): seh in ca nam i ttial.
trykke , knuge (v.): rehchih. - Eksempel: Hun knug ede sit barn
til sit bryst = A fate kha a tang ah a rehchih.
trykke ned (v.): nam , hmeh. - Eksempel: Når du spiller klaver,
trykker du tangenterne ned = Piano na tum tikah a hmehnak tete
kha na hmeh hna.
trykkende (adj.): mi tang i a namchihtu a simi , in awk a harmi.
- Eksempel: Stærk hede er meget trykkende = A linh tuk tikah i
awk a har ko.
trykkende , hed , lummer (adj.): khuasa mi a kan uap tthupmi.
tryllebundet , fortryllet (n.): camhnak biatlaih hna bantukin
tlaih. - Eksempel: Tilhørerne var tryllebundet af hans retorik =
A biachim thiamnak nih a hamh in a hamh hna.
tryllekunstner , troldmand (n.): mitleh thiam.
tryne (n.): vok hnar.
træ (n.): thingkung.
træ (n.): thing a sa.
træde (v.): ke in lamh. - Eksempel: Træd ikke på mine tæer =
Ka kedong ka lam hna hlah.
træde (v.): kal , lamh. - Eksempel: Træd ikke i blomsterbedene
= Pangpar cinnak kuang kha lam hna hlah.
træde , tråde , trække på tråd/snor (v.): thil. - Eksempel: Hun
trak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. Tim ka in la a thil.
træde tilbage , gå af , fratræde (v.): ngol , phuah. - Eksempel:
Han gik af fra sit arbejde = A rian kha a ngol, a rian khan aa
phuak.
trædemølle (n.): mermi seh.
trædesten (n.): lamh awi ca i chiahmi lung.
træffe , møde (v.): ton , ruah lopi in i ton khut.
træffe , ramme (v.): tuk.
træffer , hit (n.): mi uar ngaingaimi a simi. - Eksempel: Den nye
sang var en træffer i sæsonen = Hla thar kha atu hrawng mi nih
an uar ngaingaimi a si.
træfning , skærmydsel (n.): ralkap tlawmpal tlawmte an i
kahnak.
træg , dum , tungnem (adj.): milungping. - Eksempel: Han er
en tungnem dreng = Milungping a si.
træg , langsom , sendrægtig (adj.): a khul a nuarmi , a tlaimi.
træg , uvirksom (adj.): nunnak a ngei lomi thawn khawhnak
thazang a ngei lomi.
træk (n.): hnuhnak.
træk , stræk (n.): tthut. - Eksempel: Han kan læse halvtreds
sider i træk ( i ét stræk) = Voi khat tthut ah cahmai sawm nga a
rel khawn.
trække (v.): hnuh. - Eksempel: En hest kan trække en vogn =
Rang nih leng a hnuh khawh.
trække (v.): hnuh. - Eksempel: Træk mig ikke i håret = Ka sam
ka hnuk hlah.
trække , hale , slæbe (v.): a ritmi thil hnuh.
trække , hive (v.): hnuh. - Eksempel: De hev i rebet = Hri kha
an hnuh.
trække , plukke (v.): phawi. - Eksempel: Han plukkede græsset
= Ram a phawi hna.
trække , slæbe (v.): hnuh. - Eksempel: Barnet trak en træhest =
Ngakchia nih thing rang a hnuh.
trække af , skrælle (v.): hawng hawh , hnipuan phoih i
taklawngin um.
trække fra , fradrage (v.): zuh.
trække på tråd/snor , træde , tråde (v.): thil. - Eksempel: Hun
trak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. Tim ka in la a thil.
trække sig sammen (v.): con , zor , re. - Eksempel: Jern trækker
sig sammen, når det er koldt = Thir cu a kih tikah a con a hme
deuh.
trække sig tilbage , gå på pension (v.): dinh , peosnion lak.
trække tilbage (v.): kir tthan , hnulei ah i thawn tthan , hnuh
tthan , lak tthan.
trække vejret , ånde (v.): thaw dawp , thaw chuah.
trække vejret , ånde (v.): thawchuah.
trækpapir (n.): cahang roternak i hmanmi ca.
trækul (n.): meihol.
træl , slave (n.): sal i henmi , sal.
trælbinde , gøre til slave (v.): sal i canter.
trældom (n.): sal cannak , sal i hrennak.
trældom , slaveri (n.): luat lo i mi kut tang i temtawn bu i um.
træne , øve (v.): pum in tuahmi.
trænge til (v.): herh.
trængende , nødlidende (adj.): a si a fakmi , herhbaunak a
ngeimi.
trængsel , modgang , prøvelse (n.): harnak le nganfahnak.
træning , uddannelse , oplæring (n.): cawnpiaknak.
træsnit (n.): canamnak ding ca i thing sermi.
træt , udmattet (adj.): thadi ngai a simi.
træthed (n.): thabatnak.
trætte (v.): batter , thaditter. - Eksempel: Den lange gåtur
trætter hende = Saupi ke kal nih a batter.
trættekær (adj.): tazacuai a duh ngaimi.
trættekær , krakilsk (adj.): sik a duh ngaimi.
trættekær , stridbar (adj.): velh a duh ngaimi.
trættende , anstrengende (adj.): a har ngaingaimi.
trævle (v.): poih , phoih , a tlek , a ttet.
trøje , jakke (n.): angki jeket.
trøje , sweater (n.): angki lum phiarmi , suaitar.
trøst (n.): hnangamternak.
trøste (v.): hnemh.
trøste , formilde (v.): a fahnak nemter , ngakcia a ttapmi hnemh i
ngamter.
tråd (n.): la , puan tthitnak la.
tråd (n.): thirhri.
tråde , trække på tråd/snor , træde (v.): thil. - Eksempel: Hun
trak perlerne på snor. - Hun trådede en nål = Thi a thil hna. Tim ka in la a thil.
tsar (n.): czar ti zongin ttial a si ; Russia ram siangpahrang.
tuberkel , knude (n.): cuaphmat zawtnak nih a phintermi.
tuberkulose (n.): cuaphmat zawtnak.
tud , studs (n.): tiluanternak pep.
tude , hyle (v.): uico bao a si lo in uico a onh thluahmah khi.
tude , trutte (v.): motor onhter.
tuden , hyl (n.): cu bantuk ; aw cu.
tudse , skruptudse (n.): utlak hmete.
tugte , revse (v.): fak piin soi , sik , dantat.
tugtelse , revselse (n.): fak piin soinak , siknak , dantatnak.
dansk-chin
159
tugtelse , revselse (n.): chimhrinak.
tulipan (n.): pangpar phun khat ba a ngeimi.
tummel , tumult (n.): aw thang ngaingaimi.
tumult , optøjer (n.): mi bupi nih hnahnawhnak an tuahmi.
tun , tunfisk (n.): rili nga ei awk a simi.
tundra (n.): Chaklei P ole hrawng i thingkun g um lo i a ummi
hmun rawn kaupi.
tung (adj.): a rit.
tung (adj.): ngaihchia. - Eksempel: Hans hjerte var tungt = A
ngaih a chia.
tung (adj.): a rit ngaimi , ngaih le theih awk a har ngaimi.
tung , vægtig (adj.): a ritmi.
tunge (n.): lei.
tungefærdighed (n.): mi holh tam sinak.
tungnem , træg , dum (adj.): milungping. - Eksempel: Han er
en tungnem dreng = Milungping a si.
tunnel (n.): vawlei tang i an cawhmi lam.
tur (n.): caan. - Eksempel: Det er Bobs tur til at læse = Bob nih
a rel caan a si.
tur , rundrejse , rejse (n.): khualtlawnnak.
turban (n.): lupawng.
turbine (n.): enzin chung i aa mermi.
turbulens , forvirring (n.): hnahnawhnak , i tua inak ,
cawlcanghnak.
turbulent , oprørt (adj.): hnahnawk ngaiin a ummi , a cawlcang
ngaimi.
turde , vove (adj.): ngamh.
turist (n.): khualtlawngmi.
turnering (n.): lentecelh i zuamnak.
tusind (num.): thong khat.
tusinde (num.): thong khatnak a simi.
tusmørke , skumring (n.): zinglei nichuak hlan ceu le zanlei
nitlak hnu ceu.
TV , fjernsyn , television (n.): televisio n , lamhlatp i i a ummi
thil hmuh khawhnak.
tvang (n.): hramhram in hneknak.
tvang (n.): hneknak.
tvang , indskrænkning (n.): thazang in uknak , hneknak.
tvangfrihed (n.): phungphai zul theng lo i umnak.
tvebak (n.): changreu phun khat.
tvetydig , dobbelttydig (adj.): sullam pahnih a ngei khomi , a
fiang lomi , ruahsual khawhmi.
tvilling (n.): faphir lak i pakhat.
tvinge (v.): hramhram in hnek.
tvinge (v.): hnek.
tvinge (v.): hnek. - Eksempel: Han tvang ham til at gå = Kal a
hnek.
tvinge , indskrænke (v.): hnek , thazang in uk.
tvivl (n.): zumh lo.
tvivl , vantro (n.): zumh lonak.
tvivle om (v.): zumh lo.
tvivlrådig , ubeslutsom , vankelmodig (adj.): lung aa thlek kho
lomi.
tvivlsom , problematisk (adj.): a hmaan maw hmaan lo ti biahal
a herhmi thil.
tvungen , obligatorisk (adj.): tuah lo khawh lomi.
tvær , gnaven (adj.): thinhun.
tvær , sur (adj.): a ing a chiami.
tværs over (adv.): tan , khattelei in khattelei ah.
tværskib , korsarm (n.): vailamtahn ak pungsan in an sakmi
biakinn vailamtahnak a lawhnak zawnte khi.
tværsnit (n.): zei thil paoh in phei in tanmi , cun cu tannak cu
kha thil umtuning langhternak ca i hman.
tværtimod , omvendt , modsat (adv.): aa ralchanh in.
tweed (n.): sahmul angki a lenglei a hratmi.
ty til (v.): ti cu bawmhnak hal/thil pakhatkhat hman tinak a si. Eksempel: Moderen tyede til straf for at få barnet til at adlyde =
Ngakchia cu a nu nih ka nawl ka ngai seh ti a duh caah
dantatnak kha a hman.
tydelig , forståelig (adj.): hngalh khawh a simi , rel khawh a
simi. - Eksempel: Hans håndskrift er tydelig = A kutttial rel
160
khawn a si ko.
tydelig , iøjenfaldende , fremtrædende , klar (adj.): a langmi ,
fawi tein hmuh khawhmi.
tydelig , iøjnefaldende , umiskendelig , åbenbar (adj.): a fiang
komi.
tydelig , klar (adj.): aa dangmi , a fiangmi , a tliangmi.
tydelig , klar (adj.): a fiangmi , a langmi.
tydelig , klar (adj.): a fiang. - Eksempel: Hans mening var helt
tydelig = A chimmi sullam cu a fiang ngaingai ko.
tydeliggøre , klare , klargøre (v.): fianter.
tydelighed , gennemsigtighed , transparens (n.): thlam
langhnak.
tyfon (n.): thlichia.
tyfus (n.): uihrik nih a phorhmi zawtnak.
tygge (v.): khai.
tygge , gumle (v.): tam rupmap.
tygge drøv (v.): rawlrial khai ; thuk piin ruah.
tyk , fed (adj.): a chahmi.
tyk , undersætsig , firskåren (adj.): mihnial , a tawi ttung i a
chah ttungmi.
tykhovedet (adj.): mi lungping.
tykhovedet (adj.): a cuar a chahmi , ningzah a hngal lomi.
tykning , krat (n.): burbuk tampi umnak.
tynd (adj.): a dermi.
tynd (adj.): a tlawmmi.
tynd , fin , spinkel (adj.): a panmi , a thiami , sawmpalak hri
bantuk a simi.
tynd , radmager (adj.): a der ttiangttuangmi.
tynd , slank , smækker , spinkel (adj.): a thiami.
tynd , sparsom , spredt (adj.): a panmi , a tlawmmi. Eksempel: Tyndt hår = Sam a panmi.
tynd , spinkel , smækker , slank (adj.): a thiami , a tlawmte a
simi.
tyndslide (v.): a tet i a tlek dih.
tyngde , vægt (n.): vawlei dah.
tyngdekraft (n.): vawlei dah nih hnuhnak.
type (n.): phun. - Eksempel: Nogle mænd foretrækker kvinder af
brunette-typen = Pa a cheu nih nu sam dum phun kha an duh
deuh hna.
typisk (adj.): a phun a simi. - Eksempel: Han er en typisk chin
= Amah cu Laimi phun zia a langhtermi a si.
tyr (n.): cawtum.
tyran (n.): uktu bawi puar , bawi tthalo.
tyranni (n.): hremnak , mah duhnak bantuk lawnglawng in
uknak.
tyrannisere (v.): hrem , duh na lo i hranhram i uk.
tyrannisk (adj.): mipuar mitthalo umtuning a simi.
tyrk , tyrker (n.): Turkey rammi.
Tyrkiet (n.): Rurkey ram.
tyv (n.): mifir.
tyvagtig (n.): firnak lungthin a ngeimi.
tyve (num.): pakul.
tyvende (num.): pakulnak.
tyveri (n.): thilfir.
tyveri (n.): firnak.
tyveri (n.): firnak.
tælle (v.): rel.
tælle , nyrefedt (n.): kal i thau aa benhmi.
tælle , talg (n.): sathau.
tæller (n.): nambar cheu i al cunglei i a ummi khi. - Eksempel: I
1/2 er 1 tælleren = 1/2 ah hin 1 hi nambar cheu cunglei um ci a
si.
tæller (n.): bank i tangka reltu.
tæmme (v.): a hrangmi saram kha a ngammi sattil i ser.
tæmme (v.): ngam lakin zuat.
tæmning (n.): a hrangmi saram a ngammi sattil i sernak.
tænde (v.): mei chuahter.
tænde (v.): van , elektrik van.
tænde lyset (v.): elektrik kha hun vang.
tænding , antændelse (n.): mei chuahternak.
tænke (v.): ruah.
dansk-chin
tønde (n.): thing in siseh , thir in siseh , an sermi ti chiahnak
pung.
tønder , fyrsvamp (n.): khulrang tein a kang khomi , meirawl ,
tekbu (leng si loin).
tør (adj.): a ro , a carmi.
tør , saftløs , kraftløs (adj.): thling ngei lomi.
tør , turde , vove (adj.): ngamh.
tørke (n.): khuakhen , ruah sur lo i saupi um.
tørklæde (n.): lu mennak puan.
tørne sammen , kollidere , støde sammen (v.): relchanh. Eksempel: Deres meninger tørnede altid sammen = An ruahning
aa ralchanh zungzal.
tørre (v.): hnawh. - Eksempel: Hun tørrer sine tårer = A mitthli
aa hnawt.
tørre op , opsuge (v.): dawp , hulter. - Eksempel: Tør vandet op
med et stykke tøj = Ti kha puanchia in dawp.
tørst (n.): ti halnak.
tørste (v.): fak piin duhnak ngeih , tihal in hal.
tørste efter , hige efter (v.): duh tuk hringhran. - Eksempel: En
tørstig mand higer efter vand = A ti a halmi cu ti a duh tuk
hringhran.
tørstig (adj.): tihal. - Eksempel: Jeg er tørstig = Ka ti a hal.
tøsedreng (n.): nu bantukin a ummi pa.
tøve , nøle , vakle (adj.): cawngor.
tøve , smøle , nøle (v.): zei tuah set lo i vah sawhsawh.
tøven , nølen , vaklen , usikkerhed (n.): cawngornak.
tøvende , nølende (adj.): i cawngor i um.
tå (n.): kedong.
tåbe , dumrian (n.): mihrut , khuatemi.
tåbelig , dum (adj.): a hrutmi , a fim lomi.
tåbelig , fjollet , dum (adj.): a hrutmi.
tåbelig , åndssvag (adj.): ruahnak a tlawm ngaimi.
tåbelighed , dumhed , dårskab (n.): hruh. - Eksempel: Det er
dårskab at spise for meget = Rawl tam tuk ei cu hruh a si.
tåge (n.): minmei , tichum.
tåge (n.): minmei.
tåge , dis (n.): 1. khuadi. - 2. fian lonak.
tågehorn (n.): minmei nih phenh , huh i a fiang lomi.
tåget (adj.): minmei nih phenh , hun i a fiang lomi.
tåget (adj.): tikhu in a khatmi ,tikhu a simi.
tåle (v.): in , nganfah in.
tåle , tolerere (v.): in.
tåle , udholde , holde ud (v.): in , tuar. - Eksempel: Mange
planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =
Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ing
kho lo.
tålelig , udholdelig (adj.): in khawh a simi.
tålmodig (adj.): a lung a saumi.
tålmodighed , tålmod (n.): lungsaunak.
tåre (n.): mitthli.
tårn (n.): innsang.
tårn , kirketårn (n.): biakinn hmai i darkhing thlainak innsang.
tårnhøj (adj.): a sang ngaingaimi.
tænke , mene (v.): zumh , ruah.
tænke over , overveje , tage i betragtning (v.): ruah.
tænkelig (adj.): ruah khawhmi.
tæppe (n.): puan , vorhmi puan.
tære , ætse (v.): duhsah tein ei. - Eksempel: Rust tærer jernet =
Cirik nih thir a ei.
tærende , ætsende (adj.): duhsah tein situ a simi.
tærske (v.): rawl lak , facang cil , fangvoi thling , fatun sih , etc..
tærske , piske , slå , prygle (v.): fung in tuk.
tærskel (n.): innka luh nak i thin gtan maw lungp her maw lamh
awk i chiahmi.
tærsker (n.): facang a tuantu/ciltu ; fangvoi a thlingtu , fatun a
sik i a ciltu.
tærte (n.): rawl phun khat.
tæt , fast , stram (adj.): a fekmi , aa tetmi. - Eksempel: Han
bandt en stram knude = Hribeo a teomi a ser.
tæt , kompakt (adj.): a chahmi. - Eksempel: En tæt tåge =
Achahmi minmei.
tæt , kompakt (adj.): fekte le fel tein tom thipthepmi.
tæt , nær (adj.): naimi , naih. - Eksempel: Skolen er tæt ved mit
hus = Sianginn cu kan inn naih ah a um.
tæt , nært (adv.): pawngte. - Eksempel: Vi går tæt ved muren =
Vampang pawngte in kan kal.
tæthed (n.): chahnak.
tæve , hunhund (n.): uipi , uinu.
tø , tø op , få til at tø (v.): a khalmi hawhra a tit khi. Eksempel: Solen får isen til at tø = Ni nih tikhal kha a titter.
tøddel (n.): thil hmete.
tøffel , slipper , morgensko (n.): phanah.
tøj (n.): hruk dingmi thilthuam. - Eksempel: Sommertøj = Tthal
hruk ding thilthuam.
tøj (n.): hnipuan. - Eksempel: Herretøj = Pa hnipuan.
tøj , klæder (n.): hnipuan.
tøjhus (n.): hriamnam an sernak le an khonnak inn.
tøjle , tømme (n.): caw hnarphe hri , rangchak hri.
tøjlesløs (adj.): aa sum lomi.
tøjlesløs , ryggesløs , udsvævende (adj.): mah duhduh in ummi ,
aa sum set lomi.
tøjr (n.): sattil hrennak hri.
tøjre (v.): hren. - Eksempel: Koen er tøjret til en pæl = Caw cu
tung ah an hren.
tølper , bondeknold (n.): fimnak thiamnak zeihmanh a ngei
lomi.
tømme , tøjle (n.): caw hnarphe hri , rangchak hri.
tømme , udtømme , reducere (v.): a dih , a dong.
tømme for , rippe for (v.): fir dih cikcek. - Eksempel: Tyve
rippede huset for alt af værdi = Mifir nih inn chung thilman ngei
deuh paoh cu an fir dih hirhiar.
tømmer (n.): thingah.
tømmer (n.): thingah , innsaknak ca le thil se rnak ca i hman mi
thungpheng.
tømmer , bjælke (n.): thingtan , thingtum.
tømmerplads (n.): thingah zuarnak hmun.
tømrer (n.): lehtama rian.
U
uadskillelig (adj.): tthen khawh lomi.
uafbrudt , fortsat , vedvarende , fortløbende , kontinuerlig
(adj.): aa peh thluahmahmi.
uafbrudt , ubrudt (adj.): a kuai lomi.
uafgjort (n.): aa zat , aa tluk. - Eksempel: Spillet endte uafgjort
3-3 = An i zuamnak cu an i tluk, kawl thum veve an si.
uafgjort spil , remis (n.): i tluk. - Eksempel: Et spil er remis,
når ingen af parterne vinder = I zuamnak ah an i tei lo ahcun an
i tluk a si.
uafhængig (adj.): 1. mahte in aa ukmi ram.. - 2. mahte in a um i
hawi a bochan lomi.
uafhængighed (n.): mahte in i uknak.
uafladelig , uophørlig (adj.): a dong lomi.
uafladelig , uophørlig (adj.): ngol lomi.
uafvidende , uforvarende , ubevidst (adj.): hngalh setsai lomi ,
hngalh set loin tuahmi.
uagtet , til trods for (prep.): nain. - Eksempel: Børnene gik i
skole til trods for regnen = Ruah a sur nain ngakchia cu
sianginn an kai ko.
uagtsom , uopmærksom , utilsigtet (adj.): tha tein rak
dansk-chin
161
zohkhenh lomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. Eksempel: En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnak zeihmanh
um lo i chim phutmi bia.
uagtsomhed (n.): hmuh lo sual.
ualmindelig , usædvanlig (adj.): tuah tawnmi a si lomi , a um
bal lomi.
uanet , uventet (adj.): rak ruah bal lomi.
uanfægtet , uforstyrrelig , rolig (adj.): fawite i thin
cawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi.
uangribelig (adj.): sualnak phawt khawh lomi.
uanset , uden hensyn til (adj.): aho aho ti loin , thleidannak
zeihmanh um loin.
uanstændig , sjofel , liderlig , utugtig (adj.): hurmi.
uanstændighed , sjofelhed , liderlighed (n.): hurnak.
uansvarlig , ansvarsløs , letsindig (adj.): ttuanvo la lo i duh
paoh in a ummi.
uanvendelig (adj.): aa rem lomi , aa tlak lomi , hman khawh a si
lomi.
uartig (adj.): luak a chuakmi , mi a nengmi , mi bia ngaih a duh
lomi.
uartig (adj.): mi huatthlala , mi mineng a simi. - Eksempel:
Hans uartige spøg gjorde vennerne vrede = A capomi mineng a
simi nih a hawile kha an thin a hunter hna.
uartikuleret (adj.): bia fiang tein a chim lomi , a holh kho lomi.
ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak a ngei lomi.
ubarmhjertig (adj.): zaangfahnak zeihmanh a ngei lomi.
ubarmhjertig (adj.): dawtnak a ngei lomi.
ubarmhjertig , frygtelig , grusom (adj.): mipuar mi , mi dang
cung i zaangfahnak a ngei lomi.
ubarmhjertig , skånselsløs , hård (adj.): zaangfahnak a ngei
lomi.
ubarmhjertig , ubøjelig (adj.): lungmen ngei lo i puar ngaiin
um.
ubeboet (adj.): minung um lonak a simi.
ubeboet , øde (adj.): chuahtakmi hmun king , ngaihchia a simi.
ubegribelig , uforståelig , ufattelig (adj.): hngalh khawh lomi.
ubegrænset (adj.): donghnak a ngei lomi.
ubehag , ubehagelighed , gene (n.): nuamh lonak , hnangam
lonak.
ubehagelig (adj.): a nuam lomi thil , duh lomi thil.
ubehagelig (adj.): a nuam lomi , siarem a si lomi.
ubehagelig (adj.): a nuam lomi.
ubehagelig , modbydelig (adj.): a thaw lo.
ubehagelig , utiltalende (adj.): a ttha lo , aa dawh lo , h uat awk
tlak , duh lomi a simi.
ubehagelighed , gene , ubehag (n.): nuamh lonak , hnangam
lonak.
ubehøvlet , uopdragen (adj.): ziaza dawh loin a ummi.
ubekvem , ubelejlig , besværlig (adj.): a caan a rem lomi ,
harnak pekmi.
ubekymrethed , ligegyldighed (n.): zawnruahnak ngeih lonak.
ubelejlig (adj.): caan rem lo.
ubelejlig , besværlig , ubekvem (adj.): a caan a rem lomi ,
harnak pekmi.
ubemærket (adj.): chingchiah lomi , zoh lomi.
uberegnelig (adj.): tuak khawh lomi.
uberettiget (adj.): biakamnak pek khawh lomi , a ding lomi , upa
he aa kaih lomi.
uberørt , intakt (adj.): kekkuai hleng lo tein , rawkcat lo tein a
simi.
ubesindig , overilet (adj.): ralrin lo piin a hung ummi , khulrang
tuk in tuahmi thil.
ubesindig , uforsigtig (adj.): aa ralring lomi.
ubesindig , uforsigtig (adj.): aa ralring lomi.
ubeskeden (adj.): aa dawhtlak lomi , ningzak a simi , zah hngal
lomi.
ubeskedenhed (n.): dawhtlak , loin umnak.
ubeskrivelig (adj.): fiang tein chim khawh lomi , a kong chim
khawh a si lomi.
ubeskrivelig , usigelig (adj.): chim khawh lomi.
ubeskrivelig , uudsigelig (adj.): bia in chim khawh lomi.
162
ubeslutsom , vankelmodig , tvivlrådig (adj.): lung aa thlek kho
lomi.
ubeslutsomhed (n.): lungawttawm i umnak.
ubeslutsomhed , vaklen (n.): lung i thleh khawh setsai lo , fek
tein um khawh lonak.
ubeslutsomhed , vaklen , rådvildhed (n.): lung i chat kho lo i
um.
ubestandig , ustadig , flygtig (adj.): a fek lomi aa thleng
lelekmi.
ubestandighed , flygtighed , ustadighed (n.): feh lonak ,
thlenfawinak , thlen fawimi sinak.
ubestemt , vag (adj.): a fiang set lo , sawhmi theng a ngei lo. Eksempel: han gav mig et ubestemt svar = A ka lehnak a fiang
set lo.
ubestemt , vag (adj.): ri khiahmi set a um lomi , cu set a si ti
awk a um lomi.
ubestemt , vag (adj.): a fiang lomi , a tliang lomi , a piang lomi.
ubestikkelig (adj.): ziknawh khawh lomi.
ubestridelig (adj.): zumh lonak zeihmanh a kop lomi.
ubestridelig , indisputabel (adj.): al khawh a si lomi.
ubestridelig , unægtelig (adj.): i pheh khawh lomi , a si lo ti
khawh lomi.
ubestridelig , utvivlsom (adj.): zumh lonak zeihmanh a um
lomi.
ubestridt (adj.): biahal lomi.
ubetalt (adj.): pek lomi , a man pek lomi.
ubetinget (adv.): lung um lo tein. - Eksempel: Jeg stoler
ubetinget på ham = Lung um lo tein ka zuhm.
ubetinget (adj.): nemter lomi.
ubetrådt (adj.): pal lomi (ram , hmun).
ubetvingelig , ukuelig (adj.): tlaih khawh lomi , kham kha wh
lomi.
ubetydelig (adj.): ruah khawh a si lomi , ruah awk a tlak lomi.
ubetydelig (adj.): zeirel awk tlak a si lomi.
ubetydelig (adj.): biate a simi thil.
ubetydelig , betydningsløs (adj.): thil tenau ngai i simi.
ubetydelig , lille (adj.): hmete , man tlawmte a simi.
ubetydelighed , betydningsløshed (n.): tenau ngai sinak , biapi
si lonak.
ubetænksom , hensynsløs , taktløs (adj.): mi dang zawn
ruahnak a ngei lomi.
ubetænksom , uklog (adj.): fim lo ruang i tlabulbal i um , tha
tein ruat hmasa lo i tuah.
ubetænksomhed , uklogskab (n.): ruat hmasa ciammam lo i thil
tuahnak.
ubetænksomt , uklogt (adv.): mi dang fim chimhnak um loin ,
nam cutmat in , ruat cungcang loin.
ubevidst , bevidstløs (adj.): mah hngal loin a ummi.
ubevidst , uafvidende , uforvarende (adj.): hngalh setsai lomi ,
hngalh set loin tuahmi.
ubevogtet (adj.): congh lomi , ven lomi.
ubevæbnet (adj.): hriamnam a ngei lomi , hriamnam aa ken
lomi.
ubevægelig (adj.): a cawl cang lomi.
ubevægelig , urokkelig (adj.): thawn khawh lomi.
ubevægelighed , urokkelighed (n.): thawn khawh lonak.
ubillig , uretfærdig (adj.): a ttha lo ngaingaimi.
ubodelig , uoprettelig (adj.): remh khawh ti lomi.
ubodfærdig , forhærdet (adj.): i ngaihchih lo , aa ngaichih
lomi.
ubrudt , uafbrudt (adj.): a kuai lomi.
ubrugt (adj.): hman lomi.
ubrændbar (adj.): a kang kho lomi.
ubrødelig , ukrænkelig (adj.): buar awk a si lomi , zulh lo awk a
si lomi.
ubuden (adj.): sawm lomi.
ubøjelig (adj.): a cafang tialning thlen khawh a si lomi bia.
ubøjelig (adj.): mersam khawh lomi.
ubøjelig , kompromisløs (adj.): lungthin tthialtthum duh
hrimhrim lomi.
ubøjelig , ubarmhjertig (adj.): lungmen ngei lo i puar ngaiin
dansk-chin
um.
ubøjelig , ubønhørlig (adj.): lunghakmi , zaangfahnak ngei lomi.
ubønhørlig , ubøjelig (adj.): lunghakmi , zaangfahnak ngei lomi.
uciviliseret (adj.): a fim lomi.
ud (adv.): chuahpi. - Eksempel: Tag hunden ud = Ui kha hei
chuahpi.
ud (adv.): chunglei in lenglei ah. - Eksempel: Han ser ud af
vinduet = Thlalang awng in lenglei a zoh.
ud (adv.): kangh dih. - Eksempel: Ilden brændte huset ud i løbet
af natten = Mei nih inn cu zan ah a kangh dih.
udadlelig , ulastelig , upåklagelig (adj.): soisel khawh lomi.
udarbejde (v.): tlamtling tein chim , fianter.
udarbejdelse (n.): tlamtling tein chimna , tuahnak.
udbedre , istandsætte , reparere (v.): remh.
udbetale (v.): pek , phawtzamh.
udbetaling (n.): phawtzamhnak.
udbrede (v.): karhter , zamter. - Eksempel: Kundskab kan
udbredes gennem bøger = Hngalh nak cu cauk in karh ter khahwh
a si.
udbrede (v.): thlaici vorh in vorh , karhter.
udbrede (v.): karhter.
udbredelse (n.): karhternak.
udbredelse , almindelig brug (n.): hmun kip i zapi nih tu ahmi
hmanmi le inmi sinak.
udbredelse , ekspansion (n.): sautennak , kauhtennak.
udbredelse , spredning (n.): theknak , tionak.
udbredt (adj.): kaupi in aa thek , kaupi in aa samh.
udbrud (n.): chuahnak , pawtnak.
udbrud (n.): aunak.
udbrud (n.): hung chuahphut. - Eksempel: Et udbrud af kolera
= Ngaleu zawtnak hung chuahphut.
udbrud (n.): a kek phut.
udbrud , udråbsord , udråb (n.): uarnak , rak i lun ghmuihnak ;
Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si.
udbryde (v.): au.
udbytning , udnyttelse (n.): hmannak.
udbytte (n.): chuahtermi zat. - Eksempel: Dette års udbytte af
min mark var meget stort = Tukum ka lo chuak cu a tam ngai.
udbytte , provenu (n.): tuahmi chungin hmuhmi tangka.
udbytte , udnytte (v.): ram pakhatkhat nih maw , mi pakhat nih
maw amah ca tthathnemnak ca i mi dang ram le phun an hman
hna khi exploit a si. - Eksempel: Slaver blev udbyttet af deres
herrer = Sal cu an bawile nih an htman hna.
uddanne (adj.): cacawn , cawnpiak. - Eksempel: Han blev
uddannet på Cambridge Universitet = Amah cu Cambridge
University ah ca a cawng.
uddannelse , oplæring , træning (n.): cawnpiaknak.
uddannelse , undervisning (n.): cawnpiaknak , cawnnak.
uddele (v.): tuah. - Eksempel: Præsten uddeler nadveren =
Pastor nih Bawipa Zanriah a tuah.
uddele , fordele (v.): cheu.
uddele , fordele , distribuere (v.): phawt.
uddeler , fordeler (n.): phawtu.
uddeling , fordeling , distribution (n.): phawtnak.
uddrag , ekstrakt (n.): cauk chungin chuahmi bia. - Eksempel:
Hun læse et uddrag af mine yndlingsdigte = Hla ka duh ngaimi
chungin a hun lak i a rel.
uddrag , udtog , excerpt (n.): cauk chung in siseh , mi chimmi in
siseh lakmi bia.
uddrage (v.): a biapi bikmi lak. - Eksempel: Prøv at uddrage
hovedpunkterne = A biapi bikmi lak i zuam.
uddybe , gøre dybere (v.): thukter.
ude af stand til (adj.): a tuah kho lomi.
ude af stand til , udygtig , uduelig (adj.): tuah khawn lomi.
ude af trit (adj.): hawi kehlan he i ruan lo.
udefinerlig (adj.): a sullam fianter khawh a si lomi.
udeladelse , undladelse (n.): hrelhnak , telh lonak , thlaunak.
udelelig (adj.): tthen khawh lomi , cheuh khawh lomi.
udelt (adj.): tthen/cheu lomi.
udelukke (v.): onh lo , nawl pek lo.
udelukke , ekskludere (v.): pheo , lengchuah.
udelukke , forebygge (v.): a leng i hrenh kanh , donh.
udelukke , isolere (v.): mah dangte i mu , hawi he i komh lo.
udelukkelse , eksklusion (n.): pheonak , leng i chuahnak.
udelukkende , kun (adv.): midang tel loin.
uden (prep.): loin. - Eksempel: Jeg drikker te uden sukker =
Thanthling loin lakphak ka din.
uden for (prep.): a lenglei ah. - Eksempel: De stod uden for
døren = Innka lenglei ah an dir.
uden fortilfælde , uhørt (adj.): hlanah rak tuah bal lomi.
uden hensyn til , uanset (adj.): aho aho ti loin , thleidannak
zeihmanh um loin.
uden sidestykke (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
uden tvivl , sikkert (adv.): a hmaan tein , a ngai tein. Eksempel: Uden tvivl, han er en god mand = A hmaan tein amah
cu mittha a si.
udendørs (n.): lengah , innchung si loin lengah.
udenfor (adv.): lengah. - Eksempel: Gå udenfor = Lengah
chuak thah.
udenforstående , fremmed (n.): a lenglei mi.
udenlands (adv.): mah ramleng kal. - Eksempel: Han rejser
udenlands = Ramdang ah a tlawng.
udenlandsk , fremmed (adj.): ramdang , mah ram a si lomi.
udestående (adj.): leiba cham rih lomi. - Eksempel: Udestående
gæld = Leiba a tang rihmi.
udflugt , påskud (n.): i fahfirhnak , a si taktak lomi.
udflugt , skovtur (n.): hnianghrawm.
udfolde (v.): samh , cazual samh.
udfordre (v.): zuam.
udfordrer (n.): zuamtu.
udfordring (n.): zuamnak , ahodah a tthawng deuh ti i zuamnak
bantuk khi.
udforske , undersøge (v.): hngalh lomi ram le rili i zeidah a um
hnga ti kawl i kal , hngalh duh i ttha tein zoh.
udforskning , undersøgelse (n.): kawlnak.
udføre , fuldføre (v.): tuah. - Eksempel: Fuldfør din pligt = Na
rian kha tuah.
udføre , virkeliggøre , gennemføre (v.): tuah , tlinter.
udførelse , fuldførelse (n.): tuahnak.
udgave , nummer (n.): ca chuahmi. - Eksempel: Det sidste
nummer af avisen har historien om hans ulykke = Tadinca an
chuahmi a hmanung bik ah eksident a tonnak kong kha a um.
udgift , forbrug (n.): hmannak , tangka hmannak.
udgift , omkostning , bekostning (n.): phaisa hman awk i pekmi.
udgive , redigere (v.): tadinca le cauk i chuah awkah mi dang
nih an tialmi ca kha timh.
udgive , udsende (v.): chuah. - Eksempel: Blndet udgives en
gang om måneden = Mekkazin cu thla khat ah voi khat an chuah.
udgivelse (n.): zapi rel awkah cauk chuahnak.
udgiver , redaktør (n.): tadinca le cauk i chuah awkah cattial mi
a timlamtu , cun tadinca chung i theihtlei deuh a simi ruahnak le
thil umtuning kong a tialtu.
udgravning (n.): cawhnak.
udgyde (v.): thisen chuahter. - Eksempel: Kristus udgød sit blod
for syndere = Khrih nih misual hna caah a thi a thlet, (chuahter).
udholde (v.): in , nganfah in. - Eksempel: Han kan ikke udholde
smerten mere = A ing kho ti lo.
udholde , holde ud (v.): pawtam dawn. - Eksempel: Han spiste
noget brød for at holde sin sult ud til middagsmaden = Zanriah
ei tiang a pawtam dawn ah changreu tlawmpal a ei .
udholde , holde ud , tåle (v.): in , tuar. - Eksempel: Mange
planter kan ikke tåle kulden. - Jeg kan ikke holde den lugt ud =
Ramkung tampi nih cun khuasik an ing kho lo. - Cu rim cu ka ing
kho lo.
udholdelig (adj.): in khawh a simi.
udholdelig , tålelig (adj.): in khawh a simi.
udholdende , ihærdig , stædig (adj.): milungtthawng , ngol duh
lo.
udholdenhed (n.): in khawhnak , tlonak , saupi nguhnak.
udholdenhed (n.): teimaknak , rian ttuan tik i lungdong lo te i
ttuan pengnak lungthin.
udholdenhed , hårførhed (n.): in khawhnak.
dansk-chin
163
udholdenhed , modstandskraft (n.): thazang , in khawhnak.
udhugge , mejsle (v.): themh in themh i mui suai. - Eksempel:
Han mejslede et billede af en bjørn i stenen = Lung cungah vom
mui a themh i suai.
udhule , hule (v.): chung khorh.
udhungre (v.): rawltam tuk i thih deng.
udhungre , sulte , lade sulte (v.): rawl ei loin um. - Eksempel:
Den grusomme mand halvvejs udhungrer sin hest = Mi ttha lo pa
nih a rang cu rawl ei lo huaha in thi dengmang in a chiah.
udisciplineret (adj.): hitihin ka um awk a si ti zulhmi phunglam
a ngei lomi ; duh paoh in khua a sami.
udkant (n.): tha tein sersiam rih lomi hmun. - Eksempel: De bor
i udkanten af byen = Khua hriang ah an um.
udkant (n.): pawngri , lo pawngri.
udkast , grundrids , plan , skitse (n.): milhtlorh rih lomi , chim
ding ttialmi bia.
udkig (n.): khuacuanhnak.
udkigsmand (n.): khuacuantu.
udklipsbog , scrapbog (n.): hmanthlak tete le ca palpawi tete
benhnak cauk.
udklække (v.): duhsah tein thil i hung can. - Eksempel:
Drengene udklækkede en plan for at tjene penge = Tlangval pawl
nih tangka hmuhnak lam an ser.
udklække , ruge (v.): tlumh , arti keuh seh ti tlumh.
udklække , udruge (v.): arti keuh.
udklækning , inkubation (n.): keuhternak , tlumhnak.
udkomme , levebrød (n.): nuncannak , khuasaknak.
udle , spotte , håne (v.): nihsawh , serhsat.
udlede , aflede (v.): hram in lak.
udlede , slutte (v.): hei ruah hei ruah i a phi chuahter , hei
langhter.
udlevere (v.): pek. - Eksempel: Mad og tøj bliver udleveret til
soldaterne = Ralkap cu rawl le hnipuan an chuah hna.
udligne (v.): tlukter , aa tluk tein ser , tuah.
udlufte , ventilere (v.): thli luhter.
udluftning , ventilation (n.): thli luhternak.
udlægge , forklare (v.): fianter.
udlægge , tolke , fortolke , forklare (v.): holh leh , a sullam leh.
udlægning , forklaring , fortolkning , tolkning (n.): holhlehnak
a sullam lehnak.
udlænding , fremmed (n.): ramdang mi.
udløb , afløb (n.): chuahnak awng.
udløb , ophør , slutning (n.): donghternak.
udløber , sidegren (n.): thing tengnge.
udmatte , svække , afkræfte (v.): thazang tlawmter , thathutter.
- Eksempel: Varmt klima udmatter folk = Khualin nih mi an tha a
thutter hna.
udmattende , anstrengende (adj.): siang lo thluahmah in.
udmattes (v.): thadit. - Eksempel: Han udmattes, når han
arbejder for meget = Rian fak tuk a ttuan tikah a tha a di.
udmattet , træt (adj.): thadi ngai a simi.
udmærke sig (v.): tthatnak lei in hawi lonh.
udmærket , fortræffelig (adj.): a ttha ngaingaimi.
udnytte , udbytte (v.): ram pakhatkhat nih maw , mi pakhat nih
maw amah ca tthathnemnak ca i mi dang ram le phun an hman
hna khi exploit a si. - Eksempel: Slaver blev udbyttet af deres
herrer = Sal cu an bawile nih an htman hna.
udnyttelse (n.): santlai i sernak , santlai i hmannak.
udnyttelse , udbytning (n.): hmannak.
udradere , udviske , slette (v.): hnawh , phiah.
udrede (v.): a hnokmi kha phoih.
udregne , regne , beregne (v.): kanan in tuak.
udregne , regne ud (v.): a ning hmuh khawh. - Eksempel: Han
regnede ud en måde at gøre det på = A tuahning lam pakhat a
hmuh khawh.
udrette (v.): tlinter , lim , hlawhtlin.
udruge , udklække (v.): arti keuh.
udruste , ekvipere , udstyre (v.): a herhmi thil thuam , khual
tlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling
cun um.
udrustning , udstyr (n.): cu bantuk ca hman awk i thilthuam le
164
thilri hna.
udrustning , udstyr (n.): hriamnam thilri.
udrydde (v.): phawi , hloh.
udrydde (v.): hrawh dih , hloh dih , phawi dih.
udrydde (v.): a hram in bongh.
udryddelse (n.): phawinak , hlohnak.
udryddelse (n.): hloh dihnak , phawi dihnak.
udråb , udbrud , udråbsord (n.): uarnak , rak i lunghmui hnak ;
Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si.
udråbsord , udråb , udbrud (n.): uarnak , rak i lunghmui hnak ;
Oh! Ah! Hurrah! ti tehna hi uarnak bia cu an si.
udsagnsord , verbum (n.): zei thil dah tuah a si i cu thil cu
zeidah a si ti a chimtu biafang.
udsat , tilbøjelig (adj.): a si kho , duh naloin. - Eksempel: Du er
udsat for at blive våd, hvis du går ud i regnen = Ruahpi sur i
naa chawh ahcun na cin kho ko.
udseende (n.): muisam.
udseende (n.): mithmai ah a lang. - Eksempel: Hendes ansigt
havde et bedrøvet udseende = A mithmai ah a ngaih a chia ti a
lang.
udsende , udgive (v.): chuah. - Eksempel: Blndet udgives en
gang om måneden = Mekkazin cu thla khat ah voi khat an chuah.
udsending , agent (n.): thlahmi , fialmi , mingiatu.
udsending , delegeret (n.): kuzale , aiawhtu.
udsigt (n.): mi nih thil kan hmuhning , kan ruahning le kan
chuanhning cio.
udsigt (n.): hmuhmi thil hna. - Eksempel: Udsigten fra vort hus
er smuk = Kan inn in kan hmuh khawhmi thil hna cu an i dawh
ngaingai.
udskibe , landsætte (v.): tilawng siseh , vanlawng siseh ,
tlanglawng siseh , mawttawka sises kalnak leng cung in tum.
udskifte , afløse , erstatte (v.): a dang in thlen.
udskiftelig , ombyttelig (adj.): i thlen tonh khawmi.
udskiftning , erstatning (n.): a dang in thlennak.
udskille , afsondre (v.): chungin chuah.
udskille , afsondre (v.): chuahter.
udskille , afsondre , isolere (v.): hawidang sinin i tthen , tthen.
udskillelse , afsondring (n.): pum chungin chuahternak.
udskillelse , afsondring , isolering (n.): i tthennak , tthennak.
udskud , krapyl , ros , pak (n.): zei ruaram lomi pawl.
udskyde , opsætte , udsætte (v.): hmailei caan i thawn.
udslette (v.): hnawh , hloh. - Eksempel: Regnen udslettede
fodsporene = Ruah nih neh kha a hloh din hna.
udslette , slukke , udslukke (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih.
udslidt (adj.): hruk awk a tlak ti lo tiang i hamnmi , a tetmi.
udslukke , udslette , slukke (v.): hmih , mei hmih , kuak hmih.
udslukt (adj.): a um ti lo , a thi cang , a mit cang.
udslæt (n.): cuar cung i a sen bo tete a chuakmi.
udsmykke (v.): caku dawh le pangpar le thinghnah le a
dangdang in khualai lam hna , inn hna tamh.
udsmykke , forskønne (v.): 1. tamh, dawhter. - 2. tthatter deuh,
pehsauh, chap.
udsmykning , prydelse , forskønnelse (n.): chapnak.
udsone (v.): remnak ser , remter , daihnak ser.
udsone , sone (v.): thinhan damter.
udsoning (n.): remnak , ngaihthiamnak.
udsoning , bod (n.): thinhan damternak , remnak.
udspionere , spionere (v.): ngiat.
udspring , kilder (n.): tiva chuahnak.
udstille (v.): langhter , hmuhsak.
udstilling (n.): langhternak tuahmi.
udstilling , fremstilling (n.): zapi sin i langhtern ak ,
hmuhsaknak , sullam chimnak.
udstillingsskab , montre , glasskab (n.): chawdawr i mi n ih hmu
hna seh ti duhnak ca i thil an langhternak thlalang bizu.
udstrakt (adj.): kut samh.
udstrakt , omfattende (adj.): a kaupi a simi.
udstrækning , omfang , grad (n.): a saunak , a kauhnak , a
tamnak , a ngannak , a niam a san , a tam tlawm.
udstråle (v.): chuak , chuah. - Eksempel: Lys og varme
udstråler fra solen = Ceunak le linhnak cu nika chungin an
dansk-chin
chuak.
udstråle (v.): chuah. - Eksempel: Solen u dstråler lys og var me =
Ni nih ceunak le lumnak a chuah.
udstråling (n.): chuahnak.
udstråling , stråleglans (n.): ceunak.
udstykke , fordele (v.): cheu.
udstyr , udrustning (n.): cu bantuk ca hman awk i thilthuam le
thilri hna.
udstyr , udrustning (n.): hriamnam thilri.
udstyre (v.): thuamh , aihter.
udstyre , udruste , ekvipere (v.): a herhmi thil thuam , khual
tlawnnak caah siseh , ram vaihnak caah siseh i lak i thuam tling
cun um.
udstyre med (v.): nawl pek. - Eksempel: Han udstyrede sin
sagfører med fuldmagt til at handle for ham = A sihni cu amah
ca tuan kho dingin nawl a pek.
udstøde (v.): chuah.
udstødelse , uddrivelse , fordrivelse , udvisning (n.): a chungin
chuah , sianginn chungin chuah.
udstående , fremstående (adj.): a parmi , a pohmi , a pawngmi.
udsvævende , ryggesløs , lastefuld (adj.): mitthalo ngaingai
ningzah hngal loin a ttha lomi , phaisa duhduh in sa hmangmi , i
sumrennak a ngei lomi.
udsvævende , tøjlesløs , ryggesløs (adj.): mah duhduh in ummi ,
aa sum set lomi.
udsætte (v.): ngol ta rih.
udsætte (v.): caan tawite chung ngolta.
udsætte , opsætte (v.): tlaiter , rauhter. - Eksempel: Dommeren
udsatte dommen, til han havde hørt begge parter = An kap hnih
in an bia a theih hlantiang biakhiap kha thawn/a tlaiter.
udsætte , udskyde , opsætte (v.): hmailei caan i thawn.
udsætte for , fremvise (v.): langhter , phuan , pho.
udsættelse , henstand , respit , frist (n.): dinhnak.
udsættelse , opsættelse (n.): hmailei caan i thawnnak.
udsøgt , fortræffelig (adj.): aa dawh ngaingaimi , a ttha bikmi.
udtale (v.): chim. - Eksempel: Udtal ordene tydeligt = Bia kha
fiang tein chum hna.
udtale (n.): biafang a aw chuah fiang tein chimnak.
udtalelse , ytring (n.): chimmi bia.
udtog , excerpt , uddrag (n.): cauk chung in siseh , mi chimmi in
siseh lakmi bia.
udtog , resumé (n.): hlum fonhnak , cauk pakhatkhat a tawinak
in ttial tthanmi.
udtryk (n.): langhternak.
udtrykke (v.): pum in hun langhter. - Eksempel: Bygningen
udtrykker arkitektens ide = Inn nih a satu ruahnak kha a pum in
a hun langhter.
udtrykke , formulere (v.): dawh tein chim. - Eksempel: Hun
formulerede sit svar omhyggeligt = A lehnak bia cu dawh tein a
chim.
udtryksmåde , talemåde (n.): holhning , biakam phawh-ning.
udtræde , løsrive fra (v.): i tthen i cheu , bu chungin chuah.
udtræden , løsrivelse (n.): i tthencheunak , bu chungin
chuahnak.
udtynding , fortynding (n.): filhnak.
udtænke , opfinde (v.): thiltining ser , tuahning ser , timh , ruah.
udtæret , forgræmmet , mager (adj.): mui tlafiamfu am in um ,
mit kuak tla.
udtømme , reducere , tømme (v.): a dih , a dong.
udtørre (v.): a romi , a carmi. - Eksempel: Udtørret land = A
rocarmi vawlei.
uduelig , ude af stand til , udygtig (adj.): tuah khawn lomi.
udvalg , valg , udvælgelse (n.): thimnak , hrilnak.
udvandre , emigrere (v.): ramdang i pem.
udvandrer , emigrant (n.): ramdang i a pemmi.
udvandring , emigration (n.): ramdang i pemnak.
udvandring , exodus (n.): chuahnak.
udveksle , bytte (v.): i thlen.
udveksle , ombytte (v.): i thlen tonh.
udvendig , udvortes (adj.): a lenglei , ram dang he aa pehtla imi
thil a simi.
udvendigt (adv.): lenglei. - Eksempel: Huset er malet udvendigt
og indvendigt = Inn cu a lenglei he a chunglei he si an thuh.
udvide (v.): tthanter , karhter , nganter.
udvide (v.): a ngan deuh ah a cang , a kau deuh. - Eksempel:
Øjets pupil udvider sig, når lyset bliver svagt = Ceunak kha a
muih deuh tikah mit falai cu a ngan deuh, a kau deuh.
udvide (v.): kauhter , puarter , sauter.
udvide (v.): sauter , sauh , pekchanh. - Eksempel: Vi må udvide
hjælpen til de fattige = Sifakmi cu bawmhnak kan pekchanh hna
awk a si.
udvide (v.): kauhter.
udvide (sig) , gøre bred (v.): kauhter.
udvidelse (n.): ngan deuhnak , kauh deuhnak.
udvikle (v.): tthanter , tthatter , tthancho.
udvikle , frembringe (v.): chuahter.
udvikling (n.): tthanchonak.
udvikling , evolution (n.): duhsah tein thil i hung cannak , thil
fawi tete in thil har ngai i hung cannak.
udvikling , tendens , retning (n.): a ti luanning , a kalning.
udvirke ,bevirke , fremkalde (v.): tuah , umter , chuahter. Eksempel: Han udvirkede mange forandringer = Thlennak tampi
a chuahter.
udvise , deportere , forvise (v.): ram dang i thawl.
udviske , slette , udradere (v.): hnawh , phiah.
udvisning , deportation , forvisning (n.): ram dang i thawlnak.
udvortes , udvendig (adj.): a lenglei , r am dang he aa p ehtlaimi
thil a simi.
udvælge , vælge (v.): thim.
udvælge , vælge (v.): thim , hril.
udvælgelse , udvalg , valg (n.): thimnak , hrilnak.
udygtig , inkompetent (adj.): tuah khawnnak a ngei lomi , a
thiam lomi aa tlak lomi.
udygtig , uduelig , ude af stand til (adj.): tuah khawn lomi.
udygtighed (n.): tuah khawh lonak.
udygtighed , inkompetence (n.): tuah khawhnak ngeih lo.
udødelig (adj.): thi kho lomi.
udødelig (adj.): a thi kho lomi.
udødelighed (n.): thih khawh lonak.
udøver (n.): rianttuantu ; a tuah lengmangtu.
udåd , misgerning , ugerning (n.): tuahnak ttha lo.
udånde (v.): thawchuah , kuak khu chuahter.
udånding (n.): thawchuahnak.
uegnet (adj.): aa tlak lomi.
uegnethed (n.): tuah khawh lonak.
uendelig , endeløs (adj.): donghnak a ngei lomi.
uendelig , grænseløs (adj.): donghnak ngei lo , dongh hnagal lo.
uendeligt , grænseløst (adv.): donghnak ngei loin , dongh hngal
loin , tuk hringhran.
uenighed , uoverensstemmelse (n.): lung i khah lonak.
uens , ulig , forskellig (adj.): an i lo lo.
uerfaren (adj.): rak hmuhtonmi le cu hmuhtonnak thawngin
hngalhnak hmuhmi a ngei lomi.
uerfaren (adj.): pum in hmuhtonmi zeihmanh a ngeih lomi.
uerstattelig , uigenkaldelig (adj.): tlanh tthan khawh lomi.
ufaglært (adj.): zungthiam a si lomi.
ufarbar , uvejsom , uoverstigelig , ufremkommelig (adj.): tan
khawh a si lomi.
ufattelig , ubegribelig , uforståelig (adj.): hngalh khawh lomi.
ufattelig , uhåndgribelig (adj.): tak tongh in hngalh khawh a si
lomi.
ufejlbarlig (adj.): a palh kho lomi.
ufejlbarlighed (n.): palh khawh lonak.
uforanderlig (adj.): aa thleng bal lomi.
uforanderlig (adj.): zeitikhmanh ah aa thleng kho lomi.
uforanderlig (adj.): aa thleng koh lomi.
uforanderlig (adj.): ti ning kel tawn a simi.
uforandret , konstant , bestandig , stadig (adj.): 1. i thleng loin
mah ningte a simi. - 2. zumh awk tlakmi.
uforbederlig (adj.): a remh in remh khawh lomi.
uforbederlig , fordærvet (adj.): hrinthar a si lomi.
uforbederlig , forhærdet (adj.): saupi thukpi a si cangmi. -
dansk-chin
165
Eksempel: En forhærdet ryger = Saupi kuak a zu i a thlah kho ti
lomi.
uforbeholden (adj.): langhngan in bia a chimmi , mi um-u a si
lomi.
uforberedt (adj.): aa tim lomi , aa ralring cia lomi.
uforberedt (adj.): aa tim lomi.
uforbindende , uforpligtende (adj.): ee zong ti lo ai zong ti lomi
; ka vaa ruat rih lai a timi khi.
ufordelagtig (adj.): dawntu a simi thil.
ufordærvelig , uforgængelig (adj.): a thu a man kho lomi.
ufordøjelig (adj.): pawpi nih a rial khawh lomi.
uforenlig (adj.): ziaza aa tlak kho lomi.
uforenlig , uforsonlig (adj.): remter khawh lomi.
uforfalsket , ægte (adj.): thurhna wmhnak zeihman h nih cawh
lomi.
uforfærdet (adj.): thihphaih khawh lomi.
uforfærdet , frygtløs (adj.): ttihnak a ngei lomi.
uforfærdet , frygtløs (adj.): ttih ngei lo , ralttha ngai.
uforfærdethed , frygtløshed (n.): raltthatnak.
uforglemmelig (adj.): philh khawh lomi.
uforgængelig (adj.): a rawk kho lomi , a hmun khomi thil.
uforgængelig (adj.): hrawh khawh lomi.
uforgængelig , ufordærvelig (adj.): a thu a man kho lomi.
uforklarlig (adj.): a sullam fianter khawh lomi.
uforklarligt (adv.): fianter khawh lo in.
uforknyt (adj.): nigzah a hngal lomi.
uforkortet (adj.): tawiter lomi.
uforlignelig (adj.): nawlcawn khawh lomi.
uforlignelig (adj.): ahohmanh nih tluk lomi.
uformel (adj.): phungphai um theng loin tuahmi.
uformelig , formløs (adj.): pungsan ngei lomi.
ufornuftig , irrationel (adj.): a sullam a um lo , zumh awk tlak a
si lomi.
uforpligtende , uforbindende (adj.): ee zong ti lo ai zong ti lomi
; ka vaa ruat rih lai a timi khi.
uforsigtig , ubesindig (adj.): aa ralring lomi.
uforsigtig , ubesindig (adj.): aa ralring lomi.
uforskammet (adj.): zah hngal lomi , zah hngalh loin ral a
tthami.
uforskammet (adj.): ruru hranghrang in a ummi.
uforskammet , anstødelig , fornærmelig (adj.): a namtu lei si.
uforskammet , næsvis (adj.): ningzah hngal lo in a ummi , mi a
hmaizah lomi , a ning a hngalmi.
uforskammet , uhøflig (adj.): a miltlor lomi thil , cu bantukin a
miltlor lomi minung.
uforskammethed (n.): zah hngal lomi raltthatnak.
uforskammethed (n.): ruru hranghrang in umnak.
uforskammethed , næsvished (n.): mi hmaizah lonak ,
ninghngalnak.
uforsonlig (adj.): thin damter khawh lomi , rem khawh lomi.
uforsonlig , hadsk (adj.): huatnak ngaingai in tuahmi le chimmi.
uforsonlig , uforenlig (adj.): remter khawh lomi.
uforsonlighed (n.): rem khawh lomi sinak.
uforstandig (adj.): fim lo , thil fiang tein thleh khawh lo.
uforstandig (adj.): hngalhnak a baumi , a hrutmi.
uforstandig , uklog (adj.): a fim lomi.
uforstilt , uskrømtet (adj.): aa titer lomi , a ngaingai a simi.
uforstyrrelig , rolig , uanfægtet (adj.): fawite i thin
cawlcanghter khawh lomi , dai tein a ummi.
uforstyrret (adj.): hnahnawh lomi.
uforståelig , ufattelig , ubegribelig (adj.): hngalh khawh lomi.
ufortjent (adj.): hmuh lomi , hmuh awk i a tlak lomi.
uforudset (adj.): rak hmuh cia lomi.
uforvarende (adv.): hngalh loin.
uforvarende , ubevidst , uafvidende (adj.): hngalh setsai lomi ,
hngalh set loin tuahmi.
ufremkommelig , ufarbar , uvejsom , uoverstigelig (adj.): tan
khawh a si lomi.
ufrivillig (adj.): mah duhnak tel loin tuah.
ufrivilligt (adv.): duh nalo tein.
ufrugtbar (adj.): theitlai zeihmanh a tlai lomi.
166
ufrugtbar , gold (adj.): fa ngei hko lomi.
ufuldendt (adj.): dih lomi , lim lomi.
ufuldendt , mangelfuld , ufuldstændig (adj.): a tling lomi.
ufuldkommen (adj.): a tthatnak a tling lomi.
ufuldkommenhed (n.): tlin lonak.
ufuldkommenhed , mangelfuldhed (n.): tlin lonak.
ufuldstændig , mangelfuld (adj.): tlin lonak a negimi thil.
ufuldstændig , ufuldendt , mangelfuld (adj.): a tling lomi.
ufødt (adj.): a chuak rih lomi , hrin a si rih lomi.
ufølsom , uimodtagelig (adj.): thil a hngal kho zau lomi.
ufølsom , upåvirkelig (adj.): intuarnak nih a lungthin a fahter
kawn lomi.
uge (n.): zarh khat.
ugentlig (adj.): zarhfate in a cang/simi.
ugerevy (n.): baisikup in chuahmi tadin.
ugerning , udåd , misgerning (n.): tuahnak ttha lo.
ugift (adj.): nupi ngei lo , va ngei loin a ummi.
ugift (adj.): va ngei lo nupi tthit loin mah lawng i a ummi.
ugift (adj.): nupi/va a ngei lomi.
ugle (n.): chimbu.
ugudelig (adj.): biaknak lei thil hrawhnak le thurhhnawmhnak.
ugudelig (adj.): Pathian zei i a rel lomi.
ugudelig , pietetsløs (adj.): Pathian a hmaizah lomi, a upat lomi.
ugudelighed (adj.): Pathian zeirel lonak.
ugunst , unåde (n.): duh lo.
ugunstig (adj.): mah ca ttha lomi , harnak ton. - Eksempel:
Ugunstige omstændigheder gjorde, at han mistede alle sine
penge = A ca i a ttha lomi thil umtuning nih a tangka vialte a
sunghter.
ugunstig (adj.): mah ca i a ttha lomi.
ugyldig (adj.): a dam lomi , a hmaan lomi , man a ngei lomi. Eksempel: Hvis ikke en check er underskrevet, er den ugyldig =
Check cu minthut lo ahcun man a ngei lo.
ugyldig , intetsigende , værdiløs (adj.): zeihmanh a si lomi.
ugæstfri (adj.): khualtlung a daw lomi.
ugæstfrihed (n.): khualtlung zei rel lonak.
uharmonisk (adj.): aa rem lomi , lung aa khat lomi , aa nge lomi.
uhelbredelig (adj.): damter khawh lomi.
uhelbredelig , ulægelig (adj.): damh khawh ti lomi.
uheld , ulykke (n.): vanchiatnak , a sualpang ton sualmi.
uheld , ulykke (n.): vanchiatnak.
uheldig (adj.): vanchiat a simi , a van a chiami , a poi ngaimi.
uheldig (adj.): a van a chiami.
uheldig , ulykkelig (adj.): lunglawm lomi.
uheldsvanger , ildevarslende (adj.): thil ttha lo tlung ding
hmelchunhnak a simi. - Eksempel: Skyerne ser ildevarslende ud
for vores udflugt = Khi khuadawm hna khi kan piknik rawktu si
dawh an si ko.
uheldsvarslende , dyster , ildevarslende (adj.): tthat lonak lei i
ttih a nungmi.
uhensigtsmæssig (adj.): aa tlak lomi , aa dawhtlak lomi.
uhildet , fordomsfri (adj.): tanhmi a ngei cia lomi.
uhindret , uhæmmet (adj.): hrengkhenh lomi.
uholdbar (adj.): khamh khawh a si lomi , chanh khawh a si lomi.
uhyggelig (adj.): ttihnung a simi.
uhyggelig , forfærdelig , grufuld (adj.): mithi bantuk tuksapur ,
dang liapluap in a ummi.
uhyggelig , makaber (adj.): tuksapur a simi.
uhyggelig , skræmmende (adj.): ttih a nungmi.
uhygiejnisk , sundhedsfarlig , usund (adj.): a thianghlim lomi ,
ngandam a si lomi.
uhyre , monstrum (n.): thil ttihnungpi , lu hna pahnih a ngei ti i
ruahmi.
uhyre , vidunder , monstrum (n.): khuaruahhar in a tthami thil.
uhæderlig , uredelig , uærlig (adj.): lih a chimmi , biatak a
chim lomi.
uhæderlighed , uredelighed , uærlighed (n.): lihchimnak ,
biatak chim lonak.
uhæmmet , uhindret (adj.): hrengkhenh lomi.
uhøflig (adj.): mi hmai a zah lomi.
uhøflig , uforskammet (adj.): a miltlor lomi thil , cu bantukin a
dansk-chin
miltlor lomi minung.
uhøflighed (n.): mi hmaizah lonak.
uhørlig (adj.): hna in theih khawh lomi.
uhørt (adj.): theih bal lomi.
uhørt , uden fortilfælde (adj.): hlanah rak tuah bal lomi.
uhåndgribelig , ufattelig (adj.): tak tongh in hngalh khawh a si
lomi.
uhåndgribelig , ulegemlig (adj.): tongh khawh lomi thil.
uhåndterlig (adj.): tonghtham a harmi.
uhåndterlig , byrdefuld , besværlig (adj.): thil hnahnawk a simi
, dawntu a simi.
uigendrivelig (adj.): al khawh a si lomi.
uigenkaldelig (adj.): let tthan khawh ti lomi.
uigenkaldelig , uerstattelig (adj.): tlanh tthan khawh lomi.
uigennemførlig , umulig (adj.): tuah knawh a si lo , san a tlai
lomi.
uigennemsigtig (adj.): ceunak nih a hl eah khawh lomi , a thlam a
lang lomi.
uigennemtrængelig (adj.): pemh khawh lomi.
uimodståelig (adj.): donh khawh lomi.
uimodtagelig , ufølsom (adj.): thil a hngal kho zau lomi.
uindtagelig , uovervindelig (adj.): pemh khawh lo , tei khawh
lomi.
ujævn (adj.): a bingbomi.
ujævn , knortet , knudret (adj.): a bingbo , a kuarkak a tammi ,
harnak in i a celh ngaimi.
ujævn , rå (adj.): a hratmi , a nal lomi , a thapmi.
ukendt (adj.): hngalh lomi.
ukendt , uudforsket (adj.): mepung zeihmanh suai rih lomi ,
cutin khatin a si tinak aeihmanh a um rih lomi.
ukendt , uvant (adj.): hngalh setsai lomi.
uklar , svag (adj.): a ceu lo , a fiang lo.
uklar , utydelig (adj.): a fiang lomi.
uklog , ubetænksom (adj.): fim lo ruang i tlabulbal i um , tha
tein ruat hmasa lo i tuah.
uklog , uforstandig (adj.): a fim lomi.
uklogskab , ubetænksomhed (n.): ruat hmasa ciammam lo i thil
tuahnak.
uklogt , ubetænksomt (adv.): mi dang fim chimhnak um loin ,
nam cutmat in , ruat cungcang loin.
ukorrekt , urigtig , unøjagtig (adj.): a hmaan lo.
ukrudt (n.): belh.
ukrænkelig , sakrosant , hellig (adj.): a thianghlim ngaingaimi ,
a zarh ngaingaimi.
ukrænkelig , ubrødelig (adj.): buar awk a si lomi , zulh l o awk a
si lomi.
ukuelig , ubetvingelig (adj.): tlaih khawh lomi , kham kha wh
lomi.
ukuelig , utæmmelig (adj.): tei khawh lomi.
ukulele (n.): tingtang hme phun.
ukunstlet , simpel , enkel (v.): a fim lomi , khuapi chung umtu
ziaza le ningcang a hngal lomi.
ulastelig (adj.): mawchiat awk um lo.
ulastelig , upåklagelig , udadlelig (adj.): soisel khawh lomi.
uld (n.): tuhmul.
uld (n.): sahmul la.
ulden (adj.): sahmul la in tahmi.
ulegemlig , uhåndgribelig (adj.): tongh khawh lomi thil.
ulejlighed , ulempe , besvær , gene (n.): caan rem lonak , harnak
peknak.
ulempe , besvær , gene , ulejlighed (n.): caan rem lonak , harnak
peknak.
ulempe , gene , plage (n.): hnahnok luri.
ulempe , mangel (n.): dawntu.
ulidelig , utålelig (adj.): in khawh lomi.
ulidelig , utålelig (adj.): in khawh a si lomi.
ulig , forskellig (adj.): bantuk a si lomi , aa lo lomi.
ulig , forskellig , uens (adj.): an i lo lo.
ulige (adj.): a pak. - Eksempel: En, tre og fem er ulige numre =
Pakhat, pathum le panga hi a pak an si.
ulige (adj.): aa zat cio loin tuahmi , khattelei lawng tanh a simi.
ulige (adj.): aa tluk lomi , a zat cio in si loin i ruang loin
phawtmi.
uligevægtig (adj.): a khing aa tluk lomi , lungthin a hmaan lomi.
ulighed (n.): i lawh lonak.
ulighed , forskel (n.): i ruan lonak.
ulme (v.): mei alh ttung lo i a nun peng khi.
ulogisk (adj.): sullam aa pehtlai lomi.
ulovlig , illegal (adj.): upadi , ningin a si lomi.
ulovlig , utilladelig (adj.): phung nih a onh lomi.
ulovlighed , kriminalitet , forbrydelse (n.): sualnak. Eksempel: Mord er en forbrydelse = Lainawn cu sual a si.
ultimatum (n.): a donghnak bik i cu bantukin tuah ding timi ,
asiloah , cu bantuk kha bantukin nan cungah a tlung lai ti i bia
hmanung bik pekmi.
ultramarin (adj.): a eng tukmi.
ultraviolet (adj.): azawng sendung nakin a thuk deuhmi.
ulv (n.): cenghngia ngan phun , ttih a nung ngaimi hngartlai.
ulydig (adj.): nawl a ngai lomi.
ulydig , opsætsig (adj.): mi tang um a duh lomi , nawl a ngai
lomi.
ulykke , elendighed (n.): nuam lo ngaiin umnak , fahnak innak.
- Eksempel: Fattigdom er årsag til deres ulykke = Harnak an
innak a chuahtertu cu sifahnak a si.
ulykke , katastrofe (n.): vanchiai.
ulykke , katastrofe (n.): harnak , rawknak , vanchiatnak.
ulykke , uheld (n.): vanchiatnak.
ulykke , uheld (n.): vanchiatnak , a sualpang ton sualmi.
ulykkelig (adj.): vanchia.
ulykkelig , katastrofal (adj.): vanchiat a tongmi.
ulykkelig , katastrofal (adj.): harnak le rawknak a chuahtertu a
simi.
ulykkelig , uheldig (adj.): lunglawm lomi.
ulykkestilfælde (n.): hriamhma ton , hriam hma a tongmi.
ulyst (n.): duh lonak.
ulyst , utilbøjelighed (n.): lungthawh lonak , duh lonak.
ulægelig , uhelbredelig (adj.): damh khawh ti lomi.
ulærd (adj.): cathiam lomi.
ulæselig (adj.): a fiang lomi. - Eksempel: Ulæselig skrift =
Catial fiang lo.
ulæsket kalk (n.): thung.
umage , møje (n.): lungfahnak.
umagen værd (adj.): a phumi , si awkah aa tlakmi.
umandig (adj.): a ral a chiami.
umenneskelig (adj.): zaangfahnak lungthin ngeih lo.
umenneskelighed (n.): zaangfahnak lungthin ngeih lonak.
umiddelbar , direkte (adj.): rau loin.
umiddelbar , øjeblikkelig (adj.): hmakhatte ah a si khomi.
umiddelbart , direkte (adv.): ding teomao tein.
umindelig , ældgammel (adj.): hlanpi , ruahnak hmanh nih a hei
phak khawh ti lomi.
umiskendelig (adj.): palh khawh lomi.
umiskendelig , åbenbar , tydelig , iøjnefaldende (adj.): a fiang
komi.
umistelig (adj.): chuh khawh a si lomi.
umoden (adj.): nutling patling a si lomi.
umoden , grøn (adj.): a hmin rih lomi. - Eksempel: Umodne
æbler = Epal a hmin rih lomi.
umoralsk (adj.): ziaza ttha lomi , nu le pa lei ziaza ttha lomi.
umoralskhed , usædelighed (n.): nu le pa lei ziaza tthat lonak.
umotiveret , uprovokeret (adj.): thinhunter lomi.
umulig (adj.): a si kho lomi.
umulig , uigennemførlig (adj.): tuah knawh a si lo , san a tlai
lomi.
umulighed (n.): si khawh lonak.
umærkbar (adj.): hmuh khawh lomi , hngalh khawn lomi.
umærkelig (adj.): hmuh tlak theih tlak a si lomi , a hme tukmi.
umættelig (adj.): duhnak a riam kho lomi , a hak a kau ngaimi.
umøbleret (adj.): cabuai tthutdan a um lomi.
umådeholden (adj.): a tawkza a si lo , a luan , a tam tuk.
umådeholden (adj.): aa sum lomi , a hlei a hluat in a tuahmi.
umådeholdenhed (n.): i sum lonak.
dansk-chin
167
umådelig , enorm (adj.): nganpi.
umådelig , enorm , vældig (adj.): a ngan ngaingaimi , a kau
ngaingaimi.
umådelig , kæmpestor (adj.): a kaupi , a nganpi , a tampi a simi.
umålelig (adj.): a tah in tah khawh lomi.
unaturlig (adj.): a ningcang a si lomi.
unaturlig , søgt (adj.): aa dongkha ng lo pipi va khawmh chommi
hna khi.
unde , værdige (v.): tuah duhnak/pek duhnak lungthin ngeih. Eksempel: Han værdigede mig ikke et svar = Ka ca leh duhnak
lungthin a ngei lo.
under (prep.): thlang ah.
under (adj.): tangah. - Eksempel: Under korset = Vailam tangah.
under (prep.): toi tang. - Eksempel: Bogen faldt under bordet =
Cabuai tangah cauk kha a tla.
under (prep.): tlawm deuh. - Eksempel: Frakken vil koste under
Ks. 200 = Angkileng cu a man 200 toi a si lai.
under (prep.): a tangah.
under , i løbet af (prep.): chung , hrawng.
under , vidunder (n.): khuaruahharmi thil. - Eksempel:
Pyramiderne er et af verdens vidundere = Pyramid cu vawlei
cung thil khuaruahhar pakhat an si.
under alle omstændigheder , i hvert fald (adv.): a zei a si
hmanh ah.
under sejl (adj.): puanzar kha zar peng.
underarm (n.): kiu in banrek karlak.
underbemandet (adj.): rianttuantu a za in ngeih lo.
underbevidst (adj.): aa thei bantuk aa thei lo bantuk i um.
underbukser (n.): tawhrolh.
underbyde (v.): chimtu hmasa nak khan man tlawn deuh in chim.
underbygge , støtte (v.): langhter. - Eksempel:
Kendsgerningerne underbygger hans påstand = A si timi kha thil
a cangmi hna nih khan a hmaan tiah a lan ghter.
underdanig (adj.): nawl nagimi.
underdanighed , ydmyghed (n.): mi tangdornak lungthin.
underdrive (v.): niam tuk in chim , din tuk in chim , fak lo tuk in
chim.
underernæret (adj.): rawl tlamtling in pek lomi.
underernæring , fejlernæring (n.): rawl i zat lo ruang i a
chuakmi zawtnak.
undergang , ruin (n.): rawhnak.
undergrave , omstyrte , ødelægge (v.): leh , cung le tang maw lu
le taw maw leh , hrawh.
undergravende , nedbrydende (adj.): a um liomi coz oh hrawh
awk ca i khuakhanmi , hrawktu a simi.
undergrund (n.): a cung palang a hun changtu thap vawlei khi.
undergrundsbane (n.): vawlei tang i a kalmi tlanglawng.
underholde (v.): nihter , nuamhter.
underholde (v.): lawmhter , puai tuahpiak , khualtlung mileng
rawl ei sawm , tuammuai.
underholde , ernære (v.): zohkhenh. - Eksempel: Det er hårdt
at underholde en familie på en lav løn = Lahkhah tlawmte cun
innchungkhar zoh a har ko.
underholde , traktere (v.): nuam ngaiin umter. - Eksempel: Han
trakterede børnene med historier = Ngakchia kha tuanbia a
chimh hna i nuam ngaiin a umter hna.
underholde sig , konversere (v.): biaruah.
underholdning (n.): nihchuahternak , ninchuahnak , nuamhnak.
underholdning (n.): lawmhternak.
underholdsbidrag (n.): biacehitu biakhiahnak in , a va nih a
makmi a nupi cawmnak tangka a pekmi.
underjordisk (adj.): vawlei tang i a ummi.
underkaste sig (v.): na ka tei ti langhter.
underkastelse , undertvingelse (n.): teinak.
underkende (v.): nawl ngeihn ak niam deuh nih tuah mi nawl
ngeihnak sang deuh ngeimi nih an rawk tawnmi.
underkop (n.): meh suahnak pakan dei.
underkuet , ukdertrykt , forkuet (adj.): lamhchihmi , misifak
mi nauta pawl.
underlag (n.): thap khat tang i a ummi thap dang.
underlag , pude , hynde (n.): chantling bantuk in nem tein
168
tuahmi. - Eksempel: Der er en hynde på stolesædet = Thutdan a
tthutnak ah a nemmite an chiah.
underlegenhed (n.): niam deuhnak , nauta deuh sinak.
underlig , mærkelig (adj.): hawi he aa lo lomi.
underlig , sær , mærkelig (adj.): hawi he aa lo lomi.
underliv (n.): paw.
underlivs- , bug- , mave- (adj.): paw lei a simi.
underminere (v.): horh. - Eksempel: Husets sokkel blev
undermineret af vand = In hram cu ti nih a horh.
underminere , undergrave (v.): a hram rak phelh , a chung in
rak horh.
underordnet (adj.): a niam deuhmi bawi/thil.
underordnet (n.): a hme deuh a simi , a hme deuhmi.
underordning (n.): a niam deuhmi sinak nawlngai hnak ,
toidornak.
underrette , oplyse , meddele , informere (v.): chimh.
underskov (n.): thingkung toii i thing tenek a khomi hna khi.
underskrift (n.): minthut.
underskrive (v.): min thut.
underskrive (v.): minthut.
underskud , kassemangel (n.): tangka bau.
underst , nederst (adj.): a niam bik a simi.
understrege (v.): a cafang tang i rin ; a sullam cu biapi a si tinak
a si.
understrege , lægge vægt på , betone (v.): biapi in lak. Eksempel: Skolen lægger vægt på aritmetik = Kan sianginn nih
kanaan kha biapi in a lak/a ruah.
understrøm (n.): ti chung i a ummi ti thazang.
understøtte (v.): cawm. - Eksempel: Han bliver understøttet af
sin fader = A pa nih a cawm.
understøtte , støtte (v.): doh. - Eksempel: Mure understøtter
taget = Vampang nih inncung kha an doh.
undersætsig , firskåren , tyk (adj.): mihnial , a tawi ttung i a
chah ttungmi.
undersøge (v.): dothlat.
undersøge (v.): tha tein zoh.
undersøge , forske (v.): biatak kha fel tein kawl.
undersøge , forske , studere (v.): cawh , khor cawh bantukin
cawh i thuk chin lengmang ah pil.
undersøge , granske (v.): fiangte le ttha tein zoh cikcek.
undersøge , sondere (v.): purh , thukpi in kawl.
undersøge , udforske (v.): hngalh lomi ram le rili i zeidah a um
hnga ti kawl i kal , hngalh duh i ttha tein zoh.
undersøgelse (n.): biaceihtu hna hmai ah upadi ningin biahalnak
tuahmi.
undersøgelse (n.): dothlatnak.
undersøgelse , udforskning (n.): kawlnak.
undersøgelsesdommer , inkvisitor (n.): bia haltu.
undersøisk (adj.): ti chung i khua a sami thilnung.
undertegne (v.): a tanglei i minttial , ca p akhatkhat a donghn ak i
minthut khi.
undertiden , somme tider (adv.): zeimaw caan ah.
undertitel (n.): cauk a min hme d euh , a min ta ktak a sullam a
chimtu.
undertone (n.): aw niam.
undertrykke (v.): hrem , namchih , tang i namchih.
undertrykke (v.): cawlcang kho loin tuah , namchih.
undertrykke (v.): donghter , ngolter. - Eksempel: Tropperne
undertrykte strejken = Nuarnak kha ralkap nih an donghter.
undertrykke , betvinge , kue , undertvinge (v.): tei.
undertrykkelse (n.): hremnak , tang i namchihnak.
undertrykkelse (n.): namchihnak.
undertrykkelse (n.): donghternak , ngolternak.
undertrykkende (adj.): namchihnak a simi.
undertrykker (n.): hremtu , tang i mi a namchihtu.
undertrøje (n.): banian.
undertrøje (n.): angki tangnawh , banian angki.
undertvinge , kue (v.): tei , uk , tangchiah.
undertvinge , undertrykke , betvinge , kue (v.): tei.
undertvingelse (n.): lungchung umtuning langhternak ca i
hmanmi.
dansk-chin
undertvingelse , underkastelse (n.): teinak.
undertøj (n.): tawhrolh chungnawh/angki/chungnawh.
undertøj (n.): chungnawh.
undervandsbåd (n.): ti tang tilawng.
undervejs (adv.): lampi ah , lampi in.
undervejs (adv.): thawk cang hnu i tuah lengmang lio.
undervise (v.): cawnpiak , chimh.
undervisning , instruktion (n.): cawnpiaknak , chimhnak ,
hmuhsaknak.
undervisning , uddannelse (n.): cawnpiaknak , cawnnak.
undervisningsplan , læseplan , pensum (n.): cawn awk i tuahmi.
undervurdere (v.): niam deuh tlawm deuh i ruah le tuak.
undervurdere (v.): a man niam tuk i chiah.
undfange (v.): fapawi.
undfangelse (n.): fapawinak.
undgå (v.): hrial.
undgå , imødegå , forebygge (v.): hlawt , harnak le ttihnung kha
thianh , tthial.
undgå , sky (v.): hrial.
undgå , sky (v.): hrial.
undgå , undvige (v.): hrial.
undgå , undvige (v.): hrial.
undlade (v.): telh lo , thlau , hrelh.
undladelse , udeladelse (n.): hrelhnak , telh lonak , thlaunak.
undren , forundring (n.): lung chung i khuaruahhar in um khi. Eksempel: Barnet så på juletræet med forundring = Ngakchia
nih Khrismas thingkung kha a zoh tikah khuaruahhar in a um.
undskylde (v.): ngaihthiam hal , ka palh ti i chim.
undskylde (v.): ngaihthiam , leng chuahnak nawl.
undskyldning (n.): ngaihthiam halnak.
undskyldning (n.): sonhtarhnak. - Eksempel: Han havde en god
undskyldning for at komme for sent = A tlai ah khan sonhtarhnak
a ngei.
undslippe , undvige , slippe bort , flygte (v.): 1. luat. - 2. duhsah
tein chuah.
undsætning (n.): chanhnak.
undsætning , hjælp (n.): thilrit chawnnak , hnemhnak.
undsætte , komme til undsætning , bistå (v.): bawmh , thilrit
chawn.
undtagelse (n.): hawi he i khah lonak.
undtagelsestilstand , krigsretstilstand (n.): ralkap uknak upadi.
undtagen (prep.): dah lo cu. - Eksempel: Han arbejder hver dag
undtagen søndag = Zarhpi dah ti lo cu, nifate rian a tuan.
undtagen (prep.): dah lo cu , dah lo ahcun. - Eksempel: Han
arbejder hver dag undtagen søndag = Zarhpi ni hna ti dah lo
ahcun nifate rian a ttuan.
undvige , slippe bort , flygte , undslippe (v.): 1. luat. - 2. duhsah
tein chuah.
undvige , undgå (v.): hrial.
undvige , undgå (v.): hrial.
undvigelse (n.): hrialnak.
undvigelse , flugt (n.): chuahnak , luatnak.
undvigende (adj.): hrial aa zuammi , biahal tik i halmi let
ngaingai lo i a dang deuh i leh a duhmi.
undvære , opgive , forsage (v.): ngei loin um , kaltak. Eksempel: Du må forsage fornøjelser for at studere hårdt = Ca
fak piin zohnak dingah nuamhnak cu nu kaltak hna a hau.
unfair (adj.): a ding lomi , aa rup lomi , aa ruang lomi.
ung (n.): tlangval , ngaknu.
ung (adj.): a kum a nomi.
ungdom (n.): nu le pa kong theih hramthawk caan , tleirol.
ungdom (pron.): mino , tlangval ngaknu.
ungdommelig (adj.): mino , tlangval he aa pehtlaimi.
unge (n.): saram fanote.
uniform (n.): azawng le a pungsan aa khatmi hnipuan.
union , forening , sammenslutning (n.): thil zong minung zong
hmunkhat i i fonhnak.
univers (n.): zeizong vialte , Pathian thil sermi vialte , van le
vawlei dihlak.
universalmiddel (n.): zawtnak vialte damnak si.
universel (adj.): zeizong vialte a simi.
universitet (n.): cawnnak sianginn sang bik , sianghleirun.
unormal (adj.): hawi he aa lo lomi. - Eksempel: Han er et
unormalt barn. = Amah cu hawi he aa lo lomi ngakchia a si.
unyttig (adj.): zeihmanh a ttahnem lomi.
unyttig , forgæves , frugtesløs (adj.): a hlawhtling lomi a
tthahnem lomi.
unyttig , virkningsløs , frugtesløs (adj.): thil zeihmanh a
chuahter kho lomi.
unægtelig , ubestridelig (adj.): i pheh khawh lomi , a si lo ti
khawh lomi.
unødvendig (adj.): a herh lomi.
unøjagtig (adj.): a hmaan lomi , palhnak a ummi.
unøjagtig , ukorrekt , urigtig (adj.): a hmaan lo.
unøjagtighed (n.): hmaan lonak.
unåde , ugunst (n.): duh lo.
unådig (adj.): vel a ngei lomi , tlabulbal in a ummi.
uomstødelig (adj.): let tthan khawh ti lomi , hnulei i khirh tthan
khawh ti lomi.
uopdragen (adj.): umtuning dawh lo.
uopdragen , ubehøvlet (adj.): ziaza dawh loin a ummi.
uopholdeligt , straks (adv.): chikkhatte ah , khulrang tein.
uophørlig (adj.): a dong lomi.
uophørlig , uafladelig (adj.): a dong lomi.
uophørlig , uafladelig (adj.): ngol lomi.
uophørlig , utrættelig (adj.): a ngol in ngol lomi , a tuah
zungzalmi.
uophørlig , vedvarende , stadig , bestandig (adj.): a peh
thluahmahmi , cat lo in a ummi.
uophørligt (adv.): lengmang. - Eksempel: Han talte uophørligt
= A holh lengmang.
uopløselig (adj.): a zop kho lomi , ti ah a cang kho lomi , aphi
chuah khawn lomi.
uopmærksom , forsømmelig (adj.): chimmi bia a rak ngai lomi.
uopmærksom , ligegyldig (adj.): aa ralring lomi.
uopmærksom , utilsigtet , uagtsom (adj.): tha tein rak
zohkhenh lomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. Eksempel: En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnak
zeihmanh um lo i chim phutmi bia.
uopmærksomhed , forsømmelighed (n.): chimmi bia rak ngaih
lonak , zei i rel lonak.
uopnåelig , utilgængelig (adj.): phak khawh lomi.
uoprettelig (adj.): hmuh tthan khawh lomi.
uoprettelig (adj.): lak tthan , hmuh tthan khawh lomi.
uoprettelig , ubodelig (adj.): remh khawh ti lomi.
uoprigtig (adj.): hrokhrawl.
uoprigtighed , falskhed (n.): hrokhrawlnak.
uorden (n.): ningcang in a um lomi , ningcang in um lonak.
uorden , rod , roderi (n.): hnokcur in um. - Eksempel: Hendes
værelse var et rod = A khan cu hnokcur in a um.
uordentlig , usoigneret (adj.): a thiang lomi , a hnawmmi.
uorganisk (adj.): thingram le saram sinak a ngei lomi thil ,
tahchunhnak ah lung , thir.
uoverensstemmelse (n.): i dannak , i khan lonak.
uoverensstemmelse , inkongruens (n.): i rup lonak , i tlak lonak.
uoverensstemmelse , modsigelse , dementi (n.): i alnak.
uoverensstemmelse , uenighed (n.): lung i khah lonak.
uoverensstemmende , inkongruent (adj.): aa rup lomi , aa tlak
lomi.
uoverstigelig , ufremkommelig , ufarbar , uvejsom (adj.): tan
khawh a si lomi.
uoverstigelig , uovervindelig (adj.): tei khawh lo a simi , lonh
khawh lo a simi.
uovervindelig (adj.): lohn khawh lomi , tei khawh lomi.
uovervindelig (adj.): tei khawh lomi.
uovervindelig , uindtagelig (adj.): pemh khawh lo , tei khawh
lomi.
uovervindelig , uoverstigelig (adj.): tei khawh lo a simi , lonh
khawh lo a simi.
up to date , ajour (adj.): nihin ni tiang a simi.
upartisk (adj.): party pahkatkhat chung i aa tel lomi.
upartisk , fordomsfri (adj.): lungthin tthat lonak ngeih hmasa
dansk-chin
169
lomi.
upartisk , uvildig (adj.): duhdanh ngei lomi.
upartiskhed , uvildighed (n.): duhdanh ngeih lonak.
upassende (adj.): aa tlak lomi.
upassende , malplaceret (adj.): aa tlak lo.
upassende , usømmelig (adj.): aa tlak lomi.
upersonlig (adj.): pumpak a si lomi thil.
uplettet , pletfri (adj.): thurhnawmhnak a pelpawite hmanh a
ngei lomi , sualnak ngei lomi.
upopulær (adj.): zapi duh lomi.
uprovokeret , umotiveret (adj.): thinhunter lomi.
uprøvet (adj.): hneksak lomi.
upåagtet (adj.): i ralrin lomi , zei i rel lomi.
upåklagelig , udadlelig , ulastelig (adj.): soisel khawh lomi.
upålidelig (adj.): hlenhmangmi.
upålidelig (adj.): zumh awk tlak lomi , bochan awk tlak lomi.
upålidelig , troløs (adj.): zumh tlak lomi.
upåvirkelig , ufølsom (adj.): intuarnak nih a lungthin a fahter
kawn lomi.
ur (n.): suimilam. - Eksempel: Armbåndsur = Kutkhihmi
suimilam.
ur , klokke (n.): caan relnak , suimilam.
ur- , først , oprindelig (adj.): a rak si hmasa bik lioha. Eksempel: I sit urstadium var jorden en ildkugle = Vawlei cu a
rak si hmasa bik lioah hin mei hlumpi a rak si ko.
uran (n.): zureiniam.
uransagelig , uugrundelig (adj.): hngalh khawh lomi.
uredelig , uærlig , uhæderlig (adj.): lih a chimmi , biatak a chim
lomi.
uredelighed (n.): ziaza ding lo.
uredelighed , uærlighed , uhæderlighed (n.): lihchimnak ,
biatak chim lonak.
uredt (adj.): sam hriah lomi.
uregelmæssig (adj.): caan hmaan loin a kalmi thil , a caan a
hman lomi. - Eksempel: Et uregelmæssigt ur = A caan a hman
lomi suimilam.
uregelmæssig , irregulær (n.): a caan a hman lomi.
uregerlig (adj.): uk khawh a si lomi.
uregerlig (adj.): uk khawk lomi.
uren (adj.): a thiang lomi.
urenhed (n.): thian lonak.
urentabel (adj.): a miak lomi.
uretfærdig (adj.): a ding lomi.
uretfærdig , ubillig (adj.): a ttha lo ngaingaimi.
uretfærdighed (n.): tthat lonak.
uretfærdighed (n.): din lonak.
uretfærdighed (n.): a dinlonak.
urigtig (adj.): palh a simi.
urigtig , falsk , usand (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi.
urigtig , fejlagtig (adj.): aa palhmi.
urigtig , unøjagtig , ukorrekt (adj.): a hmaan lo.
urimelig (adv.): aa tlak lo ngaiin.
urimelig (adj.): si awk aa tlak lomi , hruh men a simi.
urin , tis (n.): zun.
urinere , tisse , lade vandet (v.): zun zun.
uringlas , pissoir (n.): zunzunnak hmun.
urmager (n.): suimilam sertu.
uro (n.): i nuam loin umnak.
urokkelig , ubevægelig (adj.): thawn khawh lomi.
urokkelighed , ubevægelighed (n.): thawn khawh lonak.
urokket , urokkelig (adj.): hninhsaih lomi.
urolig (adj.): a dai lomi , a cawlcangmi , a awn a aumi.
urolig , hvileløs , rastløs (adj.): dai tein a um duh lomi , a um
zirziar duh lomi.
urolig , utilpas (adj.): siarem loin a ummi , siarem lo a simi , a
nuam lomi.
usammenhængende (adj.): aa pehtlai thliahmah lomi.
usammenlignelig (adj.): tahchunh khawh lomi.
usand , urigtig , falsk (adj.): a hmaan lomi , biatak a si lomi.
usandhed , løgn (n.): lihbia , a hmaan lomi sinak.
usandsynlig (adj.): si dawh a si lomi.
170
usandsynlighed (n.): si dawh si lonak.
uselvisk (adj.): mah zawn ruat lawng a si lomi.
usentimental , nøgtern (adj.): mi lungthawng.
usigelig , ubeskrivelig (adj.): chim khawh lomi.
usikker (adj.): a si set ti hngalh lomi.
usikker , utryg (adj.): him lomi.
usikkerhed (n.): a si set ti hngalh lonak.
usikkerhed , tøven , nølen , vaklen (n.): cawngornak.
usikkerhed , utryghed (n.): him lonak.
uskadelig , harmløs (adj.): hrawk khotu a si lomi.
uskadt (adj.): i hliamkhuai lo tein , him tein. - Eksempel: Han
undslap uskadt = Him tein a luat.
uskrevet (adj.): ttial lomi.
uskrømtet , uforstilt (adj.): aa titer lomi , a ngaingai a simi.
uskyld , uskyldighed (n.): sual lonak.
uskyldig (adj.): 1. sualnak a tuah lomi, a sual lomi. - 2. sualnak
zeihmanh a chuahter lomi thil. - 3. chia ttha a hngal lomi.
uskyldig , skyldfri (adj.): a sual lomi.
uskøn , grim (adj.): zoh awk i a nuam lomi.
uslukkelig (adj.): hmih khawh lomi.
usoigneret , uordentlig (adj.): a thiang lomi , a hnawmmi.
uspiselig (adj.): ei khawh lomi.
ussel , foragtelig (adj.): nautat awk tlak.
ustabil (adj.): a fek lomi.
ustabilitet , ustadighed (n.): feh lonak.
ustadig , flygtig , ubestandig (adj.): a fek lomi aa thleng
lelekmi.
ustadighed , ubestandighed , flygtighed (n.): feh lonak ,
thlenfawinak , thlen fawimi sinak.
ustadighed , ustabilitet (n.): feh lonak.
ustandselig , for altid , for stedse (adv.): zungzal.
ustraffet (adj.): sualnak zeihmanh um loin a luat tiah biaceihnak
zung nih an timi.
usund (adj.): a ttha lomi , a dam lomi.
usund , skadelig (adj.): rimchia a simi.
usund , uhygiejnisk , sundhedsfarlig (adj.): a thianghlim lomi ,
ngandam a si lomi.
usvigelig (adj.): mi a deuh lomi.
usynlig (adj.): hmuh khawh a si lomi.
usyret (adj.): thilnu phulh lomi.
usædelighed , umoralskhed (n.): nu le pa lei ziaza tthat lonak.
usædvanlig (adj.): si tawnning a si lomi.
usædvanlig , ekseptionel (adj.): hawi he aa khat lomi , aa lo
lomi.
usædvanlig , ekstraordinær (adj.): hawi hlei in , hawi hlei a
simi.
usædvanlig , sjælden (adj.): a tlawmmi thil , a um set lomi thil.
usædvanlig , ualmindelig (adj.): tuah tawnmi a si lomi , a um
bal lomi.
usømmelig , upassende (adj.): aa tlak lomi.
usømmelig , utilbørlig (adj.): ziaza dawh lo , dawhcah lo
khuasak.
usårlig (adj.): hma inter khawh a si lomi , fahnak pek khawh a si
lomi.
utaknemlighed (n.): i lawmh lonak.
utallig (adj.): relcawklo.
utallig , talløs (adj.): relcawklo.
utallig , talløs (adj.): rel lomi.
utilbøjelighed , ulyst (n.): lungthawh lonak , duh lonak.
utilbørlig (adj.): aa tlak lomi.
utilbørlig , usømmelig (adj.): ziaza dawh lo , dawhcah lo
khuasak.
utilfreds (adj.): lungriam a si lomi.
utilfreds , misfornøjet (adj.): lungsi lo.
utilfreds , misfornøjet (adj.): phunzai a duh ngaimi.
utilfredshed , misfornøjelse (n.): lungsi lonak , lingtlin lonak.
utilgivelig (adj.): ngaihthiam khawh lomi.
utilgængelig , uopnåelig (adj.): phak khawh lomi.
utilgængelig , utilnærmelig (adj.): naih khawh lomi , ton khawh
lomi.
utilladelig , ulovlig (adj.): phung nih a onh lomi.
dansk-chin
uundgåelig (adj.): hrial khawh loin.
uundgåelig (adj.): hrial khawh lomi.
uundværlig (adj.): um lo khawh a si lomi.
uundværlig , afgørende , væsentlig (adj.): a herh ngaingaimi ,
biapi ngai a simi. - Eksempel: Mad og vand er afgørende for
livet = Rawl le ti cu runnak caah a herh ngaingaimi an si.
uvant (adj.): aa nek lomi.
uvant , ukendt (adj.): hngalh setsai lomi.
uvedkommende , irrelevant (adj.): aa dongkhang lomi , aa tlak
lomi.
uvejr , storm (n.): tilet a thomi.
uvejsom (adj.): lam um lonak hmun a simi.
uvejsom , uoverstigelig , ufremkommelig , ufarbar (adj.): tan
khawh a si lomi.
uvelkommen (adj.): conglawmh lomi , duh lomi.
uventet (adj.): rak i ruahchan lomi , ruah lopi in a hung ummi.
uventet (adv.): i ruah lo zpiin.
uventet , uanet (adj.): rak ruah bal lomi.
uvidende (adj.): tlawmte lawng a hngalmi.
uvidenhed (n.): hruhnak , hngalh lonak.
uvildig , upartisk (adj.): duhdanh ngei lomi.
uvildighed , upartiskhed (n.): duhdanh ngeih lonak.
uvillig (adj.): duh lo , fih.
uvillig (adj.): a duh lomi , hnatlak lomi.
uvillig , modstræbende (adj.): duh lomi. - Eksempel: Han er
uvillig til at gå i skole = Sianginn kai a duh lo.
uvirkelig , illusorisk (adj.): a taktak a si lo mi , hmuh khawh
tongh khawh a si lomi. - Eksempel: Spøgelser er uvirkelige =
Mithla cu a ngaingai a simi an si lo.
uvirksom (adj.): a cawlcang huam lomi , a thawng lomi.
uvirksom , træg (adj.): nunnak a ngei lomi thawn khawhnak
thazang a ngei lomi.
uvirksomhed (n.): tuah lonak , um sawsawhnak.
uvirksomhed , leddiggang (n.): ttuan lonak.
uvurderlig (adj.): relcawklo , tuaktan cawk lo , a man a sung
/tam tukmi.
uvurderlig (adj.): a man a sung tukmi , a man relcawklo a simi.
uvurderlig , kostelig (adj.): a man a fak tuk i cawk khawh a si
lomi.
uværdig (adj.): hmuh awk a tlak lomi , aa tlak lomi sinak.
uvæsentlig (adj.): a herh lomi thil.
uægte , falsk (adj.): a si lomi a si bantukin ser , hlennak. Eksempel: Et falsk telegram = Hlennak ca i thirhri tukmi.
uægte , falsk (adj.): a hmaan lomi , a taktak a si lomi.
uægte , pseudo- , falsk (adj.): a deu a simi.
uærbødighed , pietetsløshed (n.): hmaizah lonak.
uærlig , bedragerisk , løgnagtig , falsk , svigefuld (adj.): mi
hlen a hmangmi , lih a chimmi.
uærlig , uhæderlig , uredelig (adj.): lih a chimmi , biatak a
chim lomi.
uærlighed , uhæderlighed , uredelighed (n.): lihchimnak ,
biatak chim lonak.
uønsket (adj.): duh lomi.
utilnærmelig , utilgængelig (adj.): naih kh awh lomi , ton kh awh
lomi.
utilpas , urolig (adj.): siarem loin a ummi , siarem lo a simi , a
nuam lomi.
utilpashed , ildebefindende (n.): i lap lonak , zawt nawnnak.
utilrådelig (adj.): ruahnak cheuh awk ttha a si lomi.
utilsigtet , uagtsom , uopmærksom (adj.): tha tein rak zohkhenh
lomi , ralrin loin a rak simi , timh loin tuah /chommi. - Eksempel:
En utilsigtet bemærkning = Timh hmasatnak zeihmanh um lo i
chim phutmi bia.
utilsløret (adj.): phehthuh lomi.
utilstrækkelig , mangelfuld (adj.): a za lomi , i that lomi.
utilstrækkelighed (n.): zat lonak.
utilstrækkelighed (n.): i zat lonak.
utiltalende , ubehagelig (adj.): a ttha lo , aa dawh lo , h uat awk
tlak , duh lomi a simi.
utrolig (adj.): zumh khawh a si lomi zumh tlak a si lomi.
utrolighed (n.): zumh awk tlak loin.
utryg , usikker (adj.): him lomi.
utryghed , usikkerhed (n.): him lonak.
utrættelig (adj.): a tha a ba kho lomi.
utrættelig (adj.): a ba kho lomi , a tha a di kho lomi.
utrættelig , ihærdig (adj.): tha a ba lomi , tha ba a si lomi.
utrættelig , uophørlig (adj.): a ngol in ngol lomi , a tuah
zungzalmi.
utrættelig , uudtømmelig (adj.): a dong kho lomi.
utrøstelig (adj.): hnemh khawh lomi.
utugtig , uanstændig , sjofel , liderlig (adj.): hurmi.
utvetydig , åbenlys (adj.): piang tein chimmi.
utvivlsom , ubestridelig (adj.): zumh lonak zeihmanh a um lomi.
utvivlsomt , uden tvivl (adv.): zumh lonak zei hmanh um loin.
utydelig , uklar (adj.): a fiang lomi.
utæmmelig , ukuelig (adj.): tei khawh lomi.
utænkelig (adj.): ruah khawh lomi.
utæt , læk (adj.): a zutmi.
utæthed , læk , lækage (n.): a zuhnak , a pemnak , a kuainak.
utøj , skadedyr (n.): hnahnawhnak a kan petu thil hme tete ,
uihrik , thah , hmaifa te hna bantuk.
utålelig , ulidelig (adj.): in khawh lomi.
utålelig , ulidelig (adj.): in khawh a si lomi.
utålmodig (adj.): a ngang kho lomi.
utålmodighed (n.): lungsau lonak.
utålsom , intolerant (adj.): mi dang a ing kho lomi.
utålsomhed , intolerance (n.): midang in khawhnak ngeih lonak.
uudforsket , ukendt (adj.): mepung zeihmanh suai rih lomi ,
cutin khatin a si tinak aeihmanh a um rih lomi.
uudgrundelig , bundløs (adj.): a tawne phak khawh lomi.
uudsigelig , ubeskrivelig (adj.): bia in chim khawh lomi.
uudslettelig (adj.): hloh khawh lomi , hnawh khawh lomi.
uudslukkelig (adj.): hmih khawh lomi.
uudslukkelig (adj.): hmih khawh lomi , riamhter khawh lomi.
uudtømmelig , utrættelig (adj.): a dong kho lomi.
uudviklet (adj.): nutling patling a si rih lomi.
uugrundelig , uransagelig (adj.): hngalh khawh lomi.
V
vable , blære (n.): ke dorh , kut dorh.
vaccination , indpodning (n.): zawtnak khamnak si i chunhnak.
vaccine (n.): khattelei khattelei i i mer i thawn lengmang , fek
loin um.
vaccinere (v.): raise khan si chunh.
vaccinere , immunisere (v.): zawtnak in i kham. - Eksempel:
Vaccination i mmuniserer folk fo r kopper = Raise kha n chunhmi
nih raise zawtnak in mi kha a khamh khawh hna.
vaccinere , pode (v.): zawtnak khamnak si i chunh.
vade over (v.): ti tan.
vadested (n.): ti tannak hmun.
vadsæk (n.): hnipuan sanhnak zal , ralkap kitbag.
vaffel (n.): changreu phun khat a kuar tete a um mi.
vaffel , kegle , kræmmerhus (n.): thei , far thei.
vag , ubestemt (adj.): a fiang lomi , a tliang lomi , a piang lomi.
vag , ubestemt (adj.): a fiang set lo , sawhmi theng a ngei lo. Eksempel: han gav mig et ubestemt svar = A ka lehnak a fiang
set lo.
vagabond (n.): hmun khat in hmun khat ah a vak lengmangmi.
vagt (n.): vengtu.
dansk-chin
171
vagt (n.): conghnak.
vagt (n.): ralven caan.
vagt (n.): ralvengtu.
vagtbygning (n.): ralvennak inn.
vagtel (n.): mimte.
vagthund (n.): innhngaktu uico.
vagtliste (n.): rian thiahnak cazin.
vagtpost (n.): sentri cawngtu ralkap.
vagtsom , årvågen (adj.): ttha tein a hngak pengmi , a zoh
pengmi.
vagttårn (n.): ralvennak innsang.
vakkelvorn (adj.): a fek lomi. - Eksempel: En vakkelvorn stol =
A fek lomi tthutdan.
vakkelvorn , brøstfældig , faldefærdig (adj.): a rawp i a tlu a
pur dengmangmi.
vakle , snuble (v.): 1. hmailei i dingte i kal kho lo i con. - 2. lung
aw tawm in um.
vakle , stavre (v.): i hnin deldul i um , feh lo. - Eksempel: Små
børn vakler (stavrer), når de går = Bawhte cu an kal ah an fek lo.
vakle , tøve , nøle (adj.): cawngor.
vaklen , rådvildhed , ubeslutsomhed (n.): lung i chat kho lo i
um.
vaklen , ubeslutsomhed (n.): lung i thleh khawh setsai lo , fek
tein um khawh lonak.
vaklen , usikkerhed , tøven , nølen (n.): cawngornak.
vaklende (adj.): a fek lomi , aa thleng lelekmi.
vakuum (n.): a lawngmi hmun/thil , a chung i thil zeihmanh a
um lomi.
valg (n.): thimnak.
valg , udvælgelse , udvalg (n.): thimnak , hrilnak.
valgbar (adj.): aa tlakmi , a cumi.
valgbarhed (n.): aa tlakmi sinak , a cumi sinak.
valgfri (adj.): duhmi i thimmi.
valgmulighed (n.): duhmi i thim khawhnak.
valgprogram (n.): politik party nih tuah an i timhmi le thil kalpi
an timhning. - Eksempel: Kandidaten forklarede sit partis
valgprogram = Politik aa cuhmi nih an party i tinhmi le an tuah
ding ning kha a chim hna.
valgret , stemmeret (n.): kut thlirnak in biakhiahnak
nawlngeihnak.
valle (n.): cawhnuk thawhpat ser tik i ti a tangmi khi , muai hang
kan timi ki.
valnød (n.): hru.
vals (n.): laam phun khat.
valseværk (n.): thir a tlap in an sernak seh inn.
valuta- , penge- (adj.): tangka lei he aa pehtlaimi.
vampyr (n.): papalak phun khat.
vand (n.): ti.
vand- , våd , fugtig (adj.): a cinmi , ti a khatmi.
vandal (n.): thil aa dawhmi timh ciammam tein a hrawkmi.
vandalisme (n.): thil aa dawhmi hrawhnak.
vandbøffel (n.): naa.
vande (v.): ti toih.
vande , overrisle (v.): kahcham tilak in lo tipek.
vandfad (n.): kut tawlnak khengpi , h mai phiahn ak i donhmi
khengpi.
vandfald (n.): tisor.
vandfald , kaskade (n.): tisor.
vandfarve , akvarel (n.): ti he cawhmi suainak si.
vandflyvemaskine , flyvebåd (n.): rili/ti cungah aa di n khomi
vanlawng.
vandhane , tap (n.): timerh hmur.
vandhjul , møllehjul (n.): lengke ti nih a mermi.
vanding , overrisling (n.): kahcham tilak in lo tipeknak.
vandkraft (n.): ti tha.
vandledning (n.): tiluannak kahcham.
vandlilje , lotus , lotustræ (n.): lili pangpar phun khat.
vandlinje (n.): ti nih a tonghnak zawn tilawng pun khi.
vandløb (n.): ti luannak , tiva.
vandmelon (n.): dawnzuk.
vandmølle , møllehjul , vandhjul (n.): lengke ti nih a mermi.
172
vandre (v.): kal , vaih.
vandre om (v.): vaih.
vandrende , rejsende (n.): hmun khat in hmun khat ah khual a
tlawng lengmangmi.
vandret (adj.): a phei in , a tung in a si lomi.
vandringsmand (n.): a vaimi.
vandskel (n.): tiva pahnih nih an karcehmi hmun.
vandslange , haveslange (n.): khairiat tipep , kualh khawhmi.
vandtæt (adj.): ti a lut kho lomi.
vandtæt (adj.): ti lut kho lo ti cuah kho lo a simi.
vandværk (n.): ti peknak thilri.
vane , sædvane (n.): tuah lengmang i zia i a cang cangmi zia.
vanemæssig , tilvant (adj.): a zia a simi.
vanhellige (v.): thurhhnawmh.
vanhelligelse (n.): thurhhnawmhnak.
vanhelligelse , helligbrøde (n.): biaknak lei thil hrawh le
hnawmhtamh.
vanhelligelse , profanation (n.): thurhhnawmhnak.
vankelmodig , tvivlrådig , ubeslutsom (adj.): lung aa thlek kho
lomi.
vansire , deformere , misdanne (v.): muichiatter , mui hrawh.
vansire , skæmme , skamfere (v.): mui chiatter.
vanskelig (adj.): harmi.
vanskelig , besværlig (adj.): hnahnok a simi.
vanskelig , delikat (adj.): a nem hniphnepmite , aa dawhmite ,
ralring tein tuaktan a haumite. - Eksempel: Læreren behandlede
det vanskelige problem omhyggeligt = Tuaktan ngai a haumi thil
har cu saya nih ralring tein a tuaktan.
vanskelighed (n.): a muru , a herhnak bik zawnte.
vansmægte , sygne hen (v.): lungder ngai i um , harnak le
lunglawmh lonak chungah um i pum ngain zong dam set ti lo i
um , zun ngai i um. - Eksempel: Han vansmægtede i fængsel =
Thong chungah zun ngaiin a um ko.
vant (adj.): a zia a simi. - Eksempel: Han er vant til at læse
bøger ved sengetid = Ih caan ah carel kha a zia a si.
vant til (adj.): nek. - Eksempel: Eskimoer er vant til koldt vejr =
Eskimos mi cu khuasik an i nek.
vantro (n.): zumh lonak.
vantro (adj.): mah biakammi lila a zul lomi.
vantro , ateist , hedning (n.): biaknak lei i zumhnak a ngei lomi ,
Pathian a zum lomi , Khrihfa a si lomi.
vantro , ikke-troende (n.): a zum lomi , khrihfa a si lomi.
vantro , skepsis (n.): zumh lonak.
vantro , skeptisk (adj.): zumh lomi , a hmaan lo ti i ruahmi.
vantro , tvivl (n.): zumh lonak.
vanvid , mani (n.): hruhchihnak.
vanvid , raseri , afsindighed (n.): lungchung ummi sum khawh
loin langhternak.
vanvid , sindssyge (n.): hruhnak.
vanvid , sindssyge (n.): hruhnak.
vanvittig , afsindig (adj.): lawmhnak ah siseh , ngaihchiatnak ah
siseh , thinhunnak ah siseh , nganfah innak ah siseh , i sum kho
loin a ummi.
vanvittig , gal , sindssyg (n.): thil aa hruhchihmi.
vanvittig , sindssyg (n.): mihrut.
vanvittig , skør , tosset (adj.): molh , molh lakin duh.
vanære , skændsel (n.): ningzahnak , minchiatnak.
vanære , skændsel , forsmædelse (n.): zapi hmai i ningzahnak
hmuhmi.
vanærende , forsmædelig , skændig (adj.): ningzak a simi thil.
vanærende , skændig , skammelig (adj.): ningzak a simi thil , aa
dawhtlak lomi thil.
vare (n.): seh in sermi thil , thir te hna.
vare , holde (v.): nguh. - Eksempel: En guldring vil holde i 100
år = Sui kutdonghrolh nih kum 100 a nguh lai.
vare , holde (v.): nguh. - Eksempel: Den frakke kan holde et år
= Na angkileng cu kum khat an nguh lai.
vare , holde (v.): rawk loin um peng. - Eksempel: Kold mælk
kan holde ganske længe = Cawhnuk kik cu sau nawnpi rawk loin
a um kho.
varemærke (n.): thil pakhatkhat kha aho sermi dah a si ti
dansk-chin
hngalhnak ca i a cung i benhmi.
varer (n.): cawk/zuarhmi thil.
varetægt , forvaring (n.): him tein chiahnak.
varetægt , opsyn , forvaring (n.): zohkhenhnak.
variabel , foranderlig , omskiftelig (adj.): aa thleng khomi.
variation , forskellighed (n.): dannak.
variere , forandre (v.): thlen.
varierende , afvekslende (adj.): a dangdang a simi.
varig , holdbar (adj.): a tlomi , saupi a nguhmi.
varig , stadig , permanent , bestandig (adj.): a hmun zu ngzalmi
, saupi a nguhmi.
varighed (n.): caan chung.
varighed (n.): caan saupi a rak um cangmi. - Eksempel: Det er
en fejde af lang varighed mellem to familier = An chung hnih
karlak ah caan saupi a rak um cangmi i huatnak a um.
varighed , bestandighed , stadighed (n.): saupi a nguhmi thil
sinak.
varighed , holdbarhed (n.): tlonak , saupi nguhnak.
varighed , vedvaren , fortsættelse , forbliven (n.):
thluahmahnak.
varm (adj.): a lin. - Eksempel: Solen er varm = Ni cu a lin.
varm (adj.): a lum.
varm , hed (adj.): a sa. - Eksempel: Kogende vand er varmt =
Titlok cu a sa.
varm , inderlig , brændende (adj.): lungtho ngaiin tuahmi , i
biatak ngaiin tuahmi. - Eksempel: Inderlig bøn = Biatak tein
thlacam.
varmblodet (adj.): thi a lummi saram.
varme (n.): lumnak.
varme , blive varm (v.): a sa. - Eksempel: Vandet blev hurtigt
varmt = Ti a sa zau.
varme , glød (n.): lungthawhnak , i biataknak lungthin.
varme , hede (n.): linhnak , khua lin , a linhsat liopi , lumternak.
varme- , termisk (adj.): lumnak he aa pehtlaimi. - Eksempel:
Varmetæppe = Puan lum.
varmt , hjerteligt (adv.): lungtho thintho ngaiin.
varsel (n.): ralrinnak pek. - Eksempel: Du skal give en måneds
varsel, inden du rejser = Na kal hlanah thla khat ralrinnak na
kan pek lai.
varsel (n.): hmelchunhnak.
varsel , forudanelse (n.): vanchiatnak ding rak chimchung.
varsel , forudanelse , forvarsel (n.): a hlankan in ralrinnak rak
pek chungmi.
varsel , tegn (n.): a hung um lai dingmi thil hmelchunhnak ;
vanchiatnak chimchungtu.
varsle , ane (v.): chimchung.
varsle , spå (v.): chimchung , langhter chung.
varsom , forsigtig (adj.): aa ralring ngaimi.
varsom , forsigtig (adj.): aa ralringmi.
vaseline (n.): vaisiling sathau.
vaske (v.): thil suk , suk.
vaskebjørn (n.): vom bantuk , America ram i a ummi ramsa.
vaskelighed (n.): harnak.
vaskerum , vaskeri (n.): thil suknak hmun.
vasketøj (n.): thil sukmi.
Vatikanet (n.): Pope umnak Rom khua chung i a ummi.
ved (prep.): ah.
ved , hos (prep.): pawng. - Eksempel: Stå hos mig = Ka
pawngah dir.
ved , ved siden af (prep.): kiangah. - Eksempel: Sid ved siden af
mig = Ka kiangah thu tuah.
vedbend , efeu (n.): vampang ah an kaiter tawnmi zunhri aa
dawhmi phun.
vedgå , indrømme , bekende , tilstå (v.): phuan.
vedhæfte , vedlægge (v.): chapchih , thlaih.
vedkomme , komme .. ved , angå (v.): pehtlaih. - Eksempel:
Dette brev vedkommer ingen andre end mig = Hi ca hi keimah
dah ti lo cu aho he hmanh an i pehtlai lo.
vedkomme , komme .. ved , angå (v.): zei i rel. - Eksempel:
Valget af rådsmedlemmer burde vedkomme enhver borger =
Khawngsil riantuantu pawl thim cu ramchungmi paohpaoh nih
biapi ah rel awk a si.
vedligeholde (v.): zohkhenh.
vedligeholdelse (n.): zohkhenhnak.
vedligeholdelse , bevaring (n.): khonnak , retnak.
vedlægge , vedhæfte (v.): chapchih , thlaih.
vedrørende , angående , med hensyn til (prep.): kong ah.
vedrørende , med hensyn til , angående (prep.): kongah.
vedtage (v.): upadi i ser. - Eksempel: Parlamentet vedtog en lov
om undervisning = Parliament nih cawnnak puadi an ser.
vedtage (en lov) , forordne (v.): upadi i ser.
vedtagelse , forordning , lov (n.): upadi i sernak.
vedtægt , statut (n.): upadi hme deuh ; mah riantuannak ding ca
i sermi.
vedvaren , fortsættelse , forbliven , varighed (n.):
thluahmahnak.
vedvarende , fortløbende , kontinuerlig , uafbrudt , fortsat
(adj.): aa peh thluahmahmi.
vedvarende , stadig , bestandig , uophørlig (adj.): a peh
thluahmahmi , cat lo in a ummi.
vegetar (n.): tisik anhnah lawng a eimi , sa a ei lomi.
vegetativ (adj.): tisik anhnah bantukin a ummi.
vegetere (v.): tisik anhnah bantukin nun.
vegne (n.): can ah , aiawhtu ah. - Eksempel: På mine vegne =
Keimah can ah.
vej (n.): lam.
vej (n.): lam hlapi. - Eksempel: Monen er lang vej væk = Thlapa
cu lam hlapi ah a um.
vej , måde (n.): lam , tuahning. - Eksempel: Læger prøver at
finde nye veje til at forebygge sygdom = Sibawi nih zawtnak
khamnak caah zawtnak khamnak caah lam an kawl lengmang.
vej , retning (n.): lei. - Eksempel: Se denne vej = Hi lei zoh tuah.
veje (v.): zeitluk dah a rih ti hngalhnak ca i thlai.
vejfarende (n.): khualtawngmi.
vejkant (n.): lampawng.
vejkant (n.): lamkam.
vejlede , instruere (v.): hmuhsak , fial.
vejledende afstemning , prøvevalg (n.): zapi ruahnak le lungthin
zeitindah a si hnga ti hngalhnak ding ca i me thlaknak tuahmi , hi
bantuk hi a fekmi cu a si lo , hngalhnak sawhsawh ca i tuahmi a
si.
vejleder , mentor (n.): a fim i zumhmi lungthin cheutu.
vejledning , ledelse (n.): hruainak , lam hmuhsaknak.
vejr (n.): nikhua.
vejrbidt (adj.): thlitu , ruahpi , nilin , khuasik a ing zungzalmi.
vejre (v.): hnimh.
vejrhane (n.): khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak.
vejrhane (n.): khuazeilei in dah thlitu a hran ti tahnak.
vejskilt (n.): lam chimtu tung.
vejviser (n.): lam hruaitu , lam chimtu.
vejviser , adressebog , telefonbog (n.): min le umnak aa tialnak
cauk. - Eksempel: Telefonbog = Telephone a hmangmi hna min
le umnak le namber ttialnak cauk.
vejviser , vejskilt (n.): hmelchunhnak tarnak tung.
veksel , dyresti (n.): sul , sakhi sul , vom sul.
vekselerer , børsmægler (n.): pakhat le pakhat karlak i t angka
chiahnak lehhmah i cawknak le zuarnak a tuahtu.
vekselvirkning (n.): pakhat le pakhat i tuahtonhnak.
veksle (v.): karlak thlak i thlen.
veksle (v.): tangka nek.
velfærd (n.): lunglawm tein umnak , damnak , lawmhn ak ,
rumnak , hna hi velfærd an si.
velgerning (n.): thilttha tuah , zaangfahnak tuah.
velgørende (adj.): tthathnem , a ttha , thil ttha a chuahtermi.
velgørenhed , godgørenhed (n.): sifak rethei bawmhnak.
velgører (n.): thilttha tuahtu.
velhavende , rig (adj.): a rummi.
velkendt (adj.): tha tein hngalh , hngalh ciomi. - Eksempel:
Hans stemme er velkendt for radiolyttere = A aw cu radio a ngai
mi nih cun hngalh cio a si.
velklingende (adj.): a aw aa dawhmi.
velklingende , melodisk (adj.): aw dawh a ngeimi , aw dawh a
dansk-chin
173
simi.
velkomst (n.): conglawmhnak.
vellugt (n.): rimhmui.
vellugtende , duftende (adj.): rimhmuimi.
vellystig (adj.): taksa nuamhnak a duh ngaingaimi.
vellystig , liderlig , lysten (adj.): pumsa duhnak aa sum lomi.
vellystig , lysten , liderlig (adj.): pumsa nuamhnak duhmi , a
hurmi.
vellystig , sanselig (adj.): pum nuamhnak lawng a duhmi.
vellystning (n.): taksa nuamhnak rumro duhnak.
velmenende (adj.): tinhmi ttha a ngeimi.
velopdragen (adj.): ttha tein zohkhenhmi si i umtu ziaza dawh in
um.
velordnet , ordentlig (adj.): ai repmi. - Eksempel: En ordentlig
person ved, hvor han lægger sine ting = Ai repmi hin cun
khuazei ka ah dah ka thil kha ka chiah hna ti kha a hngalh.
velsigne (v.): thluachuah pek.
velsignelse (n.): thluachuah pek.
velsignelse (n.): thluachuah.
velsmag , smag , aroma (n.): thawtnak.
velsmagende (adj.): a thawmi.
velsmagende (adj.): a thawmi.
velsmagende (adj.): a thaw ngaimi.
velstand , held , lykke , fremgang (n.): hlawhtlinnak , rumnak.
velstående , heldig , lykkelig (adj.): hlawhtlingmi , a rummi.
veltalende (adj.): biachim a thiammi.
veltalenhed (n.): biachim thiamnak , nalnak.
velvalgt , heldig (adj.): conglawmhn ak , lawmhpin ak i aa tlakmi
bia. - Eksempel: En velvalgt takketale = Lunglawmhnak bia
chimnak i aa tlakmi bia.
velvilje , gunst (n.): lingthin tha.
velvære (n.): rianhrang , harnak , fahnak in luat. - Eksempel: En
rig mand lever i velvære = Mirum cu har lo tein nung.
velvære , trivsel (n.): ngandamnak le lawmhnak.
ven (n.): hawikom.
vende , spejlvende (v.): a lettalam in chiah.
vende om (v.): let tthan.
vende tilbage , komme igen , returnere (v.): kir.
vendekreds (n.): vawlei khimh in rin i Chaklei ah degree 23½ ,
Thlanglei ah degree 23½.
vendekåbe (n.): bu khat in bu dang i aa tthialmi , zumhnak aa
letmi.
vendetta (n.): phuhlamnak.
vene , blodåre (n.): thihri.
venerisk , køns- (adj.): nu le pa sualnak a simi.
venlig (adj.): komh nuammi mittha.
venlig (adj.): hawikomh duhmi a simi.
venlig , blid , mild (adj.): a nemmi , mi nun nem , mi aw nem ,
chuk nem , cho nem.
venlig , elskværdig , nådig (adj.): nuam ngai le tha ngaiin a
ummi.
venlig , høflig (adj.): ziaza dawn in tuahi.
venlig , rar , god (adj.): zaangfahnak a ngeimi.
venlighed (n.): hawikom duhmi sinak.
venlighed (n.): zaangfahnak.
venneløs (adj.): hawikom a ngei lomi.
venskab (n.): hawikomhnak.
venskabelig (adj.): hawi he i rem khawh.
venstre (adj.): kehlei.
venstreorienteret (adj.): politik ah kommunist phung lei a hoih
deuhmi.
vente (v.): hngah.
vente , forvente (v.): thil a si lai ti i ruah.
ventetid (n.): hngahnak. - Eksempel: John havde en lang
ventetid hos lægen = Sibawipa inn ah John nih saupi a hngah.
venteværelse (n.): hngahnak khan.
ventil (n.): phihnak.
ventilation , udluftning (n.): thli luhternak.
ventilator (n.): thlanzahnak zahphek.
ventilator (n.): thli luhtertu.
ventilere , udlufte (v.): thli luhter.
174
Venus (n.): zanlei arfi.
veranda (n.): innleng.
verbum , udsagnsord (n.): zei thil dah tuah a si i cu thil cu
zeidah a si ti a chimtu biafang.
verden (n.): vawlei pumpi , vawlei.
verdensomspændende (adj.): vawlei cung dihlak.
verdslig (adj.): vawlei cung thil a tlaihchanmi.
verdslig , profan (adj.): vawlei lei thil a simi , biaknak lei a si
lomi.
verdslig , profan (adj.): thurhhnawmh.
vers (n.): hlacang , Baibal cang.
vers , strofe (n.): hla cang.
versemager (n.): a cang a sertu.
vest (n.): angkileng tang i i nawhmi angki.
vest (n.): nitlaklei.
vestibule , forhal (n.): innchung tuan gpi le innleng lei in nka
karlak.
vestlig (adj.): nitlaklei in a hun hrangmi tli.
vestlig (adj.): nitlaklei a simi.
vestligst (adj.): nitlaklei bik a simi.
vestpå , mod vest (adv.): nitlaklei ah.
veteran (n.): ralkap chung i saupi rian a ttuan i pension a lami.
veterinær (adj.): saram sibawi lei he aa pehtlaimi.
veto (n.): kham khawhnak le donh khawhnak nawl ngeihmi.
vi (pron.): kanmah.
vi (pron.): kan.
vi (pron.): kan.
vi selv (pron.): kanmahte nih. - Eksempel: Vi selv malede huset
= Kanmahte nih inn cu si kan thuh.
via , ad (prep.): lam in. - Eksempel: Han rejser til England fra
Burma via Suezkanalen = Kawlram in England ah Suez canal
lam in a kal lai.
vibration (n.): ther i aw hun umternak.
vibrator (n.): a thertertu.
vibrere (v.): a ther. - Eksempel: En klaverstreng vibrerer og
skaber lyd = Piano hri cu a ther i aw a ngei.
vibrerende , dirrende (adj.): a aw aa tlerhmi.
vice verca , omvendt (adv.): i ti ciocio , i ti veve. - Eksempel:
John dadlede Tom og vice verca = John nih Tom kha a mawchiat
i Tom zong nih John cu a mawchiat ve.
vicekonge , statholder (n.): siangpahrang aiawh in ram a uktu
bawi.
vicevært , opsynsmand (n.): inn zohkhenhtu.
vid (adj.): a ngan , a lian , a kau , a za.
vid , bred (adj.): a kaumi.
vidde , bredde (n.): kauhnak.
vide (v.): thiam. - Eksempel: Han ved, hvordan man skal køre en
jeep = Jeep mongh a thiam.
viden , erkendelse (n.): hngalhnak.
viden , kendskab , kundskab (n.): hngalhnak , fimnak.
videnskab (n.): ca tampi relnak in hmuhmi fimnak.
videnskab (n.): ningcang tein tuaktanmi fimnak le hngalhnak.
videnskabelig (adj.): science he aa pehtlaimi.
videnskabelig , lærd (adj.): ca tampi relnak fimnak he aa
pehtlaimi.
videnskabsmand (n.): hngalhnak tampi a ngeimi.
videregive , kommunikere , meddele (v.): bia in i chawnh , i
theihter , zawtnak i chawnh.
vidje (n.): hriphi/hrite tlah.
vidne (n.): tehte.
vidne , bevidne (v.): tehtekhaan , a hngaltu sinak bia chim.
vidnesbyrd (n.): a si hrimhrim ti langhternak caah chimmi bia.
vidtløftig , ordrig (adj.): biafang tam tuk hmanmi.
vidtrækkende (adj.): lamhlapi a phan khomi thil , ruahnak.
vidtstrakt (adj.): hmun kaupi i aa thekmi.
vidunder , monstrum , uhyre (n.): khuaruahhar in a tthami thil.
vidunder , under (n.): khuaruahharmi thil. - Eksempel:
Pyramiderne er et af verdens vidundere = Pyramid cu vawlei
cung thil khuaruahhar pakhat an si.
vidunderlig (n.): hman sawsawhnak ah , thil a tthat lei kong
chimnak i hman. - Eksempel: Det er vidunderligt, at du kunne
dansk-chin
komme = Na rat khawh cu a ttha hringhran ko.
vidunderlig , forunderlig (adj.): khuaruahhar a simi. Eksempel: Guds værker er forunderlige = Pathian thil tuahmi hi
khuaruahhar an si ko.
vidunderlig , storslået (adj.): khuaruahhar a simi.
vidunderlig , strålende , prægtig , pragtfuld (adj.): aa dawh
ngaingaimi.
vie , hellige (v.): a dang te i chiah , Pathian sin i pek.
vie , hellige (v.): caan vialte pek , i pumpek.
vie , hellige , indvie (v.): thianter , Pathian sin pek.
vig , bugt (n.): tivate.
vig , fjord (n.): fonghlei hmete.
vige (v.): kir tthan , hnulei ah i tawn , ti a lianmi a zor tthan khi.
vige (v.): i pek. - Eksempel: Fjenderne veg for vore soldater =
Kan ral cu kan ralkap hna sinah khan an i pe.
vige for (v.): lam kenh. - Eksempel: Studekøretøjer skal vige for
jeeps = Cawleng nih jeep cu an kenh han awk a si.
vige tilbage (v.): con. - Eksempel: Han veg tilbage, da han så en
slange = Rul a hmuh i a con.
vigende (adj.): hnulei ah aa thawnmi.
vigespor , sidespor (n.): tlanglawng lam thlurpi in lamte i hei
chiah chungnak lamte khi.
vigte sig , brillere (v.): langhter , mi nih ka hmu hna seh ti i
tuahmi. - Eksempel: Han ønsker at brillere med sit fine tøj = A
hnipuan ttha kha mi nih ka hmu hna seh ti a duh.
vigtig (adj.): biapi a simi.
vigtighed (n.): biapi sinak.
vigtighed , betydning (n.): biapi a sinak.
vigtighed, pral (n.): i porhlawt.
vigtigst , først (adj.): a biapi bik , a ngan bik a simi.
vikar (n.): aiawhtu.
vikariere (v.): mi dang ai va awh. - Eksempel: Hun vikarierede
for Miss Brows, som va r syg = Miss Brown a zaw t caah a ai a va
awh.
viking (n.): Scandinavia ram in a ra i Europe ram a run ramhtu
hna.
vil , ville (v.): duh. - Eksempel: Vi kan ikke altid gøre, som vi vil
= Kan duh bantukin kan tuah zungzal kho lo.
vild (adj.): ramlak i a ummi , a phingmi , a ngam lomi.
vild , grum (adj.): ttih a nungmi.
vild , grusom , brutal (adj.): a hrutmi , sa ram bantuk a rihmi
minung.
vildfarelse (n.): lih , dehnak , a hmaan lomi bia.
vildfarelse , bedrag , illusion (n.): a hmaan lomi ruahnak man le
mah i hlennak ruahnak.
vildkat (n.): sahngar.
vildlede (v.): lam a ping i chimh'.
vildlede (v.): hruai sual , a ping i hruai.
vildlede , narre , føre bag lyset (v.): hlen , deh.
vildledende , fejlagtig (adj.): hlennak a simi , a hmaan lomi thil.
vildledende , skuffende (adj.): mi a hleng khomi thil.
vildmark (n.): minung um lonak hmun.
vildskab (n.): saram bantuk si rihnak.
vildskab , grusomhed (n.): ttihnungmi sinak.
vildt , dyrekød (n.): sakhi sa.
vildtpark (n.): sakah khamnak hmun. - Eksempel: Folk må ikke
gå på jagt i vildtparkerne = Sakah khamnak hmun an cun
ramvaih onh a si lo.
vilje (n.): duhnak , bia i khiahnak lungthin.
vilje (n.): lungchung i bia i khiah khawhnak kan ngeimi khi. Eksempel: Hun har viljen til at studere = Ca ka cawn hrimhrim
lai ti in a lung chungin aa khiak.
vilkårlig (adj.): thleidang lo , chiatha hnong lo.
vilkårlig , tilfældig (adj.): ruah set loin tuah chimmi. Eksempel: Tilfældige svar er sædvanligvis forkerte = Ruah setsai
loin lehnak cu a hmaan tawn lo.
vilkårlig , tilfældig (adj.): tinhmi ngei lo le ruahchihmi ngei lo i
tuahmi. - Eksempel: En tilfæ ldig bemærkning = Tinhmi ngei set
lo i hei chim menmi bia.
villa (n.): ramlak nawn i inn nuam ngai an sakmi khi.
ville , vil (v.): duh. - Eksempel: Vi kan ikke altid gøre, som vi vil
= Kan duh bantukin kan tuah zungzal kho lo.
villig (adj.): duh. - Eksempel: Han er villig til at dø = Thih a
duh.
villig , føjelig , medgørlig (adj.): uk khawh le sersiam khawh a
simi.
vimpel , streamer (n.): aa thlai sulhmi puan.
vin (n.): zu , mitsur zu.
vind (n.): thli.
vinde (v.): miak.
vinde (v.): tei.
vindende , indtagende (adj.): mi lung a la khomi.
vinder (n.): teitu.
vinder , sejrherre (n.): teitu.
vindfang (n.): innleng.
vinding , gevinst (n.): miakmi thil.
vindmølle (n.): thlalangawng.
vindrue , drue (n.): mitsur.
vindstød (n.): thli vuk ti i a hran khi.
vindueskarm (n.): thlalangawng tthutnak thing.
vinge (n.): vate thla.
vinge (n.): vate thla , thla. - Eksempel: En fugl har to vinger =
Vate nih thla pahnih a ngei.
vinglas (n.): thlalang hrai.
vingård (n.): mitsur cinnak hmun.
vink , antydning (n.): biathli pek. - Eksempel: Han gav ham et
vink om at gå = Na kal awk a si tiah biathli a pek (a pekning cu
mittheh zongin a si kho).
vink , antydning (n.): hngalhternak.
vinke (v.): kut zaoh.
vinkel , hjørne (n.): kil , inkil , vamkil.
vinranke (n.): mitsur ruang.
vinranke , vinstok (n.): zun ruang , mitsur ruang.
vinter (n.): khuasik caan.
vintergæk (n.): pangpar phun khat.
viol (n.): pangpar phun khat.
violin (n.): tingtang , tazaw.
violinist (n.): tazaw tum a thiammi.
violoncel , cello (n.): tazaw nganpi.
vippe (n.): pengpaso.
vippe , hælde , tippe (v.): koih. - Eksempel: Han vippede stolen
imod ham = Thutdan cu amah lei ah a koih.
vippe , springbræt (n.): i hlawhnak ca i an chiahmi p helpheng ,
cunglei i mi a hun vawr khomi.
viril (adj.): a tthawngmi.
virilitet , manddom , manddomskraft (n.): tthawnnak.
virke , fungere (v.): rianttuan. - Eksempel: Maskinen fungerer
meget fint = Seh cu ttha tein rian a ttuan.
virkelig (adj.): a si taktakmi , a um taktakmi , a taktak a simi.
virkelig (adv.): ngaingai , taktak.
virkelig (adj.): a si taktakmi. - Eksempel: Mennesker og ting er
virkelige, spøgelser er ikke = Minung le thilri cu a si taktakmi an
si, mithla cu an si lo.
virkelig , faktisk (adv.): ngaingai , taktak.
virkelig , faktisk (adj.): a ngaingai ti ahcun. - Eksempel: Hr.
Smith er den faktiske præsident, skønt hans titel er minister =
Mr. Smith cu a rian min ah cun secretary a si, asinain a ngaingai
ti ahcun president a si ko.
virkeliggøre , gennemføre , udføre (v.): tuah , tlinter.
virkelighed (n.): a taktak.
virkelighed (n.): taktak a simi.
virkning , effekt (n.): thil pakhat nih thil dang pakhat a
chuahtermi. - Eksempel: Havde medicinen nogen virkning på
ham? = Si a dinmi nih khan a cungah tthatnak zeital a chuahpi
maw?.
virkningsfuld , effektiv (adj.): chuak seh ti duhmi a chuahter
khomi thil.
virkningsfuld , imponerende (adj.): lunghmui ngai a simi.
virkningsløs , frugtesløs , unyttig (adj.): thil zeihmanh a
chuahter kho lomi.
virkningsløs , ineffektiv (adj.): tthahnem lo , santlai lo , thil a
canter kho lomi.
dansk-chin
175
virksom , effektiv (adj.): khulrang le fel tein thil a ti khomi.
virtuos (n.): hla lei le tumlei i a thiammi.
virtuos (adj.): ziaza a thiangmi.
virus (n.): zawtnak rungrul hmete a tthawng ngai ttungmi.
vis (adj.): a fimmi.
vis (adj.): a fimmi.
visdom (n.): fimnak.
visdom (n.): fimnak , fimnak bia.
visdomstand (n.): hapi deng.
vise (v.): hmuhsak.
vise (v.): pek. - Eksempel: Gud viser os barmhjertighed =
Pathian nih zaangfahnak a kan pek.
vise vej , lede , føre (v.): lam hmuhsak , hruai.
viser (n.): minung kut bantuk. - Eksempel: Urets visere =
Suimilam kut.
viser , pegepind (n.): sawhtu , hmuhsaktu.
visionær (adj.): langhnak h muhmi lawng a si mi , saduht hahmi
lawng a simi.
vismand (n.): mifim.
visne (v.): a uai , pangpar a uai.
visne (v.): roter , carter. - Eksempel: Solen får græsset til at
visne = Ni nih ram cu a roter.
visne , falme (v.): a ziam.
visse , nogen , noget , somme (adj.): tlawmpal.
visuel (adj.): hmuhnak lei he aa pehtlaimi. - Eksempel: Visuelle
hjælpemidler = Hmuhnak bawmtu.
visum (n.): ramdang tlawn khawhnak ca (passport cung) i kalnak
ding ram cozah aiawhtu nih an ram tlawn khawhnak ding
lehhmah thutpiaknak.
vital , livs- (adj.): nunnak he aa pehtlaimi , nunnak caah herhmi.
vitamin (n.): vaitamin si , nunnak si.
vitterlig , notorisk (adj.): tthat lo lei i a min a thangmi.
vittig (adj.): a fim ngaimi , a thluak a rang ngaimi.
vivisektion (n.): a nungmi saram kha hneksaknak ca i hmannak.
vod (n.): a phei in zarmi sur , lenkhang.
vodka (n.): Russia ram zurea.
vogn (n.): thil phorhnak leng , mi nih siseh , saram nih siseh ,
hnuhmi.
vognmand , fragtmand (n.): phortu.
vogte (v.): ven , congh , runven.
vogte (v.): congh. - Eksempel: Hunden vogter huset = Uico nih
inn a congh/hngah.
vogte , drive (v.): a bu in kalter. - Eksempel: Han driver sine får
fra det ene sted til det andet = Atu cu hmun khat in hmun dang
ah an bu in a kalpi hna.
vogte får (v.): tuukal bantukin chongh i lamhruai.
vogte sig (v.): ralring , hrial. - Eksempel: Vogt dig for hunden
(Pas på hunden) = Uico kha hrial.
vokal , selvlyd (n.): cafang aw.
voks (n.): khuaiseng , khuailul.
vokse (v.): a hung cho , a kai , a tthangcho. - Eksempel: Månen
vokser, indtil den bliver fuld, og så aftager den = Thlapa cu a lai
tiang a hungcho i cun a ttumchuk.
vokse , spire (v.): keuh , thlaici keuh.
vokse , tiltage , forøge , øge (v.): tamter , karhter.
voksen (adj.): upa , patling , nutling.
voksen (adj.): a than a tlingmi , nutling patling a simi.
voksen (n.): nutling patling a simi.
voksende , stigende (adj.): a karhmi , a tam chin lengmangmi.
vokskabinet (n.): minung mui b antuk tein khuailul in an sermi
hna.
vold (n.): zaang en in i tinak.
vold , bolværk (n.): ralhau.
vold , dæmning (n.): ti liam hlah seh tiah titlang i khamnak
tuahmi.
voldgiftsafgørelse (n.): biakhiaktu nih a khiahmi bia.
voldgrav , fæstningsgrav (n.): siangpahrang inn kulhnak ti.
voldshandling , overgreb (n.): a ttha lo hringhranmi thil. Eksempel: Der blev begået mange overgreb under krigen = Ral
lioah thil ttha lo tampi an tuah.
voldsom , opfarende , heftig (adj.): milungtho kho ngaimi ,
176
thinhun zong a fawimi , lunglawmh zong a fawimi , tla cutmat i
khua a sami , lungthin zong vut ti i aa letmi.
voldsom , voldelig (n.): a tthawng ngaimi , a fak ngaimi.
voldtage (v.): tlaihhrem.
volt (n.): elektrik mei tha.
voltmeter (n.): volt tahnak.
volumen (n.): hmun kha zei kauh dah a si tinak. - Eksempel:
Værelset har et volumen på 400 kubikfod = A khan cu khiubik
feet za li a si.
voluminøs , omfangsrig (adj.): a nganpi a simi.
vom (n.): paw.
voodoo (n.): Africa ram mi nih an hmanmi camh/doih/eih.
vor , vores , vort (pron.): kanmah ta. - Eksempel: Vi efterlod
vore hakker i hytten = Kan tuhmui thlam chungah kan chiahtak
hna.
vorte (n.): puhcik.
vove , turde (adj.): ngamh.
vovehals (n.): i ralring lo i thil ngamh thlorh i a ngamhmi.
vovestykke (n.): ttih a nungmi rian.
vrag (n.): rawhnak.
vranten , fortrædelig , gnaven , sur , surmulende (adj.): a
ungmi.
vranten , gnaven (adj.): lungthin nuam lo ngaiin a ummi.
vranten , gnaven , sur (adj.): nuar a duh ngaimi. - Eksempel: Et
surt barn = A nuar lengmangmi ngakchia.
vred (adj.): thinhun.
vred (adj.): thinhun ngaingai. - Eksempel: Vær ikke vred på mig
= Ka cungah na thin hung hlah.
vred , krænket (adj.): thinhun.
vrede (n.): thinhunnak.
vrede , krænkelse , harme (n.): thinhunnak.
vridbor (n.): awng vihnak thirttial ngerh a saumi.
vride (v.): sur. - Eksempel: Vrid din våde skjorte = Na angki cin
kha sur tuah.
vride sig (v.): i ngerh cukmak in um , rul aa ngerh cukmak
bantuk khi.
vrimle , myldre (v.): a khah in khah , tampi um. - Eksempel:
Mosen vrimlede med myg = Cerh cu fikfa in a khat.
vrinske (v.): rang