Bilag - læringssyn

Transcription

Bilag - læringssyn
Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Institution: Riiset
Leder: Mette Kontala
Pædagogisk konsulent: Kanja Møller-Tallingbjerg, Vanløse/Brønshøj-Husum
Mødedeltagere: Mette Kontala og medarbejderrepræsentant
Dato: 7/4 2014
Om institutionen: Riiset er en selvejende daginstitution med to afdelinger: en vuggestueafdeling og en
udflytterbørnehave. Vuggestuen har 44 børn, som er forankret i institutionen på Bellahøjvej, mens
udflytterbørnehaven med sine 55 børn hver dag kører med bus til Fredensborg fra institutionen – heraf er
11 børn en del af Skovbussen, der er en ’turnus’ bus, som besøger forskellige locations i området.
1. Sociale relationer – barn/voksen kontakt (0-18 år)
”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov
for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes
med respekt og anerkendelse”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette
kategori:
Behov for
ny/ændret
indsats
Tilpasning af
indsats
-
Vedligeholdelse
af indsats
-
Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt
Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige
pædagogiske arbejde
Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er
beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen
vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn.
Særligt fokus på barn - voksen kontakten– f.eks. gennem udviklingsprojekter,
efteruddannelse af personalet mv.
Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i
forhold til relationsdannelsen
Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv
voksen kontakt dagligt
Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med
voksen-barn kontakten
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Der er særligt fokus på barn - voksenkontakten i Riiset. Institutionen har over de sidste år arbejdet
fokuseret med læreplanstemaet krop og bevægelse, som en struktureret metode til at styrke barnets
sociale relationer. Institutionen arbejder målrettet med pædagogiske læringsmiljøer i den forbindelse, og
har anskaffet sig et åbent motorikrum i fællesareal i institutionen. Motorikrummet understøtte
institutionens gennemgående tema: sanserne (via vandbolde, klatrevæg og balancepuder) samt børnenes
selvhjulpenhed. Motorikrummet er med til at udvide den ’pædagogiske primetime’, fordi børn og voksne
har redskaberne til at planlægge strukturerede aktiviteter.
Og det er tydeligt at se, at motorikafdelingen er noget, børnene godt kan lide. De spejler hinanden og de
voksne, som understøtter børnenes motoriske færdigheder og sprog. Der synes at være en rigtig god og
rolig stemning, og det pædagogiske personale følger vuggestuebarnets tempo.
2. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen ud fra Københavns
Kommunes værdigrundlag: respekt, ligeværd, dialog og tillid.
3. Der er taget særlig stilling til, hvordan udsatte børn sikres positiv voksen kontakt dagligt, og pejlemærket
evalueres løbende:
 Projekt tidlig opsporing (2. etape): herunder at øve personalet i at italesætte faglig pædagogisk
kvalitet og fokusere på inklusionsdagsordenen
 Daglige morgensamlinger giver et struktureret overblik: hvilke børn siger noget, er der nogen, der
ikke gør. Morgensamlingerne inkluderer også sangkufferter og Shufflebook for de 0-3 årige, som
kan tilpasses børnegruppen og det, de har behov for. Herigennem øges også indsigten i, hvilke
børn, der har hvilke behov
 De daglige morgensamlinger slutter af med frugt og vand. Børn og voksne sidder tæt sammen på en
madras, og det pædagogiske personale har fokus på socialiseringsprocesserne
2. Inklusion og fællesskab (0-18 år)
”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal
inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene
og de unges egne kulturfællesskaber er central”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette
kategori:
Behov for
ny/ændret
indsats
-
Tilpasning af
indsats
-
-
Vedligeholdelse
af indsats
-
-
Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet
i institutionen
Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med
inklusion
Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber,
men det ses ikke som en del af det daglige arbejde
Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af
hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab
Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab –
f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har
anvendt/delt viden i personalegruppen
Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde
med inklusion på
Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov
Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion
Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på
ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes
Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion
Der er sat mål for barn/barn relationen
Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion
Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis
Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og
fællesskab gør for børnene
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab gennem institutionens fokus
på ’Leg og bevægelse’, deltagelsen i pilotprojektet Tidlig Opsporing :
 Institutionen har herigennem arbejdet med et fælles sprog og udgangspunkt for pædagogisk faglig
kvalitet
 Personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen ift. pejlemærker, læreplanstemaer og
projekt Tidlig Opsporing
 INDSATS: Fokus på børnehavens legegrupper, som beskrives som en mangfoldig gruppe med
mange forskellige behov. Institutionsleder er i gang med en diplom i børn med særlige behov, og
det pædagogiske personale arbejder fokuseret med inklusion
 Fokus på Skovbussen som inkluderende – to voksne pr. 11 børn
 Herudover opfordrer de daglige morgensamlinger til et kontinuerligt fokus på inklusion og
fællesskab: samlingen er forudsigelig – der benyttes de samme ritualer og der er mange
gentagelser. En samling kan starte med ’Goddag’-sangen, herefter vælger et eller flere børn en sang
fra Shufflebook ved at det pædagogiske personale spørger: ’Hvem har striber på bukserne, brunge
øjne el.a.?’. Børnene skal lytte opmærksomt, og deres interesse fanges af en leg, der både er
forudsigelig og ny for hver dag
2. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på Københavns Kommunes fire
grundværdier, respekt, ligeværdighed, dialog og tillid
3. Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov. Støttepædagogen Hege har – sammen
med institutionslederen – udarbejdet en Samarbejds- og udviklingsplan, som udvikles i samarbejde med det
pædagogiske personale. Institutionen samarbejder godt med områdets støttepædagog
4. Institutionen evaluerer løbende det pædagogiske arbejde med inklusion: netværket
samarbejder/anvender områdets tværfaglige supportpersoner, har deltaget i Åben Rådgivning, deltager
aktivt i netværkets ressourceteam og har bl.a. benyttet en af områdets tale/høre pædagoger
5. Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion, herunder
forældrebestyrelsen, der har godkendt institutionens årsplan og læreplaner.
6. Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis
7. Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene:
 Institutionsleder Mette Kontala fortæller, hvordan pilotprojektet Tidlig Opsporing giver et godt
overblik over, viden om og indblik i institutionens børnegruppe. Ikke mindst er projektet en konkret
indgang til personalets kompetenceudvikling. Institutionslederen afholder dialogmøder med
samtlige personaler (hvor ofte?), og beskriver metoden som et fantastisk redskab til at strukturere
og målrette det pædagogiske arbejde – også ift. forældresamarbejdet
 Både leder og medarbejderrepræsentant kan mærke, at projektet rykker og gør en forskel. Der er
et større fokus på legerelationer og evalueringen af legegrupper. Institutionen benytter metoden
som et refleksionsredskab – både i dagligdagen og til p-møder – til at samstemme og målrette
pædagogisk praksis. Det er blevet hurtigere og nemmere at opspore og se børn og forældre i
udsatte positioner. Herunder også at få en øget opmærksomhed på at de børn, der er tilknyttet
udflytterdelen, ikke ’forsvinder i træerne’.
3. Sprogindsatsen (0-18 år)
”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette
kategori:
Behov for
ny/ændret
indsats
-
Tilpasning af
indsats
-
Vedligeholdelse
af indsats
-
Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet
Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog
Forældrene har ikke været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte
barn
Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som
en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde
Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af
hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog
Forældrene har været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn
Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik
Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer
Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske
arbejde
Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog – f.eks. gennem
udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.
Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen
Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde
med sprog på
Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer, og institutionen
samarbejder med områdets tale/høre pædagoger og sprogvejleder Sanne Akrawi
2. Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde:
 Piktogrammer, der visualiserer og understøtter en overskuelig og forudsigelig hverdag – især for de
børn og forældre, der ikke forstår dansk
3. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog:
 Konkret sprogarbejde: projektbeskrivelse med mål, aktiviteter og evaluering: mandag og torsdag er
struktureret omkring institutionens konkrete sprogindsats. Vuggestuegrupperne benytter
metoderne ’sprogkuffert’ og ’sangkuffert’. Daglige morgensamlinger opfordrer til et fokuseret og
struktureret arbejde med sprogindsatsen: samlingen er forudsigelig – der benyttes de samme
ritualer og der er mange gentagelser. En samling kan starte med ’Goddag’-sangen, herefter vælger
et eller flere børn en sang fra Shufflebook ved at det pædagogiske personale spørger: ’Hvem har
striber på bukserne, brunge øjne el.a.?’. Børnene skal lytte opmærksomt, og deres interesse fanges
af en leg, der både er forudsigelig og ny for hver dag
 Institutionen har udvalgt to sprogansvarlige
 Institutionen deltager i områdeforvaltningens sprogindkald med sprogvejleder Sanne Akrawi

Skovbussen benytter metoden fotodagbøger:børnene får en bog hver, hvor barnets fortællinger er
et redskab til at understøtte sammenhæng og overgange mellem de forskellige institutionsarenaer
4. Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen:
 Motorikafdeling med klatrevæg, forskellige typer bolde (form, farve, tyngde) mm.
 Bøger og opslag der ikke er henvendt forældrene er sat i børnehøjde
 Sprogunderstøttende sprogstrategier: 1) Det pædagogiske personale bruger sig selv om en sproglig
rollemodel – barnet skal kunne spejle sig i den voksnes sprog, 2) Den voksne bruger aktivt sproget
til at trække barnet ind i samtalen gennem åbne spørgsmål, og ved at relatere det samtalen
handler om til noget af det, barnet kender til i forvejen.
 Dialogisk læsning som en del af de sprogunderstøttende sprogstrategier både i børnehave og
vuggestue
5. Institutionen planlægger en pædagogisk dag, hvor sprogindsatsen er i fokus: TRAS, Evatest, SMITTE
Det anbefales:
 At institutionen orienterer sig i Københavns Kommunes læsepolitik 0-18 år (opgaveportalen)
 Evt. anvender metoden SMTTE som en del af sprogindsatsen: www.mitbuf.kk.dk – tema
sprogarbejde
 Evt. henter inspiration om sprogunderstøttende strategier på www.sprogpakken.dk
4. Forældresamarbejde (0-18 år)
”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges
udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af
et partnerskab”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den
rette farve:
Behov for
ny/ændret
indsats
-
Tilpasning af
indsats
-
-
-
Vedligeholdelse
af indsats
-
-
Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i
institutionen
Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med
forældresamarbejde
Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det
ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af
hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde
Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab
Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab
Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet –
f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har
anvendt/delt viden i personalegruppen
Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i
forældresamarbejdet
Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på
Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens
forældresamarbejde
Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis
Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for
børnene
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Der er defineret, hvordan institutionen forstår og praktiserer forældrepartnerskab på en pædagogisk dag
i 2013 via metoden refleksionsfællesskaber
2. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet:
 Institutionen har deltaget i refleksionsfællesskaber 2013 (som starter med at samtlige personaler
har en fortælling med omkring forældresamarbejde/forældrepartnerskab)
3. Der er taget stilling til den didaktiske metode, der anvendes i forældresamarbejdet:
 Institutionen udleverer en forældrepjece til forældrene – herunder en detaljeret beskrivelse af
indkøringsperioden. Institutionen mener det er vigtigt, også at modtage forældre på en god måde
som et godt udgangspunkt for et trygt og tillidsbaseret samarbejde
 Der er organiseret forældrerundvisning af pædagogisk personale eller af institutionslederen
 Der afholdes årlige forældresamtaler i børnehaven og i vuggestuen
 Vuggestuens personale skriver dagligt i stuernes dagbøger, som er henvendt til forældrene


Institutionen er bevidste om et dalende børnetal og konkurrerende institutioner, og arbejder derfor
fokuseret med institutionens faglige profil, som muligvis er på vej til at blive en motorikprofil.
Herunder et fokuseret arbejde omkring at profilere institutionen og øge informationsniveauet via
hjemmesiden, som trænger til at blive opdateret – og en fælles ’søjle’ for FRIE 6 med
institutionernes navne for enden/starten af vejen op til institutionen (ved Bellahøjvej)
Institutionen planlægger at arbejde på at øge interessen blandt tosprogede familier, der måske ikke
er helt tryg ved institutionens udflytterdel
4. Der er planlagt en evaluering og erfaringsudveksling af institutionens forældresamarbejde:
 Der afholdes bestyrelsesmøder hver 2. måned, der indtil nu også har indeholdt tosprogede
forældre
 Institutionen arbejder på at opbygge et tværfagligt fællesskab både i netværket FRIE 6 og med
andre naboinstitutioner, bl.a. Kollektivhuset Bella, under det formål at vidensdele, kollegial sparring
og for eventuelt at indgå i fælles projekter og indsatser
5. Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene
Det anbefales:



At institutionen fortsætter sin deltagelse og gode samarbejde med FRIE6 i netværkets
ressourceteam. Herunder evt. udbygger samarbejdet yderligere til også at omfatte sparring og
vidensdeling omkring udfordrende forældrepartnerskaber. Fx omkring udarbejdelse af
retningslinjer omkring håndteringen af truende forældre
At institutionen arbejder med deres profil og informationsniveau på institutionens hjemmeside
http://www.riiset.dk/ - herunder også at overveje at udarbejde en forældrepjece på andre sprog
end dansk (jf. pejlemærket forældresamarbejde)
5. Sammenhæng og overgange (0-18 år)
”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal
barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette
kategori:
Behov for
ny/ændret
indsats
-
Tilpasning af
indsats
-
-
-
Vedligeholdelse
af indsats
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med
overgange og sammenhænge
Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med
overgange og sammenhænge
Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke
som en del af det daglige pædagogiske arbejde
Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af
hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng
Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i ’Stærkt samarbejde’
Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og
overgange – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og
personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske
arbejde med overgange på
Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på
vejen
Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med
gode overgange
Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med
overgange
Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis
Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange
gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for ’Stærkt samarbejde’ gør
en forskel for børnene.
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Institutionen gennem det sidste år har været særligt fokuserede på sammenhænge og overgange:
 Institutionens struktur:
1. Vuggestuen har organiseret sig således, at tre stuer modtager vuggestuebørnene, når de
starter. Aldersgruppen er 1-2 år. En stue arbejder med ’storegruppen’, som er de 2-3-årige.
Herigennem kan det pædagogiske personale arbejdet mere fokuseret med sammenhænge og
overgange, og den glidende overgang fra vuggestue til børnehave gør, at børnene ikke behøver
en lang indkøringsperiode med deres forældre, fordi de allerede kender det pædagogiske
personale, kommunikationsformen, regler mm.
2. Børnehaven er opdelt i 44 børn i udflytterdelen i Fredensborg og 11 børn i en ’kørende’
Skovbus. Der arbejdes målrette t med legerelationerne. Det at køre bus øver børnene i at forstå
beskeder, vente på tur, blive mere selvhjulpne, skabe en fælles kultur og en fælles forståelse
3. Institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på tryghed, selvværd og selvhjulpenhed.
Definitionen er ikke blevet italesat i fællesskab. Arbejdet med børnenes selvhjulpenhed – og forældrenes
fokus herpå – understøttes at en ugentlig ’løftefri’ fredag og institutionens åbne motorikrum – fra
stueaktivitet til fællesaktivitet
4. Der er igennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen:
 Daglige morgensamlinger giver et struktureret overblik: hvilke børn siger noget, er der nogen, der
ikke gør. Morgensamlingerne inkluderer også sangkufferter og Shufflebook for de 0-3 årige, som
kan tilpasses børnegruppen og det, de har behov for. Herigennem øges også indsigten i, hvilke
børn, der har hvilke behov
5. Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange (Skovbussen som
overgangen fra børnehave til skole)
Det anbefales:

At institutionen definerer og får italesat – og gerne beskrevet, så det står tydeligt for forældre og
andre interesserede - hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange
på
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år)
”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes
systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og
kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den
enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”
Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette
kategori:
Behov for
ny/ændret
indsats
Tilpasning af
indsats
-
Vedligeholdelse
af indsats
-
-
-
Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og
metodisk systematik i den pædagogiske praksis
Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra
Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde
Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de
metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende
Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke
metoder/systematikker – f.eks. gennem udviklingsprojekter,
kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i
personalegruppen
Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med
specifikke metoder
Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om
institutionens pædagogiske praksis
Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt
afspejles i institutionens indretning
Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift.
forældrene
Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde
gør for børnene
Institutionsleder og den pædagogiske konsulent er enige om, at institutionen skal placeres i kategorien
’Vedligeholdelse af indsats’, fordi:
1. Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker og personalet har
anvendt/delt viden i personalegruppen
2. Der evalueres mundtligt omkring institutionens arbejde med specifikke metoder
3. Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske
praksis:
 Årshjulet for Skovbussen er offentligt tilgængelig på institutionens hjemmeside
 Der afholdes p-møder a fire timer en gang månedligt for samtlige personaler
 Vuggestuen har min. tre ugentlige møder a ½ time med Mette Kontala for koordinering,
planlægning og orientering, hvor et pædagogiske personale fra hver stue deltager
 Børnehaven og vuggestuen afholder månedlige stuemøder
 Der afholdes fælles forældremøde for samtlige forældre
 1 gang årligt valgt til forældrebestyrelsen

Årlig stue forældremøder
4. Institutionen har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker:
 Dialogisk læsning: den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene.
Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket
resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder
 Tidlig opsporing
 Institutionen arbejder med projektbeskrivelser: mål, middel og metode (hvad, hvordan og hvorfor)
– med hvem og hvor mange børn og voksne – som en måde at konkretisere planlægningen,
forløbet og evalueringen. Konkret sprogarbejde: projektbeskrivelse med mål, aktiviteter og
evaluering: mandag og torsdag er struktureret omkring institutionens konkrete sprogindsats
 Institutionsleder Mette arbejder systematisk og metodiske – og evaluerer metoden løbende –
gennem sit diplom i ledelse (UCC) omkring personaleledelse, udviklingen af børn og personale samt
forandringsprocesser. Med et fokus på at skabe et fælles sprog og retning for pædagogisk kvalitet
for det pædagogiske personale, der er fordel på to-tre forskellige matrikler anvender Mette bl.a. et
kompetencehjul, der giver et overblik over, hvor det pædagogiske personale ser sig selv, og hvor
ledelsen oplever medarbejderen er placeret. Kompetencehjulet benyttes som et led i MUSsamtaler, og øver (især det nye/unge) personale i at italesætte pædagogisk faglighed
 Legetek: en metode til at gøre stuerne mere overskuelige ved at det pædagogiske personale
arbejder fokuserer og disciplineret med at deles om legesager fra i et legerum
3. Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens
indretning, bl.a. på ’sproggangen’ og på stuerne i form af rim og remser – samt farveopdelte stuer
4. Refleksionerne er synliggjort eksternt gennem institutionens hjemmeside http://bhbh.dk/
5. Institutionen kan beskrive hvilke forskelle deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene.
7. Evaluering af den pædagogiske læreplan (0-5 år)
- Hvilke af læreplanstemaerne har institutionen haft fokus på i arbejdet med de pædagogiske læreplaner de
sidste to år? Læreplanstemaerne er i Riiset evalueret i februar 2014
(Sæt kryds)
1) Alsidig personlig udvikling
2) Sociale kompetencer X
3) Sproglig udvikling X
4) Krop og bevægelse X
5) Naturen og naturfænomener X
6) Kulturelle udtryksformer og værdier

Vurder i hvor høj grad I har nået de mål i fastsatte indenfor hvert af de læreplanstemaer (I har
beskæftiget jer med):
Slet ikke – I mindre grad – I nogen grad – I høj grad






Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis?
Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet?
Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres
praksis?
Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt?
Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og
udvikling?
Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske
læreplaner?
8. Opfølgning (0-18 år)
Opfølgning – her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller
lignende
9. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år)
Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet
Selvregistrering forud for tilsyn
Spørgsmål
Målgruppe
Alm
en/
Spe
cial
Svar
(ja
eller
nej
Link
Er de
forsikringsmæssige
forhold vedrørende
dagtilbuddet
afklaret?
0-18
A/S
Ja
Det er obligatorisk for kommunale institutioner at være med i
forsikringsordningen. Det kræver aktiv tilmelding fra den
enkelte institution og en registrering af løsøre o. a.
De selvejende kan frit vælge hvor de tegner deres forsikringer.
http://kknet/Sites/b/Brugerportalen/Personale/Forsikring+sikri
ng+og+arbejdsskade/Forsikring/Forsikring.htm
Lever dagtilbuddet
op til
Sundhedsstyrelsens
vejledning om
pludselig opstået
spædbarnsdød?
0-3
A/S
Ja
Sundhedsstyrelsens
vejledning
’Pludselig
spædbarnsdød’:
http://www.sst.dk/publ/Publ2001/pjecen/Pjece.html
Overholder
institutionen
cirkulære om
barneseler?
Overholder
institutionen
reglerne for
befordring af børn?
0-3
A/S
Ja
Cirkulære om brug af barneseler:
http://opgaveportalen/buf/redskab/brug-af-seler-i-dagtilbud
0-18
A/S
Ja
Befordring af børn efter gældende regler i henhold til
færdselsloven Bekendtgørelse nr. 324 af 7. april 2006
Overholder
institutionen
kravene i
bekendtgørelse om
legetøjsstandard?
0-18
Overholder
institutionen
reglerne om røgfri
miljøer?
0-18
A/S
Ja
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. Loven omfatter
blandt andet regler om røgfri miljøer i dag-, fritids- og
klubtilbud samt den kommunale dagpleje og dagplejelignende
puljeordninger.
Overholder
institutionen
Sundhedsstyrelsens
vejledning om
hygiejne i
daginstitutioner?
Overholder
institutionen
anvisningerne i
Fødevarestyrelsens
vejledning om
godkendelse af
køkkener?
Overholder maden
0-18
A/S
Ja
Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner,
3. udgave fra 2008.
opstået
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=2298
A/S
Ja
Legetøjsstandard DS/EN 71 samt sikkerhedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1116 af 12. december 2003:
Sikkerhedskravene til legetøj
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26410
http://www.sst.dk/publ/Publ2008/CFF/miljoemedicin/hygiejne
.pdf
0-18
A/S
0-5
A/S
Ja
Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse m.v. af
køkkener i børneinstitutioner af 1. september 2003: Om at
opretholde og sikre god hygiejne blandt børn og personale
Overholder maden de officielle ernæringsanbefalinger fra
i institutionen de
officielle
ernæringsanbefalinger fra
Fødevarestyrelsen
vejledning?
Fødevarestyrelsen vejledning nr. 15.01.2009 nr. 10158/ De
nordiske næringskommendationer (Dagtilbudslovens § 16a)?
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Hygiejne_og_i
ndretning/Regler%20om%20hygiejne/Sider/Ny%20_ovgivning.
aspx
Er der gennemført
madvalg i
institutionen
indenfor de sidste
2 år?
Hvis institutionen
er nybygget: er der
et frit gulvareal på
3 m2 pr. barn i
vuggestuen og 2
m2 pr. barn i
børnehaven?
Har institutionen
udarbejdet en
pædagogisk
læreplan indenfor
de sidste 2 år?
0-5
A/S
Ja
Jævnfør Dagtilbudslovens § 16b:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
0-5
A/S
0-5
A
Ja
Jævnfør Dagtilbudsloven § 8:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
Er der sat mål for
alle
læreplanstemaerne
i institutionens
læreplan?
0-5
A
Ja
Jævnfør Dagtilbudsloven § 8:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
Er der sat mål for
udsatte børns
læring i
institutionens
læreplan?
0-5
A
Ja
Jævnfør Dagtilbudsloven § 8:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
Er
børnemiljøperspekt
ivet indarbejdet i
institutionens
læreplan?
Har institutionen
udarbejdet en
børnemiljøvurderin
g indenfor de sidste
2 år?
På hvilke datoer
afholder
institutionen de op
til 7 mulige
lukkedage?
0-5
A
Ja
Jævnfør Dagtilbudsloven § 8:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
6-9
A
Nej
0-9
A
Datoe
r
14.15
& 16.
april
Jævnfør Dagtilbudsloven § 46:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202
Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage:
http://opgaveportalen/buf/opgave/lukkedage-dagtilbud-0-5aar-fritid-6-17-aar-integr-institutioner-0-17-aar
30.
maj
5.
juni
24.29
.30 &
31.
dece
mber
Er institutionens
lukkedage planlagt
i
overensstemmelse
med Københavns
Kommunes
retningslinjer for
lukkedage?
Hvor mange
pædagogiske dage
(dage hvor hele
personalegruppen
er samlet i
udviklingsøjemed)
har I afholdt i det
forløbne år?
Er der gennemført
en APV i
institutionen
indenfor de sidste
2 år?
Er der særlige
sundhedsmæssige
problemstillinger i
jeres institution?
Arbejder I indenfor
de mål og rammer
der er beskrevet i
’målsætninger for
fritidshjem og
KKFO’er’?
Arbejder I indenfor
de mål og rammer
der er beskrevet i
’Målsætninger for
klubber’?
Overholdes
reglerne for
medicinhåndtering
?
0-9
A
Ja
Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage:
http://opgaveportalen/buf/opgave/lukkedage-dagtilbud-0-5aar-fritid-6-17-aar-integr-institutioner-0-17-aar
0-17 år
A
Antal
1
Der er afsat 10 millioner pr. år, som er fordelt på alle 0-18 års
dagtilbud, til afholdelse af en pædagogisk dag om året.
Pengene er afsat til f.eks. vikarkompensation.
0-17
A/S
ja
Vejledning mv. om APV på opgaveportalen:
http://opgaveportalen/buf/opgave/arbejdspladsvurdering-apv
0-17
A/S
Nej
6-9
A/S
http://opgaveportalen/buf/redskab/maalsaetningerfritidsinstitutioner
10-17
A/S
http://opgaveportalen/buf/redskab/maalsaetning-og-rammerklubber
0-18
S
Ja
http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sundhedsydelser/sundh
edsydelser.pdf
(se side 167)