Referat af generalforsamling, 27. feb., 2014

Lendum – Øster Skærum
Kulturmiljø nr. 23
Tema
Forhistorisk tid, bosætning på
landet
Emne(r)
Sted/topografi
Kulturmiljøarealet er i sin helhed præget af landbrug med mindre
områder af småskov. Mod øst gennemskæres arealet af Skærum Å,
der danner grænse mellem de to tids- og typemæssige forskellige
kulturmiljøer, mod øst højkoncentrationer og enkeltgårdsbebyggelsen mod vest.
Højkoncentration, enkeltgårdsbebyggelse
Højkoncentrationer – Åsted Sogn, Frederikshavn Kommune.
Området er beliggende relativt højt, vestligst i Åsted Sogn på et morænebakkelandskab, der mod vest falder ned mod Skærum Å. Jordbunden karakteriseres hovedsagelig af sandblandet muld. Undergrunden består primært af moræne- og smeltevandssand og mindre
områder med smeltevandsler. Højkoncentrationerne ligger på dyrket jord, én nord og vest for landsbyen Rydal samt én nord for gårdene Øvre og Nedre Bude. Syd for sidstnævnte gårde ligger et par
enkelthøje i skov.
Enkeltgårdsbebyggelsen – Lendum og Hørmested Sogne, Sindal
Kommune og Skærum Sogn, Frederikshavn Kommune.
433
Arealet fremtræder som et stærkt ujævnt og småbakket landskab,
der tidligere var præget af større og mindre mosehuller og afløbsløse lavninger. Derfor veksler jordbunden med sandmuld på bakkerne
og tørveagtig jord i lavningerne. Undergrunden består primært af
moræne- og smeltevandssand med mindre områder med morænegrus, ferskvandsgytje samt lavninger mellem bakkerne med ferskvandstørv.
Tid
Højkoncentrationer
Oldtid - sten- og bronzealder.
Enkeltgårdsbebyggelse
Historisk tid.
Karakteristik
Højkoncentrationer
Højkoncentrationen ved Rydal omfatter syv fredede gravhøje
(10.03.16, 57-58, 61, 67, 129-130 og 132), alle beliggende i dyrket
mark. Højene, der er rundhøje, er bevokset med græs, buskads og
krat, enkelte også med træer. Fredning foretaget 1904.
Koncentrationen nord for Bude-gårdene består af tolv fredede høje
(10.03.16, 108, 111, 114, 116, 118-119, 123-128), heraf elleve rundhøje og en langhøj. Højene er bevokset med græs, småkrat og i et
par tilfælde med træer. Fredninger 1904 og 1938.
Syd for Bude-gårdene ligger to enkelthøje i skovbevoksning
(10.03.16, 105-106). Højene er ikke besigtiget grundet vanskeligt tilgængelige adgangsforhold.
Enkeltgårdsbebyggelsen.
Bebyggelsen af enkeltgårde i Skærum, Lendum (se billede) og Hørmested Sogne er betinget af landskabets udformning. Det store antal af isolerede bakker af vekslende højder adskilt af lavninger, der
oprindeligt var uden naturligt afløb, afstedkom vandhuller, småmoser og engområder i forskellig vegetationsudvikling. Et sådant landskab kan nærmest betegnes som et ”dødislandskab”.
Enkeltgårde i Skærum, Lendum.
Vendsyssel historiske Museum 2006.
434
Landskabet giver ikke gunstige betingelser for et effektivt landbrug.
Et primitivt landbrug uden kendskab til dræning og med et traditionelt rotationssystem må acceptere det fysiske miljø og opsplittelsen
af ager- og engjord inden for kort afstand. Hvor hverken ager eller eng findes i store, sammenhængende flader vanskeliggør dødislandskabet sig dannelsen af landsbyer, men favoriserer bebyggelser
i form af enkeltgårde.
Enkeltgårde må betragtes som mindre brug oprindeligt med et tilliggende på omkring 14-17 tdr. land. En ejendom betragtes som gård,
når den takseres til mere end en tønde hartkorn, hvilket svarer til en
tønde byg eller rug. Hartkorn er samtidig et mål for et jordstykkes
bonitet.
Enkeltgårde betragtes som en relativt ung bebyggelsesform. Således nævnes af gårde i området kun Nr. Stenhede (1499) før matriklerne af 1662 og 1688. Følgende gårde er omtalt i 1662-matriklen:
Tryk-imellem, Stokholm, Røllen og Ørnhøj. I 1688-matriklen optræder Lendumbro, Troldborg, Kammer, Nr. og Sdr. Rødkær, Nr. Milbak,
Råsig, Skovsgård, Engsig, Topholt, Burholt, Kringelholt og Hvidborg.
Navneendelser som -holt, -kær og -sig understøtter et ungt landnam, dvs. en forholdsvis sen bebyggelse i et terræn, der er ugunstigt for landbrug. I 1682/1683 udgjorde antallet af enkeltgårde 5075 % af den samlede bebyggelse i Lendum sogn.
Bevaringstilstand
Højkoncentrationer
Højene i Rydal-gruppen er alle rundhøje, der fremtræder afgravede
i større eller mindre grad. Afgravningerne af top og/eller langs sider
er alle af ældre dato. Størrelsesmæssigt er variationen stor, såvel i
bevaret højde som i udstrækning. Højder varierer mellem ca. 1 meter til over 4½ meter. Diametrene er mellem 14 og 25 meter.
Ingen af højene i Budde-gruppen fremstår intakte, men har ligeledes afgravninger i top og/eller langs siderne. Rundhøjene varierer i
højde fra ca. 1 meter til knap tre meter. Diametre mellem 10 og 22
meter.
Langhøjen (10.03.16, 116) er beskrevet som værende orienteret
NNV-SSØ. Den måler ca. 48 meter i længden, bredde 9-10 meter,
højde op til 1,3 meter i den nordlige ende, aftagende mod syd. Højen kunne grundet afgrøde på marken ikke besigtiges. Det samme
gælder for 10.03.16, 118, 119 og 123.
Enkeltgårdsbebyggelsen
Bevaringstilstanden kan ikke umiddelbart vurderes, hvad angår den
enkelte ejendom. Set som bebyggelsesform trives enkeltgårdsbebyggelsen i bedste velgående, hvilket en tur fra Tårs til Lendum ad
Stendalvej/Tårsvej ville kunne bekræfte.
Sårbarhed og virkemidler
Højkoncentrationer
Højene er, skønt fredede, sårbare overfor intensiv dyrkning. Beplantning slører til dels højgrupperne, som derfor ikke virker så
markante i landskabet. Højkoncentrationerne er fysisk til stede i
landskabet, men visuelt er det umiddelbare indtryk ikke koncentrationer. Det er hindret dels af læhegn og beplantning dels af det faktum, at højene er anlagt i forskellige niveauer. De mindst bevokse435
de og de højeste gravhøje fremstår klarest som monumenter i landskabet. Bedst indblik får man til højene nord for Bude-gårdene fra
kommunevejen Rydalsvej. De højeste gravhøje i Rydal-koncentrationen kan ses fra Lendumvej.
Enkeltgårdsbebyggelsen
Bebyggelsen af enkeltgårde kan være truet af landbrugets krav om
stadigt større arealenheder med gårdsammenlægninger til følge.
Mulige tilkøb kan blive udsat for totalt eller delvist nedrivning, hvis
de er i mindre god stand, eller for at spare vedligeholdelsesudgifter.
Sker det, vil resultatet blive enestegårde og hermed en ny bebyggelsesform.
Bonitering
Højkoncentrationer
Højkoncentrationerne i Åsted sogns vestlige del er repræsentative
som type. Oplevelsesværdien i det frie land ville forøges, hvis unødig bevoksning blev fjernet. Bevoksningerne giver i mange tilfælde
indtryk af en lille lund eller en mindre skovbevoksning/vildtremise,
og først ved nærmere eftersyn viser det sig, at der under bevoksningen skjuler sig en gravhøj.
Enkeltgårdsbebyggelsen
Enkeltgårdsbebyggelsen er repræsentativ som en bebyggelsesform
bestemt af naturbundne forhold. En tur gennem landskabet er af
god oplevelsesværdi.
Kontekst/sammenhænge
Højkoncentrationer
Høje i koncentrationer findes mange steder i Vendsyssel. Eksempelvis kan nævnes Falden Skov, Hallund Hede, Mosbjerg-området og
Holtbjerg.
Enkeltgårdsbebyggelsen
Enkeltgårde er forholdsvis almindeligt forekommende i Vendsyssel,
således bl.a. i Gærum og Volstrup Sogne, i Voer Å dalen og i området syd for Jerup. Nævnte eksempler ligger dog i andre landskabstyper end bebyggelsen i Lendum, Skærum, Hørmested sogne.
En lignende landskabstype, et ”dødislandskab”, med enkeltgårde
findes syd for den vestlige Limfjord.
Anvendt kildemateriale
Aakjær, S.: Landsby og Enkeltgaard. Fortid og Nutid, bd. 10, 1934.
Brinch-Seidelin, L. C.: Hjørring Amt. København 1828.
Fund og fortidsminder (www.dkconline.dk).
Geologisk jordartskort, 1:25000, 1317 IV, Lendum. Danmarks Geologiske Undersøgelser.
Gaardboe, A.: Historisk-topografisk beskrivelse af Hørmested og Lendum sogne i Hjørring Amt. 1897.
Gaardboe, A.: Bidrag til Skærum Sogns Historie og Topografi. 1902.
Hansen, V.: Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. København 1964.
Historisk atlas - Danmark. 1988.
Trap, J.P.: Danmark, 5. udgave. Hjørring Amt. København 1969.
Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum.
436