LAGERAUTOMAT LOGIMAT®

PET/CT og SPECT/CT skanning.
Nye undersøgelser af bevægeapparatet og nye kræftundersøgelser
Inge-Lis Kanstrup
Overlæge, dr.med.,
Klinisk fysiologisk afdeling, Herlev Hospital
[email protected]
PET-skanning (Positron Emissions Tomografi) er en nuklearmedicinsk
undersøgelsesmetode i stærk fremmarch. Undersøgelsen anvendes bredt i
cancerdiagnostikken til både primærdiagnostik (stadieinddeling, udredning for
ukendt primærtumor) og i udredningen af lokalt eller systemisk recidiv. Desuden har
undersøgelsen vist sig velegnet til vurdering af behandlingseffekt, hvor konventionel
billeddiagnostik vanskeligt kan anvendes på grund af ændrede anatomiske forhold
efter f.eks. kirurgi eller stråleterapi. Der er flere undersøgelser, der peger på, at PET
er den hurtigste/mest følsomme undersøgelse til vurdering af tidlig behandlingseffekt
under kemoterapi.
PET kobles billedmæssigt sammen med CT, der viser de anatomiske forhold, mens
PET viser metaboliske forhold i vævene.
Undersøgelsesprincip
En lille mængde radioaktivt sporstof indsprøjtes intravenøst, og optagelsen i kroppen
kortlægges efterfølgende med en skanner, der kan detektere radioaktiviteten og dens
lokalisation. Det anvendte sporstof er afgørende for hvad, der kan visualiseres. Hidtil
har man helt overvejende brugt et sporstof, der indgår i glukosemetabolismen (18FFDG, deoxyglukose mærket med fluor-18), således at celler med højt
glukosestofskifte vil synliggøres (en del kræftceller og især en del metastaser, men
også inflammatoriske processer). Høj glukoseoptagelse afsløres ved en PETskanning som ”lysende spots”.
PET-CT skanning
Moderne PET-skannere kan detektere processer ned til 3-4 mm. En PET-skanning
kan kobles sammen med en CT-skanning, enten i en kombineret PET-CT skanner
eller ved elektronisk at fusionere billederne optaget med to forskellige skannere.
Ligeledes er det nu muligt at fusionere PET- og MR-skanning. Med billedfusion
åbnes mulighed for at se det metabolisk aktive (syge) væv samt at lokalisere dette
anatomisk præcist. PET-CT skanninger øger den diagnostiske sensitivitet og
specificitet betydeligt sammenlignet med konventionel diagnostik.
Undersøgelse af bevægeapparatet.
Hidtil har nuklearmedicinsk undersøgelse af bevægeapparatet overvejende været
knogleskintigrafi, hvor man indgiver en 99mTecnetium-mærket fosfatforbindelse
og efterfølgende ser ophobning i metabolisk aktivt knoglevæv med et gammakamera.
Det er muligt at lave et forfra-bagfra planart billede af hele kroppen, tage
sideoptagelser i specialregioner (f.eks. fødder, knæ) og også tomografi af udvalgte
områder (SPECT = single photon emission computerized tomography). De nyeste og
mest avancerede gammakameraer har tilkoblet en CT skanner, således at det er
muligt at se nøjagtig anatomisk lokalisation og til en vis grad struktur af det ”fokus”,
man finder med den nuklearmedicinske undersøgelse. På denne måde får man en
analog undersøgelse til PET/CT skanningerne.
Sporstoffet natriumfluorid – NaF18 – bruges ligesom 99mTc-fosfat til
knogleundersøgelser men med PET/CT teknik. Ved begge undersøgelser ser man
efter aktive processer i f m knogleopbygning og –nedbrydnig, som ses ved fraktur
(også træthedsbrud), infektion, inflammation i led, herunder degenerative ledlidelser
som artrose, men også ved især sclerotiske knoglemetastaser. Knogleskintigrafier
bruges derfor i stor udstrækning til afklaring af om der foreligger knoglemetastaser
ved prostatakræft og brystkræft.
De 2 former for knogleskintigrafier er meget sammenlignelige, hvis man bruger
SPECT/CT teknikken til gammakamera-undersøgelserne. Begge former er klart mere
sensitive og øger også den diagnostiske specificitet sammenlignet med den ”originale
knogleskintigrafi”, men stiller samtidigt større krav til beskriveren, idet der nu
visualiseres langt flere degenerative forandringer i relation til f.eks. facetled og
osteofytter, og disse skal klassificeres som ”ikke-maligne”.
Undersøgelsen med 99mTc-fosfat og SPECT indebærer 2-3 timer til optagelse af
sporstoffet efter indsprøjtning og derefter måske 1½ time i skanneren hvis der skal
tages SPECT i 2 områder. NaF-PET starter ½ time efter indsprøjtning og varer 20
min, så patientens tidsforbrug og ubehag ved at ligge stille med arme over hovedet
mindskes betydeligt. NaF skal fremstilles dagligt i cyklotron og er meget billigt for
en større portion (50 kr/undersøgelse), men koster måske 1000 kr/undersøgelse, hvis
det skal købes. 99mTc-fosfat koster ca. 50 kr/undersøgelse. Stråledosis til patienten
er i samme størrelsesorden ved de 2 undersøgelser (5-8 mSv).
Hvis egen læge henviser til en knogleskintigrafi, vil vi på Herlev såfremt der er
mistanke om malign sygdom oftest lave den som NaF-PET.
Undersøgelser med andre markører
Mange af de store kræftsygdomme – og især deres metastaser – har forøget
glukosestofskifte og ses derfor tydeligt på FDG-PET. En væsentlig undtagelse er
prostatakræft, der i det initiale hormonfølsomme stadie ofte ikke optager glukose og
derfor er ”negativ” ved PET skanning. Først i et senere, mere aggressivt og
hormonrefraktært stadium, stiger glukoseoptagelsen ofte. Derfor benytter vi i dag
MR til at undersøge for recidiv og bløddelsmetastaser og knogleskintigrafi til at se
efter knoglemetastaser.
Cholin indgår i fosfolipidsyntesen af cellemembraner og mærket med 11C kan det
bruges til at spore celledeling, hvilket har vist sig brugbart til bl.a. prostatacancer.
Det kan optages i såvel knogle- som bløddelsmetastaser og anvendes i øjeblikket i
stigende grad til opsporing af recidiv ved stigende PSA (ved PSA < 1 findes 20 – 30
% af recidiver; ved PSA > 5 findes 80 %). Sensitiviteten er moderat 65-70 %, men
specificiteten høj > 95 %. Således vil f.eks.en cholin-optagende knogleproces med
meget stor sandsynlighed være malign.
Eksempel på antistof-specifik tumoropsporing
1/3 af kvinder med brystkræft har herceptin-positive tumorer og tilbydes derfor
herceptin-behandling. Fremstilling af et specifikt herceptin-antistof og mærkning af
dette med et radioaktivt sporstof (68Gallium) er under afprøvning for muligheden af
påvisning af herceptin-positive tumorer under en PETskanning frem for gennem
biopsi og analyse.
Litteratur:
Seneste danske oversigt over PET/CT generelt findes i
ILKanstrup HWHendel: PET og PET-CT til cancerdiagnostik. MPL 1023-32,
sept.2005
For specifikke ønsker kontakt mig på [email protected]