60 Jahre Bonn-Kopenhagener Erklärungen
Transcription
60 Jahre Bonn-Kopenhagener Erklärungen
Vis nyhedsbrev - News Page 1 of 15 Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus En surveyor giver de hjemmeblinde synet tilbage Frank Farsø Nielsen er ekstern surveyor, og han gør klar til akkrediterings-besøgene. Overlæge Frank Farsø Nielsen er en af de to personer på Århus Sygehus, der arbejder som ekstern surveyor. Gennem foredrag og fyraftensmøder ruster overlægen nu alle hospitalets ansatte til akkrediterings-besøgene i uge 11. Mandag 14. marts går det løs. Fra denne dag og ugen ud skal enhver medarbejder på Århus Sygehus være klar til at se en surveyor i øjnene og vise, at man kender og anvender retningslinjerne i Den Danske Kvalitetsmodel. En af dem, der er bedst forberedt på de syv eksterne surveyors besøg, er overlæge Frank Farsø Nielsen, der selv har gennemgået en uddannelse som ekstern surveyor og været på akkrediteringsbesøg på flere danske hospitaler, både offentlige og private. Overlægen kender alle de ømme punkter, og han ved, at hjemmeblindhed er den største svaghed på ethvert sygehus. - Som surveyor er man på et fremmed sygehus i fem hele dage. Efter den uge kender man det sygehus bedre end sit eget, for man kommer langt ud i krogene. Det har også givet mig en indsigt i, hvad der springer i øjnene, når man kommer på et fremmed sygehus. Og det, der springer i øjnene, er som regel det, man er blind for hos sig selv, fortæller Frank Farsø Nielsen. Samme dårlige vaner Han vurderer, at noget af det, andre sygehuse har besvær med, højst sandsynligt også vil volde problemer på Århus Sygehus. - Et klassisk eksempel er hygiejnestandarden, som vi alle sammen, også jeg selv, ind imellem har svært ved at leve op til. Vi ved, at vi skal have korte ærmer, og at ure og ringe skal af. Vi ved, at man hver gang, man har haft patientkontakt, skal spritte hænderne af. Dette er både veldokumenteret og sund fornuft, men mange statistikker viser, at vi alle – ikke mindst lægerne - har det svært med at huske det enkle, http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 2 of 15 erkender Frank Farsø Nielsen. Han kender også andre eksempler på gamle – dårlige - vaner, som er blevet opbygget i en tid før Den Danske Kvalitetsmodel. De dårlige vaner bliver synlige, når der kommer fremmede øjne på dem. - Man bliver hjemmeblind, og det er en af de stærke sider ved hele idéen om ekstern survey. Surveyorne lægger mærke til ting, man ikke selv tænker over, siger Frank Farsø Nielsen uden at nævne konkrete eksempler fra sine besøg. For ham som for alle andre surveyors gælder ubetinget tavshedspligt. På plads og i orden Frank Farsø Nielsen har haft så mange møder med afdelingsledere og ansatte på Århus Sygehus, at han ikke er i tvivl om, at de fire trin i Den Danske Kvalitetsmodel er kendt stof. - Det bør de i hvert fald være. Nej, det skal de være, slår overlægen fast. Overlægen vil dog gerne fortælle om dem igen. Han er en stor tilhænger af indførelsen af den fælles kvalitetsmodel, der skal sikre, at sundhedsvæsenet leverer kvalitet og sikrer sammenhængende patientforløb og systematisk selvevaluering. Dette gøres gennem formuleringen af en række nationale standarder for god kvalitet i sygehusvæsenet. - Standarderne berører væsentlige forhold omkring hospitalsdrift. De er alle sammen relevante, siger Frank Farsø Nielsen. Første trin i Den Danske Kvalitetsmodel er udarbejdelsen af retningslinjer på baggrund af standarderne. Bortset fra nogle ganske få hængepartier er retningslinjerne på plads, så de ansatte kan lære dem at kende og at anvende dem. - Hvis man følger retningslinjerne, så har man en chance for at komme i mål, siger Frank Farsø Nielsen, der har anbefalet, at man i første omgang ikke laver mere omfattende retningslinjer, end der kræves. - Man bliver jo testet på det, man selv har skrevet og bør lade være med at sætte overliggeren for højt, minder overlægen om. Man skal kende og anvende Når papirarbejdet er i orden, kommer man til det område, hvor hver eneste medarbejder på Århus Sygehus har et ansvar. - Trin 2 er på ingen måde en papiropgave. Det er her, hvor alle skal kende og anvende retningslinjerne. Hvis man ikke gør det, hvad er der så ved det hele? spørger Frank Farsø Nielsen, der gerne vil sende, hvad han kalder, et glædeligt budskab til alle ansatte. - Der er ikke nogen, der har nogen intentioner om at gå ud og knalde en person, der ikke kender en standard eller en retningslinje, som ikke er relevant for vedkommende. Overlægens erfaring er, at surveyors er rimelige, spørger venligt og ikke optræder som censorer ved en ubehagelig eksamen. - Man kan ikke dumpe enkeltvis eller afdelingsvis. Og det er heller ikke medarbejderne, der er til eksamen. Det er sygehusledelsens sygehus, og det er deres ansvar, men det er klart, at det internt ikke vil se godt ud, hvis der er en bestemt afdeling, der ikke har styr på kvaliteten, siger Frank Farsø Nielsen. Kvaliteten skal bevares Trin 3 kræver blandt andet, at der løbende afholdes audit (kvalitetsovervågning), hvor man i afdelingen undersøger, hvor godt man nu lever op til trin 1 og 2. Ved nogle standarder sker dette ved, at man vælger 20 patienter ud og ser journalerne igennem og tjekker, at standarderne er overholdt. Nogle standarder måles på anden vis, for eksempel gennem databaser og patienttilfredshedsmåling. Trin 4 handler om, hvorvidt man er gået i gang med at forbedre kvaliteten på de områder, hvor man på trin 3 ikke har levet op til standarden. - Her skal man sikre sig, at der er lavet handleplaner, og at man har reageret på det, der ikke var godt nok, siger Frank Farsø Nielsen. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 3 of 15 Er alle klar? Overlægen mener, at Århus Sygehus burde være godt forberedt på den eksterne survey. - Ude i afdelingerne burde man på nuværende tidspunkt have overblik: Har vi alle trin 1 på plads? Man burde også have et billede af trin 2: Har vi informeret alle vores medarbejdere om retningslinjerne, og har vi indtryk af, at de kan dem? Man burde også i afdelingerne have et overblik over, hvordan vores resultater ser ud og have en plan for, hvad skal vi gøre ved det, der ikke er godt nok på trin 1,2 og 3, siger Frank Farsø Nielsen. Alligevel lurer usikkerheden: - Jeg tror, at alle afdelinger, inklusive min egen afdeling, er meget i tvivl om, hvordan det vil gå. Der er ikke noget, man frygter så meget som det ukendte, siger overlægen, der dog beroliger sine kolleger. -Det, man vil opleve, er syv flinke mennesker, som vil gå rundt og observere med henblik på at lave en generel rapport. Den her øvelse går ikke ud på at udstille nogle personer eller afdelinger, men er et forsøg på at klarlægge, hvor der kan være problemer. Den Danske Kvalitetsmodel bør derfor opfattes som en hjælp til sygehusene i deres arbejde på hele tiden at bedre kvaliteten i patientbehandlingen. Det er da positivt, forklarer Frank Farsø Nielsen. 10/02/11 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder Aalborg Sygehus smiler stadig Kvalitetskoordinator på Aalborg Sygehus, Louise Weikop. Surveyorne efterlod Aalborg Sygehus med ros, anerkendelse – og tomhed Personalet kunne dårligt få armene ned, da den eksterne survey på sygehuset var slut i den sidste uge af november. Ikke alene blev Aalborg Sygehus indstillet til akkreditering med bemærkninger. Den ledende surveyor brugte også ord som høj grad af faglig stolthed, ambitioner, højt fagligt niveau, flotte behandlinger, kreativitet og nytænkning, efter hun sammen med en flok surveyors havde besøgt Aalborg sygehus i uge 47. Kvalitetskoordinator Louise Weikop var en af de mange, der havde arbejdet i døgndrift for at nå frem til akkrediteringen. - Det var en helt utrolig spændende uge, hvor der var fuld fokus på sygehuset og på vores arbejde. Surveyorne mødte os med interesse og nysgerrighed. De var meget kompetente og stillede relevante spørgsmål, fortæller Louise Weikop. Selv om surveyorne var ovenud tilfredse efter besøget, undgik Aalborg Sygehus dog ikke en liste med punkter, hvor man skulle forbedre sig. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 4 of 15 Åbne døre, manglende dokumentation for samtykke, mangelfuld datering af dokumenter, manglende dokumentation for medicinafstemning, mange patienter, der ikke kendte navnet på deres kontaktperson, ligesom surveyorne ikke var tilfredse med, at der ikke skete systematisk læring af patientklager og patientforsikringssager. - Nu har vi fået at vide, at der er noget, vi er for tynde på, så vi skal i gang med handleplanerne. Vi har oplevet meget stort engagement og interesse fra personalet. Men det er klart, at der opstår et vacuum bagefter, fordi vi har haft rygende travlt med at blive færdig. Energikurven er faldet lidt, fortæller Louise Weikop. Aalborg Sygehus har 10 gode råd til sygehuse, der står over for ekstern survey. Få ledelsen med. Ledelsesforankring er essentiel – sørg for, at ledelser på alle niveauer er klædt på til at prioritere opgaven Giv tid i driften Skab rum for opgaven og sæt tid af i driften Spred budskabet Introducer og skab viden ved at afvikle korte temamøder for alle faggrupper i starten af forberedelserne Gør det enkelt Udarbejd konkrete hjælpeværktøjer Få mange med Involver så mange medarbejdere som muligt i opgaven – eksempelvis ved journalaudit Minimer skriveopgaven Udarbejd retningsgivende dokumenter på højst mulige organisatoriske niveau Afhold intern survey Det giver masser af erfaring og er godt til at sætte energi i processen Hug og stjæl Del gode idéer og værktøj på tværs af afdelinger og på tværs af regionens sygehuse Hold kadencen Planlæg så energien er størst ved surveyet – pas på ikke at miste pusten forinden Undervurder ikke den praktiske planlægning Sæt god tid af til at planlægge det praktiske i forbindelse med ekstern survey 10/02/11 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder En ny model til de hvide kitler Sygeplejestuderende Dora Lasthein er glad for den nye model, som er indført i uddannelsen af sygeplejersker på Århus Sygehus. Sundhedsfaglige personer skal lære, hvordan man bringer lethed, omsorg og nøjagtighed ind i sit fag, og hvordan man tilpasser de praktiske færdigheder til den enkelte patient. Forestil dig, at du sidder i tandlægestolen. Instrumenterne klirrer, og boret hviner. Klinikassistenten har glemt plastickrusene, og der er ingen vand til at skylle. Pludselig mærker du et stik, og uden et ord går tandlægen i gang med at trække en tand ud. Inden du har set dig om, står du i venteværelset med regningen i hånden og en følelse af: Hvad skete der lige her? http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 5 of 15 Et skrækscenarium? Det kunne også være det modsatte, at du mødte en tandlæge, der kan sit håndværk, har orden i sagerne og tager sig tid til at forklare: - Nu stikker jeg. Du føler, at du ikke kan få luft, men det kan du. Når tandlægen lægger stolen ned, lægger han samtidig hånden beroligende på din skulder. Du føler dig tryg og i gode hænder, for denne tandlæge kan ud over sit fag omsorgsfuldt tilpasse handlingen til patienten. Sådan bør alle sundhedsfaglige personer på Århus Sygehus optræde. I hvert fald hvis de er undervist i ”Model for praktisk færdighedsudøvelse”, som uddannelsesansvarlig sygeplejerske på MEA, Karin Larsen, har indført i uddannelsen af sygeplejersker på Århus Sygehus. Nu håber hun, at modellens succes kan overføres til andre grupper af sundhedsfagligt personale. Lær at møde patienten Mange gange hver dag skal ansatte på Århus Sygehus udføre komplicerede praktiske færdigheder. Det kan være en sygeplejerske eller SOSU-assistent, der skal hjælpe en patient med at spise, eller en læge, der skal foretage en lumbalpunktur, eller en øjenlæge, der skal operere en patient ambulant. Her hjælper modellen, der sætter ord på de ting, der skal til, for at patienten får den bedste behandling. Det gælder indhold og rækkefølge, der tilpasses patienten og situationen. Det gælder nøjagtighed, lethed i udførelsen, integration, såsom timing og koordinering af handlingens elementer og omsorgsfuld væremåde, hvor der skabes en atmosfære, så patientens værdighed og selvbestemmelse opretholdes. - Modellen er udviklet til de praktiske færdigheder, der udover teknik omfatter inddragelse af patienten og omsorgen for patienten. Og tilpasning til den enkelte patient. Den patientoplevede kvalitet skal være i fokus, forklarer Karin Larsen. Hun mener, at det er afgørende, hvordan man bliver mødt som patient. - Det er ikke nok at kvaliteten af behandlingen er helt i top. Hvis det skal være god lægegerning, god sygeplejegerning eller godt laborantarbejdet, så omfatter det mere end at kunne det tekniskinstrumentelle. Så omfatter det, at man også kan tage sig af patienten samtidig, siger Karin Larsen. Modellen er hentet i Norge Modellen er oprindelig udviklet af en norsk sygeplejerske og videreudviklet af forskningsgruppen Research in Nursing Skills med det formål at støtte indlæring af praktiske færdigheder i sygepleje. På Århus Sygehus er det foreløbig kun sygeplejestuderende, der får glæde af modellen. Men Karin Larsen mener, at den kan bruges af alle grupper på det sundhedsfaglige område. - Vi sætter sprog på de tavse kundskaber. Modellen kan mindske gabet mellem teori og praksis, mener Karin Larsen, der på en workshop på ledelsesseminaret for afdelings-, center- og sygehusledelsen samt uddannelsesansvarlige og lærestolsprofessorer oplevede stor interesse for modellen. Modellen giver god støtte En af dem, der har haft stor glæde af modellen, er sygeplejestuderende Dora Lasthein. - Hvis man giver sig tid til at blive fortrolig med modellen, så er den et fantastisk redskab, siger Dora Lasthein. Modellen har fem temaer, der lægger sig som cirkler omkring den faglige kerne: Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 6 of 15 - Vi har arbejdet med modellen dagligt. Hver morgen sætter vi os sammen med vores kliniske vejleder og bestemmer, hvad vi vil sætte personlig fokus på den dag, fortæller Dora Lasthein. Hun giver begrebet lethed som eksempel på et fokusområde. - Lethed, det er der, hvor man får et naturligt flow over det arbejde, man udfører. At man har en naturlighed og med faglighed kan udføre en sygeplejehandling. Det kan være at udføre mundhygiejne eller nedre hygiejne på en patient, der er sengeliggende. Det er helt centralt, at det ikke er krampagtigt, siger Dora Lasthein. Elementerne fletter sig ind i hinanden Temaerne går ind over hinanden, og det opfatter de sygeplejestuderende som en fordel. - Den giver mulighed for, at man kan tage et punkt ad gangen. Vi har som studerende brug for noget håndgribeligt, for vi kan ikke koncentrere os om alle aspekter hos en patient. Men hvis jeg koncentrerer mig om indhold og rækkefølge, så glemmer jeg jo ikke nøjagtighed og integration, så det fletter sig ind i hinanden, forklarer Dora Lasthein. Hun mener, at det er positivt, at indlæringen af praktiske færdigheder er sat i system, og at de sygeplejestuderende evaluerer hinanden for at sikre, at fokus holdes dagen igennem. - Hele formålet med sygeplejen og modellen er, at man til sidst kan mestre den som en del af sit arbejde, mestre alle punkter på én gang, siger Dora Lasthein. Hun mener, at den uddannelsesansvarlige og vejlederen er helt centrale for indlæringen. Modellen kan bruges uanset om det drejer sig om spædbørn, brækket arm, skadestuen ben, døende. Elementerne er de samme. - Det er vigtigt, at arbejdet med modellen bliver tilrettelagt af en, der kender modellen og ved, hvad den indeholder. Det skal være én, der kan svare på, hvad der menes med lethed, nøjagtighed og integration. Det nytter ikke noget, at man som studerende tror, man selv kan svare, siger Dora Lasthein. 10/02/11 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Harder Lodtrækning og nye p-kort HR afdelingen har nu sendt brev ud til de sidste, der stod på venteliste til et personaleparkeringskort. Det betyder, at der ikke står flere på venteliste - hverken på NBG eller THG. Da alle personaleparkeringskort udløber den 28. februar 2011, og det, som noget nyt, er blevet besluttet, at bilens registreringsnummer fra den 1. marts 2011 skal være påtrykt parkeringskortet, så er der i dag også sendt brev ud til alle, der allerede har et personaleparkeringskort. I det brev står der, hvilke oplysninger vi skal bruge for, at I kan få et nyt http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 7 of 15 parkeringskort. OBS!!! Sidste svardato for nyt p-kort er den 21. februar 2010. Gratis medarbejderkort skal I som noget nyt bestille direkte hos Parkering Århus på deres hjemmeside: www.parkering-aarhus.dk. Funktionen er tilgængelig fra mandag den 14. februar 2011. Gældende for både personaleparkeringskort og medarbejderkort er, at Parkering Århus sender det til privatadressen. 10/02/11 Linda Brøndberg Pharao Ny telefonbog: Hvordan finder man cheflægen? Hvorfor kan vi ikke finde den nye cheflæge ved at søge på Claus Thomsen i telefonbogen? Fordi han hedder mere end det, nemlig Claus Heikki Paavo Thomsen. Bruger du også et andet navn end dit fulde navn til daglig, skal du tilføje et kaldenavn i telefonbogen. Hvis ikke du gør det, kan andre ikke finde dig. Den gode nyhed er, at så snart Claus Thomsen har tilføjet sit kaldenavn, vil han kunne findes på dette navn. Og hvis alle gør som han, bliver telefonbogen bedre og bedre. Sådan opdaterer du dine data 10/02/11 Hanne Weibel Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Rejser du? Så skal du have nyt forsikringskort http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 8 of 15 Du skal have et nyt rejseforsikringskort, hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde på Århus Sygehus. Det nye kort kan du bestille hos Befordringskontoret. Du kan også ringe på 89 49 15 60. Som noget nyt behøver du ikke længere oplyse, hvor du rejser hen eller hvor længe, du er ude at rejse - til Befordringskontoret. Du skal blot have et nyt rejseforsikringskort, inden du sætter kursen mod nye horisonter. 10/02/11 Lotte Bilberg Så er den nye hospitalsledelse klar På billedet ses fra venstre cheflæge Claus Thomsen, chefsygeplejerske Vibeke Krøll og hospitalsdirektør Gert Sørensen. Der er nu udpeget en ny hospitalsledelse for det nye universitetshospital i Århus. Ledelsen kommer til at bestå af hospitalsdirektør Gert Sørensen, cheflæge Claus Thomsen og chefsygeplejerske Vibeke Krøll. Ledelsen tiltræder formelt den 1. april 2011 under forudsætning af, at Regionsrådet den 23. februar vedtager budgetforliget for 2011 og 2012. Fusionen af de to hospitaler betyder samtidig, at det fusionerede hospital opdeles i fem centre, tidligere kaldet faglige fællesskaber. Hospitalsledelsen har udpeget to sideordnede chefer for hvert af de kommende centre. Klik her for at læse mere 10/02/11 Lars Møller Andersen http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 9 of 15 Sådan ser fremtidens akutpatienter ud Hvem er de akutte patienter, når akutcenteret i Det Nye Universitetshospital i Århus begynder at modtage patienter? Forretningsudvalget for Det Nye Universitetshospital har præciseret patientgrundlaget. Det kan du læse her 10/02/11 Hanne Weibel Ny kortportal på AS-intra En ny kortportal giver dig adgang til kort over alle matrikler på Århus Sygehus. De, der skal opdatere kortene, får ikke kendskab til alle ændringer automatisk. Derfor er der også på kortportalen en formular, hvor du kan indberette rettelser til kortene. Du finder kortportalen i venstre side af AS-intra. 10/02/11 Hanne Weibel Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Opdatering af brandinstrukser http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 10 of 15 Alle brandinstrukser, der hænger ved brandmateriel, vil blive opdateret i løbet af de næste 2 uger. Opdateringen startede onsdag den 9. februar. Ændringerne på den nye brandinstruks betyder, at uanset hvilken matrikel, du kommer på, er proceduren den samme. - På Samsø er instruksen blevet forenklet - På P.P. Ørumsgade og Nørrebrogade skal man ikke længere ringe lokalt til omstillingen, men direkte på 0-112. - På Tage Hansensgade ringer man fortsat 0-112. De fleste af de lokaltelefoner, der ikke tidligere kunne ringe eksternt, vil blive åbnet Se den nye brandinstruks Med opdateringen vil vi sikre, at brandinstrukser er til stede ved alt brandmateriel, og at de er versionsstyrede og ensartede på alle matrikler. Afdelingernes brandansvarlige bedes i slutningen af februar undersøge, om alle brandinstrukser er udskiftet til version 1.0. Hvis der er mangler, kan man på AS-intra bestille Teknisk Afdeling til at opdatere brandinstruksen. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Bill Dyrborg Thomsen i Teknisk Afdeling, tlf. 7366, [email protected] 10/02/11 Anne Henriksen Kom og sig farvel til cheflægen Cheflæge Anne Thomassen takker af efter 35 år i det danske http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 11 of 15 sundhedsvæsen. Heraf de seneste 13 år som cheflæge på Aarhus Universitetshospital, først på Aarhus Amtssygehus, senere på det fusionerede Århus Sygehus. Det skal selvfølgelig markeres, og derfor inviteres alle til afskedsreception fredag den 25. februar 2011 kl. 14.00 – 16.00 i Gastro19 på Nørrebrogade. Se invitationen her og læs mere om Anne Thomassens indsats her Forud for afskedsreceptionen for cheflægen afholdes der et fagligt og festligt symposium, hvor alle er velkomne. Symposiet finder sted fredag d. 25. februar fra kl. 11:15 til 13:45 i Palle Juul-Jensen Auditoriet i bygning 10 på NBG. Tilmelding er nødvendig og kan ske til Hospitalsledelsens Sekretariat på tlf. 8949 2329. Invitation og program kan ses her 10/02/11 Alice Krøger Hospitalsledelsens nyhedsbrev I hospitalsledelsens nyhedsbrev fra 1. februar kan du blandt andet læse: Hospitalsledelsen mener: - Ud af uvisheden Aktuelt fra hospitalsledelsen: - Politisk forlig om besparelser - Fra 100 til 110 mio. kr. Læs nyhedsbrevet her 10/02/11 Anne Henriksen Foto/grafik: Anne Birgitte Andersen Nye kurser om sund kost og vægttab http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 12 of 15 Nu kan du tilmelde dig kurserne "Fra viden til handling – sund kost". Kurserne giver praktiske eksempler på, hvad der fører til vægttab og samler den sidste nye dokumenterede viden om, hvad der virkelig rykker, når du vil tabe dig. Det ene kursus henvender sig til dem, der har lyst til at dele deres erfaringer med de andre kursister, og undervisningen vil være meget samtalebaseret, og der vil blive lagt op til debat. Sundhedsfremme - Fra viden til handling - Sund kost - 1 (dialogbaseret) Det andet kursus lægger mere vægt på undervisning og formidling af emnerne, og det forventes ikke af deltagerne, at de er meget diskussionslystne. Sundhedsfremme - Fra viden til handling - Sund Kost - 2 Begge kurser starter med en individuel samtale. 10/02/11 Lars Møller Andersen Ny webmaster til sygehusets webmedier Da webmaster Hanne Weibel går på barsel den 19. februar, sidder jeg klar til at overtage ansvaret for AS-intra og www.aarhussygehus.dk. Jeg glæder mig til at få en stor berøringsflade i samarbejdet med de mange webansvarlige rundt om i de forskellige afdelinger, og jeg vil naturligvis gøre mit bedste for at leve op til Hannes hidtidige arbejde på sygehusets webmedier. Mit navn er Lars Andersen, jeg er 32 år og uddannet henholdsvis multimediedesigner fra Erhvervsakademi Sydvest og cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Jeg kan træffes på lokal 3777 eller [email protected]. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 13 of 15 10/02/11 Lars Møller Andersen Foto/grafik: Anita Kragsnæs Sundhed på dagsordenen i Driftsafdelingen Støttet af en bevilling fra Forebyggelsesfonden, har Driftsafdelingen gennemført et projekt med fokus på personalets sundhed. Første skridt var at tilbyde et helbredstjek. Her blev de ansatte målt og vejet i alle ender og kanter. Der blev rådgivet om rygestop og motion. Et af de synlige resultater af projektet er en kogebog baseret på personalets livretter, i en sundere version. Du kan se bogen og læse mere om projektet her 10/02/11 Michael Harder Stribe http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 14 of 15 Lene følte sig helt klar til ekstern survey i uge 11 og var sikker på at kunne svare på alle spørgsmål. Men da havde hun fuldstændig glemt, hvad hendes arbejde egentlig gik ud på. 10/02/11 Ken Kragsfeldt Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Nyt om navne 25 års-jubilarer Serviceassistent Henrik Borring Ratjen, jubilæum den 1. februar 2011. Neurokirurgisk Afd., Neurocentret. Udd.ansvarlig sygeplejerske Anne Margrethe Brandborg, jubilæum den 15. februar 2011. Onkologisk Afd. D, Kræftcentret. Sygeplejerske Lene Gaunø Jensen, jubilæum den 1. februar 2011. Dagkirurgisk, Kirurgisk Center. Ledende lægesekretær Karin Fenger Beck, jubilæum den 1. februar 2011. Onkologisk Afd. D, Kræftcentret. Overlæge Viggo Yang Haraldsted, jubilæum den 1. januar 2011. Anæstesiologisk Afd., Kirugisk Center. Sygeplejerske Henrik Rovsing Thygesen, jubilæum den 18. januar 2011. Anæstesiologisk Afd., Kirugisk Center. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011 Vis nyhedsbrev - News Page 15 of 15 Aftensygeplejerske Gitte Lise Sørensen, jubilæum den 1. januar 2011. MVA, Medicinsk Center. Lægesekretær Inge Mielche Stuhr, jubilæum den 1. januar 2011. Vikarbureau, Servicecentret. Sygeplejerske Lene Riis Andersen, jubilæum den 1. september 2008. Hæmatologisk Afd., Kræftcentret. 40 års-jubilarer Sygeplejerske Marianne Christensen, jubilæum den 1. februar 2011. Afd. P, Kirurgisk Center. Husassistent Jytte Knudsen, jubilæum den 9. februar 2011. Køkkenet THG, Servicecentret. Sygeplejerske Birgitte Thorsager Eibye, jubilæum den 1. december 2010. Afd. D, Kræftcentret. Lægesekretær Ingrid Halkjær Rasmussen, jubilæum den 1. oktober 2009. Afd. NK, Neurocentret. Rettelse: Summasummarum beklager, at der havde sneget sig lidt fejl i sidste nummers "Nyt om navne". De jubilæer, der var med i det sidste nummer, var således fra 2010. Og altså ikke 2011, som det burde have været. Det beklager vi. De, der ikke var med, er derfor med i dette nummer. 10/02/11 Anita Kragsnæs Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen. Redaktionssekretær: Journalist Kasper Reggelsen. Idéer og kommentarer til nyhedsbrevet sendes til kommunikationschef Henrik Fink Isaksen, [email protected]. Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle linje. Siden er sidst opdateret 18. maj 2009 Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011-02-11 http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011