Hjørring Byråd - Hjørring Kommune

Transcription

Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 1.
Åben dagsorden
Hjørring Byråd 2014-2017
Borgmesterkontoret
Mødedato:
Mødet påbegyndt:
Mødet afsluttet:
Mødested:
Fraværende:
25. maj 2016
kl. 18:00
kl.
Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5
Følgende sager behandles:
Pkt. Tekst
1 Revisionsberetning nr. 19 og resultat af rådighedstilsyn
2 Endelig behandling af årsregnskab 2015 og afsluttende revisionsberetning nr. 20 for 2015
3 Økonomirapport 1 - 2016, Alle udvalg
4 Godkendelse af Hirtshals Havns årsregnskab 2015
5 Hjørring Private Realskole søger om rykningspåtegnelse
6 Naturmødet - tilskud og bidrag til arrangementet
7 Frigivelse af midler til bosætning og profilering
8 Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse
9 Ansøgning om deltagelse i nordjysk frikommuneforsøg "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats"
10 Ankestyrelsens praksisundersøgelse
11 Beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer
12 Godkendelse af vedtægter for Norddanmarks EU-kontor
13 Fælles lejebetingelser for mobilmaster og -antenner
14 Trafik i Østergade
15 Industrivej, Løkken - Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for
forlystelsesanlæg
16 Hjørring Vandselskab, ordinær generalforsamling 2016
Side
2
5
8
15
18
20
23
26
29
35
40
45
49
55
58
63
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 2.
00.01.00-K01-1-16
1.
Revisionsberetning nr. 19 og resultat af rådighedstilsyn
Resumé
BDO Kommunernes Revision har den 9. maj 2016 fremsendt beretning nr. 19.
Beretningen er en delberetning for regnskabsår 2015 og omhandler den løbende
revision 2015 til og med udgangen af februar 2016.
Beretningen skal efter lov om kommunernes styrelse forelægges Byrådet og beretningen er tilsendt Byrådets medlemmer den 11. maj 2016 pr. mail.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 26. april 2016 fremsendt
resultat af Tilsynet med kommunernes administration af rådighedsreglerne for 2.
kvartal 2015.
Byrådet skal behandle afrapporteringen.
Sagsfremstilling
BDO Kommunernes Revision har afgivet delberetning for regnskabsår 2015.
Der gøres i beretningen opmærksom på, at revisionen for regnskabsår 2015 først
er afsluttet, når årsregnskabet er revideret, og der er afgivet beretning herom.
Den løbende revision har omfattet:
 Regnskabsføring og interne kontroller
 IT-sikkerheden
 Indkøbs- og Udbudsområdet
 Personsager - tilbud til børn og unge med særlige behov
 Revision af de sociale områder med statsrefusion.
Resultaterne af revisionens arbejder er beskrevet i beretningens delafsnit.
Generelt set er der opnået positive resultater, som også bevirker, at den udførte
revision ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger.
Administrationen arbejder videre med revisionens anbefalinger.
Beretningen er vedlagt i bilag 1.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gennemført en stikprøvekontrol af rådighedsadministrationen i Hjørring Kommune i 25 udvalgte sager.
På baggrund af det gennemgåede sagsmateriale vurderer STAR, at Hjørring
Kommune generelt har velfungerende procedurer til at opfange, registrere og
sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten. Sanktionerne bliver endvidere effektueret kort tid efter hændelsen.
Arbejdsmarkedsudvalget drøftede resultatet af tilsynet på sit møde den 9. maj
2016.
Resultatet er vedlagt i bilag 2.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 45 og Aktivlovens § 13 d stk. 5.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser
Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser
Bilag
1. Beretning nr. 19 fra BDO, Kommunernes Revision
2. Afrapportering vedr. tilsynet med kommunernes administration af rådighedsregler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Direktionen indstiller,
 at revisionsberetning nr. 19 tages til efterretning
 at resultatet af tilsynet med rådighedsreglerne tages til efterretning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 4.
Historik
Økonomiudvalget 2014-2017, 18. maj 2016:
Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen følges.
Henrik Jørgensen og Peter Duetoft deltog ikke i mødet.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 5.
00.01.00-Ø00-6-16
2.
Endelig behandling af årsregnskab 2015 og afsluttende revisionsberetning nr. 20 for 2015
Resumé
BDO Kommunernes Revision har nu afsluttet revisionen af årsregnskab 2015 og
i den forbindelse fremsendt den afsluttende revisionsberetning nr. 20 for 2015 til
politisk behandling. I samme forbindelse skal det reviderede regnskab for 2015
jfr. bestemmelserne i Styrelsesloven godkendes endeligt.
Beretningen skal efter lov om kommunernes styrelse forelægges Byrådet og beretningen er tilsendt Byrådets medlemmer den 11. maj 2016 pr. mail.
Sagsfremstilling
Afsluttende revisionsberetning for 2015 - beretning nr. 20
Byrådet godkendte og oversendte regnskab 2015 til revision den 30. marts 2016.
BDO Kommuners Revision har nu afsluttet arbejdet med at revidere årsregnskab
2015 og har fremsendt den afsluttende revisionsberetning nr. 20 til politisk behandling.
Følgende hovedkonklusioner kan opsummeres fra revisionsberetningen:
 Den udførte revision har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger,
jfr. afsnit 1.4
 Revisionen afgiver en "blank" revisionspåtegning uden forbehold på årsregnskabet. Påtegningen er optrykt i beretningens afsnit 1.4
 Revisionen konkluderer, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelsen generelt har fungeret tilfredsstillende, jfr. afsnit 4.2
 Beretningens afsnit 2 indeholder revisionens vurdering af kommunens
økonomi.
Administrationen arbejder videre med revisionens anbefalinger.
Beretningen fremgår af bilag 1.
Endelig godkendelse af regnskab 2015
I henhold til § 45 i Lov om kommunernes styrelse kan regnskabet godkendes
endeligt.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 6.
Regnskabet omfatter:
Bind 1 - Årsberetning
Bind 2 - Regnskabsbemærkninger og obligatoriske oversigter mv.
De to bind er vedlagt i bilag 2 og 3.
I bind 2 er der indsat de aflagte anlægsregnskaber for afsluttede anlægsarbejder
over 2 mio. kr. og afsluttede udstykningsregnskaber med tilhørende revisionspåtegninger, som skal behandles af Byrådet.
Regnskab og revisionsberetning med tilhørende afgørelser indsendes efterfølgende til tilsynsmyndigheden og det endelige regnskab offentliggøres på kommunens hjemmeside jfr. bestemmelserne i Styrelseslovens § 45 stk. 3.
Lovgrundlag
Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommune
samt § 45 i Lov om kommunernes styrelse.
Økonomi
Bilag
1. Beretning nr. 20 fra BDO, Kommunernes Revision
2. Årsregnskab bind 1 - Årsberetning
3. Årsregnskab bind 2 - Regnskabsbemærkninger og obligatoriske oversigter mv.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 7.
 at den afsluttende revisionsberetning for 2015 tages til efterretning
 at Årsregnskab 2015 godkendes endeligt
 at aflagte regnskaber for afsluttede anlægsarbejder over 2 mio. kr.
godkendes
Historik
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 8.
00.30.00-Ø00-7-16
3.
Økonomirapport 1 - 2016, Alle udvalg
Resumé
Økonomirapport 1 - 2016, Alle udvalg, fremlægges hermed til politisk behandling
jf. Principper for Økonomistyring.
Økonomirapporten viser et forventet mindreforbrug på driften excl. Forsyningsvirksomheder på 44,3 mio. kr.
Indregnes Forsyningsvirksomhederne udgør mindreforbruget 52,3 mio. kr.
Sagsfremstilling
I henhold til Principper for Økonomistyring samt tidsplan for Økonomirapportering
for Budget 2016, er der udarbejdet vedlagte Økonomirapport 1 - Alle udvalg, der
er en budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 samt skøn for forventet regnskabsresultat.
Driftsoverførsler mellem årene:
I forbindelse med godkendelse af Regnskab 2015 blev der overført uforbrugte
driftsbevillinger fra 2015 til 2016 på 40,1 mio. kr. De samlede driftsoverførsler fra
2015 til 2016 udgør i alt 73,2 mio. kr. inkl. overførslen ved udgangen af 3. kvartal
2015. Henset til kommunens likviditet samt ikke mindst overskridelse af servicerammen, er målsætningen for 2016, et maksimalt forbrug af driftsoverførsler på
25 mio. kr., svarende til bufferpuljen.
Indmeldingerne fra udvalgene til Økonomirapport 1 indikerer, at Byrådets målsætning ikke forventes realiseret.
Jf. nedenstående tabel 1, forventes driftsoverførsler til 2017 på 17,4 mio. kr., og
dermed et forbrug af driftsoverførsler på 55,8 mio. kr. i 2016.
Økonomidirektøren oplyser, at driftsforbrugsrapporten pr. 30/4 2016 dog indikerer en mere positiv udvikling, idet den samlede forbrugsprocent er 1,4 % lavere
end på samme tidspunkt i 2015. Økonomirapporteringerne har de senere år fulgt
et fast mønster, hvor den samlede vurdering af det forventede regnskab har udviklet sig positivt fra Økonomirapport 1 og frem imod det endelige regnskab. På
den baggrund vurderes det fortsat realistisk, at der kan opnås et driftsrul på ca.
50 mio. kr. til 2017, og servicerammen dermed kan overholdes.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 9.
Tilskud til flygtninge:
Ifølge topartsforhandlingerne maj 2016, er der indgået aftale om, at kommunerne
har brug for ekstra hjælp til håndtering af det aktuelle flygtningepres. Hjørring
Kommunes andel udgør 3,372 mio. kr.
Hjørring Kommune har for 2016, allerede modtaget 4,824 mio. kr. i tilskud til bolig
og integration af flygtninge. Samlet tilskud vedrørende flygtninge udgør herefter
8,196 mio. kr.
Udmøntning af tilskudsbeløb på 4,824 mio. kr., er indarbejdet i denne økonomirapport.
Konkret udmøntning af ekstra midler på 3,372 mio. kr. afventer Økonomirapport
2.
Grundskyld:
Ifølge lovændring fra december 2015 vedrørende Lov om kommunal Ejendomsskat, skal der ske fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskyld fra 2015
til 2016 for ejerboliger.
Hjørring Kommune har i forbindelse med budgetlægningen for 2016 budgetteret
med et stigende skattegrundlag for ejerboligers grundværdier. og dermed et stigende skatteprovenu på ca. 5,8 mio. kr.
Vedtagelse af lovændringen betyder, at Hjørring Kommune ikke får realiseret den
budgetterede stigning i grundskyldsprovenuet.
KL har efterfølgende udmeldt, at kommunerne kompenseres for de manglende
indtægter fra grundskyld. De økonomiske konsekvenser vil indgå i drøftelserne
om kommunernes økonomi for 2017.
På den baggrund er der ikke i forbindelse med Økonomirapport 1, søgt om bevillingsmæssig korrektion af grundskyldprovenuet.
PL regulering:
KL har pr. 1. marts 2016 udmeldt nye pris- og lønskøn for 2016. Samlet set er
der tale om marginale ændringer, da der bl.a. ikke er ændret i lønskøn. Derfor
anbefales det, at der ikke ændres i budgetgrundlaget på nuværende tidspunkt.
Der foretages en fornyet vurdering, når KL i juli måned udmelder nye pris- og
lønskøn.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 10.
Tabel 1:
Driftsoversigt - udvalgsopdelt:
Overført fra
Korrigeret
Forbrug
Forventet
Afvigelse
2015 til 2016
Budget
marts
regnskab
forventes
2016
2016
2016
overført
(+)=merforbrug
(+)=merforbrug
i 2015
(-)=min.forbrug
Heraf
til 2017
(-)=min.forbrug
i 2015
Økonomiudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget
Sundheds-, Ældre- og
Handicapudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget
Driftsresultat I alt
-20,3
-3,7
490,8
1.004,4
140,9
243,0
466,8
1.000,4
-24,0
-4,0
-5,3
0,0
-8,4
1.309,2
271,7
1.309,2
0,0
0,0
-3,6
-8,6
96,4
138,7
32,0
33,0
97,1
125,3
0,7
-13,4
0,7
-5,4
-28,6
-73,2
1.054,7
4.094,2
224,5
945,1
1.043,1
4.041,9
-11,6
-52,3
-7,4
-17,4
Generel status for udvalgene:
Økonomiudvalget:
Økonomiudvalget indmelder et forventet mindreforbrug på 24,0 mio. kr.. I forbindelse med Økonomirapport 1 budgetomplaceres til Økonomiudvalget i alt 6,7
mio. kr. fra andre udvalg, hvorfor det reelle mindreforbrug udgør 30,7 mio.kr.
Mindreforbruget skyldes primært en forventning om, at bufferpuljen på 25,0 mio.
kr. tilgår kassebeholdningen senest ved Økonomirapport 3, samt øvrigt forventet
mindreforbrug på 5,3 mio. kr., der overføres til 2017. Mindreforbruget opstår på
serviceområderne, Forvaltning, Kommunikation og Særlige udgifter.
Arbejdsmarkedsudvalget:
Arbejdsmarkedsudvalget indmelder et forventet mindreforbrug på 4,0 mio.kr., der
efter budgettomplaceringer i forbindelse med Økonomirapport 1 nedjusteres til et
mindreforbrug på 1,7 mio. kr.
Sektor Forsørgelsesydelser forventer samlet set et mindreforbrug 4,4 mio. kr. På
serviceområderne Kontanthjælp og Sygedagpenge forventes merforbrug, mens
der på serviceområde Ressourceforbrug og Løntilskud forventes mindreforbrug.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 11.
Samlet for Sektor Beskæftigelsesindsats forventes merforbrug på 0,4 mio.kr.
Merforbruget på serviceområdet Afklaringsforløb skyldes nedjustering af driftsloftet, som blev meldt ud i december 2015. Serviceområdet Tilbud til udlændinge
viser et forventet merforbrug på 1,9 mio. kr., der neutraliseres efter udmøntning
af tilskud til flygtninge i forbindelse med Økonomirapport 1.
Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget:
Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget indmelder en forventning om budgetbalance for 2016.
Forventet merforbrug på Mellemkommunal - ældre, Hjælpemidler og handicapbiler, Plejevederlag til pasning af nærtstående, samt Borgerstyret Personlig Assistance, finansieres indenfor udvalgets budgetramme.
Hjørring Kommunes andel af Værdighedspuljen på 13,46 mio. kr. er tilført SÆHudvalgets budgetramme. I forbindelse med Økonomirapport 1 udmøntes 10,5
mio. kr. til formålene, Hjemmeplejen, Hjælpemidler, Forebyggende indlæggelser,
Tillægsydelser på ældreområdet samt IT-anskaffelser og kompetenceudvikling
mv. i ældreplejen.
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget:
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget indmelder et forventet merforbrug på 0,7
mio. kr. Merforbruget overføres til 2017.
Merforbruget opstår hovedsageligt på serviceområdet Haller og Bygninger, som
er begrundet i omlægning af Hallernes drift. Der er udarbejdet handleplan for
nedbringelse af merforbruget.
Teknik- og Miljøudvalget:
Teknik- og Miljøudvalget indmelder et forventet mindreforbrug på 13,4 mio. kr.
Den primære forklaring på mindreforbruget er forholdende under sektor Forsyning, der forventer et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. som følge af, at implementering af ny ordning med fordeling af affald i flere fraktioner, samt indkøb af nye
containere, udskydes. Mindreforbruget indgår ikke i overførte driftsbevillinger til
2017, men forventes anvendt indenfor sektoren i 2017.
Øvrige mindreforbrug på Sektor Park og Vej og sektor Landdistrikter som følge af
udskydelse af projekter, overføres til 2017.
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget:
Børne- Skole og Uddannelsesudvalget indmelder et forventet mindreforbrug på
11,6 mio. kr., hvoraf 7,4 mio. kr. overføres til 2017.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 12.
Udvalgets andel af tilskud til flygtninge, der udmøntes i forbindelse med Økonomirapport 1, udgør 1,1 mio. kr. Midlerne er indarbejdet som en buffer i forhold til
uforudsete udgifter til flygtningebørn. Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børne- og
Undervisningsforvaltningen arbejder videre med udvikling af koordinerende introduktionsforløb i ft. sproguddannelse, arbejdsmarked, skole, dagtilbud og civilsamfund.
Tabel 2
Anlægsoversigt - udvalgsopdelt:
Korrigeret
Budget
2016
Forbrug
marts
2016
Forventet
regnskab
2016
Afvigelse
(+)=merforbrug
Forventet
overførsel
til 2017
(-)=min.forbrug
Økonomiudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget
Sundheds-, Ældre- og
Handicapudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget
Anlægsudgifter I alt
29,1
0,0
-23,4
0,0
28,9
0,0
-0,2
0,0
-7,0
0,0
35,8
2,1
35,3
-0,5
-1,5
8,3
22,6
0,2
2,4
5,5
14,5
-2,8
-8,1
-1,7
-3,3
40,3
136,1
2,9
-15,8
26,9
111,1
-13,4
-25,0
-16,9
-30,4
Samlet for alle udvalg forventes et mindreforbug på 25,0 mio.kr. i forhold til det
korrigerede budget opgjort pr. 31. marts 2016
Af afvigelsen forventes 30,4 mio. kr. overført til 2017. Årsagen til at overførslen til
2017 er større end den opgjorte afvigelse, skyldes merforbrug på projekter der
afsluttes i 2016, og dermed ikke overføres til 2017. Disse afvigelser forklares ved
regnskabsaflæggelsen for 2016.
Servicerammen:
Ved Økonomirapport 1 - 2016 kan serviceudgifterne opgøres til 2.842,6 mio. kr.,
hvilket er et merforbrug på 24,6 mio. kr. i forhold til den oprindelige serviceramme
på 2.818,0 mio. kr.
Servicerammen korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er
gennemført efter kommunernes budgetlægning.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 13.
I ovenstående tal er indregnet, at Bufferpuljen ikke anvendes, og tilføres kassebeholdningen, og at der gennemføres driftsrulninger fra 2016 til 2017 på 17,4
mio. kr. som indmeldt af udvalgene til Økonomirapport 1.
Kommunernes serviceudgifter er i 2016 omfattet af regnskabssanktion, såfremt
kommunerne under et overskrider der aftalte niveau for 2016.
Kommunale regnskabstal for 2015:
Social- og Indenrigsministeriet har i pressemeddelelse af 19. april 2016 oplyst, at
kommunernes regnskaber for 2015 ligger inden for det budgetterede og dermed
aftalte niveau. Det indebærer, at regnskabssanktionen for regnskab 2015 ikke vil
blive taget i anvendelse.
Lovgrundlag
Social og Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for kommuner.
Principper og Økonomistyring i Hjørring Kommune.
Økonomi
Bilag
1. Indstillinger vedrørende "Budgetomplaceringer imellem udvalgene".
2. Indstillinger vedrørende "Budgetomplaceringer indenfor udvalgenes budgetrammer".
3. Økonomirapport 1 - 2016, Alle udvalg.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 14.
 at der fortsat er fokus på håndtering og styring af driftsrulninger med henblik på, et maksimalt forbrug af driftsrulninger på ca. 25 mio. kr. i 2016
 at Økonomiudvalget tager stilling til finansiering af utilsigtet merforbrug på
1,000 mio. kr. i 2016 og overslagsår vedrørende kørsel til dagtilbud på
handicapområdet for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget
 at der som følge af merforbrug til Redningsberedskabet meddeles en tillægsbevilling på 0,560 mio.kr. sektor Redningsberedskabet
 at 0,560 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen
 at der jf. Bilag 1 meddeles tillægsbevillinger imellem udvalgene, og at tillægsbevillingerne samlet set er udgiftsneutrale
 at der jf. Bilag 2 meddeles tillægsbevilling indenfor udvalgenes
budgetrammer, og at tillægsbevillingerne er udgiftsneutrale
Historik
Økonomiudvalget anmoder endvidere administrationen om, at der i forbindelse
med økonomirapport 2 som supplement til økonomirapporteringen udarbejdes en
prognose for det forventede regnskab for serviceudgifterne baseret på de historiske erfaringer. På baggrund af økonomirapport 2 og prognosen vil Økonomiudvalget på det tidspunkt vurdere, om der er behov for at iværksætte konkrete tiltag
i 2016, der sikrer overholdelse af servicerammen.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 15.
08.00.00-S55-1-16
4.
Godkendelse af Hirtshals Havns årsregnskab 2015
Resumé
Hirtshals Havns årsregnskab for 2015 fremlægges til Byrådets godkendelse.
Sagsfremstilling
Hirtshals Havn har fremsendt årsregnskab for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 til Byrådets godkendelse. Havnens årsregnskab 2015 er revideret
af BDO, og regnskabet blev godkendt af havnens bestyrelse d. 7. april 2016.
Idet Hirtshals Havn er en kommunal selvstyrehavn skal årsregnskabet forelægges Byrådet til godkendelse efter Havnelovens § 9 stk. 3.
Hirtshals Havn har i 2015 fortsat den væksttendens, der har præget havnen over
de senere år, og under indtryk af det samlede perspektiv for året karakteriserer
havnen regnskabsresultatet som tilfredsstillende. Hirtshals Havn har i 2015 realiseret en omsætning på 73,8 mio. kr., og har på basis heraf opnået et regnskabsresultat på 14,5 mio. kr. Årets resultat overføres til havnens egenkapital. Med
udgangen af regnskabsåret har Hirtshals Havn på dette grundlag en egenkapital
på 339,3 mio. kr.
2015 har for Hirtshals Havn være præget af gennemførslen af væsentlige anlægsinvesteringer, herunder landudvidelsen. Hirtshals Havn har for sjette år i
træk oplevet en samlet fremgang i omsætningen, således har havnen oplevet
vækst og omsætningsrekorder inden for hovedparten af havnens centrale forretningsområder; transportssegmenterne og det pelagiske fiskeri. Samtidigt har det
dog også vist sig, at det i et konkurrencepræget marked i 2015 ikke har været
muligt at realisere den ventede vækst i godstrafikken.
For yderligere om året 2015 for Hirtshals Havn henvises til ledelsens beretning,
som er en del af det fremlagte årsregnskab.
I nedenstående tabel er regnskab 2015 sammenholdt med de forudgående fire
regnskabsår:
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 16.
2015
2014
2013
2012
2011
Nettoomsætning
73.807.735
68.705.363
63.503.322
62.495.269
53.319.520
Driftsresultat
18.508.612
16.110.501
15.606.245
10.934.071 -24.162.984
Resultat af fi-3.965.606
-4.780.655
-5.972.700
-6.426.779
-6.540.256
nansielle poster
Årets resultat
14.543.006
11.329.846
9.633.545
4.507.292 -30.703.240
Balancesum
Investeringer i
materialle anlægsaktiver
Egenkapital
584.092.624 491.596.632 498.153.810 522.404.986 508.724.354
70.303.814
10.388.403
8.139.844
29.177.936
23.598.670
339.270.116 322.917.623 317.695.808 303.477.691 301.814.566
Revisorpåtegning:
BDO Statsautoriseret revisionsselskab har konkluderet, at årsregnskabet giver et
retvisende billede af Hirtshals Havns aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2015 samt at resultatet af Hirtshals Havns aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Lovgrundlag
Havneloven
Økonomi
Ultimo 2015 udgjorde Hjørring Kommunes garantistillelser for Hirtshals Havns
låneoptag i alt 221,4 mio. kr.
Bilag
1. Årsregnskab 2015, Hirtshals Havn
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 17.
 at Hirtshals Havns årsregnskab for 2015 godkendes
Historik
Arne Boelt og Vivi Jensen deltog ikke i mødet.
Henrik Jørgensen deltog ikke under punktets behandling.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 18.
00.36.00-Ø50-1-16
5.
Hjørring Private Realskole søger om rykningspåtegnelse
Resumé
Hjørring Private Realskole (HPR) anmoder om en rykningspåtegning på det
pantebrev på 1 mio. kr., som Hjørring Kommune har i ejendommen Vendiavej 7,
9800 Hjørring.
Sagsfremstilling
Hjørring Private Realskole købte i 2015 Håndværkerstiftelsen, som skal ombygges til skolebrug.
Til finansiering af køb og ombygning ønsker HPR at optage et 30-årigt realkreditlån, og realkreditinstituttet kræver i den forbindelse, at Hjørring Kommunes
pantebrev på 1 mio. kr. rykker for det nye realkreditlån.
Hjørring Kommunes pantebrev er pt. prioriteret efter tre realkreditlån på hhv.
11,133 mio. kr., 11,108 mio. kr. og 15,000 mio. kr. Det nye pantebrev forventes
at udgøre ca. 2,8 mio. kr.
Såfremt Hjørring Kommune rykker for det nye lån, vil der således være prioriteret
realkreditgæld for i alt ca. 40 mio. kr. forud for Hjørring Kommunes pantebrev.
Det oplyses i den forbindelse, at den ejendom realkreditpantebrevene er knyttet
op på inkluderer både Vendiavej 7, HPR's idrætshal mv. på stadionmatriklen
samt den nyerhvervede Håndværkerstiftelsen.
Lovgrundlag
Forholdet er ikke reguleret ved lov.
Økonomi
Ved at rykke for det nye lån øges Hjørring Kommunes risiko principielt. Det oplyses dog, at Håndværkerstiftelsen fremadrettet vil indgå i den pantsatte ejendom,
og derved er ejendomsværdien steget.
Lånet, som Hjørring Kommune har givet HPR, er et rente- og afdragsfrit indekslån.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 19.
Pantebrevet forfalder ved ejerskifte eller overgang til anden virksomhed.
Bilag
1. Lånetilbud fra Realkredit Danmark.
 at Hjørring Kommune imødekommer ansøgningen ved at rykke for det
nye realkreditpantebrev, og at Hjørring Kommune får oprykkende panteret efter dette lån
Historik
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 20.
00.17.00-Ø00-1-16
6.
Naturmødet - tilskud og bidrag til arrangementet
Resumé
Hjørring Kommune har ansøgt om midler fra fonde og råd til delvis finansiering af
Naturmødet. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale
Byrådet at frigive midlerne.
Sagsfremstilling
På Byrådets møde i april 2016 blev der behandlet en sag med finansiering af, og
tilskud til Naturmødet. På daværende tidspunkt var der givet tilsagn om tilskud på
0,812 mio. kr., som blev frigivet.
Efterfølgende er der modtaget yderligere tilsagn om tilskud på 1,000 mio. kr.,
således at der samlet set er givet tilsagn om tilskud på 1,812 mio. kr., ud over de
midler, som Hjørring Kommune bidrager med.
Formålet med Naturmødet er at sætte dagsorden for naturen i Danmark igennem
dialog. En dialog, hvor krydsfelter mellem naturbeskyttelse og benyttelse sættes i
fokus. Naturmødet skal være en platform, hvor landbrug, natur og andre samfundsinteresser kan mødes på en ny måde og i fællesskab sætte fokus på, hvordan vi opnår den nødvendige balance imellem interessenterne. Målet er, at
drøftelserne på Naturmødet bliver toneangivende i naturdebatten.
Målgruppen for Naturmødet er interesseorganisationer, fagfolk, politikere og aktører, for hvem naturen spiller en rolle i livet og dermed også den menige borger.
Lovgrundlag
Styrelsesloven § 40.
Økonomi
Udover den budgetterede anlægsbevilling på 1,000 mio. kr., som Hjørring Kommune har afsat til Naturmødet, er der fra råd og fonde samlet modtaget følgende
tilskud:
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 21.
Fond / råd
Sparekassen Vendsyssel
Friluftsrådet
Modtaget tilskud i mio. kr.
0,150
0,250
15. juni fonden
0,150
Region Nordjylland
0,122
ENV Fonden
0,100
Landbrug & Fødevarer
0,040
Betingelse for tilskud
Anvendes til dele af afviklingen, bl.a.
indretning af pladser mm.
Anvendes til sceneudvikling, forberedelse og moderatorer mm.
Anvendes bredt til marketing, forberedelse og afvikling.
Midler skal anvendes til dokumentation af arrangementet – film mm.
Anvendes bredt til forberedelse og
afvikling.
Anvendes primært i forbindelse med
afvikling.
Aage V Jensen NaturFond - Ny tilskudsgiver
Spar Nord Fonden - Ny
tilskudsgiver
Anvendes til PR og marketing, forbe0,700 redelse og sceneudvikling
0,300 Anvendes til sceneudvikling
I alt
1,812
I denne sag er der således nye bidrag med 1,000 mio. kr., der skal tages stilling
til.
Bilag
Ingen.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 22.
 at der meddeles en driftsudgiftsbevilling på 1,000 mio. kr. til Sektor Natur
og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget,
 at udgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af de oplistede tilskud i økonomiafsnittet, og
 at der samtidig meddeles en driftsindtægtsbevilling på 1,000 mio. kr. til
Sektor Natur og Miljø under Teknik- og Miljøudvalget
Historik
Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017, 13. maj 2016:
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 23.
00.00.00-A50-1-16
7.
Frigivelse af midler til bosætning og profilering
Resumé
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget skal drøfte forslag til bosætnings- og profileringsaktiviteter samt tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet at frigive 0,460
mio. kr. til formålet.
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets temadrøftelse om
bosætning 29. februar 2016 og indledende drøftelse i den tværgående politiske
profileringsgruppe er der udarbejdet forslag til handleplan for den del af bosætningsindsatsen, der fokuserer på synliggørelse af de særlige kvaliteter og værdier i Hjørring Kommune.
Handleplanen er uddybet i bilag 1 og omfatter i overskriftsform følgende punkter:
 Borgerinvolvering – afdækning af borgernes syn på de grundlæggende
værdier.
 Indsamling af grundmateriale til dokumentar/profileringsfilm.
 Fortsættelse af aktiviteterne i profileringsbyerne (status vedlagt som bilag
2).
 Medie-arrangementerne ”Nordjylland Live” og ”Derfor Nordjylland”kobles
sammen med den generelle indsats for at synliggøre de særlige kvaliteter
i kommunen (Beskrivelse af medie-arrangementerne er vedlagt som bilag
3)
For at realisere handleplanen skal der indsamles grundmaterialer og foretages
voxpops med borgere, interviews med udvalgte borgere, spørgeskemaer til unge
og spørgsmål til borgere via Hjørring Kommunes Facebook-side.
I forhold til videreførelse af aktiviteterne i profileringsbyerne er der konkrete ønsker om støtte til film-projekt i Vrå, etablering af fælles hjemmeside i Løkken
samt generelle markedsføringsaktiviteter i Tornby via allerede etablerede kommunikationskanaler.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 24.
Aktiviteter og tidsplan
Maj/juni
Involvering på værdier (voxpop, interviews og spørgeskema).
Opstart af dokumentarfilm af væsentlige begivenheder i Hjørring Kommune.
Fortsættelse af tilflytterportrætter på film.
Fortsættelse af samarbejdet og medie-aktiviteter med profileringsbyerne Løkken,
Vrå og Tornby.
Juni-september
Tirsdag 7. juni 2016
Nordjylland LIVE - TV2 Nord sender aftenudsendelse live fra Hjørring Kommune.
Uge 36 og lørdag 10. september 2016:
Samarbejdsprojekt mellem de to medier P4 Nordjylland og TV2 Nord, regionen
og de 11 nordjyske kommuner i uge 36/2016 med åbent hus i hele regionen lørdag 10.september 2016.
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget orienteres igen i juni og august 2016 om
status på de forskellige ovenfor anførte indsatser.
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Økonomi
Forslag til et budget for aktiviteter til synliggørelse:
 Indsamling af grundmaterialer 0,235 mio. kr.
 Medie-samarbejderne 0,075 mio. kr.
 Profileringsbyerne 0,150 mio. kr.
Det forventes derudover, at realisering af profileringsstrategien vil indebære produktionsomkostninger, der først beskrives efter sommerferien, når grundmaterialerne foreligger.
De 0,460 mio. kr. foreslås finansieret af ”FKB-anlægspulje”, der dækker samarbejds- og partnerskabsprojekter bredt inden for Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område. Der er endnu ikke disponeret midler fra puljen, der er på
2,000 mio. kr. i 2016.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 25.
Bilag
1. Handleplan profilering, dateret 3. maj 2016.
2. Status profileringsbyer - opsamling på seneste møder.
3. Skitse Nordjylland LIVE og DERFOR Nordjylland - mediesamarbejder.
 at Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget drøfter synliggørelsesindsatsen,
 at udvalget anbefaler Byrådet at meddele en anlægsudgiftsbevilling på
0,460 mio. kr. til bosætnings- og profileringsaktiviteter, og
 at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved delvis frigivelse af FKBanlægspulje på 2,000 mio. kr. i budget 2016
Historik
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget 2014-2017, 9. maj 2016:
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget opfordrer til, at der fastholdes fokus på
muligheder for ambassadørnetværk og synlighed nationalt.
Midlerne til profileringsbyerne skal fordeles efter ansøgning, og udvalget orienteres, når der er bevilliget midler.
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget anbefaler, at der meddeles anlægsudgiftsbevilling på 0,460 mio. kr. til bosætnings- og profileringsaktiviteter, som beskrevet i sagen.
Henrik Jørgensen og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 26.
03.25.00-P00-1-15
8.
Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse
Resumé
For at lette boligplaceringen af flygtninge anbefales bl.a., at Byrådet godkender,
at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et
ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.
Sagsfremstilling
Efter integrationsloven har Hjørring Kommune pligt til at anvise en passende bolig til de flygtninge som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen.
Flygtningen skal selv kunne afholde udgifter til husleje og forbrug, samt afdrage
eventuelt lån til indskud indenfor sin integrationsydelse.
Det er imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal mindre og prisbillige
lejemål til de enlige mænd, der aktuelt udgør langt størstedelen af de flygtninge,
der visiteres til Hjørring Kommune. På den baggrund, er der et ønske om at
kunne forfølge muligheden for at boligplacere flygtninge i kollektive bofællesskaber.
Efter reglerne i lov om almene boliger gælder i udgangspunktet, at et kollektivt
bofællesskab skal bestå af mindst tre værelser, og at bofællesskabet skal indeholde et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Byrådet
kan dog godkende, at bofællesskabet ikke indeholder dette ekstra værelse, hvis
bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen
m.v.
Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender dette.
Den generelle dispensation er ikke i sig selv nok til at etablere kollektive bofællesskaber uden et ekstra værelse. Dels forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde
foretages en konkret og individuel vurdering af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v., og dels gælder, at den relevante beboerrepræsentationen i boligselskabet også skal godkende etableringen af det kollektive
bofællesskab.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 27.
Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet beslutter at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet
i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået forhåndsaftale med et enkelt boligselskab om at afprøve ordningen, hvis Byrådet godkender den. Tilsvarende aftaler
vil blive søgt indgået med øvrige boligselskaber og private udlejere, hvis afprøvning af ordningen viser, at boligplaceringsopgaven kan lettes herved.
Det er forvaltningens vurdering, at Byrådets godkendelse vil betyde, at der med
et lavt omkostningsniveau vil være mulighed for at indrette kollektive bofællesskaber i den eksisterende bygningsmasse eller såfremt det ikke er tilstrækkeligt
eventuelt i pavillonbyggeri.
Lovgrundlag
§ 12, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf lovbek. nr. 1094 af 7.
oktober 2014.
§ 3, stk. 4 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbek. nr. 1278 af 18. november
2015.
Økonomi
Bilag
1. Integrationsrådets høringssvar - indhentet efter Arbejdsmarkedsudvalgets behandling.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 28.
 at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af
lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er indrettet med
et køkken, hvor beboerne kan spise sammen, spille kort m.v.
 at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet beslutter, at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen
Historik
Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017, 8. februar 2016:
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne.
Arbejdsmarkedsudvalget indstillede endvidere, at der ved placeringen af bofællesskaberne tages hensyn til den aktuelle fordeling af asylansøgere og flygtninge
i kommunens geografi, samt at boligplaceringen understøtter integrationsindsatsen.
Arbejdsmarkedsudvalget indstillede desuden, at der ved boligplacering af flygtninge i bofællesskaber i muligt omfang tages hensyn til kendte kulturelle sammenhænge og modsætningsforhold.
Endelig besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen sendes til høring i Integrationsrådet forinden behandlingen i Byrådet.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 29.
00.22.00-P08-1-16
9.
Ansøgning om deltagelse i nordjysk frikommuneforsøg "En mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats"
Resumé
KKR Nordjylland har godkendt udkast til en fælles nordjysk ansøgning om etablering af et frikommunenetværk indenfor beskæftigelsesområdet. Byrådet skal beslutte, om ansøgningen kan tiltrædes.
Sagsfremstilling
1.0 Sagens baggrund:
På KKR Nordjyllands møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der under
forudsætning af at de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges
ind på frikommunenetværkene, som ét samlet nordjysk netværk.
KKR Nordjylland godkendte i møde 15. april ansøgning om etablering af et frikommunenetværk for alle 11 nordjyske kommuner. Ansøgning vedlagt i bilag.
De enkelte kommunalbestyrelser skal inden 1. juni behandle sagen.
Beslutter Byrådet at tiltræde ansøgningen vil det ikke binde Hjørring Kommune til
at deltage i hele projektet efterfølgende, men der kan meldes til og fra på de enkelte delelementer.
2.0 Sagens indhold:
På KKR Nordjyllands møde den 12. februar 2016 blev det besluttet, at der under
forudsætning af de enkelte kommunalbestyrelsers godkendelse, skal søges ind
på frikommunenetværkene som et samlet nordjysk netværk. Af beslutningen
fremgår yderligere:
 Ansøgningen skal indeholde oplysning om, at såfremt antallet på 11
diskvalificerer netværket, så vil en undergruppe på færre kommuner tage
over.
 Formålet er bl.a. at opnå en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet.
 En konkret ansøgning skal godkendes i kommunalbestyrelserne senest i
maj 2016.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 30.
2.1 Baggrund og rammerne for forsøget:
Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommunenetværk får frihed til at afprøve nye og mere effektive måder at løse deres opgaver på. Socialog indenrigsministeriet har i brev i begyndelsen af 2016 inviteret kommunerne til
at deltage.
Som noget nyt vil dette frikommuneforsøg blive organiseret i en række netværk,
hvor kommuner samles om at lave forsøg inden for et fælles tema. Dette for bl.a.
at fremme idéudviklingen og videndelingen kommunerne imellem. Kommunerne i
et netværk med fælles tema gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg –
disse kan altså variere fra kommune til kommune i netværket. Det tilstræbes, at
netværkene består af kommuner, der varierer i både størrelse og geografisk placering.
Fristen for at søge Social- og Indenrigsministeriet om at blive frikommune-netværk var oprindeligt den 1. maj 2016, men er nu udskudt til den 1. juni 2016. Fra
ministeriets side forventer man at kunne give en tilbagemelding i starten af september. Fristen for at søge om de konkrete projekter fastholdes dog fortsat til at
være 1. november 2016. Ministeriet vil i starten af september udvælge op til 7
frikommunenetværk med op til 6 kommuner i hvert netværk. Efterfølgende vil
kommunerne i de 7 netværk kunne udarbejde ansøgninger om de konkrete forsøg, der ønskes gennemført under det konkrete tema for netværket. Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg er den 1. november 2016. Herefter vil der
være halvårlige ansøgningsrunder.
Ansøgningsfristen pr. 1. juni 2016 omhandler således en ansøgning om godkendelse af selve frikommune-netværket. Først senere skal der ansøges om konkrete forsøg.
Hvert netværk vælger en netværksansvarlig frikommune, der på vegne af det
samlede netværk er ansvarlig for netværkets fælles aktiviteter (møder, konferencer m.v.), og er regeringens kontakt til frikommunenetværket. Den netværksansvarlige kommune skal fremgå af ansøgningen om at blive fri-kommunenetværk.
KDK har peget på Aalborg Kommune som netværksansvarlig, og Aalborg Kommune vil gerne påtage sig opgaven med at være netværksansvarlig kommune.
Der har fra KKR Nordjylland været kontakt til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende det nordjyske ønske om at være et netværk på 11 kommuner. Fra ministeriets side vil man ikke på forhånd udelukke et netværk bestående af alle 11
nordjyske kommuner. Der er i ansøgningen indføjet, at såfremt antallet giver an-
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 31.
ledning til et afslag på frikommunenetværket, vil en gruppe bestående af færre
kommuner tage over.
Tilsvarende har Social- og Indenrigsministeriet lagt vægt på en vis geografisk
spredning, ligesom der vægtes en variation i størrelse. Også på dette punkt kan
den nordjyske ansøgning blive udfordret. Der er i ansøgningen argumenteret for
ét kommunenetværk i Nordjylland, fordi vi som region har særlige udfordringer,
og fordi vi i Nordjylland har en lang og god tradition for at samarbejde. Hvad angår spørgsmålet om geografisk spredning argumenteres for, at netop på beskæftigelsesområdet giver det mening at være i netværk med nabokommuner, idet vi i
Nordjylland er et sammenhængende arbejdskraftopland og dermed kan være
hinandens løsning på de beskæftigelsesmæssige udfordringer. Desuden har
AMK Midt-Nord givet tilsagn om, at de gerne med deres ekspertise vil understøtte og monitorere de nordjyske forsøg, ligesom RAR Nordjylland vil kunne
have en interesse i at følge, overvåge og bruge den viden, der generes og bidrage til at udbrede erfaringerne.
I forhold til spredning i størrelse er det vurderingen, at dette ikke volder udfordringer, da kommunerne i Nordjylland har varierende størrelse.
2.2 Præmisser for netværket og forsøgene:
KKR har defineret temaet som beskæftigelse og integration, og at formålet bl.a.
er at sikre en mere fleksibel og effektiv indsats. Der vil derfor blive lagt op til, at
der søges om tilladelse til at fjerne en række lovmæssige barrierer, der i dag reducerer muligheden for at kunne gennemføre denne mere effektive indsats.
Fra centralt hold er der sat følgende begrænsninger i forhold til, hvad kommunenetværkene kan forvente at kunne få tilladelse til:
 Ændringen vil ikke ændre på kommunernes økonomi, hvorfor der ikke
kan forventes ændringer i hverken finansieringsgrundlaget eller i mulighederne for at påvirke ydelser til borgerne.
 Ændringen må ikke påvirke borgerens retssikkerhed, hvorfor ændringen
ikke må føre til, at borgeren stilles ringere, end lovgivningen betinger i
dag.
2.3 Ressourceforbrug:
I frikommunenetværket vil de enkelte kommuner deltage i nul, et eller flere forsøg. Det konkrete antal beslutter kommunerne selv. Det er svært at vurdere ressourceforbruget i de enkelte forsøg og dermed give et generelt billede af forbruget, bl.a. fordi forsøgene vil kunne variere i omfang og indhold.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 32.
Fælles vurderes det dog, at der skal anvendes administrative kræfter på ansøgningerne, planlægning, møder i ministeriet, markedsføring (oplæg, udarbejdelse
af rapporter, møder), opfølgning på effekter, evaluering samt møder i netværket.
En større kommune, der tidligere har deltaget i et frikommuneforsøg har vurderet, at de har anvendt godt 1/3 årsværk på frikommuneforsøget. Men dette afhænger igen af, hvor meget energi man fx vil bruge på markedsføringsdelen.
Uanset ressourceforbrugets omfang er det ikke umiddelbart vurderingen, at forsøgene på den korte bane vil give mulighed for administrative effektiviseringer
med økonomiske besparelser til følge for den enkelte kommune. Det vurderes, at
forsøgene derimod vil give kommunerne mulighed for at bruge de administrative
ressourcer mere optimalt til den ”rigtige” indsats. Derved bør der kunne opnås
økonomiske besparelser ved, at kommunerne med en mere fokuseret og effektiv
indsats og optimal udnyttelse af ressourcerne, forventes at kunne nedbringe udgifterne til forsørgelse, fordi ledige, syge og andre målgrupper hurtigere kommer i
beskæftigelse med forsøgene.
2.4 Forslag til forsøg:
Der er i Nordjylland arbejdet med ideer, der rammer ind under følgende temaer:
 Kvalificeret arbejdskraft generelt.
 Lovgivningsmæssige barrierer for smidig sagsbehandling.
 Sammenstilling af beskæftigelse og integration og nytænkning på
integrationsområdet.
Alle forslag skal bidrage til det overordnede formål, der handler om at skabe
mere vækst i Nordjylland, hvilket igen forudsætter, at der er relevant og kvalificeret arbejdskraft til rådighed for erhvervslivet. Når der er kommet svar fra Socialog Indenrigsministeriet, vil netværket arbejde videre med at konkretisere idéerne
og fremlægge disse for kommunalbestyrelserne, inden der ansøges om at lave
forsøg.
2.5 Samarbejde i netværket:
I ansøgningen redegøres for et netværk, der samles og idéudvikler, vidensdeler
og lærer af hinanden. Kommunerne i netværket ansøger om en række konkrete
forsøg ved de enkelte ansøgningsrunder, første gang den 1. november 2016.
Alle kommuner i netværket forventes at få tilladelse til at anvende de ændringer,
som godkendes under de enkelte forsøg, men det er op til den enkelte kommune
at vurdere og beslutte, om der ønskes at anvende muligheden.
Det ska således fremhæves, at den enkelte kommune kan melde til og fra på de
enkelte delelementer i forsøget, som det besluttes i det enkelte byråd. Som en-
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 33.
keltkommune er man således ikke bundet op på hele pakken i det samlede projekt.
Derudover kan der i visse forsøg arbejdes med ”kontrolgruppe” forstået således,
at nogle kommuner vælger at anvende forsøgsmuligheden, mens andre kommuner ikke gør, og at der med det forskellige afsæt evalueres på resultaterne. Dette
vil kunne ske i samarbejde med Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked,
der positivt har tilkendegivet at ville bidrage til vidensopsamling.
For hvert forsøg vil der være en gruppe af kommuner (den/de ansøgende kommuner), der påtager sig en særlig forpligtelse til at følge tæt op på effekten af
forsøgene og dokumentere denne effekt samt sikre, at den bliver tilpas vidensdelt med det øvrige netværk. Hver af disse forsøgsgrupper udnævner en koordinerende kommune.
Som kommune i frikommunenetværket forpligter man sig til som minimum at
deltage i netværksmøder, konferencer m.v.
Frikommunenetværket indebærer således en række opgaver for de deltagende
kommuner, hvorfor der ikke på den korte bane forventes at kunne hentes ressourcer i form af de eventuelle administrative lettelser, som frikommuneforsøget
gerne skal medvirke til at opnå.
2.6 Tidsplan:
Godkendelse i byråd/kommunalbestyrelser
Ansøgningsfrist
Svar fra Social- og Indenrigsministeriet
Konkretisering af forsøgsideer- og -ansøgninger samt godkendelse i Kommunalbestyrelser
Første ansøgningsrunde om konkrete forsøg
Herefter ½-ålige ansøgningsrunder om konkrete forsøg
April-maj 2016
1. juni 2016
Primo sept. 2016
Juli-oktober 2016
1. november 2016
Fra 1. maj 2017
Lovgrundlag
Den kommende frikommunelov.
Økonomi
Økonomiske konsekvensberegninger vil blive fremlagt ved forslag om deltagelse
i konkrete projekter under frikommuneforsøget.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 34.
Bilag
1. Ansøgning om frikommunenetværk.
 at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler fælles nordjysk ansøgning om at indgå i et frikommunenetværk på beskæftigelsesområdet godkendt
 at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget får kompetence til at træffe beslutning om
deltagelse i konkrete projekter under frikommuneforsøget, hvis eventuelle
udgifter hertil kan afholdes indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets samlede
budgetramme
Historik
Arbejdsmarkedsudvalget 2014-2017, 9. maj 2016:
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 35.
15.00.00-I02-1-16
10.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse
Resumé
Ankestyrelsen har primo 2016 gennemført en praksisundersøgelse på fleksjobområdet, der omfatter Hjørring Kommune. Byrådet skal efter retssikkerhedsloven behandle undersøgelsen i et møde.
Sagsfremstilling
1.0 Sagens baggrund:
Ankestyrelsen har - på baggrund af de regelændringer, der trådte i kraft 1. januar
2013 i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen - gennemført en
praksisundersøgelse, der omfatter 130 sager fra 13 kommuner om fleksjob til
borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne.
Hjørring Kommune har bidraget med 10 sager, og Byrådet skal derfor efter retssikkerhedslovens § 79a behandle praksisundersøgelsen i et møde.
Ankestyrelsens praksisundersøgelse omfatter tre delområder.
2.0 Afgørelser i overensstemmelse med lovgivning og praksis - alle sager i undersøgelsen:
I 88 ud af 130 sager var afgørelserne om retten til fleksjob i overensstemmelse
med reglerne og Ankestyrelsens praksis. Det svarer til 68 procent.
32 procent af sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist til kommunen til ny
behandling, hvis de var blevet afgjort af Ankestyrelsen. De fleste fejl handler om,
at borgerne ikke er beskæftigelsesmæssigt afklarede i tilstrækkelig grad.
Det kan for eksempel være, fordi:
 Afklaringsforløbene har været kortvarige,
 Borgerens skånebehov ikke har været tilgodeset godt nok, eller
 Borgeren er helbredsmæssigt uafklaret
2.1 Afgørelser i overensstemmelse med lovgivning og praksis - Hjørring Kommunes sager i undersøgelsen:
Af de 10 sager, der er udtrukket for Hjørring Kommune, har Ankestyrelsen fundet, at visitationen er i overensstemmelse med reglerne og Ankestyrelsens prak-
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 36.
sis i 8 sager. I to sager ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist, hvis der
havde været en klagesag.
For begge sager gælder at betingelserne for retten til fleksjob ikke er opfyldte, da
der ikke er sket en tilstrækkelig afklaring af arbejdsevnen.
Hjørring Kommune er således blandt den fjerdedel af kommunerne i undersøgelsen, der har den højeste andel af samlet set korrekte afgørelser i forhold til berettigelse til fleksjob.
3.0 Små fleksjob og udvikling i arbejdsevnen - alle sager i undersøgelsen:
Ankestyrelsen vurderer, at ud af de 130 undersøgte sager falder 79 sager ind
under kategorien om fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne.
Når kommunerne bevilliger fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset
arbejdsevne, skal kommunerne vurdere muligheden for, at borgeren kan udvikle
sin arbejdsevne inden for en rimelig periode. At borgeren kan udvikle sin arbejdsevne inden for en rimelig periode er en betingelse for at bevillige fleksjob til
denne gruppe af borgere.
I 32 ud af 79 sager har kommunerne lavet denne vurdering. I resten af sagerne
fremgår det ikke, at kommunen har lavet denne vurdering – det svarer til 59 procent af de undersøgte sager.
3.1 Små fleksjob og udvikling i arbejdsevnen - Hjørring Kommunes sager i undersøgelsen:
I 8 af de 10 sager, der er udtrukket for Hjørring Kommune, har Ankestyrelsen
fundet, at kommunens vurdering af, at borgeren aktuelt har en meget begrænset
arbejdsevne, der kan udvikles inden for en rimelig periode, og dermed er i målgruppen for fleksjob på meget få timer er korrekt.
Hjørring Kommune er således blandt den sjettedel af kommunerne i undersøgelsen, der har den højeste andel af korrekte afgørelser i forhold til berettigelse til
fleksjob med meget få timer.
4.0 Særlige sagsbehandlingsregler - alle sager i undersøgelsen:
Fleksjobreformen har indført særlige sagsbehandlingsregler om rehabiliteringsplan og indstilling fra rehabiliteringsteamet.
I 95 procent af sagerne er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 37.
I 93 procent af sagerne har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for indstillingen.
Praksisundersøgelsen afdækker ikke på kommuneniveau i hvilket omfang de
særlige sagsbehandlingsregler efterleves.
5.0 Ankestyrelsens anbefalinger:
Styrelsens generelle anbefalinger er, at:
 Kommunerne skal sikre, at borgerne er beskæftigelsesmæssigt og helbredsmæssigt afklaret inden kommunen bevilger fleksjob. Der kan kun tilkendes fleksjob til en borger med meget begrænset arbejdsevne, hvis der
er mulighed for udvikling af arbejdsevnen inden for en rimelig periode.
Hvis det er uafklaret om arbejdsevnen kan udvikles, skal man være opmærksom på muligheden for ressourceforløb.
 Fastholdelsesfleksjob kan kun tilkendes, hvis borgeren forinden har været
ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens
sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal foreligge en skriftlig aftale,
og arbejdsgiver skal kunne dokumentere de aktuelle tiltag.
 Kommunerne skal sikre sig, at sagens oplysninger fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del med henvisning til den nødvendige dokumentation for oplysninger. Rehabiliteringsplanen skal skabe et overblik,
således at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden rehabiliteringsteamets
behandling af sagen.
 Kommunerne kan i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i
rehabiliteringsteamet, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion og den praktiserende læge og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra Klinisk Funktion.
En række af Ankestyrelsens generelle anbefalinger er efter konkret vurdering
indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser for at sikre fortsat kvalitetsudvikling i sagsbehandlingen. Der er i det løbende ledelsestilsyn desuden et
skærpet fokus på at sikre korrekt sagsbehandling i forhold til de afdækkede udfordringer og udviklingsmuligheder på lokalt niveau.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 38.
Fleksteamet har desuden løbende justeret rehabiliteringsplanens forberedende
del med henblik på at sikre, at dokumentet skaber et fyldestgørende overblik og
at sagen er fuldt oplyst inden sagen behandles på rehabiliteringsteamet. Der er
afholdt flere undervisningsrækker heri for de relevante sagsbehandlere.
Fleksteamet har ligeledes gennemført undervisning i betingelserne for fastholdelsesfleksjob for de relevante sagsbehandlere.
Praksisundersøgelsen kan rekvireres ved Arbejdsmarkedsudvalgets sekretariat.
Lovgrundlag
§ 79a i lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbek. nr. 1052 af 8. september 2015.
Økonomi
Bilag
Ingen.
 at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler,
at Ankestyrelsens praksisundersøgelse tages til efterretning
Historik
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen.
Jørgen Christensen deltog ikke under punktets behandling.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 39.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 40.
15.00.00-I00-1-16
11.
mer
Beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af refor-
Resumé
Statsrevisorerne har afgivet beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af en række reformer. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om indhold i
beretningen.
Sagsfremstilling
Statsrevisorerne har den 30. marts 2016 afgivet beretning nr. 14/2015 om Beskæftigelsesministeriets implementering af en række reformer. Beretning vedlagt
i bilag.
Beretningen indledes med nedenstående bemærkning:
Beskæftigelsesområdet er de senere år blevet reformeret ved en førtidspensions- og
fleksjobreform, en kontanthjælpsreform og en sygedagpengereform. De skal på hvert sit
område bidrage til at øge antallet af borgere i beskæftigelse.
Kommunerne har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, mens Beskæftigelsesministeriet
skal sørge for et forvaltningsgrundlag, så kommunerne kan yde en korrekt og effektiv
indsats. De 3 reformer trådte i kraft i perioden januar 2013 - januar 2015 og betød omfattende ændringer på borgernære og omkostningstunge områder. Reformerne gav anledning til, at Beskæftigelsesministeriet udstedte 50 bekendtgørelser samt 15 vejledninger og skrivelser. Endvidere tog Beskæftigelsesministeriet forskellige initiativer til at understøtte de kommunale it-systemer, så de kunne være klar og driftssikre ved reformernes ikrafttræden. Der er ca. 50 it-systemer på beskæftigelsesområdet fordelt på kommunale, statslige og private aktører. Mange af systemerne hænger sammen og udveksler
data om borgerne med Beskæftigelsesministeriets database Det Fælles Datagrundlag
(DFDG).
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget
sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Kommunerne har derfor haft vanskeligt ved at sagsbehandle og yde borgerne en
korrekt og effektiv vejledning i den første tid efter reformernes ikrafttræden.
Der er tale om komplekse og regeltunge reformer, så Beskæftigelsesministeriet burde i
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 41.
langt højere grad have levet op til Justitsministeriets anbefalinger om, at bekendtgørelser
og vejledninger er klar i god tid før reformers ikrafttræden.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:
 at ingen af bekendtgørelserne og vejledningerne blev offentliggjort mere end 7
arbejdsdage før reformernes ikrafttræden
 at 4 bekendtgørelser blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden, og de øvrige 46
bekendtgørelser blev offentliggjort sent – i gennemsnit 2 arbejdsdage før ikrafttræden
 at 13 ud af de 15 vejledninger blev offentliggjort efter lovens ikrafttræden og med
en forsinkelse på i gennemsnit 67 arbejdsdage
 at rammerne for de kommunale it-systemer, som er vigtige arbejdsredskaber for
sagsbehandlerne, ikke var klar til tiden og ikke i tilstrækkelig grad var tilrettet nye
krav i lovgivningen.
Statsrevisorerne finder, at det er vigtigt med stort fokus på og tilstrækkelig tid til implementeringsfasen i forbindelse med ny lovgivning. Stort fokus er nødvendigt for at sikre
ejerskab hos de offentlige ansatte, der skal føre ny lovgivning ud i livet, og for at sikre, at
borgerne ikke oplever en fase med vilkårlig administration i forbindelse med overgang til
ny lovgivning.
Beretningen falder i fire dele.
I beretningens første del kan man bl.a. læse, at formålet med undersøgelsen er
at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet i tilstrækkelig grad har sikret rammerne
for kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Det er også i beretningens første
del, man finder den samlede konklusion på undersøgelsen, der har følgende tre
fokusområder:
 Beskæftigelsesministeriets virkemidler til implementering af reformerne
(beretningens anden del)
 Det administrative grundlag for at implementere reformerne (beretningens
tredje del)
 It-understøttelse af reformerne (beretningens fjerde del)
I beretningens anden del, er der fokus på Beskæftigelsesministeriets virkemidler
til implementering af reformerne. Udgangspunkt for undersøgelsen er bl.a., at det
er Beskæftigelsesministeriets ansvar at understøtte kommunerne, der skal gennemføre reformerne, så de politiske intentioner omsættes til resultater for borgere og virksomheder.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 42.
Denne del af undersøgelsen viser bl.a., at de kommunale jobcentre vurderer, at
de virkemidler, som Beskæftigelsesministeriet har anvendt til implementeringen
af førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen, overvejende har fremmet deres arbejde, men også at de vigtigste
virkemidler ikke har været på plads ved reformernes ikrafttræden.
I beretningens tredje del, er der fokus på om Beskæftigelsesministeriet har sikret,
at det administrative grundlag for kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen har
været klar på tidspunktet for lovenes ikrafttræden.
Denne del af undersøgelsen viser bl.a., at ingen af de bekendtgørelser og vejledninger, der følger af reformerne, er offentliggjort mere end 7 arbejdsdage før
lovens ikrafttræden. Endvidere viser undersøgelsen, at 8 pct. af bekendtgørelserne og 87 pct. af vejledningerne er offentliggjort efter, at reformernes lovgivning trådte i kraft. Beskæftigelsesministeriet lever dermed ikke op til Justitsministeriets anbefalede praksis for tidspunkt for udstedelse af administrative forskrifter.
I fjerde del af beretningen er der fokus på om Beskæftigelsesministeriet har sikret
rammerne for, at de kommunale it-systemer var klar til drift ved ikrafttræden af
førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen.
Denne del af undersøgelsen viser bl.a., at kommunerne i forbindelse med reformernes ikrafttræden har oplevet ustabilt it og ofte lange svartider fra it-systemerne. Det er ofte uigennemsigtigt for kommunerne, om årsagen til de oplevede
driftsproblemer skyldes kommunens eget it-system, eller om årsagen ligger i Det
Fælles Datagrundlag (DFDG). Beskæftigelsesministeriet oplyser ikke konsekvent
kommunerne om opståede fejl i DFDG, før fejlen er udbedret. Det er uhensigtsmæssigt, da sagsbehandlerne i kommunen konstaterer, at systemet ikke virker,
som det burde, og bruger tid på at lede efter årsagen, som kan være flere steder.
Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør tage et større ansvar for at øge gennemsigtigheden for kommunerne på dette område.
Undersøgelsens metodiske tilgang har været:
 fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra jobcentre
 spørgeskemaundersøgelse i jobcentre
 interviews i Beskæftigelsesministeriet
 interview i KL
 opgørelse og systematisering af bekendtgørelser og vejledninger til reformerne
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 43.



gennemgang af materiale modtaget fra Beskæftigelsesministeriet
interviews med kommuner med særlig henblik på it-understøttelse
interview med en kommunal it-leverandør.
Der henvises til bilaget for en uddybning.
Lovgrundlag
Økonomi
Bilag
1. Beretning om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer.
 at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Historik
Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere at indstille til Økonomiudvalget, at
sagen forelægges Byrådet til drøftelse.
Jørgen Christensen deltog ikke under punktets behandling.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 44.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 45.
00.17.00-A00-1-16
12.
Godkendelse af vedtægter for Norddanmarks EU-kontor
Resumé
Bestyrelsen for Norddanmarks EU-kontor har - med afsæt i erfaringerne fra det
første år som selvstændig forening – revideret vedtægterne og fremsender hermed nye vedtægter til behandling i KKR, kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.
Sagsfremstilling
NordDanmarks EU-kontor er de nordjyske kommuner og Region Nordjyllands
fælles EU-kontor. EU-kontoret arbejder for at fremme internationaliseringen af
Nordjylland, og for at hele Nordjylland får del i de mange tilskudsmuligheder, der
er i EU-systemet.
EU-kontoret blev pr. 1. januar 2015 reorganiseret og etableret som en selvstændig forening. Der blev i forbindelse hermed udarbejdet et sæt vedtægter og nedsat en bestyrelse for Foreningen NordDanmarks EU-kontor.
Bestyrelsen har 8 medlemmer:
 Formand Mikael Klitgaard (udpeget af Business Region North Denmark)
 Næstformand Henrik Ringbæk Madsen (udpeget af Regionsrådet)
 Borgmester Leon Sebbelin (udpeget af Business Region North Denmark)
 Regionsrådsformand Ulla Astman (udpeget af Business Region North
Denmark)
 Byrådsmedlem Folmer Hjort Kristensen (udpeget af KKR Nordjylland)
 Byrådsmedlem Frode Thule Jensen (udpeget af KKR Nordjylland)
 Regionsrådsmedlem Jess Laursen (udpeget af Regionsrådet)
 Direktør i Spar Nord, Annette Drivsholm (udpeget af Vækstforum)
Bestyrelsen har revideret vedtægterne
Bestyrelsen har – med afsæt i erfaringerne fra det første år som selvstændig
forening - revideret vedtægterne og fremsender hermed forslag til nye vedtægter
til godkendelse i de 11 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.
Der ændres ikke i kontingentbetalingen til EU-kontoret, og der ændres heller ikke
i bestyrelsens sammensætning. Dog er det præciseret, at kommunerne har
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 46.
næstformandsposten i de 2 år af valgperioden, hvor regionen har formandsposten og omvendt.
Den vigtigste ændring er, at de nordjyske kommuner og Regionsrådet fremover
skal være garanter for en kassekredit på op til to millioner kroner. Region Nordjylland står som garant for den ene halvdel, mens kommunerne efter befolkningstal står som garant for den anden halvdel.
EU-kontoret er operatør på en række virksomhedsrettede programmer, herunder
nordjysk partner i det såkaldte Enterprise Europe Network (EEN), som hjælper
nordjyske virksomheder med at finde samarbejdspartnere i andre lande. Herudover er EU-kontoret operatør på initiativer med støtte fra EU’s regionalfondsmidler (under Vækstforum).
Der er ganske ofte betydelige likviditetsforskydninger forbundet med at være
operatør på EU-programmer, hvor støttebeløbene typisk kommer lang tid efter
udgifter er afholdt – ind imellem er der sågar op til et års forsinkelse i forhold til
projektstart på det, der ellers skulle være forudbetalinger fra EU. Hidtil har dette
været afhjulpet af Aalborg Kommune, men nu hvor EU-kontoret er etableret som
en selvstændig forening, er der behov for at etablere en egentlig kredit garanteret
af ejerkredsen for fortsat at kunne være nordjysk operatør på EU-programmerne.
Øvrige mindre justeringer i vedtægterne
Derudover er der enkelte mindre justeringer i vedtægterne, herunder:
 Afholdelse af en årlig generalforsamling: EU-kontoret er oprettet som en
selvstændig forening, og der lægges derfor op til, at der årligt afholdes en
generalforsamling i første kvartal. Første generalforsamling holdes i 2017.
 Grønlandske kommuner kan blive medlemmer: Sermersooq Kommune
på Grønland ønsker at melde sig ind, og vedtægterne er derfor justeret,
så det bliver muligt at optage grønlandske kommuner som medlemmer.
 Præcisering af medlemskreds: Det er - for at opnå skattevæsenets
godkendelse af at kunne udsende medarbejdere til Bruxelles under ligningslovens §33A – præciseret hvilke uddannelsesinstitutioner, der er
medlemmer af EU-kontoret (UCN og Aalborg Universitet).
 Nye procedurer for vedtægtsændringer: Fremtidige vedtægtsændringer
skal godkendes på den årlige generalforsamling.
Lovgrundlag
Erhvervsfremmeloven.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 47.
Økonomi
De nordjyske kommuner garanterer alene for 1 mio. kr. og denne er fordelt som
det fremgår nedenfor:
Kommune
Indbyggertal
Andel af EU-kontorets
kredit
Brønderslev
36.047
61.566 kr.
Frederikshavn
60.246
102.897 kr.
Hjørring
65.411
111.718 kr.
Jammerbugt
38.466
65.698 kr.
Læsø
1.817
3.103 kr.
Mariagerfjord
42.131
71.957 kr.
Morsø
20.629
35.233 kr.
Rebild
29.149
49.785 kr.
Thisted
43.991
75.134 kr.
Vesthimmerland
37.296
63.699 kr.
Aalborg
210.316
359.208 kr.
I alt
585.499
1.000.000 kr.
I forhold til de økonomiske konsekvenser af en garantistillelse for den enkelte
kommune vurderes det, at der ikke er krav om deponering af et beløb svarende
til garantibeløbet, da kreditten ikke skal bruges til anlægsprojekter. Det er selvfølgelig op til den enkelte kommune at sikre, at lånebekendtgørelsen i øvrigt
overholdes.
Bilag
1. Forslag til vedtægter for EU-kontoret.
 at Byrådet godkender de reviderede vedtægter
 at Hjørring Kommune står som garant for en andel af EU-kontorets kredit
svarende til 111.718 kr.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 48.
Historik
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 49.
13.16.02-A26-1-16
13.
Fælles lejebetingelser for mobilmaster og -antenner
Resumé
Gennem samarbejdet i BRN er der udarbejdet forslag til fælles leje- og kontraktsvilkår for opstilling af mobilmaster og -antenner. Økonomiudvalget skal tage
stilling til, om det vil anbefale Byrådet at vedgå disse fælles leje- og kontraktsvilkår.
Sagsfremstilling
Igennem samarbejdet i Business Region North Denmark (BRN) arbejder man
med et projekt for at sikre de 11 nordjyske kommuner med en bedre dækning af
såvel mobil- som bredbånd i regionen. I projektet arbejder man med at afdække
og undersøge mulige barrierer for udbredelsen af såvel mobil- som bredbåndsdækningen og danne grundlag for løsninger af disse.
Projektet orienterer sig bredt mod at effektivisere og ensarte sagsbehandlingsvilkår, ensarte administrationspraksisser, sikre en gennemskuelig kanalstruktur til
ansøgning og kommunikation, sikre viden om konkret mobildækning for at kunne
prioritere indsatser, og at sikre et gennemskueligt og ensartet grundlag for aftale
om leje af arealer til master og antenneplaceringer.
Processen for teleudbyderen er som regel den, at de gennem budgetlægning
sætter en proces i gang for at placere fx en mast. Dette sker ud fra viden om
manglende dækning, vurdering af kundepotentialet og en vurdering af, hvor der
er den bedste balance mellem investeringen og kundeværdien. Dernæst sættes
en ekstern Sitehunter på opgaven med at finde den rette lokalitet til masten, forhandle en lejeaftale og ansøge om fx landzonetilladelse og byggetilladelse.
Ensartning af forhold omkring landzone- og byggetilladelse behandles ikke i
denne sag.
Gennem dialoger med udbydere og repræsentanter for de 11 kommuner og Region Nordjylland er grundlaget for lejeaftaler på kommunale og regionens jorde
og bygninger fremhævet som en barriere.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 50.
Udbyderne nævner, at de oplever stor variation og stor uigennemskuelighed
mellem de enkelte kommuners prissætning. Telebranchen anbefaler derfor, at
konditionerne ensartes og gøres gennemskuelige.
Repræsentanterne fra kommunerne understøtter billedet af manglende gennemskuelighed. På forespørgsel har kommunerne svaret, at de anvender markedspriser ved leje af masteareal og antenneplads. Det er dog meget begrænset,
hvilke kommuner der dermed kan anvise konkrete prisfastsættelser og understregedr, at lejeaftalerne er individuelle. For kommunernes repræsentanter forekommer prissætningen dermed uigennemskuelig og understøtter branchens udmeldinger.
Energistyrelsen har på deres hjemmeside beskrevet og udviklet 3 modeller for
prisfastsættelse. Der er i alle tilfælde tale om prisberegning af en årlig leje. Modellerne er:
Metode I: Den offentlige vurdering som grundlag
En måde at definere markedslejen kan være at tage udgangspunkt i SKAT's offentlige ejendomsvurdering.
Markedslejen fastsættes herefter svarende til SKAT's offentlige ejendomsvurdering ved at omregne denne vurderingspris til en årlig lejepris på grundlag af en af
de kapitaliseringsfaktorer, der normalt anvendes ved sådanne beregninger.
Ud over den offentlige værdiansættelse kan der beregnes en rimelig forrentning
af den værdi, som det udlejede areal udgør. Derudover kan udgifter til administration og sagsbehandling indregnes.
Metode II: Professionelt fagligt skøn som grundlag
En anden mulighed for kommunerne til at fastsætte markedslejen er at få udarbejdet et professionelt skøn af markedslejen.
En uvildig vurderingsmand udpeget af Dansk Ejendomsmæglerforening eller en
anden lignende fagligt funderet professionel kan således vurdere markedslejen
ud fra et konkret skøn.
Den almindelige konkurrencesituation ved udlejning af arealer til telekommunikationsformål ligner ikke andre markeder, hvor forholdet mellem udbud og efterspørgsel regulerer prisen. Det skyldes, at mastepositionen er unik, og det vil oftest være irrelevant at diskutere væsentlig anden placering. Vurderingsmandens
skøn bør tage højde for dette forhold og fastsætte en vurderingspris for de på-
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 51.
gældende arealer m.v., som baserer sig på den pris, der ville være gældende på
et marked med velfungerende konkurrence.
Metode III: Sammenlignelige priser som grundlag
En tredje nærliggende metode til fastsættelse af markedslejen er sammenligning
af priser for udlejning af tilsvarende arealer.
Fastsættelse af markedslejen vil altid i et vist omfang være præget af skøn. Derfor må der i relation til fastsættelsen af markedslejen overlades kommunen en
rimelig skønsmargin.
I det omfang kommunen lægger en sammenligning af lejepriser til grund for sin
fastsættelse af markedslejen, vil lejeprisen blive påvirket af den konkrete anvendelse. Det gælder, selvom kommunen inddrager flere elementer i sammenligningen:
 Sammenligning med andre erhvervslejemål af forskellig slags i kommunen/regionen.
 Sammenligning med prisen hos private udlejere.
 Sammenligning på tværs af kommunegrænser.
 Sammenligning med prisen for udlejning til mobilantenner og master
alene.
Den fulde tekst i Energistyrelsens vejledning til de 3 ovennævnte modeller findes
i vedlagte bilag 1.
BRN bestyrelsen har på sit møde 5. februar 2016 vedtaget at anbefale 'Fælles
mastepolitik for Nordjylland' og 'Fælles vilkår for gravetilladelse‘ til politisk behandling hos parterne.
BRN bestyrelsen anbefaler derfor de nordjyske kommuner:
 at anvende Energistyrelsens Metode 1 for arealer til masteleje, og
 at anvende Energistyrelsens Metode 2 for arealer til montering af antenner på bygningsdele
Disse metoder er også anvendt i Byregion Fyn og Region Sjælland, der har
igangsat og gennemført tilsvarende initiativer. Både leverandører og Energistyrelsen har været positive over for anvendelsen af ensartede modeller i hele landet.
Anbefalingen baseres på en vurdering af, at metode 1 er både den mest gennemskuelige prisfastsættelse for såvel teleudbyder som udlejer, og det er samtidigt den administrativt letteste model at anvende. Modellen egner sig dog ikke på
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 52.
samme gennemskuelige måde for bygningsdele, idet bygningsdelenes reelle
markedsværdi har større indbyrdes variation, og monteringen af antenner kan
have betydning for såvel bygningens konstruktion som arkitektonisk indflydelse,
hvilket model 2 kan tage højde for.
Således er anbefalingen en anvendelse af samme model som Byregion Fyn og
Region Sjælland, og vil således være understøttende for teleindustriens ønsker
om ensartede vilkår på et nationalt plan.
Kommunerne bør anvende metoderne som beregning af den maksimale lejepris.
Energistyrelsen fastslår, at dersom kommunen vurderer, at der i et område med
dårlig dækning, kun kan opnås bedre dækning gennem en meget lav leje – helt
ned til 0 kr., så vil dette ligge inden for bestemmelserne i Teleloven, og kommunerne kan dermed reducere lejen i forhold til de beregninger, som den anvendte
metode ellers definerer.
Foruden selve lejeaftalen bør kommunerne ligeledes sikre, at stillede vilkår og
øvrige kontraktslige forhold er ensartet. Herunder opsigelsesfrister, krav til reetablering, gyldighedsperiode mv.
BRN bestyrelsen anbefaler, at der ved genforhandling af alle eksisterende lejeaftaler for arealleje til masteopstilling og antennemontering genforhandles med
anvendelse af samme beregningsmodel som ovenfor beskrevet.
Værdien af at ændre på lejeaftalegrundlaget skal ses som en ud af flere tiltag for
at mindske udbydernes barrierer for at skabe bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i Nordjylland.
Kommunerne må ikke skabe denne infrastruktur og dermed fx levere god forbindelse til hele eller dele af kommunen. Det er således i fri konkurrence, at de private udbydere skal sikre denne infrastruktur.
Den digitale infrastruktur anses for at være fundamentalt for udviklingen i kommunen. Alle dele af samfundet kalder på denne – fx:
 Turisterhvervene peger på, at turisterne forventer adgang til wifi.
 Erhvervslivet er meget afhængig af, at kunne have internetadgang i høj
hastighed for at kunne agere i et marked med stadig stigende globalisering.
 Erhvervslivet er afhængig af, at kunne have mobildækning til såvel tale
som data for den del af personalet, som er på vejene. Det gælder både
vognmænd, sælgere, elektrikere osv.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 53.

Ejendomsmæglere oplever, at købere til private boliger frafalder en
bosætning som følge af, at der ikke kan leveres tilfredsstillende adgang til
internettet i den konkrete bolig.
Kommunerne og Regionen kan således bidrage indirekte til at understøtte bedre
mobil- og bredbåndsdækning i Nordjylland ved at reducere udbydernes barrierer
og dermed understøtte deres prioritering af, at udvikle infrastrukturen i Nordjylland. Dermed sikrer kommunerne og regionen, at betingelserne for vækst, erhvervsudvikling og bosætning i Nordjylland kan fastholdes og forbedres. Det er i
denne kontekst, at disse tiltag skal ses.
Lovgrundlag
Konkurrenceloven.
Erhvervslejeloven.
Teleloven.
Økonomi
Ændring af lejebetingelserne medfører ændrede lejeindtægter. Hjørring Kommune udlejer i alt 12 lejemål - heraf 3 antenner på kommunale bygninger. Den
samlede årlige lejeindtægt er pt. 0,377 mio. kr. og vil ved reberegning efter fremsatte modeller fremtidigt udgøre samlet 0,066 mio. kr. for samme lejemål. Lejeindtægterne hører under Teknik- og Miljøområdet.
Bilag
1. Vejledning om markedsleje, version 2015.
 at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,
o at kommunen for fremtiden anvender Metode 1 for beregning af
arealleje ved masteopstilling,
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 54.
o
o
o
o
at kommunen for fremtiden anvender Metode 2 for beregning af
arealleje ved antennemontering på bygningsdele,
at beregningsmetoden træder i kraft 1. juni 2016 for alle nye
lejeaftaler,
at der ved genforhandling af alle eksisterende lejeaftaler for arealleje til masteopstilling og antennemontering genforhandles med
anvendelse af de vedtagne beregningsmodeller, og
at administrationen bemyndiges til at tilrette kontraktslige vilkår,
således disse ensartes i regionens 11 kommuner og hos Region
Nordjylland
Historik
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 55.
05.13.00-G01-29-15
14.
Trafik i Østergade
Resumé
Styregruppen for Bydelsstrategi har arbejdet med trafikale overvejelser og løsninger i bymidten, og videresender hermed sin anbefaling til Teknik- og Miljøudvalget. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det vil anbefale Byrådet
af følge styregruppens anbefalinger.
Sagsfremstilling
Styregruppen for Bydelsstrategi i Hjørring har arbejdet med forskellige scenarier
for trafik i gågadesystemet i Hjørring midtby:
 Ensrettet trafik på Østergade fra øst til Danmarksgade.
 Ensrettet trafik via Strømgade til Søndergade og Svinget.
 Trafik mellem Vendelbopladsen og Brinck Seidelins Gade (Bajonetløsningen).
 Hele gågaden åben for trafik.
 Status quo - hvor der til stadighed arbejdes på at forbedre byrummet.
I forbindelse med styregruppens arbejde, er der foretaget trafiktællinger i Hjørring
midtby.
Der er talt på såvel de bløde trafikanter i gågaden som de hårde trafikanter i det
omkringliggende vejsystem.
Resultatet af tællingerne viser, at Østergade benyttes flittigt at cyklende og gående (se bilag 1 "Tællinger").
På baggrund af trafiktællingerne og de fordele og ulemper de forskellige scenarier medfører, fandt styregruppen, at der kun var to scenarier der videre burde
drøftes i Teknik- og Miljøudvalget, nemlig "Status quo" og "Bajonetløsningen", se
bilag 2 "Scenarier".
Styregruppen anbefaler Byrådet, at det vedtager at fastholde den nuværende
trafikale løsning, med mulighed for fremover at forbedre byrumskvaliteten i gågaden. Dette særligt med henblik på at indsnævre gaderummet, der kan fremstå
bredt. Et enkelt medlem ønsker, at der stadig arbejdes med en bajonetløsning,
for at sikre en høj fremkommelighed i den fremtidige trafikstruktur i bymidten.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 56.
Styregruppen anbefaler, at der indføres en lempelig parkeringskontrol, der kan
være med til at sikre udskiftning på parkeringspladserne med tidsrestriktioner.
Der foreslås indført 2 tidsrestriktioner - 1 times restriktion ved parkeringspladser
tæt på gågaden, 3 timers parkering ved parkeringspladserne lidt længere væk og
langtidsparkering, hovedsagligt på parkeringspladserne fjernest fra gågaden (se
bilag 3 "Parkering").
Administrationen anbefaler, at der snarest træffes politisk beslutning om gågadens fremtidige indretning i forhold til trafikale overvejelser, dette med henblik på
investeringssikkerhed for forretningsdrivende og investorer i gågaden.
I betragtning af, at drøftelserne om gågadens indretning tidligere har været til
offentlig debat, uden at dette resulterede i bred konsensus, findes der ikke begrundelse for ny offentlig inddragelse.
Lovgrundlag
Lov om offentlige veje.
Økonomi
Bilag
1. Tællinger.
2. Scenarier.
3. Parkering.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 57.
 at Byrådet tager stilling til, om der ønskes Status quo, eller bajonetløsning
i gågaden, og
 at Byrådet tager stilling til ændring af tidsrestriktioner på parkeringspladserne
Historik
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at trafiksituationen i Østergade, Hjørring beholdes, som den er i dag.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler det fremlagte forslag til parkering med tidsrestriktioner på 3 timer, 1 time og uden tidsbegrænsning.
Svenning Christensen tager forbehold.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 58.
01.02.05-P16-21-14
15.
Industrivej, Løkken - Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for forlystelsesanlæg
Resumé
Forslag til kommuneplantillæg nr. 26 og forslag til lokalplan nr. 600.5140-L01 har
været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Kommunen har modtaget 5 indsigelser
til planforslagene. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om planerne skal
fremsendes til Byrådet med anbefaling af vedtagelse.
Sagsfremstilling
Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra 19. februar 2016
til 15. april 2016. I den periode har kommunen modtaget 5 indsigelser/bemærkninger.
1 Foreningen for bygnings- og landskabskultur (FBL)
Indsiger er bekymret over projektets overskridelse af Klostergrøften, som indsiger mener er en klar afgrænsning af byen mod nord. Indsiger mener, at det må
være muligt at placere aktiviteterne andre steder.
Indsiger mener, at lokalplanen ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer, at bebyggelsen
opføres i en æstetisk arkitektur med respekt for den ellers så fine bygningsarv i
Løkken.
Indsiger mener, at projektet har et omfang, som betyder, at der burde laves en
miljøvurdering af planerne.
Administrationens vurdering
Området nord for Klostergrøften blev i Kommuneplan 2013 udlagt til serviceerhverv i forbindelse med turisterhverv, herunder forlystelseserhverv. Området har
tidligere været anvendt til pelsdyrfarme, hvilket har efterladt et skæmmende visuelt indtryk i form af tiloversblevne minkhaller og driftsbygninger. Arealudlægget
giver mulighed for en omdannelse og forskønnelse af området, der tager hensyn
til den kystnære placering. Der er begrænsede muligheder for udbygning mod
øst, og derfor er det naturligt at bevæge sig mod nord med de mere rekreative
anvendelser.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 59.
Planområdet ligger i et erhvervsområde, og områdets øvrige bebyggelse er også
opført som erhvervsbebyggelse. Derfor er det omkringliggende område relativt
robust, hvad angår arkitektur. I lokalplanen er der taget højde for de store bygningsvolumener, både hvad angår bebyggelsens placering og bebyggelsens udformning.
Inden udarbejdelse af planforslagene vurderede administrationen, at der ikke
skulle laves en miljøvurdering af planforslagene, bl.a. fordi planområdet i forvejen
er udlagt til erhvervsformål i kommuneplanen, og en del af området er allerede
lokalplanlagt til samme formål. Det vurderes derfor, at kommuneplantillægget og
lokalplanen ikke medfører en væsentlig øget miljøbelastning.
Administrationen vurderer, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.
2 Ejer af virksomheden beliggende Egevej 49, 52 og 58, Løkken
Virksomheden BHJ A/S ligger på Egevej 49, Løkken umiddelbart syd for planområdet. Virksomheden har gennem en årrække haft udfordringer med lugtgener fra
produktionen, hvilket har betydet mange klager fra naboer. De er derfor meget
betænkelige ved, om lokalplanen, som udlægger området til forlystelsesanlæg,
kan få en betydning for, hvilke krav de vil blive mødt med i forhold til eksempelvis
lugt, da det kan få stor betydning for virksomheden. Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af indsigelsen.
Indsiger mener desuden, at lokalplanens mulighed for etablering af en støjvold
mod erhvervsområdet bør erstattes af et krav.
Efter dialog med Action House, bl.a. omkring deres tidsplaner for udbygning af
deres anlæg, vil administrationen anbefale, at indsigelsen imødekommes ved, at
kommuneplantillægget og lokalplanen ændres således, at delområde II og III
udgår af planen. Når der er fundet en permanent løsning på lugtforholdene ved
BHJ, kan der udarbejdes en ny lokalplan for de to delområder.
Lugtproblematikken vurderes ikke at være relevant for det øvrige planområde,
dels fordi der er større afstand til virksomheden, og dels fordi der primært er tale
om indendørs aktiviteter.
3 Ejer af matr. nr. 34e, 34f og 34g Furreby By, Furreby
Indsigers ejendomme er ikke omfattet af lokalplanen men kun af kommuneplantillægget. Indsiger ønsker ikke, at hans ejendomme skal ændre anvendelse, hvilket kommuneplantillægget elleres lægger op til.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 60.
Kommuneplanen har umiddelbart en meget begrænset betydning for anvendelsen af indsigeres ejendomme, da den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Hvis anvendelsen ønskes udvidet eksempelvis i form af etablering af udstykning og etablering af flere virksomheder, vil det kræve en ny planlægning i form af en lokalplan, som overfører ejendommene til byzone.
Administrationen anbefaler, at indsigelsen imødekommes ved, at matr. nr. 34e,
34f og 34g Furreby By, Furreby udgår af kommuneplantillægget, således den
eksisterende kommuneplanramme forbliver gældende for de tre matrikler.
4 Løkken Varmeværk a.m.b.a
Indsiger ønsker, at der i lokalplanen fastlægges tilslutningspligt til fjernvarmen i
overensstemmelse med kommunens mål om bæredygtig energi.
Lokalplanområdet ligger uden for Løkken Varmeværks forsyningsområde, og
kommunen kan derfor ikke i en lokalplan fastlægge tilslutningspligt til fjernvarmen.
Administrationen vurderer, at indsigelsen ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.
5 Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har en række bemærkninger i form af redaktionelle præciseringer
til lokalplanen vedr. Løkkensvej, som er en statsvej, hvor Vejdirektoratet er myndighed. Bemærkningerne fremgår af bilag 3 og 4.
Administrationen anbefaler, at vejdirektoratets bemærkninger indarbejdes i lokalplanen.
Øvrige bemærkninger
Administrationen foreslår, at § 6.3 i lokalplanen ændres, således at solenergianlæg undtages fra bestemmelsen vedr. blanke og reflekterende materialer.
De anbefalede ændringer medfører ikke supplerende høring.
Lovgrundlag
Planloven § 27.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer § 4.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 61.
Økonomi
Denne plan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Administrationen har i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
foretaget en screening af planernes mulige indvirkninger på miljøet. På baggrund
af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.
Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljørapport har været annonceret samtidig
med den offentlige høring af planforslagene. Afgørelsen er ikke blevet påklaget,
og klagefristen er udløbet.
Bilag
1. Kommuneplantillæg nr. 26..
2. Lokalplan nr. 600.5140-L01 – Forlystelsesanlæg ved Industrivej, Løkken.
3. Behandling af indkomne indsigelser/bemærkninger.
4. Kopi af indsigelser/bemærkninger.
5. Lokalplan for Action House - ændret lokalplanområde.
 at de anbefalede ændringer vedrørende lokalplanes og kommuneplantillæggets afgrænsning samt ændringer vedr. statsvejen Løkkensvej og
solenergianlæg indarbejdes i lokalplanen,
 at Teknik- og Miljøudvalget fremsender kommuneplantillæg nr. 26 til
Byrådet med anbefaling af vedtagelse, og
 at Teknik- og Miljøudvalget fremsender lokalplan nr. 600.5140-L01 –
Forlystelsesanlæg ved Industrivej, Løkken til Byrådet med anbefaling af
vedtagelse
Historik
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler indstillingen.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 62.
Bilag 5 eftersendt.
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 63.
13.00.00-A21-1-15
16.
Hjørring Vandselskab, ordinær generalforsamling 2016
Resumé
Hjørring Vandselskab A/S, der er 100 % ejet af Hjørring Kommune, har indkaldt
til ordinær generalforsamling. Byrådet skal tage stilling til generalforsamlingens
dagsorden og beslutte, hvem der deltager som ejer af selskabet, ud over dem,
der er udpeget til bestyrelsen.
Sagsfremstilling
Hjørring Vandselskab A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling mandag 30.
maj 2016, kl. 10 på Åstrupvej 9, Hjørring. Hjørring Kommune ejer 100 % af Hjørring Vandselskab A/S, og kan derfor gøre sin bestemmelse gældende.
Ifølge dagsordenen til generalforsamlingen, som kan ses i bilag 1, skal følgende
punkter behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning fra formanden.
3. Forelæggelse af årsrapport.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til
den godkendte årsrapport.
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
6. Fastsættelse af bestyrelsens honorar.
7. Valg af revisor.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.
For Hjørring Kommune er Peter Duetoft, Per Møller og Henrik Jørgensen udpeget, og derudover har Byrådet udpeget Kim Bach og Alex Lynnerup Jensen til
bestyrelsen.
Årsrapporten for Hjørring Vandselskab A/S kan ses af bilag 2. Heraf fremgår tabel med de væsentligste nøgletal, bl.a. årets resultat, egenkapital og pengestrøm. Overordnet kan det bemærkes, at der i 2015 har været et resultat på 44,800 mio. kr. mod -37,000 mio. kr. i 2014. Årsagen til det negative resultat er jf
årsrapporten, at indtægterne ikke har været tilstrækkelige til at dække driften
samt forringelsen af det samlede anlæg. Hermed at afskrivningerne har været
ca. 53,000 mio. kr. større end de foretagne anlægsinvesteringer.
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 64.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer, heraf er 5 valgt af generalforsamlingen,
Hjørring Byråd, 3 er valgt af medarbejderne og 1 er valgt af forbrugerne.
De af generalforsamlingen 5 valgte blev valgt maj 2014, og de er valgt for perioden indtil 2018. Der skal således ikke udpeges nye medlemmer på nuværende
tidspunkt.
Bestyrelsens honorarer blev senest drøftet og fastlagt på generalforsamlingen i
2010. Se bilag 1.
Som ejer af Hjørring Vandselskab A/S har Hjørring Byråd mulighed for at deltage
i generalforsamlingen og fastsætte størrelsen af bestyrelseshonorarerne. Dette
følger en principiel afgørelse af Statsforvaltningen Nordjylland.
Lovgrundlag
Vandforsyningsloven.
Økonomi
Byrådet tager hvert år stilling til taksterne for vandselskabet.
Bilag
1. Dagsorden til ordinær generalforsamling.
2. Årsrapport 2015
 at Byrådet tager stilling til årsrapporten for 2015,
 at Byrådet tager stilling til og fastsætter niveau for bestyrelseshonorarer
for Hjørring Vandselskab A/S, dækkende formand, næstformand og øvrige medlemmer, og
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 65.

at Byrådet tager stilling til, hvem der skal repræsentere Byrådet som ejer,
på generalforsamlingen.
Historik
Økonomiudvalget indstiller:
 at Hjørring Kommune repræsenteres ved Birthe Andersen og de af Byrådets medlemmer i øvrigt, der ønsker at deltage
 at repræsentanterne
o godkender indstillingerne under punkt 1-5 og 7
o fastsætte uændrede honorarer under punkt 6
Beslutning
Hjørring Kommune
25. maj 2016
Side 66.
Underskrifter
Arne Boelt
Jørgen Bing
Peter Duetoft
Lilli Damsgaard
Mai-Britt Beith
Jensen
Louise Bilde
Hvelplund
Vivi Jensen
Per F. Hyldig
Ivan Leth
Søren Smalbro
Børge Bech
Bjarne Mølgaard
Ole Ørnbøl
Line Kraghede
Jensen
Jette Kirkeby
John Robert
Larsen
Svenning Christensen
Claus Mørkbak Højrup
Jørgen Christensen
Vibeke Haaning
Birthe Andersen
Tim Jensen
Henrik Jørgensen
Helmuth Zickert
Michael Vajhøj
Erik Vadsager
Per Møller
Sven Bertelsen
Dan Andersen
Kasper Maarup
Andersen
Daniel Rugholm

Hjørring Byråd - Hjørring Kommune

Transcription

Similar documents

Uddannelsesplan - Vejgaard Østre Skole

Ændringsforslag fra MTM til bilag 3

Brækning af et vildsvin

Dagsorden Frederikshavn Byråd

Forslag til omkonstituering ved Michael Bramm`s

retningslinjer vedr jubilæum - PDF

17. februar 2015 Mødested

28. april 2015 Mødested

Referat fra bestyrelsesmøde 10. september 2014