Udeundervisning og udeskole
Transcription
Udeundervisning og udeskole
Den sunde hjerne - den lærende krop UCSJ Sorø den 23. april 2014 Hovedpunkter: Fokus i dette projekt vil være ud fra en helheds- og sundhedsfremmende tænkning at arbejde med hjernens sundhed som ressource til bedre læring. Teorien er, at en hjernesund kost, kropsmotorisk og kognitiv træning og undervisning i samspil med et sundhedsfremmende skolemiljø kan udvikle og styrke børns læring og livskvalitet. Hjernen og kroppen er et uadskilleligt hele og basis for liv og læring. God læring og høj livskvalitet forudsætter en velfungerende hjerne og krop i samspil med understøttende omgivelser. Nyere hjerneforskning viser bl.a. at hjernens udvikling er tæt knyttet til, at nogle bestemte fysiske, psykiske og sociale faktorer er til stede for optimal udvikling. Det er hensigten med dette projekt at arbejde med tiltag, der styrker disse faktorer i et konkret udviklingsprojekt med udgangspunkt i børns skolehverdag. Målgrupper: Skolebørn (i første omgang særligt fokus på 3. klasse) på Katrinedalsskolen i Svinninge i Holbæk, som vil fungere som forsøgsskole/udviklingsskole. Udover normalområdet arbejdes også særligt med specialområdet i et inklusionsperspektiv. Grundidé: At skabe aktivitetsorienterede eksempler på Best Practice med skolebørn, hvor der tages udgangspunkt i nyere hjerneforskning relateret til optimal hjerneudvikling knyttet til kost, bevægelse og hjerneunderstøttende pædagogik. I praksis er der fokus på inddragelse, deltagelse og kompetenceudvikling af skolebørn, personale og forældre. Der tages udgangspunkt i grundprincipperne anvendt af Helena Elsass Centeret HEC for hjernetræning af børn med cerebral parese, kombineret med praksisorienteret sundhedsfremmende og sundhedspædagogisk metode. Målsætninger: At udforske hvad der sker, når personalet i praksis i folkeskolen kombinerer sundhedspædagogisk tænkning med nyere hjerneforskning relateret til optimal hjerneudvikling knyttet til kost, motion og pædagogik. Der inddrages HEC’s viden og pædagogiske praksis omkring betydningen og udviklingen af samspillet mellem hjernen og kroppen. På denne baggrund udvikles eksempler på Best Practice til understøttelse af børns læring i folkeskolens hverdag. Dette skal danne inspiration og udgangspunkt for formidling og skoleudvikling over hele landet og dermed komme alle børn og skoler i Danmark til gode. Mål: At udnytte en forskningsbaseret viden omkring: 1) Hjerne og ernæring: I samarbejde med forældre, personale og børn at udvikle måltidspædagogisk praksis og eksempler på velsmagende hverdagsmad. Det centrale i disse måltider er fødevarer med essentielle næringsstoffer, der særligt gavner fysiologiske ressourcer for hjernens udvikling og læring. Til dette formål implementeres og undersøges effekten af ’BrainDrops’i og sund hjernemad på børns læring i den danske folkeskole. 2) Hjerne og bevægelse: at implementere og udvikle eksempler på Best Practice og undersøge effekten og betydningen af sansemotorisk, fysisk og kognitiv træning via MiTiiii ift. understøttelse og udvikling af hjernen som ressource for læring, trivsel, hukommelse mm hos børn indenfor normal- og specialområdet i folkeskolen. 3) Hjerne, krop og læring: På baggrund af en kombination af nyere hjerneforskning, sundhedspædagogisk teori og viden samt hjerneunderstøttende pædagogisk praksis udviklet på HEC med fokus på skift i metode, medie og miljø, at udvikle undervisningsmetoder, og eksempler på optimal hjerneunderstøttende pædagogisk praksis til brug i folkeskolen, der på bedst muligt vis kan forbedre/styrke og konsolidere børnenes læring, trivsel og læringskapacitet. Samarbejdsaftaler: Katrinedalskolen i Holbæk (skoleleder Lars Høgstedt Hansson, afdelingsleder Line Bjerg Funder), Holbæk Kommune (Sundhedscentret leder Morten Bundgaard m.fl.). Helena Elsass Centeret (direktør Peder Esben m.fl.) med tilknyttede forskere fra Københavns Universitet (Institut for Idræt og Ernæring, Fysisk aktivitet og hjernen, professor Jens Bo Nielsen, m.fl.). University College Sjælland (Forskning og innovation, projektleder for UC Sjælland i KOSMOSiii Agnete Hoffmeyer, projektkoordinator Ernærings- og sundhedsuddannelsen Anette Kamuk samt øvrige relevante miljøer på UCSJ’s uddannelser bl.a. lærer-, pædagog-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelserne ). Alle parter har tilkendegivet at de vil indgå i samarbejdet. Budgetudkast: 8 mio i ’BrainDrops’ er et kosttilskud udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden om de ingredienser og forstadier til delelementer som hjernen behøver for at udvikles. Som en nødvendig konsekvens for læring ændres de neurale netværk i hjernen og denne proces forudsætter at de rette ingredienser er tilgængelige og disse fås kun via den kost vi indtager. BrainDrops indeholder netop de essentielle af disse ingredienser og har gennem forsøg vist sig at have signifikant effekt på hjernens evne til at ændre sig og derved lære. Se mere på: http://elsasscenter.dk/projekter/braindrops/ ii ’MiTii er en forkortelse for Move it To improve it. Er et online internetbaseret lærings- og træningssystem, som er udviklet på baggrund af evidensbaseret viden om hjernen og dennes neuroplasticitet. Med helt individuelle forløb, der skifter mellem stimuli fra kognitive og motoriske opgaver, søger Mitii at forbedre de grundlæggende processer, der ligger bag evner og adfærd indenfor en række forskellige områder. Det drejer sig om hukommelse, opmærksomhed, indlæringsevne samt sociale færdigheder med særlig betydning i det daglige. Især er Mitii udviklet til at bedre samspillet mellem krop og hjerne – hvilket medfører en øget selvtillid hos den enkelte. Se mere på: http://mitii.com/behandler/hvad-er-mitii/ iii KOSMOS – Det Nationale Videncenter for Kost, Motion og Sundhed til børn og unge.