docÅrsplan for filosofi 6. klasse – 2012/2013
download 
Report Transcription
Årsplan for filosofi 6. klasse – 2012/2013
Titel: Metode og fagligt indhold i KLM med udblik til det pædagogiske fagområde Forfatter : Britt Due Tiemensma, Læreruddannelsen, Campus Roskilde, UCSJ. Indhold: Introduktion.................................... ..............................................................s. i-iii Uge opgave 39 .............................. .............................................................s. iv-vi Det hellige - hvad taler de om? ................................................................. .s. 1-19 Introduktion KLM har været et videns- og dannelsesfag i læreruddannelsen, som en del studerende og underviserne har stået uforstående overfor på grund af fagets utydelige forbindelse til folkeskolen. Samarbejdet i den nye læreruddannelse mellem KLM og det pædagogiske fagområde giver imidlertid både mulighed for at udvikle en kernefaglighed i KLM og samtidig komme ud af isolationen og indgå i en styrkelse af læreruddannelsen I det følgende vil jeg præsentere et udkast til et undervisningsmateriale, der illustrere, hvordan KLM både kan dyrke kernefaglighed og samtidig række hånden ud til det pædagogiske fagområde med henblik på i fællesskab at styrke den studerende faglighed i forhold til skolens opgaver. Intentionen med undervisningsmaterialet “Det hellige - hvad taler de om?” er at arbejde med flere udfordringer samtidig. Den studerende trænes for det første i at benytte et undersøgelsesdesign, som kan anvendes i forskellige sammenhænge i skolen. Det anvendte design kan tilpasses konkrete og lokale forhold, og det kan benyttes i mange fag og i tværfagligt samarbejde. Undervisningsmaterialet sætter dernæst fokus på et kernefagligt emne, nemlig det hellige, og der lægges op til en undersøgelse ud fra flere genrer og traditioner. De forskellige optiker kan bidrage til at udvikle den studerendes blik for betydningen af egen forforståelse for valget af optiker i undervisningen. Materialets 7 trin har ikke en egentlig rød tråd, men inviterer derimod den studerende til at undersøge emnet med afsæt i forskellige udtryksformer. Den studerende arbejder altså både med fagfaglige viden- og færdighedsområder, populærkultur, og samtidig kan der arbejdes på at etablere forbindelse til læringsteori og kognitionsforskning. Endelig er formålet at udvikle gode arbejdsvaner. Gode vaner er ikke uvæsentlige, når indholdet er kompliceret og fremmedartet. ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! i Undervisningsmaterialet vil således flere ting på en gang, nemlig både at give den studerende en mulighed for at fordybe sig i et fagligt emne og for at gøre det på en systematisk og undersøgende måde. Materialet lægger op til, at den studerende undersøger sammenhænge mellem metode, læringsteorier og et faglige indhold, og herigennem skabes forbindelse til det pædagogiske fagområde. Selvfølgelig er der altid en fare for, at den studerende opfatter opgaverne som forvirende, når flere mål konkurrerer om opmærksomhed. Religionsfænomenologi Men det særlige ved lærerprofessionen er jo evnen til at jonglere med viden om et bestemt fagligt indhold på den mest effektive måde i forhold til målgruppen. En lærer er altid igang med at tilrettelægge et indhold, så det bliver tilgængelig og ikke blot et uoverskueligt bjerg af viden, og samtidig formår læreren at reflektere over den valgte fremgangsmåde, og tænke i alternative løsninger og deres konsekvenser. Processen er kompliceret og må understøttes af faglig viden, kontekstforståelse og pædagogisk viden. ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ii Erfaringer Erfaringerne med anvendelse af undervisningsmaterialet på læreruddannelsen i Campus Roskilde har vist, at de studerende er glade for et selvinstruerende materiale med en skriftlig afleveringsopgave. Læreren er til stede, og kan bidrage undervejs. Der kan opstå forvirring, hvis den studerende har en forventning om at finde en ganske bestemt type progression i materialet. Hvis den studerende følger “trin for trin vejen”, og der opstår en faktisk oplevelse af fravær af progression, ja så opleves opgaverne som ganske irriterende og usammenhængende. Det er derfor vigtigt for arbejdet, at de studerende er indforståede med, at de arbejder med forskellige former for viden. En fagfaglig viden, æstetiske udtryk og viden, som indsamles via personlige kontakter på de sociale medie kan ikke umiddelbart sammenlignes, men må opfattes som forskellige diskurser, der efterhånden danner en indsigt i et vanskeligt tilgængeligt emne. Som lærer i folkeskolen er det nødvendigt, at kunne tydeliggøre pointer på mange forskellige måder, hvilket kræver fortrolighed med forskellige udtryksformer. Flere studerende mente, at det var useriøst at inddrage sociale medier, og forholdet mellem de forskellige udtryksformer må diskuteres med henblik på at blive fortrolig med, hvordan de bidrager til et helhedsindtryk, der gradvist er blevet udkrystalliseres. Netop viden udtrykt forskellige genrer er her en vigtig pointe i forhold til et emne, der er så uhåndgribeligt som det hellige. . Ugeopgaven Den studerende præsenteres for undervisningsmaterialet “Det hellige-‐ hvad taler de om?”gennem nedenstående ugeopgave, som sætter materialet ind i en lokal og konkret kontekst. Ugeopgaven er en igangsætter, der er med til at skabe overblik over forventninger og forventninger. Religion og kultur uge 39 Det hellige som essens eller konstruktion I KLM har vi arbejdet med at gennemskue de valg, som en forsker og en underviser træffer, når de indsamler og præsenterer viden. Det har været meget tydeligt, at opfaAelserne af religion i Danmark aBænger af de kategorier, som er bragt i spil. Phil Zuckerman kom frem Fl, at Danmark var et af de mest sekulariserede samfund i verden, og Ina Rosen havnede et helt andet sted ved at spørge ud fra nogle andre kategorier. Kategorierne, som forskerne og underviserne anvender, kan sæAes i forbindelse med to grundliggende forskellige måder at forholde sig Fl viden på, og det er disse 2 antagelser, som vi har fokus på i denne uge. Mål: At kunne vurdere forudsætninger for antagelser om det hellige Fokus: OpfaAelse af det hellige som konstrukFon eller essens i et metodisk perspekFv. Kompetence: Kunne analysere sig frem Fl en forståelse af forskellen på opfaAelserne af det hellige som essens eller konstrukFon. Forberedelse: 1) Peter la Cour: Længslen ePer Paradis. I: Peter la Cour m.fl.: Det religiøse -‐ Peter la Cour peterlacour.dk/index-‐filer/RELIGION.%20Eksistensbog.doc 2) Allan Poulsen, 2010: Findes religionerne, i: Esben Andersen: Religion og Kultur, Forlaget SysFme, s. 274-‐278 (kompendium) 3) BriA Due Tiemensma: Det hellige. Hvad taler de om? Arbejdspapir uge 39 på Fronter Aflevering: • Afleveringen af gruppeopgaven ePer undervisningen. Opgaven skal have et omfang på ca. 5800 anslag m. mellemrum og besvarelsen skal være forsynet med: o en klar opdeling af hvert spørgsmål, ! ! o en forside, med ugenr., gruppenummer/navn, navne og studienumre på de medlemmer, som har deltaget i opgavebesvarelsen i denne uge. Filnavn: grnavn.uge39.doc.,antal anslag m. mellemrum. o Trin 5 fremlægges uge 40 ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! iv Indledning: Begreberne essens og konstruktion Ordene essens og konstrukFon bruges ikke så oPe i dagligsproget, og derfor kan det være nyhgt med en begrebsailaring i forhold Fl en indkredsning af det hellige. Vi har sFPet bekendtskab med disse i forståelsen af kulturbegrebet og de konsekvenser den essensielle og konstrukFvisFske kulturopfaAelse har for vores forståelse af den religiøse fortælling og af begrebet idenFtet. Den første gruppe er essensialisterne, dvs., mennesker, der søger og finder mening, antager at viden bygger på noget, der kan indholdsbestemmes og helst objekFvt. De søger en bagvedliggende ide eller plan for verden. Sandheden ligger derude et sted og venter på at blive afdækket, biologerne gør det på deres måde og fysikerne på deres, osv. . Gruppen med essensialister kan opdeles i to forskellige Flgange Fl det, der findes. PosiFvisterne, altså mennesker med en lidt gammeldags naturvidenskabelig Flgang, mener at sandheden skal findes og kunne måles og vejes i en eller anden forstand for at være en dokumenteret sandhed. Andre er mere forsigFge med kategoriseringen af naturens fænomener. En anden gruppe mener, at ikke alle sandheder kan afdækkes på et naturvidenskabeligt grundlag, men kræver en relaFon Fl en andens sfære, som ligger udenfor de naturvidenskabelige principper. Gruppen benyAer religionernes sprog. Socialkonstruk<visterne, som Flhængerne af den andennævnte opfaAelse/posiFon sædvanligvis kaldes, antager at viden ikke er noget, der blot er, men viden skabes af mennesker. Konkrete personer har valgt at kategorisere fænomener på bestemte måder, idet de har haP magt eller indflydelse Fl at sæAe deres kategorier i spil. Sandheden er et ordensprincip set med socialkonstrukFvisternes øjne. Sandheden er altså en måde at udvælge og organisere verdener. I de pædagogiske fag er denne posiFon for Fden den foretrukne. Peter la Cour, Rigshospitalet, placererogså naturvidenskaben i konstrukFvist gruppen, mens andre, f. ex Thomas Wibe Jensen, RUC, antager at naturvidenskaben placeres sammen med essenFalisterne. Ugens gruppeopgave: Kommentarer til opgavearket ”Det hellige” I KLM arbejdes med de store livsspørgsmål, og når de kommer på dagsordenen i skolen, ja så må de operaFonaliseres, dvs. sæAes ind i en pædagogisk og didakFsk ramme. I undervisningen i denne uge har vi valgt at bruge en undervisningsmodel, der kan anvendes Fl aldersgruppen 12-‐25 år. Modellen er egentlig lavet Fl et projeknorløb, der er længere end en enkelt undervisningsgang, men vi har prøvet at Flpasse modellen Fl KLM faget for at give jer en fornemmelse af, hvordan der kan arbejdes konkret med religiøse begreber i skolen. Begynd med at kigge hele opgavearket igennem sammen i gruppen, hvis det er muligt, så I kan skabe jer et overblik over opgavens omfang og karakter. Vend derePer Flbage Fl start og gå sammen i gang med trin 1, læs sammen, kig billeder, lyt, diskuter, skriv ned, derePer trin 2, osv… v Jeres besvarelse skal altså både indeholde svar på konkrete spørgsmål og en opsummering af de diskussioner, som opstår undervejs. Måske kan fremgangsmåden virke lidt forvirrende. Men giv ikke op-‐ Rig<g god fornøjelse! vi model Det Hellige- hvad taler de om? Det HELLIGE ! Hvad taler de om? BriF Due Tiemensma [email protected] ! ! ! ! Værktøjskasse! Opdragelse i hjemmene og skolen bygger på forskellige værdier og menneskesyn, og derfor opfaAer vi verden forskelligt. I en klasse er det lærerens opgave at understøAe projekter, der kan medvirke Fl at udvikle respekt og forståelse for forskellighederne. I denne uge fokuserer vi på elever, som tror på noget metafysisk, det hellige eller en religiøse dimension. Begreberne bruges oPe lidt Flfældigt om noget, som er vanskeligt at kategorisere, fordi det antages at Flhøre en anden sfære. Nogle børn og voksne tror, de er mere end en krop, og at der er kræPer udenfor den enkelte, som de kan få del i. I denne uge vil vi prøve at undersøge, hvad mennesker forholder sig Fl, når de henviser Fl det hellige. Hvordan kan læreren forstå deres forudsætninger, og komme dem i møde? Modellen, som anvendes Fl at undersøge, hvad mennesker taler om, når de taler om det hellige, er gengivet på forsiden, og den kan også bruges Fl andre emner i skolen. Modellen er udviklet i et europæisk undervisernetværk, som UCSJ deltager i. Modellen har syv trin og hvert eneste trin er et trin gennem læringsprocesser, der er understøAet af forskningsbaseret viden. På arbejdsgruppens hjemmeside kan du læse mere om projektet og finde materialer, eksempler med best pracFce. www.to-gather.org. De syv trin i læreprocessen Første trin er sanseåbning for at sikre et akFvt afsæt. Hvad ved den studerende/eleven allerede, og hvordan kan han eller hun relatere denne viden Fl emnet? I andet trin undersøger den studerende/eleven den eksisterende viden om emnet. Det kan ske ved hjæp af forskellige intelligensformer. Modellen bygger på Howard Gardners forskning i menneskets intelligensformer, dvs på en opfaAelse af, at menneskets har anlæg indenfor forskellige områder, det sproglige, logisk-‐ matemaFsk , rumlig, musik, bevægelse, social, selvindsigt, natur, og at disse anlæg bruges Fl at undersøge et emne. Viden om emnet ( det hellige) er nødvendig for at komme videre Fl de næste trin. Trin 1 og 2 integreres i trin 3, der beskæPiger sig med virkeligheden. Faglig viden og virkeligheden skal berige hinanden. Viden i undervisningen bruges Fl at løse et problem, hvilket umiddelbart gør læreprocessen mere meningsfuld. Den studerende/ eleven laver research i sin egen virkelighed. Trin 4 fokuserer på kommunikaFon med andre på holdet, skolen og den omgivende verden om emnet. Sociale medier er også vigFge, når man vil søge udenfor sin egen lille verden. I trin 5 og 6 fremsFlles et product, der præsenteres for andre. I trin 7 dannes en syntese ud fra de første 6 trin, og syntesen integreres og bliver en del af en livslanglæreproces. Formålet med den tydelige markering i trin er at få en læreproces, hvor den studerende/ eleven ved, hvor i processen han eller hun er. Læreren kan derfor også bedre Flbyde den reAe vejledning. Undersøgelsesmodellens 7 trin er alle opbygget omkring begreberne Ftel, mål og hvordan gør jeg? Titel Mål Hvordan gør jeg? Arbejdsformens målgruppe er elever og studerende i aldersgruppen 12-‐25 år 1 ! ! ! ! ! ! ! ! ! Trin 1: Om at åbne sine sanser Æstetik skaber sanser Marx og Madonna tog fejl, vi lever ikke i en materiel verden, men i en æsteFsk. Ifølge Howard Gardner lærer studerende/elever på forskellige måder ved at bruge deres forskellige intelligenser. Uddannelsesforskeren Mary Helen Immordino-‐Yang har undersøgt betydningen af følelser for læring. Følelser er vigFge for læreprocessen. Første trin handler derfor om at åbne sanserne og skabe en akFv Flgang Fl læreprocessen.( Teorierne møder du senere i uddannelsen, se også links sidst i materialet) Mål -‐ Kunne bruge musik Fl at skabe en stemning, som åbner for andre livssyn og evt. for det sublime, dvs noget ophøjet, en følelse af noget som er større end en selv, det forførende, en anden sfære. Hvordan gør jeg? Nogle erfaringer Vi bruger forskellig slag musik Fl at åbne sanserne, f.ex. Jokeren, John Lenon eller Fauré. Lyt til: 1. Jokeren-‐bøn fra en player hAp://www.youtube.com/watch?v=SqtCpJWTZKs26 2. Imagine af John Lenon hAp://www.youtube.com/watch?v=feFNVH508us 3. Gabriel Faure: Requiem hAp://www.youtube.com/watch?v=u3-‐UtDpFReo 4. Din egen musik? Måske har du brug for en anden type musik Fl at skabe en stemning, der åbner op for fornemmelsen af det sublime, af noget som næppe kan udtrykkes med ord, hvor begreber som mysFsk eller magisk ikke er dækkende. Hvilken musik vækker din fornemmelse af noget sublimt? Måske har du været på en musikfesFval, hvor musikken har skabt en særlig stemning. I første trin er det stemningen, der åbner sanserne, som du skal fokusere på. LiFeratur Prøv evt. om liAeratur kan være et alternaFv Fl musik for dig. Læs H.C. Andersen: Klokken. Eventyret handler om at søge det sublime, og om hvordan de fleste mennesker bliver træAe, hvis det er for besværligt . ( Du kan google “HC Andersen og Klokken”) Forhåbentlig har de æstetiske udtryk skabt en åbning i dit sind og nysgerrighed. ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 2 ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! Trin 2: Indsamle viden Viden Viden er en forudsætning for kreaFvitet, og følelser en forudsætning for viden. Indsamling af generel basal viden om forFdens og nuFdens opfaAelser af det hellige ved hjælp af ordbøger, sport, ikoner, psykologiske teorier. Hvor peger den nyeste viden hen? Mål -‐ få viden om emnet ud fra forskellige perspekFver, musik, billeder samt psykologiske teorier Fl at indkredse, hvordan mennesker opfaAer det hellige. Hvordan er forbindelsen mellem hellighed og sikkerhed? -‐ tænke systemaFsk om emnet -‐ bruge forskellige intelligensformer, dvs arbejde med musik, fagliAeratur, skønliAeratur Hvordan gør jeg? Der findes mange forskellige opfaAelser af det hellige i et sekulariseret samfund, og derfor forsøger vi at indkredse begrebet ud fra 4 forskellige synsvinkler, sport og det hellige, ikoner i hjemmene, ord i sproget samt psykologiske teorier. Mennesker lærer på forskellige måder, og der vil være genrer i deAe materiale om det hellige, som ikke appellere Fl dig. Læs hurFgt Trin 2 igennem, og gå i dybden med mindst 2 af opgaverne, når du kommer Fl gruppearbejdet. 1. Hvad skriver ordbøger om det hellige? ”Hellig er et centralt teologisk og kul1sk begreb. Det betegner det, der udmærker den guddommelige sfære og/ eller Gud selv 1l forskel fra den normale menneskelige sfære”. (I: Gads danske Bibelleksikon) Det hellige er altså noget som hører Fl i forbindelse med det guddommelige, og umiddelbart er det adskilt fra mennesket, men mennesket har alligevel adgang gennem ritualer, altså nogle særlige handlemønstre, som bruges Fl at etablere forbindelsen Fl den anden sfære . Hvordan taler mennesker om det hellige? Her kommer en række ord, hvor hellig indgå: helligsted, hellig krig, de sidste dages hellige, helligdag, bankhelligdag, hellig ko, helligt sprog, helligtekst, intet er helligt, hellig mand, hellig kvinde, helliggørelse, helligdom, hellig almindelige kirke, hellig ånd, hellig tre konger, ikke spille hellig,hellig gral, helligfred. a. Hvad betyder ordene? b. Lav en quis, og kom herigennem Fl at kende ordene bedre 3 1) Hvad er Hellig Tre Konger? 1 Tre danske middelalderkonger X Figur i et tysk computerspil 2 Helligdag der afsluAer julen 2 2) Hvad betyder…. b) Lav en facitliste der har 12 spørgsmål, 12 rigFge svar og 24 forkerte c) Byt med et andet hold. Hvem får flest rigFge? Lav en foreløbig opsummering af hvad I ved om begreber, hvor hellig indgår. 4 2. Sport og det hellige Mål: At prøve at forstå hvordan det hellige/ magiske indgår i sport Ronaldo ved Europamesterskaberne 2004, Spanien-‐Grækenland Diskoshasteren fra Mylon ca 450 fvt. Hvordan gør jeg? Indenfor fodbold har nogle studerende/elever erfaringer med vigFge ritualer før en kamp. En fodboldspiller skal have en bestemt type sokker på, holdet siger et helt bestemt råb inden kampen eller noget andet, som skal udføres korrekt, hvis kampen skal gå godt. Mennesker tager varsler, og de søger sikkerhed i noget, som egentlig ikke kan forsvarers med fornuPen. Diskuter hvad der er på spil, når sportsfolk rækker ud eYer det magiske eller det hellige. Hvad er det for en sikkerhed de søger? Sammenhængen mellem sport og det hellige blev også dyrket i det anFkke Grækenland, og vigFgst var legene på Olympia bjerget, hvor tusindvis af mænd mødtes hvert yerde år på det afsides liggende bjerg. Stedet var en blanding af helligdom, kunstmesse, og sportsplads. De anFkke olympiske leje blev afviklet som et festspil Fl gudernes ære og en festlig sammenkomst for græske mænd, der udøvede sport. Deltagerne brugte halvdelen af Fden på religiøse processioner, synge hymner og at brænde røgelse og ofring af op Fl 100 okser. Anden del gik med sportsudøvelse indenfor forskellige discipliner, og vigFgst var femkampen. Formålet var at få del i gudernes særlige kraP. Læs arFklen Thyge C. Bro: Vinderen fik en krans-‐ taberen blev ofret. I: hAp://poliFken.dk/debat/kroniker/ECE1699157/ vinderen-‐fik-‐en-‐krans-‐-‐taberne-‐blev-‐ofret/ Diskuter opfaAelsen af relaFonen mellem den enkelte sportsudøver og det hellige i anFkken og nuFden? 5 3. Ikonen, tradi:on og det hellige Målet er at prøve at forstå ikonen som kommunikationsform I Nordeuropa har forståelsen af det hellige oPest været knyAet Fl protestanFsk kristendom, og relaFonen mellem Gud og mennesket forstås som noget, der tager afsæt i Bibelen. Fortællingerne om livets skabelse og undergang giver nogle mennesker en forståelse for Flværelsen grundvilkår. MarFn Luther har været forbilledet siden renæssancen. Han søgte sikkerhed i livet og døden og fandt en nådig Gud, der Flgav en synder, uden at han/hun skulle gøre sig fortjent Fl nåden. Bibelens ord betød for Luther vished om Guds indgriben i den menneskelige sfære. Han oplevede en direkte relaFon Fl Gud gennem ordet. Denne form for kristendom blev særlig for Nordeuropa, men kristendommen opfaAes forskelligt, og i det følgende reAes blikket mod den ortodokse kirke. Ikoner og sikkerhed Ortodokse kristne i Østeuropa og Sydeuropa tror også på Bibelens budskaber, men de forholder sig desuden Fl den kirkelige tradiFon, dvs Fl generaFonernes fortløbende bestræbelser på at kommunikere med det guddommelige. Billedet eller ikonen samler menneskets kommunikaFon med den guddommelige dimension, og en ikon er derfor lige så vigFge som Bibelen. Ikonen er et symbol på det hellige, som en sfære mennesker kan kommunikere med. Maleratalier på Athos Ikonforsker Anne-‐MeAe Gravgaard skriver: ”For mange år siden studerende jeg byzan1nske ikoner ved Ècole Prarique des Hautes Ètudes på Sorbonne i Paris. En af mine medstuderende var græker og særdeles indsigtsfuld, når det gjaldt ikoner og deres kvaliteter. Senere besøgte jeg hende i Athen, hvor hun netop var blevet giW. Hun viste mig en ny og meget kulørt ikon. Jeg troede, at vi skulle more os sammen over den. Men hendes – normalt ganske kri1ske-‐ øjne var fyldt af tårer. Det var hendes bryllupsikon, som faderen, en 1dligere græsk minister, havde fået malet 1l brudeparret i munkerepublikken Arhos. For hende var denne ikons betydning hinsides æste1k. Denne oplevelse blev skelsæZende for min forståelse af ikoner: En 1ng er en ikon på et museum i en videnskabelig, æste1sk og historisk sammenhæng, en helt anden er en ikon, der bruges 1l bøn og medita1on i hjem og kirke” ( Anne-‐MeAe Gravgaard: Ikoner-‐ikonografi og kanoner. I:.Hjort: s. 207) Citatet understreger, at det er muligt for et menneske at opfatte et billede af Guds Moder på forskellige måder afhængigt af den sammenhæng, som han eller hun ser billedet i. Hvis der er brug for hjælp, er ikonen en forbindelseslinje til en anden sfære, og hvis forskeren er på arbejde er ikonen et symbol, der kan fortolkes ud fra en historisk kontekst. Mennesker kan vælge at gå ud og ind af disse to forståelsesrammer. Grundliggende er der tale om, at det samme menneske både forholder sig til verden som troende på en religiøse kraft, og tror på sig selv og sin intellektuelle dømmekraft, uden at der opstår en konflikt mellem privatpersonen og forskeren. For nogle mennesker er dette muligt, og på andre virker det selvmodsigende og derfor meningsløst. Ikonens historie og funk<on I Rusland blev ikonerne oprindelig fremsFllet i klostre, og fra 1700 blev de også produceret udenfor klostrene, og samFdig ændres ikonerne, så de bliver mere Fltrækkendende for almindelige mennesker. I dag masseproducere ikonerne og kan købes billigt. Ikonerne i hjemmene anbringes i et hjørne at stuen, og de får en funkFon i hjemmets religiøse liv. I det følgende vil jeg fokusere på, hvordan ikonen spiller en rolle i den troendes liv, og hvordan de bliver Fl en del af den store fortælling om Guds indgriben i verden. Ikonen har en beskyAende virkning, og den minder om religiøse idealer, og den tradiFon, som den indgår. Fra vugge <l grav Ikoner følger ortodokse kristne fra vugge Fl grav. Barnet kan navngives ePer den helgen, som fejres på barnets fødselsdag. Ved dåben får barnet en ikon med den helgen, som det er opkaldt ePer. Dåbsdagen fejres som en påskønnelse og som udtryk for, at mennesket stå i en særlig forbindelse med den pågældende helgen. Barnet kan også få et dåbskors, som alFd bæres under tøjet og en medaljon med Gudsmoder, som bæres ved særlige lejligheder, når der er brug for særlig beskyAelse. En ikon kan forstås ud fra forskellige synsvikler. Kunsthistorikeren har en historisk og æste9sk, 9lgang og den troende en følelsesmæssig eller åndelig 9lgang, og disse to 9lgange kan eksistere helt ua=ængige af hinanden hos et menneske. Senere i livet suppleres beskyAelsen med en bryllupsikon, der skal bringe velsignelse i ægteskabet. Til et bryllup får brudeparret en ikon med Gudsmoder, der betragtes som beskyAer af hjemmet, ægteskabet, flihge børn, orden i økonomien og afværger ildebrand og andre ulykker i hjemmet. Brudeparret får også en Kristus ikon. Og når mennesket klargørers Fl begravelsen lægges en ikon på dets bryst, indFl kisten lukkes. Ikonen følger således mennesket Fl det sidste. Nogle mennesker har også en ikon, der giver beskyAelse i forhold Fl arbejde, f.ex. fik fiskerne Peder, en menneskefisker i De nye testamente, og der var andre ikoner for kvægavl eller medicin. Ikonerne bør have en særlig plads, hvor de vigFgste hænger øverst, men i praksis er det mere Flfældigt om de hænger på væggen eller står på en hylde sammen med familiens andre pyntegenstande. Ikonen bruges i forbindelse med bøn i hjemmet, og de er som en slags kraP, der opfaAes som bevis på guddommelig indgriben. For at forstå kraPen knyAes der fortællinger Fl den enkelte ikon. 7 Moderne ikoner Målet er at få en fornemmelse for forskellen på en konstruktivistisk tilgang til det hellige og en forestilling om en bagvedliggende orden, Andy Warhols billede henviser på en gang 9l den ophøjede ikonstatus og 9l en ubærlig pris for en kultstatus Billedet stammer fra et bogomslag. På Museum of Modern Art, New York hænger originalen og i linket findes en introduktion til billedet. http://www.khanacademy.org/humanities/art-history/art-history-1960---age-of-postcolonialism/v/warhol--gold-marilyn-monroe--1962 Hvad gør jeg/vi? Diskuter forskellen på en moderne og en traditionel ikon? Hvordan kan forskellen på en moderne og traditionel ikon diskuteres? Diskussion kan tage afsæt i følgende påstand: Den russiske hjemmeikon åbner til en anden sfære i tilværelsen og giver den trætte troende nye kræfter. Andy Warhols billede af et af samtidens ikoner henviser derimod på en gang til det uopnåelige og til prisen for kultstatus, men der indgår ikke en anden sfære. De to livssyn udspringer af to grundliggende forskellige opfattelser af tilværelse grundvilkår, der har rødder i det traditionelle og i moderniteten. Den russiske ikon henviser til en bagved liggende essens, og Andy Warhol til en forestilling om, at mennesket konstruerer sin egen virkelighed. a) Forklar hvorfor det giver mening at bruge ordet ikon om Warhols billede b) Kender I andre eksempler på moderne og traditionelle ikoner og diskuterer? Hvordan kan de fortolkes?! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 9! Delkonklusion. ! ! At indsamle ! ! og vurdere ! ! kræver ! ! ! ! ! viden en !disciplineret Flgang F!l stoffet, ! især n!år der b! ruges fl! ere faglige ! ! ! som her ! musik, ! kunst, ! historie. ! De forskellige ! ! ! discipliner ! discipliner ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 8 fungerer nemlig ud fra faglige tradiFoner, der kræver specifik indsigt. Hvis du er kommet igennem... Godt !! 4. Psykologi og det hellige Mål: At forstå et psykologisk bidrag til kategorisering af det hellige “At konstruere mening eller at finde mening Den eksisten1elle psykologi beskæWiger sig indgående med de processer, der foregår hos den enkelte, når 1lværelsens større perspek1ver sæZes på dagsordenen. Livet er hverken længere eller bygget på andre vilkår, end det nu engang er -‐ og hvad er det så egentlig, vi gerne vil her på jorden? Er man på vej derhen, hvor man gerne vil, eller bruger man 1den og energien på noget helt andet? Alle eksisten1elle tænkere er enige om betydningen af sådanne spørgsmål. Der har 1l gengæld dannet sig to større grupper inden for eksisten1el tænkning, når det drejer sig om de svar, der kan gives på spørgsmålene. Man kan kalde grupperne for henholdsvis de meningskonstruerende og de meningssøgende.” Peter la Cour, m.fl.(red): “Livstemaer i et eksistenspsykoligisk perspekFv” (2006) Tilværelsens større perspekFver handler i følge Peter la Cour grundliggende om to Flværelsensspørgsmål. Er der forudgivet mening, som kan søges eller findes, eller er mening noget, som den enkelte selv lægger ind i sin Flværelse for at få den Fl at fungere. I citatet kaldes de to Flværelsesforståelser for • En meningskonstruerende Flgang • En meningssøgende Flgang Det meningskonstruerende menneske antager at Flværelsen grundlinngende er uden mening, og derfor kan mennesket principielt frit vælge de værdier og mål, som Flværelsen leves ePer. Mennesket kan altså vælge at koncentrere sig om det nære liv i familien, dø som martyr, kæmpe for miljøet, eller hvad der nu kommer på tale. Alt er i princippet lige godt, og der findes ikke en bagvedliggenden orden, som anvendes Fl at finde retningen og mening i Flværelsen. Mennesket er dog underlagt en række biologisk beFngede vilkår, der influerer på dets valgmuligheder. “Verdensbilledet hos de meningskonstruerende tænkere kan basalt formuleries som et “boZom up”; nedefra-‐og-‐op. Virkeligheden har mange niveauer-‐ alle med egne regler, og de kan s1lles i række: nederst i denne verden findes atomerne, så molekylerne, så cellerne, så vævene, organerne, organsammenspillet, personer, osv. og øverst oppe ligger så enten det biologiske liv som sådan, hvilket “rig1ge” darwinister vil hævde... eller også ligger den menneskelige bevidstheds frihed øverst, som de meningskonstruerende eksistenstænkere mener. Det højeste, den menneskelige bevidsthed kan nå, er at formulere et livsmål -‐ en mening med livet.” (Peter la Cour, m.fl.(red): “Livstemaer i et eksistenspsykoligisk perspekFv” (2006)) Verdensbilledet hos det meningskonstruerende menneske understøAes af biologi og psykologi. DeAe menneske har kort sagt et livssyn, der bygger på forskning og på evidens, og vurderet ud fra denne synsvinkel er det hellige og det religiøse noget, som menneskets selv konstruerer. Hvis billedet nedenfor Fllægges en mysFsk stemning, så kommer tydningen fra fortolkeren, og ikke fra landskabet ved Bregentved. ! 9 ! Det meningssøgende menneske tror, at livet har en mening, og at den kan søges og måske findes. Livets mening kan dog ikke formuleres som en evig gyldig lære, hvor rig9g og forkert er forudbestemt ! Det meningssøgende menneske antager, at livet har en menig, en essens. Med andre ord noget er forud, som mennesket kan søge, og måske finde. Denne trang Fl at søge mening er ikke lige stærk hos alle mennesker -‐ nogle mennesker er jo også mere musikalske end andre. Men musik og mening er Flgængelige for den interesserede i et et eller andet omfang, og religiøst orienterede mennesker kan vælge forskellige strategier for at orientere sig mod en anden sfære. Forskellige <lgange <l det hellige/ det religiøse Peter la Cour skelner mellem tre forskellige måder at orientere sig i forhold Fl det religiøse, og således kan mennesker opfaAe det hellige på meget forskellige måder: • KogniFon, knowing, dvs en religiøsitet, der kommer indefra og opleves som noget selvfølgeligt. Det hellige fremstår som en anelse om en større værensbestemmelse • Praksis, doing, dvs en religiøsitet der kommer f.ex fra sociale nomer og omgangsformer. En gruppe mennesker får et sprog, som de kan udtrykke det ekstraordinære i, noget med en anden sfære • Betydning, being, dvs en åben lydhør dialog med eksistenFelle spørgsmål. Den første type, denne indefra kommende oplevelse af noget kommer også Fl udtryk i musik. F.ex. U2 med “I sFll haven’t found what I am looking for” hAp://www.youtube.com/watch?v=wdCJRybAtso&feature=related Den anden type kommer frem i gudstjenester, begravelser, etc, også på skibet Vædderen har gudstjenesten en social funkFon. hAp://www.youtube.com/watch?v=YfeQCQE6Abg Den tre type kan måske illustreres med The Beatles sang “Let it be”. ”hAp://www.youtube.com/watch?v=RdopMqrPXs&feature=related 10 Opgave: Mennesker har forskellige tilgange til det religiøse/ hellige. Hvordan kommer de tre forskellige kategorier, kognitive, praksis, betydning, frem i de tre forskellige musikindslag? Prøv at lyt til musikken med de tre kategorier i tankerne, og forklar hvordan musikken udtrykker noget forskelligt. Kritik af Peter la Cour. Ikke alle mener, at mennesker med en naturvidenskabelig tilgang er konstruktivister. Nogle hævder tværtimod, at den naturvidenskabelige tilgang også søger efter en essens, noget, som er givet forud. I min indledning til denne uge bygger jeg på antagelsen, at både religiøse og naturvidenskaben søger efter en sandhed, der er. Delkonklusion: Hvad ved du nu om menneskers måde at forholde sig til det hellige på? Det er vigtigt, at prøve af skabe en syntese, af det du har lært, for at kunne tage det med til hverdagens problemer i skolen ! ! ! ! ! 11 Trin 3: Om at løse problemer Problemerløsning Det er afgørende for læring, at problemløsningen har med det virkelige liv at gøre. S ! Viden skal bruges Fl at løse problemer. og oPe kommer den reAe løsning ved at vi sammensFller forskellige typer viden, f.ex. faglig viden, samtaler med kolleger og netværk, en lille episode i bussen og... . Det er evnen Fl at forstå, hvordan Fngene influerer på hinanden, undersøge det komplekse problem systemaFsk, og derePer skabe en syntese , som giver en nyt blik på problemsFlingen. Fremgangsmåde skaber de bedste løsninger. 12 Mål: -‐ at lave undesøgelser -‐ prakFsere problemløsning der forholder sig Fl dilemmaer -‐ tænke på tværs af faglige discipliner Hvad gør jeg/vi? 1.Lærerens dilemma, en indkredsning: Som kommende lærere kan I se frem Fl at møde elever og forældre med meget forskellige opfaAelser af livsværdier, og hvordan kan en lærer træne sig selv i at prøve at forstå mennesker, som tænker helt anderledes og lever med meget forskellige verdensbilleder? Der kan være elever i jeres klasser, som lever i to sfærer, og der vil være noget, som er helligt for dem. En lærer kan i den situaFon opleve et dilemma mellem den sekulariserede skole og behovet for rummelighed i forhold Fl elever som forholder sig Fl to sfærer i Flværelsen. Hvad med ateisten i klassen? Hvordan når eleverne frem Fl at respektere hinanden? Dilemmaet kan anskues mere konkret. Når børnene øver rollespil i skolen Fl juleafslutningen i kirken, bliver de konfronteret med symboler, der henviser Fl noget helligt, og er det foreneligt med kravet om at rumme alle elever i en sekulariseret skole? http://www.youtube.com/watch?v=6twuLfpVFZg I kirken møder eleverne religion som praksis, eller det som psykologen omtalte som “doing”, dvs en religiøsitet, der kommer fra sociale nomer og omgangsformer. En gruppe elever får en scene, og de bliver bedt om at udtrykke det ekstraordinære. Det er en vigFg erfaring at prøve at optræde i et rum, der har så meget Xfaktor som et kirkerum. Skal eleverne udelukkes fra denne oplevelse? Opgave: • Hvordan kan læreren forholde sig Fl deAe dilemma? • Hvordan argumenterer en lærer for sine beslutninger, så de bliver gennemskuelige for elever og forældre og ikke blot opfaAes som et udtryk for personlige holdninger. 13 ! ! ! ! ! ! Trin 4: Kommunikation ! Titel: Kommunikation Der er mange måder at opfatte kommunikation, men grundliggende er kommunikation, at nogen vil formidle noget, og at modtageren af budskabet forstår dette ud fra egne forudsætninger. Modtageren er altså med som med til at skabe af betydning. Kommunikation er kompliceret, og den enkelte må arbejde på at forstå, hvordan den anden vil opfatte det kommunikerede Målet er at prøve at komme udenfor ens egen boble og skabe et relationer udenfor den sædvanlige boblen, hvor man ved at man bliver forstået. Hvordan opfatter andre det hellige? ! ! ! ! ! 14 Hvad skal vi/jeg gøre? Moderne mennesker lever i forskellige bobler, og kontakten er oPest med dem, som ligner en selv, det giver tryghed, og det er leAere at kommunikere. Opgaven i trin 4 er at komme ud af boblen og kommunikere med 5 personer fra hele verden, som tænker anderledes end I. Der skal helst være forskel på alder, køn beskæPigelse, bopæl, civilstand. Hvad snakker de andre om, hvis de snakker om det hellige? Kan skolebørn i religiøse ritualer i skoleFden? Brug de sociale medier eller spørg en person i bussen, og kommunikerer med en, som du f.ex. har spiller med på neAet. Hvordan kan I inddrage jeres informanter i præsentaFonen? ... næste trin 15 ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! Trin 5: Kreativitet ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 16 ! ! ! ! ! Titel:! KreaFvitet ! ! ! Kreativitet opfaAes oPe som noget, der handler om at skabe nyt, noget brugbart eller værdifuldt. I deAe projekt understøAes den kreaFve proces af de 4 første trin, men det er ikke let at sæAe ord på kreaFvitet eller at beskrive, hvordan den kreaFve proces opstår. Hvad er motoren, hvad er det egenlig, der gør, at mennesker forlader et tankemønster og opfinder et nyt, der er brugbart og relevant? InspiraFon, viden og erfaring er vigFge ingredienser, og så er det hårdt arbejde. Men hvordan bliver deAe konkret? Målet er at lave et produkt, der præsenterer jeres undersøgelse af, hvordan I har forstået, hvad mennesker taler om, når de taler om det hellige. Produktkrav: 10 min præsentation eller en elektronisk collage Ord må ikke være det eneste udtryksmiddel, der skal også indgå æstetiske udtryk, såsom, lyd, farve, billede, tegn, symboler. ! ! ! ! ! 17 ! ! ! ! ! ! ! ! Trin 6: Præsentation Den samarbejdende studerende/ medborger/ elev præsenterer og deler sine produkter. Det er vigtigt at bruge forskellige sider af sig selv, og derfor anvendes forskellige udtryksformer, musik, billede, lyd, lugt i præsentationen. Hvad er en god præsentation i forhold til udredningen af det hellige og de mennesker, der kommunikeres med? Målet er at dele noget, der er vanskeligt at forstå. At få levet en syntese af det, som der er arbejdet med i undersøgelsen af det hellige. Hvad er vigtigste at tage med for udvikle tollerence overfor den andens værdier? ! ! ! ! 18 ! ! ! ! ! ! ! ! Trin 7: Reflection og integration Du/I er nået hele vejen rundt. Et fænomen, det hellige, som er vanskeligt at forholde sig til, har været belyst med forskellige diskurser, der hver især har haft en særlig nuance. Hvad skal med i bagage? Noget om konstruktion og essens? Eller? Hvad vil du integrere i dit virkelighedsbillede fra de 6 trin? Supplerende oplysninger om de pædagogiske teorier, som ligger til grund for modellen Howard Gardner fortæller om sine teorier http://www.youtube.com/watch?v=ZRUN1F4rWAE http://www.google.dk/books? hl=da&lr=lang_en&id=2vhMA42Piv0C&oi=fnd&pg=PA85&dq=mary+helen+ImmordinoYang+and+cross+disciplinary&ots=YEfYWf2d_d&sig=whDfQerJWxus44LscFBtG8z3iA&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false ! ! ! ! 19
