referat skolebestyrelsesmøde 7. februar 2012

Transcription

Kursus: Modul 5: Metode 2: Forskningsdesign og Kvalitativ metode - F2013
Page 1 of 4
PAS► M5.2 - kvalitativ metode - F2013
ADMINISTRATION
Frameld mig M5.2 kvalitativ metode - F2013
Profil
KALENDER
Beskrivelse af emne
MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG KVALITATIVE
METODER
Fagkoordinator:
MINE KURSER
Barbara Fersch – [email protected]
CCWS
Velfærdsstatsseminar
Den Decentrale
Studievejledning
Forskningspraktik - E2012
Informationer fra
Studienævnet Pol&AdmSamf
Informationer og diverse
opslag "udefra"
Intranet for
studiesekretærerne
Kandidat i Samfundsfag
Modul 5: Metode 2:
Forskningsdesign og
Kvalitativ metode - F2013
Modul 6 Projektorienteret forløb
Omprøve / re-eksamen
POLIS
Politik & Administration
og Samfundsfag - Arkiv
Reformudvalget
Sekretariat - 1. semester
(Cand.IT) - E2012
Sekretariat - 3. semester
(Cand. IT) - E2012
Sekretariat - 3. semester efterår 2012
Sekretariat - 4. semester F2013
Sekretariat - 5. semester efterår 2012
Sekretariat - 6. semester F2013
Sekretariat - Cand. Pol &
Adm
Specialemodul Politik og
Administration
Studiemiljøudvalg
Studienævn PAS
Studienævnets intranet
for undervisere
Study Advisor GRS
Study Secretariat for
Specialization: Global
Refugee Studies
Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give
de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af de
komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og
forskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhæng
mellem design – og metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori
og forskning og kvalificere de studerende til at anvende
samfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil med
kvantitative metoder) i forbindelse med studiearbejdet, herunder
projektarbejdet.
Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset – med afsæt i de
kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a.
forskningsdesignundervisningen på 3. semester) – deltagernes
forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle
– og ikke mindst analysere – kvalitative data, samt anvende de
gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger.
May 2013
◄
►
Søn Man Tirs Ons Tors Fre
1
2
3
5
6
7
8
9
10
12
13
14 15
16 17
19
20
23 24
21 22
26
27
28
29
30
Lør
4
11
18
25
31
Kalendernøgle
Global
Kursus
Gruppe
Bruger
DELTAGERE
Deltagere
SØG I FORUMMER
Start
Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen:
Avanceret søgning
- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE
Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset:
Metode 1 – Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik).
- Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til
dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne,
bind 2: Syddansk Universitetsforlag.
- Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og
nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag.
- Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) Interview Hans Reitzels
Forlag
Herforuden indgår også en række tekster, der bliver uploaded på Moodle
samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub.
Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet litteratur fra:
- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford:
Oxford University Press.
Den blev opgivet som grundbog på 2. semester, Politik & Administration,
foråret 2011.
Informationer fra underviser
Studenterforum
Alle kurser ...
Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG
KVALITATIVE METODER
Eksamen i Modul 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG
KVALITATIVE METODER
1
Lektion 1: Tirsdag den 12. marts kl. 08.15–10.00 i Aud. C
v/Barbara Fersch
Introduktion til kurset: Forskningsdesign og kvalitative metoder.
I denne forelæsning gives der en overordnet introduktion til kurset, til
kvalitative metoder (herunder deres spændvidde) samt til forskellige
typer af forskningsdesign og deres specifikke relation til kvalitative
logikker og metoder.
Litteratur:
- Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: Oxford
University Pres, kapitel 17 (s. 379-413). (Grundbog fra 2. semester)
Slides_Lektion1
2
Lektion 2: Tirsdag den 12. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. C v/ Iben
Nørup
Case designet
I denne forelæsning kigger vi nærmere på case designet, og hvordan
man i praksis udarbejder et casestudie. Vi vil i forelæsningen se
http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=8
21-05-2013
Page 2 of 4
nærmere på hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser, der egner
sig til casestudie, hvilke casestudiemodeller, man kan anvende og
hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme
omkring de metodologiske og praktiske problemer og begrænsninger,
der kan være knyttet til casestudiet. Slutteligt vil der blive givet
praktiske eksempler på casestudier.
Litteratur:
- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGE
Publications , kapitel 13, 14 og 15 (s. 219-266).
- Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007) ’Det kvalitative
casestudium’, i Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter,
Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag,
kapitel 1 (s. 29-58).
Slides lek.2
3
Lektion 3: Onsdag den 13. marts kl. 12.30 - 14.45 i Aud. C
v/Barbara Fersch
Forskningsinterviewet: Kvalitative metoders egenskaber &
gennemførelse og analyse af kavlitative interviews
I denne forelæsning ses der nærmere på nogle af de mest centrale
forståelser, der inkarnerer samlebetegnelsen ”kvalitative metoder”. Hvad
er det for videnskabsteoretiske forståelser, der gennemgående
abonneres på – og hvordan gennemføres kvalitative studier?
Dernæst ses der nærmere på ”det kvalitative forskningsinterview”. Hvad
kendetegner dette? Hvordan gennemføres et kvalitativt interview? Og
hvordan bruges det i forskningsprocessen?
I sidste del af forelæsningen beskæftiger vi os med interviewanalysen:
Hvordan griber man interviewanalysen an? Og hvordan sikrer man
validiteten?
Litteratur:
- Seidman, Irving (1998).: ”Interviewing as Qualitative Research”, cpt.
1- 2, s. 1-21. Teachers College Press. (Moodle)
- Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels
forlag, kapitel 6, 7, 8 og 9 (s. 119 – 198) & kapitel 11-15 (s. 211 - 292)
Supplerende litteratur:
- Coffey, Amanda & Atkinson, Paul (1996) Making Sense of Qualitative
Data, Kapitel 1 (s. 1-24). London: Sage
- Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse
som teori og metode. Kapitel 5 & 6 (s.143 – 201) Frederiksberg:
Samfundslitteratur
Seidmann_1998
Slides_Lektion_3_4
4
Lektion 4: Onsdag den 13. marts kl. 14.45 - 16.30 i Aud. C
v/ Barbara Fersch
Øvelse i forskningsinterview
- Konstruktion af Intervieweguiden
- Interviewanalyse
Uddrag_interview
Øvelse_i_scripting_af_interviewet
5
Lektion 5: Onsdag den 13. marts kl. 16.30-18.15 i Aud. C
v/ Iben Nørup
Det komparative design og metode triangulering
I denne forelæsning gås der i dybden med forskellige typer af
komparative design, hvor vi i den forbindelse kommer ind på sondringen
mellem det case-orienterede overfor det mere variabel-orienterede
komparative design.
Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle
i forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan
man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases
og sikre valide slutninger? Der gives også eksempler på konkrete
komparative forskningsdesign.
I anden del af forelæsningen reflekteres over mulighederne og
udfordringerne for metodekombination. Formålet med forelæsningen er
at opbygge en forståelse for, hvordan de udfordringer (designmæssige
og metodiske) som er forbundet med at kombinere kvalitative og
kvantitative metoder kan overvindes.
Litteratur:
- Frendreis, John P. (1983) Explanation of Variation and Detection of
Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2, s. 255-272.
(www.aub.aau.dk)
- Bryman, Alan (2012) Social Research Methods. Oxford: Oxford
UniversityPress, Kapitel 27, s. 627-651.
- Brannen, Julia (2005) Mixing methods: The Entry of Qualitative and
Quantitative Approaches into the Research Process, International Journal
of Social Research Methodology, Vol. 8, No. 3, s. 173 – 184.
(www.aub.aau.dk)
21-05-2013
Page 3 of 4
- Jacobsen, Michael Hviid (2007) ’Adaptiv teori - den tredje vej til viden’.
I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og
nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag,
kapitel 9 (s. 249-291)
- Brannen, Julia (1992) ‘Combining qualitative and quantitative
approaches: An overview’. I: Brannen, Julia (ed.) Mixing Methods:
qualitative and quantitative research. Aldershot: Ashgate.
UniversityPress, Kapitel 26, s. 613-625.
- Rihoux, Benoît (2006) Qualitative Comparative Analysis (QCA) and
Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and
Remaining Challenges for Social Science Research, International
Sociology, Vol. 21 , No. 5, s. 679-706. (www.aub.aau.dk)
slides til komparativt design
slides til metodetriangulering
Fendreis tekst til komparativt design
6
Lektion 6: Fredag den 15. marts kl. 08.15 -10.00 i Aud. C
v/ Barbara Fersch
Forskellige kvalitative metoder
Denne forelæsning vil gennemgå forskellige specifikke former for
kvalitative interviews (eliteinterviews, fokusgruppeinterviews) og en
række andre kvalitative metoder (deltagerobservation, tegneøvelse). Der
vil være fokus på metodernes anvendelsesmuligheder, baggrunde og
specielle udfordringer (praktiske såvel som videnskabsteoretiske).
Derudover gives der nogle konkrete eksempler på, hvordan disse
metoder kan anvendes indenfor projektarbejdet.
Litteratur:
- Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, third edition: Oxford
University Press, kapitel 19 (S. 430-466). (Grundbog fra 2. semester)
- Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur,
kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle)
- Littig, Beate (2009): Interviewing the Elite - Interviewing Experts: Is
There a Difference? In: Bogner et al. (eds.): Interviewing Experts.
Basingstoke: Palgrave Macmillan (Moodle)
- Neal, Sarah & McLaughlin, Eugene (2009) Researching Up? Interviews,
Emotionality and Policy-Making Elites, Journal of Social Policy, Vol. 38,
No. 4, s. 689-707. (www.aub.aau.dk)
- Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009) Jobcentret som flerarmet
julenisse – tegneøvelser som diagnostisk værktøj i
organisationsanalyser, Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, No. 4, s. 8-23.
(Moodle).
UniversityPress, Kapitel 21. (s. 500-520)
- Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper. Frederiksberg:
Samfundslitteratur. (Kapitel 2)
Halkier_2008
Breidah & Seemann 2009
Littig_2009
Lektion_6_2013
7
Lektion 7: Fredag den 15. marts kl.10.15-12.00 i Aud. C
v/Iben Nørup
Dokumentanalyse, metoder, dataindsamling, analyse og validitet
Med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at
bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med
kvalitative analyser. Vi kommer langt hurtigere til data i stedet for selv at
udfolde den komplicerede dataindsamling, hvor vi selv må til kilden, fx
interviewpersonen. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større
datamængder, men det betyder også, at vi får mere tid til selve dataanalysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke
overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse ved
dokumenter. Endvidere vil vi komme omkring brugen af dokumentstudier
i studiet af politik og politiske processer.
Litteratur:
- Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til
dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne,
bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s. 13-21 og s. 31-95).
Halperin, Sandra & Heath, Oliver (2012) Political Research. Methods and
Practical Skills, Oxford University Press, Kapitel 13, Textual Analysis
s.309 - 328.
- Bryman, Alan (2012): Social Research Methods, fourth edition: Oxford
University Press, kapitel 23 (s. 543-543)
Textual Analysis in Political Research
8
Lektion 8: Fredag den 15. marts, Kl. 12.30-14.15 i Aud. C
v/ Iben Nørup
Øvelse i forskningsdesign og dokument analyse
21-05-2013
Page 4 of 4
- Valg af design
- Selektion af dokumenter
- Analyse strategi og analyse af text
Case til øvelse
øvelse i dokumentanalyse
slides
9
Lektion 9: Tirsdag den 19. marts kl. 08.15-10.00 i Aud. C
v/ Barbara Fersch
Konkrete eksempler på brug af forskningsdesignet og kvalitative
metoder i forskningsprocessen, øvelse og eksamensforberedelse
I denne forelæsning gives konkrete eksempler på, hvordan den
kvalitative metode kan benyttes til at belyse forskellige politologiske
problemstillinger i forbindelse med det konkrete projektarbejde samt på
forskellige typer af designmæssige overvejelser, der skal tages op i den
forbindelse.
Herudover vil der blive gennemgået form, indhold og krav til opgaven på
4 semester, således at der er en klar operationel vejledning i forbindelse
med den forestående eksamen.
Slides_lektion_9
10 Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II:
Forskningsdesign og kvalitative metoder:
Tirsdag den 19. marts 2013 kl. 11.00 via Moodle.
I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 5: Metode
II: Forskningsdesign og kvalitative metoder afholdes der spørgetime
tirsdag den 19. marts kl. 11.45-12.30 i Fib. 1 – lokale 31 v. Barbara
Fersch .
11 Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode II:
Forskningsdesign og kvalitative metoder:
Tirsdag den 26. marts 2013 kl. 9.00- 11.00 i 2 eksemplarer til Helen
Halkjær Andersen, Fib. 3/59 samt uploades i Moodle.
Cand.It, Politik & Administration og Samfundsfag - Aalborg Universitet - Fibigerstræde 3 - 9220 Aalborg Øst - Denmark
Du er logget ind som Ann Skov Elten (Log ud)
Hjem
21-05-2013
Kursus: Modul 6 - Moderne politikbegreber og politikanalyser - F2013
Page 1 of 10
PAS► M6 - politik-begreber og analyser - F2013
ADMINISTRATION
Frameld mig M6 politik-begreber og
- F2013
Profil
KALENDER
Beskrivelse af emne
MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER
Semesterkoordinator:
MINE KURSER
ar
CCWS
Velfærdsstatssemin
Den Decentrale
Studievejledning
Forskningspraktik E2012
Informationer fra
Studienævnet
Pol&Adm-Samf
Informationer og
diverse
opslag "udefra"
Intranet for
studiesekretærerne
Kandidat i
Samfundsfag
Modul 6 - Moderne
politikbegreber og
politikanalyser - F2013
Modul 6 Projektorienteret
forløb
Omprøve / reeksamen
POLIS
Politik &
Administration og
Samfundsfag - Arkiv
Reformudvalget
Sekretariat - 1.
semester
(Cand.IT) - E2012
Sekretariat - 3.
semester (Cand.
IT) - E2012
Sekretariat - 3.
semester - efterår
2012
Sekretariat - 4.
semester - F2013
Sekretariat - 5.
semester - efterår
2012
Sekretariat - 6.
semester - F2013
Sekretariat - Cand.
Pol & Adm
Specialemodul
Politik og
Administration
Studiemiljøudvalg
Studienævn PAS
Studienævnets
intranet for
undervisere
Study Advisor GRS
Study Secretariat
for Specialization:
Global Refugee
Studies
Alle kurser ...
Anja Viegh Jørgensen [email protected]
4. Semester har karakter af et ”Politik-semester”, hvor fagkurserne
afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3
kursusblokke i:
Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange
Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU
Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation
Læringsmål
Det er målet, at de studerende efter deltagelse i kursets lektioner kan:
- redegøre for hovedtræk i samt væsentlige begreber inden for centrale (moderne) politologiske
teoridannelser og tilgange
May 2013
◄
►
Søn Man Tirs Ons Tors Fre
1
2
3
5
6
7
8
9
10
12
13
14 15
16 17
19
20
23 24
21 22
26
27
28
29
30
Lør
4
11
18
25
31
Kalendernøgle
Global
Kursus
Gruppe
Bruger
DELTAGERE
Deltagere
SØG I FORUMMER
- redegøre for centrale teoretiske tilgange til og forståelser af EU og europæisering af politisk styring
og politikdannelse
Start
Avanceret søgning
- redegøre for hovedpositioner på samt centrale begreber og problemstillinger vedrørende politisk
identitet, politisk kommunikation og globalisering (det sidste med fokus på transnationalt
demokrati)
- sammenligne forskellige politikteoretiske positioner og tilgange og diskutere deres styrker og
svagheder
- reflektere over teoretiske positioners og begrebers relevans i relation til konkrete politiske
problemstillinger
MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG POLITIKANALYSER
Blok I – Politisk teori:
Fagkoordinatorer:
Simon Laumann Jørgensen - [email protected]
Kursusblokken, der består af 11 kursusgange*, omfatter en gennemgang af centrale ”klassiske”
politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden
for studiet af politik.
* Bemærk at 2 af lektionerne strækker sig over 3 timer
Grundbøger:
- David Held (2006), Models of Democracy, Third Edition, Polity Press
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, Akademisk forlag
- Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.) (2009): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans
Reitzels Forlag.
Grundbøgerne kan købes i Factum Books, Fib. 15.
Blok II – Politisk teori og EU:
Fagkoordinator:
Anette Borchorst – [email protected]
Blok II – Politisk teori og EU:
Det europæiske samarbejde befinder sig i dag i en af de værste kriser i EU's historie. Den blev
skærpet af den finansielle krise, og i denne proces er en række af de problemstillinger, der har
været fokus på i mange år blevet accentueret. Hvordan skal vi forstå EU som politisk, institutionel
og retlig enhed, og hvordan er samspillet mellem EU’s institutioner medlemsregeringer og
befolkninger? Hvordan fungerer EU som international aktør, og hvordan sikrer man EU’s demokrati
og legitimitet? Samtidig er det sådan, krise eller ej, at fungerer EU i det daglige og har
konsekvenser for stort set alle politikfelter i medlemsstaterne. De politiske og de transnationale
processer fletter sig sammen med nationale og lokale processer.
I denne blok introduceres forskellige teorier om den europæiske integrationsproces fra de klassiske
integrationsteorier, der blev udviklet i EU’s tidlige historie til hele arsenalet af teorier fra den
politologiske, sociologiske og økonomiske værktøjskasse, der er i brug i dag. Mens der i de tidlige år
var tale om en skyttegravskrig mellem forskellig teorier, så er der i dag en udstrakt dialog mellem
forskellige tilgange. En sådan dialog er afgørende for at forstå og tolke europæiseringen og dens
konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden, som den komplekse størrelse EU er.
Forløbet på 10 lektioner baserer sig på en allround grundbog, der kommer omkring EU's historie og
institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker
og problemstillinger.
Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes gennem selvstudier med
mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende
kursusgange introducerer klassiske og nyere teoretiske tilgange til EU, EU som international aktør,
21-05-2013
Page 2 of 10
medborgerskab, indre marked, ØMU og financiel krise, samt policy processer, implementering og
europæisering. Dertil kommer en gæseforelæsning om EU's aktuelle udfordringer.
Grundbog:
- Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012)(2. udgave). Europa i
forandring, København: Hans Reitzels Forlag (købes i Factum Books, Fib. 15).
Blok III – Politisk sociologi og kommunikation :
Fagkoordinator:
Niels Nørgaard Kristensen – [email protected]
Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og empiriske
problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske
identiteter, politisk kommunikation og globalisering med fokus på transnationalt demokrati og
magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politiksociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet ’Politisk kommunikation’ – og
betydningen heraf for studiet af politiske processer, politisk deltagelse og det politiske system. Vi
ser frem til at forelæse og diskutere med Jer ☺ .
Grundbog:
- Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press. 2007. (Kan købes i
centerboghandlen, Fib. 15)
Litteratur:
- Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle
Introduktionsforelæsning ifm. studiestart
Informationer fra underviser
Studenterforum
1
Lektion 1: Introduktion til politisk teori og begrebet politik
Tirsdag den 29. januar kl. 10.15-12.00 i Aud. C
v/ Simon Laumann Jørgensen
Den politiske teori efter 1945 udgør ved første øjekast et komplekst sammensurium af uenighed om
hvordan man bør bedrive politisk videnskab (se Mouritsen).
Det centrale spørgsmål for os er: Hvilken rolle spiller det mon, om man tager den ene eller den
anden teoretiske tilgang til studiet af en bestemt politisk proces, problemstilling eller tendens?
Dernæst: Hvordan kan vi gå til teorierne, så det kan ende med at blive til analyseværktøjer, der fx
kan anvendes i projektarbejdet? (se Hague og Harrop)
Når tilgangene til studiet af politik er omstridte, skyldes det også at genstandsfeltet er omstridt. I
hvilken forstand er en række af politologiens centrale begreber (såsom 'politik', 'demokrati' og
'magt') omstridte begreber? (se Connolly og Rasmussen)
Hvordan bør vi vurdere Mark Warrens forsøg på at forklare hvad der er særligt ved politik? (se
Warren).
Litteratur
- Mark E. Warren (1999): "What is Political?", Journal of Theoretical Politics April 1999 vol. 11 no. 2
208-223 (AUB).
(Diskuterer i første del centrale forståelser af hvordan politik bør forstås)
- Connolly, William E: uddrag fra “Essentially Contested Concepts in Politics” in The Terms of
Political Discourse, 2. Ed. Martin Robertson, 10-16.
(Central tekst for udlægning af ideen om, at centrale politikbegreber er omstridte)
- Erik Rasmussen (1971) “Definition af politik” i Komparativ Politik, 1, 2. udgave, Gyldendal, 105109ø
(Giver en klassisk definition af hvordan politikbegrebet bør udlægges og kommer med væsentlige
betragtninger om hvad vi skal bruge en sådan definition til)
Supplerende
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, 7-18, 145-157.
- Rod Hague & Martin Harrop: ”Theoretical approaches” i Comparative Government and Politics, An
Introduction, 8th edition, 2010, 25-41.
- Per Mouritsen (2009) ”Politisk teori efter 1945”, pp. 645-678 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager
(red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.
Hague Harrop
Rasmusen
Connolly
Læsevejledning
slides
2
Lektion 2: Tirsdag den 29. januar kl. 12.30-14.15 i Aud. C
Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme
v/ Jørgen Goul Andersen
Funktionalismen i politologien skyldtes ambitionen om at tilstræbe generel teori og komparation.
Udgangspunktet, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer.
Eastons systemteori havde samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret
tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk) institutionalisme med fokus på de formelle
regler – ”staten ifølge forfatningen”. I dag er der ikke så mange, der erklærer sig som
funktionalister, systemteoretikere eller behavioralister, men som approaches har de overlevet i
moderne politologi. Undertiden ubevidst, men alligevel som klar tilgangsvinkel, undertiden under
21-05-2013
Page 3 of 10
nye navne.
-
funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund
problempres på velfærdsstaten og ”open functionalism”
Eastons systemteori om politik
afgrænsningen af politik og det politiske system
modellen af det politiske system
Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politologi
hvad er behaviouralisme?
forholdet mellem makroniveau og mikroniveau. Styrker og svagheder
Litteratur:
- Frølund Thomsen, Jens Peter (2008): Politik i det moderne samfund. København: Akademisk
Forlag, kap. 2.
- Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2 København: Forlaget
Columbus, pp. 152-58.
- Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp. 45-64 in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory
and methods in Political Science. 2.ed. Houndsmills: Palgrave Macmillan. (Moodle).
- Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp. 1-27 i Pippa Norris, ed.,
Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press.
- Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere.
Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus: Magtudredningen, pp. 9-26.
- Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser.
Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
pp. 85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17.
Lektion 02. 4 semester 2013
Lektion 02. Slides i pdf
Politik & Samfund.JGA
Sanders_Behaviouralism
3
Lektion 3: Onsdag den 30. januar kl. 12.30-14.15 i Aud. C
Marxistiske tilgange til studiet af staten
Forelæsningen og kursuslitteraturen angiver bestemte måder at anskue den politiske styring og
dagsordensætning.
Vi skal se på tre marxistiske tilgange til studiet af staten (hhv. den instrumentelle, den
funktionalistiske og dobbelt-imperativ tilgangen).
Et centralt spørgsmål er her om staten bør anskues som instrument for repræsentanter for
kapitalens interesser? Udgør statens forskellige instanser snarere magtbalancer mellem forskellige
klassers modsætningsfyldte interesser?
Et andet centralt spørgsmål er, hvem der har indflydelse på statens politiske styring, dagsordner og
målsætninger. Bør vi analysere staten som styret af en elite (fx af bureaukrater), og hvad binder i
så fald denne elite sammen? Er det klasse-interesser og sociale-netværk. Eller er statens styring
udtryk for en strategi om at skabe balance mellem det modsætningsfyldte klassers forskellige
interesser?
Hvis det i sidste ende er kapitalens interesser, der sætter sig igennem i den politiske
dagsordensfastsættelse og styring, er det da et udtryk for, at den økonomiske klasse har held til at
få sine interesser igennem – selvom det fx er SF og Socialdemokraterne, der sidder ved roret?
Hvilke krisetendenser kan en marxistisk statsanalyse i så fald diagnosticere?
Til forelæsningen bedes I overveje hvordan sådanne analytiske perspektiver på statens styring og
dagsordensætning kan omsættes i en konkret analyse af politik.
Forelæsningen bygger videre på studiet af Marxismen i faget Politisk filosofi og danner overgang til
forelæsningen i Pluralisme/interesseapproach samt diskursteori og magtanalyser.
Litteratur:
- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., kapitel 4, s 96-122, 172-179
(Giver overblik over de tre tilgange, der blev gennemgået)
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 3, s. 40-66.
- Colin Hay (2006): "(What's Marxist about) Marxist State Theory?", The State. Theories and Issues,
Edited by Colin Hay, Michael Lister and David Marsh, Palgrave Macmillan, 59-78
- Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): ”Klasseanalyse”, Loftager/Kaspersen, 1018-1034.
- Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): “Moderne statsteorier”, Loftager/Kaspersen, 986-1001.
Hay
slides
4
Lektion 4: Onsdag den 30. januar kl. 14.30-16.15 i Aud. C
Pluralisme/interesseapproach
Hvis der findes en (oftest uudtalt) ”normalapproach” til politik, er det, at det drejer sig om kamp
mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): ”The
subject matter of political science is constituted by the conduct of persons with various perspectives
of action and organized into groups of varying complexity.” Med disse byggesten: (1) aktører, (2)
interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens
faser, incl. implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og
interesseorganisationer: Pluralisme – korporatisme - netværksanalyse.
Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter.
Litteratur:
- Winther, Søren (1985). ”Iværksættelsesbarrierer”. Politica , vol. 17 (4), pp. 467-85.
( www.tidsskrift.dk)
- Svensson, Palle (2009). ”De klassiske elitister”, pp. 571-87 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager
(red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.
21-05-2013
Page 4 of 10
- Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). ”Teorier om samspillet mellem stat og
interesseorganisationer”, pp. 1207-25 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og
moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.
- Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser.
Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
pp. 85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17. (http://www.unipress.dk)
- Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp.
13-16; 48-56.
- Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus
Universitetsforlag. 2004.
- Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer .
Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.
Winter Politica 17.4.1984
Lektion 04. 4.sem.2013. Pluralisme
Munk Nørgaard Faste forhold
5
Lektion 5: Nutidig demokratiteori.
Fredag den 1. februar kl. 08.15-11.00 i Aud. C
v/ Simon L Jørgensen
Vi skal fokusere på tre tilgange til studiet af demokrati repræsenteret ved de tre teoretikere
Schumpeter, Dahl og Habermas.
Hvordan påvirker det vores tilgang til analysen af demokratiske processer, hvis vi som Schumpeter
antager, at folks holdninger og meninger er uforsonlige, at mennesker søger at maksimere deres
egen-interesse, og at menneskers rationalitet er primært en middel-rationalitet?
Hvordan ville man analysere demokratiske processer, hvis man modsat som Habermas mener, at
borgerne allerede er engagerede i fælles løsningsorienterede aktiviteter, hvilket udtrykkes i de
mange former for samarbejde og arbejdsdeling; at de er vandt til at udvikle ønsket om fælles
løsninger; og at borgerne kender til at fælles handlinger får omfattende, vedvarende og alvorlige
konsekvenser?
Hvordan adskiller Dahls tilgang med det centrale begreb om ’Polyarchy’ sig fra Schumpeters og
Habermas’?
Litteratur:
- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg., s 141m-166, 231-252, 271-2.
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 5, s. 92-116.
- Vibeke Normann Andersen og Kasper Møller Hansen (2002): "Deliberativt demokrati og den
nationale folkehøring om euroen", Politica, 34, 1, 78-97.
- Robert A. Dahl (1989): “The Second Democratic Transformation: From the City-State to the
Nation-State”, i Democracy and its Critics, Yale University Press, 213-224
- Joseph A. Schumpeter (1976, 1992): ”Another Theory of Democracy”, i Capitalism, Socialism and
Democracy, 5. Udg., Routledge, 269-283
- Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 1,2
og 6: side 9-27, 28-53, 133-167. (www.unipress.dk)
- Lars Bo Kaspersen & Linda Thorsager: ”Det associative demokrati” i Loftager/Kaspersen, s. 746759.
- Palle Svensson: Robert A. Dahl, Statskundskabens Klassikere, Jurist og Økonomforbundets Forlag
2011, 12-31
- Rasmus Dørken (2009): "Joseph A. Schumpeter", Klassisk og moderne politisk teori,
Kaspersen/Loftager, 599-610
- Richard Bellamy (2001): “Developments in Pluralist and Elite Approaches”, The Blackwell
Companion to Political Sociology, Blackwell, 17-28.
Vibeke & Kasper
Schumpeter
Svensson
Dahl
Bellamy
læsevejledning
slides
6
Lektion 6: Fredag den 1. februar kl. Kl. 12.30-14.15 i Aud. C
Rational Choice som teori og approach
Rational choice teori er ligesom marxismen et generel approach med nærmest paradigmatisk status.
Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder
anvendelse inden for næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og
opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a. grundantagelsernes
skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er
rationelt. Selv kritikerne af rational choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice
i høj grad er teorigenererende.
Litteratur:
- Peter Nannestad (2009) ”Rational choice/public choice”, pp. 838-854 i Lars Bo Kaspersen og Jørn
Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.
- Hardin (1968) ”The Tragedy of the Commons”, Science, 162: 1243- 1248. (www.aub.aau.dk)
- Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of
Applications in Political Science. New Haven: Yale University Press, p. 13-32. (Moodle)
- Ostrom, E. et. al. (1999) “Revisiting the Commons: Local Lessons, Global Challenges”, Science
284: 278-282. (www.aub.aau.dk)
21-05-2013
Page 5 of 10
- Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups,
Cambridge, Mass: Harvard University Press.
- Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of Political Economy 58(4)
(August, 1950), pp. 328–346.
- Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof the Economic Theory of
Politics. London: Routledge.
- Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp. 215-26 i Peter Munk Christiansen &
Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
- Terry M. Moe (1984): ”The new economics of organization”, AmericanJournal of Political Science,
28(4):739-777.
Green & Shapiro
Lektion 06. jga.4.sem.2013. RAT CHOICE
7
Lektion 7: Tirsdag den 5. februar Kl. 08.15-10.00 Aud. C
Nyinstitutionalisme
Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner som vigtige faktorer i det
sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år.
Med afsæt i den ”klassiske” institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt
på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre nyinstitutionalismer: rational choice
(RCI), sociologisk (SI), og historisk institutionalisme (HI)
Litteratur:
- Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the Three New
Institutionalisms - pp. 936-57 i Political Studies XLIV. (www.aub.aau.dk)
- Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel – om nyinstitutionalisme inden for
politologien", pp. 935-951 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk
teori, København: Hans Reitzels Forlag.
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008) Politik i det moderne samfund, p. 117-144.
- J. Mahoney og K. Thelen (2010) Explaining Institutional Change: Ambiguity, Agency, and Power,
New York: Cambridge University Press.
- Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social Analysis, Princeton: Princeton
University Press.
- K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde Universitetsforlag, 2005.
- John L. Campbell (2004): Institutionel forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København.
- B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The “New Institutionalisms”, Pinter,
London.
- K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics – I The Annual Review of
Political Science, vol. 2.
- J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities.
The Free Press. N.Y.
Lektion 07. 4.sem.2013.jga.Nyinstitutionalisme
8
Lektion 8: Tirsdag den 5. februar kl. Kl. 12.30-14.15 i Aud. C
v. Simon Laumann Jørgensen
Diskursteori
Hvad betyder ’diskurser’ og hvad er en diskursanalyse? "Den "britiske" diskursteori, udviklet af
Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for
politologien.
Må man tilslutte sig bestemte forstillinger om de politiske processer for at anvende diskursanalyse?
Senere er der udviklet en diskursiv institutionalisme variant. Gør man sig her andre antagelser om
de politiske processer end i Laclau og Mouffes variant?
Litteratur:
- Jacob Torfing (2004): ”Det teoretiske grundlag for analysen” + uddrag fra "analysestrategi og
metode" i Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsanalyse, Aarhus
Universitetsforlag, 44-64. (link).
- Vivien A. Schmidt (2008) “Discursive Institutionalism: The Exlanatory Power of Ideas and
Discourse”, Annual Review of Political Science, 11: 303-326 (AUB).
Fokuser på afsnittene: "The Dynamics of Discourse" + "Ideas and Discourse in Institutionalist
Perspective"
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008), Politik i det moderne samfund, p. 67-91.
- Ove Kaj Pedersen (2011): “Discourse analysis”, in B Badie, D Berg-Schlosser & L Morling (eds)
(ed): International Encyclopedia of Political Science. Sage Publications, pp. 673-678. (link)
- Jacob Torfing (1998): ”Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe – et essay om subjektivitet, politik,
samfund og demokrati”, pp. 92-108 i Anders - Berg-Sørensen (red.) Staten, det er..., Roskilde:
Roskilde Universitetsforlag. (Moodle)
Pedersen
Howard
21-05-2013
Page 6 of 10
Torfing
slides
Torfing: Det stille sporskift (mulighed for gratis download af e-bog)
9
Lektion 9: Onsdag den 6. februar Kl. 12.30-15.15 i Aud. C
Magt
Hvordan vil man analysere politiske processer, hvis man som Dahl antager, at magt er evnen til at
opnå mål i mødet med modstand; at Magt bunder i ressourcer og balancen mellem ressourcer; og at
der er en pluralisme af ressourceformer, og alle har ressourcer af den ene eller anden art?
Bachrach & Baratz supplerede med en afgørende pointe: Individer og grupper kan have interesse i
og held med at holde bestemte konflikter og emner væk fra beslutningsbordet. Hvordan ville et
sådan fokus påvirke ens analysestrategi?
Lukes er mere radikal. For hvad hvis magt(mis)brug ikke er åbenlyst? Hvad hvis der slet ikke er
nogen synlig konflikt mellem forskellige gruppers interesser? Hvad hvis visse politiske alternativer
bliver holdt fra beslutningsbordet uden at konkrete individer bevidst forsøger at holde dem fra
bordet? Hvis det er her magten er allerfarligst og effektiv, bør vi vel studere den her. Men kan man
det?
Hvilken forskel gør det for magtanalysen, hvilke antagelser man gør sig om magten?
Litteratur:
- Steven Lukes (1974): Power. A Radical View, MacMillan, 9-25.
- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): "Teorier om magt", Loftager/Kaspersen, s. 873-888.
- Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who governs, what governs,
how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen,
149-162. (www.unipress.dk)
- Steven Lukes (2004): “The Three Views Compared” in Power. A Radical View. Palgrave Macmillan;
2nd edition, 38m-45m, 46m-59m.
- David Held (2006): Models of Democracy, 3. udg. Polity, 160-169
- Peter Munk Christiansen og Lise Togeby ”Magtbegrebet i teori og praksis”, i Peter Munk
Christiansen & Lise Togeby (red.). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 7-16
(www.unipress.dk)
- Palle Svensson: Robert A. Dahl, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011
Lukes Power
Lukes Three views compared
case Tavshedens magt
Case Imod reglerne
slides
10 Lektion 10: Fredag den 8. februar kl. 08.15-10.00
Studier og udredninger af magt
I de nordiske lande er der opstået en slags ”tradition” for at lave magtudredninger, typisk på
bestilling af parlamentet. De har sigtet mod at give en bred empirisk belysning af magtforholdene og
demokratiets tilstand, men er også praktiske anvendelser af perspektiver på magt – og eksempler
på, hvordan skiftende tider retter opmærksomheden mod skiftende magtproblemer.
Magtudredningerne er også illustrationer af, hvordan analyser af magt diskuteres og kritiseres. I
1998-2003 blev der gennemført magtudredninger samtidig i Danmark og Norge – med ret
forskellige konklusioner. Det opmuntrer til at tænke over, hvordan man selv ville have grebet
opgaven an.
Litteratur:
- Goul Andersen (2007). Power and Democracy in the Nordic Countries. Keynote Speech at the
Opening of the Project Power and Society in Finland. Säätytalo, Helsinki, 8 March 2007. (Moodle)
- Christiansen, Peter Munk & Lise Togeby (2006). ” Power and democracy in Denmark: Still a viable
democracy”, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp. 1-24. (www.aub.aau.dk)
- Østerud, Øyvind & Per Selle (2006). ”Power and Democracy in Norway: The Transformation of
Norwegian Politics”, Scandinavian Political Studies Vol.2 9 (1), pp. 25–46. (www.aub.aau.dk)
- Lindvall, Johannes & Bo Rothstein (2006). ” Sweden: The Fall of the Strong State”, Scandinavian
Political Studies Vol.2 9 (1), pp.47 –63. (Moodle)
- Sørensen, Curt (2004). ”Magt og demokrati på norsk og dansk”, GRUS no. 71, pp. 103-118.
(Moodle)
- Goul Andersen, Jørgen et al. (2004). ”Replik til Nils Bredsdorff, Gorm Harste og Ulf Hedetoft”,
GRUS no. 71, pp. 93-98. (Moodle)
- Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark – hovedresultater fra Magtudredningen.
Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
- Togeby, Lise et al. (2003). Demokratiske udfordringer. Kort udgave af magtudredningens
hovedresultater. Aarhus:Magtudredningen.
- Bredsdorff, Nils (2004). ”Læsninger i udredninger af magten”, GRUS no. 71, pp. 7-38.
- Harste, Gorm (2004). ”Magtudredningens magt – i enevældens skygge?”, GRUS no. 71, pp. 45-68.
Magt og demokrati paa norsk og dansk
Replik Bredsdorff
Paper JGA speech
Lektion 10.4.sem.2013.jga.Magtudredninger
Lektion 10. 4.sem.2013.Magtudredninger
11 Lektion 11: Fredag den 8. februar Kl. 12.30-14.15 i Aud. C
21-05-2013
Page 7 of 10
Policyanalyse som approach og approaches til policyanalyse
Policyanalyse dækker over et meget bredt felt, der har det til fælles, at det vedrører policy –
politikkens indhold. Det kan være velfærdspolitik, arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik,
miljøpolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, teknologipolitik osv. Policy analysen har gennemgået
en rivende udvikling de sidste 20-25 år, fordi det har været mødested og væksthus for en stor del af
den nyere teoriudvikling inden for politologien. Vi giver – i øvrigt også lidt som appetizer til 5.
semester – et hurtigt overblik over fagets udvikling og nogle af de vigtigste fokuspunkter og
teoriretninger. Som det vil fremgå, kan næsten alle de øvrige approaches genfindes inden for
moderne policy analyse.
Litteratur:
- Albæk, Erik (2009). “Policyanalyse”, pp. 1035-49 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.),
Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.
- Parsons, Wayne (1995). Puplic Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy
Analysis. Aldershot: Edward Elgar. p p. 23-25; 29-42; 77-83 (19,5 sider). (Moodle)
- Parsons, Wayne, op.cit.
- Knill, Christoph & Jale Tosun (2011). “Policy-making”, pp. 373-386 in Daniele Caramani (ed.),
Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press.
- Goul Andersen, Jørgen (2011). “The Impact of Public Policies”, pp. 408- 426 in Daniele Caramani
(ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press.
- Kingdon, Jon W. (1995). Agendas, Alternatives and Public Policies. New York: Harper & Row.
- Sabatier, Paul (1998). “The Advocacy Coalition Framework: Revisions and Relevance for Europe”,
Journal of European Public Policy, vol. 5 (1), pp. 98-130.
- Scharpf, Fritz (1997). Game Real Actors Play. Actor-Centered Institutionalism in Policy Research.
Boulder,Co.: Westview Press.
- Peters, B.Guy (2005). “The Problem of Policy Problems”, Journal of Comparative Policy Analysis,
vol. 7(4), pp. 349-70.
- Hall, Peter A. (1993). “Policy Paradigms, Social Learning, and the State. The Case of Economic
Policy Making in Britain”, Comparative Politics, vol.25(3), pp. 275-96.
- True, James L., Bryan D. Jones & Frank R. Baumgartner (1999). “Punctuated-Equilibrium Theory:
Explaining Stability and Change in American Policymaking”, pp. 97-116 in Paul A. Sabatier (ed.).,
Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press.
- Kenworthy, Lane (2011).Progress for the Poor. Oxford: Oxford University Press.
Parsons
Lektion 11.4.sem.2013.jga.Policy Analyse som approach
Lektion 11.4.sem.2013.Policy Analyse
12
13 Lektion 13: Tirsdag d. 12. februar kl. 10.15-12.00 – Aud. C
v/ Anette Borchorst
Introduktion: EU som politisk og retligt system
EU er en foranderlig størrelse, og karakteren af det europæiske samarbejde er genstand for politisk
og teoretisk uenighed. Første del af lektionen introducerer til forskellige forestillinger om EU som
overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance
struktur, og hovedtræk i EU’s politiske og retlige system præsenteres. Endelig skal vi se på, om den
seneste udvikling giver nogle fingerpeg, om EU’s statslighed forstærkes eller svækkes, og om EU i
stigende grad udvikles i forskellige hastigheder i forskellige medlemsstater (variabel geometri).
I sidste del af lektionen fortæller ph.d. stipendiat Laust Høgedahl om et praktikophold i Bruxelles.
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 2 (pp. 19-86).
EU’s historie og institutionelle arkitektur skal tilegnes ved selvlæsning (Kelstrup, kap. 3)
- Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano Borragán (eds.) (2009). European Union Politics, Oxford
University Press, kap. 2, pp. 15-31, og kap. 8-12, pp. 123-188.
Slides lektion 12, 2013
Slides praktik
14 Lektion 14: Tirsdag d. 12. februar kl. 12.30-14.15 Aud. C
v/ Anette Borchorst
Klassiske integrationsteorier
Både den politiske og den forskningsmæssige debat har været præget af stor uenighed om hvem og
hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Debatten og dialogen mellem dem
disse positioner har været helt central i europaforskningen.
Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og
den liberale inter-governmentalisme med fokus på deres styrker og svagheder og indbyrdes
nøgledebatter.
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6 (pp. 175-201).
- Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp. 98-129,
157-197).
- Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap.
5, 6, 7, 8, 9, 10, pp. 91-180.
- Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds.)(2001). The Social Construction of Europe, Sage
Publications.
Slides lektion14
15 Lektion 15: Onsdag d. 13. februar kl. 12.30-14.15 Aud. C
v/ Anette Borchorst
Nyere politisk teoretiske tilgange til EU
I takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå
frugtbart til at forstå EU’s politiske processer og institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i
en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal forklare
EU’s unikke karakter.
Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance,
netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på konkrete områder, hvor de
21-05-2013
Page 8 of 10
anvendes.
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 6, (pp. 201-220)
- Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford University Press, kap.
5, 6, 7, 8, 9, 10.
- Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan,
part II, III, pp. 89-324.
Slides lektion 15
16 Lektion 17: Fredag d. 15. februar kl. 08,15-10.00 Aud. C
v/ Birte Siim
Legitimitet og demokrati i EU
Demokrati og legitimiteti EU er kontroversielle teoretiske og politiske begreber, da den
klassiskedemokratiforståelse er knyttet til nationalstaten. Forelæsningen giver etoverblik over
udviklingen af de teoretiske debatter om EU's demokratiske underskud og legitimitetskrise både i
forhold til politisk demokrati og samfundsmæssigt demokrati. Demos-debatten handler bl.a. om et
transnationalt, kosmopolitisk demokrati og udvikling af en europæisk offentlighedssfære og en
europæisk identiteter muligt og ønskeligt.
Dernæst diskuteres den faktiske udvikling afdemokratiet i EU. Hvilken betydning har styrkelsen af
demokrati i EULissabontraktatens bestemmelser om EU's demokratiske grundlag og
grundlæggendeværdier for borgerne? Hvad betyder styrkelsen af unionsborgerskabet? Og hvilken
betydning har sammenstødet mellem EU og de nationale demokratitraditioner? Forelæsningenvil
præsenterer og diskuterer forskningsresultater fra EUROSPERE-projektet: ”Diversityand the
European Public Sphere. Towards a Citizens’ Europe?” http://eurospheres.org/
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 8, (pp. 247-274).
- Olsen, Tore Vincents. "EU og Politisk Teori", i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager red. Klassisk og
moderne politisk teori, Hans Reitzels Forlag, 2009, kap. 66, pp. 1167-1187. - Dahl, Robert. "Can
international organizations be democratic? A sceptic's view", i J. Shapiro & C. Hacker-Cordón (eds.)
Democracy's Edges, Cambridge: Cambridge University Press, 1999.
- Habermas, J.. "Making sense of the EU. Towards a Cosmopolitan Europe", Journal of Democracy;
Oct. 2003; 14,4.
- Bellamy, R. & D. Castiglione "Legitimizing the Euro-'polity' and its 'Regime': The Normative Turn in
EU Studies", European Journal of Political Theory, 2003 2:7.
Demokrati og legitimitet i EU
Demokrati og legitimitet i EU
Siim EU Demokrati og Ligitimitet
17 Lektion 16: Onsdag den 13. februar kl. 14.30-16.15 Aud. C
v. Bjørn Møller
EU som udenrigs- og sikkerhedspolitisk aktør
EU var fra starten tænkt som et bidrag til at sikre freden i Europa og har løst dette problem så
effektivt (primært ved at "være noget") at det næsten er glemt, at der nogensinde var et problem at
løse. Efterhånden har EU også (med betydelig mindre succes) kastet sig over at "gøre noget," dvs.
udviklet en udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik - primært m.h.t. sit nærområde, men også i
resten af verden
Litteratur:
Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2012): Europa i forandring. 2.
udgave. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 10 (pp. 325-369)
Møller, Bjørn: European Security: The Roles of Regional Organisations (Aldershot Ashgate, 2012),
pp. 263-309.
Tidligere version: The European Union as a Security Actor, DIIS Report, nr. 2005/12 at
http://www.diis.dk/graphics/Publications/Reports2005/diisreport-2005-12.pdf
18 Lektion 18: Fredag d. 15. februar kl. 10.15 -12.00 i Aud. C
v/ Henrik Plaschke
Det indre marked og ØMU’en – forskellige tilgange til forståelsen af økonomisk
Integration
Det indre marked og ØMU’en er de to største økonomisk-politiske projekter, EU har gennemført i
henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag. Begge projekter er uafsluttede processer med
en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket rent økonomisk er der tale om ret banale og
letforståelige projekter med et vist (omend diskutabelt) rationale. Fortolket i en bredere politisk og
politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere indviklet – men også mere relevant.
Litteratur:
- Egan, Michelle (2010), The Single Market, i Cini & Pérez-Solórzano Borragán (eds), Europeann
Union Politics, 3rd ed., Oxford UP, pp. 258-274.
- Arestis, Philip & Malcolm, Sawyer (2011), European integration and the 'euro project', i Michie
(ed.), The Handbook of Globalisation, 2nd. ed., Edward Elgar, pp. 313-323.
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 9, pp. 275-303. Dette afsnit kan ikke bruges som
primærlitteratur, da det (i modsætning til resten af bogen) desværre ikke er ret godt.
- Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime.
- Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om ØMU’en, Forlaget Systime.
Egan
Arestis & Sawyer
Forelæsningsnoter, 15. februar
19 Lektion 19: Tirsdag d. 19. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. C
v/ Henrik Plaschke
Eurokrisen og EU’s krisehåndtering
I kølvandet på finanskrisen – der snarere udsprang af privat end af offentlig gæld - forværredes de
fleste EU-landes offentlige budgetter som følge af et fald i produktion og efterspørgsel samt af
redningspakker til bankerne. Dette udløste en ny europæisk gældskrise med stagnation og
arbejdsløshed – og med drastiske sociale og økonomiske konsekvenser i en række Sydeuropæiske
21-05-2013
Page 9 of 10
lande. Visse skridt er taget til at dæmpe krisen, men krisen er næppe forbi. Vi vil i forelæsningen
drøfte årsagerne til og mekanismerne bag eurokrisen og kritisk diskutere EU-landenes (først og
fremmest Tyskland og Frankrig), Kommissionens, ECB’s og IMF’s forskellige initiativer og
løsningsforslag.
(Lektionsplanen her er lavet i starten af januar 2013. I midten/slutningen af februar 2013 kan
situationen i eurozonen meget vel se en del anderledes ud, hvorfor lektionsholderen forbeholder sig
ret at opgive ekstra litteratur.)
Litteratur:
- Plaschke, Henrik (2013), Krisen i euro-zonen, vil fremkomme i tidsskriftet Politik, DJØF Forlag.
- Beach, Derek (2011) ”Tyskland skylder i eurokrisen”. Kronik i Politiken, 24. november. Hent
artiklen ved at søge på www.infomedia.dk eller find den på Politikens hjemmeside.
- De Grauwe, Paul (2012), A Self-inflicted Crisis, CEPS Commentaries
(http://www.ceps.eu/book/self-inflicted-crisis).
- Portes, Jonathan (2012), This is a European suicide pact, The Guardian, 30. October, 2012
(www.guardian.co.uk).
- Tilford, Simon (2012), Eurozone: Trouble in the core, CER Bulletin, no. 87, 2012
(http://www.cer.org.uk/sites/default/files/publications/attachments/pdf/2012/bulletin87_st_article36676.pdf)
Desuden kan I dagligt finde kommentarer og nyhedsopdateringer vedr. eurokrisen eksempelvis i
Financial Times (www.ft.com) og på http://www.social-europe.eu/.
Afsnittet om krisen i Kelstrup m.fl. (pp. 303-323) er ret overfladisk og ufærdigt.
- Euro-Memo Group (2011), The Deepening Crisis in the European Union: the need for a
Fundamental Change, EuroMemorandum 2013
(http://www2.euromemorandum.eu/uploads/euromemorandum_2013.pdf). - Lapavitsas,
C. et al (2011), Breaking up? A route out of the eurozone crisis, Research on Money and Finance,
RMF Occasional Report 3, November.
Plaschke, Krisen i euro-zonen
Forelæsningsnoter, 19. februar
20 Lektion 20: Tirsdag d. 19. februar kl. 10.15 -12.00 Aud. C
Gæsteforelæsning v. Professor Uffe Østergaard, CBS
EU's aktuelle udfordringer
EU har lige fået Nobel fredsprisen, men samtidig er euroen i krise. EU har på mange måder opfyldt
den fredssikrende målsætning, som EF blev funderet på, men samtidig blev det fra starten
konstrueret på en måde, der lagde kimen til de problemer, der er i dag. Hvilke udfordringer står
unionen over for, og hvad binder europæerne sammen i dag – modsætninger eller fælles idealer?
Litteratur:
- Uffe Østergård, ”EU’s krise – Nordeuropa mod Sydeuropa?”
- Uffe Østergaard, ”Europas svækkelse”, Weekendavisen, 7.9.
- Uffe Østergaard, ”Fredspris til EU”.
EU's krise
EU's svækkelse
Fredspris EU
21 Lektion 21 (Blok III): Tirsdag den 19. februar kl. 14.30-16.15 i Aud. C
v/ Niels Nørgaard Kristensen
Politisk kommunikation i senmoderniteten: Aktører og systemer
Igennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer i den politiske
kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes.
Formålet med denne forelæsning er at give indblik i disse forandringer med særlig fokus på, hvad
der kendetegner den politiske kommunikation i senmoderniteten: Hvad kendetegner de politiske
aktører og måden hvorpå de kommunikerer, hvad kenderegner deres modtagere, hvordan har de
hver især og deres indbyrdes rolle forandret sig over tid og hvilken rolle spiller massemedierne i
dette? Det er nogle af de spørgsmål, som denne forelæsning 1 adresserer og som vil være
underliggende temaer i de efterfølgende lektioner.
Litteratur:
- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times.
Oxford: Polity press. Introduktion samt kap. 1 (s. 1-41)
- Evt. øvrig litteratur vil fremgå af Moodle
Suppl. litteratur.
Plancher til lektion1
v. Henning Jørgensen
EU´s beslutningsprocesser, interessevaretagelse og implementering
Kursusgangen skal bruges til at give et indblik i de mange aktører og institutioner, der er involveret i
beslutninger i EU-systemet. Især omkring Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet,
men også EU-Domstolen og Den sociale Dialog må inddrages. Politikdannelsesprocesserne er
europæiske, mens implementeringen er national, og det giver særlige problemstillinger for
efterlevelse af beslutninger. Hvorfor EU´s håndhævelse heraf er meget besværliggjort, drøftes også.
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4, og 12, (pp. 115-146; 395-313).
- D.S. Martinsen (2007): ”The Europeanization of Gender Eq uality: Who Controls the Scope on Nondiscrimination?”, pp. 544-562 in Journal of European Policy, vol. 4, no,. 4.
v/ Anette Borchorst
Europæisering
Hvad sker der, når EU beslutninger omsættes i national lovgivning, og hvorfor giver de samme
beslutninger sig forskellige udslag nationalt? Det er det, som europæiseringsforskningen beskæftiger
sig med, og der er stigende interesse for at udvikle teorier på dette område. Lektionen giver også
konkrete eksempler på europæisering.
Litteratur:
forandring, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 11 (pp. 371-394).
21-05-2013
Page 10 of 10
Sekundærlitteratur:
- Featherstone, Kevin & Claudio M. Radaelli (eds.)2003). The Politics of Europeanization, Oxford
University Press.
Slides lektion 23
24 Lektion 24 (Blok III): Fredag den 22. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. C
Den personlige politik og permanente valgkamp
I denne forelæsning sættes der særligt fokus på de politiske aktører og deres kommunikation. Her
skal vi tale om, hvordan de forandringer, der skitseres i forelæsning 1 giver sig til kende igennem
politikernes virkemåde og dermed også i måden hvorpå politik bedrives. Særligt skal vi diskutere,
hvordan øget konkurrence de politiske partier i mellem og valg og genvalg som imperativ betyder
øget brug af meningsmålinger, fokusgrupper og andre redskaber til at være ”tunet ind” på vælgerne
samt til at promovere partiet eller den enkelte politiker. Dette sættes i kontekst af de politiske
aktørers intensiverede forhold til medierne: Som led i selvpromoveringen er politik med hjælp fra
medierne i stigende grad personliggjort, men nedbrydningen af barrieren mellem det personlige og
politikken, sammen med mediernes jagt på sensationer og forøgede distribueringsmuligheder,
betyder flere og mere omkostningsfulde politiske skandaler.
Litteratur:
Oxford: Polity press. Kap. 2-3 (s. 42-91)
plancher til lektion2
25 Lektion 25 (Blok III): Fredag den 22. februar kl.10.15-12.00 i Aud. C
Gæsteforlæsning v/ Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Partier, politik og moderne medier.
Rogers plancher
#2
26 Lektion 26 (Blok III): Onsdag den 27. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. C
Som det er fremgået, så har mediernes rolle og betydning for det politiske liv gennemgået markante
forandringer over tid. I denne forelæsning ses der nærmere på disse forandringer. Ved hjælp af
begrebet medialisering diskuteres det, hvorledes mediernes logik i dag er trængt ind i alle andre
samfundsinstitutioner og på den vis udgør et grundvilkår for politik i senmoderniteten og den
betydning det har for de politiske aktører, deres kommunikation og dermed også for politikkens
form og indhold. Således diskuteres det også, i hvilken udstrækning medierne udgør en selvstændig
politisk aktør, der med deres behandling af det politiske stof og navnlig brug af meningsmålinger,
skaber og forsimpler den politiske virkelighed (pollacracy). Slutteligt sættes der fokus på den
betydning medierne og nye politiske kommunikationsformer har for borgerne, der i stigende grad
har en forbrugeristisk tilgang til det politiske.
Litteratur:
Oxford: Polity press. Kap. 4-5 (s. 95-136)
Suppl. tekst
Plancher til lektion 4:
27 Lektion 27 (Blok III): Onsdag den 27. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. C
Engagement og voice: (Nye)uligheder i deltagelse
I denne sidste forelæsning diskuteres de demokratiske konsekvenser af de forandringer, der er
behandlet i de foregående forelæsninger. Selvom vi aldrig har haft adgang til så meget information
om politik som nu, er der en stigende opfattelse af, at den senmoderne vælger/borger i stigende
grad betragter konventionel politik som værende uinteressant. I stedet bliver politisk deltagelse et
individuelt identitetsprojekt med fokus på selvrealisering, livsstil, valg og post-materieller og etiske
betragtninger. Forelæsningen diskuterer de forskellige syn på udviklingens konsekvenser med et
særligt fokus på, om vi kan spore tendenser til nye skillelinjer i politik: måske ikke alle har
ressourcerne til at afkode spillereglerne i institutionernes nye virkemåde, men hvilke ressourcer
kræves og hvem har dem? Hvem er de interesserede overfor de uinteresserede? Hvem kommer til
orde og hvem gør ikke? Hvad er den demokratiske udfordring da?
Litteratur:
Oxford: Polity press. Kap. 6-7 samt konklusion (s.139-182).
Plancher til lektion 5:
Hjem
21-05-2013
Page 1 of 1
Til BA-studerende ved Pol. Adm. og Samfundsfag:
KURSUS I LITTERATURSØGNING v. Aalborg UniversitetsBibliotek
Det sker alt for ofte, at et lovende projekt ender som et mindre godt projekt på grund af for lidt eller for ringe
litteratur og dokumentation .
Samtidig med at de faglige krav på dit studium hæves,bliver evnen til selvstændig videns-og litteratursøgning mere og
mere afgørende.
Derfor tilbydes du et kursus i litteratursøgning ved Aalborg Universitetsbibliotek.
Det er det en vigtig del af din faglighed, at du kender og kan bruge de internationale videnskabelige databaser som
f.eks. InternationalPolitical Science Abstracts og Public Administration Abstracts og andreressourcer, som er
centrale for netop dit fag, og at du dermed selvstændig kanfinde mere relevant litteratur, end den du får præsenteret på
kurser.
Ligeledes er referenceværkeret særdeles værdifuldt hjælpemiddel, hver gang du bevæger dig ind på nyeområder eller skal
have styr på nye begreber og fakta. Via AUBs elektroniskeabonnementer har du adgang til en flere politologiske og
sociologiske leksika ogordbøger og mange andre referenceværker på nettet.
På kurset vil dufå en introduktion til alle disse ressourcer samt mulighed for at afprøve demmed henblik på at
finde litteratur til dit eget projekt.
Jeg vil også lave nogle øvelser med henblik på at øgejeres evne til at udvikle en optimal søgeteknik.
Det er en vigtig kompetence at kunne kombinere søgetermerog operatorer korrekt, og at kunne kombinere forskellige
søgninger, så man nårfrem til et optimalt søgeresultat. Og det er vigtigt at kende dehjælpefunktioner, som div. databaser
selv rådighed. F.eks. Thesaurus funktioner.
En helt anden og meget nyttig søgemåde i citationssøgninger. Her skal vi isærarbejde med SocialSciences Citation
Index og Scopus.
Endelig vil jeg introducere et referenceværktøjet Refworks , somdu både under specialeskrivningen og måske i det
kommende arbejdsliv kan havenytte af. Refworks gør det hurtigt og nemt at gemme og organisere referencerfra div. kilder
og at formatere din tekst med referencer og litteraturliste.Jeg kan ikke på dette kursus nå en fuldstændig gennemgang af
Refworks, men noktil at du kan gå i gang, og så holder biblioteket regelmæssigt kurser alene iRefworks.
Vejledning til dit eget projekt:
Jeg vil til kurset lave flere åbne øvelser, som betyder,at du kan søge efter litteratur til dit eget projekt. Der vil dog også
være mulighed for, at viefter kurset aftaler et møde, hvor I får hjælp til litteratursøgning til netopjeres projekt – og så vist
muligt når det passer bedst i projektforløbet.
Tid og sted:
AUB, Langagervej 2 i lokale 420 – Mandag den 22. april (hold 1) kl. 9.15–12-00 og kl. 13.00
Hvis der er mange tilmeldinger åbnes et ekstra hold: (hold2) kl. 13-15.30
Venlig hilsen
Ole Jensen
Tilmelding (Tilmeld jer gerne gruppevis, men angiv hvor mange I kommer)
Navn eller gruppe/antal: Formiddag
Kan også eftermiddag
(hvis der bliver 2 hold)
Tilmeldingsfrist Tirsdag 16. april kl. 11.00 til Maja Sønderby Neve; Fib. 3 – lok. 90
Moodle Docs for denne side
sekretariat - 4.sem - F2013
http://pas-moodle.samf.aau.dk/mod/resource/view.php?inpopup=true&id=2468
21-05-2013

referat skolebestyrelsesmøde 7. februar 2012

Transcription

Similar documents

Kære alle på Hornbæk Skole - Skoleporten Hornbæk Skole

Tilsynsrapport over uanmeldt undervisningstilsyn i

Politisk teori og idéhistorie

Uge 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dato 31

Sådan flytter eller aflyser du en lektion i Ludusweb

media/49482/Staby Efterskole lærerstilling marts 2014.pdf

Forskningsprogram vedrørende de sociale tilbud til mennesker med

Den argumenterende artikel

uvb-2keC314

202 // Gl. Strandvej 24x, Humlebæk Teknisk info af pumpestation

Internt regnskab E2015 - Department of Business and Management

Havkajakker - KajakSalg.dk

Forår 2015 - Institut for Statskundskab

Jørgen K. Larsen - Finsen Laboratory

relations- kompetence når det bliver alvor

Ungeklinik udenfor hospitalet

Tag del i fremtiden - Dansk Ungdoms Fællesråd

Kampen om terrorbegrebet

sæsonkalender for frugt