INFO 174 PREDNISOLON og PREDNISON
Transcription
INFO 174 PREDNISOLON og PREDNISON
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation g med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS kurser LYS, kurser, medlemsmøder medlemsmøder, debat debat, netværk netværk, nyhedsbrev etc etc. UNGT LYS Netværk for studerende og nyuddannede GUERRILLA LIGHTING Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 LYS ENERGI KVALITET Astrid Espenhain www.centerforlys.dk Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 HVAD ER LYS? LYSKVALITET ENERGIBESTEMMELSER Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Lysfarve - farvetemperatur Ca. 2.000 K Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Ca. 10.000 K Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Farvegengivelse Ra-indeks 0-100 Ra 90 - 100 Rigtig god Ra 80 - 89 God Ra < 80 Dårlig Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Glødepærer Halogenglødepærer 8-12 Lumen/Watt 10-25 Lumen/Watt Lysstofrør og sparepærer 40-100 Lumen/Watt Damplamper (til spots) 35-100 Lumen/Watt Lysdiodepærer Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys 40-80 Lumen/Watt Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Vælg så energieffektive løsninger som muligt i forhold til øvrige krav, h herunder d kkrav tilil farveegenskaber! Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit Af i 6.5 6 Afsnit 6.5.1 Afsnit 6.5.2 Afsnit 6.5.3 Lysforhold L f h ld Generelt Dagslys Elektrisk belysning Kap. 7 Energiforbrug Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning Stk. 1 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang omfang. For de typer arbejdsrum, der er omfattet af serien DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler, skal disse standarder b benyttes. tt Vejledningen henviser til følgende standarder: DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler DS 703, Retningslinjer for kunstigbelysning i sygehuse DS 704, Belysning. y g Definitioner DS 705, Kunstig belysning i tandlægeklinikker DS 707, Idrætsbelysning, Halvcylindrisk belysningsstyrke DS/EN 12193, Lys og belysning. Sportsbelysning Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit Af i 6.5.3 6 5 3 El Elektrisk k i kb belysning l i Stk. 2 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt g dagslys g y skal arbejdsrum j mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. Vejledning: Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/W og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/W. I rum med begrænset dagslysadgang kan d dagslysstyring l t i udelades. d l d Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning Stk.3 Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsveje skal forsynes med bevægelsesmeldere. Anvendelse af bevægelsesmeldere kan udelades udelades, hvor slukning af lyset kan give risiko for ulykker, eller hvor lyskilderne ikke er egnet hertil. Vejledning: Bestemmelsen gælder også baderum og toiletter i tilknytning til arbejdsrum mv. Ved f.eks. Lagerhaller med truckkørsel kan bevægelsesmeldere give risiko i ik ffor ulykker. l kk Energieffektive lyskilder som f.eks. damplamper er ikke egnede til dagslysstyring eller anvendelse af bevægelsesmeldere. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning Stk.4 Stk 4 Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. Vejledning: j g Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer ff.eks., eks at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.3 Elektrisk belysning Stk.5 Stk 5 Bestemmelserne i stk. 1 - 4 kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift. Stk. 6 Bestemmelserne i stk. 1 - 5 finder også anvendelse ved udskiftning af armaturer mv. i eksisterende arbejdsrum. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 DS700: - Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kvaliteter for god belysning Krav til belysningsstyrker Krav til blænding Krav til farvegengivelse for de anvendte lyskilder Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 God belysning - Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Tilstrækkeligt lys på detaljer og i rum God fordeling af lyse og mørke flader Ingen generende blænding God farvegengivelse og passende lysfarve Ingen generende støj og flimmer Ingen generende varme fra belysningen Lyset afstemt til lokalet Lavt effektbehov og energiforbrug Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst) Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Hvilken belysningsløsning skal man vælge? Hvad skal lyset lyse på og hvordan o da sskal a det virke? e Hvilken stemning skal lyset bidrage til at skabe? Parametre: Belysningsform Farveegenskaber Energihensyn L Levetid, tid pladsforhold, l d f h ld pris, i ttænding di etc. t Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Øjet indstiller sig efter lysmængden Øjet søger lyset Et højt lysniveau er ikke altid den bedste løsning! Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Kap. 7 Energiforbrug Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 7.1 Generelt Stk. 1 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås p tilfredsstillende sundhedsmæssige g forhold. Tilsvarende gælder ved ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 7.4. (ombygninger og forandringer i eksisterende bygninger) bygninger). Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 1 kWh = 1.000 watt-timer 60 watt * 1.000 timer = 60.000 watt-timer = 60 kWh Benyttelsestid = 1.000 timer pr. år A l = 10 m2 Areal 60 kWh pr pr. år = 6 kWh/m2 pr. år 10 m2 Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 7.2.2 Stk. 1 For boliger, g kollegier, g hoteller m.m. må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 52,5 kWh/m² pr år tillagt 1 pr. 1.650 650 kWh pr pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Belysningens energibehov indgår ikke i energirammen Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 7.2.3 For kontorer, skoler, institutioner mm. må bygningens yg g samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² m opvarmet etageareal højst være 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal etageareal. Belysningens energibehov indgår i energirammen Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.2 Dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, afskærmes så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når g glasarealet ved sidelys y svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved en glastransmittans på 0,75), eller når der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne arbejdspladserne. Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Dagslysfaktoren DF DF = Einde/Eude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol Dagslysfaktoren afhænger bl.a. af: DF = 200 lux =2% 10.000 lux Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys - vinduernes udformning glasareal og glastype rumgeometri og rumfarve permanente skygger ygg Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 BR10 Afsnit 6.5.2 Dagslys Stk. 2 Arbejdsrum , opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler spiserum samt beboelsesrum undervisningslokaler, skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys. g y Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Ny energirude med lystransmittans LT = 0,8 08 DF i Zone 1: DF i Zone 2: DF i Zone 3: Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys 1,7 % 05% 0,5 0,2 % Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Svagt solafskærmende glas med lystransmittans LT = 0,55 0 55 DF i Zone 1: DF i Zone 2: DF i Zone 3: Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys 1,2 % 03% 0,3 0,1 % Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Kraftigt solafskærmende glas med lystransmittans LT = 0,3 03 DF i Zone 1: DF i Zone 2: DF i Zone 3: Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys 0,6 % 02% 0,2 0,1 % Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012 Et godt dagslysindfald har stor betydning – både for vores trivsel og for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er afgørende for resultatet Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 20. januar 2012