Microklud / glasklud - Abena Marketingshop DK

Transcription

Microklud / glasklud - Abena Marketingshop DK
Ejerforeningen Farumhus
Informationsbrev
Juni 2013
Kære beboere
Her kommer et nyt informationsbrev med orientering om ejerforeningen.
Bestyrelsen
Arbejdsweekend 15. og 16. juni
Rigtig mange beboere deltog i arbejdsweekenden, og det var to dage med hyggeligt samvær og godt
teamwork. Der blev fremstillet en kompostbeholder kun til blade, som Torben kan bruge, når han samler
blade i efteråret. Det vil aflaste kompostbeholderen ud for nr. 18 og give muldjord til ejerforeningens
mange bede. Broen mellem rutsjebanen og tårnet på legepladsen mellem nr. 18 og 20 blev genetableret.
Denne gang blev det en fast bro i stedet for hængebroen, som var gået i stykker. Der blev sat et skilt op
ved indkørslen til nr. 20 med oplysning om max. højde under buen, så vi forhåbentlig undgår flere påkørsler af bygningen. Der blev fældet træer i området ved siden af grill-pladsen ved nr. 18, og der er
lavet flis af grenene. Flisen er brugt på de ny-lugede områder ved petanque-banen og ud for containergården ved nr. 18. Der blev desuden ryddet op i området og luget ukrudt til den store guldmedalje. Bestyrelsen planlægger at afholde en arbejdsweekend igen i efteråret, hvor det blandt andet er meningen,
at der skal plantes træer og buske til erstatning for det, som er fældet. På grund af de mange regnvejrsdage inden arbejdsweekenden måtte malerarbejdet aflyses.
En stor tak fra bestyrelsen til alle som deltog.
Her er fire billeder fra arbejdsweekenden. Der vil i løbet af de næste par uger blive lagt flere billeder op
på ejerforeningens hjemmeside www.ejerforeningenfarumhus.dk
Tilstandsrapport/vedligeholdelseskatalog for ejendommene
Tak for de mange tilbagemeldinger på om I har observeret rust på gelænderet på altansiden og for at
have tilladt et check af vandrørsstrengene i jeres lejligheder. Informationerne er samlet i skemaer, som
sammen med andre rapporter, vil indgå som bilag til den opgaveformulering, som bestyrelsen har udarbejdet til firmaerne, som inviteres til at byde på opgaven.
Ejerforeningen Farumhus
Informationsbrev
Juni 2013
Ejerforeningens lejlighed 107 i nr. 18
Varmemester Torben Nielsen har ønsket at flytte tilbage til lejligheden 107 i nr. 18. Bestyrelsen får udarbejdet en kontrakt på et tidsbegrænset lejemål med udløb pr. 31. marts 2014. Beslutningen om lejlighedens fremtid afgøres på demokratisk vis af ejerforeningens medlemmer på næste generalforsamling i
marts 2014. Det er således ikke længere muligt for beboerne at leje lejligheden.
Ejendommen
Containere til glas og papiraffald ved nr. 16 mærket Furesø Kommune
Bestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Nikolaj Richter Larsen, som er formand for ”Grundejerforeningen Ryttergårdsvej 7-23”. Nikolaj skrev til os på baggrund af nogle episoder, hvor nogle af grundejerforeningens beboere var blevet råbt af, da de ville aflevere deres glas og papiraffald i containerne ved nr.
16. Bestyrelsen har aftalt med Nikolaj, at vi informerer beboerne i E/F Farumhus om, at containerne til
glas og papiraffald er fra kommunen, og således må benyttes af alle. Vi bad dog Nikolaj informere
grundejerforeningens beboere om, at det kun er kommunens containere, de må bruge, og at det ikke
gælder containerne til husholdningsaffald samt containerne til småt brændbart.
Containere til husholdningsaffald
Det vil være en stor hjælp, hvis I undgår at smide affaldsposer i containere, som allerede er fyldt. Hvis
containerne står med top på, og låget ikke kan lukkes, så går de store fugle straks i gang med at hakke
hul på poserne og med at sprede madaffald og andet rundt i området. Ud over at det også tiltrækker
rotter, så skal det efterfølgende ryddes op. Så alt i alt er det bedst at smide affaldet i containere, hvor der
er plads. Husk også at sikre jer, at affaldsposen er lukket, inden I smider den i containeren. Containerne
er for nylig blevet vasket og desinficeret 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Birgit Mulbjerg, 18, 308 – [email protected]
Henrik C. Larsen, 18, 210
Peter Henningsen, 20, 104
Husk også at du kan finde information på www.ejerforeningenfarumhus.dk