Åbent hus - Havnbjerg Skole

Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
Litteraturhistorisk oversigt:
En udbredt måde at beskrive litteratur på er at opdele den i perioder af fx 10 år. Man taler så om fx 50’erne og 60’erne og leder efter fællestræk for
den litteratur, der tilhører samme periode.
Litteratur er dog slet ikke så ensartet og ordentlig, at den tager hensyn til, hvilket årstal den er skrevet i. Alligevel er periodeinddelingen en tradition,
der har domineret ganske meget.
Denne oversigt er inspireret af strukturen i Brandes’ Hovedstrømninger og dermed af den tyske filosof Hegels dialektiske historiesyn. Dia-lektisk
betyder to-vejs. Udviklingen i litteraturen (og i historien ifølge Hegel og Brandes) bevæger sig i modsatrettede spring. En realistisk periode bliver
modsagt af en ikke-realistisk periode. Og omvendt. Samtidig bevæger litteraturen sig ”fremad”: Såvel det realistiske som det ikke-realistiske spor
udvikler sig i forlængelse af hinanden op gennem tiden.
TID
Vikingetid
Ca. 750-1050
Middelalder
1000-1500
REALISME
Saga (nørrøn digtning) Saga = at sige. Skriftlig
efterligning af mundtlig beretning. Dramatisk genre,
koncentreret om høvdinge, heltegerninger, blodfejder.
Slægt/ære/blodhævn. Individet er underordnet
slægtens krav.
Ridderviser. Slægt-individ.
Historiske viser om historiske personer. Hjemme-udehjemme. Forlovelsessituationen.
Middelalder
1000-1500
1500-tallet
IKKE-REALISME
Den nordiske mytologi
(Odin, Thor, Freja, mennesker, jætter). En fælles nordisk identitet.
Trylleviser.
Overnaturlige dyr (fx Gam, heks, åmand, elverfolk).
Hjemme-ude-hjemme. Forlovelsessituationen.
Folkeeventyr: 2 verdener. Forlovelsessituationen. Faste stereotype
personer + stereotype vendinger. Hjemme-ude-hjemme. Ender
lykkeligt: Hovedpersonen bliver konge i sit eget liv. 3-talsloven.
Aktant-modellen.
Renæssancen. Beundring for den klassiske oldtid, man
forsøger at forstå mennesket og naturen ud fra
fornuften. I DK er denne periode kendetegnet af
reformationen i 1536. Genrer: salmer,
bibeloversættelse, skolekomedier.
Randers HF VUC 2011
1/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1600-tallet
1700-tallet
Barok.
Enevælde. Litteraturen skal imponere/legalisere enevælden, prise
gud og konge. Interessen for form og stil udartede sig til en jagt efter
det effektfulde og overdådige. Præget af overspændte og storladne
følelser.Forskel på jordelivet og paradiset.
Genrer: salmer, hyldestdigte
Oplysningstiden. Rationalisme.
Holberg. Kritik af borgerskabets ufornuft. Det er
latterligt at lade, som om man er mere, end man er.
Samfundsbevarende: Bliv i din stand/klasse.
Man satte den menneskelige fornuft i højsæde.
Bekæmpelse af enhver form for irrationalisme, dvs.
overtro, mystik og mangel på logiske tænkning.
Man troede dog på Gud, men kun som en, der har skabt
verden, ikke som en kraft, der har indflydelse på
menneskenes liv (= deisme)
Nøgleord: det fornuftige, det naturlige og det nyttige.
Genrer: Epistlen, essayet, komedien, salmen.
Randers HF VUC 2011
2/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1800-1870
1800-1808
Romantikken
1802-1807
Romantikken
Romantikken
Dualisme/nyplatonisme.
Schack Staffeldt digter om det smertelige i sjælens udelukkelse fra
ideernes guddommelige rige, hvorfra inspirationen kommer. Det
materielle/kroppens liv betragtes som et fængsel.
Verden opfattes som totalt opdelt mellem det himmelske og det
jordiske, det åndelige og det materielle samt det sjælelige og det
legemlige. Disse to verdner kan slet ikke forenes, og mennesket er
spaltet mellem sjæl og krop. Kunstneren oplever en splittelse og en
længsel, som forsøges ophævet i kærlighedsoplevelsen, hvor der er
mulighed for at overskride sine grænser og få et glimt af ideernes
verden. Denne kærlighedslængsel kaldes for eros.
Universalromantik/monisme.
Den romantiske kunstner stræber efter en harmoni mellem de to
verdener (ideernes verden og den materielle verden). Han kan ane
ideernes verden vha. intuition, fantasi og følelse – men ikke med
fornuften som i oplysningstiden.
Oehlenschläger (som er universalromantiker) oplever ikke Staffeldts
splittelse mellem disse to verdner. For ham smelter de sammen, idet
han som kunstner (og dermed som den indviede) oplever, hvordan
den guddommelige idé gennemstrømmer hele universet: B Schelling
(tysk naturfilosof): den guddommelige idé, der slumrer i stenen,
drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i
mennesket B Gud befinder sig altså midt i det, han har skabt = Gud
er i alt = panteisme.
Randers HF VUC 2011
3/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
Ca. 1807-1830
Romantikken
Ca. 1820-1840
Romantikken
Ca. 1830-1850
Romantikken
Nationalromantik.
Uheldige tider for Danmark inspirerer den nationalromantiske digter
til at grave landets fjerne gloriøse storhedstid frem igen.
Nationalromantikerne forestiller sig oldtiden og middelalderen som
en gylden tid – guldalderen, hvor alt var en helhed. Kunstnerens
opgave er at skildre den ideale, harmoniske guldalder for på den
måde at genrejse nationen, så den atter kan få sin indre
sammenhæng og identitet. Romantikkens interesse for det folkelige
(sproget, folkeeventyr (Brødrene Grimm), det oprindelige) kommer
til udtryk i denne periode.
Biedermeier/poetisk realisme.
Biedermeierlitteraturen repræsenterer en borgerlig og idylliseret
udgave af romantikken. Handlingen henlægges oftest i intimsfæren.
Biedermeierlitteraturen er meget indadvendt, indelukket og
sentimental. Kvinden reduceres til en pyntegenstand. Der tales
meget om kærlighed, men ikke om erotik. Pænhed, harmonisering af
modsætninger.
Romantisme.
Det idylliske træder i baggrunden, og kunstneren dyrker det
erotiske, det interessante og uhyggelige. Ifølge disse forfattere
findes harmonien ikke længere.
Menneskeskildringen bliver mere sammensat, og man dyrker de
dunkle sider af personligheden.
Randers HF VUC 2011
4/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1871 - 1890
Det moderne gennembrud: Reaktion på romantikkens
virkelighedsflugt. Virkelighedsgengivelse, realisme,
naturalisme, impressionisme. Temaer: religionskritik,
kønsroller og ægteskab (kvindens stilling),
sædelighedsfejde, samfundskritik. Determinisme:
arv/miljø. Brandes, J.P. Jakobsen, Drachmann,
Pontoppidan, Skram, Ibsen, Bang. Genrer: prosa:
novelle og roman.
1890’erne
1900-1920
Symbolisme.
Reaktion på naturalismens ”forfladigelse”. Oprør mod rationalismen,
det samfundsrettede og det kulturoptimistiske i det moderne
gennembrud.
Stemning: weltschmerz, splittelse, kulturpessimisme, dekadence,
fin-de siécle-stemning (undergang), men også sans for det sanselige
(Sophus Claussen), mystik og religiøsitet.
Genre: lyrik.
Det folkelige gennembrud.
Baggrund: udviklingen af en uddannet, selvbevidst
bondestand gennem højskolebevægelse,
landbrugsskoler, andelsbevægelsen, landbrugets
”industrialisering” (slagterier, mejerier, brugsforeninger
mm.). Opbygning af arbejderbevægelse.
Genre: prosa, hovedsageligt romaner, ofte med socialt
sigte.
Forfattere: Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, Martin
Andersen Nexø.
Randers HF VUC 2011
5/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1900-1920
Futurisme.
Teknologibegejstring. Fart. Fremskridt. Hyldest til
mekanikken. Johannes V. Jensen, Emil Bönnelycke.
1920’erne
Mellemkrigstiden
Randers HF VUC 2011
Ekspressionisme: udtryk af indre følelsesliv.
Storby, kontrastfarver: rød-grøn, gul-blå. Kaos. Revolutionsdrøm
(russisk rev. 1917). En reaktion mod det borgerlige samfund.
Ekspressionisterne afviser fortid og fremtid og forsøger en
fastholdelse af en nutidig, subjektiv oplevelse af ofte kaotisk
karakter. Formen er meget eksperimenterende - den skal afspejle, at
tilværelsen er præget af uorden og uden gyldig
mening modernisterne forsøger at fastholde, at verden er et
uoverskueligt kaos. Ekspressionisterne ser det moderne mylder og
kaos som noget smukt og æstetisk. Man gengiver ikke tingene
realistisk, men sin egen opfattelse af tingene, og dette gøres på en
ekspressiv, dvs. voldsom og udtryksfuld måde.
Forfattere: Tom Kristensen, Rudolf BrobyJohansen.
Genre: lyrik.
6/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1930’erne
Mellemkrigstiden
Socialrealisme. Litteraturen politiseres. Hverdagsliv.
Arbejdsløshed, fattigdom, mangel på liv. Beskrivende
(intet billedsprog).
Genre: prosa.
Forfattere: Kirk, Herdal, Klitgaard, Branner, Ditlevsen.
Surrealismen tager udgangspunkt i individets indre oplevelser, som
ofte er usammenhængende og præget af ubevidste tanker og
impulser. Den har Freuds drømmeteorier som inspiration, og det
ubevidste får således frit spil.
Genre: lyrik.
1940’erne
Kulturradikalisme: inspireret af Brandes’ tanker. De
ønsker også at diskutere og problematisere det, de ser
som problemer i tiden. Temaer: den forkrøblende
seksualmoral, gamle ubrugelige traditioners
undertrykkelse af menneskets frihed, ødelæggende og
streng børneopdragelse, overdreven religiøsitet. De
kulturradikale går ind for det fornuftige, det enkle og
det brugbare og vil have alt overflødigt væk.
Beredskabslitteratur
1939-45. Indirekte propaganda mod tyskerne.
Randers HF VUC 2011
A-bomben over Hiroshima og Nagasaki 1945. Frygt for A-bomben.
Halfdan Rasmussen, Mogens Rasmussen.
Genre: lyrik
7/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1950’erne
Realismen fortsætter, fx Ditlevsen, Branner
1960’erne
Ny-realisme, psykologisk realisme. Tove Ditlevsen. Leif
Panduro: kritik af pænheden. Det ”normale” =
sindssygt, sygdomsskabende. Christian Kampmann:
Afsløring af ritualiseret overklasseliv. Strandvejen. Om
at være anderledes. Fraværende forældre. Arv/miljø.
Sene 1960’ere
Ungdomsoprør, spørgsmålstegn ved alle traditionelle
værdier (kønsroller).
Ny-realisme.
Genkendeligt middelklassemiljø. Psykiske problemer.
Genre: Prosa.
Forfattere: Anders Bodelsen, Christian Kampmann,
Henrik Stangerup, Tage Skou-Hansen, Leif Panduro.
Randers HF VUC 2011
Rifbjerg debuterer i 1956 med Under vejr med mig selv (digte).
Eksistentialisme: Fokus på eksistensen. Hvad er et liv?
Nøgleord: ansvarlighed, valg, frihed, angst, meningsløshed,
absurditet, engagement. Sartre: Mennesket = frihed (er ikke
defineret på forhånd som fx en sten eller en ræv). Msk. må selv
forme sit liv – og tage ansvaret for det.
Heretica. Modernismens 1. fase: (Litteraturen = bekendelse),
indadvendt, grublende. Ole Sarvig, Martin A. Hansen (religiøs
eksistentialist)
Modernismens 2. fase: ”konfrontationsmodernisme” (efter Klaus
Rifbjergs digtsamlingKonfrontation 1960: ”Nultime” ). (Litteraturen =
erkendelse). Slå panden mod virkeligheden. Tilværelsen =
fremmedgjort og splittet. Den splittede tilværelse afbildes i et
splittet sprog. Jess Ørnsbo, Jørgen Sonne, Ivan Malinovski, Jørgen
Gustava Brandt. Absurditet. Fremmedgjorthed. ”Sære fortællere”:
Peter Seeberg + Villy Sørensen, Sven Holm.
Modernismens 3. fase: Systemmodernisme (Litteraturen = et
eksempel). Et opgør med forestillingen om, at der eksisterer
endegyldige sandheder. Wittgenstein: ”Mit sprogs grænser er min
verdens grænser”.
Attituderelativisme: jeg’et = ikke fast, men mange.
Genre: lyrik.
Forfattere: Hans-Jørgen Nielsen, Per Højholdt, Henrik Nordbrandt,
Inger Christensen.
8/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1970’erne
1980’erne
Hverdagsrealisme. Usikre personer forsøger at
kompensere for utryghed ved forbrug. Parforhold,
kærlighed.
Forfattere: Vita Andersen, Charlotte Strandgaard, Jette
Drewsen, Inge Eriksen.
Genrer: Miljødigtning, politisk litteratur,
dokumentarisme, kvindelitteratur,
bekendelseslitteratur (Suzanne Brøgger, Herdis
Møllehave, Bente Clod: ”Det personlige = politisk”.
Debatbøger om kønsroller).
Fantastisk realisme. En ”god historie”. Forunderlige og
usandsynlige hændelser. Fascinerende.
Genre: prosa.
Forfattere: Ib Michael, Peter Høeg.
Randers HF VUC 2011
Socialmodernisme.
Upersonlig, objektiv stil. Skildrer moderne mennesker som en slags
anonyme brikker i et spil, de ikke har indflydelse på. Anonymisering
og fremmedgørelse. Kvinder = som robotter, fastlåste i bestemte
rutiner og ritualer. Håbløshed.
Genre: prosa.
Forfattere: Dorrit Willumsen, Marianne Larsen.
Postmodernisme. Ingen overordnet mening. Det moderne
menneske har mistet sin identitet og meningen med sit liv.
Tilværelsen = flimrende og fragmentarisk. Øjebliksbilleder. Ingen
moral eller ideologi. Alt = sideordnet. Overflade. Adskiller sig fra det
moderne ved at forsøge at acceptere meningstabet uden at skabe
en ny orden, ser verden som overflade, et delta - en labyrint, hvori
man skal iscenesætte sig selv.
Genre: lyrik.
Forfattere: Michael Strunge, Søren Ulrik Thomsen, Bo Green Jensen,
F.P.Jac. Inspireret af tidens punk- og rockmusik. Storbyliv. Aggressiv
litteratur. Destruktiv oprørstrang. Lever om natten i rus, til
rockmusik.
9/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
1990’erne
Fantastisk realisme fortsat. Ib Michael, Peter Høeg =
civilisationskritik.
Minimalisme. Der eksperimenteres med genrerne, og
man udtrykker sig ofte i korte blandingsformer mellem
prosa og lyrik med vægten på det korte og
ufuldstændige. En minimalistisk inspireret forfatter
ønsker ikke at foregive at kunne levere et
sammenhængende svar på menneskers tilværelse.
Derfor er personkarakteristikken underforstået og
flertydig.
Forfattere: Helle Helle, Simon Fruelund.
2000-
Eksistentielle eksperimenter. En slags fortsættelse af modernismens
3. fase: attitude-relativismen. Historieløse, anonyme jeg’er.
Overfladisk adfærd.
Solvej Balle: Civilisationskritik. Yderliggående måder at leve på.
Definitioner af ”mennesket”. Videnskabelig interesse. Kølig og
ræsonnerende rapportagtigt. Avanceret specialviden. Filosofi.
Destruktion = samme værdi som udfoldelse og skaben. De store
ideologiers/fortællingers sammenbrud.
Social-realistiske noveller. Svulstigt sprog. Aggressiv stil.
Kritik af vilkårene for ”under-Danmark”. (Sonnergård)
Mange af tendenserne fra de tidlige 90’ere fortsætter
op til i dag, men der er generelt kommet en større
interesse for at skrive længere og mere realistisk.
Det realistiske står især Jan Sonnergaard for, idet han
skriver realistisk á la nyrealisme i 1960’erne, blot med
udgangspunkt i et lavere socialt miljø og med et skævt
perspektiv. Der er mange brud på realismen i
Sonnergaards univers, som peger på modernismens
indflydelse, især i de mange groteske overdrivelser og
brugen af den upålidelige jeg-fortælller, hvis selvbedrag
og kynisme afsløres undervejs i novellen.
Det minimalistiske spiller stadig en rolle.
Det mytiske spiller også en rolle i den nyeste litteratur.
Mange forfattere i denne periode skriver om
almenmenneskelige livsvilkår og inddrager det
arketypiske (dvs. de kollektive lag i underbevidstheden)
Randers HF VUC 2011
10/11
Litteraturhistorisk oversigt fra år 750-2000
eller det metafysiske (altså det, der ligger uden for
menneskelig erkendelse). Der er i det hele taget en
åbning mod en anden verden den umiddelbart
tilgængelige, hvilket betyder at mennesket ses som en
del af en større sammenhæng (i modsætning til
postmodernisme).
Randers HF VUC 2011
11/11