besparelser svækker nationalbibliotekerne

Transcription

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
NR. 10 · 2015
Det Fælles
Bibliotekssystem
BIBLIOTEK AR
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
NOVEMBER
2015
INTERVIEW
MED IFLA’S
PRÆSIDENT
5 PEJLEMÆRKER
FRA KULTURSTYRELSEN
Medio november leveres version 1.1, der er en større
planlagt leverance. Derudover arbejder Systematic
løbende på at få rettet nogle af de ting, der opdages
undervejs.
Hold jer løbende opdateret på vores hjemmeside,
via vores nyhedsbrev eller kontakt vores support
på telefon 8943 2060.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere.
BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE
Velkommen til Solrød Kommune, der nu også er blevet
en del af det Fælles Bibliotekssystem. Vi er nu oppe
på i alt 92 kommuner.
TEMA
BESPARELSER
SVÆKKER
NATIONALBIBLIOTEKERNE
IVA
VEST
SKAL
LUKKE
10
Skab fokus!
DDELIBRA NYT
Step Two, en stige i mindre format på hjul
Ny DDElibra på gaden!
Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra.
Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede
bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning,
som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket
bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden.
Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner
og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til
erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for
bibliotekerne.
Tom Stepp ved MoveIT, et alsidigt, højdejusterbart bord på hjul
JUST NOW
Just Now, letplacerede, attraktive løsninger til eksponering af bøger og andet i skøn
kombination. Ideelle til at fremhæve nyheder, genrer eller temaer på en ny og
kreativ måde, om og om igen. Designeren Tom Stepp gjorde det muligt!
Forhåndsbestil
Just Now
med levering
i uge 50!
Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån.
Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder!
VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ!
TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Her finder du også andre nyheder af Tom Stepp,
som f.eks. MoveIT og Step Two.
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
12
TEMA:
SVÆKKEDE
NATIONALBIBLIOTEKER
Millionbesparelser
vil ramme
kerneydelserne,
mener direktøren
for Statsbiblioteket.
10
24
DETEKTIV I
PARAGRAFLAND
Interview med
Tine Kristensen,
der arbejder med
juridisk informationssøgning hos
advokatfirmaet
LETT.
18
IVA Vest
lukker: En
beslutning,
der gør
ondt
04 Aktuelt interview: Klare pejlemærker til folkebibliotekerne
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
10 Litteraturens tilstand
28
i øvrigt
Nye bøger 23
Debat 39
HB-noter 40
Job og karriere 44
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
BF flytter
I 2016 outsourcer BF sin administration og flytter i nye
lokaler i Akademikerhuset. Perspektiv giver dig oveblik
over baggrunden for beslutningen.
27 Resumeer fra Del Din Viden
31 Lederstafet: Tager vi for meget ind, ender vi som ingenting
32 Københavnsk uenighed i dagspressen
36 Gør forandringer til jeres forretning
Interview med IFLA’s præsident Donna Scheeder.
41 Fem strategiske pejlemærker fra Kulturstyrelsen
42 Artikel fra Del Din Viden: Kultur- og samtalecafé på Skive Bibliotek
November 2015 · Perspektiv · 3
AKTUELT INTERVIEW
Kulturstyrelsen fremlagde på sit årsmåde i oktober fem
pejlemærker for folkebibliotekerne. Det handler om at
sætte retning på udviklingen i dialog med sektoren, siger
kontorchef Tine Vind.
Klare pejlemærker til
folkebibliotekerne
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
Hvorfor har folkebibliotekerne brug for nye
pejlemærker?
- Bibliotekerne har forandret sig meget, siden rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet udkom i 2010.
Den gav rigtig meget god udvikling, men nu efterspørger bibliotekerne en diskussion af deres identitet
og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at
være bibliotek på en helt anden måde end tidligere.
Hvad er det for forandringer, du ser i sektoren?
- Bibliotekerne har fået en mere mangfoldig rolle og
har påtaget sig flere opgaver. Eksempelvis borgerservice, kulturhusfunktion, turistinformation og
meget andet. Bibliotekerne er ikke længere en solitær
institution i kommunen, men spiller i høj grad med
på den fælles velfærds- og servicedagsorden. Den
måde bibliotekerne er organiseret på, og hvordan de
er placeret i det kommunale organisationsdiagram, er
også ændret mange steder.
Hvorfor valgte Kulturstyrelsen at drøfte
pejlemærkerne med bibliotekerne til
Kulturstyrelsens årsmøde?
- Pejlemærkerne skal udformes i dialog med sektoren. De er ment som en inspiration og noget, der skal
sætte gang i en diskussion. Det er helt ærligt ment,
når vi siger, at pejlemærkerne er vores bud, og derfor
var vi glade for, at sektoren gik ind i drøftelserne på
årsmødet og accepterede den underliggende præmis
om et behov for fælles pejlemærker.
4 · Perspektiv · November 2015
I præsentationen af pejlemærkerne lagde I vægt på, at
bibliotekerne er meget forskellige. Giver det så mening
at komme med pejlemærker fra centralt hold?
- Selv om bibliotekerne udvikler sig forskelligt, så er der
fælles temaer omkring både muligheder og udfordringer. Vi
mener, at vores pejlemærker holder vand, uanset om man
er et stort eller lille bibliotek.
Skal pejlemærkerne ses i en prioriteret rækkefølge?
- Nej, de er lige vigtige på hver deres måde. Vi peger eksempelvis på, at førskoleindsatsen og hele læringsområdet
er vigtige områder, hvor der kan opstå synergi, når man
samarbejder. Det er en vigtig pointe, at det er skolen, der
lærer børn at læse, mens bibliotekerne gør børn til læsere.
De danske biblioteker er også rigtig stærke på arrangementssiden og gode til at involvere brugerne, og det tror
jeg, at vi kommer til at se endnu mere af.
På årsmødet blev musikken til en særskilt drøftelse.
Hvorfor det?
- Der er en tøven over for, hvilken rolle musikken har i
bibliotekernes tilbud. Vi skal finde en løsning på, om vi skal
eje, pege eller leje, og diskussionen er væsentlig, fordi vi om
ret kort tid vil få den samme diskussion omkring bøgerne.
Lige nu taler vi meget om e-bøgerne, og der er jo nogle
rammemæssige vilkår, der er svære omkring e-bøgerne,
som jo ikke kan lånes frit mellem kommunegrænserne,
som den fysiske bog kan. Musikken handler desuden ikke
kun om udlån – den kan også kobles til arrangementer eller
samarbejder med for eksempel den lokale musikskole.
Selv om bibliotekerne har
36 millioner besøgende
hvert år, er der rigtig
mange, vi ikke rammer,
som ikke ved, hvad de
går glip af. Vi skal finde
ud af, hvordan vi kan
inspirere dem til at bruge
biblioteket, siger kontorchef
i Kulturstyrelsens enhed for
biblioteker Tine Vind.
Fem pejlemærker fra Kulturstyrelsen
Den 9. oktober fremlagde Kulturstyrelsen fem pejlemærker. Styrelsen arbejder
nu videre med input fra bibliotekssektoren, og den tager gerne mod flere. Næste
skridt bliver at præsentere kulturminister Bertel Haarder (V) for pejlemærkerne.
• Gøre information og viden tilgængelig
• Fremme læring
• Fremme litteratur og læsning
• Fremme kulturelle aktiviteter
• Facilitere debat og mødet mellem mennesker (fysisk og digitalt)
FORMANDENS LEDER
Bibliotekarer er med
til at sikre kvaliteten
B
esparelser og forandringer er på dagsordenen, hvad enten det handler om
dagpenge, kultur eller uddannelse. Kort
sagt er det noget, der vedrører alle Bibliotekarforbundets medlemmer på den ene eller den
anden måde.
Særligt på uddannelsesområdet har udmeldingerne været voldsomme. Når udgangspunktet i
forsknings- og uddannelsesministerens optik er,
at de »kornfede uddannelsesinstitutioner« skal
spare op mod 8,7 milliarder over de næste fire år,
så vil det få store konsekvenser.
Kombineret med sidste års dimensioneringsøvelser og fremdriftsreform vil en sådan milliardbesparelse medvirke til alvorlige kvalitetsforringelser, institutionslukninger og fyringsrunder på
uddannelsesinstitutionerne. Kravet om besparelser på uddannelsesområdet svarer ganske enkelt
ikke til den generelle ambition om, at Danmark
skal leve af viden.
Tine Jørgensen / [email protected]
Hvordan besparelserne kommer til at påvirke forskningsbibliotekerne er endnu ikke afklaret, men der er
ikke tvivl om, at de røde lamper blinker og at frygten
for, at det vil gå ud over kvaliteten og udbuddet af
ressourcer, er berettiget. Mange steder er der allerede skåret ind til benet, så konsekvenserne kan
blive alvorlige.
Det er en skam, for der er ingen tvivl om, at der
dagligt løftes en stor opgave rundt omkring i uddannelsesmiljøerne. Danske Fag-, Forsknings- og
Uddannelsesbiblioteker (DFFU) afholdt i september
årsmøde med fokus på det digitale og fysiske brugermøde. Her hørte jeg om nogle af de spændende
projekter og initiativer, der er gang i. Det handler
både om læringsmiljøer, der stiller software og
hardware til rådighed for studerende og forskere,
online tutorials, kulturarvsprojekter, e-læring og
undervisning i informationskompetencer, der ruster
de studerende til både studie- og arbejdsliv.
Biblioteket er en del af det gode forsknings-, uddannelses- og studiemiljø og understøtter dermed
læring på flere niveauer. Undersøgelser viser da også,
at det er en god investering at satse på biblioteker
og ikke mindst bibliotekarer. Der er større chance
for, at du gennemfører dit studie, hvis du er bruger
af biblioteket. Og undersøgelser viser også, at der er
indikationer på, at de studerende kommer hurtigere
igennem.
Bibliotekarforbundet følger naturligvis konsekvenserne af de udmeldte besparelser tæt og er sammen med andre faglige organisationer gået med i
Uddannelsesalliancen, som er initieret af De Studerendes Fællesråd (DSF) for at råbe op om de alvorlige
forringelser, der sker på uddannelserne. Vi skal sikre
et højt forsknings- og uddannelsesniveau på alle
uddannelsesretninger, og Bibliotekarforbundet vil
arbejde for, at det ikke glemmes, at bibliotekarer og
informationsspecialister er med til at sikre netop den
høje kvalitet inden for uddannelsesområdet, som vi i
Danmark skal leve af.
nYE PRODUKTER
VINTER 2015
Elastic er vores helt nye display i akryl med spændende
elastikker i fine farver. Elastic fås både som enkel- og
dobbeltsidet og i to forskellige størrelser.
FÅS I MANGE
FORSKELLIGE FAR
VER!
Mød Ella & Theo - en ny møbelserie til
bibliotekets mindste lånere. Serien består af
en bogkrybbe, en siddekrybbe og en displaykrybbe. Fås i forskellige størrelser og farver!
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
2. november
28. oktober
Boghandelkæde dropper e-bogslæser
Bibliotekernes ansvar
for ytringsfrihed
Boghandlerkæden Waterstones har 280
butikker i Storbritannien og er ifølge Politiken
kommet frem til den erkendelse, at kunderne
kommer ind i butikken for at købe papirbøger,
hvilket betyder, at de fjerner Amazons Kindle
fra hylderne, da den ikke sælger.
Andre Breedt fra virksomheden Nielsen Book
Research ser håb for den fysiske bog.
»Det har vist sig, at den fysiske bog var
langt mere overlevelsesdygtig, end man
oprindeligt forventede, hvor mange troede,
at udviklingen ville følge den, vi har set på
musikmarkedet.«
Blandt britiske skolebørn svarede 75
procent, at de foretrækker papirbøger, og i
USA er salget af e-bøger faldet 10 procent det
seneste år.
Mønsted
30. oktober
National biblioteksdag i Norge
Norge har fået en national biblioteksdag, der
blev afholdt første gang den 26. august i år.
Det er Norsk Biblioteksforening, der står bag
initiativet.
Målet er at sætte spot på alle typer af biblioteker fra forskningsbiblioteker til mobilfolkebiblioteker og de mange forskellige opgaver,
bibliotekerne løser i samfundet.
I 2015 var den nationale biblioteksdags fokus
det sociale ansvar, mange biblioteker tager i
lokalsamfundet.
Tidspunktet for afholdelse af den første
nationale biblioteksdag faldt kort før kommunalvalget den 14. september, og flere biblioteker inviterede politikerne til at debattere
bibliotekernes rolle.
Den norske biblioteksforening, der har indført dagen, opfordrer bibliotekerne til at gøre
opmærksom på den nationale biblioteksdag
og lave lokale arrangementer på dagen.
I den norske kommune Øyer bød biblioteket
på udvidet åbningstid, eventyrfortælling og
amnesti for al gammel biblioteksgæld, hvis
man personligt mødte op på biblioteket.
Mønsted
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
Magasinet Scandinavian Library Quarterly
sætter fokus på ytringsfrihed i forhold til
biblioteker i de nordiske lande.
I Norge har en ændring i bibliotekernes
formålsparagraf for eksempel betydet,
at bibliotekerne er forpligtet til at tage et
ansvar for den offentlige debat.
Nogle af de offentlige debatmøder, de
store biblioteker har afholdt, efter den nye
bibliotekslov er trådt i kraft, har skabt debat i
medierne om bibliotekets rolle.
På biblioteker i Stavanger og Oslo har både
xenofobi, racisme og nazisme været temaer
for debat på biblioteket, hvilket har fået
kritikere til at spørge, om ikke biblioteket
bør være racismefri zone? Og om ikke netop
biblioteksledere bør sige nej til debatter, hvor
racistiske ytringer kommer til udtryk?
Ifølge Mariann Schjeide, formand for Norsk
Biblioteksforening, skal bibliotekerne kunne
huse alle debatter. »Ytringsfriheden kan ikke
være relativt fri – den må være absolut,«
skriver hun.
Mønsted
23. oktober
Unge er blevet mere solidariske
– grib dem
82 procent af unge lønmodtagere mellem 21
og 30 år mener, at fagforeninger er nødvendige for, at deres interesser bliver varetaget.
I 2002 var dét tal 69 procent. Og solidaritet
med kollegerne er blevet et vægtigt argument for at melde sig ind i en fagforening.
I 2002 var det kun hver fjerde unge, der
begrundede sit medlemskab med solidaritet.
I dag er det hver anden.
Interessant er det, at blandt de unge, der
ikke selv er medlem af en fagforening, svarer
seks ud af ti alligevel, at fagbevægelsen
er nødvendig i undersøgelsen fra Center
for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg
Universitet.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg
Universitet Henning Jørgensen kalder det i
Ugebrevet A4 »et kæmpe potentiale for fagforeningerne for at organisere de unge«, og
han opfordrer fagbevægelsen til at komme
i gang.
Generelt udtrykker alle aldersgrupper i
undersøgelsen den højeste tilslutning og
opbakning til fagbevægelsen nogensinde.
Den vigtigste opgave for fagbevægelsen
i dag er at forbedre arbejdsmiljøet, mener
hele 84 procent af lønmodtagerne.
Mønsted
21. oktober
Kassation med hovedet
under armen?
470.000 materialer skal Københavns Biblioteker kassere. Det har skabt en offentlig
debat, hvor flere af Bibliotekarforbundets
tillidsrepræsentanter har været fremme
i medierne og givet udtryk for deres
frustration både over kassationen og over
den omlægning, der generelt er i gang på
hovedstadens biblioteker.
Ifølge Politiken kommer kritikken bag
på chef for Københavns Hovedbibliotek
Jakob Heide Petersen, der understreger, at
kassationen sker ud fra en faglig vurdering,
og at det er specialiserede medarbejdere,
der har analyseret sig frem til, at det netop
er 470.000 materialer, der skal kasseres.
Han erkender dog, at de havde en bunden
opgave på mindst 450.000 materialer.
I et debatindlæg i Politiken den 21. oktober skriver vicechef Sanne Caft, at kassationen er en naturlig del af bibliotekets
arbejde og handler om at gøre plads til nye
bøger og de 500 arrangementer, der årligt
holdes på biblioteket.
På Sundby Bibliotek frygter tillidsrepræsentant Andreas Damsbo Brix, at biblioteket vil stå tilbage med de populære titler
og ikke have de mere specielle ting.
Mønsted
14. oktober
Innovationspris til
to biblioteksansatte
Det er forbedring af søgemuligheder og af
layout samt mulighed for feedback og for
tilpasning til det lokale bibliotek, der har
betydet en innovationspris til de to biblioteksansatte på Aalborg Universitet Kasper
Løvschall og Karsten Kryger Hansen.
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
1. oktober
De fik overrakt prisen ved den årlige IGeLUkonference (International Group of Ex Libris
Users) i Budapest, der sætter fokus på
bibliotekernes brug af søgemaskiner – også
de mere kreative måder.
Konferencen er arrangeret af en international gruppe af universitetsbiblioteker, der
bruger Ex Libris’ produkter såsom Primo og
SFX, der kommer med en række standardfunktioner, som så udvikles og udvides af
universitetsbibliotekerne gennem open
source-løsninger.
Mønsted
Statslige besparelser rammer
også folkebibliotekerne
14. oktober
Prisen for årets forvandling
– Herning Bibliotek
»Renoveringen af Herning Bibliotek har
forvandlet en grim betonbygning til hipt
storbybibliotek med Newyorker-stemning,«
lyder det i begrundelsen for, at biblioteket
løber med årets RENOVER pris 2015.
Det er tredje gang, at Realdania og GI uddeler RENOVER prisen til et særligt vellykket
renoveringsprojekt. Målet er at sætte fokus
på renovering i Danmark.
Et 70-personers stort valgkollegium kårede
i september Herning Bibliotek som det mest
vellykkede renovationsprojekt i 2015.
Det gamle varehus havde stået som en
tom spøgelsesbygning i flere år, men er
nu blevet et moderne bibliotek med et
indendørs strøg, der binder byen sammen fra
gågaden til togstationen.
Siden biblioteket stod færdig i august
2014, har der været 375.000 besøgende,
hvilket er markant flere end på bibliotekets
tidligere adresse.
Mønsted
7. oktober
IVA i Aalborg lukker
I 2015 var optaget på 26 studerende på IVA’s
afdeling i Aalborg. Det laveste tal i uddannelsens historie. Det er grunden til, at man
nu vælger at afvikle IVA Vest, lyder det fra
dekanen for Det Humanistiske Fakultet, Ulf
Hedetoft.
Uddannelserne i Aalborg bliver opretholdt
frem til sommer 2018, så de studerende på
både bachelor- og kandidatuddannelser kan
gøre deres studier færdige inden for
normeret tid i Aalborg. Alle, der ønsker
det, tilbydes at blive overflyttet til IVA
i København.
Mønsted
Hvert år sender bibliotekerne ansøgninger af
sted til Udviklingspuljen. Men vedtages det
nuværende finanslovsforslag fra regeringen,
vil mange biblioteker i 2016 sende en forgæves
ansøgning af sted til Kulturstyrelsen, der administrerer puljen. For midlerne til udvikling skal
skæres med cirka 30 procent.
Udsigten til langt færre udviklingskroner
bekymrer formand for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Han siger i en
pressemeddelelse:
- Hvert år har vi i Danmarks Biblioteksforening
sammen med KL udpeget nogle indsatsmål, som
bibliotekerne har kunnet søge udviklingsmidler
til. Selvom det har været en begrænset pulje
på 20 millioner kroner, har det været et godt
sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og
skolevæsener, når der har skullet tænkes i fælles
udviklingsprojekter. Jeg synes, det er så ærgerligt, når en statslig politik bremser udvikling og
investering i vidensinstitutioner, som vi ser det
med universiteter og nu altså også biblioteker.
Lerche
7. oktober
BF-medlemmer berørt, når
staten udflytter arbejdspladser
I alt er 19 af BF’s medlemmer berørt
af regeringens beslutning om at rykke
en række statslige arbejdspladser til
provinsen. Under overskriften Bedre
balance rykkes i alt 3.899 arbejdspladser ud af hovedstadsområdet til
andre dele af Danmark. Samme dag
som regeringens udflytningsplaner
blev offentliggjort, har alle de berørte
19 medlemmer modtaget en direkte
henvendelse fra BF, som yder støtte
og rådgivning til hvert enkelt medlem i
den konkrete situation.
Samtidig arbejder Akademikerne,
som også er BF’s hovedorganisation,
for at skabe klarhed over en lang
række forhold i forbindelse med
beslutningen. Det kan eksempelvis
være hvilke muligheder, der er for
fratrædelsesordninger, outplacementforløb, eller hvordan reglerne for
flyttegodtgørelse vil kunne forbedres i
den aktuelle situation.
Lerche
30. september
Vejen mod en national
strategi for bibliotekerne
Elsebeth Tank, bibliotekskonsulent og tidligere
chef for Malmö Stadsbibliotek, giver i en ny udgivelse sit bud på folkebibliotekernes tilstand, og
hvad der skal til for at sætte en fælles retning.
- Bibliotekschefforeningen har efterlyst en ny
national biblioteksstrategi, der kan forbinde den
lokale indsats med den nationale og forhindre,
at folkebiblioteket ender som en kommunal
skraldespand, siger Elsebeth Tank, der med sin
e-bogs-udgivelse Folkebibliotekernes aktuelle
tilstand – en diagnose med forslag til kursskifte
netop forsøger at komme med et bud på en
sådan strategi.
- En national biblioteksstrategi kan være en
hjælp til at bringe bibliotekerne tilbage på et hovedspor, hvor den ene skinne består af information, viden, læringsunderstøttelse og oplysning,
og den anden af kulturformidling, oplevelse og
egen skabelse.
Læs hendes synspunkt i Perspektiv
nummer 8 med uddrag fra bogen.
Mønsted
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
DET KONGELIGE BIBLIOTEK. ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP.
28. September
Ny pris for at fremme læselyst
Læsefærdigheder og adgang til informationer er
afgørende for, at et samfund udvikler sig, og er derfor
vigtige mål på FN’s 2030-dagsorden. It-virksomheden
Systematic har indstiftet en international pris, der
belønner projekter, som fremmer læselyst.
Michael Holm, direktør i Systematic, lancerede
prisen Systematic – Joy of Reading på 10.000 US
dollars på konferencen Next Library i Aarhus den 13.
september.
Prisen bliver uddelt næste gang, konferencen
afholdes i Aarhus i 2017, og vil blive uddelt hvert andet
år indtil 2021.
”Læselyst” er hovedoverskriften, men tema og
aldersgruppe kan variere.
Betingelser for ansøgningen til prisen i 2017 bliver
formidlet ud internationalt ved årsskiftet.
Mønsted
30. september
Kulturministeriets biblioteker skal spare
De næste fire år skal Det Kongelige Bibliotek spare to procent på sine driftsudgifter.
Det vil betyde en konkret nedgang i driftsudgifterne på 26 millioner over de næste fire
år. Også Statsbiblioteket og Danmarks blindebibliotek Nota skal spare.
Regeringens Finanslovsforslag viser tydeligt, at kulturen ikke har fået førsteprioritet,
da Finansministeriet skulle uddele midler. I alt skal man spare 900 millioner kroner på
kulturområdet i 2016.
Besparelserne kan få konsekvenser i forhold til udgifterne til personale. Her viser
finansministeriets beregninger, at eksempelvis Det Kongelige Bibliotek kan risikere
at gå fra 413 årsværk i 2016 til 387 i 2019. Også Statsbiblioteket vil ifølge ministeriets
fremskrivning skulle skære i årsværk fra 220 til 202. De enkelte institutioner har dog
ikke taget stilling til, hvordan besparelserne konkret vil blive udmøntet.
Forskningsbibliotekerne rammes også, for her skal der spares to procent årligt. Samtidig skal forskningsområdet spare 1,4 milliarder.
Lerche
Nyt fra Bibliotekarforbundet, 30. oktober
Ændring af Bibliotekarforbundets
organisation
Direktør i Bibliotekarforbundet Johnny Roj-Larsen er
fratrådt sin stilling.
På baggrund af Bibliotekarforbundets flytning til
Akademikerhuset og en ændret organisation, har Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse den 29. oktober
2015 på et møde drøftet den fremtidige organisation.
Her blev det besluttet, at der skal ansættes en sekretariatschef fremfor en direktør, og derfor er direktør
Johnny Roj-Larsen fratrådt pr. 29. oktober 2015.
”Johnny Roj-Larsen har været en væsentlig del af
Bibliotekarforbundets virke gennem mange år, men på
baggrund af de ændringer, som Bibliotekarforbundet
står over for, har hovedbestyrelsen besluttet, at det er
nødvendigt at ændre i organisationens ledelse,” siger
formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen.
Konstitueret leder af sekretariatet vil være forhandlingschef Bruno Pedersen.
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer ·
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
Find musikken
»Jeg hørte noget dansk børnemusik
i radioen for nylig. Jeg ved ikke, hvad det var,
men der var tværfløjte med.«
kombinationen af emneord, beskrivelse og anmeldelser gør, at man med dBc’s musik-metadata kan
finde næsten hvad som helst.
Hvert år forsyner dBc tusindvis af musikudgivelser,
bøger og andet materiale med emneord, noter
– VE JE TIL VIDEN
og alle de andre metadata, der gør jeres samlinger
søgbare både på biblioteket og på nettet.
Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og
samarbejder med verdens største biblioteker
og producenter af metadata.
DBC as
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77
Mail: [email protected]
www.dBc.dk
BESPARELSER
SVÆKKEDE
NATIONALBIBLIOTEKER
TEKST SABRINE MØNSTED
FOTO JAKOB BOSERUP
OG MARTIN DAM KRISTENSEN
Det Kongelige
Bibliotek og
Statsbiblioteket
skal hver levere
en besparelse på
et tocifret millionbeløb over
de næste fire
år – regeringens
såkaldte omprioriteringsbidrag.
600 millioner kroner skal Kulturministeriets institutioner spare i alt – samlet set
vil otte procent af hele kulturområdets
budget være væk i 2019. For Det Kongelige Bibliotek betyder det, at de skal finde
26-30 millioner kroner de næste fire år. Opgaven for direktionen og medarbejderne er
i de kommende måneder at fylde siderne
i et sparekatalog, så snittene kan lægges
mest effektivt.
- Vi har givet medarbejderne håndslag
på, at vi ikke bruger salamimetoden. Det
er ikke forsvarligt med så store besparelser, siger vicedirektør på Det Kongelige
Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille
Drost.
- Det kræver, at vi fagligt tager stilling til
konkrete opgaver og områder, som vi må
tage helt væk eller skære ned på, siger hun.
Direktør for Statsbiblioteket Svend
Larsen er overrasket over, hvor meget
bibliotekerne skal spare.
BESPARELSER
- Jeg vidste, at økonomien ville blive stram,
men en årlig nedskæring på to procent havde jeg
ikke set komme, siger han. For Statsbiblioteket
betyder det ifølge direktøren, at ti procent af
dets budget er forsvundet i 2019, fordi en række
puljemidler fra Kulturministeriet til ministeriets
forskningsbiblioteker også forsvinder. Ligesom
folkebibliotekernes udviklingspulje tømmes for
30 procent af midlerne, og Statsbiblioteket har
med penge fra netop dén pulje løbende haft
samarbejdsprojekter med folkebibliotekerne om
eksempelvis nye former for biblioteksservice.
PERSONALE OG MATERIALE
»Regeringens håb er jo, at vi ikke mister noget«,
siger kulturminister Bertel Haarder i et interview i
Politiken den 4. september, men han lægger ikke
selv skjul på, at det kan være et meget svært
ønske at opfylde.
- Det er umuligt. Besparelserne vil berøre
kerneopgaverne, selvom vi selvfølgelig vil gøre
Europa
sparer på
kulturen
»Mange europæiske lande sparer i disse år på kulturen. Holland, Storbritannien og Italien har skåret
mellem 10 og 30 procent af kulturbudgettet, og i
Grækenland har tallet været oppe på 50 procent,«
fortæller historieprofessor Uffe Østergård i Kristeligt
Dagblad.
Det velrenommerede engelske bibliotek British
Library har oplevet markante besparelser de seneste
år, hvilket Det Kongelige Bibliotek kan mærke i sit
samarbejde med biblioteket.
- British Library har ikke længere den samme
økonomi til at deltage i de store internationale
forskningsprojekter, som er afgørende blandt andet
for udvikling af digital bevaring. Og det bider sig selv
i halen, fordi de så heller ikke kommer med i nye ansøgninger om projekter og dermed mister både viden
og penge, sige nationalbibliotekschef Pernille Drost.
alt, hvad vi kan for at mindske de negative konsekvenser, siger
direktør Svend Larsen, der allerede nu kan se, at både personale- og materialekontoen kommer til at stå for skud.
- Vi kan ikke give adgang til samme mængde materialer som
hidtil og dermed ikke i samme omfang understøtte studerende
og forskere på Aarhus Universitet, siger Svend Larsen. Besparelserne vil også ramme brugere af folkebiblioteket, som i høj
grad også trækker på Statsbibliotekets materialebestand, der
altså vil skrumpe de kommende år.
Konsekvensen af at svække biblioteksvæsenet er, at Danmark stækker sig selv som uddannelsesnation, mener Svend
Larsen.
Kulturminister Bertel Haarder mener, at en del af besparelserne på kulturområdet kan hentes ved effektiviseringer og peger
blandt andet på digitalisering og for dårlige aftaler på området.
Hvordan ser den udlægning ud, hvis man spørger de to statslige
biblioteker?
- Digitaliseringensgevinsten ved for eksempel at være overgået til e-tidsskrifter er høstet for længst, siger Svend Larsen.
Han medgiver, at bibliotekerne står med dyre licensaftaler, men
det er ikke noget, der vil ændre sig på kort sigt.
- Det er ikke lykkedes noget sted i Europa at forhandle bedre
priser med forlagene, der på flere områder har monopol. Vi gør
allerede i dag, hvad vi kan for at presse priserne ved at samarbejde med Tyskland, England, Norge, Sverige og så videre, siger
han.
For medarbejderne vil besparelserne kunne mærkes konkret.
Både som direkte fyringer og generelt ved, at smørret skal
smøres tyndere ud for eksempel i forhold til kompetenceudvikling. Statsbiblioteket har lavet et overslag på, at op mod 26
stillinger vil blive ledige på grund af eksempelvis efterløn og
pension frem til udgangen af 2018, men det vil ikke være nok,
siger Svend Larsen. Hvor mange flere stillinger, der skal skæres,
kan han dog ikke sige på nuværende tidspunkt.
DØD SAMLING UDEN FORMIDLING
For vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek og nationalbibliotekschef Pernille Drost er det for tidligt at pege på de konkrete
konsekvenser af besparelserne, men hun konstaterer, at der
skal træffes både store og vanskelige beslutninger, da det er de
største besparelser på Det Kongelige Bibliotek i mange år. Det
kommer til at handle om bibliotekets indhold.
- Når store kulturinstitutioner som vores rammes af besparelser, så er det jo ikke to procent af vores samlede budget. Det
er to procent af vores »frie midler«. Næsten halvdelen af vores
budget er bundet op på bygninger. Vi kan ikke flytte ud af Den
Sorte Diamant, ligesom der er en række lovkrav, vi skal opfylde
om pligtaflevering, opmagasinering, bevarelse af kulturarv og
så videre, siger Pernille Drost. For hende er det helt afgørende,
at formidlingsdelen af Det Kongelige Biblioteks arbejde ikke
lider overlast på grund af besparelserne.
– Besparelserne
vil berøre vores
kerneopgaver,
fordi det for
eksempel vil
betyde færre
materialer. Så
vi kan ikke i
samme omfang
som hidtil
understøtte
studerende og
forskere, siger
Direktør for
Statsbiblioteket
Svend Larsen.
Åbent samråd i Kulturudvalg
Tre spørgsmål til kulturminister Bertel Haarder (V) fra Socialdemokratiets kulturordfører
Mogens Jensen den 7. oktober 2015:
Hvilke konsekvenser ser ministeren ved besparelserne på kulturområdet?
»Alle statens driftsområder skal spare to procent i alle fire år. Det er set før, men tidligere fik man ofte nogle af
pengene igen – på eksempelvis folkehøjskolerne, universitetsbibliotekerne og de kunstneriske uddannelser, hvor
omprioriteringsbidraget blev anvendt inden for samme område igen. Det sker ikke denne gang, så der er ingen
tvivl om, at det er skrappere krav denne gang og vanskeligere at leve op til sparekravene på institutionerne.«
Ministeren har sagt, at det ikke skal gå ud over kerneaktiviteter. Hvordan definerer ministeren dem?
»Det er de opgaver, som institutioner er pålagt ifølge lovgivningen. I dag kan der være opgaver, de løser, som ligger
på kanten af de hovedopgaver, som de er sat til at løse.«
Hvorfor har Venstre ikke meldt noget ud før valget om, at de ville spare på kulturområdet?
»Før valget talte vi om udgiftsstop i det offentlige, så det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi dækker
huller i statens budget og finansierer stigende udgifter på sundhedsområder ved at finde pengene andre steder i
den offentlige drift.«
Samråd i Kulturudvalget, Christiansborg, den 7. oktober, 2015
BESPARELSER
- Det er store dele af den offentlige sektor,
der har fået besparelser, og det er svært
for alle. På kulturområdet kan det godt
opleves som om, vi er ved at afvikle det
rige kulturliv, som kom med udviklingen af
velfærdsstaten i 1970’erne og 80’erne. siger
nationalbibliotekschef Pernille Drost.
Foto: Polfoto
I et åbent samråd i Kulturudvalget
den 7. oktober på Christiansborg
definerede kulturministeren institutionernes kerneopgaver som de
opgaver, de er forpligtet til ifølge
lovgivningen, og de skal så vidt
muligt friholdes for besparelserne,
sagde han.
Men nok er pligtaflevering, opmagasinering og kulturarvsbevarelse
de lovpligtige kerneopgaver for Det
Kongelige Bibliotek. Men der bør
også være råd til ambitionen om at
formidle kulturarven, mener Pernille
Drost.
- Det vil være trist, hvis Det
Kongelige Bibliotek ender som et
driftsmagasin engang ude i fremtiden. Ambitionen må være, at vi
stadig kan formidle samlingerne;
lave fysiske og digitale udstillinger
og bringe samlingen ind i en nutidig
kontekst. Vi skal kunne lave retrodigitaliseringsprojekter af interessante materialer og faglig formidling
af specialsamlingerne, ellers har vi
bare døde arkiver, magasiner og bøger på hylderne, siger Pernille Drost,
der vil bruge 2016 til at gå Nationalbibliotekets arbejdsopgaver efter i
sømmene i håbet om, at en del af
besparelserne kan hentes i optimering af arbejdsopgaverne. Samtidig
er hun klar over, at Det Kongelige
Bibliotek ikke kan rationalisere sig til
så store besparelser.
- Vi er nødt til at skære regulære
projekter, opgaver eller områder
væk, siger nationalbibliotekschefen.
OMPRIORITERINGSBIDRAG
Statens institutioner skal levere et omprioriteringsbidrag på to procent om året indtil
2019. Regeringen vil blandt andet frigøre
penge til sygehuse, ældre og skattelettelser.
EMNETAL
38.61
Der er en lettere måde
at få overblik på
Under emnetal 38.61 kan du finde bøger
om økonomisk sikring af alderdommen.
Med PFA Kundeprogram holder vi dig
automatisk opdateret og rådgiver dig ud
fra dine personlige tal. Du tilmelder dig
ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og
sige ja til, at vi må kontakte dig. Så får du
en mail ca. otte gange om året med dine
personlige tal og anbefalinger.
IVA
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO LARS HORN OG JAKOB BOSERUP
IVA Vest lukker:
En beslutning, der gør ondt
I 2018 lukker Det Informationsvidenskabelige Akademi sin afdeling i Aalborg. Optaget er for lavt
til, at kvaliteten af uddannelsen
kan sikres. Institutleder Per Hasle
tegner i dette interview et billede
af en uddannelse, der lige nu
kæmper, men også har noget at
kæmpe for.
D
ette er en artikel om IVA – som
det ser ud lige nu på den tidligere
Biblioteksskole, uddannelsen for
Informationsvidenskab og kulturformidling på Københavns Humanistiske Fakultet – og det ser mørkt ud. Politiske
beslutninger om dimensionering, der betyder et loft
på antallet af studerende, et omprioriteringsbidrag
på to procent sammen med en grønthøsterbesparelse på landets universiteter, der kan betyde op
mod 600 millioner kroner på Københavns Universitet alene, tegner de mørke skyer. Men der er også
lysende klare fikspunkter på IVA, som viser vejen.
Dem vender vi tilbage til.
HERTIL OG IKKE LÆNGERE
Dimensioneringen har ramt hårdt. Fra 2018 må IVA højst optage 190 nye studerende om året, så ambitionen om at vokse
sig større og ansætte nye fagprofiler har trange kår.
Grundideen med dimensionering er god nok, mener IVA’s institutleder Per Hasle. Der skal tages hensyn til jobmuligheder og
arbejdsmarkedets behov, når milliarderne til uddannelse bliver
delt ud, men måden dimensioneringen er blevet udregnet på,
kalder han uigennemtænkt.
- Dimensioneringen er lavet på baggrund af bagudrettede tal
ved at se på de sidste syv kvartalers dimmitendledighed, men
det fortæller jo ikke noget om, hvad vi får brug for i fremtiden,
siger Per Hasle, der er frustreret over, at dimensioneringen har
bremset den positive spiral, IVA var inde i.
- IVA har de sidste fem år haft vækst. Vi har haft et øget optag, indgået i flere internationale samarbejder, og vi har styrket
flere fagområder gennem markante nyansættelser. Jeg er
sikker på, at vi inden for en årrække også kunne have knækket
den høje dimittendledighed, siger Per Hasle.
SLUT MED IVA VEST
Dimensioneringen har været dødsstødet for IVA Vest, som lukker i 2018.
- Med et optag i år på 26 studerende og i alt 150 aktive studerende nærmer vi os en kritisk masse, hvor vi ikke kan forsvare
kvaliteten af uddannelsen, eksempelvis fordi der på sigt ikke
vil være råd til at ansætte nye lærerkræfter, når der opstår
ledige stillinger. Og når dimensioneringen yderligere betyder,
at vi i 2018 højst må optage 190 nye studerende på hele IVA,
så er det hverken fagligt eller økonomisk forsvarligt at drive
uddannelsen to steder i landet, siger Per Hasle. Men det er en
beslutning, der gør ondt. IVA Vest har været en del af Biblioteksskolen og nu IVA siden 1973.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde vores relationer i
det jyske både ved fortsat at sende studerende i praktik og ved
at have forskningsprojekter på de nordjyske biblioteker, siger
Per Hasle.
Alle de nuværende studerende i Aalborg kan nå at gøre
deres uddannelse færdig eller kan blive overflyttet til IVA i
København. Medarbejdere må, som en omvendt udflytning af
arbejdspladser, rykke til København, hvis de vil beholde deres
job fra 2018.
Spørgsmålet er, om lukningen af IVA Vest viser sig at være
rettidig omhu. For i horisonten truer voldsomme besparelser på
landets universiteter. Konsekvenserne for IVA er det for tidligt
at sige noget om, ifølge Per Hasle, men i 2017 skal der gøres
status både i forhold til dimensioneringens og de generelle
besparelsers konsekvenser.
Stor
beslutning for
medarbejderne
Det er et uddannelsesmæssigt tab, at
Informationsvidenskab og kulturformidling
ikke længere udbydes i det nordjyske, mener
tillidsrepræsentant for de 11 akademiske
medarbejdere på IVA i Aalborg Jan Kristen
Graulund.
- IVA Vest har været kendetegnet af et
tæt fagligt miljø og et godt studiemiljø. Vi
har leveret varen i forhold til kandidater,
undervisning og forskning, og siden 2012
har vi haft en stigning i optaget. I 2015
skete dog et stort fald i optaget på grund
af stramninger i optagelseskravene, siger
lektor og tillidsrepræsentant Jan Kristen
Graulund.
Han accepterer den uddannelsesmæssige,
økonomiske argumentation for at lukke IVA
Vest, men havde håbet, at KU i stedet i tide
have sendt flere uddannelser til Aalborg i
den bygning, IVA Vest holder til i.
Medarbejderne har i bedste fald fået over to
år til at beslutte, om de vil rykke til IVA Øst,
når afdelingen lukker i 2018, hvilket ifølge
Jan Kristen Graulund er god tid til at finde ud
af, om det er muligt at rykke sin familie til
København eller overveje andre muligheder.
- Forudsat at ledelsen ikke finder på at
lukke afdelingen før tid. Usikkerheden om
fremtiden præger stemningen, siger han.
IVA
”Med et optag sidste år på 26 studerende
og i alt 150 aktive studerende i Aalborg,
nærmer vi os en kritisk masse, hvor vi i fremtiden
ikke kan forsvare kvaliteten af uddannelsen”
BRUG DOG VIDEN
Per Hasle ærgrer sig over, at politikerne ikke har
taget udgangspunkt i aftagerpanelernes viden
om udviklingen på arbejdsmarkedet, da de fordelte antallet af uddannelsespladser på universiteterne.
- Politikerne har selv gjort det til et lovkrav,
at alle uddannelser skal have et aftagerpanel.
Hvorfor ikke bruge deres viden om, hvad der bliver
behov for på arbejdsmarkedet fremadrettet i stedet for at bruge bagudrettede ledighedstal? siger
Per Hasle, der understreger, at uddannelserne på
IVA netop er kendetegnet ved, at kandidaterne i
disse år bevæger sig ind på nye jobmarkeder og
fagområder.
- Vi ser informationsspecialister mange forskellige steder i det private samt flere selvstændige.
Mange af IVA’s kandidater vil kunne varetage
det voksende antal af it-jobs, der opstår, fordi
der er behov for brobyggere mellem teknologi og
brugervenlighed, siger han.
SOLID FORSKNING PÅ IVA
Det er et af lyspunkterne, der tegner vejen ud
af mørket, og trods alt er Per Hasle optimistisk
på fagets vegne. Der er brug for det, IVA-studerende kan, og en ny studieordning fra 2014 skal
sørge for, at IVA i endnu højere grad rammer de
- IVA markerer
sig stadig
stærkere både
i den nationale
biblioteksdebat
og i den
internationale
forskning, siger
institutleder
Per Hasle, der er
optimistisk på
fagets vegne.
Dimensionering
I 2014 blev der indført et loft over optaget
på en række videregående uddannelser,
herunder IVA. Målet er ifølge Uddannelses- og
Forskningsministeriet at flytte optaget fra
uddannelser med overledighed blandt dimittenderne til uddannelser med bedre jobudsigter.
kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, hvilket
også har gjort det lettere at komme i praktik under studiet.
IVA har samtidig oprustet på faglige områder som bibliometri,
informationskompetencer og databeskyttelse og ansat nye
fagprofiler. Og noget må IVA gøre rigtigt. I 2014 blev uddannelsen kåret som nummer otte på verdensplan for sit væsentlige videnskabelige bidrag til de vigtigste tidskrifter inden for
Library and Information Science af det anerkendte tidsskrift
Journal of the Association for Information Science and Technology. Og ser man bort fra de engelsksprogede universiteter,
ligger IVA nummer tre.
IVA har de sidste år udviklet sig mod at være en mere generaliseret uddannelse og blev i 2013 en del af Københavns Universitet, helt i tråd med den globale tendens for biblioteks- og
informationsvidenskabelige uddannelser. Og efter en periode
med fusion, ny studieordning og et navneskift, der i hvert fald
af navn førte IVA væk fra bibliotekerne, skal rødderne i bibliotekssektoren gødes.
- Vi har fokus på at bevare biblioteksdelen af uddannelsen på
IVA og er i gang med at reintensivere samspillet med biblioteksvæsenet. Det er en relation, der betyder meget for os,
og sektoren skal vide, at relevante kandidater og forskning er
centreret på IVA, siger Per Hasle, der er indtrådt i Tænketanken
Fremtidens Biblioteker under Danmarks Biblioteksforening og
planlægger møder med alle dele af bibliotekssektoren for at
blive klogere på, hvordan IVA og bibliotekssektoren fremover
kan spille sammen og berige hinanden.
Universitetsbesparelser
• Universiteterne skal spare to procent om året frem til 2019
• Færre midler til Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden
• Tilskud til husleje bortfalder
• Forskningsområdet skal generelt spare 1,4 milliarder
20 · Perspektiv · August 2015
SYNSPUNKT fra de studerende
Uretfærdig lukning
uden dialog
De studerende på IVA Vest er ikke blevet hørt i forbindelse med, at IVA lukker
sin afdeling i Aalborg i 2018. Det er ikke
godt nok at sige, at vi bare kan blive
overflyttet til København.
Vores kære uddannelse står til lukning efter 42 år i det nordjyske, hvilket vi studerende finder meget forfærdeligt. Ikke så
meget det, at afdelingen lukker, da vi har fuld forståelse for,
at Københavns Universitet (KU) skal spare, men at KU ikke har
håndteret processen på en ordentlig måde. KU er for eksempel
på intet tidspunkt kommet med en konkret begrundelse for
beslutningen.
I Aalborg undrer vi os over, at der ikke er større fokus på, hvad
KU, IVA og Nordjylland mister ved lukningen af et unikt fag-,
undervisnings- og arbejdsmiljø, der flere gange har vist sin
overlevelsesstyrke og »på trods«-identitet.
KU skriver i en FAQ til de studerende, at hensigten er at holde
åbent frem til sommer 2018, dog med forbehold for, at der frem
til lukningen stadig forefindes et acceptabelt uddannelses- og
studiemiljø. Men hvordan vil det hænge sammen, hvis man ikke
optager nye studerende? Med en ret lille ny årgang kan vi ikke
se, hvordan dette på nogen måde kan blive opretholdt på et
acceptabelt niveau, og vi er derfor nervøse for, om KU’s planer
rent faktisk er at lukke IVA Vest allerede i 2017.
Allerede nu står de studerende med en masse ubesvarede spørgsmål: Hvorfor får de nuværende 5. semesterstuderende ikke mulighed for at tage kandidatuddannelsen
i Aalborg? Og hvorfor vælger man ikke at have optag på det
erhvervsrelaterede projekt i 2017? Det burde være muligt
for de studerende at komme gennem disse inden lukningen,
hvis de gennemfører på normeret tid – hvilket vi normalt gør
i Aalborg.
Vi studerende er desuden stort set blevet udeladt fuldkommen fra beslutningstagningen, hvilket får os til at føle os
uretfærdigt behandlet. Vi mener ikke, at man bør tage en sådan beslutning uden overhovedet at have kigget på, hvordan
vi studerende mener, at det vil komme til at påvirke os. Vi er
især meget frustrerede over, at det ikke virker som om, man
tænker over, at det er vores fremtidsmuligheder, man sidder
og gambler med.
Vi føler endvidere, at man lader de studerende på 5. semester i stikken, da KU heller ikke kommer med alternativer,
hvis 5. semester-studerende ikke har mulighed for at tage
kandidatuddannelsen på IVA Øst. De studerende er her desuden under stort tidspres, da de kun har indtil den 1. april til
at finde ud af, hvordan resten af deres fremtid skal formes.
Alle studerende har fået lovning på, at de let kan blive
overført til IVA Øst – men hvad hjælper det, når der er en
grund til, vi i første omgang har valgt at tage uddannelsen
i Aalborg? Flere studerende fra 1. semester er for eksempel
meget frustrerede over, at de lige har rykket teltpælene op
fra forskellige steder i landet for at bosætte sig i Aalborg og
nu bliver tvunget til enten at flytte til København eller at
finde noget andet efter endt bacheloruddannelse.
De øvrige årgange er ligeledes bekymrede, for som studerende har vi ikke lige mulighed for at flytte til København, da
vi simpelthen ikke har økonomien til det. Der er jo en grund
til, at vi har valgt lige netop at bosætte os i Aalborg, hvor
huslejen eksempelvis er meget billig.
Vi håber, at vi kan få klarhed omkring vores spørgsmål og
sikkerhed for, at uddannelsen ikke lukker før 2018.
TEKST SIMONE HAGEMANN, HELLE MOSTGAARD LARSEN OG SIDSEL
LINE NIELSEN (DE STUDERENDES RÅD, IVA VEST)
IVA
Svar til de studerende fra institutleder Per Hasle
?
?
Hvorfor får de nuværende 5. semester-studerende ikke mulighed for at tage kandidatuddannelsen i Aalborg
- Vi har som ledelse indsamlet forslag, ønsker
og argumenter fra studerende og ansatte, og
vi har i al beskedenhed arbejdet meget, meget
hurtigt. Endelig behandling og beslutning vedrørende afvikling fandt først sted mandag den
26. oktober – og vi har efterfølgende svaret på
dette og de andre spørgsmål i en mail til alle
studerende og ansatte på IVA Vest fredag den
30. oktober.
BA-studerende på tredje årgang, der ønsker
optag på IVA’s KA-uddannelse, skal rent
formelt optages på IVA Øst. Men – der vil de
facto blive udbudt KA-moduler (fagelementer)
på IVA Vest i efteråret 2016 og foråret 2017,
svarende til de centrale fag på første studieår.
Det tredje semester af KA-uddannelsen er
reserveret til tilvalg, hvor man kan vælge moduler på IVA Øst eller på andre universiteter,
udlandsophold og/eller et projektorienteret
forløb (praktik). På fjerde semester, som er
reserveret til specialeskrivning, kan vejledning
gennemføres med vejledere fra IVA Vest eller
IVA Øst. Alt dette dog under forudsætning af,
at mindst 12 studerende vil fortsætte, men da
foreløbig 19 har tilkendegivet dette, skulle det
ikke være et problem.
Hvorfor vælger man ikke at have optag på det
erhvervsrelaterede projekt i 2017
- Der har været gode argumenter for at gennemføre et sådant sidste optag i 2017. Dem
har vi lyttet til. Så der bliver et optag også i
2017.
?
?
?
Hvorfor er de studerende ikke blevet inddraget i beslutningen om lukningen
- En beslutning af den art er alene en ledelsesbeslutning, selvsagt med behørig drøftelse
med Samarbejdsudvalget. Vi har efterfølgende i høj grad inddraget de studerende – både
gennem omfattende information, møder og
lydhørhed.
Hvad er alternativet, hvis man ikke har
mulighed for at flytte til København og tage
kandidatuddannelsen
- For de studerende på tredje årgang er det
ikke noget problem – jævnfør svaret på det
første spørgsmål. For senere årgange må man
jo sige, at de har mindst halvandet år til at
orientere sig mod andre mulige uddannelser
eller mod muligheden for at flytte til København, hvor vi arbejder på at kunne sikre et
antal reserverede kollegieværelser til studerende fra IVA Vest. Men tilbage står også, at
en så alvorlig beslutning som afvikling af et
uddannelsessted nok ikke kan være helt uden
ulemper for nogen. Og det er vi virkelig kede af
og prøver at afbøde så godt, som vi overhovedet magter. Men situationen er, at vi ikke kan
forsvare at fortsætte – og så må beslutningen
jo tages.
De studerende er bekymrede for, om KU kan
finde på at lukke uddannelsen før 2018 – for
eksempel allerede i 2017. Hvor sikre kan de
være på, at tidsplanen holder?
- Det kan de være 100 procent sikre på.
Innovation and Entrepreneurship:
A Competency Framework
Forfattere: Charles H. Matthews
og Ralph F. Brueggemann
Forlag: Routledge, 2015
ISBN: 9780415742528
Sideantal: 345
Denne bog præsenterer en ny kompetencerammemodel for studerende, innovatorer, entreprenører,
managere og enhver, som vil være bedre til at forstå
den dynamiske verden af innovation og entreprenørskab. Bogen fokuserer på både det individuelle og det
stratetisk-organisatoriske niveau.
Leading Libraries:
How to Create a Service Culture
Forfattere: Wyoma vanDuinkerken
og Wendi Arant Kasper
Forlag: ALA Editions, 2015
ISBN: 9780838913123
Sideantal: 167
Kvalitetslederskab er en integreret del af bibliotekarprofessionens fremtid – og kommer ikke kun fra
toppen og ned. Effektivt lederskab er kundeorienteret og samarbejdende og skaber en servicekultur,
som inviterer til, at individer involverer sig i enhver
del af organisationen. Bogen guider til, hvordan
man fører værdier fra servicelederskab ud i livet på
både offentlige og akademiske biblioteker.
Medieanalyse
Redaktører: Palle Schantz Lauridsen
og Erik Svendsen
Forlag: Samfundslitteratur, 2015
ISBN: 9788759319918
Sideantal: 355
REDIGERET AF ANNA WILLER
NYE BØGER
IVA-biblioteket
anbefaler seks
nye bøger.
Du kan se hele
listen over, hvad
biblioteket køber
på iva.ku.dk/
bibliotek/
Bogen præsenterer et bredt udvalg af
aktuelle medier: den trykte presse, fotografi,
film, dokumentar, reklame, radio, tv, digitale
tekster, blogs og computerspil. Vinklen er
analytisk og historisk: Kapitlerne sætter det
enkelte medie i en historisk sammenhæng og
præsenterer begreber, metoder og teorier, der
kan bruges i analysen af mediet.
Online kommunikation – en introduktion
Forfattere: Hans-Christian Christiansen og Gitte Rose
Forlag: Hans Reitzel, 2015
ISBN: 9788741261430
Sideantal: 383
I denne bog introduceres temaer og nøglebegreber, der
bredt belyser kommunikationen på forskellige onlineplatforme. Bogen tager afsæt i de fagelementer, som
vægtes på erhvervsuddannelserne og videreuddannelserne i forbindelse med emnefelterne onlinekommunikation og digital formidling.
Libraries: Innovation and Design
Slik bruker du sosiale medier på jobben
Forfatter: Carles Broto
Forlag: Links, 2014
ISBN: 9788415492955
Sideantal: 298
Forfatter: Espen Grimmert
Forlag: Fakbokforlaget, 2015
ISBN: 9788245017441
Sideantal: 17
Bibliotekets rolle i samfundet har ændret sig i de
seneste år, idet onlinekilder er blevet stadig vigtigere.
Moderne biblioteker må finde balancen mellem at
huse store mængder fysisk materiale, at give adgang
til digitalt materiale og samtidig agere aktivitetsknudepunkt i det lokale samfund. Biblioteker er en
spændende udfordring for tegnestuer, og denne bog
dykker ned i nogle af de mest inspirerende projekter
fra hele verden – med indsigtsfulde beskrivelser fra
arkitekterne selv.
Nyttigt opslagsværk for alle, som bruger sociale
medier i jobsammenhæng. De store sociale medier
Facebook, LinkedIn og Twitter er grundigt dækket
i bogen. Forfatteren vejleder dig også i brug af
Instagram, Google+, YouTube og SlideShare. For
alle sociale medier gives der konkrete råd, som
vil gøre dig til en mere effektiv ansat og en bedre
ambassadør for virksomheden.
ADVOKATBRANCHEN
Tine Juhl
Kristensens
kompetencer er
værdifulde for
advokatfirmaet
LETT, hvor hun har
ansvaret for den
juridiske litteratur
og databaser. Oprindeligt blev hun
ansat som studentermedhjælp i
firmaet, hvor hun
nu er ansat som
informationsspecialist.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
Detektiv i
paragrafland
Tine Juhl Kristensen skal som informationsspecialist
i advokatfirmaet LETT bevare overblikket, mens
juristerne kan fortabe sig i afgørende detaljer.
Rigsdagstidende, Folketingstidende, Karnov og Ugeskrift for Retsvæsen.
Reolerne i advokatfirmaet LETT’s bibliotek står tæt, og
de mange værker bliver flittigt brugt. For mens databaser
og elektroniske tidsskrifter tager over på mange andre
biblioteker, så er de fysiske bøger inden for juraen stadig
de elektroniske overlegne.
- Forlagene kan ikke tilbyde så meget, der matcher
vores krav, hvad angår digitale bøger, siger informationsspecialist hos LETT, Tine Juhl Kristensen. Hun blev ansat
som studentermedhjælp i virksomheden i 2009 og har i
det meste af sit arbejdsliv fokuseret på juridisk informationssøgning.
Netop inden for jura er det vigtigt at kunne gå langt
tilbage i tid og finde den originale tekst, der eksempelvis
kan vise de oprindelige intentioner. Derfor er forlagenes model med licenser, hvor man risikerer at miste én
udgave, når en ny udgives, ikke brugbar, forklarer Tine Juhl
Kristensen.
Det er ikke kun informationsspecialisten, der har en
svaghed for bøgerne. Den deles i allerhøjeste grad af
juristerne i firmaet.
- Når jeg rydder op og skal smide noget ud, så er det helt
sikkert, at der kommer en advokat eller fuldmægtig og
tager alle bøgerne med hjem, siger Tine Juhl Kristensen.
KNIRKENDE PARKET
Med adresse på Rådhuspladsen i København i en smuk,
ældre bygning, hvor knirkende parketgulve og kunst
på væggene passer naturligt med advokaternes hvide
skjorter og pæne slips, kunne man godt forestille sig, at
omgangstonen var noget stiv.
- Men tonen er faktisk ret uformel her i forhold til, hvad
jeg hører om mange andre advokatfirmaer. Selvom det godt
kan være svært at få kollegerne til at tale om andet end
jura, når der er fredagsbar, siger Tine Juhl Kristensen.
LETT har cirka 200 ansatte i København og et kontor
med 100 ansatte i Aarhus, som alle serviceres af Tine Juhl
Kirstensen med hjælp fra en studentermedhjælp.
- Vi var tidligere to informationsspecialister, så jeg kan
godt mærke, at jeg har fået travlt, men som regel holder
min arbejdsuge på omkring de 37 timer.
CIRKULÆRER OG LOVFORBEREDELSE
- Mine opgaver er en blanding af, at folk kommer til mig og
skal bruge noget, og at jeg prøver at pushe information og
vejledning. Jeg står også for biblioteksportalen på LETT’s
intranet.
Men det er primært den første del, altså at løse de opgaver, der kommer fra organisationen, som jeg skal prioritere,
siger Tine Juhl Kristensen.
Typisk bliver hun involveret i en sag i den tidlige researchfase, hvor firmaets fuldmægtige forbereder sagen.
- Jeg hjælper, når noget er svært at tilvejebringe. Enten
fordi man ikke kan få fat i det, eller fordi man ikke ved, hvor
man skal finde det.
En henvendelse kan handle om, at en modpart i en sag
henviser til et cirkulære, som man ikke kan finde, eller at
man har brug for at finde forarbejdet til en lov for at kunne
fortolke den.
- Her kan man bruge elektroniske ressourcer, men skal
man langt tilbage, så skal man i bøgerne for at finde informationerne, og her kan medarbejderne godt komme til
kort. Min styrke er, at jeg forholder mig til problemet meget
overordnet. Jeg fortaber mig ikke i juridiske formuleringer,
men har styr på lovgivningsprocessen. Jeg ved, hvad der
ADVOKATBRANCHEN
sker, når et lovforslag har været fremsat, og jeg
ved, hvad der kan ligge af dokumentation, siger
Tine Juhl Kristensen.
SERVICEGENET
Tine Juhl Kristensen mener ikke, at det kræver
særlige personlige egenskaber ud over de typiske
bibliotekariske at arbejde med juridisk informationssøgning.
- Man skal have lyst til at løse problemer og
hjælpe andre. Servicegenet skal man have, og
man skal kunne aflæse, hvornår man kan bidrage
med noget, og ikke mindst hvor meget, man skal
bidrage med.
De faglige styrker, hun trækker på, er især sin
systematik, evnen til at danne sig et overblik og
sin tilgang til kildekritik.
- Det er vigtigt i mit arbejde, at jeg er meget
bevidst om, hvad jeg har afdækket, og hvor stor
sandsynligheden er for, at jeg har fundet det
rigtige, forklarer Tine Juhl Kristensen.
Som nyuddannet var det lidt skræmmende at
skulle foretage den vurdering. Hvornår er det det
rigtige tidspunkt at stoppe sin søgen efter informationer, fordi det, man har fundet, er godt nok?
Med erfaringen er det blevet lettere.
- Det er afgørende, at jeg kan vurdere, hvor
meget tid, jeg skal bruge på en sag.
TIDSPRES
Det er meget forskelligt, hvordan henvendelserne
kommer. Nogle spørger pr. mail, mens andre møder op i biblioteket. Selv om Tine Juhl Kristensen
normalt er involveret tidligt i processen omkring
en sag, så sker det også, at en advokat har brug for akut hjælp.
- Så skal det typisk gå meget hurtigt, for så er vi tæt på en
deadline, hvor sagen skal være klar.
Som eneste informationsspecialist er der ikke meget kollegial sparring. Bibliotekets chef er samtidig leder af kommunikation, marketing og HR, så biblioteket er i høj grad Tine
Juhl Kristensens eget ansvar. Derfor er hun også medlem af et
erfa-netværk med andre, der arbejder med juridisk informationssøgning. Netværkets medlemmer er typisk ansat i andre
advokatfirmaer eller ved domstolene, og der udveksles viden
om alt fra processen med forhandling af licenser til nu-og-her
spørgsmål, hvor man selv er gået i stå.
DEN MANGLENDE BRIK
Tine Juhl Kristensen oplever, at der bliver sat pris på hendes
indsats.
Men det kan sagtens ske, at rosen først kommer til en
fredagsbar, for kulturen er ikke til, at man hele tiden går og
klapper hinanden på skulderen.
- Når vi har været igennem en proces, hvor jeg har brugt lang
tid på at finde svaret, kan det ske, at de spørger, hvad jeg har
gjort, fordi de har en forestilling om, at det vil de gerne selv
kunne næste gang. Men når jeg så forklarer, hvordan jeg fandt
informationerne, så siger de typisk: »Hvor er jeg glad for, at jeg
ikke skal det selv«.
For Tine Juhl Kristensen er det lige modsat – det er selve
detektivarbejdet, der driver hende.
Det at finde det, der mangler. Den ene brik.
Og for firmaet giver det god mening, at en tidskrævende
efter den manglende brik udføres af en informationsspecialist,
der både har ekspertisen og rutinen.
- Jeg er ofte hurtigere end dem, og mens de synes, at det er
kedeligt, så synes jeg jo, at det er sjovt.
Branchen
Opgaverne som informationsspecialist
med speciale i juridisk informationssøgning varierer. Det kan handle om juridisk
informationssøgning, indkøb af materialer,
forhandling af licenser og administration
af et bibliotek. Oven i kan også følge
ansvar for hjemmeside eller paradigmesamlinger, som er vidensbanker, hvor man
gemmer standarder, skabeloner og vigtige
dokumenter organiseret efter emne.
Bibliotekarforbundet havde i 2014
registreret seks medlemmer, der arbejder i
advokatvirksomheder.
Dertil arbejder fire medlemmer ved
landets domstole.
Resumeer fra
Informationsspecialisten
betaler sig
Charlotte Sørrig Zahll Larsen
med titlen Chief Commercial
Officer er chef for kommunikation, bibliotek og HR i LETT.
Hun fortæller om vigtigheden
af at have en informationsspecialist ansat.
- LETT er et af Danmarks førende advokatfirmaer, og både
i kraft af vores fag og vores
størrelse er vi helt afhængige
af vores adgang til juridisk litteratur og information. Vi har et
omfattende fysisk bibliotek, der
er spredt på vores to lokationer
i henholdsvis Aarhus og København, og dertil kommer adgang
til en lang række danske og
internationale databaser. For os
har det stor værdi, at ansvaret
for den juridiske litteratur og
information er forankret hos en
informationsspecialist.
Hvor giver det særlig værdi at
have en informationsspecialist
ansat?
Ressourcemæssigt giver det
stor værdi, fordi informationsspecialisten har stor erfaring og
rutine i at finde den information, som vores jurister har behov
for, når de skal rådgive klienter
eller forberede sager. I nogle tilfælde kan informationen være
meget vanskelig at lokalisere,
og her er kombinationen af
biblioteksviden og brancheerfaring ret vigtig for at kunne løse
opgaven hurtigt og korrekt.
Det giver også værdi økonomisk, fordi vi har en central styring af bogindkøb og databaser
med videre. Endelig følger vores
informationsspecialist med i
udviklingen, hvad angår nye
værktøjer og udgivelser, og er
gennem undervisning med til at
sikre, at juristerne lærer at benytte disse værktøjer optimalt.
Det giver altså også værdi rent
fagligt.
Del Din Viden
W
WW
DELDINVIDEN
Af Claus Buur Rasmussen, Webmaster, Odder Kommune.
2. november 2015
Odder laver viral bosætningskampagne, der batter
Odder Kommune vil gerne tiltrække flere børnefamilier. Derfor
har vi lavet en kampagne, som går under sloganet ”Odder – det
er da ret OK”. Markedsføringen er primært foregået via de sociale
medier med små videoer, borgerambassadører og diverse opslag.
Kampagnen er allerede effektiv.
Af Miriam Lykke Schultz, Pressekontakt og journalist.
21. oktober 2015
WWW.
Herning Bibliotekerne hjælper ordblinde gennem studiet
DELDINVIDEN
.DK
Herning Bibliotekerne er med i et nyt projekt, der skal gøre det
nemmere for unge ordblinde at gennemføre studiet. Det giver
samtidig biblioteket mulighed for bedre at kunne forstå og
imødekomme målgruppens behov.
Af Louise Eltved Krogsgård, Udviklingskonsulent,
Brønderslev Bibliotek. 20. oktober 2015
Bold, bog og bibliotek – læsefællesskaber i nye relationer
Hvem læser først? Spørgsmålet er blevet omdrejningspunktet
i et stort samarbejde mellem Brønderslev Bibliotek, forældrerådene i seks klasser fordelt på to skoler i Brønderslev
Kommune og den lokale fodboldklub, som sammen arbejder på
at få læseglæden sparket i mål. Kick-off på hele projektet blev
afholdt som et stort arrangement for hele familien. 101 elever
mødte op med deres familier til en festlig dag med fokus på nye
læsefællesskaber. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen, som
på baggrund af projekt ”Danmark Læser” nedsatte en lynpulje
til at gennemføre læselystprojekter. Projektets formål er at give
børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger, hvilket
projektet i dén grad syntes at gøre.
Af Randi Kristensen, Projektmedarbejder,
Vesthimmerlands Biblioteker. 14. oktober 2015
Lad dig inspirere
På Aars Bibliotek i Vesthimmerland er der flyttet en ny medarbejder ind. En medarbejder, der er til stede på biblioteket 24 timer
i døgnet og altid er klar med inspiration og de nyeste anbefalinger til brugerne. Den har intet ansigt eller puls, men et grafisk
interface og illustrationer. Vi kender alle en eller flere versioner af
forespørgslen: ”kender du en bog, der ligner den her?” eller ”kan
du anbefale en god bog?”. Når brugerne kan benytte biblioteket
både i den bemandede og den ubemandede åbningstid, spiller
selvbetjeningsløsningerne en central rolle i vores overordnede
serviceniveau. Vores nye medarbejder, inspirationsstanderen, er
klar til at besvare brugernes forespørgsler, både i den bemandede og ubemandede åbningstid.
Læs
artikel på
side 42
Af Stig Seidenfaden,
Bibliotekar på Skive Bibliotek.
14. oktober 2015
Kultur- og samtalecafé
på Skive Bibliotek
For et halvt år siden tog Skive Bibliotek initiativ til et offentligt info- og
idéudvekslingsmøde med henblik på
at starte en "Kultur- og samtalecafé"
på biblioteket. Caféaktiviteten har
kastet en række integrationsfremmende aktiviteter af sig som fx
lektiehjælpsordninger, besøgsven- og
kontaktfamilie-ordninger, fællesspisning, kolonihave-projekt mm.
Af Helle Laursen og Dorte Rugtved
Børnebibliotekarer på
Blågårdens Bibliotek.
12. oktober 2015
Et sekund ad gangen
– et litteraturforløb for femte klasse
'Et sekund ad gangen' var et litteraturtilbud udarbejdet af Blågårdens
Bibliotek til folkeskolernes femte- og
sjetteklasse som en del af 'Åben skole'.
Konkret har vi afholdt forløbet med tre
femteklasser på Nørrebro Park Skole.
Intentionen med litteraturtilbuddet var,
at vi gennem fiktionen ville åbne op og
diskutere aktuelle emner og tage litteraturen med ud i den virkelige verden;
tænke udover romanen og måden,
hvorpå man arbejder med litteratur
i dansktimen. Omdrejningspunktet
blev romanen Et sekund ad gangen. Vi
ville række ud over bogens handling.
Den fiktive historie og dens karakterer
skulle perspektiveres og sætte gang i
refleksioner hos eleverne ud fra romanens hovedtemaer.
28
29
30
LEDERSTAFET
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO PRIVAT
Tager vi for
meget ind, ender
vi som ingenting
Bente Kristoffersen, bibliotekschef for Brønderslev
Bibliotek gennem 10 år.
Bente Kristoffersen får lederstafetten af bibliotekschef i Aabenraa Morten Fogh med spørgsmålet:
?
Hvilke strategiske overvejelser gør du dig i forhold til
bibliotekets muligheder for at være en central aktør i
yderområderne?
- Biblioteker i yderområder er nødt til at være mere end
»biblioteket classic«. Vi skal være en bred kulturinstitution, der samarbejder med andre aktører i kommunen. Udfordringerne for yderkommunerne er ofte flere
lavtuddannede og socialt udsatte, ligesom de generelt
er mere økonomisk klemte. Vi skal som bibliotek spille
os ind i en kommunal sammenhæng og være en del af
løsningen på nogle af de udfordringer og opgaver, kommunen står med. Et eksempel er ældreområdet, hvor en
undersøgelse viste, at den største udfordring blandt de
ældre var ensomhed. Her kan biblioteket byde ind med
sociale aktiviteter. Folkeskolereformen er et andet eksempel. I dag er børnene længere tid i skolen, og hvis vi
som bibliotek vil have kontakt med fremtidens brugere,
må vi ud i skolen. Derfor har vi nytænkt biblioteksorienteringen og i stedet lavet en række tilbud til indskoling,
mellemtrin og udskoling.
Hvorfor er det biblioteket, der skal være en del af
løsninger på for eksempel sociale problemer i en
kommune?
- Biblioteket kan noget andet end andre offentlige institutioner. Der er et mulighedsrum imellem de rammer, vi
er underlagt økonomisk og lovgivningsmæssigt, og i det
rum skal vi tænke biblioteket i et bredere perspektiv.
Er der ikke risiko for, at jeres kerneopgave bliver udvandet,
hvis I tager mange andre opgaver på jer?
- Vi skal nytænke os som institution, men holde fast i kernen,
og det er en balance. Tager vi for meget ind, ender vi som ingenting. Som leder tænker jeg meget over, hvad vi skal og ikke
skal og lytter til den debat, der foregår lokalt og nationalt, både
politisk og blandt fagfolk for derudfra at tænke biblioteket ind
i den lokale kontekst. Et vigtigt pejlemærke er at inddrage brugerne og tage afsæt i det, der giver værdi for dem. Min erfaring
er, at vi ikke altid kan se, hvad de har brug for.
Hvilke opgaver passer ikke ind på biblioteket?
- I sommer fik vi en konkret udfordring, da turistinformationen
pludselig blev en biblioteksopgave. Jeg mener ikke, at det er en
kerneopgave for biblioteket at printe cykelkort ud. Det har vi
ikke ressourcerne til.
Debatterer I, som mange andre steder, hvordan brugerne skal
serviceres?
- Ja, det gør vi. I og med at ressourcerne bliver mindre, handler
det om at bruge dem bedst muligt og gennemtænke både vores fysiske og digitale service og selvbetjening. En bruger sagde
i en undersøgelse, at »biblioteket skal være det sted, man kan
få hjælp, når der ikke er andre steder at gå hen«. Det, synes
jeg, siger det meget godt. På bibliotekerne vil vi gerne give den
hjælp, der matcher borgeren.
Bente Kristoffersen sender stafetten videre til Annette
Godt, bibliotekschef i Allerød med spørgsmålet:
Bibliotekernes fysiske rum er helt unikke – alle er
velkomne her! Vi har muligheden for at skabe møder
mellem mennesker, men hvordan kan vi arbejde med at
inddrage borgerne?
DEBAT OM SERVICE
Københavnsk
uenighed
i dagspressen
Uenigheden mellem medarbejdere og ledelse om kassation af
materialer og serviceomlægning på Københavns Biblioteker ramte
avisspalterne i oktober. Flere tillidsrepræsentanter stiller offentligt
spørgsmålstegn ved, om udviklingen i København er fagligt forsvarlig.
TEKST SABRINE MØNSTED OG ANETTE LERCHE
F
»Frustrationerne er store.
Bibliotekarerne er ikke bare
utilfredse med, at en tredjedel af bøger, cd’er, tidsskrifter og film skal skæres væk.
De er også utrygge ved den
store omlægning til fremtiden, der er i gang på bibliotekerne i landets
største kommune«. Sådan skriver dagbladet
Politiken den 16. oktober i en artikel under
overskriften Københavnske bibliotekarer er i
oprør over massedestruktion af bøger.
Københavns Kommunes Biblioteker er midt
i en proces, der ifølge ledelsen skal styrke
bibliotekerne i forhold til en digital fremtid, få
ikke-brugerne til at bruge biblioteket og samtidig øge borgernes brug af bibliotekerne til
andet end udlån. I den proces har Københavns
biblioteker været igennem en fyringsrunde,
hvor ni medarbejdere er blevet afskediget. Det
har ført til, at flere københavnske tillidsfolk
har udtalt sig i dagspressen, hvor de har givet
udtryk for deres frustration både over kassationen og over den omlægning, der generelt er i
gang. De peger blandt andet på, at forandringerne opfattes som en spareøvelse, og at man
kasserer så meget (470.000 materialer), at det
ikke længere er fagligt forsvarligt.
»Det kan godt være, at der er gode grunde til
at kassere mere end normalt, men vi oplever,
at vi bliver bedt om at tage hovedet under armen og bare skovle
ud uden at vurdere, om det er fagligt forsvarligt,« siger fællestillidsmand Tage Sørensen til Politiken den 16. oktober.
AMBITIØS STRATEGI
Ifølge Politiken kommer kritikken bag på chef for Københavns
Hovedbibliotek Jakob Heide Petersen, der i avisen understreger, at kassationen sker ud fra en faglig vurdering, og at det er
specialiserede medarbejdere, der har analyseret sig frem til, at
det netop er 470.000 materialer, der skal kasseres. Han erkender dog, at medarbejderne havde en bunden opgave på mindst
450.000 materialer.
I et debatindlæg i Politiken den 21. oktober skriver vicechef for
Københavns Biblioteker Sanne Caft, at kassationen er en naturlig del af bibliotekets arbejde og handler om at gøre plads til nye
bøger og de 500 arrangementer, der årligt holdes på biblioteket.
»Kassationen er kun en lille del af den ambitiøse strategi for
Københavns Biblioteker,« skriver hun og nævner det kommende
digitale projekt Biblioteket Online, hvor brugerne fra den 1. oktober kan få svar online på deres biblioteksspørgsmål.
På Sundby Bibliotek frygter tillidsrepræsentant og medlem af
Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Andreas Damsbo Brix, at
bibliotekerne vil stå tilbage med de populære titler og ikke have
de mere specielle materialer, fordi kassationen går så hårdt til
værks.
»Der er jo tale om bøger, der bliver brugt. Ellers ville de allerede
være kasseret,« siger han.
MANGEL PÅ INDDRAGELSE
Redaktør på kulturmagasinet Søndag Aften Tom Ahlberg
deltager også i debatten. Han mener ikke,
der er noget i vejen med strategien for
bibliotekerne eller kassationen, men at
ledelsen har haft for travlt.
»Det er en top-down-øvelse, hvor man
ikke har inddraget medarbejderne. Og det
er livsnødvendigt at have medarbejderne
med i så omfattende en forandringsproces,« siger han til Politiken.
Formand for Bibliotekarforbundet Tine
Jørgensen ønsker ikke at kommentere på
den konkrete debat i København Kommunes Biblioteker, men understeger, at det i
forandringsprocesser er helt afgørende at
inddrage medarbejderne og gøre brug af
deres viden.
- Medarbejderne sidder med den faglige
viden og har kontakten til slutbrugerne og
står med de konkrete opgaver på bibliotekerne. Den viden bør altid komme i spil i en
udviklingsproces, siger hun.
Bibliotekar Maria Ostenfeld Pedersen i gang
med til at kassere bøger på Københavns
Hovedbibliotek. Foto: Mads Nissen, bragt i
Politiken den 14. oktober til artiklen Aldrig
før har Københavns Biblioteker destrueret
så mange bøger.
DU MÅ SIGE DIN MENING
OFFENTLIGT
I Københavns Biblioteker har flere medarbejdere åbent fortalt om deres bekymringer i forhold til deres arbejdsplads til
pressen, og reglerne for offentlige ansattes ytringer er ret udstrakte ifølge BF’s
chefjurist.
- Generelt er den forsigtighed, som
mange offentligt ansatte har omkring at
udtale sig offentligt, ikke nødvendig, siger
chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V.
Madsen.
Hun går ikke ind i den konkrete sag fra
København, men taler om, hvordan offentligt ansattes ytringsfrihed generelt er.
- Offentligt ansatte har en udstrakt
ytringsfrihed, så længe de »udtaler sig på
egne vegne,« siger hun. Denne skelnen er
vigtig, fordi den skal opfattes modsat af
at »udtale sig på arbejdspladsens vegne«,
hvor det altid vil være ledelsen, der beslutter hvem, der må udtale sig, og hvad
vedkommende må sige.
- Selvfølgelig skal man også tænke over,
hvad man siger, selvom man udtaler sig
på egne vegne. Det er vigtigt, at man
udtaler sig faktuelt korrekt, og at man for
eksempel ikke direkte eller indirekte kommer til at videregive oplysninger, der er
omfattet af ens tavshedspligt, siger Karin
V. Madsen.
Artikler om debatten Københavnske bibliotekarer er i oprør over massedestruktion af bøger,
Politiken, 16. oktober 2015 / Kulturborgmester forventer ikke flere biblioteksfyringer i København,
Politiken, 18. oktober 2015 / Debatindlæg af Sanne Caft, vicebibliotekschef i København Litteraturen
lever i bedste velgående, Politiken, 21. oktober 2015
GADGETS
Thomas Vigild
Fast skribent på gadgetsiderne i
Perspektiv. Formand for Dansk Spilråd –
leder af Vallekilde Game Academy
– cand.mag. i musikvidenskab,
datalogi og computerspil.
Årstidens legetøj tænker digitalt
Toys-to-life. Sådan hedder den store og relativt nye kategori af legetøj, hvis figurer bliver bragt til live i
digitale spilverdener. Den type legetøj blev først rigtigt kendt med lanceringen af spillet Skylanders tilbage i 2011, men konceptet er stadigvæk præcis det samme: Sæt én eller flere fysiske plastikfigurer på
en slags »portal«, der tilkoblet en konsol eller computer overfører de fysiske figurer til et digitalt univers. Dette efterår er hele tre nye toys-to-life-spil på hylderne, og forskellene er store.
Skylanders:
Superchargers
Biler og vildt ræs er nøgleordene i denne femte udgave
af Skylanders-spillene, der de tidligere år har satset på
kæmpefigurer, monsterfælder og modificerbare figurer
som primus motor. Med i Superchargers-startpakken
følger både figurer og fartøjer, og i selve spillet bliver
man kastet ud i varierede og opfindsomme udfordringer. Selvom der er fokus på ræs med biler, fly og både,
så er mange af spillets missioner også mere rolig
gådeløsning for op til to spillere. Og alle bilerne fungerer overraskende godt som fysisk legetøj, når spillet
er slukket. Det er strømlinet og professionelt og uden
tvivl et af de bedste udspil i Skylanders-serien til dato,
men man savner lidt mere nytænkning og overraskelser set i forhold til LEGO Dimensions.
Månedens ord
Hver måned
vil Perspektiv
forklare et
nyt ord, der
er opstået i
kølvandet på
ny teknologi
og digitale
tendenser.
AT SØLØVE – VERBUM ELLER EN SØLØVE – SUBSTANTIV
– Når en person i en online-diskussion gentagne gange stiller spørgsmål eller skriver kommentarer
alene for at genere eller stjæle tid fra de andre deltagere.
At deltage i diskussioner på Facebook eller i online-fora kan udvide ens horisont, netværk og viden, men
lige så ofte kan det føre til dårlig opførsel eller negativitet. Netop sidstnævnte betegner vendingen at
blive søløvet eller, at nogen kan være en søløve i en online-diskussion. At søløve betyder, at man med
vilje tæppebombarderer én eller flere deltagere i diskussionen med spørgsmål – ikke grundet interesse,
men alene for at irritere dem og køre dem trætte. At ordet henviser til en søløve har umiddelbart intet at
gøre med havdyrets karakteristika, men stammer fra web-tegneserien Wondermark, hvor netop en søløve
bliver ved med at stille spørgsmål til en mand, der har udtrykt sig negativt om netop søløver.
Kilde: Macmillan Dictionary.
Disney Infinity 3.0
Til dette tredje kapitel i Infinity-spillene har
Disney ladt alle deres marketingskanoner og
skyder løs med de skarpeste kugler dette efterår
i Star Wars-licensen. Startpakken indeholder
flotte modeller af Anakin Skywalker og hans elev
Ahsoka Tano, men resten skal tilkøbes, og det begrænser spillet en del set i forhold til Skylanders
og LEGO, hvor man frit kan skifte figurer. Største
genistreg er dog spillets ToyBox-verden, hvor der
er fri leg, og alle Disney-figurer på tværs af deres
universer kan mødes og ræse om kap eller slås –
forudsat, at man har købt den fysiske figur først.
ToyBox-delen fungerer godt, men alligevel savner
man generelt mere fleksibilitet, mere fantasi og
mindre stram Disney-styring fra oven, for eksempel hvis man gerne ville indtage Star Warsuniverset som Olaf fra Frost i stedet for Anakin
Skywalker. Utroligt vellavet, men spillet har for få
overraskelser og er for fastlåst i længden.
MÅNEDENS
GER
ANBEFALIN
SPIL
AZZL
Udkommet til iOS. 1 spiller fra 5 år.
Udviklet af Jutiful. Pris: 25 kr. Web: www.azzl.com
Med et kort, mærkeligt navn og en række farverige, mærkelige figurer,
så virker spillet AZZL bare mærkeligt ved første fingersvirp. Men efter få
sekunder er der garanti for at blive afvæbnet af spillets charme, der bedst
kan forklares som en slags levende, animeret puslespil. Hver bane er en
animation, der gentager sig selv, men den er altid samlet forkert, så AZZL
handler om at sætte filmstykkerne rigtigt sammen, så animationen bliver
korrekt. Samtidig er hver bane en lille, sød historie, som går rent ind hos
både børn og voksne. AZZL er slet og ret et spilbart smil af de større.
SPIL
LEGO Dimensions
Med tre så forskellige figurer som Batman,
Gandalf fra Ringenes Herre og Grafitti-tøsen
fra LEGO-filmen med i startpakken, ved man allerede før første knaptryk, at LEGO Dimensions
går andre veje end Disney og Skylanders. For
det første er LEGO fuldkommen skamløs, når
det kommer til at mikse universerne på kryds
og tværs – så allerede i introen redder Batman
Gandalf fra den visse død. Men det stopper ikke
her, for man kan når som helst i spillet sætte
figurer fra for eksempel The Simpsons, Tilbage
til fremtiden, Jurassic World eller Scooby-Doo
ind på pladen og spille sammen om missionerne.
Modsat de to andre spil fungerer også selve
portalen i LEGO Dimensions som en ekstra
controller, da man skal løse gåder ved at flytte
rundt på figurerne – og netop den måde at
integrere fysisk leg i den digitale giver LEGO
Dimensions en ekstra anbefaling med på vejen.
Startpakken er ganske vist lidt dyrere, men til
gengæld føles spillet mere frit og fantasifyldt
end sine to stærke konkurrenter.
hocus
Udkommet til iOS. 1 spiller fra 10 år. Udviklet af Yunus Ayyildiz. Pris: 8 kr.
Personligt er jeg vild med illusioner og særligt den slags, som leger med
vores synssans og gerne snyder den. Præcis sådan et gådespil er det mystiske iPhone-spil hocus., der med vilje er stavet med lille h. Målet i hver
bane er at guide en rød klods fra start- til slutfeltet, men klodsens vej går
langs figurer, der er lutter optiske illusioner. Figurerne leger ikke alene
med perspektivet, men også med ens rumsans, og det gør hver eneste
bane til en lille optisk illusion i sig selv. Det kan derfor være svært at løse
særligt de senere gåder, da ens øjne simpelthen bedrager en, men det er
netop magien og den unikke drivkraft bag hocus.
BRÆTSPIL
Familie EGO
Fra 15 år. 2-4 spillere. Udviklet og udgivet
af Game InVentorS. Pris: 400 kr.
Det danske quizspil om ens sociale og empatiske paratviden er tilbage i
en ny familie-udgave, og det er blandt årets mest inddragende selskabsspil. Grundkonceptet er stadigvæk, at spillerne skiftes til at besvare personlige spørgsmål, mens resten skal gætte deres svar. Men i Familie EGO
er spørgsmålene tilpas interessante uden at være for grænseoverskridende til at skabe unikke og sigende spilsituationer. For eksempel når mor får
spørgsmålet »Hvem af os omkring bordet er bedst til at tale med fremmede?« eller den altid morsomme »Hvor godt synes far, at han selv synger
på en skala fra 1 til 4?«. Et stærkt socialt quiz-spil, som for en gangs skyld
ikke handler om faktuel paratviden, men om empati og indlevelse i dine
familiemedlemmers verden. Spillet var nomineret til Årets Selskabsspil i
Guldbrikken, og samtidig er både kort og jetoner solide og robuste, så det
egner sig fint til gentagne biblioteksudlån.
”Kampen for
bibliotekerne kræver
visionære
ledere. Men
man må bare
ikke som bibliotekar lade
sig stoppe af,
at man ikke
nødvendigvis
har én.”
Gør forandring
til jeres forretning
Dit eksamensbevis er kun starten
på din uddannelse. Som bibliotekar er du nødt til
at tilegne dig nye færdigheder hele dit arbejdsliv,
siger IFLA’s præsident, Donna Scheeder.
Donna Scheeder
Præsident for IFLA (International Federation of Library Associations and
Institutions) for perioden 2015-2019.
Har siddet i IFLA’s bestyrelsen gennem otte år og er tidligere præsident
for SLA (Special Libraries Association). Har modtaget John Cotton Dana
prisen for et ekstraordinær bidrag
inden for sit område og er valgt til
SLA Hall of Fame.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO NEXT LIBRARY
P
å talerstolen foran biblioteksfolk fra hele verden står en
spinkel, velklædt dame – måneden før er hun blevet valgt
som præsident de næste fire år
for The International Federation of Library Associations and
Institutions, kort kaldet IFLA, og nu efterlyser
hun handling. »Changes call for action,« siger hun.
- De konstante forandringer inden for teknologi, sociale medier og eksempelvis en stigning i
onlineuddannelser kræver, at vi som fagpersoner
og sektor udvikler os, siger Donna Scheeder, der
ønsker mere proaktive biblioteker og bibliotekarer
i alle kroge af biblioteksvæsenet.
- Den bedste tid for forandring er før, vi er
tvunget til den, så udviklingen ikke sker på grund
af andres ambitioner, men på grund af vores egne
faglige visioner, siger præsidenten, som Perspektiv møder til et interview dagen efter hendes
tale på konferencen Next Library i Aarhus den 13.
september 2015.
- Bibliotekarerne er nødt til selv at tage styringen og pege på de udfordringer og behov, de
ser i lokalsamfundet og tilbyde at være en del af
løsningen, lige meget om det handler om bedre
sundhed eller integration. Det centrale er at gøre
borgerne bedre i stand til at handle selv, siger
Donna Scheeder, der selv er vant til at gå foran.
Hun har mere end 40 år bag sig i det amerikanske
Library of Congress og som en del af ledelsen af
Congressional Research Service, der leverer service
til både den amerikanske kongres og domstolene. Hun står
blandt andet bag indførelsen af den første juridiske blogsamling og elektroniske »briefing books« til kongressens medlemmer.
BIBLIOTEKETS UNIKKE ROLLE I SAMFUNDET
I USA er ObamaCare et eksempel på, hvordan bibliotekerne
aktivt er blevet en del af løsningen.
- Reglerne for, om du er berettiget til en sundhedsforsikring,
er meget komplicerede, så mange har brug for hjælp, og den
kan de få på biblioteket. ALA (American Library Association,
red.) og Obama-administrationen lavede i fællesskab informationskampagner og oplærte bibliotekarerne, så de er i stand til
at vejlede borgerne i at ansøge om en forsikring.
Et andet eksempel er bibliotekernes samarbejde med det
lokale sundhedsvæsen.
- Vi har et enormt fedmeproblem i USA, hvor de lokale biblioteker kan spille en rolle i forhold til oplysning og lokale sundhedsinitiativer, siger Donna Scheeder. Hun understreger, at de
opgaver, biblioteket byder ind på, selvfølgelig skal give mening
i forhold til dets kerneopgave, der ifølge hende er literacy – at
borgerne ikke blot kan læse, men også forstå og analysere de
informationer, de skal bruge for at kunne træffe beslutninger i
et demokratisk samfund.
Det lyder ideelt, at bibliotekarerne skal se behov og opfylde
dem, men det er måske lettere sagt end gjort. Realiteten på
mange danske folkebiblioteker er årlige nedskæringer og medarbejdere, der oplever, at chefen tager nye opgaver ind mere
for at overleve i politikernes budgetforhandlinger end på grund
af faglige argumenter.
- Det fortæller mig én af to ting, hvis bibliotekets budget
bliver skåret. Enten, at I skal gøre et bedre stykke arbejde,
så ingen vil skære i jeres budget, eller at I gør et godt stykke
arbejde, som bare ikke bliver set, lyder det kontante svar fra
Donna Scheeder, der understreger, at det kræver en stor indsats at gøre opmærksom på bibliotekets og bibliotekarernes
unikke rolle i samfundet.
- Den bedste måde at gøre det på er at skabe relationer til
brugerne og få dem til at fortælle politikerne, hvad I betyder
for dem. Det er brugernes historie og oplevelse, der er fortællingen om biblioteket – for biblioteket forandrer liv, siger hun.
GLOBALE TENDENSER
Bibliotekernes udfordring verden over er de konstante forandringer og den hastighed, de sker med, mener Donna Scheeder,
der henviser til IFLA's trendrapport fra 2013. Ny teknologi
betyder for eksempel både, at bibliotekarerne skal videreuddanne sig og arbejde for at mindske det skel, den teknologiske
udvikling skaber mellem dem, der har adgang til teknologien,
og dem, der ikke har.
I USA har en markant stigning i prisen på uddannelse skabt
et enormt marked for onlineuddannelser, hvilket ifølge Donna
Scheeder er en direkte trussel for forskningsbibliotekerne.
- Universitetsbibliotekerne har ikke været hurtige nok til at
INTERVIEW - IFLA
Indgangen til The
Libary of Congress,
Thomas Jefferson
Building, hvor IFLA’s
præsident Donna
Scheeder har en lang
karriere bag sig.
Foto: Carol M.
Highsmith
forholde sig til, hvordan de skal servicere de
nye onlinestuderende. Det har betydet en
bevægelse mod folkebiblioteket som stedet,
hvor du kan tage din onlineuddannelse, fordi
de studerende jo ikke er fysisk afhængige af
moderuniversitet. Forskningsbibliotekerne er
nødt til at være langt mere proaktive i forhold
til udviklingen og også finde nye forretningsmuligheder. De kunne for eksempel i højere
grad tilbyde hjælp til research og forskningsassistance, siger Donna Scheeder.
TAG SELV FAGLIGT ANSVAR
Når Donna Scheeder kalder på handling i biblioteksvæsenet, så mener hun det på flere planer
– globalt, nationalt, lokalt og personligt. Det
sidste handler om bibliotekarernes personlige
kompetenceudvikling, som er helt afgørende
for, at biblioteksvæsenet samlet set kan følge
med forandringerne, mener præsidenten, der
understreger, at ansvaret for den personlige
udvikling er ens egen.
- Vi har selv ansvar for at udvikle os professionelt. Det holder ikke at sige: »Min chef vil
ikke betale for det kursus, så det kan jeg ikke
tage«, eller »min arbejdsplads vil ikke sende
mig på den eller den konference«. Du skal selv
tage ansvar og prioritere din faglige udvikling. Når du får dit eksamensbevis, er det ikke
slutningen på din uddannelse, men begyndelsen. Du skal fortsætte med at være fleksibel
og villig til at lære nyt. Vi er nødt til løbende at
videreuddanne os for at være et skridt foran
brugerne og møde deres behov, siger Donna
Scheeder, der understreger, at det selvfølgelig
er lederens ansvar at udvikle sine medarbejderes kompetencer, og kampen for bibliotekerne
kræver visionære ledere.
- Men man må bare ikke som bibliotekar lade
sig stoppe af, at man ikke nødvendigvis har en
visionær leder, siger Donna Scheeder.
for, at bibliotekernes værdi bliver anerkendt, og at bibliotekernes mål om fri og lige adgang bliver et fælles samfundsanliggende. Et skridt i den retning er Lyon Deklarationen fra 2014,
om at alle skal have adgang til informationer, der gør dem i
stand til at agere som demokratiske borgere og tage beslutninger vedrørende deres eget liv. Et mål, Donna Scheeder vil have
FN til at arbejde for. Deklarationen er underskrevet af mere
end 400 organisationer, herunder også Bibliotekarforbundet,
og Donna Scheeder har bragt den op ved flere lejligheder i FN i
New York, senest ved en samling i august.
- Og de har forstået budskabet, siger hun. Resultatet af
lobbyarbejdet er indtil videre blandt andet, at 13 afrikanske
lande har skrevet under på at arbejde for at udbrede adgang til
internettet for deres befolkninger. Donna Scheeders håb er, at
hun efter de næste fire år som IFLA’s præsident kan se fremgang på alle niveauer globalt, nationalt, lokalt og personligt for
biblioteker og bibliotekarer.
- Mit håb er, at dem, der læser denne artikel, får lyst til at
forbedre noget enten i deres arbejdsliv eller i forhold til deres
personlige kompetencer, slutter hun.
VÆR PROAKTIV
• Vent ikke på at få tildelt opgaver. Find selv de behov, der er,
og tilbyd løsninger
• Undersøg selv tingene. Eksempelvis: Hvorfor bruger nogle
ikke biblioteket, og hvad kan ændre på det?
ADGANG FOR ALLE
På globalt plan er det IFLA’s opgave at arbejde
• Reklamer for jeres unikke rolle. I hjælper folk – gratis!
Dæmp moderniseringsiveren
I kunne måske kigge i arkiverne for at se, hvor uendeligt meget der skete i 1987, da danske biblioteker holdt
Bibliotekets dag på foranledning af BF.
Grete Munch, den 1. november.
Set fra en pensionistbibliotekars stol: For 10-15 år siden var der vel nok
rigtigt mange steder et uopfyldt behov for kassation, men jeg tror, de
fleste bibliotekarer har indhentet efterslæbet og desværre nu er gået i
den modsatte grøft. Jeg får virkelig mange bøger hentet hjem fra centralog fagbiblioteker, som burde stå på mit folkebibliotek, men ofte er det
også nye bøger, som burde være købt, men ikke bliver det, fordi man
fokuserer så meget på den aktuelle og efterspurgte bestseller, så man
ikke har råd til den kvalitetslitteratur, som skal stå i mange år. Folkebibliotekerne trænger til at gentænke deres rolle i samfundet som kulturbærende institution og dæmpe »moderniserings«-iveren. Ellers er jeg bange
for, at Claus Christensen med sin kommentar her på siden får ret.
Karsten Rønbøg, den 28. oktober.
Kommentarer til nyheden »Kassation med hovedet under
armen« bragt på Perspektivs hjemmeside den 21. oktober.
Kommentar til nyheden »IVA i Aalborg lukker« bragt på
Perspektivs hjemmeside den 7. oktober.
Katastrofal automatkassation
Manglende demokratisk folkebiblioteksrelevans
er skyld i lukning
Kommentar til nyheden »National biblioteksdag i Norge«
bragt på Perspektivs hjemmeside den 30. oktober.
Bibliotekets dag i Danmark i 1987
Jamen, det er jo katastrofalt! Det må tænkes om igen.
Man kasserer ikke en bog, der ikke har været udlånt i to
år. Det er jo ren automatkassation.
Marianne Svendstorp, den 21. oktober.
Biksen lukker vel snart
Det er et helt naturligt led i udviklingen! Når først det
hele bliver sat i system, og der ikke længere er nogle
ordentlige materialer tilbage, er det en smal sag at
lukke hele biksen. Det må vel være det, man vil? Ellers
havde man vel bygget et nyt og større hovedbibliotek
for længst!
Claus Christensen, den 21. oktober.
DEBAT
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
Katastrofalt – og vel nok det klareste symbol på, hvordan manglende
demokratisk folkebiblioteks- og demokratirelevans i en uddannelse kan
udradere visioner, udsyn, drømme og engagement på ganske få år.
Biblioteksfeltet drejer sig om livet, adgangen til fri information, oplysning,
faglighed og drømmene om et bedre og mere demokratisk samfund ... Det
er dét, som er baggrunden for vores informationsstyring og samfundsengagement. Gør biblioteksfeltet til en intetsigende del af forvaltnings- og
ked-os-ihjel-ledelses-paradigmet, og ... tjaa, vi lukkede...
Kalle Nielsen, den 7. oktober.
Kommentar til nyheden »Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne
skudt til hjørne« bragt på Perspektivs hjemmeside den 21. september.
Cheferne skal snakke sammen med bibliotekshåndværkerne
Kassation medfører flere fjernlån
Som bibliotekarer på Musikkonservatoriet kan vi se i
de indkomne fjernlånsbestillinger, at folkebibliotekerne
har kasseret store mængder noder. Tendensen til at
kassere materialer ud fra et princip om, hvornår de sidst
har været udlånt, giver mange flere fjernlån og større
arbejdsmængde til specialbibliotekerne.
Jane Mariegaard, den 22. oktober.
På tide
Hvis man har set, hvordan Københavns Hovedbibliotek
har set ud på de øvre etager, kan det undre, at der ikke
for længst er taget fat på kassationsproblemet. Og jo,
Marianne, med mindre det er en klassiker, lyrik eller
noget andet specielt, kasserer man en bog, der ikke har
været udlånt i 2 år. Det gør vi i hvert fald mange andre
steder end i København. Og sådan som jeg har hørt det,
tager Københavns kassationsregler også hensyn til se
»særlige« tilfælde.
Arne Bak-Sørensen, den 22. oktober.
Vi har efterhånden lært meget om, hvor skrækkeligt det kan gå, når
overgangen til nye virksomhedsformer og ny teknik ikke er ordentligt
forberedt. Derfor lyder det fornuftigt, at man vil udrede forskningsbibliotekernes nye fælles system bedre. Det er ikke bare cheferne, der skal
komme med deres visioner – man skal også have bibliotekshåndværkerne
og edb-fagfolkene til at snakke sammen, sådan at man sikrer, at chefernes
visioner også er noget, der i praksis kan lade sig gøre.
Jeg tror, at fagforeningernes modstand mod de officielle folkebibliotekscomputerdrømme i 1970’erne havde den meget positive effekt, at man
dengang nærmest tvang magthaverne til at lave forsøgsprojektet i den
nordsjællandske kommune. Dermed skaffede man nogle erfaringer og fik
nogle bedre planlagt systemer, selv om vi var nogle, der dengang syntes, at
det varede alt for længe med at komme i gang.
Grete Munch, den 28. september.
HB-NOTER
Hovedbestyrelsen holdt møde den 29. oktober. Perspektiv bringer her et uddrag af de vigtigste emner
på mødet. Du kan læse hele mødereferatet på bf.dk under Om Os/Om Hovedbestyrelsen.
Nyt logo på vej
Hovedbestyrelsen
nedlægger BF’s
direktørstilling
På et lukket punkt på hovedbestyrelsesmødet i oktober
besluttede bestyrelsen at nedlægge direktørfunktionen i
Bibliotekarforbundet.
I forbindelse med at BF fra den 1. januar 2016 outsourcer
alle forbundets administrative ydelser til Dansk Magisterforening, bliver sekretariatet væsentligt mindre. Derfor skal
ledelsen fremadrettet varetages af en sekretariatschef, der
skal ansættes i begyndelsen af 2016, besluttede hovedbestyrelsen.
Organisationsændringen betyder, at forbundets direktør
siden 1997, Johnny Roj-Larsen, er fratrådt sin stilling. I stedet
er forhandlingschef i BF Bruno Pedersen blevet konstitueret
sekretariatschef. Bestyrelsen takkede på bestyrelsesmødet den afgående
direktør for hans indsats for forbundet.
Ny kompetenceprofil
I forbindelse med afdækningen af fordelene ved at lade
Dansk Magisterforening varetage de administrative ydelser,
pegede konsulentfirmaet BDO i sin rapport på, at man i BF
burde se på forbundets ledelsesstruktur.
Beslutningen om at nedlægge direktørstillingen er derfor
truffet både ud fra ønsket om en ny kompetenceprofil for
sekretariats øverste leder og økonomiske betragtninger.
- Bestyrelsen vurderede, at der med et mindre sekretariat er
behov for at ansætte en sekretariatschef med en anderledes
kompetenceprofil. Vi ønsker en profil, der blandt andet vil
kunne vare tage en række ikke-ledelsesmæssige opgaver i
sekretariatet. Det er desuden vores forventning, at vi opnår
et reduceret lønniveau ved at konvertere direktørstillingen til
en sekretariatschefstilling, siger Tine Jørgensen.
Hun understreger, at der ikke er andre personalemæssige
ændringer på vej, da forbundet har brug for de nuværende
ansatte.
- Bestyrelsens fokus er, at forbundet fortsat skal være en
stærk selvstændig organisation, der kan varetage vores medlemmers interesser, siger Tine Jørgensen.
Bibliotekarforbundet har i efteråret bedt
designfirmaet Gregorius DesignThinking, der også
står for fagmagasinet Perspektivs grafiske linje, om
at komme med et bud på et logo til forbundet. Hidtil
har forbundets runde hus på Frederiksberg været
brugt som et visuelt symbol for forbundet, og derfor
skal det nye logo være klar den 1. januar 2016, hvor
forbundet flytter ind i nye lokaler i Akademikerhuset
på Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg.
Bestyrelsen godkendte logoet, som sekretariatet
nu arbejder videre med. Det endelige logo bliver
offentliggjort senere på året.
Godkendt
budget for 2016
På generalforsamlingen i 2014 pegede
generalforsamlingen på, at det var svært at
godkende et budget med så store ubekendte, som budgettet for 2016 rummede.
Det handlede blandt andet om, at man
på daværende tidspunkt ikke vidste, om
Bibliotekarforbundets Hus skulle sælges
eller lejes ud, ligesom man ikke vidste, hvor
store lønudgifter BF ville få i forbindelse
med, at det administrative personale skulle
opsiges.
Ved udgangen af 2015 er mange af disse
uafklarede forhold kommet på plads således, at forbundets økonomi ikke belastes
væsentligt af de mange ændringer. Hovedbestyrelsen besluttede derfor, at det ikke
var nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, men slog samtidig
fast, at bestyrelsen ikke vil disponere over
et overskud, før generalforsamlingen i 2016
har haft lejlighed til at godkende eventuelle
dispositioner. Læs mere om forbundets
budget for 2016 på side 30.
strategiske
pejlemærker fra
Kulturstyrelsen
I en tid hvor bibliotekerne – i
hvert fald ifølge dagspressen
– famler efter en retning og et
ståsted, kommer Kulturstyrelsen
nu til hjælp med fem strategiske
pejlemærker.
TEKST ANETTE LERCHE
På sit årsmøde i oktober i Nyborg præsenterede Kulturstyrelsen fem pejlemærker, som den lægger op til, at bibliotekerne
skal sætte kursen efter.
- Bibliotekerne er mere forskellige end nogensinde før. Og
udbredelsen af åbne biblioteker og borgerservice på bibliotekerne er tydelige tegn på jeres vilje til at udvikle jer. Sådan
sagde vicedirektør i Kulturstyrelsen Morten Lautrup-Larsen
indledningsvist. Han pegede på en række områder, hvor bibliotekerne er udfordrede. Eksempelvis på samspillet mellem
det fysiske og det digitale, hvor balancen omkring e-bogsmarkedet er en svær proces.
Tine Vind, kontorchef i Kulturstyrelsens enhed for biblioteker, startede dagen med at understrege, at der ikke er behov
for en ny bibliotekslov i Danmark.
- Den nuværende lov er meget slidstærk. Den holder stadig,
og den har ligestillet materialerne. Og skal man have musik
på biblioteket? Ja, det skal man, sagde hun.
Dernæst præsenterede hun fem strategiske pejlemærker,
som blev beskrevet som bibliotekernes kerneopgaver.
1. Gøre information og viden tilgængelig
Herunder at udbygge de opsøgende formidlings-, betjeningsog vejledningsformer for at nå borgerne uden for bibliotekets
rammer, prioritere digitale muligheder og adgangen til ny
teknologi og nye medier samt fremme borgernes analytiske
tilgang til information og viden.
ÅRSMØDE
5
2. Fremme læring
Understøtte den digitale borger og styrke borgernes
mediekompetencer/media literacy.
3. Fremme litteratur og læsning
Styrke førskoleindsatsen (early literacy), samarbejdet med
folkeskolen samt styrke litteraturformidlingen og litterære
aktiviteter.
4. Fremme kulturelle aktiviteter
Udbygge strategiske partnerskaber, understøtte det lokale
musikliv, understøtte deltagerkultur og ”samskabelse” samt
skabe kulturelle muligheder for den ikke-biblioteksvante del
af befolkningen.
5. Facilitere debat og mødet mellem mennesker
Prioritere debatskabende arrangementer og styrke medborgerskab og sammenhængskraft.
DANNELSE ELLER LÆRING?
Et af de områder, der fik opmærksomhed i den efterfølgende
debat om pejlemærkerne, var børnene. Et spørgsmål gik
blandt andet på, om der burde udformes et særligt pejlemærke for børn? I første omgang har styrelsen koblet børnene
på pejlemærket om læring, men flere biblioteksledere pegede
på, at det er vigtigt, at man er skarpe på, hvor bibliotekerne er
forskellige fra skolerne.
- Bibliotekerne tilbyder en meget bredere form for dannelse
end skolerne. Bibliotekerne giver børnene et bredt fundament
og mulighed for at danne sig en mening. Det fokus glider lidt
ud, hvis man holder så meget på læring, sagde Per Voetmann,
chef for kultur, fritid og borgerservice i Lolland Kommune.
Tine Vind, kontorchef for biblioteker i Kulturstyrelsen, svarede, at hun var enig i, at eksempelvis lystlæsning og dannelse
er vigtige aspekter, hvilket styrelsen også har projekter, der
støtter.
Vibeke Mygind, Horsens Kommunes Biblioteker, var enig i,
at det er vigtigt at kunne formulere, hvad bibliotekerne har at
byde ind med i forhold til skolerne.
- Vi er optaget af, hvad bibliotekerne gør anderledes i forhold
til early literacy, hvor vi understøtter såvel den strukturelle
som den funktionelle sprogtilegnelse, mens skolerne kun
har fokus på den strukturelle. Det er vigtigt, at vi understøtter børns lystlæsning og kan oversætte det, så skolerne kan
forstå, hvad vi gør og bruge det i deres kontekst.
Kulturstyrelsen samler alle de input, som bibliotekerne kom
med til årsmødet og udarbejder herefter det, de kalder ”Bibliotekernes bud på strategiske pejlemærker”. Dette bud skal
præsenteres for kulturminister Bertel Haarder senere på året.
Læs også interview med Tine Vind på side 4.
Perspektiv · 41
W
WW
TEKST STIG SEIDENFADEN
DELDINVIDEN
Kultur- og samtalecafé
påDELDINVIDEN
Skive
Bibliotek
.DK
WWW.
Flere biblioteker har påtaget sig en aktiv rolle for at
integrere flygtninge i kommunerne. Skive Biblioteks
bud var i første omgang en café, men initiativet er
nu vokset til blandt andet en fælles kolonihave.
På Skive Bibliotek har vi inden for det sidste
halve år onsdag eftermiddag haft et cafétilbud, hvor flygtninge og danskere mødes. Vi
indkaldte til et offentligt info- og idéudvekslingsmøde i april 2015, og på mødet deltog
cirka 50 flygtninge og etniske danskere. Ud af
de fremmødte markerede fire eller fem ressourcestærke og motiverede etniske danskere
sig med ønsker i forbindelse med caféens
kommende form og indhold. Flere af disse blev
42· Perspektiv · November 2015
siden en del af den styregruppe, som efterfølgende nedsattes,
og som jeg som biblioteksansat er en del af. De nuværende fem
personer i styregruppen har på skift ansvaret for caféen, og vi
evaluerer tilbuddet hver femte eller sjette uge sammen med
tre eller fire andre aktive cafébrugere – heraf nogle flygtninge.
Det er relativt nyankommne flygtninge, som kommer i caféen,
og de er især fra Syrien, Somalia og Eritrea. Det er kort fortalt
forhistorien.
Set i bakspejlet er vores Kultur- og samtalecafé et vellykket
eksempel på, at en gruppe biblioteksbrugere har taget medejerskab til en biblioteksaktivitet. Biblioteket har stillet nogle
rammer til rådighed, og her mødes 40-50 flygtninge og etniske
danskere hver uge. Caféen har allerede kastet en række integrationsfremmende aktiviteter af sig i form af især individuelle
aftaler om lektiehjælp og besøgsven- og kontaktfamilieordninger. Når den slags aftaler er indgået, kommer de pågældende ikke nødvendigvis i caféen mere.
Fra kolonihaveprojekt til familiesammenføring
Et match flygtninge og danskere imellem kan have vidtrækkende konsekvenser for integrationen, og erfaringsvis opstår deciderede venskaber på sigt. Det er ikke ualmindeligt, at personer
fra styregruppen agerer fødselshjælpere for, at et vellykket
match kan finde sted. En mulighed er indledningsvis at indgå
en mere formel aftale, så forventningerne de to personer/familier imellem er afstemt på forhånd. Dansk Flygtningehjælps
Om artiklens forfatter Stig Seidenfaden er bibliotekar på Skive Bibliotek.
Han ses her med en af deltagene i Kultur- og samtalecaféerne.
hjemmeside rummer en række nyttige råd og vejledninger.
Ud over lektiehjælp finder alt fra fremskaffelse af
cykler til udfyldelse af familiesammenføringsansøgninger sted i forlængelse af caféen. Der er nu dannet
et aktivitetsudvalg, som indtil videre har arrangeret
et familiearrangement med lege- og spilleaktiviteter
samt et fællesspisningsarrangement på biblioteket.
Samtalecaféen har også genereret et spændende
kolonihaveprojekt, idet en cafédeltager har stillet en
uopdyrket kolonihavegrund til rådighed, som nu gøres
klar til, at der kan opføres et hus af genbrugsmaterialer, hvor flygtninge og danskere i fællesskab kan
dyrke grøntsager, grille, hænge ud, børnene lege og
så videre. Til dette projekt er der fremskaffet 10.000
kroner fra Dansk Flygtningehjælps pulje til frivillige integrationsfremmende aktiviteter, og lokale afdelinger
af Rotary og Lions Club har også biddraget.
Samarbejde
Caféens styregruppe tog initiativ til oprettelse af
Facebook-gruppen Venligboerne – Skive og omegn.
Kommunikationen cafédeltagerne imellem foregår
primært ad denne vej. Dog regner vi med at have en
hjemmeside klar inden så længe. Denne laves af én fra
styregruppen, som inden for det seneste år også har
lavet den omfattende og rimeligt professionelle hjemmeside www.easyintegration.dk.
Overordnet set er der ingen tvivl om, at en række
professionelle mentorer, sagsbehandlere, sprogskolelærere og socialrådgivere gør et formidabelt arbejde.
Samtidig er der i styregruppen en opfattelse af, at den
egentlige integration af vore flygtninge er en almenmenneskelig opgave – og her kan landets biblioteker
spille en konkret, positiv og understøttende rolle.
Man er velkommen til at kontakte mig for nærmere
information på [email protected].
Artiklen er kortet af redaktionen, men kan læses i sin
fulde længde på bf.dk/deldinviden, hvor den blev bragt
den 14. oktober.
”En cafédeltager har stillet en
uopdyrket kolonihavegrund til rådighed, som nu
gøres klar til, at
der kan opføres
et hus af genbrugsmaterialer,
hvor flygtninge
og danskere i
fællesskab kan
dyrke grøntsager,
grille, hænge ud,
børnene lege og
så videre.”
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Grundlønsstigninger for
kommunale tjenestemænd
Pr. 1. april 2016 stiger grundlønnen for nogle tjenestemandsgrupper
som følge af overenskomstforhandlingerne i foråret 2015.
Stigningen omfatter følgende tjenestemandsgrupper:
• Basisstillinger stiger fra trin 25 + 2.200 til trin 26 + 2.100
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
• Basisstillinger i Frederiksberg Kommune stiger fra trin 28 + 2.200 til
trin 29 + 2.100
• Specialiststillinger på grundløn 37 stiger fra trin 37 til trin 38
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Stigningen i grundlønnen medfører, at det samlede løntrin for disse
grupper stiger med ét løntrin.
Tillæg er i 31.3.00-niveau.
Tjenestemænd, der planlægger pensionering i foråret, skal være i
ansættelse pr. 1. april for at drage fordel af trinstigningen og hermed
en højere livslang tjenestemandspension. Sidste arbejdsdag bør i den
henseende være den 30.4.2016 eller senere.
Helle Fridberg
Vidste du, at…
... du altid kan finde aktuelle
tal for løn- og prisudviklingen
på bf.dk?
Under Løn & ansættelse / Lønforhandling og lønstatistik kan du finde
”Pejlemærker i lønforhandlinger på det private forhandlingsområde”. Du
kan her se oversigter over tidligere års løn- og prisudvikling samt forventet
fremtidig løn- og prisudvikling. Papiret udarbejdes og ajourføres løbende af
Akademikerne.
Skal du til lønforhandling, kan du således på forhånd undersøge, om
din løn er fulgt med prisudviklingen og den generelle lønudvikling på det
private arbejdsmarked. Du kan også se, hvordan prisudviklingen forventes
at blive det kommende år, så du ved, hvad du skal have i lønstigning blot
for at opretholde din realløn.
.
Karin Madsen
Privatansat
Har du 70 år som
fratrædelsesalder?
Pr. 1. januar 2016 er det ikke længere lovligt at have
et vilkår i kontrakten om fratræden, når man fylder
70 år. I de offentlige overenskomster er aldersgrænsen tidligere ophævet, men nu ændres Forskelsbehandlingsloven, så aldersgrænsen også forsvinder på
det private område. Har du et vilkår i din kontrakt om
fratræden ved 70 år, vil det ikke længere være gyldigt efter 1. januar 2016. Du skal derfor have et tillæg
til din kontrakt, hvor ændringen meddeles.
Karin Madsen
Tvungen ferie
mellem jul og nytår?
Har din arbejdsplads ferielukket mellem jul og nytår – og
er du i tvivl om, hvordan feriereglerne er i den sammenhæng? Så klik ind på bf.dk/ferie og læs nærmere.
?
?
Jeg er nyuddannet og er startet i mit første job i en kommune.
Har jeg egentlig fri den 24. og 31. december i år?
SVAR Tak for dit spørgsmål. Generelt gælder det – uanset hvor, man er
ansat – at tjekke, om der står noget i ansættelseskontrakten, personalehåndbogen, lokale aftaler/kutymer eller overenskomsten.
I kommunerne "tilkommer der de ansatte fridage efter de regler, der
gælder for ansættelsesmyndighedens tjenestemænd". Det fortolkes
således, at bibliotekarer har ret til frihed efter de samme regler, som
gælder den personalegruppe, som de arbejder sammen med: kontorpersonalet. Den gruppe har i deres overenskomst ret til fravær den 24.
december og den 31. december, hvorfor det også gælder bibliotekarerne.
I regionerne har en voldgiftssag afgjort, at tilsvarende ikke er gældende.
Tjek derfor, om der lokalt skulle være en aftale, som alligevel gør, at der
kan holdes fri de omtalte dage.
I staten vil de omtalte dage på de fleste arbejdspladser være fridage,
men det er ikke en ret efter centrale aftaler.
I det private afhænger det af, hvad der står i kontrakten eller personalehåndbogen, da disse dage ikke automatisk er fridage.
Lone Rosendal
Karin Madsen
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 11-2015: Udgivelsesdato 17.12
Bestillingsfrist 19.11 kl. 12
Materialefrist 03.12 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
HOVEDBIBLIOTEKET
I DOKK 1 SØGER
NYE KOLLEGER
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
SE STILLINGSOPSLAG PÅ
WWW.DOKK1.DK
Se udgivelser for 2016 på
www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv
www.hillerod.dk
Roskilde Bibliotekerne
søger bibliotekar til vikariat
med fokus på formidling til
børn og familier
Roskilde Bibliotekerne søger en børnebibliotekar til et
vikariat på 37 timer om ugen i perioden 1.februar 2016-31.
januar 2017. Vikariatet er placeret i Team Børn & Unge. I
teamet har vi fokus på at skabe det bedste bibliotekstilbud
for de 0-16 årige og deres familier. De kommende år har vi
særligt fokus på at være et attraktivt og engagerende tilbud
i kommunens mange lokalområder.
Du skal
• være med til at udvikle tilbud til børn og børnefamilier i
hele Roskilde Kommune
• være en aktiv medspiller i udviklingen af vores bogbus-tilbud
• Deltage i arbejdet med at styrke vores lokalområder
• deltage i betjeningen af borgerne i bogbussen
• være en del af en teambaseret organisation, hvor vi
samarbejder på tværs i et stort og velfungerende centralbibliotek med mange muligheder og udfordringer.
Vi forventer, at du
• er uddannet Bibliotekar D.B./cand.scient.bibl. evt. med
kulturoverbygning
• er udadvendt, idé- og initiativrig
• er udviklingsorienteret og parat til at gå helt nye veje
• trives i et travlt miljø med mange forskellige opgaver og
samarbejdspartnere
• er indstillet på at arbejde på forskellige lokaliteter.
Alle medarbejdere er p.t. samlet på hovedbiblioteket. I
stillingen dækker man p.t. vagter på både hovedbibliotek
og i bogbussen. I arbejdstiden indgår 1-2 aftenvagter om
ugen og p.t. weekendvagt hver 4.uge. Vi holder åbent om
søndagen i vinterhalvåret.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem AC og
KL. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos leder af Team Børn
& Unge, Henriette Dybdal, telefon 46 31 50 17 / mobil 23 36 04
02, eller vicebibliotekschef Peter Høybye, mobil 30 84 12 25.
Ansøgningningsfrist den 4. december 2015.
Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på
www.roskildebib.dk
BIBLIOTEKAR
til Hillerød bibliotekerne
Kan du lide at undervise og elsker du udlånsarbejdet? Er du
udadvendt, opsøgende og god til at omgås unge? Kan du
omsætte dine idéer til konstruktive tilbud?
Vi søger en bibliotekar, der kan stå i spidsen for udvikling af
nye måder at betjene ungdomsuddannelserne på og samtidig
indgå i det daglige arbejde i voksenafdelingen.
Hovedbiblioteket omdannes til Åbent Bibliotek i starten af
2016, vi har en filial i Skævinge, som allerede fungerer som
Åbent Bibliotek.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt.
Du skal være indstillet på fast aften- og weekendarbejde.
Læs hele stillingsopslaget på hilbib.dk
Ansøgningsfrist 10. december kl. 10.00.
BIBLIOTEKAR
MED FOKUS PÅ
LITTERATUROPLEVELSEN
Aabenraa Bibliotekerne søger engageret, ambitiøs og
initiativrig bibliotekar, som brænder for formidling og
eksponering af litteratur.
Vær med til at udvikle nye formidlings- og eksponeringsformer sammen med brugerne og udnyt de digitale
muligheder i vores nyindrettede biblioteker.
Se mere på www.aabenraa.dk
Ansøgningsfrist: 9.12.2015
Mindeord for Line Frølich (1973-2015)
Kulturaktør og
litteraturformidler
KøgeBibliotekerne søger en uddannet
bibliotekar, cand. scient bibl. eller evt.
kulturformidler med anden akademisk
baggrund
Stillingen er på 37 timer ugentligt med Køge
Bibliotek som primært ansættelsessted, men
med tværgående udfoldelse af opgaver i
KøgeBibliotekerne på tværs af vores tre lokationer.
Ansøgningsfrist: 6. december 2015
Læs hele stillingsopslaget og søg online via
www.koege.dk/job
Få personlig sparring på dine overvejelser om karriere
og kompetencer.
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid: [email protected]
Det er med stor sorg, at vi som familie må meddele, at bibliotekar
Line Frølich er død.
Line var et engageret og omsorgsfuldt menneske, der vil blive
savnet af familie og venner. Line var værdsat af kolleger først på
Gladsaxe Bibliotekerne, siden Biblioteket Sønderborg og til sidst
på Odense Centralbibliotek – lokalbiblioteket i Dalum.
Line blev uddannet fra Danmarks Biblioteksskole i 1999 og var i
perioden 2009-2012 hovedbestyrelsesmedlem i Bibliotekarforbundet, hvor hun engagerede sig og var vellidt.
Som nyuddannet fik Line en stilling som trainee på biblioteket
ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, Italien, som
hun elskede at rejse til.
Line var en stærk og handlekraftig kvinde, der kastede sig ud i
nye projekter og engagerede sig i sine omgivelser. Da hun arbejdede som bibliotekar i Sønderborg, blev hun tillidsrepræsentant
og i 2010 valgt til hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet. Hun
var stærkt engageret i det faglige arbejde, fagets udvikling og
fagmagasinet Perspektivs bladudvalg.
Line specialiserede sig inden for børneområdet og begejstrede
både små og store med sin viden om børnebøger, sprogudvikling og børnekultur. I sine ansættelser havde hun blandt andet
ansvar for planlægningen af bibliotekernes børnearrangementer.
Hun brændte for arbejdet med socialt udsatte, og i Sønderborg
tog hun ud med bogstartspakker til småbørnsfamilier i socialt
udsatte boligområder. Hun havde pædagogisk talent og var god
til at tale med og forstå børn. Det kom også familie og venner til
stor glæde, når Line sendte bogpakker til børnenes fødselsdage
og læste sammen med børnene.
Bisættelsen har fundet sted.
Familien
Kursus i præsentationsteknik og møde i Faggruppen for Medicinsk Information
torsdag den 3. december 2015
I Bibliotekarforbundets hus,
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
Program
Kl. 09.30: Kaffe med brød
Kl. 10.00: Undervisning i Præsentationsteknik ved Berrit Kvorning
fra Kvorning Kommunikation.
Kl. 13.00: Frokost
Kl. 14.00: Faggruppemøde
Bliv set – hørt – forstået: Kurset i præsentationsteknik handler om at give
den enkelte deltager redskaber til at 'være på' – og til at blive klar over
egne styrker og muligheder. Feedback af den enkelte er et centralt element
i dette kursus om avanceret, individuelt baseret formidlingsteknik for
specialister og praktikere. Opslagsbogen Bliv set – hørt – husket af Berrit
Kvorning vil blive udleveret som en del af kursusmaterialet.
Arrangementet koster 100 kr. per deltager, som betales kontant på dagen.
Tilmelding til Anne Nørgaard-Pedersen [email protected]
inden den 20. november.
Med venlig hilsen FMI’s bestyrelse
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Statsgruppens
julearrangement
Statsgruppen afholder julearrangement med rundvisning
i Højesteret og i Højesterets
bibliotek og efterfølgende
networking på café.
3. december 2015
i København
Uddeling af
BØFA-prisen 2015
Fyraftensarrangement med
overrækkelse af BØFA-prisen,
som går til Bookeater ved
Finn Wraae Poulsen for arbejdet med at få børn og unge
engageret i et online anmelderunivers.
15. december 2015 i Odense
Lønforhandling kan læres
Forhandling er en slags
samtale, hvor der er regler
og ritualer, som sagtens kan
læres. Privatgruppen afholder gå-hjem-møder, hvor alle
medlemmer er velkomne.
6. januar 2016 i Odense
12. januar 2016 i Aarhus
14. januar 2016 i Aalborg
Gå-hjem-møde: Fra Google
til grundighed – bibliotekarer på ungdomsuddannelser
Bibliotekarforbundet har
iværksat en kampagne, der
skal skabe synlighed om
uddannelsesbibliotekarernes kompetencer og vigtige
bidrag til at løfte de unges
informationskompetencer og
studievaner. Gå-hjem-møde
med en præsentation af
kampagnen samt oplæg fra
en række uddannelsesbibliotekarer..
8. februar 2016 i København
Temadag: Stadig vild
med data
Bibliotekarforbundets Privatgruppe og Statsgruppe
afholder temadag, hvor blikket igen rettes mod de talrige
måder, data og metadata
bliver anvendt på. Bliv klogere
på personalisering og crowdsourcing i forhold til data, og
hvordan data kan komme i
spil uden at kompromittere
personlige data. Hør også om,
hvordan dine data vil blive
beskyttet under EU's kommende persondatabeskyttelsesfor-ordning.
8. april 2016 i København
BIBcrawl Vol. 3 (Aarhus)
Statsgruppen tager på rundtur til tre forskningsbiblioteker i Aarhus, hvor vi får en
rundvisning og møder stedets
bibliotekarer. Vi besøger AU
Librarys nyombyggede lokaler
i Nobelparken, Arkitektskolens Bibliotek samt professionshøjskolens VIA’s nye
bibliotek på Campus Aarhus
C, som er beliggende på den
gamle Ceres-grund.
14. april 2016 i Aarhus
VÆRKTØJSKURSER
Undervisning i
”Præsentationsteknik”
Faggruppen for Medicinsk
Information afholder møde
med kursus i ”Præsentationsteknik” med Berrit Kvorning
fra Kvorning Kommunikation.
3. december 2015 i København
Kursus: Teamkoordinator
– ledelse af teams
Bliv bevidst om dine egne
styrker og svagheder i
forbindelse med ledelse og
koordinering af teamet - og
kom hjem med en individuel
handleplan.
8. februar 2016 i Odense
29. februar 2016 i København
10. marts 2016 i Aarhus
Lynkursus: Design, layout og
grafiske grundprincipper
Kursus for dig, som ønsker et
løft på det designmæssige
håndværk. Du kan være med,
uanset hvilket program du
bruger, når du arbejder med
tekst og billeder.
18. maj 2016 i København
JOB OG KARRIERE
Giv gaver – du har
masser at give af!
Hvis du er på jobjagt og parat
til at få glæde af dit netværk,
så er der én ting til at gøre:
Giv gaver! Oplæg, ølsmagning
og hyggelig networking i
uformelle rammer, nu vi går
ind i julemåneden.
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Karriererådgivningen kan
hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst
om dine muligheder og kompetencer.
Find datoerne på
bf.dk/JobOgKarriere
TR-KURSER
TR Dilemma Spot
Et tilbud til dig som TR, hvor
du får mulighed for at få vendt
et dilemma eller en vanskelig
problemstilling i et fortroligt
rum.
TR-uddannelse Modul D 2015
Todages kursus med workshops og temadag.
31. november til 1. december
2015 i Middelfart
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
Scan QR-koden,
og meld dig til et af
de mange spændende
arrangementer
allerede i dag.
TR-Temadag om Udvidet
forhandlingsteknik
Temadag hvor vi arbejder med
alle forhandlingsprocessens
faser, skærper deltagernes
forhandlingsteknik og maksimerer brugen af metoder og
værktøjer.
1. december 2015 i Middelfart
TR-uddannelse Modul A 2016
Om BF som forhandlingsberettiget organisa-tion, om
TR's forskellige roller, lokale
sa-marbejdsregler, arbejdsmiljøregler m.m.
30. marts til 1. april 2016 i
Middelfart
TR-uddannelse Modul B 2016
En introduktion til de væsentligste emner indenfor
ansættelsesretten.
10. maj 2016 i Horsens
12. maj 2015 i København
TR-uddannelse Modul C 2016
Omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik og –træning.
8.-10. juni 2016 i Middelfart
Som
studentermedlem
kan du også deltage
gratis i mange af
vores værktøjskurser
og gå-hjem-møder.
Følg med i kalenderen
på bf.dk.
KURSER FOR
STUDERENDE
Kursus:
Eksamenslæsningsteknik
Du skal snart til eksamen, og
du føler dig overvældet af det
store pensum, som du nu skal
igennem igen. Lær teknikker
til at komme hele dit pensum
igennem på en hurtig og effektiv måde. Kurset er åbent
for alle medlemmer af BF.
15. december 2015 i Aalborg
Kursus: Hurtiglæsning
Lær simple og let tilgængelige
teknikker, som sparer dig for
mange læsetimer uden at gå
på kompromis med læseforståelse og hukommelse.
Kurset er åbent for alle medlemmer af BF.
2. marts 2016 i København
Kursus: Præsentationsteknik
– formidling og
kommunikation
Opnå større gennemslagskraft, øget selvindsigt og
selvtillid ved at styrke din
formidlingsevne og kommunikation, når du skal ”sælge”
dig selv, en idé, et budskab, et
speciale eller til en eksamen.
Kurset er åbent for alle medlemmer af BF.
6. april 2016 i København
13. april 2016 i Aalborg
Onlinekurser
Vil du gerne styrke dine kompetencer, men
synes det er svært at finde tiden til det?
Så er onlinekurser måske noget for dig.
Nu kan du som medlem af Bibliotekarforbundet
helt gratis gennemføre en lang række kurser
inden for bl.a. sociale medier, projektledelse,
Word, Excel, Powerpoint, Google Docs,
Photoshop og InDesign - onlinekurser, som du
kan tage, når du vil, og hvor du vil.
Undervisningen består af trin-for-trin-vejledninger med en blanding af tekst, video og opgaver,
som kan passes ind både i arbejdstid og fritid.
Samtidig kan du gå til og fra et kursus, som det
passer dig - du fortsætter bare næste gang, du
er logget ind. En starttest tester dine nuværende færdigheder, mens en sluttest viser, om du
er nået hele vejen rundt.
God fornøjelse!
Tilmeld dig og få adgang til kurserne på
bf.dk/onlinekurser
TEKST SABRINE MØNSTED
FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
NYT JOB
Til jobsamtale første dag som pensionist
Navn: Vibeke Kirstine Petersen.
Stilling: Domain Advisor hos it-virksomheden Systematic, der leverer det
nye biblioteksstem til folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre.
Indtil videre til den 1. december 2015
med mulighed for forlængelse
Uddannelse: Bibliotekar DB i 1974 fra
Biblioteksskolen i København
Karriere: Ansat 40 år ved Aarhus Kommunes Biblioteker indtil den 1. september 2014
Alder: 66 år
Hvordan fik du jobbet hos Systematic?
- Da jeg kom hjem fra afskedsreceptionen på min sidste dag på Aarhus
Hovedbibliotek, lå der en besked på min
telefonsvarer, om jeg ville komme til
jobsamtale om mandagen til en stilling
som Domain Advisor. Jeg blev meget
overrasket, men også glad og tænkte,
at det var da værd at prøve at gå til
samtalen. Vi talte om, hvad jeg havde
lavet og havde af erfaring, og jeg blev
ansat fra den 15. september. Det var en
tidligere kollega, der havde anbefalet
mig.
Hvad er dine opgaver som Domain
Advisor?
- Vi har nogle dygtige udviklere ansat,
men de har ikke et fagligt kendskab til
biblioteksområdet. Her kan jeg hjælpe
dem med, hvad der skal tages højde
for i systemerne. Hvad der sker, når en
bog bliver afleveret, hvordan fjernlån,
betaling af gebyrer, reserveringer og
så videre foregår. Ting, der er kendte
for os biblioteksansatte, men ukendte
for dem. Efterfølgende tester jeg
systemerne for at vurdere, om det er
brugbart for bibliotekets medarbejdere.
Systematic har selvfølgelig en kravsspecifikation, vi skal holde til, men når
det kommer til detaljerne, kan de sparre med mig. Virksomheden har også
en sygeplejerske ansat, som de sparrer
med i forhold til systemer til hospitalerne og en tidligere militærmand, der
rådgiver om systemer til millitæret.
Jeg er også med til at lave uddannelsesmateriale og holde kurser i forhold
til det nye bibliotekssystem for bibliotekernes medarbejdere. Der er tre typer
af kurser: enten som systemadministrator, superbrugere eller almindelige
brugere.
Hvilke overvejelser gjorde du dig,
før du sagde ja til jobbet?
- Jeg havde slet ikke tænkt på muligheden for at få et nyt job. Men jeg
stoppede ikke med at arbejde, fordi
jeg ville på pension. Jeg kunne bare
ikke længere se mig selv i det skifte
biblioteket er inde i, hvor fokus fjerner
sig fra betjening af borgerne over mod
arrangementer og alt muligt andet. Så
jeg valgte at stoppe, før jeg blev en sur
gammel dame.
Hvad oplever du, at du kan
bidrage med?
- 40 års erfaring fra biblioteksvæsenet.
Systematic har behov for én, der ved
noget om området. Som for eksempel
kan oversætte og tydeliggøre, hvad
der ligger bag en kravsspecifikation til
systemet, for det kan godt være skrevet ret indforstået. Og jeg fortsætter
gerne så længe, der er behov for mig,
og jeg kan bidrage med noget.
Skab fokus!
DDELIBRA NYT
Step Two, en stige i mindre format på hjul
Ny DDElibra på gaden!
Nu er vi igen på banen med nye funktioner i DDElibra.
Med fokus på bibliotekernes store ressourceforbrug på de mange uafhentede
bestillinger - har vi efter henvendelse fra Københavns Biblioteker udviklet en løsning,
som spørger lånerne, om de stadig er interesserede i materialet, inden biblioteket
bruger energi på at finde det frem og sætte det på afhentningshylden.
Det bliver også muligt at benytte de nye ISO standarder for fjernlånstransaktioner
og bestandsinformation. De nye ISO standarder er teknisk en mere enkel løsning til
erstatning for den nuværende Z39.50-baserede løsning - og giver flere fordele for
bibliotekerne.
Tom Stepp ved MoveIT, et alsidigt, højdejusterbart bord på hjul
JUST NOW
Just Now, letplacerede, attraktive løsninger til eksponering af bøger og andet i skøn
kombination. Ideelle til at fremhæve nyheder, genrer eller temaer på en ny og
kreativ måde, om og om igen. Designeren Tom Stepp gjorde det muligt!
Forhåndsbestil
Just Now
med levering
i uge 50!
Også DDElibra GO får en række nye spændende faciliteter - herunder nye automatikker omkring kassation og fjernlån.
Kontakt os og hør mere - også om de mange andre nyheder!
VI HAR MEGET MERE AT BYDE PÅ!
TAG ET KIG PÅ WWW.EUROBIB.DK
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Her finder du også andre nyheder af Tom Stepp,
som f.eks. MoveIT og Step Two.
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
NR. 10 · 2015
Det Fælles
Bibliotekssystem
BIBLIOTEK AR
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
NOVEMBER
2015
INTERVIEW
MED IFLA’S
PRÆSIDENT
5 PEJLEMÆRKER
FRA KULTURSTYRELSEN
Medio november leveres version 1.1, der er en større
planlagt leverance. Derudover arbejder Systematic
løbende på at få rettet nogle af de ting, der opdages
undervejs.
Hold jer løbende opdateret på vores hjemmeside,
via vores nyhedsbrev eller kontakt vores support
på telefon 8943 2060.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere.
BESPARELSER SVÆKKER NATIONALBIBLIOTEKERNE
Velkommen til Solrød Kommune, der nu også er blevet
en del af det Fælles Bibliotekssystem. Vi er nu oppe
på i alt 92 kommuner.
TEMA
BESPARELSER
SVÆKKER
NATIONALBIBLIOTEKERNE
IVA
VEST
SKAL
LUKKE
10

besparelser svækker nationalbibliotekerne

Transcription

Similar documents

Logge på IVA`s computere

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

IVA Aalborg fra A-Å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

som PDF - Bibliotekarforbundet

som PDF - Bibliotekarforbundet

Træningspas 3 - Omstilling/Afslutninger/Possesion/Pasninger/Spil

Forhandlingerne om eReolen brudt sammen

lang udgave - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

HP OMEN Notebook PC 15-5000no

Vidensorganisation - Jens