som PDF - Bibliotekarforbundet
Transcription
som PDF - Bibliotekarforbundet
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 FORBUNDETS FAGM AG A SIN AUGUST 2 015 IVA-STUDERENDE BRINGER BIBLIOTEKET TIL ROSKILDEFESTIVALEN NR. 07 · 2015 Digitale formidlingsløsninger, der skaber liv og dynamik i biblioteksrummet BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Systematic præsenterer: BIBLIOTEK AR DOKK1 07 Bogautomaten giver biblioteket mulighed for at præsentere brugerne for udvalgte bøger og skabe et visuelt overblik over bibliotekets fysiske materialer. • Reolerne åbnes op • Intuitiv interaktion • Kobling mellem rum og indhold • Integration med brønden og bibliotekssystemet TEMA Cicero suiten understøtter det enkelte biblioteks behov med en teknologisk moderne it-platform, brugervenlige administrative systemer og digitale værktøjer til læring, kultur- og litteraturformidling. Skab liv på biblioteket og inspirer brugerne med flotte digitale løsninger. Kontakt os for at høre mere om mulighederne på [email protected] Et kig ind i Nordens største folkebibliotek Dokk1 VOKSENDE MARKED FOR COMPETITIVE INTELLIGENCE DET INTELLIGENTE MINIBIBLIOTEK nysgerrig efter vores nyheder? Vi oplever meget stor interesse for Bibliothecas nye intelligente minibibliotek - smartblade 300 Med smartblade 300 flytter I biblioteket ud, hvor lånerne naturligt færdes, på skoler, sportshaller, plejehjem, lufthavne, sygehuse, arbejdspladser, butikker - og andre oplagte steder. Brugerne logger sig ind, og har adgang til op mod 200 materialer. smartblade 300 styrer, om der lånes eller afleveres materialer, så snart døren lukkes igen. Kontakt os - så fortæller vi mere! on a green twig & on a bare twig Vis bøger eller andre medier med hjælp fra foråret frodige løv eller bladløse vinterfrakker. installer grene på væggene individuelt eller i grupper - eller saml et helt eller måske flere hele træer. Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk Lad dine besøgende høste frugterne af nye titler eller interessante temaer med smag for mere. ideelle og dekorative fokuspunkter. kan også bruges til kunst eller fotoudstillinger i mindre format! Vi har meget mere at byde på! gå ind på www.eurobib.dk www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 INDHOLD TEMA: DOKK1 – ET STED FOR MENNESKER Perspektiv inviterer på rundtur i det nybyggede Dokk1 og spørger samtidig, om de store kulturelle, flagskibe kan betyde, at de mere krøllede eksistenser holder op med at komme på biblioteket. 07 12 42 Derfor er vi stadigvæk stressede 20 IVA-studerende på Roskildefestival 04 Interview Digital formidling er bedre end en låst dør 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 23 Lederstafet Ledelse med benhårdt kundeperspektiv 24 Informationsspecialister skal tage lederskab i øvrigt Debat 27 Nye bøger 31 Nyheder fra HB-mødet 34 Job og karriere 36 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 28 Sagt på folkemødet 30 Vi mangler en digital kulturpolitik 32 Tips til en god LinkedIn-profil 38 Artikel fra Del Din Viden Dansk bibliotekar sikrede informationer til nødhjælpen i Nepal 40 Resumeer fra Del Din Viden August 2015 · Perspektiv · 3 INTERVIEW Planerne om at indføre et bogløst skolebibliotek i Gribskov satte før sommeren gang i en debat om, hvorvidt det var et godt tiltag. Ja, mener Vibeke Steen, som er chef for både skole- og folkebiblioteker i Gribskov, og forklarer i dette interview hvorfor. Digital formidling er bedre end en låst dør TEKST ANETTE LERCHE FOTO GITTE SOFIE HANSEN Før sommeren skabte det debat, at I vil indføre et bogløst pædagogisk læringscenter på en skole i Græsted. Hvad er begrundelsen for den beslutning? - Skolen har været igennem et turbulent forløb og er nu kun skole for 0. til 6. klasse, hvilket gav en del frustrationer. Derfor har vi valgt at lave et særligt tilbud på den skole, der gør, at lærerne kan eksperimentere med andre læringsformer. Hvad er det, I konkret gør? - Vi tager et super traditionelt gammeldags skolebibliotek og laver det om, så de materialer, der har med læseindlæring at gøre, kommer ud til klasseværelserne, hvor lærerne kan formidle dem tæt på børnene. På læringscentret har vi ingen bøger, men i stedet fokus på de digitale platforme, og vi har blandt andet indkøbt 3D-printere og vil have frivillige til at lære børnene at programmere. For mig er det vigtigt, at biblioteket hele tiden er tilgængeligt på de platforme, hvor børnene er, så de ikke bare møder en låst dør, når de vil lære noget. Derfor vil vi for eksempel prioritere den digitale formidling via elevintra, hvilket også giver mening i forhold til, at kommunen i forvejen satser på digitale læringsmidler, og at folkebiblioteket har mange digitale læringsressourcer, vi gerne vil synliggøre. Handler det også om økonomiske ressourcer? - Skolerne er i dag så presset på midler, at de har svært ved at prioritere skolebibliotekerne. 4 · Perspektiv · August 2015 Vi oplever både på skolebiblioteket og på folkebiblioteket, at vi køber dobbelt ind af både fysiske og digitale materialer. Nu forsøger vi i forhold til dette læringscenter at satse på at formidle de digitale ressourcer og de digitale læringsmidler, mens de nødvendige læsematerialer skal stå i klasserne, hvor børnene er. Kan du forstå de bekymringer, nogle har for, hvad der sker, hvis man ikke tilbyder børn fysiske materialer? - Hvis det var sådan, at bøgerne forsvandt, kunne jeg godt forstå deres bekymring. For ved læseindlæring betyder det noget, at man sidder med pegefingeren i en bog, og derfor skal bøgerne naturligvis ud og stå der, hvor børnene let kan falde over dem frem for at stå i et aflåst skolebibliotek. Hvordan vil I prioritere den digitale formidling? - Fra bibliotekets side vil vi arbejde for at understøtte de forløb, der kører på skolerne. Hvis de eksempelvis har et tema om vikinger, så kan vi sende fem mand derud i stedet for at have en mand låst på et skolebibliotek, og vi kan sikre, at der er inspirerende materialer på elevintra, så eleverne eksempelvis får tips til gode romaner om vikinger. Her har vi ikke tidligere haft samme adgang til at samarbejde. Undersøgelser omkring læring og digitale bøger viser, at der er tvivl om, hvad digitale medier betyder for læring. Hvad tænker du om de undersøgelser? - Jeg kunne ikke drømme om at smide de fysiske materialer ud – selvfølgelig skal børnene have adgang til dem – men det er bedre, at lærerne formidler bøgerne i dagligdagen, fremfor at det kun foregår på skolebiblioteket. Bogløst læringscenter gav debat Før sommerferien advarede Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, imod Gribskov Kommunes planer om at indføre et bogløst pædagogisk læringscenter på Tingbakkeskolen, der rummer 0.-6.-klasse. IBBY pegede blandt andet på, hvordan en dygtig lærer i et læringscenter har betydning for formidlingen af litteratur, og hvordan undersøgelser peger på, at den fysiske bog er de digitale medier overlegen, når det gælder børns hukommelse og koncentrationsevne. – Jeg er træt af at blive skudt i skoene, at vi rydder biblioteket for fysiske materialer. Det gør vi, ja, men vi sætter dem ud til børnene i klasserne, siger bibliotekschef Vibeke Steen. August 2015 · Perspektiv · 5 FORMANDENS LEDER VI SKAL RYKKE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE I BF tager vi fat på en sensommer og et efterår, hvor der skal sættes fokus på den vigtige rolle, som bibliotekarer spiller på landets ungdomsuddannelser. I Perspektivs juninummer kunne du læse, at en undersøgelse foretaget af en arbejdsgruppe i BF viser, at cirka en fjerdedel af ungdomsuddannelserne ikke har en bibliotekar ansat. Det betyder, at der er uddannelser og områder i Danmark, hvor eleverne ikke kan være sikre på at få den undervisning i informationssøgning, kildekritik og studieteknik, som de bør få. Og det viser os i BF, at der er behov for at vise omverdenen, at informationskompetencer er en del af den almene og digitale dannelse, og at bibliotekarerne er en del af løsningen, når de unge skal gøres til digitale superbrugere, der er selvstændige og studieparate. Erfaring viser, at en bibliotekar og et bibliotek på Tine Jørgensen / [email protected] 6 · Perspektiv · August 2015 en ungdomsuddannelse bidrager til at sikre bedre studiemiljø og grundlæggende teknikker i at fremskaffe og vurdere information, og det resulterer i højere gennemførselskvotienter og højere karaktergennemsnit. Især når bibliotekarerne flytter helt ind i klasseværelserne og på lærerværelserne, rykker det noget. Vi har desværre endnu ikke forskningsmæssige resultater, der viser, hvilken effekt de bibliotekariske kompetencer tilfører ungdomsuddannelserne. Men ser vi mod universitetsområdet, er der i både England og Australien lavet undersøgelser, der viser, at der er syv gange så stor risiko for, at du ikke består din eksamen, hvis du ikke bruger biblioteket. Der er altså god grund til at fremhæve vigtigheden af, at vi gør os klogere på dette område forskningsmæssigt, og at alle ungdomsuddannelserne får etableret undervisningsmiljøer, der prioriterer en stærk faglig indsats, når det gælder digital dannelse og informationssøgning. Samtidig er det vigtigt, at de medlemmer af BF, der arbejder på ungdomsuddannelserne, bliver helt bevidste om den rolle, de spiller, og hvordan de bedst kan byde ind med de mange og brede kompetencer, de har. Der er vækstpotentiale, når det kommer til opgaver og jobmuligheder på ungdomsuddannelserne, men det kræver en aktiv og offensiv indsats at udnytte det potentiale. I Biblioteksparaplyen, som er en netværksgruppe for alle landets biblioteksforeninger, er læring og informationskompetence også på dagsordenen i efteråret. Det er min ambition, at vi ved at sætte fokus på emnet i dette forum kan tage de første skridt på vejen mod at tænke de forskellige indsatser i folke-, uddannelses- og forskningsbiblioteker bedre sammen. Som bibliotekarer og informationsspecialister »overleverer« vi brugere, lånere og elever til hinanden i vores respektive institutioner og virksomheder. Vi skal blive mere bevidste om den »fødekæde« og tænke på tværs, så vi kan få et mere sammenhængende biblioteksvæsen, der sender et klart budskab til omverdenen om vores solide faglige fokus på læring. Valgf ri far Exlibr ve på bogk is rybbe ! T.o.m . 31/12 .15 EXLIBRIS BOGKRYBBE - SMART OG PRAKTISK LØSNING Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige. Med vores ExLibris-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af billedbøger, pegebøger og andre medier. Du bestemmer selv farven på bogkrybben. Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne! Se ExLibris-serien på www.biketjanst.dk www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected] o v e r b l ik f r a n e t t e t bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv 9. juli 3. juli Fem biblioteker nomineret som verdens bedste Digitale visioner skal bringe Danmark tilbage på it-toppen Devonport Library i New Zealand er blandt andet nomineret for deres inddragelse af lokalbefolkningen. Biblioteket er bygget i træ og er skabt med respekt for omgivelserne og Maori-folkets historiske og kulturelle rødder, lyder det. Sant Garvasi-Joan Maragall Library i Spanien er nomineret for sin arkitektur, der skaber nye urbane rum. Bygningen er konstrueret som mindre kuber, og de største dele af bygningen er placeret under jorden. Prisen, Public Library of the Year Award 2015, der i år er sponsoreret af it-virksomheden Systematic, er på 5.000 dollars. Kulturstyrelsen uddeler prisen på IFLA's årsmøde i Sydafrika i august 2015. I 2009 var Danmark nummer et på World Economic Forums liste over lande, der havde den største it-parathed. Siden er Danmark drysset ned på en 15. plads, og det er blandt andet det billede, som BF sammen med en lang række erhvervs- og lønmodtagerorganisationer vil ændre på med en fælles vision om at sætte turbo på digitaliseringen i Danmark. Det fælles budskab, som er givet videre til regeringen, har titlen »Danmark – Det mest digitale land i verden«. I visionerne er det blandt andet praktiske forhindringer som skævheden i adgangen til mobil- og internetdækning i Danmark, der tages fat på. Men der er også fokus på borgernes mulighed for at bruge it, hvor ikke alle er lige meget med på it-bølgen. »Det kan skyldes generel skepsis mod digitale løsninger eller mangel på basale itfærdigheder, men det kan også skyldes, at de digitale løsninger ikke i tilstrækkelig grad er tilegnet grupper med særlige udfordringer«, skrives der i rapporten. Behovet for fokus på it-kompetencer fremhæves også i visionerne, og kompetencerne skal understøttes helt fra starten af folkeskolen, skrives der. Mønsted 6. juli Velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet Aarhus’ nye bibliotek og kultursted Dokk1 åbnede dørene 20. juni. Politikens arkitekturanmelder giver stedet fem ud af seks hjerter og skriver: »Dokk1 kan ikke undgå at blive et byens hus og en stolthed for Aarhus på linje med kunstmuseet ARoS«. Han sammenligner bygningen med en burger, hvor den luftige underbolle består af en fuldautomatisk parkeringskælder, letbanestation og cykelstier. Overbollen er tagetagen med attraktive erhvervslejemål med udsigt over havnen og adgang til det pulserende liv i biblioteket. »Men den største attraktion i huset er den saftige dobbeltbøf (…) bibliotek, der er alt muligt mere end blot en samling bøger. Det er et videns- og dannelseshus med tilbud til besøgende i alle livets faser. (…) Det er så overflødigt, at jeg ikke kan komme i tanker om noget sted, der minder om det. Det er flagskibet blandt danske folkebiblioteker«, skriver han. Det er arkitekterne Schmidt Hammer Lassen Architects, der har tegnet Dokk1, og Politikens anmelder mener, at de har formået at lade den kæmpemæssige bygning smelte godt sammen med resten af byrummet. Han mener ikke, bygningen er specielt køn, men den fungerer, som den skal. Mønsted 8 · Perspektiv · August 2015 Lerche 26. juni Menneskerettighedsorganisationer sparer på bibliotekerne Med deltagere fra en bred vifte af europæiske lande mødtes bibliotekarer og andre med interesse i dokumentation inden for menneskerettigheder i København i starten af maj. Anledningen var et møde i European Coordination Comittee on Human Rights Documentation. Kirsten Reimer fra DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur) var en af arrangørerne bag, og hun fortæller, at et af de gentagne temaer på konferencen var, hvordan man over hele Europa oplever, at menneskerettighedsbiblioteker bliver lukket eller får færre ressourcer. Oplevelsen er, at når institutionerne bliver presset på økonomien, så sparer de hellere på biblioteket end på eksempelvis forskningen. Derfor vil bibliotekerne se på, hvordan de kan samarbejde på tværs og sikre menneskerettighedsområdet og dokumentation et fortsat fokus. - Vi så på, om vi kan etablere en fælles indgang til vores databaser, så man kun skal søge ét sted efter informationer om brud på menneskerettigheder. Det vil både gøre os som biblioteker mere synlige nationalt, men også gøre vores systemer mere brugervenlige, fordi man med en tværgående database vil få bredere søgeresultater. Kirsten Reimer skal deltage i en arbejdsgruppe, der i første omgang skal se på et nordisk samarbejde omkring en tværgående database. Lerche 23. juni Børnenes stemmer gik til Gummi-Tarzan og nej til mobning »Vi er meget imponerede over, at børn udviser så stor social ansvarlighed, at de kan se bort fra valgløfter om slik hver dag og flere løgnehistorier«, siger ansvarlig for børne-og familieområdet på Ballerup Bibliotekerne, Pauline Raff, der er idekvinden bag børnevalget. Hun glæder sig over den store tilslutning, børnevalget har haft, hvor 33 kommuner deltog, og 7.500 børn stemte. Børnevalget blev udskrevet lige efter folketingsvalget og kørte efter bogen med valgplakater, stemmebokse og stemmesedler. Ideen var at introducere børnene til de demokratiske processer og samtidig formidle børnelitteratur. Mønsted 15. juni Bogløst skolebibliotek bekymrer Når skoleeleverne på Tingbakkeskolen efter sommerferien skal ned på det pædagogiske læringscenter, bliver det ikke for at hente bøger. I stedet skal de søge efter og læse materialer på enten computere eller mini-iPads. Målet er at skærpe læselysten hos børnene ved at bruge de medier, som børnene i forvejen er tiltalte af – nemlig de digitale, forklarer skolens leder Marianne Vedersø til Politiken. Bøgerne er dog stadig tilgængelige for børnene, da der vil være bogkasser i klasselokalerne. NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION europæiske biblioteksorganisation LIBER (Association of European Research Libraries) står bag. The Hague Declaration fremhæver bibliotekerne som væsentlige spillere i arbejdet for fri og lige adgang til information og data. - Vi vil som fagforbund gerne bakke op om biblioteksorganisationer, også internationalt. Vi står stærkere og når længere ud med budskaberne, jo flere vi er. Vi lader os også inspirere af hinanden i en tid, hvor faget og organisationerne udvikler sig hastigt, og nye dagsordener kommer til, siger formand for BF, Tine Jørgensen, om at underskrive erklæringerne. Mønsted 23. juni BF's formand, Tine Jørgensen, og DM's formand, Ingrid Stage, underskrev aftalen mellem de to forbund tirsdag den 23. juni. Foto: Jakob Boserup Tiltaget har fået Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, til at løfte en advarende pegefinger, fordi forskningsresultater tyder på, at børn husker og forstår tekster bedre, når de læser dem i en bog frem for digitalt. Biblioteksleder i Gribskov, Vibeke Steen, understreger, at de digitale tilbud handler om at formidle litteratur til børnene på de platforme, hvor de færdes. - Vi skal lave nogle andre fællesskaber om det at have en god læseoplevelse og om at være kreativt skabende omkring it, siger hun. BF’s formand mener dog trods de gode hensigter, at et bogløst pædagogisk læringscenter – altså et skolebibliotek – er en bekymrende udvikling. På BF’s Facebookside siger hun: - Jeg mener ikke, vi er så langt i den digitale udvikling af bibliotekerne, at det er en god idé at gå så drastisk til værks. Forskning viser, at man læser dårligere på en skærm og har sværere ved at fordybe sig og huske det, man læser. Derfor kan det være problematisk at satse så ensidigt på digitale materialer, når det drejer sig om skolebørn, der skal lære at læse. Der er brug for begge dele. Se interview side 4 Lerche 9. juni BF har tiltrådt Lyon Deklarationen »Vi, underskrivere af denne deklaration, mener, at øget adgang til information og viden i alle dele af samfundet, i sammenhæng med tilgængelig informations- og kommunikationsteknologi, vil understøtte en bæredygtig udvikling og forbedre menneskers liv«. Sådan står der blandt andet i IFLA’s (International Federation of Library Associations and Institutions) deklaration, som blev til på deres årsmøde i 2014 i den franske by Lyon – deraf navnet Lyon Deklarationen. Formålet er at påvirke FN og dets medlemslande til at forpligte sig til at arbejde for at sikre, at alle borgere har adgang til og er i stand til at forstå, anvende og dele de oplysninger, der er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling og et demokratisk samfund. BF’s hovedbestyrelse besluttede på deres møde den 27. maj at tiltræde deklarationen. På samme møde besluttede bestyrelsen også at tiltræde The Hague Declaration on Knowledge Discovery in the Digital Age, som den Aftale mellem BF og DM på plads Tirsdag den 23. juni klokken 9.00 satte formand i BF, Tine Jørgensen, og formand i Dansk Magisterforening (DM), Ingrid Stage, pennen til flere aftaler, som betyder, at DM pr. 1. januar 2016 overtager BF’s administrative opgaver. Samtidig bliver BF lejer hos DM i Akademikerhuset på Frederiksberg, mens DM lejer bibliotekarernes runde hus, som BF fortsat ejer. Begge fagforeninger forventer sig meget af samarbejdet, og der var smil hos både de to forbunds formænd og direktører, da papirerne blev skrevet under. - Vejen er banet for nye strategiske samarbejder, som på længere sigt vil betyde flere tilbud til medlemmerne med fokus på deres faglighed og kompetencer. Nu står vi ikke alene, vi står sammen. Og alligevel er vi stadig selvstændige organisationer, så medlemmer af BF og DM tydeligt kan genkende deres egen fagforening, siger formand for BF, Tine Jørgensen, om aftalen. - Det er en fantastisk aftale, vi netop har indgået, fordi den betyder, at medlemmerne, særligt på kulturområdet, kan få endnu mere ud af deres medlemskab. Det administrative fællesskab giver nye muligheder for samarbejder mellem organisationerne. Vi ser allerede nu, hvordan samlingen af organisationer i Akademikerhuset giver en bedre fælles forståelse, der styrker os – også i hovedorganisationen. Det vil samarbejdet med BF kun bidrage yderligere til, siger formand for DM, Ingrid Stage. August 2015 · Perspektiv · 9 o v e r b l ik f r a n e t t e t bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv 9. juni 9. juni Børnevalg aflyst på Øbro Jagtvej Bibliotek Nordisk fagforeningstræf Pandekager hver dag eller Nej til oprydning? Børnevalget startede på Ballerup Bibliotek og har spredt sig til hele landet, også til Øbro Jagtvej Bibliotek. Men udstillingens plakater faldt en borger for brystet. Han mente, at farverne var for røde, og kom ifølge biblioteksleder Mogens Holm med en voldsom reaktion i biblioteksrummet. Efter grundige overvejelser, interne drøftelser og rådslagning med medarbejdere i Københavns Kommune valgte Mogens Holm at aflyse børnevalget på biblioteket og pille alle plakater ned. - Vi er i en valgperiode, hvor vi som bibliotek skal holde vores sti ren. Rigtige mange kommer på biblioteket for at brevstemme, og vi har stort fokus på at undgå påvirkning af borgerne, men det var der en borger, der mente, at vi alligevel gjorde, og det har vi taget konsekvensen af. Mogens Holm understreger, at han personligt mener, at udstillingen lever op til alle kvalitetskrav og ikke er politisk, men det han kalder en børne-skønlitterær genistreg. Perspektiv har kontaktet Københavns Kommune for at få en forklaring på, at Øbro Jagtvej Bibliotek er blevet rådet til at pille plakater ned af Pippi Langstrømpe og Rasmus Klump, fordi én borger mener, at farverne er »forkerte«. Ifølge Kultur- og fritidsforvaltningens pressekonsulent, Hans Steen Andersen, er der tale om en misforståelse og en kommunikationsfejl mellem kommunens jurister og bibliotekslederen. Han kalder det selv »koks i kommunen«. - Der er intet til hinder for, at biblioteket afholder børnevalg, og nej, de skal ikke farvekoordinere plakater til deres udstillinger, understreger Hans Steen Andersen, der har tjekket op på sagen med kommunens jurister. Det er fint, mener biblioteksleder Mogens Holm, men: - Hvis nogen mener, at udstillingen om børnevalget kan og bør hænge på Øbro Jagtvej Bibliotek i sin oprindelige form, så er det nyt for mig. Det mangler jeg at høre, siger Mogens Holm, der ikke har planer om at genetablere udstillingen. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, både fordi der er tale om en misforståelse, og fordi det er bibliotekerne selv, der afgør, hvilke aktiviteter de afholder. Hvert år mødes de nordiske fagforeninger, og et af de emner, der optog dagsordenen i år, var bibliotekarernes kompetencer i forhold til læring. - Vi er alle i de nordiske lande optaget af, hvordan vi sikrer, at bibliotekarernes kompetencer i forhold til kildekritik, informationssøgning og digital dannelse slår igennem i folkeskolen, gymnasierne og på universiteterne, siger formand for BF, Tine Jørgensen, der mødtes med det svenske og norske bibliotekarforbund i maj for at dele erfaringer og skabe netværk. I år blev det nordiske møde holdt i bibliotekarernes runde hus på Frederiksberg. Landene har blandt andet forskellige traditioner i forhold til læring. I Sverige har det altid været en bibliotekar, der varetog funktionerne i skolebibliotekerne, mens det traditionelt i Danmark har været en efteruddannet folkeskolelærer. Et andet debatteret emne var ytringsfrihed i forhold til bibliotekerne. I Norge er det eksempelvis blevet skrevet ind i biblioteksloven, at folkebibliotekerne skal skabe debat. - Vi er nødt til som fagpersoner også at forholde os til spørgsmålet om sikkerhed, når vi taler om, at biblioteket skal stå på mål for ytringsfrihed og skabe debat, set i lyset af terrorepisoden i Krudttønden, der i bund og grund kunne have været et debatmøde på et bibliotek, siger Tine Jørgensen. Mønsted Mønsted Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer · Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected] Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected]. 10 · Perspektiv · August 2015 ANNONCE Perspektiv inviterer til debat SERVICEBEGREBET UNDER FORANDRING NU SKAL DU VÆRE BIBLIOTEKAR PÅ NYE MÅDER Perspektiv inviterer til debat om, hvor faget og servicebegrebet er på vej hen i en tid, hvor mange biblioteker eksperimenterer med eksempelvis tidsbestilling, callcenter eller nye måder at opsøge brugerne på. Vi håber, du vil være med. Debatten foregår den 22. september kl. 17-19.30 i Bibliotekarernes Hus, 4.sal, Lindevangs Allé 2. Dørene åbnes kl. 16.30. I panelet sidder: Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen Biblioteks- og Borgerservicechef i Næstved Karen Delfs Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (A) Lektor på IVA Henrik Jochumsen Tillidsrepræsentant i Københavns Biblioteker og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen Perspektiv byder på drikkevarer og snacks i løbet af aftenen og en sandwich i pausen. Tilmeld dig på bf.dk under Arrangementer senest den 15. september August 2015 · Perspektiv · 11 DOKK1 12 · Perspektiv · Juni 2015 Tæt på Aarhus centrum rejser Dokk1 sig – en futuristisk bygning, hvis udhængende tagkonstruktion svæver mod himlen, mens en bred betontrappe leder en opad mod lyset – og indgangen til Nordens største folkebibliotek. Dokk1 TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN – et sted for mennesker Ti år har det taget at bygge de 28.000 kvadratmeter på havnefronten – Dokk1. De 13.000 af dem er bibliotek. Hovedbibliotekets samling, der før »kun« bredte sig på 3000 kvadratmeter, er ikke vokset, men det er til gengæld ambitionerne og mulighederne. HUSETS HJERTE Inden for den lidt undselige indgangsdør er et »touchpunkt«, som alle besøgende lander i, uanset om de træder ind af hovedindgangen, kommer op ad rulletrappen fra parkeringskælderen, letbanen og cykelparkeringen eller tager elevatoren op fra gadeplan. - Alt udgår herfra. Det er husets hjerte, så det er afgørende, at du kan se et menneske, der kan hjælpe dig, siger Marie Østergård, der har været projektleder på Dokk1. Det betjente infopunkt ligger lidt tilbagetrukket i den store hall, og oven over, som en samling svævende balloner, hænger skinnende, kobberfarvede pendler. Hjælpen er også digital; store skærme på betonsøjlerne viser, hvad der findes i de forskellige retninger. August 2015 · Perspektiv · 13 DOKK1 Dokk1 Dokk1 er en central del af Urban Mediaspace Aarhus, som med et budget på 2,1 milliarder kroner er Aarhus Kommunes største bygge- og anlægsprojekt nogensinde. Projektet går ud på at omdanne inderhavnen i Aarhus fra industrihavn til byrum. Byggeriets arkitekter er Schmidt Hammer Lassen Architects, der blandt andet også har tegnet kunstmuseet AROS. 14 · Perspektiv · August 2015 ROOMMATES Til højre for hovedindgangen ligger Borgerservice, mens blikket til venstre løber op over bogreolerne og lander på en mørkegrøn væg med et lysende skilt: BIBLIOTEK. - Men tag ikke fejl, det hele er bibliotek, siger Marie Østergård. Borgerservice er ikke biblioteket i Dokk1’s eneste roommate. Aarhus 2017 har lokaler i en del af bygningen, og hele tagetagen skal lejes ud til private virksomheder på nær den ene ende, hvor Stadsarkivet rykker op. Det kræver en masse samarbejdspartnere at fylde de 13.000 kvadratmeter med aktiviteter, for de er ikke blevet mange flere medarbejdere i biblioteket, end da de havde 3.000 kvadratmeter hovedbibliotek i Mølleparken. - Vi har fået lidt flere tekniske medarbejdere, men vi har også længere åbent nu, så vi er blevet spredt lidt tyndere ud end før. 360 GRADER Dokk1 er »retningsløst«. Du kan hele tiden se 360 grader rundt og orientere dig efter horisonten udenfor. Tanken er, at bygningen bevæger dig videre fremad eller opad. En lys betonrampe lader dig glide opad mod næste niveau og indeholder sit eget liv på vejen med plateauer med udstillinger, sofakroge, et makerspace med 3D-printer og et brætspilsområde. Hele vejen opad fanges øjet af en kæmpemæssig rørklokke i kobber, der hænger ned fra loftet med himlen som baggrund. Det er den danske kunstner Kirstine Roepstorff, der har skabt verdens største rørklokke kaldet Gongen. Pludselig lander en gummikugle på klokken, og en dyb, klangfuld lyd får alle i rummet til at stoppe et kort sekund. Cirka 13 gange i døgnet lyder klokken – hver gang en lille ny borger kommer til verden på Aarhus Universitetshospital. - Den er ikke køn, siger en kvindelig besøgende om bygningen, men hvis mit barn kan lide at være her, så er det et sted, jeg vil komme. INDPAKKET I BLØD VALNØD Dokk1 indeholder to sale, som med 17,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er blevet til det ypperste inden for teknologi. I den store sal kan et lydgardin, bagved de perforerede vægge i lyst birkefiner, justeres, alt efter hvilken musikgenre der skal spilles. Begge sale ligger som et blødt indpakket kvadrat midt i bygningen beklædt med mørkt valnøddetræ, der er slebet og skåret, så man ikke kan lade være med at røre dets buede former. RUM, RUM, RUM Projektrum, studierum, mødelokaler, sale, pop up-rum, spiserum, ammerum, læsesal, der er plads til det hele på de 13.000 kvadratmeter, og man er træt i fødderne, når man har været det hele rundt. Medarbejderne får også mere motion end før, men heldigvis kom en kæmpemæssig godselevator på tegnebrættet, for det er ikke småting, men alt fra kulisser til flygler, der flyttes op og ned. – Vi har allerede haft den første ting, der ikke kunne være i elevatoren: et drivhus, der skulle op i børne- og familiebiblioteket, siger Marie Østergård. August 2015 · Perspektiv · 15 DOKK1 PLADS TIL NYE PROFILER De mange kvadratmeter gør det muligt at prioritere nye målgrupper. De 9-12-årige er en gruppe, der har fået deres eget område, væk fra legepladsen for de mindste, med et Tween Lab, hvor der kan eksperimenteres med spillekonsoller og findes bøger for aldersgruppen på et og samme sted. Litteraturen til de tolv til femtenårige er derimod rykket ned i voksenafdelingen. En ny målgruppe er også iværksættere, som har fået et område ved indgangen, hvor der skal være events og mulighed for at arbejde og mødes. BRUGERNE ER BLEVET SPURGT Møblerne i huset er valgt ved, at brugerne har testet dem på det tidligere hovedbibliotek. Cafeen blev placeret mod syd efter brugernes ønske for at få sol og ikke så meget vind, selv om den bedste udsigt er mod øst. - Vi har taget mange beslutninger i sidste øjeblik og haft mange bolde i luften på en gang, fordi filosofien har været, at vi ikke ville beslutte noget, før vi havde mest mulig viden, og det har man først langt henne i processen, siger Marie Østergård. UDSIGT TIL LEG Udsigten hele vejen rundt i bygningen trækker de besøgende hen til de store panoramavinduer, hvor øreklapstole udgør et lille rum i sig selv. Udenfor snor sig hele vejen rundt et bredt dæk, hvor grundelementet er legende børn. Kloden hedder legepladserne, der ligger som verdensdele: mod Øst en kinesisk drage, mod Nord hoppende isflager, mod Syd en Savanne og mod Vest en kæmpe havørn. Dokk1 I efteråret 2012 gennemførte Aarhus Kommune en proces for at finde det endelige navn til huset. Hundredvis af borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere bidrog med forslag til navne. På baggrund af 1250 forslag valgte dommerkomitéen navnet Dokk1. Navnet kan udtales på forskellige måder: [dokken], [dok én], [dok ét]. Som et ægte demokratisk hus er alle udtalemåder rigtige. Til gengæld er der kun én stavemåde: Dokk1. 16 · Perspektiv · August 2015 I alt kommer der til at være tre store kunstværker i Dokk1, da 1 procent af byggesummen er brugt på kunst. Her ses et af dem, Gongen, verdens største rørklokke. Biblioteket gør en forskel Der skal være plads til de krøllede eksistenser En bred, hvid trappe fører op til Aarhus Hovedbiblioteks nye adresse i Dokk1 på havnefronten. Et kulturelt flagskib med god kaffe i cafeen. Men både medarbejdere og ledelse ved, at det vil kræve en ekstra indsats at få de mere skæve eksistenser op ad trappen. TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO KATHRINE RØNBERG ØSTERGAARD Lad os starte med en god historie: I kælderen på Aarhus Hovedbibliotek blandt gamle VHS-film, kassettebånd og tidsskrifter har den hjemløse David Rickerby siddet hver dag på samme blå kontorstol ved samme runde bord gennem tre år. Ingen vidste, at han skrev på tre romaner baseret på sin egen opvækst i Leeds i det nordlige England, hvor hans stedfar stod for hans oplæring i at lave indbrud, køre flugtbil og røve stribevis af banker. Nu er den første roman, Bloody Fields, udkommet, og den er værd at læse, siger biblioteksformidler Sara Bindeballe, der har fået David Rickerby op fra bibliotekets kælder til scenen på første sal, hvor han for første gang stod foran et publikum og fortalte sin historie – med succes. David Rickerby fortalte ærligt om alle sit livs fejltagelser til de 65 mennesker, der var mødt op for at høre hans historie, og han fik et kæmpe bifald, da han var færdig. Fremtiden er uvis, men David Rickerby håber at kunne leve af de evner, han har fundet frem til. Han vil gerne fortælle sin historie på flere biblioteker og eventuelt lave skriveworkshops i fængsler. DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT For Sara Bindeballe ligger det i bibliotekets DNA, at det er et sted for alle, men selv om hun håber, at David Rickerby og andre som ham rykker med til de nye lokaler ved havnefronten, så ser hun det også som en udfordring. - Vi har ligget i Mølleparken, hvor alkoholikerne holdt til August 2015 · Perspektiv · 17 DOKK1 på bænkene, og hjemløse mødtes. Biblioteket var et sted, hvor man let og trygt kunne komme ind. Jeg håber på, at de også har mod på at tage turen op ad den brede, hvide trappe på havnefronten, siger Sara Bindeballe, der sammen med ledelsen og kollegaerne har en række ideer, som de vil arbejde videre med for at holde fast i, at biblioteket skal være et åbent sted, hvor alle kan komme. - Biblioteket må ikke blive for poleret. Det er vigtigt, at der stadig er plads til de krøllede eksistenser, siger Sara Bindeballe. Hun er blevet endnu mere opmærksom på, hvad de også tilfører biblioteket, og er blevet nysgerrig på andre brugeres historier. For det, som syner af et enestående tilfælde med den hjemløse David Rickerby, er måske ikke så enestående endda. - Alle gemmer jo på historier og på ressourcer, som vi ikke umiddelbart kan se, både almindelige borgere og de mere skæve eksistenser. Biblioteket kan arbejde henimod at åbne mere op for det, brugerne kan bidrage med, siger hun. ØL UNDER JAKKEN En ide kunne være en læseklub for hjemløse, hvor det er ok at have en øl under jakken og tage tre rygepauser undervejs. En anden ide er at opfordre hjemløse, der har børn, til at mødes med dem på biblioteket. - Mange hjemløse lever deres liv i dagtimerne på biblioteket, men vi kender ikke deres historie. Med David Rickerby har vi fået indsigt i mennesket bag det lange skæg og beskidte tøj. Og her er så en hjemløs, der lever af at samle flasker og sover på gaden, og som har skrevet en skidegod kriminalroman, siger biblioteksformidler Sara Bindeballe. – De har ikke råd til at gå i et storcenter eller på cafe med deres børn, men biblioteket er et oplagt sted at mødes, siger Sara Bindeballe og understreger, at det ikke skal lyde rosenrødt, for selvfølgelig kan det give gnidninger og være udfordrende at imødegå meget forskellige brugeres behov. - Det kan genere andre, at en hjemløs lugter, at en fuld mand danser hen over scenen, råber eller ikke overholder bibliotekets spilleregler, så vi skal tænke over, hvad de kan have brug for, og hvordan vi kan tilbyde det. BELÆST, BEREJST OG BEGAVET For biblioteket er ikke nødvendigvis bare en varmestue for de hjemløse, det viser David Rickerbys historie med tydelighed. Han har skrevet tre romaner i kælderen. Da Sara Bindeballe startede som biblioteksformidler på Aarhus Bibliotek, begyndte hun at tale med ham, og det viste sig, at han kendte samlingen ud og ind. - Han er både begavet, belæst og sjov, og i små bidder fik jeg hans historie. David Rickerby lever af at samle flasker og være guide på Hus Forbis Poverty walks for turister i Aarhus, og han har aldrig modtaget en krone af Danmark, siden han kom i 1996, hvor han lagde kriminaliteten bag sig. Udslaget var en narkohandel i Amsterdam, der var ved at gå galt. Han var håndlanger og endte med en hollandsk narkosælgers pistol rettet mod sig og sin egen rettet den anden vej. Ingen skød, men det blev et vendepunkt, og få uger efter tog han til Danmark. Han var 30 år og havde slået op i bogen Work Your Way Around the World. Det blev til jordbærplukning på Samsø og senere flere småjobs rundt i Europa. Aarhus blev hans base, og siden 2007 har han levet på gaden uden job og lejlighed. »Nu har jeg for første gang i mit liv afsluttet noget, der var værd at gøre,« siger han i et interview i Aarhus Stiftstidende. SARA BINDEBALLE OM BLOODY FIELDS - Normalt læser man kriminalromaner skrevet af ikke-kriminelle, men her er romanen skrevet ud fra forbryderperspektivet. Sproget og tonen minder lidt om beatdigtningen og beskriver et omflakkende liv på vrangen, men i stedet for en amerikansk storby foregår den på Samsø og i Vestjylland. David har et satirisk blik på dansk kultur, og romanen fortjener at blive redigeret og udgivet på dansk, selv om David nok aldrig vil lade et kommercielt forlag komme ind over, siger Sara Bindeballe og tilføjer, at det er en historie, som hele Danmark godt kunne tåle at få i julegave. Bogen er udgivet på engelsk med støtte fra en crowdfundingkampagne af foreningen Fundamentet.org. NB Bloody Fields kan købes hos arnoldbusck.dk eller som e-bog hos amazon.co.uk. Se Facebooksiden Bloody Fields. 18 · Perspektiv · August 2015 ? Når biblioteket skal være et moderne, kulturelt flagskib, taber vi så de socialt udsatte brugergrupper? Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker Lotte Hviid Dhyrbye - Det er et relevant spørgsmål, for jeg ser det som nødvendigt, at bibliotekerne bliver til superbiblioteker for at ramme fremtidens brugere. Tænketankens segmenteringsundersøgelse viser, at vil biblioteket ramme for eksempel de studerende eller for eksempel den unge mand, der interesserer sig for film og koncerter eller kvinderne fra den lavere middelklasse, som typisk ikke bruger biblioteket i dag, så skal biblioteket være et bredere tilbud som for eksempel et mødested med café, flere aktiviteter og arrangementer. Så ved at blive superbiblioteker, kan bibliotekerne både nå bredere ud og målrette tilbud og nå nogle af de brugere, de ikke når i dag. Det vigtige er dog, at biblioteket stadig er det brede kulturtilbud i forhold til andre kulturinstitutioner. Deres tilbud må ikke rette sig alt for entydigt mod bestemte brugergrupper. I forhold til socialt udsatte kan bibliotekerne tænke mere i at komme ud af huset og styrke samarbejdet og relationen med de faggrupper, der arbejder med udsatte grupper omkring bibliotekernes tilbud og dermed sikre, at den gruppe ikke bliver tabt. Det skal dog også nævnes, at en anden konsekvens af superbibliotekerne kan være, at borgerne oplever, at der er for langt til deres bibliotek, hvilket er en af de faktorer, der betyder mest for antal biblioteksbrugere og for brugshyppighed. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Carl Gustav Johannsen - Når man bygger de her store prestigebyggerier, har man ofte den kreative klasse for øje på godt og ondt. Det var den amerikanske økonom Richard Florida, der i begyndelsen af 2000 pegede på, at det var vigtigt at skabe steder og omgivelser, som fik den kreative klasse til at blomstre for at stimulere bysamfundet. Det har i mange år haft indflydelse på byplanlægningen, og også på de store moderne biblioteksbyggerier. Det er en afslappet stil med lidt af det hele, hvor man ikke behøver at komme med et bestemt formål. Du kan drikke kaffe, læse, høre musik og så videre. Den norske biblioteksforsker Ragnar Audunson peger på, at det kan gøre det vanskeligt at appellere til mere marginaliserede grupper i samfundet, fordi det kræver mere neutrale steder. Hvis man udelukkende fokuserer på dynamik, kreativitet og innovation, kan man glemme behovene hos de borgere, der ikke har den samme baggrund og de samme kulturelle præferencer som den kreative klasse. Modsat kan store biblioteksbyggerier også løfte hele kvarterer eller socialt udsatte boligområder, så det handler om, hvor de bliver placeret i forhold til, hvilken funktion de får, og hvem de formår at tiltrække. Og gennem forskellige tiltag kan man forsøge at tiltrække de mere marginaliserede grupper. Bibliotekschef i Dokk1 Knud Schulz - Vores helt store force er, at vi igennem 15 år har arbejdet med at involvere borgerne i designet af huset og værdigrundlaget. Vi ville ikke have et færdigtegnet hus, så arkitekterne blev udvalgt efter deres evne til at gå i dialog med os og borgerne. Der er en helt anden tilgang til brugerne i dag end i 1960’erne og 70’erne, hvor kulturhuse tilbød aktiviteter. I dag understøtter vi det, borgerne selv sætter i gang og giver udtryk for, at de gerne vil. Vi har spredt ejerskabet ud og skabt et sted, hvor folk gør noget for hinanden. Hvad med de brugere, der ikke selv udtrykker et behov? - Det, at vi er flyttet sammen med borgerservice i Dokk1, giver et stort potentiale for at nå borgere, der ikke normalt er biblioteksbrugere. Nu ser de bibliotekets aktiviteter blot ved at dreje hovedet til venstre. Om halvandet år går letbanen også under huset, som igen giver nye muligheder for markedsføring. De socialt udsatte, der brugte os, da vi lå i Mølleparken, er også begyndt at komme her. Kunsten er ikke at skabe særlige områder til særlige grupper. Det er folkebibliotekets styrke: inklusionen – at alle kan være alle steder, og man kan være alene og alligevel føle et (næsten) betingelsesløst fællesskab. August 2015 · Perspektiv · 19 STUDERENDE PÅ ROSKILDE – De studerende fra IVA bringer biblioteket til Roskildefestivalen Forfatterscene, glitrede magasiner, erotiske noveller og ubegrænset bogudlån De grønne t-shirts er blevet et brand på festivalen. - »Har du en bog på dig?«, bliver vi spurgt, og folk bliver glade, når vi kommer ind i deres lejre og tilbyder oplæsning, siger IVA studerende Sif Lind (nr. 2 fra højre). BF's formand Tine Jørgensen (nr. 3 fra højre) besøgte de studerendes camp. 20 · Perspektiv · August 2015 TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP D åser, cigaretskodder, en bid burgerbolle og lidt slatten salat er trådt ned i det gulgrønne græs. Duften er en blanding af skrald, øl og sol og midt i det, der syner af et kaos af tomandstelte og klapstole, dukker et bibliotek frem, en oase med bøger, magasiner og en forfatterscene. De IVA-studerendes camp på Roskildefestivalen Biblioteket i Dream City har både i 2014 og 2015 vundet titlen som camp of the year »et koncept, der holder 100 procent«, som der står i begrundelsen. Bibliotekets vægge og tag er af tynde, grønne presenninger, mens gule, gedigne jernreoler står på det sortmalede gulv bestående af gamle paller med spånplader sømmet på. Hyldernes emneord, »Krimi«, »Faglitteratur« og »Digte«, vildleder lidt her på tredjedagen af festivalen. Byger og blæst har halveret antallet af hyldemeter, så materialerne er blevet samlet langs den ene væg, men det gør kun græsningen endnu mere spændende. Mange bøger forlader hylderne for at ende i telte rundt om på campområdet. - Sidste år var der en lejr, der lånte Harry Potter og læste højt for hinanden, hver gang der var en, der skulle på toilettet, siger Christian Lund Ewald, der i 2013 fik den ide at skabe et bibliotek på Roskildefestivalen. Andre kan også se den gode ide. Ud over Roskildefestivalen, der har nomineret bibliotekscampen for andet år i træk som bedste camp, så har Bibliotekarforbundet doneret 5.000 kroner, byggefirmaet jem og fix har doneret byggematerialer, reolerne er doneret af Asien Studier på KU, og forlag som Egmont og Benjamin har doneret magasiner. Sidste år fik campen to til tre paller bøger af Roskilde Bibliotek, og igen i år har flere biblioteker og IVA’s eget bibliotek doneret bøger, der spænder vidt fra Barbie over Jussi Adler Olsen til Peters Jul og Johannes Møllehave. De studerende har modtaget 10.000 kroner af Edvard Pedersens Biblioteksfond, som de gemmer til næste års camp. Planen er at danne en forening med vedtægter og et budget, så bibliotekscampen kan bestå som en del af Roskildefestivalen, hvis de 17 studerende, der står bag den i år, ikke har tid eller overskud til arbejdet. De studerende bag bibliotekscampen har organiseret sig med en byggegruppe, en eventgruppe og en kommunikationsgruppe, og sidstnævnte har haft travlt. Sidste år var de blandt andet i TV2 Nyhederne, Danmarks Radio, Norsk TV og Ekstra Bladet for at fortælle om biblioteket og deres bidrag til festivalen. STUDERENDE PÅ ROSKILDE Mandagens program i biblioteket er forfatteroplæsninger med blandt andet Viktor Boy Lindholm, Emil Seidenfaden, Erik Gersted og Bjørn Meyer Christensen. IVA-studerende Anna Arendsen har selv skrevet og udgivet en børnebog i forbindelse med en opgave på IVA, så hun var også blandt de forfattere, der læste op, mens tilhørerne blev budt på et glas rød saft. 22 · Perspektiv · August 2015 FOTO SABRINE MØNSTED Bogen alle taler om. Den foretrukne bog på bibliotekets hylder er den fløjlsbeklædte erotiske novelle af Silvia Day Hvad du ønsker. Folk kommer helt fra Camp Vest, flere kilometer fra biblioteket, for at smuglæse bogen. LEDERSTAFET TEKST SABRINE MØNSTED FOTO PRIVAT Ledelse med benhårdt kundeperspektiv • Karsten Rimmer Larsen • Bibliotekschef på Varde Bibliotek siden 1. marts 2015 • Uddannet cand.mag. i Litteraturvidenskab • Jobbet før chefstillingen: chefkonsulent i Trekantområdet Danmark med fokus på udvikling af kulturpolitik og kulturinstitutioner Hvad er din største udfordring som leder? - Det er, at jeg ikke har en bibliotekarisk baggrund. Jeg skal finde ud af, hvor meget jeg skal sætte mig ind i de klassiske bibliotekssystemer, og hvor meget jeg skal overlade til andre. Jeg skal også lære biblioteksvæsenet og folk i branchen at kende. For selv om jeg har haft udviklingsprojekter med bibliotekerne og blandt andet har stået for litteraturfestivalen i Trekantområdet, så er det langt fra at dykke ned i den faglige substans på et bibliotek. Hvad betyder det for medarbejderne, at du ikke har en bibliotekarisk baggrund? - De skal blandt andet vænne sig til, at jeg har andre fokusområder. Den tidligere leder indkøbte eksempelvis selv materialer, hvilket jeg ingen forudsætninger har for at gøre. Hvordan oplever du biblioteksvæsenet? - Som et meget levende væsen, der både har mange traditioner, men som også er fit for fight. Folk kender alt til den brændende platform. Hvor ser du Varde Bibliotek om to år? Er der sket større forandringer? - Ja, så er vi et nyindrettet bibliotek med en ny organisation og en ny strategi. Hvad går den ud på? - Den er ikke lagt endnu, men et fokus vil være på børn og børnebiblioteket og langt mere samarbejde med folkeskolerne. Jeg mener grundlæggende, at kultur kan bruges som social innovation. Bibliotekets værdi er i høj grad, at vi ikke lader nogle tilbage. Tidligere har bibliotekerne været små øer uden så meget forbindelse til den kommunale virksomhed. Et andet fokus vil være at arbejde for at gøre øerne mere landfaste med den kommunale organisation. Biblioteket skal hjælpe med at løfte opgaver inden for andre politikområder, for eksempel på integrationsfronten, og biblioteket skal på den anden side have hjælp af forvaltningen til at nå sine mål. Hvad kan det være for mål? - For eksempel at ruste de unge til at begå sig i en it-virkelighed, hvor de ikke blindt kan stole på Wikipedia og Google. Altså hele området med it-literacy. Der skal skoleforvaltningen og biblioteket samarbejde. Er servicebegrebet til diskussion i den nye strategi? - Ja, den vil indeholde et nyt servicedesign med et benhårdt kundeperspektiv. Vi skal have professionelle til at se på os udefra og undersøge, hvordan brugerne bruger biblioteket, hvad de har brug for, hvilke grupper vi når, og hvilke vi ikke når. Internt skal medarbejdere og ledelse have en diskussion af, hvorfor vi er her – vores raison d’etre. Hvilke services skal vi yde, og hvilke skal vi ikke yde? Mottoet for Starbuckscafeerne er: »Vi er ikke i kaffebranchen, men i pausebranchen«. På samme måde skal vi som bibliotek finde ud af, hvilken branche vi er i. Hver måned interviewer Perspektiv en biblioteksleder. Karsten Rimmer Larsen sender lederstafetten videre til Lotte Leth-Sørensen, leder af biblioteker og kulturinstitutioner i Tønder Kommune, med et spørgsmål om, hvilke udfordringer hun oplever som leder med flere kulturinstitutioner under sig. August 2015 · Perspektiv · 23 COMPETITIVE INTELLIGENCE Informationsspecialister skal tage lederskab Med bogen Competitive Intelligence ønsker to svenske informationsspecialister at sætte fokus på det stadigt voksende marked for Competitive Intelligence, hvor netop informationsspecialister har mange af de nødvendige kompetencer. TEKST ANETTE LERCHE / ILLUSTRATION PILFOTO C ompetitive Intelligence kræver bred viden om information samt evnerne til at strukturere og analysere information. Alt sammen noget, der rimer på informationsspecialist, mener Charlotte Håkansson. Hun er en af forfatterne til bogen Competitive Intelligence for Information Professionals, der udkom i 2015. Charlotte Håkansson er master i Library and Information Science og blev ansat i Nycomed i 2004, hvor hun byggede en Competitive Intelligence-afdeling op fra bunden. En proces, hun beskriver som en spændende rejse, hvor hun også mødte modstand i organisationen, men i sidste ende overbeviste langt de fleste skeptikere om værdien af at satse på Competitive Intelligence. Competitive Intelligence er systematisk 24 · Perspektiv · August 2015 indsamling af information, analyse af information samt formidling af den i form af eksempelvis rapporter. Det gør en virksomhed eller organisation i stand til at træffe strategiske beslutninger, baseret på viden frem for mavefornemmelser, og giver dem en konkurrencemæssig fordel. - Og det er ikke kun virksomheder, der har brug for at dyrke dette område, siger Charlotte Håkansson. - Det gælder også organisationer og offentlige arbejdspladser som for eksempel universiteter, hvor jeg arbejder nu. De er også i en konkurrencesituation, og konkurrencen er ofte international, siger Charlotte Håkansson. Bogen Competitive Intelligence bygger på mange års erfaring. Både Charlotte Håkansson og bogens anden forfatter Margareta Nelke har arbejdet med området i mange år – og har desuden undervist på Det Informationsvidenskabelige Akademi i Danmark i en årrække. Vi ville skrive en bog om vores erfaringer og gøre den meget konkret med eksempler og praktiske værktøjer, fordi vi mener, at bibliotekarer og informationsspecialister skal tage en mere proaktiv rolle i forhold til Competitive Intelligence. Vi vil gerne inspirere dem til at påtage sig opgaven i forhold til det område i de firmaer eller organisationer, hvor de arbejder. PÅTAG JER LEDERROLLEN Det er langt fra alle steder, at ledelsen har fået øjnene op for værdien af Competitive Intelligence, og derfor er det et klart budskab fra bogens forfattere, at informationsspecialisterne skal påtage sig lederskabet i denne proces. - Jeg synes ikke, vi skal være tilbageholdende. Vi kan som fag tage lederskabet, men i processen skal man have ledelsen med om bord, for du kan ikke gøre det uden at have opbakning fra i hvert fald dele af ledelsen, siger Charlotte Håkansson, der taler af erfaring. I Nycomed, hvor hun byggede en Competitive Intelligence-afdeling op, havde hun opbakning fra visse dele af topledelsen. - Men jeg skulle alligevel kæmpe for det, fordi eksempelvis den globale marketingafdeling var skeptisk. Der er stadig mange steder, hvor virksomheder ledes ved, at ledelsen stikker en finger op i luften og derefter siger: »Vi gør det her. Det er den her retning, vi går«. Dér skal man overbevise dem om, at de skal tage et skridt tilbage og træffe beslutningerne baseret på den viden, som Competitive Intelligence giver, og det kan være svært. I Charlotte Håkanssons tilfælde startede hun sin første tid i Nycomed med grundig research. Hvilke informationer havde virksomheden? Hvilke manglede den? Herefter udarbejdede hun en rapport. Hun vurderede, at virksomheden havde brug for et system, der kunne samle informationerne, og bestilte et ret simpelt system til virksomheden, som hurtigt skabte værdi for marketingafdelingen. Hun gjorde også meget ud af at lave intern marketing for sig selv og fik nøglemedarbejdere til at komme med udsagn til kollegaer og ledelse, der viste, hvilken forskel hun gjorde. - Eksempelvis fandt jeg en konkurrent til virksomheden, som man faktisk ikke havde været opmærksom på, og det betød, at mange blev overbeviste, selv om man ikke kan overbevise alle. Og så tager det i øvrigt lang tid. - I Nycomed tog det fire eller fem år, før Faserne i Competitive Intelligence Forfatterne Charlotte Håkansson og Margareta Nelke anbefaler en såkaldt PCMAC-model. Plan and prioritise: Planlæg processen, vurder ressourceforbrug, find nøglespørgsmålet/nøgleemnet Capture: Indsamling af informationer Manage: Filtrer, sorter og oversæt informationerne Analyze: Saml informationerne til brugbar viden Communicate: Til målgruppen og til senere brug August 2015 · Perspektiv · 25 COMPETITIVE INTELLIGENCE organisationen som sådan havde anerkendt, at Competitive Intelligence var vigtigt. Men du skal undervejs vise succeshistorierne og gøre meget ud af den interne marketing. Competitive Intelligence, skal du være ekstrovert. Du skal være nysgerrig, kunne tale med folk og have lyst til at lære, hvordan de arbejder og tænker. Det kræver viden om arbejdsprocesser og evnen til samarbejde, siger Charlotte Håkansson. VIDEN OM ORGANISATIONEN ET VOKSENDE ARBEJDSMARKED For at kunne lave effektiv og god Competitive Intelligence er det vigtigt, at man har et godt kendskab til organisationen. Dette var også Charlotte Håkanssons udgangspunkt. - Jeg gjorde meget ud af at interviewe kollegaer i de forskellige afdelinger om, hvilke informationer de havde brug for, hvilke informationsressourcer de brugte, hvad de manglede, og hvordan de ville bruge de informationer, hvis de havde dem. Jeg læste også marketingog forretningsplanerne og meget andet for at forstå organisationen, siger hun. I Competitive Intelligence er det nemlig utrolig vigtigt, at man er grundig i de indledende faser. Hvis man får til opgave at besvare et spørgsmål eller dykke ned i et emne, så er første skridt ikke at jagte svarene, men afklare, hvad der er det egentlige spørgsmål. - Derfor er fasen, hvor man planlægger og analyserer opgaven, utrolig vigtig. Du skal finde frem til det egentlige spørgsmål: Hvad er det, de har brug for at vide, og hvad skal de bruge den viden til? Et godt forarbejde i denne fase gør de kommende faser, såsom indsamlingen af viden, analysen og kommunikationen, meget enklere. - Hvis I har diskuteret opgaven grundigt, så har I også afstemt forventningerne, og det er vigtigt, for ellers risikerer I at levere et resultat, som ikke var det, der var brug for. - Det er et voksende område, og det er noget, som alle organisationer og virksomheder burde arbejde med. Det er ikke alle, der arbejder med området på samme organiserede måde, men mange virksomheder ser et behov for det. Når vi skal konkurrere med en stadigt voksende veluddannet middelklasse fra eksempelvis Indien eller Kina, så er det nødvendigt, at vi er stærke på dette felt. Derfor vurderer Charlotte Håkansson også, at der er et marked for, at informationsspecialister laver egne firmaer, der kan hyres, for netop at lave opgaver omkring Competitive Intelligence. Hun håber, at bogen kan inspirere andre til at påtage sig opgaven. HVORDAN KOMMUNIKERES DET? En anden vigtig fase i Competitive Intelligence er kommunikationen af den viden, der er fundet. Og selv om den ligger til sidst i processen, skal man allerede i planlægningen af opgaven have den i baghovedet, fordi det også kan påvirke de andre faser i processen. Hvem er målgruppen, og hvordan skal de modtage kommunikationen? Derfor kræver arbejdet med Competitive Intelligence – ud over evnerne til at forstå, strukturere og analysere informationer – nysgerrighed, strategisk forståelse og udadvendthed. - Hvis du skal tage lederskab i arbejdet med 26 · Perspektiv · August 2015 Læs mere Competitive Intelligence for Information Professionals, skrevet af Charlotte Håkansson og Margareta Nelke, udgivet i 2015, Chandos Information Professional Series Om forfatterne Charlotte Håkansson: Uddannet master i Library and Information Science i 1997 fra den svenske skole for Biblioteks- og Informationsvidenskab. Hun har arbejdet i Ferring fra 1996 til 2004 (i både Sverige og Danmark). I 2004 blev hun ansat i Nycomed som Business Intelligence Manager. I 2011 stiftede hun konsulentvirksomheden Novolentia. Siden 2012 har hun været ansat ved Swedish University for Agricultural Sciences. I perioden 20062009 har hun desuden været ekstern lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi i Danmark. Margareta Nelke: Er uddannet fra den svenske skole for Biblioteks- og Informationsvidenskab i 1982. I 1983 blev hun ansat i AlfaLaval og i Tetra Pak i 1989, hvor hun samme sted blev Global Technology Intelligence Process Owner i 2002. I 2004 startede hun sit eget firma, I.C. at Once. I perioden 2006-2009 har hun desuden været ekstern lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi i Danmark. Kommentarer til nyheden »BF har tiltrådt Lyon Deklarationen« bragt på Perspektivs hjemmeside den 9. maj. Skal en enkelt person bestemme? Det var sandelig ikke klædeligt for biblioteket! Det er vel ikke en enkelt person, der skal bestemme bibliotekets politik vedrørende arrangementer? Arne Bak-Sørensen, den 12. juni. DEBAT Gik du glip af debatten på bf.dk/FagmagasinetPerspektiv? Kommentar til nyheden »Forum for formidling af ophavsret på vej« bragt på Perspektivs hjemmeside den 3. september 2013. Fokuser på arbejdet herhjemme Puha, sikke noget. Det er godt nok for langhåret til mig. Idéen er da fin, men hvorfor dog bruge tid og kræfter på det? Verden skal nok klare sig. Måske man bare skulle nøjes med at hjælpe og nå længere ud med budskaberne herhjemme. Vi er jo et fag, der kæmper for at overleve, og vi bliver færre og færre hvert eneste år. Klar først dét, og gå så videre ud i verden. Henrik Larsen, den 10. juni. Bliver det forum til noget? Er dette forum for formidling af ophavsret nogensinde blevet til noget? Mere aktuelt end nogensinde. Rikke Andersen, den 9. juni. Kommentar til nyheden »Skal Vitello være statsminister?« bragt på Perspektivs hjemmeside den 2. juni. Vi måtte pille det hele ned Rigt fokus på de hjemlige forhold Hej Henrik Det er ikke noget, vi i BF’s hovedbestyrelse har brugt meget tid på, slet ikke i forhold til hvad vi bruger på de »hjemlige« forhold. Som Tine udtaler, så er det et ønske om at vise, at vi som forbund også bakker op om de internationale forhold. Det betyder ikke, at vi på nogen måde flytter ressourcer fra vores nationale arbejde. Peter Brandsborg, den 11. juni. Vi havde kopieret Ballerups glimrende ide, men her på Østerbro havde vi så en låner, der mente, plakaterne er tendentiøse (på grund af baggrundsfarven?), så vi har måttet pille det hele ned i København (kommunens jurister har været sat på sagen). Virkelig ærgerligt! Hanne Ougaard, den 3. juni.. Kommentar til nyheden »Kulturen tilbage til menneskelivet« bragt på Perspektivs hjemmeside den 27. februar 2014. Klogere debat efterlyses Kommentarer til nyheden »Børnevalg aflyst på Øbro Jagtvej Bibliotek« bragt på Perspektivs hjemmeside den 9. juni. En hurtigere beslutning havde været smartere Hvorfor i alverden bad medarbejderne ikke bare brugeren om at forlade stedet, hvis han var »frembrusende«? Sådan en beslutning skal tages lokalt og med det samme i stedet for at gøre en sag ud af det. Det næste bliver vel, at visse bøger skal pilles ud af reolen, hvis de har for blå forsider. Det lyder næsten som en joke! Lars Bornæs, den 10. juni. Brevstemmekuverterne er blå Hvad med de blå kuverter, brevstemmesedlerne er i – er de smidt ud? Røde krydser på børnevalgsplakater og blå kuverter til FV15. Hvad har mest påvirkning af borgerne? Yderligere kommentarer er vist unødvendige. Jan Lund, den 10. juni. Kunst og kultur er netop platformen for passion, udtryk, mod, følsomhed og refleksion. Politikere skal være stærke og argumenterende og skaffe sorte tal på bundlinjen. Måske er det for farligt for politikeren at bevæge sig ind i kunst- og kulturfeltet. Men jeg tror, at vi ville få en klogere debat, hvis politikerne turde komme i spil på den kunst-kulturelle platform. Nils Stahlschmidt, den 24. juni. Kommentar til synspunktet »Børnebiblioteket som frirum« bragt i Perspektiv nr. 6/2015. Børnebiblioteket som coach Kære Julie. Jeg kunne ikke være mere enig. Biblioteket som frirum for børn er en af mine mærkesager. Jeg plejer at kalde det »børnebiblioteket som coach«. Specielt i forhold til børn med anden kulturel baggrund end dansk er det en livsvigtig opgave. Men – den slags værdier kan jo ikke rigtig djøficeres! Vera Kelgart, den 30. juni. Tankefrihed Jeg er fuldstændig enig. Hverken børn eller voksne kan klare at være styret og under pres hver dag fra morgen til aften. Og det er vigtigt at kunne tænke i fred og udvikle sine egne meninger. Esther Hansen, den 6. juli. 27 FOLKEMØDE 2015 Sagt om bibliotekernes rolle i det digitale »Bibliotekerne har et dannelsesprojekt, som de kommercielle tjenester ikke har. De fungerer på markedsvilkår og har ikke de samme forpligtigelser.« Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen »Den dannende rolle ændrer sig ikke, fordi formidlingen bliver digital, men den bliver sværer.« Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen »eReolen differentierer sig ikke nok fra en tjeneste som Mofibo. Bibliotekernes digitale formidling skal adskille sig langt mere fra de kommercielle tjenester.« Vicedirektør og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille Drost Sagt på Folkemødet TEKST OG FOTO SABRINE MØNSTED Sagt om nyt servicebegreb Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen deltog i Verdens mindste Folkemøde 1:1. I teltet var emnet valgfrit. »Materialesamlingen og formidlingen af samlingen er stadig rygraden i det Københavnske bibliotekstilbud.« Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) »Der er for få bibliotekarer i dag, og de har for travlt. Det er noget lort at skulle bestille tid til et biblioteksspørgsmål.« Biblioteksbruger fra Næstved 28 · Perspektiv · Juni 2015 Sagt om borgerservice »Mit råd til bibliotekerne er, at I skal være mere strategiske. I er fagligt seriøse, men I skal også være forretningsmæssigt seriøse. Dokumenter jeres værdi, og vis brugerne jeres ide.« »I (bibliotekerne og bibliotekarerne, red.) skal turde provokere og udfordre os politikere. Fortæl os, hvad der giver mening. Jeres opgave handler om dannelse og identitet. Tag ikke bare opgaver på jer, fordi politikerne kommer med dem. Skub til brugerne, og spørg dem: Mener I, at biblioteket skal være museum eller passtation? Brugernes holdning vil ryge tilbage til politikerne. For politikernes grænse, for hvad bibliotekerne skal rumme, er ikke fundet endnu.« Sagt om læring »Der er masser at lave for bibliotekarerne i forhold til læring. De ved mere om informationssøgning og kildekritik end folkeskolelærerne. (…) Jeg har et brændende ønske om, at skolebiblioteker og folkebiblioteker fusionerer, så biblioteket bliver et læringshus, der er åbent for eleverne efter skoletid.« Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (S) Paneldebat om ophavsret. Hvordan kan biblioteker og forlag balancere aftalerne om licenser? Formand for BF Tine Jørgensen og bibliotekar på SDU og BF’s medlem af UBVA Jens Dam. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) Illustrator Karina Bjerregaard forevigede formanden under debatten om ophavsret. »Fagligheden presses, når bibliotekarerne skal lave opgaver som pas og kørekort. Det er tid, der går fra kerneopgaver som for eksempel formidlingen.« Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen »Der mangler en faglig diskussion blandt bibliotekscheferne om borgerserviceopgaver. I stedet er der en lemmingeffekt i væsenet. Hvis det kun er fagbevægelsen, der kommer med modargumenterne, så kan politikerne affeje det med, at det handler om arbejdspladser.« Vicedirektør og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille Drost August 2015 · Perspektiv · 29 OPHAVSRET Udlån af e-bøger og digitalisering kræver jævnligt sværdslag med forlagene. Og er de aftaler, bibliotekerne bliver tilbudt, gode nok? blev der spurgt til en debat om ophavsret på Folkemødet den 12. juni. Vi mangler en digital kulturpolitik TEKST SABRINE MØNSTED FOTO SIMON KNUDSEN – Ophavsretten er den gulerod, vi hænger op for rettighedshaverne, fordi vi som samfund har brug for deres værker. Men den skal balanceres, og spørgsmålet er, om snittet er lagt det rigtige sted, indledte formand for UBVA Morten Rosenmeier debatten Ophavsretten og bibliotekerne - en solstrålehistorie? - Bibliotekerne gør det godt. De formidler litteratur, fremmer læsning og er en del af fødekæden, blandt andet ved også at indkøbe den smalle litteratur, sagde Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-Hansen, i sit oplæg. Hun slog dog fast, at selv om bibliotekerne er en vigtig samarbejdspartner for forlagene, så er e-bogsmarkedet så ungt, at det er nødvendigt med forsøgsaftaler for at finde den rette balance mellem salg og udlån. - Vi har set, at bibliotekernes udlån kan være med til at kannibalisere det kommercielle marked. E-bogsstreamingtjenesten Mofibo oplever for eksempel, at et stigende antal kunder opsiger deres abonnement med den begrundelse, at de kan låne bøgerne gratis på eReolen. Det er ikke holdbart og skaber ikke et sundt og levedygtigt marked, hvor der fortsat er penge til at producere nye bøger, sagde hun. Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, der sad med i panelet, holdt fast i, at bibliotekerne er med til at styrke det kommercielle marked ved at åbne læsernes øjne for e-bøger og lære dem, hvordan de kan bruge e-bøger. - Men vi skal grundlæggende i gang med at tale digital kulturpolitik med politikerne, fordi det digitale kræver nye løsninger, sagde hun. DIGITALISERING KOSTER Debatten vendte også problematikken med at digitalisere bibliotekernes materialer – alt det, der ellers ligger i kældre og magasiner. Det kræver tilladelse fra forfattere og forlag, der er repræsenteret i Copydan Tekst & Node, og det koster i reglen penge, selv om forfatterne for længst er døde, da forældelsesfristen er 70 år. I forhold til hvad bibliotekerne skal digitalisere, mente Christine Bødtcher-Hansen, at bibliotekerne skal vente og se, hvad det private marked vælger at digitalisere, så der ikke bliver for meget overlap. Det skal bibliotekerne ikke nødvendigvis afvente, mener Pernille Drost. - På Det Kongelige Bibliotek vil vi gerne digitalisere vores samlinger ud fra, hvad der giver mening at formidle, sagde Pernille Drost og tilføjede, at en væsentlig hindring for bibliotekernes digitalisering ud over ophavsretten, er økonomi, fordi pengene skal tages ud af det nuværende budget. §19 Ophavsretten giver forfattere og forlag en juridisk eneret til deres bøger. Ophavsretslovens §19 giver dog biblioteker tilladelse til at udlåne bøgerne uden at spørge om lov. Men §19 gælder kun papirbøger og ikke elektroniske udgivelser. Bibliotekerne må derfor kun udlåne e-bøger på de betingelser, som forfatterne og forlæggerne fastsætter. PROBLEM FOR FORSKNINGEN På forskningsbibliotekerne står de også med udfordringer. - På folkebibliotekerne udgør e-bogsudlånet stadig en meget lille del, men på forskningsbibliotekerne har vi ofte ikke et valg mellem trykte bøger eller e-bøger. Mere og mere faglitteratur er digital, og licenserne er voldsomt dyre, hvilket betyder, at der kan være materiale, vi ikke har råd til, sagde vicedirektør og nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille Drost. Hun påpegede, at det er et problem for forskningen, at forskningsbibliotekerne ikke har ejerskab til det materiale, de har e-licens til. – Hvis forlagene beslutter at fjerne titler fra en bestemt licenspakke, kan det være svært at verificere tidligere forskning. 30 · Perspektiv · August 2015 Tine Jørgensen i paneldebat på Folkemødet om ophavsret. The Festivalization of Culture Forfattere: Andy Bennett, Jodie Taylor, Ian Woodward Forlag: Ashgate, 2014 ISBN: 9781409431985 Sideantal: 279 Robinson-paradokset. Kapitalisme og samfund Forfatter: François Flahault Forlag: Politisk Revy, 2015 ISBN: 9788773783672 Sideantal: 219 Om bogen: I bogen tegnes et omfangsrigt landskab af nutidens festivaler, og hvad de bidrager til i vores samfund. Hvor tidligere traditionelle festivaler var nært knyttet til religiøse og historiske begivenheder, illustrerer bogen, hvordan nutidens tjener til at skabe mobilitet og fællesskaber på tværs af lokale og globale grænser i nutidens mangfoldige samfund. Om bogen: Bogen er en indføring i den radikale, franske filosof François Flahault og hans socialantropologiske og kapitalismekritiske tænkning omkring menneskets position i en truet, økonomisk globaliseret verden. Fuck, en lækker røv! Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger Social Movements and New Technology Forfatter: Susanne Staun Forlag: Gyldendal, 2015 ISBN: 9788702170856 Sideantal: 111 Om bogen: Bogen er en kæk og humoristisk indføring i grammatikkens stringente verden. Krimiforfatter Susanne Staun klæder dig, der aldrig helt har forstået sprogets grundregler, på til at kunne skrive og formulere dig fejlfrit. Og det med en fast, men kærlig (og lummer) hånd! Hva er en roman Forfatter: Tone Selboe Forlag: Universitetsforlaget, 2015 ISBN: 9788215023106 Sideantal: 153 Om bogen: Hvorfor appellerer netop romaner i så høj grad til lysten til at læse? I denne introduktion til romangenren dykker den norske litteraturprofessor Tone Selboe ned under genrens overflade og gør læseren klogere på, hvordan romaner er skruet sammen. Diskussioner af og indføring i blandt andet genrens mulige tematikker, dens fortid og fremtid og dens læsere bringer genrens farverige fundament frem i lyset. NYE BØGER Find flere bøger om ledelse på bf.dk under job og karriere/ ledelse. REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD IVA-biblioteket anbefaler seks nye bøger. Du kan se hele listen over, hvad biblioteket køber på iva.ku.dk/ bibliotek/ Forfatter: Victoria Carty Forlag: Westview Press, 2015 ISBN: 9780813345864 Sideantal: 224 Om bogen: I bogen undersøges det, hvordan sociale bevægelser anvender nye teknologiske kommunikationsformer som en del af deres aktivisme. Med eksempler som den essentielle betydning, Facebook og Twitter havde under mobiliseringen af Det Arabiske Forår, sætter forfatteren nutidens aktivisme ind i en teoretisk og historisk baggrund inden for sociale bevægelser. The Top Technologies Every Librarian Needs to Know. A LITA guide Forfatter: Kenneth Varnum (red.) Forlag: ALA, 2014 ISBN: 9781783300334 Sideantal: 131 Om bogen: Med et fokus på de teknologier, der kommer til at få størst indflydelse på biblioteker inden for de næste fem år, bringes der i bogen viden og ideer frem, så læseren efterfølgende kan tage velbegrundede beslutninger vedrørende fremtidig udvikling af biblioteker og biblioteksarbejde. August 2015 · Perspektiv · 31 TEKST SABRINE MØNSTED FOKUS Morgenmøde: 20. maj. Opgrader din LinkedIn profil Tilmeld dig via Bf.dk/ arrangementer PROFILEN Din profil skal ikke være for personlig. Du skal fokusere på, hvad en eventuel arbejdsgiver eller kollega »får«, hvis de ansætter dig, og hvilken værdi du skaber. Det kan være svært selv at sætte ord på, men tænk på, hvad dit bidrag til arbejdspladsen er. Hvad ville de savne, hvis du ikke var der? Og hvad er det, du er bedst til? Lad dig inspirere af andre profiler, du synes fungerer, og gør noget i samme stil. Fire ting er dog et must i forhold til din profil, mener Lykke Fehmerling, der underviser i brug af LinkedIn: din titel, en kort beskrivelse, dine erfaringer og et link, du kan bruge i din mailsignatur, der fører læserne til din LinkedIn-profil: TITEL TIPS til en god LinkedIn-profil Brugt på den rigtige måde kan LinkedIn være et værktøj, der gør, at interessante job lettere finder vej til dig. Her får du en række tips til at gøre din profil bedre. 32 · Perspektiv · August 2015 LinkedIn giver dig 120 tegn til din titel – brug dem. Teksten skal udover din ansættelsestitel sætte ord på, hvad du skaber af værdi, for eksempel »Bibliotekar – arrangementskoordinator og it-underviser«. Titlen skal gerne føre til, at du dukker op ved en googlesøgning. Prøv at sætte dig i kundernes eller arbejdsgivernes sted. Hvad er det, de kunne finde på at søge efter, for at du skulle dukke op i deres søgning? Titlen er dermed et vigtigt brandingpunkt og kan også skrives målrettet i forhold til den vej, du gerne vil med din karriere fremadrettet. DEN KORTE BESKRIVELSE Kun 25 procent af brugerne på LinkedIn udfylder den korte beskrivelse på deres profil og skriver, hvilke opgaver og kompetencer de har. Men det burde de resterende 75 procent gøre. Skriv det som en miniansøgning, og gør det modtagerorienteret. Skriv gerne konkret, hvad du er specialiseret i, hvad du hjælper kunder eller brugere med, hvad dine kompetencer gør dig i stand til og så videre. Det er dit visitkort og skal max være seksotte linjers tekst eventuelt suppleret med dine kompetencer i punktform, så søgemaskinen lettere kan finde dig, når en arbejdsgiver søger efter bestemte kompetencer. Illustrer gerne din faglighed med link til artikler, du har skrevet, projekter, som du har været med i eller lignende. Under punktet med erfaringer skal du skrive dine stillingstitler, arbejdssteder, ansvarsområder og faglige kompetencer, gerne i punktform. For ledere er det oplagt at lave en liste over opnåede resultater. Hvis der er tidligere områder og opgaver, du har haft, som du ikke gider igen, så drop eventuelt at skrive det på. LINK FRA DIN MAILSIGNATUR Under dit foto kan du hente en url, du kan sætte ind i din mailsignatur, så folk kan klikke sig ind på din profil fra dine mails. Navngiv linket som dit navn eller noget andet unikt. direkte til en kontakt, som du ved, er interesseret i et bestemt emne. Slet standarteksterne og skriv dine egne ord både i invitationer, og når du deler noget. SKAL JEG SIGE JA TIL ALLE NYE KONTAKTER? I udgangspunktet bør du have en eller anden form for relation i den fysiske verden med dine kontakter, men da du altid kan slette kontakter igen, uden at de får besked, kan det være lettere at sige ja end at afslå en invitation. Husk, at folk med en anden faglighed end din egen også kan være gode kontakter, fordi du bliver introduceret til deres netværk. HOLD STYR PÅ KONTAKTERNE Hold styr på dine kontakter, og systematiser dem. Gennemgå dem en gang om året og giv dem tags. Når de er kategoriseret, kan du vælge at sende beskeder til én gruppe af kontakter og dermed målrette informationen. BRUG ET PROFESSIONELT FOTO Dit profilbillede skal være vellignende og taget til formålet. Hvis du ikke vil betale en professionel fotograf, så tag billedet på mørk baggrund udenfor, gerne tæt på og hav øjenkontakt med kameraet og et imødekommende udtryk. Som noget nyt kan du selv vælge baggrundsbillede på din LinkedIn-profil, hvilket kan gøre profilen mere personlig. HVOR AKTIV SKAL JEG VÆRE? Du skal minimum melde dig ind i de store faggrupper på dit område. Er du tilmed aktiv i grupper, bliver din profil set 4-5 gange så meget som ellers. Søg også efter mere snævre faglige grupper, og overvej selv at oprette en gruppe, hvis den mangler. Det er et stærkt fagligt signal. Brand din faglighed med en opdatering i ny og næ, en gang om ugen eller måneden, alt efter hvad der passer til dig. Følg de virksomheder, du kan forestille dig at arbejde i. De søger ofte efter kandidater blandt deres følgere. TRE VEJE TIL TRAFIK PÅ DIN PROFIL Du kan styre trafikken hen på din profil på tre måder: REDIGER DIN PROFIL I RO OG MAG Hvis du ikke vil have, at alle skal kunne se, når du redigerer din profil, så klik på det lille billede i højre hjørne. Vælg »Privatliv og indstillinger« og klik fluebenet af ved »Gør din aktivitet synlig/ikke synlig«. Husk at klikke det til igen, når du er færdig med at redigere, da ideen med LinkedIn netop er, at dit netværk kan se, når der sker noget nyt på din profil. Kilde: Lykke Fehmerling, konsulent og underviser hos Jobtilfreds og Djøf. ERFARINGER VIL DU VÆRE ANONYM? På LinkedIn kan folk se, når du klikker ind på dem, omvendt kan du også se alle, der kigger på din profil. Vil du kunne klikke rundt, uden at andre kan se det, så klik på »Vælg, hvad andre medlemmer kan se, når du har kigget på deres profil«. Husk at slå den til igen, da du ellers ikke selv kan se, hvem der klikker på din profil. HOLD ØJE MED FLUEBEN Der er mange steder, hvor du aktivt skal klikke af, hvis du selv vil bestemme, hvem der ser det, du deler eller skriver. KOMPETENCER OG ANERKENDELSER (ENDORSEMENTS PÅ ENGELSK) Endorsements er skabt for at gøre søgningen mere struktureret ifølge LinkedIn. Når du angiver en kompetence, bliver andre automatisk bedt om at endorse dig for den. Det svarer til at sige: »Ja, den er god nok, det kan hun godt«. Man bliver bedt om at endorse ens kontakter, når man går ind på deres profiler. Så en god måde selv at få flere endorsements på er dels at gå ind og kigge på en masse forskellige profiler, dels at endorse andre. SØG INSPIRATION TIL NYT JOB 1. Like en nyhed eller artikel 2. Dele en nyhed eller artikel 3. Poste et indlæg, du selv har skrevet Tjek ud, hvem der har samme uddannelse som dig, og hvilke opgaver de har. Klik under dine kontakter på »Alumni«, derefter kan du indsnævre din søgning til ansvarsområde, jobfunktion og så videre. Det er alt sammen med til at understøtte din faglighed og vise, hvem du er. De fleste artikler på nettet kan du dele ved at klikke på LinkedIn-ikonet. En god ide kan også være at sende faglige artikler NB Du kan både oprette en engelsk og dansk LinkedIn-profil, men begge profiler skal opdateres separat. Lad dig inspirere af Djøfs LinkedIn-guide på www.djoef.dk/LinkedInguide August 2015 · Perspektiv · 33 ? TEKST ANETTE LERCHE Hovedbestyrelsen holdt møde den 18. juni. Perspektiv bringer et uddrag af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse mødereferatet på bf.dk under menuen Om Os/Om Hovedbestyrelsen. Det psykiske arbejdsmiljø Tre spørgsmål til Claes Isbrandtsen I forbindelse med bestyrelsens drøftelse af Akademikernes store arbejdsmiljøundersøgelse nævnte du, at man i din kommune har et større fokus på arbejdsmiljø. Hvordan udformer det sig konkret? - I Albertslund, hvor jeg er ansat, har kommunens ledelse i det seneste år prioriteret arbejdsmiljøet og blandt andet sikret, at der er en medarbejder i forvaltningen, som bruger 75 procent af sin arbejdstid på arbejdsmiljø. Det betyder meget, at der er en medarbejder, der både har mere tid til området, og som samtidig har det som sit hovedarbejdsområde. Kommunen har også afholdt temadage om arbejdsmiljø, og den har nedsat to arbejdsgrupper med fokus på henholdsvis vold og trusler og arbejdsbetinget stress. Kan du mærke en effekt af indsatsen? - Det er for tidligt at sige noget om effekten af eksempelvis at have en dedikeret medarbejder på området. Men det er tydeligt, at det betyder noget, at topledelsen har fokus på området. Og så tror jeg, at det er vigtigt, at man netop prioriterer bestemte områder inden for arbejdsmiljø, så man ikke sætter for mange skibe i søen. Hvad er motivationen for at arbejde så målrettet med arbejdsmiljø? - I og med, at kommunerne skal arbejde så effektivt som muligt, giver det god mening at se på arbejdsmiljøet, fordi det har stor effekt på sygefraværet. Det er vigtigt, at vi ser dette område som en fælles dagsorden både for arbejdsgiver og arbejdstager. Hvis man kan redde en medarbejder på grund af en tidlig indsats, har det betydning for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Bibliotekarforbundets bestyrelse drøftede den store arbejdsmiljøundersøgelse, som Akademikerne har gennemført, også blandt bibliotekarer. Fokus i drøftelsen var det psykiske arbejdsmiljø. Andreas Brix fra Sundby Bibliotek sagde blandt andet: - Min fornemmelse fra TR-kollegiemøderne er, at der er nogle ledere, der ikke er klædt godt nok på til at kunne varetage opgaven omkring stress og arbejdsmiljø. Der er mange arbejdspladser, der har problemer, og det, jeg hører, er, at mange er slidte. Vi kan klæde vores medlemmer på i forhold til dette område, men vi er også nødt til at gøre noget i forhold til lederne. Claes Isbrandtsen fra Albertslund Bibliotek understregede, at der ikke er nogen modsætning mellem det, lederne og medarbejderne vil. - Lederne har også en klar interesse i det her. Det er jo ikke sådan, at vi er imod hinanden. Der er meget fokus på sygefravær i kommunerne, og stress er en stor del af sygefraværet, så der er fokus på det og en stor vilje til at gøre noget ved det. Bibliotekarforbundets hovedbestyrelses holdning til området kan læses på www.bf.dk under Bibliotekarforbundet mener. Der var enighed i hovedbestyrelsen om, at det er vigtigt, at Bibliotekarforbundet inddrager lederne i arbejdet for at sikre medlemmerne et godt psykisk arbejdsmiljø. BF’S HOVEDBESTYRELSE Formand Tine Jørgensen Tlf: 38 38 06 22 Mobil: 41 33 70 00 Email: [email protected] 34 · Perspektiv · Juni 2015 Næstformand Jette Fugl Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Frederiksberg Tlf: 35 33 21 57 Email: [email protected] Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf.: 99 66 85 13 Email: [email protected] Pia Charlotte Olsson Nørrebro Bibliotek - En del af 2200kultur Tlf: 35 86 02 20 Mobil: 26 80 70 76 Email: [email protected] Andreas Brix Sundby Bibliotek Mobil: 21 25 99 56 Email: [email protected] Claes Isbrandtsen Albertslund Bibliotek Mobil: 21 45 13 73 Email: [email protected] Hovedbestyrelsen drøftede Bibliotekarforbundets program for kompetenceudvikling. Målet er at give medlemmerne ny faglig inspiration, ideer og fokus på udviklingsmuligheder. Simon Friberg fra Rambøll roste programmet. - Hvis man holder vores aktivitetsniveau op mod de ressourcer, vi har til kompetenceudvikling til medlemmerne, så er det sindssygt, hvor meget vi opnår i BF, sagde han. Peter Brandsborg fra Vesthimmerlands Biblioteker sagde, at der stadig er flere arrangementer i hovedstaden end i provinsen. - Vi må indgå samarbejder med andre fagforeninger og støtte de medlemmer, der selv stabler noget på benene, for at få flere arrangementer i provinsen, sagde han. Et andet område, som hovedbestyrelsen gerne så prioriteret højere på sigt, var e-læring, der vil gøre det muligt for flere at få udbytte af forbundets arrangementer. HB-medlemmer på Mors Bibliotekarforbundet deltog i Kulturmødet på Mors i august. Ud over direktør Johnny Roj-Larsen deltog næstformand Jette Fugl og medlem af forretningsudvalget Peter Brandsborg. HB-NOTER Kompetenceudvikling DBC’s overenskomst godkendt Bibliotekarforbundet har på vegne af 100 akademiske ansatte i DBC forhandlet en ny overenskomst på plads. Overenskomsten er forhandlet inden for rammerne af den kommunale overenskomst. Bibliotekarforbundets bestyrelse godkendte overenskomstresultatet. Bibliotekarforbundet i pressen Formand Tine Jørgensen skrev i maj et debatindlæg til netavisen Altinget om, at den danske kulturpolitik ikke har nok fokus på de digitale udfordringer. I juni deltog hun desuden i et radioprogram om fremtidens biblioteker på P1. Servicebegrebet til debat På baggrund af udviklingen i både Københavns Kommunes Biblioteker, hvor man indfører et nyt servicebegreb, og i Næstved, hvor biblioteket har indført tidsbestilling, havde hovedbestyrelsen en overordnet drøftelse af servicebegrebet i bibliotekerne. Er der et paradigmeskifte på vej hos bibliotekerne? Det spørgsmål rejste John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen fra Islands Brygge og Christianshavns Bibliotek. - Holdningen om, at man fremover i København kan forvente en differentieret service på baggrund af økonomiske parametre og social kapital, synes jeg, er ekstremt problematisk. Der er en værdi i, at alle bliver behandlet ens, sagde han. Peter Brandsborg fra Vesthimmerlands Biblioteker argumenterede for, at det er en bekymrende udvikling, at man eksempelvis i Næstved ikke kan komme ind fra gaden og få hjælp til at finde en god bog uden at have bestilt tid i forvejen. - Vi er nødt til at se på, om det er rigtigt, at vi skærer ned på den bemandede betjening, fordi bibliotekerne prioriterer kulturelle arrangementer. For mig er det ulideligt, at man ikke kan gå ned på biblioteket og få hjælp til en god bog, hjælp til sin skoleopgave eller et kørekort, uden at man har bestilt tid. Der er noget gennemgribende galt her. Vi kan ikke være altomfattende og lave det hele. Jeg synes, formidlingen af materialerne, både de fysiske og de elektroniske, må komme først. Og vi skal ikke være bange for, at der ikke er brug for os i fremtiden, for med den stigende mængde af informationer så er der brug for os, sagde han. Gitte Andersen Odense Centralbibliotek Tlf: 51 20 59 80 Email: [email protected] John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen Islands Brygge og Christianshavns Biblotek Mobil: 42 54 25 80 Email: [email protected] Julie Arndrup Kulturstationen Vanløse Mobil: 24 43 66 45 Email: [email protected] Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf: 88 52 32 86 Mobil: 61 77 78 39 Email: kimjosefsen@ gmail.com Simon Friberg Rambøll Mail: [email protected] Kristine Højen Studenterobservatør Mobil: 26 19 65 53 Email: kristine_hoejen@ hotmail.com Juni 2015 · Perspektiv · 35 JOB OG KARRIERE Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: [email protected] www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15 Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 [email protected] Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 [email protected] Frist for udbetaling af feriepenge Du kan få dine feriepenge udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie udover 20 dage (fire ferieuger), det vil sige den femte ferieuge, og hvis ferien skulle have været afholdt i ferieåret 1. maj 2014 - 30. april 2015. Du kan få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Stammer dine feriepenge fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb den 30. april 2015, kan du fra den 1. maj til den 30. september søge om at få feriepengene udbetalt. Du skal i begge tilfælde selv søge om at få feriepengene udbetalt. Du skal udfylde en særlig blanket, som umiddelbart efter ferieårets udløb findes på Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside www.sfr.dk. Du skal aflevere blanketten til den, der administrerer feriegodtgørelsen. Det er typisk din arbejdsgiver. Er du fratrådt i løbet af året, skal du sende blanketten til Feriekonto eller en anden feriekortadministrator. Du kan i begge tilfælde søge om udbetaling fra den 1. maj til den 30. september efter ferieårets udløb. Ansøgningen (blanketten) skal være modtaget senest den 30. september efter ferieårets udløb. Ulla Thorborg Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 [email protected] Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 [email protected] Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 [email protected] Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ webkoordinator T: 38 38 06 32 [email protected] Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 [email protected] Fungerer MUS-samtalerne hos jer? På de fleste arbejdspladser afholdes medarbejderudviklingssamtaler – MUS. Formålet med MUS er at give ledere og medarbejderne lejlighed til at afklare og udfordre forventningerne til hinanden, sætte fokus og mål på trivsel samt faglig og personlig udvikling. Undersøgelser viser, at medarbejdere, der oplever en god MUS har markant højere arbejdsglæde og er mere engagerede i deres arbejde end medarbejdere, som enten ikke har MUS eller som har haft en dårlig eller middelgod MUS. Da der bruges ressourcer på at forberede og afholde MUS, er det vigtigt for alle parter, at MUS-samtalen bliver så god en oplevelse som muligt. »Tag temperaturen på MUS-effekten« er en test, som Statens Kompetencesekretariat har udarbejdet, og som også kan bruges på ikke-statslige arbejdspladser. Testen forholder sig til, om MUS-samtalen er forberedt, om den er god, og om der kommer noget ud af MUS. Emnet kan tages op i MED/SU. Måske trænger jeres MUS-koncept til en evaluering for at få det optimale ud af den. På BF’s hjemmeside www.bf.dk – rådgivning A-Z – MUS – har vi samlet inspiration og links til, hvordan man bruger MUS, vejen til en god MUS-samtale, forberedelsesskema, test med videre. . Lone Rosendal 36 · Perspektiv · August 2015 FOKUS PÅ LØN Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har besluttet at gennemføre en »offensiv lønstrategi«, i første omgang med fokus på den offentlige sektor. I næste omgang vil vi kigge på initiativer i forhold til privatansatte. Strategiens første element retter sig mod medlemmer med en tillidsrepræsentant. Formålet er et øget fokus på løn og lønforhandling. Den offentlige sektor er i disse år under et stærkt økonomisk pres. Netop derfor er fokus på løn ekstra vigtig. Uanset besparelser og nedskæringer ønsker BF at sikre de ansatte en løn, der matcher opgaver og ansvar/kompetence. BF vil kæmpe imod, at det offentlige arbejdsmarked bliver et Bhold – set i forhold til den private sektor. På det offentlige arbejdsmarked ligger forhandlingsretten for langt de fleste medlemmer hos de lokale tillidsrepræsentanter. Disse gør en stor og anerkendt indsats. Forbundet understøtter løbende tillidsrepræsentanterne – men vil i løbet af vinteren give et ekstra brush-up på forhandlingssituationen og -mulighederne på møder i TRkollegierne. BF opfordrer til, at man lokalt diskuterer løn på klubmøder med videre – for på den måde at sætte ekstra fokus på løn generelt og i særdeleshed give en realistisk forventning til den enkeltes egen lønudvikling. Løn er altid et fælles ansvar for såvel medarbejdere og tillidsrepræsentanter som ledere. Senere vil den offensive lønstrategi sætte ekstra fokus på løn for ledere og på løn og lønforhandling for de medlemmer, der ikke har en tillidsrepræsentant. ? ? Vi står overfor en organisationsændring. Skal jeg bare acceptere hvad som helst? SVAR Ja og nej. Som følge af ledelsesretten kan din leder pålægge dig mindre ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsforhold med videre. Men sker der væsentlige ændringer, skal din leder varsle dem skriftligt overfor dig med dit opsigelsesvarsel. Det svarer til, at du bliver sagt op fra din nuværende stilling og tilbudt en ny stilling på ændrede vilkår. Dem kan du sige ja eller nej til. Siger du nej, svarer det til, at du bliver sagt op. Overvej derfor, om ikke du kan leve med ændringerne, indtil du finder et andet job. Hvad der svarer til en væsentlig ændring er en konkret vurdering. Men skal du ned i tid eller løn, eller borfalder for eksempel ledelsesansvaret, så er det som udgangspunkt væsentlige ændringer. Lone Rosendal Lektørers honorar reguleres I forbindelse med fornyelsen af Akademikeroverenskomsten på DBC a/s for perioden 2015-2018 er der aftalt en række reguleringer af honoraret til lektører og eksterne konsulenter. Honorarerne reguleres svarende til reguleringerne i DBC-overenskomsten, det vil sige: 0,96 % pr. 1. april 2015 0,35 % pr. 1. oktober 2015 0,50 % pr. 1. januar 2016 0,40 % pr. 1. april 2016 1,00 % pr. 1. oktober 2016 1,20 % pr. 1.januar 2017 0,80 % pr. 1. oktober 2017 Den 1. oktober 2015 og den 1. oktober 2017 vil den endelige regulering dog afhænge af udmøntningen fra reguleringsordningen. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for lektører og eksterne konsulenter ved DBC a/s, er du velkommen til at kontakte Forhandlingsafdelingen i Bibliotekarforbundet. Bruno Pedersen Karin V. Madsen Har du rost din tillidsrepræsentant? At være tillidsrepræsentant er en vigtig og spændende funktion. Tillidsrepræsentanten er kollegaernes talerør og Bibliotekarforbundets ambassadør på arbejdspladserne. Til tider er det en stor udfordring at være tillidsrepræsentant – både i forhold til tid og de personlige ressourcer, som tillidsrepræsentanten bruger på opgaverne og på at skabe gode resultater. Som tillidsrepræsentant kan der være mange opgaver i forbindelse med enkelte kollegaers problemer, udfordringer i en afdeling eller udfordringer, der vedrører hele arbejdspladsen. Ikke alle resultater er lige synlige, da der både arbejdes på indre og ydre linjer. I en travl hverdag kan man derfor godt glemme at give tillidsrepræsentanten anerkendelse for sit arbejde. Nu er opfordringen givet videre! Lone Rosendal August 2015 · Perspektiv · 37 W WW DELDINVIDEN Øjenvidne i Nepal Anja Møller Rasmussen arbejder i Nepal. I denne artikel skriver hun om sin oplevelse af jordskælvet den 25. april i år, og om hvordan hun og hendes medarbejdere på kort tid var med til at sikre indsamlingen af informationer, der gjorde, at nødhjælpen nåede frem. Lørdag den 25. april klokken lidt i tolv stod jeg i vores køkken i Bakhundole, en bydel i Patan lidt uden for Kathmandu. Min mand og jeg var på vej ud for at deltage i en af de mange kulturfestivaler, Nepal er så kendt for. Et minut senere havde hele verden ændret sig. Et jordskælv på 7,9 på richterskalaen med epicenter lidt nordvest for Kathmandu fik huset til at bølge halvanden meter frem og tilbage. Først kom en voldsom, dyb rumlende lyd, og så begyndte hele huset at ryste. Da de værste rystelser var ovre, slog min stenalderhjerne til, og overlevelsesadrenalinet fik mig ud af huset. Jeg var svimmel og stiv i hele kroppen. Græsplænen var blålilla af alle de jacarandablomster, der var rystet løs fra træet. Lige som jeg kom ud af huset, kom det første af mange efterskælv, så pludselig sad jeg dér i et blåt hav af blomster og rystede. Min mand og begge vores hunde havde opholdt sig på første sal under skælvet og kom også helskindede ud. På det tidspunkt var det hele uvirkeligt. Vi var klar over, at skælvet var stort. Vores hus stod uden en revne, men vi kunne se støvet rejse sig over Kathmandu og fra Patans centrum. Vi hørte skrig, råb og sirener. Til vores store forbløffelse virkede telefonen, og vi fik hurtigt fat på familie og venner i Danmark. 38 · Perspektiv · August 2015 De sociale medier virkede fantastisk. I løbet af kort tid var vi meldt okay på Facebook og fik værdifuld information om situationen via Twitter. HELLIGDAGEN REDDEDE MANGE LIV På min arbejdsplads, International Centre for Integrated Mountain Development (ICIMOD), har jeg ansvar for 60 medarbejdere: 29 i ICIMOD's hovedkvarter i Kathmandu og 31 i vores videns- og demonstrationspark i Godavari 15 kilometer uden for byen. Jeg begyndte febrilsk at sende SMS’er og ringe til mine medarbejdere. Sidst på dagen havde jeg styr på langt de fleste, men manglede stadig at få kontakt til fire. På det tidspunkt var alle medarbejdere ude på gaden af frygt for efterskælv, fleres hjem var totalt ødelagte, men ingen var alvorligt såret. I løbet af aftenen fik vi information om to af de manglende medarbejdere; de var begge i god behold, men under åben himmel. I løbet af aftenen kom en række store efterskælv på over 6 på richterskalaen, så for en sikkerheds skyld sov vi i bilen. I løbet af søndag formiddag gik det op for os, hvor heldig Nepal havde været. Jordskælv kan ikke forudsiges, men i Nepal har man historisk haft et stort skælv hver firsindstyvende år, det sidste var i 1934. Så dette skælv var ikke fuldstændig TEKST ANJA MØLLER RASMUSSEN / FOTO HEMANTA SHRESTHA Dansk bibliotekar sikrede informationer til WWW. DELDINVIDEN .DK nødhjælpen i Nepal uventet. Da det endelig kom, skete det på en lørdag, hvilket formentlig reddede 75.000 menneskers liv – blandt andet børn, som ville have været i en af de 5.500 skoler, der blev totalt ødelagt, og kontor-, butiks- og fabriksarbejdere i de nu ødelagte bygninger, der stod tomme på grund af helligdagen. Landets eneste internationale lufthavn, som ligger i Kathmandu, var heldigvis uberørt. Det betød, at nødhjælpen kom ind ekstremt hurtigt. Seks timer efter skælvet så vi de første indiske nødhjælpsfly over byen. ØDELAGT BIBLIOTEK Jeg er nabo til en af mine ledelseskollegaer, og søndag morgen havde vi endelig mulighed for at få snakket om, hvordan vi arbejdsmæssigt skulle organisere os. Vi aftalte, at han skulle køre ud til ICIMOD og se på bygningens tilstand. Efter et par timer kom han tilbage og fortalte, at ICIMOD kun havde fået mindre skader på bygningerne, men at jeg nok hellere selv skulle tage ud og se på biblioteket. Vi havde ikke sikret reolerne, så der var væltede reoler, knust glas og bøger alle vegne. Igen, gudskelov det var sket på en lørdag, ellers ville biblioteket have været fyldt med brugere. Jeg fik samtidig styr på endnu en af mine manglende medarbejdere. Vores fotograf var taget ud for at dokumentere ødelæggelserne og havde mødt en kollega, som kunne fortælle, at han og hans familie var i god behold; så kunne vi få ham krydset af listen over manglende personale, og der var bare en tilbage. INFORMATIONER TIL NØDHJÆLPSORGANISATIONER Mandag lykkedes det os i ICIMOD-ledelsen at mødes og få lavet en katastrofeplanlægning, og vi fik etableret psykologhjælp til alle. Tirsdag mødte en tredjedel af personalet op, men mange havde behov for flere dage til at få styr på familiemedlemmer og huse i de meget berørte områder. Vi fik opdelt alle medarbejdere i to grupper: en til hjælpearbejdet og en til at udvikle en informationsplatform, der skulle give adgang til alle vores kort, satellitfotos, data og infographics. Nepals biblioteker ødelagt Flere af landets største biblioteker er blevet ødelagt af jordskælvet, og ud af de 100 registrerede biblioteker i Kathmandu og Patan er omkring halvdelen lukket. Det betyder ikke bare et stort tab af kulturel værdi, men også at mange studerende ikke længere har adgang til relevant forsknings- og studiemateriale, og at de fleste pc-læsesale er blevet lukket. Man er også meget bekymret over den begyndende monsunregn, og hvad det vil betyde for bøgerne. I den første tid har regeringen naturligvis haft størst fokus på den humanitære bistand og redningsarbejdet, men heldigvis har frivillige, bibliotekspersonale, hæren og studerende gjort en stor og næsten umenneskelig indsats for at redde så meget af samlingerne som muligt. Men Nepal får ikke genopbygget deres unikke samlinger uden hjælp fra IFLA og andre samarbejdspartnere. Kaiser Bibliotek. Biblioteket huser en helt unik samling af både nepalesisk og udenlandsk litteratur. Hele bygningen er i en faldefærdig tilstand og kan bryde sammen når som helst. Bibliotekarerne arbejder under presenninger i et desperat forsøg på at få biblioteket til at fungere igen, men det er svært at få reddet bøgerne ud fra ruinerne. Biblioteket huser omkring 70.000 bøger. Nepals Nationalbibliotek. Biblioteket har omkring 100.000 bøger, tidsskrifter og andre materialer på forskellige sprog, herunder den største nepalesiske samling af gamle sanskritskrifter. De fleste af bøgerne er begravet i murbrokkerne, og ledelsen er desperat på udkig efter et sikkert sted at flytte biblioteket til. Tribhuvan University Central Bibliotek. Nepals største bibliotek, som ligger i lokaler på Tribhuvan University, der er Nepals største offentlige uddannelsesinstitution. Biblioteket huser mere end en halv million bøger, 100.000 tidsskrifter og magasiner, tusind år gamle hinduistiske manuskripter og andre sjældne samlinger, der er blevet voldsomt beskadiget. På en normal dag vil omkring 1.000 studerende benytte bibliotekets samlinger, men efter at eksperter har dømt bygningerne usikre, er de tomme. Bibliotekschef Janardhan Dhungana håber på at kunne åbne en interimistisk samling i løbet af et par uger. Han har opgjort skaderne og prisen for en reetablering af biblioteket til omkring 10 millioner US dollars og søger nu international opmærksomhed og hjælp fra andre universitetsbiblioteker. Han har fortalt mig, at han føler sig meget trist. »Vi har brugt 50 år på at katalogisere bøgerne, men nu er det hele spildt. Hvordan kommer vi i gang igen?«. Madan Puraskar Pustakalaya. Et offentligt arkiv over nepalesiske sprogstudier, der nu er blevet revet ned for at sikre samlingen og menneskeliv. Med 35.000 bøger, 50.000 fotografier, 15.000 plakater og flere end 10.000 manuskripter og audio visuals var biblioteket en enestående samling over Nepals sproglige udvikling. Samlingen er nu flyttet til midlertidige lokaler. Biblioteket har søgt hjælp fra IFLA til at sikre samlingen. August 2015 · Perspektiv · 39 Resumeer fra Del Din Viden ICIMOD fik en henvendelse fra Home Ministry om at hjælpe lufthavnen, hvor de havde brug for, at helikopterpiloterne kunne få en bedre viden om deres destinationer. I et lynhurtigt organiseret samarbejde med NASA, SERVIR og ESRI fik vi udviklet en platform med adgang til satellitfotos, kort, data og analyser af potentielle risikoområder. Vi fik kortlagt 3.000 potentielle jordskred og isgletsjersødannelser, der kunne give oversvømmelser, og vi fik udarbejdet kort over ødelæggelserne i landområderne ved at sammenligne gamle Google Maps med nye satellitfotos. Det var en stor hjælp for nødhjælpsorganisationerne at kunne få et overblik over de ødelagte landsbyer. I løbet af det første døgn etablerede vi en ny webplatform med adgang til kort og analyser, og vores normale arbejde med gode historier, infographics og videoer blev en hjælp til beslutningstagerne i de forskellige organisationer. Platformen kan ses på www.icimod.org/nepalearthquake2015. Normalt arbejder vi meget tæt sammen med den lokale nepalesiske presse, og det samarbejde sikrede en nuanceret information som modvægt til alle sensationerne, vi specielt så fra de udenlandske journalister. Vi kunne levere kvalitetsinformation om potentielle geologiske risici og om de helt nødvendige hjælpeforanstaltninger, som måtte startes før monsuntiden og de medfølgende jordskred og oversvømmelser. GENOPBYGNING På ICIMOD er vi nu i gang med at tilpasse os en ny realitet. Vi arbejder på at omformulere en lang række projekter, så vores viden kan benyttes til genopbygning og reetablering af ødelagte boliger, landbrug og generelle levevilkår. Vi vil bruge vores videns- og demonstrationspark til at vise brugbare løsninger inden for landbrug, vedvarende energi, vandgenbrug og -rensning og håber på at kunne få gang i Farmer Field Schools, hvor vi kan træne lokale landmænd og -kvinder i nye jordskælvssikrede dyrkningsmetoder. Det er en kæmpe opgave, men heldigvis er nepaleserne robuste, og under mottoet »We Will Rise Again« vokser en ny, stolt identitet frem, specielt drevet af unge aktivister. Personligt hjælper det betydeligt, at dagligdagen vender mere og mere tilbage. Vi har elektricitet næsten hele tiden, og der er rigeligt med vand og fødevarer. Vi mærker ikke længere de daglige efterskælv, løber ikke ud af huset, hver gang en bildør smækker, eller et fly får ruderne til at ryste, og hundene gemmer sig ikke længere under bilen – men det er en oplevelse, der både rent fysisk og psykisk vil sidde i kroppen mange år endnu. Anja Møller Rasmussen er ansat på International Centre for Integrated Mountain Development, hvor hun blandt andet er leder af biblioteket. Fakta om jordskælvet Jordskælvet, der ramte Nepal den 15. april kostede omkring 8.800 mennesker livet. Nepal har tidligere meldt ud, at det vil kræve omkring 44,6 milliarder kroner at genopbygge landet. Kilde: Politiken.dk 40 · Perspektiv · August 2015 Af Martin Arthur Andersen Kommunikationsmedarbejder i Thisted Kommune 9. juli 2015 Med biblioteket på festival Thy Rock. Thisted Bibliotek har for en stund forladt bogsamlingens trygge rammer. Servicebilen er pakket med alskens habengut – quizspil, kondomer og lekture. Og nu er vi næsten klar. Her følger vores beretning om et par dage på en dyrskueplads i det nordvestlige hjørne af Danmark. Af Bodil Hejlsvig Bibliotekar ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne 6. juli 2015 Læs igen – Lyst til oplevelser Som et af projekterne under Danmark Læsers modelkommuneforsøg har Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne gennemført et projekt med arbejdspladslæsning. I tæt samarbejde med virksomheden JSB Plast i Ringkøbing har vi afprøvet forskellige læsetiltag for at få flere til at læse. Af Mikkel Fabritius Sørensen Innovationskoordinator på KøgeBibliotekerne 30. juni 2015 Rum efter behov Hvad kommer først: rummet eller behovet? KøgeBibliotekerne har i samarbejde med UiWE gennemført projektet Rum efter behov. Projektet viser, at alle brugere, vi har talt med, har været i stand til at sætte ord på, hvorfor de kom på biblioteket i dag. Projektet viser også, at der kan være stor forskel på intentionen med biblioteksbesøget og det, der faktisk udspiller sig. Del Din Viden er et forum for videndeling. Læs artiklerne i deres fulde længde, og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden. W WW DELDINVIDEN til mange romantiske drømme. Musikken blev alvorligere, selveste Gandalf tronede majestætisk frem, og Tolkiens banebrydende univers rulledes frem. En halv snes kendte og meget forskellige helte defilerer denne aften forbi. Efter Book-Walken var bogbussen åben for publikum indtil klokken 22, og vi fik denne aften nye lånere. En anderledes måde at formidle på! Af Niels Mark Hovedredaktør på Bibzoom og bibliotekar på Herlev Bibliotek 25. juni 2015 DR Klub Jazz: Nye jazzklubber på bibliotekerne Jazz Danmark, DR og Bibzoom inviterer bibliotekerne til at åbne nye jazzklubber i lokalområdet. Flere biblioteker har allerede meldt sig til etablering af klubberne DR Klub Jazz. Vil I være med? Af Niels Mark Hovedredaktør på Bibzoom og bibliotekar på Herlev Bibliotek 25. juni 2015 Samhørighed på musikområdet er nøglen til succes Bibliotekerne har alle muligheder for at spille en central rolle i fremtidens musikformidling, men det kræver, at vi står sammen. Af Nanna C. Rohweder Publikumsudvikler på Gadehavebiblioteket 24. juni 2015 Ud af biblioteket Vi skal ud med den levende historie til folk. Det er ideen bag to Vestegnsbibliotekers nye indsats »Rebranding«. Gülizar Tas fortæller på en Poetisk pause i fængslet og Margit Henriksen fortæller på en »Lysvandring« i nabokvarteret. Begge dele er blevet en del af deres arbejde på biblioteket, siden de for halvandet år siden startede Projekt »Rebranding«. Margit og Gülizar har sammen med tre andre kollegaer lært at fortælle historier af fortæller Anette Skov Friis: »Det handler om at give kommunens borgere smukke oplevelser med den mundtlige fortælling«. Projekt »Rebranding« er et samarbejde mellem Gadehavebiblioteket i Høje Tåstrup og Hedemarkens bibliotek og medborgercentret i Albertslund. Af Morten Ammitzbøll Kulturformidler på Biblioteket Frederiksberg 3. juni 2015 Gottfrieds store dag Hvad kan bibliotekerne gøre for at inddrage ældre medborgere og plejehjemsbeboere? Det giver projektet Frederiksbergfortællinger genfortalt et bud på. Fire unge forfattere og kunstnere har besøgt fire beboere fra plejehjemmet Dronning Anne-Marie Centret og hørt på deres mange historier fra et langt liv på Frederiksberg, og ud af det er kommet en samling skønlitterære tekster og tegninger, som blev præsenteret på Biblioteket Frederiksberg torsdag den 16. april. Her var en stor del af plejehjemmets beboere til stede, og det blev en festlig og livsbekræftende eftermiddag med møder på tværs af generationerne og besøg af en brugergruppe, der ikke sædvanligvis er at finde på biblioteket. Af Peter Elmelund Bibliotekar på Randers Bibliotek 3. juni 2015 Book-Walk In Randers Randers Bibliotek deltog i byens Open-bynight med vores flotte pink og grå bogbus, der ekstraordinært havde en rød løber ude på pladsen i Randers’ centrum. Og her kom på slaget otte en catwalk, som ikke var en almindelig catwalk, men selvfølgelig en BookWalk. Til smægtende Disneytoner valsede en yndig prinsesse frem i gul balkjole, og konferencieren gav et kort rids over de mange prinsesser, der gennem tiden har givet næring Af Ida Marie Fich Kommunikationsmedarbejder på Biblioteket Frederiksberg 2. juni 2015 W DELDINV Bibliotekssamarbejder i demokratiets tjeneste Brønderslev og Frederiksberg. To punkter på danmarkskortet, der knap nok kan synes længere væk fra hinanden – geografisk, kulturelt og socialt. Men betyder det, at vi som biblioteker ikke kan samarbejde på tværs af forskellene? »Nej da!«, sagde bibliotekarer og ansvarlige for børnearrangementer Christina Helle Kjær (Biblioteket Frederiksberg) og Louise Eltved Krogsgård (Brønderslev Bibliotek) til hinanden, da de indledte det fælles børneteaterprojekt Lige Lovlig. På flere planer er projektet et bevis på, hvordan biblioteket stadig har en demokratisk rolle at udfylde i samfundet. Af Helle Laursen og Dorte Rugtved Bibliotekarer på Blågårdens Bibliotek 28. maj 2015 Rap og Poesi på Blågårdsplads På Blågårdens Bibliotek har vi i foråret 2015 haft fem fjerdeklasser til at udforske Nørrebro gennem foto og ord under overskriften »Rap og Poesi på Blågårdsplads«. Projektet var faciliteret af bibliotekar Dorte Rugtved og bibliotekar Helle Laursen og var vores første bud på understøttende undervisning til folkeskolen. Det var tænkt som et tværfagligt forløb målrettet fagene dansk og billedkunst. Undervisningsforløbet indebar tre besøg på biblioteket, som endte med, at børnene optrådte med deres raps om Nørrebro. Hele projektet afsluttes endeligt inden sommerferien, hvor vi har samlet børnenes rap-tekster og billeder til en bog, som alle deltagerne får, og der bliver to eksemplarer til udlån via Demoteket. Læs om vores intentioner og erfaringer omkring samarbejdet med skolerne og eleverne. August 2015 · Perspektiv · 41 STRESS Derfor er vi stadigvæk stressede Der bliver brugt uanede ressourcer på at bekæmpe stress, alligevel bliver vi ved med at være stressede. En af forklaringerne er, at stress bliver behandlet som et projekt og ikke som en proces, mener Thomas Milsted fra Stresstænketanken. TEKST JO BRAND / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH D er er noget, der ikke virker, når det gælder om at få sænket stressniveauet herhjemme. I hvert fald hvis man spørger Thomas Milsted, der har skrevet flere bøger om stress, er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og i dag er generalsekretær i den private organisation Stresstænketanken. Ifølge ham oplever over 400.000 danskere symptomer på alvorlig stress, ligesom stress er skyld i 1,5 millioner sygedage om året herhjemme. Samtidig poster virksomhederne millioner af kroner i konsulenter og kurser, der skal mindske stressniveauet blandt medarbejderne. Der er altså noget, der ikke fungerer. Og ansvaret ligger både hos arbejdsgiverne, medarbejderne, politikerne og medierne, hvis man spørger Thomas Milsted. ANSVARET PLACERES HOS DEN ENKELTE Lad os starte med de sidste: medierne. De er ifølge Thomas Milsted med til at forplumre billedet af årsagen til stress, fordi de i al for høj grad fokuserer på det enkelte stressramte individ. – Når aviserne skriver om stress, bliver historien skæv, fordi der hver gang skal være en case. Det vil sige, at der bliver talt enkeltindivid og fokuseret på den personlige og dramatiske historie, frem for at man fokuserer på arbejdspladsen, siger han, der mener, at konsekvensen er, at ansvaret for stressen i al for høj grad bliver placeret hos det enkelte menneske. – Individet har også et ansvar, men som det bliver skildret i medierne, er billedet for unuanceret. Thomas Milsted ser gerne, at fokus rykkes over på blandt andet arbejdspladsen. – Jeg snakker ikke enten eller. Ansvaret er delt. Men hvis det forventes, at individet skal kunne sige fra, skal rammerne give mulighed for at sige fra, og det er arbejdsgiverne, der skal 42· Perspektiv · August 2015 skabe de rammer. Derfor er det på tide, at vi får snakket ledelseskvalitet og sat det ind i en kontekst, så vi som medarbejdere ved, hvad vi som minimum kan forvente. Som det ser ud nu, handler de formaliserede forventninger til ledelsen i al for høj grad om ting som tillid og imødekommenhed, men man bør i højere grad vurdere ledelsens evne til at skabe trivsel, siger Thomas Milsted. – Det skal ikke handle om, at chefen har hjertet på rette sted, men være sådan, at der bliver lavet en procedurebeskrivelse for, hvordan man tackler de her ting. Som det er i dag, er der ingen ledere, det bliver krævet af – det er afhængigt af den enkelte leder, og man kan se, at ledere, der selv har været nede med stress, er gode til det. Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal satse på, at folk har været nede med stress, før det bliver taget alvorligt, siger han og understreger, at det ikke er, fordi han mener, at virksomhederne ikke bruger ressourcer på stress. Det gør de. De bruger dem bare ikke rigtigt. DE GODE TILTAG GLEMMES – Vi kan se, at mange tiltag er projekter med begyndelse og slutning, og lige så snart projektet er slut, er det også slut med tiltaget. Jeg har været rådgiver i mange virksomheder, og når jeg kommer tilbage fem år efter, er der intet tilbage af det, vi talte om. Man laver aftaler og beslutter, at alle skal være mere August 2015 · Perspektiv · 43 STRESS Thomas Milsted er generalsekretær i den private organisation Stresstænketanken, og han har skrevet flere bøger om stress. Stresstænketankens formål er »at hjælpe danske arbejdspladser og offentlige institutioner med at skabe et sundt og ustresset fysisk og psykisk arbejdsmiljø med optimal trivsel for ledelse og medarbejdere«. Se mere på stresstaenketanken.dk opmærksomme på stress. Det kan for eksempel være, at man aftaler, at man skal løbe en halv time hver dag i frokostpausen fremover, men som tiden går, er der flere og flere, der falder fra, og efter nogle måneder er vi tilbage ved udgangspunktet. Det er sådan, det fungerer. – Derfor skal arbejdet med stress gøres kontinuerligt. Det skal være en proces, og det skal fremgå helt klart i den enkelte organisation, hvad det er, man forventer af ledelsen, når det kommer til at forebygge stress. Der skal være en ensartethed, siger Thomas Milsted. Det betyder, at ansvaret ikke skal overlades til stresskonsulenter. – Det kan være godt at have konsulenter indledningsvis til at sætte noget i gang. Men opgaven er jo, at arbejdet skal fortsætte og blive overleveret. Jeg har tit oplevet, at lederne går i det øjeblik, jeg kommer ud som rådgiver, fordi de tror, at jeg tager mig af det. Men i stedet bør de jo sige: »Lær mig det, du kan«. Så de bliver klædt på til det her. NØDVENDIGE AFKLARINGSMØDER Men hvordan skal ledelsen så agere? – Det kan for eksempel være sådan, at din chef hver 14. dag kommer ned til dig for at høre, hvordan det går. Og sørger for at holde afklaringsmøder, hvor I får talt om, hvad der fungerer og ikke fungerer og får afstemt og defineret forventningerne, hver gang der er en ny opgave, siger Thomas Milsted. – Hvis man som leder forventer, at individet skal have styr på mængden af opgaver, så skal det også være tilladt at sige nej til opgaver. Og før man kan det, skal alle have en helt klar jobbeskrivelse, hvilket også er ledelsens ansvar, forklarer Thomas Milsted. Det lyder fint. Men alle har oplevet, at det skrider. En kollega melder sig syg, og arbejdet skal jo udføres. Hvad gør man så? 44 · Perspektiv · August 2015 – Det skal man have regler for. Det kan være, at man aftaler, at arbejdsbyrden kun må ligge på kollegaerne i 14 dage, derefter skal der findes en anden. Sådan at der ikke er nogen, der ender med at udføre halvanden mands arbejde. Og hvad så, når der ikke er »en anden«? Eller ressourcerne til at finde »en anden«? – Hvis der for eksempel er tale om en institution, der ikke er bemandet, som den skal være, kan man sige, at man kun kan tage imod nogle af børnene. Det er jo ikke rimeligt, at der står en pædagog alene med 17 børn, siger han og sammenligner med situationen i et passagerfly. – Der ser du jo ikke, at andenpiloten lægger sig syg, og førstepiloten så siger: »Så tager jeg den bare alene«. Nej, så letter flyet ikke. Ligesom en brandmand heller aldrig ville tillade, at der bliver lukket 300 mennesker ind i et lokale, hvor der kun må være 150, siger Thomas Milsted og fortæller, at han selv har erfaring med et reklamebureau, der takkede nej til en opgave på grund af travlhed og bad ham henvende sig igen et halvt år senere. SLUT MED BILLIGE RUNDSTYKKER Et andet sted, hvor ledelsen kan tage et ansvar, er, når det kommer til, hvordan vi omgås hinanden, for eksempel i forbindelse med mails. – Man kan have regler for, hvornår det forventes, at man skal svare på en mail. Eller regler for, hvilke mails man ikke må sende. Der er jo masser af mails, man sagtens kan skære væk, for eksempel »Der står en bil med lys på parkeringspladsen«, eller »Der er billige rundstykker i kantinen«. Men når alt det er sagt, er det så ikke urealistisk, at ledelsen lukker ned for aktiviteterne, og at den oven i medarbejderudviklingssamtaler, evalueringer og så videre også skal finde tid til at udarbejde mailpolitik og holde afstemningsmøder? – Tid? Det skal ledelsen have tid til! Det hele skal geares ned. Det er som om, at der er brug for en »bombe«, så det hele kan starte forfra. Og fagforeningerne bør også komme i gang! Men de er jo hoppet med på individbølgen og afholder kurser i mindfulness, siger Thomas Milsted. Han er ikke optimistisk, når det kommer til, hvornår vi får knækket stresskurven herhjemme. – Vi plejer jo at sammenligne os med USA, og hvis du kigger på amerikanske undersøgelser, er der noget, der tyder på, at det kan blive meget værre, for amerikanerne har det meget dårligere. For eksempel mener man, at 90 procent af alle henvendelser til praktiserende læger i USA relaterer sig til stress. Så det ser dystert ud. Derfor ser han også gerne, at politikerne træder i karakter. – Der bør være mere lovgivning. Der er masser af måder, man kan lovgive på, som signalerer »at hvis man ikke vil lytte, så koster det«. Det kunne for eksempel være, at en virksomhed ikke får refunderet sygedagpenge, hvis de har mange stressnedbrud, siger han og fortæller, at Frankrig og Tyskland er nogle af de lande, der er godt med, når det gælder lovgivning og regulativer i forhold til stress. – Her taler man det psykiske arbejdsmiljø hen i noget konkret, som for eksempel at man ikke må sende mails efter fyraften. NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56 Mail: [email protected] Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 08-2015: Udgivelsesdato 24.09 Bestillingsfrist 27.08 kl. 12 Materialefrist 10.09 kl. 12 Nr. 09-2015: Udgivelsesdato 29.10 Bestillingsfrist 24.09 kl. 12 Materialefrist 8.10 kl. 12 Nr. 10-2015: Udgivelsesdato 26.11 Bestillingsfrist 29.10 kl. 12 Materialefrist 11.11 kl. 12 RUDERSDAL BIBLIOTEKERNE SØGER 3 DYGTIGE OG INITIATIVRIGE BIBLIOTEKARER • En stilling på 37 timer som bibliotekar og musikformidler ved Hovedbiblioteket i Birkerød. Som ny kollega skal du være med til at udvikle ”det nye musikbibliotek”, hvor formidlingen af musik er i fokus. Forventet tiltrædelse er d. 1. november 2015. RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål. SOLRØD KOMMUNE l SOLRØD BIBLIOTEK Koordinerende børnebibliotekar til Solrød Bibliotek Har du lyst til at være den børnebibliotekar, der samler trådene i afdelingen og er talerøret i koordineringsgruppen, når der skal træffes beslutninger? Så har vi måske en fuldtidsstilling til dig på Solrød Bibliotek fra 1. november. Læs mere her: https://solbib.dk/ledige-stillinger Solrød Kommune er beliggende i Køge Bugt-området, 30 km fra København og tæt på offentlige trafikmidler og motorvej. Vi er cirka 21.000 indbyggere, hvoraf de fleste bor i strandområdet. Vi har landbrug og landsbyer, moderne butikscentre, mange kommunale institutioner, gymnasium og en god infrastruktur. Kommunens organisation har muligvis landets mest decentrale struktur. Solrød Kommune er både en attraktiv bopælskommune med velstillede borgere, der stiller krav til den kommunale service og en attraktiv arbejdsplads med masser af udfordringer. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Udviklingschef Lene Holmstrøm, tlf.: 4611 5751 Ansøgningsfrist: mandag d. 7. september kl. 12 • En stilling på 30 timer som bibliotekar ved lokalbibliotekerne i Holte og Nærum, - fordelt med henholdsvis 18 ½ time ved Holte Bibliotek og 11 ½ time ved Nærum Bibliotek. Vi søger en bibliotekar, der med interesse, engagement og åbenhed vil arbejde med at styrke og udvikle samarbejdet med aktører i lokalsamfundet. Forventet tiltrædelse se er d. 1. oktober 2015 eller snarest derefter. • En stilling på 25 timer som børnebibliotekar ved Holte Bibliotek. Vi søger en bibliotekar med særlig interesse for børne- og ungekultur og som har lyst til i samarbejde med de øvrige børnebibliotekarer at udvikle aktiviteter med de lokale institutioner og deltage i projekter med områdets skoler i forbindelse med initiativer omkring ”Åben skole”. Forventet tiltrædelse er d. 1. oktober 2015 eller snarest derefter. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Udviklingschef Lene Holmstrøm, tlf.: 4611 5751 Leder af Holte Bibliotek Lis Fallesen, tlf.: 4611 5801 Leder af Nærum Bibliotek Preben Hindberg tlf.: 4611 5791 Ansøgningsfrist for stillingerne på hhv. 30 timer og 25 timer: Tirsdag den 15. september kl. 12 Ansøgninger til de 3 stillinger sendes med relevante bilag til [email protected]. Angiv venligst hvilken stilling, det drejer sig om. Læs de fulde stillingsbeskrivelser på: rudbib.dk og på rudersdal.dk August 2015 · Perspektiv · 45 Projektkoordinator til KøgeBibliotekerne Er du den resultatorienterede og konstruktivt støttende type, som jubler, når det lykkes andre at skabe værdi for borgerne, er du måske vores nye projektkoordinator? Du vil bl.a.: - forankre KøgeBibliotekernes eksisterende projektmodel - sikre effekt og resultater gennem systematisk implementering og målopfølgning - være ressourceperson i forhold til bibliotekets skiftende projektledere Ansøgningsfrist: 10. september 2015 Læs hele stillingsopslaget og søg online via www.koege.dk/job Bibliotekarforbundet – når dit arbejdsliv forandrer sig Forberedelse til arbejdsmarkedet Jobsøgning Fokus på karrieren Barsel Mistrivsel og sygdom Kompetenceudvikling Når dit arbejdsliv forandrer sig, har du brug for din fagforening. Som samtalepartner, rådgiver, inspirator og rammen om et fagligt og personligt netværk. Uanset, hvad dit fokus er i livet og i karrieren, er Bibliotekarforbundet den røde tråd, som kan skabe sammenhæng og gøre det nemmere for dig at træffe de rigtige valg i forhold til dit arbejde og den livssituation, du befinder dig i. På www.bf.dk/arbejdsliv kan du læse om nogle af de tilbud, Bibliotekarforbundet tilbyder i forskellige faser af dit arbejdsliv. Lad dig inspirere, og brug dit medlemskab. 46 · Perspektiv · Augusti 2015 På vej på pension Bliv klogere på sundhedsvidenskab Få personlig sparring på dine overvejelser om karriere og kompetencer. Kontakt Bibliotekarforbundets karriererådgivning, og book en tid: [email protected] Du inviteres til to (ens) kurser i informationssøgning i de mange aspekter af sundhedsvidenskab. Kursus i søgeteknik og søgeredskaber til sundhedsvidenskab, fra Lægehåndbogen over CINAHL til PubMed. Underviser: Jette Meelby, bibliotekar på Nordsjællands Hospital Kurset giver også indblik i: • De særlige kendetegn for sundhedsvidenskabelig forskning og formidling • Hvordan man laver informationssøgning for at imødekomme befolkningens store interesse for sygdom og behandling • Det stigende fokus hos professionsuddannelserne på forskningsbaseret viden Der bliver lejlighed til selv at søge i udvalgte databaser Tid og sted: Fredag den 2. oktober kl. 10-14 på Biblioteket i Slagelse Fredag den 9. oktober 2015 kl. 11-15 på Aalborg Hovedbibliotek Pris: Gratis for medlemmer af Referencefaggruppen. 200 kroner for andre BF-medlemmer. Tilmelding via bf.dk/arrangementer 2 (ens) søgekurser i Bibliotek.dk På opfordring fra flere medlemmer tilbyder vi igen vores søgekursus i Bibliotek.dk. Der er tale om et kursus med vægt på opgaveløsning og udveksling af løsningsforslag. Desuden vil der være mulighed for at drøfte udvikling af studerendes informationskompetencer. Underviser: Nanna Agergaard eller Marianne Dybkjær fra DBC Tirsdag den 1. september på Odense Centralbibliotek kl. 10 – 14.30 Onsdag den 9. september på Randers Bibliotek kl. 10 – 14.30 Søgning: • Generel søgning • Emnesøgning, kommandosøgning (cql-søgning) • Facetter • Sortering/rankering Visning: • Indhold • Anmeldelser • Artikler • Videresøgningsmuligheder • Download til referenceværktøjer Pris: Gratis for medlemmer af Referencefaggruppen. 200 kroner for andre BF-medlemmer. Tilmelding via bf.dk/arrangementer Personnyt Sarah Elizabeth Hvidberg, tidligere informationsspecialist hos National Videnscenter for Demens, er pr. 1. bibliotekar i voksenafdelingen på Hillerød bibliotek. Betinna Odgaard er ansat som bibliotekar på Biblioteket ved Arkitektskolen Aarhus Henrik Schou Zacho, tidligere Holstebro Kommunes afdeling for Udvikling og Strategi, er pr. 1. juni ansat som biblioteks- og fritidschef i Holstebro Kommune. Rasmus Bruun, tidligere Axiell Danmark A/S, er pr. 1. juli ansat som bibliotekar i et vikariat ved Ballerup Bibliotekerne. Send en mail til [email protected], når du skifter job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile os, når du ansætter nye medarbejdere. August 2015 · Perspektiv · 47 FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE VÆRKTØJSKURSER JOB OG KARRIERE GENERALFORSAMLINGER TR-KURSER KURSER FOR STUDERENDE KURSER FOR SENIORER ARRANGEMENTER PÅ VEJ FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE Morgenmøde for ledere: Afmonter stress-bomben inden den går af Hvordan undgår man, at forandringer eller nye tiltag i organisationen resulterer i dårligere trivsel og højere sygefravær blandt medarbejdere? 8. september 2015 i København 17. september 2015 i Aarhus Torsdagsuniversitetet: Vidensorganisering – en genreteoretisk forståelse Genreteorien giver os en mulighed for at forstå og beskrive de forskellige menneskelige virksomheder, enhver form for vidensorganisering foregår indenfor. Jack Andersen, lektor ved IVA, holder oplæg. 17. september 2015 i København Debatmøde: Servicebegrebet under forandring Nu skal du være bibliotekar på nye måder! Perspektiv inviterer til debat om, hvor faget og servicebegrebet er på vej hen i en tid, hvor mange biblioteker eksperimenterer med eksempelvis 48 · Perspektiv · August 2015 tidsbestilling, callcenter eller nye måder at opsøge brugerne på. 22. september 2015 i København Gå-hjem-møde: Ophavsret for firmabibliotekarer Gå-hjem-møde som tager fat på en række aspekter omkring ophavsret, som er særligt relevante for dig, som er privatansat bibliote-kar. 28. september 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Perspektiv på internettet – en kernefortælling om det 21. århundrede Digitaliseringen er i disse år trådt ind i en ny fase, som udfordrer bibliotekets og bibliotekarens positionen som vidensformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels Ole Finnemann fra IVA sætter perspektiv på udviklingen. 1. oktober 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Perspektiv på internettet – en kernefortælling om det 21. århundrede Digitaliseringen er i disse år trådt infessor Niels Ole Finnemann fra IVA sætter perspektiv på udviklingen. 1. oktober 2015 i København Studierejse til den 14. Istanbul Biennale Kunstfaggruppen arrangerer studierejse. 3. til 7. oktober 2015 i Istanbil, Tyrkiet Møde i Faggruppen for Medicinsk Information: Medicinens historie Faggruppemøde med foredrag om sundheds- og sygdomshistorie, efterfulgt af rundvisning i på Medicinsk Museion i København. 7. oktober 2015 i København Torsdagsuniversitetet: Nye fænomener på nettet i et kulturelt perspektiv Nye fænomener dukker hele tiden frem i den digitale verden i takt med, at mennesker i alle aldre dagligt bruger internettet til alverdens formål. Lars Konzack, lektor, ph.d. ved IVA Aalborg, holder oplæg. 22. oktober 2015 i København Torsdagsuniversitetet Kompakt På én dag får du tre aktuelle foredrag, hvor anerkendte forskere fra IVA deler ud af deres nyeste viden: Information, misinformation og disinformation, Bibliometri samt Perspektiv på internettet. 29. oktober 2015 i Aarhus Torsdagsuniversitetet: Bibliometri informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj Hvad er det egentlig, vi tæller og måler, når vi analyserer publikationer og citationer? Er bibliometri et nyttigt specialværktøj eller det rene numerologi? Jeppe Nicolaisen, lektor, ph.d ved IVA, holder oplæg. 5. november 2015 i København VÆRKTØJSKURSER 2-dages kursus: Bliv informationsarkitekt! Skræddersyet kursus der giver dig konkrete redskaber til at arbejde med digitale medier som informationsarkitekt. 1.-2. september 2015 i Aarhus 3.-4. november 2015 i København Kursus i Bibliotek.dk med fokus på refe-rencearbejde Referencefaggruppen afholder hands-on- kursus i Bibliotek.dk med vægt på opgaveløsning og udveksling af løsningsforslag. 1. september 2015 i Odense 9. september 2015 i Randers I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer. Lynkursus: SEO – introduktion til søgemaskineoptimering Lynkursus hvor du bliver introduceret til værktøjer til søgemaskineoptimering. 15. september 2015 i København Lynkursus: Præsentationer med Prezi Lær at bruge Prezi til at lave dynamiske og lækre præsentationer, der får dine tilhøreres opmærksomhed. 21. september 2015 i København klogere på ophavsret i en tidsalder, hvor digitalisering og internet sætter nye ophavsretslige problemstillinger på bibliotekernes dagsorden. 1. oktober 2015 i Aarhus Kursus i ophavsret, databaser og licens-kontrakter Hvis man arbejder med informationshåndtering, vil man jævnligt blive stillet over for spørgsmål, der drejer sig om den juridiske beskyttelse af databaser. Få svar på en lang række ophavsretlige spørgsmål på dette UBVA-kursus. 2. oktober 2015 i Aarhus Lynkursus: Google Analytics – værktøj til webanalyse og webstatistik Drukner du i data, når du åbner Google Analytics? Lynkursus som introducerer dig til, hvordan du bruger Analytics som resultatorienteret værktøj. 24. september 2015 i København 28. oktober 2015 i Aarhus Kursus: Bliv klogere på Sundhedsvidenskab Kursus hvor du får værktøjer til at præsentere og holde oplæg på en måde, der fanger dine modtageres interesse og bedre motiverer dem til at handle. 5. oktober 2015 i Aarhus 7. oktober 2015 i København Kursus: Fundraising og projektansøgninger – sådan! Få viden, vejledning og inspiration til arbejdet med fundraising til projekter. Få værktøjer til at skrue en god ansøgning sammen. 29. september 2015 i København Kursus: Præsentationsteknik – effektiv formidling og kommunikation Kursus hvor du får værktøjer til at præsentere og holde oplæg på en måde, der fanger dine modtageres interesse og bedre motiverer dem til at handle. 5. oktober 2015 i Aarhus 7. oktober 2015 i København Grundlæggende kursus i ophavsret for biblioteker og biblioteksfolk Deltag i UBVA's kursus og bliv Lynkursus: Adobe Indesign – avanceret Lynkursus hvor vi går et spadestik dybere og kommer længere ind i InDesigns mange muligheder og bliver fortrolige med de mere avancerede funktioner. 12. november 2015 i København HTML5 og CSS3 – intensivt kursus Kursus hvor du lærer de grundlæggende features til at kunne mestre HTML5 og CSS3 i dit webarbejde. 19. november 2015 i København JOB OG KARRIERE Revolutioner din jobsøgning! – 2-dages workshop Workshop over to dage med masser af praktiske eksempler på, hvordan du kan præsentere dig selv og finde din egen vej til en succesfuld jobsøgning. 2. og 9. september 2015 i København 4. og 11. november 2015 i København Gå-hjem-møde: Land dit næste job med LinkedIn Få viden om hvordan din LinkedIn-profil skal udfyldes, få konkrete eksempler på profiler, der virker, og værktøjer til at finde virksomheder, du kan søge dit næste job hos. 15. september 2015 i København Individuelle karriererådgivningssamtaler Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst om dine muligheder og kompetencer. Find datoerne på bf.dk/JobOgKarriere TR-KURSER TR-uddannelse Modul D 2015 Som supplement til vores TRgrunduddannelse afholder vi 2-dages kursus med workshops og temadag. 31. november - 1. december 2015 i Middelfart KURSER FOR STUDERENDE Som studentermedlem kan du bl.a. deltage gratis i mange af de kommende værktøjskurser og gå-hjem-møder. Følg med i kalenderen på bf.dk! Scan QR-koden, og meld dig til et af de mange spændende arrangementer allerede i dag. August 2015 · Perspektiv · 49 TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP NYT JOB Det har hele tiden været biblioteket, jeg ville Navn: Sarah Hvidberg Stilling: bibliotekar i voksenafdelingen på Hillerød Bibliotek Uddannelse: cand.mag. i teatervidenskab og dansk i 2001, dernæst cand.scient.bibl. i 2010 Karriere: blandt andet sprogkonsulent hos Gallup, underviser på Københavns Universitet, underviser i dansk for udlændinge samt informationsspecialist hos Nationalt Videnscenter for Demens Alder: 41 år Du er uddannet cand.mag. i dansk og teatervidenskab i 2001, så hvorfor valgte du også at læse cand.scient.bibl.? - Mens jeg læste cand.mag., havde jeg et studiejob på teatervidenskabs bibliotek, hvor jeg i perioder også var stand in for forskningsbibliotekaren. Dengang troede jeg, at det var sådan et job, jeg skulle have, og det har hele tiden ligget i baghovedet, at det var et bibliotek, jeg gerne ville. Men uden uddannelsen måtte jeg erkende, at det ikke ville lykkes, så i 2008 begyndte jeg at læse cand.scient.bibl., og det var spændende og føltes som det helt rigtige. Hvilken retning på uddannelsen satsede du på? - Jeg gik bevidst efter det, jeg ikke vidste så meget om, for alt det humanistiske havde jeg jo på plads. Jeg kombinerede 50 · Perspektiv · August 2015 blandt andet min viden fra mine to uddannelser i mit speciale, hvor jeg så på automatisk indeksering af skuespiltekster og lavede algoritmer for at se, om det kunne gøres automatisk. Dit første job som bibliotekar var på Nationalt Videnscenter for Demens, hvad lavede du der? - Det var en rigtig spændende, nyoprettet stilling, hvor jeg blandt andet skulle lave et onlinebibliotek, en hjemmeside og stå for markedsføring af vores kurser og konferencematerialer. Undervejs tog jeg en projektlederuddannelse og lavede et projekt omkring digitalisering og demens, hvor jeg så på, hvad den digitale postkasse betyder for demente og deres pårørende. I det hele taget var det et meget alsidigt job. Nu har du så søgt over i folkebiblioteksverdenen. Hvorfor det? - Jeg savnede brugerkontakten. På videnscentret var min eneste kontakt til brugerne, når jeg stod på en stand til konferencer eller via email og telefon. Og jeg kunne virkelig godt lide kontakten med brugerne og oplevelsen af at hjælpe nogen. Mit job på videnscentret gik meget i en kommunikationsretning, og når man er alene som fagperson, kan det godt være svært at sælge det, som bibliotekarer kan. Hvad skal du lave på Hillerød Bibliotek? - Jeg er blandt andet ansvarlig for drift og udvikling af læsekredsene, og her har jeg noget erfaring, fordi jeg de seneste to år har kørt en læsekreds, blandt andet for at holde mine jobmuligheder åbne. Jeg skal også være ansvarlig for arrangementer, hvor jeg snart skal til at planlægge forårets arrangementer. En anden god ting ved jobbet er, at jeg samtidig også har vagter. Hvordan oplever du at skifte til et folkebibliotek? - Jeg havde lidt opgivet tanken om folkebiblioteket, fordi det er svært at blive kaldt til samtale, når man ikke har erfaring på området. Derfor blev jeg også glædeligt overrasket over, at Hillerød turde tage chancen. Til samtalen talte vi blandt andet om forskellene ved et stillesiddende arbejde og et bibliotekarjob med udlånsvagter, og jeg måtte overbevise dem om, at det jo netop var den kontakt, jeg rigtig gerne ville. Fordi vi arbejder med værtskabstanken, sidder vi ikke ned på vagter, og det, synes jeg, er en rigtig god ide. Vi er meget tilgængelige, fordi vi er imødekommende og hilser på gæsterne, og min oplevelse er også, at folk spørger mere, og det gør jobbet spændende. DET INTELLIGENTE MINIBIBLIOTEK nysgerrig efter vores nyheder? Vi oplever meget stor interesse for Bibliothecas nye intelligente minibibliotek - smartblade 300 Med smartblade 300 flytter I biblioteket ud, hvor lånerne naturligt færdes, på skoler, sportshaller, plejehjem, lufthavne, sygehuse, arbejdspladser, butikker - og andre oplagte steder. Brugerne logger sig ind, og har adgang til op mod 200 materialer. smartblade 300 styrer, om der lånes eller afleveres materialer, så snart døren lukkes igen. Kontakt os - så fortæller vi mere! on a green twig & on a bare twig Vis bøger eller andre medier med hjælp fra foråret frodige løv eller bladløse vinterfrakker. installer grene på væggene individuelt eller i grupper - eller saml et helt eller måske flere hele træer. Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard , 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk Lad dine besøgende høste frugterne af nye titler eller interessante temaer med smag for mere. ideelle og dekorative fokuspunkter. kan også bruges til kunst eller fotoudstillinger i mindre format! Vi har meget mere at byde på! gå ind på www.eurobib.dk www.eurobib.dk Oktober 2013 · Perspektiv · 51 Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33 FORBUNDETS FAGM AG A SIN AUGUST 2 015 IVA-STUDERENDE BRINGER BIBLIOTEKET TIL ROSKILDEFESTIVALEN NR. 07 · 2015 Digitale formidlingsløsninger, der skaber liv og dynamik i biblioteksrummet BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV Systematic præsenterer: BIBLIOTEK AR DOKK1 07 Bogautomaten giver biblioteket mulighed for at præsentere brugerne for udvalgte bøger og skabe et visuelt overblik over bibliotekets fysiske materialer. • Reolerne åbnes op • Intuitiv interaktion • Kobling mellem rum og indhold • Integration med brønden og bibliotekssystemet TEMA Cicero suiten understøtter det enkelte biblioteks behov med en teknologisk moderne it-platform, brugervenlige administrative systemer og digitale værktøjer til læring, kultur- og litteraturformidling. Skab liv på biblioteket og inspirer brugerne med flotte digitale løsninger. Kontakt os for at høre mere om mulighederne på [email protected] Et kig ind i Nordens største folkebibliotek Dokk1 VOKSENDE MARKED FOR COMPETITIVE INTELLIGENCE