docForløbsvejledning
download 
Report Transcription
Forløbsvejledning
Forløbsvejledning, genre: Eventyr Forløbsvejledning, genre: Eventyr Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-9.klasse Varighed 12-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette forløb er at udvikle solidt genrekendskab hos eleverne om eventyret, herunder forskellen på folkeeventyr og kunsteventyr. Eleverne skal lære genren eventyr at kende kende forskel på genretræk i folkeeventyr og kunsteventyr kende forskel på flade og runde personer kunne analysere med aktantmodellen og forstå begrebet aktanter som roller kunne fremlægge egne overvejelser, tanker, følelser og meninger om eventyr. Faglig baggrund Eventyr er en af de mest læste genrer i folkeskolen, også fordi eventyrerne har meget tydelige genrekoder, men selvfølgelig også pga. H.C. Andersens verdensberømmelse. Traditionelt skelnes der mellem folkeeventyr og kunsteventyr. Folkeeventyret er oprindelig en mundtlig genre, der igennem mange år er blevet genfortalt af mange forskellige fortællere. Derfor findes folkeeventyrerne ofte i forskellige versioner – og fælles for dem er, at man ikke kender deres oprindelige forfattere. Især i romantikken (1800-1870) blev der lavet et stort arbejde med at indsamle og nedskrive disse folkeeventyr, hvor flere også er blevet gendigtet af kendte forfattere – fx H.C. Andersens Klods Hans. Folkeeventyrerne begynder typisk med Der var engang…, og slutter med Og de levede lykkeligt til deres dages ende. På den måde kunne man mundtligt signalere genre. Personerne er flade, dvs. stereotyper, der enten er gode, onde, dumme osv. med få nuancer. Figurerne er netop aktanter. Kunsteventyret er skrevet af én kendt forfatter og indeholder typisk flere lag. Børnene får en god historie, mens de voksne ofte får stof til eftertanke. Kunsteventyret starter sjældent med ”Der var engang…”, men har ellers bevaret mange af folkeeventyrets træk, fx det magiske tre-tal og mere eller mindre faste roller eller aktanter. Personerne er runde og indeholder flere lag. Herudover skelnes der evt. på baggrund af eventyrenes indhold, fx trylleeventyr, hvor magi og overnaturlige væsener spiller en afgørende rolle, fx H.C. Andersens Fyrtøjet, eller tingseventyr, hvor genstande med menneskelige egenskaber er hovedperson, fx H.C. Andersen Den standhaftige tinsoldat. Denne yderligere skelnen kan være hensigtsmæssigt i visse sammenhænge, men det bør overvejes om begreberne forvirrer mere end de gavner. Fælles for alle eventyr er, at tids- og stedsangivelser er upræcise eller flydende. Eventyret finder sted ”engang” på et eller andet sted, ligesom de er kronologiske og ofte med magiske elementer. Side 1 / 5 Forløbsvejledning, genre: Eventyr Modeleventyr, indledning I indledningen indgår en opgave, der skal illustrere betydningen af mundtlig overlevering. Her skal læreren hviske et eventyr til en elev, der så hvisker videre osv. til sidste elev, der fremsiger eventyret i sin nuværende form. Brug fx dette oplæg, og sammenlign med den oprindelige tekst til sidst: Der var engang en fræk, frygtløs fyr, der hed Fregnede Frederik. Frederik var åh og så ih så forelsket i den dejlige, bedårende, smukke, vidunderlige skønne Helene. Hende ville han giftes med. Men Helene ville ikke giftes. Hun brugte syv timer hver dag på at gå i tre forskellige skobutikker, og det gad ingen mænd i verden. Så det var noget af en kamp for Frederik, som han selvfølgelig tabte. Han forsøgte ellers frækt nok at købe hele skobutikken for at imponere – men forgæves. Til gengæld forelskede han sig i den søde skoekspedient, der hed Luna. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning Fokus på mundtlig overlevering Folkeeventyret Klods Hans H.C. Andersen: Klods Hans (1855) (folkeeventyr) (3,7 ns.) Ukendt: Klotte-Hans (ukendt) (fynsk folkeeventyr) (1,4 ns.) Folkeeventyret Askepot* Brødrene Grimm: Askepot (folkeeventyr) (6,2 ns.) Ukendt: Prinsessen med de 12 par guldsko (folkeeventyr) (5,2 ns.) Kunsteventyret Fyrtøjet H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) (Kunsteventyr) (7,8 ns.) Kunsteventyret Den grimme ælling** H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843) (kunsteventyr) (10,2 ns.) Videndeling: Oplæg til videndeling, hvis eleverne har arbejder i grupper med forskellige kapitler. Afslutning: Eleverne skal omskrive Kim Fupz Aakesons novelle Jomfruen (1996) til et eventyr. Evaluering: Oplæg til evaluering af forløbet. Side 2 / 5 Forløbsvejledning, genre: Eventyr Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Aktantmodel Berettermodel Miljøkarakteristik Forslag til paralleltekster (prøveform A) Personkarakteristik Evaluering Ukendt: Guldskoen (folkeeventyrvariant af Askepot) (5,2 ns.) Ukendt: Esben Aksepuster (folkeeventyrvariant, Klotte-Hans, Klods Hans) (1,4 ns.) Brødrene Grimm: Rødhætte (folkeeventyr, gendigtet) (2,9 ns.) H.C. Andersen: Den standhaftige tinsoldat (1838) (kunsteventyr, tingseventyr) (4,5 ns.) H.C. Andersen: Stoppenålen (1845) (kunsteventyr, tingseventyr) (3,2 ns.) Forslag til fordybelsesområder (prøveform B) Folkeeventyret Kunsteventyret H.C. Andersens eventyr Brødrene Grimms eventyr Forslag til videre læsning Andersen, Jens (2003): Andersen - en biografi. Gyldendal. Brandt-Pedersen, Finn m.fl. (1980): ”Strukturalistisk narratologi“, s. 37-65 i Metodebogen - analysemetoder til litterære tekster, Nøgleforlaget. Høgh, Carsten (2002): Eventyrleksikon. Rosinante. Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): ”"Tjenesten hos bjergmanden", eventyr handler også om livsprojektet“, side 116-120 i Litteraturens spor. Om litteratur, fag og pædagogik, Dansklærerforeningen. Jørgensen, Martin & Pedersen, Ole (1999): ”Mundtlig fortælletradition, folkeeventyr mv.“, side 235-244 i Litteraturens spor. Om litteratur, fag og pædagogik, Dansklærerforeningen. http://www.grimmstories.com/da/grimm_eventyr/index http://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/index Side 3 / 5 Forløbsvejledning, genre: Eventyr Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Læsning Finde tekst Eleven styrer og regulerer sin læseproces og diskuterer teksters betydning i deres kontekst 1. 2. Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Eleven har viden om faser i informationssøgning Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning 3. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Eleven har viden om kildekritisk søgning Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Fremstilling Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Forberedelse Fremstilling Sprogforståelse Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Tekstforståelse Sammenhæng Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Respons Korrektur Præsentation og evaluering 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering Eleven kan indsamle oplysninger og disponere indholdet Eleven har viden om spørgeteknikker og observationsmetoder 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven har viden om virkemidler, grafisk design og efterproduktion Eleven kan respondere på sproglig stil Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om metoder til layout af forskellige genrer Eleven kan lancere større multimodale produktioner Eleven har viden om PR og lancering Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan disponere og layoute stof så det fremmer hensigten med produktet Eleven har viden om målrettede dispositions- og formidlingsmetoder Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder 3. Side 4 / 5 Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Afkodning Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet Planlægning Eleven udtrykker sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Forberedelse Eleven kan kildekritisk vurdere brugerog ekspertproduceret indhold Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven kan respondere på forskellige fremstillingsformer Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Forløbsvejledning, genre: Eventyr Kompetenceområde Kompetencemål Fase Færdigheds- og vidensmål Fortolkning Oplevelse og indlevelse Eleven forholder sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Kommunikation Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Vurdering Eleven kan vurdere teksters form Perspektivering Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder og Dansk litteraturs kanon Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier Eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver 1. 2. 3 Side 5 / 5 Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Fortolkning Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning og Dansk litteraturs kanon Dialog Eleven deltager reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer Undersøgelse Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet
