docdet hele som bog (printvenlig PDF)
download 
Report Transcription
det hele som bog (printvenlig PDF)
Stolpedalsskolens læseplan Formål ” Når eleverne forlader Aalborg Kommunale Skolevæsen for at fortsætte deres videre uddannelsesforløb, skal de kunne læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse og med handling for øje. De skal med andre ord være gode funktionelle læsere – et mål, ingen vel kan være uenige i.” (Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen). Stolpedalsskolens læseplan: er tænkt som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. På Stolpedalsskolen er det ikke udelukkende dansklæreren, der er ansvarlig for læseudviklingen, men det er alle læreres ansvar: ”Alle faglærere er dog med Fælles Mål 2009 forpligtet på at undervise i faglig læsning i netop deres fag. Derudover er der adskillige andre fagfolk på skolen, som i dag beskæftiger sig med børn og unges læseudvikling, fx læsevejlederen, it-vejlederen og fagfolk på skolens pædagogiske lærings- og kompetencecenter.” (Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen). er inddelt i 10 niveauer, svarende til hvert klassetrin fra 0.-9. klasse. har opstillet formål og en række mål for læsningen i dansk. Disse mål kan bruges som pejlemærker, der giver et overblik over, hvorhen der styres, og hvor langt eleverne er kommet i deres læseudvikling. Læseplanens formål og mål er vejledende, dog fastsat ud fra Fælles Mål II, og må ikke forstås således, at man som lærer kan forvente, at alle elever når målene til de omtalte tidspunkter. indeholder eksempler på mål og forslag til aktiviteter i en række andre fag. indeholder forslag til forskellige materialer, som kan fremme læsningen. henviser til Personaleintra – Arkiv - Dokumenter – LÆSEVEJLEDEREN, hvis der ønskes materiale/opgaver/undervisningsforslag. henviser til PLC, hvis der ønskes hjælp til undervisningsmaterialer. revideres i forbindelse med ny skoleplan eller nye ministerielle mål for folkeskolen. lægger ikke specielt vægt på den it-baserede læsning eller på læseudviklingen for læsesvage børn. Har man brug for hjælp til dette kan man med fordel henvende sig til PLC, skolens kompetencecenter eller hos skolens læsevejleder: ”Uanset læseniveau skal der så tidligt så muligt støttes med en systematisk og målrettet indsats. Er der tale om læsevanskeligheder inddrages elektroniske hjælpemidler på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Er læsevanskelighederne massive, skal it-støtten i hele skoleforløbet sikre, at disse elever forbliver en del af fællesskabet. (Læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen). Læseplanen er udarbejdet af Stolpedalsskolens Skoleleder Vibeke Verwohlt, Læsevejleder Mette Andreasen, PLC koordinator Annette Søndergaard, KPC koordinator Birgitte Uhrenholt og Pædagogisk Udvalg med inspiration fra Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinjer. God læselyst… Den interaktive læsemodel …hvor de områder, der er nødvendige at arbejde med for at opnå en god læseforståelse, er vist… En god læsefærdighed består overordnet af to hovedkomponenter: afkodning og læseforståelse. Afkodning: den færdighed, der gør os i stand til at se, at kruseduller på papiret repræsenterer bogstaver; at bogstaver har deres navne og lyde; og hvis man sætter lydene sammen, så opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker vi i det, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi får en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Den interaktive læsemodels indhold Viden om verden Har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig, at vores viden er struktureret i skemaer. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis en tekst indeholder viden, vi allerede besidder, vil mange skemaer blive aktiveret. Det vil således være let at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis hele indholdet derimod er nyt for læseren, aktiveres ingen skemaer og læseudbyttet bliver derfor ringe. Til viden om verden hører også evnen til at danne følgeslutninger (danne inferenser) eller med andre ord læse mellem og bag ved linjerne. Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsningen af en tekst. Til viden om sprog hører syntaks (sætningsopbygning). Det giver næsten sig selv, at det er sværere at læse en tekst med lange sætninger f.eks i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Endvidere kan sætninger med meget forvægt eller mange passivkonstruktioner vanskeliggøre læseprocessen. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi som lærere skal undgå sådanne tekster, men blot at vi skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Til viden om sprog hører også semantik (tekstens indholdsmæssige betydning). Det berører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Viden om sprog indeholder også pragmatik (enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i). Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng, eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med ”Der var engang” så vil resten af teksten holde sig inden for et bestemt mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten, og derved en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlag for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og gå dybt ind i sig selv”. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise berette eller forklare. Læserens evne til at gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Bogstav-, lyd- og ordkendskab Bogstav-, lyd- og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende”. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. En vigtig faktor er læserens metabevidsthed. Metabevidsthed er opmærksomhed på egne tankeprocesser – bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Hvis du vil vide mere… Læseforståelse – hvordan og hvorfor af Merete Brudholm. Indeholder bl.a. uddybende teori om Den interaktive Læsemodel samt modeller til forståelsesstrategier både til skøn– og faglitteratur. Principper for god læseundervisning af Jørgen Frost. En grundbog om læsning. Mest for indskolingen. Faglig læsning af Elisabeth Arnbak. Indeholder en teoretisk del om læsning og en praktisk del med masser af ideer til den konkrete undervisning i faglig læsning. Begrebsafklaring I Fælles Mål II bruges forskellige begreber i forbindelse med læsning. I faglitteratur om læsning anvendes udtrykkene forskelligt, og for at gøre det klarere følger her en begrebsafklaring, sådan som de anvendes i Fælles Mål II og i Stolpedalsskolens læseplan. Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier: afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst Læseforståelse før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter. Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer, som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt, og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er f.eks. * at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål. * at tage notater for at huske en tekst. * at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten. * at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter. * at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer. * at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, f.eks hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. Mette Zieglers stavetrinsmodel Trin Trin Trin Trin Trin 1 2 3 4 5 = = = = = bh.kl. – 1. kl. 2. – 3. klasse 4. klasse 5. – 6. klasse 7. – 9. klasse 0. klasse Formål * At give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. * At kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. * At vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver såvel almindelige som selvopfundne tegn, bogstaver–og skriftformer. Delmål i arbejdet med læsning i 0. klasse * Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form. * Skelne vokaler og konsonanter. * At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte. * At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger. * At forstå en tekst har en oplevelses– og meddelelsesværdi. * At lytte aktivt til oplæsning og fortælling. * At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord. * At ord er opbygget af bogstaver. * At finde forlyden i lydrette ord. * At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn, og talens lyd. * At rime med ord. * At finde og skrive eget navn. * At kunne opdele ord i stavelser. * Børnestavning - kunne skrive små ord og sætninger. Det forventes: At børnehaveklasselederen samarbejder med kompetencecentret og skolens læsevejleder. At der foretages motorisk screening. At børnehaveklasselederen deltager i klassekonferencerne. At arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. At børnehaveklasselederen orienterer kommende forældre om børnestavning til mødet inden starten i børnehaveklassen. At der arbejdes med børnestavning hele skoleåret – i 4. periode med hjælp fra KPC. Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler. Indskolingens udviklingsplaner (lagt ud på Personaleintra). KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse). Foretages af børnehaveklasselederen. IL-Basis (prøve i 2010-11). Foretages af KPC. LÆSEklassekonferencer. Klassekonferencer Kendetegn for en læser på dette niveau Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang pjatte med ord og rim. Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven kan legeskrive og lidt senere børnestave. Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. Eleven kan indgå i samtale og dialog. Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd. Staveudvikling: Eleven skal kunne skrive/tegne tekster som han/hun selv kan forstå. Børnestave. På vej til, eller befinder sig på Stavetrin 1. FORSLAG OG IDEER til 0. klasse MATERIALER ”Om at arbejde pædagogisk med rim og remser” Bo Ege ”Sproglege til styrkelse af sproglig bevidsthed” Jørgen Frost ”Sproglig opmærksomhed” Video, Jørgen Frost ”Hop om bord i lyd og ord” Anne Grethe Lindequist ”På vej til den første læsning” Fonologisk opmærksomhed - Ina Borstrøm ”Alfabetbogen” Tove Kettner Heiberg ”Min eventyr ABC” Lise Hesselberg, Grete Wiemann ”Nej farfar! For vi børnestaver” Anne Marie Bjerre og Jesper Friis ”Prins Purk” serien – Charlotte Blay ”Ab efter aben” – serien Danskfidusen. Læsefidusen. Charlotte Svendstrup, Maj-Britt Westi ”Sglaj?” Helen Nielsen ”Aktive fortællinger, rim og remser- dialogisk læsning med børn” Lotte Salling ”Stavetrappen” Helene Hilm, Ulla Jespersen, Dorte Kold Thomsen(Stavesystem til indskolingen. Stavetrappen tilgodeser principperne om: • trinvis stavepædagogik • løbende evaluering • undervisningsdifferentiering. Indholdet på Stavetrappen: • Sproglig opmærksomhed (grundlæggende lydkursus) • Fonologisk opmærksomhed (trappe 1) • Lydret stavning (trappe 2) • Sproglig bevidsthed (trappe 3). • Lydfølgeregler • Morfologisk opmærksomhed. Stavetrappen består af tre trapper. Eleverne begynder typisk med Stavetrappen - Lyde og bogstaver i børnehaveklassen og fortsætter med Stavetrappen 1 i 1. klasse og så fremdeles). Rim og remse bøger: Aksel elsker biler Alle børns citroner Bim, bum verdensrum Bo og Bente blandt bøller og buskmænd Danmarkstur med rød glasur Den store a-b-zoo Halfdans ABC Min bold Mit stamtræ Nanna Nokkefår får nok Nej, sagde Kaj Spiloppen i koppen Sørøver Søren og andre alfabetrim Tal er til at regne med Trolderim ANDET Ideer fra PLC og læsevejlederen http://www.ucn.dk/Forside/CFU/Fag_og_vejledning/Dansk_indskoling.aspx Værkstedsundervisning: Kæledyr - Trolde – Årstiderne – Vikingerne – Højtider – Zoo - Børn i andre lande - Dyr i den danske natur – Teater mm. Skrive huskesedler, indkøbssedler, invitationer, postkort, ønskesedler mv. Biblioteksbesøg 1. klasse Formål * At stimulere elevens lyst og interesse for at læse. * At give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden. Delmål i arbejdet med læsning i 1. klasse * At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer. * At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier. * At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold. * At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste. * At begynde at læse sig til viden i faglige tekster. * At udvikle begyndende læserutiner. * At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. Det forventes: At lærerne samarbejder med kompetencecentret og skolens læsevejleder. At dansk- og matematiklærer samt klassepædagog og andre relevante voksne deltager i klassekonferencerne. At arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. At der arbejdes med børnestavning. Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler. Indskolingens udviklingsplaner (lagt ud på Personaleintra). OS64 (november måned). OS120 (maj/juni måned). Tidlig Læsehjælp (2 elever pr. klasse: ½ lektion pr. dag i 1 KPC periode – i alt 2 perioder efter juleferien). Tidlig Læsehjælp er et intensivt kursus for ca. 20 % af eleverne på 1. årgang, som har behov for et læseløft. Det er de første læseprøver, som viser lærerne, hvilke elever det drejer sig om. Dette tilbud gives forebyggende for at undgå indgribende forløb senere. LÆSEklassekonferencer. Klassekonferencer. Kendetegn for en læser på dette niveau Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet. Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv. Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 1 - viden om ord og bogstaver. Børnestave. FORSLAG OG IDEER til 1. klasse MATERIALER Serien ”Den første læsning” (Bogstavbog, læsebog, arbejdsbog, frilæsningsserie) Ina Borstrøm Serien ”Freja og Eskil” (Oplæsningsbog, læsebog, arbejdsbog, lærerens bog, Mit første bibliotek) Jørgen Frost ”Sprogværksted – Freja og Eskil” Jørgen Frost ”Kiwikassen” Janus Madsen, Karin Erbo Jensen ”Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren” Jørgen Frost ”Nej farfar! For vi børnestaver” Anne Marie Bjerre og Jesper Friis ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” Merete Brudholm ”Aktive fortællinger, rim og remser- dialogisk læsning med børn” Lotte Salling ”Dialogisk læsning – hvordan?” Lotte Salling ”Stavetrappen” Helene Hilm, Ulla Jespersen, Dorte Kold Thomsen (Stavesystem til indskolingen. Stavetrappen tilgodeser principperne om: • trinvis stavepædagogik • løbende evaluering • undervisningsdifferentiering. Indholdet på Stavetrappen: • Sproglig opmærksomhed (grundlæggende lydkursus) • Fonologisk opmærksomhed (trappe 1) • Lydret stavning (trappe 2) • Sproglig bevidsthed (trappe 3). • Lydfølgeregler • Morfologisk opmærksomhed. Stavetrappen består af tre trapper. Eleverne begynder typisk med Stavetrappen - Lyde og bogstaver i børnehaveklassen og fortsætter med Stavetrappen 1 i 1. klasse og så fremdeles). ”Stavevejen Start” Marianne og Mogens Brandt Jensen ”Danskfidusen – projektarbejde og faglig læsning” Synnøve Lien og Kirsten Meldgaard ANDET Ideer fra PLC og læsevejlederen http://www.ucn.dk/Forside/CFU/Fag_og_vejledning/Dansk_indskoling.aspx 120 ord ”Læs og forstå” Lavra Enevoldsen, Anton Nielsen ”Søren og Mette” Knud Hermansen ”Min bog” Cecilie Falkenberg Læseteater - Eventyr - Værkstedsundervisning (fx med kiwikassen) Biblioteksbesøg – dialogisk læsning Makkerlæsning ”Vitello” serien af Kim Fupz Aakesen ”Danskfidus” serien fra Dansklærerforeningen (Læsefidusen) ”Læsefidusens kapitelbøger” fra Dansklærerforeningen (online gratis undervisningsmaterialer) 2. klasse Formål * At give eleven lyst til og interesse for at læse. * At eleven i løbet af 2. klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp. Delmål i arbejdet med læsning i 2. klasse * At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord. * At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og præcision. * At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. * At begynde at læse sig til viden i faglige tekster. * At udvikle begyndende læserutiner. * At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. * At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau. * At kunne hente informationer i digitale tekster. * At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster. Det forventes: At lærerne samarbejder med kompetencecentret og skolens læsevejleder. At dansk- og matematiklærer samt klassepædagog og andre relevante voksne deltager i klassekonferencerne. Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. At der arbejdes med børnestavning / overgang til voksenstavning for nogle elevers vedkommende. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler. Indskolingens udviklingsplaner (lagt ud på Personaleintra). SL 60 (oktober og marts) National test: Dansk/læsning (forår). Differentieret læsekursus 2/3. årgang 1. og 3. KPC periode (4 lektioner ugentligt) Differentieret læsekursus 2. årgang 3. KPC periode (4 lektioner ugentligt) Disse læsekurser er for alle elever og tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns læsestandpunkt. Kurserne laves på tværs af klasserne med deltagelse af klassernes dansklærere og 2 medarbejdere fra KPC. Eleverne testes både før og efter forløbet. Hjemmene har en meget aktiv rolle i disse kursusforløb. Lektiecafé, hvis der er behov. LÆSEklassekonferencer. Klassekonferencer Kendetegn for en læser på dette niveau Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster. Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed - læsningen går forholdsvis langsomt. For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden. Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende. Læsning i andre fag Eksempel fra læseplanen i Natur/teknik: Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold. Forslag til faglig læsning Differentierende tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Betydningskort til ord/begrebsforståelse . Elevproduceret ordbog - udlever et hæfte (eller en mappe med en masse uudfyldte betydningskort) til eleverne, hvor de kan notere nye og centrale begreber. Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 2 – udnyttelse af det fonematiske princip. Børnestavning med begyndende fokus på voksenstavning. FORSLAG OG IDEER til 2. klasse MATERIALER Serien ”Den første læsning” (Bogstavbog, læsebog, arbejdsbog, frilæsningsserie) Ina Borstrøm Serien ”Freja og Eskil” (Oplæsningsbog, læsebog, arbejdsbog, lærerens bog, Mit første bibliotek) Jørgen Frost ”Sprogværksted – Freja og Eskil” Jørgen Frost ”Kiwikassen” Janus Madsen, Karin Erbo Jensen ”Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren” Jørgen Frost ”Nej farfar! For vi børnestaver” Anne Marie Bjerre og Jesper Friis ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” Merete Brudholm ”Aktive fortællinger, rim og remser- dialogisk læsning med børn” Lotte Salling ”Dialogisk læsning – hvordan?” Lotte Salling ”Stavetrappen” Helene Hilm, Ulla Jespersen, Dorte Kold Thomsen(Stavesystem til indskolingen. Stavetrappen tilgodeser principperne om: • trinvis stavepædagogik • løbende evaluering • undervisningsdifferentiering. Indholdet på Stavetrappen: • Sproglig opmærksomhed (grundlæggende lydkursus) • Fonologisk opmærksomhed (trappe 1) • Lydret stavning (trappe 2) • Sproglig bevidsthed (trappe 3). • Lydfølgeregler • Morfologisk opmærksomhed. Stavetrappen består af tre trapper. Eleverne begynder typisk med Stavetrappen - Lyde og bogstaver i børnehaveklassen og fortsætter med Stavetrappen 1 i 1. klasse og så fremdeles). ”Stavevejen Start” Marianne og Mogens Brandt Jensen ”Danskfidusen – projektarbejde og faglig læsning” Synnøve Lien og Kirsten Meldgaard ANDET Ideer fra PLC og læsevejlederen http://www.ucn.dk/Forside/CFU/Fag_og_vejledning/Dansk_indskoling.aspx 120 ord ”Læs og forstå” Lavra Enevoldsen, Anton Nielsen Biblioteksbesøg Makkerlæsning Læsning 15-20 minutter dagligt Boganmeldelser Læsekursus til Palle-bøgerne Palle-bøger, lix 4-6 Dingo-bøger, lix 6-10 Dialogisk læsning ”Søren og Mette” Knud Hermansen Faglig læsning/Læsefidusen Læseteater - Eventyr - Værkstedsundervisning (fx med kiwikassen) ”Vitello” serien af Kim Fupz Aakesen ”Danskfidus” serien fra Dansklærerforeningen (Læsefidusen) ”Læsefidusens kapitelbøger” fra Dansklærerforeningen (online gratis undervisningsmaterialer) 3. klasse Formål * At styrke elevens lyst og interesse for at læse. * At styrke afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. * At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Delmål i arbejdet med læsning i 3. klasse * At anvende afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. * At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier. * At søge ordforklaring til forståelse af ord. * At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker. * At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. * At udtrykke forståelse af det læste mundtligt. * At læse alderssvarende skøn–og faglitteratur og digitale tekster med forståelse. * At læse sig til danskfaglig viden. * At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste. * At udvikle hensigtsmæssige læserutiner. * At vælge skøn–og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier. * At læse lette norske og svenske tekster. Det forventes: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. At der arbejdes med børnestavning / overgang til voksenstavning for nogle elevers vedkommende. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler. Evaluering / elevplaner SL40 (oktober måned på det bedste dif. Læs hold) SL 60 (oktober og marts) Differentieret læsekursus 2/3. årgang 1. KPC periode (4 lektioner ugentligt) Disse læsekurser er for alle elever og tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns læsestandpunkt. Kurserne laves på tværs af klasserne med deltagelse af klassernes dansklærere og 2 medarbejdere fra KPC. Eleverne testes både før og efter forløbet. Hjemmene har en meget aktiv rolle i disse kursusforløb. Klasselæsekonferencer. Kendetegn for en læser på dette niveau Læseren læser nu flydende med god forståelse. Afkodningen er således automatiseret så de enkelte ord læses hurtigt og præcist. Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere. Læseren foretrækker typisk stillelæsning. Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling. Læsning i andre fag Eksempel fra kristendomskundskab og historie: Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår—hvad) samt Billednotater (Kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil) Forslag til faglig læsning Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra ”læsevanskelighed”, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling — og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik (fortsat fra 2. klasse) Betydningskort - Elevproduceret ordbog Staveudvikling: Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 2 – udnyttelse af det fonematiske princip. Fra børnestavning til voksenstavning. FORSLAG OG IDEER til 3. klasse MATERIALER ”Selvforstærkende strategier hos begynderlæseren” Jørgen Frost ”Nej farfar! For vi børnestaver” Anne Marie Bjerre og Jesper Friis ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” Merete Brudholm ”Læsedetektiven” Elisabeth Arnbak (træning af læsestrategier mv.) ”Læsning – vores fælles opgave – om fortsat læsning på mellemtrinnet” Forlaget LÆS ”Stavevejen 1” Marianne og Mogens Brandt Jensen “Faglig læsning på mellemtrinnet” Dafolo ”Læs og skriv fagtekster – 3. - 4. klasse” Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen ”Danskfidusen – projektarbejde og faglig læsning” Synnøve Lien og Kirsten Meldgaard Katrine Marie Guldager: Frøken Ignora bøgerne (dialogisk læsning) (læsevejlederen har undervisningsforløb) ANDET Ideer fra PLC og læsevejlederen http://www.ucn.dk/Forside/CFU/Fag_og_vejledning/Dansk_indskoling.aspx 120 ord Biblioteksbesøg Makkerlæsning Boganmeldelser Dingo-bøger, lix 6-10 ”Vitello” serien af Kim Fupz Aakesen Læsekursus til Palle-bøgerne Palle-bøger, lix 4-6 Læsning 15-20 minutter dagligt Læseteater Eventyr Værkstedsundervisning ”Læs og forstå” Lavra Enevoldsen, Anton Nielsen Faglig læsning/Læsefidusen fra Dansklærerforeningen (online gratis undervisningsmaterialer) Der arbejdes med faglige og skønlitterære tekster, herunder med: · Læselyst, læseforståelse, læseformål og læsestrategier · Teksters opbygning og sproglige udformning · Læseteknikker afpasset læseformålet Forberedt læsning, fri selvstændig læsning, makker- og gruppelæsning, stillelæsning, højtlæsning og skærmlæsning. 4. klasse Formål * At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. * At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Delmål i arbejdet med læsning i 4. klasse * At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. * At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. * At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. * At kende forskellige læseteknikker. * At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. * At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. * At læse alderssvarende skøn–og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. * At læse sig til danskfaglig viden. * At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. * At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. * At søge og vælge skøn–og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier. * At læse lette norske og svenske tekster. Det forventes: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler Portfolio Elevplaner National Test: Dansk/læsning (forår) Kendetegn for en læser på dette niveau Når eleverne begynder i 4. klasse forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. På 4. klassetrin arbejdes der derfor i stigende grad med forståelsesdelen samtidig med, at eleverne skal udvikle en aktiv læseindstilling og bevare læselysten. Elevernes læselyst stimuleres ved præsentation af og adgang til mange og forskelligartede, trykte og digitale tekster af stigende omfang og sværhedsgrad. Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Eksempelvis: At læse for at opleve, at læse for at gøre, at læse for at lære. Læsning i andre fag Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-, under– og efterlæseaktiviteter. Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst—altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere ”Tidslinjen”, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Herudover kan der med fordel arbejdes videre fra 3. klassetrin med at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer. Natur og teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Staveudvikling: Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 3 – udnyttelse af andre omsætningsregler fra lyd til skrift. Forventes at være godt på vej væk fra børnestavning. FORSLAG OG IDEER til 4. klasse MATERIALER Læsedetektiven 2” Elisabeth Arnbak (træning af læsestrategier mv.) De små fagbøger: - Arbejde med stikordsregister – ordforklaringer ”Læseforståelse – hvorfor og hvordan?” Merete Brudholm ”Læsning – vores fælles opgave – om fortsat læsning på mellemtrinnet” Forlaget LÆS ”Hold på indholdslæseren” Liselotte Kulpa ”Læsning mellem linjerne kan læres” Grethe Kjær ”Pædagogisk brug af IT i Folkeskolen” Bent B. Andreasen ”Læsning og læseundervisning på skolens mellemtrin” Mogens Jansen “Faglig læsning på mellemtrinnet” Dafolo ”Læs og skriv fagtekster – 3. - 4. klasse” Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen ANDET Læseteater - Dramatisering - Læsning 15-20 minutter hver dag - Boganmeldelser Fagligt læsekursus til De små Fagbøger. Opgaver på www.dsf.gyldendal.dk Fagligt læsekursus til Lette og Faglig Flachs på www.flachs.dk Der arbejdes med faglige og skønlitterære tekster, herunder med: · Læselyst, læseforståelse, læseformål og læsestrategier · Teksters opbygning og sproglige udformning · Læseteknikker afpasset læseformålet Forberedt læsning, fri selvstændig læsning, makker- og gruppelæsning, stillelæsning, højtlæsning og skærmlæsning. 5. klasse Formål * At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. * At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. * At eleven anvender læsning både i og uden for skolen * At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art Delmål i arbejdet med læsning i 5. klasse * At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. * At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier * At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger * At gøre brug af forskellige læseteknikker * At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad * At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form * At læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse * At læse sig til danskfaglig viden * At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste * At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur * At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning * At læse lette norske og svenske tekster Det forventes: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole-hjem samtaler Portfolio Elevplaner Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst—altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes fortsat med kolonnenotater og tidslinjer. Billednotaterne kan fortsat anvendes af elever, der har behov for at visualisere begivenhederne. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Matematik - Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det arbejdes derfor fortsat med, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Det kan være en god idé at lade eleverne understrege, de ord, de ikke forstår i en tekst, så man som lærer har et overblik over, hvilke ord, der volder eleverne problemer. Der kan efterfølgende arbejdes med ordene i fagordbøgerne. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaerne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur og teknik - Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. I mange tekster i natur og teknik vil der optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. F.eks Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan man som lærer lave en mindmap på tavlen for at vise sammenhængen. Herudover er det vigtigt at arbejde med forforståelsen af disse ord/begreber f.eks i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin. Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 4 – udnyttelse af det morfematiske princip. FORSLAG OG IDEER til 5. klasse MATERIALER ”Læsedetektiven 3” Elisabeth Arnbak ” læs til!” Camilla Gellert De små fagbøger ”Læs med! – Læsestrategier, læsehastighed, faglig læsning og notatteknikker” Dansklærerforeningen Fagligt kursus til Læs kritisk om… www.laeskritiskom.gyldendal.dk ”Læs bøger med hoved, hænder, hjerte” Marianne Keinicke ”Faglig læsning – hvordan?” Jytte Lau ”Læsning og læseundervisning på skolens mellemtrin” Mogens Jansen “Faglig læsning på mellemtrinnet” Dafolo ANDET Læsning 15-20 minutter hver dag Læseteater Læsehastighed måles altid ud fra en alderssvarende tekst. Tekstens sværhedsgrad og indhold skal passe til klassetrinnet. Læsehastigheden kan betegnes som: På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut Flydende læsning: 150 ord pr. minut Ubesværet læsning: 250 ord eller flere pr. minut . 6. klasse Formål * At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. * Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. * Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, f.eks læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser (drage følgeslutninger) Delmål * At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. * At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier * At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger * At anvende forskellige læseteknikker * At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad * At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form * At læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse * At læse sig til danskfaglig viden * At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste * At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur * At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning * At læse lette norske og svenske tekster Det forventes: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? EVALUERING Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner National test: Dansk/læsning (forår) Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst—altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Med hensyn til lektielæsningen bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater. Herudover arbejdes der fortsat med, at eleverne skal forholde sig kildekritiske til teksterne. Man kan eksempelvis arbejde med, at eleverne i grupper finder oplysninger om den samme periode i forskellige materialer. Grupperne vil angiveligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder, hvorefter man kan samtale om hvorfor oplysningerne er forskellige og hvad der så er mest troværdigt. Matematik - Fra Fælles Mål 2: Læse enkle, faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Det anbefales at fortsætte arbejde med de elevproducerede ordbøger. Herudover vil det være en god idé at fokusere på de sproglige kendetegn i matematik, hvor man ofte anvender bydeform som f.eks beregn, aflæs, indtegn osv. Her kan det være en god hjælp for eleverne at omformulere sætningerne til nutid. Et andet kendetegn ved matematiksprog er brugen af passivkonstruktioner f.eks Popcorn sælges i forskellige bægre. Ved salg af popcorn kan udgifterne udtrykkes ved ligningen. Her kan det være en hjælp at omformulere sætninger til f.eks man sælger popcorn i forskellige bægre eller popcorn bliver solgt i …… På længere sigt skal eleverne naturligvis vænne sig til både bydeform og passivkonstruktioner. Vi mener derfor ikke, at man skal bruge for meget energi på at omformulere sætningerne , men blot i en kortere periode hjælpe eleverne på vej til lettere at kunne forstå disse former. Natur og teknik Fra Fælles Mål 2: Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning. Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber ved at lave betydningskort og en elevproduceret ordbog. Mange naturfaglige tekster er kendetegnet ved brugen af nominaliseringer. Det betyder bare at et udsagnsord (i sjældne tilfælde et tillægsord) er omskrevet til et navneord. Sådanne ord kan være vanskelige at have med at gøre, det kan derfor anbefales, at man prøver at ”tilbagedanne” ordet til et udsagnsord. Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 4 – udnyttelse af det morfematiske princip. Forslag og ideer til læsning i 6. klasse MATERIALER ”Læsedetektiven 3” Elisabeth Arnbak ”Læs med!” Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post Søge ordforklaringer i ordbøger og på internettet til forståelse af ord og fagudtryk. Kanonlitteratur: ”Kanon i folkeskolen”, Alinea “Faglig læsning på mellemtrinnet” Dafolo ANDET Læsning 15-20 minutter hver dag Tekstproblemløsningskort (fagtekster) Aktantmodellen Boganmeldelser Ordspind / tankekort Fortællingskort 7. klasse Formål * At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten. * Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. * På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. Delmål * At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad * At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper * At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn– og faglitteratur * At læse tekster flydende op med tydelig artikulation * At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet * At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste * At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur * At læse lette norske og svenske tekster Det forventes: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner Læsning i andre fag Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Med hensyn til lektielæsningen forventes det, at eleverne tager hensigtsmæssige notater, enten i form af tidslinjer eller kolonnenotater på egen hånd. Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det , de læser. Matematik - Fra Fælles Mål 2: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Skelne mellem definitioner og sætninger. Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger. Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved at lade eleverne udforme deres egne måder at gøre det på. Som noget nyt skal eleverne skelne mellem definitioner og sætninger. De definitioner kan kendes på, at udsagnsordet ”er” eller ”har” optræder på en eller anden måde i sammenhængen. F.eks en retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har…. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren prøve at lave egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder, således de får en øget bevidsthed om, hvad en definition er. Geografi, biologi, fysik/kemi - Fra Fælles Mål 2: Læse og forstå information i faglige tekster. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende. Udvælg, evt. i fagteams, de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene. Herudover skal eleverne have kendskab til teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først på teksten sammen og bliv enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende årsag-følge-kort tidslinje, resumé, referat, tidslinje og tekstproblemløsning. LÆSNING I FAGENE GENERELT Arbejd eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på: Indholdsfortegnelse – Registre – Overskrifter – Illustrationer – Billedtekster – Bagsidetekster Faktabokse mv. Staveudvikling: Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 5 – beherskelse af retstavningen. Forslag og ideer til læsning i 7. klasse MATERIALER PLC og læsevejlederen ”Læs med!” Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post ”Kanon i folkeskolen”, Alinea ”Læsning og læseundervisning” Carsten Elbro ” Er morfemdeling mord?” Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – fra læseproces til læreproces” Elisabeth Arnbak ANDET ”Læsestrategier” - Avisen i undervisningen Fagligt kursus til Læs kritisk om…www.laeskritiskom.gyldendal.dk Fagligt kursus til Mysteriet om…www.mysterietom.gyldendal.dk Analyseskema til noveller og romaner Aktantmodellen Biodigt Resume/referat Ordspind/tankekort Boganmeldelser Fortællingskort Tekstproblemløsningskort (fagtekster) Læsning 15-20 minutter hver dag Der arbejdes med litterær og faglig læsning samt læsning af tekster på skærm. Eleverne undervises i at tilpasse læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Der arbejdes med læselyst, læseforståelse, læsehastighed og studieteknik 8. klasse Formål * Formålet er, at eleven bevarer læselysten samt fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. Det er væsentligt, at eleven såvel i som uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige, praksisrelaterede og personlige forhold. * I 8. klasse rettes fokus mod elevens medansvar for sin læseudvikling. Delmål * At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad og hastighed * At benytte sikre og automatiserede afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper * At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn– og faglitteratur * At læse tekster flydende op med tydelig artikulation og betoning * At have et overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet * At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste * At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur * At læse lette norske og svenske tekster Det forventes at: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole/hjemsamtaler National test (forår) Portfolio Elevplaner Læsning i andre fag Generelt Det anbefales, at man anvender Læse-huskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Historie, kristendom og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper. Det bør nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster i forbindelse med lektielæsningen. Det kan eksempelvis være tidslinjer, kolonnenotater, tekst-og problemløsningskort, som de kender fra tidligere år. Eleverne skal naturligvis stadig kunne forholde sig kildekritisk til teksterne. Matematik - Fra Fælles Mål 2: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier Skelne mellem definitioner og sætninger Fortsæt arbejdet med elevernes egne ordbøger (se tidligere klassetrin). Arbejdet med procesnotater fortsættes, evt. ved at lade eleverne udforme deres egne måder at gøre det på. I ordbogen kan eleverne i samarbejde med læreren prøve at lave egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder., således de får en øget bevidsthed om, hvad en definition er. Geografi, biologi, fysik/kemi - Fra Fælles Mål 2: Læse og forstå information i faglige tekster Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Eleverne skal nu kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Når eleverne gives lektier for, så kig først på teksten sammen og bliv enige om, hvilken tekst, det er. Repeter, hvad formålet med at læse den pågældende teksttype er. Når teksttypen er bestemt, skal eleverne med lærerens hjælp kunne anvende årsag-følge-kort tidslinje, resumé, referat, tidslinje og tekstproblemløsning. Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 5 – beherskelse af retstavningen. Forslag og ideer til læsning i 8. klasse MATERIALER PLC og læsevejlederen ”Læs med!” Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post ”Kanon i folkeskolen”, Alinea ”Fra læsning til skriftlig fremstilling” Gorm Uhrenholt ”Læseundervisning Unge og Voksne” Karin Jakobsen ”Læsning og læseundervisning” Carsten Elbro ”Videregående læsning” Carsten Elbro ANDET Analyseskema til noveller og romaner Berettermodellen Analysemodeller til lyrik Symboler/metaforer Miljøbeskrivelse Fortællingskort Tekstproblemløsningskort (fagtekster) Boganmeldelser Læsning 15-20 minutter hver dag Genrearbejde Lyrik Der arbejdes med litterær og faglig læsning samt læsning af tekster på skærm. Eleverne undervises i at tilpasse læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Der arbejdes med læselyst, læseforståelse, læsehastighed og studieteknik. 9. klasse Formål * At eleven gennem fordybelse i litteraturen opnår personlig og kulturel identitet. * At et væsentligt element er, at eleven såvel i skolen som udenfor anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede og personlige forhold. * At det er væsentligt, at eleven vedligeholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. * At eleven udbygger den skriftsproglige kompetence og selv tage ansvar for egen læse-, stave og skriveudvikling. Delmål * At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad og hastighed * At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af alle teksttyper * At beherske analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn–og faglitteratur * At kunne læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet * At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste * At læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste * At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur * At bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse * At læse sprogligt udviklende tekster * At læse norske og svenske tekster med forståelse Det forventes at: Arbejdet med læsning fremgår af årsplanerne. Den enkelte faglærer skal medtage følgende overvejelser i sit materialevalg: Hvilke særlige forpligtelser har jeg i mit fag? Hvilke læsekompetencer er fagets ansvarsområde? Præsenteres materialet i bogform, der styrker de kompetencer, som der forventes? Er der noget materiale, der er betænkeligt med hensyn til: Læsbarhed? Læselighed? Læseværdighed? Evaluering og tiltag/kurser Skole/hjemsamtaler Portfolio Elevplaner Tidligere afgangsprøver i læsning Folkeskolens afgangsprøve Læsning i andre fag Generelt Det anbefales, at man anvender Læsehuskelisten i alle fagene. Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egen lærings– og forståelsesstrategier. Endvidere skal eleverne have en høj bevidsthed om eget udbytte af det læste samt have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Historie, kristendom og samfundsfag Eleverne skal kunne forstå den berettende, argumenterende og diskuterende teksttype og selvstændigt kunne problematisere indholdet. Eleverne skal kunne forholde sig kildekritiske. Matematik - Fra Fælles Mål 2: Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematik-faglige udtryk. Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Opstille, afgrænse og løse rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater. Læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier. Skelne mellem definitioner og sætninger Geografi, biologi, fysik/kemi - Fra Fælles Mål 2: Læse og forstå information i faglige tekster Staveudvikling Eleven skal kunne anvende stavning svarende til staveudviklingstrin 5 – beherskelse af retstavningen. Forslag og ideer til læsning i 9. klasse MATERIALER Avisartikler - Reklamer PLC og læsevejlederen ”Læs med!” Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen og Birthe Post ”Kanon i folkeskolen”, Alinea ”Læseundervisning Unge og Voksne” Karin Jakobsen ”Videregående læsning” Carsten Elbro ”Læsetræning – et kursus for unge” Munksgaard ”Læsningens mysterium” Steen Larsen Genrearbejde Andet Analyseskema til noveller og romaner Berettermodellen Analysemodeller til lyrik Symboler/metaforer Miljøbeskrivelse Fortællingskort Tekstproblemløsningskort Temasammenligning Læsning 15-20 minutter hver dag - Læsehastighedsværksted Der arbejdes med litterær og faglig læsning samt læsning af tekster på skærm. Eleverne undervises i at tilpasse læseformen til tekstens krav og formålet med læsningen. Der arbejdes med læselyst, læseforståelse, læsehastighed og studieteknik.
