Så var det heller ikke værre

Transcription

Så var det heller ikke værre
Vis nyhedsbrev - News
Side 1 af 14
Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus
Så var det heller ikke værre...
Spørgsmål - svar, spørgsmål - svar. Holdet fra Teknisk Afdeling var på
dupperne, da de fik kvaliteten tjekket med et tracerbesøg
- Har I fået huset solgt? lyder det muntert fra en serviceassistent, der
undrende ser det lille optog marchere forbi ved indgangen til
Hæmatologisk Afdeling på Tage-Hansens Gade.
Forsamlingen kunne da også med lidt god vilje ligne en gruppe
ejendomsmæglere i færd med at få afsat Århus Sygehus til en
interesseret køber.
Men hverken sektionsleder i Teknisk Afdeling Bill Dyrborg Thomsen eller
Louise Øhlenschlæger fra Kvalitetsafdelingen kunne drømme om at skille
sig af med de mange kvadratmeter.
Tværtimod fører de med glæde konsulenterne Jesper Buchholdt Gjørup
og Lars Rasmussen fra Center for Kvalitetsudvikling rundt i huset for at
vise, hvor langt Teknisk Afdeling er nået med arbejdet med Den Danske
Kvalitetsmodel.
Rundturen kaldes en tracer og er en øvelse med eksterne konsulenter,
før det rigtig går løs med akkreditering. I uge 11 får hospitalet besøg af
et eksternt surveyor-team, der skal interviewe personale og patienter,
lægge mærke til procedurer og gennemgå retningslinjer. Alt sammen for
at sikre, at Århus Sygehus skaber sammenhæng i patientforløb, laver
kvalitetsudvikling og inddrager ny viden i praksis. Og nøjagtig som når
bilen skal til syn, kan man blive godkendt eller godkendt med
bemærkninger.
- I siger bare, hvad I gerne vil se, opfordrer Louise Øhlenschlæger, der
som fuldmægtig i Afdelingen for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed
har været med til både interne surveys og flere tracere.
- Bagefter siger de fleste; Var det ikke værre, fortæller Louise
Øhlenschlæger.
Håndværkere på spring
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 2 af 14
De to konsulenter beder om at høre, hvordan Teknisk Afdeling modtager
opgaver, og hvad de gør ved dem.
Bill Dyrborg Thomsen forklarer, hvordan AS-Intra bliver brugt til at
bestille en håndværker, når der er gået en pære, eller når
vaskemaskinen ikke fungerer.
- Har I et servicemål for, hvor hurtigt I skal løse opgaven, vil Jesper
Buchholdt Gjørup vide.
- Vi prioriterer selvfølgelig. Det er jo ikke ligegyldigt, om der er tale om
et sprængt vandrør eller et mindre hul i gulvet, forklarer Bill Dyrborg
Thomsen.
Han har taget funktionsleder Ole R. Christensen med, og de to teknikere
viser vej til hospitalets hjerte dybt ned under jorden. I en duft af diesel
og blygråt metal står de nødgeneratorer, der skal sikre hospitalet strøm,
hvis elektriciteten forsvinder i resten af byen.
Vandrør og drilske kiler
Ole R. Christensen forklarer, hvordan anlægget afprøves hver tirsdag
morgen kl. 7.30.
- Hvem har besluttet det? spørger konsulenterne.
- Sådan har det været siden tidernes morgen, lyder svaret.
Konsulenterne kaster et blik på papirerne. De fleste punkter kan de
udenad efter mange tracers rundt i regionen.
I Teknisk Afdeling interesserer konsulenterne sig særligt for de tekniske
funktioner i relation til sikkerhed for patienter og personale. Er
brandsikkerheden i orden? Har Teknisk Afdeling sikret sig, at planer og
tiltag fungerer i praksis, og er der fulgt op på rapporter fra
myndighederne?
Bill Dyrborg Thomsen åbner til rummet, hvor blødtvandsforsyningen
håndteres.
En trækile gemmer sig bag døren, og Louise Øhlenschlæger skubber den
diskret væk med foden.
-Kiler må ikke findes på Århus Sygehus, hvisker hun. Det er af hensyn til
brandsikkerheden.
Bill Dyrborg Thomsen har også opdaget kilen og noterer sig, at kilerne
endnu engang må på dagsordenen. Formålet med traceren er blandt
andet at blive klogere på de ømme punkter i sin afdeling, og at handle
på det man ser.
Skarpe øjne og spidset blyant
Konsulenternes øjne løber hen over ismaskiner, leverandørbure til
iltflasker og køleanlæggets store grønne rør. De noterer flittigt, spørger
venligt og nikker, når svaret faldet i god jord.
- Nu går vi op i penthouset, forklarer Bill Dyrborg Thomsen og viser vej
til en flot udsigt over et sneklædt Århus.
Det er dog ikke udsigten, Louise Øhlenschlæger lægger mærke til.
- Prøv at se, hvor fantastisk snerydningen fungerer på Århus Sygehus.
Det er også kvalitet, siger hun, før den lille flok bevæger sig ud i de
afdelinger, hvor både patienter og personale er afhængig af, at Teknisk
Afdeling leverer et stykke kvalitetsarbejde. Hver eneste dag året rundt.
I et skyllerum stopper konsulenterne en sygeplejestuderende.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 3 af 14
- Hvad gør I med affald? Medicin? Flydende medicin? Hvad med
skærende, stikkende affald?
Spørgsmålene bliver besvaret omgående og uden tøven.
- Klar, parat, svar. Det vidste hun godt, siger Bill Dyrborg Thomsen
tilfreds.
Op og ned og hen ad gange går det, mens konsulenterne bevæger sig
ind på Klinisk Biokemisk Afdeling.
Her ligger ”Jyttes Palads”, hvor serviceassistent Jytte Nielsen regerer
blandt vaskemaskiner, blodprøve-stativer, plasticposer og viskestykker.
Jytte Nielsen fortæller flydende og uden tøven om, hvad hun gør hvis og
hvis og hvis?
- Nej, hun må ikke selv skifte pærer, nej hun er aldrig i tvivl om, hvad
hun skal gøre, hvis vaskemaskinen sætter ud, eller der skal ny sprit i
beholderne. Og nej, hun har aldrig problemer med Teknisk Afdeling.
Tværtimod, de skal have stor ros for at være en pålidelig støttefunktion
for afdelingen, fortæller Jytte Nielsen konsulenterne, der ikke har mere
at spørge om.
- Klinisk Biokemisk Afdeling har jo også arbejdet med kvalitetsstyring i
årevis, lyder det anerkendende, da konsulenterne bevæger sig videre
med et øje på hver finger.
Konsulenter som budbringere
Bill Dyrborg Thomsen introducerer konsulenterne til Hæmatologisk
Afdeling.
- Her handler det om hygiejne, hygiejne, hygiejne, husk at spritte af,
hvis I rører ved noget, lyder det fra sektionslederen.
Konsulenterne vælger tilfældige afdelinger og tilfældige personer, når de
spørger, men ingen får nervøse trækninger eller undrer sig, når
kvalitets-kortegen nærmer sig.
På Tromboseklinikken har afdelingssygeplejerske Lisbeth Kallestrup et
budskab, som konsulenterne opfordres til at bringe videre.
- Vi bruger alt for megen tid på at vente på edb. Vi venter hver eneste
dag i lang, lang tid. Det er ren spildtid, påpeger afdelingssygeplejersken.
Også her får Teknisk Afdeling et godt skudsmål.
- Vejen til Teknisk Afdeling er kort, roser Lisbeth Kallestrup.
Traceren er slut. Gruppen bevæger sig tilbage til Teknisk Afdeling, hvor
dagen skal rundes af. Det er nok at tage fat på, for selv om
konsulenterne har nikket og smilet, er papiret fyldt med notater om de
ting, der kan forbedres inden uge 11. Men så var det heller ikke værre…
11/01/11 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
Del dine idéer, og gør Århus
Sygehus Bedre
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 4 af 14
Inno-hva’-for-noget? Få hjælp til at forvandle din gode idé
til virkelighed
- Jeg har faktisk også spurgt mig selv om, hvad innovation egentlig er
for noget, det er jo lidt et fluffy udtryk, siger Gitte Riis-Holm, mens hun
og makkeren Jette Skrædderdal grubler over ordets betydning uden at
komme det nærmere.
Ordet er måske luftigt, men det er deres plan ikke. Medarbejdernes
forslag til forbedringer skal udnyttes bedre. Derfor har Gitte Riis-Holm,
udviklingskonsulent i HR, sat gang i et innovationsprojekt sammen med
Jette Skrædderdal fra Planlægningsafdelingen.
- Idéerne er derude, vi mangler bare at få dem ført ud i livet. Det
kræver vedholdenhed og tid, og det er der, vi kan hjælpe afdelingerne,
siger Gitte Riis-Holm.
Dybest set handler innovation om at få mere sundhed for færre penge.
Gå én gang i stedet for to, send et prøvesvar med e-mail frem for med
budbringer, og udfyld bookingsedler på computeren i stedet for på papir.
For patientens skyld
- Sygehuset skal spare mange penge, derfor er det sådan set et
strategisk smart tidspunkt, vi går i gang. Vi skal levere den bedste
behandling med færre ansatte og på færre kvadratmeter, siger Gitte
Riis-Holm.
Folkene bag innovationsprojektet kastede allerede i efteråret
røntgenblikket på radiologernes dagligdag. To afdelinger efterlyste
hurtigere svar på scanninger fra radiologerne. De to afdelinger,
Onkologisk og Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk, sender begge tit
patienter til CT-scanning på Radiologisk.
- Patienterne risikerer at køre forgæves til sygehuset, fordi svaret på
deres scanning endnu ikke er færdigt. Det er ikke af ond vilje, men
skyldes, at der både er mangel på radiologer, og at de laver en masse
besværligt papirarbejde, forklarer Jette Skrædderdal.
Forandring i foråret
Livet skal gøres lettere for radiologerne og ikke mindst patienterne.
Innovationsfolkene har derfor udvekslet idéer med i alt 11 personer fra
de tre afdelinger, og fra marts begynder virkeligheden at se anderledes
ud.
Påmindelser på sms og e-mail vil sikre, at så få patienter som muligt
glemmer deres scanningstid. Samtidig vil man blive husket på at få
bestilt tid til en blodprøve inden scanningen. I dag er det et problem for
radiologerne, at de ofte må vente på patienter, der aldrig dukker op og
sende folk hjem, fordi de ikke har fået taget en blodprøve.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 5 af 14
- Vi tænker i effektivisering i klassisk forstand med kroner og øre, men
det handler lige så meget om at skabe forståelse mellem de forskellige
afdelinger, så de bedre kan hjælpe hinanden og patienterne. Vi kan
hjælpe ledere og medarbejdere med at nå fra idé til handling, siger Gitte
Riis-Holm.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Harder
Vi skal ned i de snævre
læderbukser
Gert Sørensen sad sammen med sin hustru og tre børn til sin
velkomstreception
Snævre læderbukser, fitness og højdespring. Det var cheflæge Anne
Thomassens billeder, da hun med godt humør og en god portion ironi
bød Århus Sygehus' nye hospitalsdirektør, Gert Sørensen, velkommen.
Cheflægen havde ligesom de øvrige talere valgt at fokusere på de
økonomiske udfordringer, som sygehuset står overfor.
- Vores fysiske rammer skal trimmes og tunes ned i et par snævre
læderbukser. Det kan sagtens lade sig gøre, bare se på Kirsten Bruun.
Det er bare ikke så godt, hvis bukserne sprækker, og derfor skal du
være vores fitnesstræner. Du skal træne vores tre ben, nemlig
klinikken, forskning og uddannelse, så vi både kan lave længdespring og
højdespring, sagde Anne Thomassen til Gert Sørensen, der sammen med
tilhørerne brød ud i latter.
Se videointerview med Gert Sørensen på AS-intra under 'se flere
nyheder' > 'Vi skal ned i de snævre læderbukser'.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Harder
Nye retningslinjer for
genoplivning
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 6 af 14
Der trådte nye retningslinjer for genoplivning på Århus Sygehus i kraft 1.
januar. Det skyldes, at det Europæiske Genoplivningsråd har valgt at
opdatere retningslinjerne.
Blandt andet skal hjertemassage opprioriteres og gives med så få
afbrydelser som muligt. Klik her for at få et dansk resumé af
ændringerne.
Du kan finde de nye lommekort for genoplivning af børn og voksne på
AKUT-portalen på AS-intra. Læs mere om ændringerne på Århus
Sygehus under 'se flere nyheder' > 'Nye guidelines for genoplivning'.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Harder
Region Midts spareplan er
offentliggjort
Region Midts Spare- og omstillingsplan: 'Omstilling til fremtidens
sundhedsvæsen' er nu offentliggjort. Du kan læse mere om spareplanen
på regionens intranet. Se sparekataloget her
AS-intra har åbnet en ny portal, hvor du kan læse om omstillingsplanens
betydning for dig og Århus Sygehus. Link til portalen: Spareplan 2011
Du kan læse mere om Århus Sygehus' spareplaner i et særnummer af
Hospitalsledelsens nyhedsbrev, som du kan finde på
fanen Hospitalsledelse < Hospitalsledelsens nyhedsbreve.
Læs, hvad vi skrev til pressen om besparelserne.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 7 af 14
11/01/11
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Vild med valle
70 forsøgspersoner får nu mulighed for i tre måneder at prøve at spise
sig sundere i smør, milkshake, brød og boller med valle og højt indhold
af kort- og mellemkædede fedtsyrer. Valle er et spildprodukt ved
osteproduktion, der normalt bruges til at fodre svin med.
Forsøget ledes af professor dr. med. Kjeld Hermansen fra Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus, der har fået 13,5 millioner kroner
fra Det Strategiske Forskningsråd til at undersøge, om sundere
mælkeprodukter kan være med til at bremse udviklingen af
hjertekarsygdomme og sukkersyge.
- Vi vil undersøge, om mælken kan gøres sundere. Mælkeprodukter er
en vigtig næringskilde, og mælk indeholder mange kort- og
mellemkædede mættede fedtsyrer, der sammen med valle muligvis har
en positiv effekt, der kan modvirke udviklingen af hjertekarsygdomme
og sukkersyge, siger Kjeld Hermansen.
Hver fjerde voksne dansker lider af det såkaldt metaboliske syndrom
med for meget bugfedt, forhøjet blodtryk, for meget fedt i blodet og
nedsat virkning af insulin. Metabolisk syndrom fordobler risikoen for
sukkersyge og femdobler risikoen for hjertekarsygdom.
Kjeld Hermansen påpeger, at dyreforsøg viser, at man kan forbedre
insulinfølsomheden og dermed nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme
og sukkersyge gennem indtagelse af flere kort- og mellemkædede
fedtsyrer. Nu skal disse forsøg overføres og testes på mennesker.
Mælkens indhold af de kort- og mellemkædede fedtsyrer kan øges ved at
fodre køerne på gammeldags vis med ensilage.
- Vi vil undersøge, om den type mælkefedt sammen med valleprotein
kan bruges til at gøre mælken sundere og nedsætte risikoen for
sukkersyge og hjertekarsygdom. Det vil i bedste fald give både en
sundhedsgevinst og bidrage med økonomisk fordel for landbruget. Et
positivt resultat vil åbne helt nye perspektiver for landbruget, siger Kjeld
Hermansen.
Ud over forskere fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, deltager
Aarhus Universitet, Wageningen University, Holland og Trinity College,
Irland.
11/01/11 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 8 af 14
Se Århus Sygehus i nye 112programmer
Følg med i livet på Skadestuen på Århus Sygehus og Odense
Universitetshospital på TV 2 hver tirsdag klokken 21.40.
Alarm 112 er en reportageserie, hvor du blandt andet kan følge
traumevagten Søren Deutch fra Skadestuen på Århus Sygehus, der har
ansvaret, når der sker noget alvorligt.
- Når traumekaldet kommer, så er jeg traumeteamleder, som det
hedder. Det vil sige, at jeg er leder for det hold af 10-12 personer, som
traumeholdet består af. Vi skal hurtigst muligt finde ud af, hvordan den
indkommende patient er kommet til skade, og hvor alvorlige skaderne
er, siger Søren Deutch til TV 2.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Michael Harder
Personaletransport i pendulfart
Chauffør Andreas Vester glæder over at kunne tilbyde hurtig og sikker
transport mellem matriklerne på Århus Sygehus
I to uger har du kunnet køre billigt mellem Tage-Hansens Gade og
Nørrebrogade. Ekstern Transport har indsat to shuttlebusser, der fragter
personale frem og tilbage mellem de to matrikler.
- Det går forrygende, vi får masser af positive tilkendegivelser fra
medarbejderne, der synes, det fungerer godt, siger siger serviceleder
Kent Hansen fra Ekstern Transport.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 9 af 14
Busserne kører i pendulfart mellem de to matrikler hvert kvarter fra
klokken 7.45 til 15.15. I de første to uger har busserne i gennemsnit
haft 56 passager om dagen, hvilket Kent Hansen betegner som en
succes. Så længe passagertallet ikke falder, vil Århus Sygehus kunne
spare omkring 500.000 kroner om året.
Fordi fusionen med Skejby Sygehus er blevet rykket frem i
kalenderen, har Ekstern Transport allerede nu planer om at starte en
linje til Skejby Sygehus, som skal køre hver halve time.
- Århus Sygehus bruger omkring 8 millioner kroner årligt på
taxakørsel for at fragte personale, prøver og varer mellem matriklerne
og andre steder hen, fortæller Kent Hansen.
En tur med bussen koster 35 kroner, som afdelingen betaler på en
månedlig regning fra Ekstern Transport.
Se køreplan, stoppesteder og priser på A-nøglen > Fysiske forhold og
transport
11/01/11 Michael Harder
Foto/grafik: Michael Harder
Nyt tema: Vinterens kolde luner
I det nye tema på aarhussygehus.dk kan du læse om, hvad vinteren gør
ved os.
Temaet handler om alt lige fra vinterdepressioner til livlige stunder på
lagnerne omkring jul og nytår.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Lille dame med stort hjerte
Overlæge Jens møller har ofte mødt Kirsten Flohr Matthiesen til
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 10 af 14
patientforsøg på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling
- Hvorfor er du så lille?
Den lille dreng kiggede undrende på den lille dame over for ham.
- Ja, det vil jeg også gerne vide, svarede Kirsten Flohr Matthiesen.
Med sine 130 centimeter i højden fylder hun ikke meget, og mange
gange har hun måtte lægge ører til spørgsmål om den manglende
vækst.
Har den venlige dame ikke kunnet styre centimetermålet, har hun til
gengæld ordet i sin magt. Med sin flotte tale fylder hun så rigeligt
rummet på Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling på MEA, hvor personalet
er samlet for at modtage en donation på 200.000 kroner til forskning i
vækstforstyrrelser.
Kirsten Flohr Matthiesen fortæller om en barndom på landet, hvor ingen
vidste hvad hypofyse, væksthormon og Addisons Syndrom var. Hun
fortæller om ungdomsskolen og læreren, der lærte hende at male. Om
opholdet på Kerteminde Husflidshøjskole, hvor interessen for pensler og
farver blev vakt og vedligeholdt.
Porcelænsmaling blev Kirsten Flohr Matthiesens felt, og gennem flere
kurser blev hun så dygtig, at hun i mange år underviste på aftenskoler i
og omkring Horsens.
I 1989 blev hun imidlertid så syg, at lægerne på Vejle Sygehus mente,
at hun skulle til specialisterne i Århus for at få den rette diagnose og en
god behandling.
- I fik styr på det hele med mig, roste Kirsten Flohr Matthiesen, der også
fortalte om, hvordan det er at leve med et synligt handicap.
- Man får mange bemærkninger, men modstand giver styrke.
Igennem flere end 20 år har den lille dame fra Horsens været en flittig
gæst på Århus Sygehus. Ikke blot for at få behandling, men også for at
deltage i en række patientforsøg.
Derfor var der stor gensynsglæde, da Kirsten Flohr Matthiesen genså
overlæge Jens Møller, det hilste hende med ordene:
- Da jeg så dig sidst, sprøjtede jeg væksthormon op i næsen på dig!
Den 74-årige gavegiver har dog for længst tilgivet Jens Møller. Faktisk
lovede hun at stille sig til rådighed igen for flere forsøg.
Dette tilbud tog professor Jens Sandahl imod med glæde.
- Der er faktisk ikke så mange, der mangler væksthormon, så vi er glade
for, at du vil hjælpe forskningen, sagde Jens Sandahl.
Kirsten Flohr Matthiesen havde oprindeligt tiltænkt Jens Sandahl hele
donationen på 200.000 kroner, men professoren fik overbevist hende
om, at behandling og forskning er et teamwork.
Helt slap professoren dog ikke for selv at få en gave fra den
taknemmelige patient.
Med favnen fuld af vin og lækre chokolader takkede Jens Sandahl endnu
engang og fortalte gæsterne ved receptionen, at donationen ud over
forskning også ville blive brugt til sygeplejersker og plejepersonalets
efteruddannelse samt til laboratorieindsats.
11/01/11 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 11 af 14
Stædighed og stærkt
samarbejde sikrede nyt p-hus
Kontrakten om p-huset var kompliceret, vejret har været elendigt og
Hermod Ejendomme fik kun en skråning at bygge på
- Ryk til side. Der er kunder, der skal til.
Direktør Lauge Dehn dirigerede både talere og trafik, da det stærkt
savnede parkeringshus på Peter Sabroesgade blev åbnet.
Den gamle, røde Toyota Corolla måtte dog vente, til projektleder
Charlotte Degn fra Århus Sygehus havde klippet snoren over og
markeret, at mange års parkeringskaos på matriklen var slut.
Lauge Dehn fortalte om en byggeproces, der var startet med en meget
kompliceret og omfattende kontrakt om et offentlig-privat partnerskab
og sluttet med et samarbejde, som alle parter betegnede som fantastisk
godt.
- Og så endda tre måneder før tid. Vejret har absolut ikke været med os,
men håndværkerne kløede på, og Charlotte Degn styrede en vanskelig
proces. Selv om man aldrig bliver populær, når man har med parkering
at gøre, må alle glæde sig over, at parkeringskaoset ved Århus Sygehus
er slut, sagde Lauge Dehn.
Centerchef Thomas Pazyj betegnede åbningsdagen som en glædens dag
og takkede Hermod Ejendomme, fordi de ville være med i et OPPprojekt.
- Alle vores penge går til behandling. Derfor er det rart, at vi kunne
indgå et partnerskab, der sikrer, at man for første gang i nyere vil se, at
der ikke bliver parkeringsproblemer, forudså centerchefen.
Dagen var også helt speciel for arkitekt Kim Risager, der var mester for
at få presset 365 parkeringspladser smukt ind i en skråning.
- Jeg har selv prøvet at køre rasende frem og tilbage i hospitalsgaden
med et sygt barn på bagsædet, mens vi ledte efter en parkeringsplads,
fortalte Kim Risager, der var glad for, at Arkitema med p-huset kunne
leve op til firmaets motto om at skabe værdi for ejeren, for brugeren og
for samfundet som helhed.
Ejeren var godt tilfreds, det mobile samfund er altid glad for flere
parkeringspladser, og at dømme efter tilstrømningen til p-huset er
brugerne også glade. I hvert fald var det nederste dæk på p-huset
allerede godt fyldt op kort efter åbningen.
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 12 af 14
Parkering får blodet i kog hos de ansatte på Århus Sygehus. Læs
de forskellige reaktioner i debatten på AS-intra.
Her kan du se en opsamling af nyheder om p-huset
Pr. 1. januar 2011 steg prisen på personaleparkeringskort fra kr. 150,til kr. 180,- kroner pr. måned.
Åbningen af P-huset Peter Sabroes Gade har frigjort flere personale ppladser på sygehusets område, og derfor udloddes der nu også flere
personaleparkeringskort.
Udlodningen foretages i slutningen af januar, og hvis du vil deltage, så
læs mere om fremgangsmåden på fakta om parkering for personale på
parkeringsportalen.
På NBG etableres der 75 ekstra pladser til personalet og 304 ekstra
betalingspladser til patienter og pårørende.
På THG er der også etableret nye parkeringspladser, hvilket betyder, at
der nu samlet er reserveret 110 pladser til personalet og 191
betalingsparkeringspladser til patienter og pårørende.
Læs pressemeddelelsen om det nye p-hus her
11/01/11
Foto/grafik: Michael Harder
Nyt fra Hospitalsledelsen
I Hospitalsledelsens nyhedsbrev nummer 16 kan du blandt læse om:
Tidplanen for MidtEPJ på Århus Sygehus
Mulighed for besparelser på fast vagt
Hent nyhedsbrevet på AS-intra på > Hospitalsledelse > under fanen
Hospitalsledelsens nyhedsbreve.
11/01/11 Lise Bank Hornung
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Stribe
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 13 af 14
Leif blev overbevist om, at der var brug for innovation og ændret
arbejdsrutine, da han for tredje gang på en uge lige skulle teste, om
musefælden virkede.
11/01/11 Ken Kragsfeldt
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Nyt om navne
25 års-jubilarer i januar
Social- og sundhedsassistent, Hanne Betty Andersson, jubilæum den 1.
januar 2010, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen.
Lægesekretær, Lisbeth Riget Juul, jubilæum den 15. januar 2010,
Ortopædkirurgisk Afd. E.
Sygehjælper, Else Blach Jensen, jubilæum den 1. januar 2010,
Ortopædkirurgisk Afd. E-OP.
Social- og sundhedsassistent, Birgit Olesen, jubilæum den 1. januar
2010, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011
Vis nyhedsbrev - News
Side 14 af 14
Ledende Overlæge, Jens Michael Hertz, jubilæum den 1. januar 2010,
Klinisk Genetisk afdeling.
Sygeplejerske, Tove Brandt Knudsen, jubilæum den 1. januar 2010,
Medicinsk Kardiologisk Afd. A.
Serviceassistent, Jette Ragna Bach, jubilæum den 1. januar 2010, Tand,mund- og kæbekirurgisk Afd. O.
Sygeplejerske, Elisabeth Schou Winther, jubilæum den 15. januar 2010,
Onkologisk Afd. D
25 års-jubilarer i februar
Sygeplejerske Kirsten Bruun Nielsen, jubilæum den 2. februar 2010,
Anæstesiologisk Afd.
Social- og sundhedsassistent Lisbeth Nissen, jubilæum den 1. februar
2010, Onkologisk Afd. O
Bioanalytiker, Marianne Rørbæk Bomberg, jubilæum den 17. februar
2010, Hæmatologisk Afd. R.
40 års-jubilarer
Sygeplejerske, Bodil Buchtrup Jensen, jubilæum den 1. januar 2010,
Kirurgisk Afd. P.
Social- og sundhedsassistent, Brita K. Christiansen, jubilæum den 1.
januar 2010, Radiologisk Afd.
Sygeplejerske, Rigmor Koch Thomsen, jubilæum den 1. januar 2010,
Ortopædkirurgisk Afd. E-Op
11/01/11 Anita Kragsnæs
Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen.
Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til
nyhedsbrevet sendes til kommunikationschef Henrik Fink Isaksen,
[email protected].
Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende
redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle
linje.
Siden er sidst opdateret 18. maj 2009
Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011-01-14
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 14-01-2011