Fem ledige stillinger - Skanderborg Forsyning

Transcription

Fem ledige stillinger - Skanderborg Forsyning
Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune
Byrådet har den 25. juni 2013 vedtaget at fremlægge ”Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev
Kommune”.
Kommuneplanforslaget består af følgende:
• Forslag til Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune
• Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2013
for Haderslev Kommune i form af en miljørapport
Kommuneplanforslaget og miljørapporten fremgår af
hjemmesiden www.kommuneplan2013.haderslev.dk
Indhold af Forslag til Kommuneplan 2013
Med kommuneplanstrategien fra 2011 valgte Byrådet at revidere den eksisterende kommuneplan.
• Inden for byzoner og sommerhusområder kan
kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse
af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser
i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller
når området er omfattet af en lokalplan eller en
byplanvedtægt.
Høring
Forslag til Kommuneplan 2013 er fremlagt i offentlig
høring i 8 uger fra den 3. september 2013 til den 29.
oktober 2013. Bemærkninger eller indsigelser til forslaget skal sendes til [email protected],
eller til Teknik og Miljø - Plan og Ejendomsudvikling,
Rådhuscentret 7, 6500 Vojens, så vi har det senest
den 29. oktober 2013.
Behandling af høringssvar
Revisionen har særligt fokus på planstrategiens
særlige vægtning af medborgerskabets betydning
for områdets udvikling. Det afspejler sig i kommuneplanens nye politiske overligger ”Byrådets fokusområder”, hvor der er fastlagt mål under overskrifterne
”Sammenhæng og tilgængelighed”, ”Erhverv og Uddannelse”, ”Bosætning og levesteder” samt ”Sundhed og bæredygtighed”, og hvor målene forfølges
igennem fornyede og forpligtende samarbejder
mellem Haderslev Kommune, borgere, virksomheder,
uddannelser, foreninger m.fl.
Der kan ligeledes fremsendes bemærkninger til
Miljørapporten som offentliggøres sammen med, og i
samme tidsrum, som kommuneplanforslaget.
Der vil også være mulighed for at debattere kommuneplanforslaget på kommunens Facebookside,
www.facebook.com/haderslevkommune.
Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune
December 2013
Kommuneplanforslaget omfatter perspektiver for
fremtidig byudvikling, herunder mål om udarbejdelse
af en langsigtet plan for at udvikle området mellem
Haderslev by og motorvejen med afsæt i områdets
kvaliteter og med fokus på attraktiv bosætning. I
afsnittet om ”Bosætning og boligudvikling” er redegjort for konkrete udlæg af nye arealer til boligformål.
Under afsnittet ”Jordbrug” er foretaget en revideret
udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder, ligesom der er udpeget områder for nye store
husdyrbrug. I afsnittet ”Fælles biogasanlæg” er
udpeget områder til placering af biogasanlæg med
henblik på at understøtte folketingets energiaftale.
Der er udarbejdet en miljøvurdering i form af en
miljørapport af det samlede Forslag til Kommuneplan
2013 efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Herunder er foretaget en vurdering af de
nye arealer til byudvikling, samt af nye eller ændrede
områdeudpegninger i forbindelse med øvrige emner.
Fremtidig retsvirkning af kommuneplanen
I henhold til Planlovens § 12 vil kommuneplanen
efter endelig vedtagelse og offentliggørelse have
følgende retsvirkning:
• Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen
modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er
i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det
pågældende område er omfattet af en detaljeret
byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt
før kommuneplanen.
Debat
Debatmøder om kommuneplanforslaget afholdes
på initiativ af en række aktive medborgere. Der vil
således være mulighed for at mødes med og debattere forslagets indhold med byrådspolitikere
på nedenstående møder.
Egentlige bemærkninger eller indsigelser til kommuneplanforslaget skal dog fremsendes særskilt, jf.
afsnittet ”Høring”.
Tidspunkt
Tema
Arrangør
Sted
Torsdag den 19. september,
kl. 19.00-21.00
Udvikling i Gram og omegn
Gram Fokusgruppe
Gram Fritidscenter
Stadionvej 15,
6510 Gram
Onsdag den 2. oktober,
kl. 19.00-21.00
Energi, historiske bygninger
og anlæg samt trafikal fremkommelighed
Andelsselskabet Haderslev
Fjernvarme
Aktivitetshuset Bispen
Bispebroen 3,
6100 Haderslev
By og land – Haderslev Bygningsbevaringsforening
Dansk Cyklist Forbund
Torsdag den 10. oktober,
kl. 19.00-21.00
Kommune og landbrug i
aktivt samspil
Sønderjysk Landboforening
Sønderjysk Landboforening
Billundvej 3,
6500 Vojens
Onsdag den 9. oktober,
kl. 14.00 – 15.30
Ungekultur og ungemiljøer
UC Syddanmark
UC Syddanmark
Bygning C
Lembckesvej 3 – 7,
6100 Haderslev
Tirsdag den 22. oktober,
kl. 19.00-21.00
Det attraktive land- og øliv –
bosætning, infrastruktur og
erhvervsudvikling
Landsbyforeningen Maugstrup-Simmersted og Omegn
Multihallen i Simmersted
Simmersted Byvej 6,
6500 Vojens
Torsdag den 24. oktober,
kl. 17.00-19.00
Byudvikling i Vojens
Initiativgruppen bag Vojens
helhedsplan
Aarø Beboerforening
Vojens Hallerne
"Konferencen" (SE Arena)
Stadionparken 6,
6500 Vojens
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................3
Læsevejledning ....................................................................................................4
Høringssvar oversigt ............................................................................................5
Høringssvar og byrådets vurdering ......................................................................8
Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering................................................. 55
Retsvirkninger og klagevejledning ..................................................................... 59
Gruppering af høringssvar .................................................................................. 60
Notater fra debatmøder i høringsperiode ........................................................... 61
Debatmøde
Debatmøde
Debatmøde
Debatmøde
Debatmøde
Debatmøde
i Gram ........................................................................................... 61
i Haderslev - Bispen ......................................................................... 63
på UC Syddanmark, Haderslev .......................................................... 65
hos Sønderjysk Landboforening, Vojens ............................................. 67
i Simmersted .................................................................................. 68
i Vojens .......................................................................................... 70
Debat på kommunens Facebook-side ................................................................. 72
Kolofon ............................................................................................................... 78
2
Indledning
Forslag til Haderslev Kommuneplan 2013 var fremlagt i offentlig høring i perioden 3. september til
29. oktober 2013.
Høringsperioden bar præg af en god aktivitet og interesse omkring kommuneplanlægningen og
dermed for planlægningen af de fremtidige rammer for vores kommunes udvikling. Der er indkommet 26 skriftlige høringssvar, dels som indsigelser, dels som bemærkninger og gode forslag og idéer
til fremadrettede tiltag.
Som led i ”medborgerskabet” har interessegrupper, foreninger og borgergrupper inviteret byrådet
ud til i alt 6 debatmøder, som hver især blev båret af et meget stort engagement. På debatmøderne
deltog samlet mere end 300 borgere. Der var også debat på kommunens facebook-side.
Dette katalog indeholder Haderslev Byråds beslutninger i forbindelse med den endelige vedtagelse
af Kommuneplan 2013. Heri indgår behandlingen af høringssvar, samt de ændringer af kommuneplanen, som er sket på baggrund af byrådets behandling.
Kataloget er dermed samtidig et svar til jer, der fremsendte høringssvar i fremlæggelsesperioden.
Kataloget indeholder et resumé af de enkelte høringssvar, som fordeler sig med 14 fra borgere, 7
fra interesseorganisationer, foreninger og netværk, 1 fra overkommunal virksomhed (Energinet.dk),
samt 4 fra offentlige myndigheder.
Alle høringsvar kan ses i deres helhed sammen med kommuneplanen på
www.kommuneplan2013.haderslev.dk .
På byrådets vegne vil jeg gerne takke for det store engagement, som har været udvist i forbindelse
med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune.
Venlig hilsen
Jens Chr. Gjesing
borgmester
Haderslev, december 2013
3
Læsevejledning
På næste side er der en oversigt over de 26 indkomne høringssvar, med henvisninger til de dele af
kommuneplanen, som det enkelte høringssvar vedrører.
Høringssvarene er behandlet under afsnittet Høringssvar og byrådets vurdering. Af kataloget fremgår de enkelte høringssvar i resumé-form. Høringssvarene i deres fulde ordlyd er opsamlet i selvstændigt katalog ”Indsigelser, bemærkninger og forslag fra kommuneplanforslagets fremlæggelsesperiode”. Nummereringen af indkomne høringssvar, som fremgår af oversigten på næste side, går
igen i det samlede materiale.
Behandlingen af hvert høringssvar består af 3 dele:
1. Resumé – her gives et resumé af høringssvaret (grøn ramme). Denne del er udarbejdet,
så læseren ikke behøver at have en kopi af det oprindelige høringssvar for at finde en sammenhæng i besvarelsen.
2. Byrådets vurdering – her giver byrådet sin vurdering af høringssvaret (rød ramme). Vurderingen kan referere til forhandlingsmøder, tidligere beslutninger, målsætninger, eller andet.
3. Konsekvenser for planforslaget – nogle høringssvar medfører en ændring som kommer med
i den endelige Kommuneplan 2013, hvilket er beskrevet under dette afsnit (blå ramme).
Endeligt kan ses den Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen, efterfulgt af Retsvirkninger
og klagevejledning.
Bagerst i kataloget fremgår indtryk fra debatten i høringsperiode i form af Notater fra debatmøder i
høringsperioden samt Debat på kommunens Facebook-side.
Det samlede materiale, herunder høringssvarene i deres helhed, kan ses på kommuneplanens
hjemmeside www.kommuneplan2013.haderslev.dk og via Haderslev Kommunes hjemmeside
www.haderslev.dk/kommuneplan.
Spørgsmål til materialet er velkomne og kan rettes til:
Haderslev Kommune
Klavs Busch Thomsen tlf. 74 34 17 11 og Poul Jørgen Christensen tlf. 74 34 22 16
4
Høringssvar oversigt
1.Tina og Jørgen Mortensen ............................................................................................... 8
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ...........................................................8
Rammer for lokalplanlægning - 20.10.BO.02 ..........................................................................8
2. Oluf Dall ......................................................................................................................... 9
Hovedstruktur og retningslinjer - Turisme og friluftsliv .............................................................9
Hovedstruktur og retningslinjer - Landskab, natur og jordbrug..................................................9
3. Oluf Dall ....................................................................................................................... 11
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 11
Rammer for lokalplanlægning – 10.11.BO.17 ........................................................................ 11
4. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) ............................................... 12
5. Energinet.dk ................................................................................................................ 13
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og forsyning ............................................... 13
Rammer for lokalplanlægning – 14.26.BE.01 ........................................................................ 13
6. Over Jerstal Borgerforening – ved Bent Kloster ........................................................... 14
Byrådets fokusområder – Bosætning og levesteder................................................................ 14
Rammer for lokalplanlægning – 13.10.CE.01 og 13.10.EH.02 ................................................. 14
7. Erik Hansen .................................................................................................................. 16
Rammer for lokalplanlægning - 10.21.BE.01 ......................................................................... 16
8. Poul Gunhard Nielsen ................................................................................................... 18
Rammer for lokalplanlægning – 10.11.RE.03 og 10.11.BO.01 ................................................. 18
9. Energistyrelsen ............................................................................................................ 20
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og forsyning ............................................... 20
10. Friluftsrådet – Sønderjylland Øst ............................................................................... 22
Hovedstruktur og retningslinjer - Turisme og friluftsliv ........................................................... 22
11. Henrik Bonde Gravesen .............................................................................................. 24
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport ............................................................. 24
12. Bent Jacobsen ............................................................................................................ 26
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 26
13. Henny Knudsen .......................................................................................................... 27
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 27
14. Rasmus Hejsel ........................................................................................................... 29
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 29
Rammer for lokalplanlægning – 10.21.BE.01 ........................................................................ 29
5
15. Elisabeth Granlund ..................................................................................................... 31
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og forsyning ............................................... 31
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og jordbrug ............................................... 31
Rammer for lokalplanlægning – 12.40.TA.03 ........................................................................ 31
16. Sønderjysk Landboforening ....................................................................................... 33
Byrådets fokusområder ...................................................................................................... 33
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og jordbrug ............................................... 33
17. Initiativgruppen Helhedsplan Vojens ......................................................................... 36
Byrådets fokusområder ...................................................................................................... 36
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 36
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport ............................................................. 36
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv .......................................................... 36
18. Haderslev Erhvervsråd ............................................................................................... 38
Byrådets fokusområder ...................................................................................................... 38
19. Henning Rauff ............................................................................................................ 40
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport ............................................................. 40
20. Danmarks Naturfredningsforening - Haderslev .......................................................... 42
21. Dansk Cyklist Forbund - Haderslev............................................................................. 44
Byrådets fokusområder – Sundhed og bæredygtighed ........................................................... 44
Hovedstruktur og retningslinjer - Trafik og transport ............................................................. 44
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv .......................................................... 44
22. Region Syddanmark ................................................................................................... 46
23. Anne Sofie og Helge Bothmann – ved Sønderjysk Landboforening............................. 47
Byrådets fokusområder –Bosætning og levesteder ................................................................ 47
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 47
Rammer for lokalplanlægning – 10.21.BE.01 ........................................................................ 47
24. Naturstyrelsen ........................................................................................................... 49
Byrådets fokusområder – Sundhed og bæredygtighed ........................................................... 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport ............................................................. 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og forsyning ............................................... 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv .......................................................... 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og jordbrug ............................................... 49
Hovedstruktur og retningslinjer – Miljøbeskyttelse................................................................. 49
25. Karl Posselt ................................................................................................................ 52
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 52
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport ............................................................. 52
6
26. Torben Skødt.............................................................................................................. 53
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder ......................................................... 53
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv .......................................................... 53
7
Høringssvar og byrådets vurdering
Høringssvar nr.
1
Afsender:
Tina og Jørgen Mortensen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Rammer for lokalplanlægning - 20.10.BO.02
Resumé
Tina og Jørgen Mortensen har som ejer af et areal i Nustrup, nyudlagt i kommuneplanforslaget,
fremsendt høringssvar med ønske om at arealudlægget ikke medtages. Det udlagte areal var
medtaget grundet administrative misforståelser.
Lodsejer henvendte sig i foråret 2012 til administrationen med ønske om fritagelse for forhøjet
ejendomsvurdering i forbindelse med, at ejendommen var tillagt et stykke landbrugsjord til
haveformål. Den senere tolkning af korrespondancen mellem myndighederne resulterede i, at
lodsejers henvendelse om areal blev håndteret som et ønske om at tilvejebringe det nødvendige
plangrundlag for udstykning.
Byrådets vurdering
Da administrationen alene har medtaget arealudlægget, som følge af en misforståelse ved tolkning af korrespondance mellem forskellige myndigheder og lodsejer, imødekommer Byrådet
ønsket om at udtage arealudlægget i Nustrup.
Det er i øvrigt aftalt med Naturstyrelsen at arealet udtages, idet styrelsen har fremsendt bemærkninger om arealets beliggenhed inden for OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), jf. nr. 24.
Konsekvenser for planforslaget
Under afsnittet Bosætning og boligudvikling
- i retningslinje 1.3.1. ”Boligområder i center- og lokalbyer” udtages nyudlæg til boliger i Nustrup
på 0,4 ha og det fjernes på kortbilag.
Kommuneplanramme 20.10.BO.02 reduceres med arealet.
8
Høringssvar nr.
2
Afsender:
Oluf Dall
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer - Turisme og friluftsliv
Hovedstruktur og retningslinjer - Landskab, natur og
jordbrug
Resumé
Oluf Dall foreslår etableret en mindre marineplads ud for sommerhusområdet ved Hejsager
Strand, hvor der gives mulighed for at både kan anlægge til en mindre mole. Oluf Dall bemærker, at det vil løfte Haderslev kommunes største sommerhusområde til et langt højere niveau til
gavn for beskæftigelse og økonomi, samt styrke de rekreative muligheder.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for forslaget idet alle tiltag til understøttelse af turismen har Byrådets interesse.
Det er Kystdirektoratet, der behandler ansøgninger om anbringelse af bådebroer, der udføres
som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.
Kommunen skal udtale sig til ansøgningen, forinden Kystdirektoratet træffer afgørelse. (Jfr.
Bekendtgørelse om Bade- og bådebroer)
Kommunen behandler ansøgninger om anbringelse af bådebroer udført i træ, og det er kommuneplanens retningslinjer, der udgør grundlaget for behandling af disse. Efter disse retningslinjer
vil der som udgangspunkt kun blive meddelt tilladelse til mindre broer, og kun i områder hvor der
i forvejen er flere broer. For at sikre de landskabelige hensyn langs kysten, tillades ikke opsætning af broer tættere end 200 m fra eksisterende bro.
På øvrige kyststrækninger vil kommunen som udgangspunkt ikke tillade, at der opsættes badeog bådebroer, dette med henblik på at bibeholde så mange åbne og uspolerede kyststrækninger
som muligt.
Det aktuelle område er beliggende inden for udpegningen ”Værdifulde kystlandskaber”, og her vil
der kun blive givet tilladelse, såfremt anlægget har underordnet betydning for de landskabelige
interesser.
Der gives ikke tilladelse til opsætning af private broer ud for offentlige arealer. Den ønskede
placering er beliggende på grænsen mellem offentligt areal og privat areal. Desuden gælder, at
broer ikke må hindre eller vanskeliggøre offentlighedens færdsel og ophold på og langs stranden.
I forhold til øvrige bindinger/retningslinjer, som der skal tages hensyn til kan nævnes, at området bl.a. er beliggende indenfor Naturområde. Området er desuden beliggende umiddelbart op til
et Natura 2000-område, hvor der skal foretages en foreløbig vurdering, og evt. efterfølgende en
konsekvensvurdering, forinden en evt. tilladelse kan gives. Der er derudover beskyttede naturtyper (strandeng) i området.
For etablering af en egentlig marina (lystbådehavn) vil nyetablering som udgangspunkt kræve
kommune- og lokalplanlægning, og der gælder særlige retningslinjer herfor, som i udgangspunktet ikke muliggør en lystbådehavn med den aktuelle placering. Byrådet har desuden udpeget de
nuværende lystbådehavne ved Årøsund, på Årø og i Haderslev by, som de steder, hvor disse
aktiviteter ønskes koncentreret og med mulighed for udbygning. Forslaget ses dog ikke som et
ønske om etablering af et anlæg af et omfang som er kendetegnet for en lystbådehavn.
Byrådet kan ikke på forhånd afvise muligheden for etablering af et broanlæg med den ønskede
placering, og kan derfor henvise til muligheden for at fremsende en konkret ansøgning til kommunen.
9
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
10
Høringssvar nr.
3
Afsender:
Oluf Dall
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Rammer for lokalplanlægning – 10.11.BO.17
Resumé
Oluf Dall ønsker udtaget et tidligere udlagt byudviklingsområde på ca. 34 hektar beliggende ved
Erlev Bjerge i Haderslev by. Oluf Dall ejer en del af arealet.
Oluf Dall ønsker i stedet medtaget arealer til boligformål på ca. 15 hektar syd for Erlev bjerge,
syd og vest for boligområdet Engkær, parallelt med Aabenraa Landevej. Oluf Dall ejer arealerne.
Byrådets vurdering
Ad. Ønske om arealudtag
Der er tale om et landbrugsareal som i Kommuneplan 2009 er udlagt til boligformål som en
videreførelse af, og umiddelbar forlængelse af de eksisterende nye boligområder ved Erlev Bjerge.
Arealudlægget er videreført i Forslag til Kommuneplan 2013 til forfølgelse af byrådets ønske om
udbygning af hele Erlev Bjerge området. I kommuneplanforslagets rækkefølgeangivelse er området prioriteret som et område der successivt ønskes udbygget, og der er i forbindelse med opstarten af området foretaget betydelige investeringer i infrastruktur til forsyning af hele området,
herunder ift. regnvands- og spildevandsafledning.
Ad. Ønske om arealudlæg
Der er tale om landbrugsarealer som ikke er udlagt til byudviklingsformål eller angivet som
perspektivareal for fremtidig inddragelse til byudviklingsformål.
En inddragelse af arealerne vil medføre nye og betydelige investeringer i infrastrukturanlæg,
herunder vil der være udfordringer i håndtering af adgangsforhold og særlige udfordringer i
håndtering af regn- og spildevandsafledning. Der er desuden langs Aabenraa Landevej en udfordring i form af støjgener fra landevejen.
En inddragelse af arealerne fra landbrugsformål til byformål vil fordre kommuneplanlægning med
offentlig høring i medfør af planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den
endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.
Byrådet ønsker at fastholde byudviklingsområdet, og hermed arealudlægget ved Erlev Bjerge i
overensstemmelse med kommuneplanforslagets rækkefølgeangivelse, og ønsker ikke inddraget
nye jomfruelige arealer på nuværende tidspunkt.
Byrådet kan således ikke imødekomme ønskerne.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
11
Høringssvar nr.
4
Afsender:
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
(FBE)
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Resumé
FBE har oplyst, at Forsvaret ikke har bemærkninger til Forslag til Kommuneplan 2013.
Byrådets vurdering
FBE’s henvendelse giver ikke anledning til bemærkninger fra Haderslev Kommune.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
12
Høringssvar nr.
5
Afsender:
Energinet.dk
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og
forsyning
Rammer for lokalplanlægning – 14.26.BE.01
Resumé
Energinet.dk fremsender bemærkninger med ønske om iagttagelse i forbindelse med fremtidige
aktiviteter omkring deres gasledningsnet.
Der er tale om observationszoner af 200 meters bredde på hver side af ledningen, og med forskellige sikkerhedsbestemmelser afhængig af den enkelte ledningsstræknings klassificering
(class-location).
Der gøres opmærksom på 2 destinationer hvor der skal være en særlig opmærksomhed, henholdsvis ved landsbyen Ørsted og ved råstofområdet ved Oksenvad Hede.
Landsbyen Ørsted er delvist beliggende inden for observationszonen og Energinet.dk skal ved
planlægning for ændret anvendelse og opførelse af ny bebyggelse foretage nye sikkerhedsvurderinger og beregninger samt fastlægge placering og vilkår for ny bebyggelse, herunder etageantal
med mere.
Byrådets vurdering
Med hensyn til landsbyen Ørsted kan oplyses, at der ved Kommuneplan 2013 ikke er foretaget en
udvidelse af kommuneplanrammen og dermed landsbyens afgrænsning.
Kommunen vil sikre at observationszonerne dataregistreres, og ved eventuelle planer om udvidelse af kommuneplanrammen, eller ved planlægning eller ansøgning om ny bebyggelse og
ændret anvendelse vil Energinet.dk blive kontaktet.
Med hensyn til råstofområdet ved Oksenvad Hede er gasledningen beliggende indenfor et råstofinteresseområde i henhold til råstofplan 2008. Råstofplan 2012 er ikke vedtaget, men planen har
den samme udpegning for så vidt angår interesseområdet.
Et interesseområde kan ikke udnyttes, før det er udlagt som egentlig råstofgraveområde. Det er
Region Syddanmark, der udpeger nye råstofgraveområder.
Byrådet kan derfor henvise til, at Energinet.dks vilkår bør sendes til Region Syddanmark, således
at de kan indgå i planlægningen omkring udlæg af nye råstofgraveområder.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer i Kommuneplan 2013.
13
Høringssvar nr.
6
Afsender:
Over Jerstal Borgerforening – ved Bent Kloster
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder – Bosætning og levesteder
Rammer for lokalplanlægning – 13.10.CE.01 og
13.10.EH.02
Resumé
Under henvisning til Udviklingsplan for Over Jerstal foreslår borgerforeningen, at der udlægges et
1 ha stort areal til erhvervsformål på den vestlige side af Vojensvej, og nord for Gelsåvejs tilkobling til Vojensvej.
Borgerforeningen ønsker desuden, at der etableres en ny bypark, placeret på den østlige side af
jernbanen og på den sydlige side af Hovedgaden Øst. Området er i dag udlagt til centerområde
(kommuneplanramme 13.10.CE.01) og erhvervsområde (kommuneplanramme 13.10.EH.02), og
foreningen ønsker sig derfor at rammebestemmelserne ændres til det ønskede formål.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for borgerforeningens udviklingsplan for Over Jerstal, som formelt blev afleveret
til Haderslev Kommune den 30. oktober 2013.
Byrådet ser borgerforeningens initiativ, som et udtryk for en vilje til lokalt, og i fællesskab, at
ville påvirke udviklingen af de rammer, som livet i lokalsamfundet udfolder sig inden for. Borgerforeningens aktiviteter er dermed et flot og konkret eksempel på medborgerskabets virke, som
kommunen vil støtte op omkring.
Som det blandt andet fremgår af ”Byrådets fokusområder” i Kommuneplan 2013 (under ”Bosætning og levesteder”), vil Haderslev Byråd ”… have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder
og støtte udviklingsprocesser, som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag.”
Byrådet vil lade udviklingsplanen for Over Jerstal indgå i lighed med de øvrige udviklings- og
handleplaner, som bidrag til afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunens mindre
lokalsamfund (Byrådets fokusområder, Bosætning og Levesteder).
Hvad angår ønsker til udlæg af et 1 ha stort nyt erhvervsområde, samt ændringer i eksisterende
rammebestemmelse er disse ændringer af et omfang, som vil fordre kommuneplanlægning med
offentlig høring i medfør af Planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den
endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013. En imødekommelse af ønskerne ville således først
kunne foretages ved udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen efter dennes vedtagelse.
Med hensyn til ønsket om udlæg af nyt erhvervsareal ser byrådet dog p.t. ikke et behov. Dette
begrundet med resultatet af en undersøgelse, som blev udarbejdet som grundlag for kommuneplanforslagets arealudlæg. Undersøgelsen viste, at der for den kommende planperiode (12 år) er
et behov for 1,4 ha nyt erhvervsareal i Over Jerstal, beregnet på grundlag af de seneste 5 års
forbrug. Og dette sammenholdt med en restrummelighed på 3,9 ha viser, at der er et overskud
på 2,5 ha og således rigeligt areal i den kommende periode.
Byrådet kan således ikke imødekomme ønskerne om nyt arealudlæg til erhvervsformål.
Byrådet kan heller ikke imødekomme ønsket om ændring af rammebestemmelserne for bymidten
nu og her. I forbindelse med borgerforeningens fortsatte arbejde for realisering af initiativerne i
udviklingsplanen, vil der ved en drøftelse med kommunen kunne tages stilling til behovet for
14
eventuelle ændringer i plangrundlag med henblik på, at kunne tilgodese de mange ønsker, som
udviklingsplanen udviser - herunder ønsket om etablering af en bypark.
Konsekvenser for planforslaget
Under Byrådets Fokusområder, Bosætning og Levesteder vil Udviklingsplanen for Over Jerstal
blive tilføjet, således at den kan downloades i lighed med de øvrige udviklingsplaner for kommunens landdistrikter.
15
Høringssvar nr.
7
Afsender:
Erik Hansen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Rammer for lokalplanlægning - 10.21.BE.01
Resumé
Erik Hansen ønsker at opføre en ældrevenlig bolig på matr. 132 Fredsted, Fredstedvej 50 til eget
brug.
Samtidig ønskes kommuneplanrammen udvidet mod vest, således at også matr. 114 Fredsted,
Fredstedvej 47, 49, 49b og 50 er omfattet af rammeafgrænsningen.
Erik Hansen afviser de argumenter og begrundelser, som er anvendt af kommunen i forbindelse
med afvisning af dennes tidligere fremsatte ønsker forud for kommuneplanforslagets udarbejdelse.
Byrådets vurdering
Forud for kommuneplanforslagets udarbejdelse fremsendte Erik Hansen ønsker om udvidelse af
landsbyen Fredsteds kommuneplanramme (landsbyafgrænsning), således at der blev tilvejebragt
mulighed for op til 6 – 8 byggegrunde på matr. 114 og op til 10 – 12 byggegrunde på matr. 132.
Ønskerne blev ikke imødekommet med følgende begrundelse som blev meddelt Erik Hansen.
”Arealerne er beliggende udenfor landsbyafgrænsningen og de er landskabeligt markant placeret
samt med et stort naturindhold. Desuden er der stærke beskyttelsesinteresser i kraft af beliggenhed inden for kystnærhedszone, skovbyggelinje og nærhed til Natura 2000-område.”
Der er tale om landzonearealer som ikke er medtaget under kommuneplanrammen for Fredsted,
og dermed ikke udlagt til boligformål.
Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om, og respektere landsbyens eksisterende
struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i hidtidig efterspørgsel.
Rammeudlæg som antager karakter af ”byudvikling” accepteres ikke i landsbyer, idet byudvikling
henvises til byzonebyerne.
En udvidelse af kommuneplanrammerne for Fredsted vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den
endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.
De aktuelle arealer som ønskes medtaget under Fredsteds kommuneplanramme ligger ikke i
umiddelbar tilknytning til den eksisterende afgrænsning og vurderes ikke at kunne honorere
kravet om at respektere landsbyens eksisterende struktur. I forhold til efterspørgselsbehovet i
området, kan der endvidere henvises til udstykningsområdet ved Fredstedvænge, beliggende 1
km fra Fredsted.
Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev
Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner
området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng
mellem boligområder og grønne rekreative bånd.
Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under
16
hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige
behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets
disponering, og angiver de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området,
således at utilsigtede projektløsninger undgås.
Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som
omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng.
Fredsteds helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en
central betydning.
Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om udvidelse af kommuneplanrammen for Fredsted.
Der er netop vedtaget en ændring af Planlovens landzonebestemmelser, som åbner op for en
lempeligere praksis for opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer i vanskeligt stillede landdistrikter. Såfremt der alene ønskes opført en ældrevenlig bolig på matr. 132
Fredsted, Fredstedvej 50 til eget brug, kan henvises til muligheden for at ansøge en landzonetilladelse. Matr. nr. 132 vurderes dog ikke umiddelbart som beliggende i umiddelbar tilknytning til
landsbyens kommuneplanramme, ligesom Fredsted ikke vurderes, at kunne kategoriseres som
vanskeligt stillet, under iagttagelse af den nære tilknytning til Haderslev by. Under en landzonesagsbehandling vil dog blive foretaget en konkret vurdering.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
17
Høringssvar nr.
8
Afsender:
Poul Gunhard Nielsen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Rammer for lokalplanlægning – 10.11.RE.03 og
10.11.BO.01
Resumé
Poul Gunhard Nielsen ønsker ændring af rammebestemmelser for hans ejendom Erlevvej 38,
matrikel 395, 126, 41 og 16 Haderslev Dam, således at ejendommens ”hjemmelod på Erlevvej
38 bliver overført fra rammeområde 10.11.RE.03 Rekreative formål til rammeområde
10.11.BO.01 Boligformål”. Matriklerne udgør tilsammen ca. 0,95 ha.
Arealet ønskes overført med henblik på at bebygge det med et antal boliger, eksempelvis 6 stk.
Blandt andet under henvisning til en opfattelse af, at projekt ift. vandrehjem og campingplads
m.v. skulle være tilendebragt i år 2000, har Poul Gunhard Nielsen tidligere været i dialog med
kommunen med ønske om at overføre arealet (2012). Poul Gunhard Nielsen henviser til den
efterfølgende afvisning af hans ønske forud for udarbejdelsen af kommuneplanforslaget.
Poul Gunhard udtrykker at han er uenig i den anvendte begrundelse, og udbeder sig forklaring
på, hvad arealet konkret ses anvendt til.
Byrådets vurdering
Ønsket blev behandlet i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget, men anvendelsesændringen blev ikke medtaget, begrundet i de stærke beskyttelsesinteresser i området,
herunder søbeskyttelseslinjen samt under henvisning til restrummelighedsanalysen for sydbyen
som udviser et meget stort overskud.
Der forefindes ingen lokalplan på det aktuelle areal.
I år 2000 blev udarbejdet en lokalplan for området øst for ansøgte areal, med henblik på at
imødekomme et ønske om mulighed for ombygning af vandrehjemmet og etablering af en bynær
campingplads, herunder med mulighed for etablering af 10 campinghytter i tilknytning til vandrehjemmet. Efterfølgende er opført det ved lokalplanen muliggjorte byggeri. Kommunen har
ikke hjemmel til at ophæve eller reducere søbeskyttelseslinjen, hvorfor der i forbindelse med
vedtagelsen af lokalplanforslaget blev ansøgt ministeriet om en reduktion. Miljø og Energiministeriet fastlagde en reduceret søbeskyttelseslinje, det vil sige at ministeriet reducerede linjens
normale 150 meters afstand fra Haderslev Dam til stramt at følge de i lokalplanen viste byggefelter. Ministeriet fastlagde en mindre vidtgående reduktion end ønsket af kommunen, og dette
med henvisning til områdets landskabelige kvaliteter.
Hele området langs Erlevvej er i sin tid blevet gennemgået for fastlæggelse af søbeskyttelseslinjen, herunder med reduktioner. For ansøgte arealer gælder, at de i fuldt omfang er omfattet af
søbeskyttelseslinjen. Hovedreglen er, at når ministeriet har gennemgået et område og foretaget
reduktioner af beskyttelseslinjen, så er der gjort endeligt op med muligheden for byggeri o.lign
inden for linjen. Dette betyder samtidig, at der kun i ganske særlige tilfælde kan meddeles dispensationer fra en reduceret linje (jf. afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet).
Ansøger henviser til at der på naboejendommen Erlevvej 46 er meddelt tilladelse til et byggeri,
som skønsmæssigt er dobbelt så stort som det oprindelige stuehus. Konkret var der tale om
genopførelse med samme placering, det vil sige at det nye hus ikke blev placeret nærmere
søbredden end det tidligere hus. Desuden blev husets grundareal mindre, men der blev tilladt 1½
etage mod tidligere 1 etage.
18
Der spørges til arealets fremtidige anvendelse. Arealet er i dag omfattet af kommuneplanens
rammeområde 10.11.RE.03 Rekreativt område Ny Erlevvej, som omfatter et større område,
herunder vandrehjem og campingplads. Området under ét kan således anvendes til fritidsformål,
vandrehjem, campingplads, søsportscenter, stianlæg, legeplads samt andre funktioner, der
naturligt hører hjemme i området. En anvendelse af de aktuelle arealer vil jf. ovenstående været
begrænset af søbeskyttelseslinjen, og dermed de restriktioner som gælder for anvendelsen, men
eksempelvis ville et ønske om udvidelse af campingpladsen kunne forfølges ved en forespørgsel
til Naturstyrelsen om mulighederne.
Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om ændret anvendelse af arealerne.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
19
Høringssvar nr.
9
Afsender:
Energistyrelsen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og
forsyning
Resumé
Energistyrelsen har på Energinet.dk, Eldivisionens vegne, fremsendt tekniske bemærkninger til
kommuneplanforslaget. Heri anbefaler Energinet.dk, at kommunen i sin planlægning anvender de
forskellige oplysninger, der formidles på virksomhedens hjemmeside. Her formidles blandt andet
et overblik i forhold til afsluttede, planlagte og mulige el- og gasprojekter inden for de kommende 5 år. I henvisning til ”Netudviklingsplan 2013” der beskriver gennemførte, igangværende og
planlagte udbygnings- og kabellægningsprojekter for landets transmissionsnet over 100 kV,
fremhæves 2 planlagte projekter; kabellægning af 150 kV luftledning fra Maugstrup til Andst i
2026-2030, samt nedlægning af 150 kV luftledning mellem Aarslev og Tyrstrup i 2016-2025.
Energinet.dk anbefaler at eksisterende og planlagte lednings- og kabelanlæg vises i kommuneplanen, og således at det er muligt at skelne mellem 400 kV, 150 kV og mindre ledninger/kabler.
Energinet.dk anbefaler desuden, at der i kommuneplanen suppleres med beskrivelse af sikkerhedsafstande i forhold til placering af vindmøller og luftbårne ledninger (for at undgå kollision)
samt jordkabler (under hensyn til lynnedslag og afledning heraf).
Afslutningsvist gøres opmærksom på, at der langs Energinet.dks lednings- og kabelanlæg er
tinglyst deklaration om respektafstand i forhold til stærkstrømsbekendtgørelsen.
Byrådets vurdering
Idet Energinet.dk har fremsendt tekniske bemærkninger til kommuneplanforslaget kvitteres
hermed for de i høringssvaret givne oplysninger og anbefalinger.
Med hensyn til Energinet.dks opfordring til i kommuneplanen at gengive eksisterende og planlagte lednings- og kabelanlæg, er der i kommuneplanforslaget vist beliggenheden af de eksisterende 150 kV og 400 kV højspændingsledninger samt transmissionsnettet for naturgas. Den fælles
datamodel for kommuneplanernes retningslinjer efter planlovens § 11a (PlanDK3) rummer ikke
mulighed for at indberette yderligere oplysninger, herunder mulighed for at differentiere højspændingsledninger.
Det er væsentligt at de afledte konsekvenser af anlæggenes placering, som fx konsekvens- /
observationszoner i forhold til såvel eksisterende som planlagte anlæg, vises som retningslinje. I
kommuneplanforslaget sker det ved retningslinjerne 3.2.1 Højspændingsanlæg og 3.2.2 Naturgasanlæg.
Ved eventuelle planer om ændringer af kommuneplanrammer, eller ved planlægning eller ansøgning om ny bebyggelse og ændret anvendelse, vil Energinet.dk naturligvis også fortsat blive
kontaktet.
Hvad angår placering af vindmøller er der ikke udlagt nye rammer til vindmøller ved kommuneplanforslaget. Der er alene inkorporeret kommuneplantillæg nr. 32 til kommuneplan 2009 –
”Vindmølleplan”, vedtaget af Haderslev Byråd den 18. december 2012, og det vil sige at der ved
tillægget er taget overordnet stilling til placering af områder til vindmøller i hele kommunen.
Som forudsætning for opstilling af vindmøller i de enkelte områder skal der efterfølgende udarbejdes en detaljeret planlægning, hvorunder de forhold som konkret gælder for det enkelte
område vil blive undersøgt nærmere.
20
Der er opstartet arbejde for at tilvejebringe det nødvendige detaljerede plangrundlag for opsætning af vindmøller i to ud af de tre vindmølleområder, som blev udlagt ved ovennævnte kommuneplantillæg nr. 32 til kommuneplan 2009 – ”Vindmølleplan”. Dvs. der pågår arbejde med VVM
(en Vurdering af Virkningerne på Miljøet), kommuneplantillæg samt lokalplan, en proces hvorunder der også vil blive foretaget offentlig høring, og hvor Energinet.dk også er høringspart.
Folketinget har besluttet at udarbejde en sundhedsundersøgelse af konsekvenserne ved opstilling
af vindmøller, herunder en undersøgelse der skal afdække hvorvidt der er en sammenhæng
mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter. På baggrund heraf har byrådet besluttet at
endelig vedtagelse af planerne skal afvente konklusionerne fra undersøgelsen.
Byrådet er positivt indstillet overfor opstilling af vindmøller, såfremt det til den tid tilvejebragte
plangrundlag dokumenterer, at det kan gøres på forsvarlig vis, og i henhold til gældende regler/love.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
21
Høringssvar nr.
10
Afsender:
Friluftsrådet – Sønderjylland Øst
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer - Turisme og friluftsliv
Resumé
Friluftsrådet påskønner kommuneplanforslaget for dets tilgængelighed, overskuelighed og det
forhold, at den indeholder mål og retningslinjer for blandt andet fritidsanlæg, naturoplevelser og
friluftsliv. Især de indarbejdede mål for stiplanlægning vækker rådets glæde.
Friluftsrådets ønsker sig dog, at der også formuleres mål og retningslinjer på andre af rådets
kerneområder. Herunder for mountainbikebaner samt primitive overnatningspladser som shelterpladser og teltpladser. Rådet finder at retningslinjer på disse områder vil understøtte et bredt
friluftsliv og særligt ift. planforslagets retningslinje ”4.7.1 Vandre- og cykelruter samt veje og
stier til rekreativ færdsel”.
Friluftsrådet anbefaler desuden, at der udarbejdes en kommunal friluftsstrategi, blandt andet
under henvisning til at en sådan vil stille projektansøgninger stærkere ved ekstern finansiering af
natur- og friluftsprojekter, samt at det vil gøre det lettere at integrere friluftsliv i planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger. Rådet tilbyder sig også fremadrettet som sparrings- og
samarbejdspart på området.
Byrådets vurdering
Byrådet glæder sig over Friluftsrådets engagement i kommuneplanlægningen, herunder involvering i kommuneplanstrategiens udarbejdelse, men også øvrige samarbejdsområder. Som det
også fremgår af kommuneplanforslaget, er byrådet opmærksomt på kommunens natur- og
landskabskvaliteter, herunder også som rammer for rekreativ udfoldelse.
Ad. Ønske om retningslinje for mountainbikebaner
Haderslev Kommune har for nærværende ingen særskilte planer for mountainbikebaner og kommuneplanforslaget rummer således ingen specifikke mål eller retningslinjer herfor. Mountainbikebanerne indgår dog i mere overordnede termer i kommuneplanforslagets mål om, gennem etablering af sammenhængende og varierede vandre- og cykelruter og opholdsarealer, at understøtte
befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur, miljø samt muligheder for fysisk udfoldelse.
Som Friluftsrådet også refererer fra kommuneplanforslaget, er mountainbike en folkesport i stor
fremgang, og endvidere bidrager sporten til at fremme både sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. Det kan således ikke afvises, at der med tiden viser sig behov for øget fokus på
mountainbikebaner og eventuel formulering af retningslinjer herfor.
I øvrigt kan henvises til, at der forefindes en mountainbikebane i Pamhule Skov, etableret i et
samarbejde mellem Hoptrup Marstrup Idrætsforening og Naturstyrelsen Sønderjylland.
Ad. Ønske om retningslinje for primitive overnatningssteder
Der er 23 eksisterende primitive overnatningspladser i kommunen. Dette indgår som en vigtig
brik i turistmarkedsføringen af naturoplevelser i Haderslev Kommune, som det også fremgår af
kommuneplanforslaget. Forhold som opholdsarealer og friluftsliv er ligeledes med til at understøtte Byrådets fokusområder i sammenhæng med sundhed samt levesteder og bosætning. De
primitive overnatningspladser indgår desuden ligesom mountainbikebanerne i overordnede termer i kommuneplanforslagets mål om, at befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur,
miljø og mulighederne for fysisk udfoldelse skal understøttes ved at etablere sammenhængende
og varierede vandre- og cykelruter og opholdsarealer (jf. Hovedstruktur og retningslinjer, under
Friluftsliv og naturoplevelser: mål). Der er dog ingen aktuelle planer om at udbygge antallet af
primitive overnatningspladser. Der er begrænsede midler til rådighed og området prioriteres i
22
øjeblikket ikke højest. Der er derfor ingen specifikke mål eller retningslinjer for de primitive
overnatningspladser.
Ad. Ønske om en kommunal friluftsstrategi
En friluftsstrategi er et spændende og progressivt forslag. Haderslev Kommune vil, som det
allerede fremgår af kommuneplanforslaget vurdere muligheden for, at udarbejde en friluftsstrategi for at undersøge, hvordan borgernes muligheder for friluftsliv og naturoplevelser kan forbedres både kvalitativt og kvantitativt (jf. Hovedstruktur og retningslinjer, under Friluftsliv og naturoplevelser: redegørelse).
Afslutningsvist henviser byrådet til kommuneplanforslagets mål om udarbejdelse af en naturpolitik (Hovedstruktur og retningslinjer – Landskaber), med henblik på at understøtte og styrke
oplevelsen af kommunens natur- og landskabskvaliteter:
”Byrådet ønsker dernæst udarbejdet en naturpolitik som knytter de blå / grønne bånd sammen i
kommunen og formulerer konkrete mål for udviklingen. Dette med henblik på at bevare naturarven, og udvikle kommunen med respekt for de naturmæssige værdier. Målet er samtidig at
synliggøre kommunens store naturværdier, og at skabe rekreative og værdifulde oplevelser for
borgerne. Med en naturpolitik kan målrettes indsatsen for kommunens natur, herunder genskabe
naturområder. Politikken vil være med til at understøtte en lang række af byrådets mål jf. Byrådets fokusområder f.eks. Bosætning og Levesteder samt Sundhed og Bæredygtighed.”
Afhængig af Naturpolitikkens fokus og form, vil en sådan kunne imødekomme Friluftsrådets
ønsker, i sin helhed eller i uddrag.
Både med hensyn til udarbejdelse af en friluftsstrategi og udarbejdelse af en naturpolitik ser
Byrådet Friluftsrådet som en naturlig bidragyder og håber derfor, at Friluftsrådet vil bidrage til
udarbejdelsen når det bliver aktuelt.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
23
Høringssvar nr.
11
Afsender:
Henrik Bonde Gravesen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport
Resumé
Henrik Bonde Gravesen ønsker at der etableres en stiforbindelse på strækningen mellem stiunderføringen af Billundvej, ved T-krydset Tingvejen-Billundvej i den sydlige del af Vojens, og
stiunderføringen af Billundvej, ved Rådhuscentret. Haderslev Byråd opfordres hermed til, også at
realisere den planlagte sti langs Over Jerstalvej og Rådhuscentret, bevilliget af byrådet i 2011 og
med henblik på at skabe sikker skolevej mellem Povlsbjergskolen og Bregnbjergskolen.
Desuden foreslås etableret stiforbindelser på de grønne arealer på begge sider af Billundvej,
således at der skabes forbindelser mellem Cirkuspladsen (Høtte) og stiunderføringen af Billundvej, ved T-krydset Tingvejen-Billundvej, samt på strækningen nord-syd på arealet mellem Vojens
solcelleanlæg og Billundvej. Et sidste forslag består i at anvende den nedlagte banestrækning fra
Rema 1000 (Hans Grams gade / Danmarksgade) og i vestlig retning. Denne forløber øst-vest
umiddelbart syd for Nørregade-Søndergade, og skærer undervejs Over Jerstalvej og Billundvej
for at fortsætte på den sydlige side af Ribevej.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for de fremsendte forslag til stiforbindelser i Vojens.
Som det også fremgår af Byrådets fokusområder er byrådet opmærksom på, at god infrastruktur
og tilgængelighed mellem bolig og arbejdssted, skole, institution, butikker, rekreative faciliteter
med mere, er af betydning for at dagligdagen hænger godt og sikkert sammen.
Byrådet er ligeledes opmærksomt på, at der i Vojens by er nogle særlige udfordringer, blandt
andet som følge af ændringer i skolestrukturen. Der må løbende prioriteres i forhold til udbygningen af cykelstisystemet, og i den sammenhæng prioriterer byrådet opfølgning på Haderslevreformen højt, og herunder også etablering af sikre skoleveje.
I forhold til den konkrete henvisning til etablering af en cykelsti langs Over Jerstalvej og Rådhuscentret, med henblik på at skabe sikker skolevej mellem Povlsbjergskolen og Bregnbjergskolen,
blev det politisk prioriteret at forlænge cykelstierne langs Østergade i 2012. Således er der
etableret en sammenhængende forbindelse mellem de eksisterende stier på Østergade og den
dobbeltrettede cykelsti mellem Vojens, Hammelev og Haderslev. Cykelstierne er led i kommunens trafiksikkerhedsarbejde og blev etableret for at sikre cyklisterne i Vojens, mellem Haderslev, Hammelev og Vojens, herunder og ikke mindst skolebørnene i Vojens og omegn.
Hvad angår forslag til udbygning af stiforbindelser og bedre sammenhæng i Vojens by, kan
byrådet henvise til, at det også indgår på mere generelt niveau i høringssvar fra Initiativgruppen
Vojens Helhedsplan. Initiativgruppen har i sit høringssvar opsummeret de mange ønsker og
forslag, der fremkom på debatmødet den 24. oktober 2013 i SE Arenaen i Vojens, afholdt som
led i høring af kommuneplanforslaget. Et af de vægtige ønsker på debatmødet bestod i, at der
sker en sammenhængende og koordineret planlægning og udvikling af Vojens by. Heri spiller
veje og stier naturligvis også en vigtig rolle.
Under henvisning til byrådets tilkendegivelser i Byrådets fokusområder, om at ”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en
fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ” (Bosætning og levesteder), samt på baggrund af de på debatmødet udtalte ønsker, er byrådet positivt indstillet over
24
for, at se nærmere på Vojens by og de fysiske, såvel som infrastrukturelle udfordringer der er
her. I øvrigt kan henvises til Byrådets vurdering af og svar til Initiativgruppen Vojens Helhedsplan, hvor indkomne forslag om udbygning af stiforbindelser i Vojens kan indgå som idéer til det
videre arbejde.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
25
Høringssvar nr.
12
Afsender:
Bent Jacobsen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Resumé
Bent Jacobsen gør opmærksom på, at der mangler vedligehold af det grønne område omkring
Billund søerne syd for Overgårdsvej i den vestlige del af Vojens. Søerne og åen gror til og ænder
og fugle forsvinder. Bent Jacobsen mener der er en verden til forskel mellem det aktuelle område
og Haderslev Inderdam.
Byrådets vurdering
Byrådet er opmærksom på værdien af grønne arealer i tilknytning til byerne, herunder værdien
af de grønne arealer i Vojens.
Efter kommunesammenlægningen i 2007 er foretaget en harmonisering af de tidligere kommuners forskelligartede vedligeholdelsesniveauer på de grønne offentlige arealer.
Samtidig er vedligeholdelsen tilpasset budgettet, herunder tilpasset i forhold til de nødvendige
besparelser på det samlede budget i 2010, 2011 og 2012.
Der er således valgt en anden og mindre udgiftskrævende vedligeholdelsesform, herunder i det
aktuelle område hvor græsklipningen er begrænset til stier og hvor vegetationen uden for stierne
kun slåes 2 gange årligt. Denne vedligeholdelsesform gør dog ikke, efter kommunens opfattelse,
at området bliver mere fattigt på dyr, idet de ekstensivt drevne arealer giver væsentlig mere rum
for et alsidigt dyreliv end græsarealer der klippes regelmæssigt.
I forhold til Haderslev Inderdam er der vedtaget et anderledes højere vedligeholdelsesniveau,
tilpasset den meget store betydning den har for turister og for kommunens indbyggere.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
26
Høringssvar nr.
13
Afsender:
Henny Knudsen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Resumé
Henny Knudsen peger på, at Vojens Station med bygninger og forpladsen, Odinsplads, har en
central og synlig placering, og at området på baggrund af, at det med tiden er tømt for sine
oprindelige funktioner, har stadig større behov for at blive redefineret og fremstå som et aktivt
område.
Konkret foreslås bygningerne anvendt til et ”Frivillighedens hus”, som blandt andet kan rumme
oplysninger for turister, kontorfaciliteter, kiosk samt trafikinformationer og opholdsfaciliteter for
rejsende.
Det foreslås desuden at der etableres en løberute fra sportsområdet ved Vojens Hallerne, via
Odinsplads og ad Østergade mod vest. I tilknytning til løberuten foreslås etableret forskellige
aktivitets- og opholdszoner, som eksempelvis indeholder parcour-faciliteter, balancebane, blomsterarrangementer, bænke m.m.
Afslutningsvist ønskes det, at byens opholdsfaciliteter med bænke renoveres, eksempelvis ved
hjælp af frivillige ressourcer og som aktiveringstilbud, og der ønskes opstillet nyt byrumsinventar
som opslagstavler og skraldespande.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for de spændende idéer og forslag, som er fremsendt vedrørende udviklingen af
Vojens by.
Byrådet anerkender at der generelt er et behov for at gentænke stationsområdet samt dets
funktioner, anvendelse og indretning. Med hensyn til fremtidig anvendelse af bygningerne ved
Odinsplads, indebærer det naturligvis en nærmere afklaring og koordinering med ejerne, DSB
Ejendomme og Post Danmark, og ligeledes vil det være oplagt at pladsens øvrige brugere, som
fx Sydtrafik, også involveres i hvordan det samlede område kan udvikles.
Som der også peges på i høringssvaret bidrog debatmødet den 24. oktober 2013 i SE Arenaen i
Vojens – arrangeret af Initiativgruppen Vojens Helhedsplan og afholdt som led i høring af kommuneplanforslaget – med en lang række idéer og forslag, som kan indgå i en udvikling af Vojens
by. Initiativgruppen har også fremsendt et høringssvar og heri opsummeret de mange ønsker og
forslag, der fremkom på debatmødet. Et af de vægtige ønsker på debatmødet bestod i, at der
sker en sammenhængende og koordineret planlægning og udvikling af Vojens by. Som del heraf
vil det være oplagt, at der også sker en nærmere afklaring af stationsområdet og dets fremtidige
betydning.
Under henvisning til byrådets tilkendegivelser i Byrådets fokusområder, om at ”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en
fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ” (Bosætning og levesteder), samt på baggrund af de på debatmødet udtalte ønsker, er byrådet positivt indstillet over
for, at se nærmere på Vojens by og de fysiske, såvel som infrastrukturelle udfordringer der er
her. I øvrigt kan henvises til Byrådets vurdering af og svar til Initiativgruppen Vojens Helhedsplan, hvor høringssvarets forslag om en redefinering af Vojens Station, løberute med aktivitetsog opholdszoner samt forskønnelse af Vojens by, kan indgå som idéer til det videre arbejde.
27
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
28
Høringssvar nr.
14
Afsender:
Rasmus Hejsel
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Rammer for lokalplanlægning – 10.21.BE.01
Resumé
Rasmus Hejsel foreslår at et område friholdes for byggeri, beliggende mellem Fredsteds markante stuehuse klassificeret som bevaringsværdige bygninger i kategori 4 (kommunens SAVE register). Området omfatter matrikel nr. 8 og 11 Fredsted, Gl. Haderslev, og forslaget er fremsat
med henblik på at bevare stuehusene som en sammenhængende enhed.
Rasmus Hejsel foreslår udlagt et areal på den sydlige side af Fredstedvej, mellem Fredstedvej 31
og Fredstedvej 39, og desuden peges der på mulighed for at etablere attraktive byggegrunde på
den nordlige side af Fredstedvej, vest for Fredstedvej 44.
Byrådets vurdering
Fredsted er omfattet af kommuneplanramme 10.21.BE.01 med en anvendelsesbestemmelse til
blandet bolig- og erhvervsformål. Der er ved kommuneplanforslaget ikke sket ændringer af
rammeafgrænsningen set i forhold til Kommuneplan 2009.
Ad. Forslag om friholdelse for bebyggelse
Fredsted er ikke i kommuneplanen udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig landsby, men
dette betyder ikke, at der inden for landsbyen ikke findes enkeltbebyggelser, som er bevaringsværdige og registreret som sådan. Friholdelse for byggeri og anlæg med henblik på at bevare de
bevaringsværdige stuehuse som en sammenhængende enhed, vil kunne håndteres gennem en
bevarende lokalplanlægning. Såfremt der for området opstår et behov for en lokalplanlægning,
vil bevaringsinteresserne naturligt ligge til grund for udarbejdelsen.
Såfremt der ansøges om landzonetilladelse til byggeri inden for det aktuelle område, vil blandt
andet skulle iagttages forholdet til nabobebyggelserne. Hvorvidt det vil få betydning afhænger af
den konkrete sag.
Ad. Udlæg af arealer syd og nord for Fredstedvej.
De arealer, som kommuneplanrammen foreslås udvidet med, er landzonearealer som ikke er
udlagt til boligformål.
Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, og det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om og respektere landsbyens eksisterende
struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i hidtidig efterspørgsel.
Rammeudlæg som antager karakter af ”byudvikling” accepteres ikke i landsbyer, idet byudvikling
henvises til byzonebyerne.
En inddragelse af arealerne fra landbrugsformål til boligformål vil fordre kommuneplanlægning
med offentlig høring i medfør af Planloven, og vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med
den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.
I forhold til et efterspørgselsbehov i området kan der henvises til udstykningsområdet ved Fredstedvænge, beliggende 1 km fra Fredsted.
Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev
Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner
området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i for-
29
hold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng
mellem boligområder og grønne rekreative bånd.
Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under
hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige
behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets
disponering, og angive de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området,
således at utilsigtede projektløsninger undgås.
Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som
omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng. Fredsteds
helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en central
betydning.
Byrådet kan således ikke imødekomme forslaget om udvidelse af kommuneplanrammen for
Fredsted.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
30
Høringssvar nr.
15
Afsender:
Elisabeth Granlund
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og
forsyning
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og
jordbrug
Rammer for lokalplanlægning – 12.40.TA.03
Resumé
Elisabeth Granlund ønsker, at kommuneplanramme 12.40.TA.03 for et nyt vindmølleområde ved
Nybøl vest for Gram udtages af kommuneplanen. Elisabeth Granlund henviser til Gram ådal som
unik i forhold til dens uspolerede landskab, og at vindmøller af det antal og med den højde der
åbnes mulighed for, vil have en stærkt reducerende effekt på landskabsværdierne. Elisabeth
Granlund påpeger den store værdi som ådalen i dag har for lokalbefolkningen, turister, lystfiskere og kanosejlere, og det potentiale der fremadrettet findes efter ågenopretningsprojekternes
gennemførelse.
Elisabeth Granlund ser udpegningen af området og dets anvendelse som uforenelig med kommuneplanens mål og retningslinjer under ”landskaber”, samt i forhold til cirkulære om planlægning
for landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
Byrådets vurdering
Arealudlægget for vindmøller ved Nybøl er tidligere udlagt ved kommuneplantillæg nr. 32 til
Kommuneplan 2009 – ”Vindmølleplan”, vedtaget af Haderslev Byråd den 18. december 2012.
Tillægget omfatter hele kommunen, det vil sige at der ved tillægget er taget overordnet stilling til
placering af områder til vindmøller i hele kommunen.
Som forudsætning for opstilling af vindmøller i det enkelte område skal der efterfølgende udarbejdes en detaljeret planlægning, hvorunder de forhold som konkret gælder for det enkelte
område vil blive undersøgt.
Ved udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2013 er tidligere kommuneplantillæg implementeret, herunder tillægget for vindmøller.
Med hensyn til vindmølleområdet ved Nybøl er der opstartet et arbejde for at tilvejebringe det
nødvendige detaljerede plangrundlag for opsætning af vindmøller, herunder VVM (en Vurdering
af Virkningerne på Miljøet), kommuneplantillæg samt lokalplan, en proces hvorunder der også vil
blive foretaget offentlig høring. Under VVM vurderingen vil blive vurderet på en lang række
forhold, blandt andet på de landskabelige konsekvenser.
Folketinget har besluttet at udarbejde en sundhedsundersøgelse af konsekvenserne ved opstilling
af vindmøller, herunder en undersøgelse der skal afdække hvorvidt der er en sammenhæng
mellem vindmøllestøj og negative helbredseffekter. På baggrund heraf har byrådet besluttet at
endelig vedtagelse af planerne skal afvente konklusionerne fra undersøgelsen.
Byrådet er positivt indstillet overfor opstilling af vindmøller ved Nybøl, såfremt det til den tid
tilvejebragte plangrundlag dokumenterer, at det kan gøres på forsvarlig vis, og i henhold til
gældende regler/love.
Byrådet ønsker således at fastholde muligheden for opstilling af vindmøller ved Nybøl, og kan
derfor ikke imødekomme ønsket om, at udtage kommuneplanrammen for vindmøller.
31
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
32
Høringssvar nr.
16
Afsender:
Sønderjysk Landboforening
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og
jordbrug
Resumé
Sønderjysk Landboforening (SLF) udtrykker generelt ros til kommuneplanens overordnede vision
og mål, og oplever at der hermed er formuleret et godt grundlag for fremtidens udvikling. SLF
fremhæver den konstruktive dialog med Haderslev Kommune, der har været i forbindelse med
planlægningen af biogasanlægget ved Bevtoft.
I forhold til kommuneplanens mål på naturområder, foreslår SLF at det primære fokus bør være
på eksisterende natur, hvor der vurderes at være potentiale i at øge naturgenopretning og vedligeholdelse af de pågældende arealer. Endvidere er det et ønske, at landbrugserhvervet og naturen vægtes ligeligt. Det er SLF’s overbevisning, at landbrug og natur kan eksistere side om side,
ved lokal inddragelse af landbrugserhvervet og en fuld kompensation ved inddragelse af arealer
til natur.
Angående vandløbsvedligehold, mener SLF at det skal ske efter gældende vandløbsregulativer,
og at der først skal tages hensyn til vandplanerne, når disse er gældende. SLF understreger
vigtigheden i, at Naturstyrelsen får styr på kompensationsordningerne, og at kommunen når den
udmønter ordningen baserer det på lokal forankring.
SLF udtrykker bekymring over, at der i kommuneplanforslaget kun er udpeget 4 små områder til
”store husdyrbrug”, samt at der ud af et samlet landbrugsareal på 58.000 ha kun er udpeget
34.200 ha til ”særlig værdifulde landbrugsområder”. SLF ønsker at arealer udpeget til særlig
værdifulde landbrugsområder udvides til at omfatte en større andel af kommunens samlede
landbrugsareal. Dette opfattes også at have positiv signalværdi og højne udviklingsmulighederne
for landbrugserhvervet.
SLF ønsker, at der udpeges flere og større områder til store husdyrbrug under henvisning til, at
det ellers vil være problematisk og økonomisk belastende at skaffe grovfoder til husdyrbrugene.
Byrådets vurdering
Byrådet vil indledningsvist takke for de rosende ord som udtrykkes i foreningens høringssvar.
Det er byrådets overordnede ønske at landbruget i Haderslev Kommune sikres de bedst mulige
vilkår for opretholdelse og udvikling af erhvervet. Byrådet takker endvidere for foreningens
invitation til deltagelse i debatmødet den 10. oktober.
Byrådet har til opgave at varetage alle de forskellige og i nogle tilfælde modsatrettede interesser,
som knytter sig til det åbne land. Landbruget er her en væsentlig aktør, hvis interesser blandt
andet varetages gennem udpegning og reservation af geografiske områder, som kan sikre muligheden for fortsat landbrugsudvikling i Haderslev Kommune.
Ved udpegning af områder til store husdyrbrug og særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget en samlet afvejning mellem de mange interesser, som knytter sig til det åbne land.
Byrådet kan pege på en række mål i kommuneplanforslaget, som ønskes forfulgt i den førstkommende periode, herunder:
•
at varetage de jordbrugsmæssige interesser i det åbne land
•
at opretholde en konstruktiv dialog med landbruget og andre interessenter og lokalsamfund i det åbne land
33
•
•
•
•
at sikre, at landbrugets udvikling sker i harmoni med det åbne lands øvrige interesser, så
potentielle konflikter så vidt muligt undgås. Dette især i forhold til erhvervets udvikling i
nærheden af nuværende og fremtidige by- og naturområder
at de naturmæssige værdier i kommunen bevares og udvikles med ansvarlighed for naturarven og med plads til landbruget
at prioritere jordbrugsinteresserne under hensyntagen til natur, miljø, sundhed, landskab
og lokalsamfund, med henblik på et gensidigt samfundsmæssigt medansvar i forhold til
omgivelserne
at det skal være muligt at drive et økonomisk rationelt og miljømæssigt bæredygtigt
landbrug, der er tilpasset tidens krav og muligheder, så landmanden kan planlægge og
investere langsigtet.
Under henvisning til ovenstående mål, ønsker Byrådet en konstruktiv dialog med landbruget, så
potentielle konflikter så vidt muligt undgås, med ansvarlighed for naturarven og med plads til
landbruget, med henblik på et gensidigt samfundsmæssigt medansvar i forhold til natur og miljø.
Der er til Kommuneplanens redegørelsesafsnit til ”Jordbrug” vedhæftet et baggrundsnotat, samt
statens jordbrugsanalyse, der ligger til grund for udpegningen af områder til store husdyrbrug og
områder til særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen tager udgangspunkt i eksisterende viden om arealerne og omgivelserne i kommunen, samt den dialog der har været med Sønderjysk Landboforening og andre interessenter i det åbne land.
Dialogen med Sønderjysk Landboforening var placeret tidligt i planlægningsfasen, og kommunen
noterede blandt andet følgende udsagn:
•
at store husdyrbrug som selskaber ikke forventes indenfor de næste 4-8 år
•
at der ønskes åbenhed om eksisterende viden
•
at teknologisk udvikling om 5 år vil få styr på ammoniakken
På denne baggrund finder Byrådet, at udlæg af 4 områder til store husdyrbrug er tilstrækkeligt i
Kommuneplan 2013, og dermed i den 4 års virkeperiode som kommuneplanen har, til at sikre
det nødvendige areal til nye jordløse husdyrbrug. Om 4 år vil vi kunne revurdere på baggrund af
udviklingen. Uanset dette er det Byrådets opfattelse, at for nye iværksættere, som måtte have
interesse i at etablere nye store landbrugsvirksomheder i det sønderjyske eller midtjyske område, vil Haderslev Kommune med de 4 mulige områder skille sig positivt ud set i forhold til øvrige
kommuner i området.
Der er ifm. planlægningen for områder til store husdyrbrug taget udgangspunkt i, at driftsbygninger og driftsanlæg til et stort husdyrbrug større end 500 DE kan have et pladskrav på 3-6 ha
eller mere.
Haderslev Kommune har bestræbt sig på at finde de bedste områder til nye store jordløse husdyrbrug større end 500 DE op til 2000 DE indenfor de mest robuste områder i kommunen ift.
især lugtgener for omboende, ammoniakfølsom natur, landskab og vejadgang, samt maks. 20
km til biogasanlæg.
Byrådet vurderer således, at der ikke umiddelbart findes flere placeringsmuligheder, når de
nødvendige hensyn respekteres, herunder ved iagttagelse af den pt. tilgængelige teknologi.
Kommunen prioriterer, at områderne er robuste, for at den konkrete godkendelse af det enkelte
anlæg bliver smidig og med færrest mulige udfordringer i forhold til hensynet til natur, miljø og
menneskers sundhed.
Byrådet medgiver, at nærhed til og adgang til arealer til grovfoder også er en væsentlig parameter for store husdyrbrug, og nok mest relevant for kvægbedrifter. Udpegningen af områder til
store husdyrbrug er tænkt som en mulighed for jordløse husdyrbrug. Dermed er adgangen til
arealer til grovfoder ikke en integreret del af planlægningen.
Jordbrugsanalysen viser et billede af fordelingen af overvejende kvægbrug mod vest, svinebrug
mod øst og plantebrug jævnt fordelt i kommunen.
Med 4 udpegninger til store husdyrbrug, fordelt med 2 i den vestlige del og 2 i den østlige/midterste del, samt med alle landbrugsjorde, herunder særligt værdifulde landbrugsområder
jævnt fordelt over hele kommunen, ses udpegningerne af områder til store husdyrbrug og områ-
34
der til særligt værdifulde landbrugsområder ikke som en hindring for at skaffe grovfoder.
I de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder vægtes jordbruget højere, og inddragelse af
landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal begrænses mest muligt, og om muligt ske på
arealer med begrænset betydning for jordbruget, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsigter andet.
Det er en misforståelse, hvis landboforeningen oplever, at de landbrugsjorde, der ikke ligger
indenfor de særligt værdifulde landbrugsområder, er udpeget til anden anvendelse, til eksempelvis byudvikling, veje og ny natur.
Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er foretaget ud fra den betragtning, at
landbrugsjorden er særligt værdifuld, hvor der ikke er direkte modsatrettede interesser. De
øvrige landbrugsjorde, der ikke er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, er fortsat
landbrugsjorde.
Med henblik på at undgå fremtidige konflikter mellem landbrug og miljøfølsom arealanvendelse,
herunder byudviklingsinteresser, er der fastlagt nogle bufferzoner omkring vore byer, og arealerne inden for disse zoner er derfor ikke udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Områder med kommuneplanrammer er desuden friholdt, og perspektivarealer for fremtidig byudvikling
er ligeledes friholdt.
Omkring byerne Haderslev inkl. Starup, Hammelev, samt Vojens og Gram friholdes de nære
arealer ved en bufferzone på 1 km, idet der dog er foretaget afvigelser ift. de forventede byudviklingsretninger, herunder:
•
Nordøst, øst, sydøst for Haderslev og Starup er bufferzonen reduceret til 500 meter.
•
Nordvest for Haderslev er der udlagt en større bufferzone, idet hele området mellem Moltrup Landevej, E45 og Ribe landevej er omfattet.
Desuden er det militære område nord for Haderslev friholdt.
Omkring lokalbyerne er der generelt fastlagt en bufferzone på 150 meter.
Bufferzonerne er afpasset byrådets forventning til en langsigtet byudvikling til erhverv og boliger
i Gram, Vojens og Haderslev-området og i lokalbyerne.
I bestræbelserne på at undgå konflikter mellem landbrug og miljøfølsomme omgivelser, og
dermed i bestræbelserne på at sikre landbruget så trygge udviklingsmuligheder som muligt,
ønsker Byrådet ikke at reducere bufferzonerne. Byrådet ønsker af samme grund at fastholde de
udpegede områder til ”særligt værdifulde landbrugsområder”. Med hensyn til de udpegede områder til store husdyrbrug fastholder Byrådet disse, idet det vil være naturligt at foretage en revurdering i forbindelse med den næste kommuneplanrevision.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
35
Høringssvar nr.
17
Afsender:
Initiativgruppen Helhedsplan Vojens
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv
Resumé
Initiativgruppen Helhedsplan Vojens har fremsendt høringssvar på baggrund af afholdt debatmøde som led i den offentlige høring af kommuneplanforslaget. Initiativgruppen refererer de forslag
og idéer, som fremkom på debatmødet den 24. oktober 2013, og som bestod af følgende:
•
Byens udvikling bør sigte efter at etablere en bydel med sport (og skole), en bydel med
handel (mod vest og kundevenlig), og en bydel med kultur (fx kan Brdr. Gram bygninger
udvikles)
•
Hvad er byens centrum?
•
Der bør satses på erhvervsliv, iværksætterby med netværk (inspiration fra Udvikling Vejen og OPUS)
•
Der bør nedsættes § 17, stk. 4-udvalg til udviklingssamarbejde mellem kommune og lokale aktører
•
Der bør udarbejdes en masterplan for Vojens
•
Der bør tænkes i ude- og indefaciliteter – legeaktiviteter i tidligere Netto, Rema, Brdr.
Gram bygninger
•
Der bør satses på midtbyen, æstetik, børneområde, museums- og kulturområde
•
Der bør formuleres en vision for halområdet om 20 år, herunder indtænkes anvendelse af
Trekant-grunden - tidligere planer om varmtvandsbassin skal genoptages (inspiration fra
Vejen og Skærbæk)
•
Kultur, idræt og frivillighed
•
Der bør satses på foreninger og forretninger/erhverv– Holiday on Ice, motorsport/speedway, husk at støtte det lokale butiksliv!
•
Biograf som Nicolai i Kolding – plads til 60-70 besøgende
•
Bevar Høtte på Cirkuspladsen!
•
Flere legepladser i byen
•
Skab grønne forbindelser på tværs af byen
•
Banegårdspladsen er velkomsten til byen for mange – den har behov for forskønnelse
(inspiration Wittenberg)
•
Find en permanent placering af Gram-stenen, som for nuværende er placeret på banegårdspladsen
Ovenstående er ikke i prioriteret rækkefølge, og flere af emnerne blev nævnt af forskellige mødedeltagere.
Byrådets vurdering
Byrådet vil først og fremmest takke Initiativgruppen Vojens Helhedsplan for dens medvirken til at
skabe debat omkring kommuneplanforslaget, og for i det hele taget at udvise medborgerskabets
initiativ, engagement og vilje til at tage aktiv del i udviklingen af lokalsamfundet og de rammer,
som livet udfolder sig inden for. Såvel debatten på debatmødet den 24. oktober 2013, som de
efterfølgende indsendte høringssvar fra Vojens-borgere, vidner om et dybt og bredt ønske om at
tage hånd om de udfordringer der er i byen, for så vidt angår den fysiske og infrastrukturelle
sammenhæng, som byens omdømme og position i forhold til bosætning, erhverv, kultur og
idræt.
Byrådet er enigt i, at der er et reelt behov for, at der sker en sammenhængende og koordineret
36
planlægning og udvikling af Vojens by. Af samme grund har byrådet i kommuneplanforslaget
også formuleret følgende tilkendegivelse:
”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne
grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ”
(Byrådets fokusområder - Bosætning og levesteder)
En tilsvarende tilkendegivelse blev også givet i Planstrategi 2011, og der er ingen tvivl om, at de
udtalte ønsker i Vojens og de udfordringer som byen rummer – samt ikke mindst den udviste
parathed til involvering i et udviklingsarbejde - skærper byrådets opmærksomhed på byens
udvikling.
Byrådet er således positivt indstillet over for, at se nærmere på Vojens by og de fysiske, såvel
som infrastrukturelle udfordringer der er her. Som det også fremgik af oplæg på selve debatmødet, er Banedanmark og DSB vigtige aktører i forhold til byens sammenhæng og fragmentering.
Dette blot som eksempel på, at byens udvikling nødvendigvis må ske i et bredt samarbejde
mellem byens borgere, erhvervslivet, Haderslev Kommune m.fl.
Byrådet vil i 1. halvdel af 2014 foretage en samlet prioritering af tiltag til understøttelse af de tre
centerbyers udvikling, sammen med øvrige større byudviklingsprojekter. I den sammenhæng har
byrådet en forventning om, at der vil kunne opstartes et arbejde i forhold til Vojens i forlængelse
af denne prioritering.
Med hensyn til et kommende udviklingsarbejde omkring en udviklingsplan for Vojens by ser
byrådet initiativgruppen og byens øvrige borgere, virksomheder og foreninger som naturlige
bidragydere og håber derfor, at disse vil bidrage til arbejdet når det bliver aktuelt.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
37
Høringssvar nr.
18
Afsender:
Haderslev Erhvervsråd
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder
Resumé
Haderslev Erhvervsråd roser processen frem mod udarbejdelsen af kommuneplanforslag 2013,
startende med Fremtidsværkstedet, planstrategiarbejdet og den åbne dør til involvering.
Kommuneplanforslaget betragtes som et godt grundlag for innovation og udvikling og med gode
intentioner om attraktive levesteder byggende på et fundament af bæredygtighed og sundhed,
ligesom Erhvervsrådet bifalder kommuneplanens fokus på erhvervsliv og uddannelse.
Haderslev Erhvervsråd peger på en række muligheder til forbedring af kommuneplanen.
1. Begrebet Medborgerskab, der er det helt centrale element i vision og kommuneplan, kan
opfattes ekskluderende i forhold til andre vigtige elementer som uddannelse, erhverv og
omverden. Rådet ønsker en sidestilling mellem ovennævnte elementer.
2. Der mangler målgruppefokus, hvor borgerne naturligvis skal være en samlet og vigtig
målgruppe, men hvor der også er fokus på andre vigtige målgrupper som virksomhederne, institutionerne, uddannelserne samt de potentielle gæster og tilflyttere (omverdenen).
3. Der mangler konkrete mål i kommuneplanen. Overskrifterne er: hvor står vi?, hvad vil
Haderslev Byråd arbejde for?, og hvordan vi når derhen? Men dette hænger ikke sammen
uden overskriften: Hvad er målene, hvad er det vi vil opnå?
4. Kommuneplanens afsæt er næsten udelukkende internt, altså hvor der kigges indad på
det gode medborgerskab og det samfund, vi ønsker at skabe. Det er afgørende, at der
også kigges udad, at der arbejdes med Haderslev Kommunes eksterne position være i
forhold til omverdenen, både når det gælder tiltrækning af virksomheder, offentlige aktiviteter, tilflyttere og ikke mindst turister.
5. Værdier kan være det fælles afsæt vi mangler og kommuneplanen kunne fokusere mere
på værdier som samlende elementer for vores kommune – også i forhold til omverdenen.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for Erhvervsrådets høringssvar, som vidner om Erhvervsrådets stærke interesse i
et forpligtende og fornyende samarbejde om en styrkelse af erhvervsklimaet og kommunens
omdømme som bosætnings-, uddannelses- og erhvervskommune i fremtiden.
Høringsvaret beskæftiger sig primært med kommuneplanens ”Byrådets fokusområder”. Byrådets
fokusområder udgør den øverste, politiske overligger på den samlede kommuneplan. Herudover
indeholder kommuneplanen Hovedstruktur og retningslinjer samt Rammer for lokalplanlægning
for hvis indhold der er fastsat minimumskrav i lovgivningen. Byrådets fokusområder er, i det
omfang det har været muligt, konkretiseret i kommuneplanens Hovedstruktur og retningslinjer
gennem fastsættelse af mål, men på langt de fleste områder kræver Byrådets fokusområder at
der arbejdes videre på det operationelle niveau i andet regi, eksempelvis ved udformningen af en
erhvervspolitik.
Byrådets fokusområder afspejler i særlig høj grad opfølgning på Planstrategi 2011, herunder
arbejdet i de 3 § 17 stk.4 – udvalg og erstatter den politiske overligger i Kommuneplan 2009.
Ad1) Medborgerskabet som ramme
Byrådet er grundlæggende enigt i, at begrebet medborgerskab er svært definerbart. Begrebet
kan indeholde forskellige betydninger for forskellige mennesker.
38
Haderslev Kommune vil i den kommende tid arbejde med at udfolde begrebet således, at alle i
Haderslev Kommune ser sig selv som en aktiv del af kommunen. Byrådet forventer at Haderslev
Erhvervsråd vil deltage i debatterne og gøre sine synspunkter gældende.
Ad2) Målgruppefokus
Kommuneplanen er en overordnet plan. I kommuneplanen dækker betegnelsen ”borger” over
alle i Haderslev Kommune, det være sig en indbygger, virksomhedsejer eller noget helt tredje.
Begrebet ”borger” skal således forstås som et generelt begreb.
I andre politikker, strategier og planer vil der være målgruppefokus, dvs. i langt højere grad
være opdelinger i forhold til de efterspurgte målgrupper.
Ad3) Konkrete mål
Kommuneplanens fokusområder er ikke opdelt ud fra en disciplinær metodik i lighed med traditionelle politikker, strategier etc., dvs. der kan findes alt mellem mål og handlinger, hvilket er
udtryk for en bevidst videreførelse af den arbejdsmetode som blev grundlagt i Fremtidsværkstedet. Konkrete mål er derimod fastlagt i kommuneplanens Hovedstruktur. Med Byrådets fokusområder er udpeget områder og fremtidsscenarier som Byrådet ønsker at forfølge i den kommende
periode.
Byrådet ser frem til et kommende samarbejde med Haderslev Erhvervsråd om at opstille relevante operationelle mål, til forfølgelse af Byrådets fokusområder, i kommende politikker og strategier.
Ad4) Omverdensfokus
Byrådet er enigt med Haderslev Erhvervsråd i, at kommunen rummer mange skjulte og ukendte
værdier, mange af værdierne er skjulte for såvel interne som eksterne interessenter. Haderslev
Kommune anerkender derfor, at der med fordel kan tænkes i initiativer der både har internt
såvel som eksternt fokus.
Byrådet anerkender vigtigheden af de herlighedsværdier vi har i kommunen og at oplevelsesindustrien spiller en stor rolle i udvikling og formidling af disse. Herlighedsværdierne og deres
potentiale spiller en stor rolle i udviklingen af Haderslev Kommune
I det kommende år vil Haderslev Kommune vedtage en erhvervspolitik. Byrådet inviterer Haderslev Erhvervsråd til at deltage i og komme med forslag til indholdet i den kommende erhvervspolitik. Det kunne for eksempel være i forhold til lokalområdets herlighedsværdier, oplevelsesindustriens udnyttelse heraf og generel markedsføring af kommunens værdier.
Ad5) Fokus på fælles værdier
Byrådet ser frem til i de kommende år at tage en debat med alle aktører og interessenter om,
hvad der kendetegner Haderslev Kommune. Vi skal udnytte vores fælles unikke identitet til at
skabe et fælles værdisæt. Haderslev Kommune ser desuden fokusområdet ”Medborgerskab” samt
”Identitet og synlighed” som en af måderne, hvorpå en debat og et værdifællesskab kan skabes.
Ved at fokusere på ”Medborgerskab” samt ”Identitet og Synlighed” vil der sandsynligvis vokse
noget frem, som Haderslev Kommune ikke er opmærksom på i dag.
Byrådet er meget opmærksomme på at skabe en kultur med fokus på at tale kommunen, erhvervslivet, kulturlivet osv. op i stedet for ned.
En fælles værdiforståelse vil indenfor rammerne af denne indsats give god mening.
De input som Haderslev Erhvervsråd måtte have vil være mere end velkomne.
Byrådet håber, at Haderslev Erhvervsråd også i fremtiden vil bidrage ved udarbejdelsen af offentlige politikker og planer, og ser frem til et godt og udviklende samarbejde.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
39
Høringssvar nr.
19
Afsender:
Henning Rauff
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport
Resumé
Henning Rauff foreslår, at der etableres en sti som forbinder Slagterigrunden og sportsområdet
ved Vojens Hallerne med boligområdet umiddelbart vest for banen / syd for Ribevej. Det konkrete forslag skaber sammenhæng mellem eksisterende stiforbindelse mellem Nørrevang (syd for
Ribevej) og Odinsvej (nord for Ribevej) og foreslås ført henover banesporene og koblet på Trekanten, øst for jernbanen.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for forslaget.
Byrådet er opmærksomt på, at der i Vojens by er nogle udfordringer i forhold til at få infrastrukturel bedre sammenhæng imellem byens forskellige kvarterer og bydele. Den nord-sydgående
jernbane besværliggør passage mellem byens østlige og vestlige del.
Som det også påpeges i høringssvaret er der forskellige aktører som nødvendigvis skal involveres
i et arbejde for at skabe bedre sammenhæng på tværs af banen. Banedanmark har som ansvarlig for baneanlægget en afgørende rolle i forhold til, hvilke muligheder der kan arbejdes med, og
generelt kan det siges at forbindelser på tværs af banen er omkostningstunge uanset om det
sker under eller hen over banen.
Blandt andet i kommuneplanens overligger, Byrådets fokusområder, tilkendegiver byrådet at god
infrastruktur og tilgængelighed mellem bolig og arbejdssted, skole, institution, butikker, rekreative faciliteter med mere, er af betydning for at dagligdagen hænger godt og sikkert sammen.
Byrådet er hermed også opmærksomt på, at der i Vojens by er nogle særlige udfordringer, blandt
andet som følge af ændringer i skolestrukturen. Der må løbende prioriteres i forhold til udbygningen af cykelstisystemet, og i den sammenhæng prioriterer byrådet opfølgning på Haderslevreformen højt, og herunder også etablering af sikre skoleveje.
Hvad angår forslag til udbygning af stiforbindelser og bedre sammenhæng i Vojens by, kan
byrådet henvise til, at det også indgår på mere generelt niveau i høringssvar fra Initiativgruppen
Vojens Helhedsplan. Initiativgruppen har i sit høringssvar opsummeret de mange ønsker og
forslag, der fremkom på debatmødet den 24. oktober 2013 i SE Arenaen i Vojens, afholdt som
led i høring af kommuneplanforslaget. Et af de vægtige ønsker på debatmødet bestod i, at der
sker en sammenhængende og koordineret planlægning og udvikling af Vojens by. Heri spiller
veje og stier naturligvis også en vigtig rolle.
Under henvisning til byrådets tilkendegivelser i Byrådets fokusområder, om at ”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en
fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ” (Bosætning og levesteder), samt på baggrund af de på debatmødet udtalte ønsker, er byrådet positivt indstillet over
for, at se nærmere på Vojens by og de fysiske, såvel som infrastrukturelle udfordringer der er
her. I øvrigt kan henvises til Byrådets vurdering af og svar til Initiativgruppen Vojens Helhedsplan, hvor forslaget om en stiforbindelse mellem Slagterigrunden og sportsområdet ved Vojens
Hallerne i øst og boligområdet umiddelbart vest for banen / syd for Ribevej kan indgå som en idé
til det videre arbejde.
40
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
41
Høringssvar nr.
20
Afsender:
Danmarks Naturfredningsforening - Haderslev
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og
jordbrug
Resumé
Danmarks Naturfredningsforening (DN) henviser til tidligere afleveret materiale til H.P. Geil den
3. juni 2013. Materialet indeholder en række ønsker og anbefalinger, primært med henblik på
beskyttelse af natur- og landskabsværdierne mod byggeri, herunder forslag til prioriteret byudvikling og placering af samme.
DN ønsker at naturbeskyttelseslovens temaer for sø, å, skov- og strandbeskyttelseslinjer, samt
fredninger og kystnærhedszone fremgår af kommuneplanens kort.
DN påpeger, at der ikke alle steder er sammenfald mellem kommuneplanrammernes grænser og
matrikelskel. Endvidere påpeges, at der er udlagt arealer inden for beskyttede områder og kystnærhedszonen, hvor byggeri er enten ulovligt eller vanskeligt. Det bemærkes at kommuneplanen
både skal oplyse om muligheder og begrænsninger, og sikre at borgerne kan have tillid til, at de
fastlagte bestemmelser og afgrænsninger overholdes f.eks. i områder med naturbeskyttelse.
Konkret ønskes arealer omfattet af beskyttelse og retningslinjer udtaget af kommuneplanrammer. Der tænkes her på arealer inden for kystnærhedszonen, med henvisning til Kystloven 1994,
som forudsatte at ikke udnyttede arealreservationer skulle udtages i kommende kommuneplanlægning.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for foreningens mange forslag og betragtninger. Byrådet er meget opmærksom
på de store natur- og landskabsværdier som kommunen rummer, og herunder opmærksom på
varetagelsen af de mange beskyttelsesinteresser som knytter sig til vores landskab.
Der er ved denne kommuneplanrevision ikke foretaget mange nye arealudlæg til byudvikling
hvilket skyldes at Byrådet har været opmærksomt på den stagnation i nybyggeriet som har
været udtalt i den foregående planperiode. Der er kun udlagt godt 21 ha til boligformål, hvoraf
cirka halvdelen tidligere har været udlagt som perspektivareal – arealudlæggene fremgår af
redegørelsen til ”Bosætning og boligudvikling”. Der er ikke udlagt nye arealer til erhvervsformål.
Med kommuneplanens mål og retningslinjer for ”Byer og landområder” er fastlagt en lang række
hensyn til placering af byudviklingen, herunder at fremtidige byområder skal være sammenhængende med klare grænser mellem by og land, byudviklingen skal ske indefra og ud og under
hensyntagen til trafikale og infrastrukturelle forhold, samt at byudviklingen skal ske under hensyntagen til naturområder, landskabsinteresser, rekreative og kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser, landbrugsinteresser og under hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Der er således en lang række hensyn som skal iagttages i den konkrete sag.
I lighed hermed er fastlagt en lang række bestemmelser for det åbne lands anvendelse under
”Landskab, natur og jordbrug” hvor retningslinjerne har til formål, at der tages videst mulige
hensyn til natur- og landskabsværdierne ved ønske om etablering byggeri og anlæg m.m.
Byrådet finder således, at kommuneplanen indeholder de tilstrækkelige reguleringsmuligheder for
varetagelsen af de mange beskyttelseshensyn. Det er herunder vigtigt at pointere, at der ikke
kan fastsættes generelle sagsbehandlingskriterier, men at der skal foretages individuelle og
42
konkrete skøn i den enkelte sag, og her er det byrådets opfattelse, at der udøves den tilstrækkelige opmærksomhed.
Med hensyn til arealer som er rammelagt, endnu ikke er udnyttet og fortsat ligger inden for
beskyttede områder, herunder kystnærhedszonen kan oplyses, at disse fortsat ønskes forbeholdt
til byudviklingsformål. Ved ibrugtagen af arealerne vil der i forbindelse med den detaljerede
lokalplanlægning blive varetaget de nødvendige hensyn i forhold til de konkrete beskyttelsesinteresser.
Med hensyn til ønsket om at kommuneplanens kort udviser beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven kan oplyses, at det er bevidst at disse linjer ikke vises. Kommunen er dispensationsmyndighed, (dog undtaget strandbeskyttelseslinjen hvor Naturstyrelsen er myndighed),
og det er alene Naturstyrelsen som kan fastlægge, ophæve eller reducere linjernes placering.
Hvis linjerne blev vist i kommuneplanen kunne der således udvises et falsk billede, såfremt en
beskyttelseslinje ændrede placering midt i mellem to kommuneplanrevisioner. En ændring af
placeringen kunne eksempelvis ske i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, efter kommunens ansøgning til Naturstyrelsen, men en lokalplanlægning medfører ikke en automatisk ændring af kommuneplanen.
Temaerne kan derimod findes via kommunens hjemmeside www.haderslev.dk under ”om kommunen / kommunen på kort”. Det direkte link er http://kort.haderslev.dk.
Med hensyn til forholdet, at der ikke alle steder er sammenfald mellem kommuneplanrammernes
grænser og matrikelskel kan oplyses, at dette heller ikke kan forventes. Eksempelvis er kommuneplanrammer udlagt som byudviklingsområder på landbrugsarealer, hvor matrikelgrænser ikke
har været mulige at følge, ligesom der omvendt kan være tale om kommuneplanrammer som
oprindeligt har fulgt matrikelgrænser, men hvor der efterfølgende er sket matrikulære ændringer.
Det manglende sammenfald har normalt ingen betydning for sagsbehandlingen.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
43
Høringssvar nr.
21
Afsender:
Dansk Cyklist Forbund - Haderslev
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder – Sundhed og bæredygtighed
Hovedstruktur og retningslinjer - Trafik og transport
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv
Resumé
Dansk Cyklist Forbund, Haderslev ser at kommuneplanen i såvel Byrådets fokusområder, som
hovedstrukturen og retningslinjerne indeholder mange gode intentioner, og glæder sig over at
cykling og vilkårene for cyklister indgår direkte eller indirekte i stort set alle dele af kommuneplanen. Forbundet ser vigtigheden af, at der i arbejdet med den kommende cykelhandlingsplan
tænkes i helheder.
I retningslinjerne til ”Stier” ønskes tilføjet at gode stiforbindelser til skole og grønne områder
også føres frem til og gennem de centrale bydele i forbindelse med nye bebyggelser.
Der ønskes tilføjet at også eksisterende byområder indgår, foruden nye byområder, når gang- og
cykelstier skal sikre gående og cyklister en høj trafiksikkerhed og god fremkommelighed og
bidrage til at sikre god trafikal sammenhæng. Og endelig ønskes tilføjet en kommende cykelhandlingsplan, udover den cykelstiplan som er nævnt som væsentligt element i udbygningsstrategien for stinettet, ligesom der er angivet forslag til cykelhandlingsplanens fokusområder.
Under redegørelsen til ”Veje” – Haderslev bymidte, ønskes tilføjet at en kommende trafikplan for
bymidten skal omfatte cykelruter til bymidten og gennem bymidten. Ordet ”trafik” ønskes ændret
til ”biltrafik”.
I mål for ”Turisme” ønskes tilføjet, at der skal gøres en særlig indsats for at gøre Haderslev
kommune attraktiv for cykelturister.
I målene for ”Friluftsliv og naturoplevelser” ønskes tilføjet afsnit om et sammenhængende net af
rekreative cykelruter som en del af det sammenhængende cykelstinet. Herudover ønskes etaberet rekreative cykelruter vest for Vojens, ligesom der peges på det gamle kleinbaneforløb som
etableringsmulighed for rekreative cykelruter, herunder for cykelturister.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for de mange forslag til supplering af kommuneplanens bestemmelser. Byrådet
takker endvidere for forbundets invitation til deltagelse i debatmødet den 2. oktober på Bispen i
Haderslev.
Med hensyn til ønsket om at supplere retningslinjen for ”Stier” således, at stier også føres frem
til og gennem de centrale bydele, ønsker byrådet ikke at medtage ønsket om, og dermed forpligte sig til, at stier føres gennem de centrale bydele i forbindelse med etablering af nye bebyggelser. Derimod kan Byrådet imødekomme ønsket om at stierne føres frem mod centrale bydele.
Byrådet kan endvidere imødekomme ønsket om, at supplere retningslinjen for ”Stier” således, at
også eksisterende byområder indgår - foruden nye byområder - når gang- og cykelstier skal sikre
gående og cyklister en høj trafiksikkerhed og god fremkommelighed og bidrage til at sikre god
trafikal sammenhæng.
Med hensyn til ønsket om at tilføje ”cykelhandlingsplan” til retningslinjen for ”Stier”, ønsker
byrådet ikke at tilføje denne under selve retningslinjen, men derimod under redegørelsen til
afsnittet ”Stier”. Dette med henblik på at forfølge ”Byrådets fokusområder” under ”Sundhed og
44
bæredygtighed” hvor udarbejdelsen af en cyklisthandlingsplan er nævnt som et middel til at
skabe tilgængelighed, sikkerhed og fremme bevægelse og motion.
Byrådet ønsker dernæst at fastholde definitionen ”cyklisthandlingsplan” frem for ”cykelhandlingsplan”, idet ordet cyklisthandlingsplan findes at kunne dække bredere i forhold til indholdet. Med
hensyn til ønsket om at medtaget selve indholdet af en sådan plan i retningslinjen, ønsker byrådet ikke at lægge sig fast på indholdet på nuværende tidspunkt, men afventer det konkrete
arbejde. Byrådet håber derfor også, at Dansk Cyklist Forbund ønsker at bidrage til udarbejdelsen,
når det bliver aktuelt.
Byrådet kan imødekomme ønsket om, at der under redegørelsen til ”Veje” – Haderslev bymidte,
tilføjes, at en kommende trafikplan for bymidten skal omfatte cykelruter til bymidten og gennem
bymidten. Ordet ”trafik” ændres som ønsket til ”biltrafik”.
Byrådet kan ikke imødekomme ønsket om, at der under mål for ”Turisme” tilføjes, at der skal
gøres en særlig indsats for at gøre Haderslev kommune attraktiv for cykelturister. De mål, der er
på turisme-området, forholder sig ikke til konkrete virkemidler til understøttelse af de overordnede mål. En specifik indsats over for cykelturister kan fint indgå som ét blandt flere virkemidler, til
at løfte såvel mål under ”Turisme”, som under ”Friluftsliv og naturoplevelser”. Byrådet henviser
derfor til, at den konkrete udmøntning af kommuneplanens forskellige mål kan indeholde elementer, der også fremmer cykelturisme i området, men også elementer som understøtter andre
turistformer.
Med hensyn til ønsket om tilføjelse af mål for et sammenhængende net af rekreative cykelruter
og cykelstinet under afsnittet ”Friluftsliv og naturoplevelser”, kan oplyses at det allerede fremgår
af målene for ”Friluftsliv og naturoplevelser”, at:
”Befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur, miljø og mulighederne for fysisk udfoldelse skal understøttes ved at etablere sammenhængende og varierede vandre- og cykelruter og
opholdsarealer.”
Forbundets forslag om henholdsvis rekreative cykelruter vest for Vojens og om at Haderslevs
fortid som centrum for Sønderjyllands mest omfattende kleinbanenet kan danne grundlag for
rekreative cykelruter med appel til såvel cykelturister som lokale brugere, er begge rigtig gode.
Forslagene er desuden fint i tråd med, at der i kommuneplanforslaget redegøres for, at der findes
mange oplevelsesrige og varierede landskaber i form af åbne landbrugslandskaber med vidde,
kuperede områder, områder med mange små skove og hegn og kulturhistoriske steder, som
kombineret med de mange mindre veje og markveje er velegnede til vandre- og cykelture. ( jf.
afsnit 3 i redegørelsen til afsnittet ”Friluftsliv og naturoplevelser”).
Der er dog meget begrænsede midler til rådighed på området i øjeblikket, og byrådet ønsker
derfor ikke i nærværende kommuneplan, at lægge sig fast på konkrete tiltag i form af rekreative
cykelruter vest for Vojens eller en udnyttelse af kleinbanenettet til rekreative cykelruter. Som det
fremgår af kommuneplanforslaget vil det dog løbende blive vurderet, om stinettet kan udvides
med nye stisystemer tilpasset omgivelserne (jf. afsnit 5 i redegørelsen til afsnittet ”Friluftsliv og
naturoplevelser”). Forslagene fra Dansk Cyklist Forbund vil indgå i disse overvejelser.
Konsekvenser for planforslaget
Retningslinje 2.2.1. Gang- og Cykelstier, suppleres således:
2. afsnit suppleres med ”samt mod centrale bydele”.
3. afsnit suppleres med ”og eksisterende” byområder.
Redegørelsen til ”Stier” suppleres således:
Efter 1. afsnit indsættes ”Cykelstiplanen kan indgå som en del af en fremtidig cyklisthandlingsplan for Haderslev Kommune”.
Redegørelsen til ”Veje” - Haderslev bymidte, suppleres således:
Der tilføjes, ”en kommende trafikplan for bymidten skal omfatte cykelruter til bymidten og gennem bymidten.” Ordet ”trafik” ændres til ”biltrafik”.
45
Høringssvar nr.
22
Afsender:
Region Syddanmark
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Resumé
Region Syddanmark påpeger vigtigheden af det gode samarbejde Haderslev Kommune har med
regionen på en række områder, som har til fælles formål at styrke og udvikle regionen under ét.
Region Syddanmark finder at forslaget til kommuneplan er i god overensstemmelse med og
korresponderer aktivt med Den Regionale Udviklingsplan.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for svaret og ser lige som Region Syddanmark frem til et fortsat frugtbart samarbejde på de områder, hvor vi i fællesskab kan understøtte en gunstig udvikling for regionen og
Haderslev Kommune.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
46
Høringssvar nr.
23
Afsender:
Anne Sofie og Helge Bothmann – ved Sønderjysk
Landboforening
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder – Bosætning og levesteder
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Rammer for lokalplanlægning – 10.21.BE.01
Resumé
Anne Sofie og Helge Bothmann ønsker afgrænsningen af Fredsted landsby (kommuneplanramme
nr. 10.21.BE.01 ”Blandet bolig og erhvervsformål”) udvidet med den østlige del af matrikel 157b
Fredsted, Gl. Haderslev, som ansøgere ejer.
Ønsket sker under henvisning til tidligere afslag på landzoneansøgning vedr. opførelse af nyt
stuehus på omtalte matrikel (2010), samt under henvisning til byrådets tilkendegivelser i kommuneplan 2013’s overligger ”Byrådets fokusområder” (Bosætning og levesteder) samt hovedstrukturens afsnit ”Bosætning og boligudvikling”.
Byrådets vurdering
Der er tale om et landzoneareal som ikke er medtaget under kommuneplanrammen for Fredsted,
og som derfor ikke er udlagt til boligformål.
Naturstyrelsen vurderer som myndighed forslag til kommuneplanrammer for landsbyer restriktivt, det vil sige, at rammerne skal koncentrere sig om, og respektere landsbyens eksisterende struktur, og der skal kunne dokumenteres et reelt behov, begrundet i
hidtidig efterspørgsel.
En udvidelse af kommuneplanrammerne for Fredsted med inddragelse af arealer fra landbrugsformål til byformål vil fordre kommuneplanlægning med offentlig høring i medfør af Planloven, og
vil derfor ikke kunne medtages i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2013.
Byrådet kan henvise til kommuneplanens mål om at udarbejde en "Helhedsplan for Haderslev
Vest" som disponerer området mellem Haderslev og E 45 / motorvejen i forhold til de funktioner
området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng
mellem boligområder og grønne rekreative bånd.
Helhedsplanen skal kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem, og dette skal ske under
hensyntagen til en tilstrækkelig fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige
behov, samtidig med at helhedsplanen også fastlægger de overordnede strukturer for områdets
disponering, og angiver de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området,
således at utilsigtede projektløsninger undgås.
Fredsted med opland er omfattet af den geografiske udpegning for det samlede område, som
omtalte helhedsplan skal behandle, og vil derfor blive vurderet i denne sammenhæng. Fredsteds
helt unikke natur- og landskabsstyrker samt stærke beskyttelsesinteresser vil her få en central
betydning.
Byrådet kan således ikke imødekomme ønsket om udvidelse af kommuneplanrammen for Fredsted.
Der er netop vedtaget en ændring af Planlovens landzonebestemmelser, som åbner op for en
47
lempeligere praksis for opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer i vanskeligt stillede landdistrikter. Der vil derfor kunne ansøges en landzonetilladelse til opførelse af et
stuehus under iagttagelse af de nye regler. Umiddelbart vurderes arealet, som er beliggende på
modsat side af Fredstedvej, dog ikke som beliggende i umiddelbar tilknytning til landsbyens
kommuneplanramme, ligesom Fredsted ikke vurderes, at kunne kategoriseres som vanskeligt
stillet, under iagttagelse af den nære tilknytning til Haderslev by. Under en landzonesagsbehandling vil dog blive foretaget en konkret vurdering.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
48
Høringssvar nr.
24
Afsender:
Naturstyrelsen
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Byrådets fokusområder – Sundhed og bæredygtighed
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport
Hovedstruktur og retningslinjer – Tekniske anlæg og
forsyning
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv
Hovedstruktur og retningslinjer – Landskab, natur og
jordbrug
Hovedstruktur og retningslinjer – Miljøbeskyttelse
Resumé
Der har været afholdt et møde med Naturstyrelsen på baggrund af de statslige myndigheders
samlede bemærkninger til kommuneplanforslaget, og der er indgået en aftale med det resultat,
at der ikke er fremsendt indsigelse og veto mod planen fra statens side.
Nedenstående er resumé af de påpegede forhold samt indgåede aftaler:
- bemærkninger vedrørende kortenes tydelighed.
Aftale: kortene forbedres i den endelige kommuneplan.
- manglende opgørelser over samlede arealer til butiksformål i byerne, herunder tal for aflastningsområde i Haderslev by.
Aftale: opgørelser for bymidterne blev fremsendt efter mødet, inkl. en samlet ramme på 8.000
m2 for aflastningsområdet i Haderslev by. Tallene inkorporeres i kommuneplanens retningslinjer.
- nyt arealudlæg ved Nustrup er beliggende inden for OSD (område med særlige drikkevandsinteresser) og byudviklingsområderne ved Hammelev ligger i nærheden af Natura 2000-område.
Aftale: arealet ved Nustrup udtages efter ejers ønske og der tages behørigt hensyn til Natura
2000- område i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning i Hammelev.
- udvidelse af lystbådehavn ved Aarøsund kræver en planlægningstilladelse fra Naturstyrelsen
forud for, at der kan planlægges for ændret anvendelse inden for Natura 2000-område.
Aftale: Der vil blive indhentet en planlægningstilladelse når lokalplanlægning bliver aktuel.
- det skal fremgå at kommunen vedtager et forslag til klimatilpasningsplan inden udgangen af
2013.
Aftale: kommunen fremsender en begrundelse for, at et forslag først vil foreligge efter årsskiftet
samt en tidsplan for forslagets offentliggørelse. Dette er fremsendt styrelsen.
- tvivl om hvorvidt det samlede beskyttelsesniveau er det samme som i Kommuneplan 2009 i
forbindelse med, at tidligere retningslinjer for ”naturområder” og ”særligt næringsfattige og
biologisk mangfoldige naturområder” nu er samlet under én retningslinje 5.3.1. ”naturområder
med særlige beskyttelsesinteresser”.
Væsentligt at det samlede beskyttelsesniveau ikke er reduceret.
Aftale: retningslinje 5.3.1. suppleres med indhold som fremgik af tidligere retningslinje for ”særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder”. Med Kommuneplan 2013 reduceres
ikke i det samlede beskyttelsesniveau.
- Det planlagte biogasanlæg ved Bevtoft er beliggende inden for OSD-område (Område med
Særlige Drikkevandsinteresser), hvorfor der skal redegøres herfor.
Aftale: det er Naturstyrelsen, som har udarbejdet VVM og forslag til kommuneplantillæg, hvorfor
49
det er styrelsen, som har ansvaret for redegørelsen.
- Dele af områderne udlagt til store husdyrbrug ved Hjerndrup og Marstrup er beliggende inden
for OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI (NitratFølsomme Indvindingsoplande), hvorfor der skal redegøres herfor.
Aftale: de dele af de 2 områder som er omfattet af OSD /NFI udtages, og områderne formindskes
herved. Vores grundvandskortlægning er ikke tilendebragt, og såfremt en senere grundvandskortlægning viser at de kan medtages, kan de tages ind ved næste kommuneplanrevision, alternativt ved et kommuneplantillæg.
- Bemærkninger fra Miljøstyrelsen om beskyttelseshensyn ved risikovirksomheder, samt krav om
bekræftelse af, at der ikke er foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlingsog deponeringsanlæg.
Aftale: Der er ikke p.t. registreret risikovirksomheder i kommunen, hvorfor der ikke er tale om
beskyttelseshensyn. Der er ikke foretaget en reduktion i arealreservationer til affaldsbehandlingsog deponeringsanlæg. Der er redegjort for produktionsændringerne ved Haderslev Kraftvarmeværk.
- Bemærkninger fra Vejdirektoratet og henvisning til tidligere fremsendte bemærkninger om
vejadgangshensyn ved erhvervsarealerne i Hammelev, samt i forbindelse med udlæg af nyt
boligområde ved Tørningevej. Bemærkninger om muligheden for at etablere hotel- og konferencevirksomhed som medtaget i kommuneplanforslaget i erhvervsområdet øst for Søndergaard,
under henvisning til at motorvejsnære erhvervsarealer ønskes forbeholdt transporttunge erhverv.
Bemærkninger om en ændret områdeafgrænsning for erhvervsområdet ved Nørremark Nord, og
at der er tinglyste vejbyggelinjer langs motorvejen. Og endeligt bemærkninger om fremtidigt
erhvervsområde ved Bramdrup.
Aftale: Kommunen respekterer de indgåede aftaler om vejforhold ved Hammelev. Området hvor
kommunen peger på muligheden for opførelse af hotel- og konferencevirksomhed er beliggende i
en afstand af ca. 1 km fra motorvejen, og der er desuden ikke tale om et erhvervsområde, men
et område udlagt til offentligt formål. Bemærkningerne om erhvervsområdet ved Nørremark Nord
tages til efterretning. Bramdrup området er kun omtalt som en politisk vision, er ikke udlagt med
kommuneplanramme og heller ikke udlagt som perspektivområde.
Andre emner:
Kommunen ønsker en stor fleksibilitet omkring den fremtidige anvendelse af sygehusområdet.
Naturstyrelsen bemærker at der er tale om eksisterende byzone, og at kommunen har en udstrakt mulighed for selv at bestemme anvendelsen, dog under hensyntagen til statslige interesser. Naturstyrelsen har stor forståelse for, at området skal finde en anden anvendelse, men kan
ikke tage stilling før der foreligger et konkret ønske.
Byrådets vurdering
Byrådet tager den indgåede aftale med Naturstyrelsen til efterretning.
Konsekvenser for planforslaget
Kortenes tydelighed forbedres.
Under afsnittet Detailhandel
- retningslinje 1.5.1. ”Bymidter”, suppleres skemaet ”Ramme for nybyggeri og omdannelse til
detailhandel i bymidter (bruttoetageareal)” med to kolonner som redegør hhv. for eksisterende
butiksareal og den samlede ramme for fremtidigt butiksareal.
- i retningslinje 1.5.2. ”Bydelscentre”, foretages en opgørelse for hvert enkelt bydelscenter,
suppleret med samme to kolonner som ved retningslinje 1.5.1.
- i retningslinje 1.5.4. ”Aflastningsområder”, tilføjes en samlet ramme på 8.000 m2.
50
Under afsnittet Bosætning og Boligudvikling
- i retningslinje 1.3.1. ”Boligområder i center- og lokalbyer”, udtages nyudlæg i Nustrup med 0,4
ha og fjernes på kort.
- under redegørelsen udgår arealet af ”arealregnskabet”.
Under afsnittet Naturområder
- teksten i retningslinje 5.3.1. ”Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser” erstattes
således:
”I naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne. Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen, som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområder, eller som reducerer den biologiske mangfoldighed.”
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er vist på kortbilaget”.
Under afsnittet Jordbrug
- i kortbilaget til retningslinje 5.6.2. ”Områder til store husdyrbrug”
foretages en geografisk reducering af områderne ved Hjerndrup og Marstrup med den del af
områderne, som er omfattet af OSD.
- i redegørelsen indskrives ”Hvis en senere grundvandskortlægning viser, at arealerne kan medtages, kan de medtages i næste kommuneplanrevision eller eventuelt i et kommuneplantillæg.”
51
Høringssvar nr.
25
Afsender:
Karl Posselt
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Trafik og transport
Resumé
Karl Posselt fremsender bemærkninger med udgangspunkt i debatmødet den 24. oktober i SE
Arenaen i Vojens, samt det på debatmødet udleverede materiale, udarbejdet af Initiativgruppen
Helhedsplan Vojens.
Karl Posselt peger på vigtigheden af, at der nu tænkes i helheder i stedet for tilfældige løsninger.
Der peges konkret på forslag som kan indgå i en masterplan for Vojens, herunder behov for en
anden bystruktur til erstatning for den nuværende, opbygning af et reelt centrum og sammenhæng mellem bydelene. Alt sammen forhold som vil være omkostningstungt, men som kan
realiseres i takt med at økonomien tillader det.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for de spændende idéer og forslag, som er fremsendt vedrørende udviklingen af
Vojens by. Det vidner om et bredt ønske om at tage hånd om de udfordringer, der er i byen.
Som der også peges på i høringssvaret bidrog debatmødet den 24. oktober 2013 i SE Arenaen i
Vojens – arrangeret af Initiativgruppen Vojens Helhedsplan og afholdt som led i høring af kommuneplanforslaget – med en lang række idéer og forslag, som kan indgå i en udvikling af Vojens
by. Initiativgruppen har også fremsendt et høringssvar og heri opsummeret de mange ønsker og
forslag, der fremkom på debatmødet. Et af de vægtige ønsker på debatmødet bestod i, at der
sker en sammenhængende og koordineret planlægning og udvikling af Vojens by.
Byrådet er enigt i, at der er et reelt behov for, at der sker en sammenhængende og koordineret
planlægning og udvikling af Vojens by. Af samme grund har byrådet i kommuneplanforslaget
også formuleret følgende tilkendegivelse:
”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne
grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ”
(Byrådets fokusområder - Bosætning og levesteder)
En tilsvarende tilkendegivelse blev også givet i Planstrategi 2011, og der er ingen tvivl om, at de
udtalte ønsker i Vojens og de udfordringer som byen rummer – samt ikke mindst den udviste
parathed til involvering i et udviklingsarbejde - skærper byrådets opmærksomhed på byens
udvikling.
Byrådet vil i 1. halvdel 2014 foretage en samlet prioritering af tiltag til understøttelse af de tre
centerbyers udvikling, sammen med øvrige større byudviklingsprojekter. I den sammenhæng har
byrådet en forventning om, at der vil kunne opstartes et arbejde i forhold til Vojens i forlængelse
af denne prioritering.
Med hensyn til et kommende udviklingsarbejde omkring en udviklingsplan for Vojens by ser
byrådet initiativgruppen og byens øvrige borgere, virksomheder og foreninger som naturlige
bidragydere og håber derfor, at disse vil bidrage til arbejdet når det bliver aktuelt.
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
52
Høringssvar nr.
26
Afsender:
Torben Skødt
Aktuelle henvisninger i
kommuneplanen
Hovedstruktur og retningslinjer – Byer og landområder
Hovedstruktur og retningslinjer – Turisme og friluftsliv
Resumé
Torben Skødt fremsender bemærkninger og forslag primært til indretningen af området ved
Vojens hallerne.
Torben Skødt peger på behovet for en vision for hele området, hvor der tænkes en lang række
faciliteter ind i et fremtidigt stort og samlet fritidscenter i stil med Vejen Idrætscenter. Der peges
eksempelvis på en ekstra stor idrætshal, en bowlingbane, mødelokaliteter, kursusfaciliteter,
fitnesscenter, squash- baner, wellness center, legeområde og evt. p-pladser. Herudover peges på
en række specifikke forslag til fremtidens center.
Det bemærkes at den planlagte børnehave i området bør placeres andet sted i byen, så den ikke
tager plads op for andre faciliteter i området. Der peges på alternative placeringer i periferien af
området.
Byrådets vurdering
Byrådet takker for idéerne til udvikling af hele området ved Vojens hallerne. Med opførelsen af
SE-Arenaen er ikke mindst sat fokus på områdets væsentlige betydning som samlingspunkt for
idrætten og de faciliteter, som naturligt knytter sig hertil. Med hensyn til børnehaven, så kan
oplyses at opførelsen netop er påbegyndt.
Ved debatmødet den 24. oktober 2013 i SE Arenaen i Vojens – arrangeret af Initiativgruppen
Vojens Helhedsplan og afholdt som led i høring af kommuneplanforslaget – fremkom en lang
række idéer og forslag, som kan indgå i en udvikling af Vojens by. Initiativgruppen har også
fremsendt et høringssvar og heri opsummeret de mange ønsker og forslag, der fremkom på
debatmødet. Et af de vægtige ønsker på debatmødet bestod i, at der sker en sammenhængende
og koordineret planlægning og udvikling af Vojens by, og heri indgår ønsket om udarbejdelse af
en vision for halområdet for de næste 20 år, og hvor også Trekant-grunden indgår.
Byrådet er enigt i, at der er et reelt behov for, at der sker en sammenhængende og koordineret
planlægning og udvikling af Vojens by. Af samme grund har byrådet i kommuneplanforslaget
også formuleret følgende tilkendegivelse:
”udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne
grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder ”
(Byrådets fokusområder - Bosætning og levesteder)
En tilsvarende tilkendegivelse blev også givet i Planstrategi 2011, og der er ingen tvivl om, at de
udtalte ønsker i Vojens og de udfordringer som byen rummer – samt ikke mindst den udviste
parathed til involvering i et udviklingsarbejde - skærper byrådets opmærksomhed på byens
udvikling.
Byrådet vil i 1. halvdel 2014 foretage en samlet prioritering af tiltag til understøttelse af de tre
centerbyers udvikling, sammen med øvrige større byudviklingsprojekter. I den sammenhæng har
byrådet en forventning om, at der vil kunne opstartes et arbejde i forhold til Vojens i forlængelse
af denne prioritering.
Med hensyn til et kommende udviklingsarbejde omkring en udviklingsplan for Vojens by ser
byrådet initiativgruppen og byens øvrige borgere, virksomheder og foreninger som naturlige
bidragydere og håber derfor, at disse vil bidrage til arbejdet når det bliver aktuelt.
53
Konsekvenser for planforslaget
Der foretages ingen ændringer.
54
Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Indledning
Forslag til Kommuneplan 2013 – 2025 for Haderslev Kommune og den tilhørende miljørapport var i
offentlig høring i perioden 3. september – 29. oktober 2013.
Denne sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen er et bilag til den nye Kommuneplan 2013
– 2025 og er udarbejdet i henhold til § 9 stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer
(LBK nr. 939 af 03/07/2013)
I forbindelse med den endelige vedtagelse af planer, der er omfattet af Lov om miljøvurdering af
planer og programmer, skal der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der omfatter følgende
punkter:
•
hvordan miljøhensyn er integreret i planen
•
hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er kommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning
•
hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har
været behandlet og
•
hvordan væsentlige miljøpåvirkninger af planen påtænkes overvåget
Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Haderslev Kommune.
Integrering af miljøhensyn
Kommuneplan 2013 – 2025 er en revision af Kommuneplan 2009 – 2021. Kommuneplanforslaget for
Haderslev Kommune er miljøvurderet i forhold til ændringer i det gældende plangrundlag. Miljørapport og Ikke teknisk resumé har været offentliggjort sammen med forslaget.
Miljøvurderingen er foretaget sideløbende med udarbejdelse af kommuneplanen, og det har været
muligt at ændre/fravælge løsninger, der ville få en uacceptabel påvirkning af miljøet.
Generelt er der ikke påpeget væsentlige negative miljøpåvirkninger af kommuneplanforslaget.
Miljøhensynet er derfor en integreret del af planen. Kommuneplan 2013-25 danner de overordnede
rammebetingelser for fremtidige projekter og arealanvendelse i Haderslev Kommune. Miljørapporten
peger på, hvilke parametre, der som minimum skal indgå, hvis det ved detailplanlægning vurderes,
at der skal foretages en miljøvurdering for at undgå uacceptable miljøpåvirkninger.
2.1 Miljøvurdering
Miljøvurderingen har bidraget til at afdække væsentlige miljøkonsekvenser og relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget. Miljøvurderingen har sat fokus på en række
miljøfaktorer i relation til forskellige temaer i kommuneplanen som indledningsvis blev vurderet at kunne
få konsekvenser for miljøet.
Miljøvurderingen har udgangspunkt i ændringerne i forhold til Kommuneplan 09. Der er således ikke
tale om en miljøvurdering af planforslagets samlede indhold. Som udgangspunkt for vurderingen
blev der gennemført en planmæssig scoping, hvor de planmæssige ændringer er identificeret. Ændringerne omfatter dels nye og justerede retningslinjer og dels nye og ændrede arealudlæg. Miljørapporten omfatter miljøtemaer inden for det brede miljøbegreb og på følgende 5 punkter er der
foreslået afværgeforanstaltninger:
Grundvand
Ved byudvikling i OSD-områder skal der indgå særlige forholdsregler for beskyttelse af grundvandet.
Foranstaltninger i forhold til risiko for grundvandsforurening og begrænsning af oversvømmelse kan
dog være modsatrettede og i den videre planlægning er der behov for en afvejning af disse hensyn.
55
Trafikstøj
I områder, hvor støjniveauet overstiger grænseværdierne skal der gennemføres en særlig støjvurdering i forbindelse med lokalplanlægningen og der skal fastlægges og gennemføres afhjælpende
foranstaltninger afhængig af den konkrete sag. Det forudsættes, at gældende grænseværdier for
støj overholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning.
Natur
Ved lokalplanlægning kan hensynet til naturnetværk og biotoper varetages ved bestemmelser om
bevaring af eksisterende natur og skove i de planlagte områder, evt. på grundlag af en nærmere
vurdering af udpegningsgrundlaget.
Ved detailplanlægning bør det ved disponering af områderne sikres, at der ikke sker væsentlig
forstyrrelse af arter, der indgår i udpegningsgrundlaget i form af beplantning eller afstand og restriktioner for færdsel til og fra habitatområdet.
Risikoen for ammoniakudslip fra biogasanlæg skal undersøges og forebygges i forbindelse med
miljøgodkendelser og evt. VVM-tilladelser.
Landskab
For anlæg der kan påvirke kysten, værdifulde landskaber og arealer inden for skovbyggelinjer skal
byggeriet indpasses i landskabet gennem krav til lokalisering og bebyggelsens omfang, samt valg af
materialer. Det forudsættes, at der i den efterfølgende detaljerede planlægning, redegøres for de
visuelle påvirkninger.
Kulturarv
I forbindelse med lokalplanlægning bør hensynet til kirker og kulturværdier varetages ved at tilpasse
bebyggelsens højde og visuelle virkning, eller ved at disponere ny bebyggelse og placering af anlæg
således, at væsentlige sigtelinjer friholdes. Det forudsættes, at byggelinjer ved kirker og fortidsminder respekteres/friholdes i den efterfølgende detaljerede planlægning.
2.2 Alternativer
Miljøvurderingens 0-alternativ fastlægges som den situation, at forslag til ny kommuneplan ikke
vedtages og at plangrundlaget i Kommuneplan 2009 (med tillæg) videreføres.
Der har ikke i planlægningsprocessen indgået egentlige plan-alternativer, der skal vurderes i miljøvurderingen. I forhold til konkrete miljøpåvirkninger som følge af retningslinjer og arealudlæg foreslås mulige afværgeforanstaltninger, der kan betragtes som justeringsforslag til de enkelte forhold.
Dette betragtes dog ikke som egentlige alternativer, der underkastes særskilt miljøvurdering.
0-alternativet medtages i miljøvurderingen som referenceramme for at kunne sammenholde konsekvenserne af en udvikling uden vedtagelse af forslag til ny kommuneplan.
Behandling af høringssvar
Forslag til Kommuneplan 2013 samt Miljørapport er vedtaget af Haderslev Byråd den 25. juni 2013
og var i offentlig høring fra den 3. september til den 29. oktober 2013.
I høringsperioden er der i alt modtaget 26 skriftlige indlæg, heraf 14 fra borgere, 7 fra interesseorganisationer, foreninger og netværk, 1 fra overkommunal virksomhed (Energinet.dk), samt 4 fra
offentlige myndigheder. Der er udarbejdet en hvidbog med et katalog, der indeholder et resume af
de forskellige høringssvar og behandlingen af disse.
Ingen af de 26 refererer direkte til miljørapporten, men flere omhandler de plantiltag og arealer, der
er miljøvurderet.
På baggrund af bemærkningerne har forvaltningen foreslået en række ændringer/ tilføjelser til
kommuneplanforslaget, som fremgår af denne gennemgang af bemærkninger. Det vurderes, at
ændringerne ikke giver anledning til yderligere miljøvurdering.
56
Høringssvarene har foranlediget, at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen foretages nogle ændringer. Der er primært tale om ændringer, der primært har til formål, at
gøre planen mere præcis og gennemskuelig, og øge informationsniveauet ift., hvilke hensyn der har
indgået i planlægningen.
Der er foretaget følgende justeringer fra planforslag til endelig plan som følge af bemærkninger fra
offentligheden:
i retningslinje 2.2.1. Gang- og Cykelstier tilføjes:
2. afsnit suppleres med ”samt mod centrale bydele”.
3. afsnit suppleres med ”og eksisterende” byområder.
- Endvidere tilføjes til redegørelsen for ”Stier”:
”Cykelstiplanen kan indgå som en del af en fremtidig cyklisthandlingsplan for Haderslev Kommune”.
- og til redegørelsen for ”Veje” - Haderslev bymidte tilføjes:
”en kommende trafikplan for bymidten skal omfatte cykelruter til bymidten og gennem bymidten”. Ordet ”trafik” ændres til ”biltrafik”
Udviklingsplanen for Over Jerstal medtages i kommuneplanen, således at den kommer til at
fremgå sammen med øvrige udviklingsplaner for landdistrikter, under Byrådets Fokusområder, Bosætning og Levesteder.
Der er foretaget følgende justeringer fra planforslag til endelig plan som følge af bemærkninger fra
Naturstyrelsen:
Under afsnittet Detailhandel:
- retningslinje 1.5.1. ”Bymidter”, suppleres skemaet ”Ramme for nybyggeri og omdannelse til detailhandel i bymidter (bruttoetageareal)” med to kolonner som redegør
hhv. for eksisterende butiksareal og den samlede ramme for fremtidigt butiksareal.
- i retningslinje 1.5.2. ”Bydelscentre”, foretages en opgørelse for hvert enkelt bydelscenter, suppleret med samme to kolonner som ved retningslinje 1.5.1.
- i retningslinje 1.5.4. ”Aflastningsområder”, tilføjes en samlet ramme på 8.000 m2.
Under afsnittet Bosætning og Boligudvikling
- i retningslinje 1.3.1. ”Boligområder i center- og lokalbyer”, udtages arealudlæg til boliger i Nustrup på 0,4 ha og fjernes på kort. Kommuneplanramme 20.10.BO.02 reduceres med arealet.
- under redegørelsen udgår arealet af ”arealregnskabet”.
Under afsnittet Naturområder
- teksten i retningslinje 5.3.1. ”Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser” erstattes således:
”I naturområderne skal der tages afgørende hensyn til naturværdierne. Der må ikke
ske ændringer af arealanvendelsen, som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområder, eller som reducerer den biologiske mangfoldighed.
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er vist på kortbilaget”.
Under afsnittet Jordbrug
- i kortbilaget til retningslinje 5.6.2. ”Områder til store husdyrbrug” foretages en geografisk reducering af områderne ved Hjerndrup og Marstrup med den del af områderne, som er omfattet af OSD.
- i redegørelsen indskrives ”Hvis en senere grundvandskortlægning viser, at arealerne
kan medtages, kan de medtages i næste kommuneplanrevision eller eventuelt i et
kommuneplantillæg.”
Overvågningsprogram
Der er ikke opstillet et særskilt overvågningsprogram for kommuneplanen. Opfølgningen vil primært
ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen.
57
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner vil der som minimum ske en miljøscreening efter
Miljøvurderingsloven og i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter vil der som minimum
blive lavet en VVM-screening efter Planloven.
58
Retsvirkninger og klagevejledning
Retsvirkninger
I henhold til Lov om planlægning gælder følgende for kommuneplanen, når den er annonceret endelig vedtaget:
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse
af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 19 og 40.
Stk. 2. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som
er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det
pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt
før kommuneplanen.
Stk. 3. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse
af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen
eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når
området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Klagevejledning
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, kan Byrådets vedtagelse af lokalplaner, kommuneplaner og
kommuneplantillæg påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Det er dog kun retlige spørgsmål som kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål
om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over
planens hensigtsmæssighed eller rimelighed.
Klage skal indgives skriftligt til Haderslev Kommune som e-post på mailadressen [email protected] og være modtaget af Kommunen inden 4 uger fra afgørelsen er annonceret.
Haderslev Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.
Alle med retlig interesse samt visse foreninger og organisationer kan indgive klage. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klageren indbetaler et gebyr på
500 kr. Når Nævnet modtager den videresendte klage fra Kommunen, vil der blive sendt en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder ikke behandlingen af klagen, før
gebyret er betalt. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
Hvis spørgsmål om planens lovlighed ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for annoncens offentliggørelse.
59
Gruppering af høringssvar
Statslige, kirkelige myndigheder, kommuner m.v.
4
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
9
Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K
- Energinet.dk, Eldivisionen, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
22
Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle
24
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø
- herunder Miljøstyrelsen og Vejdirektoratets bemærkninger
Overkommunale virksomheder
5
Energinet.dk – Transmission Gas, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
Organisationer, foreninger og netværk
6
10
16
17
18
20
21
Over Jerstal Borgerforening – ved Bent Kloster, Granlyvej 2, Over
Jerstal, 6500 Vojens
Friluftsrådet – Sønderjylland Øst, Birkevej 5a, 6100 Haderslev
Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens
Initiativgruppen Helhedsplan Vojens, ved Marie Skødt, Jette Wiuff og
Lars Kjærgaard
Haderslev Erhvervsråd, Lysbjergvej 6, Hammelev, 6500 Vojens
Danmarks Naturfredningsforening – Haderslev, Højgaardsvej 9, 6500
Vojens
Dansk Cyklist Forbund – Haderslev, Hiort Lorenzens Vej 27a, 6100
Haderslev
Privatpersoner
1
2, 3
7
8
11
12
13
14
15
19
23
25
26
Tina og Jørgen Mortensen, Fjellumvej 6, Nustrup, 6500 Vojens
Oluf Dall, Baldersvej 200, 6100 Haderslev
Erik Hansen, Fredstedvej 47, 6100 Haderslev
Poul Gunhard Nielsen, Erlevvej 38, 6100 Haderslev
Henrik Bonde Gravesen, Over Jerstalvej 46a, 6500 Vojens
Bent Jacobsen, Lapmejsevej 22, 6500 Vojens
Henny Knudsen
Rasmus Hejsel, Fredstedvej 31, 6100 Haderslev
Elisabeth Granlund
Henning Rauff, Frejsager 5, 6500 Vojens
Anne Sofie og Helge Bothmann, Fredstedvej 20, 6100 Haderslev
Karl Posselt, Skjoldsvænge 6, 6500 Vojens
Torben Skødt, Dyssebakken 157, 6500 Vojens
60
Notater fra debatmøder i høringsperiode
Herunder gengives i notatform debatten på de 6 afholdte debatmøder i høringsperioden.
Notaterne er ikke behandlet som høringssvar, indsigelser og bemærkninger til kommuneplanforslaget.
Debatmøde i Gram
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Torsdag den 19. september kl. 19 – 21
Gram Fritidscenter
Udvikling i Gram og omegn
Gram Fokusgruppe v/ Egon Majlund (EM)
Deltagere fra byråd: (POL):
Jens Chr. Gjesing (JCG)
Karl Gunnar Gregersen (KGG)
Søren Rishøj Jakobsen (SRJ)
Thies Mathiasen (TM)
Bent Iversen (BI)
Signe Knappe (SK)
Hans Peter Geil (HPG)
Borgerdeltagelse: (BOR)
Ca. 60 borgere
EM
Bød velkommen
Administrationen
Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden.
EM
Ønske om en decentral kommuneplanlægning med større vægt på udviklingsstrategier for de 2
centerbyer udenfor Haderslev.
Generelt ønske om større fokus på Grams placering med kortere afstand til Ribe/Vejen området end
til Haderslev.
Ønske om attraktive byggegrunde i Gram by i smukke naturomgivelser. Der er tomme byggegrunde
i dag, men de er åbenbart ikke tilstrækkeligt attraktive.
Ønske om byggegrunde for lavenergibyggeri uden tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.
POL (JCG, BI, HPG, KGG)
Der er hård konkurrence i alle byer som Gram. Byggegrunde gør det ikke i sig selv, men offentlig
service eks. Kollektiv trafik er vigtig. Det lokale engagement er dog vigtigst.
Der er 2 byggegrunde på Højmarken og 12 grunde på Tjørnebakken som ligger tæt på natur.
Der kan også bygges lavenergibyggeri i Gram, hvorved kravet til kollektiv varmeforsyning bortfalder.
En dårlig idé at udlægge nye boligområder, hvis der ikke er behov for det.
Etablering af byggegrunde uden for byen og hvor der er beskyttelsesinteresser er vanskeligt med
den gældende lovgivning.
Hvis alle bygger i naturskønne omgivelser mistes naturoplevelsen – vi skal vel ikke plastre hele
naturen til med byggeri.
BOR
Ønsker attraktive grunde uanset der er tomme grunde i forvejen.
Vi bor i naturen, men nu kommer der vindmøller.
POL (JCG, SK)
Vindmøllernes konsekvenser skal undersøges til bunds før vi giver tilladelse. Ministeren er rykket for
undersøgelse.
61
Er der brug for 3 nye boligområder som EM foreslår?
EM
Mangler et attraktivt bymiljø med attraktive (opholds)pladser.
POL (HPG, SRJ, BI, JCG)
Haderslev by har ikke bedre vilkår end Gram, eks går træerne ud på Gravene ligesom i Gram. Træer
er dyre hvis de skal plantes rigtigt. Men vi er opmærksomme på ønsket om træer i Gram.
Der er pladser såvel i Haderslev, Vojens og Gram som ikke fungerer, men kom selv med konkrete
forslag, så det ikke er os der bestemmer indretningen.
Noget andet er de mange tomme butikker i Gram og Vojens, hvad gør vi ved dem?
Gram bys gamle slotshuse har meget stor værdi, og meget større værdi end nogle træer.
BOR
Vi har en masse engagerede borgere i Gram.
60 nye lejeboliger på savværksgrunden er udlejet, så der er måske også brug for nye byggegrunde.
Lad os sammen inspirere.
POL (KGG, SK)
Kom selv med forslag til udvikling af pladser.
Ved møde med Borgerforum og den nye erhvervschef blev fremhævet de 100.000 besøgende på
slottet. Foreningsliv og handelsliv bør gå sammen om at udarbejde en masterplan om(/for?) Grams
udvikling.
EM
Det 25 år gamle turistkort trænger til fornyelse med oplysning om alle områdets attraktioner.
Der bør være campingmuligheder for en til to dages turister og i tæt tilknytning til byen.
POL (JCG, KGG, BI)
Turistoplysninger kan passende placeres ved slottet og Gram kan markedsføres som Sønderjyllands
centrum. Eventuelt kan kortet etableres som interaktivt.
Gram Borgerforening har iværksat en fornyelse af turistkortet.
BOR
En autocamperplads ville være godt ved en bytavle, idet autocamperfolket benytter alle byens
tilbud.
POL (KGG, HPG)
Gode synspunkter om betydningen af en autocamperplads.
Der kan måske etableres en midlertidig campingplads som ved Tønder festival.
Ved at orientere sig på ”Visit Haderslev” kan man finde en masse tilbud i Gram og omegn.
Vigtigt at tænke i, hvordan I kan koble jer op på slottes energi og samtidig understøtte slottet.
EM
Flere af områdets campingpladser er interesseret i en satellitplads, men vi vil godt have de besøgende bliver lidt længere.
BOR
Et lysskilt som i Haderslev ”Hvad sker der i Haderslev” kunne også være godt i Gram.
EM
Der mangler arbejdspladser.
POL (TM, HPG)
Først og fremmest vigtigt at facilitere eksisterende virksomheder.
Der er også succeshistorier i Gram.
Mulighed for at anvende tiloversblevne landbrugsbygninger.
EM
Der mangler cykelstier mellem Arnum og Tiset og mellem slottet og Gram Lergrav. Vester Lindetvej
fra Slotsvej til Vester Lindet ønskes friholdt for tung trafik.
62
POL (BI, JCG)
Cykelstier er meget dyre, koster fra 1 – 2 mio. kr. pr. kilometer. Det er altså ikke af uvilje, vi er
nødt til at prioritere.
Cykelsti fra Starup til Øsby prioriteres først.
De ønskede cykelstier er ikke med i vores prioritering nu.
BOR
Vigtigt med sti mellem lergraven og slottet.
EM
Ønsker et motorikcenter ved Gram Fritidscenter.
POL (KGG, BI, SK, TM)
Vi støtter motorikcenteret. Der er p.t. påregnet 4 mio. kr. afsat i budget 2015 – 16. Der skal 1 mio.
kr. til for ansøgning om yderligere midler fra Lokale og Anlægsfonden.
Et sundhedscenter er medtaget i kommuneplanforslaget. Det er et godt projekt også forebyggelsesmæssigt.
BOR
Et problem at kommunen flytter alle sygeplejerskerne til Vojens nu, det giver stor afstand til eks.
Arnum.
POL (SRJ)
Ingen af de 3 sundhedscentre har ens koncept.
Debatmøde i Haderslev - Bispen
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Onsdag den 2. oktober kl. 19 – 21
Archelissalen (læsesalen), Bispen
Energi, historiske bygninger og anlæg samt trafikal fremkommelighed
Dansk Cyklistforbund (Henning Lausten – HL), By og Land – Haderslev Bygningsbevaringsforening (Helge C. Jacobsen – HCJ), Haderslev Fjernvarme (Morten Hartmann
– MH)
Deltagere fra byråd: (POL):
Jens Chr. Gjesing (JCG)
Søren Rishøj Jakobsen (SRJ)
Bent Iversen (BI)
Hans Peter Geil (HPG)
Allan Emiliussen (AE)
Kresten Andersen (KE)
Jan Christensen (JC)
Borgerdeltagelse: (BOR)
Ca. 40 borgere
MH
Bød velkommen
Administrationen
Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden.
Indlæg 1: HL, Dansk Cyklistforbund
Gennemgik sit oplæg på baggrund af kommuneplanforslagets formuleringer særligt vedrørende
sammenhæng, tilgængelighed, trafiksikkerhed, cyklisme med meget mere. HL understreger at der
er behov for en skarp prioritering – behovene er store og økonomien stram! Ifølge kommuneplanforslaget skorter det ikke på viljen, men nu ønskes der handlinger frem for alene ord. Der bør udarbejdes den cykelhandlingsplan, som har været nævnt i forskellige sammenhænge.
Bymidterne har længe haft behov, så nu skal planer og gennemførelsen i gang. Havnens udvikling
ændrer byens geografi, og det giver mulighed for at skabe bedre sammenhænge.
De særlige kleinbane-strækninger giver muligheder for at etablere rekreative stier.
Det er på mange måder god samfundsøkonomi i at satse på cyklisme.
63
POL (JCG, HPG, BI)
Det er glædeligt at Dansk Cyklistforbund med sin involvering i Fremtidsværkstedet, også kan se sit
engagement afspejlet i kommuneplanforslaget.
Som følge af Haderslevreformen har det været nødvendigt at prioritere cykelstiplaner, og det måske
på bekostning af kampagner m.m. der kan tænkes under en cykelhandlingsplan.
Der er støre fokus på mulighederne i at koordinere de infrastrukturelle initiativer med Provas’ aktiviteter, således at når Provas skal i jorden søges det fx koordineret ift. øvrige vejarbejder.
Der udtrykkes skepsis over for, hvorvidt tilladelse til at cykle i gågaderne uden for butikkernes
åbningstid, øger oplevelsen af tryghed eller ej.
BOR
Gram bør hægtes på et sammenhængende stisystem – fx bør der etableres sti fra Skrydstrup til
Gram.
BOR
Nørregade bør forbedres ift. trafiksikkerhed – oversigtsforhold for cyklister, bilister og gående er
ikke tilstrækkelig.
Indlæg 2: HCJ, By og Land
I oplægget fremsætter foreningen ønske om følgende:
•
SAVE-registrering i hele kommunen – der forefindes kommuneatlas for gl. Haderslev, gl.
Christiansfeld og delvis for gl. Vojens kommuner. Disse bør opdateres og udbygges. Her er
væsentligt potentiale for frivilligt engagement.
•
Udarbejdelse af en kommunal arkitektur- og bevaringspolitik – kan medvirke til at styrke
kommunen som kulturarvskommune. Foreningen bidrager gerne til opstart af arbejdet, og
vil kunne tilbyde folkelig opbakning.
•
Bæredygtig bygningsbevaring – vi er kulturarvskommune, men hvorfor ikke udvikle os til at
være en grøn kulturarvskommune? Der bør gennemføres pilot-/demonstrationsprojekter for
øget videndeling.
•
Sikring af bevaringsværdige kvarterer og landsbyer – fx ved hjælp af bevarende lokalplaner.
•
Revitalisering af Sønderbro, Lavgade og Nørregade – omdan eksisterende, rømmede bygninger til andre funktioner og tænkt langsigtet.
•
Forbindelse mellem byen og havnen – udarbejd en masterplan for udvikling af forbindelsen,
herunder indtænke cykel/trafikal sammenhæng.
•
Parkerings- og trafikproblem i Haderslev indre by.
POL (BI, JCG)
Oplægget var inspirerende og oplysende. På baggrund af den eksisterende udvikling bør der særligt
være fokus på at bymidterne lider under butikslukninger.
Forbindelsen mellem Haderslev bymidte og havnen – den nye bydel – bør vægtes højt.
BOR
Frygter at flere bevaringsværdige bygninger rives ned, hvis ikke der gøres en indsats – fx i form af
SAVE-registreringer. Øget bevidsthed og viden om karakteristika kan inspirere og skabe ringe i
vandet.
BOR
Renovering af det gl. Haderslev rådhus har også en afsmittende virkning på de omkringliggende
gamle bygninger.
Indlæg 3: MH, Haderslev Fjernvarme
Med oplægget tilbyder fjernvarmeselskaberne at medvirke til at Haderslev Kommune får en grøn
profil.
Tilgangen er hvordan vi får mest værdi for de penge vi investerer i vores varme- og energiinfrastruktur. Fjernvarme er netop en infrastruktur, hvor det er muligt relativt hurtigt at omstille til
anden energi- og varmekilde.
POL (HPG, JCG, AE)
64
Kommunen er i gang – der sker udfasning af fossile brændsler på anlægget i Marstrup, og der vil
udarbejdes strategisk varmeplan. Den økonomiske garantistillelse fra kommunen viser kommunens
velvillighed.
Byrådet har netop vedtaget en ny energipolitik, som vel at mærke har fokus på kommunale bygninger og aktiviteter.
I de nybyggede områder vil der være skærpede krav i overensstemmelse med BR2020.
BOR
Det kan være svært at gennemskue, hvornår fjernvarme udrulles lokalt og dermed ’time’ sine private varmeinvestering rigtigt.
Generelt:
BOR
Hvordan ønsker kommunen at understøtte udviklingen i områdets landsbyer?
POL (AE, JCG, HPG)
Landsbyer er båret af ildsjæle. Kommunen har blandt andet med den såkaldte dialogmodel samarbejdet med lokalsamfund for at sikre fremtidig anvendelse af lokale lokaliteter.
Byrådet beskriver hvilke betingelser der er for at bo i kommunens landsbyer – borgerne bestemmer
selv hvor de vil bo.
I 2014 er der afsat 3,7 mio. til nedrivningspuljen, som kan medvirke til forskønnelse i landsbyer.
Debatmøde på UC Syddanmark, Haderslev
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Onsdag den 9. oktober kl. 14 – 15.30
Bygning B, lokale B17, UC Syddanmark
Haderslev som studieby - ungekultur og ungemiljøer
UC Syddanmark (Jesper B. K. Skov – JBKS)
Deltagere fra byråd:
Jens Chr. Gjesing
Bent Iversen
Hans Peter Geil
Allan Emiliussen
Signe Knappe
Jesper Andreasen
Maria G. Damgaard
Borgerdeltagelse:
Ca. 30 studerende
JBKS
Bød velkommen og beskrev programmet for workshoppen/dialogen mellem politikere og studerende.
Ved 4 borde drøfter politikere og studerende i fællesskab forskellige forhold ved Haderslev som
studieby på baggrund af en række udsagn/spørgsmål, skrevet på forhånd. Politikerne skifter bord
hvert 15. minut. Afslutningsvist har politikerne mulighed for at reflektere det drøftede og oplevede.
Ved bordene blev noteret idéer til forskellige forbedrende tiltag, relateret til det overordnede emne:
•
Bedre muligheder ved at arbejde frivilligt, herunder ift. at kunne påføre CV
•
Etabler en arbejdsgruppe med deltagelse af studerende og lokale virksomheder
•
Rabatordning for studerende
•
Spørg virksomhederne hvilke kompetencer de har brug for
•
Bedre og mere målrettet kommunikation til de (udenlandske) studerende fra kommunen
•
Nedsætte en gruppe: Hvad er et godt studiejob?
•
Bedre parkeringsfaciliteter ved UC Syddanmark i Haderslev
•
Opdatering af kommunens hjemmeside: integrer en aktivitetskalender (sats ikke på
www.detskerihaderslev.dk)
•
Velkomstpakke (information omkring byen, kendskab til aktiviteter etc.)
•
Facebook-side med aktiviteter i Haderslev (Haderslev-City)
•
Promovér gratis parkeringspladser
65
•
•
Pas på, at SkateCity/Streetdome ikke sigter for snævert
Erhvervsrådet skal på banen med henblik på studiejobs.
Studiejobs:
Der blev talt en del om muligheden for at få studiejob i Haderslev, og hvordan det måske kan løses.
Det blev nævnt at Haderslev Erhvervsråd skal være en aktør tættere på de studerende, men at de
studerende også skal være bevidste om, hvad de søger og hvad de kan tilbyde.
Forslaget om at nedsætte en arbejdsgruppe, som kan beskrive og forklare hvad et studiejob er og
hvordan det bedst mulig kan flettes sammen med studiet, blev foreslået.
Et tættere samarbejde mellem kommunen og uddannelserne omkring praktikpladser og evt. studiejob (Samarbejdsaftale mellem Haderslev Kommune og UC Syddanmark).
Aktiviteter:
Sats på at udvikle en samlet portal, som kan skabe mere opmærksomhed omkring begivenheder og
events i Haderslev Kommune. Facebook samt opdatering af nuværende løsninger blev foreslået.
Kommunal annoncering på UC Syddanmarks intranet blev nævnt som en mulighed.
Fra kommunen til de studerende:
Forbedre kommunikationen mellem kommunen og de studerende, så det foregår på en mere direkte
måde end tidligere.
Internationale/tilflyttende studerende:
En bedre velkomst fra byen end den nuværende løsning, så de studerende hurtigere kan føle sig
hjemme. Etabler et ambassadørkorps, som kan hjælpe de studerende rundt i byen og hjælpe med
viden omkring muligheder, begivenheder osv.
Udsagn/spørgsmål, anvendt til debat på mødet:
PENGE
- Internationale studerende kan ikke få fritidsjob i området, selvom de taler dansk.
Nogle internationale studerende ser sig nødsaget til at tage hjem igen, da de ikke har råd til at
fuldføre deres uddannelse.
FRITID
- Vi bliver ikke informeret om begivenheder, når der endelig sker noget.
Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage.
FRITID
- Studerende mødes kun i sammenhænge, hvor der er alkohol.
Hvis man ikke ønsker at drikke hele tiden, er så mulighederne få.
FRITID
Skatecity - Hvad er det, hvad er fremtidsplanerne?
FRITID
Meget sport, ingen musik?
ERHVERVSLIV
- Minimalt samarbejde mellem de studerende og erhvervslivet.
Afstanden mellem erhvervslivet og den studerende er meget stor, og overgangen kan blive svær.
ERHVERVSLIV
- Det lokale erhvervsliv kender ikke professionsbachelorerne fra Haderslev.
Det kan gøre det svært for færdiguddannede at få arbejde i området.
FRITID
www.detskerihaderslev.dk
- En hjemmeside som fortæller hvad der sker i byen.
Hjemmesiden giver ikke nok information, og anvendes kun af få.
Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage.
FRITID
66
”Der sker ikke en pind i Haderslev”
Så længe man ikke kender tilbuddene i byen, kan man ikke deltage.
UDDANNELSE
- Folk flytter fra byen når de er færdige med deres uddannelser.
Haderslev Kommune mister god arbejdskraft til andre kommuner.
UDDANNELSE
- Studerende lider af stress og depression under ophold.
Nogle kan have svært ved at fuldføre deres uddannelse, og man kan miste god arbejdskraft.
PENGE
- Der er omkring 4000 personer i Haderslev med studiekort, men ingen rigtige tilbud.
(Gymnasium, Handelsskole, EUC, VUC, UC Syddanmark)
UDDANNELSE
Haderslev Ungeråd?
(Haderslev Uddannelsesråd, marts 2012 - Ingen studerende)
De studerende burde kende mere til miljøet end uddannelseslederne.
UDDANNELSE
Partnerskabsaftale mellem UC Syddanmark og Haderslev Kommune
- hvad får vi ud af det?
UDDANNELSE
- Personer på ungdomsuddannelser kender ikke til de videregående uddannelsesmuligheder i byen.
Personer fra ungdomsuddannelserne søger mod Århus/København selvom vi måske kan tilbyde
lignende uddannelse i Kommunen.
Debatmøde hos Sønderjysk Landboforening, Vojens
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Torsdag den 10. oktober kl. 19 – 21
Kantinen, Sønderjysk Landboforening (SLF), Vojens
Kommune og landbrug i aktivt samspil
Sønderjysk Landboforening (direktør Per Grønbæk – PG – og formand Christian Lund
– CL)
Deltagere fra byråd:
Jens Chr. Gjesing (JCG)
August Kragh
Hans Peter Geil
Kresten Andersen
Jan Christensen
Uwe Jessen
Holger Mikkelsen
Borgerdeltagelse: (BOR)
Ca. 80 personer, medlemmer og øvrige med tilknytning til erhvervet
CL, SLF
Bød velkommen
Administration, Haderslev Kommune
Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden.
PG, SLF
Oplægget beskrev landbrugserhvervets betydning og muligheder, dels i en (inter)national sammenhæng, dels i en kommunal sammenhæng.
Danmark kan forsat skabe vækst hvis vi understøtter animalsk produktion. Danmark er kendetegnet
ved klimavenlig landbrugsproduktion, og væksten bør derfor foregå her.
67
JCG, Haderslev Kommune
I sit oplæg anerkendte borgmesteren landbrugserhvervets rolle, historisk og aktuelt som del af den
næststørste sektor (”Fødevare”) i kommunen. Det blev udtrykt at kommuneplanen er udtryk for en
respekt for forvaltning af vores fælles natur og landskab, også med mulighed for fremtidig landbrugsproduktion.
Administration, Haderslev Kommune
Kommuneplanens 3 landbrugstemaer, særligt værdifulde landbrugsområder, store husdyrbrug og
fælles biogasanlæg, blev præsenteret nærmere.
I forlængelse af oplæggene blev der stillet opklarende spørgsmål. Her var der særlig interesse for,
hvorvidt landbruget kan udvide på eksisterende ejendomme. I den sammen hæng blev det understreget at landbruget stadig vil have mulighed for at udvide med indhentet miljøgodkendelse. Udpegning af områder til lokalisering af store husdyrbrug er til landbrug med over 500 dyreenheder, og
med en virksomhedsstruktur som ikke er udbredt i dag.
Efter pausen blev gennemført egentlig valgdebat.
Debatmøde i Simmersted
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Tirsdag den 22. oktober kl. 19 – 21
Multihuset, Simmersted
Det attraktive land- og øliv
Landsbyforeningen Maugstrup-Simmersted og Omegn (ved Gitte J. Borst - GJB)
samt Aarø Beboerforening
Deltagere fra byråd: (POL):
Jens Chr. Gjesing (JCG)
Karl Gunnar Gregersen (KGG)
Søren Rishøj Jakobsen (SRJ)
Thies Mathiasen (TM)
Holger Mikkelsen (HM)
Kresten P. Andersen (KPE)
Jan W. Christensen (JWC)
Uwe Jessen (UJ)
Borgerdeltagelse: (BOR)
Ca. 70 borgere
GJB
Bød velkommen
Ordstyrer
Præsenterer aftenens program.
Administrationen
Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden.
Svend Aage Hansen, Aarø
Præsenterede arbejder og budskaber ift. øbeboernes tanker og ønsker om udviklingen på og fremtiden for øen. Har fx udarbejdet en visions- og udviklingsplan i 2007. Baggrunden var et stort ønske
om at ændre fokus fra de negative historier til fokus på historier om de positive udviklinger. Her er
mange gode historier bl.a. i relation til turisme og markedsføring/omtale. Med afsæt i kommuneplanforslaget ønskes at fastholde det gode samarbejde bl.a. gennem Ø-kontaktudvalget, at have
fokus på en god færgedrift samt fortsat udvikling af øen. Konkret ønskes forbedrede muligheder for
etablering og udvikling af erhverv, indsatser ift. at tiltrække flere fastboende, og gerne børnefamilier. Desuden ønskes en fortsat udvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi, bl.a. med afsæt i
øens natur.
68
Efter oplæg fra Aarø, opfordrer ordstyrer byrådsmedlemmerne til at reflektere på, hvad de opfatter
som det gode liv på landet, herunder også Aarø.
POL (JCG, UJ, SRJ, JWC, KGG, KA, TM, HM)
Det gode liv er langt hen ad vejen en individuel vurdering. Kommunens forpligtelser består i at
skabe nogle rammer, der sikrer adgang til en række forskellige services, herunder børnepasning,
skolegang, busforbindelser og ældrepleje. Kommunens fokus er på rammerne og betingelserne for
at bosætte sig i forskellige områder af kommunens geografi.
På landet er service og udbud ikke nødvendigvis den samme, og inden for samme nærhed, som i
byen. Her er ildsjæle og engagement medvirkende til at skabe landsbyernes og de små lokalsamfunds liv og variation. Fællesskabet og det gode naboskab er af væsentlig betydning.
BOR
Det er også kommunens opgave at sikre velstand og trivsel på landet. Den kollektive trafikbetjening
af landet bør være andet end skolebusser. Hvilke overvejelser har byrådet fremover om at følge op
på landdistriktsinitiativer, herunder de udarbejdede udviklingsplaner? Ønsker at der etableres et
forum/et netværk, bl.a. med kommunal tværgående, administrativ gruppe, som sikrer og koordinerer den kommunale sagsbehandling.
POL (JCG, UJ, SRJ, HM)
Hvad angår kollektiv trafikbetjening kan der være inspiration at hente andre steder – kommunen
har dog begrænset indflydelse på de regionale busruter.
Nye byggegrunde på landet er underlagt særlige betingelser, hvor byrådet aktuelt udfordrer regelsæt og praksis.
Anerkender at det er nødvendigt med en kontinuerlig dialog omkring udviklingsønsker og rammebetingelser for livet i kommunens forskellige områder.
BOR
Hvad agter kommunen at gøre ift. at sikre signal til mobiltelefon i landområder? I MaugstrupSimmersted og Omegn ønskes langt bedre mobildækning. På Aarø ønskes bedre bredbåndsdækning.
POL (UJ, JCG)
Kommunen har begrænset indflydelse på mobildækning bl.a. fordi det bestemmes af markedskræfter. Hvad angår bredbåndsdækning kan det være en betragtelig udgift for det offentlige. Der er
aktuelt en generel udvikling, hvor kommunikations- og forsyningsvirksomheder udbygger i de områder, hvor de kan tjene penge, mens øvrige områder så må overlades til evt. offentlige investeringer.
Vi vil gerne presse på over for operatørerne, hvor det er muligt.
BOR
Det opleves at der er væsentlige investeringer i anlæg, infrastruktur, beplantning og vedligehold i
byerne, mens landdistrikter fx selv må varetage beplantning og vedligehold af træer.
Der ønskes cyklesti mellem Simmersted og Sommersted.
POL (JCG, SRJ, UJ)
Det kan være svært at afgøre hvordan fordeling af investeringer i henholdsvis byer og landdistrikt
er. Fx kan investeringer i sport- og kulturanlæg have en betydning der rækker ud over den konkrete
lokalitet/byen.
Hvad angår anlæg af cykelstier, tages der hensyn til sikring af sikre skoleveje. Her må nødvendigvis
være en skarp prioritering.
BOR
Ønsker sig et sekretariat for ildsjæle, som bl.a. skal guide ildsjæle og arrangører ift. at gennemføre
initiativer.
POL (KGG, JCG)
Kommunen gør forskellige tiltag i den sammenhæng, fx bør fremhæves den nye portal til at søge
diverse tilladelser i forbindelse med afvikling af arrangementer og events.
BOR
Erhvervsudvikling på landet er også landbrug. Hvilke initiativer er her?
69
POL (JCG)
Beskriver at kommuneplanen indeholder udpegninger af områder til store husdyrbrug og særligt
værdifulde landbrugsområder, hvor landbrugets interesser er sikret væsentligt. Desuden er der gode
muligheder for ændret anvendelse af nedlagte landbrugsejendomme.
Debatmøde i Vojens
Mødedato:
Sted:
Emne:
Arrangør:
Torsdag den 24. oktober kl. 17 – 19
”Konferencen” – SE Arenaen, Vojens
Byudvikling i Vojens
Initiativgruppen Helhedsplan Vojens (ved Marie Skødt - MSk)
Deltagere fra byråd: (POL):
Jens Chr. Gjesing (JCG)
Maria Damgaard (MD)
Jan W. Christensen (JWC)
Hans Peter Geil (HPG)
Thies Mathiasen (TM)
Signe Knappe (SK)
Bent Iversen (BI)
Finn Lykkeskov (FL)
Bent K. Andersen (BKA)
Allan Emiliussen (AE)
Borgerdeltagelse: (BOR)
Ca. 150 borgere
Mads Sandemann, ordstyrer
Bød velkommen og præsenterede aftenens program.
Administrationen
Kort beskrivelse af kommuneplanens virkefelt samt mulighederne for indflydelse i høringsperioden.
MSk
Præsenterede Initiativgruppen Helhedsplan Vojens’ arbejde, foreløbige resultater og baggrund for
mødets tilblivelse.
Stig Aas, Nybolig Vojens
Præsenterede oplæg som blandt andet beskrev seneste års udvikling i ejendomsmarkedet og hvilke
efterspørgsler der er i forhold til at bo i Vojens. Eksempelvis var 65 pct. af hussalgene i Vojens i
2004 til tilflyttere med postnummer uden for 6500 Vojens, mens tallet nu er 5 pct. I 2004 blev der
solgt 202 boliger og liggetiden var under en måned, mens der det seneste år er solgt 62 boliger, og
nu er liggetiden omkring 495 dage. Den gennemsnitlige salgspris er 700.000 kr. lavere i Vojens
sammenlignet med Haderslev.
Teis Melcher, Vojens Håndbold Forening
Beskrev i sit oplæg idrættens og foreningslivets betydning for Vojens. Understregede at idrætsfaciliteternes kapacitet, tilstand og evt. halleje er afgørende for idrætslivet. Vojens har gode faciliteter
blandt andet med Isarenaen, hallerne, svømmehal og omgivende arealer. Idrætslivet kan bidrage til
lokal vækst, blandt andet ved afvikling af arrangementer og stævner. Det nødvendiggør dog fortsat
udbygning af rammerne.
Rikke Martinussen, Tegnestuen Mejeriet Haderslev
Gennemgik sin personlige og faglige opfattelse af Vojens i forhold til nøgleordene arbejdspladser,
byliv, trafik, handel, bo, rekreation, sport, kultur og uddannelse. Vojens er belastet af at være
splittet i flere dele, hvilket er problematisk fx i forhold til handelslivet og handelsoplevelsen. Byen
består af en langstrakt bykerne, og flere afgrænsede boligområder, som på forskellig vis er afsondrede af veje og togbanen. Bilen dominerer bybilledet, hvilket problematisk i forhold til at vi elsker
at være en del af bylivet, bestående af mennesker. Rådhuscentret er grønt, men det lukker sig om
70
sig selv. Tomme butikslokaler og bygninger giver oplevelse af en by i forfald. Skab nye aktiviteter i
tomme bygninger, riv dem ned eller tilbagefør til de villaer, som butikker engang var. Vojens har
meget at byde på hvad angår grønne og rekreative områder, men stiforbindelser skal synliggøres og
udbygges.
Efter oplæggene fremsatte salen en række udsagn, forslag og idéer til forbedringstiltag for Vojens
by. Dette omfattede blandt andet:
•
Byens udvikling bør sigte efter at etablere en bydel med sport (og skole), en bydel med
handel (mod vest og kundevenlig), og en bydel med kultur (fx kan Brdr. Gram bygninger
udvikles)
•
Hvad er byens centrum?
•
Der bør satses på erhvervsliv, iværksætterby med netværk (inspiration fra Udvikling Vejen
og OPUS)
•
Der bør nedsættes § 17, stk. 4-udvalg til udviklingssamarbejde mellem kommune og lokale
aktører
•
Der bør udarbejdes en masterplan for Vojens
•
Der bør tænkes i ude- og indefaciliteter – legeaktiviteter i tidligere Netto, Rema, Brdr. Gram
bygninger
•
Der bør satses på midtbyen, æstetik, børneområde, museums- og kulturområde
•
Der bør formuleres en vision for halområdet om 20 år, herunder indtænkes anvendelse af
Trekant-grunden - tidligere planer om varmtvandsbassin skal genoptages (inspiration fra
Vejen og Skærbæk)
•
Der bør satses på foreninger og forretninger/erhverv– Holiday on Ice, motorsport/speedway, husk at støtte det lokale butiksliv !
•
Biograf som Nicolai i Kolding – plads til 60-70 besøgende
•
Bevar Høtte på Cirkuspladsen !
•
Flere legepladser i byen, benyt området ved Fuglesøen og gør det endnu mere attraktivt
•
Skab grønne forbindelser på tværs af byen
•
Banegårdspladsen er velkomsten til byen for mange – den har behov for forskønnelse (inspiration Wittenberg)
•
Find en permanent placering af Gram-stenen, som for nuværende er placeret på banegårdspladsen
Afslutningsvist opfordrede initiativgruppen flere til at engagere sig i byens udvikling og stå sammen.
71
Debat på kommunens Facebook-side
Herunder er gengivet indlæg på kommunens facebook-væg (www.facebook.com/ haderslevkommune), relateret til kommuneplanforslaget i høring, og med tilhørende kommentarer.
Debatindlæggene har alene status af debatindlæg, og behandles ikke som høringssvar, indsigelser
og bemærkninger til kommuneplanforslaget.
72
Fortsættes på næste side
73
Fortsat fra forrige side
Fortsættes på næste side
74
Fortsat fra forrige side
75
76
77
Kolofon
Behandling af høringssvar – Kommuneplan 2013 er et led i den offentlige debat om ændringer i
forhold til kommuneplanforslaget. Kataloget indeholder svar til bidragyderne.
Forslag til Haderslev Kommuneplan 2013 var fremlagt i perioden 3. september til 29. oktober 2013.
Haderslev Kommuneplan forventes vedtaget endeligt af Haderslev Byråd den 17. december 2013.
Opsætning og redaktion
Klavs B. Thomsen og Poul Jørgen Christensen, Teknik og Miljø, Erhvervs- og Borgerservice.
Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen
COWI a/s
Ansvarshavende redaktør
Rune Larsson, Erhvervs- og Borgerservice.
Udgivet i januar 2014
78