Notat vedrørende principper for takstberegning

Transcription

04.02.2014
Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline
Faglig skrivning i meningsfulde situationer i fagene
Faglig skrivning og faglig læsning: Literacy
Faglig skrivning
i meningsfulde situationer
i fagene
Faglærerne
SLIDES KAN HENTES FRA
www.simon-skov-fougt.dk/main/foredrag
Det nye sort
Sociale, meningsfulde situationer:
Situationsdidaktik.
Ph.d.-stipendiat Simon Skov Fougt
Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt, Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
Faglighed = udvikling af begreber, metoder og
aktivitetsformer
Læsning som grundlæggende færdighed i
alle fag: Læringspotentiale
Faglighed er BEVIDST
Faglærernes opgave
Fagenes metoder, begreber, aktiviteter og
genrer
2
Norge! CKF:
Læsning, skrivning og mundtlighed
(Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009)
Skrivning som grundlæggende færdighed
at se med et SÆRLIGT PERSPEKTIV på fænomener i verden
at anvende SYTEMATISKE TILGANGE over for nye udfordringer
at kunne GENKENDE noget nyt som noget kendt
at KENDE og kunne SE SAMMENHÆNGE i en kompleks verden
(Bundsgaard 2011)
Naturfagenes skrivning
Samfundsfaglig skrivning
Historiefaglig skrivning
…
Det gamle sort
4
Udvikling af fagsprog gennem skrivning
Literacy - det nye sort
Øget adgang til faget og dets tænkning
Samme vidensområder - samme kognitive processer
Styrker hinanden indbyrdes
(Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4)
(Berge, 2009)
Faglærerne
5
6
Genrer …
Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster
(læsning) – den faglige diskurs (Krogh 2010: 28)
Skrivning er en kilde til erkendelse og et
redskab for refleksion og læring
Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed
forståelse
(Graham & Herbert, 2010)
Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv
7
Simon Skov Fougt – Skrivelyst i fagene, februar 2014
8
9
1
04.02.2014
Genren er en forventning, en læsemåde og
noget i teksten
Biblioteksrykkerne
Jeg stjal en plade chokolade i Netto i går. Jeg
var sulten og havde ingen penge
Genrekrav og bredde
Glem genrepædagogik
Motiver og intentioner i tekster (Berge, 2013)
Møde og afprøve varierede skriveopgaver i
forskellige genrer inden for faget
Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye fortællemåder.
København: Alinea
10
Skrivning og faglig virksomhed
Fougt, S.S. & Hanghøj, T. (2012). Helt på afveje – nye fortællemåder.
København: Alinea
11
Hensigt, sprog, genre og
kommunikationssituation.
Skrivning er en rekursiv proces
Skrive, genskrivning, genskrivning, genskrivning…
Fagenes logik, egenart, arbejdsformer
Fagenes faglighed
12
Kommunikationssituation (situationskontekst)
Kommunikationskanal
Sparring!
Formål
Genre
Tænkning og sprog (Vygotsky 1978)
Struktur
Sprog
Det formelle
Udbygget efter Mailand (2009:36)
13
Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og
tid (sætninger, dvs. i kontekst)
Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning
påvirker ikke stavning
W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke
anvendes i kontekst
Donald Hamill et al. (1977) Effekt op til 3.-4. kl.,
herefter ikke
Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke
undervises direkte i stavning, staver dårligere end
elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt
udlignet på 4.-5. klassetrin
KOMPIS-projektet i Slagelse (2010)
14
Læsning = Afkodning x Sprogforståelse
›
(Gough og Tunmer, 1986)
Tagetage
Skidepot
Stilleben
15
Stationsforstanderen skiftede frakke til toget
Læseforståelse =
(Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x
Ordforståelse x Tekstforståelse x
Scenarieforståelse x Kontekst x Læseform x
Eget projekt
(Bundsgaard 2010)
Kdlhdsh?
K d l h d s h?
Kndlshvddrstrhr?
Kn d ls hvd dr str hr?
Ka nd ulæ seh vadde rstå rh er?
Kan du læse hvad der står her?
16
Ph.d.-stipendiat, Simon Skov Fougt,
Aarhus Universitet/Professionshøjskolen Metropol
17
18
2
04.02.2014
›
Manglende begær (Kjertmann, 2010)
›
Manglende begær (Kjertmann, 2010)
›
›
›
›
›
Manglende kontrol over egen læsning
Teksternes sværhedsgrad
Opgavernes sværhedsgrad
Mestring
Lav indsats (Steffensen, 2010)
›
›
›
›
›
Manglende kontrol over egen skrivning
Teksternes sværhedsgrad
Opgavernes sværhedsgrad
Mestring
Lav indsats (Steffensen, 2010)
›
Meningsfuldhed
›
Meningsfuldhed
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
19
Lærings- og kundskabsmål
Praktiske erfaringer – GØR
Elevautonomi (indflydelse - valg inden for
rammer)
Interessante tekster
Strategiundervisning (læreren som model)
Samarbejde – roller
Ros (reel ros)
Evaluering
Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010)
›
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
20
Lærings- og kundskabsmål
Praktiske erfaringer – GØR
Elevautonomi (indflydelse - valg inden for
rammer)
Interessante tekster
Strategiundervisning (læreren som model)
Samarbejde – roller
Ros (reel ros)
Evaluering
Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010)
At være i en situation, hvor det giver mening
at læse eller skrive: SITUATIONSDIDAKTIK
Almendidaktik
22
(Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012)
Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i
meningsfyldte situationer – det skal anvendes
meningsfuldt.
Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid
24
23
Situationsdidaktik: Planlægning, gennemførsel og
evaluering af scenariebaserede undervisningsforløb,
hvor fagligheden meningsfyldt kontekstualiseres og
anvendes i en social og meningsfuld situation med et
reelt produktionsmål (Fougt, 2013ab)
Situationer, hvor fagligheden indgår, i stedet for at
tænke i isolerede fagligheder.
Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et
problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social
sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb.
Forståelse
Kende fakta
Vide, hvad fakta betyder
Forstå, hvordan fakta hænger sammen
Forstå, hvordan jeg forholder mig til de
sammenhængende fakta.
Forstå, hvorfor de sammenhængende
fakta er relevante for mig nu og her.
Situationen skal give en meningsfuld klangbund for
det, der skal læres.
(Ford ,1992)
Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld
kommunikation og et reelt produktionsmål.
21
25
∗
∗
∗
∗
Handling
Kunne en procedure
Vide, hvornår proceduren kan bruges
Vide, hvordan forskellige procedurer kan
bruges sammen
∗ Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i
en given situation
∗ Forholde sig til om redskaberne er gode at
anvende – om udgiften står mål med
udbyttet
(Bundsgaard 2010)
26
27
3
04.02.2014
▪
1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta)
Eleven skal kunne faget (basisfaglighed)
∗ 1. orden: Fagets stof og færdigheder
2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse
Eleven skal kunne bruge faget
∗ 2. orden: Anvendelse af faget
3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering
Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært
gennem faget i sit møde med udfordringer
i situationer
∗ 3. orden: Situationer med udfordringer
– hvor fagets metoder og vidensområde
kan tages i brug
Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor
undervisningen er fremadskridende som en fortælling - følger en storyline.
Situeret læring: Tænk i situationer
I hvilke meningsfyldte, sociale situationer indgår fagligheden
meningsfuldt? Qvortrups 2. niveau
Fortællingen, som er konteksten for den faglige og sociale læring, forfattes
af elever og lærer i fællesskab – deraf medejerskabet til projektet.
Hvordan skabes disse meningsfulde situationer?
Denne oplevelsesprægede tilgang udfordrer børnene, så de lærer ved at
udforske, opdage, reflektere, samtale, handle og visualisere deres
forestillinger. Ved derigennem at erkende konsekvenserne af deres
dispositioner kommer de til at udvide deres forståelse af verden.
Dansk: Journalist, forfatter,
Børnene skal vide, at deres egen kreative og argumenterede tænkning er
afgørende.
Andre fag, andre muligheder?
(Enggaard & Falkenberg, 2006, s. 4. Definitionen er her skærpet en smule i forhold til den oprindelige i
Falkenberg & Håkonsson (2000, s. 29))
(Qvortrup 1998)
28
A.
B.
“Hvis jeg som lærer,
starter med det, eleverne kan og ved,
stiller nøglespørgsmål og skaber kontekst gennem en historie,
bruger et bredt spekter af læringsaktiviteter med børnene,
opmuntrer eleverne til at komme med deres egne forestillinger om noget først,
afprøver deres hypoteser ved at stille spørgsmål og foranstalte forsøg,
behandler og udstiller børnenes arbejder med omhu og respekt,
sørger for læring i samarbejde og for passende arbejdsgrupper,
anvender undervisningsstrukturer, der frisætter eleverne,
sørger for at eleverne arbejder med et bredt spekter af differentierede opgaver,
evaluerer (assessing) elevernes arbejde på en relevant og konstruktiv måde,
involverer og informerer forældrene i og om, hvilke læringsstrategier der bruges i
klassen,
så bruger jeg storylinemetoden.”
C.
D.
E.
F.
G.
29
i fortællingens form
sådan, at den faglige og saglige læring sker i den kontekst,
storylinen giver
sådan, at der tages udgangspunkt i den viden om verden,
eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres
problemtaklende
sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne
sådan, at elevernes kreative og argumenterede tænkning
værdsættes og
sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber
modeller af deres forestillinger
30
En tid,
et sted,
nogle personer (eller andre væsner), som
har et liv på stedet ,
og så foregår der et eller andet, nogle
hændelser.
Ejerskab til historien
(Enggaard & Falkenberg, 2006, s. 4. Definitionen er her skærpet en smule i forhold til den
oprindelige i Falkenberg & Håkonsson (2000, s. 29))
31
32
33
Skabe en identitet
Genertheden – turde stå frem
Være en rolle (Storyline er IKKE teater)
Kødet – figuren begynder at leve sit eget liv
Identifikation – OBS - Interjektion og projektion
Forestillingsbilleder
En guidet fantasirejse
34
35
36
4
04.02.2014
Undervisningens niveau, hvor læreren gør sig overvejelser om faglig
læring, men hvor også eleverne er med, da de ved, at de går i skole for at
lære noget.
Læringspotentialet: At tumle med det
faglige
Forfatterens niveau, hvor eleverne er aktivt meddigtende i samarbejde
med læreren.
Konteksten for læringen: Driver historien
fremad
Fortællingens niveau, altså selve storylinens narrative forløb i et fiktivt
univers, hvor figurerne lever og handler i det fiktive rum.
(Falkenberg og Håkonsson 2000, s. 160f):
Mulighed for udforskende refleksiv metakommunikation
37
Højtærede Hr. Gesandt, von Renthe-Fink…
38
39
Klippe-klistre
Som svar på deres henvendelse af 4. august 1940 om
oprettelse af en Told- og Møntunion, takker Den
Kongelige Danske Regering for deres anmodning, som
vi på høfligste vis må afvise med henvisning til …
Fællesskab
Fastholder læring
Fastholder historien
Udfordrer forestillingsevnen
Ejerskab
Lærerens indblik
Den danske regering er klar til at forhandle om
Som svar på deres henvendelse erklærer den danske
regering sig enig i straks at optage forhandlinger…
40
Åbne spørgsmål
41
at børnene kommer i gang med netop den aktivitet –
tænkning, diskussion, problemtakling, handling mv. læreren
ønsker de skal foretage sig for at lære sig det, læreren har
planlagt! (faglig og saglig læring).
Argumentere, forklare, dokumentere
42
I et læserbrev skal du argumentere for dine
prioriteringer af posterne på finansloven.
Skriv dit hovedargument, og begrund det
Tre vigtige funktioner. De bevirker,
Hvornår blev Christian d. 4. født?
Hvornår tror du, at Christian d. 4. blev født?
at børnene får forståelse af, at deres egne argumenterede
bud er værdifulde (handlekompetenceudvikling, ejerskab,
ansvar osv.)
Sit bedste, forslag, sit bedste bud, sin
forestilling, sin forforståelse osv.
at fortællingen udfolder sig (kontekstualiteten)
43
44
45
5
04.02.2014
Respekter elevernes svar
De to storylineforløb med alle bilag kan frit
hentes fra min hjemmeside
Ellers kan det fortælles!
http://www.simon-skov-fougt.dk/main/artikler/skrivelyst_i_fagene
Afslutning
Europia: Samfundsfag
Besat: Historie
46
47
Hvem er det meningsfuldt for?
Historiske fakta vs. fortolkninger af historie
Fiktionskontrakten
Historisk forkerte beslutninger
49
Korte, afgrænsede perioder
Korte, opsamlende klassesamtaler
1.
50
”Vurderingsfokus” (Primærtræk) (Fougt et al. in press)
[email protected]
simon-skov-fougt.dk
Arnbak, Elizabeth (2003): Faglig Læsning – fra læseproces til læreproces. København: Gyldendal
Berge, Kjell Lars (2009). ”Skrivning som grunnleggende ferdighet og nasjonal prøve. Ideologi og strategier”. Dansk Noter 3, s. 16- 31.
http://folk.uio.no/kjellbe/Skriving.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013)
Bråten, Ivar (red.) (2008): Læseforståelse Læsning i videnssamfundet – teori og praksis. Århus: Klim
Bundsgaard, Jeppe. (2011). ”The missing link - Prototypiske situationer som didaktisk kategori”. Nordic Journal of Digital Literacy, 2011(05)
Bundsgaard, J., Misfeldt, M. & Hetmar, V. (2011): ”Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik”. I: Itdidaktisk design. Cursiv nr. 8, 2011: København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
Bundsgaard, Jeppe; Misfeldt, Morten & Hetmar, Vibeke (2012): ”Udvikling af literacy i scenariebaserede undervisningsforløb”. I: Viden om læsning, nr.
12. september, 2012: København: Nationalt Videncenter for læsning
Dysthe, Olga (1997): Det flerstemmige klasserum. København: Klim
Enggaard, Karsten & Falkenberg, Cecilie (2006): Café Det Gode Navn. Et storylineforløb til matematik og dansk. Vejle: Kroghs Forlag
Falkenberg, Cecilie (2011): ”Lad skrivelysten flyve på fantasiens vinger”. I: Madsbjeg, Sigrid & Friis, Kirsten (red.) (2011): Skrivelyst og læring. København:
Dansk Psykologisk Forlag
Falkenberg, Cecilie & Håkonsson, Erik (2000): Storylinebogen. En håndbog for undervisere. Vejle: Kroghs Forlag
Ford, M.E. (1992): Motivating Humans. Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage
Fougt, Simon Skov (2006): Mødet mellem storylinemetodik og mediepædagogik. Synopsis i ”Danskfagets teori og historik”. København: Danmarks
Pædagogiske Universet. http://www.zyssinc.dk/main/studieunivers/storylinemetodik_mediepaedagogik2006/index.php (Lokaliseret 03.01.2013)
Fougt, S. S. (2013): ”Skrivelyst, situationsdidaktik og storyline”. I: Madsbjerg, Sigrid, og Friis, Kirsten (red.): Skrivelyst i fagene og læring. Dansk
Psykologisk Forlag
Fougt, Simon Skov, Berge, Kjell Lars, Gedde-Dahl, Trine og Øgreid, Anne Kristine (in press): Tid til Skrivning 1-3 og Tid til Skrivning Lærervejledning.
København: Alinea. Oversat og bearbejdet af Simon Skov Fougt efter norsk originaludgaver af Berge, Kjell Lars, Gedde-Dahl, Trine og Øgreid, Anne
Kristine (2009-2011): SKRIV 1-3 og Lærerveiledning SKRIV 1-3. Oslo: GAN Aschehoug
Gough, P.B. & Tunmer, W.E. (1986). Decoding, reading, and reading disability. Remedial and Special Education, 7, pp. 6-10.
Graham, Steve & Herbert, Michael (2010): “Writing to read – Evidence for How Writing can improve reading”. New York: Vanderbilt University,
Carnegie Corporation. http://www.all4ed.org/files/WritingToRead.pdf. (Lokaliseret 03.01.2013)
Kjertmann, Kjeld (2002): Læsetilegnelse – ikke kun en sag for skolen. København: Alinea
Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzel
Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. København, Alinea
Qvortrup, L. (1998) Det hyperkomplekse samfund: 14 fortællinger om informationssamfundet. København: Gyldendal
Steffensen, Bo (2005): Når børn læser fiktion. København: Akademisk. 3. udgave
”Orienteret autonomi” (Jensen 2007)
48
Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard 2008:2)
at få de faglige aspekter af arbejdet
tematiseret når der er behov for det,
2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i,
og
3. at kende alle de faglige metoder og den faglige
viden som aktualiseres.
Læreren
Eleverne?
Faget
Samfundet?
Undervisningens niveau vs. fortællingens niveau
53
54
6

Notat vedrørende principper for takstberegning

Transcription

Similar documents

METROPOL ERHVERV opruster med ny partner

Klædt på til kanon

5 mål for 2013-2020 - Professionshøjskolen Metropol

Mål- og Indholdsbeskrivelse SFO Stengård, Stengård Skole

Meditation - Hjertekohærens teknik

MasterCard Monday Menu

Introkurser - 8. klasse