4 ÅRS FØDSELSDAG - Restaurant Den Kinesiske Mur
Transcription
4 ÅRS FØDSELSDAG - Restaurant Den Kinesiske Mur
JOB- OG KRAVPROFIL Horsens, 1. december 2014 Vicerektor AUSTRALIA • AUSTRIA • BELGIUM • BRAZIL • DENMARK • CHINA • ESTONIA FINLAND • FRANCE • GERMANY • INDIA • ITALY • LATVIA • LITHUANIA THE NETHERLANDS • NORWAY • POLAND • PORTUGAL • SINGAPORE SPAIN • SWEDEN • SWITZERLAND • UNITED KINGDOM • USA Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING ................................................................................................................... 3 2. HORSENS HF & VUC ..................................................................................................... 3 3. STILLINGEN ..................................................................................................................... 5 4. TIDS- OG PROCESPLAN ............................................................................................... 6 Side 2 af 6 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål med notatet Der opslås en stilling som vicerektor på Horsens HF & VUC til besættelse 1. marts 2015, idet nuværende vicerektor Jeppe Bregenov-Pedersen af familiemæssige grunde har søgt og fået arbejde på Fyn. Nærværende notat er udarbejdet af det ansættelsesudvalg, som skolen har nedsat. Job- og kravprofilen udgør en fælles forståelsesramme for Horsens HF & VUC og Mercuri Urval i relation til organisationen, jobbet og kandidatprofilen, og danner således grundlag for udvælgelse af kandidater til samtale og for den endelige stillingtagen til kandidaternes egnethed. Se yderligere oplysninger om Horsens HF & VUC på www.horsenshfogvuc.dk. Potentielle ansøgere er desuden velkomne til at kontakte konsulent Jesper Lund fra Mercuri Urval på telefon 4045 3435 for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af muligheder og vilkår i stillingen. Horsens HF & VUC informeres ikke om sådanne henvendelser uden forudgående aftale herom. Desuden kan rektor Dinna Balling fra Horsens HF & VUC kontaktes på telefon 6089 8020. Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-139-53424). Ansøgningsfristen udløber den 5. januar 2015, kl. 10.00. 1.2 Ansættelsesudvalgets medlemmer Mercuri Urval samarbejder i ansættelsesprocessen med ansættelsesudvalget, som består af: • • • • • • • • Rektor Dinna Balling Uddannelsesleder Charlotte Ege Økonomi- og administrationschef Jens-Jørn Holmen Uddannelseschef Bjarne Larsen Medarbejderrepræsentant Flemming Gräs Medarbejderrepræsentant Martin Skov Petersen Medarbejderrepræsentant Maiken Schandorf Medarbejderrepræsentant Birgitte Schwarz Hansen. Ansættelsesudvalget afgiver indstilling til rektor, der har ansættelseskompetencen. 2. Horsens HF & VUC Horsens HF & VUC er en skole med et vidtspændende uddannelsestilbud inden for kompetencegivende uddannelser til unge og voksne. Horsens VUC fusionerede i 2009 med HF i Gedved, og blev således til Horsens HF & VUC. I 2007 overgik uddannelsesinstitutionen til statsligt selveje, og Horsens HF & VUC er siden vokset markant, både hvad angår antallet af kursister og medarbejdere. Horsens HF & VUC er en arbejdsplads med over 130 kompetente og motiverede medarbejdere. Skolen er en attraktiv arbejdsplads, som gennem de senere år har evnet at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Side 3 af 6 Skolen tilbyder et bredt udvalg af kompetencegivende fag, både på grundlæggende og gymnasialt niveau i fleksible tilrettelæggelser, der muliggør, at den enkelte kursist kan tilpasse sin uddannelse efter egne behov. Af samme grund tilbydes et bredt valgfagsudbud, mulighed for særlige støtteforanstaltninger eller forlængelse af studietiden. Horsens HF & VUC har i alt ca. 797 årskursister1, fordelt på HF, Almen Voksenuddannelse (AVU), Forberedende Voksenundervisning (FVU) samt Ordblindeundervisning for voksne (OBU). Skolens elevtal og økonomiske omsætning er mere end fordoblet fra 2007 til 2012. 2.1 Formål, vision og værdier Uddannelse og dannelse er grundlag for at skabe sig et godt liv. Horsens HF & VUC skal bidrage til, at alle unge og voksne får mulighed for at uddanne sig og udvikle deres potentialer. Det er væsentligt både for den enkelte og for det demokratiske samfund, at det lykkes. Skolens vision er at have et trygt, udfordrende og mangfoldigt læringsmiljø og et samarbejdende og udviklende fællesskab. Et trygt, udfordrende og mangfoldigt læringsmiljø indebærer: • • • • • • at kursisterne deltager i en meningsfuld, varieret og engagerende undervisning. at lærerne er eksperimenterende og reflekterende i undervisning og pædagogik for at skabe størst muligt læringsudbytte. at vi både udfordrer kursisternes ambitionsniveau og støtter dem i deres læringsproces. at vi har en god balance mellem rummelighed og det at stille krav. at vi tilbyder den enkelte kursist et forløb, der passer til kursisten. at vi bruger mangfoldighed som en styrke og har fokus på potentialer og ressourcer hos medarbejdere og kursister. Et samarbejdende og udviklende fællesskab indebærer: • • • at vi får udvikling til at ske gennem relationer og fællesskaber - under anerkendelse af den enkeltes kompetencer. at alle tager ansvar for at bidrage til dialog, udvikling og arbejdsglæde, så vi lykkes i fællesskab. at vi har et stærkt samarbejde internt og udadtil med andre uddannelsesinstitutioner, kommunen og erhvervslivet. Medarbejdere og kursister stræber efter at være: • ambitiøse; når vi er ambitiøse både på egne og andres vegne, betyder det, at vi er engagerede, at vi yder en målrettet arbejdsindsats, og at vi tilstræber at blive klogere og gøre det bedre • anerkendende; når vi er anerkendende, betyder det, at vi vægter samarbejde og dialog højt, at vi med respekt for hinanden kan være konstruktivt uenige, og at vi værdsætter hinanden • ansvarlige; når vi er ansvarlige, betyder det, at vi passer på os selv, hinanden og den skole, vi er betroet, og at vi varetager vores forskellige opgaver med omhu. 1 Tal fra 2013 Side 4 af 6 3. Stillingen 3.1 Ansvar og opgaver Vicerektor indgår i skolens ledelsesteam, der består af rektor, vicerektor, uddannelseschef for AVU, uddannelsesleder for vejledning og hf samt økonomi- og administrationschef. I ledelsesteamet udarbejdes og vedligeholdes overordnede strategier og mål for skolens drift og den faglige og pædagogiske udvikling i stadig dialog med samarbejdsudvalg, andre centrale udvalg og skolens bestyrelse. Derudover forventes vicerektor at kunne handle selvstændigt og ansvarligt inden for egne arbejdsområder samt at kunne varetage skolens interesser gennem en loyal, kompetent og engageret deltagelse i diverse eksterne fora til gavn for skolen. Fordelingen af arbejdsområder i ledelsesteamet vil blive endeligt aftalt efter ansættelsen ud fra interesser og kompetencer, men vicerektor skal varetage opgaver af både administrativ og ledelsesmæssig karakter, ligesom vedkommende skal kunne undervise. Vicerektor er nærmeste leder for cirka 30 hf-lærere, og gennemfører medarbejderudviklingssamtaler samt varetager planlægning og fordeling af lærernes arbejdsopgaver i samarbejde med uddannelseslederen og lærerne. Vicerektor er rektors stedfortræder og daglig leder af hf-afdelingen i tæt samarbejde med uddannelsesleder, og har herunder ansvar for hf-uddannelsernes fortsatte pædagogiske udvikling. 3.2 Ønsket profil Horsens HF & VUC ønsker en kompetent og ambitiøs vicerektor, der med ro, fremsyn og passion for uddannelse kan medvirke til at videreudvikle skolen. Der lægges vægt på evnen til at samarbejde og etablere netværk og evnen til et robust, troværdigt og tillidsskabende lederskab. Mere specifikt kan den ønskede lederprofil tegnes således: 3.2.1 Erfaringer – formel baggrund • • • Undervisningskompetence i et eller flere fag på gymnasialt niveau Undervisningserfaring Kendskab til og interesse for pædagogisk og organisatorisk udvikling. Erfaring med ledelse eller administrative opgaver og kendskab til VUC-sektoren vil være en fordel men er ikke et krav. Side 5 af 6 3.2.2 Personlige kompetencer Der efterspørges en vicerektor, der har lyst til personaleledelse og formår at værdsætte den enkelte medarbejders faglighed, kompetencer og selvstændighed, og som samtidig er i stand til - på en respektfuld og overbevisende måde - at udfordre og udvikle eksisterende arbejdsgange og rutiner: • • • • • Vicerektor skal trives med en til tider uforudsigelig og varieret arbejdsdag og kunne holde styr på mange projekter samtidig Vicerektor skal være velstruktureret og god til at håndtere komplekse problemstillinger og tænke kreativt i forhold til problemløsning Vicerektor skal have lyst til og mod på administrativt arbejde Vicerektor skal have menneskelig forståelse og indsigt og være nærværende, tilgængelig og tillidsvækkende med en positiv og humoristisk tilgang Vicerektor skal kunne arbejde både i team og selvstændigt og være dialogorienteret både i forhold til medarbejderne og den øvrige ledelse. 3.3 Ansættelsesvilkår Vicerektor refererer til rektor for Horsens HF & VUC. Vicerektor ansættes efter gældende overenskomst for ”Forstandere og øvrige chefstillinger ved voksenuddannelsescentre” eller tilsvarende overenskomst. 4. Tids- og procesplan 05.01.2015, kl. 10.00 Ansøgningsfrist 08.01.2015 Udvælgelse af kandidater til indledende samtalerunde 13.01.2015, fra kl. 08.00 Indledende samtaler med deltagelse af ansættelsesudvalget Uge 3, 2015 Test, dybdeinterview, referencer og personvurdering v/Mercuri Urval 20.01.2015, fra kl. 8.00 Rapportering og anden samtalerunde med deltagelse af ansættelsesudvalget samt Mercuri Urval Efter 20.01.2015 Kontraktforhandling - rektor ansætter 01.03.2015 Tiltrædelse Side 6 af 6