Kvalitetschef - Tech Jobindex

Transcription

Kvalitetschef - Tech Jobindex
Kære andelshaver
inco Danmark A.m.b.a. under likvidation - Ny frist for henvendelse om ret til likvidationsprovenu
Behandlingen af materiale modtaget fra andelshavere har været ganske tidskrævende, og det har derfor ikke
været muligt at optage likvidationsboet til slutning ved udløb af fristen den 2. juli 2014, som oprindeligt planlagt.
Likvidationsboet bliver i stedet optaget til endelig slutning den 3. september 2014. Det betyder, at de
andelshavere, fra hvem vi senest den 3. september 2014 har modtaget dokumentation for deres ret til
likvidationsprovenu i overensstemmelse med nedenstående, vil få udbetalt likvidationsprovenu.
Der vil til alle potentielle andelshavere i de nærmeste dage blive udsendt et brev herom på den adresse, som
andelshaveren har oplyst til selskabet. Brevet indeholder oplysninger om den nye dato for boets optagelse til
slutning, samt om fremgangsmåden for udbetaling af andelshaverens andel af likvidationsprovenuet.
Hvis du ikke inden ovennævnte dato modtager et brev, men mener, at du er andelshaver og har ret til
likvidationsprovenu, bedes du kontakte Ulrika Winkler enten via telefon, brev eller e-mail snarest muligt og
senest 3. september 2014, så likvidationsudvalget kan tage stilling til, hvorvidt du er berettiget til
likvidationsprovenu, inden likvidationsboet optages til slutning.
Ulrika Winkler
Linkøpingvej 23
4000 Roskilde
Tlf.: 29419340
E-mail: [email protected]
Som led i slutningen af likvidationsboet bliver selskabets midler fordelt mellem de andelshavere, der har
indsendt oplysningsblanket mm. rettidigt og er blevet godkendt. Der vil således ikke være yderligere midler i
selskabet, og andelshavere, der overskrider ovennævnte frist, vil ikke få udbetalt likvidationsprovenu.
Denne notits gælder kun andelshavere i inco Danmark A.m.b.a., og har således ikke noget at gøre med selskabet
Inco Cash & Carry, der fortsætter på Flæsketorvet som hidtil.
På vegne af likvidatorudvalget for inco Danmark A.m.b.a.
Direktør Ulrika Winkler