Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i indskolingen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder
i indskolingen
Indhold
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i indskolingen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
0. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Anbefalinger vedrørende overgange: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1.-3. klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Anbefalinger vedrørende overgange: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Læseforståelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
IT og læsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Litteraturhenvisninger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2 | Sprog- og læsepolitik
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i indskolingen.
I indskolingen er læseundervisningen rettet mod, at eleverne lærer at læse ved
at udnytte skriftens principper – at ”knække skriftens kode”. Det er vigtigt, at
der etableres en klar og tydelig progression i læseundervisningen hen over
skoleårene i 0. – 3. klasse med henblik på, at eleverne bliver tilstrækkeligt
sikre og hurtige i deres læsning således, at de kan afkode og forstå en
alderssvarende, enkel, sammenhængende tekst.
Samtidigt med at der arbejdes med læsestrategier i læseundervisningen, er
det også vigtigt, at der arbejdes med læsning som en aktiv, meningssøgende
proces. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at læsning giver adgang til viden
og oplevelser. Læselyst og skriveglæde udvikles bedst, når sproget har gode
vækstmuligheder.
En god læseindlæring tager udgangspunkt i noget kendt og har
opmærksomhed på at udbygge og udvide det kendte i bredde og dybde,
så forståelse og mulighed for at bruge og bearbejde til stadighed bliver
større. I læseundervisningen skal derfor medtænkes, at læsning også er
en del af sprogarbejdet og centralt i forbindelse med indlæring. Læsning
og skrivning er ”sproglige færdigheder”. Samtale, læsning og skrivning
er sproglige funktioner, som gensidigt forstærker og supplerer hinanden i
læringsprocessen, derfor må også disse have stor opmærksomhed.
Sprog- og læsepolitik | 3
0. klasse.
Det sprogstimulerende arbejde, der er påbegyndt i dagtilbuddene,
videreudvikles i 0. kl. Man ved, at der er en sammenhæng mellem elevers
sproglige færdigheder og deres senere læse- og læringsfærdigheder.
Det anbefales, at den læseforberedende undervisning i 0. kl. inddrager:
•
Leg med sproget med fokus på gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhørende bogstaver.
•
Undervisning i bogstavernes navn, form og lyd.
•
Leg og eksperimentering med skrift og skrevne beskeder med fokus på lydanalyse (legeskrivning og børnestavning).
•
Begyndende læseerfaring hvor læreren læser højt for eleverne, hvor han/hun modellerer den første fælleslæsning vha. guided reading i fx storbog/lillebog.
•
Opmærksomhed på ordforråd og begrebsudvikling ved hjælp af dialogisk oplæsning.
•
Opmærksomhed på indholdsforståelse jf.
reciprok undervisningsmetode.
•
Leg og eksperimentering med bogstaver, ord og sætninger.
•
Opmærksomhed på udvikling af elevens mundtlige kommunikation og fortælleevne.
•
Foregribende indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder.
4 | Sprog- og læsepolitik
Anbefalinger vedrørende overgange:
•
Klassens kommende dansklærer i 1. kl. deltager i undervisningen i 0. kl. i
muligt omfang fordelt over hele året eller især i sidste del af året.
•
Kommende dansklærer deltager i konferencer – sprogvurdering og KTI.
•
Informationer angående den enkelte elev overføres digitalt via klasselog
og elevplan (på egen skole).
Sprog- og læsepolitik | 5
1.-3. klasse.
Den første egentlige læseundervisning bygger videre på de erfaringer med
læsning og skrivning, eleverne har fra 0. kl.
Funktionelle læsefærdigheder er målet for 2. klassetrin. Funktionelle
læsefærdigheder er fundamentale, og eleverne skal understøttes til at bruge
læsning som redskab til at erhverve ny viden, indsigt og oplevelser, for
derved også at bevare nysgerrighed og læselyst. Dermed bliver funktionelle
læsefærdigheder centralt for alle fag.
Det anbefales, at den første sprog- og læseundervisning inddrager elementer
som understøtter såvel afkodningsfærdigheder som sprogforståelse:
•
Eleverne lærer eller repeterer de 3 alfabeter.
•
Alle børn har grundlæggende brug for at udvikle en stærk og funktionel korrespondance mellem bogstav og lyd.
•
En del elever har behov for eksplicit undervisning i ”hvordan læser man”, lydmetoden anbefales at være et fast element i undervisning
af disse elever.
•
De elever, der ikke har udfordringer med læseprocessen, kan have glæde af mere autentiske tekster.
•
Ord og tekstvalg bør have overvægt af lydrette ord, så eleverne opnår succes ved at udnytte deres bogstav-lyd kendskab.
•
Arbejdet med børnestavning anbefales, idet det støtter elevernes tilegnelse af det fonematiske princip.
•
Aktiviteter, der støtter udvikling af ord- og begrebsforråd herunder opmærksomhed på egen forståelse.
•
Aktiviteter der støtter elevernes færdighed i selvstændigt at danne forestillingsbilleder.
6 | Sprog- og læsepolitik
•
Arbejde med teksters fortællestruktur.
•
Arbejde med at udtrykke forståelse af en tekst i forskellige formsprog.
Anbefalinger vedrørende overgange:
Skolens indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i elevens sprog- og
læseudvikling. Der anbefales en fast procedure for overlevering af viden om
den enkelte elevs sprog- og læseudvikling:
• I teamet, ved lærerskift og ved skoleskift
• Mellem indskoling og mellemtrin
I 3. kl. intensiveres arbejdet med at automatisere og konsolidere elevernes
læsefærdigheder. Lærerteamet begynder her i højere grad at få fokus på
læseforståelse herunder læsning i fagene.
Sprog- og læsepolitik | 7
Læseforståelse.
Læsning er en aktiv, meningssøgende proces. Læsning i fagene er tilegnelse
og konsolidering af viden gennem læsning af tekst. Fagtekster i de forskellige
fag har hver deres specifikke fagudtryk, som ikke kan forventes at være en del
af elevens hverdagssprog.
Der er en stærk sammenhæng mellem læseforståelse og ordforråd samt
ordkendskab. Ordkendskab er den overordnede betegnelse, som refererer
både til elevens kvalitative og kvantitative kendskab til ord, både dybden og
bredden. Ordkendskab handler således også om forståelse for morfemer
og ordets semantiske sammenhæng med andre ord, mens ordforråd
alene refererer til omfanget af kendte ord og dermed betegner bredden af
ordkendskabet.
Læseforståelsesstrategier kan læres og understøttes bedst ved direkte,
eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier. National Reading Panel, et
amerikansk evalueringspanel, der har samlet læseforskningsresultater, har
ligeledes peget på, at der er evidens for, at programmer som kooperativ læring
og reciprok undervisning har positiv effekt på elevernes læseforståelse.
Reciprok undervisning tager udgangspunkt i dialog mellem lærere og elever.
Dialogen er struktureret ud fra fire strategier: forudsige, spørge, opklare og
opsummere. Læreren underviser eleverne i disse strategier i følgende faser:
introducere - modellere - lærerstyret vejledning - på egen hånd. Undervisning
i læseforståelse i indskolingen må være tydelig og konkret. Eksempelvis ved
at præsentere fire roller (jf. fig. 1), som eleverne skal påtage sig for at kunne
læse og forstå en given tekst. Rollerne bygger på teorier om den reciprokke
undervisning og er et udtryk for de fire dialogiske strategier: forudsige,
spørge, opklare, opsummere.
8 | Sprog- og læsepolitik
Figur 1. Oversigt over 4 roller til brug ved læseforståelse.
Læseforståelse er et fælles ansvar for alle lærere. Sammenhængen
mellem afkodningsfærdigheder og læseforståelse er særlig stærk hos
begynderlæserne. Men efterhånden som elevernes afkodningsfærdigheder
automatiseres, og teksterne bliver mere komplicerede, forklarer ordkendskab
og evnen til at danne inferenser således mere af variationen i ældre elevers
læseforståelse end afkodning.
Faglig læsning handler ikke om læseundervisning men om læring og faglig
indsigt, således bliver det en fælles opgave for alle lærere.
Sprog- og læsepolitik | 9
IT og læsning.
I indskolingen bør elever have mulighed for at udvide deres kendskab til
multimodale tekster som led i den første læseundervisning. Multimodale
teksters mulighed for at understøtte læringsprocessen auditivt og visuelt bør
indgå naturligt i læsning af elektroniske tekster.
Oplæsningsprogrammer fx CD-ord anbefales ligeledes inddraget som et
naturligt hjælperedskab til læsning af for eleven endnu for svære tekster.
Derved kan eleverne få adgang til mere komplekse tekster med mere
nuanceret ordmateriale. It-læsning kan ligeledes understøtte elevernes
begyndende arbejde med faglig læsning og skrivning og brug af udvalgte
nettjenester.
De ændrede muligheder, der findes ved denne form for læsning, kan
anskueliggøres som
It-læsning = it-afkodning x forståelse
Her omfatter it-læsning alle de forskellige læseformer,
informationsteknologien giver, og hvor fokus - som ved den funktionelle
læsning - ikke er afkodningsfærdigheden i sig selv, men på anvendelse af
læseindholdet og de handlemuligheder dette giver.
10 | Sprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik | 11
Litteraturhenvisninger:
Brudholm: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Alinea
Catts, Fey, Zhang, Tomblin: Language basis of reading and reading disabilities:
Evidence from a longitudinal study. Scientific Studies of Reading, 3.
Elbro: Hvad er læsning - og hvad bør en læseunderviser vide? Kvan
Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal
Elbro, Borstrøm, Petersen: Predicting dyslexia form kindergarten. The importance
of distinctness of phonological representation of lexical items. Reading Research
Quarterly, 33.
Elbro, Scarborough: Early identification. Handbook of children´s literacy. T. Nunes
& P. Bryant (red). Kluwer Academic Publishers.
Engen: Lærerens ABC, håndbog I læse- og skriveundervisning. Alinea.
Juul: Sproglige vanskeligheder og læseudvikling – en undersøgelse af danske
børn fra starten af børnehaveklassen til 2. kl. Center for læseforskning,
Københavns Universitet.
Kjertmann: Læseindlæring og læsetilegnelse - to positioner i teori og praksis.
Nydanske Studier. Temanummer om sprogtilegnelse.
Kompetencecenter Integration. www.kompetencecenter.silkeborgkommune.dk
Literacy & Numeracy Secretariat. www.edu.gov.on.ca/eng/literacynumeracy/
moreinfo.html
Nationalt Videncenter for Læsning. www.videnomlaesning.dk
Odense læser. www.odenselaeser.dk
Palinscar, Brown: Reciproal Teaching of Comprehension-fostering and
Comprehension-monitoring Activities. Cognition and Instruction. Årg. 1 nr. 2.
· Skole.4592 · 04.2013
National Reading Panel. Teaching children to read. www.nationalreadingpanel.org
12 | Sprog- og læsepolitik
Layout:
Shanahan, Shanahan: Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking
Content-Area Literacy. University of Illinois at Chicago.