GISP nr. 158

Transcription

GISP nr. 158

G I S P
Nr. 158 • • • September 2015
GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING
åbner
efteråret
2015
9714
IDRÆTSPORTALEN
VISUEL UNDERVISNING TIL IDRÆT
Idrætsportalen.gyldendal.dk tilbyder 25 undervisningsforløb i
forskellige idrætsdiscipliner. Hvert forløb er bygget op omkring
en række instruktionsvideoer, som viser de mest grundlæggende teknikker i disciplinen. Portalen indeholder over 200 videoer.
■
Teori til B- og C-niveau
■
Flipped learning
■
Registreringsværktøj til træningsprojektet
■
Opslagsværk med fagbegreber
■
Animationer og selvrettende quizzer
gyldendal-uddannelse.dk
tlf. 33 75 55 60
[email protected]
GISP
nr. 158
Oktober 2015
Redaktion
Malene Løye Kristensen
[email protected]
Marie Lind Brandtoft
[email protected]
Jakob Gøricke Jensen
[email protected]
Redaktionens adresse
I
N
D
H
O
L
D
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra bestyrelsen:
Bestyrelsens skriftlige beretning 2015. . . . . . . . . . . . . .
Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomien i GI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Regnskab 2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kort og godt om GI: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
5
9
10
11
14
Nyt fra fagkonsulenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Pris pr. år
Abonnement: 400 kr.
Studerende og pensionister: 200 kr.
Tema: Idræt som prøvefag i folkeskolen
Idrætseksamen i folkeskolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Idrætseksamen i folkeskolen – fra elevperspektiv . . . . .
Disposition til idrætseksamen fsa 9. Årgang
Ulstrup skole juli 2015. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Prøven i idrætsfaget …slip hestene løs!. . . . . . . . . . . . .
23
26
Foto
Bestyrelsen og redaktionen m.fl.
Undervisningsforløb:
Tal fodbold – spil brasiliansk!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Udgiver
Gymnasieskolernes
Idrætslærerforening (GI)
Kurser
Kursus på La Santa i 2016. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Boganmeldelse
Motion som medicin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Stævner, stævneudvalg:
Beretning fra stævneudvalgene 2015 . . . . . . . . . . . . . . Beretning fra finalestævne i volleyball 2015 . . . . . . . . . Finalestævnet i Basketball 4. februar 2015. . . . . . . . . . 38
40
42
Stævneudvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
GI stævneoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Regioner, regionssekretærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Adresser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Strøybergsvej 30
9000 Aalborg
[email protected]
Tryk Rosendahls
De anførte synspunkter, der fremføres i
artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI
eller af redaktionen.
18
22
3
Leder
Leder
Af Jakob Gøricke Jensen, Odder Gymnasium
Kære læser. Så byder GISP igen på indspark til livet som
idrætslærer. Dette nummer af GISP indeholder nyt fra bestyrelsen og fagkonsulenten samt vigtige informationer i forbindelse
med det kommende generalforamlingskursus på IHS i Sønderborg.
I dette blad kan du læse om GI’s kommende kursus på La
Santa samt en anmeldelse af Hansen og Sundbergs bog med
fokus på “Motion som medicin”.
I bladet kan du også læse om afholdte samt kommende
stævner med bl.a. med Alexander Hein Eriksens detaljerede
beretning fra årets volleystævne. Du kan også læse Peter
Rykærs beretning fra finalestævnet i basket. Peter har desværre meddelt, at han ønsker at stoppe som stævnekoordinator for basket efter hele 15 års tro tjeneste. Ligeledes har
Rene Oskjær efter 10 års didikeret arbejde som stævnekoordinator for volley valgt at finde nye udfordringer. Læs de to
beretninger for at finde ud af hvem, der skal overtage de to
ledige pladser som stævnekoordinatorer for basket og volley :o)
Læs også om et undervisningsforløb i fodbold med en uventet
vinkel. Fodbold kan ses som et sprog med mange forskellige
dialekter. På den måde kan der tolkes en hel del kulturelle
værdisæt ud fra forskellige landes (endsige klubbers) spillestil. Forløbet og artiklen er udarbejdet af Niels Rossing, Mads
Larsen, Rasmus Lilholt og Lotte Skrubbeltrang fra Aalborg
Universitet
Denne udgave af GISP tilbyder os inspiration til fagets fremtidige identitet. Bl.a. kan man læse om idræt på A-niveau, og
om grundskolens erfaringer med idræt som eksamensfag vil
have en afsmittende effekt hos os. Erfaringer, holdninger og
følelser til denne debat er nok mange på landets gymnasier,
og derfor opfordrer denne leder til at man debatterer disse ting
med hinanden, så vi kan få et mere nuanceret billede af tingene. GISP-redaktionen tilskynder derfor, at man byder ind og
deltager i debatten. Derfor har vi hurtigt lavet
en simpel hjemmeside, hvor diskussionen kan
udfolde sig. Scan QR-koden eller brug kortlinket (kortlink.dk/h8y4) for at blande dig i
debatten om fagets fremtidige identitet.
God fornøjelse
Jakob Gøricke Jensen, GISP
4
Nyt fra bestyrelsen
Bestyrelsens skriftlige beretning 2015
Et af bestyrelsens helt centrale arbejdsområder er at
skabe gode efteruddannelsesmuligheder for vores mange
medlemmer. På vores seks årlige bestyrelsesmøder bruger vi en stor del af tiden på at sammensætte disse kursustilbud, så de bedst muligt matcher vores medlemmers
ønsker og behov. Igen i år har det været et lidt blandet
kursus-år forstået på den måde, at ikke alle de kurser, vi
har udbudt, rent faktisk er blevet til noget. Til de to planlagte kurser om træningsprojekt i foråret samt friluftslivsturen til Norge, som skulle have fundet sted i denne
måned (september 2015), har der desværre ikke været
tilstrækkelig med tilmeldinger, så derfor er disse kurser
blevet aflyst. Til gengæld glæder vi os over, at vores traditionsrige GF-kursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg
sidste år i oktober endnu engang var en succes. Rigtig god
tilslutning med udsolgte kurser, og fine kursistevalueringer. I skrivende stund vælter det ind med tilmeldinger til
GF-kurset 2015, og der er rigtig spændende kurser på
tapetet, så vi tror på, at det bliver en succes nok engang.
Derudover afholder vi også medio september et kursus i
fysiske tests på idræt C og B i samarbejde med “ACTIVE
Institute” på Aarhus Universitet. Til dette kursus er der
ligeledes stor søgning fra GI-medlemmer rundt omkring
i landet. Og hvis vi kigger lidt frem i kalenderen er vi
overbeviste om, at der også vil være god tilslutning til vores La Santa kursus i efteråret 2016. Ja, du læste rigtigt…
vores tilbagevendende La Santa kursus, som vi stabler på
benene hvert 3. år, er så småt ved at nærme sig, og vi er
gået i gang med forberedelserne til dette kursus i bestyrelsesarbejdet (se en foreløbig annonce bagerst i bladet).
Sideløbende med efteruddannelsesarbejdet er der også
et politisk spor i bestyrelsens daglige virke. Her er det
naturligvis ikke gået vores næse forbi, at der med Folkeskolereformen blev indført mulighed for afgangsprøve i
idræt i grundskolen. Dette har vi også tidligere skrevet
om i de to sidste numre af GISP. I år har vi så haft repræsentanter fra bestyrelsen ude at observere idrætseksamen på folkeskolen og interviewet elever, der har haft
det inde på kroppen. Det er der kommet nogle spændende artikler og interviews ud af, og derfor sætter vi
i dette nummer af GISP fokus på dette område. Dels
fordi det naturligvis har betydning for, hvilken idrætsfaglig ballast de nuværende og kommende 1.g elever
kommer med fra Folkeskolen, dels fordi prøven i idræt
i grundskolen helt åbenlys bør følges op af en mulighed
for prøve i idræt C på ungdomsuddannelsen også. Det
har været et af bestyrelsens indsatsområder igennem efterhånden en årrække at kæmpe for en sådan mulighed
for eksamen på Idræt C.
Øvrige indsatsområder
Foruden ovennævnte indsatsområde har vi det forgangne år arbejdet med tre andre områder, nemlig Idræt A,
Evalueringsforsøg på HF og Progressionsarbejde
Idræt A:
På baggrund af en ansøgning til ministeriet fra Brøndby
Gymnasium i efteråret 2014 om at få lov til at indføre idræt
på A-niveau, er der af UVM i foråret blevet nedsat en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter. Bestyrelsen i
5
Nyt fra bestyrelsen
GI er også repræsenteret i denne gruppe ved Anders Bergholdt. Arbejdsgruppen har som formål at skrive en læreplan
og vejledning til idræt på dette nye og højere niveau. Det er
i første omgang tænkt som forsøgsfag med sigte på at starte
allerede fra skoleåret 16/17 på en række udvalgte skoler.
Faget kommer til at indgå som fjerde studieretningsfag i
en studieretning med Mat A, Kemi B og Fysik B. Arbejdet
med at udvikle faget og løfte det til et højere niveau er selvsagt en spændende opgave, som vi i den faglige forening er
glade for at kunne være med til at påvirke. Kunne du eller
din faggruppe tænke sig at høre nærmere om dette arbejde
og evt. deltage som forsøgsskole, er I meget velkomne til at
skrive til [email protected]
Evalueringsforsøg på HF:
I GI´s bestyrelse har vi også fokus på at styrke idrætsundervisning i HF. Dels er der på landsplan et stort fravær
i idrætstimerne (større uofficiel undersøgelse sidste år
at der var 23% fravær i idræt på HF) dels tilkendegiver
mange idrætslærere at der er nogle betydelige fagdidaktiske udfordringer i idrætsfaget. På det politiske niveau
arbejder vi for at få indført en tællende karakter på HF.
Det kunne være en eksamen, men det er nok mere realistisk med en tællende årskarakter. Hvornår/om det sker,
er ikke til at vide. Derfor har vi iværksat et evalueringsforsøg, som tager udgangspunkt i de nuværende udfordringer. Pt. har idrætslærere på 5 skoler tilkendegivet, at
de ønsker at deltage i forsøget.
Rammen for evalueringsforsøget tager udgangspunkt
i erfaringer fra idræt c på STX, hvor vi har set succes
med at forløbsprøver i alle længere forløb, hvilket bl.a.
har styrket fagligheden i faget. Idræt på HF har selvfølgelige nogle andre udfordringer end på STX, men vi kunne
godt tænke os at få afprøvet, om det også kunne have en
positiv effekt på HF.
Forsøget forventes færdigt i november, hvorefter evalueringerne skal bearbejdes.
Progressionsgruppe
I foråret 2015 blev der nedesat en arbejdsgruppe, der
skulle give anbefalinger til, hvordan der kan skabes progression og bedre støtte til elevernes faglige udvikling
6
Nyt fra bestyrelsen
i idrætsundervisningen. Generelt har der ikke været så
meget fokus på, hvordan vi i idrætsundervisningen tænker progression fra 1.g til 3.g. Det både være sig inden
for de forskellige færdighedsområder, teori og didaktisk
tilgang til undervisningen med fx høj / lav lærestyring af
undervisningen.
Baggrunden for progressionsarbejdet var, at tidligere
gennemførte evalueringer viste, at der var behov for en
løbende opfølgning på elevernes udbytte af undervisningen i form af formativ evaluering, faglig vejledning
mm. Kontor for Gymnasiale Uddannelser har derfor
nedsat en række arbejdsgrupper i div. fag. Progressionsgruppen i idræt består af fagkonsulenten Mads Olsen, Cathrine Illeborg fra Egå Gymnasium og Morten
Eriksen fra Haderslev Katedral og HF, samt Andreas
Schiørring fra Aarhus Katedralskole / GI. Konkret skal
arbejdsgruppen beskrive konkrete eksempler på hensigtsmæssig progression i idræt med fokus på elevernes læringsproces. Tanken er at arbejdsgruppens anbefalinger bl.a. skal bruges til, at idrætsfaggrupperne på
div. gymnasier kan blive inspireret til at arbejde med
progressionstanken i idrætsundervisningen – og på den
måde styrke elevernes læring.
Stævner
I forhold til stævneaktiviteten i GI er vi i bestyrelsen
meget glade for den store stævneaktivitet rundt omkring i landet og for stævneudvalgets utrættelige arbejde. Bliv endelig ved med at støtte op om disse stævner.
Læs i øvrigt stævnekoordinatorens beretning andetsteds i bladet.
Facebook og dropbox
GI har en facebookgruppe, der startede med at være
åben for alle. Nu har vi lukket den, så den kun er for
medlemmer. Her bliver der lagt nyheder op og info
om kurser mm., men gruppen er også tænkt som en
vidensdelingsplatform. Her er det meningen, at alle kan
uploade eller linke til relevant materiale for en idrætslærer. Så hvis du ser en spændende artikel på nettet så
link gerne til den på vores side. Derudover er det jo
også muligt at spørge ud til folket om idéer eller materialer, man lige står og mangler. Hvis du ikke allerede er
medlem af gruppen og er Facebookbruger – så gå ind
og søg på GI - Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
og søg om medlemskab.
Vi har også en fælles dropbox, som vi arbejder på at få så
smart som muligt, hvor det er meningen at alle både skal
kunne uploade materiale i og finde casespørgsmål, forløb
og andre gode sager. Den kommer der løbende info om
på facebook, og hvordan man tilmelder sig den.
GISP
Ind til videre har vi holdt fast i at vores medlemsblad
skulle komme i fysisk form i medlemmernes postkasser
– det holder vi fast i lidt endnu, men vi arbejder på at få
en GI-app, hvor bladene også kommer til at være elektroniske i en brugervenlig bladreudgave. Så er det nemmere
7
Nyt fra bestyrelsen
at finde artikler og læse i bladet, når man lige venter på
bussen eller andre steder. APP’en kommer der også meget snart mere info ud omkring.
Regionerne
Efter vores fokus på livet i regionerne, er der kommet godt
gang i den rundt omkring. Der har været en del udskiftning i det seneste år, og vi har oprettet en facebookgruppe
for regionssekretærer, hvor der kan deles kursusbeskrivelser, dagsordener til møder mm. Rigtig mange regioner,
har nu indført rotationsprincip, hvor en sekretær f.eks.
sidder 2 år af gangen, og dernæst går posten videre til en
ny skole, som så finder 1 (eller måske 2) personer, som
vil varetage hvervet. En form som flere regioner har haft
stor succes med i en årrække, da den holder godt gang i
livet i regionen, når en skole f.eks. kan arrangere netop de
kurser, som de har gået og sukket efter i lang tid – inden
depechen gives videre til den næste skole på listen.
De tidligere region 2 og 3 er slået sammen til “region
2, Vestsjælland og Østsjælland”, og her afholdes der inden længe regionsmøde, hvor formålet især er at finde
en varig løsning, ift. hvem der skal være regions-sekretær
fremadrettet. I region 16, Nordjylland, er både Lasse T.
Jensen og Louise Nørby fra Nørresundby Gymnasium
og HF nye regionssekretærer. Velkommen til :-).
En del andre regioner har også annonceret kurser og regionsmøder her i efteråret, og i mange tilfælde vil fagkonsulenten eller bestyrelsen være til stede og f.eks. svare
8
på spørgsmål eller fortælle om konkrete projekter mv på
regionsmøderne.
Hele listen over regionssekretærer kan ses bagerst i GISP
samt på EMU’en.
Grib fat i din regionssekretær, og hør, hvilke planer der
er for kurser, regionsmøder, regionsfacebook-grupper
mv i det kommende skoleår – det er utroligt givtigt at
kunne holde f.eks. små spotkurser, sociale sammenkomster og regionsmøder med en masse idræts-lokalt, relevant på dagsordenen :-)
Økonomi
Som det fremgår af regnskabet på de kommende sider
i dette blad kommer GI ud med et rekord overskud for
2014 på 132.166 kr. Dette store overskud skyldes primært at vi har ændret regnskabspraksis. Tidligere har
regnskabet været bundet op på aktiviteter i regnskabsåret,
hvilket har skabt problemer med udgifter og indtægter,
som først er blevet bogført i det følgende regnskabsår.
Dette har vi nu ændret, så regnskabet kun indeholder de
bankaktiviteter, der er foregået i regnskabsåret.
På gensyn i Sønderborg!
Bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Generalforsamling
– Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
torsdag den 1. oktober 2015 kl. 16.00
på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42,
6400 Sønderborg.
Desuden ønsker Michala Hammer at udtræde af bestyrelsen
Efter generalforsamlingen vil der være ’møde med fagkonsulenten’.
Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch
(Ikke villige til genvalg – opstiller til revisorer)
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget
7. Valg af 2 revisorer
8. Valg af revisorsuppleanter
9.Evt.
Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders
Bergholdt ([email protected]) i hænde senest torsdag den 10. september 2015.
Ad punkt. 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest
torsdag den 10. september 2015.
Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr. mail:
[email protected]
Ad punkt 6: På valg er følgende:
Louise Holte (villig til genvalg)
Anders Bergholdt (villig til genvalg)
Niels Leth-Petersen (ønsker ikke genvalg)
Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars
Westergaard (ikke villige til genvalg)
For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er
på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i
den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og
morgenmad, kan tilmelding ske via Emu’en.
GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen,
mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr. 7264 kontonr. 1048565.
Foreningens vedtægter kan ses på http://www.emu.dk/
modul/vedtægter-gymnasieskolernes-idrætslærerforening
På gensyn
GI’s bestyrelse
Anders Bergholdt, formand
9
Nyt fra bestyrelsen
Økonomien i GI
Af: Kasserer i GI, Søren Friis
Som der også står i den skriftlige beretningen fra bestyrelsen, så kommer GI ud med et overskud for 2014 på
132.166 kr. Overskuddet skyldes primært en ændring af
regnskabspraksis, hvor regnskabet nu kun følger de faktiske bankaktiviteter i regnskabsåret.
Ved gennemgang af regnskabet 2014 vil jeg fremhæve
følgende:
• Regnskabet indeholder kun udgifter til 2 GISP blade,
hvor der var budgetteret med 3 (ca. 60.000 kr.)
• Regnskabet indeholder udgifter til et bestyrelsesmøde
mindre end budgetteret. (ca. 8.000 kr.)
• Der har ikke været nogen tilskud til hverken regionskurser eller faglige aktiviteter (ca. 25.000 kr.)
• Indtægterne til kontingent passer til budgettet, til
gengæld mangles der indtægter til annoncer som vil
blive bogført i næste regnskabsår.
• Foreningen har 437.691 i egenkapital pr. 31.12.2014
I forhold til budgettet for 2016 har jeg også valgt at lave
et par ændringer i den måde vi laver regnskabet og dermed også budgettet. Blandt andet har jeg valgt at slå et
par poster sammen, samt at skære et par stykker fra. Formålet er at forenkle regnskabet. Derudover vil jeg fremhæve følgende for budgettet for 2016:
• Vi har valgt at hæve indtægten på kontingent, da vi
har oplevet at vores facebookside har genereret flere
medlemmer.
10
• Vi har fastholdt udgiften til bestyrelsesmøder selvom
denne udgift i 2014 var væsentlig lavere. Det skyldes
at der er kommet 3 jyder i bestyrelsen i stedet for 1,
hvilket har øget rejseomkostningerne.
• Vi har sat udgiften til regionale aktiviteter op, da der
efter mange års stilhed er kommet godt gang i regionskurserne – så det er vi meget glade for.
• Administrationsudgifterne er sat op, da vi har valgt at
betale LMFK for at stå for vores medlemsregister og
kontingentopkrævning.
• Udgifterne til GISP er steget, da vi både sender GISP
ud med posten, og udgiver den elektronisk i form en
app (Rosendahls)
Nyt fra bestyrelsen
Daglig drift
Regnskab 2014
Budget 2014
Indtægter
Kontingent. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 379.849,00
Renter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619,98
Annoncer og Copydan . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.305,26
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 382.774,24
Indtægter
Kontingent. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Renter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Annoncer og Copy Dan. . . . . . . . . . . . . . . . . I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380.000,00
600,00
10.000,00
390.600,00
Udgifter
Renter/gebyrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00
Bestyrelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28.456,96
Regionale akt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00
Faglige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.663,80
Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16.411,75
Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22.400,00
Porto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.232,16
Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24.386,50
GISP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.713,57
Medlemskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00
Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.620,00
IT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9.777,00
Diverse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00
Restance fra KK. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8.946,74
Ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250.608,48
Udgifter
Renter/gebyrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bestyrelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regionale akt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faglige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Porto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GISP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medlemskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.000,00
55.000,00
10.000,00
15.000,00
35.000,00
26.000,00
10.000,00
40.000,00
175.000,00
0,00
12.000,00
10.000,00
1.000,00
Ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390.000,00
Overskud/underskud daglig drift. . . . . . . . . Overskud daglig drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 600,00
132.165,76
Regnskabet er godkendt og kontrolleret d. 11. Maj 2015.
Bankindestående er kontrolleret.
Erik Bagger
Lars Westergaard
11
Nyt fra bestyrelsen
Daglig drift
Budget 2015
Budget 2016
Indtægter
600,00
10.000,00
390.600,00
Udgifter
Renter/gebyrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bestyrelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regionale akt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faglige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Porto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GISP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medlemskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . IT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.000,00
50.000,00
10.000,00
10.000,00
25.000,00
26.000,00
10.000,00
35.000,00
195.000,00
0,00
12.000,00
12.000,00
2.000,00
388.000,00
Indtægter
600,00
10.000,00
395.600,00
Udgifter
Renter/gebyrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bestyrelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regionale akt.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faglige aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalforsamling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Telefon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Porto. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Administration + IT. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GISP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.000,00
55.000,00
15.000,00
5.000,00
20.000,00
26.000,00
10.000,00
50.000,00
200.000,00
10.000,00
1.000,00
393.000,00
Overskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.600,00
Overskud daglig drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.600,00
Kassebeholdning pr. 1. januar 2014
daglig drift
232.721
Beholdninger i alt (Aktiver)
Overskud/underskud på daglig drift
132.166
Kassebeholdning pr. 31. december 2014
daglig drift
364.887
Beholdninger i alt
12
232.721
364.887
Nyt fra bestyrelsen
Kursus kontoen
Regnskab 2014
Indtægter
Generalforsamlingskurset . . . . . . . . . . . . . . 216.304,00
Idræt & IT 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77.879,00
Renter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233,18
I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294.416,18
Udgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Generalforsamlingskurset . . . . . . . . . . . . . . 227.037,20
Idræt & IT 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90.228,63
Ialt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317.265,83
Overskud/underskud kursus kontoen. . . . . -22.849,65
Kassebeholdning pr. 1. januar 2014
kursuskonto
199.657
Beholdninger i alt (Aktiver)
Overskud/underskud på kursusvirksomhed
Kassebeholdning pr. 31. december 2014
kursuskonto
176.807
Beholdninger i alt
199.657
-22.850
176.807
13
GI
Nyt fra bestyrelsen
KORT OG GODT OM GI:
I Gymnasieskolernes Idrætslærerforening har vi en række platforme og links, som er særligt
relevante for foreningens medlemmer. Nedenfor har vi samlet de mest centrale links med en
kort beskrivelse. Links er nu lavet som lette kortlinks ;-)
1) Dropboxen: få nyt materiale og del dit idrætsmateriale her! Husk ikke at slette i mappen – kun kopiere!
kortlink.dk/dropbox/h73b
2) EMU idræt: Vidensdeling, kursus-kalender, nyhedsbreve og meget andet:
kortlink.dk/emu/h73c
3) Kursus-oversigt fra EMU: GI tilbyder en række
spændende kurser:
kortlink.dk/emu/h73d
4) Nyhedsbrevet fra EMU: Her kan du tilmelde dig
nyhedsbrevet (tryk stx og idræt):
kortlink.dk/emu/h73e
5) GISP elektronisk fra EMU: læs tidligere numre af
vores blad:
kortlink.dk/emu/h73f
14
6) Regional aktivitet fra EMU: Husk at landet er delt
op i 13 regioner, og at der i disse regioner afholdes kurser, sociale sammenkomster, regionsmøder og ofte har
regionen også sin egen kommunikations-platform. Oversigt over hvem der er regions-sekretær i DIN region kan
ses her:
kortlink.dk/emu/h73g
7) Facebook gruppe med navnet ”GI – Gymnasieskolernes idrætslærerforening”; Denne gruppe er kun for
medlemmer af GI – Alle må meget gerne gøre reklame
for gruppen og medlemsskab af foreningen, så vi kan få
endnu flere med til at vidensdele, diskutere osv. Kortlink:
kortlink.dk/facebook/h75u
Nyt fra fagkonsulenten
Af: Mads Olsen, fagkonsulent
Kære kollegaer
Sidste år startede jeg
denne klumme med: “nu
sluttede en fantastisk
varm sommer”. Det har
vist ikke helt været tilfældet for dem, der har
været i Danmark denne
sommer, kan jeg forstå!!!
Til gengæld er det jo
skønt, at vi som idrætslærere kan tilrettelægge
vores undervisning ude
i det skønne augustvejr!
Nå, nu skal denne klumme jo ikke handle om vejret.
Sidste år var der en reform af stx og hf under opsejling,
men selv om parterne langt hen ad vejen var enige om
det meste, så faldt reformen på uenigheden om karakterkravene, som hverken opposition eller regering
ønskede at gå til valg på. Der er ikke meldinger om, at
reformarbejdet bliver genoptaget i dette efterår, men
mon ikke det kommer på dagsordenen i det Herrens
år 2016.
De positive tendenser for idræt i forhold til medtællende årskarakter på hf, og evt. prøve på idræt c-niveau
er ikke glemt, men jeg har endnu ikke noget indtryk
af, hvilken rolle regeringsskiftet har på de politiske mål
for idræt.
Arbejdet med at udvikle idræt a-niveau som forsøgsfag
nåede at få grønt lys inden valget blev udskrevet og kører derfor videre. Faget bliver fjerde studieretningsfag i
en studieretning med MaA, FyB, KeB, og vil lægge op
til tætte samarbejder med de øvrige studieretningsfag
samt have et innovativt fokus. Faget får 350 undervisningstimer (225 praktik og 125 teori) + 110 elevtimer. Vi
forventer, at arbejdet bliver færdiggjort i løbet af 2015,
så studieretningen kan tilbydes de elever, der starter i
august 2016.
Siden sidst
Eksamensperioden var relativt stille. Relativt færre elever
var til prøve i faget sammenlignet med tidligere år, hvilket
alene skyldes de variationer, der altid er i udtrækket. De
fleste prøver er sikkert blevet afviklet helt “efter bogen”,
men de problemer, der ender hos mig, er de samme som
tidligere, hvilket jo er lidt ærgerligt. Det altoverskyggende
problem er mangelfulde undervisningsbeskrivelser.
Et eksempel fra den virkelige verden er et basketballforløb på 15 timer, hvor der har været 8 timers praktik. I undervisningsbeskrivelsen står der bare “basketball” – uden
nogen nærmere beskrivelse, af hvilke fokuspunkter, der
har været for undervisningen. Hvordan skal censor med
rimelighed vurdere eleven, hvis han/hun ikke ved, om
eleverne er blevet undervist i de tekniske og taktiske elementer, de vælger at vise til prøven – og de er jo næppe
blevet undervist i “det hele”. Dermed stilles både eleven
og censor dårligt i deres forberedelse til prøven.
15
Husk også, at man går til prøve i forløb, og at elever i
tværdisciplinære forløb (f.eks. ketsjerspil) skal op i mere
end en af de indgående discipliner.
Progressionsarbejde
Lige i disse dage (slutningen af august) er en gruppe bestående af Cathrine Illeborg, Morten
Eriksen og Andreas Schiørring
16
i færd med at lægge sidste hånd på en rapport, hvor de
kommer med et bud på, hvordan vi kan sikre en faglig
progression igennem det tre-årige forløb. Rapporten vil
ikke give det endegyldige svar på “hvordan man gør”,
men forhåbentlig bidrage til, at man i de enkelte faggrupper rundt omkring på skolerne kan tage hul på denne
store fagdidaktiske udfordring. Rapporten vil naturligvis
være tilgængelig på EMU’en, så snart den er færdig.
Fagdidaktik
I år skal hele 85 kandidater i pædagogikum i idræt. Jeg er
heldig, for jeg får fornøjelsen at møde dem alle sammen.
Mange af jer vil også møde en eller flere, og jeg håber, I
vil øse af jeres erfaring og sørge for, at det hårde år, som
pædagogikum er, også bliver et godt og udbytterigt år.
God fornøjelse med dette vigtige arbejde.
SSO/SRP censur
Vi kører nu på tredje år med den nye ordning med hensyn til SRP/SSO censur. Husk at det er ledelsen, der skal
indstille censorer til ministeriet. Den nye ordning har
betydet, at der var flere censorer, end der var brug for,
og det betyder, at selv om man er blevet indstillet, så er
det ikke sikkert, at man får nogle opgaver, da ministeriet
arbejder med en minimumsportion på 20 opgaver.
Det er også ved at være tid, til at eleverne skal vælge, hvad
de vil skrive SRP/SSO opgave om. Jeg har tidligere distribueret en fil med en masse opgaveformuleringer, som I
kan hente inspiration fra. Det er stadig en mulighed, så
hvis I gerne vil have den, så send mig en e-mail. Når I
kommer til at skulle lave opgaveformuleringerne, så er
det vigtigt at sikre, at det, idræt bidrager med, adskiller
sig fra det, det andet fag bidrager med. Problemet opstår specielt i samarbejder med biologi og samfundsfag,
hvor nogle opgaver ender med at kunne besvares alene af
samfundsfag eller biologi. Grunden er naturligvis, at alle
opgaver i princippet kan skrives alene i idræt, fordi vi er
et tværfakultært fag. Opgaven for jer er at sikre, at idræts
bidrag adskiller sig tydeligt fra det andet fags bidrag –
altså f.eks. at idræt lægger op til en samfundsfaglig, humanistisk eller træningslæring vinkel, når faget arbejder
sammen med biologi.
Censorkompetence
Husk også, at hvis I ikke har haft B-niveau i mange år og
ikke ønsker at komme ud som censor på idræt b-niveau,
så er det ledelsen på jeres skole, der skal lade være med
at indstille jer med censorkapacitet i idræt. Der har været
nogle ærgerlige sager på dette område i løbet af dette
skoleår. Lærere, der sidst havde b-niveau i 90’erne og
ikke længere underviser i idræt, er kommet ud som censorer. Ministeriet er ikke klar over, hvem der underviser
i hvad på de enkelte skoler, så hvis skolen indstiller jer
med censorkompetence i faget, så indgår I i lodtrækningen. Så husk, hvis I ikke føler, at I fagligt er klædt på til at
komme ud som censor i idræt, så er det nu I skal i dialog
med jeres ledelse.
Jeg håber, at møde jer til generalforsamlingen eller rundt
omkring i landet.
17
Idrætseksamen i folkeskolen
Af: Malte Trold Kirkegaard & Søren Friis, GI
I folkeskolen er der indført idrætseksamen – men hvilken betydning kan det tænkes af få for
idrætsundervisningen og i sidste ende de elever, som vi får til idræt i 1.g?
Det er interessant at få et indblik i, hvilken betydning den
nye idrætseksamen i folkeskolen har, og får for idrætsfaget i folkeskolen og ikke mindst for de elever, som vi
jo i gymnasiet og HF overtager og “skal arbejde videre
med”. GI satte sig derfor for at undersøge de første erfaringer med den nye eksamen. Det gjorde vi ved at observere nogle idræts-eksaminer samt interviewe en kvindelig
idrætslærer på Hornslet Skole. Det er klart, at oplevelserne og vurderingerne af eksamen varierer fra skole til skole og idrætslærer til idrætslærer... Det er selvfølgelig også
afhængigt af, om idrætslæreren er liniefags-lærer eller ej.
Den idrætslærer jeg interviewede var liniefags-lærer.
18
Formålet med idrætsundervisningen
i folkeskolen
• Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af
undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal
i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå
kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst
til bevægelse.
• Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og
indsigt i idrættens betydning for sundhed og
trivsel samt i samspillet mellem samfund og
idrætskultur.
• Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis
have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til
at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at
forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse
i samspil med natur, kultur og det samfund og
den verden, de er en del af.
• Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaring med
vilkår for sundhed og kropskultur.
• Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger
for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Erfaringer fra idrætseksamen
Det første spørgsmål gik på, hvordan læreren vurderede
opbygningen og omfanget af eksamen: “Det er en meget omfattende eksamensform som kræver gruppetræning og
mange ekstra timer udover idrætsundervisningen. De måtte
booke hallen en hel del. De har trænet mega meget udover
undervisningen. 2 måneder før eksamen er de på egen hånd”.
Det var tydeligt, når man observerede eksamen, at der
var blevet tænkt mange tanker. Opbygning, progression,
valg af musik, og i visse tilfælde også bevægelseskvalitet.
I den teoretiske del havde nogle grupper også tydeligvis
forberedt sig grundigt, og kunne redegøre for muskler,
simpel fysiologi, pædagogiske overvejelser mm.
eksamen af. Men også lærerne skal tænke “mere fagligt”:
“Lærerne brugte kompendier. Det har de aldrig brugt før.Videoklip bruges i højere grad. Eleverne havde altid ipad med
i undervisningen”. Der var også en skriftlig dimension,
hvor eleverne skulle skrive deres overvejelser ned.
Den tematiske kobling gjorde også, at eleverne ikke
“bare” skulle lave en praktisk eksamen med tekniske og
taktiske elementer. De skulle f.eks koble køn eller konkurrence eller samarbejde med praktiske temaer, og det
var en stor og svær opgave for eleverne.
Der var også blevet mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet: “Vi når færre discipliner, da det kræver meget mere tid”.
En del af de understøttende timer (som er et nyt tiltag fra
den nye reform) blev også brugt på at forberede idrætseksamen og øve idrætsteori. Derved blev mere af selve
idrætsundervisningen frigjort til praktisk træning. For at
forberede eleverne bedst muligt på eksamen, starter de
for eftertiden tidligere med et “eksamens-fokus”: “Fremadrettet starter vi her på skolen fra 6. klasse med refleksion,
teori, kobling med tema. Og alle klasser forbereder sig som om,
de skal til idrætseksamen”.
Eksamen: betydning for den daglige
idrætsundervisning?
Der blev også spurgt ind til hvad indførelsen af eksamen
har betydet for den daglige idrætsundervisning. Her var
det tydeligt, at det har været en kæmpe omvæltning og
opprioritering af faget på skolen: “Det er blevet mere fagligt. Der er blevet mere snak i faget. De skal have mere specifik viden om disciplinerne. Studere, øve, formidle”. Det var
tydeligt, at eksamen krævede mange teoretiske overvejelser hos eleverne. Især i den sidste teori-del der runder
Det praktiske i idrætstimerne fyldte mindre end tidligere,
og der var mindre fokus på at præsentere eleverne for så
mange forskellige discipliner som muligt. “Tidligere er vi
tit sprunget hurtigt hen til det færdige spil. Nu bygges undervisningen op med forøvelser, teori, overvejelser i langt større
grad”. Eleverne skal hele tiden tænke over, hvad de gør,
og hvorfor de gør det.
Synet på idrætsfaget
Faget er også blevet opprioriteret på skolen ift ledelsen
og kollegerne: “Tidligere har det været et skraldespandsfag”.
“Nogle idrætslærere er jo ikke uddannet. Har det ikke som
19
liniefag”. “Man har kunnet mærke det på kollegerne. De
har jo brugt sindssyg meget tid på det. Både lærere og
elever”. På skolen var de pludselig også begyndt at arrangere vidensdeling i faget og snakke om muligheder for
det kommende skoleår ift idrætsundervisningen.
En stor ændring er også at de nu skulle lave undervisningsbeskrivelser: “Tidligere lavede vi ikke undervisningsbeskrivelser for idræt. Det skal vi nu”. Faglige mål og
bedømmelse er også blevet en del af hverdagen: “Bedømmelse fylder mere. Vi bedømmer nu efter hvert forløb”. “Bedømmelsen ift selve eksamen er blevet forklaret for dem flere
gange”.
Fagdage i idræt er pludselig også dukket op efter idrætseksamen er indført, og i 2015 åbnede en idrætsportal for
folkeskolen med forløb, videoklip mm.
Elevernes idrætskompetencer
Endelig var et centralt spørgsmål, om den nye eksamen i
idræt ændrer i elevernes kompetencer og tilgang til faget.
Under observationerne af idrætseksaminer var det tydeligt, at selv de mindre idrætsvante elever havde gjort sig
overvejelser om opbygning af et program, progression,
teknik og teori. Og nogle grupper havde gjort mange
overvejelser og øvet sig meget. Der var flere meget flotte
programmer med gode pædagogiske overvejelser, fin
brug af musik, samarbejde i øvelserne og tydelig kvalitet
i både tekniske og taktiske aspekter. Der var naturligvis
stor variation i kvaliteten af eksaminerne.
20
Læreren lagde også vægt på, at det jo også er en fysisk
præstation at kunne gennemføre en idrætseksamen: “De
skal jo nærmest træne fysisk op til den præstation eksamen er.
De er på i mange minutter”. Observationerne af eksamen
viste også, at det var endog meget hårdt for en del af
dem. De var virkelig trætte til sidst. Og de havde trænet i
mange dage op til selve eksamen.
Faget virker til at være langt mere tilstede i elevernes
bevidsthed, og “… kroppen, sved, bad osv er endnu mere
i fokus for nu kan det blive alvor”. Eleverne havde også
fået praktiske lektier hjemme, hvor de skulle træne løb
og muskeløvelser.
Læreren mente også, hun kunne se, at der havde været
mindre fravær i faget: “Man får mere alle med til idræt.
Mindre fravær. For pludselig er det alvor. Man skal komme til
timerne for at kunne komme i gruppe til eksamen”.
Alt i alt er det tydeligt, at det i hvert fald fra Hornslet
Skole er nogle væsentligt andre idrætselever der bliver
sendt ud af folkeskolen ift tidligere. Idrætseksamen har
betydet en omvæltning og opprioritering af faget; hos
elever, lærere og ledelsen.
Fakta om afviklingen af eksamen
• Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever.
• Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, vælger/definerer læreren i samråd med eleverne
minimum tre temaer. Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og
har været genstand for undervisning på 8. og/
eller 9. klassetrin.
• Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse.
• Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter, at faget er udtrukket2.
• Hver gruppe trækker to indholdsområder og
vælger et tema. Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres
til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på
indholdsområderne og det valgte tema.
• Grupperne arbejder med deres praksisprogram
i relation til deres overordnede tema.
• Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning.
Vejledningen til prøven i idræt i folkeskolen kan ses her:
kortlink.dk/uvm/h7rx
21
Idrætseksamen i folkeskolen – fra elevperspektiv
Af: Søren Friis, GI
Hvad mener eleverne selv om, at der er kommet eksamen i idræt,
og hvilke forandringer har de selv erfaret?
På foregående sider kan I læse om hvilke erfaringer folkeskolelærerne har fået med den nye eksamen i idræt. Vi har valgt
at spørge to elever, som netop har været til eksamen i idræt i
folkeskolen (Mathias & Signe), hvordan de har det med den
nye idrætsundervisning og den tilhørende eksamen.
Kunne I mærke ændringer i idrætsundervisningen
i 9. klasse da, idræt pludselig blev et eksamenfag?
Mathias: Ja det kunne man, for idrætsundervisningen
blev meget mere seriøst. Jeg synes faktisk, det var rimelig
irriterende, for før i tiden fik vi mere eller mindre lov til at
gøre, hvad vi ville. Spille fodbold og i det hele taget lege
mere. Nu skulle vi pludselig have en masse kedelig teori.
Signe: Der skete en stor ændring, og ja der blev mere teori. Men jeg syntes det var ret godt, for man lærte mere,
og folk var meget mere seriøse.
Hvordan reagerede I, da I fandt ud af, I skulle til
eksamen i idræt?
Mathias: Man fik det allerede at vide i april, og der syntes
jeg, det var ret nederen. Man vidste jo ikke ret meget om,
hvordan eksamen skulle være, og når det var første gang følte man sig lidt som en prøvekanin. Men da man kom i gang
med at forberede sig, var det faktisk ret fedt, og det var meget federe at skulle op i idræt end eksempelvis mundtlig tysk.
22
Hvor meget trænede I inden eksamen?
Mathias: Det var meget individuelt. Nogen grupper trænede rigtig meget, og andre gjorde ikke. Det kom også meget an på, hvad man havde trukket. Vi havde trukket fysisk
træning og redskabsgymnastik. Det havde jeg ret godt styr
på i forvejen, så jeg øvede næsten ikke vores program.
Signe: Vi øvede lidt mere end Mathias´ gruppe. Især fordi vi skulle op i kropsbasis. Der skulle vi lave parkour,
som vi havde brug for at træne en del. Men ellers synes
jeg ikke, vi brugte længere tid end til en anden eksamen.
Hvad synes I om prøveformen, og at man trækker hvilke
discipliner, man skal op i?
Mathias & Signe: Det var fint nok, at man trak en disciplin. I alle andre fag trækker man jo også et emne, så det
var meget fair. Vi synes rigtig meget af undervisningen i
9. klasse kun har drejet sig om denne eksamen. Allerede
inden man trækker så har man jo lavet alt arbejdet klar,
så hvis man ikke kommer op, synes vi godt nok det er
meget spildt arbejde. Men måske bliver det bedre i fremtiden, når man allerede i 7. og 8. klasse kan begynde at
forberede eleverne til eksamen.
Disposition til idrætseksamen fsa 9. Årgang
Ulstrup skole juli 2015
Elevens navn og klasse
Pige 1 , 9.klasse
Gruppemedlemmer
Pige 1
Pige 2
Dreng 1
Dreng 2
Område fra pulje A
Kropsbasis
Område fra pulje B
Fysisk træning
Tema/indholdsområde:
Idræt og køn
Vi vil i praksisprogrammet
vise følgende øvelser:
Opvarmning:
Vi starter med opvarmning til musik, hvor vi laver gentagelser af disse øvelser:
Gang
Hurtig gang i takt til musikken
Sving
Sving med armene i takt til musikken for at varme skuldrene op
Sprællemænd
Sprællemænd i takt til musikken
for at få gang i skuldre og ben
Skihop
Skihop i takt til musikken for at varme skuldre og ben op i
den anden retning end sprællemænd
Tvist
Tvist i takt til musikken for at få varmet ryggen op
Hop
Hop for at få gang i benene
Efter dette kommer der en glidende overgang til stige opvarmning. Og vi valgte at gøre
dette for at få pulsen op og få ekstra godt gang i kroppen.
23
Efter det laver vi nogle helt basis parkour øvelser. Så som at gå på en linje både forlæns
og baglæns. Kravle hen ad linje som en kat, gå på linjen mens man er nede i knæ, gå
på linjen og for hvert skridt man tager går man så langt ned i knæ man kan for at teste
balancen. Hoppe på et ben han ad linjen og gå på linjen og for hvert skridt man tager
går man ned i knæ på et ben.
Parkour battle:
Vi har valgt at lave det som en battle, da vores tema er idræt og køn. Så drengene skal
tro at vi piger ikke kan noget, men de indser dog hurtigt, at det kan vi godt og derefter
laver vi parkour som ligemænd. Vi laver alle øvelserne og derefter laver vi dem igen som
ligemænd.
Kolbøtter
Baglæns kolbøtter
Rullefald
3 forskellige måder at komme over en pude på
Salto
Styrketræning:
Vi har valgt at lave cirkel træning, da man kommer rundt omkring mange forskellige
muskelgrupper:
Armbøjninger
For at styrke:
Biceps
Triceps
Deltamusklen
Den store brystmuskel.
Alt afhængigt af hvor langt inde/ude man har hænderne
Planken
Alm
Side
For at styrke:
Den lige mavemuskel
Den ydre skrå mavemuskel
Den store sædemuskel
Den firehovede knæstrækker
For at styrke:
For at styrke:
Den lige mavemuskel
Den ydre skrå mavemuskler
Lunges
Mavebøjninger
Alm
Skrå
24
Hoppe op på bænk
For at styrke:
Hasemusklerne
Moutainclimber
Langsom
Hurtigt
For at styrke:
Den lige mavemuskel
Den ydre skrå mavemuskel
Den bredde rygmuskel
Biceps
Triceps
Squat
For at styrke:
Hasemusklerne
Hunden
For at styrke:
Den bredde rygmuskel
balancen
Udstrækning:
Vi vil udstrække de muskelgrupper som vi har brugt, som er:
Triceps, biceps, deltamusklen, den store brystmuskel, den lige mavemuskel,
den ydre skrå mavemuskel, den store sædemuskel, den firehovede knæstrækker, hasemusklerne og den bredde rygmuskel.
Valg af musik:
Pink - So What
R5 - Heart made up on you
OneRepublic - Counting Stars
Mapei – Don’t Wait
David Guetta ft. Nicki Minaj, Bebe Rexha og Afrojack – Hey Mama
Ed Sheeran – I See Fire
Valg af links:
Lærerens navn.
Mandlig idrætslærer
25
Prøven i idrætsfaget
…slip hestene løs!
Af Erik Juul – tidligere folkeskolelærer på Stilling Skole, højskolelærer ved Gerlev Idrætshøjskole, nuværende lektor, cand. pæd. idræt ved VIA Læreruddannelsen i Aarhus
Så starter år to, hvor elever i folkeskolens 9. klasser kan
trække faget idræt som eksamensfag. Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelses Center for
Prøver, Eksamen og Test, læringskonsulenterne i idræt,
KOSMOS, VIA og andre er uden tvivl i gang med at bearbejde indsamlet erfaringsmateriale for at finde svar på
spørgsmålet: Hvordan gik det så?
Svarene skal fremadrettet hjælpe Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og idrætslærerne med at kalibrere de nye forenklede fællesmål med idrætsprøvens bekendtgørelse,
vejledning og faktiske muligheder.
Over efteråret og vinteren 2015 vil det formentligt kalde
på justeringer, informationsmøder og kurser til opkvalificering af lærerne, ligesom nogle skoler skal have et wakeup call.
Som allokeret censor, men ansat i læreruddannelsen, er
jeg perifer legitim deltager i debatten om prøven. Men,
som så meget andet, hvis man vil idrætsfaget og i dette
indlæg idrætsprøven det godt, må man ikke undsige den
kritik.
26
Idrætsprøven har efter samtaler med andre lærere og
censorer over sommeren været en divergeret oplevelse.
På nogle skoler helt fantastisk og kvalificeret; andre steder udfordret!
Jeg var censor på tre forskellige skoler, som faldt meget
forskelligt ud. Det bliver for omfangsrigt i nærværende
artikel at komme omkring alle hjørner – glæder og dilem
maer – med hensyn til den nye idrætsprøve, som jeg i
parentes bemærket er tilhænger af.
Intentionen er at dele 4 væsentlige observationer og over
vejelser i håbet om, at nogle af dem kan danne baggrund
for refleksioner over idrætsårsplanen og idrætsprøven hos
beslutningstagere, lærere og elever.
1)Kropsbasis
Blandt de emner som eleverne kan trække er; kropsbasis.
Kropsbasis handler i vejledningen om “at udvikle et fun
dament af alsidige bevægelser, som kan bruges i mange sam
menhænge i idrætten”
De grupper, som havde trukket kropsbasis som deres
ene indholdsområde viste på alle tre skoler overvejen-
de det samme. Joggende rundt i en stor firkant i hallen, hælspark, knæløft, sidelæns, armstrækninger, mavebøjninger, ’planken’ m.v. Som at tælle får: Zzzzzzz
Området blev fortolket alt for traditionelt/ensidigt og
næsten værst af alt; fremført uden tegn på bevægelsesglæde i kroppen eller smil på læben.
Jeg måtte undertrykke et flashback til filmen “Døde poe
ters klub”, hvor læreren John Keating beder eleverne
rive sider ud af bogen med den teknisk, diagnosticerende tilgang til poesien, som slet ikke fangede dets væsen.
egrebet ’kropsbasis’ er på manges indre billedskærm
B
isoleret til en række forøvelser tilegnet ’redskabsaktiviteter’. Jeg medgiver, at flere af de centrale ord og vendinger der beskriver de to områder, også er identiske.
På den store bane – i undervisningsministeriets møde
lokaler – burde det drøftes, om noget skal justeres.
Men går man på opdagelse i folkeskolens nye forenklede
fællesmål under de forskellige færdigheds- og vidensmål
for idræt efter 2. - 5. - 7. og 9 klasse, samt i vejledningen
til idrætsprøven, åbnes der op for en verden af muligheder i området kropsbasis, blandt andet:
Akrobatik
Brydeaktiviteter og kamplege
Klatring
Jonglering og krydsfunktioner
Legebaserede idrætsaktiviteter
Gå på line og balancer
Løb på redskaber på hjul
Stump
Stagefight
Yoga
Andre kreative udtryk hvor kroppen er redskabet
27
t inddrage ovennævnte tilgange eller miksede former
A
heraf, kan med rimelighed antages at styrke elevmotivation, innovativ tænkning og ejerskab; frem for pr.
automatik at gribe ned i skuffen med armstrækninger
og zombie-jogging!
At knække koden er rimelig simpel:
* Eleverne skal gøres bekendt med mangfoldigheden.
* Sammen med idrætslæreren skal der designes under
visningsforløb hvor ’kropsbasis’ får flere farver på
paletten.
2)Opvarmning
Opvarmning indgår ikke som et område i de to lodtræk
ningspuljer. Alligevel brugte mange elevgrupper en del
af deres sparsomme eksamenstid på det.
Her bør der fra centralt hold meldes nogle retningslinjer ud, eller overlade det til skolerne fx at vælge èn af
to muligheder:
A)Sammenhæng med idrætsområde
Hvis der bruges eksamenstid på opvarmning bør øvelser og progression have en tydelig tilknytning som lead
in activity til det førstkommende lodtrukne område, fx
dans og udtryk.
Jeg mødte en gruppe som startede med 13 minutters
generel opvarmning (uden musik); hvorefter de vingede dans og udtryk af med 3 minutters linedans!
B)Opvarmning er gennemført
“Opvarmning er gennemført ved den praktiske idrætseksa
minations start”. Således meddeler mange lærerstuderen
de før deres linie-idrætseksamen og benytter dermed den
sparsomme tid til at give de specifikke indholdsområder
mere fylde, variation, differentiering og kvalitet.
28
en formulering og praksis kan også bruges i folkesko
D
len.
Naturligvis er opvarmning vigtigt, men lad mig sammenligne med sangkonkurrencer (eksamen). Her fore
går den vigtige stemmeopvarmning, læbe- og ansigtsmimik-smøring inden man står på scenen.
Foran dommerne skal der synges!
3)Boldspil
Om boldspilsområdet afvikles med elementer indenfor 1
eller 2 forskellige boldspil er ikke afgørende; blot der i
tidsrammen er tænkt kvalitet og variation ind. Udover
øvelser, workshops eller et boldlandskab, vil en mindre
kampsekvens være godt.
Her bør klassen selvfølgelig bruge hinanden til at lave
hold der spiller fx 4 mod 4.
Da eleverne skal vurderes individuelt, bør de gøres opmærksomme på, at det ikke er et must, at alle skal lave
det samme og kunne det samme!
Er man rigtig god til noget, skal man vise det. Det
er en del af et godt fællesskab, at have respekt for og
glæde af forskellighed.
en differentieringsovervejelse gælder naturligvis også
D
indenfor alle andre idrætsområder.
4)Temastøtte
Prøvebekendtgørelsen fortæller, at læreren i samråd
med eleverne vælger mindst 3 temaer som har været
genstand for undervisning på 8. eller 9. klassetrin. Temaet skal fungere som en rød tråd mellem praksisprogrammet og den mundtlige del.
Den enkelte idrætsgruppe kan dog i samråd med læreren selv vælge hvilket tema de vil perspektivere deres
praksis- og mundtlige eksamination med.
Klassiske tema-eksempler er:
“Idræt og sundhed, idræt og fairplay, idræt og fællesskab,
idræt og køn”.
Andre temaer kunne være: “idræt i byens rum, idrættens
gode anderledeshed, idræt og IT, Olympiske lege, idræt i
gamle dage”.
orståeligt efterlyser en del lærere støtte, ideer og elevF
materiale til tema-implementering både med hensyn
til det mundtlige/teoretiske, men især den praktiske
del.
Noget som SPIF-rapporten (2012) opfangede, da lærerne markerede vanskeligheder i at implementere de
tidligere CKF’ere: ’idrættens værdier’ og ’Idrættens
kultur’ i den daglige undervisning.
De lærere, der ønsker det, skal naturligvis hurtigst muligt have tilbudt input til hvorledes temaer kan ’omfav
nes’ i den fag-faglige undervisning, ellers spreder rådvildheden sig til eleverne.
Idrætsprøverne afspejler elevernes færdighedsmæssige,
kundskabsmæssige og kreative udbytte af undervisningen. Derfor er det i al mindelighed mit håb at lærerne gør
sig indgående bekendte med de muligheder, som faktisk
allerede ligger i forenklede fællesmål, læseplan og vejledning i idræt. Herunder, med rettidigt omhu, vejlede eleverne og følger op på deres proces...
Fakta om idrætseksamen
Elevgruppernes størrelse er 2-5 elever.
Hver gruppe lodtrækker et område fra begge
idrætspuljer A og B.
Den samlede eksaminatonstid er 35 min til 2 elever, herefter plus 10 minutter pr. elev.
Den mundtlige prøve er en samtale mellem elever
ne og læreren. Læreren har udarbejdet 2-4 uddybende spørgsmål med relation til temaet og de to
indholdsområder.
Karakteren er en individuel helhedsvurdering.
De 2 idrætslige indholdpuljer er:
Pulje A
Redskabsaktiviteter
Dans og udtryk
Kropsbasis
Pulje B
Boldbasis og boldspil
Løb, spring og kast
Fysisk træning
Idrætsprøven kan i spændvidden mellem det traditionelle og den gode anderledeshed blive helt fantastisk; hvis
eleverne støttes i at ’slippe hestene løs’…
29
Undervisningsforløb
Tal fodbold – spil brasiliansk!
Af Niels Rossing, Mads Larsen, Rasmus Lilholt & Lotte Skrubbeltrang, Aalborg Universitet
Hvad er fodbold? Hvordan kan fodbold forstås og give mening – afhængig af hvor mennesker kommer fra? Kan vi
forstå fodbold som et sprog? Det er nogle af de spørgsmål, som vi stiller os selv og de studerende i et forløb
med kultur, identitet og boldspil1 . Vi vil gerne dele vores
undervisningsforløbet med jer, da forløbet opleves meningsfyldt og motiverende for vores studerende – uanset deres færdighedsniveau eller viden om fodbold inden
forløbets start.
I denne artikel vil vi kort redegøre for; formålet, et teoretisk perspektiv på kulturel identitetsskabelse, og et konkret bud på hvordan forløbet kunne se ud i gymnasiet.
Det overordnede formål med forløbet er ikke, at alle
skal elske fodbold (selvom vi håber), men at alle studerende som minimum skal kunne spille og forstå fodbold.
I forløbet ønsker vi, at de studerende når erkendelsen
af, at fodbold er mere end 22 mand, der jagter én bold.
Fodbold er ikke begrænset til tekniske detaljer eller de
samme taktiske spidsfindigheder, på tværs af verdens
fodboldbaner, men består af mange kulturelle udtryk,
der tager udgangspunkt i særlige nationale fodboldkulturer såsom den brasilianske, hollandske, norske og
italienske. Forløbet er også et forsøg på at få de studerende til at opnå en forståelse for fodboldens kulturelle
værdier.
30
1 I samme fag perspektiverer vi også kulturforståelsen til andre
boldspil som amerikansk fodbold, håndbold og basketball.
For at opnå dette arbejder vi ud fra en kulturteori og
analyserer på udvalgte landes fodboldkulturer og deres
spillestil, hvorefter de studerende skal arbejde med og
reproducere nationers spillestile. Men hvorfor egentlig,
og hvorfor lige fodbold?
Fodbold som sprog med dialekter
Fodbold spilles regelmæssigt af omtrent 250 millioner mennesker på verdensplan (Haugassen & Jordet, 2012), og kan
derfor med rette betegnes som et stort kulturelt fænomen
internationalt. Til trods for det, eller snarere derfor, er der
mange forskellige opfattelser af, hvad fodbold egentlig er.
Historikeren Richard Holt (1989) har argumenteret at fodbold er et nok for dets tilskuere, mens Janet Lever (2013)
argumenterer for, at fodbold skaber social integration gennem en ritualiseret konflikt. Vi fremfører en ny forståelse af
fodbold; nemlig at fodbold er et sprog, hvor de forskellige
landes spillestil kan forstås som dialekter. Vi har ladet os
inspirere af lingvisten Saussure, som opdeler ethvert sprog
i to komponenter: et sprogsystem og sprogbruger (Danesi,
2003). Sprogsystemet består af standardiserede og specifikke regler, som kan betegnes som sprogets grammatik. Dette
må siges at gør sig gældende i fodboldverdenen, hvor FIFA
hvert år udgiver en redigeret fodboldlov, samtidig med at
FIFA konstant forsøger at standardisere fortolkningen af
regler på tværs af landegrænser. Den anden komponent er
sprogbrugeren, der har sin unikke måde at bruge sproget
på inden for de rammer reglerne tillader. Saussure diskuterede også hvordan et ord i en sproglig kontekst først gav
mening, når det blev brugt korrekt indenfor sprogsystemet.
Det samme gør sig gældende i fodbold; nemlig at enhver aflevering ikke giver mening i sig selv, men først giver mening,
når den bruges korrekt. Forestil dig en følt aflevering til din
mor på sidelinjen, nej vel? Afleveringen skal være værdifuld
indenfor “fodbold-systemet” før den er meningsfuld. Men
hvad gør en aflevering meningsfuld indenfor fodbold-systemet? Det korte svar er; det kommer an på, hvem du spørger!
Hvis du spørger Norges tidligere landstræner Egil ’Drillo’
Olsen er en lang aflevering værdifuld, da det er en fremragende angrebs- forsvarsmetode på en og samme tid (Haugen, 2010). Hvis du spørger Brasiliens tidligere landstræner
Luiz Scolari, vil den lange aflevering være mindre værdifuld,
mens driblingen vil være meget værdifuld. Den argentinske
forfatter Galeano forklarer årsagen til disse forskellige måder at anskue afleveringen på som, (…) en måde at være på,
der afslører et samfunds unikke profil og bekræfter dens ret til at
være anderledes (Galeano, 2013: 209). På samme måde som
dialekter knytter sig til særlige egne af et land, knytter spillestile sig til fodboldkulturer, og den ’gode’ eller meningsfulde aflevering er således noget forskelligt afhængig af den
enkelte nations måde at spille på. Derfor arbejder vi ud fra
en forståelsen af fodbold (og andre kaosspil) som et sprog
med mange dialekter. Men hvorfor forstår man en simpel
aflevering helt forskellig mellem fodboldens dialekter?
Kulturteori og fodbold
For at svare på ovenstående spørgsmål har vi ladet os
inspirere af Edgar Scheins teoretisk forståelse af kultur,
der opererer med tre niveauer for kultur: artefakter, skueværdier og basale antagelser.
Artefakter
Meget observerbart
Skueværdier
Pilen viser hvor
observerbart det enkelte kulturniveau er
Basale antagelser
Ikke observerbart
Figur 1: Inspireret af Schein (2004: 26)
Vi forstår hver spiller som en artefakt – et konkret symbol i bevægelse indlejret i værdier og basale antagelser.
Artefakter er synlige fysisk eller verbal. Spillestilen – er
f.eks. en synlig artefakt. ’Værdier og normer’ er derimod
mindre synlige. Dette er italesatte sociale principper,
normer og mål, der kunne være “Ingen over holdet” eller
en værdi som “leg”. Sidst er der ’basale antagelser’, som
oftest er usynlige. Det er antagelser, som oftest tages for
givet og derfor ikke er italesat, hvorfor de skal analyseres
frem. En antagelse kunne være: “at vinde for enhver pris”
eller “fodbold handler om æstetik”. De basale antagelser
er roden til de forskellige dialekter af fodbold, da det er
dem, der former måden at spille fodbold på.
31
Undervisningsforløb og afsluttende VM
Vi forsøger i dette afsnit at give et eksempel på et undervisningsforløb, som kan tilpasses til både Idræt B og C.
Rammerne for forløbet er; ni moduler af halvanden times
varighed, som er delt ud på tre moduler teori og seks moduler praksis. Selve forberedelsen til undervisningsforløbet består, udover læsning af kulturteori, af litteratur om
udvalgte fodboldnationer. Vi har på forhånd udvalgt seks
fodboldnationer – Argentina, Brasilien, England, Holland, Italien og Norge – der alle har særlige nationale
dialekter, som vi med afsæt i videnskabelige artikler og
bøger sammen med de studerende har analyseret ud fra
den førnævnte kulturteori2.
2 Under følgende link vil samtlige uv-materialer og litteratur være
tilgængelig: http://bit.ly/1hCmncb
32
MODULBESKRIVELSE:
1. modul – Praksis
– Rundtur i fodboldverdenen:
I dette modul introduceres eleverne for kulturelle
fodboldøvelser, som tager udgangspunkt i de seks fodboldnationers kulturelle særpræg. Eleverne skal efter
denne undervisningsgang inddeles i grupper af 4-6
elever. Eventuelt kunne der inddeles seks grupper –
en gruppe per fodboldnation. Herefter udvælger hver
gruppe den fodboldnation de ønsker at arbejde med.
2. modul – Teori
– Præsentation af kulturteori:
Eleverne introduceres for definitionen af kultur og
Scheins tre kulturniveauer. Herefter får eleverne tid til
at arbejde med den valgte kultur i grupperne.
– Præsentation af forskellige tekniske færdigheder:
Eleverne præsenteres for de tekniske færdigheder i
fodboldspillet, som man kunne forestille sig landsholdene var optaget af. I den forbindelse skal eleverne
forsøge at koble disse tekniske færdigheder til de seks
fodboldnationerne, som et af deres væsentligste tekniske artefakter. For eksempel ved at forstå sammenhængen mellem det halvliggende vristspark og Norges
spillestil.
4. modul – Teori
– Gruppearbejde med kulturanalyserne:
Eleverne analyserer deres landsholdskultur med vejledning fra læreren ud fra Scheins kulturteori og relevant litteratur om fodboldnationen.
– Præsentation af udvalgte taktiske færdigheder:
Eleverne præsenteres for de taktiske færdigheder i fodboldspillet, som man kunne forestille sig landsholdene
var optaget af. Det vi også kan kaldes for landsholdenes
spillestile. Formålet er blandet andet, at eleverne skal
kunne skelne mellem hvordan man i de forskellige spillestile ønsker at komme til afslutninger eller ønsker at erobre bolden fra modstanderen. Elevernes analyser fra 4.
modul kan eventuel bruges i planlægningen af modullet.
6. modul – Teori
– Elevpræsentationer af landsholdskulturer:
Eleverne fremlægger deres kulturanalyser for hinanden.
–-Elevundervisning I:
Halvdelen af grupperne underviser klassen i dette modul, med støtte fra læreren. En gruppe underviser resten af klasse af gangen indtil halvdelen af grupperne
har undervist. De kulturelle fodboldøvelser kan danne
udgangspunkt for elevernes drejebøger, som de ifølge
bekendtgørelsen skal bruge til eksamen. Undervisningen afsluttes med små landskampe af 5 min.
– Elevundervisning II:
Den anden halvdel af grupperne underviser klassen,
med støtte fra læreren. En gruppe underviser resten af
klasse af gangen indtil alle grupper har undervist. Igen
kan de kulturelle fodboldøvelser danne udgangspunkt
for elevernes drejebøger, som de ifølge bekendtgørelsen skal bruge til eksamen. Undervisningen afsluttes
med små landskampe af 5 min.
9. modul – VM
– Undervisningen kulminerer med en VM-slutrunde,
hvor eleverne spiller indledende puljer og slutspil efter fodboldloven, som afhænger af om der spilles indendørs eller udendørs. Fodboldloven skal ikke følges slavisk, men er et godt udgangspunkt for valg af
spilleregler. I dette VM er der en væsentlig tilføjelse:
kulturpoint. Kulturpointene bliver tildelt af læreren til
begge hold efter endt kamp, og der kan gives kulturpoint mellem 1-5, hvor 1 gives for markant manglende
kulturelle udtryk og 5 gives for et gennemført kulturelt
udtryk uden eller med få mangler. Pointene fra kampens resultat (0 point for nederlag, 1 point for uafgjort
og 3 point for sejr) lægges sammen med kulturpointene, og hermed findes vinderen af kampen.
33
TOP 3: FORDELE VED KULTURBOLD?
TOP 3: ULEMPER VED KULTURBOLD?
1. Forløbet kan give en forståelse af fodbold (boldspil) som meget mere end et spil for de mindre
fodboldkyndige, samtidig med at det ofte giver
aha-oplevelser til de meget fodboldkyndige.
1. Den primære fare er at de mindre fodboldkyndige bliver marginaliseret på og udenfor banen.
De stærke fodboldspilleres skal derfor opfordres til at påtage sig en ledende og integrerende
rolle i fællesskabet både på og udenfor banen,
så de mindre fodboldkyndige både kan forstå og
spille de forskellige spillestile.
2. Forløbet kan give mulighed for motiverende og
meningsfuld deltagelse i undervisning på tværs
af idrætsfagligheder og færdigheder, da forløbet
skaber en ramme, hvor der er plads til – uanset
færdigheds- eller vidensniveau bedste.
3. Forløbet kan give mulighed for tværfagligt samarbejde mellem idræt og samfundsfag, psykologi, historie og/eller engelsk.
Litteraturliste:
Danesi, M. (2003) Second Language Teaching: A View
from the Right Side of the Brain. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers.
34
2. Der er fare for en simplificeret generalisering af
et helt lands fodboldkultur. Derfor er det vigtigt
at pointere, at dette er nogle overordnede træk
ved en national fodboldkultur og at man tager
udgangspunkt i én bestemt tidsperiode.
3. Vi har oplevet fodboldkyndige blive provokeret
og deraf demotiveret af at skulle spille med en
anden fodbolddialekt. Her er det vigtigt at samtale om mødet med en anden kultur og elevens
egenforståelse af fodbold.
Haugaasen, M. & Jordet, G. (2012) Developing football
expertise: a football-specific research review, International Review of Sport and Exercise Psychology, 5:2,177-201.
Galeano, E. (2013) Soccer in Sun and Shadow. London:
Nation Books.
Haugen, K.K. (2010) The norwegian soccer wonder;
Scandinavian sport studies forum; vol. 1 s.1–26.
Lever, J. (1995) Soccer Madness: Brazil’s Passion for the
World’s Most Popular Sport. Illiois: Waveland Press Inc.
Holt, R. (1989) Sport and the British: A Modern History.
Oxford: Oxford University Press.
Schein, E.H. (2004) Organizational Culture and Leadership, 3rd edition, San Francisco: John Wiley & Sons, Inc.
Kurser
Kursus
på La Santa i 2016
Uge 48 fra fredag d. 25. nov. til fredag d. 2. dec. 2016
Indkvartering i lejligheder.
Fly fra både Billund og Kastrup.
GI har den store fornøjelse endnu engang at kunne præsentere medlemmerne for et forrygende kursus under
sydlige himmelstrøg med masser af teoretiske og praktiske input.
Der vil være kurser i ultimate, vandaktiviteter samt dans.
Alle kursister kommer igennem de samme 3 kurser.
Hvert kursus består af 8-9 timers undervisning.
Der vil udover al den praktiske undervisning være mulighed for at deltage i 2 halvdages udflugter
Mere om pris, deltagerantal, tilmelding og kontaktperson i næste nummer af GISP.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen i uge 48 2016
35
Boganmeldelse
Anmeldelse: Anders Hansen og Carl Johan Sundberg
Motion som medicin
Træn mere effektivt, få det bedre, lev længere
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2014, 158 sider
Af Bo Isaksen, Lektor på Rosborg Gymnasium og HF, Vejle
Forestil dig, at du har en tablet foran dig. Det er den mest
avancerede medicin, verden har set. Med denne ene pille kan
du drastisk nedsætte risikoen for en lang række alvorlige sygdomme. Hjerte-kar sygdomme, sukkersyge, hjerneblødning,
depression, og flere forskellige former for kræft er bare eksempler på dette. Men det slutter ikke der. Du får det bedre, du
får mere energi, du sover bedre, og du bliver mere koncentreret.
Dit immunforsvar fungerer bedre. Desuden lever du længere.
Flere år længere. Du bliver også yngre i biologisk forstand. Dit
hjerte styrkes. Din hjerne og din hukommelse fungerer bedre.
Der dannes tilmed nye celler i din hjerne.
Sådan en pille findes – den hedder fysisk aktivitet!
Sådan starter bogen og sådan fortsætter bogen over de
næste 157 sider med at påpege og dokumentere at motion er sundt. Det er måske ikke i sig selv en overraskende
pointe, men bogens styrke, og også egen intention, er
at samle al fysiologisk forskning på området og formidle
den i et populærvidenskabeligt sprog.
Hansen og Sundberg fokuserer på livsstil, hjernen, gener
ne, aldring, kondition og intervaltræning. I hvert kapitel
36
fremlægges den aktuelle viden og relevante undersøgelser. Informationsmængden er overvældende, der droppes tal og fakta på hver eneste side, hertil kommer grå
tekstbokse og enkelte tabeller. Alle kapitler slutter med
konkrete anbefalinger til en sund livsstil, dvs. hvorfor,
hvor meget og hvordan man bør bevæge sig.
Hansen og Sundberg går konkret til værks i dokumentationen for at motion er sundt. Der er mange opgørelser
over motionens livsforlængende egenskaber som eks. at
man i gennemsnit lever 3-5 år længere, hvis man bevæger
sig regelmæssigt, hver time man ser tv forkorter livet med 22
minutter, de der rørte sig mindst et kvarter om dagen, så ud
til at være 5-6 år yngre biologisk end deres tvilling, der ikke
motionerede.
Nogle af de pointer jeg især hæfter mig ved er at motion
(40 minutter hver dag med en gns. puls over 150) øger
koncentrationsevnen for børn, giver mere selvværd, begrænser reaktionen på stress, øger kreativiteten og giver
højere karakterer især i matematik og sprogfag – og idræt.
En anden interessant pointe om epigenetik (sammenhæn
Boganmeldelse
Bogen bør anskaffes til idrætsbiblioteket og læses af idræts
lærere som relevant underbygning af vores viden om træ
ningens gavnlige effekter på krop og hjerne. Udvalgte ka
pitler kan læses af elever og bruges til AT, SSO, SRP og
andre selvstændige opgaver i såvel biologi som idræt.
gen mellem miljø og gener) er at livsstil kan overføres genetisk over generationerne. Det gælder for negative ting
som stress og angst, men måske også for positive ting
som træning eller mangel på træning.
Jeg vidste ikke, at træning giver længere telomerer (et
stykke DNA, der findes i alle celler og som sidder i enden af hvert kromosom). Populært sagt så er længden
af telomeren et mål på alderen, jo kortere jo ældre. Og
træning kan give længere telomerer – hvad der svarer til
ni års aldersforskel.
Hansen og Sundbergs intention med bogen er at doku
mentere at motion er sundt og få folk til at tage pillen fy
sisk bevægelse. Første del lykkes overbevisende,
men anden del bliver et slag i luften. Her er de i deres
medicinske tilgang på linje med Chris MacDonald, når
han holder peptalks for folk om motionens velsignelser.
Den individuelle løsning baseret på viden og viljestyrke ændrer ikke afgørende på den “siddekultur”, der er
udbredt i den vestlige verden. Det gør kun strukturelle
tiltag, byplanlægning, ændrede bo- og transportformer,
prisændringer, m.m. Men det er måske også at stille for
store krav til en bog på samme tid at dokumentere motionens positive effekter og få folk til at bevæge sig mere.
Hansen og Sundbergs brug af idræt er instrumentel, mo
tion og træning skal til for at få krop og hjerne til at fungere optimalt. Men idræt er jo meget andet, idræt er sjovt,
spændende, socialt, udfordrerende. Denne dimension for
svinder desværre i den fysiologiske optimering og fin-tu
ning af kroppen.
Nu har jeg siddet ned længe nok, nu vil jeg gå ud og
spille fodbold, for det er både sundt og sjovt.
Sidste del af bogen er reserveret til intervaltræning og
et tilhørende appendiks om kondition. Her peges på at
HIIT-princippet (high intensity interval training) på alle
måder er den mest effektive træningsform. Det vidste vi jo
godt – men dokumentationen er grundig og omfattende.
37
Stævner
Beretning fra stævneudvalgene 2015
Af Jørn Øgaard Andersen, Haderslev Katedralskole, stævnekoordinator
Efter en periode med nedgang i antallet af tilmeldte hold
til gymnasieskolernes stævner, ser det nu ud til, at deltagerantallet har stabiliseret sig. Det er i sig selv flot, at vi
kan tilbyde deltagelse i ni forskellige stævneaktiviteter:
atletik, badminton, basketball, beachvolley, fodbold, futsal, håndbold, volleyball og ultimate.
Som René Oskjær omtalte i sin beretning sidste år, kneb
det med at finde afløsere til afgående stævnefolk, men det
er imidlertid lykkedes at finde kolleger til at tage sig af
de enkelte stævneaktiviteter, så alt skulle fungere helt
uden problemer. Jeg opfordrer således alle kolleger med
interesse for deltagelse i Gymnasieskolernes stævneaktiviteter til at tjekke EMU’en for at orienterer sig i mulig
hederne for deltagelse, tilmeldingsfrister og meget andet. Vores webmaster, Henrik Lindgaard Møller, Varde
Gymnasium, søger for at vedligeholde vores site, så til
meldingsformularerne opdateres så snart den stævnean
svarlige giver besked om at opdatere eller ændre noget på
EMU’en. Henrik skal dog lige have lidt tid (et par dage)
til opgaven! Men brug EMU’en, hvor der også ligger meget andet spændende materiale.
De senere år i maj måned har der været tradition for at
afholde stævneudvalgsmøde på Samsø, og i den forbindelse gennemgås de enkelte udvalgs aktiviteter og eventuelle forslag til ændringer.
38
Der har været enkelte tilfælde, hvor der i enkelte stævner
kunne deltage hold, som ikke ledsagedes af en idrætslærer. Vi er alle enige om, at deltagende hold skal ledsages
af en idrætslærer og ikke af en elev eller en lokal træner.
Jeg håber, at I vil bakke op om dette, da netop dette er en
af styrkerne ved vores stævneaktivitet. Udover at vi giver
eleverne en sjov og sikkert uforglemmelig oplevelse, har
vi jo også mulighed for at møde gode kolleger og få en
snak om forhold vedrørende vores fag.
Jeg håber, at vi få et godt stævne år og på forhånd tak til
de kolleger, som har påtaget sig opgaven med at varetage
opgaven med de enkelte stævner, kolleger som arrangerer både regionale mesterskaber (sådan har vi valgt at kal
de de indledende stævner) og finalestævnerne.
Stævner
39
Stævner
Beretning fra finalestævne i volleyball 2015
På Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Af Alexander Hein Eriksen, Falkonergårdens Gymnasium
Fra d. 24. til den 25. februar bød Vesthimmerlands Gymnasium og HF velkommen til årets
finalestævne i Volleyball, hvor alle landsdele traditionen tro var repræsenteret. Stævnet blev
også det sidste i rækken for René Oskjær, der efter 10 år som repræsentant for volleyball
udvalget takkede af.
Årets turnering bestod af 9 drengehold og 9 pigehold, som
spillede i puljer af hhv. 5 og 4 hold i hver. På drengesiden
var Falkonergården forhåndsfavoritter, med et hold bestående af 9 nuværende eller tidligere elitespillere, men
havde i et indledende stævne spillet på bane ved siden af
Nørre G, som godt kunne blive en udfordrer til titlen.
Kampene blev spillet på et højt niveau på alle baner og
især i pulje B, hvor værterne fra Vesthimmerland var placeret, var der stor spænding om de to semifinalepladser.
Nørre G gjorde rent bord i pulje B, mens der var stort
drama om den sidste plads i semifinalen. Inden den sidste kamp i puljen mellem Slagelse og Rødkilde, havde
Vesthimmerland og Slagelse begge 4 point, mens Rødkilde, der havde tabt til bl.a. Vesthimmerland, havde 2
point. En sejr til Rødkilde ville altså resultere i at alle 3
hold havde 4 point, og da Vesthimmerland havde vundet
over Rødkilde i en tæt 3-sæts kamp (16-14 i tredje sæt),
men tabt til Slagelse i en ligeså tæt 3-sætter (12-15), ville
en sejr til Rødkilde sætte talknuseren – i form af René
40
Oskjær – på overarbejde, da alle hold så havde 4 point og
havde slået/tabt til hinanden på kryds og tværs.
Spændingen og interessen for den sidste kamp i puljen
var derfor stor, og især de heroisk kæmpende drenge fra
Vesthimmerland sad og bed negle på kanten af stolen.
Rødkilde vandt den meget tætte kamp i to sæt (25-23
og 25-23), hvilket betød at de med en bedre samlet sætdifference gik videre til semifinalen. En semifinale som
skulle stå mod Falkonergåden, der havde vundet deres
pulje, men som var under stort pres i deres sidste puljekamp mod Sct. Knuds, der vandt første sæt 25-22.
I semifinalen var det desværre som om gassen var gået lidt
af ballonen for Rødkildespillerne, der ikke rigtig fik fat i kam
pen og måtte se sig slået i to sæt. Den anden semifinale mel
lem Nørre G og Sct. Knuds blev også en to-sætter, på trods
af at Sct. Knuds drenge var tæt på at nappe et sæt fra Nørre
G, men de måtte desværre se sig slået 25-23 i anden sæt.
Stævner
Tilbage var, foruden placeringskampene, finalen mellem
Falkonergården og Nørre G, der blev spillet i værternes
store hal, der lå i tilknytning til skolen, hvilket gav mange
tilskuere og god stemning. Kampen var en tæt affære
med flot volleyball og første sæt blev et langt et af slagsen,
før Falkonergården kunne trække sig ud som vinder med
cifrene 30-28! Andet sæt var også tæt, men den mindre
bredde i Nørre G truppen havde efterhånden mørnet
spillerne og Falkonergården blev vinder af finalestævnet
med en sætsejr på 25-21.
Kampen om tredjepladsen mellem Rødkilde og Sct. Knuds
blev også en spændende kamp, hvor Rødkilde løb med
bronzemedaljerne efter en 15-13 sejr i tredje sæt.
I pigerækken var billedet lidt det samme med to forhåndsfavoritter i Falkonergården og Køge. Også her blev der spillet flot volley og med to 3-sæts kampe spillede pigerne fra
Vesthimmerland sig frem til semifinalen, til stor jubel for
de fremmødte tilskuere. I pulje A var kampen om semifinalepladsen et opgør mellem Marselisborg og Vestjysk Gymnasium, der i deres første kamp stod over for hinanden.
Marselisborg vandt kampen i to tætte sæt og skulle møde
Køge i deres semifinale. Kampen lagde ud med et velspillet
første sæt, hvor Marselisborg var tæt på at overraske pigerne fra Køge, der dog trak sættet hjem 25-23. I andet sæt
skruede Køge-pigerne op for servepresset og vandt 25-6.
I den anden semifinale var håbet og opbakningen til Vest
himmerlands piger stor, da de havde mulighed for at spille
sig i finalen på hjemmebane, men pigerne fra Falkonergården var for stor en mundfuld, og så måtte værterne
tage til takke med en bronzekamp mod Marselisborg. En
kamp som Marselisborg vandt, men også en kamp der viste at holdene uden en stor flok elitespillere, spiller tætte
kampe mod hinanden, hvilket giver en høj spænding for
spillere og tilskuere.
De to favoritter, Køge og Falkonergården, stod over for
hinanden i finalen. Kampen blev knap så tæt som drenge
finalen, hvilket formentlig skyldes forskellen i bredden
på de to hold. Hvor Falkonergården kunne stille med 10
volleyspillere, var Køge, der også havde flere elitespillere,
mere afhængig af at alle præsterede på højeste niveau.
Køge-pigerne kæmpede godt og havde flere gode angreb,
men på tidspunkter hvor de havde krammet på Falkoner
gården, benyttede modstanderen sig af deres brede bænk
og fik igen overtaget. Kampen endte 25-9, 25-13 til Falkonergården, der kunne tage den lange bustur hjem med
pokalen i både drenge- og pigerækken.
Som afslutning skal der lyde en stor tak til Vesthimmerlands Gymnasium og HF, for deres store arbejde med at
arrangere finalestævnet. Morten Severin og hans hjælpere,
i form af idrætslærere, pedeller, køkkenpersonale og elever
gjorde en kæmpe indsats for at få det hele til at glide. Derudover skal vi også sige tak til René Oskjær, der efter 10
år som formand for volleyballudvalget, har valgt at takke
af. René har gennem hans virke for volleyballudvalget, og
i øvrigt også ultimateudvalget, arbejdet for at stævnerne
forblev 2-dages stævner, selvom andre discipliner er gået
over til en-dags stævner. Det giver en følelse af, at man
som spiller er med til et stort stævne, og interaktionen
mellem eleverne fra de forskellige skoler bliver større.
Derudover giver det større mulighed for kollegialt samvær
mellem lærerne, der hvert år diskuterer turneringen og
dens udvikling til det obligatoriske lærermøde om aftenen.
Til allersidst skal vi også sige tak til Roar Ipsen fra Rødkilde
gymnasium, der har sagt ja til at følge i Renés tunge fodspor.
41
Stævner
Finalestævnet i Basketball
4. februar 2015
Af Peter Rykær, Haderslev Katedralskole
Tilmeldingen til årets basketstævner har de sidste par år været stabil og med
en overvægt af hold i B-rækkerne, hvilket meget fint afspejler vores
arbejde inden for frisporten. Her mødes rigtig mange nybegyndere
i et tværgymnasialt samarbejde og har en rigtig god oplevelse.
A-rækkerne er jo for de øvede, og der er ikke ret mange, der ikke
er klubspillere. De bruger en stor del af deres fritid på at dyrke den
idræt de bedst kan lide og har ligeledes stor glæde af vores stævneaktivitet.
Både A og B rækker har deres store berettigelse, men det er i denne sammenhæng A-rækkerne, der bliver kigget på. Der bliver spillet noget fremragende
basket, og mange af spillerne vil vi kunne se i basket-ligaen om et par år.
Det kan ikke komme bag på nogen, at de gymnasier der arbejder målrettet
mod nogle specielle idrætsgrene, også ofte vil være repræsenteret i finalesammenhæng. Således var det også i år en stor del af de samme gymnasier, der var
til finalestævne på Falkonergården d. 4. februar.
Pigerne var repræsenteret af Risskov, Århus Statsgymnasium, Rungsted, Tårnby
og Falkonergården. På drengesiden næsten de samme gymnasier, Svendborg var
skiftet ud med Tårnby. Alt sammen gamle bekendtskaber. På grund at stævnet
blev flyttet i forhold til det først udmeldte og et par kommunikationsfejl, måtte
Marselisborgs piger og Stenhus drenge melde afbud. Det skal lige bemærkes, at
alle tilmeldte pigehold kom direkte til finalestævnet!
Igen i år blev det Falkos piger der vandt i suveræn stil, og atter var det Rungsted
der måtte lide. Det var 7. år i træk at Falkopigerne vandt. På drengesiden trak
Falko ligeledes det længste strå. Hvis man ser på cifrene (62-45) kunne det se
ud som om at de cruisede en sejr hjem, men det var ikke tilfældet. Svendborg
42
Stævner
ydede en stor modstand, men var ikke gode venner med
kurvene på banen i den nye flotte hal Falkonergården
har fået. Falkodrengene var tilmed omkring 10 cm højere
end Fynboerne.
Stort tillykke til Falkonergårdens piger og drenge.
Falkonergården fik ved denne lejlighed indviet deres nye
hal og basketbane. Desværre er der ikke plads til meget
mere end basketbanen, hvilket må ærgre alle de andre
sportsgrene, der lige bliver trængt med minimal plads.
Men flot det er den.
Jeg bebudede sidste år at jeg ville stoppe som stævnekoordinator efter 15 år. Det har været 15 gode år, hvor
der har været god kontakt til alle jer derude, og god vilje
til at løse problemer. I år var der ingen problemer med
at få stævneplanlægningen til at gå op, og jeg håber det
vil vare ved.
Som afløser har to meldt sig, og det bliver Mads Mariegaard, Middelfart Gymnasium der tager over efter mig.
Med sig på siden får han Anders Brink Nyberg, Aurehøj.
Mads deltog selv i finalestævnet i 2000 i Risskov, så han
er ikke ubekendt med spillet. Jeg ønsker de to nye rigtig
god vind, og håber I vil støtte godt op omkring dem.
Tak for mange gode år
43
Stævner • • • Stævneudvalg
Overordnet
Stævnekoordinater
Jørn Øgaard Andersen
Haderslev Katedralskole
75 50 13 53
[email protected]
Atletik
Torben Karlshøj
Køge Gymnasium
56 65 67 23
[email protected]
Basketball
Mads Bovbjerg Mariegaard,
Middelfart Gymnasium
[email protected]
Badminton
Simon Buchhave
Horsens Gymnasium
[email protected]
Beachvolley
Lone Davidsen
Risskov Gymnasium
25 21 29 53
[email protected]
Lis Vivi Fonnesbæk
Viby Gymnasium
24 26 29 57
[email protected]
44
Volley
Vest for storebælt
Roar Ipsen
Rødkilde Gymnasium
[email protected]
telefon 60207581
Øst for Storebælt
Leif Framke
Birkerød Gymnasium
40 86 62 53
[email protected]
Håndbold
Bo Stage
Brøndby Gymnasium
[email protected]
Futsal
Martin Lyhne Hansen
Middelfart Gymnasium og HF
28 72 63 65
[email protected]
Drengefodbold
Rune Garbers
Himmelev Gymnasium
21 45 65 59
[email protected]
Steen Adam Kiørboe
Kongsholm Gymnasium & HF
[email protected]
Pigefodbold
Hans Henrik Christensen
Langkær Gymnasium
25 52 07 90
[email protected]
Jacob Rosengaard Petersen
Langkær Gymnasium
60 60 56 64
[email protected]
Ultimate
Birte Bengtsson
75 85 10 13 / 24 66 01 45
[email protected]
Janne Kjær
Marselisborg Gymnasium
86 11 88 06 / 22 48 24 64
[email protected]
GI stævneoversigt
Tilmeldingsfrist
Indledende
og ml. runde
Finalestævne
Drengefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Pigefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Ultimate
1. september
Uge 38 - 39
Uge 40
Atletik
1. september
Uge 37 - 38
Sidste torsdag i sept.
Badminton
Medio oktober
Nov - dec
Januar
Håndbold
Uge 41
November
Januar
Volleyball A
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Volleyball B
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Basket drenge A
Medio oktober
21. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Basket piger A
Medio oktober
22. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Basket B
Primo dec
Uge 47
Uge 6
Beachvolley
Uge 34
Uge 36 - 37
Futsal
15. december
Marts
Tilmelding på hjemmesiden: http://www.emu.dk/gym/fag/id/index.html under det enkelte stævne
45
Regioner • Regionssekretærer
Region 1:
Sydvestsjælland og Lolland-Falster
Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Næstved,
Herlufsholm,Vordingborg, Haslev,
Uddannelsescenter Øst-Sjælland,VUC
Næstved,VUC Sydsjælland
Ronni Petersson Jørgensen
Nykøbing Katedralskole
[email protected]
Region 2:
Vestsjælland og Østsjælland
Sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus,
Kalundborg, Odsherred,VUC Vestsjælland
Syd og VUC Vestsjælland Nord, Greve, Køge,
Solrød, Roskilde A, Roskilde K, Himmelev,
VUC Greve,VUC Køge,VUC Roskilde
Thomas Bach Møller
59 59 60 56
Kalundborg Gymnasium
[email protected]
Region 4:
Nordsjælland
Frederikssund, Frederiksværk, Stenløse,
Birkerød, Allerød, Frederiksborg, Helsinge,
Espergærde, Helsingør, Marie Kruse,
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium,
Rungsted, HF Øst og VUC
Pernille Garbers
Gl Strandvej 18, 3050 Humlebæk
[email protected] &
Helle Sehested
Frederiksborg Gymnasium & HF
[email protected]
46
Region 5:
København I
Københavns Åbne Gymnasium, Sankt
Annæ, Falkonergården, Frederiksberg,
Frederiksberg HF, Johannesskolen,
Kongsholm Gymnasium, Avedøre,
Ishøj,VUC Køge Bugt,VUC Vest,VUC
Frederiksberg, Rysensteen, Christianshavn,
Østre Borgerdydskole,VUC Vestegnen,
Virum, Nærum, Niels Steensen, Ingrid
Jespersen, Metropolitanskolen, N Zahles
Gymnasieskole, Gentofte Studenterkursus
Jesper Petersen
Københavns Åbne Gymnasium
[email protected]
Region 6:
København II
Borupgård, Herlev, Nørre G, Bagsværd,
Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund,
Gladsaxe, HF-Centret Efterslægten,VUC
Gladsaxe/Herlev,VUC Vestvolden,VUC
Ballerup, Tårnby, Brøndby, Ørestad,VUC
Øresund, Bornholm,VUC Bornholm,
Øregård, Gl. Hellerup, Gentofte HF, Aurehøj,
Ordrup
Gitte Keinicke Staghøj
Tårnby Gymnasium
60 60 39 18
[email protected]
Region 9:
Fyn
Sct. Knud, Tornbjerg, Odense K., Mulernes
Legatskole, Fyns Studenter- og HF-kursus,
Vestfyn, Midtfyn, Svendborg, Middelfart,
Fåborg, Nyborg,VUC Odense, Nordfyns
VUC, Faaborg VUC,VUC Sydvestfyn,VUC
Svendborg
Thomas Drejer
61 99 70 95
Mulernes Legatskole
[email protected]
Region 10:
Sønderjylland
Duborgskolen, Sønderborg S, Sønderborg
A, Tønder, Åbenrå, Deutsches Gymnasium,
Haderslev K.,VUC Gram,VUC Haderslev
Jørn Øgaard Andersen
75 50 13 53
Haderslev Gymnasium,
[email protected]
Region 11:
Syd- og Vestjylland
Esbjerg G., Esbjerg S.,Vejen, Grindsted,
Varde, Ikast, Herning,Vestjysk Gymnasium,
Ribe K,VUC Esbjerg,VUC Varde
Iver Knudstrup Thøgersen
97 21 39 99 / 24 81 14 99
Herning Gymnasium
[email protected]
Region 12:
Vejle Amt
Kolding, Munkensdam, Fredericia, Rødkilde,
Rosborg, Tørring, Horsens A, Horsens S,
Vejlefjord, Gedved Statsseminarium og HF,
VUC Kolding
Niels Martin Vind
21 25 85 52
Fredericia Gymnasium
[email protected]
Region 13:
Århusområdet
Århus K., Århus S., Marselisborg, Risskov,
Viby, Odder, Skanderborg, Langkær, Silkeborg, Århus Akademi, Th. Langs HF,VUC
Århus,VUC Skanderborg-Odder,VUC Samsø
Anders Hartlev Oksen
Århus Akademi
[email protected]
Region 14:
Randersområdet
Randers S., Randers HF-Center, Paderup,
Rønde, Grenå, Hadsten,VUC Randers
Margrethe Kier Riisgård
23 64 45 03
Favrskov Gymnasium
[email protected]
Region 16:
Nordjylland
Ålborg K., Ålborghus, Nørresundby,
Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund,
Brønderslev, Fjerritslev, Hasseris,
Støvring, Års, Hobro,VUC Vendsyssel Vest,
Vesthimmerlands VUC,VUC Østhimmerland,
VUC Aalborg
Lasse T. Jensen
61 65 40 20
[email protected] &
Marie Brandtoft
22 48 64 80
Nørresundby Gymnasium og HF
[email protected]
Regionssekretærer VUC
Ole Jeppesen
25 72 80 95
Vuc Fyn,
[email protected]
De enkelte skolers placering
ses på foreningens hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/id
Region 15:
Nordvestjylland
Viborg A.,Viborg K., Skive, Holstebro,
Morsø, Struer, Thisted, Lemvig, Ringkøbing
A., Det kristne Gymnasium, Bjerringbro,
VUC Holstebro,VUC Ringkøbing/
Holmsland,VUC Skive,VUC Viborg
Mette Molsen Holst
Viborg Katedralskole
[email protected]
47
Adresser • • • Bestyrelsen m.m.
Formand
Anders Bergholdt
38 89 21 05 / 28 19 55 11
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Louise Holte
51 21 97 79
[email protected]
Næstformand
Andreas Schiørring
51 94 68 06
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Niels Leth-Petersen
44 44 71 16
[email protected]
Kasserer
Søren Friis
23 48 73 77
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Malte Trold
26 99 69 84
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Michala Hammer
51 90 90 77
[email protected]
48
Adresser • • • Redaktionen m.m.
Redaktionsmedlem
22 48 64 80
[email protected]
Webmaster
Henrik Lindgaard Møller
[email protected]
Redaktionsmedlem
Malene Løye Kristensen
27 77 13 55
[email protected]
Fagkonsulent
Mads Olsen
25 57 41 39
[email protected]
Redaktionsmedlem
Jakob Gøricke Jensen
51 63 32 14
[email protected]
49
50
Idræt C og B
– GØR IDRÆT LEVENDE
Idræt B – idrætsteori præsenterer fire afsnit med
de hovedområder, eleverne skal arbejde med i
idrætsteori:
• Den moderne idræts historie går tilbage til sportens
fremkomst i Danmark og videre til dens udvikling
i det 21. århundrede.
Idræt C – teori i praksis er en grundbog, der gør rede
for, hvordan faget idræt adskiller sig fra fritidslivets
idræt bl.a. gennem inddragelse af teoriforståelse
og træning.
• Idræt – for alle eller for dig selv? sætter fokus på
unges idrætsvaner, på den enkeltes forhold til
idrætten og på idrætten som kulturelt fænomen.
Idræt C gennemgår områder inden for idrættens
verden – bl.a. boldspil, bevægelse til musik og lyd
samt tekniske færdigheder i klassiske og nye idrætter. Desuden indeholder udgivelsen teoristof, der
er knyttet til hovedområdet træning – herunder
emner som motionsvaner, sundhed og livsstil,
træning, testning og idrætsskader.
• Fysiologi, anatomi og træningslære gennemgår
den grundlæggende teori om, hvordan kroppen
fungerer, når vi er fysisk aktive, hvordan den kan
påvirkes gennem træning, og hvordan man kan
evaluere sin fysiske form ved hjælp af tests.
Jette Engelbreth, Claus Estrup, Rasmus Pöckel, Ellen Sig og
Jan Kahr Sørensen
Bog 144 sider
iBog®
ibog.idraetc.systime.dk
90 interaktive opgaver | 70 øvelses- og instruktionsvideoer | 9
interaktiviteter | 20 øvelser |
10 opgaver | 120 illustrationer
| 155 sider
• Sundhed – det gode liv på krykker? fortæller om
unges sundhedsadfærd og om, hvad sundhed er.
De teoretiske afsnit følges op af arbejdsopgaver,
der både uddyber teorien og inspirerer til at stille
nye spørgsmål til teorien.
Jesper Franch, Bo Isaksen, Per
Jørgensen og Niels Vogensen
Bog 304 sider
iBog®
idraetb.systime.dk
5 videoklip | 180 illustrationer |
30 opgaver | 6 cases | 310 sider
Se priser og licenser på systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
Gymnasieskolens Idrætslærerforening, Gudenåvej 29, 8850 Bjerringbro
ISSN 1902-262X
Deadline for GISP nr. 159: 4. januar 2016
Bidrag sendes til Malene Løye Kristensen, [email protected]

GISP nr. 158

Transcription

Similar documents

SNI Cafeteria - Skibbild Nøvling Byportal

Fjernundervisning

En grav, der er en dronning værdig

DiaLab Code of Conduct - Etiske retningslinjer

Velkommen til - HF + VUC FYN

Opgaver til e-mail med live.dk

4 ÅRS FØDSELSDAG - Restaurant Den Kinesiske Mur

GISP nr. 156

Dans og udtryk / Læringsmålstyret