Bachelor (13)

Kodeskift
Code-switching
Meltem Gülgen, PN11528
Bacheloropgave
Vejleder: Bettina Hedegaard
Tegn: 51047
University College Syddanmark
Dato: 09.01.2015
1
Indholsdfortegnelse:
1. Indledning
3
2. Problemformulering
4
3. Emneafgrænsning
4
4. Metode- og videnskabsteoretisk ståsted
5
5. Hvad betyder kodeskift?
6
5.1 Hvad betyder det at være to- eller flersproget?
10
6. Et lille projekt
11
7. Bourdieus Habitusbegreb
13
7.1 Habitus og kodeskift
8. Goffmans Ansigt og Ansigtsarbejde
15
17
8.1. Goffmans Ansigtsarbejde og kodeskift
19
9. Habitus - Ansigtsarbejde i forhold til projektet
20
10. Hvad er pædagogens arbejde?
22
11. Konklusion
24
12. Perspektivering
26
13. Litteraturliste
27
2
Kodeskift – Codeswitching
1. Indledning
Jeg har valgt at skrive omkring emnet kodeskift, som jeg vil flette sammen med to kendte
teorier.
Flersprogethed er ikke et nyt og lige opdaget fænomen. At mennesker taler flere end ét sprog
findes siden mere end 2000 år1 og dermed er fænomenet code-switching heller ikke noget nyt.
Idet mennesker allerede i så langt tid har talt mere end ét sprog, er det højst sandsynligt, at de
har begyndt at blande de sprog sammen til, i vores dage, kendt som kodeskift.
Man hører ofte, at unge med anden etnisk baggrund eller med flere sprog har det dårligere i
skolen og også senere på arbejdsmarkedet. Det er et stort tema i vores samfund.
I mit arbejde i danske institutioner i Flensborg, som er to- og/eller flersproget og i en institution i
Aabenraa, hvor jeg har haft flere unge med anden etnisk baggrund, har jeg haft kontakt med
mennesker, som taler mere end kun tysk henholdsvis dansk. Det var spændende at se, hvordan
de skiftede sprog. Det er grunden hvorfor jeg har valgt dette emne. Jeg ville gerne finde ud af,
hvorfor og hvordan de unge skifter sprog.
At kombinere kodeskift og flersprogethed med Bourdieus Habitusbegreb og Goffmans
Ansigtsarbejde synes jeg er en god kombination, fordi jeg allerede har arbejdet med begge
teorier i studiet og synes, at det er spændende emner og det er spænende at se, hvordan de to
teorier kan knyttes sammen med et komplekst tema som kodeskift og flersprogethed.
Jeg vil gerne se, hvordan forholder det sig med ansigtsarbejde og habitus i forhold til kodeskifte.
Om man overhovedet kan finde en sammenhæng eller ikke.
Det er noget jeg har tænkt over længe og er grunden til, at jeg gerne ville finde ud af med denne
opgave, om Bourdieus og Goffmans teorier kan hænge sammen med kodeskifte.
1
Jørgensen, N. (2002), s. 9
3
2. Problemformulering
Hvordan kan pædagogen arbejde ud fra Gofmans Ansigtsarbejde og Bourdieus
Habitusbegreb, med unge i alderen 16-20 år og deres to- eller flersprogethed?
3. Emneafgrænsning
Jeg har valgt at arbejde med lingvistik i forhold til kodeskift, fordi det giver meget god mening at
forklare kodeskift udfra denne synsvinkel. Her får man et indblik i, hvordan kodeskift er bygget
op, men også, hvorfor og hvornår der bliver skiftet sprog under en samtale.
Jeg vil kigge kritisk på nogle af de lingvisternes udsagn om kodeskift og se, om jeg og min
omverden også oplever det sådan som, de vil beskriver det i deres bøger.
Men, får at få en pædagogisk indfaldsvinkel ind på temaet har jeg valgt at inddrage Goffmans
teori om ansigtsarbejde og Bourdieus teori om habitus.
I min anden del af opgaven vil jeg beskrive og vise min praktisk del, som skal være et projekt
med to unge på 16 og 18 år. Denne projekt vil jeg gerne flette sammen med den teori jeg har
arbejdet med i den første del.
Afsluttende vil jeg skrive om, hvad pædagogen kan hjælpe og hvordan hun/han kan understøtte
de unge med, at være flersproget og tale med dem om kodeskift.
Til sidst vil jeg konkludere min opgave og perspektivere temaet og se, hvordan det kan være i
fremtiden.
4
4. Metode - og videnskabsteoretisk ståsted
Med hjælp af lingvisterne Peter Auer, Joshua Fishman, Shana Poplack, Francois Grosjean og
Carol Meyer-Scotton vil jeg give en beskrivelse, hvordan kodeskift fungerer og i hvilke
situationer og hvorfor det bliver brugt. Auer er Prof. Dr. i lingvistik på universitetet Freiburg i
Tyskland. Han har afsluttet sit studie på universitetet i Konstanz og har undervist på Hamborg
Universitetet inden han gik til Freiburg.
Fishman er en amerikansk lingvist, som har befattet sig med temaerne sprogsociologi,
sprogplanlægning og tosproget undervisning. Han har læst historie og psykologi på University of
Pennsylvania og han blev også professor på University of Pennsylvania.
Poplack er professor i lingvistik på University of Ottawa, hvor hun leder den sociolingvistiske
afdeling.
Grosjean Professor emeritus2 og tidligere direktør for Sprog og Speech Processing Laboratory
ved University of Neuchâtel (Schweiz). Han interesserer sig for, blandt andet temaerne,
bilingualsme og flerkultur.
Den sidste af lingvisterne jeg har taget er Ph.D. Meyer-Scotton, som er en betydningsfuld
professor Emerita i Lingvistik Program og Institut for Engelsk på University of South Carolina.
Jeg har valgt disse lingvister. fordi de har efter min mening en god tilgang til og meget viden om
temaet kodeskift og flersprogethed. Selvom de repræsenterer deres meninger, har de samtidig
en kritisk synsvinkel på temaerne kodeskift og flersprogethed.
Den fænomenologisk teori vil være en del af min opgave, da Bourdieu og Goffman har deres
inspiration ud fra denne teori. Formålet med det er, at man undersøger, hvordan pædagogen, i
forhold til Bourdieus Habitusbegreb og Goffmans Ansigtsarbejde, kan arbejde med kodeskift og
flersprogede unge.
Pierre Bourdieu var fransk sociolog og antropolog og tog sin uddannelse på École Normale
Supérieure i Paris. Han er en af de kendteste sociologer i vores tid. Han indførte nye begreber
ind i sociologien, som har fået en stor betydning i dette område. Det er blandt andet begreberne
Professor emeritus er en professor, som er pensioneret.
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/Universite
ter_og_h%C3%B8jere_l%C3%A6reanstalter/professor
2
5
habitus, felt, kapital og andre han er blevet kendt med i sociologien.3
Min anden teoretiker er Erving Goffman, som har læst i Toronto og Chicago, hvor han har lavet
sin Ph.D.. En af hans hovedemner var “facework”, som også vil være en del af min opgave.
De to teoretikere har jeg valgt, fordi deres teorier er meget kendt, og man kan anvende dem
sammen med næsten alle andre temaer, fordi de er meget fleksible.
5. Hvad betyder Code-switching?
Code-switching betyder groft sagt, at en person, der taler to eller flere sprog begynder at skifte
sprog i, for eksempel, en sætning eller i en samtale. Efter Grosjean kan code-switching ses som
et komplet skifte fra et sprog til et andet, ligemeget om der er et ord, en sætning eller et
udsagn.4 To- eller flersprogede mennesker er dem, der i deres hverdag har behov for at tale
flere end ét sprog.5
Ifølge undervisningsministeriet er code-switching sproglig erkendelse, som indeholder
bevidstheden om, at bevidstheden er et middel til at udtrykke fortælle, være social, at udtrykke
sig og meget mere. Mennesker med flere sprog får og har bevidstheden om, hvornår de kan og
skal bruge sprogene.6
At være flersproget betyder også, at man har bestemte steder, hvor man beytter sine sprog.
Fishman beskriver dem som de fem domæner: familie, venskab, uddannelse, arbejde og
religion.7 I disse fem domæner er det ikke forudsigelig, hvilke sprog der bliver snakket. Det
kommer også an på, hvem samtalepartneren er og hvilket emne der bliver snakket om og
stederne, hvor samtalen finder sted har også indflydelse på sprogvalget.
Men der er mange andre faktorer der bestemmer hvordan, hvor og med hvem man benytter
kodeskifte. Det er ikke i alle situationer og med alle mennesker, man bruger kodeskift. Det
afhænger også af personlige ressourcer. Det er blandt andet ordforrådet man har med
http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu
Cantone, K. F. (2007), s. 55
5 Andersen, S. (1994), s. 10
6 Andersen, S. (1994), s. 11
7 Andresen, S: (1994), s. 15
3
4
6
sprogene, men også om man foretrækker ét af sprogene.8 Det er vigitge punkter man må tage
hensyn til, for ikke alle situationer og ikke alle omgivelser er egnet til at skifte sprog i en samtale.
De fleste kodeskifte sker med sprog, der grammatisk passer sammen. Sprog, hvor affix og
stamme ikke passer sammen, kan for det meste ikke forekomme nogen kodeskift, med
undtagelse, at stammen er udtalemæssigt integreret som et låneord.9 Som eksempel kan jeg
tage en tysk-dansk sætning, som viser, hvordan en sætning kan have mening, selvom den
bliver talt i to sprog.
-
Nej mor, jeg vil das nicht haben. Hold op med det. (Dansk: Nej mor, jeg vil ikke have
det. Hold op med det.)
Her blev der flettet nogle tyske ord ind i en dansk sætning. Den tyske og danske grammatik
ligner hinanden og derfor er det muligt at skifte sporg midt i en sætning.
Et kodeskift kan ske, når sprogenes overflade struktur passer sammen. Dette kalder man også
equivalence constraint.10
Man kan skelne mellem intrasentential code switching, som betyder for eksempel, at en dansk
sætning bliver indflettet en tyrkisk sætning, sådan, at den er omfattet af dansk,11 og
intersentential code switching, hvor der er en skiften mellem sætningerne.12
Poplack siger, at kodeskift indenfor en sætning kun kan ske, når for eksempel den unge
behersker sine sprog flydende.13 Det vil sige, når det ikke er givet, så er kendskaberne til den
syntaktiske struktur ikke givet og derfor kan man så ikke konstruere en sammenhængende
sætning i to eller flere sprog.14
Andersen, S. (1994), s. 17
Andersen, S. (1994), s. 18
10 Andersen, S. (1994), s. 18
11 McSwan, (2004), s. 283
12 McSwan, (2004), s. 283
13 Andersen, S. (1994), s. 14
14 Andersen, S. (1994), s. 14
8
9
7
Når man læser hvad Grosjean også skriver, kunne man tænke, at for eksempel unge, benytter
deres modersmål til at påråbe sig autoritet eller, at det bliver talt for at andre, som ikke kan
forstå modersmålet de unge taler med hinanden, bliver udelukket.15 Det er heller ikke forkert,
det han skriver, men det lyder hos ham, som om det udelukkende er tilfældet når unge skifter til
deres modersmål. Det er efter min mening ikke tilfældet, fordi der, som før nævnt, er mange
faktorer, som fører til, at der bliver skiftet sprog i samtalesituationer. Og det kan være alt, om
der er en man kender og har samme modersmål, som man selv har, eller om det er i en gruppe
med venner, hvor nogen ikke behersker, eksempelvis tyrkisk og der bliver hovedsageligt talt
tysk. I denne situation kan det ske, at man, uden at man overhovedet opdager det, snakker i et
andet sprog med en anden flersproget. Det betyder ikke automatisk, at det har negative grunde.
Det er ofte også kun en vane.
Hyppigt bliver kodeskift benyttet, når man føler sig trygt eller er i trygge rammer.16 Disse rammer
er for det meste hos venner og familie, hvor man enten blander sprogene eller man kun taler
modersmålet. Majoritetssproget bliver tit talt i skolen, med fremmede og alle dem, som ikke
tilhører den nærmeste kreds. Grunden til det kan være, at de unge ser majoritetssproget som
en art magtsprog, fordi det, som sagt, talt i skoler, arbejde eller også på kommunerne.
Kodeskift er en hjælp i samtalesituationer mellem flersprogede unge, fordi det nogengange kan
være, at man glemmer et ord på tysk, men man ved det på tyrkisk og så kan man tilføje det, i
stedet for at prøve at få en mening i sætningen selvom man ikke ved det ord man har brug for.17
Selvfølgelig er det kun muligt når samtalepartnere også kan tale de samme sprog. Ellers vil det
ikke fungere.
Når man bliver ældre gør man meget mere ud af sin to- eller flersprogethed. Man bliver meget
mere bevidste om, at man kan benytte de sprog man har og hvordan man kan benytte dem.
Man begynder at blive meget mere opmærksomme på, hvordan man bruger kodeskift. Man
tænker sig mere om, men alligevel er der stadigvæk mange ubevidste handlinger i at benytte
kodeskift.18 Men mange unge bruger deres flersprogethed og kodeskift ikke så meget, som de
godt kunne gøre.19 De fleste kommunikerer i ét sprog når de taler med andre flersprogede, i
Andersen, S. (1994), s. 17
Cantone, K. F., (2007), s. 55
17 Andersen, S. (1994), s. 65
18 Andersen, S. (1994), s. 77
19 Andersen, S. (1994), s. 79
15
16
8
stedet for at skifte sprog under hele samtalen. En grund til, at det er sådan, kan være, at der
ikke bliver talt meget om temaet kodeskift og flersprogethed.20
I vores kultur er det ikke rigtigt velkommen at tale mere end ét sprog, med undtagelse af meget
høj stillede sprog som engelsk, fransk og spansk. Man bliver hurtigt puttet i en skuffe, der
betyder, at mange tænker, at man ikke er i stand til at snakke ét sprog rigtigt og at man derfor
ikke kan noget. Det er uvidenheden, som muliggør denne tankegang hos nogle mennesker.
Hvis dette emne ville blive tematiseret meget mere og flersprogethed, så som kodeskift, bliver
anerkendt meget mere, ville den unge generation også meget mere benytte det og blive meget
sikker i at skifte sprog under samtaler. Derfor er valget af sprog blandt de unge meget afhængig
af, hvilken status sproget har, der hvor de bor. I Tyskland nyder tyrkisk ingen en god status,
fordi mange forbinder det med arbejdløshed, ikke i stand til at lære tysk, kriminalitet og andre
negative hændelser.21
Når en flersproget ung hat bevidstheden om deres sprog, kan de også bestemme hvilke sprog
de vil tale i de forskellige situationer de kommer i.22
Der findes et fænomen mere i kodeskiftverdenen. Den bliver kaldt crossing.23 Det betyder, at
man låner ord af sprog, som man normalt ikke taler. Som eksempel som jeg selv har iagttaget i
min vennekreds er, at en af mine venner er afrikaner, men han har mange tyrkiske venner.
Selvom han ikke taler tyrkisk i en eller anden form, fordi det ikke er sin modersmål eller han ikke
bord i Tyrkiet, tager han nogle tyrkiske sætninger, ord eller vendinger op i samtalerne. Men det
gør han kun ved de tyrkiske venner han har eller hos dem, hvor han ved de forstår det.
Det fænomen har vi i vores globaliserede verden over det hele, fordi vi bruger mange engelske
ord i vores dagligdag. Engelsk er normalt ikke vores modersmål i Danmark og Tyskland, vi
lærer det i skolen, men alligevel benytter vi mange engelske udtryk i vores samtaler.
Andersen, S. (1994), s. 83
Eskildsen (2002), s. 98
22 Ritchie & Bathia (2004), s. 339
23 Laursen, P.H. (2001), s. 50
20
21
9
5.1. Hvad betyder det at være to- eller flersproget?
To- eller flersprogethed betyder, at en person kan tale flere end ét sprog. Hovedsagelig er det
mennesker, der har et eller flere modersmål, som de har fået hjemmefra af forældrene og
majoritetssproget, der tales i det land, de bor.
Et eksempel er en ung jeg har haft. Han er kommet til Danmark som fem årigt fra Tyrkiet. Hans
modersmål er tyrkisk, fordi det har han snakket i Tyrkiet og derhjemme med familien. Han
vokser nu op i Danmark og lærer dansk i skolen og fritiden. Dermed bliver han tosproget. Han
har brug for begge sprog i dagligdagen. Uden begge sprog kan han sandsynligvis ikke
kommunikere i nogen af de miljøer han bevæger sig i.
Det er vigtigt, at et barn/ung får lært deres forældres modermål, fordi dermed får de et sprogs
grundlag og struktur lært. Med den struktur, de har fået med af deres forældre, kan de meget
hurtigere lære majoritetssprget, fordi de allerede i deres hoveder har et sprogs grundstruktur.
Ifølge Cummin vil det have negative konsekvenser får den kognitive udvikling og
andetsprogstilegnelsen, hvis modersmålet ikke bliver udviklet nok, inden eller når det mødes
med andetssproget.24 Et forbud af, at tale modersmålet vil ikke gavne andetsprogstilegnelsen.25
Det vil til gengæld have negative virkninger, som jeg allerede har nævnt lidt før.
Hvis begge, modersmålet og majoritetssproget, ikke er udviklet nok, kan man tale om doppelt
halvsprogethed.26 Det betyder, at man er lige dårlig i begge de sprog man har lært, fordi man
ikke har lært mindst én af sprogene rigtigt.27
Der bliver fra flere teoretikere sagt, at flersprogede mennesker ser majoritetssproget som en
slags De-kode og minoritetssprog som Vi-koden.28 De-koden skal betyde, at det er sproget af
majoritetsbefolkningen, som i min opgave er tysk. Alt omkring de unge foregår på tysk; skole,
arbejde, kommunale sager og meget mere. Det forgår ikke på deres modersmål. Det vil betyde,
Andersen, S. (1994), s. 12
Jørgensen (2002), s. 18
26 Andersen, S. (1994), s. 12
27 Andersen, S. (1994), s. 12
28 Eskildsen (2002), s. 98
24
25
10
at denne sprog har en hvis magt og status i deres opfattelse.29 Vi-koden viser til gengæld
samhørighedsfølelsen, fordi de er i en gruppe, hvor de føler sig tilpas, fordi her er de ikke
anderledes end alle andre, som de kan være i majoritetsbefolkningen. Her er de på grund af
deres flersproget anderledes. Denne følelse skaber så solidatriet med andre i deres situation og
derfor benytter de sig, når de er sammen med , for eksempel tyrkere, af det tyrkiske sprog i
stedet for tysk.30
Når man er anden- eller tredjegenerationsindvandre lærer man majoritetssproget meget
hurtigere end de en eller to generationer før. Det er fordi, de næsten helt fra småbørnsalder
allerede stifter bekendskab til sproget udefor hjemmet, men senest i børnehaven, hvor der
normalt udelukkende bliver talt majoritetssproget. Da de fra en ung alder allerede lærer begge
sprog, så kan man gå ud fra, at de behersker sprogene lige godt. Det rejser spørgsmålet op, om
de unge overhovedet skelner i mellem De- og Vi-koden, da de er opvokset med to- eller flere
sprog lige fra starten af, som om alle var deres modersmål.31
Selvom de flersprogede unge taler majoritetssproget nøjagtig så godt som dem, der har det
som modersmål, bliver de alligevel adskilt på en måde af alle andre. Jeg er enig med
Jørgensen, at det er, fordi de har flere sprog til at tale med end monolinguale unge har. Men de
kan også adskille sig fra deres egne forældre, som Jørgensen siger, fordi de også har lært
majoritetssprpget, som de måske ikke har. Så flersprogede unge har en status, som hverken
nogle forældre eller étsprogede unge har.32
6. Et lille projekt
Jeg har valgt at lave et lille projekt, som jeg blev inspireret af fra Køge-projektet.33 Jeg har
udvalgt at spørge min fætter og min kusine, som er et søskendepar på 16 henholdsvis 18 år,
om begge har lyst og tid til at lave et lille projkekt til min bacheloropgave, som understøtter mit
Eskildsen (2002), s. 98
Eskildsen (2002), s. 98
31 Eskildsen(2002), s. 119
32 Eskildsen(2002), s. 119
33 Projektet er en undersøgelse af tosprogede børn og unges sprogudvikling. Projektet startede i 1989 med
indsamlingen af informationer. Projektet varede indtil 1998, hvor altid de samme elever blev interviewet i de
ni år. Børnen var tyrkisk og dansktalende skoleelever, som begyndte i første klasse 1989.
http://koegeprojektet.ku.dk/projektbeskrivelse/
29
30
11
tema kodeskift og hvordan teorierne fra Goffman og Bourdieu kan flettes sammen med
kodeskift.
Deres modersmål er tyrkisk, men de er født og opvokset i Tyskland. De behersker begge sprog
lige godt og har også brug for begge deres sprog i hverdagen.
Jeg har i forvejen valgt et tema og en opgave, som de to skulle løse og vi ikke bruger for meget
tid, til at finde ud af, hvad der skal gøres eller ikke.
Opgaven til dem var, at de skulle “fortælle” udfra billedet, de finder i tidsskrifter, hvad deres
drømme er. De har fået nogle forskellige tidsskrifter med alle mulige slags billeder i, forskellige
slags sakse, lim og et stort styk pap, hvorpå de skulle klistre billederne, som de har klippet ud,
hvilke skal symbolisere deres drømme eller er synonymer til de drømme de har. De fik den tid
de har haft brug for, det vil sige, at de ikke fik en bestemt tid, til at færdiggøre opgaven.
Min kusine og fætter har kun fået at vide, at de skal lave det projekt, men ikke at jeg vil tage
dem op på et diktafon, fordi efter min mening ville de gøre sig tanker over hvad de vil sige,
inden de vil tale noget ind i mikrofonen. I mit tilfælde har mit mobiltelefon en diktafon funktion.
Jeg har bevidst valgt ikke at forklare dem, hvorfor jeg gerne ville tage det op på bånd, med
henblik på, når de ved, hvor jeg har lagt mit fokus på, prøver de at leve op til det. Dermed bliver
deres kodeskift bevidst og ikke længere ubevidst, som for mit projekt var det vigtigste. Følgelig
har jeg også valgt at optage aktiviteten i stedet for at lave et interview og stille forskellige
spørgsmål.34
Efter, at jeg har instrueret dem i projektet, hvad deres opgave var og forklare dem, at de har frit
spil, gik jeg ud for at lade dem være alene. Jeg ville ikke forstyrre deres tankegang og
samarbejde.
Det tog cirka en time for dem at færdiggøre projektet og finde de drømme, de har, i
tidsskrifterne. Efter den time hentede de mig og jeg spurgte dem hvad billederne betyder og
hvilke drømme der er skjult bagved dem.
34
Hansen (2002), s. 245
12
7. Bourdieus Habitusbegreb
Begrebet habitus er allerede et kendt begreb inden Bourdieu tog det som et fokusbegreb i hans
forskning. Ordet habitus betyder oversat fra det latinske og “opførsel”.35 Ordet refererer til
forekomst eller manerer af en person, hele deres præferencer og vaner, eller arten af deres
sociale adfærd. Det betyder, at vores omverden har indflydelse på, hvordan vi handler på de
måder vi gør, og at ikke alt er medfødt, men at vi påklæder os med forskellige former af adfærd,
tanker og følelser.
Han går ud fra, at vi udvikler disse ting i løbet af vores liv og det kan altid ændre sig.36 Disse ting
tilegnes af et menneske for det meste ubevidst.37 Bourdieu ville vise den varige prægning, som
sociale strukturer giver mennesker38. Forudsætning for betegnelsen habitus er de psykiske
vaner, der styrer handlinger og optioner.39
Som eksempel kan man tage, når man får en kæreste, så begynder man at ændre adfærd, fordi
man begynder at tilpasse sig hinanden, og denne proces sker mere eller mindre ubevidst. Man
selv opdager det måske ikke virkelig, men omverdenen vil lægge mærke til det.
Bourdieu er ikke kun meningen, at det er de psykiske vaner, som eksisterer. Det er også de
fysiske vaner, som bliver påvirket af miljøet. Det vil sige, at vores omverden ikke kun har
indflydelse på det mentale, men at det også påvirker, hvordan vi fx. bevæger os, danser, sidder
og mange flere måder. Der er mangfoldighed i alle de forskellige måder, og der er mange ting,
som har indflydelse på det. Det er tiden vi lever i, det er landet vi på det tidspunkt bor i, miljøet vi
er i og meget mere. Bourdieu har formodentligt fået meget inspiration af Marcel Mauss40 i
forhold til, at det er vigtigt, ikke kun at kigge på mentale vaner, men også samtidig på de fysiske
http://de.wikipedia.org/wiki/Habitus_%28Soziologie%29
Wilken (2011), s. 44
37 Wilken (2011), s. 44
38 http://www.leksikon.org/art.php?n=5044
39 Wilken (2011), s. 45
40 Marcel Mauss (1872-1950) var en fransk sociolog og antropolog, som bliver rost som faderen af den
franske antropologi. Hans mest kendte arbejde er i engelsk “The Gift”, som er en sammenlignende essay om
gaver og udveksling i "primitive" samfund. Hans mentor var sin onkel Èmile Durkheim, Mange kendte
sociolger blev inspireret af ham, så som Paul Ricoeur og Pierre Bourdieu. “The Gift” er et standardværk til alle
sociologer idag.
http://www.anthrobase.com/Dic/eng/pers/mauss_marcel.htm
35
36
13
vaner, fordi, de er lige så vigtigt, når man vil iagttage, hvordan et menneske bliver påvirket af
miljøet.41
Bourdieu sammenligner sit habitusbegreb også med kutlurbegrebet. Begrebet pointerer det
samspillende forhold mellem det sociale og individet. Ifølge Wilkens er habitusbegrebet meget
mere dynamisk og konkret end kulturbegrebet er, men man kan arbejde med begge meget godt
og også sammen.42
Idet man arbejder med disse begreber, begynder man at finde ud af hvordan mennesker
indoptager verdenen og hvordan et menneske afspejler den viden de optager i deres omverden
og hvordan valg og handlinger bliver truffet.43 For at man fornemmer og forstår omverdenen, og
udfra det handler, udruster habitus menneskerne med denne oversigt.44 Begrebet habitus er et
resultat af den tidlige socialisering, som er vigtigt for at danne og/eller træffe beslutninger i
forhold til, hvordan man som menneske agerer i forskellige situationer.45 Det betyder, at vi lærer
de ting, vores samfund forventer af os. Det er, blandt andet, at vi kender forskellen mellem godt
og ondt, hvordan man sidder og meget mere.
Igennem habitus lærer vi, hvordan vi forholder os i vores verden og de leveregler der findes og
de adfærdsregler og -former vi er udsat for.46
Alle mennesker bliver født med en såkaldt primær habitus, som i løbet af livet bliver fremmet,
tilpasset og forandret. Disse processer finder hovedsageligt sted, idet vi ubevidst efterligner
vores medmennesker og dermed dedikerer vi også meget vigtige sociale dispositioner.47
Bourdieu ser et menneskets fortælling, som en fortælling af hele deres gruppe eller klasse. Det
betyder, at hvert menneske er forskelligt på sin måde, men at de ligner hinanden i de forskellige
klasser eller grupper. Den individuelle personlighed man medbringer i gruppen, er efter
Bourdieu, en form for anomali i gruppens måder at være.48
“Habitus er i udvikling livet igennem, i takt med at ens livsbetingelser skifter, men det nye
Wilken (2011), s. 46
Wilken (2011), s. 46
43 Wilken (2011), s. 46
44 Wilken (2011), s. 47
45 Wilken (2011), s. 47
46 Wilken (2011), s. 47
47 WIlken (2011), s. 48
48 Prieur (2006), s. 42
41
42
14
mødes med det gamle som udgangspunkt”.49
Dette citat betyder, at den primære habitus, som før nævnt, altid vil være til stede, lige meget i
hvilken gruppe, social status, tid eller land man befinder sig i. Habitus ændrer sig med
forandringen i livet, men der vil altid blive en del af den primære habitus, man er født og
opvokset med.
“Habitus er et produkt af socialisering, og navnlig den tidlige socialisering er vigtig for dannelsen
af de dispositioner, som individer handler i forhold til”.50
7.1. Habitus og kodeskift
Man kan på en måde se en sammenhæng mellem kodeskift og habitus. Som Bourdieu har
skrevet, er vi alle født med en primær habitus. Og idet man bliver født som et flersproget
menneske, bliver vores primær habitus forandret i en flersproget retning.
Når man lærer to eller flere sprog, så opbygger man efter min mening flere forskellige habitus.
Det gør man, fordi man skal forholde sig til flere forskellige sociale miljøer. I hvert fald har vores
omverden indflydelse på vores habitus, som Bourdieu siger, men her er det lidt anderledes end
hos mennesker, som “kun” er opvokset med ét sprog. Det betyder, at flere sociale
omgangskredse har indflydelse på den unges habitus end det måske har på en med ét sprog.
Et eksempel er både min kusine og fætter, som er født og opvokset i Tyskland. Begge er gået i
tysk børnehave og går stædigvæk i tyske skoler. Og de har venner i skolerne, kontakt til lærer
og andre folk udefor familien. Det er et miljø de skal forholde sig til og dette miljø har
selvfølgelig indflydelse på deres habitus.
Så er det familien, hvor næsten alle er tyrkere. Her har de et andet liv de skal forholde sig til,
fordi det for det meste ikke har meget tilfældes med det tyske miljø de lever i skolen.
Man kan også tage et tredje miljø med ind, som ville være vennekredsen uden for skole og
familie, som har igen en anden indflydelse på dem.
49
50
Prieur (2001), s. 42
Bourdieu (1972), s. 87
15
Jeg er klar over, at alle unge har denne opbygning af miljøer, men jeg synes, der er forskelle i
mellem, når man er multilingual og har de miljøer eller man er monolingual, fordi miljøerne ligner
ikke meget hinanden, når man er opvokset i en mindretalsfamilie end når man er opvokset i en
familie, der tilhører majoriteten.
Alle disse forskellige miljøer har indflydelse på deres habitus. Den habitus har så indflydelse på,
hvordan de unge benytter deres sprog. Derhjemme taler de hovedsageligt tyrkisk, men da de er
født og opvokset i Tyskland, blander de ofte tyske ord og/eller sætminger når de taler med
deres forældre eller andre familiemedlemmer. Men når de er i skole eller sammen med deres
venner, som ikke altid kun, i dette tilfælde, er tyrkiske venner, taler de næsten udelukkende
tysk. Når der nogen tyrkisk talende venner i gruppen, så bliver majoritetssproget stadigvæk
tysk, når de snakker sammen i hele gruppen, men når der nogen, som snakker et andet sprog
end tysk, så kan det ske, når de har en konversation ude for gruppen, at de skifter i begge
sprog.
En unges habitus kan også blive forandret hvis den flersprogede ung ikke længere har, lad os
sige, kontakt til den tyrkiske del af familien, og man kun hovedsagelig kontakt med tyske unge
og andre, så tilegner man sig denne gruppes habitus og “glemmer” den anden, man bærer i sig.
Den vil stadigvæk være der, men ikke primært eller i ligevægt med den anden, den træder
tilbage og har ikke meget betydning i denne periode af livet. Det er det, Bourdieu betegner for,
at efterligne sin omverden og blive en del af det. Som han siger, gør man det ubevidst, men
efter min mening er det både og. Der er mange aspekter for at ændre og tilegne sig vaner af det
miljø man lige lever i, ubevidst, men der er også ting man prøver at ændre bevidst. Det kan for
eksempel være, hvordan man benytter kodeskift. Om man overhovedet vil eller kan bruge det i
de kredse man lige følges. For det meste vil man tilpasse kodeskift på situationerne man er i. Er
der ikke nogen, man kan skifte sprog med, så vil man ikke gøre det. Og det kan være, når man
ikke er vandt til at skifte sprog i et længere stykke tid, så “glemmer” man det også når man
snakker med folk der kan de sprog man selv kan.
Man kan se, hvor meget betydning det har, med hvem man er sammen i sit liv, hvor man bor,
hvor man er født og meget mere. Og sprog og dets anvendelse spiller en stor rolle i en unges
liv.
16
8. Goffmans Ansigt og Ansigtsarbejde
Under begrebet ansigtsarbejde forstår Goffman mødet mellem for eksempel to personer og
deres måde at kommunikere på. Kommunikationen er både det, der bliver sagt, men også de
gestus man laver under samtalen.
Ethvert menneske besidder et ansigt. Det går ud på, at man i konversationer bibeholder sin
såkaldte linje51 for at opretholde sit ansigt. Det er nemlig det, som folk først lægger mærke til,
når man taler med dem. Men det handler ikke kun at lade sit eget ansigt oprettet, lige meget
handler det om, at hjælpe samtalepartneren med at opretholde ansigtet.52 Dette ansigt er et
spejlebillede af en selv. Dette prøver man at opretholde i en samtale og prøver ikke at tabe
ansigtet.53
At opretholde eller bevare sit ansigt betyder, at en person under et dialog er ærligt og ikke
begynder at skifte blandt andet mening eller personlighed.
Man kan også komme i situationer, hvor man bærer det forkerte ansigt.54 Det betyder, at man
påklæder sig en social status eller vil repræsentere noget, man egentlig ikke er eller tænker. At
opretholde det forkerte ansigt, kræver meget arbejde under konversationen, fordi man altid skal
passe på hvad man siger og gør, for ikke at miste eller afsløre, at det ikke er det ægte ansigt
man viser.55
Nogle mennesker går ind i en konversation, hvor man kan sige, at de ikke besidder et ansigt.
Goffman siger, at være uden ansigt.56 Betydningen af det er, at man i en samtale ikke har en
mening eller holdning at tale ud fra.
Når man har en god fornemmelse hvordan mennesker forholder sig, om de er ærlige eller ikke,
så kan man godt lægge mærke, om den man taler med besidder et ansigt, er ved at tabe sit
ansigt eller foregiver at være noget, som han/hun ikke er. Man lægger mærke til det, idet en
person med ansigt er selvsikker og har selvtillid, hvor i de andre tilfælde personen vil være
forlægen og skammer sig foran samtalepartneren.57 Man begynder at blive flov og usikker, fordi
Goffman (2004), s. 40
http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman
53 Goffman (2006), s. 41
54 Goffman (2006), s. 41
55 Goffman (2006), s. 41
56 Goffman (2006), s, 41
57 Goffman (2006), s. 42
51
52
17
man selv ved, at man ikke er ærligt overfor den anden. “Når man først påtager sig et selvbillede
og udtrykker det gennem ansigtet, forventes man at leve op til det”.58
For Goffman er det vigitgt, at man opfører sig på en måde respektfuld over for andre
mennesker, fordi det ansigt man bærer er “det sociale ansigt [...] (som) kun (er) til låns fra
samfundet”.59 Man skal omgås meget godt med det ansigt man har, fordi hvis man er ved at
tabe det, kan det også være det ansigt, et samfund, klasse eller miljø kan tabe. Det betyder
mere eller mindre, at der bliver krævet, at man tager hensyn til den eller de personer man
snakker med og i samme øjeblik skal man kunne vise selvrespekt under samtalen.60
Idet man selv gerne vil, at sit ansigt bliver bevaret i konversationer, vil partneren også, at sit
ansigt bliver bevaret. Det betyder, at man bliver loyal overfor ham og alle får lov til t opretholde,
forsætte og beholde sit ansigt uden at blive nød til at ændre på den alle at tabe den.61
I Goffmans ord betyder det, at hver person har en såkaldt forsvarsvinkel, som sørger for, at sit
eget ansigt bliver beskyttet og opretholdt. Samtidig skulle man besidde en beskyttelsesvinkel,
som så hjælper, at andre kan bevare deres ansigt. Alt i alt betyder det, at begge ting i en ideel
samtalesituation skulle supplere hinanden.62 Der findes tre kategorier man kan differentiere
imellem når man snakker om ansigtsarbejde og hvordan man kunne miste det. Det kan være
når en person handler i ond tro og vil med vilje prøve at miste ansigtet, måske vil den person
også være i fare at miste ansigtet så, men det vil han/hun måske tage køb for. Det andet er, når
man bliver krænket af et andet menneske. Det kan ske ubevidst og måske også, at den der
krænker ikke engang lægger mærke til, at han/hun har gjordt det. Den sidste kategori er
biomstændighederne, som kan være et biprodukt af en handling, hvor man ved at man er igang
med eller ved, at det kommer til krænkelse, men ikke, fordi man virkelig vil krænke nogen, men
ikke kan undgå at gøre det i denne situation.63
Goffman (2006), s. 43
Goffman (2006), s. 43
60 Goffman (2006), s. 43
61 Goffman (2006), s. 44
62 Goffman (2006), s. 47
63 Goffman (2006), s. 47
58
59
18
Alt det jeg har skrevet ovenpå i forhold til at have et ansigt, tabe eller have et falsk er det som
Goffman kalder ansigtsarbejde.64 Det er det arbejde man gør for at holde, bevare og opretholde
sit og andres ansigt.
Man kan tro, at arbejdet med at bevare sit og andres ansigt er noget som måske kun er noget
som de højere sociale klasser arbejder med og er forbeholdt dem, men det er det ikke. Alle
mennesker skulle være i stand til at kunne eller at have, i hvert fald, lidt viden i ansigtsarbejde.
Nu til dags bliver ansigtsarbejde kaldet for takt, sociale færdigheder, manerer, etikette og meget
mere.65 Og det er udtryk, som alle mennesker kender betydningerne til.
8.1. Goffmans Ansigtsarbejde og Kodeskift
Der er meget ansigtsarbejde i kodeskift. Det finder sted i forskellige sammenhænge og
situationer.
Når man er i en samtale med nogen, så er det allerede, efter min mening, ansigtsarbejde.
Når man som flersproget ung skal prøve at blive i et sprog, fordi de andre kun kan tysk. Arbejdet
består af, at undertrykke, sprogskiftet, fordi nogen gange mangler der et ord, man lige ikke
husker på tysk, men på tyrkisk. At skifte sprog i en konversation hvor kun et sprog kan benyttes
kræver meget arbejde. Mange mennesker synes, at det er uforskammet, når der bliver snakket
på et sprog, ikke alle kan tale og/eller forstå. Det ville være en form for ansigtstab, når en ung
ville gøre det i nogle situationer, fordi der så bliver kigget med andre øjne på dem. Måske ville
de tro, at den ung ikke behersker tysk og vil i den videre samtale give udtryk for, at de tror, at
den ung ikke forstår alt, som bliver snakket. Jeg tror, at ansigtstabet ikke ville finde sted, når der
bliver snakket med venner eller familie, men når konversationerne finder sted med mennesker
man ikke godt kender eller er fremmede, så kan det blive til et tab af sit ansigt.
At hjælpe andre med at bevare deres ansigt kan i dette tilfælde være, at en ung ikke behersker
majoritetssproget som en anden ung og derfor laver mange fejl. For at denne ung ikke taber
ansigt foran de andre vil vennen prøve at opretholde det på en eller anden måde. Det kan
64
65
Goffman (2006), s. 45
Goffman (2006), s. 46
19
blandt andet være, at når den ung, som ikke er så god til majoritetssproget, så vil den anden
ung, for det meste vil det være en ven eller noget andet nært, hjælpe med de ord og tilføje dem
under samtalen. Det hjælper den ung med at opretholde ansigtet og ikke blive krænket på en
måde. Det ville være et eksempel, hvor man som samtalepartner i en gruppe oprteholder sit
ansigt, men samtidig også at bevare en andens.
I en samtalesituation kan det også ske, at en ung prøver at gemme, at den kan flere sprog, når
den lægger mærke til, at samtalepartneren har negative syn på mennesker, som ikke er helt
tysk eller andet. Så opstår der en art beskyttende mekanisme. Denne mekanisme undertrykker,
at man viser, at man er flersproget og at man er vandt til at blande sprogene i samtaler. Her
bærer den unge et forkert ansigt, idet den ung ikke vil prisgive sit sande jeg, for at beskytte sig
selv mod mulige fjendtligheder personen overfor kan have imod folk med anden etnisk
baggrund og deres brug er sprogene. For denne ung er det et stort styk arbejde at opretholde
denne forkerte ansigt og vise, at der er noget andet bagved. Den skal hele tiden under samtalen
passe på, at ikke prisgive de ting, som ikke skal afsløres i denne konversation.
9. Habitus - Ansigtsarbejde i forhold til projektet
Under mit lille projekt med min fætter og kusine har jeg lagt mærke til, at de teorier virkeligt er i
arbejde hos dem. Men også, at det kan dreje sig i den negative retning.
I starten kunne man godt lægge mærke til, at begge var lidt usikker på, hvad og hvordan de
skulle udøve opgaven. De spurgte mange ting, som “skal vi så bare klistre det på pap?”. Eller
“hvordan skal vi snakke sammen?”. Jeg kunne se, at de for første gang laver et projekt sammen
og det var lidt som om de for første gang skulle gøre noget selvstændigt uden nøjagtig
instruktion. De havde kun temaet og alle ting de kunne bruge og resten skulle de selv finde ud
af. De var ikke vandt til denne selvstændighed.
De begyndte med at gennemse alle de forskellige blade jeg har givet dem, hvor de så kunne
finde billeder, sætninger ord og andet, som er eller kunne være en drøm eller et synonym for en
drøm, de gerne vil omsætte i deres liv.
20
De snakkede over de billeder de kiggede på og det gjord de på hovedsagelig tysk. Men når det
blev mere latterligt og/eller bliver lidt ond blev det ikke på tysk. I disse tilfælde skiftede de
næsten hver gang fra tysk til tyrkisk. Jeg tror, det gør de, fordi de i tyrkisk bliver der bannet
meget og der findes mange flere bandeord end i tysk henholdvis dansk. Men en anden grund
kan være, at de for det første er vandt til at bande på tyrkisk, men også, fordi ikke alle forstår
bandeord på tyrkisk. Og det er en form for, at bagtale andre selvom de er til stede, fordi det
finder sted i et sprog den anden ikke kan forstå og/eller snakke. Dette påstår Grosjean i hans
undersøgelser. Jeg synes ikke, at han fortolker det helt rigtigt. Jeg er samme mening som ham
med, at det benyttes til at snakke om andre uden at de ved det og at andre ikke får med hvad
der bliver sagt, men det er ikke uafbrudt tilfældet, som Grosjean konstaterer. Når man kigger på
det med Bourdieus øjne, så ville det, efter min mening, være en blanding mellem at bevare sit
ansigt og at beskytte andres ansigt. Det vil sige, når man begynder at bande på på et sprog,
måske ikke alle samtalepartnerer snakker eller forstår, ved de personer ikke, at der bliver
bandet og fortalt skældsord. Pointen er, at når personen overfor ikke forstår, hvad er bliver
snakket om, ved den heller ikke hvad der foregår og dermed taber den unge der bander heller
ikke ansigtet. Den overfor ved så ikke, hvad der bliver sagt, så den ved så formodentlig ikke, at
der bliver bandet, heller ikke hvis personen også er ment. Så her bliver på en måde også
samtalepartnerens ansigt beskyttet og opretholdet og ikke krænket.
I slutningen af projektet var der en situation, hvor min kusine klippede en sort god udssende
man ud og det så min fætter så og kom med en dum kommentar. Han sagde på tyrkisk, at hun
tidligt nok vil se, hvad prisen er, når hun bliver ved med at have sex med sorte mænd. Først
svarede hun ikke. Så sagde han det igen og hun svarede på tysk tilbage, at han skulle stoppe
med at sige sådan noget. At det er uforskammet og at han ikke kan være bekendt at sige sådan
noget. Det er hendes liv og ikke hans, så han skal holde sig ud af det, for sorte mennesker er
lige så meget værd som alle andre. Derpå begyndte der en hidsig debat om det. Min fætter blev
for det meste i tyrkisk, men skiftede nogen gange til tysk, men min kusine talte kun på tysk.
Efter Goffman prøvede hun at opretholde sit ansigt med det, fordi tysk er majoritetssprog og
dermed kan hun bevare sit ansigt. Hun snakker på det sprog hun er vandt til at høre i skolen og
andre lignende ting, som ofte, i deres øjne, hænger sammen med respekt. Når man kigger på
det, Goffman siger, så skifter min fætter ikke sprog fra tyrkisk til tysk, fordi det så ikke længere
ville være fortroligt og han ville skamme sig for det han sigem når han siger det på tysk.66 Det
66
Havgaard (2002), s. 190.
21
har han for det meste ret i, for jeg har det på samme måde. Jeg føler mig meget trygt når jeg
taler tysk. I det sprog ville jeg bande og alle de ting, men i dansk eller tyrkisk ville jeg det ikke i
denne mængde, fordi jeg ikke føler mig trygt nok at tale på den måde i de sprog, selvom det
også er mine modersmål.
Habitus spiller også en rolle i projektet. Måden de reagerer på og deres mening omkring
forskellige ting er et produkt af habitus. Min fætter synes ikke, at det er så godt, at hans søster
er sammen med sorte mænd. Grunden kan være, at mange tyrkere ikke gerne ser, at deres
piger er sammen med andre mænd end tyrkiske. Og det spejler sig så i drengens habitus og
måde at udtrykke sig i. At det finder sted på tyrkisk og ikke på tysk, fordi her kan han prøve at
hæve sin stemme overfor storesøsteren. Og omvendt er det det samme. Min kusine har en helt
anden vennekreds end broren og har udviklet en hel anden habitus. Denne habitus forsvarer
hun med, at hun næsten udelukket taler på tysk i deres diskussion.
Under hele projektet var der mange kodeskifte. Der var både tyske sætninger med tyrkiske ord,
tyrkiske sætninger med tyske ord, hvor de tyske sætninger under deres snak var meget mere
dominante end den anden version.
10. Hvad er pædagogens opgave?
I hele denne proces som en ung er i, når den er flersproget og benytter højstsansynligt kodeskift
i dagligdagen, er det vigtigt, at pædagogen understøtter den ung.
Hun/han skal vise respekt overfor de unge og deres multilingualitet.67 De unge skal føle sig trygt
ved pædagogerne og opbygge tillid til de pædagoger, de er i kontakt med. Og det sker kun, når
pædagogen gør sig umage med, at vise de unge, at de er velkommen, og at være flersproget
og benytte sprogene aktivt, i kodeskift eller ikke, er også velkommen og ikke noget negativt og
forbudt.
En god tilgang til de unge får man også, idet man selv arbejder med de sprog, de unge taler og
67
Laursen (2001), s. 250
22
har lidt kendskab i grundstrukturerne og også i de kulturer de kommer fra. Dette viser de unge,
at man har interesse i dem og gerne vil lære mere om dem og deres live. Det er vigtigt, at
pædagogerne arbejder udfra de sprog, de unge taler.68
Pædagogerne skulle gerne have interesse for at lære de unges sprog og kultur at kende. Udfra
denne viden åbner der sig en meget større bevidsthed, hvordan de unge føler sig med at være
flersproget og hvordan det er at benytte de sprog. Når man som pædagogen har denne viden
kan det blive en genstand for diskussion, refleksion og videreudvikling.69 Og det er efter min
mening ikke kun for de unge det gælder, men lige meget også for pædagogerne, at de lærer
udfra blandt andet at snakke med de unge.
Vigtigt i det pædagogiske arbejde er også, at man viser unge, som ikke har anden etnisk
baggrund og måske kun taler ét sprog, majoritetssproget, at det ikke er dårligt, at man kan flere
sprog, og at unge med anden etnisk baggrund ikke er dårligere eller dårligere stilt, end
flerstalsbefolkningen er. Alle unge skal vises, at der findes flere sprog end dem de selv taler og
at der ikke er noget negativt med at besidde flere sprog. At opbygge denne bevidsthed hos
unge mennesker opretter en bevidsthed for sproglig tolerance, sådan, at de ikke ville gå med
fordomme i, for eksempel, en konversation med et flersproget menneske, eller også omvendt, at
en flersproget ung har respekt overfor en ung, som kun kan ét sprog.
Alt det er redskaber for at forebygge racisme meget tidligt og åbne de unges øjne, at der ikke
findes mennesker, sprog, kulturer og meget mere, som er forkerte. I fagbøgerne bliver det kaldt
language awareness, som oversat af det engelske betyder sproglig bevidsthed.70
Men pædagogen skal også være med til at danne eller frome en unges habitus. Pædagoger er
en vigitg del for formningen af habitus i en positiv måde. En pædagog skal tage chancen for at
være en del af de unges proces ved at konstruere og opbygge deres habitus.
Det samme gælder med ansigtsarbejde. Her kan pædagogen også være en del. Det kan være,
når man som pædagog deltager i en konversation med de unge og for eksempel lægger mærke
til, at en eller nogen der er ved at tabe deres ansigt, fordi de bliver krænket på en eller anden
måde, sådan, at man begynder at beskytte ansigtet at den ung, som er ved at mistesit eget. Det
er efter min mening også en del af det pædagogiske arbejde.
Laursen (2001), s. 243
Laursen (2001), s. 243
70 Laursen (2001), s. 250
68
69
23
Pædagogen skal også vise omsorg for de unge når de har problemer. Det kan være alle slags
problemer. Og derfor er det vigtiigt, at en pædagog tilegner sig et bredt kendskab til de
forskellige unge de arbejder med. Er det unge med psykiske problemer, så er det til fordel at
have kendskab til alle former af psykiske sygdomme og er det unge med anden etnisk
baggrund, så er det en positiv effekt at vide ting omkring de problemer, der kan opstå hos dem.
Det er en vigtig aspekt en pædagog ikke skal glemme i sit arbejde.
Pædagoger skal også være med til at lave og give de unge faste rammer. Engang er det de
rammer de har brug for at lære, som er i institutionen og dem som er udefor i det sociale miljø.71
Det betyder, at den institution de unge lige er i som flersprogede mennesker, er med til at give
dem rammer, de har brug for til at begive sig i institutionens miljø og skal understøtte dem i at
finde deres plads det store fællesskab og hvordan man optræder i den uden at påtage sig en
negativ habitus og uden at miste sit ansigteller at putte et falsk på. Pædagoger skal være med
til at vise de unge, hvordan man befinder sig i de forskellige miljøer uden at være ægte, uden at
miste sig selv.
11. Konklusion
Kodeskift er meget vigtigt for de unge med flere sprog, fordi det er noget de har tilfælles og kan
føle sig trygt i og føler en hvis sammenhørighed med. Samfundet skal tage sig af de unge, der
er flersproget, fordi det er mange, som taler mere end majoritetssproget og hvis de ikke bliver
understøttet i at tale deres modersmål, vil de begynde at være for sig selv og leve i deres lille
samfund. Og det er det, et samfund egentlig ikke vil have, at mennesker med anden etnisk
baggrund begynder at blive for sig selv. Derfor er det vigtigt, at der bliver vist dem, at deres
flersprogethed, og dermed også kodeskift, bliver accepteret og bliver en del af det hele
samfund.
71http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD-
7VQKJJ/$file/1_Bud%20p%C3%A5%20p%C3%A6dagogisk%20arbejde.pdf
24
Kodeskift er et meget komplekst tema. For flersprogethed og kodeskift har for hver enkelt individ
en anden betydnung og hvert menneske bruger dt også på mange forskellige måder.
Den litteratur jeg har fundet, kunne også kun sige, at deres informationer kun baserer på de
unge, so de har interviewet og at man ikke 100 procent kan generalisere det og sige, at alle
unge med anden etnisk baggrund benytter deres flersprogethed på nøjagtig samme måde.
Mange af lingvisterne har samme syn på, hvordan flersprogede personer benytter kodeskift i
deres hverdag. De lignede meget hinandens og mange tog Køge-projektet som eksempel. Det
gjorde det lidt vanskeligt for mig, at få flere forskellige indfaldsvinkler for hvordan kodeskift
bruges i de unges hverdag. Til fordel var, at jeg selv er vokset op med tre modersmål og
dermed kunne jeg reflektere over lingvisternes påstande. Men i det hele taget er lingvisternes
teorier om, hvordan unge med anden etnisk baggrund benytter kodeskift meget passende,
selvom, der er efter min mening, flere grunde hvorfor og hvordan man bruger kodeskift. Men
som de også selv skriver, er det svært at finde alle muligheder af brugen af kodeskift, fordi der
er så mange.
At flette Goffman og Bourdieus teorier sammen med kodeskift fænomenet var mere kompliceret
end jeg har tænkt det i forvejen. Begge teorier er allerde meget komplekse og forklares næsten
af sig selv, og dertil kommer, at kodeskift desuden er eit kke så nemt tema. Alligevel kan man
koble teorierne sammen, fordi habitus og ansigtsarbejde er temaer, som altid vil være moderne,
fordi det er ting, som følger med hele vores liv. Blandt andet hvordan samfundet har indflydelse
på os eller vi altid arbejder med os selv, at opretholde vores ansigt. Og dog har jeg fundet
sammenhænge mellem kodeskift, habitus begrebet og ansigtsarbejde.
Det samme gælder, at få Bourdieu og Goffmans teorier flettet sammen med mit lille projekt jeg
har gennemført med min kusine og fætter. Her gik det meget godt, fordi man har arbejdet med
den teoretiske del og så kan sammenligne på en real sitaution, som jeg selv måtte opleve.
I det hele taget er det meget svær at finde god litteratur til den pædagogiske indgangsvinkel til
dette emne. Jeg tror, det er lige nøjagtigt derfor, der ikke findes meget pædagogisk materiale til
at arbejde med. Efter min mening, er det på tide, at der bliver arbejdet mere og intensivt med
de unges sprog, fordi det er kun de kun de punkter, hvor man hovedsagelig kan få fat i dem.
Hvis man kan få fat i de unge på den måde, har man lettere tilgang til dem og integrationen af
25
dem bliver meget lettere, fordi de føler sig som en del af det store hele og ikke kun som det
negative, man kan undvære. Dermed kan de blive til en vigtig del i fællesskabet, i stedet for det
negative, som de flersprogede mennesker nu til dags bliver set.
Jeg håber, at der i fremtiden bliver sät mere fokus på børn med flere sprog og at kodeskift ikke
bliver opfattet som noget negativt, men at alt sammen bliver set som en stor ressource, vi alle
kan lære og at profitere af.
12. Perspektivering
Et emne, som også meget godt passer ind i mit tema, men ikke havde plads til det længere, for
det er et stort også er et meget stort emne, er identitet. Identitet er en meget vigtig faktor for
blandt andet unge mennesker. De er lige i gang med at finde ud af, hvem de er og hvem de
tilhører til. Især unge med anden etnisk baggrund er i det dilemma, hvor de skal finde sig selv i
mindst to kulturer.
Her er det også vigtigt at understøtte de unge med hjælp til at finde deres egen identitet og
samtidig deres sproglig identitet. Det kan pædagogen med hjælp af de redskaber, jeg har
skrevet om, hvordan det er bedst at hjælpe de unge med at bevare deres ansigt og udvikle en
god habitus i forhold til kodeskift.
26
13. Litteraturliste:
-
Andersen, Susanne (1994). Pragmatiske aspekter af kodeskift hos tosprogede
børn. 1. udgave. 1.oplag. Danmarks Lærerhøjskole. København (120 sider)
-
Bathia K. T., Ritchie, W. C., McSwan, J. (red.) (2004). The Handbook of
bilingualism. Blackwell Publishing Ltd. United Kingdom (884 sider)
-
Cantone, K. F. (2007). Code-switching in bilingual children. Springer Forlag.
Dordrecht, The Netherlands (276 sider)
-
Goffan, Erving (red.)(2004). Social samhandling og mikrosociologi. Hans Reitzels
Forlag. København (326 sider)
-
Jørgensen, N.J., Eskildsen, H. Havgaard, M., Hansen, J. (red.) (2002). De unges
sprog. 1. udgave. 1. oplag. Akademisk Forlag A/S. Viborg (288 sider)
-
Laursen, Pia Helle (2001). Magt over sproget - om sproglig bevidsthed i
andetsprogstilegnelsen. 1.udgave. 1. oplag. Akademsik Forlag A/S. København
(282 sider)
-
Prieur A.& Sestoft, C. (2006). Pierre Bourdieu - en introduktion. 1. udgave. 2.
oplag. Hans Reitzels Forlag. København (260 sider)
-
Wilken, Lisanne (2011). Bourdieu for begyndere. 1. oplag. 2. udgave.
Samfundslitteratur. Frederiksberg (149 sider)
sider i alt 2585
andre kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_ud
dannelse/Universiteter_og_h%C3%B8jere_l%C3%A6reanstalter/professor
27
http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu
http://koegeprojektet.ku.dk/projektbeskrivelse/
http://de.wikipedia.org/wiki/Habitus_%28Soziologie%29
http://www.leksikon.org/art.php?n=5044
http://www.anthrobase.com/Dic/eng/pers/mauss_marcel.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Erving_Goffman
http://www.bupl.dk/iwfile/AGMD7VQKJJ/$file/1_Bud%20p%C3%A5%20p%C3%A6dagogisk%20arbejde.pdf
28