Indledning ARKEN - RTM Insurance Brokers

ÅRSSKRIFT 2013
N. Zahles Gymnasieskole
Natalie i
nye klæder
Nye klæder, nye muligheder, ny fremtid
Læs om:
• Zahle i Verden
• Grønne uger på Zahle
• De skrå brædder
Dinosaurer
på Zahle
Indhold
Kolofon
Indhold
Studenter skaber fest
De sidste skoledage, hvor
huerne bliver sat på er ekstra travle og ekstra festlige
og altid en god lejlighed til
at fejre det hårde slid.
4. De skrå brædder
Zahle i Operaen • Den fiffige lille ræv • Årets musical •
Peter Pan • Statist på det kongelige Teater
14. Zahlekoret
15. Dinosaurer på Zahle
22. Faglighed i centrum
De grønne uger på Zahle
Her blev de grønne emner bragt i fokus, uanset
om det drejer sig om energi, affaldshåndtering
eller bedre vaner i dagligdagen - så var der livlig
aktivitet og debat. Læs mere inde i bladet.
Fra auto til... • Grønne uger • Forskerspirer mm.
28. Natalie i nye klæder
Panoptisk pædagogik • Det nye Zahle
32. Årets gang i Zahlitten
34. Demokrati på Zahle
Forældrerådet • Store Elevråd • Gymnsiets elevråd
38. Zahle ud i verden
La Santa og Branæs • I Bruxelles • Talentudvikling i Rom
48. De nye studenter
Årets elevtale • Uddrag fra rektors tale • Studenterbilleder
Årets musical satte gang i stemningen
Musik og sang er i fokus, når der skal underholdes
og læres på Zahle - og det er en stor succes blandt
elever og lærere.
2
Redaktion: Lis Ingerslev
Layout:
smallcph.dk
Fotos:
Michael M.
Hermansen
KLS Grafisk
Tryk:
Bestyrelsen ved N. Zahles Skole
Formand: Fhv. rektor Mogens Cranil • Næstformand: Domprovst Anders Gadegaard • Professor
Mette Morsing • Helle Dyrby Høy • Morten Kierkegaard • Rolf Malling Petersen • Liselotte Mathiasen
• Leif Jürgensen • Claus Andersen •Henriette Wadum Iversen • Marianne Bennetzen • Nicolai Ørsted
• Gymnasieelev Frederikke Bremerskov Kaysen
Zahles ABC
Alle praktiske oplysninger vedr. gymnasiet læses på zahlesgym.
dk under ”praktisk information” Alle praktiske oplysninger vedr.
grundskolen læses på hjemmesiden zahlesgym.dk under ”oplysninger” og i ABC for NZG.
Gymnasiet
Rektor Anne Birgitte Klange 3369 7910 - [email protected]
Vicerektor Karin Ravn Gade 3369 7911 - [email protected]
Pædagogisk leder Sven Lund-Rasmussen - 3369 7912 - [email protected]
Pædagogisk leder Camilla Morild Andersen - 3369 7914 - [email protected]
Læseskolen - Det Kongelige Teaters Balletskole
Afdelingsleder Birgitte Haarder - 3369 6590 - [email protected]
Grundskolen
Afdelingsinspektør Gretha Toft - 3369 7915 - [email protected]
Pr. 1. september 2013:
Afdelingsinspektør Susanne Carlsen - 3369 7915 - [email protected]
Viceafdelingsinspektør Lis Ingerslev - 3369 7916 - [email protected]
Leder Ib Mathisson - 3369 7918 - [email protected]
N. Zahles Seminarieskole
Skoleleder Steen Dahl - 3369 7950 - [email protected]
3
Rektor har ordet
Tradition
for en sikker
fremtid
Skoleåret 2012-13 har på mange måder været et begivenhedsrigt år. I gymnasiet har vi kunnet tage vores flotte nye
bygning i brug, og det har været en fornøjelse at se, hvordan
lærere og elever har taget de nye lokaler til sig. Den bedre
plads har givet rum for flere varierede arbejdsformer, og med
auditoriet, studiecentret og den nye kantine har skolen fået
nogle samlingssteder, hvor eleverne kan mødes - både om
skolearbejde, lektielæsning, musicaløvning og andre aktiviteter. Ombygningen har gjort, at skolen summer af liv – både
i og efter skoletid. Gymnasiet er vokset til 4 spor, hvilket er
den størrelse, vi gerne vil være. Det gør, at vi kan have et
bredt udbud af valgfag og studieretninger, samtidig med at
vi fortsat er et lille gymnasium, hvor vi alle kender hinanden.
I grundskolen har der ud over den normale undervisning
som sædvanlig været et væld af aktiviteter så som: løbeuger,
Zumba, museums- og balletbesøg, huskunstnerordning, teaterforestillinger og kunstudstillinger i flere klasser, dannelsesrejser og projektuger mm. Derudover har vi haft særligt
fokus på mere brug af IT i undervisningen, udvikling af det
elevdemokratiske arbejde og på at udvikle elevernes miljøbevidsthed. Vi har nu active boards i alle klasselokaler, og
4
alle elever fra 7. – 9. klasse skal bruge computere i forbindelse
med undervisningen. I kan læse mere om projektet NZgrøn
og det elevdemokratiske andetsteds i årsskriftet. Vi har i år
også påbegyndt en etablering af et fælles kompetencecenter for inklusion af børn med særlige behov i samarbejde
med Seminarieskolen.
Skolepolitisk har året været præget af regeringens tanker
om den kommende folkeskolereform mhp. at skabe en heldags- og helhedsskole. Her er vi på N. Zahles Gymnasieskole
på forkant med udviklingen, da vi allerede har flere elementer af en helheds- og heldagsskole. I grundskolen har eleverne et højere ugentligt timetal end på de fleste skoler, vi
har musikskole, lektiecafe og andre fritidsaktiviteter – og fra
næste år får eleverne også engelsk fra 1. klasse. I gymnasiet
har vi lektiecafe, musical og cafeer - og fra næste år også en
kultur- og filmklub samt skoleband.
Som det er karakteristisk for projektet ny nordisk skole arbejder vi også med at skabe sammenhæng mellem de enkelte
skole og uddannelsesformer. Vi fortsætter ”På langs”-projekt, hvor lærere fra grundskolen og gymnasiet samarbejder
om at bygge bro mellem grundskolen og gymnasiet. Og i
gymnasiet har flere klasser besøgt universitetet eller haft besøg af lærere og elever fra højere læreranstalter, så de kender
koden på næste uddannelsestrin.
Når det er vigtigt for os på N. Zahles Gymnasieskole at arbejde med overgangene mellem skoleafdelingerne er det
fordi, vi har en meget stor del af eleverne i grundskolen, der
fortsætter i gymnasiet – i år hele 93 %. Og det er vi faktisk
temmelig stolte af. Og i gymnasiet har vi tradition for, at
mange af vores elever hurtigt fortsætter på de videregående
uddannelser. I år er hele 80 % 2 år efter studentereksamen i
gang med en bachelor. Så vores elever går både i gymnasiet
og bruger deres studentereksamen til noget.
Endelig har dette skoleår været helt specielt pga. lockouten
af grundskolens lærere, der som bekendt resulterede i et regeringsindgreb – lige tids nok til at sikre, at eleverne i 9. og
10. klasse kunne gennemføre deres afgangsprøver.
både undervisningen og afgangsprøverne på bedst tænkelige måde.
N. Zahles Gymnasieskole vil også fremover være en skole
med et højt fagligt niveau, hvor almen dannelse og interesse
for kultur og samfund er i højsædet. Det der først og fremmest er karakteristisk for lærerkollegiet på Zahle er et dybtfølt engagement og et fælles ønske om at lave en god skole,
hvor alle elever udvikler deres evner og personlighed bedst
muligt.
Tak til bestyrelsen, forældreråd og alle ansatte for godt samarbejde i det forgangne år. Jeg ser frem til, at I sammen med
skolens elever i det kommende skoleår vil være med til at
sætte jeres præg på den ånd, der skal være på skolen, og
bidrage til et positivt samarbejde om skolens fortsatte udvikling. Tillykke til årets dimittender, og velkommen til alle
nye elever til et nyt skoleår med mange nye, spændende oplevelser.
Jeg vil her gerne takke alle lærere og elever for at have indgået i et yderst konstruktivt samarbejde om at gennemføre
5
DE skrå brædder
DE skrå brædder
Zahle i operaen
DEN FIFFIGE LILLE RÆV
”Helt, og ikke stykkevis og delt”, sagde Henrik Ibsen, er forudsætningen for at blive menneske. Vi tror på, at det også er
forudsætningen for grundlæggende forståelse, at elever får
sat elementer i kontekst. Da Det Kongelige Teater i februar
inviterede 200 elever i Operaen for at opleve Leoš Janáčeks
ganske komplicerede opera, Den fiffige lille ræv, var det derfor afgørende, at få skabt et forløb omkring operaen, som
satte den i en forståelsesramme for eleverne og blev mere
end blot den umiddelbare teateroplevelse.
Inden forestillingen fik alle elever, af Lars Henriksen, en
times introduktion til forestillingen og til operagenren. De
fik en indsigt i tankerne bag den aktuelle opsætning og blev
indført i det univers, scenografen, Es Devlin har skabt, med
gigantiske origamikonstruktioner.
2.B SOM OPERALIBRETTISTER
Hvad siger man, når man er 8 år og er sur på sin mor? Hvordan
forklarer forældre, at de altid har så travlt? Hvad er harmoni?
Hvornår er det aller rarest at være sammen med sine forældre?
Hvad kan man blive gal i skralden over? Hvordan har man det,
når ens hund er død?
I løbet af 1. og 2. klasse har nuværende 2.B været assistenter
på et operaprojekt sammen med kompagniet ”Den Rullende
Opera” om at skrive en opera for børn mellem 4 og 9 år. Lars
6
Henriksen, som er den dramatiker, som skriver librettoen (teksten) til operaen, har besøgt klassen og talt med eleverne om
elementer i operaens plot, og eleverne er kommet med ideer
og vinkler på den fra børns perspektiv.
Det er blevet til operaen, ”Fridolin”, som i det næste halve år
skal sættes i musik af komponist Philip Faber, og som får urpremiere i foråret 2014. Den 10. juni gæstede både komponist
og librettist klassen og fik taget et gruppebillede i gården af
alle involverede.
Derefter var alle på Holmen i Operaen til selve forestillingen og endelig havde Sopranen, Sofie Elkjær Jensen, som i
forestillingen sang den fiffige lille ræv som ung, takket ja til
en invitation til at komme på skolen en, for en sangerinde,
meget tidlig morgen for at fortælle om hvordan man bliver
operasanger, hvordan man forbereder sig til en rolle og ikke
mindst om den forestilling eleverne havde overværet.
Eleverne havde forberedt sig i klasserne, og der var mange
spørgsmål fra salen. Til slut overrakte Yosef og David fra 5.B
origamifigurer, de selv havde foldet til en taknemmelig og
overrasket Sofie Elkjær Jensen.
7
DE skrå brædder
DE skrå brædder
på bedste Olsen Banden manér ”timet og tilrettelagt”. Med
sommerfugle i maven, kunne eleverne stolt fremvise ”Reality”, endda med besøg fra England, i det Noel Bannister
overværede vores opsætning.
Musicalen er blevet en tradition i gymnasiet og den binder
elever sammen på tværs af årgange og knytter bånd mellem lærere og elever. Med nedsættelsen af et musical-udvalg under elevrådet er forestillingen i endnu højere grad
end hidtil lagt i hænderne på eleverne som et projekt båret
af engagement og entusiasme.
Reality the musical!
Gymnasiet satsede stort med årets musical, som
for første gang opførtes uden for Storbritannien.
Faktisk var det en så vigtig begivenhed, at musicalens forfatter, Noel Bannister, tog fra London
til premieren og den efterfølgende premierefest.
Flere end 50 gymnasieelever eller faktisk hver 6. af gymnasiets studerende tog del i at realisere årets musical. Et
kæmpe hold, fælles om en stor opgave. Alle var på scenen
i løbet af de 2 timer, forestillingen førte sin hovedperson,
Peter, fra hovedbanegårdens triste realiteter gennem et
halsbrækkende realityshow i limboet mellem himmel og
helvede og tilbage til den virkelighed, som det har konsekvenser ikke at ville tage ansvar i.
Det var moralen og læren af showet, og det ligger tæt op
ad udfordringer, som de fleste unge står overfor. At tage
fat om tilværelsen, møde dens udfordringer, og ikke tro på,
at der er genveje og lette løsninger.
8
Gymnasiet er og skal være et levende uddannelsessted,
som vægter sociale aktiviteter højt, og med drama og
musik kan man opnå et stort, kreativt fællesskab, som man
husker lang tid efter studenterhuen er kommet i hus. Man
vokser som menneske, ved i fællesskab, at skabe et sjovt,
anderledes og idérigt produkt, som skolen med stolthed
kan fremvise for forældre, venner og grundskolens elever.
Hele efteråret arbejdede elever på tværs af gymnasiets
årgange med årets musical ”Reality”, som er skrevet og
komponeret af det engelske makkerpar Stephen Bridges
og Noel Bannister. Hver torsdag eftermiddag blev der
afholdt prøver for de medvirkende skuespillere, musikere
og dansere. Ord for ord - node for node – fik alle tålmodigt
arbejdet sig tættere på målet, nemlig den store premiere
i uge 3. I mellemtiden arbejdede de dygtige kostume- og
rekvisitfolk, med at skaffe bænke, frakker, kørestole, røde
jakkesæt samt tage mål til de mange, lilla gospelkåber,
jakkesæt og strutskørter. Som tiden skred frem fik Lars
Henriksen på fornemmeste vis samlet trådene og pudset
manuskriptet til, så hans danske oversættelse blev endnu
skarpere.
Langsomt blev ”Reality” til vores virkelighed. Det var
spændende at se, hvordan kunstværket stille og roligt tog
form, mens flere detaljer og pointer kom til syne. Breaks
og fraseringer blev øvet, dansetrin blev trådt mens replikker blev gentaget. De dygtige dansere fik – i år under
kyndig ledelse af den professionelle koreograf Lars Bjørn
– efterhånden lagt hånd på danseserierne. Til sidst var alt
’Dear Zahle’s
This imaginative and outstanding production of ’Reality :
the musical’, featured good singing, acting and dancing
accompanied by a talented group of musicians with an
enthusiastic cast, all of which combined to create a delightful and memorable performance which was well
worth coming over to see. I very much appreciated the
energy and effort clearly invested in this memorable production and enjoyed the many creative ideas included in
this well directed show.
”Jeg deltog også i skolens musical sidste i 2012,
og havde derfor høje forventninger til dette års
musical. Musical-ugerne
var meget intense, men
skabte et unikt sammenhold for os, der deltog.
Der sker hele tiden noget,
når man er med i musicalen, og når der altid er en ny opgave i vente, bliver det aldrig kedeligt. Mine høje forventninger
til dette års musical blev klart indfriet, og alt i alt var det en
helt fantastisk oplevelse!” - Trine Kalving 2.d
”Efter sidste års musical
er jeg blevet forelsket i at
danse og spille skuespil.
Det var så skægt sidste år,
og jeg ser frem til dette
års musical, der er skrevet
af nogle meget professionelle og ekstremt dygtige
forfattere. Jeg kan med
sikkerhed forvente en god musical igen i år.”
- Oscar Hugo Nelling Fallemose 1.b
”Skolemusicalen er på alle
måder en berigende oplevelse. Om man synger,
danser, spiller skuespil
eller bare får energi af at
deltage i et fælles projekt,
er det en enestående mulighed for at komme lidt
væk fra hverdagen, udfolde sig kreativt og mest af alt, at møde en masse nye mennesker på tværs af studieretninger og årgange. Jeg fik i hvert
fald én på ”opleveren” og en masse nye, dejlige venner, og
jeg skal uden tvivl være med næste år!” - Oliver Ryborg 1.a
Thank you to the staff and pupils for making me so
welcome’. - Noel Bannister
9
DE SKRÅ BRÆDDER
De skrå brædder
fra årets musical
Rap fra Peter Pan ved skoleårsafslutningen den 27. juni
Peter Pan
Fra starten af oktober til slutningen af november spillede vi
Peter Pan. Vi fik hjælp af skuespilleren Pernille Hilgart til at
lære at stå på en scene, og hvordan man skal spille i forhold
til sin karakter. Hun er virkelig sød og det var sjovt at arbejde
sammen med en rigtig skuespiller.
Vi lavede det meste af stykket selv. Allerførst blev rollerne
fordelt. Til hver scene var der en beskrivelse af, hvad der skulle
ske. Vi kom med en masse idéer og tog de bedste derfra. Bagefter fandt vi på replikkerne og sammensatte det.
Til teaterstykket skulle der bruges en masse rekvisitter. En del
var i teatergarderoben, men folk tog også ting med selv.
10
Rekvisitterne gjorde det nemmere at leve sig ind i stykket.
Lige før vi skulle spille blev alle sminket, og de der skulle
sætte hår fik gjort det. Under den første halvdel af forløbet
blev der ændret mange gange i scenerne. Det gjaldt som
regel kun finjusteringer. Stykket endte med at blive en del
anderledes, i forhold til det første billede der blev dannet. Før
skuespillet begyndte, havde alle sommerfugle i maven. For de
fleste forsvandt nervøsiteten under forestillingen, og det gik
rigtig godt. Folk kunne holde masken og glemte ikke deres
replikker. Dog kom der et lille grineudbrud, da vi spillede for
vores forældre.
Før har vi spillet teaterstykker, hvor vi ikke skulle finde på
noget selv. Da vi selv skulle digte i Peter Pan var det derfor
noget nyt for os. Pernilles hjælp har vi ikke haft før, og det har
gjort en stor forskel. Selve historien er også god, så i en kombination af alle tre ting blev det rigtig sjovt. Folk har nydt det,
og vi vil gerne lave teater igen på et andet tidspunkt.
Af Ingrid, Philip K. og Julie 5.A
11
Statistskolen
Statistskolen
Har du lyst til at være statist?
Alle elever i 2.klasse på N. Zahles Gymnasieskole kan melde sig til optagelsesprøven som
almindeligvis finder sted den første onsdag i
september, og alle nye elever i 3., 4., 5., 6. og
7. klasse kan melde sig til optagelsesprøven
Udvælgelsespanelet består af repræsentanter fra teatrets
kunstarter, samt leder og lærer fra statistskolen.
Undervisningsdag er onsdage fra anden onsdag i september til sidste onsdag i marts – skoleferierne undtaget.2. – 5.
klasse har en time drama- og en time rytmik- og bevægelsesundervisning , og 6. – 7. klasse har en dramatime.
Når instruktører har behov for børnemedvirken i forestillinger vælges børnene blandt statisteleverne. I indeværende
sæson har statisteleverne medvirket i bl.a. operaerne Madame Butterfly og Semiramis. Derudover medvirkede nogle
statistelever i skuespil som Fanny & Alexander, Hovedløs
Sommer og Helt enkelt kompliceret. Hvor mange statistelever der medvirker i løbet af én sæson svinger og afhænger
af repertoiret.
De børn som er så heldige at blive valgt til at medvirke i teatrets forestillinger har ofte stor glæde af deres oplevelser. Én
mor berettede f.eks. at hendes dreng voksede enormt med
opgaven, hvilket hun kunne mærke derhjemme, idet hans
selvværd voksede.
Billedet viser et backstage foto fra operaen La Boheme. I
forestillingen medvirkede 6 statistelever og verdensstjernen
Anna Netrebko – som sang hovedpartiet ved de første to
opførelser – og gerne stillede op, så pigerne kunne få et foto
som minde. Ralf Friedrichsen, Skoleleder
12
At gå til statist på Det Kongelige Teater er rigtig sjovt, og
det vil jeg gerne fortælle om. Statistskolen har eksisteret i
18 år, og i denne sæson har der været 54 statistelever fra N.
Zahles Gymnasieskole. For at komme ind på statistskolen
skal man gå i 2. – 7. klasse og bestå en optagelsesprøve.
Prøven foregår ved, at man kommer ind i et rum, hvor der
sidder fire personer, som giver en nogle øvelser. Man skal
for eksempel gå i takt til noget musik og vise forskellige
følelser. Efter cirka tre meget, meget lange dage får man en
mail, som fortæller, om man er kommet videre eller ej. Hvis
man er så heldig at være kommet videre, skal man begynde
på statistskolen, hvor der er undervisning hver onsdag eftermiddag i seks måneder.
Man har en times drama og en times rytmik og bevægelse
hver gang. I drama lærer man at spille skuespil. For eksempel skal man opføre sig som et dyr, en politibetjent eller
en fræk møgunge. I rytmik og bevægelse lærer man at
bevæge sig på forskellige måder.
En gang om året kommer forældrene og ser, hvad man lærer
på en almindelig dag til statist. På Det Kongelige Teater opfører man både skuespil,ballet og opera, og en gang imellem
skal teateret bruge børn i forestillingerne. Så kan man være
heldig at komme til casting på en rolle. Det er vildt spændende, men også lidt nervepirrende. Man bliver naturligvis
rigtig glad, hvis man får en rolle, men det kommer ikke altid
an på, om man er god til at spille skuespil, man skal også
have det rigtige udseende til rollen.
Jeg kan kun anbefale at gå statistskolen, hvis man godt kan
lide teater og dans. For mig er det et af ugens højdepunkter.
Dagmar 3.A
”Hvis teater er noget for dig synes jeg helt sikkert at du skal
tilmelde dig, når du får muligheden. Du vil ikke fortryde det.”
I starten af skoleåret fik alle 7. klasser besked, om muligheden for at tilmelde sig, Det Kongelige Teaters statistskole. Efter at have talt med nogle klassekammerater, som gik der i forvejen,
besluttede jeg mig for at tage chancen og tage til optagelsesprøve. Ligesom ca. 10 andre nye
elever fra min årgang, fik jeg en mail om at jeg var blevet optaget.
Man kan blive optaget allerede i 2. Klasse, og så får de nye elever der starter på Zahles i 7.
også en mulighed for at få et år på statistskolen.Desværre er det ikke længere muligt at gå
på statistskolen i 8. klasse, men til gengæld har man muligheden for at blive registreret som
”ungdomsstatist”, hvilket vil sige at de stadig har én i deres arkiv. Alt i alt synes jeg det har
været en fantastisk god oplevelse, både fordi jeg lærte nogle søde mennesker at kende bedre,
lærte en masse nyt inde for skuespil og havde det super sjovt. Hvis teater er noget for dig
synes jeg helt sikkert at du skal tilmelde dig, når du får muligheden. Du vil ikke fortryde det.
Katarina Morsing-Hornsleth 7.B
13
zahlekoret
Dinosaurdage
Dinosaurdage
i indskolingen
Det er vigtigt at kunne følge et spor og
sætte sine egne, så i indskolingen lod vi os
inspirere af Experimentariets udstilling
”Dinosaurerne – følg sporet”.
Festforestilling i
anledning af 200 ÅR
Året rundt er der bud efter Zahlekoret. Heiberg selskabet havde arrangeret en meget fin festforestilling
i anledning af 200-året for Johanne Luise Heibergs
fødsel d.24. november på Hofteatret.
I den anledning blev koret spurgt, om vi ville synge
nogle af fru Heibergs egne sange og andre, som hun
var meget glad for. Det ville vi naturligvis gerne, og vi
var så heldige, at Ole Ehlers sagde ja til at akkompagnere os! Vi sang i første afdeling: ”Højt på en gren en
krage” (tekst af J.L. Heiberg) og ”Danse, danse dukke
min” (tekst H.C. Andersen). Efter pausen sang vi 2
sange fra syngespillet ”En søndag på Amager” af J.L.
Heiberg. Det var ”Lisbet, Lisbet! O, hvor er du sød og
net” og ”I Kongelunden skal brylluppet stå”. Det var
en rigtig spændende opgave, og korsangerne fik en
stor oplevelse, sang så fint og spredte megen glæde.
Inge Bærentsen, leder af koret
14
Klasserne arbejdede i parallelle spor, så hvert klassetrin fik
samme oplevelser og udfordringer på samme tid. Dagene
var fyldt af mange forskellige aktiviteter. For alle klassetrin
var der ture til Experimentariet, hvor man kunne gå på
opdagelse i dinosaurernes verden - og til Østre Anlæg for
sammen med en naturfagslærer at finde og sætte spor.
0.klasserne arbejdede med vendespil med dinosaurer, de
lavede puslespil af en stegosaurus, og de fik også fremstillet et vægbillede, et landskab med forskellige dinosaurer,
som de havde tegnet og klippet ud. 1.klasse samlede
skeletter og fremstillede hovedet af en babytyrannosaurus
i naturlig størrelse som puslespil. I 2. klasse udarbejdede
man små fagbøger og fagark om enkelte dinosaurer. Her
var oplægget på engelsk, så ord som for eksempel diet,
size og weight blev lært. Dinosaurerne blev opdelt i plante- og kødædende arter, man undersøgte baggrunden for
de sære navne og lavede en side med oplysninger ”Vidste
du det om dinosaurer?”
Dinosaurerdagene blev afsluttet med en udstilling i klasserne og på gangen, så forældre og børn efter morgensangen mandag sammen kunne bevæge sig rundt i sporene
fra emnedage i dinosaurernes verden.
Lene Ehlers, Skolebibliotekar
15
Demokrati på zahle
Demokrati på zahle
FORÆLDRERÅDET STYRKER
DEMOKRATIET PÅ ZAHLE!
Forældrerådet, der vælges af forældrerepræsentanterne, består ud over formanden af 12 medlemmer, der dækker både
grundskolen og gymnasiet. Forældrerådet mødes regelmæssigt med skolens ledelse. I skoleåret 2012/13 er der afholdt
8 møder. Endvidere arrangerer forældrerådet 2 møder for
forældrerepræsentantskabet, typisk i oktober og april. På
skolens hjemmeside fremgår det, hvem der for tiden sidder
i forældrerådet. Samme sted er der mødereferater fra både
forældrerådsmøder og repræsentantskabsmøder.
Møderne i Forældrerådet er kendetegnet ved diskussioner
omkring forskellige emner, der vedrører skolen samt orienteringer fra ledelsen, repræsentanter i pædagogisk råd og
i bestyrelsen. Emnerne har været mange og forskellige og
i den seneste periode har Forældrerådet bl.a. arbejdet med
digital dannelse og forslag til ændring af vedtægterne for
Vennefonden.
På opfordring fra ledelsen besluttede Forældrerådet at rykke
skolens fødselsdagsfest, der normalt afholdes hvert andet år,
til foråret 2013, da indvielsen af det nye byggeri den 8. april
2012 ville ligge for tæt på. Formålet med festen er indsamling af penge til Vennefonden, jf. nedenfor. Skolekonflikten
med lockout i foråret 2013 betød, at fødselsdagsfesten måtte
udskydes til den 27. september 2013.
Forældrerådets formand gennem et år, Henriette Wadum
Iversen, fratrådte ved forårets repræsentantskabsmøde og i
stedet blev Claus Skovdal valgt. Henriette fortsætter i forældrerådet, da hun blev valgt i Gymnasiegruppen. Stor tak til
Henriette for hendes arbejdsindsats som formand.
En af Forældrerådets opgaver er at bestyre fonden N. Zahles
Skoles Venner. I dette skoleår har fonden først og fremmest
bevilliget støtte til elever, som har behov for en økonomisk
hjælpende hånd.
I det kommende skoleår planlægger Forældrerådet bl.a. at
16
komme med forslag til ændring af Vennefondens vedtægter
på repræsentantskabsmødet i oktober, at fortsætte arbejdet
med digital dannelse, at sikre et godt undervisningsmiljø
såvel for elever som lærerene og at afholde arrangementer/
foredrag, hvor forældrene engageres.
Forældrerådet har fortsat det meget gode samarbejde med
forældremedlemmerne i skolens bestyrelse. Begge repræsentanter er således også medlem af Forældrerådet, og det
styrker dialogen mellem forældre og bestyrelse til stor gavn
for forældreindflydelsen. Forældrerådet er ikke direkte involveret i valg af bestyrelsesmedlemmerne, men vi sætter stor
pris på, at der ved de seneste valg er valgt medlemmer, som
har været eller er medlemmer af Forældrerådet.
Formand Henriette Wadum Iversen & Claus Skovdal
Det elevdemokratiske arbejde
Demokrati har op igennem min generations opvækst været
et lidt usexet og kedeligt emne at beskæftige sig med, men
vi har i de seneste omtrent tre år været mere eller mindre
tvangsindlagt til at forholde os til begrebet. I det meste af
det muslimske verden har der været kampe om helt basale
rettigheder. Rettigheder som vi har en tendens til at tage for
givet, fordi vi har allerede har haft dem i 112 år, da parlamentarismen blev indført.
Det er muligvis en overdrivelse at sammenligne et skoleelevråd med det arabiske forår, men ikke desto mindre er et elevråd et bevis for, at vi i Danmark går ind for medindflydelse
og tillid til, at unge kan være med til beslutningsprocessen
på deres institution og i sidste ende i samfundet.
Det, at være en del af elevrådet og det seneste år formand
for rådet på Zahles har for mig været en måde, hvormed jeg
har kunnet tage forskud på et voksenliv fyldt med demokratiske processer. Nogen vil spørge, hvor gavnligt det dog
kan være at have indflydelse på antallet af mikrobølgeovne
i kantinen eller hvor mange fester vi må holde om året. Til
det kan jeg bare sige, at vi er så priviligerede i Danmark, at
vi hele vejen igennem livet kommer til at skulle tage stilling
til mange demokratiske beslutninger og måske endda lede
forløbene, og det er lige præcis det, der er essensen af et
elevråd.
Og så har vi nu også lavet andet end at snakke om mikrobølgeovne, eksempelvis fået en aftale i hus med Fitness World.
Emil, formand for gymnasiets elevråd
Det store elevråd
Igen i år har den demokratiske stemning hersket i Det store
elevråd, som består af elever fra 7.-9. klasse. Sådan fungerer
et elevråd på bedste vis, er vi overbeviste om, og heller ikke i
år, har det efterladt os med dårlige erfaringer.
I efteråret gjorde vi en del for, at der i 7. og 8. klasse skulle
være nogle flere arrangementer. Det blev bl.a. til et par frivillige aftenarrangementer og en idrætsdag. Idrætsdagen her
i foråret. Det næste, vi tog fat på, er noget, der i hverdagen
har været mærkbart - nemlig ringetiderne. Mange var enige
om, at det var et problem, at alle ure gik forskelligt, og at
pauserne til at skifte lokale derfor nogen gange var noget
nær ikke eksisterende. Det tog vi op og vendte med hinanden, dernæst med Pædagogisk råd, og nu ringer det både
ind og ud som en løsning på problemet. Sidste år forsøgte vi
jo forgæves at ændre gangfordelingen tilbage, så de fire 7.
klasser atter kunne få lov til at have lokaler på samme etage
og på den måde lære hinanden bedre at kende, men ledelsen
stod ved sit, og efter lange diskussioner og hårdt arbejde,
måtte vi opgive.
Men! Det viser sig, at det altid kan betale sig at arbejde for
tingene. Vi ér nemlig blevet hørt og efter sommerferien vil
de fire 7. klasser blive placeret på samme gang. Det er vi
virkelig glade for!
En ny ting, vi har indført i år, er, at 9. klasserne efter påske
træder ud af elevrådet, så der er tid til at fokusere på afgangsprøver. Desuden giver det også de resterende medlemmer en chance for at få en ”prøveperiode” enten som
formand, næstformand eller sekretær, hvis en eller flere af
posterne har været besat af en fra 9. klasse.
Måske har arbejdet i år desværre ikke været helt så konkret
som ønsket, men de ting vi har fået indført, har vi til gengæld været stærkt tilfredse med. Og kvalitet frem for kvantitet! Vi i formandsgruppen siger i hvert fald tak for et godt år
i Elevrådet, og håber det gode arbejde vil fortsætte næste år.
Christine Hammer, formand for
Det store elevråd i grundskolen
17
fagligheden i centrum
Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale
ungdomsuddannelser arrangeret af Københavns Universitet. Projektet er primært
for elever, der har et stort fagligt overskud og brænder for et specifikt område.
Projekt Forskerspirer giver deltagerne mulighed for at fordybe
sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man
kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange
muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på
de fire gymnasiale ungdomsuddannelser arrangeret af Københavns Universitet. Projektet er primært for elever, der har et
stort fagligt overskud og brænder for et specifikt område.
Projekt Forskerspirer giver deltagerne mulighed for at fordybe
sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man
kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange
muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
PROJEKT
FORSKERSPIRER
18
Zahle har i år ni forskerspirer i 2.g. Ved et møde den 12. og 13.
april på Københavns Universitet mødtes de med de øvrige forskerspirer fra hele landet. I resten af 2013 skal eleverne forsøge
at løse en videnskabelig opgave, som de hver især har formuleret. Sammen med de øvrige spirer skal eleverne deltage i
kurser og seminarer rundt omkring i landet, hvor de instrueres i
videnskabelige arbejdsmetoder og livet som forsker. Hver elev
får tilknyttet en forsker som vejleder, der skal hjælpe eleverne
med at løse deres opgave.
Blandt de mange spændende emner som Zahlespirerne har valgt at kaste sig over, er:
Optimering af samarbejdskultur i danske virksomheder,
Følgevirkninger af de europæiske landes koloniseringsmetoder
i henholdsvis Nordamerika og Latinamerika og I hvilken grad
skyldes anoreksi neurologiske dysfunktioner? Vi håber selvfølgelig, at det i år bliver en Zahle-elev, der løber af med sejren i
en af de fire mulige kategorier.
Sigrid fra 2.b om projektet
Vi er 9 elever fra 2.g, som har kastet os over projekt forskerspirer. Projektet er arrangeret af Københavns Universitet, og
munder ud i en konkurrence, hvor der kåres en vinder indenfor hvert af de fire fagområder. Projektet giver mulighed for
fordybelse indenfor et selvvalgt område, og for at få et indblik
i forskningsverdenen. Vi har allieret os med forskere og specialister, som skal vejlede os gennem projektet, hvor vi ellers
er meget på egen hånd. Vi arbejder selvstændigt med vores
selvvalgte fordybelsesområde, og det er enormt fedt at have
følelsen af selv at være tovholder på sit eget forskningsprojekt.
Projekterne er meget forskelligartede i både form og fokus.
Jeg beskæftiger mig med diagnosticering af psykiske handicap hos børn, eksempelvis ADHD og Aspergers Syndrom, to
diagnoser som er meget omdiskuterede i medierne for tiden.
De andres projekter spænder vidt: fra analyse af samarbejdskulturer, herunder afstanden mellem leder og medarbejder i
videnstunge virksomheder, til undersøgelser af neurologiske
dysfunktioner i hjernen og disses forbindelse til anoreksi, mens
en helt tredje elev dykker ned i begrebet ”løftebrudsregering”.
Meget af tiden her i foråret er gået med at sætte sig ind i
projektet og finde spændende og relevante forskerkontakter.
Derudover har vi været til Københavnermøde og mødt forskerspirer fra hele landet. Hen over sommeren skal vi arbejde med
vores individuelle projekter, så vi i oktober kan indsende vores
bidrag til konkurrencen. Det ville selvfølgelig være skønt at se
en eller flere zahlensere på vinderpodiet, når dommerpanelet i
december afslører årets forskerspirer 2013.
- Sigrid Friis Proschowsky, 2.B, N. Zahles
Gymnasieskole, Juni 2013
19
fagligheden i centrum
Musikskolen
I Musikskolen er der ca. 220 børn fra begge skoler, der hver
uge modtager undervisning i enten et soloinstrument eller
spiller/synger sammen. Det er et stort plus for en skole at
have sin helt egen Musikskole. Dels er det nærmest umuligt
at få en plads i den kommunale Musikskole (med mindre
du vil spille valdhorn el. lign.), og dels fordi de børn, der
går i Zahlitten oftest kan komme til musik i den normale
åbningstid, så forældrene ikke behøver tage fri for at følge
deres barn til musik.
Vi har nogle dygtige og meget engagerede lærere, som
brænder for musikken. I det forløbne år har der været en
meget stor interesse for at spille i band. Det kan skyldes
vores populære rockkoncert, hvor alle 12 bands spillede et
nummer af høj kvalitet hver, og det kan også skyldes det
fantastiske tilbud, vi havde i 2012/2013: Hvis man gik til et
soloinstrument, kunne man mod en ganske lille merbetaling få 50 min. sammenspilsundervisning om ugen udover
sin normale undervisning. Dette tilbud benyttede mange
sig af, og det var vi meget glade for. Alle - undtagen vores
økonomiansvarlige! Det kunne desværre ikke løbe rundt.
Derfor er vi blevet nødt til at sætte prisen lidt op. Vi håber
ikke, det afholder nogen fra at melde sig.
Jeg mener, at det at spille sammen med andre er noget
af det vigtigste indenfor musik. Vores sammenspilslærere
gør en kæmpe indsats for at finde de forskellige børn og
unges forcer og udfordre deres musikalitet, så de bliver en
sammenspillet gruppe, som er afhængige af hinanden, og
som kan få utroligt megen glæde af hinanden. Når man
ved dette, forstår man også, hvorfor det er så vigtigt at
komme hver gang og - hvis man skulle være forhindret – at
melde afbud til læreren. Dette gælder naturligvis ikke kun
sammenspil, men også alle andre fag i Musikskolen!
Gå ind på www.musikskolen.zahle.dk og læs om alle vore
tilbud, hvis du ikke allerede har meldt dig til! Fristen for
tilmelding er d.22.8.
Inge Bærentzen - Musikskoleleder
20
fagligheden i centrum
Brobygning: Undervisning
i Dokumentarfilm
Gymnasielærere i 1. G og lærerne i 9. klasse arbejder sammen
i udvalgte fag i løbet af året. Dette er en del af den såkaldte
brobygning. Formålet er at lette overgangen til gymnasiet for
skolens elever.
I faget Dansk samarbejdede Birgitte Buch fra gymnasiet
og Margrethe Rykov fra gymnasieskolen i foråret om
undervisning i Dokumentarfilm. Som afslutning på forløbet
blev alle elever i 9. klasse og 1. G inviteret til film og foredrag.
Filminstruktør Anna von Lowzow, som over en lang årrække
har lavet film om Karen Blixen, om kongehusets historie, og
”De kongelige juveler”, viste sin seneste film, ”Sikken en fest”,
om maleren P.S. Krøyer.
Bagefter talte Anna von Lowzow om filmens tilblivelse fra
idé til færdigt produkt. En øjenåbner: Hvis man vil lave historiske dokumentarfilm, skal der rejses penge – mange penge –
fra sponsorer. Man må selv få økonomien til at hænge
sammen. Derfor gælder det for en dokumentarist i første omgang om at finde emner, som fonde, kulturinstitutioner
og privatpersoner overhovedet vil støtte.
Med foredraget fik eleverne en grundig og levende indføring
i, hvordan fem års kamp for økonomi, minutiøs planlægning,
research og tusindvis af filmoptagelser forvandles til et
kortere TV program af blot en times varighed. Anne Birgitte
Klange og Gretha Toft rettede afslutningsvis en stor tak til
Anna von Lowzow, som vederlagsfrit stillede sin film og sit
foredrag til rådighed for skolens elever denne dag.
I 9.C. skulle eleverne senere producere en kortere dokumentarfilm i forbindelse med årets prøve i Projektopgave og fik
dermed mulighed for at prøve at lave film i praksis også.
Margrethe Rykov
21
fagligheden i centrum
fagligheden i centrum
Det er en virkelig speciel bil, dørene åbner opad, og den larmer
næsten ikke. Mærket er BMW og den har rigtig mange små detaljer, som jeg har gjort mig meget umage med.
Fra autoforhandler
til streetart
Streetart
Vores bilforhandler blev udstillet i forhallen med at kæmpe skilt
vi lavede i fællesskab. Udstillingen var lavet som en vejafspærring
med orange kegler og afspærringsplast som vi selv lavede. Hver
bil havde et ”til salg” skilt på, hvor man kunne finde oplysninger
om bilerne. Fx hvor langt de havde kørt, pris og særlige detaljer
ved bilen. Da udstillingen havde stået nogle uger, lavede vi i stedet streetart med vores biler. Vi startede med at gå udenfor og
tag nogle billeder, hvor bilerne stod opstillet med det hele på en
trappe. Vi gik så ind i et vejarbejde, hvor der var et stort hul i
jorden, fordi der var ved at blive gravet noget ned. Der var også
rigtige vejarbejdskegler og afspærring. Så der er lavede vi en sej
streetartudstilling med alle vores biler i vejarbejdet. Vi tog billerne
af udstilingen, som kan ses her.
Skrevet af Sofie og Malin 4.a
Man ved det godt fra afrikanernes legetøj: Man kan lave mange
fantastiske ting af gamle sager. I 4A lavede vi biler af genbrugsmaterialer i billedkunst.Opgaven i billedkunst lød på, at vi skulle
lave en flot brugt bil, som havde alt, hvad rigtige biler har: Hjul,
døre, rat,udstødning, sidespejle, hjulkapsler, lygter,nummerplade
og bakspejle osv. Alle de ting, vi brugte, skulle være genbrugsmaterialer, altså noget som lige så godt kunne ligge i skraldespanden. Vi måtte arbejde alene eller i grupper. Bilen skulle sættes til salg i vores autoforhandler, som vi skulle lave sammen i
klassen.
på at bruge til sin brugte bil. Det man ikke selv skulle bruge, lod
man gå videre til andre, så alle fik de ting, de havde brug for til
deres biler.
Hvordan gjorde vi
Det første, vi gjorde, var at tale om, hvordan vores bil skulle se ud.
Skulle den være stor eller lille, høj eller lav. Hvilket mærke skulle
den være, hvor hurtig kunne den køre og hvor brugt skulle den
være, farve og detajler og funktioner som kunne være specielle
for bilen.
Sådan føltes opgaven
Opgaven var skæg, men tog også tid. Vi arbejdede selvstændigt
og havde selv ansvaret for at fremstille en god bil til forhandleren. Vi arbejdede i 2 måneder. Den var udfordrende, men man
havde en chance for en flot bil.
Indsamling af genbrugsmaterialer
Alle skulle tage en papkasse med og fx små korkpropper, kapsler,
plastikdimser og dingenoter, og hvad man nu ellers kunne finde
22
Vi har lavet en rød autocamper. Vi startede med at have en papkasse som vi malede rød. Derefter skar vi døre, forrude, vinduer og
bagsmæk. Så malede vi loftet beige og væggene hvide inden i.
At lave en genbrugsbil
Vi brugte papkasserne som selve kroppen af bilerne. Vi limede
dem sammen, og derefter skar vi dørene ud. Nu var det grove
arbejde gjort. Så skulle den males samt lave detaljerne. Lygter
kunne være små pærer, hjulkapslerne kunne laves af små plastiklåg. Og der er rigtig mange detaljer på en bil!
Malins bil:
Min bil er en el-bil. Jeg kan egentligt ikke lide biler, så jeg prøvede at lave en bil, som ikke forurener så meget. En el-bil er også
mindre end almindelige biler. Den fylder ikke så meget i trafikken.
RØD AUTOCAMPERS
FREMSTILLINGSPROCES
GRØN AUDI MED SOLTAG:
Vores bil er grøn. Vi startede med at finde et godt stykke pap og
male det grønt. Vi fandt på der skulle være spoiler, som vi malede
sort. Det er en Audi A8 med aircondition og et hjemmelavet soltag. Den har en nummerplade, hvor der står Dansk Turbo Teknik
på. Bilen kan køre 270km/t og er næsten fabriksny. Den kører
10km på literen og bruger benzin og koster en halv mill.
Lavet af August, Carl og Lucas 4.A
Detaljer i vores bil:
Sengen:Vi tog en gammel tomat-bakke og malede en blå dyne
med et hvidt fold. Så lavede vi to små puder, den ene var gul den
anden var lyserød. Så satte vi puderne på. Natbordet og lampen:
Vi tog et stykke pap og limede ståltråd så vi kunne bøje boret så
det lignede et bord. Til sidst malede vi det hvidt. Så til lampen.
Lampen har vi lavet af en prop. Proppen malede vi blå. Så rullede
vi et lille stykke papir og limede tingene sammen. Sæde: Vi tog
en te bakke og malede den gul.Så tog vi en luft pude og malede
den gul.
Rattet: Vi tog et lille stykke pap og lavede en cirkel.Så skar vi
det ud så det lignede et rat og satte et BMW mærke på. Flag på
siden: Vi printede vi nogle flag ud fra internettet. Så farvelage vi
flagene i de rigtige farve. Så lavede vi små detaljer maleri,
udstødningsrør, benzintank og hylder m.m.
Skrevet af Nanna, Clara og Veronica 4.A
23
Fagligheden i centrum
Grønne
uger på
Zahle
I uge 38 har vi arbejdet med global
opvarmning, klimaforandringer og miljøet.
Akademiet for Talentfulde Unge
Selvom vores navn lyder lidt prætentiøst, og mine klassekammerater i spøg kalder det for
”klogeskolen”, så er det at gå på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) en af de bedste ting, der
er sket for mig i gymnasietiden – både på det faglige og det personlige plan.
Det er de færreste, der kender til ATU, når de begynder på gymnasiet, og jeg selv kendte heller ikke til det, før en af mine lærere
prikkede mig på skulderen i slutningen af mit første semester og
spurgte, om jeg mon var interesseret i en lille, ekstra faglig udfordring.
fer – og så er der den lidt almindelige, men godt begavede elev,
der leder efter flere udfordringer og flere venner. På ATU lærer
man sine nye venner at kende på måder, man slet ikke er vant
til – f.eks. under en workshop om personlighedstyper, mens du
skriver en tale eller løser en international krise i spillet Model FN.
For på overfladen ser det ud som om, det er det eneste ATU tilbyder. Der er naturligvis massevis af faglige udfordringer: Vi kommer på virksomhedsbesøg, får universitetsforelæsninger og er til
workshops om alt fra Europas udfordringer til stand-up matematik, fra partikelvægt og solceller til ny nordisk hverdagsmad. Men
ATU er så meget mere end blot det. Man møder utroligt mange
spændende mennesker, og de er så forskellige: Billedkunstnere,
forfattere, rollespillere, bezzerwizzermestre, musikere og filosof-
Og man lærer hinanden endnu bedre at kende under sommercampen, på den internationale camp (der i år tager til Berlin) eller
til en af de vilde fester, som vi også kan finde ud af arrangere.
24
Jeg ved det selvfølgelig ikke endnu, men jeg har på fornemmelsen, at jeg har fået venner for livet, oplevelser og erfaringer jeg
aldrig vil glemme, og kompetencer der nok skal blive nyttige.
Emil Kuhberg, 2.D
Ugen startede med at 6.A og 6.B mødtes til en film-dag, vi sad
og så på smartboardet som der viste nogle klip fra nordpolen,
indre USA, og problemerne i verden omkring miljøet.
Vi sad alle nok i starten og tænkte: åhhh, det ska’ sku nok blive…
spændende..? Og det blev det rent faktisk, alle sad til sidst og
kiggede bare på den store skærm som viste de MEGET realistiske billeder omkring vores klima-problemer.
Dagen efter var vi på vandværket, hvor vi lærte om klimaforandringerne. Det foregik ved at vi blev delt op i nogle grupper,
som gik fra post til post.
Til sidst skulle vi til et klimatopmøde, som vi SELV skulle opfinde. Det var super sjovt, og alle kom frem til en enighed: vi
kom ikke frem til en enighed. Onsdag var kreativitetens dag. Vi
havde en masse ’’affald’’ med der bestod af kartoner, konservesdåser, og gamle flasker. Vi fik lavet en HELT MASSE, og ALLE
havde det sjovt. Da Torsdagen nærmede sig, var vi alle nok lidt
skeptiske ved tanken om at vi skulle ud og samle skrald og affald i H.C Ørstedsparklen. Vi alle mødtes i 02, og hilste på to rare
mennesker, fra foreningen: Skolen ta’r skraldet.
De havde en sørgelig video med sig, omkring Cairo og andre
steder i Egypten – som var FULDSTÆNDIG dækkede med affald.
Efter vi fik forklaret hvad dagen gik ud på, skulle vi hver ha’ en
affaldsopsamler-tingest, som hed en ’’Grabber.’’ Vi alle gik ud i
parken og fiskede efter affald, som bestod af: cigaret skodder,
kapsler, plastick, glas flakser etc. Efter at timerne var gået med
det, havde vi et HELT NYT synspunkt på det: det var sjovt og
lærerigt + at vi fik samlede for 4.460,-! Det kunne Københavns
Kommune ha’ sparet!
Efter at de to lære var gået, skulle vi lave nogle affaldsvisioner
der gik ud på at vi skulle lave en plakat omkring hvad der ville
ske/hvad man skulle gøre for at stoppe den koloenorme affaldsoverdækning. Vi alle skulle derefter præsentere vores planche. Fredagen gik med at vi gjorde de sidste forberedelser klar til
udstillingen. Alle var spændte på at se hinandens færdige projekt,
og de voksne var selvfølgelig også. Da dørene blev åbnet strømmede det ind med besøgende der var meget overrasket over
vores færdige arbejde, dagen gik godt, og alle var glade.
Af: Louie, Mads & Nikolaj
25
Fagligheden i centrum
GRØNNE UGER
Grøn uge
N.Z.G er en skole, som holder fast i traditionerne. Der skal også være plads til at prøve noget nyt.
Så i efteråret havde vi noget, der hed Grøn uge, som er et projekt, hvor skolen i en uge dropper det
normale skema til gengæld for undervisning om vores miljø og klima verden over.
De ældre elever fra 7.-9. klasse blev delt op i forskellige
grupper og arbejdede fx med at lave solceller, cremer, produktion af film og lignende. 3.-6. klasse lærte bl.a. om genbrugsrobotter, vindmøller, solovne, skrald og meget meget
mere. Ud over det blev der holdt en tur til Rødovre. På turen blev der fortalt om energiforbrug og klimaforandringer
samt vandets veje.
Til sidst lærte 1.-2 .klasserne om klimaforandringer på land,
på vand og om økologi. De var også på en tur, hvor de prøvede forskellige aktiviteter med vand, hvor de også lærte en
del om økologi, klima og kartofler.
Meningen var, at efter denne uge skulle alle elever blive lidt
mere bevidste om deres miljø og måske prøve at hjælpe lidt
til, når man kunne. Og som et bevis på det, arbejder skolen
på at få et grønt flag. Flaget er et tegn på, at skolen arbejder og har undervist om miljøet.
Som afslutning på forløbet fik hver gruppe en lille bod. Der
kunne de sælge eller vise de ting, de havde arbejdet med.
Creme og sæbe gruppen solgte bl.a. håndlavede sæber og
læbepomader med et logo, som de selv havde designet,
mens filmgruppen havde et lokale med masser af computere, hvor de viste de film, de havde lavet.
Gennem den uge lærte vi rigtig meget om miljøet, vores emner, men også om hinanden. Vi knyttede et bånd til dem, vi
arbejdede sammen med og lærte nye mennesker at kende.
26
For at sikre, skolens fortsatte arbejde med miljøet oprettede skolen et miljøråd. Miljørådet består af en elev fra
hver klasse fra 6.-9. klasse. Miljørådet skal sørge for at holde
gang i skolens kurs og bygge videre på de ting, som allerede er blevet gjort. Som et eksempel vil nogle klasser
snart opdage en ny skraldespand til pantflasker. Pengene
fra panten går til klassekassen og, kan så senere bruges på
ture eller andre sjove ting.
Der har fx været holdt en time, hvor Martin Thisted og Adam
Hartmann- Petersen fra Københavns kommune kom og fortalte om genbrug. Der lærte vi bl.a. hvor meget plastik der
blev genbrugt, og hvordan vi som skole kunne bidrage til
det. Efter det hjalp personerne fra kommunen med, hvordan og hvad vi kunne arbejde med som et miljøråd. Vi overvejer fx at lave en uge, hvor vi sætter fokus på pantflasker.
Der sætter vi et mål inden for indsamling af flasker. Hvis det
mål bliver nået, kunne alle fx få en is for den gode indsats.
Meningen med et miljøråd er at fortsætte det arbejde, der
blev lavet i grøn uge. Det vil også sige, at fortsætte med at
undervise og lære folk om hvordan man passer på miljøet,
så vi alle sammen en dag kan få gavn af den jord, som vi nu
har. Vi håber at skolen en dag i fremtiden vil kunne få det
grønne flag. Vi fortsætter i miljørådet, der arbejder videre
for miljøet i det kommende år.
Formand for elevrådet Andreas Andrä 8.B
Hvor længe kan
det tage, før affald
forsvinder – se
svaret her!
GRØN UGE i 3. klasse.
Hvis man bevæger sig rundt i det danske landskab, kan man
både langt inde i skovene og ved nogle kyststrækninger finde
en del affald af ældre dato – de såkaldte køkkenmøddinger.
Det er lag af affald, der er op til 7-8.000 år gammelt – og
altså ikke forsvundet endnu! Nogle af de største møddinger
er på størrelse med fodboldbaner og dertil to meter tykke. De
består af datidens køkkenaffald: Alle slags skaldyr, primært
østers og muslinger, takker fra råvildt – og en enkelt menneskeknogle nu og da.
I 3. klasse tog vi i Grøn Uge hul på historieundervisningen om
Danmarks oldtid og så på livsstil og affald fra Jægerstenalderen. Til sidst byggede eleverne en køkkenmødding fra oldtiden og en køkkenmødding fra i dag. Vi kunne ikke umiddelbart afgøre, hvilken af dem der lugtede værst. Men det er
spændende, om vores moderne køkkenmødding bliver fundet
og omtalt om 7-8.000 år.
rodzon ean læg
biogasan læg kli mamad
solce llean læg-
vi n de n e rg i
m
e di eg ru ppe
økolog isk sæbe, sham poo m m.
m i ljøve n lig e
e n e rg i ki lde r
e l og brintbi le r
m i ljøce rti fice ri ng af skole n
m i ljøfi lm
NZGrøn udskolingen: Hvad binder alle disse
spændende emner sammen? Svaret er enkelt:
En uge i miljøets og naturvidenskabens tegn.
I samarbejde med elevrådet blev uge 38 erklæret GRØN fra
mandag til fredag. Alle elever var inddelt i tværfaglige grupper
blandet af elever fra både 7. 8. og 9. klasse, så der var mulighed
for at udnytte de forskellige klassers viden og forudsætninger.
Målene med ugen var flere: at skabe en sammenhængsfølelse
på tværes af klasser, at arbejde tematisk på et højt fagligt
niveau, at formidle og at sikre, at skolen får status som grønt
flag skole. Skolen summede af aktiviteter og niveauet var højt.
Som en elev sagde: ”For første kan jeg, efter en temauge, rent
faktisk huske noget af og bruge, hvad jeg har lært. Jeg syntes
ikkke emnet lød så interessant, da vi kom i grupper, men det var
rent faktsik virkeligt spændende.” Mandag, onsdag og torsdag
arbejdede alle grupper indenfor deres emner, var på eksursioner
og lignende. Tirsdag var alle elever i Tivoli til naturfaglig dag, og
fredag afsluttedes med en stor miljømesse, der også inddrog
eleverne fra 1. - 6. klasse. Torsdag i uge 39 præsenterede alle
grupper resultaterne af deres arbejde på en stor fællessamling
for hele udskolingen.
I ugerne efter nedsattes der et miljøråd, der, i de kommende år,
la varetage skolens miljøprofil. Hvert år fra nu, skal der udpeges et fokusområde, der skal have særlig opmærksomhed
året igennem - f.eks. vand, el- eller varmeforbrug. Hvert år skal
resultaterne indberettes og skolen sikrer sig dermed retten til at
hejse det grønne miljøflag over skolen og erklare sig en GRØN
Skole: NZGRØN!!
27
det nye zahle
DET NYE ZAHLE
2012 var et vigtigt år for Zahles Gymnasieskole. Det var året, hvor man hædrede det nye og sagde farvel til
det gamle. Det var året, som skulle gøre grønne linoleums gulve og spindelsvævs-dekorationer til skolens
kendetegn. Det var året, som skulle realisere idéen om et moderne gymnasium i byens hjerte.
Vi kan nu i 2013 sige, at det er opnået. Med en beliggenhed,
som de fleste ikke ville kunne drømme om, kan vi nu også stolt
præsentere et moderne image af kære N. Zahles Gymnasium.
Udefra og ind. Og det kan mærkes af både elever og lærere.
Vi har fået en skole, som skaber plads til individet såvel som
flertallet. Gruppearbejde opfordres, pararbejde ligeledes og den
selvstændige har også en plads. Skolen har bygget de rammer,
som skaber plads til nuancerne.
En tagterrasse til dem som arbejder bedst i det fri, et studieområde, hvor der er plads til par såvel som individer, og en kantine
der skriger på at blive brugt til gruppearbejde. Og alt er lavet
i et design, der håner træstole og slidte tavler, men omfavner
modernitet, anvendelighed og ikke mindst motivation. Vi motiveres af hinanden, og af det miljø, som vi er i. Vi motiveres til
28
at lære, ved at lære af vores omgivelser. Vi motiveres til at opnå
succes. En succes som vi kan, vil og skal opfylde. Skolen er en
start for os alle, og som elev på Zahles kan jeg ikke understrege
nok, hvor meget det betyder at være i et miljø, der opfordrer til
denne succes. Jeg opfordres til at være en aktiv del af undervisningen at lære af andre og lære andre. Alle ting, der er kerneelementer i Danmarks arbejdsliv. Det er ikke længere nok bare at
kunne sit pensum, men gruppearbejde, og kompromiser er nu
en ligeså vigtig del i at få en studentereksamen.
2012 var et vigtigt år for Zahles Gymnasieskole. Det var året, der
omfavnede succes for både elever og lærere. Det var året, der
satte udvikling og nytænkning på visitkortet. Og ikke mindst
var det året, der var starten på en rejse for mig og mange andre
elever til motivation og succes. Ida Normark, 2.C
29
det nye zahle
at lytte med stort engagement til Europaparlamentsmedlem
Emilie Turunens udlægning af den finansielle sektors problemer. Men der kan også byttes om på scene og tilskuerpladser,
som da 1a i engelsk dramatiserede og iscenesatte ’The Shining
Mountain’, en moderne fabel om en bjergbestigerfars skyhøje
forventninger til datteren om bogstaveligt at følge i hans
fodspor. I det tilfælde valgte eleverne resolut at transformere
trappen til det barske bjerg, som den stakkels pige skulle
bestige, indtil den forstående bjerggudinde udfriede hende
og gav faderen en tiltrængt lektion i ordentligt forældreskab.
På øverste trin, lige under loftet i 521. Magisk, uforglemmeligt
og helt i tråd med vores panoptiske princip om ikke bare at
se det hele fra samme sted, men at kunne vende perspektivet
rundt.
PANOPTISK PÆDAGOGIK I NYE LYSE LOKALER
Gymnasiet tog i skoleåret 2012-13 sine fine nyrenoverede etager i brug til daglig glæde for såvel
elever som lærere. De bærende ideer bag ombygningen er lethed, lysgennemstrømning og sammenhæng, og de karakteristiske lysegrønne gulve kan ses som selve indbegrebet af den arkitektoniske
foryngelseskur, vores skole har gennemgået.
Panoptikonbegrebet refererer oprindeligt til en helt anden type
bygningsværk, nemlig et overvågningsfængsel, hvor det skulle
være muligt konstant at følge de indsattes mindste bevægelse.
Ordet er græsk og betyder egentlig bare betragtning fra alle
vinkler, helsyn, om man vil, og så lyder det jo helt anderledes
pædagogisk attråværdigt. På skolen er der selvsagt ingen fanger og ingen vogtere, så det er i en ganske ligeværdig forstand
vi her kan lade termen panoptikon udtrykke den demokratiske
og transparente pædagogiske praksis, som de nye lokalers konstruktion indbyder til.
Væggene på den første ombyggede etage, anden sal, er af
glas. Glas, som forbinder lige så meget som det adskiller. Fra de
30
to store nye klasselokaler, auditoriet i 521, som består af såvel
gulvplads som brede trappetrin, og det mere traditionelle 522,
ser man lige ud i det vinkelformede studieområde. Gardiner
kan trækkes for eller fra efter behov; det vurderes fra time til
time, fra sekvens til sekvens, hvad der er mest hensigtsmæssigt, udsyn eller afskærmning. Studieområdet indbefatter et lille
lydisoleret samtalerum til blandt andet vejledning og evaluering,
ligeledes af glas, hvor ordene kan være diskrete, men hvor lærerens tilstedeværelse er synlig i hele komplekset.
En etage højere til vejrs udstrækker kantinen sig i hele skolens
bredde og længde og med fletværksvinduer mod både gaden
og gården. Den opleves som et ocean af plads og muligheder. Mod syd-øst skærmer et indhak i glasfacaden en lille lun
terrasse, der er som skabt til en gruppearbejdsplads for de
friskluftstrængende, når vejret tillader det, lidt afsondret og
på samme tid åben og fuldt integreret i fællesskabets rum
indenfor. Indendørs arbejdes ved forskellige fleksible bordformationer, høje og lave, lange og korte, efter behov. Til frokost
spises, spilles og hygges der.
Allerøverst, helt oppe under himlen, har vi tagterrassen, med
bænke og platforme, der igen opfordrer til at variere perspektiverne og sætte synsvinkler i spil på solrige sommerdage.
Udsigten er fri i alle retninger, til byens tage og tårne; en
inspirerende panoptisk krone på Zahles nye bygningsværk og
skolens pædagogiske visioner. Kom selv ind og op og se!
Anne-Grete Rovbjerg
Auditoriet er næsten en slags multifunktionslokale i den forstand, at trappen, helt som forventeligt, kan udgøre tilskuerpladser, som da tre samfundsfagshold samledes i dette lokale for
31
zahles ud i verden
Idrætsturene
til La Santa og
Branäs!
Årets idrætsundervisning har traditionen tro været
omlagt til La Santa og Branäs. ”Vi har svedt, vi har
smilet og vi har fået nogle fantastiske oplevelser…”
skriver en af eleverne i evalueringen af turene. Det
er meget rammende for den gode stemning, der har
præget turene til La Santa og Branäs.
Her har eleverne prøvet kræfter med en lang række discipliner
under udenlandske himmelstrøg, hvilket har været fysisk hårdt,
men meget lærerigt. Vi har spillet tennis, sejlet kajak, stået på
ski, dyrket kampsport, prøvet kræfter med atletikkens klassiske
discipliner og meget mere! Turen er på en og samme tid en
spændende faglig udfordring og en socialt stimulerende
oplevelse, hvor hele 2.g-årgangen kommer tæt på hinanden.
Hvem siger at idrætsundervisning skal være kedelig?
/Idrætslærerne
32
33
zahle ud i verden
zahle ud i verden
Hvad er Folkekirkens
Skoletjeneste?
Folkekirkens Skoletjeneste er et undervisningstilbud til
folkeskolen, og i lighed med andre kulturinstitutioner som
Nationalmuseet, Den Gamle By, Zoologisk Have og diverse
kunstmuseer m.fl. er der inden for folkekirken over store dele af
landet etableret skoletjenester. Formålet er at styrke samarbejdet mellem lokale kirker og skoler om undervisningsmæssige opgaver, og da folkeskolen siden 1975 har været defineret
som ikke-forkyndende udbydes såvel undervisningstilbud som
kurser på skolens præmisser og dermed inden for rammerne af
bestemmelserne for skolens undervisning.
Lyset som Symbol med 4.B
på besøg i Kongernes Dal
I februar gik turen til Malmø, hvor 4.A og 4.B besøgte udstillingen om den ægyptiske farao Tut-Ankh-Amon. Faraoens grav
blev fundet af to britiske arkæologer efter mange års forskning og udgravninger forskellige steder i Kongernes Dal.
De to arkæologer åbnede en ca. 3.000 år gammel og helt urørt
kongegrav med enestående gravgaver i form af guld, smykker
og mumier. Gravskattene er så kostbare, at de ikke kan flyttes fra
Cairo. I stedet er der lavet en meget livagtig, rejsende udstilling,
som viser både film om faraoen, samt nøjagtige kopier af de
fantastiske gravkamre og genstande. Denne udstilling besøger
kun Nordeuropa med års mellemrum. Derfor var vi som lærere
taknemmelige for at kunne give eleverne en stor kulturel og
faglig oplevelse – med opbakning fra skolen i form af et tilskud til
den kostbare entré og transport.
34
På udstillingen fik eleverne udleveret audio-guides på dansk
– fortalt i børnehøjde. Som medfølgende lærere kunne vi kun
være stolte af vores elever. De 50 børn udviste et fagligt engagement i særklasse og gik rundt på udstillingen i over to timer
på egen hånd, alle som én ivrigt optagede af at lære, at høre og
at se. Skolen fik – som tak for elevernes enestående opførsel foræret to klassesæt flotte undervisningsbøger, som fremtidige
elever kan have glæde af at læse. De skal nok blive brugt, for
emnet Tut-Ankh-Amon indgår i Undervisningsministeriet som
obligatorisk kanonpunkt i Historieundervisningen i folkeskolen.
Margrethe Rykov
Typisk er projekterne bygget op over et centralt almenmenneskeligt tema som med udgangspunkt i religionsundervisningen
belyses tværfagligt, og ikke sjældent vil der i projekterne indgå
et besøg i en lokal kirke, hvor eleverne møder repræsentanter
for den levende kirke i form af præster, organister o.a. med relation til kirken. Igen i år har forskellige klasser deltaget i nogle
af de mange undervisningstilbud. Her har elever arbejdet med
”Lignelser og Lindgren – om Pippi og Jesus”, de har set på billeder af julekrybber på Statens Museum for Kunst og derefter
selv fremstillet en julekrybbe i museets værksted, de har været
til teaterforestillingen ”Kend kirken” i Adventskirken, og de har
mødt den danske salme i projektet ”Engle og djævle”. Eleverne
i en 4. klasse var så heldige at deltage i projektet ”Lyset som
symbol” Lene Ehlers
4.B var i foråret så heldige at få lov til at deltage i et projekt gennem Folkekirkens Skoletjeneste: Lyset som Symbol. Indledningsvis talte vi om lysets betydning ud fra forskellige bibelske citater
og om brug af lyset som symbol i kunsten. Herefter arbejdede
vi kreativt med emnet i tre dage på Frederiksberg Billedskole
sammen med to dygtige billedkunstnere. Vi øvede os i at skabe
lys i billederne ved at arbejde med såvel lyse som mørke områder. Både blyant, grafit og flydende akvarel var i brug de første
dage, og derpå gik vi i gang med at skabe glasmosaikker. Det
var sjovt, svært og noget af et puslespil at få placeret alle de
små sten på glaspladen, men smukt så det ud, da fugen til sidst
kunne lægges og vi kunne beundre de færdige værker i vinduet
mens solen lyste igennem dem.
4.B’s glasmosaikker blev udstillet i vinduerne i Solbjerg Kirke
på Frederiksberg, hvor besøgende i kirken har kunnet beundre
dem hele foråret. Det var et spændende projekt, og alle elever
var stolte af resultatet og gav udtryk for, at det har været skønt
at få lov til at fordybe sig i et kreativt forløb over flere dage.
4.B og DF
35
zahle ud i verden
zahle ud i verden
Your Europe,
your say!
Elever og lærere fik muligheden for at repræsentere Danmark i en
plenarforsamling i Bruxelles - og Danmarks stemme blev hørt.
I alt 110 elever og lærere var udvalgt og inviteret til at medvirke
ved en plenarforsamling som er målrettet unge i alderen 16 – 17
år, altså de ældste klasser i grundskolen og gymnasiet, repræsenterende alle 27 medlemslande i Den Europæiske Union. Da
vi ankom til Bruxelles blev vi indkvarteret på vores hotelværelser, hvor vi blev introduceret for hver vores værelseskammerat.
EU lagde stor vægt på, at de forskellige nationaliteter blandede
sig, hvorfor vi alle havde en værelseskammerat med en anden
nationalitet.
Programmets mål er at styrke sammenholdet mellem alle
medlemslande ved hvert år at udvælge tre elever som repræsentanter fra hvert land, for at debattere hvilke prioriteter
Europa-Kommissionen skal beskæftige sig med i fremtiden.
Prioriteterne kan være alt fra kvinderettigheder til nye rumprogrammer. Eleverne skulle optræde i rollen som EØSU medlemmer (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg), og
processen startede allerede hjemmefra, hvor vi efter besøg
af Søren Kargaard fra EU besluttede hvilke prioriteter, vi fandt
vigtigst. Valgene faldt på ”Europæiske internetadgang”, ”Anerkendelse af den europæiske identitet” og ”Fælles elementer i
læseplanerne for skolernes sekundærtrin og gymnasierne”
Målet med workshoppen var afgrænset til:
• at uddybe femten politiske prioriteter og bygge visionære
scenarier omkring dem: ”hvad et stor Europa ville være, hvis
sådanne prioriteter blev gennemført • at reflektere over de
udfordringer og muligheder som gennemførelsen af disse
36
prioriteter ville indebære • at generere ideer til hvordan man
skal handle for at opfylde disse prioriteter • at rangordne prioriteterne i rækkefølge for at identificere den top 3 der vil indgå
i EØSU’s ”New Presidency’s programme”
På ankomstaftenen og de følgende dage blev vi sat i grupper,
og skulle arbejde med hver vores emner. Gruppernes opgave
var at argumentere for hvorfor netop deres prioritet var vigtig.
I fællesskab fandt vi frem til følgende tre prioriteter som de
vigtigste:
1) Skabe flere jobs til nyuddannede unge. 2) Økonomisk støtte
til studerende fra familier med lav indkomst. 3) Støtte til unge,
som vil starte deres egen virksomhed.
Kommissionen lovede at arbejde videre med de tre forslag.
Som afslutning på to fantastiske dage, blev der afholdt middag
og arrangeret zumba undervisning og disko. Vi takker Ulrik
Bjarnøe, for at have givet os denne mulighed. Det har været en
lærerig tur, hvor man fik dannet sig et nyt billede af EU.
Olivia Nielsen 9.D, Oskar Møller 9.A
og Karoline Lok 9.A og Gretha Toft.
Talentudvikling i Rom
Ida og Trine i 2d skal i sommerferien på et to ugers talentudviklingsophold i Rom for
dygtige latinelever. Om turen siger Ida og Trine:
Turen til Rom er en talentudviklingstur, der varer fjorten dage og
foregår i løbet af sommerferien. Udover at udvikle nye faglige
kompetencer, skal vi møde andre elever fra Danmark, der har
den samme studieretning som os, dvs. klassisk sproglig. Mange
af de ting, som vi skal se i Rom, er nogle af de ting, som vi har
hørt meget om i vores undervisning. Derfor glæder vi os utroligt
meget til at se disse ting med egne øjne. Turen er en god måde
at kombinere skole og fritidsinteresser på, da antikken er et af de
emner, som for os altid er spændende - både i og uden for klasselokalet. Vi håber, at turen bliver spændende, sjov og lærerig.
37
Fagligheden i centrum
Carl Henning Pedersen
Den 24. maj var 5. klasserne på ekskursion til kunstmuseet ARKEN i Ishøj
Her udstiller man i øjeblikket den danske kunstmaler Carl Henning Pedersens kunstværker. Han ville i år være fyldt 100 år. Det
var oplagt at tage udgangspunkt i den sprudlende og farveglade maler Carl Henning Pedersens værker til årets kunstprojekt.
Fantasien og spontaniteten får frit løb. Fugle, skibe, mennesker
og stjernesole mødes i et eventyrligt univers, hvor glæden
ved at male lyser ud af lærrederne. Eleverne deltog i et 90
minutters undervisningsforløb, hvor de bl.a. så på Carl Henning
Pedersens malerier og tidsperioder. Der blev arbejdet med
skitser ud fra malerierne. Ipads blev inddraget og motiver skulle
udvælges i kunstnernes værker og bruges som inspiration til
det videre arbejde på skolen med vores kunstprojekt.
38
Den 3. og 4. juni blev der malet hele dagen på N. Zahles skole.
Vores huskunstner John Toth hjalp til med gode råd og vejledning til eleverne og lærerne. Eleverne var meget engagerede
i processen med massere af farver, pensler, lærreder, og ikke
mindst motiver fra den farveglade kunstner Carl Henning Pedersen. Det blev nogle fantastiske dage med stor begejstring
fra alle involverede i malerprojektet.
Det færdige resultat kan ses efter sommerferien, hvor der også
vil blive afholdt en lille fernisering og afsløring af 5. klassernes
flotte kunstværk. De farverigeste hilsener Asger Hansen, Birgitte Fabricius og 5.A og 5.B
Udsnit af 5. Klassernes Carl Henning
39
Pedersen inspiration
Årets Gang
Juletræsfest
for 1.klasse
Vi havde taget pænt tøj på, og vi var meget spændte, fordi vi
skulle synge for vores forældre. Vi var også spændte på om vi
kunne huske juleevangeliet, som vi skulle sige for vores lærere
og forældre. Heldigvis kunne vi godt huske det. Vi dansede om
juletræet, hørte en julehistorie af Lis, og bagefter fik vi dejlig
mad, som vores ”Store” havde lavet. Vores store venner havde
også pyntet et honninghjerte til os, og der stod navne på.
Ens ”Store” er en ven fra 5.klasse, som vi fik, da vi begyndte i
0.klasse. De hjælper os med at vise skolen, de trøster os, når vi
slår os, og de er gode at lege med.
Når juletræsfesten er forbi, så hjælper de store ikke mere, for så
kan vi klare os selv på skolen! Til juletræsfesten sang de store
piger julesalmer for os, og de store drenge dækkede bord,
pyntede op og ryddede op. Efter maden gik vi alle sammen ned
i festsalen, hvor vi skulle optræde og synge for vores forældre,
lærere og ”Store”. Det var sjovt at optræde, og vi legede i skolegården bagefter. Vi var trætte, da festen var forbi, men det var
megasjovt til juletræsfesten. Vi glæder os til vi går i 6.klasse, så
vi kan få lov til at opleve det igen. Fra 1.b
40
200 elever fra Zahle, en pige med særlige evner, en
kæmpe drage = Teaterforestillingen ”Skammerens datter”
4.A taler om oplevelsen d. 1. november i Østre Gasværk:
4.A taler om oplevelsen d. 1. november i Østre Gasværk:
Frederik: Dragen så vildt livagtig ud.
Nanna: Det var meget anderledes end at være i biografen.
Lucas: Borgen var flot, og det var fedt, da Nico stak en ned.
Man så kniven, og der var blod.
Clara: Man følte, man stod inde i historien.
Veronica: De fulgte bogen godt.
Carl: Dragen var sej, og det var sejt, at der
kom ting op af gulvet.
Malin: Det var nogle gode sange.
41
Zahlitten
Årets Gang
Zahlitten
Zahlitten er N. Zahles Gymnasieskoles fritidshjem. Zahlitten
har 185 elever fra 0. – 3. klasse, der efter endt skoletid hentes
af Zahlittens personale for at tilbringe eftermiddagen sammen
med deres kammerater. Her er der mulighed for kreative værkstedsaktiviteter, fri leg ude og inde, rollespil, Wii/Playstation,
gymnastiksal, bordfodbold og ikke mindst spændende ture ud
af huset. (læs mere i Zahlittens årskalender).
Der er mange traditioner i Zahlitten bl.a. besøg i naturen med
naturvejleder, hvor vi undervises og instrueres i svampepluk,
majspluk, viden om grøntsager og æblesorter, Juleklip/julegaveværksted, fælde juletræ, drenge/pigetur, klassefester og
koloni.
Årets gang 2012 - 2013
Vi har i løbet af 2012-2013 haft mange spændende og kreative
projekter bl.a. har vi haft et skulpturværksted, projekt og undervisning i ”Hvem er jeg” og ud fra dette lavet et familiestamtræ.
Derudover havde vi to større projekter ”Dukkeværksted” og
”Ikonprjojekt”
På dukkeværkstedt hvor vi tog udgangspunkt i H.C. Andersens
eventyr ”Fyrtøjet”, valgte børnene hver en figur, som skulle
blive til en hånddukke.
Vi besøgte teateret Riddersalen for at finde inspiration og
gode idéer til udformningen af dukkerne og herefter tog det
fart i vores værksteder. Vi brugte Granolet og papirmasse til at
modellere ansigterne, malede ansigtsudtryk og derefter klippede og klistrede vi tøj og smykker til dukkerne. Hver dukke fik
deres helt egen personlighed og blev udstillet i Zahlitten til stor
beundring af børn og forældre.
Under ikonprojektet var vi på rejse mod ikonernes billedrige
verden bl.a. med et besøg i den Russisk-ortodokse kirke i Bredgade.
Vi blev vist rundt i kirken, fik fortalt om Ruslands historie og så
kirkens mange ikoner. Vi fortsatte vores rejse til den protestantiske kirke i Vanløse, efter invitation af præsten Birthe Schiøler.
Her fik vi rigtig meget inspiration og fortællinger om de flotte
glasmosaikker af kunstneren Arne Haugen Sørensen. Børnene
42
fik udleveret ikoner af træ, som er blevet udført af indsatte i
Vestre fængsel. Ikonerne blev udsmykket med alt fra akrylmaling, bladguld, glimmer, decoupage, tegnstifter og cykelkæder.
Fantasien havde ingen grænser.
Hele projektet udmundede i en fernisering i Vanløse kirke med
børn og forældre og ikonerne blev herefter udstillet i kirken for
hele menigheden. Sognepræst Birthe M. Schiøler ved Vanløse
kirke udtalte: ”Det har været en fornøjelse at arbejde med en
gruppe af så engagerede, nysgerrige, dygtige og seriøse børn
fra Zahlitten. Altertavlerne har stået fremme i Vanløse kirke fra
ferniseringen med børnenes familier og hen over pinsen. Og
menigheden har været begejstret og glæder sig allerede nu til
næste års ”håbsbilleder”.
Zahlitten 2013 - 2014
I Zahlitten er der mulighed for at deltage i mange forskellige
projekter. I dette skoleår skal vi bl.a. arbejde med temaerne
”havets dyr”, hvor vi skal besøge Den blå planet, dissekere og
tegne fisk, lave lygter der i år er drager der skal oplyse skolegården, ”skyggebilleder” som udmunder i et selvportræt (tegn
og klip se min skygge), rollespilsværksted hvor vi laver vores
egne dragter og våben, ”barn under 1. og 2. verdenskrig” hvor
vi skal besøge Ejbybunkeren, høre bedstefars fortællinger om,
at være barn under krig og besøge Københavns bymuseum.
Vi skal også have et Sommerfugleprojekt, hvor vi skal yngle
tidselsommerfugle, besøge Tropehuset i Zoo, Botanisk have og
her sætter vi vores sommerfugle ud.
Der vil udover div. projekter blive arrangeret motionsløb, familie
arrangementer (juleforestilling i teater, lygtefest, picnic på koloni ”Løjerthuset”) og voksenstyrede sportsaktiviteter ude/inde.
Derudover afholder vi en årlig fodboldturnering mod indre bys
fritidshjem; Vartorv, Vor Frue og Thomas P. Hejle.
Vi slutter skoleåret af med et stort blomsterprojekt hvor vi skal
på skattejagt på Statens museum for kunst efter blomstermotiver i kunsten, tegne og male disse efter opstilling med farveblyanter, kul og oliekridt.
43
afsked
Årets Gang
Mindeord for Direktør
Henning Palludan,
Cand. jur, København, 92 år
Institutionen N. Zahles skole har
ved Henning Palludans død den
1. November mistet en person,
som i mere end 40 år som
næstformand i bestyrelsen satte
sit meget betydelige præg på
institutionens udvikling. Han blev
valgt ind i bestyrelsen i 1962 og
fortsatte helt frem til 2003, hvor
han blev udpeget som æresmedlem af bestyrelsen. Henning Palludan havde en meget
omfattende erhvervskarriere, bl.a. i Københavns Politi og som
direktør i et forsikringsselskab, og blandt hans mange interesser var også kirkelige, sociale og ikke mindst skolemæssige.
Det sidste kom institutionen N. Zahles Skole til uvurderlig gavn.
Han er formentlig det menneske ud over stifteren Natalie
Zahle, som har sat størst præg på institutionens udvikling, som
i de fleste af hans bestyrelsesår omfattede en seminarieskole,
en gymnasieskole og et seminarium.
Han havde blik for både stort om småt. Nød at komme til skolernes mange aktiviteter og havde et sikkert blik på fremtidens
udfordringer og behov. Han stod i spidsen for bygningsudvidelser på Nørrevold og fraspaltningen af seminariet i 2003 .
Han forstod som få det grundlag som Natalie Zahle i midten
af 1800-tallet dannede skolerne på, nemlig at de skulle udvikle
sig efter enhver tids behov. Han mødte ledelserne og medarbejderne på skolerne med stor tillid og havde en opmuntrende
respekt for det arbejde som lærere og andre ved institutionen
varetog. Henning Palludan var i mange år tillige næstformand i
De Private Gymnasiskolers forening, et tillidshverv han varetog
med samme engagement og klogskab, som han praktiserede
på Zahles.
Mogens Cranil, bestyrelsesformand for
Institutionen N. Zahles Skole
44
AFSKED
AFSKED
Jan Nyboe Larsen
Heddi Fuglebæk
Carsten Munk Olsen
Efter 38 år på N. Zahles Gymnasieskole har Jan Nyboe
Larsen valgt at gå på pension.
Heddi Fuglebæk blev ansat som lærer ved N. Zahles Gymnasieskole den 1. august 1973 efter at have været vikar siden
1970 og runder således 40 års ansættelse den 31. juli 2013
og fratræder sin stilling den 1. august 2013.
Heddi Fuglebæk har gennem sit 40 års virke været en særdeles dygtig underviser, som gennem hele sin gerning har
formået at give sine elever en stor faglig viden og et stort
udbytte af sin undervisning.
Et af Heddi Fuglebæks primære arbejdsområder har været
som underviser i faget dansk, et fag hun har forvaltet med
smittende faglig indsigt og interesse, og som har ført til meget flotte elevresultater ved diverse prøver, alt til skolens
udelte tilfredshed.
Ligeledes har Heddi Fuglebæk altid haft et stort hjerterum
for, de elever som havde et særligt behov. Denne egenskab
har medført en uvurderlig indsats i skolens specialundervisning, hvor undervisningen for den enkelte elev er blevet
optimeret, så også de lidt sværere opgaver blev løftet til et
overkommeligt niveau.
Heddi Fuglebæks tredje fagområde er kristendomskundskab og også inden for det felt har hun været en meget
dygtig lærer som har formået at give eleverne stor faglig
indsigt i såvel kristendomskundskab som de øvrige store
verdensreligioner.
Endelig bør det nævnes, at Heddi Fuglebæk gennem alle
årene på bedste vis har været en god ”Klassemoder” for
utallige klasser og har udvist en enestående omsorg for den
enkelte elev, med ros, opsang eller en lille samtale, men altid
med blik for det hele menneske. Elevers, forældres og kollegers oplevelse er, at Heddi Fuglebæk er indbegrebet af en
rigtig god, dygtig og ansvarsbevidst lærer. Heddi Fuglebæk
har gennem alle årene i sandhed sat sine spor og præget N.
Zahles Gymnasieskole. Heddi Fuglebæk har desuden haft
betydning for skolens musikliv, da hun i en årrække har stået for skolens kor og har været parat med musiske indslag
ved skolens arrangementer.
Gretha Toft
Efter 34 år har Lektor Carsten
Munk Olsen valgt at gå på pension. Carsten Munk var skolens
første lærer i faget samfundsfag.
Han blev ansat i 1979 til at indføre
den samfundsvidenskabelige gren
i gymnasiet, hvilket han gjorde
med stor succes og faglig dygtighed. I 1994 fik Carsten Munk
ansættelse på Zahles Seminarium,
først som lærer og senere som
pædagogisk leder. I 2005 vendte
han tilbage til Zahles Gymnasium,
hvor han har haft ansættelse både
som lektor og inspektor. Som underviser og inspektor har
Carsten Munk været en meget engageret og vellidt lærer.
Han har været fagformand i samfundsfag og har med
faget erhversøkonomi deltaget i flere udviklingsprojekter
om iværksætteri og innovation. Som inspektor var Carsten
Munk bl.a. ansvarlig for afvikling af den skriftlige eksamen
og for udarbejdelse af skolens kvalitetssikringssystem i forbindelse med gymnasiereformen i 2005. Tak for alle årene
på Zahles Gymnasium og med ønske om mange gode og
virksomme år også fremover.
Anne Birgitte Klange
Jan Nyboe Larsen har i de 38
år på skolen sat sig uendeligt
mange spor hos uendeligt
mange elever, først og fremmest som bibliotekar og som
dansklærer primært i udskolingen. Jan er en meget
kompetent og afholdt dansklærer, som altid har formået
at give sine elever indblik i alle danskfagets facetter og engagere sine elever i det faglige stof på en sådan måde, at
de har kunnet bringe deres kundskaber med videre i uddannelsesforløbet og tænke tilbage på Jan med taknemmelighed. Eleverne i Jans klasser er meget glade for ham
som lærer, også som klasselærer, hvor Jan i højeste grad
har levet op til Natalie Zahles ord om at være klassemor –
klassefar for sin klasse. Det samme gælder hos forældrene
i Jans klasser. Der har altid stået respekt om Jan
Også blandt skolens kolleger har Jan sat sig spor som værende kompetent og afholdt, hvilket har ført til mange tillidsposter i kollegiet bl.a. formand for pædagogisk råd og
tutor i dansk for nye lærere. En ønsket kollega at tage med
på lejrskole eller rejser til udlandet med ældre klasser.
Skolens ledelse har ligeledes nydt godt af Jans hjælpsomhed og velvilje i forbindelse med at påtage sig ekstra timer,
når en klasse pludselig kom i bekneb. Jan kan man altid
regne med. Jan ønskes et velfortjent otium med Anne Marie, børn, svigerbørn og børnebørn.
Gretha Toft
45
Årets Gang
sidste dag på
skolen...
Afsked
Afdelingsinspektør Gretha Toft har efter 16 år på
N. Zahles Gymnasieskole valgt at gå på pension.
Den 24. juni var dagen, hvor grundskolen elever, ved 3
forskellige morgensange tog afsked med Gretha Toft,
som det ses af nedenstående billedcollage.
Gretha Toft har lagt en utrolig stor arbejdsindsats på
skolen og har taget skolens værdigrundlag dybt alvorligt. Gretha har særligt været optaget af at skabe en
skole, hvor alle har en god og tryg hverdag med hinanden. Og det er i høj grad lykkedes for hende. Det er i det
daglige møde mellem lærere og elever, at relationerne
opstår, og Gretha har lagt stor vægt på, at disse møder
altid har været præget af åbenhed, gensidig respekt og
ligeværd.
Kl. 8.05 var det 0. – 3. klasse, der tog afsked. Børnekor og
Zahlekor sang for Gretha, Rasmine fra 3.B spillede violin, 3.A
og 3.B sang fra ”Tryllefløjten”, og alle børn havde skrevet på
et rødt hjerte til Gretha. Det røde hjerte afleverede de til Gretha i en kurv, mens de syngende gik op til 1. sal til Grethas
kontor og blev stående, indtil Gretha kom op selv.
Kl. 8.50 var det 4. – 6. klasse, der tog afsked. Zahlekoret sang
for Gretha, 3 elever fra 5.A og B gave Gretha et Carl Henning
Pedersen – maleri, som de havde malet i forbindelse med
deres billedkunstprojekt om netop Carl Henning Pedersen,
Sofus fra 5.B spillede ”Yesterday” på klaver,og Nikolaj og Natsha fra elevrådet havde lavet en lille video til Gretha.
Et andet fokuspunkt har været det elevdemokratiske
arbejde. Gennem de mange drøftelser mellem Grehta
og skolens elevråd har eleverne oplevet at blive taget
alvorligt og reelt inddraget i beslutningsprocesser, og
det har medvirket til, at de har følt et større ansvar for
skolen og hinanden.
Kl. 10 var det eleverne fra 7. og 8. klasse, der tog afsked. 7.A
havde skrevet en sang til Gretha, som Marie Havskov spillede.
7.B fremførte en lille sang. 7.D havde også lavet en fællessang og elever fra 8.A havde lavet en lille tale til Gretha. kl.
10.20 samledes alle elever fra 0.- 8. Klasse i skolegården, hvor
Hjem- is bilen kom med is til alle.
For Gretha har det altid været det enkelte barn og dets
positive udvikling, der stod i centrum. Dette har derfor
også været udgangspunktet i de mange samtaler Gretha i sin tid som afdelingsinspektør har haft med børnenes forældre.
Gretha Toft efterlader sig en yderst veldrevet skole præget af positivt samarbejde og et stort engagement hos
lærerstaben, det kan hun med rette være stolt af. Både
elever, forældre, lærere og ledelseskolleger vil komme til
at savne Gretha. Der er reception for Gretha Toft torsdag d. 22. august kl. 15 i grundskolens festsal.
Tak for 16 gode år med Gretha Toft som afdelingsinspektør i grundskolen med ønsket om et langt
og virksomt liv fremover. Anne Birgitte Klange
46
... “Det første man associerer med dig, Gretha, udover at du er afdelingsinspektør, er åbenhed og smil. For døren til dit kontor står
altid åben, du sidder ofte derinde og man er velkommen, om så
det bare er for at sige hej eller for at spørge om noget. Fælles for
begge dele er, at man bliver mødt med et smil. Det samme smil
som præger dit ansigt på gangene, til morgensang og når du lige
slår et smut forbi de nervepirrede 9. klasser, der skal til afgangsprøve, for bagefter at høre dem, hvordan det er gået. Man kunne
ellers godt forestille sig, at det har du for travlt til, men du tager dig
tiden til at smile til dine elever. Til at lære dem at kende. Det binder
i sandhed en skole sammen.” ...
Det store elevråds formand Christine Hammer talte til
Gretha i Tivoli ved dimissionen den 28. juni og overrakte
Gretha blomster.
47
dimission 2013
elevtale 2013
Nu er det endelig forbi! Vi er færdige, vi er frie og hvor har
vi dog ventet længe på det. Der er blevet gjort mange forberedelser til disse dage. Kjoler er blevet købt, ønskelister
er blevet lavet, fester er blevet arrangeret og alt imens har
der været en summen af glæde og forventning.
Men vi har ikke forberedt os alene. Vores lærere har været
med os hele vejen. Og lige så ansvarlige som vi selv er for
de resultater, som vi står med i dag, lige så meget skylder
vi også vores lærere en ganske stor tak. Selvom det os der
har lavet afleveringerne, svedt os igennem DHO, SRP og
mange underfundige AT-forløb, havde vi ikke kunnet gøre
det uden den viden og hjælp, som vi har fået fra vores
lærer. De har hver især bidraget til udviklingen af vores
færdigheder, kompetencer og ikke mindst værdier, og på
den måde har de hver især givet os nogle livslektioner,
som vi vil tage med os fremover.
Noget af det vigtigste, som vores lærere har lært os er
dog, at karakterer kan mange ting. De kan være symbolet
på vores stræbsomhed og selvdisciplin. Men de kan ikke
være et vidnesbyrd om hvem vi er. Hvilke kvaliteter vi hver
især besidder, og hvordan vi opfører os over for vores
nærmeste, vil aldrig blive afsløret af vores karakterer. Derfor er det også nødvendigt at gymnasietiden ikke kun går
ud på faglig fordybning og tværfaglige udfordringer.
Zahles er et gymnasium der sørger for netop dette. Vi har,
siden vi startede i 1.g for tre år siden, været ude og opleve
mange steder rundt omkring i verden. Lige fra La Santa til
Bränas til Berlin til Rom og Barcelona. Nogle af disse rejser
har vi oplevet klassevis, og andre har vi nydt i fællesskab.
Men en ting er sikkert: hver tur har rystet os sammen som
gruppe, som klasse og som årgang. På Zahles kender vi
nemlig hinanden, og det er noget, man især mærker, når
man går rundt på skolens gange. Det er nemlig sjældent,
48
at det kun bliver til et kort vink eller et flygtigt hej, når vi
støder ind i hinanden på gange. I stedet ender det ofte i en
god snak om alt eller intet. Når der er større begivenheder
forude, såsom den årlige gallafest, sætter folk sig sammen
i udvalg på tværs af klasserne, og løser opgaverne i fællesskab. Når fagene i skolen kommer op på et højere niveau,
bliver vi delt op i hold, der rummer elever fra flere klasser,
og vi får således daglig undervisning med de andre elever.
Hvad angår størrelse og antal er vi måske et lille gymnasium, men når det gælder hjerterum har vi masser at give af.
Nu er vi så kommet til vores sidste dag. Roser er blevet
givet, tårer er blevet fældet og vi har alle åndet lettet op.
Vi kan endelig tale højt til hinanden igen uden at forstyrre
en eksamen, og den dårlige samvittighed, der konstant
plagede vores læseferies stjålne ferieøjeblikke, er nu væk.
Mange af os skal have et sabbatår, og for os vil livet snart
byde på rejser til eksotiske steder, højskoleophold med
kreative udfoldelser og jobs i lande langt væk fra familie
og venner.
Og når vi kommer tilbage er vi klar til at tage fat. Vi skal
træffe valg igen, for nogle vil det måske blive nemmere
end for andre, men fælles for os alle er at de valg vil
komme til at afgøre vores fremtid. Derfor kan man stille
spørgsmålet; er vi virkelig færdige, nu, som vi står her i
dag med vores eksamensbevis i hånden? Er i dag enden
på en æra eller begyndelsen til et nyt kapitel? Som en af
vores lærere sagde til studentermiddagen: Voksenlivet
venter jer på den anden side af disse mure. Det er nu det
hele begynder. Nu tror jeg at vores lærer havde ret. Vores
liv som voksne begynder ikke i kirken når vi siger ja til at
tro og ære Gud, eller når vi bliver 18 og siger ja til at tro
og ære grundloven og færdselspolitiet. Det starter med en
rød hue.
Nu er det endelig forbi! Og alligevel er alting først
lige begyndt.
49
dimission 2013
Rektors tale 2013
Kære Studenter,
I dag hvor I bliver studenter, er en festdag. Det er en af de
dage I vil huske hele livet. Skolen er slut, og studenterhuen
er i hus.
Nu hvor gymnasiet er slut, skal I i langt højere grad til selv
at beslutte, hvad der skal ske i jeres liv fremover. I skal nu for
alvor til at realisere de ønsker og forhåbninger I hver især
har til livet, prøve jer selv af og forme jer som de individer
I gerne vil være.
Og der er tilsyneladende uanede muligheder. De mange
valgmuligheder kan føre til angst for at vælge forkert. I står
derfor over for en fremtid der på en gang virker forunderligt
tillokkende, men indimellem også en smule skræmmende.
Netop det dilemma: drømmen om et succesfyldt liv overfor
angsten for at falde igennem, og de mange valgmuligheder
overfor det svære spørgsmål - at være sikker på at man
vælger det rigtige, var hovedtemaerne i årets musical ”Reality”.
Stykket tager udgangspunkt i at livet er et spil, og det at
opnå succes og berømmelse fremstilles som vejen til lykke.
I musicalen Reality vil man gøre en bums berømt. Han får
muligheden for at få et andet liv end det han har, men da
Peter får valget mellem at blive en lykkelig millionær der
lever i et trygt og varmt kærlighedsforhold, eller vende tilbage til livet som hjemløs på banegården – ja, da vælger
han det sidste. Han vender hjem til veninden Sille og sin
kærlighed Anja og de andre bumser. Han opdager at det
vigtigste her i livet er at tage det ansvar, man har overfor
sine nærmeste, alvorligt.
Stykket trækker på en række af de temaer og dilemmaer
der skildres i al stor litteratur –menneskets grublen over,
hvordan livet skal leves på den rette måde. Udgør de narcissistiske tilbøjeligheder vi alle har i os en forhindring i for-
50
hold til at optræde etisk ansvarligt i forhold til vores medmennesker?
I år er det Kierkegaard-år – og forfatteren Søren Kierkegaard brugte stort set hele sit liv på at skildre de eksistentielle
kampe der foregår i mennesket. Hans håb var at nå frem
til en erkendelse af, hvordan man som menneske træder i
eksistens, bliver et virkeligt menneske og når frem til en livsholdning der giver livet værdi.
Et af hans berømte værker er ”Enten-eller” der udkom under pseudonymet Victor Eremita i 1843. I værket lader Kierkegaard Victor Eremita komme i besiddelse af en mængde
skrifter da han køber en gammel kommode hos en marskandiser. Skrifterne ser ud til at tilhøre to meget forskellige
personer - en flygtig livsnyder, æstetikeren A, og en engageret samfundsborger, etikeren B, som også kaldes retsassessor Vilhelm, og som skriver breve til A. De to eksistenser
repræsenterer to forskellige eksistensstadier: det æstetiske
og det etiske, der både udfordrer hinanden og læseren.
Men mener Kierkegaard nu virkelig at man skal følge æstetikerens råd om at undgå at blive konfronteret med sig selv
i jagten på nye oplevelser?
Her kommer bogens titel ”Enten-eller” ind i billedet. Hvor
enten-eller i æstetikerens univers betyder at den ene oplevelse kan være lige så godt som den anden – betyder de to
ord noget helt andet for etikeren. For ham betyder ”Enteneller” at enten laller man sig pligtløst og uansvarligt gennem tilværelsen, eller også beslutter man sig for ”sig selv”
og tager det fulde og pligtmæssige ansvar for sit liv.
Det, det handler om, er at ”vælge det at ville”, dvs. alvorligt
og lidenskabeligt at vælge et liv, hvor man vælger og for
alvor vil det valgte. Det er et spørgsmål om beslutsomhed,
redelighed og konsekvens, hvor intet længere er ligegyldigt, men netop gyldiggjort eller vraget af enten-eller. Det
afgørende er ikke at vælge noget, men det at vælge. Det at
vælge sætter en på afgørende opgaver: at gøre en forskel,
at stille sig bag det ene og ikke det andet. Det er det etiske
valg der giver livet eksistens.
Som det kommer til udtryk i ”Reality” er livet i dag på overfladen karakteriseret ved selviscenesættelse, flygtighed,
narcissisme og dyrkelse af den æstetiske livsholdning. Dette
gælder ikke mindst på Facebook der fungerer som et socialt
udstillingsvinde for den succes, alle gerne vil gå for at være.
Noget lignende fandt sted på Kierkegaards tid. I stedet for
at tweete eller opdatere sin profil promenerede man i stedet i Københavns gader, skrev polemiske indlæg i samtidens
aviser og gik på visit de rigtige steder. Formålet var det
samme: at gøre opmærksom på sig selv, øge sit selvværd,
opnå livsnydelse.
Thorkil Klint, student fra Rysensteen Gymnasium, skrev i Politiken d. 2. februar 2013 i artiklen ”Generation Rastløs”: ”Når
mine jævnaldrende tager til fest, er det altid med muligheden for, at vi tager videre lige om lidt. Det er helt igennem
uhøfligt og overfladisk. Og i længden mister vi som generation evnen til at tale sammen.” Han minder i artiklen om at
vi skal huske, at det er rigtig trist at blive taget videre fra og
at blive meldt afbud til.
Også elever fra Zahles Gymnasium har blandet sig i forårets
debat om nutidens studenter og deres arbejdsmoral. Under
overskriften ”Gymnasierne udklækker uambitiøse studenter” opfordrer elevrådsformand Emil Støvring Lauritzen i en
kronik i Berlingeren d. 9. marts politikere og rektorer til at
frasortere uambitiøse elever i langt højere grad end det sker
i dag. Og Hannibal Al Awssi skriver i samme avis d. 3. juni
en kronik i forlængelse af TV-udsendelsen 9. z mod Kina. I
artiklen ”Vi bliver ikke rige, hvis vi kun kan hygge” tager han
afstand fra nogle elevers opfattelse af, at det er i orden at
leg kommer før lektier og fornøjelser før pligter.
At unge på den måde blander sig i debatten, efterlyser mere
seriøsitet i skolearbejdet og større ansvarlighed overfor hinanden viser at de ikke kun er overfladiske livsnydere.
Det er mit håb at N. Zahles Gymnasieskole har været med til
at ruste jer godt til livet i ”in reality”.
Jeg håber samtidig, at uddannelsen har bidraget til at give
jer den dannelse, der skal sikre, at I aktivt kan vælge til og
fra og træffe de rette valg overfor jer selv og jeres medmennesker.
Jeg håber de 3 år i gymnasiet har bidraget til, at I er gode
til at indgå i forpligtende fællesskaber. Vi er alle en del af et
fællesskab, og med vores handlinger og holdninger påvirker vi hinanden på godt og ondt. Vi kan ikke eksistere uden
dette fællesskab – pas derfor på det og værn om det.
Hjertelig tillykke med studentereksamen.
51
årets dimittender
3.a
3.c
Amanda Bolette Valbirk Moe
Christine Helene Hornemann Kolding
Emil Overby Stephensen
Izma Hussain
Johanne Sihm Knudsen
Julie Likhatcheva
Madeleine Thun Hemmingsen
Maria Watanabe Bertelsen
Mathias Krieger Lerager
Mohammad Adnan Shuber
Morten Pagh Petersen
Naiha Khiljee
Olivier Stephane Bonde Petersen
Phillip Rene Pape
Rasmus Kindt Jørgensen
Sophie Bundgaard Grevelund
Sophie-Amalie Rannje
Zaeneb Khan F. Mahmood
Andreas Gerhard Mikkel Schøning
Asta Fink-Jensen
Caroline Weinreich
Caroline Sofie Askbo
Dea Canger
Dina Khalil
Elena Hybel Colding
Emilie Krogh Moberg
Frederik Bach Bøllingtoft
Jeanett von Benzon
Jonathan Hölzler
Julia Rasch Hansen
Kristin Edda Sigurdardottir
Line Camilla Højland
Louise Nexø
Matin Keshuary-Fard
Minh Chau Sarah Nguyen
Natasha Opoku Jakobsen
Nicklas Bunck Sørensen Andersen
Sean Clark-Hasselgren
Simon Koefoed Toft
Zena Foad Hussain Al-Bazy
Aamna Malik
Jeppe Laurberg Pedersen
Alexandar Minch
3.b
Adrian Ulrich Vallvé
Birgit Lindberg
Camilla Louise Ketelsen
Cecilie Schuster Bilgrav
Emily Devlin Kristiansen
Julie Molin
Karen Ibsen Vedtofte
Karoline Neel Scheil Olsen
Kirsten Emily Bruell
Laura Kjær Johannessen
Laura Olivia Graven-Lauritzen
Luna Iversen Grädel
Marcus Nadybal
Martha Sorterup
Martin Ilsby
Mathilde Bøgelund Tams
Mathilde Harboe Olsen
Mia Spuur Drehling
Nanna Milian-Thaulow
Nicolai Olsen
Nikkie Rosa Dam
Pernille Christina Bonde
Philip Bang-Jensen
Rasha Natasha Yousaf
Simone Marie Høybye
Sophia Neumann Taul
Stine Hjortskov
Kimmie Hersø Svensson Bisgaard
52
10.A
Anna Thit Dam Bojesen
Anne Louise Vogel
Bertram Heiner Henriksen
Frederiks Nørskov-Erichsen
Frederikke Boman Walthing
Hasanain Shuber
Jens August Fredslund Nørgaard
Josephine Visby Green Rasmussen
Karen Vibeke Olsen
Kasper Damgaard Kristensen
Katrine Fogt Friis
Laura Wikke
Mads Friis Becquet
Matilde Laura Rasmussen
Mie Helsted Laursen
Niels Monberg
Rafael Marc Drozd Musil
Sarah Johanna Mortensen
Sofie List
Sofie Boll Faurbye
Theo Christoffer Arnoldi
53
54
55
N. Zahles Gymnasieskole · Nr. Voldgade 5-7 · 1358 København K · Tlf. 33 69 79 00
E-mail: [email protected] · [email protected] · www.zahlesgym.dk