INFO 174 PREDNISOLON og PREDNISON

Transcription

INFO 174 PREDNISOLON og PREDNISON
Dansk Center for Lys
Medlemsorganisation
g
med 600 medlemmer:
producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc.
Den hurtige genvej til viden om lys:
LYS kurser
LYS,
kurser, medlemsmøder
medlemsmøder, debat
debat, netværk
netværk, nyhedsbrev etc
etc.
UNGT LYS
Netværk for studerende og nyuddannede
GUERRILLA LIGHTING
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
www.centerforlys.dk
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
LYS
ENERGI
KVALITET
Astrid Espenhain
www.centerforlys.dk
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
HVAD ER LYS?
LYSKVALITET
ENERGIBESTEMMELSER
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Lysfarve - farvetemperatur
Ca. 2.000 K
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Ca. 10.000 K
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Farvegengivelse
Ra-indeks 0-100
Ra 90 - 100
Rigtig god
Ra 80 - 89
God
Ra < 80
Dårlig
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Glødepærer
Halogenglødepærer
8-12 Lumen/Watt
10-25 Lumen/Watt
Lysstofrør og sparepærer
40-100 Lumen/Watt
Damplamper (til spots)
35-100 Lumen/Watt
Lysdiodepærer
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
40-80 Lumen/Watt
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Vælg så energieffektive
løsninger som muligt i
forhold til øvrige krav,
h
herunder
d kkrav tilil
farveegenskaber!
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10
Afsnit
Af
i 6.5
6
Afsnit 6.5.1
Afsnit 6.5.2
Afsnit 6.5.3
Lysforhold
L
f h ld
Generelt
Dagslys
Elektrisk belysning
Kap. 7
Energiforbrug
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning
Stk. 1
Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en
kunstig belysning i fornødent omfang
omfang.
For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700,
Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder
b
benyttes.
tt
Vejledningen henviser til følgende standarder:
DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler
DS 703, Retningslinjer for kunstigbelysning i sygehuse
DS 704, Belysning.
y
g Definitioner
DS 705, Kunstig belysning i tandlægeklinikker
DS 707, Idrætsbelysning, Halvcylindrisk belysningsstyrke
DS/EN 12193, Lys og belysning. Sportsbelysning
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit
Af i 6.5.3
6 5 3 El
Elektrisk
k i kb
belysning
l
i
Stk. 2
Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes
med energieffektiv belysning.
Hvis der er tilstrækkeligt
g dagslys
g y skal arbejdsrum
j
mv.
og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring.
Vejledning:
Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse
af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen
på over 50 lm/W og effektbelysning samt
arbejdslamper på over 15 lm/W.
I rum med begrænset dagslysadgang kan
d
dagslysstyring
l
t i udelades.
d l d
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning
Stk.3
Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og
fælles adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anvendelse af
bevægelsesmeldere kan udelades
udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for
ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil.
Vejledning:
Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum
mv. Ved f.eks. Lagerhaller med truckkørsel kan bevægelsesmeldere give
risiko
i ik ffor ulykker.
l kk
Energieffektive lyskilder som f.eks. damplamper er ikke egnede til
dagslysstyring eller anvendelse af bevægelsesmeldere.
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning
Stk.4
Stk
4
Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres
opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter
dagslysforhold og aktiviteter.
Vejledning:
j
g
Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse
brugstiden mest muligt.
Bestemmelsen indebærer ff.eks.,
eks at belysningsarmaturer nær vinduer kan
udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én
eller flere selvstændige zoner.
Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk
afbryder for hver zone.
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning
Stk.5
Stk
5
Bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan fraviges,
når opfyldelsen vil betyde en afgørende
ulempe for virksomhedens drift.
Stk. 6
Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder også anvendelse ved udskiftning af
armaturer mv. i eksisterende arbejdsrum.
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
DS700:
-
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kvaliteter for god belysning
Krav til belysningsstyrker
Krav til blænding
Krav til farvegengivelse for
de anvendte lyskilder
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
God belysning
-
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Tilstrækkeligt lys på detaljer og i rum
God fordeling af lyse og mørke flader
Ingen generende blænding
God farvegengivelse og passende lysfarve
Ingen generende støj og flimmer
Ingen generende varme fra belysningen
Lyset afstemt til lokalet
Lavt effektbehov og energiforbrug
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Lysets retning kan være afgørende for
kontrastdannelse i arbejdsemner
arbejdsemner.
Hvis alt lyset kommer fra den
spejlende retning, vil kontrasterne
kunne reduceres helt til 0 (nederst)
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
En blanding af rettet og diffust
lys er ofte det bedste
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Hvilken belysningsløsning skal man vælge?
Hvad skal lyset lyse på og
hvordan
o da sskal
a det virke?
e
Hvilken stemning skal lyset
bidrage til at skabe?
Parametre:
Belysningsform
Farveegenskaber
Energihensyn
L
Levetid,
tid pladsforhold,
l d f h ld pris,
i ttænding
di etc.
t
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Øjet indstiller sig efter lysmængden
Øjet søger lyset
Et højt lysniveau er ikke altid
den bedste løsning!
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10
Kap. 7 Energiforbrug
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 7.1 Generelt
Stk. 1
Bygninger skal opføres, så unødvendigt
energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling,
ventilation og belysning undgås samtidig med, at
der opnås
p
tilfredsstillende sundhedsmæssige
g
forhold.
Tilsvarende gælder ved ombygning og andre
væsentlige forandringer af bygninger, der er
omfattet af kapitel 7.4. (ombygninger og
forandringer i eksisterende bygninger)
bygninger).
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
1 kWh = 1.000 watt-timer
60 watt * 1.000 timer = 60.000 watt-timer = 60 kWh
Benyttelsestid = 1.000 timer pr. år
A l = 10 m2
Areal
60 kWh pr
pr. år
= 6 kWh/m2 pr. år
10 m2
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 7.2.2
Stk. 1
For boliger,
g kollegier,
g
hoteller m.m.
må bygningens samlede behov for
tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling og varmt
brugsvand pr. m² opvarmet
etageareal højst være 52,5 kWh/m²
pr år tillagt 1
pr.
1.650
650 kWh pr
pr. år divideret
med det opvarmede etageareal.
Belysningens energibehov indgår
ikke i energirammen
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 7.2.3
For kontorer, skoler, institutioner mm.
må bygningens
yg g
samlede behov for
tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling, varmt brugsvand
og belysning pr. m²
m opvarmet
etageareal højst være 71,3 kWh/m² pr.
år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret
med det opvarmede etageareal
etageareal.
Belysningens energibehov indgår i
energirammen
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.2 Dagslys
Stk. 1
Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner,
undervisningslokaler, spiserum samt
beboelsesrum skal have en sådan
tilgang af dagslys, at rummene er vel
belyste. Vinduer skal udføres,
placeres og eventuelt afskærmes,
afskærmes så
solindfald gennem dem ikke medfører
overophedning i rummene, og så
gener ved direkte solstråling kan
undgås.
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Dagslyset kan i almindelighed
anses for at være tilstrækkeligt,
når g
glasarealet ved sidelys
y
svarer til mindst 10 % af
gulvarealet eller ved ovenlys
mindst 7 % af gulvarealet (ved
en glastransmittans på 0,75),
eller når der er en dagslysfaktor
på 2 % ved arbejdspladserne
arbejdspladserne.
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Dagslysfaktoren DF
DF = Einde/Eude (fra dagslyset alene)
Forudsætning:
Jævnt overskyet himmel uden sol
Dagslysfaktoren afhænger bl.a. af:
DF =
200 lux
=2%
10.000 lux
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
-
vinduernes udformning
glasareal og glastype
rumgeometri og rumfarve
permanente skygger
ygg
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
BR10 Afsnit 6.5.2 Dagslys
Stk. 2
Arbejdsrum , opholdsrum i institutioner,
undervisningslokaler spiserum samt beboelsesrum
undervisningslokaler,
skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så
personer i rummet kan se ud på omgivelserne.
Stk. 3
Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når
opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for
virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art
ikke tillader dagslys.
g y
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Ny energirude
med lystransmittans LT = 0,8
08
DF i Zone 1:
DF i Zone 2:
DF i Zone 3:
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
1,7 %
05%
0,5
0,2 %
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Svagt solafskærmende glas
med lystransmittans LT = 0,55
0 55
DF i Zone 1:
DF i Zone 2:
DF i Zone 3:
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
1,2 %
03%
0,3
0,1 %
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Kraftigt solafskærmende glas
med lystransmittans LT = 0,3
03
DF i Zone 1:
DF i Zone 2:
DF i Zone 3:
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
0,6 %
02%
0,2
0,1 %
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012
Et godt dagslysindfald har stor
betydning – både for vores trivsel og
for det samlede energiforbrug
Facadernes udformning og valg af
vinduesglas er afgørende for resultatet
Overvejelser omkring dagslysforhold
skal indgå allerede ved skitsering af
byggeriet
Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys
Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012