Meditation - Hjertekohærens teknik

Alkestrupskolen med hoved, krop og hjerte
1
Indhold
Forord ................................................................................................................................................................ 3
Mål ................................................................................................................................................................. 3
Fokus.............................................................................................................................................................. 3
Afkodningsstrategier ..................................................................................................................................... 3
Læseforståelsesstrategier.............................................................................................................................. 3
SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik ............................................................................................................. 4
Læsning og skrivning ..................................................................................................................................... 4
Læsekonferencer ........................................................................................................................................... 4
Forbyggende og foregribende læseundervisning.......................................................................................... 4
Læsning hjemme ........................................................................................................................................... 4
Ehris interaktive læsemodel .......................................................................................................................... 5
Læsning i 0. klasse ............................................................................................................................................. 6
Læsning i 1. klasse ............................................................................................................................................. 8
Læsning i 2. klasse ........................................................................................................................................... 10
Læsning i 3. klasse ........................................................................................................................................... 12
Læsning i 4. klasse ........................................................................................................................................... 14
Læsning i 5. klasse ........................................................................................................................................... 18
Læsning i 6. klasse ........................................................................................................................................... 21
Læsning i 7. klasse ........................................................................................................................................... 24
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 27
Forslag til bøger til lærerne ......................................................................................................................... 27
Hjemmesider ............................................................................................................................................... 27
Bilag 1 - Læseudvikling .................................................................................................................................... 28
Bilag 2 – Læseforståelsesstrategier, værktøjer til litteraturarbejde ............................................................... 29
Bilag 3 – SFL, Systemisk funktionel lingvistik ................................................................................................... 34
Bilag 4 - Bogstavmusikanterne ........................................................................................................................ 37
Bilag 5 - VØL- skema ........................................................................................................................................ 38
Bilag 6 – Venn diagram .................................................................................................................................... 39
Bilag 7 - Test og evaluering .............................................................................................................................. 40
2
Forord
Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, viden, indsigt,
uddannelse og personlig udvikling. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god
læsefærdighed.
Det generelle billede på landsplan viser, at læsefærdighederne i indskolingen er på et tilfredsstillende
niveau, hvorimod det viser sig, at det fra 3. – 7. klasse fortsat er nødvendigt og vigtigt at arbejde med
læsning og læseforståelsesstrategier. Det er også vigtigt, at eleverne får et indgående kendskab til
forskellige måder at arbejde med tekster på - tekstaktiviteter.
På Alkestrupskolen er de fleste børn sikre læsere efter 2. klassetrin. Det er dog vigtigt at arbejde målrettet
for at udvikle og fastholde elevernes læselyst og læseglæde. Der er derfor behov for at arbejde med den
fortsatte læseudvikling på mellemtrinnet.
På Alkestrupskolen arbejdes både med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats omkring
læsning.
Mål





At elevernes læsefærdigheder ligger på niveau med eller over landsnormen.
Læsning, såvel afkodning som læseforståelse, og læselyst sættes i centrum i undervisningen.
At eleverne fra 3. til 7. klasse har kendskab til og kan anvende en bred vifte af
læseforståelsesstrategier1.
At elever og lærere anvender SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik2.
At ansvaret for læsning sker i et samarbejde mellem dansk- og faglærere. Dansklærerne
introducerer det læsefaglige område for eleverne, således at det kan anvendes i fagene sammen
med faglærerne.
Fokus
På Alkestrupskolen har vi fokus på afkodnings- og læseforståelsesstrategier samt SFL på alle klassetrin.
Afkodningsstrategier
Afkodning er læsningens tekniske aspekt. Vores tilgang til læsningen er fonologisk baseret og handler om
de strategier, vi bruger for at lære eleverne at knække den alfabetiske kode.
Læseforståelsesstrategier
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før,
under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af
læseforståelsen.
1
2
Læseforståelsesstrategier - bilag 2
SFL - bilag 3
3
SFL - Systemisk Funktionel Lingvistik
SFL handler om fagsprog i skolen på tværs af fagene. Der fokuseres på tekstaktiviteter, deres
struktur og deres sproglige mønstre.
Læsning og skrivning
Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter
hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og gennem hele skoleforløbet.
Læsekonferencer
Formålet med læsekonferencen er at sætte fokus på læseundervisningen. Der holdes læsekonference for
klasserne en gang årligt. På læsekonferencen deltager klassens dansk- og matematiklærer, læsevejleder
samt skoleledelsen.
Forbyggende og foregribende læseundervisning
Undervisningen er lagt ud i 0. – 2. klasse som forebyggende.
I løbet af 2. klasse får alle elever et kursus i brug af CD ord3, med henblik på at understøtte skriveprocessen.
Fra 3. klasse tilbyder vi elever med læsevanskeligheder, efter anbefaling fra den kommunale læsekonsulent,
et kursus i at bruge CD ord, scanner og Materialebasen4 som læse- og skrivestøtte i det daglige, således at
de er selvhjulpne og kan deltage i den almindelige differentierede undervisning i klassen. Derudover får de
stillet en computer til rådighed på skolen.
Læsning hjemme
Det anbefales at børn læser minimum 20 min. hjemme hver dag. Læsning kan foregå på mange måder,
som en aktiv del af hverdagen: Aviser, undertekster, skilte, opskrifter, menukort osv.
3
4
CD ord er et IT- værktøj, som kan støtte elever i både skrivning og læsning af tekster.
Materialebasen er en digitaliseret samling af faglitteratur
4
Ehris interaktive læsemodel
Ehris interaktive læsemodel er fundamentet for vores forståelse af, hvad læsning er. Som modellen
illustrerer, er læsning en kompleks færdighed. Derfor er det også nødvendigt, at alle fag giver en hånd med.
Alle fag må bidrage til udviklingen af elevernes læsekompetence.
5
Læsning i 0. klasse
Formål


At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder.
At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogudvikling
Mål – trinmål efter 0. klasse
Mundtligt
Samtale og dialog:
Læsning
Stavning/skrivning
 udvikle ordforråd og
sproglig bevidsthed.
 tale om sprog og
forklare ord.
 veksle mellem at lytte
og udtrykke sig.
 samtale om indholdet i
tekster.
 have opmærksomhed
på sprogets forskellige
funktioner.
Fortælling og oplæsning:



Tidlig skrivning og læsning:
fortælle om egne
oplevelser og
situationsafhængige
historier f.eks. ud fra
billeder.
lytte til oplæsning og
fortalte historier og
genfortælle.
videreudvikle
ordforråd og
begrebsforståelse.



eksperimentere med
lyde, ord,
sætningsdannelse og
rim.
have kendskab til
bogstavernes navn, lyd,
form og evt.
håndfonem.
forstå at skrift kan
bruges til
kommunikation.
Ideer til hvordan målene kan opnås












Opdagende skrivning
Dialogisk oplæsning
Tale om sprog og sprogets funktioner
Bogstaverne, deres familier og bogstavernes placering i munden
Højtlæsningsbøger ifm. lytteforståelse
Meddigtning/videre digtning
Rim og remser
Forskellige bogstavlege og vendespil
Fremlæggelse
Elevfortællinger
Genfortælling
Bibliotekslån
6
Evaluering









Obligatorisk sprogvurdering
Bogstavprøve 1/2
Store bogstaver
Find billedet
Vokaler
Alle bogstaver
Konsonanter
Forlyd og rimdel
Evt. KTI
Anbefalelsesværdige materialer


Min egen sprogfidus bog
Bogstavmusikanterne




Suppleres evt. med:
Spil og bogstavlege
IT-lærespil
Sgalaj
Vi kan, vi tør, vi vil, vi gør
Generelt om læsning i 0. klasse
Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Der lægges
vægt på begrebsdannelse og ordforrådsudvikling og elevernes forståelse af det talte og skrevne sprog.
Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter
hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og gennem hele skoleforløbet.
Når vi nedenfor beskriver læsningen, menes der begge dele af læseudviklingen - både skrive- og
læseudviklingen.



Forslag til faste tiltag
Biblioteksbesøg
Ugens tegning
Forskellige CL-aktiviteter – Kooperativ læring
Læseforståelsesstrategier
Før:



se på forsidebilledet og
evt. billeder i bogen.
samtale om hvilke
forestillinger eleverne har
om bogens handling.
samtale om eventuelle
”svære” ord eller
begreber, der
forekommer i teksten.
Under:
Efter:
 stoppe op på relevante
steder og samtale om, hvad
der mon vil ske og hvorfor.
 pege læseretning og ord
under højtlæsningen.
 samtale om, om vores
forventninger til teksten
stemte overens med den
faktiske oplevelse.
 tegne og skrive om
favoritstederne i historien.
 vælge favoritord fra teksten
og skrive dem ved
tegningerne.
 læse højt for en ven.
7
Læsning i 1. klasse
Formål



At eleverne erfarer, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden.
At stimulere elevernes læse– og skrivelyst.
At eleverne oplever læsning og skrivning som kommunikationsmiddel.
Mål
Samtale og dialog:
Mundtligt
Læsning
 fortælle et
Stavning/skrivning
hændelsesforløb.
 samtale om tekster eleven
har hørt, set eller læst.
 fremlægge for klassen.
Læsning:


Anvende alfabetet
(artikulation, lyd, navn og
form).
Anvende sikre og
automatiserede
afkodningsstrategier til
lydrette tekster.
Stavning/skrivning:


skrive en lille tekst
(børnestave) og gengive
den.
anvende ord svarende til
trin 1 og –e og –er fra trin
2 i Bogstavmusikanterne –
se bilag 4.
Ideer til hvordan målene kan opnås














Øve 120 mest brugte ord
Logbog
Dagens sætning
Lærerproducerede tekster/materialer med udgangspunkt i elevernes hverdag/oplevelser
Prikke vokaler og stavelsesdele
Bogstavmappe
Anvendelse af IT
Funktionel skrivning - f.eks. postkort, ønskeseddel, breve, indkøbsliste
Div. Spil og lege
CL: Rimord, forlyd + rimdel, bogstavkendskab, hvor er lyden placeret
Skrive berettende ud fra billeder fra fælles oplevelse eller kendt/læst historie
Hentediktat – diktatens ord ophænges rundt omkring i klassen. Eleven går hen for at kigge på
ordet og derefter tilbage på sin plads for at skrive ordet efter hukommelse.
Stillelæsning, korlæsning, makkerlæsning
Individuelle læsemål
8
Evaluering
Læseevaluering på begyndertrinnet:
- Alle bogstaver – bogstavprøve 2
- Forlyd og rimdel
- Ordlæseprøve 1
- Staveprøve 1
- Sætningsprøve 1
- Idas ord
- Dinodiktat
 Tekstlæseprøve 1/2
 Elevsamtaler
 Elevplaner
 -Frivillig Nationale Test/ Nationale Test (2. klasse)
 Læsekonference
Anbefalelsesværdige materialer





”Den første læsning” – læsebog og arbejdsbog
Kiwikassen
Dingobøger (lydret, mini)
Læsefidusens kapitelbøger
Bogstavmusikanterne
Generelt om læsning i 1. klasse




Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi
Eleven bruger bogstavlyde for at afkode nye ord i teksten
Kendte ord læses ved hjælp af ordbilleder
Det er vigtigt, at eleverne læser og skriver hver dag


Ugens professor
Boganmeldelser
Forslag til faste tiltag
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2



Før:
kig på billederne
læs overskriften
hvad tror du, historien
handler om?



Under:
digte med og digte mod
skyg en person , se bilag
2
afklare ord


Efter:
genfortælle
stille spørgsmål til
teksten
9
Læsning i 2. klasse



Formål
At eleverne fortsat er motiveret for at læse og skrive.
At eleverne benytter læsning og skrivning i hverdagen.
At eleverne fortsat oplever, at læsning giver oplevelser.
Mål – trinmål efter 2. klasse
Læsning:
Mundtligt:



læse enkle tekster op
med god artikulation
genfortælle et
hændelsesforløb
give udtryk for egen
holdning til tekster



læse en tekst f.eks. fra
“Den første læsning 2”.
vide at sproget består
af forskellige
ordklasser
søge informationer i
forskellige medier
Stavning/skrivning:




skrive berettende
tekster i kronologisk
rækkefølge til
forskellige formål.
stave de 120 mest
almindelig ord.
anvende ord svarende
til fase 2 og 3 i Bogstavmusikanterne, se bilag
4
anvende computer
Ideer til hvordan målene kan opnås







Læseteater
Skuespil
Gammeldags skønskrivning af staveord
De 120 meste brugte ord – som CL-leg
Klassens samlede værker – små historier samlet til én fælles bog
Klassens personlige fagbøger – lavet parvis på PC eller i hånden
Svensk sprog og kultur – ved ordleg, sange, film, breve og evt. besøg i Sverige
Evaluering
I løbet af året:
 Tekstlæseprøve 1/2/3/4
 Frivillige Nationale test og Nationale test
 Elevsamtaler
 Elevplaner
 Ordlæsningsprøve 1/2
 Idas ord
 Sætningslæseprøve 1/2
 Staveprøve 1/2
Løbende evaluering:
 Opmærksomhed på staveudvikling med udgangspunkt i materialet ”Det gode skriveforløb”
10
Anbefalelsesværdige materialer
Til læseindlæring:
 ”Den første læsning” – læsebog + arbejdsbog
Supplerende materiale:
 ”Frk. Ignora”
 ”Sikker stavning”, ”Daglig Dosis”, ”Stav 2” og andre supplerende opgavehæfter
Generelt om læsning i 2. klasse
Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og læsningen er endnu ikke flydende for alle elever.
Der arbejdes med læseforståelsesstrategier og eleverne skal have kendskab til ord og genrer.
Forslag til faste tiltag




Læselog
Ugens professor
Stillelæsning
Undervisning i brug af CD-ord
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:





læseformål
aktiver forforståelse
idemylder
tankekort
kolonnenotat
Under:


kolonnenotat
afklare svære ord
(spørg/slå op)
Efter:




kolonnenotat
formidling af det læste
refleksion
stil spørgsmål ud fra
teksten
11
Læsning i 3. klasse
Formål






At bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive.
At eleverne får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer.
At eleverne stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen.
At eleverne anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene.
At eleverne erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation.
At eleverne henter inspiration til egen skriftlig og mundtlig formulering fra det, der læres, høres og
ses.
Mål
Mundtligt:
Læsning:
Stavning/skrivning:
 formulere egne
synspunkter og forholde sig
til andres.
 læse for at tilegne sig viden
og indsigt (eks.
genrekendskab).
 skrive enkle tekster med
fokus på at strukturere
teksten kronologisk.
 reflektere over og samtale
om indholdet i forhold til
tekster og teksttyper.
 bevidste om forskellige,
læsemåder, -teknikker og
læseforståelsesstrategier.
 udnytte det fonematiske
princip – lydret stavning og
anvende ord svarende til
fase 4 i Bogstavmusikanterne
(to konsonanter i forlyd og
udlyd)
 skelne mellem fiktion og
fakta.
 læse ukendte tekster med
stigende hastighed og
sikkerhed – både som
stillelæsning og som
oplæsning.
 bruge ordklasserne og
arbejde med
bøjningsendelser.
 anvende enkel tegnsætning
som f.eks. punktum og
spørgsmålstegn.
Ideer til hvordan målene kan opnås






Portofolio-mappe til udvalgte værker
Logbog til gode oplevelser
Bogfremlæggelser
Stilskrivning
Staveord
Orddiktat
12
 Slå op i ordbøger
 Frilæsning
 Grammatiske opgaver
Evaluering
I løbet af året:
 Tekstlæseprøve 3/4/5
 Ordlæseprøve 2
 Sætningslæseprøve 2
 Funktionel læseprøve
 Staveprøve 2
 Frivillige nationale test
 Elevsamtaler
 Elevplaner
 Læsekonference
Løbende evaluering:
 Opmærksomhed på staveudvikling evt. med udgangspunkt i materialet ”Det gode skriveforløb”.
Anbefalelsesværdige materialer




”Over stok og sten”.
”Helge der ik’ ku’ vælge”.
”Verden er fuld af historier”
”Daglig Dosis”
Romaner:
 ”Gummi-Tarzan”
 ”Otto er et næsehorn”
Generelt om læsning i 3. klasse
Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier. Læsningen er flydende, og der fokuseres mere og
mere på læseforståelsen og arbejdes målrettet med sprog og genrepædagogik i takt med, at eleverne får
flere fagtekster.
Læseren foretrækker typisk stillelæsning.
 Ugens professor
 Fremlæggelser
 Månedsbøger
Forslag til faste tiltag
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:




aktiver forforståelse
teksttype/genre
notater
brug af tankekort og
disposition
 vøl
Under:
 hvad er det vigtigt at lægge
mærke til?
 forstår jeg det jeg læser?
 rollelæsning
 VØL- skema, se bilag 6
Efter:




5 spørgsmål til makker
resumé
referat
vøl
13
Læsning i 4. klasse
Formål



At skabe læsere med en aktiv læseindstilling (den interaktive læsemodel).
At styrke læsningen ved at elverne læser meget og varierede tekster.
At bevare læselysten.
14
Mål - trinmål efter 4. klasse
Mundtligt Mundtligt:
Mundtligt:
Læsning
Bruge
talesproget
forståeligt og
Stavning/skrivning
fortælle,
forklare,
klartkommentere,
i samtale, samarbejde
og
interviewe,
diskussion,
hvor
der
bl.a.
fremlægge og læse tekster
argumenteres,
debatteres
og
op med tydelig
artikulation
informeres.
og betoning.
Læse tekster op med tydelig
 bruge kropssprog og
artikulation og bruge kropssprog
stemmeafpasset
som udtryksmiddel.
og stemme
efter genre og
formål.
Mundtlig fremlæggelse med
stikord.
Lytte aktivt til andre og følge op
med vedkommende og
reflekterende spørgsmål.
Stavning/skrivning:
Læsning:
 anvende sikre og
automatiserede
afkodningsstrategier til
læsning af kendte og nye
ord i alderssvarende
tekster.
 søge ordforklaring til
forståelse af ord og
fagudtryk.
 læse med bevidsthed om
eget udbytte af det læste.
 skrive sammenhængende
fiktions– og fagtekster.
 anvende enkelte
kommaregler (Parat-start på
at sætte komma).
 bruge skrivning til at fastholde
ideer og tanker.
 skrive beskrivende,
refererende og kreativt med
et ordforråd tilpasset
forskellige teksttyper.
 tilpasse læsehastighed,
præcision og læsemåde til
formål, genre og
sværhedsgrad.
 læse sprogligt udviklende
tekster og bruge forskellige
læseforståelsesstrategier.
 læse lette norske tekster.
 være bevidst om
læseformål og ud fra det
vælge læseteknik (skimme,
punkt - eller nærlæse).
Ideer til hvordan målene kan opnås





Egen produktion af tekster og fagbøger
Arbejde med læseforståelsesstrategier før, under og efter
Fokus på talemåder
Boganmeldelser
Fremlæggelse – evt. til forældremøde
15
Evaluering









Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb
Tekstlæseprøve 4/5/6
Ordlæseprøve 2
Nationale test
Staveprøve 2/3
Sætningslæseprøve 2
Elevsamtaler
Elevplaner
Læsekonference
Anbefalelsesværdige materialer







Tid til dansk
Stav 4
Tegnsætning – Parat – start på at sætte komma
Pigen uden arme
Læsedetektiven 1
”Hver dag er fuld af historier”
”Trylleeventyrbogen"
Romaner
 Folk og røvere i Kardemomme By
Generelt om læsning i 4. klasse
Læsningen (afkodningen) er nu for de flestes vedkommende sikker. Fokus flyttes nu til læserens aktive
læseindstilling og gode læseforståelse. Det kræver et godt ordforråd, og elevens viden om verden er
central. Evnen til at læse imellem linjerne er også af stor betydning.
Ved afslutningen af 4. klasse bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær
tekst (LIX 20 – 25) være 120 – 150 ord i minuttet.
Forslag til faste tiltag




Ugens professor
Læsebånd 20 minutter hver dag
Klassens møde
Ordstyrer
16

Tur til Herfølge Bibliotek ved skoleårets start
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:







VØL- skema - bilag 6
matematiknotat
betydningsordkort
tip en tekst (elevintra)
gæt et ord (elevintra)
brainmap
logskrivning
Under:






VØL- skema
”briller” (fra
Læsningens landskab)
mindmap
logskrivning
understregning af
stikord
kompositionsdiagram
Efter:






VØL- skema
Venn diagram , se bilag
7(sammenligningskort/
fællesmængdekort)
referat
logskrivning
find et vigtigt sted
eventyrbro
Læsning i fagene
Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster. Eleverne skal læse og forstå fagtekster.
Alle komponenterne i Ehris interaktive læsemodel er i spil.







Bogstav/lyd
Ordkendskab
Viden om sprog
Viden om verden
Viden om tekster
Hukommelse for tekst
Metabevidsthed
Dansklærerne indfører læseforståelsesstrategierne i danskfaget.
Faglærerne skal bruge strategierne i forbindelse med deres fag.
17
Læsning i 5. klasse
Formål



Styrke læsningen ved at læse meget og varieret.
At skabe læsere med en aktiv læseindstilling og passende hastighed.
Bevare læselysten
Mål
Mundtligt Mundtligt:
Læsning
Bruge
talesproget
forståeligt
og
Stavning/skrivning
 læse
tekster op
med tydelig
klartartikulation
i samtale, samarbejde
og
og betoning
diskussion,
hvor
der
bl.a.
afpasset efter genren.
argumenteres, debatteres og
informeres.
argumentere og informere.
Læse
teksteretopnuanceret
med tydelig
 udvikle
artikulation
og bruge kropssprog
ordforråd.
og stemme afpasset efter genre og
formål.
Mundtlig fremlæggelse med
stikord.
Lytte aktivt til andre og følge op
med vedkommende og
reflekterende spørgsmål.
Læsning:
 læse sprogligt udviklende
tekster og bruge varierede
læseforståelsesstrategier.
 anvende forskellige
læseteknikker (nærlæse,
skimme, punktlæse).
 fastholde hovedindholdet af
det læste i skriftlig form
(notatteknik).
 vedligeholde en læsekultur.
 læse sig til danskfaglig
viden.
 læse med øget bevidsthed
om eget udbytte af det
læste.
 vælge passende litteratur på
biblioteket og internettet.
Stavning/skrivning:
 indsamle og disponere stof
før skrivning, samt skrive fra
ide til færdig tekst i såvel
fiktive som faglige genrer.
 søge forklaring på ord og
fagudtryk i trykte og
elektroniske ordbøger.
 skrive forklarende og
argumenterende.
 stave alle almindelige ord
sikkert og bruge korrekte
bøjningsformer og anvende
afsnit og grundlæggende
tegnsætning (kryds og bolle).
 læse lette svenske tekster.
18
Ideer til hvordan målene kan opnås








Billedanalyse
Rollelæsning
Projektlignende opgave
Egen ordbog med svære ord
Skriftlig fremstilling i forskellige genrer, herunder essay
Arbejde med at stille spørgsmål til teksten til klassen
Fagbogens opbygning
Læseforståelsesstrategier før, under og efter
Evaluering







Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb
Tekstlæseprøve 5/6/7/8
Nationale test
Staveprøve 3
Elevsamtaler
Elevplaner
Læsekonference
Anbefalelsesværdige materialer






Tid til dansk
Stav 5
Hekseri. Tegnsætning er ikke det rene hokus pokus
Dansk filminstitut (DFI)
Gid du brækker benene
Daglig Dosis
Romaner
 Busters verden
 Lad isbjørnene danse
Generelt om læsning i 5. klasse
Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig viden.
Forslag til faste tiltag





Ugens fremlæggelse
Løb og læs
Projektarbejde
Stile
Boganmeldelser
19
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:




VØL – bilag 6
ordkendskabskort
titlens betydning
emnekendskab
Under:





VØL
mindmap
stikord
skyg en person – bilag
2
logskrivning
Efter:




opsummering
VØL
den varme stol
omskriv til anden genre
Læsning i fagene
Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster. Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af
faglige tekster stiller følgende krav til læseren:






eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning.
eleverne skal kunne skelne mellem berettende og instruerende teksttyper.
eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker.
eleverne skal have en bevidsthed om deres udbytte af det læste.
eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber.
eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af;
- stikord
- resumé
- referat
- to- kolonnenotat
- tidslinje
Se bilag 2
20
Læsning i 6. klasse
Formål




At styrke læsningen ved at læse meget og læse varierede tekster.
At vække elevernes nysgerrighed og bevare læselysten.
At skabe læsere med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste.
At eleverne fortsat udvider deres ordforråd og begrebsverden.
Mål – trinmål efter 6. klasse
Mundtligt
Mundtligt:
Mundtligt:
Læsning
Bruge
bruge
talesproget
forståeligt
talesproget
forståeligt
og
Stavning/skrivning
klart i samtale,
samarbejde
klartog
i samtale,
samarbejde
og
og diskussion,
diskussion,
hvor derhvor
bl.a.der bl.a.
argumenteres,
debatteres
argumenteres,
debatteres
og og
informeres.
informeres.
 læse tekster op med tydelig
Læseartikulation
tekster op med
tydelig
og bruge
artikulation
og
bruge
kropssprog
kropssprog og stemme
og stemme
efterog
genre og
afpassetafpasset
efter genre
formål.
formål.
 fremlægge med støtte fra
Mundtlig fremlæggelse med
stikord.
stikord.
 lytte aktivt til andre og følge
Lytteop
aktivt
andre og følge op
medtilvedkommende
medspørgsmål.
vedkommende og
reflekterende spørgsmål.
Læsning:










anvende sikre og
automatiserede afkodningsstrategier til læsning af
kendte og nye ord i
forskellige teksttyper.
læse sprogligt udviklende
tekster og bruge forskellige
læseforståelsesstrategier.
søge ordforklaring til
forståelse af ord og
fagudtryk i trykte og
elektroniske medier.
anvende passende
læseteknikker til forskellige
læseformål (f.eks. at
skimme, punktlæse og
nærlæse).
udvikle læsehastighed og
tilpasse læsemåde til genre
og sværhedsgrad.
fastholde hovedindholdet af
det læste i skriftlig form.
læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale
tekster hurtigt og sikkert
med god forståelse og
indlevelse.
læse sig til danskfaglig
viden.
udvikle og vedligeholde
hensigtsmæssige
læserutiner og oparbejde
læsekultur.
søge og vælge skøn- og
faglitteratur på bibliotek og
internet til egen læsning og
opgaveløsning.
Stavning/skrivning:




strukturere og skrive tekster i
forskellige genrer.
indsamle og disponere stof før
skrivning samt skrive fra idé til
færdig tekst.
bruge skrivning bevidst som
støtte for tænkning.
skrive kommenterende,
forklarende og
argumenterende med et
ordforråd tilpasset teksttyper.
21
Ideer til hvordan målene kan opnås







Månedsbog (eleverne opfordres til at læse minimum 300 sider om måneden)
Kapitelreferat (notatteknik)
Nye ord (udvidelse af ordforråd – der arbejdes med nye, svære ord og ordkort i klassen)
Projekt-skrivning (eleverne søger informationer på bibliotek og arbejder med det skriftlige udtryk)
Ordbogs-øvelser
Læse fagtekster med henblik på at finde bestemte informationer (skimme, punktlæse og nærlæse
– hertil bruges fagbøger og opgaver til – evt. multiple-choice)
Undervisning i læseforståelsesstrategier – før, under og efter
Evaluering





Multiple-choice på intra
Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb
Teeeeeekstlæsprøve 5/6/7/8
Nationale test
Staveprøve 3
Anbefalelsesværdige materialer





”Gid du brækker benene” af Merethe Brudholm
Daglig Dosis
Stav 6
Tid til dansk – ’Det bugter sig i bakke dal’ og ’Ikke noget snik-snak’
Diverse fagtekster
Romaner
 Djævelens Lærling af Kenneth Bøegh Andersen
 Jordens Salt af Sally Altschuler
Generelt om læsning i 6. klasse
Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig viden. Det er
vigtigt at eleverne læser med en høj bevidsthed om deres udbytte.
Forslag til faste tiltag





Fremlæggelse af ugens bog
Periode med egen ordbog forår og efterår
Projektskrivning
Fremlæggelse af projekt
Skuespil
22
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:

gennemgang af
genrekendetegn
hvad ved vi om emnet?
forudsige ud fra titel
svære.
ord/ordkendskabskort
VØL





Under:






farao-læsning
lollelæsning
lav kapiteloverskrifter.
kolonnenotat
mindmap
tidslinje
Efter:




resumé/referat
fortællingskort
5 spørgsmål
omskriv genre
Læsning i fagene
Eleverne præsenteres i stigende grad for fagtekster.
Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til læseren:





eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning.
eleverne skal kunne skelne mellem berettende, instruerende og diskuterende teksttyper
eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttype for at
fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé, referat, tidslinje,
skemanotat og kolonnenotat
eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af det læste
eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
23
Læsning i 7. klasse
Formål




At styrke læsningen ved at læse meget og læse varierede tekster.
At vække elevernes nysgerrighed og bevare læselysten.
At skabe læsere med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste.
At eleverne fortsat udvider deres ordforråd og begrebsverden.
Mål
Mundtligt Mundtligt:
Læsning
Bruge
talesproget
forståeligt og
Stavning/skrivning
 bruge
talesproget
klartforståeligt
i samtale, samarbejde
og klart i og
diskussion,
hvor
der bl.a. og
samtale,
samarbejde
argumenteres,
debatteres
diskussion, hvor der og
bl.a.
informeres.
argumenteres, debatteres
informeres.
Læseog
tekster
op med tydelig
 læse tekster
op kropssprog
med tydelig
artikulation
og bruge
og stemme
afpasset
genre og
artikulation
og efter
bruge
formål.
kropssprog og stemme
afpasset efter genre og
Mundtlig fremlæggelse med
formål.
stikord.
 mundtlig fremlæggelse
Lyttemed
aktivtstikord.
til andre og følge op
med
vedkommende
og og
 lytte
aktivt til andre
reflekterende spørgsmål.
følge op med
vedkommende og
reflekterende spørgsmål.
Læsning:








læse skøn- og
faglitteratur hurtigt og
sikkert med god
forståelse og indlevelse.
læse sprogligt udviklende
tekster og bruge
forskellige
læseforståelsesstrategier.
søge ordforklaring til
forståelse af ord og
fagudtryk i trykte og
elektroniske medier.
anvende passende
læseteknikker til
forskellige læseformål
(f.eks. at skimme,
punktlæse og nærlæse).
udvikle læsehastighed og
tilpasse læsemåde til
genre og sværhedsgrad.
fastholde hovedindholdet
af det læste i skriftlig
form.
udvikle og vedligeholde
hensigtsmæssige
læserutiner og oparbejde
læsekultur.
foretage målrettet og
kritisk søgning af skøn- og
faglitteratur på bibliotek
og internet til egen
læsning og
opgaveløsning.
Stavning/skrivning:






strukturere og skrive
tekster i forskellige genrer.
indsamle og disponere stof
før skrivning samt skrive fra
idé til færdig tekst.
bruge skrivning bevidst som
støtte for tænkning.
skrive kommenterende,
forklarende og
argumenterende med et
ordforråd tilpasset
teksttyper.
layoute tekster, så det
fremmer kommunikation
og vidner om æstetisk
bevidsthed.
stave alle almindelige ord
sikkert, bruge korrekte
bøjningsformer og anvende
afsnit og hensigtsmæssig
tegnsætning
- punktum
- grammatisk komma
- anførselstegn
- udråbstegn
- spørgsmålstegn
- osv.
24
Ideer til hvordan målene kan opnås








Månedsbog (eleverne opfordres til at læse minimum 300 sider om måneden)
Kapitelreferat (notatteknik)
Nye ord (udvidelse af ordforråd – der arbejdes med nye, svære ord og ordkort i klassen)
Projekt-skrivning (eleverne søger informationer på bibliotek og arbejder med det skriftlige
udtryk)
Ordbogs-øvelser
Læse fagtekster med henblik på at finde bestemte informationer (skimme, punktlæse og
nærlæse – hertil bruges fagbøger og opgaver til – evt. multiple-choice)
Undervisning i læseforståelsesstrategier – før, under og efter
Der arbejdes med ”Læsehuskelisten”
Evaluering





Multiple- choice på Intra
Afleveringsopgaver efter endt undervisningsforløb
Elektronisk kommunikation mellem lærer og elev
Tekstlæsepøve 6/7/8
Nationale test
Anbefalelsesværdige materialer




Uddrag af ”Læsedetektiven 3” af Elisabeth Arnbak
Uddrag af ”Mens vi skriver” af Elisabeth Hansen
Fantastiske fortællinger af Trine May
Daglig Dosis
Romaner




Djævelens Lærling af Kenneth Bøegh Andersen
Jordens Salt af Sally Altschuler
Drengene fra Skt. Petri (bog og film)
Krigeren af Josefine Ottesen
Generelt om læsning i 7. klasse
Eleverne læser både skøn og faglitterære tekster. De læser for oplevelsen og for at tilegne sig
viden. Det er vigtigt at eleverne læser med en høj bevidsthed om deres udbytte.
Forslag ti faste tiltag





Månedsbog
Periode med egen ordbog forår og efterår
Projektskrivning
Fremlæggelse af projekt
Avisen i undervisningen
25
Læseforståelsesstrategier
Se også bilag 2
Før:

genopfrisk
genrekendetegn
hvad vi om emnet?
forudsige ud fra titel
svære
ord/ordkendskabskort
vøl




Under:







farao-læsning
rollelæsning
lav kapiteloverskrifter
kolonne/skemanotat
mindmap
tidslinje
årsag-følge kort
Efter:





resumé/referat
fortællingskort
5 spørgsmål
omskriv genre
find et vigtigt sted
fremlæg/undervis
klassekammerater
Læsning i fagene
Eleverne præsenteres for fagtekster i matematik, biologi, geografi, fysik, historie og håndarbejde/sløjd.
Eleverne skal læse og forstå fagtekster. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til læseren:





eleverne skal kende fagbøgernes indhold og opbygning
eleverne skal kunne skelne mellem berettende, instruerende og diskuterende teksttyper
eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttype for at fastholde det
væsentlige i en tekst ved hjælp af eksempelvis stikord, resumé, referat, tidslinje, skemanotat og
kolonnenotat
eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af det læste
eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi
26
Litteraturliste
Forslag til bøger til lærerne
Opdagende skrivning - en vej ind i læsningen: Klara Korsgaard, Monique Vitger,
Sara Hannibal.
At læse med børn - dialogisk oplæsning i dagtilbud: Mette Nygaard Jensen
Bogstavmusikanterne: Mette Bech
Læseforståelse – hvorfor og hvordan: Merete Brudholm
Det gode læseforløb: Ingvar Lundberg og| Katarina Herrlin
Det gode skriveforløb: Ingvar Lundberg
Faglig læsning - i fagene: Lone Skafte Jespersen og Anne Risum Kamp
Faglig læsning – fra læseproces til læreproces: Elisabeth Arnbak
Hjemmesider
Opdagende skrivning: http://www.videnomlaesning.dk/2012/04/se-film-omopdagende-skrivning/
Bogstavmusikanterne: www.bogstavmusikanterne.dk/
www.undervis.dk
Læsetips: www.videnomlæsning.dk/projekter/tips-til-læsning/
27
Bilag 1 - Læseudvikling
Jeanne Challs læseudviklingsmodel illustrerer, hvilken læseindlæringsstrategi, der er den primære på det
enkelte læseudviklingsstadie.
Stadie
Stadie 0
Klassetrin
Før 1. klasse
Stadie 1
Afkodning
1. klasse og begyndelsen af
2. klasse
Stadie 2
Konsolidering
2. klasse og 3. klasse
Stadie 3
At læse for at lære
4.-8 . klasse
Stadie 4
At læse for at tilegne sig flere
synspunkter
9. klasse og gymnasiet
Stadie 5
Fortolkning og videreudvikling
Universitetet og derover
Centrale indlæringsforhold
Barnet lærer, hvad trykt skrift er
og hvad meningen med det er.
Læser hyppigt skilte, etiketter
osv., lærer bogstaver og nogle
bogstavlyde, skriver sit navn.
Eleven lærer at bogstaverne
repræsenterer lyde og lærer
grafem-fonem-forbindelserne.
Genkender ca. 1000 af sprogets
hyppigste ord; kan læse meget
enkle tekster.
Eleven samordner den viden og
de færdigheder, han lærte på
stadie 0 og 1. Støtter sig til
konteksten og meningen såvel
som til afkodningen ved
identifikation af ord. Læser mere
flydende. Ved slutningen af stadie
2 kan eleven genkende omkring
3000 velkendte ord og deres
afledninger.
Eleven bruger læsning som et
redskab til at få ny information,
nye idéer, holdninger og værdier.
Vækst i baggrundsviden,
ordforståelse og kognitiv
kompetence.
Eleven læser et bredt spektrum af
komplekst materiale –
forklarende såvel som
fortællende – set fra forskellige
forståelsesniveauer: Kan drage
følgeslutninger og være kritisk
såvel som opnå præcis forståelse.
Læseren læser efter egne behov
og formål (faglige, personlige og
som borger) for at samordne ny
viden med tidligere indlært og for
at skabe ny viden.
28
Bilag 2 – Læseforståelsesstrategier, værktøjer til
litteraturarbejde
En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter
læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen.
Før læsning af en tekst
Før læsning af en tekst
Genrekendskab/
teksttypekendskab
Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske
genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige
strukturer hjælper på læseforståelsen.
Forfatterkendskab
Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter –
lad dem fortælle.
Emnekendskab
Fælles samtale om det emne, som teksten behandler
Periodekendskab
Fælles samtale om den tid, teksten er skrevet i – eller den tid,
handlingen foregår i.
Titlens betydning
Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske
kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning.
Svære ord
Hvis teksten indeholder svære ord og begreber, så gennemgå dem
med klassen, før eleverne skal læse teksten.
Ordkendskabskort
Svære, centrale ord og begreber behandles grundigt på denne måde.
Stil deres nysgerrighed
Hvis det er meningen at eleverne skal løse opgaver efter at have læst
teksten, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse.
Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet.
VØL-model
Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleven lærer ved at læse teksten.
Tip en tekst
Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn
fra teksten, der skal læses. Eleverne gætter og retter til under læsning
– eller samlet gennemgang efter endt læsning. Findes på intra.
Lærers oplæsning
Ind imellem kan det give en god forståelse og sikre en god begyndelse
for alle, hvis læreren læser den første bid af teksten højt.
29
Under læsning af en tekst
FARAO læsning
Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave.
Bruges normalt til faglig læsning, men den kan sagtens
bruges til skønlitteratur også.
Se eksempel på http://undervis.dk/teksttyper/farao.html
Rollelæsning
Sikrer at alle forstår hvert afsnit, før der læses videre. Mest relevant
ved tekster, der er sprogligt svære for eleverne. Der er 4 roller, en
oplæser, en referent, en overskriftsmester og en
sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten
giver et referat af det vigtige indhold. Overskriftsmesteren finder en
dækkende overskrift, som alle skriver ned, sammenhængsmesteren
forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at
forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med uret og næste afsnit
læses.
Meddigtning
Kan bruges på rigtig mange måder! Tvinger læseren til at forholde sig
aktivt til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men
må gerne finde på nyt.
Moddigtning
Eleven må gerne lave om på noget af det læste. Hvad nu hvis….
Skyg en person
Eleven noterer ned, hver gang der kommer oplysninger om en
bestemt person i teksten.
Citatmosaik
Bruges til at lave en personbeskrivelse på en lidt anderledes måde.
Personen tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres
talebobler med citater af personen. Citaterne skal sige noget om,
hvordan personen er.
Logskrivning
Elevens egne tanker om det læste noteres undervejs.
Lav overskrifter til
kapitler
God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i
forvejen. Kan også bruges til faglige tekster, hvor hvert afsnit
eksempelvis gives en overskrift.
Synsvinkelskift
I tekster med en jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt.
Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåde – og så
selvfølgelig til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb
synsvinkel!
Børn/voksne
Lad eleverne lave teksten om. Hvis hovedpersonen er børn, så lav
dem om til voksne, men behold samme motiv og tema. Rigtig god
øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig – motiv og
tema.
30
Stikord/overstregning/
understregning
Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske
indholdet.
Biodigt
Anderledes måde at lave en personbeskrivelse på.
Linje 1: fornavn,
linje 2: 3 tillægsord om personen,
linje 3: slægtsforhold 3 eksempler,
linje 4: elsker/holder af/kan lide 3 eksempler,
linje 5: føler….3 eksempler,
linje 6: trænger til….3 eksempler,
linje 7: frygter…3 eksempler,
linje 8: giver…3 eksempler,
linje 9: ønsker…3 eksempler,
linje 10: efternavn.
Hvem er du? kort
Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre personkarakteristik.
Dobbeltnotat
En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en
kolonne, hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en
kolonne, hvor de skriver, hvad de synes om det. Tvinger læseren til at
nærlæse. Skal kun laves for korte tekststykker.
Årsag-følge kort
Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster.
Kompositionsdiagram
Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster.
Mindmap
Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster.
Spændingskurve
Fokus på komposition.
Sæt manglende
oplysninger
ind i teksten
Tidslinje
Øge opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne.
Kan også bruges i matematik.
Kolonnenotat
Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster.
Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster.
31
Efter læsning af en tekst
Resumé
Kort gengivelse af en tekst med egne ord i selvvalgt rækkefølge.
Referat
Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord og i
tekstens rækkefølge.
Opsummering
Meget kort sammenfatning af det væsentligste i en tekst.
Berettermodel
God til at gennemskue opbygningen/kompositionen i en film eller
en fortællende tekst fx noveller: Anslag, præsentation, uddybning,
point of no return, konfliktopbygning, klimaks/konfliktløsning,
udtoning.
Fortælleansigter
Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje),
hovedpersoner (det andet øje), problem (næsen), hændelser
(munden).
Fortællingskort
Analyseværktøj til lidt større elever, personer, tid, sted, problemet,
målet, handlingen, udbyttet.
Eventyrbro
Kompositionsværktøj i de små klasser – velegnet til eventyr.
Aktantmodel
Strukturalistisk tilgang til fx et eventyr: giver – objekt – modtager,
hjælper – subjekt – modstander.
Kontraktmodel
Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud,
uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse,
selvovervindelse, genetablering af kontrakt.
Procesnotat
Til tekststykker i matematik.
Venn diagram
Bruges til sammenligning i fx diskuterende, faglitterære tekster.
Tekstproblemløsning
Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster,
men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende
værktøj.
5 spørgsmål
Læs teksten, find 5 spørgsmål, som du synes det er vigtigt at få svar
på, sådan at du synes du har forstået teksten fuldt ud, formuler de
fem ting som spørgsmål, diskuter de forskellige spørgsmål med en
eller flere kammerater – svar på spørgsmålene.
32
Spørgsmål til teksten
Led og find: Svaret finder vi et bestemt sted i teksten (på linjerne)
Led og tænk: svaret finder vi flere steder i teksten (mellem linjerne)
Svaret findes ikke direkte i teksten, der findes ikke et bestemt svar: Vi
må reflektere, bruge vores viden om verden og viden om andre
temaer (ud over linjerne)
Det litterære klatretræ
De yderste blade (de mest enkle elementer): Tid, sted, personer, miljø
– på linjerne
Træets grene: Motiv, personskildringer, miljøbeskrivelser, indre
monologer – på og mellem linjerne
Træets stamme: Tema, genrekendskab, synsvinkel, komposition – bag
om linjerne, læser tolkende
Træets rodnet: Tema, budskab, litterære principper og traditioner –
tolkende, reflekterende, perspektiverende.
Find et vigtigt sted
Tvinger læseren til at indtage en aktiv læseindstilling.
Dramatisering
Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke.
Tableau
Velegnet til at gå i dybden med ethvert tekststykke.
Lav tegneserie
Værktøj til at gennemskue kompositionen i en tekst.
Omskriv til anden genre
Velegnet til sproglig og stilistisk opmærksomhed – og genrekendskab!
Den varme stol
Godt værktøj til at komme helt til bunds i en personkarakteristik. En
elev er en person fra teksten, resten stiller spørgsmål.
Paneldiskussion
Som ovenfor, men med mulighed for at få flere elever involveret – kan
fx også bruges til at lade eleverne være personer fra forskellige
tekster – eller måske fra forskellige perioder.
33
Bilag 3 – SFL, Systemisk funktionel lingvistik
SFL er sprog og genreorienteret undervisning, hvor der arbejdes aktivt med tekstaktiviteter, deres struktur
og deres sproglige mønstre.
Eleverne får evnen til at udvikle kompetencer og viden om sprog og hvordan det bruges indenfor forskellige
genrer, så de lettere kan forstå tekster af forskellig slags og forbedre deres evne til selv at skrive forskellige
tekster.
Det er lærerens opgave



at bevidstgøre eleven om sprogets betydning i tekster
at bygge bro mellem et hverdagsagtigt sprog og det komplicerede faglige sprog
at give eleverne stilladsering mens læring finder sted
I SFL er der fokus på forskellige tekstaktiviteter. Eleverne skal kende til genrens typiske træk, både formål,
struktur og sprogbrug.
De forskellige tekstaktiviteter
Berettende
Tekster, der
genfortæller eller
rekonstruerer et
hændelsesforløb i
den rækkefølge, det
har fundet sted i.
Instruerende
Tekster, der
viser hvordan
noget gøres
fx en
madopskrift.
Informerende
Tekster, der
beskriver
informerende,
beskriver
elementer i et fag
i relation til en
faglig orden fx
koens mange
maver i relation
til koens
fordøjelses
system.
Forklarende
Tekster, der gør
rede for,
hvordan noget
er og udvikler
sig og hvorfor.
Argumenterende
Tekster, der gør rede
for et synspunkt og
forsøger at
overbevise andre om,
at det er et godt
synspunkt. Tekstens
emne er således
holdning og
overtalelse.
Sprogbrug og begreber i SFL




Processer
Deltagere
Forbindere
Omstændigheder
34
35
36
Bilag 4 - Bogstavmusikanterne
Fase 1: Korte lydrette sætninger og lange lydrette ord.
Eks. Han så en ny bil – domino.
Fase 2: Drillelyde - -e, -er, -ng, a har to lyde, o med å-lyd.
Eks. Han maler en kanon – Han kom i en politibil.
Fase 3: Små ikke lydrette ord – lange nonsensord og ord med flere drillelyde.
Eks. Hun så på mange sko – laminatyl.
Fase 4: To konsonanter i forlyd og udlyd – lytte til lang vokal, dobbelt konsonant,
vokalændring, stumme bogstaver.
Eks. Han så en djævel gå forbi – klase/klasse – ikke – hvad.
Fase 5: Tre konsonanter i forlyd og udlyd – lange ikke lydrette ord.
Eks. Stjæler du min blomst? – meget.
37
Bilag 5 - VØL- skema
Et VØL- skema hjælper dig med at aktivere din forhåndsviden om et emne, før du læser om det.
Samtidig får du ved at bruge skemaet samlet op på den viden, du får ved at læse teksten.
Skemaet har tre kolonner. V- og Ø-kolonnerne udfylder du, inden du læser teksten, og L-kolonnen
udfylder du efter at have læst teksten.
1. V-kolonnen. Her skriver du, hvad du allerede ved om emnet, hvad du har af erfaringer og
oplevelser med det, har set i fjernsynet osv.
2. Ø-kolonnen. Her skriver du, hvad du ønsker at få svar på ved at læse teksten - dette formulerer
du altså som spørgsmål.
3. L-kolonnen. Her skriver du, hvad du har lært om emnet af at læse teksten - gerne som svar på de
spørgsmål, du skrev i Ø-kolonnen, men det kan også være noget helt andet, du har lært.
V
Hvad ved jeg om emnet, før
jeg læser teksten?
Ø
Hvad ønsker jeg at få at vide
ved at læse teksten?
L
Hvad lærte jeg om emnet ved
at læse teksten?
38
Bilag 6 – Venn diagram
Et Venn-diagram er en grafisk model, der er god at bruge, når man skal sammenligne to eller flere
begreber eller objekter og finde ligheder og forskelle mellem dem.
Sådan bruger du et Venn-diagram
Du tegner to eller flere cirkler, alt efter hvor mange begreber, du skal sammenligne. Hvert begreb
har sin egen cirkel. Cirklerne skal lappe ind over hinanden.
Nu skriver du de ting, der er fælles for begreberne, der hvor cirklerne overlapper.
De ting, der er særlige hvert begreb, skriver du i den del af cirklerne, der ikke overlapper de andre.
På denne måde er det let at få et overblik over, hvor meget begreberne har til fælles, og i hvor stor
grad de adskiller sig fra hinanden.
Modellen er opkaldt efter den engelske logiker, John Venn.
Eksempel:
39
Bilag 7 - Test og evaluering
Obligatorisk sprogvurdering, Skriftsproglig udvikling og Nationale Test
0. klasse
1. klasse
Efterår Obligatorisk
Sprogvurderi
ng
Januar
Bogstavprøve 1
Læseevaluering på
begyndertrinnet
- Forlyd og
rimdel
- Find
billedet
Maj
Bogstavprøve 2
2. klasse
Nationale
Test
3. klasse
Frivillig
National
Test F1 og
F2 (20. okt.
- 12. dec.)
+ Nationale
Test
(19. jan. 30. april)
August
Bogstavprøve2/
Ordlæseprøve 1
Januar
Tekstlæse
-prøve
1/2
Staveprøv
e1
Maj
Sætninglæseprøve 1
4. klasse
Nationale
Test
5. klasse
6. klasse
Nationale
Test
7. klasse
Evt.
Frivillig
National
Test F1
(20. okt. 12. dec.)
Evt. Frivillig
National Test
F2 (20. okt. 12. dec.)
+ Nationale
Test
(19. jan. - 30.
april)
(Fraværsperi
ode 26. maj 12. juni)
Evt. Frivillig
National Test
F1
(20. okt. - 12.
dec.)
August
Ordlæseprøve ½
August
Ordlæseprøve 2
Evt. Frivillig
National Test
F1 og F2 (20.
okt. - 12. dec.)
+ Nationale
Test
(19. jan. - 30.
april)
(Fraværsperio
de 26. maj 12. juni)
August
Ordlæseprøve 2
Januar
Tekstlæseprøve
1/2/3/4
Januar
Tekstlæseprøve
3/4/5
Januar
Tekstlæseprøve
4/5/6
Staveprøve
1/2
Staveprøve
2
Staveprøve
2/3
Maj
Sætningslæse prøve
1/2
Maj
Sætningslæse prøve
2
Maj
Sætningslæse prøve 2
August
Tekstlæseprøve 6/7/8
Januar
Tekstlæsprøve
5/6/7/8
Januar
Tekstlæseprøve
5/6/7/8
Staveprøv
e3
Staveprøve 3
Læsevejlederen vurderer ud fra sidste års prøver og dansklærerens vurdering af formodede standpunkt,
hvilke elever tager hvilke prøver. Alle elever tager ikke samme prøve.
40