docSlides fra forelæsningen
download 
Report Transcription
Slides fra forelæsningen
Indholdsplan Skoleåret 2014-2015 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Skolens grundlag ..........................................................................................................................................4 Skolens værdigrundlag: ............................................................................................................................4 Resultat af selvevaluering 13 ....................................................................................................................5 Skolens organisation ....................................................................................................................................6 Skolens bestyrelse ....................................................................................................................................6 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: .....................................................................................................8 Medarbejderråd.........................................................................................................................................9 Elevråd .....................................................................................................................................................9 Skolens Elevgruppe....................................................................................................................................10 Elevlister .................................................................................................................................................10 Navn, adresse .....................................................................................................................................10 Køkkenhold .........................................................................................................................................12 Skema ........................................................................................................................................................13 Dagsstruktur ...........................................................................................................................................13 Afvigelser fra alm. skema ........................................................................................................................15 Årskalender.............................................................................................................................................16 Fagvalg ...................................................................................................................................................18 Periode A1 ..........................................................................................................................................18 Periode B1 ..............................................................................................................................................19 Periode A2 ..........................................................................................................................................20 Periode B2 ..........................................................................................................................................20 Periode A3 ..........................................................................................................................................20 Musikteater ..........................................................................................................................................20 Periode 4 .............................................................................................................................................20 Periode 5 .............................................................................................................................................20 Fag. Formål, indhold m.v. ...........................................................................................................................21 Valgfag ...................................................................................................................................................21 Krop og bevægelse .............................................................................................................................21 Friluftsliv ..............................................................................................................................................24 Sang og musik .....................................................................................................................................25 Drama .................................................................................................................................................29 Kunst og værkstedsfag ........................................................................................................................30 Medie ..................................................................................................................................................35 Prøveforberedende fag ...............................................................................................................................37 Dansk .....................................................................................................................................................37 Indholdsplaner .....................................................................................................................................44 Matematik ...............................................................................................................................................49 Indholdsplaner .....................................................................................................................................53 Engelsk ...................................................................................................................................................55 Indholdsplaner .....................................................................................................................................60 Fysik/Kemi ..............................................................................................................................................62 Indholdsplaner .....................................................................................................................................67 Biologi .....................................................................................................................................................72 Indholdsplan ........................................................................................................................................75 Geografi ..................................................................................................................................................76 Indholdsplan ........................................................................................................................................79 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 2 af 13 Historie ...................................................................................................................................................80 Indholdsplan ........................................................................................................................................82 Kristendomskundskab .............................................................................................................................84 Indholdsplan ........................................................................................................................................86 Samfundsfag ...........................................................................................................................................87 Indholdsplan ........................................................................................................................................91 Tysk .....................................................................................................................................................92 Indholdsplaner .....................................................................................................................................96 Idræt .....................................................................................................................................................99 Indholdsplan: ..................................................................................................................................... 101 Kreativt projekt ...................................................................................................................................... 103 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 103 Film og medie ....................................................................................................................................... 105 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 105 Samf10 ................................................................................................................................................. 108 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 109 Musikteori ............................................................................................................................................. 111 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 111 Kor og motion ....................................................................................................................................... 112 Kor .................................................................................................................................................... 112 Motion for 10. klasse ................................................................................................................................ 113 PRO – prøvefri 10. klasse......................................................................................................................... 114 Køkken ..................................................................................................................................................... 117 Dags- og ugerytme ............................................................................................................................ 117 Arbejdsopgaver ................................................................................................................................. 117 Weekend-forplejning.......................................................................................................................... 117 Skoledagens opbygning ........................................................................................................................... 118 Dags og ugeplan ................................................................................................................................... 118 Morgenmad ....................................................................................................................................... 118 Samling ............................................................................................................................................. 118 Rengøring ......................................................................................................................................... 118 Første formiddagsfag ........................................................................................................................ 118 Formiddagsservering ......................................................................................................................... 118 Andet formiddagsfag ......................................................................................................................... 118 Tredje formiddagsfag ......................................................................................................................... 118 Middagsmad ...................................................................................................................................... 118 Lommepengebank ............................................................................................................................. 118 Eftermiddagen ................................................................................................................................... 118 Aftensmad ......................................................................................................................................... 119 Stilletime ............................................................................................................................................ 119 Aftenaktiviteter ................................................................................................................................... 119 Ugeplan ................................................................................................................................................ 119 Onsdagsaftener (fællesaftener) ......................................................................................................... 119 Medarbejdermøder ............................................................................................................................ 119 Gruppemøder .................................................................................................................................... 119 Fællesmøder ..................................................................................................................................... 119 Husmøder ......................................................................................................................................... 119 Introduktionsforløb ............................................................................................................................. 120 Gruppeweekender ............................................................................................................................. 121 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 3 af 13 Anderledes dage ............................................................................................................................... 121 Emneuge ........................................................................................................................................... 121 Forældreweekend og forældredag ..................................................................................................... 121 Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave ............................................................................... 121 Snetur til Norge ................................................................................................................................. 121 Musikteater ........................................................................................................................................ 122 Udtalelser.............................................................................................................................................. 122 Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave .................................................... 122 Prøver ................................................................................................................................................... 123 Skriftlige prøver ................................................................................................................................. 123 Mundtlige prøver ............................................................................................................................... 123 Skoleårets afslutning ............................................................................................................................. 125 Hovedrengøring ................................................................................................................................. 125 Afslutningsdage ................................................................................................................................. 125 Arbejdsdage før sommerferie ............................................................................................................ 126 Tilsyn med elever ..................................................................................................................................... 127 Aftenvagt............................................................................................................................................... 127 Første-vagt ........................................................................................................................................ 127 Anden-vagt ........................................................................................................................................ 127 Tredje-vagt ........................................................................................................................................ 128 Weekendvagt ........................................................................................................................................ 128 Sovevagt/morgenvagt ........................................................................................................................... 128 Nattevagt ........................................................................................................................................... 128 Morgenvagt ....................................................................................................................................... 128 Bilag 1: Regnskab over flyttedage: ........................................................................................................... 130 Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger ..................................................................... 132 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 4 af 13 Skolens grundlag Skolens værdigrundlag: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og farverigt dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om ansvarlighed. Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber danner udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den enkeltes tanker og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet bygger på tolerance og respektfuld samtale. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 5 af 13 Resultat af selvevaluering 13 Samlet set er det tydeligt, at Efterskole.dk spiller en meget stor rolle for især drengenes valg af efterskole— i hvert fald markerer over halvdelen, at det er der, de har ”mødt” os første gang. For drengene i 9. klasse er tallet endnu højere. Ca. 1/3 af eleverne på tværs af køn og årgange, hører første gang om os fra familie. Venner spiller en langt større rolle for pigerne end for drengene. De faktorer, der samlet set har haft størst betydning for elevernes valg af efterskole, er i prioriteret rækkefølge: 1. Den generelle stemning på skolen 2. Skolens valgfag 3. De fysiske rammer Den generelle stemning samt valgfag scorer meget højt hos alle grupper af respondenter, hvorfor det er områder, vi hele tiden skal have for øje, værne om og udvikle. Når vi ved, at en meget stor del af drengene finder os på Efterskole.dk, og at de samtidig vægter valgfag og stemning meget højt i deres valg af skole, er det klart, at vi i høj grad skal pleje denne platform, sørge for at vores valgfag bliver godt og fyldestgørende præsenteret, samt forsøge på bedst mulig måde at formidle skolens generelle stemning på siden. Fra Efterskole.dk er vores Facebook– og hjemmeside kun et klik væk, så disse skal naturligvis på samme måde i høj grad formidle stemning samt info om valgfag. Selvevalueringen har bekræftet os i vores formodninger om, at især stemning og valgfag er væsentlige faktorer for eleverne, og den understreger dermed vigtigheden af det arbejde, vi allerede nu er i fuld gang med på hhv. Facebook, hjemmeside og efterskole.dk. Vigtigheden af de fysiske rammer kommer heller ikke som nogen overraskelse for os. Disse skal som tidligere nævnt repræsentere et miljø, som er dynamisk og fordrende for den generelle stemning. Det er vigtigt, at eleverne kan se sig selv i disse rammer, og i det lys er det afgørende, at kommende elever kan se, at nuværende og tidligere elever har sat deres aftryk på skolen, hvad de således også selv kan komme til. PRO-klassen redesignede i skoleåret 12/13 vores hall-område, hvilket har haft en stor positiv betydning for rummets dynamik og stemning, og også i indeværende skoleår skal der foretages kosmetiske ændringer. De fysiske rammer skal give eleverne indtryk af at være en del af en historie, som de selv kan skrive videre på. Mht. PRO-klassen er konklusionen, at vi skal være skarpere i vores kommunikation vedr. PRO. De kommende elever skal kunne forstå konceptet, de skal vide, hvilke kompetencer PRO vil kunne bibringe dem, og de skal i særdeleshed forstå, at PRO ikke er en eliteklasse, men et åbent tilbud. Vi afholder i marts måned en informationsaften for de kommende 10. klasses elever, hvor de vil få indsigt i såvel den konventionelle 10. klasse og de valgfag, man her har mulighed for at vælge, samt PRO. Først efter dette møde skal eleverne tage stilling til, hvilken 10. klasse de ønsker at gå i. Selvevaluering 15 Næste selvevaluering gennemføres ultimo november 2015 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 6 af 13 Skolens organisation Skolens bestyrelse Forretningsorden for Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole 1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse og vælger formand, næstformand og sekretær. 2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden begærer det. 3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes mindst 8 dages varsel. De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes med kortere varsel end 8 dage. 4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 7 dages varsel med angivelse af forslag til dagsorden. 5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og afgøres på bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og enstemmigt beslutter at behandle punktet. 6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en plan for årets bestyrelsesmøder. 7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. (Jf. skolens vedtægter). 9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal på 5 medlemmer. (Jf. skolens vedtægter) 10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 11. Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det. 12. Afgørelsen af en sag – undtaget de i pkt. 1 nævnte valg – skal udsættes til nyt møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes i så fald i løbet af en måned. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 7 af 13 13. Formanden – eller i dennes fravær næstformanden – leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. 14. Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens medlemmer senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og underskrives ved mødets afslutning af det refererede mødes deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i referatet. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 15. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller afstemninger, der angår forhold mellem skolen og vedkommende selv eller dennes nærmeste. Et bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i forhandlinger eller afstemninger mellem skolen og tredjemand, hvis medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens interesser. 16. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave er at bistå formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at servicere bestyrelsen. Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om forretningsudvalgets arbejde. 17. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete opgaver. 18. Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast til formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et oplæg til skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes gennemgås skolens regnskab. 19. Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret Således vedtaget den 24. maj 2005 (Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer). indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 8 af 13 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: Ole Grønbæk, formand Brydegaardsvej 20 5683 Haarby tlf.: 64 76 10 91 Finn Schousboe, næstformand Gl. Assensvej 18 5580 Nr. Åby tlf.: 28 11 85 79 Lone E. Jensen Gl. Assensvej 1 5580 Nr. Aaby tlf.: 40 97 74 58 Bent Holm Hestehaven 5 5500 Middelfart tlf.: 64 41 19 14 Bente Fornitz Berlin 32 5463 Harndrup tlf.: 64 88 14 50 Kaj Madsen Tybrindvej 30 5592 Ejby tlf.: 64 46 15 98 Arne Vingum Jensen Boltinggårdvej 30 5750 Ringe tlf.: 62 62 51 50 Birgit Reimers Dyrholm, suppleant Taulov Kirkevej 38 7000 Fredericia tlf.: 28 40 52 20 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 9 af 13 Medarbejderråd Medarbejderrådsformand er i skoleåret 2014-15 Frederik Nordahl. Medarbejderrådet holder møder 1-2 gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del, hvor der ikke kan diskuteres personspørgsmål, og en lukket del, hvor der tages sager op, der angår enkelte personer. Elevråd Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to repræsentanter til at deltage i medarbejderrådsmødernes åbne del. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 10 af 13 Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 11 af 13 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 12 af Køkkenhold indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 13 af Skema Dagsstruktur indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 14 af indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 15 af Afvigelser fra alm. skema indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 16 af 13 Årskalender indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 17 af 13 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 18 af 13 Fagvalg Periode A1 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 19 af Periode B1 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 20 af Periode A2 Periode B2 Periode A3 Musikteater Periode 4 Periode 5 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 21 af Fag. Formål, indhold m.v. Valgfag Krop og bevægelse Formål Formålet med undervisningen i ”Krop og bevægelse” er, at give eleverne begejstring for kropslig udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer ønsker vi at skabe: - begejstring for bevægelse social læring og samvær sundhed og velvære, fysisk og mentalt kropsbevidsthed og kropskontrol alsidige kropslige erfaringer selvværd og selvtillid betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begejstring for bevægelse Tilbuddene inden for ”krop og bevægelse” skal først og fremmest give eleven lyst til kropslig udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de unge bærer præg af ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en blanding af traditionelle og utraditionelle bevægelsesformer. Social læring og samvær Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social sammenhæng, hvor samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske og fysiske grænser er væsentlige elementer. Sundhed og velvære, fysisk og mentalt Kropsbevidsthed og kropskontrol Alsidige kropslige erfaringer Selvværd og selvtillid Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 22 af Indholdsplan Valg A1: Sport 101 Udtrykket 101 (“One-oh-one”) bruges I det amerikanske uddannelses system til at beskrive alle former for intro-forløb. Titlen er i Vesterdals tilfælde særdeles rammende. Forløbet er nemlig på alle måder tænkt som et introduktions/ opstartsforløb. Dette gælder både fagligt og i særdeleshed socialt. Du vil i forløbet blive introduceret for de forskellige muligheder man som elev har for at dyrke idræt på - eller i nærheden af - Vesterdal. Aktiviteterne kan spænde meget bredt - fra kendte boldspil som håndbold, volleyball, fodbold, basketball mm. over softball, futsal, lacrosse, golf, ultimate, voldsbold, cricket, tennis, løb, lege, mountainbike, konkurrencer mm. Det præcise indhold fastlægger valgholdet i fællesskab, og hvis du har dyrket en lidt anderledes idrætsgren du mener andre bør introduceres for, prøver vi også at finde plads til det. På periodens valgfagsdag tager vi på tur med skolens bus Røde Ruth og prøver kræfter med nogle aktiviteter, som ikke kan opleves i Vesterdals umiddelbare nærhed. Fælles for alle aktiviteter er at glæde, humør og det legende element har en central plads. Valg B1: Adventure race Direkte oversat betyder adventurerace ’eventyr løb’. Og i bedste eventyrstil er der i adventurerace altid flere prøvelser… Måske en sko med pludder, en prins på en jernhest, en mørk skov eller en gul og blå prinsesse dog ALTID med en lykkelig slutning. Adventurerace er løb, der kombinerer flere idrætsdiscipliner og udfordrende opgaver. Løb, i form af bl.a. orienteringsløb og terrænløb, er oftest det gennemgående element, blandet med cykling, forcering af diverse forhindringer, vand, udfordrende opgaver, samarbejdsøvelser, ’våben’ etc. Det er sjovt, til tider hårdt, udfordrende, anderledes og oftest beskidt. Forløbet afsluttes med et 6-timers adventurerace, som vil gå over stok og sten, gennem land og by og i tykt og tyndt. Så kom og sved med Ejvind og Flemse – du vil helt sikkert ikke fortryde det! Valg A2: Slagbold Målet er at eleverne - tilegner sig færdigheder inden for slagbold - samarbejder om at udvikle spillet - får indsigt i kroppens fysiske funktioner - får kendskab til faktorer der har betydning for et holds præstation Indholdet er: - Badminton - Tennis - Volleybold - Hockey - Squash - Diverse småspil Valg B2+Valg4: Dans Du vil blive en del af en koreografi og vi vil afprøve forskellige dansegenrer som er inspireret af funk, moderne, dancehall, house, rytmisk gymnastik og latinamerikanske danse. I dans arbejder vi med kroppens styrke og smidighed som en forudsætning for at lære dansens teknikker så vi kan opføre en mindre opvisning på skolen. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 23 af I timerne vil det i høj grad blive dyrket, at man ikke skal være bange for sin krop. Man vil blive udfordret i forskellige former for bevægelser, med et twist af det improviserede, for til sidst at opnå en størrer forståelse og indsigt i, hvad kroppen egentlig kan og hvilke slags bevægelser man kan sammensætte. Alt dette sker gradvist, og undervisningen vil bære stort præg af, at dansen først og fremmest er for sjov og udfordrer den enkelte. Valg A3: Spring i luften I valgfaget Spring i luften vil eleverne blive præsenteret for discipliner inden for redskabs- og springgymnastikken på begynderniveau. Herunder vil timerne indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre spring og gymnastik. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! De spring eleverne vil komme igennem er ruller, vejrmøller, araberspring, forlæns + baglæns salto, kraftspring, overslag, flikflak. Derudover håndstand, kolbøtter, balancetræning. Målet med faget er, at udfordre eleverne på deres mod og fysiske formåen. Når de opbygger dette og lærer springene, vil de turde mere og opleve en selvforglemmelse. Valg 4: Amerikansk fodbold I dette forløb vil du blive præsenteret for amerikansk fodbold og en tillempet non-contact udgave af spillet kaldet flagfootball, hvor der spilles med de såkaldte flag-bælter. Du skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Som en del af forløbet indlægges en eller flere ekskursioner til Middelfart, Kolding og Vejle, hvor vi skal træne Amerikansk fodbold med udstyr - det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Valg 5: Verdensidræt Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere idræts-discipliner, der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten. Eleverne skal med andre ord på en ”rejse” verden rundt, med idrætten som fokus. Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. Herfra videre til England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, Capoeira i Brasilien, Baseball i USA, Hockey i Canada og så videre. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger på. Her tænkes for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive præsenteret for historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Valg 5: Helsetrip Helsetripholdet skal igennem en sundhedsrejse for krop og sjæl. De vil blive præsenteret for teori om sund kost og ernæring, naturlige hudplejeprodukter, meditation og mindfulness og herefter afprøve teorien. De skal desuden via hård fysisk træning få sved på panden og forbedre deres kondition, mærke deres krops muligheder og grænser. Der vil også være plads til elevernes egne ideer om, hvad velvære er for dem. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 24 af Friluftsliv Friluftsliv Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så glæden ved at opholde sig i det fri øges. Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, på egen hånd, at dyrke friluftslivet i samvær med andre. Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det fri. Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og kompas, vandring, pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri. Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre udendørsaktiviteter som bl.a. klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen. Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: ”at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, oplevelse, sansning og fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet. I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i naturen, forurening/larm/skidt, natur contra kultur, menneskets plads i naturen… Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i forhold til evig gyldige vilkår som at være: Tør, varm og mæt. Indholdsplan Valg 5: Friluftsliv Målet er at eleven gennem forskellige aktiviteter i det fri tilegner sig færdigheder i at begå sig i naturen får erfaringer med samarbejdets betydning får blik for naturens rekreative værdier prøver at overskride det vedkommende tidligere troede var ens grænse Indholdet er blandt andet: Kort- og kompaslære Vandaktiviteter herunder bygge tømmerflåde Primitiv madlavning, herunder anvendelse af naturens spisekammer Bygning med rafter Fiskeri, rejestrygning Overnatning i det fri Idræt med natur indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 25 af Sang og musik Formål: Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig gennem musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for at kunne tage aktiv del i musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde videre med musikken. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre indenfor den rytmiske musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor denne musik. Centrale kundskabs og færdighedsområder: Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik. Der arbejdes herudover med at komponere og at improvisere. Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, musikteori. De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk sammenspil, akustisk sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, musikteater. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 26 af Indholdsplan Valg A1: Musik og bevægelse: ”Beat it” Der arbejdes med elementær rytmisk træning og SDS (sang, dans, spil). Med udgangspunkt i forskellige enkle afrocubanske og brasilianske rytmer arbejdes der med begreber som puls, groove, periodefornemmelse, improvisation og musikalsk udtryk. Der arbejdes også mere teknisk med trommespil og perkussion, og eleverne opnår nogen fortrolighed med de gængse slagteknikker på både congas/djembe (spilles med hænderne) samt surdo, caixa, repenique (spilles med stikker). Der arbejdes også med stomp og bodypercussion, hvor dans og bevægelse vil være en del af det musikalske udtryk. Endvidere vil vi arbejde med improvisation og solospil. Eleverne vil også skulle lave deres egne små kompositioner/performances med brug af Stomp og bodyperkussion. Valg A1: Gademusikant I dette valgfag er vores mål at spille en dag på gaden i Odense. Vi vil arbejde på at sammensætte en gadeperformance som fungerer i virkeligheden, og undervejs vil vi indøve en solid række sange, samtidig med at vi arbejder med ting som: Udtryk, udstråling, stil, musik der fænger, hvordan man “sætter scenen” og meget mere. Faget slutter med en ”arbejdsdag” på gaden i Odense, hvor der spilles live. Eventuelt er holdet delt i flere bands, som står på hver deres location. I løbet af dagen reflekteres der over elevernes performance, og om muligt foretager vi ændringer for at se deres effekt. Valg B1: Rytmisk sammenspil: ”For de skrappe” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes særligt med rytmer/genrer inspireret af verdensmusik/afrocubansk musik.: reggae, latinrock, salsa, New Orleans funk, samba reggae, afropop mv. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert-turné, hvor eleverne kommer til at spille for et publikum på friskoler, efterskoler og folkeskoler. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B1: Begynderguitar I denne valgfagsperiode lærer eleverne at spille brugsguitar. De vil lærer alle grundelementerne til det at spille guitar. Eleverne lærer at spille de fleste spanske akkorder, Barré akkorder, fingerspil og skalaer. Det er indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 27 af hovedsageligt akustiske guitarer der vil blive spillet på. Dvs. Spanske og Westernguitarer. Hvis eleverne ikke har en guitar selv, udlåner vi gerne en til dem. I perioden vil de lære diverse genrebestemte sange. Sidst i perioden vil de være med til at fremføre en lille koncert for resten af skolen. Valg A2: Rytmisk sammenspil: ”NeoSoul & Acid-jazz” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90’ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg A2: Rock Dette valgfagsforløb er genrebestemt på forhånd. Genren er ROCK. Det er både elevvalgte og lærervalgte rocksange der bliver indstuderet. Sangene man instuderer har flere forskellige undergenrer. Så som: Indierock, poprock, sydstats rock, Glam rock, progressiv rock, alternativ rock, post rock, garage rock osv. Alt i alt vil der i dette forløb blive fyret op under kedlerne og spillet vild spade. Målet med forløbet, er at tilegne sig rockmusikkens egenskaber på ens eget instrument. Alle instrumenter er velkomne. Valg B2: Begyndersammenspil: I dette valgfag er vores mål først og fremmest at få erfaring med at spille band-sammenspil. Vi skal lære om orkesterdisciplin, rytmegruppe, og generelle grundlæggende musiske principper, både teoretisk og praktisk. Valg B2: Sangskrivning/studieteknik I dette forløb komponerer man sange med tilhørende tekster og derefter indspiller dem. Eleverne vil blive undervist i en musikteori, der er baseret på at komponere egne sange. De vil lære studieteknik, så de selv kan komponere sangene på computeren og indspille deres instrumenter. Målet i dette forløb bliver at komponere sange til den forestående musikteaterperiode. Valg A3: Country og Folk I dette valgfag vil vi undersøge genrerne Country og Folk, og indstudere sange herunder. Vi vil i øvrigt snakke om kulturen og historien bag genren. Valg A3: Hits på hits I dette sammenspilsforløb er alle instrumenter, lige fra violin til jødeharpe, velkomne. Sangene man vil indstudere er fra diverse hitlisters top ti. Både nye og gamle hitlister. Det kan være sange inden for de 3 kategoriserede hitlister: Salgsbaserede hitlister, Airplay hitlister og Stemmebaserede hitlister. Sange som indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 28 af Another brick in the wall, 9 to 5, With or wihtout you og Black or white er sange som har været i top ti på en hitliste og vil være sange man kunne indstudere. I afslutningen på forløbet vil man spille sangene på den store scene til Vesterdal-festivalen. MUSIKTEATER: Orkester & kor: Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 –5 gange i slutningen af forløbet. I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne skriver selv sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal arrangeres og udføres. Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen handle om at indstudere kor og orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som gør sig gældende for sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.: Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. Forløbet afsluttes med 8 offentlige forestillinger. Valg 4: Rytmisk sammenspil: ”Lets Party” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes især med numre indenfor genrerne: funk og disco. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. Forløbet afsluttes med en koncert, hvor Sammenspilsholdet deltager i skolens musikfestival, der en festival for efterskoleelever med deltagelse af 6 andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille på en stor scene med professionel lydmand/PA-anlæg for et publikum på 400-500 efterskoleelever. Valg 4: Sammenspil – Danish Dynamite Mange har en tendens til kun at kigge efter kæmpehits i det store udland, men vi kan skam også godt selv! I denne periode skal vi lave nedslag i Danmarks samlede musikalske bagkatalog. Vi skal finde de store danske sange frem – lige fra Gasolin’ til Grand Avenue, fra Daimi til Dizzy og fra Birthe Kjær til Barbara Molekko. Valg 5: Revymusik I dette forløb skal vi øve en række numre i samarbejde med revy-holdet. Det kan være egne kompositioner, covernumre i egne arrangementer eller noget helt tredje. Vi skal være klar til at akkompagnere revyholdet til indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 29 af forestillingen på skoleårets sidste aften. Derfor er det også muligt, at nogle af sangene skal synges af skuespillerne, mens sangerne på sammenspilsholdet udgør koret. Drama Formål for drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teaterets særlige kommunikationsform. Stk.2. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Stk. 3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse ag den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I drama udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme dramatisk kunst. Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde: grundtræning af krop og stemme, improvisation, strukturering og realisering af spil, dramatisering, tekstrealisering og stykkeproduktion. Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdighed i at gøre fiktionen levende ved at påtage sig roller og forholde sig til andre roller. Der arbejdes med dramaets formsprog og virkemidler, så eleverne bliver i stand til at reflektere, vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling. Undervisningen omfatter kundskaber om teaterets forskellige udtryksformer og kunsttraditioner. Indholdsplan Valg A1: Improteater Vi skal beskæftige os med impro- og teatersport, herunder metoderne longform og outdoor impro. Eleverne vil blive præsenteret for en masse teatersportsdiscipliner, opøve kompetencer indenfor komik, samarbejde, spontanitet og kreativitet. Det gælder om at sige ja og springe i med hovedet først. Det handler om legen, om parodien og om modet til at turde at fejle. Valg B1: Den hyperkomplekse teaterproduktion (forestilling) I dette valgfag skal eleverne skabe deres egen forestilling. De skal med udgangspunkt i deres egne naturlige ressourcer og kompetencer devise deres egen teaterproduktion. Genre, form og indhold er udelukkende bestemt ud fra elevernes kompetencer og idéer. Vi skal arbejde med hybrider (blanding af genrer) og danne nye scenekunstneriske udtryk. Kun fantasien sætter grænser og formålet er at arbejde udfra tesen af at alt kan lade sig gøre. Valgfag A2: Den fysiske skuespiller Der arbejdes i dybden med skuespillerens instrument - sig selv. Dette valgfagsforløb kommer til at omhandle kroppens sceniske udtryk. Vi skal arbejde fysisk-ekspressivt og berører emner som kontaktimprovisation, viewpoints, dansetater, analysere kropsprog og arbejde med indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 30 af grundlæggende fysisk træning som; kondition, styrke, smidighed, akrobatik, dans, biomechanik og impulsarbejde. Dette forløb kan udmunde i en arbejdsvisning, hvis eleverne ønsker det. Valgfag B2: Manuskript Manuskriptet til årets store musikteater skal udformes. Vi starter med idéen og derfra er det kun fantasien der sætter grænser. Vi vil arbejde med danskfaglige termer som opbygning, midte, vendepunkt, konflikt, uddybning m.m. Vi skal skabe de bedste forudsætninger for den fedeste forestilling. Hvordan valgfaget forløber afhænger i høj grad af eleverne og deres temperament og arbejdsmetoder. Læreren fungerer primært som vejleder. Valgfag A3: En skuespillers arbejde med sig selv Vi vil arbejde primært ud fra Stanislavskijs teorier om den naturalistiske skuespiller. Vi skal arbejde med personkarakteristikker, det magiske hvis, indre monolog og indre billeder, troværdighedstræning, mål/modstand, sanseerindring og dristighedsøvelser m.m. Vi vil arbejde med korte tekster og danne små naturalistiske sekvenser, som kan udmunde i en arbejdsvisning - hvis eleverne ønsker det. MUSIKTEATER – Skuespil Dette forløb er et kapitel for sig! Stykket, som vi selv har skrevet, rummer ca. 35 roller, hvoraf nogle er store og nogle er små, men alle er væsentlige! Nogle skuespillere skal som regel også medvirke i integrerede filmsekvenser. I musikteateret får du rig mulighed for at arbejde i dybden med din rolle og medvirke i et kæmpe setup! Valg 5: Revy Som afslutning på skoleåret laver eleverne deres egen 'REVY', hvor de med et glimt i øjet tager året, der gik, under behandling. Eleverne skal selv finde ud af, hvilken ramme revyen skal have, og hvad der skal fyldes i denne ramme. Forløbet afsluttes med en forestilling den sidste aften, eleverne er på skolen. Kunst og værkstedsfag Formål Formålet med undervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der knytter sig til skabende og håndværksmæssigt arbejde. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse. At eleverne ved at skabe, opleve og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fagområder skal have håndværksmæssig, kulturel samt kunstnerisk indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med forskellige materialer og teknikker. I undervisningen veksles der mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevernes interesseområde fremmes glæden ved arbejdet og det færdige produkt. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 31 af indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 32 af Indholdsplan Valg A1: Pimp dit værelse ”Pimp dit værelse” går i al sin enkelthed ud på at lave dekorative ting til værelset, så det nye værelse pimpes op. Vi starter med at sy, og derfor får alle et symaskinekursus. Man skal dernæst sy en lille sød slaskefrø i patchworkstof, der kan sidde på hylden eller bordet. Den næste opgave er, at alle skal lave en pude med applikationer i flere lag, hvor eleverne selv skal designe motivet. Dette er en større opgave, som kræver god tålmodighed og fingersnilde. Efter endt pudeprojekt er der flere muligheder for at lave sjove ting til værelset, f.eks. en holder til mobil og mobiloplader i filt, origami i alle afskygninger – en giraf eller en farverig kæde med kugler til vinduet. Valg A1: Keramik I dette forløb skal eleverne arbejde med at producere brugsting og skulpturer i både blå- og stentøjsler. Eleverne får en grundlæggende indføring i lerets egenskaber, arbejdsteknikker, tørringsog brændingsprocessen samt om div. overflade behandlinger, mens de selv arbejder og afprøver lerets muligheder. Eleverne skal prøve at dreje og div. skåle, krus, krukker og kander som de skal designe deres egen unikke og personlig docoration til. Skulpturelt skal eleverne arbejde med at lave en byste og et relief af et ansigt/hoved. De vil blive præsenteret for andres værker, så de kan lade sig inspirere og finde frem til det udtryk de selv ønsker at afprøve. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes værker. Valg B1: Antibodies En flaske er ikke en flaske! - Men hvad er det så? Vi har alle en forståelse for hvad forskellige genstande skal bruges til! - I Antibodies skal denne forståelse nedbrydes for at åbne muligheden for, ved at manipulere genstanden, at bruge den til helt andre formål end den var fremstillet for. Vi skal eksperimentere med- og udforske forskellige genbrugsmaterialer og fremstille brugskunst til værelset, gangen eller til en udstilling. I forskellige korte forløb skal vi arbejde med et bredt udvalg af materialer og teknikker, så du er rustet med erfaring og gode ideer, til at arbejde videre med et individuelt projekt som du selv er med til at definere. Du vil i forløbet fremstille forskellige produkter af genbrugsmaterialer f.eks.: lamper, hylder, urtepotter, skåle eller kasser, lysestager, tøj, vægkunst, skulpturer, små møbler eller noget helt andet hvis du har en god ide! Valg B1: X-citers X-citers er for alle, der har lyst til at eksperimentere, lege, bygge og opfinde. I X-citers arbejder vi med show-fysik/kemi. Her handler det f.eks. om, at lave forsøg, der vil få folk til at undre sig, forsøg der sprænger i luften og lave eksperimenter der kan vise/forklare hverdagens forunderlige fænomener. Vi skal bl.a. se på appelsinkanoner, lave små brintbomber, sprænge dåser i luften, bygge raketter, blande væsker og eksperimentere med tryk. Sammen skal vi udvikle og udvælge eksperimenter, der kan bruges til et afsluttende kemishow for resten af skolen: et show med hvide kitler, strithår, farver og eksplosioner. Valg A2: Julegaveværksted I julegaveværksted skal eleverne lave julegaver, store som små på to forskellige værksteder. Det vil sige, at de halvvejs i forløbet bytter værksted. Det ene værksted er et syværksted, hvor der skal syes fin uldfilt handsker, der varmer i kulden. Desuden vil der være mulighed for at lave mindre smågaver med afsæt i noget håndarbejde. Det kunne være et par grydelapper eller en lille fin mobiltaske. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 33 af På det andet værksted skal der filtes. Det er lang og tålmodig proces, hvor man kan lave flotte sutsko og kaffekopholdere, samt andre småting i filt. Valg B2: Sløjd/knivmageri I dette forløb skal eleverne fremstille forskellige produkter i træ. I forløbet vil eleverne få mulighed for at skæfte en snittekniv, hvori der kan inddrages bløde metaller og ben. Derudover skal eleverne fremstille valgfrie små træ-produkter. Forløbet udvikler elevernes motoriske færdigheder, materiale- og værktøjskendskab samt skærpet fokus på håndværk og design generelt. Valg B2: Smykker Eleverne vil blive introduceret for og instrueret i forskellige smykkefremstillingsteknikker. De lærer først at lave smykker af ringe i kobber, bronze og sølv. Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder i forskellige designs. Der gennemgås forskellige muligheder for at kombinere dette med perler. De skal lære at lodde, og der fremstilles mindre ting f.eks. fingerringe, ørepynt og div. charms. De skal også lære og afprøve forskellige knytte og flette teknikker i forskellige materialer samt at lave smykker i div. genbrugsmaterialer. Forløbet sluttes af med en fælles udstilling. Valg A3: I ”Slasketøj” skal alt produceres ud fra devisen, at det skal være rart at bevæge sig i, det skal være slasket, blødt og lækkert. Forløbet starter med et sykursus og derefter opstartes et taskeprojekt. Tasken er så stor, at man kan sidde i den og bære den som rygsæk. Den er praktisk til vasketøj eller som rejsetaske. Den har mange steps i tilblivelsen, men selve syteknikken er her forholdsvis simpel. Derudover vil der være mulighed for at sy et par haremsbukser, en buksedragt eller kjole. Der skal tegnes og tilpasses mønstre efter individuelle mål. Valg A3: Læderværksted: Eleverne skal fremstille punge, skeder til knive, nøgleringe samt andre valgfrie læderprodukter. Eleverne skal i forløbet lave små bundne opgaver for at lære forskellige teknikker, men får ellers mulighed for at gøre egne erfaringer med materialet. I forløbet vil der indgå forskelligt teori om læderdesign, materialer og værktøjer, som både skærper elevernes sans for teknikker og detaljer samt kvalitet af læderprodukter. Musikteater – Scene og rekvisitter I musikteaterperioden skal du, hvis du vælger at blive en del af scene'-holdet, indgå i et tæt samarbejde med instruktøren, danserne, musikerne og medieholdet om at skabe den perfekte scene. Scenen skal ramme et helt bestemt udtryk, og samtidig skal den fungere rent praktisk for både skuespillere, musikere, dansere og medieholdet. Du skal kunne tænke i kreative tekniske løsninger, og du kommer til at anvende meget forskelligt værktøj. Musikteater – kostumer og design I musikteaterperioden skal kostumeholdet først sætte sig godt i manuskriptet og få et overblik over de forskellige karakterer i stykket. Eleverne skal delvist finde kostumer i dramadepotet, genbrugsbutikker eller sy kostumer. Det vil hovedsagligt være kostumer til danserne, da de ofte skal have syet deres kostumer for at de bliver ens. Holdet skal løbende tilpasse kostumerne til skuespillere og dansere i forhold til selve stykket og rammerne og udviklingen i processen. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 34 af Valg 4: Re-design I dette forløb skal der arbejdes med at re-designe tøj, tasker, sko og lignende (evt. fra genbrug). Det er super sjovt og meget individuelt, hvad man finder på. Et eksempel kunne være at klippe et par gamle cowboybukser i mindre stykker og sy dem sammen til en taske med skulderrem og lommer fra bukserne. Udfordringen ligger nemlig i at se mulighederne i det gamle tøj, sy det ind eller ud, sætte bånd, perler eller knapper på. Eleverne skal se det som større og mindre projekter og gå på eventyr i deres egen kreativitet. Valg 4: Tegn og mal som en gal I dette forløb skal eleverne afprøve med mange forskellige materialer og remedier for at eksperimentere med forskellige former for udtryk i både tegning og maleri. De vil blive stillet over for forskellige øvelser for at bryde med konventionerne om hvordan man tegner og maler ”rigtigt” for derved at finde frem til deres peronlig og helt unikke udtryk. De skal prøve at arbejde stort og ekspressivt, småt og detaljeret, male til musik, arbejde individuelt og i grupper, overtage hinandens tegninger, tegne voldsomst og forsigtigt. Alt sammen for at få variation og mangfoldighed i deres udtryk. Når de har eksperimenteret og lavet mange mindre billeder, skal de til sidst lave et individuelt afsluttende værk. Forløbet skuttes af med en fælles udstilling i hall ‘en og i spisesalen. Valg 4: Grøn sløjd: Udendørs træ-arbejde ved bålplads. Holdet skal designe og bygge møbler/artikler til en bålplads. I forløbet har eleverne mulighed for at arbejde med selvstændige træ-projekter efter eget valg. Ud over at fremstille produkter af træ, vil der være fokus på naturen og bål-pladsen som rum. Vi skal lave forskellige aktiviteter der gør naturen tilgængelig og rar at bruge, såsom let madlavning, fremstilling af tegnekul og generel nyttig vidensdeling om naturen, herunder spiselige planter, vejrforhold, lejrpladser, mm. Valg 5: Raku keramik I dette forløb arbejdes der med den traditionelle Japanske brændingsforme Rakú. Eleverne får en grundlæggende indføring i brændingsformers historie, muligheder og begrænsninger. Der arbejdes med forskellige teknikker som plade- og pølseteknik, modellering samt drejning. Der afprøves også forskellige dekorationsformer. Eleverne skal lave salt og peber bøsser samt bordskånere, for at afprøve nogle af teknikkerne inden de begynder på at udføre deres egne ideer. Vi laver en ”mellembrænding” for at eleverne kan afprøve og stifte bekendtskab med brændingsformen og dens magi, før de arbejder videre med flere unikke værker. Forløbet afsluttes med en samlet udstilling af deres kreationer. Valg 5: Grafik I forløbet skal eleverne afprøve forskellige trykke-teknikker, på papir, stof og andre hårde materialer (fliser, træ). Hovedsageligt skal eleverne arbejde i teori og praksis med forskellige trykke-metoder og design af skabeloner, negativer osv. Derudover får eleverne mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt projekt hvor grafik kan kombineres med syning eller papirfremstilling. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 35 af Medie Indholdsplan Valg A1: Musikvideo Intro. ”Subterranean Homesick Blues” fra ”Bringing it all back home”, Marts 1965 Promotional film clips (”Don’t look back”, 1965 dokumentar) forløber til musikvideo Top af diverse lister, en af de første som ikke bare var baseret på et ”live-feed” – altså koncertoptagelser. Indhold. Teori – Musikvideoens historie, væsen, udvikling inspiration, idé-bank. Praksis – kamera, redigeringsprogrammer, distribution og præsentation. Små bundne film-øvelser indsigt i teknik, afprøvning af forsk. metoder– gruppe/teams Original Produktion - gruppe Dvoted, Oregon Original Produktion Musikvideo/ kunstfilm/ Fortælling – fra ide til færdigt produkt (planlægge, optage, redigere) Gerne clearet/ original musik. - mulige ideer stop-motion, animation, koreograferet dans, green-screen, trick-skud, installationer, effekter, videofiltre. M.a.o filmverdenens mørke afkroge. Deltagere. - Alle med lyst og interesse (også film/ medie-elever.) Valg A2: Adobe Photoshop Photoshop er et grundkursus i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Eleverne vil, gennem arbejdet med små konkrete opgaver, blive indført i Photoshops væsentligste funktioner, værktøjer og arbejdsgange. Der vil i den forbindelse fokuseres på vigtige principper omkring kvalitet, farver og brug af billedformater, samt arbejdes med layout, grafisk komposition og typografering. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes produktioner. Valg B2: Samtidskunst med store armbevægelser Storslået kunst, videokunst, installationer, avantgarde maleri, 'fisk i blendere' etc. Her skal vi udforske kunstens afkroge, nicher og grænser – og udfordre dem! Vi skal ikke holde os indenfor en bestemt disciplin eller genre, men snarere udfordre genrekonventionerne og således skabe noget helt nyt. Intet er for stort, for småt eller for mærkeligt! Valg A3: DM i kortfilm I DM i kortfilm skal der laves kortfilm. Du muligheden for, i samarbejde med andre, at udtænke, skrive, filme, spille hovedrollen i, redigere og præsentere en færdig kortfilm. Du kan være med selvom du er helt ny I filmverdenen. Vi tager alle delene af filmproduktionen helt fra bunden. Hvis du allerede har erfaringer med at filme og redigere, er det ikke noget problem. Det betyder bare, at du har mere tid til at fokusere på den gode historie samt de ekstra lækre billeder og filmiske virkemidler. Alle kan være med. Der er brug for alle med lyst til at redigere, være skuespillere og kameramænd. Valgfaget ender ud med en kortfilm. Korfilmen skal vises for resten af skolen og kan sendes til kortfilmskonkurrencer. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 36 af Musikteater 'MUSIKTEATERET' indeholder, i Vesterdals udgave, en næsten endeløs række af spændende udfordringer for medieholdet. Du kan designe og producere en fængende plakat, lave film og andre medie-sekvenser til selve stykket, fremstille billeder til en foto-udstilling, filme og live-redigere en eller flere forestillinger, producere en bag-om film samt meget, meget mere. Formål for foto Formålet med undervisningen i fotolære er at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografiet som et personligt meddelelses og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Valg B1:Digital foto Digitalt foto er for dig der gerne vil tage billeder. Vi skal omkring kameraets funktioner og hvordan man rent teknisk bruger kameraet. Vi skal se på, hvordan man komponerer billeder. Vi skal bruge computer til efterbehandling. Vi skal blandt andet tage portrætfoto, landskabsfoto, time lapse og manipulere med billeder. Valgfaget er for alle, der har lyst til at tage billeder. Det er en fordel, men ikke et krav, at have et kamera med mulighed for manuelle indstillinger. Til sidst skal vi udstille vores billeder for resten af skolen. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 37 af Prøveforberedende fag Vesterdal Efterskole følger de af ministeriet beskrevne formål,slutmål og trinmål. Nedenstående formål trinmål og slutmål er derfor taget fra folkeskolens faghæfter. Dansk Formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål Efter 9. /10. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 38 af bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til aterhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Trinmål Efter 9. klassetrin Det talte sprog Elevernes analytiske og produktive forhold til talesproget danner afsæt for arbejdet med en stigende refleksion over talesproglige valg og virkemidler samt med en nuanceret og genrebevidst anvendelse af talesproget i både fremlæggelse, fortolkning og sociale sammenhænge. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 39 af Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige former for debat. I forbindelse med fremlæggelser og præsentationer anvendes forskellige hjælpemidler til støtte for den mundtlige fremstilling, fx præsentationsprogrammer, whiteboard, tavle, overheadprojektor og lyd. Kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling. Eleverne skal arbejde med at udvikle ordforråd og begreber på et højere fagligt niveau gennemføre en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag med brug af forskellige udtryksformer samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde tage notater og referere argumentere, dokumentere og begrunde lytte til andre elevers og lærerens oplæsning og fremlæggelse videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner udtrykke sig i ord, tekst og drama lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder. Det skrevne sprog - læse Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster. Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster sikkert og flydende og med god forståelse. Læsevaner og læseinteresser drøftes ud fra deres individuelle læsestandpunkt. Der læses nu et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Elevernes forståelse af det læste konsolideres og udvikles gennem varieret arbejde med læsestoffet. Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at udvikle eleverne til at blive sikre og selvstændige læsere. Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter. Eleverne skal arbejde med at udvikle og vedligeholde læsefærdigheder øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 40 af udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning holde læsekulturen ved lige vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning i dansk, norsk og svensk. Det skrevne sprog - skrive Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles et budskab, dels som en metode til at fastholde og udvikle tanker. Eleverne skal udfordres i de skriftlige opgaver ved at møde mange og forskellige skriveopgaver og autentiske skrivesituationer. Modtageren skal veksle og være årsag til bevidste valg i kommunikationen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Skrivning anvendes som et selvfølgeligt redskab i læseprocessen til at fastholde refleksioner over det læste. Eleverne vænnes til at tage noter, skrive logbog og blive mere og mere bevidste om skriftsproget som refleksionsmiddel. Skrivearbejdet tilrettelægges, så sproget gøres til genstand for fælles opmærksomhed i klassen både i de tekster, der læses, og i de tekster, eleverne skriver. Eksperimenter med sproglig variation og præcision, ordforråd eller sætningsbygning kan skærpe og udvikle det sikre, forståelige, klare og varierede sprog. I skriveforløbene indgår responsfaser, redigering af tekster og korrekturlæsning, og eleverne skal kunne forholde sig til korrekt sprogbrug i egne og andres tekster. Der arbejdes stadig med udvikling af en personlig håndskrift, og computeren anvendes som et arbejdsredskab i alle skriveforløb. Eleverne skal arbejde med at skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge læseerfaringer i deres egen skrivning bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere tekster afpasset efter genre indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb vurdere og bearbejde egne og andres tekster – i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift anvende stavekontrol og relevante hjælpemidler og programmer på computer bruge ordbøger – trykte og elektroniske indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 41 af skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer foretage kritisk informationssøgning i digitale medier kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne kan nu raffinere deres arbejde med sprog og en mangfoldighed af teksttyper. De udvikler en sikkerhed i den sproglige og litterære analyse, de kan i stigende grad forholde sig fortolkende til tekster af enhver art fra ældre og nyere tid, og de kan produktivt kombinere de forskellige udtryksformer. Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og produktion. Med udgangspunkt i sammenhængen mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik. Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. Arbejdet foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres. Eleverne skal arbejde med at undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og sprogets udvikling og etymologi beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled analysere sproglige forhold iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige udtryk, genre, tema og motiv undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryksformer iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner benytte skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk. 10. klassetrin Det talte sprog Der arbejdes med forskellige mundtlige fremstillingsformer i varierede situationer og sammenhænge. Analyse og vurdering af samtale- og fremstillingsformer spiller en væsentlig rolle i det fælles arbejde, og anvendelse af forskellige elektroniske og andre hjælpemidler og fokus på kropssprog og personlig fremtræden indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 42 af Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge mundtlige fremstillingsforløb foregår både individuelt og i mindre grupper. Eleverne skal arbejde med at tilegne sig et ord- og begrebsforråd på et højere niveau præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag, evt. med efterfølgende debat deltage i emne- og paneldiskussioner udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde tage notater og referere argumentere, dokumentere og begrunde lytte aktivt til oplæsning og fremlæggelse videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner udtrykke sig i ord, tekst og drama lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder. Det skrevne sprog - læse Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i skrevne og elektroniske medier. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste kvalificeres, udvikles og vedligeholdes gennem varierede samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof. Der tilrettelægges individuelle, målrettede læseforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Arbejdet med og bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at sikre, at eleverne bliver rutinerede og selvstændige læsere. Eleverne skal arbejde med at læse sikkert og selvstændigt i mange varierede teksttyper videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udvikle hensigtsmæssig studieteknik udtrykke forståelse af det læste i forskellige skriftlige og mundtlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og fordybelsesarbejde holde læsekulturen ved lige vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning på dansk, norsk og svensk. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 43 af Det skrevne sprog - skrive Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles et budskab, dels som en måde at fastholde og udvikle tanker på. De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb, fx projektarbejde og den obligatoriske selvvalgte opgave. Der er særligt fokus på at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst. Færdigheden i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker, refleksioner og følelser trænes. Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold, layout og situation. Responsarbejde, redigerings- og korrekturfaser er integrerede dele af skriveprocessen. Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift samt skriftformer til særlige formål. Computeren anvendes naturligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med skriftligt arbejde. Eleverne skal arbejde med at anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed tilpasset skriveformål og genre skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge læseerfaringer i deres egen skrivning bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere og organisere både kortere og længere tekster og publikationer indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb udarbejde målrettede skriftlige henvendelser til fx offentlige myndigheder, private virksomheder eller medierne vurdere og bearbejde egne og andres tekster i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift anvende alle computerens muligheder bruge ordbøger – trykte og elektroniske skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer foretage kritisk informationssøgning i digitale medier kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal nu selvstændigt og i grupper arbejde analytisk, fortolkende og produktivt med større, afgrænsede, ofte selvvalgte faglige aktiviteter. De skal blive sikre i at beherske en lang række fiktive og ikkefiktive udtryksformer og rette deres kritiske opmærksomhed på sprog, genre, situation og udtryksform, som de kender det fra samfundslivet og fra det litterære univers. Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 44 af Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og produktion. Der arbejdes ligeledes målrettet med at træffe bevidste valg mht. medier, sproglig fremstillingsform og stil. Eleverne skal arbejde med at undersøge, analysere og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og sprogets udvikling og etymologi beskrive og anvende sproget med fokus på grammatik iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer ved hjælp af fagudtryk og med en personlig tilgang forholde sig til samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryks - former iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner benytte og vurdere skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk. Indholdsplaner Dansk 9. klasse 2014/15 - Tanja Frederiksen Dan Turéll og Claus Høxbroe Eleverne præsenteres for begge forfattere. Vi gennemgår deres karakteristiske fortællerstil og den fonetiske fremstilling. Eleverne skal forholde sig til analyse og fortolkning indenfor for lyrik og hovedhensigten og temaerne i digtene vil stå centralt for undervisningen. Vi vil kigge på ligheder og forskelligheder indenfor forfatternes skrivestil, komposition, rytme, sprog og stil. Eleverne arbejder gruppevis med analyse, fortolkning, perspektivering, relatering og vurdering og sammenligning af de 2 forfattere. Der perspektiveres til rap og poetryslam. Fordybelsesområder: Forfatterne, lyrik, prosa, arv og miljø, storbyen 2. Kunsten at lyve - fiktion, fantasi og fup. Noveller. “Manden der blandt andet var en sko” Jens Blendstrup. Drama: “Splinten i hjertet” Line Knutzon Alle digtere lyver, men ikke alle løgnere er digtere. Vi skal arbejde med fiktionsbegrebet og karakterisere den gode historie. Eleverne skal arbejde med virkemidler og foretage en sproglig analyse. Begreber som konnotation og denotation præsenteres, ligeledes intertekstualitet. Analyser for både noveller og drama foretages og vi vil også komme ind på den utroværdige fortæller. Fordybelsesområder: Kunsten at lyve, noveller, drama, fiktion, kærlighed 3. Hovedværk: “Hold kæft og vær smuk” Vita Andersen indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 45 af Gennemgang af Vita Andersens novellesamling. Personskildringer, menneskesyn og samfundssyn vil stå centralt for undervisningens fokus. Eleverne skal derudover blandt andet arbejde med ligestilling, kvindesyn og der suppleres med artikler og andre produktioner af samme forfatter. Fordybelsesområder: Forfatteren, arv og miljø, 70’er tendenser, ligestilling, kærlighed, tryghedsnarkoman. 4. Virkelighedens verden - sagprosa - journalistik Eleverne vil blive præsenteret for avisens elementer gennem udvalgte artikler, reportager, pressefotos m.m. og anvende analyseredskaber indenfor indhold, layout, stemme og udgiver. Det vil være et fokus at eleverne skal blive i stand til at vurdere, hvorvidt en journalist er subjektiv eller objektiv i sin vinkling, sit valg af layout, sine valg af eksperter, samt vurdere om journalist er tro mod sin valg af genre. Vi vil berører temaer som presseskik, kildekritik, de 5 nyhedskriterier og ytringsfrihed. Fordybelsesområder: sagprosa, avisen, presseetik, ytringsfrihed. 5. Ungdommens ansigt (litteraturhistorisk forløb) digte, noveller, billeder Eleverne skal arbejde med noveller, lyrik og billeder fra Emil Aarestrup til Naja Maria Aidt. Vi vil undervejs karakterisere ungdomssynet indenfor de litterære perioder og forholde os historisk til konteksten og forfatterne. Litteraturhistoriske begreber præsenteres og eleverne skal danne sig et overblik over perioden fra romantikken og op til samtiden. Fordybelsesområder: Identitet, ungdomssyn, arv og miljø, litteraturhistorie, dansk kunst 6. “Gerningsmænd” Kim Fupz Aakeson Gennemgang af romanen Gerningsmænd. Eleverne skal udarbejde, henholdsvis, en anmeldelse af bogen og en decideret bograpport med fokus på de psykologiske lag i bogen og forholdet mellem ondskab og kærlighed. Der suppleres med artikler og andre produktioner af samme forfatter. Der lægges vægt på at eleverne er i stand til at kunne udføre et stykke selvstændigt litteraturanalytisk arbejde. Fordybelsesområder: Ondskab, kærlighed, identitet, arv og miljø, forfatteren, tryghedsnarkomaner 7. Reklamer - skal vi tro på alt hvad vi ser? Eleverne skal individuelt behandle en selvvalgt reklame, inden for temaerne kønsdebat, forbrugersamfund, manipulation og luxusfælden, og derefter udarbejde en synopsis. Det vil blandt andet være et forberedende arbejde til prøveform B, samt et arbejde i selvstændigt at kunne navigere i en verden med reklamer overalt. De skal i grupper præsentere deres synopsis for hindanden og gennemgå deres analyse og fortolkning. Respons bliver givet af de andre i gruppen. Fordybelsesområder: forbrugersamfund, kønsdebat, identitet 8. 80’ernes punkere, poeter og bz'ere Eleverne skal dykke grundigt ned i denne litteraturhistoriske periode og behandle områder indenfor både kunst, litteratur og lyrik, med fokus på tematikkerne; arbejdsløshed, storbyen, ungdomssyn, oprør og velfærdstaten i krise. Forfattere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen vil blive gennemgået og der perspektiveres til det moderne billede af velfærdsstaten og storbysbilledet. Derudover skal eleverne selv udarbejde parafraser over udvalgte digte. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 46 af Fordybelsesområder: No future generationen, modernisme, postmodernisme, kærlighed, arv og miljø, identitet, ungdomssyn, oprør. 9. Musikvideoer Eleverne vil blive introduceret for forskellige former for musikvideoer, såsom den performative, den lyriske og den narrative video. De vil i grupper blive bedt om at lave en analyse og fortolkning, især med fokus på filmiske virkemidler og kunstnerens fremtoning. Eleverne skal derefter undervise de andre grupper og selv finde relevante spørgsmål til videoerne, samt besvare dem. Dette er et forberedende arbejde i prøveform B og synopsisforberedelse. Fordybelsesområder: Video, symboler, virkemedler, tekstens intertekstualitet 10. Hovedværk: “Adams æbler” Anders Thomas Jensen Udover almene filmiske virkemidler og analysearbejde, vil eleverne beskæftige sig med karakteriseringen af temaet fra tabu til vittighed. Arbejdet vil blandt andet ligge i at sprogliggøre Anders Thomas Jensens form for humor. Vi vil gå i dybden med personkarakteristikkerne og kigge på handlemuligheder, arv og miljø samt identitetsbegrebet. Derudover vil eleverne blive præsenteret for Freuds forsvarsmekanismer og behandle dem i forhold til filmens hovedpersoner. Det religiøse aspekt i filmen vil også blive taget op og blandt andet perspektiveret til jobs bog. Fordybelsesområder: Identitet, fra tabu til vittighed, arv og miljø, Anders Thomas Jensen, dansk humor 11. Skriftlighed Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FSA prøven. Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og grammatik. Derudover vil eleverne blive præsenteret for notatteknik, bograpporter, kreative skriveøvelser, poetryslam m.m. Årsplan for dansk 10. A+B – skoleåret 2014-2015 lærere: SP & PA Planen er inddelt kronologisk i de hovedområder, undervisningen vil beskæftige sig med. De nævnte tekster/billeder/værker m.v. er kun tænkt som udgangspunkter. Skulle det vise sig, at undervisningen i et givent emne tager en anden retning end ventet, vil materialevalget også kunne ændre sig. Desuden vil eleverne også selv have indflydelse på materialet til nogle områder. 1. Nyere noveller (1995 – 2005) Eleverne præsenteres for nyere, danske noveller fra den senmoderne periode. Vi gennemgår den senmoderne danske novelles karakteristika med fokus på fortæller og den minimalistiske fortællerstil, tema og motiv. Analyseredskaber og genrekarakteristika genopfriskes, og eleverne arbejder gruppevis med analyse, fortolkning, perspektivering, relatering og vurdering af novellerne. Fordybelsesområder: Nyere, minimalistiske noveller ”Tilflyttere” Helle Helle ”Sushi sunshine” Jakob Ejersbo ”Tyngde” Jens Blendstrup indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 47 af (Evt. Naja Maria Aidt ”Bøn til et lille stykke af himlen”, ”Som englene flyver”.) 2. Kortfilm – kærlighedens mange ansigter ”Småfugle” og ”Sidste gård” af Rúnar Rúnarsson ”Kom” af Marianne Olesen Ulrichsen ”Dennis” af Mads Matthiesen ”Helium” af Anders Walter Eleverne vil blive undervist i en række analyseværktøjer specifikt rettet mod film, fx klippeteknikker, lyd- og lyseffekter, kameraføring osv. Dette begrebsapparat skal de bruge til at analysere en række kortfilm. Desuden vil de, med udgangspunkt i Richard Raskins 7 parametre, skulle forholde sig sagligt til de gennemgåede films kvalitet – og om de overhovedet ér kortfilm... 3. Identitet Eleverne skal beskæftige sig med emnet identitet i bred forstand. Med udgangspunkt i forskellige tekster, primært skønlitterære, skal de forholde sig til egen og andres identitet. Tekster: ”Mugge bliver tre”, ”Surfer”, ”Skabt for hinanden” m.fl. 4. Reklamer (levende) Analyse og fortolkning af udvalgte reklamer. Eleverne opnår bevidsthed om reklamernes virkemidler og kommunikationsforhold. Forholde sig til reklamers betydning ift. unge og samfundet. Etik og moral ift. produkt og målgruppe. Udvalgte tekster: JBS – undertøj, evt. Diesel, Coca Cola. 5. Tekster fra Guldalderen ”Indvielsen” af Schack Staffeldt, ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, ”Paa Sneen” af Emil Aarestrup (Flere tekster, evt. kunstbilleder inddrages efter behov) En kort litteraturhistorisk gennemgang af perioden 1800 – 1850. Eleverne vil blive sat ind i den historiske og idé-historiske baggrund for perioden og skal på det grundlag forholde sig til de udvalgte digte. Der vil være et stærkt fokus på sproglige virkemidler, troper etc. Ligeledes skal eleverne kende til filosofiske begreber som Platons dualisme, panteisme og Organismetanken. Fordybelsesområder: Lyrik fra Guldalderen indtil 1850 6. Se dagens lys. (Hovedværk) Svend Åge Madsens roman har efterhånden nogle år på bagen, men er måske mere elevant, end nogensinde. Et gennemgående tema hos forfatteren er menneskets identitet. Hvor sidder den? Hvordan bliver den skabt? Og hvad skal der til, før vi mister den? Almenmenneskelige problemstillinger, som til stadighed diskuteres. Eleverne arbejder med romananalyse, sproglige virkemidler, sci-fi som genre og temaet identitet. 7. Musikvideoen Analyse og fortolkning af musikvideoen som genre. Særligt fokus på filmiske virkemidler, billede/lydside, komposition, locations og ’rum’, målgruppe. Udvalgte tekster: Green Day ’When september ends’. 8. Faglitterære tekster og journalistik Demonstrere analytisk beredskab over for udvalgte tekster, samt gøre rede for forskellige genrer og fremstillingsformer. Eleverne skal opnå indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation. Fokus på kommunikationsforhold og kritisk stillingtagen til vinkling og subjektivitet/objektivitet. Endelig vil der være fokus på grammatik og korrekt tegnsætning. Udvalgte tekster: Artikler mm. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 48 af 9. Krig i verden Demonstrere et analytisk beredskab over for de udvalgte tekster, samt forholde sig til teksternes indhold/tema, såvel analytisk og fortolkningsmæssigt. Hvilken rolle spiller litteraturen ift. et samfund, der er under krig, og hvorfor er det vigtigt at læse/diskutere litteratur, der omhandler tidligere krige? Danskfagligt fokus: Analyse og fortolkning med vægt på tema/indhold. Udvalgte tekster: Bogfinken af Cecil Bødker, Ti fingre til eller fra af Merete Pryds Helle. (Evt. War President af Morten Sabroe) 10. Michael Kvium Med udgangspunkt i Michael Kviums værker, vil eleverne arbejde med både udtryk, budskab og form. Gennem undervisningen skal eleverne tilegne sig et begrebsapparat, der sætter dem i stand til at beskæftige sig med, analysere og forholde sig til kunstværker. De skal også forholde sig til kunstens berettigelse. Er samtidskunst kunst - eller selviscenesættelse? Kan selviscenesættelsen være selve kunsten? Kan kunsten bringe os tættere sammen, jf. Karrierebar, Hornsleth etc? Skal den provokere, underholde eller bare pynte? Hvad er i det hele taget kunstens funktion? Fordybelsesområder: Kunstneren og evt. Tema 11. Punk-romantik Med udgangspunkt i digte og andre tekster af hhv. Michael Strunge, Søren Ulrich Thomsen og Dan Turéll skal eleverne beskæftige sig med 80’erne som litterær periode. De skal beskæftige sig med punk-kultur og qua deres arbejde blive i stand til at vurdere, om udtrykket ”Punk-romantiker” (brugt om Michael Strunge) giver mening til at beskrive denne del af litteraturen. 12. Dansk spillefilm – Hovedværk ”Bænken” af Per Fly, 2000 Vi skal se og arbejde med den danske spillefilm Bænken. De filmiske analyseværktøjer vil blive repeteret, og vi vil tale om, hvilke filmiske virkemidler, der er karakteristiske for spillefilmen. Et fokus vil være, at eleverne forholder sig analytisk til, hvordan de filmiske virkemidler er brugt i etableringen af problemstillinger omkring og udviklingsforløbene hos hovedkaraktererne i filmen. Et andet vil være at arbejde med og diskutere filmens overordnede tema, ligesom eleverne naturligvis også skal beskæftige sig med socialrealisme som genre. Fordybelsesområder: Socialrealisme, Karakteropbygning i film, værdier i den moderne familie 13. Skriftlighed Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FS10 prøven. Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og grammatik. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 49 af Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål Efter 9./10. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 50 af Trinmål Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk i arbejdet med geometri at kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 51 af kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Slutmål for faget matematik efter 10. klasse Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 52 af kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 53 af Indholdsplaner Matematikundervisningen er holddelt. Det vil sige, at eleverne fra 9. klasse samt de to 10.klasser inddeles i hold efter niveau og på tværs af klasserne. Der arbejdes ud fra en fælles indholdsplan, men der vil naturligvis være forskel på, hvor dybt de forskellige hold når ned i de respektive emner. Fælles årsplan matematik 2014-15. Undervisere: Mette Eckhardt, Frederik Nordahl, Anders Brønholt Dato 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 18/8 – 24/8 25/8 – 31/8 1/9 – 7/9 8/9 – 14/9 15/9 – 21/9 22/9 – 28/9 29/9 – 5/10 6/10 – 12/10 Lektione r UGE 3 0 4 3 2 2 4 2 EMNE Introduktion og præsentation af faget - Holddeling - matematikspil Brug af IT-værktøjer i matematik (9 lektioner): Introduktion til Geogebra Brug af IT-værktøjer 2: Brug af tekstbehandling (word) til matematik Brug af IT-værktøjer 3: Regneark/Excel Tal og Algebra (8 lektioner) EFTERÅRSFERIE 20/10 – 26/10 27/10 – 2/11 3/11 – 9/11 10/11 – 16/11 1 2 4 2 Økonomi – lån/opsparing og renter, vækst (9 lektioner) 3 2 3 0 Geometri og måling (8 lektioner) 4 2 1 Statistik og sandsynlighed (9 lektioner) 2 Statistik og sandsynlighed - fortsat… 2 2 4 0 4 Funktioner (9 lektioner) 2 4 Repetition / Forberede til skriftlig prøve (10 lektioner) Brobygning 24/11 – 30/11 1/12 – 7/12 8/12 – 14/12 15/12 – 21/12 JULEFERIE 5/1 – 11/1 12/1 – 18/1 19/1 – 25/1 NORGE 2/2 – 8/2 VINTERFERIE 16/2 – 22/2 23/2 – 1/3 2/3 – 8/3 9/3 – 15/3 16/3 – 22/3 MUSIKTEATER MUSIKTEATER 6/4 – 12/4 13/4 – 19/4 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 54 af 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 20/4 – 26/4 27/4 – 3/5 4/5 – 10/5 11/5 – 17/5 18/5 – 24/5 25/5 – 31/5 1/6 – 7/6 8/6 – 14/6 15/6 – 21/6 22/6 – 28/6 2 2 0 1 0 3 2 1 Skriftlig prøve Repetition / Forberede til mundtlig prøve (7 lektioner) MUNDTLIGE PRØVER MUNDTLIGE PRØVER AFSLUTNINGSUGE indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 55 af Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 56 af anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 57 af Trinmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 58 af vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, itbaserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Efter 10. Klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 59 af Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 60 af Indholdsplaner Årsplan 9. klasse engelsk 14/15 – Lærer: TB Gennerelle mål for engelsk i 9. I engelsk skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt deltagende i den daglige undervisning. Målet er at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk mundtligt såvel som skriftligt. Rich and Poor: uge 34-37 (9 lektioner) I dette forløb skal eleverne tilegne sig viden om forskellene på rig og fattig i forskellige engelsktalende lande, især med fokus på den skæve fordeling der er på velstand. Eleverne skal lave mundlige præsentationer for mindre grupper og bearbejde temaet skriftlig. Minorities: uge 38-40 + 43 (11 lektioner) I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige typer at minoriteter bl.a. The Amish, Skinheads og ”naturfolk”. De skal forholde sig til integration og diskrimination i engelsktalende lande og sammenligne med dem selv og deres egen baggrund – i denne periode er der en hel fagformiddag hvor de skal arbejde med lytte, læse og sprogbrugstest samt lave en free writing aflevering Sproguge – uge 41 I denne uge skal klassen have en tværsproglig sproguge, hvor fokus især er er grammatik og skriftlighed. Crime and punishment: uge 44-50 (9 ½ lektioner) I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kriminalitet og straf. I undervisningen vil begrebet retfærdighed blive diskuteret med særlig fokus på dødsstraf og terrorisme. Derudover vil vi arbejde med den amerikanske våbenkultur, og herunder med særlig fokus på skoleskyderier. I dette forløb skal eleverne lave mundlige præsentationer for en større gruppe og bearbejde temaet skriftlig. Teen issues: uge 2-9 (14 lektioner) Under dette tema vil vi arbejde med forskellige ungdomstemaer så som identitet, seksualitet, misbrug og kropsdyrkelse. I undervisningen vil vi undersøge ungdomskultur i forskellige engelsktalende lande og sammenligne disse med danske tendenser. Is this entertainerne? uge 10 - 17 (11 lektioner) Dette tema vil byde på forskellige tekster om og fra underholdningsbranchen, eleverne skal forholde sig til underholdningsbegrebet i dag og til hvordan det påvirker mediebilledet. De skal kigge på deres eget og andre unges forbrug af underholdningsmedier. I dette forløb skal eleverne igen lave mundlige præsentationer for en større gruppe og bearbejde temaet skriftlig. Forberedelser til prøverne: uge 17 – 23 (13 lektioner) Op til den skriftelig prøve arbejders der målrettet med de forskellige prøvediscipliner. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes fordybelsesområde og out lines op til den mundtlige prøve. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 61 af Årsplan 10. klasse engelsk 14/15 – Lærere: TB og ÅN Gennerelle mål for engelsk i 10. A og B I engelsk på 10. årgang skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt deltagende i den daglige undervisning. Målet er, at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Use & Abuse of the body - (uge 34 – 39 - 11 lektioner + 3 til prøveset) Under dette tema vil vi arbejde med forskellige former for spiseforstyrrelser, kropsudsmykning/ændringer samt sunde og usunde former for sportsgrene. I undervisningen vil vi undersøge kropskultur i forskellige engelsktalende lande og sammenligne disse med danske tendenser. Derudover vil vi i et udsnit af undervisningen arbejde med alkohol- og stofmisbrug i forbindelse med ungdomskulturer. Changing the World – (uge 40- 45 – 11 lektioner) I dette forløb vil vi arbejde med forskellige begivenheder, der ad forskellige veje har forandret verden. Vi vil også kigge på hvordan man i dag kan forandre verden, via fx politisk og religiøst engagement, volontør arbejde, velgørenhed, Ngo’er osv. Eleverne skal arbejde med og fremlægge om en (historisk) person der påvirker/har påvirket verden.Eng10 Crime & Punishment – (uge 45 – 51 – 14 lektioner) I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kriminalitet og straffe. I undervisningen vil begrebet retfærdighed blive diskuteret med særlig fokus på dødsstraf. Derudover vil vi arbejde med den amerikanske våbenkultur, og herunder med særlig fokus på skoleskyderier. The American dream - the downsides - (uge 2 – 9 – 12 lektioner) I denne del af undervisningen vil vi arbejde med forskellige aspekter af amerikansk kultur. Med udgangspunkt i den amerikanske uafhængighedserklæring og Martin L Kings ”I have a dream” tale, vil vi i undervinsingen diskutere, om alle amerikanere har mulighed for at udleve den amerikansk drøm. The Media - (uge 9 – 12 - 10 lektioner) I dette forløb vil der blive arbejdet med forbrug og misbrug af medier, herunder sociale medier, mediernes påvirkning samt underholdning i verden i dag. Eleverne skal igennem forløbet reflektere og diskutere valg og fravalg af medier i deres liv samt brugen af og betydningen for deres hverdag som borgere i en globaliseret verden. Forberedelser til prøverne: uge 15 – 24 Op til den skriftelig prøve arbejders, der målrettet med de forskellige prøvediscipliner. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes trukne fordybelsesområde og out lines op til den mundtlig prøve. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 62 af Fysik/Kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9.. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 63 af Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 64 af Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Trinmål Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med biologi) forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse). Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi) beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 65 af Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi) gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi) kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi 9. klasse). Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 66 af kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 67 af Indholdsplaner Årsplan 9. klasse fysik/kemi 14/15 – Anders Brønholt Lektioner UG E Dato EMNE 34 18/8 – 24/8 2 Introduktion til faget 35 25/8 – 31/8 2 Elektricitet 36 1/9 – 7/9 2 Elektricitet 37 8/9 – 14/9 0 38 15/9 – 21/9 3 Elektricitet 39 22/9 – 28/9 2 Elektricitet 40 29/9 – 5/10 2 Elektricitet 41 6/10 – 12/10 2 Syrer/Baser 42 EFTERÅRSFERIE 43 20/10 – 26/10 2 Syrer/Baser 44 27/10 –2/11 2 Syrer/Baser 45 3/11 – 9/11 2 Syrer/Baser 46 10/11 – 16/11 0 47 BROBYGNING 48 24/11 – 30/11 0 49 1/12 – 7/12 2 Syrer/Baser 50 8/12 – 14/12 2 Syrer/Baser 51 15/12 – 19/12 0 52 JULEFERIE 2 5/1 – 11/1 2 Alkohol 3 12/1 – 18/1 2 Alkohol 4 19/1 – 21/1 2 Alkohol 5 NORGE 6 2/2 – 8/2 7 VINTERFERIE 0 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 68 af 8 16/2 – 22/2 2 Alkohol 9 23/2 – 1/3 2 Alkohol 10 2/3 – 8/3 2 Lyd, Lys og bølger 11 9/3 – 15/3 2 Lyd, Lys og bølger 12 16/3 – 22/3 2 Lyd, Lys og bølger 13 MUSIKTEATER 14 MUSIKTEATER/PÅSKEF ERIE 15 7/4 – 12/4 2 Lyd, Lys og bølger 16 13/4 – 19/4 0 17 20/4 – 26/4 2 Lyd, Lys og bølger 18 27/4 – 3/5 2 Lyd, Lys og bølger 19 4/5 – 10/5 0 20 11/5 – 13/5 2 21 18/5 – 24/5 0 22 26/5 – 29/5 2 Repetition 23 1/6 – 7/6 2 Repetition 24 8/6 – 14/6 0 MUNDTLIGE PRØVER 25 15/6 – 21/6 MUNDTLIGE PRØVER 26 22/6 – 28/6 AFSLUTNINGSUGE Repetition 10. A-fag fysik/kemi – Mette Eckhardt UGE Dato 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 18/8 – 24/8 25/8 – 31/8 1/9 – 7/9 8/9 – 14/9 15/9 – 21/9 22/9 – 28/9 29/9 – 5/10 6/10 – 12/10 Timer EMNE 2 0 4 3 4 2 4 2 Introduktion 4 Radioaktivitet Grundstoffer og Det periodiske system Alkohol Alkohol Alkohol Alkohol Alkohol EFTERÅRSFERIE 20/10 – 26/10 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 69 af 44 45 46 47 48 49 50 51 52 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27/10 –2/11 3/11 – 9/11 10/11 – 16/11 2 4 2 Radioaktivitet Radioaktivitet Radioaktivitet 2 2 2 2 Radioaktivitet Radioaktivitet X-citers X-citers 4 2 2 Vand Vand Vand 2 Vand 4 2 4 2 4 Vand Vand Lyd Lyd Lyd 2 4 0 0 0 2 0 2 2 2 0 0 Lyd Lyd BROBYGNING 24/11 – 30/11 1/12 – 7/12 8/12 – 14/12 15/12 – 19/12 JULEFERIE 5/1 – 11/1 12/1 – 18/1 19/1 – 21/1 NORGE 2/2 – 8/2 VINTERFERIE 16/2 – 22/2 23/2 – 1/3 2/3 – 8/3 9/3 – 15/3 16/3 – 22/3 MUSIKTEATER MUSIKTEATER/PÅSKEFERIE 7/4 – 12/4 13/4 – 19/4 20/4 – 26/4 27/4 – 3/5 4/5 – 10/5 11/5 – 13/5 18/5 – 24/5 26/5 – 29/5 1/6 – 7/6 8/6 – 14/6 15/6 – 21/6 22/6 – 28/6 SKRIFTLIGE PRØVER Repetition Repetition Repetition MUNDTLIGE PRØVER MUNDTLIGE PRØVER AFSLUTNINGSUGE Status De fleste eleverne har haft faget i tre år og har været til afgangsprøve i 9.klasse. Eleverne kommer fra forskellige skoler og derfor kan det faglige grundlag være forskelligt. Værdisætning Jeg finder det af værdi, at - Eleverne får mulighed for at undres over de fænomener og processer, der omgiver dem i hverdagen. - Eleverne får indsigt i den naturvidenskabelige tankegang, hvor eleverne arbejder med en problemstilling som de skal finde en løsning på. - Eleverne tager ansvar for egen læring, og deltager aktivt i undervisningen. Konkrete mål Det betyder, at eleverne skal indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 70 af • Arbejde med organisk kemi, herunder emnet alkohol. En masse spændende kemi, hvor eleverne også lærer om navngivning. • Arbejde med svingninger og bølger under emnet lyd. • Arbejde med emnet vand, hvor vi bl.a. arbejder med forskellige kemiske bindinger. • Arbejde med atomet og kernekræfter, herunder radioaktiv stråling. Handleplan Jeg vil nå ovenstående mål ved Oplæg, samtale og demonstration Laboratoriearbejde Læsning/forståelse af tekst og illustrationer At eleverne tager billeder/filmer forsøg Evaluering Jeg vil anvende www.fysik-kemi-tjek.dk i løbet af skoleåret og her kan jeg følge med i elevernes besvarelse. Endvidere vil eleverne skulle aflevere skriftlige dispositioner over udvalgte forsøg og emner. Desuden vil jeg i den daglige undervisning af klassen observere hvorledes de arbejder. Derudover vil der undervejs i årets løb blive foretaget mundtlig evaluering af undervisningsformen. Afsluttende prøve Eleverne skal til mundtlig prøve i fysik/kemi. Prøven varer ca. 2 timer og foregår i fysik/kemi lokalet. Der vil være ca. 4-6 elever oppe på samme tid. Eleverne kan vælge at gå op som gruppe, men bedømmes individuelt. Eleverne starter med at trække et emne og skal derefter vise nogle laboratorieforsøg og dertil knytte relevant teori. Karakter gives individuelt. Status Eleverne har haft faget i tre år og har været til afgangsprøve i 9.klasse. Eleverne kommer fra forskellige skoler og derfor kan det faglige grundlag være forskelligt. Værdisætning Vi finder det af værdi, at - Eleverne får mulighed for at undres over de fænomener og processer, der omgiver dem i hverdagen - Eleverne får indsigt i den naturvidenskabelige tankegang, hvor eleverne arbejder med en problemstilling som de skal finde en løsning på - Eleverne tager ansvar for egen læring, og deltager aktivt i undervisningen Konkrete mål Det betyder, at eleverne skal • Arbejde med organisk kemi, herunder emnet alkohol • Arbejde med svingninger og bølger under emnet lyd • Arbejde med emnet vands egenskaber m.m. • Arbejde med atomet og kernekræfter, herunder radioaktiv stråling Handleplan Vi vil nå ovenstående mål ved Oplæg, samtale og demonstration Laboratoriearbejde Læsning/forståelse af tekst og illustrationer At eleverne tager billeder/filmer forsøg Evaluering Vi vil anvende www.fysik-kemi-tjek.dk i løbet af hele skoleåret og her kan vi følge med i elevernes besvarelse. Endvidere vil eleverne skulle aflevere skriftlige dispositioner over udvalgte forsøg og emner. Desuden vil vi i den daglige undervisning af klassen observere hvorledes de arbejder. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 71 af Derudover vil der undervejs i årets løb blive foretaget mundtlig evaluering af undervisningsformen. Afsluttende prøve Eleverne skal til mundtlig prøve i fysik/kemi. Prøven varer ca. 2 timer og foregår i fysik/kemi lokalet. Der vil være ca. 4-5 elever oppe på samme tid, men eleverne eksamineres og bedømmes individuelt. Eleverne starter med at trække et emne og skal derefter vise nogle laboratorieforsøg og dertil knytte relevant teori. Karakter gives individuelt. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 72 af Biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 73 af vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Trinmål Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller samt kønsceller gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi) forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med fysik/kemi og geografi) redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold. Miljø og sundhed indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 74 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi) forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med fysik/kemi) give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske give eksempler på anvendelse af mikroorganismer give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed give eksempler på og vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi, herunder anvendelsen af genmodificerede organismer forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket debattere mulige konsekvenser ved at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 75 af formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder. Indholdsplan Årsplan for Biologi 2014/2015 – Lærer: NH I årets arbejde med faget, hvor Biologi er et udtræksfag, arbejdes der løbende med, biologisk systematik. Økologi Økosystemer Natur og erhverv Miljø og sundhed Fotosyntese og respiration Nitrogens kredsløb i naturen Vands kredsløb i naturen Kulstofs kredsløb i naturen Fødekæder Levesteder og livsvilkår Evolution Darwins rejser og opdagelser Livets opståen og udvikling Menneskets oprindelse Cellebiologi Plantecellen Dyrecellen Cellernes formering og samarbejde Levende organismers opbygning Genetik DNA-molekylets hemmelighed Genslejsning Fastlæggelsen af menneskets genom Virus Bakterier Menneskets fysiologi Kroppen og de vitale organer Skelettet og musklerne Fordøjelsessystemet Hjernen Øret Øjet Sexologi – befrugtning indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 76 af Geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender naturog kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 77 af beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Trinmål Efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima – herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima fælles med fysik/kemi) forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 78 af anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi). Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både iog ulande beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 79 af Indholdsplan Geografi 9. kl. EJ 2014/2015 6 lektioner Introduktion til faget, kortlæsning. Hvilke informationer kan pumpes ud af politiske kort, jordbundskort, geologiske kort, temakort. Speciel fokus på forskellen mellem i- og ulande. Der arbejdes med elevernes mentale verdenskort. 4 lektioner spil hvor verdens ressourcefordeling og enkelte landes erhvervssammensætning får betydning for spillets udfald. Opdelingen i erhvervstyper. Videre arbejde med den demografiske transaktionsmodel. 5 lektioner Landskabsdannelse med fokus på dannelse af det danske istidslandskab. Forskellige landskabstyper. 5 lektioner Meteorologi og klima. Klimaændringernes mulige konsekvenser: Ændrede dyrkningsmønstre, migrationer, væbnede konflikter. 5 lektioner Pladetektonik og vulkanisme indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 80 af Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 81 af Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Trinmål Efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 82 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Indholdsplan Pensum for faget Historie. 9A. 2014 – 2015. NH Område: Emner der er gennemgået. Den lille kronprins Det gode liv På vikingernes tid Litteratur, links, film og billeder. Historie 9, side 10 – 47 Krig eller fred Under enevælden Industriens tid På vej mod velfærd Et land, to historier Staten Israel bliver til Israel og Palæstina / konflikten uden ende? Historie 9, side 54 – 84 Oliekrisen De Palæstinensiske flygtninge Antisemitisme i Europa frem til 1945 Intolerance i Europa – før og nu Antisemitisme – også i dag Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination: Hæfte 1, side 216 Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination: Hæfte 2, side 216 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 83 af Auschwitz - Nazisterne Og Den Endelige Løsning, BBC, første del. Område: En hel verden Emner der er gennemgået. Litteratur, links, film og billeder. Terrorisme og menneskerettigheder Historie 9, side 146 - 182 Menneskerettigheder for alle Retfærdighed i verden En skæv verden De gode mod de onde? Kildekritik. (Fagdag) Manipulation – film baseret på historiske hændelser – subjektiv eller objektiv. Avisens/artiklens politiske tilhørsforhold. Flammen og Citronen, 2008 http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE4949 06/flammen-citronen-og-os-andre/ http://www.besaettelsebefrielse.dk/Illustrationer/nekrolog%20Fla mmen%20og%20Citronen%201.jpg http://avisen.dk/historikere-advarer-om-attro-paa-flammen-og-citronen_8847.aspx indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 84 af Kristendomskundskab Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 85 af formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Trinmål Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 86 af kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner. Indholdsplan Kristendomskundskab 9. klasse 2014/15 Vesterdal Efterskole Tanja Frederiksen I kristendomskundskab tilstræber vi at nå omkring de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: 1. Livsfilosofi og etik 2. Bibelske fortællinger 3. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 4. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Formålet med undervisningen er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen, samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Vi vil primært arbejde udfra temaet “fra fødsel til død” og sammenligne ligheder og forskelligheder mellem de 3 største verdensreligioner; kristendom, jødedom og islam. Målet er at vi med respekt og omtanke kigger sagligt og kritisk på etiske dilemmaer, traditioner og kulturmøder. Der vil i løbet af året blive inddraget forskellige indgange til faget, blandt andet: lytte og fortælle samtale – klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere dramatisere læse og skrive synge iagttage og fremstille billeder stille spørgsmål og foretage undersøgelser opstille og behandle problemstillinger reflektere og ræsonnere interviewe dokumentere fremlægge benytte audiovisuelle og elektroniske medier indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 87 af Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål Efter 9./10. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 88 af forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. Trinmål Efter 9. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN’s og NATO’s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 89 af give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi redegøre for den økonomiske globalisering forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber give eksempler på sociale institutioner og sociale normer give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 90 af Efter 10. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv reflektere over mediernes rolle i den politiske proces analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 91 af Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Indholdsplan Årsplan i Samfundsfag 9. kl – Lærer NH Følgende emnevalg er konkretiseret i fælles mål for faget. Herunder hovedpunkterne: Politik. 1. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. 2. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug. 3. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet. ”Hvad vil det sige at være dansker i dag”? Det danske samfund De politiske Ideologier Demokrati Den danske Grundlov Folketinget Det danske retssystem og kriminalitet EU og internationale organisationer Medierne – Den 4 statsmagt Økonomi, produktion og forbrug indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 92 af Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte- og læsestrategier indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 93 af vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Trinmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om nære og centrale emner fra dagligdagen lytte efter og forstå detaljer i talt tysk, som de forekommer i forskellige teksttyper inden for nære og centrale emner fra dagligdagen læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en klar og forståelig udtale og intonation anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 94 af anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, verbernes former og kongruens, ordstilling og enkle konnektorer anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at være bevidste om ligheder mellem tysk og andre sprog være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning være bevidste om kommunikationsstrategier, herunder brug af andre ord og vendinger turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også internettekster m.m. vælge praktisk-musiske udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende geografisk og historisk almenviden om tysktalende lande anvende almenviden fra skønlitteratur, sagprosa og medier om levevilkår, kulturer og kunst i tysksprogede lande anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden. Slutmål efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 95 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 96 af vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Indholdsplaner Årsplan TYSK 9.klasse 2014-15 - SL Deutsche Kultur (10,3) Typisch Deutsch Brennpunkt Deutsch: Deutsche Sitten und Gebräuche Die deutsche Mentalität: http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mentalitet.htm Wie sind die Deutschen? 1,3 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mittagspause_und_Essen.htm Mittagspause und Essen http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Stellung_der_Frau.htm Die Stellung der Frau 1,0 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Der_Tagesrhythmus.htm Der Tagesrhytmus 1,0 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Wohnung.htm Wo wohnen die deutschen? 0,6 Österreich: Der Sprung! 4 – Textbuch Grüss Gott in Österreich 2,6 Kennst du Ernst Jandl 0,3 1,3 0,7 Jugend (8,3) Jugendkultur: Super 9 - Textbuch: 0,5 Super 9: Alkohol: http://jugend.a-connect.de/alkohol.php http://jugend.a-connect.de/alkopops.php PS Praktisk Sprog Aug. 2009: Crazy: Referat fra Skolekom: Der Film: Jugendkulturen Generation Kick 1,2 Jugend und Alkohol 0,6 Alkopops 1,6 Jugendschutzgesetz: Für die Jugend stehen alle Türen offen – aber nicht alle! 1,2 Der Jugendfilm Crazy Crazy 3,2 Schule 0,8 Schule – und dann? (5,4) Das deutsche Schulsystem: Der Nordschleswiger: (tekst fra Emu) Vielleicht wird alles gut 1,6 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 97 af Der Film: Zukunft Der Sprung! 4 – Textbuch Die Welle Mein Arbeitsplatz ist... Ich möchte Friseur werden Meine Zukunftspläne 0,5 1,3 0,9 Neue Deutsche Geschichte (9,3) Der Nordschleswiger 2.3. Okt. 2009: Sang - Rammstein: Der Sprung! 4 – Textbuch Du bist dran - Seite 74: Film: Der Dokumentarfilm DR2: Sang – Westernhagen: Geteiltes Deutschland: DDR und BRD Stein um Stein Die Berliner Mauer und die Grenze Fluchtversuche Zusammen Wiedersehen 0,6 Die DDR Das Leben der Anderen Berlinmuren – Flugten til friheden (uddrag) Freiheit 0,8 0,8 1,8 0,9 1,2 Das 2,7 0,5 = 33,0 Skriftlige opgaver og forberedelse til den mundtlige prøve indlægges under hvert overordnede emne i årets løb. Grammatiske fokuspunkter er: - Navneord, kendeord og køn - Verber og kongruens - Analyse - Forholdsord - Ordstilling - Stedord Emnerne tillæres ved hjælp af skriftlige øvelser, onlineøvelser, grammatikspil og fælles repetition. Årsplan - TYSK B-fag 10. klasse 2014-15 - SL Deutsche Kultur (8,8) Typisch Deutsch Brennpunkt Deutsch: Deutsche Sitten und Gebräuche Die deutsche Mentalität: http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mentalitet.htm Wie sind die Deutschen? 1,3 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mittagspause_und_Essen.htm Mittagspause und Essen http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Stellung_der_Frau.htm Die Stellung der Frau 1,0 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Der_Tagesrhythmus.htm Der Tagesrhytmus 1,0 http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Wohnung.htm Wo wohnen die deutschen? 0,6 Österreich: Der Sprung! 4 – Textbuch Grüss Gott in Österreich 2,6 Kennst du Ernst Jandl 0,3 1,3 0,7 Jugend (12,1) Jugendkultur: Super 9 - Textbuch: 0,5 Jugendkulturen Engel und Joe – elevbog, Forlaget Mols http://www.filmszene.de/filme/engel-joe Generation Kick Drehbuch teil 1 s. 5-10 Anmeldung Der Film: Engel und Joe 1,2 4,5 2,5 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 98 af Alkohol: http://jugend.a-connect.de/alkohol.php http://jugend.a-connect.de/alkopops.php PS Praktisk Sprog Aug. 2009: Schule – und dann? (5,1) Das deutsche Schulsystem: Der Nordschleswiger: (tekst fra Emu) Der Film: Zukunft: Der Sprung! 4 – Textbuch Jugend und Alkohol 0,6 Alkopops 1,6 Jugendschutzgesetz: Für die Jugend stehen alle Türen offen – aber nicht alle! 1,2 Schule 0,8 Vielleicht wird alles gut 1,6 Die Welle Mein Arbeitsplatz ist... Ich möchte Friseur werden Meine Zukunftspläne 0,5 1,3 0,9 Freizeit: http://www.t-online.de/eltern/freizeit/id_62877160/das-machen-teenies-in-ihrer-freizeit-am-liebsten.html Nur TV und PC? Was Jugendliche in ihrer Freizeit am liebsten machen 1,3 Neue Deutsche Geschichte (14,8) Eine Brücke 3: Der Nordschleswiger 2.3. Okt. 2009: Sang - Rammstein: Der Sprung! 4 – Textbuch Du bist dran - Seite 74: Film: Der Nordschleswiger nr.2 2013/2014 Der Dokumentarfilm DR2: Sang – Westernhagen: Das Brandenburger Tor 3,7 Geteiltes Deutschland: DDR und BRD 0,8 Die Berliner Mauer in Zahlen 0,5 Stein um Stein 0,8 Die Berliner Mauer und die Grenze 1,8 Fluchtversuche Zusammen 1,2 Das Wiedersehen 0,6 Die DDR 2,7 Das Leben der Anderen Deutschland feiert ein Fest 0,6 Was Schüler zum Tag der deutschen Einheit sagen 0,7 Berlinmuren – Flugten til friheden Freiheit 0,5 = 40,8 normalsider 0,9 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 99 af Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål efter 9. kl: Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 100 af Trinmål efter 9. kl Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt sammensætte og udføre gymnastiske serier individuelt og i grupper udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder udøve sikker modtagning mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter anvende samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier anvende musik i forbindelse med, opvarmning og grundtræning udarbejde og vurdere disciplinrelevante opvarmnings- og grundtræningsprogrammer anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer, herunder aerob og anaerobt arbejde anvende digitale muligheder i forbindelse med fysisk aktivitet, fysiologi og anatomi gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas kende til og være fortrolig med sikkerhed i og på vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår vurdere forskellige motionsformer reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter forholde sig til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til idrættens funktion og betydning gennem tiderne diskutere indhold og kvaliteter i nye og gamle former for fysisk aktivitet vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder forholde sig til tillempede former for ekstrem idræt undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne gennemføre idrætsprojekter i tværgående emner og problemstillinger. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 101 af Indholdsplan: Årsplan Idræt 9. kl. 2014/2015 Undervisere: Anna Date og Silas Pedersen Fagbeskrivelse: Undervisningen i idrætsfaget vil tage udgangspunkt i en såvel teoretisk del som praktisk del af faget. Vi vil vægte alsidige idrætslige læringsforløb, hvor eleverne opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Endelig vil undervisningen give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Ideer: boldbasis - spilhjulet boldforløb - teambold Teori omkring vigtigheden af opvarmning Opvarmningssekvenser De skal sammensætte et opvarmningsforløb i grupper Bevægelse/dans Gammeldags lege/lege/tumling – opfind egne lege Træningsteori om løb(op mod ½ marathon) Tirs 19/8 Intro og leg Fre 22/8 Tirs 26/8 Fre 29/8 Spil og lege Spil og lege Spil og lege Tirs 2/9 Fre 5/9 Bold Bold Info: Forforståelse+erfaringer Forventninger Prøvefag Teori/praksis Rammer ude/inde – kom omklædt!!! Gruppearbejde Silas Samarbejdsøvelser British Bulldog Silas Haleklemmefange Kaosspil Obs! Ejby natløb aftenen forinden Tirs 9/9 Tirs 16/9 Fre 19/9 Fre 26/9 Tirs 30/9 Fre 3/10 Tirs 7/10 Efterårsferie Tirs 21/10 Fre 24/10 Bold Bold Bold Bold Bold Bold Bold Krop og træning Krop og træning Opvarmningsøvelser Etik og moral (Doping) indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 102 af Tirs 28/10 Krop og træning Evt lanciersøvning Fre 31/10 Krop og træning Evt lanciersøvning Tirs 4/11 Krop og træning Evt lanciersøvning Fre 7/11 Lanciers Evt lanciersøvning Tirs 11/11 Lanciers Obs: mangler musiktourelever Evt. lanciersøvning OSO + galla Fre 28/11 Tirs 2/12 Fre 5/12 Tirs 9/12 Fre 12/12 Tirs 16/12 Juleferie Tirs 6/1 Fre 9/1 Tirs 13/1 Tirs 20/1 Tirs 3/2 Vinterferie Tirs 17/2 Fre 20/2 Tirs 24/2 Fre 27/2 Tirs 3/3 Fre 6/3 Tirs 10/3 Fre 13/3 Tirs 17/3 Fre 20/3 Musikteater Tirs 7/4 Fre 10/4 Fre 17/4 Fre 24/4 Tirs 28/4 Tirs 12/5 Tirs 19/5 Tirs 26/5 Fre 29/5 Tirs 2/6 Fre 5/6 Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Krop og træning Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Musik og bevægelse Prøveforberedelse indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 103 af Kreativt projekt Mål I kreativt projekt kommer du til at arbejde med en række forskellige kreative værkstedsfag både praktisk og teoretisk. Der undervises blandt andet i maleri, filtning, dukkemageri, skulptur, akvarel, batikfarvning, grafik, skrotsmykker, tegning og papirfremstilling. Du kommer til at arbejde med nogle bundne opgaver for at lære de teknikker og metoder, der typisk anvendes indenfor hvert område. Sidst på skoleåret skal du planlægge og udføre en selvvalgt opgave indenfor et eller flere af de gennemgåede områder, hvor du gør brug af nogle af de teknikker, du har lært. OBS: En del af de emner, der arbejdes med i kreativt projekt, vil også være at finde blandt eftermiddagsfagene, så selv om du ikke vælger kreativt projekt som formiddagsfag, vil du alligevel få rige muligheder for at arbejde med de kreative fag, hvis du har lyst. Indholdsplan Årsplan - Kreativt projekt A fag 2014-15 Tekstiltryk og syning (SL) Vi starter med at gennemgå og afprøve teori om farvelære. Herefter skal eleverne præsenteres for tekstiltryk – både historisk, men også som kunstart. De skal afprøve forskellige teknikker, simple som mere tekniske, og designe deres eget mønster. Mønstret skal laves på et stykke stort stof, som klippes til dele, der skal syes en t-shirt af. Derfor skal eleverne i denne periode også lære at sy på maskine. Parafraser (TF) Parafraser indenfor billedkunsten handler om både at se bagud og fremad på én gang. At være bevidst om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for et nyt værk. I dette forløb skal eleverne beskæftige sig en hel del med billedanalyse og billedfortolkning af nogle af de største og kendte værker, hvorefter de skal lave en nyfortolkning af det valgte billede. Eleverne har stort set frie rammer hvad angår materialer, dog skal det være velbegrundet og stå parallel med analysen af det oprindelige billede. Street art (SL) Her skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige streetart kunstnere og få et indblik i streetarten som kunstart. Vi skal se en film om bl.a. den store street art kunstner Banksy og diskutere de forhold, kunstnerne arbejder under og kunstartens tendenser, vilkår og udbredelse. Der skal herefter arbejdes med nogle simple street art teknikker - stencils , paste up’s og sampling. Eleverne får til sidst lov til at lave deres eget street art projekt. Bogkunst (TF) Eleverne skal i dette forløb arbejde med et skulpturelt aspekt af billedkunsten. Forløbet er delt i to projekter, som hele tiden kører sideløbende med hinanden. 1. Individuelt skulpturelt projekt. Eleverne skal bl.a. forholde sig til dimension, form og forhold. 2. Fælles installationsprojekt. Eleverne skal forholde sig til rummet og den fælles opagve. Ideén er at eleverne skal udforme et komplekst stykke kunst af et simpelt materiale. Vi kigger og analyserer udvalgte emner af papirkunsteren, Peter Callesens værker. Filt (JK) indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 104 af Eleverne skal i denne periode få kendskab til filtning både praktisk, teoretisk og historisk. De skal gennem bundne opgaver tilegne sig færdigheder og viden vedrørende forskellige processer i produktfremstilling med filt. Senere i forløbet skal de arbejde enkelt- eller gruppevis med en større selvvalgt opgave, hvori der kan inddrages andre materialer f.eks. læder eller stof. Årsplan - Kreativt projekt B fag 2014-15 Tekstiltryk og syning (AN) Vi starter med at gennemgå og afprøve teori om farvelære. Herefter skal eleverne præsenteres for tekstiltryk – både historisk, men også som kunstart. De skal afprøve forskellige teknikker, simple som mere tekniske, og designe deres eget mønster. Mønstret skal laves på et stykke stort stof, som klippes til dele, der skal syes en t-shirt af. Derfor skal eleverne i denne periode også lære at sy på maskine. Glas (TB) Eleverne introduceres til glasset og til de redskaber, man skal bruge. De skal prøve at skære og klippe i glasset, så de bliver fortrolige med materialet. De skal prøve at arbejde både i float- og kunstglas, samt afprøve forskellige dekorationsmetoder , mens de lave følgende bundne opgaver: en lille figur, et billede og et fad. Derefter skal de lave deres individuelle projekt ,hvor de bruger deres erfaringer til at lave en personlige værk. Der knytter sig en del teori til arbejdet med glas og eleverne vil også blive introduceret til andre værker. Genbrugsguld (TB) Her skal der saves, hamres og males på gamle møbler for at lave sit eget helt unikke møbel. Det vil jo blive et meget individuelt forløb, alt efter om man vælger at male et maleri på et kommode, strikke nyt betræk til en stol eller måske at totalt at ombygge en reole til et serviseskab - så undervisningen vil blive meget individuel. Som introduktion skal eleverne se en mange andre genbrugsværker. Blyantstegning (AN) Eleverne skal arbejde med iagttagelsestegning, via forskellige bundne opgaver og opstillinger skærpes deres evne til at tegne det de ser frem for at tegne konventionerne. De skal arbejde med at måle proportioner, se lys/skygge farver foruden den elementære farvelærer. De skal prøve forskellige tegneremedier som kul, blyant, farvekridt/pastel,– så de oplever remediernes egenskaber og muligheder. Teoretisk arbejdes der med Betty Edwards og hendes måde at anskue tegningskunst på. Skulptur ( TB) I dette forløb skal eleverne arbejde med forskellige materialer og udtryk, de skal lave en naturalistisk og mere ekspressionistisk menneskefigurer i ostevoks og gips. De skal lave skabninger i træmodelleringsmasse og skråt. Der vil være en introduktion af materialerne, fulgt op af en afprøvning, inden de skal lave de egentlige skulptur. Her vil vi også kigge på og søget inspiration i andre kunstneres værker. Filt (JK) Eleverne skal i denne periode få kendskab til filtning både praktisk, teoretisk og historisk. De skal gennem bundne opgaver tilegne sig færdigheder og viden vedrørende forskellige processer i produktfremstilling med filt. Senere i forløbet skal de arbejde enkelt- eller gruppevis med en større selvvalgt opgave, hvori der kan inddrages andre materialer f.eks. læder eller stof. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 105 af Film og medie Film skal ses på efterskole – Men også analyseres, diskuteres og ikke mindst produceres. Vi har formet et mediefag med fokus på film, og her vil vi søge, at ruste eleverne til at blive kritiske forbrugere og producenter af visuelle medier. Eleverne kommer til at arbejde med filmanalyse, filmhistorie, drejebogsskrivning, videooptagelser, redigeringsteknik og lydfremstilling. I faget bliver teori og praksis blandet med henblik på, at eleverne producerer deres egne film. Filmproduktionen strækker sig over hele året og involverer hele medieholdet. Afslutningsvis præsenteres produktet for et publikum. Vi skal fx deltage i filmfestivalen for fynske efterskoler, og i den forbindelse skal eleverne også stifte bekendtskab med testscreenings, filmplakater og pressemeddelelser. Gregers og Silas Indholdsplan for Film og medie A- og B-fag 2014-2015 Undervisere; Silas Pedersen og Gregers Mortensen UGE Øvelse/ Indhold U34 Kort fælles introduktion – Fagets formål, indhold og struktur “Real Life Log” –Præsentationsvideo, Hands-on erfaring, filmes I grupper uden brug af stativ, særlige effekter ekstern mikrofon osv. Eleverne introduceres til kameraer samt grundlæggende funktioner i redigeringsprogrammet. U35 ”Real life” - filme U36 ”Real life”– filme + Redigere U37 U39 ”Real life” – Redigere + Fremvisning. Der fokuseres på de enkelte produkters styrker og svagheder. Elevernes ’oplæres’ i at være respondenter på hinandens produktioner. ”Døren” Lille, koncentreret filmøvelse. Eleverne skal vise en person, der ankommer til og går ind ad en dør. Scenen slutter når døren lukker. Fokus på kontinuitet i klipningen og brug af kameraet som fortæller. Der er desuden fokus på optageteknik og stativ, samt lydudstyr, præsenteres. ”Døren” - Filme U40 “Døren” – redigere + Fremvisning U41 ”Dokumentar” – Filmanalyse, arbejde med dokumentar filmens væsen, opbygning og særlige fortælle-form. U38 indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 106 af U43 ”Dokumentar” - Filmanalyse U44 ”Dokumentar” - filmanalyse U45 ”Mødet” Filmøvelse: Person A befinder sig på Location 1 (park, havn, gågade etc.). Personen sidder og venter på person B. Person B er på vej til mødet med person A. Man ser ikke hele person B’s ”rejse”, men uddrag fra flere forskellige locations. Person B ankommer til Location 1. Person A og B får øje på hinanden. De hilser og sætter sig begge hvor Person A tidligere sad. Person A og B har derefter en kort dialog. Scenens vendepunkt skal komme i denne sekvens. Fokus på optagelse af reallyd og dialog. Der filmes på locations væk fra skolen - Filme. U46 ”Mødet” - redigere U48 ”Mødet” - redigere U49 ”Mødet”- redigere U50 ”Lyd” – teoretisk oplæg om lyds helt særlige rolle i filmisk fortælling. Elevernes præsenteres via eksempler og dialog for de forskellige former for lyd (real, effekt, underlægning mm.), som man møder i moderne filmproduktion. U51 ”Lyd” – teoretisk oplæg Dato U2 “Copycat “ Filmøvelse En udvalgt scene fra en kendt film kopieres så præcist som muligt. Fokus på kamerabrug, skuespil, formidling af historie. Der udarbejdes en fast drejebog, som skal følges under optagelserne. U3 ”Copycat” - filme U4 ”Copycat” – redigere + fremvisning. U6 ”Frame” – arbejdet med 6 minutters selvlavede kortfilm påbegyndes. – gruppeinddeling og idefase. U7 ”Frame” – Manuskript-skrivning. De ’rå’ ideer bearbejdes til færdige filmmanuskripter. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 107 af U9 Filmweekend ”Frame” – Manuskript-skrivning. Manus færdiggøre og der kigges på scenografi, rekvisitter, scouting af skuespillere mm. U10 ”Frame” – Manuskriptskrivning og produktionsplan ”Frame” – filme Filmdag U11 ”Frame” - filme U14 ”Frame” - redigere U15 ”Frame” - redigere U17 FRAME ”Frame” - redigere U18 ”Års DVD” – De to mediehold skal i fællesskab producere en minde-DVD, som de øvrige elever får som gave den sidste dag. Indholdet vælges og fremstilles af eleverne i større eller mindre grupper. U20 ”Års DVD” U22 ”Års DVD” U23 ”Års DVD” indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 108 af Samf10 Samfundsfag 10. klasse Fagformål Eleverne vil komme til at beskæftige sig med samfundsmæssige, sociologiske, psykologiske og filosofiske forhold, og de vil få indsigt i nogle af de strukturer, processer og begreber, der er en del af demokratiet og vores måde at leve sammen på. Undervisningen vil udvikle deres historie- og samfundsbevidsthed, deres kritiske sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere samfundsmæssige og menneskelige problemstillinger. En del af undervisningen vil handle om demokratiets opbygning og funktion, om det globale samfunds udfordringer og om en del af verdens konfliktpunkter. Endvidere vil eleverne skulle arbejde med forbindelsen mellem psykologisk viden, deres daglige tilværelse og samspillet mellem individer. Der knyttes forbindelse mellem filosofi og idehistorie til politiske partier og den verden vi lever i - i dag. Undervisningen vil veksle mellem afgrænsede kurser, holdundervisning, gruppearbejder og selvstændige projekter. Arbejdet med projekter kan føre til aktiviteter for hele skolen f.eks. at arrangere vælgermøde, tilrettelægge debataftener og være redaktører af skoleblad eller ungdomsbrevkasse. Mål Samfundsfag: Den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt. Politiske partier. Stat, amt og kommuner FN og EU Retssystemet Medier, deres anvendelse og magt Vort samfund i en global sammenhæng Verdens brændpunkter, Palæstina, Somalia, Irak, Sri Lanka, Irland osv. Aktuelle begivenheder Sociologi: Demokratiets muligheder, forskellige opfattelser af demokrati Menneskerettigheder Samfundets udsatte: arbejdsløse, flygtninge/indvandrer, hjemløse, psykisksyge Samfundsopbygninger (forskellige boformer) Etik og moral fx om kropsdyrkelse, organdonation, aktivdødshjælp, Aids, hungersnød Psykologi: Et grundkursus i forskellige psykologiske teorier. ( af fx Freud, Jung, Eriksen, From, Cullberg) Individets og personlighedens udvikling. Analysere forskellige samfundsformer og menneskelige problemstillinger. Fx kærlighed, seksualitet, partnervalg, drømme, søskende-teori, krise, sorg/chok. Filosofi: grundkursus i forskellige filosoffer gennem tiderne, og knytte forbindelser til nutidige politiske partier/samfundssyn. Idehistorisk udvikling Demokratiets opståen og udvikling Forskellige etiske og moralske problemstillinger fx skyld og straf, skæbne, individets/personlighedens udvikling indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 109 af Indholdsplan Årsplan – Samf 10 – 2014-15 I løbet af skoleåret skal eleverne i 10.a og 10.b have følgende forløb: Politik i DK - NH Igennem arbejdet med dette emne, skal eleverne tilegne sig viden om direkte-, indirekte demokrati og politiske ideologier. Desuden skal de tilegne sig viden om folketinget og partiernes politik indenfor: økonomi, integration og uddannelse. De skal derudover undersøge enkelte paragraffer fra grundloven. Tilegnelsen af viden, vil ske igennem undersøgelse, diskussion, illustrationer, videoklip, alene og igennem gruppearbejde. International politik ( TB) Efter en gennemgang af forskellige internationale organisationer: EU, NATO, FN, NGO skal eleverne forholde sig til og diskutere de forskellige instanser, deres indflydelse og magt samt hvordan de påvirker deres liv og Danmark som land. Vi skal også undersøge og diskutere Globalisering og situationen i nogle af verdens brændpunkter- og hvordan de forskellige organisationer spiller ind i disse konflikter. Eleverne skal arbejde med begreber som suverænitet, vetoret, nødvendigmagtanvendelse, overgreb, menneskerettigheder, HDI, Maslows behovspyramide, parlamentarisme, slyngelstater mv. Målet er, at eleverne får en bredere vide om, og derved bliver bedre i stand til at reflektere over den måde organisationerne påvirker verdenssamfundet. At der bliver tydeligere for dem, hvordan den ene handling får afsmittende virkning på andre sammenhænge. Magt spil: Uge 50 NH & TB Har vi sat af til div. magt og politik spil/scenarier, så eleverne afprøver noget af den teori, de har lært. De vil derved komme til at analysere på og få en dybere indsigt i nogle af de politiske spil der er i gang i verden i dag, både nationalt og internationalt. ”Hvad vil det sige at være dansker”? -NH Igennem arbejdet med dette emne, skal eleverne undersøge og diskutere lignende spørgsmål: Hvor får man sin danskhed fra? Hvad er danske kerneværdier? Handler danskhed om, at man har dansk som modersmål eller at man taler dansk med en dansk dialekt? Handler danskhed alene om, at have eller have tilegnet sig bestemte kulturelle vaner? Handler danskhed om, hvorvidt man er eller føler sig som en del af det nationale fællesskab? Handler danskhed om, at man er født i DK og aldrig har boet andre stede? Hvis I flyttede til et andet land, hvor meget mener I, I skulle indordne jer De skal derudover spille spillet ”Cocktail of living”, hvor de ud fra stereotype billeder, skal danne deres eget land. Målet med forløbene er at eleverne opnår viden om det danske samfund og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskole- lovens formålsbestemmelse. Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform. Målet er desuden at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Etik: (TB) indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 110 af Med udgangspunkt i Etisk råds arbejde, funktion og sammensætning skal eleverne forholde sig til og diskutere forskellige etiske dilemmaer, kropsændringer & kropskultur, organdonation, aktivdødshjælp, designerbørn, forpligtelser ved at være forbruger etc. Målet er, at eleverne skal komme udover deres forudindtaget holdninger, se på sager fra flere vinkler samt kigge på det store billede, se sammenhænge og konsekvenser ved forskellige beslutninger og tiltag. Eleverne skal arbejde med og forholde sig til begreber som; formodet samtykke, hjernedødskriteriet, livsforlængelse vs. livsforbedrende, etisk glidebane, bærerdygtighed mv. I undervisningen vil eleverne møde dilemmaer, som kræver en personlig stillingtagen samt at debatten i klassen er bred og nuanceret. Uge 35 – 41 10 lektioner Uge 41 Uge 43- 49 10 lektioner Uge 50 Uge 2-10 12 ½ lektioner Uge 11-23 14 lektioner Uge 24 1 lektion 10A International politik (TB) 10B Politik i Danmark (NH) Politik i Danmark (NH) International politik (TB) Etik (TB) ….at være dansker (NH) Evaluering ….at være dansker (NH) Etik (TB) Evaluering indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 111 af Musikteori Spiller du meget musik, skal du gå i 10. klasse - og vil du gerne blive dygtigere, så har du mulighed for at vælge faget musikteori. Musikteori er et bogligt musikfag, der har ligeså mange undervisningstimer som f. eks engelsk eller matematik. Faget henvender sig til alle, der spiller musik og som har lyst til at dygtiggøre sig i de mere teoretiske dele af musikken. Udover nodelære, hvor du lærer at læse noder, så vil du også komme til at arbejde med harmonilære, musikanalyse, rytmelære, hørelære, skalaer og improvisation - alt sammen nyttige redskaber, hvis du vil være en dygtig musiker. Indholdsplan Musikteori Årsplan 2014-15 Lærer Dato Lektione r UGE EMNE 34 18/8 – 22/8 2 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 25/8 – 29/8 4 2 3 2 2 2 4 NH Introduktion og præsentation af faget Introduktion til nodesystemet NH Nodelære: NH Nodesystemet, nodelæsning og nodeskrivning. NH Herunder også introduktion til hørelæreprogrammet ”Earmaster” NH Dur- og molskalaer NH NH Intervaller: Introduktion til intervaller NH 2 4 2 2 FN FN FN FN Harmonilære: Akkorder I 0 4 0 2 FN FN FN FN Harmonilære: Akkorder II 2 4 2 NH Funktionsanalyse: NH Kvintcirklen og den tonale kadence NH Musikanalyse 2 NH Funktionsanalyse fortsat 2 4 2 4 2 NH NH NH FN FN 1/9 – 5/9 8/9 – 12/9 15/9 – 19/9 22/9 – 26/9 29/9 – 3/10 6/10 – 10/10 EFTERÅRSFERIE 22/10 – 26/10 27/10 – 31/10 3/11 – 7/11 10/11 – 13/11 Brobygning 24/11 – 28/11 1/12 – 5/12 8/12 – 12/12 15/12 – 29/12 JULEFERIE 5/1 – 9/1 12/1 – 16/1 19/1 – 21/1 NORGE 2/2 – 6/2 VINTERFERIE 16/2 – 20/2 23/2 – 27/2 2/3 – 6/3 9/3 – 13/3 16/3 – 20/3 MUSIKTEATER Harmonisering: Lær at sætte akkorder til sange Reharmonisering Komposition indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 112 af 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 PÅSKE 7/4 – 10/4 13/4 – 17/4 20/4 – 24/4 27/4 – 30/4 4/5 – 8/5 11/5 – 13/5 18/5 – 22/5 26/5 – 29/5 1/6 – 5/6 4 0 4 2 0 2 2 2 4 FN Aflytning og notation FN FN Satslære: lær at lave 2. stemmer / stemmeføring af akkorder SKRIFTLIGE PRØVER FN FN FN FN Improvisation og solospil Afsluttende skriftlig prøve i musikteori 8/6 – 12/6 MUNDTLIGE PRØVER 15/6 – 19/6 MUNDTLIGE PRØVER 22/6 – 26/6 AFSLUTNINGSUGE Kor og motion Kor Formålet med korundervisningen er, at eleverne i fællesskab får en oplevelse af at skabe et musikalsk udtryk gennem korsangen. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning med én ugentlig lektion af 75 minutters varighed. I korundervisningen arbejdes der med sang og sangteknik. Sangstemmens mange udtryksmæssige muligheder udforskes med det formål dels at give eleverne lyst til at synge og til i koret at skabe et fælles musikalsk udtryk. Der lægges særlig vægt på arbejdet med fælles puls, klang, intonation, rytmisk frasering, dynamik og flerstemmighed. Hver lektion indledes med 10-15 minutters opvarmning, hvor der arbejdes med grundlæggende sangteknik og stemmeopvarmning - herunder holdning, vejrtrækning, støtte og klang. I korundervisningen indstuderes flerstemmige korsatser primært hentet fra det rytmiske repertoire; pop, rock, soul og gospel. Satserne har forskellig sværhedsgrad, og undervisningen søges tilrettelagt så der igennem skoleåret vil være en progression i satsernes kompleksitet. Det er centralt for korundervisningen, at de numre, der arbejdes med, skal fremføres for et publikum. Der vil derfor i løbet af skoleåret være en række koncerter, hvor koret opfører de ting, der er arbejdet med. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 113 af Motion for 10. klasse Fælles-motion for 10. klasse Formålet med undervisningen i motion er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. 1 eller 2 gange ugentligt vil eleverne stifte bekendtskab med en række forskelligartede idrætsaktiviteter. Som for eksempel varierede løbe-aktiviteter/lege, diverse aerobe træningsformer, styrketræning med lav belastning samt kendte og ukendte boldspil. Eleverne gives mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Sideløbende med de praktiske aktiviteter vil eleverne blive indført i samspillet mellem fysisk aktivitet og livskvalitet. Det er målet at fysisk aktivitet opleves som glædesfyldt og ikke et tvunget nødvendigt onde. Fælles-motion er et af de få fag på Vesterdal efterskole hvor alle elever undervises i samlet flok. Derfor giver faget eleverne rig mulighed for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 114 af PRO – prøvefri 10. klasse PRO PRO er en prøvefri 10. Klasse. Eleverne har ikke boglige fag, men arbejder med større og mindre projekter i løbet af året. Ind i mellem vil der være forskellige kursusdage og fagdage. Der vil f.eks. være kursusdage der omhandler videoredigering, Photoshop, modellering m.m. PRO henvender sig til de elever som har lyst til at dygtiggøre sig inden for innovation, iværksætteri og ledelse. Fagets formål: Formålet med PRO er at udvikle elevernes evne til at være refleksive og nyskabende i forhold til viden, til samfundet og til virkeligheden. Undervisningens fokus er rettet mod nytænkning snarere end reproduktion, og undervisningen er af en karakter, der begunstiger og stimulerer kreativitet, giver næring til samarbejde, og som skaber mulighed for interaktion med den lokale og globale omverden. PRO - Årsplan 2013-14 UGE FORLØB / PROJEKT 34 Teambuilding Forskellige samarbejdsøvelser, energizers m.m. 35 Intro til PRO Der arbejdes i dagsværksteder med fokus på samarbejde, kommunikation og idégenerering. 36 Projekt: Naturens dag Eleverne skal planlægge og afholde et arrangement til Naturens dag. Eleverne skal blive i weekenden hvor arrangementet afholdes d. 8/9. 37 Evaluering af Naturens dag PRO-modellen præsenteres. Der arbejdes med begrebsafklaring, gruppedynamik og roller. Google-drev oprettes m.m. 38 39 Projekt: VE Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på afsæt, idégenerering og mellemlanding. 40 41 Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres. Tur til Danfoss Universe 42 43 EFTERÅRSFERIE indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 115 af Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres. Deadline d. 25/10-2013 44 Kursus i materialevalg og prototyper Eleverne lærer at lave forskellige modeller og arbejder med forskellige materialer. 45 46 47 Danish entrepreneurship award 2013. Finalen afholdes i Fredericia d. 21. Nov. Kursusdage og evaluering. 48 49 Projekt: Opgave fra virksomheder Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m. 50 51 Projekt: 4 hvide T-shirt og Danmarksindsamlingen Eleverne får udleveret hvide T-shirts, hvor opgaven er at generere så mange penge som muligt til danmarksindsamlingen. Projekt: Next Level. Introduktion og opstart af Next Level. 52 JULEFERIE 2 3 4 Next Level: DM i entreprenørskab Eleverne følger PRO-modellen. Skriftlig beskrivelse deadline d. 7/2-2014 Danmarksindsamlingen Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på realisering, landing og evaluering. 5 NORGE 6 Next Level: DM i entreprenørskab Eleverne følger PRO-modellen. Skriftlig beskrivelse deadline d. 7/2-2014 Danmarksindsamlingen 7 Faglig/kursus uge 8 VINTERFERIE 9 10 Projekt: Opgave fra virksomheder Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m. 11 Next Level: DM i entreprenørskab. Finaledeltager offentliggøres d. 14/3-2014 Eleverne følger PRO-modellen. 12 13 MUSIKTEATER MUSIKTEATER / PÅSKEFERIE indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 116 af 14 Next Level: DM i entreprenørskab. Finalen afholdes d. 4/4-2014 15 16 Evaluering af Next Level Faglig uge med inspirations besøg 17 18 19 20 Projekt: Internationalt I dette projekt handler det om at samarbejde med andre på et andet sprog. Arbejde om et fælles projekt med andre ude i den store verden. 21 22 23 24 Afsluttende projekt Eleverne vælger selv et afsluttende projekt. Igennem projektet skal eleverne vise at de mestrer PRO-modellens forskellige faser. Eleverne præsentere deres projekt for klassens lærere, elever og eksterne samarbejdspartnere. 25 Evaluering 26 Afsluttende uge indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 117 af Køkken Overordnet mål: At skabe sunde kostvaner hos de unge med henblik på at fremme sundhed og velvære. Gennem samarbejde at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen og efterskolelivet. Gennem oplysning om sunde og usunde råvarer, at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. At eleverne opnår øget indsigt i behandling og bearbejdelse af fødevarer. Dags- og ugerytme Køkkenarbejde: Alle elever inddrages aktivt i køkkenarbejdet. Du er i køkkenet ca. to uger om formiddagen i løbet af skoleåret, hvor du er med at tilberede alle retter til den pågældende dag samt hjælper til med forefaldende arbejde. Hver dag er der 6 elever i køkkenet. Måltiderne: Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. Der er mødepligt til morgenmad og middagsmad, hvor vi spiser sammen ved dækkede borde. Arbejdsopgaver Normale skoledage Eleverne møder i køkkenet kl. 7.45. De arbejder til i køkkenet til ca. kl.13.30 Der er i køkkenet en række opgaver, som skal varetages: Chefkok: Hjælper med at lave den varme mad. Den kolde kok: Hjælper med at lave aftensbuffeten. Bager: Bager dagens brød Den grønne kok: Hjælper med at lave vegetarmaden og salaterne Kræser: Sørger for at spisesalen er ren og pæn Opvasker: Vasker op og hjælper med vasketøjet. Weekend-forplejning Weekenden: Her har weekend-eleverne lavet kostplanen i samarbejde med køkkenet. Der serveres brunch enten lørdag eller søndag. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 118 af Skoledagens opbygning Dags og ugeplan Dags og ugeplan er del af bilag 1 Morgenmad Der serveres morgenmad fra kl. 7.10 til kl. 7.35. Morgenmaden er obligatorisk for alle elever. Samling Der afholdes formiddagssamling kl. 11.45. formiddagssamlingen varetages af skolens lærere og forstander således at hver lærer har en uge og forstanderen afholder resten af samlingerne. Samlingerne startes og sluttes oftest med en sang. Indholdet af samlingen kan være et aktuelt emne eller andet som der findes vedkommende for eleverne. Formålet med samlingen er at eleverne gennem foredrag og diskussion af forskellige emner får øjnene op for tilværelsens mange facetter af tilværelsen. Rengøring Rengøringen er organiseret således, at hvert elevhus er ansvarlig for et område på skolen. Et bestemt antal elever fra hvert hus skal gøre rent på skolens fællesområder, resten på husets fællesområder. De respektive huse aftaler selv – i samarbejde med deres huslærer(e), hvem der gør rent hvor. Første formiddagsfag Første formiddagsfag går fra 8.15 til 9.15. Der henvises til de enkelte fag for indholds og formålsbeskrivelser. Formiddagsservering Der er formiddagspause med servering fra kl. 9.15 til 9.35. Se i øvrigt køkkenafsnittet (4.5). Andet formiddagsfag Andet formiddagsfag går fra 9.35 til 10.35. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. Tredje formiddagsfag tredje formiddagsfag går fra 10.40 til 11.40. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. Middagsmad Der er middagsmad fra kl. 12.10 til ca. kl.12.50. Middagsmaden er obligatorisk. Der er i forbindelse med maden postomdeling og beskeder. Se i øvrigt køkkenafsnitet (4.5) Lommepengebank I umiddelbar forlængelse af middagsmaden er der lommepengebank på skolens kontor. Forældre og elever har mulighed for at sætte penge ind på en konto enten kontant eller via giro. Eleven kan hæve i middagspausen fra når middagssamlingen er slut og til der ikke længere er kø i banken. Eftermiddagen Eftermiddagen opbygning er forskellig fra dag til dag. Der henvises til dags og uge planen for placeringen af disse timer, og der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. indholdsplan 14-1 Udskrevet: 22-09 Side 119 af Aftensmad Der serveres aftensmad fra kl. 17.30 til kl.18.00. Aftensmaden er frivillig. Se i øvrigt køkkenafsnittet Stilletime Der er stilletime for eleverne fra kl. 18.30 –19.30 på hverdagene. Stilletimen er tænkt som det tidspunkt på dagen, hvor eleverne har mulighed for at ”geare” lidt ned, slappe af og få ro, eller hvor de har mulighed for at lave lektier. I stilletimen skal eleverne enten være i eget hus eller i et klasselokale, hvor der kan laves lektier. Skolen tilbyder i denne time lektiehjælp for de elever, der måtte ønske dette Aftenaktiviteter Der er mandag til torsdag aften en række frivillige tilbud til eleverne. Indholdet og formålet med aktiviteterne er i nogen grad et fælles anliggende mellem lærere og elever og kan derfor ikke præcist indholdsbeskrives. Skolen ønsker dog eleverne skal have et positivt og aktivt engagement i tilværelsen og ser frivillige aftenaktiviteter som en væsentlig mulighed her for. Ugeplan Onsdagsaftener (fællesaftener) Fællesaftenerne er obligatoriske arrangementer, der foregår hver onsdag kl. 19.45. Disse aftener består af en lang række – hovedsagligt kulturelle arrangementer der har til formål at styrke fællesskabsfølelsen i elevholdet gennem en række fælles oplevelser. Aftnerne har endvidere til formål at vise eleverne et mangfoldigt og rigt udbud af forskellige kulturelle tilbud, således at eleverne får et åbent, nysgerrigt og positivt forhold til forskellige kulturer og kulturelle tilbud Medarbejdermøder Der afholdes ca. 3 medarbejdermøder på to skoleuger. (Se kap. 6.1) Medarbejdermødet er delt i to. Et åbent møde med elevdeltagelse og et lukket møde uden elever til stede. Der udarbejdes særskilte dagsordner og referater for disse møder. Gruppemøder Der afholdes ca. 10 gruppemøder i løbet af skoleåret. Møderne har til formål, at eleverne skal opleve nærheden og omsorgen fra en lille og tryg gruppe. Den enkelte elev skal opleve, at der er mindst 1 voksen der bekymre sig og passe på eleven. På gruppemødet planlægges gruppeweekenden og der tales om dagligdags problemer ved efterskolelivet. Fællesmøder Der er skemalagt ca10 fællesmøde i løbet af skoleåret (Se kap. 6.1). Fællesmødet har til formål gennem et møde der følger traditionelle demokratiske spille regler at løse evt. problemstillinger og uoverensstemmelser. Møderne har endvidere til for at lære eleverne om demokratiske spilleregler. Husmøder Der er husmøde hver fredag fra 11.45 til 12.10. Her har eleverne mulighed for at diskutere deres boområdes specifikke problemer. Formålet med husmødet er, at eleverne lærer at tage ansvar over for at få tingene i huset til at fungere, samt at udvise hensyn over for hinanden. Desuden er der hver tirsdag i tidsrummet 14.20 – 14.30 rengøringstjek på værelserne, hvor huslæreren tjekker at disse er rengjorte og opryddelige. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 120 af 13 Introduktionsforløb 14.10 15.15 19.45 Undervisning (Pos 5) Undervisning (Pos 6) Fællesaften (hver onsdag aften) Søndag d. 17. august: Torsdag d. 21. august: 13.00-14.00 Ankomst og indflytning i husene 8.00 14.00 Velkomst i Stjernen Rengøring på skolen/fællesområder i husene - og efter samling er der husmøde m. 8.30 Undervisning huslærerne 14.10 Valgfag 17.30 Aftensmad i spisesalen Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. 19.00 Orienteringsløb rundt på skolen Fredag d. 22. august: 21.30 Servering 8.00 22.30 I eget hus Mandag d. 18. august: Introduktionsdag Rengøring på skolen/fællesområder i husene 8.30 Undervisning Div. lege mv. på skolens område 13.15 Husmøde/værelsesrengøring 13.30 Husmøde 14.00 Motion 14.15 Samling i Valhalla med efterfølgende 15.15 WEEKEND 16.15 Samling for alle, der bliver i weekenden Formiddag: gruppemøde 15.30 Fagvalg – Periode 1 (Alle mødes i Valhalla) 16.45 1. vagten laver aftensmad sammen med sin Weekenden d. 24. – 25. august: TEMA: ”Krop og omegn” gruppe (alle hverdage er det sådan) Mandag d. 26. august: Nye fag – Alle mødes i Valhalla 17.30 Aftensmad (Alle hverdage) 8.45 18.30 – 19.30 ”Stilletime” (Alle hverdage) 10.45 Alle mødes igen i ”Valhalla” – Nye fag Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. 13.30 Valgfagene fortsætter (Linje A1) 2. vagten laver aftenservering sammen med 15.30 Kor/Motion for alle Aften: sin gruppe. onsdag –torsdag d. 28. – 29. august: 21.30 Servering Gruppetur – og ”Goddaw-fest”, når vi 22.30 I eget hus kommer tilbage torsdag. Tirsdag d. 19. august: 8.00 Rengøring på skolen/fællesområder og i husene (i Valhalla) 9.00 Alle mødes i foredragssalen ”Valhalla”. Inddeling i undervisningshold, hvorefter fagene begynder. 9.25 Pause – Servering i spisesal 9.45 Samling i Valhalla 10.10 Inddeling i nye undervisningshold (Pos 2 og 3). 13.05 Opsætning af personlige computere til Vesterdals net. 14.30 Evt. fællessang, når konfiguration af computere er afsluttet 15.15 Kor og motion (Alle mødes i Valhalla) Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. Onsdag d. 20. august: Normal hverdag – med undervisning 9.45 Valgfag (Alle mødes i Valhalla) 13.05 Undervisning 9.klasse/Lektietime 10. klasse torsdag d. 5. september: Vi løber Ejby natløb Weekenden d. 31. aug – 1. september: TEMA: Kunst og kreaweekend Weekenden d. 8. - 9. september: TEMA: Krop og omegn Husk, at du skal deltage i mindst én af de tre første weekender - og du må meget gerne blive her i dem alle! indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 121 af 13 Første skoledage Skoleårets første dage følger ovenstående plan. Gruppeture Gruppeturen er en to døgns tur i kontaktgrupperne, der har til formål at ryste grupperne sammen. Det er samtidig en markering af slutningen på introforløbet. Velkomstfest Go’dawfesten afholdes torsdag i anden skoleuge. Det er en temafest med tema som fx melodigradprix Temaweekender i skolestarten De tre første weekender afholdes, planlægges og gennemføres af lærerne. Eleverne skal være på skolen i en af disse weekender, således det ikke kommer bag på eleven at det er sjovt at være her i weekenden. Gruppeweekender Langt overvejende af weekenderne er gruppeweekender – se kap7. Eleverne står for planlægningen og gennemførelsen af disse weekender. Elever der planlægger gruppeweekend har mødepligt hele weekenden Anderledes dage Der er i skoleåret skemalagt en række anderledes dage (se årskalender). Disse dage har varierende tema og plan, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af disse dage. Emneuge Der er i skoleåret ikke skemalagt en emneuge Forældreweekend og forældredag Der er i skoleåret skemalagt et forældrearrangement (se årskalender) Dette har til formål at styrke skolehjem kontakten. Igennem et socialt arrangement lærer forældre, elever og medarbejdere hinanden bedre at kende. Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave Der er i skoleåret skemalagt halvanden anderledes uge (se kap. 6.1.) Disse uger har til formål at 9. kl får udarbejdet deres projektopgave som er en del af deres afgangsprøve. I den anden uge har 9. kl timer i fysik/kemi, biologi, geografi, kristendom. 10 kl. deltager i første uge i lovpligtig brobygning og udarbejder sideløbende en selvvalgt opgave som afleveres tirsdag i anden uge. Ugerne er endnu ikke planlagt, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af ugen. Snetur til Norge Skolen tager i dette skoleår til Norge (Se årskalender). Turens formål tager et oplevelsespædagogisk udgangspunkt og har til formål gennem oplevelser i det fri, at styrke elevernes lyst og evne til at begå sig i anderledes kulturer og miljøer. Turen skal lære eleven at klare sig udendørs under til tider barske betingelser, hvor det at være afhængige af hinanden og hjælpe hinanden er et vilkår. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 122 af 13 Musikteater Skolen laver i dette skoleår musikteater (se kap 6.1). Musikteateret er en udvidelse af eftermiddagslinjen af samme navn se formål under kap. 4.1. Forløbet er endnu ikke planlagt men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af musikteateret. Udtalelser Der skrives to udtalelser til hver elev. En midtvejsudtalelse og en endelig udtalelse. Midtvejsudtalelserne skrives på baggrund af skriftlige evalueringer fra formiddagsfagslærere, eftermiddagsfagslærere og fra køkkenet. Udtalelsen til jul er meget ”ærlig” der skrives om vores indtryk af elevens stærke og svage sider. Den endelige udtalelse er en traditionel udtalelse, der skrives som en del af efterskolebeviset. Udtalelserne bearbejdes i grupper og på medarbejdermøder, og efterbearbejdes af skolens forstander. Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave Der udarbejdes en udtalelse til hver 9. kl. elev som en del af evaluering af elevens projektopgave. Udtalelsen læses højt for eleven hvorefter eleven har lejlighed til at give kommentarer. Udtalelsen vedlægges efterskole og prøvebevis ved skoleårets afslutning. Elever, der har gennemført obligatorisk selvvalgt opgave, modtager en mundtlig kritik af deres præstation samt en karakter indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 123 af 13 Prøver Der udarbejdes et regnskab for hver enkelt elev under hele prøveperioden, således at skolen sikrer sig, at de af ministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse overholdes. Skriftlige prøver Organiseringen af skriftlige prøver foregår som vist i nedenstående eksempel, der er sidste år plan. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 124 af 13 Mundtlige prøver DAGSFORLØB(2014): Kl. Aktivitet: 07.30 Morgenmad 08.00 Samling i Stjernen Bemærkninger Mødepligt Mødepligt, også selv om man skal til prøve i løbet af formiddagen. 08.30 – 09.00 Rengøring af fællesområder og Dog ikke på ”skolen” værelser. 09.00 Samling i Stjernen for alle der skal på udflugt eller aktivitet. I løbet af den mundtlige prøveperiode skal man deltage i 6 ting (prøver eller aktiviteter), hvoraf én skal være rengøring. Om formiddagen må man kun opholde sig i eget hus eller i Lilleskoven. 10.00 – 10.30 Servering i Spisesalen 12.15 Varm mad 12.45 Lommepengebank Mødepligt 14.30 – 16.30 Eftermiddagsfag man – tors Torsdag er der ikke motion. Fredag er der husrengøring. Er man færdig med prøven har man fri kl. 14.00. 16.45 2.vagten og delvis 3.vagten Rengøring af skolen Skolen må først forlades kl. 17.00 – hvis man er færdig med sin rengøring 17.30 Aftensmad 18.30 – 19.30 Stilletime 1.vagten Kontrol af værelser! Bixen åbner efter stilletimen, - når værelser og skole er OK ! indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 125 af 13 Skoleårets afslutning Hovedrengøring Plan(2014) Mandag den 23. juni: Tirsdag den 24. juni: Elevernes værelser skal være pakket sammen. Det foregår i stilletimen samt i yderligere én time (Fra 18.30–20.30) Alle ting fra vægge og loft skal være pillet ned. Alle ting i skabe og skuffer skal være tømt og pakket i poser eller kasser. Opholdstuerne skal være ryddet. Vægge og loft skal være renset for ophæng. Alt dette skal være afsluttet inden kl. 20.30!!!!!! HOVEDRENGØRING: Alle lærere og elever møder til samling kl. 8.00 i Valhalla. Madras-betræk skal eleven enten tage med hjem eller smide væk! Det bliver meget lange dage. Der er ikke fri før vi er færdige med dagens opgave. Derfor bestemmer den lærer man gør rent sammen med, hvornår man har fri! Onsdag den 25. juni: HOVEDRENGØRING: Skolens elevtelefoner kan ikke benyttes denne dag! Formål Formålet med hovedrengøringsdagene er at eleverne får oplevelsen af at aflevere skolen i lige så pæn stand som de modtog den. Dagene starter med fælles undervisning i de opgaver der er på dagen. Eleverne får i løbet af dagen oplevelsen af at det kan betale sig at hjælpe hinanden og at gå systematisk til værks. Afslutningsdage Plan(2014) torsdag den 26. juni: AFSLUTTENDE TUR: fredag den 27. juni: AFSLUTTENDE TUR / Afsluttende fest lørdag den 28. juni: Afhentningsdagsdag: kl. 10.30 kl. 11.00 kl. 13.00 kl. 14.00 kl. 15.00 kl. 17.00 Brunch Rengøring og klargøring af Stjernen. Aflevering af værelser Forældre ankommer / pakning af værelser til biler Kaffe i hall og spisesal. Sidste samling i Stjernen Tak for året! Farvel og på gensyn! indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 126 af 13 Formål Afslutningsdagene har til formål at eleverne får sagt farvel til hinanden og til lærerne på en god måde. Der skal være tid til at mindes og til at snakke om skoleåret der gik, men der skal også være en række aktiviteter der ligeledes har det overvejende formål at mindes og styrke det sociale sammenhold. Arbejdsdage før sommerferie Dagsplan for arbejdsdag: Mandag den 2. juli: kl. 08.00 kl. 08.30 kl. 10.00 kl. 10.30 kl. 12.00 kl. 14.30 Fælles kaffe med rundstykker. Køkkenet Lærermøde Formiddagskaffe Køkkenet Lærermøde/diverse arbejdsopgaver. Lettere frokost. Køkkenet Diverse arbejdsopgaver. kl. 16.00 Slut Arbejdsopgaver: Defineres efter behov og aftales på lærermødet indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 127 af 13 Tilsyn med elever Aftenvagt Første-vagt 1. vagten møder kl. 16.10 og læser i vagtbogen. 1.vagten hjælper 2.vagten med værelsestjek 1. vagten mødes med sin gruppe i køkkenet kl. 16.45 og laver aftensmad sammen med denne. 1. vagtens gruppe spiser aftensmad før de øvrige elever, og skal være færdige med dette og klar til at servicere de andre elever, når spisesalen åbnes kl. 17.30. Under aftensmaden sørger 1. vagten for at måltidet afvikles så det er hyggeligt at være i spisesalen, samt at 1. vagtens gruppe får serveret, fyldt fade, ryddet brugt service af osv. Maden ryddes ud tidligst kl. 18.00, og eleverne skal forlade spisesalen senest kl. 18.10. Derefter vaskes op og køkken og spisesal rengøres. Endvidere sørges for at en elev tørrer borde af i hall og på lærerværelse. 1. vagten skal også sørge for at flaget tages ned. I stilletimen sørger 1. vagten for, at der er ro på skolen og yder lektiehjælp til evt. interesserede fra kl. 18.30 - 19.30 i klasselokalerne. Efter stilletimen kan 1. vagten tilbyde en aftenaktivitet, eller være på skolen sammen med eleverne som det aftales med vagtgruppen. Inden vagtens afslutning går 1. vagten en runde og lukker og slukker på skolen, hvor det er muligt. 1. vagten har fri kl. 22.00. Anden-vagt 2. vagten møder kl. 16.10, og starter med at læse i vagtbogen. Der tjekkes om nogen er fraværende eller syge her på stedet. 2. vagten sørger for at vagttelefonen omstilles og tager denne med sig. Vagten starter med en runde i alle husene, hvor det tjekkes om alle værelser ser ordentlige ud. Hvis dette ikke er tilfældet skal eleverne blive på værelset til det er godkendt og i orden. Ved runden i husene tilses også evt. syge elever. Fra kl. 17.30 - 18.00, mens der er aftensmad, er 2. vagten i spisesalen og sørger sammen med 1. vagten for, at måltidet afvikles, så det er hyggeligt at være i spisesalen. 2. vagten tager sig også af diverse opgaver (besvare telefon, udlevere musiknøgle etc.) så 1. vagten kan koncentrere sin energi i køkken og spisesal. I stilletimen går 2. vagten en runde i husene og sørger for at der er ro, samt tilser evt. syge igen. Efter kl. 19.30 skal vagten være på skolen eller beboelsesområderne sammen med eleverne. 2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe og serverer den senest kl. 21.15. Kl. 21.45 ryddes serveringen til side og 2. vagten sørger for at der er ryddet op i hallen. Udgangslisten tjekkes om alle elever er kommet tilbage til skolen. Kl. 22.00 skal eleverne være på eget boområde, og der skal være ro. 2. vagten siger godnat og kontrollerer, at alle elever er til stede, samt at der er lukket og slukket overalt på skolen. Det er et stort arbejde at lukke og slukke overalt, og det er derfor ofte at 2. vagten får lidt hjælp af de andre i vagtgruppen, men det er 2. vagtens ansvar at alle døre og vinduer er låst inden vedkommende går hjem. 2. vagten noterer i vagtbogen, hvordan aftenen er forløbet. Inden vagtens afslutning bør man tjekke, at den lærer, der har sovevagten, har husket at tænde lys, samt evt. at orientere sovevagten, hvis der noget denne bør være opmærksom på (evt. uro i et af husene, syge elever eller lign.) 2. Vagten har fri kl. 23.00 og kan herefter tage hjem. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 128 af 13 Tredje-vagt 3. vagten møder i løbet af aftenen for at tilbyde en aftenaktivitet – oftest dog i tidsrummet 19.30 – 21.30. Tidspunkt og omfang aftales i vagtgrupperne. Der bør altid være mindst én aktivitet om aftenen. Puljen af 3. vagtstimer bruges efter aftale med vagtgruppen. Ikke afholdt 3. vagt aftales med vagtgruppen – aflyses en 3. vagt lang tid i forvejen aftales dette med forstanderen. Weekendvagt Weekendvagten dækker tidsrummet fredag kl. 15.15 til søndag kl. 16.00 og deles af to lærere (enkelte weekender er der dog tildelt en ekstra weekendvagt). Lærer 1: Har vagt fredag Søndag 15.15 – 24.00 09.00 – 16.00 Lærer 2: Har vagt lørdag 09.00 – 24.00 Ekstra: 7,4 timer – placeres efter behov, men samlet. Denne fordeling sikrer, at enhver weekendvagt har en fridag i løbet af weekenden. Der er ingen stilletime fredag, lørdag og søndag. Fredag og lørdag skal eleverne være på boområderne (der hvor de skal sove) kl. 23.00, med mindre vagterne og gruppen har besluttet noget andet, men hvis en elev ikke deltager i et fælles arrangement, skal eleven være på boområderne efter 23.00. I weekenden må eleverne gerne overnatte i andre huse og på andre værelser, dog drenge i drengehuse og piger i pigehuse. Både fredag og lørdag skal eleverne skrive sig på en soveliste - også selvom de sover på deres eget værelse. Tidligere elever på weekendbesøg må ikke sove i de blandede huse. Har en elev, der bor i et blandet hus, sovende gæster af modsat køn må gæsten finde et drenge/pigehus af tilsvarende køn at sove i. (21-8-97) Vagtlæreren sørger for at sovelisten ligges frem, således at eleverne kan skrive sig på denne senest kl. 20.00. Der må ikke være flere end 12 elever i et hus (14 i Fisken) og højst 3 elever på samme værelse. Det er ikke tilladt at sove i opholdsstuen. Endvidere skal mindst én værelsesbeboer være på skolen i weekenden for at andre elever kan sove på værelset (16-03-98). Weekendsovelisten skal ligge i vagtbogen efter godnatrunden. Sovevagt/morgenvagt Nattevagt De lærere der bor på skolen har sovevagt fordelt på faste ugedage. Sovevagten har ansvaret i tidsrummet 23.00 – 07.15 søndag - torsdag, og i tidsrummet 24.00 – 9.00 fredag og lørdag nat. Den lærer, der har sovevagten, skal sørge for at tænde udendørslyset, inden vagten påbegyndes. Sovevagten kan kontaktes af 2. vagten inden denne slutter sin vagt, såfremt 2. vagten vurderer, at der er ting sovevagten bør være særlig opmærksom på. Morgenvagt Morgenvagtens opgave: Morgenvagten møder kl. 07.15 indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 129 af 13 1. Morgenvagten orienterer sig i ”vagtbogen” om eventuelle hændelser ”siden sidst”. Vagtbogen er tilgængelig på alle computere og kan derfor nås hjemmefra via internettet. 2. Sygemeldinger modtages på lærerværelset eller på kontoret fra kl. 7.15 Eleverne skal være på plads i spisesalen kl. 7.20. Morgenvagten siger ”godmorgen” til eleverne ved at gå rundt kl. 07.20 og kontrollere, at alle elever er kommet op. Ved elevers fødselsdag ønsker morgenvagten ”tillykke”. Dagens eventuelle fødselar popper op på intranettets forside Samlet ”Velbekomme” er signal til at forlade spisesalen. (senest 7.35) Morgenvagten følger op på sygemeldinger samt for-sent-elever: Noterer sygefravær og oversovning i vagtbogen Vurderer om syge elever yderligere skal tilses Herefter låser morgenvagten op på skolen, i Stjernen og på musikgangen, så eleverne kan påbegynde rengøringen. (Pedelfunktionen låser op i Gl. Hovedbygning) indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 130 af 13 Bilag 1: Regnskab over flyttedage: 1. flyttedag: Vi flytter en skoledag fra mandag d. 22/9 (uge 39) til søndag d. 28/9 (uge 40). Indholdsbeskrivelse søndag (Efterskolernes dag): 08.30: 09.00: 09.15: 09.45: 10.00: 11.30: 13.00: 18.00: Morgenmad Samling i Stjernen Rengøring - fællesområder Rengøring—huse Klargøring på hold, korprøver m.m. Frokost Alle elever fordelt på div. hold (Rundvisere, krea, film, idræt, drama, sammenspilshold, PRO, 10. klasse, 9. klasse) Aftensmad 2. flyttedag: Vi flytter en skoledag fra fredag d. 14/11 (uge 46) til søndag d. 2/11 (uge 45). Indholdsbeskrivelse søndag: Uddannelsestema: 09.30: Morgenmad 10.00: Rengøring 10.30: Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og uddannelsesvalg. 12.10: Frokost 13.00—15.00 Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og uddannelsesvalg fortsat. Aktiviteterne koordineres af Vesterdals to studievejledere og involverer alle elever. Dagens formål er at opkvalificere elevernes uddannelsesvalg, således at de ikke blot vælger den ”slagne” vej, men vælger en vej, som både er realistisk og vedrørende for den enkelte elev. indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 131 af 13 3. flyttedag: Vi flytter en skoledag fra fredag d. 15/3 (uge 13) til lørdag d. 28/93(uge 13). Indholdsbeskrivelse lørdag (Lillebælt Halvmarathon): 08.00: 10.00: 12.00: 17.30: Morgenmad Klargøring til Lillebælt Halvmarathon, opstilling af ”vejside-underholdning”, pynt, musikinstrumenter, indstudering af slagsange m.v. Starten går på Halvmarathon. Elever holder liv i deres poster langs ruten. Når sidste løber passerer, ryddes op, pakkes sammen og tingene fragtes tilbage til Vesterdal. Aftensmad. Desuden... Flytter vi en skoledag fra mandag d. 23/3 (uge 13) til lørdag d. 28/93(uge 13). Indholdsbeskrivelse lørdag (premieredag musikteater). Da det er indenfor samme uge, er der ikke tale om en egentlig flyttedag: 9.00: 09.30: 10.00: 12.00: 15.30: 18.00: 19.30: Morgenmad Rengøring De respektive hold lægger sidste hånd på forberedelserne af musikteateret. Frokost Premiere Aftensmad Forestilling indholdsplan 14-15 C Udskrevet: 22-09-1 Side 132 af 13 Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Vagtlærere 2014/2015 Udskrevet d. 18. september 2014 AFTENVAGTER: Mandag: Tracey, Flemming, Peter, Anders Tirsdag: Silas, Mette, Sandra, Gregers Onsdag: Thomas, Ejvind, Frederik Torsdag: Tanja, Anna, Jens, Nicolai SOVEVAGTER: Har du brug for en lærer i tidsrummet 23.00 – 7.30 (efter at 2. vagten er taget hjem) – er der altid en lærer på skolen, der har ”sovevagt”. Gå efter den lærerbolig, hvor udelamperne er tændt. Her kan du se, hvilke lærere der har sovevagt: Søndag: TP Mandag: TB Tirsdag: GM Onsdag: FN Torsdag: PA Weekendvagter: Weekendvagterne går på skift mellem lærerne – se på vagtplanen, hvem der har weekendvagt/sovevagt. FORDELING AF HUSLÆRERE: Skytten: Tracey & Anders Fisken: Mette & Frederik Vægten: Sandra & Jens Vædderen: Anna & Ejvind Vandmanden: Flemming & Silas Løven: Thomas Jomfruen: Tanja & Nicolai Tyren: Gregers Stenbukken: Peter Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Uge Man-dag Sønden dag den Mandag 1 33 11-aug 17-aug 34 18-aug 24-aug Udskrevet d. 18-09-2014 Skoleåret 2014-15 Vagtplan 2 Tirsdag 3 1 2 Onsdag 3 1 2 Torsdag 3 1 AB TB FS GM ME SL TP EJ 2 Fredag 3 JK NH TF Grp. tur Sovevagt Weekend JK F+S L 1 2 TP EJ ME TP PA TF GH GH AN GM NH GM FN AN 35 25-aug 31-aug PA AB TB SP GM ME 36 01-sep 07-sep FS PA AB SL SP GM FN TP 37 08-sep 14-sep TB FS PA ME SL SP EJ FN TF AN JK JK TB TB 38 15-sep 21-sep AB TB FS GM ME SL TP EJ NH TF AN NH PA PA PA 39 22-sep 28-sep SP GM ME FN TP JK NH TF SP SL AN TP EJ 40 29-sep 05-okt PA AB TB SL SP GM EJ FN AN JK NH FS PA TF 41 06-okt 12-okt FS PA AB ME SL SP TP EJ TF AN JK 42 13-okt 19-okt PA AN JK NH Modtage Ejby natløb FS EJ FS AB Efterårsferie PA GM Efterårsferie Anderledes døgn SP PA 43 20-okt 26-okt TB FS PA GM ME SL 44 27-okt 02-nov AB TB FS SP GM ME FN TP NH TF AN JK NH TF 45 03-nov 09-nov PA AB TB SL SP GM EJ FN AN JK NH 46 10-nov 16-nov FS PA AB ME SL SP TP EJ 47 17-nov 23-nov 48 24-nov 30-nov Osodage GM ME SL FN TP TF AN JK GM EJ TB AB 49 01-dec 07-dec TB FS PA SP GM ME EJ FN NH TF AN AN JK FN NH 50 08-dec 14-dec AB TB FS SL SP GM TP EJ JK NH TF SP TP GM FS FORÆLDREWEEKEND PÆD AN TP Brobygningsuge/projektopgave PA AB TB ME SL SP FN TP JK NH FN FS PA AB PA ME SP PA FN TP TP TP ME FN PA PA AN JK NH SL SP JK Juleferie 51 15-dec 21-dec 52 22-dec 28-dec 1 29-dec 04-jan 2 05-jan 11-jan FS PA AB GM ME SL EJ FN TF AN JK JK TB TB FN 3 12-jan 18-jan TB FS PA SP GM ME TP EJ NH TF AN NH FS PA AN 4 19-jan 25-jan AB TB FS SL SP GM FN TP 5 26-jan 01-feb TP TP TP 6 02-feb 08-feb 7 09-feb 15-feb 8 16-feb 22-feb 9 23-feb 01-mar Juleferie Juleferie Norge Norge PA PA AB TB ME SL SP EJ FN AN JK NH TB FS PA SP GM ME FN TP 02-mar 08-mar AB TB FS SL SP GM EJ FN NH TF AN 09-mar 15-mar PA AB TB ME SL SP TP EJ JK NH TF 16-mar 22-mar 23-mar 29-mar 14 30-mar FS PA AB GM ME SL FN TP PA SP ME 05-apr JK AB PA PA Filmweekend TF AN JK 11 13 EJ Vinterferie FS PA AB GM ME SL TP EJ AN JK NH Årsmøde NH AN SL FN JK GM SP GM TF PA KRH SR SR TF ME GM TP TP TB TP TP PA SP PA TP PA Påske SP GM ME EJ FN PA Vinterferie ME JK NH TF 10 12 NH PA PA PA TF AN JK PA EJ TB AB NH TF AN FS SP TP JK AB TB FS ME SL SP TP EJ JK NH TF NH AN FN 15 06-apr 12-apr 16 13-apr 19-apr TB FS PA SL SP GM 17 20-apr 26-apr Motionsdøgn 18 27-apr 03-maj PA AB TB GM ME SL FN TP SL 19 04-maj 10-maj FS PA AB SP GM ME EJ FN AN JK NH ½marathon St. Bededag SL PA PA PA PA AN (tp/pa) SL AB GM PA PA PA FS TP TP TP PA PA JK PA TF GM JK Kr. Himmelfart PA 20 11-maj 17-maj TB FS PA SL SP GM AN 21 18-maj 24-maj AB TB FS ME SL SP TP EJ 22 25-maj 31-maj 23 01-jun 07-jun PA AB TB SP GM ME EJ FN JK NH TF TB AB TB NH 24 08-jun 14-jun FS PA AB SL SP GM TP EJ AN JK NH FN TF PA SP 25 15-jun 21-jun TB FS PA ME SL SP FN TP TF AN JK FS GM GM SL 26 22-jun 28-jun AB TB FS GM ME SL EJ FN NH TF AN PA GM ME SL FN TP TF AN JK SL Pinse NH TF AN AB TP Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Udskrevet d. 18-09-2014 Skoleåret 2014-15 08A - Særlige vagter SÆRLIGE VAGTER: Start kl. Slut kl. 1 2 3 4 5 10 9 6 8 13 14 15 16 17-08-2014 : Godnat vagt 21:30 23-08-2014 Ekstra weekendvagt Første 19-09-2014 Lukkevagt fredag inden forlænget weekend 15:15 20-09-2014 Vagt forlænget weekend 08:00 21-09-2013 Vagt forlænget weekend 08:00 22-09-2013 Modtage efter forlænget weekend 18:00 28-09-2014 Ekstra weekendvagt Eft. Dag 10-10-2014 : Fredag før efterårsferien (samtaler) 17:30 19-10-2014 : Søndag efter efterårsferien 18:00 22-10-2014 Aftensovevagt anderledes døgn 22-10-2014 Aftensovevagt anderledes døgn 01-11-2014 Ekstra vagt forældreweekend 13-11-2014 Lukkevagt forlænget weekend 16:10 13-11-2014 Vagt forlænget weekend 18:30 14-11-2014 Vagt forlænget weekend 08:00 16-11-2014 Vagt forlænget weekend 16:30 16-11-2014 Modtagevagt forlænget weekend 18:00 19-12-2014 : Fredag før juleferien 14:30 04-01-2015 : Efter juleferien 18:00 29-01-2015 : Torsdag efter Norgesturen 12:00 Torsdag 29-01-15 kl. 18.30 til søndag 01-02-15 kl.18.00 01-02-2015 Søndag efter Norge 18:00 06-02-2015 : Fredag før vinterferien 15:15 15-02-2015 : Søndag efter vinterferien 18:00 20-03-2015 Vagt forlænget weekend 15:15 23-03-2015 Modtage mandag 18:00 24-03-2015 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 25-03-2015 : Onsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 26-03-2015 : Torsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 27-03-2015 Fredag i musikteater (2.vagt) 16:10 28-03-2015 Lørdag i musikteater (2.vagt) 16:10 29-03-2015 Søndag i musikteater (2.vagt) 16:10 30-03-2015 Mandag i musikteater (2.vagt) 16:10 31-03-2015 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 01-04-2015 Onsdag efter musikteater 16:10 01-04-2015 kl. 18.10 til 06-04-15 kl.18.00 06-04-2015 Mandag 2. påskedag modtage 18.00 14-04-2015 Motionsdøgn 14-04-2015 Motionsdøgn 30-04-2015 Vagt inden St. bededag 16.10 30-04-2015 : St. Bededag torsdag 18:30 01-05-2015 : fredag 09:00 03-05-2015 Søndagsvagt 16.30 03-05-2015 Søndagsvagt 18.00 Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend 09-05-2015 Lørdag Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend 09-05-2015 Lørdag Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend 09-05-2015 Søndag 13-05-2015 Vagt inden Kr himmelfart 16:10 13-05-2015 18:30 til 17-05-2014 18:00 17-05-2015 Søndag efter Kr. himmelfart 18:00 22-05-2015 Vagt inden Pinse 15:15 23-05-2015 Pinse lørdag 16:30 24-05-2015 : Pinse søndag 16:30 25-05-2015 : Pinse mandag 09:00 25-05-2015 : 2. PINSEDAG 18:00 20-06-2015 Ekstra weekendvagt Sidste 23-06-2015 Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt) 22:00 24-06-2015 : Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt) 22:00 25-06-2015 Afsluttendetur nattevagt 25-06-2015 Afsluttendetur nattevagt 26-06-2015 Nattevagt sidste nat 26-06-2015 Nattevagt sidste nat 27-06-2015 Sidste dag 08:00 23:00 18:30 18:00 18:00 23:00 = = = Timer VAGT 1,50 AN JK 7,40 3,25 10,00 10,00 5,00 NH PA PA PA SP 7,40 19:00 23:00 = = 1,50 5,00 8,00 8,00 PA GM SP TF AN 7,40 18:30 23:00 15:15 18:00 23:00 18:00 23:00 18:30 2,25 4,50 7,25 1,50 5,00 = = = 3,50 5,00 6,50 71,50 23:00 22:00 23:00 18:30 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 18:30 5,00 = = 6,50 5,00 3,25 5,00 7,33 7,33 7,33 7,33 7,33 7,33 7,33 7,33 2,25 = 23:00 84,50 5,50 8,00 8,00 18.30 23:00 15:30 18.00 23:00 2,33 4,50 5,50 6,50 11,00 = 1,50 = 5,50 7,40 7,40 7,40 18:30 2,25 23:00 18:30 23:00 23:00 18:00 23:00 5,00 ?? 3,25 6,50 6,50 9,00 5,00 PÆD PA PA PA SP PA NH PA TP PA ME EJ NH PA SP ME TB TP PA TP JK AB PA PA PA AB NH SL PA PA PA PA GM AN JK AN PA FS SL TP TP TP PA AB 7,40 23:00 23:00 1,00 1,00 6,00 6,00 3,00 3,00 16:00 8,00 GM EJ SP AN PA JK TP Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Skoleåret 2014-15 Morgenvagter Uge Mandag den: 33 11-08 1 34 18-08 2 35 25-08 1 36 01-09 2 37 08-09 1 38 15-09 2 39 22-09 1 40 29-09 2 41 06-10 42 13-10 1 43 20-10 2 44 27-10 1 45 03-11 2 46 10-11 47 17-11 1 48 24-11 2 49 01-12 1 50 08-12 2 51 15-12 1 52 22-12 1 29-12 1 2 05-01 2 3 12-01 1 4 19-01 5 26-01 6 02-02 7 09-02 1 8 16-02 2 9 23-02 1 10 02-03 2 11 09-03 1 12 16-03 13 23-03 14 30-03 2 15 06-04 1 16 13-04 2 17 20-04 1 18 27-04 19 04-05 1 20 11-05 2 21 18-05 1 22 25-05 2 23 01-06 1 24 08-06 25 15-06 26 22-06 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag TP SP SL SP SL PA TP FS PA TB NH TB JK ME TF SL PA EJ SP AN TB TF NH GM SL FS NH GM EJ NH NH PA PA EJ FS EJ TF TB FS TB TP TP FS AN NH FN AB JK FN ME AB PA AN TF AN Efterårsferie PA TF GM FS PA PA AN TB TF SP AN PA FN ME ME TP FN AB FN TP PA SP GM SP TP Brobygningsuge/projektopgave Juleafslutning Juleferie Juleferie SL EJ SL AN NH TB TB TF SP AB ME TP SP JK FS AB GM JK AB FN GM AB PA SP TF PA FS Norge Norge EJ NH Vinterferie SL EJ NH ME SL AN FS GM FS EJ TB TF EJ AN TB Musikteater Musikteater ME TB ME GM TP JK EJ EJ SL PA SL JK TF GM AN PA FS NH JK JK PA TP FN = Valgfagsdag Påske NH JK JK TP AN FN GM GM TP PA ME AB ME AB FN PA SL SP TF St. Bededag TP Skr. Prøver Kr. Himmelfart FN AB FN PA TP AB PA ME SP TP PA (Tur) Musikfestival/Anderledes Pinse Mundtlige prøver Afsluningsuge Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Skoleåret 2014-15 Tirsdagsmotion Uge Tirsdag den: Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Lærer 4 0 33 12-08 Bold Styrke Puls Bevægelse 1 34 19-08 2 35 26-08 3 36 02-09 4 37 09-09 5 38 16-09 NH NH NH NH NH AB AB AB AB AB FS FS FS FS FS TF TF TF TF TF 6 39 23-09 7 40 30-09 8 41 07-10 42 14-10 9 43 21-10 10 44 28-10 11 45 04-11 12 46 11-11 13 47 18-11 14 48 25-11 15 49 02-12 16 50 09-12 17 51 16-12 18 52 23-12 1 30-12 2 06-01 19 3 13-01 20 4 20-01 21 5 27-01 22 6 03-02 23 7 10-02 24 8 17-02 9 24-02 25 10 03-03 26 11 10-03 27 12 17-03 28 13 24-03 29 14 31-03 30 15 07-04 31 16 14-04 Motionsdøgn 32 17 21-04 Filmfestival 33 18 28-04 34 19 05-05 35 20 12-05 36 21 19-05 37 22 26-05 38 23 02-06 39 24 09-06 40 25 16-06 41 26 23-06 Tysklandstur NH NH AB AB EJ EJ EJ EJ AB AB AB AB FS FS TF TF Efterårsferie FN FN FN FN ME ME ME ME Brobygningsuge/projektopgave OSO + fagdage EJ EJ EJ AB AB AB FN FN FN ME ME ME Juleferie Juleferie TP TP TP GM GM GM TP GM JK JK JK SL SL SL JK SL Norge Vinterferie TP TP TP TP TP GM GM GM GM GM JK JK JK JK JK SL SL SL SL SL Musikteater FS PA FS PA FS FS FS FS PA PA PA PA FN FN SL SL Skr. Prøver FN FN FN FN Mundtlige prøver Mundtlige prøver Afsluningsuge SL SL SL SL Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Skoleåret 2014-15 Fredagsmotion Uge Fredag den: Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Lærer 4 0 33 15-08 Bold Styrke Puls Bevægelse 1 34 22-08 2 35 29-08 3 36 05-09 JK JK JK AB AB AB ME ME ME TF TF TF 4 37 12-09 5 38 19-09 6 39 26-09 7 40 03-10 8 41 10-10 42 17-10 Anderledes dag JK JK JK AB AB AB ME ME ME TF TF TF Samtaler Efterårsferie TP TP TP AB AB AB FS FS FS JK JK JK 9 43 24-10 10 44 31-10 11 45 07-11 12 46 14-11 Pædagogisk dag 13 47 21-11 Brobygningsuge/projektopgave 14 48 28-11 15 49 05-12 16 50 12-12 17 51 19-12 18 52 26-12 1 02-01 2 09-01 19 3 16-01 Samtaler 20 4 23-01 21 5 30-01 Norge Norge 22 6 06-02 23 7 13-02 24 8 20-02 9 27-02 25 10 06-03 26 11 13-03 27 12 20-03 28 13 27-03 29 14 03-04 30 15 10-04 31 16 17-04 32 17 24-04 33 18 01-05 34 19 08-05 Skr. Prøver 35 20 15-05 Kr. Himmelfart 36 21 22-05 Anderledes dag 37 22 29-05 38 23 05-06 39 24 12-06 40 25 19-06 41 26 26-06 TP TP TP AB AB AB FS FS FS JK JK JK Juleafslut Juleferie Juleferie TP GM FN EJ DK-indsamling Vinterferie TP TP TP TP TP GM GM GM GM GM FN FN FN FN FN EJ EJ EJ EJ EJ Musikteater Påske FS FS FS JK JK JK EJ EJ EJ TF TF TF St. Bededag FS FS JK JK EJ EJ Mundtlige prøver Afsluningsuge TF TF Skoleåret 2014-15 Tirsdage+samling+klaver Uge 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Tirsdage Samling Gruppemøde TP Husmøde TP Gruppemøde TP Husmøde TP Gruppemøde TP Fællesmøde TP Gruppemøde TF Fællesmøde SP (Ferie) - Gruppemøde TP Fællesmøde FN Gruppemøde TB Fællesmøde TP (Opgaver) - (Galladag) TP Gruppemøde Norge (GM) Fællesmøde AN Gruppemøde TP (Juleferie) - (Juleferie) - Gruppemøde SL Fællesmøde Vejledning Gruppemøde TP (Norge) - Gruppemøde ME (Ferie) - Fællesmøde TP Gruppemøde GM Fællesmøde NH Gruppemøde TP Fællesmøde EJ (Musikteater) - (Påske) - Gruppemøde JK Fællesmøde TP (Filmfestival) TP Gruppemøde TP (Prøver) - Fællesmøde AB Gruppemøde TP Fællesmøde PA Gruppemøde FS (Prøver) - (Prøver) - (Afslutning) - Klaver Man Tir Ons Tor FN FN FN FN FN NH FN FN FN AN FN FN NH NH AN FN FN NH NH FN FN FN FN FN FN FN FN FN NH FN NH NH FN FN FN FN FN FN FN NH NH NH FN FN FN FN FN FN NH NH NH FN FN FN AN AN FN NH FN AN FN FN FN NH NH NH NH NH FN FN FN FN FN NH NH NH NH FN FN AN AN AN AN NH NH NH NH FN FN FN FN AN AN AN AN FN FN FN FN FN FN FN AN AN AN FN AN AN AN AN AN AN AN AN
