YPOGRAFI & OMBRYDNING
Transcription
YPOGRAFI & OMBRYDNING
Årsskrift 2009-2010 90 ÅR Grindsted Real- & Privatskoles Elevforening Indholdsfortegnelse Nyt fra Elevforeningen ......................... 3 Stemningsbilleder fra 2009 ..............40 Lære for livet, Lisa, årg. ’77................... 6 Grindsted Privatskole Stemningsbilleder fra 2009...............11 Skoleleder Annette Lundgaard........41 Årgange på trappen . ..........................12 Ansatte på Grindsted Privatskole....43 Skole og elever gennem tiderne ”Min historie” af museumschef John Rendboe......13 Grindsted Privatskole Årgange på trappen.............................31 Stemningsbilleder fra 2009...............32 Årgange på trappen.............................33 GKR’s historie, af Jørn Boe..................36 Æresmedlem 2010................................37 Årgange på trappen . ..........................38 ”Året der gik”...........................................44 Stemningsbilleder fra 2009 ..............50 Find din gamle ven ..............................51 Medlemmer . ..........................................52 Årets Rasmus .........................................56 Nyt fra Elevforeningen styrker interessen for skolen og gensynet med hverandre. Så der er masser af nye muligheder og opgaver for den nye bestyrelse i mange år frem. Sidste år tog 90 tidligere elever – fortrinsvis årgangene ’75 – ’87 initiativ til en gensynsfest dagen før den ordinære fest. Der kom gamle elever fra Chile, Norge, Tyskland, Frankrig og det blev et kæmpe tilløbsstykke. Her genskabtes gamle relationer samt en masse nye, og i det hele taget var stemningen så positiv, at gensynet mellem alle disse mennesker fortsatte henover året og henover hele landet. Nye netværk og venskaber blev etableret i et helt fantastisk kaos af gensynsglæde og åbensind. Alt dette vidner om, at vi stadig har meget at bruge foreningen – og hinanden - til. Nogle vil mene, at den kendsgerning at skolen er solgt og at privatskolen flytter fra matriklen, er en stor udfordring for Elevforeningen. Men flere ting taler for at foreningen netop i disse år har meget at byde ind med. For det første oplevede foreningen en massiv medlemstilgang i 2009, kulminerende ved ikke én, men hele to kæmpe fester på skolen den 25. og 26. juni 2009. Det var især årgangene ’75 – ’87, der meldte sig ind. For det andet betød tilgangen også på nye kræfter i og omkring bestyrelsen, der nu dels er udvidet, og dels aldrig har fremstået mere ”kampklar” end den er nu. Med en god blanding af ”nye” og ”gamle” ressourcer er vi klar til at lægge os i selen for at skabe og fastholde relationer mellem tidligere elever samt udbygge samarbejdet til ”den nye” Privatskole, som flytter til nye lokaler andet steds i Grindsted. Samtidig er vi ved at have bygget en digital platform og informationsstruktur, der sikrer og fastholder informationen mellem medlemmerne. Tilgængeligehed og samhørighed er målet. Alle årets dage. Udfordringen for den nye bestyrelse er at omfavne alle de nys tilkomne årgange med hensynet, til både de ældre medlemmer samt bevarelsen af skolens traditioner og ånd. Det skulle da bestemt være muligt. Her må jeg dog indskyde bemærkning – særligt rettet til de ældre årgange og ”sådan-plejer-vi-ikke”medlemmerne: Hvem leger Skæve Thorvald med, når lige børn leger bedst? For det tredje har internettet indirekte været årsag til en øget interaktion mellem tidligere elever – en kontakt, der 3 I 70’erne begynder der at tilgå skolen særligt udsatte, ressourcesvage og/ eller anbragte børn og unge. Mange af disse elever kom fra helvede på jord og husker ikke deres ungdomsår som særligt gode. Ja, selv den dag idag , kaster deres ungdomsår lange skygger ind i voksenlivet, og for de fleste er det i det hele taget utroligt, at de kom så langt som de gjorde. Alt for mange er her ikke mere, og de øvrige som vi løbende taler med, har meget stærke følelser og vemod når talen falder på deres kostskoleophold. mere overordnede karakter. Men som udgangspunkt appellerer jeg til alle gæsterne om, med åbent sind at nyde nuet (det er sidste år vi kan holde fest på skolens matrikel), hinanden og de sikkert mange nye bekendtskaber der venter efter sådan en dag. Formen er ikke vigtig. Indholdet er. Som konsekvens af ovenstående, vil årsfesten i år være lidt af et eksperiment, hvor vi forsøger at gentage succesen fra sidste års uofficielle fest. Vi har lavet en række tiltag som er lidt anderledes. Der er skruet lidt ned for det formelle og op for samhørigheden. Der skrues lidt ned for årskriftet og op for sammenkomsterne. Osv. Rammerne er også ændrede og i det hele taget prøver vi nogle ting af, som sikkert går galt. Men vi prøver – for vi skal for enhver pris skabe muligheden og undskyldningen for at mødes og dele. Thi uden mødet – og det, at dele med hinanden - står ånden, erindringen og oplevelsen ikke i samme lys. Om noget overhovedet. Særligt disse årgange har slet ikke haft lyst til at rippe op i fortiden, hvilket en årsfest på skolen har det med at gøre. Derfor har de næsten alle været så godt som fraværende til alle årsfesterne. For mange af disse mennesker var det med angst og bæven overhovedet at komme. Derfor må foreningen fremover tage særlige hensyn til disse årgange. Ja, faktisk vil jeg gå så langt som at sige at foreningen under den nuværende bestyrelse i særlig grad er deres bestyrelse. Det stod imidlertid klart – særligt ved den uofficielle fest sidste år – at de/vi alligevel havde meget at bruge hinanden til nu godt 30 år efter. Samhørigheden og den gensidige glæde stod malet i ansigterne på dem, og nye gamle relationer blev taget op på ny – og for fuld styrke. Selv mellem årgange, der aldrig har kendt hinanden. Så kraftig var samhørigheden alligevel, og nysgerrigheden over at møde dem, vi blev til – og ikke dem, vi var. De fem indsatsområder Bestyrelsen har særligt fokus på fem indsatsområder: 1. En aktiv og tilgængelig hjemmeside, der nemt giver den besøgende adgang til de oplysninger han/hun søger. Samtidig skal hjemmesiden være GKR åndens virtuelle tilholdssted som afspejler vores historie, erindringer, tanker og ideer. Særligt skal fokus være på den Derfor vil der være mange ting, som er anderledes i år. Men dermed ikke sagt vi ikke kan bibeholde traditioner af 4 kendsgerning, at vi alle har et fælles udgangspunkt for vores liv og levned, og måske endda nøglen til en bedre forståelse eller erindring om vores tid på skolen. En nøgle, der kun er sjov at have når den deles med andre. En nøgle, som måske kan vende mørke til lys. efterkommere til stadighed kunne få adgang til oplysninger om Grindsted Kost- og Realskole. Jeg kan på foreningens vegne godt love, at 2010 bliver et år med travlhed, synlighed og oplevelser. Startende med en stort anlagt elevforeningsfest den 26. juni 2010. 2. Større synlighed for medlemmet og flere tilbud og oplevelser, hvor foreningen og hjemmesiden bliver et vigtigt omdrejningspunkt. Foreningens raison d’etre er først og fremmest at skabe og bevare samhørigheden. Dette sker i de kommende år på mange andre fronter end blot en årsfest og et årsskrift. I den forbindelse appellerer jeg til Jer derude, om at være os behjælpelige. For nok har vi masser af arbejdskraft, men alle disse aktiviteter koster også penge. Og ingen penge er der mange af. Alle bidrag modtages derfor med taknemmelighed på konto 1551 9013520 i Danske Bank. 3. Bestyrelsen har indledt et samarbejde med Grindsted/Billund museum omkring bevarelse af effekter m.m fra skolen. Et kæmpe arbejde venter forude med at sikre, digitalisere, registrere og ordne stort set alt hvad skolen rummer af materiale. Det er klart at også her, kommer hjemmesiden til at spille en vigtig rolle. Mere herom senere. 1000 tak. Vel mødt den 26. juni På foreningens vegne Christian Dahl Formand 4. At intensivere samarbejdet med den nuværende privatskole. En enig bestyrelse bakker op om at fastholde og endda udbygge samarbejdet med Privatskolen med henblik på at bevare foreningen og skolens ånd og historie til eftertiden. Men også for vedvarende at kunne give en hjælpende hånd til skolens arvtagere. 5. At sikre så stor en del af skolens effekter, billedmateriale og andet videregives til Grindsted/Billund Museum – evt. med henblik på en senere udstilling. Dette samarbejde er allerede i gang og takket være John Renboe vil vores 5 Lære for livet - afvikling fra en gammel elev Lidt om min skumle fortid: Mine 10 års skoletid (1967-1977) var spredt over 7 skoler. De første lykkelige skoleår foregik i en kommuneskole i Hvidovre. Der var opdelt pige- og drengeskolegård, opmarch og morgensang, buksevand når gårdvagten ikke så det og lærerne måtte slå men gjorde det heldigvis ikke så tit. Jeg husker helt tydeligt min dansklærer Steffensen med det milde smil og overbærenhed overfor de små poder, regnelærer Frandsen og hans lineal og min musiklærer der havde en violin der kunne trylle, vandkæmmede lærere fra en svunden tid. Men lige meget hvor hårdt jeg prøver, kan jeg ikke huske et eneste navn fra dén skole jeg sluttede på 10 år senere, GKR. Familieproblemer bragte mig til Sønderjylland og problemerne fortsatte. En stille og genert 10-årig ”københavnersnude” var nem at mobbe, om ikke andet så fordi jeg ikke forstod dialekten. Men som svagtseende og langlemmet skilsmissebarn, var der nu også masser at mobbe over, bukseben der stumpede, briller som det var sjovt at kaste med (og som efterhånden var sat sammen af tape og elastik, for der var ikke råd til nye) og et navn der lød som Garderobe. Sønderborg bød på 2 forskellige skoler hvor jeg aldrig faldt ind og kimen var lagt Tilbage til storstaden to år efter havde jeg overtaget den sønderjyske dialekt, så nu gik mobningen på at jeg var en bonderøv. Og 70’erne var skudt igang, med større modebevidsthed og mindre plads til dem der faldt udenfor normen, så det kejtede 6 pigebarn med sprunget vandrør i kælderen (de stumpede bukseben) var et nemt offer og de næste år skulle jeg opleve 3 forskellige skoler, første skift simpelthen fordi en klasselærer sagde at det var eneste løsning på de voldsomme mobberier. Et år på privatskole gav lidt ro og indlæring, men da der var store problemer i hjemmet kom kommunen på banen efter 2 måneder uden skolegang, så tøsen da i det mindste kunne få en realeksamen: Afgang til Grindsted Kostog Realskole for det afsluttende år. Grindsted here I come Jeg var nu blevet 16, havde job i en bagerforretning og egne penge. Så selvom jeg ikke ligefrem var super med på noderne havde jeg dog af egen hjælp fået både kassebukser og kassettespiller. Jeg havde også fået knyttet et par venskaber og var stille kommet forbi at være det trynede mobbebarn, til bare at være en pæn og lidt forsagt pige. Og det var faktisk med en vis optimisme at jeg rejste til Grindsted med en kuffert fyldt med lækkerier, min musik og smart pagehår, for det var hårde tider i hjemmet og godt at komme væk og få en ny chance. Men forventningens glæde holdt knap en time. Ved ankomst skulle jeg vises rundt, og min kuffert blev stillet i et fællesrum. Da jeg kort efter kom retur, stod den gennemrodet og tømt for alt interessant indhold, min lille kassettebåndoptager, cigaretter, guf, penge, det hele. Den lærer der havde vist mig rundt havde ingen kommentarer til synet af den gennemrodede kuffert på gulvet og selv var jeg alt for chokeret og for meget underhund til at kræve en reaktion. Men dermed var et af mit livs ”mørke år” skudt i gang. Og jeg husker ikke meget fra min tid i Grindsted. Jeg hadede stedet, timerne var fyldt med nederlag og ensomhed og selve Grindsted virkede 13 år, en sej pige som trods sin lidt barske facon var rigtig sød. Egentligt sært at man fandt ”Jette”, det bedste valg til at dele værelse med en 16-årig ældsteklasse, men for mig var det et heldigt valg. Som højtrangerende på sin egen årgang, kunne ”Jette” og vores værelsesalliance bringe lidt ro på mobningen. Jeg var 3 år ældre og havde sexualundervisning. Hvilket jeg med et skævt smil husker som noget med en planche, en tegning af en penis i forskellige stadier af livsglæde og en flok skoleunger der enten grinede af frækhed/flovhed........ eller bare var for generte til at kigge med. Selv stirrede jeg sikkert ned i bordet under hele seancen. Trods mine 16 år i de frie 70’er havde jeg aldrig haft en kæreste, men lidt havde jeg da fulgt med i undervisningen, for da ”Jette” fortalte at hun ikke havde fået sin menstruation i en længere tid, ringede en klokke og jeg opfordrede hende til at gå til lægen. Det gjorde hun så – og hun var gravid. Som 13-årig kostskoleelev. Hendes kæreste var en sømand, meget ældre end hende selv, som boede på et lejet værelse nede i byen. Det var en lise at blive inviteret med op på det værelse, vi var interessante og han havde den sidste nye lp med Pink Floyd og pernod og rød sodavand. Og hash, så vi også kunne få lært det ordentligt. Da det kom frem hjemme på værelset at jeg var jomfru satte det gang i lidt drillerier for det var da frygteligt pinligt at være SÅ gammel som 16 år og ikke at have prøvet ”det”. Så Sømanden præsenterede mig for sin ven/nabo på værelsesgangen og jeg mistede min mødom i en pinsom og smertende session som jeg slet ikke var klar til. Den heldige/uheldige mand var en arbejdsløs fyr i midten tyverne som jeg intet husker om, Og om ”Jette” fik barnet eller ej ved jeg ikke. Jeg husker det som om hun forsvandt ret pludseligt fra skolen. bare som en grim by gennemsyret af en forfærdelig og påtrængende stank. Selvom jeg var ældsteklasse færtede de mindre klasser snart at jeg var nem at skræmme, så det blev hurtigt til daglige mobberier og ”sjove” lege. Af de mere voldsomme sad jeg stiv af skræk i timevis i et kosteskab, imens der blev banket med kæppe og råbt på væggene udefra. Jeg prøvede at overbevise mig selv om at det kunne ikke være rigtigt, at jeg var ældsteklasse og ikke burde komme ud for den slags mere. Men der var ikke meget jeg kunne gøre, jeg havde simpelthen ikke modet til at sige fra, endsige kæmpe imod. Og der var ingen indblanding i mobberierne fra lærerstaben. Halleluja En helle kom fra det særeste sted. Mit splittede barndomshjem var støvsuget for enhver henvisning til religion, da jeg ikke var døbt, fik jeg heller ikke lov til at blive konfirmeret. Endnu en sætten udenfor, da resten af klassen fra dengang gik til konfirmationsforberedelse. Så mit kendskab til religion var begrænset til musicalen Jesus Christ Superstar fra 1970, som havde ramt mig lige i hjertekulen, for HER var der da en mand, som skreg på mening. Da jeg en dag blev inviteret til kaffe af en venlig mand, sagde jeg ja tak. Jeg husker ikke meget derfra, udover at der var gratis kage. De ledende spørgsmål og forsøg på at vække min indre religiøsitet prellede af som vand på en gås. Men roen....... det, bare at sidde og drikke kaffe og spise den tørre sandkage i et trygt og varmt rum, hvor man var velkommen, DET husker jeg. Til den dag i dag aner jeg ikke hvilken religion der inviterede skolens unger på ugentlig kaffe, men de gjorde i hvert fald en god gerning i mit tilfælde. Min værelseskammerat ”Jette” var kun 7 jeg næste dag så langt som til Slagelse, så kunne jeg ikke mere. Jeg gik ind på politistationen og fortalte hvor jeg kom fra. De kontaktede Socialforvaltningen og så var jeg ”reddet”. Resultatet af min flugt var sær valen. Jeg blev sat på et tog med det samme, var hjemme i to timer, hvor jeg fik lov til at tage et bad og spise et par klemmer i isnende tavshed – og så blev jeg sat på et tog tilbage til Grindsted, som om intet var hændt. Hverken skole, hjem eller andre instanser spurgte nogensinde hvad det hele gik ud på. Tre dages forsvinden og flugtens motiver blev ignoreret og eneste konsekvens var, at jeg fik stuearrest i længere tid og ikke måtte forlade skolen. Det gjorde jeg selvfølgelig alligevel – de vinduer i stuen havde jo ligesom højden til det! Flugt Jeg forsvandt også, men kun for en ganske kort rejse. Jeg hadede så usigeligt meget at være på GKR, at en dag, hvor tingene havde været ekstra slemme, besluttede jeg mig for at stikke af til København, væk, hjem, i hvert fald bare væk. Det var januar 1977 og bidende kold isvinter. Iført islandsk sweater, hvad jeg kunne skrabe sammen af kontanter og mine bedste lp’er som nødkapital, drog jeg afsted. I det første tog blev jeg bange da konduktøren rystede i wc-døren som jeg havde forskanset mig bag, så jeg hoppede af toget i Fredericia og tilbragte natten på banegården. Næste dag tomlede jeg videre og kom så langt som til Odense, hundesulten og iskold. Jeg stampede lp’erne og min fars gamle ur til en marskandiser, lagde til side, så jeg havde til en færgebillet Nyborg-Korsør og brugte de sidste penge til at spise på et cafeteria. Men det var stadig bidende koldt og en islandsk sweater gav ikke megen beskyttelse for den isnende vind, så hvor skulle jeg sove? Ved et lykketræf kom jeg i tale med nogle søde mennesker fra Kirkens Korshær som kontaktede et drankerhjem lidt udenfor byen og betalte for en bus så jeg kunne komme derhen og blive vasket lidt og få en varm seng at sove i. Jeg har siden støttet Kirkens Korshjælp hver gang jeg ser deres indsamlingsbøtter. Overlevelse Der var en del ungdomskriminalitet på skolen Jeg husker raids til de lokale købmænd hvor det at stjæle også kunne være med til, at man kom lidt ind i varmen hos de andre. Så jeg stjal småting, tyggegummi og slik, hvad som helst, så jeg kunne købe mig til en slags bekræftelse. Det var slemt med røgen, for der var ikke penge til mange cigaretter selvom man dengang kunne købe dem stykvis enkelte steder. Men så lå der jo heldigvis masser af skodder på jorden man kunne bygge en smøg af. Hvis man havde sagt til den ”pæne” pige der var ankommet et halvt år før, at hun ville være med til tyverier, ville jeg aldrig havde troet påstanden. Men virkeligheden ændrede sig. Grindsted hærdede. Videre på tomlen næste dag kom jeg om aftenen til Korsør og stod igen med problemet: Hvor kan jeg sove. Jeg var gennemkold, ulykkelig og forvirret. Først søgte jeg ly i en opgang men en beboer smed mig ud, og til sidst brød jeg i desperation ind i et kolonihavehus, smadrede et vindue, kravlede ind og lagde mig under alle de tæpper jeg kunne finde. Elendig til mode nåede Det var synd at sige at jeg var nogen sexbombe, det havde jeg hverken udseende eller selvtillid til. Jeg var fladbrystet, mager og med brilleglas som hinkesten. Så hvorfor ”læreren” pludseligt begyndte at vise mig interesse 8 ensomhed og isolation og et trist spild af tid og potentiale, men senere? Udover at jeg lærte om sex, hash og rapserier? Tja, jeg tror at min hjemkomstkuffert i overført forstand var lige så tom som den kuffert jeg havde efterladt i fællesrummet ved ankomst. Grindsted Kost- og Realskole var noget der bare skulle glemmes, lægges bag så hurtigt som muligt. At jeg straks ved hjemkomst blev selvkørende og endnu inden jeg var fyldt 17 skulle tage stilling til voksenliv og husholdningsudgifter, var faktisk ikke svært. For nu kunne jeg i det mindste selv tage hånd om tingene, det havde jeg ikke kunnet i min skoletid. Så på den måde var jeg bedre klædt på til livet end de fleste, jeg var vant til at være alene, at klare mig selv, at overleve. Grindsted satte sine spor og lærte mig mindre kønne ting, og i tiden straks efter kunne det være gået grueligt galt for mit fremtidige liv. For der var intet arbejde at få, der blev røget for meget hash og jeg havde ingen kontakt med voksne der kunne guide mig. Men heldigvis brød den pæne pige ret hurtigt igennem, så efter et halvt års kaos tog jeg på Højskole og fik mit liv lidt mere på skinner. Og selvfølgelig var meget af det der skete også noget der lå i tiderne og ikke alene skolens skyld. 70’erne var pædagogisk og samfundsmæssigt et forvirrende brydningsårti. Jeg er sikker på at rigtig mange børn og unge havde en god skoletid på GKR og er blevet sendt ud i samfundet med en stærk rygsæk, fuld af gode og trygge minder. Jeg er bare ikke én af dem – jeg var kun på skolen i kort tid, men af alle mine skoler er GKR det sorteste minde. var uforklarligt. Først troede jeg det var på grund af min dygtighed i faget. Men da han ved et par lejligheder fandt påskud til at holde mig tilbage, efter at alle andre havde forladt lokalet og forsøgte at famle på mine nærmest ikke-eksisterende gajoler, gik det hurtigt op for mig at han gjorde noget galt. Og jeg sagde på forsagt vis fra og undgik omhyggeligt manden udenfor timerne. Jeg meldte det også til rektor, men min anmeldelse havde aldrig nogen effekt. I hvert fald var læreren der stadig ved årsafslutningen og kvitterede for min frækhed ved at give mig 03. Det var pinligt dengang, for eksamensbeviser var meget vigtige papirer, når man søgte elevplads eller job, og hvordan forklare et 03? Tallet har skæmmet mit eksamenspapir, men var også forklaring på, hvorfor ingen kom i nærheden af gajolerne lang tid efter. Løsladelse Det var med et kæmpe lettelsens suk, at jeg forlod skolen i juni 1977. Udover at jeg ved hjemkomsten skulle forklare de ikke helt tilfredsstillende karakterer og det underlige 03, fortonede oplevelsen sig heldigvis snart, for der kom hurtigt nye udfordringer. Jeg blev nemlig smidt ud hjemmefra så snart jeg kom retur, endnu inden jeg fyldte 17. Så på trods af, at jeg egentligt var bogligt anlagt og gerne ville have læst videre til journalist eller bibliotekar, blev virkeligheden, at jeg måtte lære at tjene penge hurtigst muligt, så jeg kunne betale for bolig og mad. Men det er en helt anden historie. Refleksion Jeg fylder 50 om en måned, og det er lidt af en øvelse at prøve at se tilbage, at forsøge at give en slags konklusion på hvad Grindsted Kost- og Realskole har betydet for mit videre liv. For mit daværende liv betød det Og i bakspejlet kan jeg godt undre mig over at en k o s t s k o l e ikke har været bedre til at sætte sit spor, vi boede der jo for pokker? Jeg kan ikke huske en eneste lærer, ikke en eneste 9 Men den var det sidste punktum i en ulykkelig skoletid. voksen fra kostgangen som opfordrede til tilknytning eller nærvær og hvorfor reagerede rektor ikke på en anklage om sexchikane, selvom det var i sin mildeste form? For en enlig 16-årig var det slemt – og rigtigt svært at mande sig op og anmelde. Men ligesom mobberierne, min springtur og hvad der lå bag, som ALLE de andre svære ting blev episoden forbigået i tavshed. Og DET tror jeg er én af de ting der har ramt hårdest, langt ud i fremtiden: – tavsheden. Det at tingene ikke er kommet frem, blevet talt igennem, løst, men bare har fået lov til at lægge sig som som fy-fy knuder i en pige der voksede op. Det lå måske også i tiden, mindre kønne ting skulle fejes under tæppet, eller som min mor vredt sagde, man hænger ikke sine beskidte lagener ud! For selvfølgelig har skolen ikke været befolket af onde eller ligegyldige lærere og voldelige elever, de har naturligvis været i lillebitte mindretal. Men det er dem jeg kan huske – og derfor har jeg aldrig tilladt skolen at have en plads i min erindring. Før nu. Jeg kom trods alt godt afsted, og på trods af de psykiske ar fra barndommen, der trak langt op i voksenårene har og er mit liv en eventyrfyldt rejse. Jeg var heldig med mine arbejdspladser, boede en årrække i Italien, havde stor succes med selvstændig virksomhed og bor i dag i Thailand, hvor jeg bl.a. skriver til en lille avis, dykker og arbejder som frivillig på et børnehjem og et hundeinternat. Jeg står ALTID på de svages side, hunde, børn eller andet godtfolk, for jeg ved hvad det vil sige at være svag og kuet. Det cementerede bl.a. Grindsted til perfektion. God vind til os alle. Og R.I.P, skole. R.I.P. Bedste hilsner Lisa alias Hanne Lise Gardrup Årg. ’77 Grindsted Kost- og Realskole var kun én af de 7 skoler der satte sine spor og opholdet var så kort, at skolen ikke skal have skylden for alskens ulykker. Lisa 10 Årsfesten 2009 Stemningsbilleder 11 Årgange på trappen 65 års Jubilar 12 Skole og elever gennem tiderne - MIN HISTORIE! Af John Rendboe Museumschef - Billund Museum 13 Skole og elever gennem tiderne - MIN HISTORIE! Det er historisk, måske vemodigt, måske trist, måske godt. Men helt sikkert en kendsgerning, at Grindsted Privatskole flytter fra Grindsteds centrum. Tid som aldrig før til at gøre status. Grindsted Privatskole, Grindsted Realskole, Grindsted Kost- og Realskole. Kært barn har mange navne og navnene er også mere end navne, de er symboler som afspejler forskellige ejere, ejerformer og organisationsformer og dermed reelt forskellige skoler. I mere end 100 år har adressen været den samme i Skolegade. Sådan da. For gadenavne fandtes slet ikke i Grindsted dengang. Skolen, dens vækst, dens ideer, dens virke er – som en af denne artikels dygtige informanter, Ketty Søgaard sagde, - et spejl af samfundet. Det vil sige både et spejl af Grindsted og et spejl af Danmark. Skolen er et mikrokosmos. Denne artikel tager læseren med på et strejftog gennem mere end 100 års historie. Kronologisk, men ikke dybdeborende. Noget af strejftoget er traditionelt, historisk. Men ikke uden kant. Grindsted Privatskole har altid været sin egen. Markant sin egen. Dele af strejftoget er personlige beretninger, også fra tiden med anbragte børn. Disse beretninger er personlige og stærke. Det er et vigtigt og uomgængeligt bidrag til skolens historie. En fantastisk illustration af, hvad det kan betyde at være ”kosser” er følgende historie, som på smukkeste vis fortæller, at fællesskabet ikke er eksklusivt, men inkluderende: Kosser Skolen – rammen: 29. august 2009 mødtes en lang række tidligere elever fra skolen, privat. De fleste var voksne mennesker i 40`erne, som ikke havde set hinanden i 25 – 30 år. En enkelt mand har sin teenagedatter med til festen. Denne mand huskes af sine gamle venner som den store humørspreder. Og hans teenagedatter synes at følge i hans fodspor, da hun med værtens ord, tager alle med storm. Desværre rammes den sympatiske festdeltager og fader kort efter festen af en alvorlig sygdom, der lægger ham i graven allerede i april 2010. Teenagedatteren ringer til August-festens vært, og fortæller ham om faderens død. Festen har for hende skabt et så stærkt bånd til faderens gamle skolekammerater, at det er naturligt for hende at ringe til en af dem. Reaktionen er forbløffende. De gamle skolekammerater går i gang med en indsamling til en iphone + taletid til hende. En enkelt, lægger sågar ud med det samme. Telefonen skal overrækkes hende ved faderens begravelse – efter aftale med en ganske overvældet mor. Grindsted Privatskole, har præget mange af sine elever så meget, at det blev til en identitet, at være elev derfra. Så er man ”kosser”. Et fællesskabs begreb. Grindsted Kost- og Realskoles historie går tilbage til 1902, mens elevforeningen er fra 1920. Den fylder altså 90 år i år – og dette er årsagen til, at der her skal fortælles 14 historier fra skolen. Og samtidig grunden til, at hovedvægten lægges på elevudsagn. Men elever og skole er en del af fællesmængden. J. Kr. Nielsen. Hans undervisning havde, efter alt at dømme udviklet sig i en så missionsk retning, at han skelnede mellem de troende (tilhængere af Indre Mission) og de vantro (resten) allerede i de mindre klasser. Desuden var hans skole en landsbyskole, med skolegang hver anden dag, hvilket var det lovpligtige. Med den nye skole skulle der tilbydes undervisning efter købstadsnormer, dvs. 6 dage om ugen. Grindsted Privatskole var fra første færd et ideologisk og til dels et politisk statement. Det var en skole, hvor borgerne selv ville bestemme. Deres børn skulle have mere end loven tilsagde. Skolens første tid: Grundtvigianisme Nogle beretninger om skolens tidligste tid har været neutrale, sådan nærmest gående ud på, at det bare var en skole. Dette er ingenlunde tilfældet. Grindsted Privatskole blev grundlagt af forskellige årsager. Overvejende ideologiske. Skolen blev stiftet 1902 på foranledning af den helt nye borgerforening i byen. Skoledannelsen var selve årsagen til borgerforeningens eksistens. Omkring år 1900 begyndte Grindsted at vokse fra hedelandsby. Man mente – med rette – at der snart ville komme en jernbane til byen. Det betød, at mange håndværksmestre, bagere, tømrere o.l. kom til Grindsted. De var ikke tilfredse med byens eneste lærer, De første lærere Lærer P.J. Petersen var den første lærer på skolen. At kalde ham skoleleder, må siges at være i overkanten, da der ingen andre ansatte var. Grindsted Privatskole 1908. En beskeden bygning til den senere så store skole. Men der var plads til udbygning. Grunden var på 10.450 m² 15 Cand.theol. M. Nielsen tog over, 1906. Da man i 1907 yderligere ansatte en lærerinde, frk. J. Holm, er det meget tænkeligt, at M. Nielsen kan kaldes skolens første rigtige leder. Der kom endda en lærer P. Christensen til i 1910. 1907 fik skolen sin nuværende adresse, om end i en lidt anden udgave. Det der i mange år har været spisesal, rummede hele skolen. Allerede 1909 blev skolen udvidet. 1911 tog det første hold elever mellemskoleeksamen fra Københavns Universitet. 1911 var også året hvor cand.theol. Nielsen rejste. Der fulgte en tid med skiftende lærere og færre elever. Det synes som om, skolen var så tæt på lukning som muligt. Jens Futtrup En lærer, bestyrer og forstander med en imponerende karriere. Kom fra Nyborg private Realskole, hvor han underviste 1909 – 1914, dvs. fra han var 22. Havde et års studieophold i London, uddannet ved Gedved Seminarium. Blev i sin Grindsted tid medlem af og formand for en lang række bestyrelser. Fx formand for menighedsrådet i Grindsted, formand for Danmarks Realskoleforening 1932- 41. Efter 1942, da han flyttede fra Grindsted, blev han forstander for Jelling Statsseminarium til 1953. Selv om han var født på Mors (1887), var han meget aktiv i Sønderjyske foreninger fra 2. verdenskrig. Optaget i Kraks Blå Bog. Jens Futtrup Satte sit varige præg på skolen. Han var kun 27 år, da han i 1914 blev skolebestyrer. Året efter købte han skolen. Det var dengang ganske almindeligt, at skolebestyrere også ejede den skole de bestyrede. 16 Futtrup må have haft lidt ekstra likvider med, for han gik straks i gang med at få opført den karakteristiske hovedbygning, der har stået siden 1915. 1917 fik skolen ret til selv at gennemføre sin præliminæreksamen. Eleverne skulle ikke længere til København for at afslutte en eksamensgang i Grindsted. Dette var formentlig den største ændring i skolens historie. Den var ikke længere en ideologisk anstødssten. Selv om Jens Futtrup var en markant grundtvigianer, var skolen nu hele Grindsteds stolthed. Og så betød eksamensretten, at skolens økonomi blev meget bedre. Et stort statstilskud og et stort kommunalt tilskud betød, at hvor skolen før 1917 skulle have 70 % af balancen op af borgernes lommer, var det pludselig kun 20 %. Skolen blev altså langt mere uafhængig. Fysisk fulgte mange udvidelser. 1922 den lange bygning langs Jernbanegade, 1927 gymnastik sal og ikke mindst den smarte ”Privaten”. Et lækkert funkis hus fra 1936, da denne bygningsstil var på toppen i Danmark. Her boede bestyrerne oprindelig, i dag er det kendt som skolens kontor. Mange af de ideer der har præget skolen, er grundlagt af Jens Futtrup. De indledende sider var ikke altid underskrevne, men at det er chefen, i 1924 Jens Futtrup, der har skrevet det, er mere end sandsynligt. Indledningen er lidt af en præsentation af det skolen er bedst til, en præsentation af den bedste vare. I 1924 var det preliminæreksamen. Et besværligt ord og et svært begreb. Her følger en præsentation af denne eksamen, fra første afsnit i årbogen 1924, gengivet ordret med tidens grammatik: ”1. Grindsted Realskole Forbereder til Preliminæreksamen. Eksamen afholdes ved selve Skolen. Preliminæreksamen (”Almindelig Forberedelseksamen) giver Adgang til JernbanePost-, Telegraf og Toldetaterne, Landbohøjskolen (Havebrugs-, Landbrugs- og Forstkandidater og Dyrlæger), Tandlægeskolen, det dansk-juridiske Studium, højere Handelsskoler, Farmaceutuddannelsen osv. og frembyder Fordele for Folk, der vil uddannes til Lærere, Maskinister, eller ansættes ved Handels- og Kontorvæsen.” I en tid, hvor boglige eksaminer i Danmark var næsten så sjældne som nedbør i Sahara, er det her en imponerende eksamen. Og imponerende, at der er eksamensret i selve Grindsted. Det er rimeligt, at det fremhæves allerførst. I det eksemplar af årbogen jeg sidder med, det hed for resten ”Meddelelser fra Grindsted Realskole”, er de første linjer understreget. Mange af de muligheder preliminæreksamen giver, ligner studentereksamen til forveksling. Men det er dog ikke en sådan, som det tydeligt fremgår af fortsættelse, hvor forfatteren kommer med nogle særdeles interessante betragtninger: 1924 – preliminæreksamen, en gylden nøgle Skolen har heldigvis udgivet en lang række årbøger, som er en fremragende kilde til skolens historie. Jeg har valgt at kigge på 1924. Ikke noget skelsættende år i skolens historie, men netop derfor glimrende til at give et glimt af dagliglivet på Grindsted Realskole, som den officielt hed dengang, selv om kostafdelingen var begyndt. Når man læser nogle af de tidlige hæfter, skal man huske, skolen var bestyrerens private ejendom. Det var en forretning. 17 ”For unge Mennesker, der vil have Studentereksamen og ikke bor i nærheden af en Latinskole, er det en fordelagtig og nem Vej først at tage Preliminæreksamen, idet adskillige Kursus har ordnet en 2-aarig Undervisning til Studentereksamen med Preliminæreksamen som Grundlag. Det normale er ellers, at Børn, der skal have Studentereksamen begynder i 11-Aars Alderen i en Mellemskole, gaar der i 4 Aar og læser 3 Aar på et Gymnasium. Men hvor der ikke er taget Bestemmelse om et Barns Uddannelse i 11-Aars Alderen – og det er vel oftest Tilfældet her i Midt- og Vestjylland – gaar den naturligste Vej til Studentereksamen over Preliminæreksamen.” Det vil sige, at Preliminæreksamen har haft stort set samme funktion som HF-eksamen har haft de seneste årtier. De ældre elever skulle følge en række fag: ”Unge Mennesker der i en senere Alder end normalt vil begynde at læse til Preliminæreksamen, maa derfor inden 2 Aar før Eksamen have deres Kundskaber i Sprog og Matematik bragt på Højde med Standpunktet i den Klasse, de skal følges med de 2 sidste Aar paa Skolen. Dette kan ske ved, at de det foregaaende Aar – f. Eks. Fra November – deltager i Undervisningen her vekselvis i I. og II. Realklasse og vekselvis med særtimer. De vil da, forudsat at deres Standpunkt i Regning og Dansk er godt, til Sommerferien kunne indhente den Klasse, de skal følge.” Aha! Der var fortrydelsesret i uddannelsessystemet anno 1924. Den ukendte forfatter, som jeg altså går ud fra er realskolebestyrer Futtrup, påviser, at hvis man nu har et begavet barn, hvor forældrene ikke har kunnet overskue en boglig uddannelse, så har Realskolen i Grindsted et løsningsforslag. Ja, børnene kan endda være blevet voksne og så klare ærterne selv: Man hæfter sig ved begrebet ”særtimer”. Skolen gik altså ind og løftede niveauet for den ældre og velbegavede elev. Når man som historiker går ind og ser CV’er for mange af de mennesker der nåede til tops i samfundet i tiden før 2. verdenskrig, så ser man ofte, at disse mennesker netop har brugt sådanne løftestænger, som preliminæreksamen bød på. Typisk var det mennesker, hvis forældre ikke havde mulighed for at betale det relativt dyre studium. Så sparede man selv op i de unge år. Preliminæreksamen var virkelig en indgangsnøgle til en verden med gode stillinger, en verden fuld af muligheder. Det er en meget vigtig nøgle, Futtrup viser her. Men skolen havde også helt unge elever: ”Endvidere kræves det, at en Elev for at faa Lov til at blive eksamineret ved en Skole skal have nydt Realskoleundervisning mindst 3 Aar, deraf mindst 2 Aar ved den Skole hvor han skal tage Eksamen. Hvor der er tale om ældre og velbegavede Elever – vi har her ved Skolen adskillige Eksempler paa, at unge Mennesker først i Tyveaarsalderen beslutter sig til at læse til Preliminæreksamen – kan Ministeriet dispensere fra denne Bestemmelse. Men saadanne Elever skal saa ved Oprykningen i III. Realklasse, altsaa 2 Aar før deres Eksamen, i Kundskaber være på Højde med denne Klasse.” ”Foruden sine Realklasser har Grindsted Realskole 4 (fra Sommerferien 1924: 5) Forberedelsesklasser, der er beregnede for Alderen 7 – 11 Aar. I disse nyder Eleverne 18 almindelig Børneskoleundervisning, der i ældste Forberedelsesklasse suppleres med Undervisning i Engelsk. Undervisning i Forberedelsesklasserne er tilrettelagt saaledes, at der fra 5. Forberedelsesklasse er en naturlig Overgang til 1. Realklasse.” to Lærerinder. En Del af Eleverne kan faa Eneværelse. Kostelevernes Dagskema har idet forløbne Aar i det væsentlige formet sig saaledes: Kl. 740: Morgenmad 8-235: Skoletid, afbrudt af Pavse med Middagsspisning. 240: Eftermiddagskaffe eller The. 3-430: Fritid. 430 -530:Lektiearbejde i Bogstuen. 530 – 630: Sløjd eller Havearbejde. 630: Aftensmad 7-9: Lektiearbejde på Værelserne. 9-945: Samvær i Bogstuen eller Dagligstuen. 945: Aftensang 1015: Alle skal være i Seng.” Ja, der blev også arbejdet med overgange i Grindsted, 1924. I 1924 var Grindsted Realskole inde i en positiv udvikling. I det følgende får man noget at vide om kostafdelingen: ”II. Kostskolen. Skolen har efter en yderligere Udvidelse Plads til en Del Kostelever. Drengene bor i en Fløj for sig sammen med en Lærer, og Pigerne i en anden Fløj sammen med Bogstuen på Grindsted Realskole ca. 1923. Her blev der lavet lektier. Futtrup omtalte konsekvent eleven som ”han”, men der er faktisk en pæn fordeling af drenge og piger. Bemærk, at man sidder i sit stiveste puds. Formentlig ikke kun til ære for fotografen. Der var meget prestige forbundet med at gå på skolen og det blev afspejlet i tøjet. 19 Dette var en kostskoleelevs værelse ca. 1923. Dog kun til dem der fik eneværelse. Badet er lige under vinduet. Hov! Det var flot. At eleverne selv fik udbyttet fra deres lille lod. Og så var ugen for resten lang: ”Søndagene er søgt udfyldt med Fællesleg, Sport og Fællesture. Det forlanges af Eleverne, at de hver Søndag skal skrive Brev til deres Hjem.” Det er en meget skemalagt hverdag, kosteleverne havde. 1½ time til fritid om eftermiddagen er alt. Ellers er det bare bøger. Nu skal man jo ikke helt skræmme sine kunder - som i Vestjylland anno 1924 kunne antages at være mere praktisk disponerede - væk, så der følges op med følgende visdomsord, hvor man også præsenterer den sunde sjæl i den sunde krop: ”Skolen vil gerne modvirke, at Elevernes Lektiearbejde helt dræber den praktiske Foretagsomhed, som enten findes, eller som det dog i hvert Fald er ønskeligt at fremelske hos Børn og unge Mennesker. Derfor har Eleverne en Time legemligt Arbejde daglig, og det forlanges, at alle skal tage del deri. Til Havearbejdet er udlagt et Stykke Jord, som Eleverne selv faar Udbyttet af.” Weekenden var ikke kommet til skolen. Der fulgte en række praktiske råd: ”Kosteleverne medbringer Sengeklæder, Lagener, Haandklæder, Toiletrekvisitter og en Kuffert eller Kommode til Tøjet. Pigerne medbringer desuden Tøjgarderobe. Det ses helst, at Kosteleverne ikke har ret store Beløb at raade over til Lommepenge. Elever under 18 Aar kan faa deres Lommepenge udbetalt ugevis gennem Skolen. 20 Indkøb på Regning her i Byen kan Kosteleverne kun foretage ved Rekvisitionssedler, der skal være underskrevne af Skolen.” 900 kr. om året for en kostskoleelevs ophold. Både disse og de andre elever skulle desuden betale for selve undervisningen. Prisliste: Skolen tilstræbte altså en form for økonomisk lighed blandt eleverne. Ingen kunne bruge løs, heller ikke på kredit. Det sidste sikrede også, at skolens ry ikke blev ødelagt af elever, der købte på klods uden dækning. At eleverne skulle opføre sig ordentligt fremgår også af følgende: ”IV. Betalingen for Undervisningen 1.Forberedelsesklasse 2. --- 3. --- 4. --- 5. --- 1.Realklasse 2. --- 3. --- 4. --- ”III. Elever, der rejser med Toget Elever fra Oplandet, der rejser med Toget til og fra Skole hver Dag, skal til bestemte Tider uden for Skoletimerne opholde sig i Bogstuen, hvor de under Tilsyn i Ro kan udføre en Del af deres Lektiearbejde. I Tilfælde af daarlig Togforbindelse vil de kunne faa enkelte Maaltider på Skolen. Eleverne ledsages ikke daglig til og fra Jernbanestationen; det er Skolen magtpaaliggende, at dens Elever af sig selv hævder en ordentlig og stilfærdig Opførsel i Togene under deres Skolerejser. Skulde det modsatte finde sted, modtages enhver Meddelelse herom med Tak.” 4 Kr. maanedlig 6 - 8 - 10 - - 12 - 16 - 19 - 22 - 27 - - Elever, der læser Fransk, betaler 2 Kr. ekstra om Maaneden. Der betales for alle Aarets 12 Maaneder maanedsvis bagud. Dog betales 1.juli for Juni og Juli Maaneder under eet. Elever, der indstilles til Preliminæreksamen, erlægger 30 Kr. i Eksamensafgift. Udmeldelse af Skolen maa ske med 1 Maaneds Varsel. Ubemidlede Elever kan faa hel eller delvis Friplads. Nærmere Oplysning herom faas ved Henvendelse paa Skolen.” I 1924 var der 142 elever på skolen. Når den fortsatte sin fremgang de kommende år, var det i høj grad fordi skolen forstod at tiltrække elever fra oplandet, de såkaldte togelever. Det blev grundlaget for meget af skolens drift de kommende årtier. Dvs. at en elev i 4.real, der skulle have den højt ønskede preliminæreksamen, skulle betale 354.- på et år + evt. 900.- hvis det var en kostelev. Disse tal skal naturligvis ses i en sammenhæng. Hvad tjente man i 1924? Der var forskel på København og resten af landet. Der var højere lønninger i hovedstaden. Og så var der forskel på mænd og kvinder. Blandt faglærte mandlige arbejdere, var typografer de højst lønnede, uanset hvor man var. Lønnen for en mandlig typograf i provinsen var 1,93 i timen. En møller- Og hvad kostede det? ”Betalingen for Kost og Ophold med Værelse, Lys og Varme er 900 Kr. aarlig, der betales i 10 maanedlige Rater. Desuden betales for Undervisningen den Sats, som i hvert enkelt Tilfælde gælder for vedkommende Elevs Klasse. Angaaende dette samt om Fripladser, se Afsnit IV.” 21 svend havde til sammenligning 1.33 i timen. Kvinder tjente markant mindre. En ufaglært kvinde tjente typisk mellem 60 – 80 ører i timen. Og så skal det med, at disse lønninger som regel var fra de større provinsbyer. De få studier der er af emnet antyder, at lønningerne omkring Grindsted var noget lavere end gennemsnittet. På landet, der udgjorde oplandet set i forhold til skolen, herskede der endnu en høj grad af naturalie økonomi. Lønninger var med kost og logi. En gennemsnitlig årsløn i penge, for en mandlig landbrugsmedhjælper var ca. 1000.Preliminæreksamen var den forkætrede nøgle til en lovende karriere. Men det var en dyr nøgle. Sociale spring fra landarbejder til embedsmand i statsforvaltningen, eller hvad det ellers kunne blive til, var meget svære. Men muligheden var der. Og det var en revolutionerende nyhed for Grindsted. Fripladserne må ikke glemmes. Det var en betingelse for kommunens støtte, at der var sådanne pladser og de er helt sikket blevet tildelt. Fortrinsvis til byboernes børn. "I alt 1190 elever tog preliminæreksamen i Grindsted i perioden 1917 - 1956, da eksamen blev ændret til mellem - og realeksamen." Hovedindgang og gang ca.1923. Det er lige til at kende. 22 Skolens bygninger, som de så ud ca. 1923. Også de lige til at genkende. Men beplantningen i skolegården har ændret sig. Mogens Høirup I en julerapport, skrevet til byen i 1945 lister Mogens Høirup 260 elever. Grindsted Kost- og Realskole var en stor skole. En stor og agtet skole, hvor eleverne kom langvejs fra. Mange af eleverne var ”togelever”, der benyttede den nærliggende og meget store Grindsted Station. I den forbindelse skal det huskes, at Grindsted Station i mange år var den 3. største i Jylland. Var den anden i rækken af de markante bestyrere og ejere på skolen, hvor han var fra 1942 til sin tidlige død 1956. Han var tillige leder af den lokale modstandsbevægelse, hvad der kostede ophold i koncentrationslejr. Dette er der for nylig skrevet en bog om af hans ene datter og svigersøn. Som skoleleder foretog også Høirup mange udvidelser af skolen, fx elevværelser over spisesalen og en ny gymnastiksal. Grindsted Station. Fotograferet fra den side, hvor rutebilerne kommer. Bemærk ligheden med privatskolens hovedbygning. Stationen var opført 1915-17, tegnet af arkitekt H. Wenck. Statsbanernes førende arkitekt. Gennem mange årtier steg en stor del af privatskolens elever af og på her. 23 Følgende fine beretning er indsendt til Christian Dahl, elevforenings formand, som svar på invitation til festen 26-27. juni.: Min lillesøster Grete Gejl Jensen, nu Grete Bagger, gik også på skolen 10 år efter mig. Hun har været til flere jubilæer i Grindsted. Her vil jeg slutte min epistel. Jeg er glad for at der er nogen, der vil holde liv i elevforeningen. God fest 26. og 27. juni. Jeg vil lige fortælle at min mand Axel Haarder døde 3-9-2008 efter mange år med knoglemarvskraft. Jeg savner ham selvfølgelig meget. Vi mødtes i 6. klasse i Grindsted og blev kærester da vi var 12 år. – Vi havde guldbryllup i 2006. Vi har 4 børn og 11 børnebørn, som alle har det godt. Venlig hilsen Inga Gejl Haarder årgang 1947 Da vi gik i samme klasse i 4 år fik vi mange fælles venner, som vi har holdt forbindelse til. I 1983 da vi havde 35 års jubilæum kontaktede jeg alle klassekammerater og bad dem skrive en side eller to om sig selv og familien. Jeg fik svar fra alle og lavede af det en jubilæumsbog som alle fik tilsendt før årsfesten i Grindsted. Grindsted: Upstairs – downstairs? Var Grindsted en Upstairs-downstairs by? Skolen var et spejl, eller et sindbillede om man vil, på samfundet og dermed også på byen. Ketty Søgaard, har følgende beretning: Birthe Howard fik også et eksemplar til skolens arkiv – også fru Krogsgaard som nu var på plejehjem. Jeg har mange gode minder fra skoletiden i Grindsted. Det var en god skole, og jeg er glad for at min gamle lærerinde hjemme i Skovlund fik min mor til at melde mig ind på skolen. Det var i 1944 under krigen og vi måtte af og til i beskyttelsesrum, når sirenerne lød, så skulle vi skynde os op på stationen og ud i tunnellen! Skolebestyrer Mogens Højrup var frihedskæmper og blev i efteråret 1944 taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Han kom heldigvis hjem i god behold men meget udmagret. Han kom med Bernadottes hvide busser til Sverige og hjem igen efter 5. maj. ”I midten af 50-erne henvendte min klasselærer sig til mine forældre, for at få dem til at sende mig på Realskolen – Grindsteds fine skole – så jeg kunne få en realeksamen. Det ville han anbefale, at de gjorde. Mine forældre var ikke velstillede, men jeg er sikker på, at de ville have gjort alt for at kunne betale, hvad det kostede. Min far var håndværker og mor havde gået hjemme for at passe mig og mine tre søskende. Det var nok mest mig selv, der ikke syntes, 24 det var en god idé. Skolemæssigt klarede jeg mig fint, men på Realskolen gik lægens, dyrlægens og andre fornemme børn. Ikke mindst blandt pigerne var der et vist pres om at gå i ”det rigtige tøj”. Hvis ikke man kunne leve op til det, blev man drillet, mente jeg. 1997 – 2006: Ellen Klausen 2007 – 2008: Tommy Kristensen 2008 - ? Annette Lundgaard Karen Høirup, enke efter Mogens Høirup, er både anført som skolebestyrer og som leder af skolens administration 1956 - 1966. Efter hendes død, 1966, blev det Birthe Howard, hendes datter, f. Høirup, som overtog posten. Så derfor takkede jeg nej til tilbuddet om at få realeksamen. Jeg vidste, at jeg ikke kunne leve med det pres, som jeg var klar over, mine forældre ikke havde økonomisk mulighed for at leve op til. ” De anbragte børn Hver tid har sin lovgivning, sit regelsæt, som vi mennesker må operere indenfor. For Grindsted Kost og Realskole var det et stort kursskifte da kostskoleeleverne blev anbragte. Nu var det kommunerne som var de reelle kunder. Kommunerne sendte børn, der af den ene eller anden grund havde brug for at komme hjemmefra, ind på kostskolen. Og dette kunne snildt være børn fra helt andre dele af landet, fx hovedstadsområdet. Skolen lavede en lille brochure, som blev sendt ud til kommunerne. Den er uden tidsangivelse, men må være fra første halvdel af 1990`erne. Grindsted Privatskole – vores kostskole… Ifølge brochuren var der 110 dagelever og 45 kostelever. Den oplyser endvidere: Ketty Søgaard som barn i 1950`erne ved den tid, hun fik tilbud om at komme på Grindsted Kost- og Realskole. Ketty er født Boelskifte, og vil måske være bedre kendt under dette navn hos en række Grindstedborgere. ”På Skolegade 18 finder man skolens hovedbygning, kontor, gymnastiksal og spisesal. Kollegiet, der blev bygget i røde sten, i 1972, er placeret for enden af Skolegade. Huset er inddelt i 2 afdelinger. Nederste etage er for de yngste elever (4. til og med 8. klasse), øverste er for de ældste elever (9. og 10. klasse). Hver afdeling har egen vagtlærer. Alle værelser er fuldt møblerede dobbeltværelser på 24 m² med eget bad og toilet. Derudover findes to vagtværelser, tre opholdsstuer med tv, billard, Efter Mogens Høirups død, forbliver skolen i familiens eje. Efterfølgende skoleledere var ansatte. Og de var: 1956 – 58: Kaare Fog Brøns 1958 – 61: Svend Høirup 1961 – 64: Niels Krogsgaard 1964 – 66: Poul Borking 1966 – 72: Finn Dittrich 1972 – 95: Jørgen Howard 1995 – 97: Michael Damm 25 Kl. 22.00 er der sengetid for de yngste elever. Kl. 22.30 er der sengetid for ældste elever. Alle tider skal selvfølgelig passes, og vi gør særligt opmærksom på, at der er mødepligt til alle måltider og til kollegiemøderne. Desuden har alle elever en rengøringstjans. Mandag og torsdag udføres rengøringen på fællesarealerne, ligesom værelset gøres grundigt rent. Mandag udbetales lommepenge. Senest onsdag skal man aftale eventuel hjemrejse med vagtlæreren Elever, der starter hos os, skal medbringe: dyne, hovedpude, 2 sæt betræk, tøj til mindst en uges forbrug (skolen sørger for vask en gang om ugen), håndklæder, skoletaske, taske til hjemrejse. Musikanlæg, gummistøvler, sovepose samt læselampe kan medbringes.” dart, edb og tekøkken. I kælderen findes skolens vaskeri, diskotek, bordtennisrum, biograf, cykelværksted, bodyrum og solarium. I forlængelse af kollegiet ligger undervisningslokalerne for de ældste elever. Disse to bygninger danner tilsammen en hyggelig gård med mulighed for boldspil, solbadning, grillaftener, sneboldkampe og almindelig hygge.” Den med ”bodyrum” forstår jeg ikke helt, men ellers lyder det vældig hyggeligt. Man bemærker, at der ikke er mulighed for enkeltværelser. Denne brochure er ment som et salgsargument, fuldstændig som årsskriftet var det i 1924. Man kan prøve en sammenligning med det gamle skrift, når man kigger på: ”Vores dagligdag… Dagen begynder kl. 6.30, hvor klokken ringer. Kl. 6.45 kommer vagtlæreren rundt og siger ”godmorgen”, hvorefter man går i bad, pakker skoletaske, rydder op og reder seng. Kl. 7.30 er der morgenmad i spisesalen. Kl. 8.00 starter undervisningen. Kl. 9.30 er der formiddagskaffe, undervisningen starter igen kl. 10.00 Kl. 12.25 er der varm middagsmad, og der deles post ud, undervisningen starter igen kl.12.55(for de elever der har timer efter middag) Fra skoletids ophør har man fri til kl. 16.00, hvor vi holder kollegiemøde på hver afdeling. Her gives beskeder om fx fritidsaktiviteter, lektier, o. lign. Efter mødet starter lektielæsningen. Kl. 17.30 er der aftensmad. Herefter er aftenen fri. Kl. 21.30 skal man igen være på afdelingen, og der er aftenkaffe. Tja. Futtrups ideer var 70 år gamle, da dette blev skrevet. Men hverdagens rammer lyder faktisk forbløffende ens. Skolen fortsatte med at tage anbragte børn ind, helt til kostafdelingen lukkede, 2006. Der er ingen tvivl om, at ændringen til at arbejde med anbragte børn var den største i skolens historie siden indførelsen af preliminæreksamen. Især for de børn som gik der i 1970`erne og 80`erne fik skolen en fundamentalt anderledes betydning end man havde set hos tidligere elever. Mange havde været kastebolde i et socialt system. Skolen blev et symbol på den modgang mange af disse elever havde været igennem. I dag er mange af disse mennesker voksne og veletablerede. De har familier, karrierer og 26 udfylder i forbløffende høj grad den borgerlighedsrolle som tidligere generationers elever fra skolen har. Men jeg ville være en ussel historiker, hvis jeg benægtede, at jeg har mærket sår, fortrængninger og meget andet sprænge op i mit arbejde. Christian Dahl, elevforeningens nuværende formand, o. 1980. Trist? Nej. Flot. Disse elever har vist enorm styrke og sammenhold. Ingen er skyld i, at der er knas i ens barndom. At kæmpe sig videre er derimod enormt. Det er der nogle fremragende eksempler på her: Annitta Højgaard, f. Nielsen, årgang 1981. På Billund Museum blev hun kendt som den stabile trykker fra Sønder Omme, hende man bare kunne levere til, så fik man det ønskede. Annitta fik museet ind i projektet om privatskolen. Spisesalen ca. 1980 Kostelever i ”privaten” ca. 1980. Der stenes lidt med cowboyhat og et hæfte med ”humørpiller”. Annitta, Christian, den kollektive hukommelse og de vingeskudte sjæle Når mange mennesker har erindringer der til forveksling minder om hinanden, kan man tale om en kollektiv hukommelse. Det var den Nobelprisvindende forfatter John Steinbeck, der gjorde begrebet kendt. Kollektiv hukommelse eller blot fællesminder. Steinbeck brugte begrebet om byer, men det er et fremragende be27 greb til forståelse af institutionelle forhold, som en skole er. Det særlige ved netop denne kollektive hukommelse er, at den synes fortrængt. Christian Dahl og Annitta Højgaard (f. Nielsen), har sammen med deres engagement i elevforeningen, årsfest mm. også været en slags frontløbere for de årgange der gik der i 1970`erne og 1980`erne. håbede nok på, at de forsvandt ud i glemslen. Jeg kan kun skrive af hjertet, og det er ikke som medlem af bestyrelsen eller som en central person i alt dette vigør, men her er hvad du får og så håber jeg – om ikke andet – at det kan give dig en fornemmelse af min deltagelse i alt det her. Oplevelser fra skoletiden Uanset, hvor meget jeg belaster min hjerne til at tænke tilbage, har jeg ikke en oplevelse fra mine 3 år på Grindsted Kost- og Realskole, som jeg husker som ”god”, det er mere erindringer der ligger i baghovedet som i dag er blevet til ”måske er det derfor….”. Denne indsats er uvurderlig. Ikke blot fordi en historiker ikke kan acceptere, at historien ikke skrives, men – langt vigtigere – fordi det har en terapeutisk betydning. For der kan ikke være tvivl om, at de anbragte børn på Grindsted Kost- og Realskole havde det meget svært i en periode. Jeg var et af de såkaldte ”anbragte” børn, som skolen satsede på i ’70’erne og ’80’erne. Kom fra et hjem, hvor alt var kaos. Den biologiske fik diagnosen ”lider af forfølgelsesvanvid” ”maniodepressiv” og min diagnose som 14 årig hed bare ”hun hader mig”. Min papfar var ok, men da den biologiske for alt i verden ville have magten, valgte hun børnehjem til mig frem for at jeg skulle bo hos ham, da de endelig valgte skilsmisse. Kaos i mit barndomshjem bestod af råben, spytten, kasten med ting, alt imens Kennet (min lillebror) og jeg, bare kravlede sammen på vore værelser og ventede på at det sluttede. Vi var heldige, hvis vi slap udenom ellers hentede hun os, så vi var tilstede, for som hun sagde, så var vi skyld i at de skændes. – Dette skriveri er blot for at forklare følgende…. Christian Dahl har selv sat ord på i en e-mail til en gammel medstuderende: ”Jo, du er slet ikke den eneste med ar på sjælen efter ophold på Grindsted. I denne – som i mange andre – erindringer vi hører om, er skolen ikke nødvendigvis alene Årsagen – men måske i lige så høj grad Virkningen af noget, der gik forud. Det synes som om at du – igen som mange andre – kom til skolen som en såret engel. Og, jo – det er SÅ vigtigt at italesætte og bearbejde disse brikker, da de både bevidst og ubevidst skygger ind i voksenlivet.” Ja, det er nødvendigt, det kommer ud. For ens egen skyld, men så sandelig også for skolens. Ellers bliver den og dens minde dæmoniseret. Den biologiske’s beslutning om børnehjem blev af socialforvaltningen omstødt til Grindsted Kost- og Real skole. Jeg blev hentet i skoletiden af 3 personer fra Tinglev kommune, kørt til Grindsted for at kigge på skolen. Jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at være der – jeg sagde nej, men blev kørt direkte til noget der ligner det vi kalder Jysk Sengetøjslager i dag og der blev der købt diverse udstyr og jeg blev kørt tilba- Så er det på tide, Annitta får ordet: ”Kære John Du har sat mig på noget af en opgave. – En opgave jeg egentlig ikke bryder mig om :O). Du har ventet længe på mine skriverier, - jeg 28 ge til skolen – og ja, så flyttede jeg ind der. De 3 år på GKR vil jeg til enhver tid gøre om, nøjagtig som de var. Jeg oplevede en fred og ro som jeg ikke troede eksisterede. Alle regler, der blev sat op fra skolens og lærernes side, var naturligvis meget uretfærdige – sådan måtte det også være – vi var jo teenagere. Der var en form for disciplin, som passede til mig, fordi jeg så ikke gjorde noget forkert, blot jeg overholdte reglerne og gjorde jeg ikke, så vidste jeg i det mindste hvad jeg blev straffet for. Det fungerede ikke så godt i det hjem jeg kom fra. redigeret årsskriftet sammen med den tidligere formand Anne-Mette Schmidt, har jeg ingen trang haft til at være en del af GKR, det var bare et stykke arbejde. Skole, elevforening sagde mig ingenting. - Indtil der i november 2008 var et par ihærdige gamle kossere, der besluttede sig for at skabe kontakt via facebook. Jeg er kun på facebook alene af den grund, at jeg blev kontaktet af Peter fra Chile, om jeg ikke ville gå ind og kigge. Ellers synes jeg ikke jeg havde tid til den slags. Men heldigvis kiggede jeg forbi. Nogen ønskede at mødes i Grindsted, men det lignede mest en parlementering frem og tilbage og ingen besluttede noget – Indtil Christian Dahl tager telefonisk kontakt til mig i april 2009. Vi mødes og begynder at arrangere en monsterfest, hvor vi kan mødes igen efter 28-30 år. Jeg tænkte det ikke som barn, men som voksen tænker jeg på, hvad den skole egentlig havde forestillet sig ved at reklamere som et sted, hvor de var gearet til at tage sig af unge som mig og en hel del andre. Flertallet var anbragte børn, det var problembørn eller børn af problemforældre. Når nogen trådte ved siden af – hvilket man vel må forvente af ”den slags børn”, så var der kun straf – ingen håndtering af, hvad årsagen til uregerligheden kunne være. I mange tilfælde var staffen, at man blev smidt ud. Til hvad? Ungerne kom ofte fra andre institutioner og skulle så altså bare sendes videre til den næste. Voksentanken er, hvad var det så lige den skole kunne med os. Tiden fra april til sidst i juni, hvor festen løb af stablen gjorde forskellen for mig. Jeg havde kontakt med så mange gamle elever fra årgangene ’74-’84, som følte nøjagtig som jeg. ”En tid man ikke havde lyst til at mindes”. Det har taget mig så mange år at få styr på livet, og jeg opdagede pludselig, at det var jeg slet ikke alene om i denne verden, - alle de andre lignede mig. De gik også igennem verden med opfattelsen af, at det nok var dem der var noget galt med. Gik gennem verden med depressioner, særheder, følelsen af forkerthed. Sikkert som rigtig mange i ”den virkelige verden”, men her var der pludselig et rum, hvor vi måske havde forskellige oplevelser fra dengang – men følelsen var den samme – og på den genkendte vi hinanden. Nu, et år efter, ved jeg hvor meget guld vi har fundet i hinanden. Der er så mange følelser fra ungdommen, der aldrig er blevet tacklet, men vi har fået et rum nu, hvor det lige så stille går op for folk, at det ikke er dem der er noget galt med, - det var omstændighederne Men som sagt, dengang havde jeg brug for ”stilheden” og jeg forventede heller ikke at nogen gjorde noget for mig, så tanken var der slet ikke dengang. Som 16 årig – færdig med skolen stod jeg så på gaden i Grindsted. Jeg havde ingen steder at tage hen og ingen henvendte sig, hverken den biologiske eller socialforvaltningen, men som hele forløbet havde været, - så fandt jeg selv ud af – hvad så? I de 28-29 år der er gået siden jeg gik ud i 1981, har jeg ikke skænket skolen en tanke. Jeg havde kontakt til et par kammerater en 10 år efter. På trods af at jeg de seneste år har 29 og de ”voksne” der skulle have gjort noget for mange år siden, der svigtede. Vi har et rum, hvor vi er helt rigtige. På et eller andet tidspunkt finder det et normalt leje og Lærkereden lukker nok en lille smule ned, men ikke så længe, at der er nogen der har behov for at finde fred og ro og finder det, bare ved at lande her. Og det er ikke bare ”vingeskudte” sjæle, der har brug for kontakten, - det gælder også de ”riges” børn, som var der før os. Grindsted Kost- og Real skole har hele tiden, gennem dens mange år på bagen, formået at få folk til at mindes den, så den ikke er glemt. Og det uanset om det er for det gode eller det onde.” Der er himmelvid forskel på de årgange jeg tilhører og de der kom før. Tidligere var det vist bare fint at gå på en kostskole. Så mine intentioner om at gå ind i elevforeningen er kun affødt af de samtaler jeg har haft med vores årgange. Nu hvor jeg sidder der og også har kontakt med tidligere årgange, er mine intentioner en elevforening der favner alle – fra de helt små til de helt store. For mig at se, har elevforeningen været død i mange år. Der har ikke været nogle aktiviteter udover den årlige fest. Jeg tror egentlig heller ikke andet har været hensigten. Men jeg tænker på min egen holdning overfor foreningen. – Den må have noget at tilbyde, hvorfor skulle jeg ellers være interesseret i den? Derfor sagde jeg ja til at være en del af elevforeningen. Jeg vil meget gerne se den som en meget aktiv forening, der gør noget for medlemmerne. Den viden vi sidder inde med nu, om hvor meget nogen mistrives pga. oplevelser fra barndommen/ungdommen, - den kan vi ikke sidde overhørig. Elevforeningen kan arrangere foredrag, sammenkomster mv. omkring begreber som angst, lavt selvværd og meget mere. Den kan arrangere koncerter rundt om i landet og ikke mindst skabe et rum via hjemmesiden gkr-elever.dk, hvor man på tværs af årgangene kan skabe kontakter, bruge hinanden. Det er jo et fantastisk netværk vi har fået. Mit hjem kaldes Lærkereden og den har siden 12. april sidste år været åben for gamle Kossere, der har brug for en sludder, en timeout fra det de står i, et samlingssted, hvor man bare kan mødes og føle sig helt rigtig. Uanset holdninger, meninger, udfaldet af ens livsforløb, så er der kun én regel her ”du er ønsket, fordi du er dig”. Vingeskudte sjæle – et citat fra Annitta Højgaard. Lige til en bog, som forhåbentlig kommer. Nogle vil måske synes, at en sådan historie slet ikke skal offentliggøres. Men det er vigtigt. Det er ikke et spørgsmål om skyld. Det er et spørgsmål om at komme videre. Og det er der al mulig grund til at tro at alle - institution og mennesker deri - gør. Der har været glæder og sorger på Grindsted Kost- og Realskole. Det kan ikke være anderledes. Skolen har eksisteret i mere end 100 år. Flere tusinde har været der. Et varmt til lykke til elevforeningen med dens 90 års jubilæum og de modige medlemmer. Og størst muligt held og lykke til Grindsted Privatskole som forhåbentlig vil uddanne elever de næste mange år. John Rendboe 30 Årgange på trappen 60 års Jubilare 50 års Jubilare 31 Årsfesten 2009 Stemningsbilleder 32 Årgange på trappen 40 års Jubilar 33 Årgange på trappen 30 års Jubilare 34 Årgange på trappen 35 Grindsted Kost- og Realskole’s historie - Indsendt af Jørn Boe, Medlem siden 1953/9 D er var engang... Sådan begynder en god historie altid. Således også denne. En ny tid begynder. Birthe og Jørgen bliver ledere for privatskolen. Trange tider for kostskolen begynder. Birthe og Jørgen Howard tager afsked med skolen. Skolen forsætter med andre ledere nogle år. Skolen slutter med skoleåret 2009/10 GKR - GP, en unik skole vil mange sige. Navnet var ovenanførte, nu Grindsted Privatskole. Skolen oprettes i året 1902. En æra begynder med familien Høirup. Skolen var byens stolthed. Det høje stade m/afsluttende præliminær eksamen (realeksamen + 1 års overbygning) var kendt viden om. Eleverne kom fra nær og fjern, idet der var byelever, togelever og kosteleverne. Sidstnævnte var skolens image. En ”æra” er slut. Den startede som noget særligt. Den virkede som meget unikt. Den sluttede som en ener. Dette kan mange taknemlige elever skrive under på. Skolen har rundet de 100 år og slutter med 108 år på bagen. Ledelsen med Mogens Høirup i spidsen og mange fagligt dygtige lærekræfter, gav skolen sit unike ry overalt i skolekredse. Skolens vid og udsyn, viste sig ved at starte Danmarks første skolepatruljer. Desuden var der ekskursioner, skolerejser m.m. Skoleudstyret var i top og der var både båndrecorder, filmudstyr, som var nyt og moderne i vor tid i fyrrene. Idrætsstævner var også i konkurrencer med andre skoler i omegnen af Grindsted. Pligter og rettigheder fulgtes ad. Efter skoletid var der altid arbejdspligter med renholdelsesarbejde samt havepleje m.m. Ved eksamensafslutning var der altid translokation og fest på Hansens Hotel. Dertil turen til Tronsøen med bål og taler. Skolens legendariske ”elevforening” blev 90 år ved dette års skoleafslutning. Elevforeningen som har haft mange personligheder slutter også her, med dette skoleårs afslutning. Elevforeningen er for de elever der dimitterer i år og tidligere fra de gamle gule skolebygninger i centrum af Grindsted. Elevforeningen begyndte her og slutter også her. Vi medlemmer har nu kun minderne tilbage. Ånden længe leve. Elevforeningens nuværende medlemmer kan forsætte med kollegialt og socialt samvær i andre regi, sålænge der er medlemmer der ønsker dette. Dette sidste og ovennævnte, kan kun elevforeningns bestyrelse tage afgørelse om. Ophævelse af elevforeningen er ligeledes bestyrelsens beslutning. (Eventuelt til afstemning hos medlemmerne, alle medlemmer, ikke kun hos fremmødte ved generalforsamlingen i ”L” klasseværelset på skolen. Dette års generalforsamling på skolen i Grindsted, vil også anvise foreningens samlede medlemstal, da tilgang af medlemmer slutter ved denne generalforsamling. Krigen 1940-45 satte også sit præg på skolen. Mogens Høirup var modstandsmand. Blev taget af tyskerne og sendt til konsen trationslejre i Frøslev. En hård tid. Kom ved krigsafslutning hjem med ”De hvide rødekors” busser. Blev hyldet i Grindsted og fortsatte lærergerningen og ledelsen af skolen. Med Mogens Høirups alt for tidlige død, en ”ener” var borte, tog Karen over som leder. Krogsgaard familien Hedvig og Niels støttede op. Karen dør også alt for tidligt. Hun var et dejligt menneske, en smuk kvinde og meget afholdt. Et elsket par er nu borte. En sørgelig afslutning for skolen. Niels tager over. Dør. Hedvig tager over efter sin mand. Kun alt for kort tid. Hedvig dør også alt for tidligt. Kun dette ønske til sidst, til fremmøende medlemmer, i ønskes en rigtig dejlig fest i skolens regi og ånd. Mange venlige hilsner Jørn Boe, medlem siden 1953/9 36 Museumschef John Rendboe udnævnes til Æresmedlem af GKR’s Elevforening GRIND STED K O S T- AF OG RE ALS TILDEL KO L E S ES MU SEU MSCHE ELEVF ORENI NG F I taknemmelighed for det nidkære, vedholdende og dygtige arbejde med at indsamle, registrere og bevare historien om Grindsted Kost- og Realskole, har elevforeningen udnævnt John Rendboe som Æresmedlem. Takket være John Rendboes og museets arbejde formidles den mere end 100-årige historie om Grindsted Kost- og Realskole videre til eftertiden. Historien om skolens betydning for de mennesker, som har været tilknyttet skolen og for lokalsamfundet omkring den. John Rendboe viser mere end almindelig og faglig interesse for den gamle skole. Han har med stort engagement og entusiasme involveret sig i også de menneskelige historier, som skolen gemmer indenfor sine vægge. I John’s arbejde noteres ikkun sten, mørtel og årstal; Mennesker får mund og mæle og skæbnerne træder frem af historien. Præcis det, der gør, at historien om denne skole får de vinger af ånd, som sikrer dens relevans og fortælling til eftertiden. Elevforeningen er på alles vegne glade og taknemmelige for, at John Rendboe i sit arbejde yder så betydeligt mere, end man rimeligvis kunne forvente af en museumschef. Til dette årsskrift har han f.eks. skrevet en flot og fortællende artikel, og han er slet ikke færdig med at skrive ”vores” historie. En bog om skolen er under opsejling fra hans hånd. Artiklen i dette Årskrift kan betragtes, som en appetitvækker til bogen. Jo, John, hvis der er nogen der fortjener Elevforeningens æreslegat i år, er det dig. Og ikke bare den formelle ærestitel skal du have. Prædikatet ”kosser” skal du have med også. Den er ikke formel, men derfor ikke mindre betydningsfuld. Du er en af os. På elevforeningens vegne Christian Dahl, fmd. John Rendboe 37 Årgange på trappen 38 Årgange på trappen 20 års Jubilare 39 Årsfesten 2009 Stemningsbilleder 40 Grindsted Privatskole Forleden fik jeg endnu en anledning til at skue tilbage på skolens historie, da jeg fik besøg af museumsinspektøren, John Rendboe. Han ville gerne se nærmere på, hvad vi ”gemte” i arkiverne, for ved museets hjælp at sikre skolens historie for fremtiden. Det er rigtig godt, at museet på den måde kan tage vare på skolens spændende historie, og han kørte af sted med både gamle fotografier og spændende historier fra skolens lange historie. Det bliver spændende at få nogle af disse ting frem i lyset, også for fremtidige generationer. Først og fremmest ønskes I – Elevforeningen – stort tillykke med 90-årsjubilæet! Det er en høj alder, som vidner om, at Elevforeningen fortsat har sin berettigelse … så vi ser frem til 100-års jubilæet! På skolen har vi en til stadighed åben dialog om, hvilke traditioner, vi vil være kendt for. Nogle af traditionerne, vil I formentlig nikke genkendende til.. tag for eksempel en uge i april, hvor der kan bruges rigtig meget tid på at diskutere, om Linden nu ER sprunget ud.. eller om den ”hellere skulle springe ud i morgen”.. hvor skoledagen er lidt længere, og ”Lindefri” mere attraktivt! Eller Luciaoptoget, hvor eleverne er klædt i de gamle luciakjoler, og Staffan har sin staldlygte med. Trods det, at vi ikke længere har en bus, opretholdes den tradition med god hjælp af forældre, der gerne kører med rundt til plejehjem og sygehus. En ny tradition - ja vi håber, det kan blive en tradition – var da vi fredag før påskeferien kunne invitere forældre til koncert. Her blev en uges arbejde med musiske værksteder koblet sammen med fremvisning af, hvad musikholdene havde øvet på gennem året og var på alle måder en rigtig festlig optakt til påskeferien. Vi ser også tilbage på et år, hvor elevtilgangen er støt stigende. Bl.a. har vi i år 19 elever i 9. klasse og forventer tilsvarende næste år. 41 Grindsted Privatskole I skrivende stund er elevtallet 125 foruden 15 ”Spilopper”, som er børn i vores før-skolegruppe. De skal så i 0. klasse efter ferien, men er startet i en førskolegruppe pr. 1. april. Det, at de er på skolen nu, er med til at skabe tryghed om overgangen fra børnehave til skole og vi har kunnet tilbyde en hverdag med både leg og lærertimer, hvor de kan ”snuse” lidt til skolelivet. I februar fik vi til opgave at rejse kr. 500,000 for overhovedet at kunne erhverve bygningen. Det var helt fantastisk at møde den opbakning og velvilje bland både forældre, personale og andre interessenter, så det var med stor glæde, vi kunne fremvise 624,000 kroner, samlet ind over ca. 14 dage. Så, vi glæder os til at kunne være med til at skrive et nyt kapitel i ”bogen” om Grindsted Privatskoles historie, og ser frem til at elever også fremover har lyst til at være med i Elevforeningen, så fortid, nutid og fremtid fortsat knyttes sammen. Og vi må jo sige, at vi her retter blikket fremad, for denne beretning bliver den sidste, skrevet her fra kontoret i den røde bygning. Efter sommeren, flytter Grindsted Privatskole (inklusiv Børnehaven Lindetræet) til nye bygninger på Trehøjevej 10 i Grindsted. Det har længe været et ønske at finde egnede lokaler, og vi glæder os til det færdige resultat. Annette Lundgaard Skoleleder Grindsted Privatskole 42 Ansatte på Grindsted Privatskole Grindsted Privatskole Grindsted Privatskole Tlf. 75 32 09 22 - Mobil 20 16 09 22 - Mail [email protected] Anette Lundgaard Katrine Hinge Axberg Betina Bremer Jørgensen Underviser i Tysk, matematik, kristendom Souschef Underviser i dansk og idræt Heidi Dideriksen Lisa Kongsted Kontor Børnehaveklasseleder Matematik, idræt, samfundsfag og historie Bodil Wad Mie Donslund Trine Persson Rengøring Musik og matematik Tillidsrepræsentant. Underviser i dansk og engelsk Per Kristensen Pedel Mie Svane Hansen Karin Østergaard Skoleleder Inge Møller Nielsen Dansk, musik og kristendom Børnehaven Lindetræet: Rikke Kjær Jensen - Leder Betina Borg - Pædagog Verena Bernecker - pædagog Tuen (Skolen Fritidsordning) Anny Pedersen – pædagog Doris Pedersen – pædagogmedhjælper Jens Frydenlund Underviser i matematik, natur/teknik, sløjd. Desuden står Jens for skolens bibliotek 43 Underviser i dansk og historie og billedkunst. Kirsten de Fries Bjerrum Underviser i fysik, matematik Richard Jacobsen Dansk, engelsk, samfundsfag og biologi Stig Møller Tysk Grindsted Privatskole Lucia 2009 Det traditionsrige Lucia optog 2009 fremføres af piger fra 4.-9. klasse. Kristina Østergaard er luciabrud og Magnus Idorn Nørlund er Staffan. Her fremvise s Lucia på Fy nsgades Plejecenter. Bad taste party Jenni, Natasha og Josephine fra 4. klasse i stiveste puds til temafesten for 4.-9. klasse. I år var det selvfølgelig ”Bad taste party”. 44 De grimme briller var medvirkend e til at Sofie fra 6. klasse blev kåret so m temafestens grimmeste deltager. Grindsted Privatskole Store legedag I efteråret blev der holdt store legedag for hele skolen i Lynghallen. Sammenhold og fællesskab på tværs af årgange er en af de værdier Grindsted Privatskole er kendt for. Sang og musikdag Som en ny tradition afholdes der sang og musikdag for alle elever fredag op til påskeferien. Her underviser nogle af skolens tamilske elever andre elever i tamilsk dans. 45 Grindsted Privatskole Juleklip Den årlige tradition med juleklip hvor hele skolen bliver pyntet, er en dejlig måde at starte julemåneden på. Som afslutning på dagen serverer støtteforeningen æbleskiver. Billede fra fest i skolefritidsordningen Tuen. I år var det kineserfest, og den svære kunst at spise med pinde blev afprøvet. Her er det Pil og Victoria fra børnehaveklassen som er i gang med et festmåltid. 46 Grindsted Privatskole Eleverne fra 5. – 9. klasse holder hvert Undervisning i tamilsk dans skabte år i december ”stjerne for en aften”, hvor fællesskab og smil på læben hos alle klasserne dyster om at være bedst på deltagerne. scenen. Her er det 7. klasse som optræder. Første uge i januar faldt der masser af sne, og lærerne arrangerede derfor impulsivt en legetime for alle, hvor sneen blev samlingspunkt for både store og små. Auktion i forbindelse med loppemarked på Grindsted Privatskole, hvor der på 14 dage skulle rejses 500.000 kr. Loppemarkedet indbragte omkring 50.000 kr. 47 Grindsted Privatskole Her er tre elever fra 6. klasse i gang med at samle penge ind til deres skole ved at sælge popcorn og pølsehorn. Salget gik rigtig godt Eleverne i 9. klasse har tilberedt og smagt rød-bedesuppe i fysiktimen. 48 Benjamin fra 1. klasse og Jacob fra 9. klasse handler ind til madlavning i emneuge. Netop sammenholdet mellem store og små elever er et godt kendetegn for Grindsted Privatskole. Grindsted Privatskole Josephine og Dienu fra 4. klasse laver smør af fløde i natur/teknik. 7. klasse arbejder med elektricitet i fysiktimen. 49 Årsfesten 2009 Stemningsbilleder 50 Find din gamle ven - men ikke i Årsskriftet På de efterfølgende sider finder du medlemmerne af elevforeningen. Leder du forgæves efter adresserne på dine gamle klassekammerater fra skoletiden? Så læs lige videre her: Ikke alle ønsker at stå i et offentligt tilgængeligt medlemskartotek. Det kan der være flere grunde til, og vi har da allerede fået en del forskellige begrundelser fra vores medlemmer. Derfor har vi besluttet, at hvis nogle ønsker kontakt med hinanden kan det ske med foreningens mellemkomst. Vi vil meget gerne være behjælpelige, men i hensynet til medlemmet. Ønsker du således at komme i kontakt med en tidligere elev fra skolen, kan bestyrelsen, i det omfang vi sidder inde med kontaktoplysninger på vedkommende, rette henvendelse til den pågældende, mhp at få tilladelse til at videreformidle kontakten. Du kan rette henvendelse på mail: [email protected] eller til Christian Dahl på telefon +45 21 28 55 05. Med venlig hilsen Bestyrelsen 51 Æresmedlemmer 1930/04 Birthe Levin Hansen 1940/05 Oluf Mondgaaard Nielsen 1950/02 Birte og Jørgen Howard 1953/08 Jørn Pinnerup 1977/21 Rasmus Sand Høyer John Rendboe, Museumschef, Billund Museum Medlemmer 2009 1930/04 Birthe Levin Hansen 1935/17 Ernst I. Nørreskov 1939/01 Helge Søgaard 1940/02 Kirsten Hviid 1940/05 Oluf Mondgaaard Nielsen 1940/07 Knud Revald 1940/09 Thomas Mortensen 1940/19 Erik Jensen 1940/24 Margit Skovsted 1942/09 Thorvald Bent Kaalund 1942/19 Elna Linnet Woodhead 1942/33 Curt Wijnbladh 1943/11 Bjarne Stensgaard Schøtt 1943/15 Esther Linnet Møller Jordrup 1943/27 Holger Heltberg Kvist 1944/25 Rachel J. Sindbjerg Sig-Jensen 1953/31 Karen Orth 1944/33 Betty Jensen 1953/37 Elisabeth Lindskov 1946/11 Ove Lauridsen 1953/40 Karen M. Aunbøl Andressen 1946/12 Inger Kirstine Mortensen Ulka 1953/42 Erik Olaf Mikkelsen 1948/44 Annelise Poulsen 1953/53 Hans Henrik Schweder 1949/10 Per Østerbye 1954/03 Kurt Skov Madsen 1950/02 Birte og Jørgen Howard 1954/04 Jørgen Danielsen 1950/03 Henning Nørby Andersen 1954/13 Allan Zinn 1950/04 Hjørdis Stæhr 1954/33 Inge Laursen 1950/12 Gerda Lyhne Pedini 1954/44 Erik Lund 1950/14 Jørn Clausen Andersen 1954/47 Karen Vibeke Klumb 1951/03 Anton Staby 1955/03 Kenneth Visby Pedersen 1952/08 Henning Mogensen 1955/05 Kurt Engebæk Hansen 1952/21 Arne Mikkelsen 1955/11 Ole Grau 1952/34 Knud K. B. Klit 1955/12 Jørgen Hylgaard 1952/35 Harry Mæng 1953/04 Elisabeth Lindskov 1953/06 Karen Margrethe A.Andressen 1953/07 Erik Mikkelsen 1955/17 Inger Lauridsen 1955/26 Lise Hjorth-Knudsen 1955/28 Hanne Kulin 1955/29 Bente Ulla Anthon Donegan 1953/08 Jørn Pinnerup 1953/09 Christian Lyhne Hansen 1953/22 Hans Henrik Schweder 52 1955/35 Hugo Urskov Larsen 1956/01 Jens Gunnar Mortensen 1956/02 Anne Marie Pedersen 1956/08 Anna Lise Schilthauer 1958/22 Sven Ove Krogh Madsen 1962/07 Frode Horsted 1956/09 Jørgen Christian Immanuel Thisted 1958/40 Christian Hansen 1962/11 Poul Langvad 1956/14 Freddie L. Warming Højbert 1958/51 Uffe Verner König 1962/14 Orla Møller 1956/15 Martin Peder Jørgensen 1958/55 Finn Brix-Mikkelsen 1962/15 Christen C. Storegård 1956/21 Erling Bloch Nielsen 1958/64 Niels Christian Sørensen 1962/17 Kirsten Møller Andreasen 1956/23 Elin Muusmann Hansen 1958/70 Lise Beuchert Simonsen 1962/50 Carsten Westermann Tanderup 1958/72 Solveig Lund Christensen 1963/031 Helge Dalgaard 1958/76 Elna Abelone Søderberg 1963/041 Henning Jørgensen 1958/80 Inge Marie Sørensen 1963/056 Keld Erik Mohrsen Adsbøl 1958/85 Karen M. Frost Oppermann 1963/057 Lis Nørby Hansen 1959/20 Ejgil Thuesen 1963/064 Allan L. Warming Højbert 1959/79 Karin Helene H. Kristensen 1963/093 Ivan Rechtnagel Lauridsen 1960/07 Frede Skov Madsen 1963/099 Jens Hauskov Pilgaard 1960/12 Inger Svinth 1963/109 Hans Højer Voss 1960/15 Anders Agerbo Andersen 1963/111 Else F. Hasselbalch-Holm 1960/17 Bjarne Hundrup 1963/114 Erik Sønderup Jepsen 1960/18 Charlotte Uhrskov 1963/126 Karen Margrethe Petersen 1960/27 Liss Anthon 1963/144 Mogens L. Kristensen 1961/08 Jens Heine Jensen 1964/01 Erik Paarup Jensen 1961/33 Villy Hansen 1964/03 Niels Dahl Sørensen 1961/33 Villy Hansen 1964/08 Roll Præstegaard 1958/09 Aase Eg Pedersen 1961/99 Valdemar Haahr 1964/10 Birgit Kloster Lauridsen 1958/17 Niels Mejnert Kristensen 1962/01 Niels Ole R. Christoffersen 1964/22 Solvejg Skygebjerg Scott 1956/27 Gunnar Starup 1956/40 Henning Serup Jensen 1957/01 Holger Edward Carstensen 1957/05 Mads Henning E. Mikkelsen 1957/06 Jens Anker Smidt 1957/09 Niels Peder Grand Graversen 1957/14 Jane Crone Gamrath 1957/15 Jens Arnbjerg 1957/16 Esther Hansen 1957/20 Niels+Eva Mejnert Kristensen 1957/24 Per Alex Hæstrup 1957/25 Jens Kr. Kristensen 1957/36 Vagn Thomsen 1957/55 Elna Bente Boch 53 1965/03 Carl Michael T. Aagaard-Jensen 1974/21 Jørn Unger 1981/02 Annitta Højgård 1965/08 Steen Ejler Reher 1974/39 Torben Jørgensen 1981/03 Martin Møller Nielsen 1965/10 Bjarne Rahbek 1975/03 René Jarland 1981/09 Anne Mette Lebech 1965/11 Henrik Højgrav Rasmussen 1975/14 Claus Axel Follin Larsen 1982/07 Christian Dahl 1967/02 Christian Bælum Vejgård 1975/30 Pia Villadsen 1982/09 Joan Froberg 1967/06 Leif Hørgren Mortensen 1975/36 Niels Ole Koldbæk 1982/25 Jan Lundquist 1967/17 Hanne Marie Carlsen 1975/37 Else Venborg 1983/02 Jeanette Hansen 1967/43 Ib Møller Nielsen 1975/40 Andreas Konstmann-Lange 1986/14 Diana Thøgersen 1968/08 Anders Thygesen 1975/42 Eva Gammelgaard 1986/25 Jane kirkgaard 1968/48 Nich Fuglsang Frederiksen 1976/03 Susanne Lauridsen 1987/01 Torry Kristensen 1968/59 Jørgen Raundorf 1976/18 Anne-Mette Schmidt 1987/09 Anne Sødring 1968/84 Charles Edmund Lund 1977/21 Rasmus Sand Høyer 1987/24 Brian Sørensen 1969/19 Kirsten Yvonne Rydbjerg 1977/22 Susanne Vestergaard Nielsen 1987/25 Jeannie Christoffersen 1970/19 Iame Pedersen 1977/27 Lisbeth Sejberg Sørensen 1987/32 Rene Kühl 1970/30 Karin Jensen Holm 1978/14 Jack J. Rasmussen 1988/07 Bente Pultz 1970/37 Hanne Jane Dyhre 1978/15 Brian Callesen 1988/16 Michael Sørensen 1971/01 Gunnar Jordt 1978/35 Kirsten Larsen 1988/20 Thomas Elholm 1971/06 Mimi Petersen 1979/06 Pia Mors Laursen 1989/04 Lars Daastrup 1972/20 Ingrid Kirsten Vinding 1979/16 Bethina Marie Villestofte 1989/30 Michael Eriksen 1973/03 Doris Johnsen 1980/05 Dennis Primdal Lauritsen 1989/34 Jan Bom Trap 1973/09 Susanne Nørskov Jordt 1980/07 Anette Skrumsager Skau 1989/35 Janus S. Stanley Landrok 1973/13 Peter Thyregod 1980/15 John Dahlsen 1989/40 Mikael Eriksen 1974/17 Mogens Høirup 1980/25 Bettina Clausen 1990/15 Susan Kristiansen 54 2003/07 Mette Løkkegaard Gamle lærere vi kender GL/21 Susanne Nørskov Jordt GL/22 Jørgen Munch Nielsen GL/23 Arne Olfert og Inge Nielsen GL/24 Hein Madsen GL/25 Mona Lynggaard GL/01 Birthe Levin Hansen GL/26 Erik Berthelsen GL/02 Gerner Christensen GL/27 Carsten Knudsen GL/28 Erland Raahede GL/29 John Berton Chandler GL/30 Lars-Ole Hjorth GL/31 Mette Jensen GL/32 Teddy Jessen GL/34 Ellen Marie Marker Pedersen GL/35 Grethe Enggaard Vinter GL/37 Laila Skovlyst Czank GL/38 Lisbeth Rostgård D. Andersen GL/39 Esther Johanne Nielsen GL/40 Hanne Koldbæk Høgh Nielsen 2007/02 Brian Hollænder Andersen 2007/12 Pernille Thøstesen 9999/02 Ellen Klausen GL/03 Erik Andersen GL/04 Aksel & Oda Rostgaard Andersen GL/05 Alf Askjær Hansen GL/06 Grete Schønberg GL/07 Karen Borking GL/08 Tonni Bæk GL/09 Astrid Streit Christophersen GL/10 Jens Peter Dahlmann GL/11 Tove Ejlertsen Løkken GL/12 Troels Gydum GL/13 Bente og Børge Fredensborg Hansen GL/15 Thomas Ryhave GL/17 Birte og Jørgen Howard GL/18 Anette Van Straaten GL/19 Inger Strøm Berntsen GL/20 Inger Lise Søbye GL/41 Ingrid (Noma) Madsen GL/47 Greta Juhl Pedersen GL/48 Hanne Lise Gydum GL/49 Karen Maria Møller Nielsen GL/50 Kurt Westergaard GL/52 Inger Slyngborg Andersen GL/53 Ingrid Eline Christiansen GL/54 Susanne Fyhn Nørskov GL/55 Bodil Karen Wad Afgangselever 2010 Mie Andersen, Grindsted Melissa Bojsen, Billund Anja Jeffert Christensen, Ølgod Charlotte Højgaard Christensen, Grindsted Sabrina Emilie Christensen, Give Casper Dybvad, Give Jesper Frøsig, Grindsted Line Graversen, Ølgod Rolf Baarsgaard Hansen, Grindsted Karina Maslinska Jensen Grindsted Jenani Jeyakumar, Grindsted Line Bruhn Madsen, Grindsted Jacob Skaarup Mortensen, Grindsted Michelle Nielsen, Give Mie Friis Pedersen Ølgod GL/42 Jørgen Nielsen GL/43 Lars Møller Anisa Pirapaharan, Grindsted GL/44 Marianne M Jørgensen GL/45 Poul Erik Dalgaard Johansen GL/46 Jette og Søren Suurballe Thanussan Tharumathas, Grindsted Jenuga Ravichandran, Grindsted Sabina Hebda Sørensen, Grindsted 55 GKR 90 år Tegnet af Rasmus Sand Højer Årgang 1977