GISP nr. 156

Transcription

GISP nr. 156

G I S P
Nr. 156 • • • Januar 2015
GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING
Aktiv studierejse
GISP
Beachvolley
Studierejser
Familierejser
Aktiv ferie for alle
Berlin - oplev tysk historie i kombination med beachvolley
Alanya - oplev tyrkisk kultur og spil beachvolley under den tyrkiske sol
nr. 156
Januar 2015
Redaktion
Malene Løye Kristensen
[email protected]
Marie Lind Brandtoft
Studieturens indhold
[email protected]
Forestil jer en studietur hvor det sportslige kombineres med det kulturelle. Bliv en del af
Den Kolde Krig i Berlins historiske rammer eller den tyrkiske kultur og religion i Alanya.
Lyø Beach Camp har gennem de sidste 15 år arrangeret studieture i kombination med
beachvolley. For os er det yderst vigtigt, at alle elever får en god oplevelse med sporten. For at tilgodese alle tilpassess kampe, teambuldingøvelser og træning den enkelte
deltagers niveau.
Jakob Gøricke Jensen
Kontakt
Pris pr. år
Abonnement: 400 kr.
Studerende og pensionister: 200 kr.
Vi skræddersyr gerne studieturen, så den passer
perfekt for jer.
Kontakt os for at høre nærmere omkring vores studierejser. Peter Lyø: Tlf.
+45 40350920 mail: [email protected].
dk Brian Peterson: Tlf. +45 29279815
mail: [email protected]
Samarbejdspartner: Sportsmate
[email protected]
Redaktionens adresse
Strøybergsvej 30
9000 Aalborg
[email protected]
Foto
Bestyrelsen og redaktionen m.fl.
ing
dervisn
tent un dietur såvel
e
p
m
o
stu
et k
mmelig
og meg
iliteter til en uforgle
c
fa
r
e
up
mp
e med s
ach Ca
t
stisk ug n med Lyø Be
a
t
g mege
n
fa
”En
rde altin
ieture
jo
”
d
e
g
u
r
t
t
e
s
e
r
e
d
rå
gjord er som for læ
lokalom
takter i
for elev
n
o
k
e
meget
ang
med et t bruge
amps m rvice”
m
C
je
h
h
c
a
m
t
lag a
vi ko
”Lyø Be irkelig god se
set, og om var helt op
t
g
v
li
g
e
r
t fa
,s
lette
hvolley
relevan
r super t forløb i beac
a
v
n
e
r
re
tu
”Studie eligt tematise
”
b
lø
anvend
r
sfo
samen
som ek
ldt
014)
Bergho
sium (2
Anders sborg Gymna
Frederik
ww.lyobeachcamp.dk eller på Facebook/Lyø Beach Camp
Udgiver
Gymnasieskolernes
Idrætslærerforening (GI)
Tryk Rosendahls
De anførte synspunkter, der fremføres i
artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI
eller af redaktionen.
I
N
D
H
O
L
Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konstituering GI´s bestyrelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt medlem i bestyrelsen – Malthe Trold Kirkegaard. . Nyt medlem i bestyrelsen – Søren Friis . . . . . . . . . . . . Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . GI´s fokus på regionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regionsekretær i idræt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra fagkonsulenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kurser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Performance kursus i Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . Flagfotball. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pigernes selvkontrollerede og skamfulde krop . . . . . . . Idrætsmusik – lidt inspiration. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Undervisning og forståelse til SWINGDANCE . . . . . . Diverse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finalestævne i pige fodbold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beachvolleystudietur til Tyrkiet med Lyø Beach Camp. Kommende Kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Trænings projekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Friluftsliv på den fede måde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tag på Kanotur 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stævner og stvneudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regioner – regionssekretærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adresser – bestyrelsen, redaktionen mv . . . . . . . . . . . D
4
5
7
8
10
11
12
16
18
21
21
24
26
26
29
32
38
38
40
43
43
44
45
46
48
49
3
Leder
Nyt fra bestyrelsen
Leder
I skrivende stund sidder mange af jer nok og retter SRPer og SSOer, hvis ikke I er på vej på ski eller står til
forskellige informationsmøder rundt omkring på skolerne og indfanger kommende elever – uanset hvad I
tilbringer årstiden med af faglige udfordringer, så håber
vi at I nyder det, og at bladet her måske giver ny inspiration til det daglige virke.
I dette nummer af bladet præsenteres to nye bestyrelsesmedlemmer, nyt fra stævnerne, masser af inspiration til
undervisning i flag-football og performance, og Per Rock
(jo, det kalder han sig faktisk!) som i år underviste på
GF i swingdans, har skrevet en lang række gode fif til
undervisning i dette og lidt om historien bag.
Der er også en tankevækkende artikel om pigers manglende badning efter idræt, og der er hands-on inspiration
til bedre og nemmere brug af musik i idræt – lige til at
gå til!
Nyt fra bestyrelsen – januar 2015
Århus-området går på tur mellem regionens skoler. Han
er desuden medforfatter til indlægget med inspiration til
et endnu bedre regionsarbejde.
Samtidig siger redaktionen et stort og rungende TAK til
Niels Christian Paludan for mange års arbejde på bladet, det er med sorg vi må undvære dig og dit forkromede
overblik!
Vi håber meget at kunne byde velkommen til yderligere
to nye medlemmer i redaktionen i løbet af kort tid – og
håber at løfte sløret for dem i næste nummer.
Næste nummer af GISP byder bl.a. på et par boganmeldelser og en artikel om forskning i unges knæsmerter
med ideer til ændret praksis på genoptræningsområdet.
God vintersæson!
På vegne af GISP-redaktionen
I dette nummer kan man også læse mere om GI’s fokus
på regionerne og få mange gode ideer til at få et livligt,
givtigt og velfungerende regionsarbejde i gang. Til fordel
for skolerne, eleverne – og os selv. For det ER jo dejligt
at være sammen!
Vi byder i redaktionen et stor velkommen til Jakob Gøricke Jensen fra Odder Gymnasium. Jakob er sikkert
kendt af mange af jer som regionssekretær fra Århusområdet, en post han for nylig har forladt, idet posten i
4
Marie Lind Brandtoft,
Nørresundby Gymnasium og HF
Det har været et interessant uddannelsespolitisk år, vi nu
er trådt ud af. Hele det sidste halve år har det summet
af rygter omkring gymnasiereformens eftersyn, reform
af reformen, adgangskrav, afskaffelse af grundforløb osv.
På julemånedens første dag kom så endelig regeringens
længe ventede udspil til justering af gymnasiet “Gymnasier til fremtiden”. I har formentlig alle orienteret jer i
dette materiale, som jo bl.a. handler om antallet af studieretninger. Fra vores synspunkt er der god ræson i generelt at slanke udbuddet af studieretninger – man kan
så diskutere om dette er den rigtige måde at gøre det
på! Matematik fylder i hvert fald overordentlig meget i
dette udspil med matematik A i 7 af de 12 foreslåede
studieretninger. Den tredje mest populære studieretning
i gymnasiet på nationalt plan med biologi A, idræt B og
matematik B (ABB) forsvinder med dette forslag, som
man dog skal huske stadig kun er et udspil. Men hvis
præmissen med Mat A accepteres, så er der stadig en del
af de 12 studieretninger, hvor idræt B kunne indgå som
“tredje relevant fag”. Mest oplagt sammen med Bio A og
Mat B eller med Samf A og Mat A
Endnu engang er det dog værd at huske på, at dette oplæg til justering af gymnasiet kun er et udspil fra regeringens side, og det er vist mere end tvivlsomt, om der
opnås enighed i forligskredsen inden det kommende
folketingsvalg. Hvad enten man er til den ene eller den
anden politiske fløj – eller bare i midten – så kan der ikke
herske tvivl om, at det vil være en fordel for idrætsfaget,
hvis Antorini fortsætter på posten, selv om prognoserne
ikke tyder på det. Hun har som minister været bannerfører for at sætte idræt og bevægelse på dagsordenen ikke
mindst på folkeskoleområdet. Først med det store udviklingsprojekt “læring i bevægelse” og siden også ved
at opprioritere idræt til prøvefag i folkeskolens afgangsprøve i forbindelse med folkeskolereformen. Hvad angår
denne nye eksamen er det vældig interessant for os som
idrætslærere i gymnasiet at læse oplægget til, hvordan
idrætseksamen i folkeskolen skrues sammen. Oplægget
der hedder “vejledning til prøven i idræt” kan findes på
UVM´s hjemmeside. Det kan give os en idé om, hvordan
fremtidige gymnasieelever vil være ’idræts-skolede’
Idrætsfaget har således fået et markant statusløft i folkeskolen med flere timer og mulighed for afgangsprøve. På
baggrund heraf har vi den faglige forening endnu engang
søgt ministeren om at indføre eksamen på idræt C i gymnasiet. En ansøgning som bestemt ikke blev afvist, og vi
tror og håber på at eksamen i den obligatoriske idrætsundervisning stadig vil indgå i drøftelserne, når forligskredsen skal nå til enighed. Vi havde gerne set det som en
del af regeringens oplæg, men måske er området ganske
enkelt for småt i forhold til de store linjer, der blev tegnet
i “Gymnasier til fremtiden”.
Også vores andet ansøgningsområde, som vi har nævnt
flere gange i tidligere nyhedsbreve, nemlig indførelsen af
medtællende årskarakterer på idræt C for HF-kursister,
sætter vi til stadighed vores lid til bliver til noget – sooner
or later. Derudover er der for idrætsfaget et par nye, in-
5
Nyt fra bestyrelsen
teressante udviklingstiltag i støbeskeen. Dem vil vi skrive
mere om, når der er noget mere konkret i hus – formentlig i løbet af foråret.
På den interne bestyrelsesfront har vi måttet tage afsked
med to bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med oktobers generalforsamling. Vi takker Line Rasmussen og
Ulla Wogensen for lang og god tjeneste i korpset :-) Til
gengæld kan vi med glæde byde velkommen til to nye
medlemmer af den 7 mand store bestyrelse i GI, nemlig
Søren Friis og Malte Trold Kirkegaard. Læs deres præsentationer af dem selv andetsteds i dette blad.
Hvert år udbyder UVM puljer til forskellige udviklingsområder, som de faglige foreninger kan byde ind på og
søge om. Dette har vi god tradition for at deltage i, og
det kaster som regel nogle gode kurser af sig til glæde
for alle medlemmer i GI. Senest har vi i to omgange udviklet kurser om brugen af IT i idrætsundervisningen,
som mange idrætskolleger over hele landet har deltaget
i. Sidste år søgte vi i GI om et nyt udviklingsområde,
nemlig evalueringsformer på idræt C. Vi er endnu ikke
nået så langt med dette område, men er dog gået i kødet
på det og planlægger prøveeksamen/årsprøver på idræt C
til sommer samt to omgange med “aktionsforskning” på
HF. Mere herom senere efterhånden som arbejdet skrider frem.
Nyt fra bestyrelsen
tagerne på kurset. Det er dog ikke for alle de 5 kurser,
hvor underviseren har skrevet artikel; i et par af kurserne
er der stadig kursistanmeldelser at læse længere fremme
i bladet.
Der vil også være mulighed for at komme på efteruddannelse i løbet af foråret, når vi udbyder kurser i træningsprojekt. Se flere detaljer om dette kursus under
kursusannoncerne. Her kan man også læse mere om vores næste udlandskursus, nemlig friluftskurset til Norge i
september – spændende :-)
Endelig skal det nævnes, at vi i december har haft møde
med en IT-ansvarlig for Rosendahls, der trykker dette
blad. Vejen til det digitale medie er et af vores indsatsområde i bestyrelsen, og vi diskuterer i øjeblikket forskellige muligheder, hvor blandt andet en GISP-app er på
tapetet. Hardcore tilhængere af det trykte medie skal dog
ikke fortvivle, da der vil være tale om en forholdsvis lang
overgangsfase, hvor vi formentlig opererer med både et
digitalt medie til alle og et trykt medie, til dem der måtte
ønske det
På bestyrelsens vegne
Anders Bergholdt, formand GI
Konstituering GI´s bestyrelse
Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings
bestyrelse
Anders Bergholdt (BE), Frederiksborg Gymnasium
Niels Leth-Petersen (NL), Gentofte HF
Andreas Schiørring (AS), Aarhus Katedralskole
Michala Hammer (MI), Solrød Gymnasium
Louise Holte (LO), Kongsholm Gymnasium
Malte Trold (MT), Aarhus Katedralskole
Søren Friis (SF), Bjerringbro Gymnasium
Konstituering den 3/10 2014:
Formand(BE)
Næstformand (AS)
Kasserer(SF)
PS(BE)
GF-overkoordinator(BE)
Kontakt til:
DIF (Danmarks Idrætsforbund)
(AS)
DGI (Danmarks Gymnastik og Idrætsforeninger) (SF)
Fagkonsulenten - Fagdidaktisk Kursus
(2014: uge 41 + 45)
(AS)
Institut for idræt KU
Institut for idræt ÅU
Institut for idræt SDU
Institut for idræt Aalborg)
Idræt i folkeskolen
htx hhx
I øvrigt – uden for bestyrelsen:
Fagligt Forum (NL)
(MT)
(LO)
(SF)
(MI)
(SF)
(AS)
Kontakt til:
Regionssekretærer (MT)
Stævneudvalg (NL)
GISP(LO)
Webmaster + GL-E
(LO)
På efteruddannelsesfronten kan vi berette om endnu et
veloverstået og meget velbesøgt generalforsamlingskursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg i oktober 2014.
Som noget nyt har vi i år bedt nogle af underviserne
skrive en artikel om deres genstandsfelt for kurset i stedet for en kursistanmeldelse, således at det gerne skulle
komme alle læsere af dette blad til gavn og ikke kun del-
6
7
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Nyt medlem i bestyrelsen
Malte Trold Kirkegaard
Efter i en del år at have
været med på sidelinien i
forskellige GI-projekter,
blev jeg ved Generalforsamlingen i oktober i år
valgt som nyt medlem af
bestyrelsen. Jeg underviser i idræt – udelukkende idræt :-) – på Aarhus
Katedralskole – hvor jeg
har været siden 2005.
Jeg er tosset med idræt og sport og dyrker alt hvad jeg
kan komme afsted med. Det har nok i overvejende grad
været boldspillet, der har domineret min idrætsudøvelse med badminton, bordtennis, håndbold som barn,
og volleyball og beachvolleyball som ung. Efter diverse
skader er styrketræning og løb blevet en væsentlig del.
Fodbold fylder en del i voksenlivet, da jeg er træner for
et fodboldhold med u10 drenge (med min egen søn på
holdet selvfølgelig ;-).
Jeg læste bachelor-delen på Center for Idræt i Århus,
og var derefter 2 år i Odense, hvor jeg tog overbygningen. Derfor lå det ikke nødvendigvis i kortene,
at jeg skulle blive underviser i idræt på stx, men da
chancen bød sig, slog jeg til, og det lykkedes at få en
fast stilling efter et par år. Det har jeg holdt fast i og
underviser nu på 9. år udelukkende i idræt. Det er
for fedt!
8
Jeg tror bestyrelsen vil få glæde af mit engagement og
foretagsomhed. Jeg arbejder ofte meget intensivt på de
opgaver jeg sætter mig for, og er god til at strukturere og
holde overblikket. Via mit et-faglige fokus på idrætsfaget
kan jeg koncentrere mig 100% på idrætsundervisning og
idrætsrelaterede emner, der kan komme skoler, regioner
og GI til gode.
– og håber at kunne udnytte mine
strukturelle evner til at booste livet i
alle regionerne i landet. Der ser allerede nu ud til at være sket en masse,
og det er super fedt !
ske i retning af en mere elektronisk
form på et tidspunkt. Bladet har udviklet sig en del de senere år, og efterhånden kan man ofte finde mange
spændende artikler og informationer.
Endelig mener jeg vi fortsat skal udvikle vores medlemsblad GISP – må-
På hjemmefronten er jeg gift med
Tina og har 2 seje drenge på 9 og 11
år, som desværre for dem er indlagt
til et liv med masser af fysisk aktivitet på alle mulige måder ;-)
Jeg glæder mig helt vildt til mange års
bestyrelses-arbejde og regner med at
vi ses på GF, udlandskurser og andre
GI kurser rundt omkring i landet.
GI har altid fyldt meget i mit arbejde; jeg har været på
GF-kurset en hel del gange, La Santa kurset en enkelt
gang, GI-arrangerede kurser flere gange, og adskillige
regionalt arrangerede kurser. Jeg mener bestyrelsens
arbejde med kursusvirksomhed er meget central; her
sikrer vi den faglige udvikling og arbejdsglæde – idræt
er et fag, der aldrig står stille og det skal bestyrelsen
hjælpe på vej.
Desuden har jeg deltaget i forskellige forsøg og udviklingsarbejder via GI – feks forsøg med eksamen på Idræt
C. Det er min holdning at GI skal blive ved med at lave
udviklingsarbejde, så vi feks forbereder forslag til eksamens-former og udvikler bedømmelses-mulighederne i
HF og på STX. Idræt har tidligere været truet på eksistensen, men vi ser nu tegn på, at faget står foran nogle
store forandringer – ikke mindst en mulig fremtidig eksamen på Idræt C hvilket folkeskolens idræts-eksamen
kunne tyde på.
Jeg har fra start kastet mig over arbejdet med regionerne
– beskrevet flere andre steder i denne udgave af GISP
Hele bestyrelsen i GI.
9
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Tak
Nyt medlem i bestyrelsen
Søren Friis
Jeg hedder Søren Friis, er
38 år og har siden 2005 arbejdet som gymnasielærer
i Bjerringbro, dog med en
enkelt afstikker til Paderup
Gymnasium sidste skoleår.
Jeg er gift med Camilla,
som er folkeskolelærer i
Hammel og vi har to skønne piger Clara & Laura på
henholdsvis 6 og 9 år.
Idræt har altid været en stor del af mit liv. Som barn spillede jeg badminton i Herning badmintonklub, hvor jeg
brugte alle mine hverdage og weekender på at blive den
nye Morten Frost. Derudover har jeg også dyrket fodbold,
tennis, squash og golf. Da jeg indså, at jeg nok ikke kunne
følge med Peter Gade, kastede jeg mig over trænergerningen i stedet. Det har jeg haft mange gode oplevelser med,
og har nydt at give noget videre til andre. I dag er ambitionsniveauet også faldet lidt rent trænermæssigt, men heldigvis er der gode muligheder for at blive ungdomstræner
i lokalmiljøet, hvor jeg indtil nu har været træner i fodbold,
badminton, tennis og svømning.
Jeg har nu været gymnasielærer i omkring 10 år, hvor jeg
har nydt godt af det gode arbejde, som GI har lavet. Både
hvad angår kurser, men også det arbejde, de lægger i at
skabe gode vilkår for idrætsfaget. Jeg glæder mig meget
til at tage del i dette arbejde, så vi idrætslærere for de al-
10
lerbedste vilkår for at “smitte” vores elever med glæden
ved at bruge sin krop.
Da jeg har matematik som sidefag, mente bestyrelsen at
jeg var den oplagte kandidat til at blive kasserer. Dermed
er det nu mig, der står for pengekassen i GI. Dette er et
arbejde jeg ser frem til, men ved også at der venter en gevaldig udfordring med at få styr på alle detaljerne, så jeg
håber I vil bære over med mig hvis et eller andet skulle
kikse. Det er nu mit ansvar at GISP bliver sendt ud til
alle betalende medlemmer, så hvis du har betalt, men ikke
modtaget et blad, så send mig endelig en mail. Det er også
mig, der sender opkrævninger med kontingent, og for at
lette mit arbejde ville det være vildt fedt, hvis I alle lige
tjekkede om jeres GI-abonnement er tilmeldt PBS.
Derudover glæder jeg mig til at skulle arrangere en masse
interessante kurser for jer idrætslærere. Det er min erfaring, at de bedste kurser er dem, hvor der er en faglig
dygtig gymnasielærer eventuelt suppleret af en endnu dygtigere fagperson. Det gør, at kurserne bliver faglig inspirerende, samtidig med at vi også får en god indsigt i, hvordan vi kan bringe vores nye kunnen tilbage til vores elever.
Tak til Line
Tak til Ulla
Fra bestyrelsens side skal lyde en stor tak til Line Rasmussen for rigtig godt samarbejde gennem de sidste 6
år. Med dit altid gode og smittende humør har du været
med til at sætte kolorit på bestyrelsesarbejdet. Mødepauserne vil aldrig igen nå samme underholdningsværdi
uden dig :-) Du har bl.a. været hovedansvarlig for tilrettelæggelsen af vores to seneste store udlandskuser, nemlig på Playitas i 2010 og på La Santa i 2013 og har lagt
mange gode kræfter i dette. Derudover har du varetaget
en del andre funktioner i det løbende bestyrelsesarbejde.
Vi kommer så afgjort til at savne dig i bestyrelsen, og vi
ønsker dig al mulig held og lykke fremover med dit store
familieprojekt i Snekkersten :-)
Ligeledes vil vi gerne komme med en varm tak Ulla
Wogensen for en rigtig god og vigtig indsats i bestyrelsesarbejdet de seneste 3 år. Dit engagement har været
uforligneligt i alt, hvad du har kastet dig over af opgaver
i bestyrelsesarbejdet. Senest har det bl.a. været regionssekretærarbejdet, men du har tidligere også sat dit klare
aftryk på udviklingsarbejdet omkring idræt og den praktiske metode. Du besidder et naturligt drive og brænder
for de ting, du beskæftiger dig med – og det kan mærkes! Sammen med en udpræget grad af pligtopfyldelse
er det fantastiske egenskaber at besidde i det frivillige
foreningsarbejde, og det har vi i bestyrelsen nydt godt af.
Samtidig har du dine meningers mod og et livligt temperament, hvilket ofte er kommet til udtryk i bestyrelsesarbejdet – på godt og ondt,
men klart mest på godt :-)
Vi ønsker også dig al mulig
held og lykke fremover.
GI´s bestyrelse
GI´s bestyrelse
Jeg glæder mig til at løbe ind i jer til diverse stævner, regionalmøder og kurser i fremtiden.
Med venlig hilsen
Søren Friis
11
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
GI’s fokus på regionerne
Jakob Gøricke Jensen, Odder Gymnasium, og Malte Trold Kirkegaard, Aarhus Katedralskole
På generalforsamlingskurset i Sønderborg primo oktober var regionerne det store debatpunkt på dagsordenen.
Der blev snakket om manglende aktivitet i og information om regionerne rundt omkring i landet. Nogle gymnasier vidste ikke hvilken region, de hørte til. Det er jo
problematisk, da der potentielt set kan være en del god
sparring internt i regionen. At nogle gymnasier ikke har
været klar over deres regionale tilknytningsforhold, kan
måske tilskrives ændringer i forbindelse med overgangen
fra amter til regioner i 2007. De 13 amter blev til 5 regioner, men disse områder ville ende med alt for mange
gymnasier. Derfor er gymnasierne inddelt i 16 idrætsregioner, der dog reelt er 14 pga tidligere omlægninger.
Er man i tvivl om hvilken region ens skole tilhører, så kan
det ses på EMU’en under “regioner” samt andetsteds i
dette GISP.
I denne artikel sætter vi spot på regions-arbejdet og de
muligheder det indeholder.
Regionen er stedet, hvor tingene sker!
Regionssekretæren har til formål at skabe en form for
talerør fra Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI)
og fagkonsulenten til de enkelte gymnasier i den pågældende region. Herudover er regionsekretæren ansvarlig/
koordinator for afholdelse af diverse kurser. Derfor er
det vigtigt med et godt samarbejde og en tæt dialog i
regionen. Det kan derfor anbefales at afholde minimum
ét regionsmøde om året, hvor samarbejdet i regionen
kan styrkes. På regionsmøder kan man få mulighed for at
12
drøfte faglige problemstillinger og aftale ønskelige kurser
samt skaffe mulige udbydere/arrangører af ditto. Regionsekretærens opgaver kan findes på EMU’en samt ses
andetsteds i denne udgave af GISP.
Men hvordan får man succes med at få kollegerne til at
møde op. Ja først og fremmest gælder det om at skabe
motivation hos den enkelte. Nogle nøgleord vi ofte forbinder med motivation er: at det skal være sjovt, socialt,
man skal føle medindflydelse/ejerskab, det skal være meningsfyldt, der skal være fornyelse, informationen skal
være let tilgængelig, man skal gerne have det nødvendige
overskud.
Vi har i Region 13 (Aarhusområdet) igennem de sidste
mange år haft stor succes med at tiltrække mange deltagere til det årlige regionsmøde. Derfor vil vi kort skitsere,
hvad vi har gjort for at motivere kollegaerne til aktiv deltagelse i de regionale idrætsanliggender:
Til at gøre det sjovt og socialt har vi den traditionsrige
volleyturnering, hvor de deltagende gymnasier hvert år
kæmper om en vandrepokal. Efterfølgende er der en hyggelig middag i behageligt selskab, hvor der rent uformelt
udveksles historier fra det private såvel som fra det professionelle liv :-) .
Medindflydelse og ejerskab får man, når vi efter middagen i samlet flok snakker om, hvilke kurser, vi synes,
der skal udbydes i løbet af det næste år og hvem af os, der
selv har lyst til at udbyde et kursus. Og ejerskab skabes
i særdeleshed, når vi beslutter, hvem der skal være regionssekretær i den næste periode.
Møderne bliver ekstra meningsfyldte, når vi diskuterer
aktuelle faglige problemstillinger så som sikkerhed, karakterer, eksamen, ekskursioner, træningsprojekt, fravær,
antal idrætslærere pr. klasse, elevtid på de enkelte skoler
og meget, meget mere...
Fornyelse kommer bl.a. fra vores rotationsordning.
Hvert gymnasium tager en tørn på 2 år som regionssekretær, før de giver stafetten videre til et nyt gymnasium.
På den måde er der hele tiden nye og friske kræfter, der
kommer til, og arbejdsbyrden bliver meget nem at overskue. 2 års arbejde og 20 års pause, det må da siges at
være overskueligt :-) .
For at skaffe let tilgængelige informationer på tværs
af gymnasierne i regionen, har vi hidtil benyttet os af en
konference på First Class. Her kunne vi dele informationer om elevtid til træningsprojekt på de forskellige gymnasier og hvilke kurser, der blev udbudt. Her blev prikket til idrætslærerne ifm. tilmelding til div. stævner. Der
var opslag om problemformuleringer til SRP og SRO og
meget mere. Det et vigtig med et forum til at dele den
slags informationer. Desværre var der et par gymnasier,
der ikke var på First Class (FC) og mange af de øvrige
gymnasier var ved at udfase FC. Ved sidste regionsmøde
besluttede vi derfor at oprette en lukket facebook-grup-
pe for idrætslærerne i regionen. Dette blev på få uger
en kæmpe succes med knap 100 medlemmer and still
counting :-). Facebook-gruppen har på kort tid ydermere boostet den regionale kommunikation.
Vi har ad åre fundet det tidspunkt på året, hvor vi i vores
region har mest overskud til denne slags arrangementer
og det er ultimo oktober, så der ligger vores regionsmøde
foreløbigt.
Hvad laver du i DIN region?
Jakob har selv lige forladt posten som regionssekretær, og
de to år var suset forbi på ingen tid. Det føltes som om
det lige var begyndt, men det havde været en fornøjelse,
at have bidraget til fællesskabet. I regionen byder folk
ofte ind med forslag til kurser, og kurser arrangeres ofte
af andre end regionssekretæren, som måske blot bistår
med råd om støtte mv. Kursus-aktiviteten svinger fra år
til år, men de årligt tilbagevendende, faglige møder samt
vores rotationsprincip, er med til at holde “gryden i kog”
og sikrer et fortsat, frugtbart liv i regionen. Vi under alle
idrætslærere i landet et motiverende fagsamarbejde på
tværs i regionerne. Derfor håber vi, at I får sat gang i debatten om samarbejdet i jeres respektive regioner. Er det
måske tid til, at alle skoler har udsigt til at kunne overtage styrepinden på et tidspunkt? Er der for få kurser eller
sociale arrangementer i regionen? Kører det bare – eller
kører det slet ikke...? Har I en fælles platform, hvorfra I
kan kommunikere?
13
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Ved deadline af dette GISP er der faktisk kommet rigtig
mange nye regions-sekretærer – oversigten kan ses andetsteds i bladet. Mange af regionerne har efter sigende
planer om feks. at indføre rotations-princippet, så det er
glædeligt, at mange regioner ser ud til at have fået nyt
liv :-).
Et par regioner mangler dog stadig at få en ny sekretær:
Region 2, Vestsjælland og Lolland-Falster med skolerne: Sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus, Kalundborg, Odsherred, VUC Vestsjælland Syd og VUC Vestsjælland Nord. I øjeblikket er posten besat af Thomas
Bach Møller, som ønsker udskiftning efter tro tjeneste.
Region 3, Østsjælland med skolerne: Greve, Køge,
Solrød, Roskilde A, Roskilde K, Himmelev, VUC Greve,
VUC Køge, VUC Roskilde
Så sidder du i region 2 eller 3 så tøv ikke med at byde
ind med et par år på regions-sekretær-posten, så disse regioner også får glæde af de mange regionale muligheder.
Skriv til Malte Trold Kirkegaard på [email protected], hvis
du er interesseret.
Vi håber alle idrætskolleger i fremtiden vil få mange gode
stunder via sociale og faglige arrangementer i regionerne.
14
15
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen
Regionssekretær i idræt
– muligheder og opgaver
Regionssekretæren er bindeled mellem GI´s bestyrelse
og de enkelte skoler i regionen, og man har rig mulighed
for at præge det faglige og sociale liv i regionen. Hvert år
på GI’s generalforsamlings-kursus afholdes et møde for
alle regionssekretærer. Regionssekretærer kommer gratis
med på GI’s Generalforsamlings-kursus.
Der opfordres til, at man i de enkelte regioner etablerer en struktur, hvor regionssekretær-posten går på skift
mellem regionens skoler (hvilket allerede er etableret
flere steder). Man sidder typisk 2-3 år på posten.
Ligeledes kan det være en fordel for kommunikationen
og livet i regionen, hvis man etablerer en fælles kommunikations-platform – feks en facebook-gruppe for idrætslærere i regionen.
Det er vigtigt, at den afgående regionssekretær ved et
skifte sætter den nye sekretær grundigt ind i arbejdet.
Samtidig bedes sekretær-skift meddelt til GI’s Malte
Trold Kirkegaard, [email protected], så kontakt-oplysninger kan ændres.
16
kurser; feks ved at videreformidle oplysninger om
støtte og erfaringer fra afholdte kurser.
• Etablerer/vedligeholder mailliste for hele regionen og
sender 1 gang årligt denne liste til [email protected].
• Er tovholder for kommunikationen i regionen via
mail, facebook og lignende. Kommunikationen omhandler sociale arrangementer, kursusforslag, oversigt
over forhold i regionen, vidensdeling osv.
• Formidler beskeder fra bl.a. GI og fagkonsulenten ud
til regionen.
• Arrangerer 1 årligt fagligt møde, feks i forbindelse
med et spotkursus eller en lærerturnering og evt frokost/middag før mødet. Det foreslås som nævnt at der
på disse møder feks hvert 2. år vælges en ny sekretær
vha et rotations-princip.
kassereren i GI, Søren Friis ([email protected]). Vi er alle
interesserede i god efteruddannelse, og der går mange
lærere rundt i landet med masser af ressourcer eller interesse i at arrangere kurser, som kan være til gavn for
os alle. I regionen kan I netop selv bestemme, hvad I vil
have kurser i, hvem der skal stå for dem, og hvor de skal
foregå.
Kursus-informationer kommunikeres bredt ud på
følgende måde:
1: Skriv til hjemmesidens webmaster, Henrik Lindgaard
Møller, på [email protected] , når der skal være kursus i regionen. På den måde kommer kursus-information på EMU’en.
2: Samarbejd med eller ret henvendelse til nabo-regionssekretærer med information om kurser.
3: Skriv kursus-information ud på GI’s fælles Facebook
side samt evt jeres regionale Facebook side.
/ Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
På følgende link kan du på EMU idræt se en oversigt
over regionssekretærer og hvilke skoler der hører til de
enkelte regioner: http://www.emu.dk/modul/regioner
• Retter evt. i forbindelse med fagligt møde henvendelse til GI´s bestyrelse (http://www.emu.dk/modul/gisbestyrelse) eller fagkonsulenten i idræt (http://www.
emu.dk/modul/fagkonsulenten-idr%C3%A6t), gerne
i god tid, så bestyrelsen har mulighed for at sende en
repræsentant.
Hvad laver en regionssekretær konkret?
• Arrangerer mindre kurser for regionens idrætslærere*). Eller hjælper andre i regionen med at arrangere
*) Et mindre kursus vil sige et kursus af 2-6 timers varighed. GI støtter med op til 4000 kr., så kursusprisen kan
holdes nede. For at få pengene hertil bedes man kontakte
17
Nyt fra fagkonsulenten
Kære kollegaer
GODT NYTÅR!!!
Tilbage på pinden efter
en dejlig energigivende
juleferie – med familiehygge, afslapning, god
mad og minsandten om
der ikke også kom sne
og frost... Så bliver det
ikke meget bedre.
Og så alligevel – måske bliver 2015 et rigtig
godt år for vores fag.
Der har været megen
snak om gymnasiereform og i denne omgang må vi først
og fremmest glæde os over, at ingen sætter spørgsmålstegn ved vores fags tilstedeværelse i stx og hf, men derudover er der flere af de ting, som den faglige forening
i årevis har kæmpet for på fagets vegne, der indgår i de
tanker om ny hf-struktur og nye læreplaner på stx, som
vil komme i kølvandet på den forestående reform.
Inden begejstringen bliver for stor skal jeg sige, at det jo i
sidste ende er de politiske forhandlinger, der afgør, om der
kommer en reform, og hvordan den ender med at se ud, men
på nuværende tidspunkt er der intet, der tyder på, at der vil
blive politisk slagsmål omkring vores fag. Holder det, vil der
i den nye hf-reform komme medtællende årskarakter i faget
(og hvis det ender med prøveudtræk måske også prøve??), og
der er også givet grønt lys til at prøve kræfter med en prøve
18
i idræt C-niveau i stx. Begge ting er resultater af GIs lobbyarbejde og en generel politisk velvilje i forhold til vores fag.
For at det ikke skal være nok, så bliver der i foråret af
ministeriet nedsat et udvalg, der skal arbejde med “progression og elevens faglige udvikling i faget idræt”. Et
tiltag som startede i 2013 i fagene Matematik, Spansk,
Engelsk, Fysik, Dansk, Teknologi og Latin, men som nu
også kommer til at omfatte idræt. Timingen kunne ikke
være bedre, da progression og faglig udvikling jo i sidste
ende er det, der skal forberede eleven til prøven i faget.
Siden sidst
På baggrund af ovenstående kan I muligvis regne ud,
hvad en stor del af min tid er blevet brugt på, men ellers
har der jo været de “sædvanlige” fagdidaktiske kurser.
“Sædvanlige” på den måde, at de altid ligger i oktober og
november, at der altid er ca. 70 nye kandidater og at det
altid er inspirerende og opløftende, at være i selskab med
så mange engagerede kollegaer.
Alting er imidlertid ikke helt som det plejer. Som det
er de fleste bekendt er kurserne blevet afkortet med et
halvt døgn (officielt kun to timer) og fra næste år er der
lagt op til nogle ændrede rammer, som dog ikke rammer
idræt så hårdt, da de lægger op til den model for kurset,
som vi har praktiseret i en årrække, men der er også tale
om tilpasninger af indholdet af kurset med henblik på at
skabe en større sammenhæng mellem de forskellige dele
af det teoretiske pædagogikum.
Når vi kigger på evalueringerne af kurserne, så er der
meget stor tilfredshed med indholdet, så selv om programmet er blevet en smule mere presset af, at vi har
mistet et halvt døgn, så fornemmer vi, at det stadig lykkes
at give kursisterne viden, inspiration, spejling og netværk
til at udvikle sig som idrætslærere. Vi er dog også meget
bevidste om, at vi kun har dem i lidt over to døgn, mens
det er jer ude på skolerne, i roller som vejledere og kollegaer, der arbejder med dem i hverdagen. God fornøjelse
og tillykke med jeres nye kollegaer!
For et par år siden blev jeg spurgt om en opgørelse over
antallet af elever, der havde idræt på B-niveau. Det kunne jeg på det tidspunkt ikke skaffe, men i mellemtiden
er “BIG-DATA” jo blevet mere og mere tilgængeligt, og
nu har jeg fundet frem til tallene i stx (hf-tallene arbejder jeg på at få). I alt havde 2.253 studenter fra 2014
idræt B som studieretningsfag på stx (8,2 pct. af de ca.
27.500 dimitterende stx-elever). Derudover havde 2.539
studenter det som valgfag, hvilket betyder, at det var
ca. 17,5 % af alle stx’ere, der havde idræt på B-niveau i
2014. Disse mange elever var fordelt på 132 institutioner
og ca. 218 hold (her tages der dog forbehold for manglende hf-data).
Med hensyn til SRP censur, så er det andet år, hvor ordningen med, at skolerne står for rekrutteringen af censorer kører. Det gør livet lettere for mig og tilsyneladende
fungerer det uden de store sværdslag i idræt. Husk, at
hvis I gerne vil være censorer, så er det altså på jeres egen
skole I skal bede om at blive indstillet (i starten af det nye
skoleår). Et forhold, som har overrasket nogle, er, at når
man så er blevet indstillet, så får man alligevel ikke nogen
opgaver. Det skyldes alene, at der bliver indstillet et noget større antal personer, end der er brug for, og med det
nye system følger også, at der foretages almindeligt eksamensudtræk for at afgøre, hvem der skal være censorer.
Ekskursioner
Ekskursioner kan være et rigtig godt indslag i en årsplan
for et B-niveau hold ud fra en masse relevante betragtninger. Det rejser (bada-bing!) dog debatten om, hvordan forløb lavet på løjper/piste i udlandet og filmede
præstationer kan indgå til eksamen på idræt B-niveau.
Som udgangspunkt er der en række juridiske udfordringer, som er nemme at få øjne på.
Det første og mest oplagte er, at eksamen reelt set ikke
er påbegyndt, når der filmes, og eleven derfor har mulighed for at vælge en evt. mislykket præstation helt fra
og lave drejebog i et andet forløb. Det stiller denne elev
meget anderledes end den elev, der går op på prøvedagen
og kikser sin drejebog. Det andet er, at videooptagelsen
giver mulighed for at frasortere mislykkede delelementer, og derfor igen potentielt stiller eleverne forskelligt i
prøvesituationen.
Her følger en lille liste med ting man som underviser bør
være opmærksom på, når man tager et idræt-B hold med
på skiekskursion.
19
Kurser
Performancekursus i Sønderborg
Af Susanne Vadsholt, Gentofte HF
• Det er ikke alle forløb, der behøver at kunne inddrages til den praktiske eksamen. Dvs. man kan tage af
sted og fra starten gøre eleverne klart, at de ikke kan
gå op til det til den praktiske eksamen af logistiske
årsager.
• Man bør sige til sine elever, at hvis de ønsker at gå op
i skiløb, og dermed blive filmet i en eksamenslignende
situation, så binder det – uanset udfaldet.
• Skulle man ønske, at eleverne skal kunne bruge det
til eksamen og at man derfor vil bruge videooptagelser, er der nogle regler man skal følge. For det første
skal videooptagelsen have karakter af en eksamenssituation, hvilket vil sige, at man ikke bare kan filme
indtil det “sidder lige i skabet” og så klippe eventuelle
mislykkede forsøg væk. For det andet skal det enkelte
gennemløb filmes på en måde, så censor tydeligt kan
identificeres den enkelte elev (altså er det ikke nok at
eleven/læreren siger “det er Sofie i den blå dragt”).
• Videooptagelserne skal være tilgængelige på en måde,
så der ikke er en masse spildtid med at spole frem
og tilbage – dvs. at flere gennemløb for den enkelte
elev bør redigeres sammen eller kunne findes nemt
på f.eks. en digital indspilning. Der er altså samlet set
stadig kun 8-9 min til rådighed pr. elev.
• Et færdighedsområde/forløb kan ikke dækkes alene
af videooptagelser. Et drejebog i skiløb skal altså in-
20
deholde praktiske elementer (tekniktræning, rulleski,
grundtræning, osv.) ud over videooptagelsen.
Jeg er helt enig med Andreas i, at formuleringen er uheldig og kan misforstås, og i det omfang, at der kommer et
gymnasieforlig, og vi derfor får mulighed for at revidere
læreplanerne, vil det naturligvis blive ændret. Sker det
ikke, skal der imidlertid ikke være tvivl om ministeriets
fortolkning af denne målformulering.
En lidt nervøs fornemmelse i maven ramte mig, da vi efter frokost på kursets anden dag, mødtes i spejlsalen, helt
uvidende om, hvad dette kursus i performance egentlig
skulle byde på. Heldigvis fik vi, der var famlende, en hjælpende hånd af vores dygtige undervisere helt fra start,
da der blev lagt ud med en teoretisk gennemgang af
begrebet performance; dog med et klart praktisk mål:
Med definitionen af de kompetencer, der er på spil i performance, blev det klart for os hvad vi, og senere hen
vores elever, skulle i kast med: Det handler om arbejde
med egen kropslig sansning (f.eks. rytmer, spændingsmønstre, bevægelsesformer), arbejde med andres kropslige
udtryk og relationer (f.eks. imitation og agitation, forskelle og ligheder, stemninger og følelser) og sidst, men
ikke mindst kroppens evne til at lære og tilegne sig egne
og andres bevægelser (f.eks. udvikling fra enkle til mere
komplekse bevægelser, variation over bevægelsesteknikker og improvisation). Okay, så er det jo bare det, vi gør!
Det er, som Andreas skriver, meningen, at det skal opfattes som et idrætsfagligt mål og derfor alene går på
elevens evne til at indgå i de disciplinspecifikke samarbejdsrelationer. Det, der vurderes, er med andre ord, om
de behersker de tekniske og taktiske kompetencer, der
kræves i de pågældende samarbejdsrelationer.
Den praktiske side af kurset var bygget op som en vekselvirkning mellem det trygge og styrede på den ene side
og det mere improviserende, kreative på den anden, og i
den vekselvirkning lå endnu et lag, nemlig afvekslingen
mellem det at arbejde med noget for sig selv og derefter i
relation til andre. Her følger et lille udpluk:
Det er ikke meningen, at elevens generelle indsats og tilgang til samarbejde skal bedømmes.
Efter et par indledende ice-breaker-øvelser blev vi parvist instrueret i en lille ’irsk foddans’ meget lig den
’jump-style’-sparkedans, som en god del af vores elever
kender i forvejen. Det fine i denne sammenhæng var,
Tolkning af læreplanens formulering om
samarbejdsrelationer
Andetsteds i dette blad kan I læse et indlæg fra Andreas
Schiørring om tolkningen af den sjette af de otte pinde i
de faglige mål, som har følgende ordlyd: (Eleverne skal)
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå
forståelse for egne som andres roller og etiske forhold.
Det lægger op til en kommentar fra fagkonsulenten.
Mads
at både det relationelle og det improviserende element
blev listet elegant ind ad bagdøren ved at parrene efter at
have øvet sammen blev stillet op i to cirkler og efter hver
runde af dansen roterede en gang, så alle fik ny makker. Denne rotation til ny makker blev tilføjet et par faste
bevægelser, som alle skulle lave og en meget lille improsekvens i form af 4 freestyleskridt mod den nye makker.
Ikke voldsomt grænseoverskridende, men dog et skridt
mod det kreative og improviserende.
Herfra bevægede vi os ud i emnet ’tag nogle velkendte bevægelser, evt styret af et tema eller nogle stikord, bearbejd
dem og sæt dem sammen’. Et illustrativt eksempel på dette
tema var ’over-under-igennem-øvelsen’. Her blev vi
præsenteret for den opgave at skulle bevæge os fra baglinje
til baglinje hver for sig, mens vi agerede at skulle hhv. over,
under og igennem noget. Når man ramte ny baglinje, vendte man om og fortsatte rejsen tilbage samme vej. I denne del
var det tilladt at lade sig inspirere af hinanden, men ikke at
tale sammen, arbejdet var individuelt. Herefter kom det relationelle element ind: sammen i par skulle vi stadig bevæge
os efter temaet, men spejlende hinanden på skift, fortsat i
stilhed, med musikken som eneste lyd. Næste skridt var så
at sætte et forløb af tre bevægelser sammen, som parret syntes godt om og øve det igennem nogle gange. Til sidst blev
parrene delt op to grupper, som så kunne vise for hinanden,
men på den fikse måde, at grupperne arbejdede sig hen ad
gulvet forskudt af hinanden således at bageste gruppe fik
lejlighed til at observere de første, mens de ventede på at
skulle i gang, og første gruppe tilsvarende kunne observere
21
Kurser
Kurser
de sidste, da de selv var i mål ved baglinjen. Ingen kastes
således ud i følelsen af at være rigtigt på, men alle havde dog
både prøvet kræfter med det improviserende, det individuelle og det relationelle – og en smule fremvisning.
Det improviserende og relationelle kan være krævende, så
den efterfølgende øvelse var et tiltrængt åndehul: Gadedrenge-impro. Der skal stadig arbejdes først alene og
derefter i relation til andre, men fokus er nu på relationen
mellem bevægelserne - mere end på at være opfindsom
selv - og derfor mindre krævende. Indledningsvist lærte
vi alle en bevægelse, som formede et kvadrat skabt af et
chassé til højre(1-2), baglæns gadedrenge (3-4), chassé til
venstre (5-6) og forlæns gadedreng (7-8). Ren fokus på
egen krop og dens forhold til rytmen i musikken. Herfra
udbyggedes bevægelsen ved, at det nu gjordes muligt at
skifte retning i firkantens hjørner, så kvadratet flyttede sig.
Og nu handlede det så om mødet med andre og koordinering af bevægelserne. Kvadraterne blev sat i bevægelse
og på et givet signal sattes retningsskiftene så fri. Opgaven
bestod nu i at suse rundt i sine egne kvadrater med frit
valgte retningsskift, men ved mødet med en anden gjaldt
det om – uden ord - at falde ind i hinandens bevægelser
for en stund, så kvadraterne fulgtes, hvorefter én brød ud
og fortsatte videre. Stor effekt på et ret enkelt grundlag.
deres performance. Nogle kom på stranden, andre mellem
træer og atter andre omkring en skulptur i højskolens have.
Skemaet var et A4-ark, som angav en række muligheder
for bevægelserne (hvilket plan, de skulle udføres i, hvordan
medlemmerne af gruppen skulle stå i forhold til hinanden,
hvilken type bevægelse og hvor mange gentagelser), og terningen var den udefrakommende faktor, som med et givet
antal slag skulle afgøre disse faktorer (plan, bevægelsestyper, gentagelser mm). Efter at have slået om bevægelserne
og udfyldt skemaet var kun afsat ca 1 time til at udfærdige
produktet, og mere skulle ikke til. Alle havde nogle overraskende gode produkter at fremvise, da vi gik rundt til de
udpegede sites til sidst. Jeg tror denne øvelse ville kræve
en god, tryg og stærkt sammentømret klasse for at blive en
succes, men den er da forsøget værd, hvis man skulle have
en sådan klasse, for sjovt og overraskende var det.
Jeg havde gerne refereret samtlige øvelser på kurset, men
har måttet begrænse mig til dette udpluk. Endnu vigtigere end selve øvelserne var dog også den vekslen mellem
de forskellige elementer af individualitet og relationer, styring og improvisation, som i hvert fald for mig
har været en øjenåbner for en ny måde at arbejde med
’frie og koreograferede bevægelser’ på.
Tak for et meget inspirerende kursus.
Og så måtte vi jo til det: Den kreative sekvens, hvor vi fortæller en historie med vores kroppe, uden den småborgerlige krykke, som musikken kan være. Men selv her formåede
Inge og Birgitte at skabe det rum, der også for de performance-fremmede gjorde det muligt at arbejde sig frem til et
egentligt produkt uden at skulle vende vrangen helt ud på
sig selv. Vi skulle ’Danse en Chance’. Kort fortalt skabtes
dette rum af en terning, et skema og et ’site’. Sitet var det
sted, hver gruppe på 5-6 personer fik tildelt som ramme for
22
23
Kurser
Kurser
Flagfootball
Af Line Kaack Hansen, Viborg Katedralskole
“Hold kæft hvor er det godt at se jer. I ser bare topklar ud. Jeg
er sikker på, at det her nok skal blive rigtig godt.”
Med nogenlunde de ord blev vi, en flok nysgerrige
idrætslærere, budt velkommen til kurset i flagfootball
under årets generalforsamlingskursus. Underviseren,
Hågen Mohr Dietz, fra Sønderborg Statsskole var særdeles oplagt, hvilket ikke kunne undgå at smitte af på
flokken af deltagere.
Undervisningen var bygget op omkring progressionen i et
faktisk undervisningsforløb på otte moduler for en gymnasieklasse. Det fungerede rigtig fint. Hurtigt fik vi begreb
om kaste-/gribeteknikken i spillet, og vi kunne gå videre
til de mere taktiske elementer med offense og defense, for
endelig at nå til målet som så mange – ikke mindst vores
elever – stræber efter; det færdige spil. Vi var naturligvis
lærenemme og nød megen ros fra Hågen, så vi kunne klare hele undervisningsforløbet på rekordtid :-)
Det var fedt at kunne gå fra derfra med en idebank af
relevante øvelser, som var direkte anvendelige i undervisningssammenhæng. Endvidere fik vi teoretiske keywords
i spil, og det løfter altså spillet og motivationen hos eleverne, når man som lærer kender termerne. Min spæde
erfaring siger mig i hvert fald, at eleverne synes, det er
sjovt at have et fælles sprog. Det giver stemning og sammenhold. Således arbejdede vi nu f.eks. med at “snappe”
og “blitze” og med at sætte spillet i gang på rette autentisk vis med replikken “down, set, hut”. Opfindsomhe-
24
den var også stor, da der skulle arbejdes med playbooks
og løbemønstre. Ja man kan arbejde med bogstaver og på
den måde nemt komme i gang – men også “fake girl” og
“true boy” blev yndede kald, da der skulle vindes meter.
Okay, så var der slet ingen udfordringer ved spillet, det hele
lyder så let? Jo, det som mange på forhånd udtrykte bekymring over, var de mange regler. Og dem skal man passe på,
man ikke drukner i. Således var der også på kurset intern
diskussion om, hvor meget tid, der skulle bruges på at snakke/afklare, og hvor meget vi bare skulle spille os ud af det.
Det endte dog med et fint kompromis. Det handler om, at
man er enige om reglerne i gruppen, understregede Hågen,
så kan man egentlig gøre det på mange måder. Han tog
selv udgangspunkt i en oversigt over de 10 vigtigste regler (i
forenklet udgave), og så kunne resten komme hen ad vejen.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger i forhold
til begive sig i kast med flagfootball i undervisningen.
Det er et fedt spil, der er teknisk og taktisk udfordrende,
men som er muligt at tilpasse elevernes niveau. De hårde
kontaktelementer er elimineret, hvilket giver plads til at
tænke strategi.
Vi, der gennemgik flagfootball kurset i Sønderborg har
i hvert fald, efter min mening, ingen undskyldninger
for ikke at afprøve det i praksis. Vi nåede omkring rigtig
mange aspekter i spillet på kort tid – ikke mindst båret af
underviser Hågens humør og i særklasse anerkendende
tilgang. Tak for det!
25
Pigernes selvkontrollerede og skamfulde krop
– i badning efter gymnasieidræt
Af Maria Gliemann Hybholt, ph.d. studerende ved Institut for idræt og ernæring på KUA.
Email: [email protected]
Indledende refleksioner
Nutidens vestlige samfund indebærer et slankt, sundt og
ungt kropsideal. Kroppens ydre anskues i relation hertil
som et symbol for social værdi afhængig af overensstemmelse med idealet. I forlængelse heraf tillægger 84,7% af
de danske unge udseendet “nogen”, “stor” eller “meget
stor” betydning (Nielsen et al., 2011b: 121-122) samtidig
med, at de føler et ansvar for selv at udforme deres krop.
En relativ stor procentdel (18%) af de studerende på første år i gymnasieskolen ville foretrække ikke at skulle vise
sig nøgen eller skulle bade efter idræt, mens hele 10% af
de 3. årsstuderende i 2010 ikke ønskede at skulle vise sig
nøgen (Nielsen et al., 2011a: 46). I en norsk kvantitativ
undersøgelse meddeler 35,8% af de andetårsstuderende,
at de sjældent eller aldrig bader i omklædningsrummet
efter idræt, og 33,7% af dem er svært ukomfortable med
at bade nøgne (Wabakken, 2010: 69 ff.). I forlængelse
heraf kan det virke yderst relevant at belyse bade- og omklædningssituationens skamfulde aspekt.
Empirisk studie
Artiklen bygger på et kvalitativt studie bestående af to
fokusgrupper og to individuelle interviews. Begge fokusgrupper bestod af tre piger, der var mellem 18 og 19 år,
alle studerende på tredje år. Studiets empiri er indsamlet
på en dansk gymnasieskole i forbindelse med et kandidatspeciale (Hybholt, 2012).
26
Skam og selvkontrol i omklædningsrummet
I forlængelse af studiets empiri anvendes Erving Goffman (1956, 1971, 1982, 1990) og Norbert Elias (2000,
2008) som teoretisk referenceramme for at belyse, hvordan unge pigers forhold til bade- og omklædningssituationen involverer en ubehagelig samfundsmæssig skamfølelse.
Studiet fandt bl.a., at bade- og omklædningssituationen
indebærer en relativ lav tærskel for følelsen af skam hos
pigerne. Skammen føles f.eks., når pigerne oplever, at
deres krop ikke stemmer overens med samfundets normative kropsideal.
“Flotte bryster og sådan helt tynd og ikke nogen strækmærker eller appelsinhud, som jeg også er godt udstyret
med efterhånden. Og en røv når man spændte den, så blev
ens hud ikke grim . Hvis man så sådan ud, så ville jeg jo
ikke have noget problem med at gå nøgen rundt.”
(Line, ind., linje 548-554)
Citatet giver udtryk for en kollektiv forståelse af, at det er
den slanke kropsform, der er ønskværdig blandt pigerne.
Line er i høj grad er bevidst om, hvordan idealkroppen
fremtræder, og at hendes egen krop ikke fremstår overensstemmende hermed. Da bade- og omklædningssituationen indebærer en præsentation af den nøgne krop kan
situationen føles særdeles sårbar.
Nedenstående citat viser, hvordan pigerne kan være opmærksomme på at fremstille dem selv på den bedst tænkelige måde i relation til samfundets kropsideal.
“Jeg er meget bevidst om mig selv, når jeg går … jeg prøver
at dække så meget som muligt … og vende i gode vinkler,
men hvis jeg vender for meget af siden til, så kan man også
se dellen ... altså helst bagfra eller fra venstre side, det er
den bedste vinkel.”
(Line, ind., linje 345-377)
Ligeledes vender hun ryggen til i badet for at kunne ignorere de andres direkte blikke, der kan virke truende.
På den måde opretholder hun sin position ved at handle
i overensstemmelse med de pågældende adfærdsregler.
Nogle gange kan bade- og omklædningssituationen kræ-
ve så stor en indsats for at opretholde sin position, at
nogle piger hellere vil undgå situationen.
“… der var også nogle morgener hvor, at jeg havde pakket idrætstøj og kom, men simpelthen valgte ikke at gå til
idræt, men gik over i hovedbygningen på skolen i stedet for,
for jeg kunne bare ikke overskue det.”
(Sara, linje 1104-1111)
Som ovenstående citater indikerer, medfører pigernes
forventning til skammen en konstant selvkontrol over
egne handlinger, og nogle vælger at pjække, fordi risikoen for at tabe respekt foran de andre piger er tilstrækkelig høj.
Konkluderende overvejelser
Artiklen viser, at der generelt fremtræder en relativ lav
tærskel for følelsen af skam i bade- og omklædningssituationen, hvilket påvirker pigernes handlinger. Pigerne
tænker over selv den mindste detalje, og udtrykker et betragteligt krav om at have en passende selvkontrol over
kroppen for at forhindre den potentielle skam.
For nogle piger kan bade- og omklædningssituationen
involvere en tilstrækkelig stor risiko for at føle skam, således de enten dropper badet eller pjækker fra idræt i gymnasieskolen. Frygten for skam kan således medføre isolerende handlinger i relation til idræt i gymnasieskolen,
og kan i forlængelse heraf få betydelige samfundsmæssige såvel som individuelle konsekvenser. Det er derfor
nødvendigt at overveje mulige tiltag, f.eks. er skillevægge
i baderummet og dialog med pigerne blevet foreslået
(Hybholt, 2012).
27
Litteraturliste
Elias, Norbert (2000 [1994]). The Civilizing Process. Sociogenetic and Psychogenetic Investigations (Revised edition). Oxford: Blackwell.
Elias, N. & Dunning, E. (2008). Quest for Excitement.
Sport and Leisure in the Civilising Process (pp. 44-106).
Oxford: Basil Blackwell.
Goffman, Erving (1956). Embarrassment and social organization. The American Journal of Sociology, 62(3), 264-271.
Musik – inspiration
Wabakken, T.V. (2010). Et følelsesladet valg. Om prosesser
og mekanismer bak ikke-deltakelse i kropsøving, dusj- og garderobeaktiviteter. Masteropgave: Høgskolen i Telemark.
Idrætsmusik – lidt inspiration
Af Louise Holte, Albertslund Gymnasium
Her er lidt idéer og forslag til nogle programmer, der
kan hjælpe med til, at det musik du bruger i din idrætsundervisning er top tjekket, muligvis moderne, og med
på noderne. Der findes mange gratis programmer på
nettet, der er nemme at hente ned, og fint dækker det
behov, man har som idrætslærer for at klippe i musik, sætte forskellige stykker sammen, ændre i tempo
Goffman, Erving (1971). Relations in Public. Microstudies of the Public Order (pp. 44-49). London: Allen Lane
The Penguin Press.
Goffman, Erving (1982 [1967]). Interaction Ritual. Essays
on face-to-face behavior. New York: Pantheon Books.
Goffman, Erving (1990 [1959]). The presentation of self in
everyday life. Great Britain: Penguin Books.
Hybholt, M. (2012). Samfundets kontrollerende skamet kvalitativt studie af bade- og omklædningssituationen
efter idræt i gymnasieskolen. (Kandidatspeciale, Institut
for Idræt, Københavns Universitet).
Nielsen, S.F., Brandt-Hansen, M., Nielsen, G., Ottesen,
L. & Thing, L.F. (2011a). Unges syn på idræt, bevægelse
og sundhed i gymnasieskolen. En kvantitativ undersøgelse af
Rysensteen Gymnasium. København: Institut for Idræt.
Nielsen, J.C., Sørensen, N.U. & Osmec, M.N. (2011b).
Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal (pp. 119-170). Center for Ungdomsforskning.
28
Audacity
Hent programmet her f.eks.:
http://sourceforge.net/projects/audacity/files/audacity/2.0.5/audacity-win-2.0.5.exe/download
Hent programmet Llame så man kan arbejde med
MP3 I Audacity:
h t t p : / / a u d a c i t y. s o u r c e f o r g e . n e t / h e l p / f a q _
i18n?s=install&i=lame-mp3
og evt. sætte lyd til billeder (i forbindelse med performance f.eks.).
Det program jeg her vil introducere til musikredigering hedder Audacity og er et digitalt lyd-redigeringsprogram, der er tilgængeligt på Windows, Mac OS X,
Linux og andre styresystemer. Det er et Open Source
program, der er nemt at finde rundt i. Programmet er
på dansk, så det er til at forstå. Jeg introducerer eleverne for det kort, og så kan de selv finde ud af at sætte
musik sammen til dans eller til opvarmningsprogrammer f.eks. Det skal dog lige siges, at selvom dem, der
har lavet programmet siger, det fungerer fint på Mac, så
kan der altså være nogle problemer nogle gange.
Musikredigering i Audacity
For at kunne redigere et stykke musik skal du først have
det lagt ind på din computer som en MP3 fil. Det kan
f.eks. gøre gennem iTunes. MP3 er en forkortelse for
MPEG-1 Audio Layer 3 og er en audio-komprimeringsstandard men nemt kan dele eller f.eks. uploade i Lectio
til eleverne. MP3 filer er så gode i dag, at man ikke kan
høre forskel på dem og en CD.
Når du har en MP3 fil på din computer kan den åbnes i
Audacity og derefter redigeres efter behov. Filen ser sådan her ud når den er indlæst, og så er det meget nemt
at klippe, beskære, ændre tempo, fade ind/ud, lave pauser
(f.eks. til intervaltræning) eller sætte flere stykker musik
sammen.
29
uden at hente programmet. Det her sted kan du hente
uden at downloade programmet:
1.Åbn Youtube og find det musik du vil hente ned. Kopier URL’en.(Sørg for at det er en ordentlig lydudgave så kvaliteten ikke er for dårlig på den mp3 fil du
vil lave).
2. Åbn http://www.flvto.com/
3. Sæt URL’en ind – og klik på Converter til mp3 online (eller hent programmet ned på din computer eller dropbox, hold lige øje med i hvilken mappe filen
ender)
4. Gem musikken på din computer klar til brug.
Når du så er færdig med dit projekt gemmes det på computeren som en audacityfil og kan redigeres i en anden
god gang. Hvis du skal bruge lydfilen til en audio-CD,
er det vigtigt også at gemme filen i Wav-format. Hvis du
skal bruge den på en iPad ol. eller hvis det er noget du
skal sende, skal du gemme den som mp3-fil.
Filer der er gemt som mp3-filer kan godt senere åbnes og
gemmes som wav-filer. Man taber lidt lydkvalitet, men
det er ikke sikkert, du kan høre det. Gem dit klip med
enten Eksporter som Wav eller Eksporter som Mp3.
Hent musik eller lydklip på youtube
Nogle gange kan det være godt at være med på den nyeste musik. På youtube ligger alt muligt godt, både nyt
og gammel og sjove lydklip osv. Jeg fandt engang noget
Kaptajn Jespersen som jeg tog lyden fra og brugte i idræt
til elevernes store fornøjelse.
Der findes som altid mange forskellige steder, man kan
hente musikken ned til mp3 uden billeder (og der kommer flere hele tiden). Nogle gange er det programmer
der skal downloades, andre steder kan man hive ned
30
Hvis det her ikke virker – eller hvis det ikke er til at finde
det downloadede på computeren, så forsøg med et af de
andre programmer man kan google sig til.
Hent film fra Youtube / Hent youtube videoklip
Hvis der skal vises nogle filmklip et sted der ikke er net,
eller hvis der skal bruge nogle filmklip til f.eks. en performance, eller hvis du bare vil gemme nogle gode youtube
klip for at være sikker på at de ikke forsvinder – så kan du
hente dem ned på din computer. Der er som altid masser
af programmer, så her er bare et af mange, der kan bruges:
1.Åbn Youtube og find den video du vil hente ned.
2. Kopier hele adressefeltet.
3. Åbn http://keepvid.com/
4. Kopier adressefeltet ind – download
5. Vælg format du vil gemme i og højreklik og gem destination som.
Det kan godt tage lidt tid at hente den ned afhængig af
størrelse. Nogle kan ikke hentes ned – men de fleste kan.
Sæt musik og billeder/film sammen
Der er mange programmer, hvor det er muligt – nogle
mere komplicerede end andre – men det simple windowsprogram Moviemaker er alle tiders. Hvis du har
en Mac er det programme iMovie, der er meget nemt at
bruge.
Bemærk: Movie Maker er muligvis allerede installeret på
din computer. Du kan finde ud af, om det er tilfældet,
ved at klikke på knappen Start, skrive Movieaker i søgefeltet og se, om programmet vises i resultaterne.
Hent Moviemaker til windown:
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-live/
movie-maker
Hent iMovie til Mac:
https://www.apple.com/dk/mac/imovie/
Sæt musik og billeder sammen
• Musikken laves færdig i Audacity og gemmes som
MP3.
• Derefter åbnes Movie Maker, og der sættes billeder
og evt. filmklip ind. Det behøver ikke være helt færdigt, når musikken lægges ind under billederne, da
der sagtens kan klippes og sættes flere ting ind bagefter så det passer til musikken.
Prøv dig frem med de forskellige programmer, det er
skægt, men det tager lidt tid! Held og lykke!
31
Swingdans
Swingdans
Undervisning og forståelse til SWINGDANS:
Charleston og Lindy Hop
Af Per Rock, http://www.per-rock.dk/
1. “Swingdans” – hvad er det. Da begrebet “Swingdans”
det omfavner mere end 10 forskellige danse fra det forrige århundrede og næsten frem til 1940érne, er det
svært at beskrive specifikt, hvad swingdans, det er. Man
kan sige kort, at Swingdans er en padehat af mange af de
danse, der inspirerede blandt andet Lindy Hoppen, og
de danse der fulgte i kølvandet på Lindy Hoppen. Selve
udtrykket “swing” blev først rigtigt brugt fra starten af
1930érne (It Don´t Mean A Thing If It Ain´t Got That
Swing” – Duke Ellington 1931). Det siges, at storhedstiden for “swing”, den var fra ca. 1935 til 1945. Jeg har et
nummer fra 1923, hvori ordet “swing” indgår, men, det
er bestemt ikke “swingmusik” – og, året 1923, det var
den reelle start på Charleston-dansen.
2. Charleston: Det siges, at charleston-dansen havde
sin spæde start omkring 1921, men fik først sit navn i
1923, da pianisten James P. Johnson skriver melodien,
der kort og godt får navnet “Charleston”, da han sidder i byen Charleston. Dansen kom til Danmark ca
1926, og Josephine Baker gav en forrygende (og letter
forarget) opvisning i det daværende Dagmar Teater i
1928 (lå, hvor det nuværende Dagmar ligger). En sjov
lille fodnote, havde James P Johnson siddet i “Copenhagen”, så havde alle danset COPENHAGEN.
3. 30ér Charleston: musikstilen forandrede sig, og det
samme gjorde dansen, staccatodelen forsvinder og
32
dansen bliver mere “flydende”. 30ér Charleston indgår som en naturlig del af Lindy Hoppen, der overtager Charleston i slutningen af 20érne.
4. Lindy Hop: Lindy Hop-dansen var en naturlig udvikling som efterfølger til 20érnes Charleston, og Lindy
Hoppen havde sin storhedstid i 30érne og 40érne, hvor
den døde “brat” ved Bebop-jazzens indtog. Dansen fik
en revival omkring midt 80érne og har siden taget sin
sejersgang verden over i dag, og har ligeledes indspireret
Hip Hop dansen og dens tilblivelse. Lindy Hop navnet
oprindelse kan spores tilbage til Charles Lindbergh flyvning over Atlanten i 1927 – Hans øgenavn var LINDY
– der var en dans i 10érne, der hed The Hop, og en
avisoverskrift sagde “Lindy Jumps The Atlantic”.
I dag, der bruges udtryk som “Street Swing” og
“Street Lindy” – hvorfor så disse ?
Street Swing betyder, at du kommer ind fra gaden, lærer nogle hurtige trin på typisk en times tid, og du kan
reelt bagefter danse “swing”. Man får en hurtig smagsprøve på, hvad swingdans kan være.
Street Lindy – her er det næsten samme koncept, men
her vil man typisk gå lidt dybere ned i grundteknikken
og figurerne, som når vi bruger trin, vi kalder for “tripple
steps. Tripple-steps er 3 trin over 2 tællinger (disse trin
bruges sjældent ved Street Swing).
Hvad er forskellen på: Swingdans, Jitterbug og Lindy
Hop, og til det må jeg svare lidt kryptisk: En Jitterbugger
udfører swingdansen Lindy Hop :-)
Der har reelt aldrig været en dans “Jitterbug”, det var
noget som pressen begyndte at kalde Lindy Hoppen.
Danserne selv kaldte sig for “Jitterbugs”, men ikke selve
dansen.
Forløb i swingdans
I et forløb på 2 dage af ca. 4 timer vil vi typisk gennemgå
flg.: rytmik, bounce og swingdansene: 20ér Charleston,
30ér Charleston og “Lindy Hop” (Street Lindy). Der vil
være en “Lead” (den der fører dansen) og en “Follow”
(den er følger det, der bliver ført). Man kan danse på 2
måder, hvis vi taler om pardans, som Lindy Hop det er.
Man kan lærer en rutine, hvor man ved, hvilken variationer, der kommer efter hinanden, eller man kan lære
at føre og blive ført. Det førte bliver hurtigt lidt kedeligt
og mindre kreativt, hvor i mod, det andet, det er BÅDE
kreativt og innovativt,og da Lindy Hop er en socialdans,
så er det meningen at man lader sig “føre af musikken”
og dens opbygning og fraceringer. Dette gør dansen legende og inspirerende.
RYTMIK og Bounce er mere eller mindre det samme:
“Bounce” (vippe) består af man bevæger sig “op og ned”
rytmisk (i takt) til musikken. Stå på forfoden (ikke hele
foden), bøj lidt i knæene (ikke rangt) og vip stille og roligt op og ned på hver hele beat. Da swingdans er en afroamerikansk dans og har en “down feeling”, så skal man
starte oppe på 1éren, og 2 og 4 når man er “nede”. Det
er at bevæge sig korrekt rytmisk til beatet (musikken).
Start med at bounce op på første beat (1éren), således,
at du på “2 og 4” er nede, og på “1 og 3” er oppe. Fordel
gerne rytmen til heholdsvis højre og venstre side. Dette
er feelingen for swingdans.
Tænk på, at man ALDRIG klapper på 1 & 3, men
ALTID på “2 og 4”. Det er at klappe I TAKT TIL musikken. Klapper man på 1 & 3, så klapper man “ude af
takt”, og det giver en underlig følelse i kroppen. Prøv at
synge “hallelujah”, og så klap lige så snart, du starter, og
33
Swingdans
Swingdans
se, hvordan det føles. Klap på “HaLeluah” (på H og L)
beton det. Dét føles underligt.
en del øvelse, springer vi disse over og bruger udelukkende 6 count basic med og uden tripple-steps.
Som vi ofte siger, “There is only ONE count – and
that´s COUNT BASIE” (afdød jazzmusiker) . I bund
og grund, så handler det hele om “feeling” – I gamle
dage, der gik man ikke så meget op i, om det var det
ene eller andet, sålænge det havde “the beat”.
Klap så på “hAAlelujAh” (beton Aérne) – det skulle
meget gerne føles mere korrekt.
ØVELSE: Gå på 1 og klap derefter på 2, gå på 3 og klap
på 4 – dette er den korrekte rytmiske form. Hvis du klapper på 1 og 3, samtidigt med du går, SÅ SKULLE det
gerne føles HELT forkert.
Vores erfaringer er ofte, at mange klapper i marchtakt (1
og 3) fremfor den rytmiske version (2 og 4).
5. 20ér Charleston: Her gennemgår vi rytmikken, holdningen og forståelse for, hvad Charleston
i 20érne var, og vi slutter af med at vise, hvorledes
20érnes Charleston har stor indflydelse på nutidens
HIP HOP dans.
6. 30ér Charleston: Som det siger selv, så udvikler
dansen sig, og fra 20érnes staccatoagtige feeling, får
jazzen mere “fylde”, og det gør, at selve rytmikken
bliver anderledes, og vi viser her forskellen fra 20érne
til 30érnes Charleston, der er markant. Man får en
mere afslappet holdning. Blandt andet, så er man
betydeligt mere foroverbøjet. Blanding af 20érns og
30érnes Charleston er det vi i dag kender som HIP
HOP dans.
7. Street Lindy: Vi vil her gennemgå nogle af de trin
som selve Lindy Hoppen består af, og vil holde os til
det vi i fagsprog kalder for “6 count”. Lindy Hoppen
består både af 6 og 8 count grundtrin. Alt Jazz- og
Swingmusik er bygget op i 4/4 dele, og derved passer
“8 count” perfekt. Da 8 count grundtrinene kræver
34
8. Lindy Hop vs Hip Hop: Hvor tæt er disse to danse
beslægtet. Som skrevet, så kommer alt Hip Hop fra
Charleston som Lindy Hop. Navnet “Hip Hop” kommer fra melodien “Rappers Delight” med Sugar Hill
Gang fra 1978 “I said Hip Hop, de Hippe to the hip
hip hop, you don´t stop the rock..”
9. OPVARMNINGTEKNIK: Vi vil til alle timerne
sørge for den rette opvarming som udstrækning, så vi
ikke er “ømme” bagefter.
Hvorledes skal man bygge lektioner op af 6 gange, der
hver har en varighed af 50 minutter:
10.Start altid med at bruge én melodi til at få løsnet
musklerne op, og ligeså få gang i blodomløbet såvel
som atmosfæren. Gerne en melodi der har en god
rytme og ikke for hurtig.
Ved første lektion, der skal du gå let i dybden på,
hvad “swingdans” er (brug ca 3 minutter max på
det) – vælger du at gennemgå de 3 former, som vi har
gennemgået: 20ér Charleston, 30ér Charleston og
Street Lindy, så skal de første to lektioner være 20ér
Charleston.
gang, og her kan du vælge, om de skal bruge de lette,
dem med lidt mere substans på, eller de ægte. Husk
på, de ægte kræver en del øvelse, og øver de sige ikke
gang til gang eller har “talent” for det prompte, så skip
de rigtige og brug de nemme.
Til anden lektion , der vil det anbefales at introducere “PartnerCharleston”– Partnercharleston, der
skal lead (typisk af mandlig køn) starte med venstre
ben og markere det bagud (dyppe) og follow (typisk
dame) gøre det spejlevendt. Her kan man så bruge
tiden på at lære at lave partnercharleston på stedet og
gå frem og tilbage, og gerne vise, hvordan man også
kan dreje. Dette kan man uden problemer bruge en
god ½ time på. HUSK: uden “let bounce” fungerer
dette ikke.
For at de skal udføre de “nemme” trin, så SKAL (bør)
de have den generelle forståelse for, hvad det “at bounce” (rytme) betyder. Uden bounce bliver dansen
helt død.
Brug den første ½ time på at indøve en lille rutine, der
er nem OG sjov. Her kan den rutine, vi lavede, bruges.
Den er sjov og udfordrende på samme tid. Det er ikke
en nødvendighed at kunne historien bag hvert trin
(det vil blot være et godt kryderi på det hele).
Det der gør denne rutine sjov, og måske interessant,
for brugergruppen af unge mennesker i alderen 12 til
18 år, er, at den kan bruges til nyere tids musik såsom
HIP HOP. Her kommer den røde tråd ind, hvor meget Charleston har haft indfyldelse på Hip Hoppens
tilkomst og udvikling.
Til at demmonstrere, hvordan Hip Hoppen kommer ind over, så kan et hver Hip Hop nummer (4/4)
bruges. Vi brugte acapella nummeret “In The Air Tonight” med Naturally 7.
11.2 lektion: Gennemgå grundtrinene de første 5 minutter – brug 2 melodier. Dette kan også bruges som
omvarmningsøvelse.
Herefter repeteres variationerne og trinene, så de kan
huske rækkefølgen.
12.3 lektion: brug halvdelen på “Partner Charleston”,
hvor du viser, 3 til 4 variationer, man kan træne på.
Det er vigtigt ved partnercharleston, som i megeft andet swing-pardans, man ikke bruger overkroppen ved
ukontroleret “John Mogensen-dans” (se video for forklaring). John Mogensen-dans er, hvor man bare gør
et eller andet frem og tilbage, men på ingen måde har
styr på sin partner.
NB: HUSK: Når det dejer sig om partnerdans, så
er der typisk 3 muligheder, der kan lade sig gøre
1.En dans, hvor begge bare gør, hvad de har lyst til,
men, dette vil skabe en kraftig disharmoni, så det
vil på ingen måde komme til at fungere.
2.En koreografi, hvor begge kender rækkefølgen på
den dans, man vil udføre. Dette har sin fordele og
i særdelsehed ulemper. Ved dette scenarie lærer
man reelt ikke at danse “sammen”, da man ikke
behøves at lære at danse sammen, da begge ved,
hvad de skal. Dette bruges typisk ved opvisninger
og formationsdanse.
20ér Charleston: Du gennemgår grundtrinene hver
35
Swingdans
3. Den sidste måde, er den måde, som jeg (vi) ønsker
at fremhæve: Man lærer at føre, og man lærer at
blive ført. På denne måde, der har man to individer, der tilsammen udgør en synergi effekt ved, at
man har lært en foundation, og ud fra den, der kan
man en del (masse) variationer, man så sætter på
som ekstra kulør.
Det som er smukt ved “swingdans”, det er, at der
intet, der er ulovligt så længe man holder rytmen/
takten. Så ingen variationer er reelt forkerte, det
er blot “nye variationer”, og så er det om at kunne
føre dem, og bliver ført ligeså.
Derfor er det vigtigt KUN at give dem 3 til 4 muligheder, så de ikke bliver forvirret over både at
skulle huske trin, føring og variationer.
Pardans: Herrene starter altid med venstre
og kvinderne med højre.
Til alt dette (Charleston), der kan man bruge
blandt andet “Electro-Swing” musik, der er en
blanding af nyt og gammelt. Vi brugte flg 3 electroswing numre Koop“(langsom) og Tap Five (Cool
Cat In Town) og Swing Replubic ”Doin´ The Low
Down”.
Slutteligt på 3. lektion, der bør de snuse til / gennemgå “30ér Charleston” – som er noget, der kan
drille en del. Brug enten tællinger: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7
,8 = et “Kick” på HVER tælling eller det auditive
ved indlæring (auditive: Step back, Kick, Double
Kick, Step Back etc. – det er mig ikke muligt at beskrive, hvor tællinger ligger ved brug af den audi-
36
Swingdans
tive form, der virker for nogen, men, hvor andre
har det nemmere ved “tællemåden”. Her drejer det
sig om følelsen, hvilket absolut er den vigtigste.
13.4. lektion – brug denne lektion udelukkende til at lære
og forstå “30ér charleston” trinene. Disse trin er ikke
lige at gå til og vil kræve en del øvelser at få ind i benene,
såsom undgå “pasgang” arme, når de udføres. Her gennemgik vi 3 til 4 forskellige variationer. Det som også er
cool ved denne form for Charleston, er, at de kan minde
en lidt om “MC Hammer” trin som HIP HOP i alt almindligehed. Bruge meget gerne nyere musik her for at
vise det. Kunstneren Princes “Get Off”.
14.5. lektion: Denne og den sidste (6), ville jeg anbefale
at bruge på “Street Lindy”. Her skal du vise, hvorledes
man danser “swingdans” til ny som oprindelig musik
fra “dengang” (1930érne og 40érne). Grundtrinene
er spejlvendt, så de burde være nemme at gå til.
Grundtrinene går over “6 tællinger”, der er
“Quick/ Quick – slow slow”. Her kan “sloow” /
“Sloow” erstates af “triple-step”
1.6 tællingers grundtrin. “Rock step” (1/2) – “3 og
4” – “ 5 og 6”.
2.“quick/quick” slow – slow = quick/quick er 1/2 ,
hvor slow slow er henholdsvis “3 og 4” og “5 og
6” – her der danser man de to første lidt hurtigere
end en de sidste 4 trin. Rytmisk giver det samme
fornemmelse, når man først har fået trinene ind
i kroppen. Dette vil sige, leaderen starter med at
bevæge kroppen en smule bagud (tilter let) frem
og tilbage med det samme, og dette bliver 1/2 – “3
og 4” (sloow) og “5 og 6” (sloow) der træder man
ned på henholdsvis ventre fods “forfod” og lader
den end med at ende på flad fod og højre fod efterfølgende. Dette give “sloow” feeling. For follow
gør det omvendte sig gældende.
3.Ved “tripple-steps” er selve fornemmelsen meget
anderledes, og trinene anbefaler jeg ikke at bruge
ved hurtig og kort introduktion af “Street Lindy”.
Man har forsat de to første trin (1/2) som før, men
“3 og 4” udskiftes med “tripple steps”, der skal
ud føres “TRI-pleee-step”. Hvis dette trin udføres
med ens accent, så bliver det til et “chasè” trin.
Jeg anbefaler her, man ser på vores videoer. De ligger
på emu’en: http://www.emu.dk/modul/swingdans
Man vil måske kalde alt dette navnlepilleri, men,
det er stadigvæk den måde, at “Lindy Hop” (Street
Lindy) er bygget op på, når vi taler om “6 count”
– Den “rigtige” Lindy Hop med 8 count er en helt
anden historie, som der ikke er plads til her.
Lad mig slutte af med dette: Der er ikke noget, der korrekt eller forkert omkring Lindy Hop. Lindy Hoppen er
en gadedans (street dance) og har udviklet sig siden dens
spæde start omkring 1927 til i dag. Der er en foundation,
der er ens på verdensplan, og når man kan den, så er der
åbent på alle hylder for de variationer man har lyst til at
lægge ind. Der er altså frit valg på alle slikhylderne, om
man vil, sålænge man holder takten. Så i bund og grund
kan man sige “There´s only ONE Count – Count Basie”
“It Aint What You Do – It´s The Way How You Do it”
GOD FORNØJELSE.
37
Finalestævnet
Finalestævnet
Finalestævnet i pigefodbold
Resultater
Af Hans-Henrik Christensen og Jacob Rosgaard Petersen, Langkær Gymnasium
TID
KUNST
BANE 1 (K1)
BANE 2 (TST)
9.30
Sønderborg- Marselisborg 0-1
Kalundborg-Viborg 1-0
Tornbjerg-Langkaer 3-1
10.15
Thisted-Rungsted 1-0
Falkonergaarden-Varde 0-4
Bornholm-Borupgaard 0-1
11.00
Varde-Kalundborg 1-0
Borupgaard-Tornbjerg 0-0
Rungsted-Marselisborg 1-1
11.45
Viborg-Falkonergaarden 3-0
Bornholm-Langkaer 0-0
Thisted-Sønderborg 1-0
12.30
Tornbjerg-Bornholm 2-0
Marselisborg-Thisted 0-0
Falkonergaarden-Kalundborg 0-5
13.15
Langkaer-Borupgaard 0-2
Sønderborg-Rungsted 0-3
Varde-Viborg 2-3
Bedste 1ér-Bedste 2ér
Øvrige 2 puljevindere
Kalundborg-Borupgaard 0-1
Tornbjerg-Thisted 1-1 efter ordinær
og omkamp 5-4 straffe
I år havde udvalget rykket finalestævnet frem til uge
41, dels for ikke at kollidere med studiepraktikken, som
mange skoler er engageret i, dels for at være lidt mere på
den sikre side med hensyn til vejret og banernes beskaffenhed. Godt er Langkaer Gymnasium så heldig at have
en fin kunstgræsbane og en meget veldrænet kategor 1græsbane, men der må også trækkes på den lokale klubs
anlæg. Og der var kommet megen regn op til uge 41,
men set her i bakspejlet havde det været en noget mere
våd forestilling i uge 43.
Nu klarede banerne det, nogenlunde, men finaleholdene foretrak kunstgræs fremfor den ægte vare. Om
det var derfor, at Borupgaards betonforsvar for første
gang lukkede mål ind, er svært at sige. Men efter de to
holds første møde, der sluttede målløst, slog Tornbjerg
et ordentligt hold i muren, fik kørt ”bussen” væk og
vandt fortjent. De fynske piger var turneringens bedste
hold. Men i øvrigt var det en fin turnering med mange
gode og jævnbyrdige kampe, afviklet i med højt til loftet
uden, det gik ud over intensitet og fight. Pigefodbolden
bliver simpelthen ved at udvikle sig på en positiv måde
i bredde og kvalitet.
Pulje 1: Sønderborg, Rungsted, Marselisborg,
Thisted
Thisted3k
7pts
2-0
Marselisb.352-1
Rungsted344-2
Sønderb. 300-5
Pulje 2: Falkonergaarden, Varde, Viborg Kat.,
Kalundborg
Kalundb. 366-1
Varde
367-3
Viborg
366-3
Falkoner 300-12
Pulje 3: Tornbjerg, Langkaer, Campus Bornholm,
Borupgaard
Tornbjerg375-1
Borupg.
373-0
Bornholm310-3
Langkaer311-5
Semifinaler
14.00
Semifinaler:
Kalundborg-Borupgaard 0-1
Tornbjerg-Thisted 6-5 (1-1 efter ordinær kamp og 2 x 5
min. ekstra spilletid og straffekonkurrence)
Finale Tornbjerg-Borupgaard 4-0
38
39
Studietur
Studietur
Beachvolleystudietur til Tyrkiet med Lyø Beach Camp
Af Klaus Sigh og Anders Bergholdt, Frederiksborg Gymnasium og HF
22 forventningsfulde 3.g elever fra 3.z (Bio A, Idr B, Mat
B) og 2 mindst lige så forventningsfulde lærere drog afsted på studietur til Alanya i Tyrkiet i uge 39 med fagene
Biologi og Idræt. Turen var arrangeret af og koordineret
med Lyø Beach Camp, som ejes af brødrene Peter og
Thomas Lyø, og havde to klare formål, nemlig dels at
lave et undervisningsforløb i beachvolley, dels at bruge
lokaliteten dernede til at sætte fokus på arbejdsfysiologiske parametre i et biologi-idræt samarbejde. Sidstnævnte
vender vi tilbage til
Vi havde i god tid inden ugen været i kontakt med Peter
Lyø , så vi havde fået designet turen, sådan så den passede vores behov og ønsker. Peter Lyø har stor erfaring
med at arrangere disse ture i Tyrkiet og var meget imødekommende og vidende om, hvad der kunne lade sig
gøre og hvad der ikke kunne, så antallet af ubehagelige
overraskelser i Alanya blev minimeret. Vi følte os helt fra
starten i trygge og kompetente hænder.
Lad det være sagt med det samme. Alanya er ikke ligefrem verdens fedeste by medmindre man er til charterturisme af værste skuffe, hvor menuerne står på dansk,
svensk og norsk og tjenerne forsøger at lokke turisterne til
lige netop deres restaurant med gebrokne danske gloser.
Men det opvejes i så rigelig grad, når man først er kommet
ned til Palm Beach Club, hvor der er perfekte forhold til
beachvolley. Det var her – og ikke i byen – vi opholdt langt
den største del af tiden, og her var en behagelig laid-back
kultur med venlige mennesker og god stemning. Efter en
40
hel dag på stranden kunne man godt holde til et besøg på
en turistet restaurant i byen om aftenen. Retfærdigvis skal
det dog siges, at der i byen var et par meget interessante
basarer, som absolut var et besøg værd, og virkede noget
mere ægte tyrkiske end de fleste restauranter.
I programmet for ugen havde vi groft sagt delt dagene op
i to halvdele, hvor vi havde beachvolley-undervisning om
formiddagen og arbejdsfysiologi-tema om eftermiddagen.
Vi startede hver morgen med at løbe de 2 km fra hotellet
ned langs havnepromenaden og til Palm Beach Club, hvor
vi spillede beachvolley. Så var vi i hvert fald varme – men
det var nu få der havde problemer med at få varmen i de
ca. 30 grader :-) I løbet af de 6 dage med cirka to timers
beachvolleyundervisning om dagen kom vi gennem mange af spillets både tekniske og taktiske facetter og med tre
undervisere var der rig mulighed for niveaudifferentiering,
sådan så alle eleverne blev udfordret på lige netop det niveau, de befandt sig på. Samtlige elever uden undtagelse
rykkede deres beachvolley-kompetencer markant i løbet af
ugen, der havde karakter af en egentlig træningslejr. Som
idræts-lærere, der er vant til at have eleverne i praktik 1½
time om ugen, var det fantastisk at være med i et så intensivt forløb, hvor eleverne virkelig rykkede på kort tid, og
som helt oplagt kan bruges til en evt. eksamen til sommer.
Rigtig mange af eleverne har i hvert fald ytret ønske om at
gå op i dette boldspil, hvis de kommer til eksamen i idræt.
Den anden del af formålet med turen var som tidligere
nævnt et arbejdsfysiologisk fokus, hvor eleverne skulle
41
Studietur
måle på forskellene på forskellige parametre ved fysisk
aktivitet i henholdsvis en hal i Danmark og på stranden i
Alanya. Inden turen havde eleverne gennemført en konditionstest (15-15 interval løbetest på en 20 meter bane)
i hallen på gymnasiet i Hillerød. Udover at beregne kondital for testen, målte de også puls undervejs, samt laktat, iltmætning og hudtemperatur lige efter testen. Desuden vejede de sig lige inden testen og lige efter. Helt
det samme gjorde vi så på stranden i Tyrkiet, hvor vejrforhold og luftfugtighed samt ikke mindst underlag var
anderledes. Alt dette gav masser af kød til overordnet at
snakke om omgivelserne betydning på den fysiske præstationsevne, og eleverne arbejdede herefter i grupper
de fleste eftermiddag med at lave beregninger og skrive
en fælles idræts-biologi-rapport om dette emne, hvor de
altså skulle komme ind på begreber som væskebalance,
temperaturregulering, nyttevirkning, laktat, iltmætning,
pulsforløb og maxpuls osv. Det gav god mening at lade
eleverne arbejde med dette arbejdsfysiologiske fokus,
hvor de to fag lapper godt ind over hinanden. Vi oplevede at projektet gav mening for dem – måske fordi de
havde målt så meget på sig selv og fordi der på nogle af
parametrene var ganske betydelige forskelle i målingerne
i hhv. Danmark og Tyrkiet. Når man trængte til en pause
i rapportskrivningen var det bare at hoppe en tur i Middelhavet eller tage en hurtig beachvolleykamp.
En af dagene lejede vi nogle mountainbikes og tog på skift
eleverne i to halvdele en tur op i de nærliggende bjerge
med pulsure på, for at give dem en fornemmelse af, hvor
hårdt det faktisk er at cykle i bjergene i varmen. Flere af
eleverne gav efterfølgende udtryk for, at det er noget af det
hårdeste de nogensinde har prøvet, selvom de måske kun
cyklede 3-4 km opad og selv om vi holdt mange pauser(!)
Som idrætslærer bliver man jo et eller andet sted glad for
42
Kurser
sådan en melding, også selvom ikke alle eleverne var lige
store fans af os den dag :-) For det betyder jo, at de har
fået rykket nogle grænser, og det gav dem et godt perspektiv på det arbejdsfysiologiske fokus i varmen.
TRÆNINGSPROJEKTET
En anden dag tog vi en ekskursion i minibus til den lokale moske og bagefter op til borgen/fæstningsværket
som ligger højt hævet på et bjerg halvvejs ude i vandet og
skuer både ud over byen og over vandet. Begge ting gav
god kolorit på turen, og kunne sagtens dyrkes mere, hvis
man havde et andet fagligt fokus. Den sidste dag, hvor
der var lidt fritid om eftermiddagen, var en del af os også
heldige at se store, flotte havskildpadder kun 150 meter
fra kysten (vi havde bedt eleverne om at tage snorkeludstyr med hjemmefra, hvis de havde)
Træningsprojektet har nu været en fast del af idrætsundervisningen i flere år. Rundt omkring i landet har forløbet udviklet sig i mange forskellige retninger, og det
fylder meget i idrætsundervisningen for både elever og
lærere. Ofte bruges det som kulminationen på 2 eller 3
års idrætsundervisning. Da træningsprojektet kom frem
som et nyt og vægtigt punkt i læreplanen, var mange efterfølgende på kursus, og der blev brugt mange timer
på at diskutere og forme forløbet rundt omkring på skolerne.
Alt i alt havde vi en super god tur med masser af fagligt
indhold og yderst kompetent beachvolley-undervisning.
Samarbejdet med Lyø Beach Camp var upåklageligt.
Peter Lyø, der selv har været elitespiller og landstræner
en række år, underviste selv på turen assisteret af et par
rigtig dygtige elitespillere. Så denne del kunne ganske
enkelt ikke fås bedre! Turen er ikke billig, vi betalte ca.
4500 pr snude, men det er rigtig god value for pengene,
for ud over flyrejser, bustransport og hotel-logi får man
også morgenmad og frokost med i prisen hver dag samt
et aftensmåltid den første dag og rigeligt med frugt og
vand under træningspassene. Derudover får man via arrangørerne adgang til en række kontakter i lokalområdet,
som det havde krævet rigtig mange arbejdstimer selv at
skul-le opdrive. Vi kan kun anbefale en sådan tur med
Lyø Beach Camp, og vil lade kommentaren fra en af eleverne ende denne artikel: “Det her er jo den fedeste studietur ever – det er jo stort set ligesom at være på ferie!”
I dag foreligger der mange bud på opbygning, teori,
praksis og evaluering af træningsprojektet, og det er netop nogle af disse bud dette kursus fokuserer på.
Hvordan motiverer man en bred elev-gruppe?
På kurset vil du
– blive præsenteret for – og få mulighed for at afprøve
websitet “træningsprojekt.dk”, som tilbyder en samlet
pakke for organisering, træning, logbogs-skrivning, løbende kommunikation mellem lærer og elev, evaluering
og rapport-aflevering mv.
– diskutere og høre flere bud på “best practice”.
– afprøve “svinetræning”, som en alternativ og motiverende træningsform.
Kurset kan derved også ses som en vidensdeling i teoretiske og praktiske muligheder i træningsprojektet.
Tid:
Tirsdag d. 21. april 2015 kl. 10.00-16.00 på Nærum
Gymnasium.
Torsdag d. 23. april 2015 kl. 10.00-16.00 på Egå Gymnasium.
Arrangør:
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI).
Pris:
Kr. 1000,- incl. forplejning.
Ekstra pris for ikke-medlemmer af GI er 500,Antal deltagere: 15-32
Undervisere:
Lars Bo Kristensen, Egå Gymnasium.
Niels Kristian Hansen Skovmand, Grenå Gymnasium.
Peter Løwenstein, Nærum Gymnasium.
Kursusledere:
Niels Leth-Petersen [email protected] (sjællands-kurset).
Malte Trold Kirkegaard [email protected]
(jyllands-kurset).
Tilmelding:
Via EMU’en: www.emu.dk/omraade/stx/fag/idræt
Seneste tilmeldingsfrist er d. 7. april 2015.
Gi-medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i tilfælde af at kurset er overtegnet.
43
Kurser
FRILUFTSLIV PÅ DEN FEDE MÅDE
I KVITÅVATN I NORGE I UGE 39
TAG PÅ KANOKURSUS 2.
Oplev efterårsfjeldet og få undervisningsmateriale
til både c-niveau og b-niveau i friluftsliv men også
idéer til træningsprojektet på 2. hf og i 3.g.
Har du gennemført et basalt kanokursus og mestrer du de grundlæggende padleteknikker i en kano?
Har du mod på kanotekniske udfordringer i fosser i Sverige?
Kan du lide, at mærke adrenalinen i
kroppen?
Kan du lide lejrliv, god bålmad og
samvær med andre idrætskolleger?
Så meld dig til dette kanokursus.
Indhold: Overordnet indgår der tre
fokusområder i kurset.
En tørdragt er endnu bedre, så kan
du skaffe en sådan så slå til.
1: Padleteknikker i strømmende vand.
2: “Læsning” af strømmende vand
samt udnyttelse af strømmen.
3: Sikkerhed og fossejlads. Hvordan
undgå man bedst kæntringer.
Hvordan skal forholde sig ved
kæntringer mm.
Det forventes, at du vil indgå aktivt i
de praktiske forhold på turen. Alt efter antal kursusdeltagere kan der blive behov for at kursister må stille bil
til rådighed. Benzinen vil blive betalt.
Kurset er på eget ansvar (lad dig ikke
afskrække at denne formulering).
Dato: 22/4 – 24/4 – 2015 (alle tre
dage i fuld længde).
Pris: 3.000kr
Prisen inkluderer: kano, padler, våddragt (haves ikke i ubegrænset antal/
størrelser), redningsvest, lækker bålmad, vandtætte tønder, overnatning i
lavu, benzin til transport samt transport over Øresund.
Instruktør:
Ole Andreassen: Kanoinstruktør gennem mange år. Ekspeditionsguide i
Canada. Medlem af Dansk kano og kajak forbunds arbejdsgruppe, hvor fokus
ligger på implementering af EPP (Euro
Paddle Pass) i Danmark. Medlem af
Dansk Kano Ekspeditions Klub. Gymnasielærer på Gribskov gymnasium.
På dette kursus opnås basisfærdigheder og viden om sikkerhed ved kanosejlads. Samtidig laves god mad i naturen og lejrlivet dyrkes.
Det er et fysisk kursus, hvor alle kan være med, ligesom i
en normal gymnasieklasse. Uafhængig af fysiske skavanker. Der vil være orientering og udetræning (måske har
du hørt om svinetræning). I vil lave ruter til hinanden.
Det er altså ikke ren friluftsliv men også træning (så du
skal huske løbebukser). Træningen vil foregå både i by,
ved vandet og på fjeldet.
Der vil være en god blanding af teori og praksis, hvilket sikrer inspiration samt et konkret kursusmateriale til
både c-niveau og b-niveau. Materiale vil bestå i et kompendium og en svinetræningsbog.
Overnatning foregår indenfor i lækker, ny-renoveret
fjeldstue men der vil også være en overnatning ude i dejlige omgivelser. Vi vil hygge om aftenen og have forskellige teorioplæg.
Stedet er velegnet til at tage op med klasser bagefter.
Tid:
Mandag d. 21. september 2015 – fly fra DK til Oslo
Fredag d. 25. september 2015 – fly fra Oslo til DK.
44
Kurser
Arrangør:
Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI).
Pris:
Maks. kr. 7500,- inkl. forplejning.
Antal deltagere:
Ca. 15-25
Undervisere:
Peter Løwenstein, Nærum Gymnasium.
Louise Holte, Albertslund Gymnasium
Kursusledere:
Michala Hammer, Solrød Gymnasium
Louise Holte, Albertslund Gymnasium
Faglig udfordring og intensive/sjove padleoplevelser til øvede kanopadlere
Sted: Emåen i Sverige.
Deltagerantal: Maks. 14
Tilmelding:
Via EMU’en: www.emu.dk/omraade/stx/fag/idræt
Seneste tilmeldingsfrist er d. 15. april 2015.
Gi-medlemmer prioriteres over ikke-medlemmer i
tilfælde af at kurset er overtegnet.
Har du spørgsmål?
Skriv til Michala Hammer (kursusleder)
[email protected] eller ring på 51909077
Det bliver fedt – skynd dig at meld dig til!
Hilsen Michala, Louise og Peter
Målgruppe: Øvede padlere, der
behersker flg. padleteknikker: j-tag,
skubtag, træktag, scull, fejetag, krydstag og i nogen grad højt- og lavt støttetag.
Er du i tvivl om du har det rigtige niveau så ring til Ole på 40208251 og
bliv afklaret (dog kun med henblik på
deltagelse i kursus).
Du skal selvmedbringe: madpakke,
termokande, tre liter drikkevand,
hjelm (en cykelhjelm er god nok),
lygte, liggeunderlag, sovepose, badetøj, regntøj, håndklæder, grej til
spisning, dolk, skiftetøj, notesblok og
blyant samt andet personligt udstyr.
Da der ikke er et ubegrænset antal
våddragter til rådighed og måske heller ikke en der lige passer dig, er det
en fordel, hvis du selv kan skaffe en.
Tilmelding til:
Ole Andreassen e-mail:
[email protected]
Senest d. 10/4 – 2015.
Tilmeldingen er efter først til mølle
princippet. Et mere præcist program
vil blive tilsendt de tilmeldte.
Læs evt. anmeldelse af kursus i GISP
nr. 138
45
Stævner • • • Stævneudvalg
Overordnet
Stævnekoordinater
Rene Oskjær
Nørresundby Gymnasium & HF
98 29 32 66
20 65 35 17
[email protected]
Atletik
Torben Karlshøj
Køge Gymnasium
56 65 67 23
[email protected]
Rene Oskjær
[email protected]
Basketball
Peter Rykær
Haderslev Katedralskole
74 52 29 32
[email protected]
Badminton
Volley
Vest for storebælt
Roar Ipsen
Rødkilde Gymnasium
[email protected]
telefon 60207581
Øst for Storebælt
Leif Framke
Birkerød Gymnasium
40 86 62 53
[email protected]
Ansvarlig for Sjælland og Bornholm:
Ledig
Økonomi
Rene Oskjær
[email protected]
Håndbold
Thorkild Laustsen
Horsens Gymnasium
40 58 43 24
[email protected]
Ernst Thrane
Gentofte Studenterkursus
33 31 02 24
[email protected]
Jørn Øgaard Andersen
Haderslev Katedralskole
75 50 13 53
[email protected]
Beachvolley
Futsal
Lone Davidsen
Risskov Gymnasium
25 21 29 53
[email protected]
Martin Lyhne Hansen
Middelfart Gymnasium og HF
28 72 63 65
[email protected]
GI stævneoversigt
Ultimate
Tilmeldingsfrist
Indledende
og ml. runde
Finalestævne
Rene Oskjær
[email protected]
Drengefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Birte Bengtsson
75 85 10 13
24 66 01 45
[email protected]
Pigefodbold
25. august
Uge 36 - 40
Uge 43
Ultimate
1. september
Uge 38 - 39
Uge 40
Atletik
1. september
Uge 37 - 38
Sidste torsdag i sept.
Badminton
Medio oktober
Nov - dec
Januar
Håndbold
Uge 41
November
Januar
Volleyball A
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Volleyball B
1. november
Dec. - jan + Uge 5 - 7
Uge 9
Basket drenge A
Medio oktober
21. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Janne Kjær
Marselisborg Gymnasium
86 11 88 06
22 48 24 64
[email protected]
Drengefodbold
Rune Garbers
Himmelev Gymnasium
21 45 65 59
[email protected]
Basket piger A
Medio oktober
22. nov + Uge 3 - 4
To. den 8. marts
Steen Adam Kiørboe
Kongsholm Gymnasium & HF
[email protected]
Basket B
Primo dec
Uge 47
Uge 6
Beachvolley
Uge 34
Uge 36 - 37
Pigefodbold
Futsal
15. december
Hans Henrik Christensen
Langkær Gymnasium
25 52 07 90
[email protected]
Marts
Tilmelding på hjemmesiden: http://www.emu.dk/gym/fag/id/index.html, under det enkelte stævne
Jacob Rosengaard Petersen
Langkær Gymnasium
60 60 56 64
[email protected]
Lis Vivi Fonnesbæk
Viby Gymnasium
24 26 29 57
[email protected]
46
47
Regioner • Regionssekretærer
Region 1:
Sydvestsjælland og Lolland-Falster
Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Næstved,
Herlufsholm,Vordingborg, Haslev,
Uddannelsescenter Øst-Sjælland,VUC
Næstved,VUC Sydsjælland
Ronni Petersson Jørgensen
Nykøbing Katedralskole
[email protected]
Region 2:
Vestsjælland og Lolland-Falster
Sorø Akademi, Slagelse, Høng, Stenhus,
Kalundborg, Odsherred,VUC Vestsjælland
Syd og VUC Vestsjælland Nord
Thomas Bach Møller
59 59 60 56
Kalundborg Gymnasium
[email protected]
Region 3:
Østsjælland
Greve, Køge, Solrød, Roskilde A, Roskilde K,
Himmelev,VUC Greve,VUC Køge,VUC
Roskilde
Pt ingen regionssekretær
Region 4:
Nordsjælland
Frederikssund, Frederiksværk, Stenløse,
Birkerød, Allerød, Frederiksborg, Helsinge,
Espergærde, Helsingør, Marie Kruse,
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium,
Rungsted, HF Øst og VUC
Pernille Garbers
Gl Strandvej 18, 3050 Humlebæk
[email protected] &
Helle Sehested
Frederiksborg Gymnasium & HF
[email protected]
48
Region 5:
København I
Københavns Åbne Gymnasium, Sankt
Annæ, Falkonergården, Frederiksberg,
Frederiksberg HF, Johannesskolen,
Kongsholm Gymnasium, Avedøre,
Ishøj,VUC Køge Bugt,VUC Vest,VUC
Frederiksberg, Rysensteen, Christianshavn,
Østre Borgerdydskole,VUC Vestegnen,
Virum, Nærum, Niels Steensen, Ingrid
Jespersen, Metropolitanskolen, N Zahles
Gymnasieskole, Gentofte Studenterkursus
Jesper Petersen
Københavns Åbne Gymnasium
[email protected]
Region 6:
København II
Borupgård, Herlev, Nørre G, Bagsværd,
Rødovre, Høje Tåstrup, Albertslund,
Gladsaxe, HF-Centret Efterslægten,VUC
Gladsaxe/Herlev,VUC Vestvolden,VUC
Ballerup, Tårnby, Brøndby, Ørestad,VUC
Øresund, Bornholm,VUC Bornholm,
Øregård, Gl. Hellerup, Gentofte HF, Aurehøj,
Ordrup
Gitte Keinicke Staghøj
Tårnby Gymnasium
60 60 39 18
[email protected]
Region 9:
Fyn
Sct. Knud, Tornbjerg, Odense K., Mulernes
Legatskole, Fyns Studenter- og HFkursus,Vestfyn, Midtfyn, Svendborg,
Middelfart, Fåborg, Nyborg,VUC Odense,
Nordfyns VUC, Faaborg VUC,VUC
Sydvestfyn,VUC Svendborg
Thomas Drejer
61 99 70 95
Mulernes Legatskole
[email protected]
Region 10:
Sønderjylland
Duborgskolen, Sønderborg S, Sønderborg
A, Tønder, Åbenrå, Deutsches Gymnasium,
Haderslev K.,VUC Gram,VUC Haderslev
Jørn Øgaard Andersen
75 50 13 53
Haderslev Gymnasium,
[email protected]
Region 11:
Syd- og Vestjylland
Esbjerg G., Esbjerg S.,Vejen, Grindsted,
Varde, Ikast, Herning,Vestjysk Gymnasium,
Ribe K,VUC Esbjerg,VUC Varde
Iver Knudstrup Thøgersen
97 21 39 99 / 24 81 14 99
Herning Gymnasium
[email protected]
Region 12:
Vejle Amt
Kolding, Munkensdam, Fredericia, Rødkilde,
Rosborg, Tørring, Horsens A, Horsens S,
Vejlefjord, Gedved Statsseminarium og HF,
VUC Kolding
Niels Martin Vind
21 25 85 52
Fredericia Gymnasium
[email protected]
Region 13:
Århusområdet
Århus K., Århus S., Marselisborg, Risskov,
Viby, Odder, Skanderborg, Langkær, Silkeborg, Århus Akademi, Th. Langs HF,VUC
Århus,VUC Skanderborg-Odder,VUC Samsø
Anders Hartlev Oksen
Århus Akademi
[email protected]
Region 14:
Randersområdet
Randers S., Randers HF-Center, Paderup,
Rønde, Grenå, Hadsten,VUC Randers
Margrethe Kier Riisgård
23 64 45 03
Favrskov Gymnasium
[email protected]
Region 16:
Nordjylland
Ålborg K., Ålborghus, Nørresundby,
Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund,
Brønderslev, Fjerritslev, Hasseris,
Støvring, Års, Hobro,VUC Vendsyssel Vest,
Vesthimmerlands VUC,VUC Østhimmerland,
VUC Aalborg
Thomas Kaptain
61 71 04 08
Hjørring Gymnasium
[email protected]
Regionssekretærer VUC
Ole Jeppesen
25 72 80 95
Vuc Fyn,
[email protected]
De enkelte skolers placering
ses på foreningens hjemmeside:
www.emu.dk/gym/fag/id
Region 15:
Nordvestjylland
Viborg A.,Viborg K., Skive, Holstebro,
Morsø, Struer, Thisted, Lemvig, Ringkøbing
A., Det kristne Gymnasium, Bjerringbro,
VUC Holstebro,VUC Ringkøbing/
Holmsland,VUC Skive,VUC Viborg
Mette Molsen Holst
Viborg Katedralskole
[email protected]
49
Adresser • • • Bestyrelsen m.m.
Formand
Bestyrelsesmedlem
Redaktionsmedlem
Webmaster
Næstformand
Anders Schiørring
51 94 68 06
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Redaktionsmedlem
Fagkonsulent
Kasserer
Bestyrelsesmedlem
Anders Bergholdt
38 89 21 05 / 28 19 55 11
[email protected]
Søren Friis
23 48 73 77
[email protected]
Bestyrelsesmedlem
Michala Hammer
51 90 90 77
[email protected]
50
Adresser • • • Redaktionen m.m.
Louise Holte
51 21 97 79
[email protected]
Niels Leth-Petersen
44 44 71 16
[email protected]
Malte Trold
26 99 69 84
[email protected]
22 48 64 80
[email protected]
Malene Løye Kristensen
27 77 13 55
[email protected]
Redaktionsmedlem
Jakob Gøricke Jensen
51 63 32 14
[email protected]
Henrik Lindgaard Møller
[email protected]
Mads Olsen
25 57 41 39
[email protected]
Gymnasieskolens Idrætslærerforening, Tværledet 14, 2880 Bagsværd
ISSN 1902-262X
Deadline for GISP nr. 157: 20. april 2015
Bidrag sendes til Marie Lind Brandtoft, [email protected]

GISP nr. 156

Transcription

Similar documents

Foredrag Lindy Aldahl og Henning Jensen ny

SNI Cafeteria - Skibbild Nøvling Byportal

KURSISTPORTALEN - VUC Holstebro Lemvig Struer

Henvendelse fra Lederforeningen for VUC

Fjernundervisning

Biologi C - bic224 - MSC

GISP nr. 158