Uddybende beskrivelse af krav om læse

Transcription

LÆSEHANDLEPLAN
HEDEGÅRDENES SKOLE
2012 -2016
Indhold
Forord ................................................................................................................................... 4
Decentral handleplan .............................................................................................................. 4
Om læsning ........................................................................................................................... 5
Læselyst og læring ............................................................................................................... 10
Læseforståelse i fagene ..................................................................................................... 11
Læseforståelsesstrategier .................................................................................................. 12
Faglige teksttyper (oversigtsskema) .................................................................................... 13
Læsning på klassetrinnene .................................................................................................... 18
Læsning i indskolingen .......................................................................................................... 18
Læsning på mellemtrinnet 3.-6. klasse ................................................................................... 25
Læsning i udskolingen........................................................................................................... 34
Forebyggende indsats for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder ................... 42
Kompetencecentrets indgribende læseindsats ......................................................................... 42
Læsevejlederens rolle ........................................................................................................... 45
Læringscenteret ................................................................................................................... 46
IT-vejlederen – digitale mediers inddragelse i læreprocessen ................................................... 48
Læsehandleplan for SFO Hedegårdene ................................................................................... 50
Læsning - dansk som andetsprog........................................................................................... 51
DSA-vejlederens rolle ............................................................................................................ 53
Handleplan Hedegårdenes Skole ............................................................................................ 55
Baggrundslitteratur om læsning ............................................................................................. 59
Kildeliste: ............................................................................................................................. 65
2
Bilag 1 ................................................................................................................................. 74
Bilag 2. ................................................................................................................................ 68
Bilag 3 ................................................................................................................................. 69
3
Forord
I Roskilde Kommune er der i årene 2013-16 fokus på læsning i alle fag. I den forbindelse er der
udarbejdet en central handleplan, og hver skole har lavet en lokal læsehandleplan. På
Hedegårdenes Skole er læsehandleplanen blevet til i samarbejde mellem skolens ledelse, herunder
SFO, skolebibliotekarerne, tosprogsvejlederen og læsevejlederne.
Decentral handleplan
Læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort se alle skolens fag. Sproget og teksterne i fagene er forskellige, og det stiller forskellige krav til læsningen. Derfor er undervisning i
læsning en opgave for faglærere og fagteam i alle fag og på alle klassetrin – ikke kun for dansklæreren og læsevejlederen. Dette fremgår bl.a. af Fælles Mål:
”Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele
lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber,
som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende
drøftes på klasseteamets møder”, Fælles Mål 2009. Dansk s. 44.
Lærernes viden og indsigt i læseforståelse er en vigtig forudsætning for at kunne tilrettelægge en
struktureret og udviklende læseundervisning for alle elever. Dette gælder også og i særdeleshed
når det drejer sig om undervisning af tosprogede elever.
Formål
Hedegårdenes Skoles handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab og en rød tråd
for alle lærere i forhold til undervisningen i læsning og skrivning i fagene. Samtidig skal den skabe
en ramme for samarbejdet om læseundervisningen - både på de enkelte årgange, i det enkelte
team, mellem afdelinger og mellem skolens lærere, pædagoger, faglige vejledere, læsevejledere
og ledelsen. Læsehandleplanen er et internt, dynamisk værktøj, som løbende kvalificeres og
ajourføres.
Indhold
Denne handleplan er inddelt i 4 hoveddele:
1. del handler om læseteori. Her klargøres læsesyn og vigtige begreber. Desuden findes et
afsnit om læsning og motivation.
2. del handler om faglig læsning i alle fag på alle skolens klassetrin. Denne del indledes med et afsnit, som beskriver det overordnede formål med faglig læsning efterfulgt af
en punktvis redegørelse for henholdsvis elevens og lærerens udfordring i den forbindelse.
Derpå redegøres for de fire hovedkategorier af hukommelsesstrategier, og endelig er der
en oversigt over faglige teksttyper. Denne oversigt, der er tænkt som et redskab for lærer-
4
ne, i forhold til at skabe overblik over mål og kendetegn for de teksttyper, der forekommer
i de enkelte fag, samt hvilke strategier, der kan være anvendelige i den sammenhæng.
Kendetegn, mål og evaluering af læsning på de forskellige klassetrin er inddelt i henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning.
3. del indeholder beskrivelser, status og handleplaner (mål) for de 9 delområder der
er nævnt i ”Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes
folkeskoler 2012-2016”
4. del er en konkret handleplan over tiltag i forhold til faglig læsning på Hedegårdenes Skole. Denne handleplan foreligger i skemaform.
Om læsning
Læseforståelse er en kompleks proces, der kan defineres som læserens forsøg på at uddrage og
skabe mening med en skrevet tekst. I denne proces indgår en række forskellige komponenter eller
områder, som spiller sammen og har indflydelse på hinanden. For lærere er viden om denne
proces nødvendig, for at kunne tilrettelægge en effektiv undervisning, der tager hånd om såvel
stærke som svage læsere.
Som udgangspunkt for ovennævnte interaktive syn på læsning er her valgt Linnea Ehris interaktive
læseprocesmodel, som vi i det følgende kort vil gennemgå indholdet af.
Viden om sprog
-Syntaks
-Semantik
-pragmatik
Viden om
Verden
Den centrale
meningsskabende
funktion
Viden om tekster
Grafem-fomem
kendskab
Metabevidsthed
Hukommelse for
tekst
Ordkendskab
-Ordbilleder
-Ordforråd
5
Viden om verden
Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Læserens viden
interagerer med tekstens indhold. Jo mere viden om tekstens indhold, vi allerede besidder, desto
lettere er teksten for os at læse. Hvis tekstens indhold er nyt for os, er det væsentligt sværere at
forstå indholdet – særligt hvis sproget i teksten ligeledes er uvant. Viden om verden er vigtig i
forhold til at kunne danne følgeslutninger (danne inferenser)- eller med andre ord, læse mellem og
bag ved linjerne.
Viden om sprog
Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer – fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler.
Syntaks handler om, hvordan sætninger dannes og mening skabes. De enkelte ord er bundet
sammen i sætninger, der har et betydningsbærende forhold til hinanden. Rækkefølgen af leddene
i en sætning kan varieres, og det har betydning for meningen. Det er sværere at læse tekster med
lange sætninger, mange indskudte sætninger, nominaliseringer og passivkonstruktioner.
Semantik handler om sprogets indholdsmæssige betydning. Her udfordres læserens evne til at
følge tekstens røde tråd (kohærens) og til at gennemskue sætningskoblinger (kohæsion) som
f.eks., mens, fordi, eller ...
Pragmatik er anvendelse af sproget i interaktion. Det enkelte ord kan skifte betydning, alt efter
den sammenhæng det optræder i. Ord skifter ofte betydning inden for den faglige kontekst. At
bestemme er en forskellig proces, alt efter om den foregår i en naturvidenskabelig eller
humanistisk ramme.
Viden om tekster
Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige
tekster inviterer til forskellige læseteknikker, og hvert fag har sine egne genrer og teksttyper. Det
skal indgå direkte i elevernes undervisning i alle fag.
Genrebevidsthed er vigtigt for læseren, for at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten
skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst indledes med ”Der var
engang…” så skal den læses som et eventyr. Der skabes hermed en forventning til, hvordan
teksten er bygget op og hvad der skal ske i teksten. Genrekendskab fungerer altså som en slags
forhåndsviden, der gør teksten lettere at læse og forstå.
Genre kan igen inddeles i forskellige teksttyper, som hver især har et bestemt formål. Dette har
stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være
hensigtsmæssigt at anvende.
Noget af det, som adskiller stærke og svagere læsere, er evnen til at tilpasse læsemåden til genre,
teksttype og læseformål. Fortællende skønlitterære teksters formål er at underholde og danne,
6
mens faglitterære tekster som oftest har til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise,
berette eller forklare.
Svage læsere læser alle tekster på samme måde og benytter altså ikke forskellige læseteknikker
og læseforståelsesteknikker. At lære at læse er således også et spørgsmål om at møde og
undervises i forskellige genrer.
Bogstav – lyd og ordkendskab
Bogstav-lyd og ordkendskab har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal
bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion.
Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder
forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende
hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende”.
Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af
en tekst, end en læser med et lille ordforråd.
Hukommelse og metabevidsthed
Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en
langtidshukommelse.
Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst
uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser
skal.
Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med
samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med.
Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved
metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om,
hvornår man forstår det, man læser—og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det,
man læser.
En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der
bare afkoder.
Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage
højde for i vores læseundervisning.
7
To ”ekstra” faktorer
Inspireret af læseforskeren Ivar Bråten (2008), som har en socialkonstruktivistisk tilgang til
læseforståelse, vælger vi her at nævne to ekstra komponenter, nemlig ”den sociokulturelle
kontekst” og ”motivation” som nogle faktorer, der indgår parallelt med og har indflydelse på de
andre komponenter.
Den sociokulturelle kontekst
Forhold som familiebaggrund, alder, undervisning og klassemiljø påvirker sammen med en række
andre sociokulturelle forhold de øvrige komponenter i læseforståelsen. F.eks. er opbakning og
stimulering hjemmefra en af de vigtige faktorer i forhold til elevens motivation for at læse.
Motivation
Motivation har iflg. Bråten indirekte betydning for læseforståelse, idet han mener, at elever med
høj læsemotivation vil være bedre i stand til at klare de udfordringer, der er knyttet til læsning, og
derved vil komme til at læse mere end elever med lav motivation. Elever med høj motivation læser
mere og får derfor oparbejdet et større ordforråd og en større viden om verden (se senere afsnit
om motivation).
Begrebsforklaringer i forbindelse med læseforståelse
Indenfor faglitteratur om læsning anvendes begreberne om læseforståelse forskelligt, så for
klarhedens skyld følger her en definition af de enkelte begreber, som de anvendes i Fælles Mål II
og i denne handleplan for læsning.
I forhold til undervisningen i læseforståelse tages udgangspunkt i Merethe Brudholms definition af
begreberne læseformål, læsemåde, læseteknik:
Læseformål – Det er vigtigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og
læseforståelsesstrategier afhænger af, hvad formålet er med læsningen. (evt. med eksempler)
Læsemåde - At tilpasse læsningen til teksttypen og formålet med læsningen, fx læses en
novelle ikke på samme måde som en brugsanvisning.
Læseteknik – En læseteknik kan læseren anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige
læseformål. Læseteknikker er fx



at overblikslæse
at punktlæse
at nærlæse


at surfelæse
at skimme
(Brudholm 2011, s 78-79)
8
Læsestrategier - Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som
anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læse-måde.
Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier,
afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier.
Afkodningsstrategier - Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det
enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier.
Læseforståelsesstrategi - En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret handling, der kan
udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i
læseforståelsen. (se følgende link: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/foer_laesningen.html)
Læseren skal være i stand til at vælge de strategier der passer til teksten og læseformålet. Det
kræver viden om hvilke strategier der findes (hvad), hvilke strategier der vil fungere bedst
(hvordan) og hvorfor/hvornår de skal bruges på en målbevidst måde i forskellige læsesituationer.
Disse tre vidensniveauer HVAD, HVORDAN OG HVORFOR er afgørende for, at læseren kan udvikle
sig som en selvstændig og strategisk læser. (Brudholm s. 57) Se følgende link:
http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/laererens_fremgangsmaade.html og bilag 1
Læseforståelsesniveauer/Kognitive processer -For at kunne skabe en sammenhængende
forståelse af en tekst skal læseren kunne danne inferenser, dvs. drage logiske følgeslutninger.
Endvidere er det vigtigt, at læseren er i stand til at danne sig relevante indre forestillingsbilleder
(mentale modeller) af det læste. Det kræver at læseren aktiverer sin baggrundsviden. I forhold til
aktivering af begge vidensniveauer bliver de spørgsmål lærer/elev stiller til teksten af afgørende
betydning. Spørgsmålene kan stilles på tre niveauer:
1. PÅ linjerne = faktuelle spørgsmål
2. MELLEM linjerne = spørgsmål der kræver inferens
3. BAG VED linjerne = spørgsmål der kræver kritisk eller kreativ forståelse
(”billeddannelse)
9
Læselyst og læring1
Læselyst er den drivkraft, som skal få eleverne motiveret til at læse, så de fortsat kan udvikle deres læsning. De allerfleste elever begynder i skolen med en stærk lyst til at lære at læse. Alligevel
viser undersøgelser, at rigtig mange børn i 10-års alderen lægger bogen på hylden. 17 % af eleverne i amerikanske 4. klasser svarer, at de hellere vil rydde op end at læse en bog (Læselyst og
læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 26). Også på Hedegårdenes Skole er det en udfordring
at understøtte gode læserutiner – særligt på mellemtrinnet og i udskolingen.
Lyst er fundamentalt en individuel og kompleks størrelse, men et mål for læseundervisningen er
ikke desto mindre at medvirke til at skabe en livslang lyst til læsning. Motivation til læsning er et
relativt nyt tema inden for læseforskning. Nyere undersøgelser (Guthrie & Coddington. Læselyst
og læring, Dansk psykologisk forlag 2010, s. 27) forsøger at kortlægge såkaldte "læsefremmende"
motiverende faktorer”. De opstiller 9 væsentlige faktorer:
1. Tydelige lærings- og kundskabsmål
2. Inddragelse af praktiske erfaringer, med henblik på at fremme den indre motivation for at lære
det faglige stof.
3. Grad af elevautonomi inden for læringsmålene, eksempelvis ved at eleverne inden læsning stiller spørgsmål til emnet og er med til at vælge litteratur inden for emnet.
4. Valg af interessante tekster. Elever finder en tekst interessant, hvis undervisningen forinden har
skabt forforståelse for emnet, og teksterne også er differentierede i sværhedsgrad.
5. Direkte læsestrategiundervisning viser sig at være et centralt aspekt for elevernes læseengagement. En strategisk læser vælger læseteknik og læseforståelsesstrategier fleksibelt efter formålet med læsningen.
6. Samarbejdslæring i litteraturundervisningen, hvor elever diskuterer tekstindhold med hinanden
og samarbejder om at løse opgaver, fremmer motivationen.
7. Feedback i form af specifikke tilbagemeldinger kombineret med positive forventninger til elevens
præstationer.
8. Evaluering kan rigtig anvendt bidrage til at skabe indsigt hos eleven i forholdet mellem fremgang og egen indsats.
1
Kilde:
http://www.hellerupskole.dk/Infoweb/indhold/L%C3%A6seindsats/L%C3%A6sehandleplan%20Hellerup%20
Skole%20nov.%202010%20-%20f%C3%A6rdig%20%20extern.pdf
10
9. Lærerinvolvering og engagement. Opbakning og stimulering hjemmefra er afgørende for elevernes læselyst, men det er ligeledes afgørende, at vi som undervisere skaber et miljø og nogle
undervisningsstrukturer, der opmuntrer eleverne til at læse. Det er de færreste børn, der af sig
selv udvikler gode læsevaner og –lyst.
Læseforståelse i fagene
Undervisning i faglig læsning har ét overordnet formål, nemlig at styrke elevernes faglige viden og indsigt.
Læse- og skriveaktiviteterne er en del af elevernes faglige læreprocesser. Faglæreren må derfor
både kende sit fag og have viden om vigtige komponenter i tekstforståelse.
En god læser har for det første et klart læseformål og fokuserer på at forstå det, som
er målet med læsningen rigtig godt. En god læser søger bevidst at








få et overblik over tekstens indhold før læsningen (”Hvad handler dette afsnit mon om,
hvor står det, jeg har brug for?”)
overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen (”Hvad kender jeg til dette?”)
overveje tekstens opbygning og forfatterens formål med at skrive teksten (”Hvor finder jeg
de oplysninger, som er vigtige for mit læseformål?”)
følge med i, om han eller hun forstår indholdet under læsning (”Forstår jeg det, jeg har
læst indtil nu?”)
opdage uklarheder og gøre noget for at afklare dem (”Hvordan skal det forstås? Måske
betyder det, at ...”)
opdage og fastholde det centrale i teksten (”Hvor er de vigtige informationer? Jeg må
hellere tage notater.”)
gøre tekstens viden til sin egen viden (Jeg kunne opsummere eller lave en grafisk figur
over indholdet.”)
evaluere udbyttet (”Fik jeg nu fat i sammenhængen og de nødvendige oplysninger?”)
Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige læsefærdigheder, fordi:





Faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof.
Faglæreren kan hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål.
Faglæreren kan hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng mellem deres
baggrundsviden og den måde, faget beskæftiger sig med et emne på.
Faglæreren er i stand til at tydeliggøre for eleverne, hvilke ord og begreber der er centrale i
den faglige fremstilling, og hvordan de skal forstås i den konkrete faglige sammenhæng.
Faglæreren kan vurdere, hvad der er relevant at hæfte sig ved i de tekster, eleverne
arbejder med.
11

Faglæreren ved, hvilke spørgsmål der er relevante at stille, og hvilke svar der er relevante
at få.
Læseforståelsesstrategier
I forbindelse med læsning i fagene skal eleverne bevidst arbejde med forskellige former for hukommelsesstrategier før, under og efter læsning (se bilag 2)

Læseforståelsesstrategier kan inddeles i fire hovedkategorier: hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier.
Formål
Hukommelsesstrategier
At forstå og huske tekstens indhold
Organiseringsstrategier
At sammenfatte og ordne tekstens indhold for
at skaffe sig et overblik
over betydningen.
Elaboreringsstrategier
at kombinere læserens
viden med teksten indhold
Overvågningsstrategier
At øge elevens bevidsthed om egen forståelse
under læsningen.
Eks. på strategi
 genlæsning
 understregning,
 notatteknik
 betydningsbærende
nøgleord.
Visuelle strategier (afhængig af
genre):
 begrebskort
 mindmap
 kompositionsværktøjer
 …mv
 notere spørgsmål ned undervejs i læsningen
 VØL model
 …mv
Eleven
 stiller forståelsesspørgsmål
undervejs i læsningen
 skrivelæser
 genlæser
 understreger væsentlige
passager
 slår ord op
 supplerer sin viden fra andre
kilder
12
Faglige teksttyper
Teksters udformning med hensyn til både struktur og sprog er bestemt af det formål,
forfatteren har med at skrive teksten og den målgruppe, teksten er skrevet til. Det er derfor
vigtigt, at eleverne inden de læser en tekst, bliver gjort bevidste om læseformålet, således at de
kan tilpasse deres læsemåde til dette. De skal også lære hvilke særlige kendetegn, der
karakteriserer de forskellige teksttyper.
I fagtekster og lærebøger er formålet at informere om faglige emner og problemstillinger. Der
gøres derfor mest brug af informerende teksttyper.
På næste side vil I kunne se en oversigt over informerende teksttyper og deres kendetegn, samt i
hvilke fag teksttypen typisk optræder:
Teksttype
Formål
Kendetegn
Fag
2
Strategier
(før, under, efter)
Berettende
tekst
(Historiske
tekster,
biografier,
selvbiografier,
baggrundsartik
ler.
Beskrivende
tekster
(pjecer,
oversigtsartikle
r)
2
At fremstille et
hændelsesforløb,
enten for at
underholde
eller for at
informere.
At oplyse om,
hvordan noget
er indrettet,
eller hvad
noget består
af/indeholder.
Har ofte et kronologisk
forløb og beskriver
hændelser over tid.
Historie
Tidslinje
Dansk
To-kolonnenotat
Fortælles ofte i datid.
Samfundsfag
Billednotat
Historie
Mindmap
Kristendom
Kompositionsdiagrammer, fx
flowdiagram
Indeholder ord og fraser
(fx sætnings- og
afsnitsindledere), der
signalerer, at der
fortælles noget nyt (fx
først, derefter, siden,
næst, endelig)
Indledes som regel med
en indledning og en
klassificering (fx
flodheste er pattedyr…)
Dernæst følger en
beskrivelse af
fænomenerne (fx deres
udseende, bestanddele
Matematik
Natur/teknik
Samfundsfag
Ordkendsskabskort
Se http://www.undervis.dk/dan/laeseforstaelses-strategier/
13
Begrebskort
og funktion, vaner
adfærd)
Er skrevet i nutid (fx er,
har, gør, får)
Forklarende
tekster
(Rapporter
Pjecer
Gør det selvbøger)
At beskrive
processer trin
for trin (fx
biologiske eller
sociale
fænomener).
At forklare
hvordan noget
virker.
Indeholder ikke
kronologiske bindeord.
Indledes ofte med et
udsagn, der introducerer
emnet (fx sommerfugle
udvikler sig gennem i
række forskellige stadier)





Biologi
Geografi
Fysik/Kemi
Samfundsfag
… andre fag
Årsag –følge-kort
Beskriver dernæst i en
række logiske trin,
hvordan eller hvorfor
noget sker. Dette
fortsætter indtil forløbet
er afsluttet, eller den
endelige tilstand er
opnået.
Er ofte skrevet i nutid
Instruerende
tekster
(Opskrifter,
brugsanvisning
er)
At beskrive,
hvordan noget
udføres i en
række
sekventielle
trin.
Indeholder tidsbindeord
(fx så, dernæst, efter) og
kausale bindeord (fx
fordi, derfor)
Indeholder ofte:

-et udsagn om hvad
endemålet er, fx
”syltede rødbeder”



-en liste med
materialer/udstyr

Hjemkundskab
Sløjd
Fysik/kemi
Natur/
teknik
Matematik
-beskrivelse af, hvordan
noget gøres i trinvis
rækkefølge
14
-ofte en illustration eller
et diagram
Er ofte skrevet i nutid
eller bydemåde.
Indeholder mange
handleudsagnsord ( hak,
kog, steg, læs, skriv)
Diskuterende
tekster
At diskutere
nogle
argumenter
eller
synspunkter,
før man når til
en konklusion
baseret på
synspunkterne.
Kan også være
en overtalende
tekst, hvor
formålet er at
overtale/overb
evise andre
om rigtigheden af ens
argumenter og
synspunkterne.
Indeholder generelle
udtryk (man, du)
Teksterne indeholder
forskellige synspunkter
på en sag.( i overtalende
tekster præsenteres ofte
kun den ene side af
sagen.)


Samfundsfag
Kristendomskundskab
De indledes ofte med et
udsagn, der præsenterer
problemstillingen.
De indeholder
argumenter med belæg
for og imod påstanden
eller synspunktet.
De munder tit ud i en
anbefaling, konklusion
eller opsummering.
De er skrevet i nutid.
De indeholder tit
generaliseringer, fx man,
folk, de.
Tekstbåndene angiver tit
modsætninger, fx fordi,
på trods af, i
modsætning til, derimod.
15
Grafiske
afbildninger
At illustrere
centrale
faglige
problemstilling
er i teksten.
Er velegnede
til at gengive
forskellige
sammenhæng
e (fx
rangordning,
kronologi,
delmængder)
og afspejler
dermed
tekstensinformationsstruktur.
Teksterne består ikke
kun af brødtekst.
Matematik
Natur/
teknik
Indeholder figurer,
tabeller, skemaer,
Geografi
diagrammer, der
illustrerer centrale faglige
..andre fag
problemstillinger i
teksten.
De grafiske elementer
gengiver forskellige
sammenhænge, fx
rangordninger, kronologi
eller delmængder
De grafiske elementer
afspejler tekstens
informationsstruktur.
Kilde: Elisabeth Arnbak: De andre fags læsning. I : Læsning- teori og praksis. Kvan 2006
Link til Faglig læsning i fagene, UVM:
http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/vigtige_komponenter_i_tekstforstaaelse.html#udnytter
Multimodale tekster
”De fleste fagtekster er multimodale tekster3. De består af mange forskellige kilder til viden som
tabeller, grafer, fotos, ord og sætninger m.m. Alle modaliteter har en særlig funktion. De anvendes
i læremidler, fordi der er særlige fordele ved dem.
3
Multimodalitet: ”multi” betyder flere, mens ”modalitet” – på engelsk ”mode” – er en bestemt måde at skabe mening på. I begrebet
”multimodalitet” ligger en erkendelse af, at tekster er komplekse og består af flere meningsskabende systemer. Det er nødvendigt med
et bredt tekstbegreb for at rumme alt det, som knyttes sammen af meningsskabende ressourcer i de tekster, vi møder i forskellige
medier, både i og uden for skolen.” (Maagerø, i ”Læsning og skrivning i alle fag” Dafolo 2012)
16
Modaliteter





Ord og sætninger kan beskrive og forklare om emnet.
Symboler som tal eller bogstaver kan repræsentere mængder, regningsarter, et linjestykke
osv.
Illustrationer, figurer og fotos kan hurtigt give et overblik over mere komplekse forhold. De
kan rumme mange oplysninger på forholdsvis lidt plads.
Tabeller og diagrammer kan give et overblik over mange oplysninger eller vise en oversigt
over noget.
Farver kan give et hurtigt overblik over en lærebogs kapitler, når de for eksempel fremstår
med forskellig farve. Farver kan også signalere, at ”her er der noget vigtigt,” eller ”her
kommer siden med opgaver.”
Multimodale tekster stiller store krav til elevernes læsekompetencer. Eleverne skal have blik for alle
modaliteter på en side. De skal være opmærksomme på, at de indeholder megen information, som
først skal ”pakkes ud”. Eleverne skal studere tabeller, illustrationer, matematiske symboler for at
sætte sig ind i, hvad de indeholder. Eleverne skal skabe sammenhæng mellem de forskellige informationskilder. I nogle tekster fortæller illustrationen det samme som selve teksten. I andre tekster kan læseren kun få en særlig information ved netop at studere illustrationen eller tabellen.
Det er langsom læsning at læse i multimodale tekster.”
(http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/fagtekster.html)
17
Læsning på klassetrinnene
Læsning i indskolingen
At lære at læse fylder meget i indskolingen, da dette er et stor ønske hos eleverne har et stort
ønske om at lære at læse. Læsningens betydning skal vægtes højt, men en tidlig skrivning har
også en stor betydning for at knække den alfabetiske kode. Læsning og skrivning bør derfor være
to parallelle processer, der udvikles i en sammenhængende progression. At læse er at afkode det
skrevne, mens at stave er at afkode det talte sprog. At lydstave (børnestave) er en god og legende
vej ind i skriftsproget og ofte en nemmere proces for eleverne at håndtere lydene gennem.
Eleverne skal undervises direkte i forskellige afkodningsstrategier (se bilag 3), så de gradvist
oplever en flesibel mestring under læseprocessen. Afkodningsstrategier i læsningen er f.eks.
anvendelse af forlyd, lydering, ordbilleder (visuelle og fonologiske), bogstavklynger,
stavelsesdeling, morfemdeling.
I indskolingen er læseforståelse et centralt element i undervisningen. Læseforståelsesstrategier er
mentale aktiviteter, som har til formål at skabe mening under læsning. Der arbejdes med
læsemåder (at læse for at gøre, opleve eller lære) og før-, under- og efter læsning.
Det er vigtigt at dansklæreren planlægger undervisningen, så alle elever møder passende
udfordringer. Dvs. læsematerialet skal tilpasses til den enkelte elevs læseniveau.
Desuden er det er vigtigt, at eleven får nogle gode læsevaner fra skolestart. Derfor er forældrene
også en vigtig samarbejdspartner for skolen. Læsningen skal være et samarbejde mellem skole og
forældrene. At læse hjemme 20 minutter dagligt er en væsentlig forudsætning for en ubesværet
læseudvikling gennem hele skoleforløbet. Det er vigtigt, at læreren tydeligt kommunikerer mål for
læseundervisningen ud til forældrene, så de ved, hvad deres rolle er heri. Læsevaner og
læseinteresse skal løbende drøftes med elever og forældre.
18
Læsning på 0. årgang
Typiske kendetegn for en læser på dette niveau
Når børn begynder i skole har de lyst til at udforske skriftens univers. Der er vældig stor forskel på
de færdigheder børnene har, når de begynder i skole. Nogle elever kan alfabetet og er begyndt på
afkodningen. Andre kan få bogstaver, måske dem, som er i deres navn. Eleven kan legeskrive og
begynder at børnestave. De kan lytte til oplæsning og fortælling og de kan indgå i samtale og
dialog. Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier. De forstår sammenhængen mellem
skriftens tegn og talens lyd.
De skriftsproglige mål efter 0. klasse
Formål
Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i
stand til at lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være
forskellige. Eleven skal kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Eleven skal
vise opmærksomhed og interesse for det talte sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og
tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver.
Delmål







Have kendskab til bogstavernes navn,
lyd og form
Skelne vokaler og konsonanter
Kendskab til tastaturet på computer
og stifte bekendtskab med computerens mulighed med leg af bogstaver
og ord
At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte
At anvende det mundtlige sprog aktivt
med begreber og sætninger
At forstå en tekst har oplevelses- og
meddelelsesværdi

At lytte aktivt til oplæsning og fortælling
At forstå en tekst er opbygget af bogstaver og ord
At ord er opbygget af bogstaver
At finde forlyden i lydrette ord
At forstå sammenhængen mellem
skriftens tegn, og talens lyd
At rime med ord
At finde og skrive eget navn
At kunne klappe ord i stavelser
At kunne skrive små ord og sætninger
(Børnestavning)
At kunne den korrekte læseretning


”Big Books”
Rim og remser









Materialer


På vej til den første læsning
Gyserslottet
19
Ekstra materialer:

Lydlet læsning til nye læsere (Læsekasse)
Andet

Biblioteksbesøg
Evaluering
Elevernes vurderes sprogligt i: Sprogvurdering fra UVM
20
Eleven er ved at tilegne sig læsefærdigheder ved læsning af lydrette tekster og med oftest
billedstøtte, som teksten bygger på. Eleven bruger lydering og visuelle ordbilleder, som
afkodningsstrategi. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i
søgning efter indholdet. Eleven bruger bogstavlyden, tit det første bogstavs lyd, for at afkode ord i
teksten og korrigere ofte selv. Oplæsning af indscannede billedbøger er et godt udgangspunkt for
samtaler om det læste.
Formål
Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at
erfare, at læsning kan give oplevelser og viden
Delmål




At vise sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer
At kunne anvende elementære læsestrategier
At kunne læse tekster på egen hånd
af passende sværhedsgrad med aldersvarende indhold
At læse med begyndende bevidsthed
om udbytte af det læste





At begynde at læse sig til viden i faglige tekster
At udvikle begyndende læserutiner
At genfortælle indholdet og udtrykke
forståelses af det læste
At finde/vælge bøger på biblioteket til
egen læsning
At få begyndende kendskab til digitale
tekster
Læsning i fagene
I arbejdet med forskellige tekster lægges der vægt på faglig læsning. Det er et gennemgående og
vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne
sig faglige indhold.
Materialer



Bogstavbogen til Den første læsning
Den første læsning 1 (læsebog)
Den første læsning 1- arbejdsbogen

Den første læsning 1 – frilæsningsbøge.
21
Ekstra materialer:




D`dansk 1 (12 eks)
Fandango. Dansk for første klasse (2
eks)
Årstidsbøgerne + kæmpebog
Solstrålebøgerne + kæmpebog


Læs med læsefidusen. Fælleslæsning
i indskolingen (3 eks)
Bogtyven. En krimi i 12 kapitler.
Dansklærerforeningen.
LÆSEKASSER:









Læsefidusen – opdagende læsning
Læsefidusen – opdagende faglig læsning
Bogslottet. Begynderlæsning niveau 2
Per Prik
Ignora i vandtårnet 1-17
Lydlet læsning til nye læsere (Dansklærerforeningen)
De små fagfiduser
De små læsebøger
Læsefidusen i den store vide verden










Tur i naturen
Faktisk (fagbøger med lixtal på ca.
15)
Værkstedsfidusen
Mellem himmel og jord
Danskfidusens eventyr
Drømme (Læsefidusen)
Dingokasse A
Dingokasse B
www.superbogen.dk
www.danskedyr.dk
Biblioteksbesøg
Makkerlæsning (genrelæsning)
Danskværkstedet med (fx med Kiwikassen, Alfabøger)



Min første ordbog
Læselap til lektien i læsebogen
CD-ord
Andet



Evaluering
Elevernes læsning evalueres i:
August og april: Læseevaluering
Maj: OS64
Evt. Læsemåleren
22
Eleven anvender under læsningen fleksibelt forskellige afkodningsstrategier i en mere flydende og
funktionel læsning. Eleven fokus skal nu i højere grad rettes mod forståelsen af det læste.
Læsningen bærer præg af flere stabile ordbilleder baseret på tidligere lyderingserfaringer.
Afkodningen kræver fortsat opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord
i den løbende læsning. Eleven skal gerne kunne læse aktivt- og stoppe op, hvis læsningen ikke
umiddelbart bringer forståelse med sig.
De skriftligsproglige mål efter 2. klasse
Formål
Formålet er at give eleven lyst til og interesse for at læse. At eleven i løbet af 2. klasse bliver i
stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at kunne
læse lette og alderssvarende tekster uden hjælp.
Delmål




At kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier af almindelige ord
At opnå at læse alderssvarende tekster med passende læsehastighed og
præcision
At læse begyndende bevidsthed om
udbyttet af det læste
At udvikle at læse sig til viden i faglige
tekster





At udvikle begyndende læserutiner
At genfortælle indholdet og udtrykke
forståelse af det læste
At finde/vælge bøger på biblioteket,
der passer til eget læseniveau
At kunne hente informationer i d digitale tekster
At stifte bekendtskab med norske og
svenske tekster
Læsning i fagene
Ved arbejdet med de forskellige tekster lægges der fortsat vægt på den faglige læsning, så eleven
er i stand til at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold.
Materialer


Den første læsning 2
Den første læsning 2, frilæsningsbøger


Læsefidusens kapitelbøger
Dansk på mange måder
23
Ekstra materialer





”Kanon”
”Frøken Ignora”- serien
D`dansk 1 (12 eks)
Fandango. Dansk for første klasse (2
eks)
Årstidsbøgerne + kæmpebog



Solstrålebøgerne + kæmpebog
Læs med læsefidusen. Fælleslæsning
i indskolingen (3 eks)
Bogtyven. En krimi i 12 kapitler.
Dansklærerforeningen.
LÆSEKASSER:









Læsefidusen – opdagende læsning
Læsefidusen – opdagende faglig læsning
Bogslottet. Begynderlæsning niveau 2
Per Prik
Ignora i vandtårnet 1-17
Lydlet læsning til nye læsere (Dansklærerforeningen)
De små fagfiduser
De små læsebøger
Læsefidusen i den store vide verden










Tur i naturen
Faktisk (fagbøger med LIX på ca. 15)
Værkstedsfidusen
Mellem himmel og jord
Danskfidusens eventyr
Drømme (Læsefidusen)
Dingokasse A
Dingokasse B
www.Superbogen.dk
www.danskedyr.dk
Biblioteksbesøg
Makkerlæsning
Danskværksstedet (fx Kiwikassen, Alfabøger)


Læselap til læselektie
Boganmeldelser
Andet



Evaluering
Elevernes læsning evalueres i:
November og maj: OS120
Juni: Læsevaluering
Evt. Læsemåleren
24
Læsning på mellemtrinnet 3.-6. klasse
Læselyst, læsevaner og læsehastighed er centrale begreber på mellemtrinnet.
For at konsolidere og automatisere læsningen skal eleverne opmuntres til at læse meget og de skal læse
varierede teksttyper med differentierede læseopgaver.
Det er fortsat vigtigt at fokusere på både læsetræning og læseundervisning. Den videregående læseundervisning, efter at koden er knækket, påbegyndes, og det handler især om at udvikle fleksible og formålstjenlige læseforståelsesstrategier – og teknikker, så eleverne kan udvikle sig til at blive strategiske
læsere.
Termer som læseformål og genrekendskab er centrale. Der introduceres forskellige læseteknikker, og
der arbejdes målrettet med læseformål (at læse for at gøre, opleve eller lære). I dansk undervises eleverne systematisk i læseforståelsesstrategier; før-, -under og efter læsningen. Se
http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/foer_laesningen.html samt bilag 2. Eleverne skal være bevidste
om, hvornår og hvordan strategierne anvendes så de selvstændigt bliver i stand til at vælge de fremgangsmåder, som virker befordrende for deres læseformål. Metoderne anvendes i alle tekstfag, hvor den
faglige læsning prioriteres.
”I dansk lægges grundlaget for at eleverne udstyres med faglige læsestrategier, men den
faglige læsning er et anliggende for alle lærere og et område, der ofte skal være på dagsordenen til klasseteammøder”.
Fælles Mål 2009. Dansk s. 35
Fra mellemtrinnet og videre op bliver sproget og teksterne i de forskellige fag stadig mere specialiserede. Der kræves god sprogforståelse, og det er derfor vigtigt, at der eksplicit undervises i sprog, herunder faglige og førfaglige ord, syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Et stort og varieret
udbud af læsestof inddrages i undervisningen, for at styrke både elevens ordforråd og viden om tekster,
men også for at sikre en træning af forskellige læseteknikker.
Læsevaner og læseinteresse drøftes løbende med og mellem eleverne og forældrene.
25
Formål
Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. På 3. klassetrin ændrer læsningen fra
primært at være fokuseret på afkodningen til i højere grad at omfatte forståelseslæsning. Eleven
anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene.
Delmål





At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte
ord og nye ord i aldersvarende tekster.
At læse sprogligt udviklende tekster og
bruge læseforståelsesstrategier
At søge ordforklaring til forståelse af ord
At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker
At tilpasse læsehastighed, præcision og
læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad







At udtrykke forståelse af det læste
mundtligt
At læse alderssvarende skøn-faglitteratur
og digitale tekster med forståelse
At læse danskfaglig viden
At læse med bevidsthed om udbyttet af
det læste
At udvikle hensigtsmæssigt læserutiner
At vælge skøn-faglitteratur på bibliotek
og digitale medier
At læse norske og svenske tekster
Læsehastighed


Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad
Læse en aldersvarende tekst med en hastighed på 20 ord pr 10 sek.
Sværhedsgrad

Læse lix 12-19 i løbet af skoleåret Anbefalelsesværdige materialer til 3. klasse:
(markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar,
markering med ***: materialet findes i klassesæt på CFU)






Tid til læseforståelse A *
Hver dag er fuld af historier *
De grå og de sorte *
Helge der ikke kunne vælge*
Billedromaner ** og ***.
Gratis uv. materiale til Billedromanerne
på Dansklærerforeningens hjemmeside:
http://mit.dansklf.dk/Boeger_og_undervi
sningsfor-




loeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit
teratur.asp x
Og hvad så? Hvad skete der så? Om
eventyrgenren. ***
Mens du skriver 1 *
Læsedetektiven 1 *
Ord der betyder noget – Lær om sprog i
3.-4. klasse *
26



Haps 1 og Haps 2. Kender du teksttypen.
** Kopiark på http://haps.gyldendal.dk/
Når bogstaverne mødes - Lær at stave i
3.-6. klasse. Lærervejledning og kopibog
**
De små fagbøger ** og *** (tilhørende
opgaver på www.fagliglaesning.dk, brug
unilogin)







www.filmstriben.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.naturteknikfaget.dk
www.matematikfessor.dk
www.superbogen.dk
CD-ord
Evaluering
Elevernes læsning og stavning evalueres i:
Nov. og maj: SL 60
Sept. ST3
27
Formål
Formålet er at styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med
læseforståelsen. Eleven anvender læsningen ved at læse meget varierende tekster i alle fag og på tværs
af fagene.
Delmål





At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte
og nye ord i alderssvarende tekster.
bruge forskelligt læseforståelsesstrategier
At søge ordforklaring til forståelse af ord
og fagudtryk
At kende forskellige læseteknikker
At tilpasse læsehastighed, præcision og
læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad







At udtrykke forståelse af det læste
mundtligt og skriftligt
At læse alderssvarende skøn-faglitteratur
og digitale tekster med god forståelse
At læse med bevidsthed om eget udbytte
af det læste
At læse lette norske og svenske tekster
At søge og vælge skøn-faglitteratur på
biblioteket og digitale medier
At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner
At læse med bevidsthed om eget udbytte
af det læste
Læsehastighed


Sværhedsgrad

Læse lix 19-23 i løbet af skoleåret
Anbefalelsesværdige materialer til 4. klasse:
(markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering
med ***: materialet findes i klassesæt på CFU)






D`dansk fælles bog 4 *
Læs med *
Læsedetektiven 2 *
Mens Du skriver 2 *
Billedromaner * og ***.


sningsforloeb/Undervisningsforloeb/3_6_klasse/Lit
teratur.asp x
Dansk i midten:
o Der var forskel på folk - tiden
omkring 1900 *
28
Hver dag er fuld af historier *
Og hvad så? Hvad skete der så?
***
o Om eventyrgenren.
Læs til! **
Læs med!*
Gid du brækker benene *
Kanon i dansk (bind 4), Gyldendal ***
Se http://www.kanon.gyldendal.dk/ og
http://mit.dansklf.dk/~/media/PDF/Kano
n/Kanonforfattere_og_%20kanonlitteratu
r_Final.ashx
3.-4. klasse *
o
o


















**
unilogin)
De store fagbøger ** og ** (tilhørende
unilogin)
www.filmstriben.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.superbogen.dk
CD-ord
Evaluering
Nov. SL 40
Sep. ST 4
29
De skriftsproglige mål efter 5. klasse – Dansk
Formål:
Formålet er at styrke elevernes lyst til og interesse for at læse og at eleven anvender læsning gennem
opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Eleven skal anvende
læsning både i og uden for skolen. Det er vigtigt, at eleven udvikler evner til at analysere og kritisk
forholde sig til tekster af forskellig art.
Delmål





At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier - lydering, stavelsesdeling, morfemdeling - til læsning af
kendte og nye ord i alderssvarende
teksttyper.
bruge forskellige læseforståelsesstrategier
At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger
At gøre brug af forskellige læseteknikker
At fastholde hovedindholdet af det læste
i mundtlig og skriftlig form






At læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god
forståelse og indlevelse
At læse sig til danskfaglig viden
At læse med øget bevidsthed om eget
udbytte af det læste
At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur
At søge litteratur på bibliotek og internet
til egen læsning og opgaveløsning
At læse lette norske og svenske tekster
Læsehastighed


Sværhedsgrad



Forstå og anvende grafisk information i
form af enkle diagrammer og kurver
Iagttage, beskrive, fortolke og vurdere
billeder


Den faglige terminologi i forbindelse med
billedsamtalen udvides og nuanceres ...
Hermed vænnes eleverne til at kunne
beskrive, forklare, reflektere og fortolke.
30
Anbefalelsesværdige materialer til 5.klasse:
(markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering med ***:
materialet findes i klassesæt på CFU)














D’dansk 5 *
Tid til læseforståelse B*
Tid til læseforståelse C **
Læs til! **
Læs med!*
Pigen uden arme*
Dansk i midten:
o Den der fanger fuglen (lyrik)*
omkring 1900*
o Digter Andersens verden,*
o Fantasien flyver! ***
teratur.asp x
r_Final.ashx
















3.-4. klasse *
Ord bliver til sætninger - Lær om sprog i
5.-6. klasse *
**
unilogin)
De store fagbøger ** og *** (tilhørende
unilogin)
CD-ord
Diktatværkstedet- niveau 2
www.Superbog.dk
www.Superreader.dk
www.filmstriben.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.elevunivers.dk
Evaluering
Eleverne evalueres i læsning og stavning:
Feb. LÆS 5
Sept. ST 5
31
Skriftsproglige mål – dansk






Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
Søge ordforklaring til forståelse af ord og
fagudtryk
Læse tekster op med tydelig artikulation
og fortolkende betoning
Bruge varierende læseforståelsesstrategier
Fastholde hovedindholdet af det læste i
skriftlig form
Anvende forskellige læseteknikker afhængigt af læseformål





Tilpasse læsemåde til formål, genre og
sværhedsgrad
Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste
Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en læsekultur
Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert
med god forståelse og indlevelse
Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og
nye ord i forskellige teksttyper
Læsehastighed


Sværhedsgrad

Anbefalelsesværdige materialer 6. klassetrin









D’dansk 6 *
Tid til læseforståelse B*
Læs til! **
Læs med!*
Læs på*
Pigen uden arme*
Dansk i midten:
o Den der fanger fuglen (lyrik)*
omkring 1900*
o Digter Andersens verden,*
o Fantasien flyver! ***







teratur.asp x
r_Final.ashx
Ord bliver til sætninger - Lær om sprog i
5.-6. klasse *
32




**
unilogin)
De store fagbøger ** og *** (tilhørende
unilogin)










CD-ord
Diktatværkstedet- niveau 2
www.Superbog.dk
www.Superreader.dk
www.filmstriben.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.elevunivers.dk
Evaluering
Sep. TL1 og ST6
33
Læsning i udskolingen
I udskolingens 7.-9. klasse afrundes elevernes grunduddannelse – herunder arbejdet med læsning.
Vigtigheden af, at alle elever forlader folkeskolen med gode resultater, afspejler sig i Folkeskolens
afgangsprøver, hvor der er en skriftlig prøve i læsning, og hvor oplæsning er blevet en obligatorisk del
af prøven i mundtlig fremstilling.
Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning på
disse trin. Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster samt
multimodale tekster.
Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadig mere krævende tekster flydende
og med god forståelse.
Nye fag – nye ord, begreber og teksttyper
I udskolingen præsenteres eleverne for en række nye fag: fysik/kemi, biologi, geografi, samfundsfag,
samt 2. fremmedsprog (tysk eller fransk), hvor eleverne skal lære at afkode og forstå forskellige typer
tekster med nye faglige ord og begreber. De skal erhverve sig kendskab til de enkelte fags typiske
genrer og teksttyper og der stilles større krav til at vælge hensigtsmæssige læsemåder og
læseforståelsesstrategier (Bilag 1). Endvidere skal der være øget opmærksomhed på, at allerede kendte
ord og begreber kan optræde med forskellig betydning i forskellige fag.
Inden for allerede kendte fag (kristendomskundskab, historie, matematik og dansk m.fl.) vil eleverne
møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et større
abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere.
Nominaliseringer – sproglige sammentrækninger
Netop i udskolingens nye kulturbærende og naturvidenskabelige fag vil eleverne møde mange nominaliseringer, som vil kræve ekstra opmærksomhed at forstå og fortolke hvad dækker over. ”Udtrykket dækker over, at verber (udsagnsord), der beskriver processer, bliver lavet om til substantiver (navneord) og
adjektiver (tillægsord). På denne måde bliver en sætning lavet om til en ordgruppe – en nominalgruppe.
For eksempel kan sætningen: Eleven læser en tekst omdannes til Elevens tekstlæsning. Eleven skal således nærmest pakke udtrykket ud og ud fra konteksten nå frem til, hvilken proces der beskrives, og
hvem der agerer i processen. (Jespersen & Kamp.) Faglig læsning i fagene, Akademisk forlag 2010,
s.11)
Taksonomi – komplekse klassifikationer
Et andet fænomen, som optræder hyppigere særligt i udskolingens naturfag, er taksonomi – dvs. en
rangordning, hvor emnet eller tekstens forskellige elementer klassificeres i en mere eller mindre klart
beskrevet struktur. Her er det igen vigtigt, at faglæreren kender og kan formidle dette fænomen – evt.
ved støtte fra et skema eller anden grafisk illustration - både før, under og efter elevernes læsning af en
informationstæt fagtekst.
34
Fagbogens opbygning
Selv om eleverne allerede i indskolingen og også på mellemtrinnet har stiftet bekendtskab med
fagbogens opbygning, er det fortsat vigtigt i forbindelse med brug af hver eneste fagbog eller andet nyt
læringsmateriale i klassen, at fagbogen eller læremidlet introduceres, og eleverne gøres bekendt med
dens/dets opbygning.
Notatteknikker
Eleverne i udskolingen har med den stigende stofmængde og kompleksitet i fagene brug for nu at kunne
mestre en vifte af forskellige notatteknikker i forbindelse med læsningen - notatteknikker, der kan
bruges hensigtsmæssigt og varieret, afhængig af læseformål. Det drejer sig om blandt andet stikord,
brainstorm, mindmap, dobbeltnotat, kolonnenotat, selvstændige kritiske notater f.eks. i margenen,
lognotater m.v.
Hypertekster
I udskolingen vil eleverne i stigende grad skulle læse tekster på internettet og efterfølgende selv producere multimediepræsentationer, hvor forskellige udtryksformer og teksttyper indgår. På nettet vil eleverne møde meget forskelligartede autentiske teksttyper – dvs. ikke didaktiserede materialer, som er lagt
ud i det offentlige virtuelle rum uden læringsmæssigt formål for øje. Samtidig vil eleverne fremover blive
opfordret til at bruge forskellige læremidler, som er helt eller delvist digitale.
Det betyder, at det er vigtigt, at eleverne får en grundlæggende forståelse af, hvad en hypertekst er. De
skal kende dens opbygning og elementer, således at de både kan orientere sig i, navigere i og søge
hensigtsmæssigt samt sortere de informationer, de finder på nettet i form af meget forskellige
teksttyper, som ikke altid vil have entydige genretræk. Elevernes læseforståelse skal udvides og
kvalificeres, så de udvikler en forståelse af en hypertekst og dens enkelte elementer.
Multimodale tekster
Det er hensigtsmæssigt, at elever i udskolingen kan forstå, hvordan forskellige typer tekster kan interagere med hinanden på forskellige måder. De skal kunne navigere i multimodale tekster, uanset om det
er i en bog eller på nettet.
Eksempler:
 Tekst og billede kan vise det samme (f.eks. tekst om vulkan, der illustreres af foto af vulkan)

Tekst og billede viser det modsatte, dvs. modstilles (f.eks. tekst om fattige børn ledsages af foto
af børn i overflodssamfund)

Tekst og billede fortæller selvstændigt noget om samme emne, dvs. komplementerer hinanden
(f.eks. tekst om børn og computerspil ledsages af foto af nogle overvægtige børn, eller et foto
med børn der slås, eller en statistik om børn og sport).
35
Trinmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

læse skøn- og faglitteratur hurtigt og
sikkert

læse sprogligt udviklende tekster

læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og
fagudtryk

læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

fastholde hensigtsmæssige læserutiner
med henblik på en langsigtet læsekultur

anvende hensigtsmæssige læseteknikker


anvende varierede læsemåder afhængig
af genre og sværhedsgrad

fastholde det væsentlige af det læste i
skriftlig form
foretage målrettet og kritisk søgning af
skøn- og faglitteratur på bibliotek og i
digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

læse norske og svenske tekster
Om læsehastighed:


Kunne læse skønlitteratur med ca. 216 ord pr. minut.
Kunne læse udfordrende tekster med ca. 170 ord pr. minut
Om sværhedsgrad:

Anbefalelsesværdige materialer til 7. årgang
(markering med *: skolen har materialet i klassesæt, markering med **: skolen har enkelteksemplar, markering
med ***: materialet findes i klassesæt på CFU)












Læs på! Grundbog + tekstbog***
Tidens tekster 1**
Sæt skrivespor 1 og 2*
Sæt skrivespor til prøven **
Stavevejen 5*
Tid til læseforståelse D**
Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea *
De store fagbøger**
Diktatværkstedet- niveau 2 og 3
www.ordbogen.com













www.grammatip.com i dansk, engelsk og
tysk
www.dansk.gyldendal.dk 7.-10. klasse
www.ordbogen.com
www.elevunivers.dk
www.historiefaget.dk
www.samfundsfaget.dk
www.fysikkemifaget.dk
www.geografifaget.dk
www.biologifaget.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.laerit.dk
36

www.filmstriben.dk

www.skoda.emu.dk
Evaluering
Eleverne evalueres i læsning og stavning i:
Sep: TL 2 og ST 7
37
Slutmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin
Det talte sprog

læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning
Det skrevne sprog – læse

beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer
tekster

læse skøn- og faglitteratur hurtigt og
sikkert

læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

læse sprogligt udviklende tekster

bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og
fagudtryk

læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

fastholde hensigtsmæssige læserutiner
med henblik på en langsigtet læsekultur

anvende hensigtsmæssige læseteknikker


anvende varierede læsemåder afhængig
af genre og sværhedsgrad

skriftlig form
foretage målrettet og kritisk søgning af
skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

læse norske og svenske tekster
Om læsehastighed
Om sværhedsgrad
Anbefalelsesværdige materialer til 8. klassetrin






Tidens tekster 2 **
Stavevejen 6 *





Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea ***
38






www.ordbogen.com
www.grammatip.com i dansk, engelsk
og tysk
www.ordbogen.com
www.elevunivers.dk
www.biologifaget.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.laerit.dk
www.filmstriben.dk
www.skoda.emu.dk
Evaluering
Sep: TL 3 og ST 8
39
Læsning på 9. klassetrin
Slutmål for læsning i dansk efter 9. klassetrin
Det talte sprog


anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd
læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste
Det skrevne sprog – læse





læse sikkert og hurtigt med forståelse og
indlevelse
beherske forskellige læseteknikker
afpasse læsemåde efter formål, genre og
medie
mundtlig og skriftlig form
forholde sig analytisk og reflekteret til
tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier




bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til
omverdensforståelse
vurdere eget udbytte af det læste
forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
læse norske og svenske tekster med forståelse
Om læsehastighed
Om sværhedsgrad
Anbefalelsesværdige materialer til 9.klassetrin








Tidens tekster 3 **
Stavevejen 7 *







Kanon i folkeskolen 1 og 2 - Alinea ***
www.ordbogen.com
www.grammatip.com i dansk, engelsk
og tysk
www.ordbogen.com
40


www.elevunivers.dk
www.biologifaget.dk
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
www.laerit.dk
www.filmstriben.dk
www.skoda.emu.dk
Evaluering
FSA i læsning og skrivning
41
Forebyggende indsats for børn i risiko for at udvikle læse- og skrivevanskeligheder
Hedegårdenes skole har fokus på forebyggende, foregribende, indgribende indsats i læseundervisningen
i samarbejde med ledelsen, læsevejledere og kompetencecenterlærere.
Et af kompetencecentrets arbejdsopgaver er at fortage undervisning af foregribende indsats, med det
mål at flest mulige elever kan deltage i normalundervisningen i klassen. Målet er at prioritere
foregribende frem for indgribende undervisning.
Organiseringen af undervisningen i kompetencecentret i samarbejdet med normalundervisningen:



Klasseundervisning, hvor kompetencecenterlærer/læsevejleder er med i udvalgte undervisningsforløb i klassen
Holdundervisning, hvor kompetencecentrets lærere underviser et til flere hold i kompetencecentret, mens normalklasse også har tilsvarende holdundervisning.
Specialundervisning foretages af spec. lærer på mindre hold i kompetencecentret i perioder.
Periode
1. kl. okt. – dec.
Kursusindhold
Lyd/bogstav-kursus for de elever, som ved
Læseevalueringstesten i sept. viser, at de ikke har lydene
og bogstaverne helt på plads..
Antal lektioner/uger
1 lektion hver dag i 5
uger.
2. kl. aug.
Læseløft på hold - to elever og èn spec. lærer. Dette
kursus er for udvalgte elever, som i OS64 i maj er
opmærksomhedskrævende læsere.
10 uger – en lektion
hver dag.
2. kl. jan
Analyse/syntesekursus for hold – 8-12 elever og to spec.
lærer. Normalklassen afholder tilsvarende kursus
samtidig.
Intensivt læsekursus på hold. Kurset henvender sig til de
elever, som endnu ikke helt har fået automatiseret deres
læsning, samt har skrive- stavevanskeligheder.
20 lektioner.
3. kl. marts-juni
10 uger – to lektioner
om dagen.
Kompetencecentret udbyder flg. kurser som foregribende læseindsats:
Målet med kurserne i kompetencecentret er, at eleverne får et stort udbyttet af et intensivt kursusforløb,
så de kommer på niveau med andre elever i normalklassen.
Kompetencecentrets indgribende læseindsats
Målet for den indgribende undervisning er at give grupper af elever med specifikke eller generelle
vanskeligheder støtte til udvikling med udgangspunkt i deres eget niveau, især med fokus på
læseudvikling i alle fag.
42
Evalueringsplan Hedegårdenes Skole
Indskoling
0.kl.
Hedegårdenes skoles
evalueringer
September; Sprogscreening
Nationale evalueringer
Kommunale evalueringer
Læseevaluering:
1.kl.
Marts; konsonanter, vokaler
Læseevaluering:
OS64:
Aug; Alle bogstaver, Forlyd
og rimdel.
Maj: Ordstillelæseprøve hvor
elevens
afkodningsfærdigheder inden
for læsning af enkelt ord
afdækkes.
April;Ordlæs, orddiktat,
Dino diktat og Idas ord.
OS64:
2.kl.
Maj; Ordstillegslæseprøve
hvor elevens
afkodningsfærdigheder
indenfor læsning af enkelt
ord afdækkes..
Læseevaluering:
National elektronisk test i
læsning
Juni; Sætningslæs og
sætningsdikat
Evalueringsområde:
Afkodning, sprogforståelse og
tekstforståelse.
OS120:
Nov. og maj:
Ordstillelæsningsprøve hvor
der afdækkes elevens
afkodningsfærdigheder inden
for læsning af enkelt ord.
Mellemtrin
3.kl.
evalueringer
SL60
Nov. og maj;
Sætningslæseprøve hvor der
afdækkes elevens afkodning
og læseforståelse.
SL60
Maj; Sætningslæseprøve,
hvor der afdækkes elevens
afkodning og læseforståelse.
ST3 SEP.
43
4. kl.
SL40
Nov.; Sætningslæseprøve (lix
31)hvor der afdækkes
elevens afkodning og
læseforståelse.
ST 4
5. kl.
Sept.; staveprøve
LÆS 5:
Feb.; Læseforståelse,
læseoplevelse og læselyst
ST5
Sept.; staveprøve
6. kl.
National elektronisk test i
læsning
TL1:
Sept.; Læsefærdigheder,
læseformer, læsevaner,
læseforståelse og bevidsthed
om egen læsning
Evalueringsmåde: Afkodning,
sprogforståelse og
tekstforståelse.
TL1
om egen læsning.
ST6
Sept.; Staveprøve
Udskoling
7. kl.
evalueringer
ST7
Sept.; staveprøve
TL2
8. kl.
Feb.; Læsefærdigheder,
om egen læsning.
TL3
TL3
om egen læsning.
om egne læsning.
ST8
Sept.; staveprøve
44
Skriftlige afgangsprøver i
Læsning og Retskrivning –
samt Skriftlig fremstilling
9. kl.
Mundtligafgangsprøve i
dansk, hvori oplæsning
indgår.
Læsevejlederens rolle
Læsevejlederens opgave er at være med til at implementere skolens læsehandleplan i samarbejde med
skolens ledelse, SFO, specialundervisningskoordinator, IT-vejleder, DSA vejleder, bibliotekarer og
skolens lærere i øvrigt.
Læsevejlederens samarbejdspartere er dansklærerne, faglærere, DSA vejlederen, kompe-tencecenter,
læringscenter, tale-hørekonsulent og læsekonsulent.
Læsevejlederens arbejdsopgave:





Prøvetagning og registreringsarbejde evt. rette.
Tilbagemelding til klassens lærere og skolens ledelse.
Vejledning om mål, indhold, metoder og materialer.
Medvirkende ved planlægningen af pædagogiske arrangementer på skolen.
Deltage i planlægningen og udførelsen af udviklingsarbejde i relation til læsning.
Læsevejlederen deltager i kommunens fagligt netværksmøde, der skal sikre videndeling.
Netværksmøderne er 4 gange årligt (8 timer).
Læsebånd
Fra skoleåret 2013/14 indføres læsebånd hver dag, hvor alle elever på Hedegårdenes Skole læser 20
minutter hver dag. For at vedligeholde og udvikle den læsefærdighed man har erhvervet sig, er det
nødvendigt at læse hver dag. Formålet med læsebåndet er, at vi ønsker at styrke elevernes
læseforståelse fra skolestarten, så eleverne får en oplevelse af, at læsning giver mening. Læseforståelse
og sikre læsere er med til at fremme læselysten, da eleverne derved bliver underholdt, lærer noget nyt
eller hvordan man skal udføre noget.
45
Det være sig



læse for at opleve – skønlitteratur i engelsk, tysk, dansk
læse for at lære – faglige tekster, hvor fagene har hvert deres sprog – i matematik, historie,
natur/teknik, kristendom
læse for at gøre – regler for idræt, forsøg i natur/teknik, opskrifter og instruktioner i billedkunst, sløjd, håndarbejde
Vi har følgende mål for læsebåndet








At
At
At
At
At
At
At
At
styrke elevernes personlige læsning
eleverne får gode læseoplevelser
fremme læselysten til gavn for alle fag
øge elevernes læsehastighed og automatisering
gør læsning til en naturlig del af dagligdagen
styrke læringen i alle fag vis bedre læsefærdigheder
sikre, at alle elever læser hver dag hele skoleåret
lade hver elev arbejde på sit eget udviklingstrin og i sit eget tempo
Læsebåndet kan indeholde følgende:

0.-1. kl: dialogisk læsning, højtlæsning, legelæsning og ordforråd.

2-3. kl.: højtlæsning, stillelæsning, makkerlæsning, skrivning – sikker læsning gennem skrivning.

4-6. kl.: arbejde med læseforståelsesstrategier, læsehastighed, automatisering af læsning.

7-9. kl.: studieteknik, træning af forskellige læsestrategier (oversigtslæsning, punktlæsning,
søgelæsning o.s.v.), indholdslæsning, læsehastighed.
Eleverne læser både faglitteratur og skønlitteratur. Læsebåndets indhold kan være forskelligt alt efter
hvilken afdeling og klasse, eleverne går i. Teamet tilrettelægger selv, hvornår læsebåndet placeres på
dagen. I klassens årsplan skal det fremgå, hvordan læsebåndet organiseres.
Læringscenteret
Læringscenteret indtager en central rolle for videreudvikling af læsning i alle fag. De to
skolebibliotekarer er henholdsvis læsevejleder og IT-vejleder og på den måde er læringscenterets
medarbejdere fuldt integreret i skolens vejlederarbejde omkring læsning. Der lægges vægt på såvel
arbejde med analog som digital læsning, men udfordringen med at udvikle undervisningen med digitale
læremidler er i de kommende år i fokus (se beskrivelse af Tværfaglige IT- og medieprojekter i afsnittet
om IT-vejlederen s…
Skolebibliotekarernes opgave er at fremme elevernes læselyst ved at:



tilbyde og præsentere litteratur i mange genrer, herunder især gys, fantasy, humor……. Både
kvalitetslitteratur og populærlitteratur.
anbefale faglitteratur, herunder faglige tidsskrifter, som fritidslæsning.
præsentere ny litteratur for klasserne (Booktalk) eller for grupper af elever, fx drengene.
46






læse højt for eleverne og samtale med eleverne om den litteratur de læser.
Inddrage eleverne i materialevalget.
arrangere forskellige udstillinger, der kan fremme elevernes interesse for skolebiblioteket
oprette blog, hvor eleverne kan anmelde bøger og kommentere hinandens anmeldelser.
deltage aktivt danskudvalgsmøder og give smagsprøver på udvalgte skønlitterære bøger, der egner sig til litteraturundervisningen.
tage initiativ til læsefremmende arrangementer, så som forfatterfordrag, besøg af illutratorer mv.
Skolebibliotekarernes rolle i forhold til at fremme læsning er desuden:








at der prioriteres indkøb af læremidler, som tilgodeser læsning i alle fag. Materialerne præsenteres og formidles i relevante fagudvalg, evt. i samarbejde med fagudvalgsformænd/kvinder.
at sætte faglig læsning på som punkt på mindst 1 af årets fagudvalgsmøder indenfor alle faggrupper.
lave et særligt læsebibliotek for lærere, eller blot en samlet oversigt over relevant pædagogisk
litteratur om læsning samt undervisningsmaterialer.
formidling af nyeste pædagogisk litteratur om læsning på personaleintra og fagudvalgsmøder,
samt i den daglige kontakt med kolleger.
etablere et samarbejde med SFO-pædagoger om nyere børnelitteratur og dialogisk oplæsning.
der prioriteres indkøb og formidling af digitale lærermidler med særlig henblik på faglig læsning.
Skolebibliotekarerene/vejlederne skal priotere materialevurdering bl.a. med fokus på læsbarhed
og evt. samarbejde med faglærerne om, hvordan materialet skal anvendes, så der fokuseres på
faglig læsning.
Aktiv rolle i forbindelse med skolens læseuge.
at tilbyde en række korte it-kurser for elever og vejledningsforløb for lærere, og således medvirke til at skolens lærere får ny viden om, hvordan IT kan inddrages i faglig læsning og litteraturundervisning. Som eksempel på dette:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Kurser i elevintra, herunder redskaber som læsekontrakt, boganmeldelse, læsekassen mv.
Kurser i bibliotekskundskab, herunder søgning i elevweb (IT-søgning)
Informationssøgning, fx i forbindelse med projektopgaver
Vejledning i brug i CD-ord
Søgning i elevweb
Elevkurser med I-pad
Vejledningsforløb i brugen af div. Web2-værktøjer og digitale læremidler generelt.
Vejlede lærere i hvordan man bedst muligt planlægger elevernes arbejde med digitaliseret multimodalitet ved at kombinere arbejdet med tekst, billeder, sproglig opmærksomhed med både analoge og digitale læremidler fx i litteraturundervisningen
47
IT-vejlederen – digitale mediers inddragelse i læreprocessen
Digitale mediers rolle i faglig læsning og tværfaglig undervisning er todelt: dels bruges it som supplerende værktøj og dels som kompenserende hjælpemiddel. Grænserne mellem brug af it på de to områder er flydende.
It-vejlederens arbejdsområder i forhold til læsning og læring er følgende:
1. Oprette skabelonarkiv
It-vejlederen etablerer, samler og vedligeholder læsestrategi-skabeloner såsom
tankekort, styrkenotater og skabeloner til brainstorming og genrebetegnelser osv. til forskellige
klassetrin.
2. Støtte læsning og fremme læring ved at vejlede i brug af følgende:
• digitale læse- og skrivehjælpeprogrammer:
- fx CD-ORD
• digitale læseportaler og fagportaler:
- lydbogsportaler som fx E17, Roskildepakken, i- og e-bøger, som fx Superbog.dk og Superrea-
ders.dk
• søgning i digitale hypertekster:
- undervisning i brug af relevante hjemmesider og navigation på nettet
- hjælp og undervisning i kildesøgning og kildekritik
- undervisning i netetik
• opbygning og brug af digitale tekster
- viden om hvordan man læser og udtrykker sig vha. elektroniske tekster, lyd, fotos og video
• interaktiv læsning og skrivning
- opbygning af fælles dokumenter og præsentationer i klassen eller på tværs i hele skolen bl.a.
ved hjælp af Google Blogger og Google Docs
• organisering og præsentation af læsestoffet:
- programmer til mindmap, brainstorming og præsentation, fx Prezi, Padler
- programmer til strukturering af fagstoffet fx Cmap i matematik
Arbejdet med it som supplerende værktøj og it som kompenserende værktøj foregår i tæt
samarbejde med Læringscentret og Kompetencecentret.
Didaktiske kompetenceudviklingsforløb med it i dansk og matematik
Matematik- og dansklærere i mellemtrinnet og i overbygningen har i efteråret 2012 og foråret 2013
gennemgået et undervisningsforløb i it og matematik og dansk om brug af it i deres fag. På dette kursus
48
er lærerne blevet introduceret i programmer, der fremmer læseforståelse og organisering af fagstoffet.
På kurset har man også introduceret lærerne i interaktive programmer, som gør det muligt for flere
elever i fællesskab at arbejde med fælles stof, herunder Google Blogger og Google Docs. Desuden blev
lærerne introduceret i flere web2-programmer til organisering, præsentation af læse- og skrivestoffet.
Projektet fortsætter i skoleåret 2013-2014. Som udgangspunkt arbejder lærerne fagspecifikt i
integrering af it og fagene matematik og dansk. Udgangspunktet for integrering af it og fagene er
lærernes egne årsplaner. Læringscenterets medarbejdere, herunder it-vejlederen, har en rolle, bl.a. i
forhold til samarbejde med skolens ledelse og eksterne konsulenter om fastholdelse af fokus gennem
vejledning og kursusvirksomhed.
Erfaringer fra projektet skal formidles både internt og eksternt.
It som kompenserende værktøj til elever i kompetencecenteret.
I kompetencecenteret bruges it som kompenserende hjælpemiddel for elever med læse- og
skrivevanskeligheder. Målet er, at der via it skabes bedre læringsresultater og at eleverne tilegner sig
digital dannelse. Digital og syntetisk tale kan dog inddrages i øget form både i normal- og
ressourceundervisningen.
Generelle digitale værktøjer i ressourceundervisningen:
- CD-ORD – læse- og skriveunderstøttende værktøj med digital oplæsning, stavehjælp m.v.
- Skan-Read – skanningsprogram, der kan skanne tekster, så de bl.a. kan oplæses med CD-ORD
- Den talende bog – enkelt multimedie præsentationsprogram med tekst, billeder og tale. Specielt egnet
til indskoling.
- Superbog.dk – digitale bøger med oplæsning og enkelte opgaver til alle trin
- PhotoStory – gratis program til multimediepræsentation med tekst, billede og lyd – til alle trin
- Google Blogger og Google Docs til interaktiv skriveunderstøttende undervisning i mellemtrinnet og
overbygningen
- Ipads med læse- og skriveunderstøttende programmer såsom 120 Ord, Vokaljagt, Læsekoden, Ordjagt, MiniPS (Alinea 12 bøger), Stav: Kroppen. Generelt kan mange bøger hentes ind på iPads i et format, som gør det muligt at få teksterne læst op for læsesvage elever.
Anbefalelsesværdige digitale materialer i ressourceundervisning:
Anbefalelsesværdige programmer til støtte/hjælp i læsning i indskoling:
Dansklandskabet.dk, Alf og alfabetet, Den talende bog, CD-ord, superbog.dk, Elevunivers.dk, 10-finger,
Billedordbogen – dansk, Bogkassen.dk
Anbefalelsesværdige materialer til mellemtrinnet:
Dansklandskabet.dk, Superbog.dk, CD-ord, Superbog.dk, Elevunivers.dk, Diktatværkstedet 2,
Billedordbogen – dansk og engelsk.
Anbefalelsesværdige materialer til overbygningen:
Diktatværkstedet 2 og 3, billedordbogen – dansk, tysk, engelsk, CD-ord,
49
Læsehandleplan for SFO Hedegårdene
SFOen vil iværksætte målrettede sprogstøttende aktiviteter på tre områder:
1. I deltagelse i undervisningen i den enkelte klasse i samarbejde med lærerteamet i
indskolingen. Det konkrete aftales i klasseteamet og skal fremgå af årsplanen.
Hvert team aftaler hvordan og hvor stor en del af pædagogens timer (dog minimum 30 timer) i
undervisningen, der skal være målrettet læsning og sprogtræning. Det kan være deltagelse i
skoledelens læseuge, inkluderende læseindsats overfor enkeltbørn i klassen eller opfølgning på det
faglige arbejde i skoletiden.
2. Planlagte aktiviteter, hvor der leges med sproget.
For at have en kontinuerlig proces, hvor der bevidst arbejdes med sproget og sprogforståelsen og ikke
mindst for, at det har en reel understøttende effekt på læseindlæringen, skal sprogaktiviteter integreres
i det daglige arbejde og samvær med børnene.
Af allerede sprogstøttende aktiviteter, der fortsat skal arbejdes med kan nævnes:
-
Samtale i aktivitetssammenhæng, spørge ind til skoledagen, fritidsaktiviteter m.m. på en sådan
måde, at en refleksion sættes i gang hos børnene,
-
Børnene læser for hinanden.
-
Børnene skriver forslag til nye aktiviteter/tiltag på SFOen og lægger det i børnepostkassen.
-
Sproglige ”finurligheder”, legen med ord, så børnene forstår dobbelthed i sproget og opdager
nye sammenhænge, betydninger og måder at formulere sig på.
Af tiltag der bliver iværksat kan nævnes:
-
Etablering af læsehule, hvor børnene på fatboys kan høre lydbøger mv. samtidig med at de
følger teksten i bogen.
-
Højtlæsning dagligt for de børn, der har lyst.
-
Udendørs leg i forbindelse med krop- og bevægelsesaktiviteter, hvor børnene skal løse rebus,
sanglege o. lign.
Derudover vil SFOen bruge tablets, hvor relevante APPS og lignende fundet i samarbejde med
skolens læse- og IT vejledere, skal guide børnene til større IT-forståelse og rutine samt
sprogforståelse på en anden og supplerende måde.
I basisgruppen vil man fortsat arbejde med det enkelte barns sproglige udvikling og læse-færdigheder
ud fra det enkelte barns udviklingsmål. I basisgruppen arbejder man blandt andet med:
-
Gentagelse af ord, begreber og vendinger
Trin for trin: forståelse af følelser og sprogets betydning.
50
-
Boardmaker: Synliggørelse af ord og aktiviteter via billeder/piktogrammer.
I basis vil der fremover også blive arbejdet målrettet med rim og remser samt sanglege.
3. Udvidet samarbejde med forældrene omkring sprog og læsning.
Al forskning viser, at det ikke er nok med en øget indsats i skole og SFO overfor læse- og sprogsvage
børn ligegyldigt hvor massiv den er, hvis ikke også forældrene er i stand til at støtte op i hjemmet om
problemstillingen.
Der skal derfor udarbejdes konkrete tiltag i samarbejde med den øvrige indskoling, hvor forældre til
læsesvage børn kan få støtte og vejledning til, hvordan de kan medvirke som aktiv faktor i børnenes
læseudvikling.
Det er målet, at flest mulige pædagoger gennemgår kommunens kursusforløb om sproglig udvikling i
SFO. Der er p.t. 2 pædagoger, der har gennemført kurset. De er tovholdere for, at sprogstøttende
aktiviteter jf. ovenstående bliver gennemført og evalueret. Evalueringen vil finde sted på månedlige
personalemøder.
Læsning - dansk som andetsprog
Den første læsning
Ved skolestart har eleven, der har dansk som modersmål, almindeligvis erfaring i at lytte til, forstå, og
tale dansk. Barnet har typisk et aktivt ordforråd på 7000-10000 ord. Disse forudsætninger danner
grundlag for læseindlæringen.
Tosprogede elever har sjældent de samme forudsætninger!
Derfor er det lige fra skolestart nødvendigt, at der, sideløbende med læseundervisningen, arbejdes
systematisk med tosprogede børns andetsprogstilegnelse. Dette bør foregå i en meningsfuld
kommunikation, og der bør være sammenhæng mellem det mundtlige og skriftlige sprog.
Sideløbende med læsetilegnelsen bør eleverne undervises i lytte/forstå- og talefærdigheder,
udtale,ordforråd, grammatik, samtale- og tekststrukturer - integreret i arbejdet med de forskellige
emner.
Læseteksterne skal handle om noget, som eleverne forstår, har erfaringer med og interesserer sig
for(som det også er tilfældet med modersmålslæsere). Derfor skal læseteksterne indgå i en helhed, som
en del af det, der i øvrigt arbejdes med i klassen.
Mange danske læsebogssystemer har et indhold, der relaterer sig til emner, som danske børn ofte har
erfaringer med. En del tosprogede skolebegyndere har ikke disse erfaringer, og derfor har de ikke de
samme forudsætninger for at bruge læsestrategier, der tager udgangspunkt i tekstens indhold.
I arbejdet med sproglig opmærksomhed er der oftest fokus på sprogets form (rim, vrøvleord, stavelser
m.m.), og forudsætningen for at få noget ud af dette er dels at vide at fokus er på formen, og dernæst
51
skal man også have et rimeligt stort ordforråd og forstå indholdet af dette. Det tosprogede barn vil ofte
have fokus på sprogets indholdsside for at søge mening og prøve at forstå, hvad der bliver sagt i de
forskellige sammenhænge.
Der er mange gode argumenter for at tilrettelægge den første læseundervisning ud fra LTG
lignende principper - hvor eleverne arbejder med tekster, som de selv har været med til at
formulere ud fra nogle oplevelser, de har haft i en kontekst, der har været tydelig.
Den fortsatte læsning.
Hvis tosprogede elever skal opnå modersmålsniveau i læsefærdigheder, må de undervises i det igennem
hele folkeskoleforløbet. Elevernes ordforråd har betydning for kvaliteten af læseforståelsen. Derfor er
det vigtigt at arbejde aktivt med ordforrådet før, under og efter læsning:
Forforståelse
• Tal om titler og illustrationer – hvad handler teksten om?
• Tydeliggørelse af formålet med læsningen overfor eleven.
• Formidling og aktivering af aktuel baggrundsviden.
• Indføring i centralt ordforråd – opmærksomhed på fagord og før-faglige ord/udtryk (ord, som eleverne
kender fra hverdagssproget, men som i et givent fag bruges i en særlig sammenhæng/betydning). I fag
som matematik, fysik/kemi og natur/teknik er der mange af den slags ord.
• Indføring i tekstens univers – hvem, hvad, hvor, hvornår.
• Tal om tekstens genre – skal teksten tages for pålydende eller forstås metaforisk?
• Lærerens kortfattede genfortælling af teksten.
• Forudsigelser og spørgsmål fra eleverne.
Aktiv læsning:
• Lad eleven genfortælle det læste med egne ord.
• Lad eleven forudsige begivenheder i den tekst, der læses.
• Stil spørgsmål til det læste, hvilket tvinger eleven til at ræsonnere og udfylde
”tomme huller”.
• Lad eleven drage konklusioner på baggrund af det læste.
• Lær eleven at stille spørgsmål til det læste.
• Tal om, hvad man kan gøre, hvis man ikke forstår det, man læser.
Træning og udbygning af ordforråd:
• Lad eleven lave ordlister, hvor denne med egne ord forklarer ord og svære
sproglige konstruktioner/vendinger – det er i særdeleshed vigtigt i fag som matematik, fysik/kemi og
natur/teknik.
• Emne- og temaarbejde giver eleverne mulighed for at lære nye ord og anvende dem i relevante
sammenhænge.
• Lav mindmap og/eller brainstorm på nye ord/emner.
• Lad eleverne formulere opgaver til hinanden.
Andre gode råd
• Vægt den mundtlige dimension højt.
• Vælg mange kommunikative aktiviteter i forbindelse med tekstbearbejdning
(interviews, dialoger, gruppe- og pararbejde, rollespil, drama etc.)
• Organiser værkstedsundervisning, så eleverne kan afprøve det, der undervises i.
52
• Byg gerne broer mellem den læste tekst og elevens egne hverdagserfaringer.
• I de ældste klasser er det en god ide at lave eksamensforberedende arbejde. Tal om ordenes indhold
i opgaveforlæg til folkeskolens afgangsprøver, hhv. i skriftlig dansk og matematik.
Læsning i fagene
Læsning er en central substans i alle folkeskolens fag. Derfor er det alle faglæreres ansvar, at
tosprogede elever opnår modersmålskompetence i læsning på dansk som andetsprog. Alle lærere bør
have fokus på:
Navne og stednavne i materialer: Lad være med at gå ud fra som givet at Helle er et kvindenavn,
mens Helge er et mandenavn. Eller at Skagen er et stednavn.
Kulturbundet ordforråd. Danmark er et gammelt landbrugsland. Det afspejles i ordforrådet, fx at slå
vand på en gås, at bringe nogen i fedtefadet, at tage tyren ved hornene, at hyppe sine egne kartofler,
at gennempløje noget..
Kollogationer, dvs. ord, der hører sammen, hvor små forskelle i ordvalg, kan give store
betydningsforskelle. Det kan være ordforbindelser som at holde af, at holde ud, at holde med, at holde
til, at holde sig, at holde op, at holde inde, at holde hen, ...
Sprogbrug, fx forskelle i brug af bydemåde i de naturvidenskabelige fag og i daglig tale. I de
naturfaglige fag er det legitimt at skrive/sige: varm væsken, mål temperaturen, kog vandet, spejl
billedet, mens det i daglig kommunikation vil være ufint at sige: luk vinduet, åbn døren, giv mig kaffe.
Kun når man har noget at tilbyde, går det an at bruge bydemåde, fx tag en kop kaffe, ...
Forskelle på hvad almindelige ord er i tale og skrift. Ord der er almindelige i
skriftsprog/lærebøger er det ikke nødvendigvis i talesproget, fx henblik, forbundet, formå, anvende,
foreløbig, afhænge, ...
Førfagligt ordforråd. Tosprogede elever ved ikke nødvendigvis, hvad en pære, en stikkontakt, et
batteri og en fatning er på dansk. Derfor må fysiklæreren have fokus på disse førfaglige ord, som man
normalt forventer at eleverne kender.
Læs her, hvad National videncenter for læsning skriver om Andetsprogslæsning:
http://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laesning-det-grundlaeggende/andetsprogslaesning-2/
DSA-vejlederens rolle
Dansk som andetsprogsvejlederens rolle er, i samarbejde med de øvrige vejledere, at understøtte det
læsefaglige arbejde omkring de tosprogede i klasserne.
DSA vejlederen sætter fokus på den tosprogede elevs særlige forudsætninger og behov i forbindelse
med læsning, herunder vigtigheden af at sikre elevens læseforståelse, i forbindelse med læste tekster i
undervisningen, samt den selvstændige læsning.
53
Behovet for forforståelse, ord-og begrebsarbejde understreges, men et fokus på kulturelle forhold kan
også have betydning for, om den tosprogede elev har en god læseudvikling op igennem skoleforløbet.
DSA-vejlederen vil også have fokus på, at den tosprogede elev bruger sproget aktivt og undersøgende i
klasseværelset.
I vejledningen sættes der således særligt fokus på sprog, kultur og læseforståelse:



Hvordan udvikler vi elevernes ordkendskab, ordforråd, forforståelse i forbindelse med læseundervisningen?
Hvordan inddrager vi elevernes forskellige kulturelle forudsætninger i læseundervisningen?
Hvordan fremmer vi at eleverne er aktive sprogbrugere i læseundervisningen?
54
Handleplan Hedegårdenes Skole
Mål
-At skolen har en
lokal
efteruddannelses
plan, der gør alle
lærere i stand til
at varetage rollen
som
”læseekspert” i
eget fag.
-At sikre at
elevernes
læselyst bevares
og fortsat
udvikles.
Indsats
Plan udarbejdes.
Evaluering
Tidsplan
2013/16
Lærere udfylder
evalueringsskema på
intra.
2013/14
Der udarbejdes en fane i
personaleintra om læsning, hvor
der er vigtige links fra bl.a. UVM
og skabeloner til
læseforståelsesstrategier.(www.
undervis.dk)
Oplæg om læselyst (motivation)
til alle lærere.
Læsebånd:
Drøftelse i afdelinger.


Der afsættes 20 min hver
dag til oplevelseslæsning.
Læsevejleder laver idekatalog til hvordan læsebåndet
kan tilrettelægges.
Systematiske
læsestimulerende tiltag:







Læseuge en gang årligt.
Bogforedrag fra skolebiblioteket
Deltage i FN’s internationale
læsedag i september (Ordet
fanger)
4. klasser på folkebiblioteket.
Alle lærere arbejder ud fra
årsplaner med tydelige
lærings- og kundskabsmål.
Alle lærere underviser
eksplicit i læseteknik og
læseforståelesstrategier
fleksibelt efter formålet med
læsningen.
Der arbejdes med
samarbejdslæring, fx CL
Årsplanerne drøftes
på klassekonferencen.
Lærings- og
kundskabsmål drøftes
løbende på
teammøder ifbm.
planlægning af
undervisningsforløb.
På 1 årligt møde i
hvert fagudvalg
drøftes hvordan der
arbejdes med
samarbejdslæring fx
vha. CL
samarbejdsstrukturer
2014/15
Ledelse/læsevejleder
deltager.
55

-At skabe en
ramme for
samarbejdet om
læseundervisning
en. (vejledning,
På forældremøder på hhv.
1. og 3 . kl. holder
læsevejleder oplæg om
læsning, herunder
motivation og læselyst på
forældremøder.
Det nye skoleår indledes med 2
pædagagogiske dage med
henblik på at indarbejde faglig
læsning i de fælles årsplaner.
Fagligt oplæg til alle lærere.
fagudvalg, osv)
Læsevejleder planlægger og
står for arrangementet sammen
med ekstern konsulent..
Ledelse og
vejlederteamet
gennemgår
årsplanerne.
Klassekonference og
teamsamtale med
ledelsen.
Teamet fremlægger
eks. på anvendelsen
Lærerens huskeliste
af ”lærerens
introduceres:
huskeliste” på
http://pub.uvm.dk/2011/fagligla teammøde med
esning/laererens_huskeliste.html ledelsen.
2013/14
2013/14
…med henblik på at alle lærere
anvender dette skema ved
forberedelse af undervisning i
tekstlæsning.
Samarbejdsmodel til
læsevejleder/tosprogsvejleder
og faglærer fra UVM anvendes.
http://pub.uvm.dk/2011/fagligla
esning/til_laesevejleder_og_fagl
aerer.html
2014/15
En læsevejleder deltager i 1
årgangsteammøde (evt. alle
vejledere)
2014/15
(Første år: 1 møde i hver
afdeling (1. klasse, 3. klasse og
7. klasse) 2. år - nogle andre
56
afdelinger.
-At der arbejdes
eksplicit med ords
betydning og
deres
anvendelsesmulig
heder i forskellige
kontekstuelle
sammenhænge.
På fagudvalgsmøde gennemgår
læse- eller tosprogsvejleder
forskellige måder at arbejde
med ordkendskab.
2014/15
Forskellige ordkendskabskort
gøres tilgængelige på
personaleintra.
Hvert klasse/årgangsteam
aftaler hvordan der arbejdes
med ordforråd og
begrebsforståelse(betydningskor
t, personlig ordbog mv.
Læseresultaterne
på 6. og 8.årg.
samt 9. klasses
afgangsprøver
forbedres.
Implementering
af
sprogstimulerend
e aktiviteter i
SFO’en
Testresultaterne
gennemgås og drøftes
med teamet/ledelse/




Etablering af læsehule, hvor
børnene på Fatboys kan
høre lydbøger mv. samtidig
med at de følger teksten i
bogen.
Højtlæsning dagligt for de
børn, der har lyst.
Udendørs leg i forbindelse
med krop- og
bevægelsesaktiviteter, hvor
børnene skal løse rebus,
sanglege o. lign.
Brug af tablets, hvor
relevante APPS,
2013/14
Evalueringen vil finde
sted på månedlige
personalemøder.
57
Superbog.dk og lignende
skal guide børnene til større
IT-forståelse og rutine samt
sprogforståelse.
IT og
læringscenter

At flest mulige pædagoger
gennemgår kommunens
kursusforløb om sproglig
udvikling i SFO. De skal være tovholdere for, at sprogstøttende aktiviteter jf.
ovenstående bliver gennemført og evalueret.

Indkøb af læringsmidler der
tilgodeser læsning i alle fag,
herunder også digitale
læremidler. Præsentation
og formidling heraf.

Løbende præsentation om
ny pædagogisk litteratur om
læsning på lærer- og
fagudvalgsmøder

Vejledningsforløb i brugen
af Web2-værktøjer og
digitale læremidler.


2013/16
Formidling af
I-pad. Tilbud om elevkurser,
restulater internt og
fx bogfremstilling med
eksternt.
app’en ”Book Creator”
Digtitaliseringsprojekt/pilotp
rojekt
2013/14
Samarbejde med
andre skoler
Dansk- og matematiklærere
deltager i
kompetenceudviklingsforløb
Læsning for tosprogede
Aktionslæringsforløb med
tosprogede elever i fokus.
2014/15
58
Baggrundslitteratur om læsning
1
Wahl Andersen 2008.
Matematiske billeder,
sprog og læsning.
Dafolo
2
3
Wahl Andersen 2011. Læs
& forstå matematik:
Faglig læsning –
grundlag for tilegnelse
af matematiske
kompetencer. Alinia
Arnbak 2003.
Faglig læsning – fra
læseproces til
læreproces. Gyldendal.
4
Brudholm 2011.
Læseforståelse –
hvorfor og hvordan? Ny
udgave.
Akademisk Forlag
Bogen giver indblik i, hvordan man kan
arbejde med elevernes mentale billeddannelse
i matematikundervisningen, og hvordan den
sproglige dimension kan styrke og guide deres
arbejde med problemløsningsopgaver.
Belyser også sproglige problematikker, som
knytter sig til matematikundervisning af elever
med dansk som andetsprog.
Læs & forstå matematik er et materiale,
der giver læreren den nødvendige viden og
redskab til at arbejde med faglig læsning i
matematik.
Materialet består af en trykt vejledning med
kopisider og 6 plancher til ophæng i klassen.
Kopisiderne ligger også som pdf til download
på www.materialehylden.dk.
Bogen indeholder både teorier omkring
læsning samt praktiske metoder til at
understøtte og udvikle læsning af fagtekster.
Bogen diskuterer de nyeste erfaringer og tiltag
på læseområdet også i indskolingen i relation
til de nye Fælles Mål. I bogen præsenteres
nyere udenlandsk forskning og gode erfaringer
fra undervisningen i praksis med læseforståelsesstrategier.
Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til fortællende og informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.
59
5
Bråten 2008.
Læseforståelse.
Læsning i
videnssamfundet –
teori og praksis.
Klim.
6
Fredheim 2006.
At læse for at lære.
7
Gyldendal
Fredheim2011.
Læsning i fagene.
Hvad vil det sige at forstå det, man læser, og
hvordan kan undervisningen tilrettelægges, så
den fremmer elevernes læse-forståelse? Bogens forfattere tager udgangspunkt i disse og
andre centrale spørgsmål om læseforståelse
og diskuterer dem i lyset af nyere forskning.
Læseren får indsigt i, hvad der kræves for at
blive en god læser i videnssamfundet, og i,
hvad god under-visning i læseforståelse indebærer. ...
At læse for at lære giver konkrete eksempler
på, hvordan læreren i sin hverdag kan bruge
læse- og læringsstrategier, når elever skal
læse, forstå og lære. Den grundlæggende
indføring i de forskellige strategier foregår i
faget dansk, og opfølgning og praktisk brug af
strategierne indgår i alle fag.
Med elevbogen Læsning i fagene kan et lærerteam sammen sætte fokus på undervisning i
læsning i alle fag på mellemtrinnet. Teamet
planlægger sammen forløbet, som dansklæreren introducerer og afslutter.
Gyldendal
8
Abildgaard, Wahl
Andersen et. al. 2012
Læsning og skrivning i
alle fag.
.Eleverne arbejder med at øge læseforståelsen
for bedre at kunne læse for at lære at vide,
hvad de skal gøre før, under og efter læsning
at bruge denne viden, når de læser tekster i
alle fag Læsning i fagene indeholder
fagtekster til matematik, natur/teknik og
historie foruden to modelleringstekster til
dansk. Læsning i fagene er en elevbog i
tilknytning til At læse for at lære. En kort
lærervejledning til Læsning i fagene kan
hentes på www.filer.gyldendal.dk
Del 1: Artikler om faglig læsning og
skrivning
Første del indeholder generelle og teoretiske
artikler om faglig læsning og
skrivning. Her præsenteres og diskuteres flere
spændende læsetemaer.
Blandt andet begrebet "literacy", der dækker
60
Danmarks lærerforening:
Vi læser for livet.
Dafolo
over, at læse- og skrivefærdigheder i høj grad
har en dannelsesfunktion og er afgørende for
den enkeltes muligheder for at indgå i
forskellige fællesskaber.
2. del: Præsentation af fag og teorier om
faglig læsning og skrivning m.m.
I anden del præsenterer forskellige faglærere
deres fag og kobler teorier om faglig læsning
og skrivning til aktiviteter i undervisningen.
Læseren får inspiration til, hvordan den faglige
læsning og skrivning kan integreres i faget.
9
Baden Henriksen og Holm
2012.
Faglig læsning på
mellemtrinnet.
Gyldendal
10
Christiansen & Løntoft
2009.
Læsetilegnelse på
andetsproget dansk.
Faglig læsning på mellemtrinnet er til læsevejlederen og til lærerne. Her klædes alle på til
den store opgave, det er at sørge for, at der
undervises i faglig læsning i alle fag. Faglærerne i historie, kristendom, matematik og
natur/teknik får hjælp til undervisning i læsning i deres eget fag. Bogen er nemlig fagopdelt, så den enkelte faglærer kan læse netop
det, der er relevant for hans eller hendes fag.
Efter hvert kapitel er der kopiark til arbejdet
med faglig læsning lige til at tage med ind i
undervisningen i de enkelte fag
Læsetilegnelse på andetsproget dansk er først
og fremmest skrevet til dansklærere og læsevejledere, som underviser tosprogede elever,
og som kan have glæde af en introduktion til
feltet samt en præsentation af en lang række
konkrete eksempler og undervisningsideer.
Dansklærerforeningens
Forlag
61
11
Odsgaard Nielsen og
Andersen. 2006.
Skratskratterat. Dansk
som andetsprog i
indskolingen
Med remseeventyret om Skratskratterat, der
fik Sipsippernip, som omdrejningspunkt, får
eleverne mulighed for at se og bruge sproget i
funktion gennem en lang række aktiviteter
som eksempelvis:


Dansklærerforeninges
forlag




ordbogsarbejde
ordbingo
beskrivelse af eventyrfigurerne
konstruktion af et fantasisprog
tegneserie om heksen
til teselskab hos Skrat.
Aktiviteterne beskrives detaljeret, og i
tilknytning til de praktiske anvisninger
giver bogen indblik i den teoretiske
baggrund for de foreslåede aktiviteter.
Skratskratterat forbinder således teori,
didaktiske overvejelser og
undervisning.
12
Jespersen m.fl. 2010.
Faglig læsning i fagene
– Teamhåndbog.
Akademisk Forlag
Faglig læsning er et element i alle skolens fag.
Denne håndbog giver med konkrete eksempler
lærerteamet redskaber til at samarbejde om at
lære eleverne at læse vidt forskellige fagtekster.
Kopiark kan downloades:
http://akademisk.dk/butik.aspx?c=Item&categ
ory=4543&item=24026&gclid=COuQ9N3Uq7U
CFcbKtAodnC4AYw
13
Lundberg, Ingvar. 2005.
Det gode læseforløb.
Kortlægning og
øvelser. Alinea
Det gode læseforløb" handler om, hvordan
man som lærer møder barnet ved skolestarten
i den første læseundervisning, og bogen er
tænkt som en hjælp og som redskab til, at
læreren kan danne sig et overblik over den
enkelte elevs læsefærdigheder på et givent
tidspunkt inden for de første 3-4 skoleår.
Bogen redegør på en overskuelig måde for de
fem dimensioner i læseprocessen, der omfatter udviklingen af børns læseevne. De fem
dimensioner er:
1. Fonologisk opmærksomhed
62
2.
3.
4.
5.
Ordafkodning
Flydende læsning
Læseforståelse
Læseinteresse
Desuden afsnit om:




14
DVD:
Den sproglige dimension i
alle fag - 6 eksempler på
god praksis
http://www.filmkompagnie
t.dk/dk/sprogifagfilm.htm
kortlægning af barnets læseudvikling og
en række
øvelser i fonologisk opmærksomhed, i
ordafkodning, i flydende læsning og i læseforståelse.
test, prøver og evalueringsredskaber
den tidlige skriveudvikling.
Denne film består af 6 kapitler fra forskellige
fag, hvor lærere på Sølystskolen i Silkeborg
integrerer sprogundervisningen i fagene. Det
er vigtigt for elever med dansk som andetsprog og for alle andre elever, at få et solidt
og aktivt fagsprog. Lærerne demonstrerer i
filmen løsninger til inspiration - lige til at kopiere.
Dansk som andetsprog er et selvstændigt fagområde, men samtidig en dimension i alle folkeskolens fag. I de seneste år har andetsprogsdidaktikken derfor udviklet sig til være
en generel udfordring for alle fag.
Se god praksis fra 1. kl. matematik, 3. kl.
dansk, 4. Kl. natur teknik, 8. kl. fysik, 8. kl.
biologi og 9. kl. dansk. Målgruppen er alle lærere i folkeskolen, skoleledere og studerende.
Filmen varer 37 minutter.
15
http://pub.uvm.dk/2011/fa
gliglaesning/forord.html
I dette materiale kan du læse om faglig læsning. Det henvender sig til dig, som er faglærer på mellemtrinnet eller i overbygningen i
folkeskolen.
Materialet har til formål at formidle forskningsbaseret viden om undervisning i tekstforståelse og give dig konkrete ideer til din undervisning.
63
16
http://undervis.dk
17
Holm og Laursen. 2010
Dansk som andetsprog.
Pædagogiske og
didaktiske perspektiver.
Denne hjemmeside er primært tænkt som en
hjælp til alle, der arbejder professionelt med
børns læseudvikling – skolelærerne.
Hensigten med bogen er at give en faglig viden, der kan danne grundlag for tilrettelæggelse af en andetsprogspædagogisk praksis og
for en kvalificeret deltagelse i den løbende
videreudvikling af fagområdet.
64
Kildeliste:
Brudholm, Merethe: Læseforståelse – hvorfor og hvordan? Akademisk forlag 2011
Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning- fra læseproces til læreproces. Gyldendal 2003
Læsehandleplan Hellerup Skole
http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/forord.html
65
Bilag 1 Læseforståelsesstrategier
Delkomponenter
Forståelsesstrategier
Metoder
Sprogforståelse
(ordkendskab – ordbetydning)
Afdække betydningsbærende
ord og citater
Kolonne-notat
Arbejde med tekstens mikrostruktur, tekstbånd
Arbejde med tekstens makrostruktur, den røde tråd
Slå ord op i ordbøger
Ord- og begrebskort
Understregning af nøgleord
Arbejde med billedsprog og
overførte betydninger
Baggrundsviden
(viden om verden og viden
om tekster)
Inferenser
(drage følgeslutninger)
Skab en referenceramme forud
for emnet/teksten
Arbejde med overskrifter, genre, nøgleord og forudsigelser
Brainstorm
Mindmap
Aktivere viden om verden under læsningen
Tidslinie
Gå tilbage i teksten, genlæs
FARAO-læsning
Læse videre måske hjælper
det på forståelsen
F-forudsige, A-afklare, Rresumere, A-argumentere, Oopsumere
Aktivere viden om verden,
meddigtning og forudsigelser
Ord og begrebskort (Intra)
VØL-model
Aktivere viden om tekster
Læse på, mellem og bag linierne
Kunne fortolke og læse mellem
linierne
5 spørgsmål
Gå i dialog med teksten
Indre forestillingsbilleder
VØL-model
Resume
Referat
Kunne skabe mening i det læste
Aktivering af baggrundsviden –
viden om verden og viden om
tekster
Meddigtning
66
Genrekendskab
Viden om læseformål og genretræk
Viden om teksters opbygning/struktur
Aktiv læseindstilling (metakognition)
Fortællingskort
Analysemodeller
Sammenligningskort
Arbejde med genreforståelse
(genretræk ligheder og forskelle)
Bevidsthed om, hvornår forAnvender bevidst brugbare læståelsen bryder sammen
sesforståelsestrategier som
”Tjek dit forståelsekort” (jf.
Vælge læseformål og læsemå- Brudholm) før, under og efter
de
læsning
Bevidst anvendelse af før, under og efter læsning
Bruge viden om verden under
læsningen
Stil spørgsmål undervejs i læsningen
Bruge viden om tekster til at
læse kreativt
Læse kritisk udover teksten
Arbejdshukommelse
Hastighed
Nøgleord/stikord, notater, resume, tidslinie, diagrammer , referat, understregning
Æggeur, fartkort, 5-5-5-træning
Kilde: Læsehandleplan Hellerup Skole
67
Bilag 2 Hukommelsesstrategier FØR – UNDER og EFTER læsning.
Aktiviteter
Før læsning
Under læsning
Efter læsning
Læsemåder – at læse for at
gøre, opleve eller lære. Bevidstgøre målet med læsningen.
Notere undervejs
Skrive et kort resume af
teksten
Aktivere forhåndsviden –
f.eks. om tekstens genre
Markere vigtige eller vanskelige steder i teksten –
eventuelt med farvede understregningstudser med
forskellig farvesymbolik
Stoppe op for at tjekke forståelsen eventuelt skrive resume efter hvert afsnit
Lave tankekort
Genfortælle indholdet af
teksten med egne ord – husk
en tekst er ikke læst før den
er forstået
Bladre i kapitlet eller kikke
teksten igennem - orienteringslæse
Arbejde med tekstens nøgleord
Formulere tekstens tema
Formulere spørgsmål
eller hensigt f.eks. gennem et
mindmap
Samtale om teksten
Indlæse vigtig information
på mobilen
Reflektere over tekstforfatterens intention
Reflektere over billeder og
illustrationer i teksten
Skrive et referat af teksten
med egne ord
Formulere tekstens tema
eller hensigt f.eks. gennem et
mindmap
Lav tankekort
Lav læringsspil f.eks. et
trivial pursuit, hvor tekstens
kerneindhold og nøgleord
opdeles i spørgsmål/svar
Lave billeder til teksten
Kilde: Læsehandleplan Hellerup Skole
68
Bilag 3
Afkodningsstrategier
69

Uddybende beskrivelse af krav om læse

Transcription

Similar documents

Grooming i digitale medier - Stop Digitale Overgreb Nu

Indholdsfortegnelse

læsefolder mellemtrinnet

2D Pilekort - HAPS

det hele som bog (printvenlig PDF)

Jeg fatter det ikke

Kompendium med før-under-efter værktøjer til

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i indskolingen

Grundtræning/opvarmning

Læseplan for Susålandets Skole Skoleåret 2012 – 2013

Læseforståelse i litteraturundervisningen

KIE modellen

Klik her - Syd for Banen

figuren - Luk Samfundet Op