SE HER. Østbækhjemmet søger leder snarest

Transcription

SE HER. Østbækhjemmet søger leder snarest
Østbækhjemmet i Ølgod har et enestående tilbud.
Nu får du muligheden for at stå i spidsen for det ældste bosfællesskab i Kristelig Handicapforening. Vi
søger en daglig ledelse der kan lægge vejen frem mod nye mål i spidsen for et hjem der trives mellem
tradition og fornyelse. Siden 1983 har vi været hjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede
beboere. Med erfaringens tyngde arbejder vi fortsat på at udvikle os, og vi har de seneste år indviet
nye lejligheder til flere beboere.
Hvem er vi?
I dag er vi 15 beboere som med daglige knus og sjove kommentarer vil give dig et meningsfuldt
lederliv. Østbækhjemmet har en god økonomi og flotte rammer for det pædagogiske arbejde, hvor 15
fagligt dygtige og loyale medarbejdere sammen skaber en tryg hverdag for beboerne. Vi har fokus på
den enkelte beboers behov for støtte, nærvær, omsorg, pleje og gode oplevelser. Der tages bl.a.
udgangspunkt i neuropædagogikken. Hele vores virke er båret af et kristent livs- og menneskesyn
sådan som det kommer til udtryk i den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelses-skrifter.
Hvem er du?
Du har erfaring med ledelse af organisationer og medarbejdere, og du forstår at sætte mål og anspore
personalet til at yde deres bedste. Du er robust og håndterer de ledelsesmæssige udfordringer på en
måde som bevarer den gensidige tillid og positive atmosfære blandt personalet også når
beslutningerne er vanskelige. Du forstår betydningen af sunde økonomiske og administrative rammer.
Det er en fordel men ikke et krav hvis du har kendskab til og viden om arbejdet med psykisk
udviklingshæmmede. Du kan sammen med et trofast og støttende bagland medvirke til at
Østbækhjemmet forbliver kendt både lokalt og på landsplan, så hjemmet bliver et naturligt valgt for
kommende beboere.
Yderligere information
Du vil være med til at ansætte den kommende stedfortræder på Østbækhjemmet, og har dermed
indflydelse på hvordan ledelsen på hjemmet får sin endelige udformning. Bestyrelsen kan være
behjælpelig med bolig.
Du kan høre mere om stillingen hos bestyrelsesformand
Frank Knudsen, 2174 6097 @mail: [email protected]
Ansættelsen sker under overenskomstmæssige forhold.
Du kan læse mere om os på www.ostbaekhjemmet.dk, og du kan læse om Kristelig Handicapforening
på www.k-h.dk.
Ansøgere skal være indstillet på at gennemgå en Person Profil Analyse, og at der er en
ledelseskonsulent koblet på ansættelsesprocessen.
Ansøgningsfrist den 4. maj kl. 12.00.
Ansøgningen sendes på mail til [email protected]
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. og 19. maj.