Inddragelse af udsatte børn i egen sag

Juni 2015
INDDRAGELSE AF
DET UDSATTE
BARN I EGEN SAG
Et kvalitativt
bachelorprojekt om
inddragelse af det
udsatte barn og
betydningen deraf.
A qualitative bachelor project
on the involvement of the
vulnerable child and its
significance.
Involvement of the vulnerable child in its own case
University College Sjælland
Sofie Koed Nielsen
Or2011vA – 7. semester
Vejleder: Maria Cathrine Christiansen
Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger
urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt – eller
dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.
Må gerne udlånes
Resumé
Bachelorprojektet, Inddragelse af det udsatte barn i egen sag, undersøger med et
professionsperspektiv socialrådgiverens praktisering af inddragelse af udsatte børn i egen sag, og
hvad der ligger til grund for at hun gør som hun gør. Derudover undersøges, hvilken betydning
denne inddragelse har for de udsatte børn. Projektet er udarbejdet på baggrund af kvalitative
semistrukturerede interviews med fire socialrådgivere, som alle arbejder indenfor børne- og
familieområdet. Projektet har til dels en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, da det
har til hensigt at forklare socialrådgiverens praksis, samt en hermeneutisk tilgang, som ses ved
indhentning, bearbejdelse og analysering af empiri. Projektets problemstilling analyseres ved brug
af Pierre Bourdieus teori og begreber, Per Schultz Jørgensen tre niveauer af inddragelse og Axel
Honnets teori om anerkendelse. En vigtig pointe i projektet er, at den doxa og habitus, som præger
feltet, som socialrådgiveren arbejder indenfor, ligger til grund for socialrådgiverens praktisering af
inddragelse. Derudover ses det at være inddraget i egen sag og blive anerkendt, at have stor
betydning i forhold til, at barnet udvikler selvrespekt, selvtillid og selvværd.
Abstract
The bachelor project, Involvement of the vulnerable child in its own case, investigates, with a
professional perspective, the social worker’s practice of involvement of vulnerable children in their
own case, and what underlies that she does that she does. In addition to that, the project also
investigates the importance of involvement in children’s own cases. The project is developed upon
semi structured qualitative interviews with four social workers, who all work with vulnerable
children and their families. The project has a partially social constructivist theoretical approach
because it is intended to explain the social worker’s practice, and a hermeneutic approach which is
used in the collection, processing and analysis of the empiricism. The issue of the project is
analyzed with the theory of Pierre Bourdieu, the three levels of involvement by Per Schultz
Jørgensen and the theory by Axel Honnet regarding recognition. An important point of the project is
that the doxa and habitus that characterizes the area, the social worker is working in, underlies the
practice of involvement. In addition, it is seen, that being involved in your own case and being
recognized, is of great importance in relation to the child to develop self-respect, self-confidence
and self-esteem.
Side 1 af 30
Indholdsfortegnelse
Resumé ............................................................................................................................................................. 0
Abstract ............................................................................................................................................................ 1
Indledning ........................................................................................................................................................ 4
Problemstilling ............................................................................................................................................. 4
Problemformulering ..................................................................................................................................... 5
Opgavens centrale begreber.......................................................................................................................... 5
Afgrænsning ..................................................................................................................................................... 6
Videnskabsteoretiske overvejelser.................................................................................................................... 6
Socialkonstruktivisme .................................................................................................................................. 7
Hermeneutik ................................................................................................................................................. 7
Empirisk undersøgelsesmetode ........................................................................................................................ 8
Valg af Informanter ...................................................................................................................................... 9
Interviewsituationen i praksis ..................................................................................................................... 10
Etiske overvejelser ..................................................................................................................................... 10
Databearbejdning ....................................................................................................................................... 10
Kvaliteten i undersøgelsesmetoden ............................................................................................................ 11
Validitet og reliabilitet ............................................................................................................................ 11
Analyse- og fortolkningsstrategi................................................................................................................. 11
Projektets teoretiske udgangspunkt ................................................................................................................ 11
Per Schultz Jørgensen ................................................................................................................................. 12
Pierre Bourdieu .......................................................................................................................................... 12
Felt ......................................................................................................................................................... 13
Habitus ................................................................................................................................................... 13
Doxa ....................................................................................................................................................... 13
Axel Honnet ............................................................................................................................................... 14
Analyse .......................................................................................................................................................... 14
Del 1 ........................................................................................................................................................... 14
Socialrådgiverens praktisering af inddragelse ............................................................................................ 14
Grundlag for socialrådgiverens praktisering af inddragelse ........................................................................ 17
Del 2 ........................................................................................................................................................... 21
Anerkendelse .............................................................................................................................................. 21
Diskussion ...................................................................................................................................................... 24
Side 2 af 30
Konklusion ..................................................................................................................................................... 25
Perspektivering ............................................................................................................................................... 26
Litteraturliste .................................................................................................................................................. 28
Bøger: ......................................................................................................................................................... 28
Lovgivning ................................................................................................................................................. 29
Artikler ....................................................................................................................................................... 29
Rapporter .................................................................................................................................................... 29
Hjemmesider .............................................................................................................................................. 30
Side 3 af 30
Indledning
I arbejdet med børn er der en voksende tendens til at børn skal inddrages. Dette er kommet på
baggrund af opfattelsen af børn som subjekter, hvilket blandt andet ses i daginstitutioner og skoler.
Samme fokus på inddragelse af børns perspektiver ses også i statsforvaltningen i forbindelse med
forældremyndighedssager, hvor barnet skal høres inden der kan tages beslutning.
Tendensen
omkring inddragelse af børn, hører ikke længere kun til i forbindelse med arbejde med børn på
normalområdet, men tendensen er også kommet til området omkring udsatte børn. Dette blev især
tydeligt i forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, hvor der blev lagt op til en
holdningsændring i synet på udsatte børn og unge. Barnet ses nu som et aktivt og handlende
subjekt, som i samspil med sine omgivelser er medskaber af sin egen virkelighed.1 Det blev på den
måde gjort klart, at også børn har sit individuelle og unikke syn på deres liv.2
Som supplement til anbringelsesreformen kom i 2011 Barnets Reform. Barnets Reform har til
hensigt at styrke børns rettigheder og tydeliggøre, at hensynet til barnet skal være i centrum. Børn
og unges rettigheder styrkes, og det præciseres, at de skal høres, og deres holdninger skal
tilvejebringes før og efter hjælpeforanstaltninger iværksættes, uafhængig af barnets alder.3
Inddragelse skal i den sammenhæng ses som en ret for det udsatte barn til, på lige fod med andre
børn og unge i samfundet, at blive set, hørt og anerkendt som individ. Med Barnets Reform har
udsatte børn og unge således fået forbedret mulighederne for at få indflydelse på de formelle
afgørelser, der bliver truffet.
Problemstilling
Ud fra ovenstående ses en udvikling på området omkring udsatte børn, hvor barnets perspektiv er
kommet mere i fokus, og rettigheder for børnene i forbindelse med inddragelse, er skrevet i
lovgivningen. Med erfaringer fra mit praktikforløb og med en videns indsamling fra diverse artikler,
er min forforståelse dog, at udsatte børn ikke i tilstrækkelig grad bliver inddraget af
socialrådgiveren i deres egen sag. Min forforståelse understøttes af en rapport, som omhandler
anbragte børn og unges trivsel, lavet af SFI. Denne rapport viser blandt andet, at kun 35 % af de
anbragte børn og unge føler sig inddraget i deres egen sag, herunder inddragelse i forbindelse med
kontakten til og samværet med biologiske forældre, samt inddragelse i beslutningen om
anbringelsessted. Rapporten fra SFI er dog ikke enkeltstående, og organisationen Børns Vilkår har
1
Servicestyrelse 2007
Bo mf. 2012, s. 250
3
Servicelovens § 48
2
Side 4 af 30
ud fra deres erfaringer fra Børnetelefonen og deres bisidderordning, i en længere periode via
medierne gjort opmærksom på, at flere udsatte børn oplever ikke at blive inddraget i deres egen sag
og taget med på råd bl.a. i forbindelse med deres anbringelse. Denne opmærksomhed og viden har
resulteret i, at Børns Vilkår i samarbejde med Trygfonden har udarbejdet projektet, Bedre
Børneinddragelse, som har til formål at styrke udsatte børn og unges inddragelse i deres egen
kommunale sag. Det ændrede børnesyn har derved ikke kun haft en indvirkning på de
lovgivningsmæssige rammer af socialrådgiverens praksis, men har også gjort det muligt at stille
krav og spørgsmålstegn ved den inddragelse af det udsatte barn, der finder sted i kommunerne. På
baggrund af ovenstående kritik fra de forskellige aktører i samfundet, som har med de udsatte børn
at gøre, finder jeg det interessant at undersøge følgende:
Problemformulering
Hvordan praktiserer socialrådgiveren inddragelse af det udsatte barn, og hvorfor handler hun som hun
gør? Hvilken betydning har inddragelse i egen sag for det udsatte barn?
Opgavens centrale begreber
Inddragelse:
Min forståelse af begrebet inddragelse læner sig op af Per Schultz Jørgensens definition, hvor der
findes tre forskellige niveauer af inddragelse, medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.
Jeg definerer derudover inddragelse, som et begreb, hvor det kræver, at der skal være en handling til
stede. En handling, hvor nogen skal gøre noget aktivt i relation til andre. Relationen vil i forhold til
min problemstilling være mellem socialrådgiveren og det udsatte barn, og målet med handlingen er
at barnet får indflydelse på sin egen livssituation. Det kan blandt andet være indflydelse i forhold til
beslutninger, der angår hverdagslivet i familien eller på anbringelsesstedet. Det kan også være
beslutninger, som er mere vanskelige eller skelsættende såsom beslutninger om samvær med
biologiske
forældre,
flytning,
skoleskift,
samt
tildeling,
ændring
eller
ophør
af
hjælpeforanstaltninger.
Inddragelse er på den måde, at børnene bliver inddraget i beslutninger og forløb, der har betydning
for deres opvækst og livsvilkår.
Udsatte børn:
Begrebet udsatte børn betegnes som den gruppe af børn, der i samfundet lever i en udsat position og
som på grund af deres omstændigheder har brug for hjælp fra de sociale myndigheder. Deres
livssituationer gør, at de er truet på deres psykologiske og sociale udvikling, og har en risiko for at
Side 5 af 30
blive marginaliseret i forhold til resten af samfundet. Vanskelighederne hos gruppen udsatte børn er
meget forskellig og kan blandt andet omhandle emotionelle vanskeligheder såsom angst, ensomhed
aggressiv adfærd osv. Derudover omfatter gruppen også børn, hvor deres udsathed er tæt knyttet til
deres familie i form af forældrenes eventuelle misbrug eller familiens fattigdom.4
Egen sag:
Når der i projektet gøres brug af begrebet egen sag, menes der den børnesag, som børnene bliver en
del af, når der blandt andet sættes en børnefagligundersøgelse i gang med henblik på enten
forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, psykologbehandling,
kontaktpersonordninger, familiebehandling eller ved foranstaltningen anbringelse.
Socialrådgivere
Under betegnelsen socialrådgivere er både uddannede socialrådgivere og socialformidlere, som
arbejder inde for børneområdet med både visitation af underretninger og udarbejdelse af
børnefagligundersøgelser. Det er altså ikke socialrådgivere generelt og deres forståelse af
inddragelse af udsatte børn, men kun dem, som arbejder på dette område til dagligt.
Afgrænsning
Jeg har valgt at undersøge min problemformulering ud fra et profession-perspektiv, og projektet
vedrører inddragelse af udsatte børn i alderen 0-18 år. Denne aldersgruppe er valgt, da udsatte børn
er tilknyttet børne- og ungeforvaltningen indtil de fylder 18 år. Det kunne have været interessant at
undersøge børnenes perspektiv på inddragelse i deres egen sag, men jeg har valgt ikke at tage dette
perspektiv, grundet manglende mulighed for kontakt til børnene samt manglende tid og ressourcer.
Derudover har årsagen til dette fravalg også været børnenes udsathed og eventuelle emotionelle
udfordringer.
Videnskabsteoretiske overvejelser
Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for mit valg af videnskabsteoretisk retning i projektet.
Videnskabsteori handler om, hvordan vi skaber viden gennem videnskab, og hvad det er for en
viden videnskaben kan levere.5 Til at belyse min problemformulering vil jeg i projektet gøre brug af
4
5
Bo mfl., 2012 s. 14
Juul & Pedersen 2012, s. 9
Side 6 af 30
to forskellige videnskabsteoretiske retninger, socialkonstruktivismen og filosofisk hermeneutik. Jeg
vil i det følgende kort forklare socialkonstruktivisme og filosofisk hermeneutik, samt forholde mig
til,
hvordan
disse
videnskabsteoretiske
retninger
kan
anvendes
i
forhold
til
min
problemformulering.
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktivismen gør op med det positivistiske paradigme, hvor man er af den opfattelse, at
man kan opnå neutral og sikker viden. Ved at tage et socialkonstruktivistisk perspektiv er man af
den opfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Dette betyder, at alle former for
erkendelse sker via en forståelsesramme, som ikke er medfødt, men derimod er et resultat af den
verden vi lever i med dens kultur og historiske fortid. Virkeligheden er på den måde ikke uafhængig
af os, men opstår i samspillet mellem vores egne oplevelser og samfundets strukturer, samt gennem
interaktionen med andre mennesker.6 I socialkonstruktivismen mener man endvidere, at viden er
konstrueret, og at der ikke findes en sandhed, men at sandheden er perspektivistisk, altså er
sandheden forskellig alt efter, hvem der ser og hvorfra man ser.7
I en socialkonstruktivistisk analysetilgang ønsker man blandt at undersøge forholdet mellem magt
og viden, men da jeg ikke ønsker at undersøge, hvem der har magten til at definere begrebet
inddragelse, samt hvilke normer og tendenser i samfundet det er udtryk for, bliver
socialkonstruktivismen ikke brugt som analysetilgang, men blot som en forståelsesramme for
projektet, da begrebet inddragelse i sig selv er konstrueret og formet af den kontekst vi befinder os
i.
Hermeneutik
I hermeneutikken er vores forståelse af os selv, hinanden, og vores verden som omgiver os, ikke
umiddelbart tilgængelig.8 Modsat positivismen, så findes der ingen absolut sandhed og ingen
lovmæssigheder, som kan sætte sig igennem ligesom ved naturvidenskaben.9 Den menneskelige
verden kan altså ikke analyseres på samme måde som naturen, da vi er handlende og tænkende
mennesker, som ikke reagerer på omgivelserne på samme determinerende måde som naturen.
Mennesket er derimod i stand til at gøre sig erfaringer og reflektere over dem, hvilket påvirker den
6
Nygaard 2012 s.126
Juul & Pedersen 2012 s. 188
8
Juul & Pedersen 2012, s. 108
9
Juul & Pedersen 2012, s. 109
7
Side 7 af 30
måde mennesket handler. Samtidig mener man i hermeneutikken, at mennesker altid handler i
historiske kontekster og dette har indflydelse på, hvordan mennesket agerer og forfølger sine mål.10
I den filosofiske hermeneutik står forskeren ikke uden for eller over for verdenen, men derimod er
han en del af den verden, som skal fortolkes. Mennesket kan aldrig træde ud af den verden, det
lever i og betragte sig selv og samfundet ude fra.11 Jeg vil i mødet med socialrådgiverne være en del
af den verden jeg studerer, og jeg vil gå ind i mødet med mine fordomme og for-forståelser uden at
sætte dem i parentes.12
Den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori kommer i projektet i spil i forhold til indhentning,
bearbejdelse og analysering af min empiri. I mit analysearbejde vil jeg gøre brug af den
hermeneutiske cirkel, hvor jeg hele tiden vil bevæge mig mellem forståelse og fortolkning, der så
igen skaber en ny forståelse.13
Empirisk undersøgelsesmetode
Empiriske undersøgelsesmetoder kan deles op i to kategorier, den kvalitative metode og den
kvantitative metode. Målet med begge metoder er at finde årsager og sammenhænge, men deres
midler dertil er forskellige.14 Den kvalitative undersøgelsesmetode er eksplorativ, hvilket betyder, at
den er undersøgende og udforskende.15 Derudover betegner man de data, som kommer ud af den
kvalitative metode for bløde data, hvilket viser sig i form af tekster, interviews, observationer,
billeder m.m.16 Jeg har i opgaven valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative metode, da denne
metode spiller godt sammen med den videnskabsteoretiske retning, filosofisk hermeneutik, hvor
begge sigter mod at få en nuanceret og dybdegående forståelse af den menneskelige handling.
Den kvalitative metode, som jeg har valgt at gøre brug af, er det kvalitative forskningsinterview.
Metoden er valgt, da man i det kvalitative forskningsinterview søger at forstå verdenen ud fra
interviewpersonens synspunkter og søger at afdække deres livsverden, hvilket har sammenhæng
med opgavens problemformulering. Valget af denne metode betyder, at man ikke får repræsentative
resultater, som kan generaliseres til store befolkningsgrupper, men dette er heller ikke formålet med
10
Juul & Pedersen 2012, s. 109-110
Juul & Pedersen 2012, s. 122
12
Juul & Pedersen 2012, s. 121
13
Juul & Pedersen 2012, s. 110-111
14
Boolesen 2006, s. 22
15
Harboe, 2006, s.31-32
16
Boolsen, 2006, s. 23
11
Side 8 af 30
den kvalitative metode, men derimod som førnævnt, at indsamle livsnære og nuancerede
informationer, som derefter tolkes i deres kontekst.17
Det kunne som undersøgelsesdesign, have været interessant at lave et casestudie, men da der i et
casestudie ofte anvendes flere undersøgelsesmetoder til belysning af et problemfelt for eksempel
observation og interview, gjorde tiden og manglende ressourcer det ikke muligt at udføre dette. Der
var på den måde en række faktorer, som begrænsede mulighederne i mit metodevalg, da især
observation er det mest ressourcekrævende.18
Interviewene, som er blevet udført, betegnes som semistrukturerede, da de har form af en
hverdagssamtale, men samtidig har et formål og en særlig tilgang og teknik. Interviewene betegnes
semistruktureret, da det hverken er en åben hverdagssamtale, men heller ikke et lukket
spørgeskema.19 Samtidig er der ved interviewene blevet brugt en interviewguide, som har fokuseret
på emnet inddragelse af udsatte børn i egen sag, men hvor der er en åbenhed i forhold til
rækkefølgen og formuleringen af spørgsmål, hvilket giver mulighed for at forfølge de svar, der
gives af informanten, og den historie hun fortæller.20
Valg af Informanter
Da opgavens problemformulering tager udgangspunkt i socialrådgiverens livsverden, er der udført
interviews med fire socialrådgivere/socialformidlere ansat indenfor børneområdet. Informanterne
kommer fra tre forskellige kommuner, henholdsvis Ringsted, Greve og Roskilde, og er alle fundet
gennem personlige kontakter i deres respektive kommuner. Socialrådgiverne i Ringsted og Roskilde
kommune er begge uddannet i 2013 og har ikke arbejdet med andre områder indenfor socialt
arbejde. De to sidste socialrådgivere/socialformidler fra Greve kommune blev henholdsvis uddannet
i 1996 og 1980. Socialformidleren har arbejdet på voksenområdet inden hun i 2013 blev
familierådgiver og fagspecialist i 2014. Den anden informant fra Greve kommune har arbejdet med
bistandshjælp i Holbæk, været visitationsrådgiver på et ungdomscenter, arbejdet som
familieplejekonsulent, familiekonsulent, børnerådgiver og sidder nu i visitationen, hvor der er fokus
på underretninger.21
17
Harboe, 2006, s. 33
Harboe, 2006 s. 78
19
Brinkmann & Kvale 2009, s. 45
20
Brinkmann & Kvale 2009, s. 144
21
Bilag 1,2,3
18
Side 9 af 30
Interviewsituationen i praksis
Inden interviewets start blev den interviewede i alle tre interviews informeret om formålet med
interviewet. De interviewede i Roskilde og i Ringsted havde ikke på forhånd modtaget
interviewguiden, men i Greve ønskede de at få tilsendt interviewguiden. Denne forskel gjorde
hverken interviewene bedre eller dårligere. I alle tre interviews var informanterne meget talende, og
der var ingen uklarheder i, hvad der blev spurgt til, og hvad der skulle svares på. Interviewene fandt
sted på informanternes arbejdsplads, og varede alle ca. mellem 42-55 minutter og blev optaget på
diktafon. Interviewsituationen var i Greve kommune anderledes end de andre to interviews, da der
ikke kun var en informant, men to. Begge informanter var meget talende og de supplererede
hinanden godt, og hvilket skabte en god dynamik i interviewet.
Etiske overvejelser
Ifølge Kvale må man gøre sig etiske overvejelser i forbindelse med udførelsen af interviews.
Informanterne skal vide, hvad de går ind til, der skal foreligge informeret samtykke, og de skal have
mulighed for på ethvert tidspunkt at trække sig i forskningsprocessen.22 Derfor blev de interviewede
på forhånd informeret om projektets formål, og de fik på forhånd tilsendt en feltarbejdsaftale, hvor
de skulle tage stilling til, om de ønskede at være anonyme, og om jeg måtte optage interviewet.
Derudover skulle de også tage stilling til, om de ville give samtykke til offentliggørelse af projektet.
Informanten fra Ringsted ønskede at være anonym, men var ellers indforstået med resten i
feltarbejdsaftalen.
Databearbejdning
Alle tre interviews er blevet optaget og derefter transskriberet. Dette er gjort for at omforme
interviewene til skriftlig form, hvilket letter analysearbejdet. I forbindelse med den åbne
interviewguide, hvor det var muligt at afvige fra rækkefølgen af spørgsmål, var det nødvendigt at
transskribere hele interviewet, da spørgsmål og temaer optræder på forskellige tidspunkter i de
forskellige interviews. I transskriptionen er der medtaget de talendes øh’er, men eventuelle pauser
er ikke nedskrevet. Informanternes stemmeleje, intonationer og åndedrag er ligeledes undladt i
transskriptionen.
22
Brinkmann & Kvale 2009, s. 86-94
Side 10 af 30
Kvaliteten i undersøgelsesmetoden
Validitet og reliabilitet
Projektet vil ikke kunne regnes som 100 % valid i forhold til analysens resultater, da jeg har både en
hermeneutisk og socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk retning, som begge har fokus på, at der
ikke findes én objektiv sandhed. Validitet i hermeneutikken handler om at frembringe sine
argumenter, så de fremstår overbevisende og velunderbygget, og jeg har derved forsøgt gennem
teori og empiri at argumentere for, hvordan socialrådgivere praktiserer inddragelse af udsatte børn i
egen sag og hvorfor, samt hvilken betydning denne inddragelse kan have for børnene set med en
socialrådgivers øjne.23 Den viden jeg opnår gennem projektets analyser, kan derfor heller ikke ses
som virkelighedens spejl, men ved brug af det metodiske krav om gennemsigtighed, opnår jeg en
vis validitet i mit projekt. Gennemsigtigheden ses ved, at jeg har beskrevet og forklaret mit valg af
teori,
min
undersøgelses
metode,
det
empiriske
grundlag for
projektet,
samt
mine
analysestrategier.24 Når man taler om reliabilitet handler det om, hvorvidt det er muligt for to
forskellige forskere, som undersøger det samme fænomen og har det samme formål, at nå frem til
det samme resultat uafhængig af hinanden.25 Grundet mit valg af videnskabsteoretiske retning og
empirisk undersøgelsesmetode, er jeg af den overbevisning, at projektet har en begrænset reliabilt,
da viden er perspektivistisk og afhængig af øjnene der ser.
Analyse- og fortolkningsstrategi
Til bearbejdelse af den indhentede empiri, gør jeg i projektet brug meningskondensering, som er
udviklet af Amedeo Giorgi. I meningskondenseringen vil de udtalelser og meninger
interviewpersonerne udtrykker få en kortere formulering, og lange udsagn, som mange af
informanterne kom med, gøres kortere. Dette uden at hovedbetydningen i det de har fortalt
forsvinder.26 Giorgis meningskondensering indeholder fem trin, og ved hjælp af disse fem trin, kan
man åbne op for mere omfattende fortolkninger og teoretiske analyser.27
Projektets teoretiske udgangspunkt
Jeg vil i følgende afsnit redegøre for de valgte teorier, som jeg vil anvende i min analyse. I
forbindelse med problemformuleringens første del, vil jeg gøre brug af Per Schultz Jørgensens
23
Juul & Pedersen 2012, s. 133-136
Juul & Pedersen 2012, s. 131
25
Nygaard 2012, s. 132
26
Kvale & Brinkmann 2009 s. 227
27
Kvale & Brinkmann 2009 s. 228
24
Side 11 af 30
inddeling af inddragelse i tre niveauer. Dette for at analysere socialrådgiverens praktisering af
inddragelse. Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og doxa vil blive brugt til at forklare,
hvorfor socialrådgiveren handler, som hun gør. Til analysering af problemformuleringens anden
del, vil jeg gøre brug af Axel Honnets teori om anerkendelse.
Per Schultz Jørgensen
Ifølge Per Schultz Jørgensen (herefter Schultz Jørgensen), som er professor i socialpsykologi og
tidligere formand for Børnerådet, er der i forbindelse med børns inddragelse tale om tre niveauer.
Disse skelner mellem, hvilken grad af indflydelse børnene har på de beslutninger, der skal træffes.
Niveauerne er medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. Til de forskellige niveauer
hører også tre forskellige roller, som barnet indtager i forbindelse med inddragelse i egen sag.
Børnene bliver henholdsvis informanter, medspillere og aktører. Ved at være informant og dermed
være på niveauet medindflydelse, indebærer det for barnet, at det får lejlighed til at oplyse om,
hvordan det har det, og hvad det har været ude for. At børnene får rollen som informanter, handler
om, at der bliver hørt på dem, og at de giver informationer til senere beslutningstagen.28 Niveauet
medbestemmelse ses ved, at barnet bliver en medspiller og ikke længere kun informerer omkring
sin situation, men også tilkendegiver sin personlige holdning og sin kompetence i forhold til
handlingsforslag. På dette niveau ses der derved, at børnene får en indflydelse på forløbet og på
beslutningerne. Rollen som medspiller lægger, ifølge Schultz Jørgensen, op til et samspil mellem
barn og voksen, hvor dialog er i fokus.29 Ved sidste niveau, selvbestemmelse, bliver børnene aktører
og kan selv træffe beslutninger omkring vigtige ting i livet. Selvbestemmelse handler, ifølge
Schultz Jørgensen, om selvbestemmelse over egen krop, egen hverdags-tilværelse og egne
menneskelige og følelsesmæssige tilknytninger. Selvbestemmelse opererer derved med oplevelsen
af at have myndighed i eget liv.30
Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu (herefter Bourdieu) er blandt de største sociologiske tænkere og har udarbejdet en
teori om den sociale praksis. En teori, hvor der søges at finde en forståelse og forklaring af den
menneskelige adfærd. Bourdieu ønsker med sin teori at forbinde menneskets subjektive forståelse
og fortolkninger af det levede liv med de objektive rammer og strukturer, som omgiver menneskets
praksis. Jeg vil i det følgende gennemgå Bourdieus begreber felt, habitus og doxa.
28
Jørgensen, Schultz & Kampmann 2000 s. 15-16
Jørgensen, Schultz & Kampmann 2000 s. 16-18
30
Jørgensen, Schultz & Kampmann 2000 s. 18
29
Side 12 af 30
Felt
Ifølge Bourdieu kan samfundet ikke opfattes som en enhed, men samfundet består derimod af flere
forskellige små sociale rum, hvilket han kalder for felter. Hvert felt er kendetegnet ved at have sin
egen logik, sin egen værdi og de er dynamiske ved, at de opstår, udvikles og forandres.31 Felter er
ifølge Bourdieu, relativ selvstændige sociale arenaer, hvori der foregår magtkampe mellem feltets
aktører.32 Disse magtkampe har relation til feltets doxa, hvilket betyder at kampene foregår indenfor
den fælles forståelse og sociale accept af de spilleregler, som gælder indenfor det givende felt.
Kampene handler derved ikke om feltet i sig selv, da man ifølge Bourdieu, ikke kan deltage i et felt,
hvis ikke man kan acceptere dets grundlæggende eksistensgrundlag.33
Habitus
Habitusbegrebet, som er et centralt begreb for Bourdieu, er et udtryk for de kropsligt lagrende
dispositioner, som gør mennesket i stand til at orientere sig i dets omverden. De dispositioner, som
Bourdieu omtaler, er skabt af det levede liv og de sociale erfaringer, man har gjort sig, hvilket
betyder, at habitus er et produkt af den historie man har haft, og de erfaringer man har gjort sig på
baggrund af de sociale sammenhænge man er vokset op under.34 Bourdieu pointerer ydermere, at
ens habitus er i relation med det felt man befinder sig i, og at habitus tilpasser sig feltet samtidig
med, at det medvirker til udvikling af feltet.35 Derudover kan man sige, at vi gennem vores habitus
er udstyret med en matrix for, hvordan vi opfatter, forstår og derfor handler i forskellige
situationer.36
Doxa
Til at beskrive den grundlæggende overensstemmelse mellem aktørerne i et felt, anvender Bourdieu
begrebet doxa.37 Som skrevet i afsnittet felt, har hvert felt sin specifikke doxa, hvilket kan beskrives
som det der i feltet opfattes som ”det rigtige” og ”det forkerte” eller ”det sande” og ”det usande”.
Derudover kan man sige, at disse adfærdsregler om, hvad der er rigtigt eller forkert, sandt eller
usandt, er ikke-bevidstgjorte, og doxa er derved det uudtalte, det selvindlysende og noget, som ikke
er til diskussion indenfor det gældende felt.38
31
Wilken 2011, s. 51-52
Olesen & Pedersen 2010, s. 127
33
Wilken 2011, s. 55
34
Olesen & Pedersen 2010, s. 127
35
Olesen & Pedersen 2010, s. 134
36
Wilken 2011, s. 47
37
Wilken 2011, s. 55
38
Wilken 2011, s. 55
32
Side 13 af 30
Axel Honnet
I mødet mellem mennesker, det være sig voksen til voksen eller barn til voksen, vil der altid være
en form for anerkendelse til stede i den måde de møder hinanden på. Ifølge Axel Honnet (herefter
Honnet), er anerkendelse en vigtig del i forhold til at udvikle et positivt forhold til sig selv, som
samtidig er grundlæggende for individets udvikling.39 Honnet mener på den måde, at vores identitet
er afhængig af anerkendelse. Honnet deler anerkendelse op i tre forskellige sfære. Privatsfæren, den
retslige sfære og den solidariske sfære. Privatsfæren omhandler anerkendelse fra familie og venner,
og det er i denne sfære, at der er en følelsesmæssig kontakt i intime sociale relationer.40
Anerkendelse i den retslige sfære handler om, at hvis ikke der i samfundet er en reel anerkendelse af
det enkeltes individs ret og værd, nytter det ikke meget med de formelle rettigheder. Dette betyder,
at hvis ikke man er af den overbevisning, at barnet er noget værd i sig selv og har rettigheder, så
hjælper det ikke at lovgive i form af f.eks. serviceloven. Den tredje sfære, som Honnets teori
arbejder indenfor, er den solidariske sfære. Denne sfære omhandler anerkendelse af de egenskaber,
som vi hver især har, men som ikke deles af andre, og man bliver derved anerkendt som et unikt
individ.41 Det er også i denne sfære, at individets deltagelse og engagement i forhold til
fællesskabet, bliver anerkendt. Til hver af de tre sfære hører sig tre forskellige forholden til sig selv,
som deles op i henholdsvis selvtillid, selvrespekt og selvværdsættelse. Ifølge Honnet skal de tre
forskellige sfære gennemleves for at opnå de tre grundlæggende former for forholden til sig selv.42
Analyse
Del 1
Socialrådgiverens praktisering af inddragelse
I det sociale arbejde med udsatte børn og deres familier, er en vigtig del af arbejdet at inddrage
børnene og få deres perspektiv på deres egen livsverden, hvilket samtidig er implementeret i
serviceloven i form af børnesamtaler. Ifølge Schultz Jørgensen, kan denne inddragelse finde sted på
tre forskellige niveauer, medindflydelse, medbestemmelse og selvbestemmelse. I forbindelse med
niveauet medindflydelse indtager barnet rollen som informant, hvor barnet informerer, bidrager med
viden og fortæller om dets situation. Dette niveau stiller krav til socialrådgiveren, da det at lytte,
39
Honnet 2003, s. 18
Højlund & Juul 2005, s.24
41
Højlund & Juul 2005, s. 24-26
42
Honnet 2003, s. 15
40
Side 14 af 30
ifølge Schultz Jørgensen, ikke kun drejer sig om at forstå ordene børnene fortæller, men derimod
forudsætter det at lytte, at der en relation mellem barnet og socialrådgiveren, så barnet føler sig tryg
ved at give informationerne videre.
”(…) jeg syn’s det er rigtig vigtigt at høre på børnene, og jeg syn’s det er rigtig vigtigt, at man som
rådgiver får en god tilknytning til børnene og får en god relation til dem. Fordi vi har med så
udsatte børn at gøre og familier, at nogle gange så kan det være rigtig svært, hvis man ikke har god
tilknytning til børnene eller i hvert fald god relation” 43
Ovenstående citat viser, at for at kunne inddrage de udsatte børn, er det vigtigt, at der skabes en god
relation mellem socialrådgiveren og barnet. Ud fra udsagnet ses også, at relationen er vigtig, da det
med udsatte børn kræver, at barnet har tillid til socialrådgiveren og tillid til, at hun bruger
informationerne på en ansvarsfuld måde. Man kan på den måde sige, at relationen er grundlaget for
alle tre niveauer.
Niveauet medbestemmelse giver det udsatte barn mulighed for, ikke kun at give informationer til
socialrådgiveren, så hun kan træffe en beslutning, men ved medbestemmelse bliver det også muligt
for barnet at komme med sin opfattelse omkring situationen, samt mulige handlingsforslag.
Empirien viser, at inddragelse af det udsatte barn ofte befinder sig på dette niveau. Det ses ofte, at
socialrådgiveren ønsker informationer fra barnet, men samtidig spørger ind til barnets holdning og
dets følelser omkring det fortalte.
”(…)hvis det for eksempel er kontaktpersoner, der plejer jeg at spørge, om der er noget særligt, vi
skal tage hensyn til, hvis det er en kontaktperson. Og der synes jeg børnene er gode til enten at sige,
jamen det skal være en mand, eller det skal være kvinde, eller det skal være en ung en, det skal være
en der gider at spille fodbold med mig eller hvad det nu må være” 44
Ovenstående citat viser, at rollen som barnet får ved dette niveau, kan betegnes som medspiller,
hvilket betyder, at barnet kan få indflydelse på forløbet og de beslutninger, som der skal tages. Det
kan som i citatet være i forbindelse med valg af kontaktperson, men også i forbindelse med valg af
anbringelsessted. Barnet får lov til at se stedet, inden det endeligt besluttes, at det er her barnet skal
bo, og ved at barnet har rollen som medspiller, giver det barnet mulighed for at sige nej til de
43
44
Bilag 2
Bilag 2
Side 15 af 30
forslag, som præsenteres.45 Indflydelse på forløbet opnår de også ved, at de deltager i forskellige
møder, såsom statusmøder og dialogmøder på skoler.46 Inden disse møder afholdes, forberedes
barnet forinden på, hvad der skal tales om på mødet, og der gøres brug af forskellige faglige
redskaber såsom smileys og stop kort, hvilket giver barnet mulighed for at udtrykke, hvordan det
har det, samt om det har lyst til at sige noget på mødet. Ved disse møder tages der derudover hensyn
til barnets alder og modenhed.47
”(…) men at vi hele tiden må kigge på deres modenhed, og er der noget, der taler for, at de ikke
skal være inddraget. (…) nogen kan på et plan og nogen kan på et andet plan, så jeg synes, det er
sådan meget sagsafhængig og børneafhængigt, ja individuelt afhængigt, hvornår vi vælger at sige,
at børnene skal være inddraget”48
I dialogen, som der opstår på dette niveau mellem barnet og socialrådgiveren, skal socialrådgiveren,
ifølge Schultz Jørgensen, være opmærksom på det etiske aspekt, som blandt andet handler om at
barnet ikke må overlades til sig selv og ikke kommer til at stå tilbage med en følelse af at have
ansvar49 Nedestående citat viser, at socialrådgiveren er opmærksom på den konflikt, som barnet kan
komme i, i forbindelse med at give informationer og ønsker videre til socialrådgiveren. Citatet
viser, at socialrådgiveren formår at give barnet medbestemmelse samtidig med, at hun bibeholder
ansvaret på sin side.
”Fordi en ting er at blive lyttet til, men de skal ikke gå derfra og tænke: shit man, nu er det min
skyld, at jeg er kommet til at sige, jeg kun har lyst til at se mor en gang om måneden og det er min
skyld. Så det handler også om det der med, at jeg hører, hvad du siger og får kridtet op, at det jo er
Roskilde kommune, der bestemmer (…) de ikke skal lades tilbage med sådan en ansvarsfølelse og
skyldfølelse over noget.” 50
Schultz Jørgensen betegner blandt andet selvbestemmelse som retten til selv at afgøre vigtige ting i
livet, såsom sin personlige integritet i forbindelse med egen hverdagstilværelse og egne
menneskelige og følelsesmæssige tilknytninger. Rent juridisk får det udsatte barn en form for
selvbestemmelse, når det fylder 15 år, hvor det i forbindelse med foranstaltninger skal give
45
Bilag 2
Bilag 1,2,3
47
Bilag 1,2,3
48
Bilag 1
49
Jørgensen, Schultz & Kampmann 2000 s. 18
50
Bilag 3
46
Side 16 af 30
samtykke til dette. Socialrådgiveren kan ikke træffe beslutninger uden barnets samtykke, og barnet
har derved retten til at sige nej til det socialrådgiveren er kommet frem til. I nogle tilfælde er det
dog muligt at gennemføre for eksempel en anbringelse uden samtykke, hvilket gør det til en
tvangsanbringelse.
For at børn kan udvikle selvstændighed og opnå denne kompetence, som er forudsætningen for selv
at træffe beslutninger, kræves det, ifølge Schultz Jørgensen, at barnet bliver støttet i rollen som
aktør. Dette kan være en udfordring i forhold til de udsatte børn som socialrådgiveren har med at
gøre. Børn som vokser op med forældre, som ikke har mulighed for at give denne støtte, får derved
ikke chancen for at nå frem til den nødvendige kompetence, og her spiller det ingen rolle, at barnet
er fyldt 15 år og rent lovgivningsmæssigt får mulighed for selvbestemmelse.
Grundlag for socialrådgiverens praktisering af inddragelse
Feltet som socialrådgiverne fra den indsamlede empiri, arbejder inde for, kan karakteriseres som det
sociale arbejdes felt. På dette felt findes en del underfelter, såsom beskæftigelse, voksne udsatte og
udsatte børn og familier. Hele det sociale arbejdes felt er konstant i bevægelse, hvor det udvikles og
forandres i kraft af de dominerende økonomiske, bureaukratiske og politiske felter. De nævnte felter
er blandt andet er med til at udforme socialpolitikken og er med til at forme rammerne omkring det
sociale arbejde.51 Bourdieu definerer et felt som et netværk af sociale positioner, som er relateret til
hinanden og hvis relation er bestemt af feltets specifikke logik.52 Indenfor feltet omkring udsatte
børn, er socialrådgiveren ikke den eneste aktør. Feltet indebærer også de samarbejdspartnere, som
arbejdet er afhængig af, såsom pædagoger og lærere. Disse forskellige aktører er bundet sammen
om feltets omsorgs- og hjælpelogik, men samtidig kan der opstå interne kampe og
interessekonflikter, da det sociale arbejdes felt også er præget af en mål- og effektivitetsorienteret
logik i kraft af kontakten til de politiske og bureaukratiske felter. Der findes derved i feltet en kamp
mellem forskellige forståelser af, hvad der er socialrådgiverens rolle i feltet. Det ses af nedestående
citat, hvad socialrådgivernes forståelse er af, hvad det sociale arbejde skal bestå af.
”Jeg tror, at rigtig mange af os jo allerhelst ville være masser af det administrative arbejde
foruden, og så koncentrere os om at være omkring børnene og familierne på en anden måde, uden
at vi skal blive familieterapeuter, men vi bliver altså ramt af rigtig meget administrativt arbejde”. 53
51
Hansen, Juul 2014, s. 210
Hansen, Juul 2014, s. 210
53
Bilag 1
52
Side 17 af 30
Hvert felt har, ifølge Bourdieu, en vis doxa, hvilket betyder, at der findes en fælles forståelse af
feltet, og om det, der i feltet opfattes som ”rigtig” og ”sandt”. Doxa finder allerede plads i
socialrådgiveren i forbindelse med hendes uddannelse, og det kan derfor være svært som
socialrådgiverstuderende at finde frem til denne doxa, da det som tidligere skrevet i teoriafsnittet, er
forbundet med noget, som er uudtalt og som er selvindlysende. Men doxa for socialrådgiveren kan
for eksempel være helhedssyn. Dette begreb bliver i forbindelse med uddannelsen et centralt
begreb. Det er blevet en adfærdsregel i feltet, at socialrådgivere skal anlægge et helhedssyn i sit
arbejde og i sin kontakt med borgere. Dette gælder også underfeltet omkring udsatte børn og deres
familier. Socialrådgiveren er af den opfattelse, at for at forstå det enkelte barn og dets udfordringer
og ressourcer, er man nødt til at kigge på barnets samlede livssituation, hvilket blandt andet
indebærer deres kontakt og relation til familie, skole eller daginstitution. Helhedssynet ligger altså
usagt i det sociale arbejde, men der er i feltet enighed om, at det er det rigtige. Det ses af
nedestående citater, at socialrådgiveren i sit arbejde er opmærksom på, at hun skal komme rundt om
barnets opvækst og dets hverdag, og at de som fagligt redskab kan gøre brug af netværkskort for
også at finde frem til andre end mor og far, som er betydningsfulde for barnet.
”jeg skal (…) prøve at blive klogere omkring hele deres opvækst og dets familieproblematik”54
”vi laver rigtig tit netværkskort med børnene, når de kommer ind som undersøgelsessager, så jeg os
lidt har et indblik i nogle af de ting man kan spørge ind til, sådan i forhold til det med barnet, som
dets hverdag, men også netværk og sådan noget.”55
Helhedssynet kan ikke finde sted ude et tværprofessionelt arbejde, da socialrådgiveren er afhængig
af den viden de forskellige andre professioner, som har kontakt til barnet, besidder. Det er ikke
muligt for socialrådgiveren at udføre et helhedssyn uden at samarbejde med for eksempel
pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv. Tværprofessionelt arbejde ligger altså implicit som
doxa hos socialrådgiveren, da det har tæt forbindelse med helhedssynet. Tværprofessionelt arbejde
er derudover også en del af socialrådgiverens doxa, da socialrådgiveren i forbindelse med arbejdet
omkring udsatte børn og deres familier, er afhængig af den kontakt som andre professionelle har
med disse børn og familier. De er afhængige af, at de videreformidler og kontakter
socialrådgiveren, når der opstår bekymring omkring barnet. Det sociale arbejde for socialrådgiveren
54
55
Bilag 1
Bilag 3
Side 18 af 30
kan derved ikke udføres, hvis ikke der var et tværprofessionelt arbejde tilstede, hvilket underbygges
af nedestående citat.
”Så er vi jo sindssyg afhængige af, at der er nogen, der fortæller os om, at de møder et barn, som
har en ændret adfærd eller hvor de er bekymret for noget, der sker omkring barnet. For vi kan jo,
ikke vide det heroppe, hvis ikke vi får det af vide nogen. Vi går jo ikke ud på skoler eller
daginstitutioner eller hjem i hjemmet og banker på og spørg om alting er i orden, så vi er jo helt
vildt afhængige af vores daginstitutioner, skoler og vores sundhedsplejersker, og hvem der ellers
har den her kontakt til familierne i første omgang” 56
Socialrådgiverens doxa kan også findes i den måde hun ser borgeren på, i dette tilfælde barnet.
Synet på børn har gennem de sidste 200 år har ændret sig fra, at børn blev opfattet som objekter
uden selvstændig status til i dag, hvor barnet opfattes som subjekt med mulighed for handling og
udvikling. Der er enighed om hos socialrådgiverne, at børn skal ses som individer med rettigheder
til at blive hørt og inddraget i deres egen sag. Nedestående citat viser, at socialrådgiveren tænker
barnet som et aktivt og handlende subjekt, som i samspil med sine omgivelser er medskaber af sin
egen virkelighed.
”De er part i deres sag, altså de skal have lov til at sige højt, hvordan de har det, og hvad de
tænker, og hvad de synes om de beslutninger, der bliver truffet. Det er ikke altid, vi kan gå med
dem, men så må vi som det mindste, tale med dem om, hvorfor vi måske træffer en beslutning, som
dels de ikke er enige i.” 57
Udover doxa har også begrebet habitus en forbindelse med feltet, hvilket ses ved at feltets aktørers
habitus har en påvirkning på, hvordan feltet udvikles, og samtidig tilpasser denne habitus sig feltet.
Habitus er både individuel i form af personlige erfaringer og opvækstforhold, og samtidig er den
knyttet til det kollektive.58 Jeg ønsker ikke, at gå ind i hver af informanternes habitus i forhold til
deres tidlige sociale livsforløb, og hvad de har med fra deres opvækst, men jeg ønsker derimod at
rette fokusset på en form for professionshabitus, som på den måde er knyttet til feltet socialt
arbejde, altså det kollektive. Socialrådgiverens habitus er en vifte af de for-forståelser eller
dispositioner, de har opnået i form af deres profession, og som omsættes i forhold til forskellige
56
Bilag 1
Bilag 1
58
Hansen, Juul 2014, s. 214
57
Side 19 af 30
situationer.59 Derudover er habitus ikke et statisk begreb, men et dynamisk element, og
socialrådgivere har som professionelle derfor også forskellig habitus alt efter, hvor længe de har
arbejdet i feltet, og hvilke erfaringer de har gjort sig i forhold til deres profession. I forhold til
informanterne, er deres professionelle habitus forskellig, da to af dem er forholdsvis nyuddannede
og kun har siddet med socialt arbejde på børne- og familieområdet siden 2013. Derimod har de to
informanter fra Greve arbejdet på det sociale arbejdes felt i flere år, og de har derved kunne se
udviklingen i forhold til feltet, samt de har samlet sig flere erfaringer end de andre to. De
socialrådgivere, som har været i feltet i mange år føler inddragelse bare er noget de gør, og det er
blevet en del af deres habitus.60
”vi tænker måske som udgangspunkt, med vores tænkning, men det er jo ikke svært, fordi det falder
os naturligt” ”Og det tror jeg helt klart er en pointe, det der med, at der er selvfølgelig noget, der
kommer med erfaringen, hvordan man gør det (red. inddragelse af barnet)” 61
I praksis på feltet socialt arbejde, finder der et møde til stede mellem to gruppers habitus. Mødet vil
ofte være mellem en forholdsvis velplaceret gruppering over for en forholdsvis svag gruppering. 62
Den ene gruppe er de professionelle, og den anden gruppe er borgeren. På underfeltet udsatte børn
og familier vil mødet være mellem socialrådgiveren og barnets forældre. Disse væsentlige forskelle
i deres habitus kommer til udtryk ved, at der ofte er mere eller mindre grundlæggende forskelle i
deres livsindstillinger, for eksempel omkring opdragelse af børn. Disse forskelle kan have
indflydelse på socialrådgiverens arbejde og hendes inddragelse af barnet.
”Inddragelse af anbragte børn kan være besværliggjort af samarbejdet med forældrene. Hvis det er
børn, der er meget knyttet til deres forældre, og forældrene har stor modstand mod det arbejde som
man sidder og laver, og de beslutninger der bliver truffet, så kan man os godt mærke det på
børnene” 63
Denne forskel i habitus og i kraft af socialrådgiverens legale myndighed, kan gøre, at
socialrådgiveren kommer til at fremstille sin habitus’ specifikke livsindstillinger som overlegne og
mere legitime.64 Med følgende citat ses det, at socialrådgiveren går ind i mødet med forældrene med
59
Wilken 2011, s. 47
Bilag 1,2,3
61
Bilag 1
62
Järvinene m.fl. 2002, s. 17
63
Bilag 2
64
Järvinene m.fl. 2002, s. 17-18
60
Side 20 af 30
en respekt for at det er dem, som kender deres barn bedst, hvilket samtidig viser, at socialrådgiveren
ikke tillægger sin egen habitus mere værdi end deres.
”Fordi de er jo eksperter på deres børn, og der får vi jo meget mere af vide, end hvis de ikke er
med. Og det beriger da os med så meget viden om det, vi sådan skal prøve og se om vi kan finde ud
af, en metode til at afhjælpe de vanskeligheder familien har” 65
Del 2
Anerkendelse
De børn, som socialrådgiveren på børneområdet kommer i kontakt med, er børn, som befinder sig i
en udsat position, enten fordi de har nogle emotionelle vanskeligheder eller fordi de kommer fra et
ustabilt hjem, som måske er præget af misbrug, vold eller fattigdom. Socialrådgiveren går med
denne viden ind i mødet med barnet med en anerkendelse af en vis grad, da hun er bevidst om, at
disse udfordringer som barnet har, er med til at præge, hvordan inddragelsen af barnet kan finde
sted.
”der er nogle børn der er meget mere skadet end andre, der er nogen 4-5 årige børn, de kan
sagtens godt udtrykke deres følelser og udtrykke hvad de tænker og andre, kan slet ikke få ord ud af
munden og har rigtig svært ved at formulere sig og har svært ved at forstå hvad det er for en
kontekst de sidder i og hvad er det man snakker om og så videre, og de har bare rigtig svært ved at
forstå rigtig mange ting ” 66.
Af ovenstående citat fremgår det, at socialrådgiveren i forbindelse med inddragelse af barnet kigger
på, hvor barnet er henne både aldersmæssigt, men også rent kognitivt. Som det fremgår, så kan
nogle børn formulere sig på et alderssvarende niveau, mens andre grundet de opvækstforhold de har
haft, ikke er aldersmæssige rent kognitivt. Arbejdet omkring at få inddraget barnets synspunkter og
meninger, skal derfor reguleres til og gøres på det plan, hvor barnet kan være med. Socialrådgiveren
viser derved en anerkendelse i den solidariske sfære, da barnet anerkendes for dets særegnehed og
det unikke, og ved at barnet stadig bliver inddraget i sin egen sag, bliver det anerkendt som et
individ, der besidder evner af grundlæggende værdi.
65
66
Bilag 1
Bilag 2
Side 21 af 30
Anerkendelse i den retslige sfære omhandler, ifølge Honnet ikke kun juridiske rettigheder, men
begrebet rummer blandt andet også psykologiske forhold, hvor det handler om at blive set og hørt.67
At socialrådgiveren er bevidst om betydningen af denne anerkendelse ses i følgende udsagn:
”Jeg plejer også at starte samtalen ud med at sige, at jeg kommer for at se, hvordan du har det, så
det ikke bliver, jeg har de her syv punkter jeg bare skal have fyret af og så har jeg lavet en tjekliste,
men at jeg kommer for at se, hvad vil du gerne, og hvor er du henne, og jeg ser deres værelse og
nogle har fået malet siden jeg var der sidst, og så fortæller de om det” 68
Det handler for socialrådgiveren om i mødet med barnet ikke at have en dagsorden, som skal
opfyldes, men derimod at se, hvor barnet er nu og her, og få indsigt i, hvad der fylder for barnet.
Denne anerkendelse giver barnet en følelse af at blive set og hørt, hvilket er vigtigt i forhold til at
barnet får udviklet en selvrespekt og ikke bliver usynliggjort. Ved denne form for anerkendelse fra
socialrådgiveren, kommer barnet ikke til at føle sig som et nummer i rækken i et offentligt system,
men der bliver derved skabt et grundlag for udvikling af selvagtelse. Som det ses i nedestående
citat, deles betydningen af denne form for anerkendelse også af socialrådgiveren.
”hvis barnet kan føle sig inddraget og kan føle sig hørt og kan føle sig set og respekteret i de
meninger og holdninger, som barnet har, så tænker jeg, at vi er ude et sted, hvor man kan skabe et
godt samarbejde om barnet, og hvor barnet kommer ud på den anden side og kan se positivt på
nogle ting” 69
I forbindelse med det ændrede børnesyn og indførelsen af ny lovgivning på børneområdet, samt
vedtagelsen af Børnekonventionen, bliver barnet yderligere anerkendt i den retslige sfære. Med
disse tiltag i både lovgivning og arbejdsprocedurer, finder der fra samfundets side, en reel
anerkendelse til stede, da barnets ret og værd anerkendes, samt det anerkendes med formelle
rettigheder i form af serviceloven. De formelle rettigheder i serviceloven, vil ifølge Honnets
opfattelse af anerkendelse i den retslige sfære, ikke have nogen betydning for barnet, hvis ikke der i
samfundet er en reel opfattelse af, at barnet er noget værd og skal tillægges rettigheder.70 Den
retslige anerkendelse ses blandt andet, som skrevet ovenfor, i serviceloven ved at barnet har ret til at
67
Pettersen & Simonsen 2011, s. 43
Bilag 3
69
Bilag 2
70
Højlund & Juul 2005, s. 26
68
Side 22 af 30
de skal høres, og deres holdninger skal tilvejebringes før og efter hjælpeforanstaltninger
iværksættes uafhængig af alder, jf. servicelovens § 48.
Som tidligere skrevet er nogle af de udsatte børn vokset op i familier med store udfordringer, og det
er ikke sikkert, at forældrene har været i stand til at give barnet anerkendelse i Honnets private
sfære, som netop indebærer anerkendelse i de nære relationer herunder familie og venner. Denne
manglende anerkendelse har en afgørende betydning for barnets udvikling, hvilket kan have været
med til at barnet er blevet anbragt. Socialrådgiveren gør det, via en anbringelse i for eksempel en
plejefamilie, muligt for barnet at få anerkendelse i den private sfære, da barnet kommer til at bo et
sted, hvor der er fokus på anerkendelse af barnet, og hvor barnet forhåbentlig opnår tætte relationer
til plejeforældrene. I forløbet op til denne beslutning, er det dog vigtigt, at barnet bliver inddraget
og anerkendt af socialrådgiveren, så det kan opleve at få anerkendelse i såvel den retslige, som den
private sfære.
Ved at blive anerkendt i alle tre sfære udvikler barnet, ifølge Honnet, en bedre forudsætning for at
opnå selvtillid, selvrespekt og selvværd. Anerkendelse sker blandt andet ved, at socialrådgiveren
inddrager barnet i dets egen sag, og ved at socialrådgiveren viser en interesse for at høre barnet, og
at hun har en reel interesse i at få barnets perspektiv på dets liv og det som foregår omkring det.
”Jamen, jeg tror, at vi får skabt nogle klienter ved, at man ikke inddrager børnene, fordi jeg er af
den overbevisning, at hvis man ikke føler man har indflydelse på sit eget liv, og man hele sin
barndom har været vant til, at der er en kommune, der har truffet beslutninger om noget, og man
føler ikke, at man egentlig selv var en del af den proces, så frygter jeg for, at vi får nogle voksne
mennesker, som kommer til at sidde i samme position. Som sidder og tænker, jamen der kommer en
kommune på et eller andet tidspunkt og tager vare på mit liv” 71
Socialrådgiveren er ud fra ovenstående citat, af den opfattelse, at det arbejde, som de laver omkring
de udsatte børn, og den måde, hvorpå de møder børnene og inddrager dem, gør en forskel for,
hvordan børnenes videre liv bliver, samt hvordan de vil opfatte sig selv som en del af samfundet.
Hvis børnene ikke bliver anerkendt i de tre forskellige sfærer, og udvikler sig hen mod at blive aktør
i eget liv, vil resultatet blive, at der for barnet sker en overtagelse af ansvar for eget liv, og
oplevelsen af magtesløshed eller opgiven af egenkontrol vil dominere.72 Ved at socialrådgiveren
71
72
Bilag 3
Jørgensen, Schultz & Kampmann 2000, s. 18
Side 23 af 30
inddrager børnene i deres egen sag, anerkender socialrådgiveren barnet i de tre sfærer, og derved er
hun med til at gøre det muligt for at barnet at opnå selvtillid, selvrespekt og selvværd.
Diskussion
I analyseafsnittet blev der, ud fra Bourdieus begreb om doxa, analyseret, at socialrådgiverens doxa
var elemeter som helhedssyn og tværprofessionelt arbejde. Det kan dog diskuteres, om disse doxa
stadig gør sig gældende efter implementeringen af ICS-metoden og Barnets reform. Der står i dag i
de børnefagligundersøgelser, at socialrådgiveren skal forholde sig til barnets udsagn, samt
forældrenes og andre professionelles udsagn, og det er derved blevet nedskrevet via Barnets reform
og ICS, at disse parametre skal inddrages i forbindelse med socialrådgiverens arbejde. Samtidig står
det i serviceloven, at der skal anlægges et helhedssyn i forbindelse med arbejdet. Helhedssynet og
det tværprofessionelle arbejde, er på den måde ikke længere uudtalt. Det som kan tale for at disse
elementer stadig er en del af socialrådgiverens doxa, er at helhedssynet og inddragelse af andre
professioner, har været en del af det sociale arbejde også før Barnets reform og ICS. Det er altså
forinden blevet en del af socialrådgiverens doxa, som så nu er blevet nedskrevet med ord og ikke
længere ligger i det usagte. På samme måde kan man tale om, at inddragelse af barnet også kan
være en del af socialrådgiverens doxa, men som på samme måde som ved helhedssyn og
tværprofessionelt arbejde, er blevet implementeret i lovgivningen. Man kan ved disse tiltag i
lovgivningen se indflydelsen fra det politiske felt, som prøver at synliggøre socialrådgiverens
praksis, hvilket kan hænge sammen med den mål- og effektivitetslogik, som dette felt er præget af.
Som skrevet i teoriafsnittet, deler Schultz Jørgensen inddragelse ind i tre niveauer. I forhold til
arbejdet omkring inddragelse af det udsatte barn, kan hans teori komme til kort, da socialrådgiverne
også er af den opfattelse at inddragelse og de obligatoriske børnesamtaler, også kan finde sted i
form af observation af barnet. 73
Man kan derudover, i forbindelse med det sidste niveau som Schultz Jørgensen opererer med, der
handler om at barnet bliver aktør og får selvbestemmelse, diskutere om det nogensinde er muligt for
det udsatte barnet at opnå dette niveau, da socialrådgiveren via lovgivningen har magten og
kompetencen til at tage beslutninger på barnets vegne. Barnet som er fyldt 15 år, kan opnå
selvbestemmelse, da det skal give samtykke til beslutninger, som tages, men som det fremgår af
betegnelsen udsatte børn og af min empiri, kan der være tale om børn, som ikke er alderssvarende
73
Bilag 1, 2, 3
Side 24 af 30
og det kan derfor være problematisk, at barnet, som er fyldt 15 år, jf. serviceloven § 52, kan
modsige sig den beslutning der er taget, da barnet ikke altid er i stand til at se, hvad der er bedst for
det selv. Schultz Jørgensen teori er lavet ud fra inddragelse af børn generelt, og den har i
forbindelse med udsatte børn nogle mangler, da det som tidligere beskrevet, er meget sag, børne- og
individuelt afhængigt, hvordan inddragelsen praktiseres.
Konklusion
I sin praktisering af inddragelse af udsatte børn, udfører socialrådgiveren en inddragelse, hvor
børnene får mulighed for medindflydelse, medbestemmelse og til dels selvbestemmelse.
Muligheden for at udføre inddragelse af barnet, er afhængig af den relation socialrådgiveren opnår
til barnet, så det føler sig tryg og har tillid til at give informationer og sine holdninger videre.
Socialrådgiveren lytter til barnet og de informationer det giver, lige fra barnet har udviklet et sprog,
med tanke for at give barnet mulighed for medindflydelse. Efter bearbejdelsen og analysen af min
empiri, ses det, at socialrådgiveren ofte inddrager barnet på niveauet medbestemmelse, hvilket ses
ved at socialrådgiveren spørger ind til barnets holdninger omkring de informationer det har givet. I
samme forbindelse får det også mulighed for at sige nej til de løsningsforslag socialrådgiveren
kommer med, og samtidig spørges barnet med på råds i forhold til for eksempel foranstaltningen
kontaktperson. Praksis omkring inddragelse af det udsatte barn, er meget afhængig af det
individuelle barns situation, men ved brug af diverse faglige redskaber arbejder socialrådgiveren på
at være på niveauet medbestemmelse. Det fremgår derudover også af analysen, at niveauet
selvbestemmelse primært kun kommer i spil når barnet fylder 15 år, og derved har nogle
lovmæssige rettigheder. Igen kan dette være problematisk, da børnene som før skrevet, ikke altid
rent kognitivt har den alder, som der står på fødselsattesten, og derved kan have svært ved at
vurdere, hvad der er bedst for dem selv. Man kan altså ikke tale om inddragelse så det dækker over
alle udsatte børn, og socialrådgiveren må hele tiden vurdere, hvilken rolle barnet er i stand til at
have i forhold til inddragelsen
Socialrådgiverens praksis er præget af det felt hun arbejder indenfor, den professionshabitus, som
hun besidder, samt den doxa som er til stede i underfeltet udsatte børn og familier. Feltet socialt
arbejde har kontakt med andre felter, og dette gør, at der i feltet findes kampe, om blandt andet hvad
det sociale arbejde skal indebære, og hvilket logik i feltet, der skal være styrende. De interviewede
socialrådgivere er klart af den holdning, at de godt kunne være noget af alt det administrative
arbejde foruden, så de i højere grad kan arbejde med de udsatte børn og deres familier, herunder
Side 25 af 30
inddrage barnet mere i form af flere børnesamtaler. Socialrådgiverens professionshabitus og doxa
har også en betydning for, hvorfor socialrådgiveren handler som hun gør. Helhedssyn og
tværprofessionelt arbejde er en del af socialrådgiverens doxa, men som i forbindelse med Barnets
reform blev implementeret i lovgivningen, så det ikke længere skulle være selvsagt og uudtalt.
Jeg er derudover kommet frem til, at inddragelse i egen sag har en stor betydning for det udsatte
barn, da det via inddragelsen bliver anerkendt og får mulighed for at opnå selvrespekt, selvtillid og
selvværd. I den måde socialrådgiveren møder barnet, anerkender hun det som et individ med
grundlæggende værdi, og hun lytter til barnet uden, at det føler sig usynliggjort. Anerkendelse i de
tre sfære, som finder sted i forbindelse med inddragelse af det udsatte barn, giver gode
udviklingsmuligheder for barnet, da barnet tidligt har været inddraget i beslutninger vedrørende dets
liv, hvilket samtidig kan have en positiv effekt på det senere voksenliv.
Perspektivering
Dette projekts udgangspunkt har blandt andet været at undersøge, hvordan socialrådgiveren
praktiserer inddragelse af det udsatte barn, og hvad der ligger til grund for denne praksis. Med afsæt
i dette og kritikken fra Børns Vilkår om, at børn ikke bliver inddraget tilstrækkeligt, kunne et oplagt
undersøgelsesområde være, at gå mere i dybden med de rammer socialrådgiveren arbejder indenfor.
Øger eller mindsker de socialrådgiverens mulighed for at udføre et ordentligt stykke fagligt arbejde,
og har de udfordringer og dilemmaer, som socialrådgiveren oplever i sit virke, rødder i de politiske,
ressourcemæssige og strukturelle rammer. Dansk Socialrådgiverforening har i flere år blandt andet
arbejdet for at socialrådgiverene skal ned i sagstal, og problematiseret, at det store antal af sager,
har en påvirkning på det stykke arbejde, der udføres. Et lavere sagstal giver, ifølge foreningen,
socialrådgiveren mulighed for reelt at nå at udføre sit arbejde, endda grundigere, og det giver
mulighed for bedre opfølgning på de foranstaltninger, der er blevet igangsat. Derudover vil
socialrådgiveren også få mere tid til at lytte og inddrage både barnet og dets forældre bedre. En
ændring i sagstal er dog ikke noget, som hurtigt bliver gjort, og selvom Dansk Socialrådgivning har
udarbejdet et vejledende sagsantal til kommunerne, ses det stadig at socialrådgivere nogle steder
sidder med flere sager end det vejledende antal. Samtidig er der fra politisk hånd blevet sparet
penge på netop børneområdet, og at ændre sagsantallet til det lavere, vil ofte være i lig med at
ansætte flere medarbejdere, hvilket derved giver en større udgift for kommunerne. I denne
sammenhæng, er der i øjeblikket fokus på Sverige og deres Borås-model i forhold til sociale
børnesager. Et par større kommuner i Danmark har taget projektet til sig, som netop handler om at
Side 26 af 30
socialrådgiveren skal sidde med et sagsantal på 20-25 sager per socialrådgivere.74 En evaluering fra
Herning kommune viser gode resultater, og meget taler for en ændring af socialrådgiverens
arbejdsmæssige rammer, så der er ressourcer og tid til bedre inddragelse af udsatte børn og unge.
74
http://www.socialraadgiverne.dk/
Side 27 af 30
Litteraturliste
Bøger:
Andersen, Ib (2010). Den skinbarlige virkelighed. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur
Bo, Karen-Asta m.fl. (2011). Udsatte Børn. København: Akademisk Forlag
Boolsen, Merete Watt (2006). Kvalitative analyser. København: Hans Reitzels Forlag
Brinkmann, Svend & Kvale, Steiner (2009). Interview, en introduktion til et håndværk. København:
Hans Reitzels Forlag
Hansen, Steen Juul (2014). Professionelle i velfærdsstaten. København: Hans Reitzels Forlag
Hansen, Steen Juul (2013). Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans
Reitzels Forlag
Harboe, Thomas (2013). Metode og projektskrivning. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur,
Harboe, Thomas (2006). Indføring i samfundsvidenskabelig metode. Frederiksberg C: Forlaget
Samfundslitteratur
Honnet, Axel (2003). Behovet for anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag
Høilund, Peter & Juul, Søren (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København:
Hans Reitzels Forlag
Jerlang, Espen (2009). Sociologiske tænkere. København: Hans Reitzels Forlag
Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bransholm (2012). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, en
indføring. København: Hans Reitzels Forlag
Järvinene, Margaretha m.fl. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Århus: Århus
Universitetsforlag
Jørgensen, Per Schultz & Kampmann, Jan (2000). Antologi: Børn som informanter. København V:
Børnerådet
Side 28 af 30
Nygaard, Claus (2012). Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Frederiksberg C: Forlaget
Samfundslitteratur
Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (2010) Pædagogik i sociologisk perspektiv, Århus C:
Viasystime
Pettersen, Karen-Sofie & Simonsen, Eva (2011). Når anerkendelse ikke er nok. København:
Akademisk Forlag
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2005). Den gode opgave. Frederiksberg C: Forlaget
Samfundslitteratur
Warming, Hanne (2011). Børneperspektiver, Børn som ligeværdige medspillere i socialt og
pædagogiske arbejde. København: Akademisk Forlag
Wilken, Lisanne (2011). Bourdieu for begyndere. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur
Lovgivning
Lov om socialservice, kapitel 11
Vejledning nr. 9007 af 7/1 2014: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier
(Vejledning nr. 3 til serviceloven)
Artikler
Jakobsgaard, Nanna. Børns Vilkår: Anbragte børn tages ofte ikke med på råd. Berlingske Tidende,
29. januar 2015, sektion Nationalt
Paulsen, Susan (2015). Evaluering: Den svenske model er en god investering. I: Socialrådgiveren
nr. 6 2015. S. 8-19, udgivet d. 30. april 2015 af Dansk Socialrådgiverforening
Rasmussen, Tina Juul (2015). Børnekonference: På sporet af kvalitet. I: Socialrådgiveren nr. 6
2015. S.6-7, udgivet d. 30. april 2015 af Dansk Socialrådgiverforening
Rapporter
Ottosen, Mai Heide mfl. 2014: Anbragte børn og unges trivsel 2014, København: SFI- Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd
Side 29 af 30
Servicestyrelsen (2011) Håndbog om Barnets Reform
Servicestyrelse (2007) Håndbog om anbringelsesreformen
Hjemmesider
http://www.bornsvilkar.dk/NewsArchive/2014/09/Bedre-borneinddragelse.aspx#.VW77fM_tmkp
http://www.boerneraadet.dk/boerneinddragelse
http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=10387
http://www.trygfonden.dk/Nyheder/2014/07/Boernene-skal-inddrages
Side 30 af 30