1 Hans Christian Andersen Håndbog

Håndbog - Hans Christian Andersen
Navn:
Klasse:
H. C. Andersen - Håndbog
Indhold
Hans Christian Andersen ......................................................................... 2
Familie .................................................................................................... 2
Opvækst .................................................................................................. 3
København .............................................................................................. 3
Mennesket Hans Christian Andersen ...................................................... 4
Forfatterskabet ....................................................................................... 4
Faktorer som præger forfatterskabet ..................................................... 5
Barndom - spor i forfatterskabet ............................................................ 5
Romantikken ........................................................................................... 6
Tidslinje - Romantikken ........................................................................... 8
Oversigt over romantikbegreber ............................................................. 9
Temaer i romantismen .......................................................................... 10
Side 1 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Hans Christian Andersen
Født i 1805 i Odense. Død i 1875 i København.
Odense var dengang Danmarks anden største by, og den var præget af store
klasseforskelle. H. C. Andersen tilhørte det allerlaveste lag.
Familie
Faderen hed Hans Andersen. Han var skomager og frimester, som betyder, at han
tilhørte den laveste klasse af håndværkere, som end ikke måtte ansætte
medhjælpere. Faderen var også fritænker. En fritænker er person, der ikke
anerkender nogen autoritet i religiøse eller filosofiske spørgsmål; person der ikke
tror på Gud.
Moderen hed Anne Marie Traes, og hun havde inden ægteskabet med Hans
Andersen arbejdet som tjenestepige.
Farfaderen var sindssyg, og han snittede figurer i træ. Undertiden gik han ud i
skoven, smykkede sig med bøgegrene og kom så ind i Odenses gader syngende for
fuld hals.
Farmoderen havde en frodig fantasi og var højt elsket af H. C. Andersen. Hun
passede haven, der hørte til Gråbrødre Hospital. HCA var undertiden med hende på
arbejde, hvor han oplevede mange triste skæbner. Han var meget fascineret af
”Dåren”. Det var det sted, de sindssyge var spærret inde. HCA var en velkommen
gæst, for allerede på et tidligt tidspunkt i sit liv var han en habil fortæller. Han
underholdt ofte de fattige i ”Spindestuen.”
Hans Christian Andersen var en udpræget enspænder. Han legede ikke med de
andre børn. Han elskede at lege med dukker, sy tøj til dem og lave små skuespil med
dem. Han var enebarn og højt elsket af sine forældre.
På HCA’s tid var det almindeligt med fysisk afstraffelse i skolen; men hans forældre
ville ikke have det, hvorfor han jævnligt flyttede skole.
Side 2 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Opvækst
Opvækst: H.C. Andersen vokser op som en fattig skomagersøn i Odense. Han bliver
regnet for at være et klogt, men også underligt barn, der helst brugertiden på at
digte, fantasere og drømme om at blive en stor kunstner.
Faderens død. - HCA i arbejde: I 1816 døde faderen, og HCA var nødt til at tage ud
at tjene. Det første arbejde fik han på en klædefabrik, hvor han underholdt med at
synge for svendene og opføre brudstykker af skuespil, som han havde set eller læst.
Han blev kaldt den ”Den lille nattergal.”
Det næste arbejde fik han på en tobaksfabrik, hvor han også underholdt. HCA blev
syg, og moderen mente, at det skyldtes tobakken, så hun holdt ham hjemme.
HCA brugte tiden på at læse historier om berømte mænd, hvilket gav næring til hans
drømme.
Konfirmation den 18. april 1819. Moderen ville have HCA ud at tjene; men det var
de ikke enige om. Han ville til København, da han var sikker på, at alt så ville blive
godt. Han var fast besluttet på at blive skuespiller. Den 4. september 1819 forlod
han Odense og drog til København.
København
København: HCA kunne ikke få ansættelse på noget teater; men kom ind på
Balletskolen, hvor han fik nogle mindre roller. Han hutlede sig igennem de første år.
Han havde ingen penge; men hans ukuelighed betød, at det lykkedes ham at klare
dagen og vejen.
Han vidste, han ville frem i verden, og han var ikke ked af at gøre sig bemærket over
for mennesker, som havde langt højere social status end han, lykkedes det ham at få
daværende etatsråd (titel der gav rang i 3. rangklasse, især givet til embedsmænd og
visse erhvervsfolk), Jonas Collin, som formynder og velgører.
Igennem Collin mødte han mange prominente danskere fx H. C. Ørsted,
Oehlenschläger, Ingemann og Heiberg.
Side 3 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Til gengæld så nogle rige borgere et lys i ham og sendte ham på latinskole, hvilket
normalt var vejen til en god dannelse og et solidt erhverv. Andersen hader dog
latinskolen og klarer den kun med nød og næppe.
Da han bliver student som 23-årig begyndte han for alvor at digte og fik i løbet af
1830’erne voksende succes som forfatter, og denne succes fortsatte helt til hans
død i 1875.
Det lykkedes almuedrengen at løsrive sig fra sit oprindelige miljø og komme op i
samfundet.
Mennesket Hans Christian Andersen
Mennesket Hans Christian Andersen: Han var livet igennem et meget selvoptaget
menneske, som bestandigt higede efter anerkendelse og berømmelse; men samtidig
en outsider, som ikke rigtig hørte hjemme nogen steder.
HCA var dybt religiøs. Han led af adskillige nervøse lidelser, og han var i den grad
hypokonder. Han led af fobier og var samtidig bange for at blive sindssyg som sin
farfar.
HCA var meget kreativ. Han sang, klippede papirklip, tegnede, lavede collager og
montager.
Ægteskabelig status: Ugift.
Forfatterskabet
Genrer som forfatter: Digte, rejseskildringer, dramaer, romaner, eventyr og
selvbiografier.
H.C. Andersen begynder ikke sin karriere som eventyrforfatter, men derimod med at
skrive digte og rejseskildringer, og gennembruddet får han med romanen
Improvisatoren fra 1835.
Samme år udgiver han dog sit første hæfte med Eventyr, fortalte for børn, og
eventyrgenren bliver den, der gør ham berømt over hele verden. I alt når han at
skrive ca. 150 eventyr.
Side 4 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Eventyrene: HCA’s eventyr handler om værdier og virkelighed - eller om de virkelige
værdier.
Eventyrene åbner vores blik for det oversete.
Det er ofte den snævre borgelige virkelighed, der er omdrejningspunkt i eventyrene.
HCA distancerer denne virkelighed ved at synliggøre det for os gennem et fantastisk
univers af talende dyr, planter og ting. De afspejler alle sammen menneskers
opførsel på godt og ondt.
De er skrevet i et sprog, som taler til læseren på tværs af aldersforskelle, sprog,
kultur og landegrænser. De er evigtgyldige og eksistentielle.
Faktorer som præger forfatterskabet
I H.C. Andersens liv er der en række faktorer, som sætter sit tydelige præg på
forfatterskabet. Hans specielle livsforløb og sammensatte personlighed gør, at han
ofte tager de samme temaer op på forskellige måder og med forskellige
perspektiver.
Det gør Andersens eventyr interessante, men også til tider lidt vanskelige at
fortolke, fordi de som regel må tolkes på forskellige måder.
Barndom - spor i forfatterskabet
Andersens fattige barndom har sat sine spor i hans forfatterskab. Helten i hans
eventyr er ofte en fattig person, der er udstødt af det øvrige samfund, og som ingen
rigtig regner for noget.
Denne fattige og simple person stryger så enten til tops i samfundet, som fx i KlodsHans og Den grimme ælling, eller ender sit liv på en tragisk måde, som fx i Den lille
pige med svovlstikkerne, Grantræet og Gåseurten.
Livet som et eventyr
H.C. Andersen er meget bevidst om, at hans eget liv er ligesom et eventyr. Den
fattige skomagersøn, der rejser til den store by med drømme om at blive en
verdensberømt kunstner, men som afvises og må gå så grueligt meget igennem,
indtil det til sidst lykkes ham at få den anerkendelse og berømmelse, han fortjener.
Side 5 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Identitet og rejser
”At rejse er at leve.” For Andersen selv er dette sandt. Han befandt sig bedst med at
være på farten og hele tiden opleve nye ting. Han var en rodløs sjæl, der følte sig
mest hjemme på rejsen.
Romantikken
H. C. Andersen er barn af Romantikken, som er den filosofiske- og kunstneriske
strømning, der herskede fra 1800 - 1870.
I Romantikken gøres der op med oplysningstidens idealisering af fornuften, og det
hævdes, at den virkelige dybde og sammenhæng i verden går ud over fornuften og
kun kan erkendes i kraft af fornemmelser, følelser og intuition.
Kunsten og digtningen får en central rolle i romantikken, fordi man igennem kunsten
netop kan udtrykke og fastholde den umiddelbare oplevelse og erfaring.
Universalromantik
En dominerende strømning i romantikken er den såkaldte ”universalromantik”.
Hovedtanken i universalromantikken er, at alting gennemstrømmes af den samme
guddommelige ånd:
”Ånden sover i stenen, slumrer i planten, vågner i dyret og lever i mennesket”,
som den tyske filosof Schelling formulerede det. Universalromantikken er altså en
tro på, at alting i sidste ende hænger organisk sammen, og at menneske, natur og
Gud er en enhed og helhed (dette kaldes også ”organismetanken”).
Visse af H.C. Andersnes eventyr har klare universalromantiske træk, så som Klokken
og Den lille Havfrue.
Poesien og kunsten
I romantikken får kunsten og poesien en central rolle. Tanken er, at poesien formår
at udtrykke de guddommelige idealer og den sande skønhed og virkelighed, som vi i
det jordiske liv ikke normalt oplever - men som vi alligevel er en del af, jf.
universalromantikken.
Poesien er en skrøbelig ting, som kræver frihed og omsorg, og som vi mennesker let
kan glemme. Derfor er det vigtigt at have kunstnere til at genvække poesiens kraft.
Side 6 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Dette tema tager H.C. Andersen op i sine eventyr, hvor poesien ofte symboliseres af
en lille sangfugl, fx Nattergalen eller lærken i Gåseurten.
Éneren - geniet
Tæt knyttet til universalromantikken står idéen om ’geniet’. Geniet er det særlige
individ, der er i stand til at formulere de store tanker og følelser, og som aner den
store sammenhæng i verden mellem menneske, natur og det guddommelige.
Geniet kan i princippet findes inden for alle mulige grene af samfundet, men han
findes typisk inden for kunst og litteratur.
Der er ingen tvivl om, at en del af H.C. Andersens eventyr er prægede af, at han så
sig selv som et geni, der ligesom den grimme ælling blev miskendt i sin barndom og
ungdom, men som voksen folder sig ud som en smuk svane, dvs. et geni, der er i
stand til at udtrykke poesien og det guddommelige i verden.
Guddommeligt forsyn
På flere måder er H.C. Andersens forfatterskab et barn af romantikken på den måde,
at han ser sit liv og forfatterskab som bestemt af et højere, guddommeligt forsyn.
Hans livsbane/skæbne og hans poesi er bestemt af en større magt, der har styret
hans skæbne helt fra den fattige ’andedam’ i Odense og til det indflydelsesrige liv
som verdensberømt forfatter.
Det guddommelige forsyn kommer nogle gange til udtryk som ’skæbne’ som fx i Den
grimme Ælling, Historien om en Moder og Den lille Pige med Svovlstikkerne.
Side 7 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Tidslinje - Romantikken
Side 8 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Oversigt over romantikbegreber
Begreb/ord
Forklaring
Monisme
Enhedslære. Alt er ét
”Der er den samme ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planter,
vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket.”
Alt hænger sammen som én organisme, som indeholder den samme
ånd. Verden er én organisme, hvor ånden er til stede på forskellige
måder i de forskellige ting, som alle er en del af den samme organisme.
Gud er i alt- Pan betyder alt og theos betyd Gud
Det er en højere ideel verden, som romantikeren ser som den reelle
virkelighed, som rummer det gode, det sande og det skønne.
Organismetanken
Panteisme
Idealistisk verden
Platons hulelignelse
1 http://3yguldkorntildansk.wikispaces.com/Litteratur
2 http://numerocinqmagazine.com/category/numero-cinq-magazine/nonfiction-2/
Dualisme
Nyplatonisme
Guldaldermyte
Det: Gode, sande, skønne
Ånden i naturen
Den geniale ener
Eros
Poetisk
Kritisk
Realisme
En opfattelse, som hævder, at livet består af to modsatrettede
principper fx mennesket består af sjæl og legeme. Man ser verden som
delt i to og splittet ≠ monisme. Platons tanker om, at der findes to
verdener - en fysisk, fænomen- verden og en metafysisk, en idéverden,
er netop essensen i den romantiske tankegang
Bygger på Platons tankegang om den splittede verden i ideernes verden
og sanseverdenen
Kilde http://arslonga.dk/neoplatonisme.htm
Er myten om dengang i den storslåede fortid, hvor guderne var på
jorden. Myten, som Romantikken spejler sig i har det formål at
genoprette harmonien mellem den åndelige og fysiske verden. Midlet
er gennem dyrkelse af det gode, som er religionen, det sande, som er
videnskaben og det skønne, som er kunsten.
Det gode = religion, det sande = videnskab, det skønne = kunst
Ånden er usynlig natur, natur er synlig ånd.
Der er tale om geniet eller den geniale ener, som har en erkendelse af
verden som ånd, ånden i naturen og alting hænger sammen.
Al længsel, man oplever gennem livet, er sjælens længsel efter
idéverdenen.
Det poetiske er det, der hæver sig over den jordiske dagligdag. Det er
som hos romantikerne stadig et idylliseret verdensbillede, hvor ånden i
naturen er til stede.
At være undersøgende og fordømmende
Realismen betyder virkelighed.
Side 9 af 10
H. C. Andersen - Håndbog
Biedermeier
Den småborgerlige og idylliserende del af romantikken kaldes ”biedermeier”. I
biedermeier-romantik fokuserer man på det hyggelige og hjemlige miljø, hvor der
ikke er nogen nævneværdige konflikter eller problemer, og hvor idyllen hersker.
Biedermeier-romantikken fortrænger de mere konfliktfyldte, driftsfyldte og
ubehagelige sider ved tilværelsen.
I Andersens eventyr er miljøet ofte en slags fantastisk biedermeier-miljø, hvor der
dog næsten lige så ofte gemmer sig en kritik af biedermeier- kulturen.
Romantismen
Mod slutningen af romantikken, omkring 1840, opstår en mere kritisk og
kunstbevidst strømning, der kaldes ”romantisme”. Romantismen er kendetegnet
ved, at den kritiserer både den borgerlige dannelse og biedermeier-kulturen for at
fortrænge de farlige, dunkle og mere ’interessante’ sider af tilværelsen, som det
hedder.
Romantismen fokuserer på, at mennesket er et dobbelttydigt og splittet væsen og
ikke et sammenhængende og harmonisk væsen, som det borgerlige dannelsesideal
og store del af den øvrige romantik påstår.
Temaer i romantismen
 Splittelsen i mennesket mellem den pæne borgerlige facade og den
dæmoniske skyggeside, som biedermeier og den borgerlige dannelseskultur
fornægter.
 Splittelsen mellem idealerne i det borgerlige samfund og så de realiteter, som
man lever i, men ofte forsøger at fortrænge eller gemme væk.
 Den erotiske drift - ikke kun den romantiske kærlighed. Kunstighed,
selvrefleksion og selviscenesættelse - i modsætning til den umiddelbare,
romantiske poesi.
Romantismen i Danmark er repræsenteret ved forfattere som Søren Kierkegaard og
Emil Aarestrup, og flere af H.C. Andersens eventyr kan karakteriseres som
romantisme, fx Skyggen, De røde Sko og Tante tandpine.
Side 10 af 10