Brækning af et vildsvin

Comments

Transcription

Brækning af et vildsvin
Børn og Unge
Januar 2014
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i
Fredericia Kommune
Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
skolereform. Det vedtagne budget for 2014 for skoleområdet indeholder nogle områder, der
kræver yderligere præciseringer og tilføjelser.
Dette notat indeholder derfor en række områder vedrørende den ny reform som Byrådet
ønsker at rammesætte.
Byrådet skal indledningsvis konstatere, at den nye folkeskolereform falder umiddelbart i
kølvandet på den omfattende ændring i kommunens skolestruktur, som både i form og
indhold har forandret arbejdet – og betingelserne for dette - i vores skoler; ikke mindst for
vores lærere. Byrådet vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke en stor anerkendelse til
kommunens lærere for den udviste forandringsvilje og – parathed, det positive engagement
og medspil samt den meget dygtige indsats, der har vist sig i den forbindelse.
GRUNDLAG OG MÅL
Med den nye folkeskolereform skal der gennemføres et ambitiøst løft af vores folkeskoler,
med det mål, at
- alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at gennemføre en
ungdomsuddannelse
- betydningen af social arv skal reduceres
- alle børn og unge trives og indgår i fællesskabet i skolen
Reformen er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det betyder bl.a.
en længere og mere varieret skoledag for børn og unge. Reformen følger op på den
nødvendige videreudvikling af læringsforståelsen i et inklusionsperspektiv, som der har været
arbejdet med gennem de senere år.
Fredericia Kommune har som nævnt skabt fundamentet for at implementere reformen, idet
der fra skoleåret 2013-14 er gennemført en ny skolestruktur, og der er fastlagt en børne- og
ungepolitik frem til 2016, som stemmer overens med målsætningerne i skolereformen.
Vi har i Fredericia allerede etableret linjer i udskolingen, og med de nye store skoleenheder, er
der også en større grad af fleksibilitet. Herudover er der også blevet arbejdet med at
opkvalificere de nye skolelederteams i forhold til at styrke den pædagogisk ledelse på
skolerne. Vi har erfaringer med mere idræt og bevægelse i skolen gennem udviklingsarbejdet
med idrætsskolerne, og vi har arbejdet hårdt for at få mere IT ind i fagrækken.
Byrådet ser det som en stor fælles opgave at få skolereformen implementeret på en god og
ordentlig måde i Fredericia. Byrådet ønsker at fastlægge de rammer, som skal være det fælles
udgangspunkt for skolernes arbejde med reformen.
Børn og Unge skal bidrage med at løfte opgaven sammen med skolerne, og selve
implementeringen skal ske i et tæt samarbejde mellem alle skolens interessenter – herunder
ikke mindst skolebestyrelse, elevråd, medarbejdere og ledere.
Reformen kræver, at der arbejdes målrettet med at sikre gode og velfungerende lærer/pædagogteam på skolerne. Teamsamarbejde vil være fundamentet for at få elementerne i
skolereformen til at spille sammen. Der er tilsvarende behov for at flere fagprofessionelle
arbejder mere tværgående omkring forebyggelse , og derfor er der opbygget en støttestruktur
i Børn og Unge samt i Familie & Børnesundhed, som skal indgå i et tættere samarbejder med
skolernes ledelse og lærer-/pædagog teams.
Store omstillingsprocesser som denne skaber også naturligt usikkerhed og indebærer en risiko
for at påvirke det psykiske arbejdsmiljø på skolerne negativt. Derfor er det centralt, at der er
fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der sikres god information og inddragelse af
medarbejderne på de enkelte skoler.
PROCESSEN FREM MOD SKOLEÅRET 2014-15
For at sikre, at der på skolerne i Fredericia er et fælles børne-/læringssyn, sker udmøntningen
af skolereformen - på den enkelte distriktsskole - inden for rammerne af loven, børn- og
ungepolitikken, det politiske notat om skolestruktur, dette notat samt øvrige kommunale
beslutninger og aftaler.
Børn og Unge sikrer en ensartethed i forhold til processen og rammerne for implementering af
den nye skolereform.
Skolerne får støtte fra Børn og Unge samt HR-afdelingen til implementeringen af reformen.
Reformen gennemføres på den enkelte distriktsskole med ledelsesteamet i førertrøjen
og med inddragelse af MED, TR, AMR, medarbejderne, bestyrelser, elever og
lokalsamfund.
Side 2
Skolereformen er en stor omstillingsopgave og gør det nødvendigt med inddragende
processer på skolerne i skoleåret 2013-2014, så der skabes fælles retning, mening og
motivation for den nye skole.
Der oprettes en hjemmeside, der sikrer en god og løbende information om
skolereformen i Fredericia.
Børn og Unge arbejder i efteråret og foråret i fem spor, som skal understøtte
skolelederne således, at de er rustet til at arbejde med implementering af den nye
reform:





1.
Skoleledelse og HR
En ny skoledag (det pædagogiske indhold og rammen)
Ny økonomitildelingsmodel
Kompetenceudvikling
Det kommunale fritidstilbud (ny organisering)
DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
Der er i budgetforliget forudsat en 50/50 fordeling mellem lærere og pædagoger i den
understøttende undervisning. Det er en normeringsmæssig og dermed økonomisk
forudsætning.
Det er Byrådets opfattelse, at flerfagligheden og tværfagligheden er central for at lykkes
med en anderledes og afvekslende skoledag, og derfor er normeringsmodellen ikke kun
en budgetmodel, men også en generel retningsgivende fordelingsnøgle. Samtidig skal
der være mulighed for afvigelser i et vist omfang, så udmøntningen af resurser også kan
tilpasses de konkrete forhold og udfordringer, ligesom intentionen i reformens
forligstekst er, at andre faggrupper inviteres ind i skolen, hvilket skal ske inden for de
resurser, der er afsat til understøttende undervisning.
2.
UNDERVISNINGSANDEL
Det følger af budget 2014 at lærerne fremover får en øget andel af undervisning i deres
arbejdstid, svarende til et årligt gennemsnitligt undervisningstimetal på 733 timer. I den
forbindelse skal Byrådet påpege, at en mere ligelig/balanceret fordeling af samtlige
arbejdsopgaver på skolerne, ønskes. Det forventes derfor, at skolelederne arbejder for
at sikre en relativt ligelig fordeling af skolens undervisningsopgaver på alle lærere, og at
der tilsvarende sikres en afbalanceret fordeling af pædagogernes arbejdsopgaver i hhv.
det kommunale fritidstilbud og den understøttende undervisning.
Side 3
3.
ARBEJDSTIDEN
Udgangspunktet for arbejdstidstilrettelæggelsen i Fredericia fra skoleåret 2014/2015 vil
være lov 409.
Det er byrådets opfattelse, at eleverne i Fredericia skal sikres et højt fagligt niveau i
undervisningen. En af forudsætningerne herfor er, at lærerne har den fornødne tid til alene og sammen med andre - at forberede undervisningen.
Den enkelte skole fastlægger, efter drøftelse i LMU, arbejdstiden; så der sikres den bedst
mulige opgaveløsning til gavn for eleverne.
Lærernes arbejdsbetingelser skal, som for andre personalegrupper, være tidssvarende
og fleksible. Dette indebærer, at nogle arbejdsopgaver, efter aftale mellem den enkelte
lærer og leder, mest hensigtsmæssigt udføres uden for skolens matrikel, fx hjemme.
Børn og unge og HR udarbejder sammen med lærerkredsen og de lokale ledere og TR et
forståelsespapir herom til inspiration og vejledning til skolerne
Arbejdstiden for lærere er, som for alle andre faggrupper, 1924 timer. Arbejdstiden
fordeles på 210 arbejdsdage. Skolerne kan i begrænset omfang afvige herfra begrundet i
lokale og konkrete forhold.
Lov 409 stiller krav om opgaveoversigt til den enkelte lærer. Skabelonen for
opgavebeskrivelsen udvikles i samarbejde mellem Fredericia Kommune og Fredericia
Lærerkreds.
4.
BUDGETMODEL OG SFO / TAKSTER
Med budgetforliget er der grundlag for at få en ny økonomitildelingsmodel på plads.
For at skolerne kan begynde at planlægge og tilrettelægge en længere og mere varieret
skoledag, er der bl.a. behov for at skolerne kender et forventet elev- og SFO-børnetal.
Byrådet forventer, at søgningen til et kommunalt fritidstilbud vil falde, når skoledagen
bliver længere. Der vil derfor blive tale om en omstilling og evt. et ændret serviceniveau,
som følge af, at der vil være færre børn og unge indmeldt i de kommunale fritidstilbud.
Samtidig vil der være en del af den understøttende undervisning i skolen, som skal
varetages af pædagoger.
Ovenfor nævnte omstilling skal tage afsæt i, at de pædagoger fra SFO og klub, der
ønsker at indgå i den understøttende undervisning, og som har kompetencerne, tilbydes
stillinger i skoleregi (evt. delt tjenestested), inden for den økonomisk fastsatte ramme.
Et markant fald i søgningen til SFO og klub vil imidlertid betyde, at der skal ske reduktion
af personale. En sådan reduktion vil ske efter gældende regler og i dialog med MEDudvalg.
Side 4
Børn og Unge skal snarest udarbejde et budget, der viser det totale antal stillinger, der
forventes oprettet og nedlagt ved indførelsen af den nye reform. Det skal ske med
udgangspunkt i det nuværende serviceniveau og en forventet efterspørgsel.
5.
DEN ÅBNE SKOLE
Byrådet forventer, at skolerne udnytter det potentiale, der ligger i det omgivende
samfund til at styrke børnenes læring og motivation for at gå i skole. Der skal arbejdes
med at inddrage borgere, det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv på alle
årgange i skolen. Herudover ønsker Byrådet, at skolerne indgår et gensidigt samarbejde
med Den Kreative Skole.
Det er op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i
praksis. Byrådet forventer, at alle distriktsskoler har opbygget forpligtende samarbejde
med det omgivende samfund, herunder foreningslivet og Den Kreative Skole, senest i
skoleåret 2015-16.
6.
VALGFAG / LINJER
Der er etableret linjer på de fire overbygningsskoler, og disse vil fortsat skulle
videreudvikles i skoleåret 2014-15. Byrådet vil fra skolerået 2015-16 årligt godkende
ønsker til ændringer af linjer i udskolingen samt eventuelle valgfag.
7.
KVALITET OG EFFEKTMÅLING
Byrådet vil fremadrettet interessere sig for at måle effekten af skolernes undervisning.
Dette vil bl.a. ske gennem forskningssamarbejdet med LSP/Ålborg Universitet.
Effektmålinger vil indgå i Fredericia kommunes kvalitetsrapport, som udarbejdes i
henhold til de nye retningslinjer fra Undervisningsministeriet.
Byrådet forventer, at skolerne gør brug af lærernes og pædagogerne viden og
kompetencer, de nationale test, forskningsviden, forældresamspil og elevevaluering i
arbejdet med at sikre høj læringseffekt hos alle elever.
8.
UDVIDELSE AF SKOLEBESTYRELSEN
Reformen giver mulighed for at personer fra erhvervslivet og fra frivillige foreninger kan
indgå i skolebestyrelsen.
Byrådet ønsker, at skolebestyrelsen beslutter, om skolebestyrelsen skal udvides med to
medlemmer fra fx. erhvervslivet og/eller fra foreningslivet.
Side 5
9.
SAMARBEJDSFORA OM PÆDAGOGISK UDVIKLING
Reformen gør det frivilligt for skolerne at oprette et pædagogisk råd. Byrådet finder, at
Pædagogisk Råd, i dets nuværende form, ikke længere nødvendigvis bidrager til at
rammesætte den pædagogiske udvikling på de nye distriktsskoler.
Det skal derfor være op til skolens ledelse at beslutte, i dialog med skolens ansatte,
hvilke former for fora omkring den pædagogiske udvikling, der skal være på skolen.
Byrådet ønsker med – i en overgangsperiode - en fastholdelse af afdelings-TR´en, at
styrke dialogen og samarbejdet omkring gode arbejdsforhold i de enkelte
skoleafdelinger. Ligesom det skal sikres, at lærerne tilbydes et arbejdsmiljø, der helt og
fuldt matcher kravene i gældende arbejdsmiljølovgivning.
10.
KOMPETENCEUDVIKLING
Reformen bliver understøttet af midler til kompetenceudvikling. Byrådet ønsker, at disse
midler udmøntes i tæt dialog med de faglige organisationer.
Side 6

Similar documents