Bachelorprojekt soc., gruppe 9, maj 2015

Transcription

HOLD SRE 12FAB, MODUL 13, GRUPPE 9
Standardisering i socialt arbejde
Standardization in social work
Maj 2015
_______
Sofie Slaikjær sre56156
Carina Grau sre56174
Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College
Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks
side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt.
Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse
Resumé
Dette bachelorprojekt tager udgangspunkt i den udvikling der de seneste år har vist sig på det
sociale område, mere specifikt i forhold til standardiseringen på beskæftigelsesområdet. Her ses et
øget fokus på New Public Management i form af effektivisering, øgede krav om dokumentation,
processtyring og målbare resultater. Vi retter fokus mod socialrådgivernes arbejde med de
aktivitetsparate borgere på jobcentret, herunder deres socialfaglige kompetencer og
arbejdsbelastning. Projektets udgangspunkt er at undersøge, hvilke indvirkninger standardisering på
beskæftigelsesområdet har på socialrådgivernes anvendelse af helhedssynet, det socialfaglige skøn,
relationen til borgeren, borgerinddragelsen samt socialrådgiverens motivation.
Vi har arbejdet ud fra et kritisk synspunkt i forhold til vores forforståelse af, at standardiseringen af
det beskæftigelsesmæssige område har konsekvenser for socialrådgiverne og det socialfaglige
arbejde. Vi har anvendt den hermeneutiske videnskabsteori i vores analyse og har i undersøgelsen
ønsket at fortolke vores forforståelse igennem analysen af vores primære empiri, ved brug af den
hermeneutiske cirkel. Den primære empiri er baseret på 5 interview af henholdsvis en forsker, en
psykolog, en teamleder og to socialrådgivere. Vi har analyseret på disse interview i forhold til
blandt andet Lipskys mestringsstrategier, Herzbergs motivationsteori og Karaseks kravkontrolmodel. Vi har desuden anvendt relevant lovgivning i form af f.eks. Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, Retssikkerhedsloven og Bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011. Ydermere har
vi anvendt den nationale studieordning for socialrådgiveruddannelsen samt en række artikler som
også indgår i analysen.
Resultaterne af vores analyse bekræfter i store træk vores problemformulering og forforståelse. Vi
ser hvordan standardiseringen af beskæftigelsesområdet har den konsekvens at socialrådgivernes
metodemæssige handlerum indsnævres, hvilket fører til at socialrådgivernes kompetencer i form af
helhedssyn og socialfagligt skøn i mindre grad efterspørges. I forhold til borgerens retssikkerhed ses
også her at standardiseringen har konsekvenser. Dette ses i forhold til mindre tid og færre ressourcer
til socialrådgiverens relationsdannelse med borgeren og de lovgivningsmæssige krav om
borgerinddragelse. Desuden ses at socialrådgivernes arbejdsbelastning som resultat af den øgede
standardisering og indførslen af nye reformer, fører til manglende motivation, stress og mange
sygefraværsdage.
Afslutningsvis perspektiveres opgaven til en kommende reform af refusionssystemet og der kigges
på socialrådgiverprofessions fremtid, i forhold til behovet for at redefinere og nyfortolke det sociale
arbejde på beskæftigelsesområdet.
2
Indhold
Resumé .............................................................................................................................................................. 2
Baggrund ........................................................................................................................................................... 6
Problemstilling .................................................................................................................................................. 9
Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål ............................................................................................ 10
Målgruppe........................................................................................................................................................ 10
Begrebsafklaring.............................................................................................................................................. 11
Helhedssyn .................................................................................................................................................. 11
New Public Management ............................................................................................................................ 12
Refusion....................................................................................................................................................... 12
Standardisering ............................................................................................................................................ 12
Skøn ............................................................................................................................................................. 13
Socialt arbejde ............................................................................................................................................. 13
Relation ....................................................................................................................................................... 13
Teoretisk forankring ........................................................................................................................................ 14
Herzbergs motivationsteori.......................................................................................................................... 14
Kritik af Herzberg........................................................................................................................................ 14
Lipskys teori om mestringsstrategier ........................................................................................................... 15
Kritik af Lipsky ........................................................................................................................................... 15
Alain Topors begreber om responsivitet ..................................................................................................... 16
Kritik af Topor............................................................................................................................................. 16
Stress paradigmer ........................................................................................................................................ 17
Karaseks krav-kontrol model....................................................................................................................... 17
Kritik af Karasek ......................................................................................................................................... 18
Videnskabsteori ............................................................................................................................................... 18
Empiri .............................................................................................................................................................. 20
Primær empiri .............................................................................................................................................. 20
Interviewperson 1 (IP1) ........................................................................................................................... 20
Sekundær empiri.......................................................................................................................................... 21
Metode ............................................................................................................................................................. 22
3
Den deduktive metode ................................................................................................................................. 22
Den hermeneutiske cirkel ............................................................................................................................ 22
Det kvalitative forskningsinterview............................................................................................................. 23
Steinar Kvales interviewundersøgelse ......................................................................................................... 24
Metodekritik .................................................................................................................................................... 25
Interview ...................................................................................................................................................... 25
Deduktiv metode ......................................................................................................................................... 27
Sekundær empiri.......................................................................................................................................... 27
Analyse ............................................................................................................................................................ 28
Undersøgelsesspørgsmål 1: Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde? .............................. 28
Delkonklusion.......................................................................................................................................... 32
Undersøgelsesspørgsmål 2: Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret socialt arbejde? .......... 32
Delkonklusion.......................................................................................................................................... 35
Undersøgelsesspørgsmål 3: Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens relation til borgeren? 36
Delkonklusion.......................................................................................................................................... 38
Undersøgelsesspørgsmål 4: Hvordan udfordres borgerinddragelsen af standardiseringen på det sociale
område? ....................................................................................................................................................... 39
Delkonklusion.......................................................................................................................................... 41
Undersøgelsesspørgsmål 5: Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det socialfaglige område for
socialrådgiverens motivation? ..................................................................................................................... 41
Delkonklusion.......................................................................................................................................... 44
Konklusion ...................................................................................................................................................... 45
Perspektivering ................................................................................................................................................ 46
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 47
Bilag A ............................................................................................................................................................ 52
Herzbergs motivationsteori.......................................................................................................................... 52
Bilag B ............................................................................................................................................................. 53
Karaseks krav-kontrol model....................................................................................................................... 53
Bilag C ............................................................................................................................................................. 54
Interviewguide ............................................................................................................................................. 54
Interviewguide IP1 .................................................................................................................................. 54
Interviewguide IP 4 ................................................................................................................................. 55
4
Bilag D ............................................................................................................................................................ 57
Fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører .......................................................... 57
Bilag E ............................................................................................................................................................. 58
Oversigt over refusionssystemet .................................................................................................................. 58
Bilag F ............................................................................................................................................................. 59
Anslag .......................................................................................................................................................... 59
5
Baggrund
Som baggrund for vores opgave, har vi taget et kig på den offentlige sektors udvikling, med særligt
fokus på beskæftigelsesområdet i forhold til standardisering, styring og effektivisering af området.
En udvikling der går under betegnelsen ”Fra welfare til workfare” (Bømler, 2011, s. 73).
Udviklingen er i høj grad influeret af styringsrationalet New Public Management (NPM). NPM
tankegangen er en liberaliseringsdiskurs, der har medført en modernisering af den offentlige sektor
og som har medført nye organisations- og styringsformer. Der er her fokus på at rationalisere og
effektivisere driften i den offentlige forvaltning, gennem privatisering og udlicitering og et marked
baseret på udbud og efterspørgsel (Posborg, Nørrelykke & Antczak, 2013, s. 55). Dette ønske
kommer på baggrund af en kritik af den offentlige sektor som værende for bureaukratisk, dyr og
tung at danse med (Posborg et al., 2013, s. 56).
I 1992 ser man de første tegn på en øget statslig styring, som kommer til udtryk gennem
refusionsreglerne. Kommunerne fik her kompetencerne til at tildele førtidspension til personer
under 60 år, men samtidig faldt statsrefusionen fra 100 % til 50 %. I 1998 faldt refusionen
yderligere til 35 %, samtidig med at kommunerne fik hele kompetencen på pensionsområdet
(Bømler, 2011, s. 75). Her kan vi altså se hvordan incitamentet til at have folk på passiv forsørgelse
i kommunerne faldt gennem statslig styring. Samme år kom socialreformen og med den tre
selvstændige love, nemlig lov om social service (SEL), lov om aktivering (aktivloven) og lov om
retssikkerhed (RSL). Her så man i SEL at en af de værdier loven skulle fremme, var at løsningen af
sociale problemer skulle være arbejdsmarkedsorienteret og i aktivloven blev dette understreget
ydereligere:
”Aktivloven sætter yderligere fokus på aktive hjælpeformer frem for passiv forsørgelse […] pligt til
efter evne at udvikle og udnytte deres arbejdsevne, f.eks. ved at tage imod tilbud om aktivering”.
(Socialministeriet, 1998, s. 15). Vi ser altså her en drejning med øget fokus på arbejdsmarkedet og
beskæftigelse og den såkaldte aktivlinje, som ses som et paradigmeskifte inden for beskæftigelsesog socialpolitikken (Posborg et al., 2013, s. 57). I 00’erne så man indførslen af flere og flere
metoder. I 2001 kom arbejdsevnemetoden og dertilhørende ressourceprofil, som må siges at være et
standardiseret værktøj (Socialstyrelsen, 2001, s. 14). Denne metode skulle styrke sagsbehandlernes
kompetencer i forhold sygemeldte borgere. I 2003 kom funktionsevnemetoden som indeholdt et
standardiseret værktøj i form af et samtaleskema. Denne metode skulle sikre et ensartet grundlag for
tildeling af handicapkompenserende ydelser i kommunerne (Styrelsen for social service, 2005, s.
6
24). Her ses to metoder som begge indeholder konkrete standardiserede værktøjer, som
socialrådgiverne skal anvende i arbejdet med borgerne. I 2002 kom arbejdsmarkedsreformen ”Flere
i arbejde” (Bømler, 2011, s. 84) og i den forbindelse introducerede man endnu et standardiseret
værktøj, visitationsværktøjskassen, med det formål at sikre fælles rammer og systematik i
sagsbehandlingen. Denne indeholdt en dialogguide, som socialrådgiverne skulle anvende for at
kunne matche borgeren i forhold til arbejdsmarkedet. Herefter skulle der udarbejdes en jobplan som
socialrådgiverne skulle følge op på hver tredje måned (Bømler, 2011, s. 85-86). I 2005 gik staten
endnu engang ind og anvendte statsrefusionen som styringsværktøj overfor kommunerne.
Statsrefusionen blev i den forbindelse nedsat på de passive kontanthjælpssager. Kommunerne
modtog derfor kun 35 % i refusion hvis de ledige var passive, frem for 65 % når de var i aktivering
(Bømler, 2011, s. 90). Det ses her endnu engang hvordan fokus i stigende grad blev på den tidligere
nævnte aktivlinje. Dette understøttes yderligere af at man i 2001 oprettede
beskæftigelsesministeriet, i 2007 nedlagde Socialministeriet og det sociale område flyttede ind
under det nye Velfærdsministerium. Socialt Forskningsinstitut ændrede navn til Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd. Disse navneskift ses som en symbolsk markering af den politiske
nyorientering, og en fusion af social- og beskæftigelsespolitikken blev iværksat som konsekvens af
aktivlinjen. Mantraet er fra politisk side at tolke, som at arbejde er løsningen på alt og det sociale
fokus bør ligge her (Posborg et al., 2013, s. 57). I 2007 kom så kommunalreformen som skabte
store ændringer i den organisatoriske struktur og opgavefordelingen (Bømler, 2011, s. 93). Der var
nu 98 kommuner og 5 regioner. Samtidig indgik staten og kommunerne et samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen i de nye jobcentre i de nye kommuner1. I forhold til udlicitering og
privatisering af den offentlige sektor, skabte kommunalreformen et mere interessant ”marked” for
de private udbydere i og med at kommunerne fik en størrelse, der gjorde dem mere interessante for
netop de private udbydere (Posborg et al., 2013, s. 56).
Pr. 1. august 2009 overtog kommunerne hele opgaven i forhold til både forsikrede og ikkeforsikrede ledige i jobcentrene (Finansministeriet, 2008, s. 57; Bømler, 2011, s. 93). I 2012 fandt en
reform af førtidspension og fleksjobordningen sted. Dette førte blandt andet til indførelsen af
rehabiliteringsteam og i den forbindelse det standardiserede redskab rehabiliteringsplanen
(Regeringen, 2012, s.11-12). I 2013 blev der indgået forlig omkring en reform af
sygedagpengesystemet. Hermed så også en ny visitationsmodel (Regeringen, 2013, s. 12-15) samt
opfølgningsmodel (Regeringen, 2013, s. 17-19) dagens lys. I 2014 kom både
1
http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-og-struktur/kommunalreformeni-2007.aspx s. 19.05.15
7
beskæftigelsesreformen og kontanthjælpsreformen. Beskæftigelsesreformen øgede kravene i
forhold til at socialrådgiverne nu skulle afholde månedlige samtaler tidligt i ledighedsperioden og
de ledige skulle aktiveres efter 6 måneder i stedet for 9 (Regeringen, 2014, s. 2).
Kontakthjælpsreformen medførte blandt andet indførelsen af gensidig forsørgerpligt for samlevende
(Regeringen, 2013, s.12). Det pressede rigtig mange par, som blev frustrerede og socialrådgiverne
sad i første række og tog imod frustrationerne fra borgerne2. Der ses altså gennem de sidste par
årtier en omfattende standardisering af den offentlige sektor og særligt beskæftigelsesindsatsen. Der
ses en række reformer og med dem standardiserede metoder og værktøjer, som i stigende grad
sætter socialrådgivernes arbejde i kasser og rammer. Det sociale arbejde instrumentaliseres og
sagsbehandlingen tilrettelægges i højere grad ud fra fastlagte standarder, hvilket medfører mindre
metodefrihed for den enkelte socialrådgiver. Desuden ses også hvordan den statslige regulering af
kommunernes adfærd gennem refusion, virker til at have medført at socialfaglige vurderinger er
afhængige af, hvad der er godt for økonomien i en given kommune frem for borgeren (Bømler,
2011, s. 91). Spørgsmålet er så hvor langt man kan gå før socialrådgivernes professionelle autonomi
bliver undermineret af den øgede NPM tankegang. Der har tidligere været en høj grad af
skønsmæssigt råderum på det sociale område, men i dag ses en øget centralisering og top-down
styring, med fokus på standardisering, ensretning, procesregulering og metodestyring på det
beskæftigelsesmæssige område (Posborg et al., 2013, s. 60). Som set ovenfor fører det til indførslen
af en række metoder så som lovpligtige jobplaner, rehabiliteringsplaner, visitationsværktøjer, øget
krav til opfølgning og dokumentation, som socialrådgiverne er bundne af i deres arbejde. Vi er altså
derhenne hvor der lovgives helt ned i det sociale arbejdes metoder (Posborg, 2013, s. 61).
Det er denne udvikling i den offentlige sektor og særligt på beskæftigelsesområdet der er
baggrunden og genstandsfeltet for vores opgave. Vi synes det er interessant, at gå ind og kigge
nærmere på denne udvikling og den virkelighed det skaber i jobcentrene, som der inden længe er
store chancer for at vi selv kommer til at sidde i. Vi ønsker at se på hvad udviklingen og de
standardiserede tiltag har af indvirkning på socialrådgivernes profession og faglighed, da det jo er
dem der skal udøve udviklingen i praksis. Vi ser blandt andet at det sociale område i stigende grad
bliver specialiseret, og vi ønsker at se på hvordan socialrådgiverne oplever at deres faglighed i form
af begreber som helhedssyn og skøn, er påvirket af dette både positivt og negativt. Også
socialrådgivernes oplevelse af borgerinddragelse og relationsarbejdet med borgeren vil vi kigge
nærmere på. Man må sige at socialrådgiverne, særligt i jobcentrene, sidder i en omskiftelig verden
2
http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=9974 d. 17.05.15
8
hvor arbejdsvilkår og faglighed diskuteres jævnligt og vi ønsker at kigge på hvordan dette påvirker
socialrådgivernes arbejdsglæde og motivation.
Problemstilling
Socialt arbejde er i stigende grad præget af standardisering og regelsæt der skal sikre, at det sociale
arbejdes resultater kan måles og vejes. Der implementeres nye, standardiserede metoder indenfor
alle felter af socialt arbejde. På børneområdet eksemplificeret ved brugen af den børnefaglige
undersøgelse jf. SEL § 50, som udføres med baggrund i ICS trekanten (Servicestyrelsen, 2011, s.
122), der angiver konkrete og detaljerede fokusområder i forhold til børns trivsel. På
voksenhandicapområdet har man indført Voksenudredningsmetoden (Socialstyrelsen, 2013, s.1),
som er et standardiseret værktøj, som anvendes til, at udrede og kategorisere borgeren med faste
parametre der måles på. På beskæftigelsesområdet er der efter kontanthjælpsreformen også stillet
større krav til udredning og kategorisering på baggrund af fastlagte parametre. Den måde borgeren
kategoriseres på, ender ud i en visitation, som er afgørende for den andel refusion kommunerne kan
opnå. Der stilles altså større krav om ensartet dokumentation for visitation, som baggrund for
refusion. Refusionen bliver på denne måde et styringsværktøj for standardiseringsprocessen.
Argumentationen for indførslen af den øgede skematisering fokuserer i høj grad på borgerens
retssikkerhed og lighed for loven, samt en intension om, at sagsbehandlingen på denne måde bliver
mere helhedsorienteret og grundig. Dette sker som følge af et stigende ønske om at opfylde
præmissen om at alle skal have lige ret til ydelser. Grundlæggende er der også tale om et skift fra
lighed i udkomme til lige muligheder for at opnå udkomme (Møller & Larsen, 2011, s. 61) i tråd
med NPM tankegangen (Kamp, Hohnen, Hvid & Scheller, 2013, s. 11-12). Som følge af de
standardiserede værktøjer indskrænkes socialrådgiverens skønsmæssige råderum og kravet om
dokumentation øges, hvilket kan føre til mere administrativt arbejde og mindre relationsarbejde
med borgeren. Socialrådgiveren er derfor i risiko for at opleve et krydspres, idet hun mødes med
meget specifikke rammer i sit arbejde og top-down styring, samtidig med at hun ønsker at inddrage
borgeren jf. RSL § 4. Det kan komme til udtryk i mindre tid til borgeren (Socialrådgiveren, 2014, s.
4-5) (DS, 2012, s. 1) (DS, 2009, s. 1). Desuden kan det påvirke socialrådgiverne og risikere at have
konsekvenser for deres arbejdsglæde og derigennem motivation. Man kan frygte, at den
standardiserede tilgang kan føre til at socialrådgiverne ikke tager højde for elementer, der ikke
nævnes i de standardiserede redskaber og der derved prioriteres skævt i forhold til borgerens
situation og behov.
9
Problemformulering og undersøgelsesspørgsmål
Hvordan kommer den øgede standardisering af den socialfaglige indsats til udtryk i jobcentrene, i
forhold til socialrådgivernes arbejdsbelastning og det sociale arbejde med borgeren?
1) Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde?
2) Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret socialt arbejde?
3) Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens relation til borgeren?
4) Hvordan udfordres borgerinddragelsen af standardiseringen på det sociale område?
5) Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det socialfaglige område for
socialrådgiverens motivation?
Målgruppe
Vi vil i vores undersøgelse arbejde med beskæftigelsesområdet. Vores omdrejningspunkt er den
øgede standardisering af det sociale arbejde i jobcentrene, med særlig fokus på arbejdet med de
aktivitetsparate borgere jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 3. Her gælder det
både dem over og dem under 30 år. Vi har tilgået målgruppen på forskellige niveauer i
organisationen. Dette ses blandt andet i vores interviews hvor vi har valgt interviewpersoner på
forsker niveau, teamleder niveau og på myndighedsrådgiver niveau. Samtidig har vi valgt at
interviewe i flere forskellige kommuner, for at få et så bredt billede af situationen som muligt og
ikke kun fokusere på en kommunes sagsbehandling. På denne måde håber vi at sikre, at
undersøgelsen blive mere repræsentativ og giver et så nuanceret billede af situationen for de
aktivitetsparate borgere som muligt.
10
Begrebsafklaring
Vi har i begrebsafklaringen, valgt at afklare de begreber som vi undervejs i vores opgave, har
anvendt som hovedbegreber. Dette har vi gjort med baggrund i, at skabe en ensrettet forståelse for
os og læser.
Helhedssyn
Det kan være svært at komme med en klar og tydelig definition af helhedssynet. Helhedssynet
ændrer sig og får ny betydning, i takt med den udvikling der sker i det sociale arbejde (Harder &
Nissen, 2011, s.14-15). Når vi anvender begrebet tager vi udgangspunkt i lovgivningen, da vores
arbejde som socialrådgivere er underlagt de regler og bestemmelser der gør sig glædende på de
konkrete områder jf. RSL § 5:
”Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de
muligheder der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning […] desuden være
opmærksomme på om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed […]”.
Dette gør sig naturligvis også gældende inden for beskæftigelsesområdet. Desuden anvender vi den
nationale studieordning i vores definition af begrebet, da denne definerer helhedssynet som en
socialrådgiver kompetence. Her står der at socialrådgiverne skal kunne:
”Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling […]”3.
Vi ser altså her hvordan socialrådgiverne skal overveje alle aspekter af borgerens situation og
muligheder for hjælp. Dette ligger sig op af den systemteoretiske tilgang, som argumenterer for at
vi som mennesker lever i mange forskellige systemer, som gensidigt påvirker hinanden og som er
afhængige af hinanden (Harder & Nissen, 2011, s. 251-253). Dette udgør vores definition og brug
af begrebet helhedssyn i opgaven.
3
https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdf d. 10.05.15
11
New Public Management
I vores undersøgelse anvender vi flere gange begrebet NPM. Vi anvender begrebet set ud fra det
perspektiv, at beskæftigelsesområdet de seneste år er gået fra et fagprofessionelt styringsrationale til
et styringsrationale med fokus på NPM (Bømler, 2011, 46). NPM også kaldet præstationsledelse, er
en fælles betegnelse for reformeringen af den offentlige sektor. NPM er blandt andet med til at
skabe et større fokus på en omkostningseffektiv offentlig sektor, hvilket vi i vores undersøgelse
ønsker at stille op i mod beskæftigelsesområdets lovgivningsmæssige krav. Vi anser NPM som et
begreb, der beskriver den offentlige sektors udvikling fra 1980’erne, med indførte reformer,
styringsredskaber og øget dokumentation. Christopher Hood var den første til at anvende begrebet,
som blev det centrale nøgleord i ønsket om en effektivisering af den offentlige sektor med større
fokus på mål og resultater end på kvalitet og faglighed (Bømler, 2011, s. 9). Vi anvender i vores
undersøgelse begrebet NPM, til at undersøge hvilke konsekvenser en øget standardisering kan have
for socialrådgiveren og det sociale arbejde.
Refusion
I vores undersøgelse bruger vi flere gange begrebet refusion. Refusion er i vores opgave,
betegnelsen for det beløb, staten vælger at tildele kommunerne med baggrund i kommunens valg af
indsatser på beskæftigelsesområdet. Vi forholder os til den refusion, der tildeles kommunen efter
LAB kapitel 23 og Lov om aktiv socialpolitik (LAS) kapitel 14. Vi anvender begrebet som et
eksempel på et af de styringsværktøjer der er taget i brug på beskæftigelsesområdet, som følge af
ønsket om at måle, ensarte og effekt- og resultatstyre. Begrebet indebærer den ministerielle
regulering af den kommunale indsats (Baadsgaard og Jørgensen, 2009, s.15-21).
Standardisering
I vores undersøgelse anvender vi begrebet standardisering som betegnelsen for de værktøjer og
styringsredskaber som har til formål at ensrette, effektivisere og gøre det sociale arbejde på
beskæftigelsesområdet mere målbart. Begrebet standardisering indebærer i vores undersøgelse
indførslen af en række reformer samt værktøjer og styringsredskaber i form af blandt andet
jobplaner, KMD-indsigt, rehabiliteringsplaner, arbejdsevnemetoden, funktionsevnemetoden,
visitationsværktøjskassen og refusion, som alle på hver deres måde standardiserer arbejdet for
socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet.
12
Skøn
I vores undersøgelse anvendes begrebet skøn om betegnelsen for den socialfaglige individuelle
vurdering socialrådgiveren anvender for at forstå borgerens situation, ressourcer og barrierer. I
vores undersøgelse vil vi anvende begrebet i det omfang det anvendes på beskæftigelsesområdet.
Dette gør vi for at analysere, i hvilket omfang der stadig er plads til skønnet, i en organisation som
jobcenteret hvor en stor del af det sociale arbejde udføres igennem standardiserede værktøjer. Ser
man på bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/20114, om uddannelsen til professionsbachelor som
socialrådgiver, angives det her som en kompetence, at socialrådgiveren skal kunne:
”indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på
baggrund af en vurdering […]”
Det er denne vurdering der er vores udgangspunkt i forhold til begrebet skøn.
Socialt arbejde
Der er her tale om et meget bredt begreb i forhold til den sociale diskurs. Vi anvender i vores
opgave begrebet set ud fra et beskæftigelsesperspektiv. Vi ønsker at indsnævre det sociale arbejde
til den sagsbehandling og hermed altså også de værktøjer, socialrådgiverne på
beskæftigelsesområdet gør brug af i deres arbejde med aktivitetsparate borgere.
Relation
I definitionen af begrebet relation, er det vigtigt at skelne mellem begreberne samspil og relation, da
disse ofte anvendes til at beskrive samme situation, men der er faktisk stor forskel på definitionen af
begreberne (Lihme, 2015, s. 76). Benny Lihme definerer samspil som ”her og nu – interaktioner”.
Interaktioner der kan have forskellig grad af betydning for os og som er flygtige. F.eks. når man
snakker med en tilfældig person ved busstoppestedet eller i supermarkedet. Det er ikke disse
samspil vi ønsker at anvende i opgaven., Det er derimod relationen. Der er først tale om relationer i
det øjeblik man udvikler et særligt forhold til en bestemt person (Lihme, 2015, s. 76). I vores
opgave anvender vi begrebet i forhold til socialrådgiverne på jobcentret og de aktivitetsparate
borgere.
4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840 d. 07.05.15.
13
Teoretisk forankring
Herzbergs motivationsteori
Vi vil i vores analyse anvende Herzbergs motivationsteori også kaldet to-faktor modellen om
motivation (Hein, 2009, s. 135-141)5. Modellen er udviklet på baggrund af en omfattende
undersøgelse af motivation i arbejdslivet. Den bygger på to forskellige faktorer,
vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer, som i alt dækker over 14 faktorer.
Vedligeholdelsesfaktorer kan ikke motivere medarbejderne. De kan kun gå ind og sikre at der ikke
er utilfredshed og stiller selve rammerne for arbejdet. Disse kan derfor ikke føre til jobtilfredshed,
men blot sikre at der ikke er utilfredshed (Hein, 2009, s. 136). Det er op til lederen at sørge for at
vedligeholdelsesfaktorerne er på plads, for inden de er det, kan der ikke arbejdes på
motivationsfaktorerne. Motivationsfaktorerne på den anden side fokuserer på det arbejde den
enkelte udfører og hvorvidt man opnår motivation her igennem. Det er her man kan opnå
jobtilfredshed. Manglen på opfyldelse af disse faktorer vil ikke føre til utilfredshed, men ingen
tilfredshed (Hein, 2009, s. 136). Motivationsfaktorerne kan give følelsen af, at man gør en forskel
og udretter noget. Vi ønsker, at anvende denne model i form af de relevante vedligeholdelses- og
motivationsfaktorer i vores analyse, for at belyse motivationen hos socialrådgiverne på jobcentrene,
ved at holde modellen op imod vores primære empiri.
Kritik af Herzberg
Modellen må siges at være meget generel og uden hensyntagen til medarbejdernes individuelle
forhold. Desuden kritiseres forholdet mellem vedligeholdelses- og motivationsfaktorer. De hører
ifølge Herzberg hjemme på hver deres skala, som går fra neutral til en ekstrem, enten positiv eller
negativ variabel. En enkelt faktor kan altså ikke placeres i nul med mulighed for både at gå i en
positiv og negativ retning. Det vil altså sige at en motivationsfaktor principielt ikke kan føre til
jobutilfredshed og manglende motivation, og en vedligeholdelsesfaktor ikke kan føre til
jobtilfredshed eller motivation (Hein, 2009, s. 141). Men i praksis vil der med stor sandsynlighed
være nogen der kan finde motivation i løn og som vælger at arbejde ud fra lønnen, hvorved det altså
ikke kun er en vedligeholdelsesfaktor for den pågældende. Samtidig er mennesker komplekse og
prioriteter, kan skifte igennem livet og vedligeholdelses- og motivationsfaktorer kan derfor ligge
forskellige steder, alt efter hvor man er i livet. Vi vælger på trods af dette at anvende modellen i
5
Se bilag A for Herzbergs motivationsteori.
14
vores analyse, da den kan give et billede af motivationen i jobcentrene, men holder os for øje, at det
er et simplificeret billede den vil give.
Lipskys teori om mestringsstrategier
Lipskys teori om mestringsstrategier (Bundesen & Hansen, 2011, s. 205-210), fokuserer på hvordan
socialrådgivere6 der i deres arbejde skal udøve skøn, udsættes for krav og forventninger der ikke
stemmer overens med de ressourcer der er til rådighed. Han argumenterer for, at socialrådgiverne
vil føle at de sidder i en klemme, hvor de konstant føler sig utilstrækkelige og derfor udvikler disse
mestringsstrategier som han benævner begrænsning af efterspørgsel, rationering af service,
automatisering og kontrol over klienten. Lipsky anviser at man på denne måde ikke lever op til de
lovgivningsmæssige, ledelsesmæssige og faglige intentioner, som igen kan føre til målforskydning i
forhold til loven, forskelsbehandling, utilstrækkelig sagsbehandling, manglende individuelle hensyn
og ikke mindst utilfredshed med det offentlige system og ineffektivitet (Järvinen & Mik-Meyer,
2012, s. 166-169). Vi ønsker at inddrage Lipskys teori om mestringsstrategier i en analyse af det
socialfaglige skøn, i forhold til den øgede standardisering på beskæftigelsesområdet og det pres
socialrådgiverne er under.
Kritik af Lipsky
Kritikken af Lipskys mestringsstrategier kommer blandt andet fra dansk side (Nielsen & Kristensen,
2007, s. 163). Her argumenteres der for, at Lipsky tager udgangspunkt i en amerikansk kontekst og
at det er problematisk at ligestille dette med en dansk kontekst. Dette skyldes blandt andet
forskellene i størrelsen på den offentlige sektor og fagforeningernes rolle på det danske
arbejdsmarked. Dette fører til en diskussion af, om der er forskel på hvilke mestringsstrategier og i
hvilket omfang disse benyttes i henholdsvis USA og Danmark (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 164).
Det konkluderes dog, at mestringsstrategier også er et fænomen i Danmark, muligvis i en anden
målestok, men med baggrund i dette vælger vi, at anvende Lipskys teori og holder os for øje, at der
kan være forskelle.
6
Lipsky referer til frontpersonale/frontmedarbejder, som dækker over offentligt ansatte, som har direkte kontakt med
borgerne og som benytter skøn i deres arbejde. Derfor vil vi i opgaven referere til frontpersonalet som socialrådgivere
(Bundesen, 2011, s. 206).
15
Alain Topors begreber om responsivitet
Vi vil i vores analyse anvende Alain Topors begreber abstrakt social responsivitet og konkret social
responsivitet (Topor, 2005, s. 216). Han peger på at mennesker med psykiske lidelser7 typisk mødes
med abstrakt social responsivitet. Denne karakteriseres ved at man indgår i et samspil der bygger på
formål og hvor de enkelte parter er udskiftelige i modsætning til konkret social responsivitet, hvor
man i samspillet mødes som unikke individer og hvor de enkelte parter ikke er nemt udskiftelige
(Topor, 2005, s. 216-218). De fleste mennesker vil veksle mellem henholdsvis abstrakt social
responsivitet og konkret social responsivitet, da det ikke er ønskværdigt at ens sociale liv består
udelukkende af det ene eller det andet element. Ifølge Topor ser man ofte hos personer med
psykiske problemer, at deres sociale netværk indsnævres og der er ikke overskud til at have særligt
mange relationer. Som følge heraf trækker familie og venner sig muligvis også fra personen. Her
ser man så at de forskellige professionelle personer træder ind. I nogle tilfælde vil man kunne se, at
det sociale netværk i større eller mindre grad erstattes af professionelle (Topor, 2005, s. 218). Det
medfører, at når personen med psykiske problemer mødes med andre mennesker, vil der som oftest
være et formål med mødet ud over at ses, nemlig at man skal opnå en ændring hos personen med
psykiske problemer. Her vil personen altså ofte møde abstrakt social responsivitet. På den måde kan
den pågældende komme til at leve i en ”som - om verden” hvor alt er stillet op og bygger på
professionelles vurderinger og analyser (Topor, 2005, s. 219). Vi vil anvende Topors begreber i
forhold til vores primære empiri, i en analyse af hvordan standardiseringen påvirker
socialrådgiverens relation til borgeren.
Kritik af Topor
Der er ikke meget kritisk at sige om Topors to begreber. Dog kan man argumentere for, at det er
svært at sætte interaktioner så skarpt op. Det må formodes at der findes interaktioner der falder i
mellem disse to kategoriseringer. Det er naturligvis en nødvendighed at stille begreberne op på
denne måde for at kunne analysere på begreberne overfor hinanden. Derfor har vi også valgt at
bruge begreberne i vores analyse, men vi er opmærksomme på at der muligvis er en gråzone i
mellem de to begreber.
7
Da kontanthjælpsmodtagere der er kategoriseret som værende aktivitetsparate, har problemer ud over ledighed, som
f.eks. psykiske lidelser, mener vi at begreberne kan anvendes i forhold til vores målgruppe.
16
Stress paradigmer
I forhold til vores analyse af motivation blandt socialrådgiverne vil vi anvende stressteori. Der
findes 6 overordnede paradigmer inden for stressteori (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10):
-
Fokus på stress-belastninger i omverdenen
-
Fokus på individets coping strategier
-
Fokus på personlighedens rolle
-
Fokus på italesættelsen af stress – stressdiskursen
-
Fokus på psyko – fysiologi
-
Fokus på stress som udfordring og mulighed
Vi har valgt at arbejde med førstnævnte, som også går under betegnelsen det belastningsorienterede
stress paradigme, i vores analyse. Man arbejder her med faktorer i omgivelserne, såkaldte
stressorer, som kan være medvirkende til at øge stres. Stressorerne kan f.eks. være store
livsbegivenheder, daglige belastninger eller karakteristika ved en persons arbejdssituation.
Herunder findes blandt andet Life-event forskningen der fokuserer på pludselige begivenheder i
folks liv og Effort-reward imbalance modellen, som definerer belastende arbejde som en ubalance
mellem personens arbejdsindsats og mulighederne for anerkendelse og belønning for arbejdet
(Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11). Vi har dog valgt at anvende Karaseks krav-kontrol model
(Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11) som beskrives i det følgende.
Karaseks krav-kontrol model
Krav-kontrol modellen er udviklet af en amerikaner ved navn Robert Karasek (Nielsen &
Kristensen, 2007, s. 11) (Lund, Christensen & Iversen, 2011, s.116-117)8. Det er en model
hvorigennem man kan anskue medarbejdernes arbejdsbelastning i en given organisation. Den består
af to hoveddimensioner (Lund et al., 2011, s. 116) (Netterstrøm, 1997, s. 56). Disse dækker helt
simpelt over 1) Krav, herunder tempo og tidspres i arbejdet, 2) Kontrol, herunder indflydelse og
udviklingsmuligheder i arbejdet. Disse to dimensioner kan enten betegnes som høje eller lave.
Denne kombination giver fire mulige kategoriseringer af medarbejderne. Aktiv er når medarbejderen
mødes med høje krav og samtidig en høj grad af kontrol. Afslappet er når der er høj kontrol og lave
krav. Passiv er når der er lave krav og lav kontrol. Til sidst er der belastet, som er når
medarbejderen mødes med høje krav, men besidder en lav grad af kontrol. Det er kategoriseringen
8
Se bilag B for krav-kontrol modellen
17
belastet, der kan medføre risiko for stress for den enkelte medarbejder, og altså denne
kategorisering man skal forsøge at undgå (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 11). Følger man en
diagonal linje fra nederst til venstre opad mod højre, ser man hvordan belastningen øges. Følger
man en diagonal linje fra højre opad mod venstre, ser man hvordan aktiviteten øges (Lund et al.,
2011, s. 117). Vi vil anvende modellen til at analysere på socialrådgivernes motivation på
jobcentrene og det krydspres de sidder i, for at undersøge om socialrådgiverne er i fare for at havne
i den belastede kategori.
Kritik af Karasek
Modellens force er at den giver et godt overblik. Hvis vi skal kigge kritisk på Karaseks model, må
man dog sige, at den giver et meget simpelt billede, af en noget mere kompleks virkelighed (Lund
et al., 2011, s. 116). Medarbejdere vil ikke kun være styret af ydre faktorer, men også indre
individuelle faktorer, som vil påvirke deres evne til at håndtere krav uafhængigt at graden af
kontrol. Derudover kommer modellen heller ikke med konkrete muligheder, for at forbedre
situationen hvis der opstår dårligt arbejdsmiljø med potentielt stressede medarbejdere (Lund et al.,
2011, s.116). Trods denne kritik af modellen, vil vi anvende den i vores analyse, da den netop kan
give et overblik over om socialrådgiverne er i risiko for at være stressede og dermed mindre
motiverede i forhold til deres arbejde.
Videnskabsteori
Vi har i vores opgave valgt at anvende den hermeneutiske videnskabsteori. Den hermeneutiske
videnskabsteori betyder fortolkningsteknik og ønsker at forstå mennesker indefra, ved at
betragte menneskers indre hensigter, følelser, og oplevelser (Jacobsen, Rasmussen & Nedergaard,
2012, s. 218-220). Vi ønsker at udarbejde vores analyse ud fra netop denne tankegang, ved at forstå
og fortolke de interviewedes holdninger, og det arbejde de udfører på et mere standardiseret
beskæftigelsesområde. Den hermeneutiske videnskabsteori adskiller sig fra den positivistiske
videnskabsteori, ved at interessere sig for hensigten med menneskets handlinger i stedet for
årsagsvirkningssammenhænge (Egholm, 2014, s. 97). Mennesket ses som et subjekt, der har
hensigter med sine handlinger. Den måde mennesker tænker og handler på, er en funktion af den
måde de oplever og fortolker verden på. Hvor den positivistiske forsker er optaget af at klarlægge
lovmæssigheder, forsøger hermeneutikeren at forstå betydningssammenhænge og
meningssammenhænge (Thuren, 2008, s. 43). Vi vil i vores undersøgelse se på socialrådgiveren
18
som et subjekt, hvis handlinger vi igennem teori og empiri ønsker at fortolke, til brug for vores
problemformulering. Hermeneutikken er igennem tiden flere gange blevet videreudviklet, senest af
Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamer (Jacobsen et al., 2012, s. 220). Gadamer udviklede
hermeneutikken i en retning hvor han ønskede, at der skulle lægges mere vægt og fokus på den
forstående rolle i den måde man ser hvordan mennesker agerer i verden, i stedet for udelukkende at
se på litteraturen herom (Jacobsen et al., 2012, s. 221). Vi anvender i vores undersøgelse Martin
Heidegger og Hans-Georg Gadamers udgave af hermeneutikken kaldet filosofisk hermeneutik. Vi
mener ligesom dem, at man ikke kan undersøge et fænomen uden at lade ens forforståelse have
indflydelse på den måde man oplever fænomenet på (Jacobsen et al., 2012, s. 220). Vi har fra
undersøgelsens start arbejdet ud fra en forforståelse om, at standardiseringen har konsekvenser for
socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet og dermed også det arbejde de udfører. Vores
forforståelse er skabt igennem vores praksiserfaring og den empiri vi indsamlede forud for
undersøgelsen. Vores forforståelse er hermed også det der ligger til grund for udformningen af
vores problemstilling og problemformulering, som ligger op til en fortolkende og undersøgende
tilgang (Egholm, 2014, s.101-103). Vi skal i analysen af vores undersøgelsesspørgsmål, revidere og
nuancere vores forforståelse og dermed løbende akkumulere nye synsvinkler, som skal bidrage til at
vi opnår en bred viden om emnet (Gadamer, 2004, s. 18-19).
Gadamer mener endvidere, at den filosofiske hermeneutik kan anvendes om menneskers handlinger
på alle niveauer, hvorfor vi finder den relevant at bruge i og med at vi undersøger socialrådgiverens
handlinger på beskæftigelsesområdet (Jacobsen et al., 2012, s. 215-221). Gadamer gør også brug af
ordet “mening” i den filosofiske hermeneutik (Jacobsen et al., 2012, s. 222-224). Gadamer
beskriver at man for at forstå en mening på et bestemt område, må indgå i en dialog. I og med at vi i
vores analyse arbejder ud fra meningsdannelser både fra de teoretiske, empiriske og personlige
perspektiver, indgår vi altså i det Gadamer kalder for en sammensmeltning af et område, hvilket
skaber forståelse, som vi kan gøre brug af i vores analyse (Jacobsen et al., 2012, s.225-226). Når vi i
vores undersøgelse vælger at gøre brug af Gadamers teori om filosofisk videnskabsteori, er det
vigtigt at vi også ser på kritikken af den. En af de mest kritiske teoretikere må siges at være Paul
Ricoeur. Ricoeur arbejder ud fra et mere kritisk perspektiv på hermeneutikken, og er også
ophavsmand til begrebet om ”mistankens hermeneutik” (Jacobsen et al., 2012, s. 227-228). Ricoeur
kritiserer Gadamers måde at anskue videnskabsteorien, for at være for ukritisk overfor det
studerede. Ricoeur mener at Gadamer ikke ser på de undertrykkende værdier og dermed heller ikke
ser på hvilken betydning magten kan have for ideologien på samfundsniveau. Denne kritik må siges
19
at have betydning for vores undersøgelse, da vi flere gange vælger at anskue hvilken betydning
politiske og ledelsesmæssige beslutninger, har for socialrådgivernes arbejde og der er altså derfor et
magt forhold i spil (Jacobsen et al., 2012, s.227-232). En anden kritiker af Gadamers filosofiske
videnskabsteori er teoretikeren Jürgen Habermas (Gadamer, 2004, s. 487). Habermas påpeger ofte i
sine teorier, at ordet magt altid har betydning for den relation og interaktion der eksisterer imellem
mennesker. Habermas kritiserer på baggrund af dette Gadamers teori om at dialogen som fører til en
sammensmeltning, sker ud fra et ligeværdigt perspektiv imellem mennesker (Gadamer, 2004, s.
488). Habermas mener ligesom Ricoeur, at Gadamer overser magtperspektivet som er eksisterende
imellem mennesker (Jacobsen et al., 2012, s. 226). Dette er også en kritik vi i vores undersøgelse
må have for øje. Habermas og Ricoeur går altså ind og påpeger enkelte faktorer, som for os kan
have en betydning for den måde vi i vores undersøgelse anvender Gadamers filosofiske
videnskabsteori. Eftersom vi lige som Habermas og Ricoeur ser magtperspektivet som en mangel i
Gadamers videnskabsteori, stiller vi os kritiske overfor denne tilgang når vi anvender den i vores
undersøgelse.
Empiri
Primær empiri
Vi har i vores opgave indhentet vores primære empiri gennem fem kvalitative semistrukturerede
interview. Vi har interviewet en forsker på området, en psykolog, en teamleder samt to
socialrådgivere. De vil blive præsenteret i det følgende.
Interviewperson 1 (IP1)9
IP1 er Iben Nørup, som er forsker ved Aalborg Universitet. Hun er uddannet cand.scient.adm. og
har desuden en Ph.d. Hun forsker blandt andet inden for området udsatte grupper på
arbejdsmarkedet, kontanthjælp og implementering. Hun har blandt andet været med til at udgive
bøgerne ”Beskæftigelsesfaglighed – Mikroprocesser i jobcentrenes frontlinje og
kvalificeringsbehov”, ”Den faglige praksis i jobcentrene”, ”Jobcentre og klemte kvalifikationer” og
artiklen ”Fra klientorienteret arbejde til administrativt arbejde - ændringer i den faglige praksis og
kvalificering på det beskæftigelsespolitiske område”.
9
Interviewet er gennemført d. 16.04.15
20
IP2 er uddannet socialrådgiver og arbejder som teamleder i Team Udvikling i et jobcenter. Hun har
til dagligt ansvaret for de socialrådgivere, der sidder med de aktivitetsparate borgere under og over
30 år, ressourceforløbssager, integration og rehabiliteringsteam. Hun sidder derfor ikke med
konkrete personsager, men har den koordinerede rolle. Hun har været ansat i kommunen siden 2005
og i jobcentret siden 2007.
IP3 er uddannet socialrådgiver i 2001 og har arbejdet med arbejdsmarked og beskæftigelse siden
2002. I dag arbejder hun i et jobcenter, hvor hun sidder med integration i form af kvoteflygtninge
og aktivitetsparate borgere.
IP4 er uddannet psykolog og har været ansat i jobcentret i 2,5 år. Hun arbejder mest med de unge
mennesker der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Derudover giver hun sparring og supervision til
hendes kollegaer, blandt andet socialrådgiverne. Herigennem har hun en bred viden om hvordan
socialrådgiverne har det og hvad der påvirker dem i deres daglige arbejde.
IP5 er uddannet socialrådgiver i 1998 og har arbejdet i jobcentret siden 2006 i forskellige stillinger.
Hun har arbejdet med integration i forhold til de aktivitetsparate borgere i en længere årrække. For
nuværende er hun projektleder og myndighedsrådgiver i et projekt der hedder ”Forsøg med
integrationspålæg”, med samme målgruppe som hun tidligere har arbejdet med. Projektet er
arbejdsmarkedsorienteret og borgerne skal være i aktivering i 1 år med makimalt 12 ugers pause.
Sideløbende køres der et intensivt samtaleforløb, der gør at hun møder borgerne oftere end hendes
kollegaer.
Sekundær empiri
For at understøtte den primære empiri har vi også anvendt sekundær empiri i vores undersøgelse. Vi har
anvendt en rapport fra 2009 fra Randers Jobcenter (Baadsgaard & Jørgensen, 2009). Formålet med rapporten
er at evaluere Jobcenter Randers’ beskæftigelsesindsats. Med rapporten gik man blandt andet ind og
undersøgte og forholdte sig kritisk til indførelsen af de helt nye måle- og styringssystemer, med fokus
10
Interviewet er gennemført d. 16.04.15.
12
13
Interviewet er gennemført d. 18.05.15.
11
21
rettet mod resultater og effekter. Derfor gik rapporten godt i tråd med vores analyse af den primære
empiri.
I vores analyse anvendes desuden undersøgelsen ”Fokus på socialrådgiverfagligheden”14, som er en
interviewanalyse foretaget af Dansk socialrådgiverforening i 2008. Rapporten tager afsæt i
interviews blandt ledere, klienter og andre faggrupper inden for det sociale område. Det er
rapportens formål at udforme en professionsstrategi for socialrådgivere, hvorfor den går ind og ser
på hvilke kompetencer socialrådgiverprofessionen besidder og bør besidde. Vi gør i vores opgave
brug af rapporten til at belyse specialiseringen af det sociale område, samt til at klarlægge
socialrådgivernes kompetencer, herunder helhedssynet.
Derudover har vi anvendt en række artikler fra blandt andet politikken.dk og Dansk Socialrådgiverforening,
som har været med til at belyse vores problemstilling via vores analyse.
Metode
I det følgende, vil vi redegøre for de metoder vi har valgt at gøre brug af som redskab for vores
analyse.
Den deduktive metode
Vi anvender i vores undersøgelse den deduktive metode, til at besvare vores problemformulering
(Egholm, 2014, s. 80). Dette indebærer at man opbygger en baggrundsviden og en forforståelse,
som man så forsøger at be- eller afkræfte igennem empiri. Vi har fra start arbejdet ud fra en
forforståelse om, at den standardiserede tilgang er problematisk for socialrådgiveren og for det
sociale arbejde, hvilket vi i vores opgave ønsker at undersøge nærmere. Dette vil vi blandt andet
gøre igennem vores interviews og udvalgte teori. Vi har altså arbejdet os fra teori til empiri, ved at
vi har været ude og teste vores forforståelse på empiriske forhold (Egholm, 2014, s. 81).
Den hermeneutiske cirkel
Som tidligere nævnt, har vi valgt at gøre brug af den hermeneutiske videnskabsteori og vi finder det
derfor relevant, at inddrage den hermeneutiske cirkel i vores metode (Collin & Køppe, 2014, s.
231). Ved begrebet den hermeneutiske cirkel forstås den cirkulære proces i den hermeneutiske
forståelse. Ved brug af den hermeneutiske cirkel til at fortolke vores empiri, bevæger vi os i mellem
14
http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfagligheden.pdf d.
13.05.15.
22
en vekslende proces af at forstå enkelte dele og at forstå i helhed, hvilket også forudsætter hinanden
(Collin & Køppe, 2014, s. 232-233). Vi anvender den hermeneutiske cirkel til at fortolke vores
primære empiri i samspil med vores sekundære empiri. Vi fortolker altså vores interviewpersoners
udsagn for at danne forståelse ud fra en helhed. Det er dog nødvendigt at der i vores undersøgelse
opstår en gensidig forståelse imellem del og helhed, hvis den hermeneutiske cirkels metode skal
anvendes korrekt (Egholm, 2014, s. 90-95) Vi har valgt at gøre brug af den deduktive metode i
vores undersøgelse, i det vi har anskuet empirien ud fra vores forforståelse. Denne metode arbejder
godt sammen med den hermeneutiske cirkel i og med at vores forforståelse rykkes frem og tilbage
ved hjælp af empirien, hvilket skaber større forståelse for området. Ved anvendelsen af den
hermeneutiske cirkel er vores undersøgelse i konstant udvikling, med mulighed for både at ændre
vinkel, perspektiv og udgangspunkt og dermed også ændre på vores forforståelse (Jacobsen et al.,
2012, s. 221-223). Som et eksempel, vil vi i analysen anvende refusionsbegrebet med den
forforståelse, at reglerne herom har en afgørende rolle for det arbejde der udføres i kommunerne og
derfor også præger socialrådgivernes arbejdsgang. I analysen vil denne forforståelse blive afprøvet,
og i tråd med den hermeneutiske cirkel, blive rykket frem og tilbage i takt med at vi undersøger
empirien og opnår forståelse for området.
Det kvalitative forskningsinterview
I vores undersøgelse vil vi primært gøre brug af det kvalitative forskningsinterview (Collin &
Køppe, 2014, s. 562). Da vi ønsker at belyse vores udvalgte interviewpersoners viden og vinkel på
standardiseret socialt arbejde, har vi valgt at benytte os af den semistrukturerede tilgang. Denne
tilgang skaber mulighed for at vores interviewpersoner kan uddybe deres viden, vinkel og svar,
hvilket vi kan gøre brug af til besvarelsen af vores problemformulering (Colling & Køppe, 2014, s.
563). Ligeledes giver det os mulighed for at stille opfølgende, sonderende og specificerende
spørgsmål, til vores i interviewguiden, mere direkte og strukturerende spørgsmål (Kvale og
Brinkmann, 2009, s. 155-156). Den semistrukturerede form giver mulighed for, at de interviewede
socialrådgivere enten be- eller afkræfter den forforståelse vi fra start har arbejdet ud fra, og dermed
rykker os enten den ene eller anden vej rundt i den hermeneutiske cirkel (Colling & Køppe, 2014, s.
232).
I vores interview har vi anvendt de forskellige gensvarsmodeller (Metze & Nystrup, 2011, s. 33). Vi har
indledt interviewene med kognitive gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 29), for at starte stille og roligt ud og
få gang i interviewet. Vi har forsøgt at uddybe og udforske interviewpersonernes meninger og holdninger,
altså arbejdet med det udvidende gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 26), så vi som interviewere dannede os
23
et klart og nuanceret billede af situationen. Samtidig har det dog været vigtigt for at anvende afgrænsende
gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 28), da vi har ønsket at styre interviewene hen mod de spørgsmål vi
ønskede besvaret.
Steinar Kvales interviewundersøgelse
Vi har i vores interview valgt at gøre brug af Steinar Kvales syv faser af en interviewundersøgelse
(Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har anvendt fase et som er navngivet tematisering (Kvale
og Brinkmann, 2009, s. 122). Her har vi blandt andet udformet vores undersøgelsesspørgsmål. Der
er altså her vi har valgt at afklare, at interviewene skal have det formål, at indhente empirisk viden
om socialrådgivernes oplevelse af de standardiserede metoder og værktøjer på
beskæftigelsesområdet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 126). Kvales anden fase kaldes design
(Kvale og Brinkmann, 2009, s.122), og indebærer planlægningen af den
interviewform/interviewteknik man beslutter at gøre brug af i interviewene. Det er i denne fase vi
har besluttet os for, at anvende det kvalitative interview i semistruktureret form. Herefter har vi i
fase tre ved brug af vores interviewguide15 udført interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). I
fase fire beskriver Kvale hvordan man kan anvende transskription for at gøre empirien klar til
analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har i vores opgave ikke valgt at transskribere vores
interviewpersoners udtalelser, da vi mener at den direkte interviewsituation skaber et mere
nuanceret billede af interviewpersonens udtalelser og holdninger, hvorfor vi har valgt at gøre brug
af en diktafon (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 150). Vi har dog valgt at transskribere enkelte
udtalelser, hvilket vi gør brug af i vores undersøgelse. Herefter har vi anvendt fase fem som er fasen
omhandlende analyse af interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 122). Vi har i denne fase afgjort
at gøre brug af vores teorigrundlag, samt den hermeneutiske tilgang, blandt andet ved anvendelsen
af den hermeneutiske cirkel (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 130-131). Vi har desuden valgt at
anvende det Kvale kalder for meningskondensering (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 227), ved at
forkorte interviewpersonernes udsagn, for at skabe en sammenfatning af deres meninger. Dette gør
vi for at skabe en kort hovedbetydning ud fra interviewpersonernes lange udsagn, hvilket vi tolker
på i vores analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 228). Derudover anvender vi også i den femte
fase, det Kvale beskriver som meningsfortolkning (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 230). Vi laver i
vores analyse en fortolkning som ikke bare ser på interviewpersonernes direkte udsagn, men også
på det der går ud over. Vi går altså ind og fortolker interviewene, hvilket rekonteksttualiserer
interviewpersonernes udsagn og dermed også skaber en bredere referenceramme til brug for vores
15
Se bilag C for interviewguide.
24
analyse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 230). Den sjette fase i Kvales interviewundersøgelse, vil
være at finde i vores kritik af metode, da det er her vi går ind og vurderer validiteten, reliabiliteten
og generaliserbarheden af vores interviews. Kvales syvende og sidste fase i interviewundersøgelsen
kaldes rapportering (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 123). Her kommunikeres udvalgte og relevante
dele af vores interviewpersoners udsagn videre, hvilket ligger til grund for undersøgelsens
hovedformål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 301). Det er altså i denne fase at interviewene er med
til at skabe rammerne for et endeligt produkt.
Metodekritik
Interview
I forhold til Kvales sjette fase af en interviewundersøgelse, er det her relevant at kigge på
verifikationen af vores interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s 122). I den forbindelse vil vi først
tage et kritisk blik på generaliserbarheden af vores interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 287).
Vi har valgt interviewpersoner fra forskellige kommuner og fra forskellige organisatoriske niveauer
inden for jobcentret, for at ramme bredt og få et så nuanceret billede som muligt. Vi har gjort dette
gennem 5 interview. Jo flere interview vi havde gennemført, jo stærkere ville vores undersøgelse
naturligvis være blevet. Vi mener dog at have fået enslydende svar fra vores interviewpersoner,
som samtidig stemmer over ens med den sekundære empiri vi har arbejdet med. Derfor vurderer vi,
at vores undersøgelse er generaliserbar med forbehold for at man naturligvis sagtens kunne have
understøttet analysen yderligere ved flere interview. Vi vil også kigge på reliabiliteten af vores
interview (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 271). Vi har i hele processen forsøgt at forholde os kritisk
til de udtalelser vi har fået, da socialrådgiverne uden tvivl også har en loyalitet og en forpligtelse
overfor deres ledelse og organisation. Det erfarede vi især i forhold til IP2. Desuden har vi en
kritisk tilgang til efterspørgslen af socialrådgiverkompetencer, og vi har forsøgt at holde os for øje
at socialrådgiverne vil holde på deres faglige integritet og muligvis have svært ved at udtale sig
negativt om denne. Vi må derfor sige, at reliabiliteten i vores opgave er truet af henholdsvis
loyaliteten og den faglige integritet. Vi mener dog at vi efter vores erfaring med IP2, hvor vi ikke
formåede at være kritiske nok i vores tilgang og samtidig ikke formåede at stille strukturerende
spørgsmål (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 156). Vi var i forhold til gensvarsmodellerne (Metze &
Nystrup, 2011, s. 33), for fokuserede på det udvidende gensvar (Metze & Nystrup, 2011, s. 26) og
gav IP2 mulighed for at beskrive og forklare situationen på hendes præmisser, og lod derfor hende
afgøre i hvilken retning interviewet skulle bevæge sig (Metze & Nystrup, 2011, s. 28). Vi havde
25
herefter fokus på, at forbedre dette og været mere styrende i vores interview, blandt andet ved at
være mere afgrænsende (Metze & Nystrup, 2011, s. 28) og konfronterende (Metze & Nystrup,
2011, s. 30) i vores gensvar. Vi mener, at dette har ført til en mere troværdig opgave med fokus på
reliabiliteten. Vi ønsker også at tage et kritisk blik på validiteten af vores empiri (Kvale og
Brinkmann, 2009, s. 275). Vi har her været meget fokuserede på at interviewene rent faktisk
besvarer vores problemformulering. Hvor vidt der er tale om en sandfærdig udgave af en objektiv
virkelighed er utroligt svært at dokumentere, da vores interviewpersoner sidder i hver deres
subjektive position. Vi har derfor bevidst udvalgt interviewpersoner der sidder forskellige steder i
jobcentrets organisation og helt uden for organisationen. Desuden har størstedelen siddet i faget i en
længere årrække og derfor har udviklet et mere refleksivt syn på tingene.
Vi har i vores interview anvendt den semistrukturerede interviewform. Hvis vi skal forholde os
kritiske til valget af denne interviewform, har vi erfaret i form af interviewet med IP2, at interviewet
blev for løst og vi mistede styringen. Dette er naturligvis en risiko man løber når man anvender det
semistrukturerede interview. Der er mulighed for at vi som interviewere kan følge op på de svar der
kommer og derved få mere uddybende svar (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 186), hvilket er en klar
fordel. Dog kan dette også have en ulempe, i og med at interviewpersonens svar leder i en anden
retning end det var tiltænk og vi som interviewere ikke får stoppet denne udvikling og dermed ikke
får svaret på vores oprindelige spørgsmål.
For at samle op på kritikken i forhold til vores interview, ønsker vi at tage et kig på processen. Vi
interviewede IP1 i starten af vores proces omkring udarbejdelse af bachelorprojektet og anvendte
interviewet som en form for inspiration til emnet, baseret på vores spæde udkast til en
problemformulering. Det førte til at vi overlod meget af styringen til IP1. Dette var et bevidst valg,
da vi ønskede hendes umiddelbare inputs, men man kan med kritiske briller sige, at det ikke var
hensigtsmæssigt i forhold til, at hun på denne måde fik lov at bestemme i hvilken retning vi skulle
arbejde videre. IP2 blev også interviewet i den første fase af arbejdet og grundet manglende fokus
fra vores side, fik hun som tidligere beskrevet, lov til at styre interviewet mere end det var
hensigten, og vi har derfor kun fået begrænset brugbart materiale fra dette interview. Efterfølgende
blev IP3 og IP4 interviewet. Vi stod herefter i en situation hvor vi ikke følte at vores empiri var
tilstrækkelig nok til at vi kunne besvare vores problemformulering på en fyldestgørende måde,
grundet det mindre vellykkede interview med IP2. Men kan derfor sige at vi ikke havde gjort vores
forarbejde ordentligt i forhold til interviewet med IP2, hvilket førte til mangel på empiri. Vi var
derfor ude at interviewe IP5 relativt sent i processen.
26
Deduktiv metode
Vi har i opgaven anvendt den deduktive metode. Som tidligere beskrevet har vi altså haft en
baggrundsviden bygget på empirisk materiale og teori som har ledt til vores forforståelse og
problemformulering. Vi har herefter forsøgt at verificere denne forforståelse, og har gennem vores
primære empiri analyseret på vores undersøgelsesspørgsmål og har arbejdet hen imod at få vores
forforståelse bekræftet. Man kan anskue det kritisk og diskutere hvorvidt det ville have givet mere
troværdige resultater at arbejde med falsifikation (Egholm, 2014, s. 80-82). På den måde kunne vi
have forsøgt at modbevise vores forforståelse. Den kritiske rationalisme (Egholm, 2014, s. 81) vil
nemlig påpege at ligegyldigt hvor mange gange vi får vores forforståelse bekræftet, kan vi aldrig
konkludere at den er sandfærdig. Derimod vil dens troværdighed styrkes for hver gang vi forsøger
at falsificere den og dette ikke lykkes (Jacobsen et al., 2012, s. 64-65).
Sekundær empiri
I forhold til den sekundære empiri, har vi haft en tendens til at søge efter materiale der bakker vores
primære empiri op, og man kan diskutere hvorvidt det kunne have ført til en mere alsidig opgave,
hvis vi ikke have været så subjektive i vores valg af sekundær empiri. Derudover er det også vigtigt
at have et kritisk syn på de kilder hvorfra vi har vores sekundære empiri. F.eks. anvender vi flere
gange artikler fra fagforeningen Dansk Socialrådgiverforening. Dette er ikke en neutral kilde, da de
i deres daglige virke fungerer som socialrådgivernes talerør og derfor altid har deres subjektive syn
på tingene. Dette har vi har taget højde for i vores opgave og vi mener at vi har anvendt disse kilder
på en kritisk og velovervejet måde.
Vi kunne også have valgt at inddrage borgerens synsvinkel i forhold til problemformuleringen og
undersøgelsesspørgsmålene og derved fået endnu en vinkel på opgaven. Vi vurderede dog at det
ville være stort set umuligt at finde en borger, der kunne udtale sig udelukkende om den øgede
standardisering. En borger ville uden tvivl være farvet af hans/hendes individuelle oplevelser og
erfaringer med den enkelte socialrådgiver og ikke kunne svare objektivt i forhold til
undersøgelsesspørgsmålene. Derudover spiller tiden en væsentlig rolle og det var også medvirkende
til at vi ikke prioriterede borgersynsvinklen i opgaven.
27
Analyse
Undersøgelsesspørgsmål 1: Forsvinder helhedssynet i standardiseret socialt arbejde?
I undersøgelsen ”Fokus på socialrådgiverfagligheden”, udarbejdet af Dansk
socialrådgiverforening16, peges der på at beskæftigelsesområdet de seneste år er blevet mere
specialiseret med et øget fokus på arbejdsmarked. Samtidig kan vi se en udvikling fra det
fagprofessionelle styringsrationale hen imod NPM, som i dag præger den offentlige sektor,
herunder beskæftigelsesområdet (Bundesen & Hansen, 2011, s. 48-61). Vi vil i det følgende
analysere hvilken betydning det har for helhedssynet at der anvendes en øget standardiseret tilgang
på beskæftigelsesområdet.
IP3, som er koordinerende socialrådgiver på beskæftigelsesområdet, udtaler følgende om brugen af
helhedssynet i hendes arbejde:
”Det er jo sådan i dag, at du skal ikke ind og rode i at de har nogle problemer[…]. Du skal
simpelthen bare afklare, om de kan beskæftiges”.
Socialrådgiveren giver igennem denne udtalelse udtryk for, at hendes arbejde i praksis bærer præg
af et større fokus på at visitere borgeren til den rette kategori, frem for at arbejde helhedsorienteret.
Ser man på samme tid på RSL § 18a som lyder:
”En person […] har ret til en koordinerende sagsbehandler som skal sikre at personen får en
helhedsorienteret indsats […] på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder”,
ses der en konflikt imellem den tilgang socialrådgiverne i praksis anvender og hvad der
lovgivningsmæssigt står skrevet. Den samme konflikt opstår også hvis man holder dette op mod den
nationale studieordning for socialrådgiveruddannelsen17. Studieordningen viser tydeligt at den
socialrådgiverstuderende blandt andet skal tillægge sig kompetencen til at kunne anvende
helhedssynet i det sociale arbejde:
”Modul 8: Færdigheder i at arbejde helhedsorienteret med sociale problemer”.
16
http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfagligheden.pdf d.
13.05.15.
17
https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieor
dning_-_jan__2012.pdf d.13.05.15
28
Det vil altså sige at socialrådgiverne på den ene side i dag uddannes til at besidde helhedssynet som
en kernekompetence i det arbejde de senere hen skal udføre. På den anden side kan det diskuteres,
om denne kompetence overhovedet er en prioritet på et område som beskæftigelsesområdet, hvor
der ses et større fokus på en effektiv og økonomisk organisation, hvor det er socialrådgiverens
opgave af fokusere på at få borgeren matchet med det rette tilbud (Harder & Nissen, 2011, s. 218221). Et eksempel på dette er at finde i en udtalelse fra IP5:
”Man kan sige at vores systemer jo heller ikke er bygget op om at vi skal have et helhedssyn på
borgeren, vi kan i hvert fald ikke registrere at vi har et helhedssyn”.
Fokusset på en mere målbar tilgang gør som socialrådgiveren udtaler, at de systemer hun anvender
til at registrere, ikke efterspørger helhedssynet som dermed ikke fremstår som en prioritet i
organisationen. Socialrådgiveren skal på den ene side anvende værktøjer som skal dokumentere og
måle på om det arbejde hun udfører, er korrekt og effektivt, men da det er svært at måle på om hun
anvender helhedssynet, kan det diskuteres om begrebet ikke længere er en attraktiv metode i en
effektiv økonomisk organisation. Man kan ligeså diskutere om socialrådgiveren i denne konflikt
ender i et krydspres imellem de rammer og prioriteter der fra ledelses side er dikteret i
organisationen, og hvad der er de uddannelsesmæssige kompetencer og lovgivningsmæssige
rammer på området. I denne konflikt kan man forestille sig, at det er borgeren der i sidste ende
betaler prisen. Socialrådgiveren er fra ledelses side underlagt et fokus på ren beskæftigelse hvilket
man kunne forestille sig har betydning for, om hun formår at opretholde et helhedsperspektiv og
dermed også borgerens retssikkerhed (Harder & Nissen, 2001, s. 64). Hvis vi stiller dette krydspres
af modsatrettede krav op imod, at der ses øgede bureaukratiske tilstande på området og denne
udtalelse fra IP5:
”Vores samtaletid er under pres, også af at vi har de krav vi skal i forhold til vores
registreringsværktøjer”,
tyder det på at socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet er tidsmæssigt pressede. IP5 anser den
begrænsede samtaletid med borgeren som en særlig udfordring når det kommer til anvendelsen af
helhedssynet. Socialrådgiveren påpeger at kravet om at hun skal følge de formelle krav om at
anvende registreringsværktøjer, er en af de faktorer der får betydning for hendes tid med borgeren
og dermed også hendes mulighed for at se borgeren ud fra et helhedsperspektiv. Socialrådgiveren
skyder altså ”skylden” på de tidskrævende standardiserede registreringsværktøjer, som værende
29
problematiske i forhold til at opnå samtaletid med borgeren. I en anden udtalelse udtrykker hun dog
følgende:
”De standardiserede værktøjer, gør at vi har en mere ensrettet sagsgang”.
Stiller man disse to udtalelser op i mod hinanden, kan man diskutere om de standardiserede
værktøjer og en mere ensrettet sagsbehandling netop for socialrådgiveren, kan være med til at sikre
en mere ensrettet og helhedsorienteret tilgang. Socialrådgiveren udtrykker i den første udtalelse, at
hun føler sig presset på tid og at det bevirker at hendes samtaletid med borgeren reduceres. Her kan
man gå ind og se på om de standardiserede værktøjer i en tidspresset arbejdsgang, måske netop kan
gå ind og sikre at socialrådgiveren formår, at arbejde helhedsorienteret under vilkårene med megen
lidt direkte borgerkontakt. På samme tid kan man også overveje om de standardiserede tilgange kan
være med til at skabe en mere grundig fordybelse af helhedssynet og dermed være med til at skærpe
præcisionen af det tilbud socialrådgiveren matcher borgeren til (Posborg, Nørrelykke & Antczak,
2013, s. 566-568). Man må dog have for øje, at de standardiserede værktøjer udspringer af
tankegangen om en mere effektiv beskæftigelsesindsats, hvor der på forhånd er besluttet hvad
socialrådgiveren skal spørge ind til. Det bevirker, at muligheden for en individuel sagsbehandling
som er tilpasset den enkelte borger, ikke i så høj grad er mulig (Harder & Nissen, 2011, s. 31). De
standardiserede værktøjer med en strømlinet retningslinje ses dog for IP5 som værende efterspurgt
ud fra et borgerperspektiv:
”Jeg som rådgiver hører ofte borgere sige, jeg kan ikke forstå hvorfor min nabo kan det og jeg kan
ikke og vi ligner hinanden”.
Det kan igennem den udtalelse overvejes om borgeren rent faktisk efterspørger en mere ensrettet
tilgang på beskæftigelsesområdet, hvor helhedssynet står i baggrunden for en mere ensrettet
behandling, og hvem er helhedssynet så egentligt vigtig for? I modsætning til dette ses en artikel fra
politikken med overskriften ”Socialpolitikken er ved at dø”18, hvor socialrådgiver Puk Brysch
udtrykker bekymring for at den udvikling der er ved at ske på beskæftigelsesområdet går ind og
rammer de svageste borgere:
“For at minimere helhedssyn og socialpolitik – der er gået totalt af mode gennem de sidste ti år –
har man indført helt nye begreber, og jeg vil vove den påstand, at der ikke længere er noget, der
18
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1808119/socialpolitikken-er-ved-at-doe/ d. 14.05.15.
30
hedder socialpolitik […] det er en skræmmende udvikling, hvor de svageste igen falder igennem
systemet”.
Her ses altså en frygt for, at hvis helhedssynet ikke i så høj grad anvendes på
beskæftigelsesområdet, så er det de svageste borgere, som er de aktivitetsparate, som falder
igennem. Dette kan sammenholdes med det tidligere nævnte krydspres socialrådgiveren stilles i og
dermed borgerens mangel på retssikkerhed i forhold til helhedsperspektivet, som man kan forestille
sig bliver svært for denne gruppe borgere at proklamere sin ret til (Harder & Nissen, 2015, s.333334). Det bliver som IP5 udtaler:
”Helt nødvendigt for den svageste del af de aktivitetsparate, at have en der har det store helikopter
overblik, fordi de har det ikke selv”.
En anden side som kan have betydning for anvendelsen af helhedssynet, er tendensen til en mere
specialiseret tilgang på beskæftigelsesområdet. IP5 siger:
”Vi bliver meget sådan specifikke på at det handler kun om arbejde, og hvad der så kan være af
ting udenom om borgeren [...], det har vi dels ikke kompetencer til at tage os af, det er andre dele af
forvaltningen”.
Socialrådgiveren giver i denne udtalelse udtryk for at hendes arbejde er blevet mere
beskæftigelsesrettet, på samme tid giver hun udtryk for at hendes arbejde er så specialiseret, at hun
ikke har kompetencer til at tage sig af de problemer borgeren måtte have udover ledighed. Sætter
man dette op imod de tidligere nævnte uddannelsesmæssige kompetencer og den nationale
studieordning, så opstår der en konflikt imellem hvad der er etisk korrekt for socialrådgiveren, i
forhold til hendes uddannelsesmæssige baggrund og hvad der stilles af krav om standarder i den
organisationen hun er placeret i(Harder & Nissen, 2011, s. 274). Man kan dermed forestille sig, at
man risikerer at sætte socialrådgiveren i en position, hvor hun kun har øje for og fokus på lige netop
det område hun arbejder inden for, og at der dermed dannes store kontraster imellem de forskellige
sociale områder og organisationer og en helhedsorienteret indsats bliver besværliggjort (Harder &
Nissen, 2011, s.218-274).
31
Delkonklusion
Vi ser igennem vores analyse, at socialrådgiverne på beskæftigelsesområdet giver udtryk for at de
anvender helhedssynet i meget lav grad eller slet ikke. Dette sker på trods af lovgivningsmæssige
krav om anvendelsen af helhedssynet og en studieordning som i høj grad ligger vægt på
helhedssynet, som en af kernekompetencerne hos socialrådgiverne. Socialrådgiverne ser den øgede
kontrol og dokumentation på området som en indskrænkelse af deres handlerum og dermed også
som en barriere for at opretholde en helhedsorienteret indsats. Det kan altså konkluders at
socialrådgiverne måler helhedssynets anvendelse ud fra den tid de har sammen med borgeren til at
danne sig et billede i helhed, i stedet for at se de standardiserede værktøjer som en hjælp til at
opretholde helhedssynet i en presset arbejdsdag. Der tegner sig igennem vores analyse også et
billede af, at det sociale arbejde på beskæftigelsesområdet, er gået fra at være en helhedsorienteret
socialfaglig indsats, til en mere markant beskæftigelsesrettet indsats og hermed også en forringelse
af, at se borgeren ud fra flere forskellige perspektiver. Helhedssynet forsvinder altså delvist fra det
sociale arbejde, men genopstår i en ny form, hvor socialrådgiverne i jobcentret fremadrettet skal
anvende helhedssynet ud fra et beskæftigelsesfagligt perspektiv i stedet for et socialfagligt
perspektiv. Der opstår hermed et paradoks imellem lovgivnings- og uddannelsesmæssige aspekter
og de krav der stilles til socialrådgiverne i beskæftigelsesområdets organisation.
Undersøgelsesspørgsmål 2: Er der plads til det socialfaglige skøn i standardiseret
socialt arbejde?
”Der er jo ikke plads til skønnet længere, fordi når vi skal have mennesker puttet ned i nogle kasser
[…] så er der jo ikke meget plads til at bruge skønnet”.
Dette er en udtalelse fra IP5. Man må sige, at det er en meget kontant udmelding i forhold det
socialfaglige skøn. IP5 føler ikke, at hendes kompetencer i forhold til at foretage et kvalificeret
fagligt skøn efterspørges i det sociale arbejde i dag.
I den nationale studieordning19 for socialrådgiveruddannelsen er der fokus på socialrådgivernes
kompetence til at kunne vurdere, altså anvende et socialfagligt skøn i forhold til læringsmålene på
uddannelsen:
19
https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdf d. 02.05.15
32
”Kompetencer til at: Foretage socialfaglige vurderinger og prioriteringer af forskellige
indsatser[…]”
Vi ønsker på baggrund af dette samt udtalelsen fra IP5, at analysere på efterspørgslen og brugen af
det socialfaglige skøn i socialt arbejde i dag.
I forhold til at analysere på det socialfaglige skøn, vil vi bruge to af de relativt nye standardiserede
værktøjer, rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt, som eksempel på en indsnævring af skønnet. Vi
vil desuden inddrage refusion i den videre analyse. IP2 udtaler om rehabiliteringsplanen:
”Jeg synes faktisk lidt i den nye rehabiliteringsplan der mangler faktisk at rådgiver skal lave sin
vurdering […] der mangler lidt det her skøn”.
Hun føler altså at noget af skønnet går tabt i rehabiliteringsplanen. Det ses da også tydeligt i LAB §
30a. Her står der blandt andet:
Stk. 3. nr. 2: ”En beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og
helbredsmæssige ressourcer og udfordringer […]”.
Stk. 4: ”[…] indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets
indstilling”.
Der er på intet tidspunkt krav om at socialrådgiveren skal gøre andet end at beskrive de forskellige
elementer i rehabiliteringsplanen. Hun skal ikke komme med sin vurdering af borgeren og det er
dette IP2 efterspørger i sit arbejde. Hun mangler den vurdering, som der tidligere var krav om i
ressourceprofilen, hvor socialrådgiveren anvendte sine kompetencer til at komme med en faglig
vurdering af borgerens situation, muligheder og barrierer. Nu er socialrådgiveren blot et
beskrivende element og en gengiver af borgerens egne ord uden at inkludere hendes faglige
vurdering.
I forhold til indførelsen og arbejdet med KMD Indsigt i det daglige sociale arbejde udtaler IP5:
”Der er du virkelig nede i detaljestyring”.
Adspurgt om der er mulighed for at anvende skøn i arbejdet med KMD Indsigt siger IP5:
”Nej, det er der ikke”.
33
Her ses altså et værktøj der efter socialrådgiverens vurdering helt fjerner muligheden for at anvende
det skøn hun er ”opdraget” med i hendes uddannelse, og som fremstår som en af de kompetencer
der gør hendes faglige baggrund unik.
Et lignende billede tegner sig når vi kigger på refusion. I vores sekundære empiri finder vi i en
rapport fra Randers Jobcenter fra 2009 følgende udsagn:
”Resultatfokuseringen og den centrale styringskultur producerer en processtyring af arbejdet, altså styring
helt ned til metode, som sætter de professionelle skøn […] i baggrunden”.
(Baadsgaard & Jørgensen, 2009, s. 21). Det er interessant at holde det op imod socialrådgivernes oplevelse af
selvsamme fænomen på jobcentrene i dag. Følgende er et citat fra IP3:
” […] ellers kører de simpelthen kun ret og pligt, fordi de får ikke penge, de får ikke refusion […]”.
Vi ser altså her samme tendens til at refusionen styrer hvilke aktiviteter der igangsættes og der sættes ikke
andet end det i værk. Når vi holder det manglende skøn i rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt og det
indsnævrede skønsmæssige råderum grundet refusionsreglerne sammen, kan man frygte at skønnet er på vej
ud af det sociale arbejde. Fokus bliver i stedet på beskrivelse og standardiserede metoder frem for
socialrådgiverens socialfaglige kompetencer.
Samtidig oplever socialrådgiverne på jobcentret at deres arbejde er i konstant forandring og
udvikling med alle de nye reformer og standardiseringer. IP3 fortæller:
”Du ved aldrig hvor længe det varer […]. Du nå r lige at sætte dig ind i en ting, så kommer der
noget nyt”.
IP4 oplever det samme og siger:
”Når der så hele tiden kommer nye reformer og hele tiden kommer nye regler […]. De skal sættes
ordentlig ind i det […] og så skal arbejdsgangen til at laves om […] og selve arbejdsbyrden, det de
skal lave, bliver jo ikke mindre, så de skal bare nå mere i denne her tid”.
Disse to udsagn vidner om en gruppe af socialrådgivere på jobcentrene, som bliver mødt af høje
krav især i forhold til omstillingsparathed og der er samtidig mangel på ressourcer. Dette udtaler
IP5 sig også i forhold til:
”Vi har voksende sagsmængder, men også voksende krav til at vi systemisk udfylder de krav der
bliver stillet den vej rundt”.
34
Dette kan ifølge Lipsky føre til at socialrådgiverne udvikler mestringsstrategier (Bundesen &
Hansen, 2011, s. 205). De to udsagn vil derfor blive analyseret i forhold til Lipskys
mestringsstrategier og mulige konsekvenser for det socialfaglige skøn.
Først og fremmest vil socialrådgiverne ifølge Lipsky forsøge at prioritere borgerne og inddele dem i
grupper. Dette kalder han for automatisering af aktiviteter (Bundesen & Hansen, 2011, s. 208). I
stedet for at lave en konkret vurdering og et skøn ud fra den enkelte borgers situation, vil
socialrådgiverne i stedet have en standardiseret indsats klar, alt efter hvilken overordnet kasse de
føler borgeren passer i. Dette vil ske for at spare tid. Man vil også kunne se en tendens til at
socialrådgiverne forsøger at ”skumme fløden” (Bundesen & Hansen, 2011, s. 209). Her i ligger at
socialrådgiverne vil opprioritere de letteste sager som er nemmere at arbejde med. På den måde vil
socialrådgiverne så hurtigt som muligt kunne vise gode resultater. Det vil føre til at skønnet går tabt
og socialrådgiverne vil lave en prioritering af borgerne, frem for en vurdering af den enkeltes
muligheder og barrierer og nogle af de tungere sager vil blive nedprioriteret. Lipsky mener desuden
at de pressede socialrådgivere vil have fokus på at styre samtalerne med borgerne (Bundesen &
Hansen, 2011, s.208). Dette vil være i en sådan grad at samtalerne kan overstås hurtigt og
socialrådgiverne kan spare tid. En konsekvens heraf kan være at socialrådgiverne ikke når omkring
hele borgerens situation, eller at borgeren ikke får lejlighed til at ytre sine tanker omkring en given
situation. Dette vil føre til en forringelse af skønnet, da socialrådgiverens vurdering ikke vil være
lavet på baggrund af et fuldstændigt billede af borgeren. Disse mestringsstrategier vil altså have en
negativ effekt på socialrådgiverens skøn. I forhold til det retssikkerhedsmæssige ser Lipsky også en
risiko i forhold til at den socialfaglige vurdering, altså skønnet, ikke tager udgangspunkt i den
enkelte borger og der kan opstå forskelsbehandling og utilstrækkelig sagsbehandling (Bundesen &
Hansen, 2011, s. 209).
Delkonklusion
I analysen ses indikationer for, at der ikke er meget plads til det socialfaglige skøn i den øgede
standardisering. Først og fremmest introduceres der standardiserede værktøjer i form af f.eks.
rehabiliteringsplanen og KMD Indsigt, som indskrænker brugen af skønnet i det sociale arbejde.
Samtidig er standardiseringen en proces som løbende medfører nye reformer og værktøjer. Det fører
til at socialrådgiverne har et øget arbejdspres og manglen på ressourcer til at håndtere presset, kan
føre til brugen af Lipskys forskellige mestringsstrategier. Disse strategier er med til at minimere
brugen af skøn i socialrådgivernes arbejde. Det vil altså sige, at ikke nok med at de standardiserede
35
værktøjer reducerer skønnet, socialrådgiverne vil også selv mindske brugen af skønnet for at kunne
klare det arbejdspres de er under.
Undersøgelsesspørgsmål 3: Hvordan påvirker standardiseringen socialrådgiverens
relation til borgeren?
I forhold til socialrådgiverens relation til borgeren, er det afgørende at man bruger tid på at opbygge
relationen. Anerkendelse og gode relationer mellem mennesker er afgørende for trivsel og udvikling
og det er det grundlag, som praksis bør udvikles fra (Lihme, 2015, s. 74). Udviklingen af denne
relation tager tid (Lihme, 2015, s. 119). Hvis man stiller det op imod vores primære empiri, ser vi
dog, at det er lige netop tiden til borgeren, der er en mangelvare i forhold til den øgede
standardisering. IP2 udtaler en bekymring i forhold til manglende tid til relationsarbejdet med
borgerne, som konsekvens af den øgede registrering og dokumentation af arbejdet:
”[…] man skal bare passe på, at det ikke kommer til at tage for meget af tiden fra rådgiverne og
den tid de rent faktisk skal bruge på borgerne”.
Når vi kigger på IP5, mener hun dog at dette allerede er sket. Det illustreres ved følgende to udsagn:
”I og med at vi kører et ret skarpt tidsforbrug […] i og med at vores sagsstammer er så store, så er
der meget lidt tid til den enkelte borger”.
”[...] Så bliver relationsdannelsen udfordret, og det tager væsentligt længere tid at få dannet en
ordentlig relation med borgeren og det tænker jeg jo i sidste ende besværliggør processen ud til
arbejdet”.
Her ses altså, hvordan man i praksis føler at tiden er blevet mindre på baggrund af store sagstal for
den enkelte socialrådgiver, hvilket opleves som havende en konsekvens for relationsdannelsen. Det
mener IP5 i sidste instans fører til at man ikke opfylder det overordnede mål om at få borgerne
tættere på arbejdsmarkedet. Hun mener dog også at den øgede standardisering og den øgede fokus
på dokumentation har noget at sige:
”Der er nogle SKAL - opgaver […] det bliver det også udfordret af”.
Det øgede krav om dokumentation og den tid der skal bruges på det administrative, ses også i en
udtalelse fra IP3:
36
”I dag har jeg en liste med alt det administrative, nu skal du huske alle de ting, og den er lang […]
Det er ikke sådan noget med hvad du skal huske at snakke med dem om og spørge dem om, for det
er der ikke tid til”.
Den samme problematik kommer til udtryk i en anden udtalelse fra IP3, i forhold til at tage en god
snak med borgeren:
”[…] Det kan du ikke gøre med dem alle sammen, men vi prøver da på det nogen gange lige og få
en god snak og hjælpe nogen der er i krise”.
Hun fortæller, at hun i dag kun skal fokusere på at få borgeren i beskæftigelse og ikke forholde sig
til f.eks. familielivet og økonomien. Derved er grundlaget for at gå fra et samspil til en egentlig
relation socialrådgiver og borger i mellem, kun i meget ringe grad til stede.
Med IP2, IP3 og IP5’s målgruppe i mente, i form af borgere der har problemer ud over ledighed,
som f.eks. sociale og psykiske problemer, er det interessant at holde deres udsagn op imod
begreberne samspil og relation (Lihme, 2015, s. 76). Der er her tale om udsatte borgere, der ofte vil
have et begrænset netværk samt et relativt stort antal professionelle omkring sig. Hvis disse
professionelle, i form af f.eks. socialrådgiveren på jobcentret, ikke formår at indgå i en relation
grundet den meget begrænsede tid til snakken med borgeren, vil det føre til at mødet med
socialrådgiveren blot bliver endnu et samspil som borgeren deltager i. Man får ikke opbygget en
relation hvor borgeren anerkendes og der kan ikke udvikles et grundlag, for at arbejde med
borgerens problemstillinger (Lihme, 2015, s. 77). Det samme billede tegner sig hvis man kigger på
Alain Topors begreber abstrakt social responsivitet og konkret social responsivitet (Topor, 2005, s.
216-218). Med udtalelserne fra vores primære empiri, peges der hen imod at borgerne i høj grad
mødes af abstrakt social responsivitet fra socialrådgiverne på jobcentret. Samtalerne har et klart
formål fra socialrådgivernes side, i form af at opfylde de administrative krav der måles og styres
efter og ikke andet. Der er ikke tid til det unikke i samtalen som kendetegner konkret social
responsivitet. Vi står derfor med en gruppe borgere som i jobcentret udelukkende mødes med
samspil og abstrakt social responsivitet, hvilket ikke danner grobund for anerkendelse og gode
relationer. Når socialrådgiverne vælger relationsarbejdet fra og i stedet fokuserer på de
administrative krav, kan man spekulere på, om socialrådgiverne er blevet for fokuserede på
effektmåling og vælger at lave en prioritering af borgerne. En prioritering der potentielt kan føre til,
at de svageste borgere med færrest ressourcer prioriteres sidst, fordi man vælger de ”nemmeste”
borgere først. På den måde er fokus på, at få så mange som muligt igennem og opnå kommunens
37
måltal, frem for at tage udgangspunkt i den enkelte borger som loven foreskriver det, som f.eks. i
LAB § 15:
”For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 11 og 14, tilrettelægges og gennemføres der et
individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger […]”.
Man kan altså frygte at den manglende tid til relationen, gør at der ikke tages udgangspunkt i
borgerens situation. Fokusset på at få flest muligt i gang, så hurtigt som muligt, fører til en form for
sortering af borgerne, hvilket efterlader de svageste bagerst i køen (Bundesen & Hansen, 2011, s.
209).
Det er naturligvis også relevant at tage et kig på om denne tilsyneladende minimerede fokus på
relationsarbejdet, overhovedet påvirker borgerne i en negativ retning. I forhold til de aktivitetsparate
borgere udtaler IP5 om dette:
”Min erfaring er i hvert fald at relationen til denne her borgergruppe er rigtig vigtig, netop fordi de
er udfordret på problemer ud over ledighed så er det vigtigt at de har tillid til deres
socialrådgiver”.
Hun føler, at det påvirker resultaterne i forhold til at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet, at man
har denne relation:
”Al erfaring siger mig, at i de sager hvor vi har den gode relation der flytter vi borgeren hurtigere
fremad i forhold til arbejdsmarkedet”.
Hun mener altså, at relationen er vigtig for de aktivitetsparate borgere, og at det går ind og virker
positivt i forhold til at skabe resultater og få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Derfor kan den
manglende tid til denne relation risikere, at være problematisk i det sociale arbejde.
Delkonklusion
Vi ser her med baggrund i vores primære empiri, en risiko for at de svageste borgere, som har
problemer ud over ledighed, ikke mødes med anerkendelse i relationen med socialrådgiverne, som
konsekvens af socialrådgivernes øgede fokus på dokumentation og deres lange liste af
administrative gøremål. Socialrådgiverne føler ikke, at de har tid til relationsdannelse og kun i
sjældne tilfælde tager de en god snak med borgeren. Dette er på trods af socialrådgivernes erfaring,
som siger dem, at det netop er relationen der skaber de gode resultater. Ønsket om at effektstyre og
38
måle på socialrådgivernes arbejde, ser desuden ud til at føre til en sortering af borgerne og man
risikerer at de svageste borgere prioriteres sidst.
Undersøgelsesspørgsmål 4: Hvordan udfordres borgerinddragelsen af
standardiseringen på det sociale område?
Vi er i vores primære empiri blevet opmærksomme på en konflikt i forhold til på den ene side, de
lovgivningsmæssige krav til det sociale arbejde og på den anden side standardiseringen. Det fører
til, at socialrådgiverne på jobcentrene ikke føler at de har mulighed for at opfylde disse krav. Det er
især i forhold til borgerinddragelsen at der ses en konflikt.
IP1 fortæller, at der i stigende grad er fokus på de spørgsmål socialrådgiverne, med baggrund i de
standardiserede værktøjer, skal have besvaret, frem for individuel samtale omkring behovet hos
borgeren nu og her og på sigt. Hun frygter, at hvis borgeren har behov der ligger ud over dette kan
det gå tabt og der kan være målgrupper, der ikke selv formår at gøre opmærksom på deres behov.
IP2 udtaler sig således om borgerinddragelse:
”Det er bare ikke her denne her dybdegående snak om borgernes liv kommer til at foregå fordi vi
møder dem så sjældent”.
Interviewpersonernes udtalelser kan sættes op i forhold til de lovgivningsmæssige krav om
borgerinddragelse. Hvis vi f.eks. kigger på RSL § 4:
”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag…”
og § 6:
”Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i
forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og
behov på længere sigt”.
Lovgivningen taler sit tydelige sprog i forhold til borgerinddragelse og udgangspunkt i borgerens
situation. Der er her tale om en konflikt i mellem det der opleves i praksis og den lovgivning der er
på området. Det samme billede tegner sig hvis man holder dette op imod bekendtgørelse nr. 766 af
39
24/06/2011, om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver20. Her ses i forhold til
bekendtgørelsens bilag 1, kompetencer, at den uddannede kan:
”Foretage faglige prioriteringer i forhold til borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige
problemer samt inddrage borgerens egne ressourcer”.
Her ser vi, at man i forhold til uddannelsen imødekommer netop de kompetencer der efterspørges i
lovgivningen, nemlig at man skal inddrage borgerens egne ressourcer. Det stiller socialrådgiveren i
en situation, hvor hendes opgave bliver vanskelig at løse, når vi samtidig hører fra praksis, at man
ikke snakker dybdegående med borgeren omkring pågældendes situation, ressourcer og barrierer.
Dette er ellers et punkt der også understreges i den nationale studieordning fra 2012 21. Her er der
fokus på inddragelse af borgeren i behandlingen af egen sag, samt inddragelse af
borgerperspektivet. Der er ses altså en klar rød tråd i forhold til lovgivningen og de kompetencer
man forventer uddannede socialrådgivere har med sig. Alligevel kan man hos de enkelte
socialrådgivere høre at det ikke sker i praksis. IP3 fortæller blandt andet om, at hun har nogle
borgere hun ser potentiale i og som hun føler man skal hjælpe ud på arbejdsmarkedet, og som også
selv har et ønske om at komme ud af systemet. Her oplever hun, at hun på trods af
borgerinddragelsen og udgangspunkt i borgerens situation, bliver stoppet af ledelsen som ikke
ønsker at iværksætte indsatser overfor de svageste borgere, da de ikke får refusion for at holde dem
i gang:
”[…] ledelsen siger nej, det får vi ikke refusion nok for, så vi opretter ikke de aktiviteter […]”.
Det strider imod IP3’s socialfaglige viden, som bunder i hendes uddannelse og lovgivningen på
området. Hun henviser til, at det ikke altid har været sådan og at hun tidligere har kunnet iværksætte
de aktiviteter hun som socialrådgiver, ud fra en faglig vurdering og med udgangspunkt i borgeren
og lovgivningen fandt passende. Her ses altså hvordan standardiseringen og styringsværktøjer i
forhold til effektivisering og målstyring, fører til at socialrådgiveren sidder i et krydspres, hvor hun
ikke har mulighed for at opfylde de lovgivningsmæssige krav om borgerinddragelse. Det øgede
dokumentationskrav har ifølge IP3 også ført til en øget mængde administrativt arbejde, hvilket har
en tendens til at blive fokus for samtalen med borgeren, frem for borgerens situation og behov.
20
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840&exp=1 d. 07.05.15.
https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_studieordning__jan__2012.pdff d. 08.05.15.
21
40
Denne udvikling kan eksemplificeres ved at kigge på et helt konkret værktøj, som ledelsen kræver
at IP3 bruger i sit arbejde, KMD Indsigt. Dette progressionsværktøj opstiller helt konkrete
spørgsmål der skal stilles for at få borgeren til at passe ned i bestemte ”scoringskasser”. I forhold til
borgerinddragelsen er udgangspunktet altså positivt, da der lægges op til en snak med borgeren. De
meget firkantede rammer for snakken bekymrer dog IP3:
”Jeg tænker at mennesker er lidt mere komplicerede, så de kan ikke bare sættes i en boks”.
Her er vi så tilbage ved IP1’s bekymring om, at der i stigende grad er fokus på de spørgsmål der
skal besvares, frem for individuel samtale, og vi risikerer at de svageste grupper ikke er i stand til at
gøre opmærksom på sig selv.
Delkonklusion
Vi er her stødt på hvad der må siges at være et centralt dilemma, i forhold til den nuværende
lovgivning og de krav det stilles til socialt arbejde og socialfaglige vurderinger, sat i forhold til det
billede der danner sig, når vi ser på vores primære empiri. Der peges i retning af at de
standardiserede værktøjer, som i stigende grad anvendes i kommunerne, i høj grad modarbejder
borgerinddragelse og borgerperspektiv i arbejdet med den enkelte borger, stik imod lovgivningen.
Vi må derfor konkludere at vi i vores analyse er nået frem til at borgerinddragelsen er udfordret.
Undersøgelsesspørgsmål 5: Hvilke konsekvenser har standardiseringen på det
socialfaglige område for socialrådgiverens motivation?
IP4 udtaler følgende omkring socialrådgivernes motivation:
”[…] hvis man så siger, at nu bliver der besluttet noget henover hovederne på jer, som
socialrådgiveren måske ikke synes er helt okay, men de skal forstå det, acceptere det og
videreformidle det, som om det her det er sådan det er [...] det kan gøre enormt meget ved ens
motivation i forhold til at arbejde og arbejdsglæden derigennem også”.
Det ses her hvordan socialrådgiverne i praksis, bliver udfordret af indførslen af nye standardiserede
værktøjer og måder at arbejde på, som de ikke nødvendigvis mener, er i overensstemmelse med
deres faglighed og kompetencer. Der udtrykkes endvidere bekymring for, om det kan udfordre
socialrådgivernes motivation. IP5 udtrykker det således:
41
”Jeg er jævnligt nødt til at tage op med mig selv om jeg kan være i det her, i forhold til om jeg
synes at den rådgiver jeg gerne vil være, kan jeg få det til at flugte med den virkelighed vi så er i?
[…], vi nærmer os kanten”.
Vi ønsker i det følgende at analysere socialrådgivernes motivation ved hjælp af Herzbergs
motivationsteori (Hein, 2009, s. 135)22, med fokus på henholdsvis vedligeholdelsesfaktorer og
motivationsfaktorer i relation til vores primære empiri. I forhold til vedligeholdelsesfaktorer, er
punktet ledelse centralt i forhold til de mange nye reformer og standardiserede værktøjer. IP4
forklarer at socialrådgiverne på jobcentret føler, at de bliver presset fra ledelses side:
”Chefer […] der siger du skal gøre sådan her, du skal lave noget om, du skal gøre det anderledes”.
Ifølge Herzberg kan dette føre til, at socialrådgiverne bliver utilfredse og der er derfor ikke harmoni
i vedligeholdelsesfaktorerne. Han mener, at vedligeholdelsesfaktorerne er det første man skal have
styr på. Herefter kommer motivationsfaktorerne. De relevante motivationsfaktorer, vil blive
analyseret i det følgende.
I ovennævnte udtalelser fra IP4 ses, at socialrådgiverne føler sig presset fra ledelsesmæssig side, og
de kan opleve at standardiseringen bliver trukket ned over hovederne på dem. Det kan give en
manglende følelse af anerkendelse for det arbejde de tidligere udførte, nu hvor der er andre
værktøjer og metoder der skal inkluderes i deres arbejde. Værktøjer i form af f.eks. jobplaner,
rehabiliteringsplaner og KMD Indsigt, som oven i købet mindsker deres faglige råderum og som i
højere grad styrer deres arbejde. Herzberg mener at dette kan føre til manglende motivation hos den
enkelte socialrådgiver. Det samme kan en manglende følelse af indflydelse og lige netop den
beskriver IP4 også i kobling med, at socialrådgiverne på jobcentret samtidig føler, at de
standardiserede værktøjer ikke giver mening for dem. Så står vi i en situation hvor motivationen
lider et knæk. Samtidig har vi punktet ansvar, hvor IP4 udtaler sig i forhold til, at det er
socialrådgivernes ansvar at videreformidle de nye reformer, standardiseringer og konsekvenserne
heraf til borgerne:
”Man skal formidle det til andre, måske næsten før man selv forstår det”.
Socialrådgiverne står altså med et kæmpe ansvar, som de ikke nødvendigvis selv har bedt om, og
som ikke er den form for ansvar der leder til motivation ifølge Herzberg. Derimod sætter dette
socialrådgiverne i et krydspres med ledelsen, borgerne og dem selv. Når det holdes op imod IP4’s
22
Se bilag A for Herzbergs motivationsteori.
42
udtalelse omkring lederne, der i stigende grad dikterer hvordan socialrådgiverne skal gøre deres
arbejde, ses også en stor risiko for at Herzbergs begreb selve arbejdet bliver udfordret. IP4
formulerer det således:
”Man kan måske ikke helt se meningen med det man gør og ikke helt se at det nytter noget […] man
ikke får lov at føle at her bidrager jeg[…] så føler man ikke længere denne her berettigelse […]
hvad er det egentlig jeg så laver her”.
Her ses altså en frygt for at socialrådgiverne ikke føler at deres arbejde er meningsfyldt, og
sammenholdt med Herzbergs motivationsfaktorer, kan dette føre til at socialrådgiverne i høj grad
mangler motivation i arbejdet, som følge af den øgede standardisering. I det følgende ønsker vi at
analysere på hvad den manglende motivation kan have af konsekvenser. IP4 udtaler hendes
bekymring således:
”Det bliver noget man vender ind ad som regel og så begynder man at se det her med udbrændthed,
med stress og depression”.
Vi ønsker at analysere om den manglende motivation kan føre til stress, som IP4 udtrykker en
bekymring for. Vi vælger at tage udgangspunkt i det belastningsorienterede stress paradigme
(Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10). Her er der fokus på faktorer i omgivelserne, såkaldte stressorer,
som øger risikoen for at udvikle stress. Der er altså tale om eksterne belastninger, som f.eks. kan
være karakteristika ved personens arbejdssituation (Nielsen & Kristensen, 2007, s. 10). Disse
karakteristika kan blandt andet være mængden af arbejde og indflydelse. Dette stemmer overens
med den udvikling vi ser i forhold til motivationen og vi ønsker at holde det op imod et af det
belastningsorienterede stress paradigmes mest anvendte modeller, nemlig Robert Karaseks
(Netterstrøm & Zachariae, 2006, s.11) krav - kontrol model23. Her kan man forestille sig, at
socialrådgiveren som konsekvens af de øgede krav om effektivisering og resultatstyring, føler at
kravene til hende er høje. På den anden side kan de standardiserede værktøjer ses som øget ydre
kontrol og dermed en lav grad af kontrol for den enkelte socialrådgiver. Det fører til en belastet
situation, som sammenholdt med den manglende motivation og præmisserne i det
behandlingsorienterede stress paradigme, kan have store konsekvenser for socialrådgiverne. Vi ser
altså her en række af stressorer, som kan risikere at føre til stress (Nielsen & Kristensen, 2007 s.
11). Hvis vi kigger på fraværet for socialrådgiverne, kan vi i følge KLR (Kommunernes og
23
Se bilag B for krav-kontrol modellen.
43
regionernes løndatakontor)2425, se at socialrådgiverne i kommunerne i 2013 havde 37,7 fraværsdage
pr. helårsansat. Sammenlignet med to andre helt tilfældige fagområder, nemlig bibliotekarer og
buschauffører, ser vi at socialrådgiverne ligger noget højere end de andre fagområder, som har
henholdsvis 8 og 16,3 fraværsdage. Dette kan altså tyde på at stress påvirker socialrådgiverne som
konsekvens af manglende motivation, høje krav og den lave grad af kontrol.
Delkonklusion
Vi ser her hvordan den øgede standardisering går ind og påvirker socialrådgivernes motivation i en
negativ retning. Vores primære empiri peger hen mod en række problematikker i forhold til
standardiseringen og effektiviseringen, som i analysen bekræftes i at være demotiverende og have
en række konsekvenser for den enkelte socialrådgiver. Analysen af det belastningsorienterede stress
paradigme ved hjælp af krav – kontrol modellen bekræftede, at de stressorer der kan føre til stress
hos mennesker i høj grad er til stede hos socialrådgiverne på jobcentret. Der er altså risiko for at
socialrådgiverne føler sig stressede, som konsekvens af den manglende motivation de føler i deres
daglige arbejde. Fraværet for socialrådgiverne indikerer samtidig også at de som faggruppe
umiddelbart er mere udsatte end andre faggrupper.
24
25
Se bilag D for fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører.
http://www.krl.dk/statistik/sirka/index.php d. 14.05.15.
44
Konklusion
På baggrund af vores undersøgelse mener vi, at vi har besvaret vores problemformulering og
undersøgelsesspørgsmål. I forhold til helhedssynet og dets berettigelse i den øgede standardisering
på beskæftigelsesområdet har undersøgelsen vist, at selvom det er et element i socialt arbejde som
både efterspørges i lovgivningen og den nationale studieordning, ses et fald i anvendelsen af
helhedssynet i dets oprindelige definition. Vi ser hvordan at helhedssynet er rykket fra et
socialfagligt perspektiv til et beskæftigelsesfagligt perspektiv, i arbejdet med de aktivitetsparate
borgere. Hvis man kigger på anvendelsen af det socialfaglige skøn, ser vi i vores analyse at
indførelsen af en række standardiserede værktøjer, så som jobplaner og rehabiliteringsplaner, har
indskrænket socialrådgivernes mulighed for at anvende skønnet. Som konsekvens af dette samt en
mangel på ressourcer, har socialrådgiverne udviklet mestringsstrategier, hvilket ligeså reducerer
brugen af skønnet i det sociale arbejde. I forhold til socialrådgiverens relation til borgeren, peger
vores interviewpersoner på, at det er den gode relation der skaber de gode resultater. Dog ser vi i
vores analyse, at den øgede effektstyring, krav til målbarhed og dokumentation, fører til mindre tid
til borgeren, hvilket kommer til udtryk i at relationsdannelsen ikke bliver prioriteret. Derudover er
vi i vores analyse stødt på en konflikt i forhold til borgerinddragelse. På den ene side har vi
lovgivningen og på den anden vores primære empiri, som ikke stemmer overens. Vi kan se at
standardiseringen og dertilhørende værktøjer og redskaber, fører til at socialrådgiverne er i risiko
for at arbejde imod lovgivningen på området, ved at reducere borgerinddragelsen til et minimum.
Ønsket om at effektstyre og måle på socialrådgivernes arbejde, ser desuden ud til at føre til en
sortering af borgerne og man risikerer, at de svageste borgere prioriteres sidst. Vi må derfor sige at
borgerinddragelsen i høj grad er udfordret. I forhold til socialrådgivernes arbejdsbelastning ses det
at motivation og stress hænger sammen. Vi har identificeret en række punkter i socialrådgivernes
arbejde, som er i risiko for at føre til manglende motivation. Ved hjælp af Karakseks krav-kontrol
model fandt vi frem til, at dette medfører at socialrådgiverne er i fare for at udvikle stress.
Sammenlignet med to andre faggrupper ser vi hvordan socialrådgiverne har et langt højere
sygefravær.
Samlet set kan vi på samfundsniveau se en standardiseret, effektiviseret og resultatorienteret praksis
i forhold til beskæftigelsesområdet. Dette har medført en række konsekvenser på gruppe- og
individniveau. På gruppeniveau havner socialrådgiverne i et krydspres, hvor deres faglighed er
degraderet og de lovgivningsmæssige krav forsvinder i mængden af administrative opgaver. Dette
45
kan risikere at have helbredsmæssige konsekvenser, både psykiske og fysiske. På individniveau har
vi de aktivitetsparate borgere, hvis retssikkerhed bliver udfordret.
Perspektivering
I forlængelse af vores bachelorprojekt, ønsker vi at kigge nærmere på refusion som styringsværktøj.
I den forbindelse har vi kigget på en reform af refusionssystemet, som træder i kraft d. 01.01.16
(Regeringen, 2015, s. 1)26. Her ligges der op til, at kommunernes refusion fra staten ikke længere
skal være afhængig af ydelsestype og indsats. I stedet for vil man arbejde med et system hvor
refusionen er den samme på tværs af ydelser, og aftrappes over en periode på 52 uger (Regeringen,
2015, s. 1)27. De første 4 uger får kommunen 80 % refusion, fra uge 5-26 får kommunen 40 %. Fra
uge 27-52 vil refusionen være 30 % og ud over de 52 uger er den nede på 20 %. Man kan altså sige
at refusionssystemet bliver mere enkelt og gennemskueligt. Af aftaleteksten fremgår det, at formålet
er at styrke et kommunalt fokus på resultater, skabe et større økonomisk incitament hos den enkelte
kommune til at forebygge langvarig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Desuden
ønsker man at understøtte kommunerne i at tilbyde ledige den indsats, som hjælper den enkelte
tættere på arbejdsmarkedet og i job, frem for en indsats baseret på den højeste refusionsprocent.
Dette gælder også de udsatte grupper, som skal understøttes i at komme tættere på arbejdsmarkedet
og ordinær uddannelse (Regeringen, 2015, s. 1). Vi ser formålet med denne reform som en tendens
til at beskæftigelsesområdet i endnu højere grad i fremtiden, vil være styret af refusionen. Der
ligges op til et mere enkelt refusionssystem, men vi forholder os kritisk til dette, da der nu bliver
skruet op for den hastighed hvormed man skal få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Vi frygter at
socialrådgiverne nu i endnu højere grad, vil blive presset fra ledelsens side og fokus vil
udelukkende være på beskæftigelse. Vi ser en tendens til at jobcenteret bliver en resultatorienteret
enhed, hvor økonomien bliver det altafgørende, meget lig en privat virksomhed der fungerer på det
frie marked. Vi har svært ved at finde den socialfaglige tilgang i en sådan udvikling. Vi mener at
man på baggrund af dette kan opstille en række kritiske spørgsmål i forhold til socialrådgivernes
fremtidige eksistensgrundlag. Er der behov for socialrådgivere i en sådan politisk økonomisk
organisation? Hvad bliver socialrådgiverens rolle i fremtiden? Vi mener at dette fører til en debat af
hvorvidt man må redefinere og nyfortolke på de centrale kompetencer i socialrådgiveruddannelsen,
herunder helhedssyn, borgerinddragelse, skøn og relationsarbejde, og tage op til vurdering hvorvidt
26
27
http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/feb/ny-aftale-om-refusion-hjaelper-ledige-i-job.aspx d.20.05.15
Se bilag E for oversigt over refusionssystemet.
46
der er plads til disse i den fremtidige beskæftigelsesindsats overfor de udsatte grupper i form af
aktivitetsparate borgere.
Litteraturliste
Baadsgaard, K. & Jørgensen, H. (2009). Skaber måling mening i beskæftigelsessystemet? Aalborg:
CARMA
47
Bundesen, P. & Hansen, CA. (2011). Kommunal økonomisk styring. København: Hans Reitzels
Forlag
Bømler, T. (2008). Sociale organisationer i en omstillingstid. København: Hans Reitzels Forlag
Bømler, T. (2011). Fra socialstat til kontrolstat. København: Hans Reitzels Forlag
Bømler, T. (2012). Socialarbejdere i et spændingsfelt mellem politik og brugernes behov. Tidsskrift
for forskning i sygdom og samfund, nr. 16
Collin, F. & Køppe, S. (2014). Humanistisk videnskabsteori (3. udgave). København: Lindhardt og Ringhof
Forlag A/S
Dansk Socialrådgiverforening (2008). Fokus på socialrådgiverfagligheden. Lokaliseret d. 13.05.15
på:
http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/DinPS/FokusPaaSocialraadgiverfaglighe
den.pdf
Dansk socialrådgiver forening. (2009). Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres tid i
jobcentrene. Lokaliseret d. 28.05.15 på:
http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/FagOgPolitik/Afbureaukratisering/2009-05-05_Notat__Socialr%C3%A5dgivernes_tidsforbrug_i_jobcentre.pdf
Dansk socialrådgiverforening. (2013). Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og
beskæftigelsesrettede indsats. Lokaliseret d. 28.04.15 på:
http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/nyt/2013-12-17NotatUndersoegelseForholdDerTagerTid.pdf
Dansk Socialrådgiverforening (2014). Lave ydelser og stram økonomi hæmmer reformer.
Lokaliseret d. 17.05.15 på: http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=99744
Egholm, Liv. (2014). Videnskabsteori. København: Hans Reitzels Forlag
Finansministeriet (2008). Aftaler om finansloven for 2009. København: Schultz
Gadamer, H-G. (2004). Sandhed og metode. Systime
Harder, M. & Nissen, M. A. (2011). Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk forlag
48
Harder, M & Nissen, M. A. (2015). Socialt arbejde i en foranderlig verden. København: Akademisk forlag
Hein, H. H. (2009). Motivation. København: Hans Reitzels Forlag
Jacobsen, J. H, Rasmussen, K. L & Nedergaard, P, (2012). Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og
forvaltning (2. udgave). København: Hans Reitzels forlag
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2012). At skabe en professionel. København: Hans Reitzels Forlag.
Kamp, A., Hohnen, P., Hvid, H. & Scheller V. K. (2013). New Public Management- Konsekvenser
for arbejdsmiljø og produktivitet. Center for arbejdslivsforskning
Kvale, S & Brinkmann, S. (2009). Interview (2. udgave). København: Hans Reitzels forlag
Lihme, B. (2015). Det sociales betydning for mennesker med sindslidelser. København: Akademisk
Forlag.
Lund, R, Christensen, U & Iversen, I. (2011). Medicinsk sociologi (2. udgave). København: Munksgaard
Danmark
Metze, E. & Nystrup, J. (2011). Samtaletræning. København: Hans Reitzels Forlag
Møller, I.H. & Larsen, J. E. (2011). Socialpolitik (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag
Netterstrøm, B. & Zachariae, B. (2006). Stress. Pfizer
Nielsen, N. R. & Kristensen, T. S. (2007). Stress i Danmark – Hvad ved vi? København:
Sundhedsstyrelsen
Oim.dk
-
http://oim.dk/arbejdsomraader/kommunal-og-regionaloekonomi/kommunale-opgaver-ogstruktur/kommunalreformen-i-2007.aspx d. 19.05.15
-
http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/feb/ny-aftale-om-refusion-hjaelper-ledige-ijob.aspx d. 20.05.15
Politikken.dk
-
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1808119/socialpolitikken-er-ved-at-doe/ d. 14.05.15
49
Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak, H. (2009). Socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans
Reitzels forlag
Posborg, R., Nørrelykke, H. & Antczak. (2013). Socialrådgivning og socialt arbejde (2. udgave).
København: Hans Reitzels Forlag.
Regeringen. (2012). Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Lokaliseret s. 21.05.15 på:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob.a
spx
Regeringen. (2013). Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Lokaliseret d. 21.05.15 på:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform.aspx
Regeringen. (2013). Forlig om en reform af sygedagpengesystemet. Lokaliseret d. 21.05.15 på:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig%20om%20en%20reform%20af%20sygedagpen
gesystemet.aspx
Regeringen. (2014). Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Lokaliseret d. 21.05.15 på:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Forlig-om-reform-af-beskaeftigelsesindsatsen.aspx
Regeringen. (2015). Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet.
Lokaliseret d. 01.05.15 på:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Refusionssystemet%20og%20tilpasninger%20i%20udl
igningssystemet.aspx
Retsinformation.dk.
-
Bekendtgørelse nr. 766 af 24/06/2011, om uddannelsen til professionsbachelor som
socialrådgiver. Lokaliseret d. 07.05.15 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137840&exp=1
-
Lov om aktiv socialpolitik. Lokaliseret d. 29.04.15 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165684
-
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lokaliseret d. 25.04.15 på:
-
Retssikkerhedsloven. Lokaliseret d. 04.05.15 på:
50
Servicestyrelsen. (2011). Håndbog om barnets reform.
Socialministeriet. (1998). Den sociale indsats for de mest udsatte voksne.
Socialministeriet. (2005). Evaluering af funktionsevnemetoden.
Socialrådgiveren. (2014). Bureaukrati belaster socialrådgivere. Nr. 1, 2014. Dansk
Socialrådgiverforening. Lokaliseret d. 01.05.15 på: http://issuu.com/socialrdg/docs/201401_socialraadgiveren/4
Socialstyrelsen. (2001). Arbejdsevnemetode.
Socialstyrelsen. (2013). Voksenudredningsmetoden (Metodehåndbog). 3. udgave
Thuren, T. (2008). Videnskabsteori for begyndere. København: Rosinante
Topor, A. (2005). Fra patient til person. København: Akademisk Forlag
Ucsyd.dk
-
Den nationale studieordning, 2012.
(https://www.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/socialraadgiver/esbjerg/Gaeldende_National_
studieordning_-_jan__2012.pdf d. 08.05.15)
51
Bilag A
Herzbergs motivationsteori
Vedligeholdelsesfaktorer
Firmapolitik
Ledelse
Løn
Interpersonelle relationer
Arbejdsforhold
Vækstmulighed
Private faktorer
Status
Jobsikkerhed
Motivationsfaktorer
Præstation
Anerkendelse
Selve arbejdet
Ansvar
Forfremmelse
Kilde: Hein, 2009, s. 137.
52
Bilag B
Karaseks krav-kontrol model
Kilde: Lund, 2011, s. 117
53
Bilag C
Interviewguide
Interviewguide IP1
Standardisering
-
Hvordan har standardiseringen udviklet sig indenfor beskæftigelsesområdet?
-
Hvilke standardiseringsværktøjer vurderer du præger området?
-
Hvordan vurderer du den øgede standardisering i forhold til socialrådgiveren og borgeren?
-
Du har deltaget i undersøgelser af jobcentrene, som entydigt konkluderer at der er stor
ulighed i arbejdsmetode og faglighed i de enkelte jobcentre i landet. Hvilken indvirkning
vurderer du den øgede standardisering har på denne problemstilling?
Interviewguide IP2
Baggrund og arbejdsområde
-
Vil du starte med at præsentere dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret?
-
Sidder du i dit arbejde som teamleder med konkrete personsager?
Standardisering
-
Hvilke reformer og standardiserede værktøjer oplever du er blevet en del af dit og dine
medarbejderes arbejde?
-
Hvordan påvirker det dit og dine medarbejderes arbejde, både positivt og negativt?
Relation/borgerinddragelse
-
Hvordan oplever du at tiden til den enkelte borger har udviklet sig?
-
I hvilken grad oplever du at borgerinddragelsen anvendes i forbindelse med den øgede
standardisering, positivt og negativt?
Helhedssyn
-
Hvordan tænker du at helhedssynet har udviklet sig?
-
Er helhedssynet afgørende i forhold til behandlingen af borgerens sag?
Refusion
-
Hvordan påvirker refusion dit og dine medarbejderes arbejde?
Skøn
54
-
Hvordan oplever du at skønnet bliver påvirket af den øgede standardisering, positivt og
negativt?
Interviewguide IP3
Baggrund
-
Vil du fortælle lidt om dig selv, din faglige baggrund og din placering i jobcentret?
Standardisering
-
Hvordan har du oplevet Jobcentrets udvikling i forhold til standardisering?
-
Hvilke konkrete standardiserede værktøjer anvender du i dit arbejde?
-
Hvordan har du oplevet denne standardisering, både positivt og negativt?
-
Hvordan har din rolle som socialrådgiver ændret sig med den øgede standardisering?
Skøn
-
Synes du at der er plads til det socialfaglige skøn i dit arbejde?
Refusion
-
Hvordan påvirker/styrer refusion dit arbejde?
Krydspres
-
Oplever du at sidde i et krydspres?
Borgerperspektiv
-
Hvordan oplever du at standardiseringen påvirker borgernes situation?
Motivation
-
Går de mange reformer og nye standardiserede værktøjer ind og påvirker din
arbejdsmotivation/arbejdsglæde, positivt og negativt?
Interviewguide IP 4
Baggrund
-
Reformer/standardiserede værktøjer
-
Hvordan kan det påvirke den enkelte socialrådgiver at sidde i en stilling hvor der er mange
reformer/nye standardiserede værktøjer der påvirker den pågældendes arbejde?
-
Hvordan kan det omskiftelige arbejdsmiljø påvirke den enkelte socialrådgiver?
Skøn
55
-
Hvordan kan det påvirke socialrådgiveren at føle at deres faglige skøn bliver taget fra dem?
Interviewguide IP5
Baggrund
-
Relation
-
Hvordan er relationsdannelsen vigtig i forhold til borgeren?
-
Hvorfor er relationsdannelsen med borgeren vigtig i forhold til bedre resultater ?
-
Er der tid til at danne en relation?
-
Er tiden blevet mindre med den øgede standardisering?
Helhedssyn
-
Er helhedssynet udfordret af den øgede specialisering på beskæftigelsesområdet?
-
Er der reelt et behov for et helhedssyn i den politiske og økonomiske organisation jobcenteret er?
-
Hvad er din oplevelse af helhedssynet?
Standardiserede værktøjer
-
Hvilke konkrete standardiserede værktøjer/procedurer anvendes du i dag?
-
Har disse en indvirkning på arbejdsglæden/arbejdsidentiteten/motivation?
Skøn
-
Er det socialfaglige skøn under pres som konsekvens af standardiseringen?
-
Hvilke positive ting ser du som følge af den øgede standardisering?
56
Bilag D
Fraværsoversigt for socialrådgivere, bibliotekarer og buschauffører
Fravær - - Kalenderdage - 2013
Overenskomstområde
Antal
Fravær pr
helårshelårsansat
ansatte Kalender- dage
Ialt
9.942,2
Fraværs-%
35,7
9,8%
Bibliotekarer (tj.mænd) incl. ledere
247,2
8,0
2,2%
Buschauffører m.v.
599,8
16,3
4,5%
9.093,2
37,7
10,3%
Socialrådg./socialformidlere, KL
Kilde: http://www.krl.dk/statistik/sirka/index.php d. 14.05.15
57
Bilag E
Oversigt over refusionssystemet
Kilde: Regeringen, 2015, s. 1.
58
Bilag F
Anslag
59

Bachelorprojekt soc., gruppe 9, maj 2015

Transcription

Similar documents

KULTUR, RESSOURCER & IMPLEMENTERING

Hent blad som pdf - Dansk Socialrådgiverforening

Afrapportering af DS` arbejde med vidensdagsordenen på det

Plejeplan - Amager Strandpark

Socialt arbejde under nye vilkår

DS` arbejde med vidensdagsordenen på det sociale område

Bachelorprojekt Netværksanbringelser

Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og

Socialrådgiverdage 2015 - Trine Nanfeldt og Sisi Ploug Pedersen

Inddragelse af udsatte børn i egen sag