er i drift - Bibliotekarforbundet

Transcription

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
Hold jer opdateret på www.systematic.com/library
eller tilmeld jer vores nyhedsbrev.
Vi kommer snart til din kommune.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere.
INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER
I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til.
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
OKTOBER
2015
VIRKER
DIGITAL
LÆSNING?
NR. 09 · 2015
Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig
kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og
Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic.
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Det fælles bibliotekssystem er i drift
BIBLIOTEK AR
09
TEMA
INDUSTRIENS
INFORMATIONSSPECIALISTER
DEBAT OM SERVICEBEGREB?
DDELIBRA GO
Blandt kulturbærere og kulturarbejdere
DIT NYE ONLINE ALTERNATIV
Rig mulighed for at effektivisere bibliotekets arbejdsgange
Vores nye løsning til tablets DDElibra GO vækker stor begejstring på bibliotekerne.
DDElibra GO i korte træk:
•
•
•
•
•
Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne
Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes
Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdelin
Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret
Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet
Ingen kan ignorere bibliotekernes betydning som kulturbærere igennem
årene.
I næsten 80 år har vi arbejdet ihærdigt med at hjælpe bibliotekerne
fra designkoncept til komplet indretning med møbler, tilbehør og
forbrugsmaterialer. Altsammen for at drive og vedligeholde bibliotekernes aktiviteter.
Ingen kender bedre end os vigtigheden af et effektivt lager. Vi står på
tæer for at sikre hurtige og pålidelige leverancer. Dette uanset om vi
taler biblioteker i Danmark, Skandinavien, Europa eller resten af verden.
Med et centrallager på over 2.700 m2 placeret i Hässleholm i hjertet af
Skåne og bemandet af vores egne ”kulturarbejdere” er vi parate til at
håndtere alle jeres ordrer.
Vi vil derfor præsentere nogle af hverdagens helte hos os, Leif og Kent.
De gør en forskel i både stort og småt!
Alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at
se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner.
DDElibra GO kommer med flere nye funktioner her i efteråret 2015.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
www.eurobib.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
TEMA:
VINDMØLLEINDUSTRIENS
09
Det koster på
bundlinjen, hvis
der ikke er styr
på dokumentationen. Perspektiv
sætter fokus på
Records Management i DONG.
12
42
Ekstra
fokus på
din løn
32
I Billund må børnene gå på reolerne
04 Aktuelt interview: Bøgerne tilbage i forskningsbiblioteket
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
10 Litteraturens tilstand
18 Vi mangler den overordnede debat
Debataften: Servicebegrebet under forandring
20 Opgrader din læsning
Hvad sker der, når læsningen bliver digital?
24 DFFU årsmøde
i øvrigt
Nye bøger 29
Job og karriere 36
Nye stillinger 47
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
26 Bibliotekar i udlandet
30 Fokus: Matematiktimen flytter hjem
34 Indretningsarkitekter for en dag
SIGNAL arkitekter på Thisted Bibliotek
38 Lederstafet: Jeg skal give en klar fortælling
39 Resumeer fra Del Din Viden
40 Artikel fra Del Din Viden: Odder inviterer på kaffe
45 Synspunkt: Bibliotekarer – de overflødige eller de uundværlige?
AKTUELT INTERVIEW
I foråret 2015 fik biblioteket på Aarhus Universitet, AU Library, tre millioner
kroner til at skabe bedre fysiske rammer. Den største forandring er, at
reolerne og bøgerne er tilbage i biblioteksrummet, fortæller biblioteksleder
Maia Louise Lunn Vonsbæk.
Bøgerne tilbage i
forskningsbiblioteket
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN OG CAJA LOLA SCHOU TOFFT
Hvorfor har I valgt at sætte bøgerne ud i biblioteksrummet igen?
- Mange universitetsbiblioteker har i de forløbne år
arbejdet med at magasinere hele eller dele af deres
bogsamlinger. I 2012 valgte fakultetsledelsen på
ARTS i Aarhus, i forbindelse med en fusion af hovedparten af institutbibliotekerne, at sætte alle bøgerne
i kompaktreoler i kælderen. I stedet blev der masser
af plads til studiemiljø, blandt andet grønne Fatboyhængekøjer. Grundideen var visionær og hentet på
forskningsbiblioteker i Europa, men på ARTS var det
et ledelsesprojekt, og hverken forskere eller studerende var begejstrede for resultatet. Tværtimod er en
del fag på humaniora fortsat storforbrugere af papirbøger. Resultatet af fusionen og måden, den blev
gennemført på, var derfor, at biblioteket mistede
den tætte tilknytning til de faglige miljøer. Det er
den relation og det studiemiljø, vi gerne vil genskabe
med vores nyindretning, hvor der blandt andet igen er
fysiske bøger i biblioteket.
Hvad har I konkret gjort?
- Vi har hentet vores reoler fra opmagasinering og sat
de bøger op, der har været udlånt to eller flere gange
inden for de sidste fem år. I alt 25.000 bøger, hvilket
svarer til 10 procent af bogsamlingen. De er sat op
efter ét system, hvor de før stod opstillede efter 18
forskellige systemer. Det giver mere tværfaglighed
og inspiration. Vi har også lavet et område i biblioteket, der ikke er »fyldt ud« endnu. Det skal vi udvikle
sammen med forskerne og de studerende, efter hvad
de har brug for. Det kunne være et digitalt læringslab
eller noget andet. Det er et vilkår, at biblioteket ligger
i kælderen, så under ombygningen har vi brugt en del
af pengene på at få lavet levende plantevægge og en
belysning, der simulerer dagslys. Kælderen, der er i
åben forbindelse med stueetagen, bruges til gruppearbejde, mens læsepladserne er rykket op på første
sal.
4 · Perspektiv · Oktober 2015
Det kan lyde som at tage to skridt frem og et tilbage først
at tage bøgerne væk for nu at stille dem frem igen.
- Ja, men udviklingen af et bibliotek skal selvfølgelig være
i tråd med, hvad ledelsen gerne vil, men hvis det ikke er
i tråd med brugernes ønsker, så skal du præstere noget
ekstraordinært for at vinde dem tilbage. Vi forsøger nu at
genskabe brugertilfredshed i en ny kontekst, hvor bøger
ikke skal have den altdominerende rolle, som de havde
engang, men hvor vi respekterer, at den fysiske bog ikke er
»død«.
Hvad har reaktionerne været på gensynet med bøgerne?
- Foreløbig meget positive. Biblioteket stod klart efter
sommerferien, så det er stadig nyt, og vi mangler at få de
sidste møbler på plads. Siden 2012, hvor vi fjernede bøgerne, har vi kunnet mærke utilfredsheden. Dengang skrev
forskere blandt andet et debatindlæg i Weekendavisen i
vrede over, at bøgerne var udskiftet med grønne hængekøjer. Universitetets studiemiljøundersøgelser og en lokal
brugerundersøgelse har også givet klare meldinger på stor
utilfredshed. Vi
har haft planerne
for biblioteket i
høring på vores
institutter, og
vi har haft en
følgegruppe på
fem studerende
med i projektet.
Foreløbig har jeg
kun fået positive
tilbagemeldinger
– bortset fra at
enkelte studerende savner
hængekøjerne.
Biblioteksleder
Maia Lunn
Vonsbæk
præsenterede
nyindretningen
ved en
postersession
på Danske Fag-,
Forsknings- og
Uddannelsesbibliotekers
årsmøde
den 17.
september.
FORMANDENS LEDER
Kære studerende
E
ndnu et studieår er gået i gang. Hvad
enten du er godt på vej eller helt ny
studerende, står du over for nogle
spændende og krævende år, som bliver
retningsgivende for det arbejde, du vil få, når du
er færdiguddannet.
Forventningerne til dig er høje, for du skal sortere
og bringe viden og information i spil, bygge bro
til ny teknologi og dermed sætte læring i spil.
Uanset om du søger ud mod det private, folkebiblioteker eller forskningsbiblioteker, så er én ting
sikkert: Arbejdsgiverne ser frem til at høre fra dig.
Det gælder både i studietiden, hvor du måske kan
hjælpe dem med en konkret opgave, måske endda
under et praktikophold, og når du er færdig.
Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård. Men det
skal du ikke lade dig slå ud af, for der er brug for dig
og dine kompetencer. Du får en uddannelse, hvor
kulturformidling styrker dig som organisator af viden
og udvikling af it. Og omvendt, hvor informationsvidenskaben styrker dig som kulturformidler. Men det
er ikke altid tydeligt for den brede omverden, hvad
du kan, og derfor er det vigtigt, at du kan sætte ord
på det. Det kan Bibliotekarforbundet hjælpe dig med.
Jeg har to konkrete opfordringer til dig som studerende. For det første vil jeg anbefale dig at finde et studiejob. Et studierelevant job er mere end et tilskud til
SU’en. Relevant erhvervserfaring står højt på virksomhedernes ønskeliste, når de en dag skal ansætte
dig. Studierelevant arbejde giver dig også mulighed
for at koble teori og praksis, og du får bedre indsigt i,
hvilken vej du skal vælge i din karriere.
For det andet er det en god ide, hvis du engagerer dig
i studiemiljøet, enten ved studenterpolitisk arbejde,
studieklubber eller fredagsbaren. I en tid, hvor fremdriftsreformen puster dig i nakken, så husk på, at du
også skal trives. Studerende, der deltager i faglige og
sociale aktiviteter på studiet, er mere tilfredse med
deres studieliv og klarer sig bedre.
Ud over det sociale fællesskab på studiet vil jeg også
opfordre dig til at bruge det fællesskab, du er en del
af i Bibliotekarforbundet. Her har du mulighed for
at være medlem af alle vores faggrupper, deltage
i arrangementer, der både giver dig værktøjer til
at komme godt igennem dit studieliv og giver dig
indblik i, hvordan din uddannelse kan bruges. Her
vil du også møde andre studerende og dine fremtidige arbejdsgivere og kolleger. Bibliotekarforbundet
hjælper dig til at bygge bro til det arbejdsmarked, der
venter dig.
Tine Jørgensen / [email protected]
NYHED!
Fås i mange
forskellige
farver
Den svenske musiker og designer ’Jepson’ står bag
vores helt nye møbelserie DoReMi.
DoReMi består af moduler, som enten sættes sammen
eller placeres hver for sig.
Opnå maksimal eksponering med vores flotte,
grønne displays!
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
21. september
Nyt bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne skudt til hjørne
Mønsted
16. september
Sammenhæng mellem innovation
og uddannelse i det offentlige
Det er allerede dokumenteret, at højtuddannede medarbejdere i den private sektor har en
positiv indvirkning på innovation i sektoren.
Nu dokumenterer en ny analyse fra Center for
Offentlig Innovation (COI) en sammenhæng
mellem højtuddannede medarbejdere og nye
innovative tiltag i det offentlige. Denne viden
skal bruges til at udvikle den offentlige sektor,
mener formand for Akademikerne Finn R.
Larsen, der glæder sig over, at der nu findes en
dokumenteret sammenhæng også i offentligt
regi.
16. september
»Vi skal bruge denne viden til at fremme en
udvikling på de offentlige arbejdspladser. Der
er behov for, at vi ser på, hvordan styring og
ledelse i den offentlige sektor udvikles innovativt, så for eksempel en nulfejlskultur ikke
står i vejen for at skabe nye, bedre løsninger,«
udtaler han.
Læs mere om baggrunden for analysen, og
hvilke spørgsmål den rejser, på Center for
Innovations hjemmeside.
Nikander
BØFAs kulturpris går til
Bookeater.dk
Arkivfoto Jakob Boserup
»Vent«. Sådan lyder anbefalingen til universitetsbibliotekernes ledelse i forhold til et
nyt fælles bibliotekssystem. Systemerne er
ikke stærke nok endnu til at håndtere både de
fysiske og digitale materialer optimalt.
- Der foregår rigtig meget udvikling lige
nu, og systemerne vil være langt bedre om
to-tre år. Så kan vi vente, er det det bedste,
sagde Kasper Løvschall (AUB), der sidder med
i den faglige arbejdsgruppe, der har afdækket
mulighederne for et nyt fælles bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne. Sammen
med Anne Sandfær (RUB) fremlagde han den
proces, som arbejdsgruppen, der har bestået
af fagfolk fra alle universitetsbibliotekerne,
har været igennem, på Forskningsbibliotekernes årsmøde den 17. september.
De har blandt andet indhentet uforpligtende
informationer fra mulige leverandører, hvor
fleksibilitet og et system, der tilgodeser både
de fysiske og de digitale materialer var blandt
kravene.
Faggruppens anbefaling er gået videre til
styregruppen, der består af biblioteksledere.
Der er desuden nedsat en systemgruppe,
bestående af stort set de samme personer
som i den faglige arbejdsgruppe. Den skal
følge udviklingen af bibliotekssystemer tæt de
næste par år og i god tid foreslå en ny fælles
model for universitetsbibliotekerne, for tiden
er ved at rinde ud for de gamle systemer, der
inden for et par år skal udskiftes.
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
Årets BØFA-pris bliver tildelt hjemmesiden
Bookeater.dk, der er en platform for unge,
som vil mere med skønlitteratur end blot
at læse den. Det er projektleder på Odense
Centralbibliotek Finn Wraae, der er hovedet
bag hjemmesiden, hvor unge blandt andet
kan deltage i diskussionsklubber og blive
boganmeldere.
Bookeater.dk er mere end bare en hjemmeside. En gang om året afholdes litteraturfestivalen Bookeaters Convention, som
de unge selv udvikler og afvikler. Derudover
bliver der i løbet af året afholdt skrive- og
illustratorworkshops på biblioteker rundt
om i landet, hvor de unge får vejledning i at
svinge pennen.
Besøg Bookeater.dk og læs mere om
Bookeaters Convention on tour.
Nikander
IVA arbejder også
med at sætte fokus
på iværksætteri.
16. september
Konference: Call for action
16. september
Nyuddannede iværksættere
tænker tværfagligt og globalt
Akademiske iværksættere er guld værd for
væksten i Danmark. Derfor er det vigtigt
at understøtte de unge iværksættere, der
i højere grad end tidligere tænker internationalt og tværfagligt. Det står klart, efter
at Innovationsfondens nye hold af såkaldte
iværksætterpiloter, der består af nyuddannede akademikere, som modtager støtte fra
fonden til videreudvikling af en iværksætteride, forleden fremlagde deres forretningsideer.
Bibliotekarforbundets paraplyorganisation,
Akademikerne, prioriterer de akademiske
iværksættere i deres nye erhvervsstrategi
Gør Danmark dygtigere, der blev lanceret i
juni. Her kommer de med syv gode råd til,
hvordan man politisk og økonomisk kan
understøtte det akademiske iværksætteri.
Et par af forslagene lyder, at studerende, der
starter virksomhed op under deres universitetsstudier, skal kunne få merit for noget
af arbejdet, og at kommuner og regioner
skal tilbyde kvalificeret støtte til nystartede
akademiske iværksættere.
Nikander
- Bibliotekerne skal se de hastige forandringer i samfundet som muligheder
og tilpasse sig de nye behov, der opstår,
sagde Donna Scheeder, præsident for IFLA
(the International Federation of Library
Associations and Institutions).
- Men det kræver af bibliotekarerne,
at de er fleksible og affinder sig med, at
deres opgaver er under konstant udvikling.
Som bibliotekar skal du hele tiden tilegne
dig ny viden og nye færdigheder. Når du
står med dit eksamensbevis, er det ikke
slutningen, men begyndelsen på din uddannelse, sagde IFLA’s præsident, der selv
har en lang karriere bag sig i blandt andet
U.S. Library of Congress.
Leder af The Global Libraries Initiative, støttet af Bill and Melinda Gates
Foundation, Deborah Jacobs var en anden
af konferencens hovedtalere. Hun kom
med eksempler fra tredjeverdenslande på,
hvordan biblioteker kan vende udviklingen
i et lokalsamfund, i en familie og for den
enkelte.
- Alle liv er lige værdifulde, og hvor du er
født er afgjort af tilfældigheder. Biblioteket er det sted, hvor nogle af forskellene
kan udlignes, sagde hun.
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
Læs mere om konferencen og se blandt andet videoklip, hvor deltagerne fortæller om,
hvad de tager med sig fra konferencen.
Mønsted
16. september
Hvad skal bibliotekerne
egentlig bruges til?
Hanne-Vibeke Holst er en af de forfattere,
der i starten af september trak sine titler fra
eReolen. Hun mener, at eReolen ødelægger
forfatterne og forlagenes muligheder for at
skabe et kommercielt marked for e-bøger.
Samtidig peger hun på i en artikel fra Berlingske den 14. september, at hun savner den
formidling, der foregår i biblioteksrummet,
når det gælder e-bøger. Hendes frygt er, at
den mangelfulde formidling kommer til at
betyde, at borgerne kun vil downloade det,
de allerede kender. Altså bestsellerne.
Forvaltningschef for bibliotekerne i Aarhus
Rolf Hapel peger i samme artikel på, at en af
årsagerne til konflikten mellem forfatterne
og bibliotekerne omkring e-bøger er, at mens
forfatterne får bibliotekspenge for de analoge bøger, så har politikerne ikke indført en
lignende model for e-bøgerne. Samme problematik peger lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen på
og tilføjer, at en tilsvarende konflikt omkring
analoge bøger netop blev løst ved, at man
indførte bibliotekspengene.
I artiklen berøres også bibliotekernes
søgen efter nye opgaver. Henrik Jochumsen
siger til Berlingske:
»Der savnes en overordnet politisk
debat om, hvad det er, vi vil med bibliotekerne. De har skullet vise, at de har de
rigtige udlånstal, og at mange besøger
dem, men en diskussion af hvad det
egentlig er, at vi skal bruge bibliotekerne til, har man forsømt at tage.«
Lerche
14. september
Faglig fredag om digital
læsning, leg og læring
på BogForum
En række eksperter inden for digital
læsning, leg og læring fortæller i
en foredragsrække fordelt over to
seminarer fredag den 6. november på
BogForum blandt andet om digital
læsedidaktik, hvad børn kan skabe
med en iPad og om forholdet mellem
hjerne og skærm.
Fredagens faglige seminarer er rettet mod fagpersoner som pædagoger,
skolelærere og skole- og folkebibliotekarer, og udover at komme hjem
med ny viden er Faglig Fredag et godt
udgangspunkt for at få en faglig
diskussion på tværs af institutioner og
fagligheder.
Se mere om tilmelding og læs det
fulde program på BogForums hjemmeside.
Nikander
8. september
Er bibliotekarer overflødige?
Folkebiblioteket er igen til debat. Og
sammen med det hele bibliotekarstanden.
Weekendavisen bragte fredag
den 4. september en artikel, hvor
bibliotekarer og folkebiblioteker blev
beskrevet som nogle, der ikke vil dø og
som desperat leder efter nye måder at
overleve på i en verden, hvor udlånstallene falder.
I artiklen omtales og citeres fra
mange af bibliotekarernes egne artikler fra Perspektivs videndelingssite
Del Din Viden, og et af omdrejningspunkterne for artiklen er bibliotekernes mål om i højere grad at agere
som mødested og skabe relationer og
netværk.
»Mødet med andre er ved at blive
vigtigere end mødet med bogen. Derfor bruger bibliotekerne årsværk efter
årsværk på at undersøge folks adfærd
i lokalerne og give dem et skatteyderbetalt »kærligt skub« i retning af
hinanden«, skriver journalist Pernille
Steensgaard i artiklen.
Bibliotekarforbundets formand,
Tine Jørgensen, peger i artiklen på,
at bibliotekerne i dag er mere end litteratur, selv om litteraturen stadig er
vigtig. Og tilføjer, at videndelingssitet
Del Din Viden netop viser mangfoldigheden i bibliotekerne, hvilket hun ser
som en styrke.
Lerche
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Anna Lorentsen Willer ·
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
RAPPORT Hvordan står det til på bogmarkedet? Bog- og litteraturpanelet nedsat
af Kulturstyrelsen giver en status i rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015.
LITTERATURENS TILSTAND
TEKST SABRINE MØNSTED
»Ofte strander debatter om litteraturen og
bogmarkedets tilstand på, at vi mangler
statistik«, siger kulturminister Bertel Haarder,
der kalder Bog- og litteraturpanelets rapport
for første skridt mod mere faktabaseret viden
om bogmarkedet.
Rapporten skitserer tre udviklingstendenser
gennem de sidste årtier:
Liberaliseringen har betydet større konkurrence på priser,
hvor boghandlere bliver presset af supermarkederne. Bekymringen går på om den øgede priskonkurrence også fører
til et større fokus på, bestsellertitler og dermed mindre
mangfoldighed i nye titler. Konkurrencen fra kommercielle
medieudbud har skabt en generel bekymring for, om læsning som sådan er truet af nye medievaner.
Digitaliseringen har ændret vilkårene for bogens kredsløb.
E-bogen er ikke længere et marginalt fænomen, men en reel
del af forlagenes omsætning. Digital litteratur giver nye måder at distribuere bøger på og nye muligheder for kontakt
mellem forfattere, forlag og læsere.
Antallet af selvudgivelser er stigende, og der er nye aktører
på det digitale bogmarked, eksempelvis abonnementstjenesten Mofibo og forlaget Saxo.com, der både sælger bøger og
tilbyder mulighed for forskellige grader af selvudgivelser.
Folkebibliotekernes eReolen har også præget bogmarkedets
digitalisering og givet bibliotekerne nye muligheder for at få
kontakt med læserne.
Globaliseringen betyder, at internationale aktører påvirker
det danske bogmarked. Google og Apple tilbyder bøger online, og internationale søgemaskiner er blevet en livsnerve
for boghandlere, når læserne søger efter titler.
I USA og Storbritannien har Amazon ændret handlen med
bøger og sat nye standarder for distribution, priser og vilkår
i bogbranchen. Det vinder også ind på det europæiske marked, men i Danmark kan man endnu ikke købe danske bøger
hos Amazon.
Rapportens vigtigste konklusioner:
Der er vækst i antallet af udgivne bøger i Danmark – både
trykte og e-bøger – fra 10.784 i 2013 til 11.340 i 2014. Antallet af bøger skrevet på dansk er også stigende fra 1.223 i
2013 til 1.365 i 2014. Nyudgivelser af faglitteratur er dog
faldet.
Flere e-bøger både inden for fag- og skønlitteratur. I 2012
var tallet 2.497 og i 2014 på 3.694. Heraf er en del ældre litteratur, der nu udkommer som e-bøger.
Flere mindre forlag vælger kun at udgive digitalt. Også
lyrik har fået en særlig udgivelseskanal gennem det digitale.
For første gang i syv år er der vækst i forlagenes samlede
omsætning især fra de digitale udgivelser, hvilket også
afspejler, at de satser på digitale undervisningsmidler. Der
er dog en mindre tilbagegang for omsætningen af faglitteraturen generelt.
Selvudgivere udgør 15 procent af produktionen af bøger i
2013 og 2014. 46 procent har tidligere udgivet på traditionelle forlag, forklaringen på at udgive bøgerne selv er blandt
andet ønsket om kreativ frihed, afslag fra forlagene eller en
bedre økonomi. Der sker i stigende grad en blanding af de
traditionelle og alternative måder at udgive bøger på hos
både forfattere og forlag.
På bibliotekerne blev der i 2009 udlånt 5,83 fysiske bøger
pr. indbyggere. I 2014 var tallet 4,87. Generelt er bestanden
af trykte bøger faldende, og hvert enkelt eksemplar udlånes
mere end tidligere. eReolen oplever vækst, men de fysiske
bøger udgør stadig 98 procent af alle udlån.
Find hele rapporten Bogen og litteraturens vilkår 2015 på
www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/
Alle kan læse
Gratis konference om ordblindhed
Onsdag den 11. november 2015 kl. 10.00-15.30 · Dokk1 i Aarhus
Nota inviterer til gratis konference om ordblindhed.
Mød Karsten Højer, som har udgivet bogen
“På trods – fra ordblind til millionær”
Thomas Thaulov Raab vil fortælle både
underholdende og fagligt om ordblindhed og
hjernen.
Hør om Nota og Duo – et nyt netværk for
ordblinde studerende, samt projektet ”Ny læring” – en læsegruppe på biblioteket for unge
ordblinde mellem 15 og 19 år.
Læs mere og tilmeld dig her
nota.nu/konference-15
Om Nota
Nota er et nationalbibliotek og videncenter
for og om mennesker med læsevanskeligheder. Nota producerer lydbøger, e-bøger og
punktskrift til mennesker med et dokumenteret læsehandicap.
Læs mere om Nota på nota.nu
nota.nu/konference-15
ENERGISEKTOREN
Vindmølleindustriens
informationsspecialister
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
I en branche, hvor alt fra en sjælden frø til
en nøjagtig beskrivelse af en havbund kan
få stor indflydelse på et vindmølleprojekt,
er dokumentationen væsentlig.
Perspektiv
sætter i en
række artikler
fokus på de
brancher,
medlemmerne
arbejder i.
I en bygning af stål og glas troner
DONG Energys hovedkontor ved
en af indfaldsvejene til København. Gennem receptionen træder
man ind i en enorm vandrehal, der leder tankerne hen på
transithallen i en lufthavn. Flere
medarbejdere sidder og taler ved
runde borde, mange går gennem
hallen og forsvinder op på de øvre
etagers kontorgange, og en enkelt
triller afsted med en rullekuffert
på vej videre.
ENERGISEKTOREN
Energisektoren er et af de områder, hvor
man ansætter informationsspecialister, og
hvor det spås, at der vil komme endnu flere
jobs fremover. En af de markante aktører
i energisektoren er virksomheden DONG
Energy, der både står for gas- og olieboringer
i Nordeuropa og for byggeriet af vindmølleparker over hele verden. Og netop den del af
forretningen er i vækst. I 2008 var der cirka
100 medarbejdere tilknyttet Wind Powerområdet. I dag er de 1.600 medarbejdere.
- Wind Power er blevet den største forretningsenhed i DONG Energy, både mandskabsmæssigt og indtjeningsmæssigt, siger
Matthias Engberg Eiriksson, der er ansat som
Records Manager i Wind Power og uddannet
cand.scient.bibl.
Et vindmølleprojekt er, fra de første løse planer opstår, til vingerne drejer rundt, et projekt,
der tager årevis. Og i hele fasen er der tilknyttet en Records Manager til projektet.
- Vores rolle i projektet er at være dem, der
bekymrer os om dokumentationen. Der er
andre, der bekymrer sig om alt muligt andet:
tidsplanen, økonomien, hvor meget det blæser, eller hvad fundamentet kan holde til. Men
det er os, der koncentrerer os om, hvorvidt alt
bliver dokumenteret korrekt, siger Matthias
Engberg Eiriksson.
Han er i øjeblikket tilknyttet et vindmølleprojekt i England. Det har han været i snart halvandet år, og han skal følge byggeriet til ende,
også når vindmøllerne er begyndt at producere
strøm. Rent faktisk vil han være den sidste fra
Wind Power, der afslutter projektet.
- Tingene skal dokumenteres løbende, men
der er altid et efterslæb af dokumentation på
et projekt. Og efterfølgende er der en proces
med frasalg, eksempelvis skal vi sælge de
kabler, DONG har etableret til de vindmøller, vi
er ved at bygge i England, fordi den engelske
lovgivning siger, at vindmøller og kabler ikke
må have samme ejer. Og i den proces er dokumentationen meget afgørende for, at vi får
den rigtige pris ved salget, fordi det er sådan,
køber ved, at alt er i orden, siger Matthias
Engberg Eiriksson.
EN REPARATION KOSTER MILLIONER
Med tre års indblik i vindmøllebyggeri ved Matthias Engberg
Eiriksson i høj grad, hvordan den mindste detalje er afgørende
og kan koste millioner af kroner. I England er udfordringen
blandt andet en havbund med konsistens som yoghurt og en
sjælden frø, der skal tages hensyn til. Samt udfordringen ved at
sætte vindmøllerne op på et tidspunkt, hvor det ikke blæser på
en lokalitet, som netop er valgt, fordi der altid blæser. Og alle
detaljerne skal dokumenteres.
- Vi taler om vindmøller, hvor vingerne er 80 meter lange, så
fundamentet skal være kæmpestort, og de stålrør, der bankes
i havbunden, er otte meter i diameter og vejer flere hundrede
tons. Prisen er absurd dyr, og det koster millioner, hver gang
man skal ud og reparere en vindmølledel, der er gået i stykker,
men man skal så også huske, at den vindmølle vil producere
strøm til flere hundrede husstande i 25 år.
- Wind Power er et sted, hvor man er stolt af det, man laver.
Og der er noget fascinerende ved at være en del af så store
byggerier, siger informationsspecialist Marie Ulletved Holmgaard. Hun kom til DONG Energy for knap et år siden og er blandt
andet tilknyttet et projekt i Tyskland.
- Det er super sjovt at være her. Du snakker med en masse
mennesker, der laver noget fuldstændigt andet end dig. Der gik
tre måneder, før jeg forstod, hvad de andre talte om i kantinen. Det var ligesom at lære et helt nyt sprog, og der er mange
forkortelser. Du skal snakke med ingeniørerne og i grove træk
»Jo bedre dokumentation vi har jo, jo
højere en pris kan vi
sælge vindmøllerne
til, når de er bygget,
og det er jo milliarder,
vi taler om«.
Fakta om energisektoren
Energisektoren består af en bred pallette af virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis olie, gas og el.
DONG Energy er den virksomhed i branchen, der beskæftiger flest af BF’s medlemmer.
I Perspektiv nr. 11/2014 satte Perspektiv fokus på, hvordan informationsspecialisternes jobmuligheder udvides:
»Regulerede industrier som medicinalindustrien og energisektoren – både vindmølleindustrien og offshoreindustrien (oliebranchen) – har fået øje på informationsspecialisterne. Her håndterer de komplekse og store mængder
af informationer, dels for at tilfredsstille myndighedernes krav til produktsikkerhed og dokumentation, dels fordi
arbejdet ofte foregår i store og komplekse samarbejdsformer, hvor mange virksomheder deltager og udveksler
dokumentation.«
forstå, hvad de laver. Du skal forstå dem, der sørger for, at
alle reglerne i det land, hvor vi bygger, bliver overholdt, og du
skal tale med dem, der ved, hvordan vi passer på fiskene og så
videre, siger Marie Ulletved Holmgaard.
- Hvor man i folkebiblioteket har DK5, så har vi DRS-PP, som
er et klassifikationssystem for alle de komponenter, der er i en
vindmøllepark. Hver enkelt del har sit eget nummer.
Netop kompleksiteten i tingene betyder, at man som Records
Manager skal acceptere, at man aldrig vil kunne få styr på alle
detaljer. Ligesom der altid vil være hængepartier, som man
mangler at få gjort noget ved. Et vindmølleprojekt er så stort,
at der i perioder kan være mere end 200 ansatte tilknyttet
projektet, og det gør dokumentationsarbejdet enormt.
- Det er projektarbejde, hvor man skal være parat til, at
tingene kommer flyvende fra højre og venstre, og hvis der
kommer en høj herre og siger, at nu skal skrivebordet ryddes,
for det her problem skal fikses nu og her, så er det sådan, siger
Matthias Engberg Eiriksson.
Omvendt er graden af frihed stor.
- Arbejdskulturen er meget fri og fleksibel. Der er selvfølgelig
en forventning om, at du arbejder igennem, men hvordan og
hvornår er op til dig og dit team. Der er stor tillid til medarbejderne, siger Marie Ulletved Holmgaard.
projektforløb er dokumentationskravene så store, at man
typisk kun er tilknyttet ét projekt.
- Jeg er med i udviklingsdelen af et projekt. Det er der, hvor
man eksempelvis ser på, hvordan undergrunden ser ud. Sideløbende starter jeg så en proces op, hvor jeg laver en struktur for
folk, så de ved, hvor de skal gemme dokumenter og lignende.
Alle i Records Management arbejder på samme måde, sådan at
en anden fra mit team vil kunne tage over og finde dokumentationen frem, siger Marie Ulletved Holmgaard.
En af de ting, man har fokus på, er, at medarbejderne ikke
må gemme på egne drev. Det er ikke sikkert nok, og desuden
risikerer informationerne at gå tabt, hvis folk en dag stopper
hos DONG Energy.
Sikkerhedsproblemerne kan også handle om konkurrencehensyn.
- Jeg har på mit projekt to leverandører af vindmøller, og de er
hundeangste for, at den anden leverandør vil kunne se noget
om deres vindmøller, så her har vi nået et punkt, hvor vi internt
i DONG Energy siger, at dem, der arbejder på den ene del af projektet, ikke har adgang til dokumentationen om den anden del.
Det er jo milliardkontrakter, det handler om, og i sidste ende vil
fejl kunne sætte projektet over styr, siger Matthias Engberg
Eiriksson.
SIKKERHED OG VIDENDELING
VÆRDIFULD DOKUMENTATION
Mens et projekt er i opstart, kan man som Records Manager godt være tilknyttet flere projekter, men senere i et
Værdien af Records Management er blevet tydelig i DONG
Energy.
ENERGISEKTOREN
Det er vigtigt,
at alle i Records
Management
arbejder på
samme måde. På
den måde vil en
anden let kunne
overtage et
projekt midtvejs.
»Vi er ofte på forkant i forhold til support. Og så er vi
unikke i forhold til at finde informationer. Der er ikke
andre fagligheder, der vægter og kan det på samme
måde som os«.
– Jo bedre dokumentation vi har, jo
højere en pris kan vi sælge vindmøllerne til, når de er bygget, og det er jo
milliarder, vi taler om. Typisk ser man
på gevinsten ved Records Management
i forhold til, hvad manglen på den nødvendige information kan koste i mistet
indtjening, siger Matthias Engberg
Eiriksson.
I vindmølleindustrien er det ikke
lønomkostningerne, der er det tunge.
De koster en promille af de samlede
udgifter, og derfor tjener en Records
Manager hurtigt sin løn ind ved at sikre,
at der er styr på tingene. Det fokus på
dokumentation er kommet med tiden
og ikke mindst fra erfaringer i sektoren.
– Eksempelvis har folk i Asset Management, der holder styr på, om garantien på komponenterne til vindmøllerne er ved at udløbe, brug for at vide,
præcis hvornår en vindmølle blev sat i
gang med at snurre, hvornår den første
gange producerede strøm og så videre.
Det dokumenterer vi i dag, men det
dokumenterede man ikke på samme
måde for syv eller otte år siden, og
derfor kan vi også nogle gange blive sat
til at udføre detektivarbejde og finde
informationerne i et gammelt referat
eller lignende, siger Matthias Engberg
Eiriksson.
I Records Management-teamet i
DONG Energy er halvdelen af de 16
medarbejdere uddannede informationsspecialister, mens de resterende har
andre baggrunde, eksempelvis som
historikere eller cand.merc.ere.
– Der hvor vores faglighed som uddannede informationsspecialister er stærk,
er især i forhold til at skabe struktur,
men også ved at have et analytisk blik,
hvor vi kan forudsige, at når du er i den
her fase, så har du brug for mig til det
her. Vi er ofte på forkant i forhold til
support. Og så er vi unikke i forhold til
at finde informationer. Der er ikke andre
fagligheder, der vægter og kan det
på samme måde som os, konstaterer
Marie Ulletved Holmgaard.
Records Management
skaber værdi
Annette Warthoe Leer-Andersen er chef for
Records Management i WindPower, DONG Energy.
Hun fortæller om vigtigheden af Records Management, og hvilken forskel medarbejderne gør.
Hvorfor prioriterer Dong at have en hel afdeling for Records
Management?
- Kort og godt fordi det skaber værdi for forretningen. DONG Energy
er en dokumentationstung virksomhed med en høj grad af kompleksitet i forhold til dokumentation med mange eksterne partnere
involveret og et langt driftsmæssigt perspektiv på vores vindmølleparker. Vi har en lang række kritiske forretningsprocesser, der alle
kræver, at vi har styr på vores dokumentation. Hvis vi ikke har det,
kan det få alvorlige konsekvenser i forhold til både økonomi og HSE,
som står for helbred og sikkerhed.
Hvad er dine medarbejderes væsentligste bidrag til et projekt?
- Jeg er enormt stolt over, at mit team arbejder selvstændigt for at
sikre kvalitet, struktur og transparens i dokumentationen på tværs
af store, komplekse vindmølleprojekter på et område, hvor alt stadig
er relativt nyt og i forandring. De har spillet en stor rolle i kontinuerligt at udvikle området og skabe det nødvendige fokus på dokumentation. Der har været et væsentligt skift i fokus på dokumentationen
gennem de sidste år, og teamet sikrer, at rammeværket omkring
dokumenthåndteringen er i konstant udvikling for at møde behov
og krav, og samtidig er på plads og i compliance med politikker og
procedurer. Vores væsentligste bidrag er, at Records Managementsystemer, strukturer, processer og værktøjer er implementeret,
kommunikeret og transparante og konsistente på tværs af projekter,
så den enkelte medarbejder i projekterne er i stand til at håndtere
deres dokumentation korrekt, uanset hvilket projekt de arbejder på.
DEBATAFTEN
Vi mangler
den overordnede
debat
Bibliotekerne jagter en bred opgaveportefølje for at legitimere sig selv og
overleve. Sådan lød en af forklaringerne på, hvorfor bibliotekerne har så
forskellige bud på, hvad bibliotekets
service skal være i fremtiden.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
U
nder overskriften: »Servicebegrebet under forandring«
inviterede Perspektiv til debataften i bibliotekarernes Hus
tirsdag den 22. september. For
hvor er faget og servicebegrebet på vej hen i
en tid, hvor mange biblioteker eksperimenterer
med tidsbestilling, callcenter og nye måder at
opsøge brugerne på?
I panelet sad biblioteks- og borgerservicechef
i Næstved Karen Delfs, Borgmester i Roskilde Joy Mogensen (A), Lektor på IVA Henrik
Jochumsen, tillidsrepræsentant i Københavns
Biblioteker og medlem af BF’s hovedbestyrelse
John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen samt
Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen.
Henrik Jochumsen pegede på to tydelige
tendenser i bibliotekerne. I den ene fokuserer
man på værtskab og bruger elementer fra den
kommercielle verden med velkomst og mersalg. Den anden tendens handler om at frigøre
ressourcer til »svage« brugere ved at indføre
mere selvbetjening for de »stærke«. For ham
er de to modeller en understregning af, at vi
i Danmark har et meget forskelligartet biblioteksvæsen med et
forskelligt syn på brugerne og service.
- Tanken om værtsrollen, hvor man er vært og byder velkommen
på biblioteket, er umiddelbart meget sympatisk. Men man skal
huske, at når den ene er vært, så gør det automatisk den anden til
en gæst. Men som borger er man sgu ikke gæst, man ejer biblioteket.
Den anden model, hvor man gerne vil fokusere servicen på de
ressourcesvage, ser Henrik Jochumsen også noget sympatisk ved.
- Men det der har kendetegnet biblioteket hidtil er, at alle har
kunnet komme på biblioteket og få den samme service uanset
baggrund. Og det er for mig at se en styrke ved bibliotekerne og
også grunden til, at man kan se biblioteket som et mødested, der
er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet.
For Henrik Jochumsen har ingen af modellerne det endelige svar
på, hvor servicebegrebet burde være på vej hen.
OPGØR MED DEN FRI OG LIGE ADGANG
Tillidsrepræsentant i Københavns Kommune og medlem af BF’s
hovedbestyrelse John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen er optaget af det paradigmeskifte inden for velfærdsstaten, som han
oplever i øjeblikket, hvor dem, »der kan selv, skal selv«. I bibliotekerne fører det til et opgør med den fri og lige adgang, og det er
han bekymret over.
Karen Delfs, biblioteks-og borgerservicechef i
Næstved, satte omvendt spørgsmålstegn ved,
om den fri og lige adgang, som alle i biblioteksvæsenet er så optaget af, er så reel endda.
- Det nytter ikke noget, at vi holder fast i at
sige, at der er fri og lige adgang. For det er jo
ikke alle, der kommer, og det er dem, der ikke
kommer, vi også rigtig gerne vil nå, og det
kræver, at vi kan frigøre ressourcer til det.
For at nå netop dem og opprioritere formidlingen i rummet i den ubemandede åbningstid,
har man i Næstved prioriteret bibliotekarernes
tid anderledes. I Næstved er omdrejningspunktet ikke længere, at bibliotekaren i lige så
høj grad sidder på sin vagt og er tilgængelig
for de brugere, der kommer på biblioteket. I
stedet har de andre opgaver i biblioteksrummet, men kan tilkaldes efter behov.
Karen Delfs pegede på, at bibliotekarerne
skal bringe sig selv mere i spil, og at det kan
kræve et kompetenceløft hos de generationer
af bibliotekarer, der ikke var vant til at arbejde
på den måde.
Tine Jørgensen, formand i BF, sagde blandt
andet i debatten, at det ikke skal være så
utrygt at prøve forskellige modeller af, for
hun ser også et behov for, at bibliotekarernes
ressourcer kan frigøres – eksempelvis til opsøgende arbejde i forhold til folkeskolen.
Joy Mogensen, socialdemokratisk borgmester i Roskilde, gav en opsang til debatmødets
deltagere og offentligt ansatte generelt. Hun
mener, at man som offentligt ansat må acceptere, at besparelser er et vilkår. Hun pegede også på, at iderigdommen hos
politikere er stor, så hvis bibliotekarerne vil have indflydelse
på, hvor bibliotekerne bevæger sig hen, så må de selv på
banen med de gode ideer først.
Den tankegang var Karen Delfs med på. Hun konstaterede,
at når nu besparelser var et vilkår, så gælder det op at gøre
sig så »spændende og interessant som muligt«, så de midler,
der er, tilfalder bibliotekerne.
At alle borgere
kan forvente en
ensartet service
på biblioteket er
med til at sikre
sammenhængskraften
i samfundet.
Derfor er
debatten så
vigtig, lød en
af pointerne
til Perspektivs
debataften.
MANGLER POLITISK DISKUSSION
Også blandt publikum var der stor lyst til at debattere emnet.
Emilie Wieth-Knudsen fra Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne pegede på, at biblioteket i dag også omtales på mange måder,
eksempelvis som kulturhus eller mødested. Og bibliotekets
mange funktioner kalder på, at man som bibliotekar også
skal være underviser, foredragsholder, mødeleder og så
videre.
- Der mangler en snak om, hvorfor vi gør det. Jeg vil hjertens
gerne også undervise folkeskoleelever i informationssøgning,
men der skal også være nogen tilbage i biblioteket, og det er
en balancegang, konstaterede hun.
Den kommentar fik Henrik Jochumsen til at pege på, at der
er en tendens til, at bibliotekerne render efter alle pølsepinde
for at legitimere sig selv.
- Det er en usikker tid, hvor man ikke som tidligere ved,
hvad det er, man skal. Man mangler helt overordnet en visionær politisk diskussion af, hvad det er, biblioteker og bibliotekarer skal i dag, sagde han.
Debatten blev filmet, og du kan derfor se hele debatten på
http://bf.dk/servicebegrebet.
OPGRADER DIN LÆSNING
»
Det er en
kortslutning
at tro, at ny teknologi
i sig selv kan øge
læselysten eller give
bedre læseoplevelser.
Lektor på SDU, Jens Jørgen Hansen
2015
August 2015
20 · Perspektiv · Oktober
Hvad sker der,
når læsningen bliver
digital?
Tre biblioteker har afprøvet digitale læsekoncepter
for at se, om det kan øge læselysten og give en
bedre læseoplevelse.
TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
D
igital læsestimulering virker,
konkluderer Michael Moos-Bjerre fra analysefirmaet MoosBjerre & Lange, der har stået på
sidelinjen af projektet Opgrader
din læsning.
- Vi kan se, at det øger læsningen hos alle grupper i projektet, når de bliver
præsenteret for de digitale muligheder og får
hjælp til at komme i gang med at bruge dem, siger
han.
I projektet har Odense Centralbibliotek, Randers Bibliotek og Thisted Bibliotek testet digitale
læsekoncepter som digitale læsekredse og såkaldt
»filmlæsning«. Målet er at komme nogle svar nærmere på, om man kan blive en bedre læser af at
læse bøger på iPad, om man læser mere, hvis litteraturen er på en lettilgængelig digital platform,
og hvad ens it-kompetencer betyder for, om man
bruger den digitale litteratur.
55 procent af deltagerne svarer, at projektet har
givet dem mere lyst til at læse, 52 procent svarer,
at de fremover vil benytte sig mere af digitale
tilbud, og 51 procent, at de har fået styrket deres
evne til at læse under projektet.
- En interessant pointe er, at når borgerne lærer
at bruge de digitale tilbud, så bruger de også det fysiske bibliotek langt mere. Det er ikke to adskilte størrelser, siger Michael
Moos-Bjerre. 47 procent af deltagerne i projektet havde besøgt
det fysiske bibliotek inden for en måned, før projektet startede. Efter projektet var det tal steget til 67 procent, og for det
digitale bibliotek var tallet steget fra 28 til 47 procent.
LÆS OG LAV FILM
- Projektet har vist, at mediet betyder noget for de unges
interesse for læsning, og det er afgørende, at det er et forløb
og ikke ét enkelt besøg på biblioteket, siger bibliotekar og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen. I
Randers og i Thisted har en 10. klasse og en 1. g-klasse afprøvet
læsekonceptet Filmlæsning for unge. Eleverne skal læse en novelle på eReolen, analysere den, lave et storyboard og derefter
filme og redigere en trailer for novellen, som efterfølgende blev
vist i den lokale biograf.
De to andre koncepter har været Digital læsekreds for mænd
og Blendstrup på iPad. I sidstnævnte blev eleverne introduceret
til digital litteratur og tjenester. De skulle læse en roman på
deres iPad af forfatteren Jens Blendstrup og mødte ham efterfølgende til et forfatterarrangement.
- Det var en aha-oplevelse for mig, at der var digital litteratur
som for eksempel sms-noveller, der ramte og tiltalte de unge,
men som de ikke anede eksisterede, siger Søren Dahl Mortensen.
OPGRADER DIN LÆSNING
?
INDGANG TIL NYE LÆSERE
Det digitale har også vist sig som
en indgang til grupper, der ikke
læste før eller kun læste meget
lidt, siger Michael Moos-Bjerre.
Som Asbjørn, en ung mand i
projektet, siger:
»Jeg har aldrig læst en krimi, før
forløbet startede, men nu kan
jeg godt lide det. Det var, fordi vi
blev introduceret til det.« Og en
ældre deltager, Jan:
»Det har øget min læsning, for
jeg læser andre steder nu. Jeg benytter lydbøger og e-bøger, som
jeg kan have med overalt.«
- Det handler om, at de oplever
en lettere adgang til materialerne, når de kan sidde i sofaen og
få bøgerne ned på iPaden, men
det kræver stadig, at de lærer
tilbuddene at kende og kan finde
ud af at bruge dem.
Udfordringen for bibliotekerne
er, at det kræver ressourcer.
Digitale projekter som disse får
måske 50, maks 100 personer
igennem et forløb.
- Men til gengæld rykker det
mere ved dem, der deltager,
end man rykker brugerne ved
at sætte en storskærm op eller
reklamere for digitale tilbud på
en hjemmeside, siger Michael
Moos-Bjerre.
Hvorfor skal bibliotekerne bruge kræfter på de digitale tilbud,
når alle læsevaneundersøgelser viser, at størstedelen af brugerne
stadig foretrækker fysiske materialer?
- Biblioteket skal ikke nødvendigvis presse på, men de skal kunne håndtere det digitale og være en del af den digitale udvikling, blandt andet
ved at eksperimentere med nye ideer omkring digital læsning og formidling. Vi skal kunne tilbyde gode præsentationer af de digitale ressourcer
og ikke kun overlade det til de kommercielle tjenester, siger bibliotekar
og projektleder på Odense Centralbibliotek Søren Dahl Mortensen.
Lektor på Institut for Design og Kommunikation på SDU Jens Jørgen
Hansen ser flere grunde til, at bibliotekarerne skal udvikle digitale kulturtilbud.
- Der er en samfundsmæssig digitaliseringsbølge i gang, og bibliotekerne
er nødt til at være med. De er allerede i gang med digital vejledning,
formidling og har masser af digitale ressourcer. Det er en del af deres
forpligtelse at være, hvor brugerne er – og turde være et skridt foran – og
lære dem, hvilke nye digitale kulturmuligheder de har. Der er nogle brugere, du kun rammer, hvis det foregår på iPaden, og andre nye brugere,
du kan indfange på grund af fleksibiliteten og den lettere adgang til
litteraturen.
Resultater
• Positiv indflydelse på lyst og evne til at læse
• Øget læsningshyppighed
• Flere besøg på biblioteket, både fysisk og digitalt
• Øget kendskab til bibliotekets digitale tilbud
Biblioteksdidaktik
– Hvad er det egentlig, vi gør?
TEKST SABRINE MØNSTED / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
D
idaktik – læren om, hvordan vi
formidler og muliggør læring –
er et begreb hentet fra skoleverdenen og kan hjælpe bibliotekarerne med at udvikle og designe
nye koncepter, mener lektor på
SDU Jens Jørgen Hansen. Gennem didaktiske metoder får bibliotekarerne nemlig svar på spørgsmål
som: Hvorfor skal vi udvikle det her tilbud, hvad
skal det bestå af, og hvordan gør vi det konkret?
- Man kan ikke overføre den fysiske formidling
til det digitale. Og det er en kortslutning at tro,
at ny teknologi i sig selv kan øge læselysten eller
give bedre læseoplevelser, men brugt rigtigt giver
teknologien nye muligheder, siger Jens Jørgen
Hansen, der har været med til at udvikle de digitale
læsekoncepter, som er blevet afprøvet i projektet
Opgrader din læsning, og som har lært bibliotekarerne om de didaktikske redskaber undervejs.
EKSPERIMENTÉR MED DET KENDTE
Traditionelt orienterer bibliotekarernes kulturformidling sig mod tre pædagogiske mønstre, forklarer han. Læsekredse, kurser og værksteder.
- Men IT er en game changer, siger Jens Jørgen Hansen, fordi
det har givet et nyt læsemedie, digitale vidensressourcer, nye
muligheder for at kommunikere og formidle og et nyt digitalt
rum at være sammen i.
- Og projekterne har vist, at det er vigtigt både at eksperimentere med kendte koncepter og finde på nye for at udnytte
de digitale muligheder. I Opgrader din læsning er læsekredskonceptet videreudviklet til at være digitalt, og der er opfundet et
helt nyt koncept: »filmlæsning«.
For bibliotekar i Odense Søren Dahl Mortensen har det været
givende undervejs i projektet at blive spurgt: Hvorfor gør I det
netop på den måde? Hvilke valg har I truffet? Det har ændret
hans syn på den måde, han selv gør tingene på.
- Jeg er blevet opmærksom på forskellen på at stå over for
en tiendeklasse og så en gruppe ældre borgere i forhold til min
formidling, og at vi er nødt til at være bevidste om det, vi gør,
når vi vil udvikle noget nyt, siger han.
Jens Jørgen Hansen peger på, at biblioteksdidaktik ofte er
tavs viden, der bunder i traditioner og »sådan plejer vi at gøre«.
- Det er ikke noget, vi er vant til at italesætte. Min fornemmelse er, at der ikke er en systematisk videndeling om didaktik
i folkebibliotekerne, men det burde der være, siger han.
Jens Jørgen Hansen skriver på en forskningsartikel om emnet,
der kommer senere på året.
Biblioteksdidaktik – metode
Jens Jørgen Hansen, der underviser på Bibliotekskundskab og videnskommunikation på SDU, anbefaler den
designbaserede researchmodel – en didaktisk udviklingsmodel med fire faser til at udvikle, planlægge og
gennemføre nye kulturtilbud. Kort fortalt handler det om at se på:
1. Hvad er vores praksis og viden i dag, når vi for eksempel laver en læseklub? Hvad plejer vi at gøre?
2. Workshop med udvikling af nye prototyper og foreløbige koncepter. Eksperimentér og tænk nyt.
3. Afprøvning af koncepterne. Hvordan virker de i praksis?
4. Hvordan skal konceptet endeligt udformes?
Læs mere om didaktik i Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansens bog Digital læsedidaktik, Akademisk Forlag, 2015.
DFFU ÅRSMØDE
Nedslag fra DFFU's årsmøde
Formandens beretning:
Open Access, uddannelsespolitik og Danskernes Digitale Bibliotek blev vendt i formandens beretning
på DFFU’s årsmøde i september. Bertil Dorch tegner
et billede af en sektor med store udfordringer.
TEKST SABRINE MØNSTED
1. Open Access er ikke længere kun flotte ord, men
er flyttet fra politik til praksis. Det er positivt, men
det giver forskningsbibliotekerne nogle udfordringer.
- Open Access er modnet i en sådan grad, at vi kan
forvente at skulle rapportere om institutionernes
»andel« af Open Access, og der arbejdes i regeringens nationale styregruppe i øjeblikket på en indikator. Det betyder, at universitetsbibliotekerne skal
løse en opgave i forhold til Open Access, med hvad
det giver af meromkostninger, uden at moderinstitutionen kompenseres for den indsats, sagde Bertil
Dorch.
2. Dimensioneringen på de videregående uddannelser er en kortsigtet strategi, der ikke tager højde
for fremtidens arbejdsmarked, men kun kigger på
ledighedstal her og nu.
- Det har særligt negative konsekvenser for vækstuniversiteterne og UC’erne uden for storbyerne, fordi der i dimensioneringen ikke er taget hensyn til de
senere års vækst og den rolle, institutionerne spiller
for førstegangsakademikere og sociale springere, der gennemfører en videregående uddannelse,
sagde Bertil Dorch.
3. Regeringen vil spare 8,7 milliarder kroner de næste fire år på
uddannelsesområdet. Både statsministeren og uddannelses- og
forskningsminister Esben Lunde Larsen er citeret for at kalde uddannelsesinstitutionerne for »kornfede«, og sidstnævnte skal på
området spare 3,3 milliarder kroner.
- Det får helt givet konsekvenser for FFU-bibliotekerne. Vil der
være tale om grønthøstermetoden? Kan man friholde forskningen,
som det er blevet sagt, uden at røre forskningsinfrastrukturen,
herunder forskningsstøtten og servicen ved FFU-bibliotekerne?
spurgte Bertil Dorch.
4. Udviklingen omkring styringen af den fælles nationale infrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek finder cheferne for
universitets- og nationalbibliotekerne problematisk. De har to
løsningsforslag til Kulturstyrelsen:
a) M
an tilbageflytter ansvaret for Danbib og bibliotek.dk til
Kulturstyrelsen.
b) Styregruppen og koordinationsgruppen for DDB skal bedre afspejle både folkebiblioteks- og forskningsbibliotekssektorerne.
5. En ny undersøgelse viser, at mange videnskabelige medarbejdere ikke får den optimale hjælp af deres forskningsassistenter. Her
ligger et potentiale for bibliotekarerne: dels i at uddanne forskningsassistenterne, dels i selv at yde en form for forskningsstøtte.
Læs hele formandens beretning på www.dfdf.dk
under arrangementer, årsmøde 2015.
Arkivfoto Jakob Boserup.
Det Humanistiske
Fakultetsbibliotek på
Københavns Universitet.
Nyt bibliotekssystem til
forskningsbibliotekerne skudt til hjørne
»VENT« Sådan lyder anbefalingen til universitetsbibliotekernes ledelse i forhold til et nyt fælles bibliotekssy-
stem. Systemerne er ikke stærke nok endnu til at håndtere både de fysiske og digitale materialer optimalt.
- Der foregår rigtig meget udvikling lige nu, og systemerne vil være langt bedre om to-tre år, så kan vi vente, er det det
bedste, sagde Kasper Løvschall (AUB). Han sidder med i den faglige arbejdsgruppe, der har afdækket mulighederne for et
nyt fælles bibliotekssystem til forskningsbibliotekerne. Sammen med Anne Sandfær (RUC) fremlagde han på Forskningsbibliotekernes årsmøde den 17. september den proces, som arbejdsgruppen, der har bestået af fagfolk fra alle universitetsbibliotekerne, har været igennem.
De har blandt andet indhentet uforpligtende informationer fra mulige leverandører, hvor fleksibilitet og et system, der
tilgodeser både de fysiske og de digitale materialer, var blandt kravene.
- Systemet skal bestå af byggeklodser, som man kan sætte sammen efter behov, så man får den bedste lokale løsning,
sagde Anne Sandfær.
Men problemet er, at mange leverandører tilbyder hele pakken – altså system plus indhold.
- Systemerne lukker sig så at sige om sig selv. Men det, vi ønsker, er et system, vi alle kan drage nytte af, og hvor vi har
mulighed for selv at koble løsninger fra andre systemer ovenpå, sagde Kasper Løvschall.
Faggruppens anbefaling er gået videre til styregruppen, der består af biblioteksledere. Der er desuden nedsat en systemgruppe bestående af stort set de samme personer som i den faglige arbejdsgruppe. Systemgruppen skal følge udviklingen
af bibliotekssystemer tæt de næste par år og i god tid foreslå en ny fælles model for universitetsbibliotekerne, for tiden er
ved at rinde ud for de gamle systemer, der inden for et par år skal udskiftes. Hvilket også fik Kasper Bøgh fra DTU Bibliotek
til at kommentere på gruppens anbefaling:
- Hvorfor ikke bare komme i gang? Et system bliver jo aldrig perfekt.
Lene Stampe (RUC) sagde:
- Vi skal sørge for at bruge de tre års ventetid på at få analyseret vores workflow, så vi får et system, der understøtter de
processer, vi reelt har behov for fremover.
UCC’erne er også i gang med at afsøge markedet for et nyt bibliotekssystem og gør sig de samme overvejelser om funktionaliteter, men de kan ikke vente helt så længe, da deres system skal udfases i 2017, fortalte biblioteksleder Peter Rubeck
fra University College Nordjylland.
Innovationspris til to biblioteksansatte
Kasper Løvschall og Karsten Kryger Hansen fra Aalborg
Universitetsbibliotek har fået prisen The Azriel Morag Award
for Innovation for deres videreudvikling af Primo og SFX.
Det er forbedring af søgemuligheder, af layout og mulighed for
feedback og for tilpasning til det lokale bibliotek, der har betydet
en innovationspris til de to biblioteksansatte på Aalborg Universitet Kasper Løvschall og Karsten Kryger Hansen.
De fik overrakt prisen ved den årlige IGeLU-konference (International Group of Ex Libris Users) i Budapest, der sætter fokus
på bibliotekernes brug af søgemaskiner – også de mere kreative
måder.
Konferencen er arrangeret af en gruppe af internationale universitetsbiblioteker, der bruger Ex Libris’ produkter såsom Primo og SFX,
der kommer med en række standardfunktioner, som så udvikles og
udvides af universitetsbibliotekerne gennem open source-løsninger.
- Prisen betyder virkelig meget for os. Det er en stor anerkendelse af
det arbejde, vi har lagt i en lokal videreudvikling af de to produkter, og
for de visioner vi har i forbindelse med mødet med brugerne i den digitale verden. Det er bestemt heller ikke uden betydning, at vi har været
i konkurrence med nogle af de største og dygtigste universitetsbiblioteker i verden, som har nogle ekstremt kompetente og visionære folk,
der også lægger et stort arbejde i forbedringen af deres systemer,
sager Kasper Løvschall.
INTERNATIONALT JOB
Bibliotekar i europas
største medicinhistoriske samling
Jette Nielsen har siden 1999 arbejdet i London på
Wellcome Library, der er ejet af verdens næstrigeste
medicinalforskningsfond, Wellcome Trust.
TEKST JO BRAND FOTO WELLCOME TRUST
B
aggrund. Efter gymnasiet tog
jeg til London for at arbejde og
mødte min kæreste Paul. Da
jeg havde arbejdet i en boghandel derovre i syv år, fik jeg en
dårlig leder, der gjorde, at jeg
måtte tage en beslutning, for
der skulle ske noget andet. Og så søgte jeg ind på
Biblioteksskolen i København i 1995 og kom ind.
Paul, der er musiker og arbejder freelance, sagde,
at han ville flytte med, men da det kom til stykket, valgte han alligevel at blive i London. Så det
blev nogle år med halvdyre telefonregninger og
meget rejsen frem og tilbage.
Hvis forholdet ikke havde holdt, var jeg ikke
taget tilbage, men det gjorde det, så da jeg var
færdiguddannet i 1999, tog jeg tilbage til London.
På det tidspunkt kunne man få dagpenge med
i tre måneder. Noget af det første, jeg gjorde,
var at kontakte Library Association (nu CILIP –
Chartered Institute of Library and Information
Professionals). I England er det sådan, at jobbet
som assistant librarian kræver en uddannelse,
mens library assistant ikke gør. Jeg tænkte, at jeg kun skulle
søge job som det første, men fik det råd at søge alt, da erfaring
er det allervigtigste.
ARBEJDSPLADSEN
– Jeg søgte et job som library assistant hos Wellcome Library,
men fik i stedet et barselsvikariat i seks måneder samme sted
som assistant librarian i det, der dengang hed Reader Services,
hvor jeg sad i skranken. I dag er jeg ansat i mit tredje job hos
Wellcome Library – nu som enquiries and services team leader.
Wellcome Library rummer Europas største medicinhistoriske
samling og har værker, der relaterer sig til sundhed i kulturel og
historisk sammenhæng. Biblioteket er ejet af Wellcome Trust,
der arbejder for at fremme sundhed. Fonden er den næstrigeste medicinalforskningsfond i verden, den rigeste er Gates
Foundation.
Udover selve biblioteket rummer bygningen også forskellige udstillinger. Lige nu er der en om retsmedicin og en om
sexologi, og så har vi blandt andet en permanent udstilling om
Henry Wellcome (medicinsk entreprenør, der lagde grundlaget
for fonden, som blev etableret i 1936, red.) Derudover har vi en
cafe, et galleri og det såkaldte Reading Room, hvor man kan
sidde og læse blandt kunstgenstande og malerier.
Vi har kun omkring 10 procent af vores samling på åbne
hylder. På en måde kan man sige, at vi minder lidt om Det Kongelige Bibliotek, hvor størstedelen af samlingen er gemt væk
og skal hentes frem.
Blandt bibliotekets brugere er akademikere, særligt dem, der
læser medicinhistorie, og det, der hedder medical humanities.
Men vi servicerer også en del journalister, der for eksempel skal
bruge arkivbilleder eller flotte illustrationer til tv-programmer.
JOBBET
– I alt er vi omkring 70 ansatte. Jeg er som enquiries and services team leader leder for et team bestående af otte, der står
for at registrere og servicere brugere. Og det er et fantastisk
arbejde. Samlingen rummer så meget forskelligt materiale, og
vi bliver hele tiden overrasket, når folk bestiller noget fra lagerrummene, hvad enten det er billeder, tekster, grafiske noveller,
bøger, plakater eller noget helt andet. Umiddelbart handler
det meste om medicin, men det er alligevel et stort felt – for
eksempel har det jo mange steder i verden været tæt koblet
til tro og religion, så det er et meget forskelligartet materiale.
Og nogle gange støder jeg også på noget fra Danmark. Lige
nu har vi i vores Reading Room en samling af aids-plakater fra
hele verden, og her er en af den danske kunstner Per Arnoldi fra
midten af 1990’erne.
FORSKELLE PÅ ARBEJDSMARKEDET
– Her er ingen overenskomster, så dine arbejdsforhold afhænger af, hvor heldig du er. Generelt vil jeg tro, at lønnen er lavere
INTERNATIONALT JOB
Kort om Jette Nielsen
Alder: 48 år.
Karriere: Uddannet bibliotekar
DB fra det daværende Biblioteksskolen i København i 1999. Har
arbejdet på Wellcome Library i
London siden 1999.
Privat: Bor i London med sin
kæreste, Paul.
herovre, men til gengæld betaler man mindre i
skat. Arbejdstiderne varierer afhængigt af, hvor
du er ansat. Hos os arbejder vi 35 timer om ugen.
Men fordi der er en times ikke – betalt frokostpause, bliver arbejdstiden alligevel otte timer om
dagen. Derudover er der en høj grad af fleksibilitet.
Jeg har været super heldig og er virkelig glad for
at arbejde her. Vi er utrolig privilegerede, og fordi
vi er en del af en organisation, hvor der er pænt
med penge, arbejder vi under nogle fantastiske
forhold: Vi er omgivet af kunstgenstande, der
er oliemalerier på væggene, og fra kantinen på
femte sal har vi udsigt over London.
En ting, der adskiller sig meget fra Danmark,
er prisen på børnepasning. Det er sindssygt dyrt
herovre og koster næsten en hel løn. Det betyder,
at der er en del kvinder, der efter deres barsel ikke
kommer tilbage til arbejdsmarkedet, fordi det
ikke kan betale sig – og efter barn nummer to kan
det jo slet ikke betale sig. Det er dog blevet lidt
bedre med tiden, men de fleste kvinder, jeg arbejder sammen med, som har børn, arbejder kun
deltid. Mændene har stadig deres fuldtidsjob.
BIBLIOTEKET HER OG I DANMARK
– Ligesom i Danmark er der skåret meget i den
offentlige sektor i England. Det har betydet, at
nogle folkebiblioteker udelukkende er baseret på
frivillig arbejdskraft, og på universiteterne kan
man opleve, at der kun er en sikkerhedsvagt i
ydertimerne.
Når jeg fortæller mine kolleger her, at mit lokale
bibliotek hjemme i Gudhjem næsten aldrig har
personale til stede, og at man bare kan komme
ind via en kode, som man nemt får udleveret, tror
de, det er løgn. Det, kan de ikke forestille sig, kan lade sig gøre.
Herovre stoler man ikke på hinanden på den måde.
Med hensyn til jobmarkedet er det min opfattelse, at det
også er svært herovre. Alle forventer, at man har erhvervserfaring – det gør jeg også selv, når jeg ansætter biblioteksassistenter, og det gør det jo svært for nyuddannede at komme
ind.
FORHOLDET TIL DANMARK
– Jeg savner selvfølgelig familie og venner i Danmark, men både
kommunikation og flybilletter er jo blevet billigere med tiden.
Så jeg holder både sommerferie og vinterferie på Bornholm, og
så prøver jeg at komme en tur til København hvert år.
Jeg kigger en gang imellem, om der skulle være et job i Danmark, men jeg har endnu ikke fundet et, jeg kunne tænke mig.
Men Frederiksberg Bibliotek, hvor jeg var under min uddannelse, er jo stadig et dejligt bibliotek, og hvis jeg fik tilbudt en
lejlighed ved søerne i København, så … Men på den anden side –
opgaverne har jo også ændret sig. Der er stort fokus på børn på
de danske folkebiblioteker, og jeg kan godt lide at arbejde med
voksne. Så jeg er nok havnet det rette sted.
Tre råd fra Jette Nielsen til dig,
der vil arbejde i Storbritannien
1. L
æs bogen Perfect CV. I den kan du se, hvordan briterne
søger job.
2. V
ær ikke bange for at søge et job, du er overkvalificeret
til. Erfaring er afgørende.
3. H
vis du har børn eller overvejer at få det, så overvej om
det kan betale sig at søge job i London. Det er dyrt at
have barn i institution, og huslejen er høj i London. Men
er du nyuddannet og kan bo på et værelse, så prøv det.
Find
flere
bøger
om ledelse
på bf.dk
under job
og karriere/
ledelse.
Breaking the Book.
Print Humanities in the Digital Age
Forfatter: Laura Mandell
Forlag: Wiley-Blackwell, 2015
ISBN: 1118274555
Sideantal: 223
Cyberpsychology
Redaktør: Alison Attrill
Forlag: Oxford University Press, 2015
ISBN: 0198712588
Sideantal: 296
Professor i engelsk litteratur Laura Mandell undersøger de klassiske humanistiske discipliners position
i en digital verden og illustrerer med udgangspunkt
i boghistorien, hvordan forskellige medier påvirker
menneskets måde at tænke på. I sin helhed skaber
bogen et manifest over den fysiske bogs kognitive og
følelsesmæssige indflydelse på læseren.
Det digitale landskab udgør en større og
større del af vores hverdag, men hvilke risici,
faldgruber og muligheder bringer nethandel,
videochat og de sociale mediers mulighed
for selviscenesættelse med sig? En række
eksperter giver i bogen deres bud på, hvordan
den stigende tilstedeværelse online påvirker
menneskers identitet og opførsel.
Bysociologi
Lyt mens du taler
Forfatter: Malte Warburg Sørensen
og Mads Strarup
Forlag: Systime, 2015
ISBN: 9788761680228
Sideantal: 208
Forfatter: Anders Stahlschmidt
Forlag: Akademisk Forlag, 2015
ISBN: 9788750044413
Sideantal: 256
Hvordan påvirker globaliseringen byernes udvikling? Spørgsmål i denne dur stilles i Bysociologi,
der er rettet mod samfundsfaglig undervisning på
gymnasialt niveau. Byen og dens beboere er udgangspunkt for samfundsfaglige problemstillinger
og diskussioner, og fagets grundbegreber knyttes
til behandlingen af de forskellige cases og temaer,
bogen bringer.
Crowdsourcing our cultural heritage
Redaktør: Mia Ridge
Forlag: Ashgate Publishing, 2014
ISBN: 9781472410221
Sideantal: 306
Bogen består af en række artikler og casestudier
skrevet af fagfolk fra museer og universitetsverdenen
om udviklingen inden for crowdsourcing af kulturarv
på kulturinstitutioner. Interessant læsning for alle,
der arbejder inden for kulturområdet.
REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD
NYE BØGER
IVA-biblioteket
anbefaler seks
nye bøger.
Du kan se hele
listen over, hvad
biblioteket køber
på iva.ku.dk/
bibliotek/
Om bogen skriver forlaget: »I denne bog kan du læse,
hvordan du bliver en personlig taler, som taler fra hjertet med gennemslagskraft og situationsfornemmelse.
Bogen henvender sig til alle, som har brug for at kunne
motivere, inspirere og dele viden med andre. På møder,
til foredrag og ved særlige lejligheder, hvad enten det
gælder spontane taler eller nøje forberedte indlæg.«
Qualitative Methods for Consumers Research.
The value of the Qualitative Approach
in Theory and Practice
Redaktør: Thomas Bjørner
Forlag: Hans Reitzel, 2015
ISBN: 9788741258539
Sideantal: 300
Praksisorienteret bog om kvalitative metoder med
vejledning til interviewformer, observation og
analyse af tekst såvel som visuel og elektronisk
information. Med bogen ved sin side bliver læseren
rustet til at arbejde i dybden med kvalitative
metoder inden for en bred kontekst af brugerundersøgelser.
FOKUS
Helle Baagø er journalist,
indehaver af webbureauet Tendens
og forfatter til
Sådan leder du et webprojekt.
[email protected]
Matematiktimen
FLYTTER HJEM
Folkeskoler og
universiteter arbejder
med at skabe synergi
mellem traditionel
undervisning og nye
digitale formater.
Blended learning
kobler e-learning
sammen med klassetimer og rykker
undervisning ind i
børneværelset.
H
vad gør man, når man skal finde ud af at betjene en
ny maskine eller gadget? Når man er træt af, at man
aldrig fik lært matematik eller fysik i skolen? Eller
når man vil lære de sidste nye dansemoves? Man
søger på YouTube eller et andet sted på nettet og
finder en video.
Sådan har internetbrugere i alle aldre gjort længe. Børn og
voksne benytter i stigende grad nettets mange gratis tilbud til
at få ny viden eller genopfriske den, de har, gennem videoer og
onlinekurser.
MIX UNDERVISNINGEN
Efter mange års tilløb er også de offentlige uddannelsessystemer nu i gang med mere systematisk at indarbejde nye digitale
muligheder i den traditionelle undervisning.
Begrebet blended learning, der stammer fra USA, har inden
for de sidste år ramt folkeskoler, erhvervsskoler og universiteter i Danmark. Metoden kobler den rene e-learning, hvor
kursister udelukkende sidder hjemme bag pc’en, sammen med
traditionel undervisning og vejledning i klassen, hvor lærere og
elever mødes face-to-face.
Underviserne arbejder på at mixe nye muligheder med gamle
for at skabe en mere fleksibel og effektiv undervisningsform
med onlineøvelser, spil og videobaserede lektioner.
En af drivkræfterne i udviklingen har været innovative undervisningsplatforme som Khan Academy, der uden om de etablerede uddannelsessteder har tilbudt gratis videoundervisning på
nettet til brugere i alle aldre og på alle niveauer.
NYE VANER
Blended learning kræver, at lærere, lektorer
og professorer lægger indarbejdede vaner og
systemer om og lærer nye værktøjer at kende.
De skal for eksempel lære at optage sig
selv på video, mens de siger noget af det, de
ellers ville have sagt bag katederet. De skal
organisere indholdet af undervisningen sådan,
at elever og studerende selvstændigt løser
opgaver online og får feedback via nettet.
Rejsen fra en analog til en mere digital klasseundervisning er kommet et godt stykke vej.
Mange steder har resultaterne været positive.
Mere kritiske røster advarer om, at blended
learning ikke må ødelægge den direkte, tætte
kontakt mellem lærer og elev.
den studerende kan gå i skole på de tidspunkter af døgnet, som passer ham
eller hende bedst.
3. Flippet klasseværelse
Et af elementerne i blended learning hedder på engelsk »Flipped Classroom«. Metoden går ud på, at man bytter om på hjemme-og skolearbejde.
En del af den traditionelle lærerundervisning fra katederet konverteres
til videobaseret undervisning og onlineinstruktioner. I stedet for at snakke
foran tavlen udarbejder og samler læreren digitale materialer, som eleverne
arbejder med bag pc’en hjemme.
De har mulighed for at fordybe sig, lære i deres eget tempo og spole frem
og tilbage i videoer, indtil de har forstået stoffet. Derefter arbejder de
videre med stoffet i klasseværelset, hvor læreren fungerer som vejleder.
En række folkeskoler i Danmark forsøger sig med metoden, som ifølge
amerikanske undersøgelser har givet positive resultater.
EKSEMPLER PÅ BLENDED
LEARNING I DANMARK:
4. Eksperimenter på erhvervsskoler
1. Studerende får videoer og podcasts
Medicinstuderende har et kæmpe pensum og
skal huske og forstå store mængder faktuel
viden. Københavns Universitets medicinske
fakultet har oprettet et særligt undervisningscenter, der skal promovere brugen af videoer,
animationer, onlinequizzer, illustrationer og
podcasts i lægeuddannelsen.
Erhvervsskolerne kæmper med at skabe differentiering i undervisningen
for elever med meget forskellige forudsætninger. Derfor har Teknisk Skole
Silkeborg, Randers Social- og Sundhedsskole, Aarhus Købmandsskole og erhvervsskolen Tradium deltaget i et forsøg med blended learning, der skulle
resultere i nye undervisningsmetoder og værktøjer.
Digitale logbøger, virtuelle praktikmøder, spil og videoer har været nogle
af elementerne i forsøget, som har resulteret i en række nye undervisningsmaterialer. Eleverne har været aktivt inddraget i at udforme elementerne i
den nye blended learning-undervisning, der har fået positiv feedback.
2. Byggetekniker på hjemmearbejde
»Du skal være super motiveret og klar over,
at du er din egen arbejdsgiver«. Sådan lyder
beskeden fra Erhvervsakademi Sjælland til de
elever, der vælger at bruge uddannelsesstedets tilbud om at gennemføre uddannelsen til
henholdsvis byggetekniker og bygningskonstruktør gennem blended learning.
Studerende, som vælger denne model, løser
opgaverne online og får virtuel undervisningstid hjemme foran computerskærmen. De har
færre timer sammen med underviseren og behøver kun at møde op på erhvervsskolen cirka
en hel arbejdsdag om ugen. Gruppearbejde
foregår på nettet via et konferencesystem.
Optagelseskravene til og praktikforløb i
blended learning-uddannelsen adskiller sig
ikke fra den almindelige studieordning. Men
Center for Online and Blended Learning producerer
digitale undervisningsmaterialer og opretter kurser for
undervisere i, hvordan de inddrager e-værktøjer, så de selv kan
arbejde videre med at blende deres undervisning.
Målet er, at centret skal fremme brugen af digitale
undervisningsmetoder og give større fleksibilitet i
undervisningen for både lærere og studerende.
Københavns Universitet har også et generelt projekt for online
og blended learning, der omfatter hele universitetet og løber
frem til 2016.
INDRETNING
I Billund
må børnene
gå på reolerne
Det 40 år gamle bibliotek i Billund skal have ny
indretning, som matcher byens nye status som
Børnenes Hovedstad. Biblioteket bliver et mødested,
der skal inspirere til leg, læring og kreativitet.
TEKST ANETTE JORSAL / FOTO ROSAN BOSCH STUDIO
V
i starter turen på en ø.
Herfra er der kun en kort
løbetur ind i ørkenen,
måske med en afstikker op i et termittårn.
Næste step er en tur op i
bjergene, inden vi lander
på sletten. Et kort spring og vi havner i havet,
hvor man kan gemme sig i goplen.
Det kan lyde som en eksotisk rejse, men nej –
sådan ser det bare ud, når turen i begyndelsen
af 2016 går til biblioteket i Billund. Til gengæld
kan rejsen gennem det nyindrettede bibliotek nok føles som en hel opdagelsesrejse og
sagtens pirre både nysgerrighed og oplevelsesgenet.
Billund skal være Børnenes Hovedstad –
eller Capital of Children, som projektet i den
internationalt orienterede by hedder. Børnenes
Hovedstad er et offentligt-privat projekt mellem Billund Kommune og LEGO.
Midt i byen er det gamle rådhus revet ned,
og i stedet bliver der bygget LEGO House, der
er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels, og som
fra luften ligner en stak legoklodser.
Billund Bibliotek ligger i Billund Centret, som næsten er nabo
til LEGO House. Biblioteket skal matche byens nye status og
skal være et mødested for lokale, nationale og internationale
borgere. En tankstation for daglig inspiration, hvor læring gennem leg er det overordnede mål. Og ja, i en by, som er hjemsted
for LEGOs hovedsæde, vil der være en særlig vinkel på børnene i
biblioteket.
- Vi satser på at indrette et bibliotek, som ikke er set før, med
en speciel vinkel på børn og læring gennem leg og kreativitet,
men det vil stadig være et folkebibliotek for alle aldersgrupper, understreger Ole Bisbjerg, chef for Billund Bibliotekerne &
Borgerservice.
FOKUS PÅ LEG OG LÆRING
Og der skulle være en god chance for, at den nye indretning
bliver et sjældent syn. For Øen, Ørkenen, Bjergene, Sletten og de
andre geografiske steder er ikke bare skilte. Det er reoler, møbler,
rutsjebaner, huler, borde, bokse i organiske former, forskellige
højder og masser af farver. Og her må man godt gå på reolerne.
- De forskellige verdener skal på hver sin måde pirre til leg og
læring. Vi er alle født med en lyst til at lære og udvikle os, og
læring bør være lig med glæden ved noget nyt, ved fordybelse,
ved at afprøve ting og ved at samarbejde og få en følelse af, at
man får mere ud af at være sammen end at være alene, siger
designeren Rosan Bosch.
Hun har udarbejdet oplægget til indretning
af det 40 år gamle bibliotek og tog blandt
andet udgangspunkt i den fire-rums tanke, der
anvendes i Modelprogram for Folkebiblioteker.
Den omfatter de fire rum: læringsrum, inspirationsrum, møderum og det performative rum.
I Rosan Boschs oplæg er alle fire rum tænkt
ind i nyindretningen. Der er for eksempel en
scene på Sletten, og hele biblioteket og det
nye Makerspace er tænkt som et uformelt
møderum. Både små og store børn kan lade
sig inspirere og lære, når de er på vej hen over
øen og oppe i bjergene møder bøger og andet
materiale, som vækker nysgerrigheden, mens
de voksne kan sætte sig i møbler med organiske former.
vi mangler. Heldigvis er vores medarbejdere meget omstillingsparate, og
det bliver vigtigt at udvikle nye kompetencer, men vi skal måske også hyre
en ny type medarbejdere ind, siger
Ole Bisbjerg, der glæder sig til, at det
nyindrettede bibliotek åbner i 2016:
- Jeg glæder mig meget til, at vi
kan inddrage borgernes interesser
og sætte deres kompetencer i spil.
Fremtidens bibliotek bliver i høj grad
et mødested og ikke så meget materialer. Og ja, jeg glæder mig til at se
børnene løbe på reolerne.
Fra workshop til
fremtidens bibliotek
Biblioteker, der havde planer om
nyindretning eller nybyggeri,
kunne i 2013 melde sig til en
konkurrence og vinde et forløb med
en designworkshop faciliteret af
SIGNAL Arkitekter. Konkurrencen
var udskrevet af Modelprogram for
folkebiblioteker, et projekt støttet af
Kulturstyrelsen og Realdania.
40 biblioteker med 47 projekter
deltog. Billund Bibliotek var én af de
tre vindere.
Læs mere på
www.fremtidensbibliotek.dk
CENTRAL ROLLE TIL
MAKERSPACE
Måske får børn, unge eller voksne lyst til at kaste sig ud i mulighederne i det store, åbne Makerspace. Her er det faktisk kun fantasien, der
sætter grænser for hvilke kreative aktiviteter,
man kan fordybe sig i – alene eller i fællesskab
med andre. Makerspace skal udvikles mellem
bibliotekarerne og byens borgere, og det stiller
nye krav til bibliotekarerne.
- Det stiller helt klart krav til nye kompetencer hos bibliotekarerne, og vi skal i løbet af
efteråret se på, om der er nogle kompetencer,
Børnene kan løbe på
de skæve reoler, klatre i
termittårnet og gemme sig
i huler i det nyindrettede
Billund Bibliotek.
INDRETNING
Indretningsarkitekter for en
dag
TEKST MORTEN FISKER OG METTE VAGNER, HENHOLDSVIS CHEFANALYTIKER OG RUMDESIGNER PÅ SIGNAL
SIGNAL Arkitekter, der var udførende
rådgiver på Modelprogram for folkebiblioteker, skriver i denne artikel om
hvordan de har hjulpet Thisted Bibliotek
med at skabe plads til liv og aktivitet.
T
histed Bibliotek har siden
1935 ligget på en stor grund
ved parken Christiansgave
i en smuk, neoklassicistisk
bygning. Nu skal der etableres en ny musikskole på
samme matrikel, og i den
forbindelse gennemføres en gennemgribende
modernisering af Thisted Bibliotek. SIGNAL har
været rådgiver på opgaven og udviklet rum- og
funktionsprogrammet for den nye musikskole
samt en indplacerings- og indretningsguide
for biblioteket, baseret på en brugerdreven
designproces med en omfattende involvering
af ledelse, medarbejdere og brugere.
VILDTVOKSENDE MATERIALESAMLING
Thisted Bibliotek er i dag kendetegnet ved en
omfattende materialesamling og fortættet
præsentation af materialer i alle publikumstilgængelige rum. Det har naturligvis den
kvalitet, at det meste altid er at finde. Men de
mange hyldemeter bøger og andre materialer gør det svært at tilbyde de besøgende let
adgang til ny inspiration. Derfor har biblioteket
besluttet at gennemføre en generel reduktion af de eksisterende materialesamlinger
for at skabe plads og invitation til ophold
for publikum og for at kunne prioritere flere
kvadrat- og hyldemeter til præsentation af nyt og aktuelt materiale eller tematiske præsentationer.
Og biblioteket er startet på processen. På en intern læringsdag
med fokus på tematisering og iscenesættelse har fem medarbejdere i samarbejde med SIGNAL arbejdet med at omsætte de
nye principper for bibliotekets materialepræsentation til praksis.
AT SÆTTE SIG UDFORDRENDE, MEN REALISTISKE MÅL
I god tid før læringsdagen skulle finde sted, samlede bibliotekschef i Thisted Vibeke Lose sine medarbejdere og fortalte dem
om den kommende udviklingsdag og dens målsætninger. På
mødet rekrutterede hun fem medarbejdere, som gerne ville afprøve nye formater, og frem til udviklingsdagen brugte de en del
tid på at diskutere, hvilket rum eller område på biblioteket, det
ville være mest oplagt at arbejde med. Det skulle være et sted
med forbedringspotentiale; hvor righoldigheden af materialer
har gjort sektioner og tematiseringer i samlingerne utydelige.
Et sted, hvor der ikke i ønskelig grad inviteres til ophold mellem
samlingerne. Og det skulle også gerne være et sted, hvor der
kunne arbejdes med et tydeligt, overordnet tema for materialesamlingerne. Efter mange overvejelser pegede pilen på bibliotekets hobbyafdeling, som er placeret i et 44 kvadratmeter stort
rum i kælderen.
AT IDENTIFICERE UDFORDRINGERNE
Dagen starter med, at SIGNALs arkitekt og de fem medarbejdere gennemgår hobbyrummets nuværende opstillinger og
diskuterer forbedringsmuligheder. Til det formål har Vibeke Lose
og SIGNAL forud for dagen formuleret fire indsatsområder:
• Iscenesættelse: Hvordan markeres det, at dette rum indeholder bibliotekets hobby-samling?
• Temaer og sektioner: Hvilke sektioner er rummet opdelt i i
dag? Hvor tydelige er de? Hvordan markeres de med materialer og andre artefakter?
• Aktualitet: Hvor og hvordan placeres nye eller på anden vis
aktuelle titler i samlingerne?
• Invitationer til ophold: Hvor og hvordan inviterer rummet til
ophold?
• Gørested: Hvor og hvordan tilbydes mulig-heder for at give
hobbyrummet en værkstedsfunktion?
DIAGNOSEN
Diskussionerne om de fire indsatsområder afslører hurtigt et
helt overordnet problem. Der er ingen tydelige sektioner, det er
svært at finde aktuelle titler, der mangler rum til fordybelse, og
der mangler et »gørested«.
Diagnosen giver en stærk fælles forståelse for, hvor vigtigt
det er at gennemføre en konsekvent materialereduktion. Dette
er en selvstændig opgave på dagen og en nødvendig forudsætning for at kunne indfri de andre målsætninger. Efter en
kritisk gennemgang besluttes det, at den reducerede samling
skal opdeles i følgende temaer: design, haven, gør det selv, mad
og sport. Reoler, borde og tidskriftssamlinger flytter adresse.
Noget kasseres, andet placeres andetsteds i biblioteket.
ET RUM MED TRE ZONER
Nu er der pludselig frie kvadratmeter at lege med i hobbyrummet. Og i dialog med SIGNALs arkitekt bliver de fem designere
for en dag enige om, at hobbyrummet skal tænkes og indrettes som tre samspillende zoner: Tættest på indgangen er
»gørestedet« og »langbordet«, hobbyrummets mest aktive
zone, hvor brugere kan finde sammen om at sy, tegne, male,
skrive eller lignende. Midt i rummet og synligt fra indgangen
skal der skabes plads til vekslende tematiske udstillinger og
bagerst i rummet, semiafskærmet af den tematiske udstilling,
en »fordybelseszone« til læsning, afkobling eller stille samtaler.
De fem bliver enige om, at hobbyrummets indhold og funktion ikke er særlig tydelig for publikum, og at der er behov for
en indsats. Hobbyrummet har gennem mange år haft svært
ved at tiltrække mændene, så løsningen ligger lige for: en tematisk udstilling med omdrejningspunktet »Fritid og hobby for
mænd«, og iscenesættelsen arbejder med store bogstaver.
Hobbyrummet inviterer ikke til længere ophold, selvom der
sådan set er ganske gode møbelklassikere til formålet. Problemet er, at de står for eksponeret midt i rummet. Løsningen er
at etablere en mere afskærmet fordybelseszone og at skabe en
tydelig markering af denne nye zone ved hjælp af et tæppe.
STAFETTEN SENDES VIDERE
Efter otte timer står det nyindrettede hobbyrum klar. Snart
skal en ny gruppe i gang med næste indretningsopgave i biblioteket. Denne gang uden hjælp udefra.
Efter arbejdsdagen glæder Vibeke Lose sig over, at der
blandt personalet er en stærk forståelse for, at arbejdet med
at tilpasse materialesamlingerne for at styrke relevans og
aktualitet ikke er overstået med en dags arbejde, men derimod
er en vigtig løbende opgave i forbindelse med håndteringen
og præsentationen af alle bibliotekets materialesamlinger.
Hun glæder sig også over de mange brugere, som er glade for
ændringerne i det nyindrettede hobbyrum, som har fået flere
besøgende, der bliver der over længere tid.
Hobbyrummet,
som det så ud før
nyindretningen
og th. Tematisk
installation med
boksetema og
sandsæk.
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Udflytning af statslige
arbejdspladser
Regeringen har varslet udflytning af en række statslige arbejdspladser.
Planen blev fremlagt primo oktober. Nedenfor gives et overblik over regler, som er gældende for overenskomstansatte i forbindelse med flytning
af arbejdspladser på det statslige område.
Grundlæggende sondres der mellem, om der er tale om en flytning, der
ligger inden for eller ud over, hvad man som ansat skal tåle. Hvis man
bliver pålagt en flytning, der medfører, at ens transporttid fra hjem til
arbejde bliver væsentligt længere, er der tale om en væsentlig vilkårsændring. I så fald har man krav på en partshøring og på et varsel, som svarer
til ens individuelle opsigelsesvarsel ifølge funktionærloven. Man har så
mulighed for at takke nej og i stedet betragte sig som opsagt med de rettigheder, der følger i form af opsigelsesvarsel og evt. fratrædelsesgodtgørelse. Man har også ret til dagpenge fra første ledighedsdag, hvis man er
dagpengeberettiget i en A-kasse. Det er altid en konkret vurdering, som
afgør, om der er tale om en væsentlig vilkårsændring. Hvis man vælger at
flytte, har man krav på flyttegodtgørelse efter statens regler.
Er der ikke tale om en væsentlig vilkårsændring, og man ikke ønsker at
flytte med arbejdspladsen, må man selv opsige sin stilling med et varsel
på én måned. Man risikerer tillige at få karantæne i A-kassen i tre uger på
grund af selvforskyldt ledighed.
Hvis din arbejdsplads skal flyttes, vil Bibliotekarforbundet i samarbejde
med de øvrige AC-organisationer indgå forhandlinger med arbejdsgiverne
om vilkår for såvel ansatte, som ønsker at flytte med institutionen, samt
for ansatte, som vælger at takke nej til tilbud om udflytning.
Har du brug for at drøfte konkrete problemstillinger i forbindelse med
udflytning, er du velkommen til at kontakte forhandlingsafdelingen.
Ulla Thorborg
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
FERIELOVEN
KRITISERES AF EU
I Danmark optjener medarbejdere ferie i et kalenderår, men kan først holde ferien
i det ferieår, der starter den 1. maj i året efter optjeningsåret. Den forskudte optjening betyder, at der kan der gå op til 16 måneder, før en medarbejder kan holde
betalt ferie.
EU mener, at dette er i strid med arbejdstidsdirektivet. Arbejdstidsdirektivet slår
nemlig fast, at medarbejdere har ret til fire ugers betalt ferie hvert år. Som konsekvens heraf har beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan
der kan skabes en enklere og mere moderne ferielov.
Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, hvor Akademikernes har én plads. Arbejdet skal være færdigt i efteråret 2016.
Lone Rosendal
SMS på
arbejdsmobilen
omfattet af
brevhemmelighed
Arbejdsgiver må ikke læse en medarbejders sms’er
på arbejdsmobilen. Det har Aarhus ret slået fast i en
nyligt afsagt dom.
Sagen drejede sig om en kranfører/arbejdsmiljørepræsentant i Aarhus Havn, der indleverede sin
arbejdsmobil til ombytning. Dette skete, mens der
verserede en ophedet konflikt mellem kranførerne
og ledelsen om blandt andet overarbejde, og to
chefer ved Aarhus Havn valgte at benytte lejligheden
til at læse sms’erne på kranførerens mobil. Da de
fandt en række sms’er, som de mente chikanerede
en anden medarbejder, bortviste de kranføreren
og to andre. Den efterfølgende sag drejede sig om,
hvorvidt arbejdsgiver havde ret til at læse sms’erne
på arbejdsmobilen.
Retten nåede frem til, at sms’er på en arbejdsmobil
er omfattet af brevhemmeligheden i Straffelovens §
263. De to chefer og Aarhus Havn blev derfor fundet
skyldige i overtrædelse af straffeloven. Der blev
dog ikke tilkendt nogen straf, da Aarhus Kommunes juridiske afdeling forinden havde blåstemplet
SMS-læsningen. Cheferne havde derfor været i en
undskyldelig misforståelse af retsreglerne.
En arbejdsgiver må altså ikke læse en ansat sms’er
på arbejdsmobilen. Det vil kræve en dommerkendelse eller forudgående aftale. Det er pt. uafklaret,
om dommen ankes.
?
Jeg er pt. sygemeldt på grund af stress og skal til at genoptage
arbejdet igen om 14 dage, men jeg er rigtigt nervøs for ikke at
kunne klare det og få tilbagefald. Hvad gør jeg?
?
SVAR Godt at høre, at du er ved at være klar til at kunne genoptage
arbejdet. Men når man har været ramt af stress, er man mere sårbar, og
mange bliver lettere trætte og kan ikke overskue så meget. Derfor er det
vigtigt, at tilbagevenden til arbejdspladsen sker på den bedste måde.
Formentlig har I en stresspolitik, der også er med til at sætte rammer for
din tilbagevenden. Og endelig er det vigtigt, at din læge siger god for, at
du er klar til at genoptage arbejdet, og at det er lægeligt forsvarligt.
Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har udarbejdet en pjece: »Efter
stress? – om at komme tilbage på arbejde efter stress«, som kan være
god at lade sig inspirere af for dig selv, din leder og din TR/AMR. Find den
på BF’s hjemmeside under rådgivning A-Z – sygdom. Klik på dit ansættelsområde, og find den under 'pjecer'.
Lone Rosendal
Karin Madsen
Den 1. oktober 2015 udmøntes en mindre lønregulering på det kommunale og regionale område
På det kommunale forhandlingsområde er der aftalt 0,35 % til generelle lønstigninger, og hertil kommer udmøntning fra
reguleringsordningen på 0,11 %. På det regionale område er der ligeledes aftalt 0,35 % til generelle lønstigninger, og hertil
kommer udmøntning af reguleringsordningen på -0,13 %. Konsekvensen af udmøntningen på det regionale område er, at
privatlønsværnet for første gang aktiveres. Privatlønsværnet, der blev indført ved OK15 medfører, at negative udmøntninger
udmøntes fuldt ud, mens positive udmøntninger kun udmøntes med 80 %..
Lone Rosendal
LEDERSTAFET
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO PRIVAT
Jeg skal
give en klar
fortælling
Morten Fogh, bibliotekschef for Aabenraa Bibliotekerne,
får lederstafetten af bibliotekschef i Tønder Lotte LethSørensen med følgende spørgsmål:
?
Hvad er de vigtigste parametre ved at omlægge et
traditionelt folkebibliotek til en moderne kulturinstitution?
- En klar fortælling er helt afgørende, både eksternt og
internt. Som leder skal jeg kunne forklare det, vi vil, og
det, vi skal. For medarbejdere kan det være svært uden
fortællingen at skulle agere på nye måder, men vi er jo i
en sektor, hvor det er et vilkår, at vi konstant udvikler os.
Vi skal som bibliotek finde et nyt ståsted som moderne
kulturinstitution og udvikle vores kompetencer og visioner i den ønskede retning.
Hvor får du som leder den klare fortælling fra?
- Vi var for et par år siden igennem en proces, hvor vi udviklede en ny bibliotekspolitik, og hvor vi også diskuterede bibliotekets mission og fik »hegnet« vores opgaver
klart ind. Aabenraa Bibliotekerne understøtter læring,
oplevelse, demokrati og udvikling. Det er jo ikke nye
opgaver for biblioteket, men de kan udvikles i mange
nye retninger.
Vi vil være et sted, hvor meninger brydes, og give
plads til debat og rum til alle standpunkter. Vi arbejder
blandt andet med konceptet Scenen er din, som ikke kun
handler om, at borgerne kan få mulighed for at spille
violin og oplæse digte, men også om at turde bestige en
»talerstol« og dele sine holdninger.
Vi skal huske, at vi er en decentral forpost til kommunen, og vi skal være med til at tage ansvar for de
kommunale strategier om alt fra sundhed til integration.
Vi er et af de eneste steder, hvor alle kan komme.
Hvilke ansvarsområder har I taget på jer i den forbindelse?
- Kommunen har en vækstplan, hvor vi som bibliotek har
spillet os ind. Aabenraa har flere store arbejdspladser
som Statsforvaltningen og et supersygehus, der kræver højtuddannet arbejdskraft. Det betyder, at der er en lang række
jobmuligheder, der kræver, at vi som område kan tiltrække
kandidater med de rette kompetencer. For at give højtuddannede nyansatte en god start i området er biblioteket med til at
facilitere et nyoprettet jobtilflytternetværk.
Hvad er det, der har ændret sig for biblioteket?
- I det klassiske bibliotek havde vi unikke kompetencer, men
ikke en særlig bred opgaveportefølje. I dag skal medarbejderne
tilsammen have bredere kompetencer, fordi opgaveporteføljen
har udvidet sig. De skal kunne facilitere processer og netværk
og i det hele taget agere på andre måder.
Så servicebegrebet er også til debat hos jer?
- I høj grad. Vi har netop lagt sidste hånd på nyindretningen
af hovedbiblioteket, hvor vi skal arbejde med værtskab i en ny
form. Vi har kigget til den kommercielle verden i forhold til at
tage imod kunder, gøre dem tilfredse og få dem til at komme
igen. Men vi skal ikke kun betjene brugerne, de skal opleve en
kompetenceudvikling ved at komme på biblioteket. De skal ikke
kun have serveret svaret, men selv være aktivt med i processen, og det kan være svært, hvis du som medarbejder har været
vant til at levere resultatet til en »passiv« bruger.
Hvad kræver udviklingen af medarbejderne?
- Vi er forskellige mennesker og fagligheder på biblioteket. Vi
skal arbejde mere med en form for supervision, så vi åbner op
for at bruge hinandens stærke sider og støtte hinanden. Det
er summen af vores kompetencer, der er afgørende for, hvor
stærkt et bibliotek vi er.
Morten Fogh sender lederstafetten til bibliotekschef
i Brønderslev Bente Kristoffersen med spørgsmålet:
Hvilke strategiske overvejelser har du i forhold til bibliotekets muligheder for at udvikle sig som en central
aktør i yderområderne?
Del Din Viden er et forum for videndeling.
Læs artiklerne i deres fulde længde, og
deltag i debat og videndeling på perspektiv.
bf.dk/del-din-viden.
W
WW
DELDINVIDEN
Resumeer fra
Del Din Viden
Af Lone Petersen og Mai-Britt Dreier Jensen
Bibliotekarer, Fredericia Bibliotek
9. september 2015
Åbning af faglitteraturen
- Når faglitteratur bliver lystlæsning
”Åbning af faglitteraturen” er et projekt
for drenge i fjerde klasse, som skal vække
drengenes læseglæde og lysten til viden og
faglitterær læsning gennem oplevelsesbaserede
og eksperimenterende aktiviteter, samt
skærpe deres kildekritiske sans. Et delmål med
projektet var at skabe et nyt og anderledes
læringsrum for drengene med fokus på de
taktile sanser og eksperimenterende læring i et
uformelt læringsrum uden for skoleregi.
W
WW
Dyk i arkivet og find
inspiration i mere end
350 artikler på
Del Din Viden.
www.bf.dk/deldinviden
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Læs
artikel på
side 40
Af Gitte Buur Rasmussen
Bibliotekar, Odder Bibliotek
9. september 2015
Odder inviterer på kaffe
I Odder Kommune har vi fået en del nye flygtninge, som er i gang med at lære dansk, men
mangler nogle danskere at tale med. Måske ville
de også synes, det var spændende at komme på
besøg i et dansk hjem. Hvordan bringer vi de to
grupper sammen? Svaret er: kaffe!
Hver måned sender Perspektiv
en æske chokolade til månedens artikel på Del Din Viden. I
september modtog Gitte Buur
Rasmussen chokolade, hun
kunne dele med sine kolleger.
W
WW
DELDINVIDEN
AF GITTE BUUR RASMUSSEN, BIBLIOTEKAR, ODDER BIBLIOTEK
Odder inviterer
på kaffe
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Odder Bibliotek var i april omdrejningspunktet for en
søndag, hvor Odder bys beboere kunne invitere en syrisk
flygtning til kaffe. Læs om erfaringerne med at facilitere
mødet mellem mennesker.
Hvordan får vi danskere og flygtninge til at
mødes og tale sammen? Sådan helt lavpraktisk. I Odder har vi, med biblioteket som facilitator, skabt mulighed for et uformelt møde
mellem odderboere og flygtninge i kommunen
en søndag i september. Odderboerne er blevet
opfordret til at åbne deres hjem og invitere
et par flygtninge eller en hel familie på kaffe
denne søndag. Flygtningene har fået tilbudt at
besøge et dansk hjem og øve sig i det danske
sprog. Biblioteket har stået for koordineringen,
PR og spredning af det glade budskab samt
tilmelding og matching af gæster med værter.
Vi har fået mange positive tilbagemeldinger
på eventen fra begge sider, og dagen må betragtes som en succes. Mantraet for det hele
har været: »Keep it simple«.
HVORDAN DET HELE BEGYNDTE
En aften i april 2015 var der indkaldt til borgermøde i Odder, hvor Frivilligcenter Odder havde
taget initiativ til et møde om den frivillige
flygtningeindsats i kommunen. Baggrunden
for mødet er, som vi alle kan se i nyhederne,
alvorlig nok. Et hidtil uset antal flygtninge er
enten kommet til eller er på vej til Europa. Der
er behov for integration mere end nogensinde før. Overskriften for borgermødet var: »Skal vi ikke forsøge at gøre det lidt
bedre denne gang?«. Der er kommet meget godt ud af det
møde.
En lokal mand, Povl Henningsen (i daglig tale P.H.), havde efter borgermødet en idé om en kaffe-event, som skulle bringe
danskere og flygtninge sammen. Vi danskere får tit skudt i
skoene, at vi ikke er så åbne over for folk, vi ikke kender. Ofte
skal vi dog bare have et lille skub, så viser det sig, at vi ikke
er så lukkede endda. I Odder Kommune har vi fået en del nye
flygtninge, som er i gang med at lære dansk, men mangler
nogle danskere at tale med. Måske ville de også synes, det
var spændende at komme på besøg i et dansk hjem. Hvordan
bringer vi de to grupper sammen? Svaret er: kaffe!
Vi greb ideen på biblioteket. Den ville vi gerne være med
til at realisere. Biblioteket bliver af mange opfattet som et
neutralt sted, hvor alle kommer eller har ret til at komme. Vi
er vant til at håndtere tilmeldinger og samarbejde med mange
forskellige aktører. Som jeg ser det, er biblioteket derfor oplagt som facilitator for en event som denne.
HVORDAN GIK DET SÅ?
Jamen, det gik da fantastisk! På dagen havde vi hele 26 danske familier, som var klar på at åbne deres hjem og invitere en
flygtning på kaffe. Der kom cirka 35 flygtninge, som heldigvis
også var klar på at drikke kaffe og øve sig i at tale dansk. Vi
Om artiklens forfatter Gitte Buur Rasmussen er bibliotekar i Odder
mødtes alle i det dejlige sensommervejr på
bibliotekets parkeringsplads klokken 14. Nu
skulle det store puslespil lægges – vi skulle ha’
matchet gæster med værter. Da vi ikke kendte
alle helt indgående, kunne vi ikke lægge det på
forhånd. Vi havde dog bestemt os for at starte
med børnefamilierne og forsøge at få dem
matchet med andre børnefamilier. Også for at
børnene ikke skulle vente alt for længe.
Hassan, som har brugt alle sine eftermiddage, siden han kom til Danmark, med at læse
lektier på biblioteket, er netop blevet familiesammenført med sin kone og fire børn fra
Syrien. Der var straks en anden børnefamilie,
som var frisk på at have de seks med sig hjem.
En anden børnefamilie tog en syrisk mor med
tre små børn samt TV2 Østjylland med hjem.
Så kom vi til alle de enlige syriske mænd. Til
danskernes ros skal siges, at de var kvikke til
at melde sig, når jeg præsenterede Muhammad, Waheeb eller Khaled fra Syrien. Og sådan
gik det slag i slag, indtil vi måtte melde »alt
udsolgt« af gæster. Det tog de tilbageblevne
værter heldigvis som et positivt problem.
Egentlig havde vi forestillet os, at gæsterne
skulle have lov til at tage ud to og to, så det
måske føltes mere trygt, men det var der simpelthen for mange værter og for få gæster til.
Vi kunne for én gangs skyld lukke og slukke
efter et arrangement på biblioteket uden at
skulle rydde op og slæbe stole. Nu var det op
til de danske familier og deres gæster at få en
god eftermiddag ud af det.
BLEV DET SÅ EN GOD EFTERMIDDAG?
Ja, det mener jeg bestemt. Velvilligheden var
stor. De mennesker, der kom denne søndag,
ville virkelig gerne det her. Af de fem familier,
jeg efterfølgende har ringet til, er der skabt én
eller anden form for kontakt gæster og værter
imellem. Nogle har aftalt at mødes hver
mandag klokken 17 og øve det danske sprog.
En anden ville hjælpe den syrisk uddannede
tandlæge med at skaffe en praktikplads. En
tredje sms’er lidt med sin gæst og vil prøve at
undersøge mulighederne for fitness. En fjerde
har allerede gang i noget samarbejde omkring import/eksport af kunsthåndværk,
og den femte familie ville forsøge at få hjulpet en enlig mor med tre børn med at
få sig installeret i en ny lejlighed. Det er da smukt.
PR OG MUND-TIL-MUND-METODEN
Denne events succes stod og faldt simpelthen med PR’en. Kom vi igennem med
budskabet til både gæster og værter? Første skridt var at få lavet en flyer og en
plakat – eller rettere to af hver: én rettet mod gæster og én rettet mod værter.
Dem distribuerede vi alle de steder, vi kunne forestille os, der fandtes interesserede: »Tal dansk cafeen« for flygtninge, kirkecentret, frivilligcenter Odder, caféer,
biografen, biblioteket, sprogskolen, tolke på rådhuset, borgerservice og jobcentret.
Værterne har vi desuden forsøgt at nå via de gængse kanaler: infoskærm, annonce i ugeavisen, bibliotekets hjemmeside og facebookside, kommunens arrangementskalender, Venligboernes facebookgruppe og gennem pressemeddelelser.
Ret hurtigt havde vi fem-seks værter, men ingen gæster på tilmeldingsblanketten. Typisk! Danskerne er vant til at melde sig til, hvilket ikke altid er så udbredt i
andre kulturer. Generelt har vi skullet have is i maven helt til det sidste.
Gæsterne nåede vi via mund-til-mund-metoden. Vi har haft fat i udvalgte,
aktive frivillige, som har en stor berøringsflade med især de syriske flygtninge i
Odder. Vi har opfordret fremtrædende flygtninge til at sprede budskabet i deres
netværk, på »Danmark lovers« facebookside og »Syrere i Odder«s facebookside. Og sidst, men ikke mindst, tog P.H. og undertegnede op på sprogskolen en
tirsdag formiddag med en stak flyers, en tilmeldingsblanket og et par glade smil.
Vi fik præsenteret konceptet i tre klasser. Dét gav pote. Her fik vi pludselig 30
tilmeldinger med os hjem. Vi kunne så kun håbe på, at alle havde forstået konceptet og også mødte op på dagen, hvilket de heldigvis gjorde.
HVAD HAR VI SOM BIBLIOTEK FÅET UD AF EVENTEN?
Vi har fået så meget ud af den. For det første har vi fået en hel masse positiv
respons fra både gæster og værter. Der er virkelig mange, der har sagt: »Hvor er
det bare en god idé. Vi er trætte af, vi ikke er hjemme på dagen«, eller: «det vil
vi gerne støtte op om«. Så har vi fået en masse nye samarbejdspartnere, som
også vil kunne trækkes på i andre sammenhænge, og sluttelig har vi fået lavet en
event, som ikke kunne være mere hyper-aktuel og relevant end lige netop nu.
Artiklen blev bragt på Del Din Viden den 9. september 2015
LØN
Ekstra fokus
på din
LØ N
Krisetid og nedskæringer har haft en negativ effekt
på lønudviklingen hos mange. Det gælder også for
bibliotekarer. Derfor sætter BF nu fokus på de lokale
lønforhandlinger.
TEKST JO BRAND / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
S
om du sikkert allerede har fået at vide af din chef,
er der ikke mange penge at komme efter, hvis du
gerne vil have mere i løn. Hverken i kommunekassen
eller statskassen og ofte heller ikke på det private
arbejdsmarked. Men det afholder ikke BF fra at
lancere en strategi, der skal øge fokus på medlemmernes løn
og lønudvikling.
Til at begynde med handler det om de bibliotekarer, der er
ansat i det offentlige og har en tillidsrepræsentant. Her vil BF
i løbet af efteråret sørge for at klæde de pågældende tillidsrepræsentanter på, så de kan gøre deres til, at der kommer
fokus på kollegernes løn, fortæller specialkonsulent i BF Helle
Fridberg.
– På de kollegier, vi løbende afholder for tillidsrepræsentanterne, vil vi sørge for, at de får alt at vide om forhandlinger,
rettigheder, muligheder og lønstatistikker, så de har alle de
redskaber, de har brug for til at sikre en højere løn og det bedst
mulige resultat. Den handler om at informere dem om budgetåret, hvordan de får indflydelse, hvordan de udvælger gruppen,
de skal lønforhandle for, og så videre. Der er nogle muligheder,
og det gælder om at udnytte dem bedst muligt, siger hun.
Senere kommer turen til de medlemmer, der ikke har en tillidsrepræsentant.
– Her vil vi blandt andet udarbejde en model, der sikrer,
at medlemmerne er i systematisk kontakt med os, så vi for
eksempel kan rådgive, når der skal forhandles løn. Vi vil også
se på, om der er medlemmer, der kan repræsenteres af en
tillidsrepræsentant fra AC (Akademikerne, der er paraplyorganisation for 25 faglige organisationer heriblandt BF, red.). Det
kan eksempelvis være en DJØF’er, der kender de lokale lønvilkår,
siger Helle Fridberg og fortæller, at der senere hen også vil blive
42· Perspektiv · Oktober 2015
sat fokus på chefernes lønniveau samt de
medlemmer, der er ansat i det private.
VI ER SPECIALISTER
En af dem, der oplever, at bibliotekarernes løn
ikke er på det niveau, den burde være, er Jette
Fugl, der udover at være ansat som informationsspecialist på Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg er tillidsrepræsentant,
fælles tillidsrepræsentant på Københavns
Universitet og næstformand i BF. Hun mener,
at problemet udover krise og nedskæringer
også skyldes den måde, bibliotekarer bliver
set på.
– Som faggruppe bliver vi set på som generalister og som en ensartet gruppe, der alle
laver det samme. Det gør, at vi har sværere
ved at få lønnen hævet set i forhold til de,
der opfattes som specialister, siger hun. Jette
Fugl mener, at det er forældet at tale om
bibliotekarer som generalister.
– De fleste bibliotekarer har specialviden.
Selvfølgelig laver vi også generalistarbejde
ind imellem, men det gør alle andre AC’ere jo
også. Som bibliotekarer bliver vi prissat som
generalister og som en ensartet flok. Men i
stedet for at sammenligne os med hinanden
bør vi sammenligne os med dem, der udfører
samme type arbejde.
Lige nu er Jette Fugl i kraft af sin rolle som
tillidsrepræsentant i gang med mere nøjagtigt
LØN
at finde ud af, hvad de faggrupper, som hun
og hendes kolleger på Københavns Universitet
kan sammenligne sig med, har af lønniveau.
– Jeg arbejder på at få synliggjort, hvad de
andre TAP FU’ere (Teknisk Administrativt
Personale, Forskning og Uddannelse) får, for
eksempel dem, der ligesom os underviser og
servicerer studerende, forskere og undervisere. Det er ikke fordi, at vi skal være de mest
højtlønnede, men jeg kan ikke forstå, hvorfor
vi skal være de lavest lønnede, siger hun.
Men nytter det overhovedet at sætte fokus
på løn i en tid efter økonomisk krise, masser
af nedskæringer, og hvor der stort set ikke er
noget at komme efter?
– Det er rigtigt, at der er meget få midler til
at forhandle løn for, derfor bliver det heller
ikke nemt. Alle skal spare, og der er de penge,
der er. Og vi skal nok ikke forvente, at der sker
en hel masse. Men hvis de faglige organisationer ikke går i front, har det i hvert fald ingen
effekt, siger Helle Fridberg.
Jette Fugl er enig.
– Som det er nu, er det helt sikkert, at vi ikke får noget forærende. Vi slås om meget få kroner. Men det handler om at
være klædt på, til det igen går opad. Jeg har ingen forventning
om, at vi skal score kassen. Lige nu handler det om at have en
attitude, der viser, at vi er noget værd. Og min erfaring som
tillidsrepræsentant er, at det hjælper. Det er signalværdi, siger
hun.
”Det er ikke fordi, at
vi skal være de mest
højtlønnede, men jeg
kan ikke forstå, hvorfor
vi skal være de lavest
lønnede.”
Jette Fugl, næstformand BF
Webinarer til alle!
Deltag i Bibliotekarforbundets gratis webinarer, hvor du kan få ny viden og faglig inspiration fra
IBC Innovationsfabrikkens undervisere. Du deltager i et webinar via din computer, tablet eller smartphone.
Introduktion til projektplanlægning
Claus Bjørn Madsen gennemgår nogle af de grundlæggende planlægningsværktøjer, formålet med
at bruge dem, og hvordan vi optimerer doseringen af planlægning i projektet.
Mandag den 9. november 2015 kl. 9 – 10
Skab dig et stærkt brand via de sociale medier
De sociale medier er en oplagt platform at bruge, når man vil brande sig selv. Kim Marthedal Hansen
giver dig tips og tricks til, hvordan du brander dig, og hvordan du absolut ikke gør.
Onsdag den 18. november 2015 kl. 16 – 17
Stresscoaching
Stress er efterhånden en folkesygdom i Danmark. Finn C.C. Lassen giver dig en række redskaber til
at forebygge og håndtere stress, når den først slår ned.
Torsdag den 26. november 2015 kl. 19 – 20
Webinarerne er åbne for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Det er gratis at deltage.
•
Tilmeld dig på www.bf.dk/arrangementer
SYNSPUNKT
Bibliotekarer
– de overflødige
eller de uundværlige?
SYNSPUNKT AF
GITTE HANSEN,
BIBLIOTEKAR
I RANDERS
En artikel i Weekendavisen den 4. september stødte mig, rørte mig og
trådte på mig. Bibliotekarer blev fremstillet som »De overflødige«. Det
har vi ikke fortjent, og vi må tage til genmæle.
Udlånstallet falder, og bibliotekarerne leder ifølge
artiklen »efter noget at lave«. Så det er derfor, jeg og
mine kolleger stormer rundt hver dag? Ivrige efter at
hjælpe dagens mange spørgende brugere, samtidig
med at vi bevæger os ud på nye territorier som videnarbejdere?
HØJBORG I INFORMATIONSSAMFUNDET
Vi hjælper den digitale borger på vej, når han ramler
panden mod den digitale mur. Hvor stiller man ellers
de spørgsmål, ingen instanser eller telefonsluser kan
hjælpe med? Fornemmer vi, at borgerne ikke kan
finde ud af borger.dk eller det nye rejsekort, faciliterer
biblioteket, at borger og offentlig instans kan møde
hinanden.
»Google gør, at folk selv overtager bibliotekarprofessionens arbejde« ifølge artiklen. I informationssamfundet har bibliotekarer aldrig været vigtigere! Hvad
ville et vejnet være uden trafikregler? Hvor godt fungerer et informationsbombardement uden stifindere?
Hvordan overskuer man mængden? Brugerne har brug
for en hjælpende hånd, når der søges på internettet.
Google er ikke gud.
BIBLIOTEKET LEVERER VIDEN OG KVALITET,
ALSIDIGT OG AKTUELT
Et bibliotek anno 2015 er stadigvæk formidling af
litteratur, men også formidling af databaser, digitale
tjenester, bogcaféer, forfatterarrangementer, integrationsarbejde, it-projekter, læseprojekter, lektiecafeer,
foredrag om digital dannelse og brugerundervisning.
En stribe projekter, der fornyer og udvikler.
Biblioteksloven fortæller, at »bibliotekets formål skal
opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved
udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed«. Vi
forstår at fortolke biblioteksloven bredt. Materiale er ikke
kun bøger. Materiale for biblioteker forstås anno 2015
som viden.
Vi svarer dagligt på spørgsmål om, hvor man finder
Statstidende, den nye standard for isolering af småhuse,
bøger om slaveri i Romerriget, blanketten til ansøgning
om statsborgerskab, aviser fra 20’erne på mikrofilmrulle
og krimier a la Jussi Adlers. Biblioteket har brede skuldre
og høj tolerancetærskel. Vi møder den brede hob, og
de skal være velkomne – uanset om de kommer for at
strikke, læse avisen eller tjekke mails.
JEG VÆLGER IKKE GUILIOTINEN
Biblioteket har om nogen forstået at være omstillingsparat, men er i årevis blevet skudt i skoene, at det
skal følge med. I artiklen hånes bibliotekerne for deres
innovative projekter; jeg forstår det ikke. Innovation har
været mantraet i årevis – det gælder måske kun andre
faggrupper? Skal bibliotekarer forblive i de støvede boghaller, til de ender som mumier?
Hvorfor håne og nedgøre en stand – uden refleksion
eller budskab? Ingen fortjener dette. Hvad er den gode
historie her, og hvad er meningen? Ja, udlånstallet falder.
Er ønsket, at vi skal lægge os fladt ned og afvente guiliotinen, eller skal vi tage kampen op og tænke litteratur,
information og videndeling på nye måder?
Du kan læse hele Gitte Hansens indlæg på hendes blog
www.nogetiovnen.dk
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 10-2015: Udgivelsesdato 26.11
Bestillingsfrist 29.10 kl. 12
Materialefrist 11.11 kl. 12
Nr. 11-2015: Udgivelsesdato 17.12
Bestillingsfrist 19.11 kl. 12
Materialefrist 03.12 kl. 12
Få personlig sparring
på dine overvejelser om
karriere og kompetencer.
Kontakt
Bibliotekarforbundets
karriererådgivning,
og book en tid:
[email protected]
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
STYRK DIT NETVÆRK
Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du
også blive medlem af vores faggrupper.
Som medlem af en faggruppe kan du:
• være med til at udvikle faget
• udvikle din egen faglige profil
• netværke med kolleger inden for dine faglige interesseområder
• udvikle din karriere
• få gode oplevelser
Vær aktiv i faggrupperne og få direkte indflydelse
ved at blive en del af faggruppens bestyrelse.
Du melder dig ind i de enkelte faggrupper ved at kontakte bestyrelserne direkte.
Læs mere på www.bf.dk/faggrupper
Medlemstilbud
TILBUD TIL MEDLEMMER AF BIBLIOTEKARFORBUNDET
Et af Danmarks mest markante teatre fylder 30 år. Det fejres med en kombineret udstilling og forestilling i Kunstforeningen GL STRAND i København. I tæt samarbejde med GL STRAND udvikler Hotel Pro Forma en hybrid, der
viser værker fra de sidste 30 år og samtidig giver de traditionsrige rum en ny Hotel Pro Forma iscenesættelse.
Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du få én gratis
ledsager med ind og se udstillingen (normalpris voksne:
70 kr), hvis du medbringer denne kupon!
Mange har allerede deltaget i vores
faglige arrangementer. Har du?
For mig er Bibliotekarforbundets arrangementer
en årlig vitaminindsprøjtning, som hjælper mig
i mit formidlingsarbejde. (Deltager ved Introduktion til bogsæsonen)
Kurset var meget konkret. Jeg tog en masse
med hjem, som kunne bruges direkte i
mine arbejdsopgaver.
(Deltager på kurset Layout med Indesign)
Jeg har fået aktualiseret min viden, og så har
jeg fået gode tips og tricks.
(Deltager på Gå-hjem-mødet SEO –
søgemaskineoptimering på dit website)
Find
Find arrangementer,
arrangementer, som
som passer
passer til
til dig,
dig, på
på bf.dk/arrangementer
bf.dk/arrangementer
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Dansk Kulturarv – fordi
kulturarv er noget, vi deler
Hør om projektet Dansk Kulturarv, der på tværs af arkiver
og kulturinstitutioner giver
adgang til mere end 51.000
digitaliserede stykker dansk
kulturarv.
4. november 2015
i København
Torsdagsuniversitetet:
Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi tæller
og måler, når vi analyserer
publikationer og citationer?
Er bibliometri et nyttigt
specialværktøj eller det rene
numerologi? Jeppe Nicolaisen,
lektor, ph.d ved IVA, holder
oplæg.
5. november 2015
i København
Fiktion eller faktion
– biblioteket formidler
nye genrer, der hitter!
Vi sætter fokus på bibliotekaren som formidler. Mød forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank i samtale med
Rebekka Kinimond Carlson,
udviklingschef ved Hvidovre
Bibliotekerne og Bibliotekarforbundets formand Tine
Jørgensen. Det sker på BogForum i Bella Center.
6. november 2015
i København
Webinar: Introduktion til
projektplanlægning
Bruger vi for lidt tid på at
planlægge projekter? Eller
bruger vi for meget tid? På
webinaret gennemgår vi
nogle af de grundlæggende
planlægningsværktøjer,
formålet med at bruge dem,
og hvordan vi optimerer
doseringen af planlægning i
projektet.
Mandag den 9. november
2015 kl. 9 – 10
Morgenmøde for ledere:
Afmonter stress-bomben,
inden den går af
Hvordan undgår man, at
forandringer eller nye tiltag
i organisationen resulterer
i dårligere trivsel og højere
sygefravær blandt medarbejdere?
17. november 2015 i Aarhus
Webinar: Skab dig et stærkt
brand via de sociale medier
De sociale medier er en oplagt
platform at bruge, når man
vil brande sig selv. Her får du
tips og tricks til, hvordan du
brander dig, og hvordan du
absolut ikke gør.
Onsdag den 18. november
2015 kl. 16 – 17
Gå-hjem-møde:
Kend dine rettigheder
– forstå din kontrakt
Hvad skal der stå i kontrakten, hvad indebærer de enkelte bestemmelser, og hvilke
faldgrupper kan der være?
Privatgruppen sætter fokus
på ansættelseskontrakten og
dine rettigheder og pligter.
23. november 2015
i København
Webinar: Stresscoaching
Stress er efterhånden en
folkesygdom i Danmark. På
webinaret om stresscoaching
ser vi på en række redskaber
til at forebygge og håndtere
stress, når den først slår ned.
Torsdag den 26. november
2015 kl. 19 –20
Statsgruppens
julearrangement
Statsgruppen afholder julearrangement med rundvisning
i Højesteret og i Højesterets
bibliotek og efterfølgende
networking på café.
3. december 2015
i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus:
Bliv informationsarkitekt!
Skræddersyet kursus, der giver dig konkrete redskaber til
at arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt.
3.-4. november 2015
i København
Lynkursus:
Adobe InDesign – avanceret
Lynkursus, hvor vi går et
spadestik dybere og kommer
længere ind i InDesigns mange
muligheder og bliver fortrolige med de mere avancerede
funktioner.
12. november 2015
i København
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus, hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3 i dit webarbejde.
19. november 2015
i København
Kursus: Teamkoordinator
– ledelse af teams
Bliv bevidst om dine egne
styrker og svagheder i forbindelse med ledelse og koordinering af teamet.
8. februar 2016 i Odense
29. februar 2016 i København
10. marts 2016 i Aarhus
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
JOB OG KARRIERE
TR-KURSER
Revolutioner din jobsøgning!
– 2-dages workshop
Workshop over to dage med
masser af praktiske eksempler på, hvordan du kan
præsentere dig selv og finde
din egen vej til en succesfuld
jobsøgning.
4. og 11. november 2015 i
København
TR Dilemma Spot
Et tilbud til dig som TR, hvor
du får mulighed for at få
vendt et dilemma eller en
vanskelig problemstilling i et
fortroligt rum.
29. oktober 2015 i København
9. december 2015 i
København
Giv gaver – du har masser
at give af!
Hvis du er på jobjagt og parat
til at få glæde af dit netværk,
så er der én ting til at gøre:
Giv gaver! Oplæg, ølsmagning
og mulighed for at netværke i
uformelle rammer, her hvor vi
går ind i julemåneden.
1. december 2015 i København
Individuelle karriererådgivningssamtaler
Karriererådgivningen kan
hjælpe dig med råd og sparring og gøre dig mere bevidst
om dine muligheder og kompetencer.
Find datoerne på
bf.dk/JobOgKarriere
TR-temadag: Styrk din
mentale robusthed som TR
Få kendskab til konkrete
redskaber, så du kan øge din
mentale robusthed både her
og nu og på længere sigt.
10. november 2015 i Odense
TR-uddannelse Modul A 2016
Om BF som forhandlingsberettiget organisation, om
TR's forskellige roller, lokale
samarbejdsregler, arbejdsmiljøregler m.m.
30. marts til 1. april 2016 i
Middelfart
TR-uddannelse Modul B 2016
En introduktion til de væsentligste emner inden for
ansættelsesretten.
10. maj 2016 i Horsens
12. maj 2015 i København
TR-uddannelse Modul C 2016
Omhandler lønforhold, lønpolitik, budgetforståelse, forhandlingsteknik og -træning.
8. - 10. juni 2016 i Middelfart
TR-uddannelse Modul D 2015
2-dages kursus med workshops og temadag.
31. november - 1. december
2015 i Middelfart
TR-temadag om udvidet
forhandlingsteknik
Temadag, hvor vi arbejder
med alle forhandlingsprocessens faser, skærper deltagernes forhandlingsteknik
og maksimerer brugen af
metoder og værktøjer.
1. december 2015 i Middelfart
KURSER FOR
STUDERENDE
Kursus:
Eksamenslæsningsteknik
Du skal snart til eksamen, og
du føler dig overvældet af det
store pensum, som du nu skal
igennem igen. Lær teknikker
til at komme hele dit pensum
igennem på en hurtig og effektiv måde. Kurset er åbent
for alle medlemmer af BF.
15. december 2015 i Aalborg
16. december 2015 i
København
Kursus: Hurtiglæsning
Lær simple og let tilgængelige teknikker, som sparer dig
for mange læsetimer uden
at gå på kompromis med
læseforståelse og hukommelse. Kurset er åbent for alle
medlemmer af BF.
2. marts 2016 i København
Kursus: Præsentationsteknik – formidling og
kommunikation
Opnå større gennemslagskraft, øget selvindsigt og
selvtillid ved at styrke din
formidlingsevne og kommunikation, når du skal ”sælge”
dig selv, en idé, et budskab, et
speciale eller til en eksamen.
Kurset er åbent for alle medlemmer af BF.
6. april 2016 i København
13. april 2016 i Aalborg
Som studentermedlem
kan du også deltage gratis i
mange af vores værktøjskurser og gå-hjem-møder. Følg
med i kalenderen på bf.dk.
Scan QR-koden,
og meld dig til et af
de mange spændende
arrangementer
allerede i dag.
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO DOKK1
NYT JOB
Er det ikke fedt at arbejde her?
Navn: Mette Secher Hede.
Stilling: Teamleder for team
Familier og Børn.
Uddannelse: bibliotekar DB fra Biblioteksskolen i Aalborg i 1998 og for tiden i gang
med Den Offentlige Lederuddannelse.
Karriere: 1998-2000 børnebibliotekar på
hovedbiblioteket i Aarhus, 2000-2004 Den
Sociale Højskole i Aarhus, 2004- 2015 ansat
på Randers Bibliotek, blandt andet som
børnebibliotekar, projektleder og teamkoordinator for team Oplevelse.
Alder: 42 år
Hvorfor søgte du jobbet som teamleder på
Dokk1?
- Stillingsopslaget blev delt på min Facebookside, og det lød rigtig spændende. Det
tiltrak mig at skulle arbejde i Dokk1, hvor
alt er nyt. Jeg kan godt lide, at man arbejder
anderledes med biblioteksbegrebet og
omstiller biblioteket til en ny virkelighed.
Og så gav stillingen mig formelt personaleansvar, hvilket jeg rigtig gerne ville have, så
jeg ringede og hørte om jobbet, og derefter
søgte jeg.
Hvad er det for en ny måde, I arbejder med
biblioteksbegrebet på?
- Det er tanken, at biblioteket er borgernes
hus. Børnebiblioteket skal være det sted,
alle børnefamilier gerne vil til i weekenden, og derfor arbejder vi meget bevidst
med aktiviteter. Typisk er der to på vagt i
børnebiblioteket om eftermiddagen, hvor
den ene så har ansvar for aktiviteterne.
Der er også altid to på vagt om lørdagen.
Vi har også fokus på eksterne samarbejdspartnere. Jeg skal som leder bruge mig
selv meget, og jeg skal hele tiden finde
løsninger og nye måder at gøre tingene på.
Der er intet, der er givet på forhånd, og det
er rigtig spændende.
Hvor mange er der ansat i team Familier
og Børn?
- Vi er otte i teamet, og vi prioriterer vagterne, aktiviteterne og undervisningen højt;
alt det, hvor vi har kontakt med borgerne.
Til gengæld bruger vi ikke meget tid på kontorerne. Mange af de traditionelle opgaver
skal ikke udføres længere på grund af vores
system med intelligent materialestyring.
Lige nu har vi ikke aktiviteter hver dag, men
jeg arbejder for, at vi får generelt får flere
aktiviteter og gerne på alle ugens dage.
Hvordan er det at arbejde i Dokk1?
- Huset har været forrygende godt besøgt,
og brugerne er glade. Vi har haft rigtigt
travlt, især i børnebiblioteket. Som nyansat
har det været en intens start og meget
lærerigt. Fordi jeg blev ansat godt tre uger,
før vi åbnede, har der ikke været tid til en
almindelig intro. Jeg har bare måttet spørge
folk løbende, og alle har været søde, også
når jeg byttede rundt på navne.
Hvordan er Dokk1 som arbejdsplads?
- Fantastisk, synes jeg. Vi går rigtig meget,
fordi her er så stort, og i starten var det
noget, jeg skulle vænne mig til. Børnebiblioteket er fire gange større end i det gamle
hovedbibliotek, og derfor er brugerne
spredt over et langt større areal, så hvor
man tidligere kunne stå og overskue det
hele fra skrivebordet, så må man nu gå
rundt hele tiden. Men så kan man jo nyde
den fantastiske udsigt. Børnebiblioteket
ligger på anden sal med panoramavinduer,
og her er virkelig smukt. Det sker ofte, at
der kommer borgere over og spørger, om
det ikke er fedt at arbejde her, og det er
det jo.
Hvordan har du oplevet at skifte job?
- Jeg har selvfølgelig været træt. Jeg tror
aldrig, jeg har været så træt op til, at jeg
skulle holde mine tre ugers ferie i august.
Men der har også været dage, hvor jeg
var euforisk, og det var nok også sådan,
jeg havde regnet med, at det ville være at
skifte job. Jeg har bestemt ikke fortrudt
mit skift. Jeg havde været i Randers i ti år,
og det er sjovt at komme et nyt sted hen
og opleve, at man kan noget, man ikke vidste, man kunne, fordi man pludselig bruger
sig selv i nye sammenhænge.
DDELIBRA GO
Blandt kulturbærere og kulturarbejdere
DIT NYE ONLINE ALTERNATIV
Rig mulighed for at effektivisere bibliotekets arbejdsgange
Vores nye løsning til tablets DDElibra GO vækker stor begejstring på bibliotekerne.
DDElibra GO i korte træk:
•
•
•
•
•
Hurtigere fremfinding - bedre service for lånerne
Listerne opdateres dynamisk, efterhånden som materialerne findes
Flere medarbejdere kan arbejde samtidig i samme afdelin
Viser bogforsider og Materialehistorik - er materrialet f.eks. netop afleveret
Kan benyttes offline - opdateres med det samme man igen er på nettet
Ingen kan ignorere bibliotekernes betydning som kulturbærere igennem
årene.
I næsten 80 år har vi arbejdet ihærdigt med at hjælpe bibliotekerne
fra designkoncept til komplet indretning med møbler, tilbehør og
forbrugsmaterialer. Altsammen for at drive og vedligeholde bibliotekernes aktiviteter.
Ingen kender bedre end os vigtigheden af et effektivt lager. Vi står på
tæer for at sikre hurtige og pålidelige leverancer. Dette uanset om vi
taler biblioteker i Danmark, Skandinavien, Europa eller resten af verden.
Med et centrallager på over 2.700 m2 placeret i Hässleholm i hjertet af
Skåne og bemandet af vores egne ”kulturarbejdere” er vi parate til at
håndtere alle jeres ordrer.
Vi vil derfor præsentere nogle af hverdagens helte hos os, Leif og Kent.
De gør en forskel i både stort og småt!
Alternativet til de trykte bestillingslister giver biblioteket en oplagt mulighed for at
se på nuværende arbejdsgange og få ryddet op i gamle bestillinger og rutiner.
DDElibra GO kommer med flere nye funktioner her i efteråret 2015.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
www.eurobib.dk
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
Hold jer opdateret på www.systematic.com/library
eller tilmeld jer vores nyhedsbrev.
Vi kommer snart til din kommune.
Det fælles bibliotekssystem til folkebibliotekerne og pædagogiske
læringscentre er en moderne og tidssvarende løsning, som er designet
til at understøtte bibliotekernes opgaveløsning bedst muligt. Alt samles
i en fælles løsning baseret på en national infrastruktur.
Kontakt Systematic på [email protected] for at høre mere.
INDUSTRIENS INFORMATIONSSPECIALISTER
I alt 91 ud af 98 kommuner har tilsluttet sig løsningen, og flere kommuner forventes at komme til.
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
OKTOBER
2015
VIRKER
DIGITAL
LÆSNING?
NR. 09 · 2015
Det er med stor glæde og stolthed, at vi nu endelig
kan sige, at udrulningen er i gang. Horsens og
Aabenraa anvender nu dagligt det fælles bibliotekssystem. Kernen i systemet er Cicero Library Management System, som er udviklet af Systematic.
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Det fælles bibliotekssystem er i drift
BIBLIOTEK AR
09
TEMA
INDUSTRIENS
DEBAT OM SERVICEBEGREB?

er i drift - Bibliotekarforbundet

Transcription

Similar documents

Baggrundsmateriale - Aalborg Bibliotekerne

som PDF - Bibliotekarforbundet

Iværksætteri handler om at turde

Træningspas 3 - Omstilling/Afslutninger/Possesion/Pasninger/Spil

Bliv en stærk samarbejdspartner for folkeskolen

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Funktionsbeskrivelse - Faglig teamleder

Forhandlingerne om eReolen brudt sammen

Social - og personlighedspsykologi, 1. semester