Iværksætteri handler om at turde

Transcription

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
Digitale formidlingsløsninger
Systematic og Redia arbejder tæt sammen for at løfte digital biblioteksformidling
til nye højder! Integration med f.eks. bibliotekssystemet og Brønden automatiserer
en stor del af arbejdet, så I kan koncentrere jer om det vigtigste – formidlingen.
Løsningerne bliver selvfølgelig direkte integreret med jeres nye bibliotekssystem,
men det behøver I ikke vente på – I kan komme i gang med det samme!
Kontakt os for at høre mere om jeres digitale muligheder.
2 015
05
TEMA: IVÆRKSÆTTERI
Indhold+
FAGM AG A SIN
MAJ
Biblioteket / Bibliotekaren
BIBLIOTEKSSYSTEM
Wayfinding
FORBUNDETS
NR. 05 · 2015
Formidlingsbord
Digitale Plakater
BIBLIOTEK AR
TEMA:
Iværksætteri
handler om
at turde
Bogautomaten
IRRITATION ER SUNDT
CODING PIRATES
SKABER INNOVATION
BIBLIOTEKSLEDER NORD
FOR POLARCIRKLEN
ddelibra go - dit nye online alternativ
“rig mulighed for at effektivisere vores arbejdsgange”!
vores nye løsning til tablets ddelibra go vækker stor begejstring på bibliotekerne.
ddelibra go - i korte træk:
• Hurtigerefremfinding-bedreserviceforlånerne
• Listerneopdateresdynamisk,efterhåndensommaterialernefindes
• Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdeling
• ViserbogforsiderogMaterialehistorik-ermaterrialetf.eks.netopafleveret
• Kanbenyttesoffline-opdateresmeddetsammemanigenerpånettet
StOrmEn BIBlIOtEk I BODø, nOrgE - Et fantaStISk BygnIngSværk,
DEr paSSEr InD I ByEnS EftErkrIgSarkItEktur
Biblioteket er bygget så luftigt som man overhovedet kan. Og møblerne er valgt, så de
passer ind i de luftige rum. En væsentlig detalje er, at de samme møbler findes i forskellige
varianter: I børneafdelingen har reolerne en størrelse der passer til børn, og i voksenafdelingen findes de samme reoler - i voksenhøjde. Denne linje er ført igennem i alle
bibliotekets afdelinger.
alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se
på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.lammHultSBIBlIOtEkSDESIgn.Dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
TEMA:
NU KAN JEG
FØRE MINE
IDEER UD I
LIVET
Perspektiv
sætter fokus på
iværksætteri og
det voksende
arbejdsmarked
for freelancere
og projektansatte.
05
10
42
Ja tak til
irritation
30
I Aalborg steg brugertilfredsheden markant,
da medarbejderne blev værter iført grønne
skjorter. Læs om de nordjyske erfaringer.
04 Interview
Vi kan noget, andre ikke kan.
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
20 Det handler om at opfinde
Coding Pirates lærer børn at programmere,
så de selv kan skabe egne computerspil.
24 Fokus: Skriv i øjenhøjde
i øvrigt
Debat 23
HB noter 36
Job og karriere 38
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
26 Individuel formidling er vigtigt
28 Biblioteksleder nord for polarcirklen
30 I dag tænker vi ikke over, at vi tager skjorten på
34 Den største forskel er nok naturen
39 Resumeer fra Del Din Viden
40 Artikel fra Del Din Viden
At læse med små børn
– når to faggrupper beriger hinanden
Maj 2015 · Perspektiv · 3
INTERVIEW
Kulturinstitutioner har en særlig rolle og et særligt
ansvar i forhold til integration af flygtninge og
indvandrere, mener integrationsbibliotekar Hamide Kara.
Hun har gennem et toårigt EU-projekt delt erfaringer
med bibliotekarer og sproglærere fra fire andre lande.
Vi kan noget,
andre ikke kan
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP
Hvad er det, kulturinstitutioner kan i forhold til
integration?
- Vi kan noget, som andre ikke kan, fordi biblioteket er gratis og neutral grund, hvor alle kan
komme uanset etnicitet og samfundsklasse. Når
man kommer til et nyt land, er sproget og viden
afgørende for at blive integreret, og biblioteket
kan tilbyde viden. Det er både konkret viden
om, hvordan samfundet fungerer, for eksempel
hvordan man får et Nem ID, eller hvilke fritidsmuligheder der er i nærområdet, men også mulighed
for at blive klogere og videreuddanne sig.
Hvad var formålet med EU-projektet CrossWise
Learning, som du har deltaget i?
- Det har været at lære af hinanden på tværs af
deltagerlandene Norge, Holland, Tyskland, Polen
og Danmark. Vi har forsøgt at finde modeller, der
kan styrke samarbejder mellem sprogskoler og
biblioteker og se, hvilke læringsformer der bedst
understøtter integrationen og fremmer den
enkeltes læring. Flygtninge er jo lige så forskellige som alle andre. Mange gange skal man både
som sproglærer og litteratur- eller kulturformidler
tænke i differentieret undervisning og formidling.
En vigtig pointe har været at styrke det interne
samarbejde i de enkelte lande, så deltagerne fra
hvert land har både været bibliotekarer og sprogskolelærere.
Hvordan kom du med i projektet?
- Min chef spurgte mig i 2013, om jeg ville
deltage i projektet, som repræsentant for
4 · Perspektiv · Maj 2015
Køge Bibliotekerne. Jeg tøvede ikke med at sige ja, selv om
det krævede en del rejseaktivitet. Det handler om, at vi får
udnyttet bibliotekets potentiale optimalt, og det gør vi bedst,
ved at indvandrere og flygtninge møder biblioteket allerede i
sprogskolen. En til to gange om året er jeg på Sprogcenter for
Integration Køge for at fortælle, hvad biblioteket kan tilbyde.
Jeg afholder også biblioteksorientering for kursisterne.
Hvilke erfaringer kom der ud af mødet med de andre lande?
- Vi havde meget forskellige udgangspunkter. De polske bibliotekarer, der deltog, kom fra byen Wolsztyn, der traditionelt
ikke har haft mange migranter og derfor heller ikke har haft
en sprogskole, men undervejs i projektet betød konflikten i
Ukraine, at byen nu står med mange flygtninge. Bibliotekarerne fik en masse ideer til at løfte den opgave. Blandt andet
vil de kopiere et litteraturprojekt fra Køge Bibliotekerne, hvor
kursisterne fra sprogskolen besøger biblioteket og får en bog
på deres modersmål med hjem. En måned efter skal de komme
igen og fortælle om bogen på dansk. På den måde oplever de,
at biblioteket både kan hjælpe dem med at dyrke deres kulturelle baggrund og samtidig støtte dem i at lære sproget og
blive en del af det samfund, de nu skal leve i.
Er der projekter, du blev inspireret af?
I den norske by Voss har man et tre-etagers kulturhus, hvor
biblioteket og sprogskolen er på samme etage, fordi man så
dem som en fælles vej ind i det norske samfund. I den hollandske by Maas en Peel havde de gjort en dyd ud af at ansætte
polske biblioteksassistenter, fordi der var mange polske sæsonarbejdere, og på den måde kunne biblioteket komme i kontakt
med den gruppe.
- Desværre er det
kun blevet mere
aktuelt at have
fokus på integration
af flygtninge, som
verdenssituationen
udvikler sig med
strømme af flygtninge
til Europa, siger
Hamide Kara.
Hamide Kara
har været integrationsbibliotekar på Køge
Bibliotekerne siden 2008. P.t. er hun ved at
skrive speciale på IVA om dansk kulturpolitik
og kulturel mangfoldighed.
FORMANDENS LEDER
TAG DEN BOG
OG LAD DEN VANDRE
D
en 23. april var det Verdens Bogdag. I
Danmark blev det fejret med uddeling af
100.000 gratis bøger i forbindelse med
kulturministeriets kampagne Danmark
Læser.
Jeg lagde vejen forbi de studerende på IVA med
en kasse bøger og havde knap nok taget dem
frem, før de første nysgerrigt nærmede sig.
Det første, de fleste spurgte til, var en anbefaling. Hvad skal jeg vælge? Hvilken bog er bedst?
Jeg måtte i gang med formidlingen. Jeg kommer
fra Ærø og fortalte en studerende, som viste
sig at komme fra Nordjylland, om Erling Jepsens
beskrivelse af de små provinsmiljøer i Den sønderjyske farm. Hun mente, at det sikkert mindede lidt
om Knud Romers beskrivelser af Nykøbing Falster
i Den som blinker er bange for døden, som hun
netop havde læst og syntes rigtig godt om. Jeg
viste, hvordan der bagerst i hver bog var plads til
at skrive sit navn og forære bogen videre.
Tine Jørgensen / [email protected]
Formålet med kampagnen er at få flere af de 40
procent af befolkningen, som aldrig eller sjælendt
læser skønlitteratur til at læse mere. Men kampagnen
gør også noget andet. I en tid, hvor det meste – også
læsning – gøres op i nytteværdi, giver den anledning til
at hylde læselysten og det fællesskab, som litteraturen
kan gøre os til en del af. Den sætter også fokus på de
mange uformelle læserum, der findes på arbejdspladser
og i fodboldklubber og det potentiale, der ligger i at vi
alle kan være ambassadører for litteraturen blot ved at
give en simpel anbefaling videre.
Ideen om den vandrende bog og formidlingen af den
er kernen i biblioteket, og Danmark Læser- kampagnen
har i sin form helt bogstaveligt synliggjort nogle af de
principper, bibliotekarernes faglighed bygger på. Vores
kulturminister understreger gang på gang, at formidlingen er bibliotekernes store berettigelse. Det er positivt,
at der politisk er et ønske om at løfte og styrke vores
fag.
At litteraturen i øjeblikket når ud i dele af samfundet,
hvor den ofte har svære kår eller i sammenhænge, hvor
den ikke traditionelt hører til, skyldes blandt andet bibliotekarernes ihærdige indsats i formidlingen, og at der
sker en kulturpolitisk prioritering af området.
Læsning er kilden til gode uddannelsesmæssige,
sociale og kulturelle færdigheder og kan bruges som et
redskab i forhold til læring og dannelse. Men læsning er
også en oplevelse, som folk vender tilbage til gang på
gang, fordi det er en pause i hverdagen, rum til fordybelse og nysgerrighed og stærke sociale fællesskaber.
Da jeg delte bøger ud på IVA, var det blandt andet for
at minde de studerende om en af de opgaver, de står
overfor, når de starter deres arbejdsliv. Mange af dem
skal ud og sætte gang i læselysten i befolkningen, og
være med til at nytænke formidlingen også i en digital
kontekst. De skal være med til at finde balancen mellem
biblioteket som det sted, der bidrager til rationel læring
med særlige mål for øje og den meningsdannelse, som
er så væsentlig for vores fælles identitet og kultur. For
fremtidens bibliotek er i mine øjne begge dele.
Valgf
ri far
Exlibr ve på
bogk is
rybbe
!
T.o.m
.
31/12
.15
EXLIBRIS BOGKRYBBE - SMART OG PRAKTISK LØSNING
Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret
os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer.
Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige.
Med vores ExLibris-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af billedbøger, pegebøger og andre medier.
Du bestemmer selv farven på bogkrybben.
Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne!
Se ExLibris-serien på www.biketjanst.dk
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
29. april
28. april
Fabita skifter navn til META
Lokaludvalg: de svage taber
Bibliotekarforbundets faggruppe Fabita
skifter navn til META. Sammen med det nye
navn får faggruppen også en mere ny og tidsvarende formålsparagraf, der viser, hvor bredt
faggruppen favner.
»META’s bestyrelse arbejder aktivt for
forbedring af formidlingsredskabernes brugervenlighed og følger derfor løbende udviklingen, både nationalt og internationalt, inden
for metadata og informationsarkitektur, for
eksempel katalogiseringsregler, registreringsformater, linked data og big data.«
Navneskiftet træder i kraft efter faggruppens konstituerende bestyrelsesmøde den 4.
maj. Navneskiftet vil på sigt også betyde, at
hjemmesiden fabita.dk kommer til at skifte
navn.
Lokaludvalget i Kongens Enghave er bekymret for de svage borgere, når den nye
biblioteksstrategi i Københavns Kommune
skal rulles ud med mindre betjent åbningstid
til følge. De føler ikke, at de er blevet hørt i
processen.
I et brev til Kultur- og Fritidsudvalget beklager lokaludvalget i Kongens Enghave, at
den nye bibliotekspakke Styrk Borgerne ikke
har været sendt i høring hos dem.
»Kongens Enghave er den bydel, der har
det laveste uddannelsesniveau i Københavns
Kommune og en høj andel af borgere med
anden etnisk baggrund og sproglige vanskeligheder.« »Personlig betjening af disse grupper er meget vigtig«, skriver lokaludvalget i
deres brev til Kultur- og Fritidsudvalget den
24. april 2015.
Formand for styregruppen for Ny biblioteksbetjening i Københavns biblioteker,
Sanne Caft, erkender, at det er en stor omlægning, der er i gang i Københavns Kommunes Biblioteker, hvor nogle borgere i perioder
måske vil opleve omlægningerne af servicen
som forringelser på visse områder.
- Men biblioteksstrategien handler om at
bruge ressourcerne der, hvor flest mulige får
gavn af dem, og her er stort fokus på netop
tilbud til de mest uvante biblioteksbrugere
og på børnene, siger hun.
Mønsted
Lerche
28. april
Den gode ledelse betaler sig
Det ville styrke den danske økonomi, hvis andre
virksomheder tog ved lære af de dygtigste virksomheder, konkluderer Tænketanken Cevea,
som har analyseret på, hvad der kendetegner
de virksomheder, der klarer sig bedst.
Det viser sig, at de virksomheder, der klarer
sig bedst, har det tilfælles, at de er stærke på
fem områder:
• Inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelse af det daglige arbejde
• Evnen til at levere nye produkter
• Evnen til at omstille sig
• Socialt ansvar og omsorg for medarbejderne
• Samarbejde med leverandører.
Ledelsesrådgiver Alfred Josefsen, tidligere
direktør i Irma, peger på, at netop ledernes fokus er mere og mere afgørende. Til Ugebrevet
A4 siger han:
»Jeg mener, at vi er på vej ind i en fase, hvor
det handler om at lede og udvikle og ikke bare
afvikle, trimme og skære til. Ledelse handler
om at få det bedste ud af folk, og der ved vi,
at det ikke dur med pisk, kontrol og magt i
Danmark. Her skal der glæde, engagement,
involvering og inddragelse til. Og det har vi
gode forudsætninger for, fordi vi har nogle pissedygtige medarbejdere.«
.
Lerche
24. april
Hvor mobilvenligt er dit site?
Tirsdag den 21. april gik Google i luften med
en algoritme, der belønner mobilvenlige
sites – hvis man vel at mærke selv søger
fra en mobiltelefon. Søgeresultaterne
for søgninger foretaget på tablets og
stationære computere er ikke påvirket af
den nye algoritme, der på længere sigt vil
ændre rækkefølgen af søgeresultaterne på
mobiltelefonen, fordi Googles nye algoritme
fremover vil belønne mobilvenlige sites.
De første dage efter lanceringen af den
nye algoritme er det dog svært at finde
markante ændringer i søgeresultaterne,
konkluderer både Computerworld og Search
Engine Land, men det er der en god forklaring på, siger Googles talsmand i Danmark
Christine Sørensen til Computerworld.
- Udrulningen starter i dag, men der er
jo rigtig meget indhold på nettet, der skal
crawles igennem. Derfor ser vi først den
fulde effekt af tiltaget om en uges tid.
Opdateringen af algoritmen sker, for at
brugerne får en bedre oplevelse og undgår
hjemmesider, der alligevel ikke fungerer på
en mobiltelefon.
Lerche
24. april
Flere partier vil indføre bøder
I København har man opgjort, at der i 2014
stod 317.000 uafhentede materialer på
hylderne. Udgifterne forbundet med de
uafhentede reserveringer har man gjort op
til en million kroner, som Københavns kulturborgmester hellere vil bruge til noget andet.
Derfor vil han have biblioteksloven ændret,
så bibliotekerne kan give bøder for uafhentede materialer.
God ide at indføre bøder synes De konservative, Liberal Alliance og Venstre, mens
partierne fra folketingets røde fløj mener,
at bøder bør være sidste udvej. I stedet
peger de på at en påmindelse på sms, samt
oplysning, bør være de første tiltag for at få
nedbragt mængden af uafhentede biblioteksmaterialer.
Blandt de radikale mener kulturordfører
Marlene Borst Hansen, at man vil kunne
komme et langt stykke ved at motivere
lånerne til at enten afhente reserverede
materialer eller afbestille deres reserveringer. Men hun er ikke afvisende over for på
sigt at ville se på muligheden for at indføre
bøder. Hun mener dog, at man skal tænke
sig grundigt om, før man åbner biblioteksloven, siger hun til Berlingske. Den holdning
deler hun med kulturministeren, der i første
omgang har bedt Kulturstyrelsen om at se
på problemet, så en beslutning træffes på et
fagligt grundlag.
Lerche
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
22. april
22. april
22. april
Biblioteksafgift til e-bøger
Kulturministeren: Bibliotekerne skal ikke
måle deres nytteværdi
Uafhentede bøger:
spild af penge?
Kulturstyrelsen uddeler igen i år prisen for verdens bedste nye folkebibliotek Public Library
of The Year Award. Den 15. april blev der åbnet
op for indstilling til prisen, der hædrer det
moderne og nytænkende bibliotek.
For at kandidere til prisen skal biblioteket
være nybygget eller nyindrettet i bygninger,
der ikke har været i brug som bibliotek i perioden 1. januar 2013 til 15. juni 2015.
Kandidater til prisen kan ansøge fra den 15.
april 2015 til den 15. juni 2015, og prisen uddeles i august til den internationale bibliotekssammenslutning IFLA’s årsmøde i Cape Town,
Sydafrika.
Kan bibliotekernes værdi måles? Det var et af de tilbagevendende emner på Danmarks Biblioteksforenings
årsmøde i Aarhus den 16. og 17. april. Og emnet delte
vandene. Blandt andet trak norske Thomas Nordahl,
professor ved højskolen i Hedmark, en direkte linje fra
børns sproglige begrebsapparat som fireårige til deres
mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I Norge er det påvist, at 20 procent af de unge, der
ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, ender
på offentlig forsørgelse, og derfor er der en stor
samfundsmæssig gevinst ved at øge deres chancer for
at gennemføre en uddannelse, konkluderede Thomas
Nordahl. Han pegede på bibliotekerne som vigtige for
udviklingen af læsning og læselyst.
- Så mit bud er, at analysen om de danske bibliotekers nytteværdi, der er opgjort til to milliarder, er for
lavt sat, afsluttede Thomas Nordahl sit indlæg.
Analysen han henviser til, er den analyse, som
Copenhagen Economics gennemførte tidligere i år.
Her lød buddet, at bibliotekerne bidrager med to milliarder til samfundet hvert år – især ved at øge børns
læselyst.
Marianne Jelved er som kulturminister knap så
begejstret for det regnestykke.
- To milliarder. Bare der ikke er en politiker, der
regner på, hvad bibliotekerne koster i dag. Jeg vil godt
advare mod at gå alt for voldsomt ind i nytteværdilogikken. Det er ikke alt, der kan kommes ind i et kommercielt regneark, sagde hun til årsmødet.
- For mig at se er kulturinstitutionerne så fundamentale, at man ikke kan forestille sig vores samfund
uden. Det betyder ikke, at bibliotekerne ikke skal
argumentere for deres eksistens. Selvfølgelig skal de
det, sagde Marianne Jelved. Hun mener bare ikke, at
argumenterne skal være i form af tal. I stedet trak
Marianne Jelved de gode fortællinger frem, hvor hun
pegede på den forskel, bibliotekerne gør. Lige fra bogpakker til børn, læseklubber på virksomheder og den
ordblinde, der nu hørte lydbøger.
»Uklædeligt pengegriseri« og »skandaløst« kalder Berlingskes kultur- og
debatredaktør Jesper Beinov det, at der
hvert år bruges rigtige mange penge
på at håndtere uafhentede biblioteksbøger, og at kommunerne ikke selv må
gøre noget ved problemet.
Ifølge biblioteksloven må kommunerne nemlig ikke opkræve bøder for
den slags.
I Københavns Kommune vurderes
det ifølge Jesper Beinov, at det koster
mere end én million kroner årligt,
og han skriver, at kulturborgmester
Carl Christian Ebbesen (DF) ønsker at
kunne gøre noget ved problemet.
Kulturminister Marianne Jelved (R)
har tidligere sagt til Berlingske, at
kulturstyrelsen vil kigge på problemet i
deres årlige rapport, men Jesper Beinov
mener, at det er at skyde løsningen til
hjørne, for den er lige for:
»Enten skal kommunerne pålægges
at opkræve bøder, så brugerne kan
lære det. Ellers også får kommunerne
frihed og frivillighed til at opkræve
bøder«, skriver han.
Nikander
Lerche
I dag får forfattere, komponister og andre
kunstnere del i biblioteksafgiften, når deres
værker stilles fysisk til rådighed, men ikke når
det sker digitalt. Og det giver ikke mening,
mener kulturminister Marianne Jelved.
»Biblioteksafgiftsordningen bidrager til litteratur og musik af høj kvalitet, så vi skal have
en ordning, der giver mening i den digitaliserede verden«, siger hun.
Derfor har hun bedt Udvalget for Biblioteksafgift for Bøger og Musik under Kulturministeriet om at se på mulighederne for at inkludere
de digitale tilbud. Udvalget er netop kommet
med sin rapport, der indeholder en række
anbefalinger til, hvordan det kan gøres.
Rapporten er sendt i høring med frist for
bemærkninger 14. maj 2015.
Mønsted
22. april
Kandiderer I til prisen som verdens
bedste folkebibliotek?
Mønsted
596
klikkede i april på nyheden
»Kulturministeren: Biblio
tekerne skal ikke måle
deres nytteværdi« bragt på
Perspektiv.dk den 22. april
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
IVÆRKSÆTTERI
Nu kan jeg føre mine
ideer ud i livet
Helle Laursen har startet sin egen virksomhed for at arbejde med projekter,
der ikke var tid til som ansat bibliotekar. Til gengæld skal hun nu selv finde
samarbejdspartnere og skaffe projektpenge til sine ideer.
TEKST SABRINE MØNSTED
FOTO JAKOB BOSERUP OG PRIVAT
- Som selvstændig er det
vigtigt, at du øver dig i at
sige nej til opgaver, som
du ikke brænder for, også
selv om du ikke ved, hvad
der kommer i morgen. Det
er engagementet, der skal
drive virksomheden, siger
Helle Laursen.
- JEG FØLTE IKKE, AT JEG BRUGTE MINE KOMPETENCER fuldt ud, og jeg kom mere og mere væk fra
det, jeg brændte for, siger Helle Laursen, der er uddannet
bibliotekar DB i 2008 og cand.scient.bibl. i 2013.
I 2014 sagde hun sit job op som bibliotekar i en erkendelse af, at hvis hun ville bringe alle sine faglige kort i spil,
som også indebærer en designuddannelse fra Danmarks
Designskole, måtte hun selv tage styringen.
- Jeg har oplevet at blive ansat på baggrund af min
kombination af at være designer og bibliotekar, men når
hverdagen rammer, er det sjældent, at jeg har fået mulighed for at bruge de kompetencer sammenhængende, siger Helle Laursen, der lagde et budget og sparrede op over
en længere periode for at kunne starte som selvstændig
og have ro på økonomien i et år.
IVÆRKSÆTTERI
For hende er friheden til selv at bestemme det bedste
ved at være selvstændig.
- Jeg kan selv prioritere min tid og opgaver og har
mulighed for at gå efter mine ideer og forhåbentlig føre
dem ud i livet. Som selvstændig kan jeg byde ind med de
kompetencer, jeg har, på projekter, jeg brænder for, siger
Helle Laursen.
Ét af de områder er formidling af børnelitteratur, som
ifølge hende, er under pres på biblioteket, hvor der nogle
steder ikke længere er en børnebibliotekar ansat.
- I min optik skal bibliotekerne fokusere og designe
tilbud til både børn og andre borgere, der kan give dem
noget ekstra, der relaterer sig til litteraturen og den gode
fortælling. Lige nu er tendensen, at hvis bare vi gør alt
digitalt, så formidler det nok sig selv, siger Helle Laursen,
der indtil videre har stået bag flere workshops for børn på
biblioteker, blandt andet Byg en billedbog, hvor hun også
bruger sine kompetencer som designer.
BINDELED FOR VIDEN
Helle Laursen har været selvstændig i et halvt år og er så
småt ved at finde ud af, hvilken vej hun vil med sin forretning udover formidling af litteratur til børn. Hun håber
på at kunne være med til at styrke samarbejdet mellem
folkeskoler, museer og biblioteker, hvor hun ser et uudnyttet potentiale.
- Jeg kunne godt forestille mig en konsulentrolle, hvor jeg
er bindeled mellem de tre institutioner. Det kræver en
udefra, der kan facilitere nye og anderledes samarbejder
og udvikle formidlingsformer, så viden kommer i spil på
tværs af institutionerne. Hvorfor er der for eksempel ikke
en børnelitteraturfestival i København, hvor skoler og kulturinstitutionerne sætter den gode fortælling i spil? Det er
jo oplagt, siger Helle Laursen.
Og hun er i gang. Hun samarbejder allerede med Københavns Biblioteker, Dansklærerforeningen og Nationalt
Videncenter for Læsning om ferielæsekampagnen Fif til ferielæsning, der bliver sendt ud til folkeskoler og biblioteker.
KAFFEAFTALER
En af de store udfordringer ved at være selvstændig og
freelancer er at få sine ideer til at blive til virkelighed. For
projekt- og konsulentarbejde kræver ofte et stort forarbejde med at finde samarbejdspartnere og skrive ansøgninger, og så får man måske penge til, at idèen kan blive til et
reelt projekt. Der kan gå mange timer på noget, der måske
aldrig bliver til noget.
- Men det er en investering, siger Helle Laursen, der godt
kunne ønske et formelt netværk for freelancere inden for
sin egen branche. For netværk er vigtigt, når man starter
en virksomhed. For tiden drikker hun rigtig meget kaffe på
diverse cafeer for at mødes med relevante mennesker og
få input og ideer og diskutere samarbejder.
- Man kan bidrage til hinandens ideer og på sigt give
Helle Laursen blev cand.
scient.bibl. i 2013 og skrev
speciale om brugerinddragel
se af børn og unge i kulturin
stitutioner. Du finder det og
hendes hjemmeside på
www.hellesworkspace.dk.
”
- I min optik skal bibliotekerne
fokusere og designe tilbud til
både børn og andre borgere, der
kan give dem noget ekstra, der
relaterer sig til litteraturen og den
gode fortælling.
Helle Laursen
opgaver videre til hinanden, siger Helle Laursen, der endnu
ikke helt har sluppet lønmodtagerrollen, men har 17 timer
om ugen på Blågårdens Bibliotek, der får økonomien til at
løbe rundt og giver hende et fagligt fællesskab.
Hendes råd til andre, der overvejer at blive selvstændig
eller arbejde freelance, er at mærke efter, om man kan leve
med den økonomiske usikkerhed.
- For der er måske ikke overskud til at indbetale til
pensionen i et par år. Jeg har lagt et budget og sparet op,
så jeg kunne starte op og have ro på økonomien det første
års tid. Det er også vigtigt, at familien er med ombord. For
selv om jeg selv kan bestemme over min arbejdsdag, så
arbejder jeg mere end før.
Mig selv og mine ti
arbejdsgivere
Fremtidens arbejdsmarked kalder på flere selvstændige og freelancere, for arbejdsgiverne har fået
øje på fordelene ved løbende at hive de kompetencer ind, der er brug for.
FREELANCEØKONOMIEN ER VOKSENDE på
arbejdsmarkedet. Bibliotekarforbundets karriererådgiver Ricki Nielsen forudser, at om ti år vil
op mod halvdelen af den danske arbejdsstyrke
bestå af selvstændige, der sælger deres ydelser
til mange forskellige arbejdsgivere. Internettet
og et voksende brug af netværk gør det muligt at
finde den bedste til at løse en bestemt opgave.
Men det kræver, at vi i højere grad tør specialisere
os både under og efter vores uddannelse, så vi
kan byde ind med det, vi er gode til, mener Ricki
Nielsen.
Han er selv et eksempel på de nye strukturer på
arbejdsmarkedet. Som selvstændig karriererådgiver arbejder han for flere forskellige fagforbund
og hyrer i sin enkeltmandsvirksomhed de kompetencer ind, han har brug for, såsom korrekturlæsning, layout af opgavehæfter og bogføring.
Ricki Nielsen har talt med flere bibliotekarer
og informationsspecialister, der gerne vil være
selvstændige, og han har blandt andet holdt et
iværksætterkursus i Bibliotekarforbundet. Men
han kunne godt ønske, at flere turde binde an
med deres ideer.
- Jeg har hørt nogle fantastiske ideer under
samtaler med bibliotekarer og informationsspecialister, som de desværre ikke turde forfølge. En
havde for eksempel effektiviseret dokumenthåndteringen i den virksomhed, hun arbejdede
i, så de sparede to millioner kroner om året på
serverplads og mandetimer. Hun kunne som
selvstændig konsulent tjene rigtig godt, men hun
valgte at søge et job, siger Ricki Nielsen, der oplever, at bibliotekarfaget er kendetegnet ved, at
mange finder stor værdi i jobsikkerheden. Hvilket
heller ikke er mærkeligt.
- Der er sket enorme ændringer i manges
arbejdsliv, særligt på folkebibliotekerne hvor
”
bibliotekarerne har fået nye opgaver og er færre
til at udføre dem. Det er de færreste, der i dag
tænker »alt er fint, jeg kan ikke miste mit job«,
så det at sige op for at gøre noget endnu mere
usikkert, som at blive iværksætter, er grænseoverskridende, siger han.
Bibliotekarfaget har heller ikke traditionelt været præget af iværksættere, siger Ricki Nielsen,
der oplever, at de fleste nyuddannede forestiller
sig selv i et fast job i en virksomhed eller organisation.
- Jeg har
hørt nogle
fantastiske
ideer under
samtaler med
bibliotekarer
og informationsspecialister, som de
desværre ikke
turde forfølge.
Ricki Nielsen
ARBEJD, FOR HVEM DU VIL
Freelanceøkonomien, også kaldet deleøkonomien,
er en global tendens, og gruppen af arbejdsgivere og opgaver, der finder hinanden gennem
internettet, vokser. Ifølge en rapport fra EuropaParlamentet i 2014 er løst tilknyttede arbejdere
den hurtigst voksende gruppe på det europæiske
arbejdsmarked. Kritikere, særligt fagbevægelsen,
er bekymrede for, at det vil presse lønmodtagernes hårdt tilkæmpede rettigheder, mens fortalerne ser nye faglige muligheder.
Firmaet Elance-oDesk er en international virksomhed på det virtuelle arbejdsmarked og skaber
efter eget udsagn kontakt mellem op mod ti millioner freelancere og tre millioner kunder verden
over – også i Danmark.
»Det eneste, det kræver, er en internetfor
bindelse. Så kan du arbejde, for hvem du vil, når
du vil«, siger country manager i Danmark Steffen
Hedebrandt i dagbladet Information. Han er tidligere bestyrelsesmedlem i fagforeningen Djøf og
ved godt, at især fagbevægelsen er skeptisk over
for den nye løse arbejdsform.
Men Steffen Hedebrandt mener, at det giver
lønmodtagerne nye muligheder. Dels kan alle
finde arbejdsgivere i hele verden, og gør man sit
IVÆRKSÆTTERI
!
Deleøkonomi:
når ressourcer
og behov finder
sammen gennem
digitale platforme.
arbejde godt, bliver man hurtigt belønnet med flere opgaver og højere løn. Han understreger, at der sideløbende
stadig vil være brug for fastansatte i de fleste virksomheder til at varetage kerneopgaverne.
Den britiske arbejdsmarkedsøkonom og professor Guy
Standing startede for år tilbage med at kalde den nye
type af løst ansatte arbejdstagere for prekariatet. De er
kendetegnet ved at have usikre arbejdsforhold, svingende
indtjening og kun en lille chance for at udvikle en karriere.
En dansk rapport fra 2011 af arbejdsmarkedsforsker
Steen Scheuer fra Syddansk Universitet anslår, at hver
femte dansker er ansat som vikar, sæson- eller løsarbejder. Et antal, der på det tidspunkt havde været nogenlunde konstant gennem ti år, men hvor arbejdsvilkårene
løbende var blevet væsentligt forringet.
FAGFORENINGEN SKAL FØLGE MED
Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, mener,
at man som fagforening fortsat skal kæmpe for de fælles
rettigheder, men også er nødt til at forholde sig til realiteterne og se potentialerne på arbejdsmarkedet.
- Det er fagbevægelsens chance for at komme ind i det
nye årtusinde ved at kæmpe for strukturer og rettigheder
i de nye arbejdsformer, så vores medlemmer ikke bliver
daglejere, men får redskaber til at navigere i de nye former for jobs, siger Tine Jørgensen.
- Vi skal forberede vores medlemmer og især dimittenderne på, hvordan arbejdsmarkedet er. I dag vælger mange private virksomheder at hyre ad hoc-konsulenter ind til
en opgave i stedet for at fastansætte medarbejdere. Vi
kan være uenige i den måde, de ansætter på, men det er
realiteterne, siger Tine Jørgensen, der mener, at dimittenderne kan udnytte det aktivt og søge de tidsbegrænsede
job eller freelanceopgaver for at få noget erfaring.
Om fem til ti år vil det være almindeligt, at man i
perioder arbejder for mange forskellige arbejdsgivere på
samme tid. Vi vil se mange flere iværksættere og folk,
der skaber deres eget job, mener Tine Jørgensen, der ser
en opgave for Bibliotekarforbundet i at kunne favne og
rådgive alle medlemmer.
- For hvad gør man, når pension, feriepenge og løn
HAR DU EN GOD IDÈ?
Gør din ide så konkret som muligt. Hvem
er målgruppen? Hvad vil de betale for dit
produkt? Og hvordan vil du komme ud med
dit budskab?
Tal med flere andre, der allerede gør noget i
stil med det, du gerne vil, med succes. Tænk
videre, hvordan kan du gøre det samme, men
skille dig ud?
Lær af de trends, der er i tiden. Hvorfor vil vi
betale 100 kroner for en lille dåse med lakrids
fra Johan Bülow eller 15 kroner for en græskar
bolle fra Emmerys? De har valgt en niche,
som de gør rigtig godt – specialisering.
Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet
Ricki Nielsen.
under sygdom ikke er en selvfølge? Hvordan markedsfører
man sig selv og opbygger et kundegrundlag? Og vigtigst
så skal vi kunne tilbyde et fagligt netværk for freelancere
og selvstændige inden for vores fag, siger Tine Jørgensen,
der også ser en stor opgave for AC (Akademikerne), som
Bibliotekarforbundet er en del af, i at kæmpe for at ændre
dagpengesystemet, så det matcher dagens arbejdsmarked.
- Systemet skal kunne håndtere, at man for eksempel som iværksætter tjener 50.000 kroner én måned og
10.000 kroner de næste to, modsat i dag hvor systemet
virker direkte demotiverende på iværksættere.
LÆS MERE
Artiklen Freelance- og deleøkonomi udfordrer solidariteten fra dagbladet Information, bragt den 18. marts 2015.
Artiklen Topøkonom: Kampen for den danske model er allerede tabt fra dagbladet Information, bragt den 11. marts
2015.
Radioprogrammet P1 Debat Discount eller kvalitets-job
fra den 7. april.
Bøgerne: The Precariat: The New Dangerous Class og
A Precariat Charter: From Denizens to Citizens af Guy
Standing.
Jeg sætter dagsordenen
MIA CHRISTINA BROE
JAKOBSEN
I dag: selvstændig historie
fortæller, illustrator og blogger.
Tidligere: leder af Team Børn
& Unge i Vejen Kommune,
herunder børnebiblioteket.
Baggrund: uddannet mag.art.
i kunsthistorie med speciale i
børnekulturformidling.
Hvorfor valgte du at blive selvstændig?
- Jeg ville have en mere harmonisk
hverdag med mere tid til mine børn, men
stadig blive fagligt udfordret.
Hvordan kom du i gang?
- Jeg startede med at finde ud af, hvad
jeg ville sælge og hvordan. Jeg har blandt
andet lavet et katalog til børnebibliotekerne over de arrangementer, jeg
tilbyder, med beskrivelser, pris, tid og så
videre.
Det er vigtigt at skabe en platform for
sig selv, så jeg har brugt tid på de sociale
medier, startet en blog (grafitoggodnathistorier.dk, red.) og fortalt ud i mit
netværk, hvad jeg tilbyder.
Jeg har også meldt mig ind i forskellige
netværk på Facebook for selvstændige,
men som dog er meget brede, så det er
ikke alt, der er lige brugbart.
Har du lagt et budget?
- Mange siger, at man skal kunne klare
sig et år uden særlig indtægt, når man
etablerer sig som selvstændig. Jeg har en
mand, der tjener godt, så jeg har taget
skridtet uden særlig opsparing, men det
har krævet, at vi har nedjusteret vores
forbrug. Jeg har heller ikke de store udgifter til virksomheden, da det jo er mit
hoved og hænder, jeg »sælger«.
Hvad skal du lave som selvstændig?
- Jeg tilbyder en række arrangementer
som eventyrfortælling eller rim og remser til børnebibliotekerne, hvor børnene
er med til at forme historierne, og jeg
tegner til. Jeg har også tilbud om seancer
med dialogisk læsning, hvor forældre og
børn kan komme sammen.
Så skal jeg skrive min blog med
historier og erfaringer fra mit eget liv og
færdiggøre de børnebøger, der har ligget
i skuffen i mange år. Jeg købte billedbøger til biblioteket hver uge, og det trak
i mig for selv at være med til at forme
børnelitteraturen. Det giver mening for
mig som formidler også at få lov til at
lave indholdet.
Hvad er det sværeste ved at være
selvstændig?
- At have kontor hjemme og få struktureret sin tid, så man når at få lavet
det, man gerne vil fagligt. At bevare
modet og få aftalerne i hus. Og så alt
det praktiske og tekniske som at oprette
en hjemmeside, få et EAN-nummer,
momsregistrere sig og finde ud af
elektroniske regninger. Det er ikke sjovt
for tryghedsnarkomanen i mig. Men som
bibliotekarer har vi en force. Det er jo ikke
anderledes, end hvis vi skal undersøge
tingene for en bruger.
måde i et job, hvor der pludselig kan stå
en på ens kontor med en ny dagsorden.
Nu laver jeg kun det, jeg selv synes giver
mening – alt det udenom er skraldet
væk. Som leder savnede jeg også at
være i kontakt med børn i mit arbejde,
og nu er jeg igen tæt på dem gennem
mine arrangementer på børnebiblioteker. Og jeg bestemmer selv, hvornår jeg
vil hente mine egne børn.
Dine erfaringer indtil nu?
I min generation tror jeg, mange gerne
vil prøve noget nyt med jævne mellemrum, og derfor vil vi se flere, der laver
stillinger til sig selv. Vores fagfelt har
rykket sig, og nye medier og måder at
formidle på giver både nye udfordringer,
men også muligheder.
Har du et råd til andre, der overvejer at
blive selvstændige?
- Mod, is i maven og tålmodighed. Lad
være med at afskrive tanken, fordi
du tror, at du ikke kan finde ud af det.
Spørg andre, der har gjort det. Kontakt
gerne mig.
Hvor er du om et år?
- Så har jeg forhåbentlig udgivet en bog
og fundet en god kombination af at
skrive, blogge, illustrere og lave arrangementer på bibliotekerne.
Er der noget, du gerne ville have haft
hjælp til undervejs?
- Kurser i at være selvstændig eller en
hotline med hjælp og et netværk, hvor
jeg kan spare med andre i samme situation inden for mit fagfelt.
Hvad er det bedste?
- At være herre i eget hus. Jeg elsker fordybelse, og det kan man ikke på samme
IVÆRKSÆTTERI
”Du kan altså godt være
selvstændig bibliotekar”
at det var den vej, jeg ville gå. Jeg tog
et seksugers kursus i webdesign og
lærte at arbejde i Wordpress. I juli 2014
oprettede jeg så firmaet Falkenblad
Webdesign.
CONNI FALKENBLAD
I dag: selvstændig
webdesigner.
Tidligere: bibliotekar
i Miljøstyrelsen, CBS
Bibliotek, Hillerød
Handelsskoles bibliotek.
Baggrund: uddannet
bibliotekar DB i 1990,
master i informations- og
biblioteksvidenskab i 2005.
Hvorfor valgte du at blive selvstændig?
- Jeg havde længe tænkt tanken, og
mens jeg var i job, tog jeg iværksætterkurser, hvor jeg blev introduceret
til blandt andet momsregnskab og
markedsføring. Jeg er ikke ud af en
iværksætterfamilie, så det var først,
da jeg mødte en anden bibliotekar, der
havde sit eget firma, at jeg for alvor
tænkte, »du kan altså godt være selvstændig bibliotekar«. Som frivillig lavede jeg en hjemmeside for foreningen
VIDA (viden, information, dokumentation og arkiv, red.) og besluttede,
Hvordan kom du i gang?
- I Bibliotekarforbundet har jeg været
til to arrangementer for iværksættere,
hvor jeg blandt andet hørte om de andres planer og fik respons på min ide.
Vi blev tvunget til at vende vores ideer
om og tænke, hvorfor skal kunden
købe netop mit produkt?
Jeg bor i en kommune, som årligt
holder et dialogmøde med erhvervslivet, hvor jeg kunne stille spørgsmål.
Desuden fik jeg to gratis møder hos
kommunens erhvervskonsulent, som
fik min forretnings- og markedsføringsplan på rette spor. Jeg har også
brugt sitet Startvækst.virk.dk, som har
gode værktøjer allerede til idefasen, og
hvor du kan downloade for eksempel
etablerings-, drifts- og likviditetsbudgetter, så du ikke selv skal opfinde det
hele.
Hvilke opgaver har du haft indtil
videre?
- Jeg startede med at lave en hjemmeside for en børnehave, og lige nu er jeg
i gang med at lave en hjemmeside for
en forening, hvor jeg har købt domænet til dem, laver deres informationsarkitektur, tilretter deres dokumenter
til siden og så videre.
Hvad er de største udfordringer?
- Økonomisk kræver det is i maven,
fordi man ikke ved, hvilke opgaver der
kommer. Det er også en udfordring
at skulle sige, hvad jeg vil have for
mit arbejde. Jeg har været statsansat
det meste af mit arbejdsliv og er ikke
vant til, at der skal penge på bordet.
En anden stor udfordring er at finde
kunderne og sælge mit produkt. Og endelig så skal man være tålmodig, fordi
det er kunden, der leverer det indhold,
jeg skal arbejde med, og derfor er man
ikke helt selv herre over tidsplanen.
Hvad er det bedste ved at blive
selvstændig?
- Min frihed. Jeg kan selv vælge mine
opgaver og for eksempel tage på et
fagligt kursus. Jeg er meget glad for
min beslutning.
Hvor er du om et år?
- Jeg laver stadig webdesign, men jeg
vil gerne udbygge mit firma med flere
it-tilbud og eventuelt undervisning, informationssøgning og datasikkerhed.
Hvad er dit råd til andre, der gerne vil
være selvstændige?
- Eventuelt at starte op sammen med
andre, så man kan sparre med hinanden. Det er også brugbart at mødes
med andre iværksættere og freelancere, der er længere fremme i processen
end en selv, og høre, hvad de har gjort.
Tjek, hvilke tilbud din kommune har til
iværksættere. Brug en erhvervskonsulent til at tjekke din forretningsplan
for svage punkter: Er der kunder til dit
produkt? Skal der investeres mere, end
du tror? Og hvordan vil du markedsføre
dig selv?
Iværksætteri på skemaet
Det Informationsvidenskabelige Akademi har et ansvar for at ruste de studerende
til et arbejdsmarked, der i fremtiden vil være præget af flere korte ansættelser,
freelanceopgaver og iværksættere.
- MANGE AF VORES KANDIDATER ER NØDT
TIL at skabe deres egne job i dag. De skal kunne
sparke døren ind og komme med deres egne ideer
og løsninger, siger lektor på IVA Henrik Jochumsen,
der sammen med lektor Michael Kristiansson
underviser i valgfaget Entreprenørskab og partnerskaber på IVA.
Studieleder Jette Hyldegård er klar over, at de
nye tendenser på arbejdsmarkedet kræver nye
handlekompetencer og et iværksættermindset
hos de studerende, der ikke traditionelt er blevet
dyrket på universitetet.
- Vi vil gerne udvikle både undervisnings- og
prøveformer, der i langt højere grad sætter
fagligheden ind i en praktisk kontekst, siger hun.
Men det er ikke uden sværdslag. Kritiske røster
påpeger, at IVA jo ikke er en professionsskole, men
et universitet, hvor kritisk teori traditionelt fylder
mere end praktiske løsninger. Den nye bachelorordning åbner dog op for mere praktik, casebaseret undervisning, feltstudier og virksomhedsbesøg.
Michael Kristiansson, der i 2010 introducerede
entreprenørskabsfaget på IVA, mener det netop
er et fag, der kombinerer teori og praksis.
- De studerende laver et konkret projekt undervejs i forløbet og slutter af med en teoretisk
opgave, hvor de reflekterer over, hvordan de greb
processen an, siger han.
DU SKAL KUNNE SÆLGE DIN IDE
Entreprenørskab og partnerskaber, der udbydes
som valgfag på 4. semester, tager afsæt i partnerskaber. De studerende skal bruge deres eget
netværk til at udvikle noget nyt, og indtil videre
har det resulteret i flere nystartede virksomheder
ved siden af studierne og flere »selvskabte« jobs i
virksomheder.
- Du kan ikke gemme dig på arbejdsmarkedet i
dag. Du er nødt til at kunne formidle det, du kan.
Det er det, vi træner de studerende i, når de selv
skal komme på ideer og løsninger og formidle det,
så andre tror på ideen, siger Henrik Jochumsen, der
oplever, at de studerende tænker anderledes om
”
- Du kan ikke
gemme dig på
arbejdsmarkedet i dag. Du
er nødt til at
kunne formidle det, du kan.
Det er det,
vi træner de
studerende
i, når de selv
skal komme
på ideer og
løsninger og
formidle det,
så andre tror
på ideen.
Henrik Jochumsen
deres arbejdsliv i dag end for ti år siden og arbejder
mere freelance- og projektorienteret allerede på
studiet.
- De er ikke interesserede i livslange ansættelser. De vil lave det, de synes er fagligt spændende,
og er ret ligeglade med eksempelvis, hvilken
sektor det er i. Jeg har fået stor respekt for de
studerende under de her forløb. Det er fascinerende, hvad de ved, og hvor mange relationer de
har. Studerende har været udskældt for ikke at
tage deres studier seriøst eller være for optaget
af sociale medier, men når man dykker ned i, hvad
de faktisk bruger deres tid på, så er det frivilligt
arbejde, events, studenterpolitik og så videre.
Bruger de deres netværk i forhold til deres fag, så
har de et godt fundament for at skabe deres eget
job eller starte en virksomhed op, siger Henrik
Jochumsen.
FRA STUDERENDE TIL IT-CHEF
Eksempler på de studerendes projekter i faget
Entreprenørskab og partnerskaber er blandt andet
Food and Friends, hvor flygtningekvinder mødes
med danske kvinder og laver mad. Lyttehygge er et
andet, hvor grupper af musikinteresserede mødes
på biblioteket og deler deres favoritnumre. En ide,
der har bredt sig til biblioteker i hele landet.
- De tre, der fik den ide, er der i dag bud efter
mange steder fra for at udbrede og videreudvikle deres ide. På den måde har de fået en stor
kontaktflade og måske skabt grundlaget for deres
senere jobs, siger Henrik Jochumsen.
En anden af de studerende skabte sit eget job,
i det reklamebureau hvor han var studentermedhjælper, ved at påvise, at de manglede et bindeled mellem ledelsen og it-folkene. I dag er han
it-chef i virksomheden. Projektet Go Students – en
webportal, hvor virksomheder hurtigt kan finde en
studentermedhjælper med de rette kompetencer,
er også en idè, der er blevet realiseret af to studerende. Se artiklen side 18.
Valgfagene om entreprenørskab på IVA får tilskud
fra Fonden for Entreprenørskab.
IVÆRKSÆTTERI
Vi har lært at sælge
vores idé
IVA-studerende Christian Ellegaard og Søren Staghøj har lagt op mod 1.000 timer
ved siden af studiet for at føre deres ide ud i livet – webportalen GoStudents,
hvor virksomheder hurtigt kan finde den rette studentermedhjælper.
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO GITTE SOFIE HANSEN
IDEEN OM ET SITE, HVOR VIRKSOMHEDER OG STUDERENDE let kan finde hinanden fik Christian Ellegaard
fra filmbranchen, hvor han tidligere har arbejdet som klipperassistent.
- Der mangler man ofte kvalificerede medarbejdere, her
og nu, og har ikke tid til lange ansættelsesprocedure. Jeg
tænkte, at mange, nok især mindre virksomheder, måtte
have samme behov, siger han.
Ideen blev at skrælle alt det tidskrævende med jobopslag, ansøgninger og flere runder med samtaler væk, og
alligevel få en studentermedhjælper med de rette kvalifikationer.
En ide han videreudviklede med studiekammeraten
Søren Staghøj på kurset Entreprenørskab og Partnerskaber
på 4.semester på IVA. Det blev til webportalen GoStudents,
hvor virksomheder for 3.000 kroner kan melde ind, hvad de
har behov for, og inden for 14 dage får de tre kvalificerede
kandidater, der kan komme ind til en samtale.
DET RETTE MATCH KRÆVER VIDEN
- Vores styrke er, at vi ved, hvad de studerende kan, hvilket
virksomhederne ikke altid gør. Vi har for eksempel oplevet
en virksomhed, der kun sendte et jobopslag om et studiejob i et arkiv til de studerende på Historie, siger Christian
Ellegaard.
Konceptet indebærer, at de taler med både de studerende og med virksomhederne for at indfange alt det de
studerende kan, og hvad virksomheden reelt har behov for.
- Mange studerende er dårlige til at skrive et cv og sætte
ord på deres kompetencer for eksempel, hvis de er spejderledere i deres fritid eller har en særlig hobby, de brænder for.
INVESTERING I TIMER
Christian Ellegaard og Søren Staghøj havde ingen penge
at investere i ideen, udover de 200 kroner, de betalte for
domænenavnet. Til gengæld har de investeret meget tid –
op mod 1.000 arbejdstimer, hvor de blandt andet har lært
at programmere.
I processen med at udvikle portalen har de brugt venner,
familie og netværk for at teste ideen og få gode råd om alt
fra design til sælgertips.
- Vi har lært alt det, man ikke lærer på universitetet som
for eksempel at oprette en erhvervskonto, få cvr-nummer,
blive momsregisteret, dyrke netværk, og at sælge vores
ide, siger Christian Ellegaard.
- Jeg har lært, at man kan være iværksætter på mange
måder. Man behøver ikke satse alt, have en masse penge
og droppe ud af studiet. Man kan gøre det ved siden af.
Det har givet os en masse oplevelser og også rykket ved
vores personlige grænser. Det gav for eksempel hjertebanken første gang, vi ringede op til en direktør for at
fremlægge vores ide for ham, siger Søren Staghøj.
- Han kunne slet ikke se ideen, eller hvad han skulle
bruge os til. Der blev vi lidt opgivende, men de næste var
heldigvis positive overfor konceptet og overfor os som
nystartet virksomhed.
Det kræver et stort benarbejde at få virksomhederne
om bord, men også at få de studerende med, hvilket overraskede de to iværksættere. Det kræver tillid at få dem til
at melde sig til, for eksempel at de møder op og taler med
de studerende til en forelæsning, men efter den første
studerende fik et job, kom der hurtigt en håndfuld nye
tilmeldinger.
- Vi tror meget på vores ide, og at den har potentiale.
For eksempel taler man meget om at få nyuddannede
akademikere ud i små virksomheder. Gennem os kan man
»afprøve« en akademiker, ved at få en studentermedhjælper, der har bestået 3. semester.
GoStudents tilbyder også at udarbejde ansættelseskontrakter, lønskemaer og andre administrative opgaver ved
at have en studentermedhjælper. På sigt er planen at ansætte nogle til at ringe op til virksomheder og studerende
for at få flere til at bruge portalen, som gerne skal dække
alle universitetsbyer.
HJÆLP TIL STUDERENDE:
Innovation Hub på Københavns Universitet tilby
der gratis rådgivning, advokathjælp, kontorplads
og netværk til studerende, der er iværksættere.
!
Anbefaling:
Test din ide så
tidligt som muligt
på de kunder, der
skal bruge den.
Christian Ellegaard og Søren Staghøj har netop
afleveret deres bacheloropgave og ønsker at tage
deres kandidat i faget It og kommunikation på KU.
KODEPIRATER
Det handler
om at opfinde
De fleste børn spiller spil, især digitalt. Men de
færreste ved, hvordan de selv skal bygge og skabe
spil i det digitale univers. Det vil Coding Pirates
ændre, og bibliotekerne spiller en stor rolle.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO SIMON KNUDSEN
S
om dreng sad Martin Exner på sit børneværelse med 12 disketter og spillede The Incredible Machine. Et computerspil,
som kalder på Storm P-agtige løsninger for at gennemføre
banerne, og det var det at opfinde, som Martin Exner syntes var
spændende.
- Det ville jeg gerne lave mere af, men for at komme til det skulle
jeg selv kunne programmere, og det var der ikke nogen, der kunne
understøtte dengang, så jeg lærte det ikke.
Den skuffelse huskede Martin Exner, der er uddannet kandidat
i it, mange år senere på en konference i Aarhus, hvor han så en
event, der skabte mulighed for, at børn kunne lære at programmere.
- Det, syntes jeg, var fedt, så jeg undersøgte, om der var andre,
der gjorde noget lignende. Og selv om der var steder, der arbejdede
med at lære børn at kode, så var der ingen, der havde det fokus
på leg og opfinderi, som jeg gerne ville have. Derfor stiftede jeg
Coding Pirates i samarbejde med Christian Hjorth Lund.
Coding Pirates har kun eksisteret i lidt over et år, men har allerede været omtalt i mere end 50 avisartikler samt i radio og tv.
Coding Pirates har også formelt fået valgt en bestyrelse og sætter
hele tiden nye lokale initiativer i gang spredt rundt i landet. Og
næsten halvdelen af de steder, hvor Coding Pirates dukker op, er
det et bibliotek, der har en finger med i spillet.
- Bibliotekerne har vist sig at være en rigtig god samarbejdspartner, hvorimod eksempelvis skolerne er svære at have med at gøre,
fordi det samarbejde blandt andet vil kræve, at man som frivillige
møder op i »almindelig« arbejdstid. Et andet plus ved bibliotekerne
er, at her er tilgangen til at tilegne sig viden baseret på frivillighed,
siger Martin Exner.
Bibliotekerne oplever omvendt at blive skubbet lidt væk fra deres
behov for at tænke alting ind i skemaer og langtidsplanlægning.
Gevinsten er håndgribelig. Især for de børn, der får lov at blive
kodepirater, hvilket cirka 300 børn alene i København lige nu står
på venteliste for at blive. Her i foråret er der netop etableret tre
nye afdelinger af Coding Pirates, som nu har i
alt 13 afdelinger, der alle er baseret på frivillig
arbejdskraft.
Sideløbende med, at der skyder afdelinger
op rundt om i landet, har Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus
Universitet taget Coding Pirates til sig og gjort
det til et forskningsområde.
For selv om Martin Exner er overbevist om,
at det at være kodepirater skal være sjovt, så
så han i virkeligheden gerne, at hele området
omkring kodning blev mere formaliseret.
- Jeg er selv fortaler for at få det ind i folkeskolen, så det ikke kun bliver de børn, der
brænder for det, som får lov at lege og lære.
Men samtidig er opgaven svær. Hvis man
ser et klasselokale for sig med 30 børn, 30
computere og kun få voksne, så vil det være
en næsten umulig opgave at få det til at fungere. Men der er også andre måder at få det
innovative og kreative omkring kodning ind i
undervisningen. Tænk, hvis man i stedet for at
aflevere en stil om et eventyr kunne aflevere
et spil, man havde lavet. Så det blev et værktøj på linje med at skrive, siger Martin Exner.
Tanken er ikke fuldstændig urealistisk. I England er kodning allerede på skoleskemaet, og
tv-stationen BBC er gået aktivt ind i arbejdet
og laver materialer og tv-programmer med
omdrejningspunkt i at lege med elektronik og
programmere.
- Så der sker en hel masse i England, men
knap så meget i Danmark, konstaterer Martin
Exner.
Martin Exner, i stribet
bluse, blev præsenteret for
mange af kodepiraternes
små spil. Blandt andet
en robot bygget i Lego.
Marianne Pedersen, øverst
til højre, har lært at kode
til husbehov, så hun kan
hjælpe de børn, der har
brug for det.
KODEPIRATER
Partnerskaber giver
nye kompetencer
Det giver et fagligt løft og
ekstra gåpåmod at kaste
sig ud i et partnerskab.
- Det er vigtigt for os, at vi ikke bare lægger lokaler til, men
indgår aktivt i et partnerskab. Vi har som bibliotek fået flere
muligheder ud af dette partnerskab, end vi havde før. Som
bibliotekarer har vi fået nye kompetencer, fordi vi har lært at
kode. En anden gevinst er, at vi ikke længere tøver, når vi skal
prøve noget nyt. Nu har vi et netværk af mennesker, der kan
hjælpe os, hvis vi får behov for det, når vi eksempelvis skal
lære at bruge en 3D-printer, siger Marianne Pedersen, bibliotekar på Tårnby Bibliotek.
Hun har siden sommeren 2014 været en af tovholderne på
Tårnby Biblioteks partnerskab med Coding Pirates, der har
som mission at gøre børn til innovative produktudviklere –
som kan bygge og designe egne ideer via programmering.
Målgruppen for projektet er børn, der har lyst til at lege
med deres kreativitet og mod på at bygge egne computerspil,
robotter og lignende. Og den slags børn er der mange af. Så
mange, at organisationen Coding Pirates har en venteliste
på flere hundrede børn, der venter på, at en lokal afdeling af
Coding Pirates skal opstå i deres nærområde.
CODING PIRATES ER NOGET, MAN GÅR TIL
I Tårnby og omegn var børnene heldige sidste efterår, hvor
Tårnby Bibliotek udbød det første hold med Coding Pirates.
15 børn fik pladser, og resten af 2014 gik de til Coding Pirates
hver torsdag mellem klokken 17 og 19 – præcis, som hvis
de gik til klaver, fodbold eller svømning. Her i 2015 er en ny
omgang Coding Pirates gået i gang, og den løber til sommerferien.
Bibliotekets rolle i partnerskabet er langt fra kun at lægge
lokaler til. Det er biblioteket, der står for organiseringen af
de frivillige, der hjælper folkene bag Coding Pirates, og hver
torsdag er der en bibliotekar i lokalet, som deltager aktivt.
- Vores frivillige er meget forskellige, nogle af dem er forældre til børnene, og andre er med, fordi de finder projektet
vigtigt, og mens nogle er ret seje til det med at kode, så har
andre en mere pædagogisk tilgang, siger Marianne Pedersen
og tilføjer, at kompetencerne ikke er afgørende. Fælles er dog,
at de voksne er dedikerede, og at der typisk er fem til otte
voksne til stede ved hver workshop.
De fire bibliotekarer, der er en del af projektet Coding
Pirates i Tårnby, kan også kode. Det brugte de meget
af sommeren 2014 på at lære, så de kendte til programmerne Scratch og LEGO Mindstorms, som er de to
kreative programmer, børnene hovedsageligt bruger.
Det har givet mulighed for at udbyde andre arrangementer på biblioteket end vanligt. Eksempelvis har
biblioteket haft en workshop om LEGO Mindstorms,
hvor børnene kunne få lov at prøve kræfter med Legos
robotter, og en ny workshop er på vej, fordi bibliotekarerne kunne se, at fædrene stod og trippede for
at få lov til at være med. Så næste arrangement har
fædrene som målgruppe.
- Arbejdet med Coding Pirates har gjort, at vi har
fået kontakt til nogle nye brugere. De børn, der går
til Coding Pirates, er ikke nødvendigvis de børn, som
kommer og spiller computer hver eftermiddag hos
os. Samtidig er det her en måde at vise børnene, at
biblioteket er andet end de bøger, som deres forældre
så gerne vil have, at de læser.
KODNING ER FOR ALLE
På Tårnby Bibliotek deler man Coding Pirates overordnede ønske om, at det med at lege med koder bør være
noget, som alle børn stifter bekendtskab med. Og at
biblioteket bliver rammen for mødet harmonerer godt
med den opgave, biblioteket allerede løfter i forhold til
eksempelvis at hjælpe ældre med at lære at bruge en
computer.
- Uanset om det er ældre, der lærer at bruge en computer, eller børn, der lærer at kode, så beriger det deres
hverdag. Det er fedt at undervise begge grupper, og
det er sjovt at se den succes, som børnene får, når de
får en kode til at virke eller kan vise deres forældre et
spil, de selv har lavet.
Tårnby Bibliotek er ikke det eneste bibliotek, der
arbejder med Coding Pirates, og flere nye er på vej. Interessen er stor, og et af de spørgsmål, som Marianne
Pedersen bliver stillet af kollegaer fra andre biblioteker,
er, hvor meget tid de har brugt på det?
- Det kan vi faktisk ikke svare på. Det var en prioriteret opgave, og vi brugte den tid, der skulle til. Men det
har givet os mange muligheder sideløbende, fordi vi
både har fået et godt netværk og mod på at prøve nye
områder inden for det digitale.
Kommentarer til artiklen »Ny prototype for visuel søgning imponerede på DB’s årsmøde«, bragt på Del Din Viden den 28. april
DEBAT
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
Spændende prototype
Kommentarer til artiklen »Hvad fanden tænker I på
– at lukke biblioteket?« trykt i Perspektiv nr. 4/2015
Sikke en overraskelse, at Simoni er fra Venstre – dem ved
man, hvor man har, nemlig den gruppe, der har en interesse
i at udvide underklassen.
Kære Ølby- og Køge-borgere; husk det nu ved næste
kommunevalg.
Prototypen er udviklet i tæt samarbejde med KøgeBibliotekerne, hvor man i længere tid har studeret børnenes adfærd, når
de vil søge efter bøger på biblioteket. Resultaterne er slående;
dels er børnene endnu mere visuelle i deres søgen, end vi troede.
Selv når de har fundet bøger, som de faktisk leder efter, er det
ofte forsiden, der afgør, om de vil låne den. Dels er det vigtigt,
om den enkelte bog er en del af en serie, og dels er det vigtigt,
at bogens bagsidetekst indeholder de rigtige nøgleord (som for
eksempel »fantasy« eller andre beskrivende ord, der fortæller
om bogens indhold). Derfor var opgaven at lave en søgning, der
var visuel, umiddelbar (nogle kalder det intuitiv) og inspirerende. Det er stadig kun en prototype! Men det kan blive ganske
spændende at teste den med både emnespecifikke søgninger
på for eksempel sport, Harry Potter eller gys og i mere generelle
søgninger, der for eksempel leder børnene gennem en række
emner for at finde det, som børnene helst vil søge på.
Niels Andersen, 4. maj
Klaus Støvring, 29. april
Kommentar til nyheden »Flere partier vil indføre bøder«,
bragt på Perspektiv.dk den 24. april
Dyre forsider
En dyr besparelse
Hvor er det en meget trist udvikling. En dyr besparelse!
Hanne Bjerre, 29. april
Husk lukningen ved næste valg
Bedre samarbejde mellem lærer og bibliotekar samt flere
ressourcer til god litteratursøgning og kildekritik ville afhjælpe problemet inden materialer bliver transporteret.
Det lyder i retning af noget, jeg forsøgte at få lavet, men jeg
blev bremset af Copydan. De ville have 10 kroner pr. forside,
hvilket gjorde, at det ville være umuligt for mig at kunne lave et
gratis produkt til bibliotekerne – faktisk ville det hurtigt kunne
rende op i pris.
Glæder mig til at se, om det er noget, vi kan bruge.
Henriette Jensen, 29. april
Anders Jensen, 30. april
Samarbejde vil løse det problem
Husk, at du kan deltage i debatten
på Perspektivs hjemmeside
www.bf.dk/Fagmagasinet Perspektiv
FOKUS
Om skribenten
Suzette Frovin er freelancejournalist,
blogger og hjælper blandt andet
folkebiblioteker med kurser om
skriftlig formidling.
Skriv i
ØJENHØJDE
TEKST SUZETTE FROVIN FOTO LINE THIT KLEIN
Når du er skarp
på din teksts
målgruppe og
formål, sikrer
du, at budskabet når helt ud
til læseren. Her
får du tips til,
hvordan du kan
gøre din tekst
endnu skarpere,
så den bliver
læst.
D
et betyder noget, hvem du skriver til – og hvor din
læser møder teksten. Inden du går i gang med at
skrive, bør du derfor spørge dig selv: Hvem skal læse
teksten? Hvad er det vigtigste budskab i teksten?
Hvad skal brugerne gøre, når de har læst teksten?
Det vigtigste først
Det er vigtigt at huske, at læserne i udgangspunktet er utålmodige. Du ved strengt taget ikke, om de læser din tekst til
ende. Derfor skal det vigtigste budskab altid stå først. Det
gælder ikke mindst i webtekster, hvor læserne typisk skimmer
og ubarmhjertigt hopper rundt i teksten. Derfor skal du altid
begynde din tekst med pointen. Du kan altid uddybe og tilføje
detaljer senere i teksten.
For mange kan teksten blive en alvorlig sag. Vi vil gerne
fremstå saglige og fagligt kompetente, og derfor distancerer
vi os fra teksten. Det er synd, for de bedste tekster er dem,
hvor man kan fornemme mennesket bag teksten. Derfor skal
du ikke være bange for at sætte et personligt præg på teksten.
Det betyder ikke, at teksten skal være sludrende eller fjollet. En
god tekst indeholder aldrig flere ord end højst nødvendigt, men
læg mærke til, hvordan de første ord i din tekst altid bestemmer tonen i resten af teksten. Webtekster (blogs undtaget) vil
ofte være mindre personlige, mens opslag på de sociale medier
lægger op til en mere personlig og legende stil.
Fem gode bøger om at skrive
Margret Geraghty: The Five-Minute Writer / Monica Wood: The Pocket Muse: Ideas and Inspiration for Writing / Stephen King: Om at skrive
Mikkel Hviid: Skriv! / Morten Sehested Münster: Personlig indflydelse.
Målgrupper – du skal vide, hvem du skriver til
Hvis du forsøger at formidle til alle, rammer du ingen.
Brug i stedet udlånsvagten eller mødet med en kollega
som eksempel på, hvordan du skal møde dine læsere:
Det svar, du giver, skal først og fremmest give mening
for den, der spørger. Ikke for de fem andre, der også vil
have brug for vejledning i løbet af en dag. Det samme
gælder din tekst. Du kender de forskellige målgrupper
bedre end de fleste, fordi du dagligt er i direkte kontakt
med brugerne. Brug den fordel i din tekst, og kopier de
kneb, der virker fra hverdagen.
Skriv til en, du kender
Skriv altid til et menneske med et ansigt, gerne en helt
konkret person, du kender godt. Hvordan kan du bedst
få dit budskab igennem til netop den person? Hvad er
det, den person gerne vil vide? Hvad er lige netop den
persons motivation? Hvordan overbeviser du bedst
den, du skriver til? Hvilke argumenter og indsigter er de
vigtigste?
Når du skriver til en konkret person, sker der det forunderlige, at teksten bliver personlig og vedkommende for
flere. En tekst skrevet til en målgruppe har mere nerve
end en generel tekst, som kan ende med ikke at være
relevant for nogen.
Inden du går i gang med at skrive, kan du med
fordel spørge dig selv:
} H
vem har gavn af den her tekst?
} Hvilket
problem skal min tekst løse for læseren?
} H
vordan skal jeg fortælle historien, så den, jeg skriver
til, får mest gavn af teksten?
} H
vilke informationer kan min læser undvære?
Hvilke informationer er uundværlige?
} Hvor
befinder min læser sig typisk, når han læser
min tekst (i bussen, hjemme, på arbejdet)?
Gør mest ud af overskrift og indledning
• O verskriften er blikfanget. Det er overskriften, der får mig
til at beslutte, om jeg skal læse videre. Det er overskriften,
Google fanger.
• Tænk, at din læser skal kunne få noget ud af din tekst ved kun
at læse overskriften og indledningen.
• Indledningen er der, hvor jeg beslutter mig endeligt. Maksimalt tre (kortere) sætninger, som fortæller mig, hvad jeg får
ud af at læse teksten. Hvad er sagens kerne? Hvad kan jeg
forvente at få svar på i teksten? Hvilket svar kan jeg forvente?
• Med en fængende, konkret overskrift og en beskrivende, præcis indledning vækker du min interesse og giver mig et hurtigt
overblik over teksten.
• Gode underoverskrifter før hvert eller hvert andet afsnit gør
det let for mig at skimme teksten og finde den information,
jeg har brug for.
Sådan gør du teksten overskuelig
• Del teksten op. Lav mange små afsnit á to til tre sætninger,
og giv hvert afsnit en sigende overskrift. Det gør det let for
læseren at få overblik over teksten og hurtigt finde relevant
information.
• Punktopstillinger. Opsummer din tekst i overskuelige
punktopstillinger, maksimalt fem punkter ad gangen. Hvis du
har mere end fem punkter, er det bedre at lave to lister.
• Fremhæv eventuelt den vigtigste del af teksten med fed.
For eksempel datoen for et arrangement, titlen på et materiale eller et særligt vigtigt budskab i teksten. Pas på med at
overdrive.
• Billeder skaber opmærksomhed. På de sociale medier genererer opdateringer med billeder langt mere trafik end opdateringer uden billeder. Brug billeder, der supplerer indholdet.
Billeder, der fortæller en historie i sig selv. Billeder, der er sjove
og overraskende [fortsæt selv listen].
• Lister er gode, for eksempel Top fem over de mest uhyggelige
krimier eller Tre grunde til at lade dine børn spille computerspil.
Lister giver hurtigt overblik, og det kan dine læsere godt lide.
UDDANNELSESBIBLIOTEK
I en serie sætter Perspektiv fokus på bibliotekarer ved ungdomsuddannelser.
Anden artikel i serien sætter fokus på biblioteket på Aarhus Handelsgymnasium,
der servicerer både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser rettet mod
handel, detail og kontor.
Individuel formidling
er vigtigt
Kirsten Olesen har 20 års
erfaring som bibliotekar på
Aarhus Handelsgymnasium.
Hun har selv bygget biblioteket
op, der åbnede i 1997.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
I
2011 blev de tykke mure, der indkapslede biblioteket på Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej, banket ned.
Arkitekten ville med ombygningen
gøre studiecentret til skolens naturlige
omdrejningspunkt.
Ombygningen har givet centret lys
og plads, og de ændrede fysiske rammer betyder, at eleverne nu kommer
langt hyppigere på biblioteket end tidligere.
- De sidder her, arbejder, snakker og hygger. Det
er deres rum, og her er så få regler som muligt, siger
Kirsten Olesen.
- Jeg ser dem ikke så meget på det første år, på
andet år lidt mere og på tredje år ved de, hvem jeg er,
siger Kirsten Olesen, der godt kunne ønske sig, at eleverne fik en større opgave allerede på første år, fordi
det er opgaveskrivningen, der åbner deres øjne for
studiecentret, hvor hun hjælper dem med at opnå de
studiekompetencer, de har brug, eksempelvis i forhold
til informationssøgning.
- Deres faglærer er ansvarlig for at lære dem den
grundlæggende informationssøgning. Det, jeg byder
ind med, er især den tværfaglige tilgang, som der
er et stigende krav om, at de bruger i deres fag. Jeg
har også en større viden om, hvilke databaser der er
tilgængelige her, og hvilke folkebibliotekerne har, siger
Kirsten Olesen.
Netop det at åbne elevernes øjne for folkebibliotekerne ser hun som en vigtig opgave, for erfaringen
er, at mange elever ikke bruger folkebiblioteket af sig
selv.
TILPASSET SERVICE
Alle elever får en introduktion til studiecentret. Herefter tilpasser Kirsten Olesen sin indsats efter undervisernes ønsker. Nogle bruger hende til undervisning i
klasserne, og andre sender eleverne ned på biblioteket.
Her balancerer hun den svære kunst at yde en service
og give eleverne redskaber, så de kan hjælpe sig selv.
- Min erfaring er, at eleverne sætter en ære i at kunne
finde det, de har brug for, selv. Typisk skal jeg bare vise
dem det en gang, så kan de klare det selv.
Fælles er dog, at hvis Kirsten Olesen skal have succes
med at lære eleverne informationskompetencer, skal
hun tage udgangspunkt i det, eleverne arbejder med.
- De studerende er vældig gode på internettet, og de
har fint styr på Google, men de er ikke ret gode til kildekritik, fordi det ikke er noget, de har haft brug for før.
Formidlingen i én til én-situation er vigtig. Kirsten
Olesens erfaring er, at de studerende tør stille langt flere
spørgsmål, når de ikke gør det foran resten af klassen.
- Det handler om at åbne en dør for dem, og så kører
det, siger hun.
BINDELED
Selv om Kirsten Olesens største fokus er eleverne og
det at være til stede, når de har brug for det, så ser hun
sig også som et bindeled mellem undervisere og elever,
og derfor prioriterer hun i høj grad samarbejdet med
underviserne. Hun deltager eksempelvis i afdelingsmøder og faggruppemøder.
- Jeg møder jo ikke lærerne på lærerværelset, for når
der er pauser, er jeg på biblioteket med eleverne, siger
Kirsten Olesen.
»Min erfaring
er, at eleverne
sætter en ære i
at kunne finde
det, de har
brug for, selv.«
Møderne med lærerne giver hende en
ide om, hvad der er på vej. Eksempelvis
skal eleverne på andet år skrive en opgave, hvor de har brug for at vide, hvad
der sker i en bestemt branche, skaffe
sig årsregnskaber og nøgletal, og her er
Kirsten Olesen en vigtig medspiller.
- Men en gang imellem kommer det
alligevel bag på mig, når der kommer en
elev med et spørgsmål til et specifikt
emne, hvor jeg giver ham bibliotekets
eneste bog, og så kommer resten af
klassen fem minutter efter og skal
bruge den samme bog.
Det er også i høj grad underviserne,
der udgør Kirsten Olesens faglige sparring, fordi de ofte er kilden til meget
fagspecifik viden. Den biblioteksfaglige
sparring søger Kirsten Olesen i flere
netværk og i et tæt samarbejde med
de to andre handelsgymnasier i Aarhus.
Det tætte samarbejde er en del af, at de
tre handelsgymnasier er under samme
organisation, Aarhus Business College. Efter sommer får Kirsten Olesen
en faglig kollega på biblioteket. Det
sker, når de tre handelsgymnasier slås
sammen på to adresser, og der herefter
vil være knap 1.000 elever på Aarhus
Handelsgymnasiums adresse på Vejlby
Centervej, der alle skal serviceres.
GRØNLAND
Lydbøger på kassettebånd, kommunikation via fagter
og store kulturforskelle. Velkommen til biblioteksleder
Marie Aamanns grøndlandsrejse, hvor mødet med
det grønlandske biblioteksvæsen og oplevelsen ved
at bosætte sig i en anden kultur er en spændende,
udfordrende og alsidig rejse, der giver ben i næsen og
brugbare erfaringer i bagagen.
Biblioteksleder
nord for polarcirklen
TEKST MARIE AAMANN FOTO MARIE AAMANN
M
it navn er Marie Aamann, dansk 29-årig (snart 30) og uddannet cand.scient.bibl. Og så er jeg biblioteksleder på Aasianni
Atuakkanik Atorniartarfik, på dansk: Aasiaat Folkebibliotek.
Jeg blev ansat midt i min barsel, fik orlov fra mit arbejde og
startede på jobbet 1. november sidste år.
Vi har aldrig været i Grønland før, hverken min mand eller jeg, og
da slet ikke vores søn på otte måneder, da vi lander i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) i minus 35 grader. Da flyet, vi kom med,
letter for at flyve tilbage til Danmark, føler vi os noget alene. Men
efter lidt ventetid går turen videre til vores destination Aasiaat.
Alt er meget overvældende, og tidsforskellen på fire timer gør
det ikke nemmere. Vi har en lille uge til at komme lidt på plads,
inden jeg skal starte på arbejde, og vi bor i en vakantbolig uden
andet end vores tøj og det legetøj, der kunne være i håndbagagen.
BIBLIOTEKSLEDER MED MANGE FUNKTIONER
Der er meget, man skal lære, når man starter nyt job, og det har
været sjovt og spændende at komme til et meget anderledes biblioteksvæsen end det, vi har i Danmark. Også selv om det stadigvæk lidt er det danske biblioteksvæsen.
Jeg er leder af et bibliotek, hvor vi er to ansatte. En grønlandsk
kontorassistent, der også fungerer som oversætter og bibliotekar,
og mig. Derudover har jeg ansvaret for økonomien i tre bygdebiblioteker, og jeg sidder med budgettet, indkøb, personal(e)administration og ledelse, mødregrupper, gymnasieorientering og en hel
masse skolebørn, der løber ind og ud. Det er
rigtig sjovt, og svært og udfordrende.
Der er langt fra Aasiaat til Nuuk: både geografisk, men også økonomisk og demografisk.
Jeg tænker, at det lidt er som afstanden mellem et mindre jysk bibliotek og Hovedbiblioteket i København. Der er ikke meget, der kan
sammenlignes, og befolkningen de to steder
læser og interesserer sig for vidt forskellige
ting.
GAMLE GRØNLANDSKE
ROMANER ER ET HIT
Vores nyanskaffede bøger står på hylderne,
fordi jeg synes, det er bøger, vi skal købe. Det
ses tydeligt, at det ikke altid er de bøger, som
brugerne synes, vi skulle have købt. Bøger,
som jeg ville kategorisere som værende meget
populære i Danmark, står næsten og græder af
kedsomhed og manglende udlån, mens gamle
grønlandske romaner, bøger om Grønland,
bøger om engle og spøgelser og lydbøger på
kassette nærmest ikke når at ramme hylden,
inden de er udlånt igen. Hvad gør man så? Jeg
accepterer, at borgerne i den her by gerne vil
læse om sig selv og deres historie, og jeg køber lidt mere, der
handler om Grønland, alt hvad
jeg kan opstøve om clairvoyance,
engle og spøgelser, og stadigvæk
de danske bøger, som man skal
have på et folkebibliotek – og
selvfølgelig de bøger, jeg åbenlyst subjektivt har valgt.
Der er ikke ret mange danskere
i Aasiaat, og der er mange i byen,
der ikke kan dansk, så det er lidt
af en udfordring. For det meste
klarer jeg det dog sammen med
lånerne ved, at de skriver titlen
på den bog, de gerne vil låne,
vi gør fagter eller ved fysisk at
gå derhen, hvor bøgerne er. I
telefonen gætter jeg tit på, hvad
det er, de spørger om, og rammer
nogle gange plet. Det handler for
det meste om at reservere en
tid ved en computer eller vores
åbningstider. Og selv om man
ikke altid forstår hinanden, så er
der credit for at prøve.
Marie Aamann, biblioteksleder i
Grønland, har skrevet til Perspektiv
om sit arbejdsliv.
GØR DET!
Nogle gange synes jeg, det er
hårdt at være væk fra familien,
at 40 timer er en lang arbejdsuge, og at det er for hårdt med
de store kulturforskelle. Så kigger jeg ud af vinduet og husker
på, hvorfor jeg er her. Det er et
kæmpe eventyr og privilegium
at få lov til at arbejde, bo og leve
nord for polarcirklen. Jeg kan så
meget mere og er blevet mere
tolerant og rummende, end da
jeg tog hjemmefra. Så hvis der
er nogle bibliotekarer, der får lyst
og lejlighed til at tage til Grønland og arbejde, så er mit råd: Gør
det! Det er hårdt, men det giver
hår på brystet og ben i næsen,
og hvis alt går galt – så kan man
altid komme hjem igen!
»Da flyet, vi kom med,
letter for at flyve tilbage
til Danmark, føler vi os
noget alene.«
AALBORG BIBLIOTEKERNE
Biblioteksformidler
Christian Langelund Hansen (th.)
i en snak med en
gruppe studerende.
I dag tænker vi ikke over,
at vi tager skjorten på
I skal være værter for
bibliotekets gæster – opsøg
dem, tilbyd jeres viden og
bær uniform. Da ledelsen
på Aalborg Bibliotekerne for
fire år siden præsenterede
begrebet værtskab, var det
ikke uden betænkeligheder,
at medarbejderne trak i
de skriggrønne skjorter og
strømlinede velkomsten.
En
gruppe bibliotekarer og hk’ere – klædt i grønne skjorter –
står foran et stort whiteboard, fem minutter før dagens
vagt. Områdeleder Henrik Schou leder dagens briefing.
Med sort tusch står der skrevet på whiteboardet: »Ugens
fokus: Spørg gæsterne, om de kender biblioteket!«
- Også dem, der ser ud til at gøre det, siger Henrik Schou, - Og
giv dem en rundvisning, hvis de svarer nej.
Ved siden af står: »Mersalg: Ordkraft«.
- Forsalget til litteraturfestivalen Ordkraft går ikke så godt, så
husk at spørge gæsterne, om de har hørt om festivalen, og giv
dem et katalog med, slutter Henrik Schou. Briefingen er ovre,
og medarbejderne defilerer ud i biblioteket. Briefing både før og
efter vagterne er en af hjørnestenene i Aalborg Bibliotekernes
værtskabsprojekt, som startede i januar 2011.
- Det gør, at alle ved, hvad der sker på biblioteket i dag, og at
alle medarbejdere trækker i samme retning, for eksempel ved at
gøre opmærksom på vores arrangementer, siger værtskabskoordinator Inge Tang Nannerup.
Minimumstandarder er en anden væsentlig del af hele arbejdet
med værtskab.
- Vi har udviklet faste procedurer for vores
services, for eksempel ved indmeldelser. Før
kunne gæsterne møde meget forskellige niveauer af services, fordi vi ikke havde talt om,
hvad der skulle til. I dag ved alle, at man som
minimum skal vise gæsterne rundt og demonstrere databaserne, siger Inge Tang Nannerup.
INVITER TIL SAMTALE
Kimen til briefing, grønne skjorter og minimumstandarder blev lagt i børnebiblioteket
i 2007, hvor ønsket var mere plads til leg og
udstillinger. 80 procent af bøgerne kom i kælderen, og der blev kigget kritisk på skranken,
der var en lukket cirkel af skriveborde beklædt
med ringbind til alt det arbejde, man lige
kunne nå, mens man var på vagt.
- Det gik op for os, at vi ikke inviterede børnene hen til os, men kun stillede vores viden
til rådighed, hvis de spurgte. Vi ville i stedet
interagere med dem, siger Inge Tang Nannerup.
Skrivebordet forsvandt og blev til en hyggekrog, og computerne står rundt omkring i
rummet, så bibliotekarerne kan søge på dem,
men ikke sidde bag dem.
I 2011 fik Aalborg Bibliotekerne penge af
Kulturstyrelsen til at gøre det samme for
resten af biblioteket og indgå i en ny relation
med brugerne. For ét er at spørge en otteårig,
om han vil spille FIFA i børnebiblioteket, men
hvordan kommer du i kontakt med den pensionerede universitetslektor i biblioteksrummet?
Inspirationen kom fra turistbranchen og
detailhandlen. Marianne Hvid fra Danske
Værter under Visit Danmark blev hyret til at
undervise medarbejderne i værtskab og guide
organisationen i værtskabstankegangen i det
halvandet år projektet varede, og bibliotekets
brugere blev omdøbt til gæster.
NB:
Det Informationsvidenskabelige
Akademi (IVA) i
Aalborg har lavet
følgeforskning
på bibliotekets
værtskabsprojekt.
Konklusionen er, at
bibliotekerne langt
hen ad vejen med
fordel kan bruge
metoder fra turistog detailbranchen.
AALBORG BIBLIOTEKERNE
Biblioteket er blevet åbnet
mere op. Computerrummet og børnemagasinet
kræver ikke længere en
nøgle, heller ikke i den
selvbetjente åbningstid.
KØR FLERE STOLE IND
Indretningen skulle også være på gæsternes præmisser. Og gæsterne havde brug for siddepladser, så rigtig
mange materialer blev kasseret.
Da Perspektiv er på besøg, er alle bordene i biblioteket
optaget. I den ene ende sidder studerende optaget af
samtaler foran deres papirbunker eller langs væggen
fordybet i bøger. En mand med høretelefoner har lagt
fødderne godt til rette ved siden af computeren, og der
dufter af en blanding af thailandsk madmarked og god
kaffe – fortjenesten for det sidste er nok bibliotekets
café drevet af unge, der har brug for støtte til at komme
i gang med et job eller uddannelse.
Ro skal man lede længe efter i denne ende af biblioteket, som Inge Tang Nannerup kalder »Banegården«,
men atmosfæren giver lyst til at slå sig ned, læse, lære,
snakke og være en del af fællesskabet. I den anden ende
af biblioteket er alle små indhak og kroge også besat,
men med lidt mere klassisk afdæmpet bibliotekssnak.
Udlånstallene er måske nok faldende, som på de
fleste andre biblioteker, men besøgstallet går op, og
medarbejderne er ikke blege for at køre en stak klapstole
ind, når alt er optaget.
SIGNALFARVE
Den grønne skjorte, uniformen, er også en væsentlig del
af værtskabet og skabte debat blandt personalet, da
den blev introduceret. Argumenterne imod var blandt
andet, at den ville udviske noget personlighed og faglighed, men den har vist sig at have en effekt på både
gæster og medarbejdere.
- Vi er selvfølgelig synlige over for gæsterne, men
skjorten gør også, at det falder mig mere naturligt at
opsøge gæsterne og spørge, om de har brug for hjælp.
Det er synligt, at jeg repræsenterer biblioteket og en
faglighed. Når jeg tager skjorten på, tager jeg værtsrollen på mig, siger biblioteketsformidler Christian
Langelund Hansen og tilføjer, at det også giver et klart
signal til gæsterne om, hvornår de er på egen hånd i den
selvbetjente åbningstid.
MERE FORM END INDHOLD?
Den største sten i skoen for personalet har dog heller
ikke været at iføre sig grønne skjorter. Det har været
bekymring for, om der kom for meget fokus på velkomst
og uniformer og for lidt på indhold, siger tillidsrepræsentant Ane Righolt. Og det er stadig der, diskussionerne
opstår, for standardiseringen af servicen betyder blandt
andet, at alle medarbejdere skal kunne betjene alle dele
af biblioteket.
- Før vidste man, at der altid var én på vagt, der vidste
noget som dansk litteratur eller børnebøger, og selv om
Ian Buruma
Xiaolu Guo
Sally Green
Conn Iggulden
Paula Hawkins
Antony Beevor
- Vi holder årligt en værtskabsdag for hele
personalet fra den øverste ledelse til bogbuschaufføren. Værtskabsarbejdet virker kun, hvis
alle er med på det, siger værtskabskoordinator
Inge Tang Nannerup.
Daniel Kehlmann
ledelsen forsøger at opfylde alles ønsker om, hvor man gerne vil på vagt, så
kan der være dage, hvor der eksempelvis ikke er nogle børnebibliotekarer i
børnebiblioteket. Derfor debatterer vi stadig, om vi får udnyttet den enkeltes faglige kompetencer godt nok, siger hun.
STØRRE TILFREDSHED
Ane Righolt ser dog den ensartede service, der er kommet ud af værtskabet,
som noget positivt.
- Før kunne der være stor forskel på, hvordan gæsterne blev betjent på
hovedbiblioteket og på filialerne. I dag er alle tilknyttet hovedbiblioteket,
og nogle tager så ud til filialerne et par gange om ugen. Så selv om mange i
starten tænkte om projektet: Jamen, er det ikke det, vi allerede gør – smiler
og servicerer brugerne – så har det betydet et generelt løft af servicen, at
alle 150-60 medarbejdere har et samlet fokus på, hvordan vi som minimum
tager imod gæsterne, indmelder dem og så videre, siger hun.
Resultatet kan også ses i undersøgelser fra før og efter. Biblioteket er gået
fra jævn tilfredshed til høj tilfredshed hos de besøgende; et spring, som
analysefirmaet Rambøll kalder markant.
Ledelsen har af flere omgange sat firmaet Servicemind til at teste servicen gennem såkaldt »mystery shopping«, og deres tilbagemelding var, at
biblioteket lå langt over detailbranchen, næsten på niveau med store brands
som Apple.
24–27 september
www.bokmassan.se
#bokmässan
JOB I UDLANDET
Uden at have et job på hånden flyttede bibliotekar
Jette Hougesen for et år siden til Oslo. Men allerede efter en måned i Norge blev hun indkaldt til tre
samtaler og fik ansættelse på Medicinsk Bibliotek.
Her fortæller hun om at arbejde uden for Danmark.
Den største forskel
er nok naturen
TEKST JO BRAND
BAGGRUND
– Min mand har i flere år arbejdet i Oslo som produktmanager i
TDC og er fløjet hjem til Danmark i weekenderne, men det var
ved at blive for meget med alt det rejsen frem og tilbage, så han
spurgte, om jeg ikke kom derop. Derudover er vores børn blevet så
store, 22 og 25 år, at de kan klare sig selv, og de syntes, at det var
en god idé, at jeg flyttede derop – det var helt afgørende. Jeg har
også en vis alder, så hvis der skulle ske noget nyt, skulle det være
nu. Jeg sagde mit gode job op som leder på to af bibliotekerne under Syddansk Erhvervsskole, hvor jeg har været i ti år og var rigtig
glad for at være.
JOBSØGNINGSPROCESSEN
– Jeg havde ikke noget job, da jeg kom til Oslo. Så det føltes som
at stå uden underlag, men jeg kunne få dagpenge med. Jeg tog
med det samme til det, der hedder NAV, som svarer til et jobcenter
i Danmark, og var hos Skat og få et norsk CPR-nummer. Derefter
lagde jeg mit cv ind på flere jobsøgningsdatabaser.
Jeg søgte tre jobs som bibliotekar, hvoraf det ene mindede om
det, jeg kom fra, og det andet var på Medicinsk Bibliotek, der hører
under Oslo Universitetshospital. Jeg kom til samtale alle tre steder
og oplevede hele processen som meget positiv. Det, de gik efter,
minder meget om det, man går efter i Danmark, og forventningerne til en bibliotekar er de samme som i Danmark.
Jeg blev tilbudt jobbet på Medicinsk Bibliotek. Det var det job, jeg
helst ville have, så det takkede jeg selvfølgelig
ja til, selv om de to andre job stadig var i spil.
Jeg har tidligere været både privat og kommunalt ansat og ansat i undervisningssektoren, men har altid gerne ville prøve at arbejde
på en højere læreranstalt med mulighed for at
søge i specifikke databaser og med den kvalitet, der kræves i forbindelse med søgninger og
afholdelse af kurser.
Jeg kender ikke arbejdsløshedstallene for
bibliotekarer i Norge, men jeg har ikke indtryk
af, at den er stor. Det er i hvert fald ikke noget,
man taler om.
JOBBET
– Jeg indgår i et team på Medicinsk Bibliotek,
og min arbejdsuge er fordelt mellem Ullevål
Sykehus og Radium Hospital, der begge er
universitetssygehuse, hvilket vil sige, at der
drives en masse forskning.
Jeg arbejder med informationssøgning, for
eksempel i forbindelse med at personalet skal
udarbejde vejledende behandlingsplaner samt
opdateringer af fagprocedurer. Jeg afholder
Radium
Hospital, det
ene af de to
sygehuse Jette
Hougesen
betjener.
Foto: Astrid
Müller
Tre råd fra Jette
Hougesen til dig,
der vil arbejde i
udlandet:
1. Vil du vide mere om at
arbejde i et andet nordisk
land, eller mangler du konkrete råd, er Norden.org
en fantastisk god hjemmeside.
2. Selv om mange døre
står åbne i Norge, når
det gælder job, skal man
selvfølgelig stadig gøre
sig umage og have sin
research i orden, når man
søger job.
også kurser i blandt andet søgninger i medicinske databaser for personalet, der tæller læger,
sygeplejersker, radiologer, fysioterapeuter og
så videre. Derudover har jeg også skrankevagter, ligesom jeg har med markedsføring af
biblioteket at gøre, hvor jeg opsøger afdelinger
og stabsfunktioner for at fortælle om vores
services.
Når det kommer til lønnen, er indkomstniveauet højere end i Danmark, men generelt er
der også et højere omkostningsniveau.
FORSKELLE I ARBEJDET
– Overgangen fra at arbejde i Danmark til at
arbejde i Norge har været gnidningsløs. Her
er et supergodt arbejdsmiljø med en høj grad
af tilfredshed. Og forskellene på bibliotekarmiljøet i Danmark og Norge er ikke store. Der
er en gensidig faglig respekt, og jeg fornemmer også, at den danske uddannelse er i pæn
høj kurs. Flere kender uddannelsen fra et par
andre danske bibliotekarer heroppe, og en af
mine nye kolleger har også været i Danmark
for at tage et semester på IVA.
Samtidig er det et internationalt miljø, der
er også en masse danske læger og sygeplejersker. Og sprogligt er der heller ikke mange
barrierer. Folk fra Vestlandet og Nordlandet
kan dog være lidt svære at forstå, og de har
også sværere ved at forstå mig, men hvis det
går helt galt, kan man altid slå over i engelsk.
Forholdet til mine kolleger er supergodt og
minder om det, jeg havde til mine kolleger i
Danmark.
3. Hvis du har lyst, så gør
det! Det er spændende at
arbejde i et andet land –
og selv om det minder
om Danmark, kommer
skyklapperne alligevel af.
KULTURFORSKELLE
– Nordmændene minder meget om danskerne,
de er meget uformelle, men kan være lidt
mere tilbageholdende og diskrete. Men man
skal passe på med at generalisere. Den største
forskel er i virkeligheden nok naturen, der
er meget storslået. Vi har bosat os oppe på
bjerget tæt ved Holmenkollen og kan stå på
ski – både langrend og alpint – flere måneder
om året. Det er fantastisk.
DANMARK I DAG
– Vi har solgt vores hus i Horsens, men har
beholdt vores sommerhus på Djursland som
fast base og tager hjem på ferie og til runde
fødselsdage og den slags. Vi får tit besøg
heroppe hjemmefra: Vores børn elsker at tage
flyveren herop, og vi har også haft venner og
madklub på besøg, hvilket er rigtig dejligt.
Derfor er der faktisk heller ikke noget, jeg
savner fra Danmark. Norge ligner så meget.
Og med hensyn til fremtiden, ligger det uvist
hen, om vi kommer tilbage igen.
Kort om Jette
Hougesen
Alder: 57 år
Karriere: Er uddannet på
Biblioteksskolen i Aalborg
i 1982. Har blandt andet
arbejdet i TDC’s kommunikationsafdeling, på
Syddansk Erhvervsskole og
Herning Centralbibliotek. Er
i dag ansat på Medicinsk
Bibliotek, der hører under
Oslo Universitetsbibliotek
i Norge.
Privat: Bor i Oslo med sin
mand. Parrets to børn på
22 og 25 år bor i Danmark.
?
TEKST ANETTE LERCHE
Regnskab for 2014 godkendt
Hovedbestyrelsen har godkendt regnskabet for 2014. Biblio
tekarforbundet endte med et mindre underskud på 111.000
kroner. Det lille underskud skyldes hovedsageligt, at der er
hensat 1.550.000 kroner til outsourcing af Bibliotekarfor
bundets administrative opgaver til Dansk Magisterforening.
Hele regnskabet, der ikke gav anledning til bemærkninger
hos revisorerne, kan ses på bf.dk.
Tre spørgsmål til
John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen
Bestyrelsen drøftede på sit møde, hvordan Bibliotekarforbundet kan føre en mere offensiv lønpolitik, og her var din holdning,
at en kampagne for bibliotekaren som specialist vil have en gavnlig effekt. Hvorfor?
- Sammenligner man med, hvordan andre fagligheder og andre fagforbund aktivt bruger specialistrollen, viser det tydeligt, at man
står stærkere til en lønforhandling, hvis man har gjort sig klart, om man er specialist eller generalist. På bestyrelsesmødet talte
vi om, at hvis man vælger generalistvejen, så kan det være, fordi man er interesseret i ledelse, mens man som specialist går efter
noget fagspecifikt. Som bibliotekarer har vi brug for en kampagne, der sætter fokus på forskellen mellem specialist og generalist,
hvor Bibliotekarforbundet står i forhold til det valg, og hvorfor det er vigtigt, at man bringer sin eventuelle specialistrolle med ind i
en lønforhandling.
Hvordan definerer man, om man er generalist eller specialist?
- I første omgang er det noget, man skal definere for sig selv. Det virker, som om vi som bibliotekarer automatisk ses som generalister, i hvert fald hvis man er ansat på et folkebibliotek og til dels også i staten, og dermed ender i et lønmæssigt limbo, hvis
vi ikke går efter en lederkarriere. Som fag er vi godt klar over, hvilke kvalifikationer og kompetencer vi har, men de er sværere at
sætte i spil til en lønforhandling eller i forhold til videreuddannelser, når vi ikke taler om os selv som specialister.
Hvordan taler du selv om det, du laver?
- Da jeg var ansat på Blågårdens Bibliotek, kaldte jeg mig selv spilbibliotekar. Og når jeg blev spurgt hvorfor, så var mit svar, at
det var, fordi jeg var den bedste på området. Hvis det er mit udgangspunkt, så skal min leder til en lønsamtale pludselig til at
begrunde, hvorfor jeg ikke er den bedste. Det er den form for offensiv strategi, som vi skal blive bedre til som bibliotekarer og som
forbund. Vi behøver ikke at undskylde, at vi kræver mere i løn.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: [email protected]
36 · Perspektiv · April 2015
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsviden
skabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
[email protected]
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
[email protected]
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
[email protected]
Efter at overenskomsten for 2015-2017 er
trådt i kraft, har især de statslige tillidsre
præsentanter undret sig over, at de kom
munalt ansatte tilsyneladende opnåede et
bedre overenskomstresultat.
Bibliotekarforbundets forhandlingsaf
deling har derfor lavet en analyse, der bely
ser forskellene mellem stat og kommune.
Den blev præsenteret for hovedbestyrel
sen på bestyrelsesmødet i april. Analysen
viser, at den samlede økonomiske ramme
i staten var på 6,6 procent og i kommu
nen på 6,47 procent – altså stort set ens.
Alligevel er overenskomstresultaterne
forskellige, især på grund af den »bereg
ningstekniske reststigning«, der indregnes
i overenskomstforliget. Den reststigning
dækker over lokal løndannelse, forskyd
ning i personalesammensætningen og
anciennitet i henholdsvis kommuner og
i staten. Reststigning i staten er større,
fordi det er her, at den lokale løndannelse
regnes med, og i staten er der større indivi
duelle tillæg end i kommunerne.
Jette Fugl, Det Biovidenskabelige
Fakultetsbibliotek, KU, er opmærksom på,
at der i staten er en større del af lønpuljen,
der fordeles individuelt.
- Den kamp ligger vi bare ikke i front til
at vinde. Der er nogen i staten, der får en
bedre løn, og der er nogen, der ikke gør, og
det er her skoen trykker, sagde hun.
Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handels
skole, var også ærgerlig over, at der er så
store lønforskelle i staten.
- Det er nærmest en tredjedel af lønbud
gettet i staten, der er fugle på taget i form
af individuelle tillæg, og det er langt fra
alle institutioner, hvor der er de midler til
lokal løndannelse.
Jette Fugl pegede på, at det er vigtigt,
at man i højere grad sammenligner sig
med andre AC-grupper, og at man får gjort
op med myten om, at bibliotekarer er
generalister.
- Som generalister har vi ikke krav på de
højere tillæg. Men i realiteten er vi lige så
meget specialister som de andre. Vi skal
tænke os ud af den snærende biblioteks
mur, for når vi er derinde, så får vi ikke en
ordentlig løn. Personligt undrer jeg mig
over, at jeg er gået i stå lønmæssigt, bare
fordi jeg har fået et job på et forsknings
bibliotek.
Besøg af nordiske
kollegaer
Den 28. og 29. maj er Bibliotekarforbundet
vært ved et årligt skandinavisk fagfor
eningsmøde, hvor den norske fagforening,
Bibliotekarforbundet og den svenske
fagforening, DIK-Förbundet, kommer på
besøg. På mødet skal de tre organisatio
ner blandt andet tale om, hvordan man
arbejder for at synliggøre de bibliotekari
ske kompetencer. Næste år bliver mødet
afholdt i Norge.
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
Email: gitteander
[email protected]
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Hovedbestyrelsen
holdt møde den 29.
april. Perspektiv
bringer et uddrag af
de vigtigste emner på
mødet. Du kan læse
mødereferatet på
bf.dk under menuen
Om Os/Om Hovedbe
styrelsen.
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Offensiv
lønpolitik
HB-NOTER
Forskel mellem
stat og kommune
Generalforsamlingen vedtog i
2014, at Bibliotekarforbundet
skulle have en offensiv lønstrategi. I første omgang er
der udarbejdet en strategi for
det offentlige område, men
der skal også udarbejdes en
strategi for det private.
Medlemmer ansat i det
offentlige får forhandlet løn
af en tillidsrepræsentant,
og derfor er der i strategien
stort fokus på at sikre, at
tillidsrepræsentanterne er
godt klædt på i forhold til
forhandlingerne. Hovedbestyrelsen pegede på, at
man særligt skal opfordre
til et samarbejde på tværs
af AC-organisationerne, og
at Bibliotekarforbundet skal
hjælpe med at sætte fokus
på, at man som bibliotekar
eller cand.scient.bibl. ikke skal
»sælge sig selv« som generalist, men som specialist.
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
[email protected]
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
April 2015 · Perspektiv · 37
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
?
Jeg er tjenestemandsansat i en kommune og bliver snart 63 år. Jeg vil gerne
ned i tid et års tid før jeg holder op næste år. Hvordan påvirker det min
tjenestemandspension, at jeg går ned i tid?
?
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Det er ikke sikkert at din tjenestemandspension påvirkes af, at du går ned i tid.
Det afhænger af, om du allerede nu har optjent dine fulde 37 pensionsalderår.
Tjenestemandspensionen beregnes nemlig ud fra tre elementer:
1. D
in opnåede pensionsalder – her tæller kun hele pensionsalderår. Et års beskæftigelse på fuld tid optjent efter det fyldte 25. år svarer til et års pensionsalder.
2. D
et samlede og derved højeste løntrin, du har, den dag du fratræder
3. D
en alder du har på fratrædelsestidspunktet – jo lavere alder, jo højere fradrag i den
livsvarige pension. Laveste pensionsalder er 60 år. Når du når folkepensionsalderen
er der intet fradrag længere.
Du skal derfor undersøge i personaleafdelingen eller i Sampension (der administrerer
tjenestemandspensionen for mange kommuner), hvor mange pensionsalderår du har
optjent lige nu, for at se om du enten har optjent eller kan nå at optjene de 37 år, før
du fratræder.
Der er også to grupper tjenestemandsansatte, der som følge af OK-15 overenskomstforhandlinger, stiger et løntrin pr. 1. 4. 2016. Det er basisbibliotekarer og specialister på grundløn 37.
Er du i en af disse to grupper, bør du vente med at gå fra til efter den 1.4, det vil sige
tidligst den 1.5.2016 for at sikre dig en højere pension.
!
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Helle Fridberg
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Ny folder om ledelse
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Væksthus for ledelse har netop udgivet en folder ”Få din
lederuddannelse til at skabe ringe i vandet” der viser, hvad
lederuddannelse betyder for lederen selv og for medarbejderne. Pjecen bygger på erfaringer fra kommunale ledere,
der har været igennem den offentlige lederuddannelse
DOL, og giver blandt andet gode råd til hvordan man
planlægger sin tid, og inddrager medarbejdere i de nye
kompetencer i »cases«.
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Find den på www.lederweb.dk under lederudd
Lone Rosendal
W
WW
Resumeer fra
DELDINVIDEN
Ændring af
arbejdstid var
ikke i orden
I en sag fra Ligebehandlingsnævnet fik en medarbejder på en kommunal ungdomsskole ændret sine
arbejdstider fra mandag- torsdag
klokken 10.00-17.30 til onsdag og
torsdag fra klokken 14.00- 22.00.
Medarbejderen var på barsel,
da hun fik at vide, at ændringen
skulle træde i kraft, når hun kom
tilbage fra orlov. Medarbejderen mente, at ændringen var så
væsentlig, at den kunne sidestilles
med en opsigelse af ansættelsesforholdet, da det var i strid med
hendes ret til at ”efter at have
holdt barsels- og forældreorlov
at vende tilbage til samme eller
tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår som ikke er mindre gunstige
for vedkommende” som det står
i ligebehandlingsloven. Ændringerne var også uforenelige med
hendes privatliv.
Kommunen mente derimod ikke,
at ændringen i arbejdstiden var
væsentlig, men at det lå inden for
deres ledelsesret at bestemme.
Medarbejderen var hovedansvarlig
for de frivillige medarbejdere, og
hun måtte påregne også at have
aftenarbejde. Der kunne ikke
opnås enighed. Medarbejderen
sagde selv sit job op og indbragte
sagen for Ligebehandlingsnævnet.
Arbejdsgiveren skulle godtgøre, at
afskedigelsen ikke var begrundet i
at hun har været på barsel/forældreorlov, og at det var nødvendigt,
at hun var til stede til klokken 22
onsdag og torsdag. Det kunne
arbejdsgiveren ikke. Hun fik derfor
medhold i, at ændringerne i arbejdstiden var væsentlige og fik en
godtgørelse på ni måneders løn.
Lone Rosendal
Del Din Viden
Del Din Viden er et forum for videndeling.
Læs artiklerne i deres fulde længde, og
deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
Af Naja Bjørn Nielsen
28.04.2015
Ny prototype for visuel
søgning imponerede på DB’s
årsmøde
En del af projektgruppen
bag Palles Gavebod var med
på årets bibliotekspolitiske
topmøde i Aarhus for at løfte
sløret for deres helt nye og
visuelt baserede søgefunktion.
Prototypen vakte begejstring
blandt de biblioteksfaglige.
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Læs
artikel på
side 40
Af Lone Skovgaard
30.04.2015
At læse med små børn - når to faggrupper
beriger hinanden
HvidovreBibliotekerne har i foråret 2015 haft
et litteraturforløb til kommunens daginstitutioner. Forløbet har bestået af booktalks til
det pædagogiske personale i fire institutioner.
Når en bibliotekar formidler god børnelitteratur på en ny måde ude i institutionerne
til pædagoger, er det muligt at engagere førskolebørn i litteratur. Når to faggrupper, bibliotekarer og pædagoger samarbejder, skabes
der et mulighedsrum, hvor børns evne til at
forstå billederne forøges. Børnenes kendskab
til, hvordan historier er opbygget, skærpes, og
litteraturen åbner sig for dem.
Af Flemming Svith og Ketty Jensen
29.04.2015
Perspektiv
sender en
eksklusiv
Del Din VidenT-shirt til alle,
der skriver
artikler til
Del Din Viden.
De første er
sendt afsted.
Professionel vildrede – hvilke problemer skal
professionerne tage sig af?
'Haves: Særlig viden og kompetencer til at
fremskaffe og systematisere information.
Ønskes: Et samfundsmæssigt problem, som vi
kan løse. Kh. Bibliotekarprofessionen.’
W
WW
DELDINVIDEN
At læse med små børn - når to
faggrupper beriger hinanden
Hvidovrebibliotekerne har i partnerskab med pædagoger sat fokus på
førskolebørns læseparathed. Læs om deres erfaringer.
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
AF LONE SKOVGAARD
For at klare sig godt i skolesystemet, er det en af forudsætningerne, at man bliver en god læser. Her er en tidlig indsats
med at gøre førskolebørn læseparate vigtig. Børnene skal inspireres, og deres læselyst skal pirres. Dette er en opgave for
voksne. På HvidovreBibliotekerne har man arbejdet med tanken om, at når man formidler børnenes litteratur til de voksne
i daginstitutionerne, inspirerer man til at læse med børn på
en ny og anderledes måde. Man giver de voksne redskaber
til bedre at kunne engagere børnene i litteraturen. HvidovreBibliotekerne har i foråret 2015 haft et litteraturforløb til det
pædagogiske personale i kommunens daginstitutioner.
Fire aftener i skumringstimen i foråret 2015, blev fire børnehaver og vuggestuers pædagogiske personale sat i stævne
for at høre en børnebibliotekar fortælle om gode billedbøger
for børn i alderen 0-6 år. Der blev talt om alt lige fra klassiske
billedbøger til det mere eksperimenterende. Spørgelysten var
stor. Pædagogerne var nysgerrige på, hvorfor netop disse bøger var valgt, og hvordan man konkret kan arbejde med dem i
det daglige pædagogiske arbejde. Børns fiktive kompetencer
blev diskuteret livligt: Kan børn kapere svære emner som død
og sorg? Ved børnene at disse emner er opdigtede i bogen
men samtidig en realitet i livet? Debatten var engageret.
Med dette forløb ønsker HvidovreBibliotekerne at inspirere
det pædagogiske personale til at læse mere med børnene.
De får nye ideer til læsningen med de helt små børn fra 0- 6
år. Den gode børnelitteratur for de små skal formidles til de
voksne ude i institutionerne via booktalks. Pædagogernes
kvalitetssans over for børnelitteratur skal skærpes, og pædagogerne skal have forslag til, hvordan billed- og pegebøger
kan anvendes i det daglige pædagogiske arbejde. Overordnet
set får pædagogerne en bedre fornemmelse for, hvad gode
billedbøger kan i forhold til både børn og voksne. Læselysten
hos både børn og voksne er i fokus, der skal læses mere i både
dybden og bredden af god børnelitteratur.
TO FAGGRUPPER KOMMER I SPIL
Forløbet var berigende for både bibliotekar og pædagoger, idet
deres fagligheder udnyttes til gavn for børnenes læsning. De
to faggrupper har nemlig forskellige tilgange til læsning med
førskolebørn. Tilgange som begge er funderet i faglige overvejelser og begge berettigede.
Alle bøgerne i forløbet er valgt af bibliotekaren ud fra kriterier
om, at de har kvalitet. Her defineret som, at de skal kunne
læses af både børn og voksne. Der er et lag til både børn og
voksne i bøgerne, som medfører at bøgerne kan læses igen og
igen. Børnene kan også billedlæse alle bøgerne uden at kende
teksten, hvilket er vigtigt, når man ikke kan læse. Børnene
identificerer sig med hovedpersonerne i bøgerne, idet de er
børn eller barnelignende figurer. Og der er respekt om de børn,
der skildres, idet figurerne i bøgerne ses i deres egen ret og
deres hverdagsliv tages alvorligt. Ikke mindst er alle bøgerne
valgt for at give børn og voksne en oplevelse, hvor de kan gyse,
grine, henrykkes, elske og hade, det de møder i bøgerne.
En af projektets bøger var Mats Letens Finn Herman, der handler om en kvinde, der går tur med sin krokodille Finn Herman,
som sluger alle han møder – både dyr og mennesker. Han lægger sig til sidst til at sove i et opslag, der fylder fire sider. Han er
blevet kæmpestor af alt, hvad han har spist.
Om artiklens forfatter: Lone Skovgaard er uddannet Master i Børne- og ungdomskultur fra
Syddansk Universitet og Bibliotekar D.B. Lone Skovgaard har i 2012 skrevet masterafhand
ling om køn og børns leg og arbejder til dagligt som bibliotekar i HvidovreBibliotekerne. Lone
Skovgaard brænder for at udvikling af formidling i alle dens forskellige afskygninger.
"At formidle direkte til de voksne, der
har med børn at gøre i deres eget miljø,
engagerer dem langt mere end mere
traditionelle møder med den gode
børnelitteratur. Formidlingen bliver
levende og en integreret del af det miljø,
hvor både børn og voksne færdes."
Lone Skovgaard, HvidovreBibliotekerne
I dialogen med det pædagogiske personale, kommer de faglige
forskelligheder til udtryk til glæde for begge parter. En pædagog, Tine i børneinstitutionen Kirsebærhuset, fortæller om,
hvordan hun har flere inspirerende måder at formidle indholdet
af Finn Hermann på. Børnene danner en lang kæde for at vise,
hvor stor dragen Finn Herman er, da han har spist alt på sin vej.
Børnene lærer på en kropslig måde noget omkring størrelsesforhold, idet de kropsligt erfarer, hvor stor Finn Herman er. Børnene i kæden får alle en rolle, da de er en af figurerne i bogen.
Tanken er at engagere børnene ved, at de selv bliver en aktiv
del af historien ved at være en af figurerne i bogen. Børnene
lytter også mere intenst, når bogen læses op, fordi de ved, at
de skal spille en af figurerne efter oplæsningen.
Den bibliotekariske indgang til samme slutning er, at litterær –
layoutet i sig selv formidler dragens størrelse, idet man til sidst
folder fire sider ud som en overraskende understregning af,
hvor stor han er blevet.
Både den pædagogisk og bibliotekariske faglighed er i fokus i
projektet, Bibliotekarer formidler bøger, alt efter hvem der skal
læse dem og udvælger gode billedbøger og giver dem et kvalitetsstempel. Pædagogernes viden om, hvordan det enkelte
barn kan lære billede og tekst at kende og sætte dem ind i nye
sammenhænge er en anden måde at formidle billedbøgerne.
Den pædagogiske og den bibliotekariske tilgang er tilsammen
med til at styrke børnenes oplevelse og læsning af bøgerne.
Der skabes et mulighedsrum, hvori børnenes evne til at afkode
billederne i bøgerne forøges, og deres fornemmelse for, hvordan historier er opbygget skærpes.
Ved at arbejde med litteraturen på denne måde, får børnene
en bagage af bøger, som de kan bruge fremover. Bøgerne giver
dem gode oplevelser og vigtige refleksioner om komplekse
begreber som størrelse, liv, død, venskab med mere, men bidrager også til at det enkelte barn får lyst til at lære at læse ved
skolestart. En vigtig faktor i forbindelse med læseparathed.
Som afslutning af forløbet, har Hvidovrebibliotekerne oprettet
en netafstemning. Her har forældrene kunnet stemme på en af
de 15 billedbøger, der arbejdes med i projektet og vinde en bog.
Intentionen var, at give forældrene inspiration til gode bøger
og involvere dem i forløbet. Det var dog kun få, der benyttede
sig af denne mulighed. Det kunne være afhjulpet med bedre
kommunikation af den del af forløbet til både personale og
forældre. Set i bakspejlet, er forældredelen dog knap så vigtig i
dette tilfælde. Forløbets styrke har været, at alle børnene i institutionerne har lært god børnelitteratur at kende. Det gælder
også de børn, der ikke læser billedbøger hjemme og som ikke er
vant til litteraturens univers.
En fremtidig udfordring, når førskolebørn skal gøres læseparate vil være at involvere forældrene på en god og relevant
måde. Børnene skal møde god børnelitteratur både i hjemmet,
institutionerne og på biblioteket. Effekten vil være, at børnene
får mulighed for at blive bedre læsere, og de får adgang til
store og gode oplevelser mange år fremover.
Bragt på videndelingsitet Del Din Viden den 30. april 2015.
INSPIRERENDE IRRITATION
Hver gang du bliver irriteret i dit arbejdsliv, bør du,
frem for at lade dig rive med, stoppe op og gennemtænke situationen. For irritation er en vej til indsigt,
mener foredragsholder og fremtidsforsker Henrik
Good Hovgaard.
Ja tak til irritation
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
N
år du bliver irriteret, sker der typisk det, at din
hjerne smider en røgbombe, der gør, at du lader dig
rive med af negative følelser.
Det fortæller fremtidsforsker og foredragsholder fra
Future Navigator Henrik Good Hovgaard, der mener, at du ved
at lade dig rive med gør dig selv en bjørnetjeneste, fordi din
irritation i stedet kan og bør bruges konstruktivt.
– Da vi i sin tid stod på savannen, og farerne lurede alle
vegne, var irritation med til at holde os væk fra potentielle
fjender. Men i dag er de fleste af den slags farer væk. Samtidig
er verden så kompleks, at vi ikke bare kan køre på autopilot. Vi
har så mange valgmuligheder, og der er så mange informationer og input, vi skal tage stilling til, så vi har brug for hinanden.
Vi har brug for vores kolleger. Og kører vi på autopilot, bliver vi
i dårligt humør, sure og i sidste ende angste og deprimerede,
siger han.
I stedet for bør vi, når vi mærker irritationen blusse, tænke
over, hvad det var, der skete, og hvorfor.
– Hjerneforskningen siger, at når noget gør os irriterede, er
det, fordi der ligger noget bagved, som er vigtigt. Der ligger et
budskab i vores irritation, forklarer Henrik Good Hovgaard.
Ifølge ham gælder det irritation på alle niveauer. Når han er
ude at holde foredrag, taler han blandt andet om robotter som
et eksempel på udviklingen i samfundet.
– Robotter er noget, som mange stejler over, men i stedet
for at blive irriteret over dem, kunne man tænke: Hvordan
bruger jeg dem til min fordel? Hvad er vigtigt for mig i det her?
siger han, der ikke mener, vi når nogen vegne ved bare at følge
irritationen.
42· Perspektiv · Maj 2015
– Tænk på typograferne, da de i sin tid blev
truet af en ny bølge af teknik. De kunne have
benyttet lejligheden til at sige: Her sker der
noget nyt. Hvad kan vi bruge det til? Hvad skal
vi finde på? Hvordan kan det gøre os bedre?
Men i stedet brugte de tiden på at være irriterede og på at strejke, hvilket de ikke fik noget
ud af på lang sigt. Her mange år senere har jeg
da også hørt nogle af dem sige, at de i stedet
for at have strejket skulle have brugt tiden på
noget andet.
NÅR KOLLEGERNE ER IRRITERENDE
Også irritation på chefen kan man få noget ud
af, mener Henrik Good Hovgaard og kommer
med et eksempel, de fleste nok kan relatere
til: Når chefen kommer ind og meddeler, at han
eller hun ikke mener, at det, man lige har brugt
flere dage på, kan bruges.
– Her vil du føle dig uretfærdigt behandlet
og synes, at chefen er en nar. Men hvis du går
ind bag ved det, han siger, finder du måske ud
af, at han har tabt overblikket i forhold til dit
arbejde, og at det i virkeligheden er det, der er
budskabet. Det kan også være, du finder ud af,
at der faktisk er noget rigtigt i det, der bliver
sagt, men at det bare blev sagt på en forkert
måde, siger Henrik Good Hovgaard og påpeger,
at det ofte også er det, der er tilfældet, når
INSPIRERENDE IRRITATION
Få hjælp fra en kollega
Fremtidsforsker og foredragsholder Henrik Good Hovgaard erkender, at det kan være svært at skulle
begynde at forholde sig objektivt til sin irritation. Han anbefaler derfor, at man i virksomheder begynder at arbejde med såkaldte buddies. Altså, at du allierer dig med en kollega, der kan hjælpe dig med
at se de ting, du selv har svært ved at se, og som du kan spille pingpong med.
– Vi har nogle mønstre, vi gentager igen og igen, og er underlagt nogle paradigmer, og en buddy
kan hjælpe dig med at kigge på de ting. Når det kommer til irritation, kan du for eksempel bruge din
buddy til at hjælpe dig med at se tingene fra den andens perspektiv, forklarer Henrik Good Hovgaard.
brugere på biblioteket eller kunder i en virksomhed klager over noget: Det, de siger, kan være irriterende, men der vil som regel være noget sandt
i det. Og den pointe når du aldrig frem til, hvis du
bare lader dig rive med af din irritation.
Men hvordan får du så vristet det konstruktive
budskab ud af din irritation?
Ifølge Henrik Good Hovgaard handler det først
og fremmest om at stoppe op, når du bliver irriteret.
– Når du mærker irritationen, så tænk »interessant!« For når du tænker »interessant«, forholder
du dig nysgerrigt, og når du er nysgerrig, kan du
ikke være i dårligt humør, siger han, der mener, at
alene det, at du tænker ”interessant”, vil give rum
for at handle anderledes end sædvanligt.
– Det handler om at lytte højere. De fleste går
straks i gang med at forsvare sig, når de bliver
irriteret, men hold op med at tal, og lyt i stedet. Prøv også at se det fra chefens perspektiv.
Hvilken situation står han i? Hvordan er der i hans
verden?
Bliv dus med din irritation lige nu
Vil du gerne arbejde med din irritation, kan du
selvfølgelig vente, til du bliver irriteret næste gang,
men du kan også allerede nu stille dig selv de to
spørgsmål:
1. Hvornår blev jeg sidst irriteret?
2. Hvilket budskab ligger der i det?
Kilde: Fremtidsforsker og foredragsholder
Henrik Good Hovgaard.
FLYT FOKUS
En anden metode er at flytte fokus – hen til det modsatte af
det, der irriterer.
– Tag som eksempel kollegaen, der ikke rydder op i køkkenet,
eller som altid kommer for sent. Det kan du gå og blive indebrændt over, men du kan også undersøge det og så begynde at
fokusere på alt det, personen gør rigtigt. Måske er det hende,
der altid køber kaffe om morgenen, tager kage med om onsdagen og giver krammere på gangen. På den måde udnytter du
svagheden til at finde styrkerne.
Selv oplever Henrik Good Hovgaard, at han hele tiden bliver
bedre af at være dus med sin irritation.
– Forleden blev jeg irriteret, da jeg holdt et oplæg, fordi folk
blev ved med at afbryde. Bagefter tænkte jeg over det. Og for
mig var budskabet, at jeg talte for hurtigt, og derfor blev folk
nødt til at afbryde. Jeg lærte derfor, at jeg må tale langsommere, så folk har plads til at komme på banen. Det er jo dem, det
handler om, siger han, der ikke mener, at han havde fået den
information, hvis han ikke var gået i dialog med sin irritation.
– Ofte er den slags viden noget, folk er for høflige til at sige,
men for mig er det vigtigt at få at vide. Ellers ender det jo med,
folk synes, at jeg er irriterende, og så kommer jeg ikke ud og
holder foredrag.
Også i privatlivet forholder han sig nysgerrigt til sin irritation.
– Jeg er ikke psykolog og skal ikke anbefale det her som et
redskab til at arbejde med sig selv. Jeg ser det her som noget,
man kan bruge til at få sit arbejdsliv til at fungere bedre, men
jeg har fundet ud af, at jeg kan bruge det til det samme i mit
privatliv. For eksempel er min kone et rodehoved, og det kan irritere mig voldsomt. Men i stedet for at lade irritationen styre,
tænker jeg på, hvor meget hun ellers laver.
– Det kan også være, at jeg bliver irriteret, når jeg sidder med
min iPhone, og min datter så kommer og vil have, at jeg skal
lege med hende i stedet for. Hvorfor bliver jeg irriteret over
det? Det gør jeg, fordi jeg har taget fejl, og budskabet til mig er
rigtigt: Jeg skal lege med hende, siger han.
Men er irritation ikke også af og til bare … irritation?
Måske. Henrik Good Hovgaard har i hvert fald et irritationsmoment, der endnu ikke har været en kilde til større indsigt.
– Når jeg ser en P-vagt, bliver jeg stadigvæk sur. Og jeg har
endnu ikke helt fundet ud af, hvad jeg skal bruge den irritation
til. Men jeg vil sige, at hvis du prøver at sige »interessant«, hver
gang du er irriteret, vil der 90 procent af gangene komme noget
godt ud af det.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 06-2015: Udgivelsesdato 25.06
Bestillingsfrist 28.05 kl. 12
Materialefrist 11.06 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
... vi søger de bedst kvalificerede
BØRNEBIBLIOTEKAR
TIL LYNGBY-TAARBÆK
BIBLIOTEKERNE
Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne søger en dynamisk
og ambitiøs børnebibliotekar, som har lyst til at
arbejde med formidling og aktiviteter for børn og
børnefamilier samt være med til at lege med
indretningen af biblioteksrummet.
Læs hele stillingsopslaget på bibliotekets
hjemmeside www.lyngbybib.dk
Ansøgningsfrist den 9. juni 2015.
Allroundbibliotekar
til Haderslev Bibliotekerne
Haderslev Bibliotekerne søger en bibliotekar DB/cand.scient.bibl.
(37 timer)
Du skal gerne:
• Have interesse i digitale medier
• Brænde for at formidle – også gerne ved kurser/
arrangementer
• Have mod på at betjene både børn og voksne i et travlt
biblioteksmiljø
• Være udviklingsorienteret og have lyst til at deltage i projekter
• Være serviceminded og fleksibel
Tiltrædelse den 1. september 2015 eller snarest derefter.
For nærmere oplysninger kontakt:
Leder af Område Voksen Lars Dürr Thomassen, telefon 7434 7762
eller bibliotekar Eva Hald, telefon 7434 7760.
Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk under ”Job hos
os”, hvorfra du også kan sende din ansøgning elektronisk senest
søndag den 14. juni 2015.
r vi dig
Her se
Kulturhus Trommen
søger 2 nye medarbejdere
Litteratur- og kulturformidler
Vi søger en ny medarbejder som kan give litteraturen nyt liv
ved at åbne og formidle den på nye og utraditionelle måder.
Udviklingsorienteret
bibliotek- og kulturhus medarbejder
Der arbejdes på at få flere arrangementer på tværs af kulturhuset og hertil mangler vi en udviklingsorienteret og idérig
kollega, der kan koordinere, kommunikere og projektlede.
Ansøgningsfrist den 15. juni 2015, kl. 12.
Læs mere på www.biblioteket.horsholm.dk
Hørsholm Bibliotek • Bibliotekstorvet 1 • 2970 Hørsholm
HER SER VI DIG. VI SER DINE BEHOV, DIN INDSATS OG DIT POTENTIALE
BIBLIOTEKARFORBUNDET ER
bibliotekarernes stemme i debatten om…
DIGITALISERING DEMOKRATI OG DANNELSE
FORMIDLING
FAGLIGT FÆLLESSKAB BORGERSERVICE
SAMARBEJDE MELLEM FOLKESKOLE OG FOLKEBIBLIOTEKER
DIGITAL DANNELSE
LÆSELYST
OPHAVSRET
VIDEN
SELVBETJENTE BIBLIOTEKER
LÆRING
KULTUR
E-BØGER FORRETNINGSMODELLER PÅ BOGMARKEDET
INFORMATIONSVIDENSKAB
FRIVILLIGE DET AKADEMISKE ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS
B I B L I OT E K E R
Mød os på bf.dk, Facebook og i vores fagmagasin Perspektiv.
Annonce
Personnyt
Karriererådgivning
hjalp Buster
i job.
Maria Do Carmo Lohse, nyuddannet cand.scient.bibl., er pr.
1. april ansat som bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne.
Martin Schaumburg-Müller, tidligere LETT
Advokatpartnerselskab, er pr. 1. juni 2015 bibliotekschef
ved JP/Politikens Hus.
Jeppe G. Manuel, tidligere Lundbeck er pr. 1. april
ansat som specialist hos Novo Nordisk.
Maria Møllnitz Lange, tidligere Nørrebro Bibliotek, er
pr. 1. maj ansat som kulturformidler på Dyssegård Bibliotek.
Send en mail til [email protected], når du skifter job, så
bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv.
Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile
os, når du ansætter nye medarbejdere.
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
[email protected]
Buster Björkman var ledig og
meldte sig til Bibliotekarforbundets kursus »Effektiv jobsøgning«.
”Kurset satte mig
selv og jobsøgningen
i spil på en ny måde
– det gjorde det
spændende at søge
job i modsætning
til den oplevelse,
jeg havde haft i det
offentlige system.
Jeg forstod pludselig
at beskrive præcis,
hvad det var, jeg og
ingen andre kunne
bidrage med til de
stillinger, jeg søgte.
Det gav bonus.”
Buster arbejder i dag på
Gladsaxe Bibliotekerne.
BRUG DIT MEDLEMSKAB
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Besøg i Historiens Hus i
Odense samt oplæg om
taxonomier
META (tidl. Fabita) inviterer
alle medlemmer af Bibliotekarforbundet til et gratis
arrangement om udnyttelse
af metadata på tværs af
sektorer og i forskellige
sammenhænge.
3. juni 2015 i Odense
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit
private jeg på nettet
Bliv klogere på hvordan og
hvorfor du bør forsøge at
styre dine data og din digitale
identitet.
9. juni 2015 i København
Torsdagsuniversitetet:
Information, misinformation og disinformation
Der synes at være en tendens
til ikke at forholde sig til disse
tre begreber i sammenhæng,
men i stedet blot analysere,
diskutere og definere et
enkelt begreb. Men kan man
definere det ene begreb uden
at inkludere de andre to? Sille
Obelitz Søe, Ph.d.-studerende ved IVA, holder oplæg.
27. august 2015 i København
Vidensorganisering
Jack Andersen, lektor ved
IVA, holder foredrag omkring
vidensorganisering.
17. september 2015
i København
Perspektiv på internettet
– en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse år
trådt ind i en ny fase, som
udfordrer bibliotekets og
bibliotekarens position som
vidensformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels
Ole Finnemann fra IVA sætter
perspektiv på udviklingen.
1. oktober 2015 i København
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse til Biennalen i
Istanbul.
3. til 7. oktober 2015
i Istanbil, Tyrkiet
Nye fænomener på nettet i
et kulturelt perspektiv
Nye fænomener dukker hele
tiden frem i den digitale verden i takt med, at mennesker
i alle aldre dagligt bruger
internettet til alverdens
formål. Lars Konzack, lektor,
ph.d. ved IVA Aalborg, holder
oplæg om nye fænomener
på nettet i et kulturelt
perspektiv.
22. oktober 2015 i København
Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi tæller
og måler, når vi analyserer
publikationer og citationer?
Er bibliometri et nyttigt
specialværktøj eller det rene
numerologi? Jeppe Nicolaisen,
lektor, ph.d ved IVA, holder
oplæg.
5. november 2015
i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus:
Litteraturformidling
i teori og praksis
Kursus i de nyeste tendenser
og strømninger, hvor du
lærer om metoder og praksis i
relation til litteraturbegrebet
og formidlingsbegrebet.
1.-2. juni 2015 i København
(for ledige medlemmer)
24.-25. august 2015
i København
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3. Kurset for dig, der arbejder som webredaktør eller
hjemmesideansvarlig.
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt!
Er du bibliotekar eller cand.
scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
1.-2. september 2015 i Aarhus
3.-4. november 2015 i
København
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
JOB OG KARRIERE
SENIORER
TR-KURSER
Individuelle karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et
eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd
og sparring og gøre dig mere
bevidst om dine muligheder
og kompetencer.
Find datoerne på bf.dk/
JobOgKarriere
PFA 50+ gå-hjem-møde
med fokus på fleksibel
tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
Gå-hjem-møder for aldersgruppen 50+, hvor du hører
om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
16. juni 2015 i Aarhus
26. august 2015
i Frederikshavn
1. sepmteber 2015 i Esbjerg
9. september 2015
i Svendborg
23. september 2015
i København
27. oktober 2015 i Horsens
12. november 2015
i Sønderborg
TR-uddannelse:
Modul C 2015
Modul C omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik
og -træning.
8.-10. juni 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Adobe InDesign og
Illustrator – kom godt i
gang med design og layout
Få en grundlæggende viden,
så du kan lave layout og design med Adobe InDesign og
med Adobe Illustrator. Kurset
er åbent for alle medlemmer
af Bibliotekarforbundet
PFA 50+ kursus med
fokus på fleksibel
tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
Kurser for aldersgruppen
50+, hvor der bliver gået
mere i dybden med emnerne
og om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
11. juni 2015 i Aarhus
6. oktober 2015 i Glostrup
Scan QR-koden, og
meld dig til et af de
mange spændende arran
gementer allerede i dag.
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Webmaster for 3.500 elever
Navn: Pernille Søbye Kronqvist
Alder: 38 år
Karriere: webkoordinator ved Bispebjerg
Hospital, projektansat konsulent i Rambøll
Management, webmaster i Capinordic
Bank A/S og webmaster i Bolind Handel
A/S
Uddannelse: cand.scient.bibl. i 2004
Titel: webmaster Roskilde Tekniske Skole
pr. 1. april 2015
Hvad skal du lave som webmaster?
- Roskilde Tekniske Skole har en meget
gammel hjemmeside, så jeg skal være
med til at lave deres nye. I min stilling ligger også, at jeg skal styrke skolens online
identitet og profil på de sociale medier,
og jeg skal være med til at starte skolens
intranet op. Lige nu er der desuden fokus
på, at vi skal lancere et jubilæumssite,
fordi skolen snart har 175 års jubilæum.
Du har kun været ansat i et par uger.
Hvad har dine første opgaver været?
- Som noget af det første har jeg skulle
sætte mig ind i det cms-system, der hedder Joomla, fordi både den gamle og den
nye side er bygget i det. Jeg har arbejdet
med mange andre systemer, men det her
er ret anderledes, så jeg har set en del
tutorials. Jubilæet fylder også en del, fordi
vi skal være klar med et jubilæumssite
om kun en måned, så jeg har eksempelvis
set på, hvordan vi får en klikbar tidslinje
til at fungere, samt lagt indhold ind på
den. Jeg har opsat en ny Google Analyticskonto, så vi kan måle på vores anstrengelser. Desuden holder vi en del møder om
strukturen på det kommende intranet,
og jeg har sat mig ind i skolens opbygning
og organisation. Roskilde Tekniske Skole
er et meget stort sted. Vi har over 3.500
elever og cirka 450 ansatte fordelt over
mange forskellige adresser og afdelinger,
fordi vi uddanner bredt: lige fra htx, webintegratorer, smede, blomsterbindere til
dyrepassere.
Skal du som webmaster samarbejde
med de mange forskellige afdelinger på
Roskilde Tekniske Skole?
- Ja, og der er mange forskellige kulturer
og måder, man gør tingene på. Roskilde
Tekniske Skole er blevet så stor, fordi den
består af mange fusionerede uddannelsessteder, og derfor er det vigtigt, at jeg
hurtigt sætter mig ind i organisationen og
kommer ud og besøger de forskellige skoleafdelinger, så jeg får en forståelse af de
forskellige kulturer. Mange har allerede sat
noget i gang på Facebook eller Instagram,
og her er der en udfordring i at indfange
det, de laver, og få skabt en fælles strategi
og identitet på de sociale medier.
Har det betydning for hjemmesiden, at
skolen består af så mange afdelinger?
- Ja, den gamle hjemmeside er rent ud
sagt ved at sande til. Der er mange indholdsleverandører, og indholdet er derfor
af en svingende kvalitet, og meget af det,
der er lagt ud, kunne med fordel være placeret på et intranet. Den nye hjemmeside
skal desuden leve op til Googles anbefalinger vedrørende mobilvenlighed, hastighed
og responsive design. Den skal i øvrigt
være klar til studiereformen i august, så
det hele haster ret meget.
Du har en fortid som webmaster i andre
brancher. Føler du dig godt klædt på til
dit nye job?
- Jeg har netop været på et længere
kursusforløb i digital markedsføring hos
Bigum & Co, hvor jeg blev opdateret på
mange af de nye tendenser, og jeg har
løbende taget forskellige kurser. Men det
er da nogle år siden, at jeg har arbejdet
med intranet, så det har jeg læst lidt op
på. Office 365, som vi skal arbejde med,
er allerede rullet ud som fildelingssystem
i nogle afdelinger, så det kan godt blive en
udfordring at favne alle og samtidig skabe
et fælles intranet. Jeg sidder dog ikke
med opgaven alene. Jeg har en kommunikationschef, som selv har fungeret som
webmaster, og en kollega, der er kommunikationsmedarbejder, som redigerer
tekster til hjemmesiden. Så der er kollegial
sparring.
ddelibra go - dit nye online alternativ
“rig mulighed for at effektivisere vores arbejdsgange”!
vores nye løsning til tablets ddelibra go vækker stor begejstring på bibliotekerne.
ddelibra go - i korte træk:
• Hurtigerefremfinding-bedreserviceforlånerne
• Listerneopdateresdynamisk,efterhåndensommaterialernefindes
• Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdeling
• ViserbogforsiderogMaterialehistorik-ermaterrialetf.eks.netopafleveret
• Kanbenyttesoffline-opdateresmeddetsammemanigenerpånettet
StOrmEn BIBlIOtEk I BODø, nOrgE - Et fantaStISk BygnIngSværk,
DEr paSSEr InD I ByEnS EftErkrIgSarkItEktur
Biblioteket er bygget så luftigt som man overhovedet kan. Og møblerne er valgt, så de
passer ind i de luftige rum. En væsentlig detalje er, at de samme møbler findes i forskellige
varianter: I børneafdelingen har reolerne en størrelse der passer til børn, og i voksenafdelingen findes de samme reoler - i voksenhøjde. Denne linje er ført igennem i alle
bibliotekets afdelinger.
alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at se
på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
WWW.lammHultSBIBlIOtEkSDESIgn.Dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
Digitale formidlingsløsninger
Systematic og Redia arbejder tæt sammen for at løfte digital biblioteksformidling
til nye højder! Integration med f.eks. bibliotekssystemet og Brønden automatiserer
en stor del af arbejdet, så I kan koncentrere jer om det vigtigste – formidlingen.
Løsningerne bliver selvfølgelig direkte integreret med jeres nye bibliotekssystem,
men det behøver I ikke vente på – I kan komme i gang med det samme!
Kontakt os for at høre mere om jeres digitale muligheder.
2 015
05
TEMA: IVÆRKSÆTTERI
Indhold+
FAGM AG A SIN
MAJ
Biblioteket / Bibliotekaren
BIBLIOTEKSSYSTEM
Wayfinding
FORBUNDETS
NR. 05 · 2015
Formidlingsbord
Digitale Plakater
BIBLIOTEK AR
TEMA:
Iværksætteri
handler om
at turde
Bogautomaten
IRRITATION ER SUNDT
CODING PIRATES
SKABER INNOVATION
BIBLIOTEKSLEDER NORD
FOR POLARCIRKLEN

Iværksætteri handler om at turde

Transcription

Similar documents

som PDF - Bibliotekarforbundet

er i drift - Bibliotekarforbundet

som PDF - Bibliotekarforbundet

som PDF - Bibliotekarforbundet

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi