Bosca Anniversary

Medlemsorientering for Praktiserende Tandlægers Organisation
1 / 2011
Et samarbejde i hastig forandring 4 Sygdom 8 Ansæt en elev 14 Trigeminusneuralgi 22
Dentalmesser & kongresser 24 Leasing - finansiering med fordele 26
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
Import af tænder
kræver omtanke
Tandbehandling
hos smeden?
Ejeren af en tandlægeklinik er
tandlæge...
Protic®
samarbejder med
et stort kinesisk
dentallaboratorium,
som vi personligt
har udvalgt og
kvalitetstestet
- Naturligvis.
Et sådant udsagn vækker ingen
opmærksomhed, fordi det er lige så
naturligt, som en læge, der ejer sin
klinik eller en dyrlæge, der ejer sin.
Tandlægens og de øvriges faglige
baggrund er garant for, at klinikkerne
besidder de fornødne faglige
færdigheder og kompetencer, således
at brugerne trygt kan henvende sig for
rådgivning og behandling.
Som PTO medlem opnår du
10% PTO fakturarabat
på importeret arbejde
Men Regeringens Vækstforum vil
det anderledes. I dette forum er der
således fremsat forslag til, hvorledes
sundhedsområdet kan liberaliseres.
Baggrunden er ønsket om forslag til
initiativer vedr. øget privat og offentlig
konkurrence. I sig selv et tilforladeligt
mål, der i mange henseender er
tiltrængt. Og privat tandlægepraksis
har intet imod konkurrence. Men når
midlerne til at opnå dette mål bl.a. er
såkaldte ’fleksible ejerforhold’ er der
grund til bekymring.
Bag en masse fine ord og udtryk fra
dette vækstforum afdækkes det simple
faktum, at Regeringen ikke længere
finder det påkrævet, at læger og
tandlæger ejer deres klinikker. Hvem
skal så?
RING TIL ET Af NEDENSTåENDE LABORATORIER!
Vi uddyber gerne de fordele, som du kan opnå ved et samarbejde med Protic . Du vælger frit, hvilket laboratorium du
kontakter:
®
PROTIC® - AALBORG
PROTIC® - BAGSVÆRD
PROTIC® - ODENSE
PROTIC® - VIBORG
HC Dental ApS
Telefon 98 16 77 55
Thomas Lundgren Carlsen
Rastow Dental ApS
Telefon 45 88 16 00
Elsebet & Vaughn Rastow
AR Dental A/S
Telefon 66 19 31 61
Anders Rosager
Dentolab ApS
Telefon 86 62 99 54
Jasmin Zilic & Ketil Sørensen
Læs mere om netværket Protic® og de enkelte laboratorier på www.protic.dk
I princippet alle. Det kan være
tandlæger, men det kan også være
den lokale smed, en progressiv lokal
igangsætter eller en handelsmand
af Låsby-Svendsen-typen, hvis
foretagsomhed, og det lægges der
ikke skjul på, udelukkende er drevet
af ønsket om profit. Jo hurtigere og jo
større, jo bedre.
Hensynet til tandsundhed, en forbedret
tandstatus og optimal mundhygiejne
vil næppe stå i disse entreprenørers
personalehåndbog eller faglige
visionsprogram. Og de vil næppe føle
den samme empati og omsorg for
patienter, der gennemgår en længere
behandling for parodontose. Eller
mønstre den fornødne hjælp, når
svage patienter skal have assistance til
ansøgninger om hjælp hos region og
kommune. Det vil nemlig gå ud over
lønsomheden og dermed profitten.
Og det bliver udsigten til profit,
der kommer til at drive værket, hvis
andre end tandlæger får ejerskab af
tandlægeklinikker.
3
Indhold
Et samarbejde i hastig forandring........................4
Sygdom................................................................8
Oro-faciale smerter og tandlægen.....................10
Ansæt en elev - nu med stort tilskud.................14
Brev fra Jørgen Buchgreitz.................................18
Svar fra bestyrelsen............................................20
Trigeminusneuralgi............................................22
Er en sådan tilstand at tilstræbe? Vil det
give forbedret tandsundhed? Og vil det
give flere tilfredse patienter?
Danske tandlæger har så længe det
er registreret været i stand til at
indfri de forventninger patienter
med behandlingsbehov har stillet.
Tandlæger står højt i tillidsmålinger
i de årlige Forbrugerredegørelser.
Og samme undersøgelser viser, at
tandlægens patienter generelt ikke har
noget ønske om at skifte til hverken
andre tandlæger eller udenlandsk
behandling. På trods af at de vilkår
tandbehandling kan foretages under
eksotiske himmelstrøg er væsentlig
mere lempelig end i Danmark.
Efter PTO’s opfattelse spiller
Regeringen hasard med de gode
resultater danske tandlæger har været
med til at opnå i de sidste 30-40 år.
Og som er et mål i mange lande.
Dagsorden og motiver er nogle ganske
andre:
- Man vil forcere en konkurrence-
situation, der allerede er til stede.
- Målet er øget konkurrence.
- Midlerne er kompromisser mellem profit og faglighed.
- Men indsatsen er danske patienters tandsundhed.
Er det scenarium indsatsen værd?
Dentalmesser & kongresser...............................24
Leasing - finansiering med fordele.....................26
Stof til eftertanke...............................................28
PTO hjemmeside version 2011...........................30
Praktiserende Tandlægers Organisation
Amaliegade 17 • DK-1256 København K
Telefon 3312 0020 • Telefax 3313 4220
www.pto.dk • E-mail: pto@ pto.dk
21. årgang nr. 4/2010
ISSN 0903-7624
Redaktion:
Peter Kaihøj (ansvh. redaktør)
Jens Olav Holm Christensen (fagredaktør)
Kaj Oluf Sørensen
Karsten P. Larsen
Layout
Folkmann Design A/S
Telefon 3964 5712
www.folkmann-design.com
Forside
Foto: Andreas Gradin
Peter Kaihøj, formand for PTO
Tryk:
Gulmann Grafisk
4
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
Et samarbejde i hastig forandring...
TEKST Laboratorieejer Anders
Rosager, AR Dental, Protic® Odense
og Marketingdirektør Morten
Nielsen, Nordenta
Den digitale verden rummer store forandringer
såvel for tandlægen, patienten som laboratoriet,
og det ændrer i høj grad også samarbejdet
mellem tandlægen og laboratoriet.
Den gode nyhed er, at den digitale
værktøjskasse eliminerer rigtig mange fejlkilder,
hvilket indebærer, at den digitale tilgang
umiddelbart giver en langt større præcision, en
væsentlig reduktion i omlavninger og generelt et lavere tidsforbrug.
Når aftrykket ”grundstenen” bliver
digitaliseret, er den positive konsekvens,
at kommunikationen mellem den enkelte
tandlæge og det enkelte laboratorium kan
koncentrere sig om at sikre den bedst mulige
løsning på et konkret tandproblem.
Fordelene ved det digitale aftryk og
sikkerheden fra din egen tekniker
Sironas Cerec system har længe været anerkendt
blandt tandlæger som et af de mest avancerede
og brugervenlige CAD/CAM systemer til
fremstilling af kroner, inlay og onlay. Systemet
kommer nu i en ny og supplerende version:
Cerec Connect.
Tanken bag Cerec Connect er, at tandlægen får
alle fordelene ved at lave sine aftryk digitalt,
men samtidig bevarer muligheden for at få lavet
teknikken på sit normale laboratorium. Det
skyldes, at man med Cerec Connect ikke længere
fræser kronen ud på egen klinik, derimod
sendes aftrykket via en portal på internettet til
laboratoriet.
Cerec Connect kan bruges til såvel keramiske
kroner, som metalkeramisk arbejde i biokonvertibelt stål/titan og guldlegeringer. Og
mulighederne dækker ligeledes, kroner, broer
som implantater.
Digitalt aftryk – så let er det
Det digitale aftryk er en revolution
af arbejdsprocessen på klinikken. Det
konventionelle aftryk kræver en lang række
processer, tager lang tid og er ubehageligt for
patienten.
Med det digitale aftryk er det lige omvendt.
Her bruges et avanceret kamera til at tage
billeder af præparation og antagonist, hvorefter
der dannes et tredimensionelt aftryk på den
medfølgende computer.
Aftrykket er ekstremt præcist og mangler blot
indtegning af præparationsgrænsen, hvilket
nemt klares med musen. Hele processen tager
under 5 minutter og resultatet – det digitale
aftryk – er væsentligt mere præcist end det
konventionelle aftryk.
Sikkerhed fra egen tekniker
Idéen med Cerec Connect er, at det digitale
aftryk sendes via internettet som en fil til den
tekniker, du har valgt at samarbejde med.
Teknikeren kan altså have dit aftryk, mens
patienten stadig sidder i stolen. Det gør, at
du kan have en dialog med din tekniker om
aftrykket, mens patienten er til stede. Det
giver en stor sikkerhed for, at den færdige
krone passer til dine forventninger. Desuden
kan teknikeren indfarve og tilpasse kronen i
forhold til dine ønsker. Og - det er selvfølgelig
stadigt muligt, at du sender dine patienter til
farveprøve på laboratoriet.
Cerec Connect er en oplagt løsning for de fleste
klinikker. Du kan komme i gang med CAD/
CAM uden den helt store investering i egen
fræsemaskine, du fastholder din relation til
det laboratorium, du normalt arbejder med
– og så får du selvfølgelig alle fordelene ved
det digitale aftryk: Større præcision, mindre
tidsforbrug og en væsentligt mere behagelig
oplevelse for patienten. Det giver god økonomi
og gladere patienter.
Samarbejdet mellem tandlæge og laboratoriet
En laboratorieteknikker var i går en håndværker,
men i dag skal laboratorieteknikeren også
kunne betjene det nyeste IT udstyr og være
god til at kommunikere med tandlægen og
tandlægens medarbejdere.
Teknikerens digitale værktøjskasse indebærer,
at det færdige resultat får en væsentlig bedre
styrke og funktion.
5
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
012511
6
pwc.dk
Et samarbejde i hastig forandring...
Med den nye teknologi bliver en del af
grundlæggende arbejde som nævnt fremstillet
i en meget høj CAD/CAM kvalitet, hvilket sikrer,
at det aftryksmateriale laboratoriet modtager er
elimineret for en række fejlkilder:
■ Præparation og parallelitet er tilpasset,
mens patienten sidder i stolen
■ Eventuelle fejl i aftrykket er korrigeret,
mens patienten sidder i stolen
Vi giver dig
økonomisk
overblik
uden huller
Start med et møde
■ Modellerne bliver dannet uden, at
”fremmedlegemer” i mundhulen
påvirker resultatet
Og når teknikeren på baggrund af det digitale
aftryk skal designe eksempelvis kroner, et
broskelet eller et abutment, sørger de digitale
programmer for, at arbejdet ikke bliver
underdimensioneret, hvilket giver sikkerhed
for, at arbejdet altid får den rigtige form og
funktion.
Samarbejde mellem to PTO Partnere
Protics netværk af laboratorier er en del af PTO´s
partneraftale. Protics laboratorier er alle koblet
op på Cerec Connect, og hvert laboratorium kan
modtage digitale aftryk i Cerec konceptet.
Protics laboratorier arbejder tæt sammen PTO´s
partner Nordenta, som er forhandler af Cerec
Connect.
Med dette nye teknologiske kvantespring
glæder såvel Nordenta som Protic® sig til at
udbygge vores samarbejde med dig.
Kontakt:
PwC, Strandvejen 44
2900 Hellerup, T: 3945 3178
Enhver forretning
kan forbedres
8
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
TEKST Karsten P. Larsen,
sekretariatschef, PTO
ILLUSTRATION Dennis Cox
Sygdom er lovligt forfald. Og stort set eneste
begrundelse for, at en medarbejder lovligt kan
udeblive fra arbejde.
På landsplan er fravær p.g.a. sygdom et stort
problem. Regeringen har for nogen tid siden
oplyst, at 150.000 medarbejdere er syge
og fraværende hver eneste dag året rundt.
Det svarer til hver 20. af den erhvervsaktive
arbejdsstyrke.
Det er ganske dyrt for samfundet i tabt
produktion og sygedagpenge. Nærmere
betegnet 37 mia. kroner.
De skræmmende tal var blandt årsagerne til,
at regeringen i 2009 iværksatte tiltag med
henblik på fastholdelse af medarbejdere på
arbejdsmarkedet, således at sygefravær blev
mindsket og medarbejdere hurtigere kom i
arbejde igen.
Mindre arbejdspladser som tandlægeklinikker
typisk er mærker sygefravær i særlig grad. Og
det belaster de raske medarbejdere, der må
løbe stærkere, tage over og/eller der må meldes
afbud til patienter.
Nye undersøgelser viser, at det ikke er
særligt populært hos de medarbejdere, der
må holde skansen, hvis andre kolleger har
højt ubegrundet fravær. Et brækket ben, en
operation og andre fysiske skavanker kan ingen
holde for. Men medarbejdere med et højt
ustruktureret fravær, populært kaldet fredagmandags-sygdom, er ikke længere velsete.
Organisationen Lederne har således
offentliggjort undersøgelser, der viser, at mere
end halvdelen af medarbejderne ser skævt til
kolleger med et sådant fravær. Men de bakker
også op, hvis en kolleger en sjælden gang er
syg, og de derfor må løbe stærkere. Over- eller
ekstraarbejde går de heller ikke af vejen for.
Men det er, som om man som medarbejder skal
gøre sig fortjent til hjælp og opbakning, viser
undersøgelsen.
Lederrollen
Klinikkens ledelse skal træde i karakter under
sygdom. Det er bl.a. ledelsens opgave at skabe
grobund for et godt arbejdsklima, trivsel
og miljø. Hvis miljøet bliver dårligt, især det
psykiske, vil det i lang tid dræne klinikken for
kræfter og effektivitet, der på sigt går ud over
lønsomhed og drift.
Medarbejdersamtaler og, når sygdom er
indtruffet, sygefraværssamtaler, er gode
instrumenter til at håndtere den opgave. Og
en egentlig sygefraværspolitik er også en god
idé. Gerne efterfulgt af en handleplan, hvis det
skønnes nødvendig.
Hav også klare retningslinier for, hvorledes
medarbejdere forholder sig ved sygdom.
Hvem melder man sig syg hos? Hvornår og
hvordan? Skal det være personligt eller er sms
eller mail tilstrækkeligt? Skriv det evt. ind i en
personalehåndbog.
Langvarig sygdom kan belaste klinikken så
meget, at afsked kommer på tale. Hvis 120 dages
reglen er vedtaget, sker det ved mindst 120
dages sygdom over en periode på 12 måneder.
Varslet er en måned ved udgangen af en måned.
Opsigelse efter 120-dages reglen udløser ingen
godtgørelser til den ansatte, men alene løn i
opsigelsesperioden.
Hvis 120 dages reglen ikke er vedtaget, hvilket
den bør være, kan der godt opsiges alligevel,
såfremt opsigelsen er begrundet i klinikkens
eller den ansattes forhold. Varslet er dog
længere end ved 120 dages reglen, og afhænger
af anciennitet. Hvis opsigelsen ikke er begrundet
i klinikkens eller den ansattes forhold, kan
opsigelse udløse en godtgørelse på typisk en
månedsløn eller to. I særlige tilfælde mere.
Få hjælp i PTO eller hos andre, hvis du står foran
opsigelse inden du evt. skrider til handling.
9
10
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
man ingen objektive tegn på sygdom hos denne
patientkategori, hvorfor det er vigtigt at lære
patienterne af acceptere deres gener.
og tandlægen!
TEKST Specialtandlæge
Henning Lehmann Bastian
Redaktør af www.
tandogmund.dk/prof
Enhver klinikejer ved at smerteudredning,
diagnostik og behandling kan være en
overordentlig kompliceret og vanskelig opgave.
I nogle tilfælde må man konstatere at man ikke
er i stand til at løse patientens problem. Hvis
alle de diagnostiske muligheder er udtømte og
man stadig ikke har en diagnose som årsag til
patientens smerte kan den sidste udvej være at
henvise patienten til psykolog for at lære at leve
med smerten.
Det er meget vigtigt at optage en omhyggelig
anamnese og lytte til patientens smertehistorie.
Især debut og varighed af smerterne , hvad
hjælper og hvilken terapi er prøvet. Hvilke
terapeuter er frekventeret , det kan være egen
læge, ørelæge, neurolog, andre tandlæger
,alternative terapeuter. Enhver tandlæge bør
starte med at efterse tænderne for caries,
paradontale skader, dybe fyldninger , revner,
usurer, erosioner og følsomme tandhalse.
Desuden en radiologisk vurdering af de apikale
områder, sinus maxillaris og knoglestrukturen
i maxil og mandibel . En vurdering af evt.
retinerede tænder skal også foretages. Der skal
foretages en grundig inspektion af slimhinderne
overalt i mundhulen og tyggemuskulaturen skal
palperes for myoser, konsistensforandringer
samt asymmetrier. Extraoralt palperes især m.
masseter og m.temporalis,herunder a.temporalis
sup.ant. Gabeevnen ,herunder protrusion og
laterotrusion skal noteres og kæbeleddene skal
palperes under funktion samt stetoskoperespositive fund bør føre til radiologisk udredning.
Hvis alle ens undersøgelser er negative bør man
Fig. 1
henvise patienten til en ørelæge eller evt. til
egen læge for viderehenvisning til en neurolog
til udredning.
Ansigtssmerter kan inddeles i forskellige
typer afhængig af anfaldenes karakter.
Non-neuralgiforme smerter, eller atypiske
ansigtssmerter og de neuralgiforme der
inddeles i ægte trigeminusneuralgier og uægte
trigeminusneuralgier.
Non-neuralgiforme smerter omfatter
cariessmerter, pulpitis,apikal parodontitis,
ostitis, infektioner i cyster mm, muskelsmerter
samt orale dysæstesier. Desuden smerter fra
ømme tandhalse og smerter i tanderosioner.
Smerter forårsaget af arteritis temporalis,
Hortons hovedpine og migræne. Hertil kommer
en lidt underkendt gruppe af smerter fra
kæbeleddet.
Enkelte af de Non-neuralgiforme
smerter skal omtales:
Burning mouth syndrome
BMS er en smertefuld dysæstesi lokaliseret
til tungen og symptomerne beskrives af
patienterne som en sviende eller brændende
fornemmelse i tungeslimhinden. Der skal
naturligvis foretages de nødvendige undersøgelser
for jernmangel ,B-vitaminmangel samt
svampepodning. Justering af eventuelle proteser
og måling for Xerostomi og evt. Mb. Sjøgren
Fig.1. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå
patientens medicinering. I mange tilfælde finder
Fig. 2
Følsomme tandhalse
Et stigende antal mennesker kender de
kortvarige , jagende smerter eller isninger
i tænderne i forbindelse med indtagelse af
kolde og varme drikke. Ofte ses smerterne
også ved indtagelse af sure/syrlige drikke ved
tandbørstning og ved indånding af kold luft
Fig.2. Mange patienter føler en voldsom smerte
og opsøger tandlægen som ofte vil tage et
røntgenbillede for at udelukke at det drejer sig
om huller i tænderne , insufficiente fyldninger
eller en akut overbelastning af tanden med en
revne til følge, som meget vel kan minde om
smerterne fra de følsomme tandhalse.
Hvilken behandling er bedst for følsomme
tandhalse? Den terapi der er mest
hensigtsmæssig i det enkelte tilfælde afhænger
af den kliniske undersøgelse. Mange ting er
gjort i tidens løb , men det mest anvendte er
en lokal fluorpåvirkning enten ved tandpastaer
med højt fluorindhold, fluorlakeringer eller
skylninger med fluoropløsninger. Tandlægen
er desuden nødt til at gå ind i kostvejledning
af patienten for at undgå de sure/syrlige
fødeemner. Der skal desuden kigges på
hygiejnehjælpemidlerne - patienten skal bruge
en blød børste og en ikke slibende tandpasta.
Mange patienter oplever ømme tænder
efter den professionelle tandrensning og i de
tilfælde kan man slutte rensningen af med en
gang fluorlak. Hos enkelte patienter kan man
anlægge en plastfyldning. Hvis tandkødets
tilbagetrækning er et stort kosmetisk problem
kan man i enkelte tilfælde forsøge kirurgisk
tilbageføring af tandkødet-det giver dog
sjældent blivende resultater. I ekstremt sjældne
tilfælde kan smerten være så generende at man
er nødt til at tilbyde patienten en rodbehandling
af tanden.
Fig. 3
Tanderosioner
Erosioner i emaljen er et stigende problem , især
blandt yngre mennesker formentlig begrundet
i ændret livsstil og spisevaner, især med et
stort forbrug af læskedrikke og frugtjuice
Fig.3. Tanderosion er en kemisk, ikke bakteriel
opløsning af tandsubstans , primært forårsaget
af ætsning med syre. Tanderosion har været
kendt i mange år hos patienter som led af
sure opstød ,pyrosis eller hos bulimipatienter
med hyppige opkast. I sidstnævnte tilfælde ses
erosionerne linqualt Fig.4. Det kan være en
meget stor opgave at få patienter til at ændre
livsstil , men hyppige skylninger af munden med
almindeligt vand vil kunne gøre underværker.
Desuden kan anbefales fluortandpasta med højt
fluorindhold.
Arteritis temporalis
Patienter der oplyser om hovedpine,
synsforstyrrelser , tungegener samt synkebesvær
og måske ukarakteristiske hævelser i ansigtet
skal palperes godt igennem ved tyggemusklerne
og hvis man mærker en spændt, hævet og
øm arteria temporalis uden pulsation så skal
patienten henvises til egen ørelæge med
henblik på en arteriebiopsi til diagnostik af
lidelsen. Der er tale om en betændelsestilstand
i de store og mellemstore arterier. Lidelsen
debuterer ofte hos ældre og dobbelt så hyppigt
hos kvinder som hos mænd. Lidelsen vil ofte
være fulgt af almene symptomer som træthed,
vægttab, feber og muskuloskeletale smerter.
Behandlingen er generel steroidterapi og ved
tidlig indsættende behandling er prognosen
god og senfølgerne (blindhed,tungenekrose)
sjældne.
Hortons hovedpine
Hortons hovedpine eller klyngehovedpine
forekommer altid ensidigt og er en meget
generende smerte lokaliseret omkring det
ene øje altid i samme side og med samsidigt
tåreflod, miosis og hævelse. Anfaldene
Fig. 4
11
12
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
er ophobede og varer ca.15-60 minutter.
Behandlingen er medicinsk – i reglen med
migrænemidler.
Migræne
Migræne optræder smertemæssigt anfaldsvis . I
reglen forudgået af en aura i form af lysglimt i
det modsidige synsfelt og der vil være en ensidig
dunkende hovedpine. Der vil ofte være kvalme,
opkastninger og lys - og lydoverfølsomhed.
Der ses familiær ophobning af tilfældene.
Behandlingen er medicinsk og der er gode
behandlingsmuligheder i dag.
Spændingshovedpine
Denne lidelse anser jeg det ikke for nødvendigt
at gennemgå da den næsten hver eneste dag
mødes i privat praksis. Lidelsen er dog en
væsentlig differentialdiagnose til de ovenfor
nævnte sygdomme. I værste fald kan den
være invaliderende og ofte er den udløsende
årsag iatrogen idet der er afleveret en krone
eller fyldning som har en hyperkontakt.
Løsningen i disse tilfælde ligger ligefor. Den
neuromuskulære hyperaktivitet med psykogen
baggrund er dog ofte betydeligt vanskeligere
at behandle, men kan i mange tilfælde dæmpes
med en bideskinne. Der er også mulighed for at
bryde den tilgrundliggende spændingstilstand
ved det såkaldte bio-feed back princip, hvilket
indebærer at patienten skal ”lære at slappe af i
kæbemuskulaturen”.
Neuralgiforme smerter
De neuralgiforme smerter kan inddeles i
trigeminusneuralgi og atypisk trigeminusneuralgi.
Trigeminusneuralgi
Ægte trigeminusneuralgi er en sjælden, men
smertefuld og invaliderende lidelse, hvis årsag
er ukendt. Den forekommer hyppigst hos ældre
og ses 4 gange så hyppigt hos kvinder som hos
mænd. Der er ca. 4 tilfælde ud af 100.000. I
nogle tilfælde kan man påvise åreforkalkning
som årsag til lidelsen. Symptomerne er jagende
smerter som kommer uden forudgående varsel,
som ”et lyn fra en klar himmel”, som patienterne
ofte beskriver det. Anfaldene kan være spredt
over hele døgnet, de er meget intense og meget
kortvarige dvs. af få sekunders -2 minutters
varighed. Smerterne har en brændende og
skærende karakter. Der kan under anfaldet
være kraftige muskelkontraktioner i
ansigtsmusklerne.
Angrebene er hyppigst svarende til 2’den
gren af nervus trigeminus , men kan ses i alle
3 grene .Der kan være angreb i 1,2,eller 3
grene samtidig. Der er hyppigst tale om en
kombination af angreb i 2’ og 3’ gren. Det er
yderst sjældent at der er tale om dobbeltsidig
påvirkning. De ekstremt voldsomme
smerteudbrud provokeres af ganske lette
og ubetydelige sensitive påvirkninger så
som temperaturforandringer, blæst, regn ,
let berøring dråber fra bruseren, spisning ,
synkning, barbering og tale. Ofte er patienten
i stand til at påvise et ganske lille område en
såkaldt triggerzone , hvor påvirkning udløser
et anfald. Patienterne er ofte rædselsslagne
for at bevæge ansigtets muskler , heraf
udtrykket ”maskeansigt” og de er angste
og forpinte og i dårlig almentilstand.Der
er lange intervaller mellem anfaldene hvor
patienterne er fuldstændig smertefrie.
I tilslutning til anfaldene kan der være
såkaldte ”vegetative ledsagesymptomer”,
så som næseflod, rødme, tåreflod og øget
spyt –og svedsekretion. Diagnosen stilles på
symptomerne og ved udelukkelse af svulster
og andre generelle lidelser , som kan give
lignende symptomer. Lidelsen er som nævnt
stærkt invaliderende og der har været forsøgt
mange behandlinger i tidens løb. Mange
patienter har fået trukket tænder ud i håb om
at komme af med smerterne. I hjernen har
man foretaget termokoagulation i nervens
ganglion, mikrovaskulær dekompression og
glycerolinjektioner i gangliet. Af perifere
indgreb har man benyttet overskæring af
nerven,exairese. Desuden cryoterapi, laserterapi,
akupunktur samt alkoholinjektioner, disse
bevirkede dog af og til en endnu værre
situation nemlig anaesthesia dolorosa. Af denne
grund benytter man ofte l.a. f.eks. Marcain som
blokademiddel , da virkningen er reversibel.
Medicinsk har man især brugt Tegretol,
Nordotol, Gabapentin, Diphenylhydantoin
eller Lioresal og Rivotril samt Trileptal, som det
nyeste. Kirurgisk behandling er naturligvis sidste
valg.
Uægte trigeminusneuralgi
Lidelsen adskiller sig hovedsagelig fra den
ægte neuralgi ved at der er konstante
smerter og anfaldene er af betydelig
længere varighed. Desuden er den ofte mere
behandlingsrefraktær. Forsøgsvis startes samme
behandling som ved den ægte neuralgi.
Gør hverdagen lettere …
Husk
Årsrejseforsikring!
Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80
Vi støtter Tandsundhed uden grænser
14
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
2 :/ 2
00
911
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1
- nu med stort tilskud
TEKST Michael Fahlgren
Det har altid været en god ide at ansætte
en tandklinikassistentelev, og nu er der med
regeringens præmie- og bonusordning også
blevet god økonomi i det.
Mange tandlæger er efterhånden ved at få
øjnene op for de mange fordele, som ligger
i at ansætte en elev. For under uddannelsen
bliver eleverne fyldt med erfaringer om de
seneste landvindinger inden for forebyggelse,
behandling og materialer, samt ikke mindst
viden om de nyeste instrumenter. I den 3-årige
uddannelse indgår både teoretisk, praktisk og
klinisk undervisning.
Mange fordele - få ulemper
Uddannelsens praktiske del involverer
praktikophold hos en tandklinik, der er
godkendt til at have elever. Paradoksalt har
denne del af uddannelsen vanskeligt ved at
skabe det nødvendige antal elevpladser hos
regionens tandlæger - i hvert fald er det i
Storkøbenhavn kun omkring en fjerdedel af de
ca. 1200 klinikker i regionen, som benytter sig
af denne fantastisk gode mulighed. På trods af
de ubestridelige og indlysende fordele, der altså
nu tillige har fået tilføjet et stærkt økonomisk
incitament, det indebærer.
At få en elev ind på sin tandklinik er
ensbetydende med at få adgang til en teoretisk
viden - en viden, det ofte kan være vanskeligt
for eleven at tilegne sig i den travle hverdag,
der kendetegner langt de fleste tandlægers
arbejdsvilkår.
Man skal naturligvis være opmærksom på at
en elev ikke er lig med en færdiguddannet
klinikassistent, og derfor heller ikke kan udfylde
en sådans plads 100 %. Alligevel finder de fleste
tandlæger med en eller flere elever på klinikken
at fordelene langt opvejer de få ulemper der
måtte være forbundet med elevens ophold og
arbejde.
Det haster!
Et andet paradoks finder man i den
kendsgerning at enhver tandklinik er afhængig
af adgang til veluddannede medarbejdere, og at
disse i fremtiden potentielt bliver en mangelvare
af mindst tre årsager:
Dels problemet med at skabe tilstrækkeligt
mange elevpladser, dels de mindre
ungdomsårgange, dels de mange ældre
medarbejdere, som står overfor en
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet de
kommende år.
Derfor haster det med at få øjnene op for at
ansætte en eller flere elever, og de fordele dette
indebærer - også på sigt.
FORHØJET PRÆMIE OG BONUS PÅ OP TIL 70.000 KRONER
Regeringen underskrev den 10. oktober 2010 finansloven for indeværende
år. Det indebærer at tandlæger, som indgår en uddannelsesaftale med en
klinikassistentelev, kan få udbetalt op til 70.000 kroner i samler præmie og bonus
frem til 31. december 2011:
■ Præmien udgør 6.000 kroner for hver måned eleven gennemfører af prøvetiden dog maksimalt 18.000 kroner per elevansættelse
■ Bonus udgør 13.000 kroner henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder efter prøvetidens
udløb, under forudsætning at uddannelsesaftalen fortsat er i kraft. Det maksimale
bonusbeløb udgør 52.000 kroner.
Den samlede bonus og præmie udgør således maksimalt 70.000 kroner per elev
under 25 år, eller for de voksenelever, der ikke modtager tilskud fra jobcentret på
100.000 kroner.
Fastholdelse frem for frafald
Desværre er det ikke alle elevansættelser, der
ender med en færdigudlært klinikassistent. I
nogle tilfælde passer kemien simpelthen ikke
mellem tandlægeklinik og elev, og elevforholdet
bringes til ophør. I mange tilfælde finder den
pågældende elev en ny tandklinik, hvor kemien
passer bedre, og færdiggør her sin uddannelse.
Men desværre er der også de elever, som af
denne årsag forlader uddannelsen helt med
risiko for hjerneflugt fra faget.
En nylig undersøgelse gennemført af Cowi
(Lærlinge og elevers psykiske arbejdsmiljø, 2009)
blandt 1.500 elever afdækker hvilke faktorer,
der betyder mest for elevernes tilfredshed med
deres uddannelsessted:
■
■
■
■
■
■
■
■
Ros for godt arbejde
At blive behandlet ordentligt
Godt samarbejde og følelsen af at høre til
Ingen drillerier/mobning
Meningsfulde arbejdsopgaver som
eleven kan lære af
Frihed til at sige hvad eleven mener
En ordentlig omgangstone
God vejledning når eleven begår fejl
Dan Nørgaard Larsen og Klaus Nielsen
gennemførte ligeledes i 2009 undersøgelsen
Fuldførelse, fastholdelse og frafald
ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen
fokuserede på praktikvirksomheder med høj
fuldførelsesprocent, og det kendetegnende for
disse virksomheder er:
■ Elev og virksomhed passer sammen
- en god kemi
■ Forventningerne afstemmes jævnligt
før og under elevtiden
■ Arbejdsopgaverne er passende for eleven
at magte og lære noget af
■ Eleven støttes ved faglige og personlige
udfordringer
■ Sammenhæng mellem det, der sker
på skolen, og det, der sker i virksomheden
15
16
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
Hvis du tror det er let at
eje en klinik, kan du godt
skrue ned for lattergassen
GODE RÅD OM ELEVANSÆTTELSE
Nøgleordet for et godt samarbejde hedder motivation, samt ikke mindst at sætte
ord på, hvordan man ønsker de forskelligartede opgaver løst - specielt hvilke
kvalitetskrav der nødvendigvis må indfries. Mange unge har store præstationskrav
til eget arbejde, men er netop på grund af deres unge alder ikke lige så erfarne som
ældre færdiguddannede med nogle års erfaringsgrundlag at trække på.
En arbejdsplads med et højt informationsniveau giver eleverne mulighed for at tage
et ansvar og - i et vist omfang - lede sig selv.
Når eleven beder om hjælp er det vigtigt at give præcist den ønskede hjælp - ikke at
gå ind over eleven og selv løse opgaven.
Lad ikke eleven sejle sin egen sø
Det er vigtigt at der på tandklinikken udpeges
én medarbejder, som kan vejlede eleven i stort
og småt. Denne medarbejder får til gengæld
stor mulighed for at påvirke elevens trivsel
i positiv retning. De fem vigtigste tips til en
succesfuld elevtid er:
■ Sørg for en god introduktion
■ Udarbejd en elevplan sammen med eleven
■Hold jævnligt elevsamtaler
■ Ros og anerkend elevens arbejde
■ Understøt den gode tone
Lyt også til hvad eleven har at sige. Mange
unge mennesker tumler med personlige
problemer, der for en ældre nemt lader sig løse.
Sådanne problemer kan komme til at påvirke
arbejdsindsatsen, men hvis eleven er indstillet
på at tale om det - så lyt, og giv gode råd.
Få hjælp af SKT
For den tandlæge, som søger en elev er
der megen hjælp at hente hos Skolen for
Klinikassistenter og Tandplejere (SKT). Dels er
det muligt at få stillingsopslag lagt ind på SKT's
hjemmeside, tandlæger kan søge elevprofiler
på internettet (www.dentaljob.dk og www.
praktikpladsen.dk), og desuden afholder SKT en
ugentlig jobcafé.
Således kan tandlæger og klinikkernes øvrige
personale hver tirsdag kl. 12:00 dels få mulighed
for at præcisere en profil på den elev de søger,
dels møde de elever, som inden for nærmeste
fremtid afslutter deres grundforløb, og derfor
søger en praktikplads. Det er muligt at bestille
tid i jobcaféen ved henvendelse til SKT's
praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen
på telefon 35 32 68 37 eller via mail: dln@sund.
ku.dk.
For de tandlæger, som ønsker yderligere
vejledning afholder SKT kurset Praktikvejledning
af tandklinikassistentelever af én dags
varighed. Kurset er målrettet tandklinikkernes
medarbejdere, primært tandklinikassistenter.
Som klinikejer springer du ud som både
administrerende direktør, personalechef, økonomichef og tandlæge. Derfor er du nødt til at
omgive dig med de bedst mulige rådgivere.
Spar Nord kender klinikkens hverdag og udfordringer. Vi rådgiver klinikker landet over.
Aftaletyper
Der findes følgende aftaletyper:
■ En almindelig uddannelsesaftale: en aftale
der gælder hele elevens uddannelse. Aftalen
omfatter hele praktik- og skoleforløbet
■ Ny mesterlære: det første år af uddannelses-
aftalen gennemføres som praktisk oplæring
på tandklinikken og træder i stedet for
grundforløbet på skolen. Aftalen omfatter
hele praktik- og skoleforløbet.
■ Kombinationsaftale: to eller flere tand klinikker kan indgå en aftale med en elev, så
aftalerne tilsammen omfatter hele
praktiktiden og alle skoleophold, det vil sige
en hel uddannelse.
■ Korte aftaler: hvis klinikken af den ene eller
anden grund ikke kan påtage sig et helt
uddannelsesforløb.
■ Restlæreaftale: hvis en tandklinik indgår
en aftale med en elev, som allerede har taget
noget af uddannelsen på en anden
tandklinik eller i skolepraktik, og ønsker at
færdiguddanne eleven i sin egen
virksomhed.
Læs mere: I en kommende artikel bringer vi
interviews med både tandlæger og elever, og
afdækker de mange fordele et elevforhold
medfører set fra begge sider.
YDERLIGERE INFORMATION:
■www.skt.ku.dk
■Uddannelses- og erhvervsvejleder Bente Bernth Tlf. 3532 6834. Mail: [email protected] eller
■Uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne Jungsted Tlf. 3532 6834. Mail: [email protected]
■Praktikpladskonsulent Doris Lukowski-Nielsen
Tlf. 3532 6837. Mail: [email protected].
sparnord.dk/erhverv
På gensyn i Spar Nord bankerne i
København
Tlf. 33 30 87 18
Aarhus
Tlf. 87 30 31 97
Odense
Tlf. 63 12 52 83
Frederikshavn
Tlf. 96 20 07 23
Vejle
Tlf. 76 41 47 57
tættere på
18
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
eitz
r
g
h
c
u
B
gen
r
ø
J
a
r
f
v
Bre
Svar til Jørgen
Buchgreitz
PTO går ind for evidensbaseret tandpleje. Og vi
går ind for kvalitet i tandplejen.
Vi mener, det er særdeles fornuftigt at anvende
kofferdam ved endodontiske behandlinger, hvis
man derved øger sin succesrate.
Men vi har det meget svært med , og kan ikke
acceptere, som der har været optræk til, at en
tandlæge får beklikket sin faglighed, fordi han
ikke anvender kofferdam ved endodontiske
behandlinger.
Hermed ikke være sagt noget ufordelagtigt
om kofferdam. Men det er efter vor opfattelse
op til den enkelte at bruge de metoder, det
udstyr og de produkter,som han eller hun
er mest tryg ved, og som den pågældende i
behandlingssituationen tror på, giver det bedste
resultat.
I den forbindelse kan det da være en ekstra
sikkerhed mod fx en rodfil i svælget, at der
er lagt kofferdam. Det overlader vi trygt til
tandlægerne selv at forholde sig til.
Men vi kan ikke generelt acceptere, at en
tandlæges blotte fravalg af kofferdam skal
udsætte ham eller hende for faglig kritik, en
tabt klagesag, og måske blive udhængt til
spot og spe i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’,
fordi tandlægen ikke har anvendt kofferdam,
ledsaget af påstanden om, at behandlingen
kunne have fået en bedre prognose, hvis
kofferdam havde været anvendt.
Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind
også ved de endodontiske behandlinger.
Det skal jeg på ingen måde kloge mig i , og
især ikke overfor en af vore specialister udi
endodontien.
Dog kan jeg alligevel ikke undgå at påpege
, at faktorer som rodskylninger, udvidelse
af kanal, brug af roterende instrumenter,
depot materiale, tætheden af den provisorisk
dækfyldning (cavit, glasionomer, plast),
anvendelse af mikroskop, lupbrille m.v. har
indflydelse på det endodontiske slutresultat.
Hvad bliver det næste så, hvor der
kræves fx anvendelse af kofferdam og
med hvilken begrundelse? Bliver det ved
cariesterapi, cementeringer eller måske
ved implantatindsættelse. Og skal der laves
regler for hvilken type airrotor eller evt.
opgearings-vinkelstykke, der skal anvendes til
præpareringer osv.
State-of-the-art-behandlinger er ikke det
samme som evidensbaseret tandpleje. Og der er
efter vor opfattelse ikke belæg for generelt og
over en kam at hævde, at kofferdam giver bedre
kvalitet. Nogle gange gør det, andre gange
ikke. Og nogle tandlæger arbejder bedre med
kofferdam og får bedre resultater, end andre
gør.
19
20
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
21
www.zendium.dk
Svar til Jørgen Buchgreitz...
Produktfordele - zendium Saliva
Det skal tandlæger have lov til. Også i tiden
fremover, selvom kravet om anvendelse af
kofferdam p.t. forsøges indarbejdet i den
Danske Kvalitetsmodel. Ganske vist ikke som et
’skal’, men som et ’bør’.
Indtil da må der være frit valg eller fornøden
evidens for kofferdam må fremskaffes. Sådan er
det med andre behandlingsmetoder og -rutiner.
PTO mener ikke, at der bør stå hverken ’skal’
eller ’bør’. Vi hylder kravet om metodefrihed
på dette område, og vi mener, at der angående
kofferdam i vejledningen kun bør stå:
Ved rodbehandlinger kan kofferdam
anvendes, når det af tandlægen skønnes
hensigtsmæssigt eller nødvendigt i den givne
behandlingssituation.
Til slut kan jeg nævne, at jeg for et par måneder
siden læste en artikel i Jyllands Posten med
følgende overskrift:
Vores skrækcenarie er,hvis vi ikke holder igen,
og indtager en sund kritisk holdning til bl.a.
kofferdam, at alle endodontiske behandlinger,
der ikke får en optimal prognose, ender
hos tandlægen som tabte ikke-lege artissager,fordi der ikke er anvendt kofferdam, hvor
begrundelsen måske er en helt anden.
Xerostomi er en kendt bivirkning til en del medikamenter,
sygdomme, behandlinger samt selve aldringen.
zendium Saliva gel og spray:
• modvirker xerostomi og forst¾rker bestanddele i
spyttet, samt stimulerer mundens spytproduktion
• m¾lkeproteinet opbygger en fugtighedsgivende
barriere pŒ t¿rre og sarte slimhinder
• hj¾lper til at modvirke ulcerationer
• ikke et l¾gemiddel
• indeholder natriumfluorid
Hvorfor skal det ikke gælde kofferdam?
Spil golf og bliv 5 år ældre.
Er det fordi jeg køber et sæt golfkøller eller
fordi jeg melder mig ind i en golfklub?
Kunne det tænkes at være pga. øget motion og
i så fald; kunne motionen være opnået på en
anden måde end ved at spille golf?
Gelen giver langvarig fugtning af mundens slimhinder, og
sprayen er en handy og hurtig l¿sning.
Ref: Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral findings in
patients with primary SjšgrenÕs Syndrome and oral lichen planus Ð a premilinary study on
the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002)
6:11-20
p.b.v.
Peter Kaihøj,
Formand for PTO.
zendium Saliva fugtgel og fugtspray k¿bes via dentalgrossister
og pΠapoteker.
Produktfordele - zendium Sensitive:
Som supplement til zendium Saliva-produkterne anbefales fx zendium Sensitive, der er en s¾rlig mild tandpasta
med enzymer, m¾lkeproteiner, kaliumnitrat, en h¿j
fluoridkoncentration samt lav slibeeffekt.
"Fonden har til formål at yde økonomisk
hjælp i form af bistandsydelser, lån eller på
anden måde til medlemmer af PTO samt til
disse medlemmers samlevende ægtefæller,
børn og samlevere, når nogen af de
nævnte persongrupper uden egen skyld er
kommet i økonomisk nød".
Ref: Tarbet WJ et al. Clinical Evaluation of a new treatment for Dentinal Hypersensitivity.
J. Periodontol. 1980 sep; 51 (9): 535-540
Produktinformation ved Klinisk Konsulent
Oral Care Lene Heilskov:
tlf.: 63 14 12 47 eller e-mail.: [email protected]
a/s blumøller healthcare
Nyvang 16, DK-5500 Middelfart
S K R I F T L I G H E N V E N D E L S E T I L P T O ' s S E K R E TA R I AT : A M A L I E G A D E 17, 12 5 6 K Ø B E NH AV N K
professional dental care
22
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
Forslag til beskrivelse overfor tandlæger
FOTO Caramysh
En mærkelig, men tankevækkende, form for
oplevelse man som tandlæge kan komme ud for
er, når man bliver opsøgt af en patient, der lider
af Trigeminusneuralgi.
Patienten vil klage over stærke smerter i
tænderne, men vil ikke kunne lokalisere
dem præcist. Når man herefter forsøger at
undersøge tænderne i det område patienten
mener problemet kommer fra, vil det udløse
stærke smerteangreb hos patienten, og man
kan forledes til at tro, at der er tale om en
tandrodsbetændelse eller tilsvarende lidelse,
hvad patienten vil være mere end parat til
at acceptere under hensyn til de nævnte
smerteangreb.
Imidlertid skal bemærkes, at smerteangrebene
ikke er konstante som ved normale
tandinfektioner, men derimod kortvarige
voldsomme angreb på nogle få sekunder med
en ”efterklang” på typisk 10 - 20 sekunder. Men
hvis man netop holder igen med undersøgelsen
under patientens smerteangreb, vil smerterne
udløses ved næste forsøg på undersøgelse af
området. Man kan altså som tandlæge komme
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
■Glostrup Hospital - Introduktion omkring Ansigtssmerter (Trigeminus Neuralgi)
www.glostruphospital.dk/menu/Afdelinger/Neurokirurgisk+AfdelingSygdom+og
+behandling/S%C3%A6rlige+lidelser/Ansigtssmerter+(trigeminus+neuralgi).htm
■ Glostrup Hospital - Pjece om Glycerolinjektion
www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/B6B7AD41-4F47-4DC3BCCA-6982125BFEE1/0/TrigeminusGlycerol_070308.pdf
■ Glostrup Hospital - Pjece om Mikrovaskulær dekompression
www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/45BED4D8-BC844A8B-ACDD-AA51E348C0AF/0/TrigeminusMikrovaskul%c3%a6r_070308.pdf
Endelig henvises til Trigeminus Foreningen www.Trigeminus.dk som kan give
supplerende oplysninger og vejledning.
Trigeminus Foreningen: Lonni Uttenthal Jensen ([email protected]) / Torben
Gunge ([email protected])
til at foretage en fejldiagnose, hvis man ikke er
tilstrækkelig opmærksom og ikke kender til den
omtalte lidelse.
Lidelsen kaldes trigeminusneuralgi, og ifølge
beskrivelsen udarbejdet af Neurokirugisk
afdeling på Glostrup Hospital, er dette
kendetegnet ved serier af lynhurtige skarpe
angreb af smerter af en eller flere af grenene
i trigeminusnerven. Smerterne varer oftest
fra sekunder til minutter, og udløses typisk af
stimulation af smerteområdet (triggerpunkter).
Udløsende faktorer kan være tandbørstning,
tale, tyggebevægelse, kulde og lignende. Der er
ofte smerteperioder flere gange dagligt i uger
eller måneder. Smerterne vil ofte forsvinde i
perioder men vender ofte tilbage.
Trigemninusneuralgi findes hos ca. 5000
personer i Danmark ( Trigeminus Foreningens
skøn). Der kommer ca. 200 nye tilfælde om
året. Lidelsen optræder ca. dobbelt så hyppigt
hos kvinder som hos mænd. Sygdommen
optræder sjældent før 40 års alderen og tiltager
i hyppighed med alderen. Gennemsnitsalderen
for den typiske patient i Danmark er 60 - 65 år.
Smerterne er stort set altid lokaliseret til den
ene ansigtshalvdel.
En variant er de såkaldte atypiske
ansigtssmerter, som imidlertid er mere kroniske
smerter, der er dumpe, borende, stikkende,
gnavende, men uden de karakteristiske hurtige
smertejag, der ses ved neuralgi. Der er også her
ofte udløsende faktorer i og omkring tænder/
mundhule. Mange har depressioner eller
angstsymptomer.
Trigeminusneuralgi skyldes at et blodkar
i hjernen er blevet fortykket og trykker
på trigeminusnerven. Dette vil som oftest
kunne afsløres af en MR-skanning, eventuelt
en kombineret skanning uden og med
kontrastvæske, hvilket giver de bedste
muligheder for at iagttage berøring mellem
nerve og blodåre.
- Mikrovaskulær dekompression, hvor man
fræser et hul i kraniet og arbejder sig ind til det
sted hvor blodåren trykker på nerven, separerer
dem fra hinanden og holder dem adskilt
ved hjælp af et stykke isolerende materiale.
Denne operation kan i de fleste tilfælde kurere
patienten helt og uden bivirkninger. Det er dog
selvsagt en noget større operation.
For patienten går vejen over egen læge, som bør
henvise til relevante specialister (neurologer) for
at få foretaget den korrekte undersøgelse og
diagnosticering.
Selve operationerne er i dag koncentreret på
Rigshospitalet, og tendensen går i retning af, at
det er den mikrovaskulære dekompression der
vælges.
Som oftest vil medicinsk behandling blive
anbefalet, da der normalt kan opnås
tilfredsstillende resultat med præparater
som dæmper nerveaktiviteten (Tegretol og
lignende). Imidlertid er doseringen af medicinen
noget vanskelig, da der først opnås reel
virkning, når medicinen når det for patienten
nødvendige niveau. Læger uden erfaring i
denne dosering har vanskeligt ved at foreskrive
det korrekte doserings niveau, og i praksis bør
man anbefale patienterne at bede om at blive
henvist til specialisterne på Hovedpineklikken
på Glostrup Hospital eller sekundært til
Smerteklinikken på Århus Universitetshospital.
På Hovedpineklinikken vil man, ud over at
kunne give den bedste vejledning i korrekt
medicindosering, også kunne give patienterne
en vurdering af, om det mest relevante er en
egentlig operation.
Der er to former for operation mod
trigeminusneuralgi:
- Glycerolinjektion, hvor der injiceres glycerol
i og omkring trigeminusnerven, hvor denne
går ud gennem kraniebunden. Dette er et lille
indgreb, men med kortvarende virkning (typisk
et par år), og med mindre, men varige, skader
på ansigtsnerven til følge.
23
24
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 :/ 2
00
911
På mange virker Scandefa i BellaCenter stor.
Og det er den også:
Knapt 5.000 m2.
50-100 udstillere.
Og ca. 2.000 besøgende.
Men den blegner altså lidt ved siden af verdens
største dentalmesse. IDS-Messen i Køln.
145.000 m2 udstillingsareal fordelt over 7 haller.
2.000 udstillere og
ca. 115.000 besøgende.
Det er altså voldsomt, og det er mere end let
at blive væk fra hinanden, hvis man er flere
sammen.
Messen er, trods dens lokation, ikke et rent
tysk foretagende. De knapt 2.000 udstillere
kom fra 58 lande, Danmark incl. Og der var stor
udenlandsk interesse for at deltage. 66% af alle
udstillerne kom fra andre steder end Tyskland.
Fra Danmark
En af udstillerne var danske Rønvig, der
især oplevede efterspørgsel på deres
injektionssprøjteprogram med Aspi- og Paroject
i spidsen.
-Vi benytter lejligheden til at hilse på vore
europæiske kunder, som vi normalt kun
korresponderer med eller taler med i telefon.
Og samtidig præsentere vor nyheder, som vi så
arbejder på afsætning af resten af året, lyder
det fra Rønvig.
Det kan for nogle virker bemærkelsesværdigt, at
der, selvom mange tusinde tandlæger er samlet
i Køln under messen, ikke bydes på kursus- eller
efteruddannelsesaktiviteter, således som det
kendes på Årskursus/Scandefa i Danmark?
En af årsagerne er måske, at den tyske
tandlægeforening stort set er ude af
arrangementet, der primært er et anliggende
for producenter og leverandører af udstyr og
materialer til brug i tandlægepraksis. Af samme
årsag er den første udstillingsdag forbeholdt
business-to-business aktiviteter.
IDS-messen i Køln afholdes hver andet år og
næste gang 12.-16. marts 2013.
Den er bestemt et besøg værd og ligger
samtidig behageligt tæt på Danmark, således
at transporten dertil uanset transportform er
begrænset til max. 6-8 timer fra den danske
grænse at regne.
FDI og ADA
Det forholder sig lidt anderledes, hvis det store
udland trækker.
Den årlige FDI-kongres står således for døren,
og det gør årsmødet i den amerikanske
tandlægeforening ADA også.
FDI-kongressen foregår i år i Mexico 14.-17.
september. Og ADA’s årsmøde 10.-13. oktober i
Las Vegas.
Begge steder trakteres der med såvel
dentaludstilling som kursusaktiviteter. Især
ADA’s kursussektion kan anbefales. Langt de
fleste er af meget høj klasse med kompetente
indlægsgivere kendt fra den odontologiskfaglige verden.
Med den stadig meget lave dollarkurs får man
meget for kursusbudgettet, hvis man tager til
USA. Og også til Mexico, da de fleste udgifter
forbundet hermed afregnes i dollars.
Deltagelse, transport og ophold så længe FDIkongressen og ADA’s årsmøde varer er normalt
fradragsberettiget som en driftsudgift for
klinikejere. Evt. ferie før eller efter er for egen
regning.
Som tandlæge bør man unde sig selv mindst én
gang at deltage i et internationalt kursusforløb
sammen med fagfæller fra den øvrige verden.
Deltagerne kan nok synes forskellige og er det
også, men alle har samme faglige udgangspunkt
med det fællesskab det automatisk generer.
Samtidig åbner det op for den store verdens
udfordringer og muligheder, således at man
kommer tilbage på klinikken med nyt mod
på dagligdagen, ny inspiration og andre/nye
behandlingsmetoder.
25
26
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
Leasing
Finansiering med fordele
TEKST Bodil Hinge,
Salgschef SPARBANK Leasing
FOTO Clemmensen & XO-care
Investeringer i nyt dentaludstyr har en stor
indflydelse på klinikkens økonomi. Finansiering
med leasing kan give en række fordele, når
udstyret anskaffes,
Teknologi spiller en stadig vigtigere rolle i
tandbehandlinger og mange klinikker ønsker
derfor at være på forkant med de mange nye
muligheder, der byder sig. Det betyder dog i
et vist omfang også investeringer i nyt udstyr
på klinikken. Det er i den forbindelse vigtigt at
sikre sig, at investeringen er lønsom. Det gør
man bedst ved at se på, hvordan finansieringen
kan maksimere både likviditet samt skatte- og
momspositioner.
Der er flere faktorer, som skal indgå i disse
overvejelser. Det er uanset, om der er
tale om traditionel bankfinansiering, kontant
køb eller leasing af udstyret. I denne artikel vil vi
kigge lidt nærmere på leasingfinansiering, idet
leasing forespørges dagligt, og bruges af flere
og flere klinikker.
Væsentlige fordele ved leasing er…
Den helt store fordel er, at der normalt ikke vil
være et likviditetsdræn i form af udbetaling
eller engangsydelse i forbindelse med investeringen. Anskaffelse af udstyr ved leasing
erderfor væsentlig mindre likviditetskrævende
end køb ved almindelig finansiering.
Desuden kan det leasede udstyr straks generere
indtægter og indkomst for klinikken,
inden udgiften - leasingydelserne - forfalder til
betaling. Man kan altså via leasing nemmere
få adgang til det ønskede udstyr og gennem
hurtig ibrugtagning sikre en god økonomi i sine
anskaffelser.
Således er det ofte af stor betydning, hvilket
likviditetsbehov eller likviditetsberedskab, der
er på klinikken, når udstyret anskaffes. Her vil
leasing være en stor fordel for ejere som ønsker
at udvide en klinik eller måske vil indrette en ny
klinik – man skal først begynde sine betalinger,
når udstyret rent faktisk er begyndt at generere
indtægter.
Herudover vil de fleste leasingaftaler også
kunne omfatte fuld service på udstyret i
leasingperioden, så udstyr og service én gang
for alle er forhandlet på plads, og dermed er en
kendt omkostning mange år frem i tiden.
Fradragsberettiget driftsudgift
Når der leases frem for andre finansieringsmuligheder nyt udstyr, kan klinikejeren trække
hele leasingydelsen incl. moms fra i skat. Det
vil sige, at klinikejeren med omgående virkning
opnår den fulde skattemæssige fordel af den
leasingafgift, som betales for brug af
udstyret.
Moms - tandlæger og anden dental virksomhed
Der er ingen momsbetaling, når klinikejeren
leaser nyt udstyr. I stedet for bliver momsen
delt op i små bidder, som tillægges og fordeles
på leasingydelsen over hele leasingperiodens
løbetid. Ved at lease frem for eje, undgår
klinikejeren at skulle investere/finansiere
meromkostningen på de 25% moms, som
momsen udgør ved køb af klinikudstyr.
Finansiel leasing - regnskabet
Oprindeligt var det et krav, at alle tandlægeklinikker omfattet af regnskabsklasse B-D
skulle efterleve kravene om at indregne finansiel
leasing i balancen. I sin søgen efter forenklinger
ændrede Folketinget imidlertid disse regler i
2006, så tandlægeklinikker i regnskabsklasse B
ikke længere skal indregne finansiel leasing i
balancen, hvis man er
leasingtager. De fleste tandlægeklinikker er
regnskabsklasse B. Her skal leasingydelserne blot
noteoplyses i regnskabet.
OM FORFATTEREN
Bodil Hinge, Salgschef hos SPARBANK Leasing, er en af markedets meste erfarne
senior-specialister i leasingfinansiering. Hun har arbejdet såvel internationalt og
nationalt med leasing i flere årtier og har gennem de seneste år haft dentalområdet
som sit speciale. Hun har derfor stor indsigt i de processer og produkter, som
anvendes på en tandklinik.
Vil du vide mere om leasing?
SPARBANK har leasingfinansieret udstyr til
tandklinikker gennem flere år. SPARBANK
har netop indgået et formelt samarbejde
omkring leasing med Nordenta, som betyder,
at der nu kan opnås nogle meget attraktive
leasingbetingelser på anskaffelse af nyt udstyr
– fra units over røntgen til indretning. I den
forbindelse skal nævnes, at Nordenta ikke
har økonomisk fordel af samarbejdet med
SPARBANK, men blot har sikret sig, at der er tale
om markedets mest attraktive vilkår.
Samarbejdet inkluderer specialuddannelse af
Nordentas konsulenter, som har indgående
viden om denne finansieringsform. Du er derfor
meget velkommen til at kontakte Nordenta
på telefon 43 270 270 for at høre mere om
mulighederne for at anskaffe nyt udstyr via
leasing.
27
28
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
Skidtet sidder i mellemrummene
- også når det kommer til konflikter!
TEKST stud.cand.IT Janni Edstoft &
stud.cand.soc Tine Rahbek Sørensen
Tandlægebranchen har rigtig mange konflikter
relativt til andre brancher. Fra 2006 – 2011
tegner tandlægebranchen sig fx for hele 48% af
HK Østjyllands klagesager.
Ofte hørt på klinikken er: ”tandbørsten
børster tænderne og er selvfølgelig et must,
men det er kun tandtråden som kan gøre rent
i mellemrummene!” Hvad enten udsagnet
er indiskutable fakta eller en skjult agenda
for at gøre os til tandtrådsfanatikere, så er
det interessant at sande, at `skidtet sidder i
mellemrummene´ er en glimrende metafor, for
hvordan tæt samarbejde kan ende i destruktive
konflikter.
Det er med mennesker som med tænder; det
er i vores forskelligheder og derfor i måden vi
gnider mod hinanden at uoverensstemmelser,
misforståelser og konflikter opstår, ulmer og
vokser sig store.
Forebyggelse med hyppig brug af tandtråd
viser, at vi forholder os til det der er det sunde
og bærende. Hvis mellemrummene bliver rene
og velplejede, behøver vores tænder ikke være
et snorlige, tætsiddende tandsæt for at være
velfungerende og flotte. For at undgå konflikter
er det derfor centralt at være opmærksom på og
pleje arbejdspladsens relationelle mellemrum.
Det indebærer først og fremmest en accept af
vores forskelligheder og vores egne, særlige
forudsætninger for at tænke, agere og føle,
som vi gør. Det handler om ren og skær
anerkendelse, og drejer sig i grundlæggende
om at turde sætte sig ud over sin egen næsetip,
sine egne meninger og forståelser, og at lytte til
VIL DU VIDE MERE:
Hvordan følelser smitter: prøv Daniel Goleman ”Social Intelligens.”
Konfliktoptrapning: Else Hammerich og Kirsten Frydensberg “Konflikt og
Kontakt -om at forstå og håndtere konflikter.”
Anerkendelse: Anne-Lise Schibbye ”Relationer - et dialektisk perspektiv.”
Se desuden www.double-loop.dk og kontakt os endelig med spørgsmål eller
kommentarer. Find os på Tandlægeforeningens efteruddannelse til foråret 2012
hvem de andre teammedlemmer egentlig er. Det
er jo faktisk ganske simpelt!
God team- og konfliktledelse indebærer
en forståelse for mellemrummene, dvs. at
kliniklederens vigtigste opgave er at håndtere
relationerne mellem sig selv, sine ansatte og
ikke mindst de ansatte imellem!
En udfordring som er meget specifik for
klinikteams er et meget tæt fysisk samarbejde.
Følelser smitter og dette træder tydeligt frem,
når der fysisk ikke er plads til at få afløb for
sine frustrationer – det kræver derfor ekstra
arbejde og de rigtige redskaber at holde
mellemrummene rene!
For at undgå uoverensstemmelser sætter
sig fast, er det derfor ekstra vigtigt, når
man arbejder meget tæt sammen, at være
opmærksom på hinanden og det samspil der
foregår både over patientens mund og ude
bagved i køkkenet.
En simpel gåtur på gaden afslører, at vi
mennesker ser meget forskellige ud. Hvad øjet
ikke umiddelbart kan fange er, at det samme
gælder vores værdier, vores behov og derfor
også vores motiver for at gå på arbejde og indgå
i teamet! Det betyder, at uoverensstemmelser
helt naturligt er hverdagskost på en arbejdsplads. Hvis forskelligheder behandles med
respekt og forståelse, kan de skabe dynamik
med konstruktive, sjove og givtige diskussioner,
men behandles de med uvidenhed og
ligegyldighed, så er det, at de kan vokse sig
store og omkostningsfulde.
Der er to typer af konflikter, nemlig en
opgaverelateret slags og en personrelateret
slags. Hvor der blandt ledelsesteoretikere er
heftig diskussion om hvorvidt opgaverelateret
konflikt faktisk i kan være gavnligt for et teams
produktivitet, så er der ganske bred enighed om
at konflikter, hvor fokus er parternes personlige
forskelligheder, udelukkende er destruktive for
samarbejde og arbejdsglæde.
Redskaber til at rense ud i vores
sociale mellemrum…
I en branche, hvor samarbejdet er meget
fysisk tæt, virker det som sagt ekstra vigtigt
at anerkende hinandens personligheder
og forskelligheder bl.a. for at undgå at
uoverensstemmelser vokser sig til store
konflikter. Men hvordan når man dertil? Er
det nok som leder at være rosende og give
skulderklap? Er anerkendelse at give store,
flotte gaver i form af firmaudflugter og -rejser?
Er det at behandle andre helt som man selv
vil behandles? Svaret er nej. Det drejer sig om
noget andet…
Tag f.eks. denne lille (røver)historie fra en klinik
et sted i Jylland:
”En tandlæge synes, det har været lidt hårdt og
travlt på klinikken på det sidste, og vil så gerne
gøre det godt for sine medarbejdere. Han går
all in og inviterer hele klinikken til Paris, hvor
han byder på foie grats og escargots med alt
hvad dertil hører. Han tænker, at nu får den
hele armen, for det må de da synes er skønt –
det ville han selv synes. Noget tid efter hører
han, at nogle af de ansatte efter middagen var
fortsat direkte på Mc Donalds.
Tandlægen står altså uforstående tilbage
med kvitteringen for den voldsomme
restaurantregning i lommen, og føler, at der er
noget han ikke helt har forstået – han gjorde jo
for dem, hvad han selv gerne ville have…?”
Hvad gjorde tandlægen forkert? Han glemte
at lytte, at forstå og at acceptere. Han glemte,
at mennesker er forskellige! Han tænkte ud
fra sin egen næsetip og gav sine ansatte noget
han selv ville sætte pris på, uden at undersøge
eller anerkende at andre måske ikke delte hans
opfattelse.
For ikke at ende som den misforståe(n)de
tandlæge, må man altså have en åben interesse
for hvem det enkelte teammedlem egentlig er.
Se dine kolleger som individer hvis meninger,
holdninger og følelser er ligeså meget værd
som dine egne (escargots eller burger – ingen af
delene er bedre, de er bare forskellige)
Forstå baggrunden for uenigheden, gå på
opdagelse i forskelligheden og accepter denne
- det er første skridt mod det sunde og gode
arbejdsmiljø.
Vær villig til at lade alle dine ansatte bidrage til
det sociale samspil – uanset stilling, anciennitet,
alder eller køn, og skab et team hvor I mødes
med respekt for hinandens præmisser.
Store omkostningsfulde konflikter behøver
ikke finde sted – men kan stoppe ved enkelte,
lærerige uoverensstemmelser. Det kræver først
og fremmest at man som klinikleder tillader sig
selv at være opmærksom på hvad der gør enhver
tandlæge, klinikassistent eller tandplejer til
noget unikt i klinikkens fællesskab. Forståelse,
accept og en positiv brug af forskellighederne
er kilden til opgøret med konflikterne og derfor
også til en glad og dygtig arbejdsplads – og det
kræver at du som leder tager det første skridt
og beslutter, hvordan det skal være at gå på
arbejde i morgen.
Hvad er en rigtig god arbejdsdag for dig? Prøv
at spørge dine ansatte om det samme …
29
30
P r a k t i s e r e n d e TAND L Æ G ER 1 : 2 0 1 1
P raktisere n de T A N D L Æ G E R 1 : 2 0 1 1
PTO faktaoplysninger
PTO produktoversigt og downloads
PTO faglig information - læs online
PTO Partnerprogram oversigt
Alfabetisk oversigt af indhold
PTO nyheder om privat praksis
En helt ny hjemmeside for PTO's medlemmer vil
blive lanceret ultimo juni 2011.
Blanketter, vejledninger, brochurer, infomateriale, produktdownloads m.m.
Bestyrelsen har igennem længere tid indsamlet
ønsker fra medlemmerne vedrørende PTO's
hjemmeside. Hovedtrækkene har været ønsket
om en bedre og mere informativ brugerflade,
mere opdateret information og muligheden for
login med eget navn og medlemsnummer.
Find det du søger i alfabetisk oversigt - klik
og få den pågældende side frem.
Bliv medlem og få adgang til alle PTO's
mange medlemsfordele.
Alt dette, og mere til, bliver nu en realitet.
Se alle nyhederne her og få samtidigt en
lille brugervejledning til PTO's kommende
hjemmeside.
Få de seneste nyheder vedr. privat praksis.
Klik her, så kommer du retur til forsiden.
Få gratis rådgivning af PTO's advokat.
Åbner en kontaktformular til PTO
Referater fra PTO's bestyrelses- og
udvalgsmøder.
Medlems log in (Se herunder)
PTO's Partnerprogram oversigt.
Få gratis rådgivning af PTO's advokat.
Læs om alle fordelene ved et PTO
medlemsskab.
For at komme ind på PTO's medlemssider skal du
skrive dit fulde navn i feltet med brugernavn f.eks. således: HansPeterAndersen.
Bemærk: Anvend ikke mellemrum og skriv
hvert navn med stort begyndelsesbogstav.
Anvend navnet som er identisk med det som
står på bagsiden af dit tilsendte PTOrientering.
Dit PTO medlemsnummer fungerer som
adgangskode.
Ønsker du at "blive husket" til næste gang
du log'er ind skal du sætte kryds i Husk mine
legitimationsoplysninger.
31
Skriv det du søger her.
Læs PTO magasinet online her.
Klik her for at komme ud af log in.
Se de seneste udgaver af PTOrientering.
Har du spørgsmål til hjemmesiden giver
PTO webmaster dig svar hurtigst muligt.
Læs de seneste udgaver af PTO
medlemsblad online her.
Afsender:
Praktiserende Tandlægers
Organisation
Amaliegade 17
K-1256 København K
Returneres ved vedvarende adresseændring